DanAvl Magasinet #20

LÆS BL ANDT ANDET . . .

-frugtbar økonomi...

SNYD IKKE DIG SELVOMKRING PRRSRisikoen for sædsmitte ubetydelig.Sådan skaffer du højere avlsindeks.Sådan indsluser du nye sopolteLæs mere siderne 3- 6

DET TYDER GODTDe foreløbige resultater tyder på,at sundhed kan forbedres gennem avlLæs mere side 10

OPTIMISMEN ER INTAKTDet viser intryk fra Agromek 2006Læs mere siderne 12-13

MANAGEMENT OGENGAGEREDE MEDARBEJDEREGØR EN FORSKELDer kan godt opnås gode resultater,selv om sundhedsstatus ikke er i topLæs mere sider 14-17

SÅDAN BRUGESDE BEDSTE ORNERI AVL OG OPFORMERINGFordelingsreglerne er omfattendeSådan gøres det i praksis på Hatting-KSLæs mere siderne 18-20

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER | Nr. 20 FEBRUAR 2006

2 | DANAVL MAGASINET | Feb 2006

PRRS-dilemma

Mangel på renracede avlsdyr

Minimal risiko for PRRS-smitte via sæd

Indeksets værdi ved produktion af sopolte

Ingen frygt for PRRS-smitte via sæd

Indkøb af avlsdyr til PRRS-positive besætninger

DanBred North America

Avlsbesætning ved en tilfældighed

Kan vi påvirke lungesundheden gennem avl?

Indtryk fra Agromek 2006

Holdt produktionsniveauet under udvedelse

Sundhedsmatch med succes

Tilfreds kunde

Sædfordeling efter alle kunstens regler

De sørger for retfærdigheden

Bedre telefonservice fra Hatting-KS

Avl for resistens med E. Coli 149 F4

Omløberprocenter efter KS-Orner

Bedre og bedre resultater

2

2

3

4

5

6

7

8

10

12

14

16

17

18

19

21

22

23

24

> LEDER af seniorkonsulent Hans HolmegaardINDHOLD | DanAvl Magasinet, februar 2006

DanAvl Magasinetudgives af:

DanAvl

Billundvej 3

6500 Vojens

Tlf.: 75 72 41 55

Fax: 75 72 46 32

[email protected]

Se DanAvl Magasinet på:

www.lu.dk

(/ Videncenter / Det danske

avlssystem / DanAvl Magasinet)

Ansvarshavende redaktør:

Hans Holmegaard

Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet.

Seniorkonsulent Hans Holmegaard

DANSKE SLAGTERIER

tlf.: 20 74 20 08

mail: [email protected]

PRRS-dilemmaDet er efterhånden mange år siden, at PRRS første gang blev konstateret i Danmark, og selv om vi i det store og hele har lært at styre den i produktionen, volder den ind imellem stadig vanskeligheder. Det er bl.a. tilfæl-det, når avlsbesætninger får konstateret PRRS, hvilket komplicerer avlsarbejdet og øger omkostningerne. Problemet er størst i Landraceavlen

Avlsarbejdet i DanAvl foregår i vid udstrækning via to-pornerne på KS-stationerne. Derfor er der naturligvis behov for at øge antallet af PRRS-vaccinerede orner i det to-strengede KS-system i takt med, at antallet af PRRS-positive avlsbesætninger stiger. De PRRS-vacci-nerede orner har oven i købet længe haft et højere indeksniveau end de PRRS-fri orner, og den forskel vil øges med tiden.

Alternativet kunne jo være, at de PRRS-positive avlsbesætninger blev resaneret. Men kun de færreste avlere har ”råd” til at resanere for PRRS – eller for andre sygdomme. Det koster for meget i tabt avlsfremgang.

På den anden side har KS-stationerne ikke ”råd” til at indsætte det antal PRRS-vac-cinerede orner, som kræves for at sikre den optimale avlsfremgang i DanAvl. Det skyl-des, at der fortsat er mange producenter, der – trods udsigten til et højere avlsindeks - fravælger sæd fra PRRS-vaccinerede KS-orner (se siderne 3 og 4).

Et andet dilemma er, at mange producenter med PRRS-positive besætninger ind-køber PRRS-frie avlsdyr til supplement i besætningen – trods anbefalinger om det modsatte (se side 6). Det begrænser avlsdyrsalget og dermed indtjeningen for de PRRS-positive avls- og opformeringsbesætninger.

Som nævent ovenfor, er der i dag næsten ingen avlsbesætninger, der bliver resane-ret, når deres sundhedsstatus falder. Derfor bliver det sværere og sværere at skaffe renracede hundyr med en attraktiv sundhedsstatus til nye – og bestående - opfor-meringsbesætninger – og til eksport. Situationen er nærmset akut for Landracens vedkommende.

Derfor diskuteres det for øjeblikket at give opformeringsbesætningerne mulighed for at dække den efterspørgsel på renracede hundyr, som avlsbesætningerne ikke kan dække. Forudsætningen er imidlertid, at avlsbesætningerne holdes økonomisk skadesløse ved ændringen, ligesom der naturligvis skal være økonomi i det for op-formeringsbesætningerne, inkl. risikoen for at ”brænde inde” med større portioner af renracede sopolt, f.eks. i tilfæde af statusændringer..

Mangel pårenracede avlsdyr

Forsidefoto:

Frugtbare sædceller fra en

DanAvl toporne på Hatting-KS

AdresseændringerHvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet

ændret, bedes du meddele det til redaktøren.

Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet

af adresselisten, - eller hvis du vil foreslå bladet

sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu.

Send en mail til: [email protected], eller

ring på 20 74 20 08

3

Erfaringerne fra praksis siden midten af 90’erne tyder på, at risikoen for PRRS-smitte med sæd fra PRRS-vaccinerede orner på DanAvls KS-stationer er helt ube-tydelig.

Ekstra lang karantænetidDe PRRS-seropositive KS-stationer blev etableret i starten af 2001. Inden be-slutningen blev truffet, blev risikoen for sædsmitte fra en KS-station med kon-stant ukontrolleret smittegang opgjort til ca. 1:30.000 pr. sæddosis, svarende til at 1 sæddosis ud af 30.000 vil være smit-tefarlig. Opgørelsen blev lavet på bag-grund af erfaringerne fra 1994 – 1997, hvor KS-systemet var ude af kontrol, hvad angår PRRS. I den periode blev 5 avlsbesætninger smittet, og opgørelsen er lavet ud fra den antagelse, at de alle blev smittet med sæd.

Ornerne på de PRRS positive KS-statio-ner tages først i brug 90 dage efter at have været udsat for smitte med PRRS-DK og vaccination mod PRRS-VAC. Efter en så lang karantænetid vurderes risiko-en for smitte fra en PRRS-positiv station til at være ”ikke målbar”. Dette er udtryk for, at risikoen vurderes at være så lav, at det ikke vil være realistisk muligt at måle den på basis af det antal insemineringer, der foretages i Danmark.

Ingen frygt i avl og opformeringDenne vurdering bekræftes af de erfa-ringer, vi har gjort siden det 2-strengede KS-system blev etableret. I den periode har samtlige avlsbesætninger og langt hovedparten af opformeringsbesætnin-gerne løbende brugt sæd fra de sero-positive KS-stationer. Der har i ingen tilfælde været begrundet mistanke om

sædsmitte, og frekvensen af smittede avls- og opformeringsbesætninger ty-der ikke på, at sæd fra seropositive sta-tioner udgør nogen målbar risiko.

Heroverfor står, at der i samme periode er smittet 1 PRRS-negativ KS-station om året. Vi ved ikke, hvor mange besætnin-ger, der har fået PRRS i den forbindelse. Men vi ved, at der kan gå 14 dage fra en KS-station smittes til smitten opdages ved de rutinemæssige blodprøver, og at netop i denne periode er risikoen for sædsmitte højest. ❒

Af afdelingschef, dyrlæge Niels Erik Rønn, DANSKE SLAGTERIER,

tlf.: 33 73 25 07, mail: [email protected]

Salgs-og indkøbschefPer Granly Hansen, Hatting-KS:

”Pt. ligger vores salg af sæd fra PRRS-vaccinerede orner på godt 40 % af vores samlede sædsalg, men andelen stiger langsomt. Andelen har været noget højere, men faldt dra-stisk, da vi begyndte at sætte PMWS-positive orner ind på de samme KS-stationer, og det fald har vi ikke indhentet

endnu. Men der er store forskelle landsdelene imellem, f.eks. kommer under 1 % af sædsalget på Østlige Øer fra PRRS-vaccinerede orner, da udbredelsen af PRRS er langt mindre i den del af landet.

Vi forventer dog en jævnt stigende andel af sædsalg fra PRRS-vaccinerede orner fremover, fordi indeksforskellen til de PRRS-fri orner vil blive stadig større.”

Yderligere oplysninger: tlf.: 76 26 55 11, mail: [email protected]

StationsejerAndreas Markussen, Ornestation Mors:

Vores andel af sædsalg fra PRRS-vaccinerede orner ligger konstant på ca. 70 %. Den høje andel skyldes tre forhold:- at der er relativt mange PRRS-positive be-

sætninger her i området, - at vore kunder går efter de højere avlsin-

deks, som de får i sæd fra PRRS-vaccinerede orner,

- at vi har et stort salg til avls- og opforme-ringsbesætninger.

Jeg ser ingen aktuelle tegn på, at denne an-del vil ændre sig. Men på længere sigt tror jeg, at flere vil vælge sæd fra PRRS-vaccinere-de orner, fordi deres forspring på avlsindeks vil blive stadig større.

Yderligere oplysninger:


Minimal risiko for PRRS-smitte via sæd

> KOMMENTAR:

DanAvl Magasinet har spurgt to DanAvl KS-stationer

om deres ERFARINGER med salg af sæd

fra PRRS-vaccinerede orner:


Besætningens avlsværdi får stadig større betydning for produktionsresulta-tet. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke avlsdyr og KS-orner, du vælger – eller fra-vælger

Der er penge at henteAvlsværdiens betydning for sopoltenes produktionsevne er – med rette - kom-met kraftigt i fokus i de senere år, pga. de store avlsmæssige fremskridt, der er skabt for søernes frugtbarhed i DanAvl.En lang række afprøvninger har endvi-dere dokumenteret, at de avlsmæssige fremskridt kommer produktionsbesæt-ningerne til gode i fuldt omfang. Det er således afgørende vigtigt at fokusere på poltenes avlsindeks i enhver sobesæt-ning – uanset, om der indkøbes sopolte eller de produceres internt i besætnin-gen.

