DanAvl #40

INDHOLD

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 20111– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40

VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE

FLERE VARER PÅ HYLDERNE HOS DANAVL?

DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet. Læs mere s. 8

Skal DanAvl i højere grad tilbyde specialprodukter?Læs mere s. 16

FORSIDEN:Mors-KS var én af flere DanAvl-udstillere ved Agromek 2010 i Her-ning.

– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // FEBRUAR 2011 # 40

VI SKAL BLIVE BEDRE TIL AT UDNYTTE EKSPORTMULIGHEDERNE

FLERE VARER PÅ HYLDERNE HOS DANAVL?

DanAvl fungerer optimalt i Danmark, men kan gøre det bedre i udlandet. Læs mere s. 8

Skal DanAvl i højere grad tilbyde specialprodukter?Læs mere s. 16

DANAVL MAGASINET // FEBRUAR 20112

LEDER

DANAVL MAGASINET UDGIVES AF:DanAvl Marketing Axelborg, Axeltorv 31609 København VTlf.: 33 39 44 [email protected]

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 [email protected]

ANSVAR:Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispo-sitioner foretaget på grundlag af op-lysninger i DanAvl Magasinet.

ADRESSEÆNDRINGER:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du øn-sker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 33 39 44 03.

ANDERS VERNERSENAfdelingschef, Avl & Genetik

Tlf.: 33 39 43 97

[email protected]

PÅ 5 - 10 ÅRS SIGTDer er atter en gang gået tre år – det er igen blevet tid til at gå avlsmålene efter i søm-mene.

Som sædvanligt skal de økonomiske vægte genberegnes. Det er væsentligt, at afvejnin-gen af egenskaberne i de tre racers avlsin-deks afspejler produktionens forhold og økonomiske rammer − og dette gerne på lidt længere sigt. Avlsarbejde har ikke umid-delbar effekt i produktionen, men overføres gradvist og over en længere periode til pro-duktionsbesætningerne. Vi må altså, så vidt det nu er muligt, forsøge at forudsige pro-duktionens nøgletal og økonomiske forhold 5–10 år frem i tiden.

I denne ombæring skal vi naturligvis også overveje en eventuel betydning af den sti-gende internationalisering. Hvilken betyd-ning har den stigende eksport af smågrise og avlsdyr for det avlsmål, der skal arbejdes efter?

NYE EGENSKABER?Aktuelt har vi ikke kandidategenskaber (nye egenskaber) ”i posen”, men processen om-kring avlsmålsfastsættelsen har traditionelt dannet baggrund for diskussion af mulige nye avlsmål. Det er sandsynligt, at et resul-tat af denne proces vil være, at et eller flere nye avlsmål skal undersøges for evt. − på sigt − at kunne blive indeksegenskaber.

TIDEN INDE TIL AT SE PÅ AVLSMÅLENE

(FORTSÆTTES PÅ S. 4)

Endelige avlsmål godkendes på VSP bestyrelsesmøde

April 2011

Nye avlsmål implementeres- sættes i drift

April 2011

VSP bestyrelse gennemgår og giver inputtil nye avlsmål

Februar 2011

Avlsmål sendes i høring hos DanAvl avlere

Marts 2011

Avl og genetik (faglig afdeling)opstiller nye avlsmål

Januar 2011

Figur 1: Processen for opstilling af avlsmål

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

INDHOLD

3

05 TOPRESULTATER MED DANAVL OG DEDIKEREDE MEDARBEJDERE

09 FOR SVINEPRODUCENTERNES SKYLD

12 DANAVL I HELE VERDEN

14 SÆDFORDELING TIL AVL OG OPFORMERING I DANAVL

16 FLERE VARER PÅ HYLDERNE? 19 SKAL VI HAVE DE-LUXE LØBEAFDELINGER?

20 BANGE FOR AT SAKKE BAGUD? – SÅ KERNESTYRING® 22 OPSLAGSTAVLEN 24 SAMMENHÆNGEN MELLEM GENAFGIFTER

OG PRODUKTIONSAFGIFTER

Tak foropmærksomhedenEfter nu at have redigeret - og skrevet en del af stoffet – i de 40 første numre af DanAvl Magasinet, har ”den gamle redaktør” valgt at overlade ansvaret for de kom-mende numre til en anden.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke læserne for ”opmærksomheden” gennem de 10 år - og for de positive tilbagemeldinger, Det har været en fornøjelse at være med til at informere om avl - og reklamere for DanAvl.

Med venlig hilsenHans Holmegaard

DEN NYE REDAKTØRFra og med DanAvl Magasinet nr. 41 varetages ansvaret som ansvarshavende redaktør af DanAvl-marketingchef Birgitte Pedersen, som præsenteres nærmere på OPSLAGSTAVLEN, side 22.

FEJL I DANAVL-KALENDEREN FOR 2011!Desværre har vi konstateret en fejl i DanAvl Kalenderen for 2011. Derfor udsendes der om kort tid nye kalendere til de svineproducenter, som i slutningen af 2010 fik tilsendt kalendere med fejl. Vi beklager fejlen.Hvis du ikke modtager en ny kalender - eller har brug for flere, bedes du kontakte din DanAvl-Omsætter eller KS-station.

12

16

14

20

05

09

Genomisk selektion

A A A G G

T T T C C

A A A G G

T T T C C

lavt foderforbrug

højt foderforbrug

A A A G G

T T T C C

A A A G G

T T T C C

lavt foderforbrug

højt foderforbrug

Foderforbrugs-gen

Foderforbrugs-gen

Effekter

Genetisk værdi ∑ effekter = -0,05

0 0 0 0-0,06 0,01


LEDER (FORTSAT FRA S. 2)

I øjeblikket opsamles således data på en egenskab, kaldet ”14 G”, som beskriver søernes evne til at passe grise i farestalden. Desuden undersøger vi ved en meget omfattende opsamling af holdbarhedsdata fra LY-søer i produktionsbesætninger, om den-ne egenskab kan inddrages i avlsarbejdet på længere sigt.

Udnyttelse af den nye avlsmetode ”genomisk selektion” vil være en forudsætning for, at disse egenskaber kan håndteres avlsmæssigt.

HØRINGSPROCESSEN VIGTIGAvlsmålsprocessen er en vigtig opgave på bestyrelsens agenda. Processen omfatter bl.a. flere høringsrunder med implicerede parter, eksempelvist avls- og opformeringsbesætningerne samt lokale formænd og ledende konsulenter.

Indeks beregnet efter nye avlsmål forventes at være klar primo april 2010.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 5

RENÉ T. KJEMSSalgskonsulent,

SPF-Selskabet

Tlf.: 20 88 31 82

[email protected]

VALGTE PRODUKTION FREM FOR OPFORMERINGRené Bach Møller på ejendommen, SEPSTRUP, Sepstrupvej 55, Them har sagt ja til en snak om de gode resultater, han har opnået med indkøb DanAvl-gener siden ombygningen af produktionsan-lægget i 2008. Skønt René, der stammer fra Hobro-egnen, har be-skæftiget sig med grise i 25 år, har han ikke været gårdejer i mere end 7 år. Han købte ejendommen i 2005 med en opformerings- besætning på 250 søer. Samme år lejede han slagtesvinestalden på nabogården. I løbet af det første halve år blev produktionen lagt om til en ren produktion af 30-kg-grise og slagtesvinepro-duktion på nabogården.

2013-KLAR MED 650 SØERFra efteråret 2007 og frem til foråret 2009 blev hele ejendommen totalrenoveret. Der blev bygget ny drægtighedsstald og ny fem-sektioners farestald. Den gamle slagtesvinestald blev til 7 nye klimasektioner. Produktionsapparatet har nu fungeret i ca. to år, og på spørgsmålet om noget skulle have været anderledes, svarer

René med overbevisning i stemmen: ”Vi ville gøre nøjagtig det samme igen. Alle arbejdsgange fungerer optimalt. Vi havde et utroligt godt samarbejde med leverandøren, og fik tingene disku-teret igennem undervejs.”

STABIL LEVERANDØR AF DANAVL-SOPOLTEDen faste leverandør af DanAvl-sopolte er Keld Jensen, TOLLE-STRUP, Vrå, men ham har René egentlig ikke meget kontakt til. ”Det kører jo!” – som han siger. Han får sopolte hver 10. uge. Dyrene er rolige, har et godt bentøj, søerne har en god holdbar-hed og et fornuftigt pattesæt. De sopolte, der bliver leveret, er ensartede og nemme at håndtere, når de bliver læsset af bilen.

