DanAvl Magasinet #28

MAGASINETDanAvl

– magasinet for danske svineproducenter

TEMADANAvl:SåDAN fuNGErEr AvlSlEDElSEN I DANAvl

HAn sørger for:grise til tiDen!

feb 2008 #28

Den økonomiske situation for alle svineproducenter er vanskelig. De høje foderomkost-ninger dækkes ikke af den nuværende notering. Enkelte vælger at stoppe, mens det store flertal håber på bedre tider. De bedre tider kommer, men hvornår vides ikke med sikkerhed.

Grundlaget for den gode økonomi er effektiv udnyttelse af avlsfremgangen. Avlen i Dan-mark frembringer hvert år en avlsfremgang svarende til omkring 10 kr. pr slagtesvin. Med 25 mio. slagtesvin giver det 250 mio. kroner ekstra hvert år. Der er grund til at være stolt af dette resultat, men kun hvis producenterne udnytter fremgangen. Det sker heldigvis, da der aldrig tidligere er solgt så megen sæd og så mange avlsdyr til svineproducenterne. Salget af krydsningshundyr samt Landrace- og Yorkshire-sæd er tæt på det maksimale efter produktionens størrelse. Det er meget få polte, som indsættes i besætningerne, der ikke enten er købt som krydsningssopolte eller produceret med Navnesæd fra en DanAvl-KS-station. Det er værd at huske, at det ikke betaler sig at gå på kompromis med indsætning af nye avlsdyr. Kun ved konsekvent hele tiden at få supplerende genetik fra de bedte gener får du andel i den årlige fremgang på 10 kr. pr slagtesvin.

Fra 1. april i år vil nogle af afgifterne til finansiering af avlen falde. Baggrunden er det stigende provenue fra eksporten af avlsdyr, samt at Hampshire-avlen nu er helt afviklet. Udfasningen af Hampshire samt den af nogen udskældte eksport af DanAvl-gener er altså med til, at finansieringen af avlen bliver billigere for danske svineproducenter. Afgiftsre-duktionen vil for det kommende år ligge på omkring 12 mio. kroner. Så udnyt fortsat den genetiske fremgang og glæd dig til afgiftsreduktionen. Alt positivt luner.

udnyt avlsfremgangen på 10 kr. pr. slagtesvin!Jens Agerlin olsen

Sekretariatschef, Dansk Svineavl

Tlf. 75 72 41 55

[email protected]

Jens Agerlin drøfter situationen

med dir. Per Nyby Pedersen,

Hatting-KS og seniorkonsulent

Børge Mortensen, tidl. Dansk

Svineproduktion.

DANAvl MAGASINET uDGIvES Af:DanAvlBillundvej 36500 VojensTlf. 75 72 41 55Fax 75 72 46 [email protected]

ANSvArShAvENDE rEDAkTør:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 08

ANSvAr:Oplysningerne i DanAvl Magasi-net er alene af informativ karak-ter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres an-svar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplys-ninger i DanAvl Magasinet.

ADrESSEæNDrINGEr:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08

Grundlaget for den gode økonomi er

effektiv udnyttelse af

avlsfremgangen

“

”

feb 2008 #28 DanAvl Magasinet

INDholD:

side 08

DanAvl holder forspringet – hvis vi fortsat står sammen . . . .side 04

vælg den rigtige orne til polteproduktionen . . . . . . . . . . .side 07

klare aftaler og god kommunikation om sopolteleverancer . . . . . . . . . . .side 08

Indtryk fra Agromek 2008. . . . . . . side 11

Nåede det til tiden– trods forhindringer . . . . . . . . . . . .side 12

opSlAGSTAvlEN . . . . . . . . . . . . . . .side 14

Sæd fra krydsningsorner på retur . . . . . . . side 15

Sådan fungerer Avlsledelsen i DanAvl . . . . . . . . . . .side 16

Avlen øger tilvæksten i produktionsbesætningerne . . . . . .side 18

vi skal følge internationale regler . . . . . . . . . . . .side 20

Grise til tiden! . . . . . . . . . . . . . . . . .side 22

Modelgrise til humanmedicinen . . . . . . . . . . . . . . .side 25 Sådan sker videreudviklingen af DanAvl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 26

Sådan sparer du foder . . . . . . . . . . .side 28

DANAvl holDEr forSprINGET, hvIS vI holDEr SAMMEN

side 4

NåEDE DET TIl TIDEN, TroDS forhINDrINGEr

side 12

side 03

DanAvl holder forspringet – hvis vi fortsat står sammenOrla Grøn Pedersen fratrådte ved udgangen af 2007 stillingen som direktør for Dansk Svineproduktion – efter næsten 35 års ansættelse i branchen. DanAvl Magasinet har bedt ham fortælle om sine erfaringer omkring DanAvl.

Bliver i branchenDanAvl Magasinet møder Orla Grøn Pedersen på hans direktørkontor på 6. sal, Axelborg, som han nu overlader til sin efterfølger Nicolaj Nørgaard. Det er fra dette kontor, han de seneste næsten 17 år har fungeret som visionær og dynamisk førstemand for Dansk Svine-produktion. Men Orla Grøn forlader ikke branchen og Axelborg. Han fortsætter med at tjene Dansk Svineproduktion.

Fra starten af sin karriere i Landsudval-get for Svineproduktion beskæfti-gede Orla Grøn sig hovedsageligt med produktionsforhold som foder, stalde, produktionssystemer, reproduktion og management. Han var bl.a. initiativtager til ”Den rullende afprøvning”. Først efter udnævnelsen til direktør i 1991 kom også avlssystemet under hans vinger. Men med sin legendariske energi og arbejdsomhed fik han hurtigt sat sig ind i DanAvls ”mysterier” og har siden været med til at præge udviklingen på også dette område.

Derfor er det naturligt – her på faldere-bet – at spørge ham, hvad der efter hans erfaring ligger bag DanAvls succes, og om succesen kan fortsætte. Verdensmestre – også uden for Danmark”Vi har alle lov at være stolte af DanAvl,” indleder Orla Grøn. ”DanAvl-gener er ubestrideligt i dag de mest efterspurgte i alle lande med svineproduktion af betydning. Det er der mange årsager til, men de baserer sig først og fremmest på det unikke samarbejde, der altid har hersket i branchen, og som blev grund-lagt for mere end 100 år siden. Der har hele vejen igennem været sammenhold

i branchen om avlssystemet og om avls-målene. Det skyldes vores ”opdragelse” i andelsbevægelsen, hvor vi har tradition for at stå sammen om de store og lang-sigtede mål og satsninger.

DanAvl er et demokratisk system, hvor alle involverede parter – fra smågrisepro-ducenterne til sælgerne af svinekødet, har indflydelse og forstår værdien af totaloptimering over alle led i kæden. Alle parter høres, før avlsmålet ændres, og egenskaberne i avlsmålet vægtes i forhold til deres økonomiske betydning. Den endelig beslutning træffes af besty-relsen for Dansk Svineproduktion – altså af repræsentanter for de svineproducen-ter, der betaler for avlsarbejdet og nyder godt af frugterne fra det.

Danske svineproducenters interesserDet danske avlssystem, DanAvl, ejes og ledes altså af svineproducenterne selv via deres repræsentanter i Dansk Svine-produktion. De avlsmål, vi styrer efter i DanAvl, fastsættes alene med henblik på at dække danske svineproducenters og slagteriers behov i fremtiden. Udbyttet af avlsfremgangen kommer alene danske svineproducenter til gode. Der er ingen private interesser, som skal profitere på avlssystemet f.eks. i form af overskud til eksterne aktionærer.

Alle danske svineproducenter kender, accepterer og respekterer DanAvl. Der er gennem generationer opbygget en solid tillid til avlssystemet og til avlsledelsen, som gør det muligt at satse langsigtet, hvilket jo er nødvendigt for at foretage genetiske ændringer i en population. Det lange perspektiv giver os desuden mulighed for at gennemføre de udvik-

Orla Grøn Pedersen

63 år

Landmandssøn fra Hjarnø i

Horsens Fjord – ejer fortsat

sit fødehjem

• 1973

– Agronom fra KVL

– Ansat i Landsudvalget for

Svin/Danske Slagterier.

Arbejdede primært med

produktionsforhold

(foder, stalde, inventar,

management mv.)

• 1978

– Afdelingschef

• 1991, 1. februar

– Direktør for Landsud-

valget for Svin

– Medlem af direktionen

i DS og Dansk Landbrugs

Rådgivning.

• 2007, 31. december

– Fratrådt som direktør i

Dansk Svineproduktion.

• 2008, 1. januar

– Bl.a arbejdende be-

styrelsesformand for

”PixieGene A/S

– Formand for styre-

gruppen Pigs and Health.

(PixieGene A/S,

præsenteres på side 25)


Fortsættes på næste side

side 5

lingsprojekter, vi tror på. Vi kan køre projekterne til ende, selv om vi ikke altid på forhånd kender resultatet.

Åbenhed fremmer tillidenDanAvl-konceptet har altid omfattet fuld åbenhed om avlsmål, data og resultater, herunder om de enkelte avls- og opformeringsbesætningers data, resultater, sundheds-status og placering på rangeringslisten. Det har i høj grad været med til at øge tilliden til avlssystemet. Men denne nærmest ubetingede tillid til avlssystemet inde-bærer et stort ansvar for alle aktørerne i DanAvl. Vi skal levere varen hver gang. Heldigvis er det jævnligt i praksis blevet demonstreret og dokumenteret, at vi gør det rigtige, og at systemet virker. Det er landmændene, der tjener penge på fremgangen, mens lønnen til medarbej-derne i systemet ikke påvirkes – det er et sundt princip.

En anden afgørende styrke i DanAvl er, at avls- og op-formeringsbesætningerne er privatejede. Den enkelte besætningsejer er ”sin egen lykkes smed”. Jo dygtigere hun/han er til sit fag som avler/opformerer – og produ-cent/købmand – desto flere penge kan hun/han tjene. Det motiverer dem til at gøre deres yderste for at skabe den ønskede avlsfremgang – til gavn for hele den danske svineproduktion.

For det tredje har vi 100 års tradition for at arbejde sammen med forskningsinstitutioner og universiteter om videreudviklingen af avlsmetoder og avlsarbejde. Der hersker en stor gensidig tillid mellem parterne, og rollefordelingen respekteres. Forskerne har ekspertisen og faciliteterne, mens branchen har viljen, visionerne og midlerne til den fælles forskning.

Derfor vinder DanAvl konkurrencenDette koncept giver os en enorm styrke i forhold til private avlsselskaber, der er tvunget til hele tiden at fokusere på afkastet til aktionærerne. Dermed fristes de til at satse kortsigtet og dermed måske på metoder, hvis nytteværdi ikke endnu er dokumenteret. Det gør de så gennem en aggressiv markedsføring af såkaldte ”avlsmæssige nyheder”. Hvis ”nyheden” senere viser sig ikke at holde vand, er der i mellemtiden markedsført en ny ”nyhed”. Derfor investerer disse selskaber ikke i lang-sigtede forskningsprojekter.

