BUSINESS-SYD11. december 2010 Syddanske Medier - JydskeVestkysten www.jv.dk

M Å N E D S M A G A S I N E T

Positivitet virker for Bubber, og det fortæller han erhvervsfolk om i foredrag. SIDE 16NEGATIVITET ER KVIKSAND DER HIVER DIG NED

Danske svinindtagerverden

INNOVATION OG UDVIKLINGTEMA

FOTO: CHRESTEN BERGH

REPORTAGE SIDE 9 - 11

Tlf. 79 14 03 22

I form til fremtidenEr du i form til at matche fremtidens kravpå arbejdsmarkedet? Ring og hør mere omhvordan vi kan hjælpe dig på vej.

Mit AMU

CO

PSØ

A/S

www.amu-vest.dk300mio.til lokalvækst...

- læs mere på www.froes.dk

Afhold firmaets næste seminar eller kursus hosFalck Nutec i Esbjerg og få en oplevelse for livet!

Vi kan f.eks. kombinere jeres programmed redningsoplevelser, hvordeltagerne i lyn, torden, regn og 1 1/2meter høje bølger bl.a. skalredde sig selv op i redningsflåder.

Kursus- &konference center

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

o e e ce ce te

Semere på tlf. +45 7612 1314eller på www.falcknutec.dk

Firmajulegaver med stram snor side 3

Julegaven er et skulderklap side 4

Sådan får du en stressfri jul side 5

Han afskaffer papirer side 6-7-8

Danske svin indtager verden side 9-10-11

Artikler

Få styr på din pension side 12-13

250 ledere i fælles fodslaw side 14-15

Bubber: - Jeg er desserten side 16

Kursussted midt i naturen side 17

VEJEN: Verdens bedste trægulve side 18

VEJEN: 14.000 kvadratmeter fryser side 19

Tema: Innovation & udvikling

Erhvervsmagasinet BUSINESS-SYDudgives af Syddanske Mediersom tillæg til JydskeVestkysten.

Oplag: 71.500

Redigering og layout:Per Guldberg KlausenLars Stokbro

Ansv. redaktør:: Peter OrryAnnoncer: Michel Bjørnskov

Tlf. 2557 7221

6-7

Intro

2

INTR

O

For et par år siden gav et reklamebu-reau i København deres ansatte enged i julegave. Altså en levende en afslagsen. Dog ikke leveret hjemme ibaghaven – men på et gavebrev, somforklarede, at geden var blevet afleve-ret til en landsby i Afrika.

En stor jysk virksomhed eksperi-menterede sidste år med at give de-res medarbejdere en hjemmeservice-dag. En hjælper en dag – til fri afbe-nyttelse. Dog med moderat succes.Den dag i dag er kun halvdelen afhjemmeservicedagene indløst. Andremedarbejdere har fået gavekort til ski-løb i Danmark, windsurfing eller turei F-16 fly.

Men hovedparten af de ansatte ivirksomheder, som modtager julega-ver fra deres arbejdsgivere, får stadig-væk julekurve, duge, fade, vin og ka-rafler.

Og hvad skal det nu gøre godt for?For hvis virksomheden i disse finans-krise-tider er truet, måske endda harværet gennem en sparerunde og der-af følgende fyringer – hvorfor skal

man så smide penge ud pågaver til medarbejderne?

Fordi det er en god – ogbillig – måde at påskønnederes arbejdsindsats på.Og som man siger hosDanmarks største industri-virksomhed, Danfoss; Deter jo ikke medarbejdernesskyld, at man ikke kan sæl-ge så meget som hidtil. Dehar ydet en topindsats – ogskal naturligvis påskønnesfor det.

Men hvad giver man såmedarbejderen? Lad os slåfast, at det er umuligt atgøre alle tilfredse. I nogle

virksomheder har man indført en»shop-ordning«, hvor man får et antalpoint, som man så selv kan sammen-sætte sin julegave efter med varer fraet katalog.

Den slags er da smart – men ogsålidt for kedeligt. For det, der gør engave til en god gave, er jo præcis, atman ikke ved, hvad den indeholder.Overraskelsen og forventningen vedat åbne den er utrolig vigtig.

Så væk med kataloger og bestil-lingskuponer. Firmagaven bestemmerchefen – eller hans sekretær – og såhar vi alle at blive glade. Og kan vi ik-ke bruge gaven – tjae, så kan man joforsøge at give den videre til sviger-mor eller onkel Ludvig.

Gaver skaloverraske

Af Per GuldbergKlausenTlf. 7912 4570pgk@jv.dk

Og kan vi ikkebruge gaven –tjae, så kan manjo forsøge atgive den videretil svigermoreller onkelLudvig.

04

14-15

BUSINESS-SYDSyddanske MedierJydskeVestkystenwww.jv.dk

Lys for enden af tunnellen. Aktivitetsni-veauet stiger. Pæne regnskaber i vente.Den finansielle krise har så småt sluppetDanmark, og flere virksomheder tror på

stadig bedre konjunkturer. Alligevel skal medar-bejderne ikke forvente, at direktøren har givetgrønt lys til større og bedre julegaver i år. Hellerikke selv om der blev sparet en stor del sidste år.En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv peger på,at julegavebudgetterne bliver holdt i stram snor,og at de ikke kommer til at stige i år.

– De første resultater fra vores undersøgelse iår viser, at virksomhederne forventer at brugenogenlunde det samme som sidste år. Der er enlille gruppe, der forventer at bruge mere og enlille gruppe, der forventer at bruge mindre. Menhos størstedelen er det uændret, forklarer fag-chef for HR og ledelse, Birgitte Meisner Nielsenfra Dansk Erhverv. Den endelige undersøgelse erendnu ikke færdig, men på baggrund af de førstetilbagemeldinger svarer 89 procent, at de giverfor det samme beløb som sidste år. Gennemsnits-prisen for en firmajulegave er 400-700 kr. – entand mindre end sidste år.

Dermed bliver de færre og billigere julegaver,som tilfaldt medarbejderne sidste år, fastholdt isamme lave niveau. Den finansielle og økonomi-ske krise har således fastholdt sit greb om jule-mandens råderum, når det kommer til gavereg-

Virksomheder binder julegavermed stram snor

Den økono-miske krisehar fåetvirksomhe-derne til atspænde liv-remmen godtind. Ny un-dersøgelseviser, at derikke er udsigttil større ga-ver i år.

Hvor storer gaven?Hver fjerde medarbejdervurderer, at sidste årsfirmajulegave lå mellem250-399 kr., omkring enfjerdedel mener, at jule-gaven lå mellem 100-249 kr. mens sammeandel vurderede prisentil at være 400-499 kr.Niveauet bliver nogen-lunde det samme i år.

nen over danske medarbejdere.Hos firmajulegaveeksperten www.firmajulega-

ver.dk er ejer Henrik Lovisendal enig i den vurde-ring. Han har tidligere i år oplevet, at firmaernevar tilbageholdende med julegaveindkøbene,men at der er taget revanche de seneste måneder.

– Det har ladet vente på sig i lang tid, men detkommer, og nu kører det. Jeg vurderer, at vi nokvil nå samme niveau i år som sidste år, fortællerHenrik Lovisendal.

En undersøgelse fra DI viser, at hver andenvirksomhed har gjort indhug i personalegodersom julegaver og firmafester under krisen.

KLIPPE- BUKKE - SVEJSE - OG STANSEARBEJDE

v/Andrew VelardeIndustrivej 4a - 5592 Ejby - Tlf. 64 46 10 94

t.jacobsen@mail.tele.dk

www.t-jacobsen.dk- lige fra små special-opgaver til store serier...

KLIPPE BU

w- lo

HINDSGAVL SLOTDSGAVL SLOAAHindsgavl Allé 7 Tlf. 64 41 88 00

www.hindsgavl.dk

Karensmindevej 3 · Tlf. 63 41 81 00www.comwell.com

Tlf. 70 12 39 00.www.kursuscenter.byggecentrum.dk

MIDDELFART- en af Danmarks største

Konferencebyer...

Middelfart kan tilbyde alt fra det lille mødetil den store konference

-vi glæder os til se jer i Middelfart- det er os med motorvej, tog og 2 gratis broer

lige til døren...

rencen stordyde altore ko

Teglgårdsvej 73 Tlf. 64 41 19 99www.sixtus.dk

PARK MIDDELFARTBY CHO I C E HOT E L S

Viaduktvej 28 Tlf. 63 43 63 63www.millinghotels.dk

✶ ✶ ✶

Oddevejen 8 . tlf. 6340 1906 . www. kursuscentre.dk

Personlig - Fleksibel - Proffessionel

Oddevejen 8 Tlf. 63 40 19 06KursusCentre.dk

4

I regn og slud – julegaverneskal ud. Hos Danfoss påAls er julegaverne hellige.Hvert år kan medarbejder-

ne se frem til en gave fra ledel-sen med tak for indsatsen.Uanset omstændighederne.

– Hos os er julegaven en tra-dition, og den kan man ikkebare sådan uden videre ændrepå, forklarer Ole M. Daugbjerg,der er chief reputation officerhos Danfoss. Heller ikke sidsteår, da Danfoss for alvor blevramt af finanskrisen og måttefyre bunkevis af medarbej-dere, og hvor resultatet efter

årets udgang blinkede faretru-ende rødt, blev der ændret påjulegaverne. For hvorfor skulleder det, spørger Ole M. Daug-bjerg.

– Det var jo ikke medarbej-dernes skyld, at vi ikke kunnesælge så meget som tidligere.Det var verdenen omkring os,der gjorde det. Og selv om vimåtte sige farvel til dygtigemedarbejdere, så skal det joikke gå ud over dem, der blivertilbage, forklarer han.

