SPO s- SKEREN ORGAN S PO R'tS ~IS KERE)

(t: ·--~~-.-=·~_.c;:;.-.;;;•······ -· ~

-~.....-:-~ ............ -, .•.... ..

.. ::F.fd~.!~::- ·-··

Nr. 2. 1. Februar 1931. 6. Aarg.

Fiskeren og hans · Agn. Efter "Animal Life under Water" by Francis Ward.

(Fortsat.)

Jeg vil nu beskrive, hvorledes forskellige Agn, som man bruger med en Stang, viser sig. De kan bedst betragtes under to Overskrifter: De Agn, der søger at efterligne den naturlige Flue, enten fiskert tør eller vaad, og de, hvis Tiltrækning hovedsagelig1

beror paa "Blink". De fleste Ørredfluer er lavet med Henblik pa:i

at efterligne et eller andet særligt Insekt. .Jeg har allerede beskrevet, hvorledes den tørre Flue vis;eri sig. Under Vandet ses vaade Fluer paa to Maader. Naar Fluen er dybt nede, ses den mod Sten eller Bundens Vækster, eller i hvert Fald mod Vandets spejlende Overflade. Fiskes der med den i V and·~ts øverste Del, ses den n1ed "Vinduet"s klare Lys som Baggrund. I første Stilling afhænger dens fan­gende Evner af dens Form, Farve og Bevægelseri, hvorimod Farven i sidste Tilfælde ikke kan skønnes.

Nn vil jeg beskrive, hvorledes de Agn ses fra under Vandet, hvis hovedsagelige Tiltrækning beror paa "Blink". De fleste Geddevand er fyldte med Skal­learter. Geddefiskerens levende Agn er kun een blandt mange Tusinde Fisk i V andet, og dog bliver Ged.den tiltrukken af den tøjrede Agn. Forklaringen ligger i "Blinket". De fri Fisk i Vandet svømme11 omkring paa ret Køl og er lidet iøjnefaldende, fordi de genspejler deres Omgivelser; som Følge herai fanger de ikke Geddens Opmærksomhed. Den tøj­rede Agn derimod blinker stadigt i Vandet, naar den bugter og drejer sig under sine Bestræbelser paa at undslippe. Gedden bliver tiltrukken og griber Skallen paa Snapkrogen.

Skebladets Tiltrækning paa Fisken beror ude­lukkende paa dets "Blink". De fleste Skeblad -som de findes i Handelen - er lavet med en altfor

slo1· blinkende Hade. Ganske vist tiltrækker den Slags Skeblad den graadige Gedde eller Ørred, men naar Fisken kommer op for at undersøge det, følger den for en Stund og gaar saa ned' igen. ,,Blinket" er for unaturligt og for straalende.

.Jeg har brugt et Skeblad, lavet paa følgende Maade for saa meget som muligt at efterligne Synet ar en beskadiget eller syg Fisk. Hele Bladet er malet: mørkegrønt med Undtagelse af en smal Stribe blankl Melal, der løber diagonalt paa tværs af den konvekse Side,. Striben begynder ved et Punkt i hver Ende og er ikke ni.er end en kvart Tomme bred. paa Midten. Svirvelringen er anbragt saadan, al Skebladet spinder med Slinger - wobble - . Set nede tra under Vandet give1· Bladet et raskt Blink, derpaa en udpræget Pavse, efterfulgt af et nyt raskt Blink. I 1912-13 brugte jeg den beskrevne Model med udtalt Held.

Mine Iagttagelser af Laksefluen, som den viser sig, naar den bydes en Fisk, overbeviste mig om een Ting - nemlig, at Laksefiuens Tiltrækning beror paa "Blinket'" . Ingen !<an forestille sig Mængden af "Blink" fra Normalmodeller, før de har set en "Jock Scott", en "Gordon" eller en "Doc~'or' ' , ført forbi under Vandet. Jeg er sikker paa, at Farv"' er en ligegyldig Ting med Hensyn til at gøre Lakseflu­en tiltrækkende.

Jeg kunde lide at se følgende Forsøg prøvet: Tag en Lakseflue af normal Form, bundet i seks Størrelser og hver Størrelse i tre Mønstre, idet det samme Materiale bruges . i hvert Mønster, kun vari­eret med Hensyn til dets større eller mindre Evne til at kaste Lyset tilbage. Min Broder og jeg prøvede dette System med . vaade Ørredfluer, men desværre gjorde Krigen en brat Ende paa vore Forsøg.

Med vore nuværende Fluemønstre vil en Ud­Yeksling af een Slags til en anden af nøjagtig samme Størrelse ofte give en fanget Fisk; men hvis disse

14 SPORTS-FISKEREN 1931

Ombytninger er virkning~fulde, er det næs ten altid fra et roligt til et mere prunkende .Mønster , eller omvendt. Et Blik i en Æske med Laksefluer viser , at en Vekslen til et mer e prunkende Mønster be­tyder - mere Flitter paa Kroppen, oft·2 ·hvide Øjne paa Vingerne og fin-fin Haletip og Børster, lavet af godt genspejlende .Materiale, hvilket alt peger hen paa, som en Kendsgerning, at det er den . forøgede eller formindskede Mængde "Blink", der beting•::r ., Heldet.

Den Kendsgerning, at mange Laksefloder !~a r I deres Favoritfluer, er bleven fremført som Støtl·::: for Værdien af Fa1~ve i de forskellige .Mønstr(!. J eg gaar videre og siger , at ethvert Høl m 2d udpræget

Afbildninger af en "Gordon'', som den passerede foran en Fisk. Fluen er bleven kastet tværs over B øllet mod det fulde Lys og viser sig ganske mørk, idet den svinger ned med Lyset bag sig; men idet Fluen svinger rundt foran Laksen, fanger Lyset den, og der kommer et Glimt fra Krop. og Børster . F iskens Opmærksomhed er vakt, og idet Fluen svinger yderligere rundt, blinker den, som vist pa~ F otografierne til venstre ; Laksen følger efter deri bl inkende Flue og griber Krogen.

Fiskes fra den anden Bred, vilde Fluen blinke, medens den kom mod Laksen ; idet den passerede Fisken, vilde den blive mørk og forsvinde, og Fi­sken vilde ikke være fristet til at følg ·2 efter .

En Laksei lu e.

Den blinkende Maj fl ue.

Karakter - d. v. s. med overhængende Træ,2r og Klipper eller med flad, lav · Bred - ha r sin Favorit­flue. Der beror imidlertid ikke paa 'dens F a rve, nh:n paa dens lysspejlende Evne. ,,Blinket" m:J'...I være tilstrækkeligt til at tillokke Fisken, uden al faa, den til at slaa af eller kun støde, naar den føl ger etter Fluen.

Værdien at Fjerene, som Fjer betragtet, ligger i deres Bevægelser, som faar Fisken til at tro, at Fluen er levende.

I næsten hvert Høl er der et særligt Sted, hvor Laksen ligger. Hyppigt fiskes dette Sted beds t, lad os sige, fra højre Bred om Morgenen og fra venstre Bred om Aftenen. Vi kan finde en Forklaring herpaa

· i Fluens "Blink" og i hvorvidt dette "Blink" kom­mer paa rette Tidspunkt, naar den passer er Fisken.

Man vil let forstaa mit Synspunkt ved at se paa Fluerne paa medfølgende Billede. Her har vi fire

Hvad anga ar disse Fotografier, vil jeg gerne gøre opmærksom paa den Kendsgerning, at Øjet paa Vingen bliver lige saa straalende som Sølvtraa­den paa Kroppen.

]\fange vaade Ørredfluer er bundet med den Hen­sigt al efterligne en særlig Naturflue. Det er for­bl øffende, saa mange af disse Kunstfluer, der blinker, He:r ses tre Fotografier af en "Majflue". Paa c·.et første ses den flydende paa Overfladen i "Vin­duet", det andet viser den under Vandet, og det tredje viser et "Blink" fra Vingen af samme Flue.

