ArbejderbevægelsensHistorie

Nr. 16 maj 1981

ISNN 0106-5904

1. udgave 1981

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie

Udgivet af SFAH

Redaktion:

Gerd Callesen, Teglgårdsvej 341 st. tv., 3050 Humlebæk

[ (02) 19 15 94›

Niels Ole Højstrup Jensen, Bogholderallé 7, 2720 Vanløse

(01) 71 18 91

Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1124 København K

(01) 15 04 61

Sats: Werks Fotosats

Tryk: Werks Offset (06) 19 11 39

Indholdsfortegnelse

Introduktion . . . . . ., . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

ArtiklerPeter Hoxcer Jensen: Den dansk vestindiske arbejderbevægelseog strejken i 1916 5

BeretningerReferat fra ITHs konference 9.-13. september 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Debat

Kirsten Folke Harrits: Om arbejdererindringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Registranter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Afhandlingsfortegnelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36

Forskningsmeddelelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

Index Nr. 1-15 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 70

Spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 86

Introduktion

Denne gang bringer vi en artikel om en mindre kendt side af arbejderbevægel-sens historie. Det er Peter Hoxcer Jensens bidrag om den vestindiske arbejder-bevægelse og strejken i 1916, hvis forløb bl.a. blev præget af forbindelserne til

arbejderbevægelsen i Danmark.Afsnittet om beretninger rummer denne gang intet referat fra SFAHs seminar iefteråret 1980. Det skyldes at flere af oplæggene allerede er trykt i det nyestenummer af Årbogen,nr. 10, som ilighed med seminaret havde lokalhistorie som

sit emne. Vi håber dogi næste nummer at kunne bringe noget materiale fra semi-naret.

Kirsten Folke Harrits” debatindlæg om arbejdererindringer er et bidrag til denløbende diskussion om arbejderkultur. Vi vil bringe yderligere indlæg i et af dekommende numre.

Vi kan i dette nummer indfri et længe næret ønske hos både os selv og hos læser-ne, idet Vi trykker et index for »Meddelelser« nr. 1-15. Det skulle give en bedremulighed for at finde tilbage i numrene. Som bekendt har vi altid lagt stor vægtpå at anmelde nye bøger i »Meddelelser«. Dette afspejler sig også i index,et, hvorafsnittet med anmeldte bøger udgør det største afsnit.Fra og med dette nummer er Niels Ole Højstrup Jensen indtrådt iredaktionen istedet for Henning Grelle.

Endelig har vi en tilføjelse til sidste nummer. Anmeldelsen (s. 60-61) af Index tilden danske venstreoppositz'ons tidsskrifter 1977-78 var skrevet af N an Dahlkild;og anmeldelsen (s. 67-68) af SF under »under det røde kabinet« 1966-68 var skre-vet af Jens Kragh. Vi beder undskylde forglemmelsen!

Peter Hoxcer Jensen

Den dansk vestindiske arbejderbevægelse og strejken i 19161.

IndledningDe dansk vestindiske øer, St. Thomas, St. Croix og St. Jan, der overdroges til

USA i 1917, var med et samlet areal på størrelse med limfjordsøen Mors og en

befolkning på godt 30.000 mennesker Danmarks sidste koloni i troperne.

Øernes landbrug havde siden kolonisationen i det 17. og 18. århundrede i hoved-

sagen været baseret på dyrkningen af sukkerrøret. Produktionsformen var som

overalt i Vestindien plantagedrift med anvendelse af negerslaver -- efter eman-

cipationen i 1848 sorte frie arbejdere - som arbejdskraft. Sukkerdyrkningen i

Vestindien var langt ind i det 19. århundrede et temmelig lukratin foretagende,men påførtes fra midten af århundredet en stadig stigende konkurrence fra roe-

sukkeret, som efterhånden underminerede de små vestindiske kolonisamfunds

økonomiske fundament.

I Dansk Vestindien førte denne udvikling hurtigt til sukkerdyrkningens om-

trentlige ophør på St. Jan og på handelsøen St. Thomas. På St. Croix, som af

øerne var den langt bedst egnede til sukkerdyrkning, forsøgte man at imødegå

tilbagegangen gennem rationalisering og effektivisering af driften, men skønt

forholdsreglerne nok forhalede udviklingen, formåede de ikke at standse den.

Sukkerdyrkningen på St. Croix befandt sig efter århundredeskiftet i en dyb og

næsten uløselig krise.

Arbejdsvilkårene for de dansk vestindiske landarbejdere undergik store foran-

dringer i det 19. århundredes anden halvdel. Efter slaveriets ophævelse i 1848

reorganiseredes arbejdsforholdene i 1849 ved en anordning, der på feudal vis

bandt arbejderne til plantagerne gennem tvungne l-årige arbejdskontrakter.Selv om arbejderne nu modtog en lovmæssig fastsat (lav) betaling for deres ar-

bejde, var de i realiteten ikke meget friere stillet end under slaveriet. Uagtet ar-

bejderbefolkningens tydelige utilfredshed forblev 1849-an0rdningen i kraft i 30

år. En tyendeanordning af 1879, der havde været under forberedelse i nogen tid,men som blev stærkt fremskyndet af et blodigt oprør i 1878, regulerede arbejds-forholdene i resten af den danske tid og betød en liberalisering af arbejdslovgiv-ningen på godt og ondt. Arbejderne fik nu fri forhandlingsret i spørgsmål vedrø-rende arbejdets omfang og karakter, arbejdstidens længde samt lønnens størrel-

se. Trods mangel på arbejdskraft stod planterne imidlertid fortsat som den stær-

keste part isådanne forhandlinger, og de reelle forbedringer i arbejdsforholdeneblev derfor beskedne.

Plantagearbejdernes levevilkår og øvrige sociale forhold var naturligvis snævert

forbundet med lønniveauet. Skønt det næppe kan betegnes som højt, synes løn-

niveauet på de danske øer dog ikke at have været væsentligt forskelligt fra ni-

veauet i det øvrige Vestindien, omend, udgifterne til de daglige fornødenheder

udgjorde en så stor del af en arbejders indtægt, at der kun sjældent blev noget til

overs til en forbedring af levestandarden. Lønningerne fulgte stort set prisstig-ningerne, der igennem det 19. århundredes anden halvdel var særdeles minima-

le; først et stykke efter århundredeskiftet synes prisudviklingen at være løbet fra

lønningerne, bl.a. fordi planterne under påskud af krisen isukkerindustrien be-

vidst søgte at holde lønniveauet nede. Det er på denne baggrund vigtigt at se den

dansk vestindiske arbejderbevægelses opkomst 1915-16 og strejken i 1916 som

5

en lønkamp, hvor de tidligere »arbejdskampe« (oprørene i 1848 og 1878) havde

drejet sig om arbejsdernes frihed og fundamentale rettigheder.Dannelsen af en arbejderbevægelse i Dansk Vestindien markerede afslutningenpå en lang periode i øernes historie, hvorunder arbejderbefolkningen i løbet af

68 år fuldførte en udvikling fra slaver til organiserede arbejdere. Disse to yder-punkter taget i betragtning må organiseringen af arbejderne siges at være forlø-

bet hurtigere i Dansk Vestindien end de fleste steder i den industrialiserede del af

verden. Det er her vigtigt at gøre op med hovedtendensen i den hidtidige forsk-

ning, der bærer umiskendeligt præg af at have overtaget den samtidige hvide

befolknings (negative) syn på forholdene. Men også langt videre perspektivergør det relevant at beskæftige sig med et tilsyneladende snævert og isoleret fæno-men som den dansk vestindiske arbejderbevægelse. For bevægelsen bør som føl-

ge af sin nære tilknytning til det danske socialdemokrati ligeså vel ses i sammen-

hæng med den danske arbejderbevægelse, som den bør ses i vestindisk sammen-

hæng. Desuden opstod den dansk vestindiske arbejderbevægelse 15-20 år før ar-

bejderbevægelserne i stort set hele det øvrige vestindiske område, hvor tilsvaren-

de bevægelser i f.eks. Britisk Vestindien først opstod i 1930'erne. Det er derfor

nærliggende at antage, at den dansk vestindiske arbejderbevægelse med sin ka-

rakter af pionerbevægelse kan have stået som forbillede for udviklingen idele af

det øvrige Vestindien.

Negerbevægelsens baggrundTraditionelt er negerbevægelsens opkomst på St. Croix og strejken i 1916 blevet

betegnet som noget indtil da ganske ukendt for dansk vestindiske forhold; men

helt ukendte var nu ingen af fænomenerne. Der havde før været tilløb til en vis

organisering af den sorte arbejderbefolkning, mest udpræget i forbindelse med

opstanden i 1878, hvor flere af øens plantere sidenhen havde udtalt, at arbejder-ne tydeligvis havde truffet visse forberedelser, og at mange derfor havde ventet

- ikke et egentligt oprør - men nærmere en slags strejke? Mest kendt er dognok »the Mexican Silver Riot« i 18923. Arbejderne på havnen i St. Thomas hav-

de i september 1892 nedlagt arbejdet, fordi de mexicanske dollars, som arbejder-ne fik deres løn udbetalt i, var sunket kraftigt i værdi, og byens handlende nu

ydermere nægtede at modtage dem som betaling. Det trak op til uroligheder,som imidlertid forhindredes af militær og politi, og selv om arbejderne sådan set

ikke vandt strejken, så formåede den at få kolonialrådet og guvernementet til at

afhjælpe urimelighederne.Derimod er det værd at bemærke, at en organiseret arbejderbevægelse som den,der opstod på St. Croix, på dette tidspunkt ikke synes at have eksisteret andre

steder i Vestindien, når undtages den store amerikanske ø Puerto Rico, hvor der

fandtes en betydelig arbejderbevægelseiSpirerne til en organiseret neger- eller arbejderbevægelse på St. Croix opstodomkring 1912/13 og bundede i utilfredshed med arbejdernes sociale og økono-

miske vilkâr på St. Croix. Særlig det danske socialdemokrati havde flere gange

presset på for at få reformer gennemført5, og der var da også almindelig politiskenighed om, at vidtrækkende reformer var nødvendige, blot kunne man ikke

skaffe de nødvendige midler. Den danske guvernør i Vestindien, L.C. Helweg-Larsen, lod i 1914 udarbejde en række reformforslag vedrørende bl.a. arbejds-forholdene og muligheden for udstykning afjord til etablering af husmands-

6

brug. Forslagene fremlagdes efter rådslagninger mellem Helweg-Larsen og den

radikale finansminister Edvard Brandes, under hvem øernes forhold sorterede, i

stærkt reduceret form for folketinget i slutningen af 1915'.

Arbejdernes talsmand, Hans Bishop, var to gange i Danmark for at henlede op-mærksomheden på problemerne, senest i sommeren 1914, men uden synlige re-

sultater til følge7.Hvad der imidlertid gav bevægelsen styrke, ikke mindst blandt

arbejderbefolkningen selv, var følgevirkningerne af verdenskrigens udbrud i au-

gust 1914. Krigsudbruddet førte hurtigt til voldsomme stigninger i levnedsmid-

delpriserne, og guvernør Helweg-Larsen tvang i slutningen af 1914 de dansk

vestindiske købmænd til at underkaste sig en under guvernementskontrol udar-

bejdet maksimalprisliste for almindelige livsfornødenhederx. Alligevel formåe-de systemet kun at begrænse prisstigningerne. De høje priser mærkedes ikke så

meget af planterne, fordi de modsvaredes af stigninger i sukkerpriserne; for ar-

bejderne, hvis lønninger ikke var steget, var prisstigningerne til gengæld yderstmærkbare9.

Hamilton Jackson

Alle disse omstændigheder forårsagede naturligt nok en dyb utilfredshed blandt

arbejderbefolkningen - en utilfredshed, som gav en udmærket grobund for den

agitationsvirksomhed, der i de sidste måneder af 1914 startedes af en tidligereskolelærer, David Hamilton Jackson. Jackson var blevet afskediget fra skole-

Væsenet på grund af nedsættende udtalelser om et afde mange kirkesamfund påSt. Croix, havde siden gået en tid arbejdsløs og var, da agitationen begyndte,bogholder i et handelshusm. Han havde i sommeren 1914 haft kontakter medguvernør Helweg-Larsen om den sorte befolknings ønsker”. Forholdet mellemdem blev dog hurtigt dårligt, fordi guvernøren misbilligede Jacksons fremturen,og fordi Jackson beskyldte Helweg-Larsen for at foregive sympati med arbej-derbefolkningen uden at mene det”. Jacksons rolle i begivenhederne har altså

været meget omstridt, og ligeså hans person: arbejdernes helt og planternesskurk. Hvorom alting er, forstod Jackson på en dygtig måde at udnytte den her-skende utilfredshed til at skabe en politisk og social bevægelse blandt arbejder-befolkningen. Selvfølgelig har der til en vis grad ligget personlige motiver bagJacksons virksomhed, da den jo gav ham en betydelig magt, men det kan ikke

nægtes, at Hamilton Jacksons bevægelse gav den sorte befolkning en styrke, den

aldrig tidligere havde haft”.

Jacksons kampagne startede i november 1914 med et læserbrevsindlægi det libe-rale dagblad 'West End News, der udkom i Frederiksted på St. Croix. Indlægge-ne var i begyndelsen ikke særlig virkningsfulde, men Jackson fik efterhånden

rejst en for myndighederne ubehagelig kritik af forskellige forhold, særlig inden-

for hospitalsvæsenet, som beskyldtes for dårlig behandling af patienterne”. 0gnæppe uden grund. Det viste sig nemlig senere, at klagerne over forholdene på et

af hospitalerne kun havde kunnet afvises, fordi politimesteren (som skulle un-

dersøge klagerne) var formand for hospitalskommisionen, og patienterne der-

for ikke havde turdet udtale sig”. Sundhedsstyrelsen i København ville da heller

ikke ganske afvise Jacksons klager”.Sideløbende med læserbrevsvirksomheden afholdt Jackson en række offentligemøder, hvor han vandt stor tilslutning blandt den sorte befolkning. Men agita-

tionen på møderne antog lidt efter lidt så voldsomme former, at West End

News, der ellers fremhævede sig selv som arbejdervenlig, i april 1915 frasagde sigethvert samarbejde med Jackson”, og politiet og planterne på de plantager,hvor Jackson holdt sine møder, søgte nu i videst muligt omfang at forhindre

mødernes afholdelse. Guvernøren fik han yderligere imod sig på grund af nogleinjurerende bemærkninger. Jackson skulle således have kaldt ham løgner og

skamløslx.

For penge indsamlet gennem subskription blandt arbejderne på St. Croix rejsteHamilton Jackson i maj 1915 til Danmark for uden om guvernementet at påvir-ke den danske regering og vinde støtte for den sorte befolknings ønsker”. Med

sig havde han en række omhyggeligt formulerede krav fra den sorte befolkning,blandt hvilke de vigtigste var kravet om udstykning afjord til landarbejderne,oprettelse af et nyt gendarmeri bestående aflokale sorte folk i stedet for udsend-

te danskere, mulighed for oprettelse af en presse for den sorte befolknig, samt

fjernelse af den siddende guvernør(Helweg-Larsen), der, som det udtryktes, var

udpeget mod den sorte befolknings ønske”.

Dagen efter sin ankomst til København den 13. maj havde Jackson et møde med

Brandes i finansministeriet, hvorunder han mundtligt fremførte sine klager over

forholdene på St. Croix”. De samme klager fremførtes skriftligt en uge senere i

form af et memorandum indeholdene 10 punkter med anmodninger om æn-

dring af forskellige forhold; en kortfattet udgave af samme blev overleveret kon-

genx. Men skønt Jackson blev venligt modtaget af finansministeren, kom han

ikke til at øve megen indflydelse.Allerede i slutningen af 1914 var det blevet aftalt, at Helweg-Larsen i sommeren

1915 skulle komme til Danmark for at drøfte sine reformforslag med finansmi-

nisteren”, og guvernøren ankom til København den 25. maj, kun 12 dage efter

Hamilton Jackson”. Det lykkedes Brandes og Helweg-Larsen at forhandle sigfrem til nogle konkrete reformforslag, der senere på året blev fremlagt i rigsda-

gen. Hamilton Jacksons 10 punkts memorandum har næppe været genstand for

seriøse overvejelser, for Brandes meddelte den 3. juli i et brev som svar på me-

morandummet blot, at reformer havde været under forberedelse i nogen tid og

nu var på vej”. Dog ville en bestemmelse om, at der til at drive pressevirksom-hed krævedes kongeligt privilegium, snarligt blive ophævet.Var de konkrete resultater af Hamilton Jackson Danmarksrejse end relativt be-

skedne, så lykkedes rejsen på en anden led, idet han i Danmark skabte interesse

om og sympati for den vestindiske arbejderbefolknings vilkår. Der blev i Dan-

mark vakt en hidtil ukendt interesse for forholdene i Vestindien. Op til Jacksons

ankomst til København bragte dagbladene orienterende artikler om Vestindien,

og hans fremfærd under opholdet i Danmark fulgtes nøje. Flere aviser lod ham

skrive indlæg om den sorte befolknings vilkår og formålet med rejsen”. Videre

talte Jackson på en lang række møder i såvel København som iden øvrige del af

landet, feks var han på et møde i.Ålborgden 20. juni på talerstolen sammen

med Jeppe Aakjær”. Ikke mindre vigtigt var, at Jackson kom i kontakt med

indflydelsesrige personer, bl.a. i Socialdemokratiet, som tilsagde ham politiskog økonomisk støtte”. Et personligt udbytte af rejsen fik Jackson ved under sit

ophold at studere den danske arbejder- og husmandsbevægelses historie, jord-,skatte- og strejkespørgsmål samt dansk sprog og litteratur”.

Hamilton Jackson forlod Danmark den 22. juli og fik ved sin hjemkomst til St.

8

Croix den 11. september en storslået modtagelse af den sorte befolkning-l”.Agi-tationsmøderne genoptoges i den følgende tid med fornyet styrke -til stigendeforuroligelse for den hvide befolkning.Brandes' eneste egentlige løfte fra samtalen i Danmark, løftet om ophævelse af

påbudet om, at pressevirksomhed kun kunne drives ved kongeligt privilegium,resulterede i en trykkeritilladelse til Hamilton Jackson, som gjorde det muligtfor ham at starte sin egen avis”. Der var allerede under Danmarksopholdet ble-

vet indsamlet penge med dette formål for øje, og under Jacksons ophold i New'

York på hjemvejen indsamledes yderligere beløb blandt emigrerede dansk vest-

indiske arbejdere”. Udgivelsen af bladet »the Herald« med Hamilton Jacksonsom redaktør begyndte den 1. november 1915”. Med dette blad fik arbejdernepå St. Croix for første gang mulighed for frit at lade deres synspunkter kommetil orde. Dagen for oprettelsen af »the Herald« fejredes i St. Croix's hovedbyChristiansted af den sorte befolkning som »liberty day« under udfoldelse afsto-re festligheder, som trods forventninger om det modsatte forløb uden uro af be-

tydning”.I Danmark gav Jackson og negerbevægelsen anledning til en efter sædvanligeforhold omfangsrig debat, hvorunder en mængde personligheder ytrede sig i

avisartikler, tidsskriftartikler, pjecer og ved foredrag for og imod negerbevægel-sen og Hamilton Jackson-*5. Debatten synes imidlertid mere at have været følel-

sesmæssigt betonet end præget til kendskab til de reelle forhold - det var, som

journalisten Olaf Linck i 1916 udtrykte det, typisk for debatten i Danmark, at

enhver, der ikke havde det mindste kendskab til forholdene, gav sin mening tilkende i spørgsmålet”.På St. Croix rettedes fra den hvide befolknings side heftige angreb mod Jackson

og hans bevægelse. Det er påfaldende, at angrebene ikke var rettet mod bevægel-sens indhold, men mod dens fremtrædelsformer. Angrebene på bevægelsen bun-dede i nogen grad i en almindelig socialistskræk, endskønt bevægelsen på St.Croix i lighed med de nordamerikanske fagforeniger tydeligvis var mere prag-matisk end ideologisk målrettet. Inspirationen til dannelsen afarbejderbevægel-sen i Dansk Vestindien kom således fra tre sider. Den største inspirationskildevar naturligvis de lokale vestindiske forhold og traditioner. En anden inspirati-on kom fra den nordamerikanske negerbevægelse, repræsenteret ved f.eks. Boo-ker T. Washington, hvis ideer gennem den store dansk vestindiske befolknings-gruppe i USA trængte ned til Dansk Vestindien. Disse ideer kan også være kom-met via den nærliggende amerikanske ø Puerto Rico, hvis arbejderbevægelse na-

turligt har været under delvis indflydelse af den nordamerikanske arbejder/ne-gerbevægelse. Den manglende politisering, altså mangelen på et socialistisk

ideologisk indhold i den dansk vestindiske arbejderbevægelse,kan udover inspi-rationen fra Nordamerika dog også tolkes som udtryk for en lokal vestindisk,apolitiserende holdning. Den tredje inspirationskilde for arbejderbevægelsen i

' Dansk Vestindien var den danske arbejderbevægelse og det danske Socialdemo-

krati, som øvede en betydelig økonomisk, moralsk og ikke mindst politisk støt-te. Det blev under strejken i 1916 mere og mere klart, at arbejdsforholdene iDansk Vestindien i al fald på dette punkt udviklede sig efter dansk mønster.

Derimod synes ønskerne 0m bedre sociale forhold og højere lønninger ikke at

have forekommet nogen på St. Croix at være helt urimelige”, for det var om

bevægelsens racemæssige tilsnit og truende fremførelsesmåde, at angrebene

9

samledes. Imidlertid kan det, som det blev gjort af den danske sognepræst i

Christiansted, P. Helweg-Larsen, påpeges, at negerbevægelsen nødvendigvis

også måtte være en racebevægelse, da det gav den mere slagkraft”. Og også påanden vis blev bevægelsens fremgangsmåde forsvaret. Under den vestindiske

kommissions vidneafhøring i 1916 fremførte fru Hjort-Lorentzen39 en traditio-

nel borgerlig forklaring på begivenhedernes udvikling, nemlig at negerbevægel-sen lig enhver anden socialistisk bevægelse i sin barndom nødvendigvis måtte

give sig voldsomme udslag - man kunne her blot sammenligne med de tidligedanske socialister”.

Guvernementet så på dette tidspunkt da heller ingen videre anledning til bekym-

ring over udviklingen. Ihukommende begivenhederne i 1848 og 1878 var ang-

sten for oprør imidlertid meget levende blandt den hvide befolkning, der ikke

delte guvernementets opfattelse af situationen. Det blev derfor en privatperson,administratoren på plantagen La Grange, og ikke guvernementet, som den 3.

november 1915 sendte et telegram til Danmark med følgende ordlyd: »Hamil-

ton's agitation getting dangerous. Strongly recommend ministry send warshiptwo hundred men soon possible. Trouble certain...«“. Selv om ministeriet på

forespørgsel hos guvernementet fik et stærkt beroligende svar”, anså man det

under hensyntagen til igangværende (foreløbig hemmeligholdte) salgsforhand-

linger med USA for bedst alligevel at foretage sig noget, hvorfor man den 10.

november sendte krydseren Valkyrien afsted til Vestindien”.

Labour Union

Hamilton Jackson var imedens i de første novemberdage gået igang med at op-

rette en »Labour Union«, altså en fagforening. Oprettelsen blev et vigtigt punkti bevægelsens udvikling, fordi den fra at være en alminddelig social bevægelse

blandt negerbefolkningen nu blev en decideretr arbejderbevægelse, vendt ikke

mod den hvide befolkning som sådan, men mod arbejdsgiverne, planterne. La-

bour Union's medlemstal nåede i løbet af 1916 op påomkring 4000, hvilket var

ensbetydende med en organisationsprocent blandt arbejderne på St. Croix på

godt 65”. Rimeligvis har landarbejdergruppens organisationsprocent været

endnu højere. Ret hurtigt efter etableringen fremsatte Labour Union sine første

krav: lønnen skulle hæves betragteligt, og kontraktarbejde på plantagerne ville

ikke længere blive tolereret'”.

Allerede inden Labour Union var kommet ordentligt op at stå, kom det i no-

vember 1915 til en mindre strejke. Det var daglejerne i Frederiksted, som for at

opnå højere løn for arbejdet med at bære sukker ud til skibene nedlagde arbej-

det”. »The Herald« stod i denne sag naturligt last og brast med arbejderne.

West End News, der nu stod på planternes side, kaldte strejken en arbejdsvæg-

ring og konstaterede ironisk, at det ikke var sært, at arbejderne på St. Croix var

fattige, når de ikke gad arbejde! Ikke desto mindre vandt arbejderne strejken, til

trods for at Labour Union endnu var for svag til at yde støtte, og lønnen blev

hævet. Der er ingen tvivl om, at den heldige udgang på strejken i Frederiksted

har spillet ind ved planlægningen af den store strejke i begyndelsen af 1916.

Beskyldninger om at ville skabe uro gik frem og tilbage mellem Labour Union

og planterne. Hamilton Jacksons agitation skabte fortsat frygt blandt dele af

den hvide befolkning, der gentagne gange forsøgte at få agitationen og udgivel-

10

sen af »the Herald« standset”, hvilket dog ikke var muligt, så længe begge deleholdt sig inden for lovens grænser. Med samme formål for øje sendtes urovæk-

kende meddelelser til Danmark. Omvendt beskyldte Jackson planterne for at

ophidse arbejderne til at gør oprør48for derved at kunne retfærdiggøre militærindgriben, og han sendte derfor beroligende telegrammer til Danmark”. Detvar i planternes interesse at søge at overbevise guvernementet og den danskeopinion om, at der var tale om en racekonflikt og ikke en lønkonflikt, fordi magt-anvendelse da ville forekomme mere legal. Nogen videre succes havde disse for-søg imidlertid ikke. En erklæring, hvori 32 danske socialdemokrater på St. Cro-ix (hovedsagelig gendarmer) havde misbilliget moderpartiets støtte til Hamilton

Jackson, ser således ud til at være fremkommet gennem bestikkelse”. l mangelaf bedre midler søgte administrator Schmiegelow fra plantageselskabet »DanskVestindien« og chefen for gendarmerikorpset, kaptajn N. C. M. Fuglede, gen-nem sagsanlæg for injurier at bremse Jackson og »the Herald«5 1,men heller ikkedette lykkedes.Valkyrien ankom til St. Croix den 10. december 1915 med 230 mand ombord,medbringende fra St. Thomas guvernør Helweg-Larsen, der nogle dage i forve-jen var ankommet dertil fra Danmark”. Helweg-Larsen kunne overfor finans-ministeriet kun bekræfte guvernementets tidligere meddelelser om, at der ikkevar uroligheder på øen”. Dog kunne en strejke ventes ved sukkerhøstens begyn-delse i slutningen afjanuar, fordi Hamilton Jackson nu var ved at organiserearbejderne med henblik herpå”.Valkyriens tilstedeværelse kunne kun opfattes som en trussel mod Jackson ogLabour Union, men Hamilton Jackson valgte imidlertid til de flestes overra-

skelse at udlægge krigsskibets tilstedeværelse som en »Beskyttelse mod de for-drukne Gendarmers og Administrationens Overgreb« mod den indfødte be-folkning55 - en udlægning, som vandt stor begejstring blandt arbejderne. Jack-sons udlægning viste sig også taktisk at være meget klog, fordi den tillod arbej-derbevægelsen at fortsætte konflikten med myndighederne og planterne og sam-

tidig have et godt forhold til en ellers truende, altovervældende militærmagt.For den hvide befolkningsgruppe var Valkyriens tilstedeværelse en stor beroli-gelse, og utvivlsomt forstærkedes krydserens urodæmpende virkning, ved at den(til manges overraskelse) formåede at holde sig rimeligt neutral i konflikten ogopretholde det gode forhold til begge konfliktens parter.Det er tydeligt, at planterne (og guvernementet) på intet tidspunkt under neger-og arbejderbevægelsens fremvækst fik hold om situationen. Som det fremhævesaf admiral Konow56, var fagforeninger noget ganske nyt for de vestindiske ar-

bejdsgivere, der ikke havde den rette forståelse af, hvad situationen krævede.Der blev truffet visse forebyggende foranstaltninger mod et oprør, men ikkemod en strejke. Alt for sent kunne planterne afslutte dannelsen af en »Planters”

Associationw”, der kunne optage forhandlinger med Labour Union.Labour Union fremsendte i midten afjanuar 1916 et brevtil guvernementet med

fagforeningens krav”, der fremsendtes officielt til Planters' Association den 20.januar”. På lønområdet var Labour Unions krav 50 cent pr. 8 timers arbejdsdagfor en 1. klasses arbejder og tilsvarende mindre for 2. og 3. klasses arbejdere"“,hvad der nærmest var en fordobling af de hidtidige lønninger. Desuden kræve-des alle ekstragoder opretholdt - i modsat fald ville det komme til en strejke.

ll

StrejkenDa arbejderne på de Hagemannske plantager i vestenden af St. Croix den 21.

januar, på sukkerhøstens første dag, mødte på arbejde som vanligt, forespurgtede straks, om den afLabour Union krævede betaling ville blive givet”.Forval-

terne, der endnu ikke var blevet informeret om brevet af 20. januar, svarede be-

nægtende, og hermed var strejken en realitet. Efterhånden som sukkerhøstenskulle begynde på øens øvrige plantager, nedlagdes arbejdet også her, og den 24.

januar havde strejken bredt sig til næsten hele øen”. På opfordring fra arbejder-lederne prøvede guvernør Helweg-Larsen i dagene efter strejkens udbrud ved

“

forhandlinger mellem planternes og arbejdernes repræsentanter (dog ikke Ha-

milton Jackson) at mægle mellem parterne, men planterne var ubøjelige. I sva-

ret fra Planters' Association til Labour Union den 24. januar hed det kort og

godt: »The committee of the Planters” Association can not agree to any confe-

rence with leaders of the Labour Union, who have declared a strike without gi-

ving notice and have thereby broken the labour laws ofthe Island«“'3. Planterne

slog igen overfor de strejkende ved den 24. og 25. januar at lade samtlige plan-

tagearbejdere, inklusive gamle, børn og syge, udsætte fra deres bolig på planta-

gerne”. Endvidere lockoutedes den del afarbejderne, som ikke allerede var gået

i strejke”.Planterne havde øjensynlig troet, at udsættelsen fra boligerne ville føre til split-telse blandt arbejderne, men i stedet førte udsættelsen til en styrkelse af sam-

menholdet, ved at arbejderne nu samledes i de to byer på øen. Til planternesoverraskelse indvandrede arbejderne i de følgende dage i lange demonstrations-

lignende karavaner til byerne, hvis befolkningstal herved forøgedes voldsomt.

Således modtog Frederiksted med sine normalt 3000 indbyggere yderligere 1600

mennesker, medens Christiansted modtog 3000 mennesker, set i forhold til by-

ens normalt 5000 indbyggere”. Udsættelsen af arbejderne fra deres boliger bi-

drog samtidig til at skabe sympati for strejken blandt den øvrige del af befolk-

ningen, og det lykkedes ved hjælp fra private, Labour Union selv og guverne-

mentet (der følte sig humanitært forpligtet) at skaffe indkvartering til alle, enten

i private hjem, skolehuse eller i det fri. På samme måde organiseredes bespisnin-

gen af den husvilde landarbejderbefolkning”.Det var ventet, at masseindvandringen til byerne ville føre uroligheder med sig,

og Valkyriens mandskab sattes i højeste alarmberedskab. Der landsattes mili-

tær og oprettedes maskingeværposter bl.a. ved guvernementshuset i Christian-

sted, ligesom telefoncentralerne blev holdt åbne døgnet rundt; men atter viste

det sig, at Hamilton Jackson og de andre negerledere evnede at opretholde dis-

ciplinen blandt arbejderne. Der herskede under strejken en bemærkelsesværdig

ro og orden”. Det eneste problem var såkaldte »urolige elementer«, indvandre-

de arbejdere fra Barbados, som frygtedes at ville fremprovokere optøjer. Jack-

son hyrede derfor et skib til at sejle de pågældende ca. 150 arbejdere bort fra St.

Croix, men dette mislykkedes, fordi guvernøren forbød skibet at sejle med mere

end 40 passagerer ombord, hvorfor det forlod øen i protest uden at medtage en

eneste passager”. Et andet skib, som Jackson havde hyret, kom ikke længere

end til St. Thomas, fordi administratorerne Schmiegelow og Lachmann bestak

skipperen til at blive borte fra St. Croix”. Helweg-Larsen og Valkyriens kom-

mandør, Konow, beskyldte i denne forbindelse noget urealistisk Jackson for

som et middel i strejkekampen at ville affolke øen ved udvandring. Det er van-

17

skeligt at afgøre, hvorvidt Jacksons forsøg på at sejle de fremmede arbejderebort blev forpurret i håb om optøjer, der kunne føre til militærets indgriben og

dermed strejkens ophør. I .al fald kom det ikke til uroligheder.Strejken var for planterne i begyndelsen ikke noget alvorligt problem, fordi en

udsættelse af høsten i 2-3 uger ville være betydningsløs”.Og man tog for givet,at strejken ville være brudt sammen inden da. Rimeligvis ligger her forklaringenpå planternes totalt afvisende holdning overfor arbejdernes krav. Da intet of-

fentligt var kommet frem om guvernørens mæglingsforsøgi strejkens første da-

ge, opstod blandt dele af øens befolkning det indtryk, at der ikke blev foretagetnoget for at bilægge striden. St. Croix kolonialråd blev derfor på opfordring fra

bl.a. byernes næringsdrivende indkaldt til et eksraordinært møde den 29. janu-ar”. Mødet måtte imidlertid aflyses på grund af manglende tilslutning, da de

fleste af medlemmerne (planterne) mente, at det måtte være guvernementets ogikke rådets opgave at mægle i konflikten”.

Guvernementets mulighed for at mægle vanskeliggjordes imidlertid ved, at

Helweg-Larsen fortsat nægtede at forhandle med Hamilton Jackson personlig.Da dette rygtedes i Danmark, efter at Socialdemokraten havde offentliggjort et

telegram fra Jackson til det socialdemokratiske folketingsmedlem Hans Niel-

sen, hvori problemet omtaltes”, lagde finansministeren et stærkt pres på guver-nøren. Helweg-Larsen ville desuagtet stadig kun forhandle med Jackson, så-

fremt denne gav en undskyldning for sine injurerende udtalelser om guvernø-

ren, hvilket det ikke var til at få ham til”. Utvivlsomt bidrog Helweg-Larsensstejle holdning i dette spørgsmål til at trække strejken ilangdrag. Omvendt kun-

ne guvernøren dog fremføre, at den fortsatte strejke var med til at blødgøre par-terne76 og derved Ville gøre de kommende forhandliger lettere.

Det sidste viste sig da også at være rigtigt. Planterne blev efterhånden noget be-

kymrede for høstens bjærgning, så meget mere som 1916-høsten var den største i

mange år og således af afgørende betydning for plantagernes økonomi”. Gen-

nem en privat mellemmand lykkedes det derfor efter nogen tid at få forhandlin-

ger iværksat, og den 10. februar blev en aftale indgået mellem repræsentanter for

plantere og arbejdere”. Aftalen indebar lønforhøjelser på 40% for arbejderne; i

en periode, indtil 'et sagkyndigt udvalg havde fundet frem til præcis hvor megetarbejde, der kunne kræves udført for en dagløn, skulle forhøjelserne dog kun

være ca. 20 %. Aftalen godkendtes af planterne, men antagelig var den sidste

passus i aftalen medvirkende til, at den på et møde forkastedes af arbejdernesom utilfredsstillende”.

Efter en lille uges stilstand i forhandlingerne kom de på initiativ af en ny, privatmellemmand atter i gang, nu under forsæde af guvernøren. Sammensætningenaf forhandlerne skete på en noget besynderlig måde, idet Helweg-Larsen fik lov

til at udskyde en forhandler fra den ene af parterne. Til gengæld kunne denne

,part så udelukke en af modstandernes forhandlere. Herved blev det muligt at

udelukke Jackson, hvilket fra guvernørens side havde været en betingelse for at

lede forhandlingerne” Forhandlingskomiteens første møde fandt sted den 18.

februar, hvor man startede forfra på forhandlingernex'. Skønt parterne kom ri-

meligt nær hinanden, ville arbejderne ikke fravige et krav om 20 % lønstigningfor almindeligt plantagearbejde og 60 % for rørskærerarbejde under høsten,

hvorfor forhandlingerne sluttelig sprængtes. Faren, for at høsten skulle gå tabt,var imidlertid nu blevet så stor, at planterne begyndte at bøje af. På en general-

13

forsamling i Planters, Association den 23. februar besluttede planterne at stræk-

ke sig til at indrømme 40 % tillæg til lønnen for rørskærerarbejde og 20 % tillægfor almindeligt plantagearbejdesz. Disse indrømmelser ledte til et nyt møde den

26. februar, hvor planterne stillet overfor yderligere pres måtte give sig endnu en

smule. Øjensynlig var det her truslen om en udvidelse af strejken til også at om-

fatte hestepassere og kvægrøgtere, der gjorde indtryk, da dette ville medføre a1-

vorlig fare for øens heste- og kvægbestand". Endelig efter 12 timers intense for-

handlinger opnåedes forlig mellem parterne”.Overenskomsten af 26. februar 1916 mellem Labour Union og Planters* Asso-

ciation viser klart, at arbejderne på St. Croix genem strejken havde vundet en

meget betydelig sejr85.Lønnen fastsattes for en 1. klasses arbejder til 35 cent om

dagen uanset arten af det udførte arbejde, hvilket var ensbetydende med en for-

højelse på 40 % for plantagernes faste arbejdere. For ñre eller færre dages arbej-de om ugen var daglønnen 30 cent, en forhøjelse på 20 %. For daglejeme blev

forhøjelserne på 16-17%”. Arbejdstiden skulle dog være den samme som hidtil,nemlig 9 timers arbejde om dagen, hvor arbejderne havde krævet en 8-timers

arbejdsdag. I det hele taget skulle arbejderne beholde alle rettigheder, de havde

haft før konflikten. Væsentlig var en bestemmelse om, at de faste plantagearbej-dere skulle have ret til et jordlod på l⁄loacre (ca. 400 m2) god jord. Det var første

gang i mere end 30 år, at arbejderne havde kunnet gøre lovmæssigt krav på en

sådan jordlod, hvor de kunne dyrke grøntsager 0.1ign. til eget brug.Aftalen mellem arbejdernes og planternes organisationer havde gyldighed indtil1. november 1916, inden hvilket tidspunkt genforhandling mellem parterneskulle have fundet sted. En forudsætning for aftalen var, at kolonialrådet som

kompensation for den herskende dyrtid skulle vedtage enten at udbetale en kon-

tant bonus på ca. $ 3000 (ca. 2'/2 cent pr. mand om dagen) til rørskærerne under

høsten i 1916 eller ved tilskud fra kolonialkassen at nedsætte indførselstolden påmajsmel og saltet fisk, som var hovednæringsmidlet for den sorte befolkning,med $ 5000. På et ekstraordinært møde den 29. februar valgte kolonialrådet det

sidste, men begrænsede toldnedsættelserne til majsmelet, da det viste sig, at en

nedsat told på saltet fisk ikke ville have nogen virkning for konsumenterne”.