TAGER SELV IMODSå hver 10. uge står René selv på rampen for at modtage sopoltene fra Keld Jensen. Alt arbejdet i forbindelse med aflæsningen afvik-les på en måde, der signalerer ro og overskud. René lægger vægt på, at hele situationen omkring aflæsning foregår stille og roligt

DanAvl-genetik og loyale, engagerede og kompetente medarbejdere har skabt en stabil produktion på omkring 35 grise pr. årsso hos svineproducent René Bach Møller, Them.

TOPRESULTATER MED DANAVL OG DEDIKEREDE MEDARBEJDERE



og uden at stresse dyrene. Det stiller store krav til chaufføren, der både skal være effektiv omkring tidsforbruget i forbindelse med aflæsning og samtidig tilgodese købers ønske om en stille og rolig aflæsning. Men ifølge SPF-chauffør Klaus Christensen behø-ver de to ting ikke at være modsætningsfyldte. Hans erfaring er, at jo roligere han selv er, jo lettere og mindre stressede er grisene. Desuden har han gjort det til en vane at forhøre sig hos køber om, hvor mange af sopoltene der skal gå sammen, og så læsser han hos sælger på en sådan måde, at det så vidt muligt kommer til at gå op hos køber. Når sopoltene så skal læsses af, går det stille og roligt uden de store problemer.

HOLDBARHED AFHÆNGIG AF 1. LØBNINGHos René bliver sopoltene løbet ved en alder af 42 – 45 uger. Efter Renés mening er der en direkte sammenhæng mellem alder for 1. løbning og holdbarheden hos soen. Han fodrer sopoltene efter

ædelyst, og det betyder, at søerne bliver store – op til 180 kg før første løbning. Men ifølge René er det af afgørende betydning, at søerne har et godt huld, fordi holdbarheden derved forbedres væsentligt, og hos ham bliver det til 6 - 8 læg – vel at mærke med samme kvalitet fra første til sidste læg.

FODERETS BETYDNINGRené producerer ikke selv sit svinefoder, men indkøber det hele. Han har den opfattelse, at foderblanding for størstedelens ved-kommende skal bestå af byg og havre, fordi det er godt for ma-vesundheden. René er overbevist om, at hans fodervalg er en af grundene til, at han ikke kender til problemer med mavesår i besætningen.

UDEN GODE MEDARBEJDERE GÅR DET IKKE To fodermestre, en elev og René selv passer i øjeblikket de 650

ØVERST T V. : SPF-CH AU FFØR K L AU S CH R IST EN SEN SER T I L MENS SOPOLT EN E ST I L L E OG ROL IGT ”G Å R FR A BORDE”.

ØVERST TH. : SPF-CH AU FFØR K L AU S CH R IST EN SEN FÅ R ST I L L E OG ROL IGT SOPOLT EN E U D A F B I L EN MEN S KØBER , REN É BACH MØL L ER FØLG ER BEG I V EN H E-DERN E.

NEDERST: FR A V R Å T I L S I L K EBORG K A N M A N L IG E N Å AT N A PPE S IG EN LU R .



søer. Størstedelen af produktionen sælges som 30-kg-grise, men ca. 3.500 smågrise produceres færdig i egen slagtesvinestald. Begge fodermestre blev ansat i 2008, og de er stærkt medvir-kende til, at tingene fungerer, og at resultatet er i top. Den ene fodermester har ansvaret for farestalden, den anden for resten. Det er helt bevidst, at René har givet en stor del af ansvaret fra sig. Han er overbevist om, at uddelegering af ansvar er med til at motivere medarbejderne til at yde en ekstra indsats. Selv træder René til ved ferie, sygdom og går i øvrigt til hånde i hverdagen, hvor der er brug for det. På den måde kan han bevare overblikket og fokusere på mandskabets ve og vel. ”Du skal have fokus på dit mandskab og være der for dem i hverdagen”, siger han, ”Du skal ikke kun optræde som ”Ugens gæst”, eller komme når der skal deles øretæver ud.”

TRO PÅ DET DU GØR – OG HOLD FASTHos René er der helt faste regler om, hvordan tingene skal gøres, og at det på nogle områder er forskelligt fra procedurerne hos flertallet af producenter, er han fuldt ud klar over. Det gælder f. eks. hans strategi om:

• at sopoltene først løbes ved en vis alder/størrelse for at bedre holdbarheden,

• at foderet kun må indeholde en beskeden mængde hvede,• at der er en fast rutine for at alle dyr vaccineres mod svinein-

fluenza og circovirus.

Det er de ting, der for René er altafgørende – og resultaterne ude-bliver jo heller ikke, som det ses af tabellen.

PRODUKTIONSRESULTATER FRA SEPSTRUP

Periode 120710-101010

120410-110710

110110-110410

121009-100110

121009-101010

Antal dage 91 91 91 91 364

Årssøer

Frav. grise/årsso+ gylt, stk. 34,5 33,9 33,8 34,0 34,0

Kuld/årsso+gylt, stk. 2,41 2,37 2,37 2,38 2,39

Kuldresultat

Levendefødte/kuld, stk. 16,1 16,0 15,9 15,9 16,0

Fravænnede/kuld, stk. 14,3 14,3 14,2 14,3 14,3

Diegivningsperiode, dage 28 29 28 28 28

Døde indtil fravænning % 11,1 10,8 10,7 10,4 10,7

Fravænnede grise

Døde efter fravænning % 0,9 0,9 1,5 1,1 1,1

Daglig tilvækst, g. 474 524 481 463 485

Fes/kg tilvækst, FEs 1,87 1,95 1,90 1,93 1,91

Reproduktion

Fra fravænning til 1. løbning, dage 6 6 5 6 6

Faringsprocent 94,2 93,5 93,9 92,0 93,4


FÆLLESSKABET ER IKKE GLEMTDAM: Både SPF-Selskabet, som en del af SPF-Danmark P/S, og Hatting-KS A/S er inden for de senere år gået fra at være ejet af alle danske svineproducenter via brancheorganisationen Danske Slagterier til at være rent kommercielle selskaber - ejet af kun en del af de danske svineproducenter, nemlig leverandørerne i Danish Crown og Tican. Så nu er det vel udelukkende jeres egen bundlinie, I skal fokusere på?

NB: Det er klart, at vi som kommercielt selskab i fuld konkur-rence med både de andre DanAvl-Omsættere og udenlandske avlsdyrleverandører, skal optræde yderst forretningsmæssigt i vore dispositioner og tjene penge til vore ejere. Men som produ-centejet virksomhed skal vi også forsat have hensynet til dansk svineproduktion generelt i baghovedet.

PFR: Helt enig. Vi må aldrig glemme, at vi er til for svinepro-ducenternes skyld – til forskel fra de privatejede Omsættere og KS-stationer, der kan stikke hele fortjenesten i egen lomme. I øv-rigt vil vores succes smitte af på alle danske svineproducenter, selvom om vi er ejet af de to slagteriselskaber. Det sker f.eks. via den beregnede smågrisenotering, der jo påvirkes af slagteriernes restbetaling.

FUNGERER OPTIMALT I DANMARKDAM: Begge jeres selskaber lever af DanAvl, så I er afhængige af, at avlssystemet er og forbliver det bedste – eller ét af de bedste - i verden. Hvordan vurderer I DanAvl, som det ser ud i dag?

NB: DanAvl er et særdeles godt avlssystem – dygtigt opbygget og ledet af VSP. Det fungerer rigtig godt på det danske marked, hvor næsten alle professionelle producenter benytter sig af avls-fremgangen. Det er især sobesætningerne, der har lært at udnytte avlsmaterialet fuldt ud, mens det kniber lidt mere i slagtesvine-holdet. Det er vigtigt, at såvel markedsføringen af DanAvl som rådgiverne fokuserer på at få de sidste med på vognen.

Det undrer mig, at der stadig er slagtesvineproducenter, som ikke er opmærksomme på den genetiske værdi af de grise, de indkø-ber. Der er nemlig mange penge at hente på den konto. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan vi når disse producenter, men måske læser de ikke de faglige råd i landbrugspressen – måske trækker de ikke på svinekonsulenterne. Det kan være, der i hø-jere grad skal satses på dyrlægerne, der jo pr. automatik kommer i besætningerne med jævne mellemrum, og dermed er disse pro-ducenters primære rådgivere.

”Som aktører i DanAvl skal vi hele tiden huske på, at vi arbejder for de danske svineproducenters skyld – ikke kun for at optimere resultaterne for vore egne selskaber”, konstaterer de to formænd indledningsvis. ”Den forpligtelse gælder i særlig grad for vore to selskaber, som jo er ejet af svineproducenterne.”

FOR SVINE- PRODUCENTERNES SKYLD

HANS HOLMEGAARD (REDAKTØR) Seniorkonsulent

Tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

TEMA: VISIONER FOR DANAVL

Den nye DanAvl-strategi fra 2009 fokuserer me-get på salg og eksport af avlsmateriale, som - ud over at finansiere selve avlsarbejdet - i stigende omfang skal finansiere alle VSPs aktiviteter via genafgifter – i takt med at produktionsafgifterne reduceres.