Værdien af et ekstra indekspoint for en sopolt er ca. 30 kr. – som udmøntes i lidt højere frugtbarhed i hendes kommende ca. fire kuld og i bedre tilvækst, foderfor-brug mv. hos afkommet. Dvs., at blot 10 indekspoint i kvalitetsforskel mellem to sopolte resulterer i en værdiforskel på

hele 300 kr. pr. sopolt. Der er altså gode penge at hente ved at være opmærk-som på sopoltenes avlsværdi.

De rigtige sopolteHvis du indkøber sopoltene, et det nemt at sammenligne indeksniveauet mellem de forskellige avlsdyrleverandører. Det gør du ved at gå ind på DanAvls hjem-meside, www.danavl.dk under ”range-ring” og se på ”Avlshitliste” eller ”Opfor-meringshitliste”.

Er du hjemmeavler, kan du hente man-ge indekspoint ved at deltage i Kerne-styring® – og ved at vælge rigtigt på KS-stationerne. Ved hjemmeavl er det jo sæden, der bringer avlsfremgangen ind i besætningen. Et ekstra indekspoint på ornesiden medfører en gevinst på ca. 15 kr pr. krydsningssopolt., – og dem er der jo typisk 4 – 5 stk. af pr. kuld.

Genvej til højere indeksFor mange producenter er der imidler-tid en genvej til højere indeksniveau på ornesiden. Det gælder de producenter, der har sagt ”Nej tak” til sæd fra PRRS-vaccinerede KS-orner. Vi ved fra KS-sta-

tionernes bestillingsordning, at det let koster 8 – 10 indekspoint på den leve-rede sæd, hvis du ikke accepterer sæd fra både PRRS-frie KS-stationer og KS-stationer med PRRS-vaccinerede orner. Det er en gevinst på mindst 500 kr. pr. kuld krydsningssopolte, og det vel og mærke uden meromkostninger.

Alle avlsbesætninger og næsten alle opformeringsbesætninger har gennem snart mange år brugt sæd fra begge typer KS-stationer. Erfaringerne herfra er, at der ikke har kunnet påvises smitte med PRRS overført ad denne vej. Hver enkelt besætningsejer skal naturligvis selv gøre sig sine overvejelser – og træf-fe det for ham/hende rigtige valg, – men fravalg er altså ikke gratis på dette felt. ❒

Af konsulent Anders H. Vernersen

Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER


Indeksets værdived produktion af sopolte

5

DanAvl Magasinet har talt med en række svineproducenter, der gennem flere århar brugt sæd fra PRRS-vaccinerede KS-orner, om deres erfaringer:

Driftsleder Morten Rasmussen,

BORUM ØSTERGAARD A/S ved Sabro

1.800 søer (SPF+Myc+DK+VAC) med

Zig-Zag-hjemmeavl af sopolte

Ingen betænkeligheder”Vi har accepteret sæd fra PRRS-vac-cinerede orner lige siden det to-strengede KS-system blev etableret. Vi blev ringet op og spurgt af Hat-ting-KS og sagde ”ja” uden nogen særlige betænkeligheder. Vi har da heller ikke siden set tegn på, at der skulle være nogen risiko ved denne type sæd. PRRS ”kører” af og til lidt rundt i besætningen, men det har ikke noget med sæden at gøre.”

Gdr. Gustav Jessen, KOBBELGAARD I/S, ved Haderslev

1.600 søer (SPF+Myc+Ap2+Ap6+DK+VAC) med indkøb af sopolte

Glemt hvorfor”Vi accepterede sæd fra PRRS-vaccinerede orner lige fra starten, og jeg kan ikke længere huske, om vi overhovedet havde nogen betænkeligheder forinden. Men mon ikke udsigten til bedre avlsindeks spillede en rolle for afgørelsen. Vi har hid-til selv produceret vores sopolte, men er for nylig gået over til indkøb. Tidligere vaccinerede vi med både levende og dræbt vaccine i karantænestalden, men det medførte smitte i en nærliggende fravænningsstald. Fremover vaccineres kun med dræbt vaccine for PRRS-DK.”

Gdr. John Neumann, I/S Lundsgaard i Lund ved Haderslev

1.000 søer (SPF) med indkøb af sopolte

På dyrlæger anbefaling“Besætningen blev etableret for to år siden med indkøb af sopolte. I starten turde jeg ikke anvende sæd fra PRRS-vaccinerede orner til

mine sopolte. Men efter en henvendelse fra Hatting-KS accepterede jeg for halv-andet år siden denne sædtype på anbefaling fra min praktiserende dyrlæge og en dyrlæge fra DS-regionskontoeret i Vejen. Det har jeg tænkt mig at fortsætte med.”

Gdr. Jens Riis, gårdnavn?,

Sømøllevej 3,

Nykøbing M.

2.100 søer (SPF+Ap6)

Bedre indeksog minimal risiko”Jeg accepterede sæd fra PRRS-vaccinerede orner fra starten, da min besætning på det tidspunkt var PRRS-positiv. Siden rensede be-sætningen sig selv for PRRS, og så ønskede jeg at få sæd fra PRRS-fri orner. Men Andreas Mar-kussen, Ornestation Mors, overbeviste mig om, at jeg skulle fortsætte med sæd fra PRRS-vac-cinerede orner, primært fordi disse orner i gen-nemsnit ville have et højere indeksniveau i kraft af, at de ville udgøre en større og større andel af KS-ornerne. Heldigvis har udviklingen bekræf-tet dette, og at der ikke er nogen nævneværdig risiko ved sæd fra PRRS-vaccinerede orner.”

Ingen frygt for PRRS-smitte via sæd

Gdr. Frank K. Johansen, CIVAGAARD A/S, Dronninglund

2.000 søer (SPF+Myc+Ap2+VAC) med Zig-Zag-hjemmavl af sopolte

med Kernestyring®

Bedre indeks afgjorde sagen”Vi blev som alle andre tilbudt sæd fra PRRS-vaccinerede or-ner, da det to-strengede KS-system gik i gang, og vi gjorde os mange overvejelser, før vi sagde ”ja”. Men vi endte med at acceptere denne type sæd, især fordi vi fik fortalt, at det på længere sigt ville give os et højere avlsindeks i sæden, end hvis vi kun brugte sæd fra PRRS-fri orner. Vi har ikke siden følt behov for at ændre denne beslutning.”

Fodermester Henrik Winther Pedersen, HALLUMGADE ApS, Kvong ved Varde

1.600 søer (Konventionel med ”det hele”) med indkøb af sopolte

Aldrig udbrud af PRRS”Da besætningen var konventionel, formentlig med PRRS, havde vi ingen betæn-keligheder ved at acceptere sæd fra PRRS-vaccinerede orner, da vi fik det tilbudt fra starten af de to-strengede KS-system. I øvrigt har vi aldrig haft udbrud eller gener af PRRS i besætningen.”

5


Besætninger, der er seropositive for PRRS, bør kun indkøbe avlsdyr fra seropo-sitive avls- eller opformeringsbesætninger og altid indsluse dem via karantænerum

SmittegangenUndersøgelser i PRRS-smittede besæt-ninger viser, at årsagen til vedvarende problemer i soholdet ofte skyldes ind-sættelsesproceduren for sopolte og orner. Indsættes antistof-negative pol-te/orner i et sohold, hvor der udskilles PRRS-virus, bliver virus hurtigt opforme-ret i de PRRS-negative dyr, og virus ud-skilles i så store mængder, at den ved-bliver at cirkulere i soholdet. Indsættes indkøbte aktivt virusudskillende polte/orner, vil effekten være den samme.

GrundreglenDet centrale i styringen af PRRS i den enkelte sobesætning er rekrutteringen af nye avlsdyr. Rekrutteringen er yderli-gere afhængig af den valgte strategi for besætningens fremtidige PRRS status. Som grundregel bør seropositive be-sætninger kun indkøbe avlsdyr fra sero-positive besætninger.

Indkøb af PRRS-positive avlsdyrFor bedst muligt at sikre, at poltene er antistofpositive, men ikke længere udskiller virus, bør poltene være ældre end fem måneder ved ankomst. An-bring dem i en karantænestald med alt ind/alt ud-drift i minimum otte uger, før de overføres til soholdet.

Ved at undersøge blodprøver fra pol-tene i IPT-testen evt. kombineret med ELISA-testen kort før indsættelse i so-holdet kan det vurderes, om poltene er antistofpositive og ikke udskiller virus (lave/negative titre i IPT, positive i ELI-SA). Hvis poltene er antistofpositive og ikke udskiller virus, kan de overføres til soholdet.

Poltene kan indkøbes tidligere (3-4 mdr.) og indsættes i en karantænestald med alt ind/alt ud-drift. Dyrene bør i så fald være positive ved indsættelse (po-sitive i blokerings ELISA). Efter minimum otte uger i karantænestald/isolation er virusudskillelsen med stor sandsynlig-hed ophørt, og poltene kan flyttes til soholdet.

Indkøb af PRRS-negative avlsdyrVed indkøb fra PRRS-negative besæt-ninger bør poltene være 3-4 måneder gamle ved ankomst. Poltene immuni-seres ”naturligt” inden indsættelse i so-holdet. Det kan gøres på én af følgende måder:

• Poltene anbringes i en karantænestald med alt ind/alt ud-drift i minimum fire uger sammen med virusudskil-lende dyr fra besætningen. Derefter forbliver de i karantænen i yderligere otte uger, dvs. en samlet karantæne-periode på 10-12 uger. Denne meto-de er meget svær at praktisere i nogle besætninger.

• Poltene indsættes i et staldafsnit med aktiv smittegang (immunise-ringsstald), og herefter holdes de i minimum otte uger i alt-ind / alt-ud karantæne. Metoden er meget uhel-dig i relation til andre sygdomme og anbefales ikke generelt.

AltafgørendeDet er altafgørende, at poltene får otte ugers karantæne, efter de er smittet og at denne karantæne altid drives efter alt ind/alt ud princippet. ❒

Indkøb af avlsdyr

til PRRS-positive

besætninger

Indkøb af avlsdyr

til PRRS-positive

besætninger

Af distriktsdyrlæge Thomas Ebbesen

DANSKE SLAGTERIER

tlf: 87 71 40 48


7

KOMMENTAR

DanAvl Magasinet har spurgt salgschef Jens Bach Laursen, SPF-Selskabet om Selskabets erfaringer med salg af avlsdyr til PRRS-positive besætninger:

”Vi arbejder naturligvis ud fra rådgivningen i Thomas Eb-besens indlæg. Men i praksis oplever vi ofte det dilemma, at ejerne af PRRS-positive besætninger afviser at indkøbe PRRS-positive avlsdyr – primært med følgende begrundelser:

1. PRRS-positive besætninger forventes at kunne rense sig selv gennem multisite-produktion, hvorfor besætnings-dyrlægen råder til indkøb af PRRS-negative dyr.