Danfoss giver julegaver tilen værdi op til det maksimale,virksomheden må give, uden

medarbejderne skal beskattesaf det. De seneste år har detværet 700 kr. pr. medarbejder-gave. Med 26.000 medarbej-dere globalt bliver det en ud-skrivning på godt 18 mio. kr.Alligevel regner Ole M. Daug-bjerg med, at traditionen fort-sætter. Med mindre medarbej-derne selv foreslår at skære ga-verne væk af den ene eller an-den årsag. Det regner Ole M.Daugbjerg dog ikke med oghar umiddelbart svært ved atse forslaget for sig.

Medarbejderne får deres ga-ve i løbet af december.

Traditioner skal man ikke kimse ad. Hos Danfoss er juletræet og julegaverne fast inventar hver december. Krise eller ej. Foto: Timo Battefeld

D A N F O S S :

Julegaverneer urørlige

Selv om krisen sidste år kradsede hos Danfoss, ogflere medarbejdere måtte forlade virksomheden, blevder alligevel givet julegaver til medarbejderne. Ogsåi år får de ansatte en gave med tak for indsatsen i år.

Rødvin, slik eller gavekort til et week-endophold for to er sikre gavehit. Også er der de mere vovede, som skaberomtale og måske en trækken på smile-båndet.

Hos www.firmajulegaver.dk fortællerejer Henrik Lovisendal om de mereskøre og anderledes julegaveideer.

– Der er et tovløst sjippetorv eller et»slap on« armbåndsur i silikone. Elleren original toenhalv liters malerspandfyldt med karameller, fortæller HenrikLovisendal.

Er man som virksomhed mere miljø-bevidst, har Hot Consult en gave, derer helt anderledes: De ansatte kan få etenergitjek hjemme hos sig selv medgode råd til, hvordan man sparer påvarmen.

Hjælp medarbejderne med at tænkepå miljøet, når de skal opvarme deresprivatbolig. Et energitjek kan give enårlig besparelse i mange år. Da ikke al-le medarbejdere nødvendigvis bor ieget hus, mener Hot Consult da også,at deres julegaveidé passer bedst indsom én mulighed ud af et udvalg, sommedarbejderne kan vælge mellem.

Tovløst sjippetov elleret energitjekDe mere skøre ogmærkelige gaver, somvirksomhederne kan give.

Et badehåndklæde, tre flasker vin elleren julekurv med lækkerier. Ideerne tilårets julegave er mange, og flere che-fer og sekretærer har med garantibrugt timer på at finde ud af, hvad fir-maets medarbejdere skal have i åretsjulegave. Og der er da også god grundtil at tage årets julegave seriøst. Den ernemlig et signal fra virksomheden om,at den værdsætter medarbejderne.

– Når virksomhederne giver firmaju-legaver, sendes først og fremmest etsignal om, at medarbejdernes indsatsværdsættes og at traditioner priorite-res. Det er en måde at kitte organisa-tionen sammen på samt fastholde ogudbygge de nødvendige relationer ivirksomheden, forklarer chefkonsu-lent inden for HR og ledelse i Dansk Er-hverv, Martin Darré.

Og selv om flere medarbejdere nokhar prøvet at få en gave, der ikke ligepassede ind i stilen derhjemme og der-for blev »glemt« til julefrokosten ellergivet videre til en fjernere slægtning,så viser undersøgelser, at medarbej-derne faktisk værdsætter den årlige ju-legave.

– For medarbejderne er firmajulega-verne netop et klap på skulderen foråret, der er gået – det er noget, der op-tager medarbejderne, og som er værd-sat, fortæller Martin Darré.

Som et klap påskulderen

TEMAET OM FIRMAJULEGAVER ER SKREVET AFMikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, mko@jv.dk

JULE

FERI

EN

Juleferien står for døren. Men udover klejner og gløgg betyder ferienogså, at mange danskere rammes afstress i dagene op til jul og i de før-ste arbejdsdage efter nytår.

Og det står særligt slemt til blandtdanske chefer, der i hele 40 procentaf tilfældene rammes af efter-ferie-stress på grund af frygten for enfyldt e-mail-indbakke og mange ud-skudte møder.

Men træk lige vejret dybt ind og tagdet helt roligt. Business-Syd har væ-ret på jagt efter gode råd, der kansikre dig en stressfri juleferie og enrolig opstart på det nye arbejdsår.

F Ø R F E R I E NGem de store beslutningerEr det virkelig nødvendigt, at dinvirksomheds projekt bliver gennem-ført før jul? Det er et godt spørgsmålat stille sig selv. For ofte kan det fak-tisk bedre betale sig at starte året påen frisk. Så vent med at træffe de sto-re beslutninger til midten af januar.

Stands hjemmearbejdetReager, hvis en eller flere af dinemedarbejdere fortæller, at de hartænkt sig at arbejde hjemmefra i feri-en – for lige at klare det sidste.

Det går ikke. For selv om det umid-

ge, da I fik dem, så vil medarbejder-ne efter nytår ofte sidde med en u-udtalt følelse af, at de nu både skalnå de »gamle« ideer samt finde pånye prioriterede opgaver.

Gå tidligt i sengHvis der har været løbet stærkt desidste måneder, så sørg for at gå tid-

ligt i seng om aftenen et par dage optil din ferie. Det optimerer nemlig di-ne muligheder for at smutte uden omden ellers så hyppigt forekommendeferiesyge.

E F T E R F E R I E NBrug en dag på småtingNår du skyder det nye arbejdsårigang, kan du begynde med at brugeen enkelt dag på at rydde op og svarepå mails og tale med dine medarbej-dere. Vent med de større møder tilsenere, så der er tid og overskud tilat få de små ting af vejen.Sørg ogsåfor at opdatere dig gennem en godkollega, så du ved, hvad der er sket ivirksomheden, mens du har været påferie.

Skaf dig frirumDet er vigtigt at kunne arbejde i fred,og der skal være perioder i løbet afarbejdsugen, hvor du kan skrive ellertænke uforstyrret. For hver gang, dufår brudt koncentrationen, tager detmellem 15 og 20 minutter at kommetilbage på sporet igen. Så for at und-gå at tage det koncentrationskræven-de arbejde med hjem, så sørg for atplanlægge dig ud af det, så du har etpar uforstyrrede formiddage eller ef-termiddage om ugen. KILDE: LEDERWEB.DK

En stressfri jul

delbart kan lyde som en god idé forvirksomheden, så kan det stress-mæssigt og hjernemæssigt bedst be-tale sig at møde frisk og veludhvilettil det nye år.

Drop et par af de gode ideerIdeer har det som ting i køkkenskabe– de formerer sig og fylder op. Detkan derfor være en god strategi tilstressbekæmpelse at droppe et paraf de gode ideer, som I i virksomhe-den har fået det forgangne år. Forselv om ideerne kan have været rigti-

Sørg derfor for at gennemgå den-ne tjekliste, før du sætter dig bagrattet og vender næsen hjemadtil juleand og risalamande.

Hvor kan man få fat i dig?Send en mail til de kolleger, derhar behov for at vide, hvor du be-finder dig i ferien.

Skriv hvornår du kommer tilba-ge og skriv, om du læser mails el-ler sms’er i ferien og i så faldhvor tit.

Hvis der er nogen på arbejde ivirksomheden, mens du er på fe-rie, så henvis eventuelt til dennærmeste chef eller kollega, hvisder er akut behov for at få fat idig. Så må denne vurdere, om derer et behov for at forstyrre dig iferien.

Husk at indtale en beskedHusk at opdatere din besked påtelefonsvareren både på din sta-tionære telefon på arbejdet samtpå din arbejdsmobil, hvis du harsådan en.

Fortæl hvor længe du er på fe-rie, og hvem de kan kontakte istedet. Pas dog på, hvis du skalud at rejse, og du samtidig an-vender din arbejdsmobil privat.For så vil eventuelle lyssky folkkunne regne ud, at der er rig mu-lighed for at bryde ind hos dig.

Sidst, men ikke mindst så huskat opdatere telefonsvareren igen,når du vender tilbage på arbejde.

Tøm din mailpostkasseSkulle du have begrænset indbak-ke-plads, så er det en god ide ligeat fjerne de mest megabyte-tunge

beskeder, før du går. Dermed lø-ber din email-indbakke ikke overmed mails, og afsenderne slipperfor at få besked om, at de ikkekunne aflevere deres mails til digpå grund af pladsmangel. Detfremstår nemlig ikke så profes-sionelt.

Tag sikkerhedskopierArbejder du på en bærbar compu-ter, så kan det være en god ide athuske at tage sikkerhedskopieraf dit arbejde. Så er det der heltsikkert, når du vender tilbage.

Er du i tvivl om, hvordan detgøres, så tag en snak med virk-somhedens it-afdeling, hvis derer sådan en.

Pas på din computerArbejder du på en bærbar compu-ter, bør du overveje risikoen vedat tage den med hjem i julen.

GØR KONTORET KLAR TIL JUL

Tegn på julestressFysiske symptomerIndre uro HovedpineHjertebanken MavesmerterNedsat potens VægttabIinfektioner Forværring af

kronisk sygdomPsykiske symptomerUlyst TræthedIrritabilitet HukommelsesbesværKoncentrationsbesvær AngstNedsat humoristisk sans Depression

6

hvor du ikke kan finde tingene,så du alligevel bliver nødt til atgå til købmanden.

Søgningen er afhængig af, at alforarbejdet er gjort ordentligt,hvilket betyder, at de indscanne-de papirer er rensede, så genken-deligheden er større. Og så harDansk Scanning i øvrigt udvikletsin egen søgemaskine, der harslået Googles søgemaskine i enudbudsrunde.

