DanAvl Magasinet #25

LÆS BL ANDT ANDET . . .

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER | Nr. 25 MAJ 2007

-frugtbar økonomi...

DANAVL STåR STÆRKTHvad ved og mener producenterne om DanAvl og DanAvl Magasinet?Læs mere i Lederen på side 2

HVORDAN DRIVES EFFEKTIV HJEMMEAVL?Gode resultater, hvis det gøres rigtigt Læs mere på siderne: 4, 7, 22 og 23

LG5 STyRER I DEN RIGTIGE RETNINGHvorfor er LG5 det bedste mål for frugtbarhed og livskraft?Læs mere side 8

ER INTERN-KS EN GOD IDE?Hvad er fordele og ulemper ved Inter-KSLæs mere side 10

EN TILFREDS OPFORMERINGSEJER FyLDER ‘30’Sådan holder man fanen højt gennem 30 år.Læs mere side 19

Tak for hjælpen!

Ændring af fravænningsdag

Er der behov for Pietrainsæd?

I top med Kernestyring® og DB-check

Én løbning pr. brunst er nok

Nu er vi bidt af hjemmeavl med Kernestyring®

Kuldstørrelse i avlsmålet

Hvad du ønsker, skal du få!

Udviklingen i KS – indkøbt sæd eller Intern-KS

Værd at vide

Frugtbarhed hos krydsningssøer

Da Hatting-KS sendte en pige

Pas på med lav temperatur i sædskabet!

DanAvl-portrætTet:

Så er ringen sluttet

Hvornår kan jeg få leveret navnesæd?

Leverer smågrise med høj avlsværdi

I LRØ prioriteres Kernestyring® højt

De, der holder ved, bliver bedre

Har du smågrise nok i uge 10, 2008?

2

3

3

4

6

7

8

9

10

12

15

16

18

19

21

22

23

23

24

> LEDER af seniorkonsulent Hans HolmegaardINDHOLD | DanAvl Magasinet, maj 2007

DanAvl Magasinetudgives af:

DanAvl

Billundvej 3

6500 Vojens

Tlf.: 75 72 41 55

Fax: 75 72 46 32

[email protected]

Se DanAvl Magasinet på:

http://www.dansksvineproduktion.dk/

Publikationer/Andre_publikationer/

Danavl_magasinet.html

Ansvarshavende redaktør:

Hans Holmegaard · Tlf.: 20 74 20 08

Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet.

AdresseændringerHvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet

ændret, bedes du meddele det til redaktøren.

Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet

af adresselisten, - eller hvis du vil foreslå bladet

sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu.

Send en mail til: [email protected], eller

ring på 20 74 20 08

Tak for hjælpen!I foråret 2007 blev 206 tilfældigt udvalgte danske svineproducenter via telefonen

spurgt om deres kendskab til DanAvl, deres brug af DanAvls produkter, og deres tilfredshed med informationen om DanAvl. Overraskende mange (60 %) sagde ”ja” til at besvare spørgs-målene.

Selv om DanAvl er eneste avlssystem på det danske marked er det vigtigt for os at vide, hvorfor og hvordan svineproducenterne udnytter DanAvl, og om informationen om DanAvl er god nok. Undersøgelsen gav et meget positivt resultat:· 83 % svarede, at de anvender DanAvls produkter (avlsdyr og ornesæd)· 35 % svarede, at de føler sig godt informerede og andre 50 %, at de i ”nogen grad”

føler sig informeret.· Informationen om DanAvl henter de primært i Landbrugsavisen, Effektivt Land-

brug, Svin, DanAvl Magasinet og Hyologisk Tidsskrift – i nævnte rækkefølge· 87 % kender DanAvl Magasinet, og 30 % finder bladet spændende og relevant,

mens 57 % finder det OK.· Ca. 50 % har besøgt DanAvls hjemmeside, og 5 % mener, den er spændende,

mens 32 % mener, den indeholder det, den skal.

Alt i alt altså en meget positiv respons på vore spørgsmål. Men samtidig har vi fået en række forslag og idéer til, hvorledes vi kan gøre informationen om DanAvl endnu bedre, idet flere har fortalt, hvad de indtil nu har savnet i informationen.

Undersøgelsen viser også, hvor svineproducenterne hovedsageligt henter deres information om DanAvl. Derfor vil vi nu på baggrund af besvarelserne vurdere, om vi kan opnå en endnu bedre effekt af informationen ved at disponere ressourcerne på en anden måde, ligesom vi naturligvis vil fokusere mere på de emner, der pt. savnes information om.

DanAvl Magasinet nr. 25Denne udgave af DanAvl Magasinet er nr. 25 i rækken, - det første nummer udkom i maj 2001.Derfor er det naturligvis en dejlig ”jubilæumsgave” at konstatere den meget positive vurdering, som svineproducenterne har givet af bladet i ovennævnte spørgeunder-søgelse. Men kritik, forslag og idéer til DanAvl Magasiner er i øvrigt altid velkomne.

Vi beklager den forsinkede udsendelse af blad nr. 25. Det skulle være udsendt omkring den 20. april. r

Af seniorkonsulent

Hans Holmegaard,

sekretær for DanAvl Opformering og redaktør af

DanAvl Magasinet, tlf.: 6440 0446,

mail: [email protected]

3

Faringer op til og i weekenden bety-der for mange en travl weekend, og andre oplever en presset mandag lige efter en friweekend. Det er grunden til, at flere i dag har ændret fravænningsdag eller måske overvejer det. Under alle omstændigheder kræver ændring af fravænningsdag grundig overvejelse og planlægning.

Fravænning lørdag eller søndag?Hvilken fravænningsdag skal man så vælge - lørdag eller søndag? Ved lør-dagsfravænning løbes de fleste af søerne fra onsdag til fredag, så størstedelen af løbningerne er overstået til weekenden. Ca. 4 måneder efter vil hovedparten af søerne fare mandag til torsdag.

Ved søndagsfravænning, løbes de fleste af søerne torsdag til lørdag, og største-delen af faringerne vil komme tirsdag til fredag. Hvis søndagsmodellen vælges i en besætning med flerugers drift, er der

mulighed for at planlægge arbejdsfor-delingen. Den medarbejder, som passer løbeafdelingen, kan arbejde i ”løbnings-ugen”, mens medarbejderen, der er ansvarlig for farestalden, kan arbejde i ”faringsugen”. Det drejer sig i bund og grund om at sikre medarbejdernes moti-vation og om, at deres kompetencer ud-nyttes optimalt i forhold til de forskellige dage i bedriften.

Man slipper selvfølgelig ikke for at ar-bejde i weekenden, men det kan gøres mere simpelt. Søerne kan tages ud af farestalden, og smågrisene kan blive gå-ende til mandag morgen. En anden mu-lighed er at lade en afløser hjælpe med at flytte smågrisene ud af farestalden samtidig med søerne og efterfølgende sætte farestalden i blød, så den er klar til at blive vasket mandag morgen.

Hvilken årstid?Hvilke overvejelser og ændringer skal der til for, at man kan ændre fravæn-ningsdagen? Når fravænningsdagen ændres, vil det i de efterfølgende 4 måneders, give en del ekstra arbejde. Her er det afgørende, at alle i stalden er indstillet på det ekstra arbejde. Desuden er det vigtigt ikke at gennemføre en ændring af fravænningsdag, når det er højsæson i marken eller på andre tids-punkter, hvor travlhed kan forudses.

Vinterperioden, hvor markmedarbej-derne ikke har så travlt, er et godt tids-punkt for omlægning af fravænnings-dag, så der kan være ekstra hjælpende hænder i stalden. Det kan også være en god idé at tage midlertidig arbejdskraft ind, eller få hjælp fra en studerende i omlægningsperioden. Men det er af-gørende, at sikre sig de nødvendige ressourcer inden omlægningen starter.

Er der plads til omlægningen?Med i overvejelserne skal også, om det overhovedet er muligt under og efter omlægningen at få flyttet eller afhen-tet grise på de dage, hvor der er brug

for det. Der skal jo nemlig laves plads i ”systemet” nogle dage før, og her tæn-ker jeg både på plads i løbeafdelingen, klimastalden, ungdyrstalden og slagte-svinestalden. Hvis det drejer sig om be-sætning med salg af smågrise, skal små-griseaftageren naturligvis inddrages på et tidligt tidspunkt af planlægningen, og griseringsaftalen skal ændres.

Nye tidspunkter for sædbestillingBestilling og indkøb af ornesæd skal og-så med i overvejelserne. Det gælder især i besætninger, hvor sopoltene hjemme-avles. Her skal man være opmærksom på, at for at få højst muligt indeks, skal navnesæd eller topnavnesæd bestilles til levering på første tur mandag, ons-dag og fredag. Ved at bestille sæd til de dage, kan en produktionsbesætning blive ligestillet med en opformeringsbe-sætning, ved fordeling af sæd. Ved kor-rekt opbevaringstemperatur er navnesæd holdbar og kan bruges op til 2,5 døgn fra tappetidspunktet, og produktionssæd kan bruges op til 4 døgn.

I øvrigt er Hatting-KS meget opmærk-som på udviklingen med ændring af fravænningsdag, således at selskabet lø-bende kan tilpasse sin sædproduktion, så besætninger ikke stilles ringere efter ændring af fravænningsdag.

Sædsalget flytter ugedagKvalitetschef Jens Mortensen, Hatting-KS, oplyser som supplement til denne artikel:

”I 2005 udgjorde sædsalget mandag/tirsdag 73% af ugens salg. I 2007 er an-delen faldet til 63%. Selv om Hatting-KS’ sædsalg samlet er steget med 12% fra 2005 til 2007, så er sædsalget mandag/tirsdag faldet med 3%. Den væsentlig-ste årsag til denne udvikling er, at flere besætninger ikke længere fravænner onsdag eller torsdag.” r

Af KS-rådgiver Heidi Kristiansen,

Hatting KS, tlf.: 21450158,

mail [email protected]

Ændring af fravænningsdag

4 | DANAVL MAGASINET | Nr. 25 · maj 2007

Siden 2000 er al rekruttering af so-polte på SILJEBJERGGAARD ved

Brædstrup sket ved hjemmeavl med Ker-nestyring®, - og det er ejer og driftsleder godt tilfredse med.

