DanAvl Magasinet #41

– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMagasinet for danske svineproducenter // juli 2011 # 41

TEMA EkSporT: opTIMErING Af økoNoMIEN I SVINEproDukTIoNEN

frEMrAGENDE GENETIk – oG GruNDLAG for øGET MArkEDSANDEL

i marts 2010 modtog Matthias friess, tyskland, de første danavl sopolte, og resultaterne har vist sig fra første hold. Læs mere på side 18

en undersøgelse af det tyske marked giver os et indblik i, hvad tyskernes opfattelse er af danavl og genetikken. Læs mere på side 20

forSIDEN:Matthias Friess har siden 1999 drevet bedriften i Oberrimbach, Creglingen, og han har indtil marts 2010 haft egen polte-produktion på bedriften.

danavl magasinet // juli 201102

leder

DANAVL MAGASINET uDGIVES Af:danavl Marketing axelborg, axeltorv 31609 københavn vtlf.: 33 39 44 [email protected]

ANSVArShAVENDE rEDAkTør:Birgitte pedersentlf. 33 39 44 [email protected]

ANSVAr:oplysningerne i danavl Magasinet er alene af informativ karakter, og danavl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. der kan således ikke gøres ansvar gældende mod danavl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i danavl Magasinet.

ADrESSEæNDrINGEr:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. send en mail til: [email protected], eller ring på 33 39 44 03.

fra danavl strategien 2009 udspringer en øget indsats på eksportmarkederne, med det formål at bringe merværdi tilbage til dig som dansk svineproducent. for at øge salget på de globale markeder, kræver det en øget synlighed. det kræver ligeledes, at når vi taler om danavl, så fremstår vi professionelt og ensartet. vi skal værne om danavl produktet og brandet. på denne baggrund er der pr. 1. januar 2011 oprettet et danavl Marketingudvalg (dMu). Marketingudvalget er sammensat af repræsentanter fra alle interessenter i danavl systemet, heraf danavl opformering (dao), dansk svineavl (dsa), videncenter for svineproduktion (vsp) og alle danavl omsættere.

Marketingudvalget har til formål at optimere omsætningen og eksporten af danavl avlsmaterialet, for at skabe størst mulig merværdi til dansk svineproduktion. dette vil sige, at vi gennem et fælles fodslag skal sikre en ensartet og professionel kommunikation med markedet.

dette arbejde startede allerede med den ny danavl strategi, men det er fra januar intensiveret. dMu er kommet godt i gang med klare mål om, at samarbejde, dialog og fælles fodslag skal sikre, at vi når vores mål. det handler om at bygge danavl huset op fra fundament til tag, således at vi baserer vores indsats ud fra mulighederne og potentialet på markederne. indsatsen vil, til enhver tid, bakke op om omsætternes indsats på det danske og det globale marked. i sidste ende vil vi måle på, om indsatsen så også har en effekt. for igen, det vi gør, skal være værdiskabende.

som første sten i husets fundament, har dMu set på, hvad vi vil med danavl, hvad er vores ambitioner og vores eksistensgrundlag.

VISIoNdanavl vil være markedets foretrukne leverandør og rådgiver, når fremtidens fødevareproducenter vælger svineavlsmateriale, fordi vi skaber mest mulig merværdi.

MISSIoNdanavl udvikler, markedsfører og sælger avls materiale fra verdens mest innovative svineavlssystem, for at optimere udbyttet hos vores kunder.

efterfølgende har vi arbejdet med strategien for det tyske marked, for en målrettet indsats der giver resultater. vi ser ligeledes ind i fremtiden, og hvilke andre markeder der har potentiale. Men al fokus er ikke rettet på globalisering og eksport. Marketingudvalget har også sat fokus på jer som danske svineproducenter. derfor har vi været ude og spørge et antal producenter om deres oplevelse og opfattelse af danavl og kommunikationen med markedet. dette vil resultere i en klar strategi for kommunikationen med de danske svineproducenter, som i efteråret vil udmønte sig i yderligere arbejde med internettet, danavl Magasinet og andre kommunikationskanaler.

Men eksporten fylder meget i disse tider, ikke mindst i hele samfundsdebatten om landbrugets fremtid. derfor vil vi i dette nummer af danavl Magasinet også rette blikket mod det globale marked. god læselyst.

DANAVL MArkETING oG STIGENDE EfTErSpørGSEL

1 Da n av l oms æ t t ere: aGsG ( t ysk l a n D), BreeDers of Denm a rk , Dt l , Da n BreD In t ern at Ion a l , eu roGen, G loBa l P IGs , H at t InG ks , Porc-e x BreeD InG , sca n-Pork , sPf sel sk a Be t, orn estat Ion mors oG v ests jæl l a n Ds-ks .

Birgitte pedersenMarketingchef, danavl Marketing

tlf.: 33 39 44 03

[email protected]

magasinet for danske svineproducenter

indhold

03

04 krAVENE TIL LEVErANDørEN Er opfyLDT, oG DET SkAbEr VærDI

06 NærhED, oVErbLIk oG GoD DIALoG Er MED TIL AT SkAbE rESuLTATEr

08 STATuS oVEr DET SENESTE årS uDVIkLING oG projEkTEr

10 TEMA EkSporT: STuDIETur TIL VIETNAM

13 kErNESTyrING – oGSå VIGTIGT for SMåGrISEkøbErE

14 kAMpEN oM forSprINGET GENNEM DANAVL GrISENS GENETIk

16 prrS-STrATEGI I DANAVL-SySTEMET

18 TEMA EkSporT: opTIMErING Af økoNoMIEN I SVINEproDukTIoNEN

20 TEMA EkSporT: frEMrAGENDE GENETIk – oG GruNDLAG for øGET MArkEDANDEL

23 opSLAGSTAVLEN

10

hVAD SIGEr DE DANSkE kuNDEr? I maj var vi været ude og spørge de danske svineproducen-

ter om tilfredsheden med Danavl – herunder også den in-formation der udsendes om Danavl via forskellige kanaler. resultatet af undersøgelsen er overvejende positiv – men med oplæg til forbedringer.

På vores hjemmeside, www.danavl.com, kan du læse de artik-ler, der ikke blev plads til i dette nummer af Danavl magasinet:

Læs flere artikler på: www.danavl.com

16

04

06

18


i forbindelse med et generationsskifte i 2005 byggede lars trankjær larsen en ny stald med plads til 700 søer. på gården i avnslev på det østlige fyn indkøbes der i dag lY sopolte til produktion og salg af 7 kilos og 30 kilos grise. siden starten har han prøvet flere leverandører, men det nuværende og fjerde valg synes at være det rigtige.

»Jeg får det hele nu. Jeg oplever en stor grad af fleksibilitet, jeg ikke har prøvet før. Da jeg startede, oplevede jeg, at da de første polte kom ud af karantænestalden, blev der konstateret PRRS. Herefter prøvede jeg to andre leverandører, der ikke leverede den standard jeg sætter krav til. De havde for dårlig bestilling. Dette er netop en af vores væsentligste krav, da vores produktion er med transponder i drægtighedsstalden, hvor søerne går i store dynamiske grupper på op til 150 i et hold. I dag får jeg sunde dyr, der lever op til mine krav,« siger lars trankjær larsen.

i besætningen er der i dag, foruden lars trankjær larsen selv, tre medarbejdere. den gode kontakt med dyrene er i højsæde, og derfor er det også vigtigt ved valg af leverandør, at der indkøbes ensartede og rolige dyr med god styrke. Han indkøber 350 polte om året, som modtages i hold med 70 polte hver 10 uge. udover krav til bestilling stilles der også krav til holdbarhed, pattesæt,

knoglestyrke, ensartethed og selvfølgelig de genetiske parametre som levende fødte, tilvækst og indeks i det hele taget.

