BUSINESS-SYD5. marts 2011 Syddanske Medier - JydskeVestkysten www.jv.dk

M Å N E D S M A G A S I N E T

Portræt af Danmarks største kommune, Ringkøbing-Skjern 8 SIDERS SEKTIONTurisme, vindmøller og tankvogne

Fagforeningsboss Johnny Nim er opvokset i et arbejder-hjem, men har Mærsk og Lars Larsen som forbilleder.

INTERVIEW OG BAGGRUND SIDE 10-14

Mærsk erhans idol

ENERGI & MILJØTEMA

FOTO: HENRIK DONS CHRISTENSEN

TEMA PLAST-INDUSTRIEN

40 72 47 48

www.primavp.dkJunivej 18 • 6705 Esbjerg Ø

Vinduespolering Rensning af tagrender

Afrensning efter håndværkereVinduespolering med lift

op til 70 meter

Eksport er vejen frem side 4-5

For få højtuddannede i Danmark side 6-7

Skomagerfaget: En uddøende branche side 8-9

Arbejderknægt blev fagforeningsboss side 10

Styrkeprøve om fagforeninger side 12-14

Artikler

Skrot blev storindustri side 15

Arovit sparede millioner på energi side 16

Isolering giver gevinst side 17

Danisco energirenoverer side 18-19

Tema: PlastSvømmehal: Stål skiftes ud med plast

Tema: ENERGI & MILJØ

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYDudgives af Syddanske Mediersom tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

Redigering og layout:Per Guldberg KlausenLars StokbroAnsv. redaktør:: Peter OrryAnnoncer:Henrik Juul KristensenTlf. 7912 4718

Et uddøende fag side 8-9

Intro

2

INTR

O

Danmarks største kommune liggerlunt mod vest. Ringkøbing-SkjernKommune slynger sig omkringRingkøbing Fjord og har turismesom det altoverskyggende erhverv.Tusinder er beskæftiget inden foroplevelsesindustrien, der giver go-de skattekroner til kommunen.Men kommunen har også en plan.En plan om at sikre andre typer er-hverv – og ikke mindst sikre flerehøjtuddannede til området. Detsker ved at tilbyde boliger til destuderende fra de større byer, derfår praktikplads i området. Håbeter, at de studerende falder til – ogmåske endda får tilknytning til om-rådet i form af en kæreste.

Al udvikling i erhvervslivet forud-sætter iværksættertrang, viden oginnovative tanker. Det forudsætterkompetanceløft – også i yderområ-derne i Danmark. Det forsøgerRingkøbing-Skjern Kommune – ogforeløbig tegner det til at blive ensucces. I dag følger otte sider om

den innovative kommunemed i Business-Syd.

Kompetanceløft er ogsåsket med etableringen afet plastcenter i Esbjerg.Det er omdrejningspunktog bindeled mellem for-skere, udviklere og virk-somheder i hele Dan-mark. Visionært nok erdet placeret ude blandtvirksomhederne og ikke ien støvet afkrog i Køben-havn eller Århus. Cente-ret ligger en spytklat frauniversiteterne i Esbjergog midt i forskerparken,hvor synergien er åben-lys. Plast og dets anven-

delsesmuligheder er et tema i dettenummer af Business-Syd.

To temaer om vidt forskelligeemner – men med fællesnævneren:Fokus og udvikling af løsninger itæt samarbejde med en lang rækkepartnere. Samarbejde er vejenfrem, hedder et gammelt ord. Ogselvom det er gammelt, er det sta-dig rigtigt.

Samarbejdeer vigtig

Af Per GuldbergKlausenTlf. 7912 4570pgk@jv.dk

Men kommunenhar en plan. Enplan om at sikreandre typer er-hverv – og ikkemindst sikre fle-re højtuddanne-de til området.

Plast i centrum side 20-23

Skot for millioner side 15

BUSINESS-SYDSyddanske MedierJydskeVestkystenwww.jv.dk

J.A.K. ANTIFLAME/antistatic

J.A.K. antiflame/antistatic

workwear is subject to the

requirements from the offshore

industry

W O R K W E A R

Please order

catalogue by

phone or email

J.A.K. Workwear antiflame/antistatic program

is subject to the requirements of international and

European standards, which place special requirements on

the design and performance of safety workwear. DS/EN

340, DS/EN 1149-5, DS/EN ISO 11611 og DS/EN ISO 11612

are your security that your

employees are protected against

heat and fire, as well as during

demanding processes such as

welding etc., which are part of their duties.

The CE marking on our antiflame/antistatic products is

an obvious proof that they have been tested and

certified by an authorised organisation.

J.A.K. Workwear A/S • Energivej 11 • DK-6700 Esbjerg

Tlf. +45 7615 2929 • Fax +45 7615 2939 • info@jak.as • www.jak.as

EKSP

ORT

4

den rigtige forretningsverden.– Og sprog og tillid, siger eksport-

rådgiver Bo Eske Nyhus.

Eksport er ikke for tøsedrengeAdministrerende direktør på Brami-dan, Henrik Dueholm Madsen, be-gyndte i sin tid selv på virksomhe-den som eksportchef, så han harrejst, set – og smagt en del:

– Man spiser det, man bliver budt.Jeg kan bare konstatere, at flager-mus ikke smager godt, og at jeg harspist en masse ting, jeg ikke ved,hvad var – og heller ikke ønsker atvide, hvad var. Men når de kan spisedet, så kan jeg også. Kan man ikkedet, er man en tøsedreng, lyder filo-sofien.

– Du kommer langt ved at holdeøje med, hvad de gør og så spejledet, siger Jørgen Lassen.

Han vil ikke vil ud med, hvilkelande, Bramidan i øjeblikket har ikikkerten. Nye markeder bliverholdt tæt til kroppen af konkurren-cehensyn.

Skulle Bramidan gøre det igen,ville virksomheden, der eren af verdens førende inden-for ballepressere, søge hjælp

lige fra start:– Fordi det ville gøre tingene mere

strukturerede. Nu blev det lidt til-fældigt, hvordan virksomheden giki gang med eksport for 20 år siden,som administrerende direktør Hen-rik Dueholm Madsen siger.

Som en eftertanke. For på fabrik-ken i Bramming fik tilfældigheder-ne et heldigt udfald, og siden er tin-gene kommet i faste rammer. Nuhar virksomheden et verdenskortinddelt i fire farver. For de lande,der er indtaget – og dem, der stårfor. Gradueret til 1., 2. og 3. bølge.

– Vi er allerede i 42 lande, og må-let er 55, siger eksportdirektør Jør-gen Lassen.

Efter et dyk ovenpå finanskrisener virksomheden ved at arbejde sigvarm igen, og fremmarchen plan-lægges med 2-3 nye markeder omåret, i en situation, hvor over 90procent af produktionen i forvejengår til eksport.

– Nu bruger vi ofte Udenrigsmini-steriets eksportrådgivere. Det eromsonst, hvis vi selv forsøger at ta-ge os af al den indledende logistik,med at tilrettelægge besøgspro-gram og en tur rundt til relevantepartnere, siger Henrik DueholmMadsen.

– Til gengæld er det dét, vi harbrug for. Når vi har fået hjælp til atåbne døren, så tager vi selv overderfra, siger Jørgen Lassen.

De seneste fem lande, hvor Brami-dan med hjælp fra Eksportrådet harfundet forhandlere, er: New Zea-land, Chile, Singapore, Taiwan ogMalaysia. Hver især forskellige,med hver sin kultur, som skal re-spekteres. Selvom verden via inter-nettet er blevet ét stort gadekær, sågælder der stadig høflighed ude i

BramidanBramidan i Bramming blevetableret i 1975, af Anders ogAnnelise Jensen.I 1981 sælges første ballepresse,i 1990 begynder virksomhedenmed eksport, og i 2004 sker ge-nerationsskifte. I dag ejer kapi-talfonden Industri Udvikling 40procent; ægteparret Jensen har30 procent; Henrik DueholmMadsen og hans hustru SusanneSørensen 20 procent og medar-bejderne 10 procent.Resultatet i 2009-2010 blev 6,9millioner kroner, hvilket er bed-re end under krisen, men etstykke fra før-krisens 10-12millioner.Virksomheden har 75 ansatte iBramming, hvor alle ballepres-sere bliver samlet. En del affremstillingsarbejdet sker hosunderleverandører i ind- og ud-land.Salget ude i verden sker via eg-ne selskaber eller selvstændigedistributører.

Ballepressere indtager v

DrejebogBramidan har brugt krisensoverskydende tid til at få endel af virksomhedens pro-cesser sat i system. Heriblandt er der lavet endrejebog for, hvordan nyeeksportlande gribes an. Dre-jeboget indeholder godt 50punkter, og fremgangsmå-den gør nye markeder langtmere håndterbare, så det nukun tager fra tre måneder tilét år at få foden ind i et nytland.

Bramidan i Bramming indta-ger 2-3 nye lande hvert år ef-ter fast drejebog – og ofte vedudenrigsministeriets hjælp.

NyestandarderBramidan er så markedsle-dende, at virksomheden eren af hovedkræfterne i ud-arbejdelsen af ny sikker-hedsstandarder, som EU erved at indføre for mindreballepressere.

ProaktivNår først en virksomhed erblevet »fast kunde« hos eks-portrådet, som Bramidan er,går henvendelserne beggeveje. Sådan at forstå, at eks-portrådgivere på fjernemarkeder kan finde på atringe til Bramidan, hvis definder ud af, at virksomhe-den ikke er repræsenteret idet pågældende land, ogeksportrådgiveren vurderer,at der er et marked for Bra-midan.

Fabrikkens opslagstavlebærer præg af den storeeksportaktivitet og bug-ner af billeder af balle-pressere og medarbej-

dere i mange lande.Foto:

Henrik Dons Christensen

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Med en lokal eksportrådgiverplaceret i Syddanmark ethalvt år frem vil udenrigs-ministeriet støve det uud-

nyttede eksportpotentiale frem, somman vurderer her er.

– Vores indsats går ud på at mødeflest mulig virksomheder, siger SteenHommel, kontorchef for kunderelatio-ner i ministeriet og denne dag i Bram-ming for at promovere udenrigsmini-steriets lokale mand i regionen, BoEske Nyhus.

Efter fem år i Kasakhstan og Ukrainehar han bosat sig i Middelfart, hvorfrahan et halvt år frem har en plan om atopsøge 150-200 lokale virksomheder:

– Vi tror på, at vi ved at være her kangøre en stor forskel, siger Bo Eske Ny-hus, der både henvender sig til nyeeksportører og gamle. For har maneksporteret til de samme markeder imange år, kan det være, man kunnekomme længere ud ved lidt professio-nel hjælp.

– Man kan altid få et indledende mø-de med os gratis. Det er først, når manbestiller en ydelse, taksameteret tæl-ler, og for virksomheder med færreend 50 ansatte kan vi give 25 timergratis hjælp som eksportforberedelse,siger Bo Eske Nyhus og fortsætter:

– Og nu siger vi hele tiden eksport.Men det er også at etablere sig på nyemarkeder og finde underleverandøreri udlandet. Så egentlig er der tale omhjælp til internationalisering. Det af-gørende for os er, at indsatsen er endel af at skabe vækst og beskæftigelsei Danmark.

Syddanskeksport17,8% af dansk vareeksport oprin-der fra Region Syddanmark22,7% af danske eksporterendevirksomheder kommer fra RegionSyddanmark (det betyder, at der erca. 6.800 eksporterende virksom-heder i Region Syddanmark)

KILDE: SPECIALKØRSEL FRA DANMARKS STATISTIK

Eksportener rykket tættere påUdenrigsministeriet tror på et stort, uudnytteteksportpotentiale i Syddanmark.

EksporthjælpEksportrådet har særligt øje påhjælp til virksomheder med færreend 50 medarbejdere. De kan få et gratis forløb på 25rådgivningstimer til eksportforbe-redelse, og også til selv eksport-starten er der hjælp at hente, iform af halv pris på en pakke på35 rådgivningstimer.Udenrigsministeriet, Eksportrådet,har fast stationerede medarbejderei flere af de danske regioner. Eks-portrådet sætter i de næste 6 må-neder nu også fokus på RegionSyddanmark med en eksportrådgi-ver placeret i regionen frem til 1.august.Eksportrådgiver Bo Eske Nyhus kankontaktes på bonyhu@um.dk

Værktøjsmaskiner 201122.-25. marts i Odense Congress CenterÅben tirsdag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-16

Innovation Igangsætning Vækst

NY - Fagmesse i Danmark - for Værktøjsmaskiner til metalbearbejdning (spån og plade)

Registrer dig“gratis”til messen påwww.vtm2011.dk

Guide-ture - få opdateret din viden!

EKSP

ORT

5’’I mange lande åbner det døre,når man har sådan et logo med.

Eksportchef Jørgen Lassenpeger på Udenrigsministeriets logo med det danske

våbenskjolds tre løver og guld-kongekrone på rød baggrund

verdenBramidan er en af verdensførende producenter af depressere, enhver ung med

job i en dagligvarebutikkender som stedet, papkas-serne smides i. Emballage--affald presses mellem 3 og

50 ton, så det kommer til atfylde ti til tyve gange min-

dre, som eksportdirektørJørgen Lassen forklarer

Steen Hommel, tv., og BoEske Nyhus, begge fra Eks-

portrådet. Bagved ser admi-nistrerende direktør Henrik

Dueholm Madsen til. Foto: Henrik Dons Christensen

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

GLL

OBA

LISE

RIN

G

6

Da der var fuld damp på allekedlerne, kunne virksom-hederne ikke få nok af ar-bejdskraft med en lang, vi-

deregående uddannelse. Der blevrejst krav om en lettere og mindrebureaukratisk adgang til Danmarkfor højtuddannede udlændinge.

Så kom finanskrisen og tog tryk-ket af, men i dag kommer der igenansøgninger fra udlændinge, nårfynske virksomheder slår stillingerop til højtuddannede.