Strejkens eftervirkningerDen 1. marts, hvor strejken officielt var slut, begyndte arbejderne at vende tilba-

ge til plantagerne, og den 3. marts var arbejdet genoptaget og sukkerhøsten

begyndt stort set over hele øen”. Meget negativt blev i tiden efter strejken sagtom arbejdernes opførsel og arbejdsvillighed - beskyldninger, der så godt som

ukritisk er blevet overtaget af den senere forskning i emnet. Den traditionelle

opfattelse, som kommer til udtryk i Georg Nørregaards fremstilling i serien

»Vore gamle tropekolonier«, bærer tydeligt præg af at have overtaget samtidens

(dvs. flertallet af den hvide befolknings) syn på forholdene”. Det er blevet hæv-

det, at arbejdsindsatsen efter strejken var faldende, fordi lønnen nu var steget(!),at arbejdsnedlæggelser opstod i tide og utide ved den mindste anledning, hvor-

for det var umuligt for arbejdslederne at lede arbejdet, og at arbejderne udøvedesabotage mod arbejdsredskaberne, ja sågar anstiftede markbrande. Det blev oger siden blevet fremhævet, at det gamle patriarkalske forhold - selve samfunds-

ordenen - var ødelagt.Men var forholdene virkelig så forfærdelige, som de blev gjort til? Det er klart, at

14

der fra arbejdernes side blev gjort fejl med hensyn til overholdelsen af overens-

komsten efter strejken. Man må her betænke, at det var første gang, arbejderneprøvede at arbejde under en overenskomst, og at overgangen til de nye forhold

selvfølgelig gav visse vanskeligheder. Men også fra arbejdsledernes side blev der

af samme årsager gjort fejl”. Alligevel kan planteren Robert Skeoch i sine me-

moirer fortælle, at strejken nok såede meget had, men det var efter strejken me-

get lettere at skaffe arbejdskraft til plantagedriften end før”. I det store hele sy-nes mange af de beskyldninger, som planternei tiden efter strejken rettede mod

arbejderne, at være ubegrundede eller i al fald svært beviselige. Det viste sig og-så, at den store sukkerhøst i 1916 trods de opståede forsinkelser og trods arbejds-givernes klager over mangel på arbejdskraft blev bjærget af arbejderne i rette

tid”, og Jackson gjorde sig store anstrengelser for at bilægge de uoverensstem-

melser, som opstod. Naturligvis har den pludselige overgang fra de gamlepatriarkalsk-feudale forhold, der i sidste ende var en udløber af slaveriet, til me-

re tidssvarende tilstande fået mange hvide til at føle, at deres »verden« med eet

gik under. Det er i lyset heraf snarere end i de reelle forhold, at man må se devoldsomme reaktioner på den nye tingenes tilstand. At overgangen på St. Croixblev meget brat, var planterne med deres meget stejle holdning overfor arbejder-nes ingenlunde uberettigede krav ikke selv uden skyld i.De forhandlinger mellem arbejdernes og planternes organisationer, som var

forudset i aftalen af 26. februar, fandt noget forsinket sted i november 1916. Den1. november, på årsdagen for starten af »the Herald«, lod Hamilton Jacksonforanstalte store demonstrationer, som havde til formål at lægge pres på plan-terne i forhandlingssituationen”. Forhandlingerne førte den 28. november til en

aftale, hvori parterne enedes om mindre justeringer af lønningerne for periodenfra 3. december 1916 til 31. januar 1917 og yderligere forhøjelser med virkningfra 1. februar 1917. Aftalen skulle gælde frem til den 31. oktober 1917, til hvilkentid der skulle foretages genforhandling mellem parterne”. Det var hermed en

kendsgerning, at det ikke længere var planternes eller guvernementets ensidigeafgørelse, men regelmæssige forhandlinger mellem arbejdernes og planternesorganisationer, der i fremtiden skulle ligge til grund for lønafsættelsen. Arbej-derne på St. Croix havde for første gang fået direkte indflydelse på egne forhold.

Vender man blikket mod den øvrige del af Dansk Vestindien, f1k arbejderbevæ-gelsen på St. Croix ikke nogen mærkbar indflydelse på St. Jan, hvor der som

følge af en meget omfattende udstykning afjorden i småbrug ikke længere fand-tes ret mange egentlige plantagearbejdere. På St. Thomas, derimod, holdtes Ha-milton Jacksons blad »the Herald« en del, og selv om Jackson næsten ikke agite-rede på øen personlig, var det uundgåeligtat udviklingen på St. Croix smittedeaf på St. Thomas med dens mange havnearbejdere”. Der havde i nogle år eks-

isteret en slags faglig organisation for arbejderne på St. Thomas, men først med

støtte fra St. Croix Labour Union dannedes iseptember 1916 en egentlig fagfore-ning, »St. Thomas Labour Union«, der hurtigt nåede op på 2700 medlem men”.

Inspireret af strejken på St. Croix gik kulbærerne på St. Thomas havn islutnin-

gen af november i strejke for højere løn, og arbejdet blev først genoptaget en ugesenere, efter at der den 1. december var indgået en aftale med hovedarbejdsgive-ren Vestindisk Kompagni”. Også på St. Thomas blev strejken en betydelig sejrfor arbejderne. Fagforeningerne på St. Thomas og St. Croix opretholdt og på

15

nogle punkter styrkede deres magtposition efter den amerikanske overtagelse af

øe

An

(fo

(R

rne.

vendt utrykt kildemateriale

r øvrige kildemateriale samt litteratur henvises til noterne)

IGSARKIVET, KØBENHAVN):Koloniernes centralbestyrelse.

Vestindiske kopibøger. Nr, 166, 167 og 169.

Sager til Vestindisk journal. Ad VJ 1481/1914.

Ad VJ 1541/1916.

Ad VJ 1784/1916.

Kommissionen af 28. december 1878 ang. oprøret på St. Croix.

Afhørings-Protokol.Pr

(E

ivate personarkiver.Nr. 56041 Guvernør L.C. Helweg-Larsens privatarkiv.

NlD M. BAA LlBRARY AND ARCHIVES, ST. THOMAS):Vestindiske lokalarkiver.

Forhørsprotokol for Christiansted politiret nr. 103, 1911-17.

Journal for Christiansted Politikammer, 1912-16.

Noter og henvisningerForkortelser: fm. = ñnansministeriet

.\'

.9°

10.

11.

12.

13.

16

VJ = Vestindisk Journal

gvt.= guvernementet VK = Vestindiske kopibøger

. Forfatteren er stud. mag. Inge Evald Hansen taknemlig for at have stillet materiale tilrådighedvedr. den danske presses holdning til begivenhederne i Vestindien og under Hamilton Jacksons

besøg i Danmark samt for hendes behjælpelighed med at gennemgå manuskriptet til nærværen-

de artikel.

Se udtalelser af planter Farelly iSt. Croix kolonialråd (Proceedings ofthe Colonial Council of

St. Croix 6⁄1] 1878, col. 149-50). Endvidere kommissionen af 28. december 1878 ang. oprøret

på St. Croix, Afhørings-Protokol.The Mexican Silver Riot er behandlet iValdemar A. Hill: Rise to Recognition (St. Thomas

1971), pp. 64-65; N. A. Kjær; 25 Aar i Vestindien. Fra firsernes og halvfemsernes St. Thomas

(Kbh. 1934), pp. 26-28; samt mere humoristisk i Henrik Cavling: Det danske Vestindien (Kbh.1894), pp. 65-69.

Betænkning afgiven af den i Henhold til Lov Nr. 294 af 30. September 1916 nedsatte Rigsdags-kommision angaaende de dansk vestindiske Øer (Kbh. 1916), bilag B, p. 137.

Se tale afdetsocialdemokratiske folketingsmedlem Hans Nielsen ifolketinget l9⁄10 1914(Rigs-dagstidende 1914/15. Forhandlinger paa Folketinget, coI. 368-77). Her henvises tilsocialdemo-

kratiske forslag fra 1906 og senere.

Lovforslagene i Rigsdagstidende 1915/16, till. A, col. 2206 ss.

Søren Juul: Reformer eller salg? En undersøgelse af relationerne mellem de social-økonomiske

forhold i Dansk Vestindien og beslutningen om salget til U.S.A. 1914-1916 (historisk speciale,Kbh. 1978), p. 16; Georg Nørregård: Dansk Vestindien 1880-1917 (Kbh. 1967), pp. 98-99.

Helweg-Larsens privatarkiv, levnedsskildring til brug for Ordenskapitlet.Problemstillingen fremtræder tydeligt i H. Lawaetz: Hvem har Ret? Et tvangfrit Indlæg i det

saakaldte Negerspørgsmål (Tilskueren, dec. 1915, pp. 531-41), noten p. 534.

En nøjere beskrivelse af Jacksons levnedløb findes hos Hill, op. cit. pp. 60-61; Nørregaard, op.

cit. pp. 99-100; samt i 1916-kommisionens betænkning, bilag B, p. 277.

H-L privatarkiv, levnedskildring til brug for Ordenskapitlet. Endvidere offentliggjort brev af

22/6 1914 fra Hamilton Jackson til Helweg-Larsen om bl.a. hvad guvernøren vil gøre for at

forbedre den fattige befolknings vilkår (West End News 15/2 1915).West End News 15/2 1915.

Uden tvivl er Jacksons rolle i den tidlige fase af negerbevægelsens udvikling blevet stærkt over-

vurderet. Det var de ydre omstændigheder snarere end Jacksons person, der gjorde det muligtnetop på dette tidspunkt at starte en agitation blandt landarbejderne. Jacksons intelligens og

lederevner synes dog hævet over enhver tvivl. Selv ham elleer uvenligt stemte personer roste

hans evner. Se udtalelser af prokurator Stakemann i 1916-kommissionens betænkning, bilag B,

.waan-w.«

"nr

,w› M

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

. Både memorandummet til Brandes og andragendet til kongen findes i Sager til VJ, ad VJ

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

33.

34.

35.

36.

pp. 269-70; og af admiral Konow i Tage Kaarsted (red.): Admiral Henri Konows erindringer,vol. 11 (Århus1967), pp. 31-32. En mere positiv-tendcntiøs beskrivelse afJacksons evner er givetaf en af de andre arbejdsledere på St. Croix, Cornelius Crowe, i »Cornelius Crowes Breve«

(Svendborg 1916), p. 12. -

West End News 8/1, 13/1, 26⁄1, 30⁄1, 15⁄2 og 22/3 1915. Hans Nielsen gav ifolketinget 19⁄10

1914 en malerisk beskrivelse af forholdene på de vestindiske hospitaler (Rigsdagstidende1914/15. Folketinget 001. 375). -

1916-betænkningen, bilag B, pp. 214-15.

Skrivelse fra sundhedstyrelsen til koloniernes centralbestyrelse 13/7 1915 (Sager til VJ, ad VJ

1541/ 1916).West End News 26⁄4 1915. Det ophævede samarbejde kan også skyldes, at Jackson ikke ville

støtte avisens redaktørs kandidatur til kolonialrådet.

VK, nr. 169. telegram fra gvt. til fm. 29/1 1916. Se endvidere indberetning fra gvt. til fm. 29/12

1915 (Sager til VJ, ad VJ 1784/1916).Subskriptionslisten omfattede 450 personer (kopi af listen 1 Sager VJ, ad VJ 1541/1916).Sager til VJ, ad VJ 1541/1916, 17⁄4 1915. Se også Politiken 28/5 1915. Kravene omtales endvi-dere af Th. Adler Lund i: Danmark og Negrene (Dansk vestindisk samfunds Skrifter 11, pp.30-35, Kbh. 1916), pp. 31-32. Hvad angik trykkefrihed og presse var lovgivningen for Dansk

Vestindien ganske forældet, idet dele af den danske forordning af 1799 om trykkefrihedensgrænser stadig gjaldt på øerne. Med den var arbejderne i praksis afskåret fra at oprette deres

egen presse, fordi der hertil fordredes kongeligt privilegium. Og da privilegier reelt udfærdigesaf guvernementet, kom man selvsagt ingen vegne. hvis man, som tilfældet var med Jackson,havde guvernøren imod sig (Peter Hoxcer Jensen: Plantagearbejdernes vilkår i Dansk Vestin-dien fra slaveemanicipationen til øernes salg, prisopgave ved Aarhus Universitet 1979, p. 164).Socialdemokraten 15⁄5 1915; Juul, op. cit. p.49

1541/1916, dat. Kbh. 20/5 1915.

Sager til VJ, ad VJ 1541/1916.

Berlingske Tidende 26⁄5 1915. Helweg-Larsen forholdt sig afvisende overfor Jacksons klagerpånær i spørgsmålet om det ønskelige i en fuldstændig frigivelse af retten til at drive pressevirk-somhed (Sager til VJ, ad VJ 1541⁄1916. Skrivelse fra Helweg-Larsen til fm. 11⁄6 1915).Jacksons memorandum blev også givet guvernøren til overvejelse (VK 166, 4⁄6 1915), men ses

ikke at have fået nogen indflydelse på reformforslagene. Brandes' svar findes i brev til HamiltonJackson 3/7 1915 (trykt i 1916-betænkningen, bilag A, pp. 125-26).Således Socialdemokraten 25/5 og Politiken 28/5 1915. Interview med Jacksoni Politiken 15⁄5

1915 om rejsens formål.J. V.: Røster fra Vestindien (H øjskolebladet 1915, 001. 735-36); Politiken og Socialdemokraten3/6 1915; Aalborg Amtstidende 21/6 og 1⁄7 1915.

Nørregaard, op. cit. p. 100; samt passim i 1916-betænkningen.1916-betænkningen,bilag B, pp. 147-49.Politiken 1⁄11 og 4⁄11 1915;Socia1dem0kraten 8/10 1915; Juul, op. cit. p. 92.VK 166. Fm. til gvt. 24/7 1915.

1916-betænkningen, bilag B, pp. 147-49. I Danmark havde bl.a. Socialdemokraten ydet tilskud.De emigrerede vestindere i USA hjalp Jackson på flere måder. De havde således til fordel forham ijuli 1915 sendt en støtteerklæring til Danmark (Sager til VJ, ad VJ 1541/1916). For en

omtale af den livlige forbindelse mellem arbejderne på St. Croix og emigranterne i USA se F. P.Hiort-Lorenzen: Den økonomiske Krise i Dansk Vestindien (Nationaløkonomisk Tidsskrift1907, pp. 113-43), p. 131.Et prøvenr. af bladet udkom allerede 29/10. Bladet havde nære forbindelsertil Socialdemokra-ten i København, det var det første blad af sin art i Vestindien og blev meget kendt.

'

Forventninger om uro på dagen fremgår af rapport fra Frederiksted politi 1⁄11 1915 (Sager til

VJ, ad VJ 1784/1916). At det modsatte blev tilfældet, ses aftelegram fra gvt. til fm. 6/11 1915

(VK 167).Eksempler på avisdebatten i Berlingske Tidende 21/8 1915; Kristeligt Dagblad 6⁄9, 9/10 og11⁄11 1915; Socialdemokraten 9⁄11 og 14/11 1915. Markante pjecer/tidsskriftartikler: P.

Helweg-Larsen: Den vestindiske Krise og Menigheden i Danmark (Kbh. 1916); OlafLinck: Ne-

gerbevægelsen i Dansk Vestindien (Ugens Tilskuer VI, 1915-16, pp. 158-61 og 168-70); Anders

Vedel: Den vestindiske krise(Højskoleb1adet 1916, col. 609-16); samt E. Wiinblad: Socialdemo-kratiet og Negrene (Arbejdernes Almanak 1917, pp. 16-18). Sidstnævnte er et typisk eksempelpå Socialdemokratiets officielle holdning til arbejderbevægelsen i Vestindien.

Linck, op. cit. p. 158.

17

37.

38.

39.

40.

41.

42.

43.

44.

45.

46.

47.

48.

49.

50.

51.

52.

53.

54.

55.

56.

57.

58,

59.

60.

61.

62.

63,

64.

65.

66.

67.

68.

Under afhøringerne, som foranstaltedes af den vestindiske kommission af 1916 iforbindelse

med forhandlingerne om øernes salg til USA, indrømmedes det f.eks. afprokurator A. E. Stake-

mann, at arbejdernes løn var for lille.

Op. cit. pp. 13-15.

Fru Hiort-Lorenzen havde som hustru til kommitteret hos guvernør Nordlien, F. P. Hiort-

Lorenzen, opholdt sig i Dansk Vestindien 1904-5 og var i Danmark en varm tilhænger afHamil-

ton Jackson og »hans« bevægelse, selv om bevægelsen tilsyneladende nødigt så sit navn for-

bunden med hendes (l916-betænkningen, bilag A, p. 157. Erklæringen fra Arbejderforeningenpå St. Croix 23/11 1916).

1916-betænkningen,bilag B, pp. 198-99. Agitationsmøderne holdt sig dog altid inden forlovens

grænser (Konow, op. cit. pp. 31-32).

Telegrammet blev ikke sendt til fm., men er refereret i VK 167, under 10/11 1915.

VK 167. Fm. til gvt. 3⁄1l og gvt. til fm. 6/11 1915.

For dette begivenhedsforløb se Konow, op. cit. p. 14; Poul Vinding: G. A. Hagemann (Kbh.1942), pp. 301-6; oplæg til speciale af Inge Evald Hansen (Aarhus Universitet 1980); samt oven-

nævnte telegrammer.Brev fra guvernementsfuldmægtigWill. Jacobsen til Helweg-Larsen 14⁄8 1916 (H-L privatar-

kiv). 1 L. K. Zabriskie: The Virgin Islands ofthe United States of America (New York og Lon-

don 1918), der angiver at bygge på Labour Unions egne opgivelser, anføres et medlemstal på

6000. Var tallet korrekt, ville organisationsproeenten have været næsten 100 (iflg. en folketæl-

ling i 1911 var nemlig det samlede antal arbejdere indenfor alle fag på St. Croix godt 6000). De

4000 synes derfor et mere realistisk tal.

The Herald 13/11 1815.

Om strejken i The Herald ll⁄ll og 18/11; i West End NeWS 17⁄ll.

Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Beretning frachefen for det vestindiske gendarmerikorps, Fugle-

de, til gvt. 5/7 1916.

Telegram fra Jackson til Hans Nielsen 25/11 1915 (gengivet i Socialdemokraten 26/11).

Sager til VJ, ad VJ 1541/1916. Telegram fra Jackson til Brandes 16⁄11 1915; til fru Hiort-

Lorenzen 15/11 (Politiken 17/11 1915).The Herald 29⁄3 1916. Avisen er for 1916 ikke bevaret i sin helhed, men enkelte numre findes

spredt i forskellige arkivpakker, dette i Sager til VJ, ad VJ 1984/1916.

The Herald 17/11 og 30/11 1915.

Konow, op. cit. p. 26. Henri Konow var kommandant på Valkyrien.VJ 167. Telegram fra gvt. til fm. 20/12 1915.

Sager til VJ, ad 1784/1916. Telegram fra gvt. til fm. 19⁄12 1915.

Linck, op. cit. p. 168,

Op. cit. p. 28.r

Dannelsen af Planters” Association begyndte i 1915 (Konow, op. cit. p. 29), men var ikke afslut-

tet før midt ijanuar 1916 (West End News 14⁄1 1916).Et læserbrev i West End News 15⁄1 1916 anfører, at kravene er fremsendt til guvernementet,

hvorfor de må være fremsendt nogle dage før denne dato.

Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Afskrift af brev fra Labour Union til Planters' Association 20/1

1916.

Arbejderne var inddelt i klasser efter deres arbejdsevne.

Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Indberetning fra gvt. til fm. 26/1 1916.

lbid. samt West End News 21/1 og 22/1 1916.

Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Afskrift af brev fra Planters' Association til Labour Union 24/1

1916.

Udsættelsen er fyldigst behandlet hos Konow, op. cit. pp. 36-37; Lund, op. cit. pp. 33-34; samti

betænkningen, bilag B, pp. 111 og 176-77.

West End News 28/1 1916; 1916-betænkningen, bilag A, p. 157.

Konow, op. cit. p. 38.

J uul, op. cit. p. 96; Andreas Jørgensen: Et dansk imperialistisk eksperiment. Plantageselskabet»Dansk Vestindien« (Erhvervshistorisk- årbog 1953, pp. 52-99), p. 87; sager til VJ, ad VJ

1784/1916. lnberetning fra gvt. til fm. 26/1 1916).Ved en gennemgang af forhørsprotokol nr. 103 for Christiansted politiret kan det konstateres,

at ingen personer i eller efter strejkeperioden er blevet stillet for retten, sigtet for at have foran-

staltet optøjer eller uroligheder i Christiansteds jurisdiktion. ljournal for Christiansted politi-kammer (1912-16) er det eneste tegn på strejken en stigningi antallet af tyverisager i Christian-

sted by, som modsvaredes af et tilsvarende faldi landdistriktet. Der forekom ingen stigning i

antallet af voldssager.

69.

70.

71 .

72.

73.

74.

75.

76.

77.

78.

79.

81.

82.

83.

84.

85.

86.

87.

88.

89.

90.

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

Sager til VJ, ad VJ [784/1916. Indberetning fragvt. til fm. 14⁄21916;K0n0w, op. cit. pp. 42-43;samt West End News 9/2 1916.

Jørgensen, op. cit. p. 87; 1916-betænkningen, bilag B p. 362.

Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Indberetning fra gvt. til fm. 26/1 1916.Ibid. Indberetning fra gvt. til fm. 14/2 1916.St. Croix kolonialråd 29/1 1916, (;01. 119-24.VK 169. Telegram frafm. til gvt. 27⁄1 1916;Sagertil VJ, ad VJ 1784⁄1916.Afskrift(udateret)aftelegram fra Hamilton Jackson til Hans Nielsen.VK 169. Telegrammer fra gvt. til fm. 29⁄1, 3/2 og 9/2 og fra fm. til gvt. 29⁄1, 3/2 og 9/2 1916.For forholdet Helweg-Larsen - Jackson se også Jørgensen, op. cit. pp. 84 og 87; Konow, op. cit.

pp. 26 og 41-42; samt passim i 1916-betænkningen og H-L privatarkiv.Ibid. Telegram fra gvt. til fm. 9/2 1916.I et telegram fra Lachmann til bestyrelsesmedlem for plantageselskabet i København, HolgerPetersen, nogle dage efter 10⁄2 udtrykkes dyb bekymring for høsten (Sager til VJ, ad VJ

1784/1916.).Aftalen findes i Sager til VJ, ad VJ l784⁄1916; samt gengivet i West End News 15/2 1916.Sager til VJ, ad VJ 1784/1916.Te1egram fra Helweg-Larsen til Brandes (Udateret men modtag-et 16/2 1916); samt West End News 15/2 1916.

. S ager til VJ, ad VJ 1784/ 1916. »Proposal concerning the establis hment ofa committee of recon-

ciliation during the present strike«, 25/2 1916. Fremgangsmåden, der udelukkende havde tilformål at skåne guvernøren for synet af Jackson, omtales også hos Konow, op. cit. p. 44; samt iH-L privatarkiv, levnedskildring til brug for Ordenskapitlet.Forløbet af forhandlingerne fremgår af en indberetning fra gvt. til fm. 25/2 1916. (Sager til VJ,ad VJ 1784⁄1916).Ibid. Indrømmelserne fremgår af skrivelse fra Planters” Association til gvt. 23/2 1916.Sager til VJ, ad VJ l784⁄1916. Indberetning fra gvt. til fm. 4⁄3 1916.VK 169. Telegram fra gvt. til fm. 27/2 1916.Overenskomsten er gengivet isin fulde udstrækningi West End News 1⁄3 1916. The Herald”s ogWest End News' kommentarer til strejkens udfald kan også ses hos Zabriskie, op. cit. pp. 136-37.

Sager til VJ, ad VJ 1784/1916. Indberetning fra gvt. til fm. 4⁄3 1916. Den mindreforhøjelsefordaglejere skyldes, at de nu lønmæssigt ligestilledes med de faste arbejdere uden at få del i dissesudenomsgoder.Ibid. samt St. Croix kolonialråd 29/2 1916, col. 125-32.Konow, op. cit. p. 45.

Op. cit. pp. 104-6. For samtidens syn på forholdene sei øvrigt l9l6-betænkningen, bilag B, pp.35-36, 39 og 43.

1916-betænkningen,bilag B, p. 44.Robert Skeoch: Cruzan Planter. As told to Irene Armstrong (u.st. 1971), p. 99.1916-betænkningen,bilag A, p. 157.

Konow, op. cit. p. 84 (fodnoten).Aftalen findes gengivet iSt. Croix Avis 6/12 1916.

Udviklingen på St. Thomas omtales i l9l6-betænkningen, bilag B, pp. 320-21.St. Thoma: Tidende 23/9 1916; Zabriskie, op. cit. p. 138.Konow, op. cit. p. 60 (fodnoten). Aftalen er gengivet i St. Thomæ Tidende 6⁄12 1916.

19

Beretninger

ITH,s - Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung- 16.

Linzer konference, 9.-13. september 1980.

På ITH's årligt tilbagevendende konferencer i Linz/Østrig var SFAH i år repræsenteret

af en firemandsdelegation - Erik Christensen, John Lauridsen, Curt Sørensen og Søren

Federspiel.Konferencens hovedtema var »Die internationale Gewerkschaftsbewegung zwischen

den beiden Weltkriegen« med bitemaet »Soziale Prozesse der Entwiklung der Arbeiter-

klasse im l9. Jahrhundert (Bibliographie, Historiographie und Methodologie)«.

Der skal ikke gengives et egentlig referat af de oplæg, der forelå og den diskussion, der

udspandt'sig på konferencen. Oplæg og diskussionsbidrag vil senere blive udsendt i bog-

form af ITH, men allerede nu kan de duplikerede oplæg lånes på ABA.

Karakteristisk var det, at konferencen ikke blot i sin form, men også indholdsmæssigt var

særdeles traditionelt orienteret. Hovedvægten lå således på solide, empirisk funderede

oplæg af begivenhedshistorisk karakter. Ikke mindst gjorde dette sig gældende ved første

tema, hvor oplæggene grupperede sig i to. En gruppe af oplæg behandlede den organisa-tionshistoriske udvikling på internationalt plan centreret omkring de to internationaler,

den socialdemokratisk orienterede Amsterdam-Internationale og den kommunistiske

Røde Faglige Internationale. Et hollandsk oplæg af Arthur Lehning afveg fra dette møn-

ster ved at behandle den anarko-syndikalistiske internationale, Internationale Arbeiter-

Assoziation. En anden gruppe af oplæg tog udgangspunkt i nationale fagbevægelser og

behandlede disses holdning/stilling i internationalerne.

Indenfor den førstnævnte gruppe er der især grund til at nævne et bidrag af de tre vestty-

ske historikere Frank Deppe, Georg Fülberth og Ludwig Wolfrum fra universitetet i

Marburg. Her forsøges det at indkredse, hvad fagforeningsinternationalisme i det hele

taget er for en størrelse, dels alment, dels konkret, hvad den var/kunne være i mellem-

krigstiden. De teorihistoriske slutninger søges anvendt til en problematisering afinterna-

tionalismen som den praktiseredes på forskellige niveauer indenfor den socialdemokrati-

ske fagbevægelse- på Amsterdam-Internationalen og .på det Internationale

Metalarbejder-Forbund.Indenfor den anden gruppe knytter sig særlig interesse til det norske bidrag af Einhart

Lorenz om de norske fagforeninger mellem Amsterdam og Moskva. Den historiske ud-

vikling i norsk fagbevægelse - og arbejderbevægelse som helhed - opviser et eneståen-

de eksempel - ikke kun i skandinavisk sammenhæng, men også i international sammen-

hæng _ på dybtgående og omfattende brydninger mellem Amsterdam og Moskvainter-

nationalerne i national målestok.

På baggrund af vor egen debat om forholdet/misforholdet mellem SFAH's genstands-

område: arbejderbevægelsenshistorie og selskabets evne til at komme i kontakt med ar-

bejderbevægelsen i dag, kan der være grund til at nævne, at Alfred Ströer fra öGB's -

det østrigske LO - ledelse ikke alene deltog i konferencen, men også bidrog med oplæg-

get »Der internationale Gewerkschaftsbund zwischen den beiden Weltkriegen«. En del

af forklaringen på at de østrigske arbejderbevægelseshistorikereøjensynlig har kunnet

komme i andet end historisk kontakt med arbejderbevægelsenskal formentlig søges i, at

østrigsk arbejderbevægelse synes at være historisk bevidst i højere grad end her til lands

- der blev således på konferencen omdelt et hæfte »Geschichte der internationalen Ge-

werkschaftsbewegung von den Anfängen bis 1945«, der blev brugt aföGB iskolingsøje-

med.

Det andet tema blev behandlet på konferencens sidste dag. I centrum for diskussionen

stod problematikken om arbejderklassens konstituering. Her kom det især til debat mel-

20

lem øst- og vesttyske historikere om hvorledes konstitueringsproblematikken burde gri-bes an - en lidet givende diskussion om visse vesttyske forskeres anvendelse af termen

»Arbeiterschaft« optog uforholdsmæssig megen tid.

Modsat tidligere havde de østrigske arrangører sørget for simultanoversættelse, såledesat deltagerne havde mulighed for at følge med på tre sprog, foruden på tysk også engelskog fransk. Denne nyskabelse hænger dels sammen med en stigende interesse for ITH's

konferencer i ikke-europæiske og ikke tysktalende lande, dels med ITH's ambition om at

opnå status B indenfor UNESCO. Denne status vil muliggøre et nærmere samarbejde ogstøtte fra UNESCO's side. På generalforsamlingen blev de deltagende institutioner såle-

des opfordret til at støtte ITH's bestræbelser i denne henseende ved at gøre de nationaleUNESCO-komiteer opmærksom på ITH,s ønske; denne opfordring være hermed videre-

givet til SFAH's medlemmer og bestyrelse. På generalforsamlingen blev det videre med-

delt, at ITH for nærværende har 81 medlemsinstitutioner, hvoraf 24 østrigske, samt at

der i Japan er dannet en ITH-komite. Et forslag om at forhøje medlemskontigentet fra

5000 til 7000 østrigske schilling blev vedtaget. Endelig traf generalforsamlingen beslut-

ning om næste års temaer, der efter en del diskussion blev fastsat til følgende:1. »Arbeiterkultur und kulturelle Arbeiterorganisationen bis 1945«.2. »Regionale und lokale Arbeiterbewegung bis 1945 als Forschungsgegenstand«.

Vedrørende tema 1 foreslog de skandinaviske delegerede, at der ikke sattes nogen tids-

mæssig grænse. Det forslag kunne ikke vedtages, men« det blev tilkendegivet de skandin-aviske repræsentanter, at ingen ville forhindre skandinaverne i at gå ud over 1945.Det må således konkluderes, at opholdet i Donau-byen alt i alt beredte SFAH-deltagernemange interessante oplevelser - også udover de rent faglige. Eksempelvis kan det oplys-es, at der i Oberösterreichs hovedstad faldbydes et sandt utal af destillerede drikke, denene mere forunderlig end den anden.

Til slut skal det oplyses, at ITH's 198 l-konference vil blive afholdt i dagene 8.-12. septem-ber. Folk, der har interesse i at deltage, skal omgående melde sig til SFAH”s bestyrelse.

Søren Federspiel

21

Debat

Kirsten Folke Harrits

Om arbejdererindringer

I det følgende skal tre bøger om arbejdererindringer anmeldes. Den ene om arbejderer-indringer er dansk, skrevet af historikerne Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt, Flem-

ming Mikkelsen: Arbejdererindringer. Universitetsforlaget i Aarhus. 1979, 239 5. Den an-

den er om og med uddrag af arbejdererindringer, udgivet af den vesttyske etnolog og litte-

raturforsker Wolfgang Emmerich: Proletarische Lebensläufe. I-II. Rowohlt, 1974. 403 +

475 5. Den tredje er med en hel erindring af DDR-tyskeren Fritz Bradtke,udgivet af den

svenske journalist og forfatter Arvid Rundberg: En tysk urbejders erindringer. Tiden,

1979. 320 s., oversat til dansk af Arne Herløv Petersen.

De tre bøger har emne fælles, men mellem den danske og de to andre er der så store

forskelle som mellem klasserne. I det følgende vil hver udgivelse blive karakteriseret hver

for sig for til sidst at blive sammenholdt med de øvrige.

Carl Erik Andresen, Jørgen Burchardt, Flemming Mikkelsen: Arbejdererindringer

Bogen har som undertitel: »Metode-kildekritik-indsamling-benyttelse«. Det er det fælles

emne for de tre forfatteres artikler. Der er ikke tale om én sammenhængende fremstilling,heller ikke på den måde, at artiklerne forudsætter og supplerer hinanden. Der er overlap-

ninger og fælles mangler, men det giver ikke basis for at omtale dem under ét. Derfor

følgende opdeling.Flemming Mikkelsens artikel hedder »Metodiske og kildekritiske retningslinjer ved ind-

samlingen af arbejdererindringer«, (s. 11-42). Den skulle redegøre for arbejdererindrin-

ger som historisk kilde. Problemstillingen er central, men i denne artikel er det vanske-

ligt, for ikke at sige umuligt at forstå for hvad og hvordan. Jeg kan tilslutte mig forfatte-

rens egen opsummering: »Hermed er der fremkommet mange løse tråde og frit svævende

påstande og hypoteser, som det imidlertid er op til den enkelte forsker enten at forkaste

som værende irrelevante eller at knytte sammen til en forklarende helhed«. (s. 42).

Hvorfor er der ingen helhed i artiklen? Efter min mening er den mest fundamentale årsag,

at forfatteren ikke ser arbejdererindringerne i deres egen klassemæssige og historiske

sammenhæng. Vel står der ord som disse: »Studiet af arbejderklassens og arbejderbevæ-

gelsens historie har alt for længe været koncentreret om arbejderorganisationernes og

arbejderpartiernes formelle opbygning og ledende personligheder inden for rammerne af

den politiske og ideologiske udvikling, og det har i høj grad været forsømt at forsøge en

dynamisk differentieret analyse af arbejdernes sociale og kulturelle udvikling«. (s. 12),

Men af disse delvis rigtige præmisser drager forfatterne den forkerte konklusion, at han

roligt kan springe arbejderbevægelsenshistorie over. Bare ét af utallige eksempler: »Dan-

mark prægedes for perioden 1900-1940 af konvergens og overføring af normer, som bi-

drog til en vis kulturel nivellering grupper og individer imellem...«. (5. 38). Det skal gælde

i forhold til erindringer, der er en kilde til viden om sociale og kulturelle brud i livssam-

menhængen på grund af vandring fra land til by eller overgang fra håndens til åndens

arbejde, erindringer, der er produkter af den kulturelle klassekamp som fx. i 1930”rne

mellem fascisme og socialisme.

Denne mangel på forbindelse mellem erindringer og arbejderklassens og -bevægelsens

historie er forbundet med en anden elementær mangel: en definition af, hvad arbejder og

arbejderklasse overhovedet er. Herom står der, at det empirisk ikke er muligt at skille

klasserne fra hinanden -- »de er snarere samlinger af personer om centrale kerner på en

sådan måde, at det kan siges med sikkerhed om dem nærmest hvert center, at de er med-

lemmer af en særlig klasse, men at de, der er fjernere fra centrum, kun med stigende usik-

ix)ix)

kerhed kan tilskrives en sådan«, som G. D. H. Cole skriver med Flemming Mikkelsen

tilslutning (s. 12). At operere ud fra et begreb som centrum, når man har med en genre at

gøre, der i så høj grad fortæller om er er et produkt af hovedmodsætningenmellem dem,der ejer produktionsmidlerne, og dem, der kun har deres arbejdskraft at sælge, turde ind-

lysende nok være misvisende.

Den tredje årsag til mangel på sammenhæng i artiklen er den gennemførte elekticisme.Den gør mangt og meget ulæseligt, men har også sine snu pointer. Artiklen bærer intet

præg af historisk indsigt. Ikke desto mindre står følgende at læse i indlednigen: »... the

more sociological history becomes, and the more historical sociology becomes, the betterfor both«. (s. 11). Dette citat fra E. H. Carr følger Flemming Mikkelsen op med ét »så ofte

citeret, men sjældent efterlevet«. Ikke mindst efter denne artikel må man sige, at det er

ikke gjort med citater.

Carl Erik Andresens artikel er »En oversigt over og vurdering afindsamlinger og bear-

bejdelser af arbejder- og håndværkererindringer«(s. 43-141). Den bygger på et specialeom Nationalmuseets indsamling af tømrererindringer. Artiklen giver en oversigt over

trykte og utrykte skandinaviske arbejder- og håndværkererindringer,samt en kort omta-

le af tyske. Derefter gennemgås Nationalmuseets tømrererindringer. Desuden åbnes derfor metodiske problemstillinger, bl.a. om erindringernes repræsentativitet og deres pla-cering som historisk kildemateriale.

Fremstillingen af arkivmaterialet og de udgivne erindringer bliver slet og ret en usyste-matiseret og uanalyseret ophobning af materiale. Der skelnes mellem institutioners ogprivatpersoners fremstilling af erindringer. Men katagorien »privat« rækker til meget i

sammenhæng med arbejderklassen. For i hvilken forstand er fx. Oluf Bertolt »privat«,når han udgiver »Tre danske Arbejderes Livserindringer« med støtte fra ArbejdernesOplysningsforbund til brug i studiekredse, og han selv er sekretær og arkivar i Arbejder-bevægelsens Bibliotek og Arkiv? Eller skal Christian Christensen ses som privatperson?Han ikke alene fremstiller sig som en repræsentant for en del af klassen, men taler i for-ordet til »En rabarberdreng vokser op« om »Min manddomskamp for den anarkislixkesyndikalisme. der gav mit liv positivt indhold og kraft...«.Her går det ikke uden begreber om arbejderbevægelsenspolitiske og kulturelle opdeling.At Carl Erik Andresen mangler analytiske kategorier, kommer også til udtryk i fx. dentloskuløse omtale af Christian Christensens erindringer: »En fremtrædende plads i me-

moirelitteraturen indtager Chr. Christensens selvbiografier...«, han var »ikke nogen'almindelig' arbejder«, (s. 61). Om Alfred Petersen, forfatter til »Trommehvirvler og ka-nonslag«, siges det, at han giver et »merejordnært bidrag til memoirelitteraturen« (s. 61).Man kunne tage »jordnært« på ordet, for Alfred Petersen var såvist landarbejder. Detkunne have været Carl Erik Andresens anledning til at indføre distinktioner som landar-

bejder/byarbejder, faglært/ufaglært.Erindringsgenren gør det nødvendigt at opsporeden faglige og politiske uensartethed i arbejderklassen og -bevægelsen. Disse forskellekommer nemlig med lovmæssighed til udtryk i den enkeltes liv og erindring, såvel mate-rielt som bevidsthedsmæssigt.Artiklens mangel på distinktioner som disse viser sig til dels iden udeblivende bearbej-delse af det danske materiale, dels i vurderingen af det tyske. Her beklager Carl Erik

Andresen, at de tyske erindringer udgør et så uhomogent materiale, at det skulle vanske-

liggøre en sammenhængende analyse (s. 64). Hertil må man sige, at materialet er så sam-

mensat som virkeligheden, og at dét er analysens vilkår. Om den tyske autobiograf Car]Fischer skriver Carl Erik Andresen, at han »står som repræsentant for den almindeligearbejder. Der er ingen klassebevidsthed, men det landlige og småborgerlige miljø er

fremherskende«. (s. 63). Herom skriver Wolfgang Emmerich til sammenligning: »Fis-chers livsløb (han er født 1841) indeholder for første gang næsten alle elementer, der

udgør lønarbejdernes status og hans specifikke livsmåde. han er proletar afførste genera-tion...«. (Proletarische Lebensläufe, bd. 1, s. 12). Den, der kender erindringen, og som

23

har begreb om lønarbejdernes historie, vil vide, hvem der er i overensstemmelse med stof-

fet. Men læs Carl Fischers »Denkwürdigkeiten und Erinnerungen eines Arbeiters« (udgi-

vet af Poul Göhre, 1902). Den er meget spændende tillige.At Carl Erik Andresen heller ikke kan vurdere det danske stof uden begreb om lønarbej-

det, viser sig i hans gennemgang af Nationalmuseets tømrererindringer, indsamlet i

1950'erne, omhandlende tiden 1840-1914. Hvad Carl Erik Andresen gør, er at plukke en-

keltoplysninger ud, der kan gøres til genstand for statistisk sammenligning. Men hvor-

dan nå frem til holdbare resultater på basis af et materiale, der under ét omfatter

arbejder- og håndværkererindringer, uden nogen analytisk definition af forskellene mel-

lem faglærte arbejder og håndværksmestre (småborgere)? At forfatteren ikke skelner, be-

tyder, at han_i vurderingen af sit materiales udsagnskraft når udi de rene gisninger og løse

betragtninger. Hvad nytter således en vurdering af tømrernes holdning til fagforenings-\

systemet, når man ikke kan se om det gælder mestre eller lønarbejdere? Ud af den slagskommer den skinbarlige lommefilosofi.

