s.�

#4 | 2008

Finanskrise:Sløve økonomier syd for Sahara slipper med skindet på næsen

www.ms.dk#4 | 2008

I dette nummer:

denmarkMellemfolkeligt Samvirkems

Obamamanias. 6

Zimbabwes naboer tilgiver alts. �7

Nicaragua bløders. 22

s.2

actionmagazine

actionmagazine udgives af Mellemfolkeligt Samvirke fire gange om året. Artikler i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdninger | Forsidebillede af Miriam Dalsgaard. Billeder af Miriam Dalsgaard i dette blad er fra en

fotoserie taget for Mellemfolkeligt Samvirke i den kenyanske slumby Pumvani.

Redaktør: Henriette Winther | Ansv: Vibeke Vinther | Layout: Kurt Lukowski | Tryk: Handy Print A/S på svanemærket papir

Adresse: Fælledvej 12 · 2200 København N | +45 77 31 00 00 | hwi@ms.dk | www.ms.dk

Oplag: 8.500 | ISSN: 1901-6115 | Redaktionelt koncept: Kontrabande

Trine Pertou MachForkvinde Mellemfolkeligt Samvirke

Foghs u-landspolitiske satsning?

Leder

Statsministerens strategi for udvikling i Afrika er uden analytisk eller erfaringsmæssigt fundament

Efter andet møde i Afrikakommisionen prokla-merer statsminister Anders Fogh Rasmussen, at det nu skal de være slut med ’bistandssocialisme’. Nu skal Danmark og andre for alvor satse på den private sektor i Afrika.

Udgangspunktet er den enorme ungdomsar-bejdsløshed og den beskedne økonomiske vækst i u-lande, som Danmark støtter. Logikken er, at hvis vi kan få gang i den private sektor og få de unge i arbejde, så vil Afrika selv kunne løse sine proble-mer. Det lyder jo helt fornuftigt, og Mellemfolkeligt Samvirke har da også i årtier talt for at den private sektor i u-landene skulle gives bedre betingelser. Vi har peget på nødvendigheden af at skabe retfær-dige handelsbetingelser, som den helt afgørende forudsætning for økonomisk vækst.

Regeringens Afrikakommision ser dog ikke på handelsbetingelser eller konkurrenceforvridende landbrugsstøtte i USA & Europa. Her ser man isole-ret på støtte til erhvervslivet i udviklingslandene med kapital og uddannelse, og så skal især unge støt-tes som iværksættere. Danmark har en lang historie med at forsøge at støtte erhvervsudvikling i udvik-lingslandene, og der er ikke meget nyt i Afrikakom-misionens seks anbefalinger.

Desværre hører erhvervsstøtte til den absolut mindst succes-fulde del af dansk udviklingsbi-stand. Igen og igen har privatsektorprogrammerne fået dumpekarakter. OECD har direkte opfordret Danmark til at stoppe programmet med blandede kreditter. Lidt bedre ser det ud med de erhvervssek-tor programmer, som Danida har forsøgt sig med i de senere år i Tanzania, Ghana, Kenya og Mali. Her støtter man især udvikling af favorable vilkår for virksomhedsudvikling (gennem staten).

Det er svært at få øje på, at statsministerens nye satsning bygger på tidligere erfaringer med er-hvervsudvikling eller at den baserer sig på overbevi-sende analytiske eller strategiske overvejelser. Mest af alt ligner det et ideologisk betonet eksperiment.

Jeg synes derfor, at der er grund til at nedtone retorikken og ambitionerne om, at Danmark skal gå foran og vise vejen for det internationale donor-samfund. Lad os endelig komme i gang med nogle eksperimenter, og hvis de så viser sig at give større resultater end den erhvervsstøtte Danmark allerede har givet i de seneste 40 år, så har Anders Fogh Rasmussen måske grund til at slå på tromme for forandring. Men i snakken om ulandspolitisk sats-ning, så glem ikke at kigge på de uretfærdige han-dels-mekanismer, der for alvor gør det svært for afrikanske iværksættere at komme i gang.. •

s.�

Kære læser

Hjemsendelsespenge er penge, der gør det muligt for rigtig mange fattige mennesker at overleve. Fa-milie eller venner i udlandet sender penge hjem til deres kære – uden om de officielle økonomier. Men den globale finanskrise sætter netop hjemsendel-sespengene i farezonen. På side 15 kan du møde Arlen Midence, som frygter at hendes tante i udlan-det ikke længere har råd til at sende penge hjem.

Har du forslag til historier eller emner som redaktio-nen bør kigge på, så send en e-mail til hwi@ms.dk

Henriette Winther, redaktør

Indhold

Artikler Finanskrisen rammer de svageste hårdest Regeringerne syd for Sahara slipper med skindet på næsen men befolkningen sulter endnu mere. s. �0

Send flere penge Hjemsendelspenge er en mangelvare pga. finanskri-sen. Arlen Midence frygter det værste. s. �5

Venner for livet. Robert Mugabe har utroligt nok stadig venner, der vil gå igennem ild og vand for ham. En af dem er Mozambiques præsident Armando Guebuza. Og venskabet får ikke internationale donorer til at drop-pe Mozambique. s. �7 Unge Jorge Arias kæmper for retten til demokrati i Nicaragua Det ledende sandinist-parti gør det svært for ham og hans demokratiske generation. s. 22

Skoler i Nepal er uegnede for børn! Det gør et MS-projekt noget ved, og nu er vejen banet for, at Nepal kan opfylde 2015-målet om grundskoleuddannelse til alle. s. 27

I hvert nummer

Leders. 6

Kommentar fra Syd s. 9

5 skarpe til… s. �6

Poesibog s. 2�

Global Contact s. 24

Kalender s. 26

Kenyas luo-befolkning jubler over stamme-fællen Barack Obamas valgsejr i USA Nu håber de, at vejen er banet for, at en luo en dag kan sætte sig i den kenyanske præsidentstol. s. 6

Finanskrisen trækker sine spor Mennesker, der har kæmpet sig op over den ab-solutte fattigdomsgrænse, havner på nederste trin igen. s. �0

Foto

: Mor

ten

Bon

de P

eder

sen

Foto

: Miri

am D

alsg

aard

#4 | 2008

LinksWeb og nyhedsbrev: www.ms.dk Bliv medlem: www.ms.dk/blivmedlemAktive mailgrupper: www.ms.dk/aktiv Global Contact: www.globalcontact.dkUngdomsmagasinet Zapp: www.zapp.dk

Kongeparret besøgte Tanzania og MS TCDC var en af attraktionerneRoyalt besøg Dronning Margrethe modtager blomster fra MS TCDCs børnehave. Bagved ses Frans Mikael Jansen, ge-neralsekretær Mellemfolkeligt Samvirke samt Bo Damsted, kursusleder på MS TCDC.

Mellemfolkeligt Samvirkes trænings-center i Tanzania, MS TCDC havde i begyn-delsen af november besøg af Dronning Mar-grethe og Prins Henrik. MS’generalsekretær Frans Mikael Jansen fortalte om trænings-centerets 30-årige historie, hvor tusindvis af danske udviklingsarbejdere er blevet forbe-redt på deres arbejde. Dronningen deltog i en undervisningsseance om opbygning af nærdemokrati og ifølge generalsekretæren er ”Dronning Margrethe meget interesseret i det arbejde vi laver, og det royale besøg har givet MS TCDC fortjent opmærksomhed.” •

Global Change: ny uddannelse for unge globalisterGlobal Platform CphEfter nytår slår Mellemfolkeligt Samvirke dørene op for en uddan-nelsesplatform med hovedcenter i København og afdelinger i Afrika, Asien og Mellemamerika.

”Global Change” hedder den nye uddannelse, som er rettet mod unge i alderen �8-26 år. Her blan-des højt kvalificeret undervisning i nye digitale medier og innovativ organisering med ophold hos lokale partnere i enten Latinamerika eller Sydafrika. Uddannelsen kulminerer i en kampagne eller event rettet mod nationale eller internationale offent-ligheder. Første hold begynder 4. maj. Global Platform vil efterhånden også byde på efteruddannelsesforløb for undervisere i grundskole og gymnasium. Tilmelding via www.ms.dk/globalchange. •

Noter

MS TanzaniaMS har arbejdet i Tanzania siden 1963MS Tanzania arbejder med 25 organisationer om følgende tre temaer:• arbejde for jordrettig- heder• styrkelse af lokaldemo- krati • særligt fokus på unge

MS TCDCTraining Centre for De-velopment Coorperation

• har eksisteret siden 1976• gennemfører 26.000 uddannelsesdage om året• ligger tæt ved Kilimanja- ro Airport i Nord-Tanza- nia• vil styrke NGOer i civilsamfundet, der arbejder for de fattigste menneskers adgang til ressourcer og ind- flydelse• skal fortsat være udvik- lingsarbejderes fore- trukne uddannelses- center

s.4

actionmagazine

Små 400 milliarder kroner om året. Så stort er budgettet for EU’s landbrugsstøtte – alligevel mener EU’s finansministre ikke, at der er råd til at oprette en særlig ulands-pulje. De har nemlig afvist et forslag fra EU-kom-misionen om at kanalisere 7,5 milliarder kroner fra

landbrugsstøtten over til ulandene i form af såsæd og kunstgødning og udvikling af landbrugene. I stedet bliver der oprettet en kompromis-pulje, hvor der godt nok gives 7,5 mil-liarder kroner til ulandenes landbrug – men pengene tages delvist fra de al-lerede bevilgede ulands-

midler – og over tre år i stedet for de foreslåede to år. MS har kritiseret denne ”fodre-hunden-med-halen-politik”, men anerkender EU-kommisionens vilje til at rette op på de uretfær-dige konkurrencevilkår som EU’s landsbrugsstøtte skaber for landbrugssek-toren i fattige lande.

