SPO s- SKEREN ORGAN S POR'rS~ISKERE)

·::.-.~-~--./~_.--::-.:-.:··· · -· ··'e.i ·-~_-....--:- ......... -... ~ •.. .

.. ::f-+-,~--,~--- ·-··

Nr. 4. 1. April 1931. 116. Aarg.

En Odder med sin Fangst.

38 SPORTS-FISKEREN 1931

ODDEREN@ Francis Ward: ,,Ani mal life under water".

Under forskellige Ferieophold paa Hebriderne, i Suffolk, og i Lancashire, har jeg studeret Odderen og dens Levevis og stræbt efter at lære saa meget om den som muligt, og da jeg har tæmmet tre af disse Dyr og holdt dem i mine Forsøgsdamme, føler jeg, at det ikke er for dristigt af mig at skrive noget udførligt om Odderen og dens Vaner.

I de nordlige Vandløb kan man, naar Vandet er lavt og klart, gøre mangen en god Fangst af Laksør­reder i Timerne omkring Midnat. Hvis det kun dr,ej­ede sig om at tage en Fisk eller to mellem Klokken 10 Aften og 1 Morgen, vilde j·eg personlig foretrække at blive i min Seng og fange Fisken paa mer,e sæd­vanlig Vis, men Nattefiskeri har sin Charm~ uaover selve del at fange Fisk.

Det var ·i en Feri·e i August, at jeg en varm Som-merdag havde drevet ved I-lodders Bredder. Jeg havde mærket mig, hvor de bedste Fisk slod, noteret mig de Rødder og sunkne Grene, som jeg maatte undgaa i Mørket, og havde maalt, hvor lang Linen skulde være for at kunne naa ud til de forskellige Dele af Høllet, jeg havde valgt mig - for Natt,efi­skeren flytter sig sjældent fra et Høl til el andet.

Om Eftermiddagen gik jeg tilbage til Hotellet for at faa et solidt Maaltid, saa tog jeg mine Vadebukser paa og slentrede langsomt tilbage til Høllet, h.vor jeg havde gjort mine Iagttagelser.

Min Ankomst fik Kaninerne i Skoven overfor tii at smutte i Skjul; men Tusmørket gav dem Mod, og snarl begyndte de igen at lege og muntre sig, og af og til løsnede en Sten sig ved deres Spring, rui­lede ned ad Skrænten for tilsidst med et Plask at falde i V andet nedenunder.

Ved en Krumning af Floden slog en Hejre ned, og i tyve Minutter blev den staaende ubevægelig i Vandet, men ingen Fisk kom, hvor den stod, saa den gav sig til at spankulere majestætisk op mod Strøm­men med fremstrakt Hals. Da den var næsten lige overfor den gamle Træstamme, hvor jeg sad, opda­gede den mig, baskede op af Vandet og sejlede saa yndefuldt af Sted over mit I-lovede, de store Vinger og hængende Ben aftegnede sig i Silhuet mod! den mørke Himmel. Men den fløj blot op til det n~ste Il.øl, hvor den fortsatte sit Fiskeri. Denne Fugl kendte øjensynlig Nattefiskeren, og det var, som om den sagde: ,,Du er sikkert ganske uskadelig, gaar kun paa Tyvfiskeri ligesom jeg selv; jeg vil dog alligevel hellere holde dig i en passende Afstand:"

I den sidste halve Time havde · Fiskene vandret, og endelig var det mørkt nok til at l:>egynde at virke uden større Fare for at forstyrre Laksør1reden1e . .leg

vadede forsigtigt ud og kastede stadig en kort Line foran mig og til begge Sider, indtil jegi var i til Livet ~ saa vidste jeg, at mine Fluer faldt i det dybe V anri under de fremspringende Klipp1er paa den modsatte Bred.

Del var ikke længere muligt at se de springende Fisk, men Plumpet, der lød, idet de faldt ned efter Springet, tydede. paa, at de· mente det alvorligt

Begyndelsen var imidlertid ikke lovende; det ene lille Slag fulgte efter del andet, men ingen Fisk. Plud­selig mærkede jeg et Stød, og jeg vidste, at jeg havde fat i en god Ørred, men før jeg havde Hold paa den, kom den lige imod mig, for ind mellem mine Ben, slog Gutten over og var borte.

Der var ikke åndet at gøre end at gaa i Land og sætte et nyt Forfang paa. Den drevne Nattefisker gør dette i Mørke, men jeg havde kun prøvet det Fiskeri en Gang før og havde derfor taget en Lomme­lygte med. Et næste Forsøg var m·er·e heldigt, for uden nogen Antydning af Slag var der Bid. .T eg slog til og et Øjeblik var alt stille, saa skreg Rullen, idet en Fisk for ned ad Strømmen. Gutten var stærk, saa jeg satte Pres paa, og paa mindre end fem Minutter var den i Nettet. J·eg tændte Lygten, og Lyset straa­lede fra en nylig opgaaet Havørreds sølvblanke Sider - den vejede to Pund nøjagtigt paa et Kvint. Seks Gange fiskede jeg Høllet igennem og fik to Ørreder til i Kurven.

Del var henimod Slutningen af en Nat som denne, at jeg tænkte paa at gaa hjem, da jeg hørte en fjern Fløjten ned ad Strømmen. Denne Fløjten blev højere og højere og holdt saa op. Jeg kravlede op af Vandet og lagde mig paa Bredden. Da kom der en gennemtrængende metallisk Tone fra Høllet nedenfor; intet Under at denne Tone hørtes flere Kilometer op ad Dalen i den stille Natteluft. Det var en Odder, Dyret blev ved med at fløjte , og til Slut kom Svaret fra dets Mage, derefter var alt stille, man hørte kun det rindende Vands K.lukken og af og til en Ugles Tuden. Lidl efter hørte jeg Oddere lege; de havde mættet sig med Fisk, og den ene havde kaldt paa den anden, for at den skulde komme og lege. Da deres Leg var forbi, flød d·e sandsynligvis ned ad Strømmen til et fjernt Skjulested, og jeg gik hjem til Hotellet - for at drømme om at tage en sølvgraa Odder med en Ti Fods s p I it - ca n e Stang_ .

Dette var mit første Møde med L u t r a v u 1 g a­r is, og siden har jeg opdaget, at det er et af de aller interessanteste Dyr.

Odderens Liv har altid interesseret baade Natur-

1931 SPORTS-FISKE:E:lEN 39

forskeren og Jægeren, og derfor har vi . betydeligt Kendskab til dens Levevis.

Et Odderkuld blestaar gerne af to til fire Unger; undertiden er der fem, og man har engang fundet et Kuld paa seks paa Mosels Bredder, det var d. 26. Juli 1911.*) Det sædvanlige Antal er dog tre.

Ungerne findes som Regel i et hult Træ, nede vell Vandkanten eller i et Hul mellem Røddern1e;, men en Klippesprække, en Hulning i Bredden, en skjult Krog i en øde Mose eller en godt skjult Plet i et Pilekrat kan ogsaa være det Sted, som Moderen har valgt til at opfostre sin Yngel. Selve Reden er lavet med den største Omhu -og er gerne -foret" 111,3c'r

Mos, Haar eller Uld. Odderen er meget omhygg8lig overfor sit Afkom,

den forlader sjældent Ungerne d·e to første Maan'eder undtagen for at skaffe sig Føde. Af og til, naar Reden eller Boet er lige ved Vandkanten, bliver Ungerm~ fordrevet af en Oversvømmelse; saa tager Moderen dem i Nakkeskindet og transporterer dem t'il et sikkert Sted, undertiden drejer det sLg om lange Afstande.

