Stads & Havneingeniøren Februar 2004

stads&havneingeniørenfagblad

for teknik

og miljø FEBRUAR 2 � 2004

INNOVATION OG SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Per Aarsleff A/S Rørteknik har aldrig været bange for at gå nye veje.Tværtimod.Vi er fagligt professio-nelle folk.Alsidige og erfarne, og særdeles velfunderede i både teore-tisk og praktisk metodekendskab.Men da vi er målrettede og resultat-orienterede, tror vi på individuelle løsninger frem for givne facitlister,og vi slår os ikke til tåls med etable-ret viden og traditionelle anvendel-sesområder.

Vi er tværtimod uhyre bevidste om,at det er i grænselandet mellem det kendte og det ukendte, at de geniale løsninger gemmer sig. Det kan være en kendt metode, der anvendes på et nyt område, eller et nyt værktøj, der fornyer en kendt metode. Innova-tion er det, der følger af at være åben,modtagelig og forandringsvillig, og det er vi i Per Aarsleff A/S Rørteknik.En lærende organisation i ordets bogstavelige forstand.

HovedkontorLokesvej 158230 Åbyhøj

Tel +45 8744 2222Fax +45 8744 2449

Kontor ØstIndustriholmen 22650 Hvidovre

Tel +45 3679 3333Fax +45 3679 3449

www.aarsleff.com

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Lollands-Postens BogtrykkeriBrovejen 10-14, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 55.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl.I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947 3

Forside:Byggeriet af Turning Torso i Malmö er I fuld gang. Turning Torso bliver 190 meter højt. Billedet er stillet til rådighed af Turning Torso.Se side 65 og www.turningtorso.com

Så kom den længe ventede betænkning fra Strukturkommissionen, hvor enrække modeller for den fremtidige kommunestruktur er lagt frem til høringog politisk debat.

KL har fået Indenrigs- og Sundhedsministeriets accept af, at de kommunalechefforeninger hver især kan afgive høringssvar i forhold til betænkningeninden den 7. april.

KTCs bestyrelse har derfor på sit møde i Kolding den 30. januar drøftetbetænkningen og dens konsekvenser for det kommunaltekniske område.

Der er ikke den store indholdsmæssige forskel på det kommunaltekniskeområde i de fremlagte modeller, så KTC egen rundspørge til medlemmerneom problemer med den faglige bæredygtighed indgik også i bestyrelsensdrøftelser.

Denne undersøgelse gav en række modstridende svar fra mange kommunerunder 25.000 indbyggere om problemer/-ikke problemer med den fagligebæredygtighed og manglende mulighed for at skabe velfungerende fagligemiljøer. Ingen tekniske chefer i kommuner over 25.000 indbyggere meldteom problemer med den faglige bæredygtighed.

Derfor konkluderede KTCs bestyrelse, at kommunestørrelser på mindst25.000 indbyggere vil være fornuftige, hvis opgaverne inden for teknik- ogmiljøområdet fremover skal løses fagligt forsvarligt af robuste faglige miljøer,der ikke vælter omkuld ved det mindste uventede stød.

KTC bestyrelse er også af den opfattelse, at der i forbindelse med struktur-reformen skal ske en yderligere præcisering og flytning af opgaver fra detnuværende regionale niveau til de nye fagligt bæredygtige kommuner, såopgaveløsningen gøres entydig og sammenhængende for borgere og virk-somheder.

• Miljøtilsyn og miljøopgaver, der ikke er grænseoverskridende skal ligge ikommunerne, så virksomheder og borgere kun skal henvende sig et sted.

• Forvaltning af natur og åbent land skal være et kommunalt ansvar nårkommunerne bliver større med større sammenhængende bynære andeleaf landskab og natur.

• Færre og større kommuner skal også medføre større planlægningsmæssi-ge kompetencer til kommunerne og en større indflydelse på regionplan-lægningen.

• De nye kommuner vil kunne drive og vedligeholde de nuværende amts-veje, så der kun er behov for 2 vejbestyrelser.

Med disse supplementer til strukturkommissionens forslag til opgaveforde-ling på det tekniske område vedtog KTCs bestyrelse at anbefale den bredekommunemodel i sit høringssvar.

teknisk direktør Peter Clausen, Helsingør KommuneFormand for KTC`s bestyrelse

FEBRUAR 2004Nr. 2 • 95. årgang

KTC og strukturkom-missionens betænkning

Lederaf teknisk direktør Peter Clausen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kommunalteknisk Chefforening og ny kommunal struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Havne- og havneomdannelseraf professor Ellen Margrethe Basse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Hvor by og vand mødesaf Niels Lykkeberg og Ole Sørensen, Carl Bro Gruppen . . . . . . 11

Hvordan havn?af Klaus Johannessen og Niels Ditlev, Svendborg Kommune . . 14

Holbæk Havn –Et havneudviklingsprojekt i fuld fremdriftaf teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune . . . . . . 17

Rudkøbing Havn under forvandlingaf teknisk chef John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune . . . 21

Opbrud eller gennembrud?KTC og KL konference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Hvordan kan byomdannelsen blive bæredygtig?af Birgitte Skjøtt, Dansk Center for Byøkologi . . . . . . . . . . . . . 26

Nykøbing Falster bygger kanalhavnaf Martin Weis Holm, Nykøbing Falster Kommune . . . . . . . . . 28

Rotter og afløbssystemeraf Inge Faldager, Teknologisk Institut og Peter Weile, Weile-Skadedyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Vejforum 2003 – afrapportering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Byggeri under vandetaf Jesper Albinus, Carl Bro Gruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Spildevandsoverløb: ORM-anlægaf Torsten Ask og Catja Middelboe Andersen, MT Højgaard . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Lyspolitik i Frederikshavnaf Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn Kommune ogHans Thyge Pedersen, Europlan Arkitekter . . . . . . . . . . . . . . . 42

Grønt lys for Nyborgaf direktør Flemming Kjærulf ogKaare S. Jørgensen, Nyborg Forsyning & Service . . . . . . . . . . 46

Placering af mobilmaster og antennerAf Kirsten Meldgaard, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Deling af geodata på internettetAf Ole Urup Mogensen, COWI A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Lys til tidenAf Morten Kidal, NESA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Studietur til IBA EMSCHERPARK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Tilbudsloven – principafgørelse fra klagenævnet for udbudAf cand. Jur. Marianne Jacobi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Danmarks Havekunst Af landsarkitekt Hans Ove Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

INDHOLD

Side 21

Side 26

SIDE 8

SIDE 40

SIDE 32

SIDE 37

SIDE 14

SIDE 42

SIDE 59

SIDE 28

SIDE 17

Debat om Svendborg Havn og banearealerne

Hvordan havn ?

5 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004 5

HVORNÅR ER DU SIDST BLEVETGLÆDELIGT OVERRASKET?Glæden ved at overraske er ofte lige så stor som atblive glædeligt overrasket.Så hvorfor ikke gøre det til en vane?Det kræver kun, at man bruger sin vilje og sine evnerpå at gøre tanker til handling. Og have viljen ogevnerne til, ærligt og åbent, at respektere og opbyggetillid hos de mennesker, der stoler på én.Det skaber forventninger, der får én til at yde sit bedste ... og gerne lidt mere.

Resultaterne er ofte over forventning.Det er sådan, vi hos NCC hver dag møder hinanden– kunder, leverandører og medarbejdere – i et samarbejde, der er både værdifuldt og udviklende for alle parter.Og resultaterne? Jo da, de overgår ofte forventningerne.

www.ncc.dk

Debatten om strukturkommissionensbetænkning er i fuld gang og selveoffentlighedsfasen omkring betænknin-gen løber frem til d. 7. april. Sådan somdebatten udvikler sig og med de politi-ske udmeldinger, der kommer, så pegeralt på fundamentale ændringer i struk-turen på det kommunale område medstørre kommuner som følge. Og nok såvigtigt også en ændret opgavefordelingmellem de administrative niveauer, for-mentligt primært mellem kommunerneog det amtslige/regionale niveau. Man-ge kommunale/lokale initiativer er også igang, hvor indholdet i konkrete alliancerog sammenlægninger drøftes, så allere-de nu skabes fundamentet for mangenye kommuner.

HøringssvarKommunalteknisk Chefforenings besty-relse har som nævnt på lederplads i det-te blad besluttet at anbefale Struktur-kommissionens brede kommunemodel,og foreningen vil som de øvrige chef-foreninger på det kommunale områdeafgive selvstændigt høringssvar på kom-missionens betænkning til Indenrigsmi-nisteren. Bestyrelsen har derfor iværksatet arbejde, der skal beskrive og supple-rer den faglige argumentation for dethøringssvar, der skal afgives senest den7. april.

Bestyrelsen har besluttet at fokuserepå en række – i denne sammenhæng -

særligt væsentlige arbejdsområderunder teknik- og miljøområdet, og harbedt formændene for de relevante KTC-faggrupper varetage en tovholderfunkti-on i arbejdet, som altså skal være grund-lag og input til foreningens høringssvar.Det er naturligt, at tage afsæt i forenin-gens faggrupper, hvor indsigten ogkendskabet til områderne er i top.Tovholderne på de aktuelle fagområderrepræsenterer i øvrigt en geografiskspredning og forskellige kommune-størrelser, således at disse dimensionerer sikret. Arbejdet koordineres af KTC`sformand Peter Clausen.

Pejlemærke for arbejdet skal være atsikre, at den fremtidige løsning af tek-nik- og miljøopgaverne sker i sammen-hæng – såvel fagligt som i forhold tiloptimal service og myndighedsudøvelseover for borgere og virksomheder.

Foreningsstruktur i fremtidenStrukturreformen vil naturligvis påvirkeforeningen og dens medlemmer væs-entligt. Det er indlysende, at antallet aftekniske chefer vil falde og, at en langrække medlemmer vil få ændret deresarbejdsforhold.

Bestyrelsen er derfor i gang med atvurdere og drøfte forskellige modellerfor den fremtidige foreningsstruktur,således at foreningens formål og indfly-delse også fremover kan sikres bedstmuligt. Målet er at præsentere et oplæg

på foreningens generalforsamling i for-bindelse med årsmødet i Nyborg iaugust.

En anden udfordring er, at mangemedlemmer vil få nye organisatoriskeog ledelsesmæssige udfordringer i selveomstruktureringsperioden, og bestyrel-sen vil derfor i den kommende tid fåetableret et foreningstilbud om sparringtil de medlemmer, der ønsker forenin-gens råd eller støtte i det lokale struktur-arbejde.

Muligheder for debat ogdialogVi opfordrer til, at man i kredsene tagerhul på debatten og dialogen om struk-turreformen.

Iøvrigt vil der i løbet af 2004 ved detraditionelle arrangementer som fore-ningen (med-)arrangerer være rig lejlig-hed til føre dialog og at blive præsente-ret for forskellige vinkler og input omstrukturudfordringerne.

Førstkommende lejlighed bliver kon-ferencen Den Tekniske Chef, som afhol-des i Grenå i dagene fra d. 3. til d. 5.marts. Efterfølgende vil konferencen»Politisk Forum 2004« som afholdes isamarbejde med KL den 29.-30. april iOdense sætte fokus på strukturrefor-mens konsekvenser for teknik- og mil-jøområdet.

I slutningen af august måned liggerforeningens årsmøde 2004, hvor såvelkonferencer som generalforsamling vilafspejle de faglige og foreningsrelatere-de udfordringer. Senere på efteråret lig-ger de regionale seminarer, som også vilhave fokus på strukturen.

6 6 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Strukturkommissionen:

Kommunalteknisk Chefforening og ny kommunal struktur Af Peter Clausen, Jørgen Steen Knudsen, Jørgen Marstrand,

Mikael Jentch og Hans Jørgen Bøgesø, Kommunalteknisk Chefforenings bestyrelse

Hvad bliver konsekvenserne af strukturarbejdet for teknik- ogmiljøområdet og hvordan skal Kommunalteknisk Cheffore-nings rolle udvikle sig? Kommunalteknisk Chefforening sætterfokus på disse to områder i den kommende tid.

Let vejen til

opdaterede oplysninger

KMD Borgerservice – BBR-tjek

Nu kan borgerne selv kontrollere og ændre

deres BBR-oplysninger via internet. Det

betyder, at det er lettere for dem at opda tere

oplysninger, når der sker ændringer i deres

ejendomsforhold – og kommunen kan drage

fordel af, at et retvisende BBR-register giver

flere penge i ejendomsskat. Når bor gerne

foretager ændringer, valideres disse oplys-

ninger, før de elektronisk videresendes til

sagsbehandleren, som elektronisk kan over-

føre oplysningerne direkte til BBR-ændrings-

registeret. BBR-tjek er integreret med KMD’s

øvrige fagsystemer og løsninger, så du opnår

en helhed af løsninger, der understøtter digi-

tal sagsbehandling og dermed fremmer

effektiviseringer i admini strationen.

Hvis du vil vide mere

Vil du høre mere om BBR-tjek eller vores

øvrige løsninger til teknisk forvaltning,

er du altid velkommen til at kontakte os på

telefon 44 60 10 00.

KMD er et af Danmarks største

software- og driftshuse. Det er

vores mission at effektivisere de

offentlige opgaver til gavn

for borgerne.

Gre

yOd

ense

tlf. 44 60 10 00 www.kmd.dk

I maj 2003 vedtog Folketinget enændring af planloven (»byomdannel-se«), som gør det muligt at gennemførehavneomdannelser til fordel for dem,der ønsker havnearealer anvendt tilboligformål, rekreative formål og kon-tor- og butiksformål. Omdannelse afhavne fra traditionel havnedrift til bolig-og kontorformål m.v. kan efter den gæl-dende planlov besluttes af kommunal-bestyrelsen ved vedtagelse af en kom-muneplan som specificeres ved en lokal-plan.

Kommune- og lokalplaner kan inde-bære rådighedsbegrænsninger, som harbetydning for, hvad de bygherrer, der

ønsker at foretage ændringer af bygnin-ger og/eller ændringer i arealanvendel-sen på havnene, kan gøre. Derimod gri-ber nye kommune- og lokalplaner ikkeind i de eksisterende virksomheders fort-satte og uændrede anvendelse af havne-arealerne og de bygninger, der er etab-leret på arealerne.

Da mange havne er ejet af kommu-ner – typisk enten som kommunale selv-styrehavne eller som kommunale havne– er kommunalbestyrelserne på én gangbeslutningstagere som planmyndighe-der og som ejere af havnene. Kommu-nerne skal derfor være opmærksommepå de retlige grænser, der er for sam-

menblanding af funktioner efter planlo-ven henholdsvis havneloven.

124 havne Der er i alt 124 havne. Stort set alle hav-ne har gennem tiden haft – og har sta-dig - en central betydning for lokalsam-fundet. Enkelte havnes betydning forerhvervslivet er blevet større gennem desenere år, men deres betydning er ikkelængere primært knyttet til det lokaleerhvervsliv. Andre havnes betydning fordet lokale erhvervsliv er ændret fra atvære en del af de centrale transportin-frastrukturfaciliteter til at være et attrak-tivt lokaliseringsområde. Det er samhan-delens karakter og størrelsen af de skibe,der benyttes, som primært har ændretden enkelte havns muligheder for atfungere som erhvervshavn – og dermedhavnens betydning og funktion forerhvervslivet og lokalsamfundet i øvrigt.

De interesser og målsætninger, somkommunerne har for den strategiskeudvikling af og på havnearealerne, ernaturligt betinget af de konkrete havnesanvendelsesmuligheder, markedspositi-on m.v., men de er også påvirket af de


af professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse

Mange kommuner er i gang med planer for omdannelse afgamle havnearealer og nogle er på vej til realisering. Omdan-nelsen reguleres ifølge planloven, men skaber potentielt enrække konflikter mellem eksisterende anvendelse og nyeanvendelser. Dette og mere behandles i denne artikel af pro-fessor Ellen Margrethe Basse.

Havne- og havneomdannelser

andre forhold, herunder de mulighederder er for at sikre skatteindtægter til denalmindelige kommunekasse gennemudvikling af nye attraktive bolig- og for-retningsområder på havnearealerne.

At havnene fortsat er særdeles centra-le for samhandlen kan dokumenteresved en henvisning til de tal, der forelig-ger vedrørende godsomsætningen. 75% af godstransporten målt i ton til ogfra udlandet passerer i dag de danskehavne. Skibsfarten er blevet koncentre-ret på færre og større skibe - og dermeder godstransporten også blevet koncen-treret på de havne, der har faciliteter tilat modtage de store skibe. Godstrans-porten med fragtskibe og færger er fal-det med næsten 20 mio. tons i perioden1995 til 2001 – bl.a. som konsekvens afåbningen af Storebælt og Øresundsbro-en. Mange havnearealer er derfor blevetomdannet eller planlægges omdannettil nye attraktive bolig- og forretnings-områder.

Havnens organisation og densudviklingsmulighederHavne, der er organiserede som kom-munale selvstyrehavne, kommunalehavne, fælleskommunale havne, aktie-selskaber med kommunal deltagelseeller som statshavne, er offentligretligeorganer. Det indebærer nogle offentlig-retlige og udbudsretlige begrænsningeri ledelsens ageren.

Er havnen organiseret som kommu-nal selvstyrehavn, skal kommunalbesty-relsen og havnebestyrelsen efter havne-lovens regler varetage havnens interesserved ledelsesbeslutninger. Det begrænserledelsens muligheder for at varetageandre kommunale interesser end dealmene interesser, der er knyttet til drif-ten af havnen som virksomhed.

Ledelsen skal respektere de kompe-tenceregler og de krav om saglig vareta-gelse af havnenes interesser, som er fast-lagt ved havnelovens regler. Havnelo-vens styring af de interesser, som ledel-sen af kommunale selvstyrehavne kanvaretage, begrænser derfor adgangen tilat beslutte at gennemføre en havneom-dannelse.

Er der tale om en kommunal havn,kan dens ledelse handle mere frit medhensyn til at lade almindelige kommu-nale interesser – herunder interesser ihavneomdannelse - være bestemmen-de.

Havnens interesser skal ikke på sam-me måde være i fokus. Til gengæld erdet efter havneloven kun muligt forkommunalbestyrelsen at vælge denneorganisationsform, hvis mængden af

gods, der omsættes i havnen, er beske-den. Havnelovens regler begrænser der-for også i denne sammenhæng kommu-nernes muligheder for at omdanne hav-ne med stor godsomsætning, til andreikke-havnerelaterede formål.

Virksomheder og andre der erlokaliseret på havnearealerDe fleste af de på havnearealerne gen-nem en længere årrække eksisterendevirksomheder har valgt lokaliseringen,fordi adgangen til havnen er afgørendefor deres markedsdeltagelse. Deres ydel-ser er knyttet til havnedrift og søtrans-port, eller deres råvarer og varer trans-porteres bedst og billigst med skib. Endel af de eksisterende virksomheder erforurenende anlæg (f.eks. grovvarevirk-somheder og affaldsbehandlingsanlæg)eller risikoanlæg (f.eks. anlæg for oplagm.v. af gas og olie).

Ejerne af sådanne anlæg ønsker ikke– og anlæggene bør efter plan- og mil-jølovgivningen heller ikke – have en pla-cering tæt på bolig- og centerområder.For sådanne virksomheder kan en hav-neomdannelse derfor indebære en trus-

sel mod deres forbliven på havnen. Detgælder især, hvis virksomhederne eretableret på et lejet areal. Ejerne af deeksisterende virksomheder ønsker derforikke, at der gennemføres en havneom-dannelse.

For andre virksomheder – herunderde på havnene nyetablerede advokatfir-maer, IT-firmaer, revisorer, hoteller,restauranter og andre ikke-forurenendevirksomheder - er placeringen på havne-arealer ikke begrundet i et behov for atvære lokaliseret ved et havnebassin.

Det er det attraktive ved placeringenpå nye moderniserede havnearealer –herunder den præstige, der er knyttet tillokaliseringen - der begrunder deresvalg. Sådanne virksomheder ønsker ikkeen placering i nærheden af de forure-nende eller risikobetonede virksomhe-der. De kommer alene til havnen somen konsekvens af en havneomdannelseog ønsker derfor, at omdannelsen bliverså optimalt gennemført, som det nu ermuligt.

Nye attraktive boligområder og rekre-ative faciliteter, der er sårbare over forforurening og risikoanlæg, karakterisererogså en del de omdannede havnearea-


‹

ler. Ejerne og brugerne af de omdanne-de arealer er ikke interesseret i at bevarede forurenende aktiviteter på havnen –de ønsker også omdannelsen realiseretså langt, det er muligt.

Havneomdannelser vil derfor typiskindebære nogle interessekonflikter, derprimært er begrundet i miljøforhold ogsårbarhed over for forurening og risiko-virksomhed.

Miljøbeskyttelse ogretssikkerhedNytilflyttere kan på grund af deres egensårbarhed og på grund af de ændringer,der præger arealanvendelsen efter enhavneomdannelse, rejse krav efter miljø-beskyttelsesloven om sikring af højeremiljøkvalitet i området. Sådanne kravkan rejses uden hensyn til hvem, derførst blev etableret på havnearealerne.De gældende generelle vejledende ogbindende miljøkrav for støj, lugt, støvog risiko for eksplosion m.v. bestemmesaf sårbarheden i nærområdet. Kravenebestemmes ikke af en »først i tid først iret« tankegang.

Miljøtilsynsmyndighederne kan ogsåaf egen drift skærpe vilkårene for deeksisterende virksomheders fortsattedrift.

I den udstrækning, hvor virksomhe-dernes miljøkvalitetsforpligtelser er fast-lagt ved præcise vilkår (indføjet i demeddelte miljøgodkendelser), vil nytil-flytterne og tilsynsmyndighederne skulleafvente udløbet af en retsbeskyttelsespe-riode. Det er en konsekvens af, at derved miljøbeskyttelsesloven somudgangspunkt er sikret en vis materielretsbeskyttelse af de enkelte miljøgod-kendte anlæg (»listevirksomhed«) i 8 årregnet fra det tidspunkt, de modtogderes miljøgodkendelser.

De virksomheder, der ikke er godken-delsespligtige, har ikke efter miljøbeskyt-telsesloven en tilsvarende individueltfastlagt materiel retsbeskyttelsesperiode.

Anden retsbeskyttelse foreksisterende virksomheder

Alle typer virksomhed har en vis retsbe-skyttelse imod indgreb i deres individu-elle rettigheder i kraft af den retspraksis,der foreligger vedrørende forståelsen afgrundlovens § 73 om ejendomsrettensukrænkelighed (ekspropriation).

Pålægges de eksisterende virksomhe-der konkrete, intensive begrænsninger ideres fortsatte drift og anvendelse afhavnearealet ved de bestemmelser, somer indføjet i den lokalplan, der sikrer enomdannelse, så har virksomhederneefter omstændighederne krav på, atkommunen skal overtage bygningerm.v. efter planlovens §§ 48-49 eller gen-nemføre en ekspropriation mod fulderstatning efter planlovens § 47.

Der er andre regler af betydning forbeskyttelsen af de eksisterende virksom-heders retsstilling. Et omdannelsesområ-de skal efter planlovens regler være af-grænset i kommuneplanen, så det kunomfatter arealer, hvor anvendelsen tilmiljøbelastende erhvervsformål, havne-formål eller lignende aktiviteter »i denlangt overvejende del af området erophørt eller under afvikling«. Det betyder,at et havneareal, der er præget af vel-fungerende virksomheder, ikke kanomdannes.

Vælger kommunen at foretage enhavneomdannelse, er dette muligt, selvom der fra de eksisterende virksomhe-der i en overgangsperiode vil være taleom støjniveauer, som overskrider dealmindeligt gælder vejledende støjreg-ler. Planloven accepterer kun højerestøjniveauer som er midlertidige ogbegrænsede overskridelser.

Det fastslås i loven, at en lokalplankun kan udlægge havnearealer tilstøjfølsom anvendelse, hvis kommunal-bestyrelsen med sikkerhed kan fastslå, atden støjbelastning, som påvirker de nyeboligområder, vil være bragt til ophør iløbet af ca. 8 år.

De overskridelser, der accepteres,fremgår af Miljøstyrelsens Vejledning nr.3/2003 »Ekstern støj i byomdannelses-områder«. De traditionelt gældende vej-ledende grænseværdier kan herefterlempes med 5 dB i overgangsperioden –dvs. op til ca. 8 år.

En havneomdannelse forudsætterendvidere, at kommunalbestyrelsengiver en helt konkret begrundelse for devalg og de konsekvenser, som omdan-nelsen vil have for de eksisterende virk-somheder på havnearealerne. Begrun-delsen skal indføjes i den redegørelse,der skal knyttes til den havneomdan-nende lokalplan.

n


Potentielt kan der opstå konflikter mellem eksisterende, traditionelle havneanvendelser og nye typer aferhverv og boliger.

Mere om reglerneDe mange regler, der er bestem-mende for beslutninger om om-dannelse af havnearealer – herun-der også de retlige begrænsnin-ger, der følger af jordforurenings-loven, af de indgåede lejekontrak-ter og af reglerne om kommunalesalg af havnearealer - er behand-let i Ellen Margrethe Basse og KimTrenskow »Havnearealer – hånd-bog om rettigheder og pligter«,Nyt Juridisk Forlag, 2003.

Tidligere var havnene sjældent forbun-det med andre aktiviteter eller funktio-ner end de rent erhvervsmæssige. Net-op derfor vendte byen ofte ryggen tilhavnen. I dag anses havnearealerne forat være attraktive arealer.

Samtidig er udsigterne blevet usikrefor mange mindre provinshavne, da deter en udbredt opfattelse, at der i fremti-

den kun vil være behov for få, storeerhvervshavne i Danmark. I mange hav-ne falder aktivitetsniveauet med dårligarealudnyttelse til følge.

Samtidig betyder efterspørgslen påattraktive arealer i byerne, at der er enenestående mulighed for at inddragedisse ofte centralt beliggende arealer ibyernes udvikling.

Helhedsplanen - et godtudgangspunktMed henblik på at sikre en grundig ana-lyse og vurdering af de mange oftekomplekse problemstillinger, som er for-bundet med omdannelse af et tidligerehavneområde til byformål, vil det oftevære et godt udgangspunkt at udarbej-de en helhedsplan under medvirken afalle de involverede interessenter og par-ter. I kommunens politiske organisationvil havneomdannelsen ofte høre indunder en række forskellige udvalg (hav-neudvalg, udvalg for teknik og miljø,planudvalg mv.), og teknisk vil mangeforvaltningsområder være involveret.Hertil kommer de mange interesser franuværende og kommende erhvervsvirk-somheder, boligselskaber, investorer ogudviklingsfirmaer. Derfor vil det oftevære hensigtsmæssigt at nedsætte etpolitisk ad hoc-udvalg med repræsen-tanter fra de stående udvalg, samt enteknisk styregruppe og et antal arbejds-grupper med repræsentanter for deinvolverede parter.

Selv om der ofte kan være modstri-dende interesser mellem de mangeinvolverede parter, er det vores erfaring,at det ofte lykkes at skabe konsensusomkring helhedsplanen, idet alle parterer klar over, at planens gennemslags-kraft som grundlag for den videre pro-jektudvikling herved øges markant.

Visioner og mål for havnensfremtidige udviklingPå baggrund af en analyse af havnensnuværende og fremtidige trafikale ogerhvervsmæssige rolle samt behovet forbyudvikling bør helhedsplanen overord-net fastlægge byens visioner og ønskerfor fremtiden både hvad angår by- oghavnefunktioner.

Mere konkret skal der tages stilling til:Hvordan sikres sammenhængen mellem


Hvor by og vand mødes... Omdannelse af havneområder

Af Niels Lykkeberg og Ole Sørensen, Carl Bro Gruppen

Mange havne- og erhvervsområder overgår i disse år til nyespændende formål. En række trafikhavne er ophørt somerhvervshavne, og byerne har derved fået tilført nye attraktivearealer med adgang til vandet. Her kan boliger og serviceer-hverv integreres på nye måder, og der kan etableres en sam-menhængende rekreativ udnyttelse.

