Stads & Havneingeniøren September 2004

stads&havneingeniørenfagblad

for teknik

og miljø SEPTEMBER 9 u 2004

Udgiver:KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Stads- ogKommunegartnerforeningensamt Kommunal Vejteknisk Forening

Redaktion:Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødTlf. 45 81 91 03 - Mobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

Annoncer:Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

Abonnement: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

Hjemmeside:http://www.stadhavn.dk

Sats, reproduktion og tryk:Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

Abonnementspris:Kr. 460,00 + moms om året for 11 numre

Løssalg:Kr. 80,00 + moms inklusive forsendelse

Oplag: Kontrolleret af

Kontrolleret oplag: 3.361 ekspl.I perioden 1. juli 2002 - 30. juni 2003

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947 3

Forsiden:StorebæltsbroenFoto: mna

SEPTEMBER 2004Nr. 9 • 95. årgang

www.dinnyekommune.dkPå ovenstående adresse kan man læse om den proces, vi er i gang med iKolding Kommune sammen med vore nabokommuner Christiansfeld,Lunderskov og Vamdrup, med henblik på at danne en ny storkommunemed ca. 90.000 indbyggere pr. 1. januar 2007.

På hjemmesiden kan man dels læse om det fælles grundlag, som de firekommunalbestyrelser har vedtaget for arbejdet, i form af en formuleretvision med tilhørende beskrivelse af mission og værdigrundlag.

Dels kan man læse om køreplanen for arbejdet, omfattende afklaringsfa-se, planlægningsfase, beslutningsfase og gennemførelsesfase, hvor afkla-ringsfasen indeholder en samlet statusbeskrivelse for hvert af de kommu-nale hovedområder, herunder en tværgående beskrivelse af økonomi,personale og løn, IT, styring og ledelse samt sekretariats- og stabsfunkti-oner.

Dette arbejde afsluttes inden årets udgang, hvorefter der skal udarbejdesen handleplan for den fremtidige opgaveløsning, herunder opgavernesart, kompleksitet, økonomi, organisation og målfastsættelse samt beskri-velse af, hvilke konsekvenser dette medfører. Dette arbejde er planlagtfrem til sommeren 2005.

For at kunne færdiggøre arbejdet med den fremtidige opgaveløsning, erdet imidlertid åbenlyst, at vi skal kende den helt præcise arbejdsdelinginden for de forskellige opgaveområder, mellem staten, de nye regionerog de nye storkommuner.

Her rækker strukturreformens forligstekst mellem Regeringen og DanskFolkeparti ikke. Der er simpelthen alt for mange uafklarede spørgsmål,som først besvares med vedtagelsen af de mange lovændringer med til-hørende cirkulærer.

På det netop afholdte årsmøde i KTC fik vi til dels løftet noget af sløretpå planområdet og miljøområdet, selv om meget, især på miljøområdet,fortsat er uklart.

De to direktører fra Miljøministeriet slog imidlertid fast, at hovedsigtetstadig er »den brede kommunemodel«, d.v.s. med hovedparten afopgaverne til kommunerne og de helt overordnede/meget specialisere-de opgaver til staten.

I KTCs bestyrelse håber vi meget på, og vil aktivt arbejde for, at dettesigte kan fastholdes i den kommende lovgivning, således at der ikkeopbygges et stort bureaukratisk system på netop plan- og miljøområdeti de nye regioner.

Hans-Jørgen BøgesøTeknisk direktør

Kolding Kommune

LederAf teknisk direktør Hans Jørgen Bøgesø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Design i det offentlige byrumAf Charlotte Kristensen og Lone Wille Jørgensen, Birkerød Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kommuneplanstrategi - politisk strategi og ledelsesværktøjAf Laila L. Pedersen og Trine Holmberg, Bramsnæs Kommune . . . 8

KTC Seminar - Offentlig-Privat Samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Nye veje fremad i SkibbyAf Niels C. Nordvig, Skibby Kommune, Morten Larsen, Pankas A/Sog Susanne Baltzer, Vejdirektoratet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Kommunalreform:Flere hegnsyn nødvendigeAf Poul Kleiminger, Skævinge Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Vejstøj – et kommunalpolitisk valgAf Henrik Hvidtfeldt, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Kommunal entreprenør miljø- og kvalitetscertificeretAf Carl Erik Knudsen, ETK og Michael Fich, Rambøll . . . . . . . . . . . 23

Cyklister skal sikres i trafikkenAf Jens E. Pedersen og Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Bedre vandløb for få midlerAf Katrine Rogert Hansen, Slagelse Kommune, Teknisk Forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Kirkegårdene som en del af byernes grønne strukturAf Casper Nicolai Pagh Vett . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

KTC årsmøde:Flertal for at fortsætte som chefforening . . . . . . . . . . . . . . . . 35

Fyrre, fristende og frodig!Af Helle Nebelong, Københavns kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Svendborg Vand – kontraktstyret forsyningsvirksomhedAf Ole Steensberg Øgelund, Svendborg Vand . . . . . . . . . . . . . . . 43

Planlægning og bygningsbevaring i det åbne landAf Erik Rasmussen, Ringkøbing Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Miljø- og geoteknik – to sider af samme sag?Af Thomas Christensen og Claus Larsensamt Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning A/S . . . . . . . . . . . . 50

Kunsten at flytte en jernbaneAf Erik Søgaard, Banedanmark ogJohn K. Frederiksen og Niels Olaf Nielsen, Rambøll . . . . . . . . . . . . 52

Rigtig teknik til grønne tageAf Angela Beck Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Husbåde og havneAf Frederik Valmin, Altskib Aps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

KystlandskabetAf Janne Christensen og Bo Brix, Skov- og Naturstyrelsen . . . . . . 66

Udfordringsretten – et eksempel fra OdenseAf Per Glad, Odense Kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Rapportering af miljødata via internettet . . . . . . . . . . . . . . . 70

Set & Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

Leverandør til teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

INDHOLD

Side 35Side 28

Side 14

Side 25

SIDE 9

SIDE 52

SIDE 60

SIDE 6

SIDE 62 SIDE 66

SIDE 39

SIDE 46

5 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004 5

FREMTIDSORIENTERING OG BÆREDYGTIGHED

Der er masser af sund fornuft i at tænke i helheder og helhedsløs-ninger.Det,vi gør i dag,har betyd-ning langt ind i fremtiden – og det samme gælder for det, vi ikke gør.Når teknik således er nøgleordet til at forstå,hvad Per Aarsleff A/SRørteknik arbejder med,er service og miljø nøgleord for,hvordan vi gør det.Fællesnævneren er en over-ordnet bevidsthed om aktivt ansvar– for fremtiden såvel som for sam-tiden.

Rent praktisk udmønter vores frem-tidssikring sig i, at vi altid tilstræbermiljøvenlige og langtidsholdbare løsninger – bl.a. i valget af materialer og metoder.Men hvis kontinuiteten skal bevares, skal også tilgængelig-heden sikres.Per Aarsleff A/S Rørteknik registrerer derfor samt-lige renoveringsdata, så eftertiden får indsigt i nutidens rør- og kabel-føring.Det er blot et af vores bidrag til kvalitets- og miljøsikring af frem-tiden.

HovedkontorLokesvej 15DK-8230 ÅbyhøjDenmark

Tel +45 8744 2222Fax +45 8744 2449

Afdeling ØstIndustriholmen 22650 Hvidovre

Tel +45 3679 3333Fax +45 3679 3449

www.aarsleff.com

Byens gågade var blevet udstyret mednyt inventar og tiden var moden til at fåfastlagt et egentligt sæt retningslinier forvalg af belægninger og løsdele i byrum-met. Opgaven blev prioriteret ind i Tra-fik- og Miljøhandlingsplanen og blevafsluttet i efteråret 2003.

Det administrative grundlagRetningslinierne er samlet i en »arbejds-mappe«, der udgør det egentlige admi-nistrationsgrundlag for forvaltning,materielgård, andre myndigheder ogforsyningsselskaber. Herudover er derudarbejdet en folder, der fortæller om

vigtigheden af at arbejde med design ibyrummet, og som kort giver et indtrykaf de elementer, der er fastlagt retnings-linier for.

Tekstbearbejdning, layout og tryk-ning af arbejdsmappe og folder er fore-stået af Design & Identitet AS.

Det er idéen med udformningen afarbejdsmappen, at den skal kunneajourføres med nye emner. Der er såle-des allerede et ønske om, at få fastlagtretningslinier for belysning af bygninger.

En samlet indsatsRetningslinierne er et element i en sam-let indsats, der skal bidrage til at fasthol-

de og udvikle gode og attraktive bymil-jøer i Birkerød Kommune. Indsatsen erbeskrevet i Kommuneplan 2000 og harsom formål: • at sikre bevaringsværdige bygninger

og miljøer, • at øge bevidstheden om god arkitek-

tur og godt design, • at fastlægge en lokal arkitekturpolitik, • at gennemføre en særlig indsats for

pladser og gaderum, • at etablere samarbejde med handlen-

de og foreninger om butiksfacader,samt

• at formidle eksempler på god arkitek-tur.

KriterierEt væsentligt kriterium i udvælgelsen afinventar m.v. har været at sikre et højtkvalitetsniveau i materialevalg ogdesign, men også ved brugen af belæg-ninger og inventar at sikre bedst muligtilgængelighed for alle.

Et andet kriterium har været, at skabero og sammenhæng i det offentligebyrum ved brug af få og enkle materia-ler, der hver især har styrke og levedyg-tighed. Som grundelementer anvendesmaterialer af høj kvalitet, og som manmå forvente, at alle vil synes om at se påi de kommende mange år.

Det meste af det inventar, der ervalgt, er standardinventar, som også sesi mange andre kommuner. Det er inven-tar, som det vil være nemt at supplereog udskifte, hvis der viser sig behov her-for.

ByinventaretByinventar er i denne sammenhængbuslæskærme, informationstavler, pla-katsøjler, telefonbokse, bænke, affalds-beholdere, pullerter, cykelstativer samtgenbrugsbeholdere.

6 6 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Design i det offentlige byrum Af Arkitekt m.a.a. Charlotte Kristensen og

arkitekt m.a.a. Lone Wille Jørgensen, Birkerød Kommune

I Birkerød Kommune besluttede Byrådet sig for flere år sidentil at få udarbejdet en manual for anvendelsen af design i detoffentlige byrum. Retningslinierne i manualen er primært rettet mod kommu-nens handelsgader og butikstorve, men har også betydningfor vejenes udseende, når det gælder belægninger, belysning,buslæskærme og genbrugsbeholdere.

Gadenavneskiltene er unikke for Birkerød Kommune. Det er gadenavneskilte i støbejern, som for mangeår siden blev sat i depot, men som nu er kommet til ære og værdighed igen efter, at de er blevet rensetog nymalet i mørk grøn farve som baggrund og med hvid skrift. Foto: Klaus Sletting Jensen.

Inventaret skal virke behageligt ogkunne tåle vejrliget. Det anvendte inven-tar skal være funktionelt, let tilgængeligt,holdbart og let at reparere og vedligehol-de. Desuden skal det være enkelt og kun-ne indgå harmonisk med omgivelserne.

Det er målet at anvende få og ensar-tede typer inventar i holdbare materialerog i godt design og derved sikre gen-kendelighed og identitet.Ved valget af byinventaret er der opstil-let følgende retningslinier:• Kunne tåle slidtage og vejrlig,• være hærværks- og tyverisikret,• være let at vedligeholde og rengøre

for graffiti,• være enkelt i sin udformning og

bidrage til at forbedre og forskønnedet visuelle miljø,

• harmonere med det øvrige udstyr igadebilledet, hvad angår materiale-valg, farve og formsprog, og

• være handicapvenligt

Byinventaret placeres, så det er tilgæn-geligt for alle, herunder gangbesværedeog kørestolsbrugere. Antallet af kompo-nenter, herunder skiltning og belysningafpasses efter det reelle behov og ste-dets særlige karakter.

Et unikt gadenavneskiltDer er dog et enkelt inventar, som erunikt for Birkerød. Det er gadenavneskil-tet, som nu er opsat i det meste af kom-munen (udskiftningen pågår).

Kommunens traditionelle gadenavne-skilte i støbejern var gennem årene ble-

vet skiftet ud med skilte i blik. Ønsketvar igen at få et støbejernsskilt, da detfremstår med en robusthed og en kvali-tet som ville passe godt til den valgtedesignlinie. Der blev set på flere mulig-heder inden for det udbud, der er påmarkedet. Valget endte med en renove-ring af de gode gamle skilte, som vedden løbende udskiftning var blevetgemt på materielgården. Skiltene blevrenset og nymalet i mørk grøn sombaggrund og hvid til skrift.

Processen giver ejerskabArbejdet med retningslinier er løbendeblevet behandlet politisk. På forvalt-ningsniveau har en tværgående arbejds-gruppe arbejdet med fastlæggelsen afretningslinier for design i det offentligebyrum. Den proces, der har ligget i det,har været vigtig for ejerskabet til det

materiale der foreligger nu. Når førstretningslinierne er fastlagt er det nød-vendigt at alle aktører føler et ansvar forat efterleve dem.

Hele vejledningen kan ses på kommu-nens hjemmeside, www.birkeroed.dk.

n


Mange steder i kommunen opstilles genbrugsbeholdere til glas, papir mv. Her et eksempel på en»Affalds-Ø«, som er indpasset i det stedlige gademiljø. Genbrugsbeholderne er et fælleskoncept udarbej-det af I/S Vestforbrænding og de tilsluttede kommuner. Foto: Klaus Sletting Jensen.

Udsnit af en fortovsbelægning, hvor der bl.a. anvendes granitchaussesten som udfyldning mellem fliser-ne. Foto: Klaus Sletting Jensen.

For Bramsnæs Kommune blev indførslenaf kommuneplanstrategien som et nytpolitisk og administrativt redskab enkærkommen lejlighed til at begynde påen frisk og se med nye øjne på kommu-neplanen. En vision om at betragtekommunen i et bredere perspektiv ogen motivation til at gå nye veje blevstartskuddet til en spændende og inten-siv proces, der resulterede i en kombine-ret planstrategi og strategi for LokalAgenda 21 med titlen »Hvor skal vi hen iBramsnæs Kommune?«.

Indledende armbøjningerArbejdet blev påbegyndt i foråret 2003med udarbejdelse af en handleplan. Afvæsentlige elementer i den foreståendeproces blev inddragelse af offentlighe-den tidligt i processen, en række politi-ske drøftelser samt en beslutning om atigangsætte en debat i forbindelse medoffentliggørelsen.

Planstrategien er en politisk udmelding.Men borgernes synspunkter kan i høj gradvære med til at tegne et billede af, hvadder rør sig, og hvad der opleves som devæsentligste udfordringer og muligheder ikommunen. Det var baggrunden for val-get om at lade kommunens borgere, bru-

gere og interessenter bidrage med skriftli-ge eller mundtlige input til strategien overen periode på tre uger.

At arbejde strategisk på denne mådeer nyt ikke kun for kommunens politike-re og forvaltning, men også for borger-ne.

Det kan være en væsentlig årsag til,at antallet af bidrag blev beskedent. Forden enkelte borger er det noget nem-mere at forholde sig til en konkret pro-blemstilling frem for store ord om visio-ner og mål. Ikke desto mindre gjordedet os klogere og en erfaring rigere i for-hold til den senere offentlige debat.

De efterfølgende politiske drøftelsertog udgangspunkt i borgernes inputsamt en udarbejdet beretning og inspi-rationsoplæg fra forvaltningens side.Støt og roligt tog strategien form.

Fire temaer somomdrejningspunktSlutproduktet blev et dokument, derudpeger linierne for, hvor kommunengerne vil hen, og overordnet set, hvor-dan vi kommer det. Samtidig giver denspillerum i forhold til de mere konkretetiltag, der skal udvikles i kommunepla-nen og i kommunens øvrige virke.

Bramsnæs Kommune har en politiskvedtaget overordnet vision, som lydersåledes: Lokalsamfundet Bramsnæs opret-holder og udvikler det moderne samfundpå landet tæt ved naturen. Det er kende-tegnet ved, at det enkelte menneske tageransvar og har indflydelse og trives i detnære miljø.

Med afsæt i den overordnede vision erkommuneplanstrategiens omdrejnings-punkt fire temaer:1. Bramsnæs – et godt sted at bo og være2. Bramsnæs hele livet3. Bramsnæs for alle4. En bæredygtig fremtid i Bramsnæs.

Disse temaer fungerer samtidig som»paraply« for en række underliggendestrategiområder. Det første temaomhandler bosætning, kultur og frilufts-liv samt detailhandel og erhverv. Detandet tema beskæftiger sig med yder-punkterne af livets faser i form af vilkåre-ne for henholdsvis børn og ældre. Tredjetema behandler håndteringen afarbejdsmarkedet og sårbare børn ogunge. Endelig koncentrerer det fjerdetema sig om bæredygtighedsaspektet.Med de fire temaer er kommunensarbejdsområder bredt dækket.

En god modtagelseGenerelt er den enstemmigt vedtagneplanstrategi blevet modtaget positivtbåde internt og eksternt i kommunen.Offentlighedsfasen gav ikke anledning tilat foretage ændringer, men gav deri-mod yderligere stof til den videre kom-muneplanlægning.

I forbindelse med offentliggørelsenblev der gjort en stor indsats for at for-midle dels tilstedeværelsen af strategienog dens budskaber, dels muligheden for


Af planlægger Laila L. Pedersen og vicekommunaldirektør Trine Holmberg, Bramsnæs Kommune

Bramsnæs Kommune har som andre kommuner udarbejdet enkommuneplanstrategi. Strategien er bred og går på tværs afde kommunale aktivitetsområder. Desuden har vi i BramsnæsKommune valgt at anvende planstrategien som et aktivt ledel-sesværktøj med direkte sammenhæng til årsplaner og budget-ter for de enkelte opgaveområder.

Kommuneplanstrategi- politisk strategi og ledelsesværktøj

at komme i dialog med lokalpolitikerneved en cafédebat. Udover flere annon-cer i lokalavisen blev der husstandsom-delt en folder og udsendt en invitationtil foreninger og andre interessenter.Indsatsen resulterede i, at et halvt hun-drede mennesker mødte op og gavderes besyv med.

Strategien som interntledelsesværktøjBramsnæs Kommunes planstrategi komsåledes godt i hus i forhold til den politi-ske proces og inddragelsen af borgerne,og arbejdet med kommuneplanen er igang. Samtidig lægger vi i Bramsnæsvægt på at anvende strategien internt,idet det er vigtigt at sikre sammenhæn-gen mellem den politisk vedtagne over-ordnede strategi og den måde hvorpåkommunens medarbejdere hver dagvaretager deres opgaver.

Det er derfor besluttet, at der skalvære en tæt sammenhæng mellem påden ene side kommunens budget ogårsplanerne for de enkelte teams oginstitutioner og på den anden side kom-muneplanstrategien. Den enkelte lederskal, uanset om der er tale om en insti-tutionsleder eller en teamleder pårådhuset, anvende kommuneplanstrate-

gien som udgangspunkt for dels ønskertil budgettet og dels i forbindelse medudarbejdelsen af årsplaner. Herved bliverstrategien ikke blot et flot dokument påhylderne, men et redskab i planlægnin-gen i alle grene af kommunens arbejds-områder.

Årsplaner og budgetKommunens teams og institutionerudarbejder hvert år en årsplan for detkommende års aktiviteter. Årsplanen skaludover beskrivende tekst vedrørendedet forløbne år indeholde en sammen-hængende konkretisering af målhierarki-et: Vision – mål – resultatkrav. Visioneneller visionerne hentes fra kommune-planstrategien, mens målene typisk er 1-4-årige mere konkrete sigtepunkter forteamets/institutionens arbejdsområde.Resultatkravene er de helt operationellemålepunkter for det pågældende år –hvem gør hvad hvornår.

I kraft af, at resultatkravene udmøntermålene, og at målene udmønter plan-strategiens visioner, sker der en operati-onalisering af de overordnede visionerud til den konkrete opgaveudførelse ialle hjørner af kommunens virkeområ-der. Endvidere vil den skematiseredeopstilling af vision-mål-resultatkrav blive

samlet i et fælles dokument »BramsnæsKommunes Årsplan«, som giver et totaltoverblik over kommunens aktiviteter.

I foråret udarbejder alle kommunensledere forslag til ændrede aktiviteter ogderaf følgende budgetmæssige konse-kvenser. Aktivitetsændringerne skal rela-tere sig til mål for den enkelte institutioneller det enkelte team, og også her skalmålene relatere sig til en eller flere afvisionerne i kommuneplanstrategien.Dette skal sikre, at alle foreslåede nyeaktiviteter er i overensstemmelse medhensigterne i strategien.

Status og det videre arbejdeÅr 2005 bliver første år, hvor BramsnæsKommunes teams og institutionerudmønter kommuneplanstrategien ideres årsplaner, og der vil naturligvisvære en række spørgsmål og tvivlstilfæl-de, der skal afklares undervejs. Men vimener, at fremgangsmåden er den rigti-ge for at sikre sammenhæng mellempolitisk strategi og daglig praksis. Ogden samlede planlægning af kommu-nens aktiviteter bliver en del af forbere-delsen til og fundamentet for den kom-munesammenlægning, som BramsnæsKommune står overfor.

n


Lyndby Havn, Bramsnæs. Foto: Kurt Christensen.

KTCs regionale seminarer 2004

KTCs regionale seminarer 2004 sætter fokus påkommunernes samarbejde med private rådgivere

og entreprenører på det tekniske område.Udgangspunktet er udbud og udlicitering, og

fokuspunkterne er samarbejde, spillereglerog erfaringer med samarbejdsmodeller

som partnering og OPP. Seminarerne vilogså belyse organiseringen af kom-

munale entreprenørvirksomhederog erfaringer med konkurrencenpå markedsvilkår.

Erfaringerne viser, at det kanvære vanskeligt at få løst pro-blemer med udlicitering ogudbud. Der opstår ofte mytermellem på den ene side kom-munerne som udbydere og påden anden side entreprenører/rådgivere som bydende. KTC

og Dansk Byggeri har taget pul-sen på samarbejdet mellem kom-

munerne og de private entrepre-nører og har i fællesskab udarbejdet

15 anbefalinger om udbud og udlici-tering. Disse anbefalinger bliver præ-

senteret uddybende på seminarerne.

Nye organiseringsformer som partnering ogOPP vinder frem samtidigt med, at de kommu-

nale entreprenører udvikles og i større udstrækningskal agere på markedsvilkår. Hvordan er erfaringerne

med samarbejde, proces og resultater i partnering? Hvader rammer og målsætninger i OPP? Og hvordan ser spæn-

dingsfeltet mellem løsning af kommunale opgaver, udlicitering ogmarked ud fra en kommunal entreprenørs synsvinkel? Disse spørgsmål

belyses på seminarerne. Alle oplægsholdere vil give en vurdering af strukturreformens betydning.

Der afholdes 2 seminarer med samme program –

MANDAG DEN 15. NOVEMBER PÅ HOTEL SCANDIC I HORSENS TIRSDAG DEN 16. NOVEMBER PÅ HOTEL SCANDIC I ROSKILDE

OOFFFFEENNTTLLIIGG--PPRRIIVVAATT SSAAMMSSPPIILL

Tilmelding til Kommunalteknisk Chefforenings seminarer om »Offentlig-Privat Samspil«

Hermed tilmeldes:

Navn/stilling

Kommune/virksomhed

Gade/Vej og nr.

Postnr. og by

Tlf.

Tilmeldte deltager følgende sted og dato (sæt kryds):m Scandic Hotel, Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens

den 15. november 2004 ellerm Scandic Hotel, Roskilde, Sdr. Ringvej 33,4000 Roskilde

den 16. november 2004.Den samlede konferenceafgift er kr. 1.475,- plus moms. I beløbet indgårfrokost med én øl/vand og kaffe, samt formiddags- og eftermiddagskaffe.Efter tilmelding fremsendes bekræftelse og faktura.Efter 1. oktober er tilmelding bindende.Tilmelding kan også ske på www.ktc.dkhvor der er plads til tilmelding af flere samtidig, eller til KTC’s sekretariat,Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 13, eller fax 89 21 21 14.

"

P R O G R A M

09:15 Ankomst og morgenkaffe

09:40 Velkomst og indledningv. KTC

09:50 Fælles spilleregler ved udbud og udliciteringv. teknisk direktør Mogens Norup Thomsen, KTC og direktør Michael Nielsen, Dansk Byggeri. Dansk Byggeri og KTC har i fællesskab udarbejdet 15 anbefa-linger om udbud og udlicitering. Anbefalingerne er et resultat af et dialogseminar afholdt mellem de to organisationer, hvor udgangspunktet var et ønske om at mindske problemer og konflikter i forbindelse med udbud og udlicitering.

10:25 Vidensdeling om udbudv. projektleder Jacob Scharff, KL/Udbudsportalen.Udbudsprocessen stiller en række formelle krav til parterne, som det kræver en vis kompetence at håndtere. Der er et stærkt behov for at få styrket viden og kompetencer på beggesider af udbudsbordet. Herunder at få spredt de mange gode erfaringer, der findes rundt omkring i landet – og få lært af de dårlige. Jacob Scharff fortæller om kommunernes muligheder for at få vejledning om udbud og for at dele viden, erfaringer og ideer om udbud via Udbudsportalen.

11:00 Pause

11:15 HelPark – helhed og rummelighed!v. Thomas B. Randrup, KVL, Jens Chr. Binder, Niras og Carsten Damgaard, Hedeselskabet.Projekt HelPark – Helhedsorienteret Parkforvaltning er et sam-arbejde mellem Herning Kommune, Hedeselskabet, Niras og Skov og Landskab. Ideen er, at drifts- og plejeopgaver på det grønne område foreslås udbudt og udført efter partnerskabs-princippet med større rummelighed i løsning af opgaverne. Også borgerinddragelse indgår i projektet. Oplægsholderne fortæller om konceptets ramme, de overordnede mål, om udbudsmateriale og om proces og partneskabstanke, samt erfaringer og forventninger til partnerskabskontrakter.

12:00 Frokost

13:00 Kommunal entreprenør med ISO 9001 og 14001v. direktør Carl Erik Knudsen, Entreprenør Teknik Køge (ETK).Hvordan ser den kommunale entreprenør mulighederne for atarbejde på markedslignende vilkår, i et marked hvor nye sam-arbejdsformer hele tiden udvikles. Entreprenør Teknik Køge – ETK er en drifts- og entreprenørvirksomhed, der er skabt ved en sammenlægning af et parkvæsen og et vejvæsen. ETK har som den første kommunale entreprenør valgt at blive certifi-ceret efter ISO 9001 og 14001. Carl Erik Knudsen fortæller om erfaringerne og også om ERFA-samarbejde mellem kom-munale entreprenører.

13:45 Byggeproces i partneringv. Leder af bygherreafdelingen Preben Gilling, Svendborg Kommune og bygherrerådgiver Jørn Kaltoft Nielsen, Niras.Byggeriet af et nyt Zoologisk Museum i Svendborg er gennemført i en partneringproces sat i gang af Svendborg Kommune, der havde haft dårlige erfaringer med en række byggeprojekter. Målet var en glidende proces med fokus på resultatet og mest muligt byggeri for ressourcerne. Hvordan har processen været og hvilke generelle erfaringer kan uddrages. Niras har været bygherrerådgiver.

14:30 Pause

14:45 Nye samarbejdsformer på vejområdet i Sønderjyllands Amt v. Vejchef Svend Petersen, Sønderjyllands Amt. Sønderjyllands Amt planlægger udførelsen af en ny motorvejsstrækning efter OPP-modellen. Trafikministeriet dækker halvdelen af udgifterne til forundersøgelserne. Hvad er bag-grunden for at arbejde med OPP og hvad er perspektiverne? Vejchef Svend Petersen fortæller også om amtets erfaringer med at arbejde med funktionskontrakter på vejområdet.

15:30 Afslutning

Byrådet i Skibby blev opmærksom påmulighederne i funktionskontraheringefter, at Rønnede Kommune i 2001 hav-de udbudt sit vejnet. Skibby Kommuneindgik efterfølgende - som den andenkommune i Danmark - en funktionskon-trakt med Pankas A/S. Kontrakten ergældende fra den 1. januar 2003 og

løber i 15 år. Vejdirektoratet var ansvar-lig for udbudsmateriale og licitation.

Årsopgørelsen fra 2003 viste, at kom-munen har fået udført arbejde for væs-entlig flere penge end den årlige kon-traktsum, hvilket borgere og politikerekan være yderst tilfredse med. Kommu-nen har modtaget mange positive til-

kendegivelser fra borgerne, som er lyk-kelige over det løft, som vejstandardenhar fået.

Funktionsudbud retter op påefterslæbetDen væsentligste grund til, at Byrådetvalgte at indgå kontrakten, var, at veje-ne i kommunen i en årrække havdemåttet holde for, hver gang kommunenmanglede penge til skoler, børneinstitu-tioner og lignende.

Forud for beslutningen om at udbydevedligeholdelsen af vejnettet var politi-kerne blevet præsenteret for forskelligeøkonomiske modeller, som dokumente-rede, at kommunen havde oparbejdetet efterslæb på vejvedligeholdelsen istørrelsesordenen 25 mio. kr.

Vejene var derfor i en meget ringeforfatning, og borgernes tålmodighedvar godt og vel opbrugt. Kommunenvar flere gange blevet politianmeldt afutilfredse trafikanter, som ville fastholdeByrådet på vejlovens krav om: »At holdede offentlige veje i den stand, som trafik-kens art og størrelse kræver«. Det varsåledes ikke længere et komfortspørgs-mål men også et reelt sikkerhedsmæs-sigt problem.

Byrådet var, da beslutningen blevtaget, fuldstændig klar over, at man for-pligtede sig selv og kommende Byrådud i fremtiden - 15 år - men man valgtealtså denne løsning for at få hævetvejstandarden, selv om det ikke alenebetød øgede driftsomkostninger menogså »kostede« på handlefriheden.

Entreprenøren fårhandlefrihedPrincippet i en funktionskontrakt er, atder sættes krav til vejenes tilstand. Entre-prenøren skal hvert år ved årets udgang


Nye veje fremad i Skibby

Af Niels C. Nordvig, Skibby Kommune, Morten Larsen, Pankas A/S og Susanne Baltzer, Vejdirektoratet.

I marts 2003 underskrev Pankas A/S og Skibby Kommune et 15-årigt samarbejde om vedligeholdelse af de 96 km kommunaleveje i Skibby. Efter 11/2 år har Skibby Kommune fået ny asfalt på17 km af sine veje, som er væsentligt mere, end man kunne for-vente med baggrund i den årlige kontraktsum. Kommunen harmodtaget mange positive tilkendegivelser fra borgerne, som ermeget tilfredse med det løft, som vejstandarden har fået.

Underskrivelse af funktionskontrakten den 12.03.2003. Fra venstre afdelingsleder Morten Larsen ogadministrerende direktør John Larsen, begge fra Pankas A/S, og kommunaldirektør Lisbeth Lemmich ogborgmester Hans Henning Bjørnsen begge fra Skibby Kommune.

vise, at kravene overholdes,men har ellers fuldstændigfrihed til selv at planlæggevedligeholdelsen.Pankas A/S kan altså medfunktionskontrakten i Skibbyselv bestemme, hvilke vejeder skal have ny asfalt, hvil-ken type, eller om de blotskal repareres. Blot funktionskravene over-holdes! Handlefriheden ogden lange ansvarsperiodeskal være med til at giveentreprenøren et incitamenttil at udvikle nye og bedreprodukter.

Den primære fordel forPankas A/S i denne type kon-trakter er, at arbejdet i kom-munen kan indpasses mellem opgaverfor andre kunder.

Der eksisterer ikke stressende tidsfri-ster med overarbejde og øgede omkost-ninger til følge. Tværtimod kan PankasA/S udfylde sin produktionskapacitet istille perioder.

Til gengæld for vedligeholdelsen fårentreprenøren en fast sum penge hvertår. I Skibby er kontraktsummen på 2,8mio. kr. pr. år.

Det giver den fordel for kommunen,at de nøjagtigt ved, hvilken kvalitet defår, og samtidig låser vejbudgettet fast.Vejbudgettet bruges nemlig ofte som enbuffer, når der mangler penge til andreområder.

I Skibby kommune skal Pankas A/Sudover at vedligeholde vejene også ved-ligeholde rabatter og grøfter for så vidtangår profilering. Endvidere er vejaf-mærkning indeholdt i kontrakten.

Ny asfalt på 18 % afvejnettet

Pankas A/S har haft travlt iløbet af kontraktens første år.Skibby Kommune har fået nyasfalt på 92.000 kvadratme-ter, svarende til 17 km ny vej.Det svarer til 18 procent afvejnettet.

Samarbejdet mellem byg-herre og entreprenør funge-rer stort set perfekt, og tildato har det ikke været nød-vendigt at hente hjælp i kon-traktens juridiske afsnit.

De strækninger, som harfået ny heldækkende belæg-ning, er blevet udvalgt påbaggrund af det foretagne

visuelle hovedeftersyn. De mest grelleveje som »poppede up« var identiskemed de veje, hvor kommunen havdemodtaget flest klager. Disse veje blevefter aftale repareret først.

Både bygherre, entreprenør og rådgi-ver er blevet en erfaring rigere. Det harefter det første år vist sig, at det er sværtat lappe sig til et lavere skadespoint.


På VEJMAN’s årsmøde får alle kom-munale vejfolk i år mulighed for atkomme på forkant med emner indenfor sammenlægning af vejforvalt-ningssystemer og for at se de nyesteVEJMAN produkter.

Årsmødet er delt i to sektioner:•Formiddagen er forbeholdt

VEJMAN-brugere•Eftermiddagen er åben for en

bredere kreds af kommunale fagfolk, som beskæftiger sig med vejforvaltning.

VEJMAN’s årsmøde 2004 finder stedpå Byggecentrum i Middelfart torsdag den 7. oktober 2004.

Programmet kan ses på www.vejman.dk

Læs mere på:

www.vejdirektoratet.dkwww.vejsektoren.dk

VejdirektoratetNiels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTlf. 3341 3333

VEJMAN’s årsmøde 2004

‹

Så er der lagt ny asfalt.

Skadespointet, som er en»karakter« for vejens tilstand,er kontraktens væsentligstefunktionskrav. Og skadespo-intet har altså ikke nødven-digvis nogen sammenhængmed den kørekomfort, somtrafikanterne oplever.

Alle nye belægninger erudført som PANgrip®, somer en tyndlagsbelægning.Årsagen er, at vejene i SkibbyKommune mange steder ermeget dårligt funderet medopfrysninger og bevægelsertil følge. En god tyndlagsbe-lægning er ekstremt fleksibel,især når den udføres somdobbeltbelægning, og dener derfor velegnet til dårligtfunderede kommuneveje.

Af professionel nysgerrig-hed håber vejingeniørenogså at se entreprenøreneksperimentere med alterna-tive belægninger. Entrepre-nøren står jo frit til at vælgebelægningstype, blot funkti-onskravene er opfyldt. Ogher ligger en stor udfordringtil entreprenøren og dermedhele branchen til at udviklenye holdbare - men ressour-cebesparende - belægninger.Når entreprenøren er tilba-geholdende, er begrundel-sen selvfølgelig, at ethvertforsøg vil være en satsningudelukkende på entrepre-nørens risiko, men tilsvaren-de vil en eventuel besparelseogså alene komme entrepre-nøren til gode.

Kommuneingeniøren aflastes– men kun lidt!Arbejdsopgaverne for kommuneingeni-øren ændres også ved indgåelse af enfunktionskontrakt. Man kunne jo værefristet til at spørge, om kommuneingeni-øren kan undværes?

I de kommuner, som har en sådanstørrelse, at en ingeniør udelukkendehar været beskæftiget med vejvedlige-holdelse, udbud, kontrahering samt til-syn med asfaltarbejder vil svaret stort setvære: Ja!

De henvendelser som forvaltningenhar modtaget efter kontraktindgåelsen,har ud over taksigelser været henvendel-ser om enkelte slaghuller, en uheldig til-slutning ved en overkørsel eller en vej-rist, som har ligget for lavt - altså ret fre-

delige meddelelser, somoftest bare skal ekspederesvidere til entreprenøren, dadet er dennes ansvar. Denneopgave kunne i praksis løsesaf et sekretariat.I tilfældet Skibby Kommuneer der - jævnfør tidligeretiders nedprioritering afvejvedligeholdelsen - ikke ble-vet brugt ret mange ressour-cer på planlægning og udbudaf asfaltarbejder, hvorfor vejaf-delingens ingeniør i forbindel-se med funktionskontraktenkun er blevet frigjort for fådages arbejde.I forbindelse med kontraktun-derskrivelsen åbnede PankasA/S - som en service over forborgerne - en hjemmeside [email protected] - hvor bor-gerne kan få information omforestående arbejder på kom-munens veje. Det er kommu-nens indtryk, at hjemmesidenbruges, og at denne mulig-hed for borgerne også aflasterforvaltningen generelt.