At enhver erindring har en indre socialisationshistorisk struktur, det bliver på intet tids-

punkt bestemmende for teori og analyse. Dog skønner Carl Erik Andresen, at det ikke er

de såkaldte håndfaste oplysninger, som han har plukketud af erindringerne, der udmær-

ker den som kilde. Nej, erindringerne kan »menneskeliggøre« de undersøgelser, der fore-

tages omkring det industrielle miljø. Men dette særlige -- hvordan kommer det frem i

artiklen? Som noget subjektivistisk, der ligger uden for videnskabens område, og som

forskeren ikke kan stille noget op med: »Erindringerne kan navnlig bidrage med en ræk-

ke subjektive oplysninger, som man til dels må forlade sig på, da de kun i beskedent om-

fang kan kontrolleres«. (s. 114).

Repræsentativitet påstås at være et spørgsmål om flertallets opfattelse. Denne positivisti-ske og kvantitative metode får ikke fat i stoffets særlige karakter, ihvert fald kun momen-

tvis og da uden konsekvenser. Uden at fortrække en mine refererer Carl Erik Andresen

Wolfgang Emmerich: »I stedet for, som det hidtil har været tilfældet, at se på erindrings-

skribenten som objekt, opfatter Emmerich denne som subjekt. Modsætningen til den tid-

ligere forskning er åbenbar: objektetet er underkastet de historiske undersøgelser ud fra

et eller andet erfaringsmateriale, mens subjektet som deltager i en proces selv aktivt er

med til at skabe historien. Den skrivende er ikke blot et offer for historiens gang, han er

selv med til at ændre den«. (5. 64) Men ikke ét selverkendelses ord om, hvor Carl Erik

Andresen og hans medforfattere befinder sig i denne konflikt.

Desværre er der ikke tale om et tidsbestemt, én gang for alle afviklet modsætningsforhold

inden for videnskaben, hvad det drejer sig om, er forskelle mellem en borgelig, positivi-

stisk tradition og en marxistisk videnskab, der har draget konsekvenserne af, at arbejder-

klassen kollektivt har vist, at den ikke vil nøjes med at være offer. Det er jo også sket i

Danmark, tendentielt siden 1870'erne, og arbejdererindringerne er en væsentlig kilde til

viden herom. At det alligevel kan gå universitetshistorikeres næse forbi, kan måske un-

dre. Og dog kan man bl.a. i denne bog om arbejdererindringer se, hvor stærkt den borger-

lige tradition gør sig gældende i institutionerne.

Bogens tredje og fjerde artikel, »Interview« og »Erindringernes indsamling, registrering

og benyttelse« (s. 119-160) er skrevet af Jørgen Burchardt. Den første af hans artikler

består af teknisk detaljerede beskrivelser, hovedsagligt byggende på angelsaksisk littera-

tur af historikere og etnologer. Fremstillingen er generel og uden særlig tilknytning til

arbejderklassens erindringer. I afsnit om kildekritik og erindringens pålideligheder der

relevante betragtninger over glemsel og hukommelse, men de får ikke konkret historisk

og klassemæssig udformning. Det forbliver på det løst abstrakte niveau hen over histo-

rien og klasserne: »De behov, som personen har for at gemme ting, er selvfølgeligmeget

individuel, men herudover kan det nævnes, at der findes sociale og samfunds betingedefaktorer. I visse sociale lag eller i bestemte grupper er der behov for at huske bestemte

ting, i andre grupper ikke« (s. 128). Hvis man konkretiserede disse betragtninger på det

24

stof, der er bogens emne, da Ville man opdage, at her ligger den kulturelle klassekampbegravet.Jørgen Burchardt derimod lader det samfundsmæssige aspekt ligge i en bisætning. Det er

den individuelle side han tager op: »Erindringen bliver reduceret efter et individuelt ske-

ma, og man kan derfor ikke forvente nogen nøgtern, objektiv beskrivelse« (5. 129). Om

arbejdererindringerner skal man ikke tro, at man kan sige noget videnskabeligt præcist-i hvert fald ikke ud fra en så udialektisk forståelse af forholdet mellem individ og sam-

fund, mellem subjekt og objekt.Den sidste artikel omhandler på teknisk vis forskellige metoder til indsamling. Forfatte-

ren har en idé om centrer for erindringer rundt om i landet, hvor man skulle kunne ind-

samle, katalogisere og udlåne. Hvor dybt disse udmærkede ideer er nedsunket itekniske

detaljer, viser forfatterens selvkritiske bemærkning: »Et svagt punkt ved modellen kunne

være, at læseapparater er nødvendige, for at man kan læse erindringerne på mikroñch«(s. 158). Selv om ideen er udarbejdeti 1976, kan det dog ikke forklare manglen på væsent-

lige reflektioner over fx de samfundsmæssige muligheder for at realisere en sådan tanke.

Det må præciseres, at Jørgen Burchardts indlæg faktisk ikke har noget specielt at gøre

med arbejdererindringer. I et forslag til virksomhedsindsamlinger skriver han da ogsåklart: »Arbejdet bør foregå i samarbejde med virksomhedens ledelse, hvilket man ogsåmå forvente, denne er interesseret i, da resultatet af indsamlingen kan give oplysninger til

brug for virksomhedshistorie i snævrere betydning« (s. 153). Til hvad mere, kunne man

spørge. Har arbejderne virkelig grund til at være skeptiske over for akademikere?

Bogen afsluttes med et nyttigt bilag over spørgeskemaer, omtalt i artiklerne. Allersidst en

selektiv bibliografi over teoretisk-metodisk litteratur og enkelte erindringer, noget præ-tentiøst ikke kun fra Danmark og de nordiske lande i øvrigt, men også fra Finland, Stor-

britanien og USA. Opstillingen er alfabetisk udarbejdet, uden nogen form for informativ

systematik. I bibliografien inddrages også arbejderforfatteres erindringer, der ellers har

glimret ved deres fravær i den øvrige fremstilling. På den måde er bogens forfattere kom-

met uden om litteraturforskere som nødvendige i et tværfagligt samarbejde. De har holdt

sig til deres egne fag og problemstillinger, som er udviklet inden for dem. Det betyder, at

de blokerer vejen til det, de foregiver at gøre: lave en helhedsanalyse af en erindring. Meni øvrigt: At Martin Andersen Nexø ikke udgav sine erindringer i 1969, men fra 1932-39, er

en detalje. At Harald Herdal ikke bare skrev »Arbejdsår« (1970), men også »Barndom«(1944), »De unge Aar« (1945) og »Læreaar« (1946), må føre til en revision af Carl Erik

Andresens påstand om, at der fra 1930'rne til 1952 var stilstand i udgivelsen af arbejde-rerindringer, og at den eneste undtagelse var Oskar Hansens fra 1947. Adskillige andrekunne nævnes i samme tidsrum.

Hvad forfattere har fælles ud over emnet, er den hensigt at »lægge op til en koordineringaf arbejdet med indsamling og anvendelse af arbejdererindringer« (s. 7). Men hvordan

det, når forfatterne for det første ikke kender omfanget af det materiale og den genre, det

drejer sig om, og for det andet ikke kender genrens plads idens egne historiske og teoreti-ske sammenhænge? Og hvorfor egentlig? Jo, forfatterne vil formidle - for forskernes

skyld: »En vel gennemført indsamling vil føre til at ikke kun nutidens, men også fremti-

dens forskere med forskellige interesser vil kunne få gavn af materialet« (s. 7).Efterhånden har mange lært, at »forskellige interesser« iet klassesamfund som vores er

udtryk for den pluralisme, der tjener borgerskabet. At bogen her ikke kan bruges af den

forsker, der vil implicere sig selv på arbejderklassens side i den kulturelle klassekamp -

det skulle være fremgået af anmeldelsen. Ellers belyser de to næste bøger, der skal anmel-

des, spørgsmålet, så man kan se forskel. De er nemlig hjælperedskaber til at komme påhistorisk og teoretisk niveau med emnet og få øget international indsigt i det.

Wolfgang Emmerich: Proletarische Lebensläufe

Denne bog er en antologi af tyske arbejdererindringer med indledninger, som viser væ-

25

sentlige forskningsveje. Erindrin gerne rækker fra begyndelsen af den industrielle revolu-

tion og proletariseringen i Tyskland, dvs. fra 1740. I første bind føres udviklingen frem til

1914, i andet frem til 1945.

Desværre kan der ikke henvises til en dansk oversættelse af dette det mest omfattende

værk inden for genren. Flere forlag er forsøgt, men uden held. Så oversættelserne er an-

melderens eget bud, det være sagt én gang for alle. Selv om tysk ikke er hver mands sprog,så er bogen så vigtig, at den må anbefales for forskere og undervisere.

Her er erindringerne sat ind i deres historiske, klassemæssige og kulturpolitiske sammen-

hænge. Antologien er bygget kronologisk-periodisk op, og inden for denne hovedstruk-

tur er den tematisk udformet. Gennem hovedafsnittenes betegnelse får man et indtryk af

strukturen. Første bind omfatter: A) fattigdom, den industrielle revolutions begyndelseog proletariseringen 1740-1848; B) proletariatets dannelse til klasse: fra klassefølelse til

klassebevidsthed 1849-1870; C) arbejderbevægelsens udfoldelse fra rigsdannelsen til so-

cialistlovenes fald 1871-1890; D) arbejderklassens situation, kampe og bevidsthed i det

imperialistiske Tyskland 1891-1914. Andet bind rummer følgende afsnit: A) den proleta-riske erfaring i den imperialistiske verdenskrig 1914-1918; B) arbejderklassen i revolution

og borgerlig republik 1918-1933; C) arbejderklasse og arbejderbevægelse under det fasci-

stiske diktatur1933-l945.

Disse hovedafsnit er efterfulgt af korte historiske indledninger, hvori udviklingen isåvelsamfundets produktion som dets ideologiske og kulturpolitiske konflikter fremstilles.

Hvad betyder denne struktur for erindringerne? Den historiske opdeling medfører, at

den enkelte erindrings socialisationshistoriske helhed ikke kommer til udtryk. For at rå-

de bod herpå har Wolfgang Emmerich forsynet hvert erindringsuddrag med en kort om-

tale af forfatterens og teksthelhedens historie. Man må sige, at erindringerne bliver brugtillustrativt, men ikke i nogen slet forstand. Udgiveren har valgt at bygge en helhed op,

hvori der skabes et dialektisk forhold mellem den enkelte tekst og den tidsperiode, den

handler om. Sammenstillingen af samfundshistorie og livshistorie sker på den eksempla-riske måde, at læseren får anskueliggjort dialektikken mellem den enkelte arbejders hi-

storie og samfundets, mellem den »lille« historie og den »store«.V

Således kommer man heri lære, når man stiller op med den indlærte dikotome tankemo-

del om individet på den ene side, samfundet på den anden, det materielle for sig og be-

vidstheden for sig, her det objektive, hisset det subjektive - eller hvor det nu kan være.

Antologien viser historisk konkret, hvor sammenvævet arbejdernes selvfremstillinger er

med den samfundsmæssige udvikling. Dvs. hvor, hvornår og hvorfor arbejdererindrin-gerne er et produkt af klassens og bevægelsens udvikling, hvem der skaber genren, og påhvilken måde den er kilde til viden om samfundets og klassens historie.

Begge bind afsluttes med en kort biografi over de forfattere og udgivere, der er brugt i

antologien. Hertil kommer i andet bind en forbilledlig bibliografi over emnet inden for

de tysksprogede områder. Bibliografien omfatter kilder, dvs. enkelte erindringer, skitser

og samleværker, og desuden fremstillinger og andre bibliografier. Også denne bibliografier systematiseret historisk-periodisk. Her kan man se, at ñlologisk grundighed og præci-sion ikke i sig selv er borgerlig, men et nødvendigt håndværk, der også er uundværligt for

socialistisk videnskab.

De videnskabelige og politiske intentioner med antologien fremgår af indledningerne til,de to bind. Wolfgang Emmerichs eget udgangspunkt, som han bestemmer som »arbej-

derbevægelsens historietab«, er hans deltagelse i studenteroprøreti 1968. Det åbnede for

forbindelser tilbage i arbejderbevægelsens historie. Disse veje synliggjorde, at tyske ar-

bejdere har en fortrængt historie, fortrængt på grund af imperialisme, fascisme og den

efterfølgende antikommunisme i Forbundsrepublikken. Udgiverens formål med bogener at bidrage til arbejdernes gentilegnelse af deres egen historie således, at de arbejdendeudvikler en kollektiv identitet, der er forankret i de historiske traditioner (bd. 2, s. 9).Den interesse for arbejderklassens og -bevægelsens historie, der udsprang af studenter-

26

oprøret, omfattede i de fleste tilfælde organisationshistorien, da formålet for studenternei vid udstrækningvar at skabe en partipolitisk identitet, forankret iarbejderbevægelsenshistorie, i tilslutning eller i opgør. Mange udvikler tanker om historien som læreproces -

om hverdagslivets politiske implikationer, om mulige sammenhænge mellem produk-tionsmåde og bevidsthed, om livssammenhængenes klassespecifikke karakter. Men de

færreste har som Wolfgang Emmerich opdaget, i hvilken grad arbejderautografien er kil-

de til viden herom. Han siger -

og med rette - om genren, at den på utrolig omfattende

måde genspejler totaliteten i den proletariske livserfaring og livsytring. Den indeholder

»virkelig viden« om arbejderklassen istedet for »spekulationer« og »fraser« (Karl Marx).At Wolfgang Emmerich ikke alene er etnolog, historisk kyndig, men også litteraturfor-

sker, kommer bl.a. til udtryk i afsnittet om borgerlig autobiografi og proletarisk selv-

fremstilling. Han klargør her såvel de historiske som de sociale og æstetiske forskelle mel-

lem borgerlige erindringer og proletariske. Han udvikler en ikke helt gennemført termi-

nologi, hvor autobiografi dækker de borgerlige erindringer, selvfremstilling de proleta-riske. I dette afsnit viser Wolfgang Emmerich også, i hvilken udstrækning det er nødven-

digt at kende den borgerlige dannelsestradition, som den ytrer sig i romaner og erindrin-

ger - nødvendigt bl.a. for at karakterisere forskelle mellem arbejder- og håndværkerer-

indringer. Håndværkererindringerne, skriver han, står i kraft af deres sociale indhold oglitterære struktur imellen den borgerlige autobiografik og proletarisk selvfremstilling.De skildrer ikke - som den samtidige borgerlige autobiografi - en personcentreret dan-

nelseshistorie, på den anden side heller ikke - som den proletariske selvfremstilling --

en ny social klasses livsmåde og frembrydende selvbevidsthed (bd. 1, s. 19).Inden for den proletariske selvfremstilling opstiller han tre kategorier: 1) de, der er skre-

vet af klassebevidste, organiserede proletarer, som skildrer den egne individuelle udvik-

ling i snæver sammenhæng med klassens og samfundets; 2) de, der skildrer deres liv ud

fra offerets perspektiv, som objekt for historien; 3) den type, der er skrevet af dem, der

stiger op fra og ud af proletariatet. Ikke således at forstå, at disse typer mere end sjældenter rent til stede, men således, at de er udtryk for tendenser.Som kritik mod Emmrichs

kategorier kan man sige, at de er vel ideologisk bestemte. Jeg ville foretrække følgendehovedkategorier: 1) faglært/ufaglært, herunder mand/kvinde; landarbejder/byarbejder;2) håndens arbejder/åndsarbejder, herunder arbejderbureaukrater og arbejderforfatte-re. (Se herom i Meddelelser, september 1977: Arbejdererindringer som kilde til arbejder-klassens kultur og levevis). På den basis er Emmerichs kategorier gode.Wolfgang Emmerich bestemmer hele tiden den proletariske selvfremstillingi forhold tilden borgerlige autobiografi. Herigennem foregår en indkredsning af problemstillinger-ne, som i andet bind fører frem til et afsnit, der indeholder ansatser til en teori om den

proletariske selvfremstilling. Emmerich eksemplificerer således sammenlignende iro-niens forskellige funktion i den borgerlige ogi den proletariske selvbiografi. Men væsent-

ligst i teoretisk henseende er hans påpegning afindividets forskellige placering og funkti-on i de to typer af erindringer. Til spørgsmålet om individets dominans i erindringsgen-ren siger han følgende:

»Autobiografien er indlysende nok først og fremmest den litterære genre, i hvilken et

enkelt menneske fortæller om sit hele liv. Dog viser dén forestilling sig hurtigt som en

fiktion, at denne genre først og fremmest lader individet og kun individet komme til orde.

Autobiografien er fremstillingen af et individuelt liv i dets tidsforhold (således allerede

Goethe), er en afbildning af dialektikken mellem det individuelle og det samfu ndsmæssi-

ge forhold, mellem den enkelte og det fælles - dette selvfølgelig altid ud fra det specifik-ke fortælleperspektiv, som ligger hos et enkelt, sig selv erindrende subjekt, hvis erind-

ringsproces manifesterer sig i fremstillingsprocessen, og i hvilken -- idealt set - den for-

tællendes identitet fremstilles. Dog hvorledes individuelt og samfundsmæssigt bliver for-

midlet med hinanden, hvorledes identitet fremstilles, er ikke til at forstå på det almene

niveau, det behøver tværtimod den historiske og samfundsmæssige(klassemæssige) kon-

kretisering« (bd. 2, s. 30-31).

27

Tydeligere kan det ikke siges, hvad det er for en individforståelse, forskeren og analytike-ren må udvikle for at kunne beskrive den proletariske erindring. Læser man erindringer-ne, da kan man lære af dem. Med den borgerlige individforståelse kommer man derimod

præcis så langt som de tre forfattere til bogen »Arbejdererindringer«:ikke ud af stedet.

Wolfgang Emmerich beskriver erindringerne ikke alene i deres historisk-sociale og æste-

tiske, men også i deres kulturelle og kulturpolitiske sammenhænge. I et afsnit (Ekskurs;teorien om den anden kultur i klassesamfundet. Bd. l, s. 30-35) behandler han således

forbindelsen mellem genren og den kulturteoretiske problematik. Og et andet sted (af-snittet: Arbejderbevægelse og arbejderautobiografi siden 1914/18. Bd. 2, s. 10-30) udfol-

der han teorien i dens konkrete kulturpolitiske sammenhænge og beskriver, hvorledes

genren er blevet udviklet i den politiske kamp i l920“rne afkommunisternthvordan den

indgik i kampen for socialismen mod fascismen. At Socialdemokratiet har set ganskeanderledes på sagen påvises også.Kulturteorien, sådan som den skitseres, bygger på Lenins artikel fra 1913, om »T0 natio-

nale kulturer i enhver national kultur«, I klassesamfundet er der de herskendes kultur,som er den herskende --

og en »anden kultur«, som er de udbyttedes. Denne anden kul-

tur er til stede som elementer af en demokratisk og socialistisk kultur, som arbejderklas-sen kæmper for at udvikle. Wolfgang Emmerich påviser hvordan denne teori er vider-

eudviklet, især i DDR, og i hvilken grad den er i modsætning til de borgerlige kulturteo-

rier. Den, der skal i gang med kulturteoretiske og -politiske overvejelser, kan her få ind-

falsvinkler i rigt mål. Litteraturhenvisningerne er mangfoldige.Om bogen som helhed viljeg sige, at den ikke alene er for arbejdere, sådan som udgiverenhar tænkt sig det. Den er også for forskere og undervisere, der vil arbejde ud fra de teorier

og metoder, der er arbejderklassens, sådan som erindringerne selv er det.

Arvid Rundberg: En tysk arbejders erindringerArvid Rundbergs udgivelse af en tysk arbejder, Fritz Bradtkes erindringer er den tredjeien planlagt serie, som indtil nu desuden omfatter en svensk og en russisk arbejders erind-

ringer (fra 1977 og 1978, se anmeldelse i Meddelelser, oktober 1978).Som i de forudgående bøger skildrer Arvid Rundberg sin fremgangsmåde og sine moti-

ver. I denne bog bliver præsentationen imidlertid mere udførlig, fordi Fritz Bradtke be-

der Rundberg fortælle om sin familiære baggrund, da hans familie kommer fra Tyskland.Arvid Rundberg har gennem sin farmor en »tysk« herkomst, og hans hjem har været

præget at »tysk« kultur. I sit generationsopgør har han vendt sig mod alt tysk, som fami-

lien dyrkede. Han kommer ud som sømand, bliver journalist sidst i 50“erne:

»Det tog sin tid, før det gik op for mig, at der fandtes to Tysklande og noget, der hed

klassekamp. Da jeg kom frem til denne indsigt, holdt jeg selvfølgelig op med at se Tysk-land som et synonym for ondskab og med at betragte mig selv på denne privat-neurotiskemåde. Jeg begyndte endda at synes om Sverige, som jeg i halvtredserne som verdensom-

strejfer havde betragtet med overlegenhed, som en ligegyldig afkrog, hvor jeg ikke hørte

hjemme. Et sted hvor den skræmte og foragtelige borgerklasse ikke var andet enden dår-

lig kopi af den gamle tyske eller den nye vesttyske borgerlighed. »Østtyskland« lå på den

anden side af »jerntæppet« og eksisterede ikke« (5. 8).Sa mmenholder man disse betragtninger med de to foregående bøger, kan man se, hvor-

dan Arvid Rundberg udvider sit perspektiv fra den nationalt fortrængte arbejderklasseshistorie til den internationale i form af den russiske arbejders liv og den tyske DDR-

borgers. Arvid 'Rundberg deler forudsætninger med mange, der er børn og unge afefter-

krigstidens koldkrig og dens antikommunisme. De begrænsninger er vanskelige at over-

vinde, men læsningen af denne bog kan være en begyndelse.Bogen er opdelt i fire hovedafsnit, bestemt af livsløbets kronologi og faser: »Min barn-

dom og mit historiesy n«, »Min ungdom«, »Tømrer under fascismen«, i»Tømrerog socia-

lismen«. Hertil er knyttet fotografier. I billederne som iteksten er der balance mellem det

2%

individuelle og det fælles, mellem det privatei arbejdsmæssig forstand ogi familiemæssigbetydning. Se fx billederne af Fritz Bradtke på tømrerpladsen over for billederne af ham

og Erna ude i naturen (mellem 3. 128 og 129). Billederne viser også som teksten hans

udvikling fra udhungret proletarunge til uddannet tømrer og nuværende pensionist.Erindringen er fortalt af Friedrich Gustav Bradtke, født 1907. Faderen var tømrer, m0-

deren vaskekone. Han er vokset op i det fattige og røde Wedding i Berlin. Under 1. ver-

denskrig er han ved at dø af sult. Hans barndom er sult og sygdom, ikke mindst efter

faderens død under 1. verdenskrig. Han bliver dog uddannet tømrer. Før og under 2.

verdenskrig er han aktiv iden antifascistiske kamp som medlem af fagforeningen og af

Røde Frontkæmpers Forbund (oprettet 1924, forbudt 1929, hvorefter arbejdet foregikunder jorden). Under 2. verdenskrig bliver han først indkaldt i de sidste måneder og er

med i de frygtelige tilbagetog. Nu lever han i sin lejlighed i Prenzlauer-Berg, Østberlin

sammen med sitt kone Erna, som han blev gift med i 1937. Begge er de fortsat aktive i

udviklingen af samfundet.

Bag disse data gemmer sig det, der gør erindringen spændende: det levede hverdagsliv.Skildringen af hverdagen under barndommens kamp for brød på bordet og tag over ho-

vedet. Fremstillingen af det virkelige liv, hvorfra behovene og kravene om socialisme ogdemokrati udspringer, under den tyske revolution i 1918, fra adskillelsen mellem BDR ogDDR.

Allerede i første kapitel viser denne erindring sit særkende, sin dialektik, som den delermed så mange arbejdererindringer. Overskriften er ikke blot »barndom«, men også »mit

historiesyn«. Hermed angives to forskellige fortælleperspektiver, som sjældent udfoldesså stærkt som her, men som genren har indbygget i sig - nemlig den tidsmæssigt set

prospektive og retrospektive synsmåde. Anderledes sagt: Der er nok den bredde i det

fortalte, som er givet iog med fortællerens egen geografiske, sociale og psykologiske ræk-kevidde fra hans fødsel til fortælletidspunktet. Fortælleperspektivet peger prospektivtfra fortiden mod fremtiden og ender i fortællerens nutid. Men det andet og endnu bredere

perspektiv er det retrospektive, som tager den viden med, fortælleren hartilegnet sig livet

igennem, og som overskrider og udfylder det historiske rum omkring ham, bag hans egenindividuelle historie. Det drejer sig om nogle af de dimensioner i historien, hvor han som

individ ikke selv var med, men hvor klassen var repræsenteret af andre. Et eksempel:Fritz Bradtke fortæller om revolutionen i 1918, da han var 11 år, om revolutionen i Ru-

sland, dens virkninger på de tyske soldater, om det tyske proletariats sult og den begyn-dende samling til revolutionær modstand. Om hvordan revolutionen i Tyskland ikke

»slog fejl«, men »blev myrdet«. Sådan åbner han perspektivet bagudi historien med sit

eget liv som udgangspunkt for selektionen.Men han åbner det også fremad i forhold tilsin egen nutid. Således forbinder han den myrdede revolution i 1918 med én af dem, der

udspiller sig for vores egne øjne: juntaens kup i Chile.Når de historiske rum åbnes ud over fortællerens egne erfaringer, sker det under hansforbehold og med tilskyndelse fra Arvid Rundberg: »Men dengang vidstejeg næsten in-

genting om alle de ting. Jeg var jo ikke mere end elleve år. Det meste har jeg læst mig tilsenere« (s. 57). Hertil svarer Rundberg: »Bare kør løs, hvorfor skulle en arbejder ikke

gøre brug af en egnet metode, selv om den mest bruges af bourgeoisiet? Det er da noget,du ved« (s. 58). Når det således er muligt at forbinde disse to erkendelsesniveauer uden at

bryde genren, skyldes det netop erindringens to tidsdimensioner - tiden, sådan som denvar engang, og tiden, sådan som den er at forstå nu. På den måde gør fortælleren det, som

ellers ofte er læserens, underviserens, forskerens arbejde - at trække de bredere, mere

generelle linjer i samfunds- og klasseudviklingen op.Om Fritz Bradtke så får for megen plads til dén historiske dimension, der overskrider

hans egne erfaringsdimensioner, det kan diskuteres, når det gælder hans beretning om

tysk historie helt tilbage i og fra det 13. århundrede. Meningen er klar nok. Udgangs-punktet er revolutionen i 1918, formålet at vise de antidemokratiske, militaristiske og

7 t)

imperialistiske kræfters lange herredømmehistorie i Tyskland. Men formålet er også at

knytte de folkelige og revolutionære kræfters brudte historie. For den læser, der er

spændt på, hvordan det går fortælleren videre frem i beretningen, kan det virke som en

forsinkelse. Men den kan man så springe over. For den læser derimod, der har interesse

for de historiske sammenhænge, sådan som de virker i menneskers daglige handlen og

tænken, er det ulejligheden værd.

De tre bøger, der her er omtalt, føjer sig således sammen:

Arvid 'Rundbergs bog kunne være en så at sige praktisk videreudvikling af »Proletarische

Lebensläufe«. Fritz Bradtkes liv spænder over hele antologiens andet bind og når endoglængere. Han repræsenterer den faglærte kommunistiske arbejder, der er med til at føre

én af anden verdenskrigs historiske konsekvenser videre: udviklingen af et socialistisk

samfund i DDR. Kulturpolitisk bidrager både Emmerichs og Rundbergs udgivelser til

gentilegnelse og formidling af arbejderklassens historie, til virke for socialismen, mod

antikommunismen og fascismen. Sådan viser de også, hvordan intellektuelle kan være

autentiske i deres formidlingsarbejde.Dette i modsætning til forfatterne til »Arbejdererindringer«.Mere eller mindre forgriberde sig i forskningens navn på det stof, de har med at gøre. Det sker, når de opløser erin-

dringerne i enkeltelementer, tingsliggør vidnesbyrdene om det levende liv, så det forsvinder

for øjnene af læseren. Og det sker gennem en hoven nedladenhed, som i særlig grad hus-

erer i bogens første artikel.

Sådan er det i vores klassesamfund: der er positivisterne, som vil videnskab for viden-

skabens skyld og lidt mere; her de historiske materialister, der vil intellektuelt arbejde til

brug for alle beherskedes selvbefrielse.

Registranter

Henning Grelle

Fortegnelse over utrykte protokoller fra arbejderbevægelsens,politiske og kultur-relle organisationer i ABA.

Nedenstående oversigt er tilvækstliste nr. 2 til meddelelser nr. 11 A, særnummer. Til-

vækstliste nr. 1 findes i Meddelelser nr. 14 s. 42-46. Oversigten medtager protokoller der

er afleveret i 1980 og registreret i perioden 1. sept.-31. dec. 1980.

Fagforbund, Fagforeninger og klubber

Bageri, Konditori- og MølleriarbejdernesForbundForhandlingsprotokol for Bageri- og KonditoriarbejdemesForbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1893-1974 13

Forhandlingsprotokol for A-kassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1907-1966 3

Forhandlingsprotokol for Bageri-, Konditori- og Mølleri-

arbejdernes Forbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1976-1979 1

Bagernes Forbund, KøbenhavnForhandlin gsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1902-1905 1

Dansk Litografisk ForbundForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1899-1964 7

Forhandlingsprotokol for kongresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1896-1940 2

Forhandlingsprotokol for forretningsudvalg . . . . . . . . . . . . . 1945-1957 1

Beretninger over forbundets og A-kassens virksomhed . . . . 1896-1917 2Protokol over mæglingsmøder mellem forbundet og Dansk

Litografisk Principalforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1912-1917 1Protokol over overenskomstmøder mellem forbundet ogDansk Litografisk Principalforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1904-1914 1Forhandlin gsprotokol for generalforsamlinger iDansk Litografisk Sygekasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1921-1961 (ophørt) l

Forhandlingsprotokol for bestyrelsesmøder iDansk Litografisk Sygekasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1934-1961 3

Afdelingen »Litografen«, København stiftet 1899

Forhandlingsprotokol for generalforsamlinger . . . . . . . . . . . . 1903-1961 4

Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1900-1905

1915-1964Protokol over udvalgs- og personalemøder . . . . . . . . . . . . . . 1948-1969 1

Afdelingen »Kemigrafen«,København stiftet 1903F orhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1903-1950 6

forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1932-1953

1959-1968 3

Forhandlingsprotokol for ekstrakassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1937-1940 1

Forhandlingsprotokol for Kemigrafens studiekreds . . . . . . . 1945-1946 1

Trykker afdeling, København, stiftet 1897

Forhandlingsprotokol for generalforsamlinger . . . . . . . . . . . . 1911-1964 4

Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1914-1964 6

31

Litografisk Forening, Randers stiftet 1919 '

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1896-1918

Slibernes afdeling, København, stiftet 1910

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1910-1970

Dansk MetalarbejderforbundKlubben »Frem« stiftet 1916

Forhandlingsprotokol for »Frem« af samtlige organiseredekobbersmede ved Orlogsværftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1916-1919

1930-1969

Dansk Papirindustriarbejder Forbund

Forhandlingsprotokol for kongresser, hovedbestyrelse-

og delegeretmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1895-1970

Forhandlingsprotokol for A-kassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1915-1938

Dansk Skotøjsarbejderforbund2Skotøjsarbejdernes Fagforening, Holbæk, stiftet 1889

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1889-1976

Skotøjsarbejdernes Fagforening, Næstved3

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1886-1976

SkotøjsarbejdernesFagforening, Århus

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1889-1895

,

1900-1974

Forhandlingsprotokol for ungdomsafdelingen . . . . . . . . . . . . 1941-1943

Skotøjsarbejdernes Ungdomsklub, København

Forhandlin gsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1942-1950

Forhandlingsprotokol for repræsentantskabet . . . . . . . . . . . . 1937-1948

regnskabsbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1942-1953

1960-1969

Pudseri og Finisklubben, København

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1918-1966

Snedker- og Tømrerforbundet

De forenede Snedkeres Hjælpekasse, stiftet 1899

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1899-1970 (ophørt)

SpecialarbejderforbundetStilladsarbejdernes klub af 1920

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1921-1973

regnskabsbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1921-1958

Regnskabsbog for Hjælpekassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1944-1973

H

HNA

Medlemsbøger for klubben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1954-1973

Medlemsbøgerfor Hjælpekassen . .- . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1944-1964

TræindustriarbejderforbundetBørsteindustriarbejdernesForbund, stiftet 1898

Forhandlingsprotokol hovedbestyrelsesmøder m.m . . . . . . . . 1897-1906

1915-1933

Forhandlingsprotokol for formandsmøder m.m . . . . . . . . . . . 1920-1952

Forhandlingsprotokol for forretningsudvalget . . . . . . . . . . . . 1912-1945

Forhandlingsprotokol for forretningsudvalgsmøder iA-kassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1920-1949Forhandlingsprotokol for hovedbestyrelsesmøder i A-kassen 1909-1945

Tobaksarbejderforbundet'*Forhandlingsprotokol for kongresser og hovedbestyrelse . . 1887-1894

Forhandlingsprotokol for A-kassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1924-1932

Tobaksarbejderforbundet »Enigheden«, København

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1884-1894

1897-1959

Cigarmagernes Produktion-ForeningHovedbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1873-1874

Dansk Typograf-ForbundsF orhandlingsprotokol for forretningsudvalg ogforbundsledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1907-1958Forhandlingsprotokol for delegeretmøder . . . . . . . . . . . . . . . 1923-1964Forhandlingsprotokol for bogtrykkerfagets A-kasse . . . . . . . 1909-1963

Den typograi'iske Trykkerforening, København, stiftet 1876

Forhandlingsprotokol for generalforsamlinger . . . . . . . . . . . . 1876-1933Forhandlingsprotokol for bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1882-1909

De kvindelige trykkeriarbejderes Fagforening, stiftet 1898

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1904-1913

Dansk Typograf-Forbund,Grenå, stiftet 1908

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1912-1971

Jyllands typografiske Forening(Dansk typografisk Forening), stiftet 1880

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1880-1899

Liig-Kassen for Bogtrykkerkonstens medlemmer i

København, stiftet 1754

Protokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1754-1810

14.)

MM

27

33

Socialdemokratiske Vælgerforeninger6Socialdemokratisk Forening, Jørlunde, stiftet 1919

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . _. 1919-1934

1962-1969

Regnskabsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1962-1969

KredsorganisationerHøjrup-kredsenForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1917-1964

Danmarks socialdemokratiske Ungdom7Lyngby afdelingForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1947-1957

1962-1964

Regnskabsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1957-1959

Slagelse afdelingForhandlingsprotokol for bestyrelsesmøder . . . . . . . . . . . . . . 1914-1958

Forhandlingsprotokol for medlemsmøder . . . . . . . . . . . . . . . . 1912-1948

Forhandlingsprotokol for studiekredsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 1919-1935

Medlemsprotokoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1912-1937

Regnskabsbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1920-1949

Udklipsbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1925-1938

Viborg afdelingForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1927-1931

1936-1952

Forhandlingsprotokol for studiekreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1952-1954

Medlemsbøger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ca. 1920-1933

Regnskabsbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1923-1930

Regnskabsbog for litteraturudvalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1933-1935

Forhandlingsprotokol for Non Ege, Viborg Distrikt . . . . . . 1936

Medlemsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1936

Virum afdelingForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1963-1969

KredsorganisationerVestjyllandskredsenForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1951-1954

Vest- og MidsjællandskredsenForhandlin gsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1926-1934

De Unges Idræt, D.U.I.8

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1907-1914

1919-1951

Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1907-1913

34

NNUINWO

HHHmLIIH-Å

Københavns afdelingForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . '. . . . . 1920-1923

Østerbro afdelingForhandingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1913-1915

Dalmose afdelingForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1955-1956

Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1955-1956

Magleby afdelingForhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1954-1958

Kassebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1954-1958

Socialistisk FolkepartiBrøndby afdeling9Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1970-1978

KvindebevægelseSocialdemokratisk Kvindeforening, Aalborg, Stiftet 1920lo

Forhandlingsprotokol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1931-1946

Noter

1. Se meddelelser 11 A 5. 15 I'. og Meddelelser 14 s. 42.Se 11A s. 29 H.

en lang række år er ikke refereretSe 11 A 5. 42 f.

Se 11 A 8. 45 og nr. 14 s. 44.Se 11 A 5. 51-67 og nr. 14 s. 44 f.Se 11A 5. 70-81 og nr. 14 s. 45 f.Se 11 A 8. 70.

Se 11 A s. 90.

Se nr. 14 s. 46 samt note 11.PPPHØP'PPN.-

35

Afhandlingsfortegnelser

Afsluttede afhandlinger

Ahrent, Petersen, Preben

Indexering af SF-bladet årg. 1967-68: opstillet efter DK5. Danmarks Biblioteksskole

sektion 11, 1979, 40 s.

Arbejdskamp og organisering: træk af den danske arbejderbevægelses faglige kamp og

organisering 1871-1899: smedene, snedkerne, tekstilarbejderne og arbejdsmændene

samt den centrale arbejderbevægelse/KayH. Brase...(et al.). Historisk Institut, ÅU,

1979, 600+65 s.

Bredsdorff,Peter Andreas

SV-regeringen og det socialdemokratiske bygningsværk. Institut for Samfundsfag,

AUC, 1980, 126 s.

Bruun Hansen, IngerDen private fattigforsorg iKøbenhavn ca. 1860-1875: en analyse af den sociale debat og

den konkrete, private velgørenhed. Historisk Institut,.ÅU,1980, 144 s.

Christensen, Jette

Den tyske fascismes betydning i den socialdemokratiske ideologi 1933-40. Institut for

Nordisk Filologi, KU, 1980, 106 s.'

Fallesen, Erik

Tidsskriftcentret: et socialistisk tidsskriftbibliotek. Danmarks Biblioteksskole, sektion

II, 1979, 103 s.

Fink Ebbesen, Niels

Arbejdersang i Danmark 1848-1899. Musikvidenskabeligt Institut, KU, 1980, 295+95 s.

Flarup Knudsen, Else ,

Arbejderkvinder og- familier i København i slutningen af 1800-tallet: set på baggrund

af arbejderklassens disciplinering til lønarbejderlivetog konkretiseret ud fra barndoms-

erindringer/Else Flarup Knudsen, Ruth Nissen. Historisk Institut, ÅU, 1980, 175 s.

Holst-Pedersen, Jan

Aspekter af arbejdsløsheden 1967-1977. Økonomisk Institut, KU, 1977, 148 + 45 s.

Jensen, Anni

Vi kvinder: index for årene 1956-78. Danmarks Biblioteksskole, 1979, 150 5.

Jensen, Preben

Fagbevægelsens og Socialdemokratiets uddannelsespolitik 1965- 1980: en analyse af for-

holdet mellem fagbevægelsenog Socialdemokratiet med særlighenblik på arbejdsdelin-

gen og konflikt-/samarbejdsrelationer omkring uddannelsespolitikken. Institut for

Samfundsvidenskab, OU, 1980, 249 s.

Jørgensen, VagnFaser i den socialdemokratiske ØD-strategi: en belysning af ØD-forslagets politiske rolle

i den socialdemokratiske klassesamarbejdsstrategi/af Vagn Jørgensen og Jens Larsen

Pedersen. Institut for Samfundsfag, AUC, 1980, 211 s.

36

Korbo, Gerhard

Er de så u-enige: en belysning af forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelseniDanmark under den aktuelle krise/af Gerhard Korbo, Arne Remmen. Institut for Samf-

undsfag, AUC, 1980, 295 + 45 s.

Lauridsen, IngerVietnambevægelsen i Danmark/af Inger Lauridsen og Tue Magnussen. Historisk Insti-

tut, KU, 1980, 232 + 42 s.