De traditionelle havne rummer mange muligheder for nye anvendelser, men det kræver planlægning.‹

by og havn, herunder borgernesadgang til vandet? Hvordan sikres enhensigtsmæssig sameksistens mellemevt. bevarede havnefunktioner og denye byfunktioner? Hvilke mål skal deropstilles for trafikbetjening af de forskel-lige funktioner mv.?

Idéudvikling og»bæredygtighed«Der vil selvsagt være mange idéer ogforslag til den fremtidige anvendelse afde tidligere havnearealer. I forbindelsemed fastlæggelse af de overordnederammer for den fremtidige arealanven-delse, er det vigtigt nøje at analysere detrafikale, miljømæssige og økonomiskekonsekvenser, så helhedsplanen bliver»bæredygtig«. Idéer om omdannelse afen gammel erhvervsbygning til et nyt»kulturhus« kan være både spændendeog visionære; men hvordan finansieresprojektet? Nye boliger for tæt på be-stående havnevirksomheder kan med-føre »dødsstødet« for sidstnævnte pågrund af skærpede miljøkrav. Endviderevil det ofte være hensigtsmæssigt atbelyse planens effekt på såvel den lokalesom den regionale økonomi.

Handlingsplanen somgrundlag for det viderearbejde

Helhedsplanen bør munde ud i hand-lingsplan, som opstiller en tids- og akti-vitetsplan for det videre arbejde og sik-rer planens forankring i regionplanlæg-ningen , kommune- og lokalplanlægnin-gen, kommunens planstrategi og sektor-planlægningen i øvrigt. Handlingspla-nen bør også indeholde en prioriteringog etapedeling af de enkelte delområ-ders realisering.

MiljøSkal et havneareal omlægges til boliger,er det nødvendigt at foretage en mil-jømæssig vurdering af forureningstil-standen. Sådanne miljøundersøgelseromfatter blandt andet boringer og labo-ratorieanalyser af jordprøver. Forurenin-gen kortlægges og hotspots identifice-res. Det kan være nødvendigt at fjerneforurenet jord, men ofte kan jordenbearbejdes og genanvendes.

Hvis arealernes i forbindelse medændring af deres status underkastesomfattende forandringer, kan det blive

aktuelt at udføre en VVM undersøgelse.Typisk er der tale om forurening med

tungmetaller, såsom Cu, og Crom, ogkulbrinter som f.eks. de PolyaromatiskeHydrocarboner, PAH’er. Specielt anven-delsen af antibegroningsmidler som Tri-butyltin, TBT, på skibsskrog har tilførthavnesedimenterne stærkt giftige stof-fer.

For havnesedimenter er forureningensjældent velafgrænset pga. strømmensbevægelser i vandet. Samtidig er enoprensning både kostbar og i sig selvforurenende, da sedimenterne hvirvlesop ved opgravning. Alternative løsnin-ger, som f.eks. at lægge en beskyttendekappe af sand henover de forurenedebundsedimenter, kan derfor komme påtale. Som alt andet kræver denne løsnin-gen dog et indgående kendskab tildynamikken i området. Specielt biotur-bationen, der er bunddyrenes evne til atrode rundt i sedimenterne, skal værefastlagt for ikke at risikere en opblandingaf forurenede sedimenter i det renemateriale

Det kan være nødvendigt at fjerneden forurenede landjord til deponering,men afhængig af forureningstype ogforureningsgrad kan jorden undertidenbearbejdes og genanvendes. Da arealer-ne ofte overgår til boligområder, eropmærksomheden heromkring stor.

Det er desuden vigtigt at skabe sig etoverblik over støjforholdene på bag-grund af kortlægning af støjforhold ihavneområder, udarbejdelse af støjpla-ner for virksomheder samt støjunder-søgelser og akustisk rådgivning i forbin-delse med nyt byggeri.

AnlægsarbejderDer bør foretages en nøje kortlægningaf arealernes og eventuelle konstruktio-ners tilstand.

Kajer og bolværker er ofte af ældredato og i ringe forfatning. En tilstands-undersøgelse kan omfatte dykkerinspek-tion af konstruktionerne under vandsamt undersøgelse af forankringen vedopgravning i kajgaden.

Der udarbejdes forslag tilrenovering/istandsættelse af kajindfat-ningerne, hvor der tages hensyn til denforventede brug af havneområdet. Nårman bygger tæt på vandet, kan deropstå en konflikt mellem kajindfatnin-gernes forankring og de bagvedliggen-de konstruktioner såsom fundamenter,p-kældre mv. I forbindelse planlægnin-gen og projekteringen af arbejderne børder tages hensyn til nyttiggørelse af flestmulige materialer fra nedbrydning, jord-arbejder mv. n


I mange havne er kajer og bolværker af ældre dato og kan kræve grundige undersøgelser inden ændretanvendelse.

www.ktcviden.dk

TOLDBODGADE 181253 KØNBENHAVN

TEL.: 3313 2310

FAX: 3313 4485

MOBIL: 4050 3183

www.pontona.dk

E-mail: [email protected]

der ejes af Svenska Flytpontoner AB har mere end 25 års ekspertise i udførelse af havneanlæg til store og små havne i Sverige, Norge og Danmark.

PONTONA FLYDEBROER

KONTAKT OS FOR RÅDGIVNING OG TILBUD • MØD OS PÅ STAND NR. 17 VED KTC’s ÅRSMØDE

»kvalitet på bølgen«

Hvordan havn? Med dettespørgsmål indledte Svend-borg Kommune i begyndel-sen af januar en offentlig for-debat om fremtiden forSvendborg havn og denærliggende, overflødiggjortebanearealer.

En vanskeligplanopgaveMålet er en helhedsplan ogen række udviklingsprojekter.Med debatten skal der skabesbeslutningsgrundlag for atudarbejde nye kommune-planrammer, en rammelokal-plan, udbudsmateriale ogdetaillokalplaner. Planproces-sen omtales lokalt som en afden nyere tids sværeste ogmest spændende planlæg-ningsopgaver i Svendborg.

De fagligeudfordringerTil forståelse af kompleksite-ten i opgaven præsenteresførst nogle af de fagligeudfordringer. I sammen-trængt form består de i, at

havne- og banearealerne ligger omslut-tet af by med iøjnefaldende bymæssigeog landskabelige potentialer, men sæt-ter samtidig miljøspørgsmål især støj påspidsen. Området indeholder byens tra-fikale omdrejningspunkt i form af størretrafikveje og jernbanen, som dannerbarriere mellem havn og by.

Flere af de gamle havnevirksomhedersom Svendborg Værft og Kelloggs erforsvundet de seneste år, men de er i etvist omfang afløst af andre og ikke såhavneorienterede virksomheder.

Omdannelsesprocessen harsamlet set medført en bety-delig nedgang i beskæftigel-sen. Havneområdet rummerikke arealreserver i væsentligomfang. De ligger primært ibanearealerne.

Skonnerter og lystbådetager efterhånden en væs-entlig del af pladsen i hav-nen, suppleret af en livligfærgetrafik og godstrafikover kaj. Det sidste dogreduceret betydeligt over enårrække. De samlede aktivite-ter giver dog fortsat havnendens særlige og levendekarakter.

Ud over færgerne er denkollektive trafik i form afbanegård og rutebilstationen integreret del af det hav-nenære område. Planlægnin-gen skal derfor forholde sigbåde til de lediggjorte gods-banearealer og de fremtidigeterminalforhold for al kollek-tiv trafik.

Masser af aktørerDe faglige problemstillingerskal løses på en scene medmasser af aktører, hvoraf decentrale er:


Hvordan havn?

Af Arkitekt Klaus Johannessen og arkitekt Niels Ditlev, Plankontoret i Svendborg Kommune

En åben diskussion om havnens fremtid er en særdeles ømtå-lelig sag - også i Svendborg. En netop påbegyndt offentligdebat vil vise om grundige forarbejder kan sikre et frugtbartresultat.

Hvordan Havn: Svendborg Kommunes debatavis er sendt til alle husstandepå Sydfyn og øerne.

Ku

ltu

r, e

rhve

rv,b

olig

er-

tag

del

i d

ebat

ten

om

Sve

nd

bo

rg H

avn

Jan

uar

200

4

Debat om Svendborg Havn og banearealerne

Hvordan havn ?

• En havnebestyrelse der arbejder loy-alt og energisk for ‘havnens interes-ser’ forstået som et forsøg på at sikregods over kaj (i 2002 156.000 t),men naturligvis også med en rollesom arealudlejer.

• DSB, som den anden væsentligegrundejer.

• Havnens brugere, forstået somerhvervslivet i havneområdet, er ensammensat størrelse, idet strukturud-viklingen har ført med sig at kun rela-tivt få er brugere af selve godsfacilite-ten. Andre ‘bruger’ herlighedsværdi-en og atter andre ‘bruger’ måske enlav husleje.

• Mange borgere er knyttet til søfartog dermed havnen og alle har denaturligvis deres mening om havnen.Når planlægningen rører ved havnenrører den derfor byens borgere, ogdebatten får nærmest eksistentielkarakter.

• Interesse- og græsrodsorganisationer,som ser området som et sted, hvordrømme om kompensation formanglende friarealer, kulturhus, bibli-otek osv. kan blive realiseret.

Hvem sætter dagsordenen?Spørgsmålet var, hvordan sikrer vi enproces, som på den ene side giver bor-gerne mulighed for at komme til orde(»det er jo hele byens og alle borgereshavn, ikke?«) og samtidig respekterererhvervsinteresserne bredt set (»det er jodem vi skal leve af, ikke?«). Hvordan for-binder vi de forskellige interesser, så debefrugter og udvikler hinanden og und-går fastlåste positioner?

Forud for for-offentlighedsfasen måt-te vi som teknikere og processtyreregøre os klart, at der med de mangeinteressenter in mente kunne blive man-ge dagsordener for debatten. Vi har ivores oplæg til den politiske beslutninglagt vægt på, at debatten i mindre gradkommer til at handle om konkrete for-slag og i større grad bliver en grund-læggende værdi- og strukturdebat.

Samtidig skal debatten føre os frem tilkonkrete planforslag, først på rammeni-veau og siden med detailplaner. Vi haraltså måttet gå på to ben. To indfalds-vinkler, som vi har prøvet at sammenfat-te til en helhed i debatmaterialet.

Værdi- og strukturgrundlaget- politisk workshopDet ene ben er værdi- og strukturgrund-laget. Havne- og banearealerne i Svend-borg er et så centralt element i byen, at

de rummer væsentlige potentialer i for-hold til den grundlæggende diskussionom »hvad skal vi leve af«?

Som led i regionplanarbejdet har FynsAmt udarbejdet et statistisk velunder-bygget og illustrativt materiale, der hargjort den diskussion nærværende, ikkemindst i Svendborg. Befolkningsmæssigstagnation, forringet beskatningsgrund-lag, lukning af de gamle nøglevirksom-heder og stigende arbejdsløshed er tru-slerne. Hvilken dagsorden skal vi sætte iden situation?

Som noget forholdsvis uprøvet iSvendborg Kommune har vi forsøgt via

et lukket temamøde og efterfølgendeworkshop for byrådet at diskutere hav-nen med denne »brændende platform«som udgangspunkt.

Politikerne blev bedt om at fremkom-me med bud på, hvilke værdier defandt skulle være bærende for udvik-lingsarbejdet omkring havn og bane-arealer.

Konklusionen blev, at debatmaterialettil for-offentlighedsfasen skulle lægge optil en meget bred og åben diskussion.Der skulle belyses en række mulighedermed forskellige udgangspunkter, somblev fastlagt til:


Med fotocollager sættes der stemning og retning på nogle af debatavisens visioner.

En støjkortlægning afslører mulige konfliktområder.

• Bosætningsperspektivet• Erhvervsperspektivet • Kulturperspektivet

Funktion og fysisk struktur -faglig workshopDet andet ben er funktion og fysiskstruktur. Med de mange faglige, sam-menflettede problemstillinger fandt vitidligt, at det var nødvendigt at etablereet omfattende plangrundlag, som blevsamlet i en rapport.

For at afprøve, om vores vurderingeraf den historiske baggrund, landskabet,byrummene, bygningskulturen, trafik-ken, miljøet m.v. holdt stik og var brug-bart, samlede vi i august 2003 et halvthundrede offentligt og privat ansattefagfolk fra hele landet.

Ud fra kortlægningsmaterialet oginspirerende faglige indlæg fra ind- ogudland blev der i et par døgn arbejdetmed idéer og forslag til hovedstrukturog indhold.

Med denne metode fik vi som tekni-kere i et relativt lukket forum mulighedfor med fagfæller med andre baggrun-de, at drøfte hovedproblemstillingerne.Har vi set rigtigt? Har vi overset nogleproblemer eller muligheder?

Fravalg af arkitektkonkurrenceAlternativet i form af en arkitektkonkur-rence blev fremført flere gange i løbet afforarbejdet. Vi fandt imidlertid, at risiko-en var en for tidlig og for stor fokuseringpå formgivning. I workshoppen kunnevi fastholde værdi- og strukturdiskussio-nen som det centrale.

Infrastrukturen i form af vejnet ogjernbane er en helt grundlæggendeparameter for omdannelsesprocessen.Derfor var der forud for den fagligeworkshop etableret et nært samarbejdemed DSB, Banestyrelsen og FynBus omudvikling af modeller for nye terminalfa-ciliteter, og i samarbejdet er der udar-bejdet en plan for byens fremtidige tra-fikvejnet.

Med den faglige workshop og ind-spark til den fremtidige infrastruktur varder skabt et forholdsvis sikkert ståstedfor det andet ben: funktionen og denfysiske struktur.

Debatavis og hjemmesidePå de to ben, værdi- og strukturgrund-lag og funktion og fysisk struktur, kunnevi udarbejde et debatmateriale i form afen debatavis ‘Hvordan havn?’ og enhjemmeside www.hvordanhavn.dk.

Hovedgrebet i debatavisen er, inden-for hver af de tre perspektiver, at præs-entere udfordringer og potentialer. Vedhjælp af fotocollager og kassemodellerudarbejdet med digitalt 3D-værktøj harvi skabt billeder, som bevidst ikke præs-enteres som forslag, men som visioner.Vi har valgt at balancere på en knivsægmellem livløse strukturmodeller og altfor konkret formgivning. Fotocollagerneknytter sig derfor ikke til præcise plan-tegninger, men skulle gerne antydestemninger og retninger.

Som grundlag for erhvervs-, bosæt-nings- og kulturperspektivet præsenterervi de værdier og faglige bindinger, somvar resultatet af den faglige og politiskeworkshop.

Da havnen strukturmæssigt forventesat have et regionalt potentiale, uansetom det er i erhvervs-, bosætnings- ellerkulturperspektiv, er debatavisen distribu-eret langt ud over kommunegrænsen tilhele Sydfyn. Dermed blander havnede-batten sig således indirekte i den samti-dige debat om det kommunale land-kort.

Hvordan (går det så) havn?Debatten er nu omtrent midtvejs. Dergår næppe en dag uden at det lokaledagblad har 1/2 til 1 side med bag-grundsartikler og debatindlæg. Debat-ten har allerede aktiveret de nævnteinteressenter.

I første halvdel af de otte uger byggesdebatten op. På fire ugentlige temamø-der får 100-120 borgere mulighed for attilegne sig en tematisk baggrundsviden.Gæsteforelæsere fortæller og provokerermed emner som ‘Havneerhvervenesfremtidsmuligheder’, ‘Havnen i en kul-tur- og oplevelsesøkonomi’ osv.

Midtvejs afholdes en workshop for enblanding af indbudte ildsjæle, erhvervs-og kulturfolk og ‘almindelige’ borgere.Workshoppen skulle gerne sætte ord påde værdier, man finder politikerne skaltage udgangspunkt i - gerne suppleretmed tegninger og billeder. Ungdoms-uddannelserne er inviteret til at inddra-ge temaet i undervisningen og i skoler-ne produceres der plakatforslag medbud på havnens sjæl. Resultaterne præ-senteres på et afsluttende borgermøde,hvor ikke mindst byrådet konfronteresmed debatten og dens resultater.

Når dette læses er vi meget klogere påom århundredets debat i Svendborgogså fører til århundredets plan forSvendborgs omdrejningspunkt - Svend-borg Havn.

n


En ud af debatavisens 8 kassemodeller - her til illustration af et videnscenter i et maritimt miljø«

Havnen i Holbæk har en historie som såmange andre provinsbyhavne i Dan-mark. Udvidet adskillige gange fra1920’erne og helt op til 1980’erne,hvorefter ændringer i samfundets trans-portstrukturer gjorde, at havnen efter-hånden svandt ind til en skygge af tidli-gere tiders aktivitetsniveau.

Og som i så mange andre byer, såopstod der efterhånden det klassiskedilemma om hvad man skulle bruge deca. 150.000 m2 havnearealer til. Alleredeførst i 90’erne lød de første argumenterfor, at havnen som klassisk trans-porthavn med hvad dertil hører af støjog støv og bunker af korn, grus, slagger,skærver og tømmer nok ikke var detsmarteste at bruge de centralt beliggen-de havnearealer til. Argumentationenvandt ikke gehør, men var nok med tilat sikre en begyndende refleksion blandtborgere og politikere i Holbæk.

Faldende godsmængderGennem 1990’erne – hvor godsmæng-den faldt fra 329.000 tons i 1991 til190.000 tons i 2000 - modnedes tankenom at nedlægge havnen og bruge dentil noget andet, og efter et par konkretepolitiske styrkeprøver i 1999 og 2000blev der iværksat en konsulentunder-søgelse som skulle klarlægge, om hav-nen havde en fremtid eller ej. Konsu-

lentrapporten fra Ginnerup Consult,som blev afleveret i foråret 2001, varganske klar i sin konklusion – Holbækhavn havde ingen fremtid som trafikhavn!

Hvor der før i byrådet havde væretdelte meninger om havnens fremtid varder efter rapportens konklusioner nukun ringe tvivl om hvilken vej man skulle

gå. På sidste byrådsmøde før sommerfe-rien i 2001 besluttede et enstemmigtbyråd at afvikle trafikhavnen. Samtidigtblev det besluttet at udskrive en arkitekt-konkurrence blandt 5 førende arkitektfir-maer. På mødet blev der fra politikernesside endvidere lagt stor vægt på, at kva-liteten i boligerne og udenomsarealernepå havnen skulle være den højest muli-ge, samt at alle kommunens borgerefortsat skulle have mulighed for udnyt-telse af havnepromenaden og de andreudenomsarealer.

UdviklingsprojektNæste spørgsmål som meldte sig varom kommunen selv skulle stå for heleudviklingen af havnen, eller om vi skulleoverdrage dette til et professionelt


Holbæk havn –et havneudviklingsprojekt i fuld fremdrift

Af teknisk direktør Anders Asmind, Holbæk Kommune

På ganske få år har Holbæk Kommune gennemført en beslut-ningsproces om nedlæggelse af den gamle trafikhavn samtfået god gang i udbygningen af arealerne hen imod fremti-dens krav om et bolig-, erhvervs- og rekreativt område afmeget høj kvalitet.

Holbæk Havn set fra luften.

‹

udviklingsselskab. I første etape havdebyrådet besluttet at udvikle ca. 50.000m2 havneareal, men ejer/lejerforholdenepå disse arealer var særdeles komplicere-de. Holbæk kommune ejede principielthele arealet, men en stor del af dette varlejet ud til forskellige firmaer. Restløbeti-den af areallejekontrakterne spændte fra14 år til 29 år, og ikke alle areallejernevar umiddelbart indstillede på at rømmepladserne uden en rundhåndet kom-pensation.

For at sikre kontinuiteten samt frem-driften i udviklingen af havnen blev detbesluttet at sælge etape 1-arealet sam-let. Salgskontrakten skulle udformessåledes, at det købende selskab var for-pligtet til at udviklet hele etape 1 indenfor en femårsperiode med ca. 1/5 hvertår. Forskellige salgsmetoder blev drøftet

med Tilsynsrådet, og vi endte med ensalgsmetode, hvor arealet blev solgt tilKeops Development efter nærmere fast-satte retningslinier.

Salget til netop Keops skyldes pri-mært, at Keops i forvejen rådede overnogle lange lejekontrakter på havnen.Holbæk kommune forpligtede sig til atfrigøre de øvrige arealer for lejekontrak-ter.

Netop denne forpligtelse har vist sigat være den nok største forhindring vedhele havneprojektet. Nogle af arealerneer blevet frikøbt efter forhandlinger medde eksisterende lejere til en pris, sombåde lejer og Holbæk kommune (læsborgerne) kan være tilfredse med. Foren anden del af arealernes vedkommen-de har Holbæk kommune og dennuværende lejer – et shippingfirma –

ikke kunnet blive enige om en pris. Det-te har i den hidtidige udbygningsprocesbetydet talrige konflikter med detpågældende firma, som i processen harsøgt at sinke havneudviklingen. Stridensforeløbige kulmination er kampen om etlille mandskabsskur.

Historien er kort fortalt, at en tidligerekornsilo (som står på et areal, som ikkeer lejet ud til shippingfirmaet) skal rivesned. Nedrivningen er nødvendig, da derskal bygges en boligblok umiddelbartvest for siloen. Én meter øst for siloenstår et lille skur på en grund lejet af ship-pingfirmaet. Siloen kan af sikkerheds-grunde ikke blevet revet ned hvis der erpersoner i skuret.

Og for shippingfirmaet er det selvføl-gelig »nødvendigt« at bruge skuret, ogde ser ingen mulighed for at rømme deti de par uger som det tager at rive siloenned, selv om Holbæk kommune har til-budt at stille et erstatningsskur op i mel-lemtiden. Holbæk kommune har vedhjælp af lovgivningen forsøgt at få sku-ret rømmet i nedrivningsperioden, menhar – efter en landsretsdom – måtteerkende, at byggeloven ikke giver hjem-mel til påbud om rømning ved nedriv-ningsarbejder. En total afskærmning afskuret i nedrivningsperioden synes ikkeat være realistisk.

Da den frivillige forhandlingsløsninghar vist sig ikke at være en farbar vej sågennemføres der i øjeblikket ekspropria-tion af arealerne. Ekspropriationssagernehar dog vist sig at være ganske langtruk-ne – bl.a. på grund af lang sagsbehand-lingstid i Naturklagenævnet.

Havnens fremtidigeudseende.Som tidligere beskrevet besluttede Hol-bæk byråd i efteråret 2001 – i samarbej-de med Keops Development - at bedeen række førende arkitektfirmaer om atkomme med deres bud på en kommen-de arealdisponering på havnen. Arkitek-ternes bud blev fremlagt for politikerne idecember 2001 og samtidigt udsendt tilkommunens borgere i et specialtillæg tildet lokale dagblad. Herefter accelerere-de den lokale debat med informations-møder for borgerne, læserbreve osv.frem til kulminationen i marts 2002,hvor byrådet inviterede alle byens bor-gere på en bustur til Helsingborg for atbesigtige resultatet af den svenske byshavneudviklingsprojekt. Det er ikkenogen hemmelighed, at netop projekteti Helsingborg hele tiden har været denstore inspirationskilde for Holbæk.

Udflugten til Helsingborg, hvor over350 holbækborgere deltog, var gen-


Sparekassen Sjællands nye domicil på Holbæk Havn.

stand for stor medieinteresse, og samti-dig et bevis på en særdeles vellykket dia-logproces mellem de kommunalebeslutningstagere og kommunens bor-gere. Langt de fleste holbækborgere harigennem hele forløbet været tilhængereaf havneudviklingsprocessen, og det ervores indtryk, at folk har følt sig velinfor-meret via informationsavis og Helsing-borgudflugt. Helsingborgudflugtenmedvirkede til, at de få kritiske røstersom indtil da havde lydt omkring heleprojektet de forstummede stort set.

Lokalplanen, som blev endelig god-kendt i sommeren 2002, kan bedstbeskrives som en kombination af de 5arkitektfirmaers forslag. Etape 1 består afca. 50.000 etagemeter fordelt i 8 kareer.Fordelingen mellem boliger og erhvervskal være ca. 80/20. Infrastrukturen i

etape 1 centreres om en gennemløben-de allé samt 5 tværgående stræder ogen 14 m. bred havnepromenade. Endvi-dere vil der blive bygget 2 kanaler til atindramme etapen samt til at trække Hol-bæk Fjord ind mod byens centrale ind-købsstrøg, Ahlgade.

I det hele taget er der fra byrådetsmedlemmer blevet stillet meget højekrav til havneprojektets fysiske udform-ning og kvalitet. Ved salget til Keopsblev der stillet en række krav til byggeri-et, bl.a. ønskede man, at stort set samtli-ge biler i området skal parkeres underjorden. Der er derfor krav om en under-jordisk p-plads pr. lejlighed samt enunderjordisk p-plads pr. 100 m2 er-hvervsareal. Mht. udformningen af byg-ningerne på arealet samarbejdes dermellem kommunen og Keops omkringvalg af arkitektfirmaer. Samtidig harHolscher arkitekter udarbejdet en omfat-


Tirsdag den 23. marts 2004 kl. 09.00-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

Kommunerne skal i den forestående affaldsplan-lægning beskrive mål og intentioner for bl.a.håndteringen af spildevandsslam og organiskaffald i perioden 2005-08. Konferencen opridserde ændrede rammebetingelser for anvendelse afaffaldsprodukter i jordbruget, der vil gælde i peri-oden.

Hovedindholdet i Vandmiljøplan III og dens kon-sekvenser for fremtidig anvendelse af slam ogorganiske affaldsprodukter præsenteres tilligemed Kommissionens arbejde med en jordbunds-strategi og forslag til hhv. revision af det eksiste-rende slamdirektivet og nyt bioaffaldsdirektiv.Endelig kommer en række aktører til orde.

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,-Ikke medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,-

Tilmeldingsfrist 16. marts 2004

DAKOFA KONFERENCEom vandmiljøplan III og

affaldsprodukter til jordbruget

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

‹

tende designmanual for Holbæk havn,hvor der absolut ikke bliver holdt igenmed hensyn til materialevalg ogudformning af udenomsarealer, herun-der udformning af kanalerne og havne-promenaden (Kraghs Brygge).

Status netop nuSiden det officielle salg af arealerne tilKeops i efteråret 2002 har der væretgang i byggeaktiviteterne på havnen.Først var der en del gamle pakhuse, kra-ner samt gamle veje og pladser somskulle fjernes. Som en del af købsaftalenvar det Keops opgave at rydde arealerne.

Herefter kom problematikken om-

kring håndtering af den forurenede jord.Holbæk kommune har forpligtet sig tilat modtage en nærmere aftalt mængdeforurenet jord, og denne jord er i højestmulige omfang blevet indkapslet i nyevejanlæg osv.

Holbæk kommune har ansvaret foranlæg af infrastrukturen på havnearea-lerne og er kontraktligt forpligtet til atfølge Keops udbygningstakt. I denneproces har kommunen benyttet Rambøltil projektering og tilsyn. Den førstehalvdel af den tværgående allé samt detførste tværgående stræde er blevetanlagt. Snart vil halvdelen af havnepro-menaden samt endnu et stræde væreanlagt, ligesom vi forventer at tageførste spadestik til kanalen i 2004.

Keops har haft godt gang i realiserin-gen af projekter til havnen. I slutningenaf 2003 blev byggeriet af SparekassenSjællands nye hovedsæde på godt 5000m2 afsluttet. Bygningen er tegnet afSchmidt, Hammer & Lassen og fremstårsom et meget markant og smukt byg-ningsværk. Snart er også byggeriet afden første boligblok – Fjordstok vest –færdig. Også denne bygning samt dennu påbegyndte Fjordstok øst er tegnetaf Schmidt, Hammer & Lassen. Indenfor det kommende års tid forventes det,at der også vil blive sat gang i byggerietaf 3 stokke med andelsboliger tegnet af3*Nielsen samt et erhvervshus tegnet afDissing + Weitling. I 2005 forventes et»fyrtårn«, dvs. et hus som er en delhøjere end de normale 4-6 etagers huse,påbegyndt. I øjeblikket skitseres der pådette hus, som forventes at blive et var-tegn for Holbæk havn.

