Stads & Havneingeniøren September 2006

stads&havneingeniøren

SEPTEMBER 10 ◆ 2006

fagblad

for teknik

og miljø

KTC årsmøde 2006:Nyt foreningsgrundlag vedtaget!Naturen i byen:Parkforvaltere vil have beskyttelse!

Hillerød: Flydende byudviklingNy bydel med visioner!

Aktive landsbyer skaffer Grønt partnerskab –tilflyttere offentligt-privat samarbejde

Carl Bro · Granskoven 8 · 2600 Glostrup Tlf. 4348 6060 · Fax 4348 6660 · www.carlbro.dk

Carl Bro har mere end 20 års erfaring i at samarbejde med kommuner. Vi har

gennemført tusindvis af store og små – ofte skræddersyede – opgaver i tæt

dialog med de ansvarlige i kommunerne. Vores målsætning er at være visionær

og udfordrende; men altid kombineret med en realistisk tilgang til opgaven og

fokus på den praktiske udførelse. Det er for os den rigtige måde at gribe et

samarbejde an på.

CARL BRO OG KOMMUNERNE

UD

VIKL

ING

OG

PLA

NLÆ

GN

ING

WEB

, GIS

OG

IT-L

ØSN

ING

ER

DRIF

T O

G V

EDLI

GEH

OLD

ELSE

FORS

YNIN

GSV

IRKS

OM

HED

NAT

UR-

OG

MIL

JØIN

DSAT

S

MED

ARBE

JDER

E

NOGEN SER BLOT ENDNU EN PLAN...

Det er ressourcespild at udarbejde planer,

der blot kommer til at pynte på en hylde.

En kommunal plan, hvad enten det er en

affaldsplan eller en plan for byudvikling,

skal være et målrettet og brugbart værk-

tøj, der kan bidrage til at sætte kursen

og skabe en tryg fremtid.

I Carl Bro arbejder vi tæt sammen med

byplanlæggere, arkitekter, politikere og

embedsmænd i den offentlige sektor. Vi

kender processen med at udarbejde pla-

ner og føre dem ud i livet.

Vi varetager opgaver, der omfatter alle trin

i processen fra den overordnede projekt-

styring, myndighedskontakt og borger-

inddragelse til udarbejdelse af hørings-

notater og de endelige planer og miljø-

vurderinger.

Vi kan hjælpe med:

At udarbejde eller fusionere strategi-

er og planer

Kommuneplaner

Lokalplaner

Sektorplaner inden for spildevand,

affald, vand, trafi k og veje

Miljø- og økonomivurderinger af

planer

Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan

tilbyde din kommune.

...vi ser et redskab til at nå fremtidens mål

3

Forsiden:Helsingborg Havn. En af KTC-årsmødets faglige ture gik til Helsingborg. Se omtalen af årsmødet på side 10.

Lige nu og de næste 70 arbejdsdage frem til nytår sker forandringerne. Nogendage mange, enkelte dage slet ingen, men vi vil hver eneste dag føle os påvirketaf forandringer.

Der findes en psykologisk model, som kan hjælpe til at forstå, hvordan størreforandringer opleves.Modellen eller begrebet kaldes transition.

En transition er en indre forandringsproces, der sættes i gang af en ydre forandring.

En transition består som figuren viser af tre faser. Faserne kan i virkelighedenikke klart adskilles, men afløser ubemærket hinanden, efterhånden som vi er klartil at acceptere eller lade os forandre. Modellen beskriver indre forandringer hosenkeltpersoner men også grupper. På en arbejdsplads eller i en forening somKTC befinder forskellige medlemmer sig typisk i forskellige faser. Nogen harsvært ved at give slip, holder fast ved de kendte opfattelser og har brug for godtid i afslutningsfasen, mens andre ønsker at tage hul på den nye begyndelse jofør jo bedre.

Netop nu er de ydre forandringer ved at tage konkret form og er meget synlige.Lederne er på plads, medarbejderne fordeles, organisationsplaner vedtages ogder lægges planer for fysisk flytning.Men hvad sker der på det indre plan? Her tror jeg, at rigtig mange af os opleveren til tider uforståelig blanding af følelser, der har relationer til afslutning, neu-tralitet og ny begyndelse.

Dette efterår må for mange føles som et »mellemrum«. Følelsesmæssigt harman ikke helt sluppet det gamle og vi har ikke helt præcist valgt, hvor vi vil henmed det nye. I denne fase vil mange føle trang til at reflektere over arbejdsliv oglivssituation iøvrigt.

De tekniske chefer må ikke glemme de indre forandringer. Der skal være storforståelse for de psykologiske og menneskelige oplevelser af processerne, transi-tionen. Chefens fokus og rammer må være så bredt, at der bliver plads til atreflektere og til at være med til at vælge det nye. Lederne må i denne fase foku-sere på at formulere forventninger og tegne billeder, der giver håb og tro påfremtiden. Den nye begyndelse starter først for alvor, når vi har lagt det gamlebag os, og når mange i gruppen tror på det nye.Det gælder i kommunerne, i forvaltningerne, i sektionerne og såmænd også iKTC.

Teknisk chef Søren Peter SørensenSilkeborg Kommune

Medlem af KTCs bestyrelse

Ydre og indre forandringer

UUddggiivveerr::KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

RReeddaakkttiioonn::Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

AAnnnnoonncceerr::Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

AAbboonnnneemmeenntt:: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

HHjjeemmmmeessiiddee::http://www.stadhavn.dk

SSaattss::Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

TTrryykk::KLS Grafisk Hus A/S

AAbboonnnneemmeennttsspprriiss::Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre

LLøøssssaallgg::Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

OOppllaagg:: KKoonnttrroolllleerreett aaff

Kontrolleret oplag: 33..338800 eekkssppll..I perioden 1. juli 2004 - 30. juni 2005

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

SEPTEMBER 2006Nr. 9 • 97. årgang

LederAf teknisk chef Søren Peter Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

KTC årsmøde 2006:Nyt foreningsgrundlag vedtaget! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Parkforvaltere vil have beskyttelse!Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Kloakrenovering på halv kraft!Af redaktør Michael Nørgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Vedligeholdelsesefterslæb i milliardklassen!Af konsulent Lars Hoier, Dansk Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Ny bydel med visioner !Af Karen M. Jeppesen, Hillerød Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Nye muligheder for flydende byudviklingAf direktør Niels Holck, Waterliving A/S, og advokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Aktive landsbyer skaffer tilflyttereAf Iben Hammeleff, Sæby Kommune og Stener Glamann, Tankegang as . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Er branding vejen frem for de nye storkommuner?Af Jens Bay, Gustav Friis og Henrik Harder Hovgesen, Aalborg Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Kvalitetsstyringssystemet -et dynamisk redskab i natur- og miljøforvaltningenAf fuldmægtig Anja Sieland, KL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Kortdage igen!Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Grønt partnerskab– et spirende offentligt-privat samarbejdeAf kommunikationskonsulent Sanne Lindberg,HedeDanmark a/s . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Kvalitetsstyringslovog LEAN:Hvordan opnås effektiv driftAf projektchef Michael Fich, Rambøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Intern kontraktstyring i fremtidens kommuneAf chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro as . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Asset ManagementAf vandforsyningschef Lis Napstjert og planchef Morten Stobbe, Københavns Energi,Vandforsyningen . . . . . 51

Høring om Forretningsmodel for FOTdanmark . . . . . . . . . . . . . . . 54

Terrænmodellering i 3-DAf Jacob Lange . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Side 16

Side 26

SIDE 31

SIDE 6

SIDE 40

SIDE 51

SIDE 48

SIDE 55

SIDE 22

I N D H O L D

SIDE 18

SIDE 42

SIDE 10

6 6 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

Man skal være god til at for-tælle om det man laver ogderfor vil de nye kommunervære mere opsøgende overfor pressen. Langt de flestesteder ansætter man flerekommunikationsfolk, end derallerede er ansat i sammen-lægningskommunerne - til-sammen. Det viser en runds-pørge blandt de 65 nye kom-muner. Undersøgelsen er

lavet af DICAR – Center forAnalytisk Journalistik – forStrukturMagasinet og Journa-listen. Fire ud af fem kommu-ner har lavet – eller er i fuldgang med at lave – en politikom, hvem der må udtale sigtil pressen, og samtidig er niud af ti i gang med lave enkommunikationsstrategi.

Kilde: Strukturmagasinet

Kommuner ansætter kommunikationsfolk

Kommuner fårrekrutteringsproblemer

Det er nu aftalt, hvordanden regionale trafiksikker-hedsindsats skal håndteres,når Kommunalreformentræder i kraft. Og en forde-ling af amternes midler -32,9 mio kr. - til trafiksik-kerhedskampagner i for-hold til den fremtidigemodel er også blevet aftaltog godkendt i Justitsmini-steriet og Transport- ogEnergiministeriet.

Det er en arbejdsgruppemed deltagelse af alle væs-entlige interessenter påtrafiksikkerhedsområdet,der har drøftet den fremti-dige opgavevaretagelsemht. koordinering oginformations- og kampag-neindsatsen. Der har væretenighed om, at det ogsåfremover skal løses i regio-nale enheder.

Det indebærer bl.a., atVejdirektoratets seks nyevejcentre skal fungere somsekretariat for det fremtidi-ge regionale arbejde medbl.a. koordinering af ind-satsen, handlingsplaner ogkampagner. Til hvert afvejcentrene knyttes etfærdselssikkerhedsudvalgbestående af Rådet forStørre Færdselssikkerhed,kommuner, politi, sygehus-region, organisationer mv.Udvalgene skal træffebeslutninger om regionaleinitiativer og anvendelse afde midler, der er øremær-ket til det regionale arbej-de, samt ansøgning omcentrale midler fra Rigspo-litichefen.

Kilde og yderligereoplysninger: www.vejsek-toren.dk

Aftale om trafiksikkerhedsindsats

Kommunalreformen stiller denye kommuner over for man-ge nye udfordringer. Vigtigeopgaver inden for natur- ogmiljøforvaltning og det åbnelands planlægning overføresfra amterne til kommunerne.Med amternes forsvindenbrydes velfungerende fagligemiljøer op inden for bl.a.natur-, miljø-, og regionpla-nområdet. Der ligger enudfordring i at opbygge til-svarende stærke kompeten-cemiljøer i de nye kommu-ner, så de kan varetage allede nye opgaver inden forområdet. MagistrenesArbejdsløshedskasse og DM –Fagforening for højtuddan-nede har derfor i samarbejde

med Københavns Universitetfået udført en analyse afkompetencebehovet i forbin-delse med de nye kommuna-le opgaver på natur-, miljø-og planområdet.

Rapporten peger på, atselvom der vil ske en overdra-gelse af personale fra amter-ne til kommunerne, kan isærmindre kommuner få behovfor at få tilført yderligerenaturvidenskabelige kompe-tencer for at være tilstrække-ligt dækket ind, således atman kan løse de opgaver, deroverføres fra amterne indenfor natur-, miljø- og region-planområdet.

Kilde:Niras-konsulenterne

Konference om trængselsafgifte

København oplever en positivudvikling i økonomien;arbejdsløsheden er faldet,bilejerskabet er steget, og derer fuld fart på byudviklingen,så der bliver både flerekøbenhavnere og flerearbejdspladser i København.Alt dette bidrager til, at ogsåbiltrafikken stiger.

Københavns Kommunearbejder for at skabe attrakti-ve alternativer til biltrafikkengennem forbedringer af såvelden kollektive trafik som forcykler og fodgængere. Detkan dog vise sig også at være

nødvendigt at regulere biltra-fikken direkte for at sikrefremkommeligheden og mil-jøet i byen. Derfor holderKøbenhavn konference omtrængselsafgifter den 21.september 2006. På konfe-rencen kan man høreoplægsholdere fra London,Stockholm og Holland ogdebattér med politikere fraKøbenhavn og Christians-borg.

Kilde og flere oplysninger:www.vejpark.kk.dk

7 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006 7

KL har udarbejdet en vejledning, om GIS og geodata ikommunerne efter Opgave- og strukturreformen. Vej-ledningen indeholder anbefalinger og løsningsmodellertil støtte for kommunernes arbejde med at udvide dekommunale GIS-løsninger. Vejledningen ser kommuner-nes nye natur- og miljøopgaver i sammenhæng medbehovet for GIS-løsninger og beskriver behovet for, atde kommunale løsninger ses i sammenhæng med datafra andre myndigheder.

Vejledningen trykkes i august og udsendes til samtligekommuner, men er indtil da udelukkende tilgængelig påKL's hjemmeside. I august vil vejledningen også bliveforsynet med link til de leverandører af GIS-løsninger tilkommunerne, der er interesseret i at lægge et link indmed deres egne budskaber til kommunerne i forlængel-se af vejledningen.

Vejledningen kan hentes på KLs hjemmeside påadressen: www.kl.dk/361580

KL-vejledning om GIS

Københavns vejnet ved atbryde sammen Det københavnske vejnet ertæt på at bryde sammenefter flere årtiers manglendevedligeholdelse. Ny rapportafslører, at der mangler 1mia. kr. til den mest nødven-dige vedligeholdelse af vej-nettet. Det skriver ugebladetIngeniøren.

Kommunen har i denseneste tid haft konsulentfir-maet Carl Bro til at under-søge de københavnske vejessande tilstand, og den færdi-ge rapport tegner et dystetbillede af sundhedstilstandenpå og under vejbanerne.

Rapporten slår fast, at ved-ligeholdelsen af kommunensveje og afvandingssystemer-ne til vejene har et økono-misk efterslæb på knap 1mia. kr.

I forhold til kørebanernehar kommunen i år et bud-get på 59 mio. kr. Og i følgeThomas Rasch har Vej & Parkakut brug for 22 mio. kr.mere om året i de næste ti år,

alene hvis man skal være istand til at gennemføre en ti-årig genopretningsplan, derkan løse de værste problemerpå vejbanerne. Afvandingssy-stemerne er derimod et kapi-tel for sig selv.

I følge beregningerne fraCarl Bro har kommunen -hvis den ønsker at gørenoget seriøst ved de nedslid-te afvandingssystemer - brugfor at tilføre dette særligeområde ekstra 27 millionerkr. om året i det næste 100år.

Kun bompenge kan reddeKøbenhavns vejnet. Detmener teknik- og miljøbor-gmester Klaus Bondam (R)ifølge Danske Kommuner.Udmeldingen kommer påbaggrund af næste års bud-get, hvor der primært satekstra midler af til renoveringaf folkeskoler og idrætsan-læg.

Kilde: Ingeniøren og Dan-ske Kommuner

I skrivende stund er der sta-dig enkelte ledige pladser tilKTCs studietur 2 til Barcelonad. 15. til 19. november. Vandsom har en særlig status ibyen, er det gennemgåendetema for turen. Beliggenhe-den ud til Middelhavet haraltid været styrende for byensudvikling. Havnen er stadigen af de største erhvervshav-ne ved Middelhavet og Bar-

celona var en af de førstebyer i Europa, der anlagde ensuperbadestrand ”midt ibyen”. Hensynet til havet harogså betydet, at Barcelona iårtier har arbejdet med enstor grad af bæredygtighed isin spildevandsrensning. Sewww.ktc.dk for nærmereoplysninger, ledige pladserog praktiske oplysninger omtilmelding m.m.

KTC studieture til Barcelona

20 nordiske naturområder Danmark lokker med detvidtstrakte Vadehav, nyskabtefuglerige vandområder, havetog øernes lange kyster medsandbanker, klinter og sands-trande. Gletchere, fjelde ogfjorde er blandt de naturfæn-omener, der trækker turistertil Norge. Højlandet, vulka-ner, gejsere og andre geolo-giske fænomener lokker turi-ster til Island. Sverigebesøges af turisterne pågrund af fjeldene, skovene ogde store vidder, mens Finlander kendt for at være de tusin-de søers land og for det ekso-tiske Lapland.

Over hele Norden findesder et stort antal nationalpar-ker og naturreservater. Områ-derne er beskyttet med detformål at værne om deresdyr og planter, men også forat give de besøgende natur-oplevelser, hvor den nordiskenatur er bedst.´

En ny folder fra NordiskRåd viser et udvalg af Nor-dens fineste naturturistområ-der. De er alle beskyttet ifølgenaturplejelovgivningen.

Se folderen på www.sns.dk


har arrangeret lysfestivalerover hele verden. Lysfestiva-len løber fra d. 10. til d. 26.november

Og de kan et eller andetmed at skabe opmærksom-hed i Frederikshavn: USAstidligere præsident Bill Clin-ton kommer til Frederikshavnfredag den 29. september.Her taler han ved et internati-onalt lederseminar i Frede-rikshavn kongres- og koncer-tcenter Arena Nord. Sammenmed Bill Clinton kommer dentidligere chef for FNs våbe-ninspektører, svenskerenHans Blix.

Og som det største scoopfor Frederikshavn, så holdesKTCs årsmøde 2007 i byen.

Se www.frederikshavn.dk

Frederikshavn vil være Dan-marks førende lysby! Dennevision er skabt i kølvandet afden lysfestival der blevafholdt i marts 2004. Lysfesti-valen i 2004 blev primærtkendt regionalt og lokalt,men denne gang stiler Frede-rikshavn imod at skabeopmærksomhed både natio-nalt og internationalt. LightVision skal også være med tilat synliggøre og udvide Fre-derikshavns vision om inno-vation inden for lysteknologi- i form af flere arbejdsplad-ser, virksomheder og videre-udvikling af uddannelsesom-rådet - både til gavn for Fre-derikshavn og Danmark. Lys-festivalen arrangeres i samar-bejde med den internationalelysorganisation ELDA, som

Lys over Frederikshavn

Orbicon overtager Miljøcenter NordjyllandMandag den 3. juli blev dettidligere Miljøcenter Nordjyl-land en del af det landsdæk-kende rådgivningsfirma Orbi-con. ”Samtidig med, at virk-somheden oplever vækst,kan vi også mærke den sti-gende mangel på kvalificeretarbejdskraft. Derfor er det enstor glæde, at kunne supple-re med ekspertisen fra Mil-jøcenter Nordjylland”, fortæl-ler områdedirektør i Orbicon,Jacob P. Larsen. Centret, derligger i Aalborg, vil være enselvstændig afdeling i Orbi-cons eksisterende kontor ibyen. Miljøcentret har 11ansatte og blev oprettet i år2000 som kommunerneseget konsulentfirma. Sidenhar det løst en bred vifte af

opgaver inden for miljøområ-det for de 19 interessentkom-muner, der har ejet det. En afOrbicons ydelser er at biståkommunerne i forbindelsemed deres miljøadministrati-on. Med overtagelsen af mil-jøcentret styrker Orbicon eks-pertisen på dette område. ”Vihar et unikt kendskab til delokale forhold, og med virk-somhedsoverdragelsen, hol-des denne ekspertise samlet”,fortæller centerleder LisbetEmmery.

Orbicon har også overta-get virksomheden Bio/Con-sult med 20 medarbejdereog ruster sig til de de kom-mende års rådgivningsopga-ver på miljøområdet.

halvdelen af institutionerneikke beskytter sig mod legio-nella i vandinstallationerne.Kommunerne ikke tager legi-onella seriøst nok på trods af,at det ressourcemæssigt eren meget overkommeligopgave, skriver Guldager A/Si en pressemeddelelse.

Nyligt offentliggjorte analyseraf det varme vand i en rækkestørre varmtvandsinstallatio-ner viser et uacceptabeltantal af den farlige vandbak-terie legionella. Samtidigviser en undersøgelse blandt200 tilsynsførende på kom-munale institutioner, at over

Legionella i kommunaleinstitutioner

Ny vejledning til kommuneplanlægningMiljøministeriet har haft udkast til ny vejledning til kommu-neplanlægning i offentlig høring. KL peger i høringssvaretpå, at denne første omgang med den nye, mere omfatten-de kommuneplan sætter kommunerne overfor en stor pri-oriteringsopgave. Der er derfor behov for en klar udmel-ding fra Miljøministeriet om, at en prioritering af emnerne iden nye kommuneplan vil være forventet praksis.

Se hele høringssvaret på www.kl.dk



KTC skal også i fremtiden være en chef-forening! KTCs generalforsamling 2006vedtog d. 8. september med få justerin-ger det oplæg til nye vedtægter somKTC-bestyrelsen efter den gennemførtehøringsrunde havde fremlagt. KTC erfremover en forening af topchefer indenfor det kommunaltekniske område, hvormedlemmerne har reference til et poli-tisk udvalg.

Maksimalt 4 medlemmer pr.kommuneDe nye vedtægter betyder, at kommu-nerne afhængig af størrelse kan udpegeop til 4 medlemmer. Dog kan Køben-havn udpege op til 6 medlemmer.Udgangspunktet er, at den store variati-on af organisationsformer og fordelingaf ansvar som reelt er i kommunerne pådet kommunaltekniske område, gør detvanskeligt at afgrænse medlemsgrundla-get præcist. En vigtig forskel i forhold tilde gamle vedtægter er, at det nu erkommunerne, der definerer, hvem deropfylder kriterierne som er fastlagt i ved-tægterne.