" Blinket" bidrager uden Tvivl meget til at gøre mange ugængse vaade Fluer tiltrækkende. Mangen en Gang, naar Ørreden ikke bider, er nogle faa Fisk bleven taget paa "Butcher", der blev fisket dybt. Ørreden har ikke kunnet modstaa Blinket fra den sølverne Krop.

1931 SPORTS-FISKEREN 15

Saltvandsgedderne Sk,ønt Emnet er meget specielt, og jeg vist alle­

rede i tilstrækkelig Grad tidligere om samme Emne har lagt Beslag paa Bladets knapt · tilmaalte Plads, mener Jeg dog, at et saa ejendommeligt ·Geddevand, for voi:t Land enestaaende, som Farvandet her om­kring Møn er, kan fortjene en 'Omtale af og til, særlig naa.r, som Forholdene er i Øjeblikket, noget særlig interessant foregaar.

Fiskeriet har i den forløbne Del af Sæsonen været jævnt; ingen særlig store 'Fisk og ingen u'd­prægel store F[angster. Der er ingen Tvivl om, at de her i Bladet tidligere omtalte mægtige For­aarsfangster af de store Gedder paa Legepladserne har Skylden; store Fisk er her vistnok ikke mange af mere. For de københavnske Kolleger, der jævn­lig kommer her, har Sæsonen nærmest været halv­sløj - dog har enkelte haft fin Sport enkelte Gange. Der er taget en Del Torsk paa 'Spinner i Aar. Maa jeg for Resten, mens vi er ved Torsken, kom­me med en lille Sidebemærkning: bor De ved, eller kommer De lejlighedsvis til Steder, hvor Torsken kan træffes paa forholdsvis lavt V and, 3-5 m, vil De kunne skaffe Dem en fin Sportsdag med Deres Spinnegrejer. Torsken bider paa enhver Form for Spinner eller Blinker, naar de er i aet Humør, og det er Fisk, der til Trods for deres dorske Udseende er i Besiddelse af ganske særlige Evner til at slaas; jeg saa i Sommer en ganske lille Torsk bøje en Hardys "Norsk Murdock" i "Tøndebaandsfacon", og det ikke eeri, men mange Gange; og selv tog jeg for­leden en Torsk paa syv Pund, den lavede saa me­gen Spræl, før den var moden til Gaffen, at jeg me­get tvivler paa, at en endog pæn Laks vilde gjort det smukkere paa de samme Grejer.

Men tilbage til Gedderne. Det hænder hvert Ef­teraar, naar Nordveststormene komm·zr, at der driver enkelte halvdøde Gedder paa Land - de er "søslaa­ede" ; det er ganskz sikkert det fra Kattegatteit ind­trængende stærkt saltholdige Vand, de ikke kan taale, og kommer de saa i svækket Tilstand ind p~a Grun­dene i Bølgeskvulpet, gør Mudder og Sand i Gæl­lerne Resten. Enkelte Aar er uel særlio- slemt· Ef-

,::, ' leraaret 1911 drev meget store Mængder halvdøde om alle Vegne her i Farvandet; en stor Del blev opfisket, mens de endnu var i Live, el] Del livede op igen, men mange gik til Grunde til ingen Nytte, og det mærkedes paa Bestanden i mange Aar.

I 1930 har vi i Midten af November været ude for noget lignende, men heldigvis i meget ringere Grad - nogle Tusinde kg. er der gaaet, forøvrigt mest af Aargang 1929, men i Forhold til den sam­lede Bestand betyder det ikke meget. Vi havde to

• 1 Sæsonen 1930. Gange stærk Storm af Nordvest med meget høj Vand­stand, nordlig Strøm og altsaa ogsaa stor Salth!ol­dighed i Vandet; efter den første Storm fandtes ganske faa "søslaaede" Gedder, efter den sidste flød de halvdøde rundt mange Steder, ganske særlig i Nærheden af de dybe Strømrender, f. Eks. i Grøn­sund. Det interessante ved Sagen er imidlertid, at der, efter hvad jeg ved temmelig indgaaende Un­ctersøgelser har kunnet konstatere, mellem disse to Stormperioder, altsaa i Løbet af ganske faa Dage1, faktisk har fundet en Masseudvandring Sted til Øster­søen af Gedder i alle Størrelser, mest dog1 de gan­ske srnaa af Aargang 1930. Utvivlsomt er det det ved første Slorrn indtrængende stærke Saltvand, der har jaget dem, det ses tydeligt detaf, at der i Bund­garnene udenfor Sundenes Udløb til Østersøen, hvori der ellers meget . sjældent tages Gedder, i første Stormperiode toges en Del - men kun lige i Nær­heden af Udløbene; efter anden Storm, hvor de mange "søslaaede" drev omkring her inde i Far­vandet,- toges ingen i disse Bundgarn. Et enkelt Sted, hvor et særlig smalt Strøm løb ,', UlfS\lrnlelø­bet" udmunder i Østersøen, er der mellem første og anden Storm af en i Geddespørgsmaalet meget kyndig og interesseret Erhvervsfisker iagttaget hele Stimer vandrende Smaagedder af Aargang 1930 -alle paa hastigt Træk mod Østersøen, hvor de for­mentlig vil kunne klare sig, da det indstrømmende stærkere Saltvand ikke der vil være saa føleligt som i de smalle Farvande mellem Smaaøerne, hvor en meget stor Del af Vandet i Tilfælde af stadig Strøm i samme Retning faktisk fornyes i Løbet af ganske kort Tid.

Al Gedderne efter at være "søslaaede" atter kan live op, haves der mange Vidnesbyrd om, saa jeg mener, vi maa se ret lyst paa Situationen, selv om vi vel nok paa Grund af deµ , forhaabentlig kort­varige, store Udvandring bliver snydt for den fineste Del ar Sæsonen - Vinteren.

Med Fiskerhils~n 202.

Et Suk fra Sjælland.*)

I sidste Nr. af Bladet findes under ovenstaaende Overskrift en Artikel af Hr. Assurandør J. Sødringl. Efter først at have udtalt sin Glæde over de Ar­tilder, der i det forløbne Aar har været i vort Blad og over, ,,hvor meget, der er blevet gjort i

*) Overskriften: "Et Suk fra Sjælland", paa Hr. Assurandør Sødrings Artikel, skyldes os. Red.

16 SPORTS-FISKEREN 1931

vore jydske Kollegers Fiskerige", .kommer Hr. Sød­ring ad mærkværdig Omvej til den iøvrigt ikkei videre overraskende Slutning, at "Dansk Sportsfi­skerforening" ogsaa er for danske Sportsfiskere", hY01-i; a ~ han udlrnst cr følgende Spørgsmaal: ,,Hvad hm· De, Hr. Fabrikinspektør Sigurd Hansen, gjort for Øboerne i Deres eget Land"?

Jeg kunde fristes til at svare Hr. S. med et andet Spørgsmaal: ,,Hvad har jeg gjort for Jyderne? Tror Hr. S., at hvad der er udrettet i Jylland er foretaget af mig personlig"?

Ak nej, Hr. S., hvis De tror, at Enkeltmand kan udrette noget til Forbedring af Fiskeriet ved el Vandløb, røber De Ukendskab til de praktiske Forhold og til de Vanskeligheder, der er forbun­det med et saadant Foretagende. For at gøre no­get virkeligt for et Vandløb kræves, at en Kreds af interesserede Sportsfiskere udfører et energisk, maal­bevidsl og ofte aarelangt Arbejde, at de er lokalt kel}.dte, ikke alene kender Vandløbet, met1. ogsaa kender den paagældende Egns betydende Mænd og e~ villige . t:il at føre endeløse Forhandlinger med disse, med Lodsejere og Autoriteter.

