DanAvl Magasinet #23

LÆS BL ANDT ANDET . . .

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER | Nr. 23 OKTOBER 2006

-frugtbar økonomi...

GENAFGIFTER FRA 1. OKTOBER 2006Hvorfor genafgifter, oghvad skal de bruges til?Læs mere side 2

AVLSMÅL ER INGEN TILFÆLDIGHEDHvordan forberedes et nyt avlsmå?Læs mere side 3

PENGE I NATIONAL SANERINGHvad kan opnås vednational sanering for sygdomme?Læse mere side 7

SÅDAN DRIVES HATTING-KS”Systematik hele vejen igennem,”siger direktørenLæs mere side 10

SVINEAVL I SYDAFRIKAAvlsselskaberne tager overLæs mere side 22

Liberalisering af omsætningen

Genafgifter på avlsdyr og sæd

Et avlsmål bliver til

Optimisme på RIISHOLM

Ny fravænningsdag

National sanering for sygdomme

Svært at få armene ned

Systematik er nøgleordet for Hatting-KS

Værd at vide

Systematik er nøgleordet for Hatting-KS fortsat

Avl mod smågrisediarré tager tid

Lavere indeks på Landrace

Fokus på sopoltene betaler sig

En blodsuger skifter spor

Streg i regningen

Fortsat lavt indeks på de PRRS-frie- L-orner

Sydafrika – et land med muligheder

Salmonella-resistens hos grise

2

2

3

5

6

7

9

10

12

13

14

15

16

18

20

21

22

24

> LEDERE af Jens Agerlin Olsen og Orla Grøn PedersenINDHOLD | DanAvl Magasinet, oktober 2006

DanAvl Magasinetudgives af:

DanAvl

Billundvej 3

6500 Vojens

Tlf.: 75 72 41 55

Fax: 75 72 46 32

[email protected]

Se DanAvl Magasinet på:

http://www.dansksvineproduktion.dk/

Publikationer/Andre_publikationer/

Danavl_magasinet.html

Ansvarshavende redaktør:

Hans Holmegaard

Ansvar: Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i DanAvl Magasinet.

Forsidebillede:En Hatting-KS bil på vej

med DanAvl-gener til

danske svineproducenter

AdresseændringerHvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet

ændret, bedes du meddele det til redaktøren.

Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet

af adresselisten, - eller hvis du vil foreslå bladet

sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu.

Send en mail til: [email protected], eller

ring på 20 74 20 08

Liberalisering af omsætningenI løbet af efteråret 2006 forventes Konkurrencestyrelsen at give endeligt grønt

lys for en liberalisering af omsætningen af avlsdyr og ornesæd fra DanAvl. Alle om-sættere (indenlandsomsættere, eksportører og KS-stationer), der har indgået aftale med Dansk Svineproduktion, vil derefter kunne sælge såvel renracede som krydsnin-ger og ornesæd i alle lande. Aftalen indeholder regler for, på hvilke betingelser dette salg af DanAvl-gener skal foregå.

Enhver sælger af avlsdyr kan kun være glad for denne ændring, idet flere omsættere på markedet vil give mulighed for at sælge flere dyr, - og markedet er stort. Enhver, der bare interesserer sig en lille smule for svin og har høj sundhedstilstand i besæt-ningen, bør her og nu fokusere på det stigende marked for sopolte. Det er en sikker succes.

I forbindelse med liberaliseringen vil der ske en opstramning af reglerne for videre-salg af renracede hundyr og sæd fra renracede orner - samt afkom heraf. Avlsdyrsæl-gerne og omsætterne skal sikre købers underskrift på en Køber-Erklæring udarbejdet af Dansk Svineproduktion. Køber-Erklæringen indeholder bl.a. forbud mod, at køber videresælger det købte DanAvl-Avlssvin eller afkom heraf.

I forbindelse med liberaliseringen er der også skabt klarhed over, under hvilke forhold avleren / omsætteren kan sætte orner på KS-stationer i udlandet samt KS-Stationer i Danmark, der ikke er godkendt af Dansk Svineproduktion. Sæd fra sådanne DanAvl L- og Y-orner må kun anvendes i besætninger, der via omsætteren har indgået aftale om Kernestyring® eller Opformering i DanAvl-systemet. Det skal på forhånd oplyses på hvilken KS-Station, ornerne skal opstaldes, samt hvor sæden skal bruges. Ornerne skal registreres i Dansk Svineproduktions Avlsdatabank, og der skal betales avls- og genafgifter (se nærmere om genafgifter nedenfor). Denne mulighed gælder ikke DanAvl D-orner.

Krydsningsorner kan på tilsvarende måde indsættes på udenland-ske KS-stationer, når Dansk Svineproduktion får oplysninger om, på hvilken KS-Station orner er opstaldet, ornen er registreret i Avlsda-tabanken, og der betales avls- og genafgifter.

Hurra for liberaliseringen. ❒ Af sekretariatschef Jens Agerlin Olsen · Dansk Svineavl

tlf.: 75 72 41 55 · mail: [email protected]

Fra 1. oktober 2006 opkræves genafgifter ved omsætning af alle avlsdyr og sæddo-ser fra DanAvl. Genafgifterne sikrer, at alle danske og udenlandske svineproducenter, der udnytter avlsfremgangen i DanAvl, bidrager til finansieringen af DanAvl – i forhold til den enkeltes forbrug af gener.

FormålDansk svineproduktion har efter konsultationer med Dansk Svineavl, Danavl Opfor-mering og Omsætterne besluttet at indføre genafgifterne på avlsdyr og ornesæd fra DanAvl. Genafgifterne skal afløse en stor del af de produktionsafgifter, som anvendes til udviklingsarbejdet i Danavl. Det betyder også, at den stadig stigende eksport af avlsmateriale kommer til at bidrage mere til avlsarbejdet. Slagtesvin produceret på basis af dansk avlsmateriale i udlandet betaler jo ikke produktionsafgifter.

Af direktør Orla Grøn Pedersen

Dansk Svineproduktion

tlf.: 33 73 26 69

mail: [email protected]

Genafgifter påavlsdyr og sæd

3

fortsættes side 4 ›

Hvem opkræver afgiften?De nye genafgifter opkræves sædvanlig-vis af omsætteren, men hvor der er tale om direkte handel mellem en Danavl-besætning og en producent, vil sælger skulle indbetale genafgifterne direkte til Dansk Svineproduktion. Afgifternes størrelse fremgår af tabellen, og de for-ventes i 2006/07 at indbringe et samlet provenu på 14-15 mio. kr.Det er aftalt, at genafgifterne anføres som en selvstændig linie på fakturaer for avlsdyr og ornesæd.

Samme afgift i ind- og udlandDer er ikke forskel på de afgifter, der skal betales af danske og udenlandske bru-gere af Danavl avlsmateriale. En forskels-behandling er ikke tilladt i henhold til

konkurrencelovgivningen. Det har kun været nødvendigt at lave en lille forskel mellem danske og udenlandske kerne-styringsbesætninger. Danske besætnin-ger køber specialsæd og betaler herved en genafgift. Det gør udenlandske be-sætninger ikke, og derfor pålægges de afgiften direkte på kernesoen. ❒

Genafgifter fra 1. oktober 2006

Avlskategori Kr. pr. enhed

Krydsningssopolt 9

Renracet sopolt 45

LL- og YY-orne 700

Øvrige orner 350

Produktionssæd 1

Specialsæd 9

Navnesæd, LL og YY 45

Navnesæd, farvet race 350

Kernesøer udland 45

Indførelsen af et nyt avlsmål følger et ganske bestemt mønster, der dels drejer sig om at fastslå behov og genetiske mu-ligheder, og dels om de praktiske aspekter ved at realisere det.

Hvad er et ”avlsmål”?I avlsarbejdet er vores målsætning at bidrage til den danske svinesektors løn-somhed – og dermed konkurrenceevne. Det sker gennem udvælgelse af grisene for en række egenskaber med betyd-ning for produktionsøkonomien og for afsætningen af slagteriernes produkter

Alle disse hensyn samles i ”avlsmålet”, der således er avlsarbejdets målsætning i praksis, dvs. et katalog over de egen-skaber, der i øjeblikket er fundet rele-vante at forbedre, samt en afvejning af de enkelte egenskabers betydning for produktion og afsætning.

Løbende justeringAvlsarbejdets målsætning, avlsmålet, justeres løbende. Afvejningen af egen-skaberne (den økonomiske vægtning) tilpasses i takt med ændringer i afreg-ningen for slagtesvin og produktions-økonomien i besætningerne. Nogle egenskaber falder ud af avlsmålet og nye kommer til.

Over de seneste år er den uønskede ud-gave af RN-genet fjernet og er dermed ikke længere en del af avlsmålet. Ind i avlsmålet er kommet F4-resistens, LG5 og senest holdbarhed.

IdéenIdéen til et nyt avlsmål kan have forskel-lige årsager, f.eks.:- Erfaringer fra praktisk svineproduk-

tion- Forventninger om nye eller ændrede

afsætningsforhold for svinekød- Nye genetiske erfaringer og resultater- Nye bioteknologiske eller statistiske

muligheder- Erfaringer fra andre avlssystemer

Men en ny egenskab i avlsmålet kom-mer altid til verden på grundlag af grun-dige genetiske og økonomiske analyser.

LG5LG5, der blev indført som nyt avlsmål i 2004, er et resultat af en omfattende da-taindsamling (Superso-projektet). Ana-lyser, gennemført på grundlag af kuld-størrelse og overlevelsesdata i grisenes første 3 leveuger, pegede på, at det tidli-gere avlsmål, FGK, med stor fordel kunne erstattes af LG5, som jo i modsætning til FGK indeholder en andel af genetisk

bestemt overlevelsesevne. Sideløbende blev der beregnet værdi af forbedringer i kuldstørrelse på femtedagen efter fa-ring. Naturligt nok er værdien langt hø-jere for en gris, der er 5 dage gammel i forhold til en nyfødt.

Effekten af denne avlsmålsændring blev dramatisk i form af ændringer i de en-kelte avlsdyrs indeks – altså en effektiv justering af indekset.

Soens holdbarhedHvor vi ikke på forhånd havde et fast-lagt mål for, hvad Superso-projektet skulle/kunne resultere i af nye avlsmål, var dette helt anderledes for det hidtil nyeste avlsmål, holdbarheden hos Land-race- og Yorkshiresøer.

Et nyt avlsmål bliver til

Af afdelingsleder Anders Vernersen,

Dansk Svineproduktion / DMA


4 | DANAVL MAGASINET | Nr. 23 · oktober 2006

Da det tilsyneladende ikke var muligt at løse avlsdyrenes holdbarhedsproblemer alene gennem avlsindsatsen for forbed-ret styrke, blev det besluttet at gennem-føre en række analyser af brugstidsdata fra opformeringsbesætningernes søer. Disse søer udsættes – til forskel fra sø-erne i avlsbesætningerne – kun i me-get begrænset omfang på grundlag af indeks, men i højere grad efter sygdom, bensvaghed, ufrugtbarhed mv. Det gæl-der specielt de unge søer. De nødven-dige data for disse analyser af opforme-ringssøerne er umiddelbart til rådighed i avlsdatabasen.

Det ville imidlertid være endnu bedre at hente disse holdbarhedsdata fra søer i produktionsbesætninger, men det ville kræve en omfattende indberetning på søer med kendt afstamning fra disse be-sætninger, og det lå (og ligger fortsat) ikke lige for.