Odderungerne er, selv som ganske smaa, meget rastløse-, og ·der ·maa stadig holdes Øje ,- med ' dem, for at de ikke skal b-egiv,8 sig paa Langfart. Somme Tider lykkes det en .af dem at stikke af, 1riens• Mo­deren er borte paa Fisketur. Den drager af mecti hele Ungdommens Mod, men snart kommer d 8n til Vandet, som den ikke tør gaa i. Vandringsmanden faar dog ikke Lov at gaa ret langt, for saasnart Mo.derel] kommer tilbage, forfølger hun hurtigt hans Spor og fører ham hjem til Boet.

Odderen hører til de kødædende Dyr, der lever paa Land, og er i nær Slægt med Grævlingen, Skov­maaren, Hermelinen, Væselen og Fritten. Den: kan løbe, springe, klatre og slaas saa godt som nogen af dem, g oprindelig levede den udelukkende paa . Land liges _ sine Slægtninge.

Men den Tid kom, 1da den for nemmere at skaffe sig Føde maatte tage sin Tilflugt til Vandet oglægge sig efter Fiskerens Metoder. Nu er alle fire Fødder forsynet mesf . Svømmehud, Halen er Ror, og· den føler sig lige _saa hjemme i Vandet, som paa Lind.

Odderen har imidlertid ikke været . Fisker saa længe, at Ungerne instinktivt følger ForældrenJs til­lærte V aner; i Begyndelsen har de Vandskræk og har ikke Begreb om at fiske. N aar Ungerne er hen­imod tre Maaneder gamle, begynder Forældrene at oplære dem i deres fremtidige Livsbleskæftigelse, og de bliver ført ned til Flodbredden.

Her forsøger Moderen at overtale dem til at følge hende ud i Vandet, men hun har sjældent Held med sine Overtalelser, saa hun maa enten slæl>e dem ellfil' skubbe dem i Vandet. · Undertiden gaar hun ud i

*) Beretning fra den Lothringske Fiskeriforening.

Vandet m ed de smaa paa Ryggen, og saa dukker hun ned, saa de er nødt til at svømme. Moderen er dog aldrig langt borte, og ved det første Tegn paa Fare kommer hun op under dem og løfter dem op paa sin Ryg.

Undervisningen i Fiskeri l}2gynder, saasnart Un­gerne føler sig gans1,e hjemm2 i Vandel. De har, allerede i nogen Tid fulgt deres Forældre lige i Hæ­lene paa Landjorden, og nu følg·2r de d·em i Vandet paa samme Maade, saa at de ·ud·2n Tvivl lærer noget af Fiskeriet ved Eksemplets Magt, og deres Fangerin­slinkter vækkes, naar de gamle Oddere kommer i Land og lægger en sprællende Fisk for deres Fødder. Men sammen med Eks·emplet giver de dem en meto­disk Undervisning.

Ikke blot driver Forældrene Fiskene op i en Krog, saa de unge kan fang·e dem, men man har ogsaa set en Odder ligefrem postere sine Unger i ein

bestemt Stilling og saa drive Fisk8ne ned til dem Min Hjemmelsmand, som var Vidne til oven­

nævnte Fremgangsmaade, var Gamk Movn, Ribbl6t Fiskeselskabets Opsynsmand.

Moon har hele sit Liv lev·et i . den barske Egn paa Grænsen mellem Yorkshire og Lancanshlre, og han er, som saa mange paa denne Egn, den fødte Naturforsker, som udelukkende har lært sin Natur­historie gennem Iagttag-2lser.

Ribbles og Hodders øvre Løb var berømte baade for deres Ørreder og for der·es Fisketyve, men ogsaa for den Mængde Oddere, der søgte disse V andlø!J. Igennem mange Aar tilbragte Moon de fleste af sine Nætter ved Ribbles Bred, saa han havde glimrende Lejlighed til at iagttage disse sky Væseners Vane;,

Opsynsmanden beskrev for mig, hvordan han en Nat, da han laa paa Bredden, saa en Odd,er med. tre Unger, der kom til et grundt Vandløb! under en Bro nær ved Clitheroe. Mod·eren holdt Ungerne paa Linie tværs over <let nederste af Høllet mens hun se1v .tog op til det øverste og systematisk krydsede }]oden fra Side til Side for at :drive Fiskene ned mod hendes Unger. Deres Krumspring viste, at Fiskene ganske rigtigt var blevet drevet derned, men kun eelli Unge var saa heldig at fange en Ørred.

At Oplæring er nødvendig, før en Odder kan svømme eller fiske, viser følgende Eksempel.

Mr. Rose, Lederen af Essex Odderhunde-Jagt­selskab, tog en tam Odder, som han havde faaet som Unge, med ned for at fiske i en fiskerig Dam, men in'.tet kunde formaa den til at gøre andet end vandre rundt og rundt i det grunde Vand.

Det andet Tilfælde var med en Odder, som: jeg havde i mine Damme, og da dette Dyrs Opførsel 1,1dmærket illustrerer, hvordan nogle af dets Vaner skyldes det medfødte Instinkt, mens andre er ai­h::engige af Forældrenes Undervisning, vil jeg noget

40 SPORTS-FISKEREN 1931

udførligt meddele denne specielle Odders Histori,21. I Juli 1909 gik en Dreng med sin Terrier omkring

ved Yares Bredder i Norfolk nær ved Marlesford, da Hunden gik ind i et hult Piletr~ og kom ud med en død Odderunge i Munden. Skønt Drengen følte sig for hele Hullet rundt, kunde han ikke finde flere. Men den næste Dag fangede han en Ung6 paa om­kring ved 3 Maaneder i Nærheden af Træet Denne voksede op til at blive d·3t Dyr, hvis Ejendommelig­heder jeg nu vil b'.,3skrive. En Slusevogter kom i Besiddelse af den unge Odder omtrent straks efter, at den var fanget, og han holdt d en: i to Aar i en stor Kaninkasse. Kassen, d er var fire Fod )ang, og to Fod bred, var lavet af tynde Fyrretræsbrædder med almindeligt Staaltraadsnet foran. Skønt den paa fem Minutter kunde være sluppet IJort, forlod den kun en eneste Gan g Kass ·~n af sig selv, og da kom d·3n tilbage næste Dag.

Saalænge Dyrel var saaledes indespærret, fik det en ganske fejlagtig Føde - Kødrester fra Bordet, unciertiden et Torsk·3hQ'vede, der var hentet paa Torvet, og yderst sjældent en Skalle. Hvis <ler ikke var andet, fik den Pastinakker dler andre Grøntsager; Planteføde giver ikke en Odd·3r nogen Næring, men selv i vild Tilstand kan et udsultet Dyr æcl-3 Grønt for at holde den nagende Sult fra Livet.

Da denne Odder var to Aar gammel, kom den i min Besiddelse, og den blev bragt fra: Marlesford til Ipswich uden at komme ud af Kassen, for at den ikke skulde blive altfor forstyrret. Da den kom, var den alligevel vild og forskrækket, ,og i to Da:g1€l vilde den intet æ de. Efterhaanden værrnede den sig til min Karl, Bullock, og den kom frem' til Kassens Gitter og aad af hans Haand. Et Par: Uger efter at den var kommen, Blev den flyttet over i et Hundehus, der var beklædt med Blik.

· Dette Hundehus blev anbragt op imod Indelukket omkring Dammen, saaledes, at naar Gitteret paa For­siden var aal:)ent, kunde Od'd·3ren frit gaa omkring1 i Indelukket.- I en Uge var det umuligt at formaa den til at forlade Hundehuset; saa fandt min Karl paa at hælde Vand over den af en Vandkande. Dyret blev saa

- rystet over -denne- Behandling, -at tl:et øjeMikkehg for ud af Hundehuset og krø]j sammen i et Hut mellem Stenene paa Bredden. Her laa <l:eu hele DageiJli igen­nem og listede sig først ud i Tusmørket.