»Jeg får opfyldt alle mine krav hos min nuværende samarbejds-partner, blandt andet ved at de gør meget ud af at beskytte patter-ne i de første levedøgn. Så vi får ingen blinde patter, som vi tidli-gere også har oplevet som et problem. Jeg har en åben dialog med Bæklund, hvilket har gjort det nemt. De få gange der har været pro-blemer, så har det bare været at tage telefonen eller skrive en e-mail og bruge fem minutter. Denne form for fleksibilitet gør bare, at det hele kører nemmere,« siger lars trankjær larsen

poltene får en varm velkomst på lillemosegård. ejeren og de ansatte på gården går op i, at vaccinationerne overholdes, og at grisene får det rigtige at spise, så som mineraler for at styrke knoglerne. poltene løbes når de er omkring 3233 uger – holdningen er at de ikke skal løbes for unge. udbyttet er flere og større grise. gyltene er også mere udviklet og klar til livet som so. resultatet er også tydeligt med 15,2 levende fødte hos gyltene, som anses som meget tilfredsstillende på bedriften. Men indeks gør det ikke alene, en god kontakt til dyrene fastholdes, og god management i stalden er også vigtig. resultaterne i stalden kan ikke opnås, medmindre medarbejderne også er indstillet på det.

på lillemosegård har de prøvet flere leverandører af sopolte til besætningen. igennem de seneste 2½ år har de indkøbt polte hos Bæklund opformering. Her opfyldes kravene til top indeks, god ben stilling, rolige dyr og ikke mindst, at tilliden og dialogen fungerer.

krAVENE TIL LEVErANDørEN Er opfyLDT, oG DET SkAbEr VærDI


tlf.: 33 39 44 03

[email protected]

❞Vidste du ...... at det tager ≥6 år før 50 % af

effekten af den første selektion

på et nyt avlsmål kan observe-

res i slagtegrisene?

magasinet for danske svineproducenter 05

Kravene til leverandøren er opfyldt, og det sKaber værdi

»Der er en stor glæde at se pæne og reelle polte, frem for at vi skal bruge tiden på at tælle skavanker. Og med gode avlsdyr er det er vigtigt, at grundmaterialet er i orden, så de grise jeg sælger vi-dere også er i top – at de har udgangspunktet for at levere topre-sultater. Dette er jo også vigtigt, når jeg sidder over for en køber og skal lave en kontrakt. Det sætter de også pris på,« siger lars trankjær larsen.

selve opstaldningen af poltene sker først i karantænestald i 69 uger, hvorefter de flyttes til selve sostalden. Her kommer de i transpondere med det samme, så de lærer det hurtigt. netop det med hurtig oplæring og den menneskelige kontakt er med til, at det på lillemosegård er rolige og nemme dyr der arbejdes med.

»Det gør det bare nemmere, når man er ‘dus’ med dyrene. Og mine gode resultater opnår jeg på baggrund af fornuftigt indkøb, rådgiv-ning og ved at arbejdet i stalden fungerer. Og som jeg har et godt samarbejde med min leverandør, har jeg ligeledes et tæt samspil med mine to aftagere. Vi har arbejdet sammen i godt 2½ år, og de drager værdi af det gode arbejde der starter allerede hos mine leve-randører,« siger lars trankjær larsen.

fAkTA: LILLEMoSEGårD• stalden til 700 søer bygget i 2005 som barmarksprojekt.

• transponder i polte, gylte og drægtighedsafsnit.

• 4ugers opboksning omkring løbning og sidevendt farestier i sektioneret farestalde.

• 30 kilos grise producers i lejet stald.

• ca. 7.500 grise til 30 kg, resten af produktionen som 7 kilos grise.

• antal levende fødte pr. kuld gylte 15,2.

• antal levende fødte pr. kuld søer 15,7.

• omløberprocent 4,7. • faringsprocent 91,1.

l ars tr anKjær l arsen ( ejer).Mar ie l arsen og at t il a deMe ter ( to af tre ansat te ).


det syner af idyl og bakkede natur, når man drager mod det sydfynske, hvor man blandt andet finder Bæklund opformering. Her driver karen Bjerg og søren olsen en opformeringsbesætning med godt 230 søer og med 32,3 fravænnede grise pr. årsso. parret har desuden siden 1. august 2010 lejet en stald i nærheden, hvor de har 1.200 stipladser til galtgrise. fokus er på en høj grad af fleksibilitet og overblik i hverdagen.

»Vi ønsker at bevare bedriften i dens nuværende størrelse og form, da vi mener det er det rigtige for os, for at vi kan sikre vores kun-der en fortsat høj kvalitet af avlsdyr. En del af det, kræver en god daglig kontakt med dyrene, og vi mener ikke selv vi kan styre dette, hvis vi vokser os alt for store,« siger karen Bjerg.

parret købte i 2003 Bæklund af søren olsens far, hvorefter parret har totalt renoveret og bygget om, således at alt i dag står nyt og opfylder 2013 kravene. Begge har tidligere erfaring fra arbejde i en opformeringsbesætning, hvorfor det har været et naturligt valg for dem at fortsætte med opformeringsarbejdet i egen besætning.

»Det ligger lige til os at arbejde med opformering. Og tid og sted passede, da vi i 2003 fik mulighed for at købe gården, så vi tog springet. En væsentlig det af valget ved opformering er, at vi kan fastholde kundekontakten. Det er vigtigt for os at have dialogen med vores kunder. At kende deres behov og rådgive dem er lige så vigtig en del af vores arbejde, som arbejdet i stalden,« siger karen Bjerg og søren olsen enstemmigt.

parret handler i dag med godt 15 kunder i danmark, hvor den største kunde har 1.000 søer. der lægges vægt på samarbejdet i denne leverandørkunde relation. parret ønsker at fastholde et samarbejde i forhold til kunderne, og herved sikre dyrenes trivsel, efter de har forladt gården. på Bæklund oplever de da også en stigende efterspørgsel, som de mener har lige så meget med dialogen og sparringen med kunderne at gøre, som med de gode resultater, de opnår i stalden. der bruges Yorkshire og landrace som moderdyr af eget tillæg – heraf er der i dag 105 landrace hundyr og 130 Yorkshire hundyr i besætningen. der bruges få, men gode handdyr til løbning, som samlet set giver et høj kvalitets produkt.

»Vi opnår gode resultater med de renracede hundyr, der ligger over gennemsnitsindeks, og vi bruger sæd med højt indeks til løbning. Vi må dog sige, at det ville være rart at få en melding i god tid om, hvilken indeks af sæd vi får leveret. Herved kan vi fravænne søer med højt indeks, når vi får højt indeks sæd. På denne måde kan vi forberede os i driften,« konstaterer karen Bjerg.

parret følger med i avlsmålet for danavl dyr, og de mener det er positivt, at der sker noget i forhold til antal levende fødte efter fem dage (lg5). Begge har dog en tanke om, at det kunne være smart at udvikle dette ved at indføre et kodesystem for, hvad grisene dør af. de mener også, at styrken på dyrene er en vigtig egenskab at se på i avlsmålet. Begge dele er i fokus deres dagligdag.

Hos karen Bjerg og søren olsen ved Hårby i det sydfynske er holdningen klar. de har fokus på at bevare en stor grad af fleksibilitet oget godt overblik for at kunne levere den bedste rådgivning og servicetil deres kunder, når de handler danavl avlsdyr fra bedriften.

NærhED, oVErbLIk oG GoD DIALoG Er MED TIL AT SkAbE rESuLTATEr


tlf.: 33 39 44 03

[email protected]


nærhed, overbliK og god dialog er Med til at sKabe resultater

resultaterne på Bæklund er tydelige, hvor de renracede søer har godt 15 levende fødte grise pr. kuld. poltene bliver løbet ved omkring 9 måneder – og holdningen er, at størrelsen på polten skal være i orden, inden de løbes. de er for nyligt gået over til hjemmebladet foder, og her er resultatet pænere polte og stort set ingen diarre hos dyrene. samlet set er et mål om 30 franænnede grise pr. årsso nu nået. næste skridt er at nå 35 fravænnede grise pr. årsso – dog mener parret at det skal hænge sammen økonomisk, og dyrevelfærden skal ikke sættes på spil.

kuNDEN I fokuSpasningen af dyrene på Bæklund varetages af karen Bjerg og søren olsen selv og en ansat. der er tid til dyrene, og der kommer ofte kunder på besøg og rundtur, for at se og opleve den vare de køber.

»Vi gør meget ud af, at der er tid til, at vi passer vores grise selv sammen med vores ansatte. Den daglige kontakt med dyrene er vigtig – de skal have det godt og være i trivsel. Og vi kan se, det gør en forskel. Vi hører også vores kunder bemærke, hvor rolige dyr de køber, og at de drager gevinst af vores arbejde. Når kunderne køber dyr af os, får de dyrets historie med.« siger søren olsen.

at kunderne er tilfredse taler sit tydelige sprog med en reklamationsprocent på mindre end 1%. der bruges meget tid på en tæt dialog med kunderne op til et køb. Men det er også vigtigt for parret, at de følger handelen i hus. der følges altid op og evalueres på et salg. og har kunderne brug for råd og vejledning, efter de har modtaget dyrene, så står de klar. sker der fejl eller reklamationer, så er dialogen med kunden vejen frem, da tilfredse kunder er et mål i sig selv.

