· Lage 1.0 1., 1,ruµ - .-iit,,,11;;1.::i,;;; a

)'1l5g_s1 Bou l e V'.1 r d

Nr. 12. 1. December 1931.

Geddefangst Oktober 1931.

li 6. Aarg.

•

130 SPORTS-FISKEREN 1931

Do1:dlandsk tabu. Edvard W elle=Strand.

Paa en Nordishavsø, hvor overtroen har r egjert i hundreder av aar og fremdeles hænger goå.t igj en i sindene, falder det helt naturlig, at menneskene g_aar omkring og tror paa og taler om baade troldfugl og troldfisk. Der er gjennem generationer b1it fortalt, at i det og det vand er der en troldfisk, som \ del er umulig for noget menneske at fang<\ en fis.I{ som har den egenskap, at den bringer ulykker, hvis e t menneske overhovedet vaager at forsøke paa at fisk ,2 den. Og saa er det blit til det, at de indfødte nødig fisker i ·et slikt vand. Det kan jo rent uforvarende hænde, at troldfisken kan bite paa deres kro),, og da vil ulykken være der! Derfor undgaar de helst at forsøke sin fiskelykke i slike vand - end.a fisken der er akkurat likedan som fisken i andre vand, stor prægtig fjeldvandsørret.

Det samme gjælder troldfuglen - den er tabu paa hele øen! Og en troldfugl er enten en gammel ørn som holder til i et utilgjængelig fjeldterræng eller en falk som i umindelige tider har hat sit tilhold i et eller andet stupbi::att flaag som hænger nedover en eller anden grøn li.

I min ungdom var der en troldørn i min bed­stefars slaatteli. - Eriklia, et vældig best av en rovfugl som hentet sig baade lam og kid. saa at si midt for øinene av de indfødte. Men der var mgen som vaaget at dræpe ørnen. Den fik drevet sit rov helt ugenert indtil der kom en norsk-amerilrnner tilbakc til øen, en fyr som var blit saa forhærdet i Amerika, at han bare blaaste av overtroen paa øen. Han gik op i lien ogJ skjøt baade hanørnen som var troldfugl og tabu o,g dens make og dermed' utryddet han det sidste ørnepar _paa øen. Det var jo egentlig ikke nogen bedrift at skryte av, og. fyren vnde heller sikkert ikke har dræpt ørnene, hvis han ikke var blit irritert over den gamle overt,ro blandt menneskene der. Folk paa øen spaadde fyren en ulykke efter hans bedrift med troldørnen, men der hændte ham absolut ikke noget, mens han var hjem­me paa øen. Men da han vel var kommet tilbake til Amerika blev han dræpt ved en jernbaneulykke. Og da fik vel de indfødte vand paa sin mølle. Det var selvfølgelig troldfuglen som hadde hevnet sigl

Hvad norsk-amerikaneren opnaadde - med sine sikre skudd var imidlertid at gjøre øens fauna falti­gere, og det var en rigtig daarlig strek av ham. :Jeg har mange ganger, naar jeg har været hjemme om somrene gaat og ærgret mig over, at ørneparret i Eriklia var borte. Det er likesom blit saa tomt og fattigsligt i lien siden det kom væk. Det var jo

virkelig noget av en oplevelse ialfald f6r en gut at se ørneparret seile høit oppe i en blaa himme1 over lien og skogen en sommerdag. Nu er dd bare et ravnepar eller en kraakeflok som flyver lavt over skogen og skriker stygt. Fuglenes maj estæt er for nllid væk paa øen.

I mine barndomsaar paa øen var ogsaa falke­parret i Skanaklinden t_abu. De to rovfugle ryddet sikkerl i a arenes løp ganske godt op blandt rypebe­standen, men der var jo nok at ta av saa det spille igrunden ingen rolle. De indfødte selv decimerte jo rypebestanden ganske anderledes kraftig ved den garnfangst de drev efler rypen hele høsten og vin­teren, et r ent massemyrderi av hvit fugl.

Falkeparret hadde hat sit tilhold i Skan::iktinden i mange, mange aa1·, og folk som færdedes a.eroppe berettet allid naar de kom hjem, at troldlalkene haddc fløiet lavt over deres hoder og skriket unyg­gelig Ja, det vai- virkelig en ypperlig maaJer for personlig mol og dristighet at gaa alene gjennem Skanaklindveien og møte troldfalkene. Der var mgen av de indfødte som tænkte paa at utrydde falkeparret i Skanaktinden. Aa, nei, hver eneste indfødt som om høsten gik paa rypejagt deroppe hvor falken·2 holdt til voldet sig vel for at løsne skudd paa dem. 1Det vilde jo være at styrte sig selv i den sorteste ulykke.

Men en høstdag kom en . englænder som leiet jagtterræng paa naboøen, over til vor ø for at skyte ryper, en invitation fra sorenskriveren som kunde gjøre sig nogenlunde forstaaelig paa engelsk. Det første englænderen skjøt var falkeparret i Skanak­tinden. Og han viste saa liten pietet for rovfuglene at han rev av deres spraglede halefjær . og prydet sin og sorenskriverens hat med dem. Og da de ind­fødte fik høre om englænderens optræden overfor falkene sa de : ,,Ja, en slik fyr maatte der da . vel rigtig snart overgaa en stor ulykke!"

Der ·Overgik imidlertid ikke englænderen den ringeste ulykke, mens han opholdt sig paa naboøen, men da han vel var kommet hjem til England igjen fald! han en dag under en rævejagt av hesten og brækket nakken.

Troldfalkenes hevn ! sa selvfølgelig folk paa øen, da de fik høre ,det.

Senere har ikke noget falkepar hat sit tilhold i Skanaktinden, og jeg synes der er blit ordentlig tomt deroppe efter de to vakre fugle som seilte avsted gjennem den høstklare luft med slik karak­teristisk vingeføring.

De fornemste troldfugle paa øen er saaledes

1931 SPORTS-FISKEREN 131

ryddet ut for godt, er blit ret og slet et sagn som imidlertid fortælles baade tidt og ofte, opfriskes og fornyes for at holde mystikken vedlike. Men trold­fisken i Kvankjønna var endnu i god behold paa øen, da jeg kom dit i sommer, ja den spøkte lys­levende i befplkningens fantasi, en højst besynderlig og merkelig .for ikke at si udødelig fisk i folkefan­tasien.

De indfødte fortalte, for fuldt alvor, at en gammel lap som for umindelige tider tilbake en høstnat gik sig ned i Kvankjønna og druknet hadde sat trolddom paa fisken saa den altid saa ut i skindet som den var spedalsk. Men blandt fisken i vandet var der altid en stor og ufysen troldfisk, som hadde den egenskap, at den bragte ulykke over .den som fik den paa sit redskap - enten gik han utfor el fjeld og slog sig ihjel, faldt ut av en baat og druknet, blev spændt ihjel av en hest o. s. v., altsaa en fisk ined slike frygtelige egenskaper, at det var livsfarlig at komme i berøring med den. Det kunde forresten ikke falde nogen av de indfødte ind at spise en fisk fra Kvankjønna og derfor blev det aldrig fisket i det vand, fortalte de.

Jeg forsøkte paa ingen maate at rokke ved de indfødtes overtro. Det vilde jo ogsaa være tabu, men en dag gaar jeg avsted til Kvankjønna for at faa konstatert om der virkelig eksisterer fisk i vandet. Det var nemlig et vand, hvor jeg aldrig hadde fisket som gut - ikke fordi det var saa langt at gaa dit, men ræntagelig hadde jeg ladt det være fordi jeg hadde trodd paa den gamle myte om den spedalske fisk. Jeg hadde imidlertid glemt den fuldstændig de mange aar jeg hadde været borte fra øen, og jeg synes virkelig det var fornøielig at faa den g3,mop­frisket i sommer.