En prognose fra DI i begyndelsenaf året viser, at der i fremtiden vilblive mangel på højtuddannede –især højtuddannede med tekniskekompetencer.

Prognosen bygger på en rund-spørge til 368 virksomheder i DI’svirksomhedspanel. Hovedparten afvirksomhederne har planer om atansætte højtuddannede medarbej-dere, mens medarbejdere med in-gen eller kortere uddannelse nu imindre grad er efterspurgte. Virk-somhederne vurderer desuden, atdet er de højtuddannede, der istørst omfang skaber vækst i virk-somhederne.

En rapport fra Nordisk Minister-råd vurderer, at der om blot fem årvil mangle 7000 ingeniører i Dan-mark. Et tal, der stort set passersammen med de beregninger, Inge-niørforeningen har lavet.

Hjertelig velkommenDa regeringens Vækstforum for ca.et år siden diskuterede, hvordanDanmark skal klare sig i den stadigskarpere globale konkurrence omtalenter, gode job og kunder, varkonklusionen blandt andet, at viskal blive bedre til at tiltrække ogfastholde højt kvalificeret uden-landsk arbejdskraft.

Begrundelsen for den konklusioner ikke blot, at vi kommer til atmangle arbejdskraft. Det er mindstlige så vigtigt, at de højtuddannedeudlændinge kommer med ny videnom teknologier, nye kvalifikationerog viden om andre organisations-former. Desuden vil de ofte have etgodt netværk i andre lande, hvilketstyrker afsætningsmulighederne ogspredning af viden.

LokkemidlerDer er i de senere år indført en ræk-ke ordninger, der skal gøre detnemmere for udenlandsk arbejds-kraft at komme til Danmark, menden internationale konkurrence omtalenterne skærpes, så der er heletiden god grund til at overveje, omdet er tilstrækkeligt attraktivt forudlændinge at bo og arbejde i Dan-mark, vurderer regeringens Vækst-forum.

Ser man for eksempel på voresnaboland Sverige, så er de åbenbartmeget mere tillokkende for uden-landske ingeniører. Når der flytterén udenlandsk ingeniør til Dan-mark, så er der fire udenlandske in-geniører, der bosætter sig i Sverige.Og det sker, selvom Danmark både

kan tilbyde et højere lønniveau oget lavere skattetryk end svensker-ne.

Lidt nemmereUd over de forskellige ordninger,der skal lette adgangen til Danmarkfor højtuddannede udlændinge –positivlisten, beløbsordningen,koncernordningen og greencard-ordningen – er der taget en rækkeinitiativer, der skal gøre livet nem-mere for udlændingene, når de såkommer.

I 2008 blev der oprettet tre Workin Denmark-centre, hvoraf det eneer placeret i Odense. Centrene skalhjælpe danske virksomheder ogudenlandske jobsøgende med atfinde hinanden. Arbejdsmarkeds-styrelsen står bag centrene, og påhjemmesiden workindenmark.dkkan arbejdsgivere finde en langrække informationer om, hvordande rekrutterer udenlandsk arbejds-kraft. Et fjerde center er placeret iNew Delhi i Indien.

One-stop-shopOdense har desuden fået et af de fi-re nye centre, der skal hjælpe ud-lændingene og deres familier gen-nem det danske bureaukrati. De øv-rige centre er placeret i København,Aarhus og Aalborg.

Centrene har fået navnet: Interna-tional Citizen Service Centre, og herstår sprogkyndige medarbejdereklar til at hjælpe med personnum-merbevis, skattekort, sygesikrings-kort, indskrivning i skolen, valg aflæge, og hvad der ellers hører til afpapirarbejde, når man skal være endel af det danske system.

Fem ordningerBeløbsordningen betyder, at ud-lændinge, som er tilbudt et jobmed en årsløn over 375.000 kr.,har særlig let adgang til detdanske arbejdsmarked. Positivlisten giver adgang til er-hverv, hvor der er mangel påkvalificeret arbejdskraft. Perso-ner uddannet inden for et afdisse erhverv har særlig let ad-gang til det danske arbejdsmar-ked. For at en stilling kan opta-ges på positivlisten, er der kravom, at det uddannelsesmæssigeniveau mindst skal være somprofessionsbachelor (f.eks. syge-plejerske). Koncernordningen gør det mu-ligt for ansatte i en virksomhedi udlandet at blive udstationereti virksomhedens danske datter-,søster-, moderselskab eller lig-nende i en periode.Green card-ordningen giver enudlænding mulighed for at søgejob og arbejde i Danmark. Enopholdstilladelse efter greencard-ordningen gives efter enindividuel vurdering på bag-grund af et pointsystem. Poin-tene tildeles efter fem kriterier:Uddannelse, sprogfærdigheder,arbejdserfaring, tilpasningsevne(uddannelses- eller beskæftigel-sesmæssig erfaring fra EU/EØS-land) og alder. Forskere har adgang til det dan-ske arbejdsmarked, forudsat atder er forskningsmæssige grun-de til, at udlændingen skal ud-føre arbejdet. Ansøgeren skalkunne fremvise jobkontrakt.Forskere og nøglemedarbejderehar desuden mulighed for enmere lempelig beskatning.

Danmark kan ikke følge med iden globale konkurrence, nårdet gælder om at tiltrække ogfastholde højt kvalificeretudenlandsk arbejdskraft, ek-sempelvis læger, ingeniører ogkemikere. Og vi får brug fordem. Colourbox

DDaannmmaarrkk ssaakkkkeerr aaggtteerruudd

Danmark kan ikke følge med i denglobale konkurrence, når det gælderom at tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandskarbejdskraft. Og vi får brug for dem.For eksempel vil der om bare fem årmangle 7000 ingeniører i Danmark

Af Knud Raasthøjraast@fyens.dk

Træt af at spilde tiden?Vi tilbyder salg af videokonferenceudstyr, der giver dine med- arbejdere en mere effektiv hverdag, samtidigt vil virksomheden kunne spare på både omkostninger og miljøbelastning. Du er også velkommen til at leje et af vores videokonferencelokaler.

Vil du vide mere, eller aftale tidspunkt for konsulentbesøg, så ring til Odense på 70202955 eller til Kolding på 75536000.

Besøg os på www.avcenter.dk for mere info.

KØBENHAVN ODENSE KOLDING ÅRHUS AALBORG

GLO

BALI

SERI

NG

ster. Det er blot én af grundene til, atdet er så vigtigt, at den medbragte æg-tefælle også får et job.

Ikke desto mindre mener en højereprocentdel end i de tidligere undersø-gelser, at de i Danmark har en bedrelevestandard end i deres hjemland.Det skyldes ifølge undersøgelsen, atløn og arbejdsgoder er bedre end i an-dre lande.

Og så er der den relative høje dan-ske skat. Udlændingene ved godt, atskatten er høj i Danmark, men ikkedesto mindre synes næsten halvdelenalligevel, at de bliver hårdere beskat-tet, end de havde forventet.

Skatten betyder megetUdenlandske forskere og nøglemedar-bejdere har mulighed for en skattere-duktion, og hele 70 procent af demangiver, at netop den nedsatte skatvar hovedårsagen til, at de alligevelvalgte Danmark. 62 procent af demoplyser, at når den tidsbegrænsedeperiode med skattenedsættelse hørerop, vil det have betydning for, om deigen forlader landet.

I den private sektor er skattereduk-tionen af endnu større betydning, ef-tersom hele 85 procent her angiver, atordningen var vigtig for deres valg afDanmark.

Flertallet af højtuddannede udlæn-dinge tager deres ægtefæller og min-dre børn med til Danmark. Derfor erdet også af afgørende betydning,hvad Danmark kan tilbyde ægtefællenaf muligheder. Her er arbejde til ægte-fællen vigtigst. Ikke blot økonomisk,men i høj grad fordi det er vejen ind idet danske samfund. Uden arbejde erdet svært at opbygge et socialt net-værk og blive integreret. Hvor 84 pro-cent af ægtefællerne havde arbejde ideres hjemland, er det kun 70 pro-cent, der har fundet arbejde i Dan-mark.

Hvor arbejde til ægtefællen kan væ-re et problem, så er de tilflyttede højt-uddannede til gengæld vældig tilfred-se med de uddannelsesmuligheder,Danmark tilbyder børnene.

Tre ud af fire højtuddannede udlæn-dinge er tilfredse med den skole, de-res børn går i, og det er uanset om det

Ikke alle højtuddannede udlændin-ge løber skrigende bort efter athave fået den kolde skulder fra ostilknappede danskere.

Faktisk bliver hovedparten af dehøjtuddannede fremmede her i læn-gere perioder, og hele 47 procent bli-ver her længere end planlagt.

Det viser undersøgelsen Expat Stu-dy 2010, som er lavet af Oxford Re-search A/S og The Copenhagen Post.

Som en væsentlig årsag til at defremmede finder Danmark attraktivt,er den danske arbejdskultur. I under-søgelsen understreger hovedparten afde adspurgte, at der er en god balancemellem arbejde og fritid. Her er dethelt legitimt at forlade arbejdsplad-sen, når der skal hentes børn og kø-bes ind.

69 procent af de adspurgte har haften positiv oplevelse med den danskearbejdskultur. De beskriver den somfleksibel, tillidsfuld, og atman kan ar-bejde selvstændigt. Arbejdsstilen erafslappet, uformel, og medarbejdernebliver værdsat.

Kun otte procent har haft en negativoplevelse af den danske arbejdskul-tur, og de mener blandt andet, atgruppearbejde og holdningen om, atalle er lige, betyder, at beslutnings-processerne bliver langsomme og for-plumrede.

Et dyrt bekendtskabDanmark er et dyrt bekendtskab, sy-nes de højtuddannede udlændinge,der slår sig ned her. Det er dyrt at ha-ve bil, det er dyrt at gå på restauran-ter og på café eller i biografen og tea-teret, og det er dyrt at købe mad ogdrikkevarer.

På linje med undersøgelser i 1998og i 2006 konkluderer 2010-undersø-gelsen, at de høje leveomkostninger iDanmark er den største ulempe, nårudlændinge skal lokkes hertil.

De fleste danske familier er afhæn-gige af dobbeltindkomst, når livsfor-nødenhederne skal betales, men næ-sten halvdelen af de højtuddannedeudlændinge, der har taget familienmed til Danmark, må leve af kun enindkomst i forhold til deres egethjemland, hvor de havde to indkom-

er en international skole eller en al-mindelig dansk skole.

Så er der lige det med os danskere.Umiddelbart virker vi venlige oghjælpsomme, og vores syn på frem-mede er egentlig også positivt nok,men så er det også slut: Vi virker luk-kede og er meget svære at lave ven-skaber med. Fremmede bliver ikkelige inviteret på middag i privaten.

Vores sundhedsvæsen skuffer og-så mange af de højtuddannede ud-lændinge.

En eneste lille trøst her kan måskevære, at tilflytterne siger nøjagtigtdet samme om svenskerne i en lig-

nende undersøgelse lavet af OxfordResearch i Sverige i 2009.

De tilflyttede udlændinge har ogsåfundet ud af, at jo bedre man er tildansk, jo nemmere går det med inte-grationen.

På positivsiden over udlændinge-nes plus- og minusliste står, at Dan-mark er et sikkert land at befinde sigi, og her er rene omgivelser. Dan-mark bliver betagtet som et godtbørne- og familiested. Der bliver og-så udtrykt tilfredshed med mulighe-derne for at udøve sport, rekrea-tionsmulighederne i naturen og go-de kulturelle tilbud.

Det kanvi gørebedre

Godt 1500 højtuddannede udlændinge harsvaret på, hvordan det er at arbejde og bo iDanmark, og Expat Study 2010 peger på,hvad vi kan gøre bedre for at vinde i den globale konkurrence om de højtuddannede.

Udlændinge beskriver dendanske ar-bejdskultursom fleksibelog tillidsfuld.Man kan ar-bejde selv-stændigt, ogarbejdsstilener afslappet,uformel, ogmedarbejdernebliver værdsat.

COLOURBOX

over vristen, og bunken af støvler, derskal have skiftet lynlås.

Næsten alt sammen indleveret afkvinder. Og sådan har det altid været:

– Kvinder går meget mere, og så harderes sko også generelt mindre hæle,så de bliver hurtigere slidt, siger han,der selv er vokset op i et par træsko.Til gengæld har han lært at behandlesine få sko hjemme i skabet ordentligt.De står spændt ud over hver sin sko-læst og bliver pudset og blanket, fordidet gør dem smudsafvisende og for-længer levetiden.

– Man kan ikke sige noget genereltom, hvem, der passer på og holder de-res sko. Der er også helt unge menne-sker, der gør det, siger han udglatten-de og gør klar til endnu en afslibning:

Synes du aldrig, det er ulækkert atstikke hånden i andre menneskerssko?

– Næh. Limen har taget min lugte-sans, og sådan er det jo bare. Det væn-ner man sig til, siger han.

Henrik Kulmbak har et heltfast system, ellers går derkage i skoene. Mandag sli-ber han sålerne til, tirsdag

slår han gummi på, onsdag bliver deny såler slebet og torsdag pudser hanog pakker i poser, til udlevering fre-dag.

I hovedtræk altså. For så er der allespecialopgaverne ind imellem, og desko, der er slidt så skæve, at han byg-ger hælen op af læderlap på læderlap,før der overhovedet kan blive tale omat sige sål.

Han har travlt, og han har ingen til attage over. Skomagerfaget er ved at ud-dø, og Henrik var også først gåetudenom. Faktisk var han kok, udlærtpå Den Røde Okse i Esbjerg, da hansfar blev syg og fik brug for hjælp påværkstedet:

– Så kom jeg i voksenlære som sko-mager, siger Henrik Kulmbak.

