DanAvl Magsinet #39

– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // NOVEMBER 2010 # 39

LIBERALISERING GIVER PENGE TIL DANSKE SVINEPRODUCENTER

GODT AVLSMATERIALE OG MANAGEMENT GIVER RESULTATER

Danske svineproducenter nyder i stigende grad godt af eksporten fra DanAvl. I 2010/11 hjembringer genafgifterne fra eksporten ca. 21 mio. Læs mere s. 2

Henrik Solgaard har et luksusproblem efter at han er gået over til indkøb af sopolte. Læs mere s. 18

FORSIDEN:Morco Duffe - tysk svineproducent - med sine DanAvl-LY-polte, som han er godt tilfreds med.

DANAVL MAGASINET // NOVEMBER 20102

LEDER

DANAVL MAGASINET UDGIVES AF:DanAvlBillundvej 36500 VojensTlf. 75 72 41 55Fax 75 72 46 [email protected]

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 [email protected]

ANSVAR:Oplysningerne i DanAvl Magasinet er alene af informativ karakter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres ansvar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispo-sitioner foretaget på grundlag af op-lysninger i DanAvl Magasinet.

ADRESSEÆNDRINGER:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du øn-sker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08.

VI TABER IKKE ARVESØLVETDanAvl er en succeshistorie for danske svi-neproducenter. Danske svineproducenters målrettede investeringer i at forbedre den danske svinegenetik igennem de sidste 25 år har for alvor båret frugt, og DanAvl er nu blandt de tre bedste avlsselskaber i verden.

- Indtægterne fra DanAvl sikrer danske svi-neproducenters opbygning af know how og kompetencer samt et avlsapparat, der sør-ger for, at vi fortsat er førende på den glo-bale scene til mindst mulige omkostninger. På den måde er de danske svineproducenter fortsat førende inden for den teknologiske udvikling, og det uden at man taber arve-sølvet, siger Nicolaj Nørgaard.

NY STRATEGI LIBERALISERER HANDLENMed liberaliseringen af DanAvl-gene-tikken fulgte der væsentlige stigninger i genafgifterne (royalties) med, som betales for hvert omsat dyr hhv. sæddose tilbage til VSP. Disse genafgifter budgetteres i 2010/11 til at udgøre ca. 65 mio. kr. og er netop sat op til 60 kr. pr. krydsningsdyr. Andelen, der kommer fra udlandet, udgør godt 21 mio. kr.

- Pengene, der kommer ind i genafgifter, bruges til at drive forsknings- og udviklings-aktiviteterne i VSP og modregnes i forhold til de indbetalte produktionsafgifter til Svi-neafgiftsfonden. Fortsætter succesen som forventet vil vi i løbet af kort tid skulle til-bagebetale genafgifter til de danske svine-producenter, siger Nicolaj Nørgaard.

55 MIO. KR. FRA EKSPORTEN – OG DET VIL STIGENicolaj forklarer endvidere, at eksporten af avlsdyr sænker omkostningerne for at drive et effektivt avlssystem. Hvert år ko-ster det ca. 110 mio. kr. at holde de knap 7.000 søer i Land-race, Yorkshire og Duroc, og også her bidrager eksporten med ca. 35 mio. kr. Hermed bliver avlsarbejdet reelt billigere for de danske svineproducenter.

Alt i alt bidrager udlandet i 2010/11 bud-gettet med mindst 55 mio. kr., og med sti-gende interesse fra udlandet er der udsigt til yderligere indtjeningsmuligheder.

Konkurrencestyrelsen stillede omkring år 2000 skarpt på handlen med avlsdyr. Det betød, at flere godkendte omsættere måtte

Udlandets stigende interesse for dansk genetik betyder flere penge til danske svineproducenter uden, at vi mister vores position på markedet, siger Nicolaj Nørgaard, direktør for Videncenter for Svineproduktion.


NICOLAJ NØRGAARD Direktør, Videncenter for Svineproduktion (VSP)

Tlf.: 33 39 44 20

[email protected]

(FORTSÆTTES PÅ S. 4)

– frugtbar økonomi

DANAVLMAGASINETMAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER // NOVEMBER 2010 # 39



Danske svineproducenter nyder i stigende grad godt af eksporten fra DanAvl. I 2010/11 hjembringer genafgifterne fra eksporten ca. 21 mio. Læs mere s. 2

Henrik Solgaard har et luksusproblem efter at han er gået over til indkøb af sopolte. Læs mere s. 18

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

INDHOLD

3

INDHOLD

05 TEMA: VISIONER FOR DANAVL DYRLÆGERNE HAR FORSTÅELSE FOR DE ØKONOMISK BASEREDE AVLSMÅL

08 INDKØB AF SOPOLTE – EN GOD INVESTERING

11 SIKRING AF GRISENES OVERLEVELSE FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

14 ”DB TJEK” PÅ INDKØBTE POLTE KONTRA HJEMMEAVL

16 KULDSTØRRELSE I AVLSARBEJDET

18 GODT AVLSMATERIALE OG MANAGEMENT GIVER RESULTATER

20 KERNESTYRING SKAL FOREGÅ MED SIMPLE RUTINER

24 OPSLAGSTAVLEN

Læs flere artikler på:www.danavl.comPå DanAvl-hjemmesiden, www.danavl.com kan du læse endnu flere nye artikler:

• FOKUS PÅ SLAGTESVIN GAV TO TIL TRE GANGE INVESTRINGEN

84 slagtesvineproducenter har deltaget i et projektet ”+25 kr. pr. produceret slagtesvin” og foreløbig for-bedret produktiviteten med 12 – 14 kr. i gennemsnit. Læs hvordan i artiklen.

• ET GODT BENTØJ Et godt bentøj er afgørende for at soen trives og får

en godt produktivt soliv – og det kan du selv hjælpe med til at opnå.

Se de gode råd i artiklen.

05

11

08

16

18

20

DANSK GENE T IK ER YDERL IGERE HJULPE T GODT PÅ VEJ AF EN KL AR V INDERPOS I T ION, SOM BL.A . BLE V FREMHÆ-VE T I EN UAFHÆNG IG TEST PÅ E T T YSK UN IVERS I TE T I 2010 ( WARENTESTEN ).


LEDER (FORTSAT FRA S. 2)

handle med DanAvl-genetik på den internationale scene. Dette er også en kraftig medvirkende årsag til, at eksporten har været kraftigt stigende de seneste år. I 2011/12 forventes en eksport på godt 200.000 hundyr og godt. 2.200 orner. Hertil kommer 30.000 krydsningspolte solgt fra opformeringsbesætninger i udlandet.

HVORFOR GIVE KØB PÅ FØRERPOSITIONEN?Når Nicolaj Nørgaard konfronteres med, om danske svineprodu-center ikke giver køb på deres førerposition ved at sælge ud af DanAvl-genetikken, lyder svaret:

- Nej – strukturen med privateje af alle avls- og opformeringsbe-sætningerne iver en indre dynamik i avlsarbejdet, som sikrer, at vi vil fastholde den bedste genetik i Danmark. Det er fundamentet for den fremtidige succes, og det overvåger vi nøje fra VSP’s side. Når det er sagt, mener vi også, at man lige så godt kan udnytte merprismuligheden ved at sælge DanAvls genetik til vores kolleger og konkurrenter i resten af verden. Det er en naturlig del af den globalisering, som vi lever i og har nydt gavn af i mange år. Men det er også den naturlige del af at være en del af EU, hvor varerne

har fri bevægelighed, herunder også DanAvl-genetik, slutter Nico-laj Nørgaard.

MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER 5

DanAvl Magasinet (DAM) møder Lene Thorup (LT) i forbindelse med et VSP-arrangement i Middelfart den 21. september 2010.

VI BLANDER OS OGSÅ I GENETIKKENDAM: Selv om I som dyrlæger primært skal beskæftige jer med de sundhedsrelaterede forhold i besætningerne, kan i vel ikke undgå at skele til de genetiske forhold, der påvirker besætningernes pro-duktionsresultater – og dermed til DanAvl?

LT: Naturligvis kommer en besætnings avlsniveau på tale, når vi sammen med besætningsejer og medarbejdere diskuterer, hvilke håndtag, der kan rykkes i for at forbedre produktionsresultater-ne. Som selvstændige forretningsdrivende er vi interesserede i, at det går godt for kunderne. Derfor rådgiver vi også om besæt-ningens avlsværdi, hvis resultaterne eller vores tilsyn peger på, at det vil kunne forbedre situationen.

Vi er principielt lige glade med, om kunden indkøber eller hjem-meavler sine avlsdyr. Men det sidste anbefaler vi kun, hvis vi vurderer, at producenten og medarbejderne kan, vil og har plads

De danske svinedyrlæger har ikke formuleret en fælles holdning til avlsarbej-det eller til DanAvl, hvilket de efter Lene Thorups mening måske bør over-veje. Alligevel tager de besætningernes avlsværdi i betragtning, når de skal rådgive producenterne om, hvordan de forbedrer deres produktionsresultat.

DYRLÆGERNE HAR FORSTÅELSE FOR DE ØKONOMISK BASEREDE AVLSMÅL

HANS HOLMEGAARD (REDAKTØR) Seniorkonsulent

Tlf.: 64 40 04 46

[email protected]

Dyrlægen er en vigtig rådgiver og sparrings-partner for de fleste svineproducenter. Derfor er det naturlig også at høre deres holdning til DanAvl – og deres visioner for DanAvls frem-tid. DanAvl magasinet har talt med forman-den for Sektion vedr. svin i Den Danske Dyr-lægeforening, dyrlæge Lene Thorup, Hillerslev ved Thisted.