2. Der indkøbes negative dyr, som vaccine-res mod PRRS i karantænestalden.

3. Der er ingen garanti for, at alle sopolte fra en PRRS-positiv besætning i realiteten er ”PRRS-positive”.

Hvis blot enkelte af dem ikke er PRRS-positive, kan de øde- lægge PRRS-stabiliteten i modtagerbesætningen.

Da det er kunden, der bestemmer, er det fortsat vanskeligt at skaffe afsætning fra avlsdyr fra PRRS-positive avls- og opfor-meringsbesætninger – til trods for dyrenes høje avlsværdi.” Yderligere oplysninger: tlf.: 76 96 46 41, mail: [email protected]

Amerikanerne kan ikke følge med avlsfremgangen i Danmark, selvom de anvender dansk avlsmateriale.

Danbred-besætningerne i USA og Cana-da ejes primært af et produktionsfirma med 50.000 søer, som hedder Progres-sive Swine Technologies (PST). SEA har også en mindre ejerandel i selskabet.

Danbred-delen drives som en ”datter-avlskerne” fra Danavl. Det sker ved, at der hver 14. dag sendes sæd til de ame-rikanske avlsbesætninger. De importe-rer sæd fra Hatting-KS’ Ringsted-afde-ling, hvor der konstant findes en sek-tion med orner, som har gennemgået de nødvendige ekstra karantænekrav. Derudover er besætningerne oprettet i Databanken som almindelige Kernesty-ringsbesætninger. Endelig foregår der en vis sortering af dyrene igennem en hjemmeafprøvning i USA. Også her står vi for beregningerne. Det er med baggrund i Databanken mu-ligt at sammenligne de danske og de amerikanske besætninger. Det er gjort i tabellen. ❒

DanBred North AmericaAf sektor chef Steen Petersen

Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER


Tabellen viser, at der både i Duroc og Landrace findes et betyde-ligt antal søer i de amerikanske besætninger – 1.200 Duroc-søer og næsten 1.900 Landrace-søer. Derimod er indeksene sammenlignet med de danske ikke imponerende. I alle racerne ligger de amerikanske søer ca. 35 points lavere end i de danske avlsbesætninger. Det svarer til, at de ligger ca. 4 år efter os i avlsniveau. Det er ikke underligt, idet kun ca. 20 procent af løb-ningerne foretages med sæd direkte fra danske orner.

Race Duroc Landrace Yorkshire

USA

Antal orner 88 126 43

Indeks 82 82 85

Antal søer 1.186 1.887 238

Indeks 76 81 82

DanmarkAntal søer 1.728 3.276 2.574

Indeks 111 116 115

Indeksforskel, søer 35 35 33

Sammenligning mellemde danske og de amerikanske besætninger


SKOVSTED I/S er en forholdsvis ny avlsbesætning, men allerede nu er næste generation ved at tage over. Hvad får to unge mennesker på hhv. 30 og 25 år, der ikke er ”fødte svineavlere” til at påtage sig den store opgave?

Ny generationSvineavl er som bekendt et langsigtet projekt og mange avlsbesætninger i DanAvl er da også gået i arv gennem flere generationer. De ældste har snart været med i op imod 100 år. Men der kommer også helt nye avlere til, som slet ikke er ”arveligt belastede”. En af dem er familien Stentoft på SKOVSTED I/S ved Thisted. Avlsbesætningen er kun seks år gammel.

”Egentlig er det lidt af en tilfældighed, at der blev etableret avlsbesætning her på ejendommen,” fortæller Jacob Sten-toft på 30 år, som er ældste søn i fami-lien. ”Min fader, Askov Stentoft, startede opformering i midten af 70’erne, først på en anden ejendom og siden her. Jeg kom hjem i1997 og overtog halvdelen af ejerskabet. I 1999 blev besætningen godkendt som avlsbesætning, og om kort tid overtager min broder, Jesper på 25 år, faders halvdel af ejerskabet til avlsbesætningen.”

Godt lærestedForinden havde Jakob i et år arbejdet hos Jørgen Nielsen, avlsbesætningen MOLSGAARD II på Mors, - i en periode som driftsleder. Senere har Jesper som led i sin uddannelse arbejdet to år på MOLSGAARD, hvor der drives avl med Landrace og Duroc. Her fik de lov til at prøve kræfter med alle arbejdsopga-verne i en avlsbesætning – bortset fra salgsarbejdet, som Jørgen Nielsen selv tog sig af.

”Jørgen er meget åben omkring både drift, avlsresultater og økonomi i avlsbe-sætningen,” husker de begge, ”og vi har lært utrolig meget af ham om svineavl og –produktion. Desuden fandt vi ud af, at avlsarbejde er langt mere spænden-

de og udfordrende end almindelig svi-neproduktion og opformering. Vi blevet ganske enkelt bidt af svineavl. Men det var jo et lukket system, man ikke sådan uden videre kunne melde sig ind i.”

Resanering satte det hele i gangI 1997 blev det besluttet at resanere opformeringsbesætningen, og det var aftalt, at der skulle leveres 600 L-sopolte fra MOLSGAARD II til den nye besæt-ning. Men før leveringen skulle finde sted, besluttede Jørgen Nielsen selv at resanere MOLSGAARD II for PRRS. Der-efter blev det aftalt, at en del af leveran-cen skulle ændres til sopolte, gylte og søer af Duroc-racen, leveret til en favo-rabel pris. Det var så planen, at D-hun-dyrene hurtigst muligt skulle udskiftes med L-sopolte. Men sådan kom det ikke til at gå. I 1999

åbnede Landsudvalget for Svin nemlig mulighed for flere søer i Duroc-avlen, og på anbefaling af avlskonsulent Heine Kristensen besluttede Stentoft-familien at lægge billet ind på avlsrettigheder til 75 D-søer, som de fik. Sideløbende fortsatte opformeringen på L-søerne i besætningen. Avlsarbejdet med Duroc lykkedes godt, og de fik hurtigt mange orner ind på KS-stationerne. Desuden solgte de nogle få D- og DH-orner til producenter.

Blod på tandenNu havde de fået blod på tanden, og i 2000 fik de mulighed for at købe avls-rettigheder til 100 L-søer. De udvalgte søerne fra kernen i deres egen opfor-meringsbesætning, hvilket gjorde star-ten langt billigere, end hvis de skulle have været ud og købe L-sopolte til

AVLSBESÆTNING VED EN TILFÆLDIGHED

TEMA | HVAD DRIVER VÆRKET?

Askov Stentoft medsønnerne Jacob (tv) og Jesper (th)

9

markedspris. Også L-avlen er gået godt, og besætningen har i det seneste års tid ligget i den bedste trediedel på range-ringslisten for Landrace.

Tvunget til at vælgeSom konsekvens af strukturudviklingen i avlssystemet, hvor avlsbesætningerne skal gøres større, har Askov og Jakob for et halvt år siden nødtvungent af-viklet avlen med Duroc. ”Vi ville gerne være forsat med begge racer, men blev altså tvunget til at vælge”, udtaler de. ”Så vidt vi kan se, er der imidlertid ingen avlsfaglige argumenter for kravet om større avlsbesætninger. Det skyldes kun et ønske om, at strukturen i avlen skal afspejle strukturudviklingen i svinepro-duktionen som helhed - og så, at Avlsaf-delingen skal spare penge på tilsyn mv.

I den situation valgte vi at beholde Landracen, fordi vi så kan fortsætte med at producere sopoltene til vores egen opformeringsbesætning. Gennem salg og bytte er det lykkedes os at udskifte vores avlsrettigheder til Duroc med 40 nye avlsrettigheder til Landrace, således at SKOVSTED I/S fremover kan drive avl med 140 L-søer.”

Lykkeligt generationsskifteAvlsbesætningen omfatter i dag to ejendomme: SKOVSTED og SKOVSTED ANNEKS, som Jesper og Jacob passer i fællesskab. Alle søer er placeret på SKOVSTED, mens individafprøvningen sker på annekset, hvorfra også sopol-tene sælges.”Vi arbejder utroligt godt sammen alle

tre,” oplyser Askov med stolthed. ”Det er dejligt, at Jakob og Jesper vil drive virk-somheden videre i fællesskab, og jeg overlader den trygt til dem, selv om jeg selv med mine 55 år jo er ung endnu. Jeg vil dog fortsat hjælpe dem på alle måder, hvis der er behov for det, - og hvis de ønsker det.”

Det to-strengede PRRS-system Da sopoltene til resaneringen af SKOV-STED I/S i 1997 blev leveret som led i resaneringen af Molsgaard II, bragte dyrene både Mycoplasmalungesyge og PRRS med sig. Siden blev det forsøgt at delsanere besætningen for de to syg-domme, og det så i første omgang ud til at lykkes. Men ved de sidste blodprø-ver blev der fundet antistoffer for PRRS. Derfor har det to-strengede PRRS-KS-system, hvor der kan indsættes både PRRS-frie og PRRS-vaccinerede orner, haft stor betydning for økonomien i be-sætningen.

”Vi forstår ikke, at det er så vanskeligt at øge salget af sæd fra KS-stationerne med PRRS-vaccinerede orner,” beklager Jakob. ”Ornestation Mors har gjort en stor indsats for at markedsføre sæd fra

disse orner, og de sælger meget. Vi me-ner, at Hatting-KS kunne og burde gøre mere. Men det bedste ville være, hvis vi kunne spare ekstraomkostningerne ved det to-strengede KS-system. Desværre er der fortsat mange producenter, der fravælger sæd fra PRRS-vaccinerede orner, selv om de derved får sæd med lavere avlsindeks, end de ellers ville få.”

Salget påvirkesI februar 2003 fik besætningen konstate-ret Ap-2, som resulterede i et voldsomt sygdomsudbrud med mange dødsfald i de første tre uger. Siden har den daglige tilvækst være relativt lavere i besætnin-gen, hvilket dog ikke i sig selv påvirker avlsindekset, da der korrigeres for syg-domseffekt. Alligevel virker besætnin-gens sundhedsstatus hæmmende på salget af avlsdyr, men efterhånden går det dog rimeligt. ”Vi har 5-7 faste afta-gere fra opformeringsbesætningen,” oplyser Jesper. ”Det svære er at finde nye kunder, når der er behov for det. Vi har naturligvis overvejet en ny resanering, men det er for dyrt. Risikoen for gensmitte med PRRS er for stor her i området.

Avlsværdien betydning”Kunderne stiller i øvrigt ingen krav til sopoltenes avlsværdi,” oplyser Jakob. ”Til gengæld er de opmærksomme på, at vi som kombineret avls-/opformeringsbe-sætning ligger i toppen mht. indeks på vores LY-sopolte, og at besætningen af samme grund bliver fri for F4-genet no-get tidligere end de rene opformerings-besætninger. fortsættes side 10


Men jeg kan undre mig over, hvor lidt mange producenter stadig fokuserer på avlsværdiens betydning. Vi kender flere eksempler på, at producenter vælger at hjemmeavle deres sopoltene, fordi de mener at kunne producerede dem langt billigere, end de kan købe dem hos en professionel opformeringsbesætning. Det er helt urealistisk. Flere opgørelser fra Landsudvalget for Svin viser jo, at prisen vil være nogenlunde den sam-me, når alle omkostninger regnes med, herunder frasortering og avlsmæssigt efterslæb osv. Den slags misforståelser bør DanAvl rette op på via sin markeds-føring og information.”