Det var i 1990. Siden overtog hanværkstedet og flyttede i større lokaler.Alligevel har han senest været nødt tilat pille sine udstillingsting ud ad vin-duerne for at få plads til at lægge skopå hylderne. Der er højsæson lige nu,og selvom en fuld forsåling koster 400kroner, har han rigeligt at lave.

– Folk er blevet bedre til at købe go-de sko, siger han, der er godt tilfredsmed håndværket. Kun ønsker han sigkolleger, men den lærling, han enganghavde, kunne ikke tåle faget, og nu erløbet kørt.

Maskinerne vidner om historien. Degrå er nyest, sugeskabet og slibema-skinen. Altså helt ny er de jo ikke. Deer fra farens tid. Men alle virker og harhver sin funktion, når Henrik kaster sigover alt det andet, ud over forsålingen.Som de hvide Calvin Klein skindstøv-ler, han skal sy ind i skaftet, støvlerne iudblokkeren, der skal have mere plads

Slut med såler til soldaterneTidligere reparerede Henrik Kulmbak oghans far mange soldaterstøvler til syd- ogsønderjyske kaserner, blandt andet i Oksbøl,Varde, Skrydstrup, Haderslev, Sønderborgog Tønder – men så gik Forsvaret over tilstøvler, der ikke skal repareres.Soldaterstøvlernes farvel var et slag - mentil gengæld har skomageren i Esbjerg i dagfået flere private kunder.

Anden generation i en uddøendebranche

Henrik Kulmbak elsker sit fag, man han mang-ler kolleger i sin lille en-mands butik – ogværksted. Foto: Henrik Dons Christensen

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Skomageren iEsbjerg er afden gamle sko-le, der har denrigtige, hånd-værksmæssigeuddannelse.Han har enddaengang vundetsølv i Berlin veden konkurrencei faget.

Foto: Henrik DonsChristensen

Arbejdet kræ-ver præcision,for HenrikKulmbak limerikke bare engummisål på –han byggerførst hælen op,hvis kundenhar slidt skoenfor langt ned.

En skomager haralt dertil høren-de, selvom salgaf tilbehør erblevet en mindredel hos byensskomagerbutik.

Køb-og-smid-væk kombineretmed billig konkurrence fra lan-de med helt andre levevilkårhar taget livet af skomagerfa-

get i Danmark. Faget blev lagt i gravensommeren 2010:

– Skolen lukkede, fordi der var for fåelever, siger formand for Danmarks Sko-magerlaug, Jan Mortensen. Han har setdet komme alt for længe for faget, derengang havde et håndværkerlaug i hveren by, i dag knap kan mønstre 40 med-lemmer på landsplan.

Dødsstødet kom, da ortopæd-skoma-gere fra de baltiske lande begyndte atsende sælgere til Danmark. Sælgere, derkunne konkurrere med håndsyet speci-alfodtøj til en tredjedel af prisen, enddaleveret langt hurtigere end herhjemme:

– Det er jo helt anderledes i de lande.De arbejder, til de er færdige, uden reg-ler og smålige hensyn, siger Jan Morten-sen.

Det førte sidste sommer til, at skoma-gerlinjen på Frederiksberg TekniskeSkole kun fik én ansøgning om at bliveortopædskomager, og så lukkede helelinjen, der også årligt har udklækketseks til otte serviceskomagere.

– Det ændrer sig ikke. Hovedparten afbefolkningen går med plastikfutteraler

på fødderne. Sko kræver ikke skomage-re mere. Jeg er ked af at sige det, menjeg er nødt til at indrømme det, sigerskomagerformanden.

Dermed tror han ikke, den sidste sko-mager er helt forsvundet. Men der bli-ver længere imellem dem, og nye vil bli-ve oplært af gamle. Sådan som det i enårrække har været på hælebarerne medufaglærte skomagere, der supplerer ind-tægten med at skære nøgler.

– Det er sørgeligt, men hvad skal vigøre? Vi har forsøgt at søge EU-midler, li-gesom fiskerne fik, for at redde erhver-vet med en kampagne om, hvorfor deter bedre at gå på ordentlige såler end påplastik. Men det trænger ikke ind.

Få tilbageI dag er der kun få skomagere tilbage, og endel er ikke udlærte, men oplærte i faget.Da håndværkstraditionen længe har væretfor nedadgående, har skomagerlauget ikkelængere de nøjagtige tal på fagets udøvere.Det bedste bud på antallet af skomagere oghælebare i det syd- og sønderjyske lyder: To iEsbjerg; tre i Kolding; én i Sønderborg; én iHaderslev og én i Gråsten.

Skomagerfaget døde i 2010

10

Hans far var havnearbejder,tillidsmand og medlem afSF. Hans mor gjorde rentpå slagteriet og var kom-

munist, så hjemmet var fyldt medarbejdersnak og i perioder prægetaf farens for mange øl på havnen.

Måske derfor er Johnny Nim ble-vet meget tilbageholdende selv,hvad angår alkohol. Han var ældstaf fire søskende i den pæne ende afarbejderkvarteret Grønnegade i Es-bjerg, og meget tidligt forstod hanogså, at penge betyder frihed.Hjemme stod den i perioder påsmalkost, når der enten var strejkereller bare stille på havnen, så John-ny Nim tog masser af arbejde.

Flere jobs og lidt byggeriOftest flere jobs ad gangen, og dahan var fuldtidstillidsmand hos po-sten i Esbjerg, arbejdede han samti-dig i fisken om altenen, købte som-merhusgrunde og byggede som-merhuse i fritiden.

– Jeg sparede op. Jeg tror, detskyldes min opvækst, siger JohnnyNim.

De fire-fem sommerhuse, han ogkammeraten nåede at bygge, blevsolgt og finansierede Nims første årmed egen fagforening. Sin privat-

økonomi vil han ikke ind på, menhan er ikke uden midler. Dels er hanvellønnet som forretningsfører –det, der i en virksomhed svarer tildirektør – i Det Faglige Hus. Delshar han halvpart i et tyrkisk sel-skab, Nimkar, der har bygget om-kring 600 ferielejligheder ved Alan-ya og solgt godt 500.

Vil være til gavnDu er en slags arbejder-kapitalist?

Jeg har ønsket at være i stand tilat gøre noget, der er til gavn. Nu harDet Faglige Hus omkring 300 ansat-te, det halve her i Esbjerg, og det erdét, der tæller.

Har du et forbillede?Jeg har læst mange bøger om

Mærsk Mc-Kinney Møller, og jeg sy-nes, det er fantastisk, hvad han harskabt af arbejdspladser i Danmark.Esbjerg havde ikke været nogetuden ham. Han er nok mit forbille-de. Og så Lars Larsen.

Undervejs har der været mangekontroverser og mange, der harkaldt dig meget grimme ting?

Det må de jo selv om. Det rørermig ikke. Det, der betyder noget, er,at dem, der betyder noget for mig,kan lide mig.

I den sammenhæng tæller JohnnyNim først og fremmest sin hustruBirret, de syv børn og barnebarnet,han og hustruen har taget til sig.

Johnny og Kasi-JesperOg så sin nye ven, hovedaktionæreni smykkefirmaet Pandora, JesperKasi-Nielsen. Det venskab er kom-met på banen inden for det senesteår, hvor Johnny Nim lokalt fik rodetsig ud i stor turbulens ved et fejlsla-

gent forsøg på at stille op for DeKonservative til kommunalvalgetog siden balladen, der endte med,at han droppede alle sponsorater iEsbjergs sportsverden:

– Det med De Konservative har jegfortrudt. Ikke for det, jeg er egent-lig konservativ, for jeg er gammel-dags og mener, man skal gøre sinpligt. Men jeg gjorde for lidt veddet. Det var en fejl. Nu har jegmeldt mig helt ud af politik, detpasser også bedre til min generelleholdning om, at sådan én som migikke skal være partipolitisk aktiv.Sponsoraterne har der været en delbeskyldninger omkring. Summasummarum har Johnny Nim opsagtnæsten samtlige sponsoraftaler iEsbjerg, senest i ishockeyklubben. Idag koncentrerer han indsatsen omViborgs håndboldpiger og JesperKasi-Nielsens hold AG-København.

– Det er forretning. I Danmark mådu ikke annoncere for en faglig or-ganisation, så det drejer sig om atblive eksponeret på spillertrøjerne.Og så er Jesper og jeg blevet godevenner. I begyndelsen var jeg må-ske mistænksom og betragtedeham, som andre betragtede mig isin tid, som en døgnflue. Men dethar ændret sig. I dag ser jeg hamlidt som en ung udgave af mig selv.

LÆS MERE OMDET FAGLIGE HUS OG JOHNNY NIM

SIDE 12-14

Generations-skifte i NimsfagforeningMan kan ikke eje en fag-forening. Johnny Nim er bare manden,der har dannet Det Faglige Hus,men han »ejer« ingenting, selv-om Det Faglige Hus og han oftefremstår som ét.Endnu, vel at mærke.Den meget store synonymitetskal nemlig nedbrydes, så John-ny Nim og Det Faglige Hus i sta-dig mindre grad bliver ét ogsamme. – Det er nødvendigt at gøre klartil et generationsskifte i god tid.Det skal man gøre, hvis mangerne vil have sit livsværk til atfortsætte på en god måde, ogsånår jeg selv er stoppet. Der gårstadig vandrehistorier om, at jegselv tager mig af stort set dethele herinde, siger han, der medsine 57 år ingen aktuelle planerhar om at stoppe.Måden, han langsomt skal køresud på, er ved Det Faglige Hus’opkøb af 30 procent af forsik-ringsmæglervirksomhedenBHM-Vest. Forsikringsmægler-ne, som Det Faglige Hus alleredesamarbejder med, bliver isærJohnny Nims område.– Strategien er, at det så skaltage fokus fra mig og få detover på de mennesker, der i dagstår for opgaverne, siger han.

Johnny Nim voksede op iden pæne ende af Grønne-gade, dengang østerbyenvar Esbjergs arbejderkvarter.

Foto: Henrik Dons Christensen

Arbejderknægten,der ser op til

Mærsk

ArbejderkapitalistenJohnny Nim er i mangehenseender et megetsammensat menneske.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti.dk

INTE

RVIE

W

Erhverv

Du kan både spare penge og få mere fleksible medarbejdere ved at vælge vores RenMobil løsning. Beregn din besparelse på www.telenor.dk/renmobil, hvor du også kan læse hele casen om Arla Foods amba. Ring til os på 72 123 800, hvis du vil høre mere.

Hos os får du rådgivning og hjælp til at bruge verden – så brug os.

Hvor meget kan din virksomhed spare ved at slippe fri af fastnettet?

Telefon: 72 123 800www.telenor.dk/renmobil

Gert LauritzenSenior Key Account Manager

”Hos Arla Foods har vi sparet 20 % på omkostningerne ved at gå RenMobil – og samtidig

har vi fået mere fleksible medarbejdere.”

Erik Qvist, Arla Foods amba

12

Med knap 85.000 medlem-mer har Det Faglige Husi Esbjerg nået en størrel-se, hvor fagforeningen

ikke længere kan viftes af med enhånlig bemærkning, eller kaldes en»døgnflue« , som var modstander-nes yndlingsudtryk i 1988.

– Jeg gik ind og sagde til min chef,forbundsformanden i TekniskLandsforbund, at det her kunne jeggøre bedre selv. En fagforening skallevere service, men dét, jeg opleve-de, var misbrug af medlemmernespenge. Der var letsindig omgangmed overarbejde og kørepenge, ogdet ville jeg ikke være med til, sigerJohnny Nim på kontoret i Kogade iEsbjerg.

Det Faglige Hus, som er para-plyorganisationen for »hans« trefagforeninger og en A-kasse, har idag knap 300 ansatte. Heraf det hal-ve i Esbjerg, hvor planerne er atbygge nyt hovedkvarter og rummealle specialmedarbejdere på énadresse.

– Vi har 35 jurister og en storsocialafdeling. Det er nu, det gæl-der, og det er derfor, fusionen medKristelig Fagforening skal forhand-les på plads. For at levere et reeltmodspil til LO-forbundene, der tilstadighed mister medlemmer. Vihar brug for stærke fagforenin-ger i Danmark, og vi har

brug for, at de unge i det mindstemelder sig i A-kassen. Ellers har vialle de ulykkelige mennesker, derkommer her, når lokummet bræn-der, siger Johnny Nim.

Startede fra bundenHan var 35, da han startede sin fag-forening. Imens han løb organisa-tionen i gang, levede han af indtæg-ten fra de fire-fem sommerhuse,han sammen med en kammerathavde bygget i sin fritid. Nu blev desolgt. Til gengæld har Johnny Nimde seneste år igen været involveret iet byggeprojekt, med halvpart i etselskab, der har bygget 600 lejlig-heder ved Alanya i Tyrkiet og solgtde 500. Sådan er han. Arbejder-knægt og velhaver i én, men med etmarkant mål: At de danske arbejde-re organiserer sig.

– Jeg plejer at sammenligne dét atfå nyt arbejde med et ægteskab.Det første år er en stormendeforelskelse, men så be-gynder I at se hinan-den, som I virkeliger, og i nogle

Den store styrkeprøvestår for døren Det Faglige Hus er blevet stuerent, og målet er enfusion med de kristelige. Sker det, er de »gule«fagforeninger et reelt modstykke til LO.

’’Jeg er lige-glad med, omfolk er med iet LO-for-bund ellerstår hos os,bare de erorganiseret.

Johnny NimAf Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Foto: Henrik Dons Christensen

Fortsættesside 14

Formand og forretningsførermed flere kasketterJohnny Nim er valgt formand for fag-foreningerne under Det Faglige Hussamt a-kassen, og det er ulønnet. Han er ansat som forretningsfører forDet Faglige Hus, altså paraplyorganisa-tionen for fagforeninger og a-kasse.Det betyder, at hvis han bliver væltet,og man vil helt af med ham, så skal hanopsiges i henhold til de varsler, somfremgår af hans ansættelseskontrakt.Tilsvarende kan han opsige sit job ogalligevel fortsætte som politisk valgt iorganisationen på samme vilkår som deøvrige hovedbestyrelsesmedlemmer,der får et beløb for tabt arbejdsfortje-neste + transportudgifter i forbindelsemed møder.