Jeg træffer en bygdefisker ved et av de mange vand jeg maa forbi for at 1rnmme til Kvankjønna og jeg inviterer ham likesaagodt at bli med dit.

Men fyren er høist uvillig. N ei, sier han, ka skal æg væl gjær med den spedalske fisken i det vatnet!

· Har du selv set at fisken er spedalsk? spør jeg. N ei, det hadde han ikke, men alle sa jo at den

var det og da hadde han jo ingen grund til at tvile paa at det var sandhet.

Men du kan vel allikevel gaa med for seis'kaps skyld, foreslaar jeg. Og saa, sier jeg, at to mand altid vil staa mere Lil troendes end bare en, naar det gjælder at faa avlivet sludderet otn den spedal­ske fisken i Kvankjønna.

Tror du virkelig ikkje at det e sandt at fesken i del vatnet er spedalsk? spør fyren.

Nei, ·det er selvfølgelig løgn og forbandet digt og overtro, sier jeg, og det skal virkelig bli fomøielig engang at faa gjort ende paa den fabelen.

Da blir han interessert. J au, sier han, æg skal

allikevel bli med dokker for selskaps skyld, naar det dreie sæg om nokke . saa vekti, som det gjær idag.

Og det er virkelig en hyggelig fyr at ha følge med indover heiene til Kvankjønna. Han har været baade paa kulsjau i Stokmarlrnes, sildefiske i Eids­fjorden, og Lofotfiske paa Reine, en godt bevandret mand uh alt som heter sild og fisk. Han har ogsaa læst adskellige romaner av ukjendte forfattere, billig­høker som smarte kolportører har prakket ina paa ham i fiskeværene eller paa markedene naar han hadde godt om penger. Ja, han har ialfald læst saa meget daarlige romaner, at han av og til begynder al tale i rigtig slet romansprog, men da han for­holdsvis hurtig finder tilbake til dialekten blir han aldrig usympatisk eller opstyltet. Da vi kommer frem til vandet har jeg stiftet bekjendtskab med en hel ny art vcrdensliteratur og jeg har faat rigtig mange nye forfatternavne at brilliere med.

Kvankjønna er rigtig godt indeklemt av fjelde, stupbralt ur overalt og jeg kan saa godt forstaa, at en lap i høstmørke har kunnet gaa sig ut i vandet og forsvinde for godt. Men i uren er der en rigtig urskog av meterhøie bregner, et rent vildnis at kom­me gjennem før vi kommer ned til vandet. Og selve vandet er som et sort ondskapsfuldt øie mot den blaa himmel , et rigtig trist vand paa fjeldet. Det varer da heller ikke længe før min kamerat sier:

Æg synes virkelig at det er rigtig nifst og uhyg­gelig ved dette vandet og æg er mest stemt for at vi ikke skal gjøre opholdet altfor langvarigt.

Det blir det nu fisken som kommer til at avgjøre, svarer jeg. Og saa taler vi ikke mere om vanået.

Jeg blir nærmest forbauset da en fisk slaar paa kroken efter et par slyng, en rigtig sterk fisk. J eigJ hadde virkelig ikke trodd, at der fandtes fisk i vandel - ja, at alt snakket om spedalsk fisk i vandet bare var fabel og nedarvet uvederheftighet.

Men fisken som stritter kraftigt imot nede i vandet er jo det bedste bevis for, at ialfald noget av del de har berettet er sandt. Fisk er der ialfald, det kan ikke benegtes. Jeg er meget spændt paa, hvor­ledes fisken i .dette vand egentlig ser ut, og det samme er nok ogsaa min kamerat. Han sier ialfald: Ja, det skal virkelig bli interessant at faa se av ka slags bonitet den her fesken er. Men ikkje trur æg at du faar nokken nere paa Stranna til aa spis den.

Da jeg faar fisken iland er den vel en stor over­raskelse for os begge - en blank, smeldfet fjelnørret uten plet eller lyde paa sit skind. Og min kamerat uttrykker igrunden ·mine følelser da han meget in­dignert sier: De e da skammeligt saa fesken i dette vatnet er blit beiøietl Og nu · begynder ogsaa nan at fiske med sine salær, bruker mark. Han slynger rigtig langt ut i vandet med ·sin bambuss'.a:1g,: s1yn:;er

·saa der blir ekko '-j_·\',iirer:F av suset av stangen. ·og fisken bit er rigtig : vHli~';;b'aade paa . flue og . mark.

132 SPOnTS-FISKEREN 1931

Jo, vi plukker en stund bokstaveligt talt fisk op av vandet! Og endnu har vi ikke faat en eneste fis'K som har hat den generende egenskap at være spedalsk i skindet.

Troldfisken har vi heller ikke set nogel til, og jeg sier til min kamerat, at den er vel bare en fabel i likliet m ed den spedalske fisken. Jeg burde kanske ikke ha sagt netop det, været formastelig og utfor­drende i min tale )om noget som var labu. lalfald slaar en svær fisk straks jeg har sagt det saa heftig paa fluen, at den holder paa at vippe mig ut i vandet fra den stenen jeg staar paa. Det hvin·er rigtig høit i snellen, da fisken sætter avsted bortover vana.et og min kamerat sier bekymret: De e vel ikkje trold­fesken du har sat fast i? Og saa føier han til : J a ves de e den fesken saa vel æg bare sei at æg vil gaa min vei i god tid for den stygdommen vel æg absolut ikkje ha nogen befatning med saa mykj e du veit det.

Jeg ber fyren holde sin mund. Ja, jeg sier, at han godt kan reise og ryke, hvis han er ræd. Jeg er saa optat av fisken, at jeg ikke har tid til at lægge merke til hvad han foretar sig. Han er forresten fuldstændig likegyldig for mig i dette øieblik, da jeg maa koncen­trere alle mine tanker om den svære fisken. Fisk en gjør engang et byks op av vandet, og jeg synes den ser rigtig svart og ækkel ut, et langt, tyndt spetakkel av en ørret med et stort og uformelig hoae, en fisk av en helt anden art, end de jeg tidligere h adae faat i vandet.

Den indfødte som ogsaa har lagt merke til fiskens besynderlige utseende roper: Del e troldfesken du har faal paa kroken din og æg raar dæg tel vess du vil undgaa at ei stor uløk kjæm over os begge to, at kul av taumen, saa den faar far sin vei. Jeg bare ler haanligl av fyren. N ei, sier jeg, fisken skal i land, saa jeg faar se, hvorledes den ser ut. Men i del samme gjør fisken pludselig et slikt voldsomt ryk at jeg vilde ha gaat paa hodet i vandet hvis ikke den indfødte hadde hugget tak i mig.

Der kan du se, advarer han, hvorledes det vil gaa dæg: vess du ikkje opgjer dein fesken.

Men jeg vil ikke opgi fisken, og efter endnu en stunds arbeide med den lykkes det mig, at faa d.en like op til bredden. Men da jeg faar se at ørretten er forfærdelig lang og slunken og befængt med noget som ligner eksem over hele kroppen, rykker jeg like­saagodt fluen ut av munden paa den og lar den faa vende tilbake der den kom fra. Da sier min kamerat: Det var riktig gjort av dæg at du slap troldfesker...