Derfor er det naturligt at spørge formændene for hhv. den største DanAvl-Omsætter, SPF-Sel-skabet, gdr. Niels Buhl – og det største DanAvl-KS-selskab, Hatting-KS, gdr. Peter Fallesen Ravn - om deres visioner for DanAvl.

DanAvl Magasinet (DAM) møder Niels Buhl (NB) og Peter Fallesen Ravn (PFR) i køkkenet hos Niels Buhl en kold formiddag lige efter nytår.


PFR: DanAvl leverer et suverænt produkt. Men måske skal vi i både markedsføring og rådgivning blive endnu bedre til at illu-strere værdien af avlsfremgangen for producenterne hjemme i de-res egen besætning. Vi skal vise, hvor stor fordel de kan få ud af at anvende det bedst mulige genetiske materiale. Når det gælder sæden, vurderer vi, at den anvendes i stort set det omfang, det er muligt i forhold til soantallet. Det er umiddelbart den letteste vej til bedre genetik – hurtigt og nemt - og til en fornuftig pris.

BEDRE STYR PÅ EKSPORTENDAM: I gør meget ud af at fremhæve, hvor godt DanAvl fungerer i Danmark. Gælder det samme ikke, når vi ser på eksporten af avlsmateriale, som jo netop iflg. den nye DanAvl-strategi skal være med til at tjene mange flere penge hjem til dansk svineproduktion?

PFR: Nej, desværre får vi ikke det udbytte af eksporten, som vi kunne og burde få. Det siger sig selv, at når mange Omsættere, udbyder den samme vare på de samme markeder til de samme kunder, bliver prisen det vigtigste konkurrenceparameter. Det re-sulterer i, at avls- og opformeringsbesætningerne i DanAvl pres-ses til at give afslag på salgsprisen. Det gælder naturligvis især i ”købers marked”, som vi nu har oplevet gennem en lang periode.

NB: Jeg er helt enig i, at DanAvl ikke i tilstrækkelig grad ud-nytter mulighederne for at tjene penge hjem på eksport af vores uovertrufne genetik. Det skyldes først og fremmest strukturen i DanAvl. Der godkendes simpelthen for mange Omsættere, og der stilles for små krav til dem. Det er VSPs ansvar at ændre denne situation. Hvis DanAvl fortsat skal være i front, er det nødven-digt, at der genereres mere indtjening til erhvervet – ellers går tingene i stå.

Den eneste realistiske mulighed for at sikre den maksimale ind-tjening på eksporten vil være, at der etableres et fællesejet salgs-selskab, hvor igennem alle avlsdyr og al sæd bliver omsat mellem avls- og opformeringsbesætningerne på den en side og Omsæt-terne og KS-stationerne på den anden. Vi er bekendt med, at der for et par år siden er blevet arbejdet med et sådant projekt – og det fortjener en ny chance, som VSP bør tage initiativet til.

PRODUCENTERNES FORSTÅELSEDAM: Der har tidligere været en betydelig skepsis blandt producen-terne overfor eksport af avlsmateriale – vores ”arvesølv”, som de har kaldt det. Er den skepsis nu væk?

GDR. PE TER FALLESEN R AVN, T V. OG GDR. N IELS BUHL.


NB: Den nye DanAvl-strategi står ikke længere til diskussion blandt producenterne – næsten alle har accepteret, at vi befinder os i et globalt marked, og at vi ikke kan beskytte DanAvl-gener-ne. Derfor skal vi deltage i konkurrencen på verdensmarkedet for avlsmateriale – og tjene flest mulige penge på det. Internt i Danmark skal vi bruge krudtet på at genere en stadig større ind-tjening på eksporten – så forsvinder den sidste rest af kritikken og modstanden.

PFR: Eksporten er også nødvendig for at finansiere en fortsat avlsfremgang så dansk genetik bevarer førerpositionen. Men vi kommer ikke uden om, at eksporten giver vore konkurrenter bedre kort på hånden. Det afgørende er imidlertid, hvor godt de forstår at udnytte avlsmaterialet. Jeg tror, det er vigtigt, at avls-fremgangen fortsætter på fuld kraft, fordi vi i Danmark forstår at udnytte fremgangen og derfor fortsat kan være foran konkur-renterne.

Vi har for kort tid siden oprettet DanAvl Marketing Udvalget (DMU) og et selvstændigt DMU-marketingsekretariat, der pri-mært har til opgave at øge salg og eksport af avlsdyr og sæd fra DanAvl. Men DMU bør også være med til at ”sælge” budskabet overfor danske svineproducenter.

DE DANSKE AVLSMÅL DAM: Vi har altså valgt at ville tjene flest mulige penge på at eks-portere. Betyder det så også, at vi skal til at have flere forskellige varer på hylderne, f. eks. i form af nye racer, krydsningskombina-tioner eller avlslinier – for at nå nye kunder?

PFR: Som noget nyt har vi jo i Hatting-KS markedsført sæd fra D-orner med højt subindeks for kødprocent. For nogle måneder siden ændrede nogle tyske slagterier kriterierne i deres bedøm-melse af slagtesvin – en ændring som er til fordel for Pietrain-fædre og til skade for D-fædre. Det reagerede vi omgående på med tilbud på at skaffe P-sæd til danske producenter. Der er dog fortsat kun en begrænset efterspørgsel på P-sæd

Den slags tror jeg, vi vil se mere af i fremtiden - vi er nødt til at tilbyde de produkter, kunderne vil købe. Derfor må vi indstille os på at kunne levere specialprodukter.

NB: Det gælder i enhver virksomhed – også for os som Omsæt-tere, men samtidig skal vi fortsat forklare værdien af DanAvl-standardprodukterne. Vi skal ikke ændre avlsmål af den grund.Vi skal holde fast i den overordnede strategi for fastsættelsen af avlsmål, som VSP gennem mange år har fuldt. Warentest IX viste med al ønskelig tydelighed, at DanAvl-LY-soen er alle de andre overlegne – og vores 3-race-koncept vinder større og større ud-bredelse i alle lande med professionel svineproduktion.

Mange tyske landmænd foretrækker stadig P-fædre til deres slag-tesvin, og den holdning er desværre blevet styrket med den nye slagtesvinebedømmelse på deres slagterier. Men det skyldes nok, at de tyske slagtesvineproducenter endnu ikke har været så hårdt presset økonomisk, at de har været tvunget til at optimere alle led i produktionen på samme måde som deres danske kolleger. De fokuserer på kødprocenten og glemmer at se på den samlede palet af produktionsfaktorer, hvor tunge faktorer som tilvækst

TEMA: VISIONER FOR DANAVL


og foderforbrug tælles med. Men det vil de sandsynligvis blive presset til i fremtiden.

Alle svineproducenter i verden vil blive tvunget til at producere hvert kilo kød så billigt som muligt – ligesom de danske – og det bliver til fordel for DanAvl.

PFR: Men når tyskerne nu vil have P-orner, er vi så i DanAvl så gode nok til at forklare og forsvare vores produkters overlegen-hed i den samlede produktion? Måske bør vi underbygge vores markedsføring ved at gennemføre sammenlignende undersø-gelser på deres hjemmebane i Tyskland – det vil sikkert kunne styrke gennemslagskraften

VISIONER FOR DANAVLDAM: Hvordan ser I fremtidens DanAvl?

NB: Vi har et fantastisk avlssystem i forhold til landets størrelse. Det skyldes, at vi altid har stået sammen om det – så det skal vi fortsætte med. Jeg mener, der er behov for større fokus på styrke, samt so- og smågrisedødelighed i avlsmålet. Det skal vi både for vores egen skyld som producenter, men også fordi vi er nødt til at lytte til signalerne fra det øvrige samfund. Kan vi avle os frem til stærkere dyr vil det på en gang nedsætte såvel medicinforbrug, som dødelighed. I realiteten gør vi det slet ikke så ringe i dansk svineproduktion, men der er en tendens i befolkninger – og især hos pressen og politikerne - til at menneskeliggøre dyrene. En menneskeliggørelse af produktionsdyr må vi kæmpe imod, men vi skal naturligvis behandle alle vore dyr ordentligt.

Desværre har der udviklet sig en slags berøringsangst blandt os svineproducenter for at diskutere disse ting med hinanden, når vi mødes. Ingen tør rejse problemerne af frygt for, at de andre opfatter det, som om man så ikke selv har styr på tingene. Det er et stort problem i sig selv. For der er behov for, at vi som pro-ducenter hjælper hinanden med gode ideer til afhjælpning af de dyrevelfærdsproblemer, som uundgåeligt opstår ind imellem.