Entreprenøren får nyearbejdsopgaverMed en funktionskontrakt fårentreprenøren nogle arbejds-opgaver, der ikke findes vedtraditionelle asfaltarbejder,bl.a. planlægning af vejvedli-geholdelsen, borgerhenven-delser og reprofilering afrabatter og grøfter.

Borgerhenvendelserne har ikke givetPankas øget arbejdsmængde. Henven-delser har været meget få og kun positi-ve. Den typiske henvendelse går på»hvornår vores vej bliver ligeså flot somde andres«.

Pankas A/S har udført afhøvling ogprofilering af ca. 20 km rabat ogskråninger langs Skibby Kommunesveje. Den overskydende jord er blevetplaceret på de veje i kommunen, derhar haft behov for tilførsel af jord for atoprette skråningskroner. På den mådehar der ikke været behov for at køre jordud af kommunen.

Pankas A/S er et godt eksempel på, atogså de mindre vejbygningsfirmaer iDanmark kan løfte opgaven med funkti-onskontrakter. Pankas A/S har lignendekontrakter med Hashøj Kommune, Alle-rød Kommune, Suså Kommune, Sølle-rød Kommune og Ribe Amt.

n


De slidte veje får en velfortjent ny belægning.

www.stadhavn.dk


Indbydelse til seminarer:

Kloakfornyelse uden grænser 22. november 2004 på Scandic Kolding eller

24. november 2004 på Scandic Glostrup.

Kommunerne skal frem mod 2008 investere 1,8 mia.kr. årligt til renovering af kloaknettet for at overholde kloakrenoveringsaftalen, som blev indgået mellem KL og Miljøministeriet i 1994. Kloaknettet er mange steder i en dårlig forfatning med alvorlige brud, huller og lækager. Utætte kloakker betyder, at kloakvandet siverned og forurener grundvandet og det kan på sigtforurene vores drikkevand. Desuden kan det medføre en øget rotteplage og altså true befolkningenssundhedstilstand.

På dagen får vi inspiration til, hvordan vi udarbejder hensigtsmæssige renoveringsplaner, hvor de økonomiske og tekniske løsninger er i top. Vi ser bl.a.på, hvordan vi ved hjælp af GIS kan opnå et merekomplet grundlag for at beslutte, hvilke dele afkloaksystemet, der skal renoveres og i hvilkenrækkefølge. Vi hører om partnering, om hvordan samarbejdet gennemføres i praksis og om defaldgruber, partnering rummer.

Med kommunesammenlægninger for øje sætter vi bl.a. fokus på følgende spørgsmål: Hvordan får vi en fælles plan for fornyelse af kloaksystemet? Hvordansammenlægger vi databaser og griber opgaven an med hensyn til at udarbejde en ny fællesspildevandsplan? Hvordan sammenlægger vidriftsenheder og opnår stordriftsfordele? På dagengennemgår vi desuden de juridiske regler påkloakområdet, herunder bl.a. ansvar fordimensionering og drift af spildevandsanlæg.

Indlæg ved:

Jan Fjor der , Forsyningschef, Bornholms Regions Kommune Jimmy R. Christensen, Civilingeniør, Ph.D, NIRAS Søren Stender up Jensen , Advokat, Ph.D., Advokatfirmaet Plesner Klaus Rosendal , Afdelingschef, CARL BRO

Gennemførelsesgaranti: SAK er kendetegnet ved en høj gennemførelsesprocent. Hvis du har tilmeldt dig og betalt for deltagelse, får du derfor pengene retur + en bonus på 12 % oveni (inkl. moms), såfremt vi helt undtagelsesvis bliver nødttil at aflyse dagen.

Læs mere på www.seminarier-ak.dk eller ring på 66 15 90 4 3

Optimal trafikafvikling

8. november 2004 på Scandic Hvidovre eller 10. november 2004 på Scandic Kolding.

Trafiksikkerhed, mobilitet og fremkommelighed erområder, der danner grundlag for en bæredygtigudvikling på trafikområdet både i byer og landzoner. Trafikplanlægning er kompleks og mange hensynskal tages for at opnå en optimal trafikafvikling. Envæsentlig arbejdsopgave herunder er at afhjælpepotentielle konfliktpunkter i trafikken og på den måde sikre et hurtigt flow og en høj sikkerhed.

På seminaret vil du bl.a. høre omtrafikhandlingsplanlægning i Aalborg (DK), Lund (S)og Gronningen (NL) og om, hvordan vi kan håndtere nye målsætninger i de lokale trafikplanlægnings-processer.

Dagens indlæg kommer endvidere omkring følgende spørgsmål: Hvordan kan vi opnå rentable investeringer samtidig med, at vi sikrer cyklisternesvilkår og fremmer cykeltrafikken generelt? Hvordankan vi i praksis ændre - også de unge - bilistersholdning til en mere sikker kørsel, når vi ved at deunge mænd mellem 18-24 år er voldsomtoverrepræsenteret i ulykkesstatistikken? Hvordan effektvurderer vi trafikafviklingen, håndterer konfliktpunkter og finder frem til optimaletrafikløsninger ved hjælp af simuleringsværktøjer? På dagen kommer vi desuden omkring emner som modelopbygning, behov for inddata og resultater-/output.

Indlæg ved:

Troels Andersen , Civilingeniør, Odense Kommune Azhar Saeed , Civilingeniør, Trafikplanafdelingen, COWI Morten Westergaard , Projektleder, Ejby Kommune Carsten Jahn Hansen , Adjunkt i byplanlægning og byudvikling, Aalborg Universitet.

I fortsættelse af den udmærkede artikel,som fuldmægtig Else Hjortkilde,Græsted-Gilleleje Kommune, skrev iStads- og Havneingeniøren nr. 4, april2004, om »Hegnsyn - hjælp til et godtnaboskab«, skrives følgende lille opfølg-ning af emnet.

BaggrundI artiklen redegjorde Else Hjortkilde forlovgrundlaget for hegnssynet og detskompetence og gav anvisning på den

praktiske administration. Jeg har selv for-nøjelsen at være med i ERFA-gruppen afhensynssekretærer, som Else Hjortkildetog initiativ til i 1999, og såvel i detteforum som i mit daglige virke er det minerfaring, at den almindelige borger ikkekan skelne hegnsynets funktion fra kom-munens.

Det er den almindelige antagelse, athegnsynet opfattes som et kommunaltserviceorgan, borgeren kan trække på ilighed med enhver anden kommunalserviceforvaltning. Virkeligheden erimidlertid en anden, og det giver des-

værre mange misforståelser, såvel ihegnsynets arbejde som i den kommu-nale forvaltning.

Jeg vil derfor i det efterfølgende kortopliste det indbyrdes kompetencefor-hold mellem hegnsynet og kommunen,og kan dette bidrage til en bedre forstå-else omkring hegnsynets funktion, ermit ærinde med denne artikel opfyldt.

Uafhængigt hegnsynHegnssagerne er privatretlige tvister mel-lem grundejere om nabohegn. Dissesager behandles ved første behandlingaf hegnsynet. Hegnsynet er et tvistnævn,som udpeges af kommunalbestyrelsen.Hegnsynet er som andre kommunalenævn, eksempelvis huslejenævnet, uaf-hængigt i forhold til kommunalbestyrel-sen. Det betyder, at kommunalbestyrel-sen ikke har nogen instruktionsbeføjelseover for hegnsynet.

Hegnsynet er en selvstændig myndig-hed og skal over for borgerne fremtræ-de som en selvstændig myndighed ogikke som en del af den kommunale for-valtning. Det har betydning, at hegnsy-


Kommunalreform:

Flere hegnsyn nødvendige!

Af sekretariatschef Poul Kleiminger, Skævinge Kommune

Hegnsynet løser mange konflikter mellem grundejere. Forfat-teren til denne artikel minder om, at hegnsynet skal være uaf-hængigt og sagkyndigt. Det understreges ligeledes, at hegn-synets medlemmer skal have lokalkendskab og kendskab tilområdets ejendomme. Derfor kan det være nødvendigt medflere hegnsyn i de enkelte kommuner, når sammenlægninger-ne af kommuner tager fart.

net i protokollen og korrespondancenfremtræder som en selvstændig myn-dighed. Derfor må hegnsynet ikkeanvende kommunens brevpapir, og derskal i øvrigt særlig tilladelse til at anven-de kommunevåbnet.

Kommunalbestyrelsen har imidlertiddet overordnede ansvar for, at kommu-nens hegnsyn fungerer efter reglerne ogbehandler sagerne korrekt. Baggrundener kommunalbestyrelsens udnævnelses-og afskedigelseskompetence. Kommu-nalbestyrelsen har endvidere ansvaret forudpegning af hegnsynets medlemmerog har desuden en vejledningspligt overfor hegnsynet. Endelig kan kommunal-bestyrelsen ifalde ansvar for utilstrække-lig sekretariatsbetjening til hegnsynet.

De mange borgerhenvendelser omnabosager kan ofte være en plage forkommunens tekniske forvaltning. Et vel-fungerende hegnsyn letter derfor kom-munens administration.

Sagkyndigt synDet er klart hegnslovens mening, athegnsynet skal være sagkyndigt i hegns-spørgsmål, og det er et lovkrav, at der ihegnsynet skal være mindst et plant-ningskyndigt og mindst et bygningskyn-

digt medlem. Det er selvfølgelig hen-sigtsmæssigt at udpege en landskabsar-kitekt eller anlægsgartner samt en byg-ningsingeniør, men det er altså ikkenoget lovkrav, da kundskab om disseforhold kan opnås ved arbejde eller påanden måde.

Tilsvarende forudsætninger gælderved udpegning af suppleanterne tilhegnsynet, og det er endvidere en klarforudsætning for at bestride jobbet, athegnsynets medlemmer har lokalkend-skab og kendskab til områdets ejen-domme.

Det sidste kan være et problem vedkommunesammenlægninger, og i denforestående aktuelle situation giver dettemig anledning til at påpege, at det kanvære nødvendigt for at opfylde forud-sætningen for at fungere som hegnsyn -og hensigtsmæssigt - at kommunenudpeger flere hegnsyn. Det er der hjem-mel til i hegnslovens / 27, stk. 2. Hegn-synet betales af de grundejere, der be-nytter hegnsynet, og ikke af kommu-nen. Det er derfor i princippet omkost-ningsneutralt at udpege flere hegnsyn.

Det er selvfølgelig en opgave forhegnsynet at administrere reglerne kor-rekt, og der er eksempler på, at det skermed skiftende held. En tilfredsstillendeløsning af opgaverne kræver, i dag nok,

at kommunerne udpeger de rigtigehegnsynsmænd og stiller sekretariatsbi-stand til rådighed for hegnsynene. Man-ge kommuner har desværre fortsat ikkerigtig forstået, at hegnsynsmænd skalvære sagkyndige og ikke må udpegesefter partipolitiske kriterier. Det sidste erklart i strid med lovens intentioner.

Hegnsloven medkommentarerJeg kan sluttelig oplyse, at Hegnslovenmed kommentarer, 3. udgave, nu erudkommet. Bogen er helt og aldelesuundværlig for hegnsynene, og kom-munens tekniske forvaltning kan ogsåmed fordel benytte bogen, især når deropstår spørgsmål om afgrænsning afsagerne på det tekniske område oghegnssagerne.

n


KonferenceKlimaændringer - tid til tilpasning af byggeriet iDanmark

I dag er der bred enighed blandt klimaforskere om, at klimaændringer er en kendsgerning. Vi skal ikke længere

drøfte, om det bliver varmere og havet stiger, men hvordan vi kan tilpasse os, at det sker. Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, FRI og Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV arrangerer derfor en konference i

København den 7. oktober kl. 13.00 - 17.30, med tre tilhørende workshops, om konkrete tiltag på bygge- og

anlægsområdet som følge af klimaændringer.

Tilmelding til: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, Kristianiagade 8, 2100 København Ø eller

på e-mail: [email protected] senest mandag den 27. september 2004.

Pris for deltagelse: kr. 350 ekskl. moms

Læs mere om konferencen og de tre workshops: Afløb, Byggeri

og Havstigning på www.frinet.dk eller www.atv.dk

Sekretariatschef Poul Kleiminger,Skævinge Kommune, har siden1986 haft opgaven som sekretærfor det kommunale hegnsyn. PoulKleiminger underviser i kurser omhegnssyn.

Vi bliver bedre og bedre til at måle ogveje støj. Den måde, vi kortlæggerstøjen på kommer i stigende grad til atafspejle den faktiske opfattelse af støj. Såvi ved godt, at alt for mange boliger erplaget af vejstøj. Nu mangler der politiskstillingtagen til, hvad der er acceptabeltog indsats for at nå dertil.

EU’s direktiv om vurdering og styringaf ekstern støj, som for nylig er blevetimplementeret i miljøbeskyttelsesloven,indeholder et krav om at kortlægge vej-støjen i de største byområder – i førsteomgang Københavnsområdet - og vedde mest trafikerede veje. Der er ligeledeset krav om at udarbejde handlingspla-ner med mål og virkemidler til at redu-cere støjgenerne fra trafikken

Mens der således for de størstebyområder og de mest trafikerede vejeer krav om støjkortlægning og udarbej-delse af handlingsplaner, rummer hver-ken direktiv eller de opfølgende bestem-melser i miljøbeskyttelsesloven, krav om

bestemte normer og grænseværdier.Her er det op til de enkelte medlemslan-de selv at normsætte. Både direktivet,lovgivningen og den opfølgendebekendtgørelse har imidlertid bud på,hvilke niveauer, der skal kortlægges, ogsiger dermed også noget om, hvad manforestiller sig er relevante grænseværdi-er.

Der foreligger nu også en dansk stra-tegi for begrænsning af vejstøj – udar-bejdet af en tværministeriel arbejdsgrup-pe. Denne strategi rummer bl.a. en vur-dering af det tekniske potentiale ved for-skellige støjbegrænsende virkemidler, ogden rummer en vurdering af de sam-fundsøkonomiske omkostninger vedvejstøj. I de samfundsøkonomiskeberegninger er der skelnet mellem:- Omkostninger som følge af de ople-

vede støjgener og- Omkostninger som følge af helbreds-

skader.Beregningerne i vejstøjstrategien

viser, at der er gode muligheder for attilrettelægge en indsats for at begrænsevejtrafikstøj, der giver samfundsøkono-misk overskud, da de fleste virkemidler (iteorien) giver et positivt samfundsøko-nomisk nettoresultat. Dette på trods af,at mange virkemidler kræver betydeligfinansiering - f.eks. udgifter til facadeiso-lering, støjskærme eller ved brug af denbedste kvalitet af støjreducerende asfalt.Overskuddet opstår, fordi gevinsten vedøgede huspriser og sparede helbreds-omkostninger overgår udgifterne tilstøjbekæmpelse.

I strategien er der givet et første budpå de betydelige sundhedsøkonomiskeomkostninger ved vejstøj. Størrelsesor-denen er angivet til 0,6-3,4 mia. kr. pr.år. Udgangspunktet er sandsynlighedenfor iskæmisk hjertesygdom og hyperten-sion - dvs. manglende blodforsyning afhjertet og forhøjet blodtryk – og detvurderes i strategien, at i størrelsesorde-


Vejstøj er også et kommunalpolitisk valg

Af Henrik Hvidtfeldt, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL

De fleste støjbelastede boliger ligger ved kommunale veje.Hvad angår støj fra stats- og amtsveje er det begrænset, hvadden enkelte kommune kan gøre. Men også den støj kan gene-re kommunens borgere – og dermed alligevel blive et kommu-nalpolitisk problem. I hvert fald kan kommunen feje for egendør – og sikre sig rimelige støjniveauer ved de kommunaleveje. I denne artikel skitseres redskaber for de lokale politikeretil at vurdere, hvad de vil acceptere som rimelige. Artiklen erbaseret på en undersøgelse og et par rapporter fra Center forSkov, Landskab og Planlægning, KVL.

‹

Hvidtfeldt, Henrik, Reaktioner på vejtrafikstøj, By-og Landsplanserien nr. 20, Forskningscentret forSkov & Landskab, Hørsholm 2003.

nen 200-500 personer årligt dør tidlige-re end ellers som følge af disse sygdom-me forårsaget af vejstøj. Spørgsmålet erdog i høj grad også omfanget og betyd-ningen af de genevirkninger, der knyttersig til støjen, og som er med til atbestemme borgernes livskvalitet og triv-sel. De årlige omkostninger som følge afstøjgener er i vejstøjstrategien prissat til5,3 mia. kr. årligt, baseret på en huspris-undersøgelse af sammenhængen mel-lem støjniveau og huspriser.

Resten af denne artikel handler omstøjgener - med udgangspunkt i enundersøgelse i Sønderborg.

Befolkningsgruppersfølsomhed over for vejstøjMange forhold er af betydning for, hvorgenerende vejstøj opfattes. Det afhængerikke alene af lydudsendelsen fra bilen ogvejen, men også af det enkelte menne-skes følsomhed. Der er betydelige indivi-duelle variationer i, hvor meget man føler

sig generet af et højt støjniveau, og reak-tionsmønstret er komplekst.

Ud fra en spørgeundersøgelse fraSønderborg er nogle af de forholdbelyst, der kan være afgørende for varia-tioner i følsomheden. På basis af under-søgelsens spørgsmål er der opstillet enny måde at beskrive forskellige befolk-ningsgruppers opfattelse af vejstøjensgenevirkninger. Dette betegnes enbefolkningsgruppes »støjgeneprofil«, jfr.de to eksempler i figur 1 og figur 2.

Ved at sammenholde de to eksemplerpå støjgeneprofiler ses det, at holdnin-gen til »miljørigtigt« og prioriteringenheraf betyder noget for, hvor stor enandel af en befolkningsgruppe belastetmed et bestemt støjniveau, der føler sig»meget generet« af vejstøjen. Hørerman til dem, der prioriterer »miljørig-tigt« højt, hører man også til den grup-pe, hvor en større andel end gennem-snittet føler sig »meget generet« af ethøjt støjniveau. Tilsvarende viser under-søgelsen, at den gruppe, der finder, atstilhed er særdeles vigtigt for et godt

bymiljø, er lidt mere »støjfølsomme«end de øvrige svarpersoner.

Ikke blot holdninger, men også f.eks.alder og køn er af betydning for sam-menhængen mellem vejstøjniveauet ogforskellige genegrader. Undersøgelsenviser således, at unge er lidt mindrestøjfølsomme end øvrige aldersgrupper,og at kvinder er lidt mere støjfølsommeend mænd. Mere generelt viser under-søgelsen, at forskelligt sammensattebefolkningsgrupper har forskelligestøjgeneprofiler.

Aktiviteter og deresstøjfølsomhedHvad er et godt bymiljø i støjmæssighenseende? Til belysning heraf er derset på sammenhænge mellem støjni-veau og nogle typiske daglige aktivite-ter. Hver for sig og tilsammen kan devære med til at »definere« bymiljøetskvalitet i støjmæssig henseende. Detdrejer sig om aktiviteter som at sove,hvile sig, arbejde rutinemæssigt, læse,skrive, undervise og modtage undervis-ning, samtale m.v.

Der er store individuelle forskelle på,hvor meget folk forstyres eller generes afsamme støjniveau. For eksempel er derstor forskel på, ved hvilke støjniveauersovende bliver vækket. Der er også forskelpå, ved hvilket støjniveau forskellige perso-ner er i stand til at koncentrere sig om attilegne sig en tekst, følge undervisning osv.

Med udgangspunkt i gennemgangenaf nogle typiske aktiviteter og deresstøjfølsomhed, er der i tabellen neden-for skønsmæssigt givet et bud på til-fredsstillende støjniveauer. Skønnene erforfatterens og baseret på de forudsæt-ninger, der er angivet i tabellens noter.

Sammenhængen mellem støjniveauog daglige funktioner som søvn og hvi-le, arbejdspræstationer, kommunikationog undervisning, er på denne baggrundtaget som udgangspunkt for, hvad derer rimelige grænser for støj for forskelli-ge former for arealanvendelse.

Herudfra er i det følgende givet etbud på, hvad der i støjmæssig henseen-de kan betegnes som »et godt bymiljø«,»et acceptabelt bymiljø« og »et dårligtbymiljø«. I et godt bymiljø kan en rækkedaglige gøremål gennemføres udenunødige forstyrrelser og gener fra støj. Iet dårligt bymiljø gælder det omvendte.

Det gode, det acceptable ogdet dårlige bymiljøBymiljøet er en fællesbetegnelse for mil-jøet i de forskellige områder af byen –


Fig. 1. Samtlige svarpersoners støjgeneprofil, dvs. sammenhængen mellem forskellige typiske støjniveau-er og fordelingen af de opsummerede genegrader hos gruppen af svarpersoner udsat for de pågældendestøjniveauer.

Proc

ent a

f sam

tlige

svar

pers

oner

ud

sat f

or st

øjni

veau

et

Fig. 2. Støjgeneprofilen for svarpersoner, der lægger mest vægt på »miljørigtigt« som et af 8-10 afkryd-sede forhold blandt 42 mulige. Støjprofilen viser sammenhængen mellem forskellige typiske støjniveauerog fordelingen af de opsummerede genegrader hos gruppen af svarpersoner udsat for de pågældendestøjniveauer.

0,010,020,030,040,050,060,070,080,090,0

100,0

-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-Støjniveau i dB(A)

Proc

ent a

f sam

tlige

svar

pers

oner

ud

sat f

or st

øjni

veau

et, d

er

lægg

er m

est v

ægt

på

"milj

ørig

tigt"

som

et u

d af

8-1

0 af

kryd

sede

forh

old

blan

dt 4

2

Meget generet

(Generet)

Neutral

(Ikke generet)

Slet ikke generet

både det, der knytter sig til boligen oglokalområdet, til arbejdsplads, til skoleog til byens centrum. Kravene til de for-skellige områder i byen og deres miljøkan bl.a. fastlægges ud fra de funktio-ner, områderne skal varetage, f.eks. tilboliger eller kontorarbejdspladser. Dettegælder også i støjmæssig henseende.

I boligen skal man bl.a. kunne sove,tale sammen og koncentrere sig om atlæse og skrive uden at blive distraheretaf støj. I haven skal man kunne tale sam-men, læse, slappe af, hvile sig, og stillesit barn til at sove uden at det bliverpåvirket af støj.

På arbejdspladsen skal man kunnekoncentrere sig om sit arbejde, varetageforskellige arbejdsfunktioner udenunødige uheld, læse, skrive eller tegneuden at blive distraheret af støj. De sam-me krav om at kunne koncentrere sig ogat kunne opfatte tale gælder også i sko-len.

I lokalområdet og i byens centrumskal man kunne gå tur, tale sammen,sidde på en bænk og læse, i det helekunne færdes og opholde sig relativtuforstyrret og uden unødige støjgener.

Alt sammen stiller det krav om be-grænsede støjgener. I støjmæssig hen-seende skelnes i denne sammenhængimellem det tilfredsstillende eller godebymiljø, det acceptable bymiljø og detutilfredsstillende eller dårlige bymiljø.

Det gode bymiljø er bl.a. karakteriseretved, at det ikke indebærer risiko for hel-bred og trivsel, men tværtimod optime-rer den enkeltes udfoldelsesmuligheder -vel at mærke uden, at det indebærerindskrænkninger i andres. For så vidtangår støj betyder det, at miljøet ikkeindebærer risiko for sundhedsskader,men først og fremmest, at almindeligadfærd og almindelige aktiviteter kanfinde sted uforstyrret.

Det gælder som nævnt søvn og hvile,samtale, undervisning osv. Samtidig måder tages hensyn til de betydelige indivi-duelle forskelle, der findes mellem for-

skellige befolkningsgrupper. Hertil kom-mer den relativt store del af befolknin-gen, der er ældre, hørehæmmede, ellerhar sprogproblemer. Med disseudgangspunkter er et godt bymiljøkarakteriseret ved, at det udendørsstøjniveau ved boligen højst må være40-45 dB(A).

Det acceptable bymiljø tager udgangs-punkt i det teknisk mulige (Best Availab-le Technology) og økonomisk rimelige.Med disse udgangspunkter er danskevejledende grænseværdier for nye bolig-områder fastlagt. Det er som bekendtsom vejledende grænseværdi fastlagt, atdet udendørs støjniveau ved en ny bolighøjst bør være 55 dB(A). Denne vejle-dende grænseværdi har i praksis væretanvendt ved planlægning af nye byom-råder og bebyggelser. Støjgrænsen på55 dB(A) bruges endvidere som indika-tor for, hvor mange støjbelastede boli-ger der er i Danmark. Den seneste nati-onale kortlægning viser, at ca. 700.000boliger i dag har over 55 dB(A) på faca-den, heraf er ca. 150.000 boliger bela-stet med over 65 dB(A) på facaden.

Det dårlige bymiljø har et udendørsstøjniveau over 55 dB(A). Mange eksi-sterende byområder er udsat for sådan-

ne støjniveauer. Med et udendørs bag-grundsstøjniveau over 55 dB(A) kan detf.eks. være vanskeligt at opfatte tale ogat telefonere med åbent vindue. Skøns-mæssigt vil halvdelen af alle, der sovermed åbent vindue, blive vækket. Og istørre undervisningslokaler vil mangehave svært ved at følge undervisningen,selv med lukkede vinduer.

Støjgrænser er et politisk valgUndersøgelsen fra Sønderborg viser, atder for Sønderborgs beboere er en tyde-lig sammenhæng mellem vejstøjniveauog andelen af en beboergruppe, derføler sig meget generet. Undersøgelsenbekræfter, hvad der er fundet i fleredanske og mange internationale under-søgelser.

Hvis man forudsætter, at forholdeneog borgerne i ens egen kommune lignerSønderborgs, (jvf. fig. 3) kan materialetvære udgangspunkt for kommunaleovervejelser og beslutninger om mål ogstandard for arbejdet med begrænsningaf generne fra vejstøj. Udgangspunktetvil her være den andel af en befolk-ningsgruppe belastet med et bestemt


Dansk Miljørådgivning A/S & DMR geoteknikMiljø- og geotekniske undersøgelser

Oprensning og jordhåndteringEffektive og målrettede miljø- og geotekniske undersøgelser kan medføre betydeligebesparelse i forbindelse med projektudvikling på forurenede grunde. Tilsvarende kan for-karteringer og jordhåndteringsplaner medføre betydelige tidsbesparelser og økonomiskefordele.

Kontorer: Skanderborg, Brønderslev, Videbæk, Kolding, Slagelse, Hillerød, København.Kontakt tlf. 86 95 06 55 mail: [email protected] Hjemmeside: www.dmr.as

‹

»Aktiviteter« Acceptabelt lydniveauLaeqdB(A)

Søvn 1) 25-30 Inde

Afslapning, hvile 2) 30-35 inde / ude

Læsning, skrivning 3) 35-40 inde / ude

Undervisning 4) 35-40 Inde

Samtale 5) 45-50 inde / ude

Tilfredsstillende lydniveau for daglige aktiviteter. Noter: 1) Svarende til, at maksimalt 10 % af en soven-de befolkningsgruppe vækkes ved det pågældende niveau, 2) Svarende til, at maksimalt 20 % af ensovende befolkningsgruppe vækkes ved det pågældende niveau, 3) Store individuelle variationer i, hvadder er acceptabelt, men her angivet til mindst samme standard som til undervisning, 4) Det skal væremuligt, at høre undervisning med 99 % sætningsforståelighed i 6 m's afstand og med 95 % sætnings-forståelighed i 20 m's afstand, 5) Det skal være muligt at føre en afslappet samtale med 100 % sæt-ningsforståelighed i 60 cm's afstand og med 99 % sætningsforståelighed i 2 m's afstand. Laeq er denkonstante støj, der har samme lydenergiindhold som den faktisk forekommende støj, hvis lydniveauvarierer.

støjniveau, man vil acceptere føler sig»meget generet«.

Frem for at vælge et bestemt støjni-veau som norm – hvad der for de flestevil handle om noget relativt abstrakt –kan den i figuren ovenfor viste kurveanvendes til at vælge den maksimaleprocentdel af en befolkningsgruppebelastet med et bestemt støjniveau, somman politisk vil acceptere føler sig»meget generet« af vejstøj.

Herefter vil kurven vise det tilsvarendevejstøjniveau.

Med de usikkerheder, der gør siggældende, illustrerer følgende treeksempler, hvilke mål, man politisk vilkunne sætte sig:

- Ved at vælge at maksimalt 3 % af enbefolkningsgruppe belastet med etbestemt støjniveau må føle sig megetgeneret af vejstøj betyder det, at detgode eller det tilfredsstillende bymiljøvælges. Det indebærer et maksimaltvejstøjniveau på 45 dB(A). Og detindebærer, at almindelig adfærd ogalmindelige aktiviteter kan finde steduforstyrret. Det gælder søvn og hvile,samtale, undervisning osv.,

- Ved at vælge at maksimalt 7 % af enbefolkningsgruppe belastet med etbestemt støjniveau må føle sig megetgeneret af vejstøj betyder det, at detacceptable bymiljø vælges. Det inde-bærer et maksimalt vejstøjniveau på55 dB(A). Og det betyder i nye boli-gområder, at man går efter, hvad deralmindeligvis er teknisk muligt ogøkonomisk rimeligt at opnå. I deneksisterende boligmasse, hvor destørste problemer er, kan det betyde

betydelige direkte omkostninger atopnå, men også samfundsøkonomiskset endnu større gevinster.

- Ved at vælge at maksimalt 30 % afen støjbelastet befolkningsgruppemå føle sig meget generet af vejstøjbetyder det, at det dårlige eller util-fredsstillende bymiljø vælges. Detteindebærer et maksimalt vejstøjniveaupå 65 dB(A). Og det indebærerf.eks., at det kan være vanskeligt atopfatte tale, at telefonere med åbentvindue, at omkring halvdelen af alle,der sover med åbent vindue, vil blivevækket, og at det i større undervis-ningslokaler for mange vil være sværtat følge undervisningen, selv medlukkede vinduer. Heller ikke for deneksisterende boligmasse kan detteanbefales – tværtimod. Ved stærkttrafikerede indfaldsveje kan det dogvære et første skridt i den rigtige ret-ning for at reducere støjen for deallermest belastede boliger.

Ved valg af mål er det desuden hensigts-mæssigt at skelne imellem de situationerog forudsætninger for planlægningen,der gør sig gældende.

Handler det om nybyggeri, byfornyel-se, udbygning af veje eller handler detom afhjælpning af støjgener i den eksi-sterende boligmasse?

Drejer det sig om nyt byggeri på barmark, anbefales det at vælge det godebymiljø som mål. Minimum vil være atvælge det acceptable bymiljø. Når derbygges nyt, vil det således være muligtat sikre tilstrækkelige afstande mellemden støjfølsomme funktion – f.eks. boli-gerne – og den støjende funktion –

vejen. Det kan samtidig anbefales atarbejde med funktionsbestemte grænse-værdier, dvs. at mål og grænseværdierfastlægges efter byfunktioner, f.eks. boli-ger, skoler og virksomheder.

Drejer det sig om byfornyelse ellerbyomdannelse i eksisterende byområder,anbefales det som minimum at vælgedet acceptable bymiljø. Drejer det sigom udbygning af veje eller ombygningheraf, anbefales det ligeledes som mini-mum at vælge det acceptable bymiljø.

Det kan være svært og omkostnings-fyldt at opnå det acceptable bymiljø ieksisterende støjbelastede byområder.Det gælder ikke mindst for boliger langsde større byers indfaldsveje. Her er pro-blemet især at få nedbragt et i forvejenfor højt støjniveau til et mindre generen-de støjniveau. Det kan f.eks. ske ved atudlægge støjdæmpende asfalt, opstillestøjskærme, hvis det er praktisk muligteller ved at nedsætte hastigheden.Facadeisolering er også en mulighed,om end dette ikke reducerer detudendørs støjniveau.

Muligheden for samfinansiering mel-lem kommunen og de berørte borgerekan også overvejes. I mange tilfælde vilhusejerne få en økonomisk gevinst vedat støjen reduceres, og dermed har bor-gerne et incitament til at medfinansierestøjvirkemidlerne.

Det kan være nødvendigt med en pri-oritering, således at man først søger for-holdene forbedret for de dårligst stilledebeboere. Det vil sige, at først gøres enindsats langs de veje, hvor støjniveaueter højest. Og det betyder, at der startesmed en indsats for alle boliger belastetmed 65 dB(A) eller mere. Dernæst tagesfat på de boliger, der er belastet med 55dB(A) eller mere. Først når alle kommu-nens boliger har facadestøjniveauerunder 55 dB(A), har kommunen nået etacceptabelt bymiljø for hele byen. Ipraksis er det dog vigtigt at arbejde påflere fronter og også arbejde for detgode bymiljø med meget lav støjbelast-ning hvor dette er muligt uden først atvente på, at byens samlede problemløses.

Den undersøgelse, som artiklensresultater bygger på, er dokumenteret ien rapport om reaktioner på vejtrafik-støj, som Forskningscentret for Skov &Landskab [nu Center for Skov, Landskabog Planlægning] udgav sidste år. Under-søgelsen er medfinansieret af Miljøsty-relsen ligesom Miljøstyrelsen har finansi-eret trykningen af rapporten om under-søgelsen. Undersøgelsen, dens resultaterog tolkningen heraf står dog helt for for-fatterens regning.

n


Fig. 3. Sammenhængen mellem støjniveau i dB(A) og procent meget generede for spørgeundersøgelsensrepræsentativt udvalgte svarpersoner, særligt støjbelastede svarpersoner og samtlige svarpersoner underet. Desuden er indtegnet grænserne for det gode bymiljø, det acceptable bymiljø og det utilfredsstillendebymiljø.

0

20

40

60

80

100

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Støjniveau i dB(A)

Pro

cen

t m

eget

gen

ered

e

Tilnærmet kurve for samtlige svarpersoner

Samtlige svarpersoner

Særligt støjbelastede svarpersoner

Repræsentativt udvalgte svarpersoner

Det dårligebymiljø

Det godebymiljø

Det acceptable

bymiljø

Entreprenør Teknik Køge – ETK er endrift- og entreprenørvirksomhed, dermed baggrund i en tidligere sammen-lægning af to traditionelle kommunale»væsener«, nemlig et parkvæsen og etvejvæsen, i dag løser en bred vifte afopgaver lige fra institutionsrengøringover gartneropgaver til kloakreparationer.

Virksomheden ejes af Køge Kommu-ne, og drives på markedsvilkår. Virksom-heden ledes af et udvalg, der består aftre medlemmer af Køge Byråd, en med-arbejderrepræsentant samt et medlemfra en anden erhvervsvirksomhed. ETK-udvalget som ledelsen kaldes, arbejdersom en hvilken som helst anden besty-

relse i et privat firma. I det daglige vare-tages ledelsen af ETKs direktør.

ProcessenRambøll har assisteret ETK i udviklings-processen af kvalitets- og miljøledelses-systemet. Det blev fra starten besluttetat tilknytte en konsulent og dervedoverføre kompetencen til en ETK medar-bejder, i stedet for at ansætte en erfarenperson som så sandsynligvis ville forsæt-te sin karriere et nyt sted efter at ETKhavde opnået deres certificering.

Konsulenten har holdt processen igang og har stillet alle de »irriterende«spørgsmål til hvorledes processerne sty-res. Uden en erfaren ekstern ledelses-konsulent ville processen ikke have kun-ne skabe den samme fokus på forbed-ringer, idet ETK’s stærke sider må erken-des at være drift af en entreprenørvirk-somhed.


ETK –Køge:

Kommunal entreprenør miljø- og kvalitetscertificeret

Af direktør Carl Erik Knudsen, ETK – Entreprenør Teknik Køgeog chefkonsulent Michael Fich, Rambøll

Mange kommunale entreprenører skal i stigende grad arbejdepå markedsvilkår. Entreprenør Teknik Køge (ETK) er én afdem, og virksomheden har mærket de stigende krav i forbin-delse med bud på udførelse af forskellige opgaver, bl.a. forforskellige kommuner. Man valgte derfor for et par år siden atsætte gang i arbejdet med at blive certificeret efter kvalitets-og miljøledelses-standarderne ISO 9001 og ISO 14001. Indsat-sen blev denne sommer kronet med certificeringen.

‹

Entreprenør Teknik Køge ejes 100 % afKøge Kommune, og styres af et særligtudvalg for virksomheden med 5 med-lemmer, heraf 3 fra Køge Byråd, en med-arbejderrepræsentant og et eksterntmedlem. Formand for udvalget er MadsAndersen, medlem af Køge Byråd forSocialdemokraterne.