Halvhjertet indsats fra EU

48%af EU’s samlede budget går til landbrugsstøtte Kilde: EU, tal for 2006

MZ Tanzania får ny ledelse To, der i forvejen kender Mellemfolkeligt Samvirke godt, starter som hhv. landedirektør og administrator for MS Tanzania fra nytår. Kristian Sloth skal være ny landechef, og kommer fra en stilling som tema-konsulent inden for jordrettigheder og konflikthånd-tering i MS. Per Hjelmager tiltræder som ny administrator og kommer fra en lignende stilling i MS Uganda

Foto

: Mik

ala

Sat

iya

Rør

bech

Foto

: Glo

bal P

latfo

rm

s.5

Whistleblower-politik indføres i MSGennem det seneste år har Mellem-folkeligt Samvirke arbejdet med at udvide bekæmpelsen af korruption i egne rækker. Således indfører MS nu fælles whistleblower-regler for sine ansatte. Dermed har både partnerorganisationer og ansatte en særlig forpligtelse til at indberette mistanke om eller beviser på korruption. Reglerne er udformet så dem, der opdager korruptionen er beskyt-tet. •

Reggaeton-fest en stor succes243 unge i København dansede til reggaeton-rytmer en november-nat til fordel for unge i El Salva-dor. Theis Jensen og Amila Zekovic kom hjem fra et Global Contact-ophold i El Salvador denne sommer – og har sammen med en stor gruppe frivillige netop holdt den første af

flere støttefester. Formålet er at rejse legat-penge til deres venner i El Salvador via organisationen CRC. Festen avlede hele 15.000 kroner – og der er en ny reggaeton-fest på vej i MS’s nye domicil på Fæl-ledvej. Hold øje med www.ms.dk/kalender

MS får nyt hovedkontorFra nytår får Mellemfolke-ligt Samvirke ny adresse:

Fælledvej 122200 København KTlf. 7731 0000

MS har lejet sig ind i en ejendom på Nørrebro med tre længer.

En længe bruges til sekretariat

En længe bruges til Global Platform Cph

En længe udlejes foreløbig til Danida Fellowship Centre

Desuden er det tanken at der skal indrettes en café i MS-regi

#4 | 2008

Operation Dagsværk samler ind til unge i Zimbabwe

”Breaking the Culture of Silence” hed-der det projekt fra Mellemfolkeligt Samvirke som Operation Dagsværk har valgt at arbejde for i 2009. Uddannelsesprojektets målgruppe er 3.000 unge zimbabwere, som skal opnå øget selvværd og indsigt i eget liv, for at bryde med autoritetstro, handle aktivt og i sidste ende få indflydelse på en demokratisk udvik-ling i Zimbabwe. De penge som OD samler ind skal fordeles over tre år. •

Flygtningestrømmen fra DR Congo stigerSiden august i år er yderligere 250.000 congolesere drevet på flugt på grund af vold-somme kampe i landet. Det samlede antal internt fordrevne skønnes af FN nu at være 800.000 mennesker. Hver uge passerer tu-sindvis af congolesiske flygtninge grænsen til Uganda. Stridens kerne skal findes i folkedrabene i Rwanda i 1994, hvor hutumilitser groft sagt dræbte omkring 800.000 tutsier. Hutu-kriger-ne flygtede til Congo og kæmper nu side om side med den congolesiske regeringshær for at slå ned på den congolesiske tutsi-milits, ført an af oprørslederen Laurent Nkunda. Det er i hvert fald sådan at Nkunda forklarer sin modstand mod hutuerne. I begyndelsen af december, ved redaktio-nens slutning, var der håb om at DR Congos præsident Joseph Kabila og oprørsleder Laurent Nkunda ville mødes for at finde en fælles løsning på konflikte, som ifølge Udenrigsministeriet har kostet 5,4 millioner mennesker livet siden 1994. •

Vidste du:Mellemfolkeligt Samvirke beholder sit navn på dansk.Mellemfolkeligt Samvirke har fået nyt navn på engelsk.Tidligere var navnet MS Danish Association for International Co-operation,nu er det engelske navn ms actionaid denmark.Sådan ser vores nye logo ud:

denmarkMellemfolkeligt Samvirkems

msdenmarkdenmark

Mellemfolkeligt Samvirkems

Foto

: Fre

derik

Chr

istia

nsen

actionmagazine

Tekst: Morten Bonde Pedersen, informationsmedarbejder MS KenyaGeografiKenya

s.6

Foto

: Jer

ome

Del

ay, A

P/P

olfo

to

s.7

#4 | 2008

I KIBERASLUMMEN I KENyAS HOVEDSTAD, NAIROBI, følte mange sig sikre på sejren, da Ken-ya for et år siden valgte ny præsident. Kibera går for at være Afrikas største slum, og her er folk fra luo-stammen i flertal.Luoernes kandidat til præsidentposten, Raila Odin-ga, havde i ugerne op til valget ligget godt i me-ningsmålingerne og havde også et stort forspring i de første dage af stemmeoptællingen.Men dagen inden resultatet blev annonceret, kørte systemet af sporet, og optællingsproceduren endte i kaos. Medier og uafhængige valgobservatører blev smidt ud af optællingslokalerne og kort efter duk-kede et uforklarligt valgresultat frem, nemlig en smal sejr til den siddende præsident Mwai Kibaki.Internationale valgobservatører og udenlandske di-plomater udtrykte deres undren, mens Kibaki ved en privat ceremoni i al hast blev genindsat i em-bedet.Det systemskifte, som luoerne og en række andre etniske grupper i Kenya havde håbet på, udeblev. I stedet forblev magten hos Kibaki, som er fra den største og mest dominerende stamme, kikuyu.

FRARøVET VALGSEJR Minutter efter eksploderede byer og slumområder i vold og myrderier. I første omgang anført af med-lemmer af luo-stammen. I anden bølge deltog også medlemmer af andre stammer, som havde bakket op om oppositionspartiet ODM. Der skulle uger med massivt internationalt pres til, før konflikten fandt sin løsning. I slutningen af fe-bruar underskrev de to stridende parter en freds-

aftale efter intense forhandlinger med FN’s tidligere generalsekretær, Kofi Annan, som mægler.Selvom Kenya i dag har en koalitionsregering, hvor begge politiske fløje er repræsenteret, er striden langt fra bilagt blandt almindelige kenyanere. Især blandt luoerne går mange rundt med en bitter smag i munden. De føler sig frarøvet valgsejren, og offi-cielle undersøgelsesrapporter offentliggjort siden valget tyder på, at de kunne have ret. Ingen har kunnet sige, hvem der i virkeligheden vandt valget.Foreløbig bakker luoerne som helhed dog op om koalitionsregeringen og håber samtidig på, at det bliver deres tur til at komme til magten ved næste kenyanske valg i 2012. Sker det, vil det være første gang i Kenyas historie at en luo bliver præsident.

OBAMA HOT STUFFLuoernes forhåbninger har henover de seneste må-neder fået ny næring med Barrack Obamas succes i den amerikanske valgkamp.Kenya er nemlig et stammesamfund, hvor etniske tilhørsforhold og familierelationer er mindst lige så vigtige som faglige kvalifikationer og gode argumen-ter. Obama er halvt luo og har stadig sin bedstemor boende i den kenyanske provins Luo Nyanza. Og manden er hot stuff i de kenyanske medier og i samtaler blandt folk på gaden.Biler med Obama-stickers, og i luo-dominerede boligområder hænger hans portrætter på pubber og i private hjem. I Kibera hænger der næsten lige så mange portrætplakater med Barrack Obama som med luoernes hjemlige præsidentkandidat Raila Odinga. Aldrig før er en amerikansk valgkamp

Endelig fik luoerne deres præsident

Millioner af kenyanere, der følte sig frarøvet valgsejren i Kenya i december, øjner nu politisk oprejsning i skikkelse af stammefællen Barack Obama

Obama-day6. november er udpeget til officiel fridag i Kenya og markerer dagen efter da-gen, hvor Barack Obama blev valgt til amerikansk præsident.

Kenya jublerLuoer har særlig grund til at fejre at Barack Obama er valgt som den første farvede præsident i USA. I Nairobis gader var der derfor stor fest den 5. november, da valg-resultatet i USA blev kendt.

s.8

actionmagazine

blevet fulgt så tæt i Kenya. Obamas sejr blev da også behørigt fejret overalt i Kenya - og ikke mindst i Kibera og i byen Kisumu, hovedstad i den luo-do-minerede provins. Den 6. november – dagen efter det amerikanske valg - var Nairobis ellers håbløst overfyldte gader så godt som mennesketomme. Kenyanerne fejrede den officielle fridag Obamadag, og mange hvilede ud ovenpå festlighederne.

INGEN LUOER På DE BONEDE GULVEUnder den amerikanske valgkamp har der stået mere end national stolthed på spil. Luoerne håber at Barrack Obama én gang for alle kan overbevise et flertal af kenyanerne om, at en leder godt kan komme fra luo-stammen. Kenyas historie som selvstændigt land er en lang beretning om rivaliseringer mellem luoer og den dominerende stamme kikuyuer, der udgør cirka en femtedel af befolkningen. Gennem 45 år som selv-

stændig nation er luoerne blevet holdt fra magten.Taler man om de forskellige stammer i dagens Ken-ya, vil man igen og igen høre at luoer er primitive, barbariske og ude af stand til at lede et land. På de bonede gulve i hovedstadens organisations-kontorer og koncernhovedsæder lyder fordommene fra veluddannede kikuyuer med en ellers dyb indsigt i politik og stort kendskab til landets historie: ”Luo-erne stammer fra Sudan, derfor kan de kun slås. Vi så det tydeligt under valg uroen for et år siden. Det eneste Raila Odinga kan er at opfordre til vold.” Luoerne selv kender alt til de fordomme, som man-ge andre stammer møder dem med. Derfor kan værdien af Obamas succes vise sig at blive uvurderlig. Som Julius Ayoma, journalist, luo og leder af MS partnerorganisationen KCODA i Ki-bera, udtrykker det:”Siden Kenyas første præsident (Jomo Kenyatta fra kikuyu-stammen) blev indsat i 1965, har luoerne dannet opposition. Det har altid været os, der har skullet sige nej. Det har efterladt et dårligt indtryk af os blandt de andre stammer; et ry for, at vi ikke kan lede et land. Jeg tror Obama én gang for alle kan nedbryde den fordom.” •

Obama rimer på håbI store dele af Afrika er Barack Obama blevet en helt, og med en farvet mand i spidsen for USA tror mange nu på, at der vil komme en større fokus på Afrikas problemer.