Fagforening og A-kasseEn fagforening er en forening, der har tilopgave at hjælpe sine medlemmer. En A-kasse er en forsikringsordning formennesker på arbejdsmarkedet. A-kasser

er statsgaranterede,men administreres af deforskellige fagforbundunder tilsyn.

Det FagligeHusDet Faglige Hus rummeri dag fire faglige orga-nisationer og en a-kas-se: Funktionærkartellet/Teknikersamfundet;Fagforeningen Dan-mark; 2B - Bedst og Bil-ligst og ForeningenDanske Selvstændige.Herudover er der DetFaglige Hus A-Kasse.

A-kasserne bløderI løbet af tre år frem til 2011 har de dan-ske A-kasser mistet 50.600 medlemmer,så i alt 2,2 millioner lønmodtagere er for-sikret i dag. Det er specielt 3F, HK ogFOA, der mister A-kassemedlemmer.

PORT

RÆT

14

situationer fører det til et brud. Det kanogså være vores medlemmer, der kom-mer galt af sted, og snyder arbejdsplad-sen eller gør noget andet dumt. Uanset,så er det vores opgave at yde ubegrænsethjælp, siger Johnny Nim.

Stadig i vækstHans fagforeninger og A-kasse opleverkonstant vækst med omkring 10.000 nyemedlemmer om året. Det store gennem-brud kom i 2002, da Folketinget vedtogat bryde LO’s A-kassemonopol og tilladetværfaglige A-kasser. Det betyder, at enenhver fagforening med mindst 10.000medlemmer kan starte sin egen A-kasse,og den mulighed benyttede man sig af iDet Faglige Hus.

– A-kassen er jo motoren. Af ren ogskær magelighed. Tidligere skulle voresfagforeningsmedlemmer være i A-kasseet andet sted, så det var kun de specieltinteresserede, der meldte sig ind, sigerJohnny Nim.

Ved en fusion med Kristelig Fagfor-ening på A-kassesiden når de to op påcirka 300.000 medlemmer og udgørpludselig et reelt alternativ til LO meddets omkring 940.000 medlemmer.

Alle skal i fagforening– Og så kommer det endelige opgør. Til-spidset af udefrakommende faktorer. Detmaksimale fradrag for kontingent til fag-lige organisationer er allerede blevet satned til 250 kroner om måneden, og fra2012 bliver skattefradrag på fagforeningog A-kasse gradvist nedsat til 25 procentmod 33 procent i dag.

– Ikke for det. Jeg er ligeglad med, omfolk er med i et LO-forbund eller står hosos, bare de er organiseret. Og mange affagforeningerne under LO har da efter-hånden også erkendt, at de er til for med-lemmernes skyld og har rationaliseret

for at få udgifterne ned. Bare se HK, derhar centraliseret al A-kassebehandling iKøbenhavn og 3F, der skal spare 130 mil-lioner kroner og fyrer 100 medarbejdere,siger Johnny Nim.

Små kongeriger– Men, der er lang vej endnu, siger John-ny Nim og fortsætter:

– 3F havde tidligere 7-8 kontorer i Es-bjerg. Der er færre i dag, menLO-forbundene bruger stadigformuer på administrationalene i en by som Esbjerg. Detburde være nok med ét LO-kontor. Der findes jo kun få,store overenskomster i dag,og problematikkerne ergrundlæggende de samme,uanset hvad du arbejder med.I stedet er der stadig en mas-se små fagforeningskongeri-ger med hver sin konge ogdronning og kronprins ogkronprinsesse og en massesmå prinser – og de skal altsåalle sammen have noget at le-ve af, siger Johnny Nim.

For din egen skyldHans holdning er, at lønarbej-dere skal organisere sig, fordidet kun er ved at være i fag-forening, du kan få hjælp. Til gengældskal fagforeningen være billigst mulig.

– Vi regulerer hele tiden vores organi-sation. Vi har lige fyret 20 medarbejdere,fordi trykket er gået af ovenpå krisen. Iefteråret 2008 fik vi så mange, nye ledi-ge, at vi selv måtte tage folk ind i bund-ter. Men det er overstået nu. Faktisk for-venter vi os rigtig meget af de kommen-de år, for alt hvad vi fornemmer og hørerer, at nu går det fremad igen, siger John-ny Nim.

Johnny Nim foran hovedkvarteret i Kogade på Esbjergs Havn. Det Faglige Hus er tæt på at realisere planer om nythovedkontor for rundt regnet 100 millioner kroner ved Esbjerg Lufthavn. Foto: Henrik Dons Christensen

Fortsat fra side 12

Der var engang, da den fol-kelige opfattelse af enskrothandel var lækken-de bilvrag, beskidte over-

alls og sorte penge.Sådan tænker nogle måske end-

nu. Men virkeligheden hos Terkel-sen A/S med hovedkvarter i Kol-ding er en helt anden.

– Vi har udviklet os fra den lokaleskrothandler til en regional gen-

15

ENERGI & MILJØ

vindingsindustri og godt på vej tilat blive national, siger Michael Ter-kelsen.

I 1996 døde hans far, og Michael,der dengang var i nedbrydnings-branchen, kom hjem i virksomhe-den. I 2004 med fuld fokus påskrot, for at udvikle.

Udset fra barnsben– Det lå i luften, fra jeg var barn, atjeg skulle overtage. Men min far ogjeg var uenige om virksomhedensfremtid. Han var godt tilfreds medat være en lille familievirksomhed,jeg ville noget større, så vores vejeskiltes, siger Michael Terkelsen,der nu har fået det, som han vil.Fra en omsætning på cirka 15 mil-lioner kroner om året inden vækst-planerne er budgettet i år på 125millioner – og virkeligheden ser udtil at overgå forventningen efterregnskabsårets første fire måne-der.I dag er affald råvarer

– Jern og metal tog et voldsomtdyk under finanskrisen, men det ersteget igennem hele 2010. Alt det,der før var affald, er i dag råvarer,og vi genvinder for eksempel ogsåplastik og glas. Det her er et områ-de, der har bevæget sig fra negativværdi til nulværdi – og i dag til sta-digt stigende priser.

Faktisk er jern og metal i dagigen ombejlet tyvegods, så Terkel-sen på alle sine pladser har inden-dørs opbevaring. I Vejen har virk-somheden købt Statoils gamle træ-pillefabrik med 36.000 kvadratme-ter plads og 6000 kvadratmeterunder tag.

På vej mod andenpladsenPå Korsør Havn har Terkelsen lejetsig ind og etableret cirka 3000 kva-dratmeter, med udskibningspladsog neddeling – og i Langeskov påFyn kommer virksomhedens hidtilstørste neddelingsanlæg, når Ter-kelsen har fået de sidste tilladelserfra Kerteminde Kommune.

– I dag er vi blandt Danmarksstørste genvindingsindustrier, ogden position har vi tænkt os at hol-de fast i, siger Michael Terkelsen,der er chef for omkring 30 ansatte.

Michael Terkelsen på pladsen på Kolding Havn, hvor TerkelsenA/S er ved at cementere sin position som en af Danmarks storegenvindingsindustrier.

Michaels mor, Yvonne Terkelsen, har været med siden TerkelsenJern & Metal så dagens lys i Kolding i 1962. Og hun passer sta-dig vægten på Kolding havn.

Terkelsen har tagetturen fra skrothan-del til genvindings-industri – og dermedfra en beskidt, til enren virksomhed, så-dan at forstå, atgenvinding gavnermiljøet.

Foto: henrik kastenskov

Fra lokal skrothandeltil storindustriMichael Terkelsen harudviklet familiens gam-le skrothandel til enmoderne genvindings-industri. Fokus er påmiljøet – lige nu meden kampagne på landet.

AutomatiseretNeddeling foregår i dag fuldstændig auto-matisk.Så når du smider din kontorstol, med me-tal, plastik og stof i metalcontaineren pågenbrugspladsen, så klarer maskinerne re-sten.Netop metal fra genbrugspladser er etvoksende marked for genvindingsindustri-en, fordi vi forbruger mere og mere. Tilgengæld er jern og metal fra sværindustri-en faldende, efterhånden som sværinduenflytter væk fra Danmark.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Terkelsen A/S har altid hentetjern og metal på landet. Og iforåret, når der ryddes op tilkonfirmationstiden, er det al-tid højsæson.

Således også i år, men numed helt anderledes modernebiler.

Terkelsen har otte lastbilerindrettet med vægt, så der af-vejes på stedet – og afregnesstraks:

– Vi er de eneste, der kørerud med verificerede vægte, såvi på lovlig vis kan afregne påstedet. Bilerne er i direktekontakt med kontoret, så såsnart der er vejet af, sker kon-tooverførslen, siger MichaelTerkelsen.

Vægtbilerne har fået en stri-be lokale aflæssepladser, hvorjern og metaller opbevares, in-den det transporteres til gen-vindingspladserne. Den prak-sis har nedbragt dieselforbru-get med 40 procent.

Men en mejetærsker på femton kan vægtbilen vel ikke kla-re?

– Jo. Små mejetærskere klap-per vi bare sammen med grab-ben og en bankeklods. De sto-re skærer chaufføren først opmed en skærebrænder, sigerMichael Terkelsen.

Fem ton giver en krone kilo-et eller 5000 kroner til land-manden Fra otte ton er afreg-ningen oppe i 1,20 kroner.

Landbiler klartil forårs-oprydningen

www.volund.dk

Energianlæg, L90, Esbjerg – her bliver dit affald til el og varme

Hos Babcock & Wilcox Vølund er klodens klima ikke noget,vi kun læser om i avisen – vi gør noget ved det. Vi er en afverdens mest respekterede virksomheder inden for teknolo-gier til forbrænding af affald og biomasse.

Vores overordnede filosofi er at bidrage til et bedre samfundgennem udvikling af avancerede ogmiljørigtige teknologier,som kan omsætte energien i brændslet til el og varme.

ENER

GI &

MIL

JØ

16Kaupthing Bank, og med en turn-around og en ny direktør er virk-somheden i gang med at blivetoptunet.

– Vi er fuld af optimisme og go-de ideer, som vedligeholdelses-chef Jørn-Erik Johannsen siger.

Hver en krogHan har været på fabrikken siden1998 og kender sit anlæg på fin-gerspidserne. Energibesparelser-ne bliver fundet og gennemførtsammen med Syd Energis rådgiv-ningsvirksomhed Enervision oghar foreløbig resulteret i en re-duktion af forbruget på 7,7 mil-lioner kilowattimer.

– Og vi forventer at finde yder-ligere besparelser i samme stør-relsesorden, siger Jørn-Erik Jo-hannsen.

En kraftig besparelse i førstehug var udskiftning af fabrikkenskedelanlæg. Den damp, Arovit le-der ud gennem skorstenen nu, erkun er 50 grader varm, mod tidli-gere 120 grader. Og 12 procent afdampen bliver genanvendt.

Huller i slangerneSamtidig er Arovit i gang med atfinde og reparere, huller i fabrik-kens livline, det 10-15 kilometerlange trykluftsystem. Systemetstyrer alle stempler, luftcylindre,lemme og andre bevægelige delevia trykluft i slanger i alle størrel-ser. Hullerne kan ikke findes,mens fabrikken er i drift, menkræver et særligt udstyr. Derud-over er næste idé at flytte energirundt internt på fabrikken:

– Vi har et projekt i støbeskeen,som går ud på at indvinde energifra autoklaveringen, som er op-varmning og nedkøling af hunde-og kattemaden for at sterilisereprodukterne og øge holdbarhe-den, siger Jørn-Erik Johansen.

I alt projekter til yderligeregodt syv millioner kilowattimer.

Produktion af mad til hun-de og katte koster bunkeraf energi. Faktisk så me-get, at energiregningen

hoen af Europas største produ-center, Arovit Petfood i Esbjerg-Vejen, løb op i 32 millioner kr.om året.

Dét er slut nu. Fabrikken fik forto år siden ny ejer, den islandske

Arovit PetfoodArovit-koncernen har hovedsæde i Es-bjerg og producerer kæledyrsfoder i fireeuropæiske lande. Virksomheden har omkring 350 ansatte iDanmark, i Esbjerg og Vejen.Koncernomsætningen ligger på cirka 1,5mia. kroner.

Sparer vandUd over at spare på energien er Arovit vedat gå virksomheden igennem på alle lederog kanter.Således har fabrikken investeret 1,5 mil-lioner kroner i forbedret vandrensning,hvilket har reduceret kemikalieforbrugetmed 80 procent til gavn for både økono-mien og miljøet. Samtidig betyder rens-ningen, at der bliver sparet drikkevand,som tidligere blev brugt til at skylle filtremed. I dag bruger fabrikken genbrugsvandfra andre dele af virksomheden til at skyl-le med.

Miljønetværk SydArovit Petfood er, repræsenteret ved pro-duktionsdirektør Claus Bundgaard Peter-sen, med i Miljønetværk Syd.Miljønetværk Syd består af repræsentan-ter for de offentlige myndigheder i Bil-lund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen Kom-muner – og over 100 virksomheder i re-gionen.Formålet er at udbrede viden om miljø-området generelt, samt arbejde for enbæredygtig udvikling, til gavn for borgereog virksomheder i regionen.

Vedligeholdelseschef Jørn-Erik Johansen, tv., sammen med kedelpasser John A Jensen i kedelrummet: – Vi bruger så meget energi, atbesparelser er et direkte konkurrenceparameter. Det kostede os 2,8 millioner kroner at spare de første 7,7 millioner kilowattimer –men den investering er allerede tjent ind på et år. Foto: Henrik Dons Christensen

Arovit sparermillioner påenergi-regningenArovit Petfood i Esbjerg-Vejenhavde en energiregning på 32millioner kroner om året. Nuhar fabrikken bragt forbrugetned med ti procent - og satserpå at gøre det én gang til.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

www.se.dk

VIL DU HA’ ENERGI SOM VINDEN BLÆSER?