I Dammen var der brune Ørreder - Loch Leven og Regnbueørreder - fra et kvart til et halvt Pund. I tre Dage b1ev Odderen ikke fodret, for at se om deti vilde fiske selv, men d'en gjorde intet P-orsøg paa at gaa ud i V andet. Saa blev. V,andstanden i Dammen sænket, saa den b1ev en Pyt m·~d: kun en Fod Vand over Fiskene. Den holdt sig stadig tirnage og tilsidst maatte jeg fodre den, at den ikke skulde dø af Sult.

I Begyndelsen var den meg·~ t sky, naar Bullock eller jeg kom ind i Indelukket, men hvis vi trængte den op i en Krog, spruttede og knurred·~ den ad os. Hvis den blev fordrev·3t fra den Krog, lrnor den havde gemt sig, undgik den paa enhver Maade at gaa i Vandel, men styred·2 hen i en anden god Krog paa Land.

Efter et Par Ugers Forløb b'.ev det frygtsomme Dyr fortroli g med sine Omgivels·3r og begyndte at tage Fisk af Haanden , men der var stadig intet, der kunde formaa den til at gaa i Vandet.

Odder leder efter Fisk.

Saa lavede jeg en jævnt skraanende Bred med Smaasten fra Randen af Dammen ud paa to Fods Dybde. Først blev der lagt døde Fisk ved Vandkanten, dernæsl under Overflad·~n paa større · og størr•2 Dyl:)de_, indtil de til sidst Jaa paa Bunden, to Fod under Over­fladen. Odderen gjorde stadig ikke noget Forsøg paa al svømme ud til dem, men gik paa Bunden, indtil den naaede Fiskene.

1931 SPORTS-FISKEREN 41

Selvom den ikke vilde svømme, var 1dens Vand­skræk nu forsvundet, og den tilbragte megen Tid med at pjaske omkring eller ligefrem gaa paa BundenJ under Vandet.

Naar den nu blev forskrækket, skjult-::! den sig ikke paa Land, men gi:k i det lave V and' under en Sten, hvor den krøb sammen med kun Næseborene over Overfladen. En Maaned gik, og Odderen gjorde endnu intet Tegn til at ville svømme. Saa skubbede jeg den ud paa tre Fod! · Vand og den plaskede og kravlede over til den anden Side af Dammen. En• Dag eller to efter dette overraskede em Ven og jeg den om Aftenen; den blev forfærdet ved: pludselig at se en fremmed, den plumpede i Vandet med et mægtigt Plask og svømmede bort under V andet, mens en Række Bobler betegnede dens Vej. Herefter dyk­kede den altid ned efter sin Føde og lærte snart at gaa ligesaa lydløst i V andet som en vild' Odder.

Et 'Blik paa Fotografierne viser, hvor stor en Rolle H.alen spiller, id·2t den sætter Odlderen i Stand til at komme i Vandet uden en Krusning. Paa disse Billeder vil det ses, hvordan den kraftige Hale grib'er fat om Stenen, saa at Kropp,en glider ud i Vandet med en jævn men hurtig Bevægelse.

Selvom Oddere maa have Forældren·2s Ee:æring for at finde paa at gaa i V andet og fiske, sa;a: er mange af deres V aner nedarvede, f : Eks. havde den nys omtalte Odder Natteinstinktet meget s:tærkt ud­viklet. Hvis den blev overladt til si~ selv, holdt den sig i Ro hele Dagen og kom først ud i Tusmørket. Dens Skyhed forsvandt ·ogsaa for en stor Del i Mør­ket.

Dens Tilbøjelighed til Leg var meget fremtræden­de. Skønt dette Dyr havde været ind·~lukket i et Kaninhus i to Aar, var det efter fjorten Dages Frihed ved Dammen saa kaad og munter som en Killing. Før den begyndte at komme i V andet, fik: den Bris­linger paa Land, og naar den havde mættet s'ig, plejede den at kaste de l>linkende Fisk op1 i Luftelll og fange dem igen for at kaste dem fra Pot,:~ lil Pote. Senere h·2n var det saadan, at naar Kosten, som In­delukket blev fejet m2d, -blev snurret rundt i Vandet, saa kunde den ikke modstaa Fristelsen til at lege~ selvom den et Øjeblik før laa og surmulede i en Krog, og nu snurrede den rundt og rundt snart paa Overfladen og snart skubbend·2 Kosteni bort . med Fødderne, dog var den hele Tiden parat til at stikke af, hvis en Fremmed kom for nær. (Forts.)

~~ '--7.

,,Sukket fra Sjælland." Saa vidt jeg kan se, har vor højtagtede ,og

beundrede Formand til en vis Grad misforstaaet Direktør 0. Thietsens neutrale Hensigter med det fremsatte Forslag. Jeg tror slet ikke, det indeholdler saadanne separatistiske Tendenser, som Formanden, synes det mig, er tirnøjelig til at finde skjult i ddt. I hvert Fald vil jeg da antage, at .der ligger en saadan Misforstaaelse til Grund for følgende, 1 mine jydske Øren, noget skurrende Passus: ,,Thi vil de Øbioer, der jævnligt 'IJesøger · de jydske Vandløb, ikke yde deres Skærv til det Arbejde, der her · udføres, ma.a man vist v:ære forberedt p,aa, at der i nogen Grad lukkes af for Gæstfr~heden ved ,de jydske . Vandløb."

Noget, der kan danne Baggrund for denne Anta­gelse, har i hvert Fald saa langt fra været vor Mening. Direktør Thielsens lylening, ved jeg, er, at vi naturligvis stadig som hidtil loyalt · skat støttte ethvert Arbejde (i enh'ver Landsdel), som D. S. vil finde formaalstjenlig til Fremme af dansk Sportsfiskeri, (og her har Arbejder ved de vestjydskie Aaer ikke vor mindste Interesse).

Da man er enig om, ,at stedlige Lokalforeninger paa Sjællan~ næppe kan dannes, og det næppe heller er muligt at . danne Lokalforeninger om Fiske-

vande her, (hvor i hvørt Fald Aaerne er for smaa), vilde jeg foreslaa de Herrer, i Stedet for om en sjællandsk LandsaMeling at tale om en storsjællandsk Lokalforening, stillet som andre danske Lokalfore­n~nger i deres Forhold til D. S. (ogsaa hvad angaar Kontingent). Mange spredte sj.ællandske Sportsfiskere, der nu kun har lokale Interesser, vilde sikkert deri­gennem kunne tilflyde D. S. som Medlemmer, og den iøvrigt kun tilsyneladende separatistiske Brod være fjernet fra Forslaget. Saa er der Spørgsmaa1et om Gennemførligheden. That's the question. Det gælder et Forsøg. Medlemmerne af denne (i al Fald hvad Udstrækning angaar) store Lokalforening maatte na­turligvis, som i: andre Lokalforeninger betale et Kontingent til de lokale Arbejder. Nuværende sjæl­landske Medlemmer af D. S., vilde ikke forspilde deres jydske Interesser ved at gaa ind i denne Lokal­forening, selv •om man naturligvis ikke kan forb~de dem al blive staaende udenfor direkte under D. S..

Dannede man, e:ler Direktør Thielsens For.,lag. en sjællandsk Underafdeling, Landsafdejng, vilde og­saa et Ekstrakontingent til Varetagelsen af vore lokale Interesser . blive nødvendigt. Dette mit Forslag bliver saaledes i Virkeligheden et rent lokalt sjællandsl.:

42 SPORTS-FISKEREN 1931

Anliggende, som ikke særlig rører Moderfon:>ningien, eller i hvert Fald der kun kan fremkald ,e Velvilje.

