' ,p

S'PO ORGAN

Nr. IO. li 1. Oktober 1932. li 7. Aarg.

li Var den saa stor, Svend?"

110 SPORTS-FISKEREN 1932

Med Fællen paa Farten. (S luttet)

D el var en Dag, da Sommersolen brændte, at Yi Yar ude, Svend og jeg, paa Rov.

Rør bølgede vidt og bredt omkring os, nejede hvislende for Vinden, der kom strygende i kaade Kasl fra Havet. Det var en af disse Dage, hvor det blæser Varme ned.

Vi kom kørende gennem den udtørrede Fjord, ret forude lyste Klittens hvide Sand og HaveLs mo­notone Sang lød imod os.

Vi kommer fra en Aa derinde, hvor vi prøvede Gedd ern e til Morg·~n, men de var rigtig trevne, og de var smaa - ikke no'et ved de t. Nu stævner vi mod Havets svale Bølger, hvor Sall og FrisklE~d er.

indefra, hvor eliers de mange Lyde bor. Og Gedderne slaar dovne i Kanalens Vand og soler sig - Svend har saamænd Ret. - Der er intet at gøre, i hvert Fald ikke foreløbig.

Og vi gav os Tid ved Havel. Tog en Svømmetur til Revlerne, hvor der kun var en halv Meter Vand, lod os stege 'i det solhede Sand, syømmede igen og tog en Løbetur til Høfderne, der skærmer Landet, hvor Klittangen er smal og udsat.

Vi laa paa Klittoppen med Kikkerten og lurede Rørh øgen af, hvor den slog ned m ~d Fangst, og gik derud og saa til dens Yngel, en Flok stolte Børn, der ikke var gode at komme nær, som de sad der

Rørhøgens Børn.

Der er intet ·at gøre ved Fiskeriet nu i Middagsheden.

Svend gisper af Varme, og det er ikke fri , han mukker lidt, men det hører med til Repertoiret. - I-I vad Katten skulde vi her. - Om jeg er saa idiotisk, saa jeg tror, der er noget der vil bide i saadan en Helvedes Hede - og meget meget andet.

J eg svarer ham ikke et Ord, men jeg føler, hvor Solen bider, den brænder min Tud, saa den føles som flaaet, og Haaret klistres til Panden af Sved. At han gider b'ruge Mund. -

Der er Middagsstilhed over Landet - Folk og Fa: holder Hvil, Siesta hedder det vist med et frem­med Ord.

Nede veid Broen slaar et Kobbel Faar. De staar med hængende Halse og gisper, det er dem lidl for meget med dette Sommervejr, og Lammene ligger fladt udslrakte i Broens Skygge. Selv Rørhavet e11 som en uddød Verden, der høres ikke en Lyd der-

paa deres Tue midt i en nedtraadt, solskinnet Plet, smukt dekoreret med sorte Blishønseben.

Man oplever altid et og andet paa en Fisketur. Del er fe}lagtig at tro , at Dagen er spildt, om Fisken ikke bider, selv om jo nok Fisken og de underfulde Øjeblikke, før den gi'r sig, sætter Prikken over let.

Men da Eflermiddagen begyndte at sende Skyer ind, stod vi ude midt i den gamle Fjord ved en lille Sø, ja, nærmest kun et Hul, sivkranset, dybt og mørkt i \:len ene Side, den anden var grund og aakandegroet, og de hvide Blomster tindrede næsten blændende over Vandfladen, der var delvis lukket af de runde, rødgrønne Blade.

Man siger ofte til os : - At I gider. - Og man ryster paa Hovedet af os. - Det er indrømmet. -Del er ganske rigtigt. Det er lettere at sove For­middagen hen og slaa Eftermiddagen ihjel ved at drikke Eflermiddagskaffen i Pavillonen et eller andet

1932 SPORTS-FISKEREN 111

Sted og saa gaa til Fiskehandleren Mandag Morgen efter en Gedde - J agu, er det lettere - men gør det, hvem der vil.

Herude ligger den Verden, de almindelige døde­lige ikke faar at se, den uberørte Verden, Skaberen har gemt til 'de, der søger den og forstaar at sætte den til Værd - til Jægeren og Fiskeren og hver Naturens ægte Søn.

- Saa Du tror, der er Fisk i saadan et Hul -Føj Fa'en for et Ord - men ah - ah. -

Herude er det, vi henter: ikke Fisk til Mandag Middag, nej , vi tager med os: Solskin og Blomster til den kommende Uge - Glæde og Livslyst -Friskhed i Sindet - vi driver her en ' Sport, der pirrer det urgamle 'i os: Det, Alverdens Forkvaklet­hed og blødsødne Kultur ikke formaar at kvæle. -Det, der lever og udfolder sig i os en Dag som 1:lenne, om vi saa er nok saa jomfrunatiske. river Svend mig ud af Stemningen.

- Ja jeg tror, og jeg tror mere end det. jeg tror, de kan fanges. De har saamænd aldrig set en Spinner eller andet Dævlskab før.

Og jeg tager en lille blaagrøn Devon og lader den spinne langsomt hen forbi en forjættende Busk af Vandplanter, ·der strækker de lange Arme op fra Dybet. Første Gang - anden - tredie. - Haps, der var den. - Og Fisken farer rundt med en Voldsom­lwd, der ikke tyder paa Gedde. - Lad os ~e Dig lid t - · Det lyser rødt og sort og grønt, og st. ire Pigge stritter. - Jeg bjerger en dejlig AboFre. -Næ<;te kast giver atter en og det næste igen en lille Gedde - og saa kommer Aborrerne Slag i Sl~g.

Aborrer er ikke at kimse ad, mine Tænder løber i Vand ved Tanken om en saa simpel Ret som store stegte Aborrer med Persillesauce. - Ellers holder jeg paa kogt Fisk. -

Svend har ikke rigtig Heldet med sig, han mumler vederstyggeligt henne i Nærheden af Aa­kanderne og skifter om fra det ene til det andet.

Saa har jeg en lille Oplevelse. Jeg gør et langt Kast og faar Hold i noget ude i Hullet, der gebær­der sig paa clen underligste Maade. I Zig-Zag farer del gennem Vandet. Det er Spinneren, der har faae,t Tag! i Ryggen af en Aborre. Nu har jeg den lige ved Bredden, den slæbes sidelæns ind, da jager der en sulten Smaagedde op, ·griber om Aborre og Krogsæt og hænger paa 'den.

- Svend, Du gamle, kom lidt herhen, saa skal Du se. - Ka' Du stikke den - 2 Fisk paa samme Spinner . - Og lad os saa faa Eftermiddagskaffen.

Paa Dæmningen noget derfra finder vi en Høstak passende til Formaalet og slaar os ned. Men Svend er saa underlig, han har hverken Rist eller Ro,

endsige da Appetit, og hans Øjne flakker saa sæl­somt.

Hvad er der mon nu i Vejen. - Selvfølgeligt kan mit Dusin 'knippel Aborrer jo nok stikke lidt i Øjnene, men vi har dog været ude nu saa tit, saa det burde han være vant til!! - Nej, der maa sikkert være noget andet.

