DanAvl Magasinet #34

MAGASINETDanAvl

– magasinet for danske svineproducenter

juli 2009 #34

35 grise pr. årsso er ikke utopi, men det kommer ikke af sig selv

DANAVL: oMSæTNINGEksporten af avlsdyr og orne-sæd fra DanAvl kan i fremtiden komme til at finansiere en sta-dig større del af avlsarbejdet – og DSPs øvrige aktiviteter

Eksporten skal øgesDansk Svineproduktion har accepteret, at der sælges avlsdyr udenfor landets græn-ser. Dansk Svineproduktion har også til-skyndet til, at markedsføringen af DanAvl-dyr og -ornesæd intensiveres, så eksporten yderligere stiger og dermed bidrager til at finansiere DSP samt avlsarbejdet.

Omsætningstallene for 2008/2009 er op-gjort. Der er solgt flere avlsdyr i 2008/09 end i de foregående år. 6.000 flere renra-cede polte og 14.000 flere krydsningspolte. Det danske marked går ikke så godt, og det er alene eksporten, der sikrer frem-gang i salget. Eksport af avlssvin har de senere år flyttet sig fra at finansiere 16 % af avlsarbejdet til nu omkring 33 %. Det sparer avlsafgifter herhjemme og er derfor alene til fordel for svineproducenterne.

ModregningAvlsarbejdet i Danmark koster en fast mængde penge om året. Hvis en gruppe avlere sælger mange avlsdyr, skal der ske reduktion af afgifterne pr. solgt sæddose

og krydsningsavlsdyr. Derfor har enkelte avlere positiv økonomisk effekt af et for-øget salg, mens den samlede avlergruppe ikke har noget økonomisk ud af et øget salg pga. modregningen.

Den faglige fane skal holdes højtAvlsdyrene eksporteres af godkendte DanAvl-Omsættere. Det er glædeligt, at så mange ønsker at sælge vore kvalitets-avlsdyr. Herfra skal der lyde en opfordring til alle godkendte omsættere om at holde den faglige fane højt. DanAvl skal sælges på kvalitet. Det er for nemt bare at under-byde en af de andre godkendte omsættere.

Og vinderen er ...Så vinderne i den øgede eksport er:• DSP, som modtager en fast genafgift pr.

solgt avlsdyr hhv. sæddose • Danske svineproducenter, der ved forøget

eksport sparer afgifter i forbindelse med køb af krydsningspolte og sæd,

• Avls- og opformeringsbesætninger med høj sundhedsstatus, der har godt fat i det udenlandske marked.

Eksporten bidrager til finan-siering af DSP og avlsarbejdet

ForSIDEN:Den krøllede Mangalitza-gris inddrages nu sammen med den Iberiske gris i forsøg på at skabe nye smagsoplevelser med svinekød.

DANAVL MAGASINET uDGIVES AF:DanAvlBillundvej 36500 VojensTlf. 75 72 41 55Fax 75 72 46 [email protected]

ANSVArShAVENDE rEDAkTør:Hans HolmegaardTlf. 20 74 20 [email protected]

ANSVAr:Oplysningerne i DanAvl Magasi-net er alene af informativ karak-ter, og DanAvl påtager sig intet ansvar for rigtigheden heraf. Der kan således ikke gøres an-svar gældende mod DanAvl for tab som følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplys-ninger i DanAvl Magasinet.

Eksport af avlssvin harde senere år flyttet sig fra at finansiere 16 % af avls-

arbejdet til nu omkring 33 %

“

”

Foto: Axel Søgaard, Vrå

juli 2009 #34 DanAvl Magasinet

JEnS AgErlin OlSEn

Sekretariatschef, Dansk Svineavl

Tlf. 75 72 41 55

[email protected]

INDhoLD:

side 08

Eksporten bidrager til finan-siering af DSP og avlsarbejdet . . . .side 02

DanAvl – avlssystem eller avlsselskab . . . . . . . . . . . . . . .side 04

Eksport – et bæredygtigt koncept for DanAvl . . . . . . . . . . . . .side 06

Veterinære udfordringer ved eksport af avlsdyr . . . . . . . . . side 09

kend prisen på dine polte . . . . . . . .side 11

Det endte med indkøb af polte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 12

Sundhedskontrol – for køberens skyld . . . . . . . . . . . .side 14

Nyt smågriseindeks– og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17

950 g tilvækst er ikke længere utopi. . . . . . . . . . . . . . . . . .side 18

oPSLAGSTAVLEN . . . . . . . . . . . . . . .side 20

opfølgning er nøgleordet ved eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 22

Eksporten af avlsdyr . . . . . . . . . . . .side 26

Muligheder i østeuropa. . . . . . . . . .side 28 krøllede grise, hvad gør de i Danmark? . . . . . . . . . . . . . . . . .side 30

Vi skal videre . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 32

Ferieafløsning for Intern-kS . . . . . .side 34

Skiftedag i DanAvl. . . . . . . . . . . . . .side 36

Genteknologien banker på . . . . . . .side 40

FrEM oG TILBAGE MELLEM hJEMME-AVL oG INDkøB AF SoPoLTE

side 13

INTErN-kS INDEhoLDEr FALDGruBEr

side 34

ADrESSEæNDrINGEr:Hvis du ønsker din adresse på bagsiden af bladet ændret, bedes du meddele det til redaktøren. Det samme gælder, hvis du ønsker at blive slettet af adresselisten – eller hvis du vil foreslå bladet sendt til en person, som ikke har fået det indtil nu. Send en mail til: [email protected], eller ring på 20 74 20 08.

side 03

Første avlsselskaber i EnglandAvlen har i alle lande sin historiske rod tilbage til starten af det 20’ende århund-rede. For Danmarks vedkommende blev de første vaklende skridt endda gjort allerede i 1896 – og det har vi altid været rigtig stolte af. Men måske er det netop dette forhold, der er det mest skadelig for avlsarbejdet. Alle tror sig fredet, fordi de mener, at deres rødder vil sikre dem overlevelse til alle tider.

I slutningen af 60’erne opstod der i Eng-land et nyt begreb – avlsselskaber med svin. Selskaberne blev dannet med det formål at drive avlsarbejde med svin og sælge krydsningssopolte og orner. Disse selskaber var i stand til at træffe hurtige beslutninger og sætte dem i værk over natten. Især krydsningsproduktionen viste sig at blive løftestang for disse sel-skabers berettigelse. De blev så stærke, at avlsarbejde i åbne avlssystem ikke havde en chance.

Vi nåede det – i sidste øjeblikI Danmark var vi i princippet isolerede indtil vores indtræden i EF i 1973, men i realiteten til slutningen af 70’erne, hvor svineproduktionen blev ramt hårdt af lave priser kombineret med dårlig effektivitet. Det lærte os, at krydsnings-produktion havde sin berettigelse. Havde avlsselskaberne været til stede i Danmark på det tidspunkt, havde det danske avlssystem ikke haft en chance, og vi var gået samme vej som de ”frie” engelske avlere – nemlig fallit.

Op igennem 80’erne fik det danske avlssystem fortsat fred og ro til at få reformeret sig. Men der var bestemt kun tale om ekstern fred og ro – for internt gik bølgerne højt. Avlere er pr. definition konservative og vil gerne selv bestemme egne rammer og udvikling. Heroverfor

stod Landsudvalget for Svin (læs: ”svi-neproducenterne”), der arbejdede på at målrette avlsarbejdet mod producentens behov og krav. Her var det en stor hjælp, da verdens største avlsselskab med hen-syn til omsatte avlsdyr, PIC, så mulighe-den for et godt marked i Danmark, hvor selskabet etablerede sig i 1987.

Omgående ændrede de danske avlere holdning. Avlerne og Landsudvalget satte sig sammen og tegnede de første linjer til et nyt dansk avlssystem. Tanker-ne var mange, men ret hurtigt fik vi en masse forslag ind, som gav os grundlag for at udarbejde en strategi for dannelse af et avlssystem, hvor tankegangen var at kombinere avlsselskabernes fordele med det åbne avlssystems stærke sider.

Forskelle på avlsselskaber og frie avls-systemerAvlsselskaberne har gennem deres korte beslutningsproces mulighed for hurtigt at gennemføre ændringer og tilpasnin-

DanAvl – avlssystem eller avlsselskabHvorfor er der ingen konkurrenter til DanAvl i Danmark? Der er ingen avlsselskaber i Danmark – heller ikke PIC længere. Mærkeligt? – Så svært er avl da heller ikke! De spørgsmål fortjener en kommentar med på vejen.

“Tankegangen var at

kombinere avlsselska-

bernes fordele med det åbne avlssystems stærke sider

”

StEEn PEtErSEn,

Seniorkonsulent

Dansk Svineproduktion

Tlf. 33 73 26 40

[email protected]



ger af avlsmetoder, avlsmål mv. Imidlertid er avlsselska-berne også på kort sigt meget afhængige af at skabe et overskud. Uden overskud, ingen aktionærer og dermed intet selskab. Mangler der overskud, så skal der spares, og det sker oftest ved at reducere populations-størrelser-ne til stor skade for avlsfremgangen.

Heroverfor står det åbne avlssystem styret af avlere – i samarbejde med producenterne. Her er dyret i centrum. Her er en glødende interesse for avlsarbejdet. Her er en ubændig konkurrencekraft gemt, som gør, at avlere internt er rede til at udkonkurrere hinanden for næsten enhver pris. Men desværre var den konkurrence indtil da blevet anvendt på stort set nyttesløse dyrskuer og interne skænderier om, hvordan avlsarbejdet skulle gen-nemføres.

Kombination af fordeleKunne vi nu tage alle de gode ting fra begge lejre og eliminere så mange af de hæmmende elementer som muligt, var det vores opfattelse, at vi kunne blive sikre vindere. Det var den model, avlerne og Landsudvalget blev enige om i slutningen af 80’erne og starten af 90’erne.

Landsudvalget tilbød at have en stab af dygtige med-arbejdere, som kunne udvikle og gennemføre et kvan-tespring hen mod moderne avlsprincipper. Derudover erklærede Landsudvalget sig rede til at gå efter de langsigtede mål. Man var parat til at foretage langsig-tede investeringer for at opnå langsigtede og blivende fremgange.

Avlerne var til gengæld villige til at indgå i et sådant fæl-lesskab, hvis der pr. race blev opstillet sikre indtjenings-mål, hvor den dygtigste avler kunne sikre sig den største bid af kagen. Hver enkelt avler bibeholdt en stor selv-

stændighed i udvikling og drift af sin besætning. Kunne han klare kravene, var der mulighed for en stor indtje-ning. Kunne han ikke klare kravene, så blev han skiftet ud. Endelig blev det accepteret, at antallet af avlere over natten blev reduceret fra godt 100 til omkring 40.

Nye avlstiltagI samme periode blev der foretaget en lang række tekni-ske ændringer. Et moderne avlsværdivurderingssystem, BLUP, blev indført. Kuldstørrelse kom med i avlsmålet. Hjemmeafprøvningen blev indført, hvorved afprøvnings-omfanget steg fra ca. 8.000 grise pr. år til 100.000. Kun én ud af 8 forsøgsstationer blev bevaret, men i stedet blev der indsat maskiner til registrering af daglig foder-optagelse. Hermed kunne fodereffektiviteten komme med i avlsmålet som en egenskab, der rent faktisk udviklede sig. En lang række andre forhold blev hen over årene forbedret og tilpasset, så vi hele tiden under de give rammer kunne optimere avlsarbejdet.

Nu skal vi lære at sælgeResultaterne udeblev ikke. DanAvl, som vi valgte at navngive vores avlssystem, er i dag verdens bedste avlssystem, når vi må-les på resultaterne. Vi er endnu ikke verdens største avlsselskab, når det gælder salg. Det kommer, når vi lærer også at blive verdens dygtigste sælgere. De øvrige avlsselskaber har ikke en chance.

AvlSSElSkAbEr i DAnMArk

I slutningen af 80’erne var det

kortvarigt populært for udenlandske

avlsselskaber at slå sig ned Danmark.

De fleste holdt kun kort tid, 1-2

år. Kun PIC ville forsøge at stå

distancen og forblev i Danmark i 20

år (1987-2007). Først da selskabet

blev overtaget af kvægavlsselskabet

Genus, og der kom ny ledelse, blev

PIC Danmark nedlagt.

Af andre avlsselskaber, der kortvarigt

har været i Danmark, er det belgiske

Segers, som i dag er fusioneret med

det engelske selskab Rattlerow.

Derudover har Topig (under navnet

Stamboek) været ca. 3 år i landet

– også uden rigtigt at få fat i det

danske marked.

Ud over disse reelle etableringer, så

har der nu og da været importeret

avlsdyr til enkelte besætninger.

side 05

Spændende udfordring at eksportereSå langt så godt. Den opmærksomme læ-ser vil allerede have noteret sig det mod-sætningsfyldte i denne situation. Kritiske røster vil nok mene, at den lille markeds-andel er et udtryk for eksportørernes inkompetence. Jeg mener imidlertid, at der, som nedenfor skitseret, forligger en række andre forhold, som gør det til en spændende udfordring at eksportere avlsmateriale globalt, herunder nogle interne, brancheskabte begrænsninger, som gør det unødigt vanskeligt at høste og udnytte det fulde indtjeningspoten-tiale på avlsmaterialet.

Begrænsninger i forhold til handels-kultur og eksterne påvirkningerI praksis er eksport af avlsdyr baseret på en række forudsætninger, herunder:

• at der er tilstræk-kelig købekraft i modtager- landene • at der forelig-

ger veterinære importtilladelser i forhold til avlsdy-renes sundheds-status• at der ikke

forekommer politiske/tekniske handelshidringer,

• at de eksporterede avlsdyr er tilstræk-keligt genetisk overlegne i forhold til nationale avlsdyr, således at et øget effektivitetsniveau opvejer købers mer-udgift ved importen.

Naturlige begrænsninger for eksport fra Danmark:• Udbud af overskudsdyr fra DanAvl• Veterinære krav i importlandet vs.

sundhedsniveauet for overskudsdyr fra DanAvl

• Købekraft på det konkrete eksportmar-ked, herunder valutasituationen,

• Konkurrencesituationen på eksport-markedet, herunder om konkurren-terne laver egenproduktion på eksport-markederne – og evt. præference for nationale avlsprogrammer)

• Konkrete markedskrav (racevalg og avlsmål)

• Prisniveau og effektivitet for eksporte-rede DanAvl-dyr i sammenligning med dyr fra konkurrerende avlsselskaber hhv. nationale avlsprogrammer

• Dyre transportforbindelser mellem Danmark og importlandet (f.eks. Rus-land og Kina).

Alle disse forhold medfører, at det tilgængelige marked anses som klart mindre end det totale marked. Som ek-sempel kan nævnes, at eksport af LY’ere fra Danmark til Spanien kun finder sted i

TEMA: DANAVL: oMSæTNING

thOMAS MuurMAnn

hEnrikSEn

Direktør, DBI

Tlf. 33 73 27 22

[email protected]

Eksport – et bæredygtigt koncept for DanAvlMange virksomheders strategiske udfordring består i at udvikle en bæredygtig forretningsmodel baseret på et mere eller mindre inferiørt produkt og promovere produktet på et næsten mættet marked. DanAvl-eksportørerne står imidlertid i den diametralt omvendte situation - med et unikt produkt og et umættet marked. Det er et særdeles godt udgangspunkt for at drive en fornuftig forretning til sikring af finansie-ringen af DanAvl – til glæde for de danske svineproducenter Det gælder specielt på markeder, som er fokuseret på vækst i hjemlig svineproduk-tion, som tilfældet er i Østeuropa og Asien.

Temaet om DanAvl drejer sig denne gang

om ekport af DanAvl-gener. Pr. 1. april 2009

trådte en nye DanAvl-strategi i kraft, hvor ét

af elementerne er en målrettet satsning på at

øge eksporten af avlsdyr og ornesæd med det

formål at skabe en større indtjening i DanAvl

– til gavn for alle danske svineproducenter,

bl.a. gennem en tilsvarende reduktion af

afgiften til Svineafgiftsfonden.

DanAvl-eksporten beskrives fra flere vinkler i

forskellige artikler i bladet.


begrænset omfang, da spanske svineproducenter finder de dansk polte for dyre i forhold til den potentielle produktionsøkonomiske fordel ved at anvende dem. Des-uden anses danske produktionsorner, især Duroc, for at være for magre og have for små skinker til de markeder, som spanske svineproducenter henvender sig til.