Måske Duroc-avl igenTrods besværlighederne i de første år som avlere, har familien Stentoft ikke fortrudt, at de gik med i avlsarbejdet. ”Det er spændende og udfordrende at være en del af verdens bedste avls-

system, men vi kommer ikke uden om, at vores sundhedsstatus påvirker ind-tjeningen negativt, fordi den hæmmer vores salg af avlsdyr. Vi er blevet bidt af avlsarbejdet, og det er nok også den af-gørende forudsætning.

Vi vil gerne udvide besætningen på et tidspunkt, men pt. mangler vi jord, - vi har allerede mange gylleaftaler. Får vi muligheden, kunne vi godt finde på at starte med Duroc-avl igen, hvis vi da kan skaffe en kvote og dyrene til det. ❒

MulighederneAfdelingen for Avl og Opformering har gennem forskellige projekter un-dersøgt, om det er muligt at forbedre svinenes sundhed gennem avl. Et stort projekt, ”Sundhed for avl” blev sat i gang allerede i 1999. Her blev der i tre produktionsbesætninger gennemført grundige regi-streringer af bl.a. lung-elidelser fra fødsel til slagtning hos 10.000 stykker afkom efter 12 Duroc-orner. Én af disse besætninger tilhørte Kristen Sørensens på ML. LIND, som er omtalt på side 14. Resultater fra den undersøgelse viste bl.a., at der var store forskelle i frekvensen af bemærkninger for Mycoplasma-lungesyge og brysthin-dear mellem afkomsgrupperne efter de forskellige orner.

I anden fase af forsøget hos Kristen Sørensen følges op på Mycoplasma-lungesyge, brysthindear, pleuropneu-moni (Aktinobacillus) og pericardit (væ-ske i hjertesækken) ved slagtning. Indtil nu er der slagtet ca. 6.500 svin, og resul-taterne stemmer godt overens med re-sultaterne i det første delprojekt.

I besætningenI besætningen på ML. LIND øremærkes grisene ved fødsel med et individuelt ID-nummer. Vi har styr på afstamningen for hver enkelt gris for at kunne følge op på de avlsmæssige resultater. Det inde-bærer, at de indkøbte sopolte skal være korrekt registreret i databanken i den opformeringsbesætning, som leverer

dem. På ML. LIND registreres data vedr. faring, kuld, KS-ornen, der er far til kul-det samt alle grise, der dør eller aflives fra fødsel til slagtning.

Da Kristen ikke har plads til alle slagte-svinene, sælges ca. halvdelen af små-grisene til to aftagere, som gør dem færdige til slagtning, og som ligeledes registrerer alle døde grise. Før slagtning tatoveres alle grisene med deres ID-nummer, således at alle lungebetændel-ser kan registreres korrekt på slagteriet. Alle grisene slagtes på slagteriet i Hol-stebro. Slagteriets dyrlæge og tekniker bedømmer lungerne på en skala fra 0 til 3.

Foreløbige resultater Planen er, at der skal produceres 7-8 kuld pr. Duroc-orne, og hver uge leveres sæd til besætningen fra orner udvalgt af KS-stationerne. Der er indtil nu produce-ret 10.000 grise, og af dem er ca. 6.500 slagtet. Det er disse resultater, vi nu er begyndt at analysere.

Kan vi påvirkelungesundhedengennem avl?

11

Tabel 1 Resultater i so-besætningen

Antal grise 6347

Antal kuld/so, gns., stk 3,6

Lev fødte/kuld, stk. 14,4

Dødfødte/kuld, stk. 1,2

Fravænnede/kuld, stk. 11,6

Tabel 2 Slagtesvineresultater (3 leverandører)

Antal grise 6347

Antal besætninger 3

Middel Stdafv.

Slagtevægt, kg 79,6 6,3

Alder ved slagtning, dage 172 16

Tilvækst, fødsel - slagtning, g/dag 610 72

Kødprocent 61,4 2,5

Tabel 3 Bemærkninger for lungesyge

Antal slagtede grise, stk. 6347

Almindelig lungesyge, % 14,3

Brysthindear, % 52,3

Pleuropneumoni, % 1,2

Pericardit, % 8,5

Tabel 4 Forskel mellen 62 D-orner med flere end 50 stk. afkom

Syge afkom pr. orne, %

Gennemsnit Stdafv Bedste orne Dårligste orne

Mycoplasma-lungesyge 14,5 7,4 3,7 37,8

Brysthindear 53,3 10,1 30,9 71,2

Pleuropneumoni 1,5 1,6 0 6,4

Pericardit 7,9 4,0 0 20,9

Resultaterne viser, at der er forskel mellem leverandør-besætningerne både vedrørende produktionsresultater, slagteresultater og lungebemærkninger, specielt hvad angår Mycoplasma-lungesyge, hvor niveauet er mere end 10% lavere i den bedste besætning. På slagteriet er der en naturlig forskel i bedømmelsen mellem bedøm-merne. Men i de efterfølgende analyser af arvelighed kan vi korrigere for disse forskelle mellem besætninger og bedømmere, præcis som vi også må korrigere for miljø-forskelle i f.eks. årstidsvariation.

Detailanalyser afgørendeResultaterne i tabel 4 peger på, at der er stor forskel mel-lem ornernes afkom i frekvensen af de sygdomme, vi stu-derer i forsøget. Forskellen er over 30 % for Mycoplasma-lungesyge og mere end 40 % for brysthindear. Bemærk også forskellen for pericardit, hvor der er en voldsom spredning. Vi skal nu bearbejde data i detaljer mhp. at fastslå eventuel arvelighed og andre genetiske parame-tre Desuden skal vi se på, om der er sammenhæng mel-lem de forskellige lungesygdomme og produktionsegen-skaberne, eksempelvis tilvækst. Hvis vi finder, at vi har til-strækkelig viden og sikkerhed i vores bedømmelser, kan der træffes beslutning om, hvorvidt lungesyge skal tages med i avlsvurderingen. Men der er meget arbejde tilbage, før vi kan fastslå, om det er muligt og rigtigt at gøre lun-gesyge til en egenskab i avlsmålet. ❒

Af projektleder Ingela Velander

Landsudvalget for Svin/

DANSKE SLAGTERIER

tlf.: 33 73 26 92



Stationsejer Andreas Markussen

Ornestation Mors

tlf.: 97 76 21 33,


En postiv oplevelseAgromek 2006 var for Ornestation Mors en positiv oplevelse. Vi havde rigtig mange besø-gende, nok de fleste nogensinde, selv om vej-ret drillede de sidste dage. Det er vi naturligvis meget glade for.

De aller fleste, der var inde på vor stand, var meget positive overfor vores virksomhed og dermed også overfor DanAvl, hvilket selvføl-gelig er meget tilfredstillende. Vi vil gerne tak-ke alle, som lagde vejen forbi vores stand, og vi glæder os til gensynet ved Agromek i 2007.

Salgs- og

indkøbschef

Per Granly Hansen

Hatting-KS

tlf.: 76 26 55 11


God stemningtrods dårlig slagtenoteringGenerelt set er vi meget tilfredse med antallet af besøgene, især når vi tager vintervejret i betragtning. Vi havde forventet, at der ville blive en del sprøgsmål og kommentarer til vores nye kørselsplanlægning, men det var ikke tilfældet. Langt de fleste forspørgsler handlede derimod om de SMS’er kunderne får, hvor der er angivet et forventet leveringstids-punkt. Stemningen hos kunderne var bed-re end forvente, når vi tager den dårlige slagtenotering i betragt-ning. Der var mange interesserede kunder, som både spurgte om vores lynkøbsprodukter, service eller sæd-produkter. Men de fleste slog lige et smut forbi for at få en is. Vi udleve-rede ca. 4000 is på hele Agromek.

Jan Olesen, RIISHOLM, Smækbjergvej 9, Vildbjerg, tv. sammen med KS-rådgiver-ne Heidi Kristansen og Brian Pedersen, Hatting-KS

Jan er i gang med sanering til SPF af be-sætning på 400 søer. Første dyr leveres primo marts 2006. Derefter hjemmeavl med Kernestyring®

”Jeg overvejer at ændre fravænnings-dag samtidig med saneringen og søger derfor gode råd hos KS-rådgiverne”

Områdechef Meroujan Ogannisian, SEA/DanBred International

Ansvarlig for avlsdyreksport til Østeuropa

”Vi er i gang med en leverance på 10.000 avlsdyr til én kunde i Rusland og forhandler om yderli-gere 10.000 dyr til samme kunde. Der er gode muligheder for at øge eksporten til Østeuropa, primært Rusland og Ukraine, samt til det tidli-gere Jugoslavien, primært Kroatien og Serbien. Det bliver udbuddet fra DanAvl, der kommer til at bestemme omfanget.”


vi glæder os til gensynet ved Agromek i 2007.

Områdechef Meroujan Ogannisian, SEA/DanBred International

Ansvarlig for avlsdyreksport til Østeuropa

”Vi er i gang med en leverance på 10.000 avlsdyr til én kunde i Rusland og forhandler om yderli-gere 10.000 dyr til samme kunde. Der er gode muligheder for at øge eksporten til Østeuropa, primært Rusland og Ukraine, samt til det tidli-gere Jugoslavien, primært Kroatien og Serbien.

›› INDTRYK FRA AGROMEK 2006

‹

Landsudvalgets direktør Orla Grøn Pedersenmed sin flittigt brugte mobiltelefon

‹

13

SPF-portalen, et tilløbsstykkeGenerelt var der en god og optimistisk stemning på Agromek 2006. Som sæd-vanlig var der mange svineproducenter, der besøgte SPF-Selskabets stand for at få en snak med en af de medarbejdere, som de fleste jo ellers kun har kontakt med i telefonenI år var det helt klart den nye SPF-portal (http://www.spfportalen.dk), der tiltrak sig størst opmærksomhed. SPF-portalen giver bl.a. Selskabets kunder mulighed for at bestille og tilmelde grise, at se planlagte transporter og fakturaer/af-regninger, at trække købs-/salgsstati-stikker og at få oplysninger om sund-hedsstatus.Flere producenter, som pt. selv produ-cererderes sopolte, udviste interesse for fremover at indkøbe poltene i for-ventning om at opnå:

• arbejdslettelser, • sikkerhed for tilstrækkeligt med so-

polte til rådighed,• de bedste anlæg for høj daglig til-

vækst, lavt foderforbrug og høj kød procent hos smågrise/slagtesvin.