Ingen andre har samme avlspopulation og marked som DanAvl og heller ikke det samme ”set up”, som sikrer en optimal udnyttelse af avlsfremgangen. Alle avlsdyrom-sættere, -eksportører og KS-stationer er via aftaler med Dansk Svineproduktion og fælles spilleregler direkte in-volveret, således at generne omsættes på en effektiv og forsvarlig måde. Endelig er de danske svineproducenter meget dygtige og professionelle, hvilket gør dem i stand til at udnytte DanAvl-generne nogenlunde optimalt. In-gen udenlandske købere af DanAvl-gener har de samme forudsætninger for at drage nytte af dette potentiale.

Milepæle i avlsarbejdetDen mest markante ændring i avlsarbejdet de sidste 30 år er ubetinget, at vi begyndte at avle for frugtbarhed og kuldstørrelse. Her var vi kommet bagud, men indtil midten af 1980’erne regnede ingen med, at frugtbarhe-den kunne forbedres via avlsarbejdet, fordi arvbarheden (heritabiliteten) var meget lille. Men en ny metode, BLUP, gav mulighed for at inddrage så mange familiedata i avlsarbejdet, at der trods den lave heritabilitet kunne skabes genetiske fremskridt. Det er avlsfremgangen på denne egenskab, producenterne har mærket den største og mest direkte fordel ved.

Mulighederne ved BLUP-metoden har desuden vist os det betydelige potentiale for avlsarbejdet, der ligger i op-formeringsbesætningerne. De mange supplerende data fra disse besætninger øger ganske enkelt hastigheden i avlsfremgangen. Derfor vil opformeringsbesætningerne i stigende omfang komme til at bidrage til det egentlige

“ Det lange perspektiv giver os desuden mulighed for at

gennemføre de udviklingsprojekter,

vi tror på”

side 05

avlsarbejde. Det kan lade sig gøre i DanAvl, fordi vi kan have tillid til opformeringsbesætningernes registreringer, hvilket mig bekendt ikke kendes fra nogen andre avls-systemer.

Fjernelsen af Halothanfølsomheden og RN-genet, genomprojektet og senest etablering af resistens mod smågrisediarré (F4-projektet) er andre meget væsentlige avlsmæssige landvindinger. Jeg vil også pege på, at slagterierne på et tidspunkt meddelte, at kødprocenten nu var høj nok i forhold til markedskravene. Siden har vi kunnet nøjes med at fastholde dette niveau og i stedet anvende avlskapaciteten på andre områder. Sidst, men ikke mindst, har vi droppet Hampshire-racen i dansk svi-neavl, fordi resultaterne viste, at Duroc-orner er mindst lige så gode terminal-orner, som HD-orner. Det vil spare mange penge for svineproducenterne i de kommende år.

Ser vi fremad, vil de ”bløde avlsmål” som f. eks. Dyre-velfærd komme til at spille en større og større rolle (læs mere herom på side 20).

Ingen revolutioner i avlsarbejdetJeg forventer ingen revolutioner i avlsarbejdet, der fortsat vil basere sig på selektionsavl med hovedvægt på produktionseffektivitet, primært foderforbrug og mange grise pr. kuld. Men nye selektionsmetoder – også biotek-nologiske – vil hen ad vejen blive inddraget, bl.a. for at sikre, at dyrene kan holde til den øgede effektivitet.Faktisk anvender vi allerede i dag bioteknologiske meto-der i avlsarbejdet, f.eks. i F4-projektet og i projektet om holdbarhed hos søer. Vi har også mulighed for at anven-

de bioteknologien til at øge immuniteten for lungesyge, til forbedring af kødkvaliteten, til reduktion af dryptabet på slagterierne mv. Men det skal være rentabelt – dels i forhold til traditionel selektionsavl og dels i forhold til de vigtige egenskaber i avlsmålet, der allerede fremmes ved selektionsavl. Hver gang der inddrages en ny egenskab i avlsmålet, reduceres fremgangen som bekendt på de bestående egenskaber.

Jeg forventer et øget internationalt samarbejde om vide-reudviklingen i avlsarbejdet, bl.a. fordi bioteknologiske avlsmetoder er meget kostbare at udvikle. Men vi vil helt sikkert beholde vores eget avlssystem, og vi skal nok klare at holde os foran alle de andre.

Øget eksport af DanAvl-generEksporten fra DanAvl er steget kraftigt de senere år, og den udvikling vil fortsætte. Eksportens stigende bidrag til finansieringen af avlsarbejdet (p.t. omkring 25%) er naturligvis til fordel for ejerne, de danske svineprodu-center. Men eksportbidraget er også nødvendigt for at finansiere udvikling og brug af nye, bioteknologiske avlsmetoder. Det danske marked for avlsdyr og ornesæd er trods alt begrænset, så derfor er det oplagt at udnytte den internationale interesse for DanAvl-gener til at blive om ikke verdens så måske Europas leverandør af avls-materiale, hvor indtjeningspotentialet løbende optime-res til gavn for de danske svineproducenter.

Desuden er den internationale konkurrence med til at holde os til ilden i DanAvl nu, hvor der ikke længere er konkurrerende avlsselskaber på hjemmemarkedet.

Når bare vi står sammenDanAvl befinder sig som nævnt i en meget gunstig konkurrencesituation, og den position skal vi bevare og udbygge. Men forudsætningen er, at sammenholdet i branchen omkring avlssystemet opretholdes. Det tror jeg også på kan lade sig gøre – til trods for den kraftige strukturudvikling i branchen”, slutter Orla Grøn.

”

hver gang der inddrages en ny egenskab i avlsmålet, reduceres fremgangen som bekendt på de

bestående egenskaber

“


Indeks kan ændre sig meget over tidKernestyringsredskabet giver indsigt i, hvor meget de anvendte orner rent faktisk ændrer indeks over tid. Uden Kernestyring® ser man næppe de store ændringer, der sker i avlsdyrenes indeks – især ornernes. Derfor er formålet med Kernestyring® netop at overvåge indeksudviklingen på de enkelte orner, så besætningsejeren konstant har mulig-hed for at optimere kernebesætningens indeksniveau, hvilket reelt ikke kan lade sig gøre uden dette hjælpeværktøj.

Mon ikke det har overrasket mange besætningsejere, at avlsornernes indeks ændrer sig så voldsomt, som tilfældet er. På den baggrund er det heller ikke så overraskende, at mange produktions-besætninger efterspørger ”sikre orner” – altså orner, der har et sikkert bestemt indeks, der ikke ændrer sig (så voldsomt) over tid. Kun 6 ”indeks-sikre” KS-ornerMed undtagelse af de få orner, der opnår flere hundrede afkomsprøver ved hjemme- og stationsafprøvning og samtidig har dataregistreringer fra flere hundrede døtrefaringer, er det imidlertid ikke muligt at udpege orner med sikre, stabile indeks.

Kriteriet med flere hundrede afkomsprø-ver og døtrefaringer – og højt indeks – opfyldes af ganske få orner årligt, og det er fuldstændig urealistisk, at den/de vil kunne dække svineproduktionens be-hov for LL- og YY-sæd i noget mærkbart omfang. I øjeblikket råder KS-systemet over 2 Yorkshire-orner og 4 Landrace-orner, der opfylder disse kriterier, og kun en enkelt af dem har et interessant indeks. Det er KS-0558, der er opstaldet på Hatting-Horsens, som p.t. (ved denne artikels tilblivelse) har et indeks på 145 – og hans sædproduktion rækker jo som en skrædder et vist, meget varmt sted.

Gå aldrig tilbage til en fuserVi må altså finde andre veje at gå for at sikre besætningens samlede indeksniveau.

Rådgivningen til svineproducenterne er den samme, som i mange år er givet til avls- og opformeringsbesætningerne.

vælg den rigtige orne til polteproduktionenTæt på 400 produktionsbesætninger deltager i dag i Kernestyring®. Derfor er det helt naturligt, at interessen for ornevalg til især polte-produktionen kommer i fokus.

AnDers Vernersen

Afdelingsleder,

Genetisk Forskning og Udvikling

Dansk Svineproduktion

Tlf. 33 73 26 42

[email protected]

Fortsættes på næste side

Au

g . 0

6

sep .

06

ok

t . 0

6

no

V . 0

6

De

c . 0

6

JAn

. 07

fe

b . 0

7

MA

r . 0

7

Ap

r . 0

7

MA

J 0

7

Jun

. 07

Jul

. 07

Au

g . 0

7

sep .

07

ok

t . 0

7

no

V . 0

7

De

c . 0

7

JAn

. 08

KS-0673 KS-0558

inD

ex

150

130

110

90

70

50

30

“ Mon ikke det har overrasket mange

besætningsejere, at avlsornernes indeks

ændrer sig så voldsomt, som tilfældet er”

side 07

Den baserer sig på, at der ved anven-delse af mange forskellige orner opnås en relativt høj sikkerhed på det gennem-snitlige indeks for de anvendte orner. Usikkerheden på gennemsnittet af 100 orners indeks udgør "kun" 1/10 af spred-ningen på en enkelt ornes indeks.

Rådet er derfor at anvende sæd fra nye gode orner så tit som muligt – gerne fra flere forskellige KS-stationer. Det er net-op risikoen ved at holde sig til en enkelt orne, der er baggrunden for, at avls- og opformeringsbesætningerne + mange produktionsbesætninger udelukkende anvender KS-orner til deres hundyr-produktion – de tør ikke løbe an på en enkelt LL- eller YY-orne, der jo pr. defi-nition har en enormt usikkert bestemt indeks.

Årsager til indeksændringerÅrsagen til disse indeksændringer er, at der i løbet af en ornes liv hele tiden opsamles ny information. Det sker ved følgende alderstrin:

1. Ved 5 måneders alder: fra individ- og søskendeprøver

2. Ved 1½ års alder: fra afkomsprøve for produktionsgenskaber

3. Ved 2½ års alder: fra afkomsprøve for frugtbarhed og holdbarhed

Alene indeksudsvingene for LG5-infor-mationen, der indløber for en meget anvendt KS-orne i alderen 2-2½ år, kan udgøre op til +/-35 indekspoint.

Ovenstående råd om at anvende en vifte af orner uden skelen til ornernes sikker-hed (eller alder) vil over tid være andre strategier overlegne.

klare aftaler og god kommunikation om sopolteleverancerDer er mange måder at samarbejde på, når der løbende indkøbes sopolte fra en opformering- besætning, men de er bestemt ikke alle lige gode. DanAvl Magasinet forsøger her at give opskriften på optimalt samarbejde ud fra et konkret eksempel.

Véd, hvad de taler omFor at få opskriften på det optimale samarbejde ved fast samhandel om LY-sopolte, har DanAvl Magasinet sat 4 erfarne personer stævne hos køberen i samarbejdet, gdr. Lorenz Peter Lorenzen i Avnbøl. I samtalen deltager desuden købers fodermester, Erik Sørensen, sælgeren, gdr. Peter Christiansen og en repræsentant for omsætteren, salgskon-sulent Peter Olesen, SPF-Selskabet.

Samarbejdet mellem Lorens P. Lorenzen og Peter og Poul Christiansen startede for ca. 3 år siden. Lorens har tidligere samarbejdet med andre leverandører af sopolte, mens både Peter Christiansen og Peter Olesen i sagens natur løbende sam-arbejder med mange forskellige kunder. Derfor ved de alle, hvad de snakker om, og hvad et godt samarbejde om levering af sopolte kræver.