Succes med hjemmeavl + Kernestyring®Efter en totalsanering for DT 104 i 2000 besluttede Svend Erik Justesen at stop-pe for alt indkøb af avlsdyr til besæt-ningen på SILJEBJERGGAARD. Siden er vedligeholdet af den renracede kerne af Landrace-søer sket ved hjemmeavl med Kernestyring®, og YL-sopoltene til ud-skiftning i produktionsbesætningen er produceret i egen besætning. Som det fremgår af faktaboksen har denne stra-tegi været en succes, men såvel ejer som Mikael Jensen (driftsleder siden 2002) erkender, at det kræver både interesse for avlsarbejde og en effektiv styring.Den relativt høje dødelighed blandt pattegrise skyldes iflg. ejer og driftsle-

der primært de løsgående søer i nogle af farestierne. (80 af 200 farestier er ind-rettet til løsgående diegivende søer.) Det forventer de vil ændre sig, når disse stier ændres til kombistier.

Naturlig smittebeskyttelseSvend Erik (54 år) overtog sin fødegård, SILJEBJERGGAARD i 1977. På det tids-punkt var ejendommen indrettet til malkekvæg og slagtesvin. Men under sit landbrugsskoleophold i 1970’erne fik han interesse for svineproduktion, som der på det tidspunkt var meget fokus på. Han renoverede og byggede nyt til godt 100 søer og startede med at indkøbe konventionelle dyr. I 1980sanerede han besætningen til SPF-status, og den status holdt i mange år, da ejendommen – udover at være omgivet af et smukt, kuperet landskab – også er smittemæssigt godt placeret med 3-4 km til nærmeste anden svine-besætning.

DT 104 Alligevel gik det galt i år 2000, hvor be-sætningen blev smittet med Salmonella DT 104. Hvordan smitten kom ind i be-sætningen er der ikke nogen forklaring på. Besætningen blev omgående total-saneret med nye dyr fra DanAvl-avlsbe-sætningen MOLSGAARD II på Mors, til-hørende Jørgen Nielsen. Dyrene havde status af SPF + Ap 12. Siden er det lykke-des at fastholde denne høje sundheds-status, og besætningen har oven i købet siden gjort sig fri af Ap12.

Let start på Kernestyring®Leverancen indeholdt udover YL-sopol-te ikke mindre end 250 renracede L-so-polte med gode indeks. Derfor var det både oplagt og forholdsvis let at starte Kernestyring® i denne nye L-kernebe-sætning. I dag består L-kernen af 60 søer, hvilket dog iflg. ejer og driftsleder er lige lidt nok til både at vedligeholde kernen selv og producere YL-sopolte til

I top med Kernestyring® og DB-check

Tema: Hjemmeavl + Kernestyring

5

produktionsbesætningen på knap 700 søer. At kernen er så lille skyldes en me-get kraftig og kritisk selektion for man-ge egenskaber udover indeks.

Kernebesætningen vedligeholdes med Navnesæd, og YL-poltene er indtil nu produceret med Specialsæd. YL-søerne løbes med D-sæd. Al sæd indkøbes fra Hatting-KS-stationen i Horsens. HD-lug-teorner produceres på nogle HD-søer, der stammer fra D-søer, der i sin tid blev leveret med fra MOLSGAAR II. Lugteor-nerne anvendes til 5-10 % af løbninger - hovedsageligt polteløbninger.

På den seneste rangeringsliste for Kerne-styringsbesætninger ligger SILJEBJERG-GAARD på førstepladsen med et indeks på næsten 101. Også på listen over DB-tjek-besætninger ligger besætningen i toppen. ”Jeg har tidligere arbejdet i en besætning med hjemmeavl uden Ker-nestyring®,” oplyser Mikael, ”og jeg kan tydeligt se forskellen i resultaterne. Jeg synes det er godt at have den ”genetiske vinkel” med i vurderingen af søerne, som vi vælger ud til videre avl i besætningen.”

Ingen problemer med L- og yL-galtgriseDer sælges 6.000 7-kg grise fra besæt-ningen, mens ca. 14.000 28-kg´ grise overføres til LINDALGAARD ved Bræd-strup, som Svend Erik driver sammen med to andre medejere (Carsten Lind Petersen og Jesper Algren). Svend Erik har selv en anden ejendom, hvortil der overføres ca. 1.500 22-kg´s grise, her-under de renracede L-sogrise og YL-sogrisene, der senere skal indgå i so-besætningen. Disse sogrise returneres igen til poltestalden på SILJEBJERGGA-ARD, når de vejer omkring 110 kg. L- og YL-galtgrisene opdrættes til slagtning sammen med sogrisene, og det vol-der ifølge Svend Erik og Mikael ingen problemer i form af aggressivitet eller dårlige produktionsresultater.

Besætningen passes af 3 medarbej-dere med Mikael i spidsen. Svend Erik passer selv grisene på sin anden ejen-dom. Alle 3 medarbejdere deltager i registreringsarbejdet – også til Ker-nestyring®, som sker med ”papir og blyant” og overføres til Agro-soft Svin – uge for uge. De almindelige produk-tionsdata registreres på en PDA.

Mere hensyn til producenterne i avlsmålet”Vi synes ofte, at avlsmålene i DanAvl er mere dikteret af slagteriernes øn-sker, end de tager hensyn til os pro-ducenter, og så må vi leve med nogle skavanker, bl.a. vedr. styrke og holdbar-hed, moderegenskaber og skuldersår. Det synes jeg er forkert,”konstaterer

Svend Erik” ”Der tales jo meget om søers holdbarhed for øjeblikket, og det er også vores erfaring, at især de renracede søer er blevet svagere og dårligere de senere år. Dødeligheden blandt vore søer er på 10 %. Desuden er det en konstant udfordring at kon-trollere skuldersår. Det skyldes nok, at vi i vores besætning satser på at opti-mere på alle områder, mens soholdere, der sælger deres smågrise til andre, ofte vægter søernes styrke over andre egenskaber.

Vi har pt. ingen planer om at stoppe med hjemmeavl og Kernestyring®, men vi har overvejet at droppe den renracede kernebesætning og gå over til zig-zag-modellen, Jeg mener, det er ved at være i elvte time, at styrke og holdbarhed forbedres. Jeg ved også godt, at det allerede er med i avlsmåle-ne, men de renracede dyr i avlsbesæt-ningerne får jo ikke meget over ét kuld, så der er langt til de 6 kuld, som er det optimale i en produktionsbesætning,” slutter Svend Erik Justesen.

Produktionsresultater på SILJEBJERGGAARD

Periode 010406-300307

Faringer, stk. 1.750

Heraf 1.lægs kuld % 23

Levendefødte/kuld, stk. 14,9

Fravænnede/kuld, stk. 12,4

Døde før fravænning, % 16,6

Prod. Grise/årsso + gylt, stk. 29,3

Omløbere, % 5,7

Faringprocent 90,9

Svend Erik Justesen (tv.) og Mikael Jensen

Se på side 6 hvorledes, de på SILJEBJERG-

GAARD skaber flotte frugtbarhedsresulta-

ter med blot én løbning pr. brunst.

« Mikael studere resultaterne fra Kernestyring®


På SILJEBJERGGAARD sparer de mange penge ved kun at løbe søerne

én gang pr. brunst. Men det er ikke noget, de kommer sovende til.

Forsøg gav blod på tanden90 % af alle søerne hos Svend Erik Ju-stesen på SILJEBJERGGAARD ved Bræd-strup løbes kun én gang pr. brunst. Faktaboksen på side 5 dokumenterer, at det godt kan praktiseres med succes. Men driftsleder Mikael Jensen fortæller, at det kræver en ekstrem stram styring og præcision, både i forhold til fravæn-ningstidspunkt og håndteringen af sø-erne i løbeafdelingen.

For nogle år siden deltog besætningen i et forsøg med én løbning pr. brunst, ar-rangeret af Dansk Svineproduktion. Da forsøget var afsluttet, havde Svend Erik og Mikael fået så meget blod på tanden, at de besluttede at fortsætte med meto-den i praksis. Det har de nu gjort i ca. 1,5 år – med tilfredsstillende resultater.”Der er penge at tjene med én løbning pr. so,” oplyser de. ”Vi regner med at spa-re ca. 45 kr. pr. årsso. Derudover sparer vi jo også noget arbejde ved løbearbejdet.

Vi anvender kun metoden på søerne – og ikke på sopoltene, hvor brunsten er mere uforudsigelig. Det kræver imidler-tid en meget stram styring og helt faste terminer for de forskellige funktioner i løbeafdelingen. Derfor har vi udarbej-det et regelsæt, som vi følger til punkt og prikke.”

Opskriften på SILJEBJEGGAARDFormålet er at sikre, at søerne kommer i brunst ca. 5 dage efter fravænning (søer fjernes fra farestierne om onsdagen kl. 08.00). Af de 35-40 søer, der fravænnes om ugen skal ca. 30 løbes igen, resten slagtes. Umiddelbart efter fravænning blandes søerne grundigt i løbeafdelingen, så der på skift står en ung og en gammel so ved siden af hinanden. Formålet er at få alle i brunst hurtigst muligt.

Søerne præsenteres for en orne ca. 2 timer dagligt onsdag til fredag. Søerne tildeles 6 FeS pr. dag. Om tors-dagen tildeles alle søer 50 gram E.vit for at fremme brunsten. Førstelægssøer sprøjtes med suigonan og søer fra an-detlægssøer og opefter vaccineres med 1 ml. Porcellis-parvo.

Der tilstræbes en drægtighedsprocent på over 90 og på, at der fødes mindst 15 levendefødte grise pr. kuld. Ca. 90 % af søerne insemineres, og det er driftslede-rens ansvar at sikre, at den nødvendige sæd er til rådighed. Løbningerne fore-tages på det optimale tidspunkt i brun-sten (16 - 20 timer efter, at soen første gang har vist stående brunst).