Og Svend rykker utl med Sproget, da jeg presser ham. - Jo - han har set en Gedde - og det var en rigtig Gedde den. -

Langsomt kom den fra Aakandeskjulet ud efter Spinneren - Mos i Panden - Ryg som et Fedesvin - etc.

- Var den saa stor, Svend - jeg udmaaler en passende Geddelængde med Arrrrene, men faar et forarget Grynt til Svar. Og Svend styrter atter derned og begynder med fortvivlet Energi Efterstræbelsen.

Jeg ta'r den med Ro, fisker en af Svends Ciga­retter fra hans efterladte Kurv, (de gaar og bliver forfaldne over Studeringerne, 'de unge Mennesker, før røg Svend aldrig, nu skal han ha' Ild under Næsen, saasnart han har Enden i et Sæde. Fiske­stangen er vist det eneste, der faar ham til at glemme Nikotinen) lægger mig tilbage i Høet og nyder Til­værelsen. - Bare rolig - som om Du inte kendte den kære Fælle og de Gedder, han ser, men ikke faar. - Og først, da Cigaretten i Mag er nydt, gaar jeg derned.

Nej , Svend - lad Far komme til. Jeg har i miu Rygsæk et af 'disse amerikanske Træmonstrummer, lad mig servere tlen. -

Jeg finder Wobleren frem, jeg har haft den i flere Aar og aldrig fanget paa den, desformedelst Mangel paa Tiltro, uden hvilken et hvert Vidunder­redskab vil været ubru_geligt. Nu staar jeg og trækker med den. Det er spilleme helt spændende at se, hvor den bugter og vrider sig.

Da - aah hille den gloende - jeg bliver ganske bleg bag Ørerne - det paastaar i hvert Fald Svend - og jeg ligefrem ryster - da stiger den ualminde­lige (tilgiv mig, gamle Ven, min Mistro, Du har saa sandelig for . een Gangs Skyld aldeles ikke overdre­vet). Den stiger langsomt op fra Dybet, griber Wob­leren og vandrer roligt ind mod Skjulet med Krogene skjult i Gabet.

Jeg stod som forstenet og vaagner først, da Gedden pludselig spytter d.et hele fra sig - vaagner ved at en "behersket" Stemme roligt og blidt taler. til mig!l - -

Aah, jeg er en Torsk - en elendig Flynder værdig til alle Svends blomstrende Udtalelser. Hvorfor fæstnede jeg 'ikke ved et solidt Træk de store Kroge i 'det benede Gab. - -

Og nu er 'det mig, der ta'r fat, som Svend gjorde

112 SPORTS-FISKEREN 1932

det før - lader \Vobleren affiske hver Plet, hvor jeg tror, Gedden er. Jeg har den Overbevisning, at enlwer Gedde kan fanges. blot man har Taalmodig­hed nok - før eller senere gi'r den sig og hugger til , blot af Arrigskab for at faa Ro for Gespenstet, ma11 driller den med. I\fon denne salte mig paa en haard Prøve.

Lige da jeg var ved at opgive Ævret, opgav Gedden ogsaa sit. - Hjulet hviner og denne Gang sad Krogen, som den skulde. - Snart gril) =r Svend den i Gælleaabningen og slæber den ind mellem Sivene.

Ærede Læser! Sikken Gedde det var. - De danner Dem ingen rigtig Anelse om det. - Hvadbe­hager - hvad siger De? - Hvorfor jeg ikke tog en Plade af den, da jeg jo dog havde Fotografiapparatet med. -

Mistænksomme, Lvivlencle Sjæl! Saa De skulde ha' det saa haandgribeligt for at tro det. -

Men jeg skal sige Dem: Den Gedde var saa stor, saa jeg umuligt kunde ha' den paa een Plade, jeg tænkle paa at ta' den paa to, men lod det være af Hensyn til Helhedsindtrykket. - Men det bestem­te jeg, al kunde den ikke foreviges paa den ene Maa­de, saa skuld_e den blive det paa den anden. - Jeg lavede en Plade om den. - Det er den, jeg har stukket Dem her. -

Og ude ved den lille Sø sad der den Dag to gæve Fiskere. - Een, der var ganske ovenud, og een, der var godt misundelig. - Og der faldt store og svære Ord om Daaden, mens Aakanderne sagte duvede op og ned og fortalte det sidste om den udspillede Tragedie. J. B. -T.

Fisketegn?

Svar til Hr. Sørensen. Del er rigtigt a t Fe,·skvandsl'hkeriloven af 1931

paa flere Punkter kunde ændres til det bedre, men da dette ikke vedrorer det foreslaaede Fisketegn, skal j eg afholde mig fra Diskussion herom.

formen i Deres Ar:ikel skal jeg heller ikke indgaa paa, skønt den i meget høj Grad opfordrer hertil, men vor ærede Formand har jo allerede taget Afstand fra den. Mærkelig, at en Diskussion næsten aldrig kan føres i en saglig og rolig Form.

H Yorfor Fisketegnet skal reduceres til en Kri­sehjælp, der hurtig vil gaa over til en Beskatning1, forstaar jeg ikke.< I ·en Lov kan det ganske klart for­muleres, hvortil Pengene skal anvendes. Hele Be­løbet skal saa langt fra anvendes til Udsætning og Opdræt af Yngel eller Sættefisk. Som Jæger ved De saa godt , hvad de først indkomne Penge for Jagttegn er anvendt Lil. Der er uddelt Kr. 38,000 til Dansk J ; gtforening og Kr. · 30.000 til Landsjagtforeningen. Der er tegnet en løbende Ansvarsforsikring som auto­matisk assurerer alle Jægere, som løser Jagttegn. Kr. 20,000 er anvendt til Opdræt af Agerhøns, som er udsat, og ca. Kr. 10,0)0 til Udsætning af Fasaner i Sønderjylland. Forskellige Piecer er udgivet om Vildtpleje og Opdræt. For Tiden arbejdes med Indkø)j og Uddeling af levende Vildt til Landets Jægere og lokale Jagtforeninger. Der vil sandsynligvis blive Kr. 100,0CO til 150,000 for dette Formaal. Foreningerne er blevet; i Stand til at ansætte flere Jagtkonsulenter, der til Stadighed berejser Landet for ved Fqredrag at oplyse og vejlede J~gerne i human Beskydning, Pleje af Revierene og andre Sager vedrørende Jagten og Faunaen. En Film illustrerende noget af dette er snart færdig og vil i den kommende Vinter blive forevist Jægere i hele Landet.

Mon ikke der blandt noget af dette kunde findes lign ende i Fiskeriet ved vore ferske Vande, der vilde blive til Gavn for baade Fiskere og Lodsejere, htvis man havde Midlerne hertil. Men der findes flere Opgaver at løse til Ophjælpning af vort Fiskeri. Der kan f. Eks. oparbejdes en Agitation og Propaganda Lil Forbedringer af de Mangler, der maatte blive selv ved en ny Lov om Fiskeriet i vore ferske Vande. Del var da et Punkt, hvor vi maaske kunde blive enige, og ogsaa De, Herr Sørensen, kunde faa Ønsker opfyldt.