”Kommunikation” er kodeordetDer er ingen entydig opskrift på det optimale samarbejde, heller ikke når det gælder handel med sopolte. Der optræder nye personer i hver ny handel, og mennesker har forskellige opfattelser og holdninger. Tilfredsheden med et samarbejde, herunder kvalitet og service, afhænger grundlæggende af to ting:– Købers forventninger– Sælgers indfrielse af disse forventninger

Derfor er det vigtigt, at køber – før Omsætningsaftalen bliver indgået – informeres grundigt om, hvad en given leverance vil omfatte og indeholde, både fra sælger og omsætter. Derefter skal sælger og omsætter naturligvis leve op til det, de har lovet.

Kodeordet for et optimalt samarbejde er derfor: Kommunikation. En god og åben kontakt mellem sælger, omsætter og køber er altafgørende.

Køber:

– Gdr. Lorens Peter

Lorenzen, TINGVEJGAARD i

Avnbøl ved Sønderborg

– Fodermester Erik Sørensen

Sælger:

– Peter Christiansen,

opformeringsbesætningen

MJELSGAARD I/S i Mjels ved

Nordborg (Peters søn, Poul

Christiansen, er medejer af

MJELSGAARD I/S)

Omsætter:

– Salgskonsulent Peter

Olesen,

SPF-Selskabet i Vejen

Danmarks p.t. bedste L-orne,

KS-05158 på Hatting-KS


klare aftaler og god kommunikation om sopolteleverancer

Fortsættes næste side...

Utroligt godt samarbejdeKøber og sælger i denne historie er valgt, fordi deres indbyrdes samarbejde og deres samarbejde med omsætteren er så utroligt godt, at andre forhåbentligt kan lære af det. Men først en kort be-skrivelse af, hvad samarbejdet i dette til-fælde drejer sig om. De faste leverancer omfatter 80 sopolte på 16-24 uger hver 10. uge. Ind imellem kan den aktuelle situation hos én af parterne imidlertid gøre det nødvendigt at afvige fra det aftalte. Men på grund af tilliden og det gode samarbejde aftales det direkte mel-lem køber og sælger, hvorefter de med-deler SPF-Selskabet, hvor mange dyr der skal leveres hvornår. Det forløber iflg. alle tre parter helt uden problemer.

Hjemmeavl er fravalgt”Hjemmeavl af sopolte er ikke noget for os, det har vi hverken tid eller lyst til”, konstaterer Lorens.”Derfor har vi altid indkøbt vores LY-sopolte fra opforme-ringsbesætninger – og de seneste tre år altså fra MJELSGAARD I/S. Vores omsæt-ningsaftale indeholder ingen særkrav til sopoltene mht. indeks, eksteriør eller andet. Vi forventer, at sælger sørger for, at hans opformeringsbesætning følger med avlsfremgangen i DanAvl, og at han leverer dyr af god kvalitet.

Vi er meget tilfredse med sopoltene fra MJELSGAARD I/S, som oven i købet er meget rolige, hvilket vi lægger stor vægt på”, fortæller Lorens. ”I de tre år vi har samarbejdet, har vi vel haft 2-3 reklama-tioner, og det, synes jeg, er flot. Vi er for længst holdt op med at kontrollere pat-tesæt på poltene ved levering, for det er altid i orden. Vores store tillid til sælger illustreres f.eks. af, at vi på et tidspunkt – 10 uger efter leveringen – opdagede, at der manglede 5 sopolte i en leverance. Det skete i forbindelse med flytning af poltene fra karantænestalden. Da vi rin-gede og fortalte det til Peter Christian-

sen, nåede vi hurtigt frem til, at han nok havde talt forkert ved pålæsningen – og så blev de 5 polte uden videre erstattet.

Sælger skal dele sol og vind lige”Opformering er et serviceorgan for svineproducenterne”, indleder Peter Christiansen. ”For at bestride den opgave er det helt afgørende, at vi har dygtige medarbejdere, at vi altid har rigeligt med dyr i forhold til indgåede omsætningsaf-taler, og at vi deler sol og vind lige mht. indeks ved udvælgelse af sopolte til vore forskellige faste aftagere. ”Lagersty-ringen” af salgsdyr sker via et regneark med en saldoliste. Vi kalkulerer med 10% ekstra sopolte i forhold til omsætnings-aftalerne, og eventuelle overskudsdyr eksporteres.

Til gengæld forventer vi, at køber mod-tager og behandler dyrene ordentligt, og at han giver tilbagemelding omkring hver leverance.”

Fælles forventninger til omsætterKøber og sælger er helt enige i deres forventninger til omsætter. Omsætter skal levere dyrene til køber i samme stand, som de er modtaget fra sælger, og dyrene skal behandles ordentligt under transporten, hvilket forudsætter, at oplæringen af chauffører er optimal bl.a. vedr. dyrevelfærd. Omsætter skal optræde fair og neutralt over for sælger og køber. Begge har stor ros til SPF-Selskabets chauffører, som de næsten udelukkende har gode erfaringer med.

Selv om de jo godt kunne handle direkte med hinanden, finder køber og sælger det meget hensigtsmæssigt med en omsætter som ”tredjemand”, specielt hvis der skulle forekomme uoverensstem-melser. De synes at SPF-Selskabets For-retningsbetingelser er vigtige, når noget går galt ved en leverance, og at reglerne virker fornuftigt. De har begge erfarin-

“ køber skal selvfølgelig

sørge for ordentlige mod-tageforhold for sopoltene, og han skal være klar til at mod-

tage dem til det aftalte tids-

punkt ”

Peter Christiansen (tv) og Lorens Peter Lorenzen Erik Sørensen (tv) og Peter Olesen

side 09

ger for, at SPF-Selskabet træder i karakter og straks tages affære ved de få problemer, der har været i samhandlen mellem sælger og køber.

Omsætters forventninger til sælger”Sælger bør sammen med os sikre, at køber er grundigt informeres om en given leverances indhold og omfang, før Omsætningsaftalen underskrives”, lyder rådet fra Peter Olesen. ”Det afstemmer købers forventninger i forhold til realiteterne. Sælger skal naturligvis opdrætte sopoltene efter forskrifterne og i øvrigt behandle dyrene ordentligt. Desuden skal han hele tiden have fuldstæn-dig styr på, at han har de sopolte i stalden, der indgås eller er indgået omsætningsaftale om (lagerstyring). Det er vigtigt, at sælger aldrig forsøger at presse køber til at acceptere noget, han fra starten ikke ønsker – det vil senere komme til udtryk i form af utilfredshed med leverancen.

Dyrene skal være klar til pålæsning, når SPF-vognen ankommer, og det er afgørende, at sælger altid leverer præcist, hvad der er aftalt. Sælger bør sørge for, at dyrene i en leverance er ensartede, idet spredning giver køber et dårligt indtryk af den samlede leverance (kun-dens øje afgør spørgsmålet om ”kvalitet”). Der bør ikke leveres for mange polte efter samme so i en leverance – det kan give køber indtryk af oversalg. Endelig er det vigtigt, at vaccinationer foretages samme sted på alle dyr, da spredte vaccinationsmærker giver køber et ind-tryk af tilfældighed hos sælger.

Omsætters forventninger til køberKøber skal selvfølgelig sørge for ordentlige modtagefor-hold for sopoltene, og han skal være klar til at modtage dem til det aftalte tidspunkt. Med mindre det drejer sig om oprettelse af nye besætninger, bør køber altid mod-tage poltene i karantænerum. Sopoltene skal gennemgås og kontrolleres af køber umiddelbart efter modtagelsen – mht. antal, identifikation, vægt, eksteriør – og i forhold til omsætningsaftalen. Hvis der er fejl ved leverancen, skal køber huske at reklamere i rette tid.

Omsætningsaftalens betydningOmsætningsaftalen er den første forudsætning for et gnidningsfrit samarbejde. Derfor skal den være præcis og entydig i indhold og formulering. Den bør indeholde alle væsentlige elementer omkring leverancen. Omsætning gennem SPF-Selskabet sker på grundlag af Selskabets generelle forretningsbetingelser og en Omsætnings-aftale, der indeholder de specifikke forhold for netop denne handel (antal, alder, leveringstidspunkt mv.) samt eventuelle aftalte afvigelser i forhold til de generelle betingelser.

Køber og sælger bør grundigt gennemgå både de gene-relle handelsbetingelser og den konkrete Omsætnings-aftale, før aftalen underskrives – det forebygger senere misforståelser og konflikter, Begge parter bør løbende være opmærksomme på uforudsete forhold, der kan medføre afvigelser i forhold til omsætningsaftalen og i givet fald informere modparten og omsætter herom så tidligt som muligt.

Enhver aftale direkte mellem køber og sælger, inkl. pris-aftaler, bør indgås på skrift – og skal altid informeres til omsætter. Erfaringerne viser, at en ”lille sag” for køber og sælger kan have store konsekvenser for omsætter. Hvis der opstår problemer vedr. en leverance, er det vig-tigt, at parterne er meget konkrete og får det hele med i reklamationen – også det økonomiske. Omsætter erfaringerDet er sjældent, at køber ønsker at besøge sælger og se dyrene før levering, selv om det – efter forudgående aftale – er en mulighed. Sælgerne er generelt gode til at leve op til omsætningsaftalernes leveringstidspunkt, antal, alder og vægt i SPF-Selskabets omsætning. Det gælder i høj grad også for MJELSGAARD I/S, som er professionel sopolteleverandør, hvorfra dyrene altid er i orden.

Aftaler, der indgås direkte mellem sælger og køber, er ofte uklare og upræcise, og så kan det være vanskeligt at rede trådene ud ved eventuelle konflikter siden hen. Landmænd finder det ubehageligt at være konkrete ved reklamation direkte over for kolleger.

De fleste uoverensstemmelser mellem køber og sælger opstår i forbindelse med udsættelse af leverancer. Her mangler ofte forståelse for/enighed om, hvad dyrenes alder, vægt og pris skal være, når den udsatte leverance finder sted. Men realiteten er jo, at det er de samme dyr, der blot er blevet ældre og tungere. Desuden kan der opstå uenighed om prisen, hvis slagtenoteringen ændrer sig i tiden mellem det oprindeligt aftalte leveringstids-punkt og det faktiske”.

“ omsætningsaftalen er den første forudsætning for et

gnidningsfrit samarbejde ”

Sådan skabes det gode samarbejde– God kommunikation mellem sælger, omsætter

og køber– Klare og entydige Omsætningsaftaler – på skrift

(inkl. aftaler vedr. afvigelser)– Jævnlig kontakt mellem parterne – specielt omkring

leverancerne– Gensidig feedback mellem parterne om leverancerne– Gensidig ærlighed, åbenhed og tillid mellem par-

terne– Vilje hos sælger og køber til at vise gensidigt hensyn– Rettidig (tidligst muligt) information til begge sam-

arbejdspartnere om uforudsete afvigelser i forhold til omsætningsaftalen

– Køber og sælger afklarer flest mulige uoverensstemmelser direkte mellem hinanden


optimisme på Agromek 2008 – trods alt

1

3

5

4

5

1. DBIAgromek er et værdifuldt markedsføringsværktøj, der giver unik mulighed for at yde agent- og kundepleje og møde nye kunder på en koncentreret og udbytterig måde.