Og nu er det lidt saapas langt paa dag, at vi begir ·os paa hjemveien. Men da vi saavidt er kommet op paa heien igjen, ser vi, at der pludselig løsner en stor sten øverst oppe i den uren, hvor vi stod og fisket. Og stenen tok merkelig nok en slik retning, at hadde vi fremdeles slaat og fisket hvor vi stod,

vilde den antagelig ha feie t os begge ut i vancl'et. Og den indfødte sier meget alvorlig til mig : Der

kan du se, korleis det vil ha gaat os vess du var blett staaanes længei- i ura og bale med troldfes't-:en. Ja, du kan sandelig pris dæg løkkelig over, at du slap troldfesken iticle.

Da vore veier skilles forærer han mig generøst den fisken han selv har fisket i Kvankj ønna.

Æg vil ikkj e, sier han, spis ei einaste Lugga av en fesk , som e feska i det vatnet. Og saa gaar lrnn sin vei.

Men jeg og mit avkom spiste fisken m ed rigtig god a ppcti t, den bedste ørret vi overhodet fik servert mens vi var deroppe naa Nordishavsøen.

Men elpar dager senere gik jeg alene opover til Kvankjønna og da fulgte jeg elven fra vandet, ne6:en­for den. Og da fik jeg opløsning paa gaaten av de Lo slags fisk i Kvankjønna. Den blanke ørret fra vandet nedenfor som antagelig ikke var sa::i. rikt paa føde som det øversle hadde i aarenes løp utvandet gjennem elven til Kvankjønna, hvor den hadde for­meret sig saa hurtig, at den var blit i stor majoritet i vandet, hvor der tidligere antagelig bare har været en sort, styg eksemfisk - troldfisk.

Før jeg reiste fra øen fik jeg forresten ogsaa løsning paa en anden gaate - hvorledes stenen i uren pludselig var løsnet. Det var lo gjetergutter som hadde utført den bedrift for at faa se stenen lage hvirvl er paa vandet!

E. S. For et par dager siden fik jeg et brevkort fra min ven oldingen paa nordishavsøen. Han skriver: "Kobben kom igjen samme dagen, so·m du strauk fra øya, og nu leg den igjen og sole s·eg paa den store steinen utenfor baatstøa dokkars heile dagen."

···~:.···

Samarbejde.

Under Overskriften "Spredte Tanker" søg·~r en "Københavnetr" i nærværende Blads Oktober Numer at slaa til Lyd for et Samarbejde med Hensyn til Leje af Fiskevand, Udsætning af Yngel m. v. Hr. K. er sikkert inde paa den rette Vej, naar han mener, vi bedst kan ophjælpe vor stærkt aftagende Fiske­bestand ved at løfte i Flok og i størst mulig 1Ud­strækning samarbejder, om vi skal kunne løse den Sportsfiskerne tiltænkte Opgave, den være nok saa interessant og lønnende, saa burde dog mange sik­kert heri ligesaa interesserede Lodsejere og Erhveirvs­fiskero tage De]j i Arbejdet, og kunde vi blot naa der­til, at alle Sportsfiskere, Lodsejere og Erhvervsfiskere kan blive enige om et organiseret Samarbejde til fæl­les Bedste, vilde man være et stort Skridt nærmere Maalet. Foreløbig arbejdes: der i all for spredt Fægt­ning - men1 - li.er arbejdes.

1931 SPORTS-FISKEnEN 133

Rundt omkring i Landet ved vore Vandløb ud­sættes aarligt ret store Antal Ørredyngel for derved at ophjælpe og vedligeholde Fiskebestanden, men hvorl edes er Resultatet bleven af disse gennem mange Aar foretagne Yngel udsætninger. Jeg skal her tillade

mig al nævne nogle Eksempler fra Vestjylland. Af Fiskeribetjent S. J. Sørensen, Ringkøbing, har

jeg faael opgivet følgende Antal Ørredyngel (Hav­ørred) udsaltet i 'de sidste 10 Aar af Ringkøbing Sta­dil Fjordes Fiskeriforening ·og Nissum Fjord Fiskeri­forening.

April 1921: 25000 Stk. Ørredyngel udsat i Raasted Aa til

Forsøg. 166000 Stk. Ørredyngel udsat :i Nissum Fjord. 100000 Stk. Ørredyngel udsat i Ringkøbing Fjord. 100000 Stk i Skjern Aa fra Borris og opefter. 100000 Stk. Ørredyngel i Tim Aa forskellige Steder.

Oktober 1921 : 40000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Raasted Aa til For­

søg, 16000 Stk. i Store Aa, forskellige Steder, 17000 i Tim Aa, forskellige Steder, 17.0)0 i' Skjern Aa:, for­skellige Steder.

April 1922. 25000 Stk. Yngel i Raasted Aa. 35000 Stk. Yngel

Nissum Fjord forskellige Steder. 35000 Stk. Yngel i Tim Aa forskellige Steder. 35000 Stk. Yngel i Skjern Aa forskellige Steder. 35000 Stk. Yngel i Stauning Fjord forskellige Steder.

Oktober 1922. 34000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Raasted Aa. 38000

Stk. 1/2 Aars Ørred i Ringkøbing Fjord forskellige Steder. 380CO ·Stk. 1/2 Aars Ørred i Tim Aa fors1rnllige Steder. 38000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Skjern Aa forskel­lige Steder.

April 1923. 25000 Stk. Yngel i Raasted Aa forskellige Steder.

Oktober 1923. 40000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Raasted Aa forskel­

lige Steder. 54000 Stk'. 1/2 Aars Ørred i Tim Aa for­skellige Steder. 38000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Skjern Aa forskellige Steder. 38000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Stadil F jord forskellige Steder.

April 1924. 25000 Stk. Yngel i Raasted Aa forskellige Steder.

50000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige Steder. 50000 Stk. Yngel i Stadil Fjord forskellige Steder. 50000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fjord forskellige Ste-der.

Oktober 1924. 40000 Stk. 1/2 . Aars Ørred i Raasted Aa forskellige

Steder. 27000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Skjern Aa for­skellige Steder. 27000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Tim Aa: forskellige Steder. 24000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Store Aa forskellige Steder.

April 1925. 75000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige

Steder. 75000 Stk. Yngel i Stadil Fjor1d forskellige Steder. 75000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fjord forskel­lige Steder.

Oktober 1925. 25000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Skjern Aa forskellige

Steder. 25000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Tim Aa forskel­lige Steder. 25000 Stk. 1/2 Aars Ørred i Store Aa for­skellige Steder.

April 1926. 30000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige

Steder. 30000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fiord forskel­lige Steder. 30000 Stk. Yngel i Stadil Fjord forskellige Steder.

Oktober 1926. 28000 Stk. 1/2 Aars i Skjern Aa forskellige Steder.

28000 Stk. 1/2 Aars i Tim Aa forskellige Stederj. 28000 Stk. 1/2 Aars i Store Aa forskellige Steder.

April 1927. 90000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige

Steder. 90000 Stk. Yngel i Stadil Fjord forskellige §teder 90000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fjord forskel-lige Steder.

Oktober 1927 30000 Stk. 1/2 Aars i Store Aa. 29000 Stk. 1/2 ·Aars

i Skjern Aa. 31000 Stk. 1/2 Aars i Tim Aa.

April 1928. 20000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fjord forskellige

Steder. 20000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige Steder. 20000 Stk. Yngel i Stadil Fjord forskellige Steder. 1 i

Oktober 1928. 27000 Stk. 1/2 Aars i Store Aa. 27000 Stk. 1/2 Aars

Skjern Aa. 27000 Stk. 1/z Aars i Tim Aa.

April 1929. 25000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fjord forskellige

Steder. 25000 Stk. Yngel i Stadil Fjord forskellige Steder. 25000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige Steder.