PrisUdenlandske kunder betaler typisk meget mere for DanAvl-dyr end danske producenter, idet der løber store forsendelsesomkostninger på (f.eks. blodprøvning og transport). Udgangspunktet for prissætningen er natur-ligvis den højest mulige pris, men markedskræfterne sty-rer DBIs konkrete prissætning, hvor flere faktorer indgår.

Faktorer, der – som miks – indgår i DBIs prissætning:• den interne omkostningsbaserede metode (hvad er

minimumsprisen i forhold til vores omkostninger?), • den konkurrentbaserede metode (hvad tager konkur-

renterne?), kundeværdimetoden (hvad er værditilførs-len for kunden ved produktet?).

Faktorer, der øver indflydelse på prisen på et bestemt marked, omfatter bl.a.: • markedets pris på slagtesvin og avlsdyr, • konkurrenter og deres priser,• kundens krav.

Konkurrenceparametre og kundekrav, med direkte ind-flydelse på prisen til slutbrugeren omfatter, bl.a.:• sundhed, • produktets karakter og præstationer, • stabilitet i leverancer, • service og rådgivning, • transportafstand,• importkrav (f.eks. karantæne),• tilgængelighed af varen (hurtig levering).

Forhold, der indgår i DBIs fastsættelse af dæknings-bidrag pr. handel/dyr: • kvantum, • risici (finansiel og sundhedsmæssig), • involveringsgrad af DBI-medarbejdere, • typen af dyr/produkt, • kundens anvendelse af produktet, • konkurrencesituationen (kundens alternativ),• markedsforholdene på det pågældende marked.

PrisstrategiDBIs strategi er at sælge til højest mulige pris og indkøbe til bedst mulig markedspris, idet medlemmerne har mu-lighed for andel i eventuelt overskud. DBI er forpligtet til – på kommercielle vilkår – at sælge medlemmernes avlsdyr til den bedst mulige pris. Det betyder i praksis, at DBI skal værne om sin position som markedsleder og tilstræbe markedsafhængige købspriser, der både sikrer medlemmerne en løbende og stabil afsætning og en konkurrencedygtig pris – set i forhold til alternative afsætningskanaler.

Prisstrategien for licensaftaler, kernestyringsaftaler m.m. tager dels afsæt i de prisniveauer, som fastsættes af DSP, dels i ovenstående prisfastsættelsesparametre og i en offeromkostningsbetragtning, dvs. sælgers tab ved at til-byde/sælge et andet produkt; f.eks. sæd frem for levedyr eller lokal produktion frem for dyr fra Danmark.

Afgifternes indflydelse DBIs priselasticitet er høj, idet slutbrugerne har mange valgmuligheder – også i relation til køb af DanAvl-

Fortsættes på næste side

“”

udgangspunktet for prissætningen er naturligvis

den højest mulige pris

Data

Dyr

side 07side 7

produkter gennem andre eksportører. Gen- og PMU-afgifter fastsættes p.t. helt uafhængigt af markedet, men kunne med fordel være markedsafhængige, idet et for højt niveau vil modarbejde afsætningen. Ofte kan det være mere interessant af få en lille/mindre bid af en stor kage end en stor andel af en lille kage.

De fleste markeder har mange udbydere af forskellig genetik, hvilket medfører, at profitten på avlsværdien er lille på eksportmarkederne, mens den er høj i Danmark,

hvor DanAvl har delvist monopol. Eksempelvis er afgifts- niveauet på DanAvl-dyr og -sæd generelt for højt på de sydamerikanske markeder.

Den globale opformeringsbesætningDBI benytter sig af både direkte eksport fra Danmark og lokal produktion i udlandet. På den måde tilgodeses

medlemmernes interesse i at sælge flest mulige dyr – samtidigt med at vi søger at tjene flest mulige penge på de markeder, det af geografiske, praktiske eller økonomiske årsager er urealistisk at betjene ved direkte eksport. DBI søger løbende at indgå joint venture aftaler på franchise basis, men mulighederne påvirkes negativt af høje og ikke markedsafhængige danske afgifter, manglende sikkerhed for aftalegrundlag og en meget usikker konkurrencesituation .

I modsætning hertil tilbyder de store internationale aktører (især Topigs, PIC og Hypor) ofte at indgå den slags strategiske alliancer med lokale aktører – specielt i Asien og Østeuropa. Her foretages salget af gener fra et fælles produktions- og salgsselskab, og profitten deles i forhold til ejerskabsforholdet. Den model kræver dels risikovillig kapital og dels accept af, at der ikke nødven-digvis skal betales en fast royalty/afgift pr. omsat enhed. Indtægten kommer i stedet fra selskabets evne til at skabe en samlet profit.

Interne begrænsningerDanAvl kan p.t. ikke, eller kun i meget begrænset om-fang, tilbyde medejerskab og afvige fra prismodellerne. Desuden skal vore samarbejdspartnere acceptere nogle meget stramme klausuler, der bl.a. indebærer, at DSP med kort varsel kan ændre tingenes tilstand – endda op-sige kontrakten, og dermed ændre rammebetingelserne for samarbejdspartnerens investering.

I DBI er vi glade for konkurrence og kan konstatere, at eksporten er steget markant i almindelighed og for DBI i særdeleshed pga. øget konkurrence. Men effekten af stadig flere DanAvl-eksportører af samme produkt på de samme markeder er priskonkurrence, hvilket ikke gavner de danske svineproducenters muligheder for at tjene penge på eksporten. Desuden gør den lette adgang for nye omsætteres det uinteressant for de eksisterende omsættere at foretage langsigtede investeringer i mar-kedsføringen af DanAvl. Det er et forhold, som DanAvl bør forholde sig til inden længe.

“

”

Det kan være mere inte-ressant af få en lille/mindre bid af en stor kage end en stor andel af en lille kage.


Forholdsvis enkelt inden for EUOverordnet gælder et sæt forholdsvis enkle, generelle veterinære regler for handel med avlsdyr og ornesæd mellem medlemslandene i EU. De baseres på en simpel attest, der skal følge dyrene fra leverandørbesætning til modtagerbesæt-ning. En embedsdyrlæge skal kontrollere både attesten og dyrene ved pålæsning eller omlæsning, umiddelbart før dyrene eksporteres. Her kontrollerer dyrlægen primært, om dyrene er transportegnede – og om de viser tegn på klinisk sygdom.

Selve eksporten skal i god tid på for-hånd indberettes til afsenderlandets veterinære myndighed i form af en slags logbog med oplysning om leverandør- og modtagerbesætningernes identitet, om transporttidens forventede længde og om anvendelse af eventuel hvilestald undervejs, jf. gældende regler om maksi-mal transporttid. Indberetningen skal ske på en EU-hjemmeside, men indtil videre også på papir, hvilket jo besværliggør og fordyrer arbejdet.

De godkendte DanAvl-eksportører er desuden forpligtede til at følge Dansk Landbrugs Transportkodeks, der som bekendt blev indført for et par år siden, da bølgerne om en vis Ruslandstransport og transporttidens længde gik højt i medierne og på Christiansborg. Lokale regler i EUUd over de generelle EU-regler stiller en del eksportkunder specifikke sund-hedsmæssige krav til dyr og leverancer.

Men generelt hersker der dog stor tillid til sundhedsstyringen i Danmark og DanAvl – især til det danske SPF-system. I udlandet er det ofte dyrlægen, der er svineproducentens primære rådgiver og derfor har et stort ord at sige, når producenten skal importere avlsdyr. Af hensyn til både producenten og deres eget renommé vælger dyrlægerne derfor som regel at anbefale import fra højeste sundhedsstatus.

Derudover møder eksportørerne en ræk-ke individuelle krav fra kunderne, som bunder i lokale traditioner for handel med avlsdyr. F.eks. reagerer tyske kunder meget negativt, hvis der konstateres orm i de leverede dyr. I andre tilfælde stiller kunderne krav om særlige karantænefor-anstaltninger og ekstra blodprøver eller vaccinationer for forskellige sygdomme.

Vanskeligere uden for EUNår det gælder (eksportmæssigt set) interessante lande uden for EU, ligger der som regel bilaterale veterinære aftaler mellem det pågældende land og Danmark – og i mange tilfælde følger de de regelsæt, der gælder inden for EU. Mange lande kræver dog ekstra karantæneophold (mindst 30 dage) samt ekstra blodprøver og evt. vaccinationer, før kunder vil overtage ejerforholdet til dyrene.

Avlsdyr fra PRRS-positive besætninger afvises alle steder uden for EU, hvor man mange steder taler om flere forskellige

TEMA:

Veterinære udfordringer ved eksport af avlsdyrAt eksportere avlsdyr og ornesæd er ikke blot et spørgsmål om at finde interesserede kunder i udlandet. Eksporten kræver kendskab til og over-holdelse af en lang række forskellige veterinære spilleregler. DanAvl Magasinet har talt med direktør Thomas Muurmann Henriksen, DBI, om denne udfordring.

DANAVL: oMSæTNING

side 9

hAnS hOlMEgAArD

Redaktør

Tlf. 20 74 20 08

[email protected]


“

”

Generelt hersker der stor tillid til sundhedsstyrin-gen i Danmark

og DanAvl – især til det danske SPF-system

PRRS-stammer. I det hele taget konstate-rer eksportørerne, at de lokale dyrlægers faglige kompetence i mange lande lader meget tilbage at ønske. Deres veterinær-faglige niveau svarer stort set til den viden, en dygtig dansk svineproducent nærmest ”kender på rygraden”. Derfor vælger importørernes dyrlæger ofte en ”play-safe-strategi” ved at stille meget høje og helt unødvendige krav til avlsdy-renes sundhedsniveau.

Retfærdigvis skal tilføjes, at de uden-landske svineproducenter, der importerer DanAvl-dyrene, kun i sjældne tilfælde

har samme uddan-nelsesniveau og viden om manage-ment i moderne svi-neproduktion, som danske svinepro-ducenter. Desuden kender de ikke til, hvorledes det dan-ske sundhedssystem for svin er indrettet og fungerer. Derfor

er de ofte ”lost”, hvis der i forbindelse med import af avlsdyr opstår sundheds-problemer, som en dansk svineproducent vil finde helt banale og lette at tackle.

Eksporten til lande uden for EU baseres som regel på garantier fra de danske veterinærmyndigheder, men en del lande sender selv dyrlæger til Danmark for at kontrollere, at reglerne nu også bliver overholdt. Det gælder f.eks. Kina og Rusland, der i øvrigt også stiller store ekstraordinære krav til dyr og leverancer.Til forskel fra EU, hvor de veterinære spilleregler pga. Det Indre Marked ikke

må være konkurrenceforvridende, kan reglerne i lande uden for EU være præ-get af handelspolitik og andre forhold, der ikke har direkte med grisehande-len at gøre. DBI prøver til stadighed at påvirke indholdet i de bilaterale aftaler i retning af friere markedsadgang og objektive veterinære krav, men det er en utrolig tung og langsom proces.

Udfordringer på hjemmefrontenDe danske veterinærmyndigheder er naturligvis påvirket af de politiske vinde, der blæser i medierne og på Christians-borg mht. dyrevelfærd, transport af dyr og herunder ikke mindst transporttider. Det føler eksportørerne somme tider måske smitter lidt af på administratio-nen af den praktiske eksport. I hvert fald oplever eksportørerne ikke altid den smidighed i administrationen, som kunne effektivisere og billiggøre eksporten.

F.eks. er det tit vanskeligt at skaffe dyrlæger til at gennemføre veterinær-kontrollen til konkrete avlsdyreksporter, når der er behov for det. Det sker jævn-ligt, at eksporter må forsinkes, indtil de kan falde inden for embedsdyrlægernes ”normale arbejdstid”. Det er naturligvis i mange tilfælde meget uheldigt med hensyn til dyrenes velfærd og den uden-landske modtagers arbejdssituation. Den officielle begrundelse for denne gene er: ressourceallokering.

Eksportørerne har flere gange – forgæves – forsøgt, at få veterinærmyndighederne til at autorisere nogle praktiserende dyrlæger til denne opgave, idet de som regel har større muligheder for at være fleksible i forhold til arbejdstiden.

”

Importørernes dyrlæger vælger ofte en ”play-safe-

strategi” ved at stille meget høje og helt unødvendige

krav til avlsdyrenes sundhedsniveau

“



* Et avlsmæssigt efterslæb er indregnet i prisen i forhold til indkøbte dyr

Priser på polte ved indkøb i forhold til hjemmeavl Input-værdier i de gule celler kan/skal justeres! (opdateret 16. juni 2009)

4 Generelle antagelser 5 Bes. Størrelse, antal søer 500 6 Uskiftning/år, % 50 7 Kuld/årsso, stk. 2,3 8 Brugbare polte/kuld, % 33 9 Kernestørrelse 1, % 8

10 Kernestørrelse 2, % 10 11 Kernestørrelse 3, % 12 12 Kernestørrelse 4, % 15 13 Kernestørrelse 5, % 20 14 Ekstra behov for polte, % 10 17

Indkøb; antagelser

18

Sundhed

Rød SPF 1

Rød SPF 2

MS-X

Rød SPF 3

Rød SPF 4

19 Poltepris, 22 uger, kr./stk. 1.676 1.551 1.476 1.451 20 Fragt, kr./stk 90 21 SPF-Risikokasse, kr./stk. 0 23 Karantænestald, kr./stk. 0 24 LY/YL-kuldstørrelse, LG5 13,6 26

Hjemmeavl; antagelser

27 Race: LL-kerne YY-kerne

Zig-zag LLY YLY LYLY

28 Kuldstørrelse, LG5, stk./kuld 11,9 12,3 13,1 12,7 12,9 12,8 29 Kuldstørrelse/LY, stk./kuld 1,7 1,3 0,5 0,8 0,6 0,7 30 Ekstrarbejde, timer/kerneso 1 31 Arbejdsløn, kr./time 180 32 DB pr. smågris, kr. 165 33 DB pr. slagtesvin, kr. 127 34 Værdi pr. ekstra født gris,

kr./stk.

170

35 Pris pr. avlsøremærke, kr./stk. 4,25 36 Sæddoser pr. årsso, stk. 5 37 Andel af søer, løbet renracet, % 0,15 38 Avlsmæssigt efterslæb,

indekspoint

15

15

15

10

10

10 39 Omkostn. Kernestyring, kr. 7.500 40 Navnesæd (L / Y, idx. 140)

kr./dose 371 371

41 Spec.sæd (L / Y, idx. 124) kr./dose

116

116

42 Prod.sæd, kr./dose 29,5 43 Værdi af ét indekspoint pr. so,

kr.

12,22

44 Vægt af slagtekrop, kg 82 45 Notering, kr. pr. kg, inkl.

restbetaling

12

46 Pattegrisedødelighed efter dag 5, %

4

47 Vaccineomkostn. Afholdt ved indkøb

46,65

49 Heterosisberegning; produktionsegenskaber slagtesvin 50 LL/YY, renracekorrektion, kr. i tab pr. prod. LL/YY - 6,00 51 YYL/LLY, zig-zag, kr./tab korrektion pr. produceret - 13,96 52 Forskel mellem so- og galtgris i DB 30 54

Neden for beregnes udvalgte inputværdier

55 Beregning af indeksværdi, jf. række 43 56 Genoverførsel, % 0,5 57 Værdi af idx-point, kr. 1,04 58 Gennemslag, % 0,94 59 Slagtesvin pr. årsso, stk 25 Sum, kr. 12,22 61

Heterosisberegning; kuldstørrelse; jf. række 23, 27 og 28

62 Heterosis, % 0,12 63 LL, LG5 11,9 64 YY, LG5 12,3 65 LY/YL, LG5 13,6 66 LLY, LG5 12,7 67 YLY, LG5 12,9 68 LYLY, LG5 12,8 69 ZZ(L-), LG5 13,0 70 ZZ(Y-), LG5 13,1 71 ZZ 13,1 73

Galtgrise i pct. af solgte

74 Baseline 50 76

Heterosisberegning: produktionsegenskaber slagtesvin, jf. række 42

77 LL/YY, renrace korrektion, kr./produceret - 6,0 78 YYL/LLY, zig-zag korrektion - 13,96

Indkøb versus hjemmeavlDet har længe været diskuteret, hvad der bedst kan betale sig – indkøbte eller hjemmeavlede polte? Et af hoved-argumenterne for hjemmeavl har været smittebeskyttelse, og for indkøbte polte har argumen-terne været nem styring af besætningen og fuld kryds-ningsfrodighed på alle søer og alle smågrise/slagtesvin. Samtidig er valget af rekrutteringsstrategi selvfølgelig også et spørgsmål om temperament og pris, og derfor har Dansk Svineproduktion (Genetisk Forskning og Ud-vikling) opdateret et regneark, der kan udregne prisen på netop din polt, med et sæt forudsætninger.