2. Breeders of DenmarkOptimisme mht. øget eksport til Tyskland. Rådgivning og opfølgning sammen med dyrene øger chancen for succes hos kunderne.

3. Porc-ExOptimisme mht. eksport til Østeuropa.

4. Hatting-KSAgromek 2008 var en noget stille affære. Vi havde betyde-ligt færre gæster på vores stand, end vi plejer, og der var en noget trykket stemning. Normalt deler vi 8000 is ud til gæsterne, men i år var det faldet med 3000 stk. Årsagen var naturligvis den ekstremt dårlige økonomi hos produ-centerne.

5. SPF-SelskabetTrods den dårlige økonomi hos svineproducenterne ople-vede vi optimisme hos gæsterne på vores stand. Godt nok blev der talt om høje foderpriser og lav slagtenotering, men der var tiltro til bedre tider. I øvrigt havde vi væsent-ligt flere udenlandske gæster end sædvanlig.

1 1

2

Breeders of Denmark, højre:

Per Lembke-Jensen (tv) og Jacob

Nørgaard

Hatting-KS:

Per Granly Hansen (tv), Brian Pedersen (tidl. Hatting-KS) og Heidi Dige

SPF-Selskabet:

Jens Bach Laursen (tv) og Niels Buhl (formand for SPF-Bestyrelsen)

Porc-Ex:

Oleg Gordienko (st. tv.)

Holger Sørensen (st. th.)

Tage Vig (sid. tv.)

Karsten Pedersen (sid.th.)

SPF-Selskabet:

Toke Hansen (tv) og Kim

Olssen (svineprod. Bornholm)

DBI, venstre: Henrik Boholm (tv) og Thomas Muurmann Henriksen

Midten: DBI-Seminar

Højre: Sonja og Henrik Brix (DBI-bestyrelsesmedlem) og

Javier Villaroya Monteso, DanBred España

side 11

Rengøring efter ”noder”På vores spørgsmål om, hvorvidt planen har holdt, svarer Troels med et lunt glimt i øjet: ”Intet er gået efter planen. Det hænger sammen med, at vi i for-bindelse med saneringen ønskede at fjerne Ødemsyge-smitten, som vi vidste var til stede i den gamle besætning. Men desværre var vi nået langt hen i sanerings- og rengøringsprocessen, før vi blev opmærksomme på, at det kræver en særlig grundig rengøring. Desuden var der usikkerhed hos vore dyrlæger om denne rengøring, så vi selv måtte presse på for at få klare svar.

Det viste sig at være noget af en opgave. Alle overflader, inkl. riller, revner og undersiden på rør, inventar og spalter skal gøres helt rene, dvs. at den såkaldte mikrofilm, der kan huse smitstoffer, skal fjernes. Vi forsøgte selv med Tina i spidsen at gøre det, men måtte hurtigt

konstatere, at vi langt fra kunne nå det, inden vi skulle være klar til at modtage de nye dyr. Derfor valgte vi at hyre et professionelt rengøringsselskab, Fens-mark Staldrens, som i øvrigt hævder, at maks. 50 personer i Danmark magter at gøre en stald ordentligt ren.

Rengøringen gennemføres i flere etaper Vi har konstateret, at rengøringsselska-bet kun kan nå at rengøre 6 drægtig-hedsbokse pr. time, og at rengøringen totalt set tager ca. 2 timer pr. årsso. Indtil nu er rengjort 3.000 m2, så nu mangler vi ”kun” 7.000 m2 i alle vore anlæg tilsam-men. Slagtesvinestaldene bliver dog kun rengjort på ”normal vis”.

Vi nåede det – trods alt”På trods af vanskelighederne og den omfattende vaskeprocedure nåede vi at blive klar til at modtage de nye sopolte til det aftalte tidspunkt”, konstaterer

Totalsanering af en integreret besætning fordelt på flere anlæg er i sig selv en stor opgave. Men trods ekstra forhindringer nåede vi at blive klar til tiden, fortæller Troels Clausen, Langkærgaard ved Søndersø.

resuMé

I sidste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 27) fortalte vi om baggrunden for og planlægningen af totalsanering af en integreret besæt-ning på 1.050 søer hos Toni og Troels Clausens, Langkær-gaard ved Søndersø på Fyn. Besætningen er fordelt på flere anlæg omkring Søndersø. Sobesæt-ningen befinder sig på slægtsgarden, Langkærgaard, hvor Toni og Troels bor. Det indgår i planen, at sobesætningen skal udvides til 2.000 søer, og at anlægget på Langkærgarrd – undtagen farestal-dene – skal erstattes af nye stalde. Ansøg-ninger er indsendt i midten af 2007.

Som nævnt i DanAvl Magasinet nr. 27 blev der med meget kort varsel i slutningen af august 2007 sat fuld damp på saneringen mhp. at udnytte den aktuelle lavkon-junktur i svinepro-duktionen til at minimere sanerings-tabet. Ved besøg nr. 2 på Langkærgaard lige efter nytår deltog foruden Toni og Troels Clausen også driftsleder Tina Hansen i samtalen. Tina har været ansat siden 2001.

Nåede det til tiden– trods forhindringer


Toni. ”Men det har været en utrolig stresset periode, specielt ugerne 42 og 43, hvor vi samtidig skulle klare efterårsarbejdet i marken. Medarbejderne har i den grad knoklet for at nå det hele, og de har ydet en fantastisk indsats, som vi er dem meget taknemmelige for”.

”Alle dyr var ude fra Langkærgaard i uge 47”, tilføjer Tina. ”Vores egen ejendom i nærheden samt en nabo-ejendom, der begge modtager smågrise fra Langkær-gaard, blev tømt i uge 50 og rengjort, hvorefter naboen midlertidigt har valgt at indsætte et hold SPF-smågrise af højeste sundhedsstatus. Vores klimastald og endnu en slagtesvinestald, der ligger ca. 3 km væk, tømmes inden 1. februar. Det har i øvrigt været meget svært at afsætte alle vore smågrise, og det har kun været muligt med store prisafslag. Vi har flyttet meget rundt på grisene og gør det stadig for at få produktionen til at gå op og for at gøre produktionstabet så lille som muligt”.

”Vi har endnu ikke besluttet, om vi vil fylde op med SPF-smågrise i vore egne to slagtesvinestalde”, tilføjer Troels. ”Det afhænger helt af udviklingen i produktionsøkono-mien. I hvert fald blev jeg noget overrasket, da foderpri-sen pludselig steg kr. 20/100kg her i uge 1, 2008.” Besøg hos leverandørenI uge 50 besøgte Tina og Troels sammen med SPF-salgs-

konsulent Thorben Jørgensen leverandøren af de nye sopolte, Frank Hermansen, opformeringsbesætningen HØSTERMARKGAARD ved Store Vorde. Han indkøber so-grisene ved 7 kg fra Claus Larsen, opformeringsbesætnin-gen BELTOFTAARD ved Nibe, og gør dem færdige til salg som sopolte. ”Det var en positiv oplevelse”, fortæller Tina. ”Vi fik et godt indtryk og en god snak med Frank Hermansen, og det var pæne dyr og stalde, som vi havde forventet. Enkelte dyr havde lidt tendens til krumme for-ben, men der var dyr nok at vælge imellem til at opfylde aftalen.”

I uge 51 blev de første sopolte leveret af to omgange med hhv. 990 og 220, og Tina har konstateret, at det er meget rolige dyr. Troels afventer p.t. endelig bekræftelse på suppleringsleverance af yderligere 2 x 110 sopolte i ugerne 11 og 28 i 2008 fra HØSTERMARKGAARD. Løbnin-gerne af de nye sopolte starter mandag i uge 2, 2008. For at få det rigtige flow i besætningen, vil nogle af poltene nå at blive lidt gamle (op til 34 uger), når de løbes første gang. Der anvendes D-sæd til produktion af smågrise og hhv. L- og Y-sæd til zig-zag-produktion af egne sopolte. De seneste par år er fravænningerne i den gamle besæt-ning sket om lørdagen, og det skal forsætte i den nye besætning. ”Det fungerer rigtig godt og er den bedste produktionsændring, vi har foretaget”, siger Troels.

Vi glæder os”Trods besværlighederne og udfordringerne har vi bestemt ikke fortrudt beslutningen om at totalsanere be-sætningen”, understreger både Tina, Toni og Troels. ”Nu er det værste overstået, og vi glæder os til at arbejde med den nye besætning. Men skulle vi starte forfra, ville vi kræve bedre råd og vejledning fra starten”.

(Læs mere om Langkærgaard i næste magasin.)

“ Trods besværlighederne og udfordringerne har vi bestemt

ikke fortrudt beslutningen om at totalsanere besætningen”

Troels, Tina og Tony (th) beundrer de nye sopolte Troels og Tina gennemgår de enkelte dyr

side 13

opSlAGSTAvlEN:

læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på:

www.danavl.dkHusk, at du på DanAvls hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr.Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud.

DANAvl-oMSæTTErE og -kS-STATIoNEr

kan ses på: www .danavl .dk

Ny opformerings-besætning

Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 godkendt:

KNIAldershvilevej 3, Kni8586 Ørum Djurstilhørende Jens Erik Andersen som opformeringsbesætning nr. 827Tlf.: 86 33 92 90


STENSIGHolmager 2Velling, 6941 Lemtilhørende Mourits Rabek som opformeringsbesætning nr. 647Tlf.: 97 32 28 60


ØXENHOLMBlåborgvej 56, Rakkeby7960 Karbytilhørende Øxenholm I/S ved Gunnar og Søren Frøslev (billede) som opformeringsbesætning nr. 549Tlf.: 97 76 90 30


OVERGAARD MULTI-SITEHestlundvej 6, 7441 Bordingtilhørende Overgaard Multi-site ApS ved Per og Ole Overgaard som opformeringsbesætning nr. 682Tlf.: 86 86 12 66

Avlophør

Dansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 meddelt, at yorkshire-avl er ophørt på:

KNIAldershvilevej 3, Kni 8586 Ørum Djurstilhørende Jens Erik Andersen

opformering ophørDansk Svineproduktion har den 9. januar 2008 meddelt, at opformering er ophørt på:

ESKEBJERG OPFORMERINGEskebjergvej 13, Hundsturp 5762 Vester Skjerningentilhørende Carsten Andersen

SåDAN BruGEr Du AvlS-SYSTEMET:

• Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk

• Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL”

Her finder du en masse nyttige op-lysninger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov.


Jens Agerlin olsen

Sekretariatschef, Dansk Svineavl

Tlf. 75 72 41 55

[email protected]

Stigende sagl af D-sæd opvejer fald i salg af X-sædSæd fra HD-, YD-, og LY-krydsningerne er det eneste reelle alternativ til D-sæd. Pie-train-orner eller P-krydsningsorner kunne være et alternativ, men det efterspørges stort set ikke af danske svineproducen-ter. Sædsalget fra krydsningsornerne er reduceret meget i de sidste år. I 2003/04 blev der solgt 996.000 doser krydsnings-sæd, eller 83.000 doser pr. måned. I inde-værende år forventes dette salg at blive på omkring 14.000 doser pr. måned, altså kun 17% af salget for bare 3 år siden. Figuren viser dels reduktionen i de sidste 18 måneder og dels, at salget måske ikke vil falde yderligere.

