UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIETFakultet for Strategi og Militære OperationerVUT II/L 2006/2007Kaptajnløjtnant Peter Bjarne Kayser Nielsen

Kinas forhold til Indien og Japan

UKLASSIFICERET1

UKLASSIFICERET

FORSVARSAKADEMIETFakultet for Strategi og Militære OperationerVUT II/L 2006/2007Kaptajnløjtnant Peter Bjarne Kayser Nielsen

Den 10. april 2007

Ref: a. FSMO IFS: Formalia for udarbejdelse af større skriftlige opg. på STK, af 30 AUG 2006b. FSMO notat: Vejledning i udarbejdelse af speciale, af 15 SEP 2006

Kinas forhold til Indien og Japan.Der gennemføres en analyse af Kinas forhold til henholdsvis Indien og Japan med henblik på at undersøge de bilaterale relationers betydning for den sikkerhedspolitiske situation mellem landene. Analysen vil afdække i hvilken grad, relationerne bidrager til fredelig sameksistens mellem landene.

Antal ord jf. ref. b.: 18.927

UKLASSIFICERET2

UKLASSIFICERET

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé.........................................................................................................................31. INDLEDNING...................................................................................................................3

1.1 Problemformulering.................................................................................................31.2 Motivation og relevans............................................................................................31.3 Metode....................................................................................................................31.4 Kilder.......................................................................................................................31.5 Teori........................................................................................................................31.6 Forudsætninger.......................................................................................................31.7 Afgrænsning............................................................................................................3

2 ANALYSE KINA - INDIEN.................................................................................................32.1 Indledning til analyse Kina - Indien.........................................................................32.2 Sikkerhed Kina - Indien...........................................................................................32.3 Samhandel Kina - Indien.........................................................................................32.4 Investeringer Kina - Indien......................................................................................32.5 Monetær interdependens Kina - Indien...................................................................32.6 Energisamarbejde Kina - Indien..............................................................................32.7 Organisationer Kina - Indien...................................................................................32.8 Turisme og immigration Kina - Indien......................................................................32.9 Kultur Kina - Indien..................................................................................................32.10 Søveje Kina - Indien..............................................................................................32.11 Vandressourcer Kina - Indien................................................................................32.12 Kyoto Kina - Indien................................................................................................3

3. ANALYSE KINA - JAPAN.................................................................................................33.1Indledning til analyse Kina - Japan..........................................................................33.2 Sikkerhed Kina - Japan...........................................................................................33.3 Samhandel Kina - Japan.........................................................................................33.4 Investeringer Kina - Japan......................................................................................33.5 Monetær interdependens Kina - Japan...................................................................33.6 Organisationer Kina - Japan...................................................................................33.7 Turisme og immigration Kina - Japan......................................................................33.8 Kultur Kina - Japan..................................................................................................33.9 Søveje Kina - Japan................................................................................................33.10 Miljø- og energispørgsmål Kina - Japan................................................................33.11 Fiskeriaftaler Kina - Japan....................................................................................3

4. KONKLUSION..................................................................................................................34.1 Sammenfatning delkonklusioner Kina - Indien........................................................34.2 Sammenfatning delkonklusioner Kina - Japan........................................................34.3 Samlet konklusion...................................................................................................3

5. PERSPEKTIVERING.......................................................................................................35.1 Perspektivering Kina - Indien..................................................................................35.2 Perspektivering Kina - Japan..................................................................................3

6. AFSLUTNING...................................................................................................................36.1 Kritik........................................................................................................................36.2 Efterskrift.................................................................................................................3Bibliografi......................................................................................................................3

UKLASSIFICERET3

UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET4

UKLASSIFICERET

ResuméDenne opgave tager udgangspunkt i Kinas sikkerhedspolitiske forhold til henholdsvis Indien og Japan. Med udgangspunkt i den neoliberale teori om kompleks interdependens, er der for hvert af forholdene udvalgt et antal bilaterale relationer, der hver især er analyseret med henblik på at fastslå graden af interdependens i relationen og interdependensens tendens på mellemlangt sigt. Analyserne er foretaget ved at fastslå den grad af gensidig afhængighed, og den grad af kontakt mellem landene, som relationen afstedkommer. Relationerne er udvalgt, efter en vurdering af hvilke der er betydende i de respektive bilaterale forhold og i relation til teorien.

For forholdet Kina Indien er udvalgt relationer indenfor 11 områder. Analyserne heraf viser, at der på fire områder, herunder tre økonomiske, ikke er interdependens, medens der på de øvrige kan påvises forskellige grader af interdependens. Områderne er herefter indplaceret på en bilateral dagsorden alt efter hvilke områder der i øjeblikket prioriteres. Analysen viser, at det er de økonomisk relaterede områder, der har højst prioritet sammen med områderne kultur og infrastruktur. I mangel på interdependens på de vigtige økonomiske områder kan det konkluderes, at det kun er den begrænsede interdependens på to underordnede forhold der bidrager positiv til afspænding mellem landene.

For Kina Japan forholdet er udvalgt ti områder, der hver er behandlet. Analysen viser, at der på de fem økonomiske områder kan påvises en overvejende betydelig grad af interdependens, og at disse er højt placeret på landenes dagsorden. På de øvrige fem punkter kan der påvises interdependens i varieret grad. Eftersom der er udtalt interdependens på de højst prioriterede områder konkluderes, at interdependensen giver et væsentligt positivt bidrag til et fredeligt sikkerhedspolitisk forhold mellem Kina og Japan.

I en afsluttende analyse er der, med baggrund i de påviste tendenser i interdependens, udarbejdet en vurdering af de sikkerhedspolitiske perspektiver for de respektive forhold på mellemlangt sigt. Analysen er behæftet med store usikkerheder, men den konkluderer, at for så vidt angår forholdet mellem Kina og Indien, vil interdependensen på sigt yde et større bidrag til afspænding, medens der i forholdet mellem Kina og Japan, vil være et mindre bidrag fra interdependens til afspænding, og dermed en større risiko for krig.

UKLASSIFICERET5

UKLASSIFICERET

1. INDLEDNING

1.1 ProblemformuleringNærværende speciale er udarbejdet på foranledning af opgave stillet på stabskursus L årgang 2006-2007 ved Forsvarsakademiet.

Denne opgave vil undersøge Kinas sikkerhedspolitiske situation i forhold til Indien og Japan. Primært på baggrund af bilaterale relationer mellem Kina og henholdsvis Indien og Japan, der er udsprunget eller forstærket af globaliseringen, vil jeg analysere disse med henblik på at fastslå graden af den affødte interdependens mellem landene. Jeg vil herefter sammenholde disse for at fastslå betydningen for Kinas sikkerhedspolitiske situation. Følgende spørgsmål vil således blive besvaret: ”Hvilken betydningen har de bilaterale relationer mellem Kina og henholdsvis Indien og Japan, for Kinas sikkerhedspolitiske forhold til disse lande”?

1.2 Motivation og relevansUnder overskriften ”Asiens fremtid er verdens fremtid” skriver1 Danmarks tidl. ambassadør i Singapore Jørgen Ørstrøm Møller om udviklingen i regionen med fokus på de økonomiske muligheder i sammenhæng med de sikkerhedspolitiske aspekter. I den sammenhæng opstilles scenarier i hvilke indgår forholdet mellem regionens økonomiske sværvægtere Kina, Indien og Japan. De tre lande står med hver deres muligheder og problemer, men alle er de under stærk indflydelse af globaliseringen, med alt hvad den medfører både økonomisk og politisk.

Sikkert er det, at der sker noget i Asien i disse år. Globaliseringen har bl.a. medført at transaktionsomkostningerne mellem landene er blevet mindre. Det bliver stadig lettere og billigere at flytte varer rundt på kloden, det er lettere, billigere og hurtige at kommunikere med hinanden over store afstande, og forskellige kulturer er under stadig større indflydelse af hinanden. Samtidig bliver vi alle påvirket af en række globale problemer som drivhuseffekt, forurening, terrorisme, spredning af sygdomme, grænseoverskridende kriminalitet, nedbrydning af biodiversitet m.fl.

Siden Kina i 1990’erne begyndte at liberaliserer sin økonomi og åbne landet for fremmede investeringer er det gået stærkt. En række virksomheder i de industrialiserede lande fik øjnene op dels for tilgangen til billig kinesisk arbejdskraft, men også for det voksende marked i verdens folkerigeste nation. Dette medførte en voldsom investeringsbølge, hvor primært arbejdskrævende produktion blev flyttet til landet, så Kina i dag går under betegnelsen ”verdens værksted”. Dette har medført en kraftig fremgang for kinesisk økonomi med årlige vækstrater omkring 10 %. Den stærkt forbedrede økonomi er blandt

1 Nyhedsmagasinet Ræson 17. april 2005

UKLASSIFICERET6

UKLASSIFICERET

andet blevet anvendt til at modernisere og udbygge Kinas væbnede styrker, og de stadig stigende forsvarsbudgetter og planlagte programmer vil yderligere bestyrke Kinas militære dominans i regionen.

Der er i Kina en række indre spændinger der har potentiale til at udgøre en risiko for kommunistpartiets magtmonopol. Flere steder har der været voldsomme protester mod myndighedernes konfiskation af jord til brug for statslige anlægsprojekter eller til industri2. Der er endvidere stor utilfredshed med arbejdsløsheden, der har store konsekvenser i et land uden et udbygget socialt sikkerhedsnet3. Endelig er der store spændinger som følge af den ulige fordeling af indtægterne fra de senere års økonomiske fremgang. Det er primært byområderne der har nydt godt af fremgangen, i forhold til landområderne, men der er også en skæv fordeling mellem den østlige og vestlige del af landet4. Ud over spændingerne som følge af ovennævnte, er der et stigende ønske om, at der indføres demokratiske reformer. Ønsket kommer primært fra en voksende middelklasse, men synes p.t. at være overskygget af ønsket om yderligere økonomisk fremgang5. Kinas ledelse er udmærket klar over disse indenrigspolitiske problemer der udgør en latent trussel6 mod kommunistpartiets magtmonopol.

Indien har delvist formået at omstille sin økonomi til globaliseringen, bl.a. gennem privatisering af en række offentlige virksomheder, og et mere liberalt syn på samhandel med udlandet og udenlandsk investeringer i landet. Indien har i de sidste 15 år oplevet pæne årlige vækstrater, der de sidste par år har været over 8%, og har nu en position som regionens tredje største økonomi (målt på BNP).

Japan er det af de tre lande der har oplevet den kraftigste økonomiske vækst siden afslutningen af Anden Verdenskrig. En vestligt orienteret markedsøkonomi, kombineret med højteknologi og dygtige virksomheder, gjorde hurtigt landet til den største økonomi i regionen, og verdens næststørste efter USA. Væksten gik imidlertid i stå i 1990, og er først nu ved at komme i gang igen.

Der er fremsat mange hypoteser om betydningen af det skiftende økonomiske og militære magtforhold i Asien. Hvad vil Kina bruge sin nyvundne økonomiske og militære indflydelse til, og vil det for de andre lande i regionen betyde større ustabilitet? Vil Kina benytte muligheden for, at gøre militært op med nogle af de mange udeståender landet har, dels med Taiwan og dels med andre lande i sin nærhed? Vil Kina med tiden blive så magtfuld at Kina kan udfordre USA’s position som den eneste hegemon, og vil Kina med sin voksende styrke blive en mere aktiv spiller på den internationale scene? Der kunne stilles mange flere interessante spørgsmål om Kinas hensigter og de affødte perspektiver, og der er udarbejdet utallige rapporter og skrevet mange bøger, der søger at analysere spørgsmålene.

2 Jane’s Sentinel Security Assessment China 10/4- 2006

3 Ibid.

4 Ibid.

5 Ibid.

6 http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?ItemID=7632

UKLASSIFICERET7

UKLASSIFICERET

Jeg finder det imidlertid særligt interessant at vurdere Kina i forhold til henholdsvis Indien som den anden potentieller regionale stormagt, og til Japan som den eksisterende regionale stormagt. Vil spændingerne mellem landene som følge af de ændrede magtstrukturer, give øget risiko for konflikt, eller vil risikoen for konflikt blive mindre som følge af en styrkelse af de transnationale relationer, der blandt andet kan være en følge af globaliseringen. Problemstillingen er relevant, ikke blot for landende selv, men for hele verden. Ustabilitet og krig i regionen kan få fatale følger. Ikke alene er to af staterne, Kina og Indien, atommagter, men en konflikt vil nemt kunne inddrage andre stater med interesser i området, og eventuelt anstifte andre potentielle konflikter til krig. En krig vil således nemt kunne løbe ud af kontrol og sprede sig ukontrollabelt. Problemstillingen bliver ikke mindre af, at historikere påpeger at ingen opstigende stormagt har undgået krig, inden den er nået til stormagtsstatus7, men gælder det også i en tidsalder med globaliseringspåvirkninger, som vi ser dem i dag?

1.3 MetodeMed udgangspunkt i teorien om kompleks interdependens analyseres på de bilaterale relationer mellem Kina og henholdsvis Indien og Japan. I forbindelse med behandlingen af de relationer, der sker i rammerne af internationale organisationer o.l., analyseres ud fra generelle betragtninger. Der anvendes den deskriptive skrivemetode, idet der for hver af relationerne kort redegøres for relationens karakteristika, hvorefter den analyseres med anvendelsen af teorien. Der uddrages herefter en delkonklusion for graden af interdependens, og interdependensens tendens på mellemlangt sigt, for hver af de bilaterale relationer. Disse sammenstilles herefter i en analyse af interdependensens indvirkning på Kinas sikkerhedspolitiske situation i forhold til de to lande, og endeligt konkluderes herpå. Afsluttende perspektiveres over de bilaterale relationers indvirkning på sikkerhedssituationen mellem Kina og hhv. Indien og Japan på mellemlangt sigt (5-10 år).

1.4 KilderTil brug for analysen indhentes relevant empiri i form af uklassificeret og alment tilgængelige materialer i form af rapporter, statistikker og artikler. For at undgå bias vil jeg sprede indhentningen mest mulig f.s.v.a. forfattere og publicister. Der er i betydeligt omfang anvendt empiri fra artikler, rapporter og afhandlinger, der er tilgængelige på Internettet. For at sikre at disse er objektive, og at de indestår for en vis faglig lødighed, er artiklernes hovedpointer, i hvert enkelt tilfælde, sammenlignet med anden og uafhængighed empiri, der understøtter indholdet. I den forbindelse er jeg opmærksom på, at Internettet i Kina er underlagt statslig kontrol, og at der herigennem udøves en vis censur8. Ved brug af Internettet er der i noteapparatet angivet adressen på hjemmesiden og dato for hvornår oplysningerne er indhentet.

Ved udvælgelsen af empiri er jeg imidlertid begrænset af, at denne må foreligge på enten engelsk eller dansk, hvilket kan være på bekostning af værdifuld empiri, der kun forligger på kinesisk, japansk, indisk eller andre sprog. Der anvendes ikke interview til brug for analysen.

7 http://www.nbr.org/publications/strategic_asia/pdf/sa06xs_Thompson.pdf 28/2-2007

8 Asian Security Handbook, William M. Carpenter & David G. Wiencek s.101

UKLASSIFICERET8

UKLASSIFICERET

1.5 TeoriMed bogen Power and Interdependence lancerede Robert O. Keohane og Joseph S. Nye i 1977 teorien om kompleks interdependens. Bogen medtager i sin anden udgave fra 1989 omstændighederne efter ophøret af den kolde krig, og i den tredje udgave fra 2001 behandles tillige globaliseringens indvirkning. Teorien søger forklaringskraft i en række andre områder, der ikke tidligere har været behandlet indenfor forskningen i International Politik (IP). Teorien søger på linie med andre teorier indenfor feltet at forklare årsagerne til staternes politik overfor hinanden, og den giver et bud på hvorledes fremtiden tegner sig under forudsætning af at en række forhold. Teorien om kompleks interdependens befinder sig i den liberale ende af IP, og har mange lighedspunkter med neoliberalismen. I modsætning til realismen, der primært lægger vægt på staternes militære magt som regulerende af forholdet mellem dem, medinddrager liberalismen tillige særligt økonomisk magt som en magtfaktor der regulerer forholdet mellem stater. De to hovedretninger adskiller sig også i deres syn på interstatsligt samarbejde. Set fra et realistisk synspunkt indgår stater samarbejde under forudsætning af at fordelene ved samarbejdet er ligeligt fordelt mellem staterne, medens stater set fra et liberalt synspunkt udmærket kan samarbejde selv om gevinsterne ved samarbejdet ikke nødvendigvis er helt lige fordelt. Dog således at den ene part ikke benytter samarbejdet til at snyde den anden part. Liberalister har desuden den opfattelse, at samarbejde generelt er fremmende for sikkerheden, og at interstatslige forhold med fordel kan reguleres ved etableringen af regimer, og/eller gennem internationale organisationer.

Kompleks interdependens udvider begrebet yderligere. Her ses på et bredt spektrum af interstatslige relationer og deres betydning for interdependensen. Der tales om gensidig afhængighed som følge af så forskellige relationer som eksempelvis gensidig handel, forurening, turisme, militær magtbalance, og kulturelt samarbejde. Selv om der umiddelbart synes at være et hierarki, der generelt skulle gøre visse former for relationer mere betydende end andre (eksempelvis militær), tilbageviser teorien dette, og påviser at det kan være forskelligt fra et interstatsligt forhold til et andet9. Det der betyder mest, og dermed står højst på dagsordenen, i relationerne med andre nationer afhænger af situationen, og dagsordenen skifter således, alt efter hvad der har prioritet. En uenighed om eksempelvis økonomiske forhold kan hurtigt blive overskygget af andre opkommende problemer som eks. en miljøkatastrofe e.l.

Teorien påviser tillige, at militær magt i det fleste tilfælde er et uegnet middel til at forfølge interesser, fordi den er for bekostelig i forhold til de opnåelige resultater.

Ikke kun staten er aktør i disse relationer, men også virksomheder, interesseorganisationer (NGO), forskellige befolkningsgrupperinger og enkeltpersoner ses som aktører på den internationale scene.