»ETK-udvalget havde ingen betænke-ligheder med at sætte arbejdet med kva-litets- og miljøledelse i gang. Vi var klarover, at det krævede en ekstra indsats afressourcer at starte arbejdet. Men vi vur-derede, at opnåelse af certificering afETK efter kvalitets- og miljøledelsesstan-darderne var et vigtigt konkurrencepara-meter og en forudsætning for virksom-

hedens overlevelse på lidt længere sigt,«fortæller formand for ETK-udvalgetMads Andersen.

»Vi oplever i stigende grad, at udbyde-re - ofte kommunale - af forskellige opga-ver tildeler efter andre kriterier end prisen– som vi også selv gør i Køge Kommune.Derfor er det vigtigt for os at være konkur-rencedygtige også på kvalitet og miljø.«

»Som bestyrelse giver det os naturlig-vis også en sikkerhed, at virksomhedensarbejde overvåges af eksterne. Vi harhele tiden været sikre på, at virksomhe-den var veldreven og velorganiseret,men kvalitets- og miljøsystemerne givernu ekstra tyngde til denne opfattelse,«siger Mads Andersen. mna

Politikeren Formand for ETK-udvalget i Køge Kommune, Mads Andersen,medlem af Køge Byråd for Socialdemokraterne.

Det satte ETK i gang.

I mange af de udbud som ETK afgivertilbud på, stilles der krav om at virksom-heden beskriver sin kvalitetsstyring, ogind imellem skal også oplyses om virk-somhedens miljømæssige tiltag. Oftestilles der ikke krav til noget bestemtcertificeret system, men ønskes blotoplyst om der overhovedet i virksomhe-den er tænkt i den retning.

Men ultimo 2000 løb ETK imidlertidind i en for dem ukendt variant. Eftermere end 30 siders læsning i udbuds-materialet blev det oplyst: »At kun virk-somheder certificeret under ISO 9001,eller anden godkendt standard kunneafgive bud«. Nu var der ikke længere såmeget at være i tvivl om - ville virksom-heden fortsætte sin positive udvikling,skulle der arbejdes mod en certificering.

Det blev overvejet, om det ville værepraktisk og muligt at inddrage miljøet iarbejdet, og selv om der var flere dermente, at det ville være en »stor mund-

fuld«, blev det vedtaget at arbejde moden certificering på såvel kvalitets- sommiljøområdet. Nu kom det ETK til gode,at der i en årrække var foretaget en nøjeregistrering af de anvendte resurser ogudarbejdet grønt regnskab, for uden atkende sine forbrug er det jo ikke nemtat opstille de mål der skal arbejdes henimod.

Det »lettede« noget på arbejdet, atder allerede kort tid efter kom flereudbudsmaterialer, hvor det klart frem-gik, at den afgivne tilbudspris vægtede70% og øvrige forhold - herunder kvali-tets- og miljø vægtede resten.

Det gav hurtigt resultat.Meget kort tid efter processen med atudarbejde et kvalitets- og miljøledelses-system er sat i gang, kan man se deførste positive resultater. Hele systemetsopbygning tvinger alle til at tænke meresystematisk, og det er måske netop i

udviklingsarbejdet, at systemernes styr-ker som ledelses- og udviklingsværktøjviser sig.

Selv om systemet ikke er fuldt udbyg-get og certificeret, kan det hurtigt ydeet positivt bidrag til de beskrivelser derhører til de tilbud, som virksomhedenafgiver.

Arbejdet med at udvikle de nødvendi-ge dokumenter er omfattende, og selvom de første positive resultater viser sigret hurtigt, er det af afgørende betyd-ning, at systemerne forankres grundigt ihele organisationen, noget der kræveret højt informations- og uddannelsesni-veau. »Hellere tre omskrivninger af enprocedure, så den følges af alle, end ender er udarbejdet hurtigt, og så blot ertilstede for at fylde mappen ud«.

Mere opmærksomhedHos ETK er vi ikke i tvivl om, at vi er påvej til at blive en anden virksomhed.Naturligvis er der stadig nogen dersynes, at »de gode gamle dage«, hvor vialle reagerede som vi selv synes var min-dre indviklede, men dag for dag oplevesdet, at systemerne sikrer en langt mereregelmæssig drift, en bedre kommuni-kation, en bedre mulighed for doku-mentation og en større intern opmærk-somhed omkring de daglige driftrutiner– både på kvalitets- og miljøområdet.

Selv om vi er »begyndere« som certi-ficeret virksomhed, har kvalitets- og mil-jøstyringssystemerne allerede i to tilfæl-de været medvirkende til, at vi har fåetoverdraget arbejder, selv om vi ikkeafgav det billigste tilbud, - simpelt henfordi vi på grund af vores styringsværk-værktøjer på kvalitets- og miljøområdet,har opnået de højeste pointtal.

n


Entreprenør Teknik Køge har omkring100 ansatte, der har været tæt inddra-get i arbejdet med introduktion af Kvali-tets- og miljøstyring på virksomheden.

»Medarbejderne er generelt megetpositive over for de nye måder at arbej-de på. Der er selvfølgelig noget ekstrabesvær i starten, men det er en ind-køringsperiode som altid når man star-ter noget nyt«, fortæller Lars Schjødt,der har været medarbejderrepræsen-tant i styregruppen for Miljø- og kvali-tetsprojektet. »De fleste opgaver løser vi

som vi altid har gjort, men nu har vifået skrevet ned, hvordan tingene skalgøres – vi har fået nogle værktøjer ogstandarder for udførelse af arbejdet..Det giver os en sikkerhed for at opga-verne bliver løst på den samme mådehver gang, og det er meget tilfredsstil-lende for os som medarbejdere«, sigerLars Schiødt.

mna

Lars Schiødt,medarbejder ETK

Medarbejderen

Fra højre direktør Carl Erik Knudsen, ETK, chefkonsulent Michael Fich, Rambøll og kvalitets- og admini-strationschef Tim Milo Sørensen, ETK.

Antallet af dræbte og alvorligt tilskade-komne cyklister er stadig for højt. I 2002mistede 52 cyklister livet i trafikken.Samlet set kom 1671 cyklister ifølgepolitiet til skade i trafikken - et tal derifølge Danmarks Statistik reelt er femgange højere, da langt fra alle uheldregistreres af politiet. Antallet af alvorligt

tilskadekomne må da formodes at værepå knap 8400 i 2002.

Dansk Cyklist Forbund har i samarbej-de med SF udarbejdet en handlingsplantil forbedringer af cyklisternes sikkerhed itrafikken. Målet er først og fremmest atnedsætte antallet af dræbte og tilskade-komne cyklister i trafikken væsentligt.

Derudover er det også Dansk CyklistForbund's forhåbning, at handlingspla-nen vil forbedre cyklisternes fremkom-melighed og skabe et større flow i trafik-ken generelt. Sidst men ikke mindsthandler det om at få skabt nogle mereensartede og tidssvarende regler for cyk-lister.

Fart og dårligt udsyn dræber Et væsentlig problem i trafikken ogårsag til mange af dødsfaldene og dealvorlige ulykker er for høj fart. I særde-


I Odense Kommune er det flere steder tilladt atcykle i gågaderne

Cyklister skal sikres i trafikken

Af direktør Jens E. Pedersen og kampagnemedarbejder Trine Juncher Jensen, Dansk Cyklist Forbund.

Høj fart og dårligt udsyn er væsentlige årsager til mangealvorlige ulykker i trafikken. Derfor har Dansk Cyklist Forbund isamarbejde med SF udarbejdet en 13-punkts plan, der skal sik-re cyklister bedre i trafikken.

‹

leshed høj fart i byzoner. Derfor harDansk Cyklist Forbund som det førstepunkt i handlingsplanen en nedsættelseaf den generelle hastighedsgrænse til 40km/t i tættere bebygget område, hvorder ikke er cykelstier.

Ifølge Danmarks Statistik er det isærde ældre, der er udsatte ofre i trafikken.Således var halvdelen af de mandligedødsofre i 2002 over 65 år. For kvinderer billedet det samme, dog mindre mar-kant. 7 ud af de 20 kvinder, der mistedelivet på cykel i trafikken, var over 65 år.

Et andet stort sikkerhedsproblem i dager lastbiler. Den 3. april 2004 blev endnuet barn offer for en højresvingende last-bil. Ulykken er ikke den første i år. Kun fåmåneder tidligere blev et ældre ægtepar

dræbt, da de krydsede Lyngby Hovedga-de.

I Holland er det obligatorisk at haveet ekstra spejl på lastbiler, hvilket harresulteret i et fald på 40 % i antallet afulykker, hvor højresvingende lastbilerpåkører cyklister. Montering af et ekstraspejl er en både enkel og billig løsning,hvorfor Dansk Cyklist Forbund længehar kæmpet for at få det gjort lovplig-tigt.

Efter den seneste ulykke i Silkeborghar ikke kun Dansk Cyklist Forbund,men også medierne og transporteer-hvervets mange parter, krævet en hurtigløsning på problemet. Det er nu blevetenstemmigt besluttet at indstille til tra-fikministeren, at det fremover skal gøres

lovpligtigt at montere et ekstra spejleller et kamera på alle danske lastbilerover 31/2 tons. Forslaget ventes indført1. september 2004. I Tyskland bliver etlignende forslag indført per 1. novem-ber 2004.

Dansk Cyklist Forbund håber naturlig-vis, at flere af forslagene bliver taget seriøsti Folketinget, men indtil da er det også optil kommunerne at løse de trafikale proble-mer for cyklisterne på lokal plan. Inspirati-


Dansk Cyklist Forbund ogSF's 13 forslag til en nycykelreform: 1. Nedsættelse af den generelle

hastighedsgrænse i tættere bebyg-get område, hvor der ikke eradskillelse mellem motorkøretøjerog cyklister, til 40 km i timen.

2. Indførelse af obligatorisk cykelspejlpå lastbiler - eller en IT-løsning, derkan give tilsvarende eller bedre sik-kerhed mod, at lastbiler overserbløde trafikanter.

3. Tilladelse for cyklister til ved rødtlys at svinge til højre og køre gen-nem T-kryds.

4. Tilladelse til at cykle udover fortov.

5. Tilladelse til, som hovedregel, atcykle på gågader uden for forret-ningernes åbningstid.

6. Tilladelse til, som hovedregel, atcykle mod ensretning i byerne.

7. Øget indsats for at få cyklister tilat overholde deres vigepligt ogrespektere kravet om at afpassekørslen efter forholdene.

8. Der skal være obligatorisk marke-ring med blå vejbelægningog/eller cyklist-tegn af cykelfeltet ivejkryds og rundkørsler i tætterebebygget område.

9. Bilers og øvrige motorkøretøjersstoplinie skal i signalregulerendevejkryds placeres længere tilbagepå kørebanen i forhold til cyklernesstopstreger.

10.I vejkryds med signalanlæg etable-res krydsning af bilernes højre-svingsbane og en ligeudkørendecykelbane.

11.I de største byer etableres gaderforbeholdt cykler og kollektive bus-ser på centrale trafikstrøg, hvor dersamtidig findes parallelle gader,der kan benyttes af biler og øvrigetrafikkøretøjer.

12.Udvidelse af mulighederne for atbruge cyklen som transportmiddeli kombination med den kollektivetrafik.

13.Økonomisk præmiering af at væl-ge cyklen i bolig-arbejdsstedstrafik-ken.

Graf for fordelingen af dræbte og svært tilskadekomne i 2002

Graf for personskade i alt 2002

on kan fås gennem en udbygning af detsåkaldte »Cykelnetværk«.

Cykelnetværket Siden trafikpuljen i 1999 blev lukket ogVejdirektoratets trafikpuljesekretariatnedlagt, har flere danske kommuner ogVejdirektoratet forsat med at samarbejdeom de cykelfremmende initiativer underparaplyen: »Cykelnetværket«.

Cykelnetværket fungerer som et fag-ligt forum for de kommuner, der arbej-der med cykelfremmende projekter. Danetværket blev startet, var målet bl.a. atkunne bidrage til gensidig inspiration ogidéudveksling samt at formidle erfarin-ger fra en kommune til en anden.

Et sådant samarbejde tilbyder - udo-ver det brede net af professionelle spar-

ringspartnere og et forum for videns-bank - også den enkelte kommune enstørre gennemslagskraft over for beslut-ningstagere.

Det er trods alt lettere at kommeigennem med forslag, hvis man kanreferere til andre kommuners tilsvarendeprojekter. Udfordringen hos den enkeltekommune ligger ikke alene i at gøre detsikrere for cyklister, men samtidig også

at øge cyklisternes fremkommelighed.Først da er vi på vej til at øge mængdenaf cykeltrafik. I øjeblikket består netværket af 19 kom-muner foruden Vejdirektoratet og DanskCyklist Forbund. Målet er, at endnu flerecyklistvenlige kommuner melder sigunder fanen, så ulykkesstatistikken foralvor kan komme i bund. Læs mere omcykelnetværket på www.cykelviden.dk


�� ˆ �� ˜˜˜ ��

��

��

��

EU-projekt for cyklistbyer Fire danske kommuner: Nakskov, Odense, Viborg og Hillerød deltager netop nu iet EU-støttet projekt om revision af deres cykelpolitik sammen med 40 europæiskebyer. Projektet går ud på at kvalitetsmåle byernes cykelrettede aktiviteter. OgsåKøbenhavn er med i et tilsvarende europæisk projekt. Dansk Cyklist Forbund serdet som et positivt signal, dels at danske byer vil lade sig teste, og dels at EU vilstøtte et sådant projekt.

Det er nu blevet enstemmigt beslut-tet at indstille til Trafikministeren, atdet fremover skal gøres lovpligtigt atmontere et ekstra spejl eller et kame-ra på alle danske lastbiler over 31/2

tons

Der er de seneste ti år kommet langtmere fokus på vigtigheden af gode fysi-ske forhold i de danske vandløb, hvis defastsatte målsætninger skal opfyldes. Idag er vandkvaliteten så god i mangevandløb, at man umiddelbart vil forven-te et alsidigt plante- og dyreliv. Dette erimidlertid sjældent tilfældet, da planterog dyr ikke kan opnå de rette livsbetin-gelser i de ofte kanaliserede vandløbmed ringe bund- og strømforhold.

De ringe fysiske forhold kan mangesteder forbedres betydeligt gennemrestaureringsprojekter. Adskillige kom-

muner må dog sande, at der ikke er rådtil store genslyngningsprojekter med deofte begrænsede midler, der er til rådig-hed på vandløbsområdet. Erfaringer frahele landet viser imidlertid, at små ogbilligere tiltag ofte kan have en overor-dentlig stor betydning for vandløbenestilstand og målopfyldelse.

For at opnå mest muligt vandløbsmil-jø for de midler, der er til rådighed, erdet vigtigt at målrette indsatsen påområdet. I en naturlig forlængelse afSlagelse Kommunens nye spildevands-plan er udarbejdelsen af en kommunal

vandløbsplan derfor påbegyndt. Denneplan skal danne baggrund for en priori-teret indsats for bedre vandløbsmiljø ikommunen.

Pilot-projekt 2003Forud for vandløbsplanen blev der i2003 gennemført et restaureringspro-jekt i ørredvandløbet Skovsø-Gudum Å.

Projektet var et pilot-projekt, hvormuligheder og begrænsninger blevundersøgt og afprøvet i praksis. Projek-tet var en succes, ikke mindst på grundaf den store bevågenhed og deltagelsefra interessegrupperne, og det har givetkommunen blod på tanden til i denkommende tid at gennemføre lignendeprojekter i andre vandløb

Skovsø-Gudum Å er et af Sjællandsbedste fiskevandløb med en målsætningsom gyde- og yngelopvækstområde forlaksefisk (B1).

I dag opfyldes målsætningen dogkun i ca. 1/2 af vandløbet, og mere endhalvdelen af vandløbet vurderes at havefor ringe tilstand set i forhold til potenti-alet.

Skyggegivende beplantningDet er især den massive vandløbs- ogbrinkvegetation samt de dårlige bund-forhold, der medfører den ringe vand-løbstilstand i Skovsø-Gudum Å. Vegetati-


Af cand. techn. soc. Katrine Rogert Hansen, Slagelse Kommune, Teknisk Forvaltning

Kun halvdelen af de danske vandløb opfylder i dag amternesmålsætninger, og det på trods af millioninvesteringer for bed-re spildevandsrensning. Rent vand alene er imidlertid ikke noktil at opnå gode vandløb med et rigt plante- og dyreliv. Det erogså vigtigt at fokusere på vandløbenes fysiske tilstand, hvisvandløbenes biologiske tilstand skal højnes. Slagelse Kommu-ne har påbegyndt dette arbejde i 2003 med et restaurerings-projekt, der skal være startskuddet til en lang række fysiske til-tag på baggrund af en kommunal vandløbsplan.

BBeeddrree vvaannddlløøbb ffoorr ffåå mmiiddlleerr

onen i og ved vandløbet kan reduceresbetydeligt ved skyggegivende beplant-ning, og derfor plantede kommunen i2003 ikke mindre end 3.000 træer ogbuske langs ca. 7 km af vandløbet.

Plantning af skyggegivende vegetati-on er et langsigtet tiltag, og man måvæbne sig med tålmodighed, hvis manvil måle effekten af plantningen. Der vilgå op mod ti år, inden beplantningennår en størrelse, så den kan give vand-løbet den nødvendige skygge. Tilgengæld vil man på lang sigt opnånæsten vedligeholdelsesfrie vandløbmed gode temperatur- og iltforhold ogdermed gode betingelser for planter ogdyr. Beplantningen vil ydermere stabili-sere brinken, og ved valg af hjemme-hørende og vildtvenlige arter kan ogsålandlevende insekter, fugle og vildt fåstor glæde af beplantningen.

Plantningen af de mange træer ogbuske i efteråret 2003 blev først ogfremmest foretaget af elever fra Selan-dia, Center for Erhvervsuddannelse i Sla-gelse. Som en del af deres praktiskeundervisning arbejdede eleverne fra sko-lens skovbrugs- og anlægsgartnerklasseri fire kolde efterårsdage med at fånæsten 2.000 planter i jorden.

De resterende godt 1.000 tæer ogbuske blev plantet af Hedeselskabetsskovarbejdere, som gjorde opmærksompå risikoen for et vist tab af de nye plan-ter på grund af de hårde vækstvilkår påvandløbskanten. Hedeselskabet vil der-for de næste år pleje de ca. 1.000 plan-ter, mens de ca. 2.000 planter sat afSelandia forsøgsmæssigt vil henstå uple-jet. Hermed kan kommunen indenfor enårrække vurdere udbyttet af den profes-sionelle plantning og pleje kontra plant-ningen sket på frivillig basis af ikke fag-lærte plantefolk.

Bedre bundforhold Foruden plantningen af den skyggegi-vende vegetation bestod restaurerings-projektet af forbedring af Skovsø-Gudum Å's bundforhold. Der blev delsudlagt ca. 50 store sten på en udvalgtstrækning, dels etableret to sandfang påkritiske steder. Udlægning af store sten,som giver fiskene standpladser samt for-bedrer strøm- og iltforhold, kan udmær-ket erstatte genslyngninger, hvor detteikke er praktisk eller økonomisk muligt.

Udlægningen af stenene er ligeledessket hovedsageligt ved hjælp af frivilligarbejdskraft. Stenene, som er enforæring fra en lokal godsejer, blevtransporteret til vandløbets nederstestrækning. Her placerede medlemmer afSportsfiskerforeningen for Slagelse &

Omegn stenene på baggrund af deresindgående kendskab til vandløbet.

Et andet stort problem med bundfor-holdene i Skovsø-Gudum Å er de storemængder sand, der transporteres viadræn og tilløb til nedstrøms beliggendelevesteder og gydepladser. Mange kom-muner og amter har gode erfaringermed etablering af sandfang, som er ennem og billig måde at mindske sand-vandringen på.

Slagelse Kommune valgte først ogfremmest at etablere et sandfang i dennederste del af Vestermose Å umiddel-bart før udløbet til Skovsø-Gudum Å.

Sandfanget er anlagt ved at udvidevandløbets bredde og dybde på en kort

strækning ud fra tommelfingerreglenom at udvide bundbredden 2-3 gange ien længde af ca. 10 gange vandløbetsbredde samt sænke bunden til ca. 1 munder normal bund afhængig af sand-transportens størrelse.

Der blev desuden etableret endnu etform for sandfang i selve Skovsø-GudumÅ ved underløbet under broen Oksebro.Selve underløbet fungerede alleredesom sandfang, og ved hjælp af en mini-graver og en lastbil med grab blev deroprenset ca. 80 m3 mudder og sand fraunderløbet. Herefter blev knapt 10 m afvandløbet umiddelbart nedstrømsunderløbet uddybet og gjort en anelse


Jordens bedste valg

i bund og grund

Maglehøjvej 10 · 4400 Kalundborg · Tlf. 59 50 46 68 · www.soilrem.com

• Kartering og jordbehandling

• Vi renser jorden i hele Danmark

• 6 pladser til jordrens over hele landet

• Rensning af jorden on-site

Grav dybere på www.soilrem.com

‹

bredere, og det forventes, at underløbetogså fremover kan fungere som sand-fang.

RessourceforbrugRestaureringsprojektet er gennemførtinden for det eksisterende driftsbudgetfor vandløbsvedligeholdelse. Det harderfor været vigtigt for kommunen attænke i alternative baner for at få mestvandmiljø for de begrænsede ressourcer.Interessegruppernes frivillige deltagelsesamt bevillingerne fra to tilskudsordnin-ger har betydet, at kommunen har kun-net gennemføre et forholdsvis omfatten-de projekt for få ressourcer.

Projektet har i alt kostet godt145.000 kr., hvoraf kommunen harbetalt cirka halvdelen fra driftskontoen.Næsten halvdelen af ressourcerne ergået til rådgivning (fra Hedeselskabet),idet projektet er det første af sin slags ikommunen i nyere tid. Det forventes, atdenne udgiftspost vil reduceres vedfremtidige projekter, efterhånden somkommunen selv opnår de fornødnekompetencer.

Foruden de direkte økonomiskeudgifter skal man også påregne et visttimeforbrug for den kommunale vand-løbsmedarbejder. Især de første projek-ter er tidskrævende, indtil der foreliggeren fast procedure i kommunen. Projek-tet i Skovsø-Gudum Å krævede i altknapt 200 timer fordelt over hele 2003.I planlægnings- og offentlighedsfasen(januar-august) blev i gennemsnit brugt10 timer om måneden. Størstedelen afarbejdsbyrden lå i feltarbejdets planlæg-ning og gennemførelse i september-

oktober, som medførte et timeforbrugpå i alt ca. 100 timer.

Antallet af arbejdstimer kan måskevirke afskrækkende, men Slagelse Kom-mune havde valgt at starte ud med etomfattende pilotprojekt. Det er muligtat gennemføre dele af et sådan projektover flere år, hvis det kniber med tid ogplads i budgettet. Slagelse Kommunehar desuden valgt, at vandløbsmedar-bejderen skulle være med i alle trin afprocessen, så kompetencen til gennem-førelse af efterfølgende projekter kom-mer til at ligge i kommunen.

Det er vigtigt at holde sig for øje, atudgifterne her og nu til restaureringstil-tagene vil medføre besparelser på vedli-geholdelsesbudgettet i fremtiden. Grø-deskæring og oprensning vil på langtsigt kunne holdes på et absolut mini-mum, når beplantningernes skyggebegrænser grødevæksten, og sandfan-gene mindsker sandaflejringer på helevandløbsstrækninger.

De vigtige interessegrupperDet har været meget vigtigt for gen-nemførelsen af projektet i Skovø-GudumÅ, at vandløbets brugere og interessen-ter har deltaget med så stor entusiasmeog beredvillighed.

Eleverne fra Selandia samt medlem-merne fra Sportsfiskerforeningen for Sla-gelse & Omegn har gjort det muligt atgennemføre forholdsvis mange tiltagmed deres arbejdsindsats og interessefor vandløbet.

De berørte lodsejerne har ligeledesudvist stor positivitet for projektet, oglangt størstedelen har ønsket at deltage


Projektforløb:

December 2002- Forundersøgelser af Hedeselska-bet

Marts 2003- Projektopstart

April 2003- Forslag til restaureringsprojekt- Ansøgning om tilskud

Maj 2003- 1. møde med sportsfiskerne- Lodsejerbesøg

Juni 2003- Lodsejerbesøg

Juli 2003- Dispensation fra naturbeskyttel-seslovens § 3- Annoncering af projektforslag (8 uger offentlig gennemsyn)

August 2003- Møder med aktører

September 2003- Offentliggørelse af projekt- Tilrettelæggelse af praktiske for-anstaltninger med aktører

Oktober-december 2003- Gennemførelse af tiltag

Fysiske forholdVandløbenes fysiske forholdomfatter forløb, bredde, dybde,variation, bundmateriale,strømhastighed, vandføring samtleve-, yngle-, og skjulesteder.

Plantning

fra projektets start. Det har uden tvivllettet processen, at stort set alle lodseje-re har kunne se projektets natur- og mil-jømæssige gevinst. For lodsejerne hardet været vigtigt at blive ordentlig infor-meret og have en reel mulighed for atpåvirke projektet på egne arealer. Lods-ejerne blev præsenteret for projektet tid-ligt i forløbet ved et besøg og/eller etorienteringsbrev, og kommunen har såvidt muligt opfyldt fremkomne ønskerog holdt lodsejerne orienteret underhele forløbet.

Kommunens øvrige borgere er desu-den blevet orienteret om projektet gen-nem en artikel i lokalavisen, mens pro-jektets forskellige offentlighedsfaser harværet annonceret i flere lokalaviser. Det

er kommunens håb, at et større kend-skab til de kommunale vandløb ogderes tilstand vil åbne muligheder forgennemførelse af en lang række lignen-de projekter de næste mange år i hen-hold til den forestående kommunalevandløbsplan.

OpsummeringEn løbende forbedring af de enkeltevandløbs fysiske forhold vil dels givebedre vandløbstilstand og dermedhøjne målopfyldelsen, dels mindske ved-ligeholdelsesbehovet med både ennaturmæssig og en økonomisk gevinst.

Skyggegivende beplantning og bedrebundforhold vil bringe vandløbene i enbalance, hvor der skabes grobund for etvarieret plante- og dyreliv, og vedlige-holdelsen kan fremover holdes på etabsolut minimum.

Restaureringsprojekterne kan gen-nemføres forholdsvis billigt, og det ermuligt at fordele tiltagene over enårrække af hensyn til budgettet. I man-ge vandløb forventes forbedring af defysiske forhold at højne tilstanden til-strækkeligt til at kunne opnå den fastsat-te målsætning. Hermed mindskes beho-vet for gennemførelse af ressourcetungespildevandstiltag i det åbne land, ogden rekreative værdi af vandløbene øgestilmed.

På baggrund af pilotprojektet i 2003må konkluderes, at den frivillige delta-gelse fra de forskellige interessegrupperer en afgørende faktor for succes. Inte-ressegrupperne skal involveres aktivt iprojektet fra start, og de skal have enreel mulighed for at komme med idéerog ændringsforslag. Det er vigtigt, at deikke føler sig presset ind i projektet, ogat kommunen ikke uden videre foreta-ger indgreb på deres ejendom. En godog saglig information til foreninger oglodsejere danner baggrund for en goddialog og et gavnligt samarbejde, som idet lange løb vil komme vandløbene tilgode.

n


Regnskab:

UdgifterPlantning 40.000 kr.Stenudlægning 3.000 kr.Sandfang 22.000 kr.Rådgivning 73.000 kr.Annoncering 7.000 kr.I alt 145.000 kr.

IndtægterSkov- og Naturstyrelsen

37.575 kr.Fiskeplejemidler 2003 35.000 kr.I alt 72.575 kr.

Ændrede begravelsesskikke frilæggerstadigt større rådighedsarealer på lan-dets kirkegårde. Arealer uden begravel-se, som i stedet transformeres til ødegræsørkner, og hvor tilfældet er værst -forfald.

Samtidig er der opstået øget pres påog slidtage af eksisterende grønneområder og øget behov for nye. Fokuspå bymenneskets rekreative mulighederog friluftslivet i byerne spiller en stadigtstørre rolle i byplanlægningen. Det dre-jer sig ikke kun om velfungerende par-ker, men også om at skabe en overord-net strategi for den samlede grønne res-source, så brugernes rekreative behovtilgodeses bedre.

Hvordan er kommunernes grønnepolitik, og hvad indgår konkret i deresgrønne strukturplanlægning? Og er dersamarbejde med kirkegårdenes planlæg-ning?

Metode Til afdækning af disse spørgsmål, eranvendt en sammenligning af 8 danskekommuner og kirkegårdsforvaltninger.Den kommunale parkpolitik er under-søgt gennem interviews af kommuner-nes Park- og Vejafdelinger for at afdæk-ke parkpolitiske opgaver. Kommunepla-ner, grønne visioner, dispositionsforslag

og kortanalyser på kommuneniveau eranvendt som supplerende information.Kirkegårdsplanlægningen er undersøgtgennem interviews af kirkegårdsledere,samt besøg på og fotoregistrering af enrække kirkegårde.

Det har været målet at få et overblikover den aktuelle planlægningssituation,samt kirkegårdenes fremtidige planlæg-nings- og udviklingsstrategi i forhold tilden grønne strukturplanlægning. Måleter, at få en forståelse af, hvilken rolle kir-kegårdene spiller i den grønne struktur.

Købstadskommunerne adskiller sig frastorkommunerne gennem det generelleplanlægningsniveau. Hvor grøn plan-lægning i købstadskommunerne doku-menteres i de gældende kommunepla-ner, og er stedligt orienteret, er stor-kommunernes dokumentation oftest enformuleret grøn politik eller struktur-plan, der opererer på by eller kommu-neniveau.

Købstadskirkegårdenes planlægninger tilsyneladende adskilt fra kommuner-nes grønne planlægning, hvor de kom-munale kirkegårde i storkommunerne eren integreret del af de grønne planer ogpolitikker. Hvor købstadskirkegårdene erunderlagt en selvstændig kirkegårdsfor-valtning, hører de kommunale kirkegår-de under kommunens forvaltningsområ-de, hvilket giver en bedre integreretplanlægning.

For kirkegårdsplanlægningen er denprimære funktion begravelse. Øvrigefunktioner er overvejende gennemgangog rekreation, som er uafhængige afbasisfunktionen, men som i planlægnin-gen vægtes stadigt højere. Og dog erder kun i storkommunerne samarbejdeom kirkegårdenes rekreative funktioner,kirkegårdene og kommunen imellem.

Samarbejde, hvorfor?Betragter man danske købstæderbemærkes, at kirkegårdene oftest er


Kirkegårdene som en delaf byernes grønne strukturDen aktuelle og fremtidige planlægnings-situation mellem byernes ’grønne forvaltere’

Af landskabsarkitekt Casper Nicolai Pagh Vett

Kirkegårdene har ifølge Lov om folkekirkens kirkebygningerog kirkegårde én funktion: »at sørge for tilstrækkelig begravel-sesplads til sognets beboere«. Men hvad sker der når kirke-gårdenes basisfunktion ikke længere lægger beslag på helekirkegårdsarealet?

Kirkegårdene rummer rekreative muligheder. Situationsplan fra Assistens Kirkegård, Odense

byernes eneste grønne områ-der. Der er behov for flererekreative grønne byrum?Hvis kirkegårdene skal dækkedisse behov, er samarbejdenødvendigt.

Det kræver ressourcer atafdække brugernes behov ogønsker, og det kræver res-sourcer at planlægge fremti-dens kirkegård med rekreati-ve funktioner. Ressourcersom kirkegårdsforvaltninger-ne ikke har, eller ikke kanafsætte. Ved at kirkegårdeneindgår et samarbejde medkommunerne, kan ressour-cerne for kirkegårdsplanlæg-ningens udvikling og tilpas-ning til fremtidens behovudnyttes bedre.

Kirkegårdsforvaltningernebesidder viden om planlæg-ning med udgangspunkt ibasisfunktion og bevaring afkulturarv. Kommunerne har viden ogplanlægningsværktøjer til sikring af over-ordnet sammenhæng i grøn planlæg-ning, samt afdække behovet for grønneområder i byerne. Ved samarbejde kankirkegårdene integreres mere synligt iden grønne struktur, sikres mod forfaldog udvikles mod multifunktionel udnyt-telse. Når mange kommuner samtidigsøger at optimere de rekreative interes-ser ved at renovere eksisterende grønneområder og anlægge nye parker, synesdet oplagt at inddrage kirkegårdene idet samlede rekreative tilbud. Det for-holder sig ikke sådan i købstæderne.Årsagen er oftest manglende ressourcer,men også manglende vilje hos både

kommuner og kirkegårdsforvaltninger.Kirkegårdene har ikke som deres opgaveat tage vare på borgernes rekreation.Alligevel benyttes begrebet rekreation i 7ud af 8 kirkegårdsforvaltninger, bliver debedt om at beskrive planlægningsmæs-sige faktorer?

En anden planlægningsmæssig faktori såvel kirkegårds- som grøn planlæg-ning er økologi. Pesticidfri drift, genan-vendelse af grønt affald og optimeringaf økologiske faktorer som flora og fau-na er med til at sætte dagsordenen.Med tiden er der i begge forvaltningeropbygget en økologisk viden somgrundlag for planlægningen. Men den-ne viden gavner kun den respektive for-

valtning. Både kirkegårdeneog den grønne struktur plan-lægges ud fra mange af desamme faktorer. Den grønneplanlægning burde inddragekirkegårdene på lige fod medøvrige grønne områder.

3 gode planlæg-ningseksemplerDer findes eksempler, hvorintegrationen mellem kirke-gårds- og grøn planlægninghar givet positive resultater.Eksemplerne findes i storkom-munerne, hvor kirkegårdeneer en del af den kommunaleforvaltning. Assistens Kirke-gård i København, AssistensKirkegård i Odense og Aal-borg Kommunes Kirkegårdeer alle resultat af en integreretplanlægningsstrategi.

Assistens Kirkegård, KøbenhavnI København har man indset, at tiden errendt fra de store centralkirkegårde.Resultatet er et dispositionsforslag, derskal omdanne Assistens Kirkegård tillokalkirkegård og rekreativt parkområde,der bevarer funktioner og kirkegård ilokalområdet – tæt på brugerne. Vigtigthar været, at resultatet skulle være endynamisk helhed.

Ved omlægningen af kirkegårdenindskrænkes basisfunktionen til et arealsvarende til det fremtidige behov. Delstillægges rådighedsarealet en rekreativfunktion, som kan afhjælpe manglen på


Assistens Kirkegård, København.

Oversigt over resultaterne af undersøgelsen af kirkegårde i en række købstads- og storkommuner.

‹

grønne rum i bydelen. I kraftaf denne strukturering sikressåvel pårørende som rekreati-ve brugere optimale betingel-ser, samtidig med at kirke-gårdens kulturhistoriske vær-dier sikres i autentiske ram-mer i det museale område ogmindeparken. Ved etableringaf de nye indgange sikresbrugerne i nærområdet bed-re adgang til det nye rekreati-ve tilbud, og de befordrerdermed forholdet mellem kir-kegården og omgivelserne.

Assistens Kirkegård, OdenseEn lignende situation på Assistens Kirke-gård i Odense, fik i sin tid Vej- og Parkaf-delingen til at fremsætte ønske om etforslag for kirkegårdens fremtidige dis-position og udvikling. Vigtigt var ogsåher, at resultatet skulle fremstå som enhelhed og at man undgår en løsnings-model, hvor ad hoc løsninger prægerudviklingen. Forslaget bygger, som iKøbenhavn, på analyser af nærområdemht. arealanvendelse og rekreative til-bud.

På det omlagte kirkegårdsareal er ind-lejret forskellige funktioner som lege-plads, petanquebaner, en åben slette tilstørre arrangementer m.v., uden at for-styrre basisfunktionen.

For at understrege kirkegårdens ind-deling, etableres identitetsgivendebeplantninger samtidig med, at elemen-ter fra fortiden som kirkegård, fjernes frade omlagte områder for derved at giveplads til nye funktioner.

Aalborg Kommunes KirkegårdeSituationen med rådighedsarealer er iAalborg ikke så fremskreden som iKøbenhavn og Odense. Derfor må Per-spektivplan for Aalborg Kommunes Kirke-gårde, af marts 2001, ses som et red-skab, der søger at give overblik over dekonsekvenser ændrede begravelsesskik-ke vil få i fremtiden. Perspektivplanensamler registreringer af eksisterende for-hold med analyser af kommunens grøn-ne struktur og vurderinger af fremtidenog udviklingen i begravelseskulturen.Samtidig er perspektivplanen grundlagfor renovering og forskønnelse af kirke-gårdene, så de fremstår som venlige oggrønne områder i byen, der er et udtrykfor den tid de skabes i.

