2009 # 3 Greenkeeperen

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

Bio NPK 10-1-7 Mikro

excl. momsv. 120 kg/N/pr. ha

iNtro-tilBud

9.900

Læs mere om Bio NPK 10-1-7 Mikro på www.bionutria.dk

Så har vi dEN...Bio NPK 10-1-7 Mikro- en billig gødning af høj kvalitet

På utallige opfordringer har vi formuleret en lavpris -gødning, som indholder mange af kvaliteternefra vores mærkevareserie BioGolf®.

Bio NPK 10-1-7 Mikro er IKKE en BioGolf®-gødning,men det er en ægte opløsning, til gødskning af green og tee.

Med Bio NPK 10-1-7 Mikrofår du en billig, flydende gødning...der er Klar til Brug!

Gældende til 1. oktober kl. 12.00

kr./pr. ha

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

3

20

09

gr

ee

nk

ee

pe

re

n

reenkeeperen > > N o 3 2 0 0 9 < <

Golf på 1. klasse i Stensballe

Så skete det igen – igen – igen

Fin golfbane i det syd-jyske

Greensprojekt

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Agrometer a/sFælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • [email protected] • www.agrometer.dk

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimaltenergi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlægpå danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.

Nellemann Agro ASEgeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62E-mail [email protected]

På den tid det tager at læse dette, kunne du have indstillet klippehøjden

Nye hurtigjusterende “Quick Adjust” klippeled. Ja, så let er det blevet at justere klippehøjden. Du benytter bare en håndboremaskine på hver side af klippeleddet, tryk på aftrækkeren og hold øje med måleren, så er det klaret.

Nul værktøj, og det er ikke nødvendigt at dobbeltjekke på begge sider. (Takket være SpeedLink teknologien, matcher de perfekt hver gang.)

Se selv, hvordan det virker. Bed din John Deere forhandler demonstrere det for dig. Betragt os som en del af dit team.

B112

1

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86995541, Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46185544, Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

B1121_Quick Adjust_210x297+.indd 1 11/08/09 13.12

BornholmBent Ruben LarsenBornholms Golf KlubTelefon arbejde: 5648 9041Mobil: 2021 9044

NordjyllandNiels AndersenBlokhus Klit GolfklubMobil: 4076 3002

ViborgJohn Mikkelsen Hans Jørgen KrathTange Sø Golfklub Ebeltoft Golf ClubMobil: 2279 1490 Mobil: 2467 6353

ÅrhusP.t. ingen regionsleder

RingkøbingJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324

VejleMorten TerkelsenGive Golf KlubMobil: 2292 6343

RibeChristen Lassen SchmidtRibe Golf KlubTelefon privat: 2145 0209Telefon arbejde: 7544 1455

SønderjyllandP.t. ingen regionsleder

Fynthomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242

Sjælland og Lolland-FalsterMette GlarborgSkjoldnæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274Mobil: 2164 3546

Anita LaugesenStorstrømmen GolfklubTelefon arbejde: 5482 8080Telefon privat: 2349 1861

Formand: Bendy SørensenBavnedamvej 50, 5250 Odense SVTelefon privat: 6617 0260Mobil: 2049 0336E-mail: [email protected]

Næstformand: Jan EbdrupBygdevej 25, 2830 VirumMobil: 3061 9272 E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenÅvænget 15, Mogenstrup4700 NæstvedMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøHenvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Per KnudsenProdana Seeds A/STelefon: 6317 1600Mobil: 4011 9505E-mail: [email protected]

Søren NicholsonVesterbro Torv 8, 2. tv., 8000 Århus CMobil: 6076 1401E-mail: [email protected]

Martin NilssonNebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NVTelefon privat: 5194 6990Mobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Jeppe Krogh KristensenGarnisionsvej 14, 2. tv.3520 FarumMobil: 2961 2056E-mail: [email protected]

SuppleanterMorten TerkelsenBøgely 116740 BrammingMobil: E-mail: [email protected]

Michael SandbergMøllevej 165260 Odense SMobil: 3063 9228E-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardAmaliegade 49, 1256 København KMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Miljøkonsulent: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

B e s t y r e l s e > > I n f o < <

R e g i o n s l e d e R e > > I n f o < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <4 < <

Faglig ekspertiseVi står altid til rådighed med en solid faglig ekspertise og sparring.Kontakt os for afklaring at netop dit behov.

Professionel leverandør af:

græsfrø•

færdiggræs•

sprøjtesåning•

gødning og plejeprodukter•

maskiner•

blomsterløg•

blomsterfrø•

PRODANA tilbyder et bredt produktsortiment til professionel pleje af spillefladen og vækst-laget, såvel som vi tilbyder de absolut bedste græssorter til ny- og eftersåning.

www.prodana.dkProdana Seeds A/S

Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

Professionel græspleje

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

I n d h o l d > > I n f o < <

6 < <

N o 3 2 0 0 9

Nummer3 23. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistSøren Nicholson

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafisk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

Deadlinefor næste nummer:6. november 2009







iNtro-tilBud

9.900







kr./pr. ha



No

3

20

09

gr

ee

nk

ee

pe

re

n





Greensprojekt

Algarve-kysten er stadig sagen ........................... 10

Synsbedrag er virkelighed ................................... 14

Sønderjylland kalder ............................................ 18

Greensprojekt ....................................................... 20

Krybende hvene coated med iSeed® .................... 25

Farvel til fungicider med FDC .............................. 26

Vækstlaget på golfgreens .................................... 30

Golf på 1. klasse hos greven i Stensballe ............ 36

Spændende miljø-nyt fra DOB ............................. 38

Husk at samle golfboldene op! ............................ 40

Nyt fra sekretariatet ............................................. 44

Grydeklare Budersand ......................................... 46

Golfbiler kører på solskin ..................................... 49

Årsmøde 2009 på Hotel Fåborg Fjord .................. 50

Mangan – den lille forskel .................................... 52

Robert Karlssons smukke baghave ..................... 54

Så skete det igen – igen – igen ............................ 56

Golfen har fået sit eget miljømærke .................... 58

Hørsholm Golf ansætter 20 greenkeepere .......... 61

Fin golfbane i det syd-jyske ................................. 62

Forrygende sæsonstart for Benniksgaard Golf Center 64

Læs bl.a. om:

Forsiden: Foto og grafik: Birger Bromann

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og Vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixBaneMixTopdres KvartsandVækstlag

DiverseDressNetBiosol (org. gødning)

Vaminoc G (Mykorrhiza)

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresning

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af højkvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatoge-ner (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMixEnsartet høj kvalitet – uafhængig af årstidenStabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitetIntet ukrudt – ingen plantesygdommeIngen urenheder – fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1 20/02/07 12:27:47

l e d e r > > G r e e n k e e p e r e n n o 3 2 0 0 9 < <

8 < <

Greenkeepere med styrthjelm

& skudsikker vestFor nogle år siden skrev vi i dette golfmagasin en artikel (mange af vore læsere kan sik-kert huske overskriften) om faren ved at være greenkeeper og sidde værgeløst på en fair-wayklipper, greenklipper, eller hvilken maskine, det nu kunne være, medens golfboldene svirrede om ørene på én, på grund af overivrige, ligeglade eller ligefrem respektløse golf-spillere, som absolut ikke kunne vente med til deres næste slag, indtil greenkeeperen var færdig med sit arbejde, eller indtil hun/han vinkede “værs’god og slå” og kørte til siden.

Vi var glade for den reaktion, som vi fik fra mange golfklubber, som bad om – og na-turligvis fik – tilladelse til at trykke artiklen i deres klubblad. Vi bad også bladet “Dansk Golf” om at trykke artiklen, således at flest muligt golfere kunne læse denne, men fik desværre ingen reaktion på dette. Vi kunne alligevel med glæde konstatere, at adskillige greenkeepere mente, at artiklen faktisk havde hjulpet på problemet.

Desværre har vi nu fået meddelelsen om, at en greenkeeper i såvel Kokkedal Golfklub som Køge Golfklub er blevet alvorligt ramt af en golfbold, medens de passede deres ar-bejde, og en del greenkeepere har berettet, at problemet igen er vokset, med det stadig stigende antal golfrunder, som spilles på danske golfbaner, og med den stadig stigende ligegyldighed som vi udviser overfor vore medmennesker.

Vi stiller os selv dette spørgsmål “kan det virkelig være rigtigt?!”, skal vore greenkeepere virkelig køre rundt på banerne i evig angst for at blive alvorligt skadet af en stenhård golfbold, som måske kommer susende med 200 km i timen?, eller skal vi til at indføre krav om, at alle golfbanemaskiner skal være forsynet med førerhus med skudsikkert glas? Eller skal vore greenkeepere virkelig til at køre rundt på golfbanerne med styrthjelm og skudsikker vest. Det var ment som en dårlig vittighed i sin tid, men det kunne meget vel blive aktuelt, med den opførsel, som nogle golfspillere udviser.

Hvad mon arbejdstilsynet i øvrigt siger, når de hører om ulykkerne i Kokkedal og i Køge, som jo slet ikke er de eneste af sin art?

Når alt kommer til alt handler problemet jo udelukkende om det at tage hensyn til hinanden, om forståelse og om gensidig respekt, desværre 3 ting, som ikke har det alt for godt i vort danske samfund anno 2009. Måske skulle vi på vore golfbaner gå foran med et godt eksempel og vise resten af samfundet, hvor dejlig en følelse det er at tage hensyn, vise forståelse og have gensidig respekt for hinanden.

Vi skal bede vore golfspillere om at forstå følgende:· Det er jo ikke for at genére jer, at greenkeeperne kører på golfbanen med deres maski-

ner. Det er for at I kan få den bedst mulige golfbane at spille på.· Hvis I står og tænker på, når I skal slå jeres næste slag, at I jo kun kan ramme greenkee-

peren, hvis I slår jeres absolut bedste slag, så vær sikker på, at så slår I med garanti dette slag, måske med alvorlige konsekvenser til følge.

· Vore greenkeepere starter ofte meget tidligt om morgenen for at kunne nå deres ar-bejde, men de kan jo ikke arbejde udelukkende om natten i mørke, de er nødt til, også at passe golfbanen, når I spiller.

· De allerfleste greenkeepere tager meget store hensyn til golfspillerne, og de stopper arbejdet og kører til siden mange gange hver dag for at golfspillerne kan

komme videre, og sådan skal det også være, men tænk venligst på, hvad det koster jeres golfklub om året med de mange ventetimer,

som greenkeeperne har? Vær sikker på, at det drejer sig om flere 100-tusinder om året.

Der tales i golf meget om “gentleman-sport”, om respekt for hinanden og for golfbanen og om etikette, måske skulle vi anmode om at få indføjet “respekt for greenkeeperen og hans arbejde” i vor golfetikette og samtidig en passende straf, hvis

dette ikke overholdes. Hvad med karantæne i 3 måneder el-ler 2 strafslag i hver af de følgende 50 golfrunder? Det ville uden tvivl hjælpe, men kunne vi ikke nøjes med GENSI-DIG RESPEKT?

8

arbejdet og kører til siden mange gange hver dag for at golfspillerne kan komme videre, og sådan skal det også være, men tænk venligst på,

hvad det koster jeres golfklub om året med de mange ventetimer, som greenkeeperne har? Vær sikker på, at det drejer sig om flere 100-tusinder om året.

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

SC-Svend Carlsen A/S · Lunden 10 · Aasum · 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 · Fax 6610 7694 · E-mail: [email protected] · www.sc-svendcarlsen.dk

Patenteret DPA klippeled

Reelmaster er udstyret med DPA klippeledhvor dobbelt præcisionsjustering efterlader et perfekt og præcist ensartet klip. Vælg mellem 3 forskellige DPA klippeled med12,7 cm klippecylinder med 8 blade eller17,8 cm klippecylinder med 8 eller 11 blade. Nyudviklet Edge Max underkniv med forkant af værktøjsstål holder op til tre gange længere end en standard underkniv. Stort udvalg af ekstra tilbehør f. eks. roterende bagrullebørste, groomer, broomer m.m.

Sand Pro® 3040 &5040 serien

Udstyret med det patenterede QAS(Quick Attach System) gør redskabsskift

af de for-, bag-, og midtmonterederedskaber lynhurtigt og e�ektivt - helt

uden brug af værktøj ! Med QAS har dualtid det rette redskab parat tilenhver opgave. - Vælg mellem

17 forskellige redskaber, ogfå maksimal udnyttelse

af din Sand Pro®.

Reelmaster® 5010 serienFuldhydrauliske brugervenlige letvægtsfairwayklippere. Dieselmotorer med ydelser på28 HK, 35 HK og 44 HK, kombineret med 2- eller 4-hjulstrukket Cross Trax® system, er nok til at klareden mest kuperede golfbane. Egenvægt fra 1086 kg.

Algarve-kysten er stadig sagenAf Jacques Borggild

Kan man rejse til Algarve-kysten i Portu-gal i starten af marts måned, hvor foråret stadig er langt væk i Danmark, og kan man tage de korte golfbukser med og nyde temperaturer over 20 grader?

Vi var selv noget i tvivl, da vi besluttede os for en uge på Algarve i dette forår, men vor tvivl blev gjort til skamme, svaret blev et klart ja, bortset fra den allerførste dag, hvor vi fik et par regnbyger, og hvor tem-peraturen holdt sig beskedent under de 20 grader, så havde vi det perfekte golfvejr med sol og temperaturer mellem 22 og 25 grader, kombineret med rolige vind-forhold.

København – Faro direkte non stopDet har hidtil været noget kompliceret at flyve til Faro Lufthavn, som er Algarveky-stens trafikknudepunkt, men netop i dette år har det Hollandsk-Franske flyselskab Transalpina åbnet for 2 afgange om ugen direkte til Faro med en flyvetid på ca. 3 timer og efter tidlig afgang fra Kastrup Lufthavn ankom vi så tidligt, at vi, allere-de på førstedagen kunne køre i den lejede mini-bus de ca. 20 kilometer til det dejlige VILA SOL-paradis, som, udover en fan-tastisk 27-huls golfbane også indeholder tennisanlæg, restauranter, samt masser af villa’er i milllionklassen, altså i Euro.

Efter en god runde golf på et me-get velplejet anlæg (med 35 mand i greenkeeperstaben) men med lidt skiftende vejr nød vi hul 19 i den

meget engelsk-prægede og meget hyggelige klubbar.

Indkvarteringen foregik i store dobbeltværelser på et

helt nybygget kæmpeho-

tel i udkanten af den meget livlige by Al-bufeira. Værelseskvaliteten var meget høj – hotelopholdet i det hele taget fortrinligt, dog levede hotellets restaurant ikke op til resten af komplekset, morgenmads-buf-fet’en var udmærket, men aftensmaden var af middelmådig kvalitet.

Hotelophold i – eller omkring Albufeira kan bestemt anbefales, byen har en meget gammel og hyggelig fiskerihavn, en dejlig gammel bydel og i øvrigt et spændende og livligt natteliv, også tidligt i marts, som jo er udenfor sæsonen.

Golfbaner for enhver smagVort lille selskab på 9 golfentusiaster var naturligvis meget sulten efter golf (starten af marts – efter en lang, dansk vinter), så vi spillede 7 runder golf på vores 8-dages rejse. Kun 8. dagen, med afrejse fra Faro sidst på formiddagen var planlagt golffri og det blev en helt fantastisk golfferie med dejlige golfrunder i pragtfuldt vejr på helt fantastiske golfbaner, som på ingen måde var overbefolkede.

Vi oplevede på intet tidspunkt stressede golfmarshals, som jagtede os rundt på af-kortede golfbaner med 6-7 minutter mel-lem starterne, tværtimod, udelukkende et venligt og smilende personale på alle ba-ner, som hjalp os på alle måder.

Man kan på Algarvekysten vælge mel-lem golfbaner af vidt forskellige kategorier og greenfee-priserne er, i modsætning til Costa del Sol i Sydspanien yderst humane, faktisk ofte helt på dansk niveau. Golf-banerne er naturligvis af yderst forskellig design, men det er kendetegnende, at de allerfleste er meget velplejede. Det er op-lagt, at de meget lavere lønninger i Portu-

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <10 < <

A r t I k e l

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

gal giver mulighed for at pleje alle detaljerne, samtidig med, at man ikke tager de stramme EU-miljøregler så tungt som på vore breddegrader.

Vi havde valgt en golfpakke, udelukkende med meget kendte golfbaner af høj kvalitet, stort set alle med en fortid eller nutid som Europa-Tour baner, og det endda til yderst fornuftige priser og dette valg fortrød vi på intet tidspunkt. Hver enkelt af de 6 forskellige baner, som vi spillede, var af meget høj kvalitet, såvel designmæssigt, som hvad angår banernes pasning.

Tæt på Faro & AlbufeiraMed undtagelse af en enkelt golfbane, nemlig Quinta De Cima, i øvrigt en meget dejlig bane, beliggende ca 20 km syd for Faro, var alle vore baner beliggende mellem Faro og Albufeira, i meget behagelig køreafstand på ca. 12-15 km, og vore tee-off tider var fine, midt på, eller sidst på formiddagen, således at vi også havde mulighed for at lære livet i Albufeira lidt at kende.

Vi spillede følgende golfanlæg:· Pinheiros Altos, supergodt 27-huls anlæg, med meget vand på

den ene 9-hulssløjfe og lynhurtige greens. Denne bane spillede vi 2 gange, dog naturligvis forskellige sløjfer.

· Vila Sol, som omtalt. Eksklusivt 27-hulsanlæg af høj standard, i øvrigt med lys på de sidste huller på hver sløjfe. Tidligere Euro-pa-tour bane. Ledelsen på Vila Sol ønsker ikke mere at afholde

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 11

> > A l G A r v e - k y s t e n e r s t A d I G s A G e n < < A r t I k e l

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <12 < <

A r t I k e l > > A l G A r v e - k y s t e n e r s t A d I G s A G e n < <

Europa-tour på anlægget på grund af meget store mistede greenfee-indtægter (banen lukket for offentligheden i min. 14 dage).

· Quinta De Cima, Dejlig åbent anlæg bestående af 2 x 18-huls baner ud mod Atlanterhavet. Tidligere hjemsted for Europa-Tour og LET (Ladies European Tour).

· Quinta Do Lagos, North. Vidunder-lig park-lignende bane med masser af gamle pinje-træer, benyttet til Europa-touren flere gange til Portugal Open og Algarve Open.

· Quinta Do Lagos South. Dejlig bane ala North-banen, ligeledes benyttet til Eurotouren flere gange, senest i 2007. Pragtfuld park-skovbane med adskillige huller ud til Atlanterhavet.

· Vale Do Lobo. Pragtfuldt anlæg med mange store villaer beliggende lige ud til Atlanterhavet. Én af Portugals – og Europas bedste golfbaner. Anlægget be-står af 2 x 18 huls baner, Ocean Course og Royal Course. Vi spillede Royal-cour-se med det berømte par-3 hul ud over en kløft direkte ved Atlanterhavet, et af verdens mest fotograferede golfhuller.

Se i øvrigt webmaster Birger Bromann’s dejlige billeder fra de flotte golfanlæg på Algarve.

Man kan naturligvis ikke garantere, at vejret altid er så fint, som vi oplevede det i starten af marts, men så længe, som man holder sig i marts måned er der virkelig gode muligheder for at opnå meget fordel-agtige priser, såvel på flybilletter, på hoteller som på golfbanerne, og vejret bliver jo altid

varmere og mere stabilt i løbet af marts må-ned. Vi havde en vidunderlig golfoplevelse på fantastiske golfbaner til rimelige priser.

Jeres udsendte hjælper gerne med op-lysninger og evt. med arrangementet, så-fremt nogle skulle få lyst til 1 uges golfop-levelser af de helt store. Jacques Borggild, [email protected], tlf. 3177 1335, men meld Jer i god tid, især hvis det drejer sig om grupper.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 13

> > A l G A r v e - k y s t e n e r s t A d I G s A G e n < < A r t I k e l

Synsbedrag er virkelighed!

Kanaria-øen Fuerteventura får snart sin fjerde golfbane, Playitas Golf, og den adskiller sig på dramatisk vis fra de tre øvrige

Kontrasten mellem de grønne fairways og golde bjerge fascinerer på Playitas Golf. Her svinger den lokale træner, Murdo McCorquodale, køllen på ét af de flade huller.

Af Jens Christensen

14 < < G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <

A r t I k e l

Den næststørste arealmæssigt, men næst-mindst befolkningsmæssigt af de kana-riske øer, Fuerteventura, har på grund af sine store, golde områder med sand og sten aldrig været den store turistmagnet, men i hvert fald golfspillende turister fra Skandinavien og Nordeuropa er begyndt at finde vej til de frodige, grønne områder, som i de senere år er dukket på øen i form af golfbaner. Til oktober åbner således den fjerde 18 hullers-bane, Playitas Golf, i udkanten af den lille, maleriske fiskerby Las Playitas fire kilometer nord for Fuerte-venturas næststørste by, Gran Tarajal. Og den bane kan golfturisterne fra nord godt begynde at glæde sig til, for den ligner overhovedet ikke øens tre andre – lidt mo-notome – baner, Fuerteventura Golf Club, Las Salinas Golf og Jandia Golf.

Mens Jandia-banen er lettere kuperet og Fuerteventura- og Salinas- banen næsten flade, løber Playitas-banens huller nemlig gennem et dramatisk bjergterræn, hvor mange fairways enten går stejlt opad eller nedad. “Roughen” udenfor fairways består mange steder af knuste klippestykker i alle størrelser – stammende fra det mange dy-namitsprægninger, som var nødvendige for at anlægge banens 12 nyeste huller i det kuperede og uvejsomme område foran det eksklusive feriecenter, Playitas Grand Resort. Golfbanen hører simpelthen til resortet, og der er næppe tvivl om, at re-sortbanen vil tiltrække mange golfspillere. Ferierende køllesvingene elsker nemlig at bo på golfbanen, og netop dét tilbyder Playitas-resortet med Hotel Cala del Sol, Aparthotel Bahia Grande og Villas Play-

itas med tilsammen 1400 sengepladser. Indenfor overskuelig fremtid færdiggøres endnu en hotelbebyggelse – enten med 50 luksus- eller 100 juniorsuiter.

Specielt danskere, svenskere og nord-mænd har let ved at finde til Playitas Grand Resort, fordi det drives af den skandinaviske afdeling af det schweiziske charterselskab Kuoni – med direktøren for både Kuoni Danmark og Apollo Rej-ser i Danmark, Jan Lockhart, i spidsen. I realiteten er det Lockharts fortjeneste, at Playitas Grand Resort er stærkt på vej til at blive en eksklusiv pendant til La Santa Sport på Lanzarote. Begge tilbyder alver-dens sportsfaciliteter – med den markante forskel, at kun Playitas har egen golfbane.

Kort par 67-baneOprindelig blev Playitas bygget i 2006 af koncernen Schweizische Ferien Ve-rein – med Kuonis moderselskab som en slags minipartner, men ret hurtigt overtog Kuoni resortet, som Kuoni Scandinavia si-den 1. januar i år har haft det driftmæssige ansvar for. Apollo Rejser er både en del af Kuoni Scandinavia og ejer af det svenske golfrejsebureau Golf Plasier. Det var natur-ligt at placere det driftmæssige ansvar for Playitas hos Apollo Rejser, fordi det var Jan Lockhart, der foreslog Kuoni-moderselska-bet at udvikle resortet i stil med La Santa Sport. Fra starten i 2006 havde Las Play-itas en “miniature-golfbane” med fem par 3-huller og ét par 4-hul, men det var ikke nok til at tiltrække golfspillere i større stil – hvorfor han af eksperter fra Golf Plasir blev rådet til at bygge “en rigtig” – 18 hul-

lers – golfbane. Med en million kvadrat-meter til rådighed for hele resortet kunne dét lykkes nogenlunde samtidig med, at andre sportsfaciliteter også skulle udvides eller nybygges. I første omgang er løsnin-gen blevet at anlægge 12 nye huller og lade de seks gamle huller indgå i 18 hullers-banen, som dermed kun får par 67 ogm en beskeden totallængde på 4824 meter fra gul tee. – Disse tal vil elitegolfspilleren nok rynke på næsen ad, men jeg vil garantere, at der for gennemsnitsgolferen, med tocif-ret handicap i 20’erne og 30’erne, venter masser af svære udfordringer, siger den erfarne golftræner på Playitas Golf, skot-ten Murdo McCorquodale. – Dels vil den fremherskende nordøstvind være en ube-regnelig faktor på banens højeste punkter, dels kommer fire søer og et vandløb i spil på tilsammen seks af hullerne og dels ko-ster enhvert slag udenfor fairway dyrt – når bolden havner i den stenede “rough.”