Når teorien taler om interdependens, er der ikke blot tale om samarbejde på tværs af landegrænser, men om samarbejde der i større eller mindre grad skaber gensidig

9 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 14

UKLASSIFICERET9

UKLASSIFICERET

afhængighed staterne imellem. Skal graden af interdependens i en relation mellem to lande vurderes omtaler teorien tre analysepunkter10:

1. Graden af forbindelse (connectivity), som eksempelvis antallet af kontakter, samhandelens størrelse, antallet af grænsepassager o.l.

2. Graden af følsomhed (sensitivity) over for et forhold i et andet land, som eksempelvis effekten på egen økonomi ved en rentestigning i det andet land.

3. Graden af sårbarhed (vulnerability) over for uønskede effekter af forhold i andre lande, som eksempelvis i hvilken grad landet er i stand til at afbøde virkningen af en prisstigning på olie ved at finde alternativer m.v.

Teorien behandler både interdependens der giver de involverede stater gevinster, og interdependens der tager sigte på at undgå gensidige tab. Et eksempel på dette kunne være et interstatsligt samarbejde, der har til formål at bekæmpe eks. grænseoverskridende forurening eller kriminalitet.

Med globaliseringen er teorien blevet endnu mere aktuel. De med globaliseringen affødte lavere transaktionsomkostninger, og den stadige udbygning af kommunikationsmuligheder, muliggør dels en større handel mellem staterne og dels, at der er blevet lettere adgang til informationer udefra. Endvidere er en række problemer, der før havde national karakter, nu blevet mellemstatslige eller globale. Forurening, ressourceknaphed, terrorisme og mange andre problemer kender ingen grænser, og giver anledning til at de må håndteres på mellemstatsligt niveau.

1.6 ForudsætningerDet forudsættes i denne opgave, at teorien kan anvendes på de tre stater. Men teorien tager, i forhold til autoritære og totalitære stater, forbehold for disses rationelle ageren i forhold anvendelsen af militær magt11. Man kan diskutere om Kina, der jo ikke er et demokrati, kan grupperes som en autoritær eller totalitær magt. En nærmere analysen ville kunne fastslå dette, men denne foretages ikke i denne opgave af hensyn til pladsen. Det forudsættes derfor, at Kina i forhold til teorien handler rationelt, på linie med de demokratiske stater Indien og Japan, og at teorien som følge heraf kan anvendes.

1.7 AfgrænsningI forbindelsen med udvælgelsen af analysepunkter til brug for besvarelsen af spørgsmålet i problemformuleringen er der taget udgangspunkt i de bilaterale relationer mellem Kina og henholdsvis Indien og Japan, der ved gennemlæsning at litteratur om den sikkerhedspolitiske situation i Asien, ses af have betydning i større eller mindre omfang. Som anført i teorien12 prioriteres de økonomiske områder højt, hvorfor disse er behandlet i begge forhold. Disse områder omhandler primært landenes samhandel og gensidige

10 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 10

11 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 199

12 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 34

UKLASSIFICERET10

UKLASSIFICERET

investeringer, men også relaterede områder som monetære forhold og andre forhold af væsentlig økonomisk betydning. Herudover er der for begge forhold analyseret på betydningen af sikkerhedspolitiske relationer og medlemskabet af internationale organisationer m.fl. Der er enkelte divergenser i udvælgelsen af analysepunkter i de to forhold. For forholdte Kina Indien er således behandlet tilgangen til ferskvandsressourcer, en relation som umiddelbart er uinteressant i forholdet Kina og Japan. Omvendt er luftforurening udvalgt til Kina Japan analysen, men ikke Kina Indien, idet der ikke har kunnet findes empiri der indikere en relation. På tilsvarende vis er de øvrige relationer udvalgt, og relationerne er nærmere behandlet i analyseafsnittene, hvis der har været tvivl.

2 ANALYSE KINA - INDIEN

2.1 Indledning til analyse Kina - IndienTil brug for besvarelsen af spørgsmålet i problemformuleringen er i forholdet mellem Kina og Indien udvalgt følgende områder:

Sikkerhed (grænsestridigheder og terrorbekæmpelse) Samhandel (gensidig im- og eksport af varer og tjenesteydelser) Investeringer (gensidige erhvervsinvesteringer) Monetære forhold (valutapolitik og aktieindeks) Energi (fælles investeringer i udenlandske olieinteresser) Organisationer (internationale, regionale og ikke statslige) Turisme (gensidig turisme) Kultur (gensidige kulturelle forhold) Søveje (trussel mod skibstrafikken) Vandressourcer (tilgangen til ferskvandsressourcer) Kyoto (international aftale om begrænsning af udledning af drivhusgasser)

Hvert af områder vil i det efterfølgende blive analyseret med henblik på at fastslå graden af interdependens og dennes tendens.

2.2 Sikkerhed Kina - IndienKina og Indien deler en række fælles sikkerhedsrelaterede problemer. Dels er der uenighed om grænsedragningen i Kashmir, og i grænseområdet i det nordøstlige Indien. Landene udkæmpede en grænsekrig i 1962 med Indien som taber, og spændingerne langs grænsen er vedblevet med at være høje. Kina har således udbygget den militære infrastruktur i Tibet og afholdt stor militærøvelser i området13. Indien har på sin side rejst skarp kritik af Pakistans afståelse af et landområde til Kina som Indien gør krav på14. Endvidere gør Kinas støtte til Pakistan i den Indisk / Pakistanske konflikt ikke forholdet bedre. Kina og Pakistan har et tæt militært samarbejde bl.a. omkring udviklingen af moderne kampfly, og Kina har som led i samarbejdet angiveligt støttet Pakistan med

13 Janes Security, China 10/4-2006 s. 19

14 CIA World Factbook – India s. 14

UKLASSIFICERET11

UKLASSIFICERET

udviklingen af landets atomvåbenprogram, og program for ballistiske missiler15. Kinas hensigt med den militære støtte er at afbalancere Indiens militære overlegenhed, og dermed at inddæmme Indien gennem strategisk indkredsning16.

Både Kina og Indien har problemer med islamisk separatisme og terrorister. Både de interne spændinger i Indien mellem muslimer og hinduer og muslimer fra Pakistan har udført adskillige terroraktioner i Indien. Den kinesiske ledelse har tilsvarende problemer med muslimske separatister17. Dette gør sig særligt gældende i Xinjian18 hvor muslimske separatistgrupper, hvoraf nogle har forbindelse til Al-Queda netværket19, agiterer for løsrivelse. Kina karakteriserer den mest fremtrædende gruppe, Uighur, som terrorbevægelse, og søger konflikten indbefattet af den globale krig med terror. Kina har ligeledes problemer med islamisk terrorisme i Kashmir der understøttes af kræfter i Pakistan20. Kina ser generelt de muslimsk terrorgrupper i Centralasien som en del af de globale muslimske terrornetværk21.

Både Kina og Indien ser en interesse i at få både deres grænsestridigheder og terrorproblemer løst, og det generelt bedre forhold mellem landene de senere år har betydet at en dialog om løsning, nu er igangsat. Sikkerhedsproblemerne har været på dagsordenen på møder på topniveau mellem landene, og dette har blandt andet afstedkommet en bilæggelse af grænsestriden om Sikkim22. Kina har således anerkendt Indiens krav på Sikkim, og Indien har som gengæld anerkendt Kinas anneksion af Tibet23. Aftalen er ikke formel men begge har på højt plan udtalt en anerkendelse af modpartens krav. Parterne søger, udover den mellemstatslige dialog, problemerne løst i rammerne af ASEAN Regional Forum (AFR), som de begge er medlem af.

Begge landes interesser i at løse problemerne skal ses i lyset af de fordele, der vil være for dem begge i deres løsning. En krig om grænsedragningen i de områder hvor der endnu ikke er opnået enighed, kan får uoverstigelige konsekvenser. Begge lande har atomvåben, og ingen kan garanterer, at en grænsekrig ikke vil eskalere til en total krig med anvendelsen af disse. Omkostningerne heraf vil være uoverstigelige for begge, og kan ikke sammenlignes med værdien af de få ressourcer, der er i områderne.

Aftale om Sikkim er et eksempel på det nye forhandlingsklima, der søger fredelige løsninger frem for konflikt. Landene har herudover udbygget deres militære samarbejde. I 2006 underskrev landenes forsvarsministre en Memorandun of Understanding (MOU) 24, der blandt omhandler samarbejde om terrorbekæmpelse, tillidskabende foranstaltninger og fælles øvelsesvirksomhed25. Den nye dialog om sikkerhedsspørgsmål der foregår på

15 Janes,External Affairs, China 27/1-2006 s.24

16 Ibid.

17 Janes Security, China 10/4-2006 s. 28

18 Kinas vestligste region med ca. 20 mill. Muslimer. Kashimr er en del af Xinjiang

19 http://www.silkroadstudies.org/new/docs/CEF/Quarterly/May_2006/GunaratnaPereire.pdf 18/05/2023

20 Janes,External Affairs, China 27/1-2006 s.24

21 Asian Security Handbook, William M. Carpenter & David G. Wiencek s.108

22 Et mindre område mellem Nepal og Buthan som begge lande har gjort krav på.

23 Janes Security, China 10/4-2006 s. 19

24 http://www.wmdinsights.com/I7/I7_EA2_ChinaIndiaDefense.htm 3/3-2007

25 http://www.india-defence.com/reports/2697 3/3-2007

UKLASSIFICERET12

UKLASSIFICERET

politisk topniveau, samarbejdet om terrorbekæmpelse, afspændingen langs grænsen og MOU peger alle på en gensidig erkendelse af nødvendigheden af dialog og samarbejde. Herudover samarbejder landene om sikkerhedsspørgsmål i rammerne af Shanghai Cooperation Organization (SCO), hvor Kina er med, og Indien har observatørstatus.

Samlet peger den gensidige erkendelse af samarbejdets nødvendighed for at undgå krig og bekæmpe terrorisme, og den øgede dialog (kontakter) på forskellige niveauer på en vis grad af interdependens på området. At landene er afhængige af hinandens handlinger (følsomhed) i forhold til Pakistan, og i en vis grad sårbare grundet den gensidige atomtrussel peger i samme retning. Interdependens forventes at blive yderligere styrket med det tiltagende samarbejde i SCO, på statslederniveau og militært.

2.3 Samhandel Kina - IndienDen generelt positive udvikling i forholdet mellem Kina og Indien er blevet underbygget af en blomstrende bilateral samhandel. Den indiske økonomi har, ligesom den kinesiske, de seneste 15 år præsteret årlige høje vækstrater (2005 8,4%26), og dette har sammen med stadig mere gunstige handelsbetingelse og gensidige investeringer hjulpet med at øge samhandelen. Samhandelen er steget fra 339 mio. USD i 1990 til 18 mia. i 2005. Med det formål at øge samhandelen til 50 mia. USD i 2010, har landenes nedsatte fælles økonomiske samarbejdsorgan (India-China Joint Economic Group) i 2006 taget en række initiativer indenfor områderne WTO, harmonisering af standarder, landbrug m. fl.27 Herudover undersøges mulighederne for at indgå en egentlig regional handelsaftale. På trods af at Kina er blevet en betydelig kilde til Indiens import, og marked for Indiens eksport, udgør Indien for Kina kun en relativ lille samhandelspartner. Med en procentdel på ca. 1 af Kinas samlede handel med omverdenen, placerer Indien sig kun på en 15. plads. I 2005 importerede Kina for 8,9 mia. USD og eksporterede for 9,8 mia.28 Kina importerer hovedsageligt halvfabrikata i stål, jernmalm, mineraler, plast- og linoleumsprodukter, medens det primært er elektronik og phamaceutiske produkter der eksporteres til Indien. Det faktum at jernmalm står for hovedparten (56%) af den Indiske eksport til Kina, gør eksporten sårbar. De kinesiske stålvirksomheder holdes væsentligst i gang af det kraftige byggeboom i Kina, men dette byggeboom kan ikke vare ved. Af frygt for overophedning, har de kinesiske myndigheder søgt at begrænse byggeriet, med det resultat at importen af malm fra Indien er begyndt at falde29. Indiens tidligere handelsoverskud, blev med et vendt til et underskud på ca. mia USD i 200530 De fysiske forbindelser mellem landene er også udbygget gennem de senere år. Kinas anerkendelse af Sikkim som en del af Indien, har banet vejen for åbningen af Nathu La passet i Sikkim, hvilket for Kina (Tibet) har skabt en væsentlig lettere adgang til havet end tidligere. Dette er den tredje åbning af grænsen mellem de to lande, en grænse der i en årrække efter grænsekrigen 1962 har været hermetisk lukket.

26 CIA, Worlds Fachtbook.

27 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 258

28 IMF (tabel TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 79)

29 http://www.hinduonnet.com/thehindu/thscrip/print.pl?file=2006111004131000.htm&date=2006/11/10/&prd=th& 24/2-2007

30 I.b.i.d.

UKLASSIFICERET13

UKLASSIFICERET

Landene stiller imidlertid ikke samme forventninger til samhandelens udbygning. Indien er således ikke på samme måde som Kina opsat på at udbygge infrastrukturen på grænsen. Medens Kina har brugt mange ressourcer på at opgradere veje m.v. på den kinesiske side af grænse i forventning om en større samhandel, har Indien ikke været villig til at gøre tilsvarende moderniseringer, og har direkte modsat sig kinesiske forsøg på at investerer i indisk infrastruktur i form af et større havneprojekt31. Såfremt infrastrukturen over grænsen forbedres på begge sider, og Kina evt. skaffe sig adgang til havnefaciliteter ud til den Bengalske Bugt, og dermed det Indiske Ocean, vil der opstå et afhængighedsforhold mellem landene. Dette skal ses i lyset af en øget samhandel over grænsen både vil komme Kina til gode, og særligt Yunnan-provisnen, men også Indiens østlige og nordøstlige områder32.

Spørgsmålet om hvorvidt samhandelen mellem de to lande er af en sådan karakter at den skaber interdependens mellem dem, må besvares med et nej. Dette gælder særlig på kort sigt. Som anført ovenfor fylder Indien kun lidt i Kinas handel med omverdenen, medens den for Indien er af større betydning. De to landes import fra den anden kan, særligt for Kinas vedkommende, uden de store problemer, substitueres med tilsvarende varer fra andre lande på verdensmarkedet mod en begrænset meromkostning. Dette lader sig også gøre for Indiens import fra Kina, idet dog substitution her vil være forbundet større omkostninger33. Selv ikke hvis samhandelen øges betydeligt, vil det have indflydelse herpå34.

Den manglende interdependens kan også ses af den tydelige asymmetri i samhandelen. Indien er Kinas 15 største handelspartner og Kina er Indiens 3. største. samhandelspartner35. Hvis samhandelen, som ventet, overstiger 20 mia. USD i 2007 vil Kina overtage USA plads som Indiens vigtigste samhandelspartner36.

Et tiltag der kunne øge interdependensen på samhandelsområdet, ville være fjernelsen af en række handelshindringer i form af told, import- og eksportrestriktioner m.fl. Landene undersøger i øjeblikket muligheden for a etablere en ”Regional Trading Arrangement”, som med tiden kunne føre til en egentlig ”Free Trade Agrement” (FTA)37. En FTA vil føre til lavere priser, og dermed gøre det vanskeligere at substituerer importerede varer med varer fra andre lande uden meromkostninger. Udviklingen mod en FTA mellem landene og et fortsat øgning af samhandelen peger på en stigende interdependens på området.

2.4 Investeringer Kina - IndienGlobaliseringen og åbningen af Kina for udenlandske investeringer gav udenlandske firmaer mulighed for at outsource produktion fra lande med høje produktionsomkostninger til Kina med relativ billig arbejdskraft. Men åbningen gav også adgang til verdens potentielt 31 http://www.asiasource.org/trade/four.cfm 14/2-2007

32 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 259

33 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 259

34 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 260

35 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 77 og 88.

36 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s, 258

37 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 88

UKLASSIFICERET14

UKLASSIFICERET

største marked i form af 1,3 milliarder forbrugere med hastig stigende købekraft. Dette har også en række indiske virksomheder fået øjnene op for. Over 15038 indiske firmaer har indtil nu udnyttet muligheden. Det er primært firmaer indenfor IT, farmaceutisk industri, autodele og dækproduktion at indiske firmaer har etableret sig i Kina med produktions- og udviklingsafdelinger. Efter Kinas indtræden i WTO er også den finansielle sektor blevet åbnet for udenlandske investeringer. Flere Indiske banker39, herunder også statsejede banker, har allerede, som følge heraf, etableret sig i Kina. Særligt de Indiske bankers tilstedeværelse i Kina gør det lettere for andre Indiske firmaer at etablere sig. Der er ingen tvivl om, at en række andre Indiske firmaer vil få øjnene op for mulighederne på det enorme marked mod nord. Med den hastigt voksende Kinesiske økonomi og landets store befolkning er her meget store muligheder for Indisk erhvervsliv. Indien er ressourcestærk på en række områder eksempelvis software udvikling, og disse vare er efterspurgte på det Kinesiske marked. I takt med at flere og flere indiske virksomheder etablerer sig i Kina, vil interdependensen øges. Både indisk knowhow og kapital bindes i Kina, og virksomhedernes indtjening på det fremmede marked kommer Indien til gode.

Kina ser også med stigende interesse på Indien som et marked i voldsom udvikling. Indiens kraftige økonomiske vækst kombineret med landets store og voksende befolkning er i sig selv et marked for afsætning af kinesiske vare. Men landet byder også på relativt lavtlønnet og veluddannet arbejdskraft i rigelige mængder. Kinesiske firmaer der søger at etablere sig i Indien, løber imidlertid ofte ind i problemer. Officielt gøres der ikke fra indisk side forskel på investorer fra Kina og fra andre lande, men der er mange eksempler på, at der lægges hindringer i vejen for kinesiske firmaer, der ønsker at etablere sig i Indien, og at allerede etablerede firmaer betragtes med en vis mistillid. Det kinesiske firma Hutchinsons Port Holdings er således blev udelukket fra at deltage i et stort havneprojekt, tilsyneladende på baggrund af strategiske bekymringer hos Indiens flåde. Et andet eksempel er den kinesiske konsumvare gigant Haiers, der ligeledes har måttet opgive at etablere produktion i Indien. Allerede etablerede kinesiske virksomheder behandles også med skepsis. Huawei Technologies har ansat 500 indiske software specialister i Bangladore, men dette giver store bekymringer i indisk sikkerhedspolitik40. Endnu et eksempel på forskellene mellem indiske forretningsfolks forhold i Kina og deres ditto i Indien ses i sagsbehandlingstiderne på forretningsvisa. En indisk forretningsmand skal regne med at skulle vente tre til fire dage på visum for at kommen til Kina, medens en kinesisk forretningsmand skal vente to til tre uger for det samme til Indien3. Indien planlægger en ny ”Foreign Direct Investment (FDI) policy, der for første gang vil optage Kina på listen over lande, der udgør en sikkerhedsrisiko, og derfor afholdes fra at gøres investeringer i visse sektorer41. De mange hindringer der stille kinesiske investeringer i vejen, sammenholdt med mistilliden til Kina generelt, skaber ikke basis for interdependens mellem landene på dette område. Af de samlede investeringer i Indien udgør de kinesiske kun en forsvindende lille del, og har derfor kun marginal betydning for landets økonomi. Kina er end ikke med på top fem listen over FDI lande i Indien42.