Virksomhed med udvikling– Vi har også vist den til EU i for-bindelse med indscanningen afderes arkiver, og deres egen sø-gemaskine kan ikke matche voresi hastighed, så vi skal også leveresøgningen, når det historiske ar-kiv bliver åbent for 500 millionerbrugere, siger Henning Kirke-gaard og tilføjer:

– Det er jo sådan nogle virk-

Spiren til Dansk Scanningblev lagt den fredag først ihalvfemserne, da HenningKirkegaard stod ved et

kraftværk på Bornholm og havdebrug for detaljer fra tegningernehjemme på kontoret i Esbjerg.Det tog en krig, før en kollega fikcyklet retur til arbejdspladsen,for det var efter lukketid – og fax-ede 24 sider, som Henning Kirke-gaard modtag som blanke sider,fordi de var vendt forkert.

– Internettet var opfundet, ogjeg tænkte, at det da må kunnegøres lettere, siger Henning Kir-kegaard, der købte sin førstescanner, der var dyrere end deresførste varevogn, en Mercedes Vi-to, og gik i gang hjemme i daglig-stuen, sammen med sin hustru,Susanne, der er medejer og ogsåarbejder i Dansk Scanning i dag.

Så han, i samme situation tilba-

ge på klippeøen, i dag kan hentetegningerne fra internettet på sinmobiltelefon.

Efterbehandling er alt– Mange tror, scanning bare erscanning, og at man kan gå i gangpå en scanner fra supermarkedettil 1500 kroner. Men det er dét, atsystemet kan genkende teksten,der gør, at vi kan søge i de ind-scannede arkiver, og at vi kansælge vores teknologi, siger han.Dansk Scanning har netop kørten test på EU’s centralarkiv, somvirksomheden er ved at scanneind. En hitrate på 99,7 procentbetyder, at ud af 1000 maskin-skrevne bogstaver er der kun tre,Dansk Scannings søgesystem ik-ke kan genkende.

– Hvis du ikke kan søge i arki-verne, har det ingen værdi. Det erligesom at have en fyldt fryser,

somheder som vores, vi skal ha-ve til Vestjylland.

Perspektiverne er enorme. Enting er, at halvdelen af Danmarkskommuner stadig ikke har fåetdigitaliseret deres byggesagsar-kiver, noget andet er, at så er derjo også alle de andre kommunalearkiver. Og arkiver i staten, i stør-re virksomheder – og i udlandet.Dansk Scanning har netop vun-det digitaliseringen i tre norskekommuner, og eksporten udgør idag 30 procent af virksomhedensomsætning på godt 50 millionerkroner om året.

Kommunal tomgang– Men lige nu er vi i samme situa-tion, som hvis du stod overfor enmark, der skulle pløjes, og du haren otte-furet plov, men chefenbeder dig bruge en kultivator,fordi der skal spares benzin, si-

Gamle arkiver i form af papirer i kassevis, tonsvis og hyldevis er gemt på lager hos DanskScanning, indtil tidsfristen udløber. Så venter makulatoren og papiret ryger til genbrug.

Foto: Orla Lund

Den dagfaxentog fusen påHenningDansk Scanning i Esbjerg er

europamestre i digitalisering.

Fordi Henning Kirkegaard

som en af de første forstod

rækkevidden af internettets

muligheder.

REPO

RTAG

E

7

ger Henning Kirkegaard om, atmange holder sig tilbage pågrund af udgiften, typisk et parmillioner kroner for en gennem-snitskommunes byggesagsarkiv:

– Man har vænnet sig til en tan-kegang, hvor løn er gratis, formedarbejderne er der jo i forve-jen, siger Henning Kirkegaard,der bliver helt forarget, når hantænker vi andres tid med i detsamlede billede. For så længekommunernes byggesagsarkiverikke er digitaliseret, kræver entegning dages venten på en kopi iet brev eller et besøg på kommu-nen. I arbejdstiden vel at mærke.

– Vi har digitaliseret GentofteKommunes byggesagsarkiv, ogde kan nu registrere, at arkivetbliver brugt 100 gange i en ar-bejdstime, helt uden, at det ko-ster kommunen arbejdskraft. IKøbenhavn har man fem ansat til

at ekspedere borgerhenvendelserpå arkiverne, og de kan klare 100borgerhenvendelser om dagen.Smart nok, hvis målet er, at manikke vil hjælpe borgerne, for hvisman laver en tilstrækkelig dårligservice, så bliver den jo ikkebrugt, siger Henning Kirkegaardog fortsætter:

– Vi mangler nogle beslutnings-tagere med mod og mandshjerte.Vi har selv geninvesteret 20 pro-cent af vores omsætning de sene-ste år, og hvis alle gjorde det, såville der ikke være finanskrise.

I hvert fald bærer strategienfrugt i Dansk Scanning, der i helesin levetid har vundet tre ud af fi-re licitationer, virksomheden harbudt på.

Selve indscanningensker manuelt og kræ-

ver masser af ar-bejdskraft i den tidli-

gere plastfabrik påLillebæltsvej i Esbjerg,med Henning Kirke-gård midt i travlhe-den. Efter indscan-

ningen bliver alt gen-nemtjekket manuelt,

for at sikre, at der foreksempel ikke kom-

mer personfølsommeting ud.

Foto: Orla Lund

Der skal nogle enorme servere til at lagre Dansk Scannings kolossale mængder af data, så de står i kølede con-tainere i fabrikshallen.

Foto: Orla Lund

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Dansk ScanningEtableret i 199552 medarbejdere. Enkelte arbejder påskiftehold, fordi visse maskiner er så dy-re, at de skal udnyttes hele døgnet.Blev Entrepreneur of the Year i RegionSyddanmark i år og er den virksomhed iregionen, der har næsthøjest vækst.Omsatte i 2009 for 55 millioner kroner.

Kommunernes foretrukneHar digitaliseret 45 af de 52 danskekommuner, der har taget den ny tekno-logi til sig. 46 kommuner er ikke digitali-seret.Er på fuld vej ind i Norge, har vundet di-gitalisering af tre kommuner og er ved atudregne tilbud på flere.

Grøn og sundDansk Scanning passer på både miljø ogarbejdsmiljø.Medarbejdere har gratis frugt og gratismassage i arbejdstiden.Miljøet skånes med to store vindmøller,der leverer al virksomhedens strøm, plusstrøm til 1500 husstande.

Pillede clips udDa Dansk Scanning digitaliseredeDomstolsstyrelsen sad 11 medarbej-dere i halvandet år og pillede clips udaf de gamle papirer. Tre containerful-de metal, blev det til.

SikkerhedFor at sikre mod fejl må medarbejdereved Dansk Scanning altid kun opereremed én sag ad gangen. Får medarbejderen en mistanke om, atder har sneget sig forkerte papirer med imappen, mens den har hængt i arkivernei kommunen, eller hvor sagen nu kom-mer fra, så bliver kommunen kontaktetfor selv at tage stilling til, om der er sketen sammenblanding og i givet fald rededen ud. Mens Dansk Scanning er i gang medscanningerne, har virksomheden en re-kvireringsafdeling, så hvis kunden harbrug for nogle papirer kan man bare rin-ge og få papirerne sendt per mail inden-for maksimalt halvanden time. Efter indscanningen gemmer DanskScanning papirerne et tidsrum aftaltmed kunden. Bagefter ryger hele mole-vitten i en makulator.

’’I begyndelsen kostede com-puterne det hvide ud ad øj-nene og kunne ingenting.Arbejdsstationer, der kunnedet samme som en mobilte-lefon kan i dag, løb hurtigtop i 150.000 kroner.

Henning Kirkegaard om en dyr start – hvor computerne også hele tiden

blev for små og måtte udskiftes

TEKN

OLO

GI

Assens Kommune var denførste, der fik sit bygge-sagsarkiv digitaliseret, i2003. Siden kom kommu-

nefusionen, og Assens fik femnabokommuner med, men om enmåneds tid vil det samlede byg-gesagsarkiv for storkommunenligge frit tilgængeligt på internet-tet:

– Vi er ved at bygge nyt rådhus,og en af grundene til, at manfandt pengene til den samlede di-gitalisering, var, at så behøver viikke at bygge ekstra kvadratme-ter til arkiv, siger afdelingslederLars Evald Jensen. Men én ting erpengene, en anden, at digitalise-ringen giver et meget bedre ogmere brugbart arkiv:

– Vi kan ikke dokumentere be-sparelsen, fordi vi ikke registre-rede den tid, vi brugte på borger-henvendelser. Men vi sparer tid,og først og fremmest har vi fåeten meget bedre service, og kvali-teten af vores oplysninger ogsagsbehandlinger er langt bedre.Tidligere levede vi lidt i lykkeliguvidenhed, simpelthen fordi in-gen vidste, hvad der gemte sig ihver enkelt sagsmappe. Nu kan visøge på kryds og tværs i allemapper, siger han.

Esbjerg Kommune er den ene-

ste i Sydjylland, der også ofrer deto-tre millioner kroner, for atkomme med på vognen. Ifølgekommunaldirektør Otto Jesper-sen simpelthen fordi, kommunenønsker at drive en rationel virk-somhed.

Esbjerg vil være rationel– Vi kan spare penge og kommu-nale ressourcer og samtidig giveen bedre service til vores virk-somheder og borgere. Ideen er jo,at borgerne betjener sig selv, si-

ger han og forudser, at flere arki-ver vil følge efter.

Esbjergs digitale byggesagsar-kiv er lige nu i gang med den sid-ste gennemgang for eventuellepersonfølsomme oplysninger, in-den det i løbet af kort tid bliveroffentligt. Til gengæld er kommu-nens forsyningsvirksomhed alle-rede i luften på sin hjemmeside:

– Alle kan finde oplysninger ogtegninger over vand-, varme- ogkloak, siger administrerende di-rektør Jesper Frost Rasmussen og

fortsætter:– Tidligere ringede folk ind, og

vi fandt tegningerne frem ogsendte dem, enten per brev ellermail. Nu kan entreprenøren gå pånettet ude i gravkoen og straksse, hvad der ligger af rørlednin-ger på grunden.