Perspektivplanen formulerer retnings-linier for bearbejdningen af kirkegårdensenkelte kvarterer og kirkegårdene somhelhed. F.eks. at de enkelte kvartererudformes med identitetsskabendeudtryk, som adskiller og gør dem gen-kendelig fra andre kvarterer. Herved

opnås en varieret og nuanceret kirke-gårdsoplevelse, hvor ro og harmoni fort-sat sikres i planlægningen.

Foregribe, tilpasse eller retteopHvor København og Odense er etudtryk for løsningsmodeller tilblevet ikølvandet på begravelseskulturensudvikling, er situationen i Aalborg enanden, ved at man, ved at se på udvik-lingen i Østdanmark, er i stand til at for-udse udviklingen i regionen. På denmåde bliver man i stand til at foregribeudviklingen og planlægningen af kirke-gårdene før de påvirkes af de ændredebegravelsesskikke.

Da denne foregriben af udviklingenikke alene er en mulighed i Aalborg,men for kirkegårde i øvrigt, er det afafgørende betydning for kirkegårdenestilstand og udvikling, at man, som Aal-borg, er på forkant med begravelseskul-turens udvikling. Det vil sige, at mansøger en planlægningsstrategi der fore-griber i stedet for at tilpasse sig. På denmåde øger man mulighederne for at sik-re kirkegårdenes umistelige værdier,samtidig med at man giver plads for nyefunktioner.

De øvrige 5 kirkegårdsforvaltninger ide mindre købstæder, viser planlæg-ningssituationen for de menighedsråds-drevne kirkegårde. Hvor man ikke hartilpasset sig udviklingen, står man nu,og i tiden fremover, overfor at skulle ret-te op kirkegårdenes miserable tilstandeog skulle integrere nye funktioner.Begravelseskulturens driftsmæssige kon-sekvenser forringer den økologiske kvali-tet af kirkegårdene.

Organisatoriske hindringerSet ud fra et planlægningsmæssigt syns-punkt, er kun storkommunerne i stand

til at integrere kirkegårdene iden grønne planlægning,fordi kirkegårdene her allere-de er en del af kommunernesforvaltningsområde. Behovetfor en integreret planlægninger også større fordi presset påden grønne ressource her ertilsvarende større. I købstæ-derne foregår grøn planlæg-ning oftest ud fra en stedligtorienteret planlægningsstra-tegi. Kirkegårdsplanlægnin-gen i samme kommuner skeri menighedsrådet, med langtovervejende fokus på kirke-gårdenes primære funktion

som begravelsesplads, om end dennefunktion i dag ikke lægger beslag på detsamlede kirkegårdsareal. Det kan derforundre, at købstadskirkegårdene ikke ermere integreret i kommunernes grønneplanlægning, når de oftest er de enesteoffentligt tilgængelige grønne byrum.

En del af forklaringen er den organi-satoriske struktur bag forvaltningen afkommunernes samlede grønne ressour-ce, som i købstæderne er delt mellemkommune og en selvstændig kirkegårds-forvaltning. Denne forvaltningsmæssigesplittelse efterlader to separate dele,hvorimellem der er meget lidt samarbej-de. Og netop denne organisatoriskeopsplitning er en begrænsning for, atkirkegårdene i fremtiden kan indeholdeandre funktioner end de kirkelige, og atmange umistelige værdier på kirkegård-ene går tabt, fordi der ikke samarbejdesom en fælles fremtid for købstadskom-munernes samlede grønne ressource.Selv om købstadskirkegårdene vejledesog rådgives af forskellige konsulenter,som bla. Nationalmuseet og bygnings-sagkyndige vedrørende bevaring afgravminder og bygværker m.v., afspejlerdet sig kun i enkeltelementerne, ikke iden helhed som den grønne strukturudgør.

Så længe kirkegårdsforvaltningernevedholder en planlægningsstrategi, derbunder i en simpel formulering om til-strækkelig begravelsesplads for sognetsbeboere, vil kirkegårdene aldrig kunneudvikle sig i takt med tiden og de for-håndenværende behov. Og så længekøbstadskommunernes fastholder, at kir-kegårdene ikke er en del af den grønnestruktur, fordi deres funktion ligger udenfor det konglomerat af funktioner derdefinerer kommunens grønne områder,afskærer man brugerne fra nye rekreati-ve tilbud. For kirkegårdene er en del afden grønne struktur, det er kun etspørgsmål om hvornår det går op for degrønne forvaltere.

n


Bispebjerg Kirkegård

Det var en stolt og entusiastisk borgme-ster, der kunne byde deltagerne i KTCsårsmøde velkommen til Nyborg. Stoltfordi byen er i en rivende udviklingerhvervsmæssigt, turistmæssigt og i for-hold til etablering af nye bosætnings-muligheder.

»Vi har jo altid vidst, at Nyborg varnoget særligt, men nu har en under-søgelse foretaget af Fyns Amt vist, atNyborg er den by på Fyn, der har flestkvaliteter og attraktioner, når det gælderom at tiltrække nye bosættere. Vi erselvfølgelig glade for at omverdenenogså kan se vores kvaliteter,« sagdeborgmester Jørn Terndrup, Nyborg.Boligbyggerierne på havnefronten er et

af byens flagskibe, og borgmesteren for-talte, at 320 boliger snart er færdigbyg-gede, og at der er mulighed for at byg-ge op til 1000 boliger. Salget af nyeboliger går strygende.

Årsmødet blev holdt på Hotel NyborgStrand, der som vanligt gav en godramme. Fra Nyborg Kommune stod tek-nisk chef Arvid Degn, udviklingschefPeter Dansholm og forsyningsdirektørFlemming Kjærulff for arrangementet.

Efterlyste bredt forlig omkommunal strukturKTCs formand Peter Clausen efterlyste påårsmødet en afklaring af rammerne

omkring strukturreformen, og sagde, atman fra bestyrelsen ville have foretruk-ket et bredt forlig om den kommunalestruktur, således, at man ikke har usik-kerhed om, hvorvidt grundlaget forreformen og den fremtidige arbejdsde-ling ændres ved et regeringsskifte. Usik-kerheden går ud over intensiteten iomstillingsprocessen og i særdeleshedudover medarbejderne i amter og kom-muner, der skal sammenlægges, sagdeKTCs formand Peter Clausen.

På Teknik- og miljøområdet er detsærligt spørgsmålet om omfanget afregionernes rolle på miljø- og planområ-det, der er skabt usikkerhed om igen-nem diverse udtalelser i dagspressen.

Flertal for chefforeningDen igangværende strukturreform vilændre grundlaget for KTC, og antalletaf potentielle medlemmer i foreningen.KTCs kredse har derfor efter afholdelseaf konferencen Den tekniske Chef imarts måned drøftet forskellige model-ler for, hvordan medlemskredsen skaludvikle sig i fremtiden.

Bestyrelsen havde på baggrund af til-bagemeldinger fra kredsene besluttet atanbefale, at foreningen fortsætter som


KTC Årsmøde 2004 i Nyborg:

Flertal for at fortsættesom chefforeningDer er flertal for at fastholde KTC som en chefforening, nårantallet af tekniske chefer reduceres i de kommende år. Detviste en vejledende afstemning på KTCs årsmøde 2004. Tek-nisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg, er nyt medlem ibestyrelsen.

Årsmødet bød i øvrigt på højaktuelle konferenceindlæg, fle-re deltagere end tidligere og en spændende virksomhedsud-stilling i noget nær perfekte rammer.

Boligbyggeri på havnen i Nyborg og industri – nogle af Nyborgs aktiver.

en chefforening med et medlemsgrund-lag baseret på nugældende vedtægter.Som alternativ til bestyrelsens anbefa-ling var skitseret et medlemsgrundlag,hvor afdelingsledere med overordnetansvar og ansvar overfor et politiskudvalg også kunne indgå.

En vejledende afstemning og drøftelseefter generalforsamlingen viste et over-vejende flertal blandt deltagerne til at affølge bestyrelsens anbefaling om at KTCskal fortsætte som en chefforening. Mender er altså tale om en vejledendeafstemning, en egentlig beslutning for-ventes truffet på årsmødet i Herning i2005.

Ny i bestyrelsenKTCs generalforsamling, der som vanligtblev holdt som en del af årsmødet,indebar nyvalg af bestyrelsesrepræsen-tanter fra kredse med lige numre. Dettebetød genvalg af teknisk direktør MikaelJentsch, Frederikshavn og nyvalg af tek-nisk chef Søren Peter Sørensen, Silkeborg.Suppleanter til bestyrelsen blev tekniskdirektør Hans-Jørgen Bøgesø, Kolding ogteknisk direktør Carsten Torrild, RingstedKommune.

Bestyrelsens medlemmer er herefterpr. 1. oktober 2004: Peter Clausen, Hel-singør, (formand for bestyrelsen), JørgenSteen Knudsen, Gentofte (næstformand),Jørgen Marstrand, Herning, MikaelJentsch, Frederikshavn og Søren PeterSørensen, Silkeborg.

Konference ogvirksomhedsudstillingAntallet af deltagere i årsmødet var dethøjeste i flere år, både for så vidt angårKTC-medlemmer, konferencedeltagereog virksomhedsudstillere.

36 virksomhedsudstillere havde tagetimod tilbuddet om at udstille i forbin-delse med årsmødet. De virksomheds-udstillere, der inviteres er alle annon-cører i »Stads- & havneingeniøren«.

Udstillerne repræsenterede et megetbredt udbud inden for teknik- og mil-jøområdet, og det var med til at skabeen spændende og varieret udstilling.Stemningen i udstillingshallen var utro-lig god – skabt af engagerede udstillere,mange besøgende og en noget nærperfekt ramme på Hotel Nyborg Strand.

Konferencen på årsmødet måtte nød-vendigvis tage fat på udfordringerne i

strukturreformen, og disse blev behand-let i 3 indlæg. Desuden var der indlæg fraFonden Realdania om fondens visioner,arbejdsgrundlag og støttemuligheder.

Kvalitetsstyring og tæt dialogMan skal ikke tro på alt hvad man læseri aviserne! Det var et af budskaberne fraMiljøstyrelsens direktør Ole Christiansen iet oplæg om »Miljøopgaverne i den nyekommunestruktur«. Dette var bl.a.direktørens indirekte kommentar til demange formodninger og usikkerhedersom forskellige udtalelsen og gisningerom bl.a. de fremtidige regioners rolle påmiljøområdet har skabt.

Ole Christiansen sagde, at forliget omkommunalreformen er rammen forarbejdet med at skabe detaljerne i denendelige arbejdsdeling. De overordnedemål er faglig bæredygtighed og nærhedtil borgere og virksomheder – målet erat opgaverne skal løses på 2 niveauer.

Godkendelsen af større virksomhederog kommunale virksomheder skal ligge iMiljøstyrelsen, hvor den nødvendigekompetence kan samles. Godkendelsenaf de store virksomheder har også endimension som handler om overholdel-se af internationale aftaler og forpligtel-ser, sagde Miljøstyrelsens direktør.

Ole Christiansen fortalte, at der skaletableres en kvalitetssikringsordning forde kommunale forvaltninger – gernemed inspiration fra EMAS og ISO-ord-ningerne. Ordningen skal sikre, at kom-munerne har den nødvendige kompe-tence på miljøområdet, at der opstillesmål for sagsbehandlingen og at indsat-sen evalueres.

Omkring de kommunale miljøsamar-bejder sagde Ole Christiansen, at udfor-dringen fortsat er de problemer der er iuddelegering af kommunalbestyrelsenskompetencer.

Og så inviterede direktøren KTC ogmedlemmerne til at komme med mod-


KTC`s formand, teknisk direktør Peter Clausen, åbner virksomhedsudstillingen på årsmødet.

36 virksomhedsudstillere deltog i udstillingen.

spil og til samarbejde og dialog i denkommende tid, hvor love og bekendt-gørelser skal på plads.

Nye kommuneplaner ogregionale udviklingsplanerStrukturreformen bliver også en plan-lovsreform, som vil ende med kommu-neplanen som det centrale plandoku-ment, en styrket landsplanlægning og 5regionale udviklingsplaner fortalte vice-direktør Niels Østergård, Landsplanafde-lingen, Skov- og Naturstyrelsen, underet indlæg med titlen »Planopgaverne iden nye kommunestruktur«.

Niels Østergård beskrev den regionaleudviklingsplan som en helt ny plantypemed overordnede samlede visioner fornatur, miljø, erhverv og en række andreområder. Østergård fortalte også, at dermed ændringer i erhvervsfremmelovenetableres vækstfora for erhvervsudviklingi regionerne. Vækstforaene skal udarbej-de en regional erhvervsudviklingsstrate-gi, som skal danne grundlag for de regi-onale udviklingsplaner.

De nye kommuneplaner får et nytindhold som en sammenfattende planfor både byudvikling og det åbne landsregulering. Arealreguleringen i de hidti-dige regionplaner vil fremover blive endel af kommuneplanerne. Nabokommu-ner vil få indsigelsesmuligheder over foren kommuneplan.

Niels Østergård opfordrede i øvrigttil, at der allerede i 2005 og 2006 tagesinitiativ til at sammenskrive og sammen-tegne kommunernes hidtidige kommu-neplaner. Det vil give nyttig informationom den nye kommunes struktur strukturog om allerede trufne planbeslutninger.Samtidigt vil det danne et vigtigt grund-lag for politikernes forberedelse af denfremtidige kommuneplanstrategi efter1.1.2007.

Fut i FOT»Kort er et væsentligt administrations-grundlag og den geografiske infrastruk-tur er et vigtigt grundlag for den digita-le forvaltning« sagde direktør Jesper

Jarmbæk, Kort & Matrikelstyrelsen, i detfælles indlæg han holdt sammen medteknisk direktør Phillip Hartmann, Brønd-by Kommune, om fremtidens kort i denoffentlige sektor.

Udfordringen er, at såvel kommuner-ne indbyrdes som amterne bruger for-skellige standarder for kort, og målet er,at kort og data kan samordnes og datakan udveksles.

En af nøglerne til optimering af kort-området er udviklingen af »fællesobjekttyper« – FOT. FOT er fælles digita-le grunddata som skal danne grundlagfor at tekniske og topografiske kort kanfremstilles på tværs af de forskelligeadministrative grænser og at dataenekan anvendes af andre interessenter.


Der lyttes til konferenceindlæg…..

ISS Damage Control 43 64 69 39Aqua Nautica Aps 44 66 99 09Carl Bro as 82 28 14 70CC Design A/S 65 32 33 96COWI A/S 76 42 64 00EasyTime Danmark Aps 70 22 14 28Enlight A/S 70 20 09 45Geodata Danmark 73 99 11 00Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S 46 30 03 87Hedeselskabet, Skov og Landskab A/S 87 28 10 00KMD 44 60 10 00Kort & Matrikelstyrelsen 35 87 50 45Krüger A/S 39 57 21 06Kuben Byggeplandata A/S 86 13 17 22LMK Vej A/S 87 22 15 22NIRAS 96 30 64 00Olsen Engineering Aps 46 75 72 27Per Aarsleff A/S, Rørteknik 36 79 34 10

PN Støbegods/Bøtkers 76 76 66 66RAMBØLL 45 98 88 09RGS 90 A/S 32 48 90 90Seminarer i Amter og Kommuner 66 15 90 43SF Marina System A.B. 0046 31 779 0765Skandinavisk Byggeplast 86 84 55 55Soilrem 46 47 04 00Solum AS 43 99 50 20SSTT-Danmark 36 79 34 00Tankegang as 70 12 44 12TARCO VEJ A/S 87 70 87 00ThermoLogica 39 63 24 41Trimble Center Danmark A/S 77 33 22 33Uponor A/S 99 52 11 22Vejdirektoratet 33 93 33 38VEJ-EU 46 30 71 68ViaSys DK 89 30 47 50Wavin 89 63 62 16

Kommunalteknisk Chefforening takker udstillerne ved årsmødet for et godt samarbejde.

‹

Et væsentligt forum på kortområdeter Servicefællesskabet for Geodata, sombl.a. har til formål, at udvikle og formu-lere en visionær og strategisk ramme forgeodataudviklingen i Danmark og at sik-re det overordnede og konkrete samar-bejde om data, dataadgang, datamo-deller, prioriteringer og infrastruktur pågeodataområdet for at sikre sammen-hæng mellem geodata på tværs afemneområder og forvaltningsniveauer.

Phillip Hartmann sagde, at en optime-ring og samordning af kortområdet for-mentligt vil kunne give en besparelse på

40 % og efterlod i sit indlæg ikke for-samlingen i tvivl om, at FOT er den cen-trale nøgle til området. Der skal sættesfut i FOT. Et af midlerne er bl.a. en rund-tur til de forskellige kortsamarbejder lan-det over for at samle viden og få inputtil det videre arbejde.

En pengetank på 22 mia !Som afslutning på konferencen fortaltedirektør Hans Peter Svendler, FondenRealdania, om fondens visioner og

arbejde. Fondens overordnede missioner at skabe livskvalitet gennem det byg-gede miljø og værdierne, der arbejdesefter er at bl.a. skabe udvikling, foran-dring, viden og dialog. Hans PeterSvendler fortalte, at Realdania har enformue på 22 mia., og at afkastet frainvesteringerne er de midler som udde-les til forskellige projekter.

Fondens strategi indeholder en række»flagskibe« og fokusområder, og de fle-ste kender mange af projekterne, derløbende omtales i dagspressen.

Hans Peter Svendler sagde, at et afmidlerne til at sikre mere kvalitet i byg-geriet er at få nedsat prisen på byggeri iDanmark. Dansk byggeri er ifølge direk-tøren 25 % dyrere sammenlignet medprisen i andre lande.

Afslutningsvis fortalte Svendler, atman modtager mange ansøgninger omøkonomisk støtte, og at kravene til kom-munale ansøgere og projekter er megetskrappe – måske skrappere end til alleandre. Dette skyldes, at Realdania erunder pres for at overtage en række afde opgaver som staten hidtil har vareta-get og det beror på, at regeringen træk-ker den statslige indsats tilbage på enrække områder.

Man skal nu ikke lade sig skræmmepå forhånd, og kan finde mere om fon-dens arbejde og støttemuligheder påwww.realdania.dk .

StudietureOg så blev årsmødet på sidstedagenafsluttet med en række spændende stu-dieture arrangeret af værtskommunen. Isidste nummer af »Stads- og havneingen-iøren« kunne man læse en række artiklerom Nyborg, hvor også studietursemner-ne var beskrevet. I år var der studietureom havneudvikling, byfornyelse samt etbesøg på Sprogø og Storebæltsbroen.

mna


Teknisk Chef Arvid Degn, Nyborg, på vej om bord i båden der sejler gæsterneud til det gode skib M/S Pip af Nyborg.

Besøg under Storebæltsbroen.

KTCs formand og andre årsmødedeltagere på vej ombord i MS Pip af Nyborg.

Der er flere f’er at knytte til 40-års fødse-laren: farvestrålende, folkelig, fornøjelig,frisk, friseret, feteret og følsom. Rosen-haven i Valbyparken blev indviet den 7.juli for 40 år siden.

Havens historie ligger gemt i journal-kasser i Vej & Parks kælder i Njalsgade iKøbenhavn. Her er essensen uddraget tilære for Stads & Havneingeniørernes læse-re.

Historien kortDen 30. januar 1956 retter foreningenNord-Rose henvendelse til daværendeborgmester for magistratens 4. afdeling,L. Estrup, »i et for selskabet megetpåkrævet anliggende«. Foreningen, derbestod af 50 af de mest betydenderosenproducerende firmaer i Skandinavi-en, foreslår, at der i København indrettesen stor rosenhave med tilhørende afde-

ling for prøvedyrkning af nye rosensor-ter. Sven Poulsen, der er præsident forforeningen, og en af Danmarks helt sto-re rosenspecialister, har mange godeargumenter, som må have fået borgme-steren til at indse, at so ein Ding mussKøbenhavn auch haben. Blandt andetskriver Sven Poulsen: »Mange turister,især engelske og amerikanske, står ganskeuforstående overfor, at København ikkeejer en rosenhave«. Han slutter sit borg-mesterbrev høfligt og excellent: »Idet vibeder borgmesteren om at se på dennesag med velvilje, er jeg for NORD-ROSEDeres med særdeles agtelse Svend PoulsenPræsident«. Borgmesteren, der også eren mand med konduite, svarer høfligttilbage – og uden at love for meget:»således foranlediget undlader man ikkeat meddele, at magistraten ser medmegen sympati på tanken.«


Fyrre, fristende og frodig

’Miss Schweiz’, ’Alexander’ og ’Prinsesse Alexandra’. Vi talerroser, og traditionen med hvert år at kåre den smukkeste erpopulært nu som før. Den cirkelrunde rosenhave i Valbyparken er 1,5 ha stor, har endiameter på 140 m og har eksisteret i fyrre år. Den blev skabt udfra en vision i midten af forrige århundredeom en rosenhave i København af internationalt format.

Af landskabsarkitekt MAA, MDL, MPM Helle Nebelong

‹

Rosenhaven 1964

På afskriften af brevet, som videre-bringes til daværende stadsgartnerJacob Bergmann tilføjer han: »Sagen harmin sympati – spm. er om vi har noget atha’ den i. Skal vi tale om det ved lejlighed?31/1 L.E.«

Den ærede forsamlingSympatien, som også dengang gik for-ud for det økonomiske fundament, for-ankrede idéen geografisk i Valbyparken,der var under udbygning. Nord-Roseblev anmodet om at henvende sig tilBergmann med henblik på stadsgartne-rens projektering af en rosenhave i Val-byparken. Samarbejdet blev etableret,og den første skitse til rosenhaven lå klari november 1956.

Alligevel skal vi helt frem til den 12.juni 1961, før Københavns KommunesBorgerrepræsentation, som embeds-mændene dengang titulerede den ære-de forsamling, godkendte en kapitalbe-villing på 148.000 kr. til »indretning af enrosenhave i Valbyparken omfattende til-plantning af rabatter og pergolaer medca. 9.500 roser, plantning af takshæk ogtræer, opsætning af pergola m.v., vand-indlæg, etablering af siddepladser og ind-

hegning af et prøvedyrkningsområdesamt udvidelse af kørebane, indret-ning af parkeringsplads og anlæg afarealet syd for Valbyparken«

I februar 1962 blev der søgtom en tillægsbevilling på29.600 kr. og i oktober 1963om yderligere en bevilling på33.000 kr., og så var visionenom en rosenhave af inter-nationale dimensioner ogsåen realitet.

Netværk primo1960’erneDet var før Internettet blev opfundet ogudbredt, og før man i løbet af få sekun-der kan taste www.google.com og fåadgang til fx adresser på udenlandskerosenproducenter og relevante tidsskrif-ter. Hvad gjorde man så? Man skrev tilde udenlandske ambassader i Køben-havn, og de var flinke til at skrive tilba-ge. Den 5. april 1963 er der fx brev tilstadsgartneren fra Ambassade de Franceau Danemark. Le Conseiller CommercialHenri Beaujard refererer til JacobBergmanns »brev af 27. marts, hvormedDe sendte mig en beskrivelse samt et foto-

grafiaf den nyerosenhave iValbyparken. Jeghar sendt dette materi-ale til tidsskriftet: AMIS DESROSES«.

Ambassadøren råder videre den danskestadsgartner med de internationale visi-oner til at sende et eksemplar af artiklentil tidsskrifterne MON JARDIN ET MA

MAISON og L’AMI DES JARDINS ogoplyser samtidig om de seks betyde-

ligste rosenplanteskoler i Frankrig.

Den store dag

Udenlandske rosendyrkere indsendtederes rosennyheder til KøbenhavnsKommune, der udplantede og plejededem i prøvehaven i den 2-årige bedøm-melsesperiode (3 år for klatreroserne).

Til stede ved den første internationalerosenbedømmelse 7. juli 1964 var 42dommere fra 11 lande i Europa.

Der var repræsentanter fra Sverige,Norge, Finland, Belgien, England, Sko-

tland, Irland, Holland, Schweiz, Tysk-land og naturligvis også fra Dan-

mark. Dommerne fik udleveret en

dannebrogssløjfe, som de blevbedt om at bære, professorAsger Klougart gjorde rede forrosenbedømmelsen i enkelthe-der og efter et lille glas vin, gikarbejdet med at bedømme

roserne i gang. Alt dette foregik i den lukkede

rosenhave for en lille udvalgt skare afrosendyrkere og rosenentusiaster. Sene-re på dagen blev den nye, store åbnerosenhave indviet med borgmestertaleog musik, og publikum fik mulighed forat udvælge hvilke roser, de bedst syntesom.

5-års dagen

Rosenhavens 5 års jubilæum blev fejretden 15. juli 1969 ved en festlighed irosenhaven og en efterfølgende recepti-on på Københavns rådhus.

I prøvehaven havde der på det tids-punkt været udplantet i alt 425 sorter tilbedømmelse, som var sendt fra forskelli-ge europæiske lande og USA. Den nu88-årige rosenspecialist Svend Poulsenholdt en tale, hvor han nævnte, at hanmente at have set alle de vigtigsterosenhaver i alle verdensdele undtagen iAustralien, men efter hans mening kun-ne ingen måle sig med rosenhaven i Val-byparken.

Det var en rosenhave, der kunnebære sig selv uden indslag af skulpturer,springvand eller andre i en virkeligrosenhave uvedkommende ting.

Han takkede kommunen, fordi denville ofre penge på en sådan ikke direktekommunal opgave, som mange måskeville mene, det var; han priste fhv. stads-gartner Bergmann og hans dygtigemedhjælpere for et eminent udførthavearkitektarbejde.

Forfrossen og fornyetVinteren 1970-1971 var hård ved roser-ne. Så mange blev beskadiget, at Rosen-haven måtte omplantes. Igen i vinteren1997-1998 gik 1/3 af roserne til pågrund af hård frost, og parkchef JonPape benyttede lejligheden til at fornyrosenhaven og fremme de rekreativeoplevelser generelt. Stauderne gjordederes indtog i rosenhaven, og fra atvære en have målrettet rosenspecialisterog særligt roseninteresserede, henven-der haven sig nu til et langt brederepublikum, der generelt efterspørger ogsætter pris på smukke blomsteroplevel-ser. Intentionerne med den renoverederosenhave betød også, at den lukkedehave, hvor prøvedyrkninger i 30 år hav-de fundet sted, blev nedlagt.

Grønne fingre sikrerfarvestrålende attraktionI dag – som for 40 år siden passes, plejesog vedligeholdes rosenhaven af en stab

farverige attraktion, som tiltrækker tusin-der af blomsterelsker fra nær og fjern.

Og vinderen er…Vi skriver anno 2004, og igen i år harder været publikumsbedømmelse afroserne.

Rosenkåringen fandt sted søndag den1. august, og i kategorien »Årets rose2004« vandt flg.:Nr. 1 ’Miss Schweiz’ med 73 stemmerNr. 2 ’Prinsesse Alexandra’ med 71

stemmerNr. 3 ’Alexander’ med 31 stemmer

Der blev i alt afgivet 837 stemmer, hvilketer mere end dobbelt så mange som sid-ste år, hvor 396 deltog i afstemningen.

Som noget nyt har det i år ogsåværet muligt at stemme i hele julimåned på den »Bedste rosensort i juli2004«. Det benyttede 683 personer sigaf. De kom fra hele landet og sågar fraSverige. Over hundrede af Rosenhavensi alt 170 rosensorter fik stemmer i dennekategori, hvor rosen ’Alexander’ vandtmed 43 stemmer. På andenpladsen kom’Astrid Lindgren’ med 34 stemmer ogpå tredjepladsen ’Prinsesse Alexandra’med 26 stemmer.

Blandt publikum, som stemmer påvinderroserne udtrækkes vindere, somfår blomster og rosenbøger. Hovedge-vinsten ved 40 års jubilæet et gourmet-ophold for to personer på Grand HotelMölle ved Kullen.

Publikation om Valbyparken og Rosen-haven kan hhv. downloades og bestillespå:

www.vejpark.kk.dk/publikationer


Der bindes....

Publikumsbedømmelse

Stemmeoptælling 1964

af dygtige gartnere. Uden deres entusi-asme, engagement og gode dagligeindsats, ville haven ikke være den store,

Frem til år 2000 var forsyningsområdet iSvendborg samlet i en afdeling underTeknisk Forvaltning. I forbindelse med enorganisationsændring i Teknisk Forvalt-ning blev forsyningsområdet opdelt i envand – og spildevandsafdeling samt enkraftvarme og renovationsafdeling.

For vandog spildevandsområdetbetød det, at vi gik fra en hierarkisk orga-nisationsstruktur til en flad organisation,alt sammen i ønsket om at styrke virk-somhedsudviklingen. Overordnet blevledelsesfunktionerne for området tidlige-re varetaget af 9 ledere, som i den nyestruktur blev reduceret til 6 ledere.

Tidligere var anlægsaktiviterne forspildevand samlet i en plan- og udvik-lingsafdeling, som ved ændringen blevoverført til Svendborg Vand.

Udover en økonomisk besparelse påledersiden har den nye struktur ogsåbidraget til en styrkelse af »kompeten-cen så langt ud som muligt«. Dvs. denflade struktur har bidraget til, at flereopgaver i dag løses af medarbejdere ogikke ledere. Processen tager dog tid, ogkompetencen til at varetage nye opga-ver blandt medarbejdere skal udviklesbåde fagligt og personligt. Den personli-ge udvikling er styrket gennem et størreuddannelses- og træningsprogram

(LOTUS), som i 2002/2003 blev gen-nemført i hele Teknisk Forvaltning.

En af de erfaringer vil har gjort, erproblematikken om at ændre den orga-nisatoriske struktur, før de fysiske ram-mer er tilstede.

Fysisk udvikling

De fysiske rammer for virksomheden harikke fulgt med de organisatoriske. I dager virksomheden stadig fysisk placeretsom under den tidligere organisation.Drift og administration af vandforsynin-gen er placeret på Vandværksvej, anlægaf spildevand placeret »på rådhuset« ogadministration for spildevand og drift-senheden »transport af spildevand« pla-ceret på Ndr. Kajgade.

Opgaven med at få den nye organisa-tion til at fungere, med at opbygge enfælles kultur og rationalisere opgaverne ivirksomheden har været hæmmet afden fysiske afstand. At det i det heletaget hænger sammen, skyldes en kæm-peindsats og vilje fra såvel ledere sommedarbejdere i hele virksomheden.

Allerede i 2001 var vi klar med denførste plan for en samling af virksomhe-den på én adresse, men af politiske årsa-


Svendborg Vand- kontraktstyret forsyningsvirksomhed

Af afdelingschef Ole Steensberg Øgelund, Svendborg Vand

Vand – og spildevandsområdet i Svendborg har gennem desenere år udviklet sig til en virksomhed. Svendborg Vand er fra1. januar 2003 det officielle navne på den kommunale forsy-ningsvirksomhed, der leverer drikkevand og forestår spilde-vandsbehandlingen i Svendborg Kommune. I denne artikelkan du læse mere om baggrunden for den organisatoriskeudvikling, de fysiske forhold samt de overordnede mål og sty-ring i virksomheden, herunder kontraktstyring, kvalitetsledel-se, kundefokus og benchmarking

ger er planen for samling af virksomhe-den først ved at falde på plads nu. Sta-tus er, at projektforslag for samling afvirksomheden udbydes i licitation i efter-året så de fysiske rammer forhåbentligstår klar i 2005.

Kun driftsenheden »renseanlæg« for-bliver på sin eksisterende adresse.Udbygning på forskellige adresser harværet diskuteret, herunder bla. om detvar muligt at samle virksomheden vedde eksisterende bygninger hos vandfor-syningen. Pladsbegrænsninger og enstort set ens økonomi vedudbygning/renovering af eksisterendebygninger eller byg nyt har bevirket atder nu arbejdes på at etablere virksom-heden på en »barmark«. Ved valget afbarmarkplacering er der lagt vægt på atfremtidssikre virksomheden, placeringener central og med gode udvidelsesmu-ligheder. Vi bygger for fremtiden.

Forudsætningen for at realisere defysiske rammer er en nettoanlægsudgiftpå ca. 15 mio. kr., som ikke kommer tilat koste vores kunder en krone ekstra påvandregningen. Vi har forpligtet os til atafdrage anlægsudgifter ved at rationali-sere driften og administrationen af virk-

somheden, så anlægslånet kan afdragesover en ca. 25 års periode.

Vi tror på flere synergieffekter ved atsamle virksomheden på én adresse. Det-te dreje sig bla. om IT serverstruktur,digitalisering og opmålingsudstyr, kun-debetjening, mindre kørsel, færre dob-beltarkiver, fælles udbud/indkøb mv.

Under udarbejdelse af projektet har viinddraget alle medarbejdere, hvilket kanses positivt på resultatet og den generel-le holdning til projektet. Kulturforskellebliver meget synlige, men generelt atder en fælles vilje til at løse opgaven.Driftsledere og anlægspersonale kom-mer til at sidde i samme område, tætved de administrative medarbejdere.Værksteder kommer til at ligge tæt pådriftsledere og er indrettet i to separateafdelinger et »rent vand« værksted/lagersamt et »spildevand« værksted/lager.Elektrikerværksted og lager er dog fællesfor de to områder.

Det er klart, at der skal tages en ræk-ke forholdsregler for at minimere risiko-en for forurening af drikkevandsforsynin-gen. God og sikker vandforsyning eressentiel.

Vi glæder os meget til at få de fysiskerammer på plads. Under byggeperiodenvil vi bruge kræfterne på at arbejde medhvilken kultur vi skal have på den nyadresse, samt hvilke opgave der skalløses hvor og hvordan. Fusionering af en138 års vandforsyningskultur med ennoget yngre spildevandskultur, mellemdrift og anlæg samt mellem forskelligeadministrative rutiner er en spændendeudfordring.

BenchmarkingVores kvalitetsledelsessystem har løbendehaft fokus rettet på, at måle mod os selv.Vi har forsøgt mindre målinger modandre forsyninger gennem flere år, menførst med Danva’s benchmarkingprojekter sammenligningerne blevet systemati-seret og mere anvendelige. Benchmar-king er et »undringsværktøj« og sætterfokus på hvor kan forsyningerne lære atblive endnu bedre. Der arbejdes dog sta-dig ihærdigt med at ensarte registre-ringspraksis, så alle deltagende forsynin-ger sammenlignes på samme grundlag.

Benchmarking og særdeles proces-benchmarking ser vi som et meget vig-tigt værktøj til at fortsat at lære af andreog øge gennemsnitligheden i voresydelser.

FremtidenMed det igangsatte servicetjek af vand-sektoren, og heraf følgende ændringer i

regulatorprincipper, organisationsformersamt kommunesammenlægninger skor-ter dette ikke på udfordringer for vandog spildevandsforsyninger i Danmark. ISvendborg Vand har vi igangsat en for-nuftig proces, som vi mener, der sikrerat udviklingen kan ske i flere retninger

Som offentlige virksomheder har vien helt unik mulighed for at lære af hin-andens processer og metoder uden detgiver konkurrenceforskydninger. Dan-va´s benchmarking initiativ er et vigtigtværktøj til dette, men kan ikke stå alene.

Netværkssamarbejde og systematiskvidensdeling er et andet.

Helt konkret vil jeg gerne benytte lej-ligheden til, at forsyninger som entenhar eller påtænker at sammenlæggevand og spildevandsforsyninger opretteret netværk. Jeg tager gerne initiativ til etopstartsmøde og håber interesserede vilhenvende sig til mig på tlf. 63215540eller [email protected]. Jeg vil ogsågerne kontaktes, hvis nogen ønskeruddybninger af artiklen eller yderligeremateriale tilsendt.

Vand- og spildevandsforsyningernekommer ikke til at mangle forandring ogudfordringer i fremtiden. Vi går enspændende tid i møde.

n


Mål og styringKontraktstyringSvendborg Vand er en kontraktsty-ret virksomhed, der kører på 2.generations kontrakt. Formålet medindgåelse af kontraktstyring var pri-mært at kunne drive virksomhedenmere frit indenfor en given ramme.I princippet har vi tilstræbt at opnåfrihedsgrader stort set som i et A/Suden at blive et A/S.

Som i enhver kontrakt er derydelser og modydelser. Vi har fåetfrihed til bla. at kunne ansætte ogafskedige efter behov, dvs. vi, bliverholdt op mod et samlet budget,men kan selv opdele mellem løn ogdrift. Dvs. mere smidighed hvis derer brug for midlertidig eller perma-nent arbejdskraft. Vi har reduceretantallet af årlige politiske indstillin-ger fra ca. 40 til under 10, blandtandet fordi at anlægsmidler stort setfrigives som samlede puljer (fx tilkloakfornyelser). Vi har trimmet denøkonomiske rapportering, så den idag består af to perioderegnskaberog et årsregnskab, baseret påerhvervsøkonomiske principper. Forfriheden har vi i kontrakten fastsaten række udviklingsmål, som derløbende følges op på i regnskaber-ne.