Mål: Mere end ét kuld pr. soDerfor beregnes avlsværdital for hold-barhed på opformeringsdata, idet der er tilføjet endnu et kompromis. Vi regi-strerer kun, hvorvidt en so løbes igen med henblik på produktion af sit andet kuld. På den måde får vi en hurtig regi-strering, som giver mulighed for effektiv selektion uden unødig forlængelse af generationsskiftet i avlskernen, og vi sikrer os mod for høj grad af sortering af avlsdyrene efter indeks, hvilket ville for-styrre selektionen for holdbarhed.

Vore analyser viste en ganske høj arve-lighed for dette mål (knapt 20 %), og det er alt rigeligt for at kunne skabe avls-mæssig forbedring på effektiv vis. Hold-barhed blev da også efter en økonomisk vurdering af de mulige fremskridt umid-

delbart inkluderet i avlsmålet for Land-race og Yorkshire med henblik på at øge andelen af sopolte, der får mere end et enkelt kuld i sobesætningerne.

Bedre overlevelses blandt ungdyrNæste mulige avlsmål er netop nu ved at blive undersøgt: Registrering af af-gangstidspunkt og –årsag for LY-/YL-so-grise i opformeringskuld – fra fødsel til normalt slagtetidspunkt. Det skal danne grundlag for at vurdere, om vi kan gøre en avlsmæssig indsats for at forbedre overlevelsesevnen blandt ungdyr. Bag-grunden for dette tiltag er, at dødelig-heden tilsyneladende stiger i flere dyre-kategorier i svineproduktionen, hvorfor det naturligvis er vigtigt at få undersøgt, om vi ad avlsmæssig vej kan bidrage til løsninger på dette område.

Tidligere forsøg har vist, at der findes genetisk variation for overlevelse og livskraft hos svin. Bl.a. fandtes der i for-søget ”Avl mod lungesyge” betydelige, statistisk sikre forskelle i overlevelses-evnen blandt afkom af de Duroc-fædre, der blev anvendt i dette forsøg. Derfor omfatter dataopsamlingen – udover de allerede nævnte LY-dyr - også Duroc-af-kom på LY-søer i foreløbig én produkti-onsbesætning

Fra teori til praksisNye egenskabers vej til avlsmålet er, som det fremgår, vidt forskellig, men altid med baggrund i omhyggelige ana-lyser af de genetiske muligheder for at skabe fremgang samt af den økonomi-ske gevinst ved at inddrage egenska-ben i avlsarbejdet. Men før teorien kan omsættes til praksis følger endnu et par led i processen.

Før den endelige beslutning træffes diskuteres projektet med de direkte in-volverede parter, Dansk Svineavl og – i stadig flere tilfælde – DanAvl Opforme-ring, da de ekstra data fra opformerings-besætningerne i mange tilfælde kan fremskynde resultaterne. Denne diskus-sion omfatter:- Hvordan det praktiske avlsarbejde gen-

nemføres så enkelt, effektivt og billigt som muligt med et minimum af gener for besætningerne. Ofte gennemføres et pilotprojekt i nogle få besætninger for at få erfaringer på området og for at vurdere omfanget af ekstra arbejde og omkostninger, før alle besætninger inddrages.

- Kompensationen til avls- og opfor-meringsbesætningerne for eventuelt ekstraarbejde, ekstra omkostninger og gener ved projektet.

- Informationen om projektet til de berørte avls- og opformeringsbesæt-ninger, samt til svineproducenterne i almindelighed, der jo både skal høste frugten af projektet og betale omkost-ningerne ved det.

I en del tilfælde er det også relevant at inddrage KS-stationerne og omsæt-terne i diskussionen, da de enten skal medvirke i eller berøres af projektet.

Først da sættes avlsarbejdet med den nye egenskab til avlsmålet i gang. ❒

Anders Vernersen informererom et nyt avlsmål

En gruppe opformeringsejere samlet for attilrettelægge pilotprojektet vedrørendeafgangsregistrering for LY-sogrise

5

”Nu går det næsten, som det skal,” siger Jan Olesen, RIISHOLM. ”Problemerne med stenfostre i besætningen er nu stort overstået og alle overlevende smågrise klarer sig rigtig godt. Men nu ser vi nogen efterveer i form af uregelmæssige omløb-ninger hos nogle af de søer, der havde stenfostre i første kuld.”

Ændret fravænningsdagI dette nummer af DanAvl Magasinet følges der igen op på udviklingen i so-besætningen hos Jan Olesen, RIISHOLM ved Vildbjerg Ved besøget den 6. sep-tember deltog også KS-rådgiver Brian Pedersen, Hatting-KS. Han har skrevet en selvstændig artikel om erfaringerne på RIISHOLM med skift af fravænnings-dag fra onsdag til lørdag, se artiklen side 6.

”Nu tror vi på, at problemerne med sten-fostre er overstået,” konstaterer Jan og fodermester Brian Clausen. ”Vi ser en klar stigning i antal levendefødte, og antallet af stenfostre er nu på et normalt niveau. Gennembruddet kom for alvor, da de gylte, vi selv har løbet, begyndte at fare. De har præsteret ca. 1,5 levende-født gris mere pr. kuld, end de indkøbte gylte.Desuden trives alle overlevende små-grise helt fantastisk. De sælges alle sam-men til én fast aftager, som indtil nu kun har givet positive tilbagemeldinger.”

Uregelmæssige omløbningerDesværre har der til gengæld været problemer med uregelmæssige om-løbninger af en del af førstelægssøerne. De kommer alle i normal brunst efter fravænning og bliver insemineret. Men siden kommer de i brunst igen og lø-ber om på uregelmæssige tidspunkter – nogle 2-3 gange. Det gælder næsten udelukkende de søer, der gav stenfostre i første kuld, - jo flere stenfostre desto flere uregelmæssige omløbninger. ”Der-

for tager vi nu konsekvensen og slag-ter disse søer, så snart de kan erstattes af sopolte,” siger Jan. ”De er for dyre at lade blive stående, og nu vil vi have en ende på problemerne.”

Iflg KS-rådgiver Brian Pedersen kan pro-blemet ud fra hans observationer og snak i besætningen være forstærket af andre forhold:- at opmærksomheden på brunst ikke

har været helt i top,- at en del af fravænningerne skete på

skæve tidspunkter for at få holdindde-lingen til at falde på plads,

- at der er tale om en ny besætning,- at omløbningerne er sket i eftersom-

meren, hvor der erfaringsmæssigt kan være problemer med reproduktionen,

- at den ekstremt varme august måned kan have øget de traditionelle efter-sommerproblemer.

For at fylde de enkelte hold op, reduce-res antallet af søer nu lidt til de planlag-te knap 400 søer, hvorefter nye sopol-tene skulle kunne klare resten. Jan har

af sundhedsmæssige årsager besluttet, at der ikke skal indkøbes flere avlsdyr til besætningen. Også miljøornerne bliver produceret i besætningen. Rekrutte-ringsstrategien er i øvrigt nærmere be-skrevet i artiklen på side 6.

Lægger problemerne bag sig”Nu er besætningen kommet i god gænge, og der produceres et passende antal grise pr. kuld,” siger Jan. Men det er lidt af et tilbageslag med de mange om-løbninger af førstelægssøerne for øje-blikket. ”Vi har alle, inkl. Brian Clausen, været stærkt påvirket af problemerne i startfasen, men det forsøger vi nu at lægge bag os. Det gælder også skuf-felsen over den manglende interesse og opfølgning fra leverandøren af vores nye sobesætning og fra SPF-Selskabets side i den vanskelige periode. ❒

Optimisme på RIISHOLM

Jan kan nu for alvor glæde sig over de gode smågrise fra den nye besætning


”Vi er meget tilfredse med at have skiftet til fravænning om lørdagen”, kon-staterer Jan Olesen og hans fodermester Brian Clausen, RISSHOM ved Vildbjerg. ”Allerede nu er vi sikre på, at vi aldrig går tilbage til onsdagsfravænning.”

Oplagt tidspunkt for skiftaf fravænningsdagI forbindelse med totalsanering af so-besætningen på RIISHOLM primo 2006, blev det drøftet at forlade den traditio-nelle fravænningsdag, onsdag, og i ste-det fravænne eksempelvis lørdag. Hvis ændringen skulle gennemføres, var det oplagt at gøre det i forbindelse med saneringen, idet det er langt mere be-sværligt i en besætning med fuldt tryk på produktionen.

Men inden beslutningen blev taget vejede Jan og hans fodermester Brian Clausen fordele og ulemper ved skift af fravænningsdag op mod hinanden. Fordelen er, at hovedparten af faringer-ne skubbes til hverdagene, hvor det er lettere at skaffe arbejdskraft til en øget overvågning samt til kuldudjævning og til rettidig etablering af ammesøer. Det-te skulle igen gerne resultere i en lavere dødelighed i dieperioden. Ulempen er

selvfølgelig, at der skal fravænnes om lørdagen. Lørdagsfravænning i praksisRent praktisk fungerer systemet således. Hver tredje lørdag, når der fravænnes, flyttes søerne til løbeafdelingen, og det tager ca. en time. Smågrisene får lov til at gå i farestalden til mandag morgen, hvilket har vist sig at give den sidege-vinst, at de selv løber ud af farestierne. Det vil de normalt ikke gøre, hvis de flyt-tes samtidig med søerne.

Søerne brunstkontrolleres hver dag ef-ter fravænning. Hovedparten af søerne insemineres fra onsdag til og med fre-dag. Dermed er det kun ”overstår-omlø-bere” og polte, der skal tjekkes i week-enden. Løbeafdelingen er opbygget så man kan gøre brug af ”AH-HA-effekten”. De første tre dage efter fravænning luk-kes ornen hver dag ind foran søerne for at brunststimulere dem. Samtidig bliver der i disse dage holdt øje med brun-stige søer, der insemineres ved stående brunst. Tirsdag holder ornen pause fra søerne, og først onsdag præsenteres han igen i løbeafdelingen. Onsdag for-middag insemineres de søer, som viser brunst. Torsdag og fremad laves der

brunstkontrol to gange dagligt på de fravænnede søer. De insemineres med det samme ved stående brunst og igen ca. 24 timer senere. Søer med en kort brunst insemineres to gange på samme dag.

Stop for indkøbDen nye besætning er på ca. 370 søer, og Jan har valgt at køre med 3 ugers holddrift, hvilket giver en holdstørrelse på ca. 45-50 søer. Efter saneringen har Jan desuden valgt at lukke besætnin-gen helt for indkøb af avlsdyr. Den frem-tidige avlsstrategi består i produktion af polte ved en kombination af Zig-Zag og avl på en kerne af 16 L-søer.

I den gamle besætning blev sopoltene udvalgt efter de søer, der fik mange gri-se, og som havde et godt yver og stærke ben. Jan overvejer dog nu at tilmelde sin nye besætning til Kernestyring®.

Produktionssøerne insemineres med D-produktionssæd, og der bruges L- og Y-specialsæd til Zig-Zag-produktion af krydsningshundyr. For at få adgang til de bedst mulige indeks har Jan og Brian valgt at acceptere ornesæd fra det PRRS-vaccinerede KS-orner. Sæden leveres onsdag på første tur fra Hat-ting-KS og opbevares i klimaskab ved en temperatur på 16-18° C. Ved korrekt opbevaringstemperatur er D-produkti-onssæd fuldt befrugtningsdygtig i op til 4 døgn efter tappetidspunktet. Det be-tyder, at der normalt leveres sæd på før-ste tur onsdag og anden tur fredag i de uger, hvor holdet skal insemineres. I de øvrige uger indkøbes sæd til sopolte og omløbere én til to gange efter behov.