I SPF-Selskabet tror vi på en stor fremtid for DanAvl – til gavn for alle danske svineproducenter. Vi har et godt samarbejde med VSP, og håber på, at vi sammen med dem og alle øvrige parter i DanAvl kan få strømlinet systemet på de områder, der mangler.

Vi satser på at bevare vores position som hele ”Danmarks avls-dyrleverandør” med en markedsandel tæt på 100 %. Desuden er vi offensive på eksportmarkederne – hvor vi bevæger os frem med små skridt. Indtil nu har vi ikke markedsført SPF-systemet i udlandet – og vi vil kun gøre det, hvis vi kan tjene penge på det. Den samme holdning gælder mht. eksport af know how.

PFR: Vi har også et godt og tæt samarbejdet med VSP, hvilket jo primært skyldes, at KS spiller en stor rolle i avlsarbejdet. Ud-bredelsen af KS kan realiststik set ikke blive meget større i Dan-mark, men vi vil naturligvis godt have en større del af markedet end de ca. 80 %, vi har. Som noget nyt er vi nu begyndt at tilbyde medicin til vore kunder – foruden vort store produktsortiment. Vores eksport af sæd er indtil videre begrænset – og foregår ho-vedsageligt i samarbejde med SPF-Selskabet.

FOR SVINEPRODUCENTERNES SKYLD


STIGNINGEN I SALGET AF AVLSDYR FRA DANAVL VIL SKE I UDLANDETEksporten af DanAvl avlsdyr er over de seneste år steget mar-kant. Det er primært EU og Østeuropa som har aftaget mange avlsdyr. Men også i Nordamerika er DanAvl en væsentlig spil-ler. Det største marked for DanAvl er fortsat Danmark. Over de seneste 5 år er antallet af solgte polte steget med 140.000 stk. Og det er alene trukket af udlandet, mens udviklingen i Danmark er stagneret.

EKSPORT AF DANAVL-AVLSMATERIALE (APRILÅR)(EKSKL. NORDAMERIKA OG BRASILIEN)

2006/07

2007/08

2008/09

2009/10

2010/111

2011/122

Renracede polte 5.775 4.755 12.618 10.214 12.860 12.600

Krydsningspolte 67.700 84.960 133.900 171.700 224.000 230.700

- heraf fra opf.bes. i udland 0 0 11.070 20.900 30.000 30.000

LL & YY orner 950 810 930 970 1.820 1.000

DD orner 1.040 1.017 1.300 1.300 2.200 1.650

DD sæd 0 0 0 411.000 775.000 1.000.000

Hjemmeavlssøer i udlandet 0 23.000 51.000 101.000 120.000 130.000

1 Beregnet på grundlag af de første 9 måneders omsætning2 Budgettal

OGSÅ DANAVL-OPFORMERING I UDLANDETEksporten af renracede avlsdyr går primært til markeder, som lig-ger lidt længere væk fra Danmark, og hvor der er store produkti-onsselskaber med intern opformering. Krydsningspoltene sælges hovedsageligt til de nære markeder. Ud over salget af polte fra opformeringsbesætninger i Danmark findes der et mindre antal opformeringsbesætninger med DanAvl dyr i andre lande. Også har ligger Tyskland forrest med i alt 5.200 søer i tyske DanAvl-opformeringsbesætninger. I alle øvrige lande i Europa findes kun tilsammen 3.700 opformeringssøer.

Ornesalget går som de renracede polte i overvejende grad til store produktionsselskaber med intern KS.

HJEMMEAVL I UDLANDET”Hjemmeavlssøer” er produktionssøer i de besætninger, som har valgt at købe Landrace- eller Yorkshire-sæd fra en nærliggende KS-station med henblik på at holde besætningen lukket af sund-hedsmæssige grunde og alene få avlsfornyelsen ind med sæden. I alt findes der i dag omkring 800 DanAvl-KS-orner på stationer i Europa uden for Danmark, heraf 240 hvide orner.

På verdensplan findes i dag ca. 2,75 mio. søer med 100% dansk genetik.

DANAVL I HELE VERDEN

STEEN PETERSENSeniorkonsulent,

Videncenter for Svineproduktion

Tlf.: 33 39 43 96

[email protected]


NORDAMERIKA OG BRASILIENTabellen omfatter eksport til markeder uden for Amerika. I Nord-amerika og Brasilien er der selskaber, som arbejder tæt sammen med DanAvl om produktion og salg af DanAvl dyr. Omsætningen er helt klart størst i Nordamerika. Her sælges der knap 6.000 renracede sopolte, 85.000 krydsninger og 300.000 doser renra-cet sæd fra Landrace- og Yorkshire-orner. Endelig er der et salg af Duroc-sæd på godt 1 mio. doser. Omsætningen i Brasilien er væsentlig mindre. Her er salget af krydsningssopolte på 55.000 stk. og ornesalget på ca. 600 stk. Sæd fra offentlige KS-stationer er ukendt i Brasilien.

WORLDWIDEVi må selvsagt ikke glemme Danmark, hvor vi i dag kan sige, at DanAvl stort set har monopol. Vi holder her 1.050.000 søer ved lige. Vores salg i resten af verden viser, at antallet af hundyr be-tinger, at de kan vedligeholde yderligere 1,7 mio. søer. Dermed findes der worldwide omkring 2,75 mio. søer med 100 % dansk genetik. På ornesiden – altså de orner, der anvendes på søerne er vores andel noget mindre. Dette fordi nogle producenter fortsat synes at foretrække specielt Pietran som farrace til slagtesvinene.

HVAD GIVER DET?Indtægterne ved eksporten kan ses på forskellig måde. Først kan vi se på den royalty, vi får hjem i form af genafgifter og afgifter på det amerikanske salg. Her er der tale om indtægter på omkring 35 mio. kr. på årsbasis. En anden vinkel kunne være at se på den bruttoomsætning, som eksporten står for. Her giver det ikke ret meget fra Amerika, fordi alle dyr produceres derovre. Derfor må vi nøjes med at se på, hvor meget bruttoomsætningen er, når vi ser på de dyr, der produceres her i Danmark og eksporteres. Herunder også orner til udenlandske KS-stationer. Den totale om-sætning har nu rundet 400 mio. kr. I året 2006/07 var dette tal under 100 mio. kr. Så ikke nogen ringe stigning.

DANAVL I HELE VERDEN


KS’ ROLLER I AVLSARBEJDETDanAvl er – som så ofte fremhævet i DanAvl Magasinet og andre steder – et af verdens bedste avlssystemer – om ikke det bedste. Det sørger avlerne for – ikke mindst fordi de ligger i evig indbyr-des konkurrence om at være den dygtigste – og dermed den, der tjener flest penge. Men konkurrencen – og dermed avlsarbejdet – foregår på grundlag af et fælles og supermoderne avlsprogram fastsat og udviklet af avlsledelsen i VSP.

Den store årlige avlsfremgang i DanAvl skyldes primært, at avls-arbejdet er baseret på et avanceret avlsprogram, der er i stand til at behandle et meget stort datamateriale for hvert enkelt avlsdyr. De mange data stammer fra dyret selv og dets slægtninge i flere sideled og generationer.

En anden meget vigtig forudsætning for avlsfremgangen er, at avlsdyrene kan sammenlignes på tværs af avlsbesætningerne. Det kan de kun, fordi avlssystemet ”bindes sammen” via DanAvl-KS-stationerne, idet:

• alle løbninger i avlsbesætningerne sker med sæd fra DanAvl-KS-stationerne,

• de enkelte KS-orner anvendes i flere avlsbesætninger.

Endelig sikres den imponerende avlsfremgang af:

• at landet absolutte toporner indenfor de 3 racer til enhver tid står på DanAvl-KS-stationerne, idet KS-ornerne hele tiden ud-skiftes med yngre og endnu bedre orner,

• at avlsbesætningerne har førsteret til at benytte disse toporner.

SÆDFORDELING TIL AVLMen alle avlsbesætninger kan jo ikke få sæd fra den allerbedste KS-orne hver gang, så derfor er der mellem avlernes organisation (DSA) og det største KS-selskab, Hatting-KS A/S aftalt en forde-lingsordning, som sikrer en retfærdig fordeling af sæden, ”Regler for bestilling af Top- og Navnesæd hos Hatting-KS”, som kan ses på Hatting-KS’ hjemmeside, www.hatting-ks.dk.

Fordelingsordningen for avlsbesætningerne blev indført for 10-12 år siden – indtil da bestilte avlerne sæd efter ”først til mølle princippet”, hvor det drejede sig om at komme først igennem til Hatting-KS, når telefonbestillingen åbnede kl. 06.00. Nu foregår bestillingerne på grundlag af en såkaldt rotationsliste, hvor avls-besætningerne er placeret i helt tilfældig rækkefølge. Listen ud-arbejdes af Avl & Genetik og ændres hver uge.