Brunstkontrollen sker første gang søn-dag kl. 11.00. Søer, der viser stående brunst, mærkes op og løbes mandag kl. 09.30. Ca. 90 % af søerne viser stående brunst ved trynekontakt med orne søn-dag formiddag. Under insemineringen stimuleres søerne ved ornekontakt (5 søer ad gangen). Resterende søer testes mandag formiddag og insemineres (i givet fald) mandag eftermiddag. Hvis løbningen forløber godt, anvendes som hovedregel kun den samme løbning. Ved tilbageløb af sæd eller urolig so, løbes én gang til mandag eftermiddag. Søer, der først viser brunst tirsdag, løbes to gange med 24 timers mellemrum.Der gennemføres en nøje registrering af alle forhold vedr. hver so (inseminørens ansvar) på PDA-erne. Søerne mærkes

Én løbning pr. brunst (Se i øvrigt kommentar på s.14)

Kontakten med lugteornen er vigtig

7

med tre forskellige farver med tre ugers intervaller, hvilket gør omløberkontrol-len nemmere. ”Vi er meget tilfredse med denne løbningsstrategi,” oplyser Mikael. ”Det er en af de afprøvninger, som vi har gennemført i samarbejde med DSP på Siljebjerggaard, der virkelig har vist, at ved konsekvent styring af fravænning - og løbestrategier, er der mulighed for at lave økonomiske og arbejdsmæssige optimeringer, uden at give køb på effek-tiviteten,” slutter Mikael.

Én løbning pr. brunst (Se i øvrigt kommentar på s.14)

Nu er vi bidt af hjemmeavl med Kernestyring®

Sopolte udtages nu efter førstelægssøer

I 1986 købte jeg ejendommen med be-sætning, den er i dag på 480 søer og har status af Blå SPF+Myc+PRRS (begge ty-per). Vi har fra starten drevet hjemmeavl, fordi det interesserer os, og fordi vi vil undgå indførsel af smitte ved indkøb. Vi anvender zig-zag-metoden, og i mange år udvalgte vi sopoltene efter 2. og 3.-lægs-søer.. Men for tre år siden måtte vi kon-statere, at besætningen var sakket bagud rent avlsmæssigt, og at det blev ved med at gå ned ad bakke.Derfor gik vi i gang med Kernestyring®, og det var en hård omgang, da vi ikke havde nogen data på dyrene at starte på. Men da besætningen først var kørt ind, er det et overkommeligt stykke arbejde. Nu er

der gået sport i det for os, og vi er meget fokuseret på at skabe den størst mulige, genetiske fremgang i besætningen hele tiden. Derfor udtager vi nu stort set kun vores sopolte efter førstelægssøer. I øvrigt kan vi se en tydelig sammenhæng mellem indeks og frugtbarhed i besætningen.Kernestyring® kræver interesse og enga-gement hos ejer og medarbejdere. Hel-digvis har jeg en dygtig fodermester, som går meget op i dette arbejde. Vi registre-rer alle forhold af betydning omkring de bedste søer, således at vi udover indeks også kan selektere sopoltene efter styrke og moderegenskaber mm..

Én sæddose til to søerCa. 50 % af den sæd vi bruger til pro-duktion af sopolte er navnesæd, som

vi inseminerer de bedste søer med, og så bruger vi specialsæd til resten. Vi kø-ber al sæden på Ornestation Mors, og vi bestiller sæden allerede, når soen bliver fravænnet. Mors giver os på bestillings-tidspunktet ingen garanti vedr. sædens indeksniveau, men vi er godt tilfredse med den kvalitet vi modtager. Nu koster en dose navnesæd jo en del penge, så derfor deler vi ofte dosen til 2 søer. Det giver ingen problemer mht. frugtbarhe-den, - men vi sparer penge.

Vi opdrætter selv 5.500-6.000 grise til slagtning og sælger resten ved 30 kg til én aftager med et kvalitetstillæg på kr. 10,-/smågrise.

Produktionsresultater på MELLERSTORE

Periode 010207-180407

Faringer, stk. 263

Heraf 1.lægs-søer, % 24

Levndefødte/kuld, stk. 14,3


Kuld/årsso, stk. 2,29

Frav grise/årsso, stk. 29,3

Mikael inspicere sopoltene


Tom Jensen (th.) og fodermester Thomas Johansen med gris i favnen


Kuldstørrelse har været en del af avlsin-dekset siden 1992. Der er opnået en avls-mæssig fremgang på næsten 4 grise pr. kuld for Landrace og Yorkshire i denne periode.

Logisk og økonomisk avlsmålPå trods af den allerede store fremgang indgår kuldstørrelse fortsat med høj vægtning i avlsmålet. Definitionen på kuldstørrelse har dog ændret sig. For 3 år siden blev målet ændret fra antal ”fuldbårne grise pr. kuld” (FGK) til antal ”levende grise pr. kuld 5 dage efter fa-

ring” (LG5).

Den fortsat høje vægt på forbedringer af kuldstørrelse har en logisk, økonomisk baggrund. Kuldstørrelse er jo et mål for udnyttelsesgraden af moderdyret, der naturligvis bliver meget mere profita-belt med et stort output pr. tidsenhed: Indtægterne øges, mens såvel faste som variable omkostninger pr. produceret enhed falder.

Flere fordele ved LG5Produktion pr. årsso er fortsat den vig-tigste enkeltparameter for økonomien i sobesætningerne. Avlsmæssigt påvirker

vi bedst dette mål ved at fokusere på kuldstørrelse. Overgangen til LG5

skete efter en grundig analyse, der viste, at mulighederne for at

skabe fremskridt i kuldstørrelse, når kuldstørrelse (genetisk) alene betragtes som en egen-skab hos soen, er optimale på dette tidspunkt. Faktisk er ar-veligheden for kuldstørrelse efter 5 dage overraskende

højere end på dag 0, – og sam-tidig øges den genetiske varia-

tion og den økonomiske værdi af forbedringer.

Det virker da også intuitivt logisk at re-gistrere kuldstørrelsen så sent som muligt, – andre, senere registreringstidspunkter er analyseret, men de genetiske parametre herfra er ikke så gunstige som på dag 5.

”Livskraft” ind i avlsmåletMed LG5 fik vi inddraget selektion for livskraft i avlsmålet, således at en del af fremgangen i kuldstørrelse på dag 5 udgøres af forbedringer i pattegri-senes overlevelse, både før og efter fødslen. Vores vurdering er, at ca. en tredjedel af fremgangen i LG5 udgø-res af forbedret overlevelse blandt de fødte grise, mens resten af avlsfrem-gangen i kuldstørrelse fortsat hentes i en egentlig forøgelse af kuldstørrelsen ved faring.

Overlevelsesforbedringen kommer sikkert fra en række forskellige forhold, men vi ved ikke hvilke, og det vil være meget vanskeligt at undersøge. Dog ligger det klart, at søer, der farer hur-tigt, som giver god råmælk, og som ikke er aggressive mod grisene, natur-ligvis vil have lettere ved at få grisene levende frem til dag 5.

L og y er specialiserede so-racerMed kuldstørrelse som den vigtigste egenskab i avlsmålet hos Landrace og Yorkshire og med høj vægt på styrke og holdbarhed er disse racer meget stærkt specialiserede som so-racer. Nu udgør so-egenskaberne mere end 80 % af den forventede fremgang i disse to racer, mens fremgangen i tilvækst, foderforbrug og kødprocent er be-grænsede.

Kuldstørrelse i avlsmåletAf sektionsleder

Anders Vernesen

Avlsafdelingen

Dansk Svineproduktion

tlf.: 3373 2642

mail:

[email protected]

Tabellen viser den forven-

tede avlsfremgang pr. avls-

generation (ca. 16 mdr.).

Egenskaber, der udtrykker

sig i soholdet, er markeret

med *.

Avlsmål for yorkshire og Landrace

EgenskabForventtet fremgang

pr. generationUdbytte, %

Tilvækst, 30 - 100 kg 9,6 3

Foderforbrug -0,034 11

Kødindhold 0,18 2

Slagtesvind 0,08 2

Tilvækst, 0 - 30 kg 2,5 1*

Styrke 0,04 2*

Holdbarhed 2,8 11*

LG5 0,36 68*

9

Hvad du ønsker, skal du få!Denne overskrift kunne være motto for Årets DanAvl Leverandør 2007, Lars Ja-kobsen, der ejer opformeringsbesætnin-gen NØRREDAL

Hvorfor netop Lars Jakobsen?SPF-Selskabets motivation for at kåre Lars Jakobsen og hans opformerings-besætning, NØRREDAL i Fousing ved Struer til Årets DanAvl Leverandør 2007, indeholder bl.a. følgende positive elementer:

Prismodtageren er kendetegnet ved or-denssans, systematik og grundighed. Lars Jakobsen er meget bevist om, at den bedste kundeservice opnås ved, at leverandøren kender hver enkelt kundes forventninger til de avlsdyr, han ønsker leveret. Derfor lægger Lars vægt på at lave individuelle løsninger til alle kunder, hvoraf den største har en besætning på 2.100 søer.

Individuelle løsninger er i sig selv en ud-fordring. Det kræver grundig forberedel-se af de enkelte leverancer, men det for-udsætter også, at Lars bruger meget tid på den opfølgende kundekontakt. Skulle der opstå en situation, hvor køber ikke

er helt tilfreds med en sopolt, finder Lars omgående en løsning på problemet. Lars’ mål er naturligvis, at kunderne bli-ver ved med at være kunder, og det lykkes bedst, når der er tre vindere i en handel, nemlig kunden, SPF-Selskabet og leve-randøren.

En udfordring med 200 malkekøerNØRREDAL blev godkendt som opfor-meringsbesætning i januar 2001. Be-sætningen består i dag af 246 Landra-ce-søer. Lars’ interesse for opformering blev i høj grad skabt under hans arbejde genne 4 år på DanAvl-avlsbesætningen MUNKBRO SVINEAVL A/S ved Holstebro tilhørende Laurids Søndergaard.

Lars (39 år) har gennem længere tid haft planer om en kraftig udvidelse af sin opformeringsbesætning, og nu er der med kort varsel åbnet mulighed for at realisere planen. Han fik nemlig for kort tid siden pludselig mulighed for at købe en ejendom i nærheden, hvis han kunne besluttet sig ”over nat-ten”. Der var bare lige den lille hage ved handelen, at det drejer sig om en ejendom med en malkekvægbe-sætning i fuld drift på 200 køer, som

Lars skulle overtage pasningen af med det samme. Han har valgt at tage udfordringen op, selv om han ikke har passet køer siden sine helt unge dage.Næste skridt er så at afvikle kvægbe-sætningen og indrette ejendommen til svineproduktion, således at de to ejendomme tilsammen kan rumme en opformeringsbesætning på 750 søer.