De gamle fossile brændstoffer skal erstattes med ny el-energi fra især vindmøller. Hos SE har

vi lagt en plan for morgendagens bæredygtige energiforsyning. Den er vi i fuld gang med at

gennemføre i samarbejde med virksomheder, forskningsinstitutioner og borgere i Syddanmark.

Med Project Zero arbejder vi fx på at gøre Sønderborg CO2-neutral inden 2029 – og det har

allerede skabt international opmærksomhed på det netop afholdte energitopmøde i Cancun.

Vil du også udvise handlekraft?

Kontakt SE på telefon 7518 8628.

Kun handling bringer forvandling – også når det gælder klimaet!EN

ERG

I & M

ILJØ

17

Mens to hårde vintre for al-vor har fået danskernetil at tænke i efterisole-ring derhjemme, så er

prioriteringen i erhvervslivet heltanderledes. Simpelthen fordi er-hvervslederne er vant til at investe-re, og altid går efter investeringermed bedst mulig afkast. Og i dénsammenhæng batter isolering ikkedet store:

– En virksomhed tænker investe-ring og kort tilbagebetalingstid. Deter en helt anden måde at tænke påend i privaten, hvor selv små bespa-relser også tæller med, siger EllyKjems Hove, direktør i Dansk Indu-stri Byggematerialer.

Kort lunteNår virksomheder investerer, skaltilbagebetalingstiden være kortestmuligt. Og her tæller bygningsisole-ring selvfølgelig med, men som etaf de sidste led:

– Især i industrien er der rigtigmeget at hente ved energibesparel-ser andre steder, for eksempel som

isolering af rør, men også omkringhele arbejdets tilrettelæggelse ogpå maskinerne. Der er faktisk me-get store potentialer for at spareenergi, og derfor er der kommet ethelt nyt forretningsområde, EnergyService Companies, Esco, der harspecialiseret sig i det, siger EllyKjems Hove.

Investering til ingen pengeDet geniale i Esco-konceptet, somblandt andet Danfoss-datterselska-bet Danfoss Solutions arbejdermed, er, at kunderne ikke behøverat tage pungen op af lommen.

Kundens virksomhed bliver gåetigennem for alle mulige energibe-sparelser, og kontrakten bliver ud-formet sådan, at Esco-udbyderenbliver aflønnet med de penge, derer sparet på energien. Oven i købetgaranterer Esco-udbyderne i kon-trakten, at bliver energibesparelsenikke indfriet, får kunden alligevelde penge, besparelsen skulle svaretil. Så må energispareselskabet bareselv til lommerne.

På ren bygningsisolering skal derså stor skala til, at det hidtil er kom-muner, der har brugt Esco-metodenherhjemme. 15 kommuner er til nublevet energiprøvet og efterisoleretpå den måde.

Lejeren betaler– Indenfor erhverv er en anden pro-blematik, at rigtig mange virksom-heder bor til leje. Og når det er leje-ren, der betaler forbruget, så harejeren ikke det store incitament tilat bruge penge på at efterisolere, si-ger Elly Kjems Hove.

Noget helt tredje er, at det i denye glasbygninger, mange liberaleerhverv bor i,i højere grad er kø-ling, der sluger energi. Så her ermotivationen for isolering mere ba-seret på at køle om sommeren endpå at varme om vinteren.

EscoEnergy Service Companies, Esco,fungerer på den måde, at Esco-udbyderen gennemgår kundenfor mulige energibesparelser.Så bliver der tegnet kontrakt,hvor Esco-udbyderen påtagersig at lave alle løsningerne, ogbliver aflønnet med energibe-sparelsen i den årrække, parter-ne aftaler i kontrakten.Bliver der sparet mere energiend aftalt, så deler parterne denyderligere besparelse i porten.Hvordan er også kontraktligtaftalt.

I industrien er kolde vintredet mindste af det hele

Bedre isolering erogså en del afløsningen, nårindustrien skalspare på energi-en. Men kun enmeget lille del.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

18

Fabriksdirektør Martin K.Madsen er en tilfredsmand. Den Danisco-fabriki Grindsted, han står for,

indgik i 2008 en energispareafta-le med Danfoss Solutions, og re-sultatet er blevet endnu bedreend forventet. 10 procent, sva-rende til omkring 3,5 millionerkroner årligt, er sparet – og der-med er investeringen tjent ind på2,7 år.

– Det er kravet i den meget hår-de konkurrencesituation, vi be-finder os i, at investeret kapitaler forrentet på maksimalt tre år.Vi er en børsnoteret virksomhed,og kan vi ikke leve op til dét, såfår vi på puklen af aktionærerne,siger Martin K. Madsen og fort-sætter:

– Det er meget afgørende for osat spare på energien. Det bliver istadig højere grad krævet af vo-res kunder, efterhånden som fle-re lande indfører carbon-foot-prints som en mærkning på allevarer. Fordi man tror på, at et lavtCO2-forbrug bliver et væsentligtsalgsargument, på linje med enlav pris.

Men energibesparelser er ogsåafgørende, fordi Danmark er det

land i verden, der har de højesteenergiafgifter, og netop har ind-ført nye af slagsen:

Svært at konkurrere– Det bliver stadigt vanskeligereat konkurrere herhjemme. Nokogså vanskeligere end politiker-ne egentlig forstår, hvilket kanses af, at mange virksomhederflytter deres produktion ud aflandet.

Danisco og Danfoss Solutionslavede deres egen Esco-aftale.Hvor Danfoss Solutions garante-rede en energibesparelse på 8-9procent, og ellers ville betale dif-ferencen – men hvor Danisco selvbetalte både investeringer ogrådgivning:

– Når man selv kan finansiere,så er det billigere. Men for envirksomhed, der ikke har penge-ne, er Esco genialt, siger MartinK. Madsen.

Teknik og adfærdBesparelserne på Daniscos fabriki Grindsted er for 65 procentsvedkommende fundet ved tekni-ske løsninger, herunder en delisolering af interne rør, og 35procent er adfærdsændring:

– Vi lavede et hold på 14 energi-ambassadører og fik engageretalle medarbejdere. Det sikredeogså, at vi fandt alle de små ting.Vi havde i hvert fald 100 små pro-jekter, og i dag er der garanteretflere, for det er jo aldrig noget,man bliver færdig med.

For at sikre konstant opmærk-somhed, er der sat målere opoveralt, så hver enkelt medarbej-der kan se, hvad hans eller hen-des indsats adfærd betyder forenergiforbruget. Og så bliver deraflæst en gang om måneden.

Inden Danisco gik i gang medsit seneste energispareprojekthavde virksomheden løbendegjort sit yderste. Produktionenpå fabrikken er fordoblet over deseneste 15 år, uden at energifor-bruget er øget. Men, der vil altidvære noget, at komme efter, me-ner Martin K. Madsen:

– Det er der ingen tvivl om, og-så selvom vi synes, vi nu er rigtiggodt kørende. Der bliver ved medat komme ny teknologi, og detgælder om at holde sig frisk.

Den første danske virk-somhed, der gik i gangmed at udbyde Esco-løs-ninger, er Danfoss Solu-

tions, et Danfoss-datterselskabmed adresse i Kolding.

– Det er Esco-aftaler vi lever af –og taber på. For det lykkes ikkealtid for os, siger salgschef LarsGrønbæk.

Danfoss Solutions har i dagover 100 energispareprojekter iindustrivirksomheder på samvit-tigheden, og enkelte af dem nåe-de ikke de energibesparelser,Danfoss Solutions havde lovetkunden. I den situation betalerDanfoss Solutions selv differen-cen, for det er en del af kontrak-ten, at energibesparelsen er ga-ranteret.

Nyt område– Vi lærer hele tiden rigtig meget,for det er stadig et nyt område,siger Lars Grønbæk, der til gen-gæld mener, at der er rigeligt atkomme efter. Faktisk så meget, athan har lavet et regnestykke, derviser, at hvis danske virksomhe-der sætter sig på bare én procentaf energisparemarkedet i indu-strien i Europa og Nordamerika,så er der arbejde til 30.000 ansat-te og en årlig omsætning på 30-40 milliarder kroner. Vel at mær-ke under den forudsætning, atder hos alle kunder kan spares tiprocent af energiforbruget.

Meget at spare– Og det kan der. Det har vi jo er-faring for. Faktisk er der megetmere at spare, alt afhængig af,hvor godt kunden vil have sin in-vestering forrentet. Vil man haveden forrentet med 96 procent, erder fem procents energibesparel-se at komme efter, men kan man»nøjes« med en forrentning på20-25 procent, så er der lige såmeget at komme efter i energibe-sparelse, siger Lars Grønbæk.

Netop fordi virksomheder tæn-ker hurtig tilbagebetaling ogbedst mulig forrentning er det al-tid de besparelser, der lønner sigbedst, projekterne går efter først.Af samme årsag bliver det dyrereat tjene pengene hjem på de sid-ste energibesparelser.

– Der er rigeligt at komme efter.Vores analyser af markedet viser,at små og mellemstore virksom-heder i industrien typisk har etenergiforbrug for mellem 2 og 12millioner kroner årligt, mens destore bruger fra 12 til 30 millio-ner kroner, siger Lars Grønbæk.

Spar op tilen fjerdedelpå energienDanfoss Solutionssparer industrivirk-somheder for millioneraf kroner på energi-regningen – og bliverselv aflønnet med endel af besparelsen.

Danisco sparer millioneDanisco-fabrikken i Grindsted har for ti millionerkroner opnået en årlig energibesparelse på 10procent – eller omkring 3,5 millioner kroner.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

ENER

GI &

MIL

JØ

DaniscoDanisco A/S er en af verdens fø-rende virksomheder indenforfødevare-ingredienser, enzymerog bio-baserede løsninger.Sidste år havde virksomhedenen total-omsætning på 13,7milliarder kroner. Danisco i Grindsted producererprimært tilsætningsstoffer tilfødevarer. Fabrikken er verdensstørste producent af emulgato-rer, som blandt andet bruges tilbrødproduktion, fedtfattigeprodukter og slik.Virksomheden har 520 ansatte.

Ryan Nielsen, på knæ, ogHenning Pedersen ved ét afde utallige små delprojekter,der tilsammen har gjort denstore energibesparelse påDanisco i Grindsted. Her erdet isolering af rør – et sted,hvor der tit er en del at hentei industrien. Foto: Joan Karlsen

HAVES: KONTANTER

ØNSKES:SKROT

Vil du bytte?

6161 6181info@terkelsen-as.dk

Der findes ikke affald. Kun råvarer!

19

Esco-aftaler har for alvor ogsåfået tag i de danske kommu-ner. 16 kommuner har indgå-et aftaler med en Esco-virk-

somhed, og er undervejs med energi-besparelser.

Den første kommune, der har gen-nemført en Esco-aftale om energibe-sparelser, er Middelfart Kommune,der brugte Schneider-Electric somsamarbejdspartner og har opnået enbesparelse på 21 procent af sit hidti-dige energiforbrug i sin 190.000 kva-dratmeter store bygningsmasse.

Ingen af de 16 kommuner, der er igang med at energirenovere medEsco-aftaler er i JydskeVestkystensområde, men Sønderborg Kommuneer også i fuld gang. Kommunen harkonstateret, at man udnytter varmeni sit fjernvarmevand for dårligt i dekommunale bygninger, og er i gangmed den helt store gennemgang i etsamarbejde med Danfoss EnergyTrim.

Der er dog undtagelser, hvor Esco-partnerskaber ikke er attraktive. Deter især, hvis en kommune har en lavbygningsvolumen eller allerede harenergirenoveret mange bygninger.

Kommuner vil energirenoveremed sikkerhedMulighed for at betale ener-girenovering med energibe-sparelse vækker gehør.

ner på energien

ENER

GI &

MIL

JØ

Svømmestadionskifter stål ud med plast

20

Vand og metal er ikke altid enheldig kombination. Og daslet ikke i en svømmehal.Det kan nemlig ikke und-

gås, at stål og jern, der anvendes tilblandt andet gelændere, trapper ogbærende bjælker, vil få rust på over-fladen.

Det ser grimt ud – og koster man-ge arbejdstimer at fjerne.

Så da en medarbejder fra PlastCenter Danmark en dag lå og padle-de rundt i Svømmestation Danmarki Esbjerg og så de rustne trapper,slog det ned i hende; hvorfor ikkelave dem i plast?

Og det blev starten på et treårigtforsøg, der har resulteret i plast ogglasfibers indtog i SvømmestadionDanmark. Under et kaldes den typeprodukter for kompositter.

Plast Center Danmark og en ræk-ke virksomheder er ved at teste al-ternative materialer, så Svømmesta-dion Danmark i Esbjerg kan kommerustproblemerne til livs.

De næsten 300.000 årlige gæster iSvømmestadion Danmark i Esbjerg

kan trygt kaste sig i bassinerne ogboltre sig i badelandet. Men lige-som andre svømmehaller plagessvømmemekkaet af korrosion.

Kloridholdige molekyler i luftenfår trapper, skamler, stole, hængs-ler og andre ståldele til at ruste, ogselv om det sikkerhedsmæssigt ik-ke indebærer nogen egentlig trus-sel, udgør det et æstetisk problem.–I dagligdagen er vi alle meget op-mærksomme på rustdannelser, ogvi har en klar interesse i at findematerialer, der kan erstatte forskel-lige stålformer. Projektet giver oserfaringer med, hvordan plastmate-rialer opfører sig i en svømmehal,og hvilke muligheder det giver forat forbedre sikkerheden, det æsteti-ske indtryk og vores arbejdsgange,siger lederen af SvømmestadionDanmark, Trine Kvarning.