Endnu tre nye hullerSelvom Jan Lockhart ikke er golfspiller, véd han godt – fra Golf Plasir – at en par 67-bane på længere sigt ikke tilfredsstiller kræsne golfspillere. Derfor er planen også, at der skal laves yderligere tre lange huller i løbet af de næste to år – når den fornødne jord er erhvervet. Disse tre nye huller vil øge banens par til 70 eller 71, og derefter vil de tre par 3-huller nærmest klubhuset kun blive brugt af nybegyndere. Indtil da indgår de i 18 hullers-banen som 1., 14. og 18. hul. Dét betyder, at 18 hullers-ba-nen vil have hele otte par 3-huller – syv par 4-huller og tre par 5-huller.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 15

> > s y n s b e d r A G e r v I r k e l I G h e d < < A r t I k e l

Det bedste/sværeste hul fra den oprin-delige 6 hullers-bane bevares heldigvis in-takt på 18 hullers-banen – som 15. hul. Det måler 158 meter fra gul tee, og bolden skal flyve hele vejen, over en stor sø foran green, hvis man slår direkte efter flaget. El-lers kan man spille venstre om green og håbe på et godt indspil til en stærkt skrå-nende green – som man let tre-putter, hvis man skal starte med et langt put.

Et andet signaturhul vil være 10. hul, par 5, 475 meter, op ad bakke og som re-gel med modvind eller sidevind fra ven-stre. Udenfor fairways i begge sider venter stenørken, og hullet slutter med en lille tværgående green beskyttet af to forkant-bunkers.

Bag banedesignet står skotten John Chilver-Stainer, bosat i Schweiz – og af sidstnævnte grund hyret af Kuoni. Han har bl.a.designet den fascinerende 9 hul-lers-bane i Matterhorn Golf Club i 1400 meters højde ved det berømte schweiziske

resort Zermatt, så han véd, hvordan man udformer en bjergtagende golfbane. En sådan må Las Playitas også siges at være – fordi de grønne fairways står i så skærende kontrast til de omgivende golde bjerge, at golfbanen nærmest har karakter af et fata-morgana – et optisk fænomen, fremkaldt af luftspejlinger. Men her er “synsbedra-get” altså virkelighed!

Også sommerrejserMed til historien hører, at Playitas Golf har en glimrende driving range – så lang, at der er udslagsmåtter i begge ender, så man kan træne sine slag i både medvind og modvind. Især vil det være klogt at øve sig på modvindsslagene, inden man går i krig med de 18 huller. En stor indspils-green med bunkers og 18 hullers putting-green på hver sin side af 1,. hul fuldender træningsfaciliterne.

Apollo Rejser forsøger sig i år, for første gang, også med sommerrejser til Las Play-

itas fra København. De starter den 1. juli, hvor 18 hullers-golfbanen vil stå færdig. I vintersæsonen 2008-2009 har tre af de 12 nye huller dannet en 9 hullers-bane sammen med de seks gamle par 3-huller. Disse tre nye huller – som bliver 7., 8. og 9. på 18 hullers-banen – lover særdeles godt for Playitas’ fremtid som golfdesti-nation. De udgør nemlig banens “Amen Corner” på grund af to søer, som betyder, at katastrofer på scorekortet specielt lurer i dette farefyldte hjørne af banen. Mange vil sikkert bede til golfguderne i håb om at slippe helskindet gennem denne stræk-ning!

Udover golfbanen tilbyder Playitas Grande Resort faciliteter til atletik, tri-athlon, landevejscykling, mountain bike, fodbold, svømning, dykning, katamaran-sejlads, windsurfing og fitness – ikke un-derligt, at den danskprægede udvikling af resortets sportsfaciliteter har kostet et an-seligt tocifret millionbeløb.

Træningsbanen er så lang, at der findes udslagsmåtter i begge ender af den – så man selv kan bestemme, om man vil slå træningsbolde i modvind eller medvind.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <16 < <

A r t I k e l > > s y n s b e d r A G e r v I r k e l I G h e d < <

Motoren er helt skjult, men fordelene er ikke til at overseMotoren i Husqvarnas blæser 356BTx er fuldt isoleret. Det giver et lavt lydniveau hvilket betyder, at brugeren kan koncentrere sig om arbejdet uden for meget støj. Hele maskinen vejer kun 10,2 kg, men leverer en luftstrøm på op til 13,4 m³ i minuttet. Fordelene ved Husqvarna 356BTx taler sit tydelige sprog … men gør det afdæmpet.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

www.husqvarna.dk

© 2009 Husqvarna AB (publ). All rights reserved. Husqvarna and other product and feature marks are trademarks of Husqvarna AB (publ).

HUSQVARNA BLÆSER 356BTx

Vejl. pris excl. moms 4.796,-

Sønderjylland kalderAf Jacques Borggild

Sproget er lidt anderledes, end vi er vant til i det Fynske, men enkelt, bramfrit og ligetil. Her hedder “Godmorgen, goddag, godaften og godnat” MOJN, og således blev vi da også budt velkommen, da vi besøgte Sønderjyl-land Golfklubs dejlige natur/park-bane i nærheden af Åbenrå. (Det er klubbens egen beskrivelse af banen, som vi her refererer til), selvom vi nu nok ville kalde banen for en rigtig spændende naturbane.

De første 9 huller blev bygget i en gam-mel mergelgrav i 1969 og blev tegnet af Erik Snack. Historien fortæller, at det var den nyanlagte jernbane til Kliplev, som åbnede mulighed for mergelgraven, som altså senere blev til en god og udfordrende golfbane, delvist anlagt i meget sandet jord og med spændende kløfter og niveaufor-skelle. De sidste 9 huller kom til i starten af 1980’erne og det er disse huller, som i dag udgør hul 1-9.

Vellidt blandt kollegerChefgreenkeeper Benny Wolff, 56 år gam-mel har ikke gennemgået DGA’s green-keeperuddannelse, men har tilegnet sig sin

store viden om græs gennem mange års praktiske erfaringer på golfbanen. Benny fortæller beredvilligt om sit arbejde, og det skinner tydeligt igennem, at han er glad for jobbet, selvom han allerede nu er be-gyndt at køre sin efterfølger i stilling, en yngre mand, som i øvrigt er under uddan-nelse på Sandmoseskolen.

– Ja, jeg er glad for mit job her i golf-klubben, jeg har det godt med vores besty-relse og jeg sidder selv med i baneudvalget og er med til at træffe de beslutninger, som vedrører greenkeepernes arbejde på golfbanen. Det er klart, at vi også har haft vores problemer at slås med, men jeg synes at vi altid har fået løst tingene, således at både vore medlemmer og greenkeeperne er tilfredse.

Benny Wolff er yderst vellidt blandt sine kolleger, han deltager stort set altid i

greenkeeperforeningens arrangementer og han er ikke bange for at give sine erfarin-ger videre, hvis han kan hjælpe en kollega.

Løst og fast om banearbejdetAlle greens på Sønderjyllands Golfklub’s bane er jordopbyggede og man klipper greens 6 gange ugentligt i 4 mm’s højde,

dog 3.5 mm ved turneringer. Der tromles 1 gang om ugen. Der tages propper op 2 gange årligt. Vores golfrunde viste i øvrigt dejligt hurtige og jævne greens. Benny Wolff arbejder meget gerne med Rødsvin-gel, og forsøger langsomt at få mere Rød-svingel ind på banen, selv om der i dag endnu er blandede græssorter på anlægget.

Fairways klippes 3 gange om ugen i 16 mm’s højde. Semirough klippes i 40-45 mm og der er uklippet rough. Der rives bunkers 1 gang om ugen og før og under alle turneringer.

Benny, I ligger jo tæt på grænsen til Tyskland, betyder det, at I har mange tyske statsborgere som medlemmer?– Nej egentlig ikke. Tidligere var det jo meget dyrt at spille golf i Tyskland og det var også meget mere et statussymbol at spille golf, end det har været i Danmark, men jeg føler, at dette har ændret sig en del i de senere år, om end golfsporten sta-dig ikke er den folkesport i Tyskland, som den efterhånden er blevet i Danmark.

– Vi har da nogle tyskere som medlem-mer, men det er ikke så mange. Tidligere havde vi i øvrigt som en del af vore ved-tægter i klubben, at der maksimalt måtte være en vis procentdel tyske medlemmer.

Sønderjyllands Golfklub kører delvist med Jacobsen og delvist med Toro maski-ner, man har en udmærket maskinpark og har stort set de fleste maskiner selv, Green-

> > ... Det er klart, at vi også har haft vores problemer at slås med,

men jeg synes at vi altid har fået løst tingene, således at både

vore medlemmer og greenkeeperne er tilfredse

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <18 < <

A r t I k e l

keepergården er forholdsvist nybygget og har alle til faget hørende faciliteter.

Det var en dejlig dag på Sønderjyllands Golfklub, vejret var perfekt med sol, let vind og ca 25 grader, banen var udfordren-de og der var mange spændende huller, na-turligvis blandt dem det meget flotte par 3 hul over kløften i den gamle grusgrav, uden tvivl et af banens signaturhuller. Vi kan bestemt anbefale vore

Golfklub, vejret var perfekt med sol, let vind og ca 25 grader, banen var udfordren-de og der var mange spændende huller, na-turligvis blandt dem det meget flotte par 3 hul over kløften i den gamle grusgrav, uden tvivl et af banens signaturhuller. Vi kan bestemt anbefale vore

Fakta om Sønderlyllands GolfklubGolfbanen: 18 huller Natur/parkbane.

Banens Par: 71.

Længde, gul Tee: 5822 meter.

Længde, Rød Tee: 5122 meter.

Par 3-bane, 6 huller, ikke Pay & Play-bane.

Driving Range, putting green, indspilsgreen.

Antal medlemmer: ca. 900 aktive.

Indskud: kr. 5.000,-

Årskontingent: kr. 4.800,-

Greenfee:300,- på hverdage, 350,- i weekends.

Greenfeeordning:Med andre Sønderjyske klubber.

Klubhusfaciliteter:Dejlig restaurant med terrasse, omklædning, sekretariat, proshop, møderum. Klubhus bygget i 1990-1991.

læ sere en golfrunde i det Sønderjyske – og de råber uden tvivl “MOJN” efter jer, når I vinker farvel, efter et meget hyggeligt hul 19 på den dejlige terrasse ved klubhuset.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 19

> > s ø n d e R j y l l a n d k a l d e R < < A r t I k e l

Hvordan påvirker slid greens-græssernes konkurrenceevne

overfor enårig rapgræs?– Foreløbige resultater fra greensprojektet

De første delresultater af slidforsøgene på forsøgsgreenen hos DLF-Trifolium viser interessante forskelle i greensgræssernes konkurrenceevne overfor enårig rapgræs.

Rødsvingel med korte udløbere udmærker sig med en stor konkurrencekraft under intensivt slid. Samtidig ses der klare forskelle i de enkelte rødsvingelsorters evne til at modstå sliddet

Af Niels Chr. Nielsen, DLF Trifolium og Henrik Romme, Prodana Seeds

SlidforsøgSlidforsøgene hos DLF-Trifolium i St. Heddinge er en del af innovationsprojek-tet om plejestrategier af greensgræsser, der blev startet i 2006. Der er i Greenkeeperen No. 4, 2008 givet en beskrivelse af opstar-ten og designet af forsøget. På greenen er der 2 forsøg. Det ene er med forskellige gødningsniveauer med og uden slid. Det andet er med forskellige sorter af rødsvin-gel med og uden slid, men med ét gød-ningsniveau.

Forsøget med de forskellige gødnings-niveauer er anlagt med rødsvingelsor-terne Musica og Cezanne i renbestand, alm. hvene i renbestand, en rødsvingel-blanding samt greensblanding bestående af rødsvingel og 15% alm. hvene. Dette forsøg er identisk med rødsvingelblok-

ken i forsøget på Sydsjællands Golfklub i Mogenstrup. Der er 5 gødningsniveauer: 60,90,120,150 og 180 kgN/ha/år. Der blev dog i 2008 tilført lidt mindre gød-ning end planlagt – dvs. 49, 73, 97, 121 og 146 kg N/ha/år.

Parcelstørrelsen er 1.5 x 1.5 m. På 2/3 af hver parcel er der kørt slidbehandling. Resten af parcellen er ubehandlet til sam-menligning. I den del der slides, er der plantet 8 propper af enårig rapgræs (Poa annua – P.a.). I den ikke slidte del er der plantet 2 P.a.-propper. Propperne blev skå-ret med et hulbor med et areal på 86.59 cm2. Se billeder i tidligere artikel. Fra juni til begyndelsen af december er der lavet 69 passager med slidmaskinen. Klippehøjden er 5.5 mm i hele vækstperioden. Gødning tilføres lidt mere lavteknologisk end i Mo-

genstrup, idet gødningsblandingen måles af i flasker og udvandes i passende vand-mængde med vandkande.

Det andet forsøg er anlagt med 12 sor-ter af rødsvingel. Dette forsøg gødes med 150 kg N/ha/år. Slidbehandlingen er den samme her.

Gødningsniveauets indflydelse på konkurrenceevnenI det følgende vil vi præsentere nogle af re-sultaterne fra første forsøgsår, 2008:

Størrelsen af P.a.-propperne er et udtryk for konkurrenceforholdet mellem sået græs og enårig rapgræs. Derfor er proppernes størrelse målt i oktober 2008 (se tabel 1).

Når man ser på N-niveau som gns. over alle sorter/blandinger, er der ingen signi-fikante forskelle mellem gødningsniveauer eller mellem slid og ikke slid. Det såede græs og P.a.-propperne har således holdt hinanden i skak. Man ville forvente en udsultning af den enårige rapgræs ved de lave N-mængder. Rent visuelt er det dog tydeligt, at P.a.-propperne vokser væsent-ligt bedre ved de højere gødningstrin her i 2009 (se tabel 2).

Sorter og blandinger er afgørende for konkurrenceevnenPåvirkning med slid contra ingen slid har kun lille indvirkning på proparealet. Deri-

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <20 < <

A r t I k e l

Tabel 1: Gns. areal cm2 af P.a.-propper ved stigende gødningsniveauer.

Med slid Uden slidGns. 60 N 84.46 84.68

Gns. 90 N 85.56 88.29

Gns. 120N 85.54 83.29

Gns. 150N 85.78 86.40

Gns. 180N 88.29 85.65

Lsd 7.80 9.67

Tabel 2: Gns. areal i cm2 af P.a.-propper pr sort som gns. af alle N-niveauer.

Gns./sort m. slid Gns./sort u. slidMusica 85.92 82.92

Cezanne 76.50 77.41

Rødsvingelbld. 80.73 81.26

Greensbld. 83.53 80.04

Alm. hvene 102.95 106.70

Lsd 7.80 9.67

Foto

: Bir

ger

Bro

man

n

Sorterne deler sig i 2 grupper efter type. Det er tydeligt, at slid-påvirkningen virker kraftigere på sorter uden udløbere, idet P.a.-propperne er vokset i størrelse i alle sorter. Sorter med korte udlø-bere synes igen at konkurrere bedre mod enårig rapgræs under slid, idet propperne er svagt reduceret i stør-relse. Uden slid konkurrerer de 2 typer stort set lige godt.

Slid og skudtæthedI udvalget af nye sorter i foræd-lingen lægges der ved bedømmel-serne meget vægt på skudtæthed, idet tæthed forbindes med kvalitet. Dette er altså også en vigtig egen-skab ved anvendelse under mindre ekstreme forhold end på greens.

For at karakterisere sorternes skudtæthed bedre, blev der derfor i oktober udtaget små propper fra alle parceller til skudtælling. Prop-perne blev dyrket i drivhus indtil

Tabel 1: Gns. areal cm2 af P.a.-propper ved stigende gødningsniveauer.

Med slid Uden slidGns. 60 N 84.46 84.68

Gns. 90 N 85.56 88.29

Gns. 120N 85.54 83.29

Gns. 150N 85.78 86.40

Gns. 180N 88.29 85.65

Lsd 7.80 9.67

Tabel 2: Gns. areal i cm2 af P.a.-propper pr sort som gns. af alle N-niveauer.

Gns./sort m. slid Gns./sort u. slidMusica 85.92 82.92

Cezanne 76.50 77.41

Rødsvingelbld. 80.73 81.26

Greensbld. 83.53 80.04

Alm. hvene 102.95 106.70

Lsd 7.80 9.67

Sorterne deler sig i 2 grupper efter type. Det er tydeligt, at slid-påvirkningen virker kraftigere på sorter uden udløbere, idet P.a.-propperne er vokset i størrelse i alle sorter. Sorter med korte udlø-bere synes igen at konkurrere bedre mod enårig rapgræs under slid, idet propperne er svagt reduceret i stør-relse. Uden slid konkurrerer de 2 typer stort set lige godt.

Slid og skudtæthedI udvalget af nye sorter i foræd-lingen lægges der ved bedømmel-serne meget vægt på skudtæthed, idet tæthed forbindes med kvalitet. Dette er altså også en vigtig egen-skab ved anvendelse under mindre ekstreme forhold end på greens.

For at karakterisere sorternes skudtæthed bedre, blev der derfor i oktober udtaget små propper fra alle parceller til skudtælling. Prop-perne blev dyrket i drivhus indtil

mod har sort eller blanding stor be-tydning. Det ses, at P.a.-proparealet i alm. hvene er vokset signifikant i løbet af det første år. Omvendt ud-mærker Cezanne sig ved, at arealet af P.a.-propperne er blevet reduceret og er meget tæt på, at være signifi-kant mindre end udgangsarealet. Propperne i de øvrige 3 rødsvingel-sorter/blandinger er kun lidt påvir-ket i størrelse. Dermed ser det ud til, at alm. hvene i renbestand kun har en svag konkurrenceevne, mens rødsvingel med korte udløbere konkurrerer stærkt mod enårig rapgræs. Der er også en bemærkelsesværdig forskel mellem de 2 typer rødsvingel, idet rødsvingel uden udløbere har en noget svagere konkurrenceevne. Det er også værd at bemærke, at greensblandingen, som består af 85% rødsvingel og 15% alm hvene, reagerer stort set som rødsvingelblandingen.

I 2009 har det været tydeligt at se, at P.a.-propperne i de lave N-niveauer har haft sværere ved at komme i gang i foråret. Det er først ind i juli efter blomstring, at prop-perne er blevet grønne og nogenlunde tætte. Rødsvingel med korte udløbere har helt fra det tidlige forår vokset bedre end sorter uden udløbere. Disse målinger gentages til efter-året, og der kan nok forventes endnu større forskelle i år end i 2008.

Forsøg med nye sorter med eller uden udløbereForsøget med de 12 rødvin-gelsorter består af 2 måle-sorter og 10 helt nye sorter, som er under afprøvning eller i opformering. De nye sorter blev udvalgt som lo-vende til greensbrug ud fra resultaterne fra plæneaf-prøvningerne. Disse sorter har derfor ikke tidligere været testet under egen-tlige greensforhold.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 21

> > H v o R d a n p å v i R k e R s l i d g R e e n s g R æ s s e R n e s k o n k u R R e n c e e v n e o v e R f o R e n å R i g R a p g R æ s ? < < A r t I k e l

de havde en størrelse, der kunne håndte-res. Der kræves desuden en god luplampe og en betydelig tålmodighed, når der skal tælles skud.

Diagrammet viser variationen i skud-antal. Lsd værdien er hhv. 2.8 i slid og 3.6 uden slid. De angivne antal skud pr prop svarer til en variation fra 102000 til 184000 skud/m2.

Propperne blev udtaget i oktober, hvor vækst og buskning er aftagende, så skudan-tallene er ikke de maksimale, som sorterne kan opnå. Trods dette ses der stadig pæne signifikante forskelle mellem sorterne.

Når man ser på skudantallet, er det kun sort 6 og sort 11 ud over målesorterne, som skiller sig ud. Sort 6 viser imidlertid det største fald i skudantal, når der laves slid. Sort 11 har derimod et lidt højere skudantal, når der er slid, derfor er marke-ringen under søjlen. Denne sort kan såle-des vise sig lovende til greensbrug, og vi vil naturligvis følge den tæt i de kommende målinger.

Sliddet er intensiveret i 2009, idet der allerede pr 1. august er udført lige så man-ge behandlinger som i hele 2008. Dette ser ud til at differentiere sorterne i forhold til gødningsniveauerne endnu tydeligere end i 2008.

Visuelt fremgår det allerede nu, at nogle sorter er tyndet som effekt af slidbehand-lingen. En skudtælling her i efteråret vil sandsynligvis vise større forskelle, end vi fandt sidste efterår.

Sådan så forsøget med de 12 rødsvin-gel sorter ud den 16. marts, 2009. Der er tydelig forskel på sorter uden udløbere, som er meget vintergrå, og de mere grønne sorter med korte udløbere.

Tabel 3: Gns. areal af P.a.-propper pr sort. Areal i cm2

Med slid Uden slidCalliope u. udløb. 92.97 81.03Sort 2 u. udløb. 90.99 85.69Sort 3 u. udløb. 90.37 81.25Sort 4 u. udløb. 92.53 79.21Sort 5 u. udløb. 88.45 84.64Sort 6 u. udløb. 89.52 86.04Sort 8 u. udløb. 93.50 84.49Gns. u. udløbere 91.19 83.19Cezanne korte udløb. 81.79 79.69Sort 7 korte udløb. 85.98 83.92Sort 10 korte udløb. 85.58 80.25Sort 11 korte udløb. 86.69 79.58Sort 12 korte udløb. 84.34 83.68Gns korte udløbere 84.88 81.42Lsd 6.32 8.64

Rødsvingel propperne i kasser i drivhus.Rødsvingelpropper. Der kan være op til godt 30 skud i en prop.

35

30

25

20

15

10

5

0

-5

CezanneCallio

peSort 2 Sort 3 Sort 4

SortUden slid Med slid

Skudtæthed med og uden slid

Anta

l sku

d/pr

op

Sort 5 Sort 6 Sort 7 Sort 8Sort 1

0Sort 1

1Sort 1

2

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <22 < <

A r t I k e l > > H v o R d a n p å v i R k e R s l i d g R e e n s g R æ s s e R n e s k o n k u R R e n c e e v n e o v e R f o R e n å R i g R a p g R æ s ? < <

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris

6 stk bunkerriver 10 stk EZ-GO workhorse på vej hjem

• 16 hk motor• Differentiale

spærrer

Kvalitetsbiler til lavpris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

undGå dårliGE ryGGE

Sælgesbilligt!!

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

5-leds boldopsamlerKUN .........................kr. 19.500,-

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

Strigler fra kr. 10.000,-

Træningsboldegule

excl. moms– pr. Dz kr. .. 24,-

2

16 hk motor

Helms TMT-Centret A/S i Østjylland samler kræfterne i Århus d. 1. september

To gode afdelinger flytter sammen.Vores Hadstenafdeling flytter til Århus, og alle medarbejdere flytter med.

På den måde samler vi vores aktiviteter i vores nuværende domicil på Sintrupvej 9 i Århus Vest, som nu står færdig efter en gennemgående modernisering. Vi kontak-tes stadig på samme telefonnumre.

Afdelingen er placeret lige i midten af vores østjyske område for Valtra.

Da vi også i det sidste år selv har over-taget alt service i Horsens området efter Trolleskov maskincenter, ser vi det som en naturlig udvikling at samle vore aktiviteter lige midt i området.

Sparer på huslejenVi sparer på huslejen, men forsøger at op-retholde alle kompetencer i huset. Vi vil fortsat opretholde vores serviceniveau ved at vore servicevogne vil køre udfra Ran-ders, Silkeborg, og Århus.

Faktisk forøger vi medarbejderstaben med en ekstra mekaniker, hvor Søren Rudfeld der kommer fra et job hos Sven-ningsen maskinforretning, netop er be-gyndt i vores Århus-afdeling. Han er ud-lært hos Midtjysk Traktorlager i Linå og er selv bosat i Voel.

Vi glæder os hver dag over vores mange nye kunder i området og deres tilbagemel-dinger om vores samarbejde.

Når vi ser på vort salg igennem det sid-ste år, kan vi se, at vi får bedre og bedre fat i området syd for Århus, hvor vi før havde en overvægt mod nord, da vi startede i Hadsten. Dette område er stadig et vigtigt område med en meget stor markedsandel, som vi fortsat vil have stor fokus på.

Mere fleksibilitetVed at samle de to værksteder, bliver vi mere effektive og fleksible. Der vil nu også være adgang til alle specialværktøjer og maskiner. Vi er klar til at supporterer alt fra hydraulik til aircondition både hjem-me og ude.

Vores interne logistik mellem afdelin-gerne, når det gælder maskiner og reser-

vedele vil også blive endnu bedre og bil-ligere.

Desuden er vores erfaring, at større kun-der sætter pris på en god service direkte på hjem-adressen. Vi vil have fuldt opbyggede servicevogne, der kan lave selv meget kom-plicerede reparationer hos vores kunder.

Vi har derudover et nyt værksted og vaskefaciliteter, hvor vi kan tage større reparationer ind, samt gode faciliteter til møder og kurser, som der efterhånden bli-ver mere brug for i takt med at traktorerne bliver mere og mere avanceret.

For yderligere oplysninger kontakt Kristian Helms tlf. 99 282 928 eller Allan Helms tlf. 86 109 108.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <24 < <

p r e s s e m e d d e l e l s e

Krybende hvene coatet med iSeed®

Af Agronom Henrik A. Romme, Produktchef Prodana Seeds A/S

Den patenterede iSeed® teknologi, hvor der lægges gødning direkte uden på frøet, har i 2009 for alvor slået igennem på de danske golfbaner. På grund af de gode re-sultater udvides konceptet nu også til kry-bende hvene. Herved opnås en væsentlig forbedring af frøets udnyttelsespotentiale, særligt i forbindelse med eftersåning.