Lene Thorup

TEMA: VISIONER FOR DANAVL


og faciliteter til det. Desværre oplever vi ofte, at det ikke er tilfæl-det, så hjemmeavlen må opgives igen.

For at mimimere den lille risiko for smitteoverførsel ved indkøb er det vigtigt, at der anvendes sundhedsdeklaration og karantæ-nestald.

POSITIVE – MEN INGEN FÆLLES HOLDNING TIL DANAVLDAM: Hvad er så jeres – og Dyrlægeforeningens – holdning til og vurdering af DanAvl?

LT: Egentlig har vi ikke som gruppe eller forening formuleret en fælles holdning eller vurdering. Men vi har vores personlige holdninger og vurdering. Når lejligheden byder sig, diskuterer vi også indbyrdes, om vi synes avlen gør nok og gør det rigtige.

DAM: Er det ikke for dårligt, at I ikke – med den indflydelse I har i besætningerne – formulerede nogle fælles budskaber og forslag til Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion, der jo har ansvaret for avlsmål og avlsarbejde?

LT: Jo, det skulle vi nok overveje – set i relation til avlsarbejdets og genetikkens betydning i svinebesætningerne.

RÅDGIVER OM FORSVARLIG PRODUKTIONDAM: Hvad er så efter din mening den almindelige – men ikke formulerede – holdning til DanAvl blandt svinedyrlægerne?

LT: Overordnet set har vi et meget stærkt og velfungerende avls-system, som stiler efter at levere, hvad svineproducenterne har brug for til at optimere deres produktion nu og i de kommende år. Det er især imponerende, hvor hurtigt den store fremgang i frugtbarheden med LG5 har givet effekt i produktionen. Men desværre har søerne ikke kunnet følge med. De er ikke blevet udviklet i samme takt, f.eks. med flere patter, så de kan passe så mange grise. Jeg er naturligvis opmærksom på, at der arbejdes kraftigt på det.

Politisk har der jo været rejst forslag om, at sætte loft over kuld-størrelsen – eller endog reducere den. Den holdning støtter vi ikke – vi kan ikke skrue tiden tilbage. Vi har forståelse for, at avlsmålene er økonomisk begrundede, da de jo først og fremmest skal sikre producenternes indtjening og konkurrencedygtighed i fremtiden. Men vi opfordrer til, at der fortsat avles efter at gøre søerne i stand til at passe de grise, der bliver født.

Vores opgave som dyrlæger er i den situation at skabe viden og forståelse hos producenten om de biologiske realiteter, og hvor-dan de på forsvarlig møde kompenserer for dette misforhold mellem kuldstørrelse og søernes pasningsevne. Det omfatter i vid udstrækning anvendelse af ammesøer, som – når det gøres rigtigt – er forsvarligt. Vi fraråder, at gylte/unge søer anvendes som ammesøer. Desuden er det vigtigt at have konstant fokus på ammesøernes huld, og at de ikke bliver for lang tid i farestalden.

Fravænningsalderen er også jævnligt til diskussion. Men også

her er vi realistiske og pragmatiske – og vi finder hverken alderen for høj eller for lav – forudsat naturligvis, at loven følges, og at pattegrisene i øvrigt fodres og passes optimalt både før og efter fravænning.

MERE FOKUS PÅ BENSTYRKE OG PATTESÆTDAM: Er der andre sider af avlsarbejdet, I gerne ser ændret?

LT: Vi ser gerne, at der blev fokuseret mere på holdbarhed og ben-styrke, hvilket vi oplever som et vekslende problem i besætnin-gerne, hvad enten det nu er genetisk eller miljømæssigt betinget.Det dukker pludseligt op i form af forkert benstilling, forvok-sede klove eller lignende. Ofte forekommer det, når en besætning skifter avlsdyrleverandør, hvilket tyder på, at ikke alle avls- og opformeringsbesætninger er lige omhyggelige med udvælgelsen af dyr til salg.

Noget tilsvarende gælder for pattesæt. Men jeg erkender, at det kan være meget vanskeligt at konstatere og forudse den slags problemer på unge polte, da problemerne ofte først viser sig, når dyret er blevet ældre. Alligevel er det til stor gene for køberne af avlsdyr, og det synes jeg DanAvl bør forsøge at gøre noget ved. I den forbindelse er det uhyre vigtigt med en god kontakt mellem sælger og køber, så sælger hurtigt får feedback, hvis kvaliteten på dyrene skrider.

Det kan godt være, at DanAvl bliver nødt til at inddrage ”bløde avlsmål” i fremtiden pga. politisk pres udefra. Her tænker jeg f.eks. på antallet af dødfødte og dødelighedprocenten for små-grise, der for nogen jo udgør et etisk problem.

AVL FOR SUNDHEDDAM: Du har endnu ikke nævnt sundhed i relation til avlsarbej-det. Er det ikke netop et område, hvor dyrlægerne burde være ak-tive og komme med forslag og ideer?

LT: Jo, selvfølgelig ønsker vi, at der blev drevet mere avl mod syg-domme, f.eks. Ap, hvilket jo ville resultere i forebyggelse i stedet for behandling og helbredelse. Men vi erkender også, at det tilsy-neladende er meget vanskeligt at avle for bedre sundhed. Nu er der måske lys forude med genomisk selektion. Men udfordringen vil jo fortsat være, hvilke konsekvenser genetisk fjernelse af en specifik sygdom – eller måske bare undertype af en sygdom – vil have på det samlede sundhedsspekter og på den immunologiske balance i en besætning.

Jeg vurderer, at det vil være mere fremkommeligt at gå efter mod-standsdygtigheden mod sygdomme – i mere generel forstand.

Måske har vi dyrlæger været for passive på dette område, idet vi gennem rigtig mange år har fokuseret meget på og lænet os op af SPF-systemet, som vi synes har været en meget stor fordel for dansk svineproduktion Måske er tiden inde til at vi diskuterer og prioriterer vores erfaringer, ideer og forslag mere konsekvent – og derefter forelægger dem for DTU, VSP og andre relevante organer.

TEMA: VISIONER FOR DANAVL


DAM. Med næsten 40 års erfaring med SPF-systemet, kan det un-dre, hvor lidt udvikling der er sket på det diagnostiske område gennem den periode. Det er stort set de samme laboratorietests, der anvendes i dag som da vi begyndte.

LT: Helt enig. Det er et område, hvor der tilsyneladende kun er sket få og meget små fremskridt. Måske skyldes det, at forskning på området er meget kostbar – og der er for få til at betale reg-ningen.

UDNYT DANAVL POTENTIALEDAM: Hvordan vurderer dyrlægerne fremtiden for DanAvl?

LT: DanAvl systemet er en meget stor gevinst for dansk svinepro-duktion og har også klaret sig godt i udlandet. Jeg tror bestemt der er en lys fremtid for DanAvl. Personligt mener jeg, at DanAvl lige så godt kan tjene alle de penge på eksport af avlsdyr og sæd, det er muligt – i stedet for at forære denne forretning til konkur-renterne. Producenterne i udlandet skal nok skaffe sig gener og avlsfremgang før eller siden – også fra DanAvl.

Det helt afgørende er dog, at DanAvl sørger for at beholde fører-trøjen og sætter nye mål – også vedr. etik, dyrevelfærd og an-

dre bløde værdier, som betyder mere og mere i andre lande – de lande, der har råd – dem, vi skal satse på i fremtiden.

Vi ser ingen problemer i lange transporter af unge avlsdyr, når det sker på betryggende og dyrevenlig måde – som tilfældet efter vores informationer er i DanAvl. Alt andet ville da også være tå-beligt. Det drejer sig jo om unge, stærke og meget værdifulde dyr. Hvem skulle have interesse i at skade dem under transporten– og dermed risikere at miste den kunde i udlandet, som man skal leve af i fremtiden?

SVIN OG MORTEN KORCHDAM: Hvorfor tror du, at svineproduktionen har en meget mere kritisk presse end f.eks. kvægproduktionen?

LT: Efter min opfattelse skyldes det noget med følelser, tradition og romantik, hvor der jo historisk har været en klar rangfølge af de forskellige dyrekategorier i landbruget – med svinene på den absolutte sidsteplads. Morten Korch-romantikken holder fortsat længere i kostalden end i svinestalden – se bare på koens store, fugtige, brune øjne i forhold til et par griseøjne. Måske har kvæg-branchen også været bedre til at sælge sig selv til det omgivende samfund.

DYRLÆGERNE HAR FORSTÅELSE FOR DE ØKONOMISK BASEREDE AVLSMÅL


THYGE NIELSENDanAvl Magasinet har besøgt gårdejer Thyge Nielsen på ”Ter-pagergaard” i Årre ved Varde, som han købte i fri handel i 1981. Landbruget drives med 420 søer og UK-produktion. Der sælges godt 5.000 smågrise om året, resten afsættes som slagtesvin. Staldene er sektionsopdelt, og der er udvidet og bygget til flere gange. Til gården hører der 155 hektar jord, og der drives godt 400 hektar.

Thyge Nielsen har haft fuldtidsjob uden for gården siden 1992. Han sidder i dag i Varde Byråd samt i Region Syddanmark, begge steder med udvalgsformandsposter. Han er formand for Vestjysk Biogas og sidder i Dyreværnsrådet, som er et rådgivende organ for justitsministeren. Alle disse poster betyder, at han ikke er så meget med i det daglige arbejde på bedriften. Der er ansat en driftsleder samt fire medarbejdere.