En planche viste, hvordan de nye areal-krav gældende fra 15. august 2006 vil påvirke antal grise på SPF-Selskabets vogne. F.eks. vil en citytrailer derefter kun kunne medtage 192 stk. 30- kg-grise mod 210 i dag. Det vil kræve en anden holdopdeling fra producentens side, hvis vognen skal udnyttes optimalt

Af salgsleder Jacob From

SPF-Selskabet

tlf. 76 96 46 59


”Vi besøger Agromek for at

blive opdateret med nyheder om

svineproduktion og for at møde

kunder og andre bekendte”

Fra venstre:Driftsleder Jes Kristiansen, STENHØJ-GAARD SVINEAVL, avlskonsulent Torben Vendelbo, Landsudvalget for Svin, Driftsleder Henrik Christiansen og forsøgsleder Lene Juul Pedersen, begge Forskningscenter Foulum diskuterer levering af sopolte til forsøg om smågrisedødelighed og moderegenskaber hos søer.

sig størst opmærksomhed. SPF-portalen giver bl.a. Selskabets kunder mulighed for at bestille og tilmelde grise, at se planlagte transporter og fakturaer/af-regninger, at trække købs-/salgsstati-stikker og at få oplysninger om sund-hedsstatus.Flere producenter, som pt. selv produ-cererderes sopolte, udviste interesse for fremover at indkøbe poltene i for-ventning om at opnå:

”Vi besøger Agromek for at

SPF-portalen, et tilløbsstykkeGenerelt var der en god og optimistisk stemning på Agromek 2006. Som sæd-vanlig var der mange svineproducenter, der besøgte SPF-Selskabets stand for at få en snak med en af de medarbejdere, som de fleste jo ellers kun har kontakt med i telefonenI år var det helt klart den nye SPF-portal (http://www.spfportalen.dsig størst opmærksomhed. SPF-portalen

forsøg om smågrisedødelighed og moderegenskaber hos søer.

sig størst opmærksomhed. SPF-portalen giver bl.a. Selskabets kunder mulighed for at bestille og tilmelde grise, at se planlagte transporter og fakturaer/af-

Lillian og Keld Jensen med sønnerne Simon og Peter. Opformeringsbesætningen TOLLESTRUP ved Vrå med 300 opformeringssøer + 300 pro-duktionssøer.

›

›


God management og engagerede medarbejdere har sikret topresultater på ML. LIND under udvidelse af besætningen til det dobbelt- til trods for, at besætnin-gens sundhedsstatus ikke er optimal.

Årets forsøgsværtEn særdeles grundig planlægning, ef-fektiv management og – ikke mindst – dygtige og engagerede medarbejdere er de vigtigste grunde til, at det er lykke-des at fastholde flotte produktionsresul-tater under hele udvidelsesprocessen hos Kristen Sørensen, ML. LIND i Gudum ved Lemvig. Resultaterne er opnået, selv om besætningens sundhedsstatus ikke er optimal: SPF+myc+Ap2+VAC+DK

I DanAvl Magasinet, februar 2005 fortal-te vi om Kristens oplevelser som forsøg-svært i projektet ”Avl for Sundhed” un-der Landsudvalget for Svin. Ved Lands-

udvalgets Årsmøde i oktober 2005 blev Kristen kåret som ”Årets forsøgsvært”. ”Det er noget, vi er meget stolte over. Det er til stor motivation for både mig selv og mine medarbejdere, som skal have en stor del af æren,” fortæller Kri-sten.

Ved besøget for et år siden var Kristen stærkt optaget af at planlægge en be-sætningsudvidelse fra 350 til 700 søer

Rolige søer med gode benUdvidelsen omfatter:- Ny fareafdeling med 110 stier med

vådfodring og fulddrænet gulv. - Ny drægtighedsstald med transpon-

derfodring til tørfoder og nedsænkede redekassers + løbe-/kontrolafdeling og aflastningsstier

- Ny poltestald og ny servicebygning- Udvidelse af mølleri til hjemmeblan-

ding af alt foderKristen lægger stor vægt på, at dyrene skal flyttes så lidt som muligt, så det er det centrale element i det nye stald-kompleks. ”Det er gået overraskende let at vende søerne til løsdrift og transponderfod-ring, - også de gamle søer, vi har været nødt til at anvende for at fylde faresti-erne op,” oplyser Kristen. ”Vi har dog frasorteret dem med dårlige ben, for benstyrke er meget vigtig i et sådant system. Naturligvis var der lidt slagsmål den første dags tid, men de store hold pr. sti og de mange skillerum bevirkede, at det hurtigt var overstået. Det samme gælder nu, hver gang vi sætter søer fra løbe-/kontrolafdelingen ind i stierne. En væsentlig faktor en nok også, at søerne har et særdeles roligt temperament.

Resultaterne tæller for sig selvBesætningen er nu nået op på 620 søer

Holdtproduktionsniveauetunder udvidelse

Medarbejderne på ML. LIND: Fr. v. Mikkel Jensen (elev), Kenneth Ryttergaard (medhjælp), Lasse Plougmann (små-grise og mark) og Simon Hedegaard (fodermester). Anne Pilgaard (15 timer/uge på skånejob) var ikke til stede.

Kristen Sørensen, ML. LIND

15

og det hele er forløbet efter planen. Dog har der været lidt udsving i løbninger-ne undervejs, fordi antallet af sopolte til rådighed ikke passede til behovet. På et andet tidspunkt under projektet måtte der nedlægges nogle farestier, og derved opstod der pladsproblemer i farestalden. Derfor blev den sædvanlige kuldudjævning til 12 grise/kuld ændret til 13 grise/kuld, - og det har Kristen nu valgt at forsætte med. Undervejs har der også optrådt diarréproblemer i farestal-den, som dog hurtigt blev ”kureret” med gødningsimmunisering af søerne.

Men som det fremgår af faktaboksen, har disse tre forhold ikke haft nævneværdig indflydelse på produktionsresultaterne. Kristen lægger ikke skjul på, at æren for de flotte resultater i vid udstrækning kan tilskrives hans fire medarbejdere, som har været inddraget lige fra plan-lægningsfasen. ”Da vi var enige om pro-jektet, indgik vi en aftale om, hvordan vi i fællesskab skulle klare udfordringerne i forbindelse med udvidelsen,” fortæller Kristen. ”Den aftale har alle fuldt ud le-vet op til.

Faringsprocent over 92Samtidig med, at de nye farestier blev taget i brug, har vi rykket fravænnings-alderen en uge. Det skal gerne resultere i flere levendefødte grise. Fravænningen sker torsdag, og dermed er de fleste søer klar til løbning om mandagen. Det system er vi meget tilfredse med. Den høje faringsprocent og de få spildfoder-

dage skyldes helt sikkert, at vi anvender en tredimentional drægtighedsscanner, første gang fire uger efter løbning og anden gang i drægtighedsstalden. Det er et dyrt apparat, men det er pengene værd.”

12.000 smågrise flyttes direkte fra soen til Kristens anden ejendom ved Ø. Bo-rum. Derfra sælges de ved 30 kg til to faste aftagere. Af de resterende opdræt-tes ca. 5.000 til slagtning hjemme på ML. LIND, mens de sidste sælges ved 30 kg.

Forsøget fortsætter”Første del af forsøget ”Avl for sundhed” er ved at være afsluttet, og tilsyneladen-

de med succes,” oplyser Kristen. ”Derfor diskuterer vi for øjeblikket en anden runde med endnu 10.000 grise. Det en-der jo nok med, at vi tager den runde med, for vi har fået systematiseret for-søgsarbejdet, så det belaster os så lidt som muligt.” ❒

(De forløbige resultater af forsøget er om-talt på side 11.)

Læs også artiklen side 16 om Kristens samarbejde

med sin sopolteleverandør, Hans Kristian Larsen,

opformeringsbesætningen TOUSTRUP

Produktionsresultater på Ml. Lind i 2005

Periode Jan. kvartal Apr. kvartal Juli kvartal Okt. kvartal

Farestald:

Faringer, stk. 208 195 198 404

Heraf 1. lægs kuld, % 24 17 24 50

Levendefødte/kuld, stk. 13,3 13,3 13,8 13,2

Fravænnede/kuld, stk. 12,5 12,6 13,0 12,1

Frav. grise/årsso + gylt, stk. 30,0 30,4 31,0 28,2

Diegivningsperiode, dage 25 26 28 32

Vægt ved fravænning, kg/stk. 5,6 5,9 6,1 7,2

Spildfoderdage/kuld 10 9 8 8

Faringsprocent 90,4 90,5 91,4 92,8

Resultat/årsso, kr. 3.706 2.759 4.719 4.122

Fravænningsstald:

Vægtinterval, kg 5,6 – 29,9 5,9 – 22,5 6,1 – 28,1 7,3 – 31,5

Daglig tilvækst, g 381 439 418 496

FEs/kg tilvækst 2,11 2,23 1,75 1,86

Døde, % 5,0 3,6 2,9 2,1

Resultat/prod. gris, kr. 55 44 77 83

Kristen forklarer sit registreringssystem for SPF-Salgskonsulent Gert Larsen


Sundhed er en uhyre vigtig faktor i moderne svineproduktion. Men det kan også lade sig gøre at skabe gode produk-tionsresultater selv om sundhedsstatus ikke er helt i top.

Erfaringer, der tællerPå side 15 ses de flotte produktions-resultater hos Kristen Sørensen på ML. LIND. Han har gennem mange år indkøbt alle sine LY-sopolte hos Hans Kristian Larsen, opformeringsbesætnin-gen TOUSTRUP i Roslev nord for Skive. DanAvl Magasinet har sat de to – og SPF-salgskonsulent Gert Larsen - stæv-ne hos Kristen Sørensen, for at diskutere deres erfaringer med kombinationen: Genetik og sundhed. I tilknytning til ar-tiklen omtales også resultaterne hos en anden af kunderne hos TOUSTRUP.

Medicinsk saneringOpformeringsbesætningen på TOU-STRUP blev startet i 1985, og besætnin-gen er nu på 700 søer. I årenes løb har besætningen været resaneret 2 gange, senest for to år siden i form af medicinsk sanering for mycoplasma-lungesyge, AP-2, PRRS-DK og Lawsonia. Saneringen lykkedes for Mycoplasma-lungesyge,

PRRS-DK og Lawsonia, men ikke for Ap-2, og siden er der igen konstateret Law-sonia. Besætningens status er nu: SPF+ Ap-2, men der er ingen symptomer på og foretages ingen behandlinger for Ap-2. Til gengæld er der i del bemærk-ninger for brysthindear hos slagtesvin, fordi der ikke må vaccineres mod Ap-2 i en rød SPF-besætning.