38 http://www.tdctrade.com/imn/06121903/markettrends156.htm 14/2-2007

39 http://www.thehindubusinessline.com/2006/08/13/stories/2006081303110100.htm 14/2-2007

40 http://www.asiasource.org/trade/four.cfm 14/2-2007

41 http://www.hinduonnet.com/thehindu/thscrip/print.pl?file=2006111004131000.htm&date=2006/11/10/&prd=th& 14/2-2007

UKLASSIFICERET15

UKLASSIFICERET

Der er et åbenbart misforhold mellem størrelsen på de kinesiske investeringer i Indien, og de indiske investeringer i Kina. For Indien peger det på, at man i nogen grad er afhængig af de investeringer der gøres i Kina. Kina er Asiens største økonomi og i hastig vækst. Uden investeringer går man i nogen grad glip af det kinesiske kæmpemarked. Kina er ikke i samme grad afhængig af at kunne investere i Indien. Godt nok går man glip af muligheden for at udnytte den store arbejdskraftreserve i landet, men Kina har stadig en uudnyttet reserve særligt i de vestlige regioner. Indisk knowhow på områder som eks. software kan evt. erhverves i andre lande eller indenlands. Samlet peger analysen af gensidige investeringer på, at der ikke er interdependens mellem landene, idet investeringerne hverken af særligt store eller af afgørende betydning for begge parter. Med et forbedret investeringsklima mellem landene, affødt af en FTA der medvirker til fjernelse af diverse hindringer, kan de gensidige investeringer øges med en grad af interdependens til følge.

2.5 Monetær interdependens Kina - IndienAt der i den globaliserede del af verden er en høj grad af monetær interdependens har vist sig ved flere lejligheder. Den stadig stigende samhandel og pengestrømmende på tværs af grænserne gør at landene generelt er afhængige af pengepolitikken i lande, med hvilke der haves økonomiske relationer. Dette gælder også for Kina og Indien som to beslægtede økonomier i samme del af verden. Landene er på en række områder konkurrenter på verdensmarkedet, både for så vidt angår afsætningen af varer og tiltrækningen af udenlandske investeringer (FDI). En afhængighed opstår således af landenes valutakurspolitik. Kina har i flere år ført en fastkurspolitik, der blev kraftig kritiseret af andre lande i regionen43. Den kinesiske yuan, også kaldet renminbi, blev kritiseret for at blive sat alt for lavt i forhold til Kinas økonomiske styrke. Modvilligt opgav Kina derfor i 2005 sin fastkurspolitik, og lod yuanen binde til en række andre valutaer, men det medførte ikke de store ændringer og kritikken er vedblevet44. Da Indien er Kinas konkurrent på verdensmarkedet har kursen på yuan betydning for Indiens eksportmuligheder, og muligheden for at tiltrække FDI. En højere kurs på yuan ville gøre kinesiske varer dyrere på verdensmarkedet og dermed gøre indiske varer mere konkurrencedygtige, ligesom det modsatte ville gøre sig gældende ved devaluering af yuanen. Et tilsvarende forhold gør sig gældende for den indiske rupee. Både Kina og Indien er afhængige af deres eksport, men i forskellig grad. Kina eksport udgør ca. 38 % af BNP og Indiens 20 % af BNP45. Kina er med andre ord, alt andet lige, mere følsom overfor konkurrence end Indien. Det samme forhold gør sig gældende for evnen til at tiltrække FDI. Disse forhold peger således på en vis grad af interdependens. Imod interdependens taler at landenes eksport kun delvist er ens sammensat. Andelen af forarbejde varer udgør i Kinas eksport 92 %, medens det for Indien udgør 70 %46. For andre varekategorier er der også forskel, men der bortses herfra, grundet deres mindre betydning i den samlede eksport. Vedrørende FDI kan både Kina og Indien tilbyde forholdsvis veluddannet og billig 42 http://www.locomonitor.com/index.cfm?page_title=FDI%20By%20Country&child_page=Asia%2DPacific%20%28Developing%29&c=

India&&showTopSrc=1#a 15/2-2007

43 Janes External Affairs, China s. 8 27/1-2006

44 Ibid.

45 http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language=E&Country=CN,IN,JP 20/2-2007(beregnet ud fra opgivne tal)

46 http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language=E&Country=CN,IN,JP 20/3-2007

UKLASSIFICERET16

UKLASSIFICERET

arbejdskraft, så, når bortses fra andre faktorer af betydning for FDI, er der også en vis interdependens her. Samlet peger analysen vedr. valutakurspolitik på en vis grad af interdependens.

En anden afhængighed har vist sig mellem de to landes børser. Da aktiekurserne i Kina pludselig faldt godt 9 %47 den 28. februar 2007, faldt også kursen i Bombay umiddelbart 4 %48. Det har ikke været muligt at finde empiri, der understøtter anden forklaring end at dominoeffekten hovedsageligt må skyldes psykologiske faktorer med baggrund i frygten for en ny finansiel krise i Asien i stil med krisen i 1997-1998. Blot kan konstateres, at der er en sammenhæng mellem sådanne udsving i Kina og reaktionen i Indien. Hvorvidt dette også gør sig gældende for et tilsvarende fald på børserne i Indien, har ikke kunne bekræftes. Blot kan det konstateres at Indiens økonomi kun fylder en tredjedel49 af Kinas i verdensøkonomien, hvilket peger på asymmetri i interdependensen. Med en øgning af samhandelen og de gensidige investeringer vil også den monetære interdependens i fremtiden øges.

2.6 Energisamarbejde Kina - IndienDen manglende interdependens på samhandelsområdet mellem Kina og Indien opvejes i nogen grad af landenes samarbejde på energiområdet. Det er en betingelse for fortsat økonomisk vækst, at landene også i fremtiden har adgang til tilstrækkelige energiforsyninger. Begge lande udbygger i disse år kraftigt energiforsyningen fra kernekraft, og der gøres store bestræbelser på at finde løsninger på den stigende efterspørgsel på fossile brændstoffer i form af gas og olie. Begge lande har en vis egenproduktion, og søger til stadighed at udbygge denne, men voksende import er uundgåelig. Kina importerer i dag ca. 40% af sit olieforbrug, et tal som meget vel kan stige til 80 i år 203050. Importen forgå i dag primært ad søvejen, men Kina og Indien projekterer herudover en række rørledninger i samarbejde med andre lande for at sikre leverancerne. Kina har således, i samarbejde med Kasakhstan, bygget en rørledning, der sikrer leverancerne fra felterne her, og Indien projekterer rørledninger anlagt fra Iran og Pakistan til Indien (IPI-rørledningen) og fra Turkmenistan over Afghanistan, Pakistan til Indien (TAPI)51. De Indiske projekter er imidlertid endnu ikke ført ud i livet. Herudover har begge lande opkøbt rettigheder til oliefelter en række steder i verden, men de har også haft interesse i at samarbejde herom. Det giver god mening, at samarbejde stiltiende når der skal bydes på udbudte oliefelter m.m. På den måde undgår man at byde hinanden op, så man kommer til at betale for meget. De to landes statslige energiselskaber, China National Petroleum Corporation og og indiske Oil and Natural Gas Cooperation ONGC), har således sammen købt sig ind i Syriens største olieselskab og i Omimex i Colombia52.

47 http://borsen.dk/nyhed/104863/ 28-02-2007

48 http://www.indiainfoline.com/budget/innernews.asp?storyId=28191&lmn=8 28/2-2007

49 http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language=E&Country=CN,IN,JP 18-05-2023

50 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 73

51 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 261-262

52 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 89 og 261

UKLASSIFICERET17

UKLASSIFICERET

Samarbejdet om opkøb af olie- og gasinteresser er til begge parters fordel. Dels er tilgangen til energiressourcer et stadig stigende problem for begge lande, og dels er det vigtigt, at der ikke betales mere end nødvendigt er. Når statslige energiselskaber fra to af verdens største importører går sammen, giver det en stærkere forhandlingsposition. Da både Kina og Indien tillige har omtrent lige stor fordel af samarbejdet, peger det på interdependens på området. Det er vanskeligt at sige noget om hvorledes interdependensen på energiområdet vil udvikle sig, idet det stigende behov for olie både kan føre til et ophør af ovennævnte samarbejde og evt. konflikt, og til et forstærket samarbejde.

2.7 Organisationer Kina - IndienBåde Kina og Indien er medlemmer af en lang række af internationale (IO) og regionale organisationer. Pladsen tillader ikke en tilbundsgående analyse af landenes forhold til de enkelte organisationer, og deres indbyrdes samarbejde i disse. Det skal dog fremhæves, at Kina og Indien er med i FN53, og en række af de organisationer og missioner der refererer til FN. Disse organisationer virker indenfor et bredt spektrum af områder lige fra uddannelse, fødevare, fredsmissioner, industri, miljø, økonomi m.fl. Landene er også med i en række andre IO som eks. WTO54 (verdenshandel), G-2455 (økonomi m.m.), Interpol56 (politi) m.fl. Hertil skal lægges medlemskabet af en del regionale organisationer ASEAN57 (social, kultur og velstand), ARF58 (sikkerhed), SAARC59 (økonomi og politik) m.fl. I forbindelse med arbejdet i organisationerne i form af møder, forhandlinger o.l. skabes mellem deltagerlandene en række kontakter. Disse kontakter sker på en række niveauer dels mellem regeringer, ministerier, styrelser og mellem enkeltpersoner i form af politiker, embedsmænd og specialister60. Kontakterne bidrager til skabelsen af de alliancer i form af fælles holdninger til aktuelle sager, der igen skaber en gensidig afhængighed. Og her har Kina og Indien en række områder, hvor deres fælles udgangssituation skaber grobund for alliancer. Begge er de folkerige store asiatiske udviklingslande med kraftigt ekspanderede økonomier. De døjer med en række fælles problemer som ressourceknaphed, overbefolkning, forurening m.m., og disse problemer kan skabe en række interessefællesskaber, der resulterer i indgåelsen af alliancer, som den bedste måde at forfølge egne mål på. Et eksempel herpå er Kyoto-aftalen, der behandles særskilt i afsnit 3.10. Et andet særkende ved organisationsarbejdet, er at forhandlingerne foregår direkte mellem landenes ressort ministerier, styrelse m.m. og normalt uden om udenrigsministerierne hvilket er medvirkende til de mange kontakter61. Medlemskabet af organisationerne gør også, at landene underordner sig en række regimer, der regulerer såvel de internationale forhold, men også vedrører de interne forhold i staterne. Regimerne gør blandt andet, at landene kan overkomme en række mellemstatslige 53 Forenede Nationer

54 World Trade Organization

55 Intergovernmental Group of Twenty-Four

56 International Criminal Police Organization

57 Association of Southeast Asian Nations (Kina og Indien er dialogpartnere)

58 ASEAN Regional Forum

59 South Asian Association for Regional Cooperation (Kina observertør)

60 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 29

61 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 30

UKLASSIFICERET18

UKLASSIFICERET

spørgsmål på en gnidningsfri måde, og de sikre for en del at landene ikke snyder hinanden, men at der er et rimeligt forhold i fordelingen af gevinster / omkostninger. Ved medlemskabet af eks. WTO må landene indordne sig efter en række krav til international handel, som stiller landene lige og fremmer den internationale handel. At Kina og Indien gennem organisationerne har valgt at følge de samme regler (regimer), peger på interdependens. Begge lande er også med i eksempelvis UNMIS62, hvor de med militære styrker søger, at fremme fred og stabilitet. I Sudan har begge lande økonomiske interesser, og disse sikres bedst gennem internationalt samarbejde i området. Forfølgelsen af de fælles interesser skaber et gensidigt afhængighedsforhold, der peger på interdependens.

Ud over det mellemstatslige forum, som de internationale organisationer udgør, forgår der tillige en dialog på uofficielt plan mellem NGO63 af mange afskygninger. Det har ikke været muligt, at fremskaffe data på antallet af NGO i hhv. Kina og Indien, der arbejder på tværs af de to landes grænse. Men de eksisterer, og deres antal og betydning er stadig stigende. Disse forbindelser bidrager yderligere til antallet af kontakter, og dermed til interdependensen64.

Samlet peger analysen på en vis grad af interdependens, primært grundet kontakterne, men også i afhængigheden. For interdependens taler også det faktum, at Kina har udtrykt støtte til Indiens ønske om permanent sæde i FN sikkerhedsråd65. Mod interdependens taler at medlemskabet af organisationerne kan opløses, og derfor ikke er forpligtende, hvilket taler mod afhængigheden. Der er imidlertid intet, der peger i retning af at landene vil nedtrappe deres internationale engagement. Tværtimod synes særligt Kina stadig mere aktiv på denne front66 67. Der ses derfor i analysen bort herfra, og konkluderes at landenes medlemskab af mellemstatslige organisationer giver en vis grad af interdependens. Det er vanskeligt at fastslå hvorledes interdependensen vil udvikle sig i årene fremover, men landenes stigende interesse i organisationerne, og det øgede antal NGO peger i retning af en stigende interdependens.

2.8 Turisme og immigration Kina - IndienKina og Indien har udnævnt 2007 til ”Kina-Indisk venskabsår gennem turisme” eller slet og ret turistår. Initiativet følger oven på 2006 der var ”Kina-Indisk venskabsår” med fokus på en række områder særligt indenfor særligt det kultur. Ifølge den Kinesiske udenrigsminister Li Zhaoxing er formålet med turiståret yderligere at udvikle det bilaterale strategiske fællesskab mellem landene68. 2007 vil byde på en række initiativer indenfor uddannelse, religion, medier, sport og turisme.

62 United Nations Mission in the Sudan m. indisk force commander

63 Non Govermental Organization

64 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 31

65 Janes External Affairs, China 27 JAN 2006 s.10

66 Clemens Stubbe Østergaard: Kinas statslige globaliseringsstrategier, i Politica, årg.38 nr. 3 2006 s. 254

67 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 76

68 http://news.travel168.net/_En/2007_02_20_19/20072201901442.htm 1/3-2007

UKLASSIFICERET19

UKLASSIFICERET

Som en del at turistinitiativet har landene besluttet at oprette gensidige turistkontorer69, afholde gensidige turistarrangementer (roadshows, udstillinger m.v.) og åbne turistportaler på Internettet på kinesisk og indisk70. Samtidig vil flyforbindelserne mellem landene blive forbedret, og visumreglerne forenklet71. Initiativer kommer på et tidspunkt, hvor antallet af turister der rejser ud af landene er stærkt voksende. Både Kina og Indien har stærkt voksende økonomier, og købekraften hos befolkningerne er stærkt stigende. Særligt de grupper der lukrerer mest på fremskridtene, har råd til at rejse til udlandet, og disse grupper er stærkt voksende. Sammenlignet med befolkningernes størrelse er turistbesøgene mellem landende dog forholdsvis beskeden. Kun ca. 450.000 kinesere og indere valgte i 2006 at besøge det andet land72, så der et stort potentiale i at øge tallet. Kina turistindustri ventes at vokse med mere end 10 % om året, og spås at være den 4. største i verden om 10 år. UNWTO73 forudser at Kina vil være det største rejsemål i verden i 2020.

Begge lande er medlem af UNWTO. UNWTO skriver på sin hjemmeside, at turisme er en af de hurtigst voksende sektorer for indtjening af fremmed valuta og jobskabelse. Turisme stimulerer udbygningen af infrastrukturer, som medvirker til bedre levestandarden hos lokalbefolkningerne, og modvirker at befolkningerne søger mod de overbefolkede byområder. Turisme bidrager også til kulturel udveksling og indgåelsen af venskaber, som igen fremmer freden mellem landene74.

Det begrænsede antal turister der i dag gensidigt besøger hhv. Kina og Indien peger på, at der ikke eksisterer interdependens i nævneværdigt omfang. Men de mange initiativer og den generet øgede velstand peger, sammen med de forbedrede muligheder for informationsindhentning75, på, at turismen vil øges væsentligt i de kommende år. Dette til gavn for interdependensen, som dermed øges grundet de dermed opståede kontakter. Det har ikke været muligt, at fremskaffe empiri der understøtter eller modsiger interdependens mellem landene indenfor området immigration.

2.9 Kultur Kina - IndienKina og Indien har i fællesskab udråbt 2006 til ”venskabsår”. Det primære formål med venskabsåret er, gennem en udbygning af samarbejdet på en række områder, at fremme det bilaterale forhold, og dermed fred og sikkerhed, ikke blot for Indien og Kina, men også for regionen og verden som helhed76. I tilknytning til projektet er der gennemført mere end 50 programmer indenfor områder politik, økonomi, kultur, forskning, teknologi m.m.77 På 69 http://www.hindu.com/2007/02/15/stories/2007021506191200.htm 1/3-2007

70 http://www.indianembassy.org.cn/press/friendshipyear.htm 1/3-2007

71 http://news.travel168.net/_En/2007_02_20_19/20072201901442.htm 1/3-2007

72 http://www.hindu.com/2007/02/15/stories/2007021506191200.htm 1/3-2007

73 United Nations World Tourist Organization

74 http://www.unwto.org/aboutwto/eng/menu.html 2/3-2007

75 Se afsnit om anden kulturel udveksling om det øgede antal af internetbrugere i landende.

76 http://www.outlookindia.com/pti_news.asp?id=345640 1/3-2007

77 http://www.chinaembassy.org.in/eng/ssygd/zyyhn/whjle/t274077.htm 1/3-2007

UKLASSIFICERET20

UKLASSIFICERET

de kulturelle område omfatter venskabsåret indvielsen af en indisk inspireret Buddist-tempel i Luoyang, et by i den vestlige Henan provins i Kina, og indvielsen af et mindesmærke for Xuang Zang, en berømt kinesisk munk med stor indflydelse på asiatisk kultur, ved Nalanda, en indisk læreanstalt fra oldtiden. Hertil en række gensidige besøg af kulturelle delegationer og ministre, udøvende kunstnere og udstillinger, samt afholdt adskillige kulturelle arragementer. Særlige undervisningsprogrammer er tilbudt skolerne, programmer med udvekslingsstuderende er startet, venskabsbyer på tværs af grænsen er gennemført, sportsaktiviteter er afviklet sammen med en mængde andre tiltag78.