»Kunden har altid ret, og vi tænker altid på, hvad vi selv gerne vil modtage. Så vi prøver at se det fra kundens vinkel. Tillid og dialog giver tilfredse kunder,« siger karen Bjerg.

søren olsen, K aren bjerg og he id i dall.

• rød spf: Bæklund er en besætning med højeste sundhedsstatus

• Besætningen har 105 landrace hundyr og 130 Yorkshire hundyr.

• der sælges ca. 3.000 polte om året.

• ud fra rangering af opformeringsbesætninger i danmark (danavl.dk) ligger bedriftens renracede llhundyr nr. 6 på listen. de renracede YYhundyr ligger nr. 6 på listen. lY krydsningskuld nr. 18 på rangeringslisten med 104,4 i index.

• der anvendes få gode fædre til løbning af søerne.

• indeks for egne llpolte er 116,3 og egne YYpolte er 113,9 (et procentpoint over gennemsnittet.)

• Højt indeks på de orner der anvendes til krydsning – indeks 111,9.

fAkTA: bækLuND opforMErING


det forløbne år har budt på en fortsat fremdrift inden for eksport af danavlmateriale. duroc er efterspurgt som ornerace på mange af de europæiske markeder.

STATuS oVEr DET SENESTE årS uDVIkLING oG projEkTEr

trine strangeprojektleder, avl & genetik,

videncenter for svineproduktion

tlf.: 33 39 43 69

[email protected]

i 2009/2010 var salget af durocsæd i udlandet på godt 400.000 doser, hvilket forventes at stige til mere end det dobbelte antal doser i 2011 (se tabel 1). for de hvide racer opgøres salget ikke i antal doser, men i antal produktionssøer, som anvender sæd fra dan avl orner. i 2010 var 100.000 søer i udlandet kunder til ll og YY. Her forventes en vækst på 50 % i 2011.

det er dog primært på sosiden, at systemets virkelige styrke kommer til udtryk. lYpolten, produceret i danmark såvel som lokalt i udlandet, er efterspurgt i mange lande. der er ingen tvivl om, at

danavls lYhundyr nu er kendt og accepteret som det mest frugtbare produkt på markedet, samtidig med at danavlsoen leverer et suverænt slagteprodukt.

AVLSArbEjDET I frEMDrIfTdet stigende salg til og i udlandet er samtidig en enorm udfordring for avlssystemet. det betyder nemlig, at vore konkurrenter på markedet ligger på lur efter den mindste skavank ved materialet. dette tackler vi dels ved en løbende justering af avlsmålet, dels ved den markedsføringsindsats, der nu er vedtaget i forbin

Tabel 1: salg af avlsmateriale fra Danavl fra 2007 til 2011 i udlandet. 2007/08 2008/09 2009/10 2010/11 20111

rENrAcEDE poLTE 4.755 12.618 10.214 12.226 12.600

kryDSNINGSpoLTE 84.960 133.900 171.700 243.098 230.700

– Heraf fra oPf.Bes. I uDlanD 0 11.070 20.900 46.050 30.000

LL & yy orNEr 810 930 970 1.481 1.000

DD orNEr 1.017 1.300 1.300 1.493 1.650

DD SæD 0 0 411.000 671.500 1.000.000

hjEMMEAVLSSøEr I uDLANDET 23.000 51.000 101.000 156.100 130.000

1 Budgettal, gældende for de sidste ni måneder af 2011.

❞Vidste du ...... at de fleste fødselslidelser

hos grise, såsom svømmere og

brok, hovedsageligt er miljøbe-

tingede og kun i lav grad gene-

tisk betingede?


status over det seneste års udviKling og projeKter

delse med dannelsen af danavl Marketingudvalget (dMu), som blandt andet har resulteret i, at dan avlsystemet nu har sin egen markedsføringsenhed (som beskrevet tidligere i magasinet).

selve avlsarbejdet er justeret en del i 2010/11. en justering af avlsmålet blev gennemført i marts 2011. justeringen omfattede dog kun en opdatering af den økonomiske vægtning af indeksegenskaberne, hvilket ikke har medført store rangeringsændringer blandt avlsdyrene i de tre racer.

i oktober blev genomisk information (= dnatestresultater) inddraget i indeksberegningen med henblik på en tidligere og mere nøjagtig vurdering af avlsdyrenes genetiske potentiale. vi samarbejder tæt med aarhus universitet om udviklingen af genomisk selektion. indtil videre anvendes genomiske data til at forbedre fremgangen på de allerede kendte indeksegenskaber. Men metoden åbner for, at data registreret på nye egenskaber, der reelt kun kan måles i produktionsbesætningerne, kan indgå i avlsarbejdet. foreløbig er metoden indført i duroc og ventes at bidrage med en forøgelse af fremgangen – målt i kroner – på ca. 20 %.

i efteråret 2011 planlægges metoden også indført i landrace og Yorkshire. for begge racer forventes en endnu mere markant effekt af genomiske data end i duroc, da en større del af avlsindekset hos disse racer udgøres af frugtbarhed og holdbarhed, der måles sent og kun på søerne.

disse nye initiativer er langsigtede, og der kræves enorme datamængder for at åbne for disse muligheder. det tager med andre ord et par år, inden vi har resultater, der gør det muligt at anvende teknikken til at bringe nye egenskaber ind i avlsmålet.

det forgangne år har desuden budt på en del polemik på frugtbarhedsområdet, hvor avlssystemet får en del af skylden for en stor dødelighed blandt pattegrise. de nyeste undersøgelser omhandlende overlevelsesevne og dødelighed hos landrace og Yorkshirepattegrise viser imidlertid en positiv effekt af egenskaben levende grise på dag 5 efter faring (lg5) i avls og opformeringsbesætningerne (figur 1 og 2).

avl for større kuldstørrelse (totalfødte grise i kuldet) startede tilbage i 1992. den øgede kuldstørrelse betød, at vi allerede omkring år 2000 kunne konstatere, at avl for en øget kuldstørrelse havde medført betydelig flere døde pattegrise. efter flere undersøgelser blandt andet i samarbejde med det jordbrugsvidenskabelig fakultet, aarhus universitet (dengang danmarks jordbrugsforskning, foulum) blev avlsmålet ændret i 2004. avl for højere kuldstørrelse blev afløst af lg5, som er en kombineret egenskab for både kuldstørrelse og overlevelsesevnen hos pattegrise.

på nuværende tidspunkt er der intet som tyder på at denne udvikling af lg5 stopper. vi forventer således en fortsat stigning i overlevelsen af de nyfødte grise i avls og opformeringsbesætningerne, og dermed forventeligt også i produktionsbesætningerne.

samlet set har det seneste år sat fokus på nye muligheder indenfor udvikling af avlssystemet, men det har også været et år, hvor vi har set resultaterne af de seneste års arbejde med avlsegenskaberne.

10,0

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

10,5

11,0

11,5

12,0

Yorkshire

ANTA

L OV

ERLE

VEND

E FR

EM T

IL D

AG 5

FØDSELSÅR FOR KULDET

Landrace

78

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

8082

84

Yorkshire

OVER

LEVE

LSE

FREM

TIL

DAG

5 (%

)

FØDSELSÅR FOR KULDET

Landrace

Figur 2 . a n ta l G r Ise På DaG 5 ef t er fa r InG er st eGe t meD omk r InG 1,5 G r Is I B å De l a n Dr ace oG yorksH IrePoPu l at Ion en.

Figur 1. ov erl e v el sese v n en Hos Pat t eGr Ise er st eGe t meD Gen n emsn I t l IGt 6 %-Po In t I l a n Dr ace- oG yorksH IrePoPu l at Ion ern e.


teMa: eKsport

nogenlunde centralt placeret i sydøstasien finder vi vietnam med sine pt. 87 mio. mennesker. et antal som inden længe forventes at runde 100 mio. ud af 1 mia. i hele regionen. og at udviklingen går stærkt på alle fronter, er der ingen tvivl om – med en årlig vækst i 2010 på 6,8 pct. og en inflation på 11,75 pct. dog var der en realfremgang på grund af en høj produktivitet. det giver udfordringer, men det giver også plads til drømme.

så det var et land med en voldsom vækst og med mange muligheder, der mødte bestyrelsen fra landbrug & fødevarer, svineproduktion på en studietur. Men det viste sig hurtigt, at det også er et land, som stadig har mange udfordringer.

landbruget udgør 21 pct. af vietnams bruttonationalprodukt, hvoraf ris er den største del, idet landet er verdens anden største eksportør af ris. Hvilket fra et dansk perspektiv må siges at være fantastisk, eftersom langt det meste af arbejdet udføres med håndkraft. Husdyrene holdes for en stor del stadig på mindre familiebrug eller som baggårdsgrise. Men de store farme er på hastig fremmarch, og de er ofte drevet af et foderstoffirma. det var nogle af de virksomheder og farme, som blev besøgt at gruppen af danske svineproducenter.

uDforDrINGEr kAN LøSESstore som små har svineproducenterne nogle fælles udfordringer, som de kæmper med at løse. for eksempel er svineproduktionen i landet meget præget af alle de sygdomme, som hærger i landet

og som koster producenterne mange penge. sygdommene er alt fra Mund og klovsyge, til prrs og svinepest.

selvom de generelt er mange ansatte på en enkelt farm – fx 13 mand til 300 søer og produktion af slagtesvin – så er produktiviteten ikke derefter, når det måles i danske standarder. Men det er bestemt noget vietnameserne arbejder hårdt med.