Hvad koster din polt?Måske kender du regnearket i forvejen, under navnet ”Buy or make”. I arket kan du beregne prisen på polte i forhold til, hvilken strategi du vil bruge (renraceavl, zigzag-avl osv.) – og ved indkøb af polte i forhold til deres sundhedsstatus. Aktuelt er regnearket blevet opda-teret, så effekten af den mindre værdi, som smågrise fra hjemmeavlede polte har, nu medregnes. Det betyder, at følgende omkostninger nu indgår i den samlede pris på en hjemmeavlet polt: • Manglende heterosis ved zigzag-krydsning.• Mangel på Duroc-effekt hos fra-

sorterede renracede smågrise.• So-/galt-andelen i smågriseproduktionen.

Samtidig er der justeret for omkostninger til vaccinefor-brug ved hjemmeavl i forhold til indkøbte polte. Det vil sige, at omkostninger på de vacciner, en polt normalt skal have, ikke er medregnet. Der er blot reguleret, så de to slags polte bliver prismæssigt sammenlignelige. Yder-ligere er diverse værdier for blandt andet kuldstørrelse, arbejdsløn og dækningsbidrag blevet opdateret.

Ved indkøbte polte er der ikke indregnet eventuelle udgifter til karantænestald, og SPF-Risikokassen.

JOhAnnES g . MADSEn

Volontør, Genetisk Forskning

og Udvikling, DSP

Tlf. 33 73 27 78

[email protected]

Kender du prisen på din polt? Ellers er her et nyt regneark, der kan hjælpe dig godt på vej.

kend prisen på dine polte

side 11rEgnEArkEt finDES På:

www.infosvin.dk under navnet Polteindeks

1993-2003 – Indkøb, det eneste rigtigeIda og Anders Overgaard købte i 1993 slægtsgården Frederiksdal af Idas familie. Frederiksdal ligger ganske naturskønt midt på Djursland. Ida og Anders har 5 drenge. P.t. har de to ansatte, Leif Henriksen og Jesper Slot, begge på fuld tid. Gården på 128 ha var, da de købte den, en ren planteavlsbedrift, men da Anders havde erfaringer med sohold, var det ikke svært at træffe beslutningen om, at der skulle bygges til 220 søer med produktion af 30 kg grise for øje.

Allerede i februar 1994 blev de første SPF-polte med højeste status indkøbt. På det tidspunkt var der ingen diskussion om kernestyring eller ej – strategien var at indkøbe polte fra en fast leverandør. Denne produktion fungerede for så vidt rigtig fornuftig i ca. 10 år, men Anders forudså, at produktionen på ca. 90 grise/uge på sigt ville kunne give afsætnings-problemer på grund af for små leveran-cer.

2003/04-2007 – Kernestyring®, det sikre valg!I 2003/04 udvidede han derfor til 580 søer med fortsat produktion af 30 kg grise, og det var også i denne periode, at Anders begyndte overvejelserne om Kernesty-ring® i stedet for indkøb af polte. Efter mange drøftelser for og imod valgte han Kernestyring®.

Det, der fremhæves som fordelene ved egenproduktion af avlsdyr, er bl.a. den lukkede besætningsdrift, hvor;• der ikke er risiko for indførsel af syg-

domme med indkøbte dyr, • der ikke er behov for en karantæne-

stald, • der er færre rangstridigheder, fordi

dyrene vokser op sammen.Ulemperne er bl.a.:• at dyrene måske har en lavere avlsværdi

• at der ikke er mulighed for at få erstat-tet dyr med fejl

• at det er meget ressourcekrævende• at den økonomiske belastning ved den

nødvendige overproduktion er betyde-lig.

De afgørende faktorerNaturligvis lå der mange overvejelser bag Anders’ beslutning om at vælge Kerne-styring® og også nogle af ovenstående, men de afgørende faktorer var:• Hans hidtidige leverandør af polte

kunne ikke levere den mængde, han havde brug for efter udvidelsen.

• Smittefaren ved indkøb af polte, da han ikke havde noget karantænerum.

• Overbevisningen om, at han og medar-bejderne havde management-kapacitet til at styre egenproduktionen af polte – bl.a. at de – med deres kendskab til besætningen og dens daglige drift bedre ville være i stand til at sortere de allerbedste polte fra til avl.

Da beslutningen var taget, startede Anders med at indkøbe 50 renracede Yorkshire polte med et højt indeks fra avlsbesætningen SØLVBAKKEGAARD I/S ved Glesborg, tilhørende Peter Kaiser. Disse dyr skulle danne grundlag for det fremtidige avlsarbejde i besætningen. De indkøbte dyr blev fra starten oprettet i DanAvls kernestyringsprogram.

Fra 2007 – Indkøb, absolut det eneste rigtigeMen i 2007 skiftede Anders tilbage til ind-køb af polte. Han fik mulighed for at skifte til en ny aftager, der kunne modtage alle smågrisene, og derefter turde han ikke længere satse på, at stabiliteten i egenpro-duktionen af polte var tilstrækkelig. Når han ser tilbage på forløbet, var der mange ting, der fik strategien om Kernestyring® til at løbe af sporet. Han fremhæver, at det kræver styring ud over

Det endte med indkøb af polte

briAn A . PEDErSEn

Salgskonsulent

SPF-Selskabet

Tlf: 20 88 31 66

[email protected]

Vi er på ejendommen Frederiksdal på Djursland. Ejeren, Anders Over-gaard, har inviteret til en snak om erfaringer med Kernestyring® kontra indkøb af polte.

“Det kræver styring ud

over det sæd-vanlige selv at producere poltene, og

man skal vir-kelig brænde for opgaven

”

frEDErikSDAl – fAktA

1993 Køb af Frederiksdal

1994 De første polte købes

2003/04 Start kernestyring

2004 Indkøb af Yorkshire polte

2007 Kernestyring erstattes

af indkøb af polte


det sædvanlige selv at producere pol-tene, og at man virkelig skal brænde for opgaven. Det kræver ikke kun en meget omhyggelig opfølgning og registrering, det kræver også megen tid og en vis flair for at vælge de helt rigtige dyr.

Faktisk er det meget vigtigt at have både økonomisk og fysisk plads til en overpro-duktion af polte - for Anders’ vedkom-mende på op mod 25 % for at kunne vælge de bedste dyr til avl. Efter en tid opstod der problemer med at få nok polte på de rigtige tidspunkter. De søer, der kom ud af hjemmeavlen, havde ikke gode nok moderegenskaber til trods for, at avlsgrundlaget havde et højt indeks. Desuden var holdbarheden af moderdy-rene for ringe.

RealiteterneTallene i tabellen taler deres tydelige sprog, og konklusionen må være, at hos Anders har de oplevet en lang række forbedringer ved at gå over til indkøbte polte. Helt konkret fravænner de nu 1,2 flere grise pr. kuld.

Det endte med indkøb af polteVidste du?

– at indkøb af LY-sopolte,

iflg. SPF-Selskabets er-

faringer, ofte resulterer

i 2 grise mere pr. årsso?

frEDErikSDAl i tAl – fAktA

Rekruttering YY Egen avl Indkøbte polte

Levendefødte pr. kuld, stk. 12,7 14,0 14,0

Dødfødte pr. kuld, stk. 2,1 1,7 1,3

Døde i diegivningsperioden, % 21,2 15,6 12,6

Fravænnede grise pr. årsso, stk. 22,1 26,7 27,9

Forbedring i frav. grise pr. årsso, stk. + 5,6 + 1,2

Jesper Slot i farestalden


side 13

Sundhedskontrol – for køberens skyld

bJørn lOrEnzEn

Afdelingschef, svinefagdyrlæge

Landbrug og Fødevarer, SPF-SuS

Tlf.: 76 96 46 11

[email protected]

Betinget status – hvad betyder det?De fleste SPF-besætninger har prøvet en-ten at få ”betinget status” eller ”afledt betinget status”. Betinget status svarer til at træde på koblingen, når man kører bil. Nu får man lige tid til at tænke sig om. I SPF-systemet indføres der typisk betinget status, når • der er symptomer på SPF-sygdom i

besætningen, eller• der er blodprøver med positiv reaktion

for SPF-sygdom.

Men SPF-systemet har yderligere bygget en sikkerhedsforanstaltning ind, som tager højde for, at den mest effektive måde at overføre sygdom på er handel med dyr. Derfor opsporer vi altid alle de besætninger, der har handlet med den pågældende besætning inden for de seneste 6 uger. Disse besætninger får afledt betinget status. ”Afledt”, fordi der jo ikke er mistanke i besætningen selv, men i en besætning, der er handlet dyr

med. Der kan nemlig være to årsager til, at en besætning bliver smittet:• besætningen har selv fået smitten ind

– som den første i kæden• besætningen køber smittede dyr ind og

er dermed led i en smittekæde.

Desuden får de besætninger, der har købt fra besætningen, afledt betinget status. Viser mistanken sig at være kor-rekt, og der er smitte i besætningen, vil de seneste købere også have fået smitten ind.

Det hoster i besætningen!Normalt må grisene i en SPF-besætning ikke hoste. Hvis det kliniske billede pludselig ændrer sig, og der begynder at optræde udbredt hoste, skal be-sætningsejeren omgående kontakte dyrlægen. Hvis dyrlægen skønner, at der er mistanke om SPF-sygdom, kontaktes SPF-SuS, og der indføres betinget status for lungelidelse. Lungelidelse indbefatter

SPF-systemet har i snart 40 år arbejdet ud fra devisen: “At beskytte køberne bedst muligt ved indkøb af levende grise – især avlsdyr”. Det er, fordi handel med levende dyr er den mest effektive måde at overføre sygdomme på og derfor også den største sundhedsrisiko, en besætning udsætter sig selv for.

nEgAtivE PrøvEr:

Slip koblingen og kør

videre som før.

Den ændrede sundhedstatus kan straks ses

på SPF-SuS’ hjemmeside, hvor alle be-

sætninger med betinget status og afledt betin-

get status til enhver tid er registreret.

“

”

SPf-SyStEMEt byggEr På:

• at smittebeskytte hver enkelt SPF-besætning,

• at styre omsætningen af svin ved at sikre, at man altid kan købe dyr med

en kendt sundhedsstatus,

• at transportere SPF-svin mellem besætninger på en måde, så de ikke kan

blive smittet under transporten.

Denne artikel er den første i en række, der handler om, hvordan SPF-Sund-

hedsstyringen* sørger for:

• at kontrollere og registrere den aktuelle sundhedsstatus i alle SPF-

besætninger,

• at sikre, at alle, der køber og handler med SPF-grise, bliver informeret, så

de har optimale muligheder

for at træffe kvalificerede valg, når der skal indkøbes dyr.

* SPF-Sundhedsstyringen = SPF-SuS

POSitivE PrøvEr:

Skift ned i gear og få

en ny lavere status.


Mycoplasma, alle Ap-typerne og i de røde SPF-besætnin-ger desuden PRRS. Alle besætninger med handelskontakt til besætningen med betinget status får pålagt afledt betinget status for lungelidelse.

I samme øjeblik, der indføres betinget status eller afledt betinget status, sendes brev herom til de pågældende besætningsejere og deres dyrlæger. Den samme oriente-ring får alle godkendte SPF-Transportører, så det sikres, at der ikke køres grise med mistanke om sygdom til købere, der er fri for den sygdom, der er mistanke om. Desuden får de besætninger, der ikke har SPF-status en orienteringsskrivelse om betingede status hos den SPF-besætning, de har handlet med.

Den ændrede sundhedstatus kan straks ses på SPF-SuS’ hjemmeside, hvor alle besætninger med betinget status og afledt betinget status til enhver tid er registreret.

Samme informationsprocedure anvendes igen, når be-tinget status eller afledt betinget status bliver ophævet – eller besætningen får meddelt statusændring, fordi mistanken om SPF-sygdom bliver bekræftet.

”Det lukkede system med de åbne oplysninger”.Denne procedure sikrer, at ingen skal være henvist til rygter, idet alle berørte får den korrekte information lige i postkassen. Det er det, der menes med ”Det lukkede system med de åbne oplysninger”. Det betyder også, at alle har et ordentligt grundlag, når man skal beslutte, om man vil fortsætte med at aftage dyr fra en besæt-ning, der står med betinget status.

Afklaring af mistanke om lungelidelseDa der som nævnt går en tid, fra dyret bliver smittet, til reaktionen kan ses i blodprøverne, venter vi altid i mindst 14 dage, før der tages nye blodprøver for PRRS og de hyppigst forekommende Ap-typer – dvs. Ap 2, 6 og 12. Mycoplasma-lungesyge udvikler sig langsommere, og det varer ofte 3-4 uger, før de reagerer i blodprøverne. Derfor tages nye Mycoplasma-prøver først efter 28 dage.

Når resultatet af alle disse blodprøver er i hus, vurderer dyrlægen, om besætningen stadig er fri for de sygdom-me, den er deklareret fri for – eller om den er smittet. I tvivlstilfælde afklares sagen med SPF-SuS.

Hvis besætningen fortsat er fri – og årsagen til hosten altså var noget andet – ophæves betinget status og afledt betinget status for alle berørte besætninger. Hvis der derimod er konstateret smitte i besætningen, får alle de besætninger, der er fri for denne sygdom, men

bEtingEt StAtuS, lungEliDElSE

Procedure i forbindelse med indførelse og ophævelse af betinget status

ved hoste i besætningen.

Kliniske symptomer Obduktionsfund Laboratoriesvar

Betinget status meddeles til SuS

SuS sender besked til: Ejer, handelskontakter inden for 42 dage,

dyrlæge og SPF-Transportører

Afklaring efter en periode (typisk 14 eller 28 dage), hvor sygdommen kan få lov til at udvikle sig

og dyrene danner antistoffer

Dyrlægen sender besked til SuS og indstiller, at

BS ophæves

Dyrlægen indstiller til statusændring

BS ophæves, og SuS sender besked til ejer og handelskontakter

SuS ændrer status og sender besked til ejer, dyrlæge og

handelskontakter

Handelskontakter skal nu have afklaret deres

sundhedsstatus

Alle prøver er negative

Prøverne er positive


PEStEn i MiDDElAlDErEn

Grunden til, at man søger så langt tilbage, er, at sygdomme ofte har

et langt forløb – fra selve smitten kommer ind i dyret, til sygdommen

bryder ud. Denne periode kaldes også inkubationsperioden. I løbet af

6 uger er der stor sikkerhed for, at en skjult smitte vil være kommet i

udbrud. Det er et gammelkendt princip, som også blev anvendt i mid-

delalderen for at undgå, at skibsbesætninger smittede byer med pest.

Ved af lade dem ligge udenfor havnen i 40 dage var man ret sikker på,

at en skjult pestsmitte ville være kommet i udbrud – og så kunne man

sende skibet videre til en udenlandsk havn!

Ordet “karantæne” kommer i øvrigt af det franske ord for ”40”:

quarante – deraf 40 dages karantæne!

side 015side 15

har haft handelskontakt med besætningen, besked på at udtage blodprøver for sygdommen.

Der er en enkelt reagent i blodprøverne!En anden hyppig årsag til, at der indføres betinget status, er fund af en enkelt positiv blodprøve ved sta-tusprøverne – enten de månedlige prøver i de røde SPF-besætninger eller de årlige i de blå. I den situation er det desværre ikke muligt at afgøre, om prøven blot er den første indikation på, at en ny sygdom er kommet ind i besætningen, eller om det er en fejlreagent – en såkaldt ”falsk positiv”.

For at få det afklaret, indføres betinget status og afledt betinget status hos besætninger med handelskontakt. Derefter venter vi mindst 14 dage fra den oprindelige blodprøveudtagning, hvorefter der udtages afklarende prøver. Grunden til ventetiden er, at hvis besætningen befinder sig i begyndelsen af et udbrud, vil der efter 14 dage være mange flere smittede dyr og dermed mange flere positive blodprøver. Er der omvendt ikke sket no-gen udvikling, kan vi konkludere, at der var tale om en falsk positiv.