Oktober 1929. 31000 Stk. 1/z Aars i Store Aa. 31000 Stk. 1/2 Aars

i Tim Aa. 31000 Stk. 1/2 Aars i Skjern Aa. 31000 , Stk. 1/z Aars i Lønborg Aa.

April 1930. 80000 Stk. Yngel i Nissum Fjord forskellige

Steder. 80000 Stk. Yngel i Stadil Fjord forskellige Steder. 80000 Stk. Yngel i Ringkøbing Fjord forskel­lige Steder.

Oktober 1930. 25000 Stk. lf2 Aars i Store Aa. 25000 Stk. 1/2 Aars

i Skjern Aa. 25000 Stk. 1/2 Aars i Tim Aa. Som man ser er det ikke ubetydelige Antal Yngel,

der her er udsat, ial~ 1816000 Stk. Yngel og 1055000

134 SPORTS-FISKEREN 1931

Stk. 1/2 Aars Øn-ed, som, hvis det skulde købes til almindelig Pris, vilde koste den artige Sum af ca. 50000 Kroner.

Rognen til forannævnte Yngel stammer fra Hav­ørreder fanget i Skive- og Hjarbæk Fjord·e, hovedsai­gelig fra Karup Aa, idet Erhvervsfiskern·2 her ha:r Tilladelse til at fange Ørreder i Fredningstiden, mod al aflevere Rogn til Udklækning. De indfangede, far­vede Ørreder opbevares i Hyttefade - Damme og Grøfter.

Afstrygningen, der foregaar 2 Gange>, som Reg·el i første Halvdel af December og Januar, foretages af Fiskemester Th. Thomsen, Frøjk Fislrnpark v. Holstebro. Rognen udklækkes paa Frøjk, som ejes af Ringkøbing Stadil Fjord og Nissum Fjords Fiskeri­forening, og faar disse Fiskeriforening·er Halvdelen af den udklækkede ·Yngel for sit Arb3jde.

Den anden Halvdel udsættes i de Skive og Hjar­bæk Fjorde tilløbende Strømme, hvormeget Yngel, der er udsat her i samme 10 Aar, har j·3g ikke noget bestemt Tal paa, da d er muligvis er solgt en Del af dette, men er det bleven mig opgivet af Fiskemester Thomsen, ~t der aarligt udsættes fra ca. 300000 -700000 Stk.

Hvad er Resultatet nu bleven af disse Yngelud­sætninger?

For Ringkøbing Stadil Fjorde med Tilløb kan der ikke spores noget Resultat, desvæn-e er jeg ikke i Besiddelse af nogen Statistik, d·er kan bevise min•e Udtalelser, men ifølge Udtalelser fra herboende Er­hvervsfiskere er Ørredfangsten i Ringkøbing Fjord meget ringe.

I Skjern Aa blev der tidligere, medens Laks,2-gaarden ved Lundenæs var i Drift, fanget flere Ør­reder end 'Laks, nu er d et kun i Ny og Næ, der bliver fanget en Ørred. I Nissum Fjord er :der udsat 571000 Stk. Yngel, i Stor Aaen 206000 Stk. 1/2 Aars, Raasted Aa 100000 Stk. Yngel og 154000 Stk. lf2 Aars Ørred eller iall omtrent en Trediedel af det samled·3 Antal, og selvom der til Tider har været bedre Udløbsfor­hold for Nissum Fjord end Ringkøbing Fjord og 'saaledes Chance for en større Opgang i Stor Aaen, kan · der sikkert ikke paavises noget nævneværdigt Resultat af disse Yngeludsætninger.

Hvor er nu ·ane disse Fisk bleven af? Selvom man ser bort fra de direkte i Fjorden udsatte, an­tagelig druknede, 1446000 Stk. Yngel og 76000 Stk. 1/2 Aars Øn-ed, er det dog saa store Mængder der er udsat, at man kunde forvente noget Udbytte deraf ..

Ved Skive og Hjarbæk Fjorde har Ørredfangsten ifølge Udtalelser fra herboende Erhvervsfiskere været stigende i de senere A;ir, og vilde det nu være ret næriiggende at spørge, .om denne .. Stigning skyldes det direkte i de Skive og Hjaibæk Fjorde .tilløbend~ Vande udsatte Yngel, eller om de i nævnte vest-

jyske Vandløb foretagne Yngeludsælninger indirekte har været medvirkende hertil.

I Varde Aa er der efter Forlydende i mange Aar af Karlsgaardeværket udsat fra ca. 100000- 200000 Stk. Øn-edyngel aarligt, og fraset de som Følge af Aaens Regulering sidste Aars uheldige Forhold, er der vel heller ikke h·cr mærket nogen nævneværdig Fremgang i Ørredbestanden.

Nu er der vel ingen Tvivl om, at Udsætning af Yngel, foretaget paa rette Maade, er e t af de sikreste Midler til Ophjælpning af Fiskebestanden, og for­haabenllig kan der fra andre Egne paavises gode Resultater af foretagne Yngeludsætninger, men i Be­tragtning af disse for Vestjylland yderst ringe Re­sultater vilde det saa ikke i Tilslutning til en "Kø­benhavner's" Ide være fonnaalstjenligt, om vi i Fæl-1esskab gennemførte nogle Forsøg med Mærkning af Ørredyri.gel ·og om muligt ogsaa Lakseyngel, for derved at opnaa mere Kendskab til Fiskenes Van­dringer og deraf igen Kendskab til hvilken Yngel, der skal sættes ud.

Saadanne Forsøg er jo af økonomiske Grunde næsten uigennemførlige for en enkelt Forening -der blev f . Eks. i Foraaret 1927 med Bistand af Biologisk Station mærket Og) udsat i Skj ern Aa 200 Stk. 2- og · 3 aarige Laks a 50 Øre pr. Stk., det mærkede Antal har antageligt været for lille., idet der endnu Efteraaret 1931 ikke er fanget blot en eneste af de mærkede Laks - og min Tanke er denne, at vi ved Samarbejde med alle heri interes­serede Foreninger: Dansk Sportsfiskerforening, alle lokale Sportsfiskerforeninger og Konsorlier , Fersk­vandsfiskeriforeningen og hertil hørende Lokalfor­eninger, Lodsejerforeninger, Erhvervsfislrnrforenin­ger f. Eks. Ringkøbing Stadil og Nissum Fjords Fi­skeriforeninger i F ællesskab ·og under sagkyndig Le­delse (Biologisk Station udfører saadanne . Forsøgi).

Skjern i Oktober . Carl Christensen.

~

,,Bidevejr~·.

"Naa Mor, vil du ikke godt smøre et Par Klemmer til mig, for jeg skal snart afsted?" ,,Snart afsted", siger M:or, ,,det er jo ikke mere end en Time siden, du er kommet; det er det jeg siger, , du er aldrig "hjemme", naar du er hjemme; men jeg vil · ikke holde paa dig, du har saamænd godt af at faa pustet noget af det Støv ud af Lungerne, som du har samlet sammen i den si:dste Uge i _ Forret­ningen. , Vejret er godt og Vandstarrd~n passende, saa du faar nok Fisk i Dag."

I Løbet af en halv Time er alt i Orden og jeg

1931 SPORTS-FISKEREN 135

starter. ,,Hvornaar kornrner du hjem"? raaber Mor efter rnig. ,,Naar du ser rnig, det er jo Fars gamle Valgsprog'', raaber jeg leende tilbage og borte er jeg paa Cyklen.