Allerede nu overvejes naturligvis hvor-dan vi kommer videre, når 1 etape erfuldt udbygget i 2007. Ingen synes atvære i tvivl om, at der fortsættes meden etape 2 og 3, men hvordan disse eta-per skal håndteres og hvilke slags formålder skal bygges til står endnu hen i detuvisse. Men fra byens borgere og politi-kere fastholdes opbakningen og støttentil havneprojektet, som for langt de fle-ste står som et måske lidt nostalgisk far-vel til fortiden med skibsfart og tjære-lugt. Samtidig betyder det et skridt ind ifremtiden for Holbæk som har enbevidst strategi som bosætnings-, han-dels- og servicekommune. n


Sparekassen Sjællands domicil samt Fjordstok Vest.

Dispositionsplan for Holbæk Havn.

Rudkøbing havn er en gammel køb-stadskommunal havn, hvis oprindelsekan føres tilbage til år 1287, hvor Rud-købing by fik sine købstadsprivilegier.De egentlige havneværker som vi ser idag påbegyndtes i 1823 og er foreløbigafsluttet med etablering af en ny marinai 1989.

Rudkøbing havn omfatter såledeshavneafsnit med færgelejer, industri-havn, fiskerihavn samt gammel og nymarina.

Havnen har helt frem til årtusindskif-tet haft balance mellem driftsindtægterog medgåede udgifter. Heri er dog ikke

medtaget udgifter til renovering afnedslidte havnekonstruktioner, der harkrævet kommunalt tilskud på over 1,5million kroner om året for at opretholdeden investerede kapital. De seneste århar industrihavnen udvist svigtendegodsomsætning og dermed indtjening.Denne tendens førte til overvejelser omanden udnyttelse af en del af dette hav-neafsnit.

Ny planlægningI 1997 blev daværende borgmester kon-taktet af en investor, der havde konkrete

planer om at opføre boligbyggeri påRudkøbing havn. Byrådet bad tekniskforvaltning om at igangsætte planlæg-ning for den sydlige del af industrihav-nen. Denne del af havnen omfattedesåvel aktive erhvervsvirksomheder, somen del tomme pakhuse. En forudsæt-ning i planlægningen var, at alle eksiste-rende virksomheder i området skullekunne bibeholdes efter det kommendeboligbyggeris etablering.

Planlægningen indledtes med udar-bejdelse af en miljøvurdering, der bådebelyste forureningsrisiko i området ogmulighed for sameksistens mellem eksi-sterende erhverv og kommende boliger.

Der blev udarbejdet et debatoplæg,der husstandsomdeltes i kommunen.Med afsæt i debatoplægget afholdtes etmeget velbesøgt borgermøde om dekommende planer. Der opnåedes godvelvilje fra såvel befolkning som eksiste-rende erhvervsliv og lokalplan med til-hørende kommuneplantillæg blevbyrådsgodkendt i marts måned 1999.

Planen rummede mulighed for atopføre 62 boliger i området. Der kunneendvidere etableres kontor- og erhvervs-


Rudkøbing Havn under forvandling

Mindre danske havne forandrer sig i disse år. Deres maritimeforudsætninger er helt eller delvis forsvundet og der opstårspændende muligheder for at etablere bosætning og skabegode rekreative miljøer på tidligere erhvervshavnearealer.

Mange forhold skal være gennemarbejdet og på plads forat få en sådan omdannelse til at lykkes.

Af teknisk chef John Kjær Andersen, Rudkøbing Kommune

‹

byggeri, der dog ikke måtte forøgeområdets miljøbelastning væsentligt.

Ændret projektProjektets realisering trak ud og endtemed at investor opgav at opføre detpåtænkte boligbyggeri.

I erkendelse af at et boligbyggeri i denstørrelsesorden på Rudkøbing havn kun-ne være svært at realisere tog kommu-nens nyvalgte borgmester Johan Nordeninitiativ til at afprøve et andet koncept.

Han så en løsning i at opføre forskelli-ge boligtyper på havnen suppleret medbyggeri til undervisningsformål. Medio2002 forelå et nyt projekt udarbejdet af

KPC-byg i samarbejde med arkitekterneClausen og Weber.

Projektet bestod af 30 almennyttigeseniorboliger med tilhørende fælleshus,privat udlejningsbyggeri i eksisterendeombygget pakhus med 7 lejligheder,etablering af nyt punkthus med 8andelsboliger, mindre bygning til servi-cefaciliteter for havnens lystsejlere samtet ca. 1000 m2 stort undervisningsbyg-geri for amtets voksenundervisning forLangeland og Ærø.

Rudkøbing kommune gav tilsagn omat renovere områdets kajkonstruktionerpå en måde der understøttede ønsketom at anvende denne del af havnen tilstørre træskibe og motorbåde.

Kommunen satte endvidere renove-ring af et eksisterende pakhus medværksteds- og mødefaciliteter for træski-bssejlere i gang.

Disse offentlige anlægsarbejder beløbsig til ca. 6 millioner kroner.

Projektets realiseringOmkring september 2003 blev under-visningsbygningen taget i brug og ligefør årsskiftet kunne udlejning af de 30almennyttige seniorboliger finde sted.Fælleshuset for seniorboligerne og sej-lernes facilitetsbygning forventes færdigtil februar i år.


Perspektivtegning – Rudkøbing Havn.

Stemningsbillede fra kajen på Rudkøbing Havn.

Privat udlejningsbyggeri i det ombyg-gede pakhus forventes at stå færdig tilsommer.

Kommende punkthus for andelsboli-ger er åbent for tilmelding og forventesat blive etableret inden årets udgang.

Det maritime miljø med nye spuns-vægskonstruktioner og tilhørendeanløbsbroer, der blev projekteret i sam-arbejde med COWI og udført afMogens Pedersen, Nyborg forventesfærdigetableret til marts i år.

På nuværende tidspunkt tegner dersig et billede af et vellykket projekt medet godt undervisningsmiljø og tilfredsebeboere i et byggeri, der er attraktivtbeliggende i et maritimt miljø medudsigt ud over det sydfynske øhav.

Præget af byggeplads forventes dogførst helt at være tilendebragt ved åretsudgang.

Problemer undervejsByggeri på tidligere havneområder erofte forbundet med særlige miljøproble-mer. Dette projekts miljøvurdering om-kring jordforurening var baseret påhistoriske data omkring arealernes tidli-gere anvendelse. Denne undersøgelsegav ikke anledning til frygt for større for-urening af undergrunden i området.Alligevel blev der under to af byggefel-terne fundet betydelige mængder jord,der indeholdt benzin- og olierester og ide øvre jordlag fandtes rester af tjære-produkter.

Hovedparten af denne jord er sendttil jordrensning og den resterende delforventes indbygget som fyld i et mole-byggeri i området.

Et andet opstået problem er anven-delse af eksisterende bygninger på hav-nen til andre formål end oprindelig til-tænkt. Lokalplanen udpeger flere byg-ninger i området som bevaringsværdi-ge, herunder pakhuset, der skal ombyg-ges til privat udlejningsbyggeri.

Byggeriets rådgivere mente, efter ennøjere bygeteknisk vurdering af pakhu-set, at det ikke fortsat kunne fremståmed det oprindelige udseende, hvorforbyrådet skulle behandle betydeligedispensationsansøgninger i forhold tillokalplanen.

Behandling af denne dispensations-ansøgning gav anledning til en størredebat i den lokale presse, i byrådet ogmellem byrådet og den lokale bygnings-bevaringsforening.

Fremtiden for RudkøbinghavnProjektet fremstår som en god begyn-delse på forandring af havnens fremtidi-

ge anvendelse. Der er enighed om atder skal udarbejdes en samlet planlæg-ning for hele havnen, og at denne plan-lægning skal koordineres med denigangværende bevarende lokalplanlæg-ning for købstadens ældre bydel.

Det er vigtigt at fastholde den næreforbindelse mellem by og havn, hvilketer et gennemgående tema i den kom-mende byfornyelsesplan for Rudkøbingby.

Det er også vigtigt at fastholde hav-nens autentiske kulturmiljøer. På Rud-købing havn gør det sig især gældende ifiskerihavnen. Her ligger havnen somoprindelig anlagt, og der er stor aktivitet

blandt garnfiskere. Der er endvidere etaktivt træskibsværft omkring det gamlebeddingsanlæg hvor der udføres noglespændende renoveringsopgaver påstørre danske træskibe. Disse aktivitetergør det attraktivt at færdes på havnen,fornemme atmosfæren og følge udvik-lingen.

Projektet har tydeliggjort at havnenopfattes som befolkningens fælleseje,hvorfor offentlig tilgængelighed i havne-miljøerne skal sikres og gerne udbygges.

I den videre planlægning er det vig-tigt at sikre sig såvel de mange aktørerpå havnen som befolkningens ejerskabtil de kommende løsninger. n


ATSregnstyring

SøborgTlf: 3969 0222

Fax: 3969 0806

[email protected]

ÅbyhøjTlf: 8746 3300

Fax: 8746 3310

[email protected]

AalborgTlf: 9818 9300

Fax: 9818 9305

[email protected]

renseanlæg

> Øget hydrauliskkapacitet

> Billigere ogbedre drift

> Med ATS tilpasses styringen af renseanlægget

automatisk til mængden af nedbør

Læs mere på

www.kruger.dk

Strukturkommissionens anbefalinger

forventes at få radikale konsekvenser

for kommunestyret i Danmark. Med

denne konference ønsker KL og KTC at

sætte fokus på konsekvenserne på

teknik- og miljøområdet.

På det tekniske område er mange

opgaver delt mellem amter og kom-

muner, men hvem skal have ansvaret i

fremtiden og hvorfor? Hvilke muligheder

rummer en kommunalreform, og hvad

risikerer at gå tabt? Hvilken position og

indflydelse vil teknisk udvalg få i

fremtidens kommune?

Kommunale toppolitikere, ministre og

industrifolk giver deres bud på disse og

andre spændende spørgsmål. Krydret

med god underholdning og hyggeligt

KL og KTC indbyder landets tekniske udvalg

til en 2-dages konference om fremtidens kom-

munale strukturer og opgaver den 29. - 30.

april 2004 i Odense Congress Center

POLITISKFO-præsenterer

TORSDAG DEN 29.APRIL OG FREDAG DEN30.APRIL 2004

OPBRUDELLER

GENNEM-TEKNIK OG MILJØ I FREMTIDENS KOMMUNALE OPGAVE

PROGRAM

Blandt overskrifterne vil være:

Status på strukturdebatten

Visioner for en reform på teknik og miljø området

Lederskab og sammenlægninger - kulturen som barriere eller blære-bølge?

Fremtidens planlægning:Større kommuner med regionaltudsyn?

Kom og hør blandt andre:Miljøminister Hans Christian Schmidt

Formand Ejgil W Rasmussen, KL

Borgmester Jens Stenbæk, Tornved kom-

mune

Borgmester Uffe Steiner Jensen, Frederi-

cia kommune

Direktør Ole Krog, Dansk Industri

Vicedirektør Niels Peter Nørring, Dansk

Landbrug

Professor Kurt Klaudi Klausen, Syddansk

Universitet

OPBRUDELLERGENNEM-

ALBERTSLUND KOMMUNEALLERØD KOMMUNEARDEN KOMMUNEASSENS KOMMUNEAUGUSTENBORG KOMMUNEAULUM-HADERUP KOMMUNEBALLERUP KOMMUNEBILLUND KOMMUNEBIRKERØD KOMMUNEBJERGSTED KOMMUNEBJERRINGBRO KOMMUNEBLAABJERG KOMMUNEBLÅVANDSHUK KOMMUNEBOGENSE KOMMUNEBORNHOLMS REGIONSKOM-MUNEBOV KOMMUNEBRAMMING KOMMUNEBRAMSNÆS KOMMUNEBRANDE KOMMUNEBREDEBRO KOMMUNEBROAGER KOMMUNEBROBY KOMMUNEBROVST KOMMUNEBRÆDSTRUP KOMMUNEBRØNDBY KOMMUNEBRØNDERSLEV KOMMUNEBRØRUP KOMMUNEBØRKOP KOMMUNECHRISTIANSFELD KOMMUNEDIANALUND KOMMUNEDRAGSHOLM KOMMUNEDRAGØR KOMMUNEDRONNINGLUND KOMMUNEEBELTOFT KOMMUNEEGEBJERG KOMMUNEEGTVED KOMMUNEEGVAD KOMMUNEEJBY KOMMUNEESBJERG KOMMUNEFAKSE KOMMUNEFANØ KOMMUNEFARSØ KOMMUNEFARUM KOMMUNEFJENDS KOMMUNEFJERRITSLEV KOMMUNEFLADSÅ KOMMUNEFREDENSBORG-HUMLEBÆKK O M M U N EFREDERICIA KOMMUNEFREDERIKSBERG KOMMUNEFREDERIKSHAVN KOMMUNEFREDERIKSSUND KOMMUNEFREDERIKSVÆRK KOMMUNEFUGLEBJERG KOMMUNEFAABORG KOMMUNEGALTEN KOMMUNEGEDVED KOMMUNEGENTOFTE KOMMUNEGIVE KOMMUNEGJERN KOMMUNEGLADSAXE KOMMUNEGLAMSBJERG KOMMUNEGLOSTRUP KOMMUNEGRAM KOMMUNEGRENAA KOMMUNEGREVE KOMMUNEGRINDSTED KOMMUNEGRÆSTED-GILLELEJE KOM-MUNEGRÅSTEN KOMMUNEGUDME KOMMUNEGUNDSØ KOMMUNEGØRLEV KOMMUNEHADERSLEV KOMMUNEHADSTEN KOMMUNEHADSUND KOMMUNEHALS KOMMUNEHAMMEL KOMMUNEHANSTHOLM KOMMUNEHASHØJ KOMMUNEHASLEV KOMMUNEHEDENSTED KOMMUNEHELLE KOMMUNEHELSINGE KOMMUNEHELSINGØR KOMMUNEHERLEV KOMMUNEHERNING KOMMUNEHILLERØD KOMMUNEHINNERUP KOMMUNEHIRTSHALS KOMMUNEHJØRRING KOMMUNEHOBRO KOMMUNEHOLBÆK KOMMUNEHOLEBY KOMMUNEHOLMEGAARD KOMMUNEHOLMSLAND KOMMUNEHOLSTEBRO KOMMUNEHOLSTED KOMMUNEHORSENS KOMMUNEHUNDESTED KOMMUNEHVALSØ KOMMUNEHVIDEBÆK KOMMUNEHVIDOVRE KOMMUNEHVORSLEV KOMMUNEHØJE-TAASTRUP KOMMUNEHØJER KOMMUNEH¯JREBY KOMMUNEHØNG KOMMUNEHØRNING KOMMUNEHØRSHOLM KOMMUNEHAARBY KOMMUNEIKAST KOMMUNEISHØJ KOMMUNEJELLING KOMMUNEJERNLØSE KOMMUNEJUELSMINDE KOMMUNEJÆGERSPRIS KOMMUNEKALUNDBORG KOMMUNEKARLEBO KOMMUNEKARUP KOMMUNEKERTEMINDE KOMMUNEKJELLERUP KOMMUNEKOLDING KOMMUNEKORSØR KOMMUNEKØBENHAVNS KOMMUNEKØGE KOMMUNELANGEBÆK KOMMUNELANGESKOV KOMMUNELANGÅ KOMMUNELEDØJE-SMØRUM KOMMUNELEJRE KOMMUNELEMVIG KOMMUNELUNDERSKOV KOMMUNE

LUNDTOFT KOMMUNELYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LÆSØ KOMMUNELØGSTØR KOMMUNE

LØGUMKLOSTER KOMMUNELØKKEN-VRÅ KOMMUNE

MARIAGER KOMMUNEMARIBO KOMMUNE

MARSTAL KOMMUNEMIDDELFART KOMMUNEMIDTDJURS KOMMUNE

MORSØ KOMMUNEMUNKEBO KOMMUNEMØLDRUP KOMMUNE

MØN KOMMUNENAKSKOV KOMMUNE

NIBE KOMMUNENORDBORG KOMMUNE

NYBORG KOMMUNENYKØBING F. KOMMUNE

NYKØBING-RØRVIG KOMMUNENYSTED KOMMUNE

NÆSTVED KOMMUNEN¯RAGER KOMMUNENØRHALD KOMMUNE

NØRRE ALSLEV KOMMUNENØRRE DJURS KOMMUNENØRRE AABY KOMMUNE

NØRRE-RANGSTRUP KOM-MUNENØRRE-SNEDE KOMMUNE

ODDER KOMMUNEODENSE KOMMUNE

OTTERUP KOMMUNEPANDRUP KOMMUNEPRÆSTØ KOMMUNEPURHUS KOMMUNERAMSØ KOMMUNE

RANDERS KOMMUNERAVNSBORG KOMMUNE

RIBE KOMMUNERINGE KOMMUNE

RINGKØBING KOMMUNERINGSTED KOMMUNE

ROSENHOLM KOMMUNEROSKILDE KOMMUNEROUGSØ KOMMUNE

RUDBJERG KOMMUNERUDKØBING KOMMUNE

RY KOMMUNERYSLINGE KOMMUNE

RØDBY KOMMUNERØDDING KOMMUNERØDEKRO KOMMUNERØDOVRE KOMMUNE

RØNDE KOMMUNERØNNEDE KOMMUNE

SAKSKØBING KOMMUNESALLINGSUND KOMMUNE

SAMSØ KOMMUNESEJLFLOD KOMMUNESILKEBORG KOMMUNE

SINDAL KOMMUNESKAGEN KOMMUNE

SKANDERBORG KOMMUNESKIBBY KOMMUNESKIVE KOMMUNE

SKJERN KOMMUNESKOVBO KOMMUNE

SKÆLSKØR KOMMUNESKÆRBÆK KOMMUNESKÆVINGE KOMMUNESKØRPING KOMMUNESLAGELSE KOMMUNE

SLANGERUP KOMMUNESOLRØD KOMMUNE

SORØ KOMMUNESPØTTRUP KOMMUNESTENLILLE KOMMUNESTENLØSE KOMMUNE

STEVNS KOMMUNESTRUER KOMMUNE

STUBBEKØBING KOMMUNESTØVRING KOMMUNESUNDEVED KOMMUNESUNDSØRE KOMMUNE

SUSÅ KOMMUNESVENDBORG KOMMUNESVINNINGE KOMMUNE

SYDALS KOMMUNESYDFALSTER KOMMUNE

SYDLANGELAND KOMMUNESYDTHY KOMMUNESÆBY KOMMUNE

SØLLERØD KOMMUNESØNDERBORG KOMMUNESØNDERHALD KOMMUNE

SØNDERSØ KOMMUNETHEM KOMMUNE

THISTED KOMMUNETHYBORØN-HARBOØRE KOM-MUNE

THYHOLM KOMMUNETINGLEV KOMMUNE

TJELE KOMMUNETOMMERUP KOMMUNETORNVED KOMMUNE

TRANEKÆR KOMMUNETREHØJE KOMMUNE

TRUNDHOLM KOMMUNETØLLØSE KOMMUNETØNDER KOMMUNE

TØRRING-ULDUM KOMMUNETÅRNBY KOMMUNE

ULFBORG-VEMB KOMMUNEULLERSLEV KOMMUNE

VALLENSBÆK KOMMUNEVALLØ KOMMUNE

VAMDRUP KOMMUNEVARDE KOMMUNEVEJEN KOMMUNEVEJLE KOMMUNE

VIBORG KOMMUNEVIDEBÆK KOMMUNEVINDERUP KOMMUNE

VISSENBJERG KOMMUNEVOJENS KOMMUNE

VORDINGBORG KOMMUNEVÆRLØSE KOMMUNE

ÆRESKØBING KOMMUNEØLGOD KOMMUNE

ØLSTYKKE KOMMUNEØRBÆK KOMMUNE

AABENRAA KOMMUNEAABYBRO KOMMUNEAALBORG KOMMUNE

AALESTRUP KOMMUNEÅRHUS KOMMUNEAARS KOMMUNE

ÅRSLEV KOMMUNEAARUP KOMMUNE

Arrangeret af:

ER

Byernes gamle erhvervs- og havneområ-der står overfor en historisk forvandlingtil nye formål. Nutidens virksomhederforurener ikke som tidligere, og det erderfor blevet sundhedsmæssigt forsvar-ligt at blande boliger og erhverv. Samti-dig er mange havne blevet overflødige,fordi transporten nu hovedsageligt fore-går til lands og ikke til vands.

Ændringen af Planloven har fjernet enstor barriere for byomdannelsen, idetder nu kan dispenseres fra de vejleden-

de støjgrænser i en overgangsperiode.Udfordringen bliver at sikre, at byom-dannelsen sker på en miljørigtig mådeog bliver af høj arkitektonisk kvalitet.

Debatten på konferencen blev ledetaf journalist Georg Metz, der udfordredeet politiker-panel bestående af Lars Lille-holt (V), Carsten Hansen (S), ElsebethGerner Nielsen (R), Anne Grethe Holms-gård (SF) og Keld Albrechtsen (EL).

Regeringen mener, det skal overladestil kommunerne at finde lokale løsninger

på byomdannelsen, men oppositions-partierne mener, det er nødvendigt, atstaten fastsætter rammer for at støttekommunerne i deres arbejde med at sik-re en god kvalitet både miljømæssigt ogarkitektonisk og samtidig tilgodese bor-gernes rekreative oplevelsesmulighederved vandet. Ved behandlingen af lovfor-slaget sikrede vedtagelsen af etændringsforslag fra de radikale, at bor-gerne fortsat har fri adgang til vandet,så de gamle havneområder ikke kun bli-ver forbeholdt dem, der har råd til atkøbe luksusboliger ved vandet.

Genbrug er godtMiljøminister Hans Chr. Schmidt indled-te konferencen og mener, der er megetstore udviklingspotentialer i de gamleerhvervs- og havneområder, som er cen-tralt placeret og ofte rummer store kul-turhistoriske værdier, der er med til atgive byerne deres egen unikke identitet.

»Genbrug af bygningerne er udtrykfor en god økologisk tankegang, og iden nationale strategi for bæredygtigudvikling har vi lagt vægt på, at der skalske en bæredygtig udvikling af vores


Hvordan kan byomdan-nelsen blive bæredygtig?

Af journalist Birgitte Skjøtt, Dansk Center for Byøkologi

Muligheder og barrierer blev diskuteret af 140 deltagere på enkonference på Christiansborg d. 28. januar arrangeret af Mil-jøministeriet, Akademisk Arkitektforening, Dansk Byplanlabo-ratorium, Selskabet Miljørigtig Arkitektur og Dansk Center forByøkologi.

På konferencen blev arbejdet med omdannelsen af Silkeborg Papirfabrik, som ses på fotoet, præsenteretaf Henton A/S og Årstiderne Arkitekter A/S.

Askok Bhalotra, hollandsk arkitekt og byplan-lægger, modtog ved konferencen Akademisk Arki-tektforenings arkitektur- og miljøpris »Den Grøn-ne Nål«.

byer, boliger og byggeri«, sagde HansChr. Scmidt. Miljøministeren understre-gede, at det er vigtigt med en folkeligdebat om byomdannelsen, så der gen-nem dialogen sikres medejerskab. Hanopfordrede også til at etablere samarbej-de mellem det offentlige og det private ibyudviklingsselskaber.

Miljøprisen »Den Grønne Nål«Et vigtigt indslag på konferencen varoverrækkelsen af Akademisk Arkitektfore-nings arkitektur- og miljøpris »Den Grøn-ne Nål«, som miljøministeren overrakte tilden hollandske arkitekt og byplanlæggerAshok Bhalotra. I motiveringen sagdeAA’s formand Gøsta Knudsen bl.a.:

»Ashok Bhalotra sammentænker by,landskab, arkitektur, poesi, oplevelse, pro-ces, sociale og kulturelle aspekter medmiljømæssige og økologiske hensyn. Ogmennesket sættes altid i centrum«.

Ashok Bhalotra er bl.a. kendt for sinehavneomdannelser i Amsterdam og Rot-terdam, og han blev også udvalgt tilmiljøprisen for sine visionære projekter:»City Fruitful« og »City of the sun« somer endnu ikke realiserede visionære pla-ner for selvbærende byer med integrere-de stofkredsløb og vedvarende energi.

»Skønhed er en vigtig faktor i bære-dygtighed«, mente Ashok Bhalotra, derogså opfordrede til, at der ikke kunfokuseres på det miljømæssige aspekt afbæredygtighed, men lige så meget påde sociale, kulturelle og økonomiskeaspekter. Han mente, at den socialesammenhængskraft i samfundet er envigtig forudsætning for at skabe enbæredygtig fremtid, og han understre-gede vigtigheden af at tænke globalt oghandle lokalt.

Ashok Bhalotra har sammen med GBLGruppen for By og Landskabsplanlæg-ning deltaget i konkurrencen omomdannelsen af havnen i Haderslev.

Byomdannelse i SilkeborgByen Silkeborg opstod omkring enpapirfabrik for 150 år siden, men fabrik-ken blev i år 2000 opkøbt af developer-firmaet Henton. Området har siden da

været under forvandling til et helt nytbyområde med en ny »havnefront«langs åen. Gamle bygninger med arki-tektonisk og kulturhistorisk værdi erbevaret, mens resten er revet ned, hvil-ket har givet plads til nybyggeri og 3nye torve. Samtidig er der lavet etnaturgenopretningsprojekt i åen oganlagt en ny fredskov og grønne stierlangs vandet. Projektet blev præsenteretaf arkitekt Lars Dalsgaard Hansen fra Års-tiderne Arkitekter og direktør Lars Møl-ler, Henton.

Byomdannelsen i Silkeborg har ikkeværet uproblematisk men er stødt ind imange barrierer: forureningshåndtering(frigivelse af arealer) og stive krav tilbrand, parkering, tilgængelighed og støj(vandløbet kom til at støje for megetefter naturgenopretningen!).

Men den allerstørste barriere forbyomdannelse er økonomien, mente LarsMøller, der ikke har råd til at kaste sigover flere projekter i Jylland, hvor lejeind-tægten ikke er så høj som på Sjælland.

Byomdannelse ved vandetVand har en magisk tiltrækningskraft oggiver en helt særlig atmosfære i en by,mente landskabsarkitekt Jeppe AagaardAndersen, der har arbejdet med mødetmellem by og vand flere steder. I Malmøer hans projekt ved Øresund blevet så storen succes, at der nu skal anlægges endnuen strand, fordi byboerne er blevet heltvilde med kontakten med vandet.

Jeppe Aagaard Andersen arbejder iøjeblikket med omdannelse af HelsingørHavn, hvor meget skal føres tilbage tildet historiske med udgangspunkt i slot-tet Kronborg. Flere bygninger skal ståmed murene direkte ned i vandet, og idet hele taget skal vand og by bindestæt sammen. Han arbejder i øjeblikketogså med en plan for Aalborg Havne-front, hvor det også er intentionen attrække vandet så langt ind i byen sommuligt, så byboerne kan opleve dendirekte kontakt med vand-elementet.

Læs mere på www.dcue.dk n


Politiker-panelet og journalist Georg Metz, der styrede debatten. Fra venstre ses Keld Albrechtsen (EL),Elsebeth Gerner Nielsen (R), Anne Grethe Holmsgaard (SF), Georg Metz, Carsten Hansen (S) og Lars Lille-holt (V).

Nykøbing Falster er som centrum forkultur, handel og uddannelse på Lol-land-Falster inde i en rivende udvikling.Befolkningsprognosen viser, at der kanforventes en stigning i befolkningstalletpå 7,3% over de næste 10 år mod enstigning på 0,8 % på landsplan.

I de næste par år vil der ske enudbygning af boligmarkedet i størrelses-ordenen 700-750 nye leje-, andels- ogejerboliger. Slotsbryggen er en vigtig delaf strategiplanen for den fortsatte udvik-ling af Nykøbing Falster. Med Slotsbryg-gen får byen et dejligt levende miljø

med caféer, restauranter, sejlerliv ogboliger.

Slotsbryggens virkeliggørelse betyder,at Tingsted Å, der har været rørlagtsiden 1960èrne, frilægges og udgravestil en kanal. Kanalen indgår i helhedenaf et attraktivt bykvarter, som forbinderbykernen med vandet, markerer desærlige historiske forudsætninger iområdet og skaber grundlag for et vari-eret og indholdsrigt byliv rettet imodmange forskellige anvendelser.