Hvis der også er positive reagenter i de nye prøver, får besætningen statusændring, dvs. at den får en ny og lavere sundhedsstatus. I begge tilfælde får alle handels-kontakter, besætningernes dyrlæger og omsætterne brev om resultatet. Dermed er ingen henvist til rygtebørsen.

Med karantænerum kan du stadig sælge smågriseIndførelse af afledt betinget status er en effektiv måde at stoppe videre udbredelse af smitten i handelskæden på. Ulempen er dog, at det også hæmmer afsætningen af dyr fra de besætninger, der bagefter viste sig ikke at være smittet. Det kan – især for sobesætninger med salg af smågrise – være voldsomt generende. For at undgå afledt betinget status i køberbesætninger kan alle ny-indkøbte dyr sættes i karantænerum i mindst 6 uger efter modtagelsen. Derved kan sobesætningen fortsætte med at sælge smågrise.

Brug af karantænerum er en frivillig ordning for blå SPF-besætninger, mens den er obligatorisk for røde SPF-besætninger. Forskellen er ikke begrundet i hensynet til de røde besætningers fortsatte avlsdyrsalg, men derimod i at karantænerummet giver stor sikkerhed for, at de røde besætninger bevarer en høj sundhedsstatus – og dermed ikke smitter deres kunders besætninger.

I 6 ud af 7 tilfælde, hvor avlsdyrleverandøren har skiftet status, redder karantænerummet køberbesætningen fra at blive smittet, idet de indkøbte dyr i karantænerummet bliver slagtet og ikke overført til sobesætningen. Da det er ganske gratis at benytte karantænerum, er det svært at få øje på nogen investering, der kan give et højere afkast!

I næste nummer af DanAvl Magasinet (nr. 35) fortælles om

afklaring af betinget status for PRRS.

Én EnkElt rEAgEnt AP2

Procedure i forbindelse med indførelse og ophævelse af betin-

get status ved en enkelt reagent i en blodprøve.

Betinget status for Ap2 indføresAfledt betinget status til

handelskontakter, der er fri for Ap2Breve til alle berørte – også Ap2

Nye blodprøver udtages af omkringstående dyr 14 dage efter

oprindelig udtagning

Atterpositive blodprøver

Alle med afledt betinget status,

som er fri for Ap2, skal udtage

blodprøver

Betinget status ophæves

Statusskift+Ap2

ÉN ENKELT REAGENT Ap2

Alle øvrige handels-

forbindelser bliver

orienteret om statusskifte

Brev om ophævelse til alle handels-

forbindelser

vente

Alle blodprøvernegative

“I 6 ud af 7 tilfælde redder karantænerummet køberbesæt-

ningen fra at blive smittet

”


tOM MADSEn

Konsulent

LandboNord

Tlf: 96 24 18 85

[email protected]

Nyttigt værktøj, men …Vi har i flere år haft et smågriseindeks, som vi har brugt i forbindelse med griseringsaftaler. Her har der været et spænd fra -10 kr. til +10 kr. pr. gris afhængigt af, om smågriseproducenten lavede et godt avlsarbejde eller bare lod stå til med lassoavl. Dette program trængte til en fornyelse efter ændringer i indekssammensætningen. Ændringen kom så for ca. 3 måneder siden, og så burde alle være glade. Men her må jeg desværre konstatere, at det kommer meget an på, hvad det skal bruges til.

Det nye program er bygget op sådan, at højeste avlsni-veau giver 0 kr., og alt andet giver fradrag af forskellig størrelse. Det betyder, at programmet kan bruges af smågrisekøbere til at udvælge den producent, som kan levere de genetisk bedste grise. Det vil være fint, hvis man kan sige, at man gerne vil have grise fra den bedste besætning, men vi ved alle, at sådan fungerer virkelighe-den ikke. Der er ikke mange sælgere at vælge imellem,

når der også skal tages hensyn til antal smågrise pr. leverance og sundhedsstatus.

Pædagogikken halterVi kan ikke bruge det nye program til at se, om grisene er bedre eller dårligere end gennemsnittet, da stort set alle grise vil komme ud med et minus. Vi har dog fået en faktor, vi kan lægge til, når vi laver smågriseindeks, men det virker pædagogisk negativt at forhandle sig til et til-læg på grise, som viser et minus på smågriseindekset.

I rådgivningen er der behov for at vide om sælgers besætning har et smågriseindeks, som er bedre eller dårligere end landsgennemsnittet for besætninger med E-kontrol, som jo benyttes i den beregnede notering. Derfor jeg må konstatere, at vi desværre nu har fået et smågriseindeks, hvor teori og beregninger er rigtige – vi kan bare ikke bruge det i rådgivningen.

En kommentar til artiklen i DanAvl Magasinet nr. 33, maj 2009, side 24, om nyt smågriseindeks.

Svar

Nyt smågriseindeks– og hvad så?

- Fra volontør Johannes G. Madsen, Genetisk Forskning og Udvikling,

tlf.: 33 73 27 78, [email protected], der skrev artiklen i

DanAvl Magasinet nr. 33:

Programmet er udviklet med henblik på værdisætning af smågrise, produceret ved forskellig strategi i soholdet. Tom Madsen har helt ret i, at smågriseværdien er fastlagt med den ”optimale løsning” som udgangspunkt – derfor værdien 0 kr. pr. smågris, produceret ved brug af D-KS-orner og indkøbte LY’ere.

Vi har diskuteret problemstillingen ved at fastlægge et egentligt gennemsnitsniveau meget grundigt med Tom Madsen. På hans opfordring, og med hans fordeling af soholdet på forskellig strategi, er der udregnet et gen-nemsnit, som vil være gældende i hans område. Dette gennemsnit er -3,55 kr. pr. smågris (se nedenfor), hvilket enkelt kan lægges ind i beregningsprogrammet.I programmet foretages korrektion for en mindre værdi af smågrise fra besætninger med egen kerne eller zigzag, der dels indeholder en højere andel af L- og Y-gener, dels omfatter en højere andel galte. Desuden har sådanne be-sætninger med zigzag-rekruttering ikke fuld krydsnings-frodighed på slagtesvineegenskaberne.

Konklusionen er altså, at det er vanskeligt at opnå topkva-litet på smågrise ved hjemmeproduktion af avlsdyr – hvis soholdet billiggøres uden indkøb af polte, hentes noget af det tabte jo heldigvis ind her. Det ”høje” gennemsnit for smågriseindekset i Tom Madsens område er dog – glædeligvis – et udtryk for, at de fleste svineproducenter har valgt en strategi, der giver et højt udbytte i såvel slagtesvine- som farestald.

Udregning af gennemsnitsværdi: Gennemsnittet er udregnet således, at der er taget et vægtet gennemsnit af de tre muligheder på sosiden, hhv. indkøbte polte, Kernestyring (zig-zag) og ukendt afstam-ning. Hver gang er der brugt 90 % KS-sæd og 10 % orner indkøbt fra avler. Beregningen af tillægget ser således ud:

Indkøbte Polte (output): - 0,45 x 0,50 = -0,225 Kernestyring (output): - 4,66 x 0,25 = -1,165 Ukendt (output): - 8,66 x 0,25 = -2,165 I alt: -3,555

side 17



Dramatisk forbedring med danske griseSlagtesvinebedriften Budissa Agrar GmbH Kübschutz gennemførte i 2005 en komplet besætningssanering for at højne dyresundheden og effektivisere driften og økonomien. Den gamle besætning

blev afviklet, staldene grundigt renset og desinficeret, og dele af inventaret blev udskiftet, inden anlægget blev fyldt op med LYD-smågrise indkøbt gennem firmaet DTL A/S i Padborg. DTL leverer fortsat alle grisene, der kommer fra én dansk sobesætning med høj avlsværdi, og som stadig – efter 5 år – har højeste SPF-status.

Med den genetiske omstilling og høj-nelsen af sundhedsniveauet, blev den daglige tilvækst i besætningen øget fra ca. 700 g til 900 g. Derved blev opfed-ningstiden forkortet fra 127 til 95 dage, hvilket gav en besparelse på 5,- Euro pr. slagtesvin. Fodereffektiviteten blev forbedret fra 3,4 til 2,75 kg foder pr. kg tilvækst. Herved faldt foderomkostnin-gerne fra 58,8 € pr. slagtesvin til under 48,- € (samme foderpris på 20,- €/tønde). Samtidig steg kødprocenten fra 55 til 55,6 i år 2008, hvilket resulterede i et la-vere fradrag i basisprisen på nuværende 5 Cent pr. kg (se tabellen modsatte side).

Rengøring + 3 ugers tomme staldeFør rengøring med højtryksrenser blev staldene behandlet med et rensnings-middel (f.eks. Fitlöser), hvilket gjorde rengøringen lettere og mere effektiv. Desinfektionen på dyrearealet skete med Neopredisan (især egnet til at dræbe alle slags ormeæg). Resten af stalden blev desinficeret med den billigere, men højt koncentrerede Venno FF-super. For at

950 g tilvækst er ikke længere utopi ved Budissa Agrar Gmbh

Stadig flere danske smågrise eksporteres til Tyskland – og det er der en grund til. Her berettes om en tysk besætning, der har succes med danske smågrise.

Af Werner Peitsch, Sybille Hofmann, Budissa GmbH Kübschütz, Dr. Kuhlewind Schweineberatung Leipzig.

Fodereffektiviteten blev forbed-ret fra 3,4 til 2,75 kg foder pr. kg tilvækst. herved faldt foderom-kostningerne fra 58,8 € pr. slag-

tesvin til under 48,- €

“

”

side 19

komme rotter og mus til livs blev der anlagt grusstriber rundt om staldene, hvor der blev udlagt PE-rør med en afstand af 30 m fyldt med gift.

Ydelsesbetinget fodring Der anvendes vådfoder, som fremstilles i fodercentralen umiddelbart inden fodring. Blandingen består af (fugtig) majs, byg, hvede og en forblanding af sojaskrå og tilsæt-ningsstoffer. Den fugtige majs lagres i en Harvestore-silo med op til 30 % fugtighed uden tilsætningsstoffer. Der anvendes 3 foderblandinger til hhv. tidlig opfedning, mellemste opfedning og slutopfedning.

Ved indsættelse anvendes følgende foderkoncept. På indsættelsesdagen gives kun vand og de følgende dage hhv. 30 %, 60 %, 90 % og derefter 100 % af anbefalet fodermængde. Det viste sig, at de danske grise æder meget gennem hele opfedningsperioden, hvilket er for-udsætningen for den høje daglige tilvækst. Dette fører til, at galtgrisene opbygger ekstra fedtreserver, hvis de ikke fodres restriktivt efter 8. uge i perioden. Det kræver kønsopdeling i staldene.

For at overvåge, at foderkurven er rigtig, foretages der ugentlige kontrolvejninger af udvalgte aldersgrupper. Heraf fremgår, at de danske svin allerede i den tidlige fase har en daglig tilvækst på over 1100 gram, hvorefter fodringen skal begrænses. Ved tungere smågrise begyn-der den store tilvækst allerede i første uge på stald.

SundhedPå bedriften gennemføres der hver dag en intensiv overvågning af foder og dyr, hvor foderadfærd og syge dyr registreres for hver sektion. På grundlag heraf

gennemføres regulering af fodermængden og enkelt-dyrsbehandling. På grund af den gode sundhedstilstand hos de danske smågrise foretages ingen forebyggende behandling ved indsættelsen. Begyndende halebid klares ved ophængning af ”legetøj” (træstykker på kæder) og ved grundigere halekupering hos leverandøren.

Salg af slagtesvinSalg af slagtesvin sker ved i 3-4 leverancer pr. stald, for at flest mulige dyr ligger inden for det optimale interval for slagtevægt (82-100 kg). Da besætningen er relativt lille (2500 stipladser), sker dette som regel i grupper på 150 svin. Der gennemføres enkeltdyrsvejning for at kunne skønne den rigtige slagtevægt ved levering.

KonklusionI bedriften Kubschütz demonstreres, hvorledes økono-misk svineproduktion med en daglig tilvækst på 900 gram, en fodereffektivitet på 2,75 kg foder/kg tilvækst og en kødprocent over 55,5 kan lade sig gøre over et længere tidsrum. Men forudsætningen er, at der anven-des dyr, som har et højt genetisk potentiale og en god sundhedsstatus. I dette tilfælde drejer det sig om impor-terede danske LYD-grise af højeste SPF-status produceret under god management.

PrODuktiOnSrESultAtEr

tySkE SMågriSE DAnSkE SMågriSE

år 2004 2005 2006 2007 2008

Daglig tilvækst, g 679 938 923 899 913

Indsættelsesvægt/slagtevægt, kg 29,0/91,7 34,2/95,0 33,5/95,2 31,2/93,5 33,1/95,2

Produktionstid, dage 127 94 94 96 95

Foder pr. kg tilvækst, kg 3,40 2,76 2,76 2,75 2,76

Foderomkostning pr. svin, € 58,8 47,2 47,7 47,6 47,9

Kødprocent 55,0 55,3 55,0 55,5 55,6

Forudsætningen er, at der anvendes dyr, som har et højt

genetisk potentiale og en god sundhedsstatus

“

”

Vidste du?

– at salget af krydsningshundyr

på det danske marked faldt med

23.000 stk. i aprilåret 2008/09 set i

forhold til året før, mens eksporten

af krydsningshundyr til gengæld

steg med 38.000 stk.?

oPSLAGSTAVLEN:

Messen i Regio Emilia foregår hvert 2. år. Det er Italiens største og mest betyd-ningsfulde svinemesse. Arrangørerne havde dette år problemer med at få fuldtegnet alle hallerne på grund af afmatningen i byggeindustrien.

Vi startede ud med at markedsføre smågrise og avlsdyr i Italien i 2001 og har intensivt passet og plejet markedet – med det resultat, at vi nu har et godt renommé dernede. Italien er et vanske-ligt marked at agere på, da italienerne jo har en markant anderledes forretnings-kultur end vi nord for Alperne. Det er ikke ualmindeligt med kredittider på 60

dage, ligesom kunderne ofte søger at bruge reklamationer til at få rabat, hvis man ikke er tilstrækkeligt tæt på dem. Men den bedste reklame er jo, når kun-derne fortæller andre producenter, at de har gode resultater med DanAvl-dyrene.

På messen mødte vi mange eksisterende kunder, men også mange nye viste interesse for vores produkt. Vi fik be-kræftet, at vi som DanAvl-Omsætter er markedsførende og kendt i vide kredse på dette marked. Vi forventer stigende markedsandel i Italien, fordi kendskabet til DanAvls egenskaber for reproduktion og tilvækst er ved at slå igennem.

regio Emiliaudstillingen, maj 2009Rapport fra direktør Holger Sørensen, Porc-Ex A/S

Porc-Ex´s stand på messen i Regio Emilia 2009


Vidste du?– at du som andelshaver nu har mu-

lighed for at ansøge Danish Crown

om hjælp til finansiering af indkøb

af avlsdyr?

oPForMErING – ophørDansk Svineproduktion har den 13. maj 2009 meddelt, at opformering er ophørt i følgende besætning:

VOGNTOF Hurupvej 5, 7760 Hurup Thy, tilhørende Niels H. Eriksen

AVL –ophørDansk Svineproduktion har den 26. maj 2009 meddelt, at avl er ophørt i følgende besætning:

VOLSGAARD IITrehøjevej 80, 6973 Ørnhøj,tilhørende Bjarne Volsgaard

SÅDAN BruGEr Du AVLSSYSTEMET

• Gå ind på: www.dansksvineproduktion.dk

• Tryk på ”INFO SVIN” / tryk på ”AVL”

Her finder du en masse nyttige oplysnin-ger og råd om, hvordan du bedst udnytter DanAvl ud fra dine ønsker og behov.

Ny formand for hatting-kSGdr. Peter Fallesen Ravn, Øster Løgumvej 73, Øster Løgum, 6230 Rødekro blev den 3. april 2009 valgt til ny formand for Hatting-KS, hvor han afløste gdr. Asger Krogsgaard, Ringkøbing.

Ny formand for DBIGdr. Niels Jacob Hansen, V. Dammensvej 59, Hæstrup, 9800 Hjørring, blev den 1. april 2009 valgt til ny formand for DBI (DanBred International), hvor han afløste gdr. Erik Larsen, Dalmose ved Slagelse.