Faldet i salget af krydsningssæd er til gengæld mere end opvejet af salget af D-sæd, så det samlede salg af produk-tionssæd er steget med 6% (fra august 2006 til august 2007).

Fortsat HD-sæd til rådighedKS-stationerne er meget glade for kryds-ningsornerne. Ornerne er altid springvil-lige og har en god sædproduktion. Men sæd fra krydsningsorner er i dag lidt dyrere end sæd fra Duroc, hvilket skyldes

forskellen i bidrag til finansiering af Hampshire. Da avl med Hampshire nu er ophørt, forventes det, at prisen på krydsningssæd vil falde fra 1. april 2008. Det vil blive interessant at se, om der så fortsat vil være et marked for sæd fra krydsninger. Her vil prisen pr. sæddose i forhold til efterspørgslen i Danmark og Tyskland på forskellige krydsningskombi-nationer være afgørende.

HD-sædsalget udgør nu 3% af det samlede salg. Hampshire er kendt for en meget høj kødprocent, og HD-orner giver derfor en anden type slagtesvin end D-orner. Selv om H-avlen er ophørt, er der fortsat rigelig med H- og dermed HD-orner i systemet en tid fremover. Hvis der stadig er efterspørgsel efter HD-sæd, vil avlerne kunne overveje at importere H-sæd fra eksempelvis Sverige.

YD-sædsalget udgør nu kun 0,4% af det samlede salg, og Hatting-KS leverer nu kun denne sædtype mandage på første tur. Indsættelsen af LY-orner stoppede pr. 1. april i år, og Hatting-KS forventer ikke at kunne levere LY-sæd fra oktober 2007.

Sæd fra krydsningsorner på returUdviklingen i sædsalget peger i retning af, at alle danske slagte-svin inden længe vil have en Duroc-orne som far.

2006 2007 ÆnDring

lY/Yl sÆD 15 .649 8 .657 55,3%

HD/DH sÆD 128 .167 55 .240 43,1%

YD/DY sÆD 20 .458 9 .847 48,1%

krYDsningssÆD i Alt 164 .274 73 .744 44,9%

Salg af krydsningssæd, april-september, doser

HD-orne

side 15

TEMA:

Professionelle med samme målAvlsledelsen i DanAvl består af:– en politisk del: Bestyrelsen for Dansk Svineproduktion,

som dels fastlægger avlsmålene og dels fastlægger betingelser og regler for alle aktørerne i DanAvl

– og en administrativ del: Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling, der dels skal administrere avlsarbejdet på grundlag af beslutningerne i Dansk Svineproduktion og dels videreudvikle avlsarbejdet

Beskrivelsen af Avlsledelsen sker på baggrund af samta-ler med Steen Petersen, der er chef for Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling, og med nogle af hans medarbejdere, herunder afdelingsleder Anders Verner-sen og avlskonsulent Torben Vendelbo.

”Avlsarbejdet i DanAvl varetages af en gruppe af forskellige aktører med hver deres opgaver: Avlerne, opformeringsejerne, KS-stationerne, omsætteren og vi medarbejdere i Genetisk Forskning og Udvikling”, for-tæller Steen. ”De er hver især professionelle folk, der går efter et fælles mål og løser en fælles opgave. Desuden er de underlagt fælles spille-regler.

Det grundlæggende formål er at tilfredsstille brugernes (de danske svineproducenters) behov for avlsmateriale – både nu og i fremtiden. Avlsarbejde skal jo ses og udføres på langt sigt. Motivationen er, udover interes-sen, at de, der gør det bedst, også er dem, der tjener de fleste penge. Avlsmålet og de fælles spilleregler sikrer, at det overordnede formål – at tjene svineproducenternes interesser – bliver opfyldt.”Regningen” betales af alle dem, der bruger DanAvl-ge-nerne, hvad enten de er andelshavere i de danske slagte-riselskaber eller ej, og hvad enten de bor i Danmark eller i udlandet. Alle betaler det samme bidrag til avlsarbejdet for samme vare, bl.a. via genafgifterne.

To hovedopgaver Avlsledelsen har to hovedopgaver:1. Driften og administrationen af avlsarbejdet, se neden-

for2. Videreudvikling af avlssystemet, se side 26

Driften og administrationen af avlsarbejdet består i:– at tilknytte avlsbesætninger og opformeringsbesætnin-

ger til DanAvl

Det grund-læggende

formål er at tilfredsstille de danske svine-producenters

behov for avlsmateriale – både nu og i fremtiden

steen petersen

Sådan fungerer Avlsledelsen i DanAvlI den systematiske gennemgang af DanAvl, som blev indledt i DanAvl Magasinet nr. 27, er turen denne gang kommet til Avlsledelsen.

AvlSlEDElSEN

Data

“

”


– at skabe avlsfremgang– at behandle avlsdata fra avls- og opformeringsbesæt-

ninger og stille resultaterne til rådighed for brugerne (avlerne, opformering ejerne, producenterne, KS-stationerne og omsætterne)

– at levere F1-dyr (førstegangskrydsninger) til prodcenter (til forskel fra private avlsselskaber, der ofte kun sælger de efterfølgende generationer til producenterne)

– at levere ornesæd fra landets bedste orner til produ-centerne

– at sikre finansieringen af avlssystemet

Fuld åbenhed i DanAvlAlle DanAvl-besætninger arbejder på grundlag af:– en aftale med Dansk Svineproduktion om hhv. avl eller

opformering, som fastlægger de overordnede forplig-telser og rettigheder

– Regler for Avl og Opformering, der udstikker de detal-jerede, praktiske retningslinier og normer for arbejdet

Disse aftaler og regler er, som alt andet i DanAvl, fuldt tilgængelige for alle interesserede på DanAvl hjem-mesiden: http://www.infosvin.dk/Haandbog/Avl/Aftaler/Oversigt.html. Data og resultater omkring avlsarbejdet i DanAvl findes på: http:/www.danavl.dk. Denne åbenhed er helt unik og kendes ikke fra nogen andre avlssystemer.

De vigtigste elementer i moderne avlsarbejde er få og meget enkle:– Registrering og indberetning af avlsdata– Behandling af avlsdata og beregning af avlsindeks

pr. dyr– Selektion af de bedste avlsdyr til næste generation på

grundlag af dyrenes aktuelle indeks

Krumtappen i DanAvlAvlsarbejdet bygger altså på data fra avlsbesætningerne suppleret med visse data fra opformeringsbesætninger-ne. Alle disse data er registreret i Databank for Svineavl, som administreres og kontrolleres af Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling med seniorprojektleder Gert Ohl i spidsen.

Datadisciplinen er derfor altafgørende for at optimere avlsarbejdet og for avlssystemets troværdighed. Data skal være 100% korrekte, og de skal kommunikeres så hurtigt som muligt mellem besætningerne og Avls-ledelsen. Som det måske eneste avlssystem i verden

bidrager de danske opformeringsbesætninger direkte til avlsarbejdet ved at indberette en række data på lige fod med avlsbesætningerne. Disse mange ekstra data øger hastigheden i avlsfremgangen, specielt for egenskaber med lav arvbarhed som f.eks. frugtbarhed. Avlerne og opformeringsejerne har stor forståelse her-for. De har erkendt, at de kun snyder sig selv – og ikke ”de andre”– hvis de prøver at snyde systemet. Af rent egoistiske årsager indberetter de korrekte data, det giver nemlig dem selv mulighed for en hurtigere fremgang.”Vi er rigtig gode til at styre data i DanAvl”, fastslår Steen. ”De flyder rigtigt og kommer i den rigtige ræk-kefølge, de placeres rigtigt, de behandles rigtigt, og resultaterne kommer hurtigt tilbage som information til brugerne. Alt kører nu elektronisk, hurtigt og med færre fejl, idet alle data testes undervejs.

Faciliteter og tilbud til rådighedFra Avlsledelsen side stilles en række faciliteter og tilbud til rådighed for avlerne:– Rådgivning fra avlskonsulenter og avlsassistenter– Station til centrale individprøver af ornegrise (Bøgild-

gaard), hvor dyrenes foderforbrug kan måles– Scanning suppleret med styrkevurdering af ungdyr som

led i individprøver i besætningerne– Udvælgelse af orner til KS fra avlsbesætningerne og fra

Bøgildgaard: – Først udvælges de indeksmæssigt bedste orner til

indsættelse i KS-karantænestald. Det er avlerens ansvar at ornernes eksteriør er i orden.

– I slutningen af karantæneperioden synes ornerne mht. eksteriør.

– Ornerne tildeles KS-stationerne i henhold til deres bestillinger, idet der sikres en ligelig indeksmæs-sig fordeling.

Datadisciplinen er altafgørende for at optimere avlsarbejdet og

for avlssystemets troværdighed”


Gert Ohl

Sådan fungerer Avlsledelsen i DanAvl

“

side 17

bJArne nielsen

Chefforsker

Genetisk Forskning og Udvikling

Dansk Svineproduktion

Tlf. 33 73 26 78

[email protected]

Tilsyn og kontrol”Avlsbesætningerne skal mindst én gang om året have besøg af én af os to avlskonsulenter, hvor vi gennemgår besætningen, dens avlsarbejde og resultater,” oplyser avlskonsulent Torben Vendelbo. Derudover kan avlerne – ligesom opformeringsejerne – trække på os efter behov. Hvis vi skønner, at der er behov for det, kan vi besøge både avls- og opformeringsbesætninger tiere – og evt. uanmeldt.

Der udarbejdes altid en besøgsrapport, som indgår i den løbende vurdering af besætningernes fortsatte godken-delse som DanAvl-besætninger. En eventuel fratagelse af godkendelsen skal forelægges for og besluttes af besty-

relsen for Dansk Svineproduktion, hvor besætningsejeren forinden har mulighed for at argumentere for sin sag.”

Vi snakker sammen”DanAvl fungerer i dag helt udramatisk, hvor det tidligere godt kunne være mere krig på kniven om f.eks. avlsmål og betaling”, konstaterer Steen. ”Det hænger sammen med, at vi snakker rigtig godt sammen i branchen, og at der hersker tillid til avlssystemet og til Avlsledelsen. I dag er der en løbende kommunikation og diskussion mellem Avlsledelsen og de øvrige DanAvl-aktører, således at de relevante ændringer ikke kommer som en overraskelse for nogen.

Vi møder jævnligt både organisationerne og de enkelte medlemmer, som på den måde kan følge med og give deres mening til kende. Derved føler alle, at de har med-indflydelse på beslutningerne, og så bakker de op om dem i det daglige. Den store efterspørgsel på DanAvl-gener bekræfter avlssystemets succes, og det skaber stolthed hos os, der er en del af DanAvl.

(Læs mere om Avlsledelsen på side 26.)