HØJNER NIVEAUETI oktober 2008 gik Thyge Nielsen over til indkøb af sopolte fra DanAvl i stedet for hjemmeavl, og den beslutning har hverken han eller hans medarbejdere fortrudt.

- Vi trængte til bedre resultater, og vi oplevede, at det var en stor udfordring at vedligeholde og forbedre den genetiske status ved egenproduktion af sopolte, fortæller Thyge Nielsen. Her stiller

bl.a. UK-produktionen ekstra krav, da kødprocenten er vigtig. Vo-res erfaringer med Kernestyring® er, at du skal være 100 procent over det hele tiden, og det kræver konstant fokus. Vi har valgt at koncentrere os mere om smågriseproduktionen, og vi overlader nu avlsarbejdet til dem, der har stor indsigt på dette område.

- Beslutningen om at indkøbe sopolte har helt klart højnet niveauet i besætningen. Det har været en god investering for os og vi har op-nået bedre produktionsresultater, siger Thyge Nielsen. Det gælder først og fremmest i smågriseproduktionen, men det har også haft en gavnlig indflydelse på slagtesvineproduktionen, tilføjer han.

BEDRE DAGLIGDAGDriftsleder Jørgen Buhl er også godt tilfreds med ændringen.

- Det kræver en stor indsats og en høj grad af management, hvis man selv vil stå for polteproduktionen. I perioder med skiftende medarbejdere, sygdom i besætningen, byggeri og andet kan det være svært, og så står man måske pludselig med for mange gamle søer, fordi der i en periode ikke bliver produceret sopolte nok.

- Efter vi er begyndt at indkøbe sopolte, kan vi i højere grad kon-centrere os om selve produktionen, og det har gjort dagligdagen lettere. Samtidig med beslutningen om at indkøbe sopolte gik vi over til restriktiv fodring i besætningen, og den ændring har virket

Hos Thyge Nielsen i Årre ved Varde har der været markant fremgang og større trivsel i besætningen, siden han gik over til indkøb af LY-sopolte for to år siden.

INDKØB AF SOPOLTE – EN GOD INVESTERING

LENE TINGLEFFJournalist, LRØ

Tlf.: 76 58 74 53

[email protected]

Vidste du ...at overgang til indkøb af DanAvl-polt ofte kan for-bedre antal grise pr. årsso med op til 4 smågrise pr. årsso?


INDKØB AF SOPOLTE - EN GOD INVESTERING

1: H EL E PERSON A L E T S A ML E T T I L MORGEN K A FFE ÉN A F DE DAGE, H VOR T H YGE N I EL SEN ER HJEMME. SOM REG I -ONS- OG BY R Å DSMEDL EM ER DER M A NGE DAGE, H VOR H A N ER OPTAGE T U DEN FOR BEDR I F T EN. BAGEST FR A V ENST RE DR I F TSL EDER JØRGEN B U H L OG SV IN EKONSU -L EN T B JA RK E L A S SESEN, L RØ. V ED BORDE T FR A V ENST RE T H YGE N I EL SEN, K R IST IN A R U B IN , L A S SE B U H L , K EN N E T H R U B IN OG H EN R IE T T E JØRGENSEN.

2: V I L M A N FØLGE MED I TOPPEN, SK A L AV L SM AT ER I A-L E T VÆRE I ORDEN, S IGER T H YGE N I EL SEN ( T.V. ) , DER H A R H A F T SV IN EKONSU L EN T B JA RK E L A S SESEN, L RØ, MED I BESLU T N INGSPROCES SEN OMK R ING IN DKØB A F AV L SPOLT E.

3: FOR SV IN EKONSU L EN T B JA RK E L A S SESEN, DR I F TS-L EDER JØRGEN B U H L OG FODERMEST ER H EN R IE T T E JØRGENSEN ER DE T T Y DEL IGT, AT IN DKØB A F POLT E H A F T EN POS I T I V EFFEK T I BES Æ T N INGEN.

4: DE T ER BL E V E T N EMMERE OG S JOV ERE AT A R-BE JDE I BES Æ T N INGEN, OG V I FÅ R FL ERE STORE OG F IN E GR ISE , S IGER H EN R IE T T E JØRGENSEN.

5: H EN R IE T T E I SM ÅGR ISESTA L DEN MED A RNOL D, DER ER U DSE T T I L AT VÆRE LUGT-ORN E I LØBE-STA L DEN.

6: MED DE IN DKØBT E SOPOLT E ER DER BL E V E T MERE RO I STA L DEN.

1

2

3

4

5

6


rigtigt godt. På den måde kan vi sikre os, at vægt og alder passer sammen.

MODTAGERUMJørgen Buhl fortæller, at besætningen får polte fire gange om året, ca. 60 hver gang. Poltene kommer fra Avlscenter Møllevang, og han er godt tilfreds med de dyr, han modtager.

- Der er selvfølgelig altid en risiko for smitte, når man får nye dyr ind i besætningen. Vi har indrettet et modtagerum til dyrene, hvor de er isoleret fra resten af besætningen. Her går de tre-fire uger, inden de sluses ind i besætningen.

Jørgen Buhl er godt klar over risikoen ved ikke at benytte karan-tænerum til indkøbte avlsdyr.

- At det ikke er helt optimalt, har vi oplevet i praksis. Da Møllevang blev smittet med mycoplasmalungesyge i efteråret umiddelbart før levering af polte til os, opstod der efterfølgende uro bl.a. i vores farestald - selv om besætningen er positiv for denne sygdom.

FLERE FINE GRISEHenriette Jørgensen er fodermester i besætningen, hvor hun har arbejdet, siden hun blev udlært som faglært landmand i 2006.

- Det er blevet både nemmere og sjovere at arbejde med grisene. Det er helt tydeligt, at vi i dag får flere store og fine grise, end vi gjorde

tidligere. De nye søer er helt klart bedre til at passe smågrisene end de rene landracesøer, vi havde før. I dag fravænner vi op mod 13 grise pr. kuld, hvor vi før lå på en 11-12 stykker. LY-søerne har et roligere temperament og bedre moderegenskaber end de rene landracesøer, som ikke er så robuste og som generelt har en svagere kondition. De forbedrede resultater er kommet stille og roligt, og vi oplever, at der er blevet mere ro i stalden.

OPLAGT ÆNDRINGSvinekonsulent Bjarke Lassesen, LRØ, har fulgt besætningen og de ændringer, der er sket over de sidste par år, og han var med i processen, da der blev truffet beslutning om indkøb af avlsdyr.

- Der er tale om en besætning med gode forudsætninger for for-nuftige resultater, men resultaterne var alligevel ikke helt tilfreds-stillende og på det ønskede niveau. Det var der flere årsager til, men ét sted, hvor det var oplagt at sætte ind, var ved at gå over til indkøb af avlsdyr for at opnå de genetiske forbedringer.

Konsulenten påpeger, at der er sket en række ændringer i styrin-gen og driften som følge af ændringen, bl.a. vedrørende fodring.

- Som analyser fra ”Terpagergaard” viser, er der markant forskel på tilfældig hjemmeavl og rene LY’er. Anbefalingen om at købe LY sopolte ind eller benytte Kernestyring® kan derfor ikke gentages for tit. Erfaringer fra mange besætninger viser, at effekten på antal totalt fødte er tæt på 100 procent - hver gang.

ANALYSE OVER UDVIKLINGEN

Indkøbte polte Hjemmeavlede polte

Kuld 1 Kuld 2 Kuld 3 Kuld 4 Kuld 5 Kuld 6 Kuld >6 I alt / gns.

Antal faringer 69 57 34 24 16 21 7 228

Fødte i alt/kuld 14,7 17,7 18,2 16,0 16,9 17,8 13,9 16,5

Lev. Fødte/kuld 13,9 16,4 15,9 14,5 16,6 15,1 12,1 15,0

PRODUKTIONSRESULTATER PÅ TERPAGERGAARD, APRIL KVARTAL 2010

Kuld pr. årsso inkl. gylte 2,29

Levendefødte pr. kuld 15,3

Fravænnede pr. kuld 12,1

Fravænnede pr. årsso 27,8

Døde indtil fravænning 20

Faringsprocent 89

Omløberprocent 5

INDKØB AF SOPOLTE - EN GOD INVESTERING Vidste du ...- at VSP nu har taget genomisk selektion i an-vendelse i forbindelse med indeksberegning i Duroc avlen?

2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010

I I I I I I I III II II II II II II

9,0

8,5

8,0

7,5

7,0

6,5

6,0KR/P

RODU

CERE

T

DB-TJEK FRAV. VÆGT/INDGANGSVÆGT, SMÅGRISE

PERIODE

Indgangsvægt, smågrisebesætninger Fravænningsvægt, sobesætninger med salg af 7 kg grise Fravænningsvægt, sobesætninger med salg af 30 kg grise

2003 2003 2004 2004 2005 2005 2006 2006 2007 2007 2008 2008 2009 2009 2010

I I I I I I I III II II II II II II

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5KR/P

RODU

CERE

T

DB-TJEK DØDELIGHED

PERIODE

Smågrise, døde %, bes. m. søer & smågrise Slagtesvin, døde % Smågrise, døde %, kun smågrise

SIKRING AF GRISENES OVERLEVELSE FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

JACOB DALLSvineproduktionskonsulent, LandboSyd

Tlf.: 74 36 51 03

[email protected]

Hvad har størst indflydelse på frugtbarheden i svineproduktionen – avl (genetik) eller miljø (management, staldforhold, fordring, pasning mv.)? Denne artikel fortæller om, hvad du som producent selv kan gøre for at få flest mulige af de fødte grise til at nå slagtevægten.den gene-tiske effekt. På side 16 bringes en artikel om, genetikken bag kuldstørrelsen.

