domino januar 2011

En længe ventet Viggoside 10-11

Nr. 1 Januar 2011ISSN: 1604-6528

Tema: Et skønt 2010 side 7-19

Sigbjørns store udfordring side 12-13

MigrantkirkerMigrant churchesside/page 24-27

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Hvad kan man få for en tyver og en tokrone? Fire økologiske æbler, en halv liter cola og en slikkepind – eller et eksemplar af domino.

domino fås gratis, men er ikke gratis at producere. Hvert enkelt eksemplar af domino koster 22 kroner. De 22 kroner kommer ind på følgende måde:

Annoncer: 10 kronerHar du en virksomhed eller et produkt, som du vil annoncere for – kontakt Erik Damm på tlf. 26 81 77 18 eller på mail: [email protected]

domino-partnere: Fire kronerVi opfordrer flere til at blive partnere - gå ind på domino-online.dk og klik på fanebladet BLIV DOMINO-PARTNER

Kontingent fra FrikirkeNet: Syv kronerNår indtægterne fra annoncerne og domino-partnerne stiger, kan en større del af kontingentet bruges i for eksempel pressetjenesten

Andre gaver: En krone Vil du støtte domino med en gave – stor eller lille – så indbetal på konto 1569 4795057102.

Tak for jeres støtte!Poul Kirk, redaktør

Nr. 8 September 2010ISSN: 1604-6528

MigrantkirkerMigrant churchesside/page 30-37

Complete turn around for Josephinepage 12-15

Den kyske forretningsmandside 4-5

EnsomhedLonelinessside/page 9-21

Nr. 7 Juli/august 2010ISSN: 1604-6528

Ydmyghed er så sart en blomstside 18-19

Tema:Vejen til lykkeside 11-20

David røg hovedkulds ind i en ny tilværelseside 8-9

God sommer!

Nr. 6 Juni 2010ISSN: 1604-6528

En enkel evangelist fra Nordjyllandside 22-24

Tema:Helt enkeltside 11-25

Håbet er det sidste, der dørside 6-7

Præst for nattens folkAlice Sprotte side 16-17

Nr. 3 Marts 2010ISSN: 1604-6528

Moder Teresas 47 år i mørkeside 14-15

Tema:Den lidende kirkeside 11-24

Kørestolen fi k baghjul af løbeskoeneside 4-5

Fragmenter fra frontlinjenKlaus Dahl side 16-17

Nr. 5 Maj 2010ISSN: 1604-6528

Faderhuset tur-returside 12-17

Tema:Sekterisme? Nej tak!side 11-31

Pinse gennem 2.000 årside 4-5

Sekterisme er syndefaldet om igenside 22-24

Farvel til Frøken FejltagelseLinda Larsen side 4-5

Nr. 11 December 2010

ISSN: 1604-6528

Tema: Åndelige forældre

side 7-21

Når en kulturbærer

forsvinderside 8-9

Migrantkirker

Migrant churches

side/page 30-35

En tyver

og en tokrone…

Side 3domino · Se flere nyheder på www.domino-online.dk

domino udgives af FrikirkeNetHolbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 [email protected] mere om organisationen på www.frikirkenet.dkLæs mere om domino på domino-online.dkAnnoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdningAlle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversættelse fra 1992

Redaktionen:Poul Kirk, ansvarshavende redaktør - [email protected] Bækgaard - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Pugh - [email protected]é Ottesen - [email protected] Christensen - [email protected] Daniel Ringsmose - [email protected] Bjørsted - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected]

Herudover er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc

Produktion:Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected] Forsidefoto: Rune LundøTrykning: AKA-Print tlf. 86 75 00 33Oplag: 6.800 stk.Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 1 Januar 2011

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

O S I M E L L E M

Tæt på præsten:Jacob har ramt sit livs grundtoneside 4-5

Korte nyhederside 6, 20-23

TEMA: Et skønt 2010 side 7-19

De eneste to gangeside 8-9

En længe ventet Viggoside 10-11

Sigbjørns store udfordringside 12-13

Frihed til at være gæstside 14-15

Familien Frölich fandt deres spirituelle hjemside 16-17

Et 2010 i nærkontakt med Gudside 18-19

Er migrantkirker en dårlig idé?Are Migrant churches a bad idea?side/page 24-25

Migrantkirker er kommet for at bliveMigrant churches have come to stay side/page 24-25

Kort nyt fra migrantkirkerneNews from migrant churchesside/page 26-27

Udsyn: En ydmyg præstside 28-29

Kronik: Om at være i sit esside 30

Leder: Blindgyder - eller farbare vejeside 31

Klumme: Nytårsspinside 32

Jens [email protected]

10-11 16-17

4-5

8-9

Velkommen til 2011Velkommen til et nyt år, hvor domino lancerer to nye ar-tikeltyper. Dels går vi i hele 2011 tæt på en række danske frikirkepræster – hvilket sker under overskriften Tæt på præsten. Og dels vender vi blikket ud mod den globale kir-kescene gennem artikler, som fokuserer på kirken i andre lande – dette sker under overskriften Udsyn.

I dette nummer går vi tæt på præst i Apostolsk Kirke i Kol-ding Jacob Viftrup, og vi vender vores globale opmærksom-hed mod Korea, hvor verdens største kirke holder til.

Et velkommen skal der også rettes til en lang række nye læsere fra Det Danske Missionsforbund, som i hele 2011 vil modtage domino. Det er en glæde for os at have jer med i læserkredsen.

Temaet i dette nummer af domino hedder Et skønt 2010. Vi har ladet os inspirere af årsskiftet, hvor man ofte kigger frem - og tilbage. Vi nøjes i temaet med at kigge tilbage på glædelige begivenheder i året, der gik. Begivenheder, hvor mennesker fra forskellige egne af landet har fundet glæde ved at komme i en frikirke. Ved at blive døbt. Ved hver dag at have nærkontakt med Gud. Ved at finde den eneste ene for anden gang. Og ved endelig at blive forældre.

Godt nytår og god læselyst!


Hvad er din værste prædikenoplevelse?- På et tidspunkt skulle jeg prædike i en lille kirke i Pakistan, hvor responsen fra tilhørerne var ikke-eksi-sterende. Det var som at tale til en mur, og jeg havde fornemmelsen af, at ingen af de tilstedeværende for-stod et muk af, hvad jeg prøvede at sige.- En anden gang skulle jeg dele nadver ud i Valby Fri-kirke, hvor jeg var kommet til at købe en rosinbolle, hvilket jeg først fandt ud af, mens jeg brød brødet - til stor fornøjelse for dem, der stod og skulle hjælpe.

Hvad har du fortrudt allermest i dit liv?- Generelt lever jeg mit liv fremad og har ikke en liste af ting, som jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort. Og de ting, som jeg virkelig fortryder, er nogle meget personlige ting, hvor jeg har fået sagt noget til nogle mennesker, selv om jeg godt ved, hvad ord kan gøre. - Ord kan ikke trækkes tilbage, og jeg har nogle gan-ge fået sat et aftryk på nogen, hvor en undskyldning ikke er nok; hvor jeg har sået noget ind i et andet menneskes liv med mine ord. Der ville jeg ønske, at jeg havde holdt mund – og det er både i forhold til min familie og til min tjeneste.