Til produktion af LY-hundyr i kernebe-sætningen leverer Hatting-KS Special-sæd med højest mulige indeks på første tur mandag, onsdag, og fredag. Ved at bestille specialsæd til disse dage, kan produktionsbesætninger blive ligestillet med opformeringsbesætninger ved for-

Ny fravænningsdag

Af KS-rådgiver Brian Pedersen · Hatting-KS


Af KS-rådgiver Brian Pedersen · Hatting-KS


Brian Pedersen giver gode råd om reproduktion til fodermester Brian Clausen

7

delingen af sæd. Til vedligehold af den renracede kerne anvendes Navnesæd.

Bedre styr på sopoltenes brunstSom nystartet besætning har det været en stor udfordring at få passet poltene ind i 3-ugers holddrift. Det blev yder-ligere kompliceret af en periode med mange omløbere. Et ”løbehold” omfat-ter perioden fra fravænning til dagen før det næste hold skal fravænnes. Når et løbehold (45-50 søer og polte) er fyldt op, er der ”løbestop”. Indtil nu har Brian ikke registeret brunsttidspunktet på de polte, som ikke kom med i et løbehold. Dette er resulteret i, at der efterhånden findes en del gamle polte, der ikke viser brunsten særlig tydeligt. De risikerer at blive slagtet ud, da de formentligt aldrig bliver løbet. For at undgå dette problem i fremtiden, vil Brian ved hjælp af forskelligt farvede øremærker fra nu af registrere tidspunk-tet for første og senere brunst på alle sopolte inkl. dem, der viser brunst, men ikke skal løbes. På den måde har han hele tiden et overblik over, hvornår de enkelte polte kan forventes at komme i brunst næste gang.

De første erfaringer godeDe første erfaringer fra besætningen vi-ser, at enkelte faringer sker søndag. Men det har kun været 2-3 stk., og disse før-ste faringer er som regel ikke noget pro-blem, da de mere eller mindre går af sig selv. Hovedparten af faringer kommer fra mandag til torsdag, hvilket betyder, at alt omkring pattegrisene er ordnet inden næste weekend. Indtil videre har ændringen af fravænningsdagen givet den gevinst, at dødeligheden i diegiv-ningsperioden er reduceret fra ca. 12 % til nu 6 %.

Ifølge Jan og Brian har ændringen af fravænningsdagen til lørdag så mange fordele, at de aldrig vil vende tilbage til

fravænning ons-dag. ”Det kan undre, at der ikke er mange flere, der gør li-gesom os,” siger Jan. ”men det skyldes forment-lig flere forhold:- Krav fra smågriseaf-

tager, der er afhængig af bestemt slagtedag

- Tradition- Frygt for ikke at kunne få den rigtige

kvalitet af sæd fra KS-stationerne” ❒

En indledende økonomisk analyse af en national sanering for visse sygdomme viser en samlet nettogevinst for dansk svi-neproduktion på flere hundrede millioner kroner – set over 20 år. Delsanering vil være en smule mere omkostningseffektiv investering end totalsanering.

Flere metoder kan anvendesMan kan nedsætte eller helt fjerne pro-blemer med smitsomme produktions-sygdomme i svineproduktionen på flere måder. Behandling med antibiotika og vaccination er de klassiske tilgange til

problemet, men også optimale drifts-systemer i bred forstand spiller en rolle. Man kan angribe sygdommene på to måder: 1) fuldstændigt fjerne smitstof-fet fra besætningen (sanering) eller 2) kontrollere smittespredning og immu-nitet ved etablering af et robust drifts-system. Begge tilgange er centrale, hvis man skal tage strategiske beslutninger. Den kraftige strukturudvikling, der er sket og vil ske over de kommende år, kan danne grundlag for overvejelser omkring en national strategi på sund-hedsområdet.

Af:

Afd. dyrlæge Poul Bækbo

Dansk Svineproduktion /DMA,

tlf.: 87 71 40 44


Økonom Stine Gissel Goldbach

Dansk Svineproduktion /DMA

tlf.: 33 73 25 27


Afd. leder Finn Udesen

Dansk Svineproduktion /DMA

tlf.: 33 73 26 99


National saneringfor sygdommeEN COST-BENEFIT ANALYSE



Forebyggelse ved sanering Den absolut sikreste måde at forhindre udvikling af smitsomme sygdomme er at undgå, at besætningen huser smit-stofferne. Det opnår man for nogle sygdomme ved totalsanering med ind-sættelse af en ny, ren besætning (SPF-metoden) eller ved delsanering, hvor soholdet forbliver i besætningen.

National saneringOvervejes en national sanering, har vi i dag en relativ stor kerne af avls- og op-formeringsbesætninger med SPF-status (tidligere SPF-X), der kan bidrage med erstatningsdyr til sanerede besætninger. I forbindelse med sanering er kun de sygdomme relevante, som vi i forvejen har danske erfaringer med i forhold til sanering og deklaration for frihed. Dette er en forudsætning for, at man kan re-kruttere nye smittefrie suppleringsdyr uden risiko. Manglende mulighed for at deklarere en besætning fri er bl.a. også årsagen til, at sygdomme som regional tarmbetændelse (Lawsonia) og PMWS ikke er medtaget i det følgende.

Ved totalsanering til SPF opnår man for-bedring af produktiviteten pga. frihed for: Alm. lungesyge, ondartet lungesyge, PRRS, nysesyge, dysenteri, skab

Ved delsanering opnår man forbedring af produktiviteten pga. frihed for: Alm. lungesyge, PRRS, dysenteri, skab

Cost – benefit analysenI den økonomiske analyse estimeres først omkostninger (costs) og gevinster (benefits) på besætningsplan. Dernæst beregnes de nationale costs og benefits efter en strategi, hvor landet saneres fortløbende i 10 adskilte regioner over en 12-årig periode. Både totalsanering og delsanering blev analyseret.

Ved totalsanering udsættes hele besæt-ningen og en ny indsættes. Estimerede omkostninger inkluderer tabt DB under afvikling/indkøring og i tomperioden, tab på udskiftning af avlsdyr samt ren-gøringsomkostninger.

Ved delsanering fjernes alle dyr under 10 måneder fra besætningen, og der gennemføres en 2 ugers medicinerings-periode. Estimerede omkostninger in-kluderer tabt DB ved faringsstop samt tabt DB under afvikling/indkøring af smågrise- og slagtesvinestalde, rengø-ringsomkostninger samt medicin.

Effekten af sanering af samtlige besæt-ninger i Danmark ved hhv. totalsanering og delsanering forventes at øge produk-tiviteten i gennemsnit for alle besætnin-ger. Benefits ved en sanering er estime-ret på baggrund af antagelser omkring øget tilvækst, reduceret foderforbrug, mindsket dødelighed samt øget antal fravænnede grise pr. so.

Cost-benefit analyse afnational sanering Med de skitserede beregningsforudsæt-ninger fordeler de samlede bruttoforde-le henholdsvis de samlede omkostnin-ger ved eksempelvis totalsanering sig over en 30-års periode, som vist i figu-ren nedenfor.

Omkostninger (costs) og værdisatte fordele (benefits) er regnet i faste priser (prisniveau 2006). Umiddelbart er det svært at sammenligne omkostninger ”i dag” med fordele, der først høstes over en længere årrække engang ude i fremtiden. Dette håndteres ved at ud-regne projekternes nutidsværdi, hvor costs og benefits, som falder på forskel-lige tidspunkter, tilbagediskonteres til et bestemt år og derefter summeres. Med diskonteringen vægtes omkostninger og værdisatte fordele, som falder tidligt i perioden, tungere end omkostninger og værdisatte fordele, som falder senere i perioden. Generelt gælder, at et renta-belt projekt er kendetegnet ved en po-sitiv nutidsværdi.

Langsigtet investeringI tabellen nedenfor angives nutidsvær-dien af nettofordelene på nationalt ni-veau ved en totalsanering henholdsvis delsanering – i begge tilfælde både for en 15-års, en 20-års og en 30-års perio-de (alle perioder indeholdende selve sa-neringsperioden). I samme tabel er vist forholdet mellem de samlede benefits og de samlede costs set over henholds-vis en 20-års og en 30-års periode. Dette forhold, B/C-forholdet, er større end 1, når et projekt er rentabelt og udtrykker projektets omkostningseffektivitet.

Resultaterne viser, at set over en 15-års tidsperiode er hverken totalsanering el-ler delsanering rentable, hvorimod hvis der anlægges en længere tidshorisont – f.eks. 20 eller 30 år – så er begge sa-neringsmetoder rentable. Delsanering

Nutidsværdi (mio. kr.) og B/C-forhold ved 2,5 % realrente

Totalsanering Delsanering

Nutidsværdi 15 år -1662 -842

Nutidsværdi 20 år 825 671

Nutidsværdi 30 år 4965 3191

B/C-forhold 20 år 1,1 1,2

B/C-forhold 30 år 1,8 1,9

9

0100200300400500600700800

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29

År

Mio

. kr (

fast

e pr

iser

)

BruttofordeleOmkostninge

Totalsanering: fordeling af bruttofordele og omkostninger over tid

har dog et lidt højere B/C forhold og er derfor tilsyneladende marginalt mere omkostningseffektiv.

Det skal afslutningsvis nævnes, at denne cost-benefit analyse skal betragtes som en indledende og relativt grov analyse.❒

I DanAvl Magasinet, august 2005 fortalte vi om SPF-saneringen af og de første resultater fra besætningen hos gdr. Torben Povlsen, LEDSTEDLUND i Frørup ved Nyborg. De gode resultater er blevet endnu bedre siden (se fakta-boksen). ”Det skyldes ikke mindst en fantastisk engageret indsat fra mine medarbejdere,” oplyser Torben. ”Ja, vi har for øjeblikket svært ved at få armene ned. Nu skal der fokus på at få de sidste ting med, for potentialet i besætningen

er ikke fuldt udnyttet endnu, - så vi har stadig nye mål for øje.”

Alle sopolte blev oprindeligt indkøbt hos Henrik og Peter Oldenbjerg, opfor-meringsbesætningen TJØRNTVED på Langeland, men siden den fik konstate-ret PRRS i vinteren 2005/06, er sopoltene indkøbt hos Karen Bjerg og Søren Olsen, opformeringsbesætningen BÆKLUND ved Hårby. Alle smågrisene sælges ved 30 kg til to faste aftagere. Samtidig med saneringen gik Torben over til at fravænne smågrisene om søndagen, hvilket han og medarbejderne fortsat er meget tilfredse med. ❒

Produktionsresultater på LEDSTEDLUND

Periode12.05.05 –30.05.05 *

01.01.06 –30.03.06

31.03.06 –29.06.06

30.06.06 –03.10.06

Fravænnede kuld, stk. 71 293 339 347

Heraf førstelægskuld, % 100 16 17 23

Levendefødte grise/kuld, stk. 13,0 14,7 14,9 14,8

Fravænnede grise/kuld, stk. 11,6 12,9 12,8 12,9

Producerede grise pr. årsso + gylt, stk. 29,9 29,4 29,6 30,6

Faringsprocent 90 90 92 93

Tilv. hos fravænnede grise, g/dag - 494 535 487

* De første resultater efter SPF-saneringen, omtalt i DanAvl Magasinet, august 2005

Torben Povlsen

Svært at få armene ned


”Hatting-KS’ rolle er at sprede avls-fremgangen fra DanAvl så effektivt som muligt til danske svineproducenter,” un-derstreger direktør Per Nyby Pedersen. ”Det gør vi bl. a. gennem en meget syste-matisk virksomhedsdrift.”