En ihærdig indsats i avlsarbejdet gennem de senere år har bety-det at fravænnede grise pr. årsso er steget kraftigt. Seneste DB-Tjek opgørelse viser, at kuldstørrelsen ved fravænning er steget med 1,4 gris/kuld, eller 3,4 gris pr. årsso. Fravænningsalder og –vægt var stigende de første år efter årtusindeskiftet, men fra-vænningsvægten er de seneste ca. 5 år igen faldet tilbage.

Det betyder bl.a. at udfordringerne i perioden efter fravænning er øget. Der er flere, og nu igen lidt mindre grise til rådighed, men med den stadigt strammere produktionsøkonomi, er kravet til produktivitet og overlevelse blandt grisene efter fravænning, også øget.

I DB-Tjek har smågrisedødeligheden stort set været uændret de sidste 5 år. Slagtesvinedødeligheden i årene 2003-2007 var for-holdsvis høj, men er reduceret de senere år. Gennemsnitstallene i DB-Tjek dækker over en stor variation, med helt ned til under 1,5 % dødelighed fra fravænning til slagtning.

FARESTALDENI farestalden findes det største potentiale, og den største udfor-dring, idet det er her, grisene er svagest. Ved hurtig at sikre gri-sene mod afkøling, og sørge for at grisene får råmælk, er de første hurdler overstået. Efterfølgende består opgaven i at sørge for, at grisene får den nødvendige mængde mælk til energi- og væske-forsyning. Her er det især de mindste grise, der skal være i fokus.



SIKRING AF GRISENES OVERLEVELSE FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

Med meget store kuld, kan de mindste grise let bliver taberne, hvorfor tiltag som indespærring af de største grise i pattegrisehu-lerne kan komme på tale (splitmalkning).

TEMPERATUREN ALTAFGØRENDEIhjellagte pattegrise er et stort problem. Grise opholder sig ved soen enten fordi de er sultne og søger yveret, eller fordi de fryser og søger varme hos soen, dog ofte en kombination heraf.

Grisenes nærmiljø i stien har derfor stor betydning for deres overlevelse. Med en korrekt rumtemperatur i farestalden, kan der opnås en passende temperaturforskel mellem rum og pattegrise-hule. Selv om der findes mange gode bud på korrekt temperatur i pattegrisehulen, er det allervigtigste instrument at aflæse grise-nes liggeadfærd omkring hulen. Hvis pattegrisene sviner, er det fordi der enten er for varmt eller koldt og fugtigt – alternativt, at der er træk pga. kolde vægge eller utætheder. Hvis ikke grisene vil ligge lige under varmelampen, men ligger omkring lysplettens centrum, er der typisk for varmt – skift så til en svagere pære, eller hæv lampen lidt, hvis ikke den er placeret i en udskæring i overdækningen.

Hvis især de største grise trækker ud af hulen, er der for varmt i hulen. Start da med at slukke for varmelampen – dernæst for gulvvarmen, når størstedelen af grisene i stalden er klar (her kan det komme på tale igen at tænde enkelte lamper til de mindste af grisene), og luk til sidst op for hulen. Omvendt, hvis grisene klumper i hulen eller omkring soen, skal der mere varme til – re-duktion af rumtemperaturen vil, hvis det er muligt at få grisene til at holde sig i hulen, evt. med lidt hjælp gennem indespærring nogle timer ad gangen over en til to dage, så de lærer at ligge i hulen.

”MÆLK ER GODT”Uanset hvor optimalt man styrer hule- og rumtemperaturen, kan det ikke kompensere for utilstrækkelig mælkeforsyning. Soen skal have den mest optimale ernæring for at opnå den nødvendi-ge foderoptagelse. Ved vådfodring må tørstofprocenten ikke blive for lav, da søerne så ikke kan optage nok foder – i farestalden bør tørstofprocenten være ca. 34 %. Søer, som ikke får mulig-heden for at optage nok foder, yder heller ikke optimalt. Husk at tjekke det jævnligt og vær specielt opmærksom på foderstyrken omkring faring.

Nye forskningsresultater indikerer at fedttypen i foderet har stor indflydelse på mælkens energiindhold i råmælksperioden, og på mælkemængden i den senere diegivning. Derfor har sofoderets fedtkilde muligvis også indflydelse.

UDNYT ALLE PATTERNEDesuden gælder det om at ”holde søerne til”, så alle patter er i brug. Patter, der ikke har været i brug kan oftest malkes op i en efterfølgende diegivning. Kun patter, der har taget skade af læ-sioner, infektioner eller svamp, må afskrives – og soen overvejes udsat.

AMMESØERArbejdet med at lave ammesøer har stor betydning for grisenes overlevelse. Det er vigtigt, at der dagligt føres tilsyn med kul-dene. Her bør alle grise, der skal tages fra, noteres – og så giver det løbende overblik over, hvilke søer der er potentielle amme-søer. Hvis der er flere om at passe farestalden, kan skemaer, der løbende opdateres, være nyttige. Det er ikke nok, at ”samle sam-men” over 2-4 dage, før man laver en amme- eller opsamlingsso. Grisen, der har behov for flytning, kan allerede efter 1 døgn, være tabt.

Vandforsyningen – både mængde og kvalitet - er vigtig. Både for søernes mælkeproduktion, men også for grisene. Især i stier med opsamlingskuld, kan kontrollen af drikkeventilen/sikre vand-spejl i drikkekopperne let glemmes.

NÆSTE INDSATSOMRÅDERNår der er styr på alle ovenstående forhold, kan yderligere ind-satsområder som faringsovervågning, primært til gyltene, og ekstra hjælp til de mindste grise komme på tale. Grise med en fødselsvægt mellem 0,5 og 1 kg har svært ved at overleve – især fordi deres medfødte energidepoter er meget små, og fordi de pga. lav kropsvægt meget hurtigt kommer til at fryse. Her kan tilde-ling af ko-råmælk være en mulighed.

FRAVÆNNINGFravænning er nok den største stresspåvirkning af grisen med skift af både miljø, foder og fodringssystem samt tilvænning til nye stifæller – og i nogle tilfælde en transport. Udfordringen er derfor at minimere disse stressfaktorer:

• Flytning skal foregå stille og roligt• Kuldsøskende skal, så vidt muligt, placeres i samme sti • Foderet bør være samme blanding, som grisene har fået tilbudt

i farestalden fra omkring dag 10-14• Klimaet skal styres optimalt

Igen gælder, at grisene er langt bedre end noget ventilationsan-læg til at vise, om temperaturen er korrekt. Klumper grisene, er det for koldt; klumper de uden for 2-klimahulen, er der enten for varmt eller koldt i hulen, eller der er fugt/træk.

Efter fravænning, begynder beskyttelsen via de maternelle anti-stoffer at aftage. Derfor er det vigtigt med aktiv immunisering af grisene, hvis det er nødvendigt. Mange besætninger oplever en god effekt af at vaccinere grisene for PCV2, men det er også stadig vigtigt at have styr på de mere klassiske infektioner som f.eks. PRRS. I smågriseperioden kan det være fristende at sætte hårdt ind med medicinering ved selv svage tegn på infektioner. Dette kan have den negative effekt, at grisene ved miljøskift til f.eks. slagtesvinestalden har et meget svagt immunforsvar, og slet ikke formår selv at bekæmpe nye infektioner. Dertil er der også besætningens medicinforbrug at tage hensyn til.


MANAGEMENTUd over styring af klimaet, er generelt management afgørende for, at så mange grise som muligt når videre i systemet, hvad enten det er i egen slagtesvinestald, eller videresalg til slagtesvi-neproducenter. Ved generelt management forstår jeg evnen og viljen til at observere og finde grise, der er ved at falde lidt bag-efter, og tage hånd om dem. De kan ofte samles op med succes, ved at flytte dem til en anden sti, hvor de får lidt bedre plads, og hvor der er mindre konkurrence om foder og gode liggepladser. Især i slagtesvinebesætninger, er der erfaring for, at efternølere, der tidligt tages ud af stierne, kan leveres næsten samtidigt med de øvrige i stalden. Alternativt skal efternølerne flyttes til en buf-fersektion, men nye erfaringer tyder på, at skader og stressbelast-ning på disse grise medfører, at de stort set ikke vokser den første uge efter flytningen.

KLARGØRING AF STALDNår grise indsættes i en ny stald, er det af stor betydning, at stal-den er både ren og tør. Beton kan indeholde relativt store mæng-der fugt som skal fordampes med grisenes kropsvarme, hvis ikke der er tilstrækkelig varme i stalden. Især nyfravænnede smågrise belastes hårdt, hvis de skal bruge deres relativt små energide-poter på at opvarme stalden, samtidigt med at de måske ikke optager de store mængder foder det første døgn i den nye stald, hvor de skal vænne sig til et nyt fodringssystem eller –automat.

KVALITET OG HYGIEJNE OMKRING FODERETI alle faser af grisens opvækst, er det essentielt at sikre den bedste kvalitet af foder. Kvalitetssikringen bør finde sted lige fra modta-gelse, til foderet ender i krybben/truget. Der skal holdes en god hygiejne i siloen. Der er eksempler på, at uforklarlige dødsfald blandt både smågrise og slagtesvin kunne have sammenhæng med levering af foder, idet problemet forsvandt efter en grun-dig rengøring af siloer og foderstrenge. Foderet skal også være tørt og uden smuld i automaterne. I rørfoderautomater kan der

let gemme sig klumper af fugtigt, fordærvet foder, som skyldes dårlig rengøring, eller utilstrækkelig udtørring af automaterne efter vask.