Hver fredag formiddag ringer Hatting-KS så avlsbesætningerne op efter rækkefølgen på rotationslisten, således at avlerne kan bestille sæd til den kommende uge efter de orner, de ønsker. Men der er ikke ”frit valg på alle hylder”, idet der er regler for, hvor

KS spiller en helt afgørende rolle i avlsarbejdet i DanAvl. I denne artikel fortælles om, hvor og hvordan systemet fungerer.

SÆDFORDELING TIL AVL OG OPFORMERING I DANAVL


Tlf.: 64 40 04 46

[email protected]


mange doser en avler kan bestille efter en enkelt orne – afhængig af besætningens størrelse. Her gælder der særlige regler for en avlers bestilling af sæd fra egne KS-orner. (Husk på, at avlerne har udlejet ornerne til KS-stationerne – mod en afgift pr. solgt sæddose – afhængig af indeks.)

Når ornerne er tappet, fordeler Hatting-KS de producerede sæddoser i forhold til de afgivne bestillinger. Hvis en orne giver færre sæddoser end forventet og bestilt, sender Hatting-KS en SMS til de avlere, der ikke kan få opfyldt deres bestilling, hvorefter de kan ringe ind og bestille eventuel overskudssæd fra andre orner.

SÆDFORDELING TIL OPFORMERINGHatting-KS’ bestillingsregler indeholder også en fordelingsord-ning for sæd til opformering, som har førsteret til sæd fra de bedste orner – efter avlsbesætningerne (se også ”Sædfordeling til produktion nedenfor”). Disse regler er aftalt mellem opforme-ringsbesætningernes organisation (DAO) og Hatting-KS.

Denne fordelingsordning er lidt anderledes end avlernes. Op-formeringsbesætningerne lægger en løbende bestilling ind på et bestemt antal doser pr. uge hhv. leveringsdag, som dog kan ændres efter besætningens behov. Derefter fordeler Hatting-KS de faktisk producerede sæddoser til besætningerne – med 2 do-

ser ad gangen pr. orne - i fuldstændig tilfældig rækkefølge, som er udarbejdet af en computer – og naturligvis begyndende med doserne med det højeste indeks. Først fordeles sæden til renracet opformering og derefter til krydsningsopformering. Også her er der regler for, hvor mange doser den enkelte besætning kan be-stille pr. orne – i forhold til besætningsstørrelsen.

Nogle få opformeringsbesætninger ville foretrække en ordning, hvor de selv kunne bestille sæd fra bestemte KS-orner, specielt til renracet opformering. Filosofien bag fordelingsordningen for opformering er imidlertid, at alle opformeringsbesætninger over en periode får leveret sæd med samme gennemsnitsindeks via fordelingsordningerne. I stedet må de ”drive avl” via udvælgelsen af sopolte til næste generation af opformeringssøer.

SÆDFORDELING TIL PRODUKTIONProduktionsbesætninger, der selv opformerer deres sopolte, kan tilmelde sig samme fordelingsordning som opformeringsbesæt-ningerne – og dermed få tildelt sæd på lige fod med dem – og dermed af samme kvalitet.

SÆDFORDELING FRA MORS-KS OG VESTSJÆLLAND-KSMors-KS og Vestsjælland-KS har udarbejdet hver deres egne be-stillingsregler for avl og opformering, som dog en mindre detal-jerede end Hatting-KS’.

SÆDFORDELING TIL AVL OG OPFORMERING I DANAVL


”D+–SÆD” I FORHOLD TIL GENNEMSNITTETDAM: Alle KS-stationer i DanAvl har traditionelt udbudt samme kategori af ornesæd fra de racer og krydsningskombinationer, som VSP har sagt god for. Hvorfor har Hatting-KS fraveget denne tra-dition?

PNP: Nu er det ikke første gang, at vi fra KS-stationernes side udbyder specielle typer af sæd. For år tilbage tilbød vi D-sæd til Antonius-producenterne, som opfyldte særlige krav om hø-jere kødprocent og mere intramuskulært fedt end gennemsnittet. Vi har gennem de senere år desuden haft tilbud om levering af Pietrain-sæd fra Tyskland – dog uden at møde nogen væsentlig efterspørgsel.

Når vi i efteråret 2010 begyndte at udbyde D+-sæd, skyldes det, at en del kunder efterlyste sæd fra D-orner med særlig høj kød-procent. Samtidig hører vi fra de tyske KS-stationer, hvor vi har orner til at stå, at de der ønsker Duroc+kød. D+-sæd har et su-bindeks for kødindhold, som ligger mindst 0,6 % over gennem-snittet.

AHV: Det mener vi overordnet set er uheldigt. Det har jo nemlig den konsekvens, at alle jeres andre kunder får sæd fra D-orner med et lavere subindeks for kød. Er det rimeligt? Alle producen-ter er totalt set bedst tjent med at købe sæd med det højest mulige avlsindeks, idet indekset jo netop er indrettet efter produktions-vilkårene i dansk svineproduktion. Derfor bør alle producenter have lige adgang til sæd fra alle KS-orner.

PNP: Det har ikke været vores hensigt at give nogen kunder for-dele på andres bekostning. Når der lægges mere vægt på subin-dekset for kød i D+-sæden, vil subindekset for de andre egenska-ber i indekset – alt andet lige – være lavere.

AHV: Ja, men det forudsætter, at det gennemsnitlige totalindeks i den leverede D+-sæd og resten af sæden er det samme.

PNP: Vi må erkende, at totalindekset for D+-sæden i den første pe-riode har ligget 2 indekspoint over gennemsnittet, hvilket bekræfter Anders’ påstand. Det var som nævnt ikke vores hensigt, og derfor vil vi fremover sikre, at totalindekset for de to kategorier af D-sæd

Diskussionen mellem forretningsmanden, Per Nyby Pedersen, og VSP-repræsentanten, Anders Vernersen, indikerer, at udbuddet af avlsdyr og ornesæd i og fra Danmark nok bliver mere broget og kundebestemt i fremtiden – selv om de er helt enige om, at DanAvl-konceptet vil sejre.

FLERE VARER PÅ HYLDERNE?


Tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

Hatting-KS begyndte i slutningen af 2010 at til-byde sine kunder ”Produktionssæd Duroc Plus (D+), med 0,6 point ekstra på subindekset for kød – i forhold til gennemsnittet af D-orner. Desuden tilbyder Hatting-KS Pietrain-sæd fra tyske KS-stationer.

DanAvl Magasinet (DAM) har spurgt direktør Per Nyby Pedersen (PNP), om der er tale om en ny strategi med ”flere varer på hylderne” – og bedt afdelingschef Anders Vernersen (AHV), Avl & Genetik om en kommentar hertil.

Anders VernersenPer Nyby Pedersen


ligger på samme niveau. Det får så den konsekvens, at køberne af D+-sæd får lavere subindeks på de øvrige egenskaber i indekset.

VI MÅ BEGYNDE MED AT STIKKE FINGEREN I JORDENDAM: Hatting-KS driver ligesom konkurrenterne – de private dan-ske KS-stationer og de udenlandske KS-stationer – en kommerciel forretning med krav om det bedst mulige resultat på bundlinien. Vil I fremover kunne klare jer i konkurrencen uden at tilbyde ”spe-cialsæd” til kunder, der efterspørger det?

PNP: Vi er og skal være parate til at tilpasse os kundernes efter-spørgsel. Sådan er det i alle brancher. Vi er overbeviste om, at vi med DanAvl-sæden har det bedste tilbud til de allerfleste kunder – og det gør vi alt for at orientere kunderne om. Men når vi øn-sker at komme ind på et ny marked, er det nødvendigt at stikke fingeren i jorden og lytte til signalerne fra markedet.

På nye markeder kan der være stærke traditioner og holdnin-ger til, hvilke krav kunderne ønsker opfyldt hos de avlsdyr og den sæd, de køber – og uanset om vi finder kravene forkerte, ubegrundede eller fordomsfulde, må vi som udgangspunkt re-spektere dem, hvis vi vil ind på det pågældende marked. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at vi skal ændre hele det danske avlssystem eller uden videre markedsføre racer og kryds-ningskombinationer, der slet ikke arbejdes med i Danmark. Men vi bør på den anden side heller ikke udelukke muligheden for at introducere f. eks. en nye race i det danske avlssystem, hvis dansk svineproduktion kan tjene penge på at eksportere den.

Hatting-KS har som nævnt i flere år – i øvrigt uden den store suc-ces – tilbudt sæd fra tyske Pietrain-orner – en race, der som be-kendt ikke avles med i Danmark. Årsagen har primært været, at der eksporteres flere og flere danske smågrise til Tyskland, hvor mange producenter stadig foretrækker P-orner som faderrace.