Små frø – stort næringsindholdFrø af hvener er kort sagt noget småtteri – 1000 frø vejer eksempelvis kun 0,1 gram. Det betyder at de fra naturens hånd er ud-styret med endnu mindre næring end de øvrige kulturgræsser vi normalt arbejder med. Kimplanterne af hvenerne er derfor særligt små og sarte indtil de rigtigt får sat gang i fotosyntesen og dermed bliver i stand til at producere deres egen næring. Derfor har det længe været et stort ønske at kunne give frøene lidt ekstra mad med hjemmefra. Det er nu blevet muligt i kraft af den patenterede iSeed® teknologi, hvor hvert enkelt frø er pakket ind i en særlig gødningskappe bestående af netop den næring, som kimplanterne har så stort be-hov for. Dermed har frøet de bedste for-udsætninger for at kunne spire og etablere sig i en eksisterende græsbestand.

Bedre etableringForsøg udført af STRI, Bingley i England viser, at almindelig hvene i lighed med engrapgræs, rødsvingel og rajgræs har stor gavn af iSeed® behandlingen. Der opnås en hurtigere og bedre etablering. Samtidig øges planternes rodvækst.

Nyhed: Independence med iSeed®

Den samme gavnlige effekt må også for-ventes for krybende hvene. Derfor – og på grund af de særdeles gode tilbagemeldin-

ger på vores øvrige iSeed® frøblandinger (iSeed® Green, iSeed® Tee og iSeed® Rød-svingel Turfline), udvider vi nu konceptet til også at omfatte krybende hvene Inde-pendence. Denne sort har i de senere år op-nået meget flotte resultater i de forskellige greensafprøvninger i bl.a. USA (NTEP) og England (STRI). Baseret på de skandinavi-ske greensafprøvninger (Bioforsk, Norge), er Independence desuden på listen over an-befalede sorter af krybende hvene til golf-greens i Danmark.

Frøet er coatet med gødning. Det sikrer en bedre etablering, dels fordi kimplanten med det samme har adgang til kvælstof og fosfor, og dels fordi selve coatningen gør frøet tungere. Det tungere frø giver en bedre jordkontakt, og dermed optager frøet nemmere fugt. Optællinger viser at med iSeed® etableres op til 40% flere frø som småplanter end for ubehandlet frø.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 25

A r t I k e l

Farvel til fungicider med FDC – sådan plejes sportsgræs uden brug af kemikalier

I mange år har pæne græsarealer og golfgreens været ensbetydende med et massivt forbrug af kemikalier. I dag findes der heldigvis miljøvenlige alternativer, der gør kemien overflødig.

Flere store videnskabelige feltundersøgelser i England og Danmark dokumenterer midlernes virkeevne, der ved korrekt anvendelse har en både forebyggende og styrkende effekt, der

forhindrer det evigt tilbagevendende problem med svampeangreb

Svampeangreb giver gule til brune misfarvninger. I fugtige perioder ses dannelsen af hvidt svampemycelium.

Af Patrick Dorf Julius, Linden Kommunikation

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <26 < <

A r t I k e l

Enhver greenkeeper eller ansvarlig for store græsarealer til sports-brug kender til græssets værste fjende, svampen Microdochium Nivale bedre kendt som fusarium, der ikke holder sig tilbage over for nogen som helst græstype. Alle græstyper angribes af den ska-devoldende svamp, men især den meget udbredte poa anua, det enårige rapgræs er kendt som særlig følsomt og derfor meget ud-sat. Svampen penetrerer bladene gennem stomata, der er mikro-skopiske spalteåbninger, hvorigennem planten udveksler gas med atmosfæren. Når den kuldeelskende svamp først har fået sit tag i græsset, vidner kedelige hvide fusariumpletter om, hvor skidt det står til med græsset.

Problemet er, at svampen Microdochium Nivale er den mest almindelige og udbredte svampesygdom i greens og på græsarea-ler på den nordlige halvkugle. Den trives bedst i den kolde årstid, og især når det er fugtigt. Det danske klima giver således svampen de ideelle vækstbetingelser med lange vintre og ofte lange regn-fulde perioder. Uden forebyggelse og aktiv Greenkeeping boltrer svampen sig, og græsset sygner hen og mister sin vitalitet og farve.

Når det derimod ikke er koldt og fugtigt, og det danske klima viser sig fra sin bedste side med længere solrige perioder, lader det til at problemet går i sig selv igen, og græsset fremstår igen saftigt og grønt Men det er kun en stakket frist. I de varme og tørre

måneder befinder sporene sig nemlig i hviletilstand, klar til at udfolde sig lige så snart vejrliget tillader det igen, og problemerne starter på ny.

Mange springer over, hvor gærdet er lavestOverlader man blot græsset til egen skæbne, vil det hurtigt blive angrebet af de naturlige fjender og miste sin funktion som sports-græs. Særligt tydeligt bliver det inden for sportsgrene, der kræ-ver jævne underlag for at sportsudøverne opnår den nødvendige præcision som f.eks. tætklippede golfgreens eller fodboldbaner, der skal være absolut i orden hele året. Ikke en plet accepteres af spillerne – især golfspillere forventer en meget høj standard og har meget lidt forståelse for greenkeeperens daglige kvaler med at hol-de græsset sygdomsfrit. Det lægger et stort pres på greenkeeperne for at kunne præsentere en perfekt golfbane, også om vinteren.

Til bekæmpelse af diverse svampeangreb og for at bevare græs-sets grønne farve har det længe været nødvendigt at ty til skrappe midler som kemiske fungicider. Også greenkeepere har i sagens natur følt sig nødsaget til at anvende skrappe svampemidler for at imødekomme de stigende krav til en fejlfri bane. Fordelen ved fungiciderne er, at disse effektivt bekæmper svampeangreb og be-varer græssets funktionalitet, men desværre har medaljen også en bagside. De kemisk baserede produkter er både giftige for dyr, mennesker og mikrolivet i jorden. Derudover er de generelle mil-jøhensyn blevet en vigtig parameter, og kemiske produkter gør sig heller ikke så godt i det grønne regnskab.

Skrappe lovkrav og restriktioner har desuden sat en stopper for udviklingen af nye fungicider, og markedet er i generel nedgang. Det har til gengæld åbnet markedet for miljøvenlige og forebyg-gende behandlingsmetoder, der i dag opnår samme virkningsgrad som de kemisk baserede midler, dog uden skadelige bivirkninger. Mange års udvikling og efterfølgende videnskabelig dokumenta-tion foretaget af uafhængige forskningscentre er med til at bane vejen for plejeprodukter på basis af naturlige ingredienser.

Bæredygtigt plejekoncept til forebyggelse af fusariumI lang tid har det været den fremherskende holdning, at det kun er kemisk baserede produkter, der kan holde svampeangrebene nede. Derfor tog Carsten Marker, der er en af de første, der har haft fokus på miljøvenlige behandlingsmetoder herhjemme, initi-

Fra forsøget ved Skovlunde Herlev golfklub, med og uden FDC.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 27

> > f a R v e l t i l f u n g i c i d e R m e d f d c < < A r t I k e l

21. november 2007 13. december 2007 14. januar 2008 13. februar 2008 12. marts 2008

Parcel 1

Ubehandlet

Parcel 2

Key EW (Fungicid)

Parcel 4

AS 0121/B(Tour Turf FDC)

ativ til at få sine bæredygtige koncepter afprøvet af to uafhængige forskningscentre i hhv. England og Danmark.

CarstenMarker er direktør i import- og distributions-virksom-heden E. Marker A/S og har fulgt udviklingen tæt i de sidste ti år. Og selvom han længe har vidst, at de bæredygtige behandlings-koncepter er lige så effektive som fungiciderne – bl.a. fordi Ben-niksgaard Golf Center, hvor den tidligere European Tour spiller Steen Tinning er medejer – besluttede han sig for at få sine pro-dukter blåstemplet af flere uafhængige videnskabelige feltforsøg.

Den første undersøgelse blev gennemført på Woburn Golf Course i England under ledelse af Agrochemex, der er en inter-national uafhængig forskningsorganisation. Den anden blev gen-nemført på Skovlunde Golfklub, og her forestod Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet ved Århus Universitet forsøget. Og begge steder var resultaterne ikke til at tage fejl af. Det testede Tour Turf FDC har en signifikant effekt mod fusarium på niveau med

traditionelle fungicidprogrammer og virker altså lige så godt som de uønskede fungicider.

Forebyggelse er alfa og omegaBedst vil resultaterne blive, hvis det miljøvenlige FDC-koncept indgår i en biologisk og mekanisk plejeplan efter metoderne i ”In-tegrated Disease Management”, der handler om at minimere risici for sygdomme i græsset, inden de opstår. Det er af afgørende betyd-ning, at starte sin behandlingsplan allerede inden perioderne kom-mer, hvor svampen typisk opstår. Med FDC-konceptet styrker man græsset effektivt og gør det modstandsdygtigt mod sygdomme.

– Kontrol med fusarium forudsætter nøje planlægning af greenkeeping-arbejdet, og hvis man ønsker at klare det helt uden skadelige kemikalier, er det klart, at der skal fokuseres 100 % på biologiske løsninger og mekanisk pleje, forklarer Carsten Marker.

Hvis man på trods af FDC-konceptets dokumenterede effekt alligevel ønsker at anvende kemisk kontrol, kan man nedsætte forbruget af de kemiske midler drastisk ved samtidig brug af Tour-Turf FDC. Da gentagen brug af det samme fungicid giver risiko for resistens mod sprøjtemidlet er der endnu et godt argument for at variere indsatsen med de miljøvenlige behandlingsmidler.

– Den måske største sidegevinst er, at man ikke kan skabe re-sistens med et miljøvenligt behandlingsprogram som FDC. Det kommer både banerne og miljøet til gode, slutter Carsten Marker.

Forsøgsprotokol Skovlunde GolfklubDen samme protokol blev anvendt på begge lokaliteter. Undersø-gelsen blev udført som et randomiseret blokdesign med fire gen-tagelser og en parcelstørrelse, der var tilpasset greenens størrelse. Behandlingen blev gennemført vha. et sprayaggregat. I løbet af efteråret/vinteren blev der foretaget fem applikationer med fire ugers intervaller. I løbet af afprøvningsperioden blev de to for-

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <28 < <

A r t I k e l > > f a R v e l t i l f u n g i c i d e R m e d f d c < <

TestresultaterneEffekten af FDC er blevet fulgt i en serie feltforsøg for syg-domsbekæmpelse. Den første undersøgelse blev gennem-ført på Woburn Golf Course, England af den uafhængige forskningsorganisation Agrochemex. Den anden blev gen-nemført Skovlunde Golfklub i Danmark af det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet ved Århus Universitet.

Fra forsøget ved Skovlunde Herlev golfklubAngreb i % på green 8. Ubehandlet: 49 % angreb. Med FDC: 0 % angreb.

Fra forsøget ved Skovlunde Herlev golfklubAngreb i % på green 13. Ubehandlet: op til 32 % angreb. Med FDC: 0 % angreb.

A + B + C + D = flydendeE= granulatA + C + D= alternative formuleringer i afprøvningsfasen.

Kilde: Testprotokol 07757 University of Aarhus, Faculty of Agricultural Sciences, Department of Intergrated Pest Management.

søgs greens passet af greenkeeperen på samme måde som resten af banen undtagen behandlingen med fungicider og FDC. Der blev foretaget en vurdering af resultatet før hver applikation, med månedlige intervaller og efter den sidste applikation.

Sygdomsinfektion af Fusarium blev vurderet vha. en procent-skala, hvor 0 = overflade uden synlige symptomer, og 100 = fuld-stændig infektion.

Græsarealet dræbt af Fusarium blev ligeledes vurderet vha. en pro-centskala, hvor 0 = intet dræbt areal, og 100 = fuldstændigt dødt.Græssets udseende blev vurderet på en skala fra 0 til 10, hvor 10 = græsset er helt grønt, og 0 = helt affarvet

SammenfatningResultaterne af disse undersøgelser viste tydeligt, at TourTurf FDC kan have en signifikant effekt mod Fusarium. Resultater-ne viste, at behandling med FDC ikke er signifikant bedre end kommerciel behandling med fungicider. Undersøgelsen viste, at et helt behandlingsprogram med FDC bør gennemføres, og at det skal bruges som en del af et overordnet sygdomsbehandlings-program. FDC er ikke et fungicid og har derfor ingen direkte effekt på de sygdomsfremkaldende patogener. I stedet hjælper det

planten med at forebygge sygdomsangreb og skaber et miljø, der hæmmer sygdomme. TourTurf FDC har en forebyggende virk-ning, og behandlingen bør derfor gennemføres, allerede inden symptomerne viser sig.

KonklusionTo undersøgelser blev gennemført på golfgreens for at evaluere ef-fekten af nye midler til forebyggelse af Fusarium skader forårsaget af Microdochium Nivale. I løbet af efteråret og den tidlige vinter blev der foretaget fem applikationer med ca. tre ugers interval. En høj naturlig infektion med sygdommen udvikledes med et stærkt angreb, hvilket i ubehandlede parceller nåede 49 % på green nr. 8 og 31 % på green nr. 13. Sygdomsangrebet blev behandlet med effektivt med AS 0121/A og AS 0121/B, der var lige så effektive som referencebehandlingen med Key EW (prochloraz). De andre midler AS 0121/C, AS 0121/D og E 601 var mindre effektive. Alle midler var sikre for græsset.

AnvendelseTourTurf FDC anvendes med 40L pr ha hver 6. uge fra medio September. Minimum 3 udbringninger er påkrævet.Ved udsigt til snedække gives yderligere 40L pr ha inden sneen falder.

PrisPå trods af at det miljøvenlige FDC har samme effekt som fungi-cider, er det ikke særlig dyrt at behandle en hel golfbane henover vinterhalvåret. En komplet behandling med tre udbringninger til en 18 hullers golfbane på 1 ha greens koster kr 15.000 + moms.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 29

> > f a R v e l t i l f u n g i c i d e R m e d f d c < < A r t I k e l

Vækstlaget på golfgreens, biomassen og behovet for luftning

Af Martin Pedersen

Vækstlagets sammensætningVækstlaget er det medium, hvori græs-set på golfgreens vokser og skal forsyne græsset med luft, vand og gødning, men vækstmassen er også et vækstmedium for den række af mikroorganismer, som ud-går vækstlagets biomasse. Vækstlaget er et heterogent system, som består af ca. 50% faste artikler og ca. 50% vand og luft. De faste partikler i vækstlaget er en blanding af ler, silt, finsand og grovsand. De mine-ralske partikler bestemmes efter partikel-størrelse. Lerpartiklerne er de mindste. Ler har kolloid karakter og besidder elektriske egenskaber, der betyder, at lerpartiklerne kan binde vand mod tyngdekraftens på-virkning og forskellige gødningsstoffer mod udvaskning. Alle lerpartikler svulmer op, når de bliver fugtige og trækker sig sammen, når de udtørres, dette medfø-rer, at greens med stort lerindhold bliver vandlidende og bløde efterår og vinter og uegnet til golfspil. I sommertiden bliver de lerholdige greens meget hårde og for-mår ikke at kunne holde bolden og giver hermed dårlig spillekvalitet. Sandet er den anden fraktion af mineralpartiklerne. Sand har ingen kolloidale egenskaber som lerpartiklerne. Sand kan derfor ikke op-tage og binde vand og gødning. Sand kan have partikkelstørrelser, der varierer fra 0,2 til 2,0 mm. Vækstlag med uensartet sandfraktion vil komprimeres og medføre dårlig vandinfiltrering, vækstlaget bliver vandlidende i perioder med nedbør og spillekvaliteten bliver dårlig. Ved undersø-gelser af greens med vækstmæssige proble-mer kan man konstatere, at problemerne som regel skyldes vækstlag med for højt lersiltindhold, vækstlag med uensartet sandfraktion, lagdelt vækstlag eller evt. en kombination af de nævnte forhold.

Greens stiller store krav til vækstlagets fysiske egenskaber. Greens må derfor være

konstrueret af et vækstlag, der kan modstå den intense trafik, være veldrænet og give god spilleflade under forhold med fugtigt vejr. Dette kræver et vækstlag med ca. 90% sandindhold og høj hydraulisk led-ningsevne. Sand har stor potentiale til at give vækstlag med stor grovporeporøsitet, men kun hvis der anvendes sand med ens-artet kornstørrelse, hvor forholdet mellem grovsand og finsand udtrykt ved gradati-onsindexet d90:d10 er 3,5 eller der under.

En betingelse for god rodvækst kræver også, at vækstlaget har en kolloidmængde på mindst 6%. Det kan være 2-3% ler el-ler 2-3% humus eller kombinationer her-af. Humus er en blanding af planterester i forskellige nedbrydningsfaser. Selv om humus kun udgør en mindre procentvis mængde af vækstmassen, har humus stor indflydelse på vækstlagets fysiske og kemi-ske egenskaber. Ved beskrivelse af synteti-ske vækstlag, hvor sphagnum eller kom-post indgår som en del af det organiske materiale, kan den mikrobielle nedbryd-ning og omsætning af materialet medføre kemiske ændringer, som medfører dan-nelse af kolloider, som på et tidspunkt kan blokere grovporesystemet eller medføre, at vækstlaget bliver hydrofobisk og der op-står lokale tørre pletter.

Afdræning af vækstlaget på greensTil optimal græsvækst og afdækning af overskudsnedbør må vækstlaget på greens efter anlæg have en samlet porøsitet på 40-50 vol%, hvoraf 20-25% bør være grov-sporer og andre 20-25% kapillær porer, mellemporer og finporer. For at greens kan være spilleklare umiddelbart efter en regn-vejrsperiode, må der være en afdræning på mindst 25 mm vand pr. time. Denne afdræning kræver med ovennævnte krav til vækstlagets sammensætning en vækst-lagstykkelse på 30-40 cm. Der findes ingen

luftdiffusion i vækstlaget og ikke ingen til-strækkelig afdræning af overskudsnedbør, ingen betingelser for effektiv rodvækst, når grovporevolumet er 10 vol% og derunder. I vækstlaget på greens findes vand og luft generelt i vekslende mængdeforhold til hin-anden afhængig af tidspunktet og størrel-sen af vand tilførslen. Med stigende vand-indhold i vækstlaget aftager luftindholdet, indtil vækstlaget er vandmættet og der ikke findes luft tilbage.

Ved undersøgelser af vækstlaget på dan-ske greens med vækstmæssige problemer, kan man finde at vækstlagets vandind-hold og luftindhold ofte er langt fra det, der betragtes som værende optimalt for græsvækst. Vækstlaget er vandlidende på grund af manglende afdræning, som følge af det manglende grovporevolumen. Det er kun vand i grovporesystemet, der kan afdrænes. Vandet i vækstlaget kan kun mindskes ved fordampning fra overfla-den, hvilket giver koldt vækstlag, fordi den energi, der skal bruges til opvarmning af vækstlaget, nu bruges til fordampning af vandet, hvilket giver yderligere dår-lige vækstbetingelser. Det er temperaturen omkring græssets vækstpunkt, der bestem-mer, hvornår græsset gror. Manglende af-dræning vil give greens, der konsekvent er våde og vandlidende i perioder med ned-bør specielt forår og efterår. Meget ofte er der black-layer i vækstlaget og store an-greb af alger og mos på overfladen. Koldt og fugtigt vækstlag giver sen forårsvækst, hvilket betyder, at greens ikke kan åbnes før sent i foråret og må lukkes tidligt i efteråret og ofte holdes lukket i perioder med nedbør i sommertiden. Græssets slid-styrke er meget reduceret på grund af svagt rodnet. Enårig rapgræs er dominerende græsart. Situationen forekommer altid, når der ved anlæg af greens er anvendt for dårligt vækstlag enten et meget ler-silt hol-

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <30 < <

A r t I k e l

digt vækstlag eller et sandholdigt vækstlag med dårlig partikkel-størrelsesfordeling i materialet. Manglende luftindhold og dårlig afdræning af vækstlaget kan også findes, når man ved anlæg har anvendt et vækstlag med tykkelse under 25 cm.

Komprimering af vækstlaget:Komprimering af vækstlaget ændrer såvel de fysiske og kemiske forhold som de biologiske forhold i vækstlaget, som igen påvir-ker forholdet vand/luft. Når der bliver luftmangel i vækstlaget, reduceres rodsystemets og mikrofloraens vækst og græssets vækst-muligheder. Komprimering defineres som en sammenpresning af vækstlagets partikler under udtrædning af luft, som medfører tæt-tere vækstlag med mindre porevolumen og dårligere afdræning. Mængden af drænbare grovporer reduceres, mængden af kapil-lære porer forøges, og vandindholdet i vækstlagets overflade øges. Komprimering af vækstlaget kan forekomme allerede i anlægs-fasen i forbindelse med udlægning af vækstlaget. Spil og færdsel med maskiner på greens i forbindelse med pleje af arealet vil også forårsage komprimering. Ved kørende færdsel er der tre primære kræfter, der påvirker komprimeringsgraden 1) Vægten på hjulet 2)Vibrationseffekten fra motor til hjul 3) Effekten af evt. hjulspin og snævre vendinger. Komprimeringsgraden er meget påvirket af vækstlagets sammensætning og vandindhold. Komprimeringen er lav, når vandindholdet i vækstlaget er lavt og øges efterhånden som vandindholdet stiger til markkapacitet. Komprimeringsgra-den er meget mindre i sandholdigt vækstlag end i mere lerholdigt vækstlag. Belastning på 0,4 kg/cm2 i sandjord kan give reduktion i grovporevolumen på ca. 7% vol%, men ved samme belastning på lerholdig jord nedgang i grovporevolumen på ca 10% vol%. Ved gentagne belastninger øges komprimeringsgraden. Ved lang-som kørsel på greens er komprimeringsgraden større end ved hurtig kørsel. Komprimeringsgraden er altid størst i vækstlagets øverste 10 cm. Komprimeringseffekten af spillere på greens af-hænger af årstiden, vandindholdet i greens, og fodtøj med spikes. Stor spillerbelastning af spillere med spikes i efteråret på fugtige greens med dårlig vækstlag, når der ikke er græsvækst, vil give ekstra slitage, reduceret optagelse af vand og gødning, lavere kul-hydratniveau, greens med reduceret rod og bladvækst og risiko for anaerobe vækstforhold og invadering af alger og mos mm.

Ved undersøgelser af komprimeringen på danske golfgreens kan man finde vækstlag med volumenvægt på 2 kg/liter intet grovpo-revolumen. Volumenvægten i vækstlaget bør aldrig være større end 1,6 kg/liter.

Filtlaget på greensFilt er et lag af levende og døde uomsatte udløbere, stængler og rødder, som udvikles og ophobes mellem den tilstedeværende ve-getation og vækstlagets overflade. Filt består af ca. 34% cellulose, ca. 20% hemicellulose, ca. 5% andre kulhydrater og ca. 11% lig-nin. Filtophobning påvirkes af de anvendte græsarter og sorter, men også af de fysiske forhold i vækstlaget, som temperatur, Rt, C/N-forhold, og vandholdig overflade. Anvendelse af forskellige pesticider kan også påvirke ophobning af filt. Den største årsag til ophobning af filt i overfladen er dog reduceret aktivitet i vækstla-gets biomasse. Et tykt filtlag kan tilbageholde mindst 5 mm vand mod nedsivning eller halvdelen i mm af filtlagets tykkelse. Daglig

vanding af greens med komprimeret vækstlag og tykt filtlag vil give greens med daglig luftmangel og dårlige vækstforhold.

Lagdannelse i vækstlagetLagdannelse i vækstlaget opstår, når der topdresses med ujævne mellemrum og med for store mængder topdressningsmateriale på en gang eller med varierende typer topdressning. Lagdannelse i vækstlaget betyder brydninger i vækstlagets poresystem, dårlig indsivning af vand, gødning og luft, øget vandindhold i vækstla-gets overflade, dermed også luftmangel og dårlig aktivitet i vækst-lagets biomasse og øget filtophobning.

Vækstlagets biomasseBiomassen er en fælles betegnelse for alle større eller mindre levende organismer, der findes i vækstlaget. Biomassen omfatter en fauna, som er en række smådyr fra mikroskopiske nematoder til fladorme, springhaler, tusindben, biller, forskellige larver, insekter og regnorme, hertil kommer en mikroflore, der omfatter svampe, actinomyceter, bakterier og alger. De fleste svampe og bakterier er saprofyter, som ernærer sig af kulstof fra dødt organisk materiale i vækstlaget. Mange svampearter kan være årsag til forskellige sygdomme i græsset.

Svampe udgør en talrig og meget vigtig gruppe i vækstlagets biomasse. Skimmelsvampe er et fælles navn for de svampe, der angriber og nedbryder forskellige organiske forbindelser under fugtige forhold.