Hos alle hjemmeblandere og i vådfoderbesætninger, er fremfør-selslinier og –rør kilder til forurening af foderet. I vådfoderbesæt-ninger er især indløb med gummimanchetter til vådfodertanken, kritiske punkter. De bør kontrolleres dagligt, og tanken bør va-skes ren minimum 1 gang om ugen. Trug og krybber skal holdes rene. I farestalden, hvor der er stor risiko for at søerne levner foder, når foderstyrken øges, skal krybberne gennemgås og om nødvendigt tømmes efter hver fodring. Det er ikke soen eller gri-sene, der skal æde det gamle foder i krybben.

Der skal være fokus på foderhygiejnen i smågrise- og slagtesvi-nestalden. Er automaterne stillet for højt, eller der er for meget smuld i foderet, vil der efterlades kager, der i automater med vandforsyning, meget hurtigt vil fordærves. Foderautomater bør tilses mindst 1 gang dagligt, gerne hver gang man passerer igen-nem stalden – og justeres efter behov. Kan automaten ikke juste-res tilstrækkeligt præcist, skal den repareres eller udskiftes.

Derfor er det også vigtigt, at der er nogenlunde samme belæg-ning på begge sider af en automat, der betjener 2 stier. Er der på den ene side sygesti med få, svage grise med begrænset foderop-tagelse, vil der hurtigt dannes kager af gammelt foder i denne side af automaten. Bedst er det her at fordele dyrene jævnt om-kring automaten, og rengøre krybben.

UDNYT POTENTIALET OPTIMALTTag sammen med dine rådgivere, et kritisk kig på arbejdsgange og typiske problemstillinger i produktionen – og oplev, hvordan potentialet i dine avlsdyr udnyttes bedre.


HUSK: STATISTIK – ER KUN STATISTIKØkonomien ved indkøb kontra hjemmeavl af polte har igennem tiderne været udsat for et utal af teoretiske beregninger. Det er derfor interessant at se på, hvad statistikker fra det virkelig liv si-ger. Nu er der jo mange meninger om statistik. Nogle mener, det kan sammenlignes med en gammeldags gaslygte: ”Den er god at læne sig op af, men giver ikke meget oplysning!”.

DB Tjek er et Benchmarkings redskab, lavet af Svinerådgivnin-gen på basis af de reelle omkostninger fra regnskaber og opgø-relser af produktionsomfang i Effektivitetskontrollen. Med al statistik skal man huske, at der skal et stort talmateriale til, før der kan drages statistisk signifikante (sikre) konklusioner. Det er ikke muligt ud fra DB Tjek – men tallene kan give anledning til nogle interessante betragtninger.

HVAD VISER TALLENE?I 1. halvår af 2010 er der opgjort DB Tjek på 67 sobesætninger med produktion af 30 kg grise og 53 sobesætninger med produk-tion af 7 kg grise. I alt 120 sobesætninger.

40 % af besætningerne indkøber polte, mens 60 % selv produce-rer dem. Vi har ikke præcis viden om hvordan eget tillæg laves, f.eks. om det sker ved hjælp af Kernestyring®. Der er en lidt hø-jere produktivitet ved indkøb af polte – målt på grise pr. årsso.

Sammenlagt er der i de 120 besætninger, 0,5 flere fravænnede grise pr. årsso og lidt flere producerede grise pr. årsso ved indkøb af polte. Vægten pr. afgået gris er højest ved eget tillæg på 30 kg-grisene – på 7 kgs grise er det tæt på uafgjort.

TABEL 1. UDDRAG AF RESULTATER FRA DB TJEK BESÆTNINGERGENS. AF 1. HALVÅR AF 2010

Resultat Sohold / 30 kg-grise67 besætninger

Sohold / 7 kg-grise53 besætninger

Indkøb Polte

27 besæt-ninger

Eget tillæg

40 besæt-ninger

Indkøb polte

21 besæt-ninger

Eget tillæg

32 besæt-ninger

Frav. grise pr. årsso 29,8 29,1 29,3 29,1

Døde efter fravænning 2,9 2,2 - -

Prod. grise pr. årsso 28,9 28,5 - -

Vægt pr. afgået gris, kg 30,5 31,5 7,3 7,2

Tillæg til smågrisepris, kr. 23 24 11 11

Poltefoder, FEs pr. årsso 84 149 73 124

Udskiftn. af avlsdyr, kr. pr. årsso - 543 137 - 386 60

Avlsomkostninger, kr. pr. årsso 188 255 171 228

Veterinære omk. kr. pr årsso 492 484 317 395

% døde søer af årssøer 12 10 9 10

DB før aflønning, kr. 4.985 5.883 3.520 3.792

Valg af rekrutteringsstrategi for sopolte kræver grundige overvejelser. Hjemmeavl kan kun anbefales, hvis forholdene er til det – og en række forudsætninger bliver opfyldt. Læs derfor hele artiklen.

”DB TJEK” PÅ INDKØBTE POLTE KONTRA HJEMMEAVL

TOVE GOLDBECK JENSENNKonsulent, Landboforeningen Gefion, Sorø

Tlf.: 57 86 53 87

[email protected]


Handelstalentet er åbenbart lige højt i begge grupper målt på til-læg i forhold til beregnet notering, men vi ved ikke, om grisenes kvalitet er ens. Hvis eget tillæg er lavet uden Kernestyring®, og evt. med en zig-zag model, der ikke giver fuld krydsningsfrodig-hed, er det genetiske materiale med meget stor sandsynlighed dårligere end ved indkøb af polte. Der kan selvfølgelig også være polte fra opformeringsbesætninger, der ligger i den lave ende af indeksskalaen. Derfor er det altid relevant for køberne af små-grise at forlange dokumentation for grisenes avlsværdi, og tjekke i egen Effektivitetskontrol, om de indkøbte grise kan producere bedre end gennemsnitsgrise - ellers er det en dårlig forretning, at have betalt et kvalitetstillæg for grisene.

Smittebeskyttelse er ofte et argumentet for hjemmeavl af sopolte, men DB Tjek giver ikke noget svar på det område. Veterinærom-kostninger og % døde søer er tilnærmelsesvis ens i de 2 grupper.

3 AFGØRENDE FAKTOREROmkostningerne til indkøb kontra eget tillæg kan aflæses i 3 faktorer:

• Poltefoder pr. årsso• Udskiftning af avlsdyr pr. årsso• Avlsomkostninger pr. årsso

”Udskiftning af avlsdyr” viser forskellen mellem slagtepris på den udsatte so (reguleret for døde søer) og indsættelsespris på polten. Da slagteprisen for soen ikke kan betale den nye polt er resultatet negativt ved indkøb. Men afhængig af alder og pris for den hjemmeavlede polt bliver resultatet her oftest positivt. Høj so-dødelighed giver en højere udgift til udskiftning af avlsdyr.

DEN SAMLEDE OMKOSTNINGDet vægtede gens. af 120 sobesætninger viser, at DB påvirkes negativt med 445 kr. pr. årsso ved indkøb af sopolte kontra eget tillæg. Det er dette beløb, der får mange til at overveje at spare på likviditeten ved at lave poltene selv i stedet for at indkøbe dem. Der er også bankfolk, der får øje på denne likviditetsvirkning.

TABEL 2. DB TJEK TAL FOR UDSKIFTNING AF AVLSDYR, KR. PR. ÅRSSOGENS. FOR 1. HALVÅR AF 2010.

Omkostning, Indkøb - hjemmeavl Sohold / 30 kg-grise Sohold / 7 kg-grise

Forskel i polte foder, kr. pr. årsso - 78 - 60

Udskiftning af avlsdyr, kr. pr. årsso + 680 + 446

Avlsomkostninger, kr. pr. årsso - 67 - 57

I alt påvirkning af DB, kr. pr. årsso - 535 - 329

KAPACITETSOMKOSTNINGER OG ANDRE FORHOLD:DB Tjek viser kun resultaterne frem til DB efter arbejde - og mht. arbejde, kan der ikke aflæses nogen forskel mellem de to strategi-er. Følgende punkter skal med i overvejelserne, før en kvalificeret beslutning om rekrutteringsstrategi kan træffes:

• Omkostninger til staldanlæg og opstaldning af polte under opvæksten

• Antal DE - so antal • Sundhed – karantænestald• Arbejde med pasning og sortering / avlsarbejde• Forskel i avlskvalitet (indeks og krydsningsfrodighed)• Dårligere produktivitet på kuld søskende ved hjemmeavl

(LY-galtgrise)• Forskel i holdbarhed hos poltene

Jeg har tidligere beregnet udgifter til stalde, kapacitetsomkost-ninger og værdien af manglende DE i konkrete besætninger med følgende gennemsnitlige resultater:

• 70 kr. pr. årsso til ekstra staldplads• 20 kr. pr. årsso til ekstra arbejde• 6 kr. pr. årsso til el og vand i polte stald• 120 kr. pr. årsso ved færre DE

I alt 216 kr. i ekstra omkostninger pr. årsso ved eget tillæg kontra indkøb af polte. Det reducerer forskellen i DB fra 445 kr. til 229 kr. pr. årsso, mellem de to strategier.