Borgerne får en langtbedre behandlingEsbjerg Kommuneofrer to-tre millionerkroner for at fåbyggesags-arkiv pånettet.

Når alle tegninger over vand, varme og kloak er digitaliseret, kan entreprenøren gå på nettet ude i gravkoen og straks se, hvad der liggeraf rørledninger på grunden. Arkivfoto: Esben Dige

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Selvom et byggesagsarkiv lyder somen blanding af kedelige stregtegnin-ger og blodfattige henvendelser omcarporte og nye tilbygninger, så erarkiverne ofte fyldt med personføl-somme oplysninger. I en grad så enfemtedel af Frederiksberg Kommu-nes byggesagsarkiv er lukket for of-fentligheden, og så alle medarbej-dere hos Dansk Scanning – og deresægtefæller eller samboere – er sik-kerhedstjekket af politiet.

– Årsagen er selvfølgelig også, atvi også indscanner tegninger overpolitistationer, sygehuse, kraft-værker og banker. Tegninger, somkan misbruges af de forkerte, sigerHenning Kirkegaard.

På samme måde er det et sikker-hedskrav, at Dansk Scanning haregen lastbil med chauffør, så arki-verne på intet tidspunkt kommer ifremmede hænder.

REPORTAGE FRA DANSK SCANNING SIDE 6-7

Alle medarbejdereer sikkerhedstjekketPersonfølsomme oplysninger i arkiver betyder, atde, der arbejder med digitalisering – f.eks. hosDansk Scanning – er sikkerhedstjekket af politiet.

Der er ingengrænser for

størrelserne påtegninger, derscannes ind -og ofte er dertale om rigtigstore bygge-

sagstegninger,som bliver læst

ind og digitaliseret.

LAN

DBRU

G

9

Mens dansk landbrug er i krise, ogerhvervet herhjemme mest fårtæsk for medicinmisbrug og mil-jøsvineri, så er den danske pro-

duktion så velanskrevet ude i verden, at kun-derne står i kø for at købe dyr lige så sunde,gennemtjekkede og CO2-rigtige som vores.

– De danske svineavlere har tidligt valgt atgå sammen om målsætningen for avl, og detbærer frugt nu. I de senere år har vi især avletefter fodereffektivitet, og det betyder, at dan-ske svin producerer mere kød for mindre fo-der. Det sparer CO2, men det sparer ogsåpenge ude hos svineproducenterne, siger Ni-colaj Nørgaard, direktør i Videncenter forSvin.

Svinene sejrer totaltDet, der for alvor fik salget af sæd fra danskeorner til at brage gennem lydmuren var enuvildig tysk test tilbage i 2008, Warentesten,som placerede danske svin på en suverænførsteplads på alle målte parametre. Inden, i2007-2008, var omsætningen på eksport afdanske svinegener, i form af levende dyr, 160millioner kroner og næste år ventes det tal atrunde 400 millioner kroner.

– Det eneste problem er, at vores svin erknap så robuste, som nogle af de udenland-ske. Tyskerne kalder dem »de danske prin-

sesser«, efter eventyret om prinsessen på ær-ten, så robusthed er et af de nye avlsmål, si-ger Nicolaj Nørgaard, der venter sig endnubedre resultater nu, da dansk svineavl somde første i verden har indført udvælgelse afavlsmateriale på genniveau. Det er hidtil ikkepraktiseret på svin.

Kønssortering til kviernes fordelDet er det til gengæld på kvæg, hvor man og-så har fundet på at sortere i generne, hvilkethar ført til supersællerten – kønssorteret ty-resæd:

– Lande, der er interesseret i hurtigt at op-bygge en større mælkeproduktion, som Kinaog Rusland, vil kun have kvier, siger HansChristian Hansen, fra Viking Genetics, detdansk-, svensk- og finskejede avlsselskab forkvæg.

Salget af kønssorteret sæd gik for alvor igang for to år siden og stiger i øjeblikket eks-plosivt og bærer i høj grad væksten på 30procent i indeværende år på sine skuldre. Ialt ventes eksporten af tyresæd og befrugte-de æg at nå 3 millioner euro, eller knap 23millioner kroner i år:

– Vi har nogle rigtig gode dyr, og så er viblevet meget mere professionelt fokuseret påeksport, siger administrerende direktør i Vi-king Genetics, Claus Fertin.

Danske grisebasser tonsede ind på førstepladsen på alle parametre i en uvildig og internationalt anerkendt tysk test for to år siden. Det har sat gang i eksport af avlsdyr.

Danske avlsdyrindtager verdenSalg af danske avlsdyr er i voldsom vækst ude i verden. Årsagen er, at danske svin sparer CO2 –og penge – mens vi er mestre i at kønssortere tyresæd og dermed garantere køberne kvier.

Svin er størstEksporten af avlssvin overstigerlangt eksporten af tyresæd. I alt når eksport af avlssvin i åren omsætning på 400 millionerkroner.

... og hurtigeEn so er drægtig i 116 dage, ellernæsten fire måneder, mens køerer ni måneder undervejs – og sø-er får to kuld om året, mens køer,der avles for mælkens og ikke forkødets skyld, får en kalv hvert år.

WarentestUvildig test foretaget af det of-fentlige Landbrugskammer iNordrhein-Westfalen. Af forskel-lige avlsselskabers hundyrslinjer.Svin fra den danske linje, DanAvl,var for første gang med i testen i2008 og klarede sig suveræntbedst. Testen foretages hvertfemte år.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Avl på generGenomisk selektion, som det hedder,når der avles direkte udfra dnaet, bety-der langt bedre mulighed for at avleefter helt præcise egenskaber – samti-dig med, at det øger hastigheden i avl. Inden for svin går det så hurtigt, at enhvid orne bliver tappet som sæddonor iet halvt år, så er den allerede genetiskforældet. En rød orne holder et år – ogsøerne 1,2 kuld.Branchens forventninger er, at geno-misk selektion vil give en mere præcisudvælgelse af avlsdyr og øge salget afdansk svineavl med 25-30 procent.

Køer tager tidInden for kvægavl er forventningen enhalvering af avlsgenerationerne, dertraditionelt ligger på fem år, fordi ty-ren først skal være kønsmoden, førdens sæd kan prøves af på 100 køer –og dens avlsegenskaber vurderes pådøtrene. Salg af tyresæd og befrugtede æg når iår 23 millioner kroner.

10

Som 12. generation på sinfødegård og med fire dø-tre i hjemmet er avl ikkenyt for Christian Lund i

Skodborg ved Vejen. Men meto-derne er helt anderledes, enddengang det var hans far, derhavde træskoene på.

– Jeg startede med at købe firesuper-embryoner fra en hol-landsk avler, da jeg overtog be-driften, siger Christian Lund. Detvar i 1999, de fire befrugtede ægblev sat op i fire rugemødre oggav to kalve: En kviekalv og en ty-rekalv. Tyrekalven døde, før den

blev kønsmoden, men kvien varen vinder. Den har ved at få skyl-let sine befrugtede æg ud og satop i nye rugemødre givet liv tilop mod 80 kalve, og leveret ge-ner til fire brugstyre, ChristianLund har haft succes med hos Vi-king Genetics.

Miss Danmarks deroute– Med genetisk udvælgelse er av-len blevet meget mere præcis.Tidligere, når avlen blev baseretpå udseendet, kunne det tælle,om halen var ordentligt vasket,siger Christian Lund, der selv har

prøvet at få gentestet sin bedstydende ko nogensinde, »MissDanmark« – men hun var heltuegnet til avl.

Mens svineavl er et levebrød i

sig selv, foregår kvægavl ude i dedanske stalde, hvor det er op tilhver enkelt mælkeproducent atfå taget genprøve på sine bedstekøer og få gang i egen avl:

Sunde dyr lønner sig bedre end ensidig fokus på høj mælkeydelse. Den strategi har danske kvægavlere

Miss Danmarkvar enfuser

Mens avlen tidligere var baseret på dyrenesudseende, er det nu generne, der tæller, og såkommer de kønne dyr tit til kort.

Danske grise skal have min-dre at spise for at lave farstil frikadeller – og samtidiger de på alle måder sunde-

re og bedre, både i levende live ogsom kød. Det viser en uvildig tysktest, der blev lavet for to år siden –og det har for alvor skubbet til eks-port af sæd fra danske orner og le-vende avlsdyr.

– Vi har haft fokus på lavt foder-forbrug og stor tilvækst sammenmed generel sundhed i mange år, si-ger Niels Pedersen, en af de 30 god-kendte avlere i DanAvl, der er Land-brug & Fødevarers kvalitetsprædi-kat.

– I Kina, hvor der bor en milliardmennesker, betyder det noget, hvisdu på hvert kilo kød kan spare ethalvt kilo korn, siger han.

I vores klimatid hedder det CO2-

besparelser, hvilket gør de danskegrise til populære avlsdyr også pånærmarkederne.

Foran på pointDanmark er foran på point, fordi av-len herhjemme har været strukture-ret i årevis, med data på alle søer ogorner og afkom, i generation på ge-neration. Data, som Niels Pedersenog de andre avlere bruger i en internkonkurrence:

– Det bliver simpelthen en pas-sion, siger Niels Pedersen i kontoretpå gården ved Holsted Å.

Med en avlskontrakt på 495 søersammenligner han sin levevej medat investere i aktier:

– For uanset mængden af data veddu aldrig, hvad der kommer ud afdet, siger han.