Paa den Maade arbejdes der her Jylland ; men naturligvis har jeg, hvor man har ønsket det, efter Evne bistaaet Lokalforeninger og Konsortier med Raad og Daad, og jeg kan forsikre Dem, at ingen i den Retning forgæves har henvendt sig; til ,,Dansk Sportsfiskerforening" i min Formandstid, og naar jeg paa vor sidste Generalforsamling (se Bladets Nr. 7 1930) udtalte Ønsket om, at Lokal­foreningerne i højere Grad end hidtil vilde søge Hjælp hos Landsforeningen, var Grunden netop den, at Øboerne aldrig, mig bekendt, har søgt Raad' eller Støtte hos Landsforeningen. ·

Jeg opfatter Deres Artikel som et Forsøg paa at faa et Samarbejde med "Dansk Sportsfiskerfor­ening i Stand; men jeg tilstaar, at jeg ikke synes om Deres Fremgangsmaade; thi Vejen til et godt Sam­arbejde kan ~kke være den, at De Aar efter Aar ser Fiskeriet ødelægges omkring Dem, men ikke desto mindre roligt bliver siddende med Hænderne i Skødet og venter paa, at en skønne Dag kommer nok "Dansk Sportsfiskerforening"s Formand og ord­ner Sagen for Dem, for saa, naar dette ikke sker, pludseligt at falde over ham i Medlemsbladet med et Par fiotte, men ikke særlig velovervejede Slag i Luften (hvorom neden for).

En saglig Henvendelse til Foreningen havde ikke alene været høfligere, men sikkert ogsaa mere frugt­

. bringende. Jeg maa sige, at Deres Beretning om, at der paa

Sjælland findes flere Vandløb, hvor en dygtig Sportsfisker ikke e ei n men mange Gange paa et Par Timer kan gøre saa vældige Fangster som den afbildede ( ca. 35 Ørreder, hvoraf tilsyneladende man-

ge fine Fisk), har baade glædet og forbavset mig, thi i hele det af Dem saa højt priste "forjættede jydske Fiskeeldorado" kender J. ecr ikke et eneste t, •

Vandløb, der blot tilnærmelsesvis kan opvise noget lignende. Saadannne Vandløb trænger saa sandelig ikke til Ophjælpning af Fiskebestanden, men maa­ske nok til Beskyttelse mod overdrevent Fisker( I hvert Fald vilde jeg have fundet det naturligt, om de ca. 10 mindste af de afbildede Ørreder var blevet sat ud igen, selvom de har holdt det ved Loven fastsatte Minclstemaal.

ad) Det fabriksmæssige Ødelæggelsesværk. De af Dem anførte Eksempler er desværre ikke

noget , der kun finder Sted paa Sjælland, de selv­samme Vanskeligheder kæmper vi med i Jyllarrdl, og naar det er saa svært at faa Medhold ved Dom­stolene, skyldes det jo Mangelfuldhed v,2d den gæl­dende Lovgivning. Som Læser af "Sportsfiskeren" kan De imidlertid ikke vær·21 uvidende om, at vor Forenings Arbejdei i de forløbn·2 Aar i Hovedsagen har drejet sig om Forbedring af de Love, der be­rører Fiskeriet. · Hvor. meget vi ad den Vej kan op­naa, kan ingen overse i Øjeblikk,2t; men een Ting tror jeg dog, jeg kan garantere Dem, nemlig at de Love, der kommer, vil giv,2 lige Ret for Jyder og Øboer (Færingerne rnaaske dog undtagne).

ad) Det "uegennyttige og smukke private" Initiativ. Denne Del af Deres Artikel forekommer mig

uklar for uindviede. Dog synes det at fremgaa, at en Hr. Nørgaard har lejet et Stykke af Lellinge Aa og derved har afskaaret Dem m . fl. fra at fiske i .denne. Hertil skal jeg bemærke, at De som Læser af "Sportsfiskeren" maa have set, at Medlemmerne Gang paa Gang er blevet advaret imod at lulle sig i den Tro, at man vedblivende kan fiske paa anden Mands Ejendom uden Vederlag. Alene i sidste Nr.

. af Bladet er dette Forhold draget kraftigt frem i ikke mindre end 2 Artikler (undertegnedes "Nyt­aarsartikel" og "Marenstines" Artikel om "Linden­borg Aa's øvre Løb").

Endvidere beklager De Dem over, at en "Ven" af Dem har misbrugt Deres Fortrolighed til at leje et Stykke Fiskeri for Næsen af Dem. Men, naar De ikke selv har kunnet taksere Deres "bedste Fi­skekammerat" bedre, hvorledes da forlange, at jeg, der ikke kender .Dem og forhaabentlig heller ikke Deres "Ven", skulde forhindre ham i at begaa en saadan Skurkestreg (min Fordømmelse af Deres ''Vens" Handling sker naturligvis udfra den Forud­sætning, at Deres Fremstilling er korrekt).

De synes ikke at lide, at D. S. under Arbejdet med Fiskerilovene har søgt Samarbejde med ·'Lyst­fiskeriforeningen". Det tror jeg nu ikke, at Øboerne skal være kede af; thi denne Forenings store Erfa-

1931 SPORTS-FISKEREN 17

ring m . H . t. Geddefiskeri m. m. , har vi draget megen Nytte af, ligesom dens Medlemmers Kendskab til Fiskeriautoriteter og Politikere sikkert ogsaa har gavnet vor Sag.

At "Lystfiskeriforeningen" søger at leje Aastræk­ninger . for sine Medlemmer finder jeg ikke noget mærkeligt eller forkasteligt i ; men hvis det er saa svært al blive Medlem af "Lystfiskeriforeningen", for­staar jeg ikke, at der ikke i Køb'enhavn dannes en an­den Forening med samme Formaal ; thi hvis der paa Sjælland findes fl er e saa glimrende Ørred-Vandlø!J, som af Dem beskrevet, kan der i en By som Køben­havn i en Haandevending skaffes den nødvendige Tilslutning til at leje et eller flere af disse. Hvis De men er paa nogen Maade · at kunne have Nytte af D. S.'s Assistance ved Dannelse af en saadan Forening, da skal en Henvendelse herom blive mod­tage t med Glæde.

De spørger , om det ikke var rimeligt, at D. S. lejede Aastrælminger og udsatte Yngel. Angaaende Yngeludsætning skal jeg henvise til min "N ytaarsar­tikel" i sidste Nr. af Bladet, hvoraf De vil se, at der er Mulighed for at faa Tilskud fra "D. S." til dette og lignende Formaal.

Angaaende L eje af Aastrækninger ved De maa­ske, at "D. S." har lejet et Stykke af Skjernaa for sine Medlemmer. Dette er foregaaet. paa den Maadie, at et lokalt Medlem har faaet Tilbud paa Stræk­ningen til en meget lille Pris og derpaa har over­ladt den til "D. S."

Saafremt De eller andre kan finde en Aastræk­ning paa Øerne, der kan "holde" til almindelig Ad­gang for "D. S."s Medlemmer og som kan lejes for en overkommelig Pris, skal jeg sætte alt ind paa, at "D. S." lejer denne Aastrækning.

Efter ovenstaaende har De maaske forstaaet, at P rincipperne for "D. S"s Arbejde under min Le­delse har været : Ikke "Forsorg", men "Hjælp til Selvhjælp"; efter min Mening de eneste Regler, eQ Landsforening kan arbejde efter . Skulde De ikke vær e enig med mig, kan jeg trøste Dem med, at min Valgperiode udløber i Juni d . A., og da Gene­ralfor samlingen i Aar afholdes i København, har De de bedst mulige Kort paa Haanden til at faa valgt en F ormand efter Deres Smag.

Varde, d . 7. J anuar 1931. Sigurd Hansen.

I Anledning af Hr. Assurandør Sødrings Arti­kel "Et Suk fra Sjælland" i "Sports-Fiskeren" for 1. ds. beder jeg som Medlem af Lystfiskeriforenin­gens Bestyrelse om Plads for følgende korrigerende Bemærkninger . . ·

Ifølge nævnte Forenings Love er Medlemstallet ~kkc begrænset ; m enr i visse Tilfælde, som dog endnu ikke er indtruffet og efter al Sandsynlighed næppe

vil indtræffe en overskuelig Fremtid, kan Med­lemstallet begrænses eller Optagelse af ny Medlem­mer standses. Det er altsaa ganske urigtigt, naar Hr. S. skriver, at det er næsten umuligt at blive optaget: tværtimod er det den letteslte Sag af Ver­den, idet Hr. S. kun behøver at skaffe sig to Pro­ponenter , der vil foreslaa ham til Optagelse.