Actinomyceter er bakterier, der danner hyfere ligesom svam-pene, men hyferne er finere og mere forgrenet end hos svampene.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 31

> > v æ k s t l A G e t p å G o l f G r e e n s , b I o m A s s e n o G b e h o v e t f o r l u f t n I n G < < A r t I k e l

Actinomyceterne bidrager stærk til ned-brydning af cellulose og lignin. Actinomy-ceterne medvirker herved også til frigørel-se af en stor del af det kvælstof, der findes i filtlaget. Actinomyceterne trives bedst ved Rt på ca. 6,5-7,0. Det er svampe og acti-nomyceter som i særlig grad bidrager til biologisk nedbrydning af filtlaget.

Bakterier udgør den talrigeste gruppe i vækstlagets biomasse. Bakterier findes i vækstlaget, hvor indholdet af organisk materiale er størst. Ved næringsmangel og udtørring formindskes bakterieantallet. Bakterierne har forskellig levevis, nogle er kulstof-autotrofe, hvilket vil sige, de dan-ner organisk materiale udfra uorganisk materiale som kuldioxid, forskellige gød-ningssalte og vand. Artsantallet bakterier i denne gruppe er ikke ret stor, men de spiller en meget stor rolle for græssets er-næring ved bl.a. at omdanne ammonium-salt til nitrater, svovl og sulfider til sulfater. Andre bakterier er kulstof-heterotrofe, hvilket vil sige, de kræver tilførsel af orga-nisk materiale for at kunne overleve.

Alger er mikroskopiske organismer, der lever i vækstlaget og på vækstlagets overfla-de. Når de vokser på vækstlagets overflade, kan de danne organisk materiale ved lys og alm. fotosyntese ligesom de grønne plan-ter, til vækst kræver de kvælstof og andre gødningsstoffer ligesom græsset.

På vandlidende greens med begrænset lysadgang kan algerne i overfladen danne en meget tæt belægning, der stedvis giver anaerobiske forhold og reduceret plante-bestand. Under vækstlagets overflade, hvor lyset ikke trænger ned, lever algerne som sa-profyter og ernærer sig kulstof-heterotroft på præcis samme måde som svampe og de fleste bakterier.

Mikroorganismernes vækst og omsætning af organisk materialeKulstof er det element, som anvendes af mikroorganismerne som energikilde og næring i største mængde. Mikroorganis-mernes vækst og livsfunktioner er derfor nøje knyttet til omdannelsen af organisk materiale i vækstlag og filtlag. Dette ma-teriale er en kemisk blanding af forskellige kulhydrater som cellulose, hemicellulose og opløselige kulhydrater, lignin, fedt-stof og proteiner. Disse stoffer medgår til syntese af de organiske stoffer, hvoraf mi-

kroorganismerne består. De fleste mikro-organismer ånder aerobt ved luftens ilt. Herved iltes de organiske forbindelser og omdannes til kuldioxyd, vand og forskelli-ge uorganiske salte. Ved iltningen udløses den energi, som mikroorganismerne dels forbruger til optagelse af næring og til op-bygning af nyt levende organisk materiale, hvor af mikroorganismerne består samti-dig forekommer der en varmeudvikling. Stofomsætningen i organisk materiale og i filtlaget foregår efter følgende skema:

Dødt organisk stof + ilt + biomasse + enzymer ------ levende organisk stof + kul-dioxyd ? vand + diverse gødningssalte + organisk rest + energi.

Mange mikroorganismer i biomassen kan ånde anaerobt uden luftens ilt. På vandli-dende greens eller på greens med konstant fugtigt filtlag, hvor ilten holdes borte fra vækstlagets poresystem kan mange mikro-organismer reducere og bruge ilten i iltrige kemiske forbindelser som energikilde. Ni-trat vil reduceres til nitrit og senere til luft-formig kvælstof, sulfat reduceres til sulfid, som igen reduceres til svovlbrinte og evt. til Black-layer, mangan-oxyd reduceres til manganoforbindelser, ferri-ooxyd til ferro-forbindelser. Alle disse processer foregår hurtigere ved høj jordtemperatur og når der er komposterbart materiale tilstede. Alle de dannede stoffer er giftige for græsset. Under anaerobe forhold kan kun delvist omsatte organiske forbindelser som mælkesyre, ed-dikesyre, smørsyre, acetaldehyd m.fl. op-hobes i vækstlaget som giftige forbindelser. Der kan endvidere dannes luftarter som methan, svovlbrinte, ethylen og ammoni-ak, der alle er giftige for græsset.

Det organiske materiale i vækstlaget bli-ver gjort tilgængeligt ved hjælp af de en-zymer, som udskilles af mikrofloraen. De enkelte enzymer benævnes efter de stoffer, de virker på. Cellulase, der produceres af såvel svampe som bakterier, omdanner cellulose som er et polysaccarid til vand-opløselige kulhydrater (di- og monosac-carider).

Urease er et andet enzym, som danner kvælstof ved hydrolyse af urea (amidkvæl-stof ). Hydrolyse er en proces, der foregår under optagning af vand og ved passende høj temperatur. Ved processen omdannes urea først til ammoniumcarbonat, som får

Rt til at stige, herved dannes ammoniak. Ligevægten mellem ammoniuminoner og det frie ammoniak i jordvæsken vari-erer med stigende Rt, og kan forskydes, så der dannes endnu mere ammoniak. Kombinationen af højt Rt og fri ammo-niak giver dårlige vækstbetingelser for en del af mikrofloraen. Der kan opstå en am-moniakforgiftning selv ved tilstedeværelse af små mængder ammonium. Ved den vi-dere iltning af ammonium kan der opstå en nitritforgiftning, som hæmmer græs-sets vækst, svider græsset eller slår græsset ihjel. Ved anvendelse på greens med stort filtindhold ved højt Rt og høj temperatur vil Urea ifølge foreliggende litteratur give stort kvælstoftab.

Alle omsætninger og nedbrydning af organisk materiale der foregår ved hjælp af vækstlagets biomasse er temperatur-afhængige. Der er ikke større aktivitet i vækstlagets biomasse, før jordtemperatu-ren når op på mindst 8-10 grader celsius. Med stigende temperatur øges mikroflora-ens aktivitet og omsætningen af organisk materiale. Da de aerobe mikroorganismer behøver atmosfærisk ilt til ånding og re-spiration, vil kravet til ilt og luft også være størst i sommertiden og dermed vil kra-vet til luftning af greens også være størst i sommertiden.

Foruden kulstof kræver mikrofloraen også tilførsel af kvælstof, fosfor og svovl til syntese af de aminosyrer, proteiner, nuc-leotider og vitaminer som mikroorganis-merne består af. Kvælstof forekommer i vækstlaget i forskellige iltningsstadier, som alle kan anvendes af de forskellige mikro-organismer. Den foretrukne kvælstoffor-bindelse synes at være ammonium, hvil-ket ikke er overraskende, eftersom det er i denne forbindelse, kvælstof indgår i det organiske materiale. Nitrat anvendes også, især af mange alger og svampe. Foruden kvælstof kræver mikrofloraen også tilførsel af inorganisk fosfor i passende mængder for at have effektiv vækst. Fosfor medgår til dannelse af forskellige nucleotider og nucleinsyrer. Mikroorganismerne kræver tilførsel af svovl, som indgår i mikroor-ganismernes aminosyrer og i forskellige vitaminer, de fleste mikroorganismer op-tager svovl som sulfater ligesom græsset. Gødningsstoffer som kalium, magnesium, calcium kræves kun i mindre mængder.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <32 < <

A r t I k e l > > v æ k s t l A G e t p å G o l f G r e e n s , b I o m A s s e n o G b e h o v e t f o r l u f t n I n G < <

Arena er et komplet sortiment bestående af specialgødninger til greens, tees og fairways. De forskellige næringsstoffer og egenskaber gør at du kan gødske optimalt hele sæsonen. Vores eksperter udvikler hele tiden Arena i samarbejde med erfarne greenkeepers. Kontakt Garta for at høre mere om årets nyheder på tlf.: 33 68 50 50 eller www.garta.dk. Du kan også få yderligere information om Arena på www.yara.dk

Viden skaber vækst

Mikronæringsstofferne kræves kun i gan-ske små mængder.

Biologisk omsætning af filt i vækstlagetFilt er som tidligere omtalt ophobning af organisk materiale i forskellige nedbryd-ningsstadier. Det organiske materiale be-står hovedsagelig af kulhydratforbindelser som cellulose, hemicellulose samt lignin og nogle vandopløselige kulhydrater, or-ganiske syrer, proteiner mm.

Undersøger man filtlagets reaktionstal og indholdet af forskellige gødningssalte, finder man, at Rt med få undtagelser er lavere i filtlaget end i det underliggende vækstlag. I et filtlag med tykkelse på 2-4 cm kan man finde et total kvælstofindhold på 700-800 kg pr hektar. Man finder min-dre end 10 kg fosfor pr hektar. Indholdet af kalium og magnesium er varierende.

Undersøger man C/N-forholdet, som er forholdet mellem kulstof og kvælstof i filt-laget, ligger det som regel mellem 10 og 15, ofte under 10. I det underliggende vækstlag ligger C/N-forholdet ofte fra 60 til næsten 200. Når C/N-forholdet er større end 30,

vil der være en netto immobilisering af til-ført kvælstof, dvs. tilført kvælstof optages af mikroorganismerne og kommer ikke græsset til gode til vækst. Er C/N-forholdet under 20, vil der være en netto mineralise-ring af kvælstof og ophobning af kvælstof i filtlaget. Højt indhold af kulstof giver stor aktiv vækst af mikrofloraen, stor optagelse af kvælstof og ingen kvælstof til græsvækst. Der findes derfor en naturlig forklaring på hvorfor, der næsten aldrig findes græsrød-der under filtlaget. Under filtlaget findes simpelthen næsten aldrig kvælstof til rod-vækst. Højt C/N-forhold under filtlaget betyder, at indholdet af kulstof er højt, den kvælstofmængde, der siver gennem filtlaget optages og forbruges af mikrofloraen og bruges derfor ikke til rodvækst. Lavt C/N-forhold kan give lavt kulstofindhold til mi-kroorganismernes vækst, som herved sulter og der bliver ingen omsætning af organisk materiale. Stort indhold af kvælstof i filtla-get giver tab af kvælstof enten ved ammoni-fication og senere denitrification i vandhol-digt filtlag. I filtlaget findes kvælstof enten som ammonium eller som nitrat. Ammo-

niumindholdet i vækstlaget er næsten altid 3-4 gange større end nitratindholdet.

Den mikroflora, der nedbryder det orga-niske materiale i filtlaget, forskellige skim-melsvampe og actinomyceter og bakterier, trives bedst ved et C/N-forhold mellem 20-30, og ved et Rt på 6-6,5, når der tillige er et passende fosforindhold og når der er luft i filtlaget. Svampe assimilerer ca 30% af kul-stoffet, bakterier 7-10%. Resten af kulstoffet bruges til energi eller omdannes til kuldio-xyd. Den væsentligste årsag til filtophobning og kvælstoftab i vækstlaget skyldes hovedsa-gelig overdreven vanding, for lavt Rt og ofte for lavt indhold af fosfor. Hvor C/N-forhol-det er meget lavt er mikrofloraens aktivitet stagnerende på grund af kulstofmangel. På sådanne greens bør man topdresse med et sandholdigt materiale med indhold af kom-post eller sphagnum. Da omsætning af kul-stof i kompost og sphagnum kræver luft og ilt, bør man være opmærksom på filtlagets vandindhold. Vandlidende, fugtige greens vil mangle ilt til mikrofloraens vækst og det vil i så fald være bedre kun at anvende rent sand som topdressningsmateriale.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 33


Vækstlagets luftindholdI et optimalt vækstlag med 20% grovpo-revolumen er vækstlagets sammensætning næsten identisk med atmosfærens sam-mensætning dvs. 79% kvælstof, 21% ilt og 0,03% kuldioxyd. På grund af biolo-gisk aktivitet i vækstlaget er indholdet af kuldioxyd dog normalt lidt højere.

Når vækstfaktorerne lys-luft-vand og gødning er tilstede vil græsset optage lys og kuldioxyd fra luften og ved fotosynte-sen danne kulhydrater, som vandrer ned gennem planterne hvor det vil reagere med de aminosyreforbindelser, der er dan-net ved rodsystemets optagelse af vand og gødning og danne de proteinstoffer med mere, som får græsset til at vokse. Ved rodsystemets vækst udskilles en lang række stofskifteprodukter, som kulhydra-ter, aminosyrer, organiske syrer, enzymer, hormoner, vitaminer og andre forbin-delser, som dels stimulerer eller hæmmer væksten af forskellige svampe, bakterier og nematoder. Dette betyder, at græsset ved normal vækst under optimale forhold ikke har behov for tilførsel af forskellige biosti-muleringsmidler.

Luften bevæger sig i hele grovporesy-stemet, når det er fri for vand under den forudsætning, at porerne er forbundet med hinanden og åbne op mod atmosfæ-ren. Ved respiration vil græsrødder og bio-massen optage ilt og danne kuldioxyd. Af jordluftens kuldioxyd stammer ca. 66% fra biomassens respiration og 34% fra græs-røddernes respiration. Den iltmængde der forbruges til respiration vil ved diffusion sive ned i vækstlaget og den mængde kul-dioxyd, der er dannet ved respirationen, vil sive ud af vækstlaget. Luftskiftet mellem ilt og kuldioxyd sker ved vekslende barome-tertilstand, variationer i jordtemperatur, varierende vindhastighed og vekslende pe-rioder mellem regn og tørke. I vækstlaget vil luften udskiftes og fornyes ca. 3 gange i timen. Når den iltmængde, der siver ned i vækstlaget er mindre end den mængde, der skal forbruges til respiration i rødder og biomasse, vil der opstå luftmangel og anaerobe forhold. I komprimeret vækst-lag, i vækstlag med dårlig afdræning som følge af stort indhold af ler og silt, i lagdelt vækstlag med tykt filtlag, kan græssets rod-zone være vandmættet og luftindholdet tæt på nul, hvilket medfører, at der slet ikke

findes luftdiffusion i vækstlaget. Der er ingen iltdiffusion ind i vækstlaget og den mængde kuldioxyd, der dannes i rodzonen kan ikke slippe ud, med mindre der dannes et overtryk. I vinterperioden med lav jord-temperatur er luftmangel ikke det helt store problem, eftersom der i denne periode kun er meget ringe liv og respiration i græsrød-der og biomasse. Når jordtemperaturen i foråret stiger til 6-7 grader begynder græs-set at vokse og når jordtemperaturen stiger til 8-10 grader, øges biomassens aktivitet og der stilles store krav til luft til den samlede respiration i vækstlaget. Respirationsraten er påvirket af mange faktorer, som tempera-turforhold, vækstlagets fugtighed, indhold af organisk materiale, Rt. Respirationsraten er mere end 10 gange større i sommertiden end i vintertiden og større i foråret end i efteråret ved samme temperatur, på grund af større biologsik aktivitet, større populati-on i biomassen, mere tilgængeligt organisk materiale og større rodvækst. Den daglige respiration i vækstlaget følger et bestemt mønster i temperaturen, hvor man kan re-gistrere, at iltoptagelsen stiger til mere end det dobbelte fra morgen til midt eftermid-dag. Respirationsraten i vækstlaget vil såle-des variere med årstiden, fra dag til dag og fra time til time afhængig af græssets vækst-stadium og biomassens aktivitet. Respirati-onsraten i vækstlaget er større ved tempe-ratur på 20 grader end ved temperatur på 15 grader, større på tæt klippede greens og større på vækstlag med højt sandindhold. Manglende forårsvækst i græsset kan derfor være en kombination af lav temperatur og luftmangel i vækstlaget og heraf manglende gødnings- og vandoptagelse.

På greens med luftindhold under 10 vol% er luftdiffusionen nul og der er risiko for anaerobe forhold. Forbruget af ilt til respi-ration i græsrødder og biomasse i vækstlaget kan være meget større end den iltmængde, der findes i vækstlaget. Komprimering af vækstlaget ved spil på vandmættede eller meget våde greens specielt forår og efterår ved anvendelse af spikes på skoene, kan give luftmangel i løbet af kort tid. Ved den daglige vanding af greens med stort filtlag, kan filtlaget efter vanding være vandmættet i en kortere eller længere periode, og der kan forekomme luftmangel i vækstlaget. Når græssets rodsystem omgives af vand, standser diffusionen af luft til rødderne, celledelingen

ophører og der dannes luftarter som etylen og kuldioxyd. Etylen kan ved små mængder være væksthæmmende, mængden af kuldio-xyd stiger ofte til 3-4 vol%, hvilket betyder stagnation af græssets vækst, indtil vandet enten er fordampet, optaget af planterne el-ler sivet ned i det underliggende vækstlag. Dette betyder, at greenkeeperen ved almin-delig faglig vanding af greens kan være med til periodevis at skabe luftmangel, anaerobe forhold på greens og dårlig udnyttelse af til-ført gødning.

Man bør være opmærksom på, at det er i sommertiden ved høj jordtemperatur og stor vækstintensitet i græsset, greens har størst behov for luftning.

Luftning af vækstlaget på greensMan kan ved primitiv greenkeeping ved øget gødskning og vanding forebygge, at græsset mangler vand og næringsstoffer til vækst, men man kan ikke udelukkende ved vanding, gødskning og tæt klipning fremme luftens infiltrering i vækstlaget.

Der er fire primære formål med luftning af greens:1. At mindske komprimeringen forårsaget

ved anlæg og spil på greens og anven-delse af maskiner til pleje af græsset.

2. At fremme luftdiffusionen i vækstla-get, ilt ind i vækstlaget, kuldioxyd ud af vækstlaget og vandinfiltrering ind i vækstlaget.

3. At fremme græssets rodudvikling4. At fjerne filtlaget og hindre opbygnin-

gen af organisk materiale i vækstlagets overflade.

Man kan ikke lave et maskinelt plejepro-gram til greens, med mindre man ved hvilke problemer man vil løse, og man ved hvor de pågældende problemer findes.

Der findes på markedet et meget stort antal maskiner til luftning af vækstlaget i varierende dybder, således at det nu er muligt at lufte greens hele året rundt, når man tager i betragtning, at man ikke skal køre på meget våde, vandlidende greens eller på greens når vækstlaget er frosset. Det er ikke hensigten med denne artikel at omtale de mange udmærkede maskiners specifikke egenskaber, men kun at komme med nogle generelle betragtninger ved an-vendelsen af maskinerne.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <34 < <

A r t I k e l > > v æ k s t l A G e t p å G o l f G r e e n s , b I o m A s s e n o G b e h o v e t f o r l u f t n I n G < <

Man bør være opmærksom på at alle luftningsmaskiner, der laver et hul i vækstlaget enten det er en maskine der tager en prop op eller en maskine der kun laver et hul, så sker der en komprime-ring af vækstlaget, fordi hullerne laves ved en jordfortrængning. Det er derfor vigtigt, at man ved maskinvalg vælger maskiner, der arbejder i varierende jorddybder. Det er en kendsgerning, at mange danske golfgreens er ødelagte, fordi man gennem en me-get lang årrække konsekvent har ”prikket” greens i konstant jord-dybde og herved frembragt en kompakt ”prikkesål”, der hindrer græssets rodudvikling og infiltrering af vand, gødning og luft i vækstlaget.

Hver årstid på greens kræver anvendelse af forskellige maskiner til luftning af vækstlaget. I vintertiden vil man fremme afdræning af overskudsnedbør ved dybdeluftning med lange knive eller sli-cing. I sommertiden skal man ikke anvende slicing, fordi hullerne vil komme til at gabe og græsset visner, når vækstlaget tørrer op. Forår og sommer foretages luftning til varierende dybde med for-skellige hugpiber eller kompakte tines med varierende diameter. Der findes i handlen mikro-tines med diameter på 6 mm., som kan anvendes til luftning af greens i hele spillesæsonen uden at genere spillerne. Skulle der forekomme en ujævnhed kan dette problem let løses ved en enkelt vertikalskæring. Behandling med mikro-tines bør foretages hver uge i sommertiden, hvor behovet for luftning er meget større end på andre årstider.

Hulpibeluftning med optagelse af propper anvendes på greens med overfladekomprimering eller på greens med tykt, lagdelt filtlag. Skal hulpibeluftning have nogen større effekt må arbejds-dybden være mindst 10 cm. Der findes varierende hulpiber med diameter fra 6 mm og opefter. Hulpibeluftning bør følges op med topdressning. Hulpibeluftning kan foretages efter behov flere gange i vækstsæsonen. Hulpibeluftning foretages ofte sent i efter-året hvor hullerne efterlades åbne, for at fremme vandinfiltrerin-gen. Ved luftning må man være opmærksom på at lodrette huller kan sikre luftskiftet i hullerne, men ikke luftskiftet i vækstlaget mellem hullerne.

Verti-drainmaskinen tilfører en helt ny dimension til luftning af greens, og specielt til den dybere liggende komprimering i dybder på 20-30 cm. Verti-drainbehandling bør foretages, når vækstlaget er fugtigt, men ikke vådt eller tørt. Behandling af vådt vækstlag vil gøre mere skade end gavn. Verti-drainbehandling af vådt vækstlag vil medføre, at siderne i de frembragte huller bliver fedtede og be-lagt med tynd vandfilm. En vandfilm på blot ½ mm vil hæmme al luftfiltrering fra hullet ind i vækstlaget. Når vækstlaget er tørt vil jorden være for hård og hindre dybdeluftning. Ved behandling med Verti-drainmaskinen får man foruden en dybdeluftning også en hævning af vækstlaget, hvorved der laves vandrette revner eller porer i vækstlaget mellem de frembragte huller. For at opnå den fulde virkning af Verti-drainmaskinen må maskinen sættes til at ”brække” i en vinkel på 8-10 grader. Foruden at afhjælpe kompri-mering vil verti-drainbehandling også fremme infiltrering af luft, vand og gødning og fremme biomassens vækst og nedbrydning af filtlaget. Virkning af verti-drainbehandling øges betydeligt, når hullerne stabiliseres og fyldes med topdressningsmateriale. Ver-ti-drainbehandling af greens med kompakte stænger uden den fulde udnyttelse af ”brækkeeffekten” synes at være en misforstå-

else. Verti-drainbehandling med ”brækkeeffekt” bør foretages i en periode med optimal rodvækst, således at de nydannede rødder får mulighed for at vokse ind i de nye porer, der er dannet ved behandlingen. Foretages verti-drainbehandling i en periode med stagnerende eller manglende rodvækst vil ”brækning” rive rød-derne over og reducere røddernes optagelse af vand og gødning. Af hensyn til græssets rodvækst bør verti-drainbehandling derfor foretages sidst i april og/eller sidst i august eller først i september, når rodvæksten er størst og når vejret er tørt til at tilføre top-dressningsmateriale. Foruden luftning med kompakte stænger med varierende diameter og mikro-tines der kan anvendes i hele vækstsæsonen, kan verti-drainmaskinen også forsynes med hug-piber med varierende diameter til optagning af propper.

Kontrol af lagdelt filtlag kan også foretages ved hjælp af maski-ner med hugpiber, når der efter luftning foretages topdressning. Filtbekæmpelse foretages normalt som fast rutine hver 8-14. dag. Et par gange om året kan greens dybde vertikalskæres til 10-12 mm., når vækstforholdene er optimale.

Det er nødvendigt at lave et langtidsprogram til mekanisk pleje af greens. Der må laves en balance mellem det som er godt for græsset og det som er acceptabelt for golfspilleren. Enhver golf-spiller må lære at acceptere, at der kan forekomme en periode hvor luftning af greens ikke kan undgås og vil give dårlige spil-leforhold, men i det lange løb er luftning af greens alligevel til spillernes fordel, og det er for deres skyld arbejdet laves.

Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag!

SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst tlf: 9633 2626 | www.amunordjylland.dk

Tak til alle udstillere og besøgende til vo-res grønne fagmesse

i juni måned. Vi ses 17. juni 2010

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 35


Golf på 1. klassehos greven i Stensballe

Stensballegaard Golf er gået fra ni til 18 huller, og der venter en usædvanlig golfoplevelse ved Horsens Fjord

Af Jens Christensen

Østjylland fik den 30. maj endnu en golfbane i den eksklusive ende af skalaen. Meget passende ligger banen i den eksklusive Horsens-forstad, Stensballe – eksklusiv, fordi mange private villaer har stor-slåede udsigter over Horsens Fjord, og netop sådanne fryd for øjet-kig dominerer også de foreløbige 18 huller i Stensballegaard Golf.

Bag det endnu ikke fuldt færdige projekt står grevefamilien på Stensballegaard, bestående af Irene og Henrik Ahlefeldt-Laurvig plus sønnerne Jannik og Niklas. Disse fire udgør den beskedne kreds af A- aktionærer, mens Stensballegaard Golf Clubs senior-medlemmer har status af B-aktionærer – fordi de skal investere 30.000 kroner i en B-aktie for overhovedet at erhverve spilleret på banen. P.t. er tegnet knap 600 medlemskaber, heraf 450 med hver sin aktie – godt en tredjedel af det antal aktier, der vil blive udbudt, nemlig 1300. 80 af de 600 medlemmer er ungdomsspillere, mens 70 er prøvemedlemmer for enten tre måneder eller en hel sæson.