I Slotsbryggen skabes en bymæssigvandfront med promenader, strøg og

udsigtspunkter, hvori der indgår eksiste-rende historiske miljøer, maritime aktivi-teter, nye bygninger og grønne områ-der. Slotsbryggen indeholder også etab-lering af en ny strandpark, så ikkemindst børnefamilier får et mangeårigtønske opfyldt. Guldborgsund har i dagen meget fin badekvalitet.

Slotsbryggen får en fordelagtig place-ring både i relation til bymiljøet og sejl-ruter. Med Slotsbryggen bliver Guld-borgsund en port for sejlende turister tilde indre danske farvande og kommerdet danske turisterhverv til gode i etperspektiv, der rækker langt udover detlokale.

Massiv interesse for boligerne Lejlighederne i Slotsbryggen får en ene-stående beliggenhed lige ud til Guld-


Af Udviklingskonsulent Martin Weis Holm, Nykøbing Falster Kommune.

Med kanalhavnen Slotsbryggen får Nykøbing Falster Kommu-ne en attraktiv og spændende ny bydel med en kanalhavnomgivet af boliger, butikker, restauranter, kultursteder ogspændende miljøer for mennesker.Kanalhavnen vil blive til gavn for kommunens borgere og ettrækplaster for tilflyttere og turister. Realiseringen af Slots-bryggen betyder, at Nykøbing Falster i endnu højere gradkommer til at nyde godt af sin usædvanligt naturskønne belig-genhed ved Guldborgsund.

Nykøbing Falster byggerattraktiv kanalhavn

borgsund samtidig med, at de er cen-tralt beliggende i byen.

Der bygges i første omgang ca. 130nye lejligheder. I Slotsbryggen er denpersonlige bolig i fokus. De kommendebeboere kan få lejlighederne indrettetog sammensat, som de selv ønsker det.Køberne kan selv tilvælge værdier somudsigt, etagemeter, placering, person-ligt udeareal, parkeringsforhold m.v.

Der er meget stor interesse for boli-gerne, idet der allerede er 215 interesse-rede købere skrevet op til disse. Derud-over har der også været udvist markantinteresse for at etablere erhverv i dennye bydel og nyde godt af den attrakti-ve placering. Interessen kommer pri-mært fra cafè- og restaurationsbran-chen, men andre typer liberale erhvervhar også været på banen.

Opførelsen af bolig- og erhvervsbyg-geriet i Slotsbryggen sker med DB Part-ner ApS som bygherre i samarbejdemed Dansk Boligselskab s.m.b.a, MTHøjgaard a/s, Holscher Arkitekter A/S ogETN arkitektfirma.

Dynamisk proces medborgerinddragelseByrådet i Nykøbing Falster besluttededen 14. oktober 2003 at realisere Slots-bryggen. Forud for denne beslutning ergået en intensiv proces over en 3-årigperiode, hvor projektet er blevet udvik-let fra idé til vision og endeligt til reali-serbart projekt.

Idéen om at frilægge Tingsted Å harløbende været drøftet i borgergruppen»Den Grønne Kulturslange« siden star-ten af 1990èrne. Selve Slotsbryggenbegyndte, da en privat initiativgruppepræsenterede deres vision i januar 2000.Den private initiativgruppes forslag vistebåde et frilagt åløb og en kanalhavn,hvor skibe igen kunne komme helt indtil bykernen.

Der blev sat gang i planerne mednedsættelsen af en projektgruppe iaugust 2000. Samarbejdet i projekt-gruppen og med øvrige interessenterhar igennem hele processen været medtil at sikre en god proces, sammenhængog perspektiv i projektudviklingen.

I Nykøbing Falster er der en udpræ-get tradition for borgerinddragelse ogen tværsektoriel tilgang til byfornyelses-projekter. I en række år har der væretflere store byfornyelsesprojekter i Nykø-bing Falster f.eks. i relation til bydelenØsterbro, hvor byfornyelsesprojektetberører ca. 6.000 ejendomme.

De gode erfaringer med den tværsek-torielle tilgang og borgerinddragelse harogså været afspejlet i arbejdet medudvikling af Slotsbryggen. I projektgrup-pen, der har arbejdet med planlægnin-gen af kanalhavnen, har mange interes-ser været samlet – lokale beboere,erhverv, turisme, kultur, friluftsliv m.v.Idéen blev afprøvet på et borgermøde iaugust 2000, hvor ca. 200 borgere del-tog, hvilket vidner om en markant folke-lig interesse for projektet.

Udover den markante interesse forprojektet på borgermøderne har derogså været livlig debat i de lokale medi-er og på Slotsbryggens hjemmesidewww.slotsbryggen.dk. Her kan udviklin-gen i projektet løbende følges. Interesse-rede kan bl.a. abonnere på et gratis e-nyhedsbrev, downloade helhedsplanenog se en spændende film om projektet.


»Modelopstilling af Slotsbryggen«. Kilde: Holscher Arkitekter AS.

»Modelopstilling af Slotsbryggen«. Kilde: Hasløv & Kjærsgaard I/S.‹

Helhedsplan vedtaget

Det næste skridt blev at sætte en egent-lig planlægning af projektet i gang. Has-løv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/S blevinddraget i arbejdet. Der blev igangsatet udviklingsforløb fordelt på to faser.

I fase 1 blev der udarbejdet to ideertil udformningen af frilæggelsen af Ting-sted Å med forslag til udformning afden nye bydel, der kunne vokse opomkring kanalen. Der blev i juni 2001udsendt et debathæfte om muligheder-ne. Den offentlige debat viste atter enstor interesse med mange forslag ogbemærkninger.

I fase 2, der forløb i 2002, blev derudarbejdet og vedtaget en helhedsplanfor Slotsbryggen, som blev udarbejdetaf Hasløv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/Si samarbejde med Carl Bro, Rådg.Ingeniørfirma. Helhedsplanen beskrivernærmere områdets fremtidige struktur,bebyggelsesforhold, friarealer og anven-delsesforhold, ligesom en række tekniskeog økonomiske forhold blev belyst.

De to indledende faser af Slotsbryg-gen var økonomisk støttet af EU`s Mål 2program, Storstrøms Amt og det regio-nale turismeudviklingsselskab ØstdanskTurisme.

Parallelle udbudAnlægsarbejdet og salg af kommunalearealer i tilknytning til Slotsbryggen blevi maj 2003 sendt i to særskilte udbud,der forløb parallelt.

Anlægsarbejdet blev udbudt somtotalentreprise med prækvalifikation.Byrådet besluttede den 14. oktober2003 at antage TotalentreprisegruppenMogens Pedersen Nyborg A/S til at ståfor selve etableringen af kanalhavnen.Totalentreprisegruppen består afMogens Pedersen Nyborg A/S, TroelsJørgensen Entreprise A/S, Skude &Jacobsen A/S, Kirsten Jensen (land-skabsarkitekt), COWI A/S og Tage Niel-sen´s Tegnestue A/S.

Anlægsarbejdet starter primo 2004og indledes med at foretage gravearbej-

det til ledningsomlægningerne vedSlotsbryggen. Kanalhavnen ventes at ståfærdig i april 2006.

Det samlede anlægsprojekt er anslåettil små 33 mill. kr. fordelt med 28 mill.kr. til anlæg af kanalhavnen og 5 mill. kr.til ledningsomlægninger ved Slotsbryg-gen.

Byrådet besluttede også at accepteretilbuddet fra DB Partner ApS på køb afde udbudte kommunale arealer vedSlotsbryggen.

n


www.slotsbryggen.dk.

På denne adresse kan interesseredehente yderligere information omSlotsbryggen og bl.a. abonnere pået gratis e-nyhedsbrev, downloadehelhedsplanen og se en spændendefilm om projektet.

Tingsted Å blev rørlagt 1960érne og er i dag beliggende under Strandboulevarden (øverste foto). Men nu frilægges åen igen og udgraves til kanal som det ses på nederste illustration. Kilde: Hasløv & Kjærsgaard I/S.


Er der råd til alt det sus og dus?

Vidste du, at op til en tredjedel af kontorers elforbrug går til ventilation? Oven i købeter anlægget ofte ineffektivt eller indstillet forkert, så det kører – også når der ikke er behov for det. De mest energiforbrugende kontorer bruger faktisk tre gange såmeget strøm som de mindst energiforbrugende. Så der er virkelig penge at spareved at sætte en stopper for alt det sus og dus. For selvom du ikke er inviteret, erdet dig, der betaler for el-festen.

Elsparefonden har startet en kampagne, der gør det nemt, sikkert og billigt at nedsætteventilationens skjulte elforbrug. Benyt dig af de mange tilbud: Oversigter over demest energieffektive ventilationsanlæg, som anbefales af Elsparefonden, gode priser,råd og vejledning. Eller du kan få et ventilationstjek, som viser dig, om ventilations-anlægget kører ordentligt. Ring til Elsparefonden på telefon 70 26 90 09 og hør omdine muligheder for at få kontant tilskud til at forbedre ventilationsanlægget.

Gør noget – www.sparel.dk

Få kontant tilskud fra

Set i et historisk perspektiv er rottepro-blemet i Danmark afgjort blevet mindre.Årsagen til faldet i antal rotter i byerneskal i første omgang søges i, at Danmarki 1930’erne og videre frem fik gennem-ført en effektiv dagrenovation ligesombyfornyelsesprogrammer og renoveringaf gamle huse bidrog til et bedre bolig-miljø. Senere hen opfandt man i1950’erne antikoagulanterne – de blod-

fortyndende midler, som er effektive gif-te, der kan bekæmpe rotterne.

Faldet i rotteantallet på landet skalsøges i tilsvarende forhold. I 1940 varder ca. 220.000 aktive landbrugsbedrif-ter i Danmark. I dag er antallet af bedrif-ter ca. 50.000. I samme periode er byg-ningsstandarden på landet blevet bedre.

Selvom der ikke er eksakte tal for,hvor mange rotter vi havde i 1930’erne,

er der ingen tvivl om, at rotternes antaler faldet markant set i forhold til i dag.Man skulle derfor tro, at al tale om »etrotteproblem« i Danmark forstummede,når vi har opnået så væsentlige resulta-ter, at der ikke længere løber rotterrundt mellem benene på os. Problemeter imidlertid, at antallet af rotter i densenere år er steget kraftigt, hvilket frem-går af opgørelsen i tabel 1.

Da rotterne af gode grunde ikke kanskrives i mandtal, må man nøjes med atfå en indirekte indikation på rottetalletvia de årlige kommunale anmeldelser.Tidligere lå antallet af rotteanmeldelsernogenlunde konstant og svingede mel-lem 100-120.000 anmeldelser årligt.1998 var det sidste »normalår«. Sidenda er antallet af rotteanmeldelser stegetkraftigt og har svinget mellem 12% og37% stigning.

Mål og midler irottebekæmpelsenDet primære formål med rottebekæm-pelsen er at reducere rotternes antal såkraftigt, at de ikke giver anledning tiluhygiejniske forhold og sygdomme.Rotter er i stand til at overføre en langrække sygdommen til både menneskerog dyr. Salmonella, listeria og campy-lobacter er alle sygdomme, der over-føres af rotter, og som kan ramme men-nesker. Leptospirose eller Weils syge,som den også kaldes, er en anden oglangt farligere sygdom, som ubehandletkan medføre døden for den smittede.

Der er en logisk sammenhæng mel-lem antallet af rotter og de sygdomme,som rotterne kan overføre til mennesker.Derfor er der sund fornuft i at minimererotternes antal så meget, at sygdoms-trykket tilsvarende går ned. For at be-grænse antallet af rotter er der forskelli-ge steder i den danske lovgivningbestemmelser om skadedyrsbekæmpel-sen. Det gælder f.eks. i fødevarelovgiv-


Rotter og afløbssystemer

Af centerleder Inge Faldager, Teknologisk Institut og konsulent Peter Weile, Weile-skadedyr.

Selv med moderne bekæmpelsesmidler kan vi ikke komme rot-terne til livs. Tager vi rotteproblemet alvorligt nok og er ind-satsen tilstrækkelig?

Figur 1. Eksempler på rør gennemgnavet af rotter

ningen, i byggelovgivningen samt i mil-jølovgivningen.

For de tre nævnte lovsæt og reglergælder, at de ikke specifikt udmønter,hvilke fejl og mangler, man som grund-ejer eller kommune skal være særligopmærksom på. Der kan derfor væregrund til at se lidt nærmere på nogle afdisse.

Huller og rørgennemføringer imurværkEmaljen på rotternes tænder er så hård,at de kan gennemgnave alt, der er blø-dere end jern. Da rotterne er ihærdigegnavere, og da deres tænder vokser ca.13 cm om året, kan en rotte uden destore problemer gnave sig adgang til defleste bygninger. En rotte behøver kunet hul på 20 mm for at kunne kommeigennem.

En ofte benyttet indfaldsvej til bygnin-ger er udluftninger af afløbssystemet,som udmunder enten lige under ellerover tag. Hvis ikke de er lukket med galv-aniseret trådnet (maks. 20 mm) kan rot-terne trænge ud af kloaksystemet og ind iboligen. Tilsvarende gælder plastvacu-umventiler, der sidder i mange boliger. Erde ikke sikret med trådnet, gnaver rotter-ne sig let igennem dem. En anden måderotter kommer ind på er via rørgennem-føringer i murværket. Når forskellige led-ninger eller rør føres ind i en bygning,glemmer håndværkerne tit at sikre dehuller, der laves til formålet. Sikringenbestår i tætning af hullerne med mørtelog/eller galvaniseret trådnet, hvad dersjældent koster de store summer.

AfløbssystemetMere end 90 % af rotteproblemerne ibyzone har deres udspring i dårlige klo-akker. Rotternes liv i kloakken er påmange måder ideelt. Rotterne har somregel ubegrænset tilgang til føde, dakloakkerne leverer store mængder orga-nisk materiale. For at kunne give unger-ne en sikker opvækst kræves der imidler-tid gode og tørre redepladser, hvad derer en mangelvare i gode kloaksystemer.Rotterne må søge ud af systemet og kanlet komme ud gennem dårligt vedlige-

holdte rør, op i døde stikledninger ellerind under og op i beboelser.

Et fejlfrit kloaksystem vil normalt kun-ne reducere rottebestanden og holde

rotterne inde i kloaksystemet. Gamlekloaksystemer skal derfor fornyes/repa-reres, og døde ledninger afproppes heltude ved hovedledningen.

Man diskuterer ofte om vandlåse oggulvafløb skal fremstilles i metal foreffektivt at holde rotterne ude. Normaltvil en vandlås i plast give en tilstrækkeligsikkerhed for ubudne gæster, men iområder med særlig stor rotteaktivitet,bør man vælge metal. Selve risten overgulvafløbet bør altid være i rustfrit stål.Det er imidlertid ikke nok at risten er afmetal, hvis den ikke sidder forsvarligtskruet fast til gulvafløbet. Forsøg harvist, at en voksen rotte kan løfte en ristop til 1,2 kg.

Ofte kommer rotter ud af afløbssyste-met via nedlagte installationer. Er deikke afproppet forsvarligt, får man føreller siden rotter. Mange har fået rotter ideres nye køkken eller under gulvet ibadeværelset, fordi håndværkerne glem-te at afproppe de nedlagte installationer.

RottestopI rotteplagede områder kan man sikresig mod, at rotter bevæger sig ind i


Fig. 3. VA-godkendt rottestop til montering I brønd.

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Øerne 43.849 56.797 83.516 73.824 75.369 67.719

Jylland 45.455 62.708 79.931 72.823 77.553 71.289

Hele landet 89.304 119.505 163.447 146.647 152.922 139.008

Tabel 1. Antal anmeldelser om rotter til danske kommuner i tidsrummet 1997-2002.Kilde: Miljøstyrelsen, Rottebekæmpelsen.

Fig. 2. VA-godkendt rottestop til stående ledninger.

‹

afløbssystemet under huset eller kravlerop i stående ledninger ved at anvendeVA-godkendte rottestop. Der findesgodkendte rottestop til anbringelsebåde i stående og på liggende lednin-ger. I figur 2 er vist 2 rottestop der kananbringes på stående ledninger. I figur 3er vist et eksempel på et rottestop, der

kan indbygges som i en rensebrønd, ogsom kan anvendes på en liggende led-ning. Rottestoppet kræver en højdefor-skel på 0,35 – 0,15 m. Et andet rotte-stop også til brug på en liggende led-ning, kan monteres i eksisterende brøn-de af mærket Wavin, og kræver ikkeekstra højdetab.

Fremtidens rottebekæmpelseog forebyggelsen af rotter

Tendensen blandt landets kommuner eri dag, at man forsøger at spare, hvorman kan på det kommunale budget, ogrotteområdet er ingen undtagelse. Man-ge steder udbydes rotteområdet i licita-tion, hvor private entreprenører bliverindbudt til at byde. Resultatet er, at der imange tilfælde bliver indgået kontrak-ter, der tangerer det uforsvarlige. Kon-traktbeløbene kan slet ikke bære udgif-terne til en effektiv rottebekæmpelse,hvorfor bekæmpelsen naturligvis bliverderefter. Det giver på sigt flere rotter ogstørre vanskeligheder med at bekæmpedem, når de først er blevet mange.

Når det gælder kloakkerne, er detkommunens ansvar at bevilge penge tilrenovering og nyanlæg af ledninger.Takten hvormed dette foregår er doglangtfra i stand til at holde trit mednedslidningen.

Der kan derfor være grund til at gøreopmærksom på, at de nævnte sparefor-anstaltninger både med hensyn tilbekæmpelse og forebyggelse af rottermed tiden kan give os flere problemermed fritlevende rotter i by- og boligmil-jøerne, end dem vi er vant til i dag.

n


Rydagervej 272620 AlbertslundTlf.: 43 64 69 39

Svanevej 54400 KalundborgTlf.: 59 51 03 81

Smedevænget 154700 NæstvedTlf.: 55 70 04 84

Ladhavevej 194970 RødbyTlf.: 54 60 16 45

Kløvkærvej 46000 KoldingTlf.: 75 52 43 22

Glyngørevej 207800 SkiveTlf.: 97 52 28 22

ISS Damage Control samler detbedste fra de bedste indenforkloak- og industriservice.

ISS Damage Control samler aktiviteterne fra6 tidligere selvstændige virksomheder, somalle har været en del af ISS i en årrække.

Sammenlægningen har betydet en udvik-ling af de stærkeste kompetencer fra deenkelte virksomheder, indenfor TV-inspek-tion, kloak- og industriservice, der er nogleaf vore kerneområder.

Det lokale nærvær gør det muligt at styrkerelationen til vore kunder, så vi i højeregrad kan tage højde for den enkelte kundesønsker og behov.

Fri adgang for rotter.

Mange mennesker lytteropmærksomt ved åbningenaf Vejforum 2003.

Mål for Vejforum

Målet med Vejforum er at give vejsektorensledere og medarbejdere indsigt i den teknologi-ske, organisatoriske og administrative udviklinginden for vejområdet og i dette områdes ind-pasning i hele transportsektoren.

Vejforum skal samtidig samle og erstatte mangeaf de aktiviteter, der tidligere blev arrangeret ivejsektoren.

Målgruppen er alle vejsektorens ansatte i stat,amter og kommuner samt i den rådgivende sek-tor, hos entreprenører, leverandører og uddan-nelsesinstitutioner m.v.

Vejforum er anvendelsesorienteret og omfatterforedrag og diskussioner om tidens emner såvelpå det policy-orienterede som på det tekniskeområde. Nye forsknings-resultater bliverbragt på bane, ogerfaringer udvek-sles i workshops,der skal indgå somen del af Vejforum.

Det tredje Vejforum

Den 3. december 2003 gik startskuddet for Vej-forum 2003 over to dage på Hotel NyborgStrand.

Både i repræsentantskab, faggruppe og organi-sationsgruppe var der i løbet af 2003 sket etbåde meget stort og omfattende forarbejde –selvfølgelig i stort omfang baseret på erfarin-gerne fra de to tidligere Vejforum i 2001 og2002.Allerede fra morgenstunden kunne man på

Hotel Nyborg Strand fornemme, at mange men-nesker var på vej til Vejforum. Udstillingerne ibåde en af de store sale og på gangarealerneskulle færdiggøres, og mange kom for at delta-ge i formøder om formiddagen. I forhold til deto tidligere år var det lykkedes at få en del flereudstillere med.

Ud over en forøgelse i antallet af udstillere, varder på Vejforum 2003 også sket en ændring iforhold til workshops. Tidligere år har nogleworkshops afveget meget lidt fra mere traditio-nelle foredrag, og for at understrege forskellenog med henblik på at en workshop kunne leveop til den oprindelige betydning (i den danskeoversættelse) var der for enkelte workshopsvedkommende en begrænsning i deltagerantal-let på 25. Det har været indtrykket, at denneform har virket godt, og at der her virkelig harforegået grundigere diskussioner end de der erved foredragene. For at lette opgaven som mødeleder var årets11 deltagende vej- og trafikstuderende fraingeniørskolerne blevet anmodet om at skrive

Artiklen fortæller summarisk om Vejforum i 2003,som blev afholdt i dagene 3. - 4. december 2003 påNyborg Strand. Vejforum 2003 blev det tredje Vej-forum, og med næsten 600 deltagere blev detbekræftet, at vejsektoren her har fået et mødefo-rum, som værdsættes af meget store dele af sekto-rens ansatte.

VEJFORUM 20032003Af civilingeniør, lic. techn. Otto Schiøtz, Carl Bro as

Jeg deltog ikke inoget uinteressant

et kort referat fra den workshop, de var blevetbedt om at deltage i. De referater, der kan sespå Vejforums hjemmeside fra de afholdteworkshops, er således udarbejdet af de delta-gende studerende i samarbejde med workshop-pens mødeleder.

Udstilling

Udstillingen blev åbnet af formanden for Vejfo-rum, Jens Kristian Ørnskov, vejchef i Ribe Amt.Dele af udstillingen var i år henlagt til et afHotel Nyborg Strands store lokaler, medens

resten af udstillerne hav-de fået plads på gang-arealerne uden omforedragslokalerne.De mange udstillere

havde gjort et stort for-arbejde, og udstillingen

præsenterede sig flot.

Efter Vejforum 2002 havde der været udtryktønske om flere udstillere, og det var da ogsålykkedes at få 7 mere med i 2003, men pladsengiver nogle fysiske begrænsninger, der des-værre betyder, at ikke alle, der har ønske om atudstille, kan få sig en stand.Følgende havde udstilling på Vejforum 2003:

• Atkins A/S• Cad People• COWI• Daluiso A/S• Dansk Trafik Teknik• Dynatest Danmark A/S• Epoke• Inreco A/S• Jens Ranfelt A/S• LMK VEJ A/S• Norskilt• Pankas A/S• Peek Trafik a-s• RAMBØLL & RAMBØLL NYVIG• TARCO• Technical Traffic Solution A/S• Tetraplan A/S• Vejdirektoratet

Åbning af Vejforum 2003

Vejforum havde en festlig åbning med taler afformanden for Vejforum, Jens Kristian Ørnskov,som glædede sig over de mange deltagere ogallerede nu kunne sige, at næste Vejforumafholdes d. 1. - 2.december 2004. Han forventede, atdet kommende årbl.a. vil blive prægetaf udmeldingernefra Strukturkommis-sionen og effekter-ne heraf.

Trafikminister Flem-ming Hansen – deraf forskellige grun-de ikke havde haftmulighed for tidligereat kunne deltage i Vej-

forum – glædede sig over at kunne være medtil at åbne Vejforum 2003.Han talte over emnet vejsektorens udfordrin-ger og omtalte den netop indgåede trafikafta-le, som bl.a. indeholder en lang række vejpro-jekter på det overordnede vejnet.Ministeren talte varmt for en kommende fastforbindelse over Femern Bælt, som vil givetransporterhvervet en række håndgribelige for-dele – i form af sparet tid, reducerede omkost-ninger og øget fleksibilitet. Det gælder fortransporter med både bil og tog. Og det bidra-ger positivt til miljøregnskabet, at der spares160 km i omvejkørsel i forhold til transportenover Storebælt. Det er et vigtigt projekt af stra-tegisk betydning, der kan knytte stærkere båndmellem Skandinavien og Europa.Flemming Hansen nævnte, at med hensyn tildet overordnede vejnet ser han udfordringenpå to områder:For det første skal vi sørge for, at de akser viallerede har lagt ind i Danmark også i fremtidenhar en tilstrækkelig kapacitet til at klare denfortsatte trafikale vækst. Særligt i hovedstads-området er der trængselsproblemer. Men ogsåpå Fyn og i Trekantsområdet kender man tildette fænomen. For det andet skal vi have udbygget det over-ordnede vejnet til en kvalitet, som trafikkens artog størrelse kræver, og som skaber sammen-hæng og udviklingsmuligheder i landet.

I den netop indgåede trafikaftale er der bl.a.lagt op til et meget stort anlægsprogram for destatslige veje, som sammen med det at klareden fortsatte vækst i trafikken er en af de storefremtidige udfordringer. Flemming Hansentilføjede, at som trafikminister og som konser-vativ er han også meget opmærksom på, at depolitiske beslutninger om nyanlæg ikke harmegen fremtid, hvis vi ikke samtidigt viser retti-dig omhu med at vedligeholde de veje og broer,som er anlagt.

Trafikministeren understregede, at der er etalvorligt problem, vi som vejfolk må forholde ostil. Vi har gennem årene opnået gode resultateri forbindelse med at begrænse de negativeeffekter af trafikken – både når det drejer sigom miljø og sikkerhed. Men der er fortsat storeudfordringer, som stiller krav om, at vi bliverbedre til at finde løsninger på problemerne. Ogbedre til at undgå, at problemerne opstår.»Det er dog tilladt at bruge hovedet, når mankører bil«, tilføjede Flemming Hansen, der ogsåsynes, det er rimeligt at spørge sig selv, om ikkedet er bedre at komme sikkert frem, frem for atkomme 2 minutter før frem?Flemming Hansen sluttede med at sige:»Denne konference er så at sige toppen afkransekagen i en efter min opfattelse vel-fungerende vejsektor i Danmark. Jeg håber og tror, at I forstår at værdsætteog udvikle samarbejdet, så vi i fællesskabkan løfte morgendagens udfordringer forvejsektoren.«

Forskningschef Uffe Paludan, Instituttet for Frem-tidsforskning omtalte fremtidsforskerens rolle,som den der peger på udviklingstendenser og serde mulige billeder, man skal forholde sig til. Hanmente, at vejsektoren er meget indadvendt ogstærkt præget af, at vi i sektoren er eksperter.Samtidig påpegede han, at det er et meget stortproblem, at trafiksektoren ikke kan få tingene tilat spille sammen. Det kan være udmærket, at

Trafikminister Flemming Hansen

Udstillingsmæssigt er lokalerne

ikke optimale!

man laver de per-fekte systemer, mensamspillet, der skalskabes mellem tra-fikarterne, mangler.

Vejdirektør Hen-ning Christiansenomtalte bl.a. Vejsektorrådets udmelding for2004. Vejsektorrådet har valgt at sætte fokus påudvalgte problemstillinger i forbindelse medfremkommelighed på vejnettet. Der er udpegetfire centrale udfordringer:

1. Hvad koster dårlig fremkommelighed sam-fundet?

2. Findes der alternative løsninger, som kanafhjælpe dårlig fremkommelighed?

3. Når kapaciteten af trafikanlægget ikke kaneller skal udbygges, hvilke strategier har viså med stigende trafik?

4. Fremkommelighed – et veldefineretbegreb?

I forbindelse med åbningsseancen fik GunnarDinesen fra Vejdirektoratets markedsområdeoverrakt Asfaltindustriens rejselegat på kr.25.000.»Prisen går til en, der har gjort en særlig indsatfor dansk vejbygning på asfaltområdet. GunnarDinesen har i over tre årtier beskæftiget sigmed vejområdet og gjort en særlig indsats forudvikling af både funktionsudbud og vejpartne-ring«, sagde Asfaltindustriens direktør Ib Frand-sen bl.a. i sin overrækkelsestale. Han fremhæve-de også, at Gunnar Dinesen har haft rollen somtredje part, dvs. netop rådgiver og en slags mel-lemmand mellem vejforvaltningen og asfalten-treprenøren. I denne rolle har hans indsats forat fremme udbudsformen haft en særlig vægtover for omverdenen.