. Turen gaar gennem Bjørslev, og Minderne dukker op i mig efterhaanden, sorn jeg kører frem, her oppe for Enden af den Brandlinie var det, jeg skød min første Ræv, log her var det, at Far rnaatte bruge to Skud til en Hare, det var sjældent, han gjorde det, saa jeg husker det, - jeg trækker op ad e111 stejl Bakke - her var det, at jeg en Dagi korn kørende ned ad, rned Telt, Tæpper og m:eget andet i Ryg­sækken og en· Kurv Fisk paa Styret, da pludselig "Styregrejerne svigtede" og jeg havnede flere :Meter inde i Skoven, medens Fiskene laa spredt til alle Sider omkring mig.

N aa, jeg naar omsider ned til Fiskepladsen og faar sat Cyklen ind hos en venlig Bonde. Jeg sætter Stangen sammen, og mit første Kast gør jeg bag det lille Stemmeværk i Bækken, og nu, hu hej, hvor Hjulet hviner, det er nok en Ørred, den kæmper tappert i fem Minutter, og ender saa i Ketsjeren, del var kun en Gedde, men alligevel, der var Fart i den.

De to næste Fisk bliver heldigvis Ørreder, og da jeg naar ud til Aaen, som Bækken løber ud 1, er der ikke saa faa Fisk i Rygsækken. Jeg tømmer den under en Busk og gaar hurtigt videre, det er JO bare om at benytte Tiden.

: Et Sted slaar Aaen en Bugt, saa at der bliver en strid Strøm, og Bunden er skiftevis Sand og Sten, her er et udmærket Stallingsted, jeg sætter .Fluen paa og er saa heldig at forøge Samlingen med et Par Stallinger.

Den store Fisk sorn enhver Lystfisker kender, men aldrig faar, hilser jeg ogsaa paa i Løbet af Eftermiddagen, jeg skal lige til · at trække Skallen op for at gøre et nyt Kast, da toner en mægtig Gedde frem og lukker sit Gab orn Skallen rned samt mit Krogsæt, jeg giver et hæftigt Tilslag, rnen ak, Skallen og Krogsættet ryger flere Meter bort ud af Uhyrets Gab, hvorefter Gedden ganske rolig forsvinder i Dybet. Jeg kastede en halv Time paa samme Sted; men Resultatet blev kun en .lille Gedde, ,,Julius'' saa jeg ikke mere til.

Men Tiden gaar, Skyggerne begynder at blive lange, og Solen gaar blodrød ned bag Lyngbakkerne, over Engen slaar en Bekkasin sine Volter i Luften, idet den "synger" sin Elskovssang til sin Mage, som ligger i :en Tot langt Græs og med Øjnene følger dens Slag gennem Luften. En Flok Ænder trækker hastigt forbi op langs Aaen. Selv sidder jeg paa en Sten og nyder hele denne Stemning, og da jeg endelig faar revet mig lø,s, ringer Kirkeklokkerne i Trold­hede Solen . ned.

Jeg gaar tilbage og samler · Fiskene op, starter

Cyklen og hjuler hjem. - Da jeg kommer igennem den lille By stirrer Folk efter rnig. ,,Naa, det æ harn den towle Knægt å æ Forstanders", siger de, ,,han tænker da aaller o annet end aai fisk og jaiw". Jegi ryster opgivende paa Hovedet, der bliver nok to Meninger om, hvem der er mest tosset. Jeg træder til - naa, .nu hjem til Mutter og Grisen.

w.

Geddefangst i Oktober 1931. Til Forsidebilledet.

"Sports-Fiskeren" kunde maaske have Interesse af medfølgende Fotografi, der viser to koldingensi­skc Medlernrners Fangst i en Sø i Koldings Nærhed Søndag den 25. Oktober, I Tiden fra Middag til KL 3 Eftermiddag fangedes 15 Gedder til en samlet V ægt af 561/2 kg. De største Fisk vejede 9, 7 og 63/4 kg. De to Fiskere var alene i Baad og lod denne drive foe Vinden hen over den Del af Søen, hvo·r Fiskene blev fangede. Gedderne var meget livlige og slog ustandselig i Vandfladen. Vanddybden var paa "det paagældende Sted et Par Meter, men der fandtes dog Grødebevoksning. Gedderne blev fanget paa Wobbler og - for den størstes Vedkommende - paa Dyp, og bød paa ualmindelig fin Sport.

Koldingenser.

·-~~-· •• •• ••

Til Sportsfiskerens Redaktion.

Hoslagt fremsender jeg Afskrift af en Dom afsagt den 26. August d. A. ved Frederiksberg Birk's 1' Af­deling (Heide- Jørgensen), hvorefter Manufakturhand­ler Henrik Nielsen af Frederiksberg for ulovligt Fiskeri i "Gelsaa" er blevet dømt til at betale i Bøde Kr. 10('_ - samt i Erstatning til Konsortiet, der havde Fiskeriretten i Gelsaa, Kr. 203.

Fra 1. Maj d. A. er Fiskeriet i "Gelsaa", for et Tidsrum :af 10 Aar, fra Immervad Bro ved Aaben­raa Amtsgrænse til Gelsbro, forpagtet ud til et Kon­sortium, bestaaende af de i Domsudskriften nævnte 5 Herrer -tilligemed 5 Fiskere, boende i Sønderjyl~ land, nemlig, Autornobilhandler Svend Wæver, For­retningsfører Knud Knudsen, Direktør Møller og Vej­assistertt: Iversen, alle af Haderslev, samt underteg­nede, og da det er hændt, at vi har antruffet Lystfiskere ved Aaen, skal jeg bede Dem omtale Dommen i Deres Blad, dels for at d ·et kan blive gjort bekendt, at Fiskeriet er forpagtet ud, dels fordi del formentlig har Interesse for Læserne af Deres

136 . SPORTS-FISKEREN 1931

Blad at erfare Bødens og Erstatningens Størrelse.

DOM:

Deres ærbødige W. Ohsten.

Ved Anklageskrift af 'Z/. Maj 1931 er Manufaktur­handler Henrik Christian Nielsen, boende Fuglebak­kevej Nr. 101, Frederiksberg, af Politimesteren for Politikreds Nr. 67, i Toftlund, i Medfør af Retspleje­lovens § 698,2 sat under Tiltale ved nærværende Ret til Straf efter § 25,1. Stk., jfr. § 30, i Lov Nr. 317 af 2. lJuni 1917 i Anledning af, at han, som det hedder i Anklageskriftet, den 2. April d. A. har fisket i Gelsaa ved Hjartbro, hvor Retten til Fiskeri ved Domæneforvaltningens Billigelse er overladt til D 'Her­rer Kjellerup, Bergsøe, Rasmussen, Oehlenschlager og Johansen, alle af Kjøbenhavn.

Endvidere paastaas Tiltalte ved Anklageskriftet tilpligtet at betale Erstatning i Henhold til Lovens § 29 efter de Fiskeriberettigedes nærmere derom ned­lagte Paastand, at se ide af Tiltalte ved ommeldte Lejlighed brugte Fiskeredskaber konfiskerede samt at udrede Sa_gens Omkostninger.

Det er bevist, bl. ,a. ved Tiltaltes egen Erken­delse, at Tiltalte den 2. April 1931 har fisket meld Ørredstang ·og Spind i Gelsaa mellem Hjartbro og Thirslund, hvor han, som det endvidere er oplyst, blev antruffen og antastet 2 Gange af ovennævnte Rasmussen og J ohannsen - henholdsvis Fabrikant Rudolf Rasmussen og Fabrikant Henrik J ohannsen, begge af Kjøbenhavn - der den anden Gang med Magt fratog ham hans Fiskeredskaber, som han næg­tede at udlevere.