»Vietnamesernes arbejdsomhed og iver oplevede vi blandt andet ved, at de var meget nysgerrige efter viden, som de straks tager i brug og ser resultaterne af. Ligesom de gerne vil vide, hvordan produktionen foregår i Danmark,« siger lindhart B. nielsen, formand landbrug & fødevarer, svineproduktion.

endelig importerer vietnameserne omkring 60 pct. af deres foder, som distribueres rundt i sække. denne import er en meget dyr post, og noget bl.a. myndighederne prøver at ændre på. det er dog ikke let eftersom hver familie har et lille jordlod, hvor de prioriterer at dyrke mad i stedet for foder, eftersom maden er mere værdifuld. for alle udfordringer gælder det, at der er fokus på at få dem løst, for vietnameserne vil gøre meget for at komme på et højt internationalt niveau.

MAD på GADEpLANen af drivkræfterne bag ønsket om et højere niveau er, at de gerne vil hæve fødevaresikkerheden. i dag er der tre millioner registrerede tilfælde årligt af madforgiftning.

svineproduktionen i vietnam er præget af en voldsom vækst og ikke mindst en vilje til at lære nyt og skabe resultater. der er mange muligheder for danmark, men også udfordringer i det land, som kan overtage efter kina.

VIETNAM – DET NyE kINA

nicolaj nørgaarddirektør, videncenter for svineproduktion (vsp)

tlf.: 33 39 44 20

[email protected]

❞Vidste du ...... at moderens genetik gene-

relt er vigtigere for pattegrise-

dødeligheden end grisenes egen

genetik?


vietnaM – det nye Kina

»Men det er nærliggende at tro, der er flere tilfælde, når en vietna-meser fortæller, at man handler hos den gadehandler, som ikke gi-ver en mavepine,« siger lindhart B. nielsen.

Hos gadehandlerne og på de mange markeder, hvor kødet bliver solgt varmt og næsten lige fra slagtning, er priserne forskellige, men generelt lave. kødet er friskslagtet i de få supermarkeder, som findes i de allerstørste byer. prisen i supermarkederne er lidt under dansk niveau, dog er delikatesserne som grisetæer og skank dyrere end fx en mørbrad. der er stort set ikke frosset svinekød nogen steder.

frEMTIDENretningen for udviklingen er sat – det går mod store svinefarme, som har godt styr på sundheden, hygiejnen og management, i takt med at udbredelsen af supermarkeder og forædlede varer stiger. Mens deres produktivitet også vil forbedres, efterhånden som deres avlssystem professionaliseres mere og mere.

»Landet er i stærk vækst både befolkningsmæssigt og økonomisk, og der er ingen tvivl om, at det vil komme øget efterspørgsel på den fødevarekvalitet og -sikkerhed, som Danmark kan levere. Samtidig er der stærk interesse for DanAvl avlssvin og danske produktions-teknikker og teknologi, og med den vietnamesiske samfundsudvik-ling, er jeg ikke i tvivl om, at Vietnam kan komme til at være et vigtigt marked inden for en overskuelig årrække, ligesom Kina er blevet det,« siger lindhart B. nielsen.

VIETNAMESErE på rETurbESøGder er stort og stigende behov for øget kødproduktion i sydvietnam, og for at imødekomme dette behov er den vietnamesiske regering gået aktivt ind i planlægning og udvikling af svinesektoren. Helt aktuelt har de givet en bevilling til udviklingen, og 70 pct. af denne bevilling skal gå til import af topgenetik fra det danske danavl system. derfor var en indkøbsdelegation med professorerne nguyen Huu tinh og la van kinh fra lnstitute of agricultural sciences for southern vietnam i danmark fra 14. til 19. maj for at se og udvælge avlsdyr og høre mere om de danske produktions og avlsmetoder. Her fik de bl.a. foredrag om dansk avl og opformering, var på staldbesøg i forskningsstalden Bøgildgård og på rundtur hos danish Meat research institute (dMri).

også danbred international’s agent i vietnam dao dang trinh var med på turen, og han tror på, at dansk avlsmateriale går en stor fremtid i møde på det vietnamesiske marked.

»Stigende fødevareproduktion er et politisk prioriteret område i Viet-nam, og blandt producenter og investorer er der meget stor interesse for området, så hvis Danmark formår at markedsføre sig på områ-det er der et stort potentiale på markedet,« siger dao dang trinh.

VIETNAM I TALI 2010 var væksten i Vietnam på 6,8 pct., mens inflationen var på 11.75 pct. Det til trods var der dog en realfremgang på grund af den høje produktivitetsfrem-gang. Udviklingen holdes i gang af de 87 millioner mennesker, som i dag bor i lan-det og som inden længe ventes at runde 100 millioner. Hver vietnameser spiste i 2003 20 kg. svinekød om året og mere end 98 pct. af husstandene spiste svine-kød. Dette kød blev primært produceret på farme med en eller to grise. I 1994 var der kun 2,2 pct. af alle farme, som havde flere end seks grise. Dette tal steg til 7,9 pct. i 2002. Svinesektoren i Vietnam har en årlig vækstrate på ca. 7,7 pct.


vietnaM – det nye Kina

1: r Ism a rk , a lt foreG å r meD H æn Dern e.

2: G å r D meD 300 søer . soa fsn I t oG sm åGr Ise-a fsn I t t I l v enst re. meDa rBe jDerBol IGer t I l Højre. norDPå v eD H a no I .

3: De Dr æGt IG e søer foDres.

4: BesøG I soBes æ t n InG sy DPå I n ærH eDen a f s a IGon.

5: føDe va rem a rk eD I s a IGon – u D t I l stor t r a f Ik ere t v e j.

6: s a IGon.

1

2

3

4

5

6


Hvis en sobesætning har valgt ikke at indkøbe sine polte, men vil lave dem selv, er kernestyring den eneste måde, hvorpå du kan være sikker på, hvor godt et avlsmateriale der er i soholdet. det er en måde, hvorpå en soholder kan dokumentere, hvor avlsnivauet ligger på de smågrise han sælger. det er også en tryghed for dig som aftager at vide, om avlen er i orden i den besætning, grisene købes fra.

det er desværre med kernestyring som med så meget andet, at udbyttet ikke er mere værd, end det som databanken (danavl.dk) oplyser om. der breder sig i kernestyringsbesætninger en tendens til, at kun de bedste dyr oprettes i databanken for at placere sig så godt som muligt på rangeringslisten. det hæver gennemsnittet på de dyr, der er oprettet. Men alle de søer og gylte, der ikke er oprettet, står stadig i sobesætningen og producerer smågrise.

det betyder, at hvis du som smågrisekøber, køber smågrise hos en soholder, som laver sine egne avlsdyr ved hjælp af kernestyring – og alle søer ikke er oprettet i databanken – så er de smågrise som udgangspunkt ikke så gode, som tallene ellers indikerer.

er det en renracet kerne, behøver krydsningssøerne ikke nødvendigvis at være oprettet i databanken. Her virker den rene kerne som opformering. Men i en zigzag besætning skal alle søer være oprettet for at få det reelle billede. selvfølgelig med den lille margen at enkelte dyr kan have tabt deres øremærke.

køber du smågrise, og kernestyringen bruges som argument for at smågrisene er i orden, bør du som køber have lov til at se sælgers besætningsregistreringer. Her skal du se om alle søer er sat i avl, ellers skal tallene tages med meget stort forbehold.

som køber kan du hurtigt få et overblik over, om alle søerne er med. i agrosoft kan der trækkes en besætningsliste. Her skal antallet af kernesøer gerne ligge meget tæt på antallet af søer i besætningen, ellers er avlsniveauet usikkert. du kan også gå videre og tjekke, hvor mange aktive dyr der er i databanken.

så som køber skal du stille krav og sikre dig avlsniveauet. kernestyring er et godt styringsværktøj, hvis så også alt indberettes, så gennemsnitsindekset bunder i virkeligheden.