Jeg kan ikke tænke mig andet, end langt det største Antal af vore Lystfiskere og Sportsfiskere vil betale deres lille Andel til en altomfattende Ophjælp- . ni ng af det danske Ferskvandsfiskeri. Endog den Fisker, hvor Fangsten i en trang Tid har været en

1932 SPORTS-FISKEREN 113

kærkommen Hjælp, thi han vil opnaa et større Ud­bytte ved et forbedret Fiskeri, selv om han maaske vil blive nødsaget til at træde over i de professio­nelle Fiskeres Rækker. Mere Medfølelse har jeg med den mindre bemidlede Fisker, som "kun har Udgifter og Underskud af sit Lystfiskeri. Men er det ikke saaledes, at for sine Fornøjelser maa man altid be­tale lidl eller meget, alt efter Midlerne. Alligevel kan der ved Fisketegnet ogsaa tages Hensyn til ham, idet han ved et billigere Fisketegn kan fiske i et mindre eller i et lokalt Fiskevand i en vis Omkreds fra hans Hjemsted.

Danmarks Fiskevande er ikke alene Storaaen ved Holstebro, og Loven kan ikke bygges op paa el lokalt Fiskevand.

Lodsejerne nævner De, men ogsaa denne Side af Sagen lader sig ordne. Enten ved Fritegn til Fi­skeri i eget Fiskevand eller Tegn til reduceret Pris. Sønnen, som meder Skaller, maa som enhver anden løse sit Fisketegn, men den, som fanger Fader ens Storlaks, kunde passende betale Sønnens Fiskelegn. Betales der for en Fiskeret, skulde dette slet ikke være nødvendigt, og saa vidt formoder jeg, De er kommet, at De indser, det er eller bliver ganske nød­vendigL at betale for Ret og Leje til Fiskeri. De 'har formodentlig ogsaa i Jylland mange Steder set det ganske ødelæggende for Fiskeriet, naar enhver faar Tilladelse til gratis Fiskeri i et Fiskevand.

De Lodsejere, som selv er Fiskere, vil nyde den største Ford el af Fisketegnet. Gennem et for!Jedret Fiskeri bliver deres Fiskeret mere værdifuld.

Staten ser desværre saaledes paa det, at det endnu er den ganske ligegyldigt, med hvilket Red­skab og paa hvilken Maade og af hvem Fiskene fanges , naar det kun sker indenfor Lovens Grænser. Her skal der naturligvis sættes et Arbejde ind paa at vise, hvilken Betydning den sportslige og æsteti­ske · Side af Sagen har for en Mængde af Landets Borgere.

Flertallet af Lodsejerne kan kun ventes at give det Fiskeri deres Tilslutning, hvorfra der kan for­ven tes den største Indtægt, og det gælder strømmen­de V and og Indvande.

Hvis det professionelle Fiskeri i Skive Aa, i Skjern Aa og i mange andre Vande, vel ogsaa i Stor­aaen, kunde udløses med nogenlunde det samme Beløb, som Indtægten nu er, kunde Lystfiskere have særdeles godt Fiskeri, som ved Røgt og Pleje endog kunde forbedres. Hertil har det hidtil skortet paa Kapital , men Fisketegnet kan bringe den, eller Maader, hvorved Fiskeriet udelukkende drives med sportslige Redskaber.

En Afstemning blandt Medlemmer af alle Landets Sports- og Lystfiskeriforeninger er jeg overbevist 0111

vil bringe et stort Flertal for Indførelse af Fiske­tegn, naar Sagen er tilstrækkelig gennemdiskuteret. Det e1i i højeste Grad besynderligt, at et Bestyrelses­medlem i Landets største Forening kan være imod dets Indførelse.

Der maa nøje Overvejelser til for Detaillerne i Sagen, og Interesserede bør· udtale sig, saaledes at en saglig Diskussion kan bringe det bedste Resultat. Det bør væ_re kyndige Folk, som skal være raadgi­vende og administrerende for de indkomne Beløb. Maaskc kunde det føre til , at dette mindre Udvalg blev r aadgivende for Ministeriet og Rigsdagen for alle Sager vedrørende alt Fiskeri i de ferske Vande. Evenlnell gerne i Forbindelse med. andre Foreninger, hvis Interesser angaar Ferskvandsfiskeri. Det maa være ForeningeTne, der ved Repræsentanter, danner dette Udvalg.

Jeg haaber gerne, at Bestyrelsen i Dansk Sports­fiskerforening tager Forslaget op, og at den ved en Udtalelse til Medlemmerne meddeler sin Stilling til Sagen , som er af vidtrækkende Betydning for Fersk­vandsfiskeriets Fremme i Danmark.

L. Sv.

Fisketegn. Hr. Bogtrykker Sørensens Indlæg mod Indførelse

af Fisketegn (' 'S. F." 1. Sept. 32) forekommer mig i saa høj Grad at trænge til den kraftigst mulige Imøclegaaelse, at Fristelsen til at optræde som Advo­kat for Fisketegnene har været mig for stor. Skønt Formanden i sin lille Efterskrift ganske naturligt overlod Hr. Ludv. Svendsen at pa~vise det uholdbare i Hr. Sørensens Standpunkt, og skønt jeg er ganske overbevist om, at Hr. Svendsen med Lethed vil lø-se den Opgave, beder jeg som overbevist Fiske'.egnstil­hænger og -forkæmper om Lov til jævnsides .,Tan­kens Fader" at maatte være med til "at skære Hr. Sørensen ned. " Det kan ikke gøres eftertrykkeligt nok.

Gennem hele Incllæget gaar som en rød Traad, at del, Hr. Sørensen ikke har nogen personlig Inter­esse i og Fordel af, fortjener ingen Støtte. Hr. Sø­rensen har med dette ganske egoistiske Synspunkt ingen Mulighed for at blive Tilhænger af Tanken om Fisketegn. Thi for at være det maa man kunne se Sagen fra et, om jeg saa maa sige, samfundsmæssigt Synspunkt ; Basis for Ideen om Fisketegnene er nem­lig følgende Tankegang: ,,Selv om mine personlige Interesser drejer sig om ganske bestemte Fiskevande, vil jeg dog alligevel gerne give mit Bidrag til ogsaa andre Fiskevandes Ophjælpning, da dansk Fersk­vandsfiskeris Fremgang i Almindelighed ligger mig paa Hjerte."

Til de enkelte Punkter i Hr. Sørensens Indlæg skal jeg bemærke følgende:

114 SPORTS-FISKEREN 1932

Med al Anerkendelse af Hr. Sørensens utrætte­lige Kamp for Fredningsbælternes Udvide'.se o,g Be, skyttelse maa man dog sige, at Hr. S. øjensynlig har redet denne Kæphest saa længe, at han er stivnet i Troen paa, at Fredningsbælterne er det eneste, der har Betydning for Fiskeriet, og er blevet blind for de andre, meget store Farer, der truer det. For blot at nævne nogle: Ulovligt Fiskeri, Vandforureninger, Spærringer for Opgangsfisk, gamle Fiskeriprivilegier og Engvandingskanaler med fri Adgang for Yngelen til den visse Død. Alle disse Farer maa bekæmpes, og Kampen vil koste mange Penge, som vi selv maa skaffe, bl. a. af den gode Grund, at ingen andre vil. - Lokalforeningerne kan gøre meget godt, men de nævnte Opgavers Lø,sning vil saa aldeles givet overslige disse Foreningers økonomiske Kræfter, selv­om en Del "interesserede Fiskere, der bor i Hoved­staden eller i andre af Landets større Byer, rh.eltlte sig ind i de lokale Fiskeriforeninger ved de store Vandløb og saaledes støttede disse." (Hvorfor for Resten kun Fiskere fra de større Byer og hvorfor kun til Støtte for de store Vandløb?). Hr. S. skal ikke vente sig ret meget af den Ide, thi jeg mener bestemt at turde sige, at langt de fleste Sportsfiskere hellere vil give f. Eks. 10 Kr. aarligt til almennyttige Formaal end blot det halve Beløb til rent lokale. -Hr. S. begrunder sin nysnævnte Ide paa følgende be­synderlige Maa:de: ,,thi der er jo dog ingen Mening i gennem Licens at afskære de mindre Interesserede fra al tage til Jylland paa Fisketur i en Ferie." Bortset fra, at en Fisker selvfølgelig ikke vil lade sig afskrække fra en Feriefisketur til Jylland blot ved ·Omkostningernes Forhøjelse med 5- 10 Kr. , vi:de der være udmærket Mening i at udelukke en saa lidt interesseret og forstaaende Fisker fra Fiskeriet.

Det er Tanken at sætte Betalingen for Fisketeg­nene til et for den enkelte overkommeligt Beløb; Totalsummen vil alligevel blive stor nok til efter­haanden at klare mange nu uløselige Opgaver. Hr. S. U aler om "Statens Guldstrøm"; den er der vist ikke mange, som kender. Vor "Guldstrøm" vil ial­fald under alle Omstændigheder blive meget mere effektiv, eftersom en Betingelse for vor Selvbeskat­ning er Medbestemmelsesret ved Pengenes Anven­delse.

Ubegribeligt er det, at Hr. S. med sit, desværre ganske rigtige Syn paa Lovgivernes Stilling til Sports­fiskerne ikke kan indse, at vi er nødt til selv at bringe de økonomiske Ofre, der er absolut paakrævet for at genophjælpe vore nu saa misrøgtede Fiske­vande.

. Hr. S. taler smukt de mindre bemidlede Fiske­res Sag, men der er jo do,g ingen, som vil disse til Livs. At der skulde være nogen Uretfærdighed i ogsaa

at paalægge disse Fiskere <len lille aarlige Afgift, som iøvrigt kun udgør en ringe Procentdel af de samlede Omkostninger til Fiskeriet, kan ikke indses, navnlig da ikke, hvis Fangsten sælges; de fangstsæl­gende "Sportsfiskere" maa jo, endog i særlig Grad, være interesseret i Fiskeriets Fremgang, og iøvrigt har enhver Forretningsmand, ogsaa den lille, sine Handelsomkostninger.

Frygten for, at man skulde faa Øjnene op for Fiskerne som Skatteobjekter til Fordel for Fiskeriet ganske uvedkommende Formaal, deler jeg ikke, ef­tersom der selv med en klækkelig Forhøjelse af "Skatten" ikke vil blive Tale om Summer, der vit kunde fylde i det Danaidernes Kar, som Statskassen er.

Tror Hr. S. for Alvor, at nogen Lodsejer, hvis Børn paa Grund af Fisketegnenes Indførelse ikke maatte mede Skaller uden at løse et saadant Tegn, skulde give Slip paa sin Lejeindtægt af den Grund. Og hvilken himmelraabende Selvmodsigelse gør Hr. S. sig skyldig i ved at skrive, at en Lejer, altsaa en Mand, der betaler for sin Fiskeret og derm2d for sin Ejendomsret til de Fisk, han fanger, egenkærlig øn­sker at fange Ejerens Laks. - Børnene er et ømt Punkt, men deres Ormemedning i Ørredbække er sandelig et for disse endnu mere ømt Punkt, som maa, skal og kan ordnes. Det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at se nogen Grund til at "se stort paa 'Sagen ~ hjælpe de store Vandløb op" og lade de smaa Ørredbække gaa til Grunde. Der findes mange Fiskere, hvis Interesser ligger i langt højere Grad ved Ørredbækkene end ved de store Vandløb. -Mærkværdigvis overser Hr. S., der dog ellers har en udpræget Interesse for de store Vandlø,b, at ·disses Fiskebestand i allerhøjeste Grad afhænger af den Beskyttelse, man giver deres Biaaer og -bække, Yn­gelens Opholdssted under Opvækskn. Skal Børnene have Lov til at fiske med Orm, maa det hellere ske i de store Vandløb, som næppe vil tage synderlig Skade deraf, end i Bækkene, som hurtigt vil blive helt ødelagt til Skade ogsaa for de store Vandløb.

Hensigten med at indføre Fisketegn er slet ikke at reducere Fiskernes Antal, men sku1de nogle falde fra, hvis Fisketegnene bliver en Kendsgerning, er der saavist ingen Grund til at fælde Taarer over de frafaldne ; i det store og hele vil det være Fiskere, som det ikke er værd at holde paa.

Hr. S. opfordrer os foruden til at se stort paa Sagerne ogsaa til at staa stærkerre sammen, men kan der tænkes bedre Tegn paa Storsyn og Sammenhold end den foreslaaede frivillig.e Selvbeskatning? Bog­trykker Sørensen burde iøvrigt være den sidste til at rette saadanne Opfordringer til os; et Indlæg som det her kritiserede berettiger ikke hertil.

København, September 1932. 0. Thielsen.

1932 SPORTS-FISKEREN 115

Fisketegn? Al Herr Thielsen føler en kærkommen Lejlighed

til at "skære ned" viser ovenstaaende Indlæg klart og tydeligt, men "at det, jeg ikke har nogen person­lig Interesse i og Fordel af" - ikke fortjener Støtte, har Herr Thielsen vist næppe som Sportsfisker Lov at sige - og naar han alligevel gør det, tyder det kun paa en vis Ilterhed, som fører Sagen over paa personlige Udfordringer, der under ingen Omstæn­digheder gavner Ørred- og Laksebestanden hverken i tilgængeligt eller privat Fiskevand.

Angaaende min "Kæphest" med Fredningsbæl­ternes Udvidelse er det et Punkt, jeg ikke direkte har arbejdet for, men kun i Forbindelse med andre Pro-, blemer, og havde Hr. Thielsen haft lige saa stor, Indblik i Sagen som Lyst til at "skære ned" saa kunde han have sparet sin egen gamle Skrøne Oll}

"ulov;igl Fiskeri, Vandforureninger, Spærringer for Opgangsfisk, gamle Fiskeripr;vilegier og Engvandings­kanaler med fri Adgang for Yngelen til den visse Død' osv., thi de mest betydningsfulde af alle disse Spørgsmaal kan med eet Smæk ordnes gennem et godt Regulativ.

Efter de mange Aars Erfaringer, jeg har paa Fiskeriets Omraader, hælder jeg til den Anskuelse, at vi har naaet yderst lidt ad Lovgivningens Vej, og kun der, hvor privat Initiativ har sikret en Aa eller Sø, lader det sig gøre at ophjælpe en Bestand.

Jeg vil her henvise til Lindenborg Aa, der giver et klarl Bevis - og jeg tvivler paa, at de interesserede her Yil føle sig lykkeligere, om de gennem Licens betalte et aarligt Bidrag, som let beskaaret atter gennem en Tildeling kunde bevilges dem til Udsæt­ning af Yngel etc.