Lars modtaget prisen af dir. Peter Skov Madsen, SPF-Danmark og gdr. Henrik Brix, DanAvl Opformering

Lars Jakobsen i drægtighedsstalden

Anlægget på opformeringsbesætningenNØRREDALEN


Vores avlssystem giver mulighed for en række valg, f. eks. indkøb af polte eller

hjemmeavl. På ornesiden står valget mel-lem at indkøbe sæden eller producere den internt i besætningen. Svineproducenterne skal afveje fordele og ulemper og derefter vælge den løsning, der giver den bedste bundlinie.

Intern-KS til 10-15 % af løbningerne i DKHvad vælger svineproducenterne? Sidste år steg sædsalget fra DanAvl’s KS-statio-ner med 5 % og anvendes nu til ca. 75 % af alle løbninger i Danmark. Vi forventer en fortsat stigning i takt med, at ældre løbestalde med naturlig bedækning udfa-ses, og søerne samles i større besætninger med moderne løbestalde indrettet til KS.Det antages, at Intern-KS anvendes til10-

15 % af løbningerne. Det er svært at se, om Intern-KS er stigende eller faldende, men det er vores indtryk, at det er status quo. Der er en tilgang i kraft af, at nogle besætninger skifter til Intern-KS eller ud-vider, men der er tilsvarende en del, der skifter tilbage til indkøb af sæd.

Arbejdskraft.Økonomien ved Intern-KS er meget af-hængig af forudsætningerne i den en-kelte besætning. Arbejdsresurser er den mest afgørende faktor i disse tider med mangel på arbejdskraft. Produktionen forenkles ved at indkøbe sæden, og der frigøres arbejdskraft, der kan bruges med større nytte andre steder f. eks. i farestal-den. Men avlsværdi, kvalitetssikring og besætningsstørrelse er også afgørende for økonomien.

Kvalitet helt afgørende.Kvaliteten skal være i orden, når der produceres sæd. En enkelt lille tanke-torsk kan betyde, at et helt ugehold må løbes om. Der skal være afsat tilstrække-lig tid til opgaven - uanset arbejdspres andre steder, og arbejdet skal udføres af erfarne og ansvarsbevidste folk. Derfor ser vi, at mange besætninger med In-tern-KS køber sæd fra KS-stationerne i ferieperioder og ved medarbejderskifte. Kvalitet og arbejdskraft hænger derfor nøje sammen.

På KS-stationen udføres arbejdet af trænet personale, der kun har fokus på at producere sæd med høj kvalitet. DanAvl’s KS-stationer bruger mange re-surser på kvalitetssikring, og kvaliteten er dokumenteret gennem mange store insemineringsforsøg under Den Rul-lende Afprøvning. Det omfattende kvali-tetsprogram betyder, at dårlige sædop-samlinger kasseres, og at ornen tages ud af produktion. Ca. 5 % af alle indsatte orner kommer aldrig i produktion pga. dårlig sæd, og gamle orner udsættes, hvis deres sædkvalitet falder.

For nogle svineproducenter er ”frisk sæd” et argument for at vælge Inter-KS, men vi har ingen forsøg, der underbyg-ger dette argument. Et nyligt afsluttet forsøg viste, at blandingssæd var fuldt befrugtningsdygtigt efter 4 døgn, og et forsøg fra 2002 viste ingen forskel mel-lem sæd fra KS-station og sæd produ-ceret internt i besætningen. Veldrevne besætninger kan altså opnå resultater med Intern-KS, der er på højde med ind-køb af sæd fra KS-stationerne.

Intern-KS er ejerens risikoVed Intern-KS har besætningsejeren selv ansvaret for kvalitetskontrollen. Et tab på blot 0,1 gris pr. kuld – eller ved, at et ugehold løber om, koster 20-30.000 kr.

Udviklingen i KS – indkøbt sæd eller Intern-KS

Økonomisk følsomhed ved Intern-KS for besætning med 600 årssøer

Faktor Ændring

Avlseffektivitet - 5 indekspoint

Arbejdskraftens pris + 40 kr. i timen

Effektivitet i orneholdet 3 ugersdrift i stedet for ugedrift

Kuldstørrelse - 0,1 gris pr kuld

Omløbere 1 ugehold

Besætningsstørrelse 1200 søer i stedet for 600

i mistet DB i en besætning på 600 søer. Det svarer til ca. 7,50 kr. pr sæddose. Et fald på 0,1 gris pr. kuld er så lille et tal, at det ikke opdages i E-kontrollen. Men et tab i den størrelsesorden er faktisk meget sandsynligt, hvis der ind imellem bruges sæd, der burde være kasseret, eller hvis der ikke hele tiden er styr på temperatur og hygiejne ved Intern-KS. Kvalitetsbrist kan derfor nemt sluge en forventet gevinst ved intern-KS.

Hurtigt fald i avlsindeksEn dose produktionssæd koster 29,- kr. Heraf udgør avlsafgiften 7,55 kr., og for disse penge fås sæd fra D-orner med et gennemsnitligt indeks på pt. 110. Hver eneste uge sættes orner på slagtelisten, når deres indeks er faldet. Nogle gange falder en orne flere indekspoint på få uger. Det betyder, at den gennemsnit-lige brugstid for en D-orne på KS-statio-nen kun er 9-10 måneder.

I besætningen med Intern-KS er omkost-ningen til orneholdet meget afhængig af prisen på ornen, og hvor effektivt der kan drives Intern-KS. Når en avler skal sætte prisen på en orne, vurderer han, hvor meget ornen alternativt vil kunne indbringe på en KS-station. Det er også muligt at producere ornerne selv med D-navnesæd, men erfaringer viser, at det er svært at styre en lille kerne af

D-søer effektivt, der som regel falder meget bagud indeksmæssigt. Men i nogle tilfælde stiller slagtesvineprodu-centen ikke krav til smågrisenes avls-værdi, hvilket jo klart taler til fordel for Intern-KS hos smågriseproducenten. Imidlertid må det forventes, at fremti-dens slagtesvineproducent vil stille krav til smågrisenes indeks.

Mindst 600 søer til Intern-KSProduktionssæd er en blanding af op til ti orner, der alle er kvalitetskontrol-leret af rutineret personale på KS-sta-tionen. Stationens størrelse gør, at der kan leveres et meget ensartet produkt. En besætning på 600 søer vil kun have 3-5 orner afhængig at effektiviteten i or-neholdet. Med så få orner vil der være en større risiko for at enkelte orner med uheldige egenskaber slår meget igen-nem på afkommet. Jo større ornehold, desto større spredning af risikoen.

Besætningsstørrelsen er selvfølgelig også afgørende for, hvor effektivt orne-holdet kan drives ved Intern-KS. Meto-den vil kun i meget få tilfælde være ren-tabel i besætninger på under 600 søer. Desuden er Intern-KS kun re-levant i besætninger med ugedrift, da orneholdet ikke kan drives lige så ef-fektivt ved flerugers drift.

Der er desuden forskellige faldgrupper ved Intern-KS. Der kan f. eks. være en tendens til at undgå den ”besværlige” orne, selv om det måske er den, der har det højeste indeks, eller at man har for få orner og står med en sædopsamling, der egentlig burde kasseres.

Distribution Der er ingen udgifter til distribution ved Intern-KS, med mindre der alligevel skal indkøbes navnesæd til hjemmeavlen. Det giver en årlig udgift på 12.480 kr. ved 2 ugentlige leveringer fra Hatting-KS, - svarende til ca. 2,00 kr. pr. dose i en besætning på 1.200 søer.

Leveringssikkerhed.Ved Intern-KS er sæden lige ved hån-den. For at matche det har Hatting-KS et distributionssystem med 9 ugentlige ture. Desuden har vi en overkapacitet af orner, der sikrer leveringen i tilfælde af lukning af en KS-station af veterinære grunde. Historisk set har der været me-get få leveringsproblemer i forbindelse med snestorme, og selv da er sæden kommet frem om end med forsinkelse.

Af kvalitetschef Jens Mortensen

Hatting-KS, tlf.: 7626 5513

mail: [email protected]

iVÆRD AT VIDE

12 | DANAVL MAGASINET | Nr. 24 · januar 2007

NYT FORMANDSKAB I DANSK SVINEAVL

OPFORMERINGSBESÆTNINGER, NYE

Dansk Svineproduktion har givet midlertidig godkendelsetil 4 nye opformeringsbesætninger:

HEJLSGAARDOverbyvej 49, 6094 Hejlstilhørende Hans Damgaarder den 6. februar 2007 godkendt som opformeringsbesætning nr. 266Tlf.: 75 57 52 14

KOKKENBORG OPFORMERINGAssensvej 9, 5771 Stenstruptilhørende Jens Himmelstruper den 2. marts 2007 godkendt som opformeringsbesætning nr.: 487Tlf.: 62 26 34 60

LyNGBOGAARDKnoldefodvej 75 6800 Vardetilhørende Poul Quist Iversener den 11. april godkendt somopformeringsbesætning nr. 631Tif.: 76 76 71 22

OPFORMERINGSBESÆT- NINGER, OPhøRNØRRE VINDGABRåstedvej 8, Vind, 7500 Holstebrotilhørende Henning Nielsen er den 3. april 2007 ophørt som opformeirngsbesætning

EJERSKIFTE

LyKKENSGAARD AVLSCENTER ved Kalundborg har pr. 1. april 2007 skiftet ejer.Besætningen ejes nu af Ulrik (th.) og Lars Olsender har overtaget den fra den tidligere ejer Tom Christensen

Bestyrelsen for Dansk Svineavl har konstueretsig med nyt formandskab:

- Anders Winther, MULSTRUP SVINEAVL A/S ved Viby Sj. er ny formand - Hugo Skov Jacobsen, HOLMEGAARD A/S ved Faaborg er ny næstformand

Anders Winther

13

60 åRS AVLERJuBILÆuM

AVLSCENTER KOLLUND ved Herning, tilhørende Estrid og Gunnar Vestergaard kan i 2007 fejre 60 års jubilæum som avlsbesætning i DanAvl. Det blev markeret ved Dansk Svine-avls årsmøde den 16. marts

Avlscenter Kollund og Gunnar Vestergaard blev portrætteret i DanAvl Magasinet, februar 2005