– Vi kalkulerer først med at kunne melde udsolgt i 2012, så vi er tilfredse med det nuværende antal medlemmer – kke mindst, fordi vi først nu kan fremvise 18 huller, siger Henrik Ahlefeldt-Laurvig. Han synes at have god grund til optimisme med hen-syn til den videre udvikling, fordi Stensballegaard Golf har både en 1. klasses bane og et ditto klubhus.

Anlægget omfatter en tredje 9 hullers-sløjfe, Brakør, og den får samme høje standard og sværhedsgrad som de to andre sløjfer, Elbæk og Guldbjerg. Dertil kommer en – færdig – 6 hullers par 3-bane. Elbæk- sløjfen blev taget i brug i sommeren 2008, mens ingen har spillet Guldbjerg-sløjfen, før den åbner i morgen – med en, overtegnet, match for klubbens medlemmer.

Den officielle indvielse af både bane og klubhus finder først sted til foråret, når hele Brakør-sløjfen er spilleklar. To somre i træk

med dårlige vækstbetingelser for græsset har reelt forsinket færdiggørelsen af alle 27 huller i trekvart år, for oprindelig skulle de første 18 huller have være

færdige i efteråret 2008 og de sidste ni i den kommende sommer. To af hullerne på Brakør-sløjfen tilsåes såmænd først i den nærme-ste fremtid, men da græsset på to Guldbjerg-huller stadig mangler en del med hensyn til vækst, indgår to af de færdige Brakør-huller i Guldbjerg-sløjfen, indtil den officielle indvielse af hele anlægget.

Urevne bunkersStensballegaard-banen adskiller sig i én henseende fra alle andre danske baner, nemlig med hensyn til bunkers. De rives ikke dagligt af greenkeeperpersonalet, og dét betyder, at spillerne selv skal pla-

Til signaturhullerne på Elbæk-sløjfen hører 3. hul, par 3, med en større sø mellem teestedet og greenen. I modvind kan det være nødvendigt at slå en driver! Foto: Jens Christensen.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <36 < <

A r t I k e l

nere fod- og slagspor efter sig, enten med fødderne eller køllerne. Til gengæld er der tale om kompakt sand, som er let at spille fra. Dermed vender Stensballegaard Golf tilbage til golfens fortid, for i gamle dage blev bunkers heller ikke revet. – Det er et bevidst valg, vi har taget på opfordring fra vores amerikanske chefarkitekt, Rick Baril, forklarer Henrik Ahlefeldt-Laurvig. – Dels fordi det forbedrer spillerytmen på ba-nen, og dels fordi det sparer masser af tid for greenkeeperne. Tendensen har allerede bredt sig i USA, og Rick Baril mener også, at den vil gøre det i Europa – når vi har turdet taget skridtet som den første bane overhovedet.

Banen er nærmest overstrøet med disse bunkers, der defineres som hazarder – og altså ikke som waste areas, hvor det er tilladt at grounde køllen. Nogle steder kommer man ud for rough-beklædte knolde i stedet for fairways- eller greenbunkers, så Rick Baril har udfoldet stor fantasi i det blødt bølgende og åbne terræn mellem det højt-beliggende klubhus og Horsens Fjord. To udfordrende “vandhuller” – 3. (par 3) og 9. (par 4) – kræver fuld koncentration og per-fekte slag på Elbæk-sløjfen, mens det først og fremmest er to højtliggende “skovhuller” – 7. (par 4) og 9. (par 5) – man husker fra Guldbjerg- sløjfen. På 9. tee står man 86 meter over havets overflade, med udsigt til

Horsens by, og slår så stejlt ned ad bakke, at greenen ligger 50 meter lavere i terrænnet! Det længste hul på Brakør-sløjfen, 9. hul, par 5, 556 meter, som midlertidigt indgår som 2. hul på Guldbjerg- sløjfen, er den største udfordring på grund af en sø og et vandløb i spil i andet- eller tredjeslaget.

Danmarks længsteGenerelt er der tale om en lang bane, hvor vindens styrke og retning spiller en stor rolle for hullernes sværhedsgrad. Mange af par 4- hullerne kræver således to fulde køller i modvind selv for gode spillere, der virkelig udfordres fra backtee (sort), hvorfra totallængden, med par 37, når op på 6905 meter, Danmarks længste. Der findes hele fem sæt teesteder, og det vil være klogt for de fleste at vælge den banelængde, der pas-ser til deres aktuelle spillestyrke.

Herrer med handicap i 20’erne og 30’erne bør f.eks. holde sig væk fra sort og hvid tee – medmindre de vil risikere et spil-lemæssigt sammenbrud. Der er nemlig 900 meters længdeforskel mellem sort og gul tee og 450 meter mellem hvid og gul.

Store rough-arealer adskiller de første 15 huller i åbent terræn, men til gengæld er fairways så brede, at man skal slå gevaldige skæverter, for at bolden havner i roughen. Greens er så store, at der nogle steder kan være tre jern til forskel mellem for- og bag-

kant. Desuden varierer de meget i udform-ning – med mulighed for både meget lette og meget svære flagplaceringer. De sidste tre huller i Guldbjerg-skoven kræver til gengæld stor præcision fra teestedet.

Et stilrent, to-etagers klubhus, med den smukke hovedbygning på Stensballegaard som inspiration for arkitekten, kongelig bygningsinspektør Niels Vium, og med pa-noramaudsigt over både banen og fjorden, fuldender projektet, som det har kostet 65 mill. kroner at realisere, fordelt på 40 mill. for banen og 25 mill. for klubhuset.

Det er derfor såre forståeligt, at Stens-ballegaard er indgået i et samarbejde med tre andre 1. klasses baner, Gyldensten Golf i Bogense, Ledreborg Palace Golf i Lejre samt Lyngbygaard Golf Center ved Aarhus.

Samarbejdet – The Four Manors – består i, at medlemmerne af de fire klubber kan spille gratis på hinandens baner. Stenbal-legårds banearkitekt, Rick Baril, har også tegnet banen i Lyngbygaard, hvor de før-ste 11 huller netop er åbnet, mens andre kapaciteter som danske Line Mortensen og engelske Nick Faldo har slået stregerne til Gyldensteen og Ledreborg.

Yderligere info:www.stensballegaardgolf.dk

Greve Henrik Ahlefeldt-Laurvig på Guldbjerg-sløjfens 18. tee, som ligger i 86 meters højde og med Horsens som baggrundskulisse. Nederst højre, over træerne, skimtes klubhuset.Foto: Jens Christensen.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < A > > 37

> > g o l f p å 1 . k l a s s e H o s g R e v e n i s t e n s b a l l e < < A r t I k e l

Spændende miljø-nyt fra DOBAf Jacques Borggild

Det er ikke kun på højeste politiske plan, at Danmark forsøger at indtage en førerposition i vort CO2-belastede univers – f.eks via afholdelsen af Verdens-Klima-topmødet i København senere i dette år, nej der er ligeledes en række innovative virksomheder, som forsøger at gøre noget ved dette uden tvivl meget store pro-blem.

Verdens største asfaltentrepenør er Fransk og hedder COLAS og denne virksomhed anvender mega-store beløb til forskning

i, hvordan man kan nedsætte CO” udslippet, og samtidig være energibesparende og forbedre arbejdsklimaet og – miljøet for de medarbejdere, som skal arbejde med virksomhedens bindemiddel til behandling af veje, pladser, stier, og, som mange af vore læsere sikkert er vidende om, på mange af vore golfbaner. Colas’ danske afdeling hedder DOB (Dansk Overflade Behandling) og ligger i Brenderup på Fyn.

DOB’s belægning er en overfladebehandling, som består af et lag bindemiddel, som er afdækket af knuste granitskærver (fås i flere farver) og bindemidlet har hidtil været sort med råolie som basismateriale. Belægningen har i mange år været anvendt som slidlag på veje, stier, parkeringspladser osv, samt også til mange

arkitektoniske (kosmetiske) opgaver for stat, kommuner og for private.

Vegecol er 100 % vegetabilskDOB’s helt nye bindemiddel, som er 100% vegetabilsk baseret, transparent og stort set uden lugt har fået navnet VEGECOL.

Salgschef Charlotte Nyeng fra DOB fortæller :– Indtil nu har Colas-Gruppen udført belægninger med det

helt nye VEGECOL-produkt i Frankrig, Østrig, Tyskland og England og resultaterne har været yderst lovende.Vi i DOB I/S vil nu udlægge forskellige teststrækninger både på veje, stier, par-keringspladser osv. Og vi vil løbende og meget nøje overvåge, hvordan belægningen med det nye bindemiddel “tér” sig, såvel ved varme som ved kulden til vinter, men jeg kan allerede nu sige, at med Colas’ hidtidige erfaringer, så venter vi os enormt meget af Vegecol og vi er stolte over at være den første Danske virksomhed, som på denne måde er med til at forbedre klima og miljø.

– Vegenol er meget CO2 besparende. Når man udfører en overfladebehandling med produktet, binder man 1 kg. CO2 pr. kvadratmeter, som udføres, idet de planter, som anvendes til pro-

Belægningen er lige blevet lagt og i gang med at blive komprimeret.

38 < < G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <

A r t I k e l

duktionen af Vegenol optager CO2. Denne store mængde CO2 “bindes” således i belægningen og frigives ikke igen.

– Endvidere udlægges Vegenol ved en lavere temperatur, end de hidtil anvendte bindemidler, hvilket naturligvis giver såvel en anseelig energibesparelse som et forbedret arbejdsmiljø ved ud-lægningen.

“Greenkeeperen” var med, da den første prøvestrækning på en golfbane i Danmark blev udlagt. Det foregik på Odense Even-

tyr Golf center’s sydsløjfe mellem hul 5 og hul 6. Og den tyske udlæggermaskine, som var kørt ind til formålet ,løste sin opgave perfekt og udlagde ca. 200 meter belægning med det nye binde-middel på rekord-tid og uden problemer.

Charlotte Nyeng og Chefgreenkeeper Bendy Sørensen forven-ter, at man vil have testet Vegecol igennem til foråret.

“Greenkeeperen” vil følge testen og berette for vore læsere om dette umiddelbart meget interessante, nye produkt.

Testresultater for skudtæthed, fi nbladethed,

slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer

BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske

sortslister.

De bedste sorter indgår

i frøblandinger til tees,

fairways, greens og

roughs herunder special-

blandinger til områder

med stærkt slid og/eller

skygge - tilpasset danske

vækstbetingelser.

Dansk repræsentant Barenbrugwww.semenco.dk

Michael Møller Larsen, Mobil: 2174 7699

Det bedste græs til golf

Barenbrug DK_88x267.indd 1 27-01-2009 09:19:28

Stenene bliver lagt direkte på bindemidlet.

> > 39 G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <

> > s p æ n d e n d e m I l j ø - n y t f r A d o b < < A r t I k e l

Husk at samlegolfboldene op!

Der forsvinder mange golfbolde i søer og uden for golfbanen, men bl.a. manglende test-standarder vanskeliggør en vurdering af miljøproblemet

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union og Ole Riger Kusk, GEO-verifikator

Golfbolde skal ikke blive liggende i natu-ren og og ødelagte golfbolde skal smides ud i skraldespanden, da naturen ellers vil være mellem 100 og 1000 år om at ned-bryde den. Dette faktum kan man ikke være uenig i, men ikke desto mindre er det også et faktum, at golfbolde bliver væk, el-ler lander i en vandhazard på en golfbane. Spørgsmålet er således, om dette kan be-tragtes som et væsentligt miljømæssigt problem, som golfsporten må håndtere anderledes i fremtiden.

I forbindelse med Dansk Golf Unions konsulentarbejde er vi flere gange blevet konfronteret med spørgsmål omkring den miljøbelastning, som de mistede golfbolde i naturen udgør. Specielt vandhazarder er udsat for et stort antal bolde, og vi fandt det derfor relevant at undersøge, om ud-vaskningen af stoffer fra golfbolde udgør et miljømæssigt problem i en vandhazard.

Det viste sig hurtigt, at svaret ikke var så nemt at finde frem til. Vi kontaktede vores udenlandske netværk i USA og England, hvor man med rette kunne forvente, at dette

spørgsmål tidligere var blevet stillet og un-dersøgt. Meget overraskende fik vi imidler-tid det svar, at man her ikke kendte til nogen undersøgelser, der kunne hjælpe os på vej. Vi var derfor havnet i situation, hvor besvarel-sen af spørgsmålet var en pioneropgave.

Knust golfbold indeholder store mængder zinkTidligere på året fik vi kendskab til en analyse af en knust golfbold, der viste høje koncentrationer af især zink og andre ska-delige tungmetaller. Resultatet fra testen viser imidlertid alene, hvad der er i pro-duktet, men ikke hvilken miljøbelastning en golfbold kan medføre.

En fuldstændig knust golfbold vil i praksis aldrig forekomme på en golfbane. En klipper eller en landbrugsmaskine vil maksimalt klippe en bold i to-tre stykker, men aldrig fuldstændigt pulverisere den. Analyse af en knust golfbold siger derfor ikke noget om den potentielle miljøbelast-ning fra golfbolde. Det er endvidere van-skeligt generelt at vurdere forureningspo-tentialet fra golfbolde, da omfang og sted selvfølgelig er to meget væsentlige faktorer at forholde sig til.

Selvom det er vanskeligt at vurdere golf-boldes potentielle forureningstrussel, bør forsigtighedsprincippet imidlertid tages i anvendelse og ødelagte golfbolde skal der-for principielt altid samles op og smides i skraldespanden.

Ingen standarder for test!Der findes ingen standarder for test af golfbolde, og eftersom det ikke var muligt at opdrive forsøg for udlandet, der kunne belyse emnet, skulle vi selv konstruere en situation, som vi mente var repræsentativ for situationen. Valget af analyse blev ikke nemmere af, at der var forskellig holdning til analyseformen afhængig af hvilket ana-lyseinstitut vi kontaktede.

For at kunne sammenligne resultaterne med noget, valgte vi til sidst at få foretaget en standardanalyse som anvendes til ka-rakterisering af affald. Der blev anvendt et

63 Bolde anvendt i forsøget. Som det ses er et bredt spektrum af producenter repræsenteret.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <40 < <

A r t I k e l

www.pac-odense.dk

vi har dit dæk - og det der er bedre

Store besparelser - hurtig levering

Køb direkte fra verdens største producent

Vestre Stationsvej 17 · DK-5000 Odense C · 6591 7020

Din klub kan skam også få fordel af direkteadgang til Europas største udvalg af :

Punkterfri dæk · SpecialmønstreSpecialstørrelser m.m. i topkvalitet !

Få dine dæk til

Netto-priser!p + Nye gode Tilbud - hver uge !

+ Nye gode Tilbud hver uge !

Levering fra dag til dag

Få dine dæk til

Netto-priser!

DGA Guldmedlem

Klik ind og tilmeld dig :

For at få direkte adgang til dennefordelagtige indkøbsservice,

skal du/ din klub blot have et password.Det kan du få ved at sende en e-mail til

[email protected] uden købstvang - proppet med STARCO fordele !

Forsøgsopstilling hvor de forurenende stoffer udvaskes i to tests for dels uorganiske dels organiske forbindelser.

antal brugte bolde, der var fisket op af en sø. Vi fandt det var mest realistisk at anvende brugte bolde i forhold til de mest sandsynlige scenarie af bolde, der kunne findes i en vandhazard.

ResultatetVi valgte til sidst at få lavet en såkaldt udvaskningstest (EN-12547-3), der er foreskrevet af Miljøstyrelsen i forbindelse med karakterisering af affald. Analysen gennemføres ikke på bolden men på den væske, som det har været i et tidsrum, hvilket ligner de forhold som findes, når bolde lander i vand. Analysen gav re-sultatet som kan ses i tabelen side 42.

Vi valgte at sammenholde analyseresultaterne op mod en tid-ligere bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder for her-med at få en fornemmelse af, om værdierne ville udgøre et pro-blem i relation til kravene. Bekendtgørelsen er udgået, men der er endnu ikke udarbejdet en ny, hvorfor den ofte stadigt anvendes af mangel på bedre.

Ved analysemetoden anvendtes to liter væske for hvert kilo golfbold. Det betyder, at koncentrationen i væsken må forventes at være meget større end i f.eks. en sø, hvor mængden af vand er meget større i forhold til golfbolde end i forsøget. Det må derfor også forventes, at man i naturen slet ikke vil finde tilsvarende koncentrationer, som vi fandt i dette forsøg. Som det ses ligger alle værdierne i analysen imidlertid under kravene i bekendtgø-relserne med god sikkerhedsmargin.

Selv om kravene er opfyldt, er der stadig tale om uhensigts-mæssige stoffer, der tilføres det naturlige vandmiljø. Nedenfor er beskrevet en kort gennemgang af de fundne stoffers potentielle miljømæssige risiko.

KulbrinterKulbrinter er i kemiens verden et organisk stof, der består af kul-stof og brint. I en tidligere refereret analyse af en knust golfbold

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 41

> > H u s k a t s a m l e g o l f b o l d e n e o p ! < < A r t I k e l

fandtes der kulbrinter og i den ovenstå-ende udvaskningstest ses også en meget be grænset mængde.

Kulbrinter opfattes normalt ikke som et stort miljøproblem i relation til vand-holdigt miljø. Årsagen er, at en afgivelse af klubbrinter under vand vil ske i et bakte-rieholdigt miljø, hvor de nævnte stoffer vil blive nedbrudt af bakterierne.

BTEXBTEX er et akronym for benzen, toluen, ethylbenzen og xylen. BTEX forekommer bl.a. i benzin og andre olieprodukter. Pro-blemet med disse stoffer er, at de er meget opløselige, hvilket giver en betydelig risiko for forurening af grundvandet. Det er så-ledes stoffer, man ikke ønsker at finde i en analyse, men niveauet i denne analyse er heldigvis meget lavt og langt under kvali-tetskravene til vandige miljøer.

Nedbrydningen af BTEX’er sker lettest under iltrige forhold. En sund iltrig vand-hazard vil derfor give de bedste forudsæt-ninger for, at en nedbrydning vil kunne finde sted, hvilket også vil være tilfældet for kulbrinterne.

Tungmetaller (Zink)Syntetisk gummi anvendes i dag i fast-kerne-golfbolde. I gummiet har der de seneste 30 år bl.a. været anvendt ”zink diacrylate”. Det er derfor, der blev fundet så store mængder zink i analysen fra den knuste golfbold.

Udvaskning af tungmetaller har effekt på en naturlig bundvegetation i søer og vandhuller på golfanlæg. Erfaringer med bly og andre tungmetaller fra tidligere undersøgelser i småsøer, der belastes med afløb fra veje og andre befæstede områder, viser, at tungmetaller pga. deres vægtfylde hurtigt bundfældes og bindes til søens se-diment.

Tungmetaller, der frigives fra golfbolde, vil derfor også bundfældes på stedet. En vis mængde vil i så fald optages af planter, hvorefter det indgår i naturens kredsløb, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Zink er problematisk, fordi det er mo-bilt. Det betyder, at det er opløst i van-det og kan optages af både flora og fauna. Alle levende organismer har brug for zink i passende mængder, men er koncentratio-nen for høj, kan der opstå giftvirkninger.

En oprensning af søen kan være mere skadelig Med mindre en sø ligefrem er tæppebe-lagt med golfbolde, vil en oprensning for golfbolde muligvis være mere skadelig for søens bundvegetationen, end hvis boldene får lov at ligge. Det skyldes, at planterne ødelægges ved en mekanisk oprensning. Derudover bringes de bundfældede skade-lige stoffer i recirkulation, hvorved de kan indgå i naturens kredsløb og påvirke dette negativt.

ProportionerneVed en vurdering af golfboldes forure-ningsrisiko er mængden af bolde selvfølge-lig afgørende for, om der er et problem el-ler ej. Derudover bør der i en vurdering af golfboldenes skadelighed for miljøet indgå en vurdering af følsomheden af det areal, som golfboldene lander på. Problematik-ken er derfor meget forskellig afhængig af, om det berørte areal anvendes til land-brugsafgrøder, ligger udyrket hen eller har en helt tredje anvendelse, som eksempelvis en sø.

Desuden skal man selvfølgelig altid forsøge at forholde sig til proportionerne i problemet og her adskille den faktiske miljømæssige risiko fra den gene som f.eks. at fjerne boldene fra søens bund kan medføre.

På jorden kan indholdet af affald, der eksempelvis er smidt eller blæst ind på markerne, måske potentielt udgøre et

langt større problem i enkelte områder. Vi kender dog ikke på nuværende tidspunkt proportioner mellem de forskellige påvirk-ninger.

Alternativer til traditionelle golfboldeEt alternativ til den miljøskadelige ud-vaskning er at finde erstatningsstoffer til fremstilling af golfbolde. Der findes firma-er, der er begyndt at producere golfbolde uden zink, og nogle firmaer reklamerer med golfbolde uden tungmetaller, og som er produceret med 100 % genanvendelige materialer, hvilket endda også gælder for den pakke som boldene købes i.

Produktudviklingen går således i en mil-jøvenlig retning og forhåbentlig vil dette resultere i, at vi i fremtiden ikke behøver at fokusere på golfboldenes miljøbelastning.

Mere viden ønskesGolfboldes forureningspotentiale er des-værre ikke blevet endeligt besvaret ved denne artikel. Vi håber derfor, at vi til næste år kan få igangsat et egentligt forsk-ningsforsøg, der belyser problematikken yderligere således, at golfsporten i fremti-den kan håndtere problemstillingen bedst muligt.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Ka-strup Petersen, [email protected] eller mobil 4040 9102.

Parameter AnalyseBekendtgørelse 921, 1996

om kvalitetskrav for vandområder (udgået)

µg/l µg/l

Pb (bly) < 0,6 3,2

Cd (cadmium) < 0,05 5

Cr (krom) < 0,9 10

Cu (kobber) 2 12

Ni (nikkel) 1 160

Zn (zink) 38 110

As (arsen) < 1 4

Kulbrinter < 5

Benzen < 0,020 2

Toluen 1,8 10

Ethyl Benzen 0,086 10

Xylener 0,17 10

Resultatet af analysen.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <42 < <

A r t I k e l > > H u s k a t s a m l e g o l f b o l d e n e o p ! < <

Svenningsens har overtaget importen af Kubota’s komplette ”groundcare” program: kompakt-, plæne- og landbrugstraktorer, frontklippere, Zero-Turn klippere og 4x4 diesel trucks!

Golftraktor & dybdelufter2 års

Garanti!

Turfco WideSpin 1540ECOpnå branchens bedste spredning - hver gang!

Den hurtige præcise topdressing - let topdressing af 18 greens på kun 90 min.! Ved at kombinere den patenterede WideSpin™ teknologi med en unik elektronisk

betjeningboks får du den største fleksibilitet og præcision på markedet. Betjenings- boksen har endvidere en hukommelsesenhed så den kan huske 3 spredninger,

d.v.s., du kan gemme dine indstillinger på Greens, tees og fairway. Da den er desig-net med få enkelte justeringsmuligheder, uden brug af værktøj, får du den bedste topdressingsmaskine - hver gang du topdresser - Turfco 1540 EC er den letteste at

betjene. De specielt designede twin spinners giver en suveræn 26-graders roteringsvinkel justering, som muliggør spredning op til 12,5 meter med

en endnu bedre indtrængningsdybde i plænen. Motor: 11.0 HK (8.2 kW) Briggs® Vanguard med el-start Transporthastighed: 12.8 km/t Spredningsbredde: 15’ til 40’ (9.14 meter) Egenvægt: 530 kg

Pris kr. 106.600,- excl. moms

Jacobsen R-311 rotorklipperHar haft premiere på Golfudstillingen i New Orleans i Februar 2009.Nyeste rotorklipper fra Jacobsen er R-311, der afløser den legendari-ske Jacobsen HR5111 rotorklipper. En tung arv at løfte, men med re-designet førerplads. Ny motor med forbedret trækkraft og 13% bedre brændstoføkonomi. Med nyt differentiale og kraftigere hydraulik-motorer til individuel drev af knive, er der masser af nyheder på denne maskine. Den har naturligvis også servostyring, 4-hjulstræk samt sikkerhedsbøjle som standard.Pris fra kr. 448.800,- excl. moms

Jacobsen R-311 rotorklipperJacobsen R-311 rotorklipper

Medlem af

- det blå stempel

Den hurtige præcise topdressing - let topdressing af 18 greens på kun 90 min.!

Alt i tilbehør til golftraktorer kan leveres; rotorklippere, fejemaskiner, frontlæssere m.m.

Kubota L5740 HST Golf- og parktraktorL5740 HST er hydrostatisk med 3 gearområder i hydrostaten, hvor hastigheden på hvor hurtig hydrostaten skal reagere kan reguleres via en drejeknap. 59 HK turbo diesel motor. Deluxe kabine med aircondition, stærk baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, power styring og 54 ltr. brændstoftank.Pris L5740 HST: kr. 265.000,- excl. moms

Komplet med:- Front- og bagrulle- Vibra Stop - integreret stødabsorberende system, som beskytter både traktoren og føreren for vibrationer. - Hurtig indstilling af dybde justering via centralt håndtag.

- Hurtig gr. indstilling af spyd 90° - 65°. - Power Pack som beskytter maskinen og spyd for skader (f.eks mod sten). - Ouick Fit integreret montering og afmontering af spyd.