Hvorfor skal du som smågrisekøber gå op i kernestyring? det skal du for at være sikker på, at du også køber den vare, du regner med, når der laves smågrisekontrakt.

kErNESTyrING – oGSå VIGTIGT for SMåGrISEkøbErE

toM Madsensvinerådgiver, landbonord

tlf.: 96 24 18 85

[email protected]

❞Vidste du ...... at der er vidt forskellig gene-

tisk baggrund for grise, der er

dødfødte og grise der er leven-

de fødte, men dør inden dag 5?


de danske svineproducenters succes er tæt knyttet til danavls avlssystem, hvor den genetiske fremgang i det definerede avlsmål bidrager til merværdien i produktionsleddet. avlsmålet er en samlet økonomisk vægtning af de egenskaber – delmål – vi vil forbedre (se figur). p.t. forventes den samlede årlige fremgang i avlsmålet at øge dækningsbidraget med ~16 kr./slagtesvin. for at opnå en øget genetisk fremgang i avlsmålet, er det essentielt hele tiden at udvikle avlsprogrammet, og at tilpasse avlsmålet til dine behov som svineproducent.

uDVIkLINGSprocESSENHos avl og genetik er udviklingen en fortløbende proces, hvor vi med udgangspunkt i avlsmålet konstant forsøger at nytænke og forbedre vores nuværende avlsprogram (se figuren). resultatet af udviklingen – den genetiske fremgang – udspringer af tre stadier:

1) Projektidéer: nye idéer og revideringer af det eksisterende avlsprogram, baseret på fx videnskabelige litteraturstudier eller diskussioner med vores faglige netværk – blandet andet dig som dansk svinepro

ducent. evaluering af for eksempel en potentiel ny egenskab til avlsmålet foretages på baggrund af blandt andet egenskabens økonomiske betydning i produktionsleddet, forventet arvelighed og målbarhed.

2) Dybtgående studier: grundige undersøgelser baseret på blandt andet litteraturstudier, specielt designede eksperimenter med opfølgende statistiske analyser og matematiske simuleringer. evaluering baseres på blandt andet forventet genetisk fremgang, økonomisk værdi af fremgangen, mulighed for indsamling af data og omkostninger forbundet hermed.

3) Under implementering: implementering af resultater i avlsmålet, avlsværdivurdering og organisering af den rutinemæssige dataindsamling, herunder udvikling af nødvendigt software.

VærDIEN Af uDVIkLINGENen fremsynet, men også fagligt velfunderet udvikling af avlspro

– vi skaber mest mulig merværdi til den danske svineproducent.

kAMpEN oM forSprINGET GENNEM DANAVL GrISENS GENETIk

Birgitte asksenior projektleder, avl & genetik

videncenter for svineproduktion

tlf.: 33 39 44 13

[email protected]

❞Vidste du ...... at succesfuld selektion for

øget sundhed normalt vil kræ-

ve rigtig mange nøjagtige regi-

streringer fra mange produkti-

onsbesætninger?


KaMpen oM forspringet genneM danavl grisens genetiK

grammet er vigtig, hvis vi fortsat vil være på forkant og derved opnå større genetisk fremgang og merværdi til de danske svineproducenter.

et eksempel på, hvor vi allerede er langt fremme i forhold til andre avlsprogrammer, er inden for genomisk selektion. vores undersøgelser og analyser viser, at genomisk selektion burde kunne give os en ekstra genetisk fremgang på 2030%. dette sker ved, at vi via dna analyser opnår flere og mere præcise informationer til at udvælge de bedste avlsdyr. et andet eksempel er inden for selektion med indavlsstyring. Her kigger vi på en ny metode, der ifølge vores analyser kan bruges til at formindske indavlen med helt op til 50% – uden at tabe genetisk fremgang. ligeledes opstarter vi snart et pilotprojekt om gruppeselektion – en helt ny metode, som ifølge litteraturen kan give øget genetisk fremgang. for eksempel har litteraturen fundet, at arvelighed for tilvækst er to gange så stor som normalt. gruppeselektion øger fremgangen ved, udover at kigge på grisenes egen evne til for eksempel at vokse, også ser på effekten af konkurrencen grisene imellem i en sti. derved avler man altså for en slags teamplayergris.

Herudover evaluerer vi løbende potentielle nye egenskaber til avlsmålet. egenskaber der på langt sigt kan være vigtige egenskaber for dig som dansk svineproducent, såsom sundhedsrelaterede egenskaber. et eksempel er lungesyge, hvor en omfattende arvelighedsundersøgelse med registreringer i produktionsbesætninger er blevet udført. resultaterne tyder dog på, at der på nuværende tidspunkt ikke kan opnås tilstrækkelig genetisk fremgang. et andet eksempel er lg5, som i 2004 blev en del af avlsmålet i stedet for total kuldstørrelse. statistiske analyser havde vist os, at selektion for lg5 kunne give både større kuldstørrelse og mindre pattegrisedødelighed. vi kan nu se, at dette er lykkedes, da kuldstørrelsen ved fem dage er steget med 20%, mens pattegrisedødeligheden hos renracede gylter er faldet med 6%.

genetisk fremgang og et veltilpasset avlsmål er succeskriterier for vores udvikling og helt centrale for danavls nytteværdi for den danske svineproduktion. vi har i avl og genetik hele tiden fokus på udviklingen af danavl grisen, så vi kan skabe størst mulig merværdi hos dig som dansk svineproducent.

Genetisk fremgangøget produktivitet i danavlgrisene

Avlsmålet:tilvækst (0 30 kg, 30 100 kg), lg5, foderudnyttelse, kød%, benstyrke, slagtesvind

1) projektidéer:• gruppeselektion (avl for teamplayers)• navlebrok

3) under implementering:• genomisk selektion• indavlsstyring

undersøges ikke videre:• osteochondrose

Ikke implementeret:• lungesyge• ornelugt

2) Dybtgående studier:• soholdbarhed (alder ved afgang)• 14g (soens evne til at passe 14 grise)• arvelighed af pattegrisedødelighed

Evaluering: Evaluering:

Figur: eksemPl er På Projek t er I forsk el l IG e sta D I er a f u Dv Ik l InGsProces sen.


Ks-status

som ksselskab er a/s Hattingks en del af danavlsystemet. det er vi for, at alle avlsbesætninger skal have adgang til at bruge de bedste orner. avlerne er konkurrenter, og hver avler ejer sine egne ksorner – og det er aftalt, at alle avlere har mulighed for at bruge hinandens orner. det er helt nødvendigt for at skabe en væsentlig avlsfremgang.

DET prrS-frIE SySTEMksstationer med prrsfrie orner udgør i dag ca. 60 % af kapaciteten. ornerne rekrutteres fra de prrsfrie avlsbesætninger og blodprøves to gange med mindst 14 dages mellemrum i en isolationsstald, inden de sættes på en ksstation. de prrsfrie ksstationer overvåges med blodprøver i hvert staldafsnit to gange om måneden. sådan er den prrsfrie status defineret, men der er selvfølgelig en risiko for indslæbning af smitte med ornerne eller vinden og dermed for at få sæd fra smittede orner, indtil en smitte opdages. der kan gå flere uger, inden eventuel smitte opdages.