”En medicinsk sanering tager lang tid og den er dyr. Hvis jeg skal sanere igen, bliver det ikke på den måde,” konsta-terer Hans. ”Vi er endnu ikke færdige med at genopbygge besætningen, bl.a. fordi vi har valgt at producere alle hun-dyrene i vores egen kerne af renracede søer. Det har forsinket den almindelige udskiftning og medført, at besætningen pt. ligger som nr. 150 ud af 175 på ran-geringslisten for opformeringsbesæt-ninger med et indeks på 95,8.

Besætningen plejer ellers at ligge i øver-ste fjerdedel på rangeríngslisten – tæt på de opformeringsbesætninger, som er tilknyttet direkte til en avlsbesæt-ning. Det skal vi nok komme til igen. Vores slagtesvin, har en daglig tilvækst på over 900 g, et foderforbrug på 2,5-2,6

FEs/kg tilvækst og en kødprocent på 59-60, - og husk på, at det hovedsageligt er galtgrise, som er fodret efter ædelyst til ca. 85 kg.

Loyale kunderSådan en resanering går jo ud over vore faste kunder, fordi den – udover indeks-nedgangen - giver et stort hul i produk-tionen af LY-sopolte, og kunderne må skaffe sig sopolte fra andre leverandø-rer. Heldigvis er mange af vore gamle kunder vendt tilbage og nye er kommet til, så salget er snart bygget op igen. Dette til trods for, at vi altså har Ap-2 i besætningen. Alligevel er der ingen af kunderne, der stiller krav om at få sopol-tene vaccineret før levering. De stiller heller ikke flere krav end tidligere mht. sopoltenes avlsværdi.”

”Det undrer mig noget,” siger Gert, ”for det er ellers i dag en klar tendens i SPF-Selskabets omsætning.”

Risiko ved leverandørskift”Vi har samarbejdet i mange år, og jeg har altid været meget tilfreds med so-poltene fra TOUSTRUP,” tilføjer Kristen. ”De få reklamationer, der har været, har vi stille og roligt snakket os til rette om, og vi taler i det hele taget jævnligt sam-men. Derfor har jeg valgt at fortsætte med at købe mine sopolte på TOUSTRUP og dermed fulgt de sundhedsmæssige udsving i denne besætning. Ved altid at indsluse sopoltene via karantænerum og i øvrigt være meget opmærksom på dyrene, har disse indkøb aldrig medført problemer. Der er sundhedsmæssig ro i min besætning, og det ønsker jeg ikke at sætte på spil ved indkøb fra en ny le-verandørbesætning.

Heldigvis var Hans færdig med sin re-sanering før jeg skulle bruge ekstra so-polte til min udvidelse, så der har ikke været problemer med at få leveret det nødvendige antal. Fremover leveres 70

Sundhedsmatch med succes

Hans Kristian Larsen (i midten) diskuterer levering af sopolte med Kristen Sørensen (th.) og SPF-Salgskonsulent Gert Larsen

17

Michael Dalgaard købte i 2001 ejen-dommen SKÅRUPGÅRD ved Thisted med en besætning på 580 søer. Den er siden udvidet til 850-900 søer med salg af alle smågrise direkte fra soen til én fast aftager. Nu har Michael købt en ejendom mere, som han har indrettet til produktion af alle smågrisene fra 7 til 30 kg mhp. selv at tjene gevinsten på denne produktion.

Alle LY-sopolte er fra starten indkøbt fra Hans Kristian Larsen, TOUSTRUP. Pt. leveres ca. 100 LY-sopolte i alderen 22-30 uger fire gange om året. De indkøbte sopolte vaccineres mod Ap-2 i karan-tænestalden, og alle søer vaccineres

to gange om året mod denne sygdom. Besætningens aktuelle sundhedsstatus er: SPF+Myc+Ap2+Ap6+Ap12+DK+ VAC. Alligevel er der sundhedsmæssig ro i besætningen, hvilket resultaterne i faktaboksen også vidner om.

”Jeg er meget tilfreds med sopoltene fra TOUSTRUP,” oplyser Michael. ”Det er stærke og rolige dyr, og der forekommer næsten ingen reklamationer.”

Alle løbninger foregår ved Intern-KS med D-orner fra avlsbesætningen KOL-LUND ved Herning, og ornerne skiftes hurtigt ud, hvis deres indeks kommer under 100. ❒

Produktionsresultater påSKÅRUPGÅRD i 2005

Faringer, stk. 1.912

Heraf 1. lægs kuld, % 17

Levendefødte/kuld, stk. 13,3

Fravænnede/kuld, stk. 12,7

Frav. grise/årsso + gylt, stk. 29,1

Diegivningsperiode, dage 30

Vægt ved fravænning, kg/stk. 7,6

Spildfoderdage/kuld 6

Faringsprocent 89,1

Tilfredskunde

sopolte hver 8. uge i alderen 3-5 mdr. til supplering i min besætning. Normalt behandler vi ikke sopoltene i karantæ-nerummet, men da vi skulle bruge så mange til udvidelsen, valgte vi at vac-cinere dem mod Ap-2, og vi har ikke set problemer med denne sygdom. Derfor fortsætter vi med at vaccinere.

Jeg stiller ingen særlige indekskrav til LY-sopoltene. Det vigtigste er, at de kan fungere godt i vores anlæg. De skal have gode ben (til løsdriften), et godt patte-sæt og et roligt temperament. Det ved leverandøren godt, – og han lever op til det. Når jeg ikke fokuserer ret meget på indekset, er det nok, fordi jeg via for-

søget, Avl for Sundhed, automatisk får leveret sæd med indeks på 110 og op-efter. Tilsyneladende er mine smågrise-aftagere også godt tilfredse med både sundhed og avlsværdi i besætningen, i hvert fald holder de fast ved mig som leverandør.

Management og medarbejderedet afgørende”Det er vores erfaring, at der godt kan skabes gode resultater selvom sund-hedsstatus ikke er i top,” konstaterer Hans, Kristen og Gert i fællesskab. ”Men det kræver effektiv management samt dygtige og engagerede medarbejdere. Det drejer sig om:- at opstille klare mål og succeskriterier

for produktionen,- at have en god dialog med medarbej-

derne, - at motivere medarbejderne og give

dem ansvar,- at give feedback om resultaterne til

medarbejderne,- at honorere gode resultater. ❒


1

2

3

4

5

6


Kunstig sædoverføring spiller en helt afgørende rolle i DanAvl. Derfor foregår Hatting-KS’ fordelingen af sæd til avl og opformering efter ganske bestemte regler – og efter kundernes ønsker.

Styring af sædfordelingenKunstig sædoverføring er den vigtig-ste faktor for en hurtig avlsfremgang i DanAvl. Med KS behøver vi kun benytte de absolutte toporner i hver race. Den hurtige udskiftning af KS-ornerne spee-der avlsfremgangen yderligere op. I avls- og opformeringsbesætningerne foregår næsten 100 % af løbningerne med KS.

Den intensive brug af KS i avlsarbejdet gør det imidlertid nødvendigt med en

vis regulering fra Avlsledelsen side, så-ledes at avlen ikke koncentreres på så få afstamninger, at variationen i racerne indsnævres for meget, og således at indavlen holdes i ave. Desuden har vi i DanAvl valgt en solidarisk fordeling af sæden fra toporner mellem avlsbesæt-ninger og opformeringsbesætninger i stedet for ”først til mølle” . Derfor fore-går sædfordelingen til avl, opformering og hjemmeavl hos Hatting-KS, der leve-rer ca. 85 % af sæden til dansk svinepro-duktion, efter et sæt spilleregler aftalt mellem parterne.

Læs på side 19, hvordan sædfordelingen foregår i praksis.

Sædfordeling efter alle kunstens regler

Linda Pilgaard Andersen, Hatting-KSkender reglerne for sædfordeling til bunds

Den overordnede rækkefølgeHelt overordnet sker fordelingen efter besætningernes betydning for avls-fremgangen i svineproduktionen:1 Renracet avl i avlsbesætningerne2 Renracet opformering3 Krydsningsopformering i opforme-

ringsbesætninger og produktionsbe-sætninger med hjemmeavl, som er til-meldt ”tildelingsordningen” (se andet sted på siden)

4 Krydsningsopformering i opforme-ringsbesætninger og produktionsbe-sætninger med hjemmeavl, som ikke er tilmeldt ”tildelingsordningen”

For at tilgodese de producenter, der ønsker at anvende Navnesæd til pro-duktion af renracede avlsdyr i egen besætning, reserverer Hatting-KS hver mandag L- og Y sæd fra et antal topor-ner til dette formål, pt.:• 80-90 doser med indeks over 130 • 100-120 doser med indeks under 125Reservationen sker før der fordeles sæd til renracet opformering

SpringlistenHver torsdag offentliggør Avlsledelsen på www.danavl.dk en ”springliste” for de bedst indekserede orner til levering af sæd på de forskellige dage i den kom-

mende uge. De bedste orner er placeret til at springe om mandagen og de næst-bedste om fredagen. Det er en hjælp til de besætningsejere, der vil bestille Nav-nesæd til den følgende uge.

ToplistenHver uge udsender Hatting-KS en ”topli-ste” til avlsbesætningerne gældende for den følgende uge. Ornerne til toplisten udpeges torsdag morgen efter aktuelt indeks. Kun orner med et begrænset antal renraceløbninger registreret i Da-tabanken kommer på toplisten. Listen indeholder hver uge 24 L-orner, 22 Y-or-ner, 20 D-orner og 1 H-orne.

For at sikre en ligelig fordeling af sæd efter topornerne til alle avlsbesætninger opdeles ornerne i grupper, som springer på forskellige ugedage. Desuden kan avlsbesætninger kun bestille et vist an-tal doser fra toplisten, afhængig af antal søer i besætningen.

Rotationslisten for sæd til renraceløbningerFor yderligere at sikre en retfærdig for-deling af Navnesæden til renavl og ren-racet opformering, udarbejder Landsud-valget for Svin hver uge en ”rotationsli-ste”, der bestemmer, i hvilken rækkefølge

avlsbesætningerne hhv. opformerings-besætningerne skal tildeles sæd i for-hold til de gældende fordelingsregler og den enkelte besætningsejers ønsker. Besætningerne flytter 17 pladser i ræk-kefølgen hver uge.

Ringeordningen Avls- og opformeringsbesætningerne kan tilmelde sig ”ringeordningen” for bestilling af Navnesæd til renavl eller renracet opformering. Besætningerne vil så blive ringet op fra Hatting-KS hver fredag, når det bliver deres tur ifølge ro-tationslisten. Alle avlsbesætninger og 26 ud af 111 opformeringsbesætninger er tilmeldt denne ordningen. Besætninger udenfor ringeordningen tildeles sæd ef-ter en forud afgivet bestilling, - evt. en fast bestilling uge for uge.