Da sæd fra orner ikke kan fryses

ned, skal det gå hurtigt, hvis man fo-retrækker en bestemt avls-orne tilsin brunstige so:

Hurtige beslutninger– Vi sidder søndag aften og udvæl-ger, siger Niels Pedersen, der er indeat tjekke sine dyrs præstationer fle-re gange om dagen. Hvor mange pat-tegrise har hver enkelt so fået, oghvor gode er de? Grisene bliver af-prøvet i 70 dage med vejning vedstart og slut, og så bliver de scannet.

– Det går så hurtigt. De hvide or-ner bruger vi kun et halvt år, så erderes gener allerede overhalet afden næste generation af orner, derhar endnu bedre egenskaber, og sø-erne bliver overhalet allerede efter1,2 kuld, siger Niels Pedersen om enbranche i konstant udvikling.

Klima-rigtige svin er inde i varmenDansk svineavl har i årevis fokuseret på sunde grise, der vokser mestmuligt på mindst muligt foder. Det har skabt en gris, der er mindreCO2-forurenende, og klimarigtige grise sælger i udlandet.

Hvide og rødeDen gris, vi spiser, er en blan-ding af tre racer: landrace,yorkshire og duroc. De to førsteracer er hvide – den sidste rød-brun.Blandingen har vist sig at giveden sundeste og bedst produce-rende gris – men det kræverden rette kombination, nemligen fjerdedel landrace, en fjer-dedel yorkshire og halvt duroc.

Konstant forfinelseAvlerens opgave er konstant atudvikle de rene racer, så de gri-se, svineproducenterne får ud istaldene, altid er en lille takbedre.Avlen koncentrerer sig om derene racer og søer, der er enblanding af landrace og yorks-hire.

DAN

SKE

AVLS

DYR

11

– Det giver en ekstra indtægt,når det lykkes at lave en præmie-tyr, men det giver også fagligstolthed og sikrer, du hele tidenfår den optimale bestand, siger

Christian Lund, der kun avler påen håndfuld af sine kvier, som fåroverskuddet af befrugtede æg satop i flest mulig af staldens mereordinære kvier.

Mest stolt er han dog over, atdanske mælkeproducenter så tid-ligt forstod at avle efter sundedyr, frem for dyr, der leverermest mælk. For ved kun at avle

efter ydelse har man mange ste-der set eksempler på køer, derslet ikke kunne holde til at værerene mælkefabrikker:

– Mit mål er at avle en ko, jeg al-drig kommer til at kende, sigerChristian Lund, om drømmen –en ko, der ikke gør sig bemærketmed sygdom og andre mangler.

ægavlere, som Christian Lund, forfulgt i årevis – og det giver pote nu. Foto: Joan Karlsen

PræmietyrChristian Lund har fået fire tyre af egenavl anerkendt som brugstyre, der er solgttil Viking Genetics for at få deres arve-anlæg mangfoldiggjort.En brugstyr er fem år undervejs. Førstskal en gentest vise, at her er tale om go-de arveanlæg. Men det er ikke nok. Her-efter skal tyren blive kønsmoden – og la-ve 100 døtre. Det er så deres kvaliteter,der skal vurderes, før det kan afgøres, omtyren skal bruges til avl – eller skal sen-des til slagtning.

Moderne metoderDet er i den sidste del af processen –vurderingen af døtrenes egenskaber –baseret på gentest kan speede kvægavlop. Før skulle man vente på disse døtresførste kalv og derefter mælkeydelse,mens dette i dag med stor sikkerhed kanaflæses af i generne.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dk

Helst ingen udefraEn dygtig mælkeproducent kan hele ti-den forny sin besætning uden at tagekvier ind udefra.Selvfølgelig kan man købe kvier fra an-dre gårde – men fremmede dyr er altiden sygdomsrisiko, som der kan væremange penge i at undgå.

Af Yvonn TittelTlf. 7912 4562, yti@jv.dkNiels Pedersen med en af sine avlssøer i staldene, hvor svinenes gode gemyt også værdsættes højt. Søerne er meget nysgerrige og kan

gå så vidt som til at nappe lidt, men i øvrigt vil de bare gerne hygges om. Foto: Chresten Bergh

Ornens jobAvls-ornerne får aldrig lov at bedækkeen so. De bliver gejlet op til at hoppe påen kunstig so, i landbrugssprog en »buk«,hvilket de gør en til to gange om ugen.Hver »tapning« bliver delt i 20-70 avls-portioner sæd til inseminering af søerne.

Dansk svineavl har tidligere primært avlet efter, at soen fikflest mulig pattegrise. De tider er slut, nu er målet lavt foder-forbrug – og sunde pattegrise og søer, der har gode moder-egenskaber så de kan passe på deres grise. Foto: Chresten Bergh

PEN

SIO

NS-

RÅD

12

1. Gå efter den bedste rente. Skaldu vælge mellem forskellige pen-sionsselskaber, er der økonomiskfornuft i at gå efter det selskab,der tilbyder den højeste rente pådin opsparing. En lidt højere ren-te vejer nemlig langt tungere endbilligere administrationsomkost-ninger og forsikringer. Over en35-årig periode vil en procent iekstra rente f.eks. give dig 20procent mere i pension. 10 pro-cent billigere forsikringspriservil give dig 2,3 procent i ekstrapension. En reduktion på en pro-cent i administrationsomkostnin-gerne (i procent af indbetalingen)vil blot give dig 1,3 procent merei pension. KILDE: PFA-PENSION.

2. Saml pensioner og spar på admi-nistrationen. Har du haft flere ar-bejdsgivere, har du sikkert ogsåflere pensionsordninger. Typiskbetaler man et årligt gebyr fra etpar hundrede til 800 kroner år-ligt for en »hvilende pension«.Det giver derfor god mening at fåordningerne samlet. Typisk kandu flytte din opsparing for etmindre gebyr. De fleste selskabertager ikke noget for at tage imodpengene.

3. Overvej at skifte til markedsrentenu. Efter finanskrisen har de fle-ste pensionsselskaber ikke såstore reserver. Samtidig vil myn-dighederne i de kommende årstille større krav til opbygning afreserver, før pensionsselskaber-ne kan øge aktieandelen i deresinvesteringer. Det vil over tidpresse afkastet i de traditionelleopsparinger, hvor man er garan-teret en vis rente. Derfor kan ti-den være ideel til at sætte enstørre del af sin pension i mar-kedsrente, hvor renten følgermarkedets udvikling. Afkastet påmarkedsrenteprodukter kansvinge meget fra år til år og oven-ikøbet blive negativt, men – altandet lige – kan man på langt sigtforvente en højere rente medmarkedsrente. Har man kort tidtil pensionering, eller har man enældre ordning med en høj garantipå forrentning –eksempelvis 4,5procent –er markedsrente ikke al-tid den rigtige løsning.

4. Nedtrap risikoen, når du nærmerdig pensionsalderen. Hvis du inve-sterer en del eller hele din pen-sion i markedsrente, skal du hu-ske at minimere din risiko (på ak-tier m.m.) på din opsparing, sådu beskytter din opsparing desidste år, inden du skal på pen-sion. En nedtrapning af risikoenskal senest påbegyndes 10-15 år,før du går på pension.

5. Ekstra opsparing kan med fordelforegå i firmapension. Gennem dinarbejdsgivers pensionsordningkan du typisk opnå fordelagtigevilkår for supplerende opspa-ring. De fleste pensionsselskabertilbyder samme administrations-

omkostning, hvis du vælger atindbetale mere til pension gen-nem din firmapensionsordning.Samtidig tilbyder selskaberne ty-pisk mulighed for billige forsik-ringsdækninger og lempelige hel-bredsoplysninger ved oprettel-sen.

6. Spar op gennem faglige organi-sationer. Hvis din arbejdsgiver ik-ke har oprettet pensionsordningtil medarbejderne, og du selv øn-sker at spare mere op til pension,kan der være attraktive mulighe-der for supplerende opsparing ogforsikring via faglige organisatio-ner.

7. Oprethold forsikringsdækningved arbejdsløshed. Mister du dit ar-bejde, og din arbejdsgiver stop-per indbetalingen på din pen-sion, kan du efter nærmere aftalemed dit pensionsselskab opret-holde dækningen i en længere pe-riode, hvis din opsparing er til-pas stor. Betalingen for forsik-ringsdækningen trækkes af ditpensionsdepot. På den måde op-retholder du trygheden, mens dufinder et nyt arbejde.

8. Hospitalsforsikring kan dækkedin familie. Rigtig mange er dæk-ket af en hospitalsforsikring viaderes arbejdsgiver. Typisk kan ensamlever/ægtefælle tegne en til-svarende forsikring til sammepris uden at aflevere helbreds-oplysninger. I andre tilfælde kandin hospitalsforsikring også om-fatte dækning for dine børn, ellerdu kan medforsikre dem mod enmerpris. Spørg din pensionsleve-randør om mulighederne.

9. Optimer pensionsordningen hvertandet eller tredje år. Din pensions-ordning skal følge dit liv og opti-meres til din familiemæssige si-tuation. Er du blevet gift, har fåetbørn, købt hus eller lignende,skal du sikre dig, at din pensions-ordning er ajourført og svarer tildine nye behov. Det samme gæl-der, når du nærmer dig pensione-ring, så sørg for at din forsik-ringsdækning nedtrappes i taktmed, at forpligtelserne falder –børnene flytter hjemmefra m.m.– det øger din opsparing.

10. Planlæg udbetalingen af dinpension. Overgangen til pensionskal planlægges i god tid – mini-mum 10-15 år før du går på pen-sion. Overvej i den forbindelseløbende om niveauet for din pen-sion ser rigtigt ud, hvis ikke bør

du øge din opsparing. Skattereg-ler og modregningsregler for of-fentlige ydelser ændres løbende,så du kan først tilrettelægge ud-betalingen af dine aktiver (pen-sioner, friværdi i hus og frie mid-ler, arv m.m. ) umiddelbart op til,at du går på pension. Søg rådgiv-ning, så du sikrer et optimalt for-løb, der passer til dig og dine øn-sker. Du kan typisk søge rådgiv-ning hos din pensionsleverandøreller din bank.