Det er ligeledes urigtigt, naar Hr. S. skriver, at L. F har udsendt nogle Medlemmer for at leje Aastrækninger og udsætte Yngel, og at disse Med­lemmer ikke var helt værdige Repræsentanter for Foreningen, idet de for sig selv beholdt det eneste Aastykke, det lykkedes for dem at leje. Forholdet er det, at et Medlem, som selv hav:de lejet en Aa­strækning, meget elskværdigt tilbød at overlade For­eningen denne og at forsøge paa at skaffe en læn­gere Aastrækning til Foreningens Disposition. Det kunde imidlertid ikke lade sig gøre, og da: det pri­vat lej ede Aastykke var for lille til Foreningen, be­holdt Lejeren det selvfølgelig selv.

Paa egne Vegne . vil jeg gerne, da jegi nu har Pennen i Haanden, bem ærke, at Fotografi Nr. 2 (,,et af mange") er en fortræffelig Illustration af "det fabriksmæssige Ødelæggelsesværk", og at man ikke kan bebrejde F iskere, der har kendt Hr. S's Masseudryddelse af Ørreder i de sjællandske Aaer, at de søger at komme ham i Forkøbet ved Leje­maal af disse.

København, d. 8 Januar 1931. 0 . Thielsen.

I Bladet for 1. Januar skriver Hr. S. Sødring om Ørredfiskeriet paa Sjælland, en virkelig god Ar­tikel, kun maa han ikke være bitter paa Lystfiske­r iforeningen, enhver er sikkert velkommen som Med1 lem· og bliver vistnok ikke vraget.

Hvad angaar hans Venner, der har lejet F iske­retten paa Steder, hvor han tidligere har haft Ene­r et:, der er han og andre Foreningsmedlemmier selvfølgelig velkomne, naar De blot vil være med! til at dele Omkostningerne. Ligeledes er vi selvføl'­gelig villige til at overdrage vore Rettigheder til Foreningerne, om de maatte ønske det.

At det var haab1øst for L. F . at sikre Forenin­, g~ns Medlemmer . en Aastrælming paa ca. 6 Km'.!, vil enhver kunne forstaa, naar man hører, at der er over 100 Lodsejer·e, som man ikke kom' uden om, selv med nok saa lille Betaling.

Rom med et godt Forslag, Hr. Sødring, saa er der sikkert mange Ørredfisker e, der vil slutte sig til Dem. ·

Med Højagtelse H. Schmeitz,

Vesterg. 24, København.

18 SPORTS-FISKEREN 1931

Til en sukkende 1'1.and paa Sjælland.

Herr Assurandør J . Sødring er i en Artikel . paa godl og ondt i Sportsfiskeren for Januar bl. a. ude efter mig, fordi jeg har lejet Fiskeretten til en Del af Køge Aa.

Nogen Grund til nærmere Forklaring eller For­svar giver denne Del af Artiklen ikke, dertil gør den for meget Indtryk af at være skrevet af Ærgrel­se over, at nogle af Herr Sødrings gode Fiskevenner har taget ham ved Næsen. Hele Artiklen foranle­diger mig derimod til at komme med nogle Ud­talelser om Fiskeri i Almindelighed og om "den _ udvalgte Flok" fra Køge Aa i Særdeleshed.

Alt for mange -Fiskere er af den Mening, at Fiskeri foruden V andet og Fiskene kun har een Side, nemlig Fiskerens, og glemmer, at d,er ogsaa ,2r noget der hedder Lodsejere. Det er saa let, naar man har en stor eller lille Vogn med Fiskegrejer, at fare Landet rundt, og naar man paa sin Vej passerer et 'tilsyneladende Fiskevand, give sig til at vifte med_ Stangen. Paa denn·2 Maade er der for Tiden mange, der · fisker , ofte uden at tage Hensyn til Markfreden og som Regel -ud·2n at indhente Lods­ejernes Tilladelse. N aar man er saa fiskegal, maa man ogsaa betale for Galskaben, og jeg siger som. Marenstine i samme Nummer af Bladet: - Vi Fi­skere maa vise større Offervillighed med Hensyn til Leje af Fiskevand og større Hensyn lil Lods­ejerne

Ligeledes er der mange Fiskere, der bør tage langt mere Hensyn til Fiskebestanden, saafremt denne ikke helt skal ødelægges, hvor d·2r endnu er noget at fiske.

Da jeg modtog Januarheftet og løselig bladede det igennem, opfatted·2 jeg det ene af Herr Sødrings Billeder som Interiør fra et Silderøcreri · men efter ::, )

at have læst Bladet forstaar jeg, at det skal vise 2 Timers Ørredfangst fra en sjællandsk Aa. Ved at sammenligne Fiskene med Omgivelserne paa Bil­ledet, er jeg nogenlunde sikker paa, at en Del af disse er lige til en Bøde for Fancrst af Undermaals-

"' fisk. Herr S. skriver, at han kan opvise mange Fangster af den Størrelse, maaske de øvrige af den "særlig udvalgte Flok'' fisker lige saa intensivt, saa forstaar jeg bedre, hvorfor det nu er saa vanske­ligt al finde Ørred i 'de sjællandske Aaer.

Med Hensyn til den "særlig udvalgte Flok" fra Køge Aa (Hvorledes bliver man "særlig udvalgt"?) formoder jeg, der menes de Fiskere, der Foraar og Sommer kom paa ugentlig Fiskeri. Jeg har fisket en Del i Aaen, uden at føle mig "særlig udvalgt"; men jeg har ofte set Stamfiskere gaa i Skoven og

kritikløst tage med, hvad der bed paa Krogen, ofte Fisk paa 3- 4 Tommer. Nogle har lejet Fiskeret hos enkelte Lodsejere, men glemt at betale. Andre er Gang paa Gang bortvist af Lodsejerne, men har dog været flittige Gengangere. I Foraaret 1928 slog en Del af de "udvalgte" sig sammen og forsøgte at leje Fiskeriet, jeg tænkte da: ,,Ravnene er lige saa nær til Fiskeriet som Kragerne", gik til Lodsejerne og lejede for en Aarrække en Strækni:o.,g af Aa2n, dannede en Forening med et pass·2nde Antal Med­lemmer og lavede Love, der forbød alt andet end Fluefiskeri i Sæsonen og ligeledes Fangst af Ørred under lh, Pund.

Vi sætter Ørredyngel ud paa flere Steder uden at forbyde den Adgang til den mindst lige saa lange Strækning, hvor vi ikke har Fiskeretten, og ved saaledes at berige dette Vand betydeligt, hjælper vi de "udvalgte" til at genfinde deres tabte Para­dis.

De første Aar var vi meget liberale med · Hensyn til · uvedkommende Fiskeri i den af os · lejede Del af Aaen, men da dette blev misforstaaet eller mis­brugt, har vi nu vedtaget fuldstændig Forbud og antage!. Opsynsmænd til at varetage vore Interes­ser og paase, at den af os udsatte Yngel faar Lov til at vokse i Fred.

Gl. Kongevej 161, 20. Jan. 1931. Chr. N ørgaard . .

,,Frem, Sjællænder! Frem!" Igennem de 5 Aar, ,,Dansk Sportsfiskerforening"

har bestaaet, og hvor jeg har været Medlem af Foreningen, har jeg sikkert som saa mange andre, omkring d. 1. i Maaneden med Længsel lyttet ef­ter det lille Smæk fra Brevkassen, som forkyndte, at et Blad blev puttet deri. Men særlig ved hvert Nytaar har jeg med Utaalmodighed afventet denne Begivenhed, thi da har der som Regel altid vist sig .at være noget særligt, et Kraftforskud af gode Løfter og Vilje til at tumle foreliggende eller kom­mende Opgaver i det nye Aar.

Og se - , heller ikke i Aar blev jeg skuffet, ,,Et Suk fra Sjælland" gik gennem mig og forplan­tede sig videre til mine nærmeste Omgivelser, som i dette Tilfælde først og fremmest bestod i et Par gode Sportsfæller og Venner.