Vejen til Hatting-KSPer Nyby Pedersen (51 år) er født og opvokset på en landejendom i Midtjyl-land og blev efter studentereksamen og landbrugsuddannelse agronom fra Landbohøjskolen i 1981. Umiddelbart derefter blev han ansat i sekretariatet i Landsudvalget for Svin, som han forlod efter et par år for at prøve kræfter som ledende svinekonsulent i Hjørring.

To år senere vendte han tilbage til Axel-borg, hvor han arbejdede med stalde og fodersystemer i Rullende afprøvning, indtil han blev leder af den nyoprettede reproduktionsafdeling. Her arbejdede han bl.a. med forsøg og udvikling vedr. KS, hvilket medførte en tæt kontakt til alle DanAvl-KS-stationer. Det gav ham naturligvis både interesse for og indsigt i KS-forhold, og derfor var det naturligt for ham at søge stillingen som direktør for Hatting-KS, da den blev ledig i 1998.

Store besætninger bruger mere KS”Da jeg overtog posten som direktør, solgte Hatting-KS ca. 30.000 sæddoser pr. uge, og nu sælger vi over 80.000 do-ser,” oplyser Per. ”Tidligere var Danmark bagefter f.eks. Holland i anvendelsen af KS, - det er vi ikke længere. Der er flere årsager til denne udvikling. For det før-ste er de danske svinebesætninger lø-bende blevet større, og al erfaring viser, at store besætninger bruger mere KS. Det skyldes formentlig, at jo større be-sætningerne bliver, desto mere fokus har de på effektiviteten. Det kræver dyg-tige og engagerede medarbejdere, lige-som stigende effektivitet i sig selv øger medarbejdernes engagement.

”Nem og let!”For det andet er vi i Hatting-KS gået meget målrettet efter at sætte kunden i fokus. Vores grundidé er hele tiden at tilpasse både produktet (ornesæd) og indpakningen (service og distribution) efter, hvad kunderne ønsker og har be-hov for.

Det er bl.a sket ved at ansætte dygtige og erfarne specialister til de forskellige opgaver, hvilket den stigende omsæt-ning i virksomheden har gjort mulig. Desuden har vi centraliseret styringen af virksomheden, så kunden oplever os som en sammentømret enhed. Kunden får den samme behandling, service og information, uanset hvilken afdeling el-ler medarbejder, han henvender sig til eller bliver betjent af. Det understøtter vi ved at operere med et fælles telefon- og EDB-system for hele virksomheden, så kunden faktisk ikke lægger mærke til, hvor i huset henvendelsen bliver besva-ret.

Vi er pt. i gang med at samle og indar-bejde alt dette i vort nye koncept, som vi kalder:”Nem og let”, hvilket skal være kundens oplevelse af vore produkter og service.”

Det hele på skærmenPer fortæller, at han fra sin tid med for-søgsopgaver i Landsudvalget for Svin har lært betydningen af systematik, re-gistrering og opfølgning. Det har han efterhånden gennemført overalt i H-KS, hvilket han demonstrerer i praksis på sin computerskærm. Her kan han hente oplysninger og statistik om næsten alle detaljer i hele virksomheden. Det er ba-seret på et CRM-systemet (Custom Rela-tion Management) fra Navision. Alle pro-grammer udvikles og tilrettes af firmaet Columbus IT i Århus og Kommunedata i Ballrup står for al EDB-driften.

”Vi har valgt at outsource er række op-gaver,” oplyser Per. ”F.eks. vil vi ikke selv ansætte EDB-folk. På denne måde kan vi relativt let og billigt skifte leverandører på dette meget vigtige område. Også personaleudviklingsopgaverne (HR-funktionerne) køber vi ude i byen efter behov.”

Tilfredsheden undersøges”Når vi nu er så kundefikserede, er det naturligvis altafgørende, at kende kun-dernes ønsker og behov samt deres tilfredshed med samarbejdet med Hat-ting-KS,” fortsætter Per. ”Derfor gen-nemfører vi hvert år en tilfredshedsun-dersøgelse blandt et udsnit af vore ca. 3.000 kunder. Det er den eneste måde, hvorpå man kan afdække kundernes reelle behov og væsentlige problemer i virksomheden. Uden en sådan undersø-gelse kommer man let til at løbe rundt

Systematik er nøgleordet for Hatting-KS

Direktør Per Nyby Pedersen

11

efter enkelte, højtråbendes kunders personlige kritik, baseret på en tilfældig, uheldig oplevelse. Undersøgelsen fore-tages af et professionelt, uafhængigt bureau.

Som handels- og servicevirksomhed er vi også meget afhængige af, hvor-dan vore 300 medarbejdere optræder overfor kunderne. Det afhænger igen af, hvordan vi uddanner og opdaterer medarbejderne – og af, hvordan de har det på arbejdspladsen i det daglige. Her gælder det samme som med kunderne: Vi skal kende medarbejdernes reelle op-fattelse af virksomheden og deres arbej-de. Derfor investerer vi hvert år også en uvildig tilfredshedsundersøgelse blandt medarbejderne. Vi anser de to under-søgelser for en nødvendig investering, som giver os et solidt grundlag at vide-reudvikle virksomheden på.”

18 % af kundernekøber 50 % af sædenHatting-KS årlige omsætning ligger på ca. 300 mio. kr. Heraf kommer ca. 200 mio. kr. fra salget af ornesæd, ca. 75 mio. kr. fra produktsalget og de sidste ca. 25 mio. kr. fra distributionen af sæd og produkter. Blandt Hatting-KS’ 3000 kunder, går 50 % af sædsalget til ca. 550 storkunder, som Hatting-KS derfor har særligt fokus på. Det sker bl.a gennem en meget tæt opfølgning på eventuelle udsving i disse kunders sædkøb. På Per’s computerskærm kan han følge med i disse udsving i forhold til virksomhe-dens forventninger (budget) og, hvad der er endnu vigtigere, årsagen til ud-svingene.

Masser af muligheder i udlandetH-KS har nogenlunde konstant ca. 86 % af markedet for ornesæd i Danmark. Per anslår, at knap 70 % af søerne insemine-res med sæd fra Hatting-KS, og at dette formentlig vil kunne stige til omkring 75 %. ”Men så er der masser af muligheder for at sælge sæd til udlandet,” mener han. ”Det er imidlertid ikke op til Hat-ting-KS, idet denne opgave ligger hos vores søsterselskab, Danbred Internatio-nal (DBI), det tidligere SEA.

Eksporten af avlsdyr og ornesæd fra DanAvl bliver ofte diskuteret og kriti-seret, men jeg har svært ved at se ska-

devirkningen af denne eksport. Hvorfor fokusere så meget på eksporten af ca. 30.000 avlsdyr til Tyskland, der vel maksimalt kan resultere i 600.000 slag-tesvin pr. år, når man samti-dig vælger at se helt bort fra eksporten af ca. 4 mio. smågrise og slagtesvin til samme marked.”.

Fald i Intern-KSHatting-KS forventer at sælge 4,2 mio. sæddoser til næste år. Ca. 75 % af søerne i Danmark in-semineres, mens der anvendes na-turlig bedækning eller Intern-KS til resten. ”Tilsyneladende er der ikke læn-gere nogen vækst i brugen af Intern-KS,” konstaterer Per. ”Tværtimod sker der nu et fald, når vi måler det på vores salg af sædfortyndervæske. Der er stadig en del producenter, der forsøger sig med Intern-KS, men hurtigt dropper det igen. Metoden kan være lønsom i større be-sætninger (over 1.200 søer), men den kræver viden og stor omhyggelighed. Derfor vil brugen af Intern-KS afhænge af holdning, interesse og ressourcer hos ejer og/eller medarbejdere.”

Satser på innovationVed siden af sædsalget har Hatting-KS som bekendt et stort salg af produkter. Det er steget med 11 % i forhold til sid-ste år, og stigningen forventes at fort-sætte. Men det vil ske indenfor det nu-værende produktområde. Til gengæld er det besluttet, at Hatting-KS i fremti-den skal satse på innovation, herunder:- Udnytte samarbejdsmuligheder med

f. eks. andre indenfor sektoren og med produktleverandører

- Videreudvikle KS-metoden. Hatting-KS bruger sammen end de to private KS-stationer pt. ca. 2 mio. kr./år på forsk-ning og udvikling.

- Iværksætte det nye koncept: ”Nem og let!”

- Udvikle pakkeløsninger, der klart illu-strerer kundens fordel ved at handle med Hatting-KS (vedr. produkt, øko-nomi og service mv.). Det kunne evt. være ved at integrere Kernestyring® i pakkeløsningen til kunder med hjem-meavl, - en kundeservice, som Hatting-KS dog ikke forventer selvstændig ind-tjening på.

- Eksport at know how på KS-området. Der er flere interessante kontakter, hvor Finland allerede er i gang. Herun-der levering af færdige koncepter for drift af KS-stationer, distribution mv. (pakkeløsning)

- Etablere produktsalg i udlandet

Vi skal være årvågne i DanAvl”DanAvl er et fantastisk godt avlssystem, som vi i Hatting-KS er glade for at være en del af,” siger Per. ”Det er godt nok et autoritært system, styret af Dansk Svi-neproduktion og med avlerne som en slags ansatte driftsledere. Men det fun-gerer særdeles godt i sammenligning med andre avlssystemer og –selskaber.

Måske skal vi passe på ikke at blive for selvtilfredse i DanAvl, for der er også andre gode avlssystemer. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis DanAvl-


iVÆRD AT VIDE


OPFORMERINGSBESÆTNINGER

Dansk Svineproduktion har den 23. august 2006 godkendt:ESKEBJERG OPFORMERINGEskejergvej 13, Hundstrup, 5762 Vester Skerningetilhørende gdr. Carsten Jørgensensom opformeringsbesætning nr. 432,Tlf.: 62 24 46 15

HJELM I/S, Hjelmgade 23, 4780 Stegetilhørende Karsten og Morten Hansener den 14. september 2006 ophørtsom opformeringsbesætning

Indenfor DanAvl opgøres salget af avlsdyr og ornesæd pr. ”prisår”, (dvs. aprilår). Allerede nu kan det slås fast, at prisåret 2006/07 vil slå alle rekorder i salg af sopolte og ornesæd, mens ornesalget fortsat går ned.

Salg fra DanAvlSalg i prisåret 2006/07 1. april 2006 – 31. marts 2007

Budgetteret Forventet

HundyrRenracede fra avlsbesætninger, stk. 7.430 10.530

Renracede fra opformeringsbesætninger, stk. 30 500

Renracede, i alt, stk. 7.460 11.030

Krydsningshundyr i Danmark, stk. 245.000 270.000

Krydsningshundyr til eksport, stk. 53.000 60.000

Krydsningshundyr, i alt, stk. 298.000 330.000

Hundyr i alt, stk 305.460 341.030

OrnerRenracede, stk. 1.310 1.110

Krydsninger, stk. 1.790 1.540

I alt, stk 3.100 2.650

Ornesæd Ornesæd, doser 4.752.520 4.808.970

REKORDSALG AFSOPOLTE OG ORNESÆD

For første gang nogensinde er der nu mere end 50.000 opformeringssøer i DanAvl, hvil-ket er en stigning på knap 16 % indenfor det seneste år. Udviklingen hænger naturligvis sammen med det stærkt stigende hundyr-salg, og begge dele ser ud til at fortsætte.