Aldrig før er en amerikansk valgkamp blevet fulgt så tæt i Kenya.

”

Foto

: Mor

ten

Bon

de P

eder

sen

#4 | 2008

Som svoren tilhænger af en liberal økonomisk tankegang – alt inklusive – har venner og kritikere moppet mig så meget på det seneste, at jeg ville være gået i hi, hvis jeg ikke havde været en stærk sjæl.Den økonomiske liberaliseringsmodel som Ver-densbanken og IMF har trumfet igennem i udvik-lingslandene, har gjort skade mange steder og medført arbejdsløshed. Men det er ikke et bevis for at statskontrollerede økonomier ville have klaret sig bedre. Uganda er blandt de lande i Afrika, som har ført den mest liberale økonomiske politik, og i løbet af de seneste 20 år er fattigdomsprocenten faldet til under 35 procent.De bedste argumenter for at hylde den liberale øko-nomi handler imidlertid ikke om penge, men om politik.

Afrikansk politik har vel ændret sig de seneste årtier, men substansen er fortsat undertrykkelse af befolkningen.Det er her den liberale, økonomiske model kom-mer ind. Uden den havde systemkritikere og etni-ske grupper fra andre stammer end den siddende præsidents, ikke haft mulighed for at skabe sig et liv udenfor statskontrollen.

Verden over sender millioner af afrikanske immigranter milliarder af dollars hjem til familie og slægtninge i Afrika. De penge gør det bl.a. muligt at betale for læge- og hospitalsbesøg, bygge huse, fi-nansiere børnenes uddannelse og alt det andet, som

de afrikanske regeringer ikke leverer af sig selv. Hvis valutahandel og pengeoverførsler ikke var libe-raliseret, ville regeringerne have kunnet sætte sig på alle de penge. Og de millioner af afrikanere, som er afhængige af pengeoverførslerne, ville have været på sammenbruddets rand, sultne, frustrerede og lette at tænde til oprør.

Der er fortsat strejker og demonstrationer i Afrika. Ikke desto mindre har de liberale markeds-kræfter haft en politisk stabiliserende effekt. Uden dem kunne kontinentets skæbne let havde været en uendelig stribe af masseoprør de seneste 20-30 år. •

Charles Onyango-Obbo er en af Østafrikas førende politiske kommen-tatorer og administrerende redaktør for Nation Media Groups opinionsredaktio-ner i Kenya, Tanzania og Uganda. Desuden tidligere chefredaktør for Ugandas uafhængige avis Daily Monitor.

Wall Street kapitulerer, men kapitalisme er fortsat Afrikas redning

I takt med at finanskrisen raser og Wall Street har kapi-tuleret som succes-symbolet på kapitalismens friløb, så er kapitalismens modstandere blevet bevæbnet med argu-menter. Beviserne på, at de frie markedskræfter er noget skidt, synes overvældende.

HvadKommentar fra Syd

s.9Tekst: Charles Onyango-Obbo, politisk kommentatorOprindeligt bragt i The East African. Forkortet og oversat til dansk af Vibeke Quaade, informationsmedarbejder MS Uganda

Den økonomiske liberali- seringsmodel som Verdens-banken og IMF har trumfet igennem i udviklingslandene, har gjort skade mange sted-er og medført arbejdsløshed.

”

Charles Onyango-Obbo

Foto

: Priv

at

actionmagazine

HvadFinanskrise

s.�0 Tekst: Ulrikke Moustgaard, freelance journalist Fotos: Miriam Dalsgaard

#4 | 2008

Afrika holder vejretFlere fattige og mindre vækst? Den globale finanskrise har også ramt Afrika, som nu frygter for konsekvenserne. Men krisen betyder ikke kun dårlige nyheder.

s.��

s.�2

actionmagazine

”SHARE LOVE. SPREAD HAPPINESS”. Det glade motto på den kenyanske online-shop Mama Mikes klinger hult i disse dage. Julen nærmer sig, men i år vil færre kenyanske familier spise stegt ged som de plejer, fordi deres slægtninge i udlandet ikke har råd til at købe en juleged gennem Mama Mikes. Den globale finanskrise kan mærkes på salget i net-butikken, som er målrettet kenyanske migrantarbej-dere i Vesten, der hjælper familien derhjemme ved at betale fx skoleafgift, lægebesøg eller madkupo-ner gennem internettet.”Vores kunder annullerer deres ordrer. De har ikke råd til at hjælpe mere,” siger Muthoni Machanga, økonomidirektør i Mama Mikes, til BBC. Afrika er nervøs. Mens de vestlige medier i flere måneder har kredset om grådige finansmænd på Wall Street, bankkrak og boligejere, der går ban-kerot i kølvandet på den globale finanskrise, ser de afrikanske medieoverskrifter anderledes ud. Vil do-norerne nu trække pengepungen til sig? Vil renterne på udlandsgælden stige? Vil europæerne holde op med at købe bomuld? På kontinentet, der har fattigdom skrevet tykt i panden, er udsigten til slunkne vestlige pengepun-ge en gyser. Med god grund. For krisen kan øge antallet af fattige.”Mange afrikanere kan kun lige snige over FN’s of-ficielle fattigdomsgrænse på to dollar om dagen. En kvinde, der sælger kul på vejen i Uganda, har måske netop lige penge nok til at købe sit majs-mel. Hvis melet bliver dyrere, eller hun tjener færre penge, vil hun være én af de, der fremover falder ind under fattigdomsgrænsen,” siger Anne Mette Kjær, der forsker i regeringsførelse og politik i Afrika på Institut for Statskundskab på Århus Universitet.

RAMT I ANDEN RUNDEDen almindelige antagelse er, at Afrika er en isole-ret ø i det store globale finanshav. Afrikas finans-sektor er ikke særlig veludviklet og en stor del af

den afrikanske økonomi er uformel – dvs. at lån foregår gennem private udlånere og opsparing er noget, man har under hovedpuden eller i madras-sen. Medmindre man er meget rig og har sat sine penge i en bank i Schweiz. De afrikanske banker er som hovedregel heller ikke ejet af udlændinge. Det betyder, at almindelige mennesker ikke rammes af stigende renter på boliglån eller diverse finansielle krumspring som i Vesten. Alligevel går Afrika ikke ram forbi finanskrisen. Krisen rammer nemlig i an-den ombæring, når amerikanere, europæere og andre begynder at reagere på de slag, de selv har fået.”Afrika har nydt godt af en global økonomisk opti-misme de seneste år, det har været nemt at tiltrække udenlandske investeringer, fordi investorer har været risikovillige. Det kan vende nu. Vi ser et finansmar-ked med stærkt fokus på likviditet. Man satser på det sikre – og derfor vælger mange at trække sig ud

Kontinentets kapacitet til at håndtere humanitære og udviklingsmæssige udfor-dringer er truet.Rapport fra Institute of Developement Studies, London

”

økonomisk hjælp udefra manglerSkoleafgift, madkuponer eller lægebe-søg til fattige kenyanere bliver ofte betalt over internettet af familiemedlememer i udlandet. Den slags ydelser er der færre af for tiden.

RentehopFinanskrisen betyder at pengestrømmen fra rige til fattige lande mindskes. På den måde har befolkningen syd for Sahara færre penge mellem hænderne, og de skal betale en højere rente, hvis de vil ud og låne penge.

s.��

#4 | 2008

af Afrika,” siger Thomas Barnebeck Andersen, lektor og ph.d. i udviklingsøkonomi på det økonomiske in-stitut på Københavns Universitet. SKRæKSCENARIERAfrika har som sagt allerede lugtet lunten. Flere afri-kanske eksperter forsøger derfor nu at råbe verden op. I en ny rapport fra det London-baserede forsk-ningscenter Institute of Development Studies (IDS) giver 21 eksperter fra 14 udviklingslande i bla. Afrika deres bud på, hvordan deres lande risikerer at blive ramt af finanskrisen. Ét skrækscenarie, som flere peger på i rappor-ten, er faldende eksportindtægter. Hvis det globale marked mangler penge, så falder købekraften. Det kan mærkes allerede nu i Kenya, hvor blomsterin-dustrien – Kenyas vigtigste eksportvare til det euro-pæiske marked - lider. Roser og orkideer er måske ikke det, europæerne vælger at bruge flest penge på i øjeblikket. Men for Kenya betyder det en lavere efterspørgsel og dermed færre job. En anden frygt er faldende indtægter fra turisme. Lande som Kenya, Sydafrika og Ghana får mange indtægter fra turisme, men udlandsrejser vil måske heller ikke stå øverst på prioritetslisten hos krise-ramte vesterlændinge fremover. Det vil kunne mær-kes i turismesektoren fra alt fra hoteldirektører til souvenirsælgere. Kapitalindsprøjtninger i form af investeringer er en tredje hovedpine. I Etiopien var den internationale gigantbank Morgan ING netop begyndt at investere i at opbygge elsektoren. Nu forventer man, at udvik-lingen af den sektor vil blive hårdt ramt, siger IDS-rapporten. Andre steder er man måske gået i gang med at bygge veje, hospitaler eller udvikle projekter, der skulle optimere udvindingen af naturlige råstof-fer til brug for eksport – aktiviteter, der i høj grad kommer i modvind på grund af finanskrisen. Hvis Afrika selv vil forsøge at finde penge i udlandet til at fortsætte disse projekter gennem lån, er renterne

blevet dyrere – både i al almindelighed og i sær-deles for netop Afrika, hvis kreditværdighed falder i takt med vigende udenlandske investeringer. Fx har det nigerianske aktiemarked mistet en tredjedel af sin markedsværdi siden begyndelsen af marts i år.