Avlskonsulent Torben

Vendelbo (th) besøger

Lars Olsen, opformerings-

besætningen KONGE-

STENSGAARD

UndersøgelsenTilvækst fra fødsel til slagtning er under-søgt hos slagtesvin fra seks slagtesvine-besætninger:– Alle seks besætninger fik dyr fra

samme sobesætning– Sobesætningen bestod af LY-søer,

hvortil der blev anvendt sæd fra Duroc-orner på DanAvl-KS-stationer

– Ved løbning blev registreret, hvilke

orner der blev brugt til de forskellige søer

– Ved faring blev alle nyfødte grise øremærket

– Efter fravænning blev grisene ved ca. 30 kg leveret til en eller flere af sobe-sætningens seks aftagere

– Ved levering til slagteriet blev grisenes slagtevægt registreret, så tilvæksten fra fødsel til slagtning kunne beregnes

Avlen øger tilvæksten i produktionsbesætningerneNye undersøgelser viser, at tilvækst i produktionsbesætninger øges, når der anvendes orner med højt subindeks for tilvækst. Den forøgede tilvækst ses gennem hele vækstperioden fra fødsel til slagtning, og gevinsten opnås uanset besætningens produktionsniveau.

“ vi snakker rigtig godt sam-men i branchen, og der hersker

tillid til avlssystemet og til Avlsledelsen”


Figur 2: I gennemsnit opnås højere tilvækst hos slagtesvin efter orner med

højt subindeks end for slagtesvin efter orner med lavt subindeks for tilvækst.

– I alt blev der slagtet 9.673 krydsnings-grise efter 522 søer og 170 orner.

SubindeksDe bedste dyr i avlsbesætningerne ud-vælges ud fra dyrenes indeks. Indekset for et avlsdyr udregnes ved at sammen-veje dyrets vigtigste produktionsegen-skaber. For hver produktionsegenskab opstiller et subindeks. Tilvækst i perioden fra 30 kg til 100 kg er en af de vigtige produktionsegenskaber, og subindeks for tilvækst af de enkelte avlsdyr kan findes på DanAvls hjemmeside, www.danavl.dk.

Tilvæksten slår igennemAf undersøgelse fremgår, at der var ty-delig forskel mellem den gennemsnitlige tilvækst for grise i de seks produktions-besætninger. Af besætningernes gen-nemsnit i figur 1 ses, at to besætninger lå højt, to var middel og to havde lavt niveau for tilvækst. Da alle grisene kom fra samme sobesætning, må forskellen skyldes forskellig pasning, staldsystemer eller staldmiljø.

Det mest interessante ved undersøgelse er, at den viser, at avlen har betydning for tilvækst hos krydsningsdyr i alle seks produktionsbesætninger. Vi kan se, at orner med et højt subindeks for tilvækst gav afkom med høj tilvækst i alle pro-

duktionsbesætningerne (se figur 2). De afkom i produktionsbesætningerne, som var efter orner med højt subindeks, var samtidigt de afkom, som havde den største gennemsnitlige tilvækst. Modsva-rende fandt vi de laveste gennemsnitlige tilvækster blandt afkom efter orner med lavt subindeks. Hvis der blev anvendt orner med et subindeks for tilvækst på 40, lå tilvæksten hos slagtesvinene i produktionsbesætningerne omkring 30 gram højere, end hvis der blev anvendt orner med subindeks på -20. Den positive effekt af at anvende orner med højt subindeks for daglig tilvækst blev fundet i alle seks produktionsbesætninger.

Brug det samlede avlsindeksSkal sobesætningerne så kun vælge or-ner med højt subindeks for tilvækst? Nej, andre hensyn skal også med i betragt-ning. Egenskaber som bl.a. foderforbrug, kødprocent og kuldstørrelse er vigtige produktionsegenskaber, som skal med ved udvælgelse af avlsorner. Avlsindekset er derfor stadig den optimale økonomi-ske sammenvejning af alle egenskaber hos avlsdyr. Denne undersøgelse viser blot, at der er sammenhæng mellem de subindeks for tilvækster, vi finder på renracedyr i avlsbesætningerne og de tilvækster, vi kan genfinde ude i produk-tionsbesætningerne.

gr

AM

pr

. DA

g

56

0 58

0 60

0 62

0 64

0 66

0

ek

str

A t

ilV

Æk

st i

pr

oD

uk

tio

nsb

esÆ

tn

ing

0 10

20

30

40

-40 -20 0 20 40

niVeAu for subinDex Af Duroc orne

Figur 1: Gennemsnitlig tilvækst beregnet fra fødsel til slagtning for slagte-

svinene i de seks undersøgte produktionsbesætninger.

“ Der var tydelig forskel

mellem den gennesnitlige tilvækst for

grise i de seks produktions-

besætniger”

side 19

Dyrevelfærd belaster ikke produktionsøkonomienUnder samtalen med Orla Grøn Pedersen (se side 4-6) måtte emnerne dyrevelfærd og transportsagen nødven-digvis komme på bordet.

”Næsten alle danske svineproducenter og grisetranspor-tører behandler naturligvis dyrene ordentligt og forsvar-ligt. Alt andet ville være dumt, da ingen af parterne jo reelt har fordel af det modsatte”, indleder Orla Grøn. ”Men desværre er der enkelte, det ikke gør det, hvilket er til enorm skade for hele branchen, fordi både politi-kerne og offentligheden via mediernes omtale får det indtryk, at alle producenter og transportører er ligeglade med dyrenes velfærd, når bare de tjener penge.

Vi har alle lært af de senere års sager. Vi er nødt til at tage kritikken højtideligt – uanset hvor berettiget vi finder den. Svineproducenterne har fået mere fokus på dyrevelfærd, og der sker gradvist et holdningsskift hos

dem. Ingen ønsker at blive hængt ud i pressen eller at provokere politikerne til at fare ud med bål og brand med nye stramninger, der fordyrer produktionen.

Det er i øvrigt min klare opfattelse, at politikerne på Christiansborg ikke går og lurer på os, som nogen måske mener. De ønsker først og fremmest at undgå den slags sager. Men vi skal heller ikke være i tvivl om, at når der forekommer sager, vil politikerne slå hårdt. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til.

Her er det også vigtigt at understrege, at hensynet til dyrevelfærd i realiteten ikke udhuler produktions-økonomien i svinebesætningerne. Det gør til gengæld myndighedernes urimeligt lange sagsbehandlingstider for byggesager, der ofte trækker endnu længere ud pga. indsigelser fra enkeltpersoner i nabolaget. Det gør det både dyrt og nærmest umuligt at planlægge udviklingen af en virksomhed. Selv banale småændringer, der kunne hjælpe både miljøet, dyrevelfærden og produktionsøko-nomien forhindres af denne praksis.

Også avlsarbejdet og avlsmålet vil i stigende grad blive påvirket af dyrevelfærd. Det præger billedet allerede i dag på områder som skuldersår, brug af sygestier og behandlingen af dyrene.

Fælles regler i EUIngen diskussion om, at vi skal følge gældende love og regler, uanset om vi er enige i dem eller ej. Til gengæld er det rigtigste at forlange, at Danmark følger de fælles

Danske svineproducenter skal naturligvis følge gældende love og regler. Til gengæld bør de danske politikere afholde sig fra at vedtage danske særregler, der – i bedste fald – alligevel ikke har nogen reel effekt.

vi skal følge internationale regler

“ Svineproducenterne har fået mere fokus på dyrevelfærd, og der

sker gradvist et holdningsskift hos dem”

Orla Grøn Pedersen


side 21

EU-regler – hverken mere eller mindre. Det er i sig selv ødelæggende for et eksporterhverv i hård konkurrence at være pålagt en række danske særregler i forhold til konkurrenterne. For det første vil det jo i værste fald be-tyde, at danskerne i stedet skal importere fødevarer fra andre lande, der ikke er underlagt de samme særregler, og hvad er det så lige præcist, vi har opnået?

Allerede i dag er hverken supermarkedskæderne eller forbrugerne jo tilsyneladende særlig kræsne over for produkter fra vore konkurrenter, når bare de er billige.

I efteråret 2007 var der ved at rejse sig et politisk krav om store mængder halm i stierne, hvilket ville have været katastrofalt dyrt for svineproducenterne. Ved hårdt arbejde og gode argumenter lykkedes det os dog at afværge indførelsen af dette krav, idet der til gengæld iværksættes en række undersøgelser af nytteværdien.

Heldigvis fornemmer jeg en begyndende forståelse hos både dyreværnsfolk, embedsmænd og politikere for ri-meligheden og nødvendigheden af fælles EU-regler vedr. dyrevelfærd i produktion og grisetransport. Det skyldes også, at det er gået op for politikere og embedsmænd, at danske særregler er umulige at administrere og kon-trollere uden for landets grænser, bl.a. fordi udenlandske myndigheder ignorerer dem.

Jeg håber også, vi kan skabe mere forståelse for, at nye offentlige regler skal baseres på seriøs faglig dokumenta-tion af behov og nytteværdi – og ikke kun på følelser.

“ her er det også vigtigt at understrege, at hensynet til dyrevelfærd i realiteten ikke

udhuler produktionsøkonomien i svinebesætningerne”

Tid til afslapning

side 21

Tilfældigt – det blev SPF-SelskabetDanAvl Magasinet møder Michael Maimburg på hans arbejdsplads i Trans-portafdelingen hos SPF-Selskabet i Vejen en tirsdag morgen, hvor der er en smule ro i planlægningen, og hvor hans kollega klarer de telefonopkald, der kommer. Men ellers er en SPF-transportplanlæg-ger ”på” dagen igennem og jævnligt også uden for arbejdstid, hvor planlæg-gerne dog tager vagterne på skift. Med op mod 200 transportvogne i drift i ind- og udland skal det altid være muligt for chaufførerne at kunne få kontakt med Selskabet, når de står med et akut spørgsmål eller problem.

Michael har gennem hele sin karriere arbejdet med transport, som det fremgår af faktaboksen. Han var egentlig tilfreds med jobbet som kørselsleder hos LV-transport, men desværre valgte ejeren at sælge firmaet i efteråret 1999. Michael

fortsatte under de nye ejere, men det stod hurtigt klart, at de havde planer om at flytte kontoret til Padborg, hvorfor han begyndte at overveje et skifte.

”Men inden jeg fik foretaget mig noget, blev jeg på en grillaften i sommeren 2000 pludselig kontaktet af Henrik Ring-skær (transportchef i SPF-Selskabet), som indbød mig til en samtale på SPF-konto-ret”, fortæller Michael. ”Jeg tog imod indbydelsen, og under samtalen fik jeg tilbudt job som planlægger, fordi Selska-bet iflg. Henrik ønskede at ansætte flere professionelle speditører. Den gang var der kun ansat en enkelt med baggrund i transportbranchen, mens planlægningen ellers blev foretaget af personer med kontoruddannelse.

Resultatet blev, at jeg startede i SPF-Selskabet i september 2000. Pudsigt nok anede jeg forud for samtalen med

TEMA: DANAvl I køD oG BloD

Grise til tiden!Hver eneste SPF-transport kræver hensyntagen til så mange detaljer, at det er nødvendigt med et avanceret elektronisk planlægningssystem. Men optimeringen af den samlede transportplan for SPF-Selskabets op mod 200 transportvogne forudsætter samspil mellem EDB-maskinen og en professionelle speditører.