KTC-medlemmer, der går på pensionkan fremover ikke være medlemmer afKTC, men kan deltage i foreningens års-møde, ligesom de enkelte kredse ogsåefter eget valg kan invitere pensionere-de KTC-medlemmer.

Afsæt for ny strategi Vedtagelse af de nye vedtægter er der-med afsæt for den helt nye strategi, der

skal ændre KTCs rolle på teknik- og mil-jøområdet. Foreningen skal være talerørog udviklingsforum for den kommunal-tekniske sektor og kommunerne skalgennem medlemmerne opnå indflydel-se og lærer nyt gennem de netværk ogaktiviteter, KTC etablerer, driver og del-tager i. KTC skal være med til at sættedagsordnen og ikke blot reagere på endagsorden andre har sat. Det er blotnogle af de visioner som KTC-bestyrel-sen har sat for foreningens fremtidigevirke.

Vigtige elementer i strategien er ska-belsen af en ny KTC webportal, dersamler foreningens nuværende 3 hjem-

mesider samt en modernisering afStads- og havneingeniøren.

»Jeg synes, at vi er nået frem til etgodt fremtidigt medlemsgrundlag fordet nye KTC. Udfordringen har været atfinde en rigtig balance mellem de for-skellige nye organisationsformer i de nyekommuner, samtidig med at fremtidensmedlemmer skal dække krydsfeltet mel-lem ledelse og faglighed«, sagde KTC-formand Mikael Jentsch

»Et af fokuspunkterne i vores drøftel-ser om medlemsgrundlaget har været,at vi i fremtiden må påregne, at omgi-velserne i større grad end i dag har for-ventninger til KTC. Vi skal kunne levereden rigtige vare, hvis vi ønsker at værespiller på den kommunaltekniske bold-bane. Og det tror jeg vi nu har skabt detrigtige afsæt til,« sagde KTC-formanden.

Helsingør - en flot ramme!Helsingør Kommune var vært for KTCsårsmøde – og havde skabt en flot ram-me med velkomst på Marienborg Slotog en række spændende udflugter ilokalområdet samt til Helsingborg. Detaltoverskyggende projekt i Helsingør erprojektet »Kronborg Kulturhavn«, hvoren investering på mere end 500 mill.skal omdanne Helsingør Havn til et nytkulturområde og fremhæve Kronborg.Både borgmester Per Tærsbøl og tekniskdirektør Peter Clausen fortalte om pro-jektet. Se augustnummeret af bladet fornærmere om Kronborg-projektet.

Integreret konference ogudstillingIntegration af årsmøde og konferencepå årsmødet var et første skridt i retningaf udvikling af årsmødet. Målet var atunderstøtte debat og dialog mellemdeltagere fra de private virksomhederog KTC-medlemmerne. Og den umid-

KTC årsmøde 2006:

Nyt foreningsgrundlagvedtaget!KTC er på plads med nyt foreningsgrundlag efter foreningensårsmøde 2006, der blev holdt i Helsingør i dagene 7. til 9. sep-tember. Årsmødets konference satte blandt andet fokus påoffentligt-privat samarbejde.

KTC-formand Mikael Jentsch – tilfreds med med-lemmernes opbakning til de nye foreningsvedtæg-ter.


delbare vurdering er, at integrationenog den nye måde at strukturere dagenbogen blev modtaget positivt.

Såvel konference som udstilling varcentreret om 3 temaer - Den ledelses-mæssige udvikling i kommunerne,

Offentlig-private samarbejder og det atvære leder i kaos! Og målet var at delta-gerne med afsæt i formiddagens oplæg

Kommunaldirektørforeningen har iforbindelse med formandskabet i deneuropæiske organisation UDITE ind-gået sponsoraftaler med virksomhe-der som Fujitsu-Siemens, SKI ogSonofon. Man skal foreningenfortsætte med dette? Spørgsmåletdeler foreningen ifølge en undersøgel-se foretaget af Danske Kommuner ogrejser en række principielle spørgsmål,der også er relevante for KTC.

Når en forening af kommunale top-embedsmænd benytter sponsorer tilderes private forening, så kan der ska-bes grobund for mistænkeliggørelse –uanset hvad indholdet er.

KTCs holdning er klar – man ønskerikke at være afhængig af sponsorer,når man skal drive foreningen:

»KTC er i dag uafhængig af privatesponsorer og sådan skal det også værefremover« siger KTCs formand MikaelJentsch. »Vi har som forening medåbent sind et frit og lige samarbejdemed en række private virksomheder.Omdrejningspunktet er viden og erfa-ringsudveksling, fordi parterne harbrug for hinanden, hvis de bedste ogmest kvalificerede løsninger skal nås.

Behovet for samarbejde bliver endnustørre i fremtiden, bl.a. fordi rekrutte-ringen af medarbejdere til at løse demange teknik- og miljøopgaver blivermeget vanskelig. Både for de kommu-nale teknik- og miljøforvaltninger ogfor de private rådgivere. Der bliverganske enkelt et større behov for tætsamarbejde« siger Mikael Jentsch.

»Vi finder det naturligt, at KTC gen-nem fx konferencer og messer skaberrammer for dialog og udvikling af tek-nik- og miljøområdet. Men læg mær-ke til at KTC – fx i modsætning tilvores søsterforeninger i de nordiskelande – ikke har private medlemmer.Dette er et helt bevidst valg, fordi viønsker at stå frie af private interesser,når vi skal udtale os eller afgive ethøringssvar,« siger KTC-formanden.

I forbindelse med KTCs årsmødeafholdes en messe og konferencemed deltagelse af mellem 30 og 36private virksomheder, der hvert beta-ler 8.000 kr for at leje en udstillings-stand. Næppe et beløb der kan skabenogen afhængighed.

På KTCs 2 studieture til Barcelonahar foreningen et samarbejde med en

dansk rådgiver, der fremviser og intro-ducerer løsninger og teknologi somikke kan ses i Danmark. Rådgiverenbyder på mad i forbindelse med virk-somhedsbesøg, men bidrager ikke tilrejse, hotel og andet.

-mna

Samarbejde - i uafhængighed!Kommunaldirektørforeningen diskuterer i øjeblikket foreningssponsorater og denne diskussionhar også givet fokus på KTC og foreningens samarbejde med private virksomheder. DR-magasi-net ”Penge” har sat emnet på dagsordnen og besøgte KTCs årsmøde.

KTC-formand Mikael Jentsch åbner årsmødetsvirksomhedsudstilling – foran DRs kamera.

Debat og diskussioner under konference og workshops på KTCs årsmøde.


og diskussioner på virksomhedsudstillin-gen skulle debattere temaerne i efter-middagens workshops.

De fire oplægsholdere på konferen-cen var direktør Lars Lundgaard fraLundgaard Konsulenterne, der under-stregede behovet for helhedstænkningog i et forrygende oplæg bl.a. efterlystefokus på personligt lederskab i stedet forstyringssystemer.

Lars Goldschmidt fra F.R.I. talte ommulighederne i offentligt-privat samar-

bejde og stillede blandt andet en rækkespørgsmål: Hvilke opgaver er det kom-munens selv har interesse i at udføre? Erkommunens kompetencer up to date.Kan der overhovedet skaffes medarbej-dere?

Teknisk direktør i Roskilde Kommune-Ole Møller, præsenterede en liste af vigti-ge læringspointer at orientere sig i nårsammenlægningsprocesserne skal evalu-eres. Den væsentligste pointe er; fusio-ner vil lykkes - på trods.

Udviklingschef Henrik Kærgaard gjor-de sammenlægningerne til en personligsag for lederen og angav løsninger derkan findes i en delikat balance mellemAktion og refleksion.

Opsamlingen fra dagen afrapporteresmere udførligt i næste nummer af Stads-og havneingeniøren.

-mna

En af årsmødets faglige ture gik til Helsingborg. Ole Christiansen, Helsingør Kommune fortæller om udviklingen af havneområdet i Helsingborg. Deltagernefandt en bænk med indlagt varme.


KTCs årsmøde 2006: Virksomhedsudstilling



Danske Parkdage:

Parkforvaltere vil havebeskyttelse


Strukturreformen betyder, at kommu-nerne fremover både har ansvaret forbyens grønne områder og naturområ-derne i det åbne land. Det giver en ene-stående chance for at få skabt sammen-hæng i de grønne strukturer.

Opgaven bliver en stor udfordring,men udstiller også det dilemma, at defleste grønne områder i og ved byerneikke er juridisk beskyttede på sammemåde som naturområderne uden forbyerne. Byens grønne områder kan ind-drages til andre formål, f.eks. byggerieller parkeringspladser. Dette varudgangspunkt og oplæg til konferencenDanske Parkdage 2006. Konferencen erarrangeret af Danske Park- og Naturfor-

valtere og Skov og Landskab i fælles-skab.

Ønsker helhedsforvaltningParkforvalterne i de kommunale forvalt-ninger har udvidet horisonten og tænkermange hensyn ind i arbejdet med degrønne områder – sundhed og levevilkårer blot nogle af temaerne. Det blevunderstreget af stadsgartner KirstenLund Andersen, Aalborg, der som næste-formand for Danske Park- og Naturfor-valtere åbnede Danske Parkdage :

»Vi håber, at strukturreformen vilbetyde, at der i langt højere grad vil

komme fokus på helhedsforvaltning. Demange nye natur- og miljøopgaver, deroverføres til kommunerne, vil give meretyngde og flere muligheder for netop attænke i helhedsforvaltning,« sagde Kir-sten Lund Andersen, og understregedeogså behovet for at sikre de grønneoaser og rekreative områder i byernemod byggeri og anden udnyttelse:«Meget peger på, lovgivningen om voresnuværende friarealer er for svag i kam-pen med de mange forskellige interes-ser, der er i arealanvendelsen. Eksemplerfra flere store byer viser, at store veletab-lerede kunst- og kulturfunktioner udvi-der ind på de mest benyttede gamle ogfine centrumparker.«

Og problematikken blev også berørtfra flere sider:

»Det er katastrofalt at byernes grønneområder kan inddrages til andre formål,fordi adgangen til grønt betyder megetfor folks velbefindende,« sagde ThomasB. Randrup, der er professor i parkfor-valtning ved Skov & Landskab i forbin-delse med konferencen. Randrup frem-hævede også, at det er vigtigt, at der ergrønne områder tæt på, hvor folk bor.Så bliver de brugt mere.

Kommunegartner Pia Hertz, Rødovre,understregede også i debatten, at natu-ren i byerne er under pres og at udfor-dringen ikke kun handler om at sikre

Danske Parkdage:

Parkforvaltere vil havebeskyttelse

Af redaktør Michael Nørgaard

Mere regulering og beskyttelse af parker og bynær naturefterspørges over en bred kam af forvaltere, foreninger ogforskere. Det er budskabet fra Danske Parkdage 2006. Og poli-tikerne er positive. Men det økonomiske pres mærkes også påområdet!


arealer: »Arealpresset er stort i byerneog det er vigtigt at vi sikrer kvaliteten påde bynære grønne områder. Støj er ensærlig udfordring som også skal håndte-res for at vi kan få den rigtige rekreativekvalitet.«

Kritiske øjne på kommunerneKonferencen viste også, at der bliverholdt skarpt øje med kommunerne. Ikkealle parter har været helt trygge vedoverdragelse af flere natur- og miljøop-gaver til kommunerne. Folketingsmed-lem og miljøpolitisk ordfører for SFSteen Gade lagde ikke skjul på den skep-sis han generelt har haft i forbindelsemed kommunalreformen: »Jeg menerstadig, at der er betydelige svagheder iden måde det nye politiske og admini-strative system er opbygget på« sagdeGade og forudså, at der i løbet af denæste 10 år vil komme yderligere cen-tralisering af ansvaret på natur- og mil-jøområdet. Gade efterlyste helheds-tænkning på park- og naturområdet ogunderstregede behovet for at anlægge(rimelige) miljøøkonomiske og sund-hedsmæssige hensyn – og inviterede,som miljøpolitisk ordfører for Venstre,Eivind Vesselbo, forsamlingen til atuddybe hvor fagfolkene mener at lov-givningsbehovet er, fx i form af konflik-ter med det dyrkede land.

Kirsten Lund Andersen understrege-de, at Danske Park- og Naturforvalteregerne ser flere retningslinier og udtrykteklar forventning om at kommunernenok skal ruste sig til at løse opgaverneog bl.a. er i gang med at indarbejde detnye kvalitetssikringskoncept som kanunderstøtte arbejdet på området.

Kirsten Lund Andersen sag-de i forbindelse med konferen-cen, at man gerne ser, atmulighederne for at fastlæggeminimumsarealer pr. indbyg-

ger og maksimumafstand til nærmestegrønne område blev brugt aktivt:

»Det ville give os et meget stærktstrategisk værktøj og nogle konkreteredskaber at arbejde med, som bådekan være med til at sikre de grønneområder i byerne og sammenhængenetil de mere landlige naturområder, somrigtigt mange mennesker har glæde af.«

Fjumreår!Afdelingsleder Michael Leth Jess fra Dan-marks Naturfredningsforening sagde, atman forventede at der ville kommemeget fokus på enkeltsager i den kom-mende tid og at undersøgelser af denkommunale indsats vil blive underlagtforskellige kvalitetsundersøgelser a laPisa-undersøgelserne. »Men vi er indstil-

let på, at 2007 er et fjumreår for kom-munerne og vi mener, at den rette blan-ding af pisk og gulerødder skal sikre ind-satsen« sagde Michael Jess.

En gylden chance!Fra Friluftsrådet var meldingerne ogsåklare. Bestyrelsesmedlem Erik Preisler,Friluftsrådet, understregede også beho-vet for at opbygge en fælles park- ognaturforvaltning og få skabt sammen-hæng mellem by og land. »Forvalterneskal se mulighederne – kommunalrefor-men er en gylden chance og vi har højeforventninger, men også tillid til at kom-munerne kan løfte opgaven.« Preislerunderstregede behovet for at få lavet enfriluftspolitik og komme videre med atinddrage brugerne og de grønne orga-nisationer.

Økonomisk presDe mange høje ambitioner for park- ognaturopgaverne kan komme til at lideunder det generelle økonomiske pressom kommunerne er under. Det vistemange eksempler som blev inddraget idebatten: »Vi oplever, at kommunerneskærer i budgetterne – og det bliver ensvær opgave at nå de høje ambitioner«sagde biolog Anita Svendsen, Fyns Amt.

Andre eksempler viste, at fordelingenaf ressourcer i forbindelse med kommu-nalreformen ikke hænger sammen medopgaverne og derfor kan det være van-skeligt at sikre den nødvendige priorite-ring af området i det lokale politiske spil.

Miljøpolitisk ordfører for VenstreEjvind Vesselbo understregede, at hanfortsat har fuld tillid til, at overdragelsenaf opgaverne til kommunerne er rigtigog at det er en kommunal opgave atgive området den nødvendige ressour-cemæssige og økonomiske prioritering.

■

Paneldiskussion – Danske Parkdage med deltagel-se af SF`eren Steen Gade, Michael Jess, DN, næst-formand for Danske Park- og Naturforvaltere Kir-sten Lund Andersen, Erik Preisler, Friluftsrådet ogEjvind Vesselbo, Venstre.


Også kloakrenoveringen er inddraget idebatten om et vedligeholdelsesefter-slæb på en række offentlige ansvarsom-råder. Renoveringen ligger ellers i fasterammer i form af en frivillig aftale somkommunerne og den daværende mil-jøminister indgik i 1994. Aftalen bety-der, at kommunerne samlet set skalinvestere i størrelsesordnen af 1,2 miaom året i en 15 års periode.

Bekymret branche!I den del af kloakrenoveringsbranchensom betegnes »no dig« (opgravningsfri

renovering) er man bekymret. »Vi måindse, at kloakrenoveringen set fra voreshjørne af branchen lider. Aktivitetsni-veauet er faldet med ca. 45 % over detsidste år, hvis vi måler på økonomiskvolumen i de udbudte kloakrenoverings-opgaver« fotæller salgs- og marketings-chef Peter Ellegaard, Aarsleff a/s. »Vi vur-derer, at det er effekten af kommune-sammenlægningerne, der slår igennem«siger Peter Ellegaard.»I forbindelse med kommunesammen-lægningen på Bornholm, oplevede vi, atrenoveringsaktiviteten gik helt i stå detførste år. Der gik ca. 11/2 år før der igenkom aktivitet. Vi frygter et tilsvarende

scenario i sammenlægningskommuner-ne.«

Aarsleff har en større eksport af no-dig løsninger, hvilket reducerer sårbar-heden på det danske marked, menPeter Ellegaard erkender at man er hårdtramt. »Vi plejer at oplever en stigendeaktivitet mod slutningen af budgetåret,så vi holder vejret og håber på atudbuddet af opgaver vil stige,« sigerEllegaard.

Forventer fuld aktivitet igen i2007Også i DANVA vurderer man, at der ernedsat aktivitet på renoveringsområdet.»Vi må konstatere, at der er et vacuumpå kloakrenoveringsområdet i øjeblikketog at kommunerne formentligt ikkelever op til renoveringsaftalen« sigerdirektør Carl-Emil Larsen, DANVA. »For-klaringen er en blanding af kommunal-reform og serviceeftersyn. Men vi kantrods alt se, at man i rigtigt mange kom-muner – særligt i store kommuner –renovere kloakker i en hastighed og i etomfang som aldrig før og det er her det

Af redaktør Michael Nørgaard

Branchefolk råber nu vagt i gevær – aktivitetsniveauet på klo-akrenoveringsområdet er faldet over det sidste år. Spørgsmå-let er om den kommunale renoveringstakt i disse sammenlæg-ningstider lever op til de aftaler som kommunerne har indgåetmed staten.

Kloakrenovering på halv kraft!Kloakrenovering på halv kraft!


for alvor batter for miljøet,« siger DAN-VA-direktøren. »Og vi har klare forvent-ninger om, at den kommunale aktivitetpå kloakrenoveringsområdet igen i 2007lever op til renoveringsaftalen.«

DANVA opfordrer de danske kommu-ner til, til stadighed at have kloakrenove-ring højt på dagsordenen.

KTC-formand Mikael Jentsch, direktøri Frederikshavn Kommune, vurdererogså, at kommunalreformen smitter afpå aktivitetsniveauet, men ser ogsårenoveringsprojekterne i sammenhængmed den samlede anlægsaktivitet.»Kommunerne tilstræber altid at lavesamlede løsninger – så kloakrenoverin-ger indgår i projekter med øvrige led-ningsejere og renovering af veje og for-tove. En koordineret indsats giver færregener for borgerne og er billigere. Mendet betyder også, at lavere aktivitet påde skattefinansierede områder som vejeog fortove smitter af på den brugerfi-nansierede kloakrenovering,« siger KTC-formanden som et forklaringsbidrag tilfaldet i renoveringsaktiviteterne.

Efterslæb på 9 mia!Danske Byggeri har i forbindelse meddebatten om de offentlige anlægsinve-steringer sat tal på efterslæbet på kloak-renoveringsområdet og vurderetbeløbet til omkring 9,5 mia. kr. Tallene

bygger på forskellige analyser og vurde-ringer som er foretaget i løbet af de sid-ste 5 år. Og disse tal er realistiske vurde-rer professor i planlægning ved AalborgUniversitet, Bent Flyvbjerg, ifølge Ber-lingske Tidende.

Kloakrenoveringer er som de øvrigespildevandsopgaver brugerfinansieredeopgaver og er derfor underlagt »hvile-i-sig-selv-princippet«, dvs. at aktivitetsni-veauet isoleret set ikke er afhængigt afde samme økonomiske rammer som deskattefinansierede opgaver. Begrænsnin-gen er derfor i princippet ikke økono-misk, men af organisatorisk og kapaci-tetsmæssig karakter.

Kloakkernes samlede værdiKloakrenovering handler om en godblanding af forskellige hensyn – funkti-on, forsyningssikkerhed og miljø, samtom vedligeholdelse af kapitalen. Værdi-en af det danske kloaknet er i forskelligeundersøgelser anslået til at være istørrelsesordnen fra 130 til 300 mia kr.

I 2002 var der ifølge kommunernesegen oplysninger behov for at renovere16 % af kloaknettet. Disse tal stammerfra projektet »Undersøgelse af kommu-nernes kloakfornyelse« som Miljøstyrel-sen udsendte i 2004. I denne under-søgelse blev det ligeledes konstateret, atrenoveringsniveauet lå på ca. 900 mill.kr. og dermed 300 mill under aftalen.Kommunerne forventede dog også atrenovere kloakker for 1,8 mia i denresterende del af aftaleperioden, såledesat den samlede renovering nåede detaftalte omfang.

Her og nu synes det vanskeligt at sæt-te præcise tal på aktivitetsniveauet, mender hersker vist ingen tvivl om at aktivi-tetsniveauet er nedsat og at kommunal-reformen er en del af årsagen hertil.

■

Find Miljøprojektet »Undersøgelseaf kommunernes kloakrenovering«fra 2004 på www.mst.dk

Kloakrenovering ved hjælp af NO DIG.