Opformeringssøer i DanAvl Antal søer pr. 1. oktober

2005 2006

Landrace i rene opformeringsbesætninger., stk. 25.935 30.188

Yorkshire i rene opformeringsbesætninger., stk. 11.428 14.614

Søer i kombinerede avls-/opformeringsbesætninger, stk. 4.327 5.226

I alt, stk. 44.116 51.033

OVER 50.000OPFORMERINGSSØER

Ca. 40 % af den samlede sobestand i Danmark får nu tilført den løbende ud-skiftning af sopolte fra en DanAvl-leve-randør. På blot 12 mdr. er der kommet yderligere 25.000 søer til den gruppe, der suppleres via indkøb af sopolte. Den udvikling har flere årsager: - Soholdet holdes opdateret med den løbende avlsfremgang, dvs. med de søer, der har de bedste egenskaber for

at give livskraftige grise, og som har den bedste styrke og længste holdbarhed. - Du undgår tomme farestier, når der løbende leveres tilstrækkelig med løbe-klare sopolte.- Det er en let løsning, der ikke kræver ekstra arbejde eller ekstra staldkapaci-tet til hjemmeavl.- Du undgår blandingen af renracede, LY- og 3- eller 4-racekrydsningsgrise.

salg, og begge dele ser ud til at fortsætte.

FLERE INDKØBER SOPOLTENE

13

systemet er så godt, som vi selv hævder, hvorfor er det så ikke DanAvl-gener, der dominerer markedet i EU – først og fremmest i Tyskland? Er det, fordi vi er for lunkne og ikke for alvor vil satse på eksporten af gener? Det er jo bl.a. be-sluttet, at vi ikke vil investere langsigtet i at udvikle eksporten, - som de konkur-rerende avlsselskaber og -systemet gør det.

Vi skal desuden passe på, at vi ikke går i stå i DanAvl, nu da konkurrenten PIC har kastet håndklædet i ringen. Der ligger en latent risiko i, at diversiteten (variati-onen) er lille - både i vores begrænsede avlspopulation og i avlsledelsen, der er baseret på ganske få personer. Vi kan blot se på SAS, der i alt for lang tid glem-te at være opmærksom på udviklingen i den internationale luftfart. Den samme risiko lurer naturligvis hos os i Hatting-KS, og den er vi meget bevidste om.

DanAvl i fremtidenSelvom DanAvl er en enhed, har de for-skellige aktører alligevel hver vores klart adskilte opgaver, hvor Hatting-KS’ op-gave er at sælge mest mulig sæd. Derfor finder jeg det overflødigt, at der anven-des midler til at markedsføre DanAvl ge-nerelt, når der oven i købet ikke længere er noget konkurrerende avlssystem i landet. De enkelte aktører gennemfører jo deres egen markedsføring.

DanAvl skal nok klare sig i fremtiden, når blot vi hele tiden husker at fokusere på svineproducenternes økonomi i avlsar-bejdet. Jeg kan sagtens forestille mig DanAvl som Europas avlsdyrleverandør om ti år, - hvis vi selv vil det og satser på det..

Glad for genafgiftenSom den klart største KS-station i landet, er det naturligt, at vores virksomhed skal

trække læsset på KS-området i Danmark Men efter indførelsen af den nye dat-terselskabspolitik i Danske Slagterier er Hatting-KS pålagt at præstere et større overskud end hidtil og aflevere end del heraf til moderselskabet – til gavn for alle andelshavere. Det stiller os lidt rin-gere i konkurrencen med de private KS-stationer, der jo ikke på samme måde skal bidrage til fællesskabet. Derfor er vi glade for, at der nu er indført genafgifter på avlsdyr og sæd, da det jo reducerer denne konkurrencemæssige ulempe og sikrer, at alle brugere af DanAvl kommer til at bidrage til finansieringen af det faglige arbejde i DSP. ❒

fortsat fra side 11

HATTING-KS GÅR UDENLANDS

Som led i den øgede kommercialisering af Danske Slagte-riers datterselskaber tilbyder Hatting-KS nu sin viden og ekspertise om indretning og drift af KS-stationer og KS-systemet i udlandet. Det første projekt er allerede i gang i Finland.

LÆS OM DANAVL OGDANAVL-BESÆTNINGERNEPÅ: www.danavl.dk

Husk, at du på DanAvl’s hjemmeside kan hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr.Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for ny-lig? De kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud.

Læs, hvordan du bruger avlssystemet på:

www.dansksvineproduktion.dk

Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL”

Her finder du en masse nyttige oplysningerog råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvlud fra dine ønsker og behov.


Avl for resistens mod smågrisediarré blev påbegyndt i 2003, og teoretisk set er der en betydelig gevinst at hente. Men det varer et stykke tid endnu, før svineprodu-centerne kan høste frugterne af projektet, og det medfører mindre avlsfremgang for andre egenskaber, mens det står på.

Redskabet mangledeSom det vil være de allerfleste bekendt, er ”F4-resistens” en del af avlsmålet for Duroc, Landrace og Yorkshire. F4-resi-stens er den daglige benævnelse for genetisk resistens mod en bestemt coli-diarré. Helt nøjagtigt dækker resi-stensen coli-undertyperne 149 F4 ab/ac. Denne genetiske resistens er der i 2003 udviklet og patenteret en DNA-test for. Testen er udviklet af Landbohøjskolen i København, bl.a. med støtte fra Dansk Svineproduktion. Det har imidlertid længe (i hvert fald fra begyndelsen af 1970’erne) været kendt, at der fandtes genetisk betinget resi-stens mod coli-diarré, men et redskab til effektiv selektion for coli-resistens blev altså først tilgængeligt for tre år siden.

Pris: Et halvt års ”normal”avlsfremgangDansk Svineproduktion besluttede efter nøje analyser at inddrage resistens mod E. coli 149 F4 ab/ac i avlsarbejdet med

L-, Y- og D-racerne fra september 2003. Forud for denne beslutning blev det vurderet hvilken gevinstmulighed, der ligger for dansk svineproduktion, hvis alle grise bliver resistente mod denne type coli. Desuden blev omkostninger-ne ved at afsætte avlsmæssig kapacitet til dette formål forsøgt bedømt.

Konklusionen blev:- Dansk svineproduktion mister for-

mentlig i størrelsesordenen 200.000 smågrise årligt på grund af fravæn-ningsdiarre, forårsaget af coli-typerne 149 F4 ab/ac.

- De avlsmæssige omkostninger i form af mistet avlsfremgang for andre egenskaber i den periode, hvor F4-re-sistensen udbredes til alle dyr i avlspo-pulationerne, vil alt i alt svare til ca. et halvt års ”normal” avlsfremgang i en af hundyrracerne.

Denne mistede avlsfremgang modsva-rer værdien af ca. 100.000 reddede små-grise pr. år).

Der er med andre ord penge i projektet, hvis forudsætningerne holder stik. Dertil kan lægges et andet vigtigt forhold på plussiden, nemlig at svineproduktionen får mulighed for at begrænse antibio-tikaforbruget til fravænnede grise.

UsikkerhedsmomenterKonsekvensberegningerne har dog usikkerhedsmomenter. Det er særdeles vanskeligt at vurdere, om forudsætnin-gerne holder, både økonomisk og biolo-gisk. Især biologisk har det (indtil videre) vist sig umuligt at skaffe ordentligt for-søgsmæssigt grundlag for at bedømme effekten af resistensen i praksis. På dette felt er vi derfor henvist til laboratorie-baserede konklusioner og de praktiske observationer, vi har kunnet gøre f.eks. på Bøgildgård.

Allerede langt i avlenArbejdet med at gøre avlspopulatio-nerne resistente gennemføres ved at anvende F4-resistente orner i avlsbe-sætningerne – og gradvist også i opfor-meringsleddet. Vi er efterhånden kom-met langt med arbejdet i avlspopulatio-nerne. Her er resistensfrekvensen blandt ungdyr nu over 90 % i Duroc, ca. 75 % i Yorkshire og 35 – 40 % i Landrace. Især Landrace er forbedret meget, idet kun 1 % af avlsdyrene i denne race var resi-stente, da programmet startede.

Men der ligger fortsat nogle års arbejde med projektet foran os, før avlspopu-lationerne er helt fri for F4-følsomhed. På et tidspunkt skal somaterialet testes igennem, - efter planen dog først, når frekvensen af resistente dyr skønnes at være meget høj.

F4-resistens mod lavere indeksFor opformeringsbesætningerne har projektet i starten én uheldig effekt. Da der stilles krav om anvendelse af F4-re-sistente orner til renracet opformering (og på sigt også til krydsningsopfor-mering), må der nødvendigvis gås på kompromis med den indeksmæssige kvalitet af ornerne, fordi der simpelthen

Avl mod smågrisediarré tager tidAf afdelingsleder Anders Vernersen

Dansk Svineproduktion / DMA


bliver færre KS-orner at vælge imellem. Det er jo lige netop her de avlsmæssige konsekvenser dukker op. Det er her, at fremgangen i de øvrige avlsegenskaber begrænses som beskrevet ovenfor.

Effekt i produktionsleddetVores vurdering er, at med de produkti-onsdyr (LY-sopolte og Duroc/HD-orner), der sendes ud til svineproducenterne nu, vil ca. 50 % af slagtesvineafkom-met være F4-resistent. Før strategien

startede lå dette niveau på ca. 28 %. Vi ved ikke, hvor meget resistensniveauet skal hæves, før producenterne vil opleve reelle forbedringer i eller fuld resistens mod fravæningsdiarré, forårsaget af coli 149 F4. Men der er næppe tvivl om, at niveauet skal være væsentligt højere end det er i øjeblikket.

Det er primært udviklingen på LY-siden, som afgør, hvor hurtigt F4-resistensen slår igennem i produktionsleddet. Siden

1. april 2006 har der været krav om an-vendelse af resistente orner til renracet opformering, og det forventes, at kravet inden længe udvides til også at gælde krydsningsopformering. Renracet opfor-mering (eller renracet kernebesætning i produktionsbesætningerne) er altså pt. den begrænsende faktor. Resistensni-veauet i slagtesvinegenerationen hæves først for alvor efter 2 – 3 generationers tillæg i kernen, baseret på resistente or-ner. ❒

Lavere indeks på LandraceIndeksniveauet i en race er ikke sta-

tisk. Det varierer over tid, fordi avlsfrem-gangen ikke følger en jævnt stigende kurve.

Derfor svinger indeks?Det lyder som en dårlig nyhed, at indek-sene falder. Men det ligger i indeksets natur, at det varierer over tid. Avlsfrem-gangen er nemlig ikke jævnt stigende. I perioder vil der være afstamninger, der slår kraftigt igennem med meget høje genetiske forventninger, mens der til andre tider er langt mellem matador-or-nerne. Men indekset sikrer, at det til en-hver tid er de bedste orner, der kommer på KS. Det kan godt være svært at forstå, fordi man vænner sig til og husker hvad et ”godt” indeks er.

L-indeks pt. lavere end Y-indeksI lang tid har vi været vant til, at avlsin-deks for Yorkshire lå meget lavere end for Landrace, men det er ved at være omvendt nu. L-ornernes indeksniveau har i nogen tid været faldende. Det gen-nemsnitlige indeks i fordelingsordnin-gen for sæd til produktion af LY-polte er nu ca. 119 for L og 121 for Y. For et halvt år siden var indekset 125 for L og 116 for Y. Denne udvikling er forstærket af F4-strategien, der har til formål at gøre racerne resistente over for E. Coli o149-F4, der forårsager coli-diarré. Det har be-tydet, at KS-stationerne siden april 2006 kun har måttet indsætte F4-resistente L-orner. Det er nemlig væsentlig færre af de testede L-orner, der er resistente, end tilfældet er hos Y-orner. Det bety-

der, at vi er nødt til at bestille L-orner hos avlerne helt ned til indeks 113. Kun godt halvdelen af vores L-KS-orner er resistente nu, mens alle vores Y-orner er resistente. ❒

Af kvalitetschef Jens Mortensen · Hatting-KS


15


Siden udvidelsen i 2001 af besæt-ningen på HALLUMGADE i Kvong til 1600 søer er alle LY-sopolte til besætningen indkøbt fra samme opformeringsbesæt-ning, TØDSØ på Mors, og de er næsten alle sammen blevet produktionssøer i besæt-ningen.