København, Marts 1931. Chr. Lottrup Andersen.

Angaaende "Sukket fra Sjælland".

Som Svar paa Formandens Bemærkninger til mil Indlæg i "S. F." for 1. Marts d. A. skal jeg med Redaktørens forvent-ede Tilladelse herved tillade mig at udtale følgende.

Jeg har altid opfattet D. S. som en Forening, hvis første Formaal var at varetagø al l ,e danske Sportsfiskeres fæ 11 es Interesser, og jeg har altid troet, at man indtraadte som Medlem af D S. for ait give Udtryk for, at man var villig til at give sin Skærv til dette smukke Formaal uden smaalige ego­istiske Hensyn til, hvor i Landet ·ens Særinteresser i Fiskeriet l aa. Det vilde derfor gør,e mig meget ondt, hvis Formanden havde Ret i følgende Udtalds,e : "Mon ikke den overvejend·e Del af D S. 's sjællandske Medlemmer er Folk, hvis Inter,esse paa S portsfiske­riets Omraa!de helt eller hovedsageligt ligger i Jylland? I saa Fald vilde det sikkert være skæbne­svangert at tvinge disse til at sløtt-e, en sjællandsk Afdeling, der arbejd·er med Opgaver, som de har ingen eller liden Interesse i." - Men naar Formanden har denne Anskuelse, forstaar jeg iøvrigt ikk,e, at han ikke er en absolut Tilhænger af mit Forslag, thi hvis sjællandske Medlemmer ikke har Interesse for sjællandske Fiskeriforhold, kan man jo vanskeligt tænke sig, at jydske Medk~mmer skulde have · det, og saa mangler den Fællesskabsaand, der efter min Mening er den eneste naturlige og mulige Basis for Dansk · Sportsfiskerforening. Skulde hele I nteress,c11 for Fiskeri her i Landet være koncentreret om Jyl­land, var det tilstrækkeligt - og nok saa rigtigjt -al give Foreningen Navnet "Jydsk Sportsfiskerfor­ening."

Formanden synes at have misforstaaet mig paa et væsentligt Punkt; det har aldrig været min Hensigt, al en eventuel sjællandsk Afdeling skuld,e unddrage sig at yde en Skærv til det Arbejde, d,er udføres i Jylland. Selvfølgelig bør enhver af Afdelingerne bær,e sin forholdsmæssige Del af Udgifterne til Foranstalt­ninger, der har mere end rent lokal Betydning, (f. Eks. Købet af Lundenæs Laksegaard). Efter min Mening er der derfor ingen tvingende Grund til -at stille Medlemmerne frit m. H. t. Valg af Afdeling; hvad enten man er Medlem af den ene eller anden Afdeling, støtter man de fælles Opgaver lige godt, og det ·bør efter min Mening være Maalet, som derimod ikke er naaet og ikke kan naas ved Foreningens nu­værende Opbygning. Hvilken Grunden _nu end: er, og hvor Skylden derfor end ligger, er det nemlig en Kendsgerning, at der hidtil kun er udført et Arbejde

i Jylland. Dertil har Sjællænderne, ogsaa de, der ikke personlig har høslet noget Udbytte deraf, bidra­get i flere Aar, og de har alene· af den Grund: gjort sig fortjent til at nyde godt af den berørnJte jydske Gæstfrihed. Naar de saa tilmed stadig - i Haab om, al der maa blive gjort Gengæld, - vil være med til al løse en Del af d·e jydske Opgaver foruden deres egne lokale, som nu ligger brak, vil de utvivlsomt vedblivende blive modtaget som kære Gæster ved d,e jydske Vandløb. - !øvrigt vil jeg gerne paa dette Sted paapege, hvor lidt Arbejde der er gjort for at skaffe Forening311 Tilslutning paa Sjælland; udenfor Storkøbenhavn findes der . l'or Tiden kun 24 -skriver Fire og Tyve - sjællamiske Medlemmer. -.T eg kan ikke tro andet, end at en: sjællandsk Afde· ling vil være i Stand til at mangedoble delte An:tal. Ligeledes er Tilslutningen paa Lollan?-- Falst,er alt for ringe.

Bcbrejde ls·en for Tavshed undrer det mig at se fr emført i et Indlæg til mig. Forlængst har jeg taget Bladel fra Munden og gjort opmærksom paa, at der ikke blev gjort noget for os Sjællændere. Jeg anførte ganske vist ~kk1e særlige Opgaver, der forelaa til Løsning, men hvis den daværend·e Led·else havde følt Trang Lil at faa anvist saadanne Opgaver, kunde den

. havo efterlyst dem; i Stedet for besvarede man mil Indlæg med - TaYshed og Lig·2igyldighed. Først da ,,202" kom mig :til Hjælp, bekvemmed·e Forretnings­·udvalget sig til at svare, men uden at komme ind paa det centrale i mit Forslag; mit derpaa følgende Indlæg blev undertrykt i længer·e Tid, og jegi blev l v unge t til stærkt all forkorte det, hvorved det blev kendeligt forringet. - Jeg skal hertil føje, at Sjællændernes Tavshed skyld·es, at de har savrn~t Organer, der har kunnet paapege de foreliggende Op­gaver, og det er et saadant Organ, jeg ønsker at faa indført. - I øvrigt takke-r jeg for Formandens Tilsagn om at ville yde Raad og ·Støtte til d·e sjællandskr; Opgaver, naar disse bliver fremdraget. -

Formanden har flere Gange udtalt, at det i Jylland er Lokalforeningerne, der anviser Opgaverne og derefter - eventuelt - faar Landsforeningens Støtte til Løsningen:. I sit Indlæg erklærer Formanden sig nu enig med mig i, at der i de sjællandske Pro­vinsbyer ikke er Jordbund for Lokalfor·eninger, men i Stedet for foreslaar Formanden, at der i en Lokal­forening, f. Eks. ,,Køge Aa's Sportsfiskerforening,", skulde kunne optagt ·s ikke- lokale Fiskere, som vtl bidrage deres til Fiskeriets Ophjælpning. Desværre er denne Vej ikke farbar; de sjæilandske Aaer er alt for smaa dertil, de egner sig efter min Mening kun til at være paa ganske faa Fiskeres 'Hænder, som endda skal være meget nænsomme.

Heller ikke ved de Aaer, hvori der er Havørred­opgang, vil der efter min Mening .kunne dannes Lo-

1931 SPORTS.FISKEREN 43

kalforeninger; dels er ogsaa · disse Aaer for smaa -korte - til at give Plads for ret mange Fiskere, dels begynder Opgangen først ret langt hen i Oktober, altsaa umiddelbart før Fredningstiden, - hvorfor Ørrederne iøvrigt allerede er farvede. At stifte For­eninger for ca. 14 Dages Fiskeri om Aaret lader sig vist næppe gøre.

En sjællandsk Afdeling uden Lokalforeninger kan efter Formandens Mening ikke løse Opgaverne, men hvis dette er Tilfældet, er d et da saa meget mere sikkerl, at den nuværende Forening maa staa ald·3les magtesløs.