Denne præference troede vi ville blive forstærket i efteråret 2010, hvor flere tyske slagterier indførte et nyt system for måling af slagtekroppe, som præmierede slagtesvin med P-fædre på be-kostning af slagtesvin med danske D-orner som fædre. Det rea-gerede vi med det samme på ved at annoncere muligheden for køb af P-sæd gennem Hatting-KS. Men indtil nu, har det næsten ikke øget efterspørgslen efter P-sæd. Årsagen er sandsynligvis, at de danske LYD-smågrise opnår en merpris i Tyskland pga. den bedre totaløkonomi, dvs. inkl. tilvækst, foderudnyttelse m.v.

HVORDAN OVERBEVISES KUNDERNE?AHV: Erfaringerne fra alle lande med betydningsfuld svinepro-duktion viser, at det er DanAvl-konceptet med LY-krydsninger som moderdyr og D-orner som fædre til slagtesvinene, der vinder større og større udbredelse. Det skyldes ganske enkelt, at det rent objektivt er den kombination:– der bedst imødekommer fremtidens globale krav til svinekød,– der giver grundlag for den mest effektive måde at producere dette kød på – når alle produktionsfaktorer tages med i regne-stykket.

Men også i VSP er vi klar over, at det tager tid at trænge ind på nye markeder. Afprøvninger som f. eks. ”Warentest IX” er et vig-tigt grundlag for markedsføringen.




PNP: Det er jeg overordnet set enig i. Men så skal I fra VSPs side gøre meget mere for at hjælpe os med dokumenterbare argumen-ter til at overbevise kunderne om DanAvls værdi for netop deres produktion. F. eks. blev vi jo ”taget med bukserne nede”, da de tyske slagterier indførte det nye bedømmelsessystem, som favo-riserede LYP-krydsninger. Der mangler vi konkrete og aktuelle forsøg med sammenligning af LYP-produktion med LYD-produk-tion. Det skal vi sammen få løst.

Mange tyske producenter ser udelukkende på kødprocenten i slagteafregningen og måske på størrelsen af skinkerne, når de sammenligner de to krydsningskombinationer. De har ikke tradi-tion for – eller også har de endnu ikke væres tvunget til – at se på den samlede produktionsøkonomi. Det skal vi lære dem gennem vores markedsføring, men det kræver, at vi har aktuelle tal til rådighed, som kan dokumentere vores påstand.

AHV: Det er slet ikke så ligetil at gennemføre den slags sam-menligninger. For at virke overbevisende, bør sammenligningen foretages i tyske besætninger. Men hvilke D- og P-orner er det vi skal sammenligne som fædre? I Danmark arbejder vi med en meget hurtig udskiftning af KS-ornerne, mens de tyske KS-orner står længe på stationerne, bl.a. fordi de beholder det indeks de fik, da de var unge, mens indeks i Danmark hele tiden reguleres i forhold til racens aktuelle gennemsnit. Hvor mange – og hvilke – produktionsfaktorer skal inddrages i sammenligningen?

UNIVERSIELT AVLSMATERIALEDAM: Hvad er så jeres konklusion? Skal vi bare levere kunden det, han ønsker? Eller skal vi overbevise ham om, at vi ved, hvad der er bedst for ham? Hvis vi vælger det sidste – er vi så klædt godt nok på til at overbevise ham?

PNP: Som kommerciel virksomhed, der skal præstere en rimelig bundlinie, er vi nødt til at operere med begge muligheder – i hvert fald på kortere sigt. Men jeg forventer – ligesom Anders – at realiteterne i fremtidens globale svineproduktion vil tvinge pro-ducenterne til at følge vores koncept – og bruge DanAvls uover-trufne genetik. Jo bedre VSP kan klæde os på med slagkraftige og dokumenterbare argumenter, desto hurtigere vil vi kunne øge eksporten fra DanAvl.

AHV: Jeg tror ikke på, at DanAvl skal tilpasse sit avlsmål efter forskellige markeder – eller operere med diverse lokale indeks. For ca. 5 år siden legede vi med tanken om et specielt indeks til Englands-produktionen. Men de nærmere analyser viste, at der slet ikke ville være økonomi i det –heller ikke for producenterne, der totalt set ville tabe på det.

Avlsmaterialet i DanAvl selekteres for egenskaber, der har øko-nomisk betydning for intensiv svineproduktion overalt i verden. Dog kan man forestille sig specialproduktioner, der har markant anderledes mål. Men selv i den meget specielle italienske Parma-skinke-produktion efterspørges DanAvl-materiale.

PNP: Det er jeg helt enig i.

ANDERS OVERGA ARD I GANG MED BRUNSTKONTROLLEN


CLAUS HANSENSeniorprojektleder, VSP

Tlf.: 33 39 43 49

[email protected]

FARINGSPROCENT PÅ 94 UDEN ORNE FORAN SØERNEFlere besætninger praktiserer andre arbejdsmetoder i løbeafde-lingen end rådgivningen foreskriver og opnår alligevel tilfreds-stillende resultater. Disse besætninger er beviset for, at ikke alt er sort og hvidt, og at vi godt kan opnå bedre resultater i ”halvd-årlige stalde”. Det kræver ”bare” dygtige folk med høj faglighed.

Anders Overgård på Djursland har 600 årssøer. Ved brunstkon-trol af poltene bruger han en orne til at stimulere poltene, men han bruger ikke orne ved brunstkontrol af søerne. Det skyldes, at besætningens løbeafdeling er indrettet i en gammel drægtig-hedsstald med tre rækker søer uden ornegang. Det stiller større krav til folkene ved brunstkontrollen, at de ikke kan anvende en orne til hjælp.

Selve brunstkontrollen starter på staldgangen bag søerne. Op-mærksomheden er rettet mod soens hoved for at se, hvordan soen reagerer, når man træder ind til den. De anvender orne-spray, som bruges få minutter før selve brunstkontrollen. De er ikke overbevist om, at ornesprayen har ef-fekt, men bruger den alligevel konsekvent.

PAUSER ER VIGTIGEBrunstkontrollen udføres hovedsageligt med løft og tryk i ly-sken og tryk på ryggen og til sidst rideprøven. Sæddosen bliver holdt med en bøjle, som er placeret på soens ryg. Ejeren og de to ansatte bevæger sig målrettet gennem én række ad gangen, og løbearbejdet foregår hurtigt. Der insemineres søer i to rækker før kaffepausen. Den tredje række bliver brunstkontrolleret efter kaffepausen. Det er erfaringen, at søerne i tredje række ikke vi-ser stående brunst så hyppigt, hvis der ikke indlægges en pause. Dette er en af hemmelighederne bag deres høje faringsprocent til trods for, at de ikke har en orne i løbeafdelingen.

Når der ikke anvendes orne i brunstkontrollen, vil det være van-skeligere at få søerne til at vise stående brunst. Søerne viser stå-

ende brunst, når der sker noget uventet eller anderledes, som forstyrrer søerne, og søerne vil kunne vise stående brunst i en kort periode efter denne ”forstyrrelse”. Herefter skal de have en pause før de igen kan vise brunst. Det samme kendes fra andre besætninger. Hvis der kommer en forstyrrelse af søerne, mens der insemineres, viser resten af holdet kun ringe brunsttegn. I sådanne tilfælde kan man lige så godt lægge pausen der og kom-me tilbage 40 minutter senere.

RÅMATERIALET SKAL VÆRE I ORDENResultaterne fra Anders Overgårds besætning taler for sig selv, men resultaterne kommer ikke af en indsats alene i løbeafdelin-gen. Man skal ikke regne med gode resultater, hvis søerne kom-mer med meget uens huld fra farestalden. Desuden skal folkene i farestalden markere alle ammesøer, så folkene i løbeafdelingen ved, hvilke søer der har været ammesøer.

FÅ DET BEDSTE UD AF DET VÆRSTEVisse anlæg har begrænsninger, som det koster mange penge at gøre noget ved. Dette er dog ikke i sig selv en begrænsning for at forbedre reproduktionsresultaterne. Første skridt på vejen til bedre resultater er at identificere problemet i besætningen – og overveje, hvilke muligheder der er. Dette vil kræve kompetent rådgivning. Det er tidligere vist, at vi med målrettet rådgiv-ning vil kunne hæve faringsprocenten i en besætning, men det kræ-ver, at besætningsejeren og medarbejderne er indstillet på æn-dringer.

En orne foran søerne er det bedste. Men det er ingen forsikring for gode resultater, hvis det bli-ver en sovepude, så du glemmer at lave god brunstkontrol. Denne historie viser, at kan ornen ikke komme foran søerne, så kan du alligevel opnå gode resul-tater, hvis du bruger tid og kræfter på at lave en optimal manuel brunstkontrol. På samme måde kan der være andre aspekter i din svineproduktion hvor høj faglighed kan opveje, at bygnings-anlægget ikke er optimalt.