30 åRS OPFORME-RINGSJuBILÆuM

Opformeringbesætningen ØSTERBJERGEGAARD APS i Sdr. Felding ved Herning, tilhørende Poul og René Lomholt og Michael Rabjerg, kan i år fejre 30 års jubilæum som opformerings-besætning i DanAvl. Det blev markeret ved DAO-Årsmødet den 9. marts

ØSTERBJERGEGAARD er portrætteret på side 19 i dette nummer af DanAvl Magasinet

PRISVINDERE

BEDST VED RANGERING AVLSBESÆTNINGER Ved Dansk Svineavls årsmøde den 16. mart 2007, blev følgende avlsbesætninger kåret som de bedste i hver race:

Landrace MOLSGAARD II i Øster Assels på Mors, tilhørende Jørgen G. Nielsen Det var 3. år prisen tilfaldt MOLSGAARD II

yorkshire BRANDMOSEGAARD i Sepstrup ved Skive, tilhørende Poul Erik Jeppesen Det var 5. år prisen tilfaldt BRANDMODEGAARD

Duroc RØNSHAUGE i Håstrup ved Fredericia, tilhørende Per Kring Det var 7. år prisen tilfaldt RØNSHAUGE

Hampshire VOLSGAARD III ved Holstebro tilhørende Tommy Volsgaard Det var 2. år prisen tilfaldt VOLSGAARD

ÅRETS DANAVL PRISER 2007Ved DAO-Årsmødet den 9. marts blev følgende priser uddelt:

årets DanAvl L-opformeringsbesætning 2007:

MONK I/S, Vesterborg på Lolland

tilhørende Kim (nr. 1 fra h.) og

Leif Monk Rasmussen (nr. 2 fra h.)

- med indeks 105,1

årets DanAvl y-opformeringsbesætning 2007:

GRAAMOSE, Engesvang ved

tilhørende Preben Valbjørn

- med indeks 107,9

årets DanAvl Leverandør 2007:

Opformeringsbesætningen NØRREDAL

i Fousing ved Struer

tilhørende Lars Jakobsen

Årets DanAvl Leverandør 2007 er omtalt på side 9 i dette nummer af DanAvl Magasinet

årets DanAvl Sælger 2007:

Salgsleder Jacob From, SPF-Selskabet i Vejen

Fra venster: Tommy Volsgaard, Poul Erik Jeppesen,

Jørgen G. Nielsen, Kasper Dahl Andersen (RØNSHAUGE).

Bagved Mads Thusen, Dansk Svineavl

Preben Valbjørn (tv.)og Henrik Brix

Lars Jakobsen mellem Peter skov

Madsen og Henrik Brix

Jacob From (th.) og Henrik Brix

Poul Lomholt og gdr.

Lindhardt Nielsen,



DANAVL-OMSÆTTERE OG –KS-STATIONEREfter krav fra konkurrencemyndighederne har Dansk Svineproduktion revideret reglerne for omsætning og eksport af avlsmateriale fra DanAvl. I forlængelse heraf har Dansk Svineproduktion godkendt følgende DanAvl-Omsættere og -KS-stationer:

DANAVL-OMSÆTTERE DANAVL-KS-STATIONER

SPF-SELSKABETDrejervej 7, 6600 Vejen, Tlf.: 7696 [email protected]

HATTING-KSOensvej 48, Hatting8700 HorsensTlf.: 70159909 [email protected]

DANBRED INTERNATIONALAxelborg, Axeltorv 31609 København V Tlf.: 33732688 [email protected]

MORS-KSGl. Møllevej 977970 Redsted MTlf.: 97762133 [email protected]

BREEDERS OF DENMARKAastrupvej 65 A, 6100 Haderslev, Tlf.: 7026 0616 www.breedersofdenmark.dk [email protected]

VESTSJÆLLAND-KSBækkevej 4, Knudstrup4270 HøngTlf.: 58869308 [email protected]

PORC-EX A/SNiels Bohrs Vej 8 A6000 KoldingTlf.: 70208284 [email protected]

FARM2FARM EXPORT A/SGalgenbjergevej 146893 HemmetTlf.: 97346790 [email protected]

DET LUKKEDE SySTEM MED DE åBNE OPLySNINGER

Sundhedsdeklaration på røde SPF-besætninger kan nu via Internettet hentes på SPF-Sundhedssty-ringens hjemmeside www.spf-sus.dk.

Det er helt afgørende for køberbesætningens sundhed, at der ikke indføres dyr med en sygdom, som besætningen er fri for i forvejen. Derfor er det vigtigste at vide præcis, hvilken sundhedsstatus der er på besætningen, man vil købe ind fra.

Læs mere på www.SPFportalen.dk

Læs, hvordan du bruger avlssystemet på:

www.dansksvineproduktion.dk

Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL”

Her finder du en masse nyttige oplysningerog råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvlud fra dine ønsker og behov.

iVÆRD AT VIDE

KOMMENTAR

Gevinst og risiko ved én løbning pr brunstVed kvalitetschef Jens Mortensen, Hatting-KS,

tlf.: 7626 5513, mail: [email protected]

Der deltog 3 besætninger i forsøget ”Sammenligning af én kontra to løbninger pr. so pr. brunst”, hvoraf SILJE-BJERGGAARD var den ene. I forsøget sparede man kun mellem ½ og 1 mandtime pr. uge svarende til 6-12 kr. pr årsso (190 kr. pr time). SILJEBJERGGAARD sparer 45 kr. pr årsso på sædindkøb, hvilket giver en samlet ge-vinst på max 57 kr. pr årsso. Imod dette skal man afveje risikoen for mindre kuldstørrelse. Ifølge Dansk Svine-produktion er værdien af en ekstra født gris ca. 126 kr. pr. stk. Det vil sige, at et tab på blot 0,3 totalfødte grise pr kuld vil opveje gevinsten ved kun at løbe én gang. I forsøget faldt kuldstørrelsen med 0,5 totalfødte grise pr. kuld, hvis man inseminerede én gang i brunsten frem for to gange. På trods af at afprøvningen ikke var dimensioneret til at vise en forskel i totalfødte grise pr. kuld, så man dog det samme billede i alle tre besætninger, der deltog i afprøvningen. (kilde: Dansk Svineproduktion, medd. 734, 2006). Derfor er Dansk Svineproduktion’s generelle anbefaling fortsat at løbe 2 gange i brunsten med 24 timers mellemrum. Afgif-ten, der går tilbage til avlssystemet, er 7,55 kr. pr. dose D-produktionssæd. Hvis sædbesparelsen er på 45 kr. pr. årsso ved 31 kr. pr. dose, incl. kateter, svarer de 7,55 kr./dose til 11 kr. pr årsso, som avlssystemet ”snydes” for.

LÆS OM DANAVL OGDANAVL-BESÆTNINGERNEPå: www.danavl.dkHusk, at du på DanAvl’s hjemmeside kan hente en masse vigtige op-

lysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls-

og opformeringsbesætninger og deres dyr.

Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? De kan

du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne

gennemsnittet ud.

15

Frugtbarhed hos kryds-ningssøer Et forsøg udført på forsøgsstationen GRØNHØJ i perioden 1997 til 2004, un-dersøgte frugtbarheden hos 5 forskellige solinier opstaldet under samme produk-tionsforhold. Det drejede sig om LL, YL, zig -zag (L- og Y) - samt (DY)L.

Resultatet Solinien (DY )L, der indeholdt 25 % Duroc, opnåede en lavere kuldstørrelse end de andre sokombinationer i forsø-get. (DY)L-søerne kunne dog klare sig kuldstørrelsesmæssigt med de andre solinier, såfremt DY-ornerne havde et subindeks for kuldstørrelse på niveau med LL- og YY-ornerne, anvendt i for-søget. Hvis der ses bort fra solinien (DY)L, er der ikke forskel i kuldstørrelse for de 4 andre solinier, der var med i forsøget. Stigningen i kuldstørrelse for de 5 solinier var i gennemsnit 0,30 gris pr. år. Det svarer til avlsfremgangen i kuldstørrelse for renracet Landrace og Yorkshire i avlssystemet.

Alderen ved første løbning har betyd-ning for kuldstørrelsen, og den opti-male alder ved første løbning på bag-grund af datamaterialet er 279 dage. Ud fra datamaterialet er kuldstørrelsen størst fra tredje til femte læg, hvorefter den falder igen.

MaterialetMaterialet omfattede 7.022 faringer, fordelt på 1.746 søer med 1-10 kuld. I startfasen blev der indkøbt renracede Landrace- polte, og med dem som ker-nebesætning blev de 5 nævnte solinier etableret.

Forskel på solinierneFiguren illustrerer udviklingen i kuld-størrelsen for de forskellige solinier. Der er en tydelig forskel mellem sokombi-nationerne. F.eks. kan man undre sig over kurven, der viser udviklingen for (DY)L, idet den burde udvikle sig 25 % langsommere end de øvrige racekom-binationer. Anvendelse af 25 % Duroc i denne sokombination forklarer ikke, at kuldstørrelsen holder sig uændret i den-ne kombination i hele forsøgets forløb.

Undersøgelse af FGKAvlsværditallene for FGK blev bereg-net for (DY)L, LL og YL, for derved at undersøge, om der var en forskel i udviklingen*, der kunne forklare, at (DY)L-søernes kuldstørrelse ikke for-bedres over tid. Forbedringen i Land-

racesøernes kuldstørrelse udgjorde ca. 1,84 gris/kuld i perioden 1998 - 2004. For YL forbedredes kuldstør-relsen med 1,21 gris i samme periode, mens fremgangen for (DY)L var noget mindre, kun 0,22 gris pr. kuld i denne periode.

Det har vist sig, at der over den ob-serverede periode ikke er sket en for-bedring i subindeks for kuldstørrelse for DY-ornerne, der blev benyttet til at producere (DY)L-polte. Dette er for-mentlig en afspejling af indsættelsen af DY/YD-orner på KS, der i en periode var målrettet såvel polte- som slagte-svineproduktion. Manglende interes-se for anvendelse af YD-orner til pol-teproduktion samt dalende interesse også for YD-orner til slagtesvinepro-duktion har givetvis ændret rekrutte-ringen af denne ornetype til KS.

Af volontør Britt Tronier, Avlsafdelingen

Dansk Svineproduktion, tlf.: 3373 2642

mail: [email protected].