DA

NA

VL

-oM

Sæ

TT

Er

E o

g -

kS

-STA

TIo

NE

r

kan

ses

på:

ww

w .d

anav

l .d

k

læs om DanAvl og DanAvl-besætningerne på:

www.danavl.dkPå DanAvls hjemmeside kan du hente en masse vigtige oplysninger om det nationale danske avlssystem og om de enkelte avls- og opformeringsbesætninger og deres dyr.Har du i øvrigt kontrolleret indekset på dine orner for nylig? Det kan du gøre ved at finde forældrenes indeks på hjemmesiden og regne gennemsnittet ud.

side 21

Gensalg og naboeffekt

afhænger helt af, om kunden har fået de for-ventede gode resultater af

deres investe-ring i DanAvl.


opfølgning er nøgleordet ved eksport


Startede selv som avlerJan fortæller:”Vi lærte tidligt flere af aftagerne i Tysk-land at kende, bl.a. ved deres besøg i vore 3 besætningsafdelinger i Danmark. På et tidspunkt spurgte de, om vi ikke kunne handle direkte med hinanden – og på den måde begyndte det. I den første periode samarbejdede vi med Schultze-König i Steinfurth, som i forvejen formidlede avlsdyr i Tyskland. SPF-Selskabet ordnede eksportpapirerne i samarbejde med SEA – og transporterede dyrene.

Dette samarbejde resulterede i, at jeg i midten af 1990’erne forhandlede med SEA om at blive deres konsulent i USA for at systematisere arbejdet i Danbred-USA

og hjælpe de amerikanske kunder i prak-sis. Men det blev ikke til noget, da der internt i SEA ikke kunne opnås enighed om, hvem der skulle betale mig.

I stedet gik jeg i gang med at planlægge egen eksportforretning. I juni 2000 præsenterede jeg planen for min broder, Keld, i form af et aktieselskab med begrænset ejerkreds. Derefter indbød jeg en lang række ejere af avls- og opformeringsbesætninger (8-10 stykker ad gangen) til møder, hvor de blev præ-senteret for projektet og tilbudt at blive aktionærer. Men de ville hellere have et andelsselskab, hvilket jeg ikke ønskede at stå i spidsen for.

Jan Lembke-Jensen, Breeders of Denmark, har i mange år arbejdet med eksport af avlsdyr fra DanAvl til Tyskland, som nu er DanAvls største eksportmarked. I den nye DanAvl-strategi er det besluttet at satse målrettet på at øge eksporten af DanAvl-gener – i første omgang til det tyske marked. Derfor er det naturlig at spørge Jan om hans erfaringer.“

”

Jan fortæller om logistikken i Breeders´ eksport

Fortsættes næste side

side 23

Breeders of Denmark etableresDen 15. september 2000 blev der sat en brat stopper for planen, da jeg blev involveret i en trafikulykke med kvæstelser i ryg og nakke, der tvang mig til at ligge underdrejet i næsten ¾ år. Men i maj 2001 blev Breeders of Danmark etableret som et aktieselskab med 5 aktio-nærer, inkl. min broder og mig selv – og med mig som direktør. Selskabet har d.d. den samme aktionærkreds med ligelig fordeling af aktieposterne (20 % til hver). Der blev indgået en aktionæroverenskomst, som bl.a. fastslår, at ingen af aktionærerne har fortrinsret i forhold til selskabets drift eller aktiviteter. I øvrigt var strategien for de første 3 år:• Den indskudte kapital betragtes som ”tålmodig

kapital”• En 3-årig salgsstrategi om:

– at levere krydsnings-polte til alle regioner af Tyskland – at levere poltene på faste/rullende aftaler

• Forventet tab på transporter i starten pga. små (halvfulde) læs

• Satsning på naboeffekt i markedsføringen• Annoncering i det tyske svineblad, SUS, for ca.

300.000 kr. om året i de første tre år • Skabe et brand for Breeders of Denmark

Fra bar bundVi startede helt fra bar bund i 2001, idet vi dog kendte en del tyske producenter, bl.a. fordi jeg havde været foredragsholder ved SEAs salgsmøder i Tyskland, hvor jeg fortalte om det praktiske ved produktion med DanAvl-dyr. Derfra har det udviklet sig i passende tempo. Sel-skabet har vist sig at fungere godt og løbende realiseret

sine mål. Samarbejdet mellem aktionærerne volder ingen problemer, da de 4 andre åbenbart har tillid til mine forslag og dispositioner. Ved Euro-Tier i 2007 kunne vi for alvor mærke, at Breeders var blevet et brand.

Vi tager kunden i håndenGensalg og naboeffekt afhænger helt af, om kunden har fået de forventede gode resultater af deres investering i DanAvl. Derfor er det et ”must” hos Breeders, at vore le-verancer bliver fulgt hele vejen igennem. Når det drejer sig om saneringer og nyetableringer, følger vi systema-tisk besætningerne fra 2 mdr. før til 12 mdr. efter leve-ring. Det sker i form af besætningsbesøg af en erfaren dansk dyrlæge, Carsten Dalby, DanVet og en konsulent – det er simpelthen inkluderet i købsaftalen. Omfanget af besøg i perioden er derimod situationsbestemt. Hvis der f.eks. opstår problemer med at få sopoltene drægtige, rykker holdet omgående ud og bliver i besætningen i 1-2 døgn – afhængig af behovet.

I det tidligere Østtyskland gennemfører vi grundige, forberedende møder med nye kunder, hvor Dalby og en konsulent deltager. Her drejer det sig jo om meget store besætninger og leverancer, hvorfor det er vigtigt for os på forhånd at kende kundens indstilling, kompetence og produktionsanlæg mv. – ellers kan vi komme til at brænde fingrene.

brEEDErS Of DEnMArk A/S, hADErSlEv

Aktionær og direktør Jan Lembke-Jensen, 46 år

1986: Agrarøkonom fra Næsgaard Agerbrugsskole

Oprettet familieaktieselskab om avl og opformering på 3 gårde,

hvor planteproduktionen blev drevet hver for sig

Driftsleder på Stendetgaard ved Haderslev – indtil 2000

Bygget nyt anlæg på Stendetgaard til 400 søer

1992: Ansvar for selskabets samlede avl og opformering

1993: Begyndte selv at indgå aftaler om eksport af avlsdyr

– via DanZucht/SEA

2001: Maj, etableret Breeders of Denmark A/S

2009: 8 administrative medarbejdere, 14 chauffører og 5 transportvogne

Data

Dyr


Ved løbende leverancer til eksisterende kunder følger vi op ved periodiske besøg, hvor vi diskuterer eventuelle konkrete problemstillinger, men i øvrigt snakker om løst og fast. Vi har i dag 3 rådgivere tilknyttet, heraf en tysker.

I Østeuropa følger vi op allerede 14 dage efter levering, hvor samtlige leverede dyr vurderes mht. fejl og mangler. Det gør vi, fordi der i disse lande er ”tradition” for at forsøge at reklamere så meget som muligt i forsøg på at trække den størst mulige erstatningssum hjem.Vi rådgiver om alle produktionsforhold, hvilket jævnligt bringer os i konflikt med den lokale rådgiver. I Tyskland gælder det især ved rådgivning om foder og fodring. I øvrigt leverer de fleste tyske foderstoffirmaer i dag specielle dansker-blandinger – tilpasser DanAvl-dyrs behov og effektivitetsniveau.

Opdatering og ”brandslukning”Derudover gør vi en del ud af at holde vore kunder opdaterede på, hvad der sker i DanAvl. Hvis der opstår misfor-ståelser – eller der i øvrigt er behov for

det – arrangerer vi hurtigt et møde for nuværende og potentielle kunder, såle-des at roen og tilliden kan opretholdes.

om 5 år forventer jeg, at DanAvl er det førende avls-

selskab i Eu med 15 % af markedet – alene i Tysk-land 40 % af markedet

“

”

Vidste du?

– at der i aprilåret 2008/09 blev

solgt mange DanAvl-orner til

udenlandske KS-stationer, som alle

betaler afgifter til finansiering af

det danske avlssystem og dermed

gør det billigere for danske svine-

producenter at købe sæd?

side 25

Det har vi haft succes med i flere tilfælde. Ved siden af det inviteres jeg ofte til at holde foredrag og kurser i Tyskland om DanAvl og dansk svineproduktion, hvilket er med til at øge interessen for DanAvl-dyr og -sæd.

Samarbejder med mangeI dag samarbejder vi med SVG (Schweine Vermarktung Geschelschaft) i Schleswig Holstein, der også samarbejder med andre avlsselskaber. Der foreligger eksklusivaftale omkring DanAvl avlsdyr, og vi bevarer vores egen profil helt ud til slutkunden. Derudover har vi samarbejde med TGZ (Top Genetik Zucht) i det sydlige Nord Reinland Westfalen samt Fenker & Hellebusch i det nordlige Nord Reinland Westfalen (i denne region findes ca. 45 % af det Tyske sohold).

Mandag og fredag gennemfører vi normalt de eksporter, hvor alle dyr læsses direkte på eksportvognen fra leve-randørbesætningen. Øvrige leverancer omlades til eks-portvogne på omladepladsen i Bylderup Bov, der næsten udelukkende benyttes af os. Transporterne ud af landet sker i vore egne biler, mens vi jævnligt må vi indleje

fremmede vogne som ”fødebiler” til omladepladsen. Tyskland er klart vores hovedmarked, men vi samarbejder også med Holland, Belgien, Italien, Slovakiet, Estland, Letland, Ukraine, Rusland og Japan. Vi arbejder efter samme koncept i alle lande – men tilpasset den lokale kultur. I alle disse lande bruger vi lokale samarbejdspart-nere – i hvert fald på det sproglige område

FremtidenOm 5 år forventer jeg, at DanAvl er det førende avls-selskab i EU med 15 % af markedet – alene i Tyskland 40 % af markedet, men det forudsætter, at omsætningen bliver styret langt stærkere, end det sker i dag. Ellers når vi ikke mere end 5 % af markedet i EU.

Desværre har Dansk Svineproduktions strategi med godkendelse af mange eksportører skabt utryghed og forvirring hos kunderne i Tyskland og andre lande. Det skyldes bl.a. vildledende og forkerte informationer om DanAvl – især fra de nye omsættere, der ikke kender nok til DanAvl, eller er ligeglade med det danske avlssystem. Det, håber jeg, bliver stoppet – for DanAvls skyld.

brEEDErS nuværEnDE fOrrEtningSkOncEPt

• Kunden skal sikres succes, hvilket medfører en positiv naboeffekt

• Hurtig reklamationsafklaring

• Alle aftaler skal foreligge på skrift

• Leveringsaftaler skal respekteres – vi skal holde, hvad de lover

• Kunderne skal anbefales at modtage dyrene i karantænerum

(98 % gør det)

• Altid personligt møde med potentielle kunder

• Grundig information af kunden om DanAvl

• Ingen forudgående krav til kundens anlæg – men anbefalinger

• Ingen eksport af dyr med Ap2

• Altid anbefaling af velkomstkur

• Følger generelt SPF-reglerne og informerer kunder om status-

ændringer i leverandørbesætningen

• Obligatorisk opfølgning efter saneringer og nyetableringer

Jan sammen med sin kone Birgit, der tager sig af administrationen

i Breeders

Omsætning af avlsdyr og sæd er opgjort for året 2008/09. KS stationerne i Dan-mark har solgt 5.200.000 doser sæd. Det er ikke en så stor stigning som tidligere, men der er alligevel solgt 50.000 flere sæddoser end året før. Det er minimale mængder sæd, der eksporteres fra DanAvl-KS stationer – kun 0,2 procent af det samlede salg. I de kommende år vil sæd fra DanAvl-orner, solgt fra udenlandske KS-stationer, stige meget og vil bidrage yderligere til reduktion af avlsafgifterne, som skal betales af svineproducenterne. Der vil senere blive informeret om bidraget fra orner på udenlandske KS - stationer.

MarkederDe fleste avlsdyr køres i lastbiler fra Dan-mark til deres bestemmelsessted. Eksport med fly er begrænset. Med flytransport flyttes cirka 1 % af de renracede hundyr. For orner er tallene klart anderledes. 16 % af LL og YY ornerne og 5 % af Duroc ornerne eksporteres med fly.

Det er Europa og Østeuropa incl. Rus-land, der er de største eksportmarkeder. 55 % af de renracede polte eksporteres til Østeuropa, 27 % eksporteres til Tysk-land, mens resten omsættes til resten af Europa. 50 % af krydsningshundyrene eksporteres til Tyskland, mens resten fordeles ens mellem Østeuropa og resten af Europa.

Der har været et begrænset salg af L-, Y- og D-orner til Tyskland. Her er Østeuropa den store aftager med omkring halvde-len af ornerne, mens det sydlige Europa køber omkring en femtedel af ornerne.

Eksportens bidragFor tre år siden bidrog eksporten med omkring 15 % af finansieringen af avls-systemet. De seneste par år har andelen været 20 %, og i det senest afsluttede aprilår er bidraget steget til 29 %. Hvis vi alene ser på Landrace og Yorkshire, dækker eksporten i dag omkring 33 % af udgiften til finansiering af avlssystemet. Uden eksporten skulle svineproducen-terne have betalt 1,50 kr. (26 %) mere i afgift pr. dose D-produktionssæd og 26 kr. (43 %) mere i afgift pr. dose L- hhv. Y-sæd – og pr. krydsningspolt, end til-fældet er i dag.

Eksporten bidrager altså væsentligt til at holde svineproducentens pris på avlsma-teriale nede, og avlsbesætningernes andel af eksporten bidrager med 80 %, mens resten kommer fra opformering. På baggrund af den nuværende eksport


JEnS AgErlin OlSEn

Sekretariatschef, Dansk Svineavl

Tlf. 75 72 41 55

[email protected]

Eksporten af avlsdyr



år 2007/08 2008/09

DK Eksport DK Eksport

Renracede, LL og YY 15.000 4.700 13.600 12.600

Krydsninger 321.000 85.000 298.000 123.000

Tabellen viser, at det danske mar-

ked er vigende, mens eksporten

indtil videre er gået ganske for-

nuftig. Aktuelt er der dog også

problemer med afsætningen til

eksport.

side 27

På baggrund af den nuværende eksport har en svineproducent med 1.000 søer opnået en årlig

besparelse på 34.200 kr.

side 027side 27

* Avlsafgiften for navnesæd til Landrace og Yorkshire er gennemsnitstal.

1) Af salgsafgiften går 4,00 kr. pr. orne, 6,50 kr. pr. hundyr og 0,30 kr. pr. sæddose til markedsføring og administration.

2) Genafgiften afregnes til DSP – til finansiering af DSPs generelle aktiviteter

3 Kontrolafgiften afregnes til DSP til finansiering af kontrollen med omsætningen af DanAvl-dyr og sæd

har en svineproducent med 1.000 søer opnået en årlig besparelse på 34.200 kr. Besparelsen er næsten ens fordelt mel-lem reduceret udgift til indkøb af polte og lavere pris på Duroc-sæd.

Afgifter til Dansk SvineproduktionVed salg af avlsdyr i både Danmark og udlandet opkræves afgifter, som er med til at finansiere såvel avlsarbejdet som aktiviteterne i Dansk Svineproduktion (DSP) generelt. Tabellen nedenfor giver det samlede billede af afgifter i forbin-delse med handel med avlsdyr.

AfgiftEr vED SAlg frA OPfOrMEringSbESætningEr, kr . Pr . Dyr

Race Salgsafgift 1) Genafgift 2) Kontrolafgift 3) I alt

OrnEr Duroc 804 750 1 1.555

Krydsninger 804 750 1 1.555

hunDyr Landrace 456,50 200 1 657,50

Yorkshire 456,50 200 1 657,50

LY/YL 60 40 1 101

TBK 127 40 1 168

STB 167 40 1 208

AfgiftEr vED SAlg frA AvlSbESætningEr, kr . Pr . Dyr

Race Salgsafgift 1) Genafgift 2) Kontrolafgift 3) I alt

OrnEr Landrace 4 2000 1 2005

Yorkshire 4 2000 1 2005

Duroc 4 750 1 755

hunDyr Landrace 6,50 200 1 207,50

Yorkshire 6,50 200 1 207,50

Duroc 6,50 200 1 207,50

AfgiftEr vED SAlg Af SæD, kr . Pr . SæDDOSE

Salgsafgift 1) Genafgift 2) Kontrolafgift 3) I alt

DurOc Produktionssæd 5,10 3,00 0,05 8,15

Navnesæd 2500 750 1 3.251

kryDSningEr Produktionssæd 6,30 3,00 0,05 9,35

lAnDrAcE Navnesæd 79,30 * 60,00 1 140,30

yOrkShirE Navnesæd 79,30 * 60,00 1 140,40

“

”

Data

Dyr

Holger Sørensen, Porc-Ex, var én af de første private avlsdyreksportører i Danmark og er derfor i dag én af de mest erfarne. DanAvl Magasinet har besøgt ham for at høre om disse erfaringer – og om hans bud på den fremtidige eksport af DanAvl-gener.