Lauridsen, John T.

SPö og fascismen. SPö's fascismeopfattelse og politik overfor fascisme og fascistisketendenser 1922-1934 set på baggrund af austromarxismens generelle teoretiske positionog udviklingen heraf i den første republik. Historisk Institut, Åu, 1980, 130 s.

Lund, Hans Christian

Bus- og benzinchaufførernes organisationsforhold samt arbejds- og levevilkår med ud-

gangspunkt i chaufførstrejkerne i 1975 og 1976/ Hans Christian Lund, Jan Kaare Knud-

sen, Hanne Rimmen Nielsen. Historisk Institut, ÅU, 1979, 317 s.

Lærke Nielsen, Jens

Tillidsmandssystemets oprindelse og udvikling i Dansk Smede og Maskinarbejderfor-bund ca. 1890-1910. Institut for Samfundsfag, KU, 1979, 74 s.

Mikkelsen, Leif

Den faglige ledelses krise: belyst ved benzinkonflikten og august-forliget i 1976/Leif

Mikkelsen, Poul-Erik Philbert. Institut for Samfundsfag, KU, 1980, 262 s.

Munk Laursen, Elsebeth

Strejkeaviser 1975-1979: en registrant over bestanden af strejkeaviser fra 1975-1979 påDet kongelige Bibliotek, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv og Tidsskriftcentret:herunder en analyse af strejkeavisens opkomst og funktion. Danmarks Biblioteksskolesektion II, 1980, 63 + 10 s.

Møller, Kim

Teknologivurdering: problemer og perspektiver. Institut for Samfundsfag, KU, 1980,143 s.

Nielsson, BjarneFra New York til Randers: krise, arbejdsløshed og arbejderbevægelse i Randers 1929-39⁄af Bjarne Nielsson, Birgitte Ø. Pedersen, Thøger K. Pedersen. Historisk Institut, ÅU,1980, 303 5. + bilag.

Olsen, HenningVenstrefløjens bogmarked: forlag og bogcafeer 1968-1979. Institut for Nordisk Sprog ogLitteratur, ÅU, 1980, 398 s.

Pedersen, Povl Johannes

Arbejdskamp, radikalisering og reformisme: en analyse af sammenhængen mellem ar-

bejdskampe, venstreoppositionens opkomst iarbejderbevægelsen og udbygningen af det

fagretlige system i Danmark 1907-1910. Historisk Institut, ÅU, 1980, 75 s.

Poppe, Birthe

Jubilæumsskrifter: udgivet af fagforbund og fagforeninger: bibliografi/udarbejdet af

Birthe Poppe. Danmarks Biblioteksskole, Ålborg,1980, 87 s.

Specialarbejderforbundets lønpolitik 1956-1979/ Helge Haahr.. .(et al.). Historisk Institut,ÅU, 1980, 555 s.

Thomsen, Anne Marie

Arbejderkvindernes livssituation og faglige organisering i Danmark 1900-1914, specieltmed henblik på syerskerne/Anne Marie Thomsen, Agnete Birger Madsen. Historisk In-

stitut, ÅU, 1979, 191 + 50 s.

Thuelund, Carsten

»Den demokratiske vej til socialismen«: en kritik af dens strategi og taktik/Carsten

Thuelund, Bjarne Lang, Nils Jensen. Institut for Samfundsfag, AUC, 1980, 455 5.

»Det uendeligt små« og »det uendeligt store« -- iarbejderklassens hverdagsliv imellem-

krigstiden/Lone Bentzen. RUC, 1980, 508 + 86 + 10 5.

Østergaard, Frank

Det franske kommunistpartis demokratiopfattelse, belyst ved dets kommunalpolitik:eksemplet Saint-Denis. Historisk Institut, KU, 1980, 105 + 27 s.

Henning Grelle

Afhandlinger under udarbejdelse

Arentzen, Peter

Ved Klosteret 19,4, 2100 Kbh. Ø.

Arbejderidrætsbevægelsen under Weimar Republikken.Splittelsen 1928-29 mellem socialdemokrater og kommunister og kampen (eller man-

gelen på samme) mod nazismen.

Speciale i historie ved KU.

Afsluttes sept. 81 eller februar 1982

FPN:-9V'1. Callesen, Gerd

2. Teglgårdsvej 341 st. tv., 3050 Humlebæk

Projekt 1: Forholdet mellem den danske og tyske arbejderbevægelse 1870-1900

Projekt 2: Histoire Generale du Socialisme (fortsættelse)4. ad p. 2: Udgivelse af kilder til II. Internationales kongresseri Wien 1914, og i Bern-

⁄Luzern, Genf 1919-1920. Det samme for ungdomsinternationalen 1907-

1919 og kvindeinternationalen 1907-1915/ 19.

5. ad p. 1: Artikel til udstillingskatalog til udstillingen Danmark-Tyskland for 100 år

siden

ad p. 2: dokumentudgave som reprint6. ad p. 1: afsluttes februar 1981

ad p. 2: formentlig udgivelse 1982/83

E”

Caspersen, Hanne

Bisiddervej 2, 1 th., 2400 Kbh. NV

Kvindearbejde i Danmark 1918-1940.

En undersøgelse af de kvindelige industriarbejderes og handels- og kontoransattesFPN:-

U'

:'*PNZ'*PP'

9"*

PPNE"

:APPE'.05"

P'

omv-

PMåPPI*

dobbeltarbejde - tager speciel sigte på at afdække udstrækningen af kvinders er-

hversarbejde, art og længde.KandidatstipendiumPåbegyndt l.sept. 1980 - forventes afsluttet 1.februar 1983.

Gram-Jensen, Ib

Pindosvej 17, 2300 Kbh. S.

Marxistisk statsteori.

En kritisk videreudvikling af især Poulantzas* statsteoretiske begrebsapparat medhenblik på udviklingen af en realanalytisk anvendelig statsteori.

. Monograñ -

Påbegyndt efter 1980. Forventes afsluttet ca. 1983.

Hansen, Anette Eklund

Kirkebjergalle 156, 2600 Glostrup.Landarbejderfamiliers leve- og arbejdsvilkår 1870-1900Med udgangspunkt i en analyse af familie- og husstandsstrukturen hos landarbejder-befolkningen i et lollandsk sogn, samt en undersøgelse af leve- og arbejdsforhold for

mænd, kvinder og børn belyses landarbejderfamiliens materielle vilkår og ændringer idisse i perioden 1870-1900. Kildematerialet vil hovedsagligt bestå i folketællinger, kir-

kebøger og materiale fra godsarkiver. Det vil endvidere blive forsøgt på baggrund af

erindringer, aviser, etc. at sige noget om landarbejderklassens selvforståelse og (even-tuelle) politiske aktivitet i lokalområdet.

Speciale i historie ved KU

Påbegyndt sept. 1979 og forventes afsluttet sept. 1981.

Høgh, Peter Kim

Flensborggade 10, 4. tv., 1669 V.

Jean Jaures og S.F.I.O. (1905-1914).I specialet beskrives Jean Jaures politiske udvikling fra radikal til socialistisk politi-ker, og hvilken betydning hans personlige politiske udvikling fik for det parti han selvvar med til at stifte, SFIO, Det franske Socialistparti.SpecialeForventes afsluttet sept. 1981.

. Jorn, Ole

Borgbjergsvej 35,2 th., 2450 Kbh. SV.. Forskning i arbejderbevægelsenshistorie i Italien efter 2. verdenskrig. Ernesto Ragio-

nieri 1946-1975.

Hovedsageligt historiografisk. Beskrivelse af en marxistisk historikers udvikling pågrundlag af dennes skrifter (udgivne). Brud og kontinuitet i italiensk historiografi.Sammenhængenmellem kultur og politik i en italiensk kommunistisk historikers ar-

bejde.SpecialePåbegyndt sept. 1978 - afsluttes jan. 1981.

Larsen, Keld

Frederiksberggade 15 B, 8600 Silkeborg.Snedker-tømrerne i Silkeborg 1891-1981.

Kildematerialet: Protokoller, interviews, regnskaber og aviser.

Jubilæumsskrift

Afsluttes i april 1981.

l. Lützen, Karin

2.

3.

4.

.V'

Bredgade 35, 1260 K.

Det dokumentariske fotografi i mellemkrigstiden (socialdokumentarisme, propagan-

da og agitation).Hvem dokumenterer hvis virkelighed og med hvilket formål? Den moralske appelle-rende socialdokumentarisme (incl. Far, Security Administration) Sovjet- og nazipro-

paganda og endelig foto som våben.

Afløsningsopgave ved folkemindevidenskab

Afsluttes forår 1981.

. Fossing, Birgitte2. Blåmejsevej 1, 8210 Århus V.

. Ligeværdighed og patriarkalisme? Om husmands- og landarbejderkvinder i Dan-

mark fra landboreformerne til 1870.

Om husmands- og landarbejderkvinders livsorganisering, undertrykkelse, kønska-

rakter og normer. Kilder: retsdokumenter, NEU's indberetninger, erindringer, amts-

årbøger, tidsskrifter, fotos, malerier, stik, aviser, fattigprotokoller og folketællinger.

Kandidatstipendium. Afsluttende form uvis

Påbegyndt august 1980 - august 1982.

. Rosenbeck, Bente

2. Sct. Knudsgade 43 , 5000 Odense samt Institut for samfundsudviklin g og planlægning.

FPN?99"?

99'

:APN:-P'

40

Postbox 159, AUC, 9100 Ålborg..Ændringer i privatsfæren og kvindernes situation i Danmark 1880-1960:

Kvindelighed-moderskab.En undersøgelse af kvindelighed og moderskab som historiske kategorier.StipendieprojektNovember 80 - november 83.

Schneekloth, Peter

Hollænderdybet 12, 2300 Kbh. S.

Thøger Thøgersen - en dansk revolutionær.

Biografi: Arbejdererfaring. Erfaringsformidling. Via biografien fremstilles klasse-

kampen i Danmark 1900-1930'erne med Thøgersen som centrum.

Speciale ved RUC

1. sept. 1980 - 30. juni 1981.

Zachhau, Flemming

Vedtoftevej 8, 5620 Glamsbjerg.Gustav Bang.Overholder Gustav Bang selv de hovedopgaver som akademikeren i socialdemokra-

tiet bør udføre. Kilde: protokoller fra kongresser og hovedbestyrelse samt avisartik-

ler.

Speciale. 1. sept. 1980 - 31. dec. 1980.

F orskningsmeddelelser

Institut for international arbejderbevægelse. Moskva.

Dette institut, som blev grundlagt i 1966 er et af forskningsinstitutterne under Sovjet-unionens Videnskabs akademi. Instituttet har som hovedopgave at undersøge aktuelle

problemer i den internationale arbejder- og kommunistiske bevægelse, samt de objektiveog subjektive faktorer, der bestemmer tendenserne for den internationale revolutions-

proces nutildags (bl.a. sociale, politiske og juridiske aspekter af arbejderbevægelsens og

dens allieredes kamp mod monopolkapitalen).Instituttet beskæftiger omkring 150 forskere; dets strukturelle opbygning udspringer af

forskningsopgaverne. De væsentligste forskningsområder for tiden er følgende: sociale

og politiske problemer i industrielt udviklede kapitalistiske lande; den kommunistiske

verdensbevægelses problemer; teoretiske problemer indenfor den revolutionære proces;den internationale fagbevægelse i vore dage; den faglige ungdom; arbejderklassen i de

socialistiske lande. Desuden har Instituttet sin egen informationsafdeling. Indenfor de

senere år har Instituttets forskergrupper primært været beskæftiget med en større viden-

skablig analyse af den internationale arbejder- og kommunistiske bevægelses erfaringer,idet man går ud fra nødvendigheden af dybtgående historiske og teoretiske undersøgel-ser for at erkende de væsentligste tendenser, der præger vor tids verden. En sådan under-

søgelse er syvbindsværket: »International arbejderbevægelse. (Historie og teori)«, hvoraf

tre bind allerede er udkommet. Redaktionskollektivet ledes af akademimedlem B. Pono-

marjov (formand) samt korresponderende medlem af Akademiet T. Timofejev og dr.

hist. A. Soboljev.Af øvrige forskningsområder bør først og fremmest nævnes: den internationale ideologi-ske kamp, kritik af antikommunistiske, antimarxistiske og antileninske teorier omkringarbejderbevægelsens ideologiske og historiske udvikling.Et vigtigt forskningsområde er spørgsmål omkring den kommunistiske bevægelses ud-

vikling. Analyser af den kommunistiske verdensbevægelses erfaringer er yderst vigtig i

vor tid, da dens internationale rolle er tiltagende. Dette belyses i en række monografier,udgivet af Instituttet.

Et stort antal af Instituttets værker omhandler den vestlige verdens arbejder- og kommu-

nistiske bevægelse (sociale, økonomiske og politiske spørgsmål). Af de værker, der bl.a.

beskæftiger sig med den socialdemokratiske bevægelse, kan nævnes »Socialreformismen

under statsmonopolitisk kapitalisme (forsøg på en sammenligning med den borgerlig re-

formistiske strategi under kapitalismens krise)«, der nylig er udkommet, samt »Arbej-derklassens reproduktion i industrielt udviklede kapitalistiske lande«. En række bøgerbeskæftiger sig med enkelte landes tilsvarende problemer (Østrig, Italien,USA, Belgienog Spanien).Næste større område er forbundet med det arbejdende folks stilling under skærpelsen af

kapitalismens krise. Her indgår bl.a. spørgsmål vedr. moderne udbytningsformer og-

metoder i den vestlige verden, sociale og politiske karakteristika for arbejderklassens for-

skellige lag, arbejdernes materielle og åndelige behov. I denne forbindelse arbejdes en del

med, hvorledes disse problemer afspejles iarbejderklassens masseorganisationers pro-

grammer. Et af disse aspekter belyses i et kollektivt værk: »De kommunistiske partierssociale og økonomiske krav«,

Et andet kollektivt Værk - »Automatisering og arbejderklassen under kapitalismen«analyserer tendensen til arbejderklassens stigende rolle under den tekniske og videnska-

belige revolution. I bogen belyses automatiseringen niveau og omfang samt dens indfly-delse pâ strukturen af arbejderklassens faglige kvalifikationer. »Arbejderklassen i udvi-

klede kapitalistiske landes sociale struktur« - er titlen på en kollektiv monografi, som

analyserer sociale forskydninger og gennemgår i denne forbindelse en række borgerligesynspunkter vedr. de kapitalistiske landes sociale struktur.

4l

Spørgsmål vedrørende arbejderbevægelsens stilling under iimperialistisk integrationsamt de multinationale selskabers voksende indflydelse belyses i et kollektivt værk: »In-

ternationale monopoler og arbejderklassen«. Alene i årene 1975-78 har Instituttet udgi-vet 12 værker om disse spørgsmål.En række af Instituttets udgivelser beskæftiger sig med arbejderkampenes dynamik og

karakter i de kapitalistiske lande. Det gælder feks. monografien »Strejker: historie og

nutid«, som rummer en teoretisk analyse af strejkekampene, af deres historie, udviklingog betydning nutildags.En større forskergruppe arbejder med spørgsmål vedr. de socialistiske landes udviklingog erfaringer, inkl. disse landes revolutionære bevægelsers historie. Instituttet har ligele-des udgivet en række værker om den sovjetiske arbejderklasses udvikling.Et stigende antal forskningsopgaver gennemføres i samarbejde med sovjetiske arbejds-pladser. F.eks. har man for nylig færdigbearbejdet materialet fra sociologiske undersø-

gelser på fire af Den russiske føderative sovjetrepubliks største bilfabrikker. En anden

undersøgelse på en række fabrikker i samme republik er offentliggjort i form af en mono-

grafi om arbejdernes hverdag og fritid.

Instituttet har en vidtgående forskning i gang om udviklingslandenes arbejderbevægelseog de nationale befrielsesbevægelser. Man er specielt opmærksom på den kommunistiske

bevægelses opståen, udvikling og aktuelle stilling i denne del af verden. En monografi,der dækker dette felt, er »Komintern og Orienten. (Kampen for den leninske strategi og

taktik i nationale befrielsesbevægelser)«. Her gennemgås de generelle og almene linieri

Kominterns holdning til de nationale befrielsesbevægelser i en række orientalske lande.

Som et bidrag imod borgerlige og revisionistiske historikeres forsøg på at fremstille

Kominterns historie i forvrænget form har Instituttet netop udgivet en ny monografi»Komintern og Orienten. (Kritik af kritikken. Mod forfalskning af de nationale befriel-

sesbevægelsers strategi og taktik)«. Som det fremgår af titlen, lægges der mest vægt på en

grundlæggende kritik af borgerlig, reformistisk og revisionistisk historieskrivning om

Kominterns orientalske politik.En række monografier beskæftiger sig med problemer i Latinamerika. Det drejer sig om

problemer vedrørende etableringen af antiimperialistiske fronter, fagbevægelsens kampfor sociale og politiske omdannelser, samt om spørgsmålet om arbejderklassens aktions-

enhed.

Instituttets kollektive værker har ligeledes givet plads til de nordiske landes arbejderbe-

vægelse. K. Zurabjan har eksempelvis skrevet om den nordiske fagbevægelse i vor tid, N.

Plevako - om økonomisk demokrati i Sverige og A. V. Carlsen - om danske arbejder-

partiers ideologi og politik. De nævnte medarbejdere har desuden offentliggjort en del

artikler i Instituttets tidsskrift »Arbejderklassen og verden idag«, som udkommer med 6

numre pr. år.

Endvidere udgiver Instituttet en serie under fællestitlen »Arbejderbevægelsens bibliotek«

0m marxismen-leninismens videreudvikling. Blandt bidragyderne er så fremtrædende

skikkelser i den kommunistiske bevægelse, som Bresjnev, Zhivkov, Honecker, Hall,

Kashtan, Cunhal og Kadar.

Den internationale arbejder -

og kommunistiske bevægelses aktuelle problemer belysesiInstituttets Årbøger»Den internationale arbejderbevægelse«,der først og fremmest er en

håndbog. Udover informative artikler, der geografisk set dækker det meste af verden,

indeholder den ligeledes analytiske artikler vedrørende den internationale arbejderbevæ-gelses kamp.Flere af Instituttets udgivelser er oversat til fremmede sprog og udkommet i udlandet.

Instituttets monografi »Leninismen og den internationale arbejderbevægelse« er oversat

til tysk og engelsk. I 1971 udkom i Tokio den allerede nævnte' monografi »Komintern og

Orienten«. For tiden forberedes ligeledes en engelsk og fransk udgave af denne bog.Instituttet har i de senere år gjort en del ud afsamarbejdet med forskere i andre socialisti-

4

ta i.

42

ske lande, samt med marxistiske forskere i Vesten, feks. iVesttyskland. Dette samarbej-de har resulteret i fællesudgivelsersom »Klasser og klassekamp i B.R.D.«, »Vesteuropa:Proletariatets klassekampe«, »Til gavn for arbejdermennesket«, samt »Kapitalismens al-mene krise og proletariatet«.Som led i udvidelsen af det internationale ideologiske samarbejde gik Instituttet i 1972med til oprettelsen af et problemudvalg for multilateralt samarbejde med de socialistiske

landes videnskabs akademier: »Arbejderklassen i den internationale revolutionære pro-cess«. Indenfor dette udvalgs rammer har de socialistiske landes forskere gennemført en

række fælles undersøgelser omkring følgende hovedlinjer: lovmæssigheder for udviklin-

gen af verdens proletariatet og dets klassekamp, arbejderbevægelsen i de imperialistiskelande, partipolitikken og arbejderklassen på den nuværende etape af socialismens op-

bygning, arbejderklassen og ungdommen, kritik af anti-marxistiske teorier vedrørende

arbejderklassen, arbejderklassen og den teknisk-Videnskablige revolution, udviklingenaf arbejderklassen i de socialistiske lande, arbejderklassen og kampen omkring de nyeStaters valg af udviklingsveje.Dette problemudvalg udsender forøvrigt en årbog: »Arbejderklassen iden internationa-le revolutions-process« som bringer analyser af forskellige aspekter af den internationale

klassekamp og giver regelmæssige oversigter over den forskning, der foregår i de til Pro-

blemudvalget tilknyttede institutter. Foreløbig er denne årbog udkommet med fire num-

re.

Problemudvalget arrangerer desuden videnskablige konferencer og symposier. Materia-lerne fra et af disse arbejdsmøder er udkommet ibogform under titlen: »Læren fra Chile«.På baggrund af et overvældende kildemateriale gives en grundig analyse af den chilen-ske revolutions erfaringer og dens betydning for den internationale antiimperialistiskebevægelse.I tilknytning til instituttet findes desuden en aspiranturafdeling, d.v.s. en form for licenti-

atstudier, til videreuddannelse afforskere inden for instituttets arbejdsfelt. Instituttet harsine egne råd, hvorunder forsvaret af henholdsvis doktor- og licentiat-afhandlinger fm-der sted. Foreløbig er kun tre licentiatafhandlinger forsvaret her om nordiske spørgsmål.Det drejer sig om L. Kapitonovs afhandling om partistriden i Det norske arbejderpartiog oprettelsen af S.F., K. Zurabjans afhandling om den nordiske fagbevægelses aktuelleproblemer, samt A.V. Carlsens om det danske S.F.'s teori og politik.Instituttet deltager i den Internationale Linzerkonference, der afholdes afITH og er medi Verdensorganisationen for institutter og selskaber til forskning i arbejderbevægelsenshistorie og sociale problemer.Instituttet er interesseret i en stadig udvidelse af kontakterne til tilsvarende forsk-ningscentre i andre lande.

K. Zurabjan & A. V. Carlsen

Note:Vi vil desuden henvise til Bent Jensens oversigt »Studiet af Danmarks nyeste histo-r1e i Sovjetunionen« i: Historisk Tidsskrift, 12. rk. bd. 5. 1971. s. 400-432. (redaktionen)

Center for FagbevægelsesstudierI oktober 1978 blev der på initiativ afuniversitetsfolk i Aalborg og København afholdt et

symposium: Fagbevægelsen og den danske samfundsformation, i Aalborg. Formålet var

at bringe folk, der studerede fagbevægelsesforhold fra de forskellige universiteter og an-

dre steder og ud fra forskellige fag og positioner sammen for at skabe et forum for danske

fagbevægelsesforskere.På dette symposium blev det på grund af arrangementets succes besluttet at lave et lig-nende seminar året efter. Samtidig blev det foreslået, at man i perioden indtil da skulle

43

udgive et nyhedsbrev »Center for fagbevægelsesstudier«,hvis primære opgave skulle væ-

re udveksling af information og opretholdelse af kontakt mellem symposiets deltagere og

andre fagbevægelsesforskere.Dette nyhedsbrev er hidtil kommet med 6 numre, hvor man har bragt adresselister over

folk, der arbejder med fagbevægelses- og arbejdsmarkedsstudier og dertil hørende pub-likationslister og korte beskrivelser af igangværende forskningsprojekter. Derudover

har man bragt litteraturinformation om fagbevægelsesforskning.Mens det første seminar i oktober 1978 mere blev centreret om fagbevægelsens funktio-

ner i et kapitalistisk samfund, var det fagbevægelsens strategiproblemer, der var i fokus

for det andet symposium i oktober 1979 i Holte. De 3 overordnede temaer var her: 1.

Udviklingen i organisationsstrukturen og den faglige strategi. 2. Fagbevægelsen og dens

forhold til det politiske system. 3. Fagbevægelsens fremtid.

Det tredie symposium i rækken blev afholdt i oktober 1980 i Lohals på Langeland Den-

ne gang var det endnu sværere at fastholde et bestemt tema, idet deltagerne fremlagde en

række forskellige papirer fra deres igangværende forskning. Dette gjorde imidlertid ikke

arrangementet mindre udbytterigt, snarere tværtimod. Her blev forskellige emner som

forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen, lønsystemer og fagbevægelse,

Socialdemokratiets arbejdsmarkeds- og socialpolitik samt oversigter over dansk fagbe-

vægelse præsenteret.Det er tanken at fortsætte disse årlige seminarer. Ansvarlig for nyhedsbrevet og arrange-

mentet af næste års seminar er en Odense-gruppe ledet af ReinhardLund, E rhvervsøkono-

misk Institut, Campusvej 55, 5230 Odense M, hvortil henvendelse kan ske, hvis man øn-

sker at få tilsendt nyhedsbrevet. ABA får tilsendt nyhedsbrevet og har ligeledes opbeva-ret de papirer, der har været fremlagt på de 3 symposier.Der har været tradition for, at nogle specialestuderende fra de forskellige universiteter,

der arbejder med fagbevægelsesproblemer deltager. Det har givetvis været inspirerendefor dem, men har også givet de øvrige deltagere nye impulser, fordi en meget stor del af de

senere års forskning er studenterforskning.

Symposierne har i høj grad været domineret af samfundsvidenskabfolk og kun få histori-

kere har deltaget, hvorfor det kan anbefales historikere, der arbejder med forskning om-

kring fagbevægelsen at tilslutte sig kredsen, så det kan blive et mere tværfagligt forum.

Erik Christensen

Modern Records Centre. The University of Warwick (Coventry)Institutionen blev oprettet i 1973 og dens formål er at finde og samle primærkilder om

britisk politisk, social og økonomisk historie med særlig henblik på arbejderhistorie og

'industrial relations'. De indsamlede materialer skal bevares for eftertiden og gøres til-

gængelige for forskningsbrug. Centret står i snæver forbindelse med universitetet.

Af årsberetningerne f remgår det, at det er lykkedes Centret iet forbløffende stort omfang

at opfylde sin målsætning. Der er indsamlet et betydningsfuldt og omfangsrigt materiale.

Centret opfylder åbenbart et behov, idet der øjensynlig ikke tidligere har været et arkiv,

der søgte at indsamle og bevare arkivalier fra f. eks. den faglige bevægelse og socialistiske

organisationer. Ganske vist har Labour Party og TUC egne arkiver hhv. biblioteker,

men de har så vidt vides overvejende til opgave at sørge for deres egne organisationerpåcentralt plan. Dvs. at lokale og nationale faglige organisationer ikke havde noget specieltsted, hvor deres materiale kunne opbevares.Det sker nu i ret stort omfang her. Der er mange lokale Labour Party afdelinger, der

allerede har afleveret her, desuden faglige organisationer både på nationalt plan som på

lokalt. Der findes efterhånden også nogle firma-arkiver. Derudover har mange enkelt-

personer afleveret samlinger, især mange fra forskellige trotzkistiske organisationersom

44,

IMG, IS/SWP osv. - f.eks. folk som Richard Hyman, Colin Barker o.a. Også en del

kommunistisk materiale findes her og ligeledes fra den fagoppositionelle bevægelsei mel-

lemkrigstiden. Enkelte konservative og liberale parlamentsmedlemmer har afleveret

samlinger, men også nogle fremtrædende folk fra Labour og fremtrædende folk fra det

kulturelle liv som forlæggeren Victor Gollancz, hvis personlige papirer findes på Centret.

Et af de mest betydningsfulde arkiver i international sammenhæng er International

Transportarbejder Forbunds (ITF) arkiv, der er blevet afleveret siden 1976. Det er åben-

bart et meget omfangsrigt arkiv, der går tilbage til tiden før århundredskiftet.

Centret har udgivet forskellige småskrifter, deriblandt en 'Guide to the Modern Records

Centre' og enkelte arkivoversigter. Desuden udgives en informationsbulletin kvartalsvis

og årlige beretninger b1.a. med oversigter over arkiverne.

Gerd Callesen

45

Anmeldelser

Agnes Blänsdorf: Die zweite Internationale und der Krieg. Die Diskussion über die intema-

tionale Zusammenarbeit der sozialistisclien Parteien 1914-1917. - Kieler Historische Stu-

dien, Band 27. Ernst Klett Verlag, Stuttgart 1979, 402 s., DM 96,-.I forbindelse med en undersøgelse af den tyske socialdemokrat Friedrich Eberts korres-

pondence med en række ikke-tyske socialdemokrater vedrørende forholdene i 2. inter-

nationale under 1. verdenskrig1 kom Agnes Blänsdorf i berøring med Hjalmar Brantingsefterladte arkiv i Arbetarrörelsens Arkiv i Stockholm. Hjalmar Brantings omfattende

korrespondence med stort set alle betydningsfulde socialdemokrater i Europa under 1.

verdenskrig havde som gennemgående tema spørgsmålene om, hvilke muligheder den

socialistiske bevægelse havde for at stoppe den igangværende verdenskrig eller subsidi-

ært hvilke muligheder der eksisterede for at kunne påvirke indholdet af den kommende

fredsslutning mellem de krigsførende magter. Med dette kildemateriale som udgangs-punkt behandler Agnes Blänsdorf i sin bog i hvilket omfang de nævnte problemstillingerblev accepteret af de forskellige politiske partier, hvilke forestillinger realiseringen af dis-

se problemstillinger rejste og hvorfor de forskellige fredsbestræbelser rent faktisk stran-

dede så ynkeligt som tilfældet var.

Det skal med det samme siges, at Agnes Blänsdorf går langt ud over de fredsinitiativer,som rejstes af Hjalmar Branting. Afhandlingen dækker hele den meget komplicerede og

forvirrede diskussion om krig og fred, der løb mellem de forskellige partier og internt i

partierne under verdenskrigen.Hele den konfuse diskussion forekommer næsten umulig at disponere således, at der

kommer en vis overskuelighed ind i billedet. Det kniber da også en smule for AgnesBlänsdorf til tider. Men idet store hele er forfatteren kommet godt fra dette vanskelige,men afgørende punkt i afhandlingen. Den valgte fremgangsmåde er en primært kronolo-

gisk rammelægning omkring stofområdet, som desuden er udfyldt med en organisatorisksynsvinkel. Afhandlingen er opdelt i fire hovedafsnit, som igen består af en række kapit-ler. Jeg skal kort kommentere det centrale indhold i de fire hovedafsnit:

Første del af afhandlingen er kortfattet, og giver læseren en kort, men ganske præcis præ-sentation af de forskellige betydningsfulde socialistiske partier i 2. Internationale i tiden

fra omkring århundredskiftet og frem til verdenskrigens udbrud. Anden del beskriver

situationen omkring selve krigsudbruddet, forvirringen, opløsningen af internationalens

organisationer og det første krigsårs bestræbelser på at afklare situationen på flere for-

hold. Det gjaldt forholdene mellem de krigsførende landes socialistiske partier, og de

neutrale landes socialistiske partiers forhold til de involverede socialistiske partier. Reor-

ganiseringen af internationalens eksekutivkomité i Haag i Holland med det formål at

skabe »die Einrichtung eines als neutral anerkannten und für alle crreichbaren Zentrums

der Internationale« (s. 89) er meget udførligt og klart behandlet, ligesom det er tilfældet

med de første fredskonferencer, der i det første krigsår blev afholdt, først i Lugano i

Schweiz og dernæst i København. Disse neutrale fredsinitiativers afvisning beskrives og

forklares bl.a. med hovedvægten lagt på behandlingen af Londonkonferencen for de al-

lierede landes socialistiske partier, og Wienerkonferencen for centralmagternes sociali-

stiske partier. I stedet for at virke opløsende på modsætningerne, og dermed som en fort-

sættelse af de neutrale partiers oplæg, kom disse konferencer til at virke forstærkende på

den gensidige mistillid og medførte, at de to blokke af direkte involverede partier kom til

at stå hinanden endnu fjernere end før konferencerne. Derudover blev resultatet en frem-

tidig stædig afvisning af de neutrale landes fredsinitiativer, idet det bl.a. frygtedes, at en

positiv modtagelse af et sådant fredsinitiativ af modparten ville blive tolket som »man-

gelnder Wille des 'Durchhaltens' bis zum militärischen Sieg« (s. 150).Tredie del af afhandlingen omhandler Zimmerwaldbevægelsen, som var forenet i viljentil konsekvent modstand mod krigen, men som også var splittet i spørgsmålet om, hvor-

46

ledes krigsmodstanden konkret burde udmøntes. Diskussionerne på Zimmerwald- ogKienthalkonferencerne mellem de renlivede pacifister, der ønskede en hurtig fredsslut-

ning med udgangspunkt i en status-quo føring af situationen før krigsudbruddet, og påden anden side de revolutionære krigsmodstandere, der i verdenskrigen øjnede vidtgåen-de revolutionære perspektiver, er nøje beskrevet. Dog er de mere teoretiske implikatio-ner der fulgte disse diskussioner betydeligt svagere repræsenteret.

Fjerde og sidste del af afhandlingen er koncentreret om eksekutivkomiteen for den stran-

dede internationale i Haag, og dennes bestræbelser på i løbet af 1916-1917 at lægge grund-en til en videreførelse af internationalen efter krigen. Det er et arbejde, der imodsætningtil de forskellige initiativer ved krigens begyndelse har som overordnet mål, at få politiskindflydelse på en kommende fredsordning. En indflydelse, der skulle være af en sådan

karakter, at der blev skabt reelle muligheder for at samle og videreføre den gamle inter-nationale efter krigshandlingernes ophør, trods den splittelse, som krigsårene havdeskabt partierne imellem. Eksekutivkomiteens forsøg på gennem forskellige initiativer at

få standset selve krigen var på dette tidspunkt blevet opgivet som urealistisk. Erkendel-sen af egen magtesløshedi eksekutivkomiteen var åbenlys og usminket. »Wenn die Inter-nationale nicht die Maeht gehabt habe, den Krieg zu verhindern, so habe sie auch nichtdie Macht, ihn zu beenden. Sie könne keinen Einfluss aufden 'Moment des Friedens' neh-

men, sondern nur auf den Friedensinhalt« (s. 286). Dette nye mål for eksekutivkomiteenog arbejdet for at realisere målet, beskrives i bogen bl.a. gennem omtale og vurderinger af

forhandlingerne i Paris og London, ligesom også de neutrale landes partikonference i

Haag beskrives udførligt i dette lys. En væsentlig forudsætning for eksekutivkomiteensnye målsætning, var troen på, at verdenskrigen ikke ville kunne finde nogen éntydig mili-tær sejrherre. Den militære udvikling i løbet af 1917, både ved fronterne og bag fronterne,samt udbruddet af de sociale revolutioner i Rusland, Tyskland og andre steder, kuldka-stede imidlertid disse forudsætninger afgørende. Med denne nye udvikling standsede deudfarende aktiviteter fra eksekutivkomiteeni Haag i det væsentlige, ligesom også de neu-

trale (især de skandinaviske) landes fredsinitiativer led en krank skæbne.Efter at have gennemlæst Agnes Blänsdorfs afhandling sidder man tilbage med et stærkt

indtryk af uhyre grundighed. Bag det færdige resultat ligger meget omfattende arkivstu-dier i en række forskellige lande, bl.a. studier på ArbejderbevægelsensBibliotek og Arkivi København. Alligevel er der ved helhedsindtrykket afbogen en fornemmelse af mang-lende dynamik i fremstillingen, som gør, at bogen bliver en meget 'tung” klods at kom-ine igennem. Den manglende dynamik må tilskrives, at forfatteren kun i meget ringe ud-

strækning beskæftiger sig med de overordnede politiske begivenheder i perioden og bin-der disse sammen med beskrivelsen af de mange konferencer, møder og brewekslinger.Eksempelvis er det meget sparsomt, hvad der kommer frem om det enkelte partis forholdtil sin egen regering - eller for den sags skyld til andre landes regeringer. Og hermedisoleres det pågældende partis taktiske og strategiske beregninger, der lå bag de faktiskeholdninger og handlinger. Et andet eksempel er forholdet mellem partiledelse og de vok-sende oppositionsgrupper i de enkelte partier. Disse nævnes ganske vidst, men de beskri-ves ikke fortløbende i den dialektiske proces med partiledelserne hvori de indgår, og der-med forsvinder den spændingfra beskrivelsen som rent faktisk udgjorde en meget bety-delig del af det grundlag, hvorpå borgfredspolitikere måtte handle.

Agnes Blänsdorf erkender selv i sit efterskrift, at afsnittet om Zimmerwaldbevægelsenkunne behandles mere udførligt -

og det får være hvad det er - men det der kan indven-des er, at forfatteren i sin fremstilling i alt for ringe grad undlader at præsentere den poli-tiske baggrund som ligger bag de mest fremtrædende delegerede på konferencerne iZimmmerwald og Kienthal. Dermed forsvinder den politiske forbindelse til borgfreds-politikerne, og forståelsen for den dynamik, der var indbygget i hele situationen.Men udover disse kritiske bemærkninger skal det understreges, at Agnes Blånsdorfs bogrummer et kæmpe fond af konkrete informationer. Takket være en disposition, der i det

47

væsentlige er vel gennemført, er det også muligt at kunne bruge disse mange informatio-

ner uden nødvendigvis at skulle læse hele bogen igennem. Bogens afgjorte styrke liggerderfor i, at bogen kan benyttes som håndbog om perioden og emnet. Ønsker man fx en

præcis og eksakt indføring i, hvad der blev sagt og gjort på konferencen i Lugano i 1914,

vil man med stor fordel kunne slå op i Agnes Blänsdorfs bog og læse det relevante kapitel.Det skal dog nok lige påpeges, at bogen ikke er skrevet for personer uden forhåndsviden,

men så absolut for folk med et mere indgående kendskab til perioden i forvejen.Afslutningsvis skal det nævnes, at bogen rummer en fortræffelig oversigt over det meget

omfangsrige arkivmateriale, der er blevet anvendt iforbindelse med den forskning, der er

gået forud for bogens tilblivelse. Bogens meget omfangsrige Iitteraturfortegnelse er lige-ledes værdifuld og vil være velegnet som indfaldsvinkel til beslægtede studier.

Niels Ole Højstrup Jensen

1 Se: Agnes Blänsdorf: Friedrich Ebert und die Internationale. Archiv für Sozialgeschichte, 9.

(1969).

Bent Christensen: 60 år i kamp for vor sag, SO C/ DSU - Københavnskredsen, København

1980, 154 5., kr. 40.-

I 1920 splittedes Socialdemokratisk Ungdomsforbund i en kommunistisk og en socialde-

mokratisk del - den socialdemokratiske oprettede DSU, og det lykkedes med stort be-

svær også i København, hvor ungkommunisterne ellers var i absolut overvægt. Det æn-

dredes i første halvdel af l920“erne, men under alle omstændigheder kunne DSU“s Kø-

benhavnskreds i 1980 fejre sit 60 års jubilæum og gjorde det bl.a. ved at udsende denne

bog.Hovedvægten ligger absolut på tiden efter 1945, så absolut at der ikke er et ord om den

iøvrigt ret betydelige DSU-opposition fra midten af 1930“erne, det der overgangsvis hed

Alarmgruppen. Det er åbenbart ikke for at skjule noget. Det der nemlig havde været

værd at skjule, at en af Københavnskredsens formænd blev nazist, er omtalt ret udførligt.

Bogen mangler endvidere stort set oplysninger om kredsens talmæssige styrke, men den

indeholder beskrivelser af mange episoder i kredsens udvikling. Det er noget usammen-

hængende, men man får dog formidlet, at DSU er i fremgang igen, at man har udviklet

arbejdsformer, som adskiller sig betydeligt fra tidligere tiders, og at kredsen ofte har væ-

ret oppositionel fra venstre i forhold til DSU iøvrigt og til partiet. En af lederne af denne

opposition har været Pelle J armer, og det giver jo også et indtryk af denne oppositions

fundering.Bogen har mange gode illustrationer, og er som nævnt informativ på mange områder.

Det er imidlertid ikke kredsens historie, men dog et velkomment bidrag til den.

Historien skal først skrives. Gerd Callesen

Birthe Dalsgaard og Jytte Juul Jensen: Kvindelige bryggeri-, tekstil- og beklædningsarbej-

dere. En analyse af arbejdsforholdene inden for de tre brancher efter 1950. Serie om kvinde-

forskning 3, Aalborg Universitetsforlag, Ålborg1979, 379 s., kr. 59.-

Bogen er udarbejdet som speciale ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Den er delt i tre hovedafsnit: l. Metodiske overvejelser, 2. tre brancheanalyser af kvinde-

arbejdet, hvor såvel arbejdskraftsiden som kapitalsiden tages op, samt 3. en kort sam-

menligning mellem disse tre branchers kvindevilkår.