Hvilke tre personer har haft størst indflydelse på dig?• Præst i Københavns Frikirke Jørgen Mortensen.

Han er min læremester, vejleder, åndelige far og ven igennem mange år.

• Min far, Søren Viftrup. Min livsglæde, mit livs-mod og mit positive menneskesyn tilskriver jeg ham.

• Mine børn. De har udvidet mit følelsesmæssige repertoire dramatisk. Jeg har aldrig vidst, at jeg var i stand til at elske så højt – ej heller vidste jeg, at mit sind kunne komme sådan i kog. Det var en stor overraskelse for mig, hvad det gjorde ved mig at blive far. Det er lige før, at jeg vil sige, at det er i mødet med mine børn, at jeg har mødt mig selv allermest. Efterhånden som de vokser op, bliver de små spejlbilleder af, hvad jeg siger og gør, og det gør noget ved mig.

T Æ T P Å P R Æ S T E N

I jobbet som præst oplever præst i Apostolsk Kirke i Kolding Jacob Viftrup, at han har ramt grundtonen i sit liv. I dominos nye artikelserie, Tæt på præ-sten, fortæller han blandt andet om at være smaskforelsket efter 14 års ægteskab og om en livskrise, hvor alt kirkeligt hang ham langt ud af halsen

Jacob har ramt sit livsgrundtone

Ord kan ikke trækkes tilbage, og jeg har nogle gange fået sat et aftryk på nogen, hvor en undskyldning ikke er nokJacob Viftrup

Foto

: Jen

s Li

nde


Hvilken bog har betydet mest for dig?- Mange kunne nævnes, men The Challenge of Jesus af N.T. Wright er nok en af de bøger, som jeg er vendt tilbage til flest gange. Jeg elsker den Jesus, som fremstilles der.

Hvorfor er du præst?- Jobbet som præst er det mest meningsfyldte for mig, og derfor er jeg det for fuld skrue. Det er li-gesom, når man stemmer en guitar i forhold til en grundtone. Man har en grundtone i sit liv, og nogle gange stemmer livet overens med den tone, og an-dre gange gør det ikke. I jobbet som præst er der en grundklang, hvor tonen, i det jeg gør, bliver ren.- Jeg var også glad for mit tidligere job som skat-terevisor, men der var hele tiden den der fornem-melse af, at det ikke lige præcis var det...

Hvad er den største krise, du har overvundet?- Det kan jeg ikke fortælle om. Det bliver for per-sonligt, og det vil komme til at involvere andre. Men én af de kriser, som jeg har overvundet, fandt sted for syv-otte år siden, hvor jeg var tæt på at forlade min opgave som præst – og kirken i det hele taget. - Jeg følte, at jeg sad i et tog, som kørte med 180 kilometer i timen, uden at der var udsigt til, at jeg kunne stige af. Jeg var træt, frustreret og mismodig og følte mig ansvarlig, skyldig og inkompetent. Jeg kunne ikke udstå noget, der havde med kirke at gøre, og følte mig som en forræder, der var ansvarlig

for noget, som jeg dybest set ikke troede på. - Det skyldes kun gode venner og Guds nåde, at jeg fandt mig selv igen og ikke smed det hele på gulvet. Jeg lærte en række ting i den proces, som jeg stadig bruger i dag for at forebygge, at det sker igen.

Hvad skal der stå på din gravsten og hvorfor?- Der skal stå: Vi savner dig Jacob, far, bedstefar, oldefar. - Jeg vil gerne leve et liv, hvor jeg til det sidste lever i stærke og meningsfulde relationer med andre mennesker, og hvor jeg giver noget af mig selv til

andre mennesker. Jeg håber, at det gør ondt på den gode måde, når jeg dør – det vil være et udtryk for relation og kærlighed. - Jeg håber ikke, at jeg de sidste 20 år af mit liv fader ud og parkerer mig selv som 60-årig. Det er ok at blive pensionist, men jeg ønsker ikke at ophøre med at investere af mig selv i andre mennesker.

Hvilket nederlag smerter det dig mest at tænke på?- En af de ting, som smerter mig, og som jeg altid bærer med mig, er, at et af vores børn er født døv på det ene øre og har nedsat hørelse på det andet øre. Han er ellers sund og glad og fungerer fantas-tisk på trods af sit handicap. Men jeg arbejder med at forstå, at det er sådan, det er, samtidig med at vi beder for syge om søndagen og prædiker om, hvad Gud formår. – Det er et paradoks, som på den ene side er meget enkelt og på anden side er svært at navigere i.

Hvor oplever du succes?- For det første i mit ægteskab. Jeg er smaskforel-sket i Jeanett og betaget af, at hun tilsyneladende er ligeså vild med mig efter 14 år. Vi skal passe på… ellers kommer der flere børn!- Vi har løbende arbejdet på vores forhold, det er ikke noget, der er kommet let til os. Mit arbejde gør det ikke lettere, fordi vi der skal øve os i at sætte grænser op, som kan værne vores familieliv. Det er en konstant udfordring at vælge hinanden til og

skabe ro til og rum for, at vi kan være sammen, så det hele ikke går op i op-gaver.- For det andet glæder jeg mig over mit samarbejde med min kollega Jesper Kure. At det kan være så berigende og sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde - det kalder jeg en succes! Vi svinger sammen - både menneskeligt og tjene-stemæssigt, og jeg kunne unde mange andre at opleve noget lignende.

Den største glæde i dit liv indtil nu – hvad var det?- Da Jeanett sagde ja til mig og jeg til hende. Da vo-res børn blev født. Og da jeg blev kristen. Det er en kliché, men ikke desto mindre, er min kone, mine børn og mit forhold til Jesus de tre største glæder i mit liv.


Kort om Jacob ViftrupKone, børn og uddannelse?- Jeg er gift med Jeanett, som jeg har børnene Nick-las (10), Isabella (8), Sebastian (6) og Alexander (4) sammen med.- Jeg blev uddannet som skatterevisor i 1997 og tog i 2005 en overbygning med speciale i it-efterforskning og økonomisk kriminalitet. Derudover har jeg taget nogle enkeltfag på Skandinavisk Akademi for Leder-skab og Teologi samt kompaktkurser på Det Teolo-giske Fakultet i København.

Hvad er navnet på den seneste bog, du har læst?- Lige nu læser jeg How (not) to speak of God af Peter Rollins og Jesus through Middle Eastern Eyes af Kenneth E. Bailey.

Din seneste huslige opgave?- Aftensmad og madpakker.

Hvor ofte er du offline?- Som regel er jeg fuldstændig offline tre uger i som-merferien. Derudover forsøger jeg at være offline alle hverdage klokken 16-20, fordi jeg der er sam-men med familien.

Hvornår og hvor var du sidst ude og spise med din kone?- Jeg har lige haft Jeanett med på en konference Kuala Lumpur. Her havde vi tre dage for os selv og spiste sammen mange gange.

Hvilken form for motion dyrker du?Jeg spiller oldboys fodbold én gang om ugen, når det er forår, sommer og efterår. Om vinteren spiller jeg squash et par gange om ugen.

Hvad gør du helst, når du skal slappe af?Læser, leger med børnene eller ser en film.