Lad det være sagt med det samme, og som en ringe Trøst for Dem Hr. Sødring, at vi, der tildels er enige med Dem, tilfulde lider med Dem. Men dette bliver Sagen jo ikke bedre af, og da jeg er enig med Dem i, at noget bør der gøres, bliver Spørgs­m~alet altsaa, ,,Hvad, og af hvem", og her fore­koinmer det mig at være det vigtigste først og

1931 SPORTS-FISKEREN 19

fremmest at løse Spørgsmaalets sidste Halvdel, ----, ,,af hvem", for derefter at lade "hvem" være ble­hjaJpelig med at ordne "hvad".

Det glæder mig her at læse Hr. Fabrikinspek­tør Sigurd Hansens Artikel "Ved Aarsskiftet" i Bla­dets N ytaarsnummer, der Traditionen tro, anbefa­ler Medlemmerne at oprette Lokalforeninger.

Dette gode Raad, som jeg forøvrigt . selv er en stor · Tilhænger af, tager til . en vis Grad Brodderu af Hr. Sødrings Udt~lelse vedrørende Bestyrelsens eventuelle Hjælp til os Sjællændere, ligesom det jo saaledes ogsaa paa en Maade er med til at løse det før omtalte Spørgsmaals sidste Halvdel

Naar jeg alligevel stiller mig lidt skeptisk for dette Spørgsmaal, er Grunden denne.

For et Par Aar siden tog jeg til Orde for et nyt Forsøg paa Da:vn~lse af den Lokalforening for os Sjællændere, som i første Omgang gik i Styk­ker; · af hvilken Grund bliver vist aldrig opklaret, Tilslutning var der nok af.

Jeg gjorde dengang, som nu gældende, al en Lolialforening med den Støtte af Moderforeningen, som en saadan med Rette kunde paakræve, og som Moderforeningen heller ikke kunde sidde overhø­rig, vilde være af stor Betydning · for os Sjæilæn­dere, ligesom der var Opgaver nok for en saadan Forening at give sig i . Kast med.

At der ikke kunde eller skulde være Tale om Konkurrence med "Lystfiskeriforeningen" er en Selvfølge, tværtimod vilde · et Samarbejde jo kun kunne gavne begge Parter.

Artiklen døde umiddelbart efter Fødslen, den blev tiet ihjel, maaske var der dengang bestemte Grunde, - · hvad ved jeg.

Imidlertid maa dette ikke ske med Hr. Sød­rings Indlæg, dette vil forhaabentligt give Anled­ning til, at vi Sjællændere finder hinanden og sam­ler os iO m vore fælles Maal, saaledes at "Sukkene fra Sjælland'' formes i e et R a ab til Protest mod Ødelæggelse af vore Fiskevande.

Derfor: ,,Frem, Sjællænder! - Frem!" Lad os tage Opgaverne op, thi vi kan ikJke sidde med Hænderne i Skødet og vente, at "Jylland" skal kom­me herover og ordne Forholdene for os. Lad os samle os om det gamle Ordsprog, der siger: ,, Enig-hed gør stærk".

V. Haug - .

Laksetrapperne ved Tange. Da jeg har den Lykke at bo ved Gudenaa, Dan­

marks største Aa og tidligere den fiskerigeste i vort Land, ak ja, det var den Gang, har jeg ganske naturligt læst de to Artikler om Fisketrappen ved Tange med Interesse. _

Jeg har mange .. Gange været ved Tange og hver Gang "beundret" den "snilde" Maade denne Trappe er bygget paa, og jeg kan anbefale enhver Sp_orts­fisker, saafremt han kommer paa disse Kauter, ikke at undlade at beskue og beundre dette "storslaaede" Arbejde, denne Trappe frembyder, og falde i For­undring over den omtanke, de Lærde har lagt for Dagen for at "bevare" og "ophjælpe" Fiskebestan­den i Gndenaa.

Som Forholdene er nu, er det komplet umuligt for en Fisk, som har levet nogle Aar i Havet og som har naaet at blive saa gammel, at den er bleven; hvad vi kalder for en pæn Fisk, at gaa op ad Trappen, selv om den er saa heldig at kunne finde, hvor denne er, thi det er nemlig ikke saa lige . til for en Fisk, da der, hvor Trappen munder ud i Aaen nedenfor Værket, næsten jngen Strøm er i Vandel i Forhold til, hvad der er nedenfor Tur~ bi nerne

\ 1en Efteraar, naar Havørreden gaar op, (Lak­senes Tid er jo desværre forbi) kan man se de enkelte heldige Fisk, det er lykkedes at undgaa Erhvervsfiskernes Garn, Ruser og Vaad i Fjorden og il Aaen, thi Mage til Brug af disse Redskaber, navnlig Vaad, kan man ikke finde i nogen Aa i hele Danmark, staa nedenfor Turbinerne, hvor der er stærk Strøm i Vandet, og springe op imod disse den ene Gang efter den anden, indtil de bliver saa trætte og udmattede, at de bliver ført neri med Strømmen ad Aaen: og bliver da et let Bytte for de indfødte, som staar parat med en Stang eller lignende og giver Fisken et Dask, saa den mister den sidste Rest af Kræfter og er saaledes let at tage med Hænderne. Ganske vist er de første 50 Meter neden for Værket et lukket Vand, som ingen maa fiske i, men dette siger jo i et saadant Til­fælde ikke ret meget. Jeg synes, at de "kloge" Mænd, som saa smukt har gjort deres Bedste for al "bevare og ophjælpe" Fiskebestanden i Guden­aa burde sætte et Skilt op, som angiver Vejen til Trappen for Fiskene, thi som det er nu, er den som tidligere nævnt ikke til at finde.

V. 2494.

Halvtreds Øres Spindere. Fishing gazette.

Der findes paa Markedet saa mange udmær­kede Spindere og W,obblere, at det kunde synes unødvendigt at forøge deres Antal, men de fleste af dem har - set fra en Ikkevelhavers Synspunkt -- den store Fejl, at de er kostbare eller i . det mindste saa (clyre, at Tabet af Grejer i Grøde eller Sten er af væsentlig Betydning for ham.

Del følgende er en Beskrivelse af Grejer, der

20 SPORTS-FISKEREN 1931

let og billigt kan kan laves af e_nhver, og som har vist sig praktiske og virkningsfulde i Brug.

Først en Wobler. De fleste Woblere har den Fejl, at hvert Bid, enten Fisken l:>liver fanget eller ej ," koster en ny Agn. Med denne er paa samme Agn faget een blank Laks og to N edgangere, og den var · stadig brugelig. Tag et Stykke Messing­eller Kobberrør med tilstrækkelig Lysning, til at en Svirvel af den ønskede Størrelse gaar let og frit igennem. Kasserede Rør fra Colemans Quick­lite Lampe er udmærkede til Agn af indtil fire Tommers Længde. Skær med en stump Sav, med en Karborundumsten eller en Fil væk af Røret, med Undtagelse af 3/4 Tomme ved den ene Ende; saa den anden Enide bliver tilspidset til et Spyd. Fig. I. Stykkets hele Længde skal paa det· nær­meste være lige saa lang som den Agn, det er be­stemt for. Krogsættet er med eeu Enkeltkrog eller

% ) j,. ,:-- i

L-----r~,l(;;-;2.-:1..iA&.

to i ret Vinkel for hinanden, eller med een eller to Dobbeltkroge eller Trekroge og med en Perle eller et lille Hagl trukket paa Forfanget og fast­gjort saadan, at Hpvedet af Svirvlen kun rager lidt udenfor Røret, naar Krogsættet med Perlen presset tæt imod dette. Fig II.

Det er bedst, at ikke h·~le Svirvlen rager uden­for, thi saaledes modvirkes enhver Tilbøjelighed hos Agnen til at fange sin Hale med Munden.

Der agnes. Bøj først Spydet i den ønskede Krum­ning, stik det ned i Agnen indtil Enden af Røret kun naar lige udenfor Læberne. Bind Agnens Hoved

og · Læber til Røret med lfobber- eller Sølvtraad, idet man først tager en Tørn eller to omkring Røret. Put Forfanget ned. gennem Røret · og ud mellem Gællerne, fæst det til Svirvlen, træk Perlen op mod Røret og fæst Krogsættet til Agnen med Gummi­baand. Gummiringe faas ved at klippe smalle Ringe af et Stykke uvulkaniseret Lægegummirør, som man gaar med i Lommen.