Forfatternes metodiske overvejelser angår dels den nye kvindeforskning dels den marx-

istiske realanalyseproblematik. De peger her bl.a. på sammenhængen mellem den nye

kvindebevægelse og den nye kvindeforskning, en sammenhæng der har fået følger på fle-

re planer. Den har således betydet et krav til kvindeforskningen om analyser, der omfat-

48

ter kvindernes totalsituation, hvorved også den såkaldte reproduktionssfære er blevet et

legitimt og nødvendigt studieområde._Men den nævnte sammenhæng er også kommet tilat betyde, at kvindebevægelsens indre modsætninger har spejlet sig i forskningen, som

har spaltet sig i en mere feministisk orienteret og en mere marxistisk orienteret del. Hvor

feministerne har lagt størst vægt på den ideologiske og psyke-seksuelle undertrykkelse af

kvinder, har marxisterne -

og her includerer forfatterne sig selv -i højere grad lagtvægt på den materielle side af husarbejdet. Det er forfatternes mening, at der må »en slagsgenopdagen af feminismen til, med fastholdelse af de marxistiske indsigter, for at vi kanfå nogle virkelige totalanalyser«. Ifølge forfatterne indeholder den hidtidige kvindeforsk-

ning ikke sådanne totalanalyser.Den marxistiske realanalyse-diskussion har også betydning for kvindeforsknin gen. Den-ne diskussion omfatter de problemer, der opstår, når sammenhængen mellem den alme-ne kapitalanalyse og en konkret, historisk analyse under kapitalismen skal belyses. For-fatterne tager afstand fra denne diskussions to yderstandpunkter, dvs. fra såvel det rene

»kapitallogiske« som det rene »arbejderistiske«. En sammenkobling af disse to stand-

punkter er forfatternes erklærede teoretisk/ metodiske grundlag for analysen. Arbejder-nes vilkår og bevidsthed er ikke udelukkende et produkt af kapitalens organiseringsten-denser, men også af arbejderbevægelsensmodforanstaltninger. Forfatterne ønsker end-videre at gøre op med den ensidige fokusering på arbejderkvindernes elendighed, fordi

kvindeforskningen derved mister sine »frigørende potentialer«, idet kvindernes mulighe-der for at gribe aktivt ind i egne vilkår f år en underordnet plads ianalysen. Forfatterne er

dog opmærksomme på, at når en del af 70'ernes kvindeforskning hovedsaglig har været

elendighedsbeskrivende, skyldes det, at det i kvindebevægelsens første år var væsentligtat gøre opmærksom på den særlige udnyttelse af kvinder, der fandt sted trods den formel-le ligestilling. Formålet for forfatterne er da heller ikke at undlade at beskrive den reelteksisterende elendighed, men at inddrage kvindernes erfaringer og aktive handlen i ana-

lyserne.Efter disse metodiske overvejelser kommer (dele af) afgrænsningen af emnet som nogetaf en overraskelse. Med den nævnte forståelse af nødvendigheden af totalanalyser, hvadangår kvindernes situation, og ikke mindst med forfatternes berettigede kritiske be-

mærkninger om fraværet af disse i den hidtidige forskning in mente kunne man have hå-bet, at de ikke havde opgivet »at indanalysere den branchespecifikke reproduktion«.Denne afgrænsning er selvfølgelig fuldt ud legitim og ydermere vel begrundet i de mangevanskeligheder, der ville være forbundet med en sådan totalanalyse. Men det synes mig,at de indledende overvejelser lagde op til, at forsøget skulle gøres.Det skal retfærdigvis tilføjes, at forfatterne gør brug af arbejderkvindernes generelle fa-miliesituation i analyserne.Brancheanalyserne tager deres udgangspunkt i beskæftigelsen, idet forfatterne ønsker atmarkere, at deres interesse ligger hos arbejderne, specielt de kvindelige arbejdere, og ikkei den kapitalistiske udvikling som sådan. Beskæftigelsen er jo imidlertid uløseligt knyttettil den pågældende branches udvikling i den valgte tidsperiode, og der gives en grundigredegørelse' for de pågældende enkeltkapitalers udvikling, for udvikling/ ændring i de

brugsværdier,der produceres, disses muligheder for at blive afsat på henholdsvis hjem-memarked og exportmarked og for branchernes proñtproduktionsmetoder. På bag-grund af disse redegørelser tages de kvindelige arbejderes arbejds-, løn- og beskæftigel-sesforhold op, særskilt for hver branche. Disse kapitler, som er analysernes tyngdepunk-ter, beskriver dels de karakteristiske træk ved kvindearbejdet, set i lyset af den teknologi-ske udvikling, samt lønniveau, lønformer og arbejdsmiljøproblemer, dels de pågældendefagforbunds lønpolitik, beskæftigelsespolitik og arbejdsmiljøinitiativer. Sluttelig be-

skæftiger forfatterne sig med de specielle kvindeproblemer inden for hver branche.

Valget af så forskellige brancher som bryggeri, tekstil og beklædning giver gode mulighe-der for at vise, hvor forskelligt kvindernes udearbejds-vilkår kan arte sig, og hvor forskel-

49

lige deres muligheder er for selv at påvirke forholdene, alt efter om de har arbejde i en

kapit alintensiv og i stigende grad automatiseret branche som bryggeriindustrien eller i en

arbejdskraftintensiv branche som beklædning.

Undersøgelsen er meget omfattende. Det er her kun muligt at drage nogle enkelte væsent-

lige forhold frem.

Bryggeriindustrien beskæftiger kun ca. 2,5 % (1976) af samtlige kvindelige industriarbej-dere og har i løbet af perioden haft faldende betydning som kvindearbejdsplads. Kvin-

derne udgør 22,7 % af samtlige bryggeriarbejdere. Bryggerierne er en af industriens mest

centraliserede og kapitalintegrerede brancher med et lille antal virksomheder. Til sam-

menligning hermed beskæftiger tekstil- og beklædningsindustrien ca. 25 % (1976) af de

kvindelige industriarbejdere, og kvindeandelen udgør 94 % inden for beklædning og

godt 60 % inden for tekstil (1976). Beklædnings- og tekstilindustrien er decentraliserede

brancher, hvad angår såvel kapital som virksomheder.

Det fremgår af undersøgelsen, at alle tre brancher i stigende grad efter 2. verdenskrig er

blevet integreret i det internationale økonomiske system, at alle tre har haft en kraftig

produktivitetsstigning og øget export i perioden. Endnu et par fællestræk er, at alle tre

brancher i forsøg på at bedre akkumulationsbetingelserne har benyttet udflytning af dele

af produktionen til provins og udland som et middel, samt at alle tre satser på kvalitets-

varer og mindre på lave priser. Men her hører lighederne i udviklingen op. Den kapital-stærke bryggeriindustri har ikke efter åbningen af verdensmarkedet efter 2. verdenskrighaft nævneværdig konkurrence på hjemmemarkedet, hvorimod tekstil og beklædning i

flere omgange har haft hård konkurrence fra lavprislande. Og den for de pågældende

enkeltkapitaler nødvendige produktivitetsstigning er kommet istand på helt forskelligvis fra branche til branche og følgelig med helt forskellige konsekvenser for arbejderne. I

bryggeribranchen er produktivitetsstigningen hovedsagelig foregået ved indførelse af ny

teknologi, selv om arbejdets intensivering også har været et moment. Det samme har

været tilfældet for dele af tekstilindustrien, mens produktivitetsstigningen for andre dele

af tekstil samt for hele beklædningsbranchen først og fremmest er sket ved en tempofor-

øgelse i forbindelse med effektivisering af arbejdet. Begge former har bevirket et skift i

kvindernes arbejdsfunktioner i de pågældende brancher. Automatiseringen i bryggeri-industrien og dele af tekstilindustrien betyder for de kvinder, der ikke er blevet rationali-

seret væk, tempopræget overvågningsarbejde i et støjende miljø og på skiftehold. Og for

kvinderne i den arbejdskraftintensive beklædningsindustri har udviklingen betydet et

stadig mere stillesiddende, monotont, krævende akkordarbejde med meget få arbejds-funktioner. Forfatterne påviser den helbredsmæssige pris, kvinderne må betalei samtlige

brancher.

Kvindernes handlemuligheder er afhængig af mange faktorer, herunder også ovennævn-

te udvikling. I brancher, hvor udviklingen går fra mekaniseret til automatiseret drift, vil

således exempelvis akkorderne ændre karakter fra at være enkelt »mands«-akkorder til

gruppe-akkorder, hvilket kan fremme solidariteten mellem arbejderne. Reel ligeløn er

også en mulighed i de brancher, hvor kvinder og mænd får samme type overvågningsar-

bejde. De gennemorganiserede bryggerikvinder har forstået at udnytte disse muligheder.

For syerskerne stiller sagen sig helt anderledes. Organisationsgraden er langt lavere end

på bryggerierne, bl.a. på grund af den store af- og tilgang, som skyldes det hårde tempo.

Og den tidsstuderede enkelt »mands«-akkord, som de fleste syersker stadig arbejder un-

der, virker splittende, idet den befordrer konkurrence indbyrdes mellem kvinderne.

Fælles for samtlige arbejderkvinder er imidlertid, viser forfatterne, at en stor del af deres

problemer fremkommer ved, at de ikke møder på lige fod med mændene på arbejdsmar-kedet p.gr.a. de hjemlige forpligtelser. Inden for bryggeriorganisationerne er der taget

skridt til at stille krav om løsningen af de særlige kvindeproblemer. Dette er ikke sket

inden for tekstil og beklædningsindustrien.

Jeg synes, det i det store hele er lykkedes forfatterne at leve op til deres 1 indledningen

'JIO

nævnte »sammenkobling«.Men jeg finder, at der er lagt for lidt vægt på kvindernes spe-cielle erfaringer og initiativer, og analysen får derved mere præg af »elendighedsforsk-ning«, end det nok var hensigten.Den store mængde stof er vel disponeret. Desværre hæmmes læsningen noget af de alt formange understregninger. Det er dog en mindre ting. Alt i alt er det en væsentlig og velgennemført undersøgelse, der er meget oplysende, hvad angår arbejderkvindernes vilkåri efterkrigstidens Danmark. De mange bilag vil gøre bogen yderligere brugbar.

Kirsten Geertsen

Dieter Dowe: Zwanzig J ahre F orschung zur Geschichte der Arbeiterbewegung. Ein über-blick, Forsehungsinstitut der Friedrich-Ebert-Stiftung, Bonn 1980, 24 5.F riedrich-Ebert-Stiftung (FES) er bl.a. det vesttyske socialdemokratis videnskabelige in-stitution med henblik på arbejderbevægelsenshistorie. Derudover har F ES mange akti-viteter ved siden af, som ikke er relevante i denne sammenhæng. FES har gjort en betyde-lig indsats i formidlingen af historisk forskning og i de senere år også mere præcist ydet en

selvstændig indsats. Udgivelserne har været mange og Dowe forsøger i dette lille skrift atsætte dem i en sammenhæng.

›

FES udgiver på området årbogen »Archiv für Sozialgeschichte« og skriftserierne»Schriftenreihe des Forsehungsinstituts der FES«, som i 1978 blev afløst af »Reihez Poli-tik und Gesellschaftsgeschichte«,»Internationale Bibliothek« og »Reprints zur Sozial-geschichte«. Desuden udgives »Beihefte zum Archiv für Sozialgeschichte« - idenne se-rie er de vigtige bibliografi-bind udkommet.Arbejdet har især været koncentreret om socialdemokratiets og fagbevægelsens historie.Det har foruden udgivelsen af nye afhandlinger, dels iårbogen dels som monograñer,betydet at en del meget centrale kildeskrifter - derunder hele tidsskrifter og protokolse-rier -

og programmatiske dokumenter er blevet genoptrykt. Den tidlige arbejderbevæ-gelses historie er især blevet undersøgt på lokalt/ regionalt plan, men også i undersøgelser ›

som H.-J. Steinbergs »Sozialismus und deutsche Sozialdemokratie«. Andre tyngde-punkter har været Weimar-republikken 0g modstandsbevægelsenmod nazismen. Efter-krigstiden er også blevet behandlet, ligesom det er forsøgt at udvikle et systematisk pro-gram for undersøgelsen af fagbevægelsens udvikling. Ebert-Stiftung opretholder ogsåKarl-Marx-H aus i Trier; her arbejder man naturligt med Mar -Engels-fors knin gen især iperioden op til 1850.Skriftet er ganske informativt og instruktin - selvom planmæssigheden nok betonesmere end der er hold i. Heftet afsluttes med fortegnelser over FES's udgivelser på detteområde - desværre er de vigtige genoptryksserier udeladt. Det fortjener at blive be mær-ket, af FES har udgivet nogle af de mest betydningsfulde dokumentsamlinger om densocialdemokratiske Internationales udvikling lige efter 1. og lige efter 2. verdenskrig. Deter ikke nævnt specielt i pjecen, men det er en bemærkelsesværdigindsats.Til »Archiv für Sozialgeschichte«har Nora Walter forøvrigt udarbejdet en indholdsfor-tegnelse for de første 20 årgange(l961-1980). Den er på 97 s., deraffylder oversigten overden anmeldte litteratur over 70 5.; det er altså et meget nyttigt arbejdsredskab man harfået med dette »Verzeichnis«.

Gerd Callesen

Jens Engberg: Til arbejdet! Liv eller død! Louis Pio og arbejderbevægelsen,Gyldendal, Kø-benhavn 1979, 394 s., kr. 195,- (indb.)For den, der måtte have opfattet Socialdemokratiets stifter Louis Pio enten som en r0-

mantisk, socialindigneret operetteløjtnant,eller som det reformistiske Socialdemokratis

5|

reformistisk-lassalleanske koryfæ, er der ny indsigt at hente Jens Engbergs Pio-grafi.

Han var nemlig hverken det ene eller det andet. Og havde han været det første, havde det

måske også været lettere at få ham gjort til det andet.

I sin bog om Louis Pio, der er inddelt ifire dele, påviserforfatteren, hvorledes den unge

borgersøn nåede frem til en analyse og kritik af det kapitalistiske samfund som det afteg-

nede sig i Danmark, og hvordan han omsatte denne teoretiske indsigt i konkret politiskhandlen.

Engberg giver et indblik i Louis Pios privatliv uden på nogen måde at forfalde til nyñgen

snagen i Pios seksuelle, religiøse etc. tilbøjeligheder og placerer ham ved hjælp af ret præ-

cise kriterier, så som uddannelse, familierelationer og karrieremuligheder, ret entydigt i

den velbjergede del af borgerskabet - en placering, der på ingen måde tilsiger en revolu-

tionær løbebane. I denne sammenhæng kunne det være interessant at betragte andre af

den socialistiske bevægelses ledere og teoretikere for at konstatere, om disses samfunds-

og familiemæssige placering kunne have bidraget til deres samfundsomvæltende/foran-

drende livsholdning. En sådan undersøgelse ville utvivlsomt føre til en påvisning af, at

mange af den socialistiske bevægelses førere befandt sig i en marginalposition over for

det samfund, de levede i; de var i vidt omfang jøder, kvinder eller intellektuelle uden

åbenbare lettilgængeligekarrieremuligheder i det borgerlige samfund.

Omend Engberg påviser, at Louis Pio i 1870 var blevet ansat i en god fast stilling ved

postvæsenet, en stilling, der nok skulle give en mand med Pios evner gode muligheder for

at skabe sig en solid karriere, og at han derfor ikke var i nogen marginalposition, må det

dog siges, at Louis Pios liv indtil dette tidspunkt iskole, familie og arbejde havde været

rigt på erfaringer, der kunne tjene til at afsløre, hvor usikker og uholdbar, ja endog fysisk

farlig, den »solide« borgertilværelse kunne forme sig.

Alligevel må det siges at være noget i retning af et mirakel, at Pios omstyrteriske teori og

praksis fik den form, som tilfældet var. I virkeligheden burde Pio ikke have fandtes. En

revolutionær socialist med fødderne velanbragt i den videnskabelige socialisme burde

have været en umulighed i Danmark i 1870“erne, og hvis dette ikke i sig selv er mærkvær-

digt nok, kan man blot erindre, at Pio ikke stod som en isoleret åndsfyrste, men var en del

af en levende bevægelse, der i sin organisation, sit politiske ståsted og sine kampmetoder

må betragtes som en anormalitet.

Som Engberg påviser, var det danske samfunds økonomiske struktur nemlig ikke af en

sådan art, at man kan tale om en (fuldt) udviklet kapitalisme, og følgelig var arbejder-

klassen i Danmark heller ikke konstitueret på en sådan måde, at den oplagte reaktion på

udbytning, undertrykkelse og elendighed var at danne en organisation af Den Internatio-

nale Arbejderforenings karakter. Det, at der i Danmark oprettedes et organ til arbejder-

klassens selvorganisering, der fra den første begyndelse var indrettet på at arbejde fagligt

og politisk, teoretisk og praktisk, viser for det første, at den danske arbejderklasse, sand-

synligvis delvis på grund af Louis Pios tilstedeværelse - og naturligvis kredsen omkring

ham, primært Brix og Geleff - samt i forlængelse af den socialitiske tendens, som præge-

de arbejderbevægelseni Europa, .kunne konstituere sig som »Klasse für sich« på et langt

tidligere tidspunkt, end de blotte og bare samfundsøkonomiske tilstande tilsagde.

For det andet bør en analyse af den danske afdeling af Internationalens organisations-

struktur, propaganda og praksis i sig selv besvare spørgsmålet om partiets marxistiske

eller lassalleanske oprindelse. På grund af Lassalles nidkært forsvarende tro på »den

jernhårde lønningslov«, der i sig selv gjorde fagforeninger og strejker til tidsspilde samt

hans opfattelse, at alle andre klasser over for arbejderklassen stod som én reaktionær

masse, kan en arbejderorganisation, der som den danske afdelingaf Internationale i Pios

periode netop organiserede arbejderne efter faglige kriterier og støttede lønkampe og

netop undersøgte mulighederne for en alliance med de dårligst stillede bønder og små-

handlende, ikke karakteriseres som lassalleansk. Dette betyder dog ikke, at der ikke var

kræfter i partiet, der opfattede sig selv som lassalleanere, og at disse specielt efter Pios

'JIk)

flugt til USA ñk vind i sejlene, selvom dette måske mere skyldes deres fredsommelige»reformisme« end deres lassalleanisme, to størrelser, Engberg ikke skelner skarpt imel-lem. Socialdemokratiets egne apologeter forsøger naturligvis i egen velforstået interesseat påvise, at partiet aldrig var så rødt, og at hvis Pio i de første år virkelig var revolutio-

nær, så var han enten en enlig svale, eller subsidiært, han var det slet ikke alligevel. En

kendsgerning er det imidlertid, at det danske Socialdemokrati længe efter Pios flugt i

1877 oversatte og i sine blade bragte arbejder af Marx og Engels, en tradition, man kan

følge helt op til 1930'erne.

Engberg forsøger selv at finde frem til kriterier til afgørelse af, hvad en reformistisk.ret-

ning er, og hvad en revolutionær retning er. Et kriterium synes at være spørgsmålet om

(ende-)målet for den politiske kamp. Sålænge man holder sig det socialistiske samfundfor øje som det konkrete mål, er man at betragte som revolutionær. Samtidig synes ogsåde midler, man anvenderi kampen, at være et kriterium for bestemmelsen af ens grad af

revolutionærhed. Bliver man på lovens grund, og slås man med stemmeseddel i hånd, er

man i hvert fald ikke revolutionær. Da der jo er utallige eksempler på socialistiske partierbåde herhjemme og i udlandet, der med øjet fast rettet mod socialismen og med lovfor-

slag i hånden gennemfører større eller mindre reformer til gavn (eller skade) for arbejder-klassen, og ligeledes grupper, der med molotovcocktajls og partisansøm i beredskab har

glemt alt om det socialistiske samfund, er det, som om disse to velkendte kriterier ikke

rigtig lader sig anvende på virkeligheden, og Engberg kan følgelig ikke bringe os megetvidere i den ellers nok så vigtige reformismediskussion.Engberg redegør detaljeret for de generelle forhold i det danske samfundi Pios periode,herunder de politiske, økonomiske og sociologiske, samtidig med at der kastes interes-sant lys over, hvorledes dels partiet Venstre konkret forholdt sig til socialisterne, delshvordan frisindede borgerlige som Georg Brandes anskuede den nye bevægelse.Det giver et næsten symbolsk billede på den samtidige klassekamps situation, når vi får at

vide, at i det hus, hvor dansebanen Phønix lå, sad Drachmann, Brandes, Hørup m.fl. i

tagkammeret og diskuterede Kierkegaard og beslægtede emner, medens de første danskesocialister sad i kælderen og holdt møder om klassekamp, revolutionen og socialistiskteori.

Uden at give en detaljeret beskrivelse af den tidlige socialisme i andre lande - noget, som

jo også ville føre umådeligt vidt - anbringer og beskriver Engberg den danske afdeling iInternationalens sammenhæng og forsøger at bestemme det danske partii forhold til detyske Eisenachere. Han redegør meget interessant for, hvorledes Gimle-programmet af-

viger fra Gotha-programmet - de to programmer afviger fra hinanden i punkter, derviser, at det danske partis program er i bedre overensstemmelse med Marx's egen opfat-telse, der dog først er tilgængelig fra 1891 (Kritik af Gotha-programmet).Bogens beskrivelse af politiets og justitsministeriets nidkære overvågning og brutalt/ lat-terlige forfølgelse af danske socialister er så velskrevet og detaljeret, at man somme tiderføler sig hensat til en kriminalroman. De detaljerede rapporter, som politiet modtog fraden lille hær af stikkere, man havde fået placeret i socialisternes rækker, tjener imidlertidtil foruden at illustrere datidens (og nutidens?) politimetoder i al deres uanalytiske kynis-_me

- troen på at man ved at vide, at noget foregår,kan forhindre det i at foregå - ogsåsom nyttigt kildemateriale for eftertiden. Tilsyneladende giver disse stikkerrapportertroværdige oplysninger om, hvornår Internationalens dans ke afdeling holdt møder,hvem der talte eller holdt foredrag, for hvem og hvor mange. Afindholdsbeskrivelsen frade forskellige møder fremgår det tydeligt, at foreningen udover emner af almen interesse isærdelshed beskæftigede sig med faglige, politiske og organisatoriske emner.

Det fremgår af bogen, at borgerskabet og dets politi i grunden tog det relativt roligt, at

disse urolige socialistiske hoveder holdt møder med og for nogle hundrede opsætsige ar-

bejdere. Først da aktiviteterne blev omsat ikonkret handling, primært iunderstøttelse af

strejker, udgivelse af Socialisten (senere Social-Demokraten) og udbredelse af denne avis

53

som »et effektivt socialistisk kampmiddel« (s. 392) samt initierihgtil og afholdelse af fysi-ske demonstrationer, blev det klart for alle, selv for Pio, der? til trods for sin indsigt i

klassesamfundets karakter havde en uventelig stor tiltro til, atjuni-grundlovens bestem-

melser også gjaldt proletariatet, at denne ikke skulle tages helt bogstaveligt.I første omgang kom Pio, Brix og Geleff til at betale prisen med tab af frihed, ære, sund-

hed og udkomme for den tidlige socialismes nederlag, men på samme gang og for længeretid frem kom det spirende danske industriproletariat til at betale den samme høje pris for

sit nederlag - et nederlag, der først blev synligt, men også havde sin mest langtrækkende

virkning i, at den socialistiske bevægelse gik de revolutionære marxister af hænde og or-

ganisatorisk blev overtaget af de subjektivt set besindige, velmenende, ærlige og oprigtigesocialistiske reformister.

Om Pios år i USA har bogen en hel del at fortælle. Men selv om Engberg ikke forfalder til

underholdende amatørpsykologisering, virker bogen i disse afsnit meget »privat«.Eng-

berg er tydeligvis så »forelsket« i Pios liv og værk, at selv denne politisk set umådeligtuinteressante periode i Pios liv behandles med en rigdom af detaljer, anekdoter, familie-

forholdsbeskrivelser, som ikke hjælper os til at få en større indsigt hverken i arbejderbe-

vægelsen i Danmark, USA og andre steder, eller Pios almen gyldige betydning som socia-

list og arbejderfører. Uagtet dette er det da meget sjovt at læse.

Det er vel tidens tegn, at afsnittene, der behandler, dels kvinderne iPios liv, dels sociali-

sternes kvindepolitik, er skrevet med stor indføling og forståelse for værdien af at beskri-

ve kvindernes forhold og organisering delvist uafhængigt af deres generelle kontekst. Der

er næppe nogen tvivl om, at såfremt den pio*ske kvindepolitiske linie var blevet den do-

minerende i det senere Socialdemokrati, havde meget af de senere års kvindefrigørelse

været foregrebet; men dette gælder jo i næsten samme omfang for alle andre dele af den

pio”ske revolutionære linie sammenlignet med den senere socialdemokratiske

appeasement-linie. Selvom Pios »private« kvindepolitik næppe har levet op til hans pro-

grammatiske, illustrerer denne del af den tidlige socialistiske arbejderbevægelseshistorie

i Danmark tydeligere end alle andre, hvor langt forud for de objektive muligheder og den

subjektive vilje, 1870'ernes både teoretiske og praktiske positioner var.

En generel indvending mod bogens udformning retter sig mod den totale mangel på vi-

denskabeligt apparat. Der er intet noteapparat, så godt som ingen citatkildeangivelser og

kun et yderst nødtørfti gt biblio grafisk materiale. Disse mangler skyldes formentlig Eng-

bergs ønske om at gøre bogen tilgængelig og tiltrækkende for bredere kredse end blot

faghistorikere og andet akademisk godtfolk. Denne overvejeISe er i sig selv ikke illegitim,men den her trufne løsning formindsker bogens videnskabelige anvendelsesområde og

kan tolkes som en utidig nedvurdering af læg-læserens (feks. nærværende anmelders)

evne og vilje til at goutere videnskabelige tekster. Når alt kommer til alt, kunne bogen

have været forsynet med et selvstændigt tillæg indeholdende det ovenomtalte materiale.

Der verserer rygter om, at et sådant tillæg vil blive udsendt eller, alternativt, at bogen vil

komme i en ny udgave, hvori det manglende stof er medtaget til gavn for fagfolk (og

måske for forlaget og forfatteren?).Som konklusion må det understreges, at »Til arbejdet! Liv eller dødl« er en uhyre vel-

skrevet og fængende bog, der efterlader læseren med stor indsigt i den danske socialismes

opkomst, tidlige år og personkreds med den absolutte hovedvægtpå Louis Pio. At den

ikke afklarer spørgsmålet om, hvorfor det danske Socialdemokrati - på trods af sin re-

volutionære start - udviklede sig som det gjorde, kan man ikke bebrejde forfatteren; det

er et emne, som forskningen i arbejderbevægelsens historie endnu ikke har udtømt, end-

sige endeligt afgjort.

Lena Fluger

54

Hans Erik Avlund Frandsen: Klassesamarbejde og klassekamp. Danmark 1940-78. Gylden-dal, København 1980, 434 5., kr. 170,45.Klassesamarbejde og klassekamp udkom i foråret 1980 og forårsagede straks et større

postyr i Gymnasielærerforeningens blad, »Gymnasieskolen«, hvor den blev anmeldt afden faste anmelder af historiske bøger med relevans for gymnasieskolen, Hans Priemé.

Priemé anmeldte bogen på en sådan måde, at læseren nødvendigvis måtte spidse om ikkeøren så dog øjne. Sjældent er der set en mere negativ og fjendtlig anmeldelse i dette fo-

rum, der ellers til andre tider godt kan mobilisere det nødvendige overskud aftolerance

overfor marxistiske fremstillinger af den ene eller den anden beskaffenhed. Der er ikke

grund til at gå dybere ned i andres anmeldelser af denne bog -

og Hans Erik Avlund

Frandsen har også forlængst svaret for sig på rette sted -- men når det alligevel skal næv-

nes, skyldes det, at den omtalte reaktion for så vidt er forventelig fra borgerligt hold. I

modsætning til diverse højtravende og for de fleste mennesker uforståelige marxistiske

detailafhandlinger er der nemlig her tale om en bog, der ud fra et borgerligt syn må fore-komme decideret farlig.Bogens farlighed skyldes flere forhold. For det første er den overordentlig velskrevet.Den vil kunne læses af en gymnasieklasse eller en HF klasse uden større problemer - ogden er skrevet så inspirerende, at den vil kunne holde elevernes interesse fangen, hvisellers læreren har forstået at planlægge sit stof på en rimelig måde. For det andet er bogenen nærmest rystende afsløring af den perlerække af gennemførte svinestreger, som bor-

gerlige politikere, incl. socialdemokraterne, gennem de seneste 30 år har begået overforden danske arbejderklasse i forbindelse med overgreb på levevilkår, demokratiske rettig-heder og åbenlys undertrykkelse. For det tredie - og her ligger efter min opfattelse bog-ens egentlige force - formår forfatteren effektivt ogâklart at forklare disse forskelligesvinestreger. Ikke ud fra en model der vurderer personerne bag de skumle gerninger ellerderes moralske habitus - således som afdøde Carl Madsen havde tendens til - men udfra en gennemgående og sammenhængende beskrivelse af de økonomiske fordele derkunne motivere borgerlige politikere til næsten hvad som helst.

Sammenligner man »Klassesamarbejde og klassekamp« med andre brede fremstillingeraf perioden skrevet ud fra et traditionelt borgerligt synspunkt er forskellene så markanteat sammenligningen nærmer sig det groteske. Mens Hans Erik Avlund Frandsen ankla-

ger og afslører --

og gør det på en sådan måde, at det samtidig er at opfatte som en advar-sel om at dagens politikere til enhver tid kan finde på at gentage deres lyssky og udemo-kratiske handlinger - står de traditionelle borgerlige fremstillinger som forklarende ogberoligende. Den læsende ungdom skal lære at forstå vores samfund, som det fremtræderi dag, hedder det -

og så får den ellers derudaf med valutacentral, svinekort, folkestrej-ke, statsministerskift, store forlig og små forlig, Atlantpagt, trekantsregering, jordlove,rødt kabinet, og meget mere. Alt sammen meget rigtigt, men også gabende kedeligt ogsom regel løsrevet fra enhver logisk sammenhæng. »Klassesamarbejde og klassekamp«berører naturligvis også de traditionelle begivenheder, der ligger indenfor den kronologi-ske ramme. Men den gøre mere end som så. Den forklarer disse begivenheder og dennævner en række andre begivenheder, som de traditionelle fremstillinger så godt som alleforetrækker at springe over. De ubekvemme småbegivenheder, der er symptomer på destore liniers motiver, bliver brugt både illustrerende og forklarende. Det er ikke så sært,at borgerlige anmeldere har fået vredesanfald ved at læse bogen -

og mon ikke en delsocialdemokratiske politikere og fagpampere har fået blussende ører ved læsningen; dehar i hvert fald god grund til det.

»Klassesamarbejde og klassekamp« rokker kraftigt ved de faste forestillinger om det par-lamentariske demokrati. Det er bogens vigtigste politiske lære, at frasen om »grundlo-vens ukrænkelighed« er grotesk og naiv, al den stund, at danske politikere er villige til at

bryde den når som helst det passer i deres kram. Det har de gjort flere gange indenfor desidste 40 år, og det vil de fortsætte med at gøre fremover. At tro det modsatte er naivt-

55

og kan være farligt. Bogen bryder også afgørende med frasen om, at danske politikere

generelt lader sig styre af deres personlige overbevisning i politiske beslutningsprocesser.Det kan måske være rigtigt i en række småsager, men når det kommer til de store og helt

afgørende problemstillinger er de til fals for storkapital og for fremmede magters pressi-on. Danske politikeres holdning under den kolde krig demonstrerer dette til fuldkom-

menhed, ligesom spørgsmålet omkring det danske medlemskab af EF.

Der er grund til at knytte nogle kommentarer til bogens utraditionelle måde at benyttecitater på, og til bogens disposition. Det sidste først. En mursten på 400 sider kan ikke

benyttes i almindelig undervisning på gymnasie- og HF-niveau, især ikke når disse 400

sider blot omhandler en tidsperiode på små 40 år. Alligevel er bogen anvendelig i denne

sammenhæng takket være den grundige disponering af bogens indhold i talrige småaf-

snit, som igen er samlet i lidt større enheder, som atter er samlet i meget store kapitler.Bogen er opdelt i fire kapitler, som kronologisk set dækker tidsrummene: 1940-47 om

tysk besættelse og danske klassekamp, 1947-57 om Danmark under den kolde krig, 1957-

68 om velfærdssamfundet - myte eller realitet, og 1968-78 omkriseår -- voksende politi-ske, sociale og økonomiske modsætninger.Disse kapitler er hver især opdelt i et antal afsnit, der svinger mellem 6 og 11 iantal. Disse

afsnit er emneorienteret og muliggør således en behandling af begivenhederne der ikke

nødvendigvis skal følge kronologiske kriterier. Endelig er disse afsnit inddelt i 5-6 helt

små afsnit der markerer begivenheder og episoder af et side tal der normalt ikke spænder

over meget mere end 4-5. Eksempelvis er afsnittet om forrædderiet mod den danske mod-

standsbevægelse af politikerne og officerskorpset i 1944-45 gennem den skæve våbenfor-

deling og de såkaldte selvmordsopgaver beskrevet på 6 sider som ét underafsnit i afsnittet

der omhandler »Den borgerlige frygt for social omvæltning« der så igen er ét afsnit ud af

11, som udgør første kapitel, der dækker tiden 1940-47. Integreret idenne disposition

ligger desuden et antal mere teoretiske underafsnit. De behandler økonomiske og teoreti-

ske problemstillinger, som er centrale for forståelsen af den omhandlede periode. Disse

emner er i sagens natur mere komplicerede at forstå end det beskrivende og fortællende

stof, og for at markere de teoretiske afsnit er de blevet sat med lidt mindre typer ibogen.Det er således muligt at springe disse afsnit over af den ene eller anden grund. Men det

skal i øvrigt siges, at også de teoretiske afsnit er skrevet med stor omtanke for, at læseren

ikke nødvendigvis på forhånd har viden om disse forhold. Som resten af bogen er den

teoretiske del særdeles fornuftigt gennemarbejdet også ud fra en pædagogisk synsvinkel.

Bogen er forsynet med et antal fotografier. Ikke overvældende mange, men de der er der

fungerer godt i forhold til teksten. Desuden er der i selve fremstillingen indarbejdet et

meget stort antal citater fra kilder vedrørende det behandlede stof. Eksempelvis citeres

et uddrag fra en leder i Social-Demokraten d. 25 marts 1948 i forbindelse med en besk'ri-

velse af den såkaldte påskekrise i 1948, hvor det borgerlige statsapparat kastede sig udi

det store hysteri mod kommunisterne, med udgangspunkt inogle flygtige påstande om,

at Danmark skulle stå overfor en sovjettisk besættelse. Påstande, som regeringen og de

ansvarlige embedsmænd udmærket godt vidste var uden hold i virkeligheden. Men situa-

tionen kunne bruges til politisk registrering af politiske modstandere - altså den danske

venstrefløj. Lederen i Social-Demokraten viser i sin opfordring til almindeligt angiveri en

tone og en stemning, der forekommer næsten uhyrlig isin kynisme og hykleriske smáhel-

lighed (s. 138-39). Antallet af tilsvarende citater er stort og dækker en meget lang række

medier. Der er tale om uddrag af dagbladenes ledende artikler, tidsskrifter, erindringer,rigsdags- og folketingsreferater og meget andet. Det er klart, at man skal omgå citater

med stor varsomhed. Ellers kan man få dem til at bekræfte eller afkræfte hvad man måtte

ønske. Det er mit indtryk, at forfatteren omgås citaterne med den nødvendige forsigtig-hed. Citaterne giver en til tider rystende karakteristik af, hvad det var man fra magtha-vernes side tilstræbte at hjernevaske befolkningen med af synspunkter og holdninger. I

øvrigt er alle citater udstyret med præcise henvisninger, således at tvivlere meget hurtigt

56

kan overbevise sig om, hvorvidt man er blevet ført bag lyset af forfatteren gennem citat-

fusk eller ikke.

»Klassesamarbejde og klassekamp« er skrevet bredt iordets bedste betydning. Den er

umiddelbart tilgængelig for enhver, hvad det sproglige niveau angår , og det indholds-

mættede stof er som tidligere nævnt disponeret særdeles læservenligt. Bogen er absolut

værd at bruge* tid på - også for folk, der mener, at de iforvejen har et vist kendskab til

den behandlede periode. Men frem for alt vil jeg håbe og opfordre til, at bogen - i ud-

drag - benyttes i undervisningen på gymnasier og tilsvarende steder. Modsat de borger-lige anmeldere, som nærmest har lyst bogen i band, mener jeg, at den på forbilledlig. vis

kan tjene de gældende bekendtgørelsers bestemmelser om alsidighed i undervisningen.Lad bogen blive stillet op overfor de traditionelle fremstillingers behandling af de samme

emner -

og lad så eleverne diskutere. Det burde kunne blive en livlig diskussion.

Niels Ole Højstrup Jensen

Jens Glebe-Møller: Bernstein og revolutionen, i: Jens Glebe-Møller (red.): Filosofi og viden-

skabsteori på Roskilde Universitetscenter I, juni 1979, s. 110-140.

Så har interessen for Bernstein også fået et konkret udtryk i Danmark. Ganske vist har

gruppen omkring det socialdemokratiske debattidsskrift »læs og tænk« længe haft planerom en udgivelse af Bernsteins hovedværk, men det er endnu ikke blevet til noget - hvisdet skulle ske, kunne denne artikel godt bruges som indledning.Det er en skam, at »Die Voraussetzungen des Sozialismus...« ikke foreligger på dansk

(kun som dele afet VS-skolingsmateriale fra begyndelsen af 1970'erne er der oversat nog-le uddrag) for Bernsteins bog er central: han har i den formuleret Marx-kritikken, som

den efter ham er blevet varieret i utallige bøger. Han har alle de centrale indvendingermod marxismen med (samtidig med at han opfattede sig selv som marxist). Som Glebe-Møller siger, er hans forfatterskab omfattende, men ikke særlig varieret (s. 112). Men i

»Voraussetzungen« har han ydet en betydelig indsats: i al sin vattethed, upræcished,eklekticisme er den en forholdsvis kortfattet sammenfatning af kritikken af marxismen.Når man har læst Bernstein, kan man spare sig meget andet. Ydermere har han dækketnæsten hele spektret, det er en altomfattende kritik.

Glebe-Møller beskæftiger sig altså med Bernsteins forhold til revolutionen (og demokra-

tiet). Han understreger, at Bernstein med urette påberåbte sig Engels, Engels havde ikke

opgivet revolutionen i sin indledning fra 1895 til »Klassekampene i Fran krig«.At Glebe-Møller ikke forstår, at »proletariatets diktatur« hos Marx-Engels er et tidsbegrænset fæ-nomen og derfor mener, at Marx og Engels her har tænkt selvmodsigende er en anden

sag. Hans kritik af dem forbliver på overfladen -- idetmindste hvis man vil kritisere demud fra deres egne præmisser. Men iøvrigt er det en interessant artikel, og man kunne øn-

ske sig, at den kun vil være et første skridt i en Bernstein-diskussion. Den er aktuel. »Die

Voraussetzungen...« foreligger iøvrigt i en norsk udgave fra Pax.