Jacob har ramt sit livsgrundtone

Jeg følte, at jeg sad i et tog, som kørte med 180 kilometer i timen, uden at der var udsigt til, at jeg kunne stige afJacob Viftrup

Uge 10 7.–11. marts 2011med Brian og Jenn Johnson, Bethel ChUrCh, redding, Usa

Kolding Internationale Højskole International Apostolic Bible College

T +45 75 52 47 99E [email protected] www.iabc.dk

SE MERE PÅ

iabc.dkeUropæisk

lovsangs-konferenCe "Heaven on Earth"

Undervisere fra danmarkhanne vinsten, steffen Bay, ole drejer, m.fl.

ÅbEn KoncErt: "Heaven on Earth" Brian & Jenn Johnson m. band fredag den 11. marts 2011 kl. 20.00 // pris: 100,- kr.

vEd tilmElding før 20. januar 2011: 995,- kr. (dobbeltværelse) du sParEr 555,- Kr!


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | Ny generalsekretær i Baptistkirken

Den 1. januar 2011 tiltræder Lone Møller-Hansen som ny generalsekretær i Baptistkirken i Danmark (BiD). BiD består af 53 lokale kirker, hvoraf en del er migrantkirker. En af hovedopgaverne for den ny generalsekretær bliver at holde kontakt til alle kirkerne og give og modtage inspiration, hvorfor Møller-Hansens første tid i det nye job vil blive præget af mange besøg rundt omkring i landets baptistkirker. En anden vigtig opgave bliver sammen med BiD’s ledelse at arbejde med en visionsproces i kirkesamfundet.Ansættelsen som generalsekretær er på halv tid, og Lone Møller-Hansen fortsætter derfor i sin nuvæ-rende stilling som præst i Baptistkirken Bornholm; ligeledes på halv tid.

JL

Ny ungdomspræst i Aalborg

Pinsekirken Aalborg har ansat 23-årige Simon Jakobsen i en deltidsstilling som ungdomspræst for de 16-25-årige. Simon Jakobsen læser til markedsføringsøkonom og er gift med Maria-Lee, der læser sociologi på Aalborg Universitet. Parret er flyttet til Aalborg fra Mariager, hvor de begge arbejdede på efterskolen Alterna som holdledere for den del af skolen, der årligt rejser til Syd-amerika for at besøge kirker og være med i lokalt socialarbejde.Som ungdomspræst leder Jakobsen et team med ansvar for kirkens omkring 60 unge. Han står også for den månedlige Grande-gudstjeneste, som tiltrækker omkring 100 unge fra Aalborg og op-land, ligesom han har til opgave at etablere nye små og mellemstore fællesskaber for de unge. Derudover indgår Simon Jakobsen også i kirkens gruppe af forkyndere samt i kirkens lederteam.

/mibo Kæmper du med misbrug, har du ønske om professionel kristen behandling

KONTAKT:

Kristrupvej 33, 8960 Randers SØ Tlf. 86 43 14 15 [email protected] www.shalom.dk

Alpha Visions Lørdagi Karlslunde d. 5. februar 2011

Vision:at bringe evangeliet til nationen igen!

Inspiration:for dem, som • har afholdt Alpha-kursus og vil fortsætte med det • er stoppet med Alpha, men vil i gang igen • aldrig har afholdt Alpha, men tænker,

at det måske er noget for dem • vil finde redskaber til

at nå nye mennesker

Mere info på: tlf. 4615 0188 eller [email protected] www.alphadanmark.dk

Alpha avler nye planter på Guds AgerAlpha et kursus i Kristentroen

Leif og Anna Lundtoft fyldte 70 årTorsdag den 9. december kunne præst og tidli-gere missionsforstander i Det Danske Missions-forbund (DDM) Leif Lundtoft, Odense, fejre sin 70-års-fødselsdag – og det kunne hans hustru gennem 50 år, Anna, i øvrigt også, da begge er født den samme dag. Parret har endvidere guldbryllup den 14. januar 2011.Leif Lundtoft har hele sit liv været en engage-ret og farverig person, der gennem adskillige funktioner og tjenester har sat sit præg på DDM. Som ungdomskonsulent, som præst i en række forskellige kirker, som missionsforstander og som en højt skattet forkynder har der altid været bud efter Leif og hans klare og teologisk velfunderede forkyndelse båret af både grundig forberedelse og en pædagogik, så der blev noget at tænke over for alle hans tilhørere. domino ønsker hjertelig tillykke, Leif og Anna - både med de 70 og de 50 år.Peter Götz Missionsforstander i DDM

NYSYNET.DKNysynede biler uden udbetaling - midt i Danmark

Køb Salg Bytte FastPrisSyn www.nysynet.dk tlf/sms 50300030

. . .

Ikast kristne AntikvariatBrugte kristne bøger sælges.

Tlf. 9725 2077

www.bogsvend.dk

N E K R O L O G

Åse Roswall er dødÅse Roswall, Søborg, gik hjem til Gud om aftenen den 14. december i en alder af knap 55 år.Åse har i længere tid været ramt af kræft og stoppede af sam-me grund i sommers sin tjeneste i Det Danske Missionsfor-bunds (DDM) ledelse, Forbundsrådet, hvor hendes funktion dels

var at varetage ledelsen af Thailandsudvalget, dels at være missionssekretær for alle vore missionsfel-ter.Det blev vores alles store glæde og rigdom i en årrække at arbejde sammen med Åse, der med stor ildhu, engagement, visdom og forståelse for andre mennesker ydede en enorm indsats for DDM’ inter-nationale mission.Æret være Åse Roswalls minde.

Peter Götz, missionsforstander i DDM


TEMA

ET SKøNT

Side 8-19 >>

Fotolia.comL A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |


T E M A : E T S K ø N T 2 0 1 0

En kold og mørk vinteraften med tyk sne udenfor bliver domino varmt budt indenfor hos Ulla Kusk og Her-mann Christensen i deres hyggelige hjem lidt uden for Roskilde. Her er fred og harmoni. Stearinlysene er tændt, og kaffen og de små kager bliver sat frem på bordet. Mens vi tager plads i sofaen, fortæller de om deres liv og hændelser sammen og hver for sig.De er begge i midten af 50’erne, og begge har været gift før, hvor domi-no har fortalt hver deres historie om et liv med en syg ægtefælle. Begge mistede deres første ægtefælle, og for halvandet år siden oplevede de for anden gang i deres liv at være nygifte – denne gang med hinanden. 2010 har således været deres første hele år som ægtepar. Ullas hånd møder Hermanns, hun ser på ham og siger næsten undskyl-dende:- Det skulle ikke være en lyserød halleluja-historie. Men det er det næsten, hvis den skal være sand.- Ja, bekræfter Hermann smi-lende, - det er et stort privilegium for anden gang i sit liv at finde den eneste ene.