VIL HJæLPEN KOMME?Men også for alle dem, der måske nu kan se frem til at miste arbejde og penge, er adgangen til hjælp udefra også kommet i fare. For de slægtninge, der tog turen til Vesten for at hjælpe familien derhjem-me, har samme odds som folk i deres værtslande: De risikerer at blive fyret eller forgældede.”Det private velfærdssystem, hvor man hjælper hinanden med at betale mad, skolegang, bryllup-per eller begravelser, fungerer mindre godt, hvis ud-vandrerne ikke kan sende penge hjem,” siger Anne Mette Kjær. Den største bekymring i Afrika handler dog om udviklingsbistand. Mange lande er dybt afhængige af udviklingsbistand, to-tredjedele af nettokapital-tilførslen i Afrika syd for Sahara er ifølge IDS-rap-porten udviklingsbistand, og i et land som Tanzania er op mod halvdelen af statsbudgettet finansieret af donorpenge. Allerede nu kan man mærke, at private donorer og NGO’er skruer ned for blusset, siger rapporten. Så hvad med det internationale samfund? Verden har forpligtet sig til at øge bistanden i et

Flere bliver ”absolut fattige”39 % af verdens befolkning lever under fattigdomsgrænsen En stor gruppe af disse mennesker bliver endnu fattigere på grund af finanskrisen.

Ingen julegaver i årJulegaver er i forvejen en sjælden gæst i Pumvani-slummen i Kenya. De seneste måneders finanskrise har gjort det sværere at tjene penge for fattige småhandlende – og dermed er der langt til julegaver.

s.�4

actionmagazine

forsøg på at leve op til FN’s 2015-mål om at be-kæmpe fattigdom, og senest har G8-landene og OECD lovet at fordoble bistanden i 2010 med 25 mia. dollars ekstra alene til Afrika. Men udsigterne til den ekstrabevilling er sløje. Selv før finanskrisen opfyldte de rige lande ikke deres løfter, og nu fryg-ter Afrika, at det vil blive endnu værre.”Kontinentets kapacitet til at håndtere humanitære og udviklingsmæssige udfordringer er truet,” adva-rer tre afrikanske eksperter i rapporten.

GODT NyTEr finanskrisen kun dårlige nyheder for Afrika? Nej, mener flere eksperter. Det anerkendte nyhedsmagasin The Economist spåede i oktober 2008, at krisen kan vise sig at skramme Afrika mindre end resten af verden – net-op fordi kontinentets finanssektor er en ø, hvor bankfolket ikke har eksperimenteret som Vesten med ”giftige stoffer” i form af fx rentespekulationer. Andre peger på, at krisen vil give Afrika mere ejer-skab over sin økonomiske udvikling.”Nogle vil måske reagere ved at skære i sundheds- og uddannelsesprogrammer, mens andre vil føle sig nødsaget til mere effektivt at begynde at opkræve skatter”, lyder det fra Richard Dowden, direktør i det anerkendte britiske The Royal African Society. Og så er der den økonomiske vækst. Mange afri-kanske lande har i det seneste årti oplevet en stor positiv vækst. Tal fra Verdensbanken viser, at væk-sten de seneste syv år har været højere end i resten af verden. Prognoserne er i forlængelse af finanskri-sen netop blevet nedskrevet af den internationale valutafond IMF med to procent, hvilket mange ser som indikation på, at det står skidt til med Afrika. Det mener Holger Bernt Hansen, professor på Afri-kastudier på Københavns Universitet og tidligere formand for Danidas styrelse, ikke nødvendigvis.

”Flere afrikanske lande har formået at skabe sig sunde økonomier, som er rimeligt stabile. Der er jo ikke tale om, at vækstraten pludselig går i nu”, siger han.Ingen ved, hvad vej det går i Afrika, for kriserne står i kø for tiden. Både finanskrisen og fødevarekrisen spiller ind på Afrikas fremtid. Ligesom oliepriserne. Ét er dog sikkert: Verden må handle, mener Jakob Vestergaard, ph.d med speciale i international poli-tisk økonomi, Dansk Institut for Internationale Stu-dier (DIIS):”Det er mere vigtigt end nogensinde at WTO’s Doha-forhandlinger genoptages og at en aftale om internationale handelsbetingelser indgås. Det er vigtigt både for de afrikanske lande og den globale økonomi, at en ny global handelsaftale kommer på plads. Og hvor Doha-runden jo ’døde’ henover sommeren, er der faktisk nu et vist håb om, at den globale krise kan bringe parterne tilbage til forhand-lingsbordet.” •

Sådan kan den globa-le finanskrise ramme udviklingslandene

• Færre eksportindtægter

• Færre udenlandske investeringer

• Fald i valutakurser

• Stigende renter

• Nedgang i hjemsendel-sespenge/remittances

• Fald i udviklingsbistan-den.

Kilde: Voices from the South, Institute of De-velopment Studies (IDS), 2008

FødevaremangelIfølge nye tal fra Verdens-banken og FNs fødevar-program lever næsten en milliard mennesker i dag med kronisk fødevare-mangel. En del af dem er drevet ud i sult og fattigdom som resultat af stigende fødevarepriser. FNs fødevareprogram betegner dette som en katastrofe for de fattigste af de fattige.

Vores kunder annullerer de-res ordrer. De har ikke råd til at hjælpe mere. Muthoni Machanga, økonomidirektør i den kenyanske onlineshop Mama Mikes

”

s.�5

#4 | 2008

”JEG VED IKKE HVAD JEG SKAL GøRE, HVIS MIN TANTE HOLDER OP MED AT SEN-DE PENGE FRA USA. Selvom jeg har friplads på universitetet, så skal jeg jo stadigvæk betale husleje og spise. Hvor skulle jeg få de penge fra? Der er ikke noget arbejde at finde her i Nicaragua, for jeg har prøvet.”20-årige Arlen Midence er bekymret. Finanskrisen kradser i verdensøkonomien, og selvom hun hver-ken har aktier eller fast ejendom, så frygter hun for sin privatøkonomi.”Min tante Marlen har arbejdet som stuepige på et hotel i Las Vegas i ti år nu, og hun sender mig penge hver anden uge. Jeg bruger dem på mad, transport, husleje og bøger til studiet. Hun sender mig 700 kroner hver måned, og når jeg har betalt for værelset, hvor jeg bor til leje sammen med min etårige datter, så har jeg 430 kroner tilbage. Så det ville være en stor personlig krise for mig, hvis min tante begyndte at sende færre penge,” forklarer Arlen Midence, som i øjeblikket studerer kommuni-kation på fjerde år i den nicaraguanske hovedstad Managua.

EN GLOBAL PENGEMASKINEIngen ved helt, hvor mange mellemamerikanere, der egentlig opholder sig i USA – og derfor kan man ikke med sikkerhed sige, hvor mange penge, der sendes tilbage til hjemlandene – de såkaldte hjem-sendelsespenge. Den Interamerikanske Udviklings-bank anslår, at der i 2008 vil blive overført hvad der svarer til 65,5 milliarder danske kroner. Flere lande er i dag så afhængige af hjemsendelsespenge, at en nedgang ville være en nationaløkonomisk kata-strofe. De mellemamerikanske immigranter i USA arbej-der specielt i bygge- og servicesektoren, så de er bestemt sårbare i nedgangstider. Alligevel tror den

tidligere chef for den nicaraguanske centralbank, Mario Arana, at krisen alene vil få flere til at sende penge hjem til deres familier. Hjemsendelsesbelø-bet er ifølge bankens egne forsigtige tal vokset med 500 procent de seneste ti år.

VIL GERNE REJSEMen Arlen Midence er alligevel bekymret.”Min tante har ikke sagt noget, men tidligere har hun fortalt, at usikkerheden på boligmarkedet i USA påvirkede hende. Jeg håber at hendes faste løn fra hotellet bliver ved med at være stor nok til at dele med os. Min mormor, min kusine og en anden tante får også tilsendt penge, og for dem ville det også skabe store huller i budgetterne,” forklarer Arlen Midence.En undersøgelse fra den Interamerikanske Udvik-lingsbank i 2007 viser, at hele tre fjerdedele af hjem-sendelsespengene fra USA til Latinamerika anven-des på daglige fornødenheder.”Min tante er som en mor for mig. Hun hjælper mig med det hele, og hun rejste for at kunne tjene penge til at give os et ordentligt liv. Jeg ville egentlig også gerne selv rejse, men nu har jeg jo min lille datter, og som illegal i USA ville jeg ikke kunne rejse hjem og se til hende, siger Arlen Midence, mens hun piller ved et pasfoto af tante Marlen i Las Vegas. •

From Las Vegas with loveNicaraguanske Arlen Midence har hverken aktier eller fast ejendom. Alligevel bekymrer finanskrisen hende, for pengene til huslejen kommer fra en tante i Las Vegas.

Tak til tantenArlen Midence får penge fra sin tante i USA hver måned. Uden de penge havde hun ikke råd til husleje og til at forsørge sin datter.

Mellemamerika på støttenHjemsendelsespenge har i dag stor makroøkonomisk betydning i de mellemamerikanske lande. El Salva-dor baserer i overvejende grad sin udviklingspolitik på hjemsendelsespenge, og det skaber en stor sårbarhed i økonomien. Når det går dårligt i USA, kan det også mærkes i El Salvador. Eller som et populært ordsprog siger; det giver lungebetændelse i Mellemamerika, når USA er forkølet.

Tekst & foto: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder i MS MellemamerikaGeografiNicaragua

MS og migrationenSociale mønstre falder fra hinanden, når far eller mor rejser til USA og efterlader deres børn i andre familie-medlemmers varetægt. Affolkede lokalsamfund, der alene overlever på overførselsindkomster fra USA, er et stigende problem i flere lande. MS Mellemamerika undersøger i øjeblikket muligheden for et dybere engagement i migrations-området.I Honduras støtter MS allerede organiseringen af familier, så de kan formu-lere lokalplaner for udnyt-telsen af de penge, som de modtager fra familie i udlandet.

s.�6

actionmagazine

Hvorfor er Afrika hårdest ramt af de høje fødevare-priser?”De der har mindst, bliver som bekendt ramt hår-dest og der skal en bred vifte af løsninger til, men hovedproblemet er manglende investering i land-bruget. I Afrika bliver kun 4,9 procent af landbrugs-jorden kunstvandet, mens det i Sydøstasien er om-kring 40 procent. I mit hjemland Nigeria bliver kun 44 procent af den opdyrkelige jord udnyttet, mens folk samtidig mangler mad. Desuden bruger folk dårlige redskaber på markerne. Det er simpelthen ikke effektivt nok.”