KundefokusSom en del af vores kvalitetsledel-sessystem har vi opbygget ensystematisk metode til løbende atmåle kundernes tilfredshed medvores service og ydelser. Alle hen-vendelser bliver registreret ogkunderne får efter endt sagsbe-handling tilsendt et enkelt spørge-skema, hvor vi beder om hjælp tilat blive bedre. Vores kunder harreageret yderst positiv på disseskemaer og ud af 96 udsendteskemaer i 2003 kom 67 retur ogden samlede tilfredshedsgrad var97 %. Tilfredshedsgraden varlangt over vores forventninger, daflere af problemerne handledeover oversvømmede kældre medspildevand, eller vandmålernesom ifølge vores kunder målte formeget.

(bemærkning fra et spørgeskema)»Stolthed over at bo i en kommu-ne hvor tingene fungerer, når tin-gene går galt!«


Vi har i Danmark fortsat mange bygnin-ger, der ønskes bevaret for eftertiden,men som endnu ikke er omfattet af fred-ninger eller bevarende lokalplaner. For-mentligt ligger de fleste af disse beva-ringsværdige bygninger nogenlundesamlet i de gamle købstæder, medensde måske mest markante ligger spredt idet åbne land, hvor de samtidig ofte ermeget fine eksempler på lokale bygge-skikke. Hvad angår bevaringsværdigebygninger i byerne har mange kommu-ner været forudseende ved gennemrestriktive bevaringsdeklarationer eller

bevarende lokalplaner at bevare isærkøbstæders bevaringsværdige bymidter,ligesom bevaringen af mange bygnin-ger på landet og i byerne er sikret gen-nem fredning.

Bevaring af »næsten«fredningsværdige bygninger.Da kravene til bygninger, der ønskes fre-det, er og bør være meget strenge, vilfredning af en lang række bevaringsvær-dige bygninger, der, som følge af århun-

dreders brug, udskiftning af originalebygningsdele og uheldige tilbygninger,har været ude for store forandringer,ikke være mulig. Det »værktøj«, der er tilat sikre bevaringen af disse mangenæsten fredningsværdige bygninger,der har været udsat for uheldige foran-dringer af den ene eller anden art og,som derfor ikke kan fredes, er, at kom-munen udarbejder en bevarende lokal-plan, som kan sikre bygningen for efter-tiden. Det samme gælder for de fredede byg-ninger, hvor fredningen ophæves, ogsom ofte udpeges som bevaringsværdi-ge af Kulturarvsstyrelsen, og dermed fårstatus som en bygning, der er omfattetaf en bevarende lokalplan.

Hvor bygninger ligger samlet i byernekan løsningen være bevarende lokalpla-ner, mens det på landet med den megetspredte bebyggelse ikke endnu harværet almindeligt, at lave bevarendelokalplaner. Kulturarvsstyrelsen kan sombekendt beslutte om der skal rejses fred-ningssager, men styrelsen har ingenlovhjemmel til at pålægge kommuner atudarbejde bevarende lokalplaner, hvor-for bevaringen af en lang række bygnin-ger er helt afhængig af kommunernesvilje til at sikre bevaring af bevaringsvær-dige bygninger.

Ringkøbingsbevaringsdeklaration.I Ringkøbing kommune vedtog byrådetfor godt 30 år siden at tinglyse en beva-


Af stadsingeniør Erik Rasmussen, Ringkøbing Kommune

Helt ude mod vest, nærmere betegnet i Ringkøbing og Holm-sland kommuner, repræsenterer de gamle klitgårde nogle afde bedste eksempler på lokal byggeskik i Danmark.Ringkøbing og Holmsland kommuner har gjort en ekstra ind-sats for at bevare denne særlige byggeskik ved på tværs afmatrikel- og kommuneskel at udarbejde en kombination af enbevarende lokalplan og en detaljeret vejledning i vedligehol-delse og istandsættelse, som sikrer at ejerne af de bevarings-værdige bygninger bevarer og viderefører den stolte byg-ningskultur, som med rette er blevet et kendetegn for detåbne vestjyske landskab bag klitterne.

Klitgården »Mette Banks Gård«, Husby Klitvej 33 i Ringkøbing Kommune er et fint eksempel på den særlige byggeskik, der opstod langs den jyske vestkyst ibegyndelsens af 1800-tallet. En byggeskik, der udviklede sig i et tæt sammenspil med landskabet, det særlige vejrlig og levevilkårene på egnen. Byggeskikkendannede senere forbillede for bl.a. arkitekt Ulrik Plesner, der var født på den nærliggende Vedersø Præstegård og som »genbrugte« mange af klitgårdeneskarakteristiske detaljer i sine byggerier, ligesom disse fik afsmittende virkning på »Bedre Byggeskik«.

Planlægning og bygnings-bevaring i det åbne land

ringsdeklaration på bymidteni Ringkøbing, og årsagen her-til var den omkringsiggriben-de udskiftning af især huse-nes oprindelige døre,småsprossede vinduer ogtegltage med uoriginale døre,uopdelte vinduer med ter-moruder og eternittage, altsåændringer hvor man ikkefulgte den oprindeligeudførelse af bygningsdeleneeller anvendte de sammematerialer som oprindeligt.Takket være et meget forud-seende byråd har Ringkøbingi dag en bymidte, som frem-står som et fint eksempel på,hvor langt man kan komme med en se-riøs bevaringspolitik.

Vejledning i vedligeholdelse.I forbindelse med 25-året i 1998 fortinglysningen af Ringkøbings bevarings-deklaration i 1973 blev mange års admi-nistrationspraksis i bevaringsområdetnedskrevet, og i et samarbejde medBevaringsforeningen til bevarelse afRingkøbing og Omegns særpræg, Ring-

købing og Omegns Håndværker- ogindustriforening samt Ringkøbing Kom-munes tekniske forvaltning blev derudgivet en vejledning i vedligeholdelseog istandsættelse af bygningerne inden-for bevaringsområdet. En meget læst ogbrugt vejledning, der sikrer at såvelnuværende som nye ejere af huse ibevaringsområdet får kendskab til, hvadder kræves, og hvor man kan få råd ogvejledning i forbindelse med istandsæt-telser og eventuelle ændringer af huse-ne.

I Ringkøbing Kommunesindustriby Lem er der i desenere år gennemført et stortHelhedsorienteret Byfornyel-sesprojekt, og i den forbin-delse blev der for ejendom-mene i hovedgaden i Lemudarbejdet en vejledning forfacader og skilte.

Endvidere har RingkøbingKommune sammen medbl.a. Holmsland Kommuneudarbejdet en vejledning forejendomme i landsbyer, somogså er blevet meget popu-lær.

Andre bevaringstiltag.I 1984 fik Ringkøbing Kommune i for-bindelse med frikommuneforsøgenegennemført et forsøg med spredt byfor-nyelse, som datidens Byfornyelseslovikke åbnede mulighed for. Forsøgetbetød en øget byfornyelsesaktivitet medbevarende sigte i Ringkøbing i de næstemange år, hvorigennem mange ejen-domme, der lå spredt rundt i bevarings-området og trængte til en kærlig hånd,virkelig blev istandsat forskriftsmæssigt.


‹

Detalje fra Husby Klit, Ringkøbing Kommune.

I 1992 blev »Kommuneatlas for Ring-købing Kommune« udarbejdet, og heriblev alle kommunens bygninger fra før1940 registreret og fik sat tal på deresbevaringsværdi.

Endelig oprettede byrådet i Ring-købing Kommune et Bygningsforbed-ringsudvalg, som begyndte sin virksom-hed i 2000. Udvalget har ydet tilskud tiludvendige istandsættelsesarbejder afbevaringsværdige beboelsesejendommeoveralt i kommunen under forudsæt-ning af, at de udførte arbejder var medtil at sikre eller forbedre bygningernesbevaringsværdi.

Bevaring uden fredning. Som opfølgning på Kulturarvsstyrelsensfredninger af klitgårde foreslog Ring-købing og Holmsland kommune styrel-sen et samarbejde om at udarbejdeoplysningsmateriale og en bevarendelokalplan for de bevaringsværdige klit-gårde. Ringkøbing Kommune fandt, atet sådant initiativ ville være et fint sup-plement til kommunens tidligere beva-ringstiltag, og tilbød sammen med rele-vante styrelser at udarbejde og udgiveoplysningsmateriale om klitgårdenesamt en hertil knyttet bevarende lokal-plan. Fra Skov- og Naturstyrelsen blevder givet tilsagn om at yde støtte tiludarbejdelsen af et hæfte med gode rådog oplysninger om vedligeholdelse ogistandsættelse af klitgårdene.

Heldigvis er mange af disse gamlebygninger blevet passet og plejet medstor respekt for forfædrenes arbejde ogmed en stor viden og erfaring om hvilkematerialer og teknikker, der kan holde tildet barske vejrlig. Tidligere gik gårdene iarv, og sammen med gårdene fulgte enerfaret viden om, hvordan bygningerneskulle vedligeholdes. Vedligeholdelsenvar dengang en del af det daglige arbej-de på gården, men i dagbliver mange af bygninger-ne brugt på en helt andenmåde end tidligere. Derforsker vedligeholdelsen ogsåpå en anden måde end tidli-gere. Nogle af klitgårdeneer for eksempel ferieboliger,og andre er beboet af ude-arbejdende, der skal passebygningen i fritiden. I dager det langtfra alle de nyebyggematerialer, der er vel-egnede til at vedligeholdede gamle klitgårde, ogmaterialerne egner sig hellerikke alle sammen til detsærlige klima ved den jyskevestkyst.

Uheldigvis er der på flere af klitgårdene iforbindelse med ændret indretning oganvendelse sket udskiftning af oprindeli-ge bygningsdele med bygningsdele i enudformning og af materialer, der ikkehører hjemme i de gamle klitgårde, ogdermed truer den særlige bygningskulturog byggeskik disse gårde repræsentererog som ønskes bevaret.

Modsat er andre klitgårde i forbindel-se med ejerskifter blevet istandsat medstor respekt for gårdenes bygningskulturog fremstår med stor autenticitet/origi-nalitet.

For at sikre, at fremtidige istandsættel-ser samt den almindelige vedligeholdelseaf klitgårdene sker »forskriftsmæssigt«,var det derfor nærliggende at gentagesuccesen fra Ringkøbing med udarbej-delsen af en »vejledning« for klitgårdeneog kombinere denne med en bevarendelokalplan.

Vejledning i vedligeholdelse afklitgårde.

Holmsland Kommune, hvori en stor delaf klitgårdene er beliggende, var straksmed på idéen, og da byrådene i de 2kommuner havde godkendt udarbejdel-sen af en bevarende lokalplan, blev dernedsat en styregruppe bestående afrepræsentanter fra de 2 kommuner, fraLandsplanafdelingen samt fra Kultur-arvsstyrelsen. Raadvad-Centeret blevbedt om at udarbejde »vejledningen«/oplysningshæftet, og fra centerets sideblev det arkitekt Arne Høi, der blev satpå opgaven.

I begge kommuner blev der derefterafholdt orienteringsmøder med klit-gårdsejerne, som alle var meget interes-serede i at få sikret bevaringen af deresgårde og den særlige byggeskik klit-gårdene står for, for eftertiden. Ten-densen mod, at klitgårdene ændreranvendelse til især ferieboliger er tyde-lig, men hos såvel fastboende klitgårds-ejere, som for ejere af klitgårde for hvemklitgårdene fungerer som ferieboliger,blev der udtrykt stor interesse for, atman fra det offentliges side ville sikregårdenes bevarelse og originalitet.

Resultatet af samarbejdet mellem sty-regruppen og Raadvad-Centeret samtbl.a. ejeren af klitgården Bækbygård,strandfoged Viggo Bertelsen blev etmeget læsbart, brugbart og detaljerethæfte, der også allerede læses af ikke-klitgårdsejere. Hæftet kan i øvrigt rekvi-reres ved henvendelse til Teknisk Forvalt-ning i enten Ringkøbing eller HolmslandKommune.

Bevarende lokalplan forklitgårdeneMedens hæftet nu foreligger færdigtrykt,er de 2 kommuner i skrivende stund ifællesskab ved at lægge sidste hånd på

lokalplanlægningen vedrøren-de klitgårdene. Som slutresultatvil der blive tale om 2 godeeksempler på bevarende lokal-planer for et særligt tema ogmed en særlig afgrænsning aflokalplanområdet. 2 godeeksempler på bevarende lokal-planer, der retter sig mod lokal-planlægning for specielle kultu-rmiljøer, som ikke er omfattetaf en egentlig fredning.

Da en stor del af klitgårdenehar status som landbrug i drift,har det været nødvendigt, atinddrage Direktoratet for føde-vare/erhverv i drøftelserneomkring lokalplanarbejdet.Som bekendt kan der ikke via


Vejledningen »Klitgårde i Holmsland og Ring-købing Kommuner. Gode råd om vedligeholdelseog istandsættelse«, udg. 2003.ISBN 87-601-9834-6

Bankgården, Husby Klitvej 23, Ringkøbing kommune.

planlægningen lægges begrænsningerpå landbrugsejendomme, men i dettespecielle tilfælde, hvor det drejer sig ombevaring af et uerstatteligt kulturmiljø idet åbne land, har direktoratet indvilli-get i - sammen med Landsplanafdelin-gen - at medvirke som sparringspartneri lokalplanprocessen med en bevarendelokalplan for klitgårdene.

Der har været afholdt møder medDirektoratet for Fødevare/Erhverv for atfå fastlagt principper for, hvordan area-ler omkring klitgårdsbygningerne måinddrages i en bevarende lokalplan. Kunarealerne tæt ved den enkelte klitgårdvil blive lokalplanlagt, men således atdet særligt bevaringsværdige træk vedklitgårdsbebyggelsen, nemlig den klaresammenhæng mellem bebyggelserneog landskabet bevares. Alternativt kandet komme på tale, at optage hensigts-erklæringer i lokalplanens redegørelse.

Med baggrund i møderne mellemSkov- og Naturstyrelsen, Kulturarvssty-relsen, Direktoratet forFødevarer/Erhverv har der vist sig atvære selvmodsigende vilkår i Planloven,der får indflydelse på især anvendelses-bestemmelserne i lokalplanerne.

Et afgørende punkt i de 2 kommu-ners lokalplanlægning har været ønsketom, at den fremtidige anvendelse af klit-gårdene, når disse ikke længere anven-des til landbrug, kan skabe økonomiskgrundlag for bevarelsen og den rigtigevedligeholdelse af bygningerne. At derså at sige er penge til at vedligeholdeklitgårdsbygningerne. Derfor har de 2kommuner ønsket, at der er så videanvendelsesbestemmelser som muligt ilokalplanerne, der giver mulighed for

nye anvendelser af bygningerne ogsamtidig giver indtjeningsmulighederfor den enkelte ejendom.

Netop fastlæggelsen af anvendelses-bestemmelserne for klitgårdene hargivet anledning til overvejelser i mådenat udforme lokalplanlægningen. På isæret punkt støder lokalplanlægningen påen selvmodsigende barriere, nemligplanlovens detailhandelsbestemmelser.

Grunden til, at denne problemstillingfremhæves her, er, at det vil være ennærliggende anvendelsesmulighed veden ændret anvendelse af klitgårdenesbygninger, at kunne etablere f. eks.antikvitetsbutikker, butikker med salg afkeramik, økologiske varer o. lign. detail-handelsbutikker.

Problemstillingen er generelt vigtigoverfor en bevarende lokalplanlægningogså i forhold til andre typer kulturmil-jøer, hvor indtjeningsmulighederne vilvære en vigtig forudsætning for opret-holdelsen af bygningerne, når der ikkeer tale om en egentlig fredning.

Udfra betragtningen om, at ejerne afklitgårdene ved en lokalplanlægningikke skal stilles ringere end de mulighe-der de har i dag uden lokalplan, vil derspecielt i forhold til butiksmulighederneopstå en uhensigtsmæssig begræns-ning, såfremt anvendelsesmulighedernelokalplanlægges i bestemmelsesdelenom anvendelse.

Såfremt anvendelsesmulighederne ien lokalplan i det åbne land følger Plan-lovens §§ 36 og 37, og de mulighederfor anvendelse der ligger heri, d.v.s. atder ikke fastlægges særlige anvendelses-bestemmelser for de enkelte klitgårde,kan der frit etableres op til ca. 250 m2

butik i hver af klitgårdene i tiloversblev-ne eksisterende landbrugsbygningeruden zonetilladelse.

Såfremt der i lokalplanen fastlæggesnye anvendelsesbestemmelser, herundertil butiksformål, vil Planlovens detailhan-delsbestemmelser træde i kraft ogmuligheden for etablering af butikkerblive stærkt begrænset og samlet set sletikke nå en størrelsesorden som nævntovenfor, idet der både skal fastlæggesredegørelse og mål for det samledebutiksareal.

Efter vores vurdering er der behov for, iforbindelse med bevarende lokalplanerfor forskellige typer af kulturmiljøer, atkunne sidestille eller gøre analogebetragtninger der svarer til f. eks. mulig-hederne for detailhandel i en landsby elleranden anvendelig parameter, der ikkeskaber selvmodsigende vilkår i lokalplaneni forhold til Planlovens bestemmelser.

Spændende projekt.Pilotprojektet med klitgårdene har væretspændende og lærerigt for de implicere-de parter. Idéen med kombinationen afen bevarende lokalplan for enkeltejen-domme i det åbne land og spændendeover flere kommuner samt tilhørendeoplysninger om byggeskik, tradition ogmaterialer, må kunne bruges i mangeandre sammenhænge, ikke kun hvor derer tale om en række bebyggelser medsamme oprindelse, anvendelse og byg-geskik, men også hvor ødelæggelserneaf næsten »fredningsværdige« bygnin-ger ønskes stoppet, så fremtidige istand-sættelser m.v. sker i overensstemmelsemed bygningernes oprindelige arkitek-tur, oprindelige udseende og byggeskik.

Som nævnt indledningsvis kan dettevære »værktøjet«, som kan sikre atnæsten fredningsværdige bygningersfremtidige istandsættelser og ændredeanvendelser ikke forringer bygningernesbevaringsværdier yderligere, men tvært-imod sikrer såvel deres bevaringsværdiersom det i mange tilfælde tilhørende kul-turmiljø.

Lovhjemmel manglerDen måde, hvorpå Ringkøbing ogHolmsland Kommuner i fællesskab harvalgt for at bevare de gamle klitgårdekan forhåbentlig også blive et eksempelfor andre kommuner. Som nævntkræver det, at kommunerne er med påidéen, idet der for tiden ikke er nogenoverordnet instans, der kan påbydekommunerne at udarbejde bevarendelokalplaner med tilhørende vejledninger.

n


Klitgården Bankgården, Husby Klitvej 23, Ringkøbing Kommun er også et meget fint eksempel på enklitgård, der er passet og plejet med stor respekt for forfædrenes arbejde. »Bankgården« er firlængetmed alle længerne bygget sammen omkring en fint belagt gårdsplads. Nærmest trykket ned af den tun-ge vestenvind blev de vestjyske klitgårde lave og faste med længerne samlet om en lukket gårdsplads,der ikke bare kunne holde hønsene inde, men også vinden ude. Man kan ikke undgå at blive betaget afdisse karakterfulde gårde, hvis bygningsmæssige ensartethed kendetegner netop denne egn.

Miljøtekniske undersøgelser og efterføl-gende oprensninger af forurenet jord- oggrundvand har igennem de sidste 15-20år fået en meget stor betydning, ikkemindst på baggrund af den stigendefokus på vore grundvandsressourcer.Mange af de undersøgelser og oprens-ninger der er blevet udført igennem desidste 15-20 år har udelukkende væretbaseret på den miljøtekniske rådgivning,men indenfor de seneste år har brugen afkombineret miljø- og geoteknisk rådgiv-ning vundet mere og mere indpas.

Mulighederne for at kombinere demiljø- og geotekniske undersøgelser vir-ker umiddelbart meget åbenlyse, idetbegge fagområder beskæftiger sig med

det samme medium, jorden, og densvirkemåde. Set fra den miljøtekniske sideer der primært tale om en vurdering afforureningsspredning og grundvands-strømninger, mens der fra geoteknik-kens side primært er tale om bæreevner,jordens opførelse ved belastninger osv.

Selv om de to fagområder umiddel-bart arbejder med det samme medium,er det som udgangspunkt med to for-skellige indgangsvinkler, men ved atkombinere den faglige viden fra de tofagområder opnås en endnu større ind-sigt i jordens virkemåde, såvel mil-jømæssigt- som geoteknisk. Den størstelighed imellem de to fagområder liggerprimært i udførelsen af undersøgelserne,

som begge tager deres udgangspunkt iudtagning af jordprøver fra undergrun-den. De udtagne jordprøver kan, kombi-neret med supplerende felt- og labora-torieforsøg, benyttes til både miljø – oggeoteknisk rådgivning.

Fordele ved kombineredeundersøgelser:Problemstillingerne og fordelene ved atkombinere de miljø- og geotekniskeundersøgelser er i de seneste år blevetmere aktuel, især i forbindelse med pro-jektudvikling på forurenede eller poten-tielt forurenede ejendomme. Hovedfor-målet ved kombinerede undersøgelserpå forurenede ejendommen eller ejen-domme, hvor der efterlades en restforu-rening, er primært at fremskaffe det for-nødne grundlag for udførelse af en cost-benefit analyse på de miljømæssigeomkostninger set i forhold til eventuellemeromkostninger til alternative funde-ringsløsninger.

Ovenstående kan f.eks. medføre, atder på en forurenet ejendom vælges atpunktfundere på pæle eller borede fun-damenter, hvorved den opgravede jord-mængde reduceres væsentligt. Dennefunderingsløsning medfører selvsagt enekstraomkostning, men set i forhold tilekstraomkostningerne ved opgravningog bortskaffelse af forurenet jord kandenne type af løsning ofte være økono-misk fordelagtig. Den efterfølgendejordhåndtering fastlægges og beskrivesherefter ud fra den valgte funderings-løsning, og de nødvendige tilladelserindhentes hos de lokale miljømyndighe-der.

Ved at kombinere den faglige videnfra de to fagområder kan man ligeledesundgå nogle af de følgeskader som kanopstå primært i forbindelse med oprens-ninger af forurenet jord- og grundvand.De typiske skader er sætningsskadersom følge af dybe udgravninger tæt påeksisterende byggeri uden brug af afstiv-ninger eller stabilitetssikrende foranstalt-ninger. Hertil kommer sætningsskadersom følge af grundvandssænkningerforetaget i områder med organiske aflej-ringer, hvorefter flere af de omkringlig-


Miljø- og geoteknik - to sider af samme sag?

Af civilingeniør Thomas Christensen og Claus Larsen samtdirektør Mikael Nielsen, Dansk Miljørådgivning A/S

Udførelsen af miljøtekniske undersøgelser og oprensningerudføres ofte uden geoteknisk rådgivning. Det har dog vist sig,at det kan være økonomisk fordelagtigt at kombinere den mil-jø- og geotekniske rådgivning, samt at omkostningerne forbygherren som følge af manglende geoteknisk rådgivning kanvære meget store.

Geoteknisk undersøgelse i forbindelse med fjernelse af forurenet jord.

gende bygninger har registreret revne-dannelser i fundamenter og murværk.

Hertil kommer problemer som grund-brud i udgravninger og vibrationsgeneri forbindelse med genindbygning afsand i udgravninger, alt sammen nogetsom i de fleste tilfælde kan undgås vedat udføre kombinerede miljø- og geo-tekniske undersøgelser samt et øgetbrug af geoteknisk tilsyn på gravearbej-de i forbindelse med oprensninger.

Også i forbindelse med insitu oprens-ninger kan der være behov for geotek-nisk rådgivning, især i forbindelse medudviklingen af nye oprensningsmetodersom f. eks. dampstripping, air-sparglingosv., idet brugen af sådanne oprensnin-ger næsten altid vil medføre en ændringaf de geotekniske egenskaber for denomkringliggende jord.

I forbindelse med særskilte geotekni-ske undersøgelser bør der fra rådgiver-ens side være mere fokus på de mil-jøtekniske problemstillinger. Dette gæl-der f.eks. geotekniske undersøgelser ibyområder, hvor der konstateres fyld-jord (byfyld) på ejendommen. Dennefyldjord er ofte tilkørt for mange årsiden fra det lokale gasværk eller andreerhvervsejendomme, hvorfor den geo-tekniske rådgiver bør være opmærksompå de miljøtekniske konsekvenser i for-bindelse med en eventuel jordflytning.

Eksempler på kombinerede miljø- oggeotekniske undersøgelser:

Biograf i Slagelse:Forud for opførelsen af en ny biograf iSlagelse blev der udført en kombineretmiljø- og geoteknisk undersøgelse. Påbaggrund af jordbundsforholdendesamt de konstaterede mængder af foru-renet jord på ejendommen, blev denøkonomisk mest fordelagtige løsning forbygherren at pælefundere biografen forderved at undgå bortskaffelse af forure-net jord. Den geotekniske rådgiver harefterfølgende forestået pæleberegnin-gerne og kontrollen med pæleramnin-gerne for bygherren.

Ringsted kaserne, Ringsted:I forbindelse med udstykningen af Ring-sted kaserne og det tilhørende øvel-sesterræn (ca. 120 ha) til boligområde,er der i forbindelse med de indledendemiljøtekniske undersøgelser, udarbejdeten overordnet beskrivelse af de geotek-niske forhold på ejendommen baseretpå jordprøverne fra de miljøtekniskeundersøgelser. Efterfølgende er der i for-bindelse med konkrete detailprojekterudført kombinerede miljø- og geotekni-ske undersøgelser i forbindelse med f.eks. regnvandsbassiner og støjvolde,

hvor de udførte boringer er benyttet tilat vurdere såvel de hydrogeologiske for-hold som de geotekniske.

Udstykningen af Ringsted Kaserne erstadig på et tidligt stadie, men der vilover hele projektperioden være et tætsamarbejde imellem de miljø- og geo-tekniske rådgivere, idet de foreløbigeresultater viser at mange af de problem-stillinger som ofte dukker op midt i denudførende fase kan forudses allerede iden projekterende fase ved et øget sam-arbejde.

Kloakprojekt, Herning:I forbindelse med en renovering af klo-aknettet i Sunds by ved Herning, er derfor Herning Kommune udført en kombi-neret miljø- og geoteknisk undersøgelse.De geotekniske resultater dannede efter-følgende grundlag for gravearbejdesamt fundering i forbindelse med ned-lægning af kloaknettet samt etableringaf en ny vejkasse på en mindre bivej. Demiljøtekniske undersøgelser blev pri-mært benyttet i forbindelse med denefterfølgende jordhåndtering, idet kend-skabet til en eventuel jordforureningsbeliggenhed var beskrevet allerede førgravearbejdet blev påbegyndt.

Som det fremgår af ovenståendeeksempler kan der ofte opnås en væs-entlig økonomisk besparelse ved atkombinere miljø- og geotekniske un-dersøgelser, idet undersøgelsen kangennemføres i én arbejdsgang med éntilsynsførende.

Endvidere er de geotekniske problem-stillinger yderst relevante i forbindelsemed f.eks. gravearbejde ved eksisteren-de bygninger, hvor stabiliteten skal sik-res i såvel anlægsfasen som i den per-manente tilstand. I sådanne sager er detsamtidig vigtigt, at tilsynet ved grave-arbejdet har indsigt i både miljø- oggeotekniske problemstillinger og løs-ningsmuligheder.

På baggrund af erfaringerne igennemde sidste år med at kombinere den mil-jø- og geotekniske rådgivning ved såvelundersøgelser som oprensninger har detvist sig, at bygherren ofte undgår ube-hagelige overraskelser i den projekteren-de såvel som i den udførende fase afprojektet uden en væsentlig forøgelse afde rådgivningsmæssige omkostninger.

Den kombinerede rådgivning harvundet indpas igennem de seneste år,men med udgangspunkt i de tætliggen-de fagområder må man håbe at såvelbygherre som rådgiver i fremtiden erendnu mere opmærksom på mulighe-derne og behovet for at udføre kombi-nerede miljø- og geotekniske under-søgelser.

n


Bråbyvej 74 -76 . 4690 HaslevTlf. 56 31 10 69 . Fax 56 31 19 [email protected] . www.mortalin.dk

– d e r e r v i d e n t i l f o r s k e l

Tryk 70 15 10 69og aftal tid for et uforpligtende møde.

Implementering og undervisningi egenkontrol.

Mus .Rotter . TræskadedyrMosegrise .Muldvarpe

Fugle, insekter og gnavere er skadedyr,når de forurener,

ødelægger og bærer smitte.

MORTALIN servicerer med forebyggelseog bekæmpelse af skadedyr.

DUER

HVEPSE

MYRER

FLUER

EGENKONTROL

UDDANNELSE

MORTALIN tilbyder rådgivning oguddannelse i skadedyrsbekæmpelse.

Københavns Hovedbanegård må snartgive op; der er simpelthen ikke plads tilså mange tog, som nutidens travle sam-fund har behov for. Derfor holder fjern-togene i kø på vej ind til perronerne.

Der er i tidens løb blevet præsenteretforskellige planer om udvidelser eller ometablering af en helt ny hovedbanegårdet andet sted i Københavns centrum,men ideerne er alle blevet skrinlagt – detville simpelthen blive for dyrt.

Det værste pres på Hovedbanegårdenvil imidlertid kunne lettes, hvis det sik-res, at togene ikke skal blive holdendeved perronerne, når passagererne er ste-get af, men i stedet kan fortsætte, sånæste tog kan komme til.

Netop det projekt er ved at blive rea-liseret; faktisk er der fra juni månedetableret to nye gennemgående per-ronspor og tre nye vendespor på Øster-port Station. Det betyder, at togene kanfortsætte hertil, i stedet for at skulleende og vende på Hovedbanegården.Projektet under Banedanmark er døbtLOKO (Lille Opgradering af København

og Omegn) og har et samlet budget påknap 700 mio. kr. Projektet nærmer sigsin afslutning, efter siden 2000 at havearbejdet på fornyelse af sporanlæggetmellem Hovedbanegården og Boule-vardtunnelen (denne del blev taget ibrug i maj 2002) og siden 2001 at havearbejdet på at udbygge Østerport Stati-on til ny ende- og vendestation.

LOKO-projektetLOKO-projektets sigte er at skabe enøget kapacitet på 25 procent på skin-nerne mellem Hovedbanegården ogØsterport Station for fjern- og regional-tog. S-togsnettet er ikke berørt af pro-jektet.

For at skabe en fleksibel adgang mel-lem de i alt fem fjern- og regionaltogs-spor ved perronerne på Østerport ogsporene på Hovedbanegården, har detværet nødvendigt at ændre sporforløbetimellem Hovedbanegården og Boule-vardtunnelen. En nødvendig forstærk-

ning af sporunderlaget og afafdræningsforholdene blev samtidiggennemført, men da der alene var taleom almindelige – men omfattende –sporarbejder i et meget trafikeret områ-de, omtales denne del af projektet ikkeyderligere her.

Ved Østerport Station begynderændringerne i sporforløbet umiddelbartsyd for Oslo Plads broen. For at gøreplads til et nyt spor øst for de eksisteren-de spor var det her nødvendigt at for-længe broen ved at grave sig ind underden. Derfor har først den sydlige ogsiden den nordlige del af Oslo Pladsbro-en været spærret i en ret lang periode,hvor vejtrafikken på broen har væretomlagt.

Nord for broen fortsætter det nyespor ind under Stationscentret. Det varher nødvendigt at nedrive og delvisgenopføre en del af centret for at giveplads til det nye spor.

Nord for centret lå der tidligere en»halv perron«. Den er blevet udvidet, sådet nye spor nu følger dens østkant.Perronen er samtidig forlænget, og dener delvis blevet overdækket med et glas-tag. Endelig er perronbroen fra Østba-negade netop nu ved at blive forlænget,så den giver adgang til begge fjernba-neperroner. Tidligere var der via dennebro kun adgang til S-baneperronen.

Alle arbejderne omkring og lidt nordfor Oslo Plads har måttet tage hensyntil, at byens gamle voldgrave liggerbegravet under dele af området. Der lig-ger således gamle moselag under storedele af området, og under syddelen af


Kunsten at flytte en jernbaneAf Erik Søgaard, Banedanmark og John K. Frederiksen og

Niels Olaf Nielsen, Rambøll

Tonsvis af jord skal fjernes og stålvægge skal bygges for atgøre plads til flere tog i København.

Oslo Pladsbroen dukkede fun-damenterne af en gammelbro over voldgraven op underarbejdet.

Videre nordpå efter Langeli-niebroen er sporforløbet forfjerntogstrafikken kraftigtændret. Tidligere lå beggekystbanespor sammen med S-banesporene på en fællesdæmning, men nu er detnordgående spor forlagt modøst, hvor det løber på sinegen nye rampe. Mellem detgamle nordgående hovedsporog det sydgående er deretableret en 500 m langspunsvæg, og under detgamle nordgående hovedsporer jorden gravet væk. De tre nye vende-spor er nu ved at blive etableret mellemrampen med det nordgående spor ogdæmningen med det genetableredesydgående spor.

Det gamle godsspor, som løber østfor den nye rampe (langs Kalkbrænderi-havnsgade) og skaber forbindelse fraØsterport-området til Nørrebro, er reno-veret, og dæmningen ned imod sporeter afskåret af en ny spunsvæg for at ska-be plads til et nyt opstillingsspor til tog-parkering langs banedæmningen vedÅrhusgade.

Det har været nødvendigt at erstattegangbroen fra Nordhavn Station oversporene og Kalkbrænderihavnsgademed en ny gangbro, for at tilpasseadgangsvejen til de nye sporforhold. Degamle trappetårne er blevet genanvendti denne bro, men brodrageren er ny.

Oprindelig var det tanken, at LOKO-projektet alene skulle dreje sig om fjern-banesporene. Imidlertid viste det sigunder projekteringen, at skråningen fraS-banen ned imod Østbanegade havdebehov for en snarlig forstærkning. Der-for blev det besluttet, at den gamledæmning skulle forstærkes ved etable-ring af en ny Københavnervæg (H-profi-ler med plader imellem) langs sporene iØstbanegade, og at denne væg medankerstænger tværs igennem dæmnin-gen skulle kobles sammen med spuns-væggen langs det sydgåendehovedspor.

Forundersøgelsen. For at skabe et tilstrækkeligt kendskab tiljordlagene under det kommende

arbejdsområde, var det nød-vendigt at gennemføre engeoteknisk undersøgelse tilsupplering af den i forvejeneksisterende viden om jord-bundsforholdene underområdet. Der skulle bådeskaffes viden om sporunder-lagets opbygning og til-stand, om fyldlagenes tykkel-se og fordeling, om denpræcise udstrækning af detopfyldte voldgravssystem,som findes under store deleaf Østerport-området, samtom de naturlige jordarterskarakter og fordeling underområdet. Endelig skullegrundvandsforholdeneunder hele området udredes.

På grund af den tætte togtrafik måttelangt størstedelen af de nødvendigeboringer og gravninger udføres om nat-ten, når der ikke kørte tog, og på denelektrificerede del af området måttekørestrømmen desuden afbrydes.Undersøgelserne blev afviklet planmæs-sigt i løbet af en periode på ca. 20 næt-ter, uden nogen former for problemer.

For bedst muligt at udnytte de megetkorte togfrie intervaller om natten blevder til de egentlige geotekniske boringeranvendt op til fem borerigge – transpor-table boremaskiner - samtidig. Da disseskulle kunne køres ud og sættes af i spo-ret, uden at køreledningerne blev beska-diget, måtte der dels specialbygges enrampe til transport og aflæsning, delsalene anvendes larvebåndsgrej. Derarbejdede på et tidspunkt grej fra tre


Gravearbejder i forbindelse med LOKO-projektet.

Mandag den 25. oktober 2004, kl. 09.00-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København

EU vedtog i februar to nye udbudsdirektiver ogreglerne skal finde anvendelse senest november2005. Direktiverne og deres konsekvenser frem-lægges og diskuteres, herunder muligheder ogbegrænsninger for at stille arbejdsmiljøkrav ogmiljøkrav.

Branchearbejdsmiljørådet for transport og logi-stik har derfor igangsat et projekt for indarbejdel-se og efterlevelse af arbejdsmiljø-krav vedudbud og udførelse af renovationsopgaver, som

præsenteres og kommenteres af kommendebrugere.

Endelig bliver perspektiverne med stadig størrekrav til transportørernes løsninger af renovati-ons-opgaver præsenteret og diskuteret, tilligemed nye initiativer på arbejdsmiljøledelsesområ-det.

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . 2.000,-

Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.500,-

Tilmeldingsfrist 18. oktober 2004

DAKOFAs konference om nye udbudsbetingelser og arbejdsmiljø

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

‹

forskellige firmaer samtidig, da ingen fir-maer havde så mange anvendelige rig-ge, som der var brug for.