I 2001 offentliggjorde Akademiet for deTekniske Videnskaber en hvidbog omvedligeholdelse af den danske infrastruk-tur. I hvidbogen blev efterslæbet på dekommunale veje estimeret til ca. 10 mia.kr. og efterslæbet på det offentlige klo-aknet estimeret til op mod 9,5 mia. kr. i1998-priser. Hvidbogen er den mestautoritative vurdering af problemet iDanmark. Der er naturligvis blevetiværksat en række genopretnings- ogvedligeholdelsesarbejder siden 2001men ikke i nærheden af de omtaltebeløb, og samtidig er der opstået yderli-gere nedslidning. I dagens priser erefterslæbet på vej- og kloakområdetendnu større.

Hvis problemet skal løses, skal de eksi-sterende vedligeholdelsesbudgetterøges med 1) prisen for genopretning/

indhentning af efterslæbet og 2) prisen for at undgå nyt efterslæb.

Udover infrastrukturområdet findes derogså et vedligeholdelsesefterslæb påden offentlige bygningsmasse. I 2005 fikDansk Byggeri COWI til at analysereefterslæbet på de kommunale bygnin-ger. COWI estimerede, at efterslæbet pådette område beløber sig til 1,8 mia. kr.

i 2006 voksende til 3,4 mia. kr. i 2009ved uændrede vedligeholdelsesbudget-ter. Men i analysen indgår ikke Køben-havns Kommune, som ifølge et inter-view med direktøren for KøbenhavnsEjendomme har et efterslæb på omkring3 mia. kr.

Hvad angår statens ejendomme, så erde samlet i fire institutioner: Slots- ogEjendomsstyrelsen, Statens Forsknings-og Uddannelsesbygninger, Forsvaret ogKriminalforsorgen. Ifølge en beretningfra Rigsrevisionen i 2005 er der ikkenoget efterslæb af betydning på de toførstnævnte institutioners område, hvor-imod Forsvaret og Kriminalforsorgen haret efterslæb i størrelsesordenen 3 mia.kr.

Der er således et betydeligt vedlige-holdelsesefterslæb på en række offentli-ge bygninger og anlæg. Om de nævntebeløb er store eller små, må være ettemperamentsspørgsmål. Men en tinger sikkert: Hvis man fortsætter med ved-ligeholdelsesbudgetter, der er lavereend vedligeholdelsesbehovet, skubberman en stor regning foran sig, som barebliver større og større. Og den dag hvoren genopretning bliver akut og uom-gængelig, bliver regningen megetstørre, end den havde været, hvis manløbende havde vedligeholdt på et for-nuftigt niveau. Det er ikke en rationelmåde at udnytte samfundets ressourcerpå.

■

Vedligeholdelsesefterslæbi milliardklassen

Af konsulent Lars Høier, Dansk Byggeri

Sommeren har været fuld af historier om store togforsinkelserpga. de nedslidte jernbaneskinner og signalanlæg. Sagen visertydeligt, hvad der sker, når man i en årrække nedprioriterervedligeholdelse af infrastrukturen. Dansk Byggeri skønner, atdet i dag vil koste ca. 19 mia. kr. at få genoprettet skinnerneog signalanlæggene. Men det er ikke kun på jernbanen, at derfindes et stort efterslæb. I skemaet findes en række andreeksempler.

Eksempler på vedligeholdelsesefterslæb på offentlige bygninger og anlæg i DanmarkOmråde Estimeret efterslæb De kommunale veje 10 mia. kr. De kommunale bygninger 4,8 mia. kr. Det offentlige kloaknet 9,5 mia. kr. Forsvarets bygninger 1,5 mia. kr. Kriminalforsorgens bygninger 1,5 mia. kr. I alt 27,3 mia. kr.

Kilde: Dansk Byggeris vurdering på grundlag af oplysninger fra Vejsektorrådet, COWI, Københavns Ejendomme, Akademiet for de Tekniske Videnskaber og Rigsrevisionen.

Lars Høier

(Overblik over byggeriog byomdannelse i de

nye kommuner?)

BYGHERRERÅDGIVNING

Kuben Bygherrerådgivning er en del af Kuben, der er den eneste virksomhed i Danmark, som dækker heledet byggede miljø med sine fire kompetenceområder: Kuben Bygherrerådgivning A/S, Kuben Byg A/S,Kuben Ejendomsadministration A/S og Kuben Drift & Vedligehold.

WWW.KUBEN.DK/BYGHERRERAADGIVNING

Lige nu står landets tekniske forvaltninger over for en række nye

udfordringer og byggerier, som skal tilgodese alle de nye behov efter

strukturreformen. Så hvorfor ikke lade os guide jer sikkert igennem?

Kuben Bygherrerådgivning har i årevis arbejdet tæt sammen med

kommunerne og rådgivet inden for nybyggeri, renovering, ombyg-

ning, helhedsorienteret byomdannelse – og ikke mindst alle niveauer

af en kommunesammenlægning. Vi har samtidig en unik viden om

OPP-projekter.

Kuben Bygherrerådgivning varetager også udbud og konkurrenceaf-

vikling inden for byggeri – og har gennem tiden fungeret som byg-

herrerådgiver på alt fra kommuners bolig- og institutionsplanlægning

til kommuneplaner, parkeringsanlæg, rådhuse, kunstmuseer, uni-

versiteter, skoler og plejehjem.

Kuben Bygherrerådgivning udfører sine projekt- og rådgivningsakti-

viteter i de tre datterselskaber Kuben Byggeplandata, Kuben

Boplan og Kuben Byfornyelse Danmark, der hver især har særlige

spidskompetencer.

Ny bydel med visioner!


Hillerød Kommune er en udviklingskom-mune med en målsætning om at byggeflere hundrede nye boliger om året. Deter en af grundene til, at en helt ny bydeler ved at blive skabt i det vestlige Hille-rød. Her skal der over de kommende 10år opføres 1.500 boliger integreret i etstort nyt rekreativt landskab hvor miljøog arkitektur er i højsædet.

Udviklingsselskaberne, NCC ogSKANSKA, er nu i gang med at udvikleden sydlige del af området, der kommertil at omfatte cirka 800 boliger, butikkerog institutioner. Arbejdet udføres medudgangspunkt i et kvalitetsprogram forbydelen. Kvalitetsprogrammet er udar-bejdet som et samarbejde mellem de toselskaber, Hillerød Kommune samt arki-tektfirmaet SLA, der er konsulenter påudviklingen og vindere af den tidligerearkitektkonkurrence om udviklingen afområdet.

Programmet beskriver i tekst og bille-der intentionerne med den nye bydellige fra de landskabelige strukturerendeelementer som det fælles store land-skab, grønne byrum og boligveje til elin-stallationer, boligtyper, og arkitektur. Ikvalitetsprogrammet fastlægges også etgennemgående kvalitetsniveau for helebydelen, der skal sikre, at Ullerødbyenbliver attraktiv og levedygtig gennemde næste mange år, hvor udbygningenfinder sted.

»Ofte er det jo kommunen selv, derlaver planen, men her var vi fire parter,der skulle finde en fælles platform. Detblev kvalitetsprogrammet, der er en fæl-les referenceramme for os alle, og somer baseret på de visioner, som politiker-ne har udstukket,« siger Jens UlrikRomose, der er projektleder i HillerødKommune.

Kommunen valgte at lave et kvalitets-

program, fordi der var flere parter invol-veret i udviklingsprojektet. Kommunenejer kun en tredjedel af jorden, mensSKANSKA og NCC har købt jorden i denøvrige del af Ullerødbyens sydlige områ-de. Derfor skulle der skabes en fællesforståelse for udviklingen af området.

Arbejdet med kvalitetsprogrammettog to måneder, og Stine Poulsen, derer partner i SLA mener, at det er blevetet rigtigt godt resultat.

»I stedet for at begynde med lokal-planen, der i nogen tilfælde kan sættenogle utilsigtede begrænsninger forblandt andet den arkitektoniske udform-ning af byggeriet, lavede vi kvalitetspro-grammet først. Kvalitetsprogrammetblev til i et koncentreret forløb, hvor deforskellige ønsker og ambitioner forområdet blev drøftet. Diskussionen blevløbende transformeret til tekst og visua-liseringer. På den måde fik vi alle opbyg-get og afstemt vores forventninger ogforestillinger tidligt i forløbet. Der eringen tvivl om, at det letter arbejdetfremover i forhold til lokalplanarbejdetog myndighedsgodkendelsen, at vi haret fælles fundament,« siger Stine Poul-sen.

Det betyder dog ikke, at det var nemthele vejen igennem:

»Vi kom med forskellige kulturer, ogvi brugte forskellige ord om de sammeting, så der var en opgave i at tale osfrem til en fælles forståelse.«

Jens Ulrik Romose er enig og mener,at der blev flyttet en del grænser under-vejs.

»Styrken ved dokumentet er, at der erblevet nikket til resultatet hele vejenrundt om bordet. Alle der har været

Af Karen M. Jeppesen, Hillerød Kommune

I Hillerød er byggeriet af en ny bydel, Ullerødbyen, godt igang. Hele processen tager udgangspunkt i et kvalitetspro-gram, der er det fælles værdigrundlag for alle, der er involve-ret i tilblivelsen af den nye bydel

Ny bydel med visioner!


med til at udarbejde det, skal selv arbej-de videre efter indholdet. Derfor er deten stor fordel, at alle føler et ejerskab,«siger Jens Ulrik Romose.

Ambitiøst projekt for HillerødKommunenDet er vigtigt for Hillerød Kommune, atden nye bydel bliver visionær og eteftertragtet sted at bo og leve. Kvalitets-programmet afspejler de høje ambitio-ner, der er for området.

»Med Ullerødbyen vil vi gerne vise,hvordan man kan skabe en helt nybydel i vores tid efter moderne princip-per, hvor der både er tænkt på miljøet

og hvor grønne områder og gode boli-ger går op i en højere enhed. Vi ved, deter nogle af de elementer, der betydernoget for folk,« siger Jens Ulrik Romose.

Noget af det specielle ved Ullerødby-en er det store grønne fælles landskab,som alle beboerne i Ullerødbyen fåradgang til. Det er dette grønne område,der kommer til at binde hele områdetsammen.

Kommunen valgte at inddrage kom-mende beboere og borgerne i områdetaktivt i udviklingen af bydelen. Derfor

Ullerødbyen: Det store grønne fælles landskab,som alle beboerne i Ullerødbyen får adgang til, ernoget af det unikke ved området.

Inspire lifeWestLine udvikler, designer og producererkvalitetsmøbler og inventar til

• gader, parker, • grønne områder og • golfbaner mv.

Tlf. 9737 3033 • www.westline.dk

➜


blev de inviteret til et borgerværkstedallerede tidligt i processen. Mere end150 borgere mødte op. Med en stormodel af hele området og brætspil medspillebrikker arbejdede beboerne i grup-per en hel aften med forslag til hvad,det store grønne område skulle indehol-de af natur og rekreative elementer. For-slagene blev samlet op i en række pla-ner, der allerede dagen efter indgik iplanlægningen af bydelen.

»Med så store rekreative potentialersom Ullerødbyen har, var det oplagt atfå beboernes holdninger og idéer fremtidligt, så vi kunne inddrage dem i plan-lægningen.

På denne måde får borgerne også enpositiv opfattelse af området på frabegyndelsen. Det gavner forståelsen forprojektet senere i processen« siger JensUlrik Romose.

På baggrund af borgerværkstedet ogden oprindelige helhedsplan for bydelener der nu planlagt et fælles landskab,der kommer til at indeholde en stor sø,en avanceret naturlegeplads, beplante-de biotoper, en fodboldbane, rekreativestier og et forstbotaniske anlæg medmere end 70 forskellige træsorter.

Et trygt områdeJens Ulrik Romose er spændt på at seresultatet af bydelen, når de førstebeboere flytter ind fra 2007 og de føl-gende år frem.

»Det bliver en bydel, der er nytænkt,og derfor bliver det spændende at se,hvordan folk tager området til sig oghvilket liv, der vil opstå der,« siger JensUlrik Romose.

Stine Poulsen er enig.»Jeg tror, de mange nye grønne

byrum og det store fælles landskab vilgive varierede rekreative oplevelser foralle aldersgrupper og være et trygtområde at bo i. Børnene får mangemuligheder for at færdes ude, uden atde eksempelvis skal krydse en vej. Jegtror også at boformen i Ullerødbyenappellerer til, at der bliver skabt et godtsocialt fællesskab, fordi der er mangesteder, hvor beboerne kan mødes,opholde sig og samles om de rekreativetilbud,« siger Stine Poulsen.

Men endnu går der lidt tid, inden degrønne områder er beplantede, voksettil og klar til at blive taget i brug. Bygge-

riet går i gang til oktober, og målet er,at de første boliger er indflytningsklar ibegyndelse af 2007. Området forventesat stå helt klar om 3-5 år. Herefter skal 2.og 3. etape påbegyndes. De omfatterUllerødbyens nordlige område.

■

Ullerødbyen: Målet er, at de mange nye grønnebyrum og det store fælles landskab skal give vari-erede rekreative oplevelser for alle aldersgrupperog være et trygt område at bo i.

AA_DETAN_176x265_DK.indd 1 24.07.2006 12:27:14 Uhr

Mange argumenter, et facit:produkterne fra HALFEN-DEHA betyder sikkerhed, kvalitet og beskyttelse – for Dem og Deres entreprenør.

F orm og funktion supplerer hinanden på en klog og per-

fekt måde med DETAN Trækstav-systemet. Gennem individuelle systemløsninger kan selv kompli-cerede konstruktioner og æstetiske foranstaltede detaljer i såvel ind-vendig – som udvendig områder blive realiseret.

DETAN trækstav-system-konstruktioner kan på enkelt eller på mange måder som dette eksempel bestå af disse standard – byggedele.

EnkeltGennem påskruede dele- er der ingen brug for at svejse konstruk-tionerne sammen. Standardværktøj sørger for en enkelt og komfortabel montage.

SikkerDETAN står for planlægningssik-kerhed gennem ”Zulassung“-Type-godkendelser og beregnings – Soft-ware. En høj belastningskapacitet gør det muligt at sikre en uendelig anvendelsesmåde og giver dermed så meget mere plads til æstetisk arkitektur.

Optimal forbedringerMaterialer som fi nkornet byggestål og støbegods har opti-meret DETAN Trækstav-systemet ganske betydeligt. Den forbedrede og højere stålkvalitet har gjort trækstavene slanke og reduceret materialet: Omkostnings-optime-ring og design i ét ”træk“.

Preben Nielsen · Naverland 2 · 2600 Glostrup · Tel.: +45 35 36 20 99 · Fax: +45 35 26 20 99 · www.halfen-deha.dk

Form + Funktion = DETANDETAN trækstav-system. Deres målestok for transparente design.

AA_DETAN_176x265_DK.indd 1 24.07.2006 12:27:14 Uhr


Nye muligheder for flydende byudvikling

Der har i en årrække været stor interessefor husbåde. Forestillingerne om, hvadhusbåde er, og hvordan de ser ud, erdog delte; nogle ser for sig et modernearkitekttegnet hus, der flyder, andre serfolk bo i deres nedslidte både, mensandre igen ser for sig æstetiske ældreskibe danne rammen for det moderneliv. Forudsætningen for en mere perma-nent brug af husbåde til såvel private ogerhvervsdrivende er husbådens ligge-

plads - »grundstykket«. Modviljen modat reservere liggepladser til mere perma-nent brug har været båret af usikkerhedog manglende regulering af området.Men de første enklaver af husbåde eretableret, og myndighedernes stillingta-gen til denne nye spændende boformgør nu, at byplanlæggere for alvor harfået øjnene op for de muligheder, derbyder sig.

Projektudvikling til vandsDet er mest oplagt at placere husbåde ien eksisterende havn og eventuelt enhavn, der står foran en byudvikling. Deter den enkelte havn, der bestemmer,om der skal være husbåde i havnen.Hvis havnen er interesseret i husbådene,kan havnen indgå en vandareallejekon-trakt med den enkelte husbådsejer, ethusbådelaug eller en projektudvikler, derpåtager sig at udvikle en egentlig hus-bådsenklave i samarbejde med havnenog kommunen.

Det er den sidste konstruktion, dervinder mere og mere terræn i de danskehavne. Dette skyldes, at projektudvikle-ren har den fornødne kompetence ogerfaring inden for et område, der er nytfor mange. Derudover er det projektud-vikleren, der står for det praktiske arbej-de med stiftelse af husbådelaug, salg afhusbåde, udlejning af liggepladser mv.

Indgåelse af aftaler ogstiftelse af husbådelaugHvis der skal placeres husbåde i enhavn, vil det første skridt oftest være atindgå en vandareallejekontrakt, der lig-ner en almindelig lejekontrakt. En vand-areallejekontrakt er ikke omfattet af leje-

Af direktør Niels Holck, Waterliving A/S, ogadvokat Hanne Mølbeck, Bech-Bruun

Ambitionerne om at skabe byudvikling med husbåde er storeog antallet af husbåde er stigende. Der er mange lovgivnings-mæssige hensyn og interesser, der skal afvejes, men det kanlade sig gøre at skabe spændende miljøer. F.eks. er Danmarksførste husbådsenklave til moderne helårsbeboelse en realitet iNykøbing Sjælland Gamle Havn.

Nye muligheder for flydende byudvikling


loven, og parterne kan fritaftale vandareallejemåletsvarighed, uopsigelighed,vandareallejens størrelse ogregulering m.v. Hvis havnenønsker at sikre sig et bestemtarkitektonisk niveau, kan derogså fastsættes regler omhusbådenes indretning ogudseende. Dertil kommer desærlige søretlige forhold, derkan reguleres, som fx hus-bådsejerens krav på isbryd-ning, vedligeholdelse af vand-dybder og sejladsbestemmel-ser. Hvis havnen indgår vand-areallejekontrakt med en pro-jektudvikler, vil det typisk fremgå, atprojektudvikleren skal medvirke til stiftel-sen af et husbådelaug, der indtræder ivandareallejekontrakten. Det er husbå-delauget, der skal videreudvikle husbåd-senklaven og fortsætte projektudvikle-rens engagement i området.

Byggesagsbehandling afhusbådeHusbåde, der skal anvendes til beboelse,skal byggesagsbehandles af den kom-

mune, hvor husbådene skal placeres.Ved byggesagsbehandlingen skal kom-munen være opmærksom på, at forhol-dene over dæk (boligdelen) er reguleretaf byggeloven, mens forholdene underdæk (flydedelen) er omfattet af søfart-slovgivningen. Flydedelen skal såledesbygges, så den overholder Søfartsstyrel-sen sikkerhedsbestemmelser og klassesefter anerkendt klasseselskab, mensboligdelen skal bygges efter reglerne forsmåhuse, hvilket betyder blandt andet2,30 meter til loftet, varmetabsbereg-ninger og gængse installationer.

Erhvervs- og boligstyrelsenhar i øvrigt udarbejdet envejledning om byggesagsbe-handling af flydende boliger,maj 2004.

Fungerer det? Ja!Den tekniske udfordring harværet at skabe flydendehuse, der fungerer fuld-stændig som et modernebyggeri. For at fungere skalen husbåd forankres forsvar-ligt, og den skal tilsluttesoffentlige forsyninger. Disse

udfordringer er løst i forbindelse medetableringen af de første husbådsanlæg iSakskøbing og Nykøbing Sjælland. Derhar tidligere været bekymring omkringvandmiljøet i forbindelse med placeringaf husbåde - nu tilsluttes al kloakeringoffentlig kloak, og der bruges ikke degiftige anti-fouling malinger. I samarbej-de med anerkendte ingeniørfirmaer erden nødvendige teknik på plads. Eteksempel på udfordringerne har væretintroduktion af dynamiske beregning iboligdelen. Skibsingeniører beregner, at

➜

Husbåd – udbuddet af forskellige typer af husbåde er stort.


en husbåd med et specifikt skrog kan fåen hældning på maksimalt otte grader,og denne dynamiske kraft indregnes istyrken af boligdelens opbygning.

Lokalplanlægning for husbådeDer har været tvivl om, der kan lokal-planlægges for husbåde, og Skov- ogNaturstyrelsen har derfor udarbejdet envejledning om lokalplanlægning for hus-både til helårsbeboelse (nr. 9608 af 6.september 2005). Der er således ifølgeSkov- og Naturstyrelsen ingen tvivl om,at kommunerne har en lokalplanret.Spørgsmålet er, hvor meget der skal til,før kommunerne også har en lokalplan-pligt.

Som ved traditionelt byggeri er detafgørende for lokalplanpligten, om pro-jektet medfører en »væsentlig ændring idet bestående miljø«. Der skal derforforetages en konkret vurdering af pro-jektets konsekvenser i det pågældende

område, herunder også husbådsområ-dets eventuelle belastning af trafik- ogparkeringsforholdene. Projektetsomfang spiller også en vigtig rolle, menhertil kommer projektets konkrete, visu-elle, funktionelle og miljømæssige kon-sekvenser i øvrigt, bedømt i forhold tildet eksisterende områdes karakter. Erprojektet etapeopdelt, lægges etapernesammen ved bedømmelsen af lokalplan-pligten. Da husbådene ofte placeres ifølsomme områder, vil der formentligganske ofte være lokalplanpligt, med-mindre der fx er tale om et mindre antalhusbåde i en eksisterende havn.