Transportplanlægger Michael Maimburg, SPF-Selskabet

– 40 år, gift med Helle, 1 barn– Bor i Strib ved Middelfart, men flytter snart til landejendom ved

Bogense (Helles fødehjem)– Født og opvokset på landet ved Vejen tæt på bedsteforældres hus-

mandsbrug med køer og svin– Student fra Vejen Gymnasium– Ønskede at blive speditør, derfor også handelseksamen fra Kolding

Handelsgymnasium

1986: Startede i LV-Transport i Vejen (primært eksportkørsel til Italien)1988: Udlært speditør i 19881996: Ansat hos DFDS Transport i Horsens 1997: Kørselschef hos LV-Transport, Vejen (ønskede Michael tilbage). Manuel disponering af 80 vogne 2000: Ansat i SPF-Selskabet i september som transportplanlægger

“ opgaven går i bund

og grund ud på at opfylde

kundernes ønsker om

transport og at levere

dyrene på aftalt sted og til aftalt tid”


Henrik overhovedet ikke, at der lå et SPF-kontor i Vejen, selv om jeg godt kendte til SPF-systemet. Så det er faktisk en ren tilfældighed, at jeg er havnet her med transport af dyr. Det var ikke noget, jeg på forhånd havde gået og drømt om – trods min opvækst med køer og svin. Men det er meget spændende, og der er hele tiden nye udfordringer.

Ikke muligt uden elektronisk planlægningLige fra starten har jeg arbej-det med transportplanlæg-ningen i ”Region 2”, dvs. Fyn og Jylland syd for hovedvej 15. Opgaven går i bund og grund ud på at opfylde kun-dernes ønsker om transport og at levere dyrene på aftalt sted og til aftalt tid. Før min ansættelse i SPF-Selskabet havde jeg aldrig arbejdet med elektronisk planlægning. Hos LV-Transport disponerede jeg de 80 vogne manuelt med ”papir og blyant”.

Men det ville slet ikke kunne lade sig gøre her. Dertil er SPF-transport alt for kompliceret med alle de enkeltheder, der skal holdes styr på. Det gælder naturligvis først og fremmest alle de regler, der skal sikre smittebeskyttelsen af dyrene under transporten. Hertil har SPF-SuS (SPF-SundhedsStyringen) opstillet et omfattende regelsæt (SPF-Tansportreglerne), som alle SPF-Transportø-rer er forpligtede til at følge. Det indeholder regler for:– SPF-chaufførernes uddannelse, beklædning, karantæne

og hygiejne– SPF-vognenes indretning, anvendelse, vedligeholdelse,

rengøring, desinfektion og karantæne– Pålæsningen, selve transporten og aflæsningen– Transportrækkefølge i forhold til dyrenes og

besætningerne sundhedsstatus– Registrering og rapportering (til SuS) af de gennem-

førte transporter– Egenkontrol og ekstern kontrol af vogne, transport-

planer og gennemførelse af transporter.

Derudover skal vi tage hensyn til:– Kundernes ønsker vedr. dag og tidspunkt for afhent-

ning og levering samt deres eventuelle krav om ekstra karantænetid (mod ekstra betaling) for vogne og chauffører

– De offentlige arealkrav i forhold til dyrenes art, alder og vægt under transport, hvor fokus er blevet skærpet betydeligt efter det seneste års voldsomme debat om dyrevelfærd

– De offentlige køre-/hviletidsbestemmelser– Chaufførernes ønsker mht. arbejdstidslængde, frihed mv.– Transportøkonomien totalt set.

Mennesket contra elektronikkenDerfor er vores elektroniske planlægningssystem, TPS, helt uundværligt for at holde styr på de utroligt mange detaljer, der indgår i hver eneste transport. Systemet sørger for, at alle ”hard core” forudsætninger bliver opfyldt, og det ”siger fra”, hvis vi glemmer noget eller kommer til at overtræde en regel. Det er jeg impone-ret over. Men TPS har også sine begrænsninger, fordi maskinen ikke er i stand til – eller programmeret til – at

blive ved med at afprøve alle alternative kombinationer af de enkelte transporter. Det ville ganske enkelt blive alt for dyrt. Desuden kan ma-skinen jo ikke tænke selv og resonere.

Finpudsningen og den ende-lige optimering af transport-planlægningen skal derfor foretages manuelt af profes-sionelle speditører, der trods den avancerede elektronik fortsat bedre kan overskue det samlede billede. Vi kan resonere og kombinere på grundlag af den erfaring, vi løbende bygger op. Det kan maskinen endnu ikke konkurrere med. Det kommer specielt til udtryk, når der kommer ændringer til den aktuelle ugeplan.

Sådan planlægger viDet tager lang tid for nye medarbejdere at lære både planlægningssystemet og alle reglerne at kende. Tid-ligere arbejdede omsætteren og vi med to forskellige systemer, således at omsætterne skulle ”eksportere” de færdige ordrer over i TPS. Det virkede tungt og besvær-liggjorde den interne kommunikation. De sidste par år har vi arbejdet med et fælles system, hvor vi alle har adgang til de samme grunddata for den samlede om-sætning + transport. Det er et stort fremskridt, som giver bedre mulighed for totaloptimering af både de enkelte leverancer og den samlede transport.

Vi bruger ikke TPS til selve planlægningen. Vi disponerer transportordrerne manuelt og starter med at lægge de store, faste ordrer ind i systemet. Det er hovedsageligt griseringsaftaler, som skal køres jævnligt og på bestemte dage og tidspunkter. Derefter fylder vi op med de res-terende ordrer, herunder flest avlsdyrtransporter, som ofte er engangsleverancer eller faste leveringsaftaler, der som regel skal køres med større intervaller og ikke nød-vendigvis på bestemt ugedag og klokkeslet hver gang. Men smittebeskyttelsesreglerne overholdes naturligvis for alle transporter – det sørger TPS for.

Der skal være penge i detDet sker jævnligt, at omsætterne, før de indgår en omsætningsaftale med en kunde, spørger os, om


side 23

transporten kan gennemføres på det tidspunkt, kunden ønsker. Jo tættere på leveringsdagen vi kommer, desto vanskeligere er det at finde plads – men alt kan lade sig gøre, hvis man vil betale prisen. Det er jo også et spørgsmål om goodwill. Men omsætterne og vi hjælper løbende hinanden med at få ændret uhensigtsmæssige transporter. Hvis det ikke kan lykkes at komme overens med en kunde på dette område, og transporten bliver for dyr for os på længere sigt, kan det være nødvendigt at droppe samarbejdet.

Efterhånden som aftalerne indgås, lægger omsætterne dem over i ordrebanken. Ordrerne for en given uge lig-

ger i ordrebanken om onsdagen to uger forinden. Så kan vi begynde grovplanlægningen. De første ordrer er de nemmeste, for så er transportplanen blank. Efterhånden som der bliver fyldt op, bliver det gradvist vanskeligere at placere ordrerne efter ønskerne og at sikre den opti-male økonomi i transporterne.

Vi planlægger for en hel uge ad gangen. I Region 2 er vi to kolleger, der planlægger på skift for hver anden uge. Turnusordningen giver os mulighed for at lære både transporterne og kunderne godt at kende, idet flertallet af griseringstransporterne netop sker hver anden uge. Den, der har lagt grundplanen for næste uge, er også ansvarlig for at gennemføre de ændringer, der kommer i ugen, hvor transporterne finder sted, og det er mange (10-15% af de planlagte transporter bliver ændret).

Dyrevelfærd i transportenKombinationen af avlsdyr- og smågrise-transport giver i sig selv mulighed for optimering. Det samme gælder kombinationen af transporter på alle sundhedsniveauer. Vi råder over både hvide SPF-transportvogne og grønne, konventionelle vogne. Sidstnævnte bruges også til af-hentning i SPF-besætninger, hvis modtageren af grisene kræver eller accepterer det. Nogle få kunder kræver ekstra vognkarantæne før ankomst til afhentning. Det leverer vi dog kun mod ekstrabetaling for den kapaci-tetsforringelse, det medfører.Øget fokus på dyrevelfærd med krav om mere plads til grisene på vognene har forringet vores kapacitetsud-nyttelse. Desuden oplever vi nu en meget hyppigere offentlig kontrol af biler og chauffører på vejene, hvilket koster både tid og penge.

Med fleksibilitet går detVi har et særdeles godt samspil med vore kunder. Af na-turlige grunde lærer vi avlsdyrsælgerne bedst at kende, da vi taler sammen flere gange om ugen. Vi oplever stor forståelse for og vilje til fleksibilitet, der jo hen ad vejen kommer både sælgerne, os og køberne til gode.

Avlsdyrkøberne er også meget positive at samarbejde med. Nogle gange har de ikke været opmærksomme på de aftalte leveringsterminer, ganske enkelt fordi der er så langt imellem dem. Men det klarer vi også med fleksi-bilitet fra alle parter.

Både sælgere og købere giver ind imellem udtryk for, at de gerne vil adviseres noget tidligere om kommende leverancer. En meddelelse fredag om en stor leverance mandag kan godt give sved på panden. Det ville vi egentlig gerne kunne imødekomme, men det ville desværre medføre andre problemer i form af langt flere ændringer af allerede planlagte og udmeldte transpor-ter, hvilket måske i endnu højere grad ville genere vore kunder. Mange kunder, især sælgere, henter information om kommende transporter på SPF-portalen, hvor de kan se foreløbigt planlagte transporter på et tidligere tids-punkt”, slutter Michael.

“ øget fokus på dyrevelfærd med krav om mere plads til

grisene på vognene har forringet vores kapacitetsudnyttelse”

Michael diskuterer en transport med Susan Toft fra salgsafdelingen


produktionsresultater i porkuSS®

hvorfor kan grise æde

ubegrænset uden at blive fede, når det

samme ikke er tilfældet for mennesker?

ModelgriseSom nævnt i artiklen på side 4, fortsæt-ter Orla Grøn Pedersen med at tjene Dansk Svineproduktion. Det sker som arbejdende bestyrelsesformand for det nydannede ”PixieGene A/S”, der har til formål at skabe kommerciel udnyttelse af de bioteknologiske projekter, bran-chen har investeret mange penge i gen-nem de senere år, herunder det meget omtalte Kina-projekt. Det nye selskab skal satse på at udnytte bioteknologien og producere og sælge ”modelgrise”, der kan anvendes i humanmedicinen.

Modelgrisene er indtil videre klonede Gøttingen-Mini-Pigs, men kunne for så vidt godt være grise af normal størrelse. Der er meget store perspektiver i model-gris-projektet, fordi grise som bekendt er de dyr, der rent fysiologisk ligner os mennesker mest. Der indgår også stam-celleforskning i dette projekt, og der er allerede konstateret lovende resultater med Altzheimer-syndromet. Derefter forventes – i første omgang – positive re-sultater omkring andre af de kendte fol-kesygdomme, f.eks. Altzheimer-syndrom, Arteriosklerose (åreforkalkning).

Iflg. Orla Grøn er vi førende mht. kloning og genmanipulation, der altså foregår

inden for lovgivningens rammer til gavn for den humanmedicinske forskning og udvikling af forebyggende medicin. Idé-en med de genmanipulerede grise er, at de specifikt skal udvikle de nævnte folke-sygdomme, hvorved de bliver særdeles velegnede til test af humanmedicinske præparater.