Udvikling i kuldstørrelse i

forsøgsperioden for de 5

sokombinationer.


”Lige i første omgang studsede svine-producenterne lidt, når KS-rådgiveren

var en pige, men jeg er altid blevet vældig godt modtaget,” siger Heidi Kristiansen, ”dog var der nogen, der så til den anden side, når jeg skulle tappe sæd fra en orne til nærmere undersøgelse af sædkvalite-ten.”

Det begyndte med piger og heste”Det var helt nyt med en pige som KS-rådgiver, da jeg startede i jobbet for tre år siden,” fortæller KS-rådgiver Heidi Kristiansen, Hatting-KS. ”Men jeg har aldrig mødt nogen negative eller grove bemærkninger i den anledning. Det skyldes utvivlsomt, at jeg havde 12 års erfaring fra praktisk svineproduktion, og at jeg forstod betydningen af at ”stikke fingeren i jorden”, når jeg første gang besøgte en besætning.

”Jeg er ikke vokset op i landbruget, men i et parcelhus i Kollund udenfor Herning. Jeg var som så mange andre piger ”tos-set med heste”, så derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville arbejde med dyr. Derfor startede jeg på FG-Jordbrug i Holstebro på landbrugslinien. Mit før-stevalg var ”køer”, men jeg kunne ikke finde et tilfredsstillende lærested. I ste-det kom jeg i praktik hos en svineprodu-

cent ved Herning, som nogen i min fa-milie kendte , Kristian Nytoft. Her mødte jeg for første gang en rigtig KS-rådgiver i skikkelse af Johannes Skibsted fra Hat-ting-KS.”

Lige det rette job for HeidiSiden var Heidi ansat i flere andre svi-nebesætninger, og derefter tog hun uddannelsen som faglært jordbrugstek-nolog på Vejlby Landbrugsskole med svin som speciale. Under studieforløbet var hun en periode i praktik hos Hat-ting-KS, hvor hun blev overbevist om, at KS-rådgivning lige var noget for hende. Tilfældigvis blev der en stilling ledig hos Hatting-KS, da hun havde afsluttet sin eksamen på Vejlby for tre år siden. Den søgte og fik hun. Hos Hatting-KS gennemgik hun først et introduktionsforløb, hvor hun kom rundt i alle afdelinger. Her lærte hun virksom-heden, systemerne og kollegerne at kende.

Derefter fulgte hun i en måned med KS-rådgiver Brian Pedersen - som ”føl” - rundt til hans forskellige opgaver, - og så blev hun smidt ud på det dybe vand som selvstændig KS-rådgiver. Indimel-lem havde hun uddannet sig til autorise-ret svineinseminør. Heidi og de to andre

KS-rådgivere hos Hatting-KS refererer til kvalitetschef Jens Mortensen.

Tre hovedopgaverKS-rådgiverne har tre hovedopgaver:- at besøge og rådgive svineprodu-

center, der beder om det og betaler for det

- at tilbyde besøg og rådgivning – uden beregning - i besætninger, hvor Hatting-KS finder anledning til det.

- Scannerdemo og oplæring i dette.

Der kan være flere årsager til, at en svi-neproducent rekvirerer en KS-rådgiver fra Hatting-KS:- Reproduktionsproblemer i besæt-

ningen,- Ansættelse af ny medarbejder, der

har behov for at lære om KS - Ønske om et rutinecheck af proce-

durerne og forholdene omkring løb-ning i besætningen.

Godt samarbejde med konsulenterne”Vores rådgivning retter sig specifikt mod reproduktionsforholdene i besæt-ningen, og det holder vi os til,” under-streger Heidi. ”Naturligvis spørger vi ind til alle forhold af betydning for repro-duktionen, men vi giver kun faglige råd

Da Hatting-KS sendte en pige

Heidi på rådgivningsbesøg.


17

på det, der har med brunstforhold, inse-minering og ornesæd at gøre. Det øvrige overlader vi til den lokale svinekonsulent, som vi i øvrigt ofte henviser til – og om-vendt. Vi har et fortrinligt forhold til kon-sulenterne, der i øvrigt ofte sender bud efter os som indledere ved deres kurser.

Vi afleverer vores råd under besøget og udarbejder desuden en besøgsrapport, der fortæller, hvad vi har observeret, og hvad vi har anbefalet producenten at gø-re. Vi undgår så vidt muligt, at komme til at træde nogen over tæerne, selvom vi er kritiske overfor det, vi ser. Det er Hatting-KS’ politik, og det indgår i vurderingen af vores personlighed inden ansættelsen, ligesom vi får uddannelse i at vurdere og behandle kunderne.

Hvad er problemet?De mest almindelige problemer vi ople-ver, drejer sig om:

- Management (for lidt fokus på løbe-stalden / funktionerne gøres ikke til tiden / løbningerne betragtes som en bibeskæftigelse)

- Manglende eller dårlig brunstkontrol- Forkert insemineringstidspunkt- Manglende eller forkert ornekontakt- Forkert foder eller fodring

Når der er problemer, er de som regel endnu større ved sopoltene end ved søerne. Sopolte har som bekendt endnu ikke en fast brunstcyklus og brunsten kan være vanskeligere at konstatere. Men ofte vil det være en dårlig hjælp, hvis vi forsøger at løse alle problemerne på én gang. Vi må benytte os af situati-ons- og personbestemt rådgivning og tage det i flere trin.”

Heidi har i gennemsnit 2-3 sådanne rådgivningsbesøg om ugen, indtil nu primært mandag-tirsdag. Men flere og flere besøg placeres sidst på ugen, fordi besætningerne skifter fravænnings-dag. I sommermånederne er der færre besøg, men til gengæld kommer der flere i eftersommeren, når producen-terne igen sætter fokus på løbestalden, og hvor der traditionelt optræder flere frugtbarhedsproblemer pga. af varme og søernes fældning.

Opsøgende arbejde og salg”I Hatting-KS har vi den målsætning at besøge de 500 største kunder én gang om året,” oplyser Heidi. ”Desuden tilby-der vi besøg, hvis vores kunderegister ”slår alarm”, f.eks. hvis en kunde drastisk ændrer indkøbsmønster. Vi starter med at indsamle relevante data om kunden, hvorefter vi ringer kunden op og tilby-der et besøg. Næsten alle tager positivt mod vores tilbud om et besøg, mens nogle få blot ønsker at diskutere situa-tionen i telefonen.

Besøgene kan vare fra 10 minutter til en time – afhængigt af situationen og kundens spørgelyst. Under besøget diskuterer vi de emner, vi har forbe-redt hjemmefra. Det kan være repro-duktionsforhold på grundlag af E-kon-trolrapporten, indeks i besætningen, indkøbsmønsteret for sæd, mulighe-der for forudbestilling af sæd eller ny-heder fra Hatting-KS. Undervejs disku-terer vi naturligvis også, hvad ejeren

har på hjerte (spørgsmål, problemer, kritik mv.). Der udarbejdes ingen be-søgsrapport, men vi skriver et internt notat, som cheferne i Hatting-KS læser. I nogle tilfælde sker det, at kunden re-kvirerer os til et egentligt besætnings-besøg på et senere tidspunkt.

Ved forespørgsel på visse produkter, f.eks. drægtighedsscannere går der al-tid besked til KS-rådgiveren, som der-efter ringer kunden op og forsøger at aftale et besøg. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kunden lærer at bruge ud-styret rigtigt, så han får glæde af det. Den slags besøg har vi især mange af efter Agromek og ved annoncering af et nyt produkt.”

Resultater og opfølgningHatting-KS har ingen systematisk op-følgning eller statistik på resultaterne af KS-rådgivernes arbejde. Men de har erfaring for, at de fleste kunder faktisk fører KS-rådgivernes anbefalinger ud i livet med bedre resultater til følge. Der er dog også kunder, som ikke ændrer noget efter rådgivningsbesøget. Der er gengangere blandt de kunder, der re-kvirerer KS-rådgivning, nogle fordi én gang rådgivning ikke var tilstrækkeligt og andre, fordi de simpelthen gerne vil have en rutinemæssig opdatering, f.eks. en gang årligt. Ved særligt store pro-blemer aftaler KS-rådgiveren aktivt et opfølgningsbesøg inden hun forlader ejendommen efter det første besøg.

En særlig udfordring”Vi tilkaldes ofte til at lære nye medar-bejdere at anvende KS på en optimal måde, selvom mange driftsledere ellers er blevet dygtige til at klare opgaven selv,” konstaterer Heidi. ”Det gælder i øvrigt i flere og flere tilfælde, når der an-sættes nye udenlandske medarbejdere. Det er en særlig udfordring, fordi de må-ske ikke forstår det danske sprog endnu, og de kender ikke de danske systemer

Heidi på rådgivningsbesøg.

KS-rådgiver Heidi Christiansen

eller vores måde at arbejde på. Men de er ofte både dygtige og engagerede, og de vil gerne lære. Så starter vi med det overordnede og ”teorien” ved kaf-febordet, hvor ejeren kan hjælpe med oversættelsen. Derefter går vi i stalden, hvor vi demonstrerer det praktiske, dvs. brunstkontrollen, insemineringen osv.”

Selvstændigt job”Jeg er meget glad for mit job,” slut-ter Heidi. ”Det er meget selvstændigt, hvor jeg arbejder hjemmefra, hvilket ind imellem godt kan føles lidt ensomt. Men jeg taler med kollegerne i Selska-bet hver dag, ligesom jeg jævnligt kom-mer på en af KS-stationen i mit område eller i Hatting.

18 | DANAVL MAGASINET | Nr. 24 · januar 2007

» Da Hatting-KS sendte en pige «

- fortsat fra side 11

Ny undersøgelse understreger, at den optimale temperatur for op-

bevaring af ornesæd er 16-18 oC, og at temperaturen hellere må være lidt for højt end for lavt.

Sammenligning af 13, 17, 21 og 24 oCDansk Svineproduktion (DSP) har gennemført en undersøgelse af den optimale opbevaringstemperatur for sæddose (Medd. nr. 723).Undersøgelsen omfattede sæddoser fra 184 forskellige tapninger opsam-let fra i alt 119 forskellige orner. Al sæ-den var godkendt efter DSP’s normale standarder for godkendelse af orne-

sæd. Sæddoserne blev opbevaret ved hhv. 13, 17, 21 og 24 oCSæddoserne blev analyseret for sæ-dens bevægelighed samt for, hvor mange sædceller der var levende.