Tiltalte har uanset det saaledes anførte nægtet 'sig skyldig i ulovligt Fiskeri, idet han gør gældende, at han kun har fisket paa Steder, hvor han havde vedkommende til Aaen stødende Lodsejers Tilladelse, og at Fiskeriretten nævnte Steder tilkommer de til­stødende Lodsejere indtil midtstrøms i Aaen i Hen­hold til den almindelige Regel i Ferskvandsfiskeri­lovens § 1.

Sagen er, som det er dokumenteret, rejst efter Anmeldelse fra Købmand Sofus Thomsen, Haderslev. Om Thomsens Beføjelse dertil er det derhos oplyst og dokumenteret, at den preussiske Regering, Afde­ling for direkte Skatter, Domæner og Skove i Nord­slesvig som Repræsentant for den preussiske Domæ­nefiscus ved skriftlig Kontrakt har bortforpagtet Fiskeriretten paa en Strækning af Gelsaa, som om­fatter bl. a. de Steder, hvor Tiltalte. som anført haro fisket den 2. April d . A., til Købmand Julius Nielsen i Haderslev, at Sofus Thomsen efter Julius Nielsens Død som Repræsentant for Nielsens Arvinger ved Overenskomst af 24. Oktober 1921 med den danske pomæneforvaltning er indtraadt i det nævnte Leje­~aal, at _han med Domæneforvaltningens Billigelse

senere har overladt det paagældende Fiskeri til et Konsortium bestaaende af de i Anklageskriftet nævn­te Mænd, Hovedkasserer Kjellerup, Frihavnsdirektør Bergsøe, Fabrikant Rudolf Rasmussen, Prokurist Oehlenschlager og Fabrikant Henrik: J ohannsen, alle af Kjøbenhavn.

Hertil har Tiltalte bemærket, at han benægter, al den tyske Domæneforvaltning eller den danske Domæneforvaltning har haft eller har Fiskeriretten vedkommende Sted og saaledes har kunnet raade over Fiskeriet.

Det er nu imidlertid oplyst ved en under Sagen fremlagt Skrivelse fra Landbrugsministeriet af 'Xl. Juli 1931, at Fiskeriet f vedkommende Aastrælming er overtaget af den danske Stat som ·tidligere tilhø­rende den preussiske Stat, idet Rettigheden er optaget paa de af de tyske Myndigheder til Danmark afgivne Fortegnelser over de tidligere under det preussiske Domænevæsen hørende Ejendomme og Rettigheder i de til Danmark overgaaede sønderjydske Landsdele. Det er endvidere ved Vidneafhøring i Retten under nærværende Sag forklaret af en Række Lodsejere, som har Enge, der støder til vedkommende Aastræk­ning, at de - og i flere Tilfælde tillige deres . For­gængere som Ejere af bemeldte Enge - altid har regnet med, og respekteret, at Fiskeriretten ikke har tilhørt Lodsejerne, men ~derimod Domæneforvaltnin­gen, ligesom der heller ikke ses at være rejst nogen Indvending fra Lodsejernes Side mod, at Domæne­forvaitningen har raadet over Fiskeriretten ved Borrt­leje som anført saa lidt som mod, at Domænefor­valtningen i de sønderjyske Landsdele paa ·statens Vegne, som det er dokumenteret under Sagen, ved Kontrakt af 10. December 1929 har bortforpagtet Fiskeriretten paa en Strækning af Gelsaa omfattende bl. a. Stederne, hvor Tiltalte, som ovenanført, har fisket til et Konsortium bestaaende bl. a. af de ovennævnte 5 Mænd, Kjellerup m. fl. for 10 Aar fra 1. Maj 1931 at regne.

Efter det saaledes .anførte skønnes det at maatte lægges til Grund .ved Paadømmelsen af nærværende Sag, at Fiskeriretten vedkommende Sted med lovlig Ret har været overdraget til Købmand Sofus Thomsen og fra denne til 5 Mands Konsortiet Kjellerup m. fl., og at Tiltalte følgelig har manglet enhver Hjemmel til at fiske som sket i Gelsaa den 2. April d. A ..

Som Følge af det anførte og idet endnu bemærkes, at Tiltalte efter det i Sagen oplyste gentagne Gange tidligere af rette vedkommende er advaret mod ~t fiske paa de omhandlede Steder, vil Tiltalte være at anse for ulovligt Fiskeri. Dette hans Forhold vil derhos efter Tidspunktet, til hvilket det er begaaet, være at bedømme efter den tidligere gældende Fersk­vandsfiskerilov Nr. 317 af 2. Juni 1917 - se berved den nu gældende Lov om Ferskvandsfiskeri Nr. 94 af 3l. Marts 1931 S 34 - og Tiltalte vil ,herefter

1931 SPORTS-FISKEREN 137

i Med~ør af S 1 i anførte Lov af 1917, jfr. Lov Nr. 336, 28. Juni 1920, specielt §S 1 og 2, være at anse efter dens § 25, 1. Stk. med en Bevtoft Kommunes Hjælpekasse tilfaldende Bøde, som efter Omstændig­hederne bestemmes til 100 Kr.. Endvidere skønnes der, saaledes som Anklageskriftet lyder, under Hen­syn til , at Tiltalte efter det oplyste har fisket gen­tagne Gange vedkommende Steder ogsaa inden 2. April 1931 at være Grundlag for i Medfør af S 29 i Ferskvandsfiskeriloven af 1917 at tilpligte Tiltalte at betale Erstatning til de Fiskeriberettigede for den dem derved tilføjede Skade efter Omstændighederne med et Beløb af 200 Kr. Derimod ses der ikke at vær e Hjemmel til at dømme Tiltalte til at have de af ham benyttede Fisker edskaber forbrudt, idet der ikke er oplyst noget om, at han tidligere har vær et ansel for ulovligt Fiskeri.

Endelig vil Tiltalte have ~t udrede denne Sags Omkostninger.

Thi kendes for Ret: Tiltalte Manufakturhandler Henrik Christian

Nielsen bør inden 14 Dage efter denne Doms lovlige F orkyndelse til Bevtoft Kommunes Hjælp·~kasse bøde 100 Kr. , samt udrede denne Sags Omkostninger .

I Erstatning til det under nærværende Sag nævnte Fiskerikonsortium bestaaende af Hovedkasserer Kj el­lerup, Frihavnsdirektør Bergsøe, Fabrikant Rudolf Rasmussen, Prokurist Oehlenschlager og Fabrik:mt H enrik J ohannsen som solidarisk berettigede For­dringshavere betaler Tiltalte 200 Kr. , som udredes inden 15 Dage efter stedfunden Domsforkyndelse.

AL efterkommes under Adfærd efter Loven. Heide-Jørgensen.

Udskriftens Rigtighed bekræftes. Dommeren i Frederiksberg Birks 1. Afdeling,

den 3. September 1931. (sign.) Heide-Jørgensen.

·~········~······· ..... ,: ... ~· ········· ... _ ... ·•·•····

En Sag om Laastrup Aa ved Skals.

Der var i Gaar Retsmøde i Kriminalretten 'i Hobro i en Sag, som det offentlige har rejst mod Godsej er Kjeldsen, Lynderupgaard, m. fl. for Over­trædelse af Ferskvandsfiskeriloven, idet de lige ud for Udløbet af Laastrup Aa i Hjarbæk Fjord i Løbet af Sommeren har anbragt en Ruse med tilhørende Fiskegarn, som var spændt over hele Aaløbet og for­hindrede Fiskenes fri Passage. Landsretssagfører

Morville, Viborg, forklarede, at de tiltalte nægtede sig skyldige, idet de hævdede, at Godsejer Kjeldsen har den i Loven ommeldte Ret til at ho,lde Vand­løbet spærret med fast Fangstindretning eller med et løst Redskab.