Hvor det kun var selve sporunderla-gets opbygning og beskaffenhed, derskulle undersøges, kunne arbejdetudføres uden kørestrømsafbrydelse medsmå grave/boremaskiner på larvebånd.Maskinerne blev udstyret med special-udviklet grej, så de først kunne tagekonditionsmæssige skærveprøver, derpågrave et profil igennem ballast- ogunderballastlaget og til sidst udføre enkort boring i udgravningens bund tilfastlæggelse af jordartsfordelingen ogforureningsforholdene.

NaborelationerEt projekt af denne størrelse er hverkenusynligt eller lydløst. Og når det heleforegår midt i København, er der mangeufrivillige tilskuere til byggeriet – nemligde naboer, der bor tæt på jernbanen.

Foruden ombygningen af selve statio-nen indebar LOKO-projektet større ram-me- og gravearbejder umiddelbart opad Hotel Østerport.

Dertil kom, at der skulle nedbringesmere end 2100 m stålvægge og pælefor nye fundamenter i meget faste jord-

arter i området fra Østerport til Nord-havn Station.

Desuden måtte der nødvendigvisudføres ret betydelige arbejder i togfrieintervaller om natten. Blandt disse arbej-der var nedramning af en del nye køre-ledningsmastefundamenter. Visse week-end-arbejder var desuden forudset. Selvom entreprenørerne blev pålagt at visestørst mulige nabohensyn, var det for-udset, at projektet ikke kunne undgå atmedføre betydelige gener for dets nær-meste naboer.

Banedanmark, som var LOKO-projek-tets bygherre, lagde megen vægt påstort nabohensyn og gode naborelatio-ner.

Både de projekterende og entrepre-nørerne blev derfor pålagt at sikre, atder blev valgt de arbejdsmetoder, sommedførte mindst støj og færrest vibrati-onsgener for naboerne, og som kunnebegrænse nat- og weekendarbejderne tildet absolut nødvendige.

Endvidere blev der forud for projek-tets opstart gennemført en omfattenderegistrering, både af nabobygningernesog af vejbelægningernes tilstand på denærmeste veje, således at der var doku-mentation af før-tilstanden, hvis nye ska-der skulle komme til i arbejdsperioden.

Projektets nærmeste naboer er igen-nem hele forløbet blevet orienteret omarbejdet.

Dels ved generelle beskrivelser og vedat fremsende pjecer om projektet, delsved i hvert enkelt tilfælde at informereforud for støjende arbejde udenfor nor-mal arbejdstid.

Naboerne er desuden flere gangeundervejs i forløbet indbudt til oriente-ringsmøder, hvor der dels blev givet enpræsentation af projektet og senere enorientering om projektets øjeblikkeligestade, dels givet lejlighed til at fremsæt-te spørgsmål og kommentarer overforbygherren og tilsynet.

Samtidig oprettede Banedanmarkdirekte kontaktlinier via telefon og e-mail, så der var mulighed for at givenaboerne information, når der med kortvarsel måtte igangsættes nat- ellerweekendarbejder eller særligt støjendeaktiviteter på hverdage.

Den tætte nabokontakt blev megetvel modtaget, og det er så absolut pro-jektets opfattelse, at den tætte og vel-mente nabokontakt har været med til atsikre, at naboerne har taget godt imodprojektet og dets udøvere.

Både naboer og den øvrige offentlig-hed har desuden kunnet klikke sig ind


Luftfoto af banearealerne omkring Østerport i København.

på Banedanmarks hjemmeside, hvorman løbende har kunnet følge projek-tet. Oplysningerne her er jævnligt blevetsuppleret med fotos fra anlægsarbejdet.

Endelig har projektet sørget for infor-mations-skiltning og kort på Oslo Pladsunder trafikomlægningen, samt oplys-ningstavler på Langeliniebroen, hvorman kan læse om projektets formål ogse sporarealets fremtidige udseende.

Jordhåndtering. Forundersøgelserne i projektets tidligefase havde vist, at jorden under detaktuelle anlægsområde kun i mindregrad var forurenet. Langt størstedelen afde udførte analyser klassificerede entenjorden som »klasse 1-« jord, hvilket vilsige ren jord eller »klasse 2-jord«, altsånæsten ren jord. Mindre end ti procentaf jorden var forurenet i højere klasserend klasse 2.

Projektet ansøgte derfor Miljøkontrol-len om tilladelse til at genindbygge renog næsten ren jord i området, og om atoprette en midlertidig plads (en »karte-ringsplads«) hvor den jord, som ikkeallerede var blevet undersøgt under for-undersøgelserne, kunne henlægges,mens den ventede på klassificering. Dadet samtidig blev aftalt, at der ville væreet fast miljøtilsyn på arbejdspladsen,accepterede Miljøkontrollen de toansøgninger.

Både ud fra miljømæssige og økono-miske betragtninger var det i høj gradattraktivt at opnå genanvendelse af såmeget opgravet jord som muligt. Derskulle i alt opgraves et sted imellem 35 -40.000 m3 materialer fra LOKO-arealet,men der var kun plads til at genindbyg-ge godt halvdelen af denne jord. Dertilkom, at der var et jordunderskud i dentidlige fase af projektet, mens der var etbetydeligt jordoverskud i projektets sid-ste faser.

For at begrænse mængden af bort-kørt jord mest muligt, blev det besluttet,at man »over-afgravede« i nogle områ-der, hvor de øvre jordlag skulle afrøm-mes.

Derved blev behovet for at tilføre jordudefra reduceret til et minimum, idetstort set al den afrømmede jord var gen-anvendelig, både ud fra tekniske og mil-jømæssige betragtninger.

De over-afgravede områder blev sågenopfyldt på det tidspunkt, hvor derbegyndte at være et jordoverskud attage af.

Denne beslutning var også med til atbegrænse den tunge kørsel med lastbi-ler til gavn for naboer og vejtrafikken idet indre København.

Stålvæggene.

Stålvæggene i projektet skal kunnemodstå et sidetryk fra de op til seksmeter tykke jordlag i rampen til det nyenordgående hovedspor og den bredebanedæmning, som på siderne afgræn-ses af vendesporsarealet i øst og afØstbanegade i vest. Selv om der bl.a. afhensyn til den krævede levetid påmindst 100 år er anvendt meget krafti-ge stålprofiler, vil en almindelig uafstivetspunsvæg ikke kunne bære dette storesidetryk, uden at blive væsentligt defor-meret.

Men i store dele af projektet var detmuligt at etablere ankerstænger – langemetalbolte - tværs igennem rampen fordet nye nordgående hovedspor, såledesat de to vægge her kunne holdes gensi-digt sammen. Tilsvarende var der mulig-hed for at etablere ankerstænger igen-nem den brede jernbanedæmning mel-lem den nye »københavnervæg« langs

Østbanegade og spunsvæggen på vest-siden af vendesporene.

Tilbage var der imidlertid nogle del-strækninger, hvor der ikke fandtes enparallel væg, som en aktuel vægdel kun-ne forbindes med. Tilsvarende var dersteder, hvor der passerede gamle kloak-ledninger under banen, og her var derselvsagt ikke mulighed for at nedbringelange spunsjern i jorden. Her måtte mani stedet sætte et panel af korte profilerover selve ledningen og overføre jord-trykket fra disse til de nærmeste nabo-profiler udenfor ledningsgennemførin-

gen. Disse måtte så optage et langtstørre tryk end de øvrige vægdele.

På disse strækninger kunne man havevalgt at etablere såkaldte jordankre, somer lange stålwirer eller stænger, derbores skråt ned i jorden og støbes fastder. Sådanne ankre er både relativt dyreog tidskrævende at udføre, ligesom til-stedeværelsen af store, teglstensopmu-rede kloakker gjorde etablering af jor-dankrene problematisk. Der blev derforvalgt en alternativ løsning, som bestod iat etablere ekstra stærke profiler på hverside af kloakledningen. Disse var delslængere i jorden end de øvrige profiler,og dels var de gjort stærkere ved, at tospunsjern var svejset sammen til en seks-kantet box. Derved opnåede man etmeget stærkt og stift profil, som udenforankring kunne modstå et meget stortsidetryk.

Der blev således anvendt tre forskelli-ge slags stålprofiler til væggene: Tilkøbenhavnervæggen langs Østbanega-

de blev der anvendt H-profiler med stål-plader imellem. Til de vægge, som kun-ne forankres til hinanden, blev deranvendt almindeligt formede, men kraf-tige spunsjern, og til de øvrige vægdeleblev der anvendt boxprofiler. Af hensyntil naboerne var det så meningen, at allede tre profiltyper, så vidt det overhove-det var muligt, skulle bringes på pladsalene ved anvendelse af vibrationer i ste-det for traditionel ramning, som både ermere støjende og også giver større vibra-tionspåvirkning af nabobygningerne.


Projektet indebar bl.a. en lang række undersøgelser af jordbundsforholdene.

‹

Dette lykkedes da også langt hen advejen. Imidlertid er der den forskel påklassisk ramning og vibrering, at manved ramningen kan styre sine profilermeget præcist, idet man med en styre-stang sætter og fastholder retningen afprofilet, mens man med den løsthæn-gende vibrator har ringere styringsmu-ligheder. Selv om profilerne på overfla-den anbringes i et stålstyr, løber de inogen grad »hen hvor de selv vil«, ogofte er det nødvendigt at trække profi-lerne op og ned flere gange, mens manlangsomt styrer dem på plads.

Med almindelige spunsjern reduceresproblemet dog væsentligt, når detførste jern er sat nøjagtigt. Tilsvarendeviste det sig at være rimeligt nemt atstyre H-profilerne, mens box-profilernegav overraskende store problemer. Oftemåtte samme profil sættes helt om fleregange, og der opstod situationer, hvorhele vægdele måtte tages op igen ogsættes om. Trods alle anstrengelser varder dog fortsat store styringsproblemer,og da arbejdet samtidig var under bety-deligt tidspres, endte det til sidst med,at der måtte tages lidt mindre hensyn tilvæggens endelige udseende.

Ved forskellige forsøg blev det forsøgtafklaret, hvorfor profilerne hele tidensøgte væk fra den naturlige lodpositionunder nedbringningen, men årsagenblev aldrig fuldt ud klarlagt. Mest sand-

synligt er det, at vanskelighederne hangsammen med, at låsen på jernene undersvejsningen havde givet sig ganske lidt,så jernet set som helhed var en smuleellipseformet. Da de samtidig var særde-les stive og stærke, opstod der storespændinger i låsen under nedbringnin-gen, hvilket antagelig har vanskeliggjortstyringen.

Danmarks absolut største og kraftig-ste grej, ejet af underentreprenøren M JEriksson, var i anvendelse ved nedbring-ningen. Vibratoren vejede 13 ton ogkunne vibrere med en meget høj effekt.Den var af den højfrekvente, resonansfritype som meget effektivt sender vibrati-onsenergien ned i profilet i stedet for udi omgivelserne. Grejet demonstreredesin effektivitet ved at nedbringe samtligeH-profiler og næsten samtlige almindeli-ge spunsjern til fuld dybde i det særde-les faste moræneler, som karakterisererlagserien under fylden i området. Ogsåde fleste boxprofiler kunne vibreres heltned på plads, men for enkelte blev detnødvendigt at efterramme. Under helenedbringningsprocessen var der over-vågning med vibrationsmåleudstyr påde nærmeste nabobygninger, og Mil-jøkontrollens grænseværdi på 2 mm/skom man på intet tidspunkt i nærhedenaf.

Nedvibreringen af den sidste del afprofilerne i det meget hårde morænelervoldte generelt problemer. På et tids-

punkt gik bevægelsen stort set i stå, ogden store vibrationsenergi på de næstenstillestående jern førte til en begynden-de smeltning af profilernes låse. Her varder imidlertid hjælp at hente ved sim-pelthen at vente – ganske modsat reg-lerne for traditionel ramning. Ved at gåvidere til de næste jern i rækken ogsiden vende tilbage et døgn efter, vardet atter muligt at bringe jernet et godtstykke nedad. Processen lod sig enddagentage flere gange. Det er ikke fuldt udforklaret, hvad det er, der sker nede ijorden, og som resulterer i, at standsedejern efter en pause atter lader sig bringenedad, men iagttagelsen blev iudpræget grad udnyttet i processenmed at få jernene det sidste stykke nedpå plads.

Projekt til tiden.Trods den stramme tidsplan og de van-skelige sikkerhedsmæssige forhold på entrafikeret jernbane med strømførendekøreledninger tæt på arbejdspladsen,lykkedes det at overholde tidsplanen, såder i princippet kunne køre tog modKøbenhavns Hovedbanegård i det nyehovedspor 2 fra den 24. marts. Dogvalgte DSB først at tage sporet i brug fraden 26. marts i forbindelse med skift frasærkøreplan til den normale køreplan.

www.banedanmark n


Aftenstemning på sporene….

Bygherre for LOKO-projek-tet: Banedanmark

Rådgivere:Konstruktioner og geoteknik:

RambøllSporanlæg, køreledningsanlæg og

sikringsteknik: Atkins

Entreprenører:Trafikomlægning:

NCC Danmark A/SJord og anlægsarbejder:

MTHøjgaard A/S

Perrontag- og bro: MTHøjgaard A/S

Sporanlæg: Banedanmark, Bane-teknik Produktion.

Kørestrømsanlæg: Siemens A/S

Sikringsanlæg og informatik:Banedanmark, Baneteknik Pro-duktion

Oslo Plads Bro og Butikscenter: E. Pihl & Søn A/S

Grønne tage har været mere og mereomtalt i medierne de seneste år, somhar haft til følge at både byggeherrer,arkitekter og landskabsarkitekter tagerdem mere og mere til sig i deres overve-jelser for fremtidige projekter. En tekniskbedre oplysning har efterhånden ogsååbnet vejen ind til bygningsingeniører-nes afdelinger.Vi har bl.a. taget vores tyske nabosmangeårige erfaringer til os, lært af demog åbner dermed vejen for teknisk kor-rekte og velfungerende grønne tageherhjemme.

Gode grunde til et grønt tag!Mange hoteller og banker bruger smuktudformede grønne tage til at pyntederes image med. Og mange firmaerbenytter sig også af grønne tage på deofte vældig store flade tage på deresdriftsbygninger og værksteder - for atrepræsentere dem over for deres kunderog til fri benyttelse af de ansatte i pau-ser. Så må man desuden ikke glemmebetydningen af en have på taget af etsygehus. Det er bevist at selve helbre-delsesprocessen bliver fremskyndet vedsynet af planterne, vejrets bevægelse ogårstidernes gang.

Disse psykologiske og menneskeligeaspekter og fordele går på lige fod medde tekniske og økologiske detaljer.

Det grønne tag holderregnvand tilbageEt af hovedargumenterne for en tagbe-plantning er dens evne for at holde van-

det tilbage. Er vegetation tilstede bliveret areals afløbsværdi væsentligt lavere.At et grønt tag holder vandet tilbagebetyder så for afløbsrørene at denkrævede diameter kan minimeres, fordiregnvandet kan sive ned på selve tagetog fordampe på stedet.

Ved forsøg har man kunne konstate-re, at selv ved et tyndt vegetationslag påkun 10 cm kan topafløbsværdierne blivereduceret med 70%. Et grustag af sam-me størrelse viser kun en reduktion på20% , og det må derfor siges, at tagbe-plantninger i større udbredelse er af storgavn for byen afløbssystemer.

Kombinerer man grønne tage med(gen-)brug af regnvandet til direktebrug hhv. i et nedsivningsanlæg bliverden positive effekt endnu større. PåPotsdamer Platz i Berlin f. eks. har manallerede udført kombinationen tagbe-plantning/brug af regnvand i stort for-mat. Vandet fra 4800 m2 tagflader, hvor-af 30 % har både ekstensiv og intensivbeplantning, samles for at blive gen-


Rigtig teknik til grønne tage

Af Angela Beck Møller MDL PLR, diplom-ingeniør i landskabsarkitektur

Grønne tage kan være et smukt element i bybilledet. I Tysk-land er vegetation på taget efterhånden blevet til en del afmange byers lokalplan og derved krav i nye byggeområder,hvor gebyrerne for bortledning af spildevand bliver beregnetefter forseglingsgraden af det pågældende areal. I denne arti-kel gennemgås fordele og de særlige hensyn som skal tagesved konstruktion af grønne tage.

Grønne tage giver mange mange fordele, bl.a. holdes regnvand tilbage. Foto: Zinco Gmbh

‹

brugt til skylning af toilet og vanding afplanter. På denne måde spares mereend 23.000 m3 drikkevand per år!

Det grønne tag forbedrermikro- og makroklimaetForbedring af mikro- og makroklimaeter et andet meget vigtigt argument forgrønne tage.

Fugtigheden, som lagres i det grønnetag, gives tilbage til omverden gennemevaporation og transpiration. Dettepåvirker en afkøling og forbedring af luf-ten, ikke kun i tagets umiddelbarenærområde. Alle de negative bivirknin-ger som vi får som resultat af den høje

grad af forseglingen i vores byer ogindustriområder bliver mærkeligt for-mindsket. På et grønt tag hvirvles støvetikke op, men tværtimod filtrerer vegeta-tionen støv og skadestoffer ud af luften.Bliver det overskydende vand samlet i etregnvandsbassin som f. eks. en sø, giverdette det omliggende kvarter et løft.

Det grønne tag og laverevarmeomkostningerDet grønne tag fungerer som klimaan-læg og giver garanti for lavere varme-omkostninger. Det grønne tags puffer-virkning kan både mærkes på og underselve taget. Ekstreme temperatursving-

ninger – både om sommeren og omvinteren – bliver elimineret. Dennekendsgerning er et meget væsentligtargument imod den sejlivede og megetspredte holdning, at tagbeplantningenødelægger tagkonstruktionen. Det stikmodsatte er tilfældet: en beplantning påtaget beskytter hele bygningen især omsommeren, hvor temperaturforskellenpå taget kan være ekstremt stor efter enkølig nat. Her forøges tagets levetid istedet for. Dette forudsætter selvfølge-ligt, at såvel udførelsen af tagkonstrukti-onen som tagbeplantningen fortages afet sagkyndigt og erfarent firma.

I Tyskland er vegetation på tagetefterhånden blevet til en del af mangebyers lokalplan og derved krav i nyebyggeområder, hvor gebyrerne for bort-ledning af spildevand bliver beregnetefter forseglingsgraden af det pågæl-dende areal. Nogle kommuner har end-da indført nogle specielle udviklingspro-grammer som inddrager grønne tage –et tegn af omtanke og omsorg sominvestering i fremtiden.

Det grønne tag isolererHvor godt et materiale isolerer mod var-metab bliver udtrykt i et tal, som kaldesu-værdien. U-værdien (W/m2K) er denomvendte værdi, som varmegennem-trængelighedsmodstanden (m2K/W)(hjælp mig!) har. Denne modstand viserhvor svært gennemtrængeligt et materi-ale er.

Dvs. jo højere den er, des mere isole-rer det brugte materiale. U-værdien bli-ver til gengæld lavere, jo bedre isole-ringseffekten er.

I løbet af de sidste år har man skær-pet kravene til tages isolering en del ogdette er jo kun godt. Nu ligger u-værdi-en på omkring 0,20 m2K/W for koldetage. (her bygges et gennemgående lagtil udluftning direkte på varmedæmnin-gen, det er kun muligt at etablere relativtynde vegetationslag).

I Tyskland har man i mange år disku-teret om etableringen af tagvegetationbør regnes med ind i tagets totale isole-ringstal. Argumentet for ikke at gøre det


Potzdamer Platz i Berlin – der er meget glas og stål, men på tagene er der grønt.

var, at tagvegetationen og vækstlagettilbageholder vand og at fugten ned-sætter isoleringen. Officielt må et grønttag ikke regnes med – bortset fra densituation hvor man tilfører ekstra isole-rende drænelementer. Men det grønnetag isolerer faktisk alligevel. Og der erpenge at spare.

Ved ekstensiv beplantning er det isærsubstratet, som viser stor effekt. Her bru-ger man allerede pga. statiske kravmaterialer, som også i vandmættet til-stand indeholder et tilstrækkeligt antalluftporer.

Det er vigtigt at substratet også ivandmættet tilstand har en porevolu-men imellem 10 og 40 vol.%.

Det betyder at grønne tage med eks-tensiv opbygning isolerer selv i gennem-fugtet tilstand meget. Men selv lag afplanter kan også isolere, især tættebestande kan danne et stabilt luftlag.Målinger har vist forbavsende resultaterhvor u-værdien kunne forbedres fra0,36 W/m2K til 0,25 W/m2K, som svarertil en forbedring af tagets isolering påca. 30 %. I forsøgene har rene græskul-turer haft de bedste resultater i sam-menligning med græs-urter-kulturer.Særdeles egnede stauder er Vinca minor(vintergrøn) og Waldsteinia ternata(Guldjordbær) i monokulturer hvor vin-den bliver bremset ned i bladenes struk-tur.

Ud over de to muligheder med natur-lige ’byggematerialer’ er der også enmere teknisk variant til at forøge tagetsisoleringsevne. Her er der blevet udvikletdrænelementer af polystyren (EPS –skum) som næsten ikke suger vand tilsig og som derfor – i hvert fald eftertyske standarder – siden 1998 må reg-nes med ind i isoleringsbalancen somsupplerende isoleringslag. Dette kræveren godkendelse fra det Tyske Institut forByggeteknik i Berlin. I Tyskland har mansiden 2002 en såkaldt »energibesparel-sesvedtægt«, som siger at hvis manrenoverer over 20 % af en bygning, f.eks. et fladt tag, så skal varmeisoleringentilpasses de nye standarder. Men ogsåuden dette krav kan man kun spare: enforbedring af u-værdien med 0,1 sparerpå en lille liter fyringsolie per m2 tagfla-de / år.

Disse EPS-drænelementer bliver lagtovenpå og danner på denne måde etsåkaldt duo-tag.

Det er her man bør tage chancen tilat forandre det gamle tagets sterileudseende og skabe liv på taget i stedet!Normalt har alle tage en vis belastnings-reserve, også selv om de ikke har væretdækket med grus. En ekstensiv tagbe-plantning vejer ikke mere en det ’gamle’gruslag.

Naturlig klimaanlægDet grønne tags fordele om sommerener endnu større end om vinteren. Dennefordel kommer især til at virke i områ-der, hvor der er megen bebyggelse. Iboligområder, og ikke kun i midtbyen ersommeren normalt præget af vandman-gel. Kommer et regnskyl, så bliver van-det på en meget virkningsfuld mådebortledt af de centrale afvandningssyste-mer. Velkendte problemer bagefter er såen overbelastning ikke kun af rensean-lægget, men i højeste grad også af bæk-ke, floder og søer. Kort efter regnskylleter der alligevel kun lidt vand tilbage i debebyggede områder. De ’tørre’ bygnin-

ger suger varmen til sig og gemmerden, fordi den afkølende fordampninger lille.

Tilbagestråling af solens lys sørger såfor en – dog egentlig – uønsket opvarm-ning af luften både indenfor og udenforbygningerne.

Det er en kendsgerning at grønnetage har evnen til at holde store mæng-der af regnvand tilbage i deres systemog giver det kun langsomt tilbage til detnaturlige vandkredsløb.

Ved målinger i instituttet i Veits-höchheim har man fundet ud af at eks-tensive tage kan fordampe op til 250 l /m2 /år og intensive taghaver endda 788l / m2 /år. På denne måde bliver luften


…og så ser det også smukt ud. Foto: Zinco Gmbh

afkølet og imellem 13 % og 44 % afsolens varmeenergi når aldrig ind i byg-ningen.

Det skulle næsten ikke være nødven-digt mere at nævne, hvor store bespa-relser man kan få ud af det, når mantænker på hvor meget energi f. eks. etklimaanlæg i store lagerhaller bruger omsommeren.

Om sommeren bliver tagflader udenbeplantning ofte varmet op på næsten50 °C og alligevel bliver temperaturenind under et grønt tag vedvarendeomkring behagelige 15 °C.

Så hvorfor ikke gør som vores klogeforfædre allerede har gjort, da de byg-gede deres huse med græstag, og pådenne måde udnyttede gratis energi ogbeskyttede bygningen oven i købet.

ByggetekniskeforudsætningerOpbygningen af et grønt tag er megetafhængig af tagkonstruktionen. Skal eteksisterende tag beplantes er det megetvigtigt nøje at studere og gennemtænkebåde den eksisterende og den planlagtekonstruktion. Så sparer man en massebesvær senere hen og undgår fra startenskader på tagkonstruktionen, varme-dæmningen og tætningslaget.

Alle tage kan blive til grønnetageEn væsentlig aspekt er hvilken bæreevnetaget har ud over snelasten, hhv. hvormeget man kan forøge denne. Tagetshældning kan også give begrænsninger.Tage over 30° en del ændring af kon-struktionen, fordi man skal med stigen-de hældning forøge foranstaltningermod fremdriften.

Tage med en hældning under 10°kan nøjes med en stabil afslutning vedtagrenden og et rodstabilt isoleringslag.

Modsat forudsattes derimod et vistminimumfald, som er specielt vigtigt forekstensiv tagbeplantning, hvor 2 % eriht. tyske normer.

At opbygge vegetation på fladeruden direkte forbindelse til jorden/undergrunden kræver en helt specieltteknik. Dette angår såvel planternes for-syning med vand, luft og næringsstoffer,som beskyttelsen af det nedenunder lig-gende isoleringslag og tagets afvanding.

Bruges taget også til rekreation, skaldesuden tages højde for de forventedeekstratyngder. Dette gør det megetanskueligt, at en vellykket tagbeplant-ning forudsætter en omhyggelig plan-lægning af faguddannet hånd, og ikke


Grønne tage beskytter taget og giver taget en længere levetid.

8 gode grunde for et GRØNT TAG

1) forbedring af klimatiske forholdBeplantede tage befugter luften og sørger for dens afkøling, mærkbar især ialle bolig- og kontorrum som grænser op til taget. Udenfor bidrager grønnetage til forbedringen af mikroklimaet i tæt bebyggede områder. Klimaanlægge-ne arbejder meget mere økonomisk under det grønne tag, som isolerer dettemod solens varme.

2) effektiv tilbageholdelse af regnvandetGrønne tage holder afhængig af opbygningshøjden ca. 50 – 90 % af nedbørentilbage. Største delen af vandet fordamper og kun en lille rest løber af medstort retardering. Sideeffekten er en aflastning af afløbssystemer hvor mindrerørdiameter kan gøre det. Økonomisk gevinst er en besparelse på vandafgifter-ne.

3) binding af støv og skadelige stofferGrønne tage bremser luftstrømmen og dens store bladoverflade udskiller ca.10 – 20 % af luftens støv. Selv nitrater og samt andre ofte skadelige stoffer sombåde luft og nedbør indeholder, bliver bundet og omdannet.

4) tagets membran lever længereTagets isolerende membran ligger skjult og beskyttet under et grønt tag oghverken uv-stråling, hagl, hede- eller kuldebølger kan harme den. Spændingeri materialet bliver forhindret og membranens levetid derved væsentligt forlæn-get

5) større lyddæmpende virkningGrønne tage formindsker lyd-refleksionen med op til 3 dB og forbedrer tagetslydisolering med op til 8 dB, dette har stor effekt f. eks. ved bygninger som lig-ger i nærheden af indflydelsesrige støjkilder (indflyvningskoridorer, motorveje,etc.) eller som er en støjkilde i sig selv (f.eks. diskoteker).

6) ekstra varmeisoleringGrønne tage virker nedkølende om sommeren og varmeisolerende om vinte-ren. Kold vind bliver bremset ned.

7) ny biotop for dyr og planterGrønne tage leverer grønne arealer tilbage som gik tabt ved nybyggeri ogkompensere tabet i stor udstrækninger. Især artsrige ekstensive beplantningerbyder på mange udligningsmuligheder.

8) ekstra – tilbagevundet opholdsrumMulighederne for at bruge et grønt tag er ubegrænset. De rækker helt fra etnæsten plejefrit grønt naturareal over et hyggeligt haveanlæg hen til en café-bar på taget eller en boldbane og en legeplads. Nyt grundareal er her ikkenødvendigt.

til at glemme den faglig korrekteudførelsen, som tidligere blev nævnt. Altdette er garantien for mange års for-nøjelse.

Tilgrundliggende findes to forskelligeslags af tagbeplantning, alt efter hvormeget vedligeholdelse der kræves oghvilket formål beplantningen har: Denekstensive og den intensive tagbeplant-ning.

Opbygningsprincippet er en for dembegge to: (set oppe fra og ned)• vegetationslag• systemjord• systemfilterdug• drænelement• vandreservoirmåtte• rodfast membran

Tommelfingerregel:Pr. centimeter opbygningshøjde må derregnes med en ekstra vægtbelastningpå 10 – 13 kg / m2 for et vandmættetsystem.

Den ekstensive og den intensive tagbe-plantning

Ekstensiv tagbeplantningEt vegetationslag på under maks. 15 cmbetegnes som ekstensivt tag. »Eksten-sivt« fortæller om pleje- og vedligehol-delseskrav, som er meget lave. Her gårman ud fra 1 - 2 kontrolgange om åretfor at fjerne det værste ukrudt og for atholde øje med at afløbene fungerer somde skal. Substrathøjden styrer ellersbeplantningens udseende. For en suc-cesrig beplantning er det anbefalelses-værdig at vælge et vækstlag på over 5cm, som er for lille til de fleste ukrudts-frøplanter, så de aldrig når at etableresig for alvor.

I ekstensive tagbeplantninger grorder som regel planter, som allerede franaturens side er velegnet til tørre ogmagre voksesteder, som er udsat for solog vind. Sedum (stenurt) og Sempervi-vum (husløg) er her de mest brugte.

Intensiv tagbeplantningGrænsen til den intensive tagbeplant-ning ligger ca. ved en substrathøjde på10 – 15 cm, dvs. opbygningen kan blive– uden beplantning – fra mind. 100 ogop til ca. 195 kg/m2 tungt.

Der er tale om intensiv tagbeplant-ning, hvis regelmæssig vedligeholdelseog pleje af det grønne tag er en nød-vendighed. Beplantningen kan sam-menlignes med en »almindelig« anlagthave. Udformningen kan variere utroligmeget: fra græsplæne over staude- ogblomsterbede, sammen med buske og

træer, måske er der endda plads til enlille sø eller et bassin.

Alt er muligt. Begrænsninger skyldesevt. kun de statiske forudsætninger oghvis de fornødne konstruktionshøjderikke kan realiseres. Udvalget af planternesker til sidst i henhold til de fremtidigevækstbetingelser.

Mens et ekstensivt beplantet tag end-da kan være lettere end et tag belagtmed grus, kommer en taghave nemt optil tyngder på over nogle hundrede kilo-gram per kvadratmeter. En intensiv tag-beplantning vil altid kræve en mere ellermindre regelmæssig vanding og gødsk-ning. Her skaber man dog også et ekstraopholdsted. n


Kilder:- Stifter, Roland: »Dachgärten – grüne

Inseln in der Stadt«, Ulmer Verlag Stut-tgart, 1988

- Kolb, Walter und Tassilo Schwarz:»Dachbegrünungen – intensiv undextensiv«, Ulmer Verlag Stuttgart 1999

- Walter Kolb: »Kleinklimatische Auswir-kungen der Dachbegrünung«, manu-skript til et foredrag.

- »Veitshöchheimer Berichte aus der Lan-despflege: DACHBEGRÜNUNG«, 1998

- Prof. Dr. Manfred Köhler og MarcoSchmidt: »Das Mikroklima extensiverGründacher«, Jahrbuch Dachbegrünung2002, Braunschweig 2002

- Roland Appl: »Dachbegrünungen mitanrechenbarer Wärmedämmwirkung«,ZinCo GmbH, Tyskland.

SøborgTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]

ÅbyhøjTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]

AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]

Læs mere om Krügersprodukter og services påvores nye website

> Udstyr

www.kruger.dk

> Siden 1903 har Krüger udviklet og leveret teknologier,

anlæg og ikke mindst viden om rensning af al slags vand

> Gennemtænkte helhedsløsninger

målrettet kundens behov

> Drikkevand

> Spildevands-

rensning

> Nye teknologier

> Styring

> Slambehandling

> Afløbssystemer

> Jord- og grund-

vandsrensning

I løbet af det sidste års tid er mange af dejuridiske og tekniske spørgsmål omkringhusbåde blevet afklaret. Med det formålat samle alle de forskellige regler og ram-mer, der er gældende for husbåde, togfirmaet Altskib ApS, der producerer hus-både og udvikler husbådsprojekter, sidsteår initiativ til at lave en rapport, der skulleafklare disse forhold.

Den nyligt færdige rapport, »Videns-værktøj for interessenter i flydende boli-ger« er udarbejdet med støtte fra Fonden

RealDania og bliver sendt ud til de kom-muner, der har havne beliggende i deresområde.

Det er et håb, at denne samlede videnkan være behjælpelig med at give kom-munerne svar på de spørgsmål de måttehave på området, og at rapporten der-med vil være med til at fremme placerin-gen af husbåde i de danske havne.

Rapporten kan også læses og hentesgratis fra hjemmesiden www.husbaads-viden.dk

Rapporten er et resultat af bidrag fraflere personer med viden om husbåde framange forskellige vinkler.

Historie og designIndledningsvis beskriver rapporten hus-både i et kulturhistorisk lys, der konklude-rer at husbåde i Danmark ikke som andresteder i verden er eller har været en nød-vendig boligform. De husbåde, der harligget i Danmark indtil nu, primært iKøbenhavns Havn, har ofte været en bil-lig boligform, der dog fordrede et hånd-værksmæssigt engagement fra beboeren.Dette har sandsynligvis også betydet engenerel begrænset interesse for boligfor-men, der på mange måder har haftnoget klondike over sig.

Men med de mange bud på helt nyearkitekttegnede husbåde, der i design ogkomfort ikke står tilbage fra boliger påland, har der været en stigende interessefor denne alternative boligform. Ikkemindst udviklingen i mange danske hav-ne med afvikling af de traditionelle hav-nefunktioner og nye ideer om andenanvendelse, har skærpet interessen. Medden ofte centrale pacering i bybilledet erder dermed åbnet op for at kunne bosåvel attraktivt som centralt i byen.

I skrivende stund er der da også allere-de interesse fra kommuner og andredevelopere, der har set mulighederne forat omdanne disse havneområder til enaktiv og attraktiv del af bybilledet medetablering af nye erhverv og boliger – ogherunder placering af husbåde i selvehavnearealerne.

Da havnene varierer meget i størrelseog ideer om anvendelse, veksler det mel-lem ønsker om placering af to-tre husbådetil udvikling af egentlige husbådskvarterer.Havnene/kommunerne og developernesønsker til husbådskvarterernes samledehelhedsindtryk veksler mellem et relativtensartet og strømlinet udtryk, med tankerpå ditto boliger på land, til nogle med etmere varieret udtryk, hvor der dog ikkegives køb på krav til kvaliteten. Under alleomstændigheder er det spændende, hvisder kan skabes en boligkulturel og design-mæssig tradition inden for feltet.


Af Cand. Comm Frederik Valmin, PR Chef, Altskib ApS

I de senere år har interessen for husbåde og mediernes fokuspå området været stigende. Men den potentielle husbåds-køber har måttet sande at drømmen om at bo på vandet ikkeså let lod sig realisere. At købe husbåden har ikke været nogetproblem - her har forskellige husbådsproducenter været klartil at levere den nye arkitekttegnede drømmebolig. Men nårdet kom til selve placeringen af husbåden, løb man pandenmod en mur. For det var de færreste havne i Danmark der varparate til at åbne for den nødvendige længerevarende vand-arealleje. Så for mange er drømmen nok bristet undervejs ogblevet erstattet af en bolig på land. Men nu ser det ud til atder bliver åbnet for placering i havne flere steder i landet.

Læs mere om husbåde på www.husbådsviden.dk

Husbåde og havne

Interessen for nye færdigbyggede hus-både indikerer, at mange nok vil vælgedenne form, som på mange måder sva-rer til at flytte ind i en ny bolig på land,dog med et noget andet eksteriør. Demodeller af nye husbåde, der udbydes afhusbådsproducenterne varierer naturligtnok i opbygning, arkitektur og design.Det flydende element er enten en flådeeller en pram, hvor sidstnævnte evt. kanhave mere skibsagtig form. For hus ogaptering er udbudet og inspirationennoget mere forskellig. Overordnet kanudtrykket deles i to grupper, hvor denene har hentet sin inspiration fra huset påland, mens den anden i højere grad erinspireret af det maritime.