Formanden for VEJ-EU, Jette Kastoft omtalte,det rejselegat på kr. 10.000 fra VEJ-EU’s jubi-læumsfond, som har til formål at støtte en stu-derendes vej- og trafikstudier. Jette Kastoft kunne med glæde overrækkelegatet til Rasmus Lindholm, der er 8. semesterstuderende i by - og trafikplanlægning på Aal-borg Universitet. Rasmus vil bruge pengene tilet studieophold i foråret 2004 på ERTICO, somer et ITS (Intelligent Transport System) center iBruxelles. På Vejforum 2004 vil Rasmus Lind-holm fortælle om sit studieophold, og hvad hanhar lært og oplevet.

Efter middagen var der underholdning med LeifFabricius, som blev afløst af en gang veloplagtKansas City Stompers, der spillede op til dans.

Foredrage-ne

Vejforumomfattede syv

parallelle »foredragsrækker« – én mere end detidligere år – med følgende overskrifter:

• Trafiksikkerhed• Støj• Belægninger• Trafiksimulering• Vej- og stiplanlægning• IT i vejsektoren• Brugerkontakt• Forskelligt, herunder organisationsformer i

vejsektoren, vejregelforslag, vejlovsadmini-stration, vejudstyr og bløde trafikanter

De enkelte foredragsrækker var opdelt i modu-ler alle af samme varighed, så det var muligtefter hvert modul at skifte mellem de forskelli-ge foredragsrækker.Af hensyn til planlægningen havde deltagerne iforbindelse med tilmeldingen til Vejforum sam-tidig angivet, hvilke af de mange moduler i pro-grammet, de ville høre.Der var en pæn spredning af antallet af delta-gere på de enkelte moduler, hvilket var med tilat lette afviklingen af de mange foredrag.

Der var blandt de mange foredrag både oplys-ninger om ny viden, men også mange om erfa-ringer indhøstet i mange vejadministrationer.

En gennemgang af alle foredrag ligger heltuden for rammerne af denne artikel, men defleste foredragsholdere har udarbejdet et korte-re eller længere indlæg, der redegør for indhol-det i deres foredrag. Disse indlæg er tilgængeli-ge på Vejforums hjemmeside www.vejforum.dkved at klikke først på Program for Vejforum2003 og dernæst på det enkelte indlæg.

WORKSHOPS

I forbindelse med indbydelsen til Vejforum2003 blev der opfordret til at komme med for-slag til workshops. Her skulle udvalgte aktuel-le emner på en mere uformel måde medudgangspunkt i et eller flere indledende ind-læg drøftes. Resultatet var, at der på Vejforum2003 blev afholdt ni workshops.For de enkelte workshops er der som tidligerenævnt udarbejdet et grundigt referat, derligesom foredragene – og på samme mådesom disse – kan ses på Vejforums hjemmeside.

De ni workshops beskæftigede sigmed følgende emner

• SAMKOM – benchmarking i kommu-nerne

• Borgerdeltagelse • Særtransporter• Parkering• Afmærkning af vejarbejder• Trafikinformation og beredskab

Meget fin konference,mange gode

foredrag!

Jeg glæder mig til næste år!

Flot styring af indlægstiden - gode langeerfaringsudviklings-pauser

• Busfremkommelighed• Vintertjeneste• Videndeling

Møder i faglige grupper på Vejforum

En del faglige grupperhavde taget imod til-budet om at henlæggemøder i forbindelse med Vejforum. Møderneafholdtes enten om aftenen d. 2. decemberog/eller om formiddagen d. 3. december. Derblev gratis stillet lokaler til rådighed for sådan-ne ønsker. Dette tilbud havde følgende gruppertaget imod i forbindelse med Vejforum 2003:

• Vejdirektoratets ledelse og amternesvejchefkreds

• Amternes ERFA-gruppe/projekteringog anlæg

• KVF (Kommunal Vejteknisk Forening)• SAMKOM – styregruppemøde• NVF 34 – Miljøpris• RoSy Forum• ILVT (Ingeniøruddannelsernes lærere i

vej- og trafikfagene)• Arbejdsgruppe P.11 (vejregelgruppe

om udstyr for veje og bygværker)• Dansk Vejtidsskrift • Driftschefer i amternes vejvæsen• Amternes ERFA- Planlægningsgruppe

Det bør i denne forbindelse nævnes, at NordiskVejteknisk Forbunds udvalg 34 (om vejens kon-struktion) uddelte sin miljøpris til Bygge- og Tek-nikforvaltningen i Københavns Kommune forprojektet »Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv«. Prisen gives for det mest miljørigtige vejbyggerieller vejvedligeholdsarbejde i 2003.Også to andre projekter fik overrakt priser:2. pladsen gik til NCC Roads A/S og Industrimil-jøafdelingen i Vejle Amt for projektet »Genan-vendelse af fejesand«.RGS 90 Genbrug A/S fik et diplom for 3.pladsenfor projektet »Koldasfalt, Prøvestenen«

Et vellykket arrangement

Fra de indsamlede evalueringsskemaer – hvorantallet af skemaer er ca. 20 % mindre end deto forrige år - kan det konstateres, at størstepar-ten af deltagerne fortsat er særdeles godt til-fredse med arrangementet. Der er således alenetale om marginale ændringer i svarene påspørgsmålet om deltagernes helhedsindtryk afarrangementet.

Dette er et rigtig godtudgangspunkt for enfortsættelse af Vejfo-rum. Repræsentant-skabet har derfor den

27. januar 2004 beslut-tet, at Vejforum 2004 vil

blive afholdt den 1.- 2. december2004 på Hotel Nyborg Strand.Bag Vejforum står:

• Vejdirektoratet

• Amternes vejchefkreds• Dansk Amtsvejingeniørforening• Kommunal Teknisk Chefforening• Kommunal Vejteknisk Forening• Vej- og Byplanforeningen (IDA)• Dansk Vejtidsskrift • Ingeniøruddannelsernes lærere i vej-

og trafikfagene (ILVT)• Asfaltindustrien• VEJ-EU

VEJFORUM’s repræsentantskab er Vejforumsøverste »myndighed«, der i sit arbejde får hjælpaf en organisationsgruppe og en faggruppe.

Arrangementsansvarlig:

VEJ-EUElisagårdsvej 54000 RoskildeTlf. 46 30 71 68

VEJ-EU fungerer både som arrangementsansvar-lig og som sekretariat for repræsentantskab,faggruppe og organisationsgruppe.

Ivrig diskussion ien workshop.

Fint -fortsæt!

Upraktisk medindkvartering

i Odense

Godt sted - godt arrangement - god service - gode værelser - fin udsigt, bortset fra, at der var tåge en del af tiden. Ét minus:

for lidt tryk på vandet i mit værelse.


I perioden 1999-2003 opførtes en serieboligblokke med Christianshavns kanalsom nabo.

Byggeriet der fik navnene ElefantensGård, Løvens Gård og Enhjørnings Gårdhar et samlet etageareal på ca. 34.000m2.

Under to af boligblokkene skulle deranlægges ca. 8.200 m2 parkeringskæl-der til 5 m under terræn - mindre end30 m fra den gamle Christianskirke.

I forbindelse med parkeringskælderenskulle der udgraves fra kote ca. +2 tilkote ca. –3, og der skulle således fjernesover 40.000 m3 jord, som bestod af for-skellige former for fyldjord fra tidligeregenerationer.

For at imødegå eventuelle sætnings-skader på Christianskirken og andregamle bygninger forlangte myndighe-derne (Miljøkontrollen), at grundvandetdisse steder ikke blev sænket mere end30 cm i de øvre lag. Der blev derforetableret en ca. 11 m dyb spunsvægned til oversiden af kalken langs randenaf hele arealet.

En af de største udfordringer i denførste anlægsfase var således at sænkegrundvandet 2-3 m (dybden afhang afbyggeriets stade) og samtidig undgåpåvirkning af de omliggende arealer.

Sænkning af grundvandsspejlet sketefra op til 9 pumpeboringer langs randenaf byggegruben. Da grundvandet allere-de i forvejen var salt og uden interessesom drikkevand, blev der infiltreret vandfra kanalen i 10 boringer, dels tæt påChristianskirken, dels på den anden sideaf Christianshavns Kanal, idet sænknin-gen ellers kunne brede sig under de lav-permeable lag under kanalen. Der blevogså etableret et antal grædebrønde ibyggegruben, og kontrolpejlinger blevforetaget i et stort antal boringer, place-ret på kritiske steder.

Planlægning og beregning af de nød-vendige pumpninger og infiltrationerblev foretaget ved hjælp af en 2-dimen-sionel grundvandsmodel, SEEP. Meddenne model samt informationer fra for-udgående prøvepumpninger kunneantallet af boringer samt oppumpnin-

gen minimeres, og på baggrund afberegningerne samt daglige observatio-ner kunne Miljøkontrollen få den nød-vendige dokumentation for opfyldelsenaf deres krav.

Under gravearbejdet blev deroppumpet ca. 150 m3/h, og i perioderblev der infiltreret næsten lige så megeti de omkringliggende boringer, og detlykkedes herved at undgå sænkningerunder de følsomme bygninger, trodsnogle overraskende hurtige sænknings-udbredelser langs opsprækkede zoner ikalken.

Efterhånden som parkeringskælderenblev etableret og byggeriet fik en stadigstørre vægt, kunne grundvandssænknin-gen gradvis reduceres indtil den heltkunne stoppes.

Projektet blev gennemført i tæt sam-arbejde med bygherre og entreprenør,og der var i hele forløbet en god, fællesforståelse for kravopfyldelse og samtidigoptimering af indsatsen.

n

Byggeri under vandet

Af Jesper Albinus, hydrogeolog, Carl Bro Gruppen.

Grundvandsmodel fra arbejdet med grundvandssænkning på Christi-anshavn.

Wildersgade

IB12

FB1

FB3

FB7

FB4

FB

5

FB

9F

B1

0

IB8

IB7

IB11

IB10

FB

11

Christiansbro KirkeFB2

FB8

FB6

Ka

na

l

Kanal

IB5

1

IB5

2

IB5

3

IB5

4

IB5

5

2

-1.5

-1

-1

0.5

Udgravning til parkeringskælder på Christianshavn.

I 1999 udviklede MT Højgaard sammenmed Hørsholm Kommune og den hol-landske virksomhed DHV Water BV etnyt avanceret rør-bassin, ORM-anlægget. Anlægget har fået sit speciellenavn efter det centrale Overløb Regule-rings Modul, der deler blandingen afregn– og spildevand i to dele. En medlave forureningskoncentrationer, der

ledes tilbage til recipienten, og en medhøje forureningskoncentrationer, derledes direkte til renseanlægget.

Renser sig selvAnlægget virker via sedimentation ogseparation, hvor vandhastigheden styres

gennem de meget store og lange rør, såder skabes optimale forhold for bund-fældning. Anlægget er selvrensende, dadet bundfældede materiale – undertømning af anlægget – transporteresvidere til renseanlægget. Og derforkommer anlægget ikke i konflikt medarbejdsmiljølovgivningen – det holdersig selv fri for opdæmmet slam og skalikke renses manuelt.

Overbevisende resultater fraHørsholmI Hørsholm Kommune har man i dagfem ORM-anlæg installeret. Og målin-ger foretaget siden 1999, hvor detførste ORM-anlæg blev taget i brug,viser at miljøbelastningen på centraleforureningsfaktorer falder med helt optil 90 procent. I Usserød Å løbet har detbetydet, at ilt-koncentrationen i vandeter vokset markant, og det har igen fåetbetydning for variationen af dyreliv ivandet.

Helt konkret har man foretaget målin-ger af fiskebestanden i Mølledammen,der indgår i Usserød Å løbet. I 1997bestod bestanden næsten udelukkendeaf aborrer, som udgjorde 96 procent affangsten.

Det vidner om dårlige forhold, da ensådan sammensætning kun ses i søer,hvor fiskebestanden har været udsat forfiskedød som følge af ringe iltforhold.Aborrer er nemlig oftest den fiskeart,som etablerer sig først efter fiskedød.

Men i årene efter 1997 har fiskebe-standen i Mølledammen udviklet sigmod mere normale forhold. Fx har skal-len, som i Danmark er karakteristisk forsøer med normale iltforhold, øgetbestanden fra næsten ingen til en tætbestand ved fiskeundersøgelsen i 2001. I2002 er fiskebestanden stadig sund ogvarieret, mens antallet af fisk er faldetlidt, idet fiskebestanden nu er blevetældre og fiskene derfor større.


Spildevandsoverløb:

ORM-anlæg - mere miljøfor pengene

Af Torsten Ask og Catja Middelboe Andersen, MT Højgaard

Mange kommuner river sig i håret, når det regner kraftigt.Årsagen er, at renseanlæg og fælles kloaksystemer ofte harproblemer med at følge med. Og så strømmer urenset spilde-vand direkte ud i søer, åer og vandløb. Det avancerede rør-bassin ORM kan være en både økonomisk og miljøvenligløsning.

Et ORM-anlæg etableres af MT Højgaards sektion for Jord & Belægning, da det kræver stor erfaringmed alle former for jordarbejde og håndtering af meget store rør at bygge et ORM-anlæg. Anlæggetkan udføres i mange materialer, fx stål og beton, som billedet her viser.

Bedre effekt ved mindre pladsEt ORM-anlæg kræver ikke nær sammeplads, som et traditionelt spildevands-bassin, for samtidig at opnå en langtmere effektiv rensning.

Det viser målinger af bundfældnings-effektiviteten for et af ORM-anlæggene iHørsholm.

Bundfældningseffektiviteten for i alt 5forureningskomponenter, er reduktio-nen af forureningskoncentrationen måltfra indløbet til ORM-anlægget tiludløbet i recipienten.

Ved at tage hensyn til effekten frasedimentationen i ORM-anlægget, kanman således reducere anlæggets størrel-se og derved også reducere sine anlægs-omkostninger.

Et mindre volumen har samtidig denfordel, at renseanlægget rent hydrauliskbelastes mindre.

EU’s miljøpris 2001»Prisen gives for en prisbillig, velfunge-rende og relativ enkel teknologiskløsning på et stort miljømæssigt pro-blem«. Sådan sagde Miljøministeren, daORM-anlægget i april 2002 vandt EU’smiljøpris for 2001. Men der skulle allige-vel gå et par år, før interessen for»ORMEN« for alvor begyndte at vise sigi Danmark.

Danmarks første »ORM« i stål I november 2003 samlede MT Højgaardog Vejen Kommune imidlertid mere end70 branchefolk fra kommuner og rådgi-vere til et seminar i Askov ved Vejen,hvor Danmarks første ORM-anlæg i stålvar ved at blive bygget.

Her fortalte Ole Pedersen, civilingen-iør fra Vejen Kommunes tekniske forvalt-

ning, om hvad der lå til grund for hansvalg af ORM-anlægget.

Han havde blandt andet vurderet pri-sen, driftsomkostningerne, miljøforhol-dene, de eksterne jordforhold og densamlede levetid på ORMEN sammenlig-net med mere traditionelle bassin-løsninger.

Samlet set havde det talt for en ORMi stål – også fordi mange undersøgelsertyder på, at stål har en længere levetidend den mere almindelige beton-løsning. Og så havde det været en for-del, at ORM-anlægget kunne være i jor-den og klar til brug, blot tre månederefter aftalen med MT Højgaard varunderskrevet.

n


ESPLANADEN 34 . 1263 KØBENHAVN K . TLF 33 12 11 33 . FAX 33 12 00 14 . WWW.PSGLAW.DK

MILJØRET OG ANDEN OFFENTLIG RET

Bank- og finansieringsret

Børsret

Entrepriseret

Erhvervsejendomme

EU- og konkurrenceret

Forvaltningsret

Forsikrings- og erstatningsret

Immaterialret

IT- og telekommunikation

Miljøret og anden offentlig ret

Rekonstruktioner og insolvensret

Selskabsret

Skatter og afgifter

Virksomhedsoverdragelser

Plesner Svane Grønborg er et af Danmarks førendeinternationale advokatfirmaer med specialer inden foralle erhvervsretlige områder. Vi er 260 medarbejdere,heraf 130 jurister, som alle lægger vægt på professio-nel rådgivning og betjening af vores mange danske og udenlandske klienter.

Inden for miljøret yder vi bistand til en bred vifte af kli-enter, herunder private virksomheder, forsikringssel-skaber, amter, kommuner, fælleskommunale selskaber,energiselskaber og privatpersoner.

Vi fører mange sager ved domstolene, og vi har i årenesløb været involveret i en lang række principielle miljø-retssager ved alle retsinstanser.

Vores rådgivning spænder vidt - fra sager om affald,jordforurening, vandforsyning, spildevand, energiretog naturbeskyttelse til kommunalretlige sager og alletyper sager i relation til planloven. Vi rådgiver tilligeom EU-retlige spørgsmål i forbindelse med kemikalier,udbud, emballage og andre områder, som i vidtomfang er reguleret på europæisk plan.

Kontakt lederen af vores forretningsområde forMiljøret og anden offentlig ret, advokat SørenStenderup Jensen, på telefon 33 12 11 33 eller via [email protected].

Principskitse for funktionen I ORM-anlægget.


Frem mod år 2000 blev der i Frederiks-havn arbejdet sporadisk - men bevidst -med nye måder at bruge lyset på ibymidten. Et af de første tiltag var etab-lering af en »vindrose« i belægningenpå Skandiatorvet ved landgangen fraNorges- og Sverigesfærgerne. I forbin-delse med efterfølgende tiltag blev detbesluttet at formulere en egentlig politikfor belysningen i byen for på dennemåde at skabe større sammenhæng oghelhed.

Et forslag til Plads- og Lyspolitik pri-mært for bymidten blev udarbejdet iapril 2000.

Forslaget blev i 2001 omsat til enegentlig plan, som efter at være blevetvedtaget politisk har ligget til grund foren række tiltag i bymidten: Ny belys-ning i gågader og effektbelysning i for-hold til bygninger og kunstværker. Sidst-nævnte er sket i et tæt samarbejde mel-lem kommunen og det private erhvervs-liv.

Plads- og LyspolitikkenI det følgende gengives alene teksten fraoplægget til Plads- og Lyspolitikken.Teksten ledsages af en række fotos, derviser nogle af de projekter, der nu errealiseret i bymidten

Baggrunden for at fastlægge enPlads- og Lyspolitik er et ønske om at fåtilvejebragt et led i en strategi for byensfremtidige udvikling og dermed etberedskab til at tackle fremtidigeændringer af pladser og lys i byen foreksempel i forbindelse med aktuellebygge- og byomdannelsesprojekter.

Implementeringen af Plads- og Lyspo-litikken tænkes at ske i et samspil mel-lem offentlige og private aktører.

Målene med en Plads- og Lyspolitiker:• at sikre høj kvalitet gennem bevarelse

af den røde tråd i bykonceptet• at sikre og skabe sammenhænge,

samspil og helheder i byen• at sikre og skabe tryghed, oplevelser

og glæde ved ophold i byen• at sikre og skabe åndehuller og friste-

der i byen• at sikre sammenhæng til den øvrige

planlægning

Lyspolitik i Frederikshavn

Af projektleder Jørgen Anker Simonsen, Frederikshavn Kommune og byplanarkitekt Hans Tyge Pedersen, Europlan Arkitekter

Frederikshavn Kommune besluttede i år 2000, at der skulleformuleres en egentlig politik for belysningen i byen for pådenne måde at skabe større sammenhæng og helhed.I artiklen omtales kommunens Plads- og Lyspolitik samt etigangværende arbejde med en manual, der fastlægger prin-cipper for belysning af såvel det offentlige rum som bygningerog kunstværker.

‹


Belysning af gader, pladser ogtorve

Generelt har man i Frederikshavn enoffentlig belysning, der lever op til degrundlæggende krav om trafikal (ogsocial) sikkerhed for alle trafikanter, derfærdes ude, når det er mørkt. Menbelysningen er ikke altid en bevidst delaf en generel forskønnelse af det fysiskemiljø.

En samlet plan for de offentlige rumsbelysning er derfor nødvendig for at sik-re en samordning af indsatsen, bådeanlægs- og driftsmæssigt. I planen skalder fastlægges principper/ retningslinierfor:• Belysningskvalitet• Belysningsformer• Belysningsarmaturer, driftsmæssigt

set• Belysningsarmaturer, designmæssigt

set


Følgende strategi foreslåsbragt i anvendelse:- optimering / opgrade-

ring af eksisterendepladsers udformning,funktion og ejerskab

- etablering af nye plad-ser gennem rydningeller ændret anvendelse,når muligheden opstår

- etablering af stier, pas-sager og baggårde derbinder pladserne, kvar-tererne og byen sam-men

- begrænse parkering iterræn

- at der i udformningenaltid tænkes lys, vand,kunst, udstyr, belæg-ning og beplantning ind i løsningen

Manual og idekatalogDen næste fase i Frederikshavns Lyspoli-tik er udarbejdelse af en form for manu-al som for hele kommunen skal fast-lægge principperne for belysning af rum(gader og pladser), bygninger og kunst.Desuden er det tanken at koble et idéka-talog på manualen. Denne anden faseer fortsat under udarbejdelse.

De to hovedformål i FrederikshavnsLyspolitik er enkle:

Et stadig smukkere bymiljø kombine-ret med en driftsmæssig forenkling, her-under bl.a. en begrænsning i antallet afanvendte typer standere, lamper ogarmaturer.

I det efterfølgende gengives ihovedtrækkene principperne for belys-ningen af rum, bygninger og kunst.

• Mastetyper / beslag til ophæng / nedfældet lys

• Lyskildetyper

De nævnte retningslinierskal generelt dække deforskellige kategorier afbyrum:• Veje og stier som færd

selsårer• Pladser som færdselsa

realer• Veje og stier som

opholdsarealer• Pladser som opholdsa

realer

Veje, stier og pladserunderopdeles efter deres

rolle i det trafikale hierarki:• Indfaldsveje (4-sporede / 2-sporede)• Trafikveje i øvrigt• Lokalveje i forskellige funktionsområ-

der• Gågader• Stier, stræder, smøger• Pladser, - større rum• Småtorve, udvidelser af gaderum

Endvidere spiller bydelen, kvarteret enrolle: Midtby, boligkvarter (etageboliger,parcelhuse), erhvervsområder, havneom-råder, offentlige områder osv. samtgrænseområder / overgangsområdermellem områder med forskellig funktion.

Principperne for de forskellige færd-selsårer er under udarbejdelse, herunderforhold som optisk føring, markering affrakørsler, lyspunktshøjder, lyskilder,fremhævelse af offentlige anlæg, ingenlysgener i bygninger og en række andrevæsentlige forhold.

Belysning af og frabygningerne i byenHer er der dels tale om den generellebelysning af bygninger, der ønskesfremhævet (eller bygninger, der selv erlysende), dels belysning af særlige byg-ninger, der på grund af funktion, størrel-se, udformning eller lignende er »land-marks« eller »pejlemærker« i byen. Derskabes genkendelighed.

Der skal fastlægges retningslinier forbelysningsprincipper som - udover kvali-tet, form, armaturer osv. - skal tage stil-ling til:• Belysning af hele facaden, stueeta-

gen, andre dele af facaden• Belysning nedefra (»underbid«)• Belysning ovenfra (»overbid«)• Belysning udefra


I en samlet plan tages stil-ling til både generelle ogspecifikke retningslinierfor, hvilke / hvor mangebygninger der kan / børbelyses.

Hvis alt belyses, risike-res en ligegyldighed, ideteffekten af oplevelsen for-svinder.

Effektbelysning afkunstBelysning af skulpturerm.m. giver særlige ople-velser i den almindeligefærden i byen: Et supple-ment til oplevelserne idagslys - en anden effekt,da kunstlyset kan styresbevidst.

Der skal, som medfacadebelysningen, tagesstilling til en række mulig-heder:

• Belysning fra nedfæl-dede spots

• Belysning nede fra /oppe fra

• Belysning forfra / bagfra

Belysningsform og farve m.m. tagerafsæt i skulpturens materiale, form / far-ve og placering. Nogle steder kan endramatisk effekt være ønskelig - andresteder en mere stilfærdig understreg-ning.

Ud over belysning af kunst, kan belys-ning i sig selv optræde som et stykkeskulpturel byarkitektur, der i sin udform-

ning / placering bliver et markant ogformskabende element i byrummenesarkitektur: »Lysende« broer, belyste struk-turer, anlæg af teknisk karakter m.m.

EpilogArbejdet med principperne samt udar-bejdelsen af idékataloget forventesafsluttet i 2004.

Derudover er der truffetbeslutning om afholdelseaf en Lysfestival i Frederiks-havn i foråret 2004. Lysfes-tivalen skal være en begi-venhed, hvor professionel-le lyskunstnere med byensrum og byens bygningersom »scene« fremviser kre-ativ kunstig belysning,både inden for arkitekto-nisk lys og inden for mereshowpræget lyssætning.

Der planlægges lysde-signere indbudt fra hen-holdsvis arkitekt-, musik-og teaterverdenen, somorganiseres i par. Deltager-ne skal »udstille« deresprojekter på udvalgte byg-ninger, hvorefter et dom-merpanel vil udpege de tobedste. Dommerpaneletbestår udover af fagfolkogså af byens borgere,som inviteres på en guidetrundtur en aften. I sammeperiode arrangeres dertemaaftener med lysetsom gennemgåendeemne. Tillige planlæggesarrangementer på de loka-

le lysfabrikker Martin Group A/S ogRoblon A/S.

Festivalen arrangeres i samarbejdemellem teknisk forvaltning og EUCNord, som uddanner Lyd- og Lystekni-kere. De sidstnævnte hjælper medopsætning og nedtagning af projekter-ne, men får samtidig mulighed for ogsåat give deres bud på, hvordan de menerbelysningen skal være. Disse projekterindgår dog ikke i konkurrencen. n

��

��

��

��


Gade-, sti- og pladsbelysnin-gen i Nyborg er ikke længeretidssvarende. Dvs. at det ergamle armaturer, der brugermeget energi uden at sendemeget lys ned på fortov, stierog veje. Samtidig med detstore energiforbrug er derforholdsvis store vedligehol-desudgifter ved at holde detgamle belysningsanlæg igang. Ved at udskifte dedårligste armaturer vil desamlede udgifter mindskesinkl. forrentning og afskriv-ning fra 2,8 til 2,4 mil. årligt.

EnergiøkonomiskgadebelysningNFS A/S udskifter i 2004 i altca. 2.000 af kommunens ca.4.000 gade- og pladsbelys-ningsarmaturer til mere ener-giøkonomiske armaturer.Herved opnås en energibe-sparelse på 390.000 kWh omåret, svarende til ca. 100enfamiliehuses elforbrug.Med dagens elpriser svarerdet til ca. 467.000,- kr./år.

eller 62.300 Euro/år. Investeringen for-ventes at være indtjent, med baggrund ienergibesparelserne, på ca. 11 år.

Med tiden forventes det at alle byensgade- og pladsbelysningsarmaturer bli-ver udskiftet til energiøkonomiske arma-turer.

I forbindelse med renoveringen afgadelysanlægget foretager NFS A/Sfremover serieudskiftning af lyskilderne.Det vil sige, at alle lysrør og lamperudskiftes, når deres teoretiske levetid erudløbet.

Herved spares omkostningen til atkøre ud for at efterse for enkelteudbrændte lamper og rør. Kvaliteten af

lyskilderne er i dag så ensar-tet, at der kun helt undtagel-sesvis vil blive behov for atskifte en enkelt lyskilde adgangen. Indregnes besparel-serne til vedligehold vil tilba-gebetalingstiden komme nedpå ca. 8 år

Ud over energibesparelsenog besparelsen på vedligehol-delsesudgifterne, så vil dermed de nye mere effektivearmaturer, komme mere lyspå fortov og veje.