I Frederikshavn Søsportshavn fik ethensyn, der normalt tages ved planlæg-ning af byudvikling, afgørende indfly-delse på et husbådsprojekt. Lugtgenerfra et rensningsanlæg fik således kom-munen til at ønske en lokalplan og æn-dre projektet, så der blev lagt afstand tilrensningsanlægget. Ofte vil lokalplans-spørgsmålet blive vurderet meget tidligti forløbet og ofte i dialog med en even-

tuel projektudvikler. Placering af denenkelte husbåd kan nemlig både havebetydning for havnens brug og densnaboer. Ved placering af mere end gan-ske få husbåde vil gængse byplanlæg-ningsovervejelser som parkering, affalds-håndtering og offentlige forsyning fordet meste gøre det nødvendigt at udar-bejde en lokalplan. Erfaringen viser såle-des, at der udarbejdes lokalplan i langtde fleste tilfælde, med mindre der somnævnt er tale om ganske få husbåde.

Hensynet til naboerneLokalplaner er også velegnede til – i dia-log med offentligheden – at få afvejetindbydes modstridende hensyn. Mankan sagtens forestille sig, at der ved hus-både – som ved al anden byudvikling –kan komme indsigelser fra naboerne,der ikke ønsker at få deres udsigt til van-det begrænset. Ofte skyldes indsigelser-ne en frygt for, at husbådsenklaven viludvikle sig til klondike. Men det vil næp-pe ske i dagens Danmark, hvor en hus-båd nemt kan koste 2-3 mio. kr., og derer væsentlige økonomiske interesserknyttet til husbådene. Dertil kommer, athusbådene giver liv i havnene. Vand, derbliver brugt til sejlads, badning, beboel-se og andre aktiviteter er ganske enkeltmere interessant og tiltrækkende endvand, der ligger ubenyttet hen. Afvej-ningen af de forskellige hensyn berorimidlertid ikke på en juridisk, men deri-mod en politisk vurdering.

Der findes i hvert fald ét eksempel påen kommune, der har været forudseen-de i relation til naboerne. Kommunenhar ganske enkelt tinglyst en servitut påden bagvedliggende (kommunale) ejen-dom, inden ejendommen blev udstyk-ket og solgt som sommerhusgrunde.Ifølge servitutten skal de til enhver tidværende ejere af sommerhusgrundenetåle husbådene og de eventuelle gener,der er forbundet hermed. Kommunenspolitikere har foretaget den politiske vur-dering, og kommunen har utvivlsomten god sag, hvis naboerne protesterer,når husbådene kommer.

Hvis der bliver etableret en husbåds-enklave i en havn, vil borgere, der fårderes udsigt begrænset, kun i megetsjældne tilfælde have krav på erstatningfor gener. For det første er det tvivlsomt,om husbådsenklaven medfører en vær-diforringelse af naboejendommene. Enværdiforringelse (et tab) er et grund-læggende krav, før en borger har kravpå erstatning. Derudover overstigergenerne yderst sjældent, hvad der medrimelighed må påregnes som led i den

➜

DISU – Miljørådgivning ■ Industrimiljø■ Vandforsyning■ Afløb ■ Renseanlæg■ Recipienter■ Affald

Karsten Krogh AndersenTel: 45 85 95 22 [email protected] www.disud.dk


almindelige samfundsudvikling. De bor-gere, der bor ved en eksisterende havn,må naturligvis finde sig i de gener, derer sædvanligt for havnen, og husbåde eren del af den danske havneudvikling.

Markedet for husbåde er iudviklingFor bare et år siden var langt de flestekun interesseret i en husbåd i Køben-havns Havn, men dette har ændret sig.De første husbåde, der er blevet solgt iprovisen, har været til sommerhusudlej-ning, Al erhvervsmæssig udlejning afhusbåde giver mulighed for at afskriveop til 25 % om året ifølge bindende for-håndsbesked fra Ligningsrådet. Sidst erder også solgt husbåde til familier, derønsker at skabe deres fremtidige liv påen husbåd. Husbåde kan også bruges tilandet end beboelse, og fx de køben-havnske restauranter Viva ved Langebroog Chr IX på Middelgrunden viser medal tydelighed, at en erhvervsmæssigudnyttelse af husbåde kan være en storsucces.

For fem år siden blev husbådsdebat-ten sat i gang af overborgmester JensKramer Mikkelsens mål, der havde enambition om 1000 husbåde i Køben-havns havn. På daværende tidspunktfandtes ingen regler på området. Sidenda har der været en intensiv dialog bl.a.på myndighedsniveau – er en husbåd ethus eller en båd? Danmark har nu nogleaf de mest detaljerede og gennemtænk-te regler for husbåde i verden, hovedsa-geligt som resultat at en af Danmarksstore styrker – dialog. Nogle af Dan-

marks dygtigste arkitekter har arbejdetmed formudvikling og erfarne teknikereog håndværkere har samarbejdet omløsningen af de tekniske udfordringer.Når noget nyt skal materialiseres, er detofte udfordringen at få det delt op ikendte størrelser og få forskellige fag-grupper til at arbejde tæt sammen omløsning af udfordringen.

Nykøbing Sjælland Danmarks første husbådsenklave tilmoderne helårsbeboelse er en realitet iNykøbing Sjælland Gamle Havn, hoved-sageligt på grund af fremsynede politi-kere, proaktive embedsmænd og enhavn i en rivende udvikling med nyespændende boliger. I dag er der et hus-bådelaug med otte medlemmer og for-mentlig snart flere.

I Nykøbing Sjælland indgik Waterli-ving først en projektaftale om udviklingaf projektet med kommunen. I dennefase udformedes projektet arkitektonisk iet samarbejde mellem Nykøbing RørvigKommune og Waterliving. Den tekniskeudvikling og udbud blev forestået afCarl Bro. Kommunen valgte at deltage idele af anlægsarbejderne, da der varstore omkostninger til renovering afgamle bolværker og etablering af parke-ringspladser mv.

Derefter indgik kommune og projekt-udvikler en vandlejekontrakt, der er uopsi-gelig i 30 år. En lang uopsigelighed er enforudsætning for en realkreditlignendebelåning over 30 år af de enkelte husbå-de. Herefter gik salg og modning af pro-jektet i gang. Efter fire måneder var alle

både solgt og husbådspladserne klar til atmodtage de første husbåde. Da GamleHavn allerede var planlagt til omdannelseog husbådene tænkt ind i denne plan,har deres placering ikke afstedkommetmeget andet end begejstring.

Flydende byudviklingI de næste år vil vi se flere og flere byeråbne muligheder for placering af husbå-de. Ambitionen om 1000 i Københavnvar måske netop det - en ambition. I denæste år vil vi se flere og flere enklaveraf 5-30 husbåde lægge til i flere af lan-dets byer, overvejelserne gøres nu. Derplanlægges også større husbådsprojek-ter, der får karakter af bydele mere enden spændende del af omlægninger afhavnearealer.

Almindelige familier kaster nu lods ogsælger deres hus og flytter hele familienombord på en husbåd. Og det sker ikkebare i København, hvor der har værethusbåde i mange år. I de næste år vil viopleve at flere og flere får øjnene op formulighederne i denne nye boform, ogde mange nye muligheder den åbnerfor.

Forestil dig, du bliver udstationeret iBruxelles i fire år og har hørt om denher inspirerende husbådsenklave meden flydende lilleskole, der passer perfekttil dine ønsker. Så du bestiller en week-end i Paris, mens din husbåd og alledine ejendele bliver flyttet fra den enkla-ve af husbåde, du bor i lige uden forKøbenhavn. Når din husbåd ankommeri Bruxelles, vil det tage en time, før dukan flytte ind og lave aftensmad.

Vore karrierer er ikke længere så fast-låste. Vi har forskellige livsfaser, hvor for-skellige behov gør sig gældende. Fly-dende byudvikling kan skabe rammernefor en fleksibel livstil. Ikke bare dit egethus kan udvides og ændres med flyden-de konstruktioner, de faciliteter, som viforventer af en velfungerende bydel, kanogså med fordel bygges som flydendekonstruktioner. Publikumsorientereterhverv er allerede afprøvet, men ogsåandre faciliteter er under udvikling tilstørre projekter: co-offices, fitness cen-tre, atelier for kunstnere, hoteller, børne-haver og andre offentlige faciliteter. Femminutter efter en flydende børnehave ererstattet med et atelier kan du ikke se, atden var der. Flydende konstruktionerkan mere end bare tilføje den eksisteren-de by nye og spænende faciliteter. I dekommende år vi vil se bydele skydefrem, som både rummer sådanne fleksi-ble løsninger og tager højde for deressamspil med udviklingen i områder medstørre flydende helårsbeboelse.

■


Sæbys borgmester Folmer Hansen varskeptisk, men sammen med et enigtøkonomiudvalg frigav han pengene tilkampagnen. Den lokale presse var skep-tisk, men skrev loyalt om initiativet.

I starten af 2006 blev resultatet gjortop: Borgerne i de 13 landsbyer havdeskaffet 55 tilflyttere. Ved en lille ceremo-ni i byrådssalen trak borgmesteren lodblandt alle, der havde skaffet en tilflytter.Den heldige vinder af de 20.000 kr. blevHelle Madsen, der til daglig driver bage-ri i landsbyen Hørby.

Borgmesteren var begejstret og slogfast, at Landsbyfællesrådet gerne måkomme med flere ansøgninger og godeidéer. Den lokale avis omtalte sagen fle-re gange og skrev blandt andet enrosende leder om kampagnen.

Kulmination på flere årsarbejdeKampagnen er kulminationen på flereårs udbytterigt arbejde i Landsbyfælles-rådet. Det består af repræsentanter fraalle landsbyborgerforeninger i kommu-nen (Sæby er ikke repræsenteret). Rådethar for alvor fået vind i sejlene efter, atdet lykkedes at blive en del af Leader+

programmet, som støtter udvikling ilandsbyerne.

Det har sat skub i kreativiteten,opfindsomheden og ikke mindstarbejdslysten i landsbyerne. Leader+pengene er hjælp til selvhjælp, og lands-byerne skal selv bidrage for at få del ibevillingerne.

Attraktive landsbyerI en af kommunens mindste byer Karup- med ca. 25 huse men over 200 med-lemmer af borgerforeningen - har bebo-erne selv bygget en tilbygning til et eksi-sterende »medborgerhus« på ca. 40 m2,og fået et aktivitetshus for hele landsby-en. Der var allerede det første år mangearrangementer som bl.a. foredrag, filmog musikaftener.

I Dybvad - en af de større landsbyer -lægges et stort areal til den eksisterendeSøpark. Her gennemføres et naturgen-opretningsprojekt, der inddrager et are-al på godt 43.000 m2 i den parken, ogslynger bækken i en mere naturlig form.Den eksisterende fisketrappe planlæggesligeledes ændret. Borgerforeningen ersamtidig ved at skabe tradition med enstor årlig koncert i parken.

Ørtoft en anden af kommunensmindste byer har en meget initiativriglokalbefolkning. Leader+ pengene hargjort det muligt at etablere et mindreklatrecenter, hvor der er livlig aktivitet afisær børn og unge tre aftener/ eftermid-dage ugentligt i sommerhalvåret. Der eruddannet 10 lokale instruktører blandtde lokale.

Borgerne i Sæby Kommuneslokalsamfund har pt. sat 16 projekter igang, der hver i sær er med til at udvikledet enkelte sted på lokale præmisser.Det er tidskrævende og hårdt, detkræver en høj grad af samarbejde ogfleksibilitet fra de involverede, der selvskal realisere hvert enkelt projekt (medgod støtte fra kommunen).

Aktive landsbyer skaffertilflyttereUtraditionel konkurrence i Sæby Kommunegav gode resultater

Af Iben Hammeleff, Sæby Kommune og Stener Glamann, Tankegang as

Skaf en tilflytter og vind 20.000 kr. Sådan lød opfordringen iforåret 2005 til alle beboere i de 13 landsbysamfund i SæbyKommune. Den kom fra Landsbyfællesrådet, som sammenmed Tankegang havde udviklet den utraditionelle bosætnings-kampagne.

Budskabet om kampagnen kom ud på plakaterog i annoncer i de lokale aviser. ➜


Alle projekter har det overordnedeformål at gøre landsbyerne mere attrak-tive, ikke mindst for børnefamilier.

Det er centralt, for kun ved at tiltræk-ke især børnefamilier kan flere landsbyerbevare skoler og andre institutioner,som igen er fødekæde til en lang rækkeaktiviteter.

Derfor var tiden i 2005 inde til athøste gevinsten af den målrettede ind-sats for at gøre landsbyerne attraktive.Det skulle ske via en markedsførings-kampagne for landsbyerne.

På forhånd havde Landsbyfællesrådetforestillet sig en fælles pjece og nogetannoncering – eventuelt i TV Nord, somandre kommuner har forsøgt udendokumenteret effekt.

Gå andre vejeTankegang anbefalede at gå andre veje.Det vanskelige ved bosætningskampag-ner er altid at få styr på målgruppen. • Hvem er de – dem, vi måske kan

overtale til at flytte til en landsby iSæby Kommune?

• Hvor bor de nu?• Hvad er vigtigt for dem?• Hvordan får vi fat på dem?

Spørgsmålene er næsten umulige atsvare på, og resultatet kan være:• En dyr kampagne, som skyder med

spredehagl og rammer flere hundre-de tusinde mennesker, som aldrigkunne drømme om at flytte.

• En billig kampagne, som næsteningen får øje på

Derfor spurgte vi os selv: »Hvad kanovertale folk til at flytte?« Det blev hur-tigt til »hvem kan overtale folk til at flyt-te«, og så var løsningen der. En af rådgi-verne fra Tankegang havde personligtovertalt to personer til at flytte til Sæbyved at forklare om byens mange godetilbud – men først og fremmest ved sinegen begejstring.

En ny målgruppeHvis man overvejer at flytte, så vil enengageret salgstale fra en kollega, enven, en sportskammerat, et familiemed-lem eller en samarbejdspartner i en byvære særdeles effektivt. Borgerne iØstervrå er dem, der med størst indle-velse og troværdighed kan fortælle omfordelen ved at bo i Østervrå.

Derfor foreslog Tankegang at tilrette-lægge en kampagne, hvor målgruppenikke var tilflyttere, men lokalbefolknin-gen. Budskabet til hver enkelt indbyggeri de 13 landsbyer var at overtale folk tilat flytte til netop deres by. Gulerodenskulle være muligheden for at vinde enattraktiv præmie.

Kampagnens indholdSelve kampagnematerialet var • annoncering i de lokale aviser og

ugeblade

Borgmester Folmer Hansen kunne overrække en check på 20.000 kr. til Helle Hansen fra Hørby.

I hver landsby lå der kuponer fremme med enudfordring til at deltage i jagten på nye naboer.


• plakater der blevhængt op i landsby-erne

• informationsark medgode argumenterom hver enkeltlandsby

Kampagnen blev skudt igang med en peptalk tilrepræsentanter for deenkelte landsbyer. Detvar dem, der skulledistribuere materialet ogfå indbyggerne til atfungere som salgsagen-ter for deres egetlokalsamfund.

Efter sommerferienblev kampagnen genop-livet med endnu et skudannoncer i de lokale avi-ser, og hen over efter-året dryssede det lige såstille ind med kuponerfra folk, der havde skaf-fet en tilflytter.

Betingelsen for at del-tage var, at vedkommende var tilmeldtfolkeregistret senest ved årsskiftet. Tilflyt-teren skulle også komme fra en andenkommune.

Positiv effektKan I nu bevise, at kampagnen har ærenfor de 55 tilflyttere? Kunne de ikke værekommet alligevel?

Selvfølgelig kan det ikke bevises. Vived, at de 34 familier er kommet til påopfordring fra beboere i landsbyerne.Men det kan naturligvis aldrig bevises,

at de valgte landsbyen i Sæby Kommu-ne på grund af kampagnen.

På samme måde tror vi, at de øvrigeaktiviteter, som Landsbyfællesrådet harsat i gang, har haft en positiv effekt,men det er igen umuligt at bevise.

Derimod er det et faktum, at Landsby-fællesrådets aktiviteter og kampagnenhar givet en masse positiv omtale i ogom landsbyerne i Sæby Kommune. Depositive resultater har været med til atskabe begejstring og masser af aktivitet ide enkelte lokalsamfund, og de har givetde engagerede folk i landsbyerne en nyoptimisme.

Landsbyfællesråd vil fortsætte

Det betyder, at landsbyerne står stærktmed deres ønsker om synlighed, indfly-delse og økonomisk opmærksomhed iden nye Frederikshavn Kommune. SæbyKommune har indtil videre oplevet storlydhørhed fra Frederikshavn og SkagenKommune i ønsket om at oprette etlandsbyfællesråd i den nye, fælles kom-mune.

■

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

Der er masser af liv i landsbyerne i Sæby, og det har kampagnen været med til at synliggøre.


Artiklen bygger på afgangsprojektet»Planlægning i den brandede kommu-ne«, hvor der er foretaget en omfatten-de spørgeskemaundersøgelse og tocasestudier af Randers og Horsens Kom-mune. For yderligere information sewebsiden http://branding.plan.aau.dk/,hvor resultaterne fra afgangsprojektetved Aalborg Universitet er uddybet.Branding af kommuner ses i højere oghøjere grad i det kommunale landskab,hvorfor vi har fundet det relevant at sepå, hvad kommunerne i fremtiden kanbruge branding til, når de nuværende271 kommuner efter 1. januar 2007 bli-ver til blot 98. Det er blevet undersøgthvilke udfordringer kommunerne kanblive stillet overfor i relation til at skullediskutere kommunens identitet indadtilog det eksterne image, og hvordan det-te kan sammenkædes med den fysiskeplanlægning i kommunen, så beggeaspekter bliver brugbare i formuleringenaf kommunens fremtid.

Branding på den kommunaledagsordenMarkedsføring af byer og kommunerhar været på programmet i mange år. I

Danmark har blandt andet landsudstil-linger i de større byer været med til atpromovere byerne i begyndelsen af for-rige århundrede. Randers nævnes oftesom den første danske by, der målrettetbegyndte at markedsføre sig gennemsloganet: »Randers - hvor Søvejenmøder 13 Landeveje« fra 1932.

Selvom branding af kommuner ogbyer derfor ikke kan siges at være nogenabsolut nyskabelse, er der sket en inten-sivering og ændring af brandingpraksi-sen i de seneste år. I forbindelse gen-nemførelsen af afgangsprojekt »Plan-lægning i den brandede kommune« påAalborg Universitet er der i foråret 2006foretaget en spørgeskemaundersøgelse,der viser en stigning i antallet af kom-muner, der eksplicit arbejder med bran-ding. Undersøgelsen viser også, atudbredelsen af branding i de danskekommuner er betydelig. Ud af de 150kommuner, der deltog i undersøgelsen,arbejder 62 kommuner i dag med bran-ding svarende til ca. 40 %. Kommunalbranding er altså ved at blive enudbredt praksis. Især gennem de sidste3-4 år er der sket en markant stigning,og det er en tendens, der kan forventesat fortsætte, hvis respondenternes stortset enstemmige forventninger til, at

branding vil få en større opmærksom-hed i fremtiden, omsættes til handling ide nye storkommuner.

Når 271 kommuner bliver 98Med kommunalreformen står Danmarkover for den største strukturelle ændringpå det kommunale område i mere endtredive år, når landets nuværende 271kommuner den 1. januar 2007 bliver til98. For langt de fleste kommuner bety-der det en sammenlægning med eneller flere nuværende nabokommuner.Sammenlægningerne byder på en ræk-ke interne og eksterne udfordringer.Blandt andet skal kommunerne i gangmed at udarbejde nye eller som mini-mum redefinere de kommunale udvik-lingsstrategier. Målet for mange kom-muner er at tiltrække nye borgere ogvirksomheder, men det handler ogsåom at kunne fastholde de eksisterendevirksomheder og borgere. Branding kanvære med til at imødekomme både deinterne og eksterne udfordringer og kanblive omdrejningspunktet i diskussionenaf kommunens fremtidige udvikling,hvor identitet og image er to begreber,der synes at spille en stadig mere betyd-ningsfuld rolle for kommunernes udvik-ling.

Projektets definition afkommunal branding:»Kommunal branding er en kommunikativog strategisk proces, der involverer bådeinterne og eksterne aktører og handler omat lede hele kommunen og dens relationerud fra en fælles identitetsopfattelse ibestræbelserne på at styrke kommunenskonkurrencekraft via differentiering«.

Den geografiske enhed, der brandes, vilsandsynligvis være de største byer i denye storkommuner, fordi det givetvis vil

Er branding vejen frem for de nye storkommuner?