Interviewet på HALLUMGADE i Kvong ved Varde foregik med fodermester Henrik Winther Pedersen, der har været ansat siden 1995 (daglig ansvarlig for sopolte + tekniske anlæg), og foderme-ster Claus Andersen, der har været ansat i et år (ansvarlig for løbeafdelingerne). Salgsleder Jacob From fra SPF-Selskabet deltog i besøget.

Højt fokus på sopoltenegiver resultater”Vi har en meget høj udnyttelsespro-cent på de indkøbte sopolte,” fortæl-ler Henrik og Claus. ”Ud over at dyrene altid er i orden ved levering, mener vi selv, det skyldes, at medarbejderne har meget stort fokus på sopoltene lige fra modtagelsen.” Sopoltene indsættes i karantænerum på en naboejendom ved modtagelsen.

Karantænestalden er opdelt i to sektio-ner, der dog er helt adskilte og rengøres og desinficeres efter hvert hold. Kort ef-ter modtagelsen af et nyt hold sopolte overføres nogle sopolte fra det tidligere leverede hold til de nye for at sikre sam-me immunologiske status. Sopoltene i karantænestalden fodres og observeres grundigt for brunst to gange hver dag. Når en polt viser brunst første gang, bliver det registreret og sopolten bliver mærket. På den måde er medarbejder-ne forberedte på, hvornår anden brunst kan forventes.

Husråd, der virkerSopoltene fra det ældste hold i karan-tænestalden overføres successivt til løbeafdelingen for sopolte i sobesæt-ningen, således at de kan løbes ved an-den brunst - i takt med, at der er brug for dem til de enkelte sohold. ”Hvis der er behov for ekstra stimulation af brun-sten anvender vi et par ”husråd” fra den oprindelige ejer, Johannes Høj,” oplyser Henrik. ”Sopoltene læsses på en vogn og køres rundt i omegnen i 45 - 60 min. Det skete for nylig med ca. 60 polte ud af en gruppe på 72. Hvis der skal mere til, oversprøjtes sopoltene med koldt vand. Uanset årsag, lykkes det os at få løbet stort set alle sopolte og få dem drægtige til tiden.”

Tidligere hjemmeavl af hundyrIndtil 2001 var sobesætningen på HAL-LUMGADE ejet af Johannes Høj (nu 61 år). Besætningen var på ca.1.000 kon-

ventionelle søer. LY-hundyrene blev hjemmeavlet i en L-kerne på 100 søer. Kernen blev vedligeholdt ved hjælp af L-navnesæd, LY-dyrene blev produceret med Y-specialsæd, og til produktionen af smågrise/slagtesvin blev brugt HD-sæd. Selektionen af modersøer skete ud fra eksteriør, benstyrke, pattesæt og antal grise pr. kuld. Besætningen præsterede ca. 11 levendefødte grise pr. kuld. Små-grisene blev solgt fra besætningen ved 30 kg. Der blev ikke fokuseret særlig me-get på avlsindeks i besætningen, men smågrisekøberne var tilfredse med de leverede grise.

Indkøb af hundyr siden udvidelseI 2001 blev sønnen, Henrik Høj (nu 32 år) involveret som medejer. Far og søn ejer nu hver to ejendomme, hvis jord og bygninger lejes ud til et ApS, der ejer svinene og varetager driften. Samtidig blev det besluttet at udvide besætnin-gen til 1.600 søer med levering af de fleste smågrise fra besætningen som 7-kg-grise. Ejerne valgte at indkøbe LY-sopoltene til udvidelsen fra gdr. Thomas Bennedsgaard, opformeringsbesætnin-gen TØDSØ på Mors. Det var samtidig et eksperiment, idet de overvejede at gå fra hjemmeavl til indkøb af sopolte, hvis indkøbet fra TØDSØ blev en succes.

Deres overvejelser skyldtes primært to forhold:- et ønske om at forbedre frugtbarhe-

den i besætningen,

Fokus påsopoltenebetaler sig

Lugteornerne erhjemmeavlede

17

- et ønske om at slippe for problemerne med LL- og LY-galtgrisene, der ikke kunne måle sig med 4-racekrydsnin-gerne.

Indkøbet blev en succes, og siden er alle sopolte til udskiftning i sobesætningen indkøbt fra TØDSØ, som har status af SPF+Myc+Ap2+PRRS-DK og –VAC. Der leveres ca. 100 LY-sopolte på 12-20 uger hver sjette uge. Der indgår ikke specielle kvalitetskrav i leveringsaftalen, men det mangeårige samhandelsforhold doku-menterer med al ønskelig tydelighed, at Henrik og Johannes er særdeles godt tilfredse med dyrene.

Tilfreds med resultaterne”Der har stort set aldrig været reklama-tioner på de leverede dyr,” oplyser Hen-rik Winther Pedersen, ”og vi opnår fuldt tilfredsstillende resultater. (Se faktabok-sen) Vi er også meget tilfredse med le-veringen via SPF-Selskabet. Faktisk har der kun en enkelt gang været proble-mer, hvor de forskellige aldersgrupper var blandet sammen på SPF-vognen.”

”Indtil maj 2005 brugte vi HD-sæd til LY-søerne,” fortæller Claus Andersen. ”Men efter at have læst om, at afkom efter H- og HD-orner i en besætning var mere udsatte for at få PMWS end afkom efter D-orner, gik vi over til alene at indkøbe D-sæd. Vi bruger 100 % KS med sæd fra Hatting-KS’ Skjern-afdeling, inkl. sæd fra PRRS-vaccinerede orner. De få lugteor-ner, der er brug for, producerer vi selv.”

”Tidligere brugte vi Intern-KS,” tilføjer Henrik, ”Men det stoppede vi med i

2001 i forbindelse med udvidelsen af besætningen, fordi vi så skulle anskaffe en del flere orner for at klare løbningen af de nye sopolte. Siden har vi ikke an-vendt Intern-KS, idet det kræver speciel interesse og viden hos medarbejderne, og det kræver et højt hygiejneniveau og en del ekstra arbejde. Det tør vi ikke satse på.

Multisite-driftSmågrisene fravænnes traditionel om onsdagen. Vi har da overvejet at flytte fravænningsdag, men indtil videre er det blevet ved tanken, idet det er en meget besværlig opgave i en be-sætning i fuld drift.

Bedriften omfatter som nævnt fire ejendom-me. Sobesætningen

på HALLUMGADE passes af 6 medar-bejdere, og her opdrættes også en lille del af smågrisene til slagtning i de 750 slagtesvinestipladser. Resten overføres som 7-kg-grise til SAVSKÆRLUND, hvor Henrik Høj sammen med en medarbej-der opdrætter grisene til 30 kg. Herfra sælges ca. 25 % af grisene til en fast afta-ger, mens resten opdrættes til slagtning på to andre ejendomme, som passes af Johannes Høj + en medarbejder. Dertil kommer to markfolk, som ind imellem afløser i sobesætningen. ❒

Produktionsresultater på HALLUMGADE

Periode 010504 – 010505 010505 - 010506

Antal faringer, stk. 2.869 3.785

Levendefødte pr. kuld, stk. 12,2 12,8

Dødfødte pr. kuld, stk. 1,5 1,9

Fravænnede pr kuld, stk. 11,0 11,0

Fravænnede pr. årsso, stk. 25,8 26,4

Drægtighedsprocent 86,5 87,7

Henrik kontrollerersopoltene to gange dagligt

Fodermester Henrik Winther Pedersen (tv) og fodermester Claus Andersen


Efter næsten 30 års ansættelse som veterinærtekniker i Danske Slagterier har Anders Marager lagt kanylen på hylden. Han var en af de allerførste specialister i at tage blodprøver på svin, men har vare-taget mange andre opgaver i årenes løb. Nu er han ansat i SPF-Danmark.

”Det har været utroligt spændende at arbejde i Danske Slagteriers Veterinær-afdeling i Vejen, og jeg har glædet mig til at gå på arbejde hver dag, bl.a. fordi det ikke altid har været til at forudse, hvad dagen ville bringe af opgaver,” konsta-terer veterinærtekniker Anders Marager på én af hans sidste arbejdsdage i Sund-hedskontrollen. Han fyldte 65 år den 28. september og faldt dermed for alders-grænsen i sin ansættelsesaftale.

Men Anders føler sig bestemt ikke pen-sionsmoden, og derfor er han glad for at have fået tilbudt arbejde i SPF-Danmark. Allerede den 4. oktober mødte han op på den anden side af gangen på kon-toret i Vejen, hvor han - indtil videre et par dage om ugen - skal arbejde med kontrol af køreskiver fra SPF-eksport og DG-chaufførerne samt hygiejnekontrol i de ”hvide” SPF-vognene som led i Sel-skabets egenkontrol.

En levende legendeVed afskedsreceptionen i Vejen blev An-ders betegnet som en levende legende, - en status som kun få i historien har op-nået. Begrundelsen var bl.a., at han er én af de første i Danmark, der blev autori-seret af myndighederne som Veterinær-tekniker med ret til bl.a. at udtage blod-prøver af svin, og det er blevet til mange liter blod, han har suget til sig i årenes løb. Det skyldes desuden, at han i løbet af de 25 år har deltaget i en lang række forskellige projekter, hvorved en stor del

af svineproducenterne og dyrlægerne i det sydlige Jylland og på Fyn har lært ham at kende.

”Ja, jeg har hele tiden mødt nye menne-sker, ligesom jeg er kommet til at kende de faste klienter, især ejerne af de røde SPF-besætninger i området, særdeles godt,” siger Anders. ”Heldigvis kan jeg konstatere, at jeg aldrig har været i al-vorlig konflikt med nogen af dem. Jeg er aldrig blevet smidt ud nogen steder og aldrig blevet bedt om at holde mig væk i fremtiden. Opskriften er efter min erfaring, at man skal optræde med ven-lighed, smile, hilse pænt og være høflig. Samtidig skal man optræde med konse-kvens og autoritet, når forholdene ikke lever op til gældende regler. Det respek-teres af besætningsejerne. Til gengæld skal man som besøgende naturligvis selv respektere de besøgsregler, som besætningsejeren kræver.

Headhuntet til VejenAnders er født i Skive som søn af en slagtermester med egen forretning.

Som barn kørte han rundt til egnens bønder med sin farfar, der var handels-mand og købte dyr op til slagtning. Det gav ham interesse for landbrug, og efter skoletiden gennemførte han den almin-delige landbrugsuddannelse og fik det grønne bevis. Han arbejdede først som fodermester i en kvægbesætning, men kom i 1965 til at passe svin på ét af dati-dens Demonstrationsbrug hos gdr. Jens Kirk på Mors.

I 1966 blev Anders gift med Ruth – også fra Skive, – og de flyttede til Fyn, hvor han blev driftsleder på et andet Demon-strationsbrig, LUNDSGAARD hos gdr. Erik Andersen. I 1969 blev han driftsleder på den lokale afkomsprøvestation i Skjern, og her lærte han distriktsdyrlægen fra Vejen, Kurt Skov Madsen, der førte sund-hedskontrol på stationen, at kende. Da Danske Slagterier i 1976 skulle bruge veterinærteknikere til SPF-sundheds-kontrollen, søgte Anders stillingen i Vodskov, men blev af Kurt Skov Madsen headhuntet til stillingen i Vejen.