Lad mig slutte med at opridse Hovedlinierne i 1'ora nstaaende:

I mil Forslag findes hverken en skjult eller aahenlys separatis tisk Tendens; jeg ønsker nu som før Fællesskab og Gensidighed saavel i Rettigheder som i 'For p 1 i g te 1 ser. - Det er en Kendsgerning, at del er de jydske Lokalforeninger, som har trukket Læsset med Landsforeningens Støtte. - Det er lige­led es en Kendsgerning, at vi paa Sjælland ing,311 Lo­kalforeninger har, og det er efter min og mange .andres Mening aldeles givet, at vi aldrig faar nogle. -Pr oblemet bliver da dette: ,,Hvorledes skal de r ent lokale sjællandskfe Opgaver blive løst?" _:_ Mit i Martsnumeret fremsatte Forslag er kun et Forsøg paa en Løsning af dette Problem, og det er meget mnligl, at Forsøget er mislykket Det vilde derfor glæde mig, om andre vilde udtale sig om Sagen, cven luelt fremsætte andre Forslag. For mig gælden, del udelukkende at faa Problemet løst; Fjeren i Hatten overlader jeg med Glæd·3 til den, for hvem del lykkes.

København, Marts 1931. 0. Thielsen.

Til ,Hr. Dr. med. Lottrup Andersens og Hr. Direktør 0 . Thielsens ovenstaaende Indlæg vil jeg gerne bemærke følgende:

Hr. L. A. 's Forslag har min fulde Tilslutning, dog 'tror jeg, at det vil vise sig heldigt i Stedet for een sjællandsk Lokalforening at danne 2 a 3; men delte kan jo altid ske senere.

Jeg tilstaar, at jeg havde forstaaet Hr. Dh·ek,!ør Thielsen saadan, at de forskellige Afdelinger mlov o::r Mccllcmsbladet intet økonomisk Fællesskab skulde have, men indrømmer efter fornyet Gennemlæsning af Hr. Th.'s første Artikel, at min Slulning har vær·~t lidl forhastet, og ser nu til min Glæde, at det ingen­lunde har været Hr. Th.'s Mening.

Men hvorfor da overhovedet 'de 1 e Foreninu:en? Kan der bestaa en Af cl e 1 in g for Sjælland, kan der ogsaa bestaa en stor Lokalforening for Sjælland (eventueH 2 a 3). For Sjællændernes Vedkommend'e ser jeg ikke; at der vil blive nogen reel Forskd;

derimbd vilde Hr. Th.'s Forslag for Jyder og Fyn­boer betyde, at de foruden deres Lokalforeningeri skal have baade en Landsdelsforening og en Lands­forening, hvilket baade vil fordyre og besværliggøre Administrationen.

Jeg ser ikke rettere, end at Sjællænderne er ligesaa veltjente med Hr. L. A.'s Forslag som med Hr. Th.'s, og for Jyder og Fynboer vil det være en slor Fordel.

Skulde Sjællænderne være bange for, at en jydsk Formand skulde vise for lidt Interesse for sjællandske Forhold, da er der jo intet i Vejen for at have en Sjællænder til Formand, thi der findes sikkert paa Sjælland adskillige Sportsfiskere, der har udmærket Kendskail::> lil saavel jydske som sjæl­landske Forhold, og naar den rette Mand udpeges, skal jeg med Glæde være med •til at støtte hans Valg paa den kommende Generalforsamling i Kø­benhavn.

Jeg er ganske enig med Hr. Th. i hans Opfat­telse af D. S. 's Formaal; m,en de menige Medlem­mer vil nu a ltid have størst Inte1:esse for de Fiskevande hvor de selv fisker. Dette udelukker imidlertid ikke, at B es tyr e 1 sen ka:µ se med lige InteressE·, paa samt 1 i g e Medlemmers Tarv, og jeg mener ogsaa, at den saavidt muligt. har gjort det. Eksempelvis kan jeg anføre, at da · jeg blev Formand for D. S. , nedlagde jeg straks mit Mandat som Be­styrelsesmedlem i Varde Lokalforening, for deri­gennem at kunne fordele mit Arbejde mere ligeligt til Gavn for alle Medlemmer af D. S. .

Jeg har aldrig sagt, a.t "hele Interessen for Fi­skeri her i Landet var koncentreret i Jylland", men kun antydet Muligheden af, at en overvejende Del af de sjællandske Mecllemm3r (bortset fra Lyst­fiskeriforeningens) var Folk, hvis Interesse paa Sportsfiskeriets Omraade helt eller hovedsageligt laa i Jylland, og jeg kan derfor ikke gaa med til, at det vilde være "nok saa rigtigt at give Foreningen! Navnet "Jydsk Sportsfiskerforening".

Br. Th . . er forlJavset over at se en Bebrejdels~ for Tavshed fremført i et Indlæg stilet til Hr. Th.

.Ja, saafremt min Bebrejdelse var stilet spe c i­e l t til Hr. Th. og i Almindelighed, maalte jeg ind­rømme, at den var malplaceret ; men Bebrejdelsen; var jo tværtimod stilet til Sjællænderne i A 1 min­d e l i g h ed og s p e c i e 1 t med Hensyn til de sjæl­landske Vandløb.

.Jeg billiger langtfra den tidligere Bes Lyrelses f<'orsøg paa et ,,tie Hr. Th. ihjel"; men jeg er ikke enig med· Hr. Th. i, at Bestyrelsen skulcl·3 'have efler­lysl Opgaver .paa Sjælland; thi de, der ikke selv vil forelægge 0pgavern·3, maa være forberedt . paa at blive distanceret til Fordel for de m·3re virksomme, der frembærer deres Ønsker. I min Formandslid

44 SPORTS-FISKEREN 1931

har de fremsatte Qpgaver ialt Fald v~ret saa talrjge, at de ikke har 11 evnet mig nogen Tidi til at gaa u'd og lede efter flere; men jeg) har ofte nok opfordre1t Medlemmerne til at frembære deres Ønsker, udelll dog at se noget positivt Resultat heraf for: Sjællands Vedkommende.

!øvrigt er jeg ganske enig med Hr. Assurandør Sødring i, at Sagen ikke bør fremmes ved ende- og ørkesløs Polemik i disse Spalter og ha.aber, at alle, der har nær Interesse i at ophjælpe det sjællandske Sportsfiskeri snarest vil efterkcomme Hr. S. 's Opfor­clring til at sende ham et Par Orlf med Navn og Adresse (Hr. Sødrings Adresse er: Østbanegade 35, 0.)

Foreløbigt takker jeg Hr. Sød.ring, fordi han har paataget sig det foreløbige Arbejde o,g udtaler Ha.abet om, al det maa bære god Frugt.

Varde, d. 14. Marts 1931. Sigurd Hansen .

,,Frem, Sjællænder! -Frem!

Del for os Sjællændere saa l)rændende Spørgs­maal om Muligheden for at faa samlet og organise­ret os, har i Bladets Marts Numer affødt et Pw Artikler af henholdsvis Herr 0. Thielsen o,g Hen, Sigurd Hansen.

Herr Dir. Thielsen IJegynder sin Artikel med at bekræfte Kendsgerningen, at det første Forsøg paa Dannelse af en københavnsk Lokalforening mislyk­kedes, og at et nyt Forsøg rimeligvis vilde lide samme Skæbne, i det Lystfiskeriforeningen i mangfoldige Aar har varetaget en saadan Afdelings Interesser.

Jeg maa !tildels give Dem Ret Herr Thielsen, som københavnsk Forening kan man vel nok sige, at Lystfiskeriforeningen paa en Maade har virket som Lokalforening og at der som Følge heraf heller ikke er Jordbund for en københavnsk Lokalforening under · 'D. S. Men som De s0lv kommer ind paa i Deres Ind­læg, kunde en Forening under en eller anden Form for Sjælland maaske være paakrævet. Og her blev der i 1927, da det første Forsøg paa Dannelse af en Fore­ning blev gjort, efter min Mening, begaaet en stor Fejl nemlig, at denne ikke blev sø,gt dannet som en Art sjællandsk Forening, jdet der paa det ·Tidspunkt var sfore Muligheder for Gennemførelse heraf.