Tildelingsordningen for krydsningsopformeringOpformeringsbesætninger og produ-center med hjemmeavl af krydsningsso-polte kan tilmelde sig ”tildelingsordnin-gen”. 112 opformeringsbesætninger og 100 produktionsbesætninger er pt. med i denne ordning, som sikrer besætnin-gerne lige adgang til sæd fra de bedste KS-orner mandag, onsdag og fredag. Be-stilling af sæd til den eller de følgende

19

7

uge(r) skal være afgivet senest fredag kl. 16.00. Opformeringsbesætningerne bestiller Navnesæd og hjemmeavlerne Specialsæd.

Kunderne kan stille individuelle krav om: • hvilke KS-afdelinger, de ønsker at få

sæd fra,• hvilke orner, de ikke ønsker sæd fra,• minimumsindeks i den leverede sæd,• KS-ornernes PRRS-status.Meget få kunder stiller sådanne krav.

Tildelingen af sæd sker automatisk. Hver enkelt bestilling opdeles i delordrer á 4 sæddoser, som derefter ekspederes i helt tilfældig rækkefølge af en EDB-ma-skine.

SamkørselHatting-KS tilbyder samlet levering af Navnesæd fra alle sine KS-afdelinger mandag, onsdag og fredag. Samkørs-len koster kr. 85,- pr. station, der indgår i en leverance. Besætningsejeren vælger selv, om han vil benytte samkørslen og hvilke afdelinger, der må indgå i den. ❒

Fordelingen af sæd til avl og renracet opformering er underlagt en masse regler for at sikre, at alle besætninger behandles lige (se side 18). Hver fredag sørger syv medarbejdere på Hatting-KS for, at forde-lingen sker efter reglerne.

Syv seje sildDanAvl Magasinet har på en tilfældig fredag i december 2005 fulgt fordelin-gen af Navnesæd på Hatting-KS.

Ikke mindre en syv piger deltager i sæd-fordelingen til avl og renracet opforme-ring hver fredag formiddag. Mens det står på, omstilles alle deres indgående telefonopkald til andre medarbejdere. Pigerne er placeret i samme lokale, så-ledes at de kan kommunikere med hin-anden med ord og fagter. Men det hele foregår effektivt og uden nogen form for larm eller uro.

Alle syv er udstyret med tre lister:- rotationslisten (se side 18) for den på-

gældende uge, - en kundeliste over avls- og opforme-

ringsbesætninger, hvor de enkelte kunders ordrer er anført,

- en liste pr. race over alle Hatting-KS’ or-ner, som forventes tappet hhv. søndag, tirsdag og torsdag i den kommende uge, - ornerne er placeret i rækkefølge efter indeks og suppleret med oplys-ning om ornens PRRS- og F4-status.

Sæd til renavl ogrenracet opformeringDen pågældende fredag er der 47 avls-besætninger og 111 rene opformerings-besætninger med renracet opformering på Hatting-KS’ kundeliste. Nogle avlsbe-sætninger driver avl med flere racer, og nogle har tilknyttet en opformerings-enhed til avlsbesætningen. Fordelingen af sæd til renavl foregår kl. 08.00 -10.00. Fordelingen til renracet opformering sker kl. 10.00 - 11.30.

Alle avlsbesætninger og opformerings-besætningerne på ringeordningen (se side 18) afgiver deres bestilling, når de bliver ringet op fra Hatting-KS. Til be-sætninger uden for ringeordningen fordeles sæden efter en forud afgivet bestilling. Der fordeles sæd til hele den kommende uge på én gang. Besætnin-gerne har derudover mulighed for at bestille ekstra sæd fra dag til dag, men så må de acceptere den bedste sæd, der er til rådighed på dagen.

Ethvert fravalgreducerer indeks i sædenSåfremt besætningsejerne ikke stiller særlige krav, får de sæd efter de gene-relle fordelingsregler (se side 18). Alle avlsbesætninger bestiller sæd efter be-stemte orner, men stiller ellers ingen specielle krav. Blandt opformeringsbe-sætningerne er det ganske få, der stiller

De sørger for retfærdigheden

De ”syv seje sild” + hende, der besvarer deres opkald under sædfordelingen: Fra venstre: Louise Nielsen, Irene Thomsen, Linda Pilgaard Andersen, Kristine Iversen, Birgitte Mortensen, Annette Brigsted, Henriette Bregendorf og Tina Bach

fortsættes side 20


individuelle krav mht. orner, KS-stationer og indeksniveau mv.

Ingen avlsbesætninger og kun 10 ud af de 111 opformeringsbesætninger fra-valgte sæd fra PRRS-vaccinerede orner den pågældende fredag. Det skyldes dels, at ethvert fravalg af KS-stationer eller -orner vil resultere i et lavere gen-nemsnitsindeks på den leverede sæd, fordi udvalget af orner begrænses. Des-uden har besætningsejeren erkendt, at risikoen for overførsel af smitte fra de PRRS-vaccinerede orner er yderst mini-mal, hvilket erfaringerne gennem efter-hånden mange år dokumenterer.

Sikkert og effektivt systemFordelingen af sæddoser foretages di-rekte på en EDB-skærm. Programmet indeholder på forhånd alle relevante grundoplysninger om hver kunde, her-under det maksimale antal sæddoser, kunden må få i alt og pr. KS-orne, samt kundens eventuelle fravalg af PRRS-vac-cinerede orner eller bestemte KS-sta-

tioner. Derfor siger systemet automatisk ”stop”, hvis disse grænser overskrides.

Kunderne ekspederes i den rækkefølge, de har på ugens rotationsliste (se side 18). De 7 medarbejdere er udstyret med et lille apparat, der hele tidem viser, hvor langt på ratationslisten, de er nået, - helt som vi kender det fra appoteket og posthuset.

Fra den bedste endeFordelingen starter fra toppen af orne-listen for hver race, og den bliver om-gående registreret i systemet, hvorefter skærmen viser en ny saldo over antal sæddoser for de pågældende orner. Når der er udsolgt fra en orne, giver medar-bejderen beskeden videre til sine kol-leger, hvorefter de alle streger ornen ud på deres orneliste. Hvis medarbejderen er det mindste i tvivl om fordelingen, bliver den pågældende kunde omgåen-de kontaktet pr. telefon før fordelingen afsluttes.

På grundlag af ordren i EDB-systemet bliver sæden leveret på den dag, kun-

den har ønsket. Derefter går ordren videre til fakturering. Eventuelle æn-dringer mellem fordelingen og den endelige levering opdateres undervejs i systemet, f.eks. kan det ske, at en orne afgiver færre sæddoser end forventet på fordelingstidspunktet.

Som en ekstra sikkerhed noterer medar-bejderne på hver sin kundeliste, hvilke doser den enkelte kunde er tildelt. ”Tek-nikken kan jo svigte!”, som én af pigerne siger. Når sædfordelingen er overstået sætter de syv piger sig sammen og gen-nemgår alle listerne, således at der ikke er kunder, som er smuttet i kampens hede.

Ikke automatisk besked til kundenKunder, der bliver ringet op, får naturlig-vis med det samme besked om, hvilke orner de kan forvente at få sæd fra. Kunder udenfor ringeordningen infor-meres ikke automatisk herom. De har i stedet mulighed for selv at ringe og spørge, hvilket næsten ingen gør. Men hvis kundens ønsker og krav ikke kan opfyldes ved fordelingen – eller når or-nen er tappet, - bliver avlsbesætninger i alle tilfælde informeret via telefax. Når det gælder opformeringsbesætninger tilstræber Hatting-KS at kontakte dem, hvis indeks i sæden afviger mere en 5 point fra det ønskede. Det giver kunden mulighed for at bestille sæd fra andre orner.

EfterkontrolHatting-KS sædfordelingssysteme er i sig selv imponerende, og intet er overla-dert til tilfældigheder. Når sædfordelin-gen er afskluttet fredag formiddag, bli-ver samtlige ordrer grundigt efterkon-trolleret for at sikre, at alle spilleregler er blevet overholdt. Først når det er sket, trykkes på knappen, der godkender sædfordelingen, så den fysiske fordeling og forsendelse samt faktureringen kan finde sted. ❒

Fordelingen af sæddoserforetages direkte på en EDB-skærm

21

Kortere ventetidI foråret 2005 tog Hatting-KS et helt nyt telefonsystem i brug (Succession fra TDC). Efter en del indkøringsproblemer har det nu fungeret tilfredsstillede i et halvt års tid.

Det nye telefonsystem har resulteret i en væsentlig forbedring af Hatting-KS’ telefonservice overfor kunderne, som nu har meget lettere ved at komme igennem pr. telefon. F.eks. får 80 % af kunderne nu kontakt til en medarbejder inden for 20 sekunder.

Kun ét telefonnummerAlle kan i dag ringe op på samme num-mer til Hatting-KS (70 15 99 09), så sør-ger systemet automatisk for, at samtalen i første omgang går til den KS-afdeling, der ligger tættest på kunden. (Tele-fonen på Ringsted-afdelingen er dog kun åben på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-08.30.) Hvis alle medarbejdere i den pågældende afdeling er optaget, stilles opkaldet automatisk videre til en ledig medarbejder i en af de andre afdelinger. En telefax omdirigeres auto-matisk til den afdeling, der ligger tæt-test på kunden.

Avlsbesætningerne har opnået en spe-ciel stor fordel af det nye telefonsystem. Da avlsbesætningerne jo skal bruge de bedste orner fra alle KS-stationer, var de tidligere på visse tidspunkter nødt til at have flere telefoner og medarbejdere i gang for at komme først til mølle med deres bestillinger hele vejen rundt. Nu kan de nøjes med at ringe op på én te-lefon for at bestille sæd fra alle Hatting-KS’ afdelinger.

RessourcebesparelserFor Hatting-KS selv har det nye system medført en bedre ressourceudnyttelse. Ved det gamle telefonsystem, hvor kun-derne skulle ringe direkte til de forskel-lige afdelinger, forekom det jævnligt, at nogle medarbejder sad ledige i én afdeling, mens kunderne ventede i tele-fonkøen hos en anden afdeling. Det er helt slut nu. Desuden giver det nye sy-stem mulighed for gratis opringninger internt mellem afdelingerne.

Nærheden til kunderneMed det nye system kunne Hatting-KS ekspedere alle kunder fra hovedkonto-ret i Horsens. Alligevel har Hatting-KS valgt at beholde mindst én servicemed-arbejder i alle afdelinger, idet fornem-melsen af nærhed spiller en stor rolle for mange af kunderne. Desuden er der

i forbindelse med produktsalget behov for direkte kundebetjening.