Af Jens Bay, Gustav Friis og Henrik Harder Hovgesen, Aalborg Universitet

Branding giver associationer til læskedrikke og mærkevarer,men kan branding være et aktivt ledelseredskab, når kommu-nerne skal udvikles og finde en identitet.

35 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006 3535 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2006

være nemmere at skabe et stærkt billedeaf en by end en hel kommune. Kommu-nens mange forskellige facetter og kvali-teter vil samlet set kunne give et mudretbillede og dermed ikke et særlig vellyk-ket brand. Derfor bliver det en vigtig delaf opgaven i de nye kommuner at findefrem til essensen og kommunens speci-elle karakteristika, som de opfattes afborgerne og øvrige aktører og derpåformidle dette budskab ud til det omgi-vende samfund. Derved kan det und-gås, at brandingen forfalder til markeds-føring af »tomme« løfter, der hverken errealistiske eller fælles accepterede blandtkommunens aktører.

Fifteen Minutes of FameI forhold til det eksterne element i bran-dingen er det vigtigt at kommunerneefter kommunesammenlægningen fårgjort opmærksom på sig selv på ensådan måde, at de skiller sig ud framængden. Et godt eksempel på et rela-tivt vellykket brand er Horsens, som idag ud over at være kendt for byensfængsel også er kendt for sine koncerterog kulturelle arrangementer. Det er idenne sammenhæng vigtigt at påpege,at kommunerne skal blive ved med atholde gryden i kog og fortsætte bran-dingen. Der tales meget om begrebet»fifteen minutes of fame«, hvor maniscenesættes i meget afgrænset periode.Sådan må kommunal branding ikke bli-ve. Det er vigtigt at brandingprocessenbliver en kontinuerlig og cyklisk proces,der hele tiden er med til at udvikle de»produkter«, som skal kunne tiltrækkeog fastholde borgere og virksomheder.

Det kan samtidig blive afgørende forde nye storkommuner, at de forstår atfinde og iscenesætte deres egen niche.

Den »grønne kommune« eller »blåkommune« er således ikke effektivt ibranding-øjemed, fordi mange kommu-ner kan siges at have disse karakteristika.Kommunens brand må ikke let kunne’kopieres’ eller genskabes andetsteds.Det er derfor vigtigt at kommunen gåret skridt videre og forsøger at finde udaf, hvad der er helt unikt for den nyekommune.

Opgaven kommer i høj grad til athandle om at skabe et brand, der giverborgeren eller virksomheden en oplevel-sen af en merværdi, der netop betyder,at den pågældende kommune fortræk-kes frem for en anden. De brands, derumiddelbart kan medvirke til at skabedenne oplevede merværdi, er dem, hvorkommunen eller byen tillægges en elleranden menneskelig egenskab. Som foreksempel, når Aalborg gøres »vild medverden« eller når Randers får »mod pålivet«. Der er tale om menneskeligeegenskaber som i princippet ikke kanbeskrive en by, men som pludselig rejserbyen eller kommunen fra et være etprodukt med boliger, veje, industri og såvidere, til at blive et brand der vækkerpositive associationer pga. af de historierog oplevelser, der er knyttet til det.

Et nyt perspektiv iplanlægningenDer vil ofte være en sammenhæng mel-lem kommunens fysiske strukturer, akti-viteter og de signaler kommunenudsender. Den store opgave bliver der-for i højere grad at sammentænke allede fysiske strukturer og aktiviteter meddet image, som kommunen gerne vilhave, så der bliver skabt et skarpt billedeaf kommunen. En sådan klar og skarpfremtoning kræver at kommunens ima-

Figur: Kommuneundersøgelse.Hvilket år begyndte brandingprocessen.

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Tjek på

affaldetAllerede inden Ny Lejre Kommune

er en realitet, går Bramsnæs, Hvalsø

og Lejre kommuner sammen om

nye affaldsordninger. Det bedste

fra de tre kommuners eksisterende

ordninger er valgt ud.

Tankegang har udarbejdet et fælles

affaldshæfte for de tre kommuner.

Her kan borgerne læse alt, der

er værd at vide om håndteringen

af husstandens affald. Hæftet er

omdelt til alle husstande i Ny Lejre

Kommune.

Vil du også informere om nye tiltag

på affaldsområdet så kontakt

Bolette Falbe-Hansen eller Stener

Glamann i Tankegang.

Affald


ge, identitet og sammenhængen til defysiske strukturer gøres meget eksplicit,og at der kan skabes konsensus og enbred opbakning blandt kommunensaktører.

Hvis kommunal branding som doku-menteret i afgangsprojektet sandsynlig-vis vil få større opmærksomhed i fremti-den som et ledelsesværktøj til at udviklekommunen, er det vigtigt, at kommu-

nen er i stand til at udvikle sin planlæg-ning. Dette betyder at planlægningenikke må begrænses til blot at omfatteden traditionelle arealforvaltning, men ihøjere grad skal opfattes i et bredereperspektiv, hvor også elementer somidentitet og image bør indgå i de strate-giske overvejelser omkring kommunensfremtidige udvikling. Afgangsprojektetsundersøgelser viser at mange af kom-munerne mener, at der er en sammen-hæng mellem den fysiske planlægningog branding, men det er vigtigt at gøredenne sammenknytning mere direkte.Konkret peger vi i afgangsprojektet påen større inddragelse af overvejelseromkring identitet og image i planstrate-gien, som netop her kan koordineres ogtænkes sammen med planstrategiensøvrige strategiske elementer og emner.For den fremtidige fysiske planlægning ide nye tekniske forvaltninger og for denenkelte planlægger peger afgangspro-jektet bl.a. på, at:

1) planlæggeren skal kunne bevæge sigvæk fra den meget afgrænsede fag-professionelle ekspertrolle og i stedetkunne se samfundets og kommunensudviklingsprocesser gennem mang-foldige synsvinkler samt kunne for-holde sig kritisk til og have en forstå-else for, hvad der i en given situationkan være med til at skabe vækst i enkommune.

2) planlæggeren skal kunne fungere oggøre sin indflydelse gældende i kom-munens netværk, som bl.a. kan ses ide to casestudier i Horsens og Ran-ders. Det er vigtigt at inddrage ogudnytte kommunens mange aktørersdrivkræfter og deres specifikke videnom kommunens opbygning ogudviklingspotentialer.

3) planlæggeren skal indgå som en aktivpart i diskussionerne om kommunensimage og brand. Kommunens fysikkan være en væsentlig del af en kom-munes identitet og image. Det hand-ler om at balancere mellem identitetog image samt fysisk-funktionellehensyn i planlægningen.

En udvidelse af planlæggerens arbejdeog arbejdet i den tekniske forvaltning påovennævnte punkter er efter al sandsyn-lighed til dels allerede i gang, og vi vilikke hævde, at den fysiske planlægning ikommunerne i dag kun omfatter dentraditionelle arealregulerende fysiskeplanlægning; tvært imod. Der er gang ien udvikling i kommunerne, hvor derbåde er skabt en bevidsthed om sam-menhængen mellem fysisk planlægningog branding, hvor der er sket en intensi-vering af branding i kommunerne, oghvor der er forventning om, at brandingi fremtiden vil få større opmærksomhedi kommunerne. Planlægningen er i kon-stant forandring, og med brandingtilføjes blot et ekstra aspekt, der kanvære med til at udvikle planlæggerfagettil en om muligt endnu mere mangesi-dig og kompleks, men spændende disci-plin.

■

Borgmesterensforvaltning

Branding

Tekniskforvaltning

Fysiskplanlæg-

ning

Ca. 70% mener, at der er stor eller nogen sammenhæng mellem branding og fysisk planlægning

Ca. 70% mener, at kommuneplanen eller planstrategien er medtil at brande kommunen

Ca. 40% mener, at planlægningen tager højde for kommuners branding

Ca. 60% mener, at den kommunale branding tager udgangs-punkt i den fysiske planlægning

Ca. 75% mener, at den fysiske planlægning påvirkes af branding

ELEMENTER TIL:● Båse til grus/sten ect.

● Skrotsortering

● Genbrugsstationer

● Regnvandsbassiner

● Ramper

● Salthaller

● Støj/støttevægge

● Brandfarligt oplag

● Etc.

Landets største udvalgStandard højderfra1.1 til 6.0 mLevering på »mål«

Salgskontorer:

Øst: 55 72 65 70Vest: 75 73 26 76

www.niras.dk

-råd du kan regne medAllerød 4810 4200 • Århus 8732 3232 • Aalborg 9630 6400 • Odense 6312 1581

Interessen for VANDer der stadig


Kvalitetsstyringsloven stiller en rækkenye krav til kommunerne både på sags-behandlerplan og på kompetencesiden.

Kommunerne skal som det førstevedtage kvalitetsmål og eventuelle kvali-tetspolitikker for deres sagsbehandling.Dernæst skal kommunerne nedskriveprocedurer for deres opgaver. Procedu-rerne skal bestå af to dele: Én del medadministrative opgaver og, Én del medfagspecifikke opgaver.

De administrative procedurer skalomhandle opgaver som fordelingen afansvar og beføjelser mellem medarbej-derne, udpegelse af en ansvarlig foropdatering og vedligeholdelse af kvali-tetsstyringssystemet, udpegning afinterne auditorer, procedurer for udar-bejdelse af afvigelsesrapporter m.m.

De fagspecifikke procedurer kunneeksempelvis omhandle en retningslinjefor, hvordan man laver en miljøgodken-delse, eller en procedure for, hvordanman giver en dispensation fra § 3 inaturbeskyttelsesloven.

Der skal vel at mærke kun udarbejdesprocedurer for de opgaver, der er rele-

vante for kommunerne. F.eks. skal kom-muner uden campingpladser naturligvisikke lave en procedure for tilladelser tiletablering af campingpladser. Kommu-nerne skal ikke indføre og anvendesærskilte procedurer for hver enkeltopgave, og må således gerne udarbejdemere tværgående procedurer for opga-vevaretagelsen. Eksempelvis tværgåendeprocedurer for partshøring eller tilsynssa-ger. Alle opgaver skal dog være omfattetaf en procedure i et eller andet omfang.

Udarbejdelsen af enkvalitetshåndbogDe nedskrevne kvalitetsmål og – politik-ker samt procedurerne skal samles i ensåkaldt kvalitetshåndbog. Håndbogenskal give en samlet beskrivelse af kvali-tetsstyringssystemet.

Certificering af systemetDen tredje nye, og mest ressource-krævende, opgave som følger af kvalitets-

styringsloven, er kravet om certificeringaf kommunens kvalitetsstyringssystem.Certificeringsprocessen består af en ræk-ke interne audits (evalueringer) foretagetaf kommunens egne medarbejdere. Deinterne audits følges op af en eksternaudit foretaget af et af DANAK godkendtcertificeringsorgan. Det eksterne organsgodkendelse fungerer som certificering afkommunens system.

NyemedarbejderkompetencerSom sagt stiller kvalitetsstyringslovenogså nogle krav til medarbejder kompe-tencerne. Der skal bl.a. udnævnes ensystemansvarlig, som skal stå for vedli-geholdelsen af kvalitetsstyringssystemet.Dette kræver et indgående kendskab tilsystemets opbygning og kommunensmål og politikker, og vedkommende ersåledes en nøgleperson for funktionalite-ten af kvalitetsstyringssystemet.

Den systemansvarlige skal• iværksætte interne audits, • analysere resultaterne af de eksterne

audits, • undersøge om systemet fungerer og

bidrager til lovens formål, • følge status for korrigerende handlin-

ger,• overveje eventuelle behov for forbed-

ringer,• foranledige og følge op på status af

ledelsens beslutninger om forbedringog ændring af systemet

• sikre, at kvalitetsstyringssystemet erkendt af alle myndighedens medar-bejdere.

Det sidste punkt er grundlæggende forat systemet fungerer. Sagsbehandlerneer eksperter på de enkelte områder, ogdet er derfor også dem, der har denbedste føling med, om en procedure eregnet til opgavevaretagelsen eller ej. Da

Kvalitetsstyringssystemet - et dynamisk redskab i natur- og miljøforvaltningen

Af fuldmægtig Anja Sieland, KL

Kvalitetsstyringsloven, med tilhørende bekendtgørelse, trådtei kraft 1. juli 2006 og omfatter 17 love på natur- og miljøområ-det. Kommunerne skal i følge loven opbygge et kvalitetssty-ringssystem for deres sagsbehandling på de 17 lovområder.Systemet skal certificeres hvert fjerde år, og skal løbende for-bedre kvaliteten i sagsbehandlingen.


systemet er underlagt løbende forbed-ring, vil medarbejdernes kendskab tilsystemet være en væsentlig faktor i cer-tificeringen.

Et yderlige nyt kompetencebehov erfunktionen som intern auditor. Deninterne audit er en del af certificerings-processen, da det eksterne certificerings-organ baserer sine evalueringer på bl.a.de interne audits

ImplementeringsfaserneFase I- Hvad skal kommunerne nå inden1. januar 2007?Kvalitetssyringssystemet skal implemen-teres i to faser, og den endelige certifice-ring skal ske inden 1. januar 2010.

I den første fase skal alle de tværfagli-ge procedurer være nedskrevet og tageti brug pr. 1. januar 2007. Det vil sige, atkommunen skal have bestemt en kvali-tetspolitik samt eventuelle lokale mål.Kommunen skal have procedurer for detværgående og faspecikke opgaver såsom sikring af tilstedeværelsen af derette kompetencer, sikring af styring afkommunens dokumenter, interne auditsog brugertilfredsundersøgelser osv. Sidstmen ikke mindst skal kommunen haveudarbejdet kvalitetshåndbogen, somskal tages i anvendelse pr. 1. januar2007.

Kommunen skal umiddelbart efter 1.januar 2007 indberette deres status forimplementeringen af fase 1 til Miljøsty-relsen.Fase II- Hvad skal kommunerne nå inden1. januar 2010?

Før systemet kan certificeres skal allefagspecifikke procedurer for den enkeltekommune være nedskrevet og anvendtog have gennemgået intern audit ividest mulig grad inden 1. januar 2010,Det siger sig selv, at en procedure, derførst er blevet færdig i december 2009,næppe kan være til genstand for enintern audit. Der er dog ikke noget kravved førstegangscertificeringen, at alleprocedurer skal have været genstand foren intern audit. Kommunens system kancertificeres, så længe procedurerne bareer nedskrevet.

For at overholde lovens krav skalsystemet være certificeret senest den 31.december 2009. Certificeringen skalherefter foregå hvert fjerde år, og det ertilsigtet, at en fjerdedel af systemet, skalgennemgås af et ekstern certificeringsor-gan en gang årligt. Den firårige kadenceer fastsat, så certificeringstidspunktet føl-ger den politiske beslutningsproces.

For at undgå at alle de fagspecifikkeprocedurer bliver nedskrevet i sidste øje-blik, vil der blive indgået en aftale mel-lem KL og Miljøstyrelsen om en midtvej-sevaluering af kommunernes arbejde.Der vil med denne aftale blive lagt vægtpå, at der først udarbejdes procedurerfor de nye opgaver kommunerne over-tager.

Kommunen skal indberette oplysnin-ger om opnået/mistet certificering tilMiljøstyrelsen. Indberetningen skal skesenest tre måneder efter opnået/mistetcertificering.

■

Hjælp at henteStartpakkenKommunens opgave med atopbygge et kvalitetsstyringssystemer en stor opgave. Derfor er der ifællesskab mellem Miljøstyrelsen,KL, amter og kommunerne udarbej-det en startpakke som kan hjælpekommunerne i gang med opgaven.Startpakken er blevet offentliggjortpå Miljøministeriets hjemmeside(www.mim.dk/lovstof/kvalitetssty-ring), og består af en kvalitetshånd-bog med de tværfaglige og de,efter arbejdsgruppernes mening,mest relevante procedurer. Procedu-rerne vil nogle steder have henvis-ninger til underliggende dokumen-ter som tjeklister, flowdiagrammerog paradigmaer. Opdateringen afselve procedurerne vil ikke ske cen-tralt fra, men er kommunens egenopgave og pligt. Startpakken er ettilbud til kommunerne, som de fri-villigt kan benytte sig af og tilegnesig deres forvaltning.

Uddannelse i kvalitetsstyringImplementeringen af kvalitetssty-ringssystemet er en opgave, som vilstille krav til sagsbehandlere ogledere på natur- og miljøområdet.Derfor lancerer KL i samarbejdemed COK og Miljøstyrelsen tre nyekurser inden for kvalitetsstyring ogkvalitetsledelse. De første hold star-ter til efteråret. Nærmere oplysnin-ger om tid, sted og indhold offent-liggøres på kl.dk/kvalitet.

1.-5. oktober 2006 i Bella Centret, København.

H.K. H Kronprins Frederik åbner ISWAs Årskongres2006 i Bella Centret, København. DAKOFA er arrangøraf kongressen og afholder sit årsmøde ved sammelejlighed. Kongressen indeholder 5 dage med præs-entationer af ny viden og debatoplæg fra mere end 20lande, prominente indlægsholdere fra bl.a. EU-kom-missionen og FNs miljøprogram (UNEP) vil give deresbud på fremtidens affaldshåndtering. På DAKOFAsÅrsmøde kan kongresdeltagere møde og debatteremed den danske miljøminister, Connie Hedegaard og

5 miljøordfører fra Folketingets Miljø og Planlæg-ningsudvalg. Endelig vil Kongressen byde på kulturel-le og sociale arrangementer med bl.a. Rådhuspande-kager på Købehavns Rådhus og gallafest i WallmansSaloner

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 7.200,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 7.900,-

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konference

ISWA/DAKOFA Årskongres 2006


Kortdage afspejler helt forventeligt denrelevante del af udviklingen i samfundet.På det kommunale område er det natur-ligvis kommunalreformen og de forhold,der vedrører geografiske informationer,der er interessante.

Væsentlige opgaver inden for eksem-pelvis miljø og veje står til at skifte hæn-der. Det er arbejdsområder, der i højgrad involverer geografiske informatio-ner. Et eksempel på noget helt gennem-gående, er vores adresser, der bagveddet hele også bliver omdefineret, somen konsekvens af de kommunale sam-menlægninger.

Laserscanning – nyt redskabSidder man i en kommune, kan refor-men virke overvældende på godt og

ondt, men der sker samtidig en rækkeandre betydende og spændende udvik-linger omkring de geografiske informati-oner.

I år har flere forskellige private virk-somheder for alvor taget laserscannings-teknologien i brug til kortlægningsopga-ver. Det betyder, at helt nye og præcisetyper af højdemodeller er til rådighed imarkedet.

Flere Kommuner har allerede etable-ret 3D-by modeller i forskellige dele afderes kommuner, og andre er i gangmed deres overvejelser.

Udviklingen hos Microsoft og Googlemå også forventes at påvirke kommu-nernes fremtidige muligheder på geoda-taområdet. Både Microsoft og Googlesatser i øjeblikket voldsomt, gennemmeget store investeringer, på etableringaf avancerede geodata til brug i deresnuværende og fremtidige »LocationBased Services« på deres internet porta-ler. Vi har allerede set, hvordan noget afdette geodata tages i anvendelse afkommuner i det nærmeste udland.

I efteråret forventes det, at EU endeligtager de afgørende beslutningeromkring INSPIRE, som bliver et gen-nemgående »kort« for hele EU til forvalt-ning af blandt andet miljø og bered-skab. Også det vil påvirke kommunerne.

På den mere tekniske front, sker derløbende udviklinger og cementeringeraf forskellige kommunikationsstandarderfor geografiske informationer.

Informationer om alt dette og megetmere kan man få på Kortdage 2006.

Interessen for KortdagevokserVi kan mærke, at interessen for Kortdagevokser stille og roligt år for år. Dette er iog for sig også naturligt, fordi brugen afgeografiske informationer breder siglængere og længere ud i samfundet.

Jeg tror, at mange har erkendt, at deter nemt at få et væsentligt udbytte medsig fra Kortdage. Udbyttet kan samletset beskrives som: Viden. Lidt merenuanceret kan det ses som den direkteviden, som man får gennem de relevan-te foredrag og udstillingen.

For personer på et ledende ellerbesluttende niveau, har netværket enstor betydning. Kortdage er i høj gradstedet, hvor netværket plejes og udbyg-ges.

Og endelig kan man høste andreserfaringer. Det er en god måde at redu-cere risikoen for selv at opbygge formange dårlige erfaringer. Uanset om vitaler metoder, leverandører eller data, vilnoget altid passe bedre end nogetandet i forhold til ens egne professionel-le behov.

Et alsidigt arrangementGeoforum glæder sig også meget overden alsidighed, der er i blandt deltager-ne. Og mange grupper repræsenteret:lederen, teknikeren, eksperten, undervi-seren, de studerende. De kommer frasmå og store private virksomheder, dekommer fra kommuner og andre offent-lige virksomheder og de kommer fraundervisningsverden.

Selv fra regeringen kommer man,hvor videnskabsminister Helge Sanderåbner dette års Kortdage.

Der er ikke tvivl om, at det er et lidt stoltGeoforum, der den 6. november åbnerdørene for Kortdage 2006 - denne gangi Herning.