Husbåde med inspiration fra huse påland har generelt et relativt modernistiskudtryk, hvor valg af form, farver og mate-rialer er med til at afspejle dette. For hus-både, hvor inspirationen i højere grad erbaseret på maritime træk, er denne bl.a.hentet fra små færger, floddampere ogflodbåde (pramme). Udtrykket er så imange tilfælde kombineret med oven-stående modernistiske, så uanset land-eller vandbaseret inspiration, er der taleom fuldt moderne bebyggelser, hvor kva-litet er et væsentligt parameter. Materia-lerne vil desuden være valgt udfra deresmodstandsdygtighed overfor de nogetbarske vilkår, de udsættes for af salt,vand, vind og vejr.

HusbådenFor selve husbåden gælder groft set atselve bunden skal leve op til de krav derstilles til skibe fra Sølovgivningen, mensselve huset vil være omfattet af byggelo-ven, så huset skal overholde Bygnings-reglementet for småhuse 1998. Tilsyns-myndigheden er central når det gælderbunden, men det er den enkelte kom-mune, der skal udstede byggetilladelsentil huset. Dette forhold kan sandsynligvisblive bestemmende for muligheder forplacering. Den enkelte lokalitet kaneksempelvis stille krav til størrelse, højde,boligareal og udseende. Således vil detvære hensigtsmæssigt at undersøge disseforhold for den ønskede placering indenkøbet af husbåden.

Uanset om bundløsningen er af ståleller beton kræver Søfartsstyrelsen atbunden på husbåden synes på land hvert10. år, men vurderingen er at ved denrette vedligeholdelse kan begge løsningerhave en levetid på ca. 90 –100 år.

Husbådene er isoleret efter sammekrav som almindelige huse på land og tilopvarmning kan også anvendes degængse metoder, såsom oliefyr, brænde-ovn, evt. fjernvarme og andre. Tilslutnin-

ger til telefon, TV/radio, Internet og Elforegår via kabel, der føres gennembro/kaj og kobles til det almindelig land-baserede net.

Husbåden vil almindeligvis være til-koblet det kommunale vandledningsnet,men kan alternativt have vandtanke elleret drikkevandsrenseanlæg ombord. Tilspildevand vil der sædvanligvis væreopsamlingstanke ombord. De kan såtømmes regelmæssigt af en slamsugereller via pumpning / vacuumsugning tilet centralt anlæg på land, hvorfra detenten kan sendes videre til det kommu-nale kloaknet eller blive bearbejdet i etlokalt minirenseanlæg. Endelig kan hus-båden være udstyret med eget mini-renseanlæg, der dog aldrig må udlededirekte i vandet uden forudgående tilla-delse fra miljøkontrollen.

Kravene til sikkerhed for en husbåd erfor huset baseret på Bygningsreglemen-tet , hvor bl.a. brandkrav dikterer brand-hæmmende byggematerialer, en visafstand til andre husbåde/bebyggelser ogsikre flugtveje fra husbåden. For selvebåden stiller Søfartsstyrelsen krav omvandtæt underopdeling til sikring modkæntring og synkning foruden at der skalvære vandstandsalarmer og lænsepum-per. Det skal være sikkert at færdesudendørs på husbåden med skridsikkertunderlag og rækværk til sikring mod atfalde i vandet. Er uheldet ude skal dervære en redningskrans med 30 m line ogeventuelt en lejder til at kravle op af van-det. Til fortøjning skal husbåden haveanordninger, såsom klamper eller beslagtil en forsvarlig fortøjning. Selve fortøjnin-gen skal være dimensioneret stærkt noktil under alle forhold at holde husbådeninden for den tildelte havneplads.

Husbådenes tilknytning til land vil somminimum være en affaldsordning. Vedstørre husbådsprojekter vil der dog værebehov for mere omfattende landbasere-de faciliteter. Det kan være skure tilaffaldscontainere, rensningsanlæg og fæl-lesvaskeri, cykelskur og pulterkamre ogikke mindst parkeringspladser og eventu-elt parkanlæg med legeplads til børnene.

Drift og organiseringHvad enten fremtidens husbådskvartererfår karakter af andels- eller ejerboliger, vildet medføre at et antal mennesker skalleve og bo ved siden af hinanden i detsamme område og samtidig forholde sigtil omverdenen, repræsenteret af havnen,kommunen og andre. I den sammen-hæng vil det være hensigtsmæssigt og ialle parters interesse at etablere et hus-bådslav på linie med eksempelvis en

63 · Stads- og havneingeniøren 9 · 2004

Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

Tankegang producerer affalds-håndbøger til kommuner ogaffaldsselskaber i hele landet. I bøgerne får borgerne en totaloversigt over de lokale ord-ninger for affald, sortering oggenbrug.

Hør om mulighederne, og fåtilbud på en affaldshåndbog idit område.

Bureau for offentlig kommunikation

Kalundborg

Køge

Ishøj

LejreBramsnæs

Brøndby

SlangerupAssens

Frederikshavn

Hobro

Ringsted

GreveFladså

Herlev Morsø

FakseBørkop

‹

andelsbolig- eller grundejerforening. Etmedlemskab med kontingent af et sådanlav kan desuden være et krav for hus-bådskvarterets beboere.

Husbådslavet kan bruges til at fastsæt-te regler og nødvendige opgaver, oghvem der har ansvaret for disse. Opbyg-ningen af lavet kan tage udgangspunkt ide regler og systemer der findes i andrelignende foreninger, med en bestyrelse,en generalforsamling og vedtægter, derfastsætter regler for hvordan lavet skalvirke. Lavets vedtægter skal desuden tagesærlig hensyn til de forhold, der er speci-elle for husbåde. Her vil centrale forholdvære administration af vandareallejekon-trakter og sikring af vedligeholdelse påbrosystemer, diverse tilslutninger, for-tøjninger, de landbaserede anlæg samtsørge for affaldsordning m.m. Lavet kandesuden stå for at udarbejde ordensreg-ler for området, herunder områdetsanvendelse og arkitektoniske udtryk.

Med husbådslavets regelsæt får ejerenaf den enkelte båd nogle klare rammerfor ændringsmuligheder for husbåden ogområdet, og samtidig giver det en tryg-hed, at ens interesser varetages af en for-ening.

Ejerne af havneområdet kan og vil somregel være med til at bestemme husbåds-lavet vedtægter og derved lavets dagligeopgaver som beskrevet ovenover.

Da et husbådslav umiddelbart synes atvære til fordel for alle involverede parter,bør en opbygning af et sådant indgåsom en fast del i planlægningen forud foren etablering af et husbådsprojekt.

For at sikre den daglige drift og vedli-geholdelse kan husbådslavet enten selvvaretage denne eller indgå en samar-bejdsaftale med en virksomhed, der såleverer denne service. Virksomheden kanså sørge for at forsikringer og vedligeholdaf henholdsvis husbåde, brosystemer,diverse tilslutninger, fortøjninger, landba-serede anlæg og affaldsordninger er iorden. Ved større husbådskvarterer kandette eksempelvis varetages af en fastan-sat vicevært.

Ved eventuelle uheld på de fællesanlæg, som er ejet af husbådslavet, er detlavet der har ansvaret, med mindre andeter aftalt.

Projektering af og kommunalprocedure vedhusbådsprojekterNår flere havne i Danmark enten af sigselv eller ved henvendelse fra en develo-per er blevet interesseret i placering afhusbåde, er der ofte tale om kommunalehavne. Med denne status, skal de ikkeindgå i en erhvervsaktiv funktion på mar-

kedsvilkår, og kan derfor i højere grad fin-de alternativ anvendelse af havneområ-det som led i en byudvikling til gavn forbyen som helhed. Kommunerne arbejderda også med flere forskellige forslag ogløsninger og ofte er det med et ønske omen helhedsløsning for havneområdetmed inddragelse af både land og vand.

I behandlingen af et konkret projekt vilkommunen som regel vælge de bedstegnede til at varetage opgaven udfrakommunens ønsker til projektet, herun-der kvalitetskrav til det samlede bygge-projekt, tidsplan og økonomi samt oplægtil drift og organisering. I en samarbejds-aftale vil kommunen ofte primært kunnegive økonomiske støtte ved billigt salg afarealer, fordelagtige lejevilkår eller viaudbygning af infrastruktur. Da husbådeendvidere hverken betaler ejendomsskateller ejendomsværdiskat vil kommunensom regel sikre sig en indtægt til at dæk-ke havneområdets vedligeholdelse gen-nem en lejeaftale.

Kommunen kan derudover stille andrekrav til projektet, hvad angår områdersom drift, organisering, økonomi, kvalitetog arkitektur, herunder infrastrukturelleog tekniske løsninger.

Inden kommunen kan give anlægs- ogbyggetilladelse til et større husbådspro-jekt, skal der indhentes diverse tilladelserog foretages lokalitetsundersøgelser. Medudgangspunkt i planloven, reguleresfremtidig planlægning og rammer denændrede anvendelse af arealerne.

Kommunalbestyrelsen har beslutnings-kompetence i forhold til de fleste love,men vil på nogle områder kunne/skulleinvolvere myndigheder på flere niveauer.På EU-niveau fastsættes SMV-vurdering(strategisk miljøkonsekvensvurdering).Andre bestemmelser kan være vandram-me-, vandkvalitets-, fuglebeskyttelses- oghabitatregler. Det statlige niveau omfatterlove og bekendtgørelser, landsplandirek-tiver, standardreglementer m.m. Amts-niveauet omfatter regionplanlægningmed overordnede rammer for anvendel-se af regionens arealer og herunder VVM-redegørelser (miljøkonsekvensvurderin-ger), der forud for større bygge- anlægs-arbejder skal undersøge projektets mil-jømæssig effekt på miljøet. Det kommu-nale niveau omfatter kommuneplaner,lokal- og masterplaner, byggetilladelserm.v. Her skal kommuneplanen indeholdeen hovedstruktur for den fysiske udviklingi kommunen, og fastlægge rammer forindholdet i lokalplaner for de enkelteområder i kommunen.

Vedrørende husbåde kan en lokalplanindeholde bestemmelser om antal af hus-både i et givent område, anvendelsen afdisse og krav til husbådenes størrelse ogudseende. Lokalplaner kan desuden sæt-

te rammer for infrastruktur og placeringaf husbådene udfra bl.a. brandhensyn,samt for områder som tilslutninger ogrenovation. Dertil kan der stilles krav omat andre bebyggelser på land og kom-munens indbyggere bevarer kontakten tilvandet og ønsker om samtidig andenanvendelse af området, såsom til sejlklub-ber og frit tilgængelige havnepromena-der. Desuden er der et tæt samspil mel-lem lokalplaner og de tilladelser, der kanopnås i et konkret projekt, hvor lokalpla-nen kan bestemme forhold, der ellersvaretages af andre love, eksempelvis byg-geloven.

Men i forhold til planloven er der ikkenoget entydigt svar på om et husbåds-kvarter på vand er omfattet af planlovenog dermed heller ikke om et husbådspro-jekt udløser lokalplanpligt. Praksis viser atnogle kommuner vælger at udarbejdelokalplaner, mens andre undlader det vedhusbådsprojekter. En forklaring kanmuligvis ligge i antal husbåde, omfang aflandbaserede anlæg og områdets mil-jøfølsomhed. Her vil nogle projekter haveet så beskedent omfang at det ikke vur-deres at påvirke det eksisterende miljø,og dermed udløser lokalplanpligt. Andreprojekter vil derimod have en størrelse ogderaf følgende vurdering, der udløserlokalplan. Under alle omstændigheder vildet ved større husbådsprojekter af hen-syn til miljøet og offentlighedens med-indflydelse være hensigtsmæssigt at gen-nemføre en lokalplan. En undtagelse kangøres, hvis et begrænset antal husbådeskal placeres i en eksisterende havn,eventuelt hvor de faste anlæg, der skalbenyttes til husbådenes fortøjning, allere-de forefindes.

Før etablering af et husbådsprojekt skalkommunen udstede en bygge- og ibrug-tagningstilladelse, hvor kommunen skalsikre at diverse love er overholdt, herun-der bl.a. planloven og miljøbeskyttelses-loven og andre.

Der skal som nævnt gives tilladelse tilat benytte vandet, hvor det som regel erhavnen, der udsteder denne og kun i fåtilfælde hos Kystdirektoratet. Tilladelsentil at anvende kaj og bagved liggendelandområde vil ofte også skulle udstedesaf havnen, men kan i nogle tilfælde værehos andre ejere. I så fald skal alle partervære enige for at muliggøre placering afhusbåde men hvis dette ikke er muligtkan kommunen overveje at erhverve denødvendige rettigheder ved ekspropriati-on.

Foruden tilladelser og lokalplanhensynkan der være miljøretlig forhold, der kanspille ind ved planlagt placering af husbå-de. Det gælder ikke mindst ved ønskerom placering i havneområder, hvor derstadig drives traditionel havnevirksomhed


eller anden form for miljøtungt erhverv.Miljøstyrelsen har fastsat nogle støj-grænser, der bestemmer, hvor meget denenkelte virksomhed må støje og det vilkun i særlige tilfælde blive accepteret, atstøjen overskrider de vejledende grænser.

Ydermere er der ikke noget der frederen støjproducerende virksomhed, selvomden lå der først, så et planlagt husbåds-projekt i området kan få store støjmæssi-ge konsekvenser for virksomheden. I enkommunal planlægning vil det derforvære hensigtsmæssigt enten at placerehusbådene i behørig afstand af sådannevirksomheder eller evt. udlægge områdetsom byomdannelsesområde, der sikreren gradvis afvikling af virksomhederne,samtidig med at området kan begyndeat blive anvendt til eksempelvis beboelse,herunder husbåde. I overgangsperioden,der ikke må overstige 8 år, er støjgræn-serne så til gengæld lempet noget i for-hold til de almindeligt gældende.

Af andre miljøretlig forhold, der kanspille ind er kystzoneloven, forhold ved-rørende land og by zone, strandbeskyt-telseslinier og klitfredningszoner m.m.Disse vil ikke nødvendigvis have den sto-re betydning, så længe et husbådsprojektkan etableres inden for en eksisterendehavns værker, mens eventuelle landarea-

ler tilknyttet projektet i havnen kun erundtaget, hvis de i en lokalplan er udlagttil havneformål.

Ved placering af husbåde uden for enhavn vil disse miljøretlig forhold tilgengæld have en stor betydning, og deter tvivlsomt om der kan dispenseres fradisse. På det grundlag må det antages athusbådsprojekter primært vil være reali-stiske at få gennemført inden for de eksi-sterende havne.

Hvis et givent husbådsprojekt i enhavn kræver en voldsom udvidelse af deneksisterende havn og dermed kan få mil-jømæssige konsekvenser, stilles der kravom miljøkonsekvensvurdering (VVM), dervaretages af Kystdirektoratet. En VVM kandog også kræves selvom udvidelsen fore-går inden for havnens værker, men vur-deres at kunne have miljømæssige konse-kvenser, hvorfor Kystdirektoratet skalunderrettes. Kan et husbådsprojekt reali-seres ved eksisterende broer, kajer mv.kræves der derimod hverken tilladelse fraeller underretning til Kystdirektoratet.

FremtidenMed kommunernes og havnenes gradvi-se åbning for placering af husbåde, er deringen tvivl om, at husbåde i fremtiden

kan blive en succes for de involveredeparter. Beboerne af husbådene får mulig-hed for at bo i fuldt moderne boligermed en ofte central placering i byensamtidig med at de kan nyde godt af dentætte kontakt til vandet og de særlige lys-forhold der hersker her. Er der tale omdeciderede husbådskvarterer, vil disseogså lægge op til et positivt og aktivt fæl-lesskab mellem beboerne på basis af ethusbådslav.

For havnen/kommunen vil husbådenevære et godt indtægtsgrundlag gennemvandareallejekontrakterne og de kom-mende skatteborgere. Husbådene vilogså være med til at skabe liv i de oftelidt døde havneområder og samtidig ind-gå som en konstruktiv del af en samletbyudvikling til glæde for alle i byen.

For developere, investorer og andreinteressenter kan husbåde blive et lukra-tivt område at arbejde med. Der vil såle-des være mange muligheder for at reali-sere spændende husbådsprojekter i lan-dets havne. Ligeledes er bl.a. de godeafskrivningsmuligheder et tillokkendeaktiv og endelig kan realiseringen af deforskellige husbådsprojekter være med tilat skabe nye arbejdspladser, herunderlokale til gavn for byens erhvervsliv.

n


Effektive økologiske afløbssystemer

Ifö Ecotrap 2300P bundfældningstank

lige til at grave ned. Nu med integreret pum-pebrønd og Grundfos pumpe, type AP12.40.06

Ifö EcoTrapbundfældningstank 2000 ltr.

Nu leveres tanken med integreret tømnings-rør. Det har den fordel, at der er 100%tæthed op til dækslet, samt at du ved bestil-ling som regel undgår at købe et løst tøm-ningsrør, da man ofte kan klare sig med enhøjde på 475 mm.

Ifö EcoTrap er komplette afløbssystemer til ejen-

domme uden kommunalt afløb. Super stærke

og helt tætte tanke, som vejer et minimum.

Fremstillet med vægt på sikkerhed og

kvalitet. Alle Ifö EcoTrap systemer er

VA godkendte og lever op til de

skrappe, danske myndighedskrav.

NYHED!

NYHED!

GAP med glat indersideGlasfiberarmeret polyester (GAP) giver høj slagstyrke og lav vægt.Glatte indersider betyder nemmere og billigere tømning.

Nemme at installereTankenes design med konisk formkræver ingen forankring. Det giverlavere omkostninger og hurtigereinstallation.

Lav lægningsdybdeKompakt form muliggør installation isnævre områder. Kan også tåle ned-gravning i større lægningsdybder.

- Gennemtænkte tanker om tanke

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet enpublikation, som udpeger kystens perler.Publikationen afgrænser og beskriver desteder, hvor kysterne har nationalgeolo-gisk interesse. Det er blevet til i alt 99lokaliteter, som er bedømt ud fra degeologiske, morfologiske og dynamiskeinteresser. Publikationen findes på styrel-sens hjemmeside – www.skovognatur.dk

Områderne spænder vidt. Der er iso-lerede profiler i kystklinter af få hundre-de meters længde, men også størresammenhængende kystområder.Udgangspunktet har været, at bedøm-me hvor den aktuelle kyststrækningskønnes at repræsentere en særlig vær-difuld dansk naturtype, om kysttypen ertilstrækkelig veludviklet til at kunneudpeges som nationalt interesseområde,og om der findes andre lokaliteter afsamme type og af tilsvarende eller bedrekvalitet på landsplan.

Publikationen skulle således belyselokaliteter, der i det samlede danske

kystlandskab med de forskelligartedeprocesser det har været undergivet, haret helt særligt særpræg. Samtidig er ske-let til, at de forskelligartede kysttyper,som Danmark rummer, er repræsente-ret.

KystinteresserneKystinteresserne er mangfoldige ogundergivet et sæt af forskelligartedebeskyttelsesinitiativer. Med naturbeskyt-telsesloven har Miljøministeriet i 2003afsluttet sit arbejde med indførelse af enny strandbeskyttelseslinie, der bevareren 300 meter bred kyststrækning langsalle danske kyster.

Planlægningslovens 3 km zone medsærlig hensyntagen til den kystnærebeliggenhed er et selvstændigt gen-standsfelt for debat.

Det sted, hvor kysten møder vandeter også genstand for den offentlige for-valtnings initiativer, hvad enten det dre-

jer sig om f. eks. strandrensning ellerkystsikring. En selvstændig bedømmelseaf geologiens betydning i forbindelsemed iværksættelse af kystsikringsarbej-der har længe været et samarbejdsom-råde mellem Miljøministeriet, Skov- ogNaturstyrelsen og Trafikministeriet, Kyst-direktoratet.

Wilhjelm-udvalget har som en af sinemange anbefalinger, at der bør udpegesområder, hvor naturen skulle have fritspil.

Kystdirektoratet har igennem åreneudviklet en meget naturvenlig politik iforbindelse med kystsikring og en tilla-delsespraksis som medtager naturhen-syn i forbindelse med vurderingen afsådanne sager.

Kystdirektoratet har i perioden 1996-1999 foretaget en samlet registrering afde indre kyster (inden for Skagen) medhenblik på at vurdere hensigtsmæssigog uhensigtsmæssig kystbeskyttelse.Dette arbejde indgår som beslutnings-grund for amter og kommuner, grund-ejere og rådgivende ingeniører, sombeskæftiger sig med kystbeskyttelse.

Kystdirektoratet har endvidere i 2002udarbejdet en publikation med idéfor-slag til forbedring af kystbeskyttelse ogkystkvalitet på 25 udvalgte lokaliteter,som repræsenterer karakteristiske pro-blemer med hensyn til kystbeskyttelse.

De 99 områder langs Danmarks7.300 km kystlinie, som publikationenudpeger, demonstrerer spændvidden idet danske kystlandskab geologisk setog hvad der er udnævnt til kystens per-ler efter geologien


Af Janne Christensen og Bo Brix, Skov- og Naturstyrelsen.

De danske kyster rummer nogle af vores fineste og mest vær-difulde naturtyper. Tidens tand har igennem tusinder af årpåvirket geologien, så kysterne i dag står som vidt forskelligenaturtyper. Kysterne rummer samtidig et væld af rekreativemuligheder. De er et sikkert mål for oplevelser uanset vejret.Her mødes vand, jord og himmel og skaber lejlighed for mas-ser af indtryk.

KystlandskabetGjerrild Klint, nordkysten af Djursland, Foto: Peter Warna-Moors, GEUS

Samarbejde

Publikationen er udarbejdet sammenmed Trafikministeriet, Kystdirektoratet ien arbejdsgruppe, hvor også Amtsråds-foreningen, GEUS og Københavns Uni-versitet har været repræsenteret. Der erikke nogle specielle administrationsmæs-sige konsekvenser for administrationen,men der lægges op til, at de offentligeforvaltninger, inklusive kommunerne, fåret grundlag til, at bedømme hvor manskal være særlig opmærksom, såfremtder skal træffes afgørelse om noget, sompåvirker kysterne.

Geologisk registreringFor at kunne bedømme hvor kysternehar en helt speciel interesse, som kankaldes national eller international, hardet været nødvendigt at gennemgå lan-dets kyststrækninger.

Dette er foretaget ved hjælp af etdigitalt kortværk, som har registreretkysternes væsentlige egenskaber indenfor geologi, geomorfologi og kystdyna-mik.

Herved er udarbejdet en samletmodel for kortlægningen, som gør detmuligt, at få overblik over kysterneslandskabelige hovedtræk, deres opbyg-ning og udviklingstendens. Kortlægnin-gen er tilstræbt landsdækkende og harforeløbig bestået i en opsamling ogsystematisering af relativt let tilgængeli-ge data fra især rapporter, flyfoto ogkort.

GEUS har påtaget sig, at videreførekortværket i samarbejde med Skov- ogNaturstyrelsen. GEUS vil udsende til lan-dets amter en pdf-fil, hvor materialet bli-ver tilgængeliggjort og med et ønskeom at ajourføre materialet, hvis der kanfindes forståelse herfor. I så fald vil GEUSstå for en slags videncenter på området,som sørger for at materialet ajourføresog udbygges.

UdflugtsmålUd over at være et forvaltningsredskabskulle publikationen naturligvis ogsågerne blive til glæde for de naturinteres-serede, som bliver inspireret til ataflægge et besøg i kysternes geologiskeverden. Herved hjælper de enkelte kortbilag ogden beskrivelse, som man foretager afkysterne som geologisk dannelse, oghvorledes udviklingsfasen har været ellerforventes at blive.

n


Seminar om Miljøpolitikken og Opgave- og Strukturreformenfor teknik- og miljøudvalgsmedlemmer fra samme kommune eller sammeamt og ledsagende teknisk chefKursusperiode: 21.11. – 23.11.2004

Planlæggeren i den kommunale virkelighed (modul 1)for planlæggere i amter og kommuner, der er beskæftiget med kommune-og lokalplanlægning samt større tværfaglige og tværsektorielle planlæg-ningsopgaver i øvrigtKursusperiode: 10.11. – 12.11.2004

Byggesagsbehandling – kontrol og service (modul 2)for erfarne medarbejdere, beskæftiget med byggesagsbehandling.Kursusperioder: 05.12. – 08.12.2004

Konstruktiv konfliktløsning – ledere og medarbejderefor medarbejdere og ledere i kommuner og amterKursusperiode: 12.12. – 15.12.2004

Tilmeld dig eller bestil indbydelsen på vores hjemmeside.Du er naturligvis også velkommen til at ringe.

Den Kommunale HøjskolePostboks 160Kystvej8500 GrenaaT: 8959 5959F: 8959 [email protected]

Sangstrup Klint, nordøstlige Djursland, Foto: Peter Warna-Moors, GEUS

Det var naturligvis spændende at sehvor mange, der ville benytte sig atdenne mulighed.

Mig bekendt er der på landsplan ikkemange firmaer, som har brugt Udfor-dringsretten.

I Odense har vi haft en konkret sag,som jeg hermed kort vil fortælle om.

En maskinstation henvendte sig medet tilbud om at vedligeholde alle deboldbaner, som hidtil er vedligeholdt afden kommunale udføreafdeling - Park &Vejservice (PVS), enten efter licitationeller efter intern kontrakt.

Tilbudet var i første omgang udfor-met på en sådan måde, at det ikke

omfattede de samme driftsopgaver, somhidtil er blevet udført. Dette betød, aten sammenligning af priserne ikke varmulig.

Vi foreslog derfor firmaet, at deres til-bud tog udgangspunkt i de driftsopga-ver, som vi fra Bestillersiden ønskerudført på boldbanerne. Dette ville såogså betyde, at priserne kunne sam-menlignes.

Dette indvilligede firmaet i.Endvidere indvilligede firmaet i kun at

afgive tilbud på driften af de boldbaner(ca. 115), som udføres af Park & Vejser-vice efter intern kontrakt uden licitation.

Formelt omfatter Udfordringsretten

også de boldbaner, som den kommuna-le udførende afdeling har overtaget efteren licitation.

Byrådets principbeslutningI henhold til loven skal en udfordring iden størrelsesorden forelægges for Byrå-det.

Da det var den første sag i henhold tilUdfordringsretten i Odense Kommune,blev vi enige om, at det ville være uhen-sigtsmæssigt at fremlægge den konkretesag, før Byrådet havde truffet beslutningom principper for sagsbehandlingen afalle tilbud i relation til Udfordringsretten- samt for en delegering til Økonomiud-valget og stående udvalg, hvor dette ermuligt

Disse principielle beslutninger blevtruffet af Byrådet i 2003.

Det konkrete tilbudPå det grundlag blev den konkrete sagbehandlet først i Udvalget for Miljø- ogTeknik og dernæst i Økonomiudvalgetog Byrådet.

Det nye tilbud lød på i alt ca. 4.0mio.kr pr. år. I dag koster det OdenseKommune i alt ca. 4.5 mio.kr at få bold-banerne vedligeholdt.

Altså umiddelbart en besparelse på0.5 mio.kr pr. år, men hertil skal læggeseventuelle omkostninger ved at antagedet private tilbud. Der skal således tageshøjde for, at der kan være omkostnin-


Udfordringsretten – et eksempel fra Odense

Af Park- og Vejchef Per Glad, Odense Kommune

Folketinget vedtog for et par år siden en ændring af Styrelses-loven, som giver private firmaer mulighed for, at udfordrekommunerne på de driftsopgaver, som de hidtil selv harudført.Der er i praksis ikke mange eksempler på, at Udfordringsret-ten har været anvendt, men i Odense Kommune foreligger nuen konkret sag, som er omtalt i artiklen.

Byrådet traf princip-beslutning om hånd-

tering af Udfordringsretteni 2003.,,,,

ger/indtægter, der ikke falder væk, selvom opgaven udføres af en eksternentreprenør.

Den udførende afdeling - Park & VejService - har beregnet, at disse omkost-

ninger beløber sig til ca. 750,000 kr. omåret, hvilket vil blive effektueret ved engenerel prisstigning på 3,5 - 4,0 % afden resterende omsætning på de grøn-ne områder.

Den udførende afdelings argumenterfor dette beløb skal ses i lyset af enreduktion i den samlede omsætninguden, at der kan reduceres tilsvarende if.eks. huslejeudgifter og administration.PVS mente heller ikke, at det var reali-stisk at tro, at de kunne skaffe sig kom-penserende omsætning med de be-grænsninger, som Kommunalfuldmag-ten giver.

Umiddelbart en besparelse,men ….!

PVS gør endvidere opmærksom på, atder er grænser for, hvor meget man kanudbyde og derefter forvente, at PVS kantage opgaven tilbage eller byde på denigen senere.

Hvis private entreprenører overtagergræsslåningen på boldbanerne, vil PVSsælge de fleste af de store 7-ledsklippe-re, og det vil næppe være realistisk, atPVS senere vil kunne skaffe kapital til atgenanskaffe tilsvarende materiel i detnødvendige omfang.

Det kan forventes, at klipperne vilkunne indbringe ca. 548.000 kr. vedsalg. En genanskaffelse af nyt materielved en evt. senere tilbagetagelse forven-tes at beløbe sig til ca. 2.4 mio.kr.

Tages der det første år højde for enengangsudgift i forbindelse med

udbudsforretningen på 50.000 kr. samten indtægt på 548.000 kr. ved salget afmaskinerne, ser regnestykket således ud,at der det første år vil være en besparel-se på ca. 300.000 kr. men de efterføl-gende år en merudgift på ca. 200.000kr. pr år - eller i alt en merudgift på ca.300.000 kr. over en 4 års periode.

Kommunens revisionsfirmavurderede tilbudetFor at sikre, at der ikke kunne stillesspørgsmålstegn ved vore beregningerlod vi kommunens revisionsfirma - KRRevision - vurdere sagen. Deres konklusi-on var, at merudgiften kunne opgøres tilmellem 585.000 og 1.7 mio.kr over enperiode på 4 år.

På det grundlag indstillede vi til Byrå-det, at Udfordringen blev afvist. Detteblev tiltrådt af Byrådet i april 2004.

Beslutningen i Byrådet medførte enartikel i Fyens Stiftstidende under over-skriften »Privat giver ikke meget for ret-ten til at udfordre kommunen«. I artik-len giver den private udfordrer udtrykfor sin utilfredshed med den trufnebeslutning. n


Privat giver ikkemeget for retten til atudfordre

,,Tilbudet omfattede iførste omgang ikke desamme

,,

Digitalisering af dokumenterDigitalisering af dokumenteri danski danske ke kommommunerunerKræver viden, erfaring og specialisering

DATA SCANNING A/S har hvad der skal til......vi har prøvet det før - for andre kommuner.

Vi har gennem mange år specialiseret os i datafangst samt indscanning og indholds-bearbejdning af dokumenter og er førende på det danske marked.

Byggesagsarkiver, tekniske tegninger, personalearkiver samt lokal- og byplaner er eksemp-ler på områder, hvor vores serviceydelser allerede i dag hjælper kommuner med at skabe megetsynlige gevinster i form af øget borgerservice og administrative lettelser.

Det handler om at skabe et intakt, kvalitativt og - fremfor alt - troværdigt datagrundlag og det handler om atdokumenter kan findes igen. Ikke uoverkommeligt.....nårman ved hvordan det skal gribes prakktisk an.

Salgsafdeling Tlf.: 4655 0070www.datascanning.dk

Kontakt os.........vi kan også hjælpe din kommunemed synlige og reelle gevinster.

Som en del af virksomhedernes pligt tilafrapportering af miljøforhold, har enrække af de virksomheder, VestsjællandsAmt fører tilsyn med, årligt indsendtgrønt regnskab eller miljøregnskab (mil-jøregnskabet indeholder i modsætningtil det grønne regnskab kun data). Iregnskabet indberettes f.eks. råvarefor-brug, vandforbrug, energiforbrug ogaffaldsdannelse.

Hidtil er regnskaberne indsendt påpapir eller som en fil via mail. Men nu harVestsjællands Amt udviklet en ny mulig-hed, nemlig indtastning via nettet. I vintergennemførte man et pilotprojekt, hvorfire virksomheder deltog. De fire virksom-heder fik adgang til deresegen side i amtets miljødata-base, Ematool, så de kunnetaste nye data ind. Samtidigkunne de se data for de tidli-gere år – for en del virksomhe-der ligger der data tilbage framidten af 90’erne. Én af funk-tionerne i databasen er, atman kan lave grafisk fremstil-ling af data, så man bedre kanfå overblik over udviklingen.De fire virksomheder i pilotfor-søget fandt det rimelig let atanvende systemet og kommed en række konstruktiveforbedringsforslag.

Tilbydes flerevirksomhederPå baggrund af pilotforsøgetbesluttede amtet at tilbyde

den elektroniske indberetning til en lidtstørre kreds af virksomheder. Vestsjæl-lands Amt valgte at starte med de virk-somheder, der indsender miljøregnskab.

Birgit Mathiesen fra amtets Afdelingfor Virksomheder udtaler, at man fraamtets side er glade for den positivereaktion fra virksomhederne og håber,at virksomhederne bliver tilfredse meddet nye system. Amtet ser mangemuligheder i, at indrapporteringen skerelektronisk: virksomhed og myndighedhar adgang til samme data, virksomhe-den kan benytte de funktioner databa-sen har for grafiske fremstillinger ogoverblik, der er mulighed for sammen-

kobling med andre systemer på virk-somheden, så arbejdet lettes, og risiko-en for fejl ved indtastningen sandsynlig-vis bliver mindre i og med at de indta-stes på »oprindelsesstedet«.

EgenkontrolOgså projektleder Helge Tøttrup fra CarlBro, der har udviklet Ematool, ser klareperspektiver i det nye system:

»Virksomheder kan bruge systemet tilegenkontrol på miljøområdet, udarbej-delse af grønne regnskaber mv., og deoffentlige myndigheder kan bruge dettil at føre tilsyn og udarbejde miljørede-gørelser mv. De samme data kan efter-følgende indberettes videre til relevantestyrelser og EU’s miljøregister. Endeligligger der også store fordele i systemetfor offentlige netværk og private sam-menslutninger, der ved at samle deresmiljødata centralt får mulighed for ben-chmarking, fælles strategiudvikling

og/eller en optimering af fæl-les indkøb,« siger han ogfortsætter: »Systemet tilla-der, at data registreres fra dagtil dag, og derfor er oplysnin-gerne altid fuldt opdaterede.Samtidig er oplysningernelangt mere pålidelige end tid-ligere, fordi virksomhedernehar mulighed for at se de ind-berettede oplysninger, når deindtastes og rette dem, hvisder er fejl.«

Yderligere oplysninger hos:cand. techn.soc. Birgit Mathi-esen, Vestsjællands Amt direkte tlf: 57 87 28 87 ellerprojektleder Helge Tøttrup,Carl Bro tlf.: 43 48 63 62.

Kilde. www.vestamt.dk samtpressemeddelelse fra Carl Bro

n


Rapportering af miljødatavia internettet

Vestsjællands Amt har gennemført et pilotprojekt, hvor virk-somheder kunne indrapportere miljødata via internettet.Resultaterne har været positive, og muligheden gøres nu til-gængelig for flere virksomheder i amtet.

Virksomheder kan indberette miljødata via nettet med Ematool.


KVF ruster tilkommunalreformKommunal Vejteknisk Fore-ning, KVF, har nedsat enarbejdsgruppe, der skal udar-bejde en slags ide- eller tjekli-ste, som kan være en hjælpfor medarbejderne i over-gangsfasen til den nye struk-tur.

»Reformen vil medføre sto-re omvæltninger på mangeområder, også for de kommu-nale medarbejdere. Reformenrummer også muligheder ogudfordringer. Spørgsmålet erimidlertid hvordan vi griberdisse«, står der bl.a. i kommis-soriet til den arbejdsgruppe,foreningens bestyrelse harnedsat. Det materiale, grup-pen skal udarbejde, tager bl.a.afsæt i to medlemsmøder,som vil blive afholdt i efter-året. I materialet vil også ind-gå et tænkt eksempel på vej-forvaltning i en ny kommunemed 40.000 indbyggere.

Af kommissoriet fremgårdet, at arbejdsgruppenblandt mange andre tingbl.a. skal lægge vægt på,hvordan medarbejderne kaninddrages i de mange opga-ver og processer, som skal igang. F.eks. i planlægning afden nye organisation ogbemanding, i opstilling afønskede ledelsesprofiler ogplanlægning af den fysiskearbejdsplads.

Materialet skal også hjælpemedarbejderne i arbejdet for

at sikre f.eks. uddelegering afbeslutningskompetencer,selvstændig opgaveløsning,højt efteruddannelses- oglønniveau og gode sociale ogkollegiale forhold.

Arbejdsgruppen skal havematerialet færdigt inden åretsudgang.

Der er noget iluftenOfte er ventilationsanlæg,der ikke giver en tilpas luft-gennemstrømning påarbejdspladser og i institutio-ner skyld i det dårligt indekli-ma. Både for meget og forlidt ventilation giver gener.Men hvad mange ikke veder, at dårligt indeklima ofteogså koster dyrt på el- ogvarmeregningen.