Denne Wobler kan ogsaa laves ved at lodde et kort Stykke Rør til et Spyd, skaaret ud af en Messingplade.

En Spinder. Først et Par Ord om Celluloidfinner. Før man

skærer dem ud, lægger man to ·smalle Strimler, een midt paa hver Side af det Stykke Celluloid', hvoraf Finnerne skal skæres - punkteret Linje. i Fig. 3 - og borer eller lokker saa to Huller gennem alle tre Tykkelser, saaledes som vist paa Tegningen. Strimlerne forstærker Finnerne, og Hul­lerne forebygger, at Hakkene skærer igennem, og baadc Strimler og Huller forhindrer Finnerne i at briste, hvad de ellers ofte vil.

Spinderen selv er en Tillempning af Mr. Wan­less's Ide, *) jeg haaber, han modtager min Und­skyldning for Laanet. Tag et Stykke Messing- eller Kobbertraad - det skal være ca. fire Gange saa langt som Agnen ~ fold det sammen og tvind en Stump Messingrør ind i den foldede Ende - eller lod den til. Stik derpaa Finnerne ind og tvind Traa­den bagved dem. Fig. 4. I Tegningen staar Traade­ne ud fra Finnerne, men det er kun for Forstaael­sei-is Sl~yld, de ska)l: selvføigelig ligge fuldstændig fladt. Sno Resten af Traaden fast sammen i samme Længde, som den Agn, der skal sættes paa, og giv den Tyngde med enten Bly, Bfytraad eller Lodde­masse. .' I

Krogsættet er for saa vidt det samme som i Fig. 2 med Undtagelse af, at Perlen ligger tæt ved Svirvlen.

N aar der agn es, skul)bes Traad og Bly ind i Agnen, der bindes fast med Kobber- eller Messing­traad, Svirvlen puttes gennem den lille Rørring, og Perlen trækkes tæf op ad Ringen; Krogsættet bin­des til Agnen med en Gummiring eller to.

Muligvis vil Mr. Wanless gøre Indvendinger mod dette "Isenkram" forpaa Spinderen, men det er tvivlsomt, om det gør noget; hvis den efterstrælJtei Fisk i det hele taget skænker det nogen Tanke, citerer den maaske:

,,De store tager de smaa, elsker at jage og bide dem. .Jeg lader slet ingen gaa,

· sluger alt, skal jeg vise dem."

*) The seince ol spinning for salmon & trout by Alexander Wanless. 0. A.

1931 SPORTS-FISKEREN 21

Med andre Ord, den antager Svirvlen for et eller andet Insekt, som dens Bytte _jager. **)

Skeblade:. Man kjan lave ganske udmærkede Skeblade af

Musling- eller Østersskaller, særlig af de sidste, da de første , skønt meget tiltrækkende, er en Smule skrøbelige.

Slib ved Hjælp af en Slibesten Skallen - ved Østers den hule, ikke den flade - i den ønskede Form og poler alle Ujævnheder af Ydersiden. Bind enten en enkelt, dobbelt eller Trekrog paa Staal­traad og træk paa Traaden saa mange blanke r øde Glasperler, at Krogen hænger fri af Skallen og knyt en Svirvel i Enden af Traaden.

D!.i!sse Skeblade er lidt tilbøjelige til at skøjte i Stedet for at spinde; det kan undgaas ved at lade Skebladet synke og begynde Spindingen med et brat Ryk

Hvis der ønskes en ekstra Krog - eller Kroge - i Midten af Skallen, kan den fæstes paa, men der maa være een eller to Perler ovenover den . Bor saa et Hul i den Ende af Skallen, der svarer til Hængslet, mindre end Diameteren af Glasper­lerne men tilstrækkelig stort til, at Svirvlen! kant gaa igennem. Østersskallen kan paa Halvdelen af den udvendige Side bemates med Pletter for at

. efterligne Ørred, Grundling o. s. v. Det er nd1mcr­kedc Spindere, og Aborre og Gedde tager dem gærne

Tilsidst noget fuldstændig nyt - en kunstig Spinderorm. Fig. 5.

Skær en Celluloidspinder som vist paa Tegnin­gen og. mal den purpur- eller mørkerød. Tag ca. 5 Tommer af Hardys fineste Pposphorbronzetraad og fola den, saa den ene Længde er dobbelt saa lang som den anden. Tvind en Svirvel og derefter Celluloidspinderen i Løkken og tvind de Lo Traade løst sammen. Paa den dobbelte Traad trædes først en gennemhullet Blykugle, der er malet mørk :! r,'l<l, derefter fire eller fem mjørkerøde Glasperler, og fæsl saa en Øjekrog No. 6 eller . 8 - ny No. -­til den frie Ende af den korte Traad. Efter d ~1in e. Række trækkes seks- eller s.yvi 1 y ser ø de Glasped er, og til Enden af Traaden fæstes en Øjekrog No 8. Lad sidde en Stump af Traaden, efter at Krogen er tvundet i ; den vil · holde Perlerne paa Plads.

Bliver den spunden meget langsomt og dybt, naar Vandet nærmest er lavt og klart, vil den være meget fangende overfor Aborrer og Gedder. F ørste Gang, den blev prøvet, skaffede den to Aborrer,

**) Celluloidfinnerne bøjes i Form paa følgende Maade: Varm en flad Niptang i kogende Vand, put Celluloidfinnerne i det kogende Vand for at gøre dem bløde, tag den varme Niptang og bøj den ene finne tilbage, den anden fremad, en Bøjning paa 45 Or. er passende. Dyp Celluloide11 i koldt Vand for at hærde den. 0 . A.

een paa 2 Pund og een paa 11/2 Pund, og næste Gang en Aborre paa 2 Pund og en 4 Punds Gedde, skønt de ikke kunde faas til Bid ved noget som' helst andet.

Men hvor faar vi de løse Perler?

Det ødelæggende Rovfiskeri. To Ørredfiskere, der trak Vaad i Lerkenfeldt Aa.

Fiskerikontrollen synes nu heldigvis at være blevel opmærksom paa det ulovlige Vaadfiskeri, der foregaar i vore Aaer.

Forleden blev fire Vaadfiskere taget ved Trend Aa, og for et Par Nætter siden var Fiskeribetjent Larsen, Mariager, saa heldig at træffe to Fiskere, som drev u}o'1"ligt Fiskeri i Lerkenfeldt Aa: ved' Gectsted. Vaad og Fangst blev selvfølgelig konfiskeret, og del viste sig, al der blandt de fangede Ørreder endocr var en Snes Stykker af Undermaal. Det h

bliver ikke nogen billig Historie for de uheldji.ge Fiskere -

Forhaabentlig lykkes det Fiskerikontrollen i For­binrlelse med Politiet at faa saiti en Stopper fori Vaadfiskeriet i vore ferske Vandløb, hvor del er fuldstændig ødelæggende for Yngelen .

···~··· ......

Foreningsmeddelelser.

Nordjydsk Lystfiskeriforening afholdt sin aarlige Generalforsamling i · Kilde­

pavillonen den 28. November . Der var mødt ca. 40 Medlemmer. Til Dirige"ut' valgtes Konsul G. Brem­mer.

1) Formanden, Hr. Kontorbestyrer J . Rysgaard aflagde Beretning om V1irksomheden i det forløbne Aar og gav herunder en Skildring af en r et drama­tisk Fangst af 2 Hold Fisketyve, der blev taget paa fersk Gerning ved der es Natarbejde. Sagen er op­lagt og der vanker Bøder.

Formanden omtalte Magister Otterstrøms Fore­drag i Foreningen om Laks og Ørred, gav ·derefter en Oversigt over Fiskeriet i Lindenborg Aa i 'det forl øbne Aar, foreslog at Foreningen skulle sætte 'noget ind paa at faa drevet Jagt paa Odderen, som var begyndt at husere for voldsomt i Aaen. Den nødvendige Sagkundskab for Foretagendet havde man silirct ~~ .