Pas især på lave temperaturerResultaterne viste, at sæden tager skade ved opbevaring ved enten 13 og ved 24 grader. Det kunne ikke en-deligt påvises om opbevaring ved 17 grader var bedre end 21 grader. Der var dog en tendens til, at sædceller-ne havde bedre bevægelighed efter 3 dages opbevaring, når sæden var opbevaret ved 17 grader end ved 21 grader.

Man skal være opmærksom på tem-peraturen i sædskabet. Afprøvningens resultater peger i retning af, at det er værre med et lidt for koldt sædskab end lidt for varmt. Dog anbefales det, at tem-peraturen altid er mellem 16 og 18 oC.

Pas på med lav temperatur i sædskabet!

Af dyrlæge

Claus Hansen


tlf.: 33732567

mail:

[email protected]

19

En af landets ældste opformeringsbe-sætninger, ØSTERBJERGEGAARD i Sdr.

Felding er på vej tilbage til ren SPF-status. ”Så er ringen sluttet efter 30 år i branchen,” konstaterer ejeren, Poul Lomholt.

Ville selv score gevinstenØSTERBJERGEGAARD i Sdr. Felding ved Herning er en af de allerældste opfor-meringsbesætninger i DanAvl. Den blev godkendt i 1977 og kan altså i år fejre 30 års jubilæum. Besætningen har i alle årene været ejet og drevet af Poul Lomholt. Men hans anciennitet med opformering er faktisk endnu højere, idet han helt tilbage i 1971 blev ansat som driftsleder på LINDEGAARD ved Vester Ørum, der oprindeligt var SPF-besætning nr. 5, og som i 1972 blev godkendt til at sælge avlsdyr, som en af de første.

Poul, der i dag er 60 år, stammer fra Fredericiaegnen. Han var fra helt ung overbevist om, at han ville være selv-stændig landmand, så da han på LIN-DEGAARD konstaterede, at der var penge i at sælge avlsdyr, konkluderede han, at han lige så godt kunne score gevinsten selv. Derfor købte han den 1. april 1976 ØSTERBJERGEGAARD, fordi den havde en god beliggenhed, hvad angår smittebeskyttelse. Ejendommen var da på ca. 30 ha og blev drevet med fedekreaturer, men blev omgående re-noveret og indrettet til opformerings-besætning på 80 søer. Godkendelsen fik han som nævnt i 1977.

Generationsskifte begyndtBesætningen er siden gradvist blevet udvidet til nu 350 søer, og for øjeblik-ket forberedes næste udvidelse til 450 søer. Ved DanAvl Magasinets besøg i begyndelsen af april 2007 var ØSTER-BJERGEGAARD derfor én stor bygge-plads, idet der bygges nye stalde til

størstedelen af besætningen, hvorefter de gamle vil blive fjernet eller anvendt til andre formål

I 1990 blev Michael Rabjerg ansat som driftsleder, og der udviklede sig hurtigt et godt og tillidsfuldt samarbejde mel-lem ham og Poul. Michael har i mange år haft det daglige ansvar for driften af opformeringsbesætningen. Som start på et generationsskifte drives ejen-dommen nu som et ApS, hvor Michael (36 år) og Pouls søn, René (25 år), er blevet medejere. Poul har planlagt at trække sig tilbage, når han bliver 65 år, og til den tid er det aftalt, at René en-deligt skal beslutte, om han ønsker at fortsætte ejerskabet.

Michael har den daglige driftsledelse af besætningen, mens René har ansvaret for driften af de 125 ha, der i dag hø-rer til ejendommen, - dertil kommer 90 ha lejede arealer. Der er ikke nedfældet nogen spilleregler for samarbejdet og ansvarsfordelingen, idet Poul, Michael og René taler sig til rette hen ad vejen. ”Men mht. opformeringsbesætningen har Michael sine bestemte meninger, som han ikke er let at snakke fra”, for-tæller Poul med et smil. Ejendommen drives derudover med 2-3 medarbejde-re, hvoraf den ene er en dygtig, dansk-talende rumæner. Alle, inkl. Poul, delta-ger i alle funktioner efter behov.

Ringen sluttetI 1990 måtte besætningen totalsane-res for nysesyge. I 1995 blev besæt-ningen smittet med Mycoplasma-lun-gesyge. Men den skal nu fjernes gen-nem en intern, medicinsk sanering. Saneringen påbegyndes i uge 27, når de nye stalde til besætningsudvidel-sen tages i brug.. ”Så kommer vi tilba-ge til ren SPF-status, - og så er ringen sluttet,” konstaterer Poul.

DANAVL-PORTRÆTTET

Så er ringen sluttet

Michael Rabjerg

Arne Markussen

Poul Lomholt

fortsættes side 20 ›

René og Poul Lomholt


”Men uanset sundhedsstatus her vi fak-tisk haft et godt salg af LY-sopolte lige fra starten i 1977,” konstaterer Poul, ”og det er steget i takt med, at besætningen gradvist er udvidet. Vi har en god og stabil kundekreds, og jeg forventer også at kunne sælge sopoltene fra de ekstra 100 søer, vi for øjeblikket er i gang med at udvide med. Alle dyr sælges på faste omsætningsaftaler til danske kunder. Kun en enkelt gang er der eksporteret dyr fra besætningen. Det var nærmest et eksperiment for SEA, som i 1998 eks-porterede 130 sopolte til Hong Kong, heraf 65 fra ØSTERBJERGEGAARD.”

Flot skudsmålPouls og ØSTERBJERGEGAARD’s succes er velkendt indenfor DanAvl, hvilket kom klart til udtryk i de bemærkninger, der fulgte med markeringen af besæt-ningens 30 års jubilæum:- ØSTERBJERGEGAARD har gennem alle årene været en særdeles veldrevet og velpasset opformeringsbesætning. Avlsafdelingen har aldrig noget at sæt-te fingeren på.- Poul er prototypen på den perfekte avlsdyrsælger, som virkelig plejer sine kunder, der helt givet hører til de mest loyale, der findes. De oplever og føler, at de respekteres som samarbejdspart-nere. Indgåede aftaler overholdes altid, - og hvis der en sjælden gang skulle være et problem med kvalitet eller mangler, bliver det løst omgående – til kundens tilfredshed.

Samtidig blev det nævnt, at ØSTER-BJERGEGAARD og Poul Lomholt egent-lig fører en lidt anonym tilværelse. Det skyldes ganske enkelt, at alle – både avlsdyrkøbere, salgskonsulenter og transportfolk - ved, at her er der orden i tingene, - og at ejer og medarbejdere er til at stole på. Poul har nemlig i høj grad forstået at give sine holdninger videre til sine medarbejdere. De får til-delt ansvar, fordi Poul viser dem tillid.

Besætningen har pt. et indeks på 101,9 og ligger som nr. 39 af alle opforme-ringsbesætninger – og som nr. 18 blandt de ”rene” opformeringsbesæt-ninger.

Ingen grund til utilfredshed”Det er særdeles spændende at være en del af DanAvl, og det er da også vores plan er at fortsætte som opfor-mering,” fortæller Poul. ”Jeg synes tin-gene kører godt i DanAvl, og vi er godt tilfredse med samarbejdet med både

avlsledelsen, med omsætteren og med KS-stationerne. Vi ville da også være nogle skarn, hvis vi var utilfredse, når vi ser på den store avlsfremgang, der skabes år efter år, – og med den gode afsætning af sopolte, vi har haft..

Vi producerer selv vores tillæg af Land-race-sopolte ved hjælp af sæd fra alle DanAvl-KS-stationer. Sæden tildeles via en fordelingsordning, hvilket ikke giver os mulighed for at drive avl på orne-siden. Det er Michael ikke helt tilfreds med. Han ville gerne have større ind-flydelse på, hvilke orner der anvendes i besætningen.

Vi finder det i øvrigt forkert, at produk-tionsbesætningerne – via fordelings-ordningen - har samme adgang til sæd fra topornerne på KS-stationerne som opformeringsbesætningerne. Vi har jo til opgave at forsyne producenter med de bedst mulige sopolte, og vi bidra-ger desuden direkte til avlsarbejdet i DanAvl ved at registrere og indberette en lang række data, hvilket øger avls-fremgangen.

Hurtigere reaktion efterlysesSelv om vi generelt er godt tilfredse med avlsledelsen i DanAvl, er der da også et par ting, vi mener kunne være bedre. Vi synes godt avlsledelsen kunne reagere lidt hurtigere i visse situationer, f.eks. med indførelsen af LG5, som har været en stor succes, men som burde være

» DanAvl-portrættet · Så er ringen sluttet «

- fortsat fra side 19

Poul med sin rumænske medarbejder

21

Thomas

indført på et tidligere tidspunkt, da vi så, hvordan smågrisedødeligheden steg med den stigende kuldstørrelse i det tidligere avlsmål, FGK-tallet.

Vi ser også gerne, at der snarest gøres noget mere ved søernes holdbarhed. Der fokuseres på, hvor mange søer, der løbes til andet kuld, - men der burde også måles på de efterfølgende kuld i avlsarbejdet, da næsten alle søer jo får 4-5 kuld i produktion og opformering. Vi konstaterer i hvert fald svaghedstegn allerede fra tredje kuld.Hvis det på nogen måde er muligt, sy-

nes vi også, der bør gøres noget ved skuldersår i avlsarbejdet. Her kunne data fra opformeringsbesætningerne måske være nyttige. Endelig så vi gerne, at avlsledelsen ville skride hurtigere og

mere kontant ind overfor opformerings-besætninger, der ikke lever op til regler-ne. De er nemlig dårlig reklame for både os andre opformeringsbesætninger og for DanAvl som helhed,” slutter Poul.

Produktionsresultater fra ØSTERBJERGEGAARD

Periode 010206-270207

Antal faringer, stk. 880

Heraf 1.-lægs, % 32



Grise/årsso+gylt, stk. 25,9

Faringprocent 86,1

Flotte resultater for en opformeringsbesætning

Hvornår kan jeg få leveret navnesæd?