Gerd Callesen

Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung (»XIV. Linzer Konferenz«

1978). Die Frau in der Arbeiterbewegung 1900-1939 - Geschichte der Arbeiterbewegung,ITH Tagungsberichte 13,]-II. Bearbeitet von Gerhard Botz, Europaverlag, Wien 1980, 843s

Emnet for Linzer konferencen 1978 var kvinden i arbejderbevægelsen og det var for den-ne forsamling et åbenbart helt nyt emne, det understreges i forordene. Det er det ganskevist også i Danmark, men det er lige så nyt som den øvrige forskning om arbejderbevæ-

57

gelsen, og øjensynlig er man her kommet meget længere iarbêjdetend andre steder. Alli-

gevel kan også de her aftrykte forkortede bidrag -- både de indleverede skriftlige bidragsom de mundtlige under selve konferencen - være af relevans for det fortsatte arbej-de. Der er også på dette område ting, som ikke er undersøgtli Danmark, og her er altså

mulighed for at se, hvordan andre har grebet problemet an - og de forskellige bidrag gørdet meget lettere at inddrage de forskellige løsninger man internationalt fandt frem til i

arbejderbevægelsen overfor kvindespørgsmålet. Også metodisk vil der være noget at

hente, også for folk der ikke direkte beskæftiger sig med kvindespørgsmålet.Protokollen udkom kun to år efter konferencen, og det er et stort fremskridt (imidlertider protokollen for 1977 endnu ikke kommet, også bd. 2, 4 og 5 iserien mangler stadig-væk). Try kketeknisk er protokollen også blevet udmærket. Drude Dahlerups bidrag om

Socialdemokratiets kvindeorganisering har været trykt i Meddelelser nr. 13.

Gerd Callesen

Karl Richard Kern: Heimat und Exil - von Böhmen nach SchWeden. Erinnerungen und Be-

kenntnisse eines sudetendeutschen Sozialdemokraten, Helmut Preussler Verlag, Nürnbergu.å. (1980), DM 28.50, 187 s.

Efter 1. verdenskrig opstod af dele af det østrig-ungarske monarki bl.a. Tjekkoslovakiet.Det er blevet påstået, at efterfølgestaterne skulle være nationalstater, dvs. intentionen

hævdedes at være, at der kun skulle være et folk i de nye stater med de mere eller mindre

uundgåelige små nationale mindretal igrænseområderne. Tjekkoslovakiet kom langt fra

til at svare til dette glansbillede: tjekkerne udgjorde vel knap nok 50% af befolkningen;det hævdedes ganske vist, at også slovakkerne var en del af statsfolket, men det var der

ikke enighed om hos slovakkerne. Men udover disse nationale enheder, var der også

ukrainere, polakker, magyarer og tyskere i den nye stat. De boede samlet i grænseområ-derne og ud fra nationalstatsteorien burde de ikke være blevet inkorporeret iTjekkoslo-vakiet. Også de tjekkiske socialdemokrater vendte sig med en ganske utrolig vildledende

argumentation mod at anvende folkenes selv bestemmelsesret i området_(sehertil f. eks.:

Die Zweite Internationale 1918/19. Protokolle, Memoranden, Berichte und Korrespon-

denzen, Bonn 1980, s. 64 ff, 806 tf). Resultatet var, at der kom til at bo op mod 31⁄2mi11i-

on tysktalende i Tjekkoslovakiet (flere end der boede nordmændi datidens Norge). Des-

uden flere 100.000 magyarer, ukrainere osv.

En mulig løsning af problemet ville have været vidtgående autonomibeføjelser til de ikke-

tjekkiske områder. Men det blev ikke tilfældet - tværtimod indledtes en - måske forklar-

bar - kraftig undertrykkelses politik. Denne karakteriseredes især af, at den tjekkiske ar-

bejdsløshed blev eksporteret til de tyske områder og tyskerne blev dermed tvunget ind i et

stærkt modsætningsforhold til tjekkerne og senere drevet ind 1 Hitlers arme.

I den nye stat fandtes såvel tjekkiske, Slovakiske, tyske, magyariske osv. borgerlige og

arbejderpartier. Det eneste parti, der omfattede alle nationale grupper, var kommunist-

partiet - det gik til gengæld ind for den nationale selvbestemmelsesret og udtrykkeligt

for de tyske områders (sudeterområderne) overgang tilTyskland hhv. Østrig. Partiet æn-

drede selvfølgelig sin opfattelse af dette engang efter 1933.

Oprindelig havde det tyske socialdemokrati (DSAP) været det største tyske parti iTjek-

koslovakiet, men ca. halvdelen gik i_1920 ind i kommunistpartiet. DSAP var dog sta-

digvæk et stort parti og i de første 10-15 år præget af austromarxismen. Det var dette partiKarl Kern blev medlem i, og i hvilket han i løbet af nogle år fik en betydningsfuld positi-on. Han blev formand for partiets ungdomsforbund og redaktør ved forskellige af par-

tiets aviser; til sidst ved hovedorganet »Der Sozialdemokrat« i Prag. Kern er født i 1902

og opvokset i en lille bjergarbejderby i Böhmen. Hans far havde været minearbejder og

døde forholdsvis ung af silikose, alligevel blev også Kern minearbejder inden han - pga.

'JIOC

sin funktion i ungdomsforbundet - først blev sygekassefunktionær og sidenhen redak-tør.

DSAP gik en overgang i slutningen af 1920'erne ind i et regeringssamarbejde, i hvilket

også de tjekkiske socialdemokrater og nogle af de tyske og tjekkiske borgerlige partierdeltog. Men partiet stagnerede og gik sidenhen tilbage. Der opstod en opposition i partietmod den gamle marxistisk influerede partiledelse. Oppositionens førende person blevWenzel Jaksch, der blev fortaler for den »folkesocialistiske« retning. »Folkesocialismen«var et forsøg på at forsone arbejderne med nationen og dermed muliggøre samarbejdetmed de borgerlig-demokratiske partier til bevarelse af demokratiske styreformer (det harintet at gøre med SF's venstresocialdemokratiske politik). Det lykkedes oppositionen at

vinde flertal i partiet. Men det var et stærkt svækket parti, og tjekkerne indså for sent, at

der måtte indrømmelser til for at forsone sudetertyskerne med den tjekkiske stat. Mendet var altså for sent: vestmagterne udleverede i München 1938 de sudetertyske områdertil Hitler uden folkeafstemning. Det er Kems tese, at sudetertyskerne ville have foretruk-ket et autonomistatut. Det er tvivlsomt, om det ville have været tilstrækkeligti 1938 - 10år før havde det sikkert været en mulighed. Kern er ikke så naiv, at han frake'nder tysker-ne ethvert ansvar for den uheldige udvikling. Men han hævder med rette, at de antinazis-tiske kræfter blandt tyskerne ikke fik nogen chance pga. den førte politik.Kern havde været aktiv i ungdomsinternationalen, og hans understregning af internatio-nalismen som en stærk ideologisk faktor for ham og hans samtidige (det er f.eks. H.C.

Hansen, som han satte stor pris på) gør forståelig, at den socialdemokratiske internatio-nalismes sammenbrudi slutningen af 1930“erne blev et vendepunkt i hans personlige ud-

vikling. Han måtte flygte og var så heldig, at kunne komme afsted. Han kom til at bo iMalmö, og var dér med til at oprette en exilorganisation for DSAP. Men det blev deantifascistiske sudetertyskeres store tragedie, at 1945 ikke betød en befrielse; for dem be-tød nazismens nederlag, at de blev fordrevet fra deres hjemstavn. Sudetertyskerne blevstort set uden persons anseelse smidt ud af Tjekkoslovakiet.Dermed var i virkeligheden også DSAP's historie forbi. Ganske vist eksisterer der en

efterfølgeorganisation, der i det vesttyske socialdemokrati har opnået visse positioner.Men denne efterfølgeorganisation har udviklet sig til en af SPD's underorganisationer,og det er en udvikling, Kern er utilfreds med. Hans holdning er, at det under de nu gæl-dende forhold er nødvendigt at skabe et sammenhold af alle sudetertyskere. Der kan herikke mere være tale om at opretholde de af klassedelin gen afledte politiske modsætnings-forhold. B1.a. på dette område fortsætter Kern altså Wenzel J aksch*s »folkesocialisme«.Erindringerne er også på dette punkt et interessant bidrag til diskussionen om arbejder-klasse og folk. Kern står ikke isoleret med sin holdning, men det er åbenbart et mindretali DSAP's efterfølgeorganisationer, der er gået samme vej som han.Bogen indeholder for en dansk læser et bidrag til især den mellemeuropæiske arbejderbe-vægelses udvikling i tiden mellem de to verdenskrige. Den giver også et godt indtryk afden socialdemokratiske ungdomsbevægelses betydning for en lang række socialdemo-kratiske partiledere i efterkrigstidens Vesteuropa.

Gerd Callesen

Ham Kirk: Godtfolk. Samtaler og portrætter i udvalg og med efterskrift af Børge Hou-

mann, Forlaget Vindrose, Kbh. 1980, 157 5., kr. 85.-Hans Kirk er mest kendt for sin indsats på det skønlitterære område, omend størstedelenaf hans produktion ligger på andre felter, først og fremmst som journalist ved Arbejder-bladet og siden Land og Folk fra 1934 til sin dødi 1962. I denne bog har Børge Houmannsamlet et lille udvalg af Hans Kirks dagbladsjournalistik, som på nær én artikel (Arbej-derbladet 1941) er fra Land og Folk iperioden 1945-1960. Kirks produktion på dette om-

59

råde var kolossal og dens omfang kendes ikke, men med dennebog løftes sløret for denne

daglige journalistik, der havde til formål at underbygge DKPs aktuelle politik.Houmann har imidlertid lanceret bogen anderledes. Bogen skulle efter sigende belyseKirks interesse for forskellige sociale miljøer, såsom fiskere, husmænd, landarbejdere,modstandsfolk og de fattige i byerne og i bagsideteksten introduceres bogen som »et

vægtigt bidrag til forståelse af hvorledes arbejdende mennesker levede - og overlevedei

Danmark gennem første halvdel af det tyvende århundrede« - med andre ord en doku-

mentaristisk skildring af vilkårene for de laveste befolkningsgrupper.Det er dog et spørgsmål om artiklerne ydes retfærdighed med denne indgangsvinkel.Hvis man undlader at følge bogens disposition ogi stedet læser artiklerne i kronologiskorden, ses de klarere i deres historiske sammenhæng. I så fald koncentrerer artiklerne sigom to vigtige perioder i DKPs historie i efterkrigstiden. Den første periode samler sigomkring folketingsvalget 30. oktober 1945, som blev DKPs parlamentariske gennem-

brud med 18 mandater mod kun tre før besættelsen. Kirk ydede sit bidrag til valgkampenmed artikler i Land og Folk og bogen bringer eksempler på disse artikler, der har form af

interviews. Udvalget viser at Kirk' har været meget aktiv, idet der kun er to-tre dage mel-

lem de enkelte bidrag. Interviewene er trykt i de sidste tre uger før valget og har haft til

formål at præsentere tidligere modstandsfolk, som nu er opstillet som kandidater. De

interviewede fortæller om deres indsats i modstandsbevægelsen(som fremstilles i et me-

get heroisk skær) og alle bliver de til slut spurgt om, hvad de vil arbejde for ifolketinget,hvis de bliver valgt. I overensstemmelse med DKPs efterkrigsprogram slås der på de na-

tionale strenge og på kravet om social retfærdighed. Den anti-kapitalistiske o g socialisti-

ske propaganda er faktisk helt væk, men også dette stemte' med DKPs politik i 1945.

En anden del af artiklerne grupperer sig om l950-erne med den kolde krig som udgangs-

punkt. Grundtonen i DKPs politik i 1950-erne var, at NATO-politikerne var igang med

at omdanne Danmark til en befæstet fattiggård, og det er da også denne holdning, som

ligger til grund for Kirks interviews. Han skildrer personer, der er ofre for atlantpolitik-ken: dvs. mennesker, der er offer for de sociale myndigheder, og som nu venter på at

Skattevæsenet skal hente resten af møblementet, for at pengene kan blive omsat i jetjage-re. Håndfast agitation, hvor Kirk tilmed lægger ræsonnementerne i munden på de inter-

viewede!

Det ville være utrolig let at gendrive artiklernes værdi som dokumentarisk materiale. Nog-

le af dem indeholder modsigelser, som kun kan forklares ved at Kirk selv har digtet

med. Andre interviews er pænt »klippet til«, f.eks. et interview med den gamle syndika-1istleder Andreas Fritzner fra 1956, hvor Fritzner slutter af med sine anti-militaristiske

synspunkter. Kirk fremstiller det som om Fritzner har været medlem af DKP siden 1930,

på trods af at han var ekskluderet i nogle år efter 1939 p.gr.a. anti-militarisme!

En sådan gendrivelse har ingen mening, da det aldrig har været tænkt som historisk kilde-

materiale el. lign. Det er politisk journalistisk, som skulle fremme DKPs politik, og som

sådan er Hans Kirk ganske effektiv. Normalt hæfter vi os ved partiprogrammer og leder-

proklamationer, men her får vi politikken udmøntet i daglig tale og praktiske eksempler.

Man får indtryk af, at der har været en meget stor homogenitet iDKPs politik iperioden,

idet Kirks artikler er en klokkeren afspejling af de udstukne hovedlinier.

Støttet på noterne bag i bogen kan artiklerne læses i den kronologisk rigtige rækkefølge.

Det giver et interessant billede - ikke af, hvorledes Danmark så ud, men af hvorledes

Danmark skulle tage sig ud set med DKPs politiske agitation. Men det skal tilføjesat

hermed har vi foretaget en drejning på 180 grader i forhold til udgiverens intentioner.

Men måske havde det været bedre at fremlægge det usminkede billede af Kirk som den

partipolitiske journalist han rent faktisk var - og ønskede at være.

Men så skal det også tilføjes, at Børge Houmanns udgivervirksomhed bør nyde al aner-

kendelse. På det sidste har der rejst sig giftige og nedladende røster om, at Houmann blot

»fejer op« efter sine gamle venner. Jeg har aldrig forstået, hvorfor man skal interessere

v

60

sig for folks personlige motiver, fremfor at vurdere deres produkter. En ren udgivervirk-somhed kan ikke erstatte forskningen, dvs. hypotesen, den bredere beskrivelse, analysenog syntesen, men udgivelser kan være et nyttigt hjælpemiddel og spare meget eftersøg-ningsarbejde i tidsskrifter og aviser. Houmanns indsats på .til felt er et bidrag hertil.

Steen Bille Larsen

Toni Liversage: At erobre ordet. Kvinderne og arbejderbevægelsen,Tiderne Skifter, Køben-havn 1980, 221 s., kr. 89.-

Den forsideillustration, Toni Liversage har valgt til sin bog om kvinderne og arbejderbe-vægelsen, viser et kvindestrejkemøde i Englandi 1914. Fotograñet gengiver glade, stærkeog forventningsfulde kvinder, der giver deres støtte til kende over for den kvindelige talermidt i blandt dem. Et optimistisk billede af kvinder, der kan noget. De er, som bogenstiteludtrykker det, i færd med »at erobre ordet«.

Toni Liversage (TL) angiver selv, at en artikel i »Kvinder i kamp« (»Tideme Skifter«,1976) om den langvarige arbejdskamp på den franske LIP- fabrik for hende betød, at hunikke blot kunne betragte kvinderne som bagtroppen, således som kvinder oftest bliver

betragtet i arbejderbevægelsens historie:

»Tværtimod - viste erfaringerne fra LIP og mange andre steder - rummer kvindekam-

pen overskridende og radikale muligheder, der peger frem mod en anden måde at leve ogorganisere samfundet på«.Det kom frem til overfladen under LIP-konflikten, bl.a. fordi den var så langvarig. Den

tvang kvinderne til i langt højere grad end ellers at inddrage det, som mændene i deres

faglige kamp har lettere ved at overse, nemlig hele »privatsfæren«. En kvinde med ansvar

for det hjemlige, der begynder at blive fagligt aktiv, bliver stillet over for nogle helt andre

problemer end en mand; og denne kendsgerning kan itilspidsede situationer medføre, at

kvinderne er nødt til at inddrage de områder, der ligger uden for produktionen i den

faglige kamp, til at indse at tingene hænger sammen, selv om de på overfladen synes atvære adskilte. LIP viste nødvendigheden af at forbinde den faglige kamp med kampenfor et samfund, hvor disse ting netop ikke er henholdsvis »offentlige«og »private« (s. 7).TL's opgør med at fokusere på kvinderne som bagtrop, som de tilbagestående,viser sigihendes insisteren på det hele liv, på at politik skal omfatte alle livets områder. Hvis for-skere udelukkende beskæftiger sig med faglig organisering og partipolitisk arbejde, såbliver billedet af kvinderne let: de mindre aktive. Men hvis undersøgelsesfeltet udvides tilhele arbejderklassens liv, så bliver billedet et andet. Så viser det kvindernes arbejdsområ-der og erfaringsområder. At reproduktionens varetagelse er en nødvendighed for såvelproduktivt arbejde som deltagelse i fagligt og partipolitisk arbejde, turde være en banali-tet, men ikke desto mindre er reproduktionen usynliggjort i den meste forskning i arbej-derklassens historie. Som TL påpeger, så bliver kvindernes fravær i offentlige forsamlin-ger noteret, men årsagerne bagved ofres ikke megen opmærksomhed.TL's forståelsesramme falder således i tråd med den nyere kvindeforskning, der går i ret-

ning af at inddrage hele reproduktionsområdet, således at det bliver muligt at nå frem tilen samlet opfattelse af hele arbejderklassens liv. Uden denne forståelse bliver det hellerikke muligt at forklare, hvorfor der er den skarpe adskillelse mellem »privat«og »offent-

Iigt«.TL“sindfaldsvinkel er tydeligt sammenhængen mellem produktion og reproduktion,og på den baggrund kan det måske ved første øjekast virke overraskende, at det ikke er de

mange kvinders historie, de anonyme kvinders liv, hun tager op, men de få, avantgardeniarbejderkvindebevægelsen. Men hun beskæftiger sig netop med dem, fordi de på trods afmaterielle og ideologiske barrierer er begyndt at organisere sig fagligt, har strejket og for

nogens vedkommende organiseret sig i socialistiske partier.Nogen vil måske synes, at det er en svaghed ud fra hendes egen indfaldsvinkel. Men for

61

TL er det vigtigt at kende de forudsætninger kvinderne kæmpede under - vores historis-

ke »dødvægt« , kalder hun det- dels for at forstå de forholdpionererne inden for arbej-derkvinderne, arbejdede under, dels for at kunne gøre op med begrænsningerne. Vi må

forstå, hvorfor det ikke var så enkelt for dem at forbinde produktion med reproduktion.1 bestræbelserne for at kende de manges historie, skal vi ikke droppe avantgarden. Det er

af stor betydning at lære af dem, der gennem arbejde for organisering har vist vejen for de

mange.

I bogen er det specielt perioden 1870-1914, der behandles, netop den periode, hvor indu-

strialiseringen for alvor slår igennem i England, Tyskland, Danmark og USA, som er de

lande, der undersøges. Det er også den periode, hvor den begyndende faglige organise-ring af kvinder finder sted, ligesom de socialistiske partier bliver nødt til at forholde sig til

kvindespørgsmålet. Netop bliver nødt til. For det er en af TL's pointer, at kvinderne ogsåmåtte kæmpe hårdt mod mændene i fagforeninger og partier for at få adgang, blive hørt

og taget alvorligt.I den periode var kvindekampen helt underordnet det, som Blev og stadigvæk bliver be-

tragtet som den »rigtige og egentlige« klassekamp, hvis den da overhovedet var og er

med! Og det er TL“s opfattelse, at det først er med den nye kvindebevægelse,det er muligtat forbinde kvindekamp og klassekamp.1 hovedafsnittet om den tidlige arbejderkvindebevægel'se er kvindernes ærinde retten til

at organisere sig og kampen for bedre og lige løn- og arbejdsforhold. Efter 1. verdenskrigog op i 30'erne er der en tendens til at udvide kampen til at omfatte en del af reproduktio-nen: børnebegrænsning og fri abort i de nævnte lande. Men tendenser til en helhedsopfat-telse af kvinders situation kommer først op fra slutningen af 60'erne.

For mig at se, er det en meget spændende bog. Samtidig udfylder den et stort hul. Den

giver en sammenhængende fremstilling af organiseringsfasen, hvorefter den med brede

penselsstrøg trækker forbindelseslinjer og forskelle op til 20'erne og 30*erne og endelighelt op til i dag. Strøgene bliver bredere og bredere, og det er også helt klart intensionen,således som det fremgår af forordet. Det er en organisations/ bevægelseshistorie,hvor de

mest progressive af organisationerne og partierne efter 1. verdenskrig indoptager dele af

reproduktionsområdet.Jeg tror godt, man kan sige, at TL har det fortrin frem for mange faghistorikere, at hun er

meget bevidst om sin udvælgelse af spændende, sigende citater og om sin skrivemåde.

Det er i hvert fald en meget medrivende og let læselig bog. Den vil helt sikkert kunne og

vil blive læst af en meget bred kreds af kvinder og mænd, der har interesse for kvindehi-

storie og arbejderklassens historie.

Materialet til bogen er en blanding af sammenfatning af andres undersøgelser og selv-

stændige kildestudier, specielt af det danske socialdemokratis kvindepolitiske teori og

praksis. Godt at se de mange enkeltstudier af grundforskningkkarakter her anvendes i en

samlet fremstilling. For ærlig talt, i stedet for at begræde, at vi ikke alle sammen er guds-benåede forfattere eller nogensinde bliver tusindkunstnere, der behersker alle nutidens

medier, så skal vi hellere glæde os over, at dygtige formidlere gørbrug af det, vi andre går

og laver i universitetsøjemed.De mange hel- og to-siders illustrationer bidrager til det indbydende og læsevenlige.Li-

gesom den er en udmærket brugsbog med forståelsesnoter undervejs og litteraturhenvi-

sninger, omfattende litteraturliste og organisations- og personregister bagest i bogen.»At erobre ordet« er et ualmindeligt godt eksempel på, hvordan historie kan formidles

ud til en kreds, der rækker langt ud over faghistorikernes rækker. Det er populariseringiordets bedste forstand.

Hanne Caspersen

Erhard Lucas: Arbeiterradikalismus - Zwei Formen von Radikalismus in der deutschen

Arbeiterbewegung, Verlag Roter Stern, Frankfurt am Main 1976, 334 5.

I sin bog om »To former for radikalisme i den tyske arbejderbevægelse« gennemgår E.

Lucas den socioøkonomiske udviklingi to Rhinlands-byer med særlig henblik på arbej-derkategoriernes livshistorie frem til revolutionstiden 1918-19 og perioden umiddelbartherefter. - Formålet har været at lave en ikke-ideologisk (dvs. en ikke-forudfattet) ana-

lyse af forskellene i arbejderklassen, uden heller at acceptere den nu berømte opdelingmellem fagarbejdere og ufaglærte som forklaringsmodel. - Der er kommet et megetspændende og teorivækkende case-study ud af denne metodisk nyskabende undersøgelseaf den »proletariske livssituation« i Hamborn og Remscheid, hvor kilderne udover detraditionelle lokalhistorier og politikhistoriske monograñer også omfatter statistikkerover befolkningsudviklingen, alderdomsforhold, seksualitet, kønsfordeling, aldersfor-hold ved ægteskabsindgåelse, personalestørrelser i virksomhederne, valgdeltagelse, kri-

minalitet, politistyrkestørrelser, virksomhedernes størrelsesforhold, undervisningsfor-hold m.m.

Meget kortfattet bliver resultatet:

»Hamborn er centrum for en bevægelse af minearbejdere, der stiller meget vidtgåendeøkonomiske krav og som ved forsøget på at gennemføre dem går yderst radikalt tilværks. Især karakteristisk er for det første den ubureaukratiske og basisdemokratiskemåde, de vælger deres talsmænd og repræsentationskomiteer på, og for det andet deresaktionsformer: i kæmpeforsamlinger,for det meste afholdt under åben himmel, beslutterde sig til deres fremgangsmåde og drager istore demonstrationsto g til minerne i naboom-råderne; når de er nået frem, henter de de endnu arbejdende mandskaber op af gruberne,drøfter deres bevægelses mål med dem og forsøger at bevæge dem til at tilslutte sig. -

Remscheid derimod er centrum for en arbejderklasse, der siden Lassalles tid har væretsocialdemokratisk præget og det i den radikale variant, hvor målet, at erobre statsmag-ten og dernæst socialisere produktionsmidlerne, ikke er nogen frase. Båret af denne ar-

bejderklasse (...) agerer 20 til 30 parti- og fagforbundsledere. Disse udfolder en pauseløsaktivitet, der hele tiden har erobringen af statsmagten som mål; naturligvis ikke med denillusion, at dette lader sig gøre fra Remscheid af, men derimod ved at søge forbundsfælleri hele riget; deres hovedoperationsfelt er rådene, der er blevet dannet ved omvæltnin gernei november 1918, dvs. at de søger at samle venstreflertal i rådede; på rådskongressernefremlægger de overordentlige kloge og vidende referater til analysen af revolutionsforlø-bet og til kontrarevolutionens opkomst osv.; de søger i korthed at give et revolutionærtindhold til det rådssystem, der er opstået ved omvæltningerne og i vidt omfang er prægetaf SPD«,

(Lucas p. 61-62i Erhard Lucas/James Wickham/Karl-Heinz RothArbeiterradikalismusund Die 'andere' ArbeiterbewegungVerlag égalité, Bochum 1977 - forkortet LWR).

Hamborn er en by opstået med storindustrien: samlet omkring enkelte virksomheder(Aug. Thyssen m.fl.) er befolkningen vokset fra 4000 indb. i 1890 til 102000i 1910. Rems-cheid har en anden historie: allerede i Middelalderen forefandtes der en jernproduktion;udviklingen gik fra håndværksstruktur over manufaktur til den moderne industri, hvormellemstore og store virksomheder gradvis dannedes i løbet af forrige århundredesan-

den halvdel samtidigt med den stormfulde etablering af den socialdemokratiske arbej-derbevægelse.Byudviklingen var tempomæssigt langt svagere: 16000 indb. i 1860, 30000i1880, 40000 i 1890 og 72000 i 1910 (LWR p. 64).Skellet går imidlertid ikke mellem faglærte og ufaglærte. Blandt Hamborn-

minearbejderne gives der faglærte kategorier, som til og med leverer ledende figurer til

bevægelsen, ligesom virksomhederne i Remscheid tillige omfatter ufaglærte grupperuden at en politisk splittelse kan konstateres på denne baggrund. Perspektiverne var for-

skellige ligesom »livssituationerne« var det.

63

I sine »Afsluttende teser« resumerer Lucas forskellene således:»- kontinuitet/ikke-kontinuitet i livshistorien,

- relativ sikkerhed/usikkerhed ang. fremtidsperspektiver,- traditionelt patriarkalske socialforhold/kapitalbestemt

fremmedgjorthed, anonymitet,- rationel fremtidsplanlægning/målrettethedgående på det

umiddelbare«. (Arbeiterradikalismus p. 280-81)1

r

På trods af disse forskelle mener Lucas ikke - som tilhængerne af massearbejderteorien- at de »ufaglærte« (her minearbejderne) skulle være blevet »tæmmet« af de faglærte

(metalarbejderne).Lucas har mange interessante betragtninger omkring de sociopolitiske forskelle: den næ-

re fortid i landbrugsfællesskabet skulle have efterladt grundlaget for den rige og spontane

solidaritet, som Hambornbevægelsen udfoldede, en baggrund, som hverken SPD eller

KPD havde øje for (ib. p. 285). Lucas skelner også mellem minearbejdere, der i revolu-

tionsbevægelsens begyndelse dannede Unioner, og venstrekommunisterne, der under

den Røde Ruhrarmé i 1920 agerede som en slags lokalt parti. Lucas kritiserer her den

tyske venstrekomm unismes og syndikalismes organisationshistoriker H.M. Block for at

sammenblande Rhinlandets Unionsbevægelse og de politiske rådstilhængere (dvs. de så-

kaldt »venstreradikale«): mens den første søgte at opnåbredde og tilslutning, efterstræb-

te de sidste især militære resultater (ib. p. 258-59). Hertil skal blot bemærkes: Block har

faktisk ikke analyseret disse begivenheder så nøje som Lucasi, men han understreger dogde teoretiske og organisatoriske forskelle først mellem syndikalister og rådskommuni-

ster og siden mellem tilhængerne af den partifri Unionsbevægelse (O. Rühle mil.) og

KAPD. - Pannekoek og GIKl-ll undlod at behandle disse sammensatte erfaringer fra

1919 og 1920, men der ligger en implicit selvkritik i deres fortrængning af KAPD i 30ernes

(og 40ernes) teoretiske arbejder.Lucas mener, at hverken et landsdækkende fagligt enhedsforbund eller tilstedeværelsen

af et stærkt leninistisk parti ville have udgjort en løsning for den tyske revolutions proble-

mer, tværtimod. S plittelsen er imidlertid alligevel hovedårsagen til nederlaget: at målene

var forskellige synes ik ke at bekymre Lucas stort; at mani Hamborn sigtede på en bedre

dagligdag og i Remscheid efterstræbte den politiske magt er ikke tilstrækkeligt til at be-

væge ham til at forlade den marxistiske teori om eksistensen af en historisk-politisk en-

hedsarbejderklassei for Lucas er »fællestrækkene« dog »langt talrigere«(ib. p. 286): såle-

des lyder Lucas' fromme håb efter 280 siders opstilling af de dybtgående forskelle mellem

to radikale arbejdergrupperinger (-mi1jøer)i den tyske revolultionsbevægelse 1918-20/21.

Lucas* Arbeiterradikalismus har vakt en del diskussion, både i Tyskland og andre lande:

Den »nye metodiske vej« understreges således af Friedhelm Boll i Archiv für Sozialges-

chichte XIX, 1979 (p. 575-78), mens Deppe, Fülberth og Harrer mener Lucas' bog »kun-

ne virke stildan hende for nyopbruddet indenfor 'arbejderhistprieskrivningen fra neden“«

(p. 571 i Frank Deppe/Georg F ülberth/J ürgen Harrer's »Aktuelle Probleme der Ges-

chichtsschreibung der Arbeiter- und Gewerkschaftsbewegung II« i Blätter für deutsche

und internationale Politik n. 5, 1979 p. 569-96).

Understreges bør især LWR. Brochurens undertitel lyder: »zur Diskussion der Mas-

senarbeiterthese«, hvad der sker i Wickhams artikel, der understreger »at Roths ar-

gumentation beror på en stærk økonomistisk forkortelse (p. 8) samt at den mang-

ler en bestemmelse af det anvendte socialismebegreb, mens dens henvisning til

den udeblevne centralisering som forklaring på »den anden arbejderbevægelses«

nederlag giver Roth's bog en implicit leninistisk karakter. Lucas' redegørelse fast-

slår blot, at Arbeiterradikalismur udgør en tilbagevisning af Roth's teser; hero-

verfor søger Roth selv at nuancere »forskellen mellem massearbejder og fagarbej-der« (p. 23), bl. 3. ved at anerkende tilstedeværelsen af en seperat »fagarbejder-

radikalisme«, som imidlertid »blev et retarderet moment« dels på grund af dens »pa-

64

triarkalske arbejdsetik« og støtte til Weimarrepublikken som »Arbejdets Stat« og dels

fordi den forhindrede en klar splittelse mellem den »gamle arbejderbevægelse« og revolu-

tionsbevægelsen(jvf. p. 59-60): Roth ønsker imidlertid eksplicit ikke at diskutere den me-

gen debat, der er fulgt i kølvandet på offentliggørelsen af hans bog om den »anden« ar-

bejderbevægelse og bruger en enkelt henvisning til Lucas' Arbeiterradikalismus til at fast-

slå, at »al idealisering og fordømmelse af et klasseforhold« »i begge tilfælde er historisk

obsolet« (p. 53-54, Roths understregning).På anmeldersiden har Boll (op. cit.)søgt at kritisere Lucas' byvalg og underkendelse af

den etablerede arbejderbevægelses socialiseringsfunktioner, hvad der ivirkeligheden be-

tyder, at Boll ikke har forstået Lucas* problemstilling, at ville undersøge forskellige radi-

kale bevidstheds- og adfærdsnormer i en revolutionstids arbejdermiljøer.Deppe/Fülberth/Harrer (op. cit.) anerkender i deres ultrakorte Lucas-behandling, at

»Arbejderhistorieskrivning fra neden« kan afstedkomme »en ny sensibilitet overfor loka-le kilder og mulighederne for deres udnyttelse«, men befrygter, at dette sker på »bekost-

ning af et tydeligt teori- og politiktab« (p. 573), fordi nogle af de forfattere, der arbejderud fra et sådant forskningsperspektiv, forfægter en klar antistalinistisk udgangsposition!- jvf. p. 572.

Hvad man kunne have drøftet nærmere, er Lucas' idealiserende opfattelse af muligheder-ne i nutidens »basiskampe«: her er et af Lucas' eksplicitte forbilleder de torinesiske arbej-deres betalingsvægringer (overfor busbilleter, el-regninger og huslej er), kampformersom foregår udenfor den egentlige produktion og som skal integrere »kvinderne, de gam-le og børnene« (p. 287). Lucas vidste i 1976 ikke, at de italienske begivenheder skulle

munde ud i 77-bevægelsen, der ligesom Hambornarbejderne ikke interesserede sig for at

tage magten: den splittelse, der i februar-marts 1977 konstateredes mellem bevægelse og

venstrefløj minder meget om den blandt de tyske radikalister i 1919 og 20; mange af årsa-

gerne er de samme, dog er stalinismen (her iden eurokommunistiske variant) kommet til

(jvf. min Italiens historie, Suenson 1979, p.143 og 149-62).Efter ti års Kapitallæsning i Tyskland kunne man også have håbet på en bedre økonomi-kritisk fundering af de forskellige arbejdertyper i Lucas6 arbejde, der trods alt inspirerersig til en marxismepåvirket emancipationsopfattelse. Denne min vudering står imidlertidi modsætning til hvad Martin Chalmers (fra Universitetet i Birmingham) synes at meneisin begejstrede anmeldelse (Social History vol. 4, Nr. 2, May 1979). At Lucas udvider

begrebet »produktion« til også at omfatte livets aktiviteter og intensiteter udenfor selve

arbejdsprocessen, mener Chalmers er en teoretisk gevinst. At disse dimensioner gør Lu-cas6 bog til »one of the most important achievements of recent German historical wri-

ting« (p. 399) kan jeg kun være enig i, men dette sker på trods af en meget luftig økonomi-kritisk refleksion; - det er måske netop derfor, at Lucas har kunnet være så opmærksompå de mange sider af en historisk rekonstruerbar dagligdag: han har egentligt ikke nogleoverordnede ideologiske størrelser at skulle passe dem ind i eller nogen subsumtionslo-

gik at skulle udfylde Selvom hans vurdering af de »rekonstruerede« aktø rers virkeiblandt synes temmelig faderlig og bedrevidende, som når han på bogens p. 192 beklagen-de forsøger at forklare Hamborn-arbejdernes manglende evne til »systematisk reflekti-

om: det er måske netop manglen på en sådan samlende og organiserende socialstimulc-

ring, der gav disse arbejderes aktioner en kreativ og fandenivoldsk karakter!Med Arbeiterradikalismu: har vi -trods den alt i alt sekundære kritik der kan rejses -

fået en metode og et originalt struktureret indsamlingsmateriale, der muliggør den afgø-rende præcisering af, hvad Lucas kalder forskellige »arbejdertyper« (hvad der især vil

sige disses sociopolitiske adfærd). - Den økonomikritiske fundering - som ikke findes i

Lucas* empiriteoretiske værk - af en sådan analyse er idag ligeledes mulig efter offent-

liggørelsen af Gustav Bunze1“s store arbejde om valoriseringsformernes udvikling i Den

jyske Historiker nr. 16, 1979.

Den »proletariske livssituation« udgør imidlertid ikke blot summen af arbejdstiden og

65

, ,

af-

ikke-arbejdstiden eventuelt underlagt en politøkonomisk subsumtionslogik.- Hinsides

logikken findes intensiteterne i dagligdagen (og i den usædvanligedag), som empirienkan indkredse eksempler på (jvf. Lucas' interviews med det gamlearbejderpar Schön ...),men som især litteraturen og poesien kan lade ane: for at opnået sådant »tæt« tidsbillede

er historieberetteren vel nødsaget til at søge fra Gutenberg mod Hollywood

Carsten Juhl

1. For en uddybelse af denne tendens* teorier og historie skal jeg henvise til »Anton Pannekot

ek som rådskommunismens teoretiker« iMeddeIeIser om Farskningi ArbejderbevægelsensHisto-

rie n. 15, sept. 1980.

Peretz Merchav: Linkssozialismus in Europa zwischen den Weltkrigen. Mit einer Einleitungvon Helmut Konrad. Europaverlag Wien, 1979, XXVI -l- 1295.Peretz Merchav, israelsk historiker med tilknytning til Mapam, døde 65 år gammel i 1978

uden at have fuldendt et større projekt med titlen »Linkssozialismus in Europa zwichen

den Weltkrigen«. Ludwig Bolzmann Instituttet i Linz besluttede at forestå en postum

udgivelse af manuskriptet, vel vidende, at det kun var en del af et arbejde, der var planlagtsom et to-binds-værk. I sin fragmentariske form er bogenidaogså præget heraf.

Det var Merchavs mening at gennemgå udviklingen i 17 lande, herunder Danmark, men

ved sin død forelå kun færdige kapitler om udviklingen i Østrig, Tyskland, Frankrig og

Italien. Disse kapitler udgør hoveddelen af bogen. Det er blevet til en gennemgang af

austromarxismen i Østrig , af USPD og senere SAP i Tyskland, af grupperne Bataille

S ocialiste. Action S ocialiste og GaucheRe'vqutionnaire iFrankrig, samt af maximalister-

nei Italien. Kapitlerne har desværre meget karakter af rene oversigter, hvor de sammen-

fattende afsnit er et savn.

Helmut Konrad har i en indledning givet et bredere rids af den politiske strømning, som

Merchav havde sat sig for at indkredse. Han trækker en linie tilbage til de partier, som

kom til at stå mellem 2. og 3. internationale i 1920 og som mødtes til en international

konference i Wien i 1921. 2'/2 internationalen blev de kaldt.EI 1923 opløstes dette samar-

bejde og et ant al venstregrupper fandt istedet sammen idet såkaldte Pariser-bureau sam-

me år. Med en vis overlapning til Pariser-bureauet dannedes i 1933 London-bureauet

med nogle venstresocialdemokratiske partier som deltagere, først og fremmest det engel-ske ILP. jKonrad viser i sin indledning, hvorledes den nye interesse for disse politiske tendenser

har sammenhæng med den eurokommunistiske udviklingi de store europæiske kommu-

nistpartier. Det var genopdagelsen af Antonio Gramsci og;Otto Bauer, som efter hans

mening påny rejste spørgsmålet om »en tredie vej« til socialismen. Det passer nu ikke for

Danmarks vedkommende, hvor spørgsmålet var rejst allerede ti år tidligere med SFs op-

ståen. Men ellers synes der at være en udmærket parallellitetmed udviklingen i Dan-

mark. Konrad viser, at diskussionerne har løbet indenfor det italienske kommunistparti,

på venstrefløjen i det tyske socialdemokrati og gennem en Otto Bauer-renæssance i

Østrig. Altså overalt en venstrereformistisk teoretisk udvildling i lighed med SFs udvik-

ling herhjemme. _

I et af de fragmenter, som trykkes i bogen, rejserMerchav spørgsmåletom, hvorfor disse

grupper gik til grunde i 30-erne. Årsagenser han bl.a. i, at de alt for længe anså sig som

værende oppositioner indenfor socialdemokratierne, og først trådte frem som selvstæn-

dige grupper i 30-erne. Nogen tilbundsgående diskussion findes der desværre ikke i dette

fragment. I samtiden søgte såvel brandlerianerne som trotskisterne at få en dialog i gang

med »centristerne« (som de kaldtes) med henblik på at skabe forståelse for, at selvstændi-

ge positioner var nødvendige, hvis der skulle opbygges et alternativtil de etablerede ar-

(w6

bejderpartier. Denne diskussion må inddrages, hvis man skal søge at svare på det spørgs-mål, som Merchav rejser. Hvorfor lykkedes det ikke? Hvad var begrænsningerne?Viser

noget af diskussionen fremad? Disse spørgsmål besvares ikke i denne bog. Derimod bi-

drager bogen til kortlægningen af en politisk strømning, som spillede en vis rolle i mel-

lemkrigstiden.