Køge Aa (fra Køge til Spanager) var, l:fortset fra et Par enkelte Smafl.lodder ikke lejet ud. Esrom Kanal var fri, maaske kan det i denne Forbindelse interessere Læserne at erfare, at dennet fra og med 1. Januar d. A. er lejet ud til en enkelt Mand, som af Staten - for et Tidsrum af 5 Aar - har lejet Aa­. strækningen gennem Snevret Skov for Kr. 40 pr.

. Aar, samme har desforuden lejet aJ~e tilstø:diende Lodder ,· efter hvad jeg har ladet niig fortælle, helt op til Dronningmølle. Tude Aa var, efter hvad jeg

ved, dengang ikke ødelagt, en Ødelæggelse, som maaske kunde have været undgaaet, saafremt <l'er havde staaet en Forening )jag ved. At (tisse Aaer, der alle har udmærkede Betingelser for Bækørred()" kunde have Weven en god Kerne at d!anne en For­'ening om, føler jeg mig overbevist om, jeg ser i denne Forbindelse tildels bort fra en eventuel Opgang af Havørred, da denne i Realiteten kun vil have ringe Betydning, men selvfølgelig altid være et Plus. Maaske er der dem, 'Cl1er vil mene, at ovennævnte Aaer alligevel ikke var i Stand til at "holde" til en Forening - monstro ikke - naar Tingene var grebet fornuftigt an?

N aar der imidlertid ikke dengang blev oprettet en Forening her paa Sjælland, synes jeg, at Skylden tildels ligger hos D. S., og jeg maa paa det lJestem­teste tilbagevise Herr Sigurd Hansens Paastand om, at Sjællænderne aldrig er fremkommet m odi noget Forslag om, hvad der skulde gøres, eller fremsagt Ønske overfor Foreningen desangaaende, thi et saa­dant maa absolut være frembragt i Foraaret 1927 af Foreningens daværende Formand, hvilket man da skulde tro efter nedenstaaende Artikel, som fand­tes i "Berlingske Tidende" et Par Dage efter 'det første Møde til Dannelse af en Lokalforening havde fundet Sted.

Formanden for de ·danske Sportsfiskeres For­ening, Oberstløjtnant W egene r havde Mandag Aften indbudt de i København boende Medlem­mer af Foreningen til et Møde i "Borgernes Hus". Det var Tanken at søge oprettet en Lokalforening her i Byen som Underafdeling af' Landsforenin-gen. I

Et stort Antal -Medlemmer havde givet Møde, og efter nogle indledende Oplysninger af Forman­den, blev man enige om at oprette Foreningen og om dens Virksomhed. Et Ud'valg l:f..ev dannet, der vil tage sig af det grundlæggende Arbejde og udforme de videre Planer, og der vil Jjlive valgt en Bestyrelse.

Saavidt vides paatænker Foreningen ikke i videre Udstrækning at leje Fiskevande, men man vil søge at træffe Ordning med en Del' sjælland­ske Ejere af Søer eller Aaer eller med Fiskefor­pagtere, saaledes at Forening,ens Medlemmer ved Henvendelse til dem kan løse Dag- eller Uge­kort til Fiskeri og Leje af Baade mod Betaling. Denne Ordning vil gøre, at Foreningen undgaar den kostbare Erhvervelse eller Leje af Fiskeret rundt om, saaledes at Foreningens Kontingent kan holdes nede paa en meget rimelig Pris .

Formanden omtalte ogsaa det sørgelige og for den danske Natur skæmmende, at vore Søer og Vandløb mere og mere forurenes ved den hensynsløse )Vlaade, hvorpaa man behandler cl:em

1931 SPORTS-FISKEREN 45

som Kloaker og snavsede Afløosrender. Det vilde være en smuk Opgave for Foreningen at kæmpe imod dette Uvæsen. Og maaske vilde paa dette Omraade et Samar!Jejde med N aturfredningsfor­eningen, Dansk Jagtforening og Lystfiskerifore' ning kunne blive af Betydning. Sagen blev imidlertid omgivet med en hemmelig­

hedsfuld Tavshed, hvilket sikkert har forbavset mange af de Medlemmer, d ·er havde givet Møde. Det bevirkede i hvert Tilfælde, at jeg logi Spørgsmaalet op igen den 1. Februar 1928 i en Artikel under Over­skriften: ,;Nogle Betragtninger ved Aarskiftet", denne led, som jeg før har omtalt, en ynk'elig: Skæbne, den blev tiet ihjel. Vilde det ikke have været paa sin Plads, om Foreningen dengang havde støttet os Sjæl­lændere? Jeg syn,es det.

Om der sfadig:væk er Muligheder tilstede for Dannelse af en Forening her paa Sjælland, er jeg ikke i Stand til at dømme, jeg tror de t næsten ikke. I hvert Tilfælde forekommer det mig at være en af­gørende Betydning for en Forening at kunne })lyde sine Medlemmer noget, thi at der kan dannes en For­ening paa d'et Grundlag at OP!hjælpe og )jeskytte Fiskevande, som ligger · paa private Hænder, tror jeg ikke paa.

Jeg synes imidlertid, at det af Herr Dir. Thielsen nu som før fremsatte Forslag rummer meget godt, og jeg er af den Anskuelse, at saafremt Spørgsmaalet skal løses paa en for alle Parter tilfredsstillende Maade, maa det IJlive gennem en Reorganisation af Foreningen.

Hvordan de rent lokale Interesser saa skal løses, er der sikkert dem med mere Kompetence end Un­dertegnede, der finder ud af.

København, Marts 1931. Vald. Haugaard.

·Fiskerilovforslagene.

. Den 18 .. Februar vedtog Landstinget d'e ny Fi­skerilovforslag; der derefte\· er ga·a-et tilhage til - Fol~ ketinget. Da Lovene sikkert i den allernærm,este· Fremtin bliver endeligt vedtagne, skal jeg ikke nu lrnmme nærmere ind paa Forslagene, 1mm nøjes med at oplyse, at de ved Behandlingen i Lands­tinget er undergaaet mange værdifuld,e Forb,edringer. Paa el enkelt Punkt er de dog desværre b'.ey·et forringet, nemlig derved, at Brakvan'dsgedd•)rnes Fredningstid er strøget.

Forhaabentlig kan vi allerede i næste Num,2r af Bladet bringe de ny . Fisk·erilove og en DrøH,else .af deres Mangler og Fordele.

Varde, d. 14. Marts 1931. Sigurd Hansen.

En Sportsfisker begrænser sin Fangst.

V. 2494's Indlæg i "Sportsfiskeren'' for Marts d. A. · er som talt ud af mit Hjerte. Navnlig omhand~ ler det et Punkt, Begrænsning af Fangsten, som jeg anser for det centrale i det saa ofte og med Liden­skal, discutei:ede Spø,rgsrnaal, hvorvidt det er spprts­manlike eller amatørmæssigt tilladeligt at sælge sin Fangst. Det har jo altid vist sig at være elt farligt Emne at vove sig ind paa, men jeg er af nævnte Artikel blevet stærkt fnstet"til endnu engang at bringe det paa Bane, navnlig da jeg tror at se p:aa: 'det pJaa en noget anden Maade end hvad sædvanligt er.