Alle servicemedarbejderne hos Hatting-KS kan løbende følge belastningen på telefonsystemet og se, hvor lang den øjeblikkelige ventetid for kunderne er. ❒

Yderligere oplysninger kan fås på:

tlf.: 70 15 99 09 hos salgsleder Grete Fabricius

mail: [email protected] og

servicemedarbejder Henriette Bregendorf


Bedre telefonservicehos Hatting-KS

Servicemedarbejder Henriette Bregendorf

Salgsleder Grete Fabricius


Siden 2003 har resistens mod fra-vænningsdiarré været en del af avlsmålet i DanAvl.

Muligt at avle for F4-resistensEn af de bakterier, der oftest fremkal-der diarré i svineproduktionen er E. Coli 149-F4. Vi har længe vidst, at nogle grise var modstandsdygtige overfor denne bakterie, fordi bakterien ikke kan hæfte sig på tarmvæggen. For at udvælge de modstandsdygtige grise, skulle de dog obduceres, hvorfor metoden naturligvis ikke kan anvendes i avlsarbejdet.

Et forskningsprojekt mellem Landsud-valget for Svin og KVL viste, at resisten-sen er bestemt af et enkelt gen, og det er muligt at analysere typen af dette gen fra en DNA-prøve (blod eller væv). Der findes to typer af genet: et resistent (R) og et modtageligt (S). Kun grise der har dobbelt forekomst af den resistente type (RR) er modstandsdygtige mod bakterien.

Stor raceforskelDer er stor forskel mellem racerne i an-delen af F4-resistente dyr. I 2003 var kun 1 % af dyrene resistente (RR) hos Land-

race, mens det var 20 % hos Yorkshire. I Duroc er ca. 90 % af dyrene resistente og Hampshire er helt resistent.

F4-resistens har siden 2003 været en del af avlsmålet. Målet er at fremavle resi-stente avlsbesætninger, hvilket på sigt forplanter sig i hele produktionssyste-met. For ikke at tabe avlsfremgang for andre egenskaber er selektionen for F4 sket over flere generationer.

StrategienSiden 2003 er L- og Y-ornerne til KS te-stet for F4-status ved indsættelse. Stra-tegien er at indsætte RR- og SR-L-orner på KS, mens der for Yorkshires vedkom-mende kun indsættes RR-orner. Efter snart to års udvælgelse er andelen af RR-dyr i Landrace øget til ca. 11%, mens andelen af SR-dyr er 54 %. Udvælgelse af RR-orner i Yorkshire fortsætter som tidligere, og her er frekvensen øget til 49 % RR.

I foråret 2005 er der sket to justeringer af selektionen:1. Der anvendes nu udelukkende RR-or-

ner i Landrace.

2. Mødre til potentielle KS-orner testes i begrænset omfang – hovedsageligt hos Yorkshire. Strategien medfører, at en stigende del af søerne vil få kendt F4-status. Det giver den fordel, at vi ikke behøver teste dyr, hvor begge forældre er RR, da de jo alle vil være resistente.

Målet er F4-resistente racerSelektionen hos Duroc begynder først nu, da andelen af resistente dyr er noget højere end hos de to hvide racer. Strate-gien for Duroc vil være den samme som for Yorkshire. Der anvendes udelukken-de RR-orner til renracede løbninger, og søerne vil efterhånden blive testet i takt med, at deres sønner bliver potentielle KS-emner.

Selektion for resistens mod F4 vil fort-sætte til racerne er resistente. Andelen af resistente dyr øges i hver generation. Om godt et år forventes andelen af resi-stente dyr at være 94 % hos Duroc, 75 % hos Yorkshire og 40 % hos Landrace. ❒

Af volontør

Søren Balder Bendtsen

Landsudvalget for Svin

tlf.: 33 73 76 77


Avl for resistensmod E. Coli 149-F4

23

I DanAvl registreres omløberpro-centerne efter de enkelte KS-orner, men resultatet foreligger som regel først, når de pågældende orner er slagtet af andre årsager.

Forskel på ornerDer kan være mange årsager til tomme søer. De to væsentligste faktorer er sø-ernes evne til at blive drægtige og kva-liteten af løbearbejdet. Men KS-statio-nerne får ind imellem henvendelser fra producenter om, at der kan have været problemer med sædkvaliteten efter en given KS-orne. Dårlig sædkvalitet kan skyldes den enkelte orne eller fejl ved håndtering af sæden. KS-stationerne gennemfører en grundig kontrol på begge områder.

Der er forskel på orner – også når det gælder befrugtningsevne. KS-stationens kvalitetskontrol sigter mod at frasortere orner med lav befrugtningsevne. Hver eneste gang ornen tappes, kontrolleres sædkvaliteten i mikroskop af en trænet sædbedømmer, og ”dårlig sæd” kas-seres. Hos Hatting-KS medfører denne kontrol at 2-3 % af alle sædopsamlinger kasseres. Desuden har kontrollen den konsekvens, at ca. 5 % af alle nyindsatte orner aldrig kommer i produktion, og at ca. 20 % af alle orner ender med at blive slagtet på grund af dårlig sædkvalitet.

Henvendelser fra producenterMen selv om dårlig sæd kasseres vil der stadig være en forskel i ornernes be-frugtningsevne, som ikke er synlig ved sædvurderingen i mikroskop. Denne forskel afsløres i de besætninger, der anvender sæden. Hvis vi i Hatting-KS får henvendelser fra flere producenter om mange omløbere efter en given KS-orne, erklæres ornen uproduktiv, og den udsættes, - men det sker sjældent.

OmløberlistenDa alle løbninger i avls- og opforme-ringsbesætningerne registreres i avls-databasen, er det muligt at finde orner med lav befrugtningsevne. For L- og Y-KS-orner beregnes hver måned en om-løberstatistik på basis af løbningerne i avlsdatabasen.

Styrken ved denne omløberliste er, at beregningerne laves ud fra løbninger i flere forskellige besætninger. Det sikrer nemlig, at forskel i omløberprocenten skyldes ornen og ikke problemer i en enkelt besætning. Ud fra denne liste kan KS-stationerne udsætte orner med for mange omløbere.

Svagheden ved omløberlisten er, at der skal være registreret et vist antal løbnin-ger før, der kan drages en konklusion. Derfor kan der gå flere måneder, inden

ornen bliver afsløret, og på det tids-punkt er ornen ofte allerede slagtet af andre årsager, f.eks. lavt indeks.

Begrænset problemI løbet af de seneste seks måneder har der været 14 L- og 18 Y-orner på listen. Dette skal ses i forhold til, at de i samme periode er indsat ca. 250 orner i hver ra-ce. Ca. halvdelen af ornerne på listen af-viger kun i mindre grad fra racens gen-nemsnit (mindre end 6-7 procentenhe-der). Dette ender op i, at det kun er 2-3 % af de indsatte L- og Y-orner, der bidra-ger med omløberproblemer i væsentlig grad. Den dårligste L-orne har en omlø-berprocent på 11 procentenheder over racens gennemsnit, og den dårligste Y-orne 20 procentenheder over racens gennemsnit. Selv de dårligste orner kan altså give grise. Det er yderst sjældent, at en orne findes helt steril. ❒

Omløberprocenter efter KS-orner

Af kvalitetschef Jens Mortensen, Hatting-KS


Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med

• Viden og forskning• Målrettet avl• God produktionsøkonomi• Tryghed• Målrettet avlsvejledning

SPF-Selskabet76 96 46 00

HATTING-KS70 19 99 09

Dansk Svineavl75 72 41 55

DanAvl Opformering64 40 04 46

�

Dansk Avlsdyrsalg 86 48 44 94

Ornestation Mors97 76 21 33

Salgs- & Eksportforeningfor Avlssvin33 73 26 88

VestsjællandsOrnestation58 86 93 08

-frugtbar økonomi...

BAG DANAVL MAGASINET

Afsender:

DanAvl magasinet

DanAvl

Billundvej 3

6500 Vojens

Tel. 75 72 41 55

Fax 75 72 46 32

ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

Maskinel Magasinpost BID-nr. 46327

I DanAvl Magasinet, august 2005 fortalte vi (på side 4) om SPF-sanerin-gen og udvidelsen af besætningen på JUHLSGAARD I/S i Djernæs ved Hader-slev tilhørende Niels Erik og Torben Brøchner (se billedet til højre). Allerede på dét tidspunkt – godt et år efter sa-neringen – var produktionsresultaterne bemærkelsesværdige, og det er de fort-sat, som det fremgår af faktaboksen

”Årsagen til den lave andel af første-lægssøer er, at vi har valgt at beholde en hel del fjerdelægssøer, fordi de får så utrolig mange grise,” oplyser Niels Erik Brøch-ner. ”Men vi er meget op-mærksomme på dette forhold, så det ikke rammer os som en boomerang. Vi bruger mange ammesøer (ca. 7 til hvert hold á 33-34 faringer), og de besværlig-gør løbningerne lidt, idet ammesøerne ofte først kan løbes godt en uge efter fravænningen – og tit om lørdagen.

Nyt mini-vådfodringsanlægDe mange grise og de mange amme-søer medfører desuden pladsmangel i farestalden. Men på det område har vi fået god hjælp af et nyt mini-vådfod-

ringsanlæg fra Domino, som endnu ikke er ret udbredt i Danmark. Men fodrings-princippet har i en del år være anvendt i Tyskland og Holland til kalveopdræt. Anlægget kan opdrætte grisene til 30 kg, men vi bruger det kun til 8 kg, hvilket kræver megen opmærksomhed og hyp-pige justeringer af fodertildelingen. Der er ingen rengøring af fodringsanlægget, da det rengør sig selv med rent vand flere gange i døgnet.

Vi tager grisene fra ammesøerne og producerer dem færdige til 7 kg i nogle gamle klimastalde ved hjælp af det nye anlæg, og det går bare fantastisk godt – lige fra første dag efter fravænningen.” ❒

Produktionsresultater på JUHLSGAARD I/S i 2005

Periode 16.03 - 22.06* 01.06 - 04.07 05.07 - 31.07 01.08 - 04.10 05.10 - 29.12

Faringer, stk. 448 173 135 292 407

Heraf 1. lægs kuld, % 29 17 24 19 12

Levendefødte/kuld, stk. 13,4 14,2 13,4 14,1 14,5

Fravænnede/kuld, stk. 12,3 13,1 12,9 13,4 13,3

Frav. grise/årsso + gylt, stk. 27,4 29,0 29,9 29,4 29,8

Diegivningsperiode, dage - 36 30 39 37

Vægt ved fravænning, kg/stk. - 7,2 11,2 8,1 7,7

Spildfoderdage/kuld - 12 11 11 9

Faringsprocent 88 90,6 88,7 88,9 91,7

Bedre og bedre resultater

* Produktionsresultater, der blev vist i DanAvl Magasinet, august 2005

Documents

DanAvl Magasinet #20