Hvorvidt de Fiskere, der ikke ønsker at betale Fisketegn, er værd at holde paa eller ej, vil jeg overlade til Herr Thielsen, men jeg tror næppe, der er mange, der ser alvorlig paa hans Dom her. -

Angaaende Drengenes Fiskeri i Bækkene kan dette kun ordnes paa fredelig Maade ved Lejen af af Fiskeri. Men dette Spørgsmaal henviste jeg iøv­rigt til i min første Artikel.

N aar jeg har fremsat mit Syn paa Fisketegne­nes Betydning er det med Henblik paa Medlemmer­nes Interesser ; jeg regner ikke med de private Vand­løb, men i Særdeleshed har jeg mit Blik henvendt mod de Vandløb, hvor vi alle kan fiske, og hvor vi maa betale en passende Sum og alligevel ikke mere, end vi kan være tjent med. -

Jeg vil gerne indrømme, at der ad Lovgivnin­gens Vej kan bringes Penge ind gennem Fisketegn, men det, Herr Thielsen lader skinne igennem er, at han ønsker at ofre et Æble og vil have en Pære hj em i Stedet. -

Har man Raad til at leje en Aa privat eller sammen med et lille lukket Selskab, har man ogsaa Raad til selv at holde Bestanden oppe; man skal ikke lade and:re betale hertil, selv om man udgliven sig for at være aldrig saa "samfundskærlig".

Vi er desværre ikke saa heldig stillet i en Lands­forening at kunde samle meget mere end Bestyrelsen Lil Generalforsamlingerne, (se Mødet i Kø,l:fonhavn) og derfor henviste jeg til en Landsafstemning, men ikke alene denne er Beviset for: Trangen til Fiskekort, idet Lodsejerne jo ogsaa har en Mening, og her kan Licens betyde en forhøjet Lejeudgift, hvis vi ogsaa skal betale Lodsejernes Fiskekort, og ydermere fore­slaas en eventuel Ordning, hvor Lodsejernes Sønner kan fiske gratis - men hvad er saa det hele udover, at vi har lavet os en Selvbeskatning.

At det som Bestyrelsesmedlem skal være utilta­lende at imødegaa denne Form af Selvbeskatning og eventuelle Begrænsning af Fiskernes Antal har jeg endnu ikke hørt fra andre Sider end de fremkomne ~w~ ;

Til Slut kun dette, at en Sammenligning med Jagt tegn kan der i denne Sag ikke være Tale, selv om Herr Ludvig Svendsen henviser hertil, thi sætter man privat Ørreder i en Bæk eller Gedder i en Mose, saa har man disse for sig selv, og man har jo Lov at ofre efter eget Behag.

S. Sørensen.

Gammelgedden. Eftermiddagssolen varmer. Det dirrer og glitrer

Tusindtals Reflexer over Vandspejlet, som røres af en næsten umærkelig Vind. Det er tyst. Det ene­ste, som bryder Stilheden, er en Flok bedende Kre­aturer, som vader omkring i Søens Nordside.

Inde i Vigen staar Gammelgedden. Kviernes Vaden oppe i Strandkanten forplantes gennem Vandet og fornemmes af den vaagne Rovfisk. Finnerne rører sig hastigere, og Øjnene lyser.

Næsten urørlig staar hun paa samme Sted, et Par Fod under V aridfladen, og soler sig. · Gennem smaa Sammendragninger og Udvidelser af Svømme~ blæren og en sagte Vibreren med Halen og Bryst­finnerne holder hun sig stille i den samme Højde.

Hun elsker V armen. N aar det bliver kolri.t ved Stranden, gaar hun ud paa dybt ·vand.

Om Dagen holder hun ugerne til midt paa Søen, thi der kommer Motorbaadene med deres hvirvlende Propeller, men ogsaa nær Stranden kan hun knapt

116 SPORTS-FISKEREN 1932

være i Fred, for overalt kommer Fiskerne og sætter deres Net, eller Dragfiskerne søger at narre hende til al hugge efter . de sølv- eller guldglinsende Metal­fisk, som dingler og svirrer i Kølvandet efter Baa­dene.

Helst holder hun derfor til i en afsides Vig, h".or Fiskerne sjældent kommer.

Saa langt, hun kan se, er alt Liv som uddødt, de andre Fisk har forstukket sig. Kun en lille, munter Hundestejle farer frækt og udfordrende forbi Næsen af hende, men han ved godt, at Gedden ikke bryder sig om ham. Det er ogsaa et risikabelt Fore­tagende at hugge en saadan Fyr, thi denne fæstner sig let ved sine spidse Pigge i Geddens Svælg, saa Kvælningsdøden fQr Gedden kan blive Følgen. -Det er bedst at vare sig.

Gammelgedden er forøvrigt 'heller ikke sulten. Det er bare 2 Timer siden, hun fik et rigeligt Foder. En anden Gedde, en Han, ganske vist meget mindre, men dog af agtværdige Dimensioner, havde faaet den Vane at forlægge sine Jagter til samme Vig som Gammelgedden. Den Konkurrent blev snart uskadeliggjort, han laa nu i hendes Mave, og det følte~ herligt. Nu var hun i Færd med at smelte ham, og Mæthedsfornemmelsen i Forbindelse med Solvarmen fremkaldte en stærk Døsighed.

Geddens Farver er vakre, ganske vist ikke fuldt saa glinsende nu om Sommeren som i Legetiden. med de metallisk skinnende gule og grønne Sider. Men Gammelgedden er ikke nogen Skønhedsaaben­baring. Med sin langstrakte Krop og sit flade Hoved ligner hun mest en Krokodil. Om dette Uhyre minder ogsaa det vældige, kraftigt tandbevæbnede Gab med en Underkæft, der skyder frem foran Overkæben . Det Dyr, der fæstnes i denne frygtelige Knibtan~ er redningsløst fortabt. Gedden virker sikl,ert som et skrækindjagende Udyr for alle de Væsener, der tjener den til Føde.

Men denne vældige Rovfisk er en daarlig Svøm­mer. Hun formaar ikke at fange sit Bytte i frit Vand. Hertil bidrager Rygfinnens ejendommelige Sæde paa Bagkroppen helt nær ved Halepartiet. Hun maa over­.rumple Byttet, fra et oftest overordentlig velvalgt Skjulested. Kun skadede eller svage Fisk, syge eller døende, kan hun tagC\ svømmende. Helst staar hun bag en Sten, i en Grødebusk eller i et Strandparti m ed Vandvækster og tætte Siv som dølgende Drape­ri.. Lykkes Fangsten ikke ved første "Spring'', drager hun sig oftest skyndsomst tilbage, thi hun ved, hun ikke er hurtig nok til at indhente det flygtende Rov.

Forøvrigt findes der jo ogsaa tilstrækkeligt med Mad, hun har ikke Behov at anstrenge sig i nogen sær­lig Grad. Og dog udgør Vægten af den Føde, hun daglig behøver, cirka en Trediedel af hendes egen Vægt.