Indien og Kina har gennem tiderne haft omfattende kulturel kontakt og indflydelse på hinanden. Kinesisk kultur kan spores tilbage i gamle indiske skrifter, Silkevejen gav handelssamkvem og kulturel påvirkning og Buddismen spredte sig fra Indien ind i Kina79. Landene deler også et skæbnefællesskab som verdens to folkerigeste nationer i stærk økonomisk vækst på vej ud af fattigdommen. Begge befolkninger har stadig øget tilgang til informationer om omverdenen både gennem medierne, men også gennem Internettet. For Kina har 10 % af befolkningen adgang til Internettet og tallet stiger med 14% om året, og for Indien er de tilsvarende tal hhv. 3,5% og 24%80. Sammenlignet med regionens industrialiserede lande er tallene relativt små, men der er et stort potentiale for kulturel udveksling ad denne vej i prognoserne for de kommende år. Der er dog i dag store kulturelle forskelle på landene der bl.a. bunder i forskellig religion og styreform. Den indiske befolkning er primært hinduer (80,5%) medens den kinesiske formelt er ateister bortset fra små minoriteter af forskellige trosretninger81. Indien er en føderal republik og Kina en kommunistisk stat82.

Samlet peger de gamle kulturelle bånd på at der er en vis kulturel interdependens mellem Kina og Indien, og samtidig peger de mange initiativer på området, den øgede samhandel og den nemmere adgang til informationer (Internettet) for den brede befolkning på at interdependensen vil blive yderligere forstærket. De divergerende opfattelser af religion og styreform trækker den modsatte vej, og det bliver en afvejning, i hvilken grad der er interdependens. Klart står imidlertid at interdependensen er tiltagene.

2.10 Søveje Kina - IndienIndien er ligesom Kina (se punkt 3.9) afhængig af åbne og sikre søveje dels til import af råvare og dels til eksport. Indien er imidlertid ikke afhængig i sammen grad som Kina. Importen af olieprodukter forgår primært fra Mellemøsten, og skibsruterne hertil er, ikke i samme omfang som ruterne i Det Sydkinesiske Hav, udsat for pirateri. En del af Indiens eksport til det amerikanske marked, men også til Kina særligt i form af varer i bulk, går imidlertid gennem Malaccastrædet, ligesom der importeres en række råstoffer gennem strædet. Indien har udviklet en flådestrategi der inkluderer at Malaccastrædet skal holdes 78 http://www.indianembassy.org.cn/press/friendshipyear.htm 1/3-2007

79 http://en.wikipedia.org/wiki/Sino-Indian_relations 1/3-2007

80 http://www.internetworldstats.com/stats3.htm 1/3-2007 (tal pr. 11/1-2007)

81 CIA World Factbook

82 Som d.o.

UKLASSIFICERET21

UKLASSIFICERET

åbent, og beskyttes mod pirateri og terrorisme. Flådestrategien omhandler tillige en beskyttelse af søvejene over det Indiske Ocean. Indien så gerne at Kina anerkendte denne indsats og Indiens overlegenhed på området83. Indien søger herudover sine interesser varetaget gennem den Internationale Maritime Organisation og ASEAN. Med den hastigt voksende økonomi, stiger også Indiens behov for sikre søveje. At Indien søger at mindske sin afhængighed af søbaseret import af olieprodukter fra Iran gennem etableringen af en rørledning, ses ikke her at have betydning, idet sikre søveje alligevel er en nødvendighed til varetagelsen af import af olie fra andre lande, og ovennævnte import af andre råvarer og eksporten til oversøiske markeder. På samme måde overvejer Kina, hvorledes man ved anlæggelsen af rørledninger kan sikre importfaciliteter for den oversøiske olie, der er uafhængige af Malaccastrædet84, men tankerne er endnu ikke ført ud i livet. Endelig skal nævnes, at en stor del af handelen mellem Indien og Kina går af søvejen, men også at eksporten til Kina kun udgør ca. 6 %85 af Indiens samlede eksport. Samlet peger ovennævnte på, at der er en vis interdependens mellem Kina og Indien, men at denne ikke grunder sig i landenes indbyrdes handel, men mere i begge landes erkendelse af de sikre søvejes betydning for landenes økonomi. Landene søger deres interesser varetaget gennem internationalt samarbejde som bedst varetager opgaven.

Mod interdependens peger det faktum, at Indien i hovedsagen har valgt at gå enegang i sin militære tilgang til problemet, og ikke har søgt Kinas hjælp. Indiens eksport til Kina stiger imidlertid med ca. 30 % om året86, hvilket peger på, at interdependensen på dette område vil øges som følge af den større afhængighed af sikre søveje.

2.11 Vandressourcer Kina - IndienAdgangen til vandressourcer er blevet et stadig stigende problem mange steder i verden. Der tænkes i denne sammenhæng på adgangen til ferskvand til brug for husholdning, landbrug, industri og energifremstilling i f.m. vandkraftværker. Behovet for vand er stigende, særligt i lande som Indien og Kina med store og voksende befolkninger, og med hastigt voksende økonomier og dermed øget behov for energi. Problemet bliver ikke mindre af, at nedbørsmængderne er faldende i visse områder, og af at nedbøren falder meget ulige fordelt over året. Hertil skal lægges problemer med den tiltagende forurening, der gør en del af vandet uegnet til brug i husholdninger, landbrug og industri. Både Indien og Kina har storstilede projekter for udnyttelsen af vandressourcerne i grænseområdet der hver i sær involverer det andet land. I Kina er et omfattede projekt87 det involverer en fundamental ændring af flodsystemerne under overvejelse. En del af vandressourcerne i det sydlige Kina vil i projektet blive omdirigeret til egne i det centrale og nordlige Kina, hvorefter det vil blive muligt at udbygge landbrugsproduktionen betydeligt, give beskæftigelse til 160 mio. og sikre forsyningen af vand til de store byer i området. En af forudsætningerne for projektet er udnyttelsen af den nedbør der falder i meget store mængder over et område langs grænsen mellem Kina (Tibet) og Indien, der de facto 83 http://www.sais-jhu.edu/pubaffairs/publications/saisphere/winter06/andersen_mansingh.html 1/3-2007

84 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 73

85 CIA

86 http://www.tdctrade.com/imn/06121903/markettrends156.htm 15/2-2007

87 http://hrichina.org/public/PDFs/CRF.1.2006/CRF-2006-1_Water.pdf 1/3-2007

UKLASSIFICERET22

UKLASSIFICERET

kontrolleres af Indien88, og som var stridsspørgsmål under grænsekrigen i 196289. Begge lande har indledt et samarbejde med henblik på at udveksle erfaringer og viden på området90. Samarbejdet sker dels i rammerne af International ICID91, og dels direkte mellem landenes myndigheder. Der er imidlertid også en række forhold omkring samarbejdet der giver anledning til bekymring. Kina har afvist at forsyne Indien med hydrologiske data fra de øvre dele af Yarlong Zangbo floden i forbindelse med et Indisk vandkraftprojekt, og har krævet at projektet reduceres for at undgå oversvømmelse af kinesisk territorium. Fra Indisk side har det vakt harme, at et dæmningsbrud på den kinesiske side af grænsen i 2000 førte til førte til store skader i Indien, og at kineserne ikke har anerkendt skylden92. Episoden førte til en kortvarig forøgelse af det militære beredskab på begge sider af grænsen.

Om end begge sider til en hvis grad er afhængige af at samarbejde om vandressourcerne i grænseområdet, og har et generelt behov for værdifuld viden om udnyttelsen af vand, er afhængigheden ikke stor nok til at man ønsker at dele alle informationer med hinanden som angivet ovenfor. Dette kan også tolkes, som at man ikke ønsker at dele informationer, fordi man er bange for det andet land udnytter informationerne imod en selv, ved eksempelvis at omdirigere vandressourcer der tidligere er flydt fra eget territorium og over grænsen. Hvis dette er tilfældet, hvilket ikke har kunnet afdækkes, taler det mod interdependens. Mod interdependens tale også, at der ikke mellem landene er indgået nogle aftale om udnyttelsen af floder der løber mellem landene93. Begge landes medlemskab af ICID og de øvrig bilaterale samarbejde peger mod interdependens grundet de herved etablerede kontakter, men kontakterne er få, og emnet er eksempelvis ikke en del af det Kinesisk Indiske venskabsår på linie med en række initiativer indenfor kultur og militær afspænding94. Samlet peger analysen derfor på, at der ikke er interdependens, men at området i de kommende år vil få stigende betydning i takt med at vandmangelen bliver endnu mere udtalt i de to lande. Dette peger på en tiltagende interdependens, men om det samtidig vil udvikle sig til konflikt om eksempelvis vandressourcerne i det omstridte grænseområde langs den østligste del af grænsen, er uvist.

2.12 Kyoto Kina - IndienI rammen af UNFCCC95 blev der i 1997 indgået den første internationale aftale om nedbringelsen af udledninger af drivhusgasser. Aftalen, der også omtales som Kyoto aftalen, sætter loft over hvor meget af seks forskellige luftarter, der menes at medvirke til jordens opvarmning ved den såkaldte drivhuseffekt, de forskellige lande må udlede i år

88 Her er tale om den østligste del af grænsen mellem de to lande syd for de såkaldte McMahon linie, som Kina ikke anerkender som den rette grænse

mellem landene.

89 http://hrichina.org/public/PDFs/CRF.1.2006/CRF-2006-1_Water.pdf 23/3-2007

90 http://in.chineseembassy.org/eng/kj/t120338.htm 23/3-2007

91 Commission on Irrigation and Drainage. Startet som NGO i 1950 med det formål at fremme udviklingen indenfor en række områder med relation til

udnyttelsen af ferskvand.

92 http://hrichina.org/public/PDFs/CRF.1.2006/CRF-2006-1_Water.pdf 23/3-2007

93 http://hrichina.org/public/PDFs/CRF.1.2006/CRF-2006-1_Water.pdf 23/3-2007

94 http://www.indianembassy.org.cn/press/friendshipyear.htm 23/3-2007

95 United Nations Framework Convention on Climate Change

UKLASSIFICERET23

UKLASSIFICERET

201296. Både Kina og Indien er med i aftalen, men er som udviklingslande fritaget fra at opfylde bestemte mål. At landene er fritaget fra at opfylde bestemte krav, bliver af andre set som et stort problem, idet begge land er væsentlige bidragydere til udledningerne. Kina er i dag ansvarlig for de næststørste udledninger, og ventes inden for få år at overhale USA som den største synder på området. Indiens udledninger er også store og i hastig vækst. Begge lande har store problemer med at skaffe energi nok til de hastigt voksende økonomier og dækker en stor del af deres nuværende og fremtidige energibehov med kul. Begge bygger de i disse år et stort antal kulkraftværker97. Problemet er blot, at der ved afbrænding af kul afgives meget store mængder af den vigtigste drivhusgas kuldioxid (CO2). Der afgives mindre CO2 ved anvendelse af olie og naturgas, men dels råder landene kun over begrænsede reserver heraf, og dels er prise på det internationale marked steget kraftigt i de senere år. Begge lande råder derimod over store mængder kul, som de har valgt at satse en del af fremtidens energiforsyning på. Når landene er gået med i Kyoto-aftalen, er det fordi man er enig i at drivhuseffekten er et stigende problem, men hensynet til egne økonomiske interesser har afholdt dem fra at indgår bindende mål for så vidt angår udledninger. Dette skal tillige ses i lyset af at USA heller ikke har ratificeret aftalen. Ved færdigbehandlingen af aftalen, var den største uenighed, fritagelsen af en række større udviklingslande, herunder de to folkerigeste Kina og Indien, fra forpligtelser, og først på konferencens sidste dag nåede man til enighed98. Kina og Indien stod fast på, at de ikke ville forpligte sig, men gerne have adgang til en række af det teknologier på området, der kunne bidrage til at reducere udslippene99. At Kina og Indien blev fritaget fra forpligtelser, må ses som et resultat af at de begge stod fast. De to lande ligner på mange områder hinanden, og hvis det ene land havde indvilget i at forpligte sig, var presset vokset på det andet for at følge trop. Begge har de ikke mulighed for at nedbringe, endsige fastfryse, den nuværende udledning, grundet den stærke økonomiske vækst. De har ikke de nødvendige ressourcer til at investere i tilstrækkelige alternative energiformer til de billige kul, men vil gerne at deltage i det teknologiske samarbejde, der følger med at tiltræde Kyoto-aftalen. Endvidere ønske begge lande at fremme kampen mod drivhuseffekten, idet de begge er afhængige af de samme klimatiske forhold i regionen som eksempelvis monsunregnen100. Men ingen af dem er på nuværende tidspunkt parat til at prioriterer kampen mod drivhuseffekten højere end økonomisk vækst101. Kina og Indien har således samstemmende interesser i dels at undgå forpligtelser, men også i at drivhuseffekten begrænses.

Samlet peger det på at der er en grad af interdependens idet landene som ovenfor anført er delvist afhængige af en fælles holdning til spørgsmålet. Begge er de også afhængige af at de skadelige effekter af udledningerne af drivhusgasser begrænses. Det er her vanskeligt at fastslå hvorledes interdependensen vil udvikle sig, i og med det ikke kan udelukkes at landenes fælles fodslag om spørgsmålet ophører. Hvis eksempelvis Indien vælger at følge et USA der tiltræder Kyotos afløser, ophører interdependensen. Men hvis derimod presset på Kina og Indien vokser og de fortsat står sammen, kan interdependensen øges yderligere.

96 http://fpc.state.gov/documents/organization/80734.pdf 9/3-2007

97 http://www.csmonitor.com/2004/1223/p01s04-sten.html 9/3-2007

98 http://www.enviroliteracy.org/article.php/278.html 4/3-2007

99 http://fpc.state.gov/documents/organization/80734.pdf 4/3-2007

100 http://us.oneworld.net/guides/climatechange?PrintableVersion=enabled 9/3-2007

101 Ibid.

UKLASSIFICERET24

UKLASSIFICERET

3. ANALYSE KINA - JAPAN

3.1Indledning til analyse Kina - JapanTil brug for besvarelsen af spørgsmålet i problemformuleringen er i forholdet mellem Kina og Japan udvalgt følgende områder:

Sikkerhed (grænsestridigheder og terrorbekæmpelse) Samhandel (gensidig im- og eksport af varer og tjenesteydelser) Investeringer (gensidige erhvervsinvesteringer) Monetære forhold (valutapolitik og aktieindeks) Energi (fælles investeringer i udenlandske olieinteresser) Organisationer (internationale, regionale og ikke statslige) Turisme (gensidig turisme) Kultur (gensidige kulturelle forhold) Søveje (sikring af skibsruter) Miljø (bekæmpelse af luftforurening)

Hvert af områder vil i det efterfølgende blive analyseret med henblik på at fastslå graden af interdependens og dennes tendens.

3.2 Sikkerhed Kina - JapanPå sikkerhedsområdet er forholdet mellem Kina og Japan præget af dybe ar efter begivenhederne i forbindelse med den Japanske okkupation af dele af Kina under Anden Verdenskrig, og der hersker mellem landene en generel mistro til modpartens hensigter. Hertil skal lægges uenighed om grænsedragningen til søs, og rettigheden til nogle øer og rev i det Østkinesiske Hav102. Forholdet er ikke blevet bedre af at den Japanske ministerpræsident Koizumi offentligt har betegnet Kina som et sikkerhedsproblem, og at dette efterfølgende er gentaget i officielle dokumenter103. Oveni skal lægges en kinesisk ubåds indtrængen på japansk farvand, og japanske tanker om oprustning som reaktion på Kinas voksende militære styrke104. Situationen er ikke blevet bedre efter at Japan tog kontrol med et fyr på øen Daioyu, og andre fortrædeligheder om grænsedragningen til havs105. De territoriale stridigheder har primært baggrund i olie- og gasforekomster i det omdiskuterede havområde. Begge lande har påbegyndt undersøgelses- og udvindingsaktiviteter i omstridte områder, og forhandlinger om løsning af striden har ikke medført resultater. Begge lande har flådefartøjer i området. Landene deler heller ikke alliancepartnere. Hvor Japan har et tæt militært samarbejde med USA, har Kina startet et militært samarbejde med Rusland, og har afholdt de første fælles militære øvelser106.

102 Janes External Affairs, China s. 14 27 JAN 2006

103 Ibid.

104 Ibid.

105 Janes Security, China 22 APR 2006 s. 19

106 http://www.worldpress.org/Asia/2138.cfm 20/2-2007

UKLASSIFICERET25

UKLASSIFICERET

Begge lande har dog dialog om sikkerhedsspørgsmålene, og er medlem af de samme internationale organisationer med sikkerhed på dagsordenen. Her skal blot nævnes FN, APEC, ASEAN (dialogpartner) og ARF107. Begge lande har endvidere ratificeret UNCLOS108, der sætter rammen for, hvorledes stridigheder om ressourcer til havs skal løses.

Mod interdependens taler landenes, og her primært Japans, officielle politik overfor den anden part, og det faktum at parterne endnu ikke er nået til en løsning af grænseproblematikken m.m. til havs, men hver i sær har påbegyndt udvindingsaktiviteter. Mod taler også, at stridighederne for landene ikke er eksistenstruende eller noget der ligner (sårbarhed). For interdependens taler at landene ikke vil være indstillet på en militær løsning109, og det faktum at parterne er medlemmer af ovennævnte organisationer, og har underkastet sig regimer for konfliktens løsning i form af ratificering af UNCLOS. Endvidere er begge lande afhængige af den anden parts handlinger (følsomhed), der direkte kan påvirke status quo. Samlet peger dette på en mindre grad af interdependens. Med den stadig stigende kinesiske efterspørgsel på olie, og med et generelt mindre udbud på verdensmarkedet, bliver problemerne med grænsedragningen også stadig mere aktuel. Dette taler i sig selv for en større grad af afhængighed, og dermed interdependens, men om der her tillige er potentiale til en egentlig væbnet konfrontation, er spørgsmålet.