FORSKEL I AVLSKVALITET?Avlsdyrenes kvalitet (målt på indeks, krydsningsfrodighed og ensartethed) samt dårligere produktivitet på LY-galtgrise ved hjemmeavl er svær at sætte præcise tal på. Det afhænger af, hvor godt avlsarbejdet gøres i den enkelte besætning. Men med den forkerte strategi, kan der hurtigt mistes en stor del af DB-fordelen på 229 kr.

Hvis der anvendes renracet kerne med Kernestyring®, kan eget tillæg matche indkøbte dyr mht. indeks. Men det kræver en me-get præcis styring vedr. antal renracede kernesøer. I praksis væl-ges ofte en variant af zig-zag krydsning, da krydsningsdyrene klarer sig bedre i løsdriftsstaldene. Til gengæld mistes kryds-ningsfrodighed ved zig-zag systemer - både på reproduktion og slagteegenskaber.

Den meget udbredte strategi er indkøb af 1/3 af poltene og videre-krydsning på disse. Det giver et tab i produktivitet på mindst. 1 gris (280 kr.) pr. årsso , hvilket spiser hele fordelen ved hjemme-avl og mere til. Dertil kommer manglende krydsningsfrodighed på kuldsøskende til avlsdyrene.

KONKLUSIONDen samlede konklusion er, at hjemmeavl af polte skal køres ”lige efter bogen” – med Kernestyring® og fuldstændig styr på logistikken, før det giver en reel merindtjening i forhold til ind-køb – og ikke bare en midlertidig likviditetsforbedring. Det er derfor vigtigt at få lavet et godt forarbejde, med beregninger ud fra egne forudsætninger og sparring med rådgivere, før valg af rekrutteringsstrategi.

”DB TJEK” PÅ INDKØBTE POLTE KONTRA HJEMMEAVL


FRA FGK TIL LG5Kuldstørrelse har udgjort en del af avlsmålet siden 1992, og der er opnået markante avlsmæssige fremgange i egenskaben siden da.

I konsekvens af vores viden om sammenhængen mellem kuld-størrelse og overlevelse, blev avlsmålet i 2004 ændret fra antal fuldbårne grise pr. kuld, optalt ved faring (FGK), til at omfatte et stort element af avl for bedre overlevelse i og med, at registre-ringstidspunktet for kuldstørrelse blev rykket til 5. dagen efter faring (LG5).

Siden 2004 er der således fortsat sket en udvikling i kuldstørrelse ved faring, men i markant lavere takt end tidligere. Over de 5 år har fremgangen udgjort 1,2 grise pr. kuld ved fødsel. I samme periode kan fremgangen i antal grise pr. kuld på 5. dagen opgø-res til 2,1 grise pr. kuld. Dette betyder, at dødelighedsniveauet i avlspopulationerne genetisk set er reduceret markant i kraft af de seneste 5 års avlsarbejde for frugtbarhed, såvel procentvist som i faktisk frafald blandt de fødte kuld.

Tallene er baseret på registreringer fra de renracede avls- og op-formeringspopulationer af Landrace og Yorkshire og er et udtryk for udviklingen i frugtbarhed i disse populationer. Avlsfremgan-gen kommer med tiden produktionen til gode. Dette sker ved produktionsbesætningernes udskiftning af soholdet med nye krydsningspolte. Avlsniveauet i disse besætninger vil være ca. to generationer (3 – 4 år) forsinket i forhold til avlskernen. Dvs. at avlsfremgangen først kommer til udtryk i produktionsbesætnin-gerne disse år senere.

TIL ILLUSTRATION (EKSEMPEL, BASERET PÅ DEN GENETISKE UDVIKLING I AVLSPOPULATIONERNE):

År 2005 2010

Kuldstørrelse ved fødsel 13,78 grise/kuld 15 grise/kuld

Kuldstørrelse ved dag 5 0,90 grise/kuld 13 grise/kuld

Døde grise pr. kuld indtil dag 5 2,9 2

% døde ind til dag 5 21,0 13,3

DanAvl har haft stor succes med at øge kuldstørrelsen gennem avlsarbejdet. I fremtiden forventer vi en tilsvarende succes med at øge søernes pasningsevne.

KULDSTØRRELSE I AVLSARBEJDET

ANDERS VERNERSENAfdelingschef, Videncenter for Svineproduktion

Tlf.: 33 73 26 42

[email protected]

Hvad har størst indflydelse på frugtbarheden i svineproduktionen – avl (genetik) eller miljø (management, staldforhold, fordring, pasning mv.)? Det er en evig diskussion, fordi det er meget svært at adskille faktorerne i praksis. Det ligger dog klart, at jo længere tid fra gri-senes fødsel, desto større rolle spiller miljøet.

Denne artikel fortæller om den genetiske ef-fekt. På side 11 bringes en artikel om, hvad du som producent selv kan gøre for at få flest mulige af de fødte grise til at nå slagtevægten.

17MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

AVLSMÆSSIG UDVIKLING SØERNES ”PASNINGSEVNE”I avlspopulationerne kræves som minimum 14 patter pr. so. Gen-nemsnittet for funktionsdygtigt patteantal hos Landrace og York-shire i avlsbesætningerne udgjorde 14,3 pr. so i en undersøgelse (”Supersoprojektet”) i perioden 2001 – 2005.

Imidlertid er faktisk eller funktionsdygtigt patteantal ikke den eneste parameter med indflydelse på søernes evne til pasning af grisene (pasningsevnen). Også temperament, sygdomsforhold, størrelse m.m. spiller en rolle.

Dette er grundlaget for et projekt, der er iværksat i indeværende år i samarbejde med Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og støttet af Innovationslovgivningen. I pro-jektet anvendes en ny teknik, kaldet genomisk selektion (selektion baseret på variationen i grisens DNA/arvemasse) til at forsø-ge at forbedre søernes pasningsevne ad genetisk vej. Datagrund-laget opsamles fra krydsningssøer i produktionsbesætninger som

”antal grise passet pr. so frem til 21. dagen efter faring”. Dette skal være projektets måleparameter og danne grundlag for en genomisk baseret avlsmetode.

Viser forsøget sig som en mulig vej at gå, vil resultatet blive im-plementeret i avlsarbejdet på sigt af 3–4 år – og det er altså vores forventning, at søerne herved vil kunne blive bedre til at passe grise – og også kunne passe flere grise - i farestalden. Fremgan-gen i pasningsevne forventes naturligvis delvist at fremkomme via et forøget antal funktionelle patter, men som nævnt også fra forbedringer i flere andre parametre.

En afsluttende kommentar omkring avlsmaterialet og dødelighed er baseret på resultatet af den tyske Warentest. Her viste resulta-terne for frugtbarhed en markant overlegenhed af de danske dyr på ca. 2 grise pr. kuld. Den gennemsnitlige dødelighed pr. gris lå imidlertid på gennemsnitsniveau i forhold til resultaterne fra seks andre avlssystemers avlsmateriale.

KULDSTØRRELSE I AVLSARBEJDET


SKOVSBOGÅRDI Nårup ved Tommerup midt på Fyn ligger Skovsbogård, som ejes af Henrik Solgaard, der købte den i 1989. I dag har han 470 søer, producerer 14.500 smågrise, hvoraf de 11.500 færdigproduceres til slagtning, mens resten sælges som 30-kg-grise. Han driver 470 ha, hvoraf en del af jorden er forpagtet. Til hjælp i stalden har han en fodermester og en elev, og på marken to fastansatte.

I 1989 var der ingen dyr på ejendommen. Henrik drev jorden samtidig med, at han havde lønarbejde uden for gården. I 1993 blev de første 230 søer sat ind med salg af 30-kg-grise for øje. Men først, da han i 1997 købte naboejendommen, tog tingene fart. I 1999 byggede Henrik ny slagtesvinestald med plads til produk-tion af 6000 slagtesvin om året.

LØSGÅENDE SØER I INTEGRERET PRODUKTIONI 2005 mente Henrik, at tiden var inde til at udvide til 470 søer. Så mens lovgivningen om løsgående søer endnu kun var på teg-nebrættet, kunne Henrik indvi ny farestald og ny transponder-stald til løsgående søer på Skovsbogård, samt en ny klimastald på naboejendommen. Produktionen kom herved op på 12.000 smågrise om året. Halvdelen af slagtesvinene kunne han selv producere, den anden halvdel blev solgt som 30-kg-grise. I 2007 købte Henrik endnu en naboejendom med plads til produktion af 6000 slagtesvin om året - lige det, der kunne dække hans behov på det tidspunkt.

Lige fra starten har det været meningen, at produktionsformen skulle være integreret – og det har hen ad vejen flasket sig, så det rent fysisk/praktisk har kunnet lade sig gøre og endda med succes. Henrik lægger dog ikke skjul på, at især i krisetider kan tvivlen melde sig. Der er meget arbejde i slagtesvineproduktio-nen, og hvis ikke man er i stand til at være 100 % professionel og engageret i produktionen, kan det hurtigt gå rigtig galt. Efter hans mening er der ingen tvivl om, at produktionen fra sobe-sætningen er den, der umiddelbart giver den bedste forrentning, men sikkerheden i en integreret produktion er der også penge i.

INDKØB AF SOPOLTEDesuden har det fra beyndelsen ligget fast, at genetikken skulle tilkøbes. Henrik indkøber sopolte fra DanAvl-besætninger BJER-NEGAARD hver 13. uge. Han indkøber til karantænerum og har tegnet fuld dækning i SPF-Risikokassen. Henrik er rigtig godt tilfreds med sopoltene fra BJERNEGAARD og har en god dialog med leverandøren. Det er ikke mange sopolte, der i årenes løb er blevet erstattet.