Hvilken rolle kan jordreformer spille i løsningen af fødevarekrisen?”Det kommer an på hvilke lande og hvilke reformer man taler om. Jeg er ikke sikker på, at omfordeling af jord er løsningen på fødevarekrisen, men det er et stort problem at mange ikke har lovmæssige ret-tigheder til deres jord. Det gør, at de ikke kan låne penge, og så får vi netop ikke de investeringer, som er så nødvendige. Vi skal frigøre jordens værdi ved at give folk mulighed for at optage lån. Men det er også vigtigt at få forbedret hele infrastrukturen i Afri-kas landbrug.”

Hvad kan lande som Danmark gøre for at skubbe udviklingen i den rigtige retning?”Først og fremmest er det vores eget ansvar at hjælpe landbruget i Afrika. De afrikanske lande skal erkende og fokusere på problemet, før det nytter noget – derefter kan donorlandene komme med

støtte og ekspertise. Jeg har opfordret de rige lan-de til at støtte Verdensfødevareprogrammet (WFP), som deler nødhjælp ud.”

Har afrikanske regeringer ikke selv et ansvar?”Jo, selvfølgelig. Heldigvis ser vi også, at mange afrikanske lande har fået øjnene op for problemerne i landbruget. Jorden er frugtbar og der er mange muligheder i landbruget. Nogle steder ser man fak-tisk vækst i øjeblikket – det er noget, som gør mig stolt.”

Kan Afrika brødføde sig selv på længere sigt?”Ja, men der er en række udfordringer. Jeg har set tomater og kartofler ligge og rådne i vejkanten om sommeren. Ganske enkelt, fordi der ikke eksisterer ordentlige afsætningsforhold, og adgangen til fa-brikker er for lang eller uorganiseret. Samtidig sulter folk andre steder. Derfor er det vigtigt, at man tager fat i hele problemet med landbruget: Fra jordrettig-heder til investeringer til infrastruktur.”

Hvad5 skarpe til...

Ngozi Okonjo-Iwela, direktør Verdensbanken.Født i 1954 i Nigeria og senere uddannet i økono-mi fra Harvard University. Arbejdede adskil-lige år i Verdensbanken i Washington, inden hun i 2003 blev finansminister og siden udenrigsminister i Nigeria som første kvinde nogensinde på begge poster.Har modtaget flere priser og blev blandt andet udnævnt som en af Time Magazines ’Årets Helte’ i 2004.Tiltrådte i 2007 som administrerende direktør i Verdensbanken under præsident Robert Zoellick.

Tekst & foto: Michael S. Lund, freelancejournalist

Folk bruger dårlige redskaber på markerne. Det er simpelthen ikke effektivt nok.

”Ngozi Okonjo-Iwela

Afrika kan brødføde sig selv

Dyrere majs. Dyrere hvede. Og mere sult. Ifølge Verdens-bankens beregninger risikerer over �00 millioner men-nesker at blive skubbet ud i sult og fattigdom på grund af de høje priser på ris, hvede og majs – og to tredjedele af dem bor i Afrika.

s.�7

#4 | 2008

”SKU´ GAMMEL VENSKAB REN FORGå” I EN AFRIKANSK VERSION kunne Zimbabwes præsident Robert Mugabe og Mozambiques præ-sident, Armando Guebuza, nemt synge efter et møde. De to politikere, på henholdsvis 84 og 65 år, var nemlig våbenbrødre i 60’erne og 70’erne, hvor deres partier – ZANU-PF og FRELIMO – var gue-rillahære, som kæmpede mod henholdsvis Ian Smiths racistiske regime i Rhodesia og det portugi-siske kolonistyre i Portugal. Dette historiske aspekt er afgørende for at Mozambique tager på Robert Mugabe med fløjlshandsker. ”ZANU-PF i Zimbabwe og FRELIMO i Mozambique

er som bror og søster, og dette forhold har FRE-LIMO ingen interesse i at forstyrre, for uanset om ZANU-PF mister magten eller ej, vil partiet fortsat have stor indflydelse i Zimbabwe. Det vil være kost-bart for FRELIMO at sætte sine gode relationer til ZANU-PF på spil ved at kritisere Mugabe,” forklarer Gil Lauriciano, direktør for mediefirmaet Gil Mídia & Gestão og tidligere journalist for Mediacoop, Mo-zambiques første uafhængige nyhedsbureau.

HøJ PRISIfølge ham er fortiden ligeledes en forklaring på, at SADC (Samarbejdsorganisationen for det sydlige Afrika), der både har Mozambique og Zimbabwe

Historiske bånd og uvilje mod at være den rige verdens marionet er ifølge iagttagere årsagen til at flere lande i det sydlige Afrika behandler Robert Mugabe, som var han lavet af porcelæn. ActionMagazine sætter fokus på den særlige naboånd mellem Zimbabwe og Mozambique.

GeografiZimbabwes naboer

Tekst: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

Man skælder ikke en gammel ven ud

VåbenbrødreDisse tre mænds skæbne er vævet sammen via deres landes frihedskamp mod deres kolonimagter. Mozambiques præsident Armando Guebuza, Zim-babwes præsident Robert Mugabe og Sydafrikas tidligere præsident Thabo Mbeki giver her hinanden et tredobblet håndslag, som tegn på evigt ven-skab.

Foto

: Jer

ome

Del

ay A

P/P

olfo

to

s.�8

actionmagazine

som medlemmer, praktiserer et såkaldt stille diplo-mati over for Robert Mugabe.I 1965 iværksatte FN sanktioner for at isolere den selvudråbte stat Rhodesia; et land som ingen ud over Sydafrikas apartheidregering og Portugals mi-litærstyre i Mozambique ville anerkende.”Sanktionerne kostede Zimbabwes venner millioner af dollars. I Mozambique gik varetransporten til og fra landets havne gik i stå. Det fik hadet til Vesten til at stige og den slags erindringer kan være en grund til, at SADC´s tiltag er et stykke fra, hvad Europa og USA ønsker der skulle ske,” siger Gil Laurencio.Joe Hanlon, Mozambique-ekspert og professor ved det engelske Open University går et skridt videre. ”De økonomiske følger af FN’s sanktioner mod Rho-desia har lederne i det sydlige Afrika ikke glemt, og i det hele taget hersker der megen vrede mod Ve-sten og de industrialiserede lande for at have skabt balladen i Zimbabwe i første omgang. Derfor findes der en total uvilje mod at gennemføre Vestens for-slag til at løse krisen. Endvidere har man i Afrika ikke megen lyst til at tvinge en leder ud. Irak og Somalia har skabt frygt for, at kuren er værre end sygdom-men,” siger Joe Hanlon.

DONORSTøTTE ER SOVEPUDESilvestro Baessa, programofficer i Den mozambi- kaniske gældsgruppe, hvis arbejde med social og økonomisk udvikling støttes af Mellemfolkeligt Samvirke, mener, at det internationale donorsam-fund kan tvinge Mozambique til handling mod Zim-babwe.”Zimbabwes økonomiske uføre resulterer i mindre international handel med Mozambique og deraf færre indtægter til landet. Men Mozambiques rege-ring reagerer ikke på det, fordi man er økonomisk sikret af den store donorstøtte. Hvis bistanden blev sænket eller fjernet, ville Mozambiques regering bli-ve tvunget til at handle hurtigt og bidrage til at finde en løsning på krisen i Zimbabwe,” påpeger Silvestro Baessa.

FRI AF FORTIDENMens Mozambique forholder sig passivt, har an-dre SADC-lande som Botswana og Zambia langet hårdt ud efter Robert Mugabe og opfordret ham til at gå af. Det skyldes den politiske udvikling i disse nationer. Botswana har siden sin uafhængighed i 1966 haft frie og fair valg og på den måde revet sig

fri af fortiden og dyrkelsen af de gamle frihedshelte. Anderledes forholder det sig med Zambia. Landet var en etpartistat ledet af Kenneth Kaunda fra uaf-hængigheden i 1964 indtil 1991. Kaunda gik af efter et flerpartivalg, som han havde udskrevet efter uro-ligheder og krav om demokrati. ”Dét valg førte til en ny generation af politikere i Zambia. Den udvikling har man ikke set i Mozam-bique,” siger Joe Hanlon. Selv om der er mange paralleller mellem Robert Mugabe i Zimbabwe og Armando Guebuza i Mo-zambique, peger på Joe Hanlon på én afgørende forskel mellem de to præsidenter: Retten til at be-stemme, hvor længe han vil have magten.”Hvor Robert Mugabe er skaberen og lederen af ZANU-PF og på den måde urørlig, er Armando Guebuza underlagt sit parti, FRELIMO. Han står i spidsen for Mozambique, så længe partiet finder ham egnet til opgaven. Ved præsidentvalget i 2004 fik den daværende præsident, Joaquim Chissano ikke fik lov til at genopstille, fordi FRELIMO var util-freds med ham,” siger Joe Hanlon. FRELIMO udpegede i september i år Armando Guebuza som partiets kandidat til præsidentvalget i Mozambique i december 2009. •

… i det hele taget hersker der megen vrede mod Vesten og de industri-aliserede lande for at have skabt balladen i Zimbabwe i første omgang. Joe Hanlon, Mozambique-ekspert

”SADC-landeneSydafrikaZimbabweMozambiqueAngola ZambiaBotswanaSwazilandLesothoTanzaniaMalawiNamibiaMauritiusDR CongoMadagascar

Inflation æder zim-dollars opDen lokale møntfod i Zimbabwe zim dollars er praktisk talt ikke længere gangbar på grund af en inflationsprocent, der er mere end 30-cifret. Prisen på et brød kan fx blive tredoblet i løbet af en nat. Officielt skal alt afregnes i zimdollars og Nationalbanken bli-ver ved med at trykke nye sedler, men i vir-keligheden handles alle varer i udenlandsk valuta som US-dollars, sydafrikanske rand og pula fra Botswana. For den almindelige zimbabwer handler hverdagen derfor om omgående at veksle sin løn til udenlandsk valuta for at få brød på bordet.

