16
Tingbjerg Times Marts 2013 15 Foto: Mikal Schlosser Alle vil sundhed Side 2 Green Team Tingbjerg samarbejder om grønne områder Det går rigtig godt i Tingbjerg Side 4 Side 6

Tingbjerg Times 15

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Tingbjerg magazine

Citation preview

Page 1: Tingbjerg Times 15

1

Tingbjerg TimesMarts 2013

15

Foto

: Mik

al S

chlo

sser

Alle vil sundhed

Side 2

Green Team Tingbjerg samarbejder om grønne områder

Det går rigtig godt i Tingbjerg

Side 4 Side 6

Page 2: Tingbjerg Times 15

2 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

Der findes et væld af gode tilbud til alle, der handler om sundhed. Den første mandag i hver måned er sundhedsrådgivere på plads i Sundhedscentrum, parate til en snak om dine behov.

Af Gry Abrahamsen

[email protected]

Foto: Mikal Schlosser

I løbet af ganske kort tid sidder der kvinder i alle de lyserøde sofaer. De smiler og sludrer. Børn er der også, men hurtigt løber de fleste ind i na-bolokalet. Der er legetøj.

Nisrin kommer direkte fra sit arbejde som hjemmehjælper efterfulgt af en times motionsundervisning i zumba.

Med sig har hun de to yngste af sine tre børn. Hun er kommet for at få et sundhedstjek.

“Jeg vil gerne have målt mit blodtryk og spørge til mit helbred. Jeg er tit træt,” fortæller hun.

Vi får en snak om sundhedDen første mandag hver måned kan kvinderne få et sundhedstjek hos frivillige sundhedsrådgivere i forbin-delse med aftenens café i Sundheds-centrum. I dag sidder Julie og Hanna parat.

“Vi oplever tit, at kvinderne har meget stress, mange børn, mange ting, der skal nås og måske også et fuldtidsarbejde. Spørgsmålet er,

hvordan vi får en sund livsstil ind over. Jeg spørger altid til, hvordan de spiser og hvor tit. Der kan tit gå lang tid mellem de enkelte måltider, og så kan de komme til at spise for meget,” fortæller Julie, der har været frivil-lig sundhedsrådgiver i Tingbjerg i halvandet år. Hun har læst Nutrition and Health på Suhrs Madakademiet og er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske.

Majken, boligsocial koordinator i Sundhedscentrum, fortæller, at sund-hedsrådgivningen opstod på bag-grund af konkrete ønsker fra kvinder i bydelen:

“Vi fik mange spørgsmål om kost og vægt. Mange kvinder ville gerne tabe

Find vej i junglen af tilbud

Nisrin får målt sit blodtryk og venter spændt på resultatet.

Page 3: Tingbjerg Times 15

3Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

sig, og de ville gerne have individuel rådgivning.”

Rådgiverne henviser videreSundhedsrådgiverne kan tage en indledende snak, og derefter er deres opgave at henvise videre. De er velorienteret om relevante tilbud og bliver løbende opdateret med ny vi-den af de boligsociale koordinatorer i Sundhedscentrum. Rådgiverne kan derfor fortælle om tilbud i Tingbjerg, eller de kan referere til aktiviteter i for eksempel Forebyggelsescenter Vanløse.

Det kommunale forebyggelsescenter har alle mulige tilbud inden for kost, motion, alkohol og rygning, som alle i Tingbjerg kan benytte sig af. Ganske gratis.

“Vi har eksisteret i to år, og flere og flere kender os. Egentlig var alle vores tilbud i Vanløse, men nu har vi også fokus på sundhed i nærmil-jøet. I Sundhedscentrum kommer vi nærmere på borgerne og kan få flere til at bruge vores tilbud,” udtaler Susanne M. Sørensen, sundhedskon-sulent i Forebyggelsescenter Vanløse.

Susanne M. Sørensen har introduce-ret de frivillige sundhedsrådgivere til forebyggelsescentret og de mange tilbud i centret. Rådgiverne har også været på besøg i Vanløse. I de sam-menhænge får Susanne M. Sørensen også kendskab til tilbud i Tingbjerg, som hun og kollegerne har glæde af i Vanløse, blandt andet har de henvist til tilbud i Sundhedscentrum og Be-boercentrum, Mødestedets motions-tilbud og Tingbjerg Pensionist Center.

Sammen kan vi mere “For os er det vigtigt at arbejde tæt sammen. Forebyggelsescenter Vanlø-se har mange tilbud, vi ikke har, som beboerne kan have glæde af. Sund-hedscentrum er bindeled. Vi har et hus, hvor de fra forebyggelsescentret kan komme ud og møde beboerne,” beretter Majken.

Sundhedscentrum og Forebyggelses-center Vanløse har sammen med rådgiverne udviklet det lokale tilbud om sundhedsrådgiv-ning. I Sundhedscentrum har de den tætte kontakt med kvinderne og kender deres ønsker og behov, og forebyg-gelsescentret byder ind med den sundhedsfaglige eksper-tise.

Interessen for at snakke med de frivillige sundhedsrådgivere er stor. De gør deres bedste for at imødekom-

Det hører med til det generelle sundhedstjek at få målt sin livvidde, her er det Fatihas tur. Kvinderne bliver desuden målt og vejet, så de kan få beregnet deres Body Mass Index.

Så er det Hawas tur til at få målt blodtryk. Mange ved ikke, hvad deres blodtryk er, og det er derfor fast del af et sundhedstjek.

me kvindernes behov, når de laver sundhedstjek.

“I Vanløse har de et stort hus med mange motionstiltag. Der er også professionelle diætister, så hvis en kvinde har brug for at komme ind i et forløb, der skal give et vægttab, kan de få det i forebyggelsescentret,” siger Julie.

Nisrin er glad. Hendes blodtryk er helt, som det skal være. Men hun vil gerne tabe sig og med sig fra mødet med Julie og Hanna har hun fået en folder med forslag til sunde mellem-måltider. Den skal hun hjem og se nærmere på.

Sundhed er andet end kondisko, gulerødder og styrketræning.

Det handler om at have det godt og kunne lide at lave det, man gør. Det er også at kende

mennesker og være tryg der, hvor man bor.

Majken, boligsocial koordinator, Sundhedscentrum

Deltag i fælles træning til motionsløb 2. juni

Vi mødes til fælles og sjov motion for at træne til løbet mandag den 22. april og mandag den 13. maj kl. 14-15 på idrætspladsen ved cykelbanen ved

EnergiCenter Voldparken. Alle kan deltage.

Sundhedscentrum, Forebyggelsescenter Vanløse og mange flere arrangerer

motionsløbet den 2. juni. Læs mere side 15.

Læs mere på

www.sundhed.dk

Page 4: Tingbjerg Times 15

4 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

Repræsentanter for Politiets Efter-retningstjeneste og de lokale poli-tibetjente mødte forleden beboer-ne i Tingbjerg til debat. Interessen var overvældende, og der var fuldt hus i Beboercentrum.

Gry Abrahamsen

[email protected]

Foto: Mikal Schlosser

En tidlig forårsaften i marts åbnede Beboercentrum dørene for en intens debat. Repræsentanter for Politiets Efterretningstjeneste og Tingbjergs to lokale politibetjente, Peter og Henri, sidstnævnte kendt som Buller, mødte op for at få en dialog med interesserede beboere i Tingbjerg. Ikke mindre end 100 beboere deltog i debatmødet, og mange gav udtryk for, at de meget gerne vil dialogen med politiet.

Henri og Buller er de kendte ansigter i Tingbjerg. De har været makkerpar som Din Betjent i Tingbjerg siden september 2011. De snakker helst med alle, de møder på deres vej, og har deres gang i klubber og institu-tioner i området. På den måde gør de deres til at styrke følelsen af tryghed i Tingbjerg.

“Peter og jeg søgte selv til Ting-bjerg og er glade for at være her. Vi forsøger at lære alle og deres børn at kende. Vi snakker med rigtig mange, og folk råber hej til os og giver os hånden,” fortæller Buller.

PET har et klart fokusOpgaven for Danmarks nationale sik-kerhedsmyndighed PET er mere dif-fus for menigmand, og det varer ikke længe, førend sikkerhedsrådgiver Bjørn, der arbejder med forebyggelse i PET, får spørgsmål om, hvornår en borger er interessant for PET.

Bjørn definerer for forsamlingen, hvornår PET kommer på banen. Han fortæller, at efterretningstjenesten alene fokuserer på personer og grup-per, der anvender vold som politisk middel, opfordrer til politisk vold og

yder økonomisk støtte til voldelige, ekstremistiske grupper.

“De uretfærdigheder, der optager den unge, er reelle oplevelser af margi-nalisering. PET er optaget af, hvad vi kan gøre for at forhindre unge i at blive tiltrukket af yderligtgående og voldelige budskaber,” fortæller Bjørn.

“Ekstremistiske grupper fremstiller konflikter som et problem mellem ’dem’ og ’os’. Vi skal væk fra den opdeling i verdensbilleder, væk fra ’os’ og ’dem’. Hele samfundet skal

PET, politi og borgere debatterer

Politiets tilstedeværelse i Tingbjerg optager mange mennesker, og de efterlyser mere informa-tion. Lokalbetjentene understreger, at politiet ikke kun er i Tingbjerg, når der er uro. De håber, at det også opfattes positivt, at politiet er så synligt.

Page 5: Tingbjerg Times 15

5Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

modarbejde argumenterne og bryde dem ned. Der har vi alle sammen et ansvar.”

Vi skal have tillid til hinandenEn af de tilstedeværende unge mar-kerer: “Det vil altid være svært med tillid. Det handler om, at vi kender hinanden og snakker sammen. Det er rigtig godt med dialog. Måske ser nogen mig på gaden og tror, at jeg er en slem en – og omvendt.”

“Peter og jeg prøver at være så meget på gaden som muligt og komme

Mød Din Betjent i TingbjergTag gerne en snak med Buller og Henri, når du møder dem. I nær-meste fremtid deltager de blandt andet på et eller flere cafémøder i Sundhedscentrum. Hold øje med programmet i Tingbjerg forum, Sundhedscentrum og Beboer- centrum.

rundt i Tingbjerg. Vi kommer også i forretningerne og får en snak. Vi prøver at være synlige, og vi prøver at lære folk at kende. Men det tager tid, ” konstaterer Buller.

Debatmødet skal slutte, men spørgs-målene fortsætter. Beboerne har meget mere på hjerte. De personlige møder med politiet optager den en-kelte, men der er også et stort ønske om sammen at gøre en indsats for at få et godt lokalmiljø. De vil gerne tale meget mere med politiet.

Der var bred opbakning til mødet mellem politi og borgere. Spørgsmål og svar fløj gennem luften, og stemningen var intens.

De mange unge deltagere i debatten ud-fordrede politiet med spørgsmål om deres tilstedeværelse i Tingbjerg. Hvor tilliden er stor til de kendte, lokale betjente, halter det mere med tiltroen til deres kolleger.

Samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi, i daglig tale SSP, forebygger kriminalitet blandt børn og unge. SSP i

Tingbjerg er noget af det stærkeste, jeg har oplevet.

Buller, Din Betjent i Tingbjerg

Page 6: Tingbjerg Times 15

6 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

De seneste tal fra politiet viser, at Tingbjerg på nogle områder har udviklet sig særdeles positivt si-den 2009. Det er dog ikke kun godt det hele, og tallene viser, at der er plads til forbedring.

Tekst og foto: Rosalina Dias

[email protected]

En halvering i antallet af indbrud, over 30 procents fald i anmeldt hærværk og ikke mindre end 83,2 procent færre tilfælde af chikane. Tallene taler et tydeligt sprog – det

går rigtig godt med bekæmpelse af kriminalitet i Tingbjerg.

På fem ud af seks undersøgte om-råder er antallet af anmeldelser af forbrydelser begået i Tingbjerg faldet. Faktisk er udviklingen så god og ekstraordinær, at overborgmester Frank Jensen (S) kom til Tingbjerg for at offentliggøre den:

“Jeg håber, at beboerne og de, som til dagligt arbejder i Tingbjerg, alle er utroligt stolte over den udvikling, der er sket her i de seneste år. Det

er takket være en massiv indsats fra alle gode kræfter, at vi nu oplever faldende kriminalitet i området, og den udvikling skal fortsætte. Derfor håber jeg, at den positive udvikling motiverer alle til at fortsætte arbej-det for at skabe et endnu tryggere byområde. Tingbjerg skal være kendt som et attraktivt og trygt sted at bo og besøge, og det er nu blevet lidt tryggere at bo i Tingbjerg.”

Det eneste område, hvor tallene viser en stigning, er på antallet af anmeldte tyverier. Dette er dog en

Det går rigtig godt i Tingbjerg

0

50

100

150

200

250

Baseline 2009 2010 2011 2012

Indbrud

Tyverier

Vold/trusler

Hærværk

Narkotika

Chikane

Grafen viser udviklingen i antallet af anmeldte forbrydelser siden 2009, og den viser tydeligt, at Tingbjerg har rykket sig markant i positiv retning.

Page 7: Tingbjerg Times 15

7Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

landsdækkende tendens og altså ikke udtryk for, at det kun er et problem i Tingbjerg.

“Vi skal ikke stoppe nu”Glæden ved den positive udvikling finder man også hos andre i området. Formand for afdelingsbestyrelsen i SAB Stig Kaspersen er glad for tallene og understreger, at det har været en lang proces.

“Tallene viser en positiv ændring i Tingbjerg, det glæder mig. Det er udtryk for, at indsatserne har båret frugt. Hvad, det præcis er, kan være svært at sige, for det er over en bred kam. Blandt andet har vi fået større familieboliger og derved en ændret sammensætning af beboere. Videoovervågning og hele den bo-ligsociale indsats har også medvirket til, at vi nu ser en ændring,” fortæller beboerformanden.

Også lederen af den boligsociale indsats, Margrethe Clausager, mener, at det er det lange seje træk, der nu sætter sine spor:

“Det er den fælles tværfaglige ind-sats, der nu bærer frugt. Vi har længe haft en formodning om, at det går den rigtige vej i Tingbjerg, for vi kan jo mærke det herude. Stemningen er en helt anden end for bare et par år siden. Men vi skal ikke stoppe her, for gør vi det, så er jeg bange for, at vi har tabt alt det gode arbejde på jorden,” siger hun.

Partnerskabet for Tingbjerg bliver udvidetSom situationen er i Tingbjerg lige nu ser det heller ikke ud til, at man stopper de forskellige sociale og fore-byggende indsatser, der er i området. Helhedsplanen for Tingbjerg er finan-sieret til 2016 og Tingbjerg Partner-skab, som har eksisteret siden 2010 – bestående af Københavns Kommune, boligorganisationerne, politiet og det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, i daglig tale SSP – er finansieret frem til og med 2016. Ydermere har man valgt,

Overborgmester Frank Jensen var i Tingbjerg for at præsentere de positive tal.

at Partnerskabet skal udvides til også at inkludere dele af Husum.

“Mit håb er, at vi blandt andet kan skabe en større sammenhæng mellem Tingbjerg og Husum, så voldanlægget mellem de to områder fremover bliver et fælles mødested og ikke en fysisk skillelinje. Og så vil vi meget gerne inddrage beboerne mere aktivt i partnerskabets aktiviteter, så vi sammen kan styrke den positive udvikling i området,” fastslår over-borgmester Frank Jensen.

Jeg håber, at beboerne og de, som til dagligt arbejder i Tingbjerg, alle er utroligt stolte over den udvikling, der er sket her i de seneste år.

Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune

Page 8: Tingbjerg Times 15

8 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

MAnDAGTid Tilbud Sted

9-15 Job og Uddannelse vejleder Tingbjerg forum

9-15 Jobcenter København har åben rådgivning Tingbjerg forum

10.15-11.45 Gåtur for mødre med barnevogn Tingbjerg forum

16-19 Gyngespejderne for børn Beboercentrum

16.30-18 Zumba for kvinder med MødestedetTilmelding i Områdesekretariatet i Tingbjerg forum

Hallen, Tingbjerg Heldagsskole

18-20 Café for kvinder Sundhedscentrum

18-21 Madklub for mændTilmelding hos Fadi i Beboercentrum eller Sussie i Tingbjerg forum

Beboercentrum

TIRSDAGTid Tilbud Sted

9-15 Job og Uddannelse vejleder Tingbjerg forum

9-15 Jobcenter København har åben rådgivning Tingbjerg forum

9-18 Åben beboerrådgivning med Områdesekretariatet og Ejendomskontoret Tingbjerg forum

10-12 Formiddagscafé med internationale aviser Beboercentrum

13-15 International mødregruppe med sundhedsplejerskerne Sundhedscentrum

17-19 Studiecafé for voksne Beboercentrum

17-20 Madklub for piger med Sejaan Tilmelding hos Sussie i Tingbjerg forum eller på telefon 29 77 80 10

Skolekøkkenet,Tingbjerg Heldagsskole

17-19 Studiecafé for voksne Beboercentrum

OnSDAGTid Tilbud Sted

9-12 CBSI Sprogcenter underviser kvinder i dansk Sundhedscentrum

9-15 Job og Uddannelse vejleder Tingbjerg forum

9-15 Jobcenter København har åben rådgivning Tingbjerg forum

9-16 Åben beboerrådgivning med Områdesekretariatet og Ejendomskontoret Tingbjerg forum

12.30-15.30 CBSI Sprogcenter underviser kvinder i dansk Sundhedscentrum

13-15 Sundhedsplejerskerne holder åbent hus Sundhedscentrum

14-16 It-café for voksne Beboercentrum

15-17 Dans for mødre og døtreTilmelding hos Sabah i Tingbjerg forum eller på telefon 21 33 00 74

Bevægelsessalen,Energicenter Voldparken

16-19 Klubben Butterflies for 8-12-årige piger ved Ungdommens Røde Kors Beboercentrum

16.30-18 Zumba for kvinder med Mødestedet Tilmelding i Områdesekretariatet i Tingbjerg forum

Hallen, Tingbjerg Heldagsskole

17-20 Temacafé for kvinder Sundhedscentrum

19-21 CBSI Sprogcenter har danskcafé for mænd Beboercentrum

Riv ud og hæng op

KALEnDERBeboercentrum

Ruten 16

Påskelukket

28. marts-2. april

Områdesekretariatet

i Tingbjerg forum

Midtfløjene 16

Påskelukket

25. marts-2. april

Sundhedscentrum er i nyE LOKALER på Ruten 12Påskelukket 25. marts-2. april

Page 9: Tingbjerg Times 15

9Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

WEEKEnDTid Tilbud Sted

Lørdag 9-10 Svømning for kvinder med Mødestedet – begyndereTilmelding i Områdesekretariatet i Tingbjerg forum

Tingbjerg Svømmehal

Lørdag 10-11 Svømning for kvinder med Mødestedet – let øvedeTilmelding i Områdesekretariatet i Tingbjerg forum

Tingbjerg Svømmehal

Lørdag 10-13 Forældre underviser i modersmålene arabisk og litauisk Beboercentrum

Lørdag 13-15 Undervisning i at spille på saz – tyrkisk guitarTilmelding i Områdesekretariatet i Tingbjerg forum

Beboercentrum

Lørdag 13-16 Familieaktiviteter ved Tingbjerg Kultur Forening Beboercentrum

Lørdag 16-20 i lige uger

Fædreklub Beboercentrum

Søndag 10-12 Håndarbejde for piger Beboercentrum

Søndag 10-12Første gang er 7. april

Lær at cykle med Hovedstadens Røde Kors Ved mosehuset

Søndag 11-12 FamilieMotion for mor, far og 5-12-årige børn Tumlesalen,Tingbjerg Heldagsskole

Søndag 12-15 Syværksted for voksne Beboercentrum

Søndag 16-21 Teoriundervisning i cricket ved Copenhagen Cricket ClubTilmelding hos Sheikh på telefon 91 60 80 08

Beboercentrum

TORSDAGTid Tilbud Sted

9-12 CBSI Sprogcenter underviser kvinder i dansk Sundhedscentrum

9-15 Job og uddannelse vejleder Tingbjerg forum

9-15 Jobcenter København har åben rådgivning Tingbjerg forum

9-16 Åben beboerrådgivning ved Områdesekretariatet og Ejendomskontoretmed rådgivning på dansk/arabisk kl. 11-16

Tingbjerg forum

10.30-12 den 1. og 3. torsdag hver måned

Familierådgivning ved Familierådgivningen, Brønshøj-Husum-VanløseBook en tid hos Jane i Tingbjerg forum eller på telefon 21 37 20 36

Tingbjerg forum

13-15 International mødregruppe med sundhedsplejerskerne Sundhedscentrum

16-19 Madklub for børn i 5.-7. klasse med Ungdommens Røde KorsTilmelding hos Sussie i Tingbjerg forum eller på telefon 29 77 80 10

Beboercentrum

16.30-18 Zumba for kvinder med Mødestedet Tilmelding i Områdesekretariatet i Tingbjerg forum

Tumlesalen, Tingbjerg Heldagsskole

17-18Første gang er 4. april

March i mosen Brønshøj Boldklub

17-19 Studiecafé for voksne Beboercentrum

FREDAGTid Tilbud Sted

10-12.30 Formiddagscafé for kvinder med morgenmad og tema Sundhedscentrum

18-22 Fædreklub Beboercentrum

Riv ud og hæng op

Riv ud og hæng opKom og vær med Der er ingen tilmelding, med mindre det er anført under aktiviteten.

Page 10: Tingbjerg Times 15

10 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

Et nyt samarbejde mellem ejen-domsfunktionærerne i Tingbjerg og driftsmedarbejdere fra Køben-havns Kommune skal være med til at gøre Tingbjergs grønne områ-der endnu flottere.

Af Heidi Juul Petersen

[email protected]

Solen står højt på himlen. Ejendoms-funktionær John F. Nielsen river blade og grene sammen på Solgavl, mens han venter på, at traktoren kommer for at hente læsset. Han er med i Green Team Tingbjerg, som er

sat i værk af Københavns Kommune. Han synes om det øgede fokus på samarbejde og forklarer:

“Før i tiden var arbejdsopgaverne med at holde Tingbjerg rent og pænt delt op mellem kommunens drifts-folk og de lokale gårdmænd i Ting-bjerg. Nu kender vi hinandens navne og har hinandens telefonnumre, så vi kan ringe til hinanden og hjælpe hin-anden. Kan jeg se, at der ligger noget knust glas på kommunens område, så fejer jeg det lige op - også selv om det ikke er mit område.”

Løser problemerne sammenGreen Team Tingbjerg startede i 2012 og er en del af Københavns Kom-munes politik for udsatte byområder. Formålet er at skabe et bedre samar-bejde om drift mellem Københavns Kommune og de almene boligorgani-sationer.

Som en del af konceptet deltager medarbejdere fra Tingbjerg sammen med kommunale driftsmedarbejdere i Green Team-uddannelsen, hvor de blandt andet bliver undervist i kommunikation og driftssamarbejde. John F. Nielsen fortæller, at medar-

Green Team samarbejder om grønne områder

Driftsmedarbejderne Kasper Rostrup og Niels Dahl-Rasmussen fra Københavns Kommune er på job på Terrasserne i Tingbjerg.

Foto

: Urs

ula

Bac

h.

Page 11: Tingbjerg Times 15

11Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

bejderne lærer hinanden at kende på tværs. Sammen kan de være med til at løse nogle af dagligdagens små-problemer.

John F. Nielsen er for eksempel blevet opmærksom på, at et manglende låg på en skraldespand irriterede kommunens driftsmedarbejdere, da skrald fra spanden blev taget af vinden og fløj ind i kommunens bede.

“Det var jo bare et lille problem, men ved at tale med folkene fra kommu-nen, blev jeg klar over, at der var et problem. Og så var det jo nemt nok at gøre noget ved det, det var bare at bestille et nyt låg,” siger John F. Nielsen kækt.

Kasper Rostrup har de sidste syv år arbejdet som kommunal driftsmed-arbejder i Tingbjerg, og han har også lagt mærke til det nye samarbejde.

“Før i tiden talte vi ikke rigtig med hinanden. Er der nogle problemer nu, så kan vi lige ringe eller sige det, når vi møder hinanden,” siger han.

Vi bliver ét teamGreen Team Tingbjerg mødes fast hver sjette uge i forbindelse med en fælles kaffepause og får en snak medarbejderne imellem. Driftsleder i Ejendomskontoret i Tingbjerg forum Cliff Brædder Hemmingsen koordi-nerer teamet lokalt i Tingbjerg og er begejstret for projektet.

“I Tingbjerg har Københavns Kom-mune ansvaret for nogle af uden-dørsarealerne, og de lokale medarbej-dere har ansvaret for at holde andre udendørsarealer. Med Green Team er ideen, at arbejdsområderne ikke er så stift opdelt. Vi må godt have et øje på hinandens områder og for eksem-

pel samle skrald op for hinanden. Vi bliver et team,” forklarer han.

“Vi har dygtige medarbejdere i Ting-bjerg, der sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde. Med Green Team får vi mulighed for at gøre det endnu bedre.”

Alle vinder med Green TeamProjektleder Birgitte Damgaard Niel-sen fra Teknik- og Miljøforvaltningen er tovholder på Green Team i Køben-havns Kommune.

“Lige nu har vi Green Team i Ting-bjerg, Bispebjerg og Nørrebro, men vi har planer om at udvide ordnin-gen til Husum, Vesterbro, Amager og Valby. Idéen med Green Team er meget mere end bare at samle skrald op. Vi øger trygheden og forbedrer samarbejdet mellem de forskellige driftsfolk fra kommune og boligorga-nisationerne”.

Indtil videre har Københavns Kom-mune sat penge af til at fortsætte ordningen med Green Team til og med 2015. Birgitte Damgaard Nielsen håber, ordningen fortsætter længere end det.

“Skulle det ske, at ordningen ikke fortsætter efter 2015, så vil kendska-bet til hinanden og de venskaber, der er dannet på tværs af team, stadig-væk eksistere. Det er netop det, der er styrken i Green Team”.

John F. Nielsen begynder at læsse de sammenrevne blade og grene op på traktoren. Samtidig konstaterer han: “Jeg synes, Green Team er en rigtig god idé. Det er en win-win situation for alle.”

Green Team samles hver sjette uge i forbindelse med en fælles pause på Lille Torv i Tingbjerg. Over kaffen udveksler de erfaringer og telefonnumre til hinanden.

John F. Nielsen har arbejdet som ejendoms-funktionær i Tingbjerg i 19 år. Igennem årene har han lært beboerne at kende og har ligesom sine kolleger et godt indblik i deres ønsker.

Foto

: Urs

ula

Bac

h.Fo

to: H

eidi

Juu

l Pet

erse

n.

Page 12: Tingbjerg Times 15

12 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

For den uindviede læser er kombi-nationen af de fem tegn; B-N1C3, ikke nem at afkode. Men for 11 drenge er det deres bud på, hvor-dan vi kan gøre Tingbjerg – og hele Danmark – et bedre sted at være.

Tekst og foto: Rosalina Dias

[email protected]

Direkte oversat betyder B-N1C3; “vær sød” som i det engelske; “Be nice”. Og det er netop dette budskab, de 11 drenge vil have så langt ud som muligt. De vil gerne være med til at påvirke andre unge til at stoppe mob-ning og være sødere ved hinanden.

Mustafa Alhaffar fra 7B på Tingbjerg Heldagsskole forklarer således:

“Man bliver ked af det, hvis man bliver mobbet. Jeg har selv prøvet at blive drillet, og dengang havde jeg ikke lyst til at gå i skole. Det bliver jeg ikke længere, og derfor vil jeg gerne sige at i stedet for at sige noget grimt til folk eller slå dem, så sig noget pænt og vær god ved dine klas-sekammerater.”

Mind Your Own BusinessDrengene er en del af Dansk Flygt-ningehjælps projekt Mind Your Own Business, MYOB, som er et projekt, der skal være med til at styrke

etniske minoritetsdrenges faglige kompetencer og sociale relationer, så de bliver bedre rustet til at tage en uddannelse og senere øger deres chancer på jobmarkedet.

MYOB går i sin enkelthed ud på, at drengene, med hjælp fra en række fri-villige venturepiloter, skal opbygge en virksomhed fra bunden – fra idé til udarbejdelse af virksomhedsplan og produktudvikling, og de skal også selv finde samarbejdspartnere og i sidste ende finde ud af, hvordan de vil markedsføre og sælge produktet. Projektet bliver i år gennemført i fire byer og sluttes af med uddelingen af

Stop mobning – B-n1C3

B-N1C3 – nu også med håndtegn! B-n1C3BE nICE

Page 13: Tingbjerg Times 15

13Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

en Business Award til det bedste pro-jekt. I Dansk Flygtningehjælp er man rigtig glade for drengene i Tingbjerg:

“Drengene i Tingbjerg er meget dygtige og yder en kæmpe indsats i projektet. De er skønne at arbejde sammen med, og vi har stor respekt for dem. Vi forventer derfor også, at de kommer langt med deres mikro-virksomhed og får succes med at brede deres smukke budskab til an-dre unge i Tingbjerg og med tiden til resten af Danmark,” fortæller Maria Kavita Nielsen, der er projektchef i Dansk Flygtningehjælp.

T-shirts og kasketterRet hurtigt i forløbet blev drengene enige om, at deres budskab skulle være ’stop mobning’, og at måden, det budskab bedst kom ud på, var, hvis man kunne få unge til at gå rundt med budskabet på tøjet. Derfor besluttede de, at deres produkt skulle være t-shirts og kasketter. Det endelige design holder drengene hemmeligt.

“Det er jo en forretningshemmelig-hed,” siger Mikail Caliskan fra 7B.

Forløbet varer samlet set syv måne-der, og drengene er meget engage-rede. Sheraz Mudassar går i 10. klasse og han vil gerne læse økonomi, måske på Niels Brock. “Jeg får rigtig meget ud af at være her, og jeg lærer en masse om busi-ness og erhvervslivet. Jeg er meget

Fem af drengene fra MYOB: Fra venstre Mustafa – marketingsansvarlig, Hassan – indkøber, Sheraz – design- og produktionsansvarlig, Mikail – design- og produktionsansvarlig og Rojhat – økonomiansvarlig.

Det endelige logo og design er ikke helt færdigt endnu, men som drengene så fint har tegnet det her på tavlen, er der ikke tvivl om, det nok skal blive kreativt.

glad for, at jeg har fået muligheden for at deltage i MYOB.”

Gode vennerNår de skal sætte ord på, hvad de får ud af at deltage i projektet nævner de; større selvtillid, koncentration, samarbejde og ikke mindst venskab, som nogle af de vigtigste ting. Men de nævner også, at de har lært, at det er vigtigt selv at være et godt forbil-lede.

“Det er vigtigt, hvem man er sam-men med. I den her gruppe vil vi gerne være gode forbilleder. Fx hjæl-

per vi nu de små med at løse deres problemer i skolen,” fortæller Rojhat Cakmak fra 7B.

Mere om Mind your Own Business

MYOB er et tilbud til etniske minoritetsdrenge, der gerne vil starte egen virksomhed. Dansk Flygtningehjælps projekt er finansieret af TrygFonden.

Læs mere på www.myob.dk

Page 14: Tingbjerg Times 15

14 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

Foreninger engagerer sig i byfest

Sæt kryds i kalenderen fredag den 24. og lørdag den 25. maj, hvor hele Tingbjerg er inviteret til byfest. Allerede nu er mange beboere og lokale foreninger engageret i årets fest og planlægger aktiviteter, konkurrencer, information og madtilbud. De mødes i Beboercentrum lørdag den 13. april kl. 10-12 og planlægger videre.

Du eller din forening kan også nå at være med. Kontakt Brian eller Camilla på telefon 24 59 66 28 eller Tom på te-lefon 30 23 03 98, eller kom forbi dem i Beboercentrum og hør mere.

Frivillige inviteres til foreningsdagEr du frivillig i en forening i Ting-bjerg? Så er du hermed inviteret til at deltage i en foreningsdag onsdag den 10. april kl. 17-20 i Beboercentrum. Du kan fortælle om din egen forening, møde andre frivillige og høre om foreningerne i området. Programmet inkluderer også spisning og besøg hos nogle af foreningerne. Tilmeld dig senest den 8. april hos Jane i Tingbjerg forum, på telefon 21 37 20 36 eller e-mail [email protected].

De nye, fine lokaler er lyse og byder Tingbjergs kvinder indenfor til hyggeligt samvær i temacaféer hver uge.

Sundhedscentrum er i nye lokalerDe nye lokaler på Ruten 12 er taget i brug. Lokalerne er på Tingbjerg Heldagsskole og indgangen er ved skolegården. Du er velkommen til at komme forbi, hvis du gerne vil se de nye lokaliteter. Se, hvornår der er caféer i Sundhedscentrum i kalenderen på side 8-9.

Sidste år kunne publikum smage marokkansk mad til byfesten. Fo

to: M

ikal

Sch

loss

er.

Foto

: Mik

al S

chlo

sser

.

Page 15: Tingbjerg Times 15

15Facebook og web: tingbjergforum.dk Tingbjerg Times 15

Mænd mødes i ny madklubEr du mand og kunne du tænke dig at mødes med andre mænd og lave mad? Så er en ny madklub for mænd netop startet. Det foregår hver mandag kl. 18-21 i Beboer- centrum.

Vil du vide mere, så kontakt Sussie i Tingbjerg forum eller på telefon 29 77 80 10 eller Fadi i Beboercen-trum eller på telefon 24 66 81 61.

I påskeferien kan alle skolebørnene mødes til FerieCamp og dyrke sport sammen, eller

pigerne kan mødes til pigeklub. Se alle tilbud på www.tingbjergforum.dk.

nyt motionsløb 2. juni går over voldenEt nyt motionsløb har forskel-lige ruter, der tager deltagerne på tværs af volden, igennem de grønne områder og forbi områ-dets legepladser, virksomheder og meget mere. Du kan gå eller løbe en kort, mellemlang eller lang distance, eller du kan være med til at gennemføre løbet som hjælper.

Sæt kryds ved den 2. juniArrangører af det nye motions-løb er EnergiCenter Voldparken, Husum for alle, Klar, Parat – Husum, Forebyggelsescenter Vanløse, Områdefornyelse Husum og Områdesekretariatet i Tingbjerg.

Vil du høre mere, så kontakt Sussie i Tingbjerg forum eller på telefon 29 77 80 10.

Din forening kan styrketræne i CrossroadEt par foreninger kan allerede benytte 18+ centret Crossroads træningsfaciliteter i aftalte tidsrum.

Kontakt Sussie i Tingbjerg forum eller på telefon 29 77 80 10, hvis du og din forening vil høre mere om jeres muligheder for at benytte centrets faciliteter.

Vinterens madklub for skoledrenge var populær. Går du som mand også rundt med en kok i maven, er det nu din tur. Fo

to: M

ikal

Sch

loss

er.

Foto

: Mik

al S

chlo

sser

.

ForeningsGuiderne kan hjælpe dit barn i gangHar du et barn, der gerne vil spille fodbold, svømme eller kunne tænke sig at gå til noget efter skoletid? Så kan ForeningsGuiderne hjælpe dig og dit barn med at finde det rigtige fritidstilbud og komme i gang. Kontakt koor-dinator Lene i Tingbjerg forum eller på telefon 53 14 22 42.

Page 16: Tingbjerg Times 15

16 Tingbjerg Times 15 Facebook og web: tingbjergforum.dk

Udgiver Områdesekretariateti Tingbjerg forumMidtfløjene 16 2700 BrønshøjTelefon 38 81 57 00 [email protected]: tingbjergforum.dk

OmrådesekretariatetOmrådesekretariatet står for aktiviteter og tilbud til dig i Tingbjerg. Den boligsociale indsats er finansieret af Lands-byggefonden, Køben-havns Kommune og de lokale SAB/KAB og fsb boligafdelinger.

RedaktionMargrethe Clausager (ansv.)Gry Abrahamsen (red.)Heidi Juul PetersenRosalina Dias

Redaktion afsluttet8. marts 2013

Oplag3.000

LayoutOperate A/S

Tryk Litotryk

næste Tingbjerg Times udkommer 14. juni 2013

Et nyt og spændende projekt Ting-bjerg Open er i gang, og har du lyst, kan du også være med.

Er du cirka 12-18 år? Kan du lave din helt egen musik og tekst? Har du lyst til at opføre musikken til en stor kon-cert til Tingbjerg byfest? Eller er du vild med at danse, tegne eller filme?

Så kan Tingbjerg Open være noget for dig!

Du kan også være med, hvis du hel-lere vil deltage i arbejdet bag kulis-serne.

Det handler om digMed Tingbjerg Open tager vi fat i de tanker og måske fordomme, andre har om dig, og frem for alt det, du i virkeligheden er.

Vi opfører sammen en stor musik-forestilling til Tingbjerg byfest den 24. maj og skal også indspille i studie og lave musikvideo, så resten af Danmark kan se alt det, I unge i Ting-bjerg har på hjerte.

Spil og dans med i stor forestilling til byfest

Alle medvirkende øver sammen en weekend i marts, en weekend i april og i dagene op til byfesten.

Projektleder og musiker Peter Rønn kan hjælpe dig med at komme i gang og samler trådene på tværs af alle deltagere.

Peter Rønn er musi-ker og projektleder af Tingbjerg Open og har ledet andre musikprojekter. Læs om dem på www.peterronn.dk.

Sådan kan det også komme til at se ud til koncert til Tingbjerg byfest. Billedet er fra et tidligere projekt med Peter Rønn på Krogerup Højskole.

Tilmeld dig hurtigt

Hør meget mere om Tingbjerg Open og

tilmeld dig hos Peter Rønn i Beboercentrum, på telefon

21 82 38 80 eller [email protected].

Foto

: Kim

Age

rste

n.

Foto

: Das

ro.