DE GODE RESULTATER1.1.2009 ansatte Henrik fodermester Lene Hermann og en elev. Ved samme lejlighed blev der stillet skarpt på alt i soholdet. Be-sætningen skulle ganske enkelt optimeres, og i samarbejde med rådgiver Jan Karlsen fra Porcus i Ringe fandt de frem til 3 ting der skulle sættes i værk:

På to år har godt management og DanAvl-genetik givet fire grise mere pr. årsso hos Henrik Solgaard på Skovsbogård ved Nårup på Fyn.


THORBEN JØRGENSENSalgskonsulent, SPF-Selskabet

Tlf.: 20 88 31 61

[email protected]

HENR IK SOLGA ARD ( T V ) OG SPF-SALGSKONSULENT THORBEN JØRGENSEN ( TH ).

19MAGASINET FOR DANSKE SVINEPRODUCENTER

• forbedring af lysforholdene i løbestalden• ændret foderstyrke• indkøb af ekstra sopolte for at optimere besætningen

Resultaterne er da heller ikke udeblevet – på de to år, der er gået, har det givet 4 ekstra grise pr. årsso, se tabellerne.

Der anvendes Duroc-sæd fra Hatting-KS til omkring 75 % af løb-ningerne, mens indkøbte Duroc-orner fra DanAvl-besætningen RØNSHAUGE mest anvendes som lugtorner.

ET LUKSUSPROBLEMDet går faktisk alt for godt, fordi søerne nu giver alt for mange grise.

Det er fine grise der kommer over i klimastalden, fordi der bliver taget hensyn til, om smågrisene er store nok, når de skal fravæn-nes. Er de for små, får de en uge mere i sostalden. De trives godt, så længe der er plads nok – men det gode resultat i sostalden har gjort det nødvendigt at afsætte ca. 3000 30-kg-grise til en fast aftager. Et luksusproblem - men med snart 32 grise pr./årsso, vil det alt andet lige give problemer i klimastalden, der er bygget til 28 grise pr. årsso. ”Det ville være fantastisk, hvis det var muligt at komme af med overskuddet ved 15 kg i stedet for 30 kg,” siger Henrik, ”Men der er desværre ikke mange slagtesvineproducen-ter, der kan håndtere grise på 15 kg.”

Skovsbogård har haft samme sundhedsstatus siden 1999 - og der er gode muligheder for at bevare den, da der ikke er nogen svine-ejendomme tæt på, og alt indkøb foregår gennem karantænerum - og fra samme leverandør i mere end 10 år.

Slagtesvineproduktionen er også tilfredsstillende. Selv om foder-forbruget er lidt højt, er tilvæksten god med omkring 1000 g/dag. Der er ingen problemer med halebid og den slags. Henrik laver selv foderet, og der fodres ad libitum med foderautomater. Men hvis han skulle bygge slagtesvinestald i dag, ville overvejelserne gå i retning af restriktiv vådfodring, da der virkelig er penge at spare ved nedbringelse af foderforbruget.

NYE AVLSMÅL – FLERE PATTER OG STÆRKE BENAlt i alt en solstrålehistorie – men der er altid noget, der kan gøres bedre. Henrik synes, at de avlsmål for frugtbarhed, LG5 og 35 grise/årsso, har været rigtige og gode. Men fremadrettet bør der sættes mål:

- som kan øge patteantallet, så alle dyr har mindst 14 funktions-dygtige patter

- som tager højde for, at søerne bliver løsgående i alle stalde fra 2013, hvilket stiller særlige krav til bl.a. benstyrke.

PRODUKTIONSRESULTATER I OKTOBERÅRET 2008-09, SOHOLD

Periode Juli kv.2009

Apr. kv.2009

Jan. Kv.2009

Okt. Kv.2008

Okt.-året2008-09

Antal dage 92 91 89 92 364

Prod. grise/årsso + gylt stk. 31,0 26,5 25,5 25,5 27,2

PRODUKTIONSRESULTATER I JULIÅRET 2009-10, SOHOLD

Periode Apr. kv.2010

Jan. Kv.2010

Okt. Kv.2009

Juli kv.2009

Juliåret2009-10

Antal dage 92 86 95 92 365

Levendefødte/kuld stk. 15,7 15,0 14,9 14,5 15,0

Fravænnede/kuld stk. 13,6 13,3 13,4 12,8 13,3

Diegivningsperiode dage 31 31 31 29 30

Kuld/årsso+gylt stk. 2,3 2,32 2,33 2,33 2,32

Frav. grise/årsso +gylt stk. 31,4 30,8 31,2 29,9 30,8

Fra frav. til 1. løbn. dage 6 6 5 5 5

Faringsprocent % 93,5 93,6 90,2 86,2 90,7

PRODUKTIONSRESULTATER I JULIÅRET 2009-10, SLAGTESVIN

Periode Apr. kv.2010

Jan. Kv.2010

Okt. Kv.2009

Juli kv.2009

Juliåret2009-10

Antal dage 92 86 95 92 365

Daglig tilvækst g 1069 1080 988 1077 1053

FEs/kg tilvækst FEs 2,74 2,78 3,07 2,67 2,81

Kød % % 59,3 59,6 59,7 59,7 59,6

Døde i % % 2,6 2,8 3,1 3,4 3,0



BESLUTNING OM HJEMMEAVLProduktionsselskabet I/S Lei, der drives af brødrene Carl Christi-an og Jens Lei i fællesskab, har egenproduktion af polte ved zig-zag krydsning – med brug af KerneStyring®. Beslutningen om hjemmeavl blev taget i forbindelse med udvidelse fra 400 til 1.100 søer i 2003 på ejendommen i Bojskovskov ved Gråsten. Christian Lei’s overslag viste, at der kunne spares ca. 500 kr. pr. polt ved at producere dem selv. Dette skal ses i lyset af, at de har en for-holdsvis høj udskiftning (ca. 25 % første lægs kuld), som skyldes løsdriftssystemet. Det har dog været nødvendig at stramme op på rutinerne for at få hjemmeavlen til at fungere ordentlig.

SIMPLE RUTINERMålet er, at de hjemmeavlede polte skal være mindst lige så gode som indkøbte, men samtidig skal rutinerne være simple. Derfor er det en forudsætning, at der bruges KerneStyring®, så mødrene til næste generation kan udvælges efter indeks. For at gøre det simpelt, er det besluttet kun at købe Navnesæd én dag om ugen – om mandagen. Dette kompromis betyder, at en stor del af poltene med høje indeks ikke kommer i betragtning, og derved mistes en del af effekten ved KerneStyring®.

HØJT INDEKS ELLER VELFUNGERENDE PATTER?Det diskuteres ofte, om det er bedst alene at vælge zig-zag-mødre på grundlag af højt indeks, eller lade poltene være og vente og se dem an i første læg. Driftsleder Sten Küseler, lægger stor vægt på,

at der skal være mindst 14 velfungerende patter, og han vil derfor helst udvælge zig-zag-mødre blandt søerne i farestalden. ”Hellere en so med indeks 95 og 2 ekstra velfungerende patter end en polt med indeks 98”, siger Sten.

Hatting-KS’ analyse af zig-zag-rapporten for det seneste halve år viste en indeksgevinst på 15 point (95,4 - 80,3) på de udvalgte zig-zag-mødre. Det svarer til ca. 76 % af det teoretisk mulige (100,2 - 80,3 = 19,9) - så her er der basis for forbedring.

ZIG-ZAG-RAPPORT FOR I/S LEI, BEREGNET 19.08.2010

Antal Indeks gns.

Aktive søer og gylte 1100 68,2

Mor-indeks ved løbning alle søer og gylte siden 19.01.2010 1109 80,3

Top 15 % af alle løbninger 167 100,2

Top 15 % med zig-zag løbning 62 95,4

Mor-indeks ved løbning på zig-zag løbninger 116 95,4

Heraf gyltekuld 15 %

Hvis kernestyringensgraden skal øges, betyder det, at der skal købes Navnesæd mere end én gang om ugen for at få løbet flere polte med høje indeks. Gyltekuld udgør nu ca. 15 % af zig-zag-kuldene, og indeksmæssigt er der basis for mindst det dobbelte.

KerneStyring® hjælper producenter med hjemmeavl af sopolte til at udvælge de indeksmæssigt bedste hundyr. Men i mange besætninger indgår der andre faktorer i udvælgelsen end indeks, f.eks. styrke og pattesæt. I denne artikel fokuseres på, om 2 patter er mere værd end 3 indekspoint?

KERNESTYRING SKAL FOREGÅ MED SIMPLE RUTINER

JENS MORTENSENKS-rådgiver, Afdelingsleder, Hatting-KS

Tlf.: 76 26 55 13

[email protected]

TOM MADSENSvinerådgiver, LandboNord

Tlf.: 96 24 18 85

[email protected]


Vidste du ...- at slagtesvineproducenter primært efterspørger små-grise fra besætninger med indkøb af avlssvin fra en DanAvl-opformeringsbe-sætning – eller med hjem-meavl og kernestyring?


KERNESTYRING SKAL FOREGÅ MED SIMPLE RUTINER

Christian er dog mest tilbøjelig til at fastholde de simple arbejds-gange som nu er indarbejdet med ret stor succes. Men han er meget interesseret i at høre en kernestyringseksperts mening om, hvad der bedst kan betale sig. Umiddelbart vil man forvente, at en so, som har fravænnet 1-2 store kuld, har gode genetiske egen-skaber at give videre til afkommet.