Politimesteren derimod gjorde gældende, at In­dehaveren af Lynderupgaard vel har haft Ret til at spærre Vandløbet fuldkomment med en Fiskegaard, men at denne Fiskegaard er blevet nedlagt i Henhold til en Landvæsenskommissionsfo.rretning 1906 mod en Erstatning af 8,500 Kr.

Landsretssagfører Morville gjorde gældende, at den Erstatning, der i sin Tid blev tillagt Godsejer Kjeldsens Fader, den daværende Ejer af Lynderup­gaard, var Erstatning for Nedlæggelsen af Fiske­gaarden, og at Nedlæggelsen ikke paa nogen Maade har berørt eller indskrænket hans Eneret til Fiskeriet i Aaen og ikke heller hans Ret til at fiske i Aaens hele Br edde. Han henviste herved til, at det af Landvæsenskommissionens Protokol fremgaar, at den nævnte Erstatning alene er det Formuetab, der lides ved Fiskegaardens Nedlæggelse, idet Lynderupgaards Ejer efter Nedlæggelsen er henvist til at anvende dyre Fangstmetoder , ved hvilke Udbyttet ikke bliver saa stort som ved Fiskegaard.

Sagen blev udsat til Vidneførsel af d e to nule­vende af Taksationsmændene ved Fiskegaardens Ned­læggelse om, hvorledes de den Gang udregnede Er­statningen.

•o·~·•• . ..... Egtved Aa.

Eflerat dette Tilløb til Vejle Aa i et Par Aar, havde gjort Indtryk af at være opfisket, ændredes dette F orhold ganske efter de første store Regnskyl i Forson1111eren 1931. Der vrimlede af Fisk overalt i Aaen og dens Tilløb, og man fik atter Glæde af at besøge de gammelkendte Høl. Min Søn o.g jeg har i Sommerens Løb taget ca. 150 Ørred - ikke medregnet Udsmidere paa under 1/.1 kg. Den største var en Bækørred paa 1350 gr.; men de 314 var Regn­bueørred, Bastarder mellem Regnbue- og Bækørred var hyppige, ogsaa en enkelt Tigerørred er taget.

Del gunstige Resultat skyldes dels, at Vandflom­men bortskyllede en Dæmning, saa at Fisken fra Vejle Aa kunde komme op, dels at der har været udsat nogle 1000 Regnbueørred i · Turbinedammen og endelig de stadig flere Dambrug, hvorfra jo altid nogle Fisk slipper ud. Samtidig viser det en rivende Tilbagegang for Bækørreden, der erstattes af Regn­buen og Bastarder. Hvis der ikke udsættes Bækørred, vil denne i Løbet af faa Aar forsvinde fra Egtved Aa.

At Isfuglen, som i de sidste Par Aar ikke havde

138 SPORTS-FISKEREN 1931

ladet sig se, har været talrig langs Aaen i Aar, turde tyde paa, at der nu atter er rigelig Fiskeyngel tilstede.

Axel Holm.

~~

E8RO~JrROmRa V ed San et Hans.

G angbrættet gaar over Hængesækken, gaar gennem Rør til min Geddepram,

Søvandet siver, Mos gror i Sprækken, Skovmaanen skinner, Frøernes K vækken kommer fra Kærhøl, Dynd og Slam. -Frøerne kvækker mod Esrom Kloster, kvækker om Kælderen, om Broder Rus, messer et Munkepaternoster nu me'ns alt kulsort Kvas sætter Bloster højt i et Helveds Hekseblus.

Herren lod Esrom Munke straffe for deres Svir og Hor og Synd, de maa i Kæn ,and tykt som Kaffe kvække til Paddens Bug bli'r tynd, M unkc og Nonner, splitternøgne, de maa som Frøer med Menneskeøjne kvække til Dommedag i Dynd.

Nu lyser Baalet, nu farer Skrækken i deres Krop for Broder Rus, Skovmaanen stiger, hør deres K vækken, himmelhøjt op de nøgne Pus: ,,Apage Satanas a me, 0 ! Gloria in excelsis Deo et in terra pax hominibus !"

Jul. Hein.

Tilgængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforenfng~n~· )i~dlemmer har gratis Ret til Fiskeri paa . Fo,r~ge.ns Terræn fra Lundenæs Laksegaard til Borris s;gneskel paa begge Sider af Aaen. : , ·

I Borris: Dagkort 2,50 Kr., · Aarskort 25,00 Kr. ];let til Fiskeri paa 1begge Bredder fra Albæk til Sdr. Fei- ' ding Sogneskel (ogsaa paa Lejrens Grund). Kort kan faas i Kioskeni i ;Skjern, Kluvers Hotel i :Borris, Ahler Østergaard og paa Hotel Troldhø,j, Troldhede.

Sdr. Felding: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Kort kan faas paa Sdr. Felding Afholdshotel.

Varde Aa: Laks ,og Ørred. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fisker:i forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa : Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen). - Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

Fiil Sø: Dagkort a 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø Ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeby Kro.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd for Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr. og Aarskort 15 Kr. Kortene fåas i. Hagebro Kro. Nærme­re Oplysninger hos Formanden Postassistent 0 . B. Hansen, Skive.

Kolding Aa: Kort købes hos Opsynsmændene Klaus Dahl, ,,Ora!", ny Vejlevej, Søegaard, Kejtbjerg Alle 2, Grdr. Jahriis, Ejstrup, Afholdshjemmet ved Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr., Maanedskort 15 Kr., 3 Maaneders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr.

Stallerupgaard Sø. - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr., og for særlig at sløtte Sportsfiskm-sa­gen har Værket (Dir. BuemannJ tilbudt at -·udstede Kort til "Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

Kongeaaen: Dagkort 3 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Bredder fra J edsted Mølle til Havet. Kort løses paa Afholdshotellet i .Gredstedbro.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til oven­staaende Fortegnelser bedes tilsendt Redaktionen.

Fredet er Laks, Havørred og Søørred samt Bæk:ø-rred

fra"CNovbr. til 31. December.

Indholdsfortegnelse: Nordlandsk tabu. - Samarbejde. - Bidevejr. -Geddefangst i Oktober 1931. - Til Sportsfiskerens Redaktion. - En Sag om Laastrup Aa ved Skals. -Egtved Aa. - Esromfrøer. - Fredningstid. - Til­gæl}g{):ligt Fiskevand. - Indholdsfortegnelse 1931.

Artikltr til Bladet bed,es . indsendt inden de_n lo. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Forniand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Foreni11c-ens Medlemsorgan ,Sports!iskum• udk.ommer den 1. i hver l\Iaaned.

Forma11d: .Fabrikill;pek.tør Sigurd Hansen, Varde.

l\T«~ifor111a11d: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Førstelærer S . Bork-Andersen, Askeby.

Kasurer: Postmester Christensen, Varde.

