Tingbjerg Times 21

Tingbjerg Times

Nr 21 · September 2014

TryghedSekSperT Ser på TiNgbjerg · S 2Tingbjergs butikscenter får kritiske ord med på vejen.

børNeNe Skal keNde Til dereS baggrUNd · S 7Foreningen af eritreanske Jeberti mødes én gang om måneden.

COpeNhageN CriCkeT grOUNd er i brUg · S 14Tingbjerg har fået en cricketbane.

Projekt Ny Start hjæ

lper unge i Tingbjerg og Husum · S 10

2 · Tingbjerg Times

TRYGHED

Forsidefoto: Mikal Schlosser

Bo Grönlund tænker i tryghed. For ham handler tryghed både om at forebygge og mindske kriminalitet og om at styrke den personlige oplevelse af tryghed. Det er to ting for sig.

”Du kan godt have en lav kriminalitet og samtidig en stor utryghed for nogle mennesker. Kvinder kan fx være æng-stelige for at gå på en mørk vej, selvom der aldrig sker noget. Det kan man gøre noget ved. Man kan lave en bedre og mere jævn belysning om aftenen på steder, selvom der ikke sker noget. Man kan også beskære beplantningen, så man får et bedre udsyn. Det øger oplevelsen af tryghed,” siger Bo Grönlund.

Bo Grönlund forholder sig kritisk til Tingbjergs arkitektur og byplanlægning. Han har øje for det i Tingbjerg, der kunne være anderledes, hvis man vil øge den enkeltes oplevelse af tryghed.

Vi vil noget andet i dagBo Grönlund er hurtig til at anerkende arkitekten bag Ting-bjerg Steen Eiler Rasmussen. Han kalder ham ’en stor humanist og vores største byplanlægger dengang’ og beskriver Tingbjerg som progressiv for sin tid. Vores tids udfordring er, at datidens ideal i 1950’erne var anderledes. Man ville med Tingbjerg skabe en bydel, hvor man i sit boligområde kunne få dækket alle behov. Den isolering af området, mener

Bo Grönlund, er med til at skabe problemer i dag, fordi Tingbjerg er dårligt integreret i resten af byen. ”Tingbjerg ligger der helt alene. Man skal igennem ingenmands-land for at komme dertil. Det bliver selvforstærkende,” siger han.

Butikscentret langs Ruten udfor-drer fællesskabet. Plads er der masser af, men det kan være svært for den enkelte og for grupper at føle sig rigtig godt tilpas. ”Ting-bjergs center er en lang stang med et par passager. Mennesker bliver fordelt over for langt et område, i forhold til hvor meget byliv en bydel som Tingbjerg kan generere. Samtidig får nogle grupper magten over midten. Man kan se dem alle steder fra, og andre har ikke noget sted at være, men bliver nødt til at gå forbi. På bagsiden af centret er der ingenting. Jeg ville vælte det og lave centerdelen, så der blev rart at være,” slår Bo Grönlund fast.

Arkitekt Bo Grönlund ved en masse om, hvordan man kan arbejde med bymil-jøer, så man skaber trygge og hyggelige rammer for fællesskabet. Hvad lægger han mærke til i Tingbjerg, og hvor er området udfordret?

Trivsel og tryghed nærer hinanden

Tingbjerg Times · 3

Tingbjergs centerdel strækker sig over cirka 500 meter på Ruten, fra Lille Torv og forbi skolen til Store Torv.

Foto: Mikal Schlosser

”Er man utryg, kan jeg anbe-fale, at man går en tur med nogen, man kender, hver aften om man vil. Så kan man se, hvad der foregår. Der sker sjældent noget.”

Bo Grönlund

Om Bo Grönlund

· arkitekt og byplanlægger · lektor emeritus fra kunstakademiets arkitektskole · Medlem af det kriminal- præventive råd · Medlem af den Trygge kommune

Foto: Privat


TRYGHED

Bo Grönlund mener også, at den centralt velplacerede skole er meget lukket omkring sine gårdrum. Udefra kan man ikke se, hvad der foregår. På samme måde kan man ikke følge med i, hvad der sker på byggelegepladsen til børnene og de unge ved Terrasserne. Sådan er det i sin tid bygget, men kan utilsigtet komme til at lægge op til hærværk og ballade. I dag ville Bo Grönlund foretrække mere udadvendte udendørs-arealer.

Renoveringen af Tingbjergs haver har til gengæld ifølge Bo Grönlund givet smukkere og mere brugbare rum. ”Mange af dem er blevet meget fine. Jeg har særligt lagt mærke til et i den nordlige ende af Tingbjerg med en lille bæk løbende igennem med broer over. Det fungerer godt. Næste skridt er, at endnu flere beboere får direkte adgang til haverummene.”

Se nedadgående kriminalitetstal for Tingbjerg på side 8-9.

I Tingbjerg kan mange beboere fra altanerne fint overskue børnenes leg og anden aktivitet i de fælles haver, og blomsterne på altanen gør godt, beretter Bo Grönlund. Forbipasserende kan se, at det kan være et godt sted at bo, og et sted hvor man passer på hinanden.

Stort potentiale for sociale netværkSammenlignet med andre store almene boligområder som Gellerup og Vollsmose med omfattende og ensartet højhus-byggeri udmærker Tingbjerg sig med sit lave byggeri og gårdenes begrænsede størrelse. Det er ’mindre industrielt og med mere håndværk’. Det gør området mere over-skueligt, og det bliver nemmere at genkende dem, der bor i nærheden, fortæller Bo Grönlund. Der er et stort potentiale for at komme hinanden ved, og det stærke, lokale netværk kan om noget styrke følelsen af tryghed hos den enkelte.

Hen ad vejen forandrer Tingbjerg sig, og Bo Grönlund mener, det kan betale sig at forholde sig til spørgsmål om tryghed undervejs. Et trygt boligområde er nemlig almindeligvis også et rart og hyggeligt sted.

Flere får direkte adgang til haverum

Over de sidste år har flere og flere beboere i stueplan fået direkte adgang til fælleshaverne. endnu flere får adgang i de kommende år som del af renoveringsplanerne for Tingbjergs boligafdelinger Sab 1 og fsb 1.

Vil du vide mere, kan du kontakte områdeleder Flemming Stenhøj andersen på telefon 3827 9000.


Tip til tryghed:

· blomster på altanen · bedre belysning

· beskæring af beplantning

Af: Gry Abrahamsen · [email protected]


Bæredygtighed, mangfoldighed og urbanitet. Det er, hvad de cirka 230 medlemmer af foreningen Urbania ønsker sig, når de drømmer om at bo sammen i en bebyggelse, hvor fælles-skabet er omdrejningspunkt.

På foranledning af den almene administrationsorganisation KAB var medlemmer af Urbania i forsommeren flere gange i Tingbjerg for at se og opleve bydelen og møde nogle af alle de mennesker, der bor og er engageret i boligområdet. Efterfølgende har Urbanias medlemmer taget stilling til, om foreningen skulle arbejde videre med Tingbjerg som stedet, hvor de gerne vil realisere deres bofællesskab. Urbania har valgt ikke at gå videre med Tingbjerg.

”Når vi valgte Tingbjerg fra, havde det mest noget at gøre med geografien. Vi kunne ikke se vores vision opfyldt her et lille stykke ude på landet. Vi vil gerne skabe noget nyt, en ny måde at bo sammen på inde i en by. Det store flertal i Urbania synes, at Tingbjerg ligger for langt fra den egentlige by,” kon-staterer Anders Olesen, formand for Urbania, og pointerer, at foreningen leder efter et sted inden for en radius af fem kilometer fra Københavns Rådhusplads. De er opsatte på at vise omverdenen, at det kan lade sig gøre at skabe deres bofællesskab i byen.

Hele verden bor i TingbjergHvor Tingbjerg ikke lever op til foreningens ønske om en central placering i København, byder boligområdet på masser af mangfoldighed. ”Vi fik at vide, at der bor mennesker med 82 forskellige nationaliteter i Tingbjerg. Lige præcis det, synes

vi, er tiltalende. Det er heller ikke nogen rigmandsghetto. At der er den sociale spændvidde, synes vi, er meget positivt. Vi vil gerne det mang-foldige,” siger Anders Olesen.

Urbania udsprang i sin tid af en idé om et bofællesskab for ældre. Anders Olesen og de andre initiativtagere fandt dog hurtigt ud af, at det var for kedeligt. De ville gerne blande generationerne og gøre det muligt for mennesker i mange forskellige livssituationer at være med. De er også opsatte på at blive en integreret del af et større område. ”Vi tror på, at fællesskabet fungerer rigtigt godt i hverdagen. Vi har planer om at skabe en fælles madordning i bofællesskabet, hvor vi deles om arbejdet og spiser sammen. Naboerne skal også kunne være med,” siger han.

Urbania vil spare på resurserne”I Urbania tænker vi, at vi skal passe på vores resurser.

Urbania vil fællesskabetForeningen Urbania vil skabe et nyt og anderledes bofællesskab i København. Medlemmer af foreningen har været i Tingbjerg for at finde ud af, om Tingbjerg kunne være det rette sted at virkeliggøre deres vision.

Urbanias formand Anders Olesen er til daglig faglig koordinator i Enhedslisten.


TRYGHED

Vi vil, at 2-300 mennesker går sammen og deler det, der er nødvendigt for at opretholde en vis standard,” fortæller Anders Olesen. Han mener, at det er nødvendigt at finde en anden måde at bosætte sig på end i kernefamilier, der har hver deres bil, opvaskemaskine, vaskemaskine osv. Urbania er opsatte på at sikre bæredygtighed i deres bofællesskab, både i selve bebyggelsen, der blandt andet skal være energi-besparende, og i forhold til det sociale fællesskab. De private kvadratmetre skal indskrænkes til fordel for fællesarealer, og de planlægger delebiler, fælles faciliteter til fx at bade og vaske tøj.

Medierne giver et ensidigt billedeSelvom det ikke bliver Tingbjerg, der kommer tæt på Urbanias kommende bofællesskab, har mange af medlemmerne i Urbania fået et personligt kendskab til Tingbjerg.

”Vi synes, det er et spændende område – arkitektonisk og naturmæssigt, og mange af de initiativer, vi blev introduceret til, stemmer godt overens med måden, vi tænker på. Vores medlemmer, der var med i Tingbjerg, er meget positive over

for Tingbjerg som sted og måde at bo sammen på. Vi spurgte dem bagefter, om besøget havde ændret deres indstilling til Tingbjerg, og ja, det havde det i mange tilfælde,” markerer Anders Olesen.

Selv kendte han godt Tingbjerg på forhånd, men bemærker alligevel, at historien om Tingbjerg er, at man ’skal være nervøs’. Det blev han imidlertid ikke. ”Tingbjerg virker på mig som et positivt område, der slet ikke kan leve op til sit ry. Det er som om, folk vil noget. Vi oplevede en fantastisk entusiasme, og jeg fik indtrykket af, at der er megen frivillig arbejdskraft. Det er meget anderledes, end det opfattes. Folk kender kun medieomtalen.”

Urbania er videreUrbania samarbejder fortsat med KAB om at finde et egnet sted, hvor både forening og beboere har lyst til det visionære bofællesskab. Tingbjerg var en mulighed på vejen, der under-stregede for foreningen, at den bynære placering er helt cen-tral. Derfor er fokus nu rettet mod potentielle byggesteder tættere på centrum.



Historien om højhuset

Tingbjergs højhus er del af det første byggeri i Tingbjerg og stod færdigt i 1958. det havde præcis den højde, der skulle til for at skjule en enorm varmecentralsskorsten. Skorstenen blev sidenhen overflødig og blev i forbindelse med renoveringen af højhuset i 2004-09 lavet om til beboelse med vinduer. de tilstødende lejlig-heder blev 12 kvadratmeter større og fik et vindue i nordlig retning.

Se om højhuset side 16


Medlemmerne af Urbania var begejstrede for maden, som Tingbjergs madlavningskyndige kvinder serverede for dem. Det var inspirerende i forhold til deres planer om at etablere en madordning i det kommende bofællesskab.


”Det er et sjovt højhus, der er i Tingbjerg. Historien er sjov,” synes Anders Olesen.

Om Urbanialæs mere om

Urbania på foreningens hjemmeside:

urbaniacph.dk



Trygheden i København er generelt steget gennem de seneste fem år – specielt i de særligt udsatte boligområder, det viser Københavns kommunes Tryghedsindeks. Trods en øget tryghed i disse områder, ligger tryghedsfølelsen hos bebo-erne dog stadig lidt under den tryghed, man generelt føler i den øvrige del af byen.

Københavns Politi arbejder målrettet med udviklingen inden for dette område. Her har man nøje fulgt udviklingen i de særligt udsatte områder og har sammenholdt egne statistik-ker med de udsagn, som mange borgere har ulejliget sig med at udfærdige i interviews til Tryghedsindekset. ”På den bag-grund vurderer vi i lokalpolitiet, at indbrud klart er den faktor, der har størst indflydelse på beboernes tryghedsop-fattelse i bydelen,” siger vicepolitiinspektør Tommy Laursen, leder af lokalpolitiet i Bellahøj.

Antallet af indbrud er faldet markant Indbrud er et højt prioriteret indsatsområde for Københavns Politi, og har været det igennem en årrække. Som resultat heraf er antallet af indbrud faldet markant – også i Tingbjerg og Husum Nord.

TRYGHED

Tingbjerg og Husum er tryggere, end man trorDer er sket et markant fald i antallet af indbrud og tyverier i Tingbjerg og Husum Nord. Men den positive udvikling er endnu ikke nået igennem til borgerne, der stadigt føler sig lidt mindre trygge end i resten af hovedstaden.

Mange af politiets statistikker viser, at udvik-lingen går den rigtige vej i bydelen, fx stati-stikken for tasketyverier.

Kilde: Københavns Politi

0

5

10

15

20

25

26

28

20

6

2

30

2014 (1/1-30/4)

2013201220112010

Tyveri af taske/bagage – Tingbjerg


Af: Rosalina Dias · [email protected]

Antallet af indbrud i Tingbjerg og Husum er faldet markant de seneste tre år.

Trods dette fald opfatter bor-gerne i disse områder altså ikke, at trygheden er blevet højere. Beboerne føler sig mindre trygge end i resten af København, og det selv om at kurven er knækket, og udviklingen er meget positiv i begge disse områder. ”Vi har en stor opgave med – sammen med vores samarbejdspartnere – at få kommunikeret klart til borgerne, så de kan glæde sig over, at de rent faktisk bor i et område, der udvikler sig i den rigtige retning,” siger Tommy Laursen.

Forebyggende indsats i fokusKøbenhavns Politi vil således fortsat styrke de forebyggende og tryghedsskabende indsatser. Det vil ske i tæt samarbejde med de lokale partnere i Tingbjerg og Husum Nord. Det drejer sig blandt andet om Københavns kommune – Sikker By og boligselskaber, SSP, handelsstandsforeninger m.m. ”Og så vil vi i efteråret fortsætte med den politimæssige indsats. Ét af vores fokusområder vil være at udpege de personer, der skaber utryghed. Det indbefatter også deres køretøjer, og vi vil desuden målrette færdselsindsatser over for hensynsløs knallertkørsel og anden hensynsløs kørsel,” forklarer Tommy Laursen.

0

5

10

15

20

25

30

DecNovOktSepAugJulJunMajAprMarFebJan

20112012

20132014

Indbrud Tingbjerg


0

5

10

15

20

25

DecNovOktSepAugJulJunMajAprMarFebJan

20112012

20132014

Indbrud Husum Nord


TINGBjERG & HUSUM


TRYGHED

Ind af døren kommer 19-årige Dicle Parlak sammen med Maja, medarbejder i Projekt Ny Start i Tingbjerg. De kommer direkte fra Jobcentret i Skelbækgade på Vesterbro, hvor Dicle Parlak havde møde med en vejleder. Maja Aanum var med som hendes bisidder.

”Maja er fra Socialforvaltningen. Hun er god til at snakke med andre kommunemennesker. Det er godt at have hende med. Det er, som om de giver bedre hjælp. De kan mærke, at det er seriøst det her,” konstaterer Dicle Parlak, der havde brug for at få formalia på plads, inden hun snart starter på en to-årig erhvervsgrunduddannelse.

De unge siger selv tilNy Start i Tingbjerg og Husum arbejder med de 15-25-årige unge i områderne og har vide rammer for at hjælpe dem. ”Ny Start har som del af Socialforvaltningen fokus på børn og unge og deres familiers tarv. Fokus er på relationsarbejdet. Medarbejderne skal ikke lave noget nyt, men brobygge, både til os på Brønshøjvej og på tværs til andre professionelle i lokalområdet, når børn og unge har brug for noget ekstra,” siger Jette Krøyer, socialfaglig koordinator i Børnefamilie-center København, Brønshøjvej 17.

Projekt Ny Start lægger særlig vægt på at hjælpe de unge til at gebærde sig socialt og på at guide og støtte dem, så de forholder sig til uddannelse og job. Hjælpen er et tilbud til

Unge skal finde deres vej videre Københavns Kommunes medarbejdere i Projekt Ny Start i Tingbjerg og Husum hjælper områdets unge og deres familier. Det er et frivilligt tilbud om hjælp og støtte, som områdets unge kan vælge at benytte sig af, når det giver mening for dem.

områdets unge, som de frivilligt kan benytte sig af. De er selv med til at definere, hvad de har behov for hjælp til.

”Vores opgave er at gøre dem samfundsparate. De skal forholde sig til, hvad de gerne vil. Vi forsøger at få dem til at reflektere over og realitetsteste deres drømme, og så stiller vi masser af spørgsmål,” fortæller Maja, Frederik og kollegerne Flemming og Jens.

Snak skal der til”Vi snakker meget. Hvis der er noget, jeg ikke har lyst til at tale med mine venner om, eller hvis jeg har problemer. Jeg har snakket rigtig meget uddannelse med Maja. Jeg gider ikke sidde på en stol og lære. Nu ved jeg, at jeg ikke skal lave om på mig selv. Jeg skal bare finde noget, der passer til mig,” siger Dicle Parlak tilfreds. Hun har været omkring en uddan-nelse på Hotel- og Restaurantskolen, der ikke var den rigtige

TINGBjERG & HUSUM

“Netværket i Tingbjerg er godt - vores eget bagland, de boligsociale, skolen og frivillig-organisationerne. Der er mange, der vil det.”

Ny Start i Tingbjerg


for hende, og en lærerig praktik i en børnehave. I sidstnævnte blev hun klar over, at det er de lidt større børn, der trækker.

”Dicle prøver noget af og begrunder, hvis hun ikke gider. Hun ringede selv til børnehaven og sagde, at det ikke var noget. Hun tog ansvar,” siger Maja, som derefter formidlede en kontakt til en UU-vejleder, som vejleder unge i at vælge en ungdomsuddannelse, der passer til netop dem.

Den gode relation udvikler sigSiden Dicle Parlak engang imellem kom for at være med, da Maja i et lille års tid hver tirsdag mødtes med en gruppe unge piger i Tingbjerg for at lave mad sammen og snakke, har de ofte spenderet tid sammen, nogle gange sammen med flere af de unge piger. De mødes og taler om det, der rører sig. ”Jeg tænkte tidligere, at nu er jeg 18 år, og jeg kan ikke få hjælp af nogen. Så fandt jeg ud af, at det skal jeg ikke bekymre mig om. Maja er der,” siger Dicle Parlak.

På lignende måde har Frederik haft et forløb med unge drenge i Tingbjerg, hvor de sammen satte lokaler i stand. Undervejs kommer man uvægerligt til at snakke og have gode diskussioner. ”Vi stiller krav til dem og har forvent-ninger. De skal være arbejdsparate. Hvad forventer samfun-

det af dig? Hvad skal du kunne?,” spørger Frederik og gør opmærksom på, at nogle henvender sig, alene fordi de har hørt, at de kan få et par malerbukser. Hen ad vejen kommer der dog oftest mere til.

Ny Start er opsøgendeI Husum går Jens ofte en tur for at få en snak med de unge, der hænger ud i området. ”Så tager vi måske en udfordring på stedet eller på et andet tidspunkt. Vi vil gerne være der for dem, når gnisten er der. Både i forhold til at løse deres problemer og i forhold til aktiviteter, de skal i gang med,” siger han. Han snakker med alle, både dem, der har brug for hans hjælp, og alle de andre. ”Vi repræsenterer et alternativ for mange af de unge. De ved, at hvis de vil noget andet, end det de gør nu, skal de snakke med en af os,” fortæller Jens.

Her og nu står Dicle Parlak over for at starte de to års erhvervsgrunduddannelse på Terrasserne 40 i Tingbjerg Heldagsskoles fritidsdel. Hun glæder sig til at arbejde med skolebørnene: ”Det er, hvad jeg ønsker mig – og det er lige foran min dør. Jeg har ikke nogen undskyldning for ikke at komme. Det motiverer mig.”

Maja, Frederik og Flemming oplever en positiv udvikling i Tingbjerg, hvor flere og flere unge får øjnene op for potentialet i at gå i skole.


TRYGHED


”Tillid og relationer tager tid at opbygge. Det er en fornøjelse, når man har været et stykke tid i området, at få den tillid,” siger jens, Ny Start i Husum, her med sin kollega Thea.

Om Projekt Ny Startprojekt Ny Start er i boligområderne Tingbjerg, Voldparken i husum, Mjølnerparken på ydre Nørrebro og blågården på indre Nørrebro. Tilgangen til de unge er helhedsorienteret, og fokus er på alle de para-metre, der skaber trivsel. Familien er altid inddraget, når barnet er under 18 år. projektet fortsætter indtil 31. december 2014.

Vil du i kontakt med en medarbejder i projekt Ny Start i Tingbjerg eller husum, kan du kontakte Områdesekretariatet i Tingbjerg forum eller på telefon 3827 9000.


Foto: Københavns Brandvæsen

Københavns Brandvæsen lancerer en ny indsats, der har fokus på brandsikkerhed i Tingbjerg og Husum. Fremover vil brandmændene fra Toms-gårdens Brandstation være synlige ved forskel-lige begivenheder i bydelen.

Københavns Brandvæsen vil gerne tættere på beboerne i Tingbjerg og Husum. Derfor iværksætter de nu i samarbejde med Tingbjerg-Husum Partnerskab en række trygheds-skabende og brandforebyggende initiativer, som skal gennemføres frem til 2016.

”Vi vil meget gerne tættere på beboerne i området og fortælle dem om, hvordan man undgår ulykker,” fortæller Frank Trier Mikkelsen, som leder projektet hos Københavns Brandvæsen.

Beboernes tryghed er vigtigEn af de vigtigste årsager til, at samarbejdet er blevet ind-gået, er, at beboerne i området skal føle sig trygge.

”Vi vil gerne have, at så mange beboere som muligt ved, hvordan de skal handle i tilfælde af, at en ulykke skulle ske. Dette sikrer vi blandt andet ved at lære beboerne, hvor-dan de forebygger brande, og at de får redskaberne til at hjælpe sig selv og andre ved ulykker med brand og redning,” fortæller Frank Trier Mikkelsen.

Nogle af de konkrete initiativer vil i perioden blandt andet inkludere førstehjælpskurser til beboere og mulighed for at få installeret røgalarm i sin bolig.

Tingbjerg/Husum i positiv udvikling

Det er første gang Københavns Brandvæsen på denne måde iværksætter en forebyggelsesindsats i et bestemt lokalom-råde. Og det er ikke en tilfældighed, at det netop blev Ting-bjerg og Husum, der skal være fokusområde for indsatsen.

Området er nemlig inde i en positiv udvikling, og antallet af brande er faldet markant over de seneste par år.

”Brandvæsenet har valgt at fokusere indsatsen i Tingbjerg og Husum for at fastholde den positive udvikling. Området er kendetegnet ved, at der er mange lejeboliger og en del ældre beboere, som vi ved generelt er mere udsatte i forhold til brand. Desuden er der et velfungerende Partnerskab, som i forvejen har et veletableret netværk, hvilket gør, at vi kan nå ud til rigtig mange af områdets beboere,” fortæller Frank Trier Mikkelsen.

Børnene skal på banenDet er ikke kun de voksne, der skal uddannes i brandsik-kerhed. I samarbejde med områdets skoler vil Københavns Brandvæsen lave temaundervisning for eleverne, og de yngste i områdets børnehaver skal lege sig til at lære om brandsikkerhed igennem et temaforløb, hvor de præsen-teres for ”Glød og Flamme”, som i stil med fortællingen om ”Karius og Baktus”, vil gøre børnene klogere på, hvordan de skal omgås ild.

Brandsikkerhed i fokus

Af: Rosalina Dias · [email protected]

Brandmænd fra Tomsgårdens Brandstation deltog i årets sommerfest i Husum til glæde for både børn og voksne.

TINGBjERG & HUSUM


KORT & GODT OM TINGBJERG

Sundhedscentrum på Ruten 12 på Tingbjerg Heldags-skole er lukket, og alle aktiviteter er flyttet til det nye fælleshus T-huset på Langhusvej 89.

Find information om alle aktiviteter i T-husetpå hjemmesiden tingbjergforum.dk.

Aktiviteter i Sundhedscentrum

er rykket til T-huset


HVAD Socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen og den ameri-kanske ambassadør i Danmark Rufus Gifford indvier Copenhagen Cricket GroundHVOR Terrasserne 30HVORNÅR 31. maj 2014

Kom med til indvielse af det nye fælleshus

T-huset, se mere i LIGE NU I TINGBJERG.


TINGBJERG ÅS har navn efter det gamle, lokale mark-navn, som har lagt navn til hele Tingbjerg. Vejen løber helt præcist der, hvor marken med det gamle navn tidligere lå. Navngivet i 1957.

VESTGAVL er den vestligste af de husrækker, hvis gavl vender mod Gavlhusvej. Navngivet i 1964.

FUGLEGAVL sigter til, at boligblokken ved vejens begyn-delse på gavlen har indmuret et stiliseret træ med fuglekasser. Navngivet i 1964.

TRAPPEGAVL sigter til, at boligblokken ved vejens begyndelse har indmuret anderledes farvede sten, der er trappeagtigt forskudt for hinanden. Navngivet i 1964

VINGEGAVL er opkaldt efter et gammelt, lokalt mark-navn, som i 1682 blev skrevet ’Winge aasz’. Navnet sigtede til, at marken havde en knækket facon. Navngivet i 1957.

SOLGAVL har som de andre gavl ud mod Gavlhusvej. Navngivet i 1964.

Vejnavnene fortæller historier Kender du historien bag vejnavnene i Tingbjerg? Find din vej her, og læs historien om navnet.

Fuglegavl Vingegavl


KORT & GODT OM TINGBJERG

STENGAVL har også gavl ud mod Gavlhusvej. Navngivet i 1957.

GAVLHUSVEJ løber langs en række ejendomme, der vender ud mod vejen. Byhuse, der er bygget på den måde, kaldtes allerede i 1600-tallet for ’gavlhuse’. Navngivet i 1957.

LANGHUSVEJ sigter til den meget lange bygning langs vejen. Navngivet i 1964.

VIRKEFELTET sigter til ’den pædagogiske legeplads’, som vejen løber forbi. Navngivet i 1964.

GROSTEDET er konstrueret af verbet ’gro’ og sub-stantivet ’sted’, der ligesom nabovejen Virkefeltet refererer til, at der er en ’pædagogisk legeplads’ for større børn. Navngivet i 1964.

TÅRNHUSSTRÆDE har navn efter beliggenheden frem til områdets synlige samlingspunkt ’Tårnhuset’ – Tingbjergs højhus med 12 etager. Navngivet i 1957.

BYGÅRDSSTRÆDE er opkaldt efter ’Bygården’, der rummer forskellige af Tingbjergs centrale tekniske funktioner. Navngivet i 1957.

TERRASSERNE er bestemt form af substantivet ’terrasse’ og sigter til, at bygningerne består af lange, vandrette blokke, der er anlagt på et terræn, der skråner. Navngivet i 1957.

ARKADERNE har navn efter en række ældreboliger forsynet med en buegang, arkade, i stueetagen. Navngivet i 1964.

MIDTFLØJENE sigter til, at vejen udgår ’midt’ fra Skolesiden. Navngivet i 1964.

SKOLESIDEN fik navn efter beliggenheden ved vestsiden af skolen i Tingbjerg. Navngivet i 1964.

RUTEN er Tingbjergs hovedgade og har fået sit navn efter 1800-tallets folkelige navn for et strøg, nemlig ’Ruten’. Navngivet i 1957.


Kilde: ’Storbyens stednavne’ af Bent Jørgensen (Gyldendals små røde ordbøger)


SAMHØRIGHED

De er endt med at have hjemme i Danmark, langt fra Eritrea hvor de er født og opvokset. Hver måned mødes de og deres familier. Det handler om identitet.

”Vi mødes den tredje lørdag hver måned. Alle kommer. Vi har en årsplan over, hvad vi skal lave. Udflugter, grill, eidfest,” fortæller Abdusamed Saleh, der er næstformand i Foreningen af eritreanske Jeberti i Danmark, der har hjemme i Tingbjerg.

Etniciteten har de med sig

Over en halv million mennesker tilhører den etniske gruppe Jeberti, der bor i Eritrea og andre steder. I Eritrea er Jeberti ikke anerkendt, og i 1960’erne kom de første eritreanere til Danmark. De fleste af de i alt cirka 2.000 eritreanere


Drengene samler appetit til fællesspisning på Rutens basketbane.


Af: Gry Abrahamsen [email protected]

i Danmark kom et par årtier senere, også Abdusamed Saleh, der kom i 1986 ’som en ung mand med stort hår’.

Vi organiserede osAbdusamed Saleh beretter, hvordan en gruppe af gamle ven-ner og familier ikke havde noget samlingssted i København. De var nødt til at organisere sig og stiftede i 2012 en folke-oplysende forening.

”Vores formål er integration og sociale aktiviteter. Vi skal oplyse om det samfund, vi lever i – kultur, regler, uddan-nelsesmuligheder. Vores børn skal kende deres fremtids-muligheder, og vi vil også gerne, at de kender vores rødder. Det, vi forlod, kender de ikke.”

Foreningen forsøger sig med modersmålsundervisning, fordi mange børn ikke lærer det hjemme i familierne, hvor mange taler dansk sammen. ”Vi er i Danmark, og børnene snakker dansk i institutionerne, og det er nemmest. Vi snakker også dansk i min familie. Derfor kan børnene ikke sproget, som vi kan. De store børn, der går på universitetet, når vi ikke med modersmålsundervisningen, men vi underviser de mindre børn. De gider ikke alle sammen, men nogle bliver stolte, når de kan sige lidt,” konstaterer Abdusamed Saleh.

Ungeafdeling er på vejNetop nu har de unge medlemmer af foreningen fokus på at organisere sig i deres egen ungeafdeling. Det er såvel unge i folkeskolen og gymnasiet som unge under uddannelse. De har valgt en bestyrelse og er i gang med at stable sports-aktiviteter på benene.

”Meningen er, at de skal hjælpe hinanden og udvikle hinan-den, fagligt og via oplevelser. Drengene spiller alle sammen fodbold og er medlemmer af klubber, og pigerne elsker svømning og håndbold. De vil gerne have deres eget. Nu skal vi og de unge mødes med nogen i Beboercentrum og snakke om, hvad de gerne vil, og hvad vi skal søge penge til. Vi kunne gøre det for dem, men de skal selv,” siger Abdusamed Saleh.

Efter at have haft skiftende lokaler rundt om i Tingbjerg, har foreningen i dag alle sine aktiviteter i Beboercentrum. Det har gjort det nemmere at tiltrække medlemmer at have et fast sted. Som andre foreninger i Tingbjerg kan Foreningen af eritreanske Jeberti i Danmark benytte sig af faciliteterne i Beboercentrum og få vejled-ning af Områdesekretariatets medarbejdere.

Fællesskab på tværs af landegrænser

En gang om året er der et stort møde i den europæiske Jeberti forening, som Foreningen af eritranske Jeberti i Danmark er med i. Repræsentanter for forenin-gen i Tingbjerg var tidligere i år af sted til møde i Tyskland. De vil gerne kende hinanden på tværs af landegrænser og arbejde med fælles mål og planer.

Den årlige generalforsamling i foreningen nærmer sig. Så er det tid til at gøre status. Er ungeafdelingen godt i vej, og er det fx nu, at foreningen skal realisere drømmen om fælles udflugter til steder uden for København, hvor mange medlemmer ikke har været?

SAMHØRIGHED


Lækker, hjemmelavet mad er der masser af til foreningens sammenkomster, t.v. er det Rihanna Ibrahim.


Alle kan stifte en foreningi danmark er der foreningsfrihed. Man kan vælge at organisere sig om en bestemt interesse i en forening, ligesom Foreningen af eritreanske jeberti i danmark har gjort. Som det første skal man vælge en bestyrelse og vedtage et regelsæt for foreningen.

Vil du vide mere om foreninger, kan du kontakte Brian Hansen, telefon 2176 1037, eller Fadi Abou jamous, telefon 2466 8161, eller komme forbi Beboercentrum.


Udgivet af OmrådesekretariatetOmrådesekretariatet står for aktiviteter, der er beskrevet i den boligsociale helheds-plan for Tingbjerg 2012-16. Se helhedsplanen på tingbjergforum.dk.

Redaktion: Margrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen (red.) og Rosalina Dias

Layout: Graphicsbymaria.dk

Tryk: Clausen Grafisk

Oplag: 4.500

ISSN 2245-943XEftertryk tilladt med kildeangivelse

Områdesekretariatet, Tingbjerg forumMidtfløjene 16, 2700 BrønshøjÅbent man-tors kl. 9-16, tirs også kl. 16-18

BeboercentrumRuten 16, 2700 BrønshøjÅbent man-tors kl. 10-16

T-husetLanghusvej 89, 2700 BrønshøjÅbent man-tirs og tors kl. 13-16, ons kl. 13-20

3827 9000

[email protected]

tingbjergforum.dk

facebook.com/tingbjergforum.dk

INVITATION TIL ALLE

Deltag i dialogmøder

I efteråret inviterer Tingbjerg-Husum Partnerskab alle i Tingbjerg og Husum til dialogmøder. Datoer og mere information om møderne bliver annonceret på opslag i Tingbjerg og Husum.

Vil du vide mere, kan du kontakte Rosalina Dias i Tingbjerg forum eller på telefon 2383 6071.

Denne udgave af magasinet Tingbjerg Times husstandsomdeles i Tingbjerg og Husum i samarbejde med Tingbjerg-Husum Partnerskab.

Documents

Tingbjerg Times 21