3.3 Samhandel Kina - JapanAt Japan efter i en årrække at have været Kinas vigtigste handelspartner, nu er gledet ned på en tredjeplads, er ikke udtryk for at Japans har mistet sin betydning for den Kinesiske økonomi. Japan står for ca. 13 %110 af Kinas samlede handel, og er den suverænt største regionale handelspartner. Den ændrede placering er heller ikke udtryk for at samhandelen mellem landene er faldende, men blot for Japan fylder relativt mindre i den voldsomt ekspanderende Kinesiske handel. Dette skal sammenholdes med det faktum, at Japans handel med Kina stiger, samtidig med at den falder med USA111. I perioden 1995 til 2002 firedobledes Japans eksport til Kina fra 2 til 8 trill. YEN, og importen fra Kina fra 3 til 10 trill. YEN. Japan står for 15,2 % af Kinas import, og er dermed det land fra hvilket Kina importerer mest, og Japan er med 11% Kinas tredjestørste eksportmarked. Næsten de samme forhold gør sig gældende for Japan. Kina er med 21% suverænt Japans største importland, og med 13,4% Japans næststørste eksportmarked112. Japans import fra Kina har siden 2002 været større end fra USA, og eksporten til Kina vil, såfremt de nuværende tendenser holder, om nogle år også overgå eksporten til USA113. Stigningstakten i samhandelen synes imidlertid under opbremsning, idet den ikke kan følge med vækstraten

107 CIA World Factbook China / Japan

108 United Nations Convention on the Law of the Sea

109 Janes External Affairs, China s. 15 27 JAN 2006

110 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 79

111 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 130

112 CIA

113 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 131

UKLASSIFICERET26

UKLASSIFICERET

for den kinesiske økonomi114. En stor del115 af Japans handel med Kina består af handel mellem datterselskaber af japanske virksomheder, der har etableret sig i Kina, og moderselskabet hjemme i Japan (intra-firm trade). Det drejer sig primært om japanske virksomheder med arbejdskrævende produktion, der enten grundet mangel på japansk arbejdskraft, eller snarere grundet de lavere lønninger i Kina, har valgt at flytte produktionen eller dele deraf hertil. En del af disse vare reeksporteres til Japan for videresalg eller videreforarbejdning, og fremgå således af handelstallene. I takt med at samhandelen mellem Kina og Japan er steget, har Japan også øget sine handelsrepræsentationer i landet. JETRO116 har netop åbnet sit sjette kontor i Kina. JETRO er nedsat af Japans Ministry of International Trade and Industri, og yder hjælp til eksporterende japanske firmaer, og til firmaer der ønsker at investerer i Japan117.

Samhandelen har imidlertid ikke været uden problemer. Der eksisterer stærke følelsesmæssige modsætninger mellem de to lande, der har indvirkning på deres samhandel. De negative følelser har primært rod i begivenhederne, der fandt sted i forbindelse med den japanske besættelse af dele af Kina i forbindelse med Anden Verdenskrig, men de har også baggrund i landenes fundamentalt forskelligartede styreformer og historie efter afslutningen af Anden Verdenskrig. I Kina er de antijapanske følelser kommet til udtryk gennem demonstrationer med opfordring til boykot af japanske varer, og til at der er en vis modvilje mod at tage ansættelse i japanske virksomheder. Samhandelen har også været påvirket af indskrænkninger som følge af eksempelvis de japanske importrestriktioner mod en række kinesiske landbrugsvarer i 2001. Det er imidlertid klart, at begge lande lukrerer på samhandelen. Den voksende Kinesiske økonomi, sammenholdt med åbningen af det kinesiske marked, har været hoveddrivkraften bag det fornyede økonomiske opsving i Japan, der har efterfulgt flere års stagnation ovenpå den asiatisk finansielle krise i slutningen af 1990’erne118. 1,3 mia. kinesere med stærkt stigende købekraft, og med en stor uudnyttet og relativt veluddannet arbejdskraftreserve lige på den anden side af det Gule Hav, er et stort aktiv for Japans økonomi. Japan må imidlertid se sin førerposition som Asiens stærkeste økonomi blive overtaget af Kina, og Japan må uvægerligt se sin økonomi blive mere og mere afhængig af den kinesiske119 i takt med, at samhandelen vokser.

Kina har gennem de senere år aktivt søgt at indgå frihandelsaftaler (FTA) med en række lande i regionen herunder Japan. Med Japan er dette dels sket gennem forsøget på at etablere en FTA mellem Kina, Sydkorea og Japan120, og dels gennem oprettelsen af East Asia Community som en del af ASEAN + 3 samarbejdet121. Ingen af projekterne er imidlertid blevet til noget. Fra landenes erhvervsledere er der udbredt tilslutning til indgåelsen af FTA, men der er stærk modstand fra landenes landbrugsinteresser122. Begge lande er medlem af APEC, der blandt sine hovedformål har at lette samhandelen 114 http://www.china.org.cn/english/features/fmar/168396.htm 26/2-2007

115 T&! s. 131 angiver tallet til 60 % for Asien som helhed.

116 Japans External Trade Organization

117 http://www.jetro.go.jp/en/jetro/network/asia/ 26/2-2007

118 http://classified.japantimes.com/ads/kkc/2005/kkc20051125.htm

119 http://www.thehindubusinessline.com/2005/07/01/stories/2005070100310900.htm

120 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 155

121 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 79

122 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 155

UKLASSIFICERET27

UKLASSIFICERET

mellem medlemslandene gennem afskaffelsen af handelshindringer123. I APEC’s vision ”Bogor Goals” fastslås, at APEC bl.a. vil fortsætte med at nedbryde hindringer for den fri handel, investeringer og pengeoverførsler, og at målet om åben og fri handel og investeringer for de industrialiserede lande i APEC skal være nået ikke senere end 2010, og for udviklingslandene i APEC i 2020124. Begge lande er tillige medlemmer af WTO der søger at opstille et sæt fælles spilleregler (regimer125) for medlemslandenes indbyrdes handel. De fundamentale regler omhandler bl.a., at udenlandske virksomheder skal ligestilles med egne, og at landenes markeder skal åbnes for udenlandske investeringer. Kinas medlemskab af WTO i 2001 var kulminationen på landets bestræbelser på at liberalisere sin handelspolitik. Kina måtte, for at opnå medlemskab, acceptere de strengeste krav til åbning af sit marked som noget WTO-land er blevet pålagt, og måtte endvidere accepterer særforanstaltninger mod kinesisk eksport fra andre lande126.

At der foreligger en hvis grad af interdependens mellem landene i forbindelse med deres samhandel må ligge klart. For Kina er Japan den største regionale handelspartner og største importland overhovedet, og for Japan udgør Kina det næststørste eksportmarked, og det land hvorfra der importeres mest. Dette peger, sammen med det faktum at en stor del af samhandelen udgøres af ”intra-firm” handel, på, at landene er interdependente. For Japan er afhængigheden af Kina voksende, idet en større og større del af Japan samhandel foregår med Kina, medens der for Kina er tale om en gradvist ringere grad af interdependens med Japan i takt med, at Japans andel af den ekspanderende kinesiske handel med omverdenen er faldende. Der er tillige en vis grad af symmetri i interdependensen. Der er tale om regionens to største, og nogle af verdens største, økonomier. Udvekslingen af varer foregår relativt nemt med søtransport over den korte afstand mellem de store kinesiske og japanske havne. For Japan har Kina været det springbræt, der har bragt den Japanske økonomi på ret køl efter en lang perioden med stagnation, og for Kina har importen af højteknologiske varer fra Japan bidraget til at modernisere kinesisk industri. Japan er dog stadig foran teknologisk, hvilket peger på at Kina fortsat vil være afhængig af import af japansk teknologi som på en række områder er førende, og derfor ikke kan substitueres. Interdependensen hæmmes imidlertid af de spændinger mellem landene der kommer til udtryk gennem antijapanske og antikinesiske følelser i befolkningerne. Samlet peger analysen på at samhandelens omfang, sammensætning og det udbyggede handelssamarbejde i organisationer m.m. skaber en betydelig grad af interdependens For en forsat voksende interdependens taler det videre arbejde med at etablere en frihandelsaftale og for den fortsatte dialog i rammerne af WTO og regionale organisationer som APEC og ASEAN+3. For en mindre grad af interdependens taler en fremtidig mindre kinesisk afhængighed af japansk teknologi, og en mindre samhandel i forhold til landenes økonomier. Der kan således ikke siges noget præcist om interdependensens fremtidige tendens.

123 http://www.apec.org/content/apec/about_apec.html 28/2-2007

124 http://www.apec.org/apec/leaders__declarations/1994.html 28/2-2007

125 POWER AND INTERDEPENDENCE s.261

126 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 69

UKLASSIFICERET28

UKLASSIFICERET

3.4 Investeringer Kina - JapanJapanske firmaer har også fået øjnene op for mulighederne i Kina, således at Japan siden 2002 har været den næststørste investor i Kina127. Japan har stået for 20 % af de udenlandske investeringer, hvilket kun overgås af USA, og Kina er det asiatiske land der modtager flest japanske investeringer. Hvor investeringerne tidligere fokuserede på at udnytte de lave produktionsomkostninger i Kina primært som følge af de lave lønninger, og efterfølgende reeksportere varerne til salg på det Japanske hjemmemarked og de traditionelle markeder i EU, USA m. fl., har investeringerne nu mere fokus på produktion af varer til de kinesiske forbrugere. Japanske virksomheder har primært investeret i områder som maskin- og transportindustri (bl.a. automobilproduktion). Japanske investeringer har dog ikke været uden problemer. De følelsesmæssige konflikter som omtalt under samhandel gør sig også gældende her, og har i perioder gjort forretningsklimaet for japanske virksomheder anstrengt. Der har således i Kina været antijapanske demonstrationer med opfordring til at boykotte japanske varer, og dette har i en periode fået Japanske virksomheder til at være mere tilbageholdne på det kinesiske marked128. Et andet aspekt af de Japanske virksomheders investeringer i Kina skal ses i det faktum, at virksomhederne ser begrænsede muligheder for yderligere investeringer i Japan. De demografiske forhold i Japan gør at arbejdsstyrken er faldende, medens der i Kina er en rigelig arbejdskraftreserve. De japanske investeringer i Kina får æren for, at Japans økonomi kom på rette køl efter den finansielle krise i Asien i slutningen af 1990’erne129.

For Kina er de Japanske investeringer særdeles vigtige. Det er af afgørende betydning for den kinesiske industris evne til hurtig videreudvikling, at der tilføres teknologi udefra130. Den forhenværende kinesiske partileder Jiang Zemins opfordrede direkte til gennem import af teknologi og nøgleudstyr at bringe industristandarden op131. Her står japanske virksomheder generelt stærkt. Mange er teknologisk førende inden for deres felt, og har management erfaring fra det internationale marked. Begge dele byder japanske virksomheder ind med i Kina. Kinesisk industri har indtil for få år siden været præget af statsdrevne lavteknologiske virksomheder med lav konkurrenceevne på det globale marked. Kun takket være reformer i form af privatisering og liberalisering og tilførslen af udenlandsk teknologi og knowhow har det været muligt at vende udviklingen i disse firmaer. Samtidig er Kina blevet mere åbent for udenlandske investeringer. Dette skyldes ovennævnte reformer, men også Kinas indtræden i WTO i 2001, har sat yderligere skub i de japanske investeringer132, så en større og større del af den japanske produktion i dag foregår i Kina. Det anslås at ca. 5.000 japanske virksomheder har etableret sig i Kina, men uofficielle tal siger over 20.000133.

127http://www.locomonitor.com/index.cfm?page_title=FDI%20By%20Country&child_page=Asia%2DPacific%20%28Developing

%29&c=China&&showTopSrc=1#a 15/2-2007

128 http://www.thehindubusinessline.com/2005/07/01/stories/2005070100310900.htm og http://www.jetro.go.jp/en/jetro/profile/speeches/2004/mar10.html

15/2-2007

129 http://classified.japantimes.com/ads/kkc/2005/kkc20051125.htm 15/2-2007

130 http://www.reseau-asie.com/cgi-bin/prog/pform.cgi?PRINTMcenter=1&langue=en&Mcenter=edito&TypeListe=showdoc&show=1 15/2-2007

131? TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s.70

132 http://www.jri.co.jp/english/asia/2005/04/china.html 15/2-2007

133 http://www.jetro.go.jp/en/stats/survey/studies/apec_sme/2003/report.pdf 1/3-2007

UKLASSIFICERET29

UKLASSIFICERET

For Japan er investeringerne i Kina af stor betydning. Japan har i en årrække været den største eller en af de største investorer i Kina134 Investeringerne har medvirket til, at Kina i dag er Japans største samhandelspartner, og at Japans økonomi som følge heraf i dag kan udvise pæne vækstrater. De to økonomier er ikke blot komplementære, men også interdependente som følge af investeringerne. Kina skal i den forbindelse have for øje at Japanske investorer, med baggrund i modstanden mod Japanske varer m.m. i den kinesiske befolkning, ikke i stedet vælger at lægge deres investeringer i Indien135, der på mange områder kan tilbyde det samme som Kina; veluddannet lavtlønnet arbejdskraft i rigelige mængder.

Kinesiske virksomheder har også betydeligt omfang investeret i Japan, men Kina rangere ikke på top fem listen over lande der siden 2002 har investeret i Japan136. Kinesiske firmaer har naturligvis investeret i Japan for at nå den købestærke japanske forbruger, men også for ad denne vej på udvalgte områder at skaffe sig højteknologi og knowhow i form af teknisk viden og management.

De kinesiske investeringer i Japan er, set med japanske øjne, af forholdsvist beskedent omfang, men de har betydning for Kinas mulighed for at tilføje landets industri den nødvendige viden og teknologi udefra som er en forudsætning for virksomhedernes videreudvikling. Japanske virksomheder er på en række områder førende, og den nødvendige teknologi kan her vanskeligt skaffes andetsteds fra. Dette peger på at investeringerne for Kina er vigtige, men at de for Japan er af mindre betydning. Kinesiske virksomheder bidrager ikke væsentligt til den japanske økonomi, og man kan stille spørgsmålstegn ved om teknologieksporten til kinesiske virksomheder er i Japans interesser. Derfor skaber de Kinesiske investeringer i Japan ikke interdependens.

Særligt de Japanske investeringer i Kina har betydning for interdependensen mellem landene, medens Kinas investeringer i Japan ikke ses at have væsentlig betydning. Samlet peger det kun på en vis grad af interdependens. Det er vanskeligt at spå om interdependens udvikling fremover. For en øget interdependens taler et øget incitament for japanske virksomheder til at investerer i det stadig økonomisk ekspanderende kinesiske marked, men mod taler at produktionsomkostningerne i Kina vil være stigende i takt med at Kinas økonomi vokser og tilgange til lavtlønnet arbejdskraft falder. Imod taler også at et kinesisk behov for japansk teknologi falder i takt med at kinesiske virksomheder ”kan selv”. Samlet peger det på at interdependensen fremover vil være faldende.

3.5 Monetær interdependens Kina - JapanSom nævnt under den tilsvarende analyse under Kina / Indien har Kinas valutakurspolitik indvirkning på landets konkurrenceevne på verdensmarkedet. Kinas eksport står for en forholdsvis stor del af BNP (38 %) medens eksporten for Japan kun udgør 15 % af BNP137.

134 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY tabel s. 75

135 http://www.thehindubusinessline.com/2005/07/01/stories/2005070100310900.htm

136 http://www.locomonitor.com/index.cfm?page_title=FDI%20By%20Country&child_page=Asia%2DPacific%20%28Developed%29&c=

Japan&&showTopSrc=1#a 15/2-2007

137 http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language=E&Country=CN,IN,JP 6/3-2007 (beregnet ud fra opgivne tal)

UKLASSIFICERET30

UKLASSIFICERET

Andelen i eksporten af forarbejde varer er for begge lande ca. 92 %138, hvilket, alt andet lige, gør landene til konkurrenter på verdensmarkedet. Det er da også et faktum, at mange japanske virksomheder har flyttet produktionen til Kina, drevet af vanskelighederne med at eksporterer efter stigningen i kursen på japansk yen i 1985139. I Kina kunne de udnytte den billigere arbejdskraft, og herfra eksportere til de gamle markeder. Som nævnt under Kina / Indien gør her de samme mekanismer sig gældende, for så vidt angår ændringer i valutakurserne og betydningen heraf for landenes konkurrenceevne. Blot er her interdependensen større, idet eksporten er mere ens sammensat. Fra japansk side er foreslået oprettelsen af en Asian Monetary Fund (AMF), for at modvirke de uhensigtsmæssige følger af de nuværende forhold, og foregribe en ny finansiel krise i regionen som i 1997-1998140. Forslaget er imidlertid skudt ned af Kina, der ikke ønsker ændringer i de nuværende forhold. Japansk krav om at lade yuanen flyde frit er ligeledes afslået af Kina141. På trods af landenes modstridende interesser peger den ens sammensatte eksport på en betydelig interdependens på området valutapolitik. Dette skyldes at et fald i valutakursen i det ene land vil gøre dette lands varer billigere på verdensmarkedet, hvilket, alt andet lige, vil gøre det letter at afsætte disse varer på bekostning af det andet lands tilsvarende varer.

Der viser sig, som tilsvarende anført under Kina / Indien, en sammenhæng mellem kursfaldet på de kinesiske børser den 20. februar 2007 og et efterfølgende fald i det Japanske aktieindeks142. Igen har det ikke været muligt at analysere nærmere på årsagerne, men det betydelige økonomiske fællesskab i form af samhandel og FDI, kan her, udover den psykologiske faktor som anført tidligere, have betydning. Om det reciprokke forhold ville gøre sig gældende ved et fald i kurserne i Japan, kan ikke afdækkes her, men en generel afmatning i Japans økonomi kan ikke undgå at få indflydelse på den store import fra Kina, som derfor vil blive påvirket. Samlet taler analysen for en betydelig grad af interdependens mellem landene på områderne valutapolitik og aktieindeks. Eftersom landenes samhandel viser en faldende tendens i forhold til landenes samlede handel med omverdenen, og at investeringslysten synes vigende, peger dette på en faldende tendens i interdependensen.