DET prrS-VAccINErEDE SySTEMksstationer med prrsvaccinerede orner kan rekruttere orner fra alle avlsbesætninger uanset prrsstatus og ligeledes fra den fælles individprøvestation »Bøgildgård«. inden ornerne kan komme på disse ksstationer, skal de igennem en forlænget isolationsperiode. ornerne vaccineres ved indsættelse mod den amerikanske prrstype (levende vaccine). Herefter går der mindst

90 dage, inden ornerne må indsættes på en ksstation. Midtvejs kontrolleres om alle ornerne har serokonverteret (dannet antistoffer), og der suppleres med vaccination mod den europæiske prrstype (dræbt vaccine). sådan er den prrsvaccinerede status defineret. det er ved forsøg vist, at prrsvirus sandsynligvis ikke udskilles i sæden efter de 90 dage i isolation, og at ornerne har en immunitet mod ny smitte. disse orner er således beskyttet mod prrssmitte, og risikoen for udskillelse af virus via sæden anses for at være meget meget lille.

hVorDAN Er DET Så GåET?aktuelt har vi set, at de prrsfrie ksstationer er sårbare. i skrivende stund – ultimo maj – bliver to af a/s Hattingks’ frie stationer saneret, efter at de er blevet smittet med nyindsatte orner. ornerne var testet frie i isolationsstalden, men blev efterfølgende smittet med vinden fra isolationsorner i en anden sektion i samme stald. straks der opstod mistanke, fik ksstationerne salgsstop, og heldigvis nåede vi ikke at sælge doser fra de smittede orner. det er dog yderst sjældent, at vi har smitte på en prrsfri ksstation. sidst det skete var for ca. ni år siden, hvor »Ministergården« ved viborg blev smittet med vinden.

i 10 år har de prrsvaccinerede orner nu leveret sæd til alle avls og opformeringsbesætninger op til tre gange pr. uge. Besætningerne har efterspurgt denne sæd for at få del i det bedste avls

systemet med prrsvaccinerede ksorner blev etableret for ca. 10 år siden, og det er siden drevet adskilt fra de prrsfrie ksstationer. det har betydet, at avlsbesætninger der bliver smittet med prrs, de kan fortsætte med at sætte orner på ks. dermed har vi undgået et stort tab af gener ved en sanering. systemet gør det også muligt for alle avlere at indføre sæden i deres besætninger – uanset prrsstatus.

prrS-STrATEGI I DANAVL-SySTEMET

per nYBY pedersenadm. direktør, a/s Hattingks

tlf.: 76 26 55 30

pnp@hattingks.dk


materiale. en undersøgelse allerede i 2006 viste, at risikoen for smitte ved at anvende sæd fra det positive system var meget lav.i dag har langt hovedparten af producenterne også givet deres accept til sæd fra de prrsvaccinerede orner. det er der god fornuft i, for det koster et par indekspoint at fravælge over halvdelen af de bedste orner. derfor er der meget få producenter der fastholder, at de ikke vil købe sæd fra prrsvaccinerede orner.

frEMTIDENvi har i 10 år kørt et utroligt sikkert system med prrsvaccinerede orner, og vi har kun haft smitte på to prrsfrie ksstationer i denne periode. det naturlige spørgsmål i forlængelse af den nuværende prrssituation er, hvorfor vi ikke lægger alle ksstationer om til prrsvaccinerede orner? det er jo dyrere at have to systemer kørende end et, og risikoen for smitte og salgsstop kræver, at vi har en overkapacitet af orner i begge systemer. til gengæld er de prrsvaccinerede orner i isolation i to måneder længere end de prrsfrie. dette betyder, at avlerne må vente længere, inden de kan tage de nye toporner i brug, og herved tabes der avlsfremgang.

vi vil naturligvis analysere den nuværende prrssituation og eventuelt ændre procedurerne, så vi undgår en lignende situation i fremtiden. specielt er vi blevet udfordret på vores forsyningssikkerhed ved, at to ksstationer måtte lukke samtidig. dette har

betydet en reduktion af antal sædceller med 20%, indtil de to ksstationer igen den 1. juli 2001 er i drift med prrsfrie orner.

En virussygdom der rammer svin og som kan forårsage:

• Abort hos søer.• Øget dødelighed hos smågrise.• Lungebetændelse hos pattegrise og slagtesvin.

Smitter ved flytning med svin, via sæd, luft over afstande på 3-5 km og via inficerede lastbiler.

Observeret i Danmark første gang i 1991. Der findes to typer PRRS-virus i Danmark:Europæisk og amerikansk.

PRRS-fri status:Dyrene har ikke haft PRRS.

fAkTA: prrS

Den rel at I v t n y e ks-stat Ion B I l lu n D meD 400 orn er va r en a f De ks-stat Ion er , Der Bl e v sm I t t e t.


teMa: eKsport – tysK Kundecase

strukturudviklingen og økonomisk krise har i de sidste år sat svineproduktionen på en alvorlig prøve, også uden for danmarks grænser. samtidig stilles der gennem eu større og større krav til bl.a. miljø og staldindretning, som kræver nye investeringer. dette gør, at landbruget konstant skal nytænke og effektivisere driften, og herunder også se på nye muligheder for øget indtjening. Her er Matthias friess et eksempel på, at det at drive et moderne landbrug kræver indsigt, positivt samarbejde med partnere og ikke mindst at have visioner. desuden er han et godt bevis på, at danavl avlsmaterialet skaber værdi hos vores udenlandske kunder, og heraf at der bringes værdi tilbage til vores avlssystem.

»Lige nu svømmer det for mange, og med 2013 kravene vil vi se store strukturelle ændringer. Efter 2013 vil der nok blive 30 – 40% færre søer i Sydtyskland. Men jeg har nu det rigtige produkt, og jeg vil gerne intensivere samarbejdet med mine partnere. Jeg forestiller mig, at jeg om fem år har 400 søer på ejendommen, og smågrisene på en anden ejendom. Men for at det kan lykkes, skal der viden til. Viden om den so man køber, og hvad det kræver at passe den. Der er stadig alt for mange, der mangler baggrundsviden. Brugsanvis-ning, tillid, åbenhed og kommunikation er grundlaget for succes,« siger Matthias friess.

Matthias friess har siden 1999 drevet bedriften i oberrimbach, creglingen, og han har indtil marts 2010 haft egen polteproduktion på bedriften. i starten af 1990’erne var han på en tur til danmark, hvor han første gang fik en stor interesse for at se nærmere på, hvad der gjorde at danskerne kunne tjene penge på danavl

soen. ikke mindst under hårde betingelser med arealkrav, dyr arbejdskraft og stor gæld i landbruget. under de bedre betingelser, der er i tyskland med fx mindre gæld hos den enkelte landmand, mente friess, at kunne der tjenes penge i danmark, så måtte det også kunne lade sig gøre i tyskland. det var omkring den tid, vi i danmark talte om 30 grise pr. årsso.

»Jeg går under ingen omstændigheder tilbage til selv at lave polte. Jeg kan ikke gøre det bedre, end danskerne,« siger Matthias Friess.

DokuMENTErET økoNoMISk GENNEMSLAGSkrAfT I proDukTIoNENomkring 2004 stod en udvidelse af bedriften klar med plads til 220 – 230 søer. gennem et tæt samarbejde med sin rådgiver, startede Matthias fries i marts 2010 op med de første danavl søer.

»Jeg har kendt min rådgiver igennem 21 år, og hans sparring i forbindelse med overgangen til DanAvl soen har været vigtig. Soen har brug for en brugsanvisning. Vi har set resultater fra hold 1, hvor vi er gået fra godt 12 levendefødte grise pr. kuld før DanAvl, til at vi i dag får godt 15 levendefødte grise pr. kuld.« siger Matthias friess.

rådgiveren startede med at fraråde Matthias friess til at starte op uden karantænestald, med den begrundelse at soen med den højeste sundhedsstatus snubler uden karantæne. karantænen blev herefter indrettet i en fart – før de første dyr ankom. i dag indkøbes der 16 – 18 polte hver 8. uge. Halvdelen er 21 uger og den anden halvdel er 24 uger (+/ 1 uge). skiftet til danavl er foregået med almindelig udskiftning.

i marts 2010 modtog Matthias friess, tyskland, de første danavl sopolte, og resultaterne har vist sig fra første hold. danavl soens bedre frugtbarhed giver mindst fire smågrise mere pr. so om året. stor frugtbarhed, danavl soens gode moderegenskaber og fokus på management har fra starten bidraget til en forbedring af totaløkonomien i besætningen.

opTIMErING Af økoNoMIEN I SVINEproDukTIoNEN


tlf.: 33 39 44 03

[email protected]


optiMering af øKonoMien i svineproduKtionen

fAkTA: MATThIAS frIESS

poltene modtages i en stald med fuldspalter, langtrug med vådfodring og direkte udluftning. ved modtagelse af danavl poltene, bliver de ved ankomsten vaccineret mod Mycoplasma og influenza. Besætningen er fri for circovirus, prrs og ap. poltene holdes fuldstændigt isoleret i fire uger, hvorefter de i 12 timer bringes i kontakt med en gruppe søer, der lige er fravænnet. Herefter flyttes de tilbage i isolation. efterfølgende bliver kontakten med mennesker prioriteret højt. efter sammenlagt 7 7,5 uger flyttes søerne ind i løbeafdelingen.

i løbeafdelingen opstaldes poltene i samme sti foran en danavl duroc orne. når dyrene viser brunst, markeres de. Matthias friess bruger ingen hormoner, da poltene kommer fint i brunst, og friess ønsker en naturlig brunst hos poltene. Hos friess er der ingen polte, der løbes under 240 dage. Med indkøbsalderen og ugerne i karantæne, er poltene godt 34 uger ved løbning. efter løbning opstaldes de i bokse.