Dette er et spørgsmål, som mange producenter stiller sig. Det skal

ærligt indrømmes, at vores regler kan være lidt indviklede, men der er en rød tråd i leverings- og bestillingsreglerne.

Hvis du vil have det bedst mulige in-deks, skal du bestille til de fordelinger, hvor producenter er sidestillet med opformering. Det betyder, at du med fordel kan tilrettelægge det således, at du får leveret mandag, onsdag og fre-dag på første tur.

Mange producenter har en fast ordre på en eller flere af disse leveringsdage, og de kan vælge imellem Navnesæd (det tidligere Specialsæd) og Topnav-nesæd. Topnavnesæd kan bestilles i flere kategorier, men flere og flere be-nytter sig af muligheden for at bestille Topnavnesæd under indeks 125. Det gør også, at du kan bestille sæd efter de dyr, der skal løbes, hvilket gør avls-arbejdet mere interessant og givende.

Hvis du har spørgsmål til ordningerne, kan du kontakte Hatting-KS kunde-service på 7015 9909. En fuldstændig oversigt over reglerne kan også ses på vores hjemmeside. www.hatting-ks.dk.

Af indkøbs- og slagschef Per Granly Hansen, Hatting-

KS, tlf.: 76265517, mail:[email protected]


Zig-Zag + Kernestyring®Ulrik Søndergaard ejer ejendom-

men sammen med sin far, Johan Sønder-gaard. Derudover har han selv en anden ejendom, ENGGAARD, hvor der i 2002 blev bygget ny slagtesvinestald til den del af smågrisene fra SØNDERGAARD, der ikke sælges.

For 3 år siden blev anlægget på SØN-DERGAARD udvidet fra 200 til 500 søer, og der blev indkøbt en helt ny besæt-ning i form af LY-sopolte fra DanAvl-opformeringsbesætningen BØGES-MINDE ved Nibe tilhørende Mogens B. Christensen. Besætningen har i dag status af Blå SPF+Ap-12.

Af smittemæssige grunde besluttede vi at lukke besætningen fra starten. Vi ville udelukkende rekruttere sopolte via zig-zag-krydsning ved hjælp af Ker-nestyring®. Vi anvender Y-navnesæd og L-specialsæd på skift fra genera-tion til generation. Vi er tilsluttet Hat-ting-KS’ sædfordelingsordning på lige fod med opformeringsbesætningerne. Men mine dygtige medarbejdere, min far og jeg er tit utilfredse med det in-deksniveau sæden har. Vi har påtalt det overfor Hatting-KS, og bl.a. kritiseret, at vi jævnligt får leveret f.eks. 4 doser navnesæd fra samme or-ne, hvor vi gerne ville sprede ”risikoen”

på flere orner. Ved sidste leverance fik vi i øvrigt Y-Topnavnesæd med indeks 117 og L-Navnesæd med indeks 107-109. Vi har endnu ikke fået en tilfreds-stillende forklaring.

Indeks på ornesæden skal være i topDen medarbejder, der passer løbeafde-lingen sammen med min far, går meget op i hele tiden at forbedre besætnin-gens genetiske niveau. Sopoltene ud-vælges på grundlag af indeks, benstyr-ke, pattesæt og holdbarhed. Vi ønsker at producere smågrise med en høj avls-værdi og har et relativt højt indeks på vore søer. Derfor er det ærgerligt, hvis vi til søer med indeks på 115-120 bliver spist af med sæd fra orner med indeks på under 110.

Vi producerer ca. 5.000 grise færdig til slagtning og sælger resten ved 30 kg med et pristillæg, der forudsætter et godt indeks.

Når der drives hjemmeavl med Kerne-styring®, er vi afhængige af dygtige og avlsinteresserede medarbejdere. Det har vi, og vi håber, de vil blive hos os.

Leverer smågrise med høj avlsværdi


Produktionsresultater på SØNDERGAARDSøer

Periode 070406 - 010507

Faringer, stk. 1.261

Heraf 1.lægs-søer, % 26



Kuld/årsso + gylt, stk. 2,21

Prod. grise/årsso, stk. 26,7

Faringprocent 84,6

Gdr. Ulrik Søndergaard, SØNDERGAARD, Kvis-

selholtvej 84, Agersted, 9330 Dronninglund:

Produktionsresultater på SØNDERGAARD Slagtesvin

Periode 070406 - 010507

Producerede grise, stk. 4.916

Daglig tilvækst, g 946

Fes/kg tilvækst 2,62

Kød % 60,3

Resultat/prod. Gris, kr. 152

23

Konsulentens engagement er vigtigtHer i området har der været lidt stil-stand mht. Kernestyring® i en periode, men det seneste år er der kommet 4-5 nye med og 5 besætninger overvejet det. I alt har vi 30 besætninger tilslut-tet programmet. Der er nogle få, der er faldet fra, heraf 3, som er ophørt med svineproduktion. Flere og flere anven-der zig-zag-metoden, da de renracede søer fra en kernebesætning ofte giver problemer, når der ændres til løsdrift i drægtighedsstalden.

Interessen for og udviklingen i Kerne-styring® afhænger meget af, hvor meget den lokale rådgivning gør ved sagen. Her i LRØ prioriterer vi det højt.

Sådan hjælper vi i gangVi hjælper de besætninger, der starter Kernestyring®, med at komme godt i gang, dvs. med at få samlet, registreret og indberettet de nødvendige data. Vi vejle-der dem i, hvorledes de kan gennemføre den løbende registrering og indberet-ning, - og hvordan de tolker og benytter de opgørelser, der findes i programmet. Endelig rådgiver vi dem mht. udvælgel-sen af sopolte på grundlag af tallene fra Kernestyring®. Vi får ligesom besætnings-ejeren tilsendt fejllisterne fra program-met, og der igennem kan vi følge, hvor-dan starten forløber. Vi hjælper med at rette fejlene, og når vi kan se, at de har styr på det, klarer de selv det videre for-løb. Derefter laver vi blot en avlsrapport 3 gange om året, som vi diskuterer med

ejer og medarbejdere enten ved et be-sætningsbesøg eller pr. telefon. Her kan vi diskutere, om der er noget at forbedre, f.eks. ved orneanvendelsen, selektionen af sopolte eller vedr. registrering og ind-beretning.

De bliver bidt af detDet er vores erfaring, at når de først erkommet i gang, bliver de fleste bidt af arbejdet med Kernestyring® og de resul-tater, de kan opnå i besætningen. Det er oftest driftslederen, der står for dette ar-bejde, og derfor er ejeren meget afhæn-gig af at kunne skaffe en ny avlsinteres-seret driftsleder, hvis den gamle rejser. I forbindelse med skift af driftsleder – eller medarbejdere – bliver vi ofte bedt om at hjælpe med uddannelse i Kernestyring®.

I LandboNords område er der en del, der er faldet fra Kernestyring®, men dem, der er tilbage, er også dem, der vil gøre noget ved det. De bliver bedre og bedr, hvilket sikkert også hænger sammen med, at de har succes med arbejdet.

Vi har 60-70 besætninger med i Ker-nestyring®, og jeg tror, vi vil holde os på det niveau. Vi hjælper til, når en ny bruger starter op, men så snart de er

selvkørende, klarer de selv registrering og indberetning. Næsten alle anvender Agrosoft og kun et par stykker bruger Bedriftsløsningen. Vi tilstræber at be-søge alle Kernestyringsbesætnigerne en gang om året,

I LandboNord har vi af forskellige grun-de ikke gjort nok ved Kernestyring® i en periode, men nu sætter vi igen mere fo-kus på dette område.

De, der holder ved, bliver bedre

Svinekonsulent Niels

Hegelund

LRØ i Horsens

Svinerådgiver Tom MadsenLandboNord

I LRØ prioriteres Kernestyring® højt

Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med

• Viden og forskning• Målrettet avl• God produktionsøkonomi• Tryghed• Målrettet avlsvejledning

SPF-Selskabet76 96 46 00

HATTING-KS70 15 99 09

Dansk Svineavl75 72 41 55

DanAvl Opformering64 40 04 46

�

Dansk Avlsdyrsalg 86 48 44 94

Ornestation Mors97 76 21 33

Salgs- & Eksportforeningfor Avlssvin33 73 26 88

VestsjællandsOrnestation58 86 93 08

-frugtbar økonomi...

BAG DANAVL MAGASINET

Afsender:

DanAvl magasinet

DanAvl

Billundvej 3

6500 Vojens

Tel. 75 72 41 55

Fax 75 72 46 32

ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

Magasinpost BID-nr. 46327

Har du smågrise nok i uge 10, 2008?Af salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet, tilf.:

7697 4641, mail:[email protected]

Hvert eneste år viser det sig at der er mangel på smågrise i starten af året. Under-skuddet af smågrise påvirker puljenoteringen, som derfor ligger over den beregnede notering i den første del af året. Omkring uge 10 topper puljenoteringen, og ligger på det tidspunkt i gennemsnit 60,- kroner over den beregnede notering. På SPF-Por-talen vises et diagram over udviklingen af puljenoteringen over flere år. Har du staldkapacitet til det, kan der altså være mange penge i at have overskud af smågrise på det rigtige tidspunkt, hvilket kræver rigeligt med løbninger i august. Også i griseringe har det stor betydning, at der ikke mangler smågrise til den faste af-tager. Ud over at indtægterne svigter, hvis der mangler smågrise til salg, kan der også komme et økonomisk krav fra køber, hvis der mangler smågrise i forhold til aftalen.

Hvis du f.eks. bestiller sopolte på 22 uger til levering uge 20 har du:· Løbeklare sopolte i august · Farestalden fyldt i december · Mange fravænninger i januar · 30 kg grise til salg når prisen er bedstUd over nødvendigheden af en stabil produktion, er der også store produktionsøkono-miske fordele ved at producere på de bedste avlssvin fra DanAvl. I gennemsnit produ-cere en nyindkøbt sopolt for 500 kr. bedre end den so den erstatter.Det er især de avlsmæssige landevindinger for højere frugtbarhed der bidrager til et højere afkast i soholdet. Nedenstående tabel viser den markante udvikling i frugtbar-heden.

Kilde: Dansk Svineproduktion

Vil du høre mere om fordelene og de gode muligheder for levering af krydsningssopolte fra en DanAvl besætning, skal du blot kontakte en af SPF-Selskabets salgskonsulenter.

Documents

DanAvl Magasinet #25