3.6 Organisationer Kina - JapanPå linie med den tilsvarende analyse under Kina / Indien begrænser analysen af de internationale organisationers betydning for interdependens mellem Kina og Japan sig til en overordnet betragtning. Kina og Japan er medlemmer af de gængse internationale organisationer som nævnt under Kina / Indien, men er desuden med i APEC143. Herudover er landene centrale i forhandlingerne om et af regionens største sikkerhedspolitiske problemer; Nordkoreas atomvåbenprogram. Kina og Japan sidder sammen med Nordkorea, Sydkorea, USA og Rusland sammen i de såkaldte seksparts-forhandlinger der ved fredelige midler søger at afvikle Nordkoreas atomvåbenprogram. På trods af uenighed 138 http://stat.wto.org/CountryProfile/WSDBCountryPFView.aspx?Language=E&Country=CN,IN,JP 6/3-2007

139 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 131

140 http://www.mof.go.jp/jouhou/kokkin/tyousa/tyou041b.pdf 10/3-2007

141 http://necsv01.keidanren.or.jp/english/policy/2003/045/part1.html 20-03-2007

142 http://www.breitbart.com/article.php?id=070228023627.ndjruf22&show_article=1 20-03-2007

143 Asia-Pacific Economic Cooperation

UKLASSIFICERET31

UKLASSIFICERET

på mange områder er Kina og Japan imidlertid enige om at, søge en væbnet løsning undgået, og om at atomvåbenprogrammet er destabiliserende på regionen. Analysen af såvel de internationale organisationer som NGO betydning for interdependensen sker her ud fra de samme generelle betragtninger som tidligere anført. De mange affødte kontakter peger mod interdependens, men de markante forskelle på Kina og Japan som eksempelvis hhv. udviklings- og industriland, størrelser, demografi m.m. peger mod en mindre grad af afhængighed end føromtalte tilfælde. Tilhørsforholdet til den vigtige APEC og deltagelsen i sekspartsforhandlingerne taler for øget afhængighed. Endelig skal nævnes, at Kina har modsat sig Japans ønske om permanent sæde i FN’s sikkerhedsråd144. Samlet peger analysen derfor mod en begrænset grad af interdependens på området. Der har ikke kunne findes argumenter, der understøtter en analyse af graden af den fremtidige interdependens på dette område.

3.7 Turisme og immigration Kina - JapanPå linje med Kina og Indien har også Kina og Japan fokus på turismen i disse år. 2006 blev således udnævnt til ”Japan-Kina udvekslingsår for turisme”. Der er i forvejen en betydelig turisme mellem landene idet 600.000 kinesere besøgte Japan og 3.38 mill. japanere besøgte Kina i 2005145. Asymmetrien skyldes primært den væsentlige større velstand i Japan, hvor befolkningen har bedre råd til at rejse udenlands. Disse ca. fire millioner besøgende er 240 gange større en i 1972146. Der ønskes imidlertid med initiativet, at disse tal bliver endnu større, og der har derfor været afholdt en række gensidige turistfremstød i landene. Formålet er generelt at bedre det bilaterale forhold ved gennem turisme at bedre forståelsen for hinanden. Der er taget andre initiativer til at øge turismen. Japan har nu åbnet hele landet for kinesiske turister, ophævet begrænsninger på udstedte visa og har taget andre initiativer til at bedre forholdene for besøgende fra Kina147. Kinesiske turister har også været hæmmet af restriktioner for hvor meget valuta de måtte udføre fra Kina, men dette problem synes at løse sig i takt med at kreditkortsystemer finde indpas148. Der synes imidlertid stadig at være en række forhold der kan forbedres i Japan for at forbedre forholdene for Kinesiske turister. Detaljer som bedrede kinesiske sprogkundskaber i branchen, adgang til kinesiske TV-kanaler på hoteller og andre tiltag kunne få kinesiske besøgende til at føle sig mere velkomne i Japan.

Et andet område der bidrager til den mellemfolkelige forståelse er den gensidige immigration. Der bor nu over 110.000 japanere i Kina, hvilket kan sammenlignes med de 4.500 for 30 år siden, og japanske virksomheder har 10 mil. kinesere på lønningslisten149. I Japan er der stor usikkerhed om de reelle tal på kinesiske immigranter. Usikkerheden skyldes at der er sket en stor tilstrømning af illegale indvandrere fra Kina siden 1980. Det

144 TRADE, INTERDEPENDENCE AND SECURITY s. 258

145 http://english.people.com.cn/200603/11/eng20060311_249657.html 2/3-2007

146 www.japansociety-hk.org/download/satospeech.doc 2/3-2007

147 http://www.hotel-online.com/News/PR2005_3rd/Aug05_JapanChina.html 2/3-2007

148 http://www.hotel-online.com/News/PR2005_3rd/Aug05_JapanChina.html 2/3-2007

149 www.japansociety-hk.org/download/satospeech.doc 2/3-2007

UKLASSIFICERET32

UKLASSIFICERET

samlede antal kinesiske indvandrede af enhver slags anslås til mellem 350.000 og 400.000, hvoraf langt den største del er kommet til efter 1980150.

Som det fremgår af ovennævnte tal, er der sket en kraftig udvikling i antallet af mellemfolkelige kontakter både som følge af turisme og immigration. Endvidere peger udviklingen på øget turisme landene i mellem, dels som følge af turistfremstød, men også som følge af den øgede velstand i Kina. Det har ikke været muligt at fremskaffe prognoser på immigrationsudviklingen. Samlet peger tallene derfor på en hvis interdependens grundet de mange kontakter, der allerede er i dag, og på at interdependensen er stigende som følge af det forøgede antal kontakter.

3.8 Kultur Kina - JapanKina og Japan er begge del af en fælles asiatisk kultur, og deler en række værdier som det fremgår af Geert Hofstede™ Cultural Dimensions151. Det kulturelle samarbejde hæmmes imidlertid af eftervirkningerne af anden verdenskrig, og spændingerne under den kolde krig. Begrænsningerne viser sig særligt på det politiske plan, hvor skeletterne fra den japanske besættelse ofte kommer frem. Japans premierminister Junichiro Koizumi´s besøg ved Yasukuni Shrine, et mindesmærke for faldne under anden verdenskrig, herunder dømte krigsforbrydere, har vakt skarpe protester fra kinesiske ledere. Problemerne bliver mindre når vi ser på forholdet befolkningerne imellem. Tidligere tiders skærmydsler har mindre betydning for de nye generationer end for de gamle, der selv var en del af datiden. Alt andet lige vil problemerne derfor med tiden blive mindre efterhånden som de ældre generationer dør ud.Sprogene der tales i de to lande er ikke i familie med hinanden. Det vides ikke hvorfra Japansk stammer, og nogle mener at der er tale om et selvstændigt sprog. Det Kinesiske sprog omtales almindeligvis som mandarin, men dækker over forskellige sprog betegnelser der ikke nødvendigvis er indbyrdes forståelige. De kinesiske skrifttegn anvendes sammen med tegn fra hiragana og katakana til at skrive det japanske sprog152. Tilbage i Tokugawa perioden (1600-1868) blev sønner i japanske Samurai familier undervist i kinesisk, og kinesisk har i en lang periode været anvendt i udfærdigelsen af officielle japanske dokumenter. I de senere år er der i Japan vakt en fornyet interesse for Kinesisk. Der er startet kinesisksprogede skoler i japanske byer, og der optages et stærkt stigende antal kinesiske studerende ved Japansk universiteter153.

Med udviklingen indenfor informationsteknologien er den sket en voldsom stigning i den kulturelle udveksling på tværs af landegrænserne. Særligt udbredelsen af Internettet har vist sig her at have betydning. Siden Internettet blev frigivet til offentligt brug i 1990 er antallet af brugere eksploderet. Særligt i de industrialiserede lande er det gået stærkt, men også andre lande er kommet godt med. Dette skyldes primært at prisen på teknologien fortsat falder og ydelsen stiger. 10 % af kineserne har i dag adgang til Internettet, men tallet stiger med 14 % om året. Japan har været med fra staten, og 67,1 % af befolkningen

150 http://www.iussp.org/Bangkok2002/S11Rallu.pdf 2/3-2007

151http://www.geert-hofstede.com/hofstede_china.shtml / http://www.geert-hofstede.com/hofstede_japan.shtml 14/2-2007

152 http://da.wikipedia.org/wiki/Japansk 11/2-2007

153 http://www.theglobalist.com/DBWeb/StoryId.aspx?StoryId=4005 11/2-2007

UKLASSIFICERET33

UKLASSIFICERET

bruger Internettet154. Den lette adgang til informationer, som er en følge af Internettet, parret med nysgerrighed om kulturen og andre forhold i det andet land, skaber en hidtil uset gensidig kulturel påvirkning, der igen skaber sammenhængskraft og interdependens. Med prognoserne for Internettets udbredelse i Kina er der derfor potentiale for yderligere interdependens. Udvekslingen af informationer over Internettet er i Kina i nogen grad hæmmet af regerings bestræbelse på at kontrollere Internettet, og de oplysninger der udveksles over det. Men, alt andet lige, vil det ikke påvirke den positive tendens. Samlet peger ovennævnte på, at der allerede i dag er en vis interdependens som følge af den kulturelle arv, og at denne bliver styrket gennem samhandel og investeringer. Endvidere vil Internettets udbredelse i særligt Kina bidrage til at Interdependensen øges. Mod taler at der hersker kulturelle grøfter, der dels blev gravet med begivenhederne under Anden Verdenskrig, men også i forskellene i eksempelvis styreform. Alt andet lige vil dette problem imidlertid aftage efterhånden som de nye generationer kommer til, og de gamle der selv var del af datiden dør ud. Analysen peger samlet på at der kun er en begrænset grad af interdependens på området, men at denne vil øges.

3.9 Søveje Kina - JapanBåde Kina og Japan er stærkt afhængige af søvejene ikke kun til brug for importen af energi og andre råstoffer, men i høj grad også til brud for den altafgørende eksport. For Japan er der intet reelt alternativ til eksport ad søvejen, der primært foregår med afskibning i de store havnebyer til de store eksportmarkeder i Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og Europa. Men også til det asiatiske fastland og særligt Kina. Importen går den modsatte vej med hovedparten af olieimporten fra Mellemøsten.

Det samme billede tegner sig for Kina. Om end Kina i princippet kunne gennemføre sin samhandel med eksempelvis EU over land via vej og jernbane, er søtransport det eneste praktisk gennemførlige. Der eksisterer ikke tilnærmelsesvis infrastruktur på land der kan håndtere de store mængder gods, og Kina vil være afhængig af transitlandene der skal lægge vej og jernbaner til. Vedr. eksporten til oversøiske markeder er søtransport naturligvis eneste mulighed, idet udskibningen dog kunne forgå fra andre havne end de kinesiske hvis infrastrukturen på land var på plads. Importen af råvare foregår for en stor dels vedkommende også via søtransport. Kina har en langsigtet plan om at sikre sin olieimport vis rørledninger dels fra Mellemøsten og dels fra Sibirien, men det er søvejen fra Afrika og Mellemøsten der i dag er afgørende for Kinas energiimport. Kinas havne er alle placeret langs østkysten ud mod Stillehavet (Det Gule Hav og Det Syd- og Østkinesiske Hav). Selvom Kina søger at finde alternativer til importen af energi ad søvejen ved at få leverancer via rørledninger og udbygning af egne og alternative energiressourcer, vil det med det stadig større behov for olie, blive endnu mere afhængig af olieimport på tankskibe, ligesom den stadig større eksport, vil øge behovet for søværts eksport155.

Begge lande har således afgørende interesser i at søvejene holdes åbne og sikre. Landenes økonomier er dybt afhængige af såvel importen af råvare herunder særligt 154 http://www.internetworldstats.com/stats3.htm 1/3-2007 (tallene er pr. 11/-2007)

155 http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?ItemID=7632 14/2-2007

UKLASSIFICERET34

UKLASSIFICERET

energi og eksporten til oversøiske markeder. Det skal dog nævnes at skibsruterne mellem Kina og Japan ikke er plaget af pirateri m.v. i væsentligt omfang, og dermed ikke udgør et problem der kræver landenes handling.

I de senere år har den største trussel mod skibstrafikken været pirateri og terrorisme. Disse trusler udgør ikke alene en fare for besætningerne på skibene, men også en fare for kollisioner og grundstødninger med fare for udslip af kemikalier og olie og fare for blokering af snævre stræder som Malacca-strædet. Halvdelen af verdens pirateri finder sted i Det Sydkinesiske Hav.

Der er iværksat tiltag til på tværnationalt plan at imødegå truslen. Dels har Japan gennem sin kystvagt indgået samarbejde med de andre lande i området, herunder Kina, og støtter de andre lande med materiel, træning og finansiering. Japan forsøgte et mere ambitiøst projekt der involverede landets søværn (maritime selvforsvarsstyrker), men forslaget strandede på de andre landes mistillid til Japans væbnede styrker. Kystvagten har et mere civilt præg, og er derfor blevet accepteret.

Problemet kan kun løses gennem tværnationalt samarbejde, idet det involvere territoriale spørgsmål. Eksempelvis har det tidligere skabt problemer at pirater er undsluppet ind på andre landes territorialfarvand, men samarbejdet har medført at landene nu er villige til at se bort fra suverænitetsspørgsmålet.

Kina og Japan har generelt samarbejdet om at imødegå truslen, både gennem direkte bilaterale aftaler, og gennem både ASEAN Regional Forum, APEC og den Internationale Maritime Organisation (IMO). Sikre søveje er af afgørende betydning for begge lande, og da ingen af landene har de nødvendig ressourcer til egenhændigt at sikre søvejene, kan dette kun gøres gennem samarbejde. De mange kontakter på området peger sammen med afhængigheden på at der er interdependens mellem Kina og Japan på dette område. Om interdependens fremover stadig vil være aktuel vil dels afhænge af den fremtidige trussel mod skibsfarten, og af Kinas og Japans evner til selv at løse opgaven. Hvis trusselniveauet forudsættes uændret, peger udbygningen af Kinas flåde på, at Kina fremover selv i større og større grad selv vil være i stand til at løse opgaven, og dermed frigøre sig af afhængigheden af Japan. Altså mindre interdependens.

3.10 Miljø- og energispørgsmål Kina - Japan Miljøproblemerne er blevet mere og mere påtrængende efterhånden som den økonomiske udvikling i Kina har taget fart. Det anslås at miljøproblemer påvirker den kinesiske økonomi negativt med hvad der svare til 8-12 % af BNP156. Den kinesiske regering har i realiteten ikke formået at imødegå miljøproblemerne efterhånden som de opstod. Men med vedtagelsen af den 11. femårsplan bliver der sat mere fokus på miljø- og energispørgsmål. Det er vedtaget at miljøskadelige udledninger skal reduceres med 10%, skovarealet forøges med 20% og der skal være styr på udledningen af drivhusgasser. Herudover skal genanvendelsen af industriaffald forøges med 60 %, og stigningen i forbrug af energi og vand reduceres157.156 Jane’s Sentinel Security Assessment China 10/4- 2006

157 http://www.nistep.go.jp/achiev/ftx/eng/stfc/stt022e/qr22pdf/STTqr2205.pdf 4/3-2007

UKLASSIFICERET35

UKLASSIFICERET

Kina og Japans ressortministerier afholdt i maj 2006 et fælles forum for energibesparelse. Der deltog ca. 850 parter, heraf ca. 200 (personer) fra Kina og 500 selskaber m.fl. fra Japan158. Der har i flere år159 eksisteret et samarbejde på området mellem forskere og virksomheder i de to lande, og i rapporten fra ovennævnte forum afdækkes status for dette samarbejde og anvises nye veje for samarbejdet. Det fremgår bl.a., at samarbejdet mellem forskere fra de to lande er inde i en positiv udvikling. På energiområdet angives hvor mange rapporter o.l. der er udarbejdet i fællesskab af forskere fra de to lande, og optaget i internationale tidsskrifter. Af tallene160 fremgår at antallet af Japan-Kina rapporter siden 2000 er steget medens det tilsvarende antal Japan-US er faldet. Der er tale om ca. en fordobling i samarbejdet med Kina, og en tilsvarende halvering i forholdet til US. Denne tendens gør sig også gældende indenfor miljøområdet.

Begge lande ser store fordele i at samarbejde om miljø- og energispørgsmål. Forurening kender som bekendt ingen grænser, og særligt forureningen fra Kina har følger for nabolandene. Et eksempel herpå er syreregn. Japan har nogle af de strengeste regler for udledning af de gasser der forårsager syreregn, og det anslås at udledningerne fra Kina, som for 70 %161 vedkommende anvender kul som primær energikilde, er skyld i halvdelen af den syreregn der falder over Japan162. Syreregnen skaber store problemer både i Kina og i Japan og landene indgik allerede i 1994 en aftale der opfordrede til teknologioverførsel fra Japan til Kina for at imødegå problemet. Dette eksempel er blot et af mange på, at de fælles miljø- og energispørgsmål står højt på den bilaterale dagsorden. Begge lande er således medlem af en række regionale og internationale organisationer, der behandler spørgsmålene, og landene har ratificeret en række aftaler og vedtaget et utal af hensigtserklæringer herom. Udover det mere officielle samarbejde, herunder samarbejdet mellem lokale myndigheder, har også en lang række andre interessenter fat i problemstillingen. Dels virksomheder indenfor områderne, men også en række NGO er aktive på området163. En del af disse mødes i ”Japan-China Comprehensive Forum on Environmental Cooperation” som blev etableret i 1996 og siden jævnligt har holdt møder. Endeligt skal nævnes af miljøsagen er en del af Japans ”Official Development Assistance” ODA. Via ODA er der gennem årene ydet en betydelig hjælp til Kina i for af teknologi og knowhow på området. Denne hjælp er enten ydet som donation eller i form af lavtforrentede lån164. Projekterne er meget vidtfavnende indenfor miljøspektret. Vandforsyning, skovrejsning, luft- og vandforurening, vandkraftværker, oversvømmelser, uddannelse og information er alle en del af ODA165. Projekterne er koncentreret i Kinas østlige og nordlige regioner.

