21
TEMI-NYT Månedsblad for medarbejdere i Teknik og Miljø Nr. 153 - juni 2012 Udgivelse TEMI-NYT udgives på Intraneet som e-magasin, hver måned, undtagen juli. Redakon Tove Overgaard, admto og Susanne Frederiksen, admsf på skiſt hver anden måned . Redaktør af dee nummer er Tove Overgaard Ansvarshavende redaktør Direktør Eva Kanstrup Deadline for indlæg l næste nummer er 20. august og indlæg sendes l admsf Næste TEMI-NYT udkommer sidst i august

TEMI-NYT 153 juni 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Medarbejderblad for Teknik og Miljø

Citation preview

Page 1: TEMI-NYT 153 juni 2012

TEMI-NYTMånedsblad for medarbejdere i

Teknik og MiljøNr. 153 - juni 2012

UdgivelseTEMI-NYT udgives på Intranettet som e-magasin,hver måned, undtagen juli.

RedaktionTove Overgaard, admto og Susanne Frederiksen, admsf på skift hver anden måned .

Redaktør af dette nummer er Tove Overgaard

Ansvarshavende redaktørDirektør Eva Kanstrup

Deadline for indlæg til næste nummer er20. august og indlæg sendes til admsf

Næste TEMI-NYT udkommer sidst i august

Page 2: TEMI-NYT 153 juni 2012

2 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Eva KanstrupDirektør i Teknik og Miljø

Vi har netop passeret årets længste dag, men de lange, lyse og lune sommeraftener lader vente på sig. Lad os håbe at vi har dem til gode til ferien, der snart venter os.

I ugerne op til sommerferien er der altid en særlig travlhed i forvalt-ningen med alle de ting vi lige skal nå inden vi selv eller kollegaerne holder ferie. Og der er en del medarbejdere som holder ekstra lang sommerferie i år ved at forlænge ferie ugerne med velfortjente af-spadseringsdage fra Giro arbejdet.

Alt blomstrer og er grønt omkring os, hvilket giver travlhed i vores parker og grønne områder. Vi er i gang med mange anlægsprojekter rundt omkring i kommunen, hvor vi klargør nye boliggrunde, udbyg-ger vores infrastruktur og forbereder byggeri af ny omlastestation, samt nye skoler og plejehjem.

Senest har vi også modtaget penge fra statens cykelpulje (5 mio. kr.), så vores cykelprojekt ”Herning cykler” kan cykle videre for, og vi plan-lægger at fejre vores kåring til Årets Cykelkommune i uge 39, hvor vi afholder ”Grøn Uge” i Herning.

Efter sommerferien begynder slutfasen for arbejdet med budget 2013 og efter budgetkonferencen i august vil vi ..... hvilke konsekvenser økonomiaftalen, udligningsreformen og skattereformen får for Her-ning Kommune, og hvad vi konkret vil blive bedt om at bidrage med fra Teknik og Miljøområdet.

I ønskes alle en rigtig god sommer

Eva

Sommerhilsen

Page 3: TEMI-NYT 153 juni 2012

3TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Page 4: TEMI-NYT 153 juni 2012

4 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Lars StensbjergBrand & Redning

Brand & Redning har i weekenden 8. - 10. juni 2012, været vært for de officielle Danmarksmesterskaber i brandmands-konkurrence.

Weekendens arrangement med deltagel-se af 70 deltagere og 15 dommere, bød fredag aften på kammeratskabsaften på brandstationen og lørdag startede med træning, inden de officielle konkurrencer om eftermiddagen.

Dagen sluttede af med festmiddag og præ-mieoverrækkelse, der var rykket en time, grundet fodboldlandskampen (Danmark – Holland) der blev vist på storskærm.

Konkurrencerne som indeholder slange- udlægning (udlægning af sugeslanger fra

pumpe til fiktiv vandsted samt B/C udlæg-ning med 2 c-angreb) og 400 meter sta-fetløb med 3 forhindringer, blev en stor succes for Herning holdet.