Du kan godt opnå gode resultater i en ældre løbeafdeling, men det kræver ekstra omtanke og arbejde.

SKAL VI HAVE DE-LUXE LØBEAFDELINGER?

Arbejdet, der ligger til grund for nedenstående artikel er delvist finansieret af DanAvls KS-stationer og støttet af EU og Fødevareministe-riets Landdistriktsprogram.


BEVIDST VALG AF KERNESTYRING®

Vesterkærgaard Svineproduktions nye stald stod færdig marts 2009. Stalden er et komplet anlæg til 550 søer med smågrise ind-til 30 kg. Hjemmeavl var med i projektet fra starten, og året efter startede de op med Kernestyring®. Poul Dahlgaard etablerede stalden i samarbejde med sin datter Merete, som står for driften af svineproduktionen. Poul står selv for markdriften og sørger for, at kornsiloen er fyldt. Det er planen at Merete skal overtage bedriften.

Merete har først og fremmest valgt hjemmeavl for at kunne ar-bejde med en lukket besætning med henblik på at beskytte den nye SPF-besætnings sundhedsstatus. Men hjemmeavl gør også arbejdet mere spændende, når man kan følge sine egne polte hele vejen, og ser konsekvensen af sine egne valg. Merete er inspireret af sine foregående arbejdspladser, som også har hjemmeavl. Der er ikke regnet økonomi ved hjemmeavl, men hun har en god mave-fornemmelse af, at det er en fordel, hvis man griber det rigtigt an.

Et godt resultat med hjemmeavl kræver dog god management af poltene – og sidst, men ikke mindst, at man følger med avls-mæssigt. Merete er meget bevidst om, at man skal ligge blandt de bedste 25 % for at klare sig, og her har kuldstørrelsen afgø-

rende betydningen. Opstarten af den nye besætning tog meget opmærksomhed, og de søer og polte, der blev løbet til avl i den periode, blev kun udvalgt efter eksteriør og antal fravænnede grise pr. kuld.

TIDLIGERE ERFARING MED KERNESTYRING®

Men Merete var bange for at halte bagud rent avlsmæssigt. Derfor kom Kernestyring® ind i billedet. Hendes tidligere arbejdsgiver benyttede også Kernestyring®, og på et tidspunkt blev hun kon-taktet af deres rådgiver Bo Varmdal, 3 C Agro. De aftalte at opret-te Vesterkærgaard Svineproduktions i kernestyringsprogrammet i foråret 2010, og nu sker udvalget først og fremmest efter indeks ved hjælp af Kernestyring®.

Kernestyring® tager, iflg. Merete stort set ikke ekstra tid. Hun har en notesbog med rundt, hvor alle avlsrelevante oplysninger note-res. Data indberettes i Agrosoft, og sendes til Bo Varmdal. Hver torsdag modtager hun en liste, hvor næste uges fravænnede søer er rangeret efter indeks. Med denne liste og listen over poltene udvælges de hundyr, som skal løbes med Navnesæd.

Der fravænnes hver anden lørdag, og målet er at løbe 5 søer med Navnesæd hver anden uge. For at forenkle hverdagen købes kun

Poul Dahlgaard og hans datter Merete har fra starten valgt at arbejde med hjemmeavl ved hjælp af Kernestyring® i deres nye SPF-besætning på Vesterkærgaard Svineproduktion ved Brovst. De forventer at nå 30 grise pr. årsso inden længe.

BANGE FOR AT SAKKE BAGUD? – SÅ KERNESTYRING®

JENS MORTENSENKS-rådgiver, Hatting-KS

Tlf.: 76 26 55 13

[email protected]


Navnesæd til onsdage i de store uger. Men det betyder, at mange af poltene ikke kommer med i kernestyringen, og derfor bliver effekten på indeks ikke så stor, som den kunne være. Det har Bo Varmdal en kommentar til, se den indsatte boks. 2 af de 5 zig-zag løbninger sker med Topnavnesæd. Sæd med højeste indeks bruges på de bedste polte og søer, og i disse højindeks-kuld vil der meget sandsynligt være mange kandidater til den videre zig-zag avl.

GODE LY-POLTE AT STARTE PÅPoltene flyttes til løbestalden ved 6-7 måneders alderen. De får en ”ugefarve”, når første brunst registreres, og det tilstræbes at løbe dem i anden brunst. Derfor har Merete mulighed for at til-rettelægge indkøb af navnesæd til polte, som ikke passer til sæd modtaget onsdag.

Merete har valgt zig-zag krydsning, og der løbes med Yorkshire sæd i første ”zig”. Den nye besætning blev etableret med LY-polte fra opformeringsbesætningen FAARTOFT ØSTERGAARD, (Rød SPF-status). Poltene har fungeret godt. De var rolige og kom ikke i slagsmål efter modtagelse. De fleste er blevet løbet og de har generelt et godt bentøj.

Sogrise fra et zig-zag kuld randklippes og får et øremærke efter faring, hvis de er egnede. Sogrisene skal have 14 helst 15 velan-satte patter og en pæn størrelse. Ved kuldudjævning bliver de mærkede sogrise ved modersoen, for at sikre dem en god start. Der mærkes 30-35 sogrise hver anden uge. Ved fravænning vur-deres sogrisene igen, og enkelte får fjernet øremærket, f. eks. hvis de er utrivelige. Der har ikke været problemer med ødelagte patter, og der gøres ikke noget specielt for at beskytte patterne eksempelvis med plaster efter fødsel. Farestien har plastspalter, se foto. Ved 30 kg sorteres de kommende polte igen efter ben og pattesæt, og patterne skal være runde og sunde. Der udtages 15-20 polte på dette tidspunkt, som flyttes til poltestalden.

Besætningen er fortsat meget ung, og udfordringen er nu at få en jævn udskiftning. Her hjælper Kernestyring® med til at holde styr på puljen af polte, der er på vej. I det hele taget har Kerne-styring® givet Merete gode faglige diskussioner med Bo Varmdal – ikke kun om indeks, men også om poltemanagement og pro-duktionsresultater. Aktuelt lægges søerne op med 15 grise ved faring, hvis der er patter nok til det, og i seneste periode blev fra-vænnet 13,5 grise pr. kuld. Målet om at runde 30 grise pr. årsso er derfor tæt på.


MERE TE DAHLGA ARD


OPSLAGSTAVLEN

Her finder du en masse nyttige oplysninger om:

• DanAvl•DanAvlsopbygningogfunkti

oner,

• BesætningerogavlsdyriDanAvl

• DanAvl-Omsættereog–KS-stationer

Hvis du vil vide mere

om DanAvl, så gå ind på:

www.danavl.com

Ny Marketingchef i DanAvlJanuar 2011

I september 2010 blev der oprettet et nyt organ til markedsføring af DanAvl i ind- og udland: DanAvl Marketing Udvalget – i daglig tale DMU – hvor alle parter i DanAvl er repræsenteret.

Den 1. januar 2011 tiltrådte Birgitte Pedersen, som ny DanAvl-marketingchef med kontor hos Videncenter for Svineproduktion på Axelborg – og med administrativ reference til VSPs di-rektør, Nicolaj Nørgaard. Birgitte skal opbygge en helt ny marketingafdeling med det formål at styrke profileringen af DanAvl og understøtte salgsarbejdet af DanAvl-genetikken.

Birgitte er cand. merc. i international mar-kedsføring og har løbende modtaget træning i journalistik, mediehåndtering og krisekom-munikation. Hun medbringer 3 års erfaring fra grovvarevirksomheden S.A.B. - og har ligeledes en bred international erfaring, bl.a. fra telekommunikationsbranchen.

Birgitte Pedersen


KOMMENTAR TIL KERNESTYRING® PÅ VESTERKÆRGAARD SVINEPRODUKTION FRA 3C AGRO

Ser vi på udnyttelsen af de ”Top 15-hundyr” (de 15 %” bedste), der har været til rådighed de sidste 6 mdr., kan vi konstatere, at Merete har formået at få løbet 62 % af disse. Det er et meget højt niveau i betragtning af, at hun kun har løbet til avl hver anden uge og derfor ikke har haft mulighed for ret mange gylteløbninger. Forklarin-gen er, at indekset på de første hjemmeavlede polte ikke har været stort bedre end på deres LY-mødre, fordi de jo netop blev udvalgt, før KerneStyring® blev taget i brug. En anden væsentlig grund til den høje andel af ”Top 15-hundyr” er, at Merete konsekvent bruger løbeplanen, som udarbejdes hver torsdag, når de nye indeks er bereg-net i Avlsdatabasen. Efter hver fravænning sender hun en webbackup til 3C Agro, som udarbejder en løbeplan, hvor de enkelte fravænnede søer er gennemgået og holdt op mod besætningens egne avlsmæssige krav:

• Mindst 90,0 i indeks• Mindst 14,0 levendefødte/kuld • Max. 1,5 dødfødte/kuld• Mindst 12.0 fravænnede/kuld

Løbeplanen sendes til Merete via mail, så den ligger klar i hendes mailboks, når hun møder fredag morgen, hvorefter hun kan tjekke de fravænnede søer i forhold til sine øvrige krav:

• Tilfredsstillende eksteriør• Ingen skuldersår• Godt huld• Godt pattesæt uden blinde patter• God benstilling.