Både Kina og Japan er i en hvis grad afhængige af samarbejdet. Japan ønsker at begrænse forureningen fra eksempelvis de kulfyrede kinesiske kraftværker, der giver syreregn over Japan, ved at yde teknik og knowhow til at påmontere filtre. Det bilaterale 158 http://www.nistep.go.jp/achiev/ftx/eng/stfc/stt022e/qr22pdf/STTqr2205.pdf 4/3-2007

159 http://english.people.com.cn/200210/09/eng20021009_104678.shtml 18-05-2023

160 http://www.nistep.go.jp/achiev/ftx/eng/stfc/stt022e/qr22pdf/STTqr2205.pdf fig. 2 4/3-2007

161 http://www.mofa.go.jp/policy/oda/category/environment/pamph/2001/oda.html 4/3-2007

162 http://www.american.edu/ted/japanair.htm 5/3-2007

163 http://www.mofa.go.jp/policy/oda/category/environment/pamph/2001/coop-1.html 4/3-2007

164 http://english.people.com.cn/200210/09/eng20021009_104678.shtml 4/3-2007

165 http://www.mofa.go.jp/policy/oda/category/environment/pamph/2001/china.html 4/3-2007

UKLASSIFICERET36

UKLASSIFICERET

samarbejde om miljøspørgsmål er et nøgleområde i Japans politik i forholdet til Kina. For Kina er fordelene om muligt endnu mere åbenbare. Forureningsproblemerne i Kina er massive, og behovet for energi er hastigt stigende med den voksende økonomi. Hvis begge problemer ikke håndteres hensigtsmæssigt kan det føre til social uro166, hvilket den kinesiske regering er fuldt bevist om167. Det er også i Japans interesse at Kina ikke destabiliseres som følge af evt. uro grundet mangel på energi, manglende vækst eller miljøproblemer. Kendetegnet ved miljøspørgsmålet er tillige opbygningen af det omfattende netværk af kontakter på tværs af grænsen168.

De mange kontakter mellem centrale og lokale myndigheder, virksomheder, forskere og NGO’er skaber en af forudsætningerne for interdependens. Hertil kommer kontakter i rammerne af en række regionale og internationale organisationer. Begge lande har tilsluttet sig en række bilaterale, regionale og internationale aftaler der regulerer særligt miljøområdet. Imod interdependens taler at Kina muligvis kunne købe den teknik og knowhow som efterspørges andre steder end i Japan. En række andre lande, primært i den vestlige verden, er ligeså langt fremme som Japan i udviklingen af teknikker til forureningsbekæmpelse og energibesparelser. Men både på grund af ODA’en, og på grund af Kinas generelle ønske om at skabe interdependens med landene omkring sig, peger analyse på at der er en betydelig interdependens mellem landene. Dette bekræftes af de mange kontakter på alle plan som miljøspørgsmålet har skabt. Japans planer om at aftrappe ODA i forhold til Kina taler for en fremtidig mindre grad af interdependens. Dette kan imidlertid vise sig, at have mindre betydning hvis forureningsproblemerne vokser yderligere og afhængigheden dermed vokser. I så fald kan det vise sig at interdependensen vil stige. Der kan med andre ord ikke drages en konklusion om interdependens udvikling.

3.11 Fiskeriaftaler Kina - JapanEn af de noget ukendte sider af kinesisk diplomati i forhold til Japan er aftalerne om landenes fiskerirettigheder i Det gule Hav og Det østkinesiske Hav. Disse have har i århundrede udgjort en væsentlig del af fødevarerne for befolkningerne i kystnære områder af landende, og havene har med tilførselen af næringsholdigt vand fra en række floder været nogle af de mest produktive i verden. Men efterhånden som befolkningstallet steg og fiskemetoderne blev mere effektive, steg overfiskeriet og fiskebestandene begyndte at blive udrydningstruede169. Da fiskebestandene af naturen vandre rundt i havene uden hensyn til landenes grænsedragninger, er det ikke med indgreb fra enkelte lande i området lykkedes at vende udviklingen. Den afgørende faktor der igangsatte forhandlinger om fiskerirettigheder var vedtagelsen af UNCLOS i 1994170, der gav kyststater mulighed for at erklære suveræne rettigheder over ressourcer i en Exclusive Economic Zone (EEZ) ud til 200 sømil fra land. Både Kina og Japan var hurtige til at ratificere aftalen, og erklærede hver deres EEZ. I de tilfælde hvor disse zoner overlapper hinanden lægger UNCLOS op til at landene indgår aftaler om fælles ressourceudnyttelse og UNCLOS indeholder 166 Jane’s Sentinel Security Assessment China 10/4- 2006

167 http://www.nistep.go.jp/achiev/ftx/eng/stfc/stt022e/qr22pdf/STTqr2205.pdf 4/3-2007

168 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 236

169 http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?ItemID=8205. 18/2-2007

170 http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?ItemID=8205. 18/2-2007

UKLASSIFICERET37

UKLASSIFICERET

retningsliner herfor. I de tilfælde hvor fiskebestandene er truede, og en fælles indsats er nødvendig, udgør UNCLOS rammen for denne indsats. På den baggrund indgik Kina og Japan 1997 en aftale, der regulerer fiskeriet ikke alene i det område hvor begge landes EEZ overlapper hinanden, men også i den øvrige del af landenes EEZ. Aftalen regulerer desuden vilkårene for en overgangsperiode, hvor begge landes fiskere har mulighed for at fortsætte fiskeriet i områder, der, med oprettelsen af EEZ, kom til at ligge i det andet lands EEZ. Med aftalen er nedsat en Joint Fishery Commitee (JFC) med repræsentanter udpeget af respektive landes regeringer. JFC består af en række eksperter indenfor området, der giver regler for fiskeriets regulering med arter, områder, fiskerimetoder og kvoter. Den udsteder også regler for hvor mange fiskefartøjer der må fiske i det andet lands EEZ og hvor meget171. Som følge af aftalen er begge lande i færd med at regulere fiskeflåderne. Kina skal således forinden 2010 have reduceret antallet af fiskefartøjer med 30000172, og Japan har afsat store midler til at støtte de fiskere der bliver negativt påvirket af aftalen.

Aftalen er bemærkelsesværdi, idet den er indgået som en fredelig løsning af et fælles problem. Fiskerettigheder er ofte håndhævet med kanonbådsdiplomati173, men begge parter har fra starten været villige til at løse konflikten gennem med fredelige midler. Et fortsat uhæmmet fiskeri fra begge parters side have sandsynligvis udryddet et antal vigtige arter af spisefisk, med katastrofale følger for erhvervet. Men begge lande har gennem aftalen bevist, at man var parat til at ofre egne ressourcer, for derigennem at sikre en langsigtet løsning. Begge lande lukrerer på aftale, og er afhængig af at de vedtagne spilleregler overholdes af den anden part. Hvis den anden part for egen vindings skyld bryder aftalen og blot fisker løs, kan han score en gevinst, og ens eget udbytte formindskes. Men hvis begge parter overholder aftalen sikres et rimeligt udbytte til begge, også på længere sigt. Her er derfor tale om en aftale, der for en del afhænger af parternes gensidige tillid til hinanden, idet de begge er sårbare overfor den andens snyd. Denne gensidige afhængighed peger på, at der med aftalen er etableret en grad at interdependens mellem landene. Graden af interdependens forventes uændret, så længe vilkårene i aftalen ikke ændres væsentligt, idet der stadig vil være den samme grad gensidig afhængighed i forhold til overholdelse af det aftalt vilkår. Dette forudsætter endvidere at landenes generelle afhængighed af det pågældende fiskeri er uændret, idet en mindre grad af afhængighed vil føre til mindre afhængighed af aftalen, og dermed en mindre grad af interdependens.

4. KONKLUSION

4.1 Sammenfatning delkonklusioner Kina - IndienSom nævnt i teoriafsnittet er det i kompleks interdependens ikke nødvendigvis militær magt, der er vigtigst i forholdet mellem stater, og dermed ligger øverst på den dagsorden

171 http://www.zmag.org/content/showarticle.cfm?ItemID=8205. 18/2-2007

172 Indbefatter følgerne af fiskeriaftaler med hhv. Japan, Sydkorea og Vietnam.

173 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 88

UKLASSIFICERET38

UKLASSIFICERET

af bilaterale relationer, der udgør sikkerhedspolitikken. Det kan lige så godt være andre forhold, der har større betydning for forholdet mellem to lande, og der skelnes her ikke mellem såkaldt high-politics og low-politics174. Landene er heller ikke nødvendigvis selv herre over, hvad der er vigtigst for forholdet mellem dem, og det der er vigtigst for det ene land, har ikke nødvendigvis samme prioritet hos det andet land. På samme måde er det heller ikke nødvendigvis myndighederne i landene, der er styrende for prioriteringen. Der kan komme et krav nedefra, der ude af magthavernes kontrol ændre på prioriteringen. Et eksempel er den folkelige vrede, der i Indien rejste sig oven på et dæmningsbrud i Kina, der forårsagede ødelæggelser i Indien, og førte til forhøjet beredskab, med det kan også være udefrakommende faktorer, der sætter dagsordenen. De kraftigt stigende olieprisen sætter energiområdet endnu mere i fokus, og den internationale terrorisme gør et samarbejde om bekæmpelse mere nødvendigt.

For forholdet mellem Kina og Indien har konflikten omkring Pakistan ligget øverst på den bilaterale dagsorden i mange år, men efterhånden som forholdet mellem Indien og Pakistan er blevet bedre, er punktet rykket længere ned på dagsordenen. Endvidere synes konflikten om Sikkim nu at have fundet en løsning, og de andre territoriale konflikter synes ikke at have afgørende indflydelse på det stadig bedre forhold mellem landene. Der kan imidlertid vise sig at være fremtidigt potentiale i konflikten om den østligste del af grænsen, efterhånden som spørgsmålet om vandressourcer bliver stadigt mere aktuelt. Dette er imidlertid ikke aktuelt nu, hvorfor sikkerhedsspørgsmålet glider ned på dagsordenen.

De økonomiske relationer der her er behandlet, samhandel, investeringer og monetære spørgsmål, har en stadig stigende betydning. En stærk økonomi er en forudsætning for at landene kan virkeliggøre deres eventuelle ambitioner om stormagtsstatus. For Kina har en fortsat stor økonomisk vækst desuden betydning for landets indre sammenhængskraft, som redegjort for tidligere. Dette følger teorien175 der gør økonomisk vækst og velstand til befolkningen til det i reglen højst prioriterede mål. Med globaliseringen er staterne generelt blevet mere afhængige af hinanden, idet den stadig stigende samhandel og gensidige investeringer virker stimulerende på landenes økonomier, ligesom landene bliver påvirkelige af hinandens valuta- og rentepolitik m.m. Fordi Kinas økonomiske vækst primært er baseret import af råvarer, herunder fra Indien, for videreforarbejdning og efterfølgende eksport til udlandet, og fordi Indiens økonomi også primært er baseret på eksport, står de økonomiske spørgsmål højt på den fælles dagsorden. I relation til disse spørgsmål står spørgsmålene om hhv. energi, vandressourcer og infrastruktur, der alle har stærke bånd til landenes økonomier. Det samme gør de dele af landenes internationale engagement, der foregår i rammerne af internationale organisationer med økonomi som kerneområde.

Der har på området kultur i 2006 været fokus med udnævnelsen af året til ”venskabsår”, og da formålet primært har været at påvirke det bilaterale forhold i retning af fred og sikkerhed, rykker punktet op på dagsordenen.

Samfærdselen over grænsen i form af turister og immigration har kun haft begrænset bevågenhed i ”venskabsåret”, og er i øvrigt ikke genstand for nævneværdig interesse hvorfor det rykker ned på dagsordenen.

174 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 31

175 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 34

UKLASSIFICERET39

UKLASSIFICERET

Vedr. Kyoto ses punktet ikke at have betydning nu fordi den nuværende aftale løber frem til 2012. Men efterhånden som presset vokser fra verdensopinionen, i forbindelse med forhandlingerne om Kyoto-aftalens afløser og f.eks. USA går med, med krav om at også Kina og Indien tiltræder aftalen med forpligtelser til at nedbringe udslippet af drivhusgasser, øges betydningen af at Kina og Indien står sammen. Punktet kan som følge heraf flyttes ned på dagsordenen.

Internationale og regionale organisationer har generelt en stadig større betydning i Kinas og Indiens sikkerhedspolitik. Begge lande ser organisationerne som vigtige fora i hvilke bl.a. sikkerpolitiske interesser kan forfølges. Dette peger på at organisationerne skal flyttes op ad dagsordenen.

Der tegner sig nu et billede af den bilaterale agenda. På den øverste halvdel finder vi relationer med direkte økonomisk betydning for landenes økonomi og relaterede punkter med forbindelse hertil. På den nederste halvdel finder vi punkterne sikkerhed, turisme, vandressourcer og Kyoto. Ved en vurdering den samlede indvirkning af interdependensen fra områderne øverst på dagsordenen lægges de omstående analyser til grund. Det fremgår heraf, at der på de økonomiske områder ikke er interdependens eller kun interdependens til en vis grad. Teorien opstiller ikke en formel der med tal redegør for de forskellige faktorers vægtning, men at der ikke er interdependens på så væsentlige økonomiske områder som samhandel og investeringer peger på en samlet konklusion mod ingen eller kun ringe interdependens på det økonomiske område. Dette kan i nogen grad blive opvejet af at et par af de andre punkter som vi finder på agendaens øverste halvdel; kultur og organisationer.

Analysen vedr. kultur peger på, at der her er en vis interdependens, men også på at der er væsentlige usikkerhedsfaktorer forbundet hermed. Usikkerheden gør at delkonklusionen ikke bør anvendes til brug for den samlede konklusion. Vedrørende de internationale og regionale organisationer herunder NGO peger analysen på en vis interdependens. Da organisationerne i teorien spiller en fremtrædende plads, og da de er med til at sætte dagsordenen176 skal konklusionen medtages. Sammen med interdependensen fra de økonomiske områder peger den samlede konklusion på at der er en vis grad af interdependens. At interdependens ikke er mere fremtrædende skyldes at der navnlig på punkterne samhandel og investeringer ikke er fundet interdependens, og at interdependensen på de øvrige økonomiske områder ikke er betydelig. Ovennævnte er sammenfattet i skema 1, der tillige medtager data fra interdependensens udviklingstendens.

Tabel 1 Sammenfatning delkonklusioner Kina / IndienEmne Kina / Indien

Gruppe økonomi

Interdependens Tendens Indplacering agenda

Sikkerhed Vis Stigende Nederste Samhandel X Nej Stigende ØversteInvesteringer X Nej Stigende ØversteMonetær X Vis Stigende Øverste

176 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 31

UKLASSIFICERET40

UKLASSIFICERET

Energi X Ja ? ØversteOrganisationer (X) Vis Stigende Øverste særlig

Øko. orgTurisme Nej Stigende NedersteKultur Vis Stigende ØversteInfrastruktur (X) Vis Stigende ØversteVand (X) Nej Stigende NedersteKyoto En grad af ? Nederste

At områderne indenfor de økonomiske bilaterale relationer, ligger øverst på dagsordenen, skal sammenholdes med, at der samlet kun er en begrænset interdependens på områderne. En generel betragtning ville i forhold til teorien være, at graden af interdependens skal være betydelig for at have en positiv indvirkning på det sikkerhedspolitiske forhold mellem landene, og dermed modvirke landenes tilbøjelighed til at indlede en krig om eksempelvis grænsespørgsmål. Dette fordi stater ofte vil være parate til at bære økonomiske tab af en vis størrelse for at forfølge andre mål militært.

På området internationale organisationer er der en større grad af effekt af interdependens i forhold til dens indvirkning på sikkerheden. Der er her generelt en højere grad af interdependens end på det økonomiske område. Fordi landene i stadigt større grad søger aktivt at anvende organisationer til at fremme egne mål, og fordi landede ønsker at optræde som ansvarlige stater på den internationale arena, har interdependensen her stor betydning. Derfor følger også at interdependens i betydelig grad vil modvirke tilbøjeligheden til væbnet konflikt.

Området kultur er ligeledes placeret højt på dagsordenen, men graden af interdependens er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor der ikke kan siges noget præcist om dens indvirkning på tilbøjeligheden til krig.

4.2 Sammenfatning delkonklusioner Kina - JapanPå linie med omstående sammenfatning af delkonklusionerne fra analyserne fra Kina og Indien sammenfattes her de tilsvarende analyser fra de undersøgte bilaterale relationer mellem Kina og Japan.

Kinas og Japan forhold har i efterkrigstiden, som tidligere omtalt, været præget af dyb mistillid som følger af de ar krigen medførte. Grænsedragningsproblematikken til havs søges bilagt gennem forhandlinger og offshore-aktiviteterne foregår foreløbig relativt gnidningsløst hvilket taler for at placere spørgsmålet nede på agendaen. Imod en nedprioritering taler den dybe mistro mellem landene og den officielle Japanske holdning til Kina som det væsentligste sikkerhedsproblem for Japan. Spørgsmålet overskygges177 dog af landenes store samhandel og gensidige FDI hvorfor placeringen nede på dagsordenen fastholdes.

177 Janes External Affairs, China 27 JAN 2006 s. 15

UKLASSIFICERET41

UKLASSIFICERET

For så vidt angår de økonomiske områder samhandel, investeringer og monetære forhold viser analysen, at der er en vis grad til betydelig interdependens. For Kina er der i omstående afsnit redegjort for landets motiver til at prioritere økonomiske relationer højt. For Japan gælder en tilsvarende situation. Japan har oplevet en periode med stagnation og frygt for recession, og kan se sin fornyede vækst primært drevet af samhandelen med, og investeringerne i, Kina. Fordi begge lande således prioriterer de økonomiske relationer højt indplaceres de også højt på den bilaterale dagsorden.

Vedrørende punkterne infrastruktur og fiskeriaftaler har de primært økonomisk relevans hvorfor de placeres i gruppen af økonomiske relationer øverst på dagsordenen.