Pris G6 - 135 cm (Vægt 575 kg): kr. 131.200,- excl. momsPris G6 - 160 cm (Vægt 645 kg): kr. 149.700,- excl. moms

Alle

pris

er e

r ex

cl. m

oms

og d

er t

ages

forb

ehol

d fo

r tr

ykfe

jl og

ænd

ringe

r i s

peci

fikat

ione

r.

Terra Spike G6 DybdelufterWiedenmann Greens Terra Spike G6 leveres enten som 135 eller 160 cm i arbejds-bredden. Ideel dybdelufter til golfbaner. Maksimalt arbejdsdybde 300 mm.

Af Vibeke Jensen & Jacques Borggild

Som noget nyt vil vi i “Greenkeeperen” fremover have en fast “klumme” fra vort travle sekretariat med Vibeke Jensen i spidsen. “Nyt fra sekretariatet” vil fortælle læserne, hvad sekretariatet pt. beskæftiger sig med, f.eks udsendelse af indbydelser af forskellig art til medlemmerne, betaling af kontingenter, nye tiltag som bestyrelsen har iværksat osv osv. Nyt fra sekretariatet vil ligeledes blive sat på foreningens hjemme-side på internettet, således at alle har mulig-hed for at følge med.

For øjeblikket arbejdes der meget med etablering og indkøring af et nyt EDB-system med navn WINKAS, som skulle forbedre kontakten til vore medlemmer i væsentlig grad. Det nuværende EDB-

system er et økonomiprogram, som ikke indeholder den lange række af faciliteter, som WINKAS har.

Som altid, når man indkører nye EDB-systemer, er der også problemer med vort nye Winkas-program, f.eks omkring ud-sendelse af opkrævninger af årskontingent. Nogle greenkeepere betaler selv kontingen-tet, medens andre får det betalt af golfklub-ben, og dette skaber pt. problemer, som man dog forventer løst indenfor kort tid.

Hvis vi skal udnytte det nye EDB-sy-stem optimalt er det meget vigtigt, at alle vore medlemmer altid husker at informére sekretariatet om diverse ændringer i deres personlige oplysninger, F.eks:· Hvis der er ændringer i dit arbejdsfor-

hold, f.eks nyt job i en anden golfklub, pensionering, arbejdsophør osv. osv.

· Hvis du skifter adresse· Nye E-mail adresser, nye telefonnumre,

fastnet og mobil.

Vi må desværre fastslå, at info-niveau’et fra greenkeeperne til sekretariatet har været for dårligt. Vi håber, at I vil ændre kraftigt på dette i fremtiden, til glæde, både for Jer selv og for kontoret, som vil få væsentlige tidsbesparelser, hvis I husker at informere om ændringer.

Vi glæder os til at kunne servicere alle vore medlemmer væsentligt bedre i fremtiden med det nye WINKAS-program, men ven-ligst husk informationerne til sekretariatet.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

www.dansand.dk

BUNKERSAND I FLERE

VARIANTER

BioTopFairwayDen naturlige pleje til fairways, med aktive

mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BioTopFairway

fairways, med aktive

Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Konkurrencedygtige priser

Kort leveringstid · Kvalitet uden kompromis Rationel produktion · Sikker levering

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel. 8682 5811

13658 GreenKeeper-OK 0309.indd 1 09/03/09 9:56:40G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <44 < <

A r t I k e l

Grene introducerer nytHave & Park produktprogramHos Grene har man valgt at udvide sit sortiment i 2009 med Have & Park produkter

Skal græsset slås eller kanterne trimmes, så er det nu muligt at købe reservedele, ud-styr og tilbehør til have– og parkmaskiner hos Grene.

– Det nye Have & Park program var meget efterspurgt fra vores kunder, og det var derfor et naturligt valg at tage disse produkter ind i vores sortiment, udtaler Karl Povlsen, produktchef på området.

Hvad består Have & Park programmet afGrene udvikler fortsat på programmet og trækker i den forbindelse bl.a. på sin strategiske partner Kramp, der gennem en årrække har opbygget et solidt erfarings-grundlag inden for området. Det er na-turligvis afgørende, at Grene har de rigtige produkter i sit program. Der er derfor taget højde for produkter passende til almene havemaskiner og til de mere professionelle parkmaskiner. Nyhederne i programmet er Roflex Garden remme, de specielle

Terminator og Eliminator knive samt den effektive Rapidon brændstofdunk. Derudover består programmet af et bredt udvalg af buskrydder- og trimmerudstyr, samt diverse tilbehør og reservedele såsom almindelige knive, sæder, dæk, olie og bat-terier m.v. til havemaskiner.

Hvorfor lancere et Have & Park produktområde Udgangspunktet for introduktion af Have & Park produkter har været at opnå en sammensætning af et program, der passer til alle gængse mærker og maskinfabrikater i Skandinavien. Kendte reservedele samt aktuelt tilbehør kombineret med hurtig og effektiv levering skal udgøre kernen i produktområdet Have & Park.

– De produkter, vi introducerer er af højeste standard og kvalitet – herunder anerkendte brands. Alle produkterne kan leveres fra dag til dag. Det er vigtige for-

Et udsnit af Have & Park programmet i Grenes nye showroom, præsenteret

af produktchef Karl Povlsen.

udsætninger jeg oplever, at vores kunder efterspørger”, fortsætter Karl Povlsen.

E-handel kombineret med forhandlernetværkProgrammet inden for Have & Park for-handles gennem udvalgte Smede– og Ma-skinforhandlere over hele landet samt på greneonline.com. Programmet udvides og udvikles stadig, og der arbejdes også med forskellige spændende agenturer, hvilket betyder fuldt program i løbet af 2010.

Yderligere oplysninger samt nærmeste for-handler findes på grene-agro.dk eller oply-ses hos Grene på telefon: 9680 8500.

For yderligere spørgsmål er du velom-men til at kontakte Grenes marketings-chef Mathilde Ingvardsen på [email protected] eller tlf. 9680 8346 eller produktchef Karl Povlsen på [email protected] eller tlf. 9680 8351.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 45

p r e s s e m e d d e l e l s e

Grydeklare BudersandTysklands nyeste superbane, Budersand, på ferieøen Sild matcher

de bedste linksbaner i England, Skotland og Irland

Af Jens Christensen

Den gamle danske ø i Vadehavet, Sild – som på tysk hedder Sylt – har i år udviklet sig Tysklands helt store hit for ferierende golfspillere. Dét skyldes superbanen Bu-dersand, som åbnede i sommeren 2008 i kæmpeklitterne ved Hörnum på Silds sydspids. Alle køllesvingende tyskere med sans for ekstreme golfoplevelser, vil par-tout spille Budersand-banen i den første hele sæson, hvor den er åben, og derfor har der siden højsæsonens begyndelse, medio maj, nærmest været kø på 1. te-ested, uanset en greenfee på 80 Euro – ca. 600 kroner.

Budersand adskiller sig fra alle andre tyske golfbaner ved at være den første, og dermed også eneste, originale links-bane i Tyskland. Allerede inden åbningen i sommeren 2008 var den genstand for stor opmærksomhed, fordi en kendt tysk milliardær, Claudia Ebert, ofrede en kvart million af sine formue på at bygge banen, klubhuset Strönholt ved 1. tee samt Bu-dersand Hotel Golf & Spa ved 18. green. Claudia Ebert var én af familieaktionæ-rerne i den verdensomspændende Wella-koncern, der blev solgt for syv milliarder Euro, og det skønnes, at hendes andel af salget beløb sig til én milliard Euro.

Sild har altid været Tysklands pendant til Frankrigs Saint-Tropez, og dette eksklu-sive image lever Budersand-banen op til i lige så høj grad som Silds bedste hoteller og restauranter. Af sidstnævnte findes der tre med én Michelin-stjerne og én med to, og 5-stjernede hoteller ligger nærmest på samlebånd!

“Dansk” golfmanagerGolfbanens eksklusivitet består blandt an-det i, at Golf Club Budersand kun har 15 medlemmer – nemlig Ebert-familien og nærmeste venner, banearkitekten Stephan Hansen samt golfmanageren Harald Hol-le. Sidstnævnte har en fortid som direktør på Hotel d’Angleterre i København, og selvom den ligger tilbage i 1980’erne, taler han stadig dansk. Imponerende – som alt andet på Budersand.

Sild “oversvømmes” årligt af millio-ner af velbeslåede turister, primært tyske, schweiziske og østrigske, og derfor har det altid været meningen, at banen udeluk-kende skulle være forbeholdt greenfee-spillere, der betaler pr. runde. Et større antal klubmedlemmer skulle simpelthen ikke beslaglægge de bedste starttider. Den-ne usædvanlige forretningspolitik i for en golfbane har vist sig at være rigtig, for greenfee-spillere overrender nærmest Bu-dersand, selvom banen opererer med en greenfee, der er 20 Euro højere end øens andre tre baner, Golf Club Sylt, Marine-Golf-Club og Golfclub Morsum. Retfær-digvis skal det pointeres, at Budersand rangerer i en klasse helt for sig sammenlig-net med konkurrenterne. Dét gælder både pasningsmæssigt og sværhedsmæssigt. Der findes næppe ét græsstrå, der vender for-kert på Budersand, hvor sværhedsgraden illusteres af, at en herrespiller med handi-cap 13 tildeles 18 slag fra gul tee, mens en damespiller med handicap 18 får hele 27 slag fra rød tee! Goddag og velkommen til Tysklands bedste og sværeste golfbane!

De runde gryderDet er ikke, fordi totallængden fra hver-ken gul tee, 5915 meter, eller rød tee, 5292 meter, umiddelbart afskrækker, men virkeligheden er en anden, end scorekor-tet antyder. Det skyldes tre ting, vinden, roughen bestående af marehalm og lyng samt, ikke mindst, de 90 runde gryder – på engelsk “pot bunkers” – der garnerer både fairways og greens. Med lodrette si-der på en meter eller mere kan de gøre en runde til et mareridt.

Hvis man er uheldig, så bolden lægger sig tæt på kanten, kan det være umuligt bare at spille bolden tilbage på fairway. Samtlige “sandgryder” er så dybe, at et langt slag fra dem aldrig kan lade sig gøre! Sådan er det også på de bedste og mest berømte links-baner i England, Skotland og Irland – så disse baner matcher Sild til fulde.

Selvom man bevidst forsøger at spille udenom gryderne, lykkes det ikke altid, fordi vinden opfører sig uberegneligt mel-lem klitterne. Man kan stå i læ på tee eller fairway og slå det perfekte slag – troede man, indtil modvind gør slaget for kort, eller sidevind gør det for skævt. Man skal heller ikke besøge roughen, hvor bolden kan ligge uspillelig i marehalmen eller lyngen – hvis man overhovedet finder den. Flere steder findes biotoper udenfor fairway. De må slet ikke betrædes, men til gengæld må en ny bold droppes uden straf, hvor bolden krydsede ind i biotopen.

Det kan også være et problem for ikke-langtslående spillere, at der på en del hul-

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <46 < <

A r t I k e l

Budersand Hotel Golf & Spa ligger bogstaveligt talt på kanten af Vadehavet – med facader af ubehandlet canadisk cedertræ.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 47

> >g R y d e k l a R e b u d e R s a n d < < A r t I k e l

ler har lyng eller mare-halm mellem teested og fairway – i længder, der betyder, at drivet skal være luftbårent ca. 150 meter for at nå frem til fairway. Banen har hele fem forskellige teesteder, så det vil for spillere med højt handicap være tilrådeligt at spille fra henholds-vis blå tee (herrer) og orange tee (damer) – i stedet for gul og rød.

Eksklusivt hotelMen ikke alene Buderand-banen er et kapitel for sig. Det samme gælder for Budersand Hotel Golf & Spa med 79 værelser og sui-ter – enten med udsigt over golfbanen og Nordsøen eller over Vadehavet mod Danmark og det tyske fastland. Det billigste en-keltværelse på 21 kvadratmeter koster 270 Euro (2.025 kroner)i højsæsonen, den dyreste suite på 65 kvadratmeter plus 80 kva-dratmeter terrasse 1200 Euro – eller 9.000 kroner, men så har hotellet også eget vinotek, bibliotek og en 1000 kvadratmeter stor spa-afdeling. Stort set har hotellet har udsolgt siden højsæsonens start medio maj og vil være det frem til medio september, hvor højsæsonen slutter. Klubhuset med restauranten Strönholt, belig-gende på toppen af én af de højeste klitter, har udsigt til både Nordsøen og Vadehavet og er alene af den grund et besøg værd, uanset hvordan det er gået på golfbanen, hvor man i øvrigt også kan blive udsat for andre trængsler end spillemæssige. Mellem de to have skifter vejret hurtigt end andre steder, så solen kan skinne det ene øjeblik og regnen styrte ned det andet. Man bør derfor al-tid have regntøj med i golfbag’en, selvom solen skinner, når man

De dybe, grydeformede pot bunkers på Budersand-banen er skrækindjagende, fordi de kan føre til katastrofer på scorekortet. er på vej til 1. tee. To

hytter er heldigvis pla-ceret central på hen-

holdsvis for-9 og bag-9 i tilfælde af, at vejrguderne går helt amok – med lyn og torden.

Summa summarum: Budersand-banen byder på alt, hvad der forventes af en 1. klasses links – inklusive gryderne, som kan brin-ge enhver golfspillers temperament i kog.

Biltog eller bilfærgeDet er noget mere besværligt at komme til Sild end den danske naboø mod nord, Rømø, som er forbun-det med fastlandet med en dæmning til bilkørsel. ;Man kan nemlig ikke køre til Sild i egen bil, idet Hindenburger-dæmningen mellem Sild og det tyske fastland udelukkende er bygget til et biltog, der kører mellem Nielbüll og Silds største by, Westerland. Ene-ste anden mulighed er bilfærgen mellem Havneby på Rømøs sydspids og List på Silds nordspids.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <48 < <

A r t I k e l > > g R y d e k l a R e b u d e R s a n d < <

Golfbiler kører på solskinPlejen af golfbanerne på Benniksgaard Golf Center i Gråsten er i dyb harmoni med naturen,

og har greens, der roses af elitespillere. Senest er nogle af centrets elektriske golfbiler også blevet miljørigtige, og de oplades nu af solens stråler

Af Tuula Undall

Når toppolitikere fra hele verden til efteråret mødes i København for at diskutere klima, tilbydes de transport i miljøvenlige limousiner, der kører på andengenerations biobrændstof. Men allerede nu kan golfspillere være med til at sikre CO2 reduktion ved at benytte en af de nye golfbiler hos Benniksgård Golf Center. Bilerne er nem-lig blevet forsynet med sol-celletag og højteknologisk software, der først og fremmest lader batterierne op, men også forlænger batteriernes levetid markant.

Teknologien stammer fra danske Solardrive, der har udviklet en boks, hvor energien fra solen opsamles i små pakker. Når en pakke har nået den tilstrækkelige størrelse sendes den ned i bat-terierne, hvorfra bilen får sin energi til at køre. Med Solardri-ves unikke teknologi, der er leveret til Benniksgaard af Dimpel Danmark A/S, kan det lade sig gøre at bruge solceller i et relativt solfattigt land som Danmark. Resultatet er, at man undgår brug af fossile brændstoffer og sikrer en forbedring af miljøet.

Efter Golf Management A/S købte Benniksgaard Golf Center har forbedring fyldt meget på agendaen på Benniksgaard Golf Center. Hele golfanlægget passes og plejes med miljøvenlige pro-dukter, og i dag kan det heldigvis lade sig gøre, uden at det på no-gen måde går ud over banens standard og den gode golfoplevelse.

Miljøhurtige greensBestræbelserne på at sikre miljøet har blandt andet resulteret i et tæt samarbejde mellem ejerne af golfanlægget, Skov & Natur-styrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og den lokale kom-mune. Firkløveret har i fællesskab lagt en plejeplan, der både tager

hensyn til miljøet, og til at golfanlægget kan fungere i virkelighe-dens verden.

– Vi er meget tilfredse med samarbejdet. Det har rent faktisk resulteret i, at vi i dag har et golfanlæg, som ikke alene opfylder de krav, der stilles miljømæssigt, men også et anlæg, som roses utro-ligt meget af vores medlemmer og gæster, siger Fredrik Engstrøm, der er chefgreenkeeper på Benniksgaard Golf Center.

At bestræbelserne på at være miljørigtige ikke går ud over kvali-teten af anlægget. Det oplever golfspillere fra hele landet hver dag.

Jacob Thomsen, der er elitespiller i Aalborg, og en del af Ny-kredit elitedivision, har netop spillet på Benniksgaard, og han var forbløffet over især kvaliteten på greens.

– Jeg er virkelig benovet over de greens. Rent faktisk, så er det de bedste greens, jeg i år har spillet på herhjemme, siger Jacob Thomsen, som gik banen i fem under par (67 slag).

Læs mere om Benniksgaard Golf Center på www.benniksgaardgolfcenter.dk

I begyndelsen af 2008 tiltrådte Fredrik Engstrøm jobbet som chefgreenkeeper på Benniksgaard Golf Center.

Golfbanen på Benniksgaard Golf Center ligger i det meget smukke og naturfredede Rinkenæs ved Gråsten og er af mange kendt som Danmarks smukkeste golfoplevelse.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 49

A r t I k e l

Årsmøde 2009på Hotel Fåborg Fjord

TIRSDAG D. 20 OKTOBER & ONSDAG D. 21 OKTOBER

Af Jacques Borggild og Birger Bromann

ralforsamlingen 2008. Samtidig skal den nye bestyrelse, efter bestyrelsesvalgene, vælge ny formand, idet vor For-mand gennem en del år, Bendy Sørensen ikke ønsker at fortsætte som Formand for DGA. Bendy, som ikke er på valg til bestyrelsen i år, har dog indvilget i at fortsætte i DGA’s forretningsudvalg,hvor han bl.a. vil fortsætte sit fortrinlige arbejde med foreningens sponsorer.

Spændende heldagsseminarArrangementskomitéen har til dette årsmøde sammen-sat et virkelig spændende program onsdag, d. 21. okto-ber, hvor der afholdes heldagsseminar.

Seminaret indeholder følgende foredrags holdere:· Henry Bechelet, STRI, Hvordan tackler man det

stress, som en golfbane udsættes for af golfspillere, naturen og fra myndighederne, ved at anvende nyere og finere græssorter?

· Henry Bechelet, STRI, Hvordan tackler man det stress, som en golfbane udsættes for af golfspillere, naturen og fra myndighederne, ved at anvende nyere og finere græssorter?

Så er tiden igen kommet, hvor vi skal have alle mand (og kvinder) af huse, fordi vi naturligvis skal mødes til DGA’a traditionelle årsmøde, som igen i år afholdes stort set lige midt i Danmark, nemlig på Hotel Fåborg Fjord, som også i år vil gøre alt for, at vi, sædvanen tro, får et par dejlige dage med generalforsamling, golftur-nering, DM for greenkeepere på Svendborg Golfklub’s spændende og udfordrende bane, hvor chefgreenkeeper Palle og vore guldsponsorer givet sørger for, at vi får både en god golfmatch og en super-servicering.

Som noget nyt kan alle vore medlemmer i år indsende forslag til årets greenkeeper ved at gå ind på forenin-gens hjemmeside www.greenkeeper.dk og udfylde den formular, som er indsat til formålet.

Nye vedtægter og ny formandVi skal på årets generalforsamling have vedtaget for-eningens nye vedtægter, som der blev lagt op til på gene-

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <50 < <

A r t I k e l

Greenkeeperuddannelsen

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde • Køgevej 131 • 4000 Roskilde • www.rts.dk

Som greenkeeper arbejder du med golfbaner eller idrætsanlæg.

Under uddannelsen lærer du f. eks:

• at pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg

• at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere

vandforbruget

• at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner

• at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400,

hverdage mellem kl. 8.30-12.00, eller besøg os på www.rts.dk.

VilvordeVilvorde

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Uvildig rådgivning

Græspleje: Strategi og sparring

Jordprøver: Analyse og tolkning

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Asbjørn NyholtHortonom

Gl. Nyborgvej 61

DK-5772 Kværndrup

Mobil +45 4020 9613

[email protected]

www.nyholt.dk

Dette foredrag oversættes via høretelefoner fra Engelsk til Dansk.

· Bob Taylor, STRI, daglig leder af Ekologisk afdeling, miljøkonsulent for Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews. Hvordan man man med stor fordel lade natu-ren rense vandløb og søer uden nævneværdig investering eller vedligehold?

Oversættes ligeledes til dansk via høretelefoner.· Chris Hague. Chefgreenkeeper i Parten, Danmarks na-

tionale fodboldstadion. Hvordan plejer og passer man et græstæppe, som den ene dag anvendes til superliga eller landskamp , den næste dag til Grand Prix i Speedway og den tredje dag til Madonna-koncert?

Oversættes ligeledes til dansk via høretelefoner.· Chris Haspel, Castle Stewart Golf. Hvordan forløber åb-

ningen af et nyt super-golfanlæg, når hele golfverdenen ser med?

· Peter Bredsdorff Larsen, Cheftræner i Aab Håndbold. Hvad skaber en vinder, plads til forskellighed, træning og udvikling af moderne ledere.

Fest, socialt netværk og samværTraditionen tro kan alle deltagere i årsmødet, udover DM for greenkeepere, generalforsamling og spændende fore-drag også glæde sig til det store og dejlige udbytte, man får af at pleje sit sociale og faglige netværk. Der vil være fælles-spisning og præmieoverrækkelser tirsdag aften og festmid-dag med diskret underholdning onsdag.

Vi glæder os til at møde Jer alle til årsmødet. Husk tilmelding til Vibeke på sekretariatet i god tid og se i øvrigt det flotte program for årsmødet 2009 på www.greenkeeper.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 51

> > å R s m ø d e 2 0 0 9 p å H o t e l f å b o R g f j o R d < < A r t I k e l

Mangan– den lille forskel

Det kan betale sig at have fokus på plantens forsyning med mangan (Mn) på greens med høje Rt, det vil sige med basiske vækstlag. Meget tyder på at angreb af goldfodsyge hænger sammen med lav forsyning med mangan og samtidig vil de svækkede rødder ved angreb af

goldfodsyge, give lav optagelse af mangan – en negativ spiral. Man kan øge græssets optagelse af mangan ved at sænke Rt i vækstlaget eller sprøjtegødske med mangan

Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Mangan i græssetMangan indgår i pantens enzymsystemer og har en vigtig funktion i fotosyntesen. Mangan aktiverer derudover de processer, der danner lignin, hvorfor planterne bliver “slappe” ved manganmangel. Mangan kan, udover at være begrænsende for væksten også øge risikoen for angreb af svampesyg-domme som goldfodsyge. Da goldfodsyge svækker rødderne vil det yderligere begræn-se optagelsen af mangen – en negativ spiral.

Græsset optager mangan som Mn2+, der transporteres med saftstrømmen. Mangan kan flyttes rundt i planten fra rødder og stængel, men ikke fra blade.

Planterne optager i størrelsesordenen 200 g Mn pr. ha om året.

Til venstre har krybende hvene alene været gødsket med gødninger baseret på svovlsur ammoniak og står i dag uden goldfodsyge, men resten af det afsluttede forsøg har angreb i forskelligt omfang.

Mangan i jordenDe fleste jorde indeholder rigelige mængder af mangan i form af manganoxider. Der er dog en tendens til at manganindholdet fal-der med stigende humusindhold. Mangan-oxider skal opløses i jordvæksten for at roden kan optage Mn2+. Hvor meget mangan der er opløst i jordvæsken afhænger af jorden surhedsgrad. For hver gang Rt eller pH sti-ger med en enhed stiger tilgængeligheden af Mn2+ med en faktor 100. Det betyder, at i praksis vil en sænkning af Rt med blot 0,1 enhed have stor betydning for tilgængelighe-den af mangan. Hvis vækstlaget er ekstremt løst har det også en negativ indflydelse på tilgængeligheden, men det er sjældent et for-hold, vi kæmper med på golfbanerne.

– Mn2+ flytter sig meget lidt i jordvæ-sken, derfor skal rødderne vokse frem til mangan-ionen. Er planten overforsynet med fosfor, vil roden ikke danne lige så mange rodhår og derfor får planten en dårligere optagelse af mangan.

Størst risiko for manganmangel har vi i jorde med: lavt lerindhold, høje reakti-onstal og højt indhold af humus. Kan du genkende det?

Forebyggelse og NDen bedste måde at forebygge mangan-mangel på er ved at have et Rt på under 6,8 i vækstlaget. Den form du giver kvæl-stof (N) på har stor betydning for surheds-graden i jorden. Gødsker du med 100 kg

Meget tyder på at angreb af goldfodsyge kan reduceres ved at have fokus på planternes forsyning med mangan. Her goldfodsyge på 4 år gammel green med krybende hvene.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <52 < <

A r t I k e l

kvælstof som svovlsur ammoniak falder Rt teoretisk med 0,1 enhed, mens det kun er det halve for f.eks. urea og ammoniumni-trat. I praksis finder man dog en mindre udtalt effekt på jordens Rt, men man fin-der fortsat en 40-70 % højere manganop-tagelse i landbrugsafgrøder gødsket med svovlsur ammoniak end med ammonium-nitrat. Det er af større betydning for opta-gelsen af mangan, at man gødsker med en sur gødning end at man tilsætter Mn til en traditionel ammoniumnitrat-gødning.