Lykke og sygdomUlla er født og opvokset i en kristen kernefamilie i Jylland, hvor hun er den ældste af en søskendeflok på

DE ENESTE TO GANGEFor halvandet år siden blev Ulla Kusk og Hermann Christensen gift – for anden gang. Begge har mistet deres første ægtefæller, men har i hinanden fundet den eneste ene for anden gang. 2010 var deres første hele år som nygifte

syv. Da hun var ni år gammel, invi-terede hun Jesus ind i sit liv og var sammen med sin familie meget enga-geret i en pinsekirke.Efter 31 års lykkeligt ægteskab havde hun den store sorg at miste sin mand, Herri, der fik en tumor i hjernen og kun nåede at være syg i et halvt år, inden han døde.- I det halve år oplevede vi sammen en intens følelse af samhørighed og nærhed, hvor vi talte meget sammen om livet og ikke mindst døden, som vi på den måde begge nåede at blive fortrolige med, inden Herri døde, fortæller hun.Hermann er født og opvokset på Nør-rebro i København i en kernefamilie med en troende mor. Han er den yngste af tre brødre. Som barn var han med i kristent børne- og ung-domsarbejde, og som 16-årig tog han imod Gud på en ungdomslejr.Herman nåede at leve med sin første

kone, Janne, i 29 år. - Vi havde et godt ægteskab til trods for, at Janne var ramt af sklerose. Sygdommen udviklede sig gennem 18 år og blev gradvist værre og værre, og de sidste år var det end ikke mu-

Det er et stort privilegium for anden gang i sit liv at finde den eneste eneHermann Christensen

Fotos: Per Bækgaard


Ole Bæ[email protected]

ligt for hende at tale, fortæller han.

Faldt pladask for hinandenUlla og Hermann mistede deres før-ste ægtefæller på næsten samme tid, og begge fandt i løbet af det første år efter dødsfaldene ud af, at de ikke ønskede et liv som singler.- Så jeg lagde min profil og et billede ind på en kristen datingside, og efter 10 dage fik jeg en hilsen fra Ulla, smiler Hermann.De blev enige om at mødes og faldt pladask for hinanden.- Vores forelskelse var lige så stærk og intens, som den var, da vi var tyve år. Samtidig udviklede vi en kærlighed, som blev stærkere og stærkere, og syv måneder senere blev vi gift.Ulla opsagde sit direktørjob i Holste-bro og fandt en tilsvarende stilling tættere på deres midlertidige fælles hjem i Hermanns hus. Sværere var det at flytte længere væk fra hendes

to sønner og deres familier - specielt et lille barnebarn. - Jeg måtte også forlade en kirke, som jeg var meget glad for. Jeg har dog fundet et godt alternativ i Ros-kilde Baptistkirke, hvor vi begge er meget engagerede, forklarer hun.

Sorgen er der stadigI øjeblikket leder parret efter et nyt fælles hus, hvorfor de har sat både Ullas hus i Jylland og Hermanns hus til salg.- Selvfølgelig er der meget, man skal tænke over, når man i en moden alder møder et andet menneske, som man skal dele livet og hverdagen med. Der er traditioner, den anden ikke er kendt med, og smag og indretning var meget forskellig i de hjem, vi hver især havde før. Men det finder vi ud af ved at indgå nogle kompromisser, forklarer de.Spørger man, om den nye lykke slet-ter den gamle sorg, er svaret fra Ulla

og Hermann enslydende:- Det gør den ikke! Det er to helt forskellige ting, som er til stede hos os på én og samme tid. Ingen af os vil undvære det, vi har haft med vores første ægtefælle.Og Ulla tilføjer:- Jeg kan stadig savne Herri så me-get, at jeg græder over det. Heldigvis forstår Hermann min sorg og kan rumme den, fordi vi også har dette til fælles.

Ægteskab kræver knofedtIfølge Ulla og Hermann er det meget individuelt, hvornår et menneske er i stand til at indgå i et nyt forhold efter at have mistet en ægtefælle.- Det må man afgøre med sig selv og så være lidt ligeglad med, hvad andre mener. Vi var begge helt afkla-rede med, at vi ønskede at finde en at dele resten af livet med – og det var også, hvad både Janne og Herri ønskede for os.

- Men det er vigtigt, at man giver plads til hinanden. Man skal kunne være sig selv. Og så skal man ville et godt ægteskab – det er ikke noget, der kommer af sig selv. Der skal arbejdes med det. Man er ikke altid herre over omstændighederne i sit liv, men man bestemmer selv, hvor-dan man vil takle en given situation, fastslår de.


T E M A : E T S K ø N T 2 0 1 0

EN LÆNGE VENTET

VIGGO

2010 var det første år, hvor Kirsten og Lars Sode Højland dagligt kunne glæde sig over et barn, som var deres eget. Men før Viggo kom til verden, var gået måneder med forgæves forsøg på at blive gravid, og da det langt om længe lykkedes, mistede Kirsten barnet

Den 21. december 2009 kom lille Viggo til verden. For hans forældre, Kirsten og Lars Sode Højland, var det en længe ventet dag. For selv om parret var opmærksomme på, at det kan være svært at få børn, havde de håbet, at de ikke skulle have proble-mer med dette.- Vi tog det nok for givet, at det var noget, som bare ville lykkes, erken-der de.- Vi syntes, det ville være perfekt, hvis vi kunne time det sådan, at Kirsten kunne gå direkte på barsel efter endt uddannelse i januar 2008, fortæller de.Parret fejrede 10-års-bryllupsdag i august sidste år og har været sam-

men, siden de mødte hinanden på Nordsjællands Efterskole i 1995. Lars er tømrermester, og Kirsten er pæ-dagog.

Overrasket over for lavt stofskifteSå nemt kom det dog ikke til at gå. Efter gennem et halvt års tid selv at have prøve at blive gravide, blev Kirsten og Lars henvist til en fertili-tetsklinik, hvor de blev undersøgt på kryds og tværs.- Jeg syntes, det var rart at komme i gang med behandling, for jeg havde længe haft en fornemmelse af, at noget var galt. Det var i hvert fald mere frustrerende at prøve selv uden

resultat, siger Kirsten.Lars supplerer:- Jeg prøvede at være der så meget som muligt for Kirsten; det var trods alt hende, som skulle stå model til det meste rent fysisk og dermed også psykisk.

- Det viste sig, at jeg havde lavt stof-skifte og PCO, fortæller Kirsten.PCO står for polycystiske ovarier, og selv om det måske er de færreste,

som har hørt om PCO, har hver femte danske kvinde i den fødedygtige al-der PCO. En fysiologisk tilstand, som hæmmer muligheden for at få børn.- Til at begynde med blev jeg ikke behandlet for PCO, da mit stofskifte først skulle i orden. Jeg anede ikke,

at jeg havde problemer med stofskif-tet, og det tog otte-ni måneder, før det var på plads. Jeg fik nogle piller, som jeg skal fortsætte med at tage

Vi tog det nok for givet, at det var noget, som bare ville lykkes Kirsten og Lars Sode Højland


resten af mit liv, siger Kirsten.Da første behandlingsforløb for alvor var i gang, oplevede Kirsten det dog som rigtig hårdt. Det, som holdt mo-det oppe, var visheden om, at de var i gang med noget, som måske kunne blive til noget godt.