11. »Nedspar« på den rigtige måde.Har du opsparet kapitalpension,kan den med fordel udbetalesuden modregning i efterlønspe-rioden, hvis du har arbejdet fuldtid i to år efter opnåelse af dit ef-terlønsbevis. Kapitalpensionenkan også udbetales uden mod-regning i din folkepension. En ra-tepension udbetales typisk over10 år, men du har mulighed for atforlænge udbetalingen af dinpension op til resten af dit liv. Påden måde kan du eksempelvisspare penge i topskat, den nyligtvedtagne udligningsskat eller be-grænse modregning i folkepen-sionens pensionstillæg.

Årlig pension eller ratepensionfra din arbejdsgiver bliver mod-regnet i din efterløn og bør ud-skydes til din folkepensionering.Har du opsparet formue, bør duoverveje at bruge den til at forsø-de tilværelsen først i pensions-forløbet, da beskatningen af for-

12 gode råd om pPFA’s kundechef, HenrikJohansen, har her samlet enrække af de bedste råd, han kangive om pension

Står du over for at skulle investere i forretningsud-vikling eller måske købe eller etablere en virk-somhed? Har du svært ved at stille tilstrækkeligsikkerhed for dit bank- eller realkreditlån? Vækst-kaution har været svaret på netop de udfordringer forflere end 280 virksomheder alene i det seneste år.

Vækstkaution er en statslig lånegaranti, hvorpenge- og realkreditinstitutter får dækket 75 pct. afderes tabsrisiko på lån til mindre og mellemstorevirksomheder. Kautionerne bliver ydet via Vækst-fonden og kan være en del af den løsning, som fårfinansieringen af din virksomhed til at falde på plads– eksempelvis i forbindelse med ejerskifte, udvidelseaf produktion eller anden forretningsudvikling.

Bring Vækstkaution på banen, næste gang dubesøger dit penge- eller realkreditinstitut for atfå den finansiering, der skal løfte din virksomhedvidere.

Vækstfonden samarbejder med alle landets penge-og realkreditinstitutter og har afdelinger i Køben-havn og Vojens.

LÆS MERE PÅ VF.DK

280 virksomheder har allerede fået kaution fra statenHar din virksomhed brug for ekstra sikkerhed for lån?

PEN

SIO

NS-

RÅD

rentningen er høj i forholdtil skatten på din opspa-

rede pension.

12. Hvem skal be-gunstiges? Hvemskal have penge-ne fra din pen-sion, hvis duikke er mere?Pensionsord-ninger er op-rettet med enstandardbe-gunstigelsekaldet »nær-meste pårøren-

de« det betyder,at selskaberne føl-

ger en særlig rækkeføl-ge, når pengene skal udbe-

tales til dine pårørende: 1. Ægtefælle/registreret part-

ner. 2. Samlever med fælles adresse

i over to år. 3. Livsarvinger (eksempelvis

børn eller børnebørn). 4. Arvinger ifølge testamente. 5. Slægtsarvinger i følge loven. Hvis rækkefølgen ikke passer

til dine ønsker, så få den ændret.

pension

Langt de fleste af os harbrug for rådgivning, nårdet gælder pensionsop-sparing.

Ikke bare undervejs i opspa-ringsforløbet, men også når vistår på tærsklen til et pensionist-liv.

Undervejs skal vi bruge rådgiv-ningen til at sikre, at vi sparernok op, at vores forsikringsdæk-ninger, når det gælder sygdom,ulykke og dødsfald, løbende ertilpasset vores livssituation, at visparer op i de rigtige produkter,og at vi ikke taber opsparing, ba-re fordi vi har disponeret forkertfor mange år siden.

Der kan være mange hundrede-tusinder af kroner at hente overet livslangt opsparingsforløb – ognår vi skal til at have opsparin-gen udbetalt, er der atter pengeat hente, hvis vi sørger for at bru-ge af depoterne – nedspare – påen måde, så indtægterne ikke be-skattes unødigt, eller man misternogle af de offentlige ydelser,som indtil videre er til at få.

Svaret er rådgivningMed en såkaldt senioranalyse kanman lægge den rigtige plan fornedsparingen. Mange pengeinsti-tutter tilbyder denne rådgivninggratis, hvis du er kunde.

Pensionsselskaber tilbyder og-så rådgivning, som er omfattet afde administrationsomkostninger,man betaler.

En ting er sikker. Lader man stå til og intet fore-

tager sig, er der nærmest garantifor, at man ikke får det optimaleud af sin opsparing.

Rådgivning i pensionsspørgs-mål er naturligvis meget indivi-duel, men der er visse grundreg-ler., som du kan se i artiklen herved siden af.

Få styr på pensionenDer skal være pengetil at leve for, når ar-bejdslivet er slut - ogofte vil god rådgiv-ning være gratis

INN

OVA

TIO

N O

G U

DVIK

LIN

G

14

De første 30 »elever« er igang med et forløb, somhelt og aldeles er mål-rettet Solars ledergrup-

pe – uanset, hvor i organisatio-nen, de er placeret.

Og det er en utrolig spændendemåde at få indsigt og viden på,lyder det fra to af de deltagere,der har været gennem det førsteaf i alt tre forløb på akademiet,HR Manager Britt Andersen, SolarDanmark, i Vejen og Shared Servi-ces Center Manager Bo Michael-sen, Solar A/S i Vejen.

– Som i mange andre organisa-tioner er der også hos os mangeledere, som er blevet ledere, for-di de har været fagligt dygtige.De er i dag dygtige ledere, menkan naturligvis blive endnu bed-re. Vores lederevner kan og skaludvikles og trænes – og det erutrolig spændende og lærerigt,

fortæller Britt Andersen. Kendetegnet for Solar Business

Academy er, at det gælder om atskabe fælles referencerammerfor ledergruppen. Forstået påden måde, at alle tager afsæt i desamme elementer, når de skal ar-bejde frem mod målet.

– Det at møde kolleger fra an-dre afdelinger og lande giver no-get. De kan bibringe ting og ska-be et indblik i organisationen,som man måske ikke lige var op-mærksom på, fortæller Bo Micha-elsen.

Fastholdelse vigtigDet, at alle mellemledere er igen-nem det selvsamme forløb, gørogså, at fastholdelsen er om ikkesikret, så dog i hvert fald i højsæ-det.

Meget ofte sker der nemlig det,at når man vender hjem fra et ef-

teruddannelsesforløb, går der to-tre uger, og så glider tingene ind iden vante rutine. Det sker for-mentlig ikke her.

– Når vi alle har været igennemforløbet, har vi jo hinanden atspille bold op ad. Det giver, trorjeg, en langt højere fastholdelseaf forløbet, mener Britt Ander-sen.

Solar Business Academy er ikkekun lederudvikling. Akademietvil også i de kommende år give etyderligere strategisk løft på kom-petencer inden for projektledel-se, lean, talentudvikling og enrække basale færdigheder.

Britt Andersen og Bo Michaelsen er del-tagere på det første hold mellemledere iSolar-koncernen, som er på Solar Busi-ness Academy. Forløbet strækker sig overtre undervisningssamlinger af tre dage –og klæder lederne på til at følge koncer-nens femårige strategiplan i fællesfodslaw.

FOTO: CHRESTEN BERGH

SolarSolar A/S (tidligere Aktiesel-skabet Nordisk Solar Compagni)er etableret i 1919 og noteretpå Københavns Fondsbørs i1953. Solar er en af Nordeuro-pas førende tekniske grossisterinden for el-, vvs- og ventila-tionsprodukter. Koncernen, derhar hovedsæde i Kolding, hardatterselskaber under Solar-va-remærket i Danmark inkl. Fær-øerne, Sverige, Norge, Holland,Tyskland og Polen. Desuden dri-ver Solars Aurora Group forret-ning i Danmark, Sverige, Norgeog Finland. Solar er Danmarks 39. størstevirksomhed målt på omsæt-ning og beskæftiger i alt knap3000 medarbejdere.

Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

15

FFÆÆLLLLEESSfundament

er vigtigtAt alle får fælles udgangspunkt er enkæmpe gevinst, mener to af deltagernepå Solar Business Academy.

At efteruddanne 250 ledere eren udfordring. Og så oven ikøbet at efteruddanne dem

på sit helt eget akademi Ikke desto mindre er det hvad den

Kolding-baserede Solar-koncern,med afdeling i Vejen, har sat sig for.

Solar Business Academy er en re-alitet. På tværs af lande gennemfø-rer Solar for første gang Group Lea-dership Programme.

De første 30 ledere kastede sig udi undervisningen på det første for-løb i oktober. Der er i alt tre modu-ler af tre dage, hvor lederne påtværs af organisationen mødes ogundervises i begrebet ledelse.

Målet er at udvikle ledernes kom-petencer, så de er klædt på til at førekoncernens aktuelle, femårige stra-

tegiplan ud i livet. Det sker med eg-ne undervisere og med et udddan-nelsesforløb tilpasset Solar.

– Vi er en virksomhed, der stillerstørre og større krav til vores lede-re, fordi vi skylder medarbejdernegod ledelse, og fordi forretningener afhængig af godt lederskab. Tan-ken med at udvikle lederne er jo atøge hele organisationens evne til ateksekvere strategien, forklarerkoncernchef Flemming H. Tom-drup.

Forløbet har som mål at skabefælles fodslag, rammer og retningmod det mål, strategiplanen for So-lar har udpeget.

Flemming Poulfelt, professor i le-delse på Copenhagen BusinessSchool, støtter idéen om lederud-

vikling i forhold til at eksekvere enstrategi.