Herning blev foran 200-250 tilskuere i silende regnvejr, de samlede vindere af konkurrencerne, med et fejlfri udlæg på 55,3 sekunder og en stafet tid på 66,5 se-kunder, hvilket medførte at Herning hol-det vandt stafetløbet for 10. år i træk.

Stævnet virkede også som forberedelse til næste års olympiske lege, som afholdes i den Franske by Mulhouse.

Brandmands DM 2012Vinderholdet fra Brand & Redning Herning

Page 5: TEMI-NYT 153 juni 2012

5TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af xx

Vinderholdet fra Brand & Redning Herning

Page 6: TEMI-NYT 153 juni 2012

6 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Karen-Louise SmidthNatur og Grønne områder

Kære Karen Louise og TroelsTusind tak til både Troels og dig for en fanta-stisk tur ud i natsværmerlivet i fredags, det var i særklasse. Ja, tiden fløj bare af sted, og det med midnat holdt ikke stik, men det var jo fordi store og små gik op i det med liv og sjæl – alle fik bare så meget med sig.

Troels er suveræn til på en fantastisk levende måde at formidle viden til en flok naturelskere med meget forskellig baggrund - og ungerne var vildt fascinerede af ham, der jo fortæller med hele kroppen og derfor kan holde os fan-get i denne spændende verden til langt ud på aftenen - og vi kunne sikkert have fortsat, for Viktor ville også så gerne have lavet sin egen natsværmer.

Det var også i særklasse at børnene fik lov til at få en natsværmer hver, det har betydet så meget og vil blive passet på som et dyrebart

eje af dem alle – tusind, tusind tak Troels, du har bare et stort hjerte….!! Men det var især suverænt, at Therese var så heldig at få den grønne natsværmer/sommerfugl – hun ved utrolig meget, men er lidt genert og meget beskeden, det var herligt at hun fik lov at være på banen – især da hun var alene denne gang uden hendes herlige lillebror, der også et stor naturnørd.

Så bare en fantastisk dejlig oplevelse at tage med sig. Jeg håber ikke, at de øvrige deltagere følte at vi fyldte for meget og det var dejligt at den mand der havde taget hans fine samling med også var super aktiv og viste frem til alle - herligt, når tingene kan være på den måde.

Så vi håber meget at I laver en natsværmer tur igen eller et lignende arrangement

Mange hilsner Henriette og familie

PS Skal hilse fra hele flokken og sige tusind tak.

1000 tak fra en glad borger

Page 7: TEMI-NYT 153 juni 2012

7TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Fuglsang Sø og fitness i det fri

Af Tove OvergaardAdministration og Økonomi

FIT & FUN aktivitetEn gruppe friske piger og en enkelt mand var onsdag 13. juni en tur ved Fuglsang Sø. Pro-grammet for turen var en løbe- eller gåtur fra parkeringspladsen på Vesterholmvej over til fitness maskinerne for enden af Vesterager-vej.

Det var en dejlig og aktiv eftermiddag, og der var enighed om, at arrangementet tåler en gentagelse efter sommerferien.

Page 8: TEMI-NYT 153 juni 2012

8 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Finn Lau NielsenViceberedskabsinspektør

Brand & Redning Herning forbinder man normalt med farven rød, da det er farven på vores brandslukningskøretøjer, store som små. Brand & Redning Herning forbinder man måske også med mænd (i uniformer).

I dagene omkring starten af dette års Giro d´Italia i weekenden 4. – 6. maj blev der dog vendt lidt op og ned på dette billede, da der i Herning, og en stor del af det vestjyske og østjyske blev tænkt i den lyserøde farve, som normalt er en ”tøsefarve”.

Stor indflydelse for Brand & RedningSå stort et arrangement fik selvfølgelig også indflydelse på Brand & Rednings arbejde, da store dele af byen på visse tidspunkter un-der afviklingen af cykelløbet blev afspærret, samt at der var trafikomlægning i store dele af byen, men også i omegnen af Herning. Under enkeltstarten om lørdagen blev vi f.eks. nødt til at udstationere et brandslukningshold med køretøj inde i byen, for at opretholde bered-skabet overfor vores borgere.

Særligt vejene omkring stationen var centrum

for begivenhederne, da der var målområde lige udenfor stationens område, så den del af brandmandskabet der havde vagt i de dage, var indkaldt til at holde vagten på stationen på H P Hansens Vej 112, da de ellers ville have haft problemer med at komme til stationen in-denfor de få minutter vi normalt skal være på plads, og klar til at køre til brand, eller anden ulykke.

Netop på grund af vores centrale placering i forhold til løbets afslutning begge dage, blev det besluttet, at der skulle gøres lidt ud af ud-smykningen på stationen. Derfor blev der sat officielle Giro-flag op i vores flagstænger hvor-fra kommunens flag og Falcks flag vejrer. Da vi alle ved, at der til cykelløb bliver vist mange billeder fra luften, skulle de mange millioner seere også have en hilsen fra det lokale brand-væsen.

Kæmpe banner på taget af stationenDerfor blev Stationen også pyntet op i form af et kæmpebanner lagt op på taget af statio-nen. Desuden blev alle vores køretøjer stillet frem til parade foran garagerne for at fange opmærksomheden fra de helikopterbetjente kameraer. Som nogen måske kan huske blev der vist billeder af stationen efter afslutningen

Lyserøde dage for Brand & Redning

Page 9: TEMI-NYT 153 juni 2012

9TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

på enkeltstarten lørdag, så der var stolthed på stationen, da den blev vist frem fra oven til millioner af TV-seere.

Hjælp til Giro-kontoret.Da datoen for den store begivenhed nærmede sig, kunne man på giro-kontoret mærke at arbejdspresset blev større og større. Oveni dette blev en af de centrale medarbejdere på kontoret udsat for en ulykke i påsken.

Man måtte nu handle hurtigt, og der blev trukket en medarbejder fra Brand & Redning samt en medarbejder fra Vej og Trafik ind på kontoret med kort varsel for at afhjælpe det store arbejdspres i de sidste dage op til cykel-løbets afvikling. Den primære opgave for de ekstra ressourcer var besvarelse af alle typer af spørgsmål fra borgere på den hot-line der var oprettet og henvist til i bl.a. dagspressen.

Da weekenden for afholdelsen af løbet samti-digt var en af årets store konfirmationsweek-ender, var der mange bekymrede borgere i telefonen, som alle fik den bedste hjælp man kunne tilbyde.

Alt i alt blev det et vellykket arrangement for Herning og Horsens samt omegnen af byerne, og vi beviste, at vi kunne løfte den store op-

gave på trods af de uforudsete hændelser der fandt sted i dagene inden cykelløbet.

Hvis der er nogle der har lyst til at se den dan-ske præsentation, kan den ses på dette link.

http://www.youtube.com/watch?v=n9OvIw8I3to&feature=related

Page 10: TEMI-NYT 153 juni 2012

10 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Studietur - klimatilpasningAf Charlotte HøjbjerreNatur og Grønne Områder

Hvad er klimatilpasning?Vi hører det oftere og oftere – vi skal tilpasse os klimaet; klimatilpasning. Men hvad er klimatilpas-ning. Vi ved, at klimaforandringerne er en realitet, og at vi i fremtiden kan forvente flere ekstreme vejrhændelser i form af tørke, oversvømmelser, stormfloder, orkaner og stigende havniveau. Men allerede i dag mærker vi effekterne af klimaforan-dringerne.

I Herning har de kraftigere regnskyl sidste som-mer f.eks. givet en del oversvømmelser af kældre, cykelstier og landbrugsarealer.

Det er derfor vigtigt, at vi får klimaændringerne naturligt tænkt ind - når der f.eks. planlægges nye veje, bydele eller golfbaner. Og hvis vi fremover skal kunne håndtere skybrud, vand i kælderen og oversvømmede veje er der behov for et godt samspil mellem de forskellige relevante afdelinger i kommunen samt vores forsyningsselskab Her-ning Vand.

Tværfaglig klimatilpasningsgruppeI Herning Kommune har vi en klimatilpasnings-gruppe, der arbejder på en strategi for det frem-tidige klimatilpasningsarbejdede i kommunen.

Til gruppen er tilknyttet mange fagpersoner fra bl.a. Plan, Byggeri, Byggemodning, Miljø og Klima, Park, Vandløb, GIS, Brand & Redning samt Her-ning Vand. Det er mange faggrupper, der skal arbejde sammen, og da proaktiv klimatilpasning bygger på stærkt tværfagligt samarbejde, har hele gruppen her i juni måned været på en fælles 2 dags inspirationstur.

Dag 1 - Tour de GreveFørste stop på turen var et besøg hos Greve For-syning hvor vi hørte om klimatilpasning i Greve, samarbejder, udfordringer og løsninger bl.a. om deres beredskab, SMS tjeneste og hjemmeside ved ekstremregn. Besøget omfatter også en hur-tig Tour de Greve hvor vi så et overløbsbassin som skal sikre klimatilpasningen af Greve Landsby, regnvandsbiotoper ved Greve Rådhus m.m.

Håndtering af overfladevand/regnvandHerefter gik turen til Københavns Universitet hvor vi blev indviede i den nyeste forskning indenfor regnvandshåndtering.

Klimatilpasning i forbindelse med håndtering af overfladevand/regnvand handler både om tilpas-ning til mere hverdagsregn og om håndtering af

Page 11: TEMI-NYT 153 juni 2012

11TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

skybrudssituationer også kaldet monsterregn / ekstremregn. Lokal afledning af regnvand (LAR), kan bruges som en samlebetegnelse for alter-nativer til større kloakker og giver god mening i forhold til håndtering af mere hverdagsregn, men i forhold til skybrudssituationer kan hverken LAR-løsninger som grønne tage, regnbede, faskiner, permeable belægninger mv eller kloakker følge med. Her handler det om at få regnvandet dirige-ret hen til området, så evt oversvømmelser kun medfører minimale skader. Det kunne fx være et sammenhængende parkareal i byen, en fodbold-bane osv der i en kortere periode kunne fungere som vandløb eller opmagasinering for regnvand indtil der igen bliver plads i kloakkerne og vandlø-bene.

Vi har i Herning i den kommende kommuneplan netop reserveret arealer til det formål at kunne opmagasinere regnvand i skybrudssituationer rundt om Herning by.

Efter de to meget inspirerende besøg i DK gik turen videre til Malmø, En by der helt klart er et besøg værd.

Dag 2 - Rundt i MalmøDagen startede med besøg i bydelen Augusten-borg, hvor vi fik et spændende oplæg om hvordan næsten 10.000 m2 grønne tage og seks km ka-naler og damme har løst Augustenborgs proble-mer med oversvømmelser. I dag opsuges ca. 50 procent af regnvandet af områdets grønne tage.

Resten af regnvandet ledes direkte ud i kanaler og damme og aflaster kloakkerne mærkbart. Mæng-den af regnvand, som skal omkring det lokale rensningsanlæg, er mere end halveret.

Sidste stop på turen var den nyere bydel Västra Hamnen i udkanten af Malmø med kig til Køben-havn. Bydelen rummer ca. 600 boliger, kontorer, butikker mm.. Malmø kommune har tænkt bæ-redygtige løsninger ind, siden byggeriet var på tegnebrættet. Målet er, at bydelen skal fungere som eksempel på miljømæssig tilpasning og social bæredygtighed i tætbebyggede urbane områder. Her så vi en masse konkrete tiltag til håndtering af regnvand på en bæredygtig og klimatilpas-set måde (LAR-løsninger). Og selvfølgelig så vi Malmøs nye varemærke: Turning Torso.

Kom ind i kampen

Som en perfekt afrunding på studieturen har Staten efterfølgende givet kommunerne mulighed for at investere 2,5 milliarder kroner i kllimatil-pasning med særlige fokus på at forebygge over-svømmelser som følge af fremtidens klima med ekstremregn og skybrud.

Så det er bare at få de tværfaglige samarbejdsbril-ler på og komme ind i ”kampen”. Vi nærmer os jo endnu engang ”skybrudssæsonen” i Danmark og dermed også i Herning.

Page 12: TEMI-NYT 153 juni 2012

12 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Eva KanstrupDirektør i Teknik og Miljø

Det er ikke hver dag at man får mulighed for at komme til tops i én af danmarks højeste vindmøller. KTC (Kommunalteknisk Cheffor-ening) var samlet i sidste uge for at drøfte strategisk energiplanlægning på kommunalt, regionalt og nationalt plan. Alle kommuner skal have udarbejdet en strategisk ener-giplan inden udgangen af 2013.Hvad skal den indeholde? Hvordan sikrer vi det lang-sigtede perspektiv og at kommunens plan passer ind i de andre kommuners planer og lever op til de mål og intensioner der er be-skrevet i energiforliget?

Efter en spændende drøftelse og beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af kommuner og sammen med region og stat at forsøge at besvare nogle af ovenstående spørgsmål.

Mødet blev afholdt på prøvestationen i Høv-søre. Der var lavet en aftale med Siemens om at komme til tops i én af deres møller. Således blev dagen sluttet med en fantastisk oplevelse.

Siemens møllen på 3.6 MW er ca. 90 m høj og vingerne er 58 m lange. Møllens maksi-male produktion svarer til, at den leverer strøm til 10-12.000 husstande.

Efter en elevator tur på 5 min for at komme til tops var der først en rundvisning i ”huset på toppen”, og dernæst fik vi mulighed for at komme op og ud på platformen. Ubeskri-velig følelse at stå ovenpå en vindmølle i 90 meters højde og mærke møllen bevæge sig i vinden. Fantastisk udsigt ud over land og vand - og i det hele taget en uforglemmelig oplevelse.

Brandmands DM 2012

Til tops i en vindmølle

Page 13: TEMI-NYT 153 juni 2012

13TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Prøvestation for store vindmøllerRisø DTU har etableret en national prø-vestation for store vindmøller for at sikre vindmøllefabrikanterne de bedst mulige afprøvningsfaciliteter og faciliteter for den mere grundlæggende forskning inden for meteorologi og vindmølleteknologi.

Ved Høvsøre blæser vinden fra Nordsøen næsten uforstyrret ind til møllerne på prøvestationen. Vinden når derfor en høj styrke, der svarer til forholdene for møller, der er opstillet til havs.

Der måles vindhastigheder og vindretning samt temperatur og lufttryk på alle ma-sterne, og på enkelte master måles i flere højder.

Page 14: TEMI-NYT 153 juni 2012

14 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Årets 112 dagAf Peter Fjord KristensenBeredskabsassistent

Brand & Redning Herning, Falck, Beredskabsstyrel-sen, Politiet og SSP Herning kunne for 4 år i træk, slå dørene op for 1100 glade børn.

Dagen er ment som en sjov og lærerig dag, hvor bør-nene både lærer lidt alvor om 1-1-2, men samtidig også får en sjov oplevelse.

I år var datoen 12 juni, og præcist kl 9.30 var alle bør-nene på plads på tribunen for at høre mere om 1-1-2. En tryllekunstner forklædt som ”sofus” bliver udsat for forskellige ting, og får i den forbindelse brug for at ringe 1-1-2 hele 3 gange, hvilket børnene hjalp ham med.

Herefter skulle børnene rundt til de forskellige aktø-rer, og prøve alt fra en tur i Brandbilen, bagsædet af en patruljevogn, til tovtrækning med mere.

Page 15: TEMI-NYT 153 juni 2012

15TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

I år var datoen 12 juni, og præcist kl 9.30 var alle bør-nene på plads på tribunen for at høre mere om 1-1-2. En tryllekunstner forklædt som ”sofus” bliver udsat for forskellige ting, og får i den forbindelse brug for at ringe 1-1-2 hele 3 gange, hvilket børnene hjalp ham med.

Herefter skulle børnene rundt til de forskellige aktø-rer, og prøve alt fra en tur i Brandbilen, bagsædet af en patruljevogn, til tovtrækning med mere.

Både børn og voksne nyder denne dag, hvor den dag-lige alvor er skiftet ud med smil og grin.

Brand & Redning Herning stillede med 4 frivillige, 5 deltidsbrandmænd og 7 fastansatte. Dagen er efter-hånden så populær at vores folk gerne vil forhånds-tilmelde sig fra år til år, og gerne bruger en fridag på det.

Tak til alle der var med til at give børnene en rigtig god dag.

Page 16: TEMI-NYT 153 juni 2012

16 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Eric FarleyJord og Grundvand

Arbejdspres og omprioritering af res-sourcerVi havde en spændende indledende drøf-telse af et aktuelt tema: om arbejdspres og omprioritering af ressourcer i forvaltnin-gen.

Der var en bred enighed om, at vi skal tur-de se den kommunale virkelighed i øjnene.

Knappe ressourcer og skiftende prioriterin-ger skal vi vænne os til, og på sigt skulle vi gerne kunne håndtere disse betingelser/forudsætninger uden de store armbevæ-gelser. Det overordnede mål er en robust, effektiv og fleksibel organisation, hvor medarbejderne trives.

Fleksibilitet og omstillingsparathedLedelsen efterlyser fleksible medarbejdere.

Medarbejdersiden erkender nødvendighe-den af omstillingsparathed, og vi mener, det er om at gøre en dyd af denne nødven-dighed.

Det væsentligste er, at processen er or-dentlig. Selv i situationer, hvor tiden er me-get knap, skal medarbejdere - og helst hele teamet - der berøres, inddrages og komme med input til, hvordan opgaven/problem-stillingen/dilemmaet bedst kan løses, hvor-efter lederen tager beslutningen om, hvad der skal ske.

Respekt og åbenhedNøgleord for processen er respekt for hinanden og åbenhed. Der skal selvfølgelig også omtanke til for de arbejdsopgaver, der nedprioriteres.

KonklusionEn af konklusionerne på temadrøftelsen var, at vi skal arbejde for at opbygge en positiv omstillingsparathed som kultur i forvaltningen.

HoldåndFlere har givet udtryk for et ønske om holdåndsfremmende opgaver: vi er mange, der vil hjælpe hinanden og midlertidigt flokkes om kollegaer/teams, der er presset.

Et andet forslag for at øge robustheden er at gøre det nemmere for de medarbejdere, der ønsker det, at udvide deres opgavepor-teføljer.

Disse to ting hænger godt sammen når vi skal dække hinanden ind midlertidigt. De vil også være med til at øge vores tværfag-lighed og indsigt i andres arbejdsområder.

Ny arbejdsgruppeDer nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af Jacob Philipsen, Lene Kimø, Eric Farley og Pernille Rohde for at fremme omstillingsparathed i vores kultur.

Page 17: TEMI-NYT 153 juni 2012

17TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Michael Jacobsen, Tommy Jonassen og Erik Skibsted

Med en lille indsats har du mulighed for at vinde fire flasker god vin?I forbindelse med lederudviklingsforløbet ”Ledere i bevægelse” har vi fået en opgave, som vi gerne vil have jeres bidrag til. Opga-ven er: Hvor og hvordan kan inddragelse af frivillige/borgere i vores opgaveløsning i TM skabe merværdi? Se i øvrigt også indlæg på Intranettet – ”Lodtrækning - måske er du den heldige”.

Projektet skal færdiggøres inden uge 35. Michael Jacobsen, Brand & Redning, Tommy Jonassen, Vej, Trafik og Byggemodning samt Erik Skibsted, Natur og Grønne Områder skal fremkomme med et bud på de stillede spørgsmål.

I den forbindelse vil vi gerne høre, om du og dit team har gode forslag til opgaver eller funktioner, som du/I mener måske kunne være egnede at udbyde til eller løse i samar-bejde med frivillige?

Vi forventer, at materialet skal munde ud i bl.a. en oversigt over mulige opgaver og funktioner, som det vurderes evt. kunne lø-ses af eller i samarbejde med frivillige.

Det foregår også i dag inden for flere funkti-onsområde. Derfor vil vi gerne høre, om du, teamet eller afdelingen har erfaringer med brug af frivillige i løsning af opgaver og funk-tioner i tilknytning til jeres arbejdsfelt og i hvilke sammenhænge?

Bidrag sendes til Michael Jacobsen, [email protected]

Vi skal have din besvarelse senest 15. juli.

For at vi kan frembringe vort bedste bud, har vi brug for også at kende til dine idéer og opnåede erfaringer med brug af eller inddra-gelse af frivillige, som lykkedes.

Husk: Vi trækker lod om 4 flasker god vin blandt jer, der sender os forslag og/eller erfa-ringer.

På forhånd tak for hjælpen Tommy, Michael og Erik

Page 18: TEMI-NYT 153 juni 2012

18 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Af Susanne FrederiksenAdministration og Økonomi

Al papirpost bliver indskannet i SBSYS og du har selv ansvaret for, hver dag, at tjekke om du har noget der skal journaliseres. Der kom-mer ikke nogen advisering til dig.

Når du Journaliserer, skal du huske at bruge ”Journaliser og fjern”, således at listen kun indeholder ”ikke journaliserede” breve.

Din post - dit ansvar, i SBSYS

Har du glemt, hvordan du journaliserer, er her en lille vejledning:1. I SBSYS vælger du Postfordeling i fanebla-

det Funktioner (øverst på skærmen)

2. Herefter åbner de afdelings postkasser du har adgang til, i venstre side af skærmen.

3. Tryk på en afd.s postkasse, hvorefter du ser alle de skannede dokumenter i nederste boks.

4. Højreklik på et dokument og vælg ”Journa-liser og Fjern”

5. I næste boks skal du skrive en titel på do-kumentet og evtl en beskrivelse, og finde sagen, hvor dok. skal journaliseres.

Page 19: TEMI-NYT 153 juni 2012

19TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Din post - dit ansvar, i SBSYSAf Susanne FrederiksenAdministration og Økonomi

Hvis du vil hjælpe din kollega, så han/hun ikke hele tiden har problemer med en overfyldt indbakke, og blive forhindret i at arbejde, så skal du uddgå at sende mega store filer pr. mail.

Det er meget bedre og lige så nemt, at linke til filen/mappen på F-drevet og sådan et link fylder ingenting.

Sådan sender du et link til F-drev:Klik dig frem i stifinder, til mappen som skal linkes til og kopier adressen

1. I notes starter du en ny mail2. Vælg i menulinjen, Opret -> Hyperlink3. Indsæt adressen i boksen Link4. I boksen Navn kan du evt. skrive et navn på

linket (det er det der ses i Notes)5. Klik OK og linket er indsat og aktiv når det

modtages i indbakken

Samme metode til link til hjemmesider i mailsDenne metode er også rigtig god, når du vil sende et link til en hjemmeside.. Her ser det pænere ud, at skrive et sigende navn på lin-ket, end at klistre et alent langt link ind.Se nedenstående eksempel.