Det begyndte med smågrise og slagtesvin”Da jeg altid har ønsket at være ”min egen herre”, begyndte jeg som selvstændig svineproducent allerede i 1990 selv at eksportere smågrise og slagtesvin, i første omgang hovedsageligt til Tyskland”, beretter Holger. ”Det gik godt, omfanget steg, og jeg fik skabt en masse kontakter. Det rygtedes, og flere naboer og bekendte bad om at komme med på vognen.

I 1998 oprettede jeg Porc-Ex A/S, simpelthen for at adskille min private produktion fra eksportforretningen. Allerede fra starten havde jeg 3 mand ansat. Virksomheden eks-panderede, og i 2000 begyndte vi også at eksportere til Italien, som siden blev et af vores hovedmarkeder. På et tidligt tidspunkt indledte jeg samarbejde med en italiensk agent, som jeg i øvrigt stadig samarbejder med – han er i dag koordinator for vores avlsdyreksport til Italien.

... så kom avlsdyrene tilI 2001 blev det tilladt for andre end SEA at eksportere avlsdyr. Det havde jeg længe ventet på og var klar til at gå i gang med det samme – som den første private eksportør. På det tidspunkt havde mange af vore italienske kunder spurgt, om vi kunne levere danske avlsdyr, så derfor kom vi hurtigt i gang på dette marked, hvor vi hovedsageligt eksporterede til nogle store kunder.

I dag er Italien og Belgien lige store avlsdyrkunder for os, men Belgien er et svært marked, et lavprismarked, som til gengæld ikke stiller nogen sundhedsmæssige krav. Men de kræver, at alle dyr skal gennemgå en karantænepe-riode på 30 dage, hvor der tages blodprøver og foretages vaccinationer. Derfor har vi valgt selv at etablere og drive karantænestalde i nødvendigt omfang i Belgien og Italien.

Spanien og TysklandSpanien er ”på papiret” et interessant marked, og jeg har rejst landet tyndt gennem 5 år og besøgt alle betydende svineproduktionsvirksomheder flere gange – men uden resultat, hvorefter jeg droppede dette marked. Spanio-lerne tænker ikke på kvalitet, men kun på pris. På et tidligt tidspunkt satsede vi også på det tyske marked ved hjælp af div. grisehandlere og en tysk agent i det gamle Vesttyskland. Men han var ikke god nok og talte ned til de potentielle kunder. Den slags giver intet salg, så det opgav vi i første omgang. Men vi har dog løbende eksporteret direkte til store besætninger i det tidligere DDR.

I 2008 besluttede vi så igen at satse på det tyske nær-marked, hvor vi nu har oprettet eget datterselskab i Osnabrück mhp. markedsføring og salg – i øvrigt lige før resultaterne fra Warentest IX blev offentliggjort. Vi samarbejder endvidere med firmaet VZF Uelzen, der i forvejen handlede med avlsdyr og smågrise fra det frie tyske avlsprogram BHZP (BundesHybridZuchtProgramm), der også tilbyder konsulent- og dyrlægerådgivning. VZF har i øvrigt en ejerandel i BHZP, der indtil for et år siden – sammen med PIC – klart dominerede det tyske marked. I dag overtager DanAvl en stadig større del af markedet fra BHZP.


Muligheder i østeuropa

POrc-Ex brEEDing A/S i kOlDing

Indehaver og direktør: Holger Sørensen, 47 år

1985 – 2005 selvstændig landmand med:

• integreret besætning i Lunderskov med 450 søer – solgt i 2001

• Frilandsbesætning ved Randbøl på 600 søer, opdræt af 50 % i stalde

– Lukkede soholdet i 2003 pga. utilfredsstillende produktionsresultater

og ekstraarbejde

– Ændrede staldene til produktion af 12.000 slagtesvin pr. år

1990: Begyndte selv at eksportere smågrise og slagtesvin

– primært til Tyskland

1992: Bestyrelsesformand for 3S A/S, indtil 1997

1993: Med til at oprette Friland Food

1998: Oprettede Porc-Ex A/S

2000: Eksport af smågrise og slagtesvin til Tyskland og Italien, som siden

blev hovedmarkeder

2001: Startede avlsdyreksport, så snart det blev muligt

2008: Opdeling af Porc-Ex i 2 aktieselskaber med speciale i hhv. smågrise

og avlsdyr

2009: I alt 20 medarbejdere i Danmark


side 29

Starten i ØsteuropaI 2007 fik vi private eksportører – via Konkurrencestyrel-sens indgreb – tilladelse til at eksportere DanAvl-gener til lande uden for EU, hvilket DBI indtil da havde haft monopol på. Derefter begyndte vi at arbejde på de Øst-europæiske markeder. Vi deltager på messer med vore ukrainskfødte medarbejdere for at skabe nye kontakter, men vi får også nye kunder via nabovirkning fra eksi-sterende kunder. Vi har leveret ca. 22.000 SPF-polte til 5 forskellige kunder i Rusland, Hviderusland og Ukraine og har flere mindre leveringsaftaler for det kommende år.

Vi har for nylig oplevet stor interesse for DanAvl under en messe i Ukraine. Nogle russere og andre østeuro-pæere er ufatteligt rige. De har prøvet at investere i forskellige brancher, men nu er der stigende interesse for at investere i svineproduktion pga. meget høje priser på kød (p.t. ca. 16-18 kr. pr. kg). De ser ud til at ville satse på projekter med 2.-5.000 søer. Vi færdigleverer p.t. et pro-jekt i Hviderusland på 1.500 søer, der også skal omfatte rådgivning.

På de Østeuropæiske markeder har vi gennem tre år samarbejdet med Sustain Agri, en sammenslutning af danske producenter af stalde, inventar, elektronik mv. Konceptet baseres på at skaffe lån fra IØ (Investerings-fonden for Østeuropa) til kunder, der er parate til selv at stille med 30 % af investeringen. Vi har dog endnu ikke leveret avlsdyr til sådanne ”Turn Key” projekter.

KulturforskelleneHvis man vil ind på de østeuropæiske markeder, skal man være opmærksom på kulturforskellene og de sproglige vanskeligheder. Bl.a. er det nærmest reglen, at kunden skal prøve at narre leverandøren. Vi har oplevet flere episoder, men endnu ikke tabt på dette marked, hvilket skyldes en blanding af omhu og held. Hidtil er alle indgå-ede aftaler blevet holdt, men det har været nødvendigt

Fra toppen:

Nyt firmadommicil

Holger Sørensen og regnskabschef Marianne Schmidt – gennem 7 år

3.000 sopolte læsset og klar til at køre til Syditalien

Nogle russere og andre østeuro-pæere er ufatteligt rige og viser

stigende interesse for at investere i svineproduktion

side 29

Data

Dyr

“

”


Der er forskel på smagenI efteråret 2007 blev der arrangeret en bredt anlagt smagstest på SF. Dels var der et professionelt smagspanel, som testede 10 forskellige racer, dels var der en mere forbrugerbaseret, ”uprofessionel” gruppe af personer, inkl. undertegnede, som deltog i en smagstest for sig. Vi fik lov at smage alle mulige racer og sam-menlignede resultaterne med kød fra en helt almindelig DLY-gris. Det var dels kam og dels mørbrad, som blev testet for alle racer i denne blindtest, hvor vi uden at vide noget om, hvad vi spiste, skulle

bedømme lugt, farve, smag og tekstur, såsom mørhed med mange flere forskel-lige parametre.

De racer og racekombinationer, som blev testet, var bl.a. Antonius, Sort-broged dansk gris, Duroc, Iberisk gris, Mangalitza, Old Gloucester, Hampshire og Berkshire. Testen viste mange rigtigt tydelige resultater. De racer, som viste en helt anderledes smag, var Mangalitza (krøllet gris) og Iberisk gris. Mangalitza er oprindelig en gammel ungarsk race, som for det meste går ude hele året og

krøllede grise, hvad gør de i Danmark?

I lang tid har Slagteriernes Forskningsinstitut (SF) i Roskilde forsøgt at finde noget grisekød, som har en særlig smag, noget nyt og spændende – en smagssensation, som kan interessere for eksempel restauranter eller andre konsumenter. En af idéerne var at smagsteste flere forskellige racer og for-søge at finde frem til et nyt koncept.

ingElA vElAnDEr

Projektchef

Landbrug og Fødevarer,


Tlf.: 33 73 26 92

[email protected]

at holde leverancer tilbage, indtil betalingen var kommet i hus. Succesen skyldes nok også, at vi gennem flere år har haft ukrainske medarbejdere her i Danmark, Oleg Gordi-enko og Natalia Kyslitska, som kan tale sproget derovre.

Vi lægger megen vægt på opfølgningen af leverancerne, ellers er der stor risiko for, at kunden ikke får succes med investeringen i DanAvl-dyr. Vi har nemlig tidligt konstate-

ret, at der er stor forskel i opfattelsen af ”management” i Østeuropa og Danmark. Derfor vurderer vi potentielle kunder meget grundigt ved at møde personen og se hans bedrift. På det grundlag udarbejder vi vores tilbud, bl.a. vedr. omfang af rådgivning og opfølgning.

Hvad angår transporten af avlsdyr følger vi Dansk Land-brugs Transportkodeks. Vi har selv etableret en hvilestald 400 km på denne side af Moskva med plads til 900 polte ad gangen, som vi selv driver med eget mandskab. Hvis modtageren af dyrene bor meget længere væk, må han selv afhente dyrene i hvilestaden – efter at de har op-holdt sig der i mindst 48 timer.

Fremtiden Der ligger et enormt potentiale for DanAvl i Østeuropa, kunderne har mange penge, og kødpriserne er høje – og tilsyneladende er de ikke så påvirkede af den aktuelle finanskrise, som vi er i Vesteuropa. Avlsdyrmarkedet i Danmark er vigende for øjeblikket, men det skal ekspor-ten nok opveje på længere sigt.

Fra venstre: Holger Sørensen, direktør, Nicolaj Langelund og Axel

Sørensen – begge eksportassistenter.


De racer, som viste en helt anderledes smag, var

Mangalitza (krøllet gris)

og Iberisk gris

“

”

har en tyk krøllet pels og et tykt spæklag. Det er en robust griserace, som vokser langsomt, men kødet er mørkere og smager noget specielt. Iberisk gris er en spansk race, som blandt andet bruges til produktion af tørrede skinker.

Testes under danske forholdMod baggrund i dette smagsforsøg blev det i for-året 2008 planlagt at gen-nemføre en mere grundig test af disse to racer under danske forhold gennem et samarbejdsprojekt mellem DSP og SF. Planen er at producere krydsningsgrise mellem orner/sæd af Man-galitza hhv. Iberiske gris – og LY- hhv. D-polte fra DanAvl og derefter sammenligne kødkvaliteten hos afkommet med DLY-grise. Der skal i forsøget produceres totalt ca. 300 grise fordelt på MLY, MD, ILY, ID som sammenlignes med DLY-grise.

Mangalitza-orner svære at findeDa vi så undersøgte, hvor vi kunde finde Mangalitza, vi-ste det sig, at det ikke var muligt at finde orner af denne race på nogen KS-station i Europa. De ungarske avlere er ikke så lette at få kontakt med, men til slut fik vi i stedet kontakt med Mangalitza-foreningen i Østrig, hvor denne race også findes. De var villige at sælge nogle orner til os. Vi købte 5 orner før kastrering, og da de var store nok, rejste vi til Østrig og besigtigede dem. Samtidigt fik vi set hele besætningen i praksis og lærte noget om denne race.

I Ungarn findes i dag ca. 10.000 søer, i Østrig kun 3-400. Det har vist sig meget svært for de østrigske avlere og andre interesserede at købe Mangalitza-dyr fra Ungarn. Mangalitza-grise findes i dag i tre typer: blonde, røde og sorte. Den blonde er den oprindelige type. Den røde er en indkrydsning med ungarsk Szalontai Schweines, men senere også Duroc. Den sorte er en krydsning med en kroatisk svinerace, Syrmien-grise – en krydsning, som blev foretaget for meget længe siden. Det er den blonde type, vi har importeret til Danmark.

De har meget uld, og det normale er derfor, at de går ude hele året, hvilket de klarer fint, selv når det er rigtig koldt. Varme har de det ikke så godt med. Men grisene vokser meget langsomt og bliver rigtigt fede, og de bliver meget tidligt kønsmodne – en orne kan begynde at bedække ved en alder på 4,5 måned. Poltene bliver

sædvanligvis bedækket, når de vejer omkring 100 kg. Mangalitza-søerne får ca. 7 grise pr. kuld, og fravæn-ner ca. 6 grise pr. kuld når grisene er 2-2,5 måneder gamle. Grisene ser ud til at være halothangen-negative, ifølge ungarsk stambog, hvor dyrene er testede. (De orner vi købte er testet negative.)

Fodring og slagtningGrisene opdrættes ofte rig-tig langsomt på foder med lavt proteinindhold. Der bruges græs, hø og halm og dertil proteinfoder i form af hvede, byg og havre. I slut-ningen af opdrætsperioden fodres de ofte med rug, for

at fedtet skal være hvidt efter slagtning. Tilvæksten er mellem 200-300 gram/dag, men det er muligt at opnå en lidt højere tilvækst med en mere intensiv fodring.

Grisene slagtes ved en levendevægt mellem 80 kg (10-12 mdr. gamle) op til 180 kg. Vægten beror helt på, hvilke produkter dyrene skal anvendes til. De rigtig tunge grise er ca. 2 år gamle ved slagtning og er meget fede med ca. 10 cm spæktykkelse over ryggen. I Østrig ønsker de at profilere fedtet, som har vist sig at indeholde omega3-fedtsyrer.

Tilbage til forsøget i Danmark Mangalitza-ornerne, som allerede er i Danmark, er nu blevet brugt til at inseminere D- hhv. LY-polte. Samtidig har vi importeret sæd fra en EU-godkendt KS-station i Spanien, hvor man har Iberiske orner, hvilket har fungeret fint. P.t. ved vi endnu ikke, hvor mange polte, der er blevet drægtige, idet vi netop er i gang med at drægtighedsteste alle hundyr. De første grise i forsøget vil blive født i sommeren 2009, og så starter næste del af forsøget. Grisene skal opdrættes på almindeligt dansk svinefoder og slagtes som en normal slagtegris. Derefter skal SF i gang med kødkvalitetstesten og den sensoriske test på de udvalgte stykker afkom, men det bliver først i foråret 2010.

Indtil nu er dette projekt rigtigt spændende, men selvføl-gelig er det langt fra sikkert, at vi finder det, vi ønsker, dvs. kød med en unik smag, som vi derefter har mulighed for at producere i lille skala i Danmark – et nicheprodukt. Meget arbejde er tilbage, før vi kan smagsteste det nye produkt i 2010.

Østrigske Mangalisza-grise

side 031side 31

Vi skal videre…Udsagnet ”stilstand er lig med tilbagegang” gælder i høj grad for vore dages svineproducenter – de skal hele tiden videreudvikle for at overleve. FynVet har sat denne videreudvikling i system med sit projekt ”Fokusgrupper 35 grise pr. årsso om 3 år”. Rekrutteringen af avlsdyr er et vigtigt led i projektet.

hAnS bunDgAArD

Svinefagdyrlæge

FynVet, Ringe,

Tlf.: 21 67 71 94

[email protected]


Vidste du?

– at sædsalget i aprilåret 2008/09

steg med 50.000 doser i forhold til

2007/08 – og dermed kom op på i

alt 5.173.000 doser?