■

Kortdage igen

Af sekretariatschef Jacob Gadd, Geoforum

Den 6. november åbner Geoforum døren for Kortdage - forsjette år i træk. Kortdage er den væsentligste begivenhed iDanmark, for alle dem, der på den ene eller anden mådebeskæftiger sig med geografiske informationer.

Geoforum er en forening, derrummer private og offentlige virk-somheder, uddannelsessteder, for-eninger og privatpersoner i sinmedlemskreds.

Kortdage 2006 varer 3 dage ogrummer ca. 60 foredrag samt enstørre udstilling.

Detaljeret information om Geo-forum og Kortdage 2006 kan sespå www.geoforum.dk

Spørgsmål er altid velkomneved henvendelse til Geoforumssekretariat

Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Faktum: Bygningsingeniører har brug for én enkeltløsning til konstruktion og skitsering, så dekan håndtere projekter effektivt lige fra deførste opmålinger på grunden til defærdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kanprojekt-komponenter som veje, overflader,grunde, rør og ledninger kombineresintelligent, så en ændring ét sted auto-matisk gennemføres og afspejles overalt iprojektet. Desuden giver Civil 3D størrearbejdsgrupper adgang til opdateredeprojektdata, så alle altid er helt ajour medden seneste udvikling i alle projektetsfaser. Du kan hente white papers, læsekundehistorier og få en gratis demoversionpå cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Ønske:At give et område nyt liv ved atbruge én konstruktionsløsninggennem hele projektet.

Autodesk Civil 3D


Grønt partnerskab - et spirende offentligt-privat samarbejde

Udførerfunktionen i Aabenraa Kommu-ne, Vej og Park, er i dag under et res-sourcepres. Synliggørelsen af at være enkonkurrencedygtig enhed, der kan leve-re de grå og grønne ydelser til Aabenra-as borgere er i fokus. Pr. 1. april i år ind-ledte Vej og Park derfor et partnering-samarbejde med HedeDanmark, der erblandt Danmarks største service- oghandelsvirksomheder inden for detgrønne område.

»Vi har gennem længere tid ønsket atudnytte vores ressourcer bedre og der-

med skabe bedre resultater for de sam-me penge. Vi har førhen haft et stiftsystem med faste sæsonansættelser afmedarbejdere. Vi havde brug for at gøredenne ressource mere fleksibel og samti-dig få tilført noget mere kompetentgrøn viden i driftsorganisationen«, for-tæller Dorte Radik, driftsleder i Vej ogParks udførerdel om årsagen til samar-bejdets tilblivelse.

Ved at bringe begge parters stærkesider i samspil har Aabenraa Kommune,Vej og Park, samt HedeDanmark udvik-

let de grønne løsninger til borgerne ogtilmed frigjort ressourcer til andre for-mål. At få projektet op at stå har kræveten lang modningstid hos medarbejder-ne. Derudover har det krævet gensidigtillid, fleksibilitet og en gensidig åben-hed i regnskaber, ressourcestyringssyste-mer, priskalkuler m.m. Men begge par-ter mener, at det har været det heleværd.

Større fleksibilitet iopgaveudførslen»I Vej og Park har vi vundet store fordeleved nu at fokusere strategisk på voreskernekompetencer og så overlade nogleaf de øvrige opgaver til en nær forbun-den samarbejdspartner«, fortæller DorteRadik, og tilføjer:

»Vi har altid haft faste sæsoner, hvortilvi har hentet medarbejdere ind. Voresmedarbejdere kan ikke ansættes ogafskediges fra dag til dag, så hvis der erdage, hvor der ingen opgaver er, har viværet tilbøjelige til at »opfinde« drifts-opgaver blot for at beskæftige voressæsonmedarbejdere«.

Sådan er det ikke længere i AabenraaKommune. Som en del af forsøget er to

Grønt partnerskab - et spirende offentligt-privat samarbejde

Af kommunikationskonsulent Sanne Lindberg, HedeDanmark a/s

Aabenraa Kommune, Vej og Park, samt HedeDanmark er gåetnye veje for at give borgerne i kommunen det bedste grønnetilbud for de knappe ressourcer som hersker i disse år. Et grøntpartnerskab mellem det offentlige og private har efter 1 årsforsøg vist sig at skabe grobund for en effektiv og konstruktivmåde at håndtere fremtidens grønne ressource på.

➜


sæsonansatte gartnere fra Vej og Parkudlånt til HedeDanmark, som derefterstiller dem til rådighed for AabenraaKommune, når der er et konkret behovfor sæsonhjælp. Antallet af timer til enopgave er ikke en fast ressource, menbestilles af Dorte Radik efter behov.

»Jeg kan se en stor nytte for os ved atbenytte os af partnerskaber ved sæson-prægede opgaver. Jeg har stadig minefaste gartnere ansat til de faste opgaver,så jeg beholder kompetencerne i huset.Men nu undgår vi at bruge vores res-sourcer forkert i forbindelse med opga-ver, hvor vejr og vind bestemmer hvormeget pleje vi skal give og dermed hvormange medarbejdere vi skal sætte indmed. Nu betaler vi kun for det antaltimer, som er aftalt. Det har givet os enlangt højere fleksibilitet i opgaveudfør-slen«, fortæller Dorte Radik.

Bedre ressourceudnyttelseHedeDanmark har gode erfaringer medgrønne partnerskaber med andre offent-lige institutioner, og en stigende interes-se fra det offentlige har gjort grønnepartnerskaber til et strategisk fokusområ-de for virksomheden.

»Ved at deltage i et partnerskab har vien reel mulighed for at være det »værk-tøj« som kan give en effektivisering iAabenraa Kommune. Vi kan tilbydevores spidskompetencer inden for grøn-ne plejeopgaver, maskinydelser, samt enmere fleksibel og større driftsorganisati-on end Aabenraa Kommune. Vi går ind idette samarbejde, fordi vi tror på, at vikan udnytte ressourcerne bedre. Vi tror

på, at vi kan levere den samme vare tilsamme kvalitet, men med færre hæn-der«, fortæller driftschef Thomas Lind-berg Nielsen fra HedeDanmark.

Meningen med partnerskabet er, atAabenraa Kommune kan bruge Hede-Danmarks medarbejdere som en fleksi-

bel ressource – som et slags grønt vikar-bureau, som Thomas Lindberg udtryk-ker det.

»Vi sender vores medarbejdere ud påen opgave, når der er behov for det.Aabenraa Kommune får præcis den res-source, de har brug for til at højne kvali-teten på deres grønne områder, og viudkonkurrerer ikke Aabenraa Kommu-nes egen udførerfunktion. Vi er vel nær-mest en kombination af et vikarbureauog en strategisk grøn samarbejdspartnersom har store frihedsgrader. Det giveren god fleksibilitet og ressourceudnyttel-se for begge parter og medarbejderneoplever et kompetenceløft - de går fra atvære »sæsonner« til at være kernemed-arbejdere hos os«, fortæller han.

Når HedeDanmarks gartnere har løsten opgave for Aabenraa Kommune, sårykker de ud på andre grønne opgaverfor andre af virksomhedens kunder. Påden måde udnyttes ressourcerne bedstmuligt.

»Det essentielle ved partnerskabsfor-men er, at vi ikke kun sætter nye folk påopgaverne for Vej og Park. De to medar-bejdere, som vi har til låns, og som ervant til at udføre opgaverne, sætter vi iteams med vores øvrige medarbejdere,så de kan sparre med hinanden. Så etpartnerskab er fantastisk effektivt i ogmed at det virker fra dag et. Ved udlici-tering kan det tage et år at komme ind iopgaven, før man kan tjene penge påden. Sådan er det ikke her«, forklarerThomas Lindberg.

Medarbejderne – denvigtigste ressourcePartnerskabet kunne ikke være blevet tilnoget uden medarbejdernes tiltro tilsamarbejdet.

»Dette projekt er båret af de af minemedarbejdere, der har accepteret at bli-ve lånt ud til HedeDanmark. Jeg har storros til overs for de medarbejdere, derhar turdet vove at skifte arbejdsplads foren tid. Ellers var forsøget aldrig blevet tilnoget«, fortæller Dorte Radik.

Idealet i et partnerskab er en reelmedarbejderoverdragelse, men da part-nerskabet mellem Aabenraa Kommuneog HedeDanmark kun er et 1-årigt for-søg, der bliver sat i stå i forbindelse medkommunalreformen, er de to gartnerekun udlånt til HedeDanmark. De skalbegge tilbage til Vej og Park efter for-søgets ophør, og er derfor gennem heleforsøgsperioden aflønnet af Vej og Park.

»Forsøget har været kompetence-fremmende for mine medarbejdere oghar været med til at udvikle dem bådefagligt og personlig. Havde det her

Grønt partnerskab: HedeDanmark arbejder for Åbenrå Kommune.

Partnering-samarbejdet er etresultat af en projektopgavepå Skov og Landskab, KVL.

Partnering-samarbejdet mellemAabenraa Kommune, Vej og Parksamt HedeDanmark er et resultat afen projektopgave på Skov og Land-skab, KVL hvor henholdsvisdriftschef hos HedeDanmark,Thomas Lindberg Nielsen, og drifts-leder hos Aabenraa Kommune,Dorthe Radik, udarbejdede forslagtil at effektivisere Aabenraa Kommu-nes grønne driftsydelser ved brug afoutsourcing og især mere »bløde«kontraktformer som kunne tilpassesden dynamik og variation der er igrønne driftsopgaver.

Især sæsonbetonede opgaver vistesig som et oplaget sted at afprøve»udlicitering« igennem partne-ringsamarbejde og dette blevudvalgt som et projekt der måtteafprøves i virkeligheden. 1 år efterer aftalen indgået efter kontraktop-læg og dialog med interessentersom 3F, medarbejdere og politikere.


været en rigtig medarbejderoverdragel-se ville de fra at være sæsonansatte i ca.7 mdr. hos mig, i realiteten kunne endemed at blive kernemedarbejdere i Hede-Danmark. Ved at lade dem arbejde medandre typer af kunder, og give dem denfornødne uddannelse i service, kunde-pleje, faglige emner osv., vil mine med-arbejdere kunne sikres et mere alsidigtog spændende arbejde og evt. en læn-gere sæson. Dermed er der også for deoverdragne medarbejdere en win-winsituation«, forklarer Dorte Radik.

Nye opgaver og større ansvarMichael Poulsen er blandt de to medar-bejdere, der har vovet at blive overdra-get i forsøgets tjeneste. Han ville gerneprøve noget nyt og opleve hvordan deter at arbejde i det private.

»Det har jeg ikke fortrudt et øjeblik.Det har jo været gratis for mig at prøve.Men hvis der senere bliver tale om enreel overdragelse, så vil jeg også væremeget interesseret i det. Jeg er blevetgodt modtaget blandt mine nye kolle-ger, og har fået mulighed for at arbejdemed nye, spændende opgaver. Jeg føleren stor frihed og et stort ansvar i mitnye job. Specielt har jeg ikke før væretvant til så stort et ansvar«, fortæller han.

Ser med nye øjne påopgaverneI forbindelse med medarbejderoverdra-gelsen fik Michael Poulsen et størreansvar for egne opgaver. I sit gamle jobvar han vant til at have en kontaktper-son, som opgaverne gik igennem. I daghar han selv det daglige ansvar og stårselv til ansvar for de valg, han træffer iløbet af arbejdsdagen.

»Det har jeg personligt lært meget af.På bare fire måneder er jeg blevetmeget bedre til at planlægge mineopgaver. Jeg er, inspireret af at arbejdemed nye kolleger, der ser med nye øjnepå opgaverne, begyndt selv at vurdere,

hvilket stykke arbejde, der skal gøres påde enkelte steder.

I dag bruger jeg min sunde fornuftog viden. Når jeg er på opgaver hosHedeDanmarks private kunder, kan jegsagtens mærke, at vi arbejder under etandet tidspres dér. Det er ikke altid, vinår den sidste finish, men det har kun-derne i grunden heller ikke betalt for. Vihar bare altid gjort det i det offentlige,fordi vi ikke ville være bekendt at efterla-de et areal uden at det så ordentligt udset med vores øjne«, fortæller MichaelPoulsen.

Nye løsninger til glæde foralleMed partnerskabet er der sket en priori-tering i opgaverne og der er allerede nu,på trods af den korte periode forsøgethar kørt, blevet råd til nye opgaver.

»I stedet for at blive ved med at postetimer i at hakke ukrudt på en bestemtlegeplads, som faktisk er groet helt til, såhar vi nu valgt at lade det blive engræsplæne i stedet. Nu slår vi blot græs-set og ukrudtet, til større glæde både foros som udfører arbejdet og for børnene.Og de overskydende timer vil her i efter-året blive brugt til tynding omkring allelegepladserne i kommunen«, forklarerMichael Poulsen.

Partnerskab mellem toentreprenørerSnart er forsøget slut. Partnering-projek-tet har kørt som et partnerskab mellemto entreprenører, hvilket er megetusædvanligt, men konstruktivt.

»Førhen mødtes vi som konkurrenter,når vi bød på opgaver. Nu har vi væretkolleger for en tid. To kulturer og ledel-sesformer har skullet arbejde sammen,samtidig med at vi ser forskelligt på tin-gene. Det har givet et vældig godtresultat. Bestillerfunktionen i Vej og Parkhar, ligesom altid, fået, hvad de harbestilt. Og nu får de endda lidt mere forpengene, så de har heller ikke modsatsig det mindste«, fortæller Dorte Radik.

Begge parter kunne godt haveønsket, at projektet havde været perma-nent.

»Det er da brandærgerligt at samar-bejdet nu skal slutte. Det kunne væresjovt at køre det videre, men nu må vise, hvad der bliver besluttet i den NyAabenraa Kommune«, fortæller DorteRadik.

Thomas Lindberg Nielsen er tilfredsmed at kommunen har turdet deltage iforsøget.

»Det er prisværdigt at en kommunehar turdet prøve partnering i praksis.Udfordringen for os alle det sidste halveår har været at skabe et offentligt – pri-vat samarbejde med fokus på en åbenog ærlig dialog, hvor begge parterønsker at opnå en gevinst ved fællesstrategisk planlægning, med et forret-ningsmæssigt og driftsøkonomiskudgangspunkt. Nu har vi afprøvetmetoden, og fundet ud af, at det er enstor succes, som kan anbefales til andre.At have testet partnering i praksis her iAabenraa kommune er en succes nok isig selv. Men vi er da bestemt åbne foret rigtigt partnerskab, hvis den nye stor-kommune melder sig på banen«.

■

Medarbejdere i Åbenrå kommune og HedeDan-mark.


JYLLANDVejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Skelagervej 1 C 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

SJÆLLANDFuglebækvej 1B 2770 KastrupTlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk • [email protected]

Storkommunerne er nu en realitet og mange nye planlæg-ningsopgaver forestår indenfor spildevandsområdet.

I EnviDan har vi forberedt os på det nye Danmarkskort. Vi har udviklet værktøjer og koncepter, som kan være medtil at lette og styrke gennemførelsen af disse opgaver ligefra den indledende planlægning til selve udførelsen.

• Strategi for fremtidig renseanlægsstruktur i storkommunen• Dynamisk spildevandsplanlægning med GIDAS• Projektbank til kloakfornyelse, skab overblik med

EDF-Projekt• Få styr på driften af afløbssystemer og borgerhenven-

delser med EnviDrift• EnviTronic - den elektronisk driftsjournal til renseanlæg• Sammenkøring af SRO-anlæg og vagtordninger• Plan for fremtidig slamhåndtering

Det er ikke bare "frække ord" og overskrifter! Det er løsnin-ger, der har tilført værdi til de danske kloakforsyninger. Vorereferencer dokumenterer dette.

ww

w.k

omp

agni

et.c

om

Effektive spildevandsløsninger

Tid til eftertanke på spildevandsområdet...Tid til eftertanke på spildevandsområdet...


Kvalitetsstyringssystemet bygger påprincippet i det procesorienteredekredsløb, som skal forstås som en spiral,der løfter kvalitetsstyringssystemet til etløbende forbedret niveau, se figur 1som er fra startpakkens procedure forden overordnede beskrivelse af kvalitets-styringssystemet.

Der skal fastlægges en kvalitetspolitikog efter behov lokale kvalitetsmål forsagsbehandlingen. Disse skal sammenmed kvalitetsstyringssystemets skriftligetværgående procedure, være indførtinden 1. januar 2007, og omfatter føl-gende:1. Dokumentstyring 2. Styring af registreringer3. Ledelsens evaluering af kvalitetssty-

ringssystemet 4. Brugertilfredshedsundersøgelser 5. Interne audit 6. Afvigelser, afhjælpende og korrige-

rende handlinger7. Offentliggørelse af indsats og resul-

tater8. Kompetenceudvikling

9. Den systemansvarliges opgavevare-tagelse

10. Styring af eksterne dokumenter.

Herefter skal den resterende del af kvali-tetsstyringsloven være indført, og akkre-diteret certificeret inden udgangen af2009. Dette omfatter skriftlige procedu-re for sagsbehandlingen inden for natur-og miljøområdet samt implementeringaf hele kvalitetsstyringssystemet.

Der er flere elementer, i kravene tilkvalitetsstyringssystemet, som kommu-nen allerede i dag anvender i en elleranden udstrækning.

Kvalitetsstyringsloven har ikke til for-mål at ændre på de eksisterende rutiner,men at få systematiseret arbejdet og fåskabt tillid og troværdighed til arbejdetvia tredjepart akkrediteret certificering afarbejdet.

Målet med indførelsen af kvalitetssty-ringsloven for den enkelte kommunemå derfor være at opfylde loven medmindst mulige ændringer af de eksiste-rende arbejdsgange, under forudsæt-

ning af at disse opfylder kravene og ereffektive. Der bør med andre ord arbej-des efter at opnå den trimmede organi-sation samtidig med at kvalitetsstyrings-loven opfyldes.

Kvalitetsstyringslov og LEAN:

Hvordan opnås effektivdrift?

Af projektchef Michael Fich, Rambøll

Kommunernes natur- og miljøadministration står over for enhelt ny udfordring. Med kvalitetsstyringsloven, skal der nuindføres kvalitetsstyring overalt i miljøforvaltningerne. Mil-jøstyrelsen har udarbejdet en startpakke, der kan hjælpe påvej med standardprocedurer for selve systemet og for sagsbe-handlingen. Standardprocedurerne indeholder ikke den politi-ske behandling – den skal kommunerne selv tilføje. Hvordankan startpakken anvendes? Og hvordan kan det samtidig sik-res, at man opnår en effektiv drift i natur- og miljøadministra-tionen.

Rambøll anbefaler at anvende etkoncept, der kan bruges til doku-mentation i kvalitetsstyringssyste-met og samtidig kan danneudgangspunkt for værdistrømsana-lyser. Værdistrømsanalyser er et afde grundlæggende Lean- værktøjer.Vi anbefaler, at indførelsen af kvali-tetsstyringssystemet sker ved hjælpaf Lean filosofien, og resultatet kandirekte indgå i det lovpligtige kvali-tetsstyringssystem. Det er en unikmulighed for at optimere sagsbe-handlingen og opnå den trimmedeorganisation, samtidig med at kvali-tetsstyringsloven opfyldes.

Foto: Projektchef Michael Fich, Rambøll


Lean ogkvalitetsstyring

Selvfølgelig skal kvalitetssty-ringssystemet sikre, at denfaglige substans i arbejdetopfylder alle de gældenderegler. Men hvordan sikresdet, at administrationen aflovgivningen er så effektivtsom muligt både med hen-syn til borgernes krav og for-ventninger og med hensyntil at optimere ressourceind-satsen og sagsbehandlingsti-derne. Det kan sikres ved atarbejde med og anvendeLean filosofien og derved fåen trimmet organisation.

Lean betyder slank, ogfilosofien bygger på at inddrage medar-bejderne i formuleringen af nye tiltag oganvendelse af en række mere konkreteværktøjer. Lean er ikke blot et projekt,som kan afsluttes, efter arbejdsgange ogprocesser er forbedret. Det er en løben-de proces, hvor man hele tiden brugermedarbejdernes ideer til at skabe for-bedringer.

Den politiske dagsorden understøtterdet at arbejde med Lean og at inddragemedarbejdere. Det er senest set i rege-ringens udspil til kvalitetsreformen – derskal forbedre kvaliteten i den offentligeservice.

Hvad er Den trimmedeorganisation?I »Den trimmede organisation« er detklart for alle, hvad der har værdi for kun-derne. Enhver gør sit bedste for atudvikle, fremstille og levere ydelser, derhar størst mulig værdi for kunderne.Arbejdsprocesserne er tilrettelagt, så derikke noget sted produceres mere, endder er behov for. Man leverer lige netopde ydelser, der er behov for i den rettemængde, i den rigtige kvalitet og til ret-te tid. Alle medarbejdere stræber moddet perfekte. Alle fokuserer på at fjernespild i enhver form, på at mindske afvi-gelser fra det planlagte og på at mini-mere uhensigtsmæssigheder.