Baade levende og døde Fisk tjener hende som Bylte. Hun skaa11er heller ikke sine egne Slægt­ninge. Hun er lndvandets Hyæne og Sjakal, hun ligner Junglens lumske Tiger og Havets glubske Haj. Ingen anden større Fisk, end ikke Sandarten, gaar fri for hende. Og selv Aborren, som har et saa ud­mærket Forsvarsmiddel i sine Finnepigge, hugger hun. Hun fanger den, saa Piggene ikke skader hendes GaL og klemmer den tildøde. Da først sluger hun Ofret.

Saadan er Gammelgedden. Men nu begynder hendes Øjne pludselig at lyse

som Ild. Halen vibrerer livligere og det store Gab aabner sig og slutter sig atter langsomt. Hun mindes m ed Velbehag den store Vandrotte, hun overraskede, da den kom frem fra sit Hul. Det var en lækker Steg. Fed var den, den mættede hende det meste af Dagen. El Par Frøer hen mod Aften havde tjent ht>nde som Eftermad. Snogen, som hun nylig tog, udgjorde ogsaa en vel­kommen Spise, den fyldte godt i Bugen, og det er vel egentlig det, det kommer an paa. Nogen udvik­let Smagsevne har Gedden sikkert ikke.

Med eet stilner hun og bliver staaende urørlig. Kun Øjnene lyser. Der kommer noget gennem Vandet. Men hun er straks klar over, det er Aareslagene fra en Baad, der mærkes. Sagte kommer de farende, og sagte dør de ud. -

Men nogle Kilometer ude ligger en anden Sø. Der var der blevet uroligt nu. Nogle Herrer havde stiftet et Aktieselskab og anlagde nu en Kraftstation ved Søen. Man tømrede og hamrede, om det saa var om Natten, dunkede og larmede det der.

Ødets Skabninger er underlige! Og mindst tænkte Aktiefolkene vel paa, at d eres

Beslutning om at bygge Kraftstationen netop i denne Aften skulde blive Gammelgeddens Fordærv, men saadan blev det.

En Odderhan, som ellers holdt til i Søen der, fandl sig ikke tilrette med Spektaklet, den besluttede at udvandre.

Om Natten gav han sig paa Vej og havnede om Morgenen ved samme Vig, hvor Gammelgedden holdt til. Her hvilede han Dagen ud, men da Skum­ringen kom, gik han ud paa Rov.

Solen kastede endnu en sidste blodrød Reflex over Søen. - En Motorbaad skød frem over Vandet.

- - Aah hvilken herlig Aften, sa' en af de kvin­delige Passagerer - saa stille og saa fredfyldt.

Just da fuldbyrdedes Dramaet, men ingen var Vidne til det.

Et Par Smaafisk var straks blevet Odderens Bytte, men han var en erfaren Fisker og vidste, hvor de store Fisk holdt til. Han svømmede d erfor

1932 SPORTS-FISKEREN 117

videre. Da ser han pludselig foran sig en stor, mørk Skygge. Det er Gammelgedden. Lydløst kommer Od­deren. Ikke et Plask høres, ikke en Luftboble ses. Gammelgedden aner ikke, at hendes Endeligt er nær.

Med eet ryger hun til. Men det er for sent. Et Par kraftige Kæber har allerede grebet hende fra neden bag om Gællerne. Endnu et kraftigere Bid i Nakken, og saa svømmer Odderen i Land med sit Bytte.

Geddekød er ellers ingen Lækkerbidsken for Od­. deren, men er den rigtig sulten, kan ogsaa Gedder

bruges - Det meste bliver liggende paa Stranden. Vandrotter og Krager skal jo ogsaa leve.

Gammelgedden, den vældige, den hensynsløse og glubske Gammelgedde, som saa længe forstod at vare sig for alle Farer, for Net og Kroge, faldt lilslul for en mægtigere Potentat end hun selv.

Og Herrerne, der stiftede Aktieselskabet, havde_, uden selv at vide det, gjort en Gud behagelig Ger­ning.

Esox. (Fran Jaldmarker och Fiskevatten).

Hvad er Aalanden for en Fisk?

Maa jeg sige Apotheker B. Tulinius Petersen Tak for det inter essante Indlæg i Diskussionen om Spørgsmaalet Aland og for de til mig henvendte saa venlige Slutningsord.

!\Ian kan vist uden Overdrivelse sige, at danske Skallearters Navne er noget af det mest forvirrende, man kan komme ud for, baade paa Grund af deres Mangfoldighed og paa Grund af deres meget vekslen­de Anvendelse. Jeg havde da ogsaa det største Besvær med at finde de rigtige danske Benævnelser for de engelske Navne. For "dace", tror jeg, Magister Ot­terstrøm har Ret i, at "Strømskalle" er det rigtige og mest anvendte danske Navn, medens "Stemskalle" har svensk Oprindelse, og "Hvidskalle" ogsaa ofte anvendes for alm. Skalle (Graaskalle) og Løje. Lige­ledes tror jeg det simplest, ligesom Otterstrøm, at oversætte "roach '' (Leuciscus rutilus) ved "Skalle" og ,,rudd" (Leuciscus erythophtkalmus) ved "Rud­skalle". Hvad endelig angaar "chuo'', saa føler jeg mig, efter at have læst Apotheker Tulinius Petersens overbevisende Dokumentation, ligesom Magister Ot­terstrøms vægtige og interessante "De danske Skal­learters Navne", ganske overbevist om, at de engel­ske Ordbøgers Oversættelse af Ordet til "Aland" er urigtig. Paa den anden Side føler jeg mig ikke til­fredsslillel ved en Oversættelse af det engelske Ord

til el Tysk (Døbe!). Selv om Fisken muligvis slet ikke findes hos os, var dog et dansk Navn ikke overflø­digt. Da nu "chub'' eller "Døbel" i Udseende "ligner en forstørret og lidt grovere Udgave af Strømskallen, med hvilken den ogsaa i Vaner og Levemaade har saa meget tilfælles, vilde jeg foreslaa som et dansk Navn "den store Strømskalle" eller "Storhovedet Strømskalle". Ogsaa Bickerdyke er inde paa noget lignende, naar han kalder den "large-headed dace". Eller maaske "Bredpandet Strømskalle" (Leuciscus latifrons) .

Til Slut vil jeg gerne benytte denne Lejlighed til at slaa til Lyd for Virkeliggørelsen af en Ide, som Formanden, Fabrikinspektør Sigurdi Hansen, en­gang fremsatte for mig, en Tanke, som jeg ogsaa sel\11 havde haft, nemlig Udarbejdelsen af et Glo,ssarium over Fiskenavne, som ved Offentliggørelse i Bladet (eller i et Tillæg· til dette) kom Læserne tilgod~. For hvert dansk Fiskenavn skulde da de tilsvarende Navne paa Latin, Engelsk, Tysk, Fransk, Norsk og Svensk opføres. Det vilde sikkert for mange, der læser fremmed Litteratur, være til stor N_ytte, cl:a saadanne Navne oftest ikke findes i de almindelig anvendte mindre Ordbøger. Maaske man kunde over­tale Dem, Hr. Apotheker Tulinius Petersen, til at paalagc Dem denne Opgave?

Deres ærbødige Chr. Lottrup Andersen.

Et og andet.