Selv om jeg nu bliver foragtet af alle o_g vel de fleste anderledes tænkende, saa maa jeg straks tilstaa, at det rene klare Standpunk:t, en Sportsfisker sælger ikke sin Fangst, er mit Ideal, hvorefter jeg, selv handler. Jeg er dog iklre Fanatiker og forstaar ogsaa anderledes tænkende. At Sportsfiskeri ikke i sig selv maa have Erhverv som Formaal, kan man . vel faa alle til at indrømme. Den økonomiske Fordel som uundgaaeligt maa følge i Kølvandet af Sportens Udøvelse (hvis man da ikke straks skal udkaste Fangsten), vil vel derimod cte fleste for]jeholde sig Rel til at bruge, som de finder for godt. I Virkelighe­den kan man . jo ogsaa vanskeligt trække . skarpe Grænser. Er det. tilladt at bruge Fangsterr i sin' Husholdning, har man økonomisk Fordel af sin Sport, og naar dette er indrømmet, vil mange spørge, hvorfor maa jeg da ikke nu og da nyde denne min økonomiske Gevinst paa en mere afvekslende :Maade. Maa jeg ikke lade min Kone forære den: til sin Vildthandler, som til Gengæld forærer os noget Vildt? Maa jeg ikke forære min Fangst til et Hotel, som til Gengæld en Gang i · Sæsonen giver mig en Middag sammen med et Par Fiskekammerater. Man høster derved ikke større Fordel, end hvis man spiste den selv. Paa samnie Maade kunde d'en jo omlfyttes med andre Goder. Sporlsfo:rretningen kunde i Taknemlig­hed for mange smukke Fisk maaske ved Lejlighed forære mig en Hardy- eller Farlow~Stang, hvis man sl{al være sangvinsk. Saa kom Fangsten direkte min Sporl tilgode. Fiskeopdrætteren kunde for Fangsten (eller for de Penge, som jeg, ,,lJesudlede" mine Hænder med ved Salg) levere Yngel til Aaen, hvorved jeg gennem min forb):yderiske Handling dog gavnede Fiske-bestanden og bragte mine Kammerater i Tak­Pcmmeligshedsgæld til mig. Dette vilde naturli~v'is være del Øjemed, der b'edst kunde hellige en saa foragtelig Handling. Forærer man sin Fangst bort til Venner .. undg.aar inah heller ikke p~il '~~ eller anden Maade at faa Valuta tilbage for stn> Aaiigst (hvis · man da ikke · overmætler dem). ,,. ,., '

46 SPORTS-FISKEREN 1931

Har man i dyre Domme lejet en Lakseaa, er det dog næppe heller Meningen, at man ' yderligere! skal forøge Ejerens Indtægter ved blankt at forære ham en 2-3 Laks daglig (skønt mange Englændere visl ogsaa forvænner Lodsejerne paa denne Maade), eller indskrænke sig til at fange en Laks hver 8. Dag (skønt rigeligere har Fangsten i Norge vel 1kke været de sidste 2 Aar). Ogsaa dette er sikkert indrømmet.

I den Situation kommer jo imidlertid ikke mang~ af os; der ikke er Millionærer, og dog kan det samme Forhold i mindre Maalestok maaske tænkes gentaget ved . vore jydsko Aacr i et, økonomisk set lavere iiggende Lag af Sportsfiskere (end rige engelske do .).

Del vanskelige er, at vor Sport adskiller sig fra enhver anden deri, at hvis man skal udøve den og ua:uve den med Tilfredsstillelse og Glæde, saa maa man nødvendigvis ogsaa en Gang imellem 11øste en økonomisk Fordel af den. Det kan man, modsat hvad Tilfældet er med anden Sport, ikke udelukke. Man maa da som det springende Punkt nøjes med at opstille det Spørgsmaal, hvor stor en -Gevinst maa, man tage hjem og maaske hvordan maa man udnytte denne sin Gevinst. Det første Punkt er det, der eflteir min Mening, sportsmandsmæssigt set vejer mes.t og som til syvende ·og sidst d'anner Grundlaget ·ror det andel. Hvad det sidste Punkt angaar saa er det os en ubehagelig Tanke at plette sin Glæde ved Udøvelsen af Sporten med Tanken om en san:ilidig økonomisk Gevinst. ' I

N aar man om Aftenen eller næste Dag spiser sin Fisk, er det heller ikke Tanken om den økonomi­ske Vinding, der gør selvfanget Fisk saa velsmagende, men det er Minderne om Gaarsdagens Friluftsliv og Sportsglæde, der krydrer Maden og faar en Moseged­de til at smage som en Brakvands do. Men andre har maaskc ogsaa paa Gaarsdjagens Fisketur kun og ude­lukkende været .optaget af Friluftslivets og Sporrts­udøvelsens friske Glæder og ikke eet Øjeblik skelet til Dagens økonomiske Værdi. Først naar han er hjemme, skal han anvende sin Fangst og converterer den da maaske i Penge eller andre Goder, uden at kunne indse, at han derved har gjort sig større øko­nomisk Fordel end den, der selv spiser sin Fangst, eller at han derfor sportslig set behøver at regne sig ringere. Jeg kan i Virkeligheden strængt taget heller ikke se, at han har helt Uret, saa længe man ikke k'.an fremføre anden Begrundelse end den, at det ikket er sportsrirniilike.

Ja, hvorfor er det ikke det? Manden der spiser sin Fisk tjener akkurat det samme "BelølJ, og man vil da ikke forlange, at han skal forære det tilsvarende Beløh bort, for ikke at · have haft Gevinst. (Skønt der maaske : kunde være noget tiltalende i en saadan Tanke, hvis Beløbet gik til Vedligeholdelse åf Fiske­nestanden). Uviljen mod at sælge bliver i mine Øjne

først rigtig sportsmandsmæssigt underbygget, naar man begrunder den med Faren for Gevinstinteresse, Faren for en Tilbøjelighed til it tage for sior en. Fangst hjem, større end man selv har Anvendelse ior, Faren for at glide over i Erhvervsfiskeri. Altsaa Spørgsmaalet om Gevinstens Størrelse.

I dette Spørgsmaal er det efter min Mening, at den sande Sportsmandsaand skal manifestere sig. Evnen til Maadehold, Evnen til at ave . sin Fangerlyst, Evnen til at holde op til Fordel for Fiskebestanden og efterfølgende Kamm'erater eller, hvis man ikk!e, kan· holde ·op;, saa Evnen til, saa vidt muligt, alle~ at udsætte sin Mer-Fangst. Sælger man ikke sin Fisk, bliver Gevinsten ikke medvirkende til umaadeholden Fangst Derfor mener jeg, de rene Linier vilde være de bedste, nemlig, at en Sportsfisker ikke sælgmo\. Kan man begrænse sin Fangst, vil jeg dog ikke se nogen Ulykke i, at nogle sælger den i Stedet for selv al spise den, selv om jeg vil foretrække den camouflerede Form for Pengegevinst, at anvende den selv eller forære den bort. Som sagt, Faren ved at sælge er, at den kan føre t~befæstede Sjæle fra Sportsfiskeri over i camoufleret Erhvervsfiskeri, idet jeg betragter Grænsen mellem disse to Begreber som besteml af Størrelsen af den Fangst, man sehn kan anven.de. Derved kædes Foreningens første Formaal Varetagelse af det egentlige (ikke erhvervsblandede) Sportsfiskeri paa en smuk Maade sammen med det andel, Ophjælpningen af Fiskebestanden i vore ferske Vande.

Jeg kunde ønske, at disse mine Betragtninger over en af vor Sports etiske Sider havde sit Udtryk i Foreningens Formaalsparagraffer. Man kund.e f. Eks. her indføre en Paragraf af følgende Indhold om ikke Form:

"Af kammeratligt Hensyn og til Fordel for Fiskebestandens Bevarelse, forventer Sportsfi­skeriforeningen af sine Medlemmer, at Fangsten saa vidt muligt begrænses til det Kvantum, man selv vilde kunne anvende i sin Husholdning eller til enkelte Gaver", samt. tilføje "og at Undermaals­fisk genudsættes". Eller man kunde gaa en anden Vej · for at ind­

.skærpe Medlemmerne denne Moral. I Lighed medi ,;The Fishing gazette", der over sin første Spalte har et Motto: ,,There is nothing thalt attracts human\ nature more powerfull than the sport of tempting the unlmown with a fishing line", kunde ·man i

"Sportsfiskeren"s Hoved, (jeg mener Bladets, men hvis ikke her, saa i hvert Fald i hver Sportsfiskers Hoved) have staaende et Motto noget lignende som: ,,En Sportsfisker begrænser sin Fangst og genud­sætter Undermaalsfisk."