Grise bliver ikke fedeSom et spin-off af ligheden mellem gri-sene og os, er læger på Århus Kommu-nehospital, der forsker i fedme, f.eks. be-gyndt at interessere sig for, hvorfor grise kan æde ubegrænset uden at blive fede til de vejer ca. 100 kg, når det samme – tydeligt demonstreret her i julen – ikke er tilfældet for os mennesker.

Orla Grøn tilføjer, at modelgrisene måske også kan anvendes i en anden sammen-hæng. Den baseres på en spændende teori, fremsat af den danske, internatio-nal anerkendte medicinaldirektør Jan Leschly. Den går ud på at udvikle be-handlings- og medicineringsprogrammer til mennesker, der sammensættes speci-fikt efter den enkelte patients diagnose og behov eller grupper af patienter.

Der er store perspektiver i at udnytte ligheden mellem grise og mennesker.

Modelgrise til humanmedicinen

“

”PixieGene A/S

Kommercielt selskab registreret i 2006

Formål: – at producere og

sælge ”modelgrise” til forskning inden for human medicin

– at udnytte biotek-nologisk viden og udvikling i praktisk svineproduktion

Anvender klonede Gøttingen-Mini-Pigs som modelgrise

P.t. fundet Altzheimer-genet

Forventninger om at finde gener for Sklerose, psoriasis, diabetes 2 mv.

Stamcelleforskning indgår også i projek-tet

Højteknologiprojekt,delvis en udløber af Kina-projektet i fort-sættelse af sekvense-ring og genomscan

Modelfoto af klonede grise på Forskningscenter Foulum

Orla Grøn Pedersen

side 25

”Kuglestøberen”Ansvaret for videreudviklingen har gen-nem mange år primært hvilet på Anders Vernersen. Det er ham, der ved hjælp af statistikker fra avl og produktion holder øje med udviklingen, og det er ham, der kender avlsteorierne og kan bruge alle EDB-programmerne til at forudsige re-sultaterne og til at simulere og beregne forslag til nye ændringer af avlsmålet.

”Vi arbejder i princippet med to slags avlsmålsændringer”, oplyser Anders. ”Den ene består i at ændre ”retning” i avlsarbejdet, fordi prognoserne for pri-mærproduktionen eller afsætningsled-det peger på, at der på længere sigt et behov for at inddrage nye egenskaber i avlsmålet.

Den anden består i at tilpasse vægtforde-lingen i avlsmålet i takt med ændringer i produktionsforholdene, f.eks. ændringer i byggepriser, renter, foderomkostninger

og andre omkostninger i produktionen generelt, noteringer, kødprocentbetaling mv. Tilpasning kan også være en kon-sekvens af effekten af det eksisterende avlsmål. F.eks. medfører den fortsat stigende kuldstørrelse, at der skal bruges flere og flere ammesøer i produktionen, hvilket ændrer de økonomiske forudsæt-ninger bag avlsmålet.”

Beslutning og implementeringDernæst kommer opgaven med at over-bevise politikerne (Bestyrelsen for Dansk Svineproduktion) og dem, der skal reali-sere ændringerne (avlerne)”, fortsætter Sten. De første, politikerne, er de sværeste. Det er jo dem, der skal træffe beslutnin-gen om at ændre avlsmålet og dermed stå til regnskab over for deres kolleger, svineproducenterne, mht. udviklingen i DanAvl de næste 5-10 år. Aldrig tidligere har jeg oplevet så intens og langvarig

“ Avlerne har tillid til avlsledelsen på baggrund af gode erfa-ringer med

tidligere ændringer”

TEMA:Udviklingen af avls-systemet består i:

– at holde konstant øje med/undersøge, om avlssystemet virker efter hensigten (kan vi gøre det bedre?)

– dokumentere, at avlsfremgangen slår igennem i produk-tionen

– at forudse, hvilke avlsdyr brugerne (danske svineprodu-center og slagterier) har behov for

om 5-10 år

– at foretage langsig-tede ændringer af avlsmålet efter bru-gernes forventede behov

– at justere avlsmålet efter de aktuelle produktionsforhold i Danmark, kødpro-centbetaling mv.

Sådan sker videreudviklingen af DanAvlDanAvl står for øjeblikket meget stærkt i konkurrencen med alle andre avlssystemer i verden. Hvis vi skal holde og udbygge den position, kræves der en løbende videreudvikling af avlssystemet. (Fortsættelse af artiklen på side 16.)

AvlSlEDElSEN

Data


en diskussion om ændring af avlsmålet, som i efteråret 2007, hvor det blev besluttet at øge vægten på foder-forbruget i forhold til de andre egenskaber i avlsmålet, herunder kuldstørrelsen.

Det bliver ikke nemmere i fremtiden, hvor det vil være nødvendigt at tage øget hensyn til dyrevelfærd – altså bløde værdier – og måske også ved fastsættelsen af avlsmål. Dyrevelfærd spiller allerede nu en rolle i det daglige arbejde i DanAvl. Det seneste års fokus fra me-dier og politikere har bevirket, at Dansk Svineproduktion efter intenst samarbejde med dyrlægerne har fastlagt nogle standarder på området, som alle DanAvl-aktører skal følge. Vi kan ganske enkelt ikke holde til, at nogen i det nationale svineavlssystem skejer ud i den måde, vi behandler dyrene på.

Med avlerne, som skal føre ændringerne ud i livet og præstere avlsfremgang i den ønskede retning, har vi et særdeles godt samarbejde. Det skyldes primært tre forhold:– Avlerne har tillid til avlsledelsen på baggrund af gode

erfaringer med tidligere ændringer– Avlerne har via deres interesseorganisation, Dansk Svi-

neavl, og opformeringsejeren via Dansk Opformering haft mulighed for at diskutere og påvirke avlsmålsæn-dringen, før den endelige beslutning træffes

– Avlerne har via deres aftale med Dansk Svineproduktion sikkerhed for en rimelig gennemsnitsindtjening – uanset hvordan avlsmålet ser ud.

Nye muligheder I DanAvl driver vi primært traditionel selektionsavl, og det vil fortsat være tilfældet langt ud i fremtiden – fordi det virker, hvilket efterspørgslen fra ind- og udland efter DanAvl-gener til fulde dokumenterer.

Dermed være ikke sagt, at vi afviser nye bioteknolo-giske avlsmetoder. Vi deltager i store bioteknologiske projekter, og bruger også allerede i dag bioteknologiske værktøjer på enkelte områder i avlsarbejde, som nævnt i artiklen side 6.

I det hele taget regner vi i afdelingen hele tiden på, om der er noget, der kan gøres bedre i avlsarbejdet. Medarbejderne vil meget gerne sætte ting i gang, der kan øge effektiviteten. Da det kan gribe forstyrrende ind at gennemføre egentlig udviklingsprojekter i avlsbesæt-ningerne, har vi stor hjælp af at kunne bruge produkti-onsbesætninger i stedet. Vi er i Danmark verdensmestre i avlsprojekter i produktionsbesætninger. Vi har aldrig problemer med at skaffe forsøgsværter, og ejere og

medarbejdere går op i det. De finder det spændende og inspirerende, fordi det giver nye input og ny viden. Vi benytter samme model som Den Rullende Afprøvning.Dyrlægerne er også meget villige til at deltage i pro-jekterne, det gælder også dyrlægerne på slagterierne, hvor vi har fået lov til at stille med op til 10-12 mand på slagtegangen for at måle og registrere. Endelig har vi et godt samarbejde med landets forskningsinstitutioner. Dette samarbejde er en stor styrke i avlsarbejdet i DanAvl, fordi alle parter forstår og respekterer nødven-digheden af en ”sammenhængende dagsorden”, der dækker alle led i kæden.

Økonomien i DanAvlAvlsfremskridt er et spørgsmål om mål, metoder og kompro-miser. Det gælder også mht. avlspopulationens størrelse. Vi arbejder med godt 2.000 søer i hver af de hvide racer og 1.200-1.500 søer i orneracen, Duroc. Det er et kompromis mellem det mindste antal, der skal til for at drive effektiv avl, og omkostningerne. Det giver os optimal avlsfremgang inden for forsvarlige økonomiske rammer.

Økonomien i avls- og opformeringsbesætningerne følges løbende via DanAvl-Regnearket, som også giver mulig-hed for at simulere effekten af diverse ændringer i avls-mål og finansiering. Regnearket respekteres af alle par-ter i DanAvl, hvilket giver ro og tryghed, når ændringer skal diskuteres. Det kunne ligne planøkonomi, men det er det langt fra, hvilket illustreres af, at virkeligheden svinger voldsomt i forhold til Regnearkets gennemsnits-tal. Det er nemlig op til hver enkelt avler og opforme-ringsejer at udnytte sin dygtighed, sit handelstalent og sit held – inden for de fastlagte rammer i avlssystemet.

Omsætterne og KS-stationerne medvirker til at trække pengene hjem til avlssystemet. Men iflg. konkurrence-reglerne må der ikke aftales priser mv. mellem aktørerne i DanAvl. De konkurrerer derfor indbydes på livet løs, hvilket i høj grad er med til både at øge avlsfremgangen og optimere udbredelsen og udnyttelsen af generne. Derved kommer også eksporten til at bidrage til avlsar-bejdet via deres køb af avlsdyr, sæd og Kernestyring®.”

I næste nummer af DanAvl Magasinet vil finansiering og pengeflow i DanAvl blive beskrevet.

Sådan sker videreudviklingen af DanAvl

Anders Vernersen (th)

fremlægger forslag til nye

avlsmål for Steen Petersen

side 27

MAGASINETMagasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEæNDRING

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

Sådan sparer du foderJens bAcH lAursen

Salgschef, SPF-Selskabet

Tlf. 76 96 46 41

[email protected]

Et lavt foderforbrug er en sikker produktionsøkonomisk fordel – ikke mindst med de aktuelle foderpriser. Derfor bør der fokuseres på alle faktorer, der kan forbedre svinenes foderudnyttelse. Det begynder med avlsindekset.

Større vægt i avlsmåletLavt foderbrug er vejen til større indtje-ning i slagtesvineproduktionen. Derfor opgraderede Dansk Svineproduktion sid-ste år den økonomiske vægt af en højere foderudnyttelse i avlsmålet – fra 10,50% til 29,50%. Det har givet smågrise-producenter, der indkøber LY-sopolte fra DanAvl opformeringsbesætninger, optimale muligheder for at producere – og sælge – smågrise med anlæg for det lavest mulige foderforbrug.

Tallene i Den Beregnede Smågrisenote-ring dokumenterer en gevinst på 14 kr. pr. produceret slagtesvin for hver gang,

foderforbruget reduceres med 0,1 FEsv. Er besparelsen 0,3 FEsv, bliver gevinsten 42 kr. pr. produceret slagtesvin

Udnyt mulighederne optimaltVil du øge indtjeningen i din egen slagtesvinebesætning og/eller styrke samarbejdet med din faste smågriseaf-tager, skal smågrisene derfor produceres på krydsningssøer med de bedste anlæg for et lavt foderforbrug. Kontakt din leverandør eller omsætter for at høre nærmere om, hvilken leveringsstrategi for LY-sopolte der passer bedst til din besætning.

opnå 5 stærke fordele ved

samarbejde med DanAvl

• Viden og forskning

• Målrettet avl

• God produktionsøkonomi

• Tryghed

• Målrettet avlsvejledning

Documents

DanAvl Magasinet #28