Foto

: Mik

kel R

ytte

r P

ouls

en

s.�9

#4 | 2008

KRISEN I ZIMBABWE KRADSER OGSå I MOZAMBIqUE. DET SIGER JOAqUIM OLI-VEIRA, leder af Magariro, en social organisation i Manica-provinsen, der grænser op til Zimbabwe.”Den ekstra spændte situation i Zimbabwe har for-øget den i forvejen store strøm af zimbabweanere, der søger til Mozambique i jagten på et bedre liv. Det skaber stadig større utilfredshed blandt mo-zambikanerne, fordi zimbabweanerne, der ofte er bedre uddannet, er klar til at arbejde for en lavere løn,” siger Joaquim Oliveira.Problemerne er størst i Manica-provinsens større byer og især hovedstaden Chimoio. Det skyldes ikke alene kampen om lavtlønnet arbej-de. Ifølge Joaquim Oliveira bidrager rige zimbabwea-nere med tætte bånd til Robert Mugabe også til den ulmende vrede blandt mozambicanske byboere.

INTET TOILETPAPIR”Folk fra ZANU-PF (Robert Mugabes parti) kommer herover i deres nye, dyre biler, hamstrer varer i stor stil og kører hjem igen. Derfor er hylderne i super-markedet Shoprite i Chimoio, hvor jeg handler, ofte tomme. Selv toiletpapir kan det være umuligt at op-drive. Og samtidig benytter de forretningsdrivende den øgede efterspørgsel til at sætte priserne op på deres varer,” konstaterer Joaquim Oliveira.Også på samfundets bund, hos de prostituerede, mærkes indvandringen fra Zimbabwe.”Nogle af vore ansatte, der arbejder med HIV og AIDS, fortæller at der bliver stadig flere zimbab-weanske sexarbejdere. De tilbyder sig til latterligt lave priser og er af og til endda klar til gratis sex. Det har ført til, at mozambicanske og zimbabwean-ske sexarbejdere har været oppe at slås med hin-anden,” fortæller Joaquim Oliveira. Han advarer om, at den spændte situation i Man-hica-provinsen let kan eskalere.

”Vi er inde i en nedadgående spiral, som kan ende dramatisk og meget let kan føre til xenofobiske overgreb magen til dem i Sydafrika i maj-juni,” siger Joaquim Oliveira. •

GeografiZimbabwes naboer

Tekst og foto: Henrik Lomholt Rasmussen, informationsmedarbejder MS Mozambique

Luderne slås i Chimoio

Krisen i Zimbabwe driver stadig flere zimbabwere til nabo-landet Mozambique, hvor de underbyder den lokale arbejd-skraft. Det har ført til flere sammenstød, blandt andet mellem prostituerede.

Skrid, det er min fliseI byerne i Mozambique er man fjendtligt indstillet overfor gæstearbejdere fra Zimbabwe, fordi de tilbyder sig til lav løn. Visse sexarbejdre fra Zimbabwe tilbyder sig endda gratis.På landet er man mere tolerant. Her har man ikke glemt zimbabwernes hjælp under og efter borgerkri-gen i Mozambique.

s.20

actionmagazine

Sådan arbejder MS med fattiges jordret-tighederMS arbejder specifikt med fokus på jordrettigheder i Tanzania, Nepal og Zam-bia. Vi støtter oplysning og bevidstgørelse om fattiges rettigheder. MS arbejder med at indsamle informati-on, formulere politikker og gennemføre lobbyarbejde, hvor det er nødvendigt at reformere jordlove. MS støtter arbejdet for at sikre at pålidelige og ukorrupte institutioner administrerer jorden.

Ret til jord er en vej ud af fattigdom

Det kniber med pladsen i Tanzania, selvom landet er 22 gange større end Danmark. Der er kamp om den frugtbare jord og antallet af indbyggere vokser. Taberne er som regel de i forvejen marginaliserede.

Fra sin nye base i Arusha i det nordlige Tanzania skal Rakel Larsen i de kommende år være med til at udvikle og støtte MS-Tanzanias arbejde med jord-rettigheder. Det skal hun gøre fra sit kontor hos MS’ partnerorganisation Tanzanian Pastoralists, Hunters and Gatherers’ Organisation (TAPHGO).I bagagen har hun en uddannelse i jura og Afrika-studier samt et par års arbejde med marginalise-rede grupper i Afrika. Blandt andet i flygtningelejre i Tanzania og Zambia for FN’s Flygtningehøjkommis-sariat.”Alle folk har rettigheder - i dette tilfælde til jord. For

mig er juraen et redskab, som kan være med til at gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og give dem mulighed for at forstå og selv vælge”, for-klarer Rakel Larsen. Hendes tætteste samarbejdspartner, Muro Jack-son, har arbejdet med pastoralister, altså kvægfolk, i området omkring Arusha i flere år.”Vi har arbejdet med jordrettigheder i mange år, og det giver selvfølgelig en fornyet energi og optimis-me, at MS styrker indsatsen omkring jordrettighe-der ved at udstationere Rakel hos os i TAPHGO”, siger Muro Jackson. •

GeografiTanzania

Tekst & foto: Pernille Bærendtsen, Informationsmedarbejder, MS Tanzania

Ret til jordMellemfolkeligt Samvirke arbejder med jordret-tigheder i tre lande nemlig Nepal, Zambia og Tanzania. I Tanzania er jordlovgivningen egentlig i orden, problemet er at den ikke bliver implementeret hos befolkningen. Især de fattige går dermed glip af jord, som de ellers har ret til.

s.2�

#4 | 2008

Opgaven der venter forude, er ikke just enkel. Både oplysning om rettigheder og uddannelse af de man-ge marginaliserede kvinder og mænd er i centrum, men også opmåling og markering af jordarealer i landsbyerne samt juridisk bistand ligger inden for arbejdsbeskrivelsen. ”Vi kan sagtens hjælpe en kvinde med at få et styk-ke jord, men hvis hun af den ene eller anden grund ikke kommer i gang med at dyrke det indenfor tre år, kan hun miste retten til jorden”, forklarer Muro Jackson.”Det er spændende at være med til at bidrage til denne proces, forklarer Rakel Larsen. Hun pointerer at jordrettigheder er et meget komplekst tema, samt at MS også bliver nødt til at være gode til at fokusere og prioritere, ikke mindst skal vi forholde os til at jord-rettigheder er et politisk sensitivt emne”. •

Rakel Felekech Larsen, �� år.

Nationalitet: Dansk. Jeg er født i Ethiopien og adopteret af danske forældre. Jeg er opvokset i både Danmark og Tanzania.

Uddannelse: Jurist samt fleksibel master fra Cen-ter for Afrikastudier.

Job: Jordrettighedsrådgiver for MS Tan-zania. Basen er hos MS-partneren Tanzanian Pastoralists, Hunters and Gatherers’ Organisation (TAPHGO), men i arbejdet indgår også samar-bejde med andre af MS-Tanzanias partnere, der arbejder med jordrettig-heder.

Før dette job var jeg: Fuldtidsstuderende i København. Og før det arbejdede jeg i næsten to år for UNHCR med retslig beskyttelse af flygtninge i Kigoma, Tanzania.

Jeg elskerSolnedgange over Lake Tanganyika. Og god kaffe!

Jeg haderDet spørgsmål. Hader er et meget stærkt ord. Det bruger jeg ikke tid på.

I næste weekend skal jegKøbe kitenge (afrikansk stof) til at sy gardiner. Og måske ud at vandre.

Sidst jeg grinte.......tror jeg var til mødet i formiddags. Man griner tit her. Folk har let til latter.

Jackson Estomih Muro, 47 år.

Nationalitet: Tanzanianer.

FamilieGift og far til tre børn.

UddannelseEn bachelorgrad i skovbrug og en bachelorgrad i udviklingsstudier.

Job: Programmedarbejder i Tanzanian Pastoralists, Hunters and Gatherers’ Organisation (TAPHGO).

Før dette job var jegFør jeg kom til TAPHGO, arbejdede jeg for en masai-organisation tæt på Arusha og deltog i MS-Tanzanias bestyrelse. Før det arbejdede jeg for regeringen i seks år.

Jeg elskerNår jeg opnår det, jeg havde planlagt på arbejdet. Når min familie blom-strer. Når andre mennesker accepte-rer mig, og at der helt automatisk er en ‘forbindelse’ mellem mig og andre mennesker.

Jeg haderNår man kommer ind på nogens kontor og vedkommende siger “karibu” (velkommen), men ikke mener det.

I næste weekend skal jegOm lørdagen gør jeg normalt to ting: personlige ting og arbejder. Om søndagen går jeg i kirke og bruger tid med familien.

Sidst jeg grinte...Nu! (efterfulgt at latter)

Poesibog

Lørdag den 24. januar klokken 20 blæn-der DR� op for et stort indsamlings-show, hvor danske tv-seere har mulighed for at støtte Danmarks 12 største bistandsorganisationer under temaet ”familier” og MS er med. De penge Mellemfolkeligt Samvirke får fra Danmarksindsamlingen, går til det komplicerede arbejde at skaffe masaier og pastoralister permanent adgang til jord.

Husk! Landsindsamling �. maj 2009Mellemfolkeligt Samvirkes landsindsamling søndag 3. maj 2009 går til at sikre fattige kvinders adgang til jord. Meld dig som indsamlingsleder i dag på www.ms.dk/landsindsamling

s.22

actionmagazine

“DET SMERTER MIN SJæL, NåR JEG SER DET, DER FOREGåR. Jeg kan simpelthen ikke holde min mund eller lade være med at protestere, ikke så længe borgerrettighederne trædes under fode. Sådan er jeg indrettet, og det har ikke noget med den nuværende regering at gøre, for jeg vil vise min modstand, så længe politikere forvolder nicara-guanerne skade og smerte.”Ordene kommer fra 27-årige Jorge Arias, som i den seneste tid har vist sig som en af de unge nica-raguanere, der synes at grænsen for demokratisk anstændighed for længst er nået i det mellemame-rikanske land.Som en del af den nye generation af demokrater, har han blandt andet deltaget i en sultestrejke mod det stærkt politiserede Øverste Valgråd samt orga-niseret en demonstration foran regeringspartiets tv-station. En demonstration der i løbet af kort tid udviklede sig voldeligt.