Man vil undersøge Muligl_ieden af at leje Fiske-rie t i Lindenborg Aa fra Skiver 2;n til "Røde Mølle" , Fiskeriet har ikke megen Værdi som Lystfiskeri, nu Strækningen er reguleret, men man kunde bedre

22 SPORTS-FISKEREN 1931

komme Rovfiskeriet til Livs, naar man stod som Lejer.

I Slutningen af Oktober Maaned blev der udsat 10000 Stk. halvaars Yngel af Havørred indkøbt hos Brødrene Nissen Jøker, Vejle.

drepokal overraktes Hr. Købmand Søren Kragh, <ter for anden Gang havde fanget den største Fisk.. Hr. Kragh kvitterede ved at forære Foreningen et Be­løb paa 75 Kr. som Hjælp til Udsætning af Yngel.

Derefter gik man til Spillebordene. Sekretæren. Ligesom tidligere Aar var der indrykket Annoncer

i _ Byens Dagblade med Advarsel mod ulovligt Fi­skeri og Løfte om Ducør for vidnefast Anmeldelse af Rovfiskeri , ligesom man paa anden Maade gen­nem Pressen søgte at skabe Værn for Fisken sær­lig i Fredningstiden.

Til Medlemmerne. Bedes læst.

Paa Grund af Kassererens Fraværelse aflagde Formanden det reviderede Regnskab, der godkendtes. _ I

Det vedtoges at anvende et Beløb af Forenin­gens Midler paa 750 Kr. til Indløsning af Andele i Gudumholms Sluse.

Med dette Nummer følger et Indbetalingskort til Indsendelse af Kontingent for 1931. Portoen for Indsendelsen er kun 5 Øre. Kuponen er indrettet som Medlemskort ,og er · gyldig som saadant mod Postvæsenets Kvittering for Beløbets Modtagelse.

Stabssergeant 0. Friis, der ønskede at afgaa som Foreningens Kasserer, en Post, han har varetaget i 11 Aar, blev udnævnt til Æresmedlem.

Til Formand valgtes Kontorbestyrer Rysgaard med Acclamation.

Til Medlemmer af Lokalforeningerne i Aarhus, Kolding, Vejle ,og Varde følger intet Indbetalings­korl, idet Konlingentet "til Landsforeningen disse Ste­der opkræves af Lokalforeningerne.

Som \Bestyrelsesmedlem genvalgtes Dr. Aage Poulsen og nyvalgtes Fru Helgru Lauesgaard i Ste­det for Stabssergeant Friis.

V ed at benytte Indbetalingskortet har man med del samme et Medlemskort og undgaar Postopkræv­ning, der tages med 8 Kr. 50 Øre.

Indholdsfortegnelse: Til Suppleanter valgtes Trafikkontrollør Fritze og Bankdirektør BoHius.

Til Revisorer genvalgtes Konsul Henning Jen­sen og Regnskabschef Bye-Jørgensen.

Efter Generalforsamlingen afholdt Foreningen et festligl og muntert Torskegilde. Foreningens Van-

Fiskeren og hans Agn. - Saltvandsgedderne i Sæso­nen 1930. - Et Suk fra Sjælland. - Til en sukkende Mand paa Sjælland. - Frem! Sjællænder, Frem! -Laksetrapperne ved Tange. - Halvtreds Øres Spin­dere. - Foreningsmeddelelser. - Medlemslisten. -

Dansk Sportsfiskerforening's Medlemsfortegnelse for 1930.

Æresmedlemmer. Oberstløjtnant C. Wegner, København . Skomagermester H. Bache, Skjern.

21 Tandlæge Valdemar Jensen. 22 Fiskerikontrollør Jørgensen. 23 Købmand Søren Kragh .

Aalborg. 21 Direktør Walter Langer. 1 Overretssagf. Jacob Andersen. 25 Direktør Roedsted Lassen. 2 . Harry ArJ'eldt, Østeraagade. 26 3 Manufakturhandler A. Bach. 27 4 Grosserer Petersen Bach. 28 5 Fabrikant Kaj Becker. 29 6 Bankelireklør P. Boetius. 30 7 Farver Bo:·di1°g, Kas lelvej. 31 8 Konsul Gorm Brenner. 32 9 Gmsscrer C. v. Capr:eln. 33

10 Repræsentant Clu·. Christensen. 34 11 Fuldm. Clausen, Landmand o. b. 35 121 Købmand C. Damborg 36 13 Søren Elsnach, Algade. 37 14 Skotøjshandler Engelbredt. 38 15 Premierløjtnant H. Gad. 3S\ 1'l c;htro p ral(lor Til. W. Gade. 40 17 Postmester Gottlieb. 41 l Si Overretssagfører Grii.newald. 42 Hl Gartner H ansen, Algade. 43 20 Biogholcle1· Aug. Hansen, ,,Phønix". 4,t

Ft.·u H. Lauesgaard. Læge S. Lauesgaard. Telefoningeniør A. Mortensen. Restauratør P. Mouritzen. Blikkenslager Møller, Vesterbro. R,e:p ræsentant A. A. Nioolaysen. B!o.gholder Carl Nyborg. Kreatureksportør H. Petersen. Isenkræmmer I. C. Petersen. Gnosserer M. Petersen. Axel W. Pertersen, Kilden. Landsrelssagf. Rolff Petersen. Direktør Ørum Petersen. Dr. m ed. Aage P,oulsen. Ovrq:iakmester Olaf Poulsen. Isenkræ mmer C. I. Præstmark. Kontorch ef Rysgaard. Grosserer Elimar Schmidt. Overlæge Schoubye.

45 Togbetjent Støy, Vesterlorv. 4G Kaffegrosserer Werner. 47 Pmkurisl W. Wium. 48 Direktør Vogler, Aagade. 49 Trafikassistent Fritze. ) 50 Konsul H. Jensen. Udmeldt 51 Repræserrtant Mellerup. 1/ 1-31 52 Postassistent Roschow.

Aarup. 53 Isenkræmm er Harreby Hansen.

Allingaabro. 54 .Tens A. Ross.

Aabyhøj. 55 Lelh J ensen.

Aalestrup. 5(:i Bankdirektør Abildgaard. 57 Pmprictær Guldbjerg, Vesterris

Aarhus. 58 Ing. cand. polyt. Aagaard. 59 Ing cand. polyt. M. Ahm. 60 Snedker L. Andersen. 61 Frisør P. S. Andersen.

1931

63 Købmand Sv. Andersen. ·63 Snedkermester Jens Arberg. ,64 Kommis Kaj Asplund. 65. Assurandør Carl Baggesen. ·66 Snedkermester Brusen. 67' Rep ræsentant V. ,Bønding. '68 Manufakturhdl. Alfr. Carsted. 69 ·70

71

Fiotograf Carl Christensen. Handelsgartner C. Christensen. Snedkermester Christiansen.

72 Forretningsf. C. Christoffersen. 7S Købm.and Jørgen Clausen. 74 Skoløjshandler Engelbredt. 75 Kulgrosserer E. Eriksen. 7(-\ Overpt0stbud Fagerdal. 77 78 79 80 81 82 . 33 84 ~5

Theaterkasserer A. Frederiksen. Købmand Peler Friis. Kommis Aage Gammelgaard. P eter Gimpel. Isenkræmmer Johs. Hansen. Eksped ient Nørup Hansen. Sagfører H . Hasle . Grosserer H. Henriksen. Kontorchef Hjelm.

86' Direktør Aage Høyer. Si Garderobeforvalter J. Jacobsen. 8& 89'

Børge Johansen, Immervad. Ing. cand. po lyt. Johs. Jørgensen. Organist Robert Jørgensrn.

91 Snedkermester Th. .Juul. 92 Dclikatessehdl. S. A. Kannegaard. 93 Manufakturhdl. V. Knudsen. 94 Guldsmed Fr. Koclc 95 Tandlæge Krngsgaard. 90 Isenkræmmer 111. Langermann. 97 Blomsterhdl. Hans Larsen. 96 Ekspedient H. C. Larsen. 99 Læge G. H . Lasson.