Faktisk laver de fleste besætninger mange af tingene rigtigt en stor del af tiden. kun-sten er bare at gøre det hver gang og over

hele året samt med skiftende personale

“

Højere effektivitet – hvad er alternativet?Som rådgivende svinedyrlæge er det utroligt spændende dagligt at bevæge sig rundt i nogle af de bedste besætnin-ger i verden – det giver stor arbejdsglæde samt inspiration. Danske svineproducen-ter er verdensmestre i produktivitet, men mærker rent økonomisk ikke meget til det, og de får ingen goodwill for det i det omgivende samfund. Selv inden for egne rækker diskuteres det, om man er

inde på den rigtige vej, nu da økono-mien år efter år savner positive tal. Det er en relevant diskussion. Det er da sær-deles vigtigt jævnligt at kontrollere, om de tiltag og udgifter, der igangsættes, nu også har effekt og giver en positiv bundlinje i regnskabet.

Uanset hvilket synspunkt man har, er der for tiden bare ikke nogen alternativer. Naturligvis kan enkelte omlægge til økologisk drift eller påbegynde andre alternative produktionsformer. Men i langt de fleste tilfælde vil markedet for

sådanne produkter hurtigt blive mættet, fordi folks indkøb i hverdagen styres af prisen på produktet – uanset deres ”officielle” meninger og udtalelser.

Fokus på, hvad der begrænser produktiviteten Derfor er der ingen anden udvej end konstant at have fokus på de knapper, der skal drejes på for at opnå en højere effektivitet og dermed udnytte det avlsmæssige fremskridt, der frembringes i DanAvl.

Det kræver meget målrettet styring fra producentens side, men i særdeleshed fokusering fra rådgiverside. Vi må som dyrlæger tage på vores kappe, at der alt for ofte slingres af sted uden hele tiden at få konkretiseret, hvor begrænsnin-gerne for bedre produktivitet gemmer sig i den enkelte besætning. Får vi først kortlagt problemerne og deres økono-miske betydning, er det nemmere at få gjort noget ved dem. Langt de fleste be-sætninger foretrækker da også en pro-gressiv fremadrettet rådgivning – selvom det indebærer, at der skal gennemføres ændringer på nogle områder. Desværre kan det være vanskeligt at forandre sig og holde gejsten oppe over for de nye tiltag, hvis ikke man konstant bliver påvirket til det.

Fokusgrupper 35 grise pr årsso om 3 årFor konstant at have fokus på at fremme effektiviteten er vi gået med i ”Projekt 35 grise pr. årsso” og igangsat vores eget projekt ”Fokusgrupper 35 grise pr. årsso om 3 år”, som er vores bud på ander-ledes Erfagrupper med fuldt fokus på produktivitet. Målet på 35 grise pr. årsso kan nås ved at fravænne 15 grise pr. kuld og 2,33 kuld pr. årsso i 2012.

Projektet hviler på 4 søjler• 4 årlige møder med eksterne eksperter

– gerne på besætningsbesøg.

”

• Månedlige grafer over udviklingen i hver af fokusgrup-perne. Se figuren.

• Et omfattende kursusprogram, der skal opdatere alle på bedriften omkring management og sygdom samt håndtering. Det gælder lige fra ejeren til den skole-dreng, der kun hjælper til i weekender. Det er vigtigt, at alle på bedriften er bevidste om målet.

• Datahåndtering. Da vi automatisk via mail får tilsendt månedlige web-backup, har vi mulighed for målrettet at gå på fejlfinding der, hvor det halter i produktionen.

Deltagelse i projektet koster 5000 kr. om året og inklu-derer gratis kurser for alle ansatte. Projektet er iværksat i samarbejde med medicinalfirmaet Intervet Schering Plough Animal Health. 53 besætninger fra hele landet og 36.000 søer er indtil videre med i projektet, og nye besætninger kan komme på venteliste.

DanAvl-poltene har potentialetDe første møder er afholdt, og her deltog avlskonsulent Heine Kristensen fra Dansk Svineproduktion som ekstern ekspert. Han holdt foredrag og praktiske øvelser på KOKKENBORG OPFORMERING, hvor deltagerne bedømte polte ud fra et checkskema. Heine Kristensens bud på en polt og fremtidig so, der kan fravænne 35 grise pr. årsso, var.• LY eller YL.• Indkøbt fra avls- eller opformeringsbesætning.• Indsluset via optimeret karantænestald.

• Skridsikkert gulv og ca. 2 kvadratmeter pr. polt.• Dagligt tilsyn af svinekyndig person.• Daglig berøring af roligt menneske.Poltene bør få 14 levende fødte pr. kuld, hvilket let op-nås med indkøbte polte, hvis man håndterer dem rigtigt. Potentialet er der i hvert fald, og derfor handler det væsentligst om at få det realiseret. Faktisk laver de fleste besætninger mange af tingene rig-tigt en stor del af tiden. Kunsten er bare at gøre det hver gang og over hele året samt med skiftende personale.

Møderne indeholdt desuden indlæg fra KS-rådgiverne Henrik Henriksen og Tommy Rasmussen fra Hatting-KS om, hvordan poltene løbes optimalt. Derudover var der indlæg fra svinebrugskonsulent Jan Karlsen, FynVet, omkring fodring af polte. Endelig var der indlæg om sygdom og vaccination. Efter mødet er der udarbejdet en simpel checkliste på en side. Denne checkliste er nu standard i alle involverede besætninger.

“Yes we can!”De næste møder omhandler farestaldsmanagement, og her vil konsulent Thomas Bruun Christensen fra Dansk Landbrugsrådgivnings kontor i Herning holde indlæg.

Selvom målet er de 35 grise pr. årsso, er det virkelige formål, at ejer og medarbejdere rykker sig mere, end de ellers ville have gjort. Eller for at citere Barack Obama: Yes we can!

Figuren viser, at gård 1 falder i antal levende

fødte. Her vil vi grave i tallene for at klarlægge

årsagen og komme med løsningsforslag. De andre

besætninger stiger alle i antal levendefødte, og

så længe man er inde i en stabil positiv udvikling i

nøgletallene, vil vi ikke gøre noget. Tallene sendes

ud til de involverede besætninger hver måned

med kommentarer.


side 033side 33

“Det virkelige formål er, at ejer og

medarbejdere rykker sig mere, end de ellers ville

have gjort

”

Økonomien bør afgøre valgetIntern-KS er KS-stationernes største konkurrent på produktionssæd. Dette konkurrenceforhold vil vi her beskrive ved at se på, hvilke forhold der er afgørende for svineproducenternes valg. I den sammenhæng kan det være interessant at se på den gruppe, der skifter mellem indkøbt og intern produceret sæd.

For år tilbage var sædens friskhed meget på dagsordenen, men i 2002 viste et forsøg ingen forskel i reproduktions-resultaterne mellem indkøbt og internt produceret sæd. I dag er det mere økonomien og holdningen til at lave det selv, der er styrende for valget. Nu skifter flere til indkøbt sæd i perioder, og nogle vælger helt at fortsætte med at indkøbe sæd. Vi ser, at både problemer med bemandin-gen og problemer med ornerne kan være årsagen.

BemandingsproblemerVed at indkøbe sæden forenkles produktionen, og der fri-gøres arbejdskraft, der kan bruges med større nytte andre steder, f.eks. i farestalden. Det kan f.eks. være aktuelt ved besætningsudvidelser, hvor der er mange andre ting at tænke på. Men også i forbindelse med skift af medar-bejdere, hvis den ansvarlige for Intern-KS rejser, eller hvis man slet og ret er underbemandet i en periode, f.eks. på grund af sygdom. I ferieperioder oplever vi, at KS-statio-nen bliver brugt som en form for ferieafløser. I juli sidste år havde Hatting-KS næsten 2 % stigning i sædsalget.

Sprogbarrierer kan i vore dage også være en begrænsning for en god oplæring af nye medarbejdere og dermed sikring af sædkvaliteten.

Problemer med orneholdetProblemer med orneholdet er en anden hyppig årsag til at skifte til indkøbt sæd. Her støder vi på, at der pludselig mangler orner, fordi orner må udsættes på grund af dårlig

sædkvalitet eller sygdom. Men der er også eksempler på, at orner må udsættes på grund af dårlig avlsværdi. Hos Hatting-KS udsættes ca. 56 % af D-ornerne pga. lavt indeks, idet der hele tiden er nye og bedre orner til rådig-hed fra avlerne.

Lav avlsværdi kommer tydeligst til udtryk ved en lav kødprocent, men ornernes indeks betyder i det hele taget meget for smågrisenes værdi. Man kan også være uheldig med, at en orne med arvelige defekter præger meget igennem, fordi man ved Intern-KS koncentrerer sin produktion på meget få orner. En besætning på 1.000 søer kan nøjes med 6 orner. Til sammenligning stiller Hatting-KS godt 1.800 D-orner til rådighed, dvs. ca. 450 orner for hver af vores 4 salgsafdelinger, og der indgår op til 10 orner i en dose D-produktionssæd. Dette giver selv-følgelig en stor spredning på orner, hvilket sikrer et meget ensartet sædprodukt og minimerer risikoen for arvelige defekter.

Ved Intern-KS er det en udfordring at sikre en jævn ud-skiftning. Sygdomme som f.eks. udbrud af lungesyge eller forekomst af dårlige ben kan betyde, at der må suppleres med indkøbt sæd. Hvis en orne pludselig må udsættes, går der jo et stykke tid, inden der kan skaffes en ny, og til den er oppe på fuld sædproduktion.Det kan også være nødvendigt at udsætte orner, fordi man ikke kan få dem til at springe, eller hvis sæden er for dårlig. Hos Hatting-KS udsættes ca. 15 % af D-ornerne pga. dårlig sædkvalitet og 2 % pga. manglende springlyst.

Risiko for sædkvalitetenDet, at mange besætninger med Intern-KS køber sæd i kritiske perioder, er et godt udtryk for, at man tager sæd-kvaliteten alvorligt – og det er der særdeles god grund til. Det kan være, at man har haft nogle dyrekøbte oplevelser på et tidspunkt. Et tab på blot 0,1 totalfødt gris koster

Ferieafløsning for Intern-kSKS-stationerne er i skarp konkurrence med Intern-KS. Men Intern-KS skal overvejes meget grundigt på forhånd, hvis man ikke vil risikere at sætte mange penge til ved denne løsning.

Hatting-KS` primære rolle er at levere

sæd med høj avlsværdi til danske

svineproducenter, men er også leve-

ringsdygtig i både produkter og KS-

rådgivning i intern-KS.

1. Intern-KS opstilling af produkter

2. Sædtapning

3. Sædvurdering

4. To sæddoser ”Simba”

juli 2009 #34 DanAvl MagasinetHatting-KS tilbyder et regneark, hvor det er muligt at få beregnet økonomien ved Intern-KS med besætningens egne forud-sætninger.

JEnS MOrtEnSEn

Kvalitetschef og KS-rådgiver

Hatting-KS

Tlf. 76 26 55 13

[email protected]

12,50 kr. pr. kuld, og det svarer til et tab på ca. 30.000 kr. pr. år i en besætning på 1.000 søer. Et ugehold, der løber om, vil også give et tab tæt på 30.000 kr. i en besætning på 1.000 søer. Dårlig sædkvalitet kan skyldes ornen eller fejl ved håndteringen af sæden.

Intern-KS kræver, at spillereglerne omkring hygiejne og temperatur følges nøje. Derfor skal der være nogle præcise instrukser, som altid skal følges – også når der er travlt. Personer, der arbejder med fortynding af sæd, skal have en god ordenssans og være ophyggelige. Endelig skal den fortyndede sæd kontrolleres en sidste gang lige før inseminering. Denne sidste kontrol er vigtig, og har afsløret mange fejl i tidens løb, som derved er blevet und-gået i sidste øjeblik. Desværre ser vi en del eksempler på, at denne kontrol springes over.

Rigtig brug af rigtig teknik Derudover ser vi ofte mikroskoper, der slet ikke virker. Det kan enten være, fordi de er støvede og ude af justering, eller fordi mikroskopet er af en for dårlig kvalitet (købt for billigt). I sådanne tilfælde sætter medarbejderen altså ”det blinde øje” til og har ikke en chance for at vurdere sæden. Selv når man har udstyret i orden, er det en udfor-dring at opnå tilstrækkelig rutine i at vurdere sæden.

På KS-stationen gør vi meget ud af at træne og uddanne vores sædbedømmere, så vi får så kvalificeret og ensartet en bedømmelse som muligt. Resultatet er, at der jævnligt bliver kasseret sæd og taget orner ud af produktionen. 15 % af alle D-ornerne afgår med koden ”dårlig sædkvali-tet”, og heraf er godt 2 % udsat, før de indgår i alminde-lig sædproduktion på KS-stationen.

I en besætning med Intern-KS kan det være en svær beslutning at slagte en dyrt indkøbt orne på grund af dårlig sædkvalitet. Men vi ved, at dårlig sædkvalitet har stor betydning for kuldstørrelse og faringsprocent. F.eks. giver det et tab på 100.000 kr. i en Intern-KS besætning, hvis en orne giver 2,0 færre total fødte pr. kuld og 10 % flere omløbere (forudsat ornen betjener 160 søer i et år). Det er svært at opdage sådan en orne i E-kontrollen, fordi mange bruger at blande sæd fra to eller flere orner. Vi forventer, at en dårlig orne vil trække ned i gennemsnittet i en blanding, men vi ved ikke præcist hvor meget.

Lederens beslutningVi møder desværre også producenter, der ikke skifter til indkøbt sæd i kritiske perioder. Valget af Intern-KS er i

det hele taget meget afhængig af ledelsen på bedriften. Hos nogle er det ejeren, der beslutter det, og hos andre kan kompetencen ligge hos driftslederen. I nogle tilfælde bølger diskussionerne på bedriften, og resultatet kan blive, at man så vil prøve at købe sæd i en periode for at sammenligne resultaterne.

For nogle er Intern-KS en strategisk beslutning, som er be-grundet i økonomien. Der kan laves mange beregninger med forskellige forudsætninger. Nogle anser avlsværdien for uden betydning, fordi aftageren af smågrisene ikke stiller krav til deres avlsværdi. Men for de fleste har avls-værdien betydning, og her vil KS-ornen næsten altid være overlegen. D-KS-orner har en brugstid på kun 9 måneder i gennemsnit, og deres indeks ligger på godt 108 i gennem-snit. Det er svært for en producent at købe en D-orne med indeks over 105, fordi KS-stationerne forinden har taget de bedste på markedet. Hvis indekset på ornen er 15 point lavere, bliver grisen 4,50 kr. mindre værd.

Der er dog ingen tvivl om, at der kan være en størrelses-økonomisk fordel ved Intern-KS, idet drift og udnyttelse af orneholdet samt sikring af sædkvaliteten kan gøres mere effektivt i en stor besætning. Det kræver dog, at opgaven gives den nødvendige fokus bemandingsmæssigt. I den forbindelse kan nævnes, at Hatting-KS har godt 100 kun-der med over 1.000 søer, som indkøber al produktionssæd. Den største kunde køber over 350 doser om ugen.

76000

78000

80000

82000

84000

86000

88000

0 10 20 30 40 50 60

Sædsalgsalg 2008

Sædsalgsalg 2009

hEllE bAStruP

KS-rådgiver

Hatting-KS

Tlf. 24 83 26 67

[email protected]

uDviklingEn i SæDSAlgEt

Hatting-KS sædsalg er nu tæt på at være oppe på samme niveau som

før september 2007, hvor foderprisen steg dramatisk og satte gang i

en række besætningsophør og saneringer.

Sædsalg 2008

Sædsalg 2009

side 035side 35

hAnS hOlMEgAArD

Redaktør

Tlf. 20 74 20 08

[email protected]

Resultaterne taler for sig selvI den tid, Steen Petersen har haft an-svaret for avlsarbejdet i Dansk Svinepro-duktion, har det danske svineavlssystem udviklet sig fra at være et anerkendt avls-program til ét af verdens bedste – måske dét bedste. Æren for denne udvikling tilkommer naturligvis ikke Steen alene, idet han må dele den med en flok dyg-tige og engagerede avlere, en bestyrelse af landmænd i Dansk Svineproduktion (tidligere Landsudvalget for Svin), som har bakket initiativerne op – og en grup-pe kvalificerede og loyale medarbejdere. Men Steen har stået i centrum.

Udviklingen er ikke sket uden sværdslag undervejs – både med den folkevalgte bestyrelse og med avlerne. Bølgerne er ind imellem gået højt, bl.a. fordi Steens tålmodighed kan være kort, og fordi diplomati ikke altid er hans stærkeste side. Men resultaterne af avlsarbejdet har jo gang på gang vist sig at leve op til de opstillede mål og forventninger – og det har affødt tillid til Steen og hans medarbejdere blandt både folkevalgte og avlere.