PISKESLAG OG TRUSLER”Vi protesterede mod diktaturet, mod undertrykkel-sen og mod forfølgelsen af regeringskritiske perso-ner og organisationer. Vi ønsker en national dialog, hvor regeringen tager os alle alvorligt og hvor alle kan komme til orde. Hvis ikke det sker bliver det alle landets fattige, der kommer til at betale prisen,” for-klarer Jorge Arias om demonstrationen, som blev opløst af tv-stationens ansatte, der gik i flæsket på demonstranterne med piskeslag, spark og trusler.”Jeg er ikke bange. Det er lang tid siden, jeg holdt op med at være bange. Hver gang mine rettighe-der trues, så står jeg endnu mere fast. For jeg ved,

at jeg repræsenterer mange nicaraguanere, som af den ene eller den anden grund ikke kan give udtryk for deres holdning,” siger Jorge Arias.Efter kommunevalget i november har det ellers ikke skortet på borgere, der med sten, tændstikker eller hjemmelavede våben i hænderne har ønsket at give udtryk for deres holdning til den entydige sejr, som ifølge det Øverste Valgråd gik det regerende san-dinistparti. Beskyldninger om valgsvindel har føget gennem luften og både fra national og internatio-nal side såes der tvivl om resultatet og det Øverste Valgråds neutralitet.

NICARAGUA BLøDERValget blev gennemført uden den uafhængige valgo-bservation, som ellers har været en fast tradition ved alle valg siden landets overgang til demokrati i 1990.

De nye demokrater

Nicaragua er efter det seneste kommunevalg rystet i sin demokratiske grundvold. Men en ny generation af politikere står klar i kulissen. actionmagazine har mødt en af dem.

Tekst: Christian Korsgaard, Informationsmedarbejder, MS MellemamerikaGeografiNicaragua

To ugers sultestrejkeI juni i år gennemførte Jorge Arias en knap to uger lang sultestrejke foran det Øverste Valgråds kontor, i protest mod be-slutningen om at udelukke to oppostionspartier fra det netop overståede kommunevalg.

Hver gang mine rettigheder trues, så står jeg endnu mere fast. For jeg ved, at jeg repræsenterer mange nicaraguanere” Jorge Arias, 27 år

”

Foto

: Chr

istia

n K

orsg

aard

s.2�

#4 | 2008

Præsident Daniel Ortega mente, at nicaraguanerne denne gang måtte ”stole på egne kræfter”, men den køber Nicaraguas største observationsinstitution, Etica & Transparencia, på ingen måde. De kalder slet og ret valget for ”det mindst overvågende og mest uigennemskuelige valg i nyere, nicaraguansk histo-rie” og maner til hurtig handling:”Vi kan stadig undgå en situation, hvor vores i forve-jen blødende Nicaragua bliver påført endnu større smerte og fattigdom. Men det haster med en løs-ning,” siger organisationen i en kommentar til val-get. Fra nær og fjern stiger presset på regeringen og det Øverste Valgråd for at gennemføre en over-våget omtælling af stemmerne, og protesterne er vand på Jorge Arias’ mølle.”Vi unge er symbolet på, at man kan handle politisk, selvom man ikke har en doktorgrad. Vi ser den vir-kelighed, som påvirker os dag for dag – og så gør vi det som alle andre også burde gøre. Nemlig at gøre krav på deres rettigheder, problemet er bare at mange ikke er klar over, hvilke rettigheder de har. Derfor er vi nødt til at uddanne folk demokratisk. Og så længe der eksisterer mænd og kvinder i Nicara-gua med en større forståelse for tingene, så har jeg et håb om at vi kan skabe de nødvendige forandrin-ger,” siger Jorge Arias. •

Næststørste donorDanmark er Nicaraguas næststørste donor, kun overgået af USA

DemonstrationEn ungdomsdemonstra-tion ”mod diktaturet, mod undertrykkelsen og mod forfølgelserne” endte i tu-multer og Jorge Arias har via statslige medier fået at vide, at han vil blive sigtet for anstiftelse til uro.

Januar 2007: Daniel Ortega indsættes som præsident for Sandinistpartiet

Juli 2007: Ortega gennemtrumfer dannelsen af de såkaldte Folkemagtsråd.

Juni 2008: Det Øverste Valgråd udelukker de to store oppositionspartier fra det kommende kommunevalg

Juli 2008: Massive, folkelige protester

August 2008: Militante sandinister indtager centrale pladser i hovedstaden Managua

September 2008: Den offentlige anklager ransager lokale ngo-kontorer, som alle er kendt for at være stærkt regeringskritiske.

September 2008: Nicaragua anerkender de to georgiske udbryderrepublikker Syd-ossetien og Abkhasien. Rusland stiller straks bistand i sigte.

Oktober 2008: Danmark annullerer en planlagt forhø-jelse af den danske bistand. EU og USA udtrykker bekymring, men Rusland beder dem klappe i.

November 2008: Lokalvalget afvikles stort set uden uafhængige observatører. Sandinisterne vinder 63 procent af kommunerne, men oppositionen anerkender ikke resultatet. Politiske sammenstød i store dele af landet. Få dage efter valget findes bunker af identitetspapirer, samt brugte og delvis afbrændte stemmesedler forskellige ste-der i landet. USA, EU og den magtfulde katolske kirke opfordrer til dialog.

Den demokratiske detour

Foto

: La

Pre

nsa.

Når mørket sænker sig over La Pita, kryber tvivlen og kakerlakkerne frem hos to unge danskere. Blev de Global Contact voluntører for de fattiges skyld – eller for eventyr-lystens skyld?

Tekst & foto: Christian Korsgaard, informationsmedarbejder i MS MellemamerikaGlobal ContactNicaragua

s.24

actionmagazine

Engelsk for begyndere

SelvhjælpBørnene har en forståelse for at hjælpe hinanden hvis det kniber med de svære gloser.

ANDREAS ER VED AT HAVE FåET NOK. IKKE AF NICARAGUA, IKKE AF FATTIG-DOMMEN, ikke af regnen og heller ikke af rollen som engelsklærer på den lokale skole. Men han er ved at have fået nok af bønner.”Som voluntør bliver du knyttet ret tæt til den værtsfamilie, du bor hos. Du kommer til at sidde og spise bønner med en nicaraguansk familie klokken fem om morgenen, inden de går i mar-ken. Og du får - ikke mindst - de tre varianter af bønner, der findes ret tæt ind på livet. Morgen. Middag. Aften,” konstaterer Andreas Keller med et mat smil i værtsfamiliens køkken.Røgen fra det åbne ildsted bølger rundt i det mørke rum, og aftensmaden står allerede og simrer. Den står vist på bønner. Igen.

VæRTSFAMILIEN SIDDER SOM SILD I EN TøNDE i stuen ved siden af. En flyder ud i en hængekøje, en anden står i døråbningen og kigger ud. På en sammenflikket træbænk sidder to andre. En mager hund sover sammenrullet på gulvet og en høne leder efter lidt at spise ovre i hjørnet. Snakken går mens alle venter på, at regnen skal holde op, så de kan komme videre med døgnets opgaver. Men det trækker ud. Det har regnet hele dagen – ja, faktisk har det regnet hele måneden og luftfugtigheden er nu så høj at træ mugner og tøj begynder at lugte jordslået. Alligevel tager familien i stuen det ganske roligt.

”FæLLESSKABET ER KOMMET BAG På MIG. Folk passer ikke bare sig selv, men går ud, enten for at gå i kirke, spille fodbold eller noget andet. Og så hilser man – også på dem man ikke kender. Selvom vi ikke kan så meget spansk endnu, så er folk forstående. Man kan faktisk komme langt med fagter og kropssprog,”

forklarer Asser Nielsen, som sammen Andreas Keller skal bo tre måneder i den lille landsby La Pita i det nordlige Nicaragua. De to 20-årige fyre har gået i gymnasiet sammen i Ringe, men nu underviser de i engelsk i Nicaragua.

NåR KAKERLAKKERNE PUSLER UNDER SENGEN OM NATTEN, så funderer de to ofte over opholdet i den lille landsby. Tanken var jo, at de ville være voluntører og gøre en forskel, men gør de nu også det – eller er de blot social-realistiske turister?”Nu underviser vi i engelsk, men hvad nu hvis der ikke kommer nogen bagefter os? Nytter det så noget? På den anden side …lidt engelsk er vel bedre end intet engelsk, ikke?, siger Asser Nielsen.”Værtsfamilien får nok også noget ud af at vi er her. Når jeg sidder og snakker med børnene om aftenen og spørger dem, hvad de forventer af fremtiden, så tror jeg det er med til at sætte nogle tanker igang. Tanker om at tingene kunne være anderledes,” siger Asser Nielsen, mens han med hævet stemme prøver at overdøve regnen, der hamrer mod bliktaget. Han kigger på Andreas Keller, ser tankefuld ud og tilføjer så: ”Der er jo også os selv. Jeg tror, at vi udvikler os mere end vi selv er klar over. Hvor meget indser vi nok først, når vi kommer hjem. I hvert fald bli-ver vi klar over at vi godt kan fungere sammen, selvom vi er forskellige.” •

s.25

KulturmødeDer er langt fra Fyn til Nicaragua. Trods forskel-lighederne trives Asser Nielsen og Andreas Keller godt blandt nicaraguanske skolebørn.

Lad cyklerne rulle. Andreas Keller og Asser Nielsen vil skabe kontinuitet i engelskundervisningen.”Vi går 16 kilometer hver dag mellem landsbyen og skolen, så vi ville leje cykel. Det kan man bare ikke her!,” forklarer Asser Nielsen. Nu vil de to unge starte et cykeludlejnings-bureau, som skolen skal administrere og bruge indtægterne til at aflønne en engelsklæ-rer. MS Mellemamerika støtter cykelprojektet med 1000 dollars.