Nye materialer testesSvømmestadions nye aktivitetsbas-sin er et eksempel på, at kvalitetenaf stål kan variere betydeligt, og ibadelandet er den store trappe til

rutsjebanen udsat for korrosion. Enløsning kan være at erstatte stålde-le med kompositter, plast forstær-ket med fibre.

– Vandet i et svømmebassin til-sættes af hygiejniske grunde klor,og vores målinger viser, at der frigi-ves en række klorholdige biproduk-ter, som stiger til vejrs. Når vandetfordamper, bliver kloridmolekyler-ne liggende som salt, og det er kri-tisk for stål. I projektet er vi nu nåettil at teste materialer, både i miljøetog i accelererede test, hvor vi ud-sætter det for langt hårdere påvirk-ninger, siger projektleder Bente N.Christensen, Plast Center Danmark.

Forsøget kører i tre år. Når det ergennemført, kan det blive en ge-vinst for både sikkerhed, æstetik ogvedligeholdelsesomkostninger.

EU støtterProjektet, der er støttet af EU’sregionalfond og SyddanskVækstforum og løber frem tilaugust 2012, giver ligeledesmulighed for netværk mellemde deltagende virksomheder: Fi-berline Composites, ReicholdDanmark, Dansk Polyglas, Euro-fins miljø, Davinci development,Welldana, Svømmestadion Dan-mark og Plast Center Danmark.Virksomhederne bidrager med500.000 kr. i egenfinansiering afdet samlede budget på to mil-lioner kroner.

Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

På billedet ses Trine Kvarning, idrætschef hosSport og Event Park Esbjerg, Bente Nedergaard

Christensen, teknisk projektleder hos Plast CenterDanmark, og Mikale Olsen, tekniker i Bygge- og

Teknikafdelingen, Esbjerg Kommune. Firmafoto

Vand og stål er en dårlig cocktail. Det skaber rust. Gennem etforsøg er Svømmestadion Danmark nu ved at undersøge, om no-get af stålet kan udskiftes med plast.

PLAST

Vi investerer i din fremtid

● Adgang til netværk, hvor der foregår konkrete og udvik-lende projektsamarbejder.

● Adgang til forum for plast-interesserede virksomheder.

● Sparring vedrørende udarbej-delse af ansøgninger.

● Adgang til PlastNets hjemmeside for medlemmer.

● Matchmaking.

● Løsning af konkrete problem stillinger.

● Kompetenceudvikling.

Vil du vide mere om os, så kig ind på vores hjemmeside www.plastnet.dk eller ring til os på telefon 36 97 36 00.

Bliv medlem og nyd godt af PlastNets mange fordele:

PlastNet

Netværkssamarbejde med fokus på forskning og udvikling

PlastNet er et netværk bestående af virksomheder og vidensinstitutioner med interesse for plast og polymere materialer.

Der samarbejdes og networkes gennem projekter med specifi kke problemstillinger, hvorved deltagerne opnår et konkret udbytte af netværksaktiviteterne.

www.plastnet.dk

PLAS

T

22

Der er masser af mulighederfor at bruge plast – ogsåområder, som slet ikke erblevet opdaget endnu. Og

netop nytænkning og innovation erformålet med Plastcenter Danmark.Centeret blev etableret i 2003 somen erhvervsdrivende fond. Bestyrel-sen består af repræsentanter forplastbranchen samt den plastfor-brugende del af erhvervslivet.

Centret, som har til huse i Forsk-nings- og Udviklingsparken i Es-bjerg, indgår i forsknings- og udvik-lingsprojekter enten som projektle-der eller i samarbejde med udvik-lingsvirksomheder inden for plast-branchen.

Centret udfører analyser og prøv-ninger for virksomheder, der ikkeselv råder over analyseudstyr ogspecialuddannet personale indenfor plastteknologi. Endelig har manen omfattende rådgivningsfunktionog kursusaktivitet.

Med andre ord er man et slags

bindeled mellem forskerne og denindustri, som fører produkterne udi praktisk produktion.

I 2008 opnåede Plastcenter Dan-mark status som såkaldt facilitatorfor det landsdækkende innova-tionsnetværk PlastNet, som er ét afflere innovationsnetværk, oprettetpå initiativ af Videnskabsministeri-et.

– I og med at vi ligger meget tætved Aalborg Universitets lokaler iEsbjerg, har vi dér købt os til labo-ratorier, hvor vi kan foretage f.eks.kemi- og materialeafprøvning. Sam-tidig er Aalborg Universitet med ikonsortiet bag innovationsnetvær-ket, forklarer centerleder og ke-miingeniør Dorte Walzl Bælum fraPlast Center Danmark.

Innovation nødvendigDen plastproduktion, som er tilba-ge i Danmark, knytter sig til frem-stilling af specialprodukter, idetproduktionen af de billige og sim-

ple plastelementer for længst eroutsourcet. Netop derfor menerDorte Walzl Bælum, at der rigtig godmening i at finde nye industrielleanvendelsesområder for plast.

– Plastmaterialer kan via valget aftilsætningsstoffer i høj grad skræd-dersyes, tilføjer hun.

– Der findes stort set et tilsæt-ningsstof til ethvert formål, eksem-pelvis flammehæmmere, UV-stabili-satorer, pigmenter, blødgørere, op-skummede midler, antioxidanter,antistatmidler, varmeledende, addi-tiver og fibre. Samtidig udvikles derhele tiden polymerer med forbedre-de egenskaber samt nyt og forbed-ret procesudstyr. Plast er med an-dre ord ikke et statisk materialesom træ eller stål, men derimod etmateriale, som designes til den ak-tuelle anvendelse, fortæller hun.

SamarbejdePlast Center Danmark arbejdertæt sammen med FORCE Tech-nology, Esbjerg Institute ofTechnology (Aalborg UniversitetEsbjerg), Syddansk Universitet,Sydvestjysk Udviklingsforum,Teknologisk Institutamar ogDanmarks Tekniske Universitet,som i lighed med førende plast-forbrugende virksomheder ermed i konsortiet bag innova-tionsnetværket PlastNet.

Fire af Plast Center Danmarks medarbejdere: Polymerspecialist, ph.d. Qian Wang,teknisk projektingeniør Carina Schmidt, centerleder Dorte Walzl Bælum og R&DEngineer Assembly Sune Thorsteinsson. firmafoto

Plastcenterer bindeledmellem forskere ogindustrien

Der er god mening i at finde nye industrielleanvendelsesområder for plast, mener Dorte WalzlBælum fra Plast Center Danmark, som via anvendtforskning hjælper virksomheder med at afdækkematerialets overraskende mange muligheder.

Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Hvordan beskytter man ensolcelle, så den kan hol-de til vind, vand, sandog støv? Pakker den ind

i plastic selvfølgelig.Lige så enkel løsningen lyder,

lige så kompliceret er den. Med det lille teknologiselskab,

SunSil A/S i Toftlund i Sønderjyl-land i spidsen er et regionalfond-sprojekt finansieret af EU, RegionSyddanmark og flere deltagendevirksomheder nu afsluttet, og

produktionen af de første proto-typer af hjertet i det nye systemindledes inden for kort tid.

– Vi har brugt Plast Center Dan-marks viden på polymer-delen,der er en kritisk del af vores nyesystem. Systemet adskiller sig fraeksisterende produkter og byderpå kringlede problemstillinger,hvor løsningen er at anvende fle-re slags polymerer, hvilket kræ-ver varsomhed, siger udviklings-chef Anders Hyldgård, SunSil

A/S.– Teknologisk har vi taget syv-

mileskridt med dette indpak-ningskoncept til vore moduler,siger Anders Hyldgård, SunSil.

Det er Plast Center Danmark(PCD), der har udviklet indpak-ningen til det nye såkaldte PV-modul, der vil blive udsat forskiftende temperaturer, sollys,vind, regn, hagl, støv og andrebarske påvirkninger. Den mind-ste fugt kan få solcellerne til at

kortslutte eller ødelægge de foli-er, der er så vigtige for opsamlin-gen af solens lys. Løsningen bleven bagbeklædning flere typerplast og med et struktureret lagaf kobber, hvori strømmen frasolcellerne løber.

– Udviklingsarbejdet er megetkomplekst, siger teknisk projek-tingeniør Carina Schmidt, PlastCenter Danmark,

Solceller – dem pakker man da ind i plastToftlundvirksomheden Sunsil A/S beskytter solceller mod vind, vand, støv med plast.

Horsens-Vestjysk Diamantskæring& Trekantens Diamantskæring

Fax: 7556 1775 · E-mail: info@betonboring.nuwww.trekantensbeton.dk

Kolding, Torben Lindholm: 2233 8299

Horsens, Bent Hansen: 2715 7350

Esbjerg, Jørn Vejs: 2715 7377

Nu også brandlukning!Tlf. 7556 1799

Kyndbøl Symaskinery

Butik i Odense på Stærmosegårdsvej 10. 5230 Odense M * 24212737

K db l SK

www.symaskine-bussen.dk

Gjerlev a/s • Mandal Allé 9A • 5500 Middelfart

Ring på tlf. 72 28 28 06 og aftal tidfor en besigtigelse af lokalerne.

Få ekstra lager i MiddelfartSkift størrelse i takt med dine behov.

ERH

VERS

-KAL

ENDE

R

Torsdag 10. marts 2011.Foredrag: Esbjerg Erhvervsud-vikling og Erhvervsklubben Ri-be-Esbjerg inviterer til fore-drag med Christian Stadil, derer mest kendt for sit ejerskabaf Hummel A/S. Det foregårpå Ribe Handelsskole.

Onsdag16. marts 2011.Temadag: Plast Center Dan-mark holder temadag om plasti solcellemoduler hos SunSilA/S i Toftlund.

Tirsda5. april 2011.Messe: Sønderborg Erhvervs-og Turistcenter og Megatro-nics Cluster Denmark inviterertil en endagstur med bus tilHannover Messe 2011. Oplys-ning om pris og tilmelding hosSønderborg Erhvervs- og Tu-ristcenter.

Tirsdag 24. maj 2011.Foredrag: Business Koldingholder inspirationsmøde medskuespilleren Berrit Kvorning.Emnet er; Styrk dit image –kan din fremtræden sælgeideen og dig selv? Og hun sva-rer selv ja! Oplysning om prisog tilmelding hos House of In-novation, Kolding.

Vil du have et erhvervsrelate-ret arrangement i kalenderen?Så send oplysningerne tilmailadressen business@jv.dk.Deadline for optagelse i næ-ste nummer af Business-Syd,der udkommer den 9. april ertirsdag den 29. marts.

Foredrag: Christian Stadil ejer virk-somheder inden for Food & Tech-nology, Shipping, Sport & Fa-shion, Real Estate, Financing oger nok mest kendt for at eje Hum-mel A/S. Han er en af Danmarksmest markante og karismatiskeerhvervsledere. Og ham kan dumøde torsdag den 12. marts påRibe Handelsskole. Christian Sta-dil er kendt for anderledes mar-kedsføring og sponsering og har

en klar ledelsesfilosofi, han kal-der for Company Karma.

Company Karma er en ny mådeat drive forretning på. CompanyKarma er en bevidst, anderledesbrug af branding, markedsføringog storytelling. Det handler omat give for at få. Det handler omat sprede god energi og selvtillid,og så handler det om at holde opmed at forsøge at slå og bekæm-pe konkurrenterne, for det erførst, når du tror på dig selv, ogdet du kan, at man kan skabeCompany Karma.

Arrangør: Esbjerg Erhvervsud-vikling og Erhvervsklubben Ribe-Esbjerg HH.

Tøj og Karma

Foredrag: Kan din fremtræden sælgeidéen og dig selv? SkuespillerenBerrit Kvorning siger JA! Og det for-tæller hun om tirsdag den 24. maj iHouse of Innovation i Kolding.

Her vil hun fortælle om, hvordandu bliver bevidst om dine signalerog forbedrer dit image.

Når vi skal sælge idéen, repræ-sentere firmaet eller som personnå ind til vores kunde, kommendearbejdsgiver eller samarbejdspart-ner, er det godt at være bevidstom, at vi hele tiden sender signa-ler. Vi har et image. Og både signa-

ler og image kan befordre situatio-nen. At være »rigtigt klædt på tillejligheden« er med til at frigøreens opmærksomhed, så man kanvende den 100 procent mod med-spilleren og budskabet – mod sa-gen.

Underviser Berrit Kvorning er ud-dannet som skuespiller fra StatensTeaterskole og har spillet i alle me-dier - teater, revy, film, radio, filmog TV. Hun ved med andre ord rig-tig meget om at være på. Sidelø-bende har hun produceret og in-strueret egne forestillinger, koncer-ter og radioudsendelser og vedderfor også en masse om at få an-dre til at være på.

Mødet finder sted hos House ofInnovation i Kolding tirsdag den24. maj kl. 17.30.

Styrk ditimage

Temadag: Danmark skal være fri forfossile brændsler I 2050, og en afvejene er brugen af solcellemodu-ler, som til stadighed bliver mereog mere konkurrencedygtige. Ogher gælder om at anvende de bed-ste - men samtidige billigste – ma-terialer. Prisen skal være rigtig. Ognetop det handler denne temadagom.

Innovationsnetværket PlastNet,Polymerteknisk Selskab og DanskSelskab for Materialeprøvning hol-der et heldags temamøde, hvor derfokuseres på de mange polymerba-serede problemstillinger, der rela-terer sig til solcellemoduler.

Mødet finder sted hos SunSil A/Si Toftlund onsdag den 16. marts2011.

Plast ogsolceller

Ideel til møder og konferencer for erhvervslivets solister og stjerner

Musikhuset Esbjerg tilbyder mere end perfekte forhold og

faciliteter til møder, kurser, konferencer, kongresser, ak-

tionærmøder, firmafester og udstillinger m.m.

Musikhuset Esbjerg er helt unikke omgivelser, der

med de arkitektoniske og æstetiske kulisser og ud-

sigten over havnen tilfører ethvert arrangement

det udefinerbare ekstra touch, man kan kalde

X faktor.