I syvende uge gik det galtI august 2008 fik Kirsten den første insemination – uden at hun blev gravid. Prognoserne var ellers gode, for ifølge personalet på fertilitetskli-nikken, var Lars og Kirstens tilfælde et af de milde.- Men de ser jo også alle de grelle tilfælde, smiler de.Kirsten og Lars blev ved med at tro på, at det nok skulle lykkes – selv om især Kirsten syntes, det var hårdt at skulle igennem endnu en insemi-nation. Behandlingen betød, at Kirsten skulle stikke sig med hormoner i maven, og at hun skulle til skanning på fertilitetsklinikken flere gange hver uge.- De skulle tjekke, om æggene mod-nedes rigtigt, om der var det rette antal æg, og om de havde den rig-tige størrelse. I den ventetid, hvor man ikke rigtig ved, om det bliver til noget, var jeg i en blanding af forventning og skuffelse og op- og nedture. Et virvar af mange følelser, mindes hun.- Men jeg nåede aldrig dertil, at jeg ikke orkede mere. Det var nødt til at lykkes, for jeg ønskede mig et barn så meget. Det skulle lykkes, siger hun.Først ved tredje insemination blev Kirsten gravid. I graviditetens sy-vende uge gik det dog galt. Kirsten mistede barnet.

En hård og smertefuld tid - Vi havde ønsket os det så meget og havde gået de her ting igennem, inden det endelig lykkedes, og så … Jeg havde allerede knyttet mig meget til det lille barn, så jeg følte, at jeg mistede noget langt mere end blot en graviditet, siger Kirsten.Det var en hård og smertefuld tid. Ville det nogensinde lykkes for dem at få et barn? Kirsten sørgede over sit tab og talte med sine søstre og et par nære ven-inder om det. Den første uge våg-nede hun tit og græd, så snart hun slog øjnene op, og hun græd flere gange i løbet af dagen, mens Lars mere gik for sig selv og tænkte.- Jeg var ked af det, men jeg var

ikke knust. Jeg var hele tiden sikker på, at vi nok skulle få det barn, siger han.- Jeg var ikke vred på Gud - mit forhold til ham styrkes snarere, når livet gør ondt, fortæller Kirsten og fortsætter:- Ret hurtigt efter fik jeg en opmun-tring ved et møde med helbredelses-prædikanten Hans Berntsen. For på lige præcis det møde, hvor jeg del-tog, stod en kvinde frem med tvillin-ger i armene og fortalte om, hvordan hun efter flere års barnløshed var blevet gravid, efter at Hans Berntsen havde bedt for hende.

- Jeg følte, at det ikke var tilfældigt, at hun netop den dag, hvor jeg var til stede, fortalte sin historie, siger Kirsten. Efterfølgende blev der også bedt for Kirsten.- I det hele taget har mennesker omkring os og folk fra vores kirke, Kirken i Kulturcenteret i København, været med os i dette og har bedt for os.

Jesus holdt om livmoderenKirsten mødes regelmæssigt med en mindre gruppe fra kirken, og kun

to dage efter mødet med Hans Berntsen, var hun til sådan en samling, hvor de sluttede af med at bede for hinanden.- Mens de bad for mig, var der én, som fik et billede. Hun så Jesus’ hænder, som holdt fast under min livmo-der – og for mig indikerede det, at det næste barn ville blive i livmoderen, for Jesus passede på det.- Det skabte en markant ændring for mig og tog brodden ud af min sorg, for det gav mig håb og tro på, at det nok skulle lykkes. Dette skete i

februar 2009, hvor aborten fandt sted i januar. Billedet blev faktisk altafgørende for mig, og jeg begyndte man-ge gange om dagen at takke Gud for, at han ville give os det her barn, siger Kirsten.

I marts blev Kirsten så insemineret for fjerde gang. Og blev gravid.- Vi var selvfølgelig nervøse for, om vi ville miste barnet, men prøvede at holde fast i billedet af, at det her barn ville vokse sig stort og sundt, forklarer de.

Ængstelse undervejsEt par gange undervejs havde Kirsten et par dage, hvor ængstelsen fyldte mest, men ellers lykkedes det for dem at bevare roen og holde fast i troen på, at de ville få et sundt og velskabt barn. En enkelt episode

skiller sig dog ud:- Da jeg var i niende uge, havde jeg et par dage, hvor jeg ikke mærkede nogen symptomer på graviditeten, fortæller Kirsten. - Jeg blev ret bange og angst for at miste vores lille baby. Natten efter de her dage, havde jeg en drøm, hvor jeg så to små hænder og fødder, der pressede sig ud imod mit maveskind.- Da jeg vågnede den morgen var jeg igen fyldt med fred og tro på, at Gud ville passe på vores baby. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var en drøm fra Gud, siger Kirsten. Fire dage før termin blev Kirsten også skannet en ekstra gang, fordi hun ikke kunne mærke liv. - Jeg var nervøs, men der var masser af liv, og skanningssygeplejersken sagde: Jeg kan ikke love dig noget, men du føder snart. Morgenen efter begyndte veerne klokken 05.00, og klokken 20.00 var Viggo født.- Det var hårdt, mens det stod på, men Viggo har været det hele værd. Vi er hver dag dybt taknemmelige over, at vi er blevet velsignet med vores dejlige, lille søn.


Fotos: Rune Lundø

Det var hårdt, mens det stod på, men Viggo har været det hele værdKirsten og Lars Sode Højland


T E M A : E T S K ø N T 2 0 1 0

- De må finde en af deres egne, tænkte Sigbjørn Sørensen, da han før sommerferien så en annonce, hvor Kolding Internationale Højskole søgte ny forstander. Men sådan gik det ikke. Den 1. de-cember 2010 tiltrådte Sigbjørn som den første ikke-apostolske forstander på højskolen, som har bagland i Apostolsk Kirkes netværk af kirker. Selv er han tilknyttet Odder Frime-nighed, som er en del af Dansk Oase; en karismatisk fornyelsesbevægelse i folkekirken.

Kolossal udfordring venterDer venter en stor opgave for den humørfyldte, 43-årige cand.mag. i musik og dansk, som fremover skal afstikke fremtidens kurs for troens tempel, som højskolen i Kolding i folkemunde har været kaldt. En skole, hvis bygning efter sigende har dimensioner som Noas Ark, hvis sko-lens tre længer foldes ud. På skolens 5.000 m2 har flere end 5.000 danske og internationale elever studeret, siden den i 1949 blev anerkendt som folkehøjskole.- Det er en kolossal udfordring, men jeg glæder mig til at skabe en ny historie sammen med de mennesker, der er på og omkring skolen, siger Sigbjørn Sørensen og fortsætter: - Min opgave bliver at iværksætte

drømme og skabe fornyelse, og jeg har allerede fået en fantastisk mod-tagelse.