Chr. Lottrup Andersen.

1931 SPORTS-FISKEREN 47

Ørrederne forsvinder fra Vejle Aa.

Fiskeriforeningen for Vejle Aa, som har til Med­lemmer alle Lodsejere og fiskeberettigede langs Aaen, afholdt ordinær Generalforsamling paa Grand Hotel.

Formanden, Proprietær R au n da I, Kølholt, af­lagde Beretning.

Til Medlem af Bestyrdsen nyvalgtes Godsejer H es s, Haraldskær.

Da Bestanden af Ørred i Aaen i de senere Aar er saa godt som helt forsvunden, blev der for,:~tagd indgaaende Drøftelser for at faa dette Forhold a·f­hjulpel, for at den tidligere saa fiskerige Aa atter kunde blive Opholdssted og Yngleplads for Ørreder­ne lige fra Mundingen af Aaen og helst helt op til Kilderne.

Diskussionen resulterede i, at Fiskeriforeningen og Vejle Lystfiskeriforening sammen m ed Tenem; Ejer, Fiskeeksportør Christensen, Kolding, og Slalem; Tilsynsførende undersøger Spærrings- og Opgan@sfor­holdene ved Haraldskær Fabrik og Vingstc.d J\folle samt Aaens Forurening ved Vejle.

I Diskussionen deltog bl. a. Proprietær Raundal, KølholL Sognefoged Meyer, Nr. Vilstrup, Godsejer Hess, Haraldskær, Fiskeeksportør Christensen, Kol­ding, Koch, Ravning, Doktor Hallas, Direktør Olsen og Blikkenslager Poulsen, Vejle.

Skønt Udsættelse af Yngel hidtil ikke har kunnet ophjælpe Bestanden, vil yd·erligere Udsætning, navnlig af Bækørred, tages under Overvej ·else.

De fiskeriberettigedes Arbejde har medført, at Tenen, som foregaa·ende 4 a 5 Aar, har opnaaet Myn-

<lighedernes Tilladelse til fuldstændig Spærring af Aaen og Indfangning af opgaaende Ynglefisk i Fred­n i n g s ti d en, i 1930 ikke fik den Tilladelse, som uden Tvivl bærer en god Del af Skylden for Fiske­bestandens Forsvinden.

Indtil videre bæres Udgiften til Opsyn langs Aaen af Vejle Lystfiskeriforening og Tenen.

Borris Fiskeriforening, Skjern Aa.

Foreningen har i det forløbne Aar udsat 6000 Stk. Lakseyngel. Lystfiskere maa i Aar fiske paa Lejrens Grund.

Fiskekort faas de sædvanlige Steder og til samme Priser, som sidste Aar.

J.

Indholdsfortegnelse: Forsidebillede. - Odderen. - Sukket fra Sjælland. - Fiskerilovforslaget. - En Sportsfisker begrænser:

. sin Fangst. - Ørrederne forsvinder fra Vejle Aa.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til l{edaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. Hansen, Varde. Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasserer: Postmester Christensen, Varde. Kontingent . og Indmildelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140.

.A"ontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forening-ens llfedlemsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. hvet l\faaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1930.

Vejle. 772 Dr. E. A. Hallas 773 P·ostmester Hans Jensen 774 Købmand .Valdemar Joost 775 Hotelejer Jørgensen 770 Direktør Kreibe1·g 777 Direktør Mortensen 778 Tandlæge Hartvig Møller 77'J Direktør A. Olsen 780 Grasserer N. Fr. Petersen 781 Kobbersmed H. Poulsen . 782 Chr. Simonsen 783 Sagførerfuldm. Søren Røns 784· Fabrikant A. Brincker 785 Tage Jørgen Christensen ·786 Fiskehandler Diderichsen 787 Slagtermester Fledelius 788 Gmsserer Sønderdahl Nielsen 789 Grosserer .T . Winther Hansen 790 Dr. Hoboll 791 Forretningsfører Rasch-Fi-iis 792 Ltcrer .Jørgensen 793 Tandlæge Deleuran

794, D'irektør Aage Hindborg 7% Theophil Petersen 796 N. F. Møhl, udmeldt

Vejen. 7<J7 Fi·edo E. Petersen

V. Nebel. 798 Smedemes ter Mortensen

Verst. 799 Bøgh Sørensen

Viborg. 800 I3agermester Lam·. Christensen 801 Landsrelssagf. Thøger .Jensbye

Vinderup. 802 Mekaniker C. Pilgaard

Vordingborg. 803 Chr. Engelbredt

V ægger. 804 Slalionsforslander Lø\'l: 0sterbye

Ørbæk 805 Helge H::isnrnsscn

son

807

808

SmJ

810

S11 812 8rn

814

Ørnhøj. Købmand Chr. Petersen

Ørum Sønderlyng. J. Hartvig

Øster Lindet. Mejeribestyrer C. Holm

Østervang. Hakon Ipsen

Øster Tørslev. Købmand Axel Mogensen

Udlandet. Dr. Louis Roedcr , Cairo Konsul E. Vorbech, Quito. Ecuador C. 0. Jensen, Store Nordiske Telegraf, Helsingfors

Rettelser. Direktør C. C. Marx Nielsen, Fruens Døgc

(Sluttet.)

48 'SPORTS-FISKEREN 1931

THE WORLD's J OLDEST AND LARGEST

"[I T:GIJC:URERS ~

I

REDDITCH

rzC"T?®i 2 &F[ Sdn@i\Pr i& @iSii · ..;: :-ÆC@ t

;:t::;ba· Hl

ENGLA"ND

11 lustrationen viser

Kombinationsstang af Allcock's Fabrikat.

Kan kombineres paa 5 Maader til L~ngderne: 71/2, 8 1h, 10, 13 og 14 feet og er saaledes anvendelig til forskelligt Fiskeri, saavel fra Bred,

som fra Baad ,, lie r Pram. 54,14

Faas overalt I Danmark Specialforretningerne. Paase ved Køb af Fluer, Kunstfisk, Kroge, liner etc. etc., at De faar

ALLCOCK,S Fabrikat. ~ Navnet borger for Kvaliteten.

~.---------Lystfiskere, -der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€

Storaaen, kan faa alle Oplysninger om fiskeriet og fiske­pladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137. = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - I. Kl. Værelser. - God Garageplads. Telefon 39. Æ rbødig~t S. R A V N.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Tele!. 1 - Troldhede - Telef. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 311 km, ingen Steder over 3 k111 til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christensen.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

. _Stalling samt Gedder. Dagskort li 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. M.aaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension 'fra 6-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

1111111 1

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJER:N'. Tlf. 19.

F I S K E R E der besøger Skjern Aa, bør se mit store Udvalg af 1. Kl. Fi­

-...--------- skerekvisitter til rimelige Priser. Af Udvalget fremhæves:

] I

Eneforhandling af "Thomsens Spinder", specielt frem- · stillet for Skjern Aa.

Liner og Gut, nye, franske Varer. Svirvler ml Kugleleje. Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr.

Splilcane Kastestænger med 2 Spidser · fra Kr. 42,00. Meisner Rygsække med -Metalstel.

· - Udvalg se·ndes. -

Einar Olesen, Skjern. Tele!. 68. - Hans Fogh's Eftf. - Tele!. 68.