Kontakt arrangementschef Peter Sondrup

på tlf. 76 10 90 05 eller ps@mhe.dk for

yderligere information eller bestilling.

Læs mere om

Musikhuset Esbjerg

på www.mhe.dk

HAVNEGADE 18 - 6700 ESBJERG

Musikhuset Esbjerg perfekt til kunst, kultur og konferencer

Events

Arrangementsafde-lingen hjælper med evt. underholdning

Gastronomi Vi samarbejder med byens førende restau-rationer

AVEgen teknik-afdelingAlt i AV-udstyr

BygningenTegnet af arkitek-terne Jørn og Jan Utzon

Beliggenhed- Få minutter fra Esbjergs bedste hoteller - Fem minutter til banegården- Med udsigt over havnen- Lige ved Esbjergs bymidte -

100 meter fra torvet

LokalerStore Sal 600 - 1100 pers.Hovedfoyeren 300 - 1300 pers.Teatersalen 200 - 470 pers.Lille Sal 50 - 250 pers.Foredragssalen 15 - 70 pers.Utzons Udsigt 5 - 20 pers.

BUSINESS-SYD

5. marts 2011 Syddanske Medier - JydskeVestkysten www.jv.dk

SIDE 2Grønne turister er fremtiden

Gigantiske Vestas er glade forde lokale underleverandører -og de er glade for Vestas.

SIDE 4

Lokalefirmaernydergodt af

VVeessttaass

Ringkøbing-Skjern

RIN

GKØ

BIN

G-S

KJER

N

2

ter en renovering. Kommunen harværet med til at renovere et gam-melt sommerhus for at illustrere,hvad man får ud af anstrengelser-ne. For ikke blot får man et renove-ret hus, man selv er mere glad for,udlejningen får også et boost, for-klarer Ole T. Bøndergaard.

– Vi var med til at lave dette ek-sempelhus for at vise, hvad en re-novering betyder, og hvordan mankan få 20-25.000 kr. mere ind i le-jeindtægter om året og dermed gøreen renovering til en god forretning,fortæller Ole T. Bøndergaard.

Stigende interesseHos udlejningsbureauet Dansom-mer oplever man en stigende inte-resse for energivenlige udlejnings-sommerhuse. Dansommer har sid-ste år oplevet en fremgang på 16pct. i bookingen af de energibespa-rende huse, siden de blev optaget iden klimavenlige kategori. Et ener-givenligt feriehus blev ifølge Dan-sommer udlejet 29 pct. oftere endgennemsnittet af alle bureauet hu-se.

– Vores kunder har taget godtimod vores energibesparende ferie-huskoncept. De er kvalitets- og mil-jøbevidste, fortæller Torbjörn Fred-man, der er Dansommers chef forSkandinavien.

Fremtidens turister vil væregrønne og bo i moderneferiehuse. Det viser en un-dersøgelse, som feriedesti-

nation Ringkøbing Fjord har fået la-vet, og det har fået destinationen til

at kigge sine feriehuse efter i søm-mene. Ringkøbing vil gerne værehelårsdestination, og en af årsager-ne til, at turisterne kun kommer tilvestkysten om sommeren er, at formange danske sommerhuse er util-

strækkeligt isolerede og dårligtvedligeholdte. Turistdirektør Ole T.Bøndergaard trækker et skrækek-sempel frem:

– Hvis du lejer et stort ældre som-merhus i vintermånederne, så kangæsterne opleve, at el-regningenfor en uge er større end prisen forat leje huset. Og det giver dem ikkelyst til at komme igen eller anbefaleydersæsonen til andre, fortælle OleT. Bøndergaard.

Derfor har Ringkøbing-Skjern be-sluttet at gøre en ekstra indsats forat få flere til at renovere deres ferie-huse, så de bliver mere attraktive atleje ud i ydersæsonen. Målet er atøge antallet af overnatninger udenfor sæsonen med 50 procent inden2015. Det svarer til cirka 1,3 millio-ner overnatninger mere. Da 82 pro-cent af destinationens overnatnin-ger er i feriehuse, er feriehuspro-duktet helt centralt for målsætnin-gen.

Magasin ud til alleI efteråret sidste år sendte Ringkø-bing-Skjern et 100 siders magasinud til alle feriehus-ejere i kommu-nen med eksempler på energireno-vering, budgetoverslag og historierom eksploderede lejeindtægter ef-

EnergiprojektetEnergi 2020 er Ringkøbing-Skjern Kommu-nes vision om at blive selvforsynende medvedvarende energi i år 2020. Det betyder, atkommunen selv vil producere lige så megetvedvarende energi, som borgere og virk-somheder i kommunen bruger.

Ren energi og en mindre el-regning. Det er det, turisterne vil have, og Ringkøbing-Skjern er i fuld gang med at give det til dem. Her ses et som-merhus efter energirenovering og på det lille foto huset før istandsættelsen.

På jagt efter degrønne turisterFeriehusene i Ringkøbing-Skjern Kommune skal være så energivenlige, såde kan lejes ud hele året uden at give lejerne et el-chok bagefter. Et 100 siders magasin fortæller husejerne om energirenovering og grøn energi.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Kennet Clausen begyndte i portbranchen i 1990. Efter at have været an-sat i 2 forskellige portfirmaer i sammenlagt over 13 år, startede han i ok-tober 2003 K. C. Portservice ApS. Kennet lægger stor vægt på at firmaet forbliver et lille firma, hvor service,veludført arbejde, tilfredse kunder samt rimelige priser er nøgleordene.

Ringkøbing-Skjern Kommune satserogså på energi og viden

Energi er en vigtig del af kommunens erhvervspoli-tik. I 2020 vil vi være selvforsynende med vedva-rende energi – jordvarme, fjordvarme, vindmøller, solvarme og bioenergi

efterspørger – fordi kommunen skal være et godt sted at bosætte sig og drive virksomhed

RIN

GKØ

BIN

G-S

KJER

N

4

søger vi altid at gøre det attraktivtfor vores leverandører at følge medos, og det er ret ofte lykkedes. Ognår vi har etableret nye fabrikker iudlandet er flere af vores leveran-dører fulgt med os, forklarer SørenHusted.

Forsøger åben dialogDen tætte tilknytning mellem Ves-tas om leverandørerne giver et gen-sidigt afhængighedsforhold. Under-leverandørerne har brug for Vestasog omvendt, og derfor er Vestasgodt klar over, at hvis virksomhe-den skærer ned eller lukker noglesteder, så går det også ud over leve-randørerne i området.

– Vi forsøger at have en så åbendialog, som vi kan, med vores leve-randører, så de ved, hvad der sker.Men vi er børsnoteret, så det er joikke alt, vi kan være åbne omkring,fortæller Søren Husted.

Vestas’ tilstedeværelse i Ringkø-bing-Skjern giver arbejde til mangetusinde indbyggere i kommunen ogdens omegn. Og det er alle selvføl-gelig glade for. Men den store kon-centration af arbejdspladser centre-ret omkring vindmølleproduktio-nen giver også området en sårbar-hed, som kan få det til at løbe koldtned ad ryggen på enhver jobkonsu-lent på det lokale jobcenter. Forhvad nu, hvis Vestas lukker og flyt-ter?

Hvor arbejder du henne?Hvis man stiller detspørgsmål til en tilfældigperson i Ringkøbing vil

vedkommende med størst sandsyn-lighed svare Vestas end nogen an-

den virksomhed i re-gionen. Vindmølle-producenten er nem-lig en gigant og be-skæftiger langt flereend nogle af områ-dets øvrige virksom-heder. Dertil kom-mer, at en stribe leve-randører til vindmøl-levirksomheden ogsåhar placeret sig fy-sisk nær gigantensfabrikker. På den må-de er Vestas betyd-ning enorm for områ-det. Og det er en be-vidst strategi hosVestas at skabe stør-re lokale klynger om-kring virksomhedens

fabrikker, forklarer Søren Husted,der er president for Vestas Nacelles,der producerer de møllehuse, vin-gerne stikker ud fra på møllens top.

– Vi vil gerne bygge lokale klyngerop omkring os. Det er en stor fordelfor os jo tættere vores leverandørerer på os. Det giver os kortere leve-ringstider, større fleksibilitet ogkortere transporttider. Derfor for-

– Der er en stor bevidsthed i Ves-tas omkring vores betydning for deområder, vi ligger i. Og hvis vi målukke et sted tager vi os så godtsom muligt af vores medarbejdereog prøver at hjælpe, så godt vi kan.Men vores betydning for lokalområ-det er ikke afgørende, når vi laverændringer. Det sker ud fra en vur-dering af, hvad der passer bedst indi Vestas’ planer. Det er ikke for at ly-de kynisk, men vi må altid tænkepå, hvad der tjener Vestas bedst,fortæller Søren Husted.

Anstændighed i VestasBevidstheden omkring Vestas’ be-tydning for de lokale samfund erogså tydelig hos Ditlev Engel, adm.Direktør i Vestas-koncernen.

– Social ansvarlighed, virksom-hedskultur og – måske især – an-stændighed indgår som centraleelementer, når bestyrelse og direk-tion drøfter afskedigelser, netopfordi konsekvenserne er så store,ikke kun for den enkelte men ogsåfor de lokalsamfund, Vestas er enintegreret del af, udtaler Ditlev En-gel i forbindelse med vindmølle-koncernens seneste regnskabsmed-delelse.

Vestas’ historieVestas blev grundlagt i 1898 afsmeden H.S. Hansen i den lilleby Lem. Han og sønnen PederHansen fremstillede stålvinduertil industribygninger. I 1945grundlagde Peder Hansen virk-somheden VEstjysk-STålteknikA/S, hvis navn blev forkortet tilVestas. Den nye virksomhed ,der til at begynde med fremstil-lede hårde hvidevarer, begyndteat producere landbrugsudstyr.Under den anden oliekrise i1970’erne begyndte Vestas atundersøge vindmøllens potenti-ale som en alternativ energikil-de, og i 1979 leverede Vestas deførste vindmøller. Virksomhedengik i betalingsstandsning i 1986og store dele af Vestas blevsolgt fra og en ny virksomhed –Vestas Wind Systems A/S blevgrundlagt. Vestas har siden daudviklet sig fra en pioner ibranchen med 60 medarbejderei 1987 til en global virksomhed,der i dag beskæftiger flere end20.000 medarbejdere over heleverden. KILDE: VESTAS

’’Der er en storbevidsthed iVestas om-kring voresbetydningfor de områ-der, vi ligger i.

Søren Hustedpresident for Vestas Nacelles

Vestas forsøger at opbygge små klynger, hvor virksomheden lægger sine fabrikker. Ofte har Vestas sågar held med at få underleve-randører til at flytte med til udlandet, hvis vindmølleproducenten vil opbygge en ny fabrik. Her er det fra fabrikken i Spanien.

Foto: Udlånt af Vestas Wind Systems A/S

Vestassatser pålokaleklyngerDe to suverænt største virksom-heder i Ringkøbing-Skjern hedderVestas Blades i Lem og VestasNacelles i Ringkøbing med over2500 ansatte. De er samtidig om-ringet af bunkevis af underleve-randører, der gør deres betydningfor området enorm. En bevidststrategi fra Vestas’ side.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, mko@jv.dk

www.kiamotors.dk*

* Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680,-) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 22,2 - 14,7 km/l ved blandet kørsel. CO2: 114 - 162 g/km. Kampagnetilbud gælder udvalgte modeller, og ikke tidligere kampagnemodeller. Cee’d 128 hk diesel-variant er ikke omfattet af kampagnen. Jubilæumstilbuddene gælder til og med den 30. april 2011. De viste modeller er med ekstraudstyr eller højt udstyrede varianter. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt.

SPAROP TIL KR.

15.000,-*

SPAROP TIL KR.

5.000,-*

KOM TIL ÅBENT HUS

5. – 6. MARTS KL. 11 – 16

Fra kr. 89.999,-*

Fra kr. 179.999,-*

Picanto med mere charme til en skarp pris!

Kia cee’d SW stationcar til 5-dørs pris

VARDE: Jeppe Skovgaards Vej 11 · 6800 Varde · Tlf. 75 22 28 00 · www.vardebiler.dkØLGOD: Industrivej 17 · 6870 Ølgod · Tlf. 75 24 41 77 · TARM: Åboulevarden · 6880 Tarm · Tlf. 97 37 13 55

RIN

GKØ

BIN

G-S

KJER

N

5

Ikke alene er Ringkøbing-Skjernlandets største kommune, måltpå areal. Den rummer også etutroligt stort spektrum af er-

hvervsmuligheder. Landbrug, turis-me, fødevareproduktion, industriog højteknologi. Kommunen har he-le paletten.

– Og det skal vi da være gode til atudnytte. Og det er vi også. Sådan ly-der det fra borgmester Iver Ene-voldsen (V), der fra rådhuset vedRingkøbing Fjord kan se ud over enkommune, der rummer mangespændende erhvervsmuligheder.

– Udfordringer er der da også nokaf. Og dem tager vi fat på med krumhals. Turismen er og bliver voresstørste indtægtskilde. Og den skalvi hele tiden udvikle for ikke atkomme bagud. Helårsturismen er istærk vækst, og her er vi naturligvisogså med. Vi har planer med ferie-centre og andre spændende tiltag,som afventer Planstyrelsens god-kendelse, fortæller Iver Enevoldsen.

For Ringkøbing-Skjern Kommuneer det vigtigt, at man ikke tager tu-rismen for enhver pris. Den skal in-tegreres i det vigtigste aktiv, somkommunen har: naturen.

– Vi skal naturligvis give turister-ne mulighed for at opleve naturen –den uspolerede natur. Men der skalogså være plads til centre og andre

faciliteter for turisterne, menerborgmesteren.