Pendulet på hvileEfter ni år som efterskoleforstander på Rudehøj Efterskole, som han selv var med til at starte fra pionerfasen, fratrådte Sigbjørn den 1. august sidste år med en fornemmelse af, at noget nyt skulle ske. - For mig blev 2010 derfor et foran-dringens år, hvor vi styrkede de indre kanaler i familien, de nære relationer til hinanden og gudsforholdet ved at trække os ud af det, som har fyldt vores liv i 10 år, fortæller Sigbjørn, som er gift med Mette. Sammen har de tre børn på 19, 15 og 11 år.- Jeg jokede med, at min reaktions-tid skulle blive kortere - fra jeg blev spurgt om mine børns alder, og til jeg kunne huske det, griner Sigbjørn, som henover sommeren nød to må-neders frihed, hvor han med egne ord lod pendulet svinge helt over på hvilesiden efter mange år i eftersko-lemiljøets omsiggribende verden. - Det var hårdt, men også det rig-tige at stoppe på efterskolen, for vi mærkede, at noget nyt var på vej. En ny form for tjeneste eller et kald fra Gud, der rørte på sig. Men jeg havde ikke set det komme, at det skulle

blive som højskoleforstander, erken-der han.

Vil åbne skolen opSamtaler med gode skolekollegaer i frikirkemiljøet fik Sigbjørn på andre tanker, og han oplevede, at døren til højskolen blev åbnet op, selvom han selv havde lukket den i første omgang. Og samme åbenhed drøm-mer han om vil præge højskolen fremover. - For mig er det vigtigste, hvad det er for nogle relationer, der skabes. Og her er jeg er blevet modtaget uden forbehold - både med min skæ-ve humor og anden kirkelige bag-grund, fortæller han og fortsætter:- Jeg synes, det tværkirkelige er vig-tigt. Jeg vil gerne aktivt bruge noget af min livstid på at skabe broer i kirkelivet. Vi skal åbne skolen op, så kirkerne bruger skolen og har ind-flydelse på det, der foregår. Skolen er til for at betjene kirken, og som højskole skal vi helt frem på beatet og ud på kanten for at inspirere til ny udvikling i kirkerne. Det er et af succeskriterierne for mig.

ForandringsprocesHøjskolen i Kolding er lige nu, som så mange andre højskoler, presset på økonomien som følge af faldende elevtal, så Sigbjørn måtte mærke

godt efter, om han havde energien, inden han sagde ja til opgaven. - Vi står over for væsentlige foran-dringer, erklærer han og oplyser, at han vil inddrage skolens medarbej-dere og ledere i at skabe den forny-else, som han føler sig kaldet til at initiere.- Det er vigtigt for mig, at fremti-dens højskolemiljø konstrueres af de mennesker, der er tilknyttet skolen. Vi kommer til at lave et anderledes produkt i fremtiden. Vi skal hen-vende os mere til en moderne kirke og det moderne, reflekterende men-neske, som er vant til, at alt kan diskuteres og drøftes. - Vi skal turde initiere en proces og dialog, hvor vi går sammen og lytter til hinanden. At komme med færdige svar og sort-hvide forklaringer vil være et klart selvmål i dag. Vi skal i stedet turde være til stede i det ufærdige og stole på, at Gud også er til stede i det, vi er på vej i. Det gik måske for hundrede år siden at servere de færdige svar, men det går ikke i den tid og kultur, vi lever i nu, pointerer han.

Skabe fremtidenPersonligt har Sigbjørns åndelige rejse de senere år ført ham til en opdagelse af Gud som skaberen. - Jeg har taget turen rundt i treenig-

Sigbjørns store udfordringSigbjørn Sørensens 2010 bød på store forandringer. Han tiltrådte i december som forstander for Kolding Internationale Højskole, hvor hans store udfordring bliver at skabe fornyelse og et miljø uden færdige forklaringer og sort-hvide svar på store og små spørgsmål


heden med Jesus og Helligånden, men efter jeg blev fyrre år, oplevede jeg, at Gud pludselig blev meget større ude i naturen. At løbe en tur i naturen er blevet en del af min spiritualitet, en tilbedelse med krop-pen midt i skaberværket, hvor jeg mærker, at Gud er til stede, siger Sigbjørn, som også ynder at spille musik i forskellige sammenhænge, og i det hele taget nyder koncerter, bøger og film. Derfor fascinerer det ham at tale om skolens fremtid som en nyskabelse. - Vi skal ud og skabe fremtiden! Den største udfordring i det nye år bliver at konstruere en ny historie på høj-skolen, at drømme sammen, komme frem til noget nyt og få det til at ske, siger han.

Relationer er vigtigeRelationer har altid været i højsædet for Sigbjørn Sørensen, som derfor også mener, at grundtonen er den samme på en højskole, som den er på en efterskole. - Alt handler om relationer; om at være til stede i relationer og aner-kende den anden som et medmen-neske. Det gælder både, når du iret-tesætter en teenager, og når du taler med en familiefar. Relationen er det bærende element hele vejen rundt. Omsorg kan ikke uddelegeres. Både teenagere og voksne skal kunne mærke, at du godt kan lide dem, og du skal kunne vise dem det. Det er en dyb, kristen tanke, fastslår han.I et internationalt miljø, som i årtier har været højskolens særkende, er det altid udfordrende i sig selv at

skulle leve i gode relationer. - Her er nogle, som ser helt ander-ledes på livet end mig. Under mål-tiderne kan vi tale fem forskellige sprog, og det er enormt udviklende at skulle kunne favne mennesker fra kulturer, der er meget forskellige fra ens egen, oplever han.

Gud er størreMed sin lutherske baggrund er han stødt på spørgsmål om hans dåbs-syn i forhold til forstanderjobbet og i forhold til skolens internationale netværk. Men forskelle i dåbssyn eller teologi er ikke noget, der er problematisk eller fylder meget hos ham. - Der findes god teologi i begge de dåbssyn, som jeg kender fra frikir-kerne og fra mit folkekirkelige bag-land i Dansk Oase. Det er bare sundt for os at erkende, at der er noget, andre har set, som jeg ikke har set. I min forståelse er vores kristne kasser et udtryk for arrogance, når vi tror, vi har set hele Gud, mens vi bærer rundt på skarpt, afgrænsede gudsbil-leder. - Jeg tror, det er med Gud, som Einstein udtrykte det: Jo mere jeg ved, des mindre ved jeg. Jo nærmere vi kommer Gud, des større og mere uoverskuelig bliver han for os, og det er bare godt. Gud er altid større, sagde én af kirkefædrene. Derfor tror jeg, det er vigtigt med en åben dia-log og respektfuld tilgang - både til teologien og til hinanden.

Martin Hø[email protected]

For mig blev 2010 derfor et forandringens år, hvor vi styrkede de indre kanaler i familienSigbjørn Sørensen

Jeg jokede med, at min reaktionstid skulle blive kortere - fra jeg blev spurgt om mine børns alder, og til jeg kunne huske detSigbjørn Sørensen

Privatfoto


T E M A : E T S K ø N T 2 0 1 0

FRIHED til at være gæst

Erik Haahr er ærkekøbenhavner med FCK-halstørklæde, nyboderaccent og højt til loftet. For fem år siden flyttede han til Mariager, og gennem hele 2010 har han nydt gæstfriheden i Mariagerfjord Frikirke, hvor han oplever frihed til blot at være gæst

Foto: Per Bracher


Det er, som om Erik Haahr igennem det meste af livet har givet alt det, han kunne, til men-nesker med store behov. Under et treårigt ophold i Australien var det drenge, der havde brug for opmærksomhed og fodboldtræning. Og på Nørrebro i København var det piger, som levede under kum-merlige sociale forhold, der havde brug for nogen at tale med. Her var det håndboldtræningen, der skabte rammen. - Det er så vigtigt at tage ansvar for de unge, der vokser op - særligt dem, der har det svært, understreger han – inden han med et smil røber, hvad der er hans brændstof i arbejdet med unge:- Det er skønt at se, når det virker.Det er lige før, Erik begynder at svinge det blåhvide FCK-tørklæde, som han har om halsen, frem og tilbage. For ham hand-ler det nemlig om, at børn og unge skal opleve sejre midt i de mange uretfærdige nederlag, livet har påført dem.