En blodsuger skifter spor

TEMA: DANAVL I KØD OG BLOD

””Det har væretutroligt spændende

at arbejde iDanske SlagteriersVeterinærafdeling”

ANDERS MARAGER

19

SPF-sundhedskontrollenOpgaven bestod i at besøge både røde og blå SPF-besætninger, hvor han i hen-hold til de gældende SPF-regler skulle:- kontrollere besætningernes smittebe-

skyttelse, - gennemgå besætningerne for tegn på

uønsker sygdom,- udtage blod- og gødningsprøver samt

næsesvaberprøver,- obducere skrantende grise og udtage

mistænkeligt organmateriale,- godkende besætningsområder i nye

røde og blå SPF-besætninger.

Forudsætningen var, at teknikeren var autoriseret af myndighederne til disse opgaver, og at arbejdet blev udført un-der tilsyn og ansvar af en dyrlæge. Alle observationer og de udtagne prøver blev bragt med hjem til kontoret, hvor dyrlægen så besluttede, om der var grundlag for at indføre salgsstop for be-sætningen.

Kort tid efter blev ansvaret for sund-hedskontrollen og godkendelse af nye besætningsområder i blå SPF-besætnin-ger overtaget af de lokale praktiserende dyrlæger, mens opgaverne fortsatte i de røde besætninger. Dog er godkendel-sen af besætningsområder og enkelte andre funktioner i sundhedskontrollen siden blevet forbeholdt dyrlæger.

Andre opgaverMen Anders har løst mange andre op-gaver i DS-regi, de fleste på det veteri-nærfaglige område.

Det er indlysende, at han gennem sit daglige arbejde udviklede stor rutine og ekspertise i at udtage blodprøver, - hurtigt, effektivt og hygiejnisk. Derfor har han da også i årenes løb undervist utallige dyrlæger og nye veterinærtek-nikere i denne ædle kunst.

Under Aujetzsky-kampagnen deltog han i aflivningen af et stort antal be-sætninger i regionen sammen med Kurt Skov Madsen. ”Det stod på i godt et år

og var hårdt arbejde, der foregik på alle tider af døgnet og på alle ugens dage, når behovet pludselig var der,” husker han.

For SEA har Anders deltaget i kontrol af levende avlssvin, der skulle eksporteres til oversøiske markeder. Det er primært foregået i lastbilerne på de godkendte omladepladser og i lufthavne, enkelte gange også i tog. Desuden har han flere gange stået på SEA’s stand på salgsud-stillinger /dyrskuer i udlandet.

”I en periode gennemførte vi rutine-mæssige Halothan-tests i avlsbesætnin-gerne som grundlag for Avlsafdelingens arbejde med at reducere stressfølsom-heden i de danske avlssvin. For at und-gå påvirkning af Halothan-gassen var vi under arbejdet iført gasmaske, mens grisene samtidig fik tilført gassen gen-nem en speciel grisegasmaske.

Derudover har jeg deltaget i en række andre forsøgsprojekter, hvor jeg har udtaget diverse prøver vedr. bl.a. PRRS, Ødemsyge og PMWS.

GrænsekontrolDa eksporten af smågrise og senere slagtesvin til Tyskland begyndte at gribe om sig, frygtede branchen, at der skulle blive slæbt svinepest til landet med de mange svinetransportvogne, der kørte frem og tilbage over grænsen. Derfor etablerede DS i samarbejde med myn-dighederne grænsekontrol af alle svi-netransportvogne ved Sæd, Padborg og ved motorvejen. Kontrollen var be-mandet 24 timer i døgnet, og jeg indgik i dette vagthold. Heldigvis var der god forståelse for kontrollen hos chauffører og vognmænd, men om nødvendigt kunne vi trække på politiet.

Da svinepesten kom meget tæt på grænsen, blev kontrollen en overgang udvidet til også at omfatte fodertrans-portvogne. Her oplevede jeg ofte, at de tyske chauffører slet ikke havde hørt om kontrollen, før de blev stoppet ved grænsen. Men som regel tog de det ro-ligt og viste forståelse for, at de skulle kontrolleres. I dag foregår kontrollen på en anden måde. Nu skal alle svinetrans-portvogne, der har været i eller kommer fra Tyskland, fremvise en vaskeerklæring fra et af de to DS-godkendte vaskean-

Dagens program planlægges sammen med sekretær Maybritt Czyz, Veterinærafdelingen i Vejen



læg i hhv. Padborg og på Sjælland, før de må begynde at læsse svin i en dansk besætning.

Sundhed i hverdagenDer er sket en meget stor udvikling i svineproducenternes holdning til sund-hed og smittebeskyttelse gennem de sidste 25 år. I starten havde mange aver-sion mod det meget papir og de mange SPF-regler. Det var de ikke vant til, og de mente, det var paragrafrytteri. I dag arbejder alle svineproducenter stort set efter SPF-regler, – uanset om de har en SPF-besætning eller ej. De er simpelt-hen vokset op med disse spilleregler,

og en del stiller endog større krav end reglerne foreskriver. F.eks. kræver 10-15 % af de blå SPF-besætninger, at besø-gende går i bad, før de får adgang til besætningsområdet.”

Kollegaen AndersOgså på det kollegiale og sociale plan har Anders altid være meget aktiv. Han var med til – med stor succes – at op-rette regionale personaleforeninger for DS- og SPF-medarbejderne rundt om i landet, og har varetaget flere tillidspo-ster for sine kolleger, bl.a. som mange-årigt medlem af Kontaktudvalget i Dan-ske Slagterier.

Han har altid været den første til at på-tage sig opgaverne – også de praktiske - i forbindelse med diverse personale-arrangementer, f.eks. har han hvert år være opråber ved det årlige og velbe-søgte bankospil i Vejen. Det kan han nu fortsætte med i kraft af sin nyansættelse i SPF-Danmark.

”Nu hvor jeg for mere tid til mig selv og min familie, vil jeg fiske, og så vil jeg rejse noget mere sammen med Ruth. Golf er vist ikke noget for mig,” slutter han. ❒

I maj- og julinumrene af DanAvl Magasinet fulgte vi saneringsproces-sen for PRRS i opformeringsbesætningen TJØRNTVED på Langeland. Desværre er der nu kommet en streg i regningen.

Nogenlunde efter planenDyrlægerne, der følger saneringsproces-sen og rådgiver ejerne af TJØRNTVED, Henrik og Peter Oldenbjerg, oplyser, at selve saneringen fortsat går nogen-lunde efter planen. Soholdet er ved at være stabilt. Det vanskelige har været at få gennemsmittet ungdyrene, så de ren-racede L-sopolte kan overføres til soaf-delingen, således at indekstabet ved saneringen kan minimeres. Denne del af processen er gået langsommere end ønsket og forventet. Distriktsdyrlæge Peter A. Nielsen, Vejen mener, at ung-dyrstaldens opdeling i mange enheder har forsinkes smittespredningen, selv om der er foretaget mange rokeringer og sammenblandinger af dyr mellem enhederne. I hvert fald er der fortsat mange dyr, der er PRRS-negative ved blodprøverne. Imidlertid forventede dyrlægerne indtil for nylig, at kunne foretage næste skridt i processen i løbet af oktober kvartal,

hvor der var planlagt en meget stor le-verance, der ville fjerne hovedparten af sopoltene fra ungdyrstaldene, så kun få skulle slagtes før staldene kunne rengø-res og desinficeres.

Infektion medmycoplasmalungesygeDesværre er der nu omkring 1. oktober blevet konstateret Mycoplasma-lunge-syge i besætningen, hvilket har fået afta-geren af de mange sopolte til at trække i nødbremsen, mens han overvejer si-tuationen. Det er pt. usikkert, om denne leverance bliver gennemført.

Henrik Oldenbjerg og salgskonsulent Thorben Jørgensen, SPF-Selskabet oply-ser, at det i øvrigt gået nogenlunde med afsætningen af sopolte hen over som-meren. Det har dog været nødvendigt at slagte dobbelt så mange sopolte som sædvanligt pga. manglende afsætning. SPF-Selskabet leder nu med lys og lygte efter alternative aftagere.

Alle muligheder afprøves”I den nuværende situation forsøger vi at afsætte sopoltene gennem alle mulige kanaler,” oplyser Henrik. ”Vi vil

helst sælge dem i Danmark, men dan-ske producenter er meget nervøse for kombinationen Mycoplasma + PRRS. Det samme gælder tilsyneladende ikke tyske producenter, så derfor arbejder vi sammen med de forskellige ekspor-tører af avlsdyr på at skaffe købere i Tyskland. I første omgang ser det ud til, at Breeders of Denmark kan afsætte dy-rene på dette marked. Ifølge direktøren for Breeders, Jan Lembke-Jensen, skulle der være gode muligheder – til en pris på niveau med listeprisen i Danmark.

Måske stop for PRRS-saneringenBreeders har spurgt, om de kan regne med, at vores sundhedsstatus forbliver uændret, da det har betydning for mu-

Streg i regningen

Henrik (tv) og Peter Oldenbjerg,opformeringsbesætningen TJØRNTVED på Langeland

21

Hvorfor siger nogen producenter fortsat ”nej” til at få leveret sæd fra PRRS-Vaccinerede KS-orner? De risikerer at ”mi-ste” mere end 10 indekspoint ved denne afvisning.

Gamle orner giver lavere indeksDet er nu kun ca. 25 % af de nyindsatte L-orner på KS-stationerne, der er PRRS-frie. Men efterspørgslen på sæd fra disse orner udgør ca. 40 % af den samlede ef-terspørgsel. Denne store ubalance mel-lem udbud og efterspørgsel medfører, at vi er tvunget til at holde på de gamle PRRS-fri orner med det resultat, at in-dekset falder.

Flere svineproducenter har accepteret at modtage sæd fra PRRS-vaccinerede orner, efter at vi har informeret om dette forhold. Men der er fortsat en stor forskel

mellem udbud og efterspørgsel. F.eks. lå gennemsnittet for sæd fra PRRS-fri or-ner mandag i uge 37 syv (7) indekspoint under indeksgennemsnittet for PRRS-vaccinerede orner ved fordelingen af specialsæd. Hvis man ikke havde bestilt i forvejen, var forskellen 11 indekspoint. Den ringeste PRRS-fri orne var helt nede på indeks 98. På Hatting-KS sætter vi nu slagtegrænsen helt ned på indeks 90 for PRRS-fri L-orner, så fremover vil mange opleve at få sæd fra sådanne orner med indeks langt under 100. Til sammenlig-ning er slagtegrænsen indeks 105 for de PRRS vaccinerede L-orner.

”Hvad siger min dyrlæge?”Det er nemt at sige nej til sæd fra PRRS-vaccinerede orner – især for en dyr-læge. Men er det også klogt? Risikoen for sædsmitte med PRRS skal stilles op

over for det avlsmæssige tab ved at af-vise sæd fra PRRS-vaccinerede orner. En indeksforskel på 10 point hos Landrace betyder et nettotab på ca. 15.000 kr. pr år i en besætning på 500 søer med Zig-Zag krydsning.