LAVT TIDSFORBRUG TIL KERNESTYRING®Hjemmeavl tager tid, uanset hvor simpelt det gøres. Men selve kernestyringen tager kun godt en halv time om ugen på ejendom-men. Listen med aktuelle indeks printes ud fra avlsdatabasen hver torsdag, og med den i hånden vurderer Sten de søer, som skal fravænnes. Søerne skal have mindst indeks 95 og mindst 14 velfungerende patter. De bedste søer får 2 eller 3 plusser i notesblokken. Disse informationer er med i løbestalden, når det endelige udvalg af zig-zag mødre sker – og der vælges ikke altid efter højeste indeks, blot det er over 95. STYRING OG SORTERING AF POLTENEDet er vigtigt, at der altid er polte nok. Derfor skal løbes 5 stk. poltemødre hver uge som en fast regel, og der er lagt en fast ordre ind på 10 doser Navnesæd. Hver torsdag ringes ind til Hatting-KS, hvis fordelingen af L og Y skal ændres.

Sogrisene fra zig-zag kuldene sorteres første gang inden fravæn-ning, og de ca. 20 pæneste grise med mindst 14 velansatte patter får et øremærke efter farens race. Næste sortering sker ved af-gang fra klimastaldene, hvor der udvælges ca. 35 hver 14. dag. I klimastaldene går poltene sammen med de andre grise, dvs. med

samme foder og belægning, men de er opstaldet kønsvis.

Fra klimastalden flyttes de udvalgte polte til en poltestald, hvor de opholder sig frem til ca. 70 kg. Her har de god plads (1 m2/polt) og får en speciel polteblanding med 15 % valset byg. Det har givet en mærkbar effekt at skifte til blandingen med mere struktur. Dermed undgås de blege polte, som kunne tyde på ma-vesår. Desuden får de halm og mineraler (½ Landmix og ½ di-calsiumfosfat) fra en automat. Fra poltestalden flyttes de tilbage til soholdet, hvor de fodres med en dieblanding. Af de 20 sogrise, der øremærkes ved fravænning, kommer ca. 13 til faring.

HJEMMEAVL KRÆVER INTERESSEDet kræver speciel interesse at producere sine egne polte, ellers bliver det ikke gjort ordentlig. Sten synes, at det er spændende selv at have ansvaret for poltene fra løbning til faring. Dvs. an-svaret for, at indeks er i orden, og at poltene har patter nok, der duer til at passe grisene.

IMMUNITET I POLTESTALDEN Produktionen foregår på 3 sites (sohold, smågrise og slagtesvin) – med delvis salg af smågrise ved 7 og 30 kg. Faktisk er der 4 si-tes, da poltene går i en stald for sig selv. Her indsættes ca. 35 polte hver anden uge. Det har været en udfordring at holde en jævn immunitet hos poltene, fordi der sjældent er smittegang i kli-mastaldene. Det er lykkes at blive fri for begge PRRS-typer med 3-site systemet. Men derudover sikres poltenes immunitet med vaccination mod både Glässer, Mycoplasma-lungesyge, influenza og Circo-virus - ud over de sædvanlige mod rødsyge og PPV.

CHR IST IAN ( TH ) OG STEN D ISKUTERER RESULTATERNE MED KERNEST YR ING. STEN HAR G IVE T S INE FAVOR I TSØER I FARESTALDEN PLUSSER FOR PAT TE ANTAL. ALLE HAR OVER INDEKS 95 SOM ER AF TALT – PÅ NÆR ÉN PÅ 93. SÅ DE T K AN VÆRE AT EN POLT MED HØJERE INDEKS FÅR CHANCEN. DE T ER OGSÅ MARKERE T HV ILKEN R ACE DER SK AL BEST ILLES SÆD EF TER.


DanAvl Magasinet har bedt kernestyringsrådgiver Tom Madsen fra Landbonord kommentere I/S Lei’s zig-zag rap-port på baggrund af interviewet:

Besætningen får ganske god effekt af kernestyringen, når det tages i betragtning, at der kun købes Navnesæd én gang ugentlig. Det store fokus på velfungerende patter medvirker til, at mange polte med høje indeks ikke bliver løbet med Navne-sæd. Derfor har kun 15 % af zig-zag kuldene været første lægs. Til trods for det, er det lykkedes at udvælge søer og polte, som har været 15 indekspoint over besætningens gennemsnit. Re-sultatet vidner om, at besætningens simple spilleregler bliver fulgt. Det er bedre at have enkle regler, som bliver efterlevet, end ambitiøse planer, som kun efterleves halvt.

Besætningen kunne have opnået en gevinst på ca. 19 indeks-point, hvis udvalget af hundyr alene var sket ud fra indeks. En forbedring på blot 4 indekspoint ville have betydet, at hver polt blev ca. 45 kr. mere værd, svarende til en årlig gevinst på ca. 30.000 kr. ved udskiftning af ca. 675 søer. Denne mulige gevinst skal ses i forhold til ulempen ved, at der ændres ved besætningens simple spilleregler.

Diskussion om indeks kontra patter foregår mange steder. Men som udgangspunkt betaler det sig at gå efter indeks, som jo er baseret på data fra mange slægtninge, mens antallet af vel-

fungerende patter kan påvirkes af flere faktorer. En so, der fravænner godt, har sandsynligvis god genetik Men omvendt ses også første lægssøer med højt indeks, som fodres i stå, og derfor ikke bliver malket op på alle patter. Skal den straffes for det? Det er tydeligt, at driftslederen her ved, hvordan funk-tionsdygtige patter skal se ud hos poltene, og derfor skal han ikke være betænkelig ved at udvælge polte med højt indeks.

Det er positivt, at der her kun ”tabes” 3 indekspoint ved den høje prioritering af antal velfungerende patter ved udvælgel-sen af zig-zag-mødre. 3 indekspoint har en avlsværdi af ca. 70 kr., og det skal vejes op mod produktionsværdien af gode patter til soens næste kuld. Kravet om mindst indeks 95 for zig-zag mødre er OK, men skal tilpasses den enkelte besætning. Hvis grænsen sættes for højt, vil der være uger, hvor der løbes for få med Navnesæd, og så vil der mangle polte i produktionen. Derfor er det klogt med reglen om, at der skal løbes 5 zig-zag-mødre fast hver uge.

En udskiftning svarende til 25 % første lægs kuld er ikke spe-cielt høj, men tæt på gennemsnittet i Landbonord. Nogle top-besætninger ligger på 25-30 % 1. lægs kuld. Økonomien i at producere egne polte er meget forskellig. De dygtigste kan pro-ducere en polt op til 300 kr. billigere end prisen for en indkøbt, men det kræver stram styring.

DE T ER T YDEL IGT FOR MEDARBEJDERNE AT SE Z IG-Z AG KULDENE I FARESTALDEN. DENNE SO ER NU KL AR T I L AT FR AVÆNNE E T Z IG-Z AG KULD FOR ANDEN GANG I S I T L I V. DEN ER MARKERE T MED 15 PAT TER OG ER HELT S IKKER K AND IDAT T I L E T KULD MERE HV IS INDEKSE T ER OVER 95.

STEEN TÆLLER OG VURDERER PAT TER PÅ POLTENE. DE T ER IKKE SÅ NEMT, MEN DE T ER MEGE T V IGT IGT AT V IDE FOR AT AFGØRE OM HUN SK AL MED I LØBESTALDEN.

Magasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

• VIDEN OG FORSKNING

• MÅLRETTET AVL

• GOD PRODUKTIONSØKONOMI

• TRYGHED

• MÅLRETTET AVLSVEJLEDNING

STÆRKE FORDELE VED SAMARBEJDE MED DANAVL5

Hvis du vil vide mere

om DanAvl, så gå ind på:

www.danavl.com

Her finder du en masse nyttige

oplysninger om:

• DanAvl

• DanAvls opbygning og funktioner,

• Besætninger og avlsdyr i DanAvl

• DanAvl-Omsættere og –KS-stationer

OPSLAGSTAVLEN

AVLVidencenter for Svineproduktion har meddelt

følgende vedr. avlsbesætninger:

Ny:20. september 2010:

Gdr. Kai Skou-Hansen, Opformeringsbesætningen

NEDERGAARD,

Kongstedvej 48, 7000 Fredericia

er godkendt som avler med:

avlsbesætningen STENDALGAARD – efter

overtagelse af Aftale om Avl med Yorkshire fra

VILHELMSHØJ, Vilhelmshøjvej 7, 4592 Eskebjerg,

tilhørende Michael Meyer

OPFORMERINGVidencenter for Svineproduktion har meddelt

følgende vedr. opformeringsbesætninger:

Ophøring:1. august 2010:FRISEVÆNGE OPFORMERING ApS

Aalehoved 2, Kappel, 4900 Nakskov

tilhørende gdr. P. H. Carlsen & Eskild Hansen

23. august 2010:

GULDHOLMBarslundvej 7, 6933 Kibæk

tilhørende gdr. Vagn Jespersen

23. september 2010:

HÆVENSHØJGAARD

Hjelmvej 25, Hjelm, 4780 Stege

tilhørende gdr. K. og. M. Hansen

& Kim Pedersen

HUSK AGROMEK 2010

Agromek 2010 finder sted i perioden 30. november

til 3.december i Messecenter Herning, Vardevej 1, Herning.

I Hal M kan du møde DanAvl-Omsættere og -KS-stationer.

Documents

DanAvl Magsinet #39