Steen Bille Larsen

Arnold Reisberg: Von der 1. zur II. Internationale. Die Durchsetzung des Marxismus im

Kampf um die Wiederherstellung der Arbeiterinternationale - Schriftenreihe Geschichte- Dietz, Berlin 1980, 236 s., M 5.20

Dietz Verlag har for ca. 2 år siden begyndt en ny skriftserie med oversigter over perioderog emner i en populær form på ret højt niveau. Det er rigt illustrerede lommebøger, der

også har et videnskabeligt apparat, men tydeligt henvender sig til et bredt publikum.I denne bog har Reisberg nu offentliggjort en fremstilling om perioden mellem 1. og 11.Internationale. Reisberg har tidligere især skrevet om Lenin og desuden et omfangsrigtgrundlæggende værk om enhedsfrontpolitikken. Om denne periodes internationale ar-

bejderbevægelser findes der ikke nogen egentlig fremstilling, Reisberg henviser til noglesovjetiske og især et polsk oversigtsværk, og han kunne have henvist til nogle flere(Braunthal, Cole, Droz f.eks.), men alligevel er hans arbejde så vidt vides det første om

denne »mellemperiode«.Han benytter en del trykte kildeudgivelser -- især Marx6 og En-

gels' korrespondence -

og endvidere »marxistiske og anarkistiske fremstillinger« (s.212) og især DDR-historikeres undersøgelser.Efter 1. Internationales opløsning 1872-76 afviste marxisterne, at Internationalen kunne

genoprettes i sin gamle centraliserede form. Men marxisterne var langtfra den eneste fak-tor i datidens arbejderbevægelse.Ved siden af dem fandtes bl.a. anarkisterne, der ihær-

digt forsøgte at videreføre 4 internationale kongresser - også senere blev der gennem-ført sådanne - i 1881, 1883, 1886, de sidste var imidlertid ikke mere domineret af »de

antiautoritære«, deres betydningi arbejderbevægelsenvar efterhånden mindsket, og fra1881 gennemførte de deres egne internationale kongresser.Marxisternes betydning var imidlertid steget meget; som deres konkurrent stod især pos-sibilisterne i Frankrig. De havde også understøttelse i andre lande, især den engelske fag-foreningsbevægelsevar en betydelig faktor, som principielt delte possibilisternes politi-ske opfattelse - om muligt dog i modereret form idet de ikke engang var interesseret iarbejdernes selvstændige politiske organisering.Grundlæggelsen af selvstændige arbejdermassepartier i de fleste europæiske lande i pe-rioden fra slutningen af 1870“erne var imidlertid også for marxisterne et klart tegn på, at

udviklingen (fra slutningen af 1880“erne)var så fremskreden, at det internationale samar-

bejde kunne genskabes i institutionaliseret form.Fra 1888 kom det til en langvarig diskussion i den internationale arbejderbevægelse,hvordan dette samarbejde skulle organiseres og dermed også om hvilken politisk teori,der skulle blive den dominerende. Possibilisterne havde pga. deres samarbejde med den

engelske fagbevægelseet vist forspring overfor marxisterne, men takket være en ihærdigindsats bl.a. fra Engels* side, kunne marxisterne alligevel følge med. Diskussionen om,hvilken kongres man skulle deltage i, blev jo som bekendt også et vigtigt stridsspørgsmålidet danske partii 1889, hvor »de revolutionære« fik gennemført, at partiet især deltogimarxisternes kongres. Og det var dennne kongres, som blev den afgørende. Ganske vist

gennemførte også possibilisterne en kongres, men det blev deres sidste.

Reisbergs bog er meget informativ og vurderin gerne er også differentierede. Der er ingentvivl om, at han »sympatiserer« med marxisterne - med rette selvfølgelig. Men bogen er

fri for moralske vurderinger, som man især tidligere ofte har set dem hos marxistisk-leninistiske historikere. Det er en principiel vigtig bog for denne periode, også fordi den

67

gør det muligt at samordne de nationalstatslige bevægelsers Pdviklingmed den interna-

tionale. Den gør sammenhængen tydelig. ,

Gerd Callesen

Benito Scocozza: Socialismens historie 3. Fra 2. verdenskrig til 70'erne, Finn Suenson, Kø-

benhavn 1980, 431 5., kr. 148.-Hermed er oversigten over socialismens historie afsluttet, da et bind med kilder er opgi-vet. Dette 3. bind adskiller sig meget fra de to første. Verdeniudenfor Europa fremhæves

stærkt, teksten er let læst og bredt malende, mindre informerende. Vurderingerne bygger

på KAPs .teori om de 3 verdener. Hvorfor ikke skrive åbent som iB.S.: Danmark i den

internationale klassekamp, Oktober, 1978, 5.289: »De synspunkterder er fremlagt i den-

ne bog er baseret på de analyser, som er sammenfattet i« KAlPs principprogram. Foror-

dct siger kun med »udgangspunkt i den marxistiske opfattelse af historien«.

Det byrokratiserede Sovjet med fredelig sameksistens og alle kommunistpartier med

vægt på den parlamentariske vej afvises ligeså klart ,som studenter- og anti-

vietnambevægelser, Allendes politik mv. Kun de der forståriat etablere et revolutionært

arbejderparti er på rette vej, dvs. Kina, Vietnam til l975,.tildels Cuba + småpartier i Bur-

ma og Thailand.

Bogen søger et globalt overblik over klassekampen og socialismen, der opfattes så bredt,

at enhver politisk modstand mod kapitalistiske regimer og de erklærede socialistiske lan-

de (især Sovjet) bliver relevant. Arbejderklassens social-økonomiske historie er skåret

fra, så bogen minder om en verdenshistorie på gymnasieniveau med vægt på politiske

konflikter, de »perioder hvor afgørende hændelser fandt sted«. Som sådan er GADs Fun-

damental Historie bedre, da den inddrager den for en materialist nødvendige økonomis-

ke baggrund.Men Scocozza kan skrive forståeligt og ret så spændende med gode citater. Først om

verdenskrigen og de 2 sejrende stormagter. Så Europas venstredrejning 1945-50 og de

østeuropæiske folkedemokratiers opbygning. Kolonivældets sammenbrud skildres med

vægt på Indien, Indokina og Kina. Den uomtalte teori sætter et skel ved 1950 pga. Sovjet-

blokkens skæve udvikling ca. 1950-80. »Den tredje verdens vej- til socialisme eller kapi-

talisme« får 120 5. med vægt på Kina, Indokina, Indien, Ægypten, Chile og Brasilien,

med et par sider om andre landes socialismer, fx Algeriet,1 Palæstinenserne, Tanzania,

Mozambique m.fl. i rask vue. Der sluttes af med kun 40 sider om USA og Vesteuropa

siden 1950 med focus på PCI iItalien, PCF og majoprøret i Frankrig. Faktisk er der intet

om den socialdemokratiske arbejderbevægelse!I et lille afsnit om den vanskelige sandhed drøftes kildekritislte problemeri samtidshisto-

rien: Når kilderne tier må man vurdere ud fra den politiske praksis (dvs. aktørernes hand-

len), der igen må vurderes ud fra et politisk, dvs. klasse-standpunkt. Men man må »sikre,

at det der skrives, i videst muligt omfang er SANDT«. Alligevel løber ideologien af med

85. flere steder, hvor både kilder og praksis glemmes: lKoreakrigen blev startet af

Sydkorea-USA-imperialismen. Albanien bryder gådefuldt med Kina i 77-78 - intet

nævnes om Kinas højredrejning som årsag, kun den indre magtkamp i Albanien; men

Hoxha forbliver jo uantastetl Konflikten Sovjet-Kina ses fra Maos vinkel.

Velgørende åbent redegøres for de fortsatte konflikter iIndakinaefter 1975, men uden at

gammel nationalisme eller andet bringes som forklaring på Vietnams angreb på Kampu-

chea. hvis Pol-Pot-styre enten var et rædselsregime eller blot en revolution der gik for

radikalt frem. Også revisionismens sejr i Kina efter Maos død kan Scocozza se nu, men

uden at ville tage stilling: »Kinas dilemma - forholdet mellem revolution og produktion- er socialismens dilemma«. Læseren må erindre sig, at socialisme er et mangetydigt

begreb. men B.S. har givet et veloplagt bud på, hvilke kræfter i især den 3. verden der

(så

peger fremad i den internationale klassekamp -

og hvilke der er kommet på sovjetbyro-kratisk eller naivt parlamentarisk vildspor. Konklusionen er dyster: Afkoloniseringen og

Vietnamkrigen var slag mod imperialismen, der vandt nye kræfter ved alliancer med

Ulandenes nye eliter (jvf. Samir Amin) og langt fra er besejret. Sovjets agression i Af-

ghanistan er kommet med i note. Men ikke rehabiliteringen af Maos modstander Liu og af

økonomen Sun Yefang, der kræver at socialistiske virksomheder realistisk må drives

med overskud (China Reconstructs, juni 1980). Kinas joint-venture åbning m.v. kunne

nok rokke ved 3.-verdens-teorien.

Oversigten kan nok bruges brudstykkevis i undervisning. Bortset fra Kina er de enkelte

lande-afsnit for korte (og uden socialøkonomisk baggrund) til at være en historisk intro-

duktion. Og der mangler et kapitel om teorierne bag de skrappe vurderinger - ellers

bliver det en farlig docerende lærebog, hvor KAF-formanden kan synes at have skrevet

lige så meget som historikeren, og sidder noget klemt. Fx.: 260 om Kina: »Udviklingenhar været modsætningsfyldt broget, mer end propagandaen på noget tidspunkt har givetomverdenen indtryk af«! Om Sovjet/Vietnam: »Også arbejderklassens revolutionære le-

dere kan korrumpere og udnytte statsmagten til at genrejse udbytningen og mindretallets

undertrykkelse af arbejderne«.Som letlæst oversigt over politiske konfliktområder er den god. Og læseren må erkende

at Europa ikke mer er verdens centrum. Den 3. verdens påbegyndte nationale og sociale

frihedskamp og farerne for dens ufolkelige afsporingi den fortsatte klassekamp er bog-ens budskab.

Det havde været velgørende med en nøjere definition af, hvad Scocozza ud fra sin politi-ske grundopfattelse anser for at være socialisme. Den tredie verdens frihedskampe skal

være ledende i opgøret med kapitalismen og Sovjetblokken. Men retfærdiggør denne

tvivlsomme teori, at enhver feks. afrikansk frihedsbevægelse synes at være rosværdigomtale værd i en Socialismens Historie?

Omvendt værdiges hele den socialdemokratisk orienterede arbejderbevægelse næsten ik-

ke omtale! Hvorfor helt afskrive den og dermed stort set afskrive Vesteuropas arbejderesom væsentlige deltagere i den verdensomspændende kamp for socialismen, der er bog-ens tema? Scocozza burde her i al fald have argumenteret for, hvorfor han ikke mener, at

socialdemokratiske partier og fagbevægelser har noget med socialisme at gøre.

En omtale af den socialdemokratiske gren af arbejderbevægelsen - både dens ideologi,teori og begivenheder - ville tillige være en naturlig videreføring af de gode oversigterherom i værkets bind 2. Dette er ét eksempel på, at forfatterne til de tre bind må have haft

frie hænder uden fælles redaktionelle krav til definitioner og prioritering. Som værket nu

foreligger må den troskyldige læser få det indtryk, at Vesteuropas bidrag til socialismens

historie sluttede i 1939 med Den spanske Borgerkrig og 2. verdenskrig. Det må virke de-

mobiliserende på de mange, der forhåbentlig vil sluge den velskrevne oversigt, hvis vur-

deringer ofte ægger til modsigelse.Bogen slutter med en god og relevant kommenteret litteraturliste, der også rummer de

rundt i kapitlerne citerede kilder - en nødtørftig erstatning for de manglende noter. Ogen bred indholdsoversigt til bind 1 og 2. Men desværre ingen registre.

Arne Larsen

69

i

Index til Meddelelser om Forskning i arbejderhevægelsensHistorie

1-15'

(første tal angiver nummeret, andet tal angiver sidetall).

Artikler og dokumentationer'

Andersen-Harild. Harald: Angående bladet Kronikken. 1⁄56-57.

Callesen, Gerd' Et brev fra Engels til Gerson Trier. 4/36. Et brev fra Friedrich Engels til

Nicolaj L. Petersen. 11/60-61. Den nye M E G A. 6/69-71. Nyt fra Marx-Engels-forskningen: tidsskrifter. 15⁄43-46. '

Dahlerup, Drude: Kvinders organisering i det danske Socialdemokrati 1908-69. For ogimod en selvstændig socialistisk kvindebevægelse. 13/ 5-35.

D ybbroe, Betina: Økonomisk og politisk kamp i den socialdemokratiske arbejderbevæ-gelses udvikling indtil 2. verdenskrig. 14/26-41.

Einarsson, Olafur. R.: Islandsk arbejderbevægelses historie 1887-1971. En oversigt.12/25-31.

'

Engberg, Jens: En løbeseddel for Social-Demokraten fra 1876. 4/ 34-35. ,l

Federspiel, Søren og Henning Grelle/Erik Strange Petersen: Den såkaldte Lassalle-

reception -- eller La'Salle hvad ikke kan stå. En kritikxaf Hans-Norbert Lahmes:

»De danske Lassalle-oversættelser«. 10/50-57. Se også nr. 9/24-31.›

F rese, Jens og Helge S tavnsbjerg/John Bech Thomsen: Arbejderbevægelsen i Skive -- Pro-

jektbeskrivelse og registratur. 11/52-58.

Fuglsang, Peder: Hverdagsliv og offentlighed. 9/ 33-39.

Fuglsang, Peder og Poul Erik Kluge: Nogle oplysninger om 1personsammensætningeniDKP*s centralkomité i perioden fra 1926 til 1940. 14/47-50.

Grelle. Henning: Se også Søren Federspiel. - I anledning af hundredåret for Gimlekon-

gressen. 7/ 17-24'

Grelle, Henning og Erik StrangePetersen: Internationales ledelse, sommeren 1872. 9/40-

41.

Hansen-Nowack, Heinrich Peter: Thälmann & Torgler Befrielseskomiteensrejse i 1934,ved Ellen Nowack. 13/50-60.

Hansen, Villum: Studenter-enhedsfront for 40 år siden. 8⁄1$-21.Harrits, Kirsten Folke: Arbejdererindrin ger som kilde til arbejderklassens kultur og leve-

vis. 9/45-48.

Hemmersam, Flemming: Arbejderbevægelsens objektive og suibjektive kultur -- en forsk-

ningsmodel. 2/ 25-28. Den êndimensionale arbejderkulturforskning. 15/ 30-37.

Hverdagsliv, levevis og kultur. 9/39-44. Nordisk folkemindevidenskab. 1⁄51-55.

Jensen, Niels Ole Højstrup: Arbejderklassens konstitueringsproces - nogle teoretiske og

metodiske overvejelser. 11/22-37.'

Juhl, Carsten: Rådskommunismen: en præsentation og problematisering. 11/4-21. An-

ton Pannekoek som rådskommunismens teoretiker. 15/ 14-25.

Kluge, Poul Erik: Se Peder Fuglsang.Knudsen, Knud' Arbejdskampe som indfaldsvinkel til arbejderbevægelsens historie. Et

diskussionsindlæg. 12/37-52. i

Lahme, Hans-Norbert: Anthon Mundberg om »Socialismens Opståenog videre udviklingherhjemme«, Et foredrag i »Karl Marx klubben«. 1896. 5/54-58. De danske Lassalle-

oversættelser. 9/24-31. Se også nr. 10/50-58. Svar (på Søren Federspiel m.fl.). 10/58.

Larsen, Steen Bille: Politisk overenskomst for »Socialistisk Sámvirke«, 1938 - et forsøgpå samling af de venstreoppositionelle grupper i 1930-errie. 12/53-59.

Markvad, Willy: Arbejderbilleder. 13/36-45.'

Petersen, Erik Strange: Se også Søren Federspiel/Henning Grelle. Fra »Internationale«

til »Socialdemokratisk Forbund«. Det danske Socialdemokratis organisatoriske ud-

vikling 1871-1878. 9/4-23.

70

Schiller, Bernt: Intemationalerne og internationalismen. 15/ 5-l3.

Stender-Petersen, Ole: En stikkerrapport til justitsministeren, 1865. 15/49-52. Tsola

Dragoicheva om »F ædrelandsfronten« - samt lidt om teori. 9/53-54. Den tyske,kommunistiske emigration i Danmark 1933-1945. 10⁄4-l7. 11/59.

Sørensen, Jørgen Würtz: Socialdemokratisk Ungdom. Fremskridtsklubberne i Jylland1885-1904. 8/4-17. Udviklingen i den ungsocialistiske bevægelse i Danmark 1900-

1910. En undersøgelse af venstreoppositionens fremvækst i dansk arbejderbevægelse.12/4-24.

T opholm. Jens: Fyns Social-Demokrat 1896-1920. 14/ 5-22

Tych, Feliks: Klassekampen og det nationale spørgsmål i II. Internationale. 6/11-31.

Unnerup. Oluf: Unge Pionerer. Forening for arbejderbørn. 7/4-16.

Debat

Andersen, Torben Peter og Michael Seidelin: Overvejelser vedr. elementer i en arbejderbe-vægelsens historie. 5/64-72.

Callesen, Gerd: Danmarks Socialistiske Arbejderparti. Nogle kritiske bemærkninger.7/45-51. Se også 7/51-53. Opfordring til diskussion. 3/47-49.

Christensen, Jens: Ang. Gerds indlæg. (ang. Danmarks Soc. Arbejderparti) 7/51-53. Se

også 7/45-51. Se også Å 5⁄59-112. Hvad foregår deri Århus vedr. arbejderbevægelsenshistorie. 4/40-41. til Henning Grelle. 4/42-43.

Hansen, Erik, og Erik Strange Petersen: Korrespondance. 5/ 72-74.

Larsen, Claus: Arbejderbevægelsen og skolebøgerne. 4/ 37-40.

Nielsen, Vagn Oluf: Historieundervisningen i gymnasiet. 7/ 39-42.

Petersen, Erik Strange: Se også Erik Hansen.

Seidelin, Michael: Se også Andersen, Torben Peter.

S render-Petersen. Ole: Lidt om anmeldelser. 7/ 43-45.

Arkiv- og biblioteksoversigterArbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: 2/45-48. 3/64. 4/ 57-59. 5/ 89. 6/94-96. 7/93-

96.

Arbejder-, Håndværker- og Industrimusee! i Horsens: 8/37.

Bruhn, Verner: Fagbevægelsen og Esbjerg Byhistoriske Arkiv. 3/27-37.

Fade, Henrik: »Arbejderarkivalier« i Erhversarkivet. Oversigt over Erhvervsarkivets

materiale vedr. arbejderbevægelsen. 3/20-23.

GreIIe, Henning: Fortegnelse over utrykte protokoller fra arbejderbevægelsens faglige,politiske og kulturelle organisationeriABA. l/l7-31. 2⁄l2-13. 3⁄l7.4/12-l4. 6/59-61. 9/50-52. 10/45-49. ll/a. 14/42-46. Oversigt over Rigsarkivets materiale vedr.

arbejderbevægelsen. 3/23-26.

Lahme, Hans-Norbert: Materialer med relevans for den danske arbejderbevægelse på »ln-ternationaal Instituut voor Sociale Geschiedenis« i Amsterdam. 2/43-45.

Larsen, Steen Bille: Det Kgl. Biblioteks danske småtryksafdeling. 5⁄3l-51.Petersen, Johs.: Julius Bomholt - samlingen. 3/37-38.

Seidelin, Michael: Materiale om arbejderbevægelsenshistorie i franske arkiver. 7/25-29.

Sørensen, Jørgen Würrz: Materiale ang. arbejderbevægelsen på lokalhistorisk arkiv,Randers. 6/56-58.

Thing, Morten: Kilder i landsarkivet af betydning for arbejderbevægelsens historie.

14/56.

Thomsen, Karl V.: Statsbibliotekets danske »småtryk« - deres anvendelse i studiet af

arbejderbevægelsens historie. 7/35.

Tidsskriftcentret: 5⁄62-63-.

Wierzba. Bogdan: Materiale til international arbejderbevægelses historie på Statsbiblio-

teket i Århus. Problemer ved et katalog over emnet. 5/59-62.

7]

Bibliografier i

Broby, Vibeke: Bibliografi over Arbejdernes Radio Forbund 1926-1940. 12/32-36.

Callesen. Gerd: Bibliografi med foreløbige regler. 1/ 32-34. Historiske artikler fra »So-

cialisten« 1919-1946. 6⁄49-55. Den kommunistiske opposition. l/35-38. Socialistisk

Bibliotek og Socialistiske Skrifter. 3/ 39-43. Tidsskrifterom arbejderbevægelsenshistorie. 2/28-33.

Engberg, Jens: Registratur af det socialhistoriske stof i Socialisten/Social-Demokraten

1871-1929. 4⁄30-33. 7/35-36.

Grelle, Henning: Afhandlingsfortegnelser. 6⁄62-66. 7/30-34. 8/33-36. 9/49-50.

10/59-62. 11/61-62. 12/60. 13/65-71. 14/51-55. 15/38-40. Se ogsåzMichaelSeidelin.

Foreningen/ Landsorganisationen for konsekvente Antimilitarister. 7/ 15- 19. Histo-

riske artikler fra Arbejderens/Fremads almanak. 4/ 27-28. Tidsskrifter om arbejderbe-

vægelsens historie: indholdsoversigt. 3/62-63. iJuhl, Carsten: Den tyske revolution og den historiske rådskommunisme i Skandinavien

(bibliografi). ll/ll-20.

Peitersen, Karin: Registrant over artikler omhandlende danske forhold og artikler skre-

vet af danskere i Kommunistisk Internationales officielle presse, 1919-1943. 10/29-44.

Schröder, Heinz Joachim: Økonomi og politik. 5/51-53.'

Seidelin, Michael: Afhandlingsfortegnelser. 1/39-46: 2/13-14. 3/ 18-19. 4/15-21.

5/28-31. Se også: henning Grelle. Historiske artikler fra »Kommunistisk Tidsskrif «

og »Tiden«. 3/44-46. ;

Stender-Pelersen, Ole: Danmarks Socialistiske Parti (19574959). 4⁄22-26. + Rettelse

5/64.

Thing, Morten: Marie Nielsen - en bibliografi. 6/32-48.

Beretninger, referater iReferatet af generalforsamlingen 1973 (Michael Wolfe) 2/5-11.

Referatet af 5. generalforsamling i SFAH (Søren Federspiel) 4⁄2-ll.

Referat af 6. generalforsamling i SFAH (Niels Senius Clausen og Erik Strange Petersen).

6⁄4-10. iSFAH's generalforsamling i 1977 (Erik Strange Petersen) 18/29-30.

SFAH's generalforsmaling d. 27. jan. 1978 (Erik Strange Petersen) 10/18-20.

Beretning. SFAH's generalforsamling d. 2. febr. 1979. 13/46-47.

SFAH's første weekend-seminar 1973 (Flemming Hemmersam) l/8-l6.

SFAH's seminar 1974. 3/4-14.i

SFAH's seminar 1975. (Henning Grelle og Erik Strange Petersen) 5/4-28.

SFAH seminar 1976. Referat (Erik Strange Petersen) 8/22-28.

Seminaret 1977. (Flemming Hemmersam) l/38-52.'

SFAH's seminar 1978 (Hanne Caspersen) 13/47-49.

Referat af SFAH”s seminar 1979 (Flemming Damquist Olsen). 15/26-29.

Linzer-konferencerne (Niels Finn Christiansen) l/47-50.

Den lX Linzer konference (Niels Finn Christiansen) 2⁄20+23.Den x Linzer konference (Carl Erik Bay) 4⁄29-30.

*

Rapport fra Xll Linzer-konference 1976 (Claus Bryld) 8/31-32.

l3. Linzer konference 1977 (Jens Rahbek Rasmussen) 10/21-23.

72

XIII Linzer konference 1977 (Flemming Hemmersam) 10/23-26.Xlll Linzer konference 1977 (Niels Ole Højstrup Jensen) 10/27-28.Rapport fra 15. Linzer konference afholdt af Internationale Tagung der Historiker der

Arbeiterbewegung fra 11.-15. september 1979. (Niels Ole Højstrup Jensen) 14/23-25.Konference iFinland om den nordiske ar'bejderbevægelseshistorie. 1974. (JesperJarmbæk) 3/15-16.

Oral History. 13/63-64.

Beretning fra konstitueringen af Deutsche Gesellschaft für Volkskundes kommision forstudier i arbejderkultur. (Bjarne Kildegaard Hansen). 15/46-48.

Andersen, Martin: Skolebogsudvalget i SFAH. 2/38.

Grelle, Henning: Kritiske Historikere. 2/23-24.

Mikkelsen, Flemming: Arbejdererindringer. 6/67.

Anmeldelser

Aagaard, Niels: Se Bjørn Meidell.

Abendroth, Wolfgang: Ein Leben in der Arbeiterbewegung. Gespräche aufgezeichnetund herausgegeben von Barbara Dietrich und Joachim Perels (Gerd Callesen).8/62-64.

Arkiv för studier i arbetarrörelsens historia. Studiehäften. 8/ 37-38.

Andersen, Dorrit: Krisen og den danske arbejderbevægelse. (Gerd Callesen). 8/74.

Andersen, Johannes: Fremskridtsbevægelsen, arbejderklassen og venstrefløjen. (VagnOluf Nielsen). 12/64-66. Socialdemokratiet i 70'erne (Vagn Oluf Nielsen). 12/64-66.

Andersen, Torben Peter: Staten og storkonflikten i 1925 (Tom Sinding). 8/64-66.

Anweiler, Oskar: Rådsbevægelsen i Rusland 1905-1921. (Niels Ole Højstrup Jensen).9/56-58.

Arbeiterbewegung in Nord- und Mitteleuropa zwischen nationaler Orienterung und

Internationalismus. Referate einer deutsch-dänischen Wissenschaftlerkonferenz inder Akademie Sankelmark im November 1975. (Martin Andersen). 8/75.

Arbejderbevægelsen i Danmark - historisk og aktuelt. Litteraturliste. (Martin Ander-

sen). l/58.

Arbejderbevægelsens sønderjydske landsforening. Festskrift. (Dorrit Andersen).12/66-67.

Arbejderkultur 1924-48. En antalogi redigeret af Ib Bondebjerg og Olaf Harsløf. (Flem-ming Hemmersam). 15/30-57.

Arbejds- og Iønforhold på Frichs. (Therkel Stræde). 14/88-92.Archiv für Sozialgeschichte 19 74 (Gerd Callesen). Archivfür Sozialgeschichte 19 75 (Gerd

Callesen). 5⁄75. 6/71-72.

Austra-Marxism.Texts translated and edited by Tom Bottomore and Patrick Goode withan Introduction by Tom Bottomore. (John T. Lauridsen). 14/63-65.

Bakunin, Mikhail: Autoritet eller selvforvaltning? Udvalgte skrifter red. af MichaelHelm og Annagrethe Ottovar. (Niels Ole Højstrup Jensen). 13/72-73.

Bang, Lisa mJl.: Fagoppositionens sammenslutning (1910-1921). De danske syndikali-ster (Henning Grelle). 5/ 84-86.

Bang-Hansen, Jens: Det første socialdemokratiske ministerium 1924-26. (HenningGrelle). 14/65-69.

Banke, Niels: Socialismens historie. Fra Babeuf til Mao Tsetung. (Gerd Callesen). 9/58.

Bay, Carl Erik: Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden(Michael Seidelin). 3/60-61.

Bebel. August: Ausgewählte Reden und Schriften. Hrsg. von Horst Barrel, Rolf Dlubek,Heinrich Gemkow, Ursula Herrmann und Gustav Seeber. Bd. l 1863-l878. Bd. 2 1878-

91890. (Gerd Callesen). 13/74-75.

73

Berggren, Kenneth: En socialdemokratisk ungdomsklubs hiltoria.I Nässjö 1906-1978.

(Gerd Callesen). 13/75.

Bilder från en ungdomsklubb. 60 år med socialdemokratiska ungdomsklubben. Frihet

i Nässjö 1918-1978. (Gerd Callesen). 13/75. 1

Blach-Poulsen, Jørgen og Morten Thing: Danmarks KommunistiskeParti 1918-1941.

(Karin Hansen og Lars Thorpe). 14/79-83. i

Bloch-Poulsen, Jørgen Frandsen, Hans Erik Avlund og Morten Thing: Planøkonomi

og folkefront. Omkring Socialdemokratiet og DKP i mellemkrigstiden.(Karin Han-

sen og Lars Thorpe). 14/79-83.1

Blomkvist, B0: International i miniatyr. Studier i skånsk arjbetarrörelse före 1880 och

dess internationella kontakter. (Søren Federspiel). 14⁄7l-72.Bøje, Per: Det industrielle miljø 1840-1940. Kilder og litteratur. (Niels Senius Clausen).

8/74. 1

Bording, Kr.: Dagbog over Danmarks første socialdemokratiske ministerium 1924-26.

(Henning Grelle). 8/75-76. ,

Botz, Gerhard, Hans Hautmann, Helmut Konrad, Josef Weidenholzer (udg.): Bewegungund Klasse, Studien zur österreichischen Arbeitergeschichte. (Gerd Callesen).14/69-71. =

Botz, Gerhard og Gerfried Brandstetter/Michael Pollak: Im Schatten der Arbeiter-

bewegung. Zur Geschichte des Anarchismus in österreicliund Deutschland. (Gerd

Callesen). 10/64. =

Bremer, Jörg: Die Sozialistische Arbeiterpartei Deutschlands (SAP). Untergrund und

Exil 1933-1945. Campus Forschung bd. 35. (Gerd Callesen) 13/75-76.

Briem, Jürgen: Der SDS. Die Geschichte des bedeutendstenStudentenverbandes der

BRD seit 1945. (Gerd Callesen). 9/58-59. I

Brinch, Jens: Kapitalakkumulation i Danmark efter 1940 (Michael Seidelin). 4/48-49.

Broch, Birte: Kvindearbejde og kvindeorganisering. Kvinder i konfektionsindustrien

1890-1914. (Tinne Vammen). 12/69-72.1

Bryld, Claus: Det danske socialdemokrati og revisionismen. En analyse af socialde-

mokratisk samfundsforståelse, strategi og taktik før 2. ;verdenskrig med udgangs-

punkt i forholdet til marxismen og revisionismen. Bd. 2 19 l4-l930erne. (Gerd Calle-

sen). 7/ 54-55.'

Bucharin, N.: Kommunisternes program (Bolchevismen), (Niels Ole Højstrup Jensen).13/76-78. ;

Bøtkjær, Elisabeth m.jl.: Kirken i krisen. En antologi om'den sociale kirkehistorie i

30”erne. (Gerd Callesen). 15/53. 5

Calkins, Kenneth R.: Hugo Haase. Demokrat und Revqlutionär.(Gerd Callesen).

13/78-83. 1

Callesen, Gerd: En verden at vinde. Arbejderbevægelsens 'start i Sønderjylland 1872-

1878. (Henning Grelle). 4⁄54-56. i

Callesen, Gerd/John Logue: Social-Demokraten and Intérnationalism. The Copen-

hagen Social Democratic Newspaper's Coverage of International Labor Affairs.

(Søren Federspiel). 13/83-84.'

Callesen, Gerd: Se også Den danske arbejderbevægelses programmatiske dokumenter og

love. i

Christensen, Bodil 0g Egon Petersen: Arbejdsløshedsbevægelsenog fagoppositionen i

Aalborg 1930-33. Serie om arbejdsforhold og arbejdsmarked nr. 2. Studenterrap-

port. (Dorrit Andersen). 13/100403. I

Christensen, Christian og den danske syndikalisme. En antologi ved Carl Heinrich Pe-

tersen (red), Marianne Aarhus, Birgit Bruun, Per Christensen, Kjeld Steen Hansen,Kirsten Harrits og Therkel Stræde. (Carsten Juhl). 14/13-77.

74

Christensen, Erik: Havnearbejderstrejken i Esbjergi 1893 - træk af arbejdsmændenesfagforenings første år i Esbjerg. (Gerd Callesen). 5/75-76.

Christensen, Jens: Kommenteret bibliograñ til den danske arbejderklasses og bevægel-ses historie. (Erik Strange Petersen). 14/77-79.

Christensen, Peter: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom 60 år. Ingen sejr uden kamp.(Gerd Callesen). 15/53.

Christensen, Paul: Af en illegals erindringer (Mogens Nielsen). 7/55-56.

Christiansen, Niels Finn: National tradition og udenlandsk indflydelse i den tidlige dan-

ske arbejderbevægelse. (Gerd Callesen). 8/78.

Claudin, Fernando: Krisen i den kommunistiske verdensbevægelse. Fra Kominterntil Kominform. (Steen Bille Larsen). 12/72-73.

Cliff Tony: Rosa Luxemburg - en politisk biografi. (Michael Seidelin). 3/61.Dansk Biografisk Leksikon. 3. udgave, Redaktør Sv. Cedergreen Beck, bind 1-4. (Erik

Strange Petersen). 15/53-55.Dansk Lokalbibliagraji, Roskilde Amt. (Steen Bille Larsen). 15/42-43.Den danske Arbejderbevægelses programmatiske dokumenter og love. (1871 til 1913).

(Niels Finn Christiansen). 12/73-77.Det danske Socialdemokratis Gimle-kongres 1876. Udg. og kommenteret af Hans-Nor-

bert Lahme. (Erik Strange Petersen). 9/59-61.

Degn, Ole: Urbanisering og industrialisering. En forskningsoversigt. (Niels Ole Høj-strup Jensen). 15/55-57.

Deppe, Frank og Georg Fülberth/Jürgen Harrer (udg.): Geschichte der deutschen Ge-

werkschaftsbewegung. (Knud Knudsen). 11/63-67.DKP-Materiale 1930-39. (Gerd Callesen). 6/ 72-73.Dowe, Dieter: Bibliographie zur Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung, sozia-

listischen und kommunistischen Bewegung von den Anfängen bis 1863 unter Berück-

sichtigung der politischen, wirtschaftlichen und sozialen Rahmenbedingungen. (GerdCallesen). 7/ 56-58.

Dreier, Frederik: Folkenes Fremtid. Tekster om ideologikritik og arbejderorganisation.(Michael Seidelin). 2/40-41.

Duncan, Robert: Se Royden Harrison.

Elflein, Paul: Immer noch Kommunist? Erinnerungen, hrsg. von Rolf Becker und ClausBremer. (Steen Bille Larsen). 14/83-84.

Egaa-Kristensen, Bent og Mogens Rüdiger/Hanne Rasmussen: DKP i 301erne - påbaggrund af Kominterns historie. (Steen Bille Larsen).\ 10/76-77.

Elm, Bjørn: Se Bjørn Meidell.

Elster, Jon: Stat, organisasjon, klasse. Noen hovedretninger i moderne politisk filosofi.(Jørgen Lindegaard Pedersen). 7/58-60.

Engberg, Jens: Dansk guldalder eller oprøret i tugt-, rasp- og forbedringshuset. (Mi-chael Seidelin Hansen). V 59-60. Harald Brix, revolutionen og reformen. (HenningGrelle) 6/ 90-93.

Engelhardt, Ulrich: »Nur vereinigt sind wir stark«. Die Anfänge der deutschen Gewerk-

schaftsbewegung1862/63 bis 1869/70. (Gerd Callesen). 12/77-78.

Engels, Friedrich: Se Karl Marx.

Enzensberger, Hans Magnus: Anarkiets korte sommer. (Michael Seidelin Hansen).2/39-40.

Erichsen, Bjørn: Om arbejderbevægelsen. En introduktionsbog til arbejderbevægelsenshistorie. (Gerd Callesen). 10/64-67.

Espersen. Ernst: Fra det gamle kontor. 50 år ved Centralarbejdsanvisningen og arbejds-formidlingen. (Therkel Stræde). 15/57-58.

Federspiel, Søren og Niels Ole Højstrup Jensen: Fra 1. verdenskrig til 1939 -- Socialis-mens historie 2. (Gerd Callesen). 11/67-70.

75

l

Festskrift for Johan Hvidtfeldt. Red.: Peter Kr. Iversen/ KnudiPrange/Sigurd Rambusch.

(Martin Andersen). 13/84-85.

Finsen, Jan og Asger Liebst, Flemming Mortensen, Birthe Penjersen: Socialdemokratisme

i 30'ernes Danmark. Politisk- kulturelt-litterært. (Gerd Callesen).3/57.

Fischer, Jürgen og Peter-Michael Meiners: Proletarische 1Körperku1turund Gesell-

schaft. Zur Geschichte des Arbeitersports. (Ole Lange). 18/71-72.

Flanner, Karl: Die Anfänge der Wiener Neustädter Arbeiterbewegung 1865-68. (Gerd

Callesen). 6/73-74.'

Fog, Mogens: Efterskrift 1904-45. (Mogens Nielsen). 10/67)›68.Folkmaktens år - veckorna före slutet. Rapporter om folkniakten i Portugal november

1975 och en historik över den portugisiska fackföreningsrörelsen1872-1975. (Gerd

Callesen). 9/62. 3

Fornyelse i dansk politik. SF gennem 20 år. Redigeret af Berit Schiermer Andersen m.fl.

(Steen Bille Larsen). 15/58-59.1

Frandsen, Hans Dam: Fortegnelse over indlæg fra udenlandskesocialister og udenland-

ske socialistiske blade i »Socialisten« og »Socialdemokraten« 1871-1913. (Gerd Calle-

sen). 7/60-61.«

Frandsen, Hans Erik Avlund: Se Jørgen Bloch-Poulsen

Freyberg, Jutta von m.fl.: Geschichte der deutschen Sozialdemokratie 1863-1975. (Erik

Ludvigsen). 7/ 61-67.1

Fricke, Dieter: Die deutsche Arbeiterbewegung 1869-1914. Ein Handbuch über ihre Or-

ganisation und Tätigkeit im Klassenkampf. (Gerd CalleSen). 9/ 61-62.

Fülberth, Georg: Se også FrankDeppe og Jutta von Freyberg.Fülberth, Georg: Proletarische Partei und bürgerliche Literatur - Auseinandersetzungen

in der deutschen Sozialdemokratie der II Internationale über Möglichkeiten und

Grenzen einer sozialistischen Literatur-politik. (Carl Erik Bay). 7/67-68.

Fülberth, Georg og Jürgen Harrer: Die deutsche Sozialdemokratie 1890-1933. Arbeiter-

bewegung und SPD 1 (Henning Grelle). 8/ 66-70. Zur Kritik der sozialdemokrati-

schen Hausgeschichtsschreibung. (Gerd Callesen). 7⁄68ê-69.

Gamby, Erik: Heinrich/ Albert August Anders. En socialistisk agent på fotvandring i

Sverige och Norge år 1847. (Gerd Callesen). 13/85-86. '

Geertsen, Kirsten: Arbejderkvinder i Danmark 1914-24. (Drude Dahlerup). 10/68-73.

Geierhos, Wolfgang: Vera Zasuliö und die russische revolutionäre Bewegung. (Gerd Cal-

lesen). 11/70-71. i

Geyer, Curt: Die revolutionäre Illusion. Zur Geschichte des linken Flügels der USPD.

Erinnerungen von Curt Geyer. Hrsg. von Wolfgang Benz: und Herman Graml, Deut-

sche Verlags-Anstalt, Stuttgart 1976. (Gerd Callesen). 13/78-83.

Gemzøe, Anker: Pelle Erobreren. En historisk analyse. (Carl Erik Bay). 6/ 74-75.

Girault, Jacques: Sur 1°implantati0n du parti communiste francais dans l'entre deux

guerres. (Michael Seidelin Hansen). 9/ 63-65.i

Glasneck, Johannes m.jl..' Die Sozialistische Internationale. Ihre Geschichte und Politik.