De 5 Lean-principper1. Specificer værdien for kunden. Man-

ge organisationer optimeres ikke udfra hvilke krav og ønsker omverde-nen har. Alle forbedringer bør tagesit udgangspunkt i en forståelse af,hvad der kan skabe værdi for kun-den.

2. Identificer værdistrømmen. Analyser,hvilke aktiviteter der skaber værdi iforhold til kundens forventninger ogbehov og fjern spild i form af f.eks.ventetid, manglende udnyttelse afressourcer og fejl.

3. Skab »flow«. Undgå, at arbejdspro-cessen går i stå og skaber unødvendi-ge ventetider og spild undervejs fraplanlægning, udførelse af arbejdet tillevering.

4. Udfør arbejdsprocesserne og leverefter trækprincippet. Forsøg at opti-mere, så du kan reagere og leverehurtigst muligt, efter at du har mod-taget en henvendelse. Sæt ikkeopgaver i gang, der ikke kan afsluttesordentligt uden afbrydelser. Gårarbejdsprocessen i stå på grund afutilsigtede afbrydelser, skabes vente-tider, papirdynger, uorden og stress.

5. Perfektion. Perfektion betyder ikkekun kvalitet i ydelsen eller produktet,men også i hele forløbet frem til kun-den. Udfør det arbejde kundenønsker, lever når det ønskes og medet minimum af spild.

Kommunens nye opgaver ogsammenlægning afkommunerKvalitetsstyringssystemet kan varmtanbefales som værktøj i forbindelse medat organisere og fastlægge arbejdsgan-gene for de nye opgaver, som overførestil kommunerne, samt i forbindelse medsammenlægninger af kommuner. Disseområder bør have første prioritet. Kom-munerne er imidlertid lidt henholdende,fordi, som man siger, »vi skal lige findeud af hvordan tingene kommer til atfungerer«.

Det er et unødvendigt brug af res-sourcerne, hvis der først arbejdes med at

få tingene til at fungere, og sånoget senere at tænke kvali-tetsstyring og effektiv sagsbe-handling ind i arbejdet.

Ved omorganiseringer ogtilførsel af nye arbejdsopgaverer det oplagt at bruge kvali-tetsstyring som et værktøj tilat specificerer krav og for-ventninger samt gennemførearbejdsgangsbeskrivelser ogsikre, at der er fokus på kvali-tet og effektivitet.

Spidskompetencerne indenfor de ovennævnte områderligger ikke nødvendigvis ikommunerne på forhånd. Dabehovet også er størst i for-bindelse med implementerin-gen af kvalitetsstyringssyste-

met, er det oplagt at trække på eksternespidskompetencer i denne fase. Alle kanhurtigt blive enige om, at kvalitetssty-ringssystemet skal være så kort ogpræcist som muligt, og alle unødigpapirer skal undgås. Hvordan kan manopnå det, hvis man ikke har stor erfaringmed de mange forskellige måder, hvor-med man kan gennemfører kvalitetssty-ring? ■

Figur: Startpakkens procedure for den overordnede beskrivelse af kvalitetssty-ringssystemet..

Resultater fra et Lean projektEn stor kommune valgte at igang-sætte en Lean pilotprojekt. Oven ikøbet i en afdeling, som var velfun-gerende, uden problemer medydelserne og med tilfredse medar-bejdere. Afdelingen behandledeskadesanmeldelser fra kommunensmedarbejdere.Der var fem medarbejdere i afdelin-gen og sagsbehandlingstiden, frade modtog en skadesanmeldelse, tilde afsendte brev om sagsbehand-lings resultatet, var to måneder.Under Lean projektet kom sagsbe-handlingstiden ned på to uger, medanvendelse af det samme antalmedarbejdere, men nu med enændret planlægning og en andenmåde at gennemføre opgaverne på.Inden pilotprojektet havde hversagsbehandler sit område og sinegen »indbakke« Efter pilotprojektetvar der kun en »indbakke« i afdelin-gen. Alle havde lært at behandlealle typer sager, og der var skabt etoverblik og en ensartet belastning afmedarbejderne, hvilket gavnedearbejdsmiljøet. Endvidere var derblevet etableret faste aftaler medeksterne høringsparter med accep-table svartider.


Elementer i interne kontrakter

Interne kontrakter skal først og frem-mest medvirke til at sikre, at økonomienog kvaliteten af arbejdet opfylder depolitisk vedtagne mål, og at der skabesgrundlag for at resultatvurdere og opti-mere organisationens arbejde.

Kontrakterne udarbejdes i henhold tilde gældende spilleregler i kommunen,og graden af kompleksitet tilpasses denenkelte kommunes organisation og deressourcer, der er til rådighed udarbej-delse og opfølgning på kontrakten. Skalkontraktstyring lykkes, skal der værebalance mellem forventninger og mulig-heder.

Rammerne for en intern kontrakt skalafspejle den politiske målsætning, mensden detaljerede udformning kan tageafsæt i én af flere modeller, f.eks. kvali-

tetsstyringsaftale, samarbejdsaftale, dia-logbaseret aftale, udviklingsaftale m.v.,alt afhængigt af de aktuelle fokusområ-der.

Case StoryMange forvaltninger har kastet sig ud iet stort og meget ressourcekrævendearbejde for at udarbejde et tilbunds-gående grundlag for intern kontraktsty-ring. Men spørgsmålet er, hvor megetder er nødvendigt for at kunne imple-mentere og vedligeholde en intern kon-trakt. Som udgangspunkt bør internekontrakter udformes efter princippet:»Gør det enkelt – start i det små«.

I Gladsaxe Kommune er der i 2005og 2006 udarbejdet en række internekontrakter inden for det tekniske områ-

de, senest inden for vej- og parkområ-det, med en kontrakt mellem Vej- ogParkafdelingen (Bestillerfunktionen) ogDriftsafdelingen (Udførerfunktionen).

Vej og Parkchef Ivan Christensenudtaler: »Vi lagde vægt på at gøre kon-traktarbejdet meget enkelt og operatio-nelt«, og fortsætter: »Vi valgte at gen-nemføre processen med mest mulig for-ankring af vore aftaler i organisationen«,siger Ivan Christensen.

Af Chefrådgiver Erling Kristiansen, Carl Bro as

Som følge af bevægelsen i markedet sker der en udvikling i deinterne kontrakter. I artiklen beskrives mulighederne for atudarbejde målrettede kontrakter, som kan udbygges efterbehov og ressourcer. Metoder og processer kommenteres afVej & parkchef Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune.

Intern Kontraktstyring ifremtidens kommuneIntern Kontraktstyring ifremtidens kommune

Det handler ikke kun om kroner og ører.

Eksempel på indholdsfortegnelse i en intern kon-trakt


Processer

Intern kontraktstyring kan betragtessom en proces, der udvikles over tid,hvor det er muligt at sætte fokus påsåvel bløde menneskelige værdier somde mere tekniske og økonomiske værdi-er. Processen kan rumme mange elemen-ter, som tilpasses den enkelte kommu-nes behov og ressourcer:

• Tilpasning til kommunens størrelse• Tilpasning til politiske krav og mål• Tilpasning til fremtidens medarbejde-

re• Tilpasning til medarbejdernes kom-

petencer• Tilpasning til fremtidens tekniske

udvikling• Tilpasning til personlig og faglig

udvikling

Driftsafdelingen i Gladsaxe Kommune

Opmåling og registrering i markenblev udført ved en ekstern leverandør.Til det egentlige kontraktarbejde blevder nedsat en styregruppe til styring afdet tidsmæssige forløb, der bl.a. omfat-tede 2 workshops med en række medar-bejdere fra Bestillerfunktionen ogUdførerfunktionen. Medarbejderne del-tog direkte med input til kontrakttekstenog udarbejdelse af kontraktbilag.

»Vi valgte at inddrage rådgivere for atspare ressourcer, både til registrering imarken og til selve kontraktarbejdet.Herved sikrede vi en god proces medfokus på dialogen, og vi har fået en kon-trakt, som kan fungere i hverdagen«,udtaler Ivan Christensen.

Kontrakten indeholder både generellearbejdsopgaver og specifikke forpligtel-ser for det daglige arbejde. Herudoverer der aftalt en række resultatkrav, somskal være opfyldt inden for en nærmereangivet tidsfrist. »Kontrakten indeholderogså en fælles målsætning om, at par-terne skal udføre opgaverne i samarbej-de og dialog, med fokus på tillid og flek-sibilitet«, slutter Ivan Christensen.

Kontraktens bilag består af følgendedokumenter:• Interne administrative procedurer• Kvalitetsbeskrivelser for drift af grøn-

ne områder• Kvalitetsbeskrivelser for vejdrift

Elementer i intern kontraktstyring

➜


Elementerne kan sammenfattes i firehovedgrupper: Organisation, Økonomi,Kvalitetssikring og Kommune, der alle ervæsentlige for intern kontraktstyring.

En styrke ved intern kontraktstyring er,at der sættes fokus på de enkelte ydel-ser, at ansvaret uddelegeres, og at med-arbejderne inddrages i processen.

Men hvad er vigtigst?• Politiske mål og krav i kontrakten• Harmonisering af serviceniveauer• Afgrænsning og præcisering af roller

og ansvar• Personlig og faglig medarbejderud-

vikling• Fastlæggelse af kompetenceprofiler• Forretningsudvikling• Dialog og videndeling• Dokumentation og evaluering• Optimering af arbejdsprocesser

I Gladsaxe Kommune valgte man at ind-drage en række medarbejder tidligt iprocesarbejdet og i fællesskab definerekonkrete roller og ansvar.

MålsætningsarbejdeEt væsentligt emne i intern kontraktsty-ring er målsætningsarbejdet, der er medtil at definere rammerne for samarbej-det. Der er flere typer målsætninger.

Den politiske målsætning er denoverordnede målsætning, der dannergrundlag for kontraktens øvrige punkter.Emner vedrørende økonomi, kvalitet ogudvikling ses ofte i disse målsætninger.

Parternes fælles mål omfatter bl.a. vil-kårene for samarbejde og fælles

fokusområder. Et eksempel på et fællesmål er: Optimering af besvarelse af bor-gerhenvendelser.

Parternes egne mål – de såkaldtepartsmål – beror på aftalens omfang oggraden af samarbejde og dialog. Parts-mål, som bl.a. kendes fra partneringkon-trakter, har til formål at afdække parter-nes særlige ønsker, således at disse er

kendte, og parterne kan agere konstruk-tivt herefter.

Hvis der er mange fælles mål, får kon-trakten karakter af en samarbejdstale,der er en blødere aftaleform end enegentlig kontrakt. Ved en samarbejdsaf-tale sker mest muligt af kontraktarbejdeti dialog og fællesskab.

Metode til udvikling af internkontraktstyringProcessen ved intern kontraktstyring kanillustreres ved et uendelighedstegn, derindeholder fire »hjørnesten«: Her & Nu,Analyse, Mål og visioner samt Handlin-ger og tiltag.

Intern kontraktstyring trin-for-trinHvis intern kontraktstyring skal lykkes,må man forvente, at processen sker i fle-re trin: Forberedende arbejder, igang-sætning og opfølgning.

Omfang og detaljeringsgrad må ikkevære større, end ressourcerne kan bære.

■

Målsætninger i en fuldt udbygget samarbejdsaftale

Figuren viser en proces, der forløber over gentagne perioder. Samtidig illustrerer figuren muligheden forat gå i dybden med kontraktemnerne nu eller senere.


Asset Management - hvorfor?

Vandforsyningen i Københavns Energi(KE) blev 1. januar 2005 sammen medde andre forsyninger i KE (afløb, varmeog gas) udskilt fra Københavns Kommu-ne som selvstændigt aktieselskab medkommunen som ejer. Overgangen tilA/S betyder, at man underlægges aktie-selskabsloven med dertil hørende krav tilregnskabsaflæggelse, åbningsbalance,rapportering til bestyrelse og direktion,mv.

KE har samtidig valgt at benytte den-ne overgang til at markere indførelsen afen mere teknisk-økonomisk præget tan-kegang i langtidsplanlægningen for der-

ved at skabe bedre forudsætninger forøkonomisk værdiskabelse.

Spørgsmålet om, hvad der bidragertil økonomisk værdiskabelse i forbindelsemed at drive en vandforsyning, har dan-net grundlag for definitionen af, hvilkeaktiviteter man i forbindelse med AssetManagement (AM) har sat mere fokuspå i vandforsyningen. Dette inkludererbl.a. at: • Finde den rette balance mellem drift,

ny- og reinvesteringer i forhold tilservicemål

• Optimere udnyttelsen af vandforsy-ningens anlæg

• Effektivisere projektering og projekt-styring

• Minimere drifts- og enhedsomkost-ninger

• Foretage investeringer, når det ernødvendigt, og ikke før

I KE er AM defineret som: »En systema-tisk, teknisk-økonomisk tilgang til strate-gisk planlægning og styring af fysiske akti-ver«.

Værktøjer og analyserI forbindelse med implementeringen afAM har vandforsyningen suppleret dentekniske værktøjskasse med et par øko-nomiske værktøjer. Det centrale værktøjer en livscyklusanalysemodel (LCA), kal-det »Nessie«, som giver mulighed for atanalysere og vurdere den rette afvejningmellem drift/vedligehold henholdsvisreinvesteringer.

Livscyklustankegangen giver desudengod mening i forbindelse med vurde-ring af den enkelte forsynings ’retmæssi-ge’ nøgletalsplacering i fx DANVAs ben-chmarking projekt, idet det sombekendt er vanskeligt at vurdere, omman som forsyning ligger godt ellerskidt placeret, hvis man fx har de lavestedriftsomkostninger og højeste reinveste-ringer – eller omvendt.

Af vandforsyningschef Lis Napstjert og planchef Morten Stobbe, Københavns Energi Vandforsyningen

Asset Management vinder i stigende grad indpas i forsynings-virksomheder og dækker over et bredt spektrum af aktiviteter.Formålet er at skabe det bedst mulige grundlag for at træffelangsigtede beslutninger samt at sikre, at de fysiske aktiverleverer et på forhånd aftalt serviceniveau til det mest fordelag-tige omkostningsniveau ved et givent risikoniveau. Endeligomfatter Asset Management også at påvirke regulatoriske,lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for at sikre ensund forretningsmæssig udvikling.

Asset Management Asset Management

KE Vand vurderer løbende sin rolle i forhold til mil-jøpåvirkning og ressourcemæssig bæredygtighed.Fotograf: Jasper Simonsen.

➜


Analysen tager udgangspunkt i enøkonomisk-teknisk modellering af pro-duktions- og distributionsanlæggenestartende med en opdeling af anlægge-ne på i alt 21 såkaldte aktivklasser. Enaktivklasse er en gruppering af anlægge-ne i klasser som har omtrentlig sammekarakteristika for genanskaffelsespris,ældning og levetid. Der er såledespågået et stort arbejde med at findedata frem for de enkelte aktivklasser:• Genanskaffelsesprisen for aktiverne i

de enkelte klasser er tilvejebragt ogaldersprofiler er etableret (fordelingaf klassens nuværende aktiver somfunktion af tiden).

• Vedligeholdelsesomkostninger ogreinvesteringer er med udgangs-punkt i de seneste 3 års regnskabstalfordelt i de respektive klasser.

• Overheadomkostninger er identifice-ret. Overheadomkostningerne dæk-ker alle de faste omkostninger, som erforbundet med at drive forsyningen,og som ikke umiddelbart relaterer sigtil de enkelte aktivklasser – eksempel-vis administrationsomkostninger.

Eksterne omkostningerKE Vand er som kommunalt ejet forsy-ningsvirksomhed politisk - såvel sommoralsk - forpligtiget til løbende at vur-dere sin rolle i forhold til miljøpåvirkningog ressourcemæssig bæredygtighedsamt til løbende at forsøge at vurderede samfundsøkonomiske omkostningerforbundet med opretholdelse af en vel-fungerende vandforsyning.

Denne type omkostninger - som vibenævner eksterne omkostninger - kanvære både diffuse og særdeles vanskeli-ge at kvantificere. Der er hos Miljømini-steriet og –styrelsen gjort forskellige for-søg på at få en operationel analyse afmiljøøkonomiske beregningspriser etab-leret. Dette analysearbejde pågår stadigog følges tæt af KE.

Som led i at kalibrere LCA-værktøjet»Nessie« er det særdeles vigtigt at fåkvantificeret de omkostninger, KE Vandpåfører det omgivende samfund somfølge af vore aktiviteter. Følgende ekster-ne omkostninger har KE Vand pånuværende tidspunkt forsøgt at opgøreog værdisætte: • Forsyningssikkerhed. Hvad er det

økonomiske værditab for en forbru-ger, når vandforsyningen afbrydes?

• Trafikforstyrrelser. Hvad er det sam-fundsmæssige produktionstab, nåren trafikant forsinkes i trafikken somfølge af KE’s gravearbejder i vejene?

• Erstatningssager. Hvad er de forsik-ringsmæssige omkostninger, når enforbruger får ødelagt noget som føl-ge af fx en oversvømmelse af kældre,som følge af lækage, mv.?

Modellens resultaterLCA-værktøjet giver et strategisk over-blik over udviklingen i forsyningens akti-ver. Udgangspunktet er udviklingen ialderssammensætning og reinvesterin-ger. Når »Nessie« modellen har bereg-net udviklingen i reinvesteringer, kanden samtidig give svar på en rækkeandre spørgsmål:• Hvad er udviklingen i aldersafhængi-

ge drifts- og vedligeholdelsesomkost-ninger, dvs. de interne omkostninger,som vokser, når aktiverne ældes?

• Hvad er udviklingen i aldersafhængi-ge eksterne driftsomkostninger? Altså

Vandforsyningen i Københavns Energi blev 1. januar 2005 udskilt fra Københavns Kommune som selv-stændigt aktieselskab med kommunen som ejer. Fotograf: Jasper Simonsen.

OH 2

Asset Management værktøjer

• Almindelig sund fornuft – som altid!

Investeringsanalyse ”NESSIE” Risikoanalyse

GIS & SRO

Hydrauliskeberegninger EVA & TTV

Teknisk

Økonomisk

Nyinvestering Livscyklusoptimering Økonomisk risikovurdering

Hydrauliske beregningerAsset database Drift- og vedl. database

OH 1

Øget drifts-omkostning

Øget reparation og vedl.-omkostning

Øget ekstern omkostning

Om

kost

ning

er

Tid

Almindelige drifts-omkostninger

Annuitetsomkostningved reinvestering

Økonomisk levetid ved værdisat

driftssikkerhed

Økonomisk levetid

➜

udviklingen i de gener som vandfor-syningen påfører omgivelserne.

• Vil der være »spidser« i kapitalbeho-vet, hvor der skal gennemføres storereinvesteringer inden for få år?

• Kan det betale sig at iværksætte til-tag, som kan erstatte reinvesteringer– fx levetidsforlængelse eller øgetberedskab?

• Hvad er nutidsværdien af en valgtinvesteringsstrategi sammenlignetmed alternativer?

Kernen i modellens udregning af detfremtidige investerings- og driftsbehover aktivernes økonomiske levetid. Begre-bet »økonomisk levetid« er derfor cen-tralt for forståelsen og fortolkningen af,hvad det er modellen leverer som resul-tat.

Den økonomiske levetid angiver dettidspunkt, hvor prisen for at anskaffe etnyt aktiv netop er lig med omkostnin-gen ved at drive og vedligeholde detgamle aktiv.

Omkostningen til at udskifte et aktiver i modellen simuleret ved et annuitets-lån med en hovedstol svarende til gen-anskaffelsesprisen. Et annuitetslån afdra-ges pr. definition med lige store ydelser,og det er netop de årlige ydelser, somsammenholdes med den samledeomkostning til drift, vedligeholdelsesamt en eventuel kvantificering afomkostningerne af de gener, som akti-vet påfører Vandforsyningens interessen-ter.

Resultater og praktiskeerfaringer Projektet med at få modelværktøjet star-tet op og de nødvendige data indsamletblev sat i værk i marts 2005. Den førstemodelkørsel var kalibreret og klar til ana-

lyse 4 måneder senere, og efter yderli-gere 2 måneder var første års resultaterpå plads.

Ressourceindsatsen for at nå så langtpå så kort tid krævede en indsats fra 4personer med 50% belastning i 6 måne-der – svarende til ca. 1 mandeår. Hertilkommer en konsulentassistance på ca.2-3 mandemåneder.

Konklusionerne efter vore førsteberegninger kan sammenfattes til:• Vandforsyningen har generelt gjort

det godt og fornuftigt• Der er tendens til, at det nuværende

niveau af reinvesteringer foryngernettet

• Der er tendens til, at der leveres enbedre og bedre vare til forbrugerne,eksempelvis ved at forsyningssikker-heden forbedres

• Det er mulighed for - i begrænsetomfang - at forlænge levetiden forvisse aktiver, som så sættes undermoniteringsprogram

Modellen er således velegnet til at giveoverblik, og til at fastholde det rette spori et langsigtet perspektiv. Den kan leverepejlemærker og angive trends i udviklin-

gen af aktivernes levealder. Ydermere erden velegnet til at prioritere mellem flerestørre indsatser og scenarier.