– Solar Business Academy er etab-leret på det helt rigtige tidspunkt.Solar har netop lanceret sin strategifrem mod 2015. Akademiet, somblandt andet har til opgave at styr-ke lederudviklingen i koncernen, eren rigtig god måde at accelererestrategiens eksekvering på. Forherved kombineres kompeten-ceudvikling med den konkrete gen-nemførelse af strategien, påpegerprofessor Flemming Poulfelt.

Solar investerer massivt i udvikling af sine ledereSolarkoncernen er ifuld gang med at klædehele ledergruppen på tilat kunne føre strategi-planen ud i livet på enendnu bedre måde. De250 ledere får samme uddannelsessmæssigefundament. Af Per Guldberg Klausen

Tlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Ring og lad voresvenlige personaletage hånd omdit næste mødeeller kursus.

Holmeåvej 2, 6682 HovborgTlf. 75 39 60 33 - Fax 75 39 60 13 - info@hovborg-kro.dk

Se vore gode kursustilbud - www.hovborg-kro.dk

• Gæstfrihed gennem mereend 200 år og stadig påstikkerne.

• 51 dobbelt værelser allemed bad, toilet, telefonog farve tv.

• 7 plenum, 8 grupperum.

• 3 gode opholdsrum tilsocialt samvær.

• Alt i moderne AV udstyr,såvel projektor sominternet opkobling m.m.

• Charmerende restaurations-& selskabslokaler.

Møde - kursus - konferenceMøde - kursus - konference

Gratis parkering me

d

video-overvågning

INN

OVA

TIO

N O

G U

DVIK

LIN

G

16

Mange kender dig somham med badekaret.Hvordan reagerer folkpå, at du også holder

foredrag?– Der er god stemning, men der

er en del, der har paraderne oppeog tænker: Hvad kan han? Mendem sænker de hurtigt. Jeg kangodt forstå det, for jeg er måskelidt en tegneseriefigur i deresunivers. Fordi jeg for 15 år sidenhar været i et badekar, er jeg sta-dig i et badekar. Folk ser tingene,som de plejer. Men jeg har jo flyt-tet mig langt videre.

Dine foredrag handler om posi-tivitet. Hvad betyder positivitetfor omsætningen.

– Det er muligt, at jeg tillæggerdet for meget, men jeg tror, detbetyder det hele. Hvem giderhandle med et firma, hvor de ersure? Hvem gider handle med etfirma, som ikke er klar over sinegen vigtighed og ikke kan for-tælle, at deres produkt gør en po-sitiv forskel.

Hvorfor fortæller du folk, at deskal være positive.

– Jeg fortæller ikke folk, hvadde skal være, for jeg er ikke eks-pert eller specialist. Men jeg erekspert og specialist i mit egetliv, så jeg fortæller om det, derhar virket for mig. Positivitet vir-ker for mig og har altid gjort det.Jeg kan mærke, der kommer ensky og sløver mine sanser, hvisjeg fokuserer på det negative. Ne-gativitet er som kviksand, der ri-ver dig ned. Men samtidig er detogså det letteste. Det er megetlettere at fortælle andre, at de ik-ke dur og rive tæppet væk underdem end at sige: Hvad skal jegbygge her, hvad skal jeg sætte op,hvad kan jeg bruge min kreativi-tet til?

Hvorfor er det vigtigt for dig atholde foredrag.

– Jeg er kommet til et punkt,hvor jeg har oplevet, set og prø-

vet så meget, at jeg godt kunnetænke mig at fortælle om det. Jegvil gøre en forskel. Jeg vil fortæl-le historier – det kan jeg mærke,at jeg har behov for. Jeg vil for-tælle noget, jeg har oplevet, somjeg synes, du bliver et rigeremenneske af at få at vide. Så kandu bruge det, til hvad du vil. Denreaktion, jeg får, synes jeg, erfantastisk.

Hvordan kan du mærke reaktio-nen?

– På den måde folk lytter og påderes koncentration. Og ikkemindst på bifaldet bagefter. Jegtror ikke, det ville lyde sådan,hvis de var mindre tilfredse –selv om det er pli, at vi klapper,når manden er færdig. Jeg føler,jeg udfylder den rolle. Jeg villehade at skulle udfylde et job, jegikke kunne magte. Inkompetenceer noget af det værste, jeg ved.

Hvis dine tilhørere skal huske

én pointe fra dine foredrag, hvadskal det så være?

– At der er flere måder at tænkepå. Hvis man tænker på en sag påen anden måde, opstår der ligepludselig nogle scenarier, manikke vidste fandtes. Vi er megetkonservative i vores måde at gø-re tingene på.

Hvad kan forretningsfolk brugedet her til?

– Det skal du næsten spørgedem om. Jeg er tit en god afrun-ding på en temadag med er-hvervstunge foredragsholdere.Det gode grin skal komme tilsidst, ligesom man slutter meden dessert, når man har spist engod middag. Jeg tror, at jeg erdesserten.

»Jeg er desserten«Hvis tingene virkeligvar, som de plejer, vil-le Bubber stadig siddei sit badekar. I stedeter han en af erhvervs-livets mest populæreforedragsholdere, somofte kommer som top-pen af kransekagen påmødedagen og fortæl-ler om at være positiv.

Jeg er ekspert og specialist i mit eget liv, så jeg fortæller om det, der har virket for mig. Positivitet virker for mig og har altid gjort det.Jeg kan mærke, der kommer en sky, der sløver mine sanser, hvis jeg fokuserer på det negative. Scanpix

Af Rune Wriedt Larsenbusiness@jv.dk

Kursussted med naturen lige udenfor

LEJ ENPAVILLONwww.jydskfynsk.dk

Horsens-Vestjysk Diamantskæring& Trekantens Diamantskæring

Fax: 7556 1775 · E-mail: info@betonboring.nuwww.trekantensbeton.dk

Kolding, Torben Lindholm: 2233 8299

Horsens, Bent Hansen: 2715 7350

Esbjerg, Jørn Vejs: 2715 7377

Nu også brandlukning!Tlf. 7556 1799

Kyndbøl Symaskinery

Butik i Odense på Stærmosegårdsvej 10. 5230 Odense M * 24212737

K db l SK

www.symaskine-bussen.dk

Gjerlev a/s • Mandal Allé 9A • 5500 Middelfart

Ring på tlf. 72 28 28 06 og aftal tidfor en besigtigelse af lokalerne.

Få ekstra lager i MiddelfartSkift størrelse i takt med dine behov.

STÅLSPÆR & KONSTRUKTIONERKlostervej 3 • Gånsager • 6780 Skærbæk

Tlf. 74 75 72 74 • Fax. 74 75 73 19mail@thyssen-staal.dk • www.thyssen-staal.dk

- Stål med omtanke -

INN

OVA

TIO

N O

G U

DVIK

LIN

G

17

Det er langt ude. Megetlangt ude. Men det er li-ge præcis det, der ercharmen. Roen, naturen

og luften er anderledes.Ordene strømmer ud af Jørgen

Jørgensen, når han skal beskrivesin øjesten; Hovborg Kro.

Den over 200 år gamle kro, derligger tæt på Holsted på hovedve-jen mellem Billund og Ribe ogsom oplever en markant vækst iantallet af bookinger på kurser.Også selvom den ligger langtuden for de større byer.

Den famileejede kro og kursus-center oplever i disse år stor suc-ces og efterspørgsel præcis afden grund; der er ro.

– Når man skal holde kurser, se-

minarer eller konferencer, er detjo vigtigt, at man har og en godatmosfære. Der skal være tid ogmulighed for at fordybe sig ogtænke i fred. Og det kan vi i højgrad tilbyde på Hovborg Kro, me-ner Jørgen Jørgensen.

Åen i baghaven– På en intensiv kursusdag kandet være helt fantastisk at gå entur langs den smukke Holme Å,som slynger sig i baghaven. Og idet hele taget er naturen en vig-tig medspiller for os, fortællerJørgen Jørgensen, der i øjeblikket

specielt oplever mange kommu-ner og virksomheder som kun-der.

Hovborg Kro har levet en om-tumlet tilværelse efter en lang år-række i familieejerskab. Men i1983 købte landbrugsorganisa-tionerne Danske Husmandsfor-eninger og De Danske Landbofor-eninger kroen med den omgiven-de jord og samme år oprettedesHovborg Landbrugsskole, som etcenter for efter- og videreuddan-nelse indenfor landbrug jord-brugserhverv.

To år senere blev stedets nuvæ-

rende ejere Johanne og JørgenJørgensen ansat som ledere afkroen, for den 1. Juli 1991 at ind-gå i forpagtning af kroen, som deså overtog det fulde ansvar for i1999, da de købte Hovborg Kro aflandbrugsorganisationerne.

I dag er generationsskiftet fraforældre til døtre så småt i gang.

Lene Stoustrup, restaurantchefog Dorthe Munk Jørgensen, re-ceptionschef er trådt ind i ledel-sen for Hovborg Kro & Kursus-center, men det er fortsat JørgenJørgensen, der er krofatter.

Høloftet er Hovborg Kros stolthed.De hyggelige opholdslokaler byderpå intim atmosfære og selvbetje-

ning. Man kan med andre ord sid-de og diskutere hele natten, hvis

man har lyst. Der kommer ikke nogen og smider en i seng.

Foto: Chresten Bergh.

Hovborg kro er etaf de små kursus-og konference-centre, der liggerhelt ude på lan-det. Men præcisdette er charmenog grunden til, atden har succes.

Hovborg KroHovborg Kro ligger nord forHolsted ved hovedvejen mellemBillund og Ribe.Der er 51 værelser og restau-rant. Ud over kurser og konfe-rencer byder kroen på opholdfor private, familie- og firmafester.