DANAVL SoEN MED DE bEDSTE EGENSkAbErMatthias friess bruger en produktionsso. denne so lever op til forventningerne, men Matthias fries gør også meget ud af pasningen og management omkring søerne. Blandt andet fodrer friess stadig søerne i farestalden ved håndkraft, og kan derved hurtigt reagere og agere over for hver enkelt so. efter de første 50 kuld kan friess konstatere;

»Det er den helt rigtige retning. Jeg har fået en so, der honorerer alt det gode, jeg gør for hende. DanAvl søerne giver mig lyst til at producere smågrise. Det jeg investerer i dyret, betaler sig. Soen er

lige så villig til at yde en indsats, som driftslederen er. DanAvl soen koster godt nok lidt ekstra i forhold til andre på markedet, men det henter hun nemt ind i første læg,« siger Matthias fries.

friess oplever, at de klare fordele ved danavl soen er dens gode moderegenskaber, dens store frugtbarhed, en god styrke og at den er rolig og nem at omgås. smågrisene er lidt mindre, men det vægter noget mere, at der er flere af dem. vægten på smågrisene er godt 1.200 gram, som er tilfredsstillende. smågrisene er ligeledes meget vitale.

Hos Matthias friess ligger 14 15 smågrise hos soen de første 4 5 dage. Herefter reduceres antallet til 12 grise. selv ved 1. lægs søerne fungerer dette tilfredsstillende. der laves totrins ammesøer med 10,5 dages mellemrum, som er besætningens rytme. den so, der fravænner store grise, får de største og flotteste 10 dages grise. og den so, der havde dem, får 4 5 dages grise. dette fungerer rigtigt godt i besætningen, og søerne får kun forlænget diegivningsperioden med 10 dage, i stedet for tre uger.

Matthias friess får sine danavl søer fra Møllevang i danmark. Hans rådgiver besøger selv de danske besætninger, inden dyrene sendes til tyskland. Både friess og rådgiveren mener, at dette samarbejde er absolut nødvendigt.

»Man skal vide, hvilke forventninger man har til hinanden, og til-liden skal være til stede,” siger Matthias friess.

• Matthias friess driver svinebrug med produktion af smågrise i oberrimbach, creglingen i delstaten BadenWürttemberg i det sydlige tyskland.

• Han har drevet bedriften siden 1999, hvor der i dag er godt 230 søer. • i dag indkøbes alle polte i besætningen – der indkøbes danavl produktionssøer.• tidligere har fries selv produceret polte, hvor han igennem 10 år brugte tysk landrace i besætningen. Han gik siden over til leicoma (leipzigcottbusMagdeburg).• Matthias friess passer selv dyrene i besætningen. Men har en halv mand og sin

hustru til at hjælpe sig. svarer i alt til 1,8 personers arbejdskraft.


i maj måned blev 200 landmænd interviewet pr. telefon, hvor de er blevet spurgt til deres oplevelse og opfattelse af danavl. formålet med undersøgelsen var følgende:• undersøge markedspotentialet for danavl i nordvest tyskland.• få indsigt i hvordan kunder – og potentielle kunder – opfatter

danavl systemet og genetikken.• undersøge kommunikationen med markedet – nu og i fremti

den.

undersøgelsen har begrænset sig til vores nærmeste marked i de tre nordvestlige delstater i tyskland – schleswigHolstein (13 respondenter), niedersachsen (108 respondenter) og nordrheinWestfalen (79 respondenter). det er i disse tre stater, at langt den største del af svineproduktionen i tyskland foregår. fordelingen af de interviewede er som vist nedenfor.

Figur 1: forDel InGen a f In t erv I e w eDe I for Hol D t I l a n ta l l e t a f søer På BeDr I f t en.

Figur 2: forDel InGen a f In t erv I e w eDe I for Hol D t I l k u nDer – Pot en t I el l e k u n Der .

aldersmæssigt fordeler de interviewede sig ved, at 38% findes i aldersgruppen 41 50 år og 36% er i mellem 51 59 år. 77% af de interviewede træffer alene selv beslutningen ved valg af genetik. godt 40% forventer at vokse i størrelse i de kommende år.

ser vi på hvem det er, der i dag bruger danavl genetik, så er der en tendens til, at det er de større bedrifter med mellem 150 250 søer, der vælger danavl – 47 % af kunderne i undersøgelsen har denne størrelse bedrift. Mindre landbrug har ikke en entydig præference for valg af genetik. når vi ser på kunder, indkøber 75% af dem krydsningssøer (lY/Yl) til deres produktion. flertallet af kunderne er skiftet til danavl inden for de seneste 3 år – og undersøgelsen indikerer, at når kunderne først er skiftet til danavl, så forbliver de danavl kunder. altså oplever vi stor loyalitet hos eksisterende kunder.

teMa: eKsport – tysK Kundetilfredshed

i forbindelse med den aktive indsats på eksportmarkederne, er der i maj måned lavet en markedsundersøgelse af det tyske marked. denne giver os et indblik i, hvad tyskernes opfattelse er af danavl og genetikken. resultaterne er mangfoldige, og der er grundlag for en målrettet aktiv indsats for yderligere at skabe værdi for alle i danavl systemet.

frEMrAGENDE GENETIk – oG GruNDLAG for øGET MArkEDSANDEL


tlf.: 33 39 44 03

[email protected]

■ m In Dre l a n DBr uG (100 – 199 søer )

■ store l a n DBr uG (≥ 300 søer )

■ mel l em l a n DBr uG (200 – 299 søer )

■ Pot en t I el l e k u nDer

■ t IDl IG ere k u n Der

■ k u nDer


samlet set fortæller vores undersøgelse af markedet, at vi i de tre nordvestlige stater har en markedsandel på 26%. deler vi markedsandelen i store og små landbrug, så er den hhv. 37% for store bedrifter og 9% for mindre bedrifter. set i forhold til vores nærmeste konkurrent, som er hollandske topigs, der har en markedsandel på 16% (er nogenlunde ens for både store og små bedrifter), så kan vi i dag konstatere at vi er markedsledende i dette svinetætte område af tyskland. dog med potentiale for yderligere vækst. i forhold til markedsandele er pic tredjestørst med 13%, BHZp nummer 4 med 12% og herefter er der en række mindre genetikker.

AfGørENDE fAkTorEr VED VALG Af GENETIkfor valg af genetik hos søerne, er den væsentligste beslutningsfaktor for de tyske respondenter antallet af levende grise pr. årsso figurerne nedenfor viser prioriteringen i de faktorer, der er afgørende for en beslutning.

Figur 3: a fGøren De fa k torer for søer ( I Pr Ior I t ere t r æk k efølGe ).

kunder, såvel som potentielle kunder opfatter antallet af levende fravænnede grise pr. årsso som en væsentlig faktor. potentielle kunder har en relativ ringere opfattelse af sundhedsstatus.

Figur 4: a fGøren De fa k torer for sm åGr Ise ( I Pr Ior I t ere t r æk k efølGe ).

figur 4 viser, at daglig tilvækst er opfattet mere positiv hos eksisterende kunder, end hos potentielle kunder og tidligere kunder. figuren viser, at den største forskel ses i opfattelsen af sundhedsstatus.

TILfrEDShEDEN MED DANAVLBlandt nuværende danavl kunder mener flertallet af de interviewede, at danavl tilfører værdi til deres bedrift – på en skala fra 1 – 10, (1 er at danavl ingen værdi bringer, og 10 er at danavl bringer meget værdi) lander vi på et gennemsnit på 7,6. kunderne er ligeledes blevet spurgt til deres oplevelse før, under og efter købet, hvor tilfredsheden kan ses i nedenstående figur.

Figur 5: t I l freDsH eDen meD Da n av l – før , u n Der oG ef t er e t køB

godt halvdelen af de tyske kunder har ligeledes tilkendegivet, at de har modtaget rådgivning ved køb af danavl genetik, hvor disse kunder udtrykker en nogenlunde tilfredshed med rådgivningen. størstedelen af kunderne er tilfredse med kvaliteten af produktet, de får leveret – gruppering som bestilt, levering af korrekt alder og levering af homogene dyr med samme vægt. udfra nedenstående figur kan vi se, at der dog er mulighed for, at vi gør det bedre.