Det er dog af afgørende betydningfor resultatets validitet og anvendelsenssucces, at der er en god kvalitet af ind-data, samt at der bruges den fornødnetid til fortolke modellens resultater.

PerspektiverLCA-modellen er, sammen med de øvri-ge AM-værktøjer, et vigtigt element iden samlede udviklingsproces i KE Vandsom går mod en bedre integrering aføkonomisk og teknisk præget tanke-gang. Det er derfor vigtigt at fastholde,at der er tale om en proces som løben-de skal være med til at udvikle og for-bedre vandforsyningen.

KE Vand har besluttet at LCA model-len sammen med de andre AM-værk-tøjer vil være en fast bestanddel i denårlige prioritering og planlægning afaktivitetsniveau for vandforsyningen.

■

»Fra kilde til kande«. Fotograf: Jan Gjønnes Møller.



Høringsmaterialet består af en kortfattetbeskrivelse af forretningsmodellen: FOT-danmark - Nyt fællesoffentligt samarbej-de, høring af kommunerne samt nota-tet: FOTdanmark - Overvejelser omkommunale omkostninger i FOT-samar-bejdet. For en detaljeret beskrivelse afforretningsmodellen og supplerendemateriale henvises til Projekt FOTdan-marks hjemmeside,www.fotdanmark.dk, hvor materialet itakt med færdiggørelse vil blive offent-

liggjort den 8. september 2006.Høringssvar fremsendes senest den 19.oktober 2006 til projekt FOTdanmarksofficielle mailadresse [email protected].

Hvad er FOTKommunerne og staten har besluttet atsamarbejde om at skabe en fælles tek-nisk og topografisk infrastruktur for geo-data. Samarbejdet skal foregå i en ny

fælles organisation: FOTdanmark. Detteer en kort fremstilling af, hvordan sam-arbejdet vil komme til at foregå.

FOT står for Fælles ObjektTyper. FOT-danmarks opgave er at skabe et fællesopdateret administrationsgrundlag afgeodata til brug for hele den offentligesektor. Det ny administrationsgrundlagskal bygge på data, som deltagerne isamarbejdet bidrager med. De fællesFOT-data vil blive stillet til rådighed forde myndigheder, der deltager i samar-bejdet, til brug for den digitale forvalt-ning. Hensigten er at indbygge dengeografiske dimension i forvaltningenog på sigt at udvikle løbende sagsorien-teret ajourføring (LSA).

■

Høring om Forretnings-model for FOTdanmark

Projekt FOTdanmark har inviteret til høring om en forret-ningsmodel for FOTdanmark. Høringsfristen er 19. oktober.

Terrænmodellering i 3D


NCC er efter massive brandingkampag-ner på TV og i det åbne rum blevetkendt som selskabet, man kan forventelidt mere af. Om det er reklamerne ellerkonjunkturerne i samfundet, der bærerden største del af æren for selskabetssucces, mangler formentlig endnu at bli-ve bevist, men faktum er, at den sven-skejede entreprenørkoncern på få år erblevet en af de helt store aktører påmarkederne i Europa og Norden. De ialt 22.000 medarbejdere sikrede sidsteår NCC en omsætning på 49 milliardersvenske kroner, og alene herhjemmestod NCCs tre selvstændige datterselska-ber for en omsætning på 7,9 milliarderkroner i seneste regnskabsår.

Gryende 3D-bølgeSom en ekstra trumf bag den velklin-gende »payoff« i reklamerne har NCCpåbegyndt arbejdet med digital terræn-modellering. Det er der i sig selv ikkenoget revolutionerende i, men det nyeer, at NCC er hoppet med på anlæg-sprojekternes gryende 3D-bølge. NCChar nemlig indført Autodesk Civil 3D,der er skræddersyet til alle former foranlægsarbejder som fx afvandings- ogkloakarbejder, infrastrukturprojekter,vejeog trafikanlæg, fordelingsledningerog opgaver med byggemodning. NCCer i forvejen tunge AutoCAD-brugere påbyggerier og kommunikation medrådgivere i ind- og udland, og da Auto-

CAD og Civil 3D bygger på samme plat-form, var valget af en ny 3D anlægs-løsning næsten truffet på forhånd.

»Forud for valget af Autodesk Civil 3Dvar vi meget bevidste om ulemperneved at skulle arbejde i flere forskelligeprogrammer. Derfor var vi overbevistom, at sammenhængen mellem Auto-CAD og Civil 3D er den helt rette cockt-ail for os. Vi kendte terminologien påforhånd og har ikke skullet bruge kræf-ter på et helt nyt og ukendt program.Det har derfor heller ikke taget os retlang tid at blive produktive i Civil 3D, ogfordelene taler næsten for sig selv, nårman ser, hvad vi pludselig er i stand til«,siger Alan Taylor, landmåler og man-geårig ansat i NCC-koncernen.

Kloge tegninger til rådgiverneAlan Taylor fremhæver især den øgedeeffektivitet som en af de helt store forde-le ved Autodesk Civil 3D. Som alle andremoderne virksomheder skal NCC løbestærkere og stærkere, og derfor handlerdet ofte om at superoptimere margina-lerne og arbejdsgangene ned til mindstedetalje. Det gør faktorer som færre fejl,hurtigere arbejdshastighed og nemmerekommunikation med kunden til kær-komne størrelser i en travl hverdag. Alan

Terrænmodellering i 3D

Af Jacob Lange

Den hjemlige entreprenørgigant NCC har taget hul på et nytkapitel i selskabets arbejde med anlægsprojekter. For at effek-tivisere og optimere de mange forskellige arbejdsgange erNCC nemlig gået over til Autodesk Civil 3D. Det er førsteskridt i retning mod en komplet digital terrænmodellering.

➜


Taylor er da heller ikke sen til at konklu-dere, at den øgede intelligens, somAutodesk Civil 3D tilfører eksempelvistegninger til rådgiverne, er med til atsikre et langt mere smidigt projektforløbi forhold til tidligere.

NCC har foreløbigt anvendt AutodeskCivil 3D på to projekter; nemlig jord- ogterrænarbejdet i forbindelse med detøstlige vederlag for den nye stibro mel-lem Kastellet og Østbanegade og byg-gemodningen af et helt nyt boligområ-de på Bombakken i Skævinge.

»Det ville uden tvivl koste os mangeflere mandtimer at foretage de sammeberegninger, som vi i dag kan håndterepå relativt kort tid i Civil 3D. Vi har jotypisk kun adgang til 2D-tegninger fraarkitekten, når vi starter et nyt projektop, men ved hjælp af Civil 3D kan vikonvertere disse flade højdekurver til enintelligent 3D terrænmodel med et vældaf iboende informationer. Det giver os

en visuelt stærk kommunikationsplat-form og ikke mindst muligheden formeget nemt at kunne modellere ogvolumenberegne konsekvensen af selvden mindste ændring i terrænet på byg-gepladsen. Det har vi med stor succesafprøvet på de første to projekter i for-bindelse med Langeliniebroens»adgangsbakke« ved Kastellet og Bom-bakken i Skævinge. Konklusionen er, atvi kan udføre vores arbejde meget merenøjagtigt, og at alle har et meget klarerebillede af, hvor vi er på vej hen medprojektet. Det er guld værd for os ogvores samarbejdspartnere«, siger TonnySørensen, landmåler i NCC.

Fingespitz og skolængderforsvundetPå begge projekter har den digitale ter-rænmodellering primært bestået i volu-

menberegninger og dokumentation tilbygherrerne, og netop det at kunneberegne, hvor meget jord der skal kørestil og fra pladserne, er af afgørendebetydning for alle i branchen. Den del afarbejdet er nemlig forbundet med storeøkonomiske ressourcer. Tonny Sørensenog Alan Taylor har med udgangspunkt iarkitekternes 2D-tegninger og samspilletmellem det avancerede landmålerudstyrog Autodesk Civil 3D kunnet dokumen-tere begge byggeområder både før,under og efter jord- og terrænarbejdet,og derfor er tidligere tiders »fingerspitzog skolængder« nu helt forsvundet tilfordel for en nøjagtig beregning ogvisualisering af, hvor meget jord der erkørt til og fra pladsen.

»Det giver projektlederne ro i maven,at vi hele tiden har fuldstændig styr påden vanskelige sag, det rent faktisk er athåndtere store mængder jord. Vi kanlynhurtigt udtrække mængder og harhele tiden Civil 3D som referencepunkt.3D-modellen har samtidig en lang ræk-ke attributter, værdier og beskrivelser til-knyttet, og det gør det meget nemmereend før at arbejde ud fra specifikke for-hold i terrænet, som vi skal være særligtopmærksomme på«, siger Alan Taylor.

Kendt arbejdsmiljø baner vejOgså hos NTI CADcenter, der har ståetfor implementeringen af Autodesk Civil3D hos NCC, er der stor tilfredshed medde resultater, løsningen indtil videre harskabt.

»Civil 3D er et nyt program på detdanske marked, men i lighed med NCCer der rigtig mange virksomheder i byg-ge- og anlægsbranchen, der i forvejenanvender AutoCADs 2D-miljø. Når manser på, hvilken forskel det har betydetfor NCC at kunne omdanne de traditio-nelle, uintelligente 2D-tegninger til visu-elt stærke, intelligente og bygherrevenli-ge 3D-modeller, tror jeg, vi vil se en heltny digitaliseringsbølge rulle ind overbranchen i den kommende tid. Og net-op fordi så mange er vant til arbejdsmil-jøet i AutoCAD, koster det ikke så megettid og energi at komme i gang medCivil 3D. Det vil selvfølgelig vare nogleår, før alle i branchen anvender et værk-tøj som Civil 3D, men på sigt er jegoverbevist om, at vi er på vej mod enkomplet digital terrænmodellering«,lyder midtvejskonklusionen fra Pia Chri-stoffersen, leder af NTI CADcentersafdeling for Autodesk Civil 3D.

■

at bygge daginstitutioner for,ville kommunerne gøre sigskyldige i tyveri. Det er ikkevores opfattelse, at kommu-nerne gør det.

Pressemeddelelse fra DAN-VA

Normaludbredelse afiltsvind forårstiden I slutningen af august svare-de iltsvindet i de danskefarvande til gennemsnittetfor de seneste år, når man serbort fra det ekstreme iltsvindi 2002. Dette på trods af enusædvanlig varm og stillesommer og masser af blågrø-nalger. Det viser den nyesteopgørelse over iltsvind somDanmarks Miljøundersøgelser(DMU) netop har offentlig-gjort.

www.dmu.dk

Krav omenergimærkning D. 1. september trådte dennye energimærkningsord-ning i kraft. Fra denne datohar bygningsejere med byg-ninger på over 1000 m2 pligttil regelmæssigt at energi-mærke og lægge energipla-ner for deres bygninger.Energiforbruget i bygningerudgør næsten halvdelen afdet samlede danske energi-forbrug og koster virksomhe-der og forbrugere over 50mia. kroner inkl. skatter ogafgifter om året. Men ved attænke sig om, kan bygning-sejerne spare 5-10 % af ener-giforbruget, og på den mådeer investeringen hurtigt tjenthjem. Med Energistyrelsens

nye tiltag, Energimærkeord-ningen, åbnes mulighedenfor at skære kraftigt i danskebygningsejeres energifor-brug.

Renseanlæg tilgråt spildevandDemonstrationsprojekt i fuld-skala for rensning af gråt spil-devand udgives i ny rapportfra miljøministeriet. Rappor-ten præsenterer erfaringernefra et demonstrationsprojektfor rensning af gråt spilde-vand. Det er et fuldskalaanlæg til rensning af gråtspildevand, opsamlet fra badog håndvaks, der er blevetafprøvet og testet. Rensean-lægget er opbygget af etdobbelt sandfilter med bel-uftning af filtre og rensetvand. Analyserne af detrensede vand viste, atgråvandet fra anlægget ikkeuden videre kunne genbru-ges til husholdningsformål.

Kilde: www.mst.dk

Grundvand vedAssens kræverindsatsDer er problemer med nitrat igrundvandet i fem områderomkring Assens. Men det kander gøres noget ved. Derforsender Fyns Amt en indsats-plan for grundvandet tilhøring blandt borgerne, ogindkalder samtidig til et bor-germøde sammen medAssens Kommune.

Indsatsplanen handler om,hvordan grundvandet skalbenyttes og beskyttes for atsikre rent vand i hanerne nuog i fremtiden.

Ved vandværkerne Mari-endal (Assens Vandforsy-ning), Melby-Kærum, Søn-derby og Blangstrup lægger


Byggetilladelser på forurenede grunde...................................................28.-.29. sep.Dambrugssagsbehandling ..............................................................................2.- ...3. okt.Landbrug - værktøjer til den administrative medarbejder..................4.- ...5. okt.Miljøfremmede stoffer på renseanlægget .........................................................5. okt.Renovering af afløbssystemer.......................................................................9.-.10. okt.Ny funktionspraksis for afløbssystemer ..................................................10.- .11. okt.Mål og midler - WEB-Betaling ............................................................................11. okt.Nye kommunale råstofopgaver ..................................................................11.-.12. okt.Kommunale affaldsopgaver.........................................................................11.-.12. okt.Sikkerhed og sundhed på renseanlæg.....................................................12.-.13. okt.Drift af pumpestationer 2 ...........................................................................23.-.24. okt.Åmandstræf 2006 ...................................................................................................26. okt.Miljøgodkendelser..........................................................................................26.-.27. okt.Miljøvurdering af planer og programmer ..............................................30.-.31. okt.Procesteknik 2..........................................................................................30.okt.-...1. nov.Landbrugstilsyn og -administration ...........................................................1.-...2. nov.Formanden 2006 - park og vej.....................................................................6.-...7. nov.Drift af genbrugsstationer - grundkursus ................................................6.-...8. nov.VOC-bekendtgørelsen ..............................................................................................7. nov.IT i kloakforsyningen........................................................................................8.-...9. nov.Analyse af spildevand ...................................................................................13.-15. nov.Planloven i praksis..........................................................................................16.-17. nov.Mikroskopering af aktiv slam .....................................................................20.-22. nov.Tilslutningstilladelser på renseanlæg .......................................................23.-24. nov.El på renseanlæg.....................................................................................................28. nov.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Kommunernestjæler ikkekloakforsyningernes penge DANVA tager afstand frafremstillingen om, at der skeren ulovlig sammenblandingaf økonomier i kommunerne.Kommunerne stjæler ikkepenge fra kloakforsyningernefor at bygge daginstitutioner,skoler og plejehjem.

Kloakforsyningerne er 100% brugerfinansieret Det erikke korrekt, når det flere ste-der er skrevet , at kommu-nerne har brugt penge, somer øremærket til kloakforsy-ningerne til at bygge børne-haver, skoler og plejehjem.

Kloakforsyningerne er 100% brugerfinansieret via vand-afledningsbidraget, som ind-betales som en del af densamlede vandpris. Børneha-ver, skoler og plejehjem deri-mod er skattefinansieret. Hviskommunerne havde anvendtkloakforsyningernes midler til

planen op til, at der laves fri-villige aftaler med land-mændene om at dyrke jor-den anderledes, så der ikkesiver så meget nitrat ned Igrundvandet. Indsatsen skalbetales af vandforbrugerne.Alternativt kan der rejsesoffentlig skov nord for Assenstil gavn for grundvandet ogbeboerne.

www.fyns-amt.dk

Vejmiljøprisen2006 - forslagmodtages Har du tænkt miljørigtigt i ditvejbyggeri eller vedligehol-delsesarbejde? Så har dumuligheden for at deltage ikonkurrencen om Vejmiljøpri-sen 2006.

Nordisk Vejteknisk For-bunds udvalg 34 (VejensKonstruktion) udbyder igen iår en pris for Danmarks mestmiljøvenlige vejbyggeri ellervejvedligeholdelsesarbejde.

Hensigten er at trækkenogle miljøvenlige projekterfrem til inspiration for vejsek-toren.

Miljøvenlighed i bred for-stand.

Prisen kan gives til ethvertvejbyggeri eller vejvedlige-holdelsesarbejde, der er medtil at mindske forbruget afråstoffer eller mindske forure-ningen enten gennem valg afmaterialer, i udførelsesmeto-

den eller under selve driftssi-tuationen.

Prisen dækker også føl-gearbejder samt arbejdermed pladser og torve.

Tidligere prismodtagere erNCC Roads A/S for Ecobit -overfladebehandling udenorganiske opløsningsmidler,Herning Kommune for enmaterialebesparende sideud-videlse af en vej, og Køben-havns Kommune for projek-tet »Miljøtiltag på det nyeBrønshøj Torv«.

Forslag modtages senest 1.oktober 2006

Dommerkomiteen beståraf NVF udvalg 34's danskemedlemmer, der tællerrepræsentanter for stat,amter, kommuner, rådgiven-de ingeniører og Asfaltindu-strien. Prisen overrækkes vedåbningen af Vejforum 2006.

www.vejsektoren.dk

Miljøgodkendelseaf husdyrbrug DN har netop fremsendt sithøringssvar til miljøministe-rens forslag til ny lov omregulering af husdyrbrug. DNmener slet ikke, at forslagetkan beskytte naturen tilstræk-keligt mod forurening fralandbruget, og foreslår lovenstrammet voldsomt op på enlang række områder.

www.dn.dk


KTCnyt»Arbejdsplads mv« samt »Vej-ledning, udbudskontrolplanog kontrolplan«

Udkast til bekendtgørelseom godkendelse af listevirk-somhed

Forslag til lov om mil-jøgodkendelse mv af husdy-rbrug

Udkast til bekendtgørelseom ændring af bekendtgørel-se om affald

Forslag til lov om ophævel-se af adgangen til at overføremyndighedskompetence tilkommunale

fællesskaber på miljøområ-det

Udkast til oversigt overstatslige interesser i kommu-neplanlægningen - 2009

Udkast til lov om ændringaf miljøbeskyttelsesloven(Partikelfiltre på tunge køre-tøjer i kommunalt

fastlagte miljøzoner)Ophævelse af bekendt-

gørelse nr. 942 af 21. Nov.94 om kommunale vejbesty-relsers adgang til at udføre

arbejder for andre vejbe-styrelsen

Bekendtgørelse om indbe-retning af miljøtilsyn og mil-jøgodkendelser

Udkast til vejledning omkommuneplanlægning

Revision af krav til virksom-hedernes grønne regnskaber

■

Nye medlemmer13-07 Teknik- og miljødir.Hans H. KlindtSlagelse Kommune

26-07 Teknisk direktørSøren HjortsøOdder Kommune

22-08 Teknisk direktørHans Christian OlsenRødovre Kommune

Runde dageI oktober måned kan følgen-de fejre:

50 år23-10 Chef for natur & MiljøAnna Sofie PoulsenBornholms Reg. Kommune

10-10 Vand- og SpildevndschefLars SchrøderÅrhus Kommune

Høringssager:Vejregler for tømidler, sandog grus til glatførebekæmpel-se

Håndbog: Vejudstyr. Drifts-og vedligeholdelsesmanual

Ny bekendtgørelse omkvalifikationskrav tilerhvervschauffører

Udbudsforskrifter for»Generelle bestemmelser« og

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

[email protected] · www.eurostar.as

Afdeling ØstTigervej 12-14, 4600 Køge

Telefon 58 36 00 99

Telefax 58 36 10 99

ww

w.c

olla

bor

atio

n.d

k

Afdeling NordIndkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 98 98 00 29

Telefax 98 98 00 69

Afdeling SydNyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Telefon 62 24 44 04

Telefax 62 24 44 65

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former

• Råmaterialer

• Behovsspecifikke løsninger

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikkebare ord – det er handlingEurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder iDanmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i denenkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

Eurostar Danmark – Vejen frem . . .

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer admini-strative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne lig-ger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektronisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregi-strering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalifice-ret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange ogforretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

AdvokatbistandAdvokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18,

Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanordic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe-holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom-postbeholdere, underground-containere, renovationsbi-ler.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøOrbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EjendomsmæglereKE Ejendomssalg,

Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

EnergibesparelserCarl Bro Gruppen,


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.


ForsyningsteknikOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.


ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandørtiltekniskforvaltning


Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsnin-ger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 11.Esbjerg tlf. 36 97 36 30.Roskilde tlf. 46 30 03 00.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 59 00. www.informi.dk • [email protected] GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedli-gehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS, ledningsregistrering. telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DASog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk



Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

Kloakering, tryksatSkanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4,

5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KulturmiljøMeldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4,

2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] • www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LaboratorierROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj og vibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og MiljøKim Neider Skov- og vandløbsservice.

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og VandmiljøCarl Bro Gruppen,



NedrivningLøkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,

8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk




PumperITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 35 16 00Viborg tlf. 87 28 10 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 99 30 12 00Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Pro-jektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salgaf ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. RE

grundvandsbassiner og sparebassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE


KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VandløbsvedligeholdelseHedeDanmark A/S

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

Varmebehandlet træ &beskyttelse

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet veje-udstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Documents

Stads & Havneingeniøren September 2006