Pas på dem fra pinsenFor lidt over fem år siden flyttede Erik Haahr med sin søn fra København til Mariager efter en trist skilsmisse. Men midt i sorgen efter skilsmissen begyndte Erik igen at engagere sig i sportsglade unge. Således brugte han en stor del af sin tid på at træne drenge og piger i fodbold. - I den forbindelse mødte jeg tre 12-13-årige piger, som ud over at spille bold hele tiden talte begej-stret om deres kirke – Mariagerfjord Frikirke - og om deres fantastiske ungdomspræst, som hedder Peter Senholt. Og da min søn tilmed begyndte at komme i Punch, som er kirkens ugentlige tilbud til byens unge, så besluttede jeg mig for at afprøve en gudstjeneste, fortæller han.Erik havde godt nok hørt fra gode folk i Mariager, at man skulle passe på dem der fra pinsen, som indfødte mariagergensere ynder at kalde folk med tilknytning til Mariagerfjord Frikirke samt pinse-kirkernes højskole og tre efterskoler, der alle fire ligger i Mariager. Men da Erik gennem hele sin opvækst er blevet opflasket med, at man ikke skal lade sig styre af fordomme, men i stedet danne sine egne meninger, gik han til gudstjeneste al-ligevel.

Er blevet en bedre katolikI dag har Erik været regelmæssig deltager i Mari-agerfjord Frikirkes gudstjenester gennem halvandet år. Således er 2010 det første hele år, hvor han har

haft sin gang i en frikirke, og han kan næsten ikke få armene ned af lutter begejstring, når han for-tæller om, hvad tiden i Mariagerfjord Frikirke har betydet for ham. Hans historie tegner et billede af mennesker, som er varme og gæstfrie og viser re-spekt for andres holdninger.- Også selv om jeg er katolik. Faktisk synes jeg, at jeg er blevet en bedre katolik af at gå til gudstje-neste i Mariagerfjord Frikirke, erklærer han stor-smilende.

Man får næsten et sus af Storkøbenhavn, når Erik Haahr sidder med sit FCK-halstør-klæde og sin nybo-deraccent og med et bekræftende storsind fortæller om, hvor-dan mariagergensiske kristne har budt ham

velkommen som gæst i frikirken. - Nu kan jeg slet ikke undvære gudstjenesten her i kirken. Den giver både fysisk og åndelig velvære, siger han.

Respekt for tidenErik Haahr uddyber, hvad han mener med fysisk velvære.- For nogle måneder siden begyndte jeg at døje med hjertet og fik i den forbindelse en blodtryks-måler monteret, som jeg skulle gå med hen over en weekend. Da jeg vågnede søndag morgen, var mit blodtryk tårnhøjt. Jeg valgte at tage til gudstjene-ste alligevel, hvor jeg som sædvanlig oplevede, at roen kom over mig. Da jeg kom hjem, var mit blod-tryk som en veltrænet fodboldspillers – fra FCK, selvfølgelig, griner han.- Og når man så samtidig kan bruge præst Henrik Kaas som en forstående og omsorgsfuld skriftefar, så går det hele op i en højere enhed, oplever Erik.Når man spørger Erik, om han ikke snart skal være en af dem fra pinsen med hud og hår, så kikker han smilende på én og fortæller, at alt her i livet tager sin tid. Og tiden skal man have respekt for. Den respekt har han fundet i Mariagerfjord Fri-kirke.

René B. [email protected]

FRIHED til at være gæst

Faktisk synes jeg, at jeg er blevet en bedre katolik af at gå til gudstjeneste i Mariagerfjord FrikirkeErik Haahr

www.prorex.dk Telefon 74563343

At høre fra Gud er ikke som at få en sms eller læse en e-mail. I sin nye bog skriver Bill Hybels konkret og meget personligt om at høre Guds hvisken og kraften deri.

266 sider indb. kr 249,95

Når GUd hvisker

Tid

me

d g

ud

Helt nyt koncept for børnefamilie-andagt. Udvik-let i samarbejde med Dansk Oase. Indeholder

– bog– cd med nye sange– samtalekort

Se mere på www.prorex.dk kr 299,95

Om det så skulle koste mig livetStærk livsberetning om 14 år i en ”kristen” svensk menighed, om overgreb og magt-misbrug i Guds navn, om livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og samme person.

296 sider indb.

kr 249,95

kærlighed & krigÆgteparret Eldredge viser, at det nytter at kæmpe for kærligheden og lykken i ægteskabet. Bogen kalder mand og hustru til sammen at træde ind i det store eventyr, Gud har til dem.Følg Stasi & John Eld-redge på deres vandring og oplev, at jeres fælles rejse får mere dybde og større værdi, end I kan forestille jer.

280 sider indb.

kr 249,95

ProRex Domino 11jan.indd 1 14-12-2010 21:18:57


Familien Frölich fandt deres spirituelle hjem

Anja og Thomas Frölich flyttede fra Østtyskland til Vrads ved Silkeborg for at blive en del af livet omkring et meditationscenter. Det var dog først, da de stiftede bekendtskab med Silkeborg Frikirke, at de fandt et spirituelt fællesskab, som hele familien følte sig hjemme i, og i marts 2010 blev både far, mor og børn døbt

T E M A : E T S K ø N T 2 0 1 0

Foto: Martin Gravgaard

2010 var året, hvor fem personer fra familien Frölich på én og samme dag blev døbt i Silkeborg Frikirke. Fami-lien har siden 1998 boet i landsbyen Vrads 20 kilometer sydvest for Silke-borg.- Vi flyttede hertil fra Østtyskland, da Nele var seks uger gammel, fortæller mor Anja, som er social- og sundheds-assistent i hjemmeplejen i Silkeborg Kommune.Anja er gift med Thomas, som er lærer på Åmoseskolen i Herning, og ud over 12-årige Nele har de tre andre børn: Till på 18 år og tvillingerne Elias og Robert på 11.Baggrunden for, at familien flyttede til Danmark, var, at Anja og Thomas var lidt trætte af, hvad de kalder sure østtyskere, og vesttyskere oplevede de som værende lidt snobbede. - Jeg kunne ikke finde arbejde som

fysioterapeut, og da vi samtidig hav-de lyst til at prøve at bo i et bofæl-lesskab, valgte vi at flytte, forklarer Anja.