100 Sfoomagermester M. Larsen. 101 cand. pharm. Tage Larsen. 102 Børge Lassen , Hans BP:>gesgade. 103' Centralmek. K. K. Lamilzen. 104 P1,okurist Holger Leth. 105 Bogholder Lindgren. 100 Købmand Jens Lopdrnp. 107 Købmand Sv. Lopdrup. 108 'Købmand C .. Lorentzen . 109 Direktør Oscar Madsen. 110 ·Ul'mager Jens Mejlvang. 111 Buntmager Muchit~ch. 112 Overofficiant Munckdal. 113 Direktør Møller. 114 Modelsnedker E. Møller. 115 Bioglrykker A. C. Møller. 116 Revisor Axel Nielsen. 117 Garderobeforv . Chr. Nielsen. 118 Købmand Ejnar Nielsen. 119 Chauffør Kirstejn Nissen. 12D Prokurist E. M. Nymark. lZl Landsretssa,gf. A. M. Nørager. 122 Forretningsfører A. Nørager. 123 Cyklehandler 0. Clu·. Olsen. 124 Fabrikant Ottau.

·125 · Malermester Petersen. 126 Cyklehandler Carl Th. Petersen.

SPORTS-FISKEREN

127 Skomagermester H. Petersen. 128 Snedkermester P. Petersen. 129 Montør Piilgaard.

181 Tandlæge Olaf Laue.sgaard. 18~ Bankassistent S. Olesen. 183 Ajpoteker Chr. Winding.

130 Revisor H. P. Poulsen. 131 Kiontorist Poul Poulsen. 132 Inspektør Edv. M. Qvist. 133 Direktør Emil Rasmussen.

Brønderslev. 184 Købmand E. W. Gade.

134 13& 136 137 138 139 140

B-ogtrykker Reimann. Skiftevidne Rohde. Assurandør Peter Ruge. Slaglennester Schibye. 0orvalter V. Schmidt. Frisø1· K. SleJ'fensen. Snedker C. Sørensen.

185

186

141 Mekaniker E. A. 0 . Sørensen. 42 Sl~omagermester K. V. Sørensen.

143 Vinhandler Knud TI1orup.

187 188 189 100 191

144 Bogholder Aage Thrige. 145 momsterhandler P. B. Vahl. 14G Købmand A. Chr. ,Østergaard. 147 Gartner J ens V. Yde.

192

193 l4S 140 150 l&l 152

153 154 155 15(i 157 158

159 160 161 162 16~ 164 165 166

In.geniør G. Hviid. l Tø•mrerm. Chr. Iversen. Grosserer Adolf Jensen . ~ Kgl. Vjr. H. Kampnrn nn I Tjener C. J . . Laursen. )

194 Udmeldt 195(

1 /i -31

196

Aarhus l.olaljo rcning· 11de11bys. 197 Hepr. A. Buhl Andersen , Brabrand.198 l(øbmd. Chr. E lgaard, Hørning. 19~, cand. pharm. Klem, Hammel. 200 Læfge N. B. Løw, Hørning. 201 Købmcl. Knud Petersen, Randers. 202 Ing. Kaaesgaard, Aabyhøj. 203

204 Udenfor Lo!.:aljoreni11gen.

Henry Andersen , Faaborggade. Kgl. Hofskræder N. Christensen. TLo,gbetjent L. Jensen , 'ft-øjborg. Repr. Olesen, Ryesgade. Hans Nissen, Mejlgade.

20~ 206 207 208

209

Brøns. Stationsforstander Terndrup.

Bækmarksbro. Mejeribest. Jensen, Brandborg.

Charlottenlund. Etatsraad Wilh-Hansen. K. Wilh-Hru1sen, brdrupgaard. :Overlæge Ove Strru1dberg. Grossere1· Kaj . Møller. Hepr. Magnus Rendahl.

Dybvadbro. Ban el'ormand Chr. Thomsen.

Egtved. Apoteker Aksel Holm. Henry Holm. Barberm. E. Petersen.

Esbjerg. Trioota.gehdl. K. Christiansen. Barbermester Aa. Houmann. Adjunkl I. C. Jensen. Fiskeeksportør H . A. Jensen. Aage Knutzen. Trafikass. L. M. Nielsen. Tandlæge Wedel Petersen. Overpostbud Poulsen . Købmand P . Sørensen. Trafikass. H . E. Thygesen. Bogholder Chr. Wissing. Arkitekt Øhle.nschlæger. Kontorist I-I. Nielsen.

Farsø. Lærer Christensen , Svingelbj .

Farum.

Kgl. Hoffrisør G. Petersen. Skoleelev N. B.osel"up Poulsen. Domorganist Jørgen Nielsen .

210 'l' ranslatør 0. Wøldicke. Arden.

167 Fiskem. L. Callesen, Vraa Ml.

Askeby. 16& Førstelærer S. Borch-.-\ndersen. 169, Smedemesler P . Hansen . 170 Musike1· Axel Nielsen.

Aulum. 171 U rmage1· Emil Chris tensen.

Birkerød.

211 212 213 214 215. 216 217 218

172 Gnosserer 0. Benthien. d ld ). 219 ( u me t 220

Borris. Gaa rdejer J . Thomsen J ensen. O:psynsmand A. H. Johansen. Hotelejer Kliive1·.

221 222 223 224

Fredericia. Konsul Boalth . Repræsentant W. Fischer. Barbermester Grønlund. Posteksp . A. Jørgensen. Direktør Carl Jørgensen. Telegral'kont1·. H . Jørgensen. IContorisl H. Boreh Larsen. Ingrniørass. H. C. Lautrup. Snedkermester C. Madsen. G. W. May. Værkmester A. W. Mav, Telegrark,on tro li ør Schouw. Bud H. Schrøder. Telegrafkiontrollø1· Truelsen.

23

173 174 175 17(\ 177 17S

Kmnrnis Niels Lauridseu. Murermester ClH. Mikkelsen . Lærer Harald Nielsen.

225 22G

IJ Udmeldt Cigarhdl. Schumacher. ·. Ifi-31 Konsul Korch.

Brande. 179 Træhdl. Trier Brandgaa1-d. 180 Ægekspo rtør Thornvig Jensen.

Frederikshavn. 227 Bogholder C. Mygind.

(Fortsættes.)

24 SPORTS-FISKEREN

Betydningsfuld Nyhed. --'""'!!"""'!!-.-~-

:•11111111 I 11 I I 111 I 111I11111111 li 1111 I I I I 11 I I li

Dette Hjul er saa automatisk

: fintfølende, at enhver vil forb avses.

: ................ ,.,, .......................... .

Allcocks "Easicast" Hjul er nylig bragt paa Markedet.

Specialister har gen r: em 12 Maaneder afprøvet Hjulet og fundetj dette fuldtud svarende til .enhver kritisk Sportsfiskers

Ønsker og Forventninger:

Har man et "Easicast" paa sin Fiskestang, har

man kun at kaste Snøren ud paa sædvanlig

Maade og overlade Resten til Hjulet.

Faas i a 11 e ledende Speciålforretninger Landet over.

Enerepræsentant for Danmark:

BRITAGENT (The British Industries Agencies).

1931

St Kongensgade 40 H . M. Th. Martens. København ~s ..- Lystfiskere, • _

der dyrker Lakse- Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøg€ Storaaen, kan faa' alle Oplysninger 0111 Fiskeriet og Fiske­pladser hos mig.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00. Dags~ort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137. = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

Sports f i sker e, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - 1. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Æ rbødigst S. RÅ V N.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. DøgIL

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Fangst=Journalen Kr. 2,50. S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

--------------------Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ'' Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til V orgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen B/4 km, ingen Steder over ~ km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bilgarage.

Chr. Christensen.

----------~---------Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabrikinspektør S. H ansen, Varde. !l'æsiforman.d: Kontorchef Ryesgaanl, Aalborg. Kasurer: Postmester Christensen, V:irde. Kontingent og Indmeldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

Postkonto 11140. Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Formi11c-ens Jlfedlemsorga" •Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve1 Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro