Tingbjerg Times 22

Tingbjerg Times

Nr 22 · December 2014

WiNNie og KoNy møDtes tilfælDigt · S 5De to naboer er bedsteveninder.

DaNsK i tiNgbjerg er et hit · S 13Undervisning i trygge rammer i nærmiljøet gør en forskel.

tiNgbjerg sKal luKKe op S 2Tænketanken Byen 2025 anbefaler Tingbjerg at blive en del af byen.

9A på T

ingbjerg Heldagsskole har et stærkt fagligt fællesskab · S 13

TEMA:fællesskab

2 · tingbjerg times

FÆLLESSKAB

Forsidefoto: Mikal Schlosser

Flere og flere mennesker bor sammen med nogen, der ligner dem selv. Ikke mindst de højst uddannede og de rigeste vælger i højere grad end tidligere at bo de samme steder. Dermed er det blevet sværere at lære nogen at kende, som er anderledes end en selv. I Danmark har der ellers været en tradition for fællesskaber i byerne, som er ganske unik. Den tradition skal vi holde fast i.

Det er holdningen hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der har nedsat Tænketanken Byen 2025 til at debattere, hvordan vi kan be-holde den blandede by, hvor menne-sker møder hinanden på tværs. ”Det er vigtigt,” siger Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium og medlem af Tænketanken Byen 2025, ”at vi møder nogen, der er anderledes end os selv i kød og blod. Mennesker, der har andre vilkår. Ellers kan det være svært for os at sætte os ind i andres situation. Vi har en høj grad af tillid og tiltro til hinanden i Danmark. Det er, fordi vi kender hinanden.”

Behov for at lukke opDa arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen stod i spidsen for at udtænke det kommende boligområde Ting-

bjerg i 1940-50’erne, var omdrejningspunktet netop fællesskab. Der skulle være plads til alle, og

man skulle bo og være sammen i en lille by i byen. Det var et idealsamfund inden for

byplanlægning, fortæller Ellen Højgaard Jensen. ”I dag er Tingbjerg den der ø, der er blevet lidt for isoleret. Man har fællesskaber i boligforeningerne og om det kommende kulturhus. Men man glemte måske at tænke resten af

byen ind.”

Tænketanken Byen 2025 lægger op til, at kommunen ser på byen som en helhed. Den skal

ikke trække grænsen, hvor det almene område går, men lave en samlet plan for hele byen. For at kommunen kan dette, foreslår Tænketanken Byen 2025 at flytte store, strate-giske beslutninger om et område som Tingbjerg fra beboerne og ind i en kommunal plan. Det skal til, siger Ellen Højgaard Jensen, for at kommunen kan se Tingbjerg som en del af byen snarere end et afgrænset område i København. Så kan det lade

Tænketanken Byen 2025 forholder sig til byen som socialt samlingssted, hvor vi kan mødes og lære hinanden at kende. Ellen Højgaard Jensen fra tænketanken relaterer nogle af idéerne om Byen 2025 til Tingbjerg.

Byen forandrer sig

tingbjerg times · 3

Grafik: Områdefornyelsen Husum

Ruten er ikke endeligt fastlagt, så dette

er alene et bud på den kommende

gang- og cykelsti.

På vej i Tingbjerg

husumforbindelsen er en gang- og cykelsti mellem tingbjerg og husum, der koster 25 mill. kr. og skal etableres i 2015-17. Den er del af cykelpakken i Københavns Kommunes budget 2015.

sig gøre at gennemføre radikale ændringer. ”Det er en fysisk udfordring for København, at der findes store områder med bestemte boligtyper. De lukker sig om sig selv i stedet for at åbne sig.”

Ellen Højgaard Jensen synes, Tingbjerg repræsenterer en stor udfordring, fordi området netop er så afgrænset: ”Det er et stort og grønt område med fredede arealer og en ensartet, lav bebyggelse. Det er en helhed, der er svær at få til at hænge sammen med resten af København. Det bliver spændende at se, hvordan det kommende kulturhus vil fungere. Det er et brud med byggestilen.”

Vi skal kende hinandenDet kommende kulturhus kan desuden blive en attraktion, som Ellen Højgaard Jensen efterlyser flere af i Tingbjerg. De skal trække mennesker til. ”Rigtig mange mennesker kommer ikke til Tingbjerg. De skal ud og opleve det. Nogle københavnere har fordomme om Tingbjerg, og da for-dommene ikke har hold i virkeligheden, er det ikke en god start på et fællesskab. En grundlæggende accept af, hvem man er, inkluderer også, hvor man bor. Det er vig-tigt, at folk får øjnene op for, at Tingbjerg er et dejligt sted.”

”Når vi kender hinanden, kan vi bedre forstå hinanden, og vi bliver trygge.”

Ellen Højgaard Jensen


I København bliver der skabt byrum, som mange mennesker kan lide og bruger aktivt. Ellen Højgaard Jensen fremhæver superkilen på Nørrebro, der kæder et gammelt boligområde sammen med et nyere alment boligområde Mjølnerparken. Superkilen har legeredskaber til både børn og voksne, og man kan slappe af, alt imens mange mennesker passerer igennem området. ”Danmark er kendt for at have byrum, der tiltaler mennesker på tværs af sociale skel og alder. Vi har haft fokus på byrum i 10-15 år og øver os stadig,” fortæller hun.

Ellen Højgaard Jensen ser for sig, at Tingbjerg kunne blive tættere knyttet til resten af København og Gladsaxe, og at man kunne arbejde med et større stisystem, nogle gennem-kørsler og i det hele taget overgange. Det er nemlig ikke kun andre mennesker, der skal kende Tingbjerg. ”Bor man i Ting-bjerg, skal man også orientere sig ud af området og indgå i sociale og kulturelle aktiviteter andre steder. Så bliver man ambassadør for Tingbjerg. Det lukker op.”

Af: Gry Abrahamsen · [email protected]

FÆLLESSKAB

se et socialt Danmarksportræt på hjemmesiden

klassesamfund.dk

Tingbjergs karakteristiske byggeri med Gladsaxe i baggrunden.

Foto: Mikal Schlosser

Om Ellen Højgaard Jensen

· Kulturgeograf· Direktør for Dansk byplanlaboratorium· medlem af tænketanken byen 2025· medlem af organisations- bestyrelsen i sab

Foto: Dansk Byplanlaboratorium


Den fine, lille hvide kaffekop er med underkop og har en stor lyserød blomst på. Det er Kohinoor ’Kony’ Begums kop, når hun er på besøg hos Winnie Bøsewetter. Kaffen hører sig til, og Kony Begum elsker duften. Smagen har hun måttet vænne sig til. I Bangladesh, hvor hun er fra, er kaffe ikke en del af serveringen. Det er alt for varmt.

Siden de to kvinder hilste på hinanden i opgangen, har de

Man kan blive bedste-ven med sin naboWinnie Bøsewetter og Kohinoor ’Kony’ Begum var naboer i ni måneder i Trappegavl. De lærte hinanden at kende i opgangen, hvor et tilfældigt hej skulle blive starten på et venskab.

Siden de to kvinder hilste på hinanden i opgangen, har de knyttet tætte bånd. Winnie Bøsewetter er 65 år og arbejder ikke længere, og Kony Begum var ny i Danmark, kendte ikke nogen og havde masser af spørgsmål.

Kony Begum troede i første omgang, at rugbrød var kage. Nu får hun og Winnie Bøsewetter sig en god snak over en tradi-tionel dansk frokost. I dag er der hjemme-lavet æblekage senere.



Der var så meget nyt”Jeg arbejdede ikke, men gik på sprogskole to gange om ugen og lærte dansk. Min mand arbejdede fem dage om ugen, og jeg var meget alene. Jeg gik til Winnie, og hun hjalp mig på mange måder. Hun gav mig tid,” fortæller 32-årige Kony Begum. De to kvinder snakker og griner sammen på en skønsom blanding af dansk og engelsk.

Winnie Bøsewetter og Kony Begum gik området omkring Tingbjerg tyndt i hinandens selskab, og var både i mosen og i Gladsaxe og Mørkhøj, når de ikke terpede Konys dansk-lektier. Kony Begum har en bachelorgrad med sig fra Bangladesh og er vant til at studere, så det gik over stok og sten med at lære dansk. Sideløbende fandt Kony Begum med hjælp fra Winnie Bøsewetter ud af, at hun kunne melde sig til gymnastik og svømning, og hun udvidede bekendt-skabskredsen i Tingbjerg.

De laver mad til hinandenDe to kvinder er optaget af at introducere hinanden til deres respektive lande, ikke mindst gennem mad. Da de boede ved siden af hinanden, bankede Kony Begum ofte på døren til Winnie Bøsewetter og hendes mand med dessert og når hun i dag har besøg af Winnie Bøsewetter i sin og mandens lejlighed i Bellahøj kreerer hun varm frokost a la hjemme i Bangladesh. Almindeligvis er hun omhyggelig med at gøre kachchi biriany eller chicken fry-retterne mindre hot og spicy af hensyn til Winnie Bøsewetters smagsløg, som dog har smagt den ægte vare. ”Da stod flammerne ud af munden på mig,” smiler hun.

Selvom de ikke længere er naboer, har de en tæt kontakt.”Når der sker noget, fortæller jeg det til Winnie. Jeg spørger også om alt muligt, fx når der sker noget i Danmark,” fortæller Kony Begum, mens Winnie Bøsewetter glad konsta-terer: ”Du er min allerbedste nabo. Det vil du altid være.”


FÆLLESSKAB

”Det betyder meget for mig, når jeg lukker mig ind i opgangen, hvor jeg bor, at vi hilser på hinanden. Vi respekterer hinanden i vores opgang. Jeg kender alle mere eller mindre. Vi passer på hinandens lejligheder, når nogen er ude og rejse, og har nøgler til hinandens post. Vores naboer lytter til os, når vi gør opmærksom på noget. Vi møder venlighed, og det er trygt.”

Winnie Bøsewetter


Klar kommunikation batter

De store 14-15-årige piger og drenge i klasseværelset snakker på kryds og tværs. Et par af pigerne skynder sig hen til deres lærer Maria Jakobsen, da hun kommer ind ad døren. De vifter med en opgave og skal lige fortælle om den.

Om lidt skal 9A have dansk. Så får eleverne at vide, hvad de skal lave i dag, og hvad de skal bruge det til. De tager sammen en snak om det og uddyber og afklarer. Dagens mål bliver også skrevet på tavlen og kan minde eleverne om, hvad de arbejder hen imod. Maria Jakobsen og hendes kolleger arbejder med at udvikle delmål, så eleverne i løbet af undervisningen kan se, at de nærmer sig målet, efterhånden som de opfylder dem. Samtidig skal eleverne arbejde med at evaluere sig selv og blive bevidste om, hvad de kan.

Blandt eleverne er Mari-am Rihani, der drømmer om en dag at blive gym-nasielærer og er opsat på at lære det, der skal til. I første omgang vil hun gerne selv i gymnasiet.

Hun er inspireret af sine lærere: ”Vores lærere har et sprog, der ændrer mit sprog. De giver mening. De giver et pensum og forklarer, hvad vi skal igennem og hvorfor. Man er ikke i tvivl om, hvad man skal. Det vil jeg gerne selv benytte mig af engang.”

Hendes klassekammerater Hassan Assaf og Cezar Saleh er enige. ”Det giver overblik, og jeg får lyst til at komme i

Tingbjerg Heldagsskole arbejder med at sætte en struktur på undervisningen, så eleverne lærer mere. Eleverne i 9A er begejstret, for de kan mærke en forskel. De forstår bedre, hvad de skal lære og hvorfor.


Cezar Saleh, t.v., og Hassan Assaf ved, at de forrige 9. klasser klarede deres danskeksaminer i sommer flot. Ikke desto mindre proklamerer Cezar Saleh målrettet: ”Bare vent, os to 9. klasser kommer til at klare det godt.”

FÆLLESSKAB

gang, når jeg ser, hvorfor jeg skal gøre det,” siger Hassan Assaf, og Cezar Saleh understreger, at ”det er fedt at have et mål”.

7. klasse blev et vendepunktI 7. klasse fik 9A nye lærere. Nu har de ganske få lærere, der arbejder tæt sammen og dækker stort set alle fag. Foruden dansk underviser Maria Jakobsen klassen i historie, sam-fundsfag, religion og tysk. Det gør det nemmere at fokusere på det faglige, fortæller Maria Jakobsen. ”Vi kan komme længere, fordi vi sparer tid. Hvis vi har om besættelsestiden i

1940’erne i historie og får et fælles udgangspunkt, kan vi gå direkte til teksterne i dansk. Eleverne kan bruge deres noter fra historie, og fagene kommer til at hænge sammen.”

”Lærerne skaber en rød tråd mellem fagene. Det giver mening at have de samme lærere i mange fag,” siger Mariam Rihani. Når de tilbringer så mange timer sammen, kommer lærere og elever desuden til at kende hinanden godt. En elev fortæller, at det er meget trygt, mens en anden påpeger, at en god relation mellem lærer og elev er vigtig. Maria Jakobsen er på som læreren og ved godt, at det er vigtigt, at hun er stabil.



Maria Jakobsen og hendes kolleger i 9. klasserne har fra 7. klasse fulgt et udviklingsprogram, der skal gøre dem særligt gode til at styrke fagligheden hos tosprogede elever. Eleverne i 9A har nemlig alle forældre fra andre lande og er vant til, at der bliver talt arabisk, libanesisk, rumænsk, marokkansk eller fx kinesisk derhjemme. Programmet handler om, hvordan lærerne kan tænke sprog ind i al undervisning. Maria Jakob-sen synes, at de i 9A efterhånden har udviklet et fælles sprog. Særligt i 8. og 9. klasse har de haft et stærkt fagligt fællesskab.

Eleverne har trænet deres samarbejde og er blevet gode til at bruge hinanden. De har haft masser af struktureret gruppe-arbejde, hvor alle har en aktiv rolle, og tætte samarbejder med hinanden. En del af idéen er netop, at eleverne skal tale og skrive dansk så meget som overhovedet muligt. For Hassan Assaf er dansk blevet et af yndlingsfagene. ”Det, troede jeg, aldrig skulle ske. Før i tiden forstod jeg bare ikke, hvad jeg skulle med det. Det var svært. I 8. og starten af 9. klasse kunne jeg forstå nærmest det hele, og så kunne jeg lide det,” siger han.

Mange sprog er i spil i klassen, og eleverne trækker på deres andre sprog efter behov. ”Det kan godt være ret mikset sprogmæssigt. Nogle gange bruger jeg et ord fra libanesisk til at forklare noget, der er svært på dansk, til en, der også taler libanesisk,” fortæller Mariam Rihani.

Vi skal stræbe”Niveauet spænder vidt i 9A, men der er en stor gruppe meget ambitiøse elever. De laver deres ting og er meget pligtopfyldende. Det præger klasselokalet, hvor der er en høj arbejdsmoral,” mener Maria Jakobsen.

Cezar Saleh vil netop en masse og har en stærk drivkraft. ”Folk udefra har et specielt syn på Tingbjerg. Vi er ’hernede’ i deres syn. Det får os til at stræbe. Vi skal stræbe og nå vores mål, jo klogere bliver vi. Det er en måde at få selvrespekt på. Det er også respekt for sig selv og sine omgivelser at komme

til tiden og lave sine ting,” siger han, der ikke mindst elsker at se tilbage i tiden i historie og i samfundsfag få en forståelse for, hvordan verden fungerer.

Lige nu står den imidlertid på synonymer, antonymer og homonymer i dansk. Undervisningen er i fuld gang, og Cezar Saleh og hans kammerater ved allerede, hvad ordene står for. De er helt klar over, at viden om netop de begreber skal gøre dem mere bevidste om deres ordvalg.

Maria Jakobsen synes, at eleverne skal kende gængse, danske klassikere og folkeeventyr og har lavet et skab i 9A med bøger, som eleverne kan låne med hjem og læse, hvis de har lyst.


KORT & GODT OM TINGBJERG

Illustration: Sanne Fredin Christensen

Sagt om Tingbjerg

”Jeg bor i Tingbjerg. Det er det rareste sted, jeg nogensinde har været. Jeg har haft den bedste barn-dom her. Jeg kender alle, og der er det bedste sammenhold. Når jeg går på gaden, møder jeg hele tiden nogen, jeg kender. Jeg kender en masse.”

Cezar Saleh, 15 år, bor i Tingbjerg

Sagt om Tingbjerg

”Tingbjerg er en byoase i et grønt naturområde. Et sted, jeg elsker at cykle ud til. En bydel, hvor jeg elsker at skulle til møde, fordi jeg altid møder søde, åbne, positive mennesker på gaden.”

Lene Vennits, kundechef i administrationsselskabet KAB

Siden den 1. november har Københavns Kommune sendt det meste af sin post til kommunens borgere elektronisk til personlige, digitale postkasser. Har du brug for hjælp til at oprette en digital postkasse eller til at få et NemID, så du har adgang til postkassen, kan du hente hjælp i Beboercentrum på Ruten 16.

Hver onsdag kl. 17-19 og torsdag kl. 16-18 er repræsentanter for Områdesekretariatet, Tingbjerg Bibliotek og Københavns Kommunes Borgerservice parate til at hjælpe dig med det, du har brug for.

Se mere på hjemmesiden tingbjergforum.dk

København er gået online



HVAD Områdesekretariatet byder indenfor til indvielse af T-huset, der er et fælleshus for alle i Tingbjerg.HVOR Langhusvej 89HVORNÅR 9. oktober 2014

Sagt om Tingbjerg

”Tingbjerg er en fantastisk, karakteristisk del af København midt i natur og storby. Vi har fra politisk side haft et stort fokus på Tingbjerg, blandt andet i Tingbjerg-Husum Partnerskab, men også ved at støtte op om de forslag, Tingbjergs lokale ildsjæle kommer med, når de knokler for at få børn og unge med i fritidslivet, både med fodbold og cricket, udvidede åbningstider i svømmehallen og det nye bibliotek og kulturhus.”

Frank Jensen (A), overborgmester, Københavns Kommune

ALLE ER VELKOMNE TIL JULEHyGGE I T-HUSET. SE MERE pÅ BAGSIDEN.


KORT & GODT OM TINGBJERG Foto: M

ikal Schlosser

HVAD Gæster ankommer til åben eidfest, der er arrangeret af foreninger i TingbjergHVOR Tingbjerg HeldagsskoleHVORNÅR 5. oktober 2014


Særligt kvinderne med småbørn har glæde af at kunne lære dansk i Tingbjerg, fordi de må have børnene med. Andre får mod på at lære sproget, fordi de er meget trygge i deres nærmiljø. Dansk-undervisning med CBSI Sprogcenter i Tingbjerg opfylder et behov.

”Har du søskende?” læser Gloria Johnson højt og kigger spørgende på kvinden overfor. De tilstedeværende 16 kvin-der går rundt imellem hinanden, stiller masser af spørgsmål og svarer på lige så mange.

Gloria Johnson kom til Danmark fra Ghana for 17 år siden. I de første mange år arbejdede hun og lærte ikke dansk. Nu kommer hun troligt hver uge for at forbedre sit danske sprog. ”Dansk er meget svært, men jeg prøver. Jeg er her for at blive bedre, førend jeg kommer på sprogskole inde i byen. Jeg er bange for, at jeg ikke kan klare sprogskolen,” siger 49-årige Gloria Johnson. Hun taler dansk, men siger selv, at hun skifter sprog, når det bliver for svært.

Lokalt tilbud om danskundervisning er populært

Som regel har to-tre kvinder deres små børn med til under-visning. Nyimanding Kambi, t.h., er mor til Eddy på ni måneder. Ved siden af er Fatoumata Jammoh.


SpROG


SpROG

Frivilligt og åbent tilbudDanskundervisningen i Tingbjerg er et frivilligt tilbud til alle, der bor i Tingbjerg. Alle kan komme og være med, uanset om man er nybegynder og måske ikke har gået særlig meget i skole i sit hjemland, eller om man kan meget mere og har brug for at raffinere sit sprog.

”Niveauerne er meget forskellige,” siger sproglærer Ulla Clausen, der har været den gennemgående kraft i de næsten tre år, CBSI Sprogcenter har haft et dansktilbud i området. ”Nogle har været i Danmark i mange år og klaret sig med en lille smule dansk. De kommer stabilt. Andre er lige kommet hertil og lærer sproget lynhurtigt. Vi forventer, at de alle sammen deltager aktivt, de dygtigste må hjælpe de mindre dygtige.”


Gloria Johnson, t.v., og de andre kursister får hver især et materiale, der passer til deres niveau, som de arbejder med i undervisningen. I midten ses underviser Lene Nedertoft.

27-årige Nyimanding Kambi og 23-årige Fatoumata Jammoh er begge fra Gambia og kom til Danmark for otte måneder siden. Nyimanding Kambi er i fuld gang med modulunder-visning på danskuddannelse to gange om ugen på CBSI Sprogcenter på Hejrevej i København NV. Derudover er begge kvinder til undervisning i Tingbjerg tre gange om ugen i dagtimerne, hvor Nyimanding Kambi har sin lille søn på ni måneder med. ”Vi elsker det danske sprog, men man skriver det ikke, som man taler det. Det er svært. Det bliver nemmere, hvis man kommer her,” siger de to kvinder sam-stemmende og fortsætter: ”Vi er her, og vi kan komme til at arbejde, hvis vi kan det danske sprog.”

I dag skal Nyimanding Kambi og Fatoumata Jammoh og de andre kursister øve sig i at lytte til dansk. De får en øvelse, som man også får til modultest på sprogcentrets


Zohaib Ansar kunne allerede noget dansk, inden han startede til undervisning, fordi han tidligere har boet i Danmark. Nu skal det friskes op og han vil lære mere.



Deltag i dansk i Tingbjerg med CBSI Sprogcenter

Tirsdag kl. 9-12

Onsdag kl. 9-12 og 12.20-15.30

Torsdag kl. 9-12

sidste dag inden jul er torsdag

den 18. december.

Det foregår i T-huset, Langhusvej 89.

se mere på hjemmesiden

tingbjergforum.dk

INVITATION TIL ALLE

danskuddannelser. De bliver forberedt på, hvad der venter dem. Alle får den samme øvelse og gør det så godt, de kan, mens Ulla Clausen og hendes kollega Lene Nedertoft vej-leder efter behov.

Tilbud har udviklet sigDanskundervisningen startede som et tilbud til kvinder. Siden er tilbuddet udvidet til også at rumme mænd. I alt 60 kursister kommer for tiden på et eller flere af de fire ugentlige hold.

”Kvinderne ser det som en stor chance. Det er for eksempel meget vigtigt for mødrene med små børn. At de ikke bliver isolerede og kan fortsætte deres danskundervisning. Mæn-dene kan være lidt sværere at få på skolebænken. Måske skal dansk kombineres med vejledning og jobsøgning,” udtaler Ulla Clausen.

For nylig flyttede en sprogglad mand imidlertid til Tingbjerg, der allerede taler portugisisk, italiensk, spansk og en stribe andre sprog. Det er Zohaib Ansar. Efter at have været på arbejde på Panum Instituttet i København for virksomheden ISS fra kl. 4.30-11.30, møder han hver onsdag op til dansk. ”Jeg er der kl. 12.30. Det kan lade sig gøre. Også med familie. Det er så tæt på hjemme,” siger Zohaib Ansar, der er fra Pakistan. Hans portugisiske kone deltager på formiddags-holdene og har deres lille datter Aisha med.

I slutningen af november er det uvist, om danskundervis-ningen i Tingbjerg med CBSI Sprogcenter fortsætter i 2015, da bevillingen til dansk i Tingbjerg fra Københavns Kommunes Beskæftigelses- og integrationsforvaltning kun gælder året ud. 27-årige Zohaib Ansar er kun lige startet og ønsker at blive ved. ”Jeg vil gerne meget mere. Jeg håber, det fortsætter. Jeg elsker det.”


Udgivet af OmrådesekretariatetOmrådesekretariatet står for aktiviteter, der er beskrevet i den boligsociale helheds-plan for Tingbjerg 2012-16. Se helhedsplanen på tingbjergforum.dk.

Redaktion: Margrethe Clausager (ansv.), Gry Abrahamsen (red.) og Rosalina Dias

Layout: Maria Lambert, graphicsbymaria.dk

Tryk: Clausen Grafisk

Oplag: 3.000

ISSN 2245-943XEftertryk tilladt med kildeangivelse

Områdesekretariatet, Tingbjerg forumMidtfløjene 16, 2700 BrønshøjÅbent man-tors kl. 9-16, tirs også kl. 16-18

BeboercentrumRuten 16, 2700 BrønshøjÅbent man-tors kl. 10-16

T-husetLanghusvej 89, 2700 BrønshøjÅbent man-tirs og tors kl. 13-16, ons kl. 13-20

3827 9000

[email protected]

tingbjergforum.dk

facebook.com/tingbjergforum.dk

INVITATION TIL ALLE

Julehygge i T-husetDuften af gran og appelsiner hænger i luften og sætter stemningen, når T-huset inviterer Tingbjergs familier indenfor til julehygge onsdag den 17. december kl. 18-20. Der bliver lidt at spise og julegodter.

Der er ingen tilmelding. Alle er velkomne til at møde op og være med. Kom også, hvis du ikke har været i det nye T-huset endnu og gerne vil se det.

Se mere på hjemmesiden tingbjergforum.dk

Documents

Tingbjerg Times 22