Konti11gmt og Indmtlddst sendes til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1931

Ved Aarsskiftet Sigurd Hansen . . .. .. .. . ... . . . Fiskeren og hans Agn oversat af S. L. . ...... 2 Vinterbrev til en yngre Fiskekammerat, ,,Fesser" Et Suk fra Sjælland, ]. Sødring .. . ........ . 8, Lindenborg Aas øvre Løb, Marenstine ........ . Laksetrapperne ved Tange, ]. Alb. Andersen I 0, Fiskebestanden i Skanderborg-Søerne 1727,

f. Alb. Andersen ........ . . . . . ............ . Rovfiskeri i Trend Aa ......... . ...... . . . . . . . Foreningsmeddelelser ....... .. . 11, 21, 31, 58, Saltvandsgedderne i Sæsonen I 930, 202 ., ..... . Et Suk fra Sjælland, H. Schmeity ... . . . ...... . Til en Sukkende Mand paa Sjælland,

Chr. Nørgaard ..................... . ... . . . Frem, Sjællænder! Frem! V. Haug ........ . . 18, Laksetrapperne ved Tange V. 2494 ...... . ... . Halvtresøres Spindere, oversat af S. L. ...... . . Det ødelæggende Rovfiskeri .... . . . . . ........ . Medlemsfortegnelse for 1930 ............ 22, 32, Angaaende Sukket fra Sjælland, 0 . Thielsen og

Sigurd Hansen . . ....................... 25, Lundenæs Laksegaard nedlægges, Sigurd Hansen Angaaende Undermaalsfisk, V. 2494 ....... . .. . De utaalelige Love om Undermaalsfisk, oversat

af S. L . .. . ...................... . ... .. . Tilgængeligt Fiskevand ........... 31, IO I, 115, Odderen, oversat af S. L. . ......•.. . ... 38, 50, Sukket fra Sjælland, Chr. Lottrup Andersen .... En Sportsfisker begrænser sin Fangst, Chr. Lot-

trup Andersen ......... . ............ . .... . Ørrederne forsvinder fra Vejle Aa ...... . ..... . Svar til Hr. Chr. Lottrup Andersen,

Elimar Schmidt ......................... . Svirvler, Dr. med. Lottrup Andersen . ........ 54, Sukket fra Sjælland, Ludvig Svendsen ........ . Strøtanker over Sportsliskeretik, S. L. . . ...... . Fra alle Egne .................... 59, 91, 101, De ny Fiskerilove, Sigurd Hansen ....... . ... . Fiskeri paa Sjælland, Kai Pless Schmidt . . . ... . S. L. Strøtanker over Sportsfiskeretik ........ . Svar til Hr. Elimar Schmidt, Chr. Lottrup An-

dersen ................................. . . Maa Sportsfiskeren sælge sin Fangst, .... Sigurd

Hansen . . .... , ....... .............. . ..... .

Side

I 13 5

27 10 67

10 11 67 15 15

18 44 19 .._ 19 21 47

42 27 28

28 126 68 41

45 47

53 73 56 58

127 61 63 64

64

65

Sukket fra Sjælland, Oscar Meyer . . .... . .... ~. Fisketrappe ved Bindslev Elektricitetsvær~, Almer

Frederiksen ....... · .............. .. : ...... . Dansk Sportsfiskerforenings Generalforsamling . . Møllerens Bukser, oversat af S. L. .. . ...... . . . To Fiskere, A. T . .......................... . Hr. Redaktør, Sigurd Hansen ..... . .......... . Kort over danske Søer, S. L. ................ . Bort med de skadelige Porcellæns- og Agatrin-

ge, Chr. Lottrup Andersen . . .... . ......... . En Morgentur, Marenstine ........... . ... .. . . Ferskvandsfiskeriloven, Sigurd Hansen . . .... . . . Ferskvandsfiskeriloven Paragraf 17, jurist . . .. . . Holmeaaen, Sigurd Hansen . .. ............. . . Jyde over Jyde, S. H. ......... . ............. . Udvandrerens Sang, Andr. Lund-Drosvad ..... . Fiskeri paa Island, S. S. . . ............ . ..... . Hvordan føres Fluen, S. Sørensen ......... . . . Love for Dansk Sporsfiskerforening ........ -.. . Hvide Sande, Sigurd Hansen . . ............. . Spredte Tanker, Københavner .......... . ..... . Agat- og Porcellænsringe og andre Aarsager til

Slid paa Linen, Chr. Lottrup Andersen ..... . Regnskab over Købet af Lundenæs Laksegaard . En af dem, jeg husker, S. H .. ............ 112, Til Bestyrelsen, Conrad Petersen og Sigurd Han-

sen ............... . . . .......... .. ....... . Tunfisk i 1931, L. Sv .. .. . .. . ........ . .. . ... . Oh! Lellinge Aa! H. Ibsen ............... . .. . Tør eller vaad Flue, En .Fluefisker ........... . Krebs, .ful. Hein ........................... . Præparering af Agnfisk til Spinning, 202 .•..•.

Fra Ege Tved til Egtved, Aliasverus . ......... . Fredningsbæltet ved Skjernaa .......... • ...... Fiskeritegn, Szjurd Hansen . ........... .. .... . Vodfiskernes Mulkter, L. Høeg . .............. . Nordlandsk tabu, Edvard Welle-Strand ....... . Samarbejde, Carl Christensen . ............... . Bidevejr. W. .......... . ......... .. ........ . Geddefangst i Oktober 1931, Koldingenser .... . Til Sportsfiskerens Redaktion, 0/zsten . ........ . En Sag om Laastrup Aa ved Skals .......... . Egtved Aa, Axel Holm . . . ................... . Esromfrøer, .ful. H ein . .. . ............. . .. . . . .

Side

66

78 80 -86 90 90 90

94 96 97 97 98 98

100 100 101 102 106 107

109 111 118

114 120 121 123 124 124 125 125 126 , 126 130 132 134 135 135 137 137 138

140 SPORTS-FISKEREN 1931

Kvaliteten skaber· Renommeet har en Vare derfor Renomme, er der ingen Tvivl om Kvaliteten.

Forlang

THE WORLD'S ~ OLDEST .AND LARGEST

FiLOOCUK •

REDDITCH ENGLAND

naar De skal Købe Fiskeriartikler. Allcocks Artikler føres i alle Specialforretninger Landet over.

Enerepræsentant for Danmark

BRITAGENT (The British Industries Agencies): ·

l St Kongensgade 40 H. M. Th . . Martens. København K .

..- Lystfiskere, -.. Holstebro· Tutistforen i ng der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€ Storaae·n, · kan faa alle ·Oplysninger om Fiskeriet og Fiske­pladser· hos· mig. ·

Vi forer alt i- Lystfiskeriartikler.

MART'IN SCHMIDT & SØN, · Cigarfabrik, Nørregade 10,

.Tlf. 137. ,.,,, HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schåtiritburg, Holstebro. Telf. 42 · - 172. - - - Statstelefon ·16.

Byens bedste Hotel. Værelser f.ra 3 Kr, - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

. Vesty Hald. (Ny Ejer.) ·

s ·kanderborg Sø. · · Gedder, Sandart, Aborrer og Helt.

Dagkoit' pr; Dåg '1 Kr.· ...:__ · Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. 'Ka·n løses paa· Hotellerne eller hos Formanden.

Nørregade 48, Telefon 436. Skanderborg Fiskeriforening.

Gæstgivergaarden "TROLD HØJ"

Telef. 1 - Troldhede - Telef. 1 · Fiskekort til V orgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3)4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christensen. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred· og . . . Stalling samt Gedder. .

Dags.kort a .2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maiuieds- ·og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

.Grøntund·s Hotel modtager · Lystfiskere i Pension fra 6-8 · Kr. efter Behag pr. Døgm

P. M. 'Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19 .

f[r I'

F I S K E R E der besøger Skjern Aa, bø.r se . . . mH .store . Udval.g af. L Kl. Fi­

----------- skerekvisitter til rimelige ·Priser. Af Udvalget fremhæves:

Eneiorhandling af "Thomsens Spinder", specielt frem­stillet for Skjern Aa.

Liner og Gut, nye, franske Varer. Svirvler m/ Kugleleje. Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr.

Splitcane Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00. Meisner Rygsække med Metalstel.

- Udvalg sendes. -

Einar Olesen, Skjern. Telef. 68. - Hans Fogh's Eftf. - Telef. 68.