– En høj biologisk aktivitet i vækstlaget er med til både at forsure jorden og frigive mangan og kan derfor nedsætte risikoen for manganmangel.

Bladgødskning med MnStørstedelen af de danske greens har et vækstlag med et Rt på over 6,8 og græsset vil derfor have stor risiko for manganmangel. Da Mn ikke flyttes rundt i planten fra blad-delene vil det være nødvendigt at bladgødske ofte (helt ned til hver 14. dag) i en etable-ringsperiode for at sikre tilstrækkeligt Mn til

nyvækst. I en etableret græsbestand kan man nøjes med få sprøjtninger (2-4) fordelt over vækstsæsonen i perioder med god vækst.

– Der er ingen effekt af at sprøjte med mere end 1kg mangan pr. ha svarende til 3 kg mangansulfat pr. sprøjtning.

– Optagelsen i bladene sker bedst ved 15oC og ved høj luftfugtighed. I perioder med solskin får man den bedste optagelse ved at sprøjte tidlig morgen. På regnvejrs-dag med meget høj luftfugtighed og lav ly-sintensitet er effekten bedst ved at sprøjte i dagtimerne, mens morgen og aftensprøjt-ninger bør undgås.

Ved forsøg er der ingen dokumenteret for-skel på effekten blandt de forskellige midler, så du kan frit vælge det billigste eller det pro-dukt, du syntes at lettest at arbejde med.

Goldfodsyge Risikoen for at udvikle Goldfodsyge på engelsk Take-All Patch er større for planter med manganmangel og modsat vil goldfod-syge, som angriber rødderne, nedsætte op-tagelsen af mangan. Der er flere forsøg der

peger på, at det betaler sig, at have fokus på plantens manganforsyning i etableringspe-rioden for at minimere de klassiske angreb af goldfodsyge på nyanlagte greens. Forsøg fra Rutgers university viste, at blot en årlig blad-gødskning med 2,25 kg Mn pr. ha at have en positiv effekt på angreb af goldfodsyge i krybende hvene. Tilsvarende kan indirekte registreres på de norske forsøgsgreens. Her er den del af greenen, der alene er gødsket med gødninger baseret på svovlsur ammoniak i dag uden angreb af goldfodsyge.

Med andre ord kommer der herfra en op-fordring til at overveje om dine greens får nok mangan.

Kilder:

Dyrkningsvejledning. Mangan og manganmangel,

Landskontorets Rådgivningscenter, 2002.

Optimizing Manganese Fertilization for the

Suppression of Take All Patch Disease on Creeping

Bentgrass: J. R. Heckman, B. B. Clarke and J. A.

Murphy, Crop Science 2002.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 53

> > m a n g a n – d e n l i l l e f o R s k e l < < A r t I k e l

Robert Karlssons smukke baghave

Katrineholms Golfklubb sydvest for Stockholm er et hit på grund af Robert Karlssons tilhørsforhold og to signaturhuller

Af Jens Christensen

Robert Karlsson voksede op på 4. hul, og han kommer jævnligt tilbage til sin gamle hjemmebane – som konsulent.

Robert Karlsson voksede op på 4. hul, og han kommer jævnligt tilbage til sin gamle hjemmebane – som konsulent.

Robert Karlsson, Sveriges bedste mand-lige golfspiller gennem tiderne og vinder af European Tour’s Order of Merit i 2008

som første svensker nogensinde, vok sede, bogstaveligt talt, op på golfbanen Katrineholm i Jättorp en times kørsel syd-

vest for Stockholm, og den har, efter en udvidelse til 27 hul-

ler i år 2000, udviklet sig til et must for både svenske, norske og danske

greenfee-spillere, der kommer til Sörmland Len.

Selvom der fin-des masser af at-traktive golfbaner i Sörmland, er det i høj grad Ka-trineholm, der

stjæler opmærksomheden – dels på grund af både Robert Karlssons tilhørsforhold og dels på grund af to spektakulære huller på den gamle 18 hullers-bane. Disse to sig-naturhuller, 5. og 6., ligger foran Robert Karlssons fødehjem på 4. hul, hvor hans far, Björn Karlsson, stadig bor – efter 27 år som banens chefgreenkeeper.

Det er Stensøen, der gør de to huller uforglemmelige, fordi de begge kræver et nervepirrende, præcist indspil til en halvø-green, der rager ud i søen. 5. hul, par 4,

knækker nærmest 90 grader i drivelængde og har en halvø-green med vand på tre sider – kun fronten er vand-fri. 6. hul, par 5, løber på langs ad Stensøen – med vandet på venstre side fra tee til green. Også her går greenen vinkelret ud i søen,

så tredjeslaget skal være uhyre præcist. Det var bl.a. på disse huller, at Robert Karlsson i 1980 blev introduceret til golfen af sin golfglade far – så godt, at han i en alder af bare 13 år kunne besejre de fleste af klubbens medlem-

mer! Men i kraft af faderens chefgreen-keeperjob havde han også, mellem 5. og 6. hul, sin egen green, hvor han dagligt kun-ne træne i at pitche, chippe og putte og konkurrere med med sin far – en legeplads, der betød, at Robert Karlsson hurtigt ud-viklede et sublimt kort spil, som siden har givet ham både penge og berømmelse. I en alder af 39 år har han spillet mere end 100

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <54 < <

A r t I k e l

millioner kroner ind i pengepræmier, lige-som hans førsteplads på European Tours pengeliste for 2008 betød, at Katrineholm Kommune startede opbygningen af Katri-neholmidrættens Hall of Fame – med Ro-bert Karlsson som det første navn.

Min baghaveSelvom Robert Karlsson i dag bor i Mo-naco, frekventerer han, på grund af fade-rens bopæl, sin gamle hjemmebane så ofte, hans turneringsplan tillader det, så det er

regulært nok, at klubben markedsfører sig med Robert Karlssons portræt ledsaget af teksten: »Velkommen i min baghave!» Det betyder meget, at han slår på tromme for Katrineholm-banen, fordi den indgår i konceptet www.golflust.se, hvor 10 baner mellem Söderköping, Vinåker, Mariefred og Nyköping samarbejder om pakker be-stående greenfee, overnatning og fortæ-ring. Greenfee-gæster strømmer først og fremmest til Katrineholm, fordi alle sven-ske golfspillere véd, at Robert Karlsson fik

sin golfopdragelse i de natursmukke park- og skovomgivelser ved Stensjöen – men ikke mindst fordi de har hørt rygterne om de to både frygtindgydende og fascineren-de signaturhuller.

I øvrigt har Robert Karlsson gennem de seneste tre år – efter faderens pensionering som chefgreenkeeper – været konsulent på sin hjemmebane med hensyn til ændrin-ger og forbedringer.

Når solen spejler sig i Stensøen, mens man putter på 5. green, er det svært at forestille sig en smukkere baggrundskulisse.Foto: Katrineholms Golfklubb.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 55

> > R o b e R t k a R l s s o n s s m u k k e b a g H a v e < < A r t I k e l

Så skete det igen

Så skete det

Vi er på Kokkedal Golfklub’s veltrimmede baneanlæg (greenkeeperne passer jo deres arbejde – når de ellers kan komme til det), det er august måned 2009 og en green-keeper kører fredelig rundt på sin fairway-klipper i udkanten af driving range. Han har , heldigvis skulle det vise sig, førerhus på maskinen og der er en glasplade i fører-huset – hele vejen rundt.

Solen skinnede, fuglene sang, og der var så dejligt og fredeligt derude på landet – troede han.

Men på Tee 1 lurer faren for en kata-strofe. 2 mandlige greenfee-spillere varmer op med kraftige prøvesving med driveren og gør sig klar til at slå ud. Greenkeepe-ren kører stadig i deres absolutte synsfelt i kanten af driving range, han har ikke givet tegn til, at golfspillerne kan slå ud, han er jo på vej væk indenfor få minutter, og så længe kan de vel vente! Han er godt og vel indenfor den afstand, som man let slår med sin driver.

Og pludselig sker det. Den ene green-feespiller går resolut frem til teestedsmar-keringerne, tee’er sin bold op og ---- slår – uden hensyntagen til den arbejdende greenkeeper, som er på vej væk.

Den stenhårde golfbold hvisler gennem luften, måske med over 200 km i timen, der lyder et brag, den skærende lyd af glas som splintres i tusinder af små syleskarpe stykker, greenkeeperen rammes af glas-stykker og golfbold i nakken, blodet fly-

der, greenkeeperen synker sammen i fører-sædet, totalt chokeret og såret.

De 2 herrer golfspillere kigger lige over-fladisk forbi for at se, om greenkeeperen stadig er i live – og det er han jo, så de fort-sætter deres golfrunde. Andre må tage sig af den dybt chokerede greenkeeper, som må behandles for snitsår.

Og som om denne blodige erfaring ikke er nok for vore 2 herrer golfspillere, så er den gal igen – fra de samme 2 herrer – på hul 16, hvor de igen er lige ved at ramme en arbejdende greenkeeper. Nu tager chef-greenkeeper John Nielsen affære, han ta-ler med klub-kontoret og de 2 respekt-løse herrer bortvises fra golfbanen – desværre 16 huller for sent, men det var jo svært at vide, at de 2 her-rer måske burde søge ind til militæret og tage udstationering i Helman-provinsen i Afganistan, for der at få udløb for deres agressioner.

Og tænk sig – men vi skal spare vore læ-sere for en lignende lang og blodig roman (der kunne jo være mindreårige tilstede) en lignende episode udspiller sig kort tid efter, dog med 2 andre mandlige golfspil-lere på Køge Golfklub’s bane, blot med den ubehagelige forskel, at den uheldige

greenkeeper her må køres på hospitalet og behandles.

Skal vi virkelig finde os i dette?!Kan det virkelig være rigtigt, at vore dan-ske greenkeepere skal finde sig i dette?, når de kører rundt på en golfbane og udfører deres job med det klare formål, at golf-banen skal være så god og så veltrimmet som muligt, for at golfspillerne kan få den bedst mulige golfrunde.

Er der da slet ingen på højere sted, som reagerer? (og højere end DGU kan man

vel ikke kom-me, med min-dre, man går til DIF eller til politi og dom-stolene.

Skal vi vir-kelig udsættes

for en alvorlig ulykke, måske en dødsulyk-ke, før der er nogen, som reagerer?

Undertegnede har spillet mange – rigtig mange golfbaner, både i Danmark og i ud-landet, og han har aldrig – gentager aldrig gennem 20 golfår været udsat for, at en greenkeeper ikke tog hensyn til golfspil-lerne og afbrød sit arbejde, hvis vi stod og ventede. Måske kørte han en stribe færdig, måske varede det et par minutter, før han kørte til siden og vinkede, men han gjorde det, hver gang og altid.

Og hvor mange gange – hver dag- er

Af Jacques Borggild

... Og husk lige, at det ikke er nok at råbe “Fore”,

hvis det er greenkeeperen, det drejer sig om

og han sidder på sin maskine,

han kan simpelthen ikke høre det

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <56 < <

A r t I k e l

E. Marker A/S Padborgvej 3, Bov DK-6330 Padborg Telefon +45 74 67 08 08 Telefax +45 74 67 08 90 [email protected]

- igen – igen

mon greenkeepere udsat for, at en over-ivrig, arrogant og egocentreret golfspiller har slået en bold, som kunne have ramt greenkeeperen, hvis det havde været en skævert, et shank eller lignende, eller blot et godt golfslag, som kom for langt?

Desværre ser man også på TV fra de al-lerstørste turneringer, at mange af de pro-fessionelle ikke engang gider råbe “FORE”, hvis de slår bolden ud mod publikum.

Og hvad er mon straffen for dette, selv-om man faktisk sætter andres liv i fare?

Vi formoder, at der ingen straf er. Hel-digvis har Danmarks absolut bedste kom-mentatorpar, Henrik Knudsen og Leif Nyholm da også taget dette problem op

i deres kommentarer. Vi håber, at de går endnu videre med deres kritik af dette uvæsen. Og husk lige, at det ikke er nok at råbe “Fore”, hvis det er greenkeeperen,

det drejer sig om og han sidder på sin ma-skine, han kan simpelthen ikke høre det.

Det skal forbydes at slå til en golfbold, hvis der er en arbejdende greenkeeper, som kan nås med slaget, på samme måde som det naturligvis burde være absolut forbudt at slå til golfbolden, hvis andre golfspillere foran kan nås med slaget.

Og hvis dette forbud overtrædes, så skal straffen være benhård og meget lang, min. 1 års karantæne fra alt golfspil.

Det føles meget beskæmmende, at det skal være nødvendigt at skrive en artikel som denne, men den generelle udvikling i vort samfund går desværre i retning af, at vi koncentrerer os mere og mere om os selv og måske lige de små forkælede poder, og at vi tager mindre og mindre hensyn til – og udviser mindre og mindre respekt for andre mennesker.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 57

> > s å s k e t e d e t i g e n – i g e n – i g e n < < A r t I k e l

Golfen har fået sit eget miljømærke

– Et synligt bevis på klubbernes miljøindsats

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union og Ole Riger Kusk, Verifikator for Golf Environment Organisation

Ny international miljøcertificering beløn-ner klubber, der gør en aktiv indsats for at forbedre miljøet. Store golforganisationer som EGA og R&A bakker op om tiltaget.

Efter flere års forarbejde kan der nu endelig præsenteres en ny international miljø certificering specielt udviklet til golf-sporten. Miljøcertificeringen er udviklet af den internationale miljøorganisation “Golf Environment Organisation” (GEO), i tæt samarbejde med blandt andre Dansk Golf Union (DGU) og Greenkeeperforeningen.

Golf Environment Organisation er et uafhængigt europæisk organ, der varetager golfsportens miljømæssige interesser i rela-tion til bl.a. EU og har et samarbejde med bl.a. Verdensnaturfonden (WWF).

Stor opbakning til miljøcertificeringAlle de store europæiske golforganisatio-ner står bag GEO, så der er bred opbak-ning til den nye certificering fra hele den europæiske golfverden.

I udarbejdelse af kriterierne bag ordnin-gen har Dansk Golf Union, via en natio-nal arbejdsgruppe med bl.a. greenkeeper-foreningen, bidraget med mange konkrete input til arbejdet, og har desuden deltaget i den nedsatte arbejdsgruppe fra GEO, hvor der bl.a. deltog en række andre golf- unioner fra hele Europa. DGU vurderer, at anstrengelserne har resulteret i en rigtig god ordning, som forholder sig til alle re-levante påvirkninger fra en golfbane, hvil-ket gør den særdeles relevant for danske golfklubber.

Hvilket type mærke?DGU har længe arbejdet på, at golfspor-ten skulle have sin egen miljøcertificering. For at kunne tage en kvalificeret beslut-ning, blev de eksisterende ordninger (f.eks.

Svanen og Blomsten) gennemgået med golføjne og konklusionen blev, at samtlige mærker i større eller mindre omfang skulle tilpasses golfsektoren for, at den blev rele-vant og ikke for tung at arbejde med.

Undervejs i denne undersøgelsesfase kom GEO på banen med et forslag til et miljøcertificeringssystem og en åben invi-tation til bl.a. DGU til at deltage og på-virke arbejdet. Dansk Golf Union valgte denne løsning, da den har resulteret i et system, der er 100 procent tilpasset golf-sportens behov, men også ud fra den be-tragtning, at vi havde en unik mulighed for at præge de øvrige europæiske golf-klubber i en miljømæssig og bæredygtig retning.

Efter mange og lange diskussioner om fordele og ulemper faldt valget på “ISO 14001-modellen”, hvor der er fokus på en fortsat minimering af miljøbelastningen. Det betyder, at baner med forskellig mil-jøbelastning kan være certificeret forudsat, at de viser vilje og evne til at reducere mil-jøbelastningen forstået bredt. Ordningen præmierer populært sagt, at der gøres en aktiv miljøindsats, og er altså ikke et ud-tryk for, at klubben har opnået et bestemt miljømæssigt niveau.

Hvad skal der til for at blive certificeret?For at blive certificeret skal en golfklub forholde sig til samtlige miljøbelastnin-ger, som kan fremkomme ved drift af en golfklub. For at sikre det, er der opstillet kriterier/krav i forhold til natur, landskab, kulturarv, vandforbrug, græspleje herun-der pesticidforbrug, affald, energi, uddan-nelse og planlægning. Kriterierne er op-delt i kriterier som skal opfyldes, kriterier som bør opfyldes og endelig kriterier som kan opfyldes.

Arbejdet for den enkelte klub vil bestå i at forholde sig til kriterierne ét for ét. Derefter vil banen sandsynligvis skulle udarbejde en række vurderinger af banens indvirkning på omgivelserne herunder landskab og natur, forbrug af pesticider, vand, gødning, ener-gi. Når disse vurderinger er gennemført, skal der opstilles handlingsplaner for, hvor-dan de enkelte påvirkninger kan reduceres. Det kunne f.eks. bestå i en langtidsplan for udviklingen af beplantningen på banen så samspillet med omgivelserne bliver bedre. Ligeledes skal udarbejdes handlingsplaner for reduktion af forbruget af pesticider, gødning og vand. Disse planer kan både være kortsigtede for det næste år, og mere langsigtede over f.eks. 5-10 år som tilfældet må være for beplantningen.

Endeligt skal der påvises, hvordan disse handlingsplaner er forankret i klubben. Det kunne bestå i nedsættelse af et udvalg, hvor strategien på kort og langt sigt fastlægges. Denne strategi forelægges af bestyrelsen, som tager den endelige beslutning, hvoref-ter det egentlige arbejde kan gå i gang.

Ud over arbejdet med reduktion af mil-jøbelastningen lægger ordningen meget vægt på, at der er et godt forhold til naboer, myndigheder og interesseorganisationer. Dette kunne f.eks. opnås i form af møder, hvor den vedtagne strategi kunne blive dis-kuteret og justeret. Desuden er det et krav i ordningen, at tiltag og resultater skal of-fentliggøres f.eks. på klubbens hjemmeside.

Hvor står danske golfbanerNæsten alle de danske klubber har udar-bejdet grønne regnskaber de seneste par år. Det betyder, at der især er fint styr på for-bruget af pesticider, gødning og vand samt en række hjælpestoffer. Desuden har man-ge klubber miljøpolitik og miljømål, og

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <58 < <

A r t I k e l

langt de fleste klubber har derfor et rigtigt godt udgangspunkt for det videre arbejde mod miljøcertificeringen. Det der i så fald mangler for at kunne opnå miljømærket, er en registrering af naturen og landskabet på og omkring banen samt handlingspla-ner for tiltag på disse områder.

Nogle danske klubber har allerede i en år-række arbejdet med at reducere forbruget af pesticider, gødning og vand. Det har vist sig, at disse baner har kunnet reducere forbruget betydeligt – vel at mærke uden, at dette er gået ud over banens kvalitet. Som det frem-går af diagrammet til venstre, har det eksem-pelvis været muligt at reducere forbruget af pesticider i Viborg Golfklub med omkring 80 procent i forhold til det tidligere forbrug. Det fremgår også af figuren, at forbruget na-turligt varierer en del fra år til år.

Eksempel på pesticidforbrug fra Viborg GolfklubDet har også været muligt at reducere forbruget af gødning og vand til omkring

GREENS ROLLERTru-Turf RS48-11C Greens roller har 6hk Honda benzin-motor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60cm pendul op-hængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitræk-rulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en tophastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

Maskiner til fairways og greensgreensfairways og greensfairways og greensfairways

DAKOTA 411Dakota 411 Turf Tender er en bugseret topdresser med gummibånd, der transportere dress-materialet frem til de unike dobbelte spinder-tallerkner, som sikre en perfekt for-deling af materialet på greenen. Den har en sprede-bredde fra 2-7m, som justeres elektrisk fra førerkabinen. Dakota 411 har brede dæk, som sikre minimal tryk på greenen.

Autoriseret John Deere forhandler

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44www.havdrup-maskinforretning.dkwww.ommc.dk

120

100

80

60

40

20

0

Forbrug af pesticider

År

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

Inde

ks

Aktuelt forbrug

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 59

> > g o l f e n H a R f å e t s i t e g e t m i l j ø m æ R k e < < A r t I k e l

halvdelen af det tidligere forbrug. Ud over en reduktion af miljøbelastningen har det-te arbejde også resulteret i, at omkostnin-gerne har kunnet reduceres. Der er derfor både miljømæssige og økonomiske grunde til at gå ind i arbejdet.

Sådan kommer miljømærkningen til at foregå i praksisMiljøcertificeringen består overordnet set af to trin. 1) registrering og 2) selve certifi-ceringen. Golf Environment Organisation har oprettet en hjemmeside med offentlig adgang, hvor hele arbejdet med ordningen foregår. Det er således på denne hjemme-side, at man i første omgang lader golf-banen registrere i henhold til ordningen. Dette kræver, at man oplyser en række fakta om banen, samt at man har en mil-jøpolitik.

Når dette første skridt er på plads, har man tre år til at tilmelde sig certificering. I den mellemliggende periode kan man så arbejde med de enkelte kriterier og få opstillet handlingsplaner. Certificeringen gennemføres af én af de personer, som GEO har uddannet til dette arbejde. Der findes i dag certifikatorer i 10 europæiske lande herunder Danmark. Vedkommende besøger banen, gennemgår dokumenta-tionen for, at alle kriterier er overholdt, og gennemfører interviews med relevante

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/SRUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUPTLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . [email protected] . WWW.DOB.DK

Er du træt af...

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på

■ Stier■ Pladser

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

■ Køreveje■ P-arealer

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset?skyllerender og meget andet bøvl og vedlige holdelse?

Kære greenkeeper:

KVALITET TIL TIDEN...

Registrering Gratis

Tilmelding til certificering 400 euro

Certificering800-2.400 euro (afhængig af størrelse og transportom-kostninger til versifikator)

personer – primært greenkeeper og mana-ger. Certificeringen resulterer i en skriftlig vurdering fra certifikatoren. Denne vurde-ring lægges på GEO’s hjemmeside, hvor der er offentlig adgang.

Når certificeringen er vel overstået, frem-går dette af GEO’s hjemmeside. Desuden har banen tilladelse til at bruge GEO’s logo på klubbens hjemmeside og brevpapir, lige som det er muligt at flage, som man ken-der det fra “Blåt flag-ordningen”. Endeligt har GEO udarbejdet en PR-mappe med forslag til promovering af certificeringen over for spillere, omgivelser, sponsorer og potentielle greenfeespillere. For yderligere informationer henvises til GEO’s hjem-meside (http://www.golfenvironment.org). En certificering gælder i tre år hvorefter den skal fornys. Dermed sikres en løbende for-bedring af miljøarbejdet, hvilket er en af de grundlæggende tanker bag.

Pris for deltagelseTabellen herover viser de øjeblikkelige eksterne omkostninger for deltagelse i ordningen.

Mange af de konkrete miljøtiltag vil kun-ne gennemføres af medlemmer i klubben, da der ofte vil være medlemmer, som har pro-fessionel erfaring med f.eks. naturforhold.

Det er dog vigtigt, at klubben vurderer, om man er parat til at melde sig til ord-ningen og anvende de ressourcer, det er nødvendigt for at opstille politikker, mål og handlingsplaner samt ikke mindst føre disse ud i livet. Da det er greenkeeperne, der skal gennemføre de fleste tiltag er det endvidere meget vigtigt, at greenkeeper-staben støtter op om tiltaget, og at de får de nødvendige ressourcer for.

Dette internationale miljøcertificering indeholder store perspektiver for både mil-jøet og golfsporten, og det er selvfølgelig håbet, at rigtig mange golfklubber i Dan-mark og i resten af Europa finder denne mulighed attraktivt og relevant. Interesse-rede golfklubber kan tage kontakt til Dansk Golf Union for yderligere information.

Er der ønske om yderligere oplysninger, kontakt da venligst Banechef Torben Ka-strup Petersen, [email protected] eller mobil 4040 9102.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <60 < <

A r t I k e l > > g o l f e n H a R f å e t s i t e g e t m i l j ø m æ R k e < <

Vores erfaring - Din garanti! OLE MIKKELSEN A/SENTREPRENØRFIRMAET

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S

Tofteledet 16 8330 Beder

TLF.: 86 93 78 77 Email:

[email protected]

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

NYHED

OVERFLADE AFVANDING/

DRÆNING • Slidser ned til 25

cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Hørsholm Golfansætter 20 greenkeepere

Af Antoine Challe

Som et led i banens plejestrategi har Hørsholm Golf A/S besluttet at indhegne et stort område på golfbanen og få hjælp af en flok på 20 får til afgræsning.

Afgræsning med får er en god løsning på arealer, der er i fare for at gro eller springe i skov. Får kan også passe områder, hvor invasion af uønsket vækst såsom Bjørne-klo, Gyvel og Hybenroser kan sprede sig og blive et problem.

Disse store områder kan vedligeholdes mekanisk, men kræver at man samler det afklippede græs for at reducere de nærings-stoffer, som ellers vil favorisere de tykke og kraftige græstyper.