#4 | 2008

UndervisningMarlon er ikke vant til at skulle bedømme sine lærere. Han er 14 og går i sjette og han synes, at de danske voluntører klarer undervisningen fint ”Jeg tror de får et syv-tal,” siger han og smiler forlegent.

Det virker”Vi lærer da noget en-gelsk, som vi kan bruge i de større klasser. Før de to danskere kom, havde vi ingen engelsktimer, så det er helt nyt,” forklarer Nereida på 13, som den sidste måned har haft en-gelsk med Andreas Keller en gang om ugen.

s.26

actionmagazine

HvadKalender

Kalender

Ajour

Tak for jeres støtte

Ved årets udgang vil Mellemfolkeligt Samvirke gerne benytte lejligheden til at sige TAK til vores medlemmer og bi-dragsydere for den støtte, som I i årets løb har bidraget med. Også en tak til alle jer, der i årets sidste måned har bidraget med et ekstra beløb. Vi arbejder, målret-tet på at omsætte jeres bidrag til indfly-delse til verdens fattigste, det gør vi ved at fokusere på opbygning af nærdemo-krati i de lande vi arbejder i. Mellemfolkeligt Samvirke ønsker alle glædelig jul og godt nytår!

Stafetten gives videre

Danske erhvervskvinder vil fortsat en-gagere sig i ”Kvinder for Indflydelse”, derfor fortsætter netværket i en fornyet udgave i 2009. En del nye kvinder træder ind i netværket og en del bliver siddende. Formålet er det samme; at netværke med andre stærke kvinder, der sætter fokus på forandring og fremgang – og samti-dig rejse penge for at skabe indflydelse til stærke kvinder i udviklingslande. ”Kvinder for Indflydelse” er startet på initiativ af SAS Danmarks administrende direktør Susanne Larsen i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke.

Få gratis film om ”På sporet af det danske demokrati”

Skal mentalt handicappede have lov til at stemme? Dette spørgsmål diskuteres blandt meget andet af de 15 internatio-nale demokratidetektiver som blaffede rundt i Danmark i sommer. Med deres ”øjne udefra” lykkedes det dem at iden-tificere det danske demokrati. Filmen er tænkt som folkeoplysning og er gratis for alle. Bestil filmen på www.ms.dk/film. I forbindelse med projektet er der også udgivet et nummer af ungdomsmagasi-net ZAPP.

0�.0�.09 / Mellemfolkeligt Samvirke får nyt hovedkontor og ny adresse: Fælledvej 12, 2200 København N. Hovednumme- ret er det samme 7731 0000, men lokalnumre ændres. Se ms.dk

0�.0�.09 / Tilmelding til den nye uddannelse ”Global Change” åbner ms.dk/globalchange

�7.-�8.0�.09 / Formidlingskursus for hjemvendte Global Contactere Tilmelding mv. sti@ms.dk

24.0�.09 / Danmarksindsamlingen Stort TV-indsamlingsshow på DR1 klokken 20.00. Mellemfolkeligt Samvirke er med.

28.0�.09 / Kvinder for Indflydelse holder nytårskur. Se ms.dk/kvinderforindflydelse

0�.02.09 / Tilmelding til International Leader Training Seminar åbner Se globalcontact.dk/leader

Illus

trat

ion:

Roa

ld A

ls

s.27

#4 | 2008

HvadBlærebox

Tekst & foto: Anne Mette Nordfalk, informationsmedarbejder MS Nepal

Grønne skoler er vejen frem

I Nepal skal der ske drastiske forbedringer, hvis landet skal leve op til 20�5-målet om grundskole for alle. MS-partner har en plan.

LæREREN STåR MED OVERTøJ På OG UN-DERVISER de få elever, der har trodset kulden og er mødt op i skolen. Skoler i Nepals landdistrikter er bygget af dårlige materialer, det betyder at under-visningsforholdene er elendige.”Da jeg første gang kom til Bardiya her i det sydlige Nepal slog det mig, at skolerne var halvtomme. Det var vinter og så koldt, at læreren måtte undervise med overtøj på og der var sat papir for vinduerne. Da det så blev sommer, opstod det modsatte pro-blem: Mens der var omkring 40 grader udenfor, fun-gerede klasseværelserne som små bageovne, hvor der var om muligt endnu varmere,” forklarer Sonam Wangchuk. Han arbejder for Mellemfolkeligt Sam-virkes partnerorganisation BASE (Backward Society Education), en lokal NGO, der støtter undervisning og skolebyggeri for børn af tidligere gældsslaver med penge fra Operation Dagsværk 02.De elendige forhold fik Sonam Wangchuk til at ud-tænke to nye skoledesigns. Et hvor skolen graves ned i jorden og et hvor der bygges en høj, græs-klædt jordvold rundt om skolen.”Nede i jorden er der en konstant temperatur på

ca. 25 grader. Det har vi brugt som gratis isolation i vores byggeri”, forklarer Sonam Wangchuk.

ByGGET AF JORDDen første skole blev bygget i den lille landsby Janta Nagar på bare 20 dage, bl.a. ved hjælp af en hær af frivillige fra lokalsamfundet.”Teknikken kræver meget arbejdskraft, så den ville være ekstremt dyr i Vesten, men her er der mas-ser af ledige hænder, som gerne vil hjælpe. For alle har det været en positiv oplevelse”, fortæller Sonam Wangchuk. Byggeriets måske største succes er det netværk af aktører, som presser på for at gøre projektet til en del af Nepals undervisningsministeriums dags-orden. Indenfor de næste fem år skal der bygges 50.000 klasseværelser, for at Nepal kan leve op til 2015 målet om grundskole for alle. I sidste ende er det ministeriet der bestemmer hvilke designs, der må bruges. Heldigvis ser det ud til at de ”grønne skoler”, som de for nylig er blevet døbt, bliver en af de 4-5 skoledesigns, som de lokale forældrebesty-relser kan vælge imellem. •

20�5 mål nr. 2: Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Hvor langt er Nepal fra 20�5-målet om uddannelse til alle?53 procent af befolkningen i Nepal kan læse og skrive (tallet er 42.5 for kvinder).12 procent af alle børn kommer stadig ikke i skole (kilde: Ministry of Educa-tion, Government of Nepal)

Klima og indlæring hænger sammenEn dansk undersøgelse fra DTU viser, at indlæring øges ved lave tempera-turer. Ifølge DTU kan man spare et helt skoleår (ud af 10), hvis temperaturen i klassen sænkes fra 25 grader til 20 grader.

Børnene tager temperaturen Børn fra BASE-støttede skoler måler om de nye bygninger virkelig er kølige om sommeren og varme om vinteren. Du kan følge med på www.ms.dk/ne-pal.

Ginya Tharu, 28 Mor til to og medlem af forældrebestyrelsen på naboskolen. Hun er positiv over for den grønne skole. ”Den er helt anderledes at se på og så er den kølig om sommeren og lun om vinteren, har jeg hørt”, smiler hun.

actionmagazine

Udgiveradresseret Maskinel Maskinpost ID-46341

Mellemfolkeligt Samvirke • Fælledvej 12 • 2200 København NMellemfolkeligt SamvirkeIndflydelse til verdens fattigste

Skal vi trække dit bidrag fra i skat?Husk at opgive dit cpr.nr. til Mellemfolkeligt Samvirke, hvis du vil trække dit bidrag (ekskl. kontingent) fra i skat. (gælder kun beløb over 500 kr.) Send eller ring hurtigst muligt – og inden 15. januar en mail til John Birkemose, som holder orden på med-lemsarkivet. Skriv/ring til jbirkemose@ms.dk /7731 0070

Rie Nielsen (med rød hue) bruger sin lederuddannelse flittigt. Her ses hun som leder af projektet ”På sporet af det danske demokrati”, hvor 14 unge mennesker fra hele verden blaffede rundt i Danmark for at snakke demokrati med danskerne.

FREMTIDENS FRIVILLIGE LEDERE UD-KLæKKES I PåSKEN 2009 på Mellem-folkeligt Samvirkes International Leader Trai-ning Seminar. Her vil 80 unge mennesker få en mildt sagt anderledes uddannelse, opnå personlig indsigt og få venner fra hele ver-den. God energi, kreativitet og et fælles håb om at gøre en forskel – det er de vigtigste ingredi-enser i Mellemfolkeligt Samvirkes internatio-nale ledertræningsseminar, der hvert år sam-ler 40 danske unge og 40 unge fra resten af verden. Kurset sidste år var utroligt populært, og man måtte afvise over 200 ansøgere. 24-årige Rie Nielsen var en af de heldige, der fik plads i 2008:”Jeg kom jo hjem med armene højt hævet over hovedet. Man opdager, at der er mange seje mennesker, der engagerer sig i samfun-det og gør en forskel, fordi de vil”, fortæller hun.

PERSONLIG UDVIKLINGKursisterne får værktøjer til god ledelse af frivillige grupper, og hvordan man engagerer, mobiliserer og skaber ejerskab til et projekt. Kommunikation, gruppedynamik, konflikt-

håndtering og kulturforskelle står også på skemaet. Der er dog langt fra tale om tørre forelæsninger. ”Alle kursister får konkret erfaring med hvor-dan man leder en gruppe frivillige, der vil skabe social forandring. Der sker en intens personlig udvikling, hvor folk virkelig rykker sig meget. De bliver mere modige, lærer sig selv at kende som ledere og får klarhed over egne ressourcer”, fortæller 31-årige Thomas Owen Kiernan. Han er frivillig kursusleder for det team af aktivister, der knokler hele foråret for at skrue kurset sammen.

Du kan tilmelde dig ILTS 2009 på www.globalconcact.dk/leader

Tekst: Manja Hoppe Andreasen

Træning til fremtidens ledere

Koncentrerede deltagere på Mellemfolke-ligt Samvirke kampagne- og kommunika-tionskursus – et givtigt uddannelsestilbud til frivillige.

Foto

: Hel

le G

erbe

r N

iels

en.

Foto

: Hel

le G

erbe

r N

iels

en.