Tal fra Elsparefonden viser,at skoler og arbejdspladserkan spare 100 til 200 kr. pr.person årligt ved at sætte skikpå et fejlindstillet eller ineffek-tivt anlæg. Typisk overventi-lerer anlæggene eller kørerpå tidspunkter af døgnet,

hvor ingen har glæde af det.Elsparefonden vurderer, at opmod hvert andet anlæg udepå skolerne og arbejdsplad-serne er forkert indstillet ogdermed giver for dyr og fordårlig ventilation.

Elsparefonden tilbyder etsærligt ventilationstjek, somskal sikre skoler og arbejds-pladser en tilpas luftkvalitetog samtidig sørge for, at ven-tilationsanlægget ikke brugermere strøm end nødvendigt.Tjekket omfatter en gennem-gang af ventilationsanlæggetfra A til Z, en rapport medforslag til forbedringer samten gratis elmåler, som døg-net rundt viser nøgletal foranlægget på Elsparefondenshjemmeside www.ventilati-on.sparel.dk. For offentligeinstitutioner er der også godetilskud at hente til at gøreventilationsanlægget mereeffektivt og dermed billigere idrift. Kilde: Elsparefonden

Have & Landskabholdes igen i 2005Skandinaviens største fagud-stilling, Have & Landskab,med alt indenfor planlæg-ning, anlæg og drift af ude-miljøet holdes igen fra den31. august til 2. september2005. Det er udstillingenhvor hele branchen, derarbejder med grønne områ-der, mødes for at handle, ind-

samle viden og udveksle erfa-ringer. Arrangementet afhol-des som flere gange før i Sla-gelse på Jernbjerggården,Selandia-CEU. Udstillingen vilfortsat være en alsidig grønudendørs udstilling med heleudvalget i inventar, belægnin-ger, belægningsteknik, værk-tøj, skovudstyr, planter m.v.

Bag udstillingen står etkonsortium af Skov & Land-skab, Danske Anlægsgartne-re, Dansk Planteskoleejerfore-ning og Maskinleverandører-ne. Ejerkredsen omfatter medandre ord væsentlige grønneleverandør- og brancheorga-nisationer der i samarbejdemed Have & Landskabsrådetog dets medlemsorganisatio-ner vil stå for én stor, samlet,grøn udstilling i 2005.

Kilde: pressemeddelelse fraHave & Landskab

Vejmiljøprisen2004 – forslagmodtages til 1. oktoberVi har alle gode intentionerom miljøvenlighed og om atudnytte ressourcerne bedstmuligt. Men i hvor høj gradgør vi egentlig noget for det?

Nordisk Vejteknisk For-bunds udvalg 34 (VejensKonstruktion) har igen i årvalgt at udbyde en pris for

‹

Danmarks mest miljøvenligevejbyggeri eller vejvedlige-holdelsesarbejde, for at foku-sere på de projekter hvor derbliver tænkt miljøvenligt, ogat trække nogle gode eksem-pler frem som vi alle kaninspireres af.

Prisen kan gives til ethvertvejbyggeri eller vejvedlige-holdelsesarbejde der er medtil at mindske forbruget afråstoffer eller mindske forure-ningen enten gennem valg afmaterialer, i udførelsesmeto-den eller under selve driftssi-tuationen. Prisen dækkerogså følgearbejder samtarbejder med pladser og tor-ve.

Prisen blev første ganguddelt i 2003, hvor den giktil Københavns Kommune forprojektet »Miljøtiltag på detnye Brønshøj Torv«. Vedrenoveringen af BrønshøjTorv har kommunen taget enrække initiativer til at mind-ske miljøbelastningen, såvelunder anlægsarbejderne somi den videre drift af pladsen.De gamle granitbelægninger

og – kantsten er således gen-brugt, mens bl.a. den gamlebetonbelægning er blevetknust på stedet og genbrugtsom bagfyld i den bredetrappe. Derved er områdetblevet sparet for ca. 2.000km tung lastbilkørsel gennembyen under arbejdet.

Også i det færdige torv erder taget miljøhensyn: Van-det i springvandet recirkule-res, og på torvepladsenopsamles regnvandet i enunderjordisk tank, hvorfra detkan genbruges til vanding aftorvets og parkens beplant-ninger om sommeren. Derforer det kun fortovene derfremover vil blive saltet omvinteren, mens selve torvet vilblive gruset.

2. pladsen i 2003 gik tilNCC Roads A/S i samarbejdemed Industrimiljøafdelingen iVejle Amt for projektet »Gen-anvendelse af fejesand«,mens 3. pladsen gik til RGS90 Genbrug A/S for projektet»Koldasfalt, Prøvestenen«.

Forslag til det mest mil-jøvenlige vejbyggeri eller

vejvedligeholdelsesarbejdeskal være modtaget senest 1.oktober 2004. Dommerkomi-teen består af NVF udvalg34's danske medlemmer, dertæller repræsentanter forstat, amter, kommuner,rådgivende ingeniører ogAsfaltindustrien. Prisen over-rækkes i forbindelse med Vej-forum 2004.

Yderligere oplysninger fåspå Udvalg 34’s hjemmeside,www.nvfnorden.org ellerhttp://www.vegagerdin.is/nvf34.nsf/ under generelt.

Miljøprojekt:Fordele og ulemper vedliberalisering af affaldsforbrænding ogdeponering

Liberalisering er undersøgt iform af udlicitering og kon-kurrenceudsættelse med fritejerskab, prisfastsættelse ogfrie affaldsstrømme. Anvis-ning til behandlingsformopretholdes.

Konklusionen er, at man alti alt sandsynligvis ikke opnården store samfundsøkonomi-ske gevinst ved at udlicitereeller konkurrenceudsætte for-brændingsopgaven. Man kanderimod sandsynligvis opnåen samfundsøkonomisk

gevinst ved både at udlicitereog konkurrenceudsættedeponering.

Miljøprojekt nr. 946, 2004findes på www.mst.dk

Så er der programfor Vejforum 2004 Tilmeldingen er nu åben tilVejforum 2004 via www.vej-forum.dk og der kan opnåsreduceret pris ved tilmeldingfør 1. oktober. Vejforum fin-der sted den 1.-2. december2004 på Nyborg Strand.

Digitalgravetilladelsenomineret til pris Godt nok var det Statens Bil-inspektion, der vandt Digita-liseringsprisen 2004 i katego-rien 'Effektiv digital forvalt-ning og borgerservice'. Men isamme kategori var Vejdirek-toratet og graveansøgnings-modulet WebGT nomineret.

WebGT er en webbaserethelhedsløsning, hvor led-ningsejere og vejmyndighedkan søge, tillade og færdig-melde gravearbejder.

I motivationen til nomine-ringen står der: »Mange


VVM ........................................................................................................................05. ......okt.Påbud i jordforureningssager.........................................................................05. ......okt.Vandhuller og småsøer .............................................................................06.-07. ......okt.Drift af pumpestationer 2 .......................................................................18.-19. ......okt.Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet.....................................................19. ......okt.Formandskursus 2004 - park og vej .....................................................20.-21. ......okt.EU-udbud..............................................................................................................21. ......okt.Drift af genbrugsstationer - grundkursus..........................................25.-27. ......okt.Åmandstræf 2004..............................................................................................25. ......okt.Åmandstræf 2004 Sjælland............................................................................27. ......okt.Temadag om erhvervsaffald ...........................................................................28. ......okt.Ekspropriation, taksation og naboret...................................................01.-02. .....nov.Betalingsregler/vedtægter for spildevand..................................................02. .....nov.Procesteknik 2 .............................................................................................08.-10. .....nov.Den administrative vandløbsmedarbejder 2004 ...............................10.-11. .....nov.Analyse og optimering af afløbssystemers kapacitet .....................15.-16. .....nov.Ansvarsfordhold ved privat og offentlig kloak.................................16.-17. .....nov.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

Københavns Kommune modtog vejmiljøprisen 2003 for renoveringen afBrønshøj Torv. På Vejforum 2003 uddelte Nordisk Vejteknisk Forbund en mil-jøpris til Københavns Kommune for »Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv«.Kommunen modtog en skulptur af kunstneren Tendai Tega.

Danske Havnes Havnepolitiske Konference

Tirsdag den 2. – onsdag den 3. november 2004 i Aalborg Kongres & Kulturcenter, Europa Plads 4, Aalborg

Danske havne er i en gunstig udvikling medstadig mere godsomsætning og flere passage-rer. Men er havnene klar til at møde konse-kvenserne af den internationale transportud-vikling, EU’s transport- og miljøpolitik og denhjemlige transportpolitik? Kan fiskerihavne levemed udviklingen i fiskeindustrien? Findes dergode eksempler på boliger på havnen oghvordan griber man det an, når nye storkom-muner får ejerskab til flere havne?

Disse emner behandles ved foredrag og ved workshops.

Deltagerpris: 1.500,- kr. pr. person for medlemmer2.500,- kr. pr. person for andre deltagere

Tilmeldingsfrist: Fredag den 24. september 2004

Program kan rekvireres hos Danske Havne, tlf. 33703137 –eller på hjemmesiden www.danske-havne.dk/arrangementer

myndigheder i tværgåendeløsning, som hænger godtsammen. Støtter Vejdirekto-ratets strategi om at nyttig-gøre viden om hele det dan-ske vejnet baseret på fællesstandard. Bygger på sundfornuft i koordinering af eksi-sterende viden. Resultater ikraftig vækst i 2004.«

Gode erfaringermed variable skilteved skolevejVariable skilte, der viser 40km/t i morgen- og eftermid-dagstimerne, har nedsat gen-nemsnitshastigheden ogøget trygheden ved UsserødSkole i Hørsholm.

Skiltene er sat op 100 mfør den fodgængerovergang,som mange af skolens eleverhver dag bruger til at krydseden stærkt befærdede Usse-rød Kongevej.

I de perioder, hvor skilteneer tændt, er gennemsnitsha-stigheden faldet med 5-7km/t i gennemsnit. Det viserhastighedsmålinger foretagetet halvt år efter, at skilteneblev sat op. Der er altså ikkeblot tale om en »nyhedsef-fekt« af skiltene.

Kilde:www.vejsektoren.dk

Nye ideer ogmuligheder for atspare energi Foreningen For Energi & Mil-jø, Energistyrelsen og KL hol-der temamøde for energian-svarlige i det offentlige d.29/9 kl. 9.30-16.00 i Lands-tingssalen på Christiansborg

Som energiansvarlige i detoffentlige er der mange nyemuligheder på vej: - Kommunesammenlæg-

ning mv. åbner mulighe-der for at tilrettelæggearbejdet med bygninger,energiforhold og vedlige-hold anderledes og måskemere logisk end før. Fånye ideer til hvordan.

- Staten barsler med nyt cir-kulære om energirigtigtindkøb

- Nyt bygningsdirektiv stil-ler nye krav og skaber nyemuligheder

- Nye muligheder for ener-gibesparelser i serverrum,i forbindelse med IT og iforbindelse med renove-ring

På temadagen d. 29/9 vil dervære fokus på alle de nyemuligheder. Hør om hvordanman i Rødovre kommune harudpeget energiansvarlige ialle institutioner, hvordanGentofte kommune har fåeten stor pulje til energibespa-relser og hvordan Sønderjyl-lands Amt har opnået spæn-dende resultater med energi-besparelser og Vedvarendeenergi på sygehuset i Åbenrå.

Brug også muligheden forat blive opdateret mht. detnye bygningsdirektiv samtmulighed for at udveksleerfaring med et stort og fag-ligt velfunderet netværk –dine kollegaer fra hele landet.Sidst men ikke mindst vil vin-derne af elselskabernes pris tilårets elsparekommuner ogsåblive offentliggjort.

Det endelige program forkonferencen vil være at findepå www.ffem.dk i starten afaugust, men reserver allerededagen nu.

Man er også velkommen tilat ringe til Foreningen ForEnergi & Miljø på 38 34 3040 eller sende en e-mail:[email protected] for athøre mere.

Inspiration tillokale indsatsermod vejstøjMiljøstyrelsen og Vejdirektora-tet holder 22. oktober 2004en støjmesse, hvor der bl.a.præsenteres redskaber tilarbejdet med at løse lokalevejstøjsproblemer. Støjmes-sen, som holdes på BaseCamp i København, henven-der sig til alle, som direkteeller indirekte arbejder medvejstøj, f.eks. by- og trafik-planlæggere, politikere, bolig-administratorer, forskere, m.fl.

Se mere på www.vejsekto-ren.dk og på www.mim.dk.


”Her er sket en ulykke med dødelig udgang !” - Vejskilt fra Firenze !

‹

Kamp om miljøetAmtsrådsforeningen harpræsenteret en ønskeliste tilregeringen over miljøopga-ver, som de kommende regi-oner som de kommenderegioner bør stå for.

Regeringen er under presfra flere sider for at give dekommende regioner flereopgaver på miljøområdet.Professor Mikael Skou Ander-sen fra Danmarks Miljøunder-søgelser, DMU, mener, atområder som bygge- ogbeskyttelseslinier, vandmiljø,naturovervågning og grund-vand bør være opgaver, somde kommende regioner tagersig af.

»Kommunerne vil ikkekomme på armslængde aferhvervsinteresserne, og devil næppe kunne skabe defagligt bæredygtige miljøer,der er behov for.

Man kan frygte, at det bli-ver ret dyrt at løse opgaver-ne. Det er bekosteligt at ska-be tilstrækkelig ekspertise inogle enheder, der er forsmå.

Selv med en størrelse på30.000 indbyggere vil kom-munerne ikke være i stand tilat løfte de opgaver, somamterne sidder med i dag,«siger Mikael Skou Andersentil amternes politiske magasinMANDAT.Han mener, atkommunerne skal op påomkring 100.000 indbygge-re, før de har en størrelse,hvor det giver mening atlade dem varetage mereoverordnede miljøopgaver.

Den nye miljøministerConnie Hedegaard (K) harklart givet til kende, at stårdet til hende, skal regionernehave flere opgaver på mil-jøområdet. Hvad det nærme-re indebærer, har ministeren

dog ikke ønsket at uddybe.Kilde:www.arf.dk

Henkastning afaffaldIfølge Skov- og Naturstyrel-sen er der større problemermed affald i landets 25 skov-distrikter end nogensinde før.Også på motorveje og andrestatsveje er opsamlingen afaffald fordoblet til ca. 2000ton fra 1998 til 2001. I amterog kommuner meldes omkraftige stigninger i udgiftertil at rense vejene for bådeerhvervsaffald og privatesaffald.

Kommunerne peger påhovedårsagen som en gene-rel mindre bevidsthed ommiljøet end tidligere, specieltblandt unge.

Der bruges stadig mereengangsemballage, og der erkommet flere dåser og pla-stikflasker

kilde: Politiken

BjørnekloFra september får kommunerog amter et ekstra våben ikampen mod den giftigebjørneklo. På baggrund af enny lov kan forvaltningernegive påbud til private jordeje-re om at fjerne planterne, ogi sidste ende selv rykke ud,hvis påbudet ikke overholdes.I første omgang kan regnin-gen for bekæmpelsen ikkesendes videre til jordejerne,men kommunerne ønskerloven strammet, så de kansende regningen direkte tilgrundejere, der får fjernetbjørneklo. Ifølge Skov- ogNaturstyrelsen brugte offent-

lige myndigheder i 2002 ca.23 mio. kr. på at bekæmpebjørneklo

Kilde:JP

Runde dageI oktober kan følgende fejre:50 år15.10 DriftsdirektørNiels Carsten BluhmeAlbertslund Kommune

60 år30.10 Teknisk direktørKlaus PedersenLedøje-Smørum Kommune

75 år06.10 Fhv. teknisk chefJørgen M. MøllerHadsten

Nye medlemmer15.07. AfdelingslederLotta Dybdahl Ørbæk Kommune

10.08. Afdelingsleder Niels Peder HansenThyborøn-Harboøre Kommune

HøringssagerI perioden fra 26. juni til 18.august 2004, har faggrup-perne afgivet svar i følgendesager:

Nyt register oprettet af Oliebranchens Miljøpulje

Økonomisk/administrativhøring af opdateret vejled-ning om kommunale affalds-planer

Husdyrbekendtgørelsensbilag 1


KTCnyt

www.ktc.dk

Bekendtgørelser vedr. lovom landbrugsejendomme

Godkendelsesbekendt-gørelsen

Flere notater i forbindelsemed Serviceeftersyn af vand-sektoren

Bekendtgørelser i henholdtil lov om drift af landbrugs-jorder

Lokalplanvejledning omhusbåde

KTC-Viden CenterStatus på KTC Viden Centerd. 1. september 2004

Antal brugere: 4594Antal lokale webmastere

224Antal kredswebmastere 10Antal dokumenter/afsnit

pr. 1 juni 04: 823Antal kommuner, der har

bidraget til KTC Viden Center94

Antal personer tilmeldtKompetencenettet 923

Undervisning af lokalewebmastere i 188 kommuner

Undervisning lokalewebmastere –hjælp til atlægge materiale på 18 kom-muner

Præsentation for alle med-arbejdere ved teknisk forvalt-ning i159 kommuner

Præsentation for tekniskchef + afdelingsledere 9 kom-muner

Erfamøder for lokale web 4Kredsmøder 8 n

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B,8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax 70 20 20 87.E-mail: [email protected] • www.elbek-vejrup.dkNavision Financials leverandør til den offentligesektor. Løsninger inden for entreprenør/forsynings-virksomheder, ressourcestyring, e-handelsløsning, kautionsløsning til sygehusvæsenet, central økonomiløsning og institutionsløsning. Indscanning af leve-randørfaktura, arbejdssedler m.m.

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

AffaldsbehandlingAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected] anlæg, knusere, neddelere, bivi-TEC sigter.

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til knusning og sortering samt rund-balle- og firkantpresser til emballering af affald.

M&J Industries A/S, Vejlevej 5, 8700 Horsens. Tlf. 76 26 64 00. Fax 76 26 64 01.E-mail: [email protected] • www.mj-as.comM&J affaldsneddelere.

RGS 90 A/S, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkBehandling af: Bygningsaffald, have- og parkaffald samt spildevandsslam.

Solum Gruppen as, Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbeholdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kompostbeholdere, underground-containere. Affaldshuse. AT-håndtag. Containervask.

Nicha Miljøteknik A/S, Industrivej 7, 5492 Vissen-bjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.nicha.dkVi håndterer miljøfarligt affald - miljørigtigt.

Stiholt Hydraulic, Tarmvej 7, 9220 Aalborg Ø.Tlf. 96 35 77 40. Fax 98 15 33 30.NTM renovationsaggregater - renovationsvogne - affaldscomprimatorer - affaldscontainere -DME vejesysteme

Badebroer og badeanlægNBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 Espergærde

Tlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Bådebroer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Brobygningstømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Græsarmeringssten i plast

BrandsikringFire Eater A/S, Vølundsvej 17, 3400 Hillerød.

Tlf. 70 22 27 69. Fax 70 23 27 69.E-mail: [email protected] • www.fire-eater.comINERGEN®, effektiv og miljøneutral brandsikring.

Broer og tunnellerCarl Bro Gruppen,


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 88 A,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected]® betonelement firkant- og buetunneller.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkRenovering, brobelægning og ekspansionsfuger.

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Micro Clean A/S, Staktoften 20, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 66 03 99. Fax 45 66 49 22.E-mail: [email protected] • www.microclean.dkMiljørigtig rensning af skimmelsvampeangreb.

Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

ContainereAasum Smedie ApS, Rågelundvej 121, 5240

Odense NØ. Tlf. 65 95 13 05. Fax 65 95 14 05.E-mail: [email protected]: www.aasumsmedie.dkDansk produktion af miljø- og affaldscontaineretil indsamling, transport og opbevaring af alleyper organisk og miljøfarligt affald.

EnergibesparelserB.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af energisparende foranstaltninger tilkommunale bygninger, CTS-anlæg samt over-vågningssystemer.


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Administration: Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Behandlingsanlæg: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.

RGS 90 Jordrens, Selinevej 4, 2300 København S.Tlf. 32 48 90 90. Fax 32 50 80 80.E-mail: [email protected] • www.rgs90.dkModtagelse af jord til analysering, sortering ogrensning.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Oprensning, in-situ og styret underboring.

Leverandørtiltekniskforvaltning



ForureningsundersøgelserAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkUndersøgelser og håndtering af forurenet jord

BasconÅboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55. Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Vestsjælland - (Slagelse) 58 52 24 11. Østsjælland (Hillerød og Rødovre) Tlf. 48 22 24 00. www.dmr.as

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.

NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Gade- og parkinventarDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

JBA gruppen ApS Tlf. 45 41 18 90.Se stort sortiment på www.jbagruppen.dk

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Bænke, borde, affaldskurve, Pullerter

SØ-LUND DESIGN APS, Postboks 124, 6600 Vejen. Tlf. 75 36 81 00. Fax 75 36 89 00.E-mail: [email protected] • www.soe.lund.dkCykelparkering, overdækninger, containerinddæknin-ger, bænke, affaldskurve, pullerter, skilte samt individuelle løsninger. Mulighed for montering med jord-ankreingen retablering.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg.


TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkGenbrug af vejmaterialer, bygge- og anlægsaffald samtstålslagger til vejformål.

Uniscrap A/S, Fiskerihavnsgade 6, 2450 KøbenhavnSV. Tlf. 33 42 72 00. Fax 33 12 83 73.E-mail: [email protected] • www.uniscrap.dkLandsdækkende og lokale miljøløsninger for alleaffaldsfraktioner.

Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Vestjylland - (Videbæk) Tlf. 97 43 06 55, Østjylland - (Skanderborg) Tlf. 86 95 06 55. Nordjylland - (Jerslev) Tlf. 70 22 06 55, Sydjylland og Fyn - (Kolding) Tlf. 76 32 65 00. Sjælland - (Slagelse og Hillerød) Tlf. 58 52 24 11. www.dmr-geo.dk

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01.Enghaven 4, 7500 Holstebro.Tlf. 97 40 42 33. Fax 97 41 30 28.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Ejbyvej 7, Rye, 4060Kirke Såby. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - GISARTOGIS a/s

Tlf. 75 53 73 93 www.artogis.dk Aut. forhandler af ESRI GIS teknologi, med specialei den kommunaltekniske anvendelse. Fagspecifikke standardløsninger, konsulentbistand og uddannelse.

Atkins Danmark A/S, KøbenhavnTlf. 82 33 94 33. www. atkinsdanmark.dkLevenrarandør af GIS-løsninger og rådgivningSpeciale i anvendelse af avanceret ESRI Teknologi.

BlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede syste-mer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, BMPog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.

Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse.

Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkKontrollerede produkter, jordforbedring/vækstlag,SuperMuld, Svær SuperMuld, AllétræsMuld, Skeletjord,Dækbark mv. Maskinydelser: Vertidrain, topdress mv.

Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15,2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comRedskabsbærere, Kompakttraktorer, Rotor- og Cylinder-klippere, proff. Græsplejeudstyr, Vinterredskaber, miljøvenlige transportkøretøjer, Saltspredere m.m.

Grønne tageZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby J

Tlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.



Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk

Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

MT Højgaard a/s, Knud Højgaards Vej 9, DK - 2860 Søborg. www.mthojgaard.dkAnlæg Øst: Tlf. 39 54 40 00. Fax 39 54 49 00.Anlæg Vest: Tlf. 87 46 88 88. Fax 87 46 88 00.

NBC Marine – Gl. Strandvej 415 – 3060 EspergærdeTlf. 49 17 00 72 Fax. 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dkBadebroer-handicap broløsninger – Badeanlæg - Både-broer - Havneanlæg – I 2003 har vi bl.a leveret stor badebro til Åbenrå Kommune og et stort flydende badeanlæg til Københavns Havn

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: [email protected] www.peter-madsen.dkAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Havnetømmer af glasfiberarmeret genbrugsplast

Seijsener Fritidsteknik Danmark A/S, Skansebakken 20,8400 Ebeltoft. Tlf. 86 99 09 66. Fax 86 99 08 66.E-mail: [email protected] rådgivnings-, handels- og installationsfirma.Alt inden for brobelysning, strømstandere, vand-standere, betalingssystemer til strøm og vand, spil-devands-/bundvandspumper og løftegrej (bådlifterog kraner).

Skanska Danmark A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 og Sødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66. Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring - samt alle andre former for anlægsarbejder. Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Solum Gruppen, Dansk Jordforbedring ApS,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkVækstlag, topdress, GreenMix, BoldMix, org. gødning.Topdresning, verti-drain, vertikalskæring, slicening mv.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


Informationsdesign, Østerbrogade 135, 2100København Ø. Tlf. 33 19 30 00. Fax 39 18 30 33.E-mail: [email protected]: www.informationsdesign.dkInformationsdesigns speciale er at organisere ogpræsentere teknisk information, så den bliver tilklar tale for borgere og forbrugere.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail: [email protected]æg, neddelere m.m.


Gemidan A/S, Hjallerupvej 36, 9320 Hjallerup.Tlf. 98 28 30 00. Fax 98 28 30 35.E-mail: [email protected] • www.gemidan.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffald.Mobile anlæg til sortering af kompost. Rådgivning.

Maskingården Kærsholm, Kærsholmvej 43, 9280Storvorde. Tlf. 98 31 14 63. Fax 98 31 00 63.E-mail: [email protected] • www.kaersholm.dkMobile anlæg til sønderdeling af have-/parkaffaldog til sortering af kompost. Rådgivning om kom-postering.

Solum Gruppen as,Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene.Tlf. 43 99 50 20. Fax 43 99 52 31. www.solum.dkRådgivning, proces og styring. Behandling af organisk affald og have-parkoverskud.

KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

Kørende materielStenderup Maskiner A/S

Tlf. 70 10 61 91 www.sm-maskiner.dkGummihjulslæssere - skrid- og knækstyrede, mini-gravere, multifunktionsmaskiner og minidumpere.

LaboratorierCarl Bro Gruppen,


ROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LegepladserSkandinavisk Byggeplast - TRIMAX

Tlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Faldunderlag af gummi (Godkendt & Certificeret)

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE technology, SøborgTlf. 39 55 59 99 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

NedrivningGolder Associates, Jagtvej 113 H 2.sal

2200 København N. Tlf. 70 27 47 57. Fax 70 27 44 57.www.golder.comRådgivning i forbindelse med planlægning, udbudog gennemførelse af nedrivningsarbejder.

Preben Hockerup A/S, Finlandsgade 15, 4690 Haslev.Tlf. 56 31 30 89. Fax 56 31 44 07.E-mail: [email protected]ørigtig nedrivning over hele landet. Vi har over 30 års erfaring, og vi løser alle slags nedrivningermed kvalitetsbevidsthed. Yderligere arbejdsopgaver er bl. a. knusning, maskinudlejning, opbrydning afasfalt og beton, oprydning efter brand samt op-rensning af forurenet jord.

Løkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.



NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel.Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavilloner ogmandskabsfaciliteter

Flexator A/S, Industrivej 3, 6230 Rødekro.Tlf. 74 66 28 00. Fax 74 66 28 05.E-mail: [email protected] • www.flexator.dkSkoler - institutioner - kontorer - mandskabsfaciliteter.

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.com/dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk

ITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.

Trio Inspektions TV, Smedegade 6, Voel, 8600 Silke-borg. Tlf. 87 57 80 03. Fax 87 57 80 04.E-mail: [email protected] • www.trio-tv.dkTV-inspektion på DVD af alle typer rørledninger.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringTUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.

Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkOpgravningsfri renovering af gennemløbsbrønde ogpumpestationer.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivmosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax 63 12 86 99.E-mail: [email protected] • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering, styret underboring samt tryksat kloakering med LPS 2000 systemet. Medlem af »Kontrolordning for led-ningsrenovering«.

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find din lokal rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Hobrovej 372, 9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 91 44.


Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekrutering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

SBS Byfornyelse, Ny Kongensgade 15, 1472 KøbenhavnK. Tlf. 82 32 25 00. Fax 82 32 25 01.E-mail: [email protected] SBS Byfornyelse, Ny Kongens-gade 15, 1472 København K. • www.sbsby.dk

SBS Byfornyelse, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 82 32 26 50. Fax 82 32 26 51.E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkRådgivning vedr. planlægning og gennemførelse af byfornyelse og boligforbedring, helhedsplanlægning, bymidteplanlægning, lokalplanudarbejdelse, sektor-planer, udviklingsplaner for havne- og erhvervsområ-der, konceptudvikling.

Vejteknisk Institut, Elisagårdsvej 5, 4000 Roskilde. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vd.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

ViaSys DK, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.viasys.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning ApS

Scanning af tegnings- og dokumentarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn ApS, Gl. Kongevej 3-5, 1610 København V.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

Slam og slamsugereJ. Hvidtved Larsen A/S, Lillehøjvej 15, 8600 Silkeborg.

Tlf. 86 82 12 11. Fax 86 80 25 80.E-mail: [email protected] • www.hvidtved.dkSlamsugere og slamafvandingsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



LAURIDSEN HANDEL-IMPORT A/S, Ambolten 1, 6800 Varde. Tlf. 75 16 90 29. Fax 75 16 94 05.E-mail: [email protected]. af FENCO fleksible overgange - KESSEL højvands- lukkere - SAWA afspærringsballoner - topringe af gen-brugsplast.

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, separatorer, flydende stiger og trap-per, spulekipper m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.

Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Kloakrenovering: Rørsprængning, relining og styret underboring.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.d

SpildevandsrensningAEC aps, Gl. Kongevej 131, 1850 Frederiksberg C.

Tlf. 33 24 71 22. Fax 33 24 72 22.E-mail: [email protected] • www.aec.dkSpildevandsrensning for enkeltejendomme i »detåbne land« og for mindre decentrale rensesteder.

AL-2 Teknik A/S, Krøgebækvej 25, 6682 Hovborg.Tlf. 75 39 65 00. Fax 75 39 65 03.Båndfiltre: Mekanisk/kemisk-mekanisk filtrering.



H. P. Andersen Engineering ApS , Wessels Have 29, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 28 05. Fax 59 44 31 32.E-mail: [email protected] • www.hpa.dkMekanisk risteværk, medstrøms- og modstrømstyper.

B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand. RE grundvandsbassiner og spare-

bassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE

Chr. Krogh A/S, Hellerupvej 17 A, 2900 Hellerup. Tlf. 39 62 98 08. Fax 39 62 50 88. www.chr-krogh.dkFældningsmidler: EKOFLOCK, FERRIFLOCKPolymerer: EKOPAM

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

NOVADAN A/S, Platinvej 21, 6000 KoldingTlf.76 34 84 00 – Fax. 75 50 43 70, www.novadan.dkPolymerer: PRAESTOL. Skumdæmpere: ANTISPUMIN.

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.E-mail: [email protected], PERSTRUP TANKEN.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Stjernholm®, Vester Strandsbjerg 4 A, 6950 Ring-købing. Tlf. 70 20 25 05. Fax 97 32 65 11. E-mail:[email protected] • www.stjernholm.dkSandvasker og -anlæg, beluftningsudstyr, tromlesiog afvander, riste til renseanlæg og overløbsbygvær-ker, ristegodsvaskere og transportsystemer, bånd og selvrensende filtre, UV-desinfektionsanlæg.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand, Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseAtkins Danmark A/S, København

Tlf. 82 33 94 33. www.atkinsdanmark.dkRådgivning inden for støj-og vibrationsbekæmpelseSpecial i planlægning, måling og beregning af trafik-støj.


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.

PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk


Wavin, Wavinvej 1, 8450 Hammel. Tlf. 86 96 20 00. Fax 86 96 94 61.E-mail: [email protected] • www.wavin.dk

Perstrup Beton Industri A/S, Kringlen 4-6,8560 Kolind. Tlf. 87 74 85 00. Fax 87 74 85 01.www.perstrup.dk • E-mail: [email protected], PESTRUP TANKEN.

TARCO ENTREPRISE, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Anlæg vest: Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.Anlæg øst: Tlf. 44 92 82 72. Fax 44 92 82 70.Styret underboring. Renovering med gravning, rør-sprængning og relining.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld.Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

Franzefoss A/S, Hvidkildevej 6, 7400 Herning.Tlf. 97 26 81 55. Fax 97 26 85 40. www.franzefoss.dk


Skandinavisk Byggeplast - TRIMAXTlf. 86 84 55 55 • [email protected] • www.trimax.dk Græsarmeringstyper i plast

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg.Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltmaterialer.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Kongevejen 153, 2830 Virum.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

TARCO VEJ A/S, Slipshavnsvej 12, 5800 Nyborg. Tlf. 63 31 35 35. Fax 63 31 35 36.E-mail: [email protected] • www.tarco.dkAsfaltbelægning, overfladebehandling og rådgivning.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-9, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. E.mail: [email protected] Totalleverandør inden for alle former for vejeudstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

Milewide A/S, Fjordagervej 34-36, 6100 Haderslev.Tlf. 73 22 22 90. Fax 73 22 22 91.Eftergivelige master. Belysning, skilte og støjskærme.

Trafik Produkter A/S, Longelsevej 34, 5900 Rudkøbing. Tlf. 59 30 24 24. Fax 59 30 24 85.www.trafikprodukter.dkViatherm® og Premark® vejstriber i termoplast - reflexperler og revneforsejler. Mercalin® mærke-spray og vejstribemaling. Affaldskurve - cykelsta-tiver - stejler - bomme - bilspærrer - P-vogtere -rækværker - gadespejle og vejsandkasser.

ViaTec A/S, Hagensvej 24, 9530 Støvring.Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 liter.

Svenningsens Maskinforretning A/S, Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup. Tlf. 32 50 29 02. Fax 32 46 54 60.www.svenningsens.comSand-, salt-, grus- og væskespredere. Fejemaskiner,Sneplove(kunststof), Fejesugemaskiner, Traktorer m.m

DANSKE LANDSKABSARKITEKTER SANKT PEDERS STRÆDE 39 3.SAL 1453 KØBENHAVN K ·TLF. 3332 2354 [email protected] www.landskabsarkitekter.dk

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 11146

Program for høstkonferencen 2004

9.30 Registrering10.00-10.05 Velkomst

v. formand landskabsarkitekt Lise Schou10.05-10.15 Åbningstale

Kulturminister Brian Mikkelsen10.15-11.00 Danske forhold

Et overblik over den eksisterende lovgivning samt nøgleord til mangler i den. Kunsthistori-ker Elisabeth Buchwald, Kulturarvsstyrelsen

11.00-11.45 Den europæiske Landskabskonvention Præsentation af Europa Rådets Landskabskonvention samt orientering af SNS’s arbejde indenfor landskabsområdet.Arkitekt Søren Rasmussen, Skov- og Naturstyrelsen

11.45-12.30 Danske fredningssager, eksemplerGennemførte og ikke gennemførte fredningssager med fokus på sagsforløb og problemstillinger. Fredningsleder Jesper Refn, Danmarks Naturfredningsforening

12.30-14.30 Frokost – tur til Frederiksberg HaveLandskabsarkitekt MDL Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen, viser rundt i Frederiksberg Have.

14.30-15.15 Udenlandske forbillederHvordan gør de i udlandet og kan vi lære noget heraf? Landskabsarkitekt MDL Jette Abel

15.15-16.00 Nye renoveringsprojekterPræsentation af internationale renoveringsprojekter, der viser ny konceptuel og filosofisk tilgang.Dr. agro. landskabsarkitekt MDL Malene Hauxner

15.55-16.30 Samtale og debat

Konferencens emne visualiseres i et diasshow, der panorerer gennem et bredt udsnit af bevaringsværdig dansk landskabsarkitektur.

Plan afStaudehaven iKongens Have,Odense afgrænset af en høj lindehæk.Odense Kommune,Axel Thomsen,ca. 1970-80.

DL- Høstkonference 2004I dag er det svært at bevare og frede danske haver og dansklandskabsarkitektur. Hvordan kan vi gøre det bedre?På konferencen vil problemet blive belyst med eksempler fraind- og udland.Alle med interesse for emnet er velkomne til høstkonferencenfredag den 29. oktober 2004 på Copenhagen Business School, Solbjergvej 3, 2000 Frederiksberg.

Tilmelding senest den 21. oktober 2004 til Danske Landskabsarkitekter, e-mail [email protected] er bindende. Ved afbud senere end 8 dage førkonferencen hæftes for hele deltagergebyret. Ved tidligere afbud hæftes for halvdelen af deltagergebyret.Pris for deltagelse inklusiv frokost er 1.650 kr. for med-lemmer af DL, Have- og Landskabsrådet samt AkademiskArkitektforening.Ledige medlemmer af DL deltager for 850 kr. For ikke medlemmer af DL og AA er prisen 1.950 kr. Land-skabsarkitektstuderende, der er medlem af DL, deltager for500 kr. Alle beløb er excl. moms.

Documents

Stads & Havneingeniøren September 2004