Figur 6: t I l freDsH eD meD k va l I t e t en a f De l e v ereDe Da n av l Dy r .

freMragende genetiK – og grundlag for øget MarKedandel

Total (n = 200)

kunder (n = 47)

Tidligere kunder (n = 15)

Ikke kunder (n = 138)

Antallet af levende fravænnede grise

pr. so


pr. so pr. år


pr. so pr. år


pr. so pr. år

Reproduktion generelt Reproduktion genereltSundhedsstatus /

modstandskraft mod sygdomme

Reproduktion generelt

Sundhedsstatus / modstandskraft mod

sygdomme

Nemme / behagelige / rolige

Reproduktion genereltSundhedsstatus /



Smågrise relaterede egenskaber




Amning / mælk til smågrisene

Fod- og benstillingAmning / mælk til

smågrisene

Total (n = 200)

kunder (n = 47)

Tidligere kunder (n = 15)

Ikke kunder (n = 138)


sygdommeHøj daglig tilvækst


sygdomme


sygdomme

Høj daglig tilvækst God tilvækst genereltGod foderoptagelse

- udnyttelseHøj daglig tilvækst

God tilvækst genereltSundhedsstatus /


Søernes egenskabernævnt

God tilvækst generelt

Gode resultater ved slagtning / gode

muligheder på markedetVitalitet / adfærd Høj daglig tilvækst

Gode resultater ved slagtning / gode

muligheder på markedet

Vitalitet / adfærdGode resultater

ved slagtning / gode muligheder på markedet

God tilvækst generelt Vitalitet / adfærd

1

1

2

2

3

3

4

4

5

5

6

6

7

7

8

8

9

9

10

10

1 = Meget dårlig, 10 = Fremragende

1 = Meget dårlig, 10 = Fremragende

a. Support I en situation før en endelig købssituation i relation til tilgængelighed og kvaliteten af materialer, personlig rådgivning etc.

a. Gruppering af fravænnede søer er som bestilt.

b. Support under en konkret købssituation i relation til rådgivning, service etc.

b. Levering af dyr med korrekt alder.

c. Support efter et køb i relation til assitance når fx spørgsmål eller problemer dukker op.

c. Levering af homogene dyr med ens vægt..

Intet svar: 11%.

Intet svar: 17,7%. Middelværdi: 7,4

Intet svar: 15%.

Intet svar: 21%. Middelværdi: 7,2

Intet svar: 15%.

Intet svar: 17,7%. Middelværdi: 7,0

11%

11%

11%

6%

6%

28%

26%

26%

15%

11%

19%

4%

4% 4%4%

13%

15%9%

6%

6%

21%

23%

30%

17%

4% 6%

15%

13%

6%

15%

17%

32%

23%

9%

11%

9%

13%

4%

4%4%



koMMuNIkATIoNEN MED MArkEDETvi har i foråret haft annoncer i to større tyske magasiner med budskaber om vores egenskaber i avlsmålet og deklareret sundhedsstatus. i undersøgelsen er de tyske respondenter derfor blevet spurgt til deres erindring af budskaberne fra annoncerne. kunderne har en klar erindring om høj daglig tilvækst og deklareret sundhedsstatus – hvorimod potentielle kunder ikke husker at have hørt budskaberne. dette fortæller os, at vi skal ud og kommunikere vores deklareret sundhedsstatus bedre til markedet, da det også er en af de væsentligste faktorer for potentielle kunder ved valg af genetik. gør vi det med succes, så rykker vi også markedsandele. det er primært fra kolleger i branchen og fagmedier, at begge grupper har hørt budskaberne.

generelt set, så indhenter de tyske landmænd også meget af deres information fra fagblade, kolleger og rådgivere. undersøgel

sen viser også, at det netop er via disse kanaler, kunderne første gang har hørt om og fået kontakt med danavl. og det er også fra disse kilder, de interviewede forventer at få deres information fra i fremtiden.

samlet set har undersøgelsen givet os en fantastisk indsigt i markedet, og ligeledes for hvor vi kan intensivere vores indsats. godt hjulpet af en målrettet kommunikation med markedet, kan markedsandelen nemt øges. undersøgelsen viser, at når først danavl genetik er købt, så forbliver kunderne loyale over for danavl – grundet den gode genetik og resultaterne. Herved er det oplagt at søge at markedsføre os over for konkurrenternes kunder, da undersøgelsen også indikerer at de kan være forholdvis nemme at flytte. så markedet er åbent….

❞Vidste du ...... at vi i udviklingen p.t. un-

dersøger, om vi kan udnytte

genomisk selektions potentia-

le tilstrækkeligt ved kun at ge-

notypere de 10% bedste dyr i

afprøvningen, da det vil være

for dyrt at genotypere alle dyr i

avlen?



opslagsTavlen

DAO-Årsmøde 2011ved daoÅrsmødet den 4. marts 2011 blev følgende priser uddelt:

årets DanAvl-L-opformeringsbesætning 2011

årets DanAvl-y-opformeringsbesætning 2011

årets DanAvl Leverandør 2011

NØRREDAL, Struer v/ Lars Jakobsen (indeks 108,2), der modtog prisen for 2. år i træk

FENSTENGAARD, Odder v/ Susanne og Henning Kreutzfeldt (indeks 104,3), der modtog prisen for 4. år i træk

Jesper Monk Rasmussen, ØRNDRUP HOVEDGAARD, Farsø

DSA general-forsamling 2011

årets Duroc avler

årets yorkShIrE avler

Rønshauge A/S, Fredericia, v/ Per Kring – bedste rangering i 2010 – gns. i 52 uger 1,39. Prisen blev modtaget for 11 år i træk.På billedet ses Driftsleder Rene Lyngsøe

årets LANDrAcE avler

Molsgaard II, Øster Assels, v/Jørgen Gade Nielsen – bedste rangering i 2010 – gns. i 52 uger – 1,00 (har herved ligget nr. 1 i alle 52 uger i 2010). Det var andet år i træk, at Molsgaard II modtog prisen.

Hvinderupløkke, Christiansfeld, v/ Holger Callø – bedste rangering i 2010 – gns. i 52 uger – 1,51.

den 18. marts 2011 afholdt dsa generalforsamling, hvor følgende priser blev uddelt ift. bedste rangering i 2010.

hvis du vil vide mere

om DanAvl, så gå ind på:

www.danavl.com

Her finder du en masse nyttige

oplysninger om:

• DanAvl

• DanAvlsopbygningogfunk

tioner,

• BesætningerogavlsdyriD

anAvl

• DanAvl-Omsættereog–K

S-stationer

ViDenOgfOrSKning

MålrettetAVl

gODprODuKtiOnSøKOnOMi

trygheD

MålrettetAVlSVejleDning

STærkE forDELE VED SAMArbEjDE MED DANAVL5

DanAvl Opformering64 40 04 46

DanskSvineavl75 72 41 55

opslagsTavlen

ViDencenterfOrSVineprODuKtiOn

hArMeDDeltfølgenDe:

AVLnyeAVlere:

20. september 2010:

STENDALGAARDkongstedvej 48, 7000 fredericia

– tilhørende gdr. kai skouHansen

1. november 2010:

MJELSGÅRD I/Sfærgevej 9, 6430 nordborg

– tilhørende gdr.’ne paul og peter christiansen

opforMErINGOphørAfOpfOrMeringSBeSæStninger

:

15. februar 2011:

ØXENHOLMBlåborgvej 56, rakkeby, 7960 karby

– tilhørende gdr.’ne gunnar og søren frøslev

31. marts 2011:HYLDIGpræstbovej 6, 7900 nykøbing Mors

– tilhørende gdr. torben nørgaard

NyansættelserI AVL oG GENETIk, VIDENcENTEr for SVINEproDukTIoN

den 15. april 2011 startede BIRGITTE ASk som senior projektleder i avl & genetik afdelingen med kontor på axelborg i københavn. i denne funktion vil hun primært arbejde med udviklingen af avlsprogrammet, og hun vil ligeledes bidrage med fagligt input til salgs og marketingarbejdet i forbindelse med

danavl. Hun kommer til avl & genetik med en bred erfaring. Birgitte har en ph.d. i kvantitativ avl, hun har erfaring fra et slagtekyllingeavlsfirma og ligeledes undervisningserfaring fra universitetet (kulife). Hun har blandt andet undervist i kvantitativ avl, og hun har desuden været vejleder for fire specialestuderende – heriblandt trine strange.

den 15. april startede TRINE STRAN-GE som projektleder i avl og genetik. trine vil ligeledes arbejde ud fra axelborg i københavn. trine er nyuddannet agronom fra kulife, hvor hun i sit speciale har undersøgt den genetiske baggrund for pattegrisedødelighed i danske krydsningssvin. trine har si

den gennem en periode været tilknyttet avl og genetik som volontør, og hun kender således arbejdet i og omkring afdelingen særdeles godt.

– frugtbar økonomi

Documents

DanAvl Magasinet #41