Af Per Guldberg KlausenTlf. 7912 4570, pgk@jv.dk

Fast grund under fødderne

Jacob Gades Allé 12a . 6600 Vejen . Tlf. 75 36 00 31www.kesimonsen.dk

18

som den har i dag inden for sitsegment. Mens savværket tidlige-re lavede lidt af hvert, besluttedeHeidi og Thomas hurtigt, at deudelukkende ville fokusere påtrægulvene. De havde hidtil væ-ret en lille niche for virksomhe-den, der startede i 1965, hvorJels Savværk fik bestilling på lan-ge og brede gulvplanker til re-staureringen af det 400 år gamleSønderborg Slot. Og siden er detgået stærkt fremad for virksom-heden.

– Vi omsætter for omkring 45-50 gange så meget i dag i forholdtil i 1989, da vi overtog virksom-heden, smiler Thomas Dinesen.

Til at starte med var det kunHeidi og Thomas Dinesen i admi-nistrationen og 7-8 mand i pro-duktionen. På de tyve år, der ergået siden, er selskabet vokset til72 ansatte, hvoraf de 43 er i ad-ministrationen og beskæftigersig med blandt andet salg ogmarkedsføring, ligesom virksom-heden har showroom i både Kø-benhavn og London. DinesenGulve har nemlig ingen samar-bejdspartnere, der står for salgetaf det gamle savværks gulve. Vilman have et Dinesen gulv, måman ringe til virksomheden selv.

– Vi har valgt ikke at have no-gen forhandlere, fordi vi vil sikreos, at vores kunder er tilfredse.Vi vil ikke risikere et mellemled,der måske ikke forstår kunden.Til gengæld har vi 18 sælgere an-

Jamen, vi havde en kunde iHong Kong, der bestilte etgulv til sin bolig der. Hanblev så glad for det, at han

nu også har bestilt et til sin lej-lighed i New York. Heidi Dinesensmiler. Historien fortæller egent-lig alt. Dinesens trægulve er ble-vet et internationalt hit, og til-fredse kunder vender tilbageigen og igen.

Oprindeligt hed det Jels Sav-værk og blev grundlagt i 1898. Si-den 1989 har Heidi og ThomasDinesen siddet for bordenden, ogægteparret har ført virksomhe-den hen til den stjernestatus,

sat, der udelukkende står for dendirekte kontakt til kunderne, for-klarer Thomas Dinesen.

I dag arbejder Dinesen sammenmed en række af verdens førendearkitekter, designere og indret-ningseksperter. Og mødet medden verdensberømte engelske ar-kitekt John Pawson i starten af1990’erne var med til at flyttevirksomhedens grænser. Fra lo-kalt savværk til en internationalaktør.

I dag eksporterer Dinesen om-kring 65 pct. af sin produktion,og salget breder sig efterhåndentil hele verden. Senest er derkommet kunder fra Rusland ogRumænien, ja sågar er der kom-met bestillinger fra Beirut og Sau-di-Arabien.

Hemmeligheden bag succesen

er ifølge Heidi og Thomas Dine-sen et fantastisk produkt, der harhøj, høj kvalitet. Specialet er delange og brede plankegulve, dernæsten er en halv meter brede ogop til 15 meter lange. Og så hand-ler det om et engagement og enindlevelse i hver eneste kundesønsker og drømme. Så køberne,hvad enten det er privatpersoner,arkitekter eller indretningseks-perter, føler, at de her har fundeten ligemand i kærligheden tilselv den mindste detalje.

Prisen for et Dinesen gulv star-ter fra omkring 600 kroner kva-dratmeteren.

Heidi og Thomas Dinesen legermed de store drenge i arkitekt-kredsene. Men enhver kunde ervigtig, og størrelsen på et gennem-snitsgulv er faktisk »kun« omkring100 kvadratmeter. Foto: Chresten Bergh

Dinesen har retningmod stjernerne

Hovedkontoret og administra-tionen hos Dinesen ligger sta-dig i de gamle bygninger, hvor

det gamle savværk startedefor over 100 år siden.

Foto: Chresten Bergh

End ikke en finanskrise har kunnetstoppe Dinesen. Siden Heidi ogThomas Dinesen overtog virksom-heden i 1989, har selskabet voksetsig til en position blandt de aller-bedste producenter af trægulve iverden. Selv de største stjerne-ar-kitekter vil lege med Dinesen.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, mko@jv.dk

TÆT PÅ

Vi tilbyderDanmarks bedste virksomhedsvilkår*

Vejen Kommune prioriterer et godt erhvervsklima i tæt

dialog med med kommunens erhvervsliv.

��� �� ������� �� ����� ���������� ������� �����

vi den rette placering af din virksomhed.

�� �������� �� ���������������

www.vejenkom.dk ������� For virksomheder

* DI�s Erhvervsklimaundersøgelse nov. 2010.

- også ledende gummi

Kulden bider i ørerne, kuglepen-nen er for længst holdt op medat virke, og jakken er alt, alt fortynd til at kunne holde kulden

på afstand. Minus 22 grader er der i detgigantiske rum med tårnhøje reoler, derstår side om side med frostvarer. Mendet bliver koldere endnu.

– Vil du se indfrysningen? Der er mi-nus 33 grader, og der ligger varerne deførste 24 timer inden de kommer over ifrysehuset, forklarer souschef Freddy K.Nielsen.

Agri Norcold sidder på en fjerdedel afDanmarks samlede frostlagerkapacitetog har tilsammen ni frostvareterminalerover hele Danmark. Den største er i Ve-jen, og den bliver nu endnu større.14.000 kvadratmeter bliver den nye til-bygning, som vil kunne rumme 40.000pallepladser med frostvarer. I forvejener der plads til 57.000 paller. Dermedrykker Vejen-afdelingen op i en særklas-se for sig.

Omkring 40 lastbiler ruller således indover kantstenen til frysehuset hver dag,og terminalen modtager omkring 1500paller hver dag til indfrysning.

– Det er her, det hele sker. Vi kan mær-ke, at kundekredsen kommer hertil, ogde har brug for stadig mere plads. Såderfor er lageret blevet for lille, og vi erbegyndt at bygge til, forklarer Freddy K.Nielsen, der med et smil kan fortælle, atinvesteringen er på et trecifret million-beløb og vil være den største investeringi virksomhedens historie.

Selv om det nye frosthus bliver så au-tomatisk som muligt, vil der alligevelblive brug for flere medarbejdere. IfølgeFreddy K. Nielsen regner virksomhedenmed at kunne byde 15 nye medarbejderevelkommen, når nybygningen er blevetindviet og taget i brug i slutningen af2011.

De nye medarbejdere kommer til at ar-bejde med at køre trucks ind og ud medfrostvarer fra de gigantiske frysenderum. Og mens Business Syds udsendtereporter så småt begynder at ryste overde op til minus 33 grader, så forsikrerFreddy K. Nielsen, at medarbejderne ik-ke går rundt og fryser. De stiger nemligstort set aldrig ud af det lille førerhus påtrucken, der er opvarmet til en ganskebehagelig temperatur.

– Og de kan også høre radio, smilerFreddy K. Nielsen.

14.000 kvadratmeterny kummefryser

Byggeriet til det nye frysehus er i fuld gang og er klartil de første frostvarer mod slutningen af næste år.

Fotos: Chresten Bergh

Indfrysning af kød i aflange plader er også et forretnings-område hos Agri Norcold i Vejen. Her løfter en maskine etbundt frostplader over til indpakning.

Frosne plader med kødstykker er ved at blive pak-ket sammen og skal herefter fragtes over i frysehu-set til opbevaring.

Gigantiske haller med reoler på række og meget højt til lof-tet. Og så minus 22 grader over det hele. Freddy K. Nielsenhar da klogt nok taget jakken på.

Agri Norcold bruger ettrecifret millionbeløb påat udvide frosthusets ter-minal i Vejen – den stør-ste investering i virksom-hedens historie.

Af Mikkel NikolajsenTlf. 7912 4561, mko@jv.dk

VEJEN

Klik ind på www.jvshop.dkog se alle vores tilbud

JVshop.dk erJydske-Vestkystensbutik på nettetPå JVshop.dk tilbyder viforskellige produkter elleroplevelser som foredrag,kurser og undervisning.Og så er vi konstant påjagt efter de bedste rejsertil gode priser. Uanset omdu er til badeferie, ekso-tiske rejser, kør-selv-ferieeller busferie, så finderdu altid et godt tilbud tilpopulære rejsemål påJVshop.dk.

Som abonnent påJydskeVestkysten finderdu altid en række særligetilbud og priser.

Må man væreden man er- hvorfor ikke?Et underholdende foredragom livsmod,livskvalitet ogdet sansendemenneske.

Mandag den 24. januar 2011kl. 19.00 på Esbjerg HøjskoleDørene åbner kl. 18.00

Foredraget tager udgangspunkt i det postulat, at færre ogfærre har sig selv med i det, de foretager sig. Vi opdragesså at sige til at sælge ud af os selv og gradvist forsvindeud i verden. Ikke lege, kigge, lytte, føle o.s.v. Og når vi ikkelængere selv er tilværelsens centrum, så har vi ikke længerenogen reference at måle på, om udviklingen går i den rigtigeeller forkerte retning.

Det er her, kunsten kommer ind i billedet som en måde atlære sig selv at kende på. Hvis man vel at bemærke tørslippe forestillingen om kunsten som noget, man først ogfremmest skal forstå. Kunst skal først og fremmest opleves,hævder Peter A. G.

Pris udenJV-abonnement kr. 200,00

Pris medJV-abonnement Kun kr. 150,00

SPAR 50,-

Billetten købes på JVshop.dk ellerved henvendelse i receptionen påJydskeVestkysten i Esbjerg.

Andet end GnagsForedrag med Peter A. G.

Præsenteres i samarbejde med:

GODE SHOPPINGOPLEVELSER