Steen blev ansat i sekretariatet hos underdirektør Arne Drewsen i 1976 – umiddelbart efter sin eksamen som agro-

nom – og 2 år senere blev han chef for sekretariatet. Han begyndte hurtigt at beskæftige sig med den teoretiske side af avlsarbejdet, mens ansvaret for det praktiske (tilsyn og rådgivning i avl og opformering, afprøvning samt forsøgs-stationer) indtil begyndelsen af 80’erne var fordelt på flere forskellige personer.

Fra subjektiv til objektiv opstillingPå det tidspunkt foregik den årlige vur-dering/opstilling af avlsbesætningerne på grundlag af:• en subjektiv vurdering af avleren og

hans besætning, inkl. to årlige eksteri-ørbedømmelser (kåringer) af samtlige søer og orner,

• objektive data og resultater De to kriterier talte stort set lige meget.

Efter inspiration fra det engelske avls-system under MLC (Meat and Livestock Commission) blev der i 1982 indført et helt objektivt opstillingssystem i det danske avlssystem – udelukkende baseret på dokumenterbare data og resultater. Desuden skete selve opstillingen af besætningerne helt anonymt, således at Landsudvalget for Svin ikke kendte identiteten på – men kun tallene for – besætningerne.

Den nye model vakte umiddelbart megen modstand i det etablerede avls-system – ikke mindst fordi kåringen af de enkelte dyr blev afskaffet, hvilket mange mente ville føre til det rene kaos og avlsmæssig tilbagegang. Men gruppen af Yorkshire-avlere, der på daværende tidspunkt kun omfattede 10 besætninger, var parate til at prøve

TEMA: DANAVL I køD oG BLoD

udviklingen er ikke sket uden sværdslag undervejs – både med den folkevalgte

bestyrelse og med avlerne


Skiftedag i DanAvlDen 1. maj 2009 var der skiftedag i Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling under Dansk Svineproduktion, hvor Anders Vernersen afløste Steen Petersen som chef. DanAvl Magasinet har mødt dem begge i chefkontoret på Axelborg.

“

”

det nye system. Det blev indført i Y-avlen i begyndelsen af 1982, men blot nogle få måneder senere anmodede Landrace-avlerne om også at komme med. Den dag i dag er det fortsat dette engelskinspirerede opstillingssystem, der anvendes i DanAvl.

Fra 200 til 43 avlsbesætninger”Da jeg fik ansvaret for Avlsafdelingen i 1983 var der ca. 200 avls- og aspirantbesætninger i systemet”, fortæller Steen. ”Knapt 10 år senere – i 1992 – gennemførte vi den største strukturomlægning nogensinde i dansk svineavl, idet antallet af avlsbesætninger på én gang blev redu-ceret fra 106 til 43 besætninger. Det var en nødvendig strukturtilpasning for at effektivisere vores avlssystem og sikre dets konkurrencedygtighed i fremtiden. Men det var naturligvis en barsk omgang, og i den periode besøgte jeg samtlige 106 eksisterende avlsbesætninger, for at forklare dem baggrunden og diskutere deres frem-tidsmuligheder.”

Læren fra udlandetI det hele taget blev avlsprogrammet for alvor interna-tionaliseret i den periode – et arbejde, som Steen stod i spidsen for. Udenlandske avlssystemer blev besøgt for at lære af deres erfaringer, metoder og resultater. Tilbage i Danmark blev ideerne og systemerne vurderet i forhold til dansk svineproduktions behov og muligheder, hvorefter der blev udarbejdet konkrete oplæg til den folkevalgte ledelse i Landsudvalget for Svin. En meget væsentlig nyskabelse var indførelsen af et simpelt avlsin-deks i 1980, hvor flere egenskaber blev vægtet i forhold til hinanden.

”I den periode forsøgte vi at kombinere det bedste fra de private avlsselskaber med det bedste fra vores frie avlssystem”, fortsætter Steen. ”Vi indførte avlsselska-bernes centralstyring af avlsarbejdet mht. avlsmål og avlsstruktur. Vi gik ganske enkelt – men bevidst - fra et avlerstyret til et producentstyret avlssystem, hvilket var en langsigtet proces, før der igen var etableret et afba-lanceret samarbejde mellem avlsledelsen (Landsudvalget for Svin/Afdelingen for Avl og Opformering) og avlere hhv. opformeringsejere. Et helt afgørende element i denne omstillingsproces var, at vi fastholdt avlernes ejerforhold til dyr og besætninger. Det er en uvurderlig motivationsfaktor, som giver den dygtige avler mulighed for at tjene gode penge på sit arbejde.

Provokationen fra PICI 1986 etablerede verdens den gang største private avls-selskab, PIC, sig i Danmark, og den ”provokation” var helt klart med til at sætte turbo på forandringerne i det danske avlssystem – især hvad angår avl for frugtbarhed og kuldstørrelse. Det fremmede i hvert fald beslutnings-processen omkring indførelsen af det såkaldte BLUP-system i 1988 – en milepæl i vort avlsarbejde. BLUP giver nemlig mulighed for:• at foretage en generel avlsværdivurdering på tværs af

besætninger,• at benytte mange flere slægtskabsdata i avlsarbejdet, • at forhindre manipulation med data fra avlernes side.Det resulterede tilsammen i en langt hurtigere avlsfrem-gang.

SEniOrkOnSulEnt StEEn PEtErSEn


Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling

60 år og stammer fra svinegård ved Vejle

Grønt bevis

1976: Agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

Ansat i sekretariatet for Landsudvalget for Svin

1978: Sekretariatsleder

1982: Delvis leder af avlsarbejdet

1983: Afdelingschef for Afdelingen for Avl og Opformering

– nu Genetisk Forskning og Udvikling (GFU)

2009: 1. maj: Seniorkonsulent i GFU

AfDElingSchEf AnDErS vErnErSEn


Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling

46 år og stammer fra Kvæggård ved Mariager

Student

1987: Agronom fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole

Ansat i Afdelingen for Avl og Opformering

– nu Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) – efter ½ år

som volontør i afdelingen

1996: Afdelingsleder

2009: Blev den 1. maj afdelingschef for GFU

side 37


Indførelsen af BLUP medførte en voldsom omrokering af enkeltdyr på rangerings-listen, som virkede meget dramatisk i nogle besætninger. Siden er der med mel-lemrum gennemført mange ændringer af avlsmålet, og der er inddraget nye egen-skaber i avlsarbejdet, ligesom egenskaber er fjernet. Men ingen af disse ændringer har virket tilnærmelsesvist så drastisk.

Hjemmeafprøvningens indtogI 1988 blev avlseffektiviteten yderligere styrket, da klimastaldene på Bøgildgaard blev taget i anvendelse. Her blev forsøgs-grisene indsat lige fra soen i avlsbe-sætningerne, og dermed fjernede vi besætningsef-fekten på resulta-terne. Samme år blev det besluttet, at forsøgsholdene alene skulle bestå af ornegrise.

I 1992 skete der yderligere en dramatisk ændring. Indtil da var avlsarbejdet med bl.a. tilvækst, foderforbrug og slagtekva-litet baseret på afkomsprøver af ca. 8.000 forsøgsgrise på station. Men fra 1992 blev dette system erstattet af individaf-prøvning af 5.500 orner på Bøgildgaard og ikke mindre end 90.-95.000 orner og sogrise hjemme i avlsbesætningerne. Det er et enestående stort antal afprøvninger, sammenlignet med andre avlssystemer.

Avl for frugtbarhedIndtil midten af 1980’erne regnede ingen med, at det kunne lade sig gøre at drive

seriøs avl for frugtbarhed, da denne egenskab har en meget lav arvbarhed. Men den opfattelse vendte BLUP op og ned på, fordi dette system arbejder med så mange dyr og data, at det overvinder begrænsningen ved den lave arvbarhed. Derfor blev der i perioden 1989–1992 gennemført afprøvninger vedr. avl for kuldstørrelse på Grønhøj, hvorefter den-ne egenskab blev taget med i indekset.

Frugtbarheden er sammen med foder-forbruget de to egenskaber, der vejer tungest i svineproducenternes økonomi.

Derfor har der i årenes løb været fokuseret stærkt på disse egenska-ber. Undervejs er selve udvæl-gelseskriteriet for frugtbarhed ændret – fra FGK-tallet til LG5-tallet.

I en periode vægtede LG5-tallet med ikke mindre end 69 % i avlsmålet – det er dog nu reduceret lidt til fordel for de andre avlsmålsegenskaber, hvor det i øje-blikket er foderforbruget, der dominerer. Men ude i staldene har fremgangen i kuldstørrelse været åbenlys – endda så meget, at det nu er nødvendigt at foku-sere mere på grisenes overlevelse.

Fra maskinrummet til scenen Anders Vernersen blev ansat i Avlsaf-delingen midt i denne ”revolution” af avlsarbejdet – og han har derfor et stort medansvar for udviklingen. Han har primært arbejdet ”inde i maskinrummet”

Frugtbarheden er sammen med foderforbruget de

to egenskaber, der vejer tungest



“

”Vidste du?– at det indenlandske

salg af L- og Y-polte i 2008/09 faldt med 2.300 stk., mens eksporten steg med 5.600 stk.?

med udviklingen og driften af avlsarbejdet, mens Steen tog sig af det udadvendte og politiske. Men nu er Anders med udnævnelsen til Afdelingschef altså kommet helt frem på scenen.

”Jeg har ingen planer om umiddelbare ændringer af vores avlsprogram”, siger Anders, ”men omvendt sker der jo så meget på det bioteknologiske område, at det hen ad vejen også vil påvirke DanAvl. Det skal bare gøres med stor omtanke. Der er avlsselskaber, som har brændt fingrene ved ukritisk at implementere nye og fantasifulde – men ikke færdigafprøvede – metoder i deres avlspro-grammer.

Avl på enkeltgenerVi skal fortsætte succesen med ”kvantitativ selektions-avl”, dvs. avl med egenskaber, der styres af flere gener. Men fremover vil også ”kvalitativ selektionsavl” blive ind-draget, dvs. avl med egenskaber baseret på enkeltgener – hvilket kræver brug af bioteknologiske teknikker. Det har vi da i øvrigt allerede gjort for at fjerne Halothan-følsomhed (delvis), RN-- genet og p.t. i F4-projektet.

Her giver det såkaldte Kina-projekt os et stærkt funda-ment. Det vil danne grundlag for ”genomisk selektion”

(omtales på bagsiden). Vi regner med at kunne gå i gang allerede i efteråret 2009. Et andet nyt tiltag, som står lige for døren, er indarbejdelse af et avlsstyringsværktøj, ”EVA”, som er udviklet på Foulum. Programmet giver mulighed for en bedre afbalancering af avlsfremgangen i forhold til indavlsstigningen. Vi kan forbedre fremgangen lidt med dette redskab, men det er især på indavlsstig-ningen – og dermed hvad man kan betegne avlssystemets risikoprofil – at der vil være gevinster ved brug af dette program. Styring af afsætningenVi kommer til gradvist at introducere flere nye avls-metoder i de kommende år. Desuden vil styring af den kommercielle del af DanAvl (afsætningen af avlsdyr og sæd) fortsat trække mange ressourcer til arbejdet med en masse aftaler med og regler for de kommercielle aktører, DanAvl-Omsætterne og -KS-stationerne. Vi skal desuden holde styr på alle de nye aktører og sikre, at de arbejder sammen indbyrdes og med DanAvl-systemet. Det vil bl.a. kræve uddannelse og løbende opdatering. Alt dette er en nødvendighed, hvis danske svineproducenter skal have fuldt udbytte af deres investering i DanAvl.

Det er en stor opgave, jeg går ind til, og derfor er jeg meget glad for, at Steen fortsætter i afdelingen som se-niorkonsulent – jeg får nemlig brug for masser af sparring i starten.”

Fremtiden for DanAvlSteen mener ikke, at DanAvl – med sin meget stærke position og sit store potentiale – har behov for at fusio-nere med andre avlssystemer i fremtiden. ”Vi har rigeligt med kapacitet i DanAvl til at fortsætte som selvstændigt avlssystem”, konstaterer han. ”Vi leverer allerede det ge-netiske grundlag for produktion af 60 – 65 mio. slagtesvin på verdensplan.

Der er gennem de senere år blevet stadig færre ansatte i afdelingen, GFU, hvilket medfører mindre personlig kon-takt til avls- og opformeringsbesætningerne. Vi arbejder i dag mest med computerkommunikation, og det kan vise sig at være gået for vidt. Det er også i fremtiden vigtigt at kunne coache ejere og medarbejdere i avlsarbejdet, hvis avlssystemet skal fungere optimalt. Det er nemlig især den interne sammenhængskraft, der har gjort DanAvl til verdens bedste avlssystem.

Vi må ikke glemme at bevare og pleje den danske stolt-hed i systemet. Mit afskedsønske er, at DanAvl fortsat videreudvikles, og at vi udnytter de mange muligheder i systemet. Men det har jeg også stor tiltro til, vil ske. Jeg er overbevist om, at den store opbakning, som DanAvl – og vi – altid har fået fra bestyrelsen i Dansk Svineproduk-tion, nok skal fortsætte.”

Der sker jo så meget på det bioteknologiske område,

at det hen ad vejen også vil påvirke DanAvl


side 39

“

”

Magasinpost BID-nr. 46327

Afsender: DanAvl Magasinet, DanAvl, Billundvej 3, 6500 Vojens, Tlf. 75 72 41 55, Fax 75 72 46 32ISSN: 1601-8400

RETURNERES VED VARIG ADRESSEÆNDRING

DanAvl Opformering64 40 04 46

Dansk Svineavl75 72 41 55

Opnå 5 stærke fordele ved samarbejde med DanAvl

• Viden og forskning• Målrettet avl• God produktionsøkonomi• Tryghed• Målrettet avlsvejledning

Genteknologien banker på

Avlsarbejdet i de danske svinestalde har hidtil handlet om at fremavle kvaliteter i svinene som f.eks. at få dem til at leve længere, føde flere smågrise eller få en højere kødprocent. Men nu har Dansk Svineproduktions bestyrelse besluttet, at genteknologiens nyeste muligheder skal tages i brug. Der er udviklet nye metoder, som kan supplere det traditionelle avlsar-bejde, og her kan der være rigtig meget at hente – både for producenten og for dyrene. Metoderne gør det f.eks. muligt at kigge på moderegenskaber, sundhed og temperament.

Undgår omveje Teknikken kaldes genomisk selektion. Vi ser på svinets arvemasse (DNA) og udvæl-ger det avlsdyr, som har de bedste gener i forhold til de egenskaber, man ønsker. Med den nye teknik kan vi fastslå, om grisen har de egenskaber, vi leder efter, allerede når den er seks måneder gammel. Det betyder f.eks., at man slipper for at avle på dyr, der siden hen viser sig ikke at have anlæg for gode moderegenskaber.

Kombineret avlsarbejde Videnskabeligt begyndte man at arbejde med genomisk selektion for ti år siden, men i det praktiske avlsarbejde er der først for alvor sket noget inden for de sidste par år.

Vi er kommet meget langt i svineproduk-tionen ved almindeligt avlsarbejde, så det er først nu, hvor teknikken er finpudset, at genteknologien herhjemme kan konkur-rere med det traditionelle avlsarbejde. Genteknologien kommer dog ikke til at tage over for det traditionelle avlsarbejde.

Fremtiden byder på en kombination af de to teknikker. Den genomiske selektion af egenskaber hos avlsornerne kommer til at fungere i løbet af efteråret 2009 eller he-nover vinteren. Samtidig starter vi op med at samle data ind på avlssøerne. Men der går nok et par år, før det er oppe og køre.

Det koster cirka 1.000 kroner at teste et svins DNA, og det kan gøres ud fra en blodprøve eller en hårsæk.

Projektet er lavet i samarbejde med Forsøgscenter Foulum under Aarhus Universitet.

DNA-teknologi bliver vigtig for dansk svineavls fremtid. Ny forskning inden for området kan både betyde bedre velfærd for svinene og være god økonomi for landmanden.

AnDErS vErnErSEn

Afdelingschef

Genetisk Forskning og Udvikling,


Tlf. 33 73 26 42

[email protected]


Documents

DanAvl Magasinet #34