(Hans Erik Avlund Frandsen). 11/83-85.'

Glibsrrup, Inge: Se Bøtkjær, Elisabeth.

Gorkij, Maksim: Moderen. (Britta Lundquist). 10/73-74.

Grelle, Henning: Socialdemokratiet i det danske landbrugssamfund 1871-ca. 1903.

(Niels Finn Christiansen). 14/84-88.'

Grünbaum, lsi: Arbejderklassen og krigen. (Børge Ebbesen). 9/65-68. Nazismens klas-

sekarakter. (Børge Ebbesen). 9/65-68.1

Guldborg: Historien om en virksomhedslukning, red. af Ida Bruun. (Therkel Stræde).

14/88-92.

76

Günsche, K. L. og K. Lantermann: Kleine Geschichte der Sozialistischen Internationale.

(Hans Erik Avlund Frandsen). 11/83-85.

Günther, Klaus og Kurt Thomas Schmitz: SPD, KPD/DKP, DGB in den Westzonen

und in der Bundesrepublik Deutschland 1945-1973. Eine Bibliographie. (Gerd Cal-

lesen). 8/78-79.

Hallesche Studien zur Geschichte der Sozialdemokratie l & 2. (Michael Seidelin Han-

sen). 14⁄60-62.Hansen. John: Bibliografi over Clartê 1926-76. (Gerd Callesen). 10/74-75. En foreløbig

bibliografi over Arbejderforlaget, Mondes Forlag, forlaget Tiden med historisk over-

sigt over de enkelte forlag. (Gerd Callesen). 4/45-46.

Hansen, John og Sanne: Bibliografi over Arbejderforlaget 1921-1941, Mondes Forlag1928- 1940, Forlaget Tiden 1945-1978. (Gerd Callesen). 13/61. Bibliografi over Den

revolutionære ungdom 1885-1976 og Danmarks kommunistiske Parti 1919-1976.

(Gerd Callesen). 9/69. 40 års kommunistisk tidSSkrift, Index for Kommunistisk

Tidsskrift for perioden 1933-1975. Bibliografi over de udkomne numre. (Gerd Calle-sen). 8/79.

Hansen, Mogens Rüdiger: Se Egaa-Kristensen, Bent.

Hansen, Sanne: Se Hansen, John.

Hansen-Folehaven, Åge: Vi venter på fællesskab. (Britta Lundquist). 4/47-48.

Harrer, Jürgen: Se Deppe, Frank. Freyberg, Jutta von og Fülberth, Georg.Harrison, Royden og Gillian B. Woolven/Robert Duncan: The Warwick Guide to British

Labour Periodicals 1790-1970. A Check List. (Gerd Callesen). 11/71-73.

Harsløf Olav: Kulturdebat i 20'erne. (Britta Lundquist). 7/69.

Haupt, Georges og Michael Lowy, Claudie Weill: Les marxistes et la question nationale

1848-1914. (Michael Seidelin). 6/75-77.

Haurum, Leif: Arbejderbevægelsens historie i grove træk. (Gerd Callesen), 8/76.

Hautmann, Hans og Rudolf Kropf: Die österreichische Arbeiterbewegungvom Vormärz

bis 1945. Sozialökonomische Ursprünge ihrer Ideologie und Politik. (Gerd Callesen).5/ 83-84.

Hautmann, Hans: Se også Gerhard Botz

Hedegård, Ruth: Index til Fremad. Årgang1-16, 1907-1922. (Gerd Callesen). l4⁄ 57-58.

Hejgaard, David: I det lange løb. En kommunists erindringer fra tredivernes Danmark,bd. 1. (Gerd Callesen). 13/86.

Heising, Alfons: Geschichten 1928-48. (Ole Stender-Petersen). 12/ 78-79.

Hemje-Oltmanns, Dirk: Arbeiterbewegung und Einheitsfront. Zur Diskussion der Ein-

heitsfronttaktik in der KPD 1920/21. (Peder Hjorth Jensen). 8/47-49.

Hermes,1na: Gegen Imperialismus und Krieg, Gewerkschaften in der II. Internationale1889-1914. (Søren Federspiel). 14⁄92-93.

Hisloire Générale du Socialisme. Histoire de la Deuxiéme Internationale 1889-1914, bd.

1-23. (Gerd Callesen). 13/87-88.

Histoire du reformisme en France depuis 1920. (Michael Seidelin Hansen). 9/70-72.Historiske specialer - en bibliografi over historiske specialer ved Københavns, Århus og

Odense Universiteter redigeret af N. 1-1. Frandsen. (Henning Grelle). 13/61-62.

History Workshop. (Gerd Callesen). 6/68.

Holtmann, Everhard' Zwischen Unterdrückung und Befriedung. Sozialistische Arbeiter-

bewegung und autoritäres Regime in österreich 1933-1938. (John T. Lauridsen).15/81-82.

124 år på Frichs. (Therkel Stræde). 14/88-92.

Ibaruri, Dolores: Den eneste vej. La Pasionaria”s erindringer. (Palle Jørgensen).14/94-95.

Ibsen, Flemming og Henning Jørgensen: Fagbevægelse og Stat. (Stig Günther Rasmus-

sen). 12⁄80-83.

77

11i

l .

Index til den danske venstreoppositions tidsskrifter 1977-78. (ManDahlkild). 15⁄60-6l.

Internationale Tagung der Historiker der Arbeiterbewegung. Hrotokoll. (Gerd Callesen).i

1972 4/45. 1973 6/77-78. 1974 9/72-73. 1974 9/73. 197b14/96.

Iversen, Herbert: Socialistiske Essays I, II. Udvalg og indledning ved Carl Erik Bay.

(Gerd Callesen). 6/78-79.

Jahrbuch Arbeiterbewegung: (Gerd Callesen). bd. 1 3/55. 2 5/76. bd. 3 7/70-71.

Jahrbuch für Geschichte bd. 10-18, 1974-1978. (Gerd Calleseh). 14/58-59.

Jensen, Alfred: Kommunisterne og modstandsbevægelsen. (MogensNielsen). 7/71-72.

Kommunisternes indsats for socialisme og fremskridt. (Gjerd Callesen). 15⁄6l.

Jensen, Anders Bach: Se: Bøtkjær, Elisabeth.

Jensen, Anne Maria: Index til Fri Ungdom 1948-1967. (Gerd Callesen). 14/57.

Jensen, Charles W.: Træk af fagbevægelsens historie i Kolding. (Gerd Callesen). 15/

61-62. 1

Jensen, Minna Skafte/Tue Magnussen/Andreas Nissen: Albaniens historie. (Gerd Cal-

lesen). 9/73-74.3

Jensen, Niels Ole Højstrup: Se også Federspiel, Søren.

Jespersen, Knud: En af arbejderklassens sønner. Udvalgte taler og artikler. (Gerd Cal-

lesen). 13/88-89.'

Jasephson, Erland F.: SKP och Komintern 1921-1924. Motsättningarna inom SverigesKommunistiska Parti och dess relationer til den Komniunistiska Internationalen.

(Martin Andersen). 8/77. 1Den Jyske Historiker 6. årg. 1973/74 - l.Arbejderbevægelsens historie. (Henning

Grelle). 3/50-53.

Jørgensen, Henning: Se: Flemming Ibsen. ,

Jørgensen, Poul Frank: Kompentencestriden i De samvirkende Fagforbund i mellem-

krigstiden. En analyse af kompentencespørgsmåletiperioden ca. 1921-39 specielt med

henblik på forholdet mellem DSF og Dansk Arbejdsmandsforbund. (Erik Christen-

sen). 13/89-92. 3

Kampen mod krise og arbejdsløshed. Fortegnelse over danske venstrefløjstidsskriftersartikler om kampen mod krise og arbejdsløshed fra »olie«j-krisen- nov. 1973 til maj1975. (Gerd Callesen). 6/89.

'

Karlsson, Villy: Firkanten - en københavnerroman. (OlufiUnnerup). 7/72-73.

Kaufmann, Fritz: Sozialdemokratie in österreich. Idee und Geschichteeiner Partei. Von

1889 bis zur Gegenwart. (John T. Lauridsen). 15⁄62-65.1

Klotzbach, Kurt: Bibliographie zur Geschichte der deutschen Arbeiterbewegung 1914-

1945. (Gerd Callesen). 5/76-78. 1

lx'olka, Gabriel: Main Currents in Modern American History. (Myra Lewinter).

13/92-94. ;Å'allantaj. Alexandra: Udvalgte skrifter, Om Alexandra Klollontajs samtid og ideer.

(Britta Lundquist). 12/84-85. ?

Kalstrup, Søren: Nakskov '31. Bidrag til arbejdsløshedensihistorie. (Gerd Callesen).

9/74. ,

Kotti/nutzistisk Forbund: Kritik af DKP. (Michael Seidelin).§ 5/78-80.

Konrad. Helmut: Nationalismus und Internationalismus. Die österreichische Arbei-

terbewegung vor dem ersten Weltkrieg. (Gerd Callesen)L 8/77. Se også Gerhard

Botz.i

Kowalski. Werner: Se Johannes Glasneck. ,

Kragh, Jens: (red.): Folkesocialisme. Udvalgte taler og artikler 1958-60. (Steen Bille Lar-

sen). 10/75-76. Opbrud på venstrefløjen 1956-1960. Striden i DKP og SF”s dannelse.

(Steen Bille Larsen). 10/75-76.;

Krause. Hart/rim: USPD. Zur Geschichte der UnabhängigenSozialdemokratischen

Purtei Deutschlands. (Gerd Callesen). 13/78-83.1

78

Krause, Werner/Sheila Oehová: Archiv der sozialen Demokratie. Ubersicht über dieArchivbestände. (Gerd Callesen). 2/33.

Kristiansen, Freddie/Peter Simonsen: Arbejderidrætten. (Gerd Callesen). 4/46.

Kropf Rudolf: Se Hautmann, Hans.

K vindeundertrqukelse under kapitalismen. Belyst ved hjælp af seks rapportbøger om kvin-der. (Britta Lundquist). 5/87-88.

Kvinnens ársbok 1974. (Karen Pedersen). 3/58-59. 1975 5/80. 1976 7/73.

Lacouture, Jean: Léon Blum. (Michael Seidelin). 14/97-99.

Lahme, Hans-Norbert: Se Den danske arbejderbevægelses programmatiske dokumen-ter og love.

Langkau-Alex, Ursula: Volksfront für Deutschland? Band 1: Vorgeschichte und Grün-

dung des »Ausschusses zur Vorbereitung einer deutschen Volksfront«, 1933-1936.(Michael Seidelin Hansen). 9/74-76.

Lantermann, K.: Se K. L. Günsche.

Larsen, Bent Bagger: Se Bøtkjær, Elisabeth.* Larsen, Jørgen Barglum: Se Bøtkjær, Elisabeth.

Larsen, Steen Bille: DKP og arbejderklassen 1945-58. (Michael Seidelin). 5/78-80.Kommunisterne og arbejderklassen 1945-1975. Danmarks Kommunistiske Partisrolle i dansk arbejderbevægelse - en politisk biografi. (Michael Seidelin Hansen).10/77-78.

Laursen, Elsebeth Munk: Strejkeaviser 1975-79. En registrant over bestanden af strejke-aviser fra 1975-79. (Gerd Callesen). 15/65.

Lefranc, Georges: Histoire du front populaire. (Michael Seidelin). 6/80-81.Lenin, V. 1.: Udvalgte værker bd. 9, 12. (Gerd Callesen). 7/73-74. Bd. 4. (Niels Ole Høj-

strup Jensen). 11/73. Bd. 2 (Niels Ole Højstrup Jensen). 15/65-66.Levy, Jette Lundbo og Morten Thing: Dansk socialistisk teori 1850-1900. En antologi.

(Michael Seidelin). 2/42-43.

Lewerenz, Elfriede: Die Analyse des Faschismus durch die Kommunistischc Internatio-nale. (Michael Seidelin). 7/74-78.

Liebst, Asger: Se Jon Finsen.

Lindstrøm, Anders Ture: Landet Slesvig-Holstens politiske historie i hovedtræk 1945-1954. (Erik Stenz). 7/79-81.

Logue, John Alan: Trade Unions in the Corporate State. The Effects of Corporatism on

Party Competition, Contract Refercnda and Internationalism in the Danish TradeUnions. (Knud Knudsen). 8/39-43. Se også Gerd Callesen.

De lokalhistoriske arkiver i Vejle Amt. (Henning Grelle). 14/56.Lorenz Einhardt: Norwegische Arbeiterbewegung und Kommunistische Internationale

1919-1930. Untersuchung zur Politik der norwegischen Sektion der KommunistischenInternationale. (Morten Thing). 13/94-95.

Lowy, Michael: Se Georges Haupt.Lund, Henning: Udviklingen i Danmarks Kommunistiske Parti 1956-1958. Et studie i

partisplittelse. (Steen Bille Larsen). 9/76.

Lund. Reinhard' Centraliseringog bureaukratisering. En organisationssociologisk ana-

lyse af arbejdsmarkedsorganisationerne i dansk jern- og metalindustri. 1900-70. (ErikChristensen). 13/95-98.

Luxemburg, Rosa: Politiske skrifter. Et udvalg oversat og kommenteret af Toni Liver-

sage. (Gerd Callesen). 7/81-82.

Maas, Lieselotte: Handbuch der deutschen Exilpresse 1933- 1945 I. (Gerd Callesen). 8/73.Handbuch der deutschen Exilpresse 1933-1945 11. (Martin Andersen). 12/86.

Mader, Erik: SF under »det røde kabinet« 1966-68. (Jens Kragh). 15/67-68.Madsen, Carl: Fortids møre mur. Erindringer. (Gerd Callesen). 2/36-37.Madsen, Per Askholm og Jens Otto Madsen: Fra sandkasse til kadreparti? VS' dannelse

og udvikling 1967-73. (Jens Kragh). 15/68-70.

79

l›

Mandel, Ernest: Senkapitalismen. (Torben Peter Andersen). 17/82-84.

Mao Tsetung: Udvalgte skrifter. (Gerd Callesen). 4/44. Udvalgte værker bd. 5. (GerdCallesen). 11/74.

Markvad, Willy: Mellem to ugeblade. Den nordjyske arbejderpresse1887-1972. (MichaelSeidelin). 4/49-50. Dem socialdemokratiske presse fra Sbcialisten til Aktuelt. En

analyse af Den socialdemokratiske presse- A-pressen - Fagbevægelsens presse fra

fra årene 1871-1972. (Gerd Callesen). 7/84-85.i

Marx. Karl og Friedrich Engels: Verdensmarkedet. Avisartikler, breve m.v. 1847-1895

bd. 1,2 (Gerd Callesen). 11/74-76.

Marxistische Gewekschafstteorie. Eine Einführung. (Knud nudsen). 8/ 39-43.

Meddelande från Arbetarrörelsens arkiv och bibliotek 1-6. ( enning Grelle). 12/61-63.

Meidell, Bjørn, Niels Aagaard og Bjørn Elm: Fremtidens Danmark - et socialdemokra-

tisk kriseprojekt fra LO og Metal. (Steen Bille Larsen). 14⁄99-101.Meiners, Peter Michael: Se Jürgen Fischer.

*

Mikkelsen, Birger: Helsingør forvandler sig. En by og en brugs. (Gerd Callesen). 14/10 1.

Moltke, Kaj: Mordet på Komintern. Erindringer fra Moskva i perioden 1932-36. (Mi-chael Seidelin Hansen). 11/76-77. Pengemagten og kongekuppet i 1920. (VillumHansen). 14⁄101-103.

Moos, Knud: Se Bøtkjær, Elisabeth.

Mortensen, Flemming: Se Jon F insen. 3Mosegaard, Hans: Grænsebarnet. En arbejders erindringer. (Gerd Callesen). 4/44.

Munck, Knud' Se Bøtkjær, Elisabeth. :

Mal/er. Peter J.: Haderslevdreng mellem tysk og dansk. (D rrit Andersen). 12/86-87.

Møller. Torgny: Den tavse fattigdom. (Gerd Callesen). 4/4 .

Neugebauer. Wolfgang: Bauvolk der kommenden Welt. Geschichte der sozialistischen

Jugendbewegung in österreich. (Gerd Callesen). 6/82-83.Nexø, Martin Andersen: Spanien. (Claus Larsen). 8/45-47. 3

Nielsen. Carsten: De 100 dage. Beretning om borgerkrigen i Danmark 1899. (HenningGrelle). 9/76-77.

Nielsen, Hans Jørn: Besættelse og befrielse. Den danske arbejderklasses historie 1940-

1946. (Mogens Neielsen). 10⁄80.

Nielsen, Mogens: Socialdemokratiet og enheden i arbejderbevægelsen 1943-45. (SteenBille Larsen). 12/87-88. i

Nielsen. Torben Hviid: Borgerskabets reformer og marxismen. Om borgerlige og socia-

listiske strategier i det 20. århundrede. (Jørgen Lindegaard Pedersen). 11/77-79.

Nordjyske Foreningsarkiver. Kortfattet oversigt over foreniqgs-og virksomhedsarkiver

Nordjyllands Amt 2. udg. Lokalhistoriske arkiver iNordjyllands Amt 1978. (HenningGrelle). 13/62-63.

»De nye Tider«, Hvordan industrialiseringen forandrede voqes dagligdag. En studiebogom de sidste 100 års historie. (Flemming Hemmersam). i12/89-90.

Nørgaard. Erik: Revolutionen der udeblev. Kominterns virksomhed fra 1919 til den

spanske borgerkrig med Ernst W'ollweber 0g Richard Jensen i forgrunden. (MichaelSeidelin). l0/78-79. Den usynlige krig. Historien om Elrnst Wollwebers sabotage-

organisation. (Michael Seidelin). 10⁄78-79.

Nar/una'.›1b: lnternationalisme. Danmarks Kommunistiske *Parti i den kommunistiske

verdensbevægelse. (Søren Federspiel). 15/70-71. Det knager i samfundets fuger ogbånd. Rids af dansk arbejderbevægelses udvikling 2. (Michael Seidelin). 4/50-51.

()l'/10\'á. Sheila: Se Werner Krause.

()strovskij. Nikolai: Stålet blev hærdet. (Britta Lundquist). i 12/91.

Oversigt over private institutionsarkiver under Rigsarkivets 4. afdeling. (Henning Grel-

le). 15/41-42.

Panna/(ook. Anton: Olika riktningar inom arbetarrörelsen (1909).(Gerd Callesen). 3/56.

Verdensrevolutionen og kommunistisk taktik (1920). (Gerd Callesen). 6/85.

80

Peitersen, Karin: Register til »Arbejderhøjskolen« 1931-1962. (Martin Andersen). 8/38

Persson, Lennart K.: Syndikalismen iSverige 1903-1922. (Niels Senius Clausen). 7/85-88.Petersen, Alfred og Martin Evald Jensen: Trommehvirvler og kanonslag. (Henning

Grelle). 6/83-84.

Petersen, Birte: Se Finsen, Jon.

Petersen, Carl Heinrich: Revolutionære socialister i Danmark. (Michael Seidelin). 2/41-42.

Petersen, Egon: Se Bodil Christensen.

Petersen, Gert: Et kort rids af SFs historie 1958-1954. (Steen Bille Larsen). 10/79.

Petersen, Jens Peter Østerby og Jens Skovholm: Arbejderne og krisen. Forholdet mellemAOFs arbejderuddannelse, reformismen og arbejderbevidstheden i 30'erne. (GerdCallesen). 12/67-68.

Petersen, Ole Hyltoft (red.): AOF. En bevidst fremtid. (Michael Seidelin). 3/ 59.

Petersen, Palle: 50 år i jernet. Rapport fra en arbejdsplads. (Gerd Callesen). 3/ 56.

Pollak, Michael: Se Botz, Gerhard.

Pollak, Walther: Sozialismus 'in österreich. Von der Donaumonarchie bis zur Åra

Kreisky. (John T. Lauridsen). 15/62-65.

Poperen, Jean: L'unité de la gauche 1965-1973. (Michael Seidelin Hansen). 9/70-72.

Possing, Birgitte: Arbejderkvinder og kvindearbejde iKøbenhavn ca. 1870-1906. (Svend-Aage Andersen). 15/71-74.

Prager, Eugen: Geschichte der USPD. Entstehung und Entwicklung der UnabhängigenSozialdemokratischen Partei Deutschlands. (Gerd Callesen). 13/78-83.

Programsamling. Udtalelser, erklæringer og programmer vedtaget på Danmarks Kom-munistiske Partis kongresser, landskonferencer og landsmøder 1952-1974. (Gerd Cal-

lesen). 6/84-85.

På det jævne, på det jævne... Det danske borgerskabs vankelmodige vej til magten. (GerdCallesen). 3/58

Ragnerstam, Bunny: Innan dagen gryr. Uppbrottets timme. Vredens dag. Skall jordenbliva vår. (Niels Ole H. Jensen). l4⁄103-105.

Rasmussen, Hanne: Se Egaa Kristensen, Bent.

Rasmussen, Stig Günther: Træk af fagbevægelsens historie i Aalborg ca. 1885-1914. (Dor-rit Andersen). 13/100-103.

Reisberg, Arnold: An den Quellen der Einheitsfrontpolitik. Der Kampf der KPD um dieAktionseinheit in Deutschland 1921-1922. Ein Beitrag zur Erforschung der Hilfe W. I.Lenins und der Komintern für die KPD. (Peder Hjorth Jensen). 8⁄44-45.

Rundberg, Arvid: En russisk arbejders erindringer. (Kirsten Folke Harrits). l l/ 80-82. Ensvensk arbejders erindringer. (Kirsten Folke Harrits). 11/80-82.

Den røde liste I975-juni 1978. (Karen Pedersen). 12/91-92.Salomonsson, Per: Socialismen og Socialdemokratiet. Indføring i dansk arbejderbevæ-

gelses teoridannelse 1871-1884. Henning Grelle). 4/51-54.

Schleifstein, Josef' Indføring i studiet af Marx, Engels og Lenin. (Jakob Munck). 6/85-88.

Schmitz, Kurt Thomas: Se Günther, Klaus.

Schöck, Eva Cornelia: Arbeitlosigkeit und Rationalisierung. Die Lage der Arbeiter und

die kommunistische Gewerkschaftspolitik 1920-28. (Jørgen Bloch-Poulsen). 9/77-81.Scocozza, Benito: Danmark i den internationale klassekamp. (Steen Bille Larsen). l4⁄

105-106.

Sidenius, Niels Christian: Kommunistisk Internationale 1929-1935. En analyse og en

kritik af Kommunistisk Internationales politik, specielt i forhold til fascismen ogudviklingen i Tyskland. (Gerd Callesen). 7/88-89.

Simonsen, Arne: Se Bøtkjær, Elisabeth.

Simonsen, Freddy: Se Kristiansen, Freddie.

8!

Skarstein, Rune: Socialøkonomiens elendighet. Elementer til en marxistisk forklaring

0g kritikk av moderne borgerlig økonomi. (Jørgen LindegaardPedersen). 7/ 89-92.

Skovholm, Jens: Se Petersen, Jens Peter Østerby.l

S.L.A.s adresseliste 1979. Udg. af Sammenslutningen af lokalhistoriske Arkiver. (Hen-

ning Grelle). 13/62-63.'

Socialdemokratiet i Dragør og St. Magleby 1904-1979. (Gerd Callesen). 14/ 106- 107.

Socialistisk håndbog. Beskrivelse, Formål, Aktiviteter, Tidsskriftsfortegnelse. 2. udg.November 1978. Udg. af Tidsskriftscentret. (Steen BilleyLiarsen).13/99.

Socialpolitiske aktiviteter gennem 75 år. Indledning af J. Lainge Jacobsen. Historien i

korte uddrag og fire bilag ved Flemming Teisen. (Gerd Gallesen). 7⁄92.

Socialistisk Årbok 1974. (Gerd Callesen). 3/54. 1975 5/80481. 1976 6/89.

Stavnsbjerg. Helge: Arbejderbevægelsens historie på Skivjeegnen.(Gerd Callesen).10/63.

Steinberg, Hans-Josef' Die deutsche sozialistische Arbeiterbewegung bis 1914. Eine bi-

bliographische Einführung. (Gerd Callesen). 13/104.

Steiner, Herbert: Karl Marx in Wien. Die Arbeiterbewegungzwischen Revolution und

Restauration 1848. (Ole Stender-Petersen). 13/105-108.1

Steiniger, Rolf: Deutschland und die Sozialistische Internationale nach dem Zweiten

Weltkrieg. Die deutsche Frage, die Internationale und dais Problem der Wiederauf-

nahme der SPD auf den internationalen sozialistischen Kpnferenzen bis 1951, unter

besonderer Berücksichtigung der Labour Party. Darstellimg und Dokumentation.

(Mogens Nielsen). 15/74-76.

Stender-Petersen, Ole: Kjøbenhavnsposten. Organ for »det extreme Democrati« 1827-

1848. (Niels Ole Højstrup Jensen). 12/92-94.3

S tilladsarbejdernes Klub 60 år. Festskrift. (Therkel Stræde).i 15/76-77.

Sti/lig. Jürgen: Die Russische F ebruarrevolution und die Sozialistische Friedenspolitik.

(Gerd Callesen). 11/85-86.'

Den store polemik Peking-Moskva bd. I, II. (Gerd Callesen). 5/ 86-87.

Sørensen. Curt: Marxismen og den sociale orden. Spørgsmåletom forklaringen på og

ændringen af den sociale orden og det politisk-taktiske element iden marxistiske teori-

udvikling, eksemplificeret ved elementer af teoriudviklingen i II internationale. - Et

bidrag til diskussionen om marxismens specifikke egenartiog afgrænsningen over for

den borgerlige sociologi. (Jørgen Lindegaard Pedersen). 8/ 50-53.

Sørensen, Mette Charlotte Rask/ Kathrina Tobiasen/ Karin SáhjødtWorm: Th. Stauning1873-1942. En bibliografi. (Martin Andersen). 2/35-36.

'

Sørensen, Torben Berg: Arbejderklassens organisering og socialpolitikkens dannelse.

(Iver Hornemann Møller). 15/77-78.

Thiersen, Ib: Den tyske fascisme. (Gerd Callesen). 10/81.1

Thing. Morten: Se Jørgen Bloch-Poulsen. Se også: Levy, Jette Lundbo.

Thomsen, Knud' En dreng på Christianshavn. Barndomsskildring fra 30”erne. (Henning

Grelle). 15/78-79.1

Tidsskrift for arbejderbevægelsenshistorie 1976. (Gerd Callesen). 8/ 79-80.

Tidsskriftorientering nr. 43. (Steen Bille Larsen). 10/82.

Timasltkova, 0. K.: Skandinaviens socialdemokrati på nuværendeetape(russisk). (A.-V.

Carlsen). 13/108-111.3

Tobiasen, Kat/Irina: Se M. C. R. Sørensen.Tolstoj, Aleksej: Ildprøven 1-3. (Britta Lundquist). 12/94.

Topholm, Jens: Emil Marrott (1856- 1940): Socialdemokrat med sociale og nationale sær-

standpunkter. (Dorrit Andersen). 15/79-81.

Tværsnitt. Sju forskningsrapporter utgivna till LOs 75-års jubileum. (Gerd Callesen). 2/

38.

Ueberhorst, Horst: Frisch, frei, Stark und treu. Die Arbeitersportbewegungin Deutsch-

land 1893-1933. (Ole Lange). 8/54-56.i

82

Varga, Eugene: La crise. Texte intégral de l'édition de 1935. (Michael Seidelin). 7/74-78.Vass, Henrik (udg.): Studies on the History of the Hungarian Working-Class Movement

(1867-1966). (Gerd Callesen). 8/56-60.

Venstreoppositionens skrifter. Bøger, pjecer og foldere 1968-1971, incl. tidsskrifter 19681973. (Karen Pedersen). 5/82. 1972-1973- 1974. Bøger, pjecer, løbesedler, tidsskrifter

og aviser. (Gerd Callesen). 8/80-81.VS Bulletin nr. 178. (Gerd Callesen). 10/82.VS' historie. Kapitel I i: Introduktionsskolingsmateriale for VS, hæfte l. (Peder Hjorth

Jensen). 8/60-61. 1967-1975. En skitse. Red. afAsger Boestmann, Torben K. Peder-

sen, Harald Plum. (Peder Hjorth Jensen). 8/60-61.

Wanscher, Torben: Forsamlingsfriheden og »fælledslaget«.(Søren Federspiel). 14/ 107-109.

Wegmüller, Jürg: Das Experiment der Volksfront. Untersuchungen zur Taktik derKommunistischen Internationale der Jahre 1934 bis 1938. (Michael Seidelin Hansen).11/86-87.

Weidenholzer, Josef' Se Gerhard Botz.

Weill, Claudie: Se Haupt, George.West, Franz: Die Linke im Ständestaat österreich. Revolutionäre Sozialisten und Kom-

munisten 1934-1938. (John T. Lauridsen). 15/81-82.Willerslev, Richard' Sådan boede vi. Arbejdernes boligforhold i København omkring

1800. (Niels Ole Højstrup Jensen). 15/55-77.

Wistrup, Robert: Tale om DKU 1922-24. (Gerd Callesen). 8/81.Woolven, Gillian B.: Se Harrison, Royden.Worm, Karin Schjødt: Se M. C. R. Sørensen.

Zeitschrift für sozialistische Politik und Wirtschaft. (Gerd Callesen). 14/60.2011, Rainer: Der Doppelcharakter der Gewerkschafen. Zur Aktualität der Marxschen

Gewerkschaftstheorie. (Knud Knudsen). 8/39-43.Zunkel, Friedrich: Industrie und Staatssozialismus. Der Kampf um die Wirtschaftsord-

nung in Deutschland 19l4-1918. (Niels Ole Højstrup Jensen). 11/87-88.

83

SELSKABET TIL FORSKNING | 1

ARBEJDERBEVÆGELSENS HISTORIE

SUBSKRIPTIONSTILBUD!

»fremad og aldrig glemme«10 års forskning i arbejderbevægelsens historie - status og perspektiver.

»Fremad og aldrig glemme« er en bog, som gør status over 1970'ernes frodige

forskning i arbejderbevægelsens historie og udstikker perspektiverfor1980'ernes

historieskrivning.»Fremad og aldrig glemme« udgives i anledning af SFAH's 10 års jubilæum i de-

cember 1980. Bogen er den første egentlige håndbog i arbejderbevægelsens hi-

storie herhjemme, og vil med sine ideer til den fortsatteforskning desuden virke

debatskabende.'

»Fremad og aldrig glemme« er redigeret af Gerd Callesen, Hanne Caspersen og

Knud Knudsen. Bogen består af 15 artikler. Tilsammen giver de et dækkende bille-

de af de emner, som 70'ernes arbejderbevægelsesforskning har taget op, og de

diskussioner af både faglig og politisk karakter, som har været ført -

og føres! Bog-

en indledes med 2 artikler om historieskrivningen om arbejderbevægelsen. Deref-

ter behandles de problemer og resultater, som forskningen i arbejderbevægelses-

historiens forskellige tidsperioder er kommet frem til, i 4 artikler om den før-

socialistiske fase, om perioden fra Socialdemokratiets dannelse til 1. Verdenskrig,

om mellemkrigs- og besættelsestiden og om efterkrigstiden. Endelig bringesSte-

matisk orienterede artikler, der går i dybden med centrale emner: forholdet mel-

lem Socialdemokratiet og fagbevægelsen, reformismen, venstreoppositionen, ar-

bejderbevægelsens internationalisme, struktur- og brancheanalyser, arbejder-

kvindernes historie og forskningen i arbejdererindringer. Desuden interviews

med tre faglige tillidsfolk om arbejderbevægelsens »forhold til historien og

historieskrivningen.Hver for sig giver artiklerne en præsentation eller statusoversigf overforskningen

indenfor de behandlede områder. De redegør for diskussioner og uenigheder, og

forsøger at pege på veje og opgaver for forskningen fremover.

»Fremad og aldrig glemme« er en håndbog, der vil kunne anvendes med udbytte

af en bred kreds af mennesker. Vi synes, den er blevet både spændende og inspi-

rerende. Bogen er velegnet for den »nybegynder«, der ønsker en indføring i stu-

diet af arbejderbevægelsens historie - den vil kunne bruges både til selvstudium

og undervisning. Den, der engang har beskæftiget sig med arbejderbevægelsens

historie, men af en eller anden grund er kommet ud af trit med udviklingen i »fag-

et«, giver bogen mulighed for at få ajourført sin viden. Og den, der løbende erfulgt

med, vil få stor nytte af bogen som oversigts- og opslagsværk. Da bogens forfatte-

re repræsenterer en række humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, vil den

utvivlsomt inspirere til fortsat diskussion om arbejderbevægelsensog -klassens

historie, og til at tage nye emner Op.

84

Bogen rummer meget fyldige litteraturhenvisninger.Den er på ca. 350 sider, illustreret.

»Fremad og aldrig glemme« udkommer i august 1981.

SFAH's medlemmer kan ved at bestille bogen inden 1. juli få den leveret til sub-

skriptionspris kr. 90,00.Efter 1. juli er medlemsprisen kr. 110,00.

Bogladepris bliver kr. 130,00.

85

SPØRGESKEMA'

;

Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historieArbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Rejsbygade 1

1759 København V

»Meddelelser om forskning i arbejderbevægelsens historie« vil med dette

spørgeskema søge at skabe et overblik over den forskning i arbejderbevægel-sens historie, som finder sted i øjeblikket. Derved muliggøres en kontakt mel-

lem folk, der arbejder med beslægtede emner, således at erfaringer kan udveks-

les og dobbeltarbejde undgås.Skemaerne bedes sendt til Meddelelsers redaktion, og skemaets oplysningervil siden blive bragt i Meddelelser.

NAVN

ADRESSE

PROJEKTETS TITEL (evt. arbejdstitel)

NÆRMERE BESKRIVELSE AF PROJEKTET

(problemstilling, kildemateriale etc.)

PROJEKTETS ART (speciale, artikel, monografi etc.)

HVORNÅR PÅBEGYNDTES OG FORVENTES PROJEK-

TET AFSLUTTET 3

86

ÅDRESSEFORTEGNELSE FOR BESTYRELSES-, REDAKTIONS-

OG FÅSTE UDVALGSMEDLEMMER l SFAH, februar 1981

BestyrelsesmedlemmerHenning Grelle (formand), Olesvej 9, 2830 Virum . . . . . . . . . . . . . . .. 02 85 3338Erik Strange Petersen, Frederiksdal Allé 39, 7800 Skive . . . . . . . . .. 07 52 60 40Therkel Stræde, Norgesgade 48, 3 th., 2300 S. . . . . . . . . . . . . . . . . .. 01 541548Lisbeth Bendtsen, J. M. Thielesvej 8 st., 1961 Kbh. V . . . . . . . . . . . . . 01 3965 98Hanne Caspersen, Bisiddervej 2, 1. tv., 2400 NV. . . . . . . . . . . . . . . .. 01 83 88 31Erik Christensen, Kronosvej 59, Gug, 9210 Ålborg Øst . . . . . . . . . .. 08 1451 12Kirsten Harrits, Korshøjen 9, 8240 Risskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 06 214637Ulla Kleisdorff, Küchiersgade 35, 1774 Kbh. V. . . . . . . . . . . . . . . . . .. 01 216681

Flemming D. Olsen, Nansensgade 71, 1.,1366 K . . . . . . . . . . . . . . . . .. 01 153881

ForretningsudvalgHenning Grelle (s.o.)Erik Strange Petersen (s.o.)Therkel Stræde (s.o.)

ÅrbogsredaktionSvend Åge Andersen, Hørmarks Allé 24, 8240 Risskov . . . . . . . . . .. 06 1757 50Birthe Broch, Livjægergade 19, 1. tv., 2100 Ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 01 4232 70Niels Senius Clausen, (formand), Livjægergade 19, 1. tv., 2100 Ø. 01 261258Søren Federspiel, Balders Plads 6, 4. tv., 2200 N . . . . . . . . . . . . . . . . 01 85 60 97Lars Torpe, Nørretrandersvej 38, 9000 Ålborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 08 139507

MeddelelserGerd Callesen, Teglgårdsvej 341, st. tv., 3050 Humlebæk . . . . . . .. 02191594Niels Ole Højstrup Jensen, Bogholderallé 7, 2720 Vanløse . . . . . .. 01 71 1891Steen Bille Larsen, Åbenrå 33, 1124 K . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 01 1504 61

Udvalg vedr. undervisningsmaterialeVagn Oluf Nielsen, (formand), Elmevænget 39, 2880 Bagsværd .. 02 98 0804Torben Peter Andersen, Toftøjevej 35 B, 2720 VanløseNiels Ole Højstrup Jensen, (s.o.)Svend Sødring Jensen, Maglehøj 60, 3520 Farum . . . . . . . . . . . . . .. 02 95 28 92

SkrlltserleudvalgTherkel Stræde (s.o.)Flemming Olsen (s.o.)Kirsten Harrits (s.o.)Flemming Hemmersam, Fiskerhusene 110, 2620 Albertslund .. 01 649018

87

SFAH LAGER- OG PRISLISTE PR. 1. MARTS 1981.1

Priserne er incl. moms og forsendelse og justeret som følge af moms- og porto-

forhøjelsen hhv. den 30. juni 1980 og den 2. januar 1981.

Priserne for ikke-medlemmer er anført i parantes.

Medlemsskab 1981 (incl. Meddelelser 16-17 og Årbog11)

Årbog for Arbejderbevægelsens Historie:

A3, GMT 1973 ...................................

Å 4, GMT 1974 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Å5, GMT 1975 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Å 7, SFAH 1977 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

Å8,SFAH1978 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

Å 9, SFAH 1979 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Å1OSFAH 1980 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

Meddelelser om Forskning l Arbejderbevægelsens Historle:M 2-7, GMT 1974-76, a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

M 8-9, SFAH 1977, a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

M10-11,SFAH1978,a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

M12-13,SFAH1979,a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

M 14-15, SFAH 1980, a ...........................

M 11A, særnr. (ABAs protokolsamling) . . . . . . . . . . . . . . ..

SFAHs Publlkationsserie:

P 3, SFAH 1975 (Engberg : Harald Brix) . . . . . . . . . .

P 4, SFAH 1976 (Poul Christensen: Af en illegalserindringer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

SFAHs skriftserle:

S 2, GMT 1975 (Nymark: Fr. Dreier) . . . . . . . . . . . . . . . . .

S 3, GMT 1976 (Bryld: Socialdemokratiet og'

revisionismen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

S 4, GMT 1976 (Andersen: Staten og Storkonflikten 3

i 1925) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

S 6, SFAH 1977 (Broch: Kvindearbejde og kvinde-

organisering) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..

S 7, SFAH 1978 (Grelle: Socialdemokratiet og det danske

Iandbrugssamfund) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

S 8', SFAH 1978 (Jørgensen: Kompentancestriden i D3sF)S 9, SFAH 1979 (Srensen: Arbejderklassen og social-

politikkens dannelse) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1. ..

S 10, SFAH 1980 (Nordisk arbejderbevægelse i mellem-

krigstiden) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

...

SFAHs jubilæumsplakat 1980 (med motiv fra FagenesFest 1940) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Særtilbud i 1981 (kun for medlemmer):

120,00

26,5044,5038,5055,0067,0067,0067,00

12,5017,0020,0022,0026,0026,00

25,00

25,00

26,50

42,50

26,50

40,00

47,0042,00

40,00

52,00

15,00

Meddelelser nr. 2-15 sælges samlet for 200 kr. (ordinær pris 245 kr.)

Årbog 3-5 + 7-10 sælges samlet for 300 kr. (ordinær pris 365,50 kr.)

(35,00)(60,00)(55,00)(78,00)(95,00)(95,00)(95,00)

(17,00)(24,00)(28,00)(32,00)(37,00)(37,00)

(35,00)

(35,00)

(35,00)

(60,00)

(35,00)

(57,00)

(67,00)(60,00)

(57,00)

(74,00)

Ved samtidig køb af 3 eller flere af SFAHs hidtidige udgivelser gives 10 % rabat.

88