Vestas omdrejningspunktGiganten Vestas har adskillige fa-brikker i Ringkøbing-Skjern Kom-mune. Og Vestas er og bliver en vig-tig virksomhed for kommunen. Bå-de jobmæssigt – men også som ka-talysator for en lang række underle-verandører i nærområdet.

– Vi har været heldige, at den til-pasning af Vestas, som er sket, harramt os mindre end andre steder.Men mindst lige så væsentligt for oser den store mængde underleveran-dører, som Vestas gør brug af. De eruhyre væsentlige for os, siger IverEnevoldsen.

Hvor mange virksomheder oghvor mange arbejdspladser, der ertale om, kan man kun gætte. Nogletør gætte på mindst det dobbelte afdet antal, som er ansat på Vestas,

nemlig omkring 5000 personer.

Lær og blivFor at tiltrække og fastholde højt-uddannede i kommunen har Ring-købing-Skjern Kommune en særligcampus-ordning, hvor studerendefra eksempelvis Aarhus, Aalborg ogKøbenhavn får tilbudt en bolig,mens de er i praktik eller skal skri-ve projekt om virksomheder i kom-munen,

– Den ordning har vi oplevet storsucces med. Og den håber vi bety-der, at de studerende vil vende til-bage til os, når de er færdige medderes studie, fortæller Iver Enevold-sen.

Foreløbig har ordningen kørt ihalvandet år.

Kommuneni talRingkøbing-Skjern kommunehar et areal på 1489 kvadratki-lometer og har cirka 59.000indbyggere.

■ Kommunen består af byer,landsbyer og landområder medhver deres præg.

■ De største byer er Ringkø-bing, Skjern, Hvide Sande, Tarmog Videbæk, hvor godt halvde-len af kommunens indbyggerbor.

Kæmpekommunen med demange muligheder

Iver Enevoldsenkan som borgme-ster i landets stør-ste kommune, are-

almæssigt, glædesig over, at turis-

men er i stærkfremgang.

Foto: Ringkøbing-SkjernKommune

Ringkøbing-Skjern Kommune byder på etvæld af virksomheder. Turismen er denstørste indtægtskilde – men det øvrige erhvervsliv er også i fokus.

JKS er repræsenteret over hele landsdelen, hvilket giver os et indgående kendskab til erhvervslivet i regionen. Vi har 15 års erfaring med at skabe det rette match mellem medarbejder og virksomhed – både ved strategisk brug af midlertidig arbejdskraft og rekruttering til fastansættelse.

Fleksibilitet er nøgleordetNår konkurrenceevnen skal op - og de faste omkostninger ned

JKS er medlem af:

Med en stærk bemandingsløsning fra JKS får du

en fleksibel medarbejderstab, hvor du hurtigt

og enkelt kan justere din kapacitet op og ned.

Generelt er markedsvilkårene blevet langt

mere dynamiske, hvilket stiller stadig større

samarbejde med JKS kan du hurtigt tilpasse

dig markedets vilkår, hvor fleksibilitet og

omstillingsparathed er strategiske faktorer,

der er kommet for at blive.

Ring til os og få mere at vide om

dine muligheder:

6Det begyndte med fiskekut-

tere for over 50 år siden,og lige siden har HvideSande Skibs- og Baadebyg-

geri udvidet nicherne til også atomfatte andre specielle fartøjer. Ogdet har de gjort med succes. Over-skud på overskud har præget de se-neste år – også under krisen. Detvestjyske skibsværft har nemligformået at skabe sig et navn indenfor mange små nicher, der har sik-ret en masse opgaver til den gamlevirksomhed.

– Tidligere var det især fiskekutte-re, men i dag laver vi også rigtigmeget for offshore-industrien, derskal have bygget servicefartøjer,der kan sejle ud til vindmøllepar-kerne, forklarer chef for nybyg-ningsafdelingen i Hvide SandeSkibs- og Baadebyggeri, Carl ErikKristensen. Dertil kommer ogsåekspertise inden for renovering afgamle museumsskibe og byggeri afnye husbåde. Men især servicebåde-ne inden for offshore-industrienhar givet Hvide Sande Skibs- og Baa-debyggeri en masse arbejde. Og deter da også her, Carl Erik Kristensenforventer en høj vækst i fremtiden.Både inden for nybyggeri men i højgrad også inden for reparation ogvedligeholdelse.

Klar til hurtig service– Offshore fylder meget allerede idag, men vi regner med, at denkommer til at fylde væsentlig mere.Vi har været med fra starten, hvorHorns Rev startede, og nu er vi ogsåved at udbygge vores service-setuptil offshore-indstrien, så vi nær-mest kan reparere og servicere dis-se særlige typer skibe i døgndrift.Det er vigtigt for denne type indu-stri, at deres både hurtigt kan blivesat i vandet igen efter en repara-tion. Det skal vi udvikle, så skibenekan komme hurtigt ind og ud igen,fortæller Carl Erik Kristensen.

Husbåds-byggeri helt dødtKrisen har dog sat sine spor indenfor ét af værftets nicheområder:

Hvide SandeSkibs- ogBaadebyggeri■ Virksomheden blev etablereti 1950 og overtog i 1995 Johs.Kristensens Skibsbyggeri A/S.Selskabet har de seneste årpræsteret millionoverskud og iløbet af de seneste fem år eregenkapitalen i virksomhedensteget fra 15,5 mio. kr. i 2005 til33,7 mio. i 2009. Regnskabet for2010 er endnu ikke afleveret.Kilde: Geens Erhvervsinforma-tion.

’’Vi er ved atudbygge...,så vi nær-mest kan re-parere ogservicere dis-se særlige ty-per skibe idøgndrift.

Carl Erik Kristensen, HvideSande Skibs- og Baadebyggeri

Renoveringen af en gammelskonnert hører også til den type

opgaver, som Hvide Sande Skibs-og Baadeværft har specialiseret sig i.

Foto: Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri

Fra fiske-kuttere tiloffshore-industriHvem siger, det ikke kan lade sig gøre at driveskibsværft i Danmark? Helt ude vestpå klarer desig glimrende ved at fokusere på de små nicher,hvor ekspertisen gør en forskel. Skibe tiloffshore-branchen har været en succes for HvideSande Skibs- og Baadebyggeri.

RIN

GKØ

BIN

G-S

KJER

N

husbåds-byggeri. Markedet harpraktisk talt stået helt stille, menheldigvis var Hvide Sande Skibs- ogBaadebyggeri hurtige til at opsnap-pe tendensen. Allerede i efteråret2008 satte værftet husbådebyggeri-

et på stand-by og overflyttede med-arbejderne til andre områder, hvorder stadig var noget at lave. I dethele taget har virksomheden kun-net klare sig gennem krisen udenhuller i produktionen. Satsningen

på flere nicher har nemlig gjortværftet mindre konjunkturfølsomt.

Så selv om offshore-bådene fylderstadig mere hos værftet er der sta-dig flere nicheområde i virksomhe-den. Er du interesseret i at få bygget

et vikingeskib, renoveret et muse-umsskib eller reparere et sejlskib,så er Hvide Sande Skibs- og Baade-byggeri også leveringsdygtige pådet felt. Og så er der stadig fiske-kutterne. 7

De gamle sejlskibe hører til en af de nicher, som Hvide SandeSkibs- og Baadeværft har specialiseret sig i og som værftetservicerer og reparerer. Foto: Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri

Disse to røde skibe er seneste leverancer til offshore vindmølle-industrien. Det forreste er leveret til Walney Offshore Windfarmog sejler ud fra Barrow in Furnish i England i det Irske hav. Denbageste er leveret til Horns Rev 2 Offshore Windfarm og sejlerud fra Esbjerg. Foto: Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri

Info og booking

Nørre VosborgVembvej 357570 Vemb9748 4897 Thotel@nrvosborg.dkwww.nrvosborg.dk

Planlæg dit kursus - særtilbud i marts-maj 2011 på Nørre Vosborg Hold kursus i historiske omgivelser på herregården Nørre Vosborg, der ligger 20 km. vest for Holstebro.Her får du ro til fordybelse, lækker mad og alt i moderne AV-udstyr. Nørre Vosborg har plads til både store og små grupper i herregårdens unikke og nyrestaurerede lokaler og hyggelige herregårdsstuer.

Kursusdøgn v. minimum 10 deltagere: Kaffe med brød ved ankomst - Frokostbuffet inkl. 1 øl/vand og kaffe - Eftermiddagskaffe med hjemmebagt brød - 2 retters middag og aftenkaffe - Overnatning samt morgenbuffet - Isvand og frugtkurv i lokalet hele dagen Pris pr. person i dobbeltværelse fra 1.700 kr. (Tillæg for enkeltværelse 250 kr.)

Book inden 20. marts og få velkomstdrink og ekstra ret til middagen inkluderet i prisen eller vælg en ekstra over-natning til arrangør/foredragsholder uden beregning

Aabenraa

Med en attraktiv beliggenhed, en vel-fungerende erhvervshavn og GateDenmark,Nordeuropas største transportcenter, harAabenraa grundlaget for et innovativt erhvervsliv. Et erhvervsliv, der tænker fremad og udad.

I Business-Syd beretter vi om virksomheder,om sammenholdet og samarbejdet, og viforsøger at kortlægge den særlige gejst, der findes i Aabenraa Kommunes erhvervsvirksomheder.

Udgivelse: Lørdag den 9. april 2011

Annoncedeadline: Reservering og aflevering af satsannoncer ...........................Fredag den 25. marts 2011 Færdigt materiale ...................Onsdag den 30. marts 2011

Kontakt JydskeVestkystens salgsafdeling:

Vi kan vejlede dig, så du får den annonceringsløsning, der passer bedst til dig og dit budskab.

Kontakt Helle Bleeg på telefon 7211 4032, mobil 4119 4647 eller mail heb@jv.dk

RIN

GKØ

BIN

G-S

KJER

N

8

Der er igen kommet fuld gang i hjulene påtankbilerne fra VM Tarm. Producenten aftanke til alverdens formål har brugt krise-tiden i Danmark på at føre en gammel

vækststrategi ud i livet. En strategi, som handler omorganisk vækst på nye markeder.

Ifølge adm. Direktør Michael Søndergaard gjordeman sidste år sin entre på både det engelske mar-ked med mælkebiler, ligesom også det tyske markeder ved at lære at køre med tankvogne fra Tarm.

– Vi har haft en strategi om at vokse kontrolleretog organisk blandt andet på nye markeder. Den planhar vi sådan set haft længe, men da der var fuld fartpå for nogle år tilbage havde vi simpelthen ikke tidtil at få gjort noget ved nye markeder. Vi havdetravlt nok med bare at følge med. Men krisen gav osdet pusterum, vi skulle bruge til at kigge ud og følgestrategien, fortæller Michael Søndergaard.

Nye markederEntreen i Tyskland og England går efter planen ogVM Tarm er nu på udkig efter en salgschef, der kansætte speed på de nye markeder. Samtidig er virk-somheden begyndt at ansætte igen efter nedgangeni de seneste år, og Michael Søndergaard er især påudkig efter teknikere og ingeniører. Dem har hanhårdt brug for i øjeblikket, men det er svært at fådem lokket til vestjylland, forklarer han.

VM Tarm er en af Nordens førende inden for op-bygning af tankbiler i flere kategorier, og virksom-heden er stille og roligt blevet større ved at tage fle-re forskellige typer tanke ind i produktionen. Dethele startede efter 2. verdenskrig med serviceringaf de mange mejerier der dengang eksisterede. Tan-bilsproduktionen startede i midten af 70’erne hvormælkebilen så dagens lys, mens der senere er blevettilføjet en del nye produkter på hylderne. Først komkemi-tankene, så kom øl- og fodevogne og i 1990’er-ne kom både gylletanke og slamsugerne til. I startenaf det nye årtusinde gik VM Tarm også ind på mar-kedet for olie- og benzinbiler. Dertil kommer et havaf forskellige specialtanke til eksempelvis mink,sprængstoffer og andre nicher. Kunden kommerselv med selve bilen, som tanken skal bygges på,men ellers leverer VM Tarm alt omkring tankene, li-gesom firmaet også bygger hele anhænger-tankvog-nene op fra bunden på egen fabrik.

VM Tarm har omkring 125 ansatte og producereret sted mellem 100-200 tanke om året.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, mko@jv.dk

Tankbilerne triller igenVM Tarm mærker nu igen efterspørgsel efter tankbiler. Tyskland og England er nye markeder.

Mayaja. Navnet er ikke på enny tankvogn fra VM Tarm A/S.

Navnet dækker over et spon-sorprojekt, som VM Tarm A/Ssøsatte sidste år.

I foreløbig tre år er Tarm-virksomheden gået ind i etprojekt i det nordvestlige Tan-zania. Det styres af en erfarendansk udsending for at sikre,at pengene går til det rigtigeformål.

En stor del af de transport-løsninger VM Tarm A/S levereri form af tankbiler er målrettetdansk og international land-brugs behov.

– Vi ønsker med sponsorerin-gen at gøre en positiv forskel ien del af verden, hvor landbru-get ikke fungerer så godt somhos os, lyder en af begrundel-serne for projektet.

Målet er at øge udbyttet ilandbruget, forbedre indbyg-gernes ernæring og skabe mu-

lighed for undervisning i sund-hed og økonomi.

I samarbejde med Danmis-sion, der er en folkekirkeligudviklingsorganisation forsø-ger Tarm-virksomheden at ska-be forbedringer.

De fattigste bønder får såsædtil afgrøder, der bedre tåler tør-ken, der uddeles får og gedertil avl med den aftale, at nårdyrene får nye lam og kid, gi-ves det første videre til en an-den bondefamilie. Der ydeshjælp til bedre hønseavl, dyrk-ning af nye sunde grøntsager,bedre udnyttelse af lokal gød-ning og indbyggerne får under-visning i forebyggelse modspecielt aids og malaria og en-delig er der organisering af lo-kale låne-sparekasser.

Sponsor forafrikansk landbrug

Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, pgk@jv.dk