Omkring risikoen for sædsmitte kan vi kun sige og gentage, at alle avls- og næsten alle opformeringsbesætninger har købt sæd fra de PRRS-vaccinerede orner hver eneste uge i over 5 år. Der er selvfølgelig enkelte besætninger, der er blevet PRRS-positive i den periode, men der er aldrig nogen der har henført årsa-gen til sædsmitte. ❒

Fortsat lavt indekspå de PRRS-frie L-orner

lighederne for at indgå rullende leve-ringsaftale med tyske producenter. Vi har allerede besluttet, at vi ikke vil sa-nere for mycoplasma-lungesyge, da be-sætningen rent geografisk er placeret, så der er stor sandsynlighed for gensmitte via vinden. Indenfor de næste 3-4 uger vil vi nu beslutte, om vi i denne situation skal indstille saneringen for PRRS, såle-des at vi evt. kan få nogle langsigtede leveringsaftaler med tyske kunder, når vore danske kolleger nu ikke vil købe dyr med vores sundhedsstatus.Helt bortset fra det, går det rent produk-tionsmæssigt ganske godt i besætnin-ger, og vi mærker ikke noget til hverken PRRS eller mycoplasmalungesyge i det daglige. Vores dødelighed blandt patte-grisene er fortsat lidt for høj, men på vej nedad. Vore medarbejdere gør en stor og dygtig indsats, og de har sat som mål, at vi skal op på 29 grise pr. årsso,” slutter Henrik. ❒

TJØRNTVED

LY-polte til salg

Renracede polte til eget tillæg

Bylge

Løbeafdeling

Drægtighedsstald

Farestald

Klimastald

Af kvalitetschef

Jens Mortensen

Hatting-KS

tlf.: 78 26 55 13



De private svineavlere i Sydafrika er meget selvstændige og de taber terræn til avlsselskaberne. Intet tyder på, at de kan stå sammen om at ændre denne udvik-ling. Svineproduktionen i Sydafrika

85 % selvforsyningSvineproduktionen i Sydafrika er forbav-sende lille, når man tager landets stør-relse og antal indbyggere i betragtning. Landet er på 1,2 mio. km2, og der lever 48 mio. mennesker. Til at forsyne dette marked er der 350 svineproducenter med 100.000 søer, svarende til en gen-nemsnits besætningsstørrelse på knap 300 søer. I alt produceres der 2.000.000 mio. slagtesvin. Det giver en selvforsy-

ningsgrad på ca. 85 %, da det gennem-snitlige forbrug kun er på ca. 3,5 kg pr. indbygger. Det skyldes primært, at en stor del af den sorte befolkning har en afvisende holdning til svinekød. De re-sterende ca. 25.000 tons importeres pri-mært fra Brasilien, og produktet er for mere end 50 % vedkommende ribben til grill.

MulighederneDer skulle så være store muligheder for udvidelser, da der både er et marked og kæmpearealer uden særlige miljøkrav. Der er billig arbejdskraft til en måneds-løn på ca. 1.000 kr. Foderpriserne er 20 % lavere end i Danmark og byggeomkost-ningerne kun det halve. Dertil kommer, at PRRS er udryddet i Sydafrika.

BegrænsningerneMod en øget svineproduktion taler imid-lertid en tiltagende dårlig infrastruktur, hvor jeg især hørte om et dårligt bered-skab overfor alvorlige svinesygdomme. Således er en svinepestepidemi løbet løbsk for dem i provisen Western Cape.

Alle svin – knap 300.000 stk. - er slået ned for et halvt år siden, og der er end-nu ikke givet tilladelse til at indsætte nye dyr. Alle funktioner er efterhånden overtaget af ANC-styret, hvilket betyder, at alle højere poster i branchen bliver besat af den sorte del af befolkningen. Faktisk er en hel del farmere flyttet til England, Canada, Australien eller New Zealand. Der er indført en lov, som giver sorte adgang til at overtage en farm, hvis det kan bevises, at nogen fra fami-lien har boet der tilbage i tiden. Staten giver så erstatning, og farmeren immi-grerer.

Avlsarbejdet i Sydafrika

30 år bagudAvlsarbejdet eksisterer som en kopi af en 1975 udgave af DanAvl. Systemet har netop fejret sit 50 års jubilæum med et stort anlagt symposium, hvor jeg var in-viteret til at komme med et indlæg om deres og vores afprøvning.

Af sektorchef Steen Petersen

Dansk Svneproduktion / DMA

tlf.: 33732640


Sydafrika - et land med muligheder?

23

Lille afprøvningDer drives hovedsagelig avl med Land-race, Yorkshire og Duroc. Der produceres ca. 6.000 renracede kuld om året. Fra dis-se blev der sidste år afprøvet 431 orner på station. De er opstaldet individuelt, så foderforbruget kan registreres. Hjemme i besætningerne blev der i 2005 afprøvet 5.300 ungdyr. De tilsvarende tal i Danavl er 17.500 renracede kuld, 5.100 orner afprøvet på station og 95.000 orner og hundyr afprøvet i besætning. Deres re-gistreringssystem er topmoderne. Der anvendes BLUP på fuldstændig samme måde som her. Kontrollen med de må-linger og registreringer, som finder sted, er helt på højde med vores.

30 KS-ornerDet næste problem, de har, er mang-lende adgang til KS-orner. Systemet har kun 30 orner på KS – og ikke nødven-digvis de bedste i racen. Det betyder, at der sker en udbredt brug af egne orner i avlsbesætningerne. Derfor kan der sæt-tes spørgsmålstegn ved, om systemet genetisk er knyttet tæt nok sammen til at besætningseffekterne behandles godt nok i BLUP. Et fælles avlsmål er de-fineret, og der beregnes nye index hver uge.

Individuelle underavlsmålI dag er der tilknyttet 14 avlere til syste-met, og her er der tale om avlere med stort A. De er meget selvstændige, og de har hver især deres egne underavlsmål

og avlsstrategier. Eksempelvis talte jeg med en avler, som ventede med at løbe sine søer renracet indtil 3 kuld, for, som han sagde, ”så ser jeg, om soen får man-ge grise, om den har stærke og sunde ben samt gode moderegenskaber.” Ja, det er lige før, man falder for sådan en argumentation. Men her er tale om en fordobling af generationsintervallet og dermed halv avlsfremgang i forhold til det mulige. Gang på gang siger avlerne ”mine søer” og ”mine orner” og ikke ”vo-res”! Det er et klart udtryk for, at de ikke trækker på samme hammel.

Avlsselskaberne tager overKonsekvensen har været, at Topig og PIC har vist sig på banen. Avlsselskaberne sidder i dag på 60 % af avlsdyrmarkedet, mens avlerne kun har 40 %, dvs. at de kun skal holde 40.000 søer ved lige med nyt avlsmateriale. Dermed bliver det virkelige problem, at der ikke er penge nok i systemet til, at der kan ændres ra-

dikalt på det. Konsekvensen bliver nok, at avlerne en efter en falder fra, og avls-selskaberne overtagen en stigende del af markedet.

Ingen vilje til forandringFindes der så en vej ud af denne fælde. Jeg ser kun én! Det er nødvendigt, at de finder sig en partner i eller uden for Sydafrika. Det kunne være et af de avls-selskaber, som allerede findes på marke-det, det kunne være Danavl eller en helt tredje. Imidlertid tror jeg ikke, at de vil træffe den beslutning, for som en avler sagde, så ”vil jeg ikke være opformering for et eller andet oversøisk avlsselskab – så hellere producent!”.

Hvis udviklingen går, som jeg har spået ovenfor, så er det nu en skam, for aldrig har jeg mødt flinkere, mere gæstfri og videbegærlige mennesker. ❒

Sydafrika kontra DanmarkSydafrika Danmark

Svineproduktion:

Landets areal, km2 1.200.000. 43.094

Befolkning, personer 48.000.000. 5.430.000

Antal svineproducenter, stk. 350 8.900

Antal søer, stk. 100.000 1.150.000

Gns. søer pr. besætning, stk. 300 250

Slagtesvineproduktion, stk./år 2.000.000 21.200.000

Selvforsyningsgrad for svinekød. % 85 850

Gns.-forbrug pr. indbygger, kg/år 3,5 40

Import af svinekød, tons/år 25.000 147.000

Svineavl:

Antal avlere, stk. 14 41

Renracede kuld pr. år, stk. 6.000 17.500

Orner afprøvet på station, stk./år (2005) 431 5.100

Ungdyr afprøvet i besætningerne, stk./år 5.300 95.000

KS-orner, stk. 30 2.800

Avlernes andel af avlsdyrmarkedet, % 40 100 *

* inkl. salg fra opformeringsbesætninger

Typisk svinestald i Sydafrika

Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med

• Viden og forskning• Målrettet avl• God produktionsøkonomi• Tryghed• Målrettet avlsvejledning

SPF-Selskabet76 96 46 00

HATTING-KS70 15 99 09

Dansk Svineavl75 72 41 55

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Avlsdyrsalg 86 48 44 94

Ornestation Mors97 76 21 33

Salgs- & Eksportforeningfor Avlssvin33 73 26 88

VestsjællandsOrnestation58 86 93 08

-frugtbar økonomi...

BAG DANAVL MAGASINET

Afsender:

DanAvl magasinet

DanAvl

Billundvej 3

6500 Vojens

Tel. 75 72 41 55

Fax 75 72 46 32

ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

Magasinpost BID-nr. 46327

Traditionel avl ikke muligI svineavlen findes der en række egenskaber, som er meget vanskelige eller øko-nomisk uoverkommelige at forbedre ved hjælp af de traditionelle avlsmetoder. Det gælder blandt andet re-sistens mod Salmonella.Men en eventuel genetisk betinget resistens mod salmonellainfektion vil have meget stor økonomisk interesse for svineproduktionen, idet store dele af markedet for svi-nekød har fokus på forekomst af Salmonella. De nuværende produktions- og slagte-mæssige forholdsregler mod salmonellainfektion af kødvarer er ikke 100 % effektive, og samtidig er de besværlige og omkostningstunge.

Pt. kun få resistente dyrUndersøgelser har vist at en lille del af grisene ikke inficeres med Salmonella, og der-for heller ikke danner antistoffer, når de podes med salmonellasmitte. Da kun en lille andel af dyrene udviser modstandsdygtighed, kan der være tale om genetisk betin-get resistens relateret til et enkelt gen. Den resistensgivende udgave af genet (allel) findes højst sandsynlig i relativt lav frekvens og er recessiv, hvilket vil sige, at begge alleler hos dyret skal være af denne type for at opnå resistens, ligesom tilfældet er med resistens mod E. coli 149-F4). For ganske nylig er der fundet et gen i høns, der medfører resistens mod salmonellainfektion. Denne viden er naturligvis endnu et vigtigt argument for at søge efter tilsvarende resistens hos svin.

Forsøg påbegyndtI 2004 startede et forsøg for salmonellaresistens. I første fase undersøges, om der fin-des en arvelig modstandsdygtighed mod Salmonella hos grise. For at eftervise, om der kan være tale om enkeltgensstyret resistens, er det nødvendigt at identificere et antal kuld, hvorfra mindst to individer ikke reagerer på salmonellainfektion. Det forventes, at andelen af resistente grise er under 5 %.

Hvis første fase af projektet bliver en succes, påbegyndes anden fase, hvor de ansvarlige gener på kromosomerne skal identifice-res. De nye kuld til denne fase er født i februar og marts 2006, og sandsynligvis vil 200 grise i den nye generation blive podet sidst på foråret 2006. Hvis der her findes resistente grise, kan vi med bioteknologiske metoder begynde at søge efter de gener, som styrer resistens mod Salmonella. ❒

Yderligere oplysninger:

Konsulent Ingela Velander · Dansk Svimeproduktion


Salmonella-resistens hos griseUddrag af Årsberetning 2005, Avl og Opformering

Documents

DanAvl Magasinet #23