Fåregræsning vil medføre en reduktion

af næringsstoffer. Fjernelse af nærings-stoffer sker for at favorisere nøjsomme, lyskrævende vækster som f.eks. Orchideer, Klokker og kobjælder. De lysåbne plante-samfund er livsvigtige for insekter og an-det dyreliv.

Men først og fremmest vil fåregræsning tynde ud i den høje rough, så golfspillerne nemmere kan finde og spille deres bolde.

Mange medlemmer har allerede rost initiativet og glæder sig til at gå blandt dyrene.

– Det bliver spændende at følge dyrene på tæt hold fra lam til økologisk kotelet i klubbens restaurant Lerbækgaard, sagde den ene med et smil.

Vi glæder os til at modtage vores nye “kolleger” og ser frem til samarbejdet.

Læs mere om projektet og de valgte fåre-typer på www.hoersholm-golf.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 61

A r t I k e l

Knud StougaardSøllerød Golfklub40 år den 17. september

Max BrünerKalø Golfcenter50 år den 15. oktober

Carl Erik PedersenSorø Golfklub50 år den 19. oktober

Peter Lindsø BakKalø Golfcenter40 år den 29. oktober

Evald NielsenHolmsland Klit60 år den 24. november

David SchauerOdense Eventyr Golfcenter40 år den 4. december

o p s l A G s t A v l e n > > e f t e r å r 2 0 0 9 < <v l e n > > e f t e r å re f t e r å rv l e nv l e n

Fin golfbane i det syd-jyskeAf Jacques Borggild

Hvis man, som Jeres udsendte gør det, kommer fra Fyn, så kører man via Vejle, mod Viborg, videre mod Herning og kommer så til GIVE, hvor golfklubben ligger godt skjult i en dejlig natur få kilo-meter syd for byen.

Give Golfklub’s veltrimmede 18-huls-bane ligger dejligt indpasset i naturen og må betragtes som en parkbane. Banen blev bygget i 1992 og banearkitekten var Anders Thygesen i samarbejde med golf-klubben.

Vi møder Chefgreenkeeper Morten Ter-kelsen efter en fortrinlig golfrunde i dejligt sommervejr på en velpasset og veltrimmet golfbane. Vi spillede ikke godt denne dag, men må slå fast, at det i hvert fald ikke var golfbanens skyld. Give Golfklub skal spil-les med omtanke, da banen er meget lang,

nok én af de længste i Danmark, nemlig 6050 meter fra Gul Tee. Når man slæber rundt med et handicap på 14 og ikke er den mest langtslående, så skal man ikke forcere, men acceptere at spille bogey-golf, selvom dette sikkert ikke passer de fleste mandlige golfspillere.

Banen er hele vejen igennem velpasset, fra tee til greens, eneste lille minuspunkt, vi kunne finde, var gå-vejene – stierne mellem de enkelte huller, som ofte, som det i øvrigt er tilfældet på alt for mange golfbaner, var ujævne og noget hullede. Det er jo nok et af de steder, hvor man går let hen over tingene, hvis man ikke har for meget mandskab på banen.

Fairways, som stort set var sået til med Rødsvingel var flotte og klippes i 18 mm’s højde. Der er ikke fairway-vandingsanlæg.

Fakta om Give Golfklub

Antal medlemmer: 900 i alt.

Indskud: kr. 2.000,-

Kontingent: kr. 3.900,- pr. år.

Klubhus m/ sekretariat, proshop, omklædning, restaurant.

Egen pro-træner: Ja. Lars Ryesgaard.

Greenfee gæster: ca. 4000 pr. år.

Greenfee-ordning: ja med diverse jyske klubber ½ greenfee.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <62 < <

A r t I k e l

Semirough klippes i 38 mm, den klip-pede rough er 89 mm høj og der er herud-over uklippet rough.

Greens er med forskellige sorter af kry-bende hvene og klippes normalt dagligt i 3 mm’s højde, dog 2.8 mm ved matcher.

Greens var ikke de hurtigste, vi har op-levet, men meget jævne og gode at putte på. Alle greens er opbygget efter USGA-normer og 4 greens er med dræn. Greens luftes hver 14-dag og dybdeluftes 3-4 gange pr. sæson. Der vertikalskæres og topdresses 3-4 gange pr. sæson

Bunkers er med natursand og rives min. 1 gang pr. uge + før hver turnering.

Give Golfklub har selv stort set alle nødvendige maskiner til korrekt pasning af golfbanen. Man har tidligere forsøgt sig med fælleseje af nogle få specialmaskiner, men er gået bort fra dette igen, da der var transportproblemer og da maskinerne stort set altid skulle bruges samtidig i de enkelte klubber.

Uddannet fra SandmosenChefgreenkeeper Morten Terkelsen er 42 år og uddannet greenkeeper fra Sandmo-seskolen i 2002. Han har derefter gen-nemgået adskillige kurser, herunder også DGA’s lederkursus i Odense, som han for øjeblikket er i gang med. Morten er ny-indvalgt i DGA’s bestyrelse, hvor han pt. sammen med tidligere Næstformand i DGA, Niels Andersen, Blokhus Golfcen-ter, arbejder med det kommende uge 2 kursus. Vi spurgte Morten Terkelsen :

Hvad mener du om uddannelsessystemet i DGA?– Jeg mener, at DGA gennem de senere år har gjort en meget stor indsats for at få en god uddannelse af greenkeepere op at stå, men man skal jo aldrig være tilfreds, hvis tingene kan forbedres, og det mener jeg godt, de kan. Man kunne arbejde med de bedst mulige lærerkræfter på skolen i Sandmosen, og særligt omkring leder-uddannelsen mener jeg, at der kan laves forbedringer, f.eks bør denne uddannelse koncentrere sig omkring begrebet ledelse og den bør stort set ikke indeholde noget fagligt, med mindre der skulle komme nogle helt nye ting, som vi bør vide.

– Jeg har i øvrigt undret mig over, at det har været så svært at få DGU til at forstå, at god uddannelse er den eneste vej frem

for at forbedre kvaliteten på vore danske golfbaner. Det burde være en selvfølge, at DGU deltager helt anderledes aktivt, så-vel organisatorisk som økonomisk i både grunduddannelse, lederuddannelse og ef-teruddannelse af os greenkeepere. Men jeg håber, at der netop nu er ved at være tiltag i gang, som betyder et langt tættere samar-bejde med DGU.

Er du tilfreds med dit job i Give Golfklub?– Ubetinget ja. Jeg har et fortrinligt sam-arbejde med både klubbens bestyrelse og baneudvalget, som begge ikke blander sig i arbejdet på golfbanen, når blot tingene fungérer, og hvis der opstår problemer, som der jo kan, når man har med naturen

at gøre, så taler vi om tingene og finder de rigtige løsninger. Jeg kunne ikke forestlle mig et bedre samarbejde end det, vi har her i klubben. Det er klart, at der også her er klubmedlemmer, som brokker sig over rough’en, over greens og hvad de nu ellers kan finde på, men jeg forsøger så godt som muligt at informére om, hvad vi foretager os på banen og jeg synes faktisk, at det går rigtig godt.

Fakta om banen

Banetype: Parkbane/ Naturbane.

Banens par: 72.

Hullerne: 5 x par 3 · 8 x par 4· 5 x par 5.

Længde fra Gul Tee: 6050 meter.

Længde fra Rød Tee: 5086 meter.

Byggeår: 1992.

Banearkitekt: Anders Thygesen & Give Golfklub.

Chefgreenkeeper: Morten Terkelsen.I alt 5 medarbejdere på banen.

Ny greenkeepergård med hal, værksted, omklædning, bad og kontorer.

Golfbanemaskiner: TORO, komplet maskinpark i fin stand.

Øvrige faciliteter: Par 3, 6 huller pay & play. Driving Range, øvebunker, putting green med indspilsgreen i den ene ende.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 63

> > f i n g o l f b a n e i d e t s y d - j y s k e < < A r t I k e l

Forrygende sæsonstart for Benniksgaard Golf Center

Vejret har i april og maj været blændende, og det har fået antallet af gæster på Benniksgaard Golf Center til at nå nye højder. Golfbanen får topkarakterer af spillerne

Af Tuula Undall

mere lovende end finanskrisepessimister har forudsagt. April lagde ud med rekord for både varmegrader og antal solskinsti-mer. Med en gennemsnitstemperatur på

9,3 grader Celsius slog april rekorden fra 2007 med hele 3,4 grader. Antallet af sol-skinstimer steg desuden i april med 10 ti-mer fra 262 timer i rekordåret 1974 til 272.

Rocklegenden Alice Cooper er vild med golf, og han har aldrig lagt skjul på, at han brugte golfen til at komme ud af sit alkoholmisbrug. Da Alice Cooper optrådte i Sønderborg forrige sommer slappede han af i dagtimerne med golf på Benniksgaard Golf Center, hvor han roste banen meget.

Golfsæsonen 2009 er kickstartet med et fantastisk vejr, og skal man tro på det gamle ord om, at “godt begyndt er halvt fuld-endt”, så tegner golfsæsonen 2009 noget

64 < < G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <

A r t I k e l

som findes fra 16 af de 18 golfhul-ler men også at de er begejstret over, hvor velplejet golfbanen fremstår. Og det er vi naturligvis rigtig stolte af. Vi har en helt klar strategi for, at vi vil kunne tilbyde kvalitet til både med-lemmer og gæster på Benniksgaard”, siger Steffen Jacobsen.

Proens far løb med flybillettenMidt i al travlheden på Benniksga-ard Golf Center, bliver der hele tiden tænkt på nye muligheder for at kun-ne tilbyde regionens mest attraktive golfarrangementer. Seneste er der af-holdt “Grill & Demodag”, hvor man blandt andet gav alle besøgende mu-lighed for at teste det nyeste golfud-styr fra Wilson. Der var tillige en fly-rejse på højkant for den person, som kom tættest på pinden på 10. hul.

Kuriøst nok blev det faderen til den lokale golfpro der løb med flybillet-ten, og det kunne tyde på, at han har hørt godt efter, hvad sønnen har sagt om sit arbejde.

Sommeren byder på flere spændende arrangementer. Du kan følge med i udviklingen på Benniksgaard Golf Center på www.benniksgaardgolfcen-ter.dk

Når vejrguderne er så positive set i forhold til udendørs fritidsinteresser, så smitter det af på antallet af spillede golfrunder. Selv om golfspillere ge-nerelt ikke går af vejen for at tage en runde i regnvejr, så er det stadig sjovest at dyrke sin passion i sommertøj. Det er sket i stor stil på Benniksgaard Golf Center, hvor der i perioder har været stor trængsel på banen.

Banen står knivskarp– Vi har haft et virkeligt godt forår, når det gælder antallet af besøgende på Benniksgaard. I shoppen har der været travlt, og på golfbanen er der spillet rigtigt mange golfrunder, siger forretningsfører Steffen Jacobsen på Benniksgaard Golf Center.

Siden Golf Management A/S købte Benniksgaard Golf Center af Fleg-gaard, er der blevet investeret betyde-lige ressourcer for at gøre golfcentret endnu mere attraktivt. Den investe-ring ser nu ud til at give flot afkast.

– Med tanke på vores anstrengel-ser er vi naturligvis ekstra glade for de positive tilbagemeldinger, vi får fra både medlemmer og gæster. De typiske bemærkninger er, at gæsterne ikke alene bliver imponerede over den smukke udsigt over Flensborg Fjord,

Steffen Jacobsen (th) har siddet i stolen som forretningsfører på Benniksgaard Golf Center i tre måneder, og han er mere end positiv overfor antallet af gæster. Steffen ses på fotoet sammen med den tidligere professionelle tourspiller Steen Tinning, som er medejer af golfcentret.

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 65

> > f o R R y g e n d e s æ s o n s t a R t f o R b e n n i k s g a R d g o l f c e n t e R < < A r t I k e l

Flydende gødning– Tour Turf BioFeed Concentrate

Af Bjørn Boeskov, Agronom

Med Tour Turf BioFeed får du et koncentreret og fleksibelt pro-dukt, alle formuleringer indbyrdes blandbare, så du nemt kan opnå den N-P-K sammensætning du ønsker på din bane. Gød-ningen leveres i 20 l dunke, nemme og praktiske at håndtere. En komplet gødskning på ca. 100 kg N niveau/ha kan stå på en EU-palle, godt for fragtkontoen.

Din egen formulering:Tour Turf BioFeed er bakket op af en af Englands mest succes-rige producenter/leverandører til golfmarkedet i Europa, Amega Science.

Deres videnskabelige tilgang til produkterne og den laborato-riemæssige kontrol sikrer en høj kvalitet og en stadig udvikling. I E.Markers samarbejde med Amega Science bliver det nu mu-ligt at få tilvirket Tour Turf BioFeed efter egne specifikationer til netop din bane.

Har du specielle ønsker eksempelvis baseret på dine jordbunds-analyser eller dine erfaringer på din bane, er det nu muligt at få et gødningsprodukt der dækker dine ønsker. Her taler vi ikke blot om makronæringsstofferne (N-P-K), men også om samtlige mikronærings- og sporstoffer, samt andre aktuelle hjælpestoffer eksempelvis afspændingsmiddel og aktive biostimulanter.

Dette koncept leveres i 120 ell. 200 l plasttromler direkte til din bane fra Amega Science med din individuelle etiket på. Flere for-dele springer i øjnene:

• Emballagen er nem at komme af med.• Ingen tankblanding.• Arbejdsbesparende.• Færre overkørsler.• Direkte levering med gratis pumpe.

Konceptet har vundet stor udbredelse i UK de sidste 3 år.

Hos E.Marker glæder vi os til at uddybe mulighederne med Tour Turf BioFeed, også i forbindelse med jordbundsanalyser, dine specielle ønsker og /eller din rådgiver /konsulent.

I E.Markers sortiment til opnåelse af sunde, velplejede og stærke græsflader indgår vores flydende gødning, Tour Turf BioFeed. Vi har bestræbt os for at finde en gødning med så høj biologisk pro-fil som muligt. Det betyder et markant indhold af kulhydrater i form af simple plantesukker forbindelser. Humussyrer som stam-mer fra Leonardit, en stærkt bioaktiv og koncentreret form for humus, som er aktiveret ved en mikrobiel nedbrydning.

Aminosyrer stammende fra nedbrydning af almindeligt plan-teprotein indgår ligeledes i Tour Turf BioFeed gødningerne

Denne biologiske profil har mange fordele:Kulhydrater styrker først og fremmest jordens mikroliv, som er en aktiv faktor for en sund plantevækst, bedre struktur i vækstlaget, mindre udvaskning og øget tilgængelighed (frigørelse) af mikro-næringsstoffer.

Humussyrer har flere positive effekter. De fremmer en bedre jordstruktur, styrker tørketolerancen, forbedrer ionbytte kapaci-teten (CEC) og reducerer udvaskning.

Aminosyrer kan i mindre grad optages direkte, men styrker overvejende vækstlagets struktur og tilgængelighed af mikro -og sporstoffer.

Formuleringer:Tour Turf BioFeed fås som standard i fire formuleringer:

• 4-1-15• 12-0-8• 17-1-4• 25-0-0

Alle formuleringer har samme gunstige biologiske profil, samt alle vigtige mikronæringsstoffer i form af:

• Jern (Fe)• Magnesium (Mg)• Bor (B)• Kobber (Cu)• Mangan (Mn)• Zink (Zn)• Molybdæn (Mo)

66 < < G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <

A r t I k e l

GU

LD

me

dl e

mm

er

SØ

LV

me

dl e

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

KomTek Miljø A/S

Husqvarna Skov og Have A/S

Helms TMT A/S

Bayer A/S

Semenco A/S

Floratine Scandinavia AB

Agrometer A/S

UNISPORT Scandinavia ApS

Lyngfeldt A/SParkland Maskinfabrik A/SGreen & Fairway ApSSvensk Jordelit ABHauna GolfFSH MachinesHunsballe Frø A/SGolfbaneProdukter ApSI H maskinerRobiniagolf.dkWood-ways.comKSAB Golf Equipment ABX3MGolf

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 67

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <68 < <

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 7672 1300Fax 7672 1398

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8645 2814e-mail:[email protected]://www.bionutria.dk

Ove AndersenMobil: 2043 9087

Jens Peter LilholtMobil: 4037 9086

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

CATMANJ.N.Jensen & Sønner ApSMejerivej 3, 6534 AgerskovTel. 7483 3108Fax 7483 3732www.catman.dkwww.agerskov.com

Per JensenTel. 2140 [email protected]

Børge JensenTel. 4017 [email protected]

Transportere med benzinmotor, udskiftelige lad – løvsugere, transportable, eller selvkørende, alle med snitteudstyr – miljøri-ver i mange udførelser

Effektiv opsamling af løv, hæk-klip, m.v. snitning for komposte-ring eller blot mindre fyld.Renhold af stier og gangarealer.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng HansenTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDÆblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Floratine Scandinavia AB Joakim Gustavson • FloratineBox 13 [email protected] • Andersons597 21 Åtvidaberg, Sverige Mobil +46 70 23 11 214 • Gro PowerTlf. +46 120 103 12 • Plant Marvelwww.floratine.se

Att erbjuda gödning, jordpro-ver och rådgivning till golf-banor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < < > > 69

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <


GolfbaneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699Fax 4920 0571www.golfname.dk

Patrick Garnilde-mail: [email protected]@golfbaneprodukter.dk

Vest for StorebæltJohn NielsenMobil: 2213 0889e-mail: [email protected]

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilte-værksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel desig-nede symboler til golfen.Alle typer golfmåtter tildriving range & teesteder.

Forskellige typer net også tilprivate. Vinter fairwaymåtter- Teeskilte der opfylder de nyemiljøkrav. At levere til golfbanernetil de bedste priserog med topkvalitet.

Hauna GolfLedøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590e-mail: [email protected] www.haunagolf.dk

Mia [email protected]

Michael Mø[email protected]

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter

• ParAide, Standard Golf m.fl.• Range Servant driving range

produkter• Golfbagskabe i net og plade• Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til dan-ske golfklubber og -centre til konkurrence dygtige priser

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Bjørn [email protected] · Mobil: 20 91 65 25

Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologi-ske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudts-middel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i ple-jeplanen til bane, græstype og analyser.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Ole MikkelsenTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]@hunsballe.dk

Winnie W. OlsenProduktchefMobil 4045 [email protected]

Slagelse afd.Tlf. 5857 1470

Græsfrø af høj kvalitet tilalle områder på golfbanensamt til villahaver, parker,sport, naturarealer, renove-ring, rabatter m.m. Vi laver også individuelle blandinger på bestilling.

HUNSBALLE FRØ giver gerne tilbud og hjælper med valg af blandinger.HUNSBALLE FRØ har: • kvalitetsblandinger. • rådgivning.• hurtig og sikker levering.

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

• Golfbiler: Nye og brugte• ALT til golfbanen fra

førende producenter.• Brugte maskinparker

fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

Prodana Seeds A/SFåborgvej 2485250 Odense SVTlf. 6317 1600Fax 6317 1619e-mail: [email protected]

Niels-Peter Jensen,SjællandTel. 2287 7121

Per KnudsenJylland / Fyntel. 4011 9505

Prodana har samlet de absolut bedste græssorter til vores Turflineblandinger.• FærdigGræs og sprøjtesåning.• Jordbundsanalyser og komplet

gødningprogram.• Maskiner til pleje og

vedligeholdelse af spillefladen.

Som professionel samarbejdspartner tilbyder Prodana faglig ekspertise og sparring omkring anlæg og pleje af spillefladen og vækstlaget. Via vores moderselskab DLF-TRIFOLIUM, der har en omfattende forædling og frøproduktion, har Prodana de bedste muligheder for at håndplukke topsorterne til vores græsfrøblandinger.

FSH machines a/sVævervej 128800 ViborgTlf. 8725 0015Fax. 8725 0014

Finn Hansene-mail: [email protected]

At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

f I r m A G u I d e > > 2 0 0 9 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 3 2 0 0 9 < <70 < <


Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Ole Knuth, konsulentØst for StorebæltMobil 4030 4000

Poul Michaelsen,konsulentVest for StorebæltMobil 2048 6506

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Morbærvænget 12 • 3600 FrederikssundTlf: 2886 2727 • Fax: 2051 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber,på banen, ved klubområdet og på DrivingRangen. Vi leverer boldautomater, skilte,bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyrog alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandørtil danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

SC – Svend Carlsen A/S Søren Carlsen (Fyn) Maskiner til pleje og SC – Svend Carlsen A/S leverer Lunden 10, Aasum Mobil 2010 9200 vedligeholdelse af maskinløsninger til kvalitets-5320 Agedrup Boye R. Thomsen (Jylland golfbaner, sportspladser, bevidste fagfolk. Vi er Tlf. 6610 9200 + Sjælland) parker, haveanlæg, leveringsdygtige i både Fax 6610 7694 samt øvrige græsarealer. både maskiner og automatiskwww.sc-svendcarlsen.dk vandingsanlæg.

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 29

ladelse krævede mere papirar-

bejde, end vi havde forestillet os.

210 sæsonkortBanetegningerne stod Nørskov

senior og junior, Ole og Joe,

selv for, og lay out’et understre-

gede, at de vidste noget om

golf, for Djørup-banen er – selv

uden bunkers – en svær sag i et

kuperet terræn blandt høje

træer og brede læhegn. Dét

illustreres af, at banerekorden

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

par, og den er sat af en handi-

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

skal medgives, at tre af hullerne

måler over 200 meter fra gul

tee. Det længste, 18. på 229

meter, bryder faktisk grænsen

til et par 4-hul (225 meter).

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

reklameret for vores bane, for

det har ikke været nødvendigt.

Selvom vi det første år kun

solgte 28 sæsonkort, havde vi

alligevel tilfredsstillende belæg-

ning – på grund af én-dages-

gæster og selskaber, som selv

fandt frem til os. I år har vi solgt

210 sæsonkort, og flere vil vi

simpelthen ikke sælge, fordi

der fortsat også skal være plads

til én-dages-gæsterne og sel-

skaberne.

Det er specielt populært at gar-

nere familie- og polterabend-

arrangementer med en runde på

Djørup-banen, så populært, at

ejerne kun tillader ét sådan ar-

rangement pr. dag og med mak-

simalt 12 spillere – fordi der også

skal være plads til sæsonkort-

indehaverne, hvoraf mange spil-

ler dagligt. Blandt andre betingel-

ser kan nævne, at man skal være

fyldt 15 år for at spille banen

alene, og at hunde ikke må med-

føres – heller ikke i snor. For sæ-

sonkort-indehaverne arrangeres

i øvrigt tre årlige turneringer.

Kapitel for sigDjørup-banens popularitet hæn-

ger ganske givet også sammen

med, at folk har mulighed for at

svinge køller for billige penge.

Et dagskort koster således be-

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

bolde til driving rangen koster

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Nørskov gerne giver gratis un-

dervisning til rene novicer, inden

disse slår sig løs på de 18 huller.

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

alt i alt spiller banen en halv

million ind om året til Grethe og

Joe Nørskov, og dét er de så til-

fredse med, at de gerne hygger

om gæsterne på Markgårds

gårdsplads. Her har de opstillet

borde og bænke, som benyttes

så flittigt til socialt samvær

gæstespillerne imellem, at man

nærmest kan tale om et klubliv.

Den overraskende udvikling for

Djørup-banen skal oven i købet

ses i lyset af, at den faktisk åb-

nede på samme tid som DGU-

banen Sebber Kloster kun 15

km væk på den anden side af

Halkjær Bredning, og at samme

bane i år har udvidet med 9

hullers play & play-huller. Ingen

af disse sammenfald har imid-

lertid aldrig påvirket interessen

for Djørup-banen i negativ ret-

ning – fordi Djørup simpelthen

må betegnes som et kapitel for

sig blandt danske golfbaner.

Lidt primitiv måske med hensyn

til udformning og fremtoning,

en slags skæv eksistens, der har

bevist sin berettigelse, fordi den

har givet så mange himmerlæn-

dinge mod på og lyst til et nyt

liv – med golf.

VandingsanlægDANREGN tilbyder mange års erfaring iprojektering, udførelse og service afvandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg,grønne områder, have- og parkanlæg,gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplettevandingsanlæg med pumpestation, styring,pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskelligevandingsopgaver, små som store.Kontakt os for en vandingssnak, hvis Deovervejer vandingsanlæg.

RainMakerKRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18e-mail [email protected]

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:40 Side 29

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforholdgennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret tilpension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstrafridage med løn.

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med ioverenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til dinafdeling eller:

Ring på telefon 70 300 300www.3f.dk

Pleje af job, plæne og fremtid...

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Groundsman

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

A4_Greenkeeper_3k 06/02/08 8:30 Side 1

Agrometer a/sFælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • [email protected] • www.agrometer.dk

Vandingsanlæg fra Agrometer

Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften.

Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimaltenergi- og vandforbrug.

Så er det nemt at holde den rette kulør på banen!

Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlægpå danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg.






Kvalitet koster ikke - det betaler sig!Kvalitet koster ikke - det betaler sig!Kvalitet koster ikke - det betaler sig!


iNtro-tilBud

9.900







kr./pr. ha



No

3

20

09

gr

ee

nk

ee

pe

re

n





Greensprojekt

Documents

2009 # 3 Greenkeeperen