På samme måde opdateres listen med løbeklare polte rangeret efter indeks hver uge. Når kernestyringen slår igennem, vil poltene have de højeste indeks, og derfor kan Merete faktisk forbedre gennemsnitsindekset ved løbning med 3-5 indekspoint ved at sørge for avlsløbning på mindst 35 % af sine sopolte. Det vil dog kræve, at der købes Navnesæd, når disse polte kommer i brunst. Derfor er der på længere sigt mulighed for endnu bedre resultater, når hun kan bruge flere af sine bedste polte. P.t. viser prognosen, at de kommende avlskuld vil få et gennemsnitligt indeks på 101,5.

(FORTSAT FRA S. 21)


OPFORMERING Videncenter for Svineproduktion har meddelt følgende

vedr. opformeringsbesætninger:

13. januar 2011:

RAASTED VESTERGAARD

Gl. Raastedvej 8, Raasted,

7500 Holstebro- tilhørende gdr. Bo Christensen

OPHØR:31. december 2010:

TØDSØMejerivej 10, Tødsø,

7900 Nykøbing M

- tilhørende gdr.

Thomas Bennedsgaard

Her finder du en masse nyttige oplysninger om:

• DanAvl•DanAvlsopbygningogfunkti

oner,

• BesætningerogavlsdyriDanAvl

• DanAvl-Omsættereog–KS-stationer

Hvis du vil vide mere

om DanAvl, så gå ind på:

www.danavl.com

DanAvl på udstillingNovember 2010

I november 2010 var DanAvl repræsenteret på både EuroTier i Hannover og på Agromek i Herning. På EuroTier deltog næsten alle DanAvl-Omsættere med hver sin stand, mens deltagelse var lidt mindre på Agromek. Nedenfor finder du nogle af DanAvl-udstillernes indtryk fra de to begivenheder:

A/S HATTING-KSAf Claus Holmgaard, mail: [email protected]

A/S Hatting-KS deltog i EuroTier på SPF-Selskabets stand. Udstillingen var meget besøgt af såvel tyskere som besøgende fra andre lande, herunder en del danske. Der var generelt en optimistisk stemning blandt gæsterne, men den typiske tyske svineproducent ser nok fremtiden som mere lovende end hans danske kollega.

Der var selvfølgelig en del spørgsmål vedrørende effekten af ændringen af den tyske afregningsmodel for slagtesvin på brugen af DanAvl-Duroc som faderrace i sammenligning med Pietrain. Vi oplevede heldigvis, at gæsterne var lydhøre overfor vores argumenter om fordelene ved fortsat at anvende DanAvl-Duroc. En del tyske brugere af DanAvl-Duroc kunne berette om 100–150 g. højere daglig tilvækst, bedre foderudnyttelse og - ikke mindst - lavere dødelighed ved brug af Duroc i stedet for Pietrain. Det betyder, at den tyske svineproducent oplever, at LYD-krydsningerne kommer hurtigere igennem slagtesvinestal-den, hvilket så skal holdes op imod den lavere betaling, som den nye afregningsmodel medfører.

Mange tyske slagtesvineproducenter kender ikke deres nøgletal for daglig tilvækst og foderforbrug og fokuserer derfor meget på deres slagteriafregning. Det gør det vanskeligt at sammenligne totaløkonomien for LYD- og LYP-produktion.

PORC-EX BREEDING A/SAf Maj-Britt Lambrecht, mail: [email protected]

EuroTier udstillingen var præget af, at der var 1½ dag med voldsom besøgsaktivitet og derudover en dag med knap så heftig aktivitet. Alligevel fik Porc-Ex skabt et antal nye forretnings-forbindelser.

Generelt bar messen præg af den aktuelle lavkonjunktur inden for svineproduktionen. Vi er alligevel af den opfattelse, at Euro-Tier er en både interessant og vigtig international udstilling for både os og DanAvl som helhed.

På Agromek var der få udenlandske besøgende. Til gengæld havde vi besøg af mange leverandører af avlsdyr. Udstillingen bar tydeligt præg af, at Agromek var placeret umiddelbart efter EuroTier.

SPF-SELSKABETAf J. Bach Laursen, mail: [email protected]

SPF-Selskabet takker alle, der kom ind på vores stand på Agro-mek for at få en dialog om fremtidige planer om udvidelser, saneringer - eller for at afgive ordre på smågrise eller avlssvin.

Selv om økonomien fortsat giver snævre rammer for den en-kelte svineproducents muligheder for investeringer, oplevede vi alligevel interesse for at diskutere leveringsmulighed for avlssvin og smågrise. Vi konstaterede også, at flere smågrise-producenterne er blevet mere beviste om genetikkens betyd-ning for at nå 35 grise pr. årsso. Det resulterede i flere ordrer på levering af DanAvl-sopolte til den løbende udskiftning i soholdet.

Besøgsantallet har været tilfredsstillende i betragtning af, at danske svineproducenter for tiden har vanskelige ram-mevilkår.

Magasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl Marketing, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V, tlf.: 33 39 44 03, mail: [email protected]: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

GENAFGIFTERNE OVERTAGER FINANSIERINGEN AF VSPI dag er genafgifterne det absolut vigtigste bidrag til udviklings-arbejdet i Videncenter for Svineproduktion (VSP). De danske svi-neproducenter bidrager direkte med ca. 45 mio. kr. fra genafgifter og 37,5 mio. kr. fra Svineafgiftsfonden. Altså ca. 3 kr. pr. gris. De penge bliver ’gearet’ med yderligere 25 mio. kr. i genafgifter fra udlandet. 20 mio. kr. fra EU’s landdistriktsprogram og ca. 5 mio. kr. fra andre tilskudskilder. Alt i alt er det muligt for VSP at prioritere og tage initiativer for ca. 130 mio. kr. om året til udviklingsarbejdet. Hvis genafgifterne vokser som forventet i de kommende år, er det ikke ensbetydende med, at vi udvider budgettet. I første omgang bruges de til at nedsætte de opkrævede produktionsafgifter pr. gris hos svine-producenterne. Vi ser også på mulige modeller for udbetaling af VSP’s fremtidige overskud fra genafgifterne direkte til svinepro-ducenterne.

PRODUKTIONSAFGIFTER TIL VSP REDUCERESSammenhængen mellem produktionsafgifter og genafgifter er alene knyttet til VSP’s træk på Svineafgiftsfonden, da genafgif-terne kun tilfalder VSP. VSP’s træk på Svineafgiftsfonden:

- 81,5 mio. kr. i 2009- 47,5 mio. kr. i 2010- 37,5 mio. kr. i 2011

Faldet i VSP’s træk på Svineafgiftsfonden skyldes en tilsvarende stigning i genafgifterne. I de kommende år forventes stigende genafgifter fra udlandet og dermed mulighed for yderligere re-duktion af VSP’s træk på Svineafgiftsfonden og/eller udbetaling af overskud. På Svineafgiftsfondens hjemmeside www.svineafgiftsfonden.dk er der udførlige oplysninger om fondens indtægter, og hvad der gives tilskud til. Fonden budgetterer med udgifter på 175,8 mio. kr., og heraf modtager VSP som nævnt kun de 37,5 mio. kr. Der er således en stor andel af Svineafgiftsfondens tilskud og dermed opkrævning af produktionsafgifter, som ikke er påvirket af VSP og genafgifternes størrelse.

Genafgifterne på salg og eksport af avlsdyr og sæd fra DanAvl udgør i år ca. 70 mio. kr. , og i takt med, at de stiger, falder opkrævningen af produktionsafgifterne.

SAMMENHÆNGEN MELLEM GENAFGIFTER OG PRODUKTIONSAFGIFTER

•VIDENOGFORSKNING

•MÅLRETTETAVL

•GODPRODUKTIONSØKONOMI

•TRYGHED

•MÅLRETTETAVLSVEJLEDNING

STÆRKE FORDELE VED SAMARBEJDE MED DANAVL5

NICOLAJ NØRGAARD Direktør, Videncenter for Svineproduktion (VSP)

Tlf.: 33 39 44 20

[email protected]

Documents

DanAvl #40