Udvikling af nyelamper tilhavnefrontenFor at skabe et visionært ogsmukt havnemiljø i Nyborghar NFS A/S, Nyborg kom-mune, Arkitekt Uffe Harrebekog belysningsfirmaet LampasA/S samarbejdet om at udvik-le en ny lampe til belysning afhavnefronten.

Det har været vigtigt forNFS A/S, som står for denfremtidige drift af anlægget,at der blev tale om en højenergieffektivitet.

Grønt lys for Nyborg

Af direktør Flemming Kjærulf ogenergirådgiver Kaare S. Jørgensen, Nyborg Forsyning & Service

Nyborg Kommune solgte i 2003 gadelyset til Nyborg Forsy-ning & Service A/S (NFS). NFS er et multiforsyningsselskabbestående af elnet- fjernvarme-, vandforsynings-, spildevands-og renovationsselskab. Én af NFS opgaver i den kommende tidbliver udskiftning af utidssvarende og uøkonomisk belysning.

Nyborg Lampen - havnrfronten i Nyborg.


Der kan i forhold til traditi-onel pladsbelysning spares ca.80 kWh pr. år pr. lampe, sva-rende til en årlig besparelsepå 120,00 kr. pr. lampe.

Den ny lampe har fået nav-net Nyborg Lampen, og erudført i cortenstål og hvidla-keret aluminium. Det betyder,at lampen praktisk taget ervedligeholdelsesfri. Samtidiggiver den hvidlakerede alumi-niumskærm en høj lyseffekti-vitet. Lampen er desuden for-synet med en »toplanterne« iform af en lille blå diodelam-pe (LED). Toplyset er med tilat give belysningsanlægget etmoderne snit og en sammen-hæng i lysarkitekturen påhavnefronten.

Første del af enhelhed

Nyborg Lampen, som nu ersat op på Havnepladsen, vilblive et gennemgående ele-ment i de nye byggerier påNyborgs havnefront. Det kla-re hvide lys og de blå toplysvil i aften- og nattetimernegive hele havnekvarteret etsammenhængende præg. Idagtimerne vil de diskreterustfarvede lamper falde ind ikvarterets gadebillede, somen naturlig del af miljøet.

n

En lang række kommuner har i de sene-ste år solgt eller overdraget deres gade-belysningsanlæg til det lokale elforsy-ningsselskab. Dette er sket både i relati-on til forsyningsselskaber, der er ejet afkommunen og til andelsselskaber ellerfondsejede forsyningsselskaber.

På grund af den måde kommunernesregnskab er tilrettelagt, går anlægsinve-steringer ind i det samlede budget pålinie med driftsomkostninger. Når kom-munernes økonomi er under pres kandet derfor være svært at finde plads tilanlægsudgifter, der har en tilbagebeta-lingstid længere end et år. Kommunenkunne låne til investeringen, men herkan enten politiske beslutninger og/elleropbrugte lånerammer stå i vejen.

Med den teknologiske udvikling erudskiftning til belysningsanlæg med lavtenergiforbrug og lave vedligeholdelses-omkostninger blevet meget attraktivt.

Ved at sælge eller overdrage gadebe-lysningsanlægget til en ekstern partner,som kan stå i forskud med den fornød-ne finansiering, opnås at investeringenkan foretages straks og dermed kanbesparelserne også høstes fra første dag.Herefter betaler kommunen kun for denfaktiske ydelse: »Lys på vejen«. Prisen forydelsen beregnes ud fra følgende ele-menter:

Købesummen beregnes som anlæggetsnedskrevne værdi i forhold til levetid oganskaffelsespris. Ofte vil der imidlertid

også skulle fratrækkes et opsparet vedli-geholdelsesbehov, hvis anlægget er idårligere stand end forventeligt ud fraalderen, hvis kommunen f. eks. harvalgt at lade besparelser gå ud over ved-ligehold af gadebelysningen.

Det er ikke nødvendigvis i kommu-nens interesse at få den højest muligekøbesum. Ganske vist får kommunen enkontant sum ved overdragelsen, menden fremtidige driftsomkostning blivertilsvarende højere i form af en højereforrentning og afskrivning.

Der er tale om en vindersituation forbegge parter: Kommunen får en laveredriftsomkostning fra første dag. Kom-munen beholder som vejmyndighedbeslutningskompetencen over gadebe-lysningen, men krav til ændringer i gad-ebelysningen påvirker nu ikke længerekommunens anlægsbudget, men aleneden årlige driftsomkostning.

Tilsvarende får forsyningsselskabet numulighed for at tilrettelægge anlægs-og driftsopgaver på gadebelysningen

optimalt i forhold til forsyningsselska-bets øvrige opgaver uden de afbrydelserog ændringer, som bevillinger ogbesparelser i kommunen typisk forårsa-ger. Desuden får forsyningsselskabetmulighed for at tilrettelægge en langsig-tet vedligeholdelsesstrategi, herundersystemudskiftning af lyskilder. Løsningener tæt i familie med funktionsudbud

Der kan være betænkeligheder ved atsælge gadebelysningsanlægget til enpart som enten selv kunne blive solgteller som kunne videresælge anlægget.Derfor indføjes oftest en tilbagekøbsretog/eller en forkøbsret i købsaftalen.Typisk kan kommunen efter en årrækketilbagekøbe anlægget til den til enhvertid værende bogførte værdi. Afskriv-ningsprincipper skal i den forbindelsevære aftalt ved overdragelsen. Tilsvaren-de indføres en forkøbsret i det tilfældehvor forsyningsselskabet handles, ellerhvis forsyningsselskabet ønsker atafhænde gadebelysningsanlægget helteller delvist.

Pullert - belysning på Nyborg havn.

Fakta om overdragelse af gadebelysningsanlæg

‹

Fakta om overdragelse af gadebelysningsanlæg

Kapitalomkostninger: Renter og afskrivning af købesumRenter og afskrivning af investeringer

Vedligeholdelsesomkostninger: LønningerMaterialer

Driftsomkostninger: ElforbrugLyskilderLønninger til tilsyn og administration

Den 17. december 2003 afholdt Kom-munernes Landsforening en konferenceom mobilantenner. Baggrunden forkonferencen var den aktuelle debat omantennernes mulige strålingsfare, - endebat som især har været ført i pressengennem efteråret, og som har fået man-ge kommuner til at stille byggesagsbe-handlingen af master og antennesyste-mer i bero indtil videre.

Konferencen blev indledt med enkortfattet gennemgang af lovgrundlagetog det såkaldte forsigtighedsprincip.Herefter fulgte indlæg om den teknolo-giske udvikling og behovet for de man-ge ny antenner.

Emnet for eftermiddagens oplæg varmulige sundhedsmæssige risici framobilstråling. Den livlige debat, somoplæggene afstedkom, afspejler denstore usikkerhed og uenighed, der eksi-sterer om omfanget og karakteren afdisse risici.

Fokus på æstetik ogmiljøhensynI ingen af de lovgivningsområder, deromhandler etablering af master ogantenner, indgår sundhedsmæssigeaspekter som strålingsfare, og det er

således ikke muligt at afvise master ogantenner på den baggrund. Derimod

rummer lovgivningen en lang rækkebestemmelser om andre forhold, somspiller ind i forhold til placeringen afmaster og opsætning af antenner.

I mange kommuner ønsker man atføre en stram maste- og antennepraksis iforhold til de arkitektoniske, æstetiskeog kulturhistoriske værdier.

Nogle steder stiller man krav om, atanlæggene gives et pænt udseende ellerskjules med henvisning til kommunensarkitekturpolitik, mens man andre stedersøger at sikre de æstetiske hensyn gen-nem lokalplaner.

Der er i det hele taget en stigendeopmærksomhed og bekymring over forde visuelle og miljømæssige påvirknin-ger, som de mange ny master og anten-ner kan have på landskab og byer. Man-ge synes master og antenner er grimme,og en iøjnefaldende og uheldig place-ring f.eks. i et bevaringsværdigt bymiljø,er med til at skabe modvilje overfor dis-se.

Det er problemstillinger, som ikkekun myndigheder, men i høj grad ogsåborgere og interesseorganisationer somDanmarks Naturfredningsforening ogLandsforeningen for By- og Landskabs-kultur (By og Land) er optaget af og harengageret sig i.

Udbygning af mobilnettetMed udbygningen af mobiltelenettetspecielt i forbindelse med det nyesystem UMTS forventes det, at der skaletableres mellem 12-15.000 nye anten-nepositioner.

Heraf skønnes det, at omkring entredjedel vil kunne sættes op på alleredeeksisterende positioner, mens der skalfindes andre løsninger til de øvrige totredjedele.

I den forbindelse forventes det, at derogså skal opstilles et lille antal nyemaster, der typisk vil blive placeret i detåbne land nær de større byer.


Placering af mobiltele-master og antenner

Af Kirsten Meldgaard, Rambøll

Mange kommuner har sat behandlingen af sager om opsæt-ning af master og antenner i bero på grund af usikkerhederom antenners strålingsfare. Men også miljømæssige og æsteti-ske hensyn har betydning for placering af master og antenner.Ingeniørfirmaet Rambøll har i mere end 20 år rådgivetomkring opsætning af master og antenner, og har med bag-grund i denne unikke viden bl.a. udarbejdet en checkliste somværktøj til at sikre disse hensyn i valget af placeringer.

Høve Mølle i Odsherred ligger højt og vidt synligtsom landemærke i et pragtfuldt landskab fyldtmed kulturminder. Her er mobilantennerne diskretlagt ind i møllehatten, der er delvis udskiftet medglasfiber, så antennerne kan sende og modtagesignaler.

En omfattende lovgivning

Flere love spiller en rolle i forbindelsemed opstilling af master og opsætningaf antennesystemer.

Den ene er naturligvis masteloven,der har til formål at sikre lokaliteter tiltelekommunikationsformål, og at flereteleoperatører kan benytte sammemast, så antallet af master begrænses.De andre er byggeloven, - mobilmasterog antennesystemer er bebyggelse ilovens forstand-, samt planloven ognaturbeskyttelsesloven.

Dertil kommer forskellige andre love iforbindelse med konkrete lokaliteter,eksempelvis Lov om bygningsfredningog bevaring af bygninger og bymiljøerog Lov om folkekirkens kirkebygningerog kirkegårde.

Planloven indeholder bestemmelserom byzone, sommerhusområder oglandszone og om den planlægning, derer knyttet til hver af disse zoner. Indenfor byzone og sommerhusområder vilen ansøgning om etablering af mobilte-lemaster og antenner normalt skulleimødekommes, med mindre det ansøg-te strider mod anden lovgivning ellerkommune- og lokalplanlægningen. Deplanlægningsmæssige forhold, der kanspille en rolle i den forbindelse, er bl.a.arkitektoniske og æstetiske hensyn oghensynet til bevaringsværdige bygnin-ger og miljøer.

I landområder kræves der landzonetil-ladelse ved opstilling af master ogopsætning af antennesystemer. Det er idag kommunerne, der træffer afgørelseherom på baggrund af de planlæg-ningsmæssige og landskabelige hensyn,som skal tilgodeses gennem administra-tionen af landzonebestemmelserne. Dehensyn, der her kan være tale om, erbl.a. udpegninger og retningslinier iregionplanerne for forskellige beskyttel-ses- og bevaringsområder, eksempelvisinternationale habitatområder, størreuforstyrrede landskaber, værdifulde kul-turmiljøer mv.

Naturbeskyttelseslovens bestemmel-ser til beskyttelse af natur- og kulturhi-storiske værdier betyder, at der i mangeområder gælder særlige hensyn eller for-bud mod bl.a. ændret arealanvendelse,ny bebyggelse og anlæg, herundermaster og antenner. Nogle af bestem-melserne administreres meget restriktivt,mens der for andre er mulighed fordispensation.

ChecklisteDe mange bestemmelser og hensyn gørdet til en stor udfordring at finde egne-

de lokaliteter til de mange nye antenner,der skal opstilles. Det er vigtigt at skabeholdbare og samfundsmæssige forsvarli-ge løsninger, dvs. at finde frem til egne-de lokaliteter, som ud over at opfylde detekniske krav og betingelser til mobil-dækningen også inkluderer miljømæssi-ge aspekter.

På den baggrund har vi udarbejdeten slags checkliste over de mangebestemmelser og reguleringer, som spil-ler ind, når der skal findes ny placeringertil master og antenner.

Det kan f.eks. være fredninger,udpegninger af værdifulde landskaber,bevaringsværdige bygninger eller kultu-rmiljøer. Listen er et værktøj, der skalvære med til at sikre hensynet til byersog landskabers æstetiske, natur- og kul-turhistoriske værdier i forbindelse medlokalisering og valg af maste- og anten-neplaceringer.

Ved den konkrete placering laver visom standard en digital visualisering,der giver et umiddelbart indtryk afmastens eller antennens synlige indvirk-ning på omgivelserne. Det gør detmuligt at vælge en placering, hvor mastog antenne føjer sig mest skånsomt ind.Og skulle det vise sig hensigtsmæssigt,kan der også udformes en løsning, hvorantennen helt eller delvis camoufleres.Mange gange betyder det, at mobilan-tenner kan etableres, hvor visuelle ogkulturhistoriske hensyn ellers ville havetalt imod en placering på det givnested.

Som det fremgik af debatten dels påkonferencen dels i medierne er forvirrin-gen omkring stråling udbredt, og vi hari erkendelse heraf derfor valgt at investe-re i det mest moderne udstyr til målingaf stråling.

Udstyret måler feltstyrker gennemhele frekvensbåndet, og der kan dervedmåles strålingsbidrag, ikke kun for mobi-lantenner (både GSM og UMTS), menfra alle andre strålingskilder, så deropnås et samlet billede.

Mange hensynDer er således en lang række forhold oghensyn, der skal tages ved placering afmaster og antenner for at sikre en godog holdbar løsning. Det vil sige en pla-cering, der imødekommer krav ogønsker fra myndigheder og offentlighed,og som tager højde for de æstetiske,natur- og kulturhistoriske værdier i land-skabet og byerne. Det er naturligvisogså afgørende, at den valgte løsningopfylder teleoperatørernes krav, bådeteknisk og økonomisk.

n

49 · Stads- og havneingeniøren 2 · 2004

Frederikshavn

Fredericia

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Virksomheder har pligt til at sortere deres affald – men mange af dem ved det ikke. Fortæl om mulighed-erne. Her er tre løsninger, som Tankegang har udviklet sammen med kunder.

Hvidovre KommuneInformation om pap og papir med adresser og en trin-for-trin opskrift.

Esbjerg KommuneMappe med løsblade om forskellige typer erhvervsaffald

Reno syvPjece og klistermærker med information om virksomheders adgang til genbrugspladsen.

affaldfraerhverv


Program

Strukturkommissionens rapport og debattenindtil nuPol. kommentator Karsten Madsen, Erhvervsbladet

Den politiske proces i en forandringstid

Organisationskulturer – en uhåndgribeligstørrelse, der vægter tungt Direktør Poul Pabian, KomSkat I/S

Fish! – det skal være sjovt at gå på arbejde.Fang energien, frigiv potentialetAfd.chef Michael Meinhardt, Center for Ledelse

Der kan vælges 2 af følgende minikonferencer

Minikonference 1 - JordforureningAdvokat Mads Kobberø, Advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted

Minikonference 2 - Vandmiljøplan IIIChefkonsulent Helene Sneftrup Jensen, KL

Minikonference 3 - Konsekvenser af retssik-kerhedskommissionenKontorchef Karen Aarøe, Miljøstyrelsen

Minikonference 4 - Reduktion og tilpasningaf organisationenAfdelingsleder Jens Lindgaard, AS/3

Sidste nyt fra KLKontorchef Eske Groes, KL

FusionerAdministrerende direktør Geert Egger, People ApS

Hvordan kan KL understøtte fusionsprocesserAfdelingschef Lars Holte, KLK

Lederen som iscenesætterRektor Poul Nesgaard, Den Danske Filmhøjskole

Sidste nyt fra • Miljøstyrelsen• Landsplanafdelingen• Erhvervs- og Boligstyrelsen• KTC

_____

Om konferencen Konferencen afholdes på COK – Den KommunaleHøjskole og ledes af teknisk direktør Peter Clausen,Helsingør Kommune og teknisk direktør JørgenSteen Knudsen, Gentofte Kommune. Konferencen arrangeres af Kommunalteknisk Chef-forening og COK – Den Kommunale Højskole.

Tilmeldingwww.cok.dk - eller ved henvendelse til COK – Den Kommunale HøjskoleKystvej Postboks 160 8500 GrenaaT: 8959 5959 F: 8959 5989 E: [email protected]

Den tekniske chef 3. - 5. marts 2004

Husk at tilmelde dig!

Gode og lettilgængelige geodata harpotentiale til at skabe store administrati-ve effektiviseringer i såvel den privatesom den offentlige sektor i Danmark.Fra politisk side betragtes geodata somen af hjørnestenene i fremtidens offentli-ge forvaltning. Men hvis potentialet skalindfries, er det afgørende at finde fremtil standardiserede datamodeller ogudvekslingsstandarder, der tillader demange kortdata at bevæge sigfrit.

Initiativer som EU-projektetINSPIRE (INfrastructure forSPatial InfoRmation in Europe)har netop til formål at driveudviklingen af fælles standar-der for indsamling, behand-ling og distribution af geodatapå tværs af landegrænserne iEU. Men der forestår stadigtmeget arbejde, før denuværende teknologiske barri-erer er brudt ned og måletnået.

Derfor hersker der usikker-hed om hvilke teknologier, dervil dominere fremtidens infra-strukturer for udveksling afgeodata.

WMS - et godt bud på envinder

En af de teknologier, der ligger forrest ifeltet, er udvekslingsformatet WMS, derer i stand til at skabe enkel og effektivdistribution af geodata ved at gøre demtilgængelige via WMS-servere på inter-nettet. WMS udvikles af det internatio-nale OpenGIS-konsortium, der er en

brancheorganisation for virksomhedermed interesser i GIS-markedet. Dennemmeste måde at forklare formatetsfordele på er ved at give et konkreteksempel:

En borger i Ringsted Kommune harindsendt en ansøgning til amtet omoprettelse af et nyt nedsivningsanlæg,da vedkommende bor i et lokalområdeuden kloakering. Tilladelsen til at opføreanlægget afhænger af, om der findesvandboringer inden for en radius af 300meter. Nem adgang til de rette geodatahar derfor stor betydning for en effektivsagsbehandling. Der er brug for et orto-foto, et matrikelkort og et kort overområdets brøndboringer.

Sagsbehandleren råder ikke over dissekort, men til gengæld har han en WMS-klient. Med den tager han kontakt tilCOWIs WMS-server, hvor der liggerortofotos over hele Danmark. Handownloader et oversigtskort og zoomerind på borgerens lokalområde.

Oven på ortofotoet vil han gernelægge et transparent matrikelkort. Dethenter han fra WMS-serveren hos Ring-sted Kommune. Det bliver automatisklagt oven på ortofotoet, så begge kort

kan vurderes i forhold tilhinanden. Så mangler hankun et kort over områdetsvandboringer. Også dettehentes fra den kommunaleWMS-server og lægges ovenpå de to andre kort. Sagsbe-handleren har nu det fuldeoverblik og kan på et øjeblikvurdere, om der kan givestilladelse til nedsivningsan-lægget eller ej. Med et parmuseklik kan han bytte ompå lagenes rækkefølge ellertilføje flere kort. For eksem-pel over jordforurening,vådområder, lokalplanområ-der eller noget helt fjerde.


Deling af geodata påinternettet

Af Ole Urup Mogensen, COWI A/S

Over halvdelen af landets amter har gennem de sidste par årlagt store mængder af gratis geodata ud på internettet iudvekslingsformatet WMS (Web Mapping Service). Menmanglen på professionelle klient-programmer har hidtil lagten dæmper på udnyttelsen af de mange kortdata. Nu er dennye version af kort-softwaren MapInfo imidlertid blevet udsty-ret med en god og brugervenlig WMS-klient. Det kan få storbetydning for standardisering og distribution af danske geo-data i fremtiden.

‹Transparent kort med forskellige temaer - her anvendt i forbindelse medvurdering af nedsivningstilladelser.

Når han er færdig med sagen, kanhan gemme referencerne til de valgtekort, så de automatisk hentes, næstegang han har en lignende sag tilbehandling. Han kan også dele dissereferencesæt med sine kolleger om nød-vendigt.

Ovenstående er ikke et fremtidsscena-rie. Det er virkelighed. Anvendelsesmu-lighederne er kun begrænset af, at detlangt fra er alle landets amter og kom-muner, der har gjort eksisterende geo-data tilgængelige via WMS-servere. Idette perspektiv er det ikke svært at ind-se fordelene ved at dække hele Dan-mark med geodata i WMS-format. Detvil ganske enkelt være en revolution.

Nemt at brugeFordelen ved WMS er først og frem-mest, at teknologien er meget bruger-venlig. Det er ikke meget sværere athente og sammenstille kort fra flereWMS-servere, end det er at bruge enalmindelig web browser. Efter en kortintroduktion kan rutinerede pc-brugereuden problemer håndtere programmet.

Sagsbehandleren i eksemplet oven formodtager i virkeligheden slet ikke geo-data, som man kender dem fra egentli-ge GIS-applikationer. Det, han modta-ger, er almindelige billeddata. Dvs. bille-der, der er genereret af WMS-serverneudfra »rigtige« geodata, der fylder langtmere.

Men da det er kortenes informationog ikke muligheden for at editere i dem,sagsbehandleren er interesseret i, dæk-ker billeddataene alle hans behov udenat stille særlige krav til båndbredde, pro-

cessorkraft, software og tekniske viden.Der er heller ingen problemer med kon-vertering mellem forskellige GIS-forma-ter og proprietære systemer.

WMS løfter med andre ord de stærkteftertragtede geodata ud af tekniskprægede brugssammenhænge og over ialmindelige brugeres hænder, hvor dekommer til deres ret som en central delaf det administrative beslutningsgrund-lag.

Klienten gør forskellenUdfordringen omkring WMS-standar-den har indtil nu været, at WMS-klien-terne har været primitive og tekniskumodne. Selv beskedne krav om funkti-onalitet medførte ofte udgifter til pro-gramtilpasninger og egenudvikling.Desuden var mulighederne for at laveforespørgsler fastlåste og begrænsede.Ønskede man en ny tjeneste eller en nykonstellation af kort, skulle klientpro-grammet ændres. Det svarer lidt til athave en web-browser, som kun kanbesøge 10 fastdefinerede websites, medmindre man programmerer browserenom.

Den situation har ændret sig markantmed frigivelsen af MapInfo Pro 7.5, dernu er blevet udbygget med en stærk ogbrugervenlig WMS-klient.

Den giver frihed til at lave kortfores-pørgsler på almindelige brugeres betin-gelser.

Over 160 kommuner og 10 amteranvender i dag MapInfo og vil megethurtigt kunne opgradere til den nye ver-sion. Derfor repræsenterer den nye ver-sion af MapInfo en udvikling, der kan

formodes at forstærke de positive ten-denser omkring WMS og OpenGISyderligere.

Kataloger og overordnetstyringHvilke udviklinger kan vi så forvente atse omkring WMS og OpenGIS i fremti-den? Behovet for overordnet koordine-ring trænger sig stadigt mere på. Indtilvidere skal de danske WMS-brugere selvfinde ud af, hvilke servere der er tilgæn-gelige og hvor. Derfor er det oplagt atetablere en centraliseret katalogtjeneste,som alle brugere kan henvende sig tilfor at få serverlister, der hele tiden opda-teres.

Hvis man skal realisere en sømløsdækning af hele Danmark med geodatabaseret på WMS-standarden, er derogså brug for overordnet styring af kor-tenes signaturer. I dag er der intet, derforhindrer to nabokommuner i at brugeforskellige signaturer på hver sin side afkommunegrænsen. For eksempel kanen fredningsområde, der ligger i beggekommuner, være halvt skraveret oghalvt prikket.

Hvis OpenGIS og WMS-standardenformår at samle det nødvendigemomentum til at blive gældende tekno-logier bag infrastrukturen for geodata iDanmark, vil behovet for central styringuden tvivl blive tilgodeset. For så er derikke længere tale om et spændende oglovende udviklingsprojekt, men engrundlæggende del af Danmarks digita-le forvaltning.

n


Til udstillere på

27. - 29. april 2004

I marts og april-nummeret afStads- og havneingeniøren

bringer vi foromtale af den store miljømesse i Herning.

Husk at bestille plads til jeres annonce.

Bestilling på tlf 54 95 08 22eller på [email protected]

Temadag om OlieudskillereTid og sted: 15.03.2004 Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup

25.03.2004 Teknologisk Institut, Teknologiparken, 8000 Århus C

Pris: Kr. 2.000,- excl. moms, incl. forplejningMedlemmer af Rørcentrets Svartjeneste får 10% rabat

Arrangør: Rørcentret, Teknologisk Institut, Taastrup

Program: 09.00-09.10 Velkomst og introduktionv/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret

09.10-09.45 Krav til olieudskillere jævnfør DS/EN858 og dansk lovgivningValg af udskillertypev/ Inge Faldager, Rørcentret

09.45-10-15 CE-mærkning af olieudskillerev/ Viggo Nielsen, Rørcentret

10.15-10.45 Kaffe og evt. udstilling

10.45-11.20 Projekteringsregler for olieudskillerev/ Bo Poulsen, Rørcentret

11.20-12.00 Hvordan håndterer kommunerne udlederkrav mv.v/ Nikolaj Mikkelsen, Miljøkontrollen, Københavns kommune

12.00-13.00 Frokost og evt. udstilling

13.00-13.30 Dimensioneringsreglerv/ Viggo Nielsen, Rørcentret

13.30-14.00 Drift og vedligeholdelse af olieudskillere i Svendborg kommunev/ Aksel Kirkeby, Svendborg kommune

14.00-14.20 Alarmer til olieudskillerev/ Henrik Villumsen, OJ Alarmer

14.20-14.50 Kaffe og evt. udstilling

14.50-15.20 Erfaringer med tæthedsprøvningv/ Hvidovre/Albertslund kommune

15.20-15.40 Udskiftning eller renovering / reparationv/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret

15.40-16.00 Reparationsmetoderv/ Morten Andersen, Per Aarsleff

Yderligereoplysning:

Rørcentret, Teknologisk InstitutTlf.: 7220 2290 – Fax: 7220 2293

Tilmelding: Teknologisk Institut, Call CentretPostboks 141, 2630 TaastrupTlf.: 7220 3000 – Fax: 7220 2999www.teknologisk.dk/kurser

Trafiksikkerhed er et af de grundlæggen-de formål med det meste af den kunsti-ge udendørsbelysning, der omgiver osefter mørkets frembrud. Uanset om vi ertil fods, på cykel eller i bil tager vi det forgivet, at vi hurtigt og rimeligt risikofritkan transportere os frem og tilbage mel-lem hjem, arbejdsplads, institutioner ogfritidstilbud.

Anlæg og drift af udendørs belys-ningsanlæg har været et vigtigt forret-ningsområde for NESA i mere end 80 år.Konceptet bygger på, at kunden skalopleve, at der er lys til tiden. Med mereend 100 servicevogne, som hurtigt kanrykke ud og håndtere fejl og reparatio-ner, garanterer NESA, at lygter og anlægfungerer i overensstemmelse med kun-dens kvalitetskrav.

NESA tilbyder at overtage alle forplig-telser med udendørsbelysningen. Et fast

abonnement dækker alt – lige fra at skif-te lyskilder til at vedligeholde hele led-ningsnettet, og naturligvis også selvedriften. Det giver økonomisk overblik ogingen besvær. Sammen med kundenlægges der en plan, både for de eksiste-

rende og for nye anlæg, f.eks. når vejeog pladser skal udbygges.

Smart lightUdviklingen af udendørs lysteknologigår stærkt, og mange nye armaturer harhøj lyskvalitet og et lavt energiforbrug.NESA er med helt i front og har selv fåetideen til Smart Light, der er den senesteteknologiske nyskabelse. Selve koncep-tet er udviklet i samarbejde med Mag-netek i Italien og Louis Poulsen A/S.