Hjælp din kollega.. - og dig selv

Page 20: TEMI-NYT 153 juni 2012

20 TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

Opslagstavlen

Nyansættelser

• Kirsten Agerlund Knudsen er pr. 16. juni ansat i flexjob i Genbrug og Af-

fald

• Louise Berg Hansen starter 1. juli som naturforvalter i Natur og Grønne

Områder

• Per Brodam Thorsager starter 1. juli som vejtekniker i Vej, Trafik og Byg-

gemodning

• Line Engell Nørby starter 1. august som trafikplanlægger i Vej, Trafik og

Byggemodning

• Sussi Yde Hvelplund er pr. 1. august ansat som viceberedskabsinspektør i

Brand & Redning

Elevskift 15. august

• Maibritt Christensen rykker til anden forvaltning

• Malene Jensen starter i Administration og Udvikling

Møder og aktiviteter i august

Mandag 13. Teknik- og Miljøudvalgsmøde

Onsdag 15. Chefmøde

Torsdag 16. Direktionsmøde

Tirsdag 21. RådhusMED

Onsdag 22. Afdelingsledermøde

Torsdag 23. Direktionsmøde og Budgetkonference

Fredag 24. Budgetkonference

Tirsdag 28. Lederudvikling

Onsdag 29. Lederudvikling

Fratrædelser• Christina Ryge Petersen er fratrådt sit vikariat i Miljø og Klima pr.

16. juni for at holde barsel• Maida Osmanagic har afsluttet jobtræning i Administration og Udvik-

ling 18. juni• Morten Hjelm Poulsen afslutter jobtræning i Kommunale Ejendomme

30. juni• Annemette Lindemann Larsen, Miljø og Klima har fået nyt job pr.

1. august• Betty Nielsen, Genbrug og Affald går på efterløn pr. 31. juli

Page 21: TEMI-NYT 153 juni 2012

21TEMI-NYT nr. 153 juni 2012

XxOpslagstavlen

Nyansættelser

• Kirsten Agerlund Knudsen er pr. 16. juni ansat i flexjob i Genbrug og Af-

fald

• Louise Berg Hansen starter 1. juli som naturforvalter i Natur og Grønne

Områder

• Per Brodam Thorsager starter 1. juli som vejtekniker i Vej, Trafik og Byg-

gemodning

• Line Engell Nørby starter 1. august som trafikplanlægger i Vej, Trafik og

Byggemodning

• Sussi Yde Hvelplund er pr. 1. august ansat som viceberedskabsinspektør i

Brand & Redning

Elevskift 15. august

• Maibritt Christensen rykker til anden forvaltning

• Malene Jensen starter i Administration og Udvikling

Møder og aktiviteter i august

Mandag 13. Teknik- og Miljøudvalgsmøde

Onsdag 15. Chefmøde

Torsdag 16. Direktionsmøde

Tirsdag 21. RådhusMED

Onsdag 22. Afdelingsledermøde

Torsdag 23. Direktionsmøde og Budgetkonference

Fredag 24. Budgetkonference

Tirsdag 28. Lederudvikling

Onsdag 29. Lederudvikling

Fratrædelser• Christina Ryge Petersen er fratrådt sit vikariat i Miljø og Klima pr.

16. juni for at holde barsel• Maida Osmanagic har afsluttet jobtræning i Administration og Udvik-

ling 18. juni• Morten Hjelm Poulsen afslutter jobtræning i Kommunale Ejendomme

30. juni• Annemette Lindemann Larsen, Miljø og Klima har fået nyt job pr.

1. august• Betty Nielsen, Genbrug og Affald går på efterløn pr. 31. juli

GOD

SOMMER TIL ALLE LÆSERE