Helt skørt i ItalienParret fik fat i et katalog, Eurotopia, hvor der var en oversigt over en lang række bofællesskaber og økolands-byer rundt om i Europa.- Det lignede et sommerhuskatalog, hvor der var oplysninger om, hvorvidt bofællesskaberne var økologiske, poli-tiske, religiøse og en hel masse andre ting, beskriver Thomas.Familien Frölich undersøgte først et bofællesskab i Italien – men det var helt skørt – så de endte med at søge mod Danmark. - De danske fællesskaber virkede mest seriøse og tillidsvækkende, og mange af dem havde flere end 20 år

på bagen. Vi besøgte et kombineret bofællesskab og meditationscenter her i Vrads – Snabegaard og Vrads Sande Ashram - fordi vi vidste, at nogle tyskere var flyttet dertil, og vi ville gerne høre om deres erfaringer, fortæller de.

En inder i lederhosenDet endte med, at familien Frölich købte hus i Vrads, hvor de blev en del af livet omkring meditationscenteret. - Vi gik regelmæssig med til medita-tionerne og engagerede os i ashra-men. Allerede mange år inden, vi kom til Vrads, havde jeg været interesseret i new age og prøvet både shamanisme, dynamisk meditation, tarotkort og noget heksehalløj – ja, jeg har været hele vejen rundt, fortæller Anja, og Thomas fortsætter:

- Jeg lærte spiritualitet at kende gennem Anja. Før jeg mødte hende, anede jeg ikke, hvad det var, og jeg var forundret over, at der findes så-dan en verden. Jeg blev også interes-seret i at meditere – dog uden at blive rigtig grebet af det. Det var blandt andet fordi, at hele idéen, som ligger til grund for meditation, virkede for fremmed på mig til, at jeg virkelig kunne tro på det. Det var noget, som kom fra Indien, og nogle gange tænkte jeg, at mit meditationsprojekt virkede lidt, som hvis en inder kom til Tyskland og gik rundt i lederhosen.

Gud skulle pakkes udBåde Anja og Thomas er født og opvoksede i byen Suhl i delstaten Thüringen. Det var i Thüringen, at Luther blev født; det var der, han oversatte Bibelen til tysk – og det var


Familien Frölich fandt deres spirituelle hjem

Nogle gange tænkte jeg, at mit meditationsprojekt virkede lidt, som hvis en inder kom til Tysk-land og gik rundt i lederhosenThomas Frölich

Anja og Thomas Frölich flyttede fra Østtyskland til Vrads ved Silkeborg for at blive en del af livet omkring et meditationscenter. Det var dog først, da de stiftede bekendtskab med Silkeborg Frikirke, at de fandt et spirituelt fællesskab, som hele familien følte sig hjemme i, og i marts 2010 blev både far, mor og børn døbt

Der hørte jeg frikirkelig lovsang for første gang i mit liv, og det oplevede jeg som meget pinligt, fordi teksterne var så overdrevneAnja Frölich


der, de schmalkaldiske artikler, som er det eneste lutherske bekendelsesskrift forfattet af Luther selv, blev skabt.- Thüringen har meget med Luther at gøre, så man støder hele tiden ind i den kristne tro. Jeg gik i kirke i Suhl, men savnede et fællesskab med andre kristne, forklarer Thomas, som har været interesseret i den kristne tro, si-den han var teenager.Anja, derimod, kom-mer fra en ateistisk familie, hvor hendes forældre var kommunister, så for hende har kristentro aldrig været inde i overvejelserne – før hun stødte ind i Silkeborg Frikirke.- Efter at have været en del af medi-tationscenteret her i Vrads i syv år,

blev det for snævert for mig. Jeg ville ikke have Gud pakket ind i et snævert system eller i bogstaver, så jeg valgte at stoppe og tænkte, at hele menne-skeheden skulle til at være mit spiri-

tuelle fællesskab, smiler hun.Det blev dog for stort et fællesskab for Anja, og hun konkluderede, at hun manglede et lille sted, hvor hun kunne udvikle sig og sine tanker.- Men gudsbegrebet måtte ikke kvæ-

les og pakkes ind i kasser– hvilket det tit bliver i små organisationer eller grupper, forklarer hun.På et tidspunkt begyndte hun at synge i Silkeborg Gospelkor, som hun fandt oplysninger om i et AOF-katalog. - Der stod, at koret øver i Silkeborg Frikirke, og jeg overvejede, om jeg turde gå derhen, for jeg var bange for, at det var noget mærkelig noget, hvor Gud blev presset ind i en kasse.

Pinligt at synge lovsangeAnja valgte trods sine betænkelig-heder at blive en del af koret, og til at begynde med troede hun, at koret blot havde lånt kirkens lokaler og ikke havde andre forbindelser til kirken.- Jeg havde dog indimellem tænkt, at korlederen sang meget hengivent med på sangene. Jeg tror, hun mener det, tænkte jeg flere gange og var forundret over, at man kunne synge den slags og samtidig mene det, man sang.- Men efter min første koncert med koret, julekoncerten i 2008, fandt jeg ud af, at korlederen var en del af Silkeborg Frikirke, for hun kendte alle, der var der. Ved koncerten talte Anja med en række mennesker fra Silkeborg Fri-kirke, og hun blev så interesseret, at hun valgte at tage til den førstkom-mende gudstjeneste i kirken.- Der hørte jeg frikirkelig lovsang for første gang i mit liv, og det oplevede jeg som meget pinligt, fordi teksterne var så overdrevne – som tyske schla-gere. Almindelige danskere står altså ikke og synger Kongerne konge, her-rernes herre, du er alt for mig, anfører hun.- Så jeg håbede, at der ikke var no-gen, som så mig være der. Men sam-tidig rørte sangene mig helt vildt. Og rørtheden vandt – hvis man kan sige

det sådan. Jeg var me-get, meget inspireret, og det havde jeg ikke været i lang tid.

Fanget af det spirituellePå dette tidspunkt havde Thomas allerede været til gudstjeneste i Silkeborg Frikirke flere

gange. Anja havde nemlig haft nogle kirkeblade med hjem til ham efter de første øveaftener med koret, og de havde vakt hans interesse. - Jeg havde i mange år ventet på, at Thomas skulle bide på et eller andet

spirituelt, og det var sket nu. Jeg selv blev også fanget af det spirituelle, af den inderlige tilbedelse i lovsangen. Så kom der andre ting til siden hen – blandt andet præstens, Lars Pughs, måde at prædike på – det var med til at fastholde mig i at komme der, forklarer Anja.Thomas fortæller, at han i Silkeborg Frikirke endelig fandt en kirke, som ikke var kedelig eller belastet af hi-storien med korstog, koloniseringer og traditioner, men som havde troen i centrum. - Det var meget det, jeg havde savnet. Musikken passer bedre til mig end salmesang, og gentagelserne, når vi synger lovsange, oplever jeg som en slags meditation eller bøn, som man kan fordybe sig i. Det rørte mig al-lerede første gang, jeg var der, siger han.- Jeg anede ikke, at der fandtes så-danne kirker. Tilmed opdagede jeg, at kirken har et stærkt socialt engage-ment – noget jeg havde savnet i me-ditationsmiljøet, hvor det hele drejer sig om éns egen navle. På den måde fik jeg på en storslået måde opfyldt min søgen efter det guddommelige kombineret med et socialt engage-ment. Så det blev hurtigt en tradition her i familien at køre til Silkeborg Frikirke, smiler han.

FamiliedåbI marts i år valgte hele familien så at blive døbt – på nær Till, som ikke længere bor hjemme.- Jeg