Smart Light-systemet er intelligentbelysning, der tilfører den traditionelleudendørsbelysning en række nye forde-le. Systemet giver mulighed for elektro-nisk og automatisk overvågning af lyskil-derne, der kommunikerer direkte meden central server hos NESA. De tilslutte-de lamper melder selv, når de skal servi-ceres, f.eks. hvis en lygte er ved at gåud, eller hvis lyset er væk. Det styrkerNESAs muligheder for at yde hurtig ogsmidig service.

Belysningsanlæggene kommunikerertil NESA over elnettet. Kommandoersom tænd, sluk, dæmp eller forstærkbelysningen styres og udføres af en tek-nisk enhed placeret hos NESA. Tidsstyre-de skemaer til slukning eller dæmpningaf udvalgte lygter kan løbende ændrescentralt hos NESA.

Ledøje-Smørum går forrestLedøje-Smørum er den første kommu-ne, der erstatter alle sine knap 500udendørs lygter med Smart Light. Kom-munen har besluttet sig for en total-løsning, når NESA kabellægger sine luft-ledninger i området. Besparelsen ved atslå flere fluer med ét smæk kan blive såstor, at Smart Light-konceptet bliveromkostningsneutralt for kommunen.

Det første Smart Light-anlæg blev sati drift i efteråret 2003 i Brøndby Kom-mune. Her blev 300 belysningsanlægrenoveret. n


Lys til tiden!Af Morten Kidal, NESA

NESA driver og vedligeholderknap 250.000 udendørslamper. Imere end 43 kommuner og 3amter kaster de bl.a. lys overveje, parkeringsarealer, parker,gangstier og broer. En teknolo-gisk nyhed – Smart Light - kanrevolutionere overvågningen ogservicen på de mange belys-ningsanlæg.

Lamper fornys i Brøndby Strand.

NESA tilbyder at overtage alle forpligtelser medudendørsbelysningen.

Efter mørkets frembrud vil udendørsbelysningenskabe tryghed.

KTC inspirationstur erudsat til september /oktober.

Nærmere oplysningerbringes i senere numre afStads- og havneingeniøren.

havneområder er nu omdannet tilmoderne, velfungerende og smukkebolig-, erhvervs- og kulturområder. Medflittig anvendelse af landskabsbearbejd-ning, byøkologi, smuk restaurering ogfremsynet ny arkitektur, er området medstormskridt på vej til at blive et af Tysk-lands største videnscentre.

Inspirationsturen til efteråret vil præs-entere et bredt billede af forandringerneog slå ned på de mest spændende pro-jekter. Det er omdannelse af erhvervs- oghavneområder på et meget højt oginspirerende niveau

n


IBA-EMSCHER PARK

Vi annoncerede i sidste nummer af»Stads- og havneingeniøren« KTCs årligestudietur til IBA-Emscher Park. Emscherpark er en del af Ruhr-distriktet, hvorstort set al den traditionelle minedrift ogfølgeproduktion er lukket ned. Det efter-lod myndighederne en kolossal opryd-nings- og omdannelsesopgave, som nuer ved at være ved vejs ende. Tidligerestærkt forurenede områder er oprenset,og en stor del af de ældre erhvervs- og

På et område der rummede et af Tysklands størstestålværker er produktionen nu nedlagt. De flesteaf produktionsanlæggene er bevaret, men der eranlagt en spændende landskabspark omkring.Her er skabt plads til rekreation og rolig fordybel-se, f.eks. i de gamle betonbassiner hvor slaggerog sinders blev opbevaret. Men der er også skabttræningsmuligheder for klatrere og bjergbestigerepå betonsiderne, for dykkere i gamle gasbeholde-re og for joggere og cyklister på de enorme slag-gebjerge.

I Herne har kommunen opført et bydelscenter, hvor en nedlagt mine er fjernet. Beskyttet af en kæmpeglasskal med et enormt solcelleanlæg, er opført lette konstruktioner der rummer en forvaltningsskole,administration og lokalbibliotek, samt hotel og restauration. Centeret er et fremragende bud på etbæredygtigt byggeri, der både tager byøkologien og arkitekturen alvorligt.

Bebyggelsen ved kulminen Zeche Zoll-verein er opført i 1930’erne, men derhar været minedrift på området sidenmidten af 1800-tallet. Det nye anlægvar et af verdens mest moderne ogrationelle, hvilket også er søgt anskue-liggjort i den stramme funktionalistiskearkitektur. Skakttårnet i stål kaldesRuhr-områdets Eifeltårn, og heleanlægget er optaget på UNESCO’s listeover verdens kulturarv-anlæg. I dag erder bl.a. indrettet design-center afNorman Foster.

Tilbudsloven, lov nr. 450 af 7.6.2001,bestemmer, at i sager hvor en kommu-ne har givet tilsagn om støtte til byfor-nyelse eller bygningsforbedringsarbej-der, skal arbejdet udbydes i licitation.

Tilbudsloven giver mulighed for atlicitationen gennemføres som offentliglicitation eller som indbudt licitation.

Kommunen kan stille krav om hvilkenform licitationen skal have og hvor man-ge indbudte der skal deltage i en ind-budt licitation.

Overholdelse af reglerne i tilbudslo-ven i forbindelse med licitationen påhvi-ler bygherren, men kommunen har til-synspligt.

Helsingør Kommune indgav i oktober2002 en klage til Klagenævnet forUdbud i en sag, hvor relationerne mel-lem bygherren og en af deltagerne i lici-tationen var så tætte, at kommunenfandt, at den pågældendes deltagelse ilicitationen var ulovlig i medfør af reg-lerne i tilbudsloven. Ved kendelse af 17.november 2003, gav Klagenævnet forUdbud kommunen medhold.

Den konkrete sagHelsingør Kommune gav i december2001 ejerne af ejendommen Stengade56, Helsingør, Ejendomsselskabet Sten-gade 56 ApS, tilsagn om støtte til byg-ningsforbedringsarbejder i medfør afbyfornyelsesloven med et rammebeløbpå 10,5 millioner kr.

Kommunen godkendte, at licitatio-nen gennemførtes som indbudt licitati-on med tre deltagere. Laveste bud varByggefirmaet Kronborg ApS, der vandtlicitationen. På grund af afsløringer iHelsingør Dagblad om sammenfald ipersonkredsen bag udbyder og det vin-dende selskab, ønskede kommunen atundersøge spørgsmålet om licitationenslovlighed nærmere. Kommunen henstil-lede at indgåelse af entrepriseaftale blevudsat på denne undersøgelse, hvilketbygherren accepterede.

Konstruktionen af de to selskaber erfølgende:• OB personlig ejer 100% Selskabet

OB Invest ApS• OB Invest ApS ejer 50% af Ejendoms-

selskabet Stengade 56 ApS• OB Invest ApS ejer 50% af Byggefir-

maet Kronborg ApS• HM personlig ejer 50% af Ejendoms-

selskabet Stengade 56 ApS• HM personlig ejer 50% af Byggefir-

maet Kronborg ApS

Kommunen rettede henvendelse tilErhvervs- og Boligstyrelsen med fore-


Tilbudsloven -principafgørelse fra Klagenævnet for Udbud

Af cand. jur. Marianne Jacobi.

Kommunerne bruger mange kræfter på at udbyde løsningenaf diverse opgaver. I en konkret sag om udførelse af bygnings-forbedringsarbejder efter byfornyelsesloven understreger Kla-genævnet for Udbud, at kommunerne har tilsynspligt bl.a. iforhold til relationerne mellem bygherre og licitationsdelta-gere.

Bygningsforbedringsarbejder: Klagenævnet for udbud har behandlet en sag om udbud af bygningsfor-bedringsarbejder efter byfornyelsesloven.

spørgsel om hvorvidt denne konstrukti-on var i strid med den dagældendebekendtgørelse til tilbudsloven, nr. 758af 24.8.2001, §§ 4 og 5 (nu nr. 595 af9.7.02 §§ 4 og 6). Her bestemmes atudbyderen ikke må byde på eget arbej-de. Dette gælder også to virksomhedermed indbyrdes forbindelse, hvis den eneejer mere end 20% af den anden, ellervirksomhederne har fælles forbindelse iform af bestemmende indflydelse fraeller til en fond, et holdingselskab elleret andet selskab.

Erhvervs- og Boligstyrelsen svarede,med henvisning til et svar fraerhvervsministeren på et spørgsmål iFolketinget, om lovligheden af dennekonstruktion. Ministeren udtalte flg:

Konstruktionen i den konkrete sag er efterbestemmelsens ordlyd ikke i strid med dis-se regler. Det er dog på den anden sidemin opfattelse, at det ikke har været hen-sigten med udbudsreglerne, at der skalvære et sådant personsammenfald bagdet udbydende og det bydende selskab.

Da det ikke var muligt at få et defini-tivt svar på spørgsmålet om lovlighed,indgav kommunen klage til Klagenæv-net for Udbud med påstand om, at Byg-gefirmaet Kronborg ApS’ deltagelse ilicitationen var ulovlig, og at bygherrensbeslutning om at indgå aftale med den-ne, derfor skulle annulleres.

Helsingør Kommune gjorde gælden-de, at der var tale om en omgåelse afbestemmelserne i §§ 4 og 5 i tilbudsbe-kendtgørelsen. Kommunen anførte, atbaggrunden for forbudet mod bud påeget arbejde er at en byder, der er iden-tisk med udbyderen, har en fortrinsstil-ling i forhold til andre bydere:• Ejer og byder har den samme viden• Ejer kan tilpasse udbudet til byderens

forhold• Byderen kan, bedre end andre, til-

passe budet til udbyderen• Der er automatisk forskelsbehandling

mellem byderen og andre bydere• Ejeren er inhabil, hvis der skal tages

stilling til forbehold eller ukonditi-onsmæssige bud.

Kommunen henviste desuden til trecentrale bestemmelser i tilbudsloven, erfandtes overtrådt:• § 5, hvorefter en udbyder skal udnyt-

te mulighederne for at skabe tilstræk-kelig konkurrence.

• § 6, stk. 2, om at udvælgelsen af til-budsgivere skal ske på grundlag afobjektive, saglige og ikke-diskrimine-rende kriterier.

• § 6, stk. 1, om at der ved tilrette-læggelsen og gennemførelsen afudbudet, ikke må ske forskelsbe-

handling af tilbudsgiverne – detsåkaldte ligebehandlingsprincip.

Indstævnte, Ejendomsselskabet Stenga-de 56 ApS, henholdt sig i det væsentligetil, at konstruktionen ikke var i strid medordlyden i bestemmelserne om forbudmod bud på eget arbejde.

Klagenævnets realitetsafgørelse varfølgende:

Indklagede, Ejendomsselskabet Sten-gade 56 ApS, har handlet i strid med til-budslovens § 6, stk. 1 ved, efter at kla-geren, Helsingør Kommune havde med-delt kommunal støtte til byfornyelse afejendommen Stengade 56, Helsingør,på baggrund af den afholdte licitation,

at have besluttet at indgå kontrakt medByggefirmaet Kronborg ApS, uagtet OBInvest ApS og HM personligt hver ejede50% af anparterne i henholdsvis indkla-gede og Byggefirmaet Kronborg ApS.

Indklagedes beslutning om på bag-grund af den oprindelige licitation atindgå kontrakt med Byggefirmaet Kron-borg ApS annulleres.

TilsynspligtKendelsen er klokkeklar og fastslår, at enejer ikke kan oprette et selskab til atbyde på en opgaven der skal i udbud.


Jordens bedste valg

i bund og grund

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

• Kartering og jordbehandling

• Vi renser jorden i hele Danmark

• 6 pladser til jordrens over hele landet

• Rensning af jorden on-site

Grav dybere på www.soilrem.com

‹

Helt klar er situationen, hvis den sammeperson er ejer af begge selskaber og selver direktør, mens der ikke er nogenbestyrelse. Fra denne situation kan dervære utallige overgange til en situation,hvor der slet ingen forbindelse er.

Under sagen undersøgte HelsingørKommune mulige sammenfald i tidlige-re byfornyelsessager. Det viste sig, at dertidligere havde været sammenfald mel-lem personer på direktions- og bestyrel-sesniveau. Undersøgelsen omfattedeikke ejerforholdene bag selskaberne.

Kendelsen rejser spørgsmålet omrækkevidden af kommunen tilsynspligt.Det må fastholdes – også efter afgørel-sen – at det er bygherren, der primærthar ansvaret for at tilbudslovens over-holdes.

Det har ikke været praksis i HelsingørKommune at undersøge forholdet mel-lem udbydere og licitationsdeltagerenærmere. I det af Kommunernes Revisi-onsafdeling udarbejdede skema (bilag4) forslag til kompetencefordeling, opli-stes de forhold der skal godkendes afkommunen. Her kræves godkendelse afudbudsmaterialet og godkendelse af lici-tationsresultatet, men ikke godkendelseaf licitationsdeltagerne, såfremt der ertale om en indbudt licitation.

Under sagen har Helsingør Kommunerettet henvendelse til Erhvervs- ogBoligstyrelsen med flere spørgsmål, bl.a.omfanget af tilsynspligten. Styrelsen harsvaret følgende:

Kommunen fører som støttemyndighedtilsyn med, at reglerne i tilbudsloven og til-budsbekendtgørelsen overholdes, herunderreglerne om personsammenfald / virksom-hedssammenfald jf. tilbudsbekendtgørel-sens § 4, stk. 1, sammenholdt med § 6.

Sagen har på denne baggrund medført,at Helsingør Kommune nu forlanger, atbygherren direkte oplyser, at der ikke ersammenfaldende interesser mellem byg-herren og licitationsdeltagerne.

Spørgsmålet om dette er tilstrække-ligt til at opfylde tilsynsforpligtelsen, måden enkelte kommune tage stilling til.Gennem Erhvervs- og Selskabsstyrelsenkan der indhentes oplysninger ombestyrelse og direktion i selskaberne.Der er derimod ikke mulighed for at fåoplysning om de bagvedliggende ejer-forhold. En bestemmelse i årsregn-skabsloven om, at det skal være oplystom et selskab ejer mere end 5% af etandet, gælder alene aktieselskaber. Mankan derfor kun få oplysning om evt.sammenfald mellem bygherren og enlicitationsdeltager i anpartsselskaber vedat spørge bygherren.

Arbejde i eget regiUnder sagen var der en korrespondancemellem parterne om anvendelsen afbestemmelsen i tilsynsbekendtgørelsens§ 17, der bestemmer, at i sager medstøtte efter byfornyelsesloven, kan kom-munalbestyrelsen godkende, at arbejdetudføres af bygherren selv eller af byg-herrens egne ansatte.

Indstævnte påstod under sagen, atHelsingør Kommune havde mulighedfor at godkende Byggefirmaet KronborgApS i medfør af denne bestemmelse.Helsingør Kommune har rettet henven-delse til Erhvervs- og Boligstyrelsen omdette spørgsmål.

Svaret er klart: Kommunen kan ikkegodkende, at arbejdet udføres i egetregi, når der har været en forudgåendelicitation. Tilsynsbekendtgørelsen åbner i§ 4, stk. 2 adgang til, at en statslig,amtskommunal eller kommunal udby-der kan afgive kontrolbud på opgaver,der udbydes af myndighederne sombygherre. Altså en undtagelse fra hoved-reglen om forbud mod ejers bud påeget arbejde.

Bestemmelsen indebærer at ingenanden kan afgive kontrolbud.

Styrelsen udtaler:Det er Erhvervs- og Boligstyrelsensopfattelse, at en procedure som forud-sætter, at kommunen tager stilling tilspørgsmålet om godkendelse af arbej-det i eget regi efter en afholdt licitation,vil være en omgåelse af reglerne ombud på eget arbejde (kontrolbud).

KonklusionHvad skal kommunerne væreopmærksomme på, når et arbejdemed offentligt tilskud skal i udbudefter tilbudsloven?

Efter kendelsen fra Klagenævnet forUdbud står det fast, at en bygherre ikkekan oprette et selskab til at byde påarbejdet.

Kommunerne har tilsynspligt og måderfor foretage en kontrol, når der ertale om en indbudt licitation. Det kanske ved at forlange en erklæring fra byg-herren, om at der ikke er sammenfal-dende interesser mellem denne og en aflicitationsdeltagerne. Denne erklæringkan evt. suppleres med indhentelse afoplysninger fra Erhvervs- og Selskabssty-relsen om personkredsen bag selskaber-ne.

Hvad skal kommunerne væreopmærksomme på, hvis bygherrensøger om at udføre arbejdet i egetregi?Efter svaret fra Erhvervs- og Boligstyrel-sen står det fast, at bestemmelserne omlicitation og udførelse af arbejdet i egetregi er alternative. Man kan derfor ikkeførst afholde licitation og derpå afvisealle deltagere og i stedet vælge at god-kende, at ejer udfører arbejdet i egetregi. Kommunen skal først tage stillingtil bygherrens ansøgning om at udførearbejdet i eget regi. Sagen kan derpåalene gennemføres som udbudssag, nårkommunen, efter en saglig vurdering,har afvist bygherrens ansøgning.

n


Marianne Jacobi har ført principsa-gen i Klagenævnet for Udbud forHelsingør Kommune.

Hun er indehaver af MiljøretsfirmaetMarianne Jacobi med hjemmesiden:www.mariannejacobi.dk.

Se hele Klagenævnets afgørelse påwww.klfu.dk

www.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dkwww.stadhavn.dk


Der er en grund til, at S&H´s læsere børhave kendskab til hvad der rører siginden for det grønne landskabsfag. Imange kommuner administreres,udføres, plejes og vedligeholdes grønneanlæg af betydning for havekunsten iDanmark. Arkitektens forlag har samletværdifuld viden om denne side af dengrønne sektor.

DANMARKS HAVEKUNST I som er skrevetaf kunsthistoriker Hakon Lund omhand-ler Danmarks Havekunsts tilblivelse ogudvikling i 1700-tallet og frem til denromantiske have ca. 1800. Den eranmeldt i S&H i februar 2001 og den-gang anbefaledes alle kommunale for-valtninger at anskaffe den til inspirationfor det daglige arbejde og for at kende

til historien om havekunsten i Danmark,der oprindeligt var monarkers legeplad-ser, men som blev åbnet for den almin-delige borger til betragtning og undrenved promenader på fridage. Denne bogslutter med den romantiske have.

DANMARKS HAVEKUNST II omhandlertiden 1800-tallet og frem til 2. verdens-krig og er skrevet af kunsthistorikeren,fil.dr. Lulu Salto Stephensen. Omslageter et fotografi af Marienbjerg Kirkegårdog som det nævnes er det en periode,hvor havekunstens kompleksitet ogbredde øges kolosalt, og hvor formåletmed den ændrer sig. I begyndelsen af1900-tallet kommer den til at tjene helebefolkningen, og nye opgaver opstår idet sociale boligbyggeri, i kolonihaver,villahaver osv.

Forfatteren lader historien begyndemed The Sublime – den romantiske stem-ningshave med en akvarel fra Sanderum-gaards have 1816.

Man kan forestille sig den slentreturad slyngede gange anlæggeren har til-

Af Landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen

Tre store bogværker er udkommet om Danmarks Havekunstfra tidernes morgen til nutid. Især bind III egner sig til inspira-tion til tekniske forvaltningers overvejelser om grønne byrum.Bind II giver den historiske udvikling indenfor faget bag-grundskendskab og bind III giver en lang række fremragendeeksempler på havekunstneriske frembringelser.

Anmeldelse:

Danmarks Havekunst II og III

Billede side 11 af den romantiske stemningshave Sanderumgaard Den engelske landskabsgartner Repton i færd med anlæg af en sø i en land-skabshave. Efterkommere i form af landskabgartnere var tidlige udviklere affaget også i Danmark.


rettelagt for beskueren og de vinklerman får mulighed for at opleve landska-bet i.

Derefter omtales The Picturesque –landskabshaven, det tredimentionalemaleri. En særlig udøver af denne typefra midt i 18oo-tallet var landskabsgart-ner Rudolph Rothe (1802-1877), dertidligt valgte at arbejde med haver fremfor landbruget. Hans far var inspireret afden fine barokhave ved Lerchenborg oghan udviklede faget i Danmark. Land-skabshaven krævede i den tid ikke aleneat man levede sig ind i landskabet, menogså at man skabte den med møjsom-meligt arbejde som var landskabsgartne-rens gebet.

Sølvertorp Have er et særligt illustra-tivt eksempel på Rothes indvirkning pådatidens havekunst. Rothes tredeling afhaven i en nyttehave, en lysthave nærhuset og en landskabshave har vist sigat være nyttig i forståelsen af kunstensudviklingstrin i midten af 1800-tallet.Sølvertorp på Langeland er anlagt i1853 af kunstgartner Carl Wilhelm Suhr.Sirligt afstukne, grusede gange ogpræcist udskårne bede i forskellige for-mer i den uregelmæssigt formede

plæne foran hovedhuset udgør sammenmed den langstrakte, organisk formedesø med hvidmalet træbro en væsentligdel af havens æstetik.

Planen respekterer tidligere tidersstramme akseformede anlæg, eller ihvert fald en del af den. Læg mærke tilden eksisterende allé parallelt medhusets ene fløj. Haven blev ikke knæfaldfor romantisk engelsk stil, men bevaredede stærkeste elementer fra barokken.

The Gardenesque –skøngartneriske skuesmykker.Denne havetype er inspireret af Eng-land, Tyskland og Sverige rykker gart-nerfaget ud med blomsterne fra fjernerehimmelstrøg. Sartere vækster kunne tri-ves i drivhuse. Med græsslåmaskinenblev det efterhånden muligt for hver-mand at holde en græsplæne – gartne-ren med sin le blev langsomt overflødig-gjort.

Blomsterbede bliver til tæppebede,hvilket givetvis skal ses i lyset af den stili-stiske udvikling, der gik i retning af enophævelse af plantens individualitet til

fordel for den samlede farveflade og–mønstre som egentlig ikke havdenoget med planteriget at gøre.

En sådan park med sådanne bede erfor længst nedlagt på grund af vedlige-holdelsesomkostningerne, med undta-gelse af blomsterløgparker og visseblomsterrige forlystelsesparker. Såfremtgartneren i dag igen fik tilstækkelige res-sourcer, er det dette billede der igen vilblive tilstræbt. Overflødigheds-horn afblomsteranlæg i parkens tætklippedegræs.

Bag om formen – denmoderne have. Arts andCrafts bevægelsen i England.Arts and Crafts-haven kræver en forkla-ring. Bevægelsen var ikke eentydig. Manreagerede på det fin-arkitektoniske ogsøgte et jordsundt ståsted – skønheden inoget oprindeligt, med dog forædlet ogmed et mål af socialt indhold. Havenopfattedes som en udvidelse af husetsrum – som en serie af uderum med hversin karakter og funktion. Den geome-

Overflødighedshorn af blomstrende vækster. Billede fra G.N. Brandts egen have.

Billede fra side 177 a med snoede gange og afstukne bede. Billede af det samme i plan side 176..

‹


trisk anlagte have knytter sig til allehusets facader, underdelt efter bygnin-gens funktion.

Gudmund Nyeland Brandt (1878 –1945) var både gartner og akademikerog havde et indgående kendskab tilgartnerfagets håndværk.

I 1937 modtager bl.a. Dansk Havear-kitektforening en invitation fra DanskIngeniørforening, citat: »- Arbejdsgrup-pe for Vejbygning og Byplanlægning tilet Møde i Foreningens lokaler i Ingen-iørhuset, hvor lektor ved Kunstakademi-et Kommunegartner G. N. Brandt vilholde Foredrag om »Beplantning langsVeje«, Onsdag den 3die Februar 1937kl. 20.« G. N. Brandt var langt forud forsin tid og således en inspirationskilde foralle der interesserede sig for det grønnei vores omgivelser.

Grøn arkitektur

Derefter er naturligvis i bogen omtaltBrandts elev Carl Theodor Sørensen(1893 – 1979) med hans omfattendeskribentvirksomhed og utallige anlægrundt om i hele landet. Fremhævet eralmennyttige haver, villahaver, motorve-je, Århus Universitet og KongenshusMindepark.

Den kan igen anbefales, at lade detteinspirerende værk stå på hylden inærheden af de skabende planlæggere.Det er en del af vores baggrund somforvaltere af grønne områder i kommu-nerne.

Også gartnerkunsten kommer i detteværk i højsædet. Den er trods alt grund-laget for vores virke. Dette gælder isærlig grad DANMARKS HAVEKUNST III

Forfatteren Landskabsarkitekt Anne-marie Lund, redaktør af LANDSKAB, harsamlet historien om Danmarks Have-kunst efter krigen og Arkitektens Forlaghar igen udgivet et gigantværk ikke barefor fagfolk, men for alle der interesserersig for grønne friarealer ved bygninger,offentlige grønne arealer, parker oggade og byrum med opholdsmulighe-der for almenheden.

Krigen var en hindring for udviklin-gen også inden for dette fag og indfly-delsen fra bl.a. Tyskland var betydeligtstilnet af. I 1945 vågnede den grønnebevægelse imidlertid igen og bogenkredser om selvopfattelsen efter desvære år og blev et spørgsmål om finefornemmelser, basale værdier, vækst,blomstring og forfald, det sociale enga-gement og om naturens kredsløb.

Annemarie Lund nævner et utal affagets udøvere frem til i dag og nogle afderes betydeligste værker. I denneanmeldelse kun nogle få med hoved-vægten på de tidligste. Senere får isærelever af nestorerne æren for fremragen-de anlæg. Det drejer sig både om kom-munalt ansatte og private. I gamle dage

var der sammenfald, idet fagets førsteudøvere både var landskabsentrepre-nører og kunstneriske formgivere. Van-dene skiltes i 30érne.

G.N. Brandt modtager i 1945 Akade-mirådets højeste udmærkelse C. F. Han-sen Medaljen. C. Th. Sørensen modta-ger Eckersberg Medaljen samme år ogviste sine arbejder frem ved udstillinger itiden efter.

Jacob Bergmann (1899 – 1991) varStadsgartner i Københavns Kommunegennem 33 år (1936 til 1969). JacobBergmann var en del år medarbejderhos G. N. Brandt og formulerede somembedsmanden i Københavns Kommu-ne politikken om »Byens friarealer ogparkpolitik« og formede derefter grønnearealer bl.a. ved Damhussøen.

Stadsgartnerembedet i landetshovedstad var foregangssted for landetsandre kommuner og var således arne-stedet for nye medarbejdere og initiati-ver til forbedring af borgernes friluftsliv.

Aksel Andersen (1903-52) var et talentindenfor faget, hvor forfatteren harhægtet egenskaben: ham der skabte delyriske landskaber. Han var født i Ring-købing, grundigt uddannet gartner ogansat i Københavns Kommune, menarbejdede sig frem i fritiden på G. N.Brandt´s tegnestue, som han overtogefter hans død. Han var grafikeren idansk havekunst med udgangspunkt iBrandts tanker.

Aksel Andersen var ansat som stads-gartner i Gentofte efter Brandt fra 1945til 1952. Brandt havde banet vejen forembedet og skabt gode rammer og lagtniveauet for udsøgt god kvalitet i kom-munens grønne områder. Alt til mindstedetalje: fuglebræt, hegn, bænke, kam-pestensdiger, belægningsdetaljer, plant-ninger osv. Han skabte kvalitetsniveauetfor den kommunale stadsgartnertraditi-on, som siden hen bredte sig til andre

G. N. Brandt er vores oprindelige mester i denengelske Arts- and Crafts-bevægelse. Her udmyn-tet i ægte dansk havekunstværk i menneskeligedimensioner i egen have i Gentofte.

Side 28 i III. Pontonfodgængerbro i rørsumpen ved Gentofte Sø. Gårdhavemiljø skabt af Georg Boye. Virker nærmest nutidigt.


kommuner og har holdt sig til i dag,hvor man en del steder er godt i gangmed at sætte meget over styr.

Georg Boye (1906-1972) arbejdedenogle år hos Stadsgartneren i ÅrhusKommune og hos C. Th. Sørensen.Havde herefter selvstændig tegnestueog blev i 1963 professor ved Landbo-højskolen i Anlægsgartneri. Fra 1960lykkedes det ham at oprette en særliglinje for havearkitekter. Han sigtede påat udvikle veluddannede parkadmini-stratorer, tegnestuemedarbejdere, derbåde kunne projektere og føre tilsyn.Landskabskyndige i planlægningen.