Salonfiskeri. I Paris behøver Sportsfiskeren ikke at sidde

ledig om Vinteren og drømme. I en stor Svømme­hal, kan han, for en Afgift af 75 Øre om Dagen, fiske saa meget, han lyster.

Al Fisk, han fanger, maa dog købes til Dagspris, del er ikke tilladt at kaste Fangsten ud igen. Hver Dag fyldes Bassinet med Ørred, Gedde, Karpe etc., og da disse ikke mades, er de særdeles villige til at gaa _paa Krogen.

I Hallen findes ogsaa en Bar, hvor man kan styrke sig ved en Drink, om det spændende Fiskeri gaar _paa Nerverne.

Modig Mand i Skive. Vi har ladet os fortælle, at der i Skive findes

el Lystfiskerlaug med Selvejerkøretøj: en Ford af temmelig forhenværende Aargang.

Vognen bærer Navnet "Svigermor" - det er oven i Købet, med fede Typer, paamalet Køleren --og som Forklaring paa Navnets Oprindelse oplyser Forelagenets Formand - antagelig Pebersvend -

118 SPORTS-FISKEREN 1932

beredvilligt, at det skyldes de mange Kvaler, Køre­tøjet forvolder.

Blot de nu ikke faar yderligere Kval med den rigtige. - - -

Krager paa Ørredfangst. En Indsender fortæller i "Norsk Jæger- og Fi­

skerforenings Tidsskrift" følgende: "I Bækken, som løber forbi min Hytte, har jeg

en Dam, hvor jeg ofte slipper nogle af de pæneste Ørred, der fra Fiskeriet kan bevares levende.

Den 26. Juli i Aar havde jeg 6 Kilos-Ørreder i Dammen. Paa Morgenkvisten hører jeg et forfærde­ligt Krageleben udenfor Hytten, springer ud af Sen­'gen og aabner Vinduet. Op fra Dammen flyver ilde­skrigende 4 Krager. Anende Uraad, skynder jeg mig til Dammen, og lige i Vandkanten ligger den største Ørred i de sidste Trækninger, med et kraftigt Hug i Hjernen og et i det ene Øje.

Taktiken har sikkert været: ved Skrig og ved Flaksning langs Kanten af Dammen - en stor Vin­gefjer laa tilbage paa V andet - at skræmme Fisken, saa den i det trange Rum skulde løbe paa Land, og det er lykkedes. Og en af Selskabet har været paa Pletten for at gøre Bøddeltjenesten."

Største Fisk taget paa Stang i England. I England offentliggøres · hvert Aar en Liste over

største Fisk af hver Art fanget paa Stang i Løbet af foregaaende Sæson.

Vi anfører: Det var interessant at høre lidt om danske -Sports­

fiskeres Fangster.

For Ormefiskere. Del nyrste nye paa Ormefiskeriets Omrnrle er

Ventilgummi paa Krogen i Stedet for Orm. Opfinde­ren skal efter Sigende være foretagsom Cykleforret­ningsmand i ivrig Fiskerby eller kvindelig Medlem af Dyreværnsforening - lige meget - Aborrene skal være gale efter Lækkerbidskenen. Selv har vi ikke prøvet. - - -

Fiskenes Farvesans. I Norsk Jæger- og Fiskerforenings Tidsskrift dis­

kuteres Fiskenes Evne til at reagere overfor for­skellige Farver.

Opfattelsen synes at gaa i Retning af, at Fisken har en saadan Evne. Der udtales bl. a.: - Fiskere, med deres Æsker fulde af Fluer i alle Farver, vil haanc enhver anden Slutning.

Hertil svarer Herr 0. Eriksen: "Nej, ikke alle. Jeg hører saaledes til dem, der

paa Grund af indhøstede Erfaringer ikke vil gøre det.

Det kunde interessere mig at høre, om andre har gjort lignende Erfaring~.

I de sidste 40 Aar har jeg brugt enhver Anled­ning til at prøve Fiskerlykketn med Stang og Flue, mesl efter Bækørred, men ogsaa lejlighedsvis efter Havørred og Stalling.

For at bøde paa manglende Erfaring i den første Tid, studerede jeg alt paa Tryk, jeg kunde faa fat i, angaaende dette Fiskeris Finesser. Baade paa denne Maade og gennem ældre, erfarne Fiskere blev jeg indprentet, at Fluevalget var noget af det vigtigste, det gjaldt Fluens Størrelse og Form og ikke mindst dens Farve.

Mine Æsker indeholdt derfor efter Opskrifterne en broget Samling af Fluer i alle de forskelligste Farver.

Naar jeg saa skulde gøre et Forsøg i et af mig ikke tidligere prøvet Vandløb, holdt jeg bestandigt i Beredskab flere Sæt med Fluer varierende i Form, Størrelse og Farve.

Og naar det saa hændte, som det jo sommetider gør, at Ørreden ikke straks fulgte Invitationen, for­søgte jeg det ene Sæt efter det andet for at finde den mest fristende Opdækning. N aar Ørrederne saa pludselig begyndte at smage paa Sagerne, var det jo nært at anta' at jeg nu havde fundet den for Fiskene her specielle Yndlingsret.

Da kunde det hænde, jeg mistede en Flue og ikke havde nogen af samme Farve at erstatte den med. Og mærkelig nok, den nye syntes at smage lige saa godt. Dette gjorde, at jeg kom til at tvivle paa Teorien om Vigtigheden af at finde den rette Farve og fik Lyst til at eksperimentere lidt.

Det blev gjort paa den M[aade, at naar jeg som foran nævnt havde prøvet forskellige Sæt, indtil jeg havde fundet det, Fiskene begyndte at interessere sig for, byttede jeg efterhaanden dette om med de andre forgæves prøvede. Og denne Ombytning synte~ ikke paa nogen Maade at influere paæ Fiskenes Appetit. De forsynede sig nu villigt af tlen tidligere vragede Kost.

·Dette Forsøg har jeg gentaget saa ofte under de forskelligste Forhold og i Landets forskellige Egne, saa jeg er kommet til det Resultat, at Fluens Farve spiller en helt underordnet Rolle.

Jeg tør dog ikke derfor udtale nogen Mening om. hvorvidt Fiskene kan skelne mellem de forskel­lige Farver eller ikke, men kun, at de ikke lader Retterne paa Spisesedlen bestemme af Farven.

Fluernes Form og Størrelse spiller derimod un ægteligt en stor Rolle og endelig, og selvsagt ikke mindst den Maade, hvorpaa Fiskeren forstaar at føre dem.

Den tidligere store Farvevariation i mine Flue-

1932 SPORTS-FISKEREN 119

æsker er forlængst b'orte, og jegi har aldrig haft Grund til at føle Savnet af den."

Engelske Sportsfiskere, Mr. Penny og Mr. Baker at Southampton og

London har i 14 Dage gæstet Holstebro og Omegns FiskevLnde.

Hvor gammel er Fluefiskeriet? Dette Spørgsmaal !Jehandles i "Norsk Jæger- og

Fiskerforenings Tidsskrift" og de~ berettes, at den første Beskrivelse om Fluefiskeri er af Grækeren Ælian.

Denne fortæller, at der i en Flold i Makedonien finde!'. en farveplettet Fisk, der lever af Fluer, som\ flagrer over Floden og slaar sig ned paa Vandet under deres Søg efter Føde.

Naar en Fisk ser en Flue komme flydende paa Vandet, svømmer den meget stille, og naar den er ganske nær ved Skyggen, kommer den op og napper den.

Men Fiskerne bruger ved Fangst af disse Fisk ikke naturlige Fluer, de vikler en Tot blodrød Uld omkring en Krog og binder yderligere paa en eller to Fjer, som vokser under Hanens Skæg og har Farve som Voks.

Og naar Fiskeren kaster denne Lokkemad ud, kommer J:isken op som rasende tiltrukket af den srn ukke Tingest.

Det er Mr. William Radcliffe, der fremdrager dette i "The Book of the Flyrod", og han mener, al der efter Ælian (130 e. Kr. ) gaar 1300 Aar, før der atter i Litteraturen findes Antydning til, at der fiske­des med kunstig Flue (D ame Juliane Berner: ,,Trea­tyse of Fysskynge with an Angle" 1496).

Nu er det imidlertid det interessante, at det synes at fremgaa, at vore nordiske Forfædre har kendt dette Fiskeri, idet Herr Arne Baggerud i Bladet fortæller, at der i Njals Saga tales om Flue paa en Maade, der lader formode, at der sigtes til Fluen man fisker med.

Njals Saga er skrevet ved Aar 1300, og i Pro­fessor Paasches Oversættelse 1922 staar der: ,,Af denne Sag vil Gunnar f'aa løst dig ud, Sigmund, men om Haligerd faar fæstnet en ny Flue i Mun­den paa dig, da bliver det din Bane". Til denne Sætning har Oversætteren knyttet følgende Bemærk­ning: ,,Der er tænkt paa Fluen, som bruges til Agn".

Professor Paasche udtaler, at Spørgsmaalet ve! ikke beviser, al Vikingerne fiskede med Flue -det kan f. Eks. være opdigtet af Forf. - men Ud­trykket er almindelig i gammel-norsk-islandsk Lit­tera tur. Det hedder : gabe over Fluen - om en Mand, der lader sig lokke til Dumheder. Og det bruges i et Vers fra Vikingetiden, der er indsaL i

Njals Saga: Det er ikke min Sagi at gabe ovei, Fluen.

Del synes heraf at være sikkert, at de gaml~ nordiske Kæmper ikkei har været helt ukendt med denne Fiskemaa:de.

Læser! De har sikkert i Sæsonens Forløb opJevet et

eller andet, der har Interesse for Bladet. D~ levetrl det om igen, mens De skriver (let ned. De hjælper til, at Bladet bliver mere "levenide" og interessant, naar De indsender det.

Indholdsfortegnelse:

Med Fællen paa Farten. - Fisketegn. - Gammelged­den. - Hvad er Aalanden for en Fisk? - Eet og andet.

4

Gæstgivergaarden "TROLD HØJ"

Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1 Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen S/4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. -

C h r. C h r i s t e n s e n.

I li 111111111111111U111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

SPORTSFISKERE

3

15 Aars Erfaring har bevirket et klogt og kurant Køb i Allcocks og Hardys kendte Kvalitetsmær­ker nu til Saisonen.

V. Christiansens Eftf., Skjern. Telf. 45. - E. Bredmose. - Telf. 45.

111111 I I I I I I li lllll I I 111111111111111 Ul I IIII I I li I li 11111111111111111111111111111

Fasterholt Afholdshotel

13

modtager Feriegæster fra Kr. 3,50 pr. Dag. - Se den jydske Hede og Brunkulslejerne og dyrk Fi­skesporten ved Aaen.

Chr. Mortensen, Hotellet - Fasterholt.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, p. t . Solbakken, Søndervig pr. Ring­købing.

Ximtingmt er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forminj'tns Medkmsorgan •Sportsfiskeren• udkommer den 1. hve1 Maaned.

Formand: Fabrikinspek:tør Sigurd Hansen, Varde .

.l\ 0(1'Siformand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62 Kobenhavn F.

Sekretær: Førstelærer S Bork-Andersen, Askeby. Kauenr: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kontingent og Indrmlc!elu samt eventuelle Klager over Bladets For-

sendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern.

108 SPORTS-FISKEREN 1932

:.1.11111111111111111111111 HltlllllU Hl HIIIHIHI li III Ul 111 IIUI 111111111111111 lllllll li U li llll 11111111111111111111111111111111111111 ti 11111111111111111 III III I I I I IL! - -~ Naar De køber Fiskegrejer - husk at forlange ~ - -- -- -- -- -- -- -æ . OLDEST AND LARGEST æ : MANUFACTURERS : - -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -= = = .,. = : REDDITCH ENGLA7'JD : - . -- -- -- -- -- -æ Verdens bedste Fabrikat fra Englands største Fabrik for Fiskeriartikler. æ - -- -- -- -- -- -- -- -= = æ te=tdMi A 1> I 9

æ ~lll • .ø. 11e = - -D.e rigtige Grejer (Allcock's) giver det bedste Resultat.

= Faas overalt Danmark. . I

Enerepræsentant --BRITAGENT

æ St. Kongensgade 40 H. - København K. § ~1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 li llllllll I I I I I III l l III I I Ih 111111111111111111111111111111111111111 Il llll I IIIII I I I I I IIIIF.

I I I I 111111111111111 IIIUIIIII I I I li I I III li llll I I I I I I I I I I I I I li I I li I 111111111111111

11111111 IIIIIHI

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

11111111

Største Lager af originale ·Allcocks Fiskeriartikler

passende til Aaen, findes hos:

Isenkræmmer Ejnar Olesen, Hans Foghs Eftf.

Telefon 68. Skjern. Telefon 68.

11111111 10 IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUIIIIIIIIIHlllllllllllllllllll 111111111111111111111 l li I I I I

Holstebro Turistforening

9

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 4-2 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

5 Westy Hald.

•••••11111•1111111111111111111 IIIII IIIIIIIIII I 11111111111111111111111 I 1111111111

LYSTFISKERE, --

I der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for­søge Storaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiskepladser hos _mig. Jeg fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, 7 .Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137 . - HOLST E B R 0. - · Telefon 137 . •••• ••li I I lllliil 11111111'1i11 I• I 11111111111 il li• 1111i:11 I 111111111111111111111111

I I I I I I li I 111111111111111 li I li I I 111111111111111111111 mN I li I I 111111111111111 III

Grønlunds HoteJ, Skjern

''

,.- anbefales. ,-i Pension kan faas efter Ønske.

· · · · P. N. Pedersen. 6 Telefon 19. I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 111111111111111111111111111111111111111111111111111111

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• FISKERIARTIKLER!

8

Mi

1111~1 -

:g-et st'ort · Udvalg, saasorn Spinnere, Snører, :;tænger, Fluer og Gutliner i fineste Kvaliteter til billigste Priser.

A. Damgaard, Holstebro. Telefon 21 l. Sønderlandsgade 3. Telefon 211.

• ••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Annone,e·iirz"sen er 121 /2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange.

f' . Aarsannoncer 10 Øre pr. m/m. A n noncer in Jsen<les til Bngtrykker S . Sørensen ; Holstebro.

TryL:t i S. Sørensens Bogt rykkeri, Holstebro