På området internationale organisationer adskiller forholdet mellem Kina og Japan sig fra forholdet mellem Kina og Indien, idet landene ikke deler interessefællesskab med udgangspunkt i ensartede udgangspositioner. Medens Kina og Indien begge betragtes om udviklingslande, er Japan et højt industrialiseret samfund, og har været det i mange år. Herudover har Japan i en række år været Asiens eneste økonomiske stormagt, medens både Kina og Indien er emergerende sådanne. Ud fra denne grundantagelse betyder organisationerne mindre end i forholdet mellem Kina og Indien. Undtagelsen er imidlertid områderne indenfor økonomi og fiskeriaftaler hvor organisationerne, som omtalt under disse punkter, spiller en betydelig rolle i samarbejdet. En undtagelse er også FN hvor diskussionen om Japans ønske om en fast plads i sikkerhedsrådet, og Kinas modstand herimod, illustrerer FN’s betydning i forholdet. Samlet må derfor konkluderes, at organisationerne set under et, har betydning i det bilaterale forhold, men også at økonomiske spørgsmål fylder meget i de tilfælde hvor organisationerne har betydning. Dette peger på at økonomiske relationer på dagsordenen skal indrangeres over organisationerne, fordi det er økonomi der er grundlaget for prioriteringen i begge tilfælde.

Vedr. turisme har 2006 været kendetegnet ved udnævnelsen til kinesisk japansk turistår. Området lå før 2006 lavt på dagsordenen men blev med initiativet opprioriteret. De mange initiativer der er taget og arrangementer der er afholdt i den anledning, er nu igangsat eller afsluttet og området falder nu tilbage på dagsordenen, fordi der ikke længere er særligt fokus på turisme.

For området kultur kan der argumenteres for, at området skal ligge højt på dagsordenen. På et topmødet mellem landenes statsledere i oktober 2006 betonede begge ledere sagen omkring det ømtålelige Yasukuni Shrine, og den gryende nationalisme i begge lande bekræfter tendensen til at placere kultur højt på dagsordenen.

Miljø- og energiområdet har begge landes bevågenhed, idet problemerne ikke er aftagende, men snarere tværtimod. Med den stadige udbygning af Kinas energisektor med kulfyrede værker, og de generelt stigende forureningsproblemer i Kina, der påvirker den øvrige region, vil området vedblive at blive på dagsordenen. Som det fremgår af analysen af interdependensen på området står miljøsagen højt på den japanske dagsorden i forhold til Kina, men ikke på den kinesiske ditto. Denne forskel taler for at emnet skal placeres ned på den fælles dagsorden. Ovennævnte er samlet i tabel 2, der tillige medtager data fra interdependensens udviklingstendens.

Tabel 2 Sammenfatning delkonklusioner Kina / Japan

UKLASSIFICERET42

UKLASSIFICERET

Emne Kina / Indien

Gruppeøkonomi

Interdependens Tendens Indplacering agenda

Sikkerhed Mindre Stigende U. økonomiSamhandel X Betydelig ? ØverstInvesteringer X Vis Faldende ØverstMonetær X Betydelig Faldende ØverstOrganisationer Begrænset ? I midtenTurisme Vis Stigende NederstKultur Begrænset Stigende Aller øverstInfrastruktur (X) Ja Faldende ØverstMiljø og energi Betydelig ? NederstFiskeriaftaler (X) En grad Uændret Øverst

Der tegner sig således et billede af en dagsorden med mange betydende emner øverst, og en mindre antal omkring midten og længere nede. Øverst finder vi det kulturelle område, efterfulgt af de økonomiske områder indenfor samhandel, investeringer, monetære forhold, infrastruktur og fiskeriaftaler. Blandt de økonomiske forhold vejer samhandel og investeringer tungere end de øvrige, da deres økonomiske betydning er større for begge lande. Neden under de økonomiske forhold finder vi sikkerhed, efterfulgt af organisationer, miljø og energi og endeligt nederst turisme.

Analysen vedrørende kultur peger i retning af, at der kun er en begrænset interdependens på området, hvilket igen peger på, at kultur kun har begrænset eller ingen indflydelse på landenes sikkerhedspolitiske forhold. For de økonomiske områder, der ligger lige efter kultur på dagsordenen, peger analyserne på, at der er interdependens i gradueringer fra en vis interdependens til betydelig interdependens. Da områderne som anført ovenfor fylder meget i det bilaterale forhold er det rimeligt at medtage dem i vurderingen af deres indflydelse på sikkerhedspolitikken. Den generelt udtalte interdependens på områderne taler for en positiv indvirkning på sikkerhedssituationen mellem landene, således at landene på grund af interdependensen, alt andet lige, er mindre tilbøjelige til at går i krig mod hinanden.

4.3 Samlet konklusionI begge analyser peges der på bilaterale relationer der, i henhold til teorien, på grund af interdependens vil påvirke den sikkerhedspolitiske situation i retning af mindre tilbøjelighed til konflikt. Teorien giver imidlertid ingen målestok for hvor stærk interdependens skal være på et givet område, og hvor højt området skal være placeret på dagsordenen for at modvirke væbnet konflikt på et andet område. Vil eksempelvis stærk økonomisk interdependens i alle tilfælde modvirke væbnet konflikt, uanset at økonomi står øverst på dagsordenen. Historien har vist at det ikke altid er tilfældet178. Hertil skal lægges en række andre usikkerheder, der angår hvor meget, der er på spil for det enkelte land i en potentiel konflikt (hvad kan tabes og hvad kan vindes), hvad er afledte konsekvenser, og hvad er fremtidsperspektivet. Alle disse faktorer gør det vanskeligt at sige noget præcist om den sikkerhedspolitiske situation mellem Kina og de to lande på baggrund af omstående

178 Tyskland og England i 1. verdenskrig trods stærk økonomisk interdependens.

UKLASSIFICERET43

UKLASSIFICERET

analyser. Men der kan dog med udgangspunkt i teorien gives et fingerpeg om interdependensens indvirkning. Et fælles træk ved interdependensen og dagsordenerne mellem Kina og hhv. Indien og Japan er, at interdependensen på området sikkerhed ikke er udtalt og at området ikke ligger øverst på dagsordenen. Den manglende placering øverst på dagsordenen peger på at Kina ikke umiddelbart føler sin sikkerhed truet179 fra de to lande, en følelse der går igen hos både Indien og Kina. Et andet fællestræk er indplaceringen af økonomi højt på dagsordenerne. Det kan heller ikke undre, da økonomisk vækst, i henhold til teorien, er det sædvanligvis højst prioriterede mål for en regering. Men der er markant forskel i interdependensen i de to forhold. Den betydelige økonomiske interdependens mellem Kina og Japan skulle således alt andet lige bidrage mere til en fredelig udvikling mellem disse lande, end den begrænsede interdependens mellem Kina og Indien. Med andre ord skulle der være større mulighed for krig mellem Kina og Indien end mellem Kina og Japan. Men her er som nævnt ovenfor ikke medtaget de andre faktorer, der medgår i en analyse af muligheden for krig, og som derfor kan føre til et andet resultat180. Endnu et fællestræk findes på området kultur, der i begge forhold er placeret højt181, på dagsordenen, og ikke er kendetegnet ved en udtalt grad af interdependens. Dette peger på at området ikke bidrager væsentligt til at forhindre væbnet konflikt. Infrastruktur er ligeledes placeret højt i begge forhold, og der er en udtalt grad af interdependens i begge. Dette peger på, at området bidrager til en fredelig udvikling i begge forhold. Det kan naturligvis diskuteres, i hvilken grad de forskellige områder der er placeret lige på dagsordenerne skal tælle lige meget, eller om de skal vægtes forskelligt. Teorien giver ingen anvisning herpå, og der må i høj grad være tale om en afvejning i det enkelte forhold. Om denne afvejning skal her blot nævnes, at økonomiske relationer må tælle klart mest som angivet ovenfor, og at navnlig sidstnævnte infrastruktur og kultur kun bidrager begrænset til den samlede konklusion.

Der tegner sig herefter et billede af et kinesisk indisk forhold, hvor det kun er en begrænset interdependens på de forholdsvis underordnede forhold som kultur og infrastruktur, der bidrager positivt til en fredelig udvikling. I det kinesisk japanske forhold er det primært en udtalt interdependens på det højt prioriterede område økonomi, der har betydning, med et væsentligt bidrag til en fredelig udvikling.

Spørgsmålet, om betydningen af de bilaterale relationer for Kinas sikkerhedspolitiske forhold til Indien, kan derfor besvares med; at relationerne kun har meget begrænset positiv effekt på forholdet!

Spørgsmålet, om betydningen af de bilaterale relationer for Kinas sikkerhedspolitiske forhold til Japan, kan derfor besvares med; at relationerne har en væsentlig positiv effekt på forholdet!

5. PERSPEKTIVERING

179 Janes Security, China 10 APR 2006, Indien og Japan s. 19.

180 Janes Security, China kommer frem til den modsatte konklusion.

181 I forholdet Kina Japan er kultur højst placeret.

UKLASSIFICERET44

UKLASSIFICERET

5.1 Perspektivering Kina - IndienSom det fremgår af omstående tabel 1 viser analyserne, at interdependensen på ni af områderne i forholdet mellem Kina og Indien en stigende tendens og en uafklaret tendens på de resterende to områder. Men det ville være at drage en for hastig slutning nu at konkluderer ,at det sikkerhedspolitiske forhold vil blive yderligere påvirket i positiv retning, således at risikoen for krig mellem landene ville blive yderligere reduceret.

Der er almindelig enighed hos analytikere om, at faren for en større væbnet konflikt mellem Kina og Indien i øjeblikket er beskeden, trods den begrænsede eller manglende interdependens der eksisterer i de bilaterale relationer. Der eksisterer imidlertid en række problemstillinger, der har potentiale til på sigt at fremkalde så store gnidninger, at landene griber til våben.

Der hersker en generel mistro landene imellem, der dels har rod i grænsekrigen i 1962 og dels den fremtidige strategiske konkurrence om den regionale magt182. Landene er dog inde i en periode hvor forholdet er i bedring, men der eksisterer på trods heraf fundamentale meningsforskelle. Disse går primært på det manglende demokrati i Kina, og på Kinas frygt for, at Indien på langt sigt vil kunne tage konkurrence op med Kina.

Konflikten mellem Pakistan og Indien og omkring Kashmir går i øjeblikket mod yderligere afspænding, men ingen kan forudsige, hvad der i givet fald vil ske hvis det nuværende styre i Pakistan afløses af mere radikalt religiøse kræfter. Vil Pakistan herefter søge konfrontation, og hvorledes vil Kina forholde sig til en ny krig mellem Indien og Pakistan.

Vand bliver en stadig mere knap ressource i både Kina og Indien til brug for vandkraft, husholdninger, landbrug og industri. Samtidig er der tegn på, at der sker ændringer i nedbørsmængderne i området som muligvis er forårsaget af drivhuseffekten. Dette kan føre til konflikt om vandressourcerne i det omstridte område langs den østligste del af den fælles grænse, og til en ændret indstilling til det internationale samarbejde, der tager sigte på at begrænse udledningen af drivhusgasser.

På energiområdet kan der, i takt med at behovet for primært olie stiger og oliekilderne tørre ud, opstå konflikt om adgangen til den tilgængelige olie. Denne konflikt kan afløse det nuværende delvise samarbejde på området.

Fælles for scenarier er at de alle er behæftet med stor usikkerhed. Er Kinas frygt for konkurrence fra Indien reel, hvad sker der med det nuværende militærstyre i Pakistan, tvinger vandmangel Kina til våben mod Indien, gør Kina og Indien fortsat fælles front i Kyoto-spørgsmålet og hvor stor bliver mangelen på olie. Mange spørgsmål og få svar. Hertil kommer, at vi i dag ikke ved, hvilke emner der om ti år vil være på den fælles kinesisk-indiske dagsorden, og hvorledes de vil være prioriteret. Vi ved heller ikke, hvilke ydre vilkår der fremover bydes landenes forhold. En ny finansiel krise i Asien kan helt ændre forudsætningerne, ligesom påvirkningen fra konflikter andre steder, som eksempelvis i Mellemøsten, kan ændre vilkårene og sætte nye bilaterale relationer i spil.

182 Janes External Affairs, China 27 JAN 2006 s. 9

UKLASSIFICERET45

UKLASSIFICERET

Men ses bort fra alle disse spekulationer står analysens resultat tilbage. De ni stk. relationer med stigende tendens taler for sig selv, og indikerer et bilateralt forhold, der på mellemlangt sigt går mod afspænding – alt andet lige!

5.2 Perspektivering Kina - JapanOgså her er der forskel på de to bilaterale forhold, der er genstand for denne opgave. For så vidt angår forholdet mellem Kina og Japan viser tendensen i relationernes grad af interdependens et noget mere broget billede. Af de ti undersøgte relationer udviser interdependensen en stigende tendens i tre tilfælde, en faldende tendens i tre tilfælde, en uændret i et tilfælde og tre uafklarede. Her kan der heller ikke træffes forhastede slutninger.

De dybe sår fra den japanske besættelse under Anden Verdenskrig, er stadig ikke helet, og der hersker en grundlæggende mistillid til hinanden.

Japan kan se sig position som Asiens suverænt stærkeste økonomi truet af et frembrusende Kina, der med den nyvundne økonomiske styrke, er i gang med en kraftig modernisering og udbygning af sine væbnede styrker. Japan er bekymret over hensigten med denne opbygning, og Kina er bekymret over tilsvarende signaler fra Japans forsvar.

Grænsedragningen til søs synes ikke at kunne finde en løsning, men spørgsmålet kan blive højaktuelt med en kraftig forhøjelse af den internationale oliepris. Så er det ikke længere sikkert, at det bliver ved de små skærmydsler til søs, men udarter til egentlig væbnet konflikt.

Der er i dag stærke økonomiske bånd mellem landene i form af samhandel og investeringer. Men hvad sker den dag, hvor disse bånd bliver tyndere, i form af en reduceret samhandel eller et ugunstigt investeringsklima.

Der ligger også e latent problem i Kinas forhold til miljøet. Landet åbner i øjeblikket det ene nye kulfyrede kraftværk efter det andet, og den voldsomme udbygning af landets industri sker med store miljøødelæggelser, ikke kun i Kina men også i resten af Asien, til følge. Igen mange spørgsmål og ingen svar.

På området sikkerhed viste analysen, at der er en tendens til stigende interdependens på mellemlangt sigt. Men med relation til risiko for krig giver analysen ikke her noget fingerpeg, idet stigningen er baseret på parternes stigende afhængighed af den anden parts ageren i sagen omkring oliefelterne til søs. Som nævnt ovenfor har konflikten potentiale til krig.

Vedr. det økonomiske område er der, for så vidt angår, samhandelen usikkerhed om interdependensens tendens, medens den for de øvrige økonomiske områder peger mod en faldende interdependens.

For de to områder turisme og kultur udviser analysen en stigende tendens, medens den for fiskeriaftaler er uændret. For områderne organisationer og miljø er tendensen uafklaret.

UKLASSIFICERET46

UKLASSIFICERET

Som redegjort for under Kina Indien forholdet er det det rene gætværk at forestille sig hvorledes den bilaterale dagsorden ser ud om ti år. Men tages udgangspunkt i teoriens ord om de økonomiske relationers vigtighed, kan der i forholdet mellem Kina og Japan konkluderes, at den faldende tendens til interdependens på disse områder, generelt virker mindre hæmmende på parternes incitament til væbnet konflikt, end under nutidens forhold. Med andre ord øges risikoen for krig mellem Kina og Japan – og igen – alt andet lige!

6. AFSLUTNING

6.1 KritikDenne opgave har taget udgangspunkt i teorien om kompleks interdependens med rod i den neoliberale teori om internationale politik. Der kan med rette rejses kritik af opgavens konklusioner. Dels er der, som omtalt i afsnit 1.6, forudsat at Kina optræder rationelt som stat, for at teoriens påstand om relationernes betydning for sikkerhedspolitikken holder stik. Dels kan der rejses kritik at vægtningen af de forskellige relationers betydning og graderne af interdependens i disse, idet der kan have været væsentlig empiri på andre sprog end dansk og engelsk., der kunne have påvirket delkonklusionerne. Det har været vanskeligt indenfor den rådige plads, at få plads til de mange facetter af relationerne, og vanskeligt at vide om alle relevante aspekter er medinddraget i opgave. Der kan således være udeladt enkelte elementer, der kunne have betydning for en så objektiv besvarelse af spørgsmålet som muligt. Dette skal ses i lyset af, at den anvendte teori ikke indeholder en udtømmende liste om hvilke relationer, der har betydning, men at beslutningen herom tages ud fra en vurdering af det enkelte bilaterale forhold. Endelig kan der rejses kritik af selve teorien. Teorien er således, fra realistisk side, kritiseret for, ikke at lægge tilstrækkelig vægt på værdien af militær magt, og for en noget naivistisk indstilling til værdige af de mange relationers positive indvirkning på det sikkerhedspolitiske forhold mellem stater. Endelig anerkender realister ikke betydningen af transnationale aktører183.

6.2 EfterskriftDet har været formålet med denne opgave at give læseren en indsigt i, hvorledes de mangeartede relationer mellem Kina og henholdsvis Indien og Japan har betydning for det sikkerhedspolitiske forhold mellem landene. Opgaven har været spændende og meget udfordrende. Jeg har således anvendt en teori, der studere en meget bred vifte af bilaterale relationer, og sætter disse i relation til sikkerhedspolitik. Miljø- og valutapolitik er blot to af de meget forskelligartede emner, der er behandlet, og kompleksiteten i at analysere på så forskellige fagområder, uden at have en dybere faglig indsigt, har været en udfordring. Jeg mener imidlertid nok, at konklusionerne kan anvendes som

183 POWER AND INTERDEPENDENCE s. 20-21

UKLASSIFICERET47

UKLASSIFICERET

retningsgivende, men naturligvis ikke stå alene, som en konklusion på en samlet analyse af de sikkerhedspolitiske forhold mellem landene.

UKLASSIFICERET48

UKLASSIFICERET

BibliografiAnvendte kilder fremgår af fodnoterne. Ved anvendelse af empiri fra Internettet er hovedkonklusioner verificeret ved at sammenligne med andre sider på nettet.Anvendt litteratur:

Robert O. Keohane & Joseph S. Nye (2001), Power and Interdependence, Longman, New York m.fl.

Ashley J. Tellis & Michael Wills (2006), Trade, Interdependence, and security, The Na-tional Bureau of Asian Research, Seattle and Washington DC

William M. Carpenter &David G. Wiencek (2005), Asian Security Handbook, M. E. Shape, New York and London

UKLASSIFICERET49