C. Th. Sørensen (1893 – 1979) var lektorfra 1940 og Professor fra 1954 – 1963på Kunstakademiets Arkitektskole.Arbejdede med at skabe en havearki-tektuddannelse på Kunstakademiet.Omfattende skribensvirksomhed. Årligeomfattende og månedslange studierej-ser i udlandet med besøg i historiskehaver og biblioteker gav inspiration tilC. Th.´s fortolkning af havekunstenshistorie.

Så tidligt som i 1931 skrev C. Th.Sørensen bogen Parkpolitik i sogn ogkøbstad og den indeholdt de første tan-ker om børns legemuligheder. Fra hansbarndom på landet og fra boligselska-bernes byggepladser, hvor han så hvor-dan børn legede i sandbunkerne og deforhåndenværende materialer, mur-brokker, brædder eller blot pinde ogkvas, fik han inspirationen til skrammel-legepladserne.

I et særligt afsnit beskrives udviklin-gen i kommunernes Parkforvaltningermed København som udgangspunkt.Det er en god historie for Stads- ogKommunegartnerforeningen, når den-ne til sit 50 års jubilæum skal udarbejdeen foreningshistorie i 2005.

Historien begynder i København medvoldene og de deraf udsprungne vold-parker og de personer der plejer skrånin-gerne og beplantningerne: Voldmestre-ne. Sådanne fandtes også i provinsen oglængere mod vest fandtes plantører, dersørgede for vindbrydende plantager. Iprovinsen udvikledes lystanlæg.

C. Th. Sørensen Parkpolitik blev i1931 rundsendt til alle landets sognerådfor at vække til en koordineret parkpoli-tisk bevidsthed. Overalt i provinsen blevder opfordret til, med få midler, at etab-lere vejplantninger, lystanlæg, renoverelandsbykirkegårde og præstegårdshaver,anlægge skolehaver og sportspladser ogNaturfredningen dukkede op. Land-skabsbeskyttende foreninger pegede tid-ligt på et behov for at værne og fredeværdifulde landskaber.

Axel Thomsen (1917 – 1987) kom i 1955til Odense og blev Stadsgartner i 1958.Udvidede og udviklede parkforvaltnin-gens opgaver. Indflydelsesrig og mar-kant stadsgartner med udpræget politisktæft. Han mente at det var indenfor denoffentlige sektor, at opgaverne fremoverville være og at der var vigtigt at få dyg-tige havearkitekter ind i stadsgartnerem-bederne:

Man skulle leve sig ind i byens behov,udvikling og problemer. Ved særligeopgaver kunne man så henvende sig tilspecielt begavede havearkitekter. Menfølge og udvikle anlæggene med kvalifi-

ceret pleje. Også by- og landskabsplan-lægning var vigtigt.

SIA og IAO: gartnerisk baggrund,supp med en arkitektonisk-æstetiskuddannelse giver en synergieffekt, hvor1 + 1 bliver 3. Gartnerisk viden og kun-nen i planteanvendelse og anlægsgart-neri, i symbiose med arkitektonisk talentsynes at være nødvendigt og optimaltfor landskabsarkitektur.

Annemarie Lund har i dette værkgennemgået de store haveanlæg, derblev skabt efter krigen, og som har vaktbetydelig international opmærksomhed.I denne periode udvidede havearkitek-terne virkefeltet og blev til landskabsar-kitekter, der medvirkede til udformnin-gen af de helt store linjer fra grønnestrategier og områdeplaner til torve,pladser og villahaver.

Arkitektens forlag har oplyst, at manbåde kan købe alle 3 bind og bøgerneenkeltvis. De bør have plads i alle dan-ske kommuners tekniske administrato-rer. n

Den tekniske cheffor chefer i kommunernes og amternes tekniske forvaltningerKursusperioder: 03.03. – 05.03.2004

Udvikling – administrative medarbejderefor medarbejdere i kommuner og amterKursusperiode (3 hold): 14. – 17.03.2004. 16. – 19.05.2004 og 08. – 11.08.2004

Læs effektivt – få styr på informationsstrømmen og spar tid!for politikere og chefer samt andre interesserede i amter og kommunerKursusperiode: 28.03. – 30.03.2004

Konstruktiv konfliktløsning – ledere og medarbejderefor medarbejdere og ledere i kommuner og amterKursusperiode (2 hold): 04.04. – 07.04.2004 og 24.08. –27.08.2004

Positiv stress-styring – ledere og medarbejderefor ledere og medarbejdere i kommuner og amterKursusperiode: 13.04. – 16.04.2004

Styrk kommunens medarbejderressourcerfor mellemledere, afdelingsledere og institutionsledere i amter og kommu-nerKursusperiode: 11.05. – 14.05.2004

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside. Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Den Kommunale HøjskolePostboks 160Kystvej8500 GrenaaT: 8959 5959F: 8959 [email protected]


Temadag: Rotter og afløbssystemer

Tid og sted: 23.02.2004 Teknologisk Institut

Gregersensvej, 2630 Taastrup

8.03.2004 Teknologisk Institut

Teknologiparken, 8000 Århus C

Pris: Kr. 2.000,- excl. moms, incl. forplejning

Medlemmer af Rørcentrets Svartjeneste får 10% rabat

Arrangør: Rørcentret, Teknologisk Institut, Taastrup

Program: 09.00-09.15 Velkomst og introduktion

v/Inge Faldager, Rørcentret

09.15-09.45 Tilstanden af det danske kloaknet

v/Vibeke Plesner, Miljøstyrelsen

09.45-10-15 Hvad kan rotter, og hvilken skade gør de?

v/Peter Weile, Weile Skadedyr

10.15-10.45 Kaffe og udstillingsbesøg

10.45-11.30 Sygdomsrisici og forholdsregler ved arbejde med rotter og kloakker

v/Jens Brandt, BST Århus

11.30-12.00 Hvilke muligheder findes der, for at give påbud i forbindelse med

rottesager

v/Peter Weile, Weile Skadedyr

12.00-13.00 Frokost

13.00-13.30 Rottesikring

v/Inge Faldager, Rørcentret

13.30-14.00 Eksempler på rottebekæmpelse i en stor kommune

v/Preben Knudsen, Miljøkontrollen, København

14.00-14.30 Eksempler på rottebekæmpelse i en mindre kommune

v/Jan Fjorder, Rønne Kommune

14.30-15.00 Kaffe

15.00-15.30 Rotter og kloakmestre

v/Claus Brandt, Danske Kloakmestre

15.30-16.00 Hvordan arbejder en rottefænger i praksis

v/Finn Gøtzsche, A/S Mortalin

Yderligere Oplysning:

Rørcentret, Teknologisk Institut

Tlf.: 7220 2290

Tilmelding: Teknologisk Institut, Call-center

Postboks 141, 2630 Taastrup

Telefon 7220 3000 – Fax 7220 2999

www.teknologisk.dk/kurser

Planlovsdage 2004Landsplanafdelingen, Kom-munalteknisk Chefforeningog Dansk Bygningsinspek-tørforening indbyder igen iår ledere og medarbejderefra kommunernes og amter-nes planlægnings-, miljø- ogbyggesagsafdelinger til Plan-lovsdag med orientering ogdebat om aktuelle emner.

Planloven stiller krav om,at kommunalbestyrelsen iden første halvdel af denkommunale valgperiodeoffentliggør en strategi forkommuneplanlægningen. Dader nu er taget hul på andenhalvdel af valgperioden, harvi fundet det naturligt bådeat gøre status og se fremad.

Planlovdagene 2004 sættersåledes bl.a. fokus på kom-munernes arbejde med kom-muneplanstrategi og kom-muneplanrevision. Planlovs-dagene gennemføres 3 ste-der i landet - Aalborg (2.marts), Middelfaret d. 3marts og København d. 9.marts. Flere oplysninger påwww.dabyfo.dk.

Funktionskontrakti Slagelse ogHashøj To kommuner - Slagelse ogHashøj på Sjælland - har net-op underskrevet 15-årigefunktionskontrakter forvejvedligeholdelse. Dermedhar antallet af kommuner,der har haft vejnettet i funkti-onsudbud, rundet de ti.

Rønnede, Skibby, Jelling,Videbæk, Herning, Præstø,Holbæk, Møn - og nu ogsåHashøj og Slagelse.

Fælles for disse ti kommu-ner er, at de har indgået

funktionskontrakter for vedli-geholdelse af vejnettet.Senest altså Hashøj og Slagel-se, der begge har indgået15-årige kontrakter med hhv.entreprenørfirmaerne PankasA/S og LMK VEJ.

Hashøjs kontrakt med Pan-kas koster 37,5 mio. kr ,mens Slagelse skal betale ca.6,3 mio. kr. pr. år svarende tili alt 95,1 mio. kr. til LMK VEJ.

I Slagelse omfatter deudbudte ydelser vedligehol-delse af asfaltbelagte køreba-ner, stier og cykelstier samtregulering af rabatter oggrøfter til en nærmere fastsat


SRO på renseanlæg - IGSS ......................................................................01.-03. .....mar.Ekstern støj...................................................................................................04.-05. .....mar.Drift af slammineraliseringsanlæg .......................................................08.-09. .....mar.Miljøstyring og -ledelse ...........................................................................08.-09. .....mar.Drift af genbrugsstationer - modul 2 ..................................................10.-11. .....mar.Vandløbstilsyn og administration .........................................................18.-19. .....mar.Pumpetræf 2004, Silkeborg............................................................................18. .....mar.Optimering af mekanisk forbehandling på renseanlæg ................22.-23. .....mar.Nyanlæg og pesticidfri drift ...........................................................................23. .....mar.Ansvarsfordeling ved privat og offentlig kloak................................24.-25. .....mar.VOC-bekendtgørelsen.......................................................................................25. .....mar.Pumpetræf 2004, Avedøre..............................................................................25. .....mar.Driftslederen 2004 - Genbrugsstationer.............................................01.-02. ......apr.Legionella i varmtvandsforsyninger.............................................................15. ......apr.Beredskab og indsats ved akutte forureninger.................................19.-20. ......apr.Forvaltning og håndtering af forurenet jord ....................................26.-27. ......apr.Akut beredskab på renseanlæg og ledningsnet................................03.-04. ......maj

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Mindeord

Initiativtageren og drivkraften bag etableringen af Kommu-nalteknisk Chefforening fhv. Stadsingeniør Chr. Steen Peter-sen, Helsingør er død i en alder af 84 år.

Indtil 1973 fandtes foreningerne »Stads- og Havneingen-iørforeningen i Danmark« og »Ingeniørsammenslutningensgruppe af Stads- og kommuneingeniører«. På initiativ og etmeget stort forarbejde af Chr. Steen Petersen, lykkedes detham i 1973 at slutte de to foreninger sammen til »Stadsin-geniørforeningen – Danmarks kommunaltekniske forening«som senere har skiftet navn til KTC´s nuværende navn.

Chr. Steen Petersen blev helt naturligt også den nye fore-nings formand - en post, som han beklædte i perioden 1973– 1979. I sin formandsperioden lykkedes det, med en storindsats fra Chr. Steen Petersen side, at forene de to tidligereforeninger til én slagkraftig forening, som i 1998 kunne fejre25 års jubilæum, med Chr. Steen Petersen som en sprudlen-de deltager.

Chr. Steen Petersen startede sin kommunaltekniske chefkarri-ere som kommuneingeniør i Tikøb komme og ved kommu-nesammenlægningen med Helsingør kommune i 1970 blevhan den første stadsingeniør for den nye Helsingør kommunefrem til 1982, hvor han gik på pension.

Chr. Steen Petersen var i perioden 1973 – 1976 præsident forIFME ( The International Federation of Municipal Enggineers).

KTC har mistet en af foreningens store personligheder, somder stod megen respekt om blandt medlemmerne. – Ærevære hans minde.

Peter ClausenFormand for KTC

Teknisk direktør Helsingør kommune

kvalitet. Det drejer sig om ca.314 km vej og 48 km stier ihhv. Slagelse by og landom-rådet.

Funktionskontrakten medLMK VEJ har i forhold til kom-munens driftsbudget skabtluft til såvel uforudsete udgif-ter som prisreguleringer, ogkommunen forventer også,at der vil kunne blive mulig-heder for en øget indsats pårenovering af de øvrigebelægninger, især fortovsare-alerne i byen.

I Hashøj, hvor Pankas skalstå for vejvedligeholdelsen,har man også store forvent-ninger.

»Aftalen betyder helt kon-kret, at Pankas vil sørge for athullerne i vejene udbedres itakt med, at de opstår. Ogvejene vil få nye slidlag ogoverfladebehandlinger megethurtigt, så forfaldet på vejenestoppes,« fortæller borgme-steren i Hashøj, Troels Chri-stensen, der ser frem til væs-entlige besparelser på asfalt-kontoen de kommende 15år.

I Hashøj omfatter kontrak-ten 173 km vej, og som etnyere tiltag i funktionskon-trakter, også vedligeholdelseaf fortovsarealer.

Udbudsproceduren i beg-ge kommuner er blevet gen-nemført med Vejdirektora-tet, Vejteknisk Institut, sområdgiver. Vejteknisk Institutarbejder som rådgiver for fireøvrige kommuner, der er påvej med funktionsudbud.

Kilde: www.vejsektoren

Sommerhuse iyderområder Som opfølgning på bl.a. DenRegionale Vækststrategi ogRegeringens Landsplanrede-gørelse ønsker Regeringen atundersøge om udlæg af nyesommerhusområder i landetsyderområder kan medvirke tilat fremme væksten i disse ogdermed bidrage til at sikre enbalanceret udvikling i landet.

Derfor har Landsplanafde-lingen fået undersøgt deregionaløkonomiske virknin-

ger af udlæg af nye sommer-husområder i forskellige yder-områder.

Det kan på baggrund afrapporten konkluderes,at der er positive regional-

økonomiske effekter vedat udlægge nye sommer-husgrunde,

at effekterne dog svingermeget fra sted til stedafhængigt af efterspørg-selspresset og bredden idet lokale erhvervsliv;nogle steder vil effektensåledes være ganskebeskeden, og

at kun en detailanalyse kangive en vurdering af effek-terne ved udlæg af som-merhusgrunde på denenkelte lokalitet.

Rapportens resultater indgår iforarbejderne til et lovforslag,som giver ministeren mulig-hed for i begrænset omfangat give tilladelse til udvidelseaf sommerhuse i yderområ-der.

www.sns.dk

Turning Torso

I 2001 blev BO01 – bolig-messen afholdt i Malmö pået stort havneareal i dennordlige ende af byen. Mes-sen var et åbent showroomfor det bedste som arkitekterog bygherrer fra mange lan-de kunne frembyde inden forbyggestil, indretning og mil-jørigtige løsninger og der varogså et dansk hus.

Et særligt kendetegn forområdet er nærheden tilvand både i form af bassinerog kanaler og den lange hav-nepromenade.

I forbindelse med BO01-boligmessen blev også Tur-ning Torso præsenteret, den-gang før bygning var be-gyndt at skyde i vejret var det– indrømmet – noget uvirke-ligt, men som forsiden og bil-lederne her viser er det i højgrad ved at antage meget vir-kelige dimensioner. Billederneer fra efteråret 2003, så byg-geriet er noget længere. Ijanuar måned var byggerietnået 103 meter over jorden.

Byggestart var i februar2001 og fundamentet varfærdigt i august 2002 og ind-flytningen kan begynde istarten af 2005. Byggerietindeholder såvel erhvervsleje-mål som beboelseslejlighe-der.

Lejlighederne findes i alleprisklasser og fås fra 2,2 mill.til 13 mill. svenske kroner.

Den færdigbyggede Tur-ning Torso bliver 190 meterhøjt og består af 9 terninger,der vrider sig 90 grader fra

udgangspunktet. Der er 5etager i hver etage eller ter-ning, 400 m2 beboelsesarealpå hver etage og i alt 150 lej-ligheder af varierende størrel-se.

Arkitekten bag konstruktio-nen er Santiago Calatravasom er kunstner, skulptør ogingeniør. Inspirationen tilTurning Torso er som navnetantyder fundet i en krop.

Se mere på www.turningtorso.com .


Turning Torso - model.

‹


Revision afvejlovene En arbejdsgruppe underSAMKOM har lavet enudredning om »Kommunerssagsbehandling i relation tilvejlovene«. Udredningenpeger bl.a. på, at der er etstort behov for at sikre bor-gernes retsstilling på tværs afde administrative skel. Et afde foreslåede midler er bl.a.styrkelse af den juridiskekompetence i kommunerne.Resultatet vurderes at blivesparede resourcer til klage-sagsbehandling. Udrednin-gen er bl.a. sendt til trafikmi-nisteren med opfordring til atigangsætte revision af vejlo-vene.

Trafiksaneringmed stor effekt iRanders Et forsøg i Randers med diffe-rentierede hastighedsgrænserhar medført et fald i hastig-heden på i gennemsnit 5km/t, et fald i uheldstallet pågodt 40% samt en stor til-fredshed blandt borgerne.

Der er skåret 5 km/t afhastigheden og antallet aftrafikulykker med personska-de er dalet med 40% i Ran-ders Nordby. Randers Kom-mune fik i 1997 støtte fra Tra-fikpuljen til at gennemføre etforsøg med differentieredehastighedsgrænser. Målet varat reducere hastigheden ogantallet af ulykker i Nordbyensamt at reducere den gen-nemkørende trafik i områdetog overflytte denne til dennye ringvej, Ringboulevar-den.

På baggrund af en trafik-model og en hastighedsplanblev der etableret en 40 km/thastighedszone i Nordbyenmed anlæg af enkelte ogdobbelte indsnævringer,minirundkørsler og vejluknin-ger. De fleste enkeltsporedeindsnævringer blev etableretved indkørslerne til området.

Projektet blev færdigt ioktober 2000, og den efter-følgende evaluering viser, athastigheden i gennemsnit erfaldet med 5 km/t. Denførste foreløbige uheldsevalu-ering baseret på tal fra 2000og 2001 viser et fald i antallet

af ulykker med personskadepå 40% i forhold til før-perio-den. Det svarer til et fald på3,1 ulykker med personskadepr. år.

En spørgeskemaanalyseviser desuden en stor borger-tilfredshed, hvor bl.a. 2/3 afde adspurgte synes, at 40km/t eller lavere er en pas-sende hastighed i området.

Projektet er blevet udført iet samarbejde mellem Ran-ders Kommune, Randers poli-ti, Dansk Cyklist Forbund ogVejdirektoratet samt i et tætsamarbejde med borgerne.

I starten af projektet blevder afholdt et borgermøde,hvor der blev nedsat trearbejdsgrupper - en for hverbydel i området. Arbejds-grupperne udarbejdede for-slag til typer og placering affartdæmpende foranstaltnin-ger, som blev fremlagt påendnu et borgermøde.

www.vejsektoren.dk

Nye medlemmer01.01 VicekommunaldirektørJan JørgensenLangebæk Kommune

KTCnyt

K O N F E R E N C E R U D S T I L -Den Tekniske ChefFor medlemmer af KTC3. - 5.03 2004COK- Den Kommunale HøjskoleGrenå

Play & Leisure10.-12.03 2004Friedrichshafen, Tysklandwww.play-leisure.de

DANMILJØ 200427. - 29.04.04Messecenter Herningwww.damiljoe.dk

Politisk Forum 2004KL og KTC29.- 30. 04.2004

Planlovsdage 2004:Aalborg: Kongres- og Kulturcenteret - tirsdag den 2.marts

Middelfart: Hindsgavl - onsdag den 3.marts

København: Store Auditorium, Herlev Sygehus - tirsdag den 9.martsProgram og tilmelding på:www.dabyfo.dk.

Via Nordica 2004Nordisk Vejteknisk Forbunds 19. kongres.København 7. – 9.06 2004www.mobilitet.dk

&Runde dageI marts måned kan følgendefejre:

50 år06.03 Teknisk chefJan YttesborgOtterup Kommune

23.03 DirektørUlla RöttgerI/S Amagerforbrænding

60 år22.03 KommuneingeniørJørn Rehmeier Carlsen Sydals Kommune

70 år30.03 Fhv. Teknisk chefGert Skouman RasmussenTidl. Grindsted Kommune

Ny i bestyrelsenI forbindelse med at UllaEngel er gået på pension, er1. suppleanten for medlem-mer valgt i lige kredse trådtind i bestyrelsen. Tekniskdirektør Hans-Jørgen Bøgesø,Kolding Kommune venderdermed tilbage til KTC´sbestyrelse.

KTC Viden CenterVed udgangen af januarmåned 04 var der registreret2829 brugere af KTC VidenCenter, og der er indlagt 825filer og dokumenter.Endvidere er der tilmeldt 600til kompetencenettet.

HøringssagerI perioden 23. december 03til 26. januar 04 har faggrup-perne afgivet svar i følgendesager:Retssikkerhedskommissionen

Udkast til branchevejled-ning

EU-direktiv om batterier ogakkumulatorer

Udkast til lov om dyrkningm.v. af genetisk modificeredeafgrøder

Rapport om samfundsøko-nomisk analyse af spilde-vandsafgiften

Implementering af Århuskonventionen

Ændring af jordforure-ningsloven

n

Administrativ databehandlingElbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,

8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til knusning og sortering samt rund-balle- og firkantpresser til emballering af affald.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingDansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300

København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask.

Korsnäs Packaging Nordic A/S, Stigsborgvej 36, 9400 Nørresundby. Tlf. 96 32 32 32. Fax 98 17 02 74.E-mail: [email protected]: www.korsnas-packaging.com Renovationssække.

Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø.Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30.NTM renovationsaggregater - renovationsvogne - affaldscomprimatorer - affaldscontainere -DME vejesysteme

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Belysning

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCOWI A/S

Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]® betonelement firkant- og buetunneller.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseMicro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: agraf@agraf-byplan • www.agraf-byplan.dk

ContainereTITAN Containers International A/S.

Tlf. 43 71 27 27 / 70 23 17 18 / 86 26 45 45. E-mail: [email protected] Fax 70 23 16 17.Udlejning og salg af skibscontainere, alle typer.Find os på internet http://www.titancontainer.com.

Aasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.E-mail: [email protected]: www.aasumsmedie.dkDansk produktion af miljø- og affaldscontaineretil indsamling, transport og opbevaring af alleyper organisk og miljøfarligt affald.

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.

Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 823339433. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk

Leverandørtiltekniskforvaltning



COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, affaldsøer, bænke,affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jordankre-ingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk

Carl Bro as,Sofiendalsvej 94, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 79 98 00.Granskoven 8, 2600 Glostrup. Tlf. 43 48 60 60.Kokbjerg 5, 6000 Kolding. Tlf. 82 28 14 00.Vævervej 7, 8800 Viborg. Tlf. 87 25 61 00.Nordlandsvej 60, 8240 Risskov. Tlf. 89 32 66 11.Vermehrensvej 14, 5100 Odense C. Tlf. 66 12 76 75.

COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01.Enghaven 4, 7500 Holstebro.Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GISARTOGIS a/s

Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med specialei den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse.

Atkins Danmark A/S, KøbenhavnTlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologo

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandnden for GIS.

COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepage: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo destributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø. Tlf. 57 86 04 00. Fax 57 86 04 14.Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding.Tlf. 73 99 11 00. Fax 73 99 11 99.-mail: [email protected] • Internet: www.geodata.dk Uvildig GIS-rådgivning, drift af grundkort, internet/ intranet GIS, miljø-og virksomhedsdatabaser, led-ningsregistrering, konvertering, undervisning.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningGEO

Maglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.

Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15,2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comRedskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylinder-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk



Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: [email protected] www.peter-madsen.dkAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring - samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægSolum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,

Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designIInformationsdesign, Østerbrogade 135, 2100

København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33.E-mail: [email protected]: www.informationsdesign.dkInformationsdesigns speciale er at organisere ogpræsentere teknisk information, så den bliver tilklar tale for borgere og forbrugere.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald.Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63.E-mail: [email protected] • www.kaersholm.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffaldog til sortering af kompost. Rådgivning om kom-postering.

Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepage: www.cowi.dkCOWI producerer landsdækkende datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

Kørende materielStenderup Maskiner A/S

Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dkGummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, mini-gravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

LaboratorierROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepage: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerDk-TEKNIK ENERGI & Miljø

Tlf. 39 55 59 59 – www. dk-teknik.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.

Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

NedrivningGolder Associates, Hejrevej 26, 3. sal, 2400

København NV. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57.www.golder.seRådgivning i forbindelse med planlægning, udbudog gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.E-mail: [email protected]ørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivningermed kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning afasfalt og beton, oprydning efter brand samt op-rensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningLandsdækkende BOKN forhandlere:

nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavilloner ogmandskabsfaciliteter

Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro.Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05.E-mail: [email protected] • www.flexator.dkSkoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter.

IPS Dansk Presenning A/S, Islevdalvej 150, 2610 Rødovre. Tlf. 44 94 42 00. Fax 44 84 77 15.Kolding. Tlf. 70 10 79 79. Fax 70 15 15 88.E-mail: [email protected], lagerhaller, presenninger, overdæk-ninger, total inddækning af vinterbyggeri.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.



PumperGrundfoss DK, Tlf 87505050

www.grundfoss.com – E-mail info.gdk.grundfoss.com

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringSkanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense

S. Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected]ømpeforing, rørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, TV-inspektion incl. deformations- og faldmåling, punktrenovering, stikrenovering,cutterarbejde og styret underboring. Medlem af »Kontrolordning for ledningsrenovering«.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkOpgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde ogpumpestationer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Kontakt Ole Bech Jensen. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Kontakt Klaus M. Jensen.Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, EU-udbud og udlicitering. www.bascon.dk

Carl Bro as, Kokbjerg 5, 6000 Kolding.Tlf. 82 28 14 00. Fax 82 28 14 01.E-mail: [email protected] • www.carlbro.dkwww.pavement-consultants.comAnalyse, planlægning, projektering, byggeledelse og tilsyn samt drift og vedligehold af alle former for trafik-anlæg. Strategier for drift og vedligehold ved ombyg-ning og etablering af veje. Salg af måleudstyr.

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

.NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vd.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning ApS

Scanning af tegnings- og dokumentarkiver.www.IT-knowhow.com

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugereJ. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80.E-mail: [email protected] • www.hvidtved.dkSlamsugere og slamafvandingsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningKWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060

Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05.E-mail: [email protected]. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvands- lukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af gen-brugsplast.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg.Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03.Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.

H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røggasrensning.

Inja Trading, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.injatrading.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik, Dyssevej 14, 4683 RønnedeTlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkSpildevandsrensning 5-2000 PE.

NOVADANA/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.


Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected], PERSTRUP TANKEN.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ring-købing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail:[email protected] • www.stjernholm.dkSandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesiog afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygvær-ker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.

Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Træer og buske

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.

Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.

Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dkMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.www.perstrup.dk • E-mail: [email protected], PESTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Varmeforsyning

Vedvarende energi

Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrDansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.

Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comSand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner,Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

»POSTBESØRGET BLAD. (0900 KHC)«

BlomInfo producerer geografiske data og leverer GIS-løsninger, hvorinformationerne benyttes som beslutningsgrundlag.

Tekniske kort, ortofotos, laserscanning og digitale terrænmodeller,konvertering af ledningsplaner og bygningstegninger, udvikling afkundespecifikke GIS løsninger, konsulentbistand og rådgivning, samt produktion af 3D bymodeller er kerneydelser i BlomInfo A/S.

BlomInfo producerer 3D bymodeller for en lang række kommuner og har bl.a. leveret en digital model af hele København (Mere end 100.000 bygninger). Data leveres i en række standardformater herunder DWG/DXF til Autocad, DGN til MicroStation og DSFL.

De digitale 3D bymodeller benyttes i kommunernes lokalplanlægningog byggesagsbehandling, hvor visualiseringsmulighederne har storbetydning i den politiske behandling og dialogen med borgerne.

Kvalitet, leverancer til tiden, innovation, specialiseret viden og omfattende kapacitet gør, at vi kan gennemføre både små og store, komplekse projekter effektivt og professionelt.

Kontakt BlomInfo og hør mere om vores produkter og ydelser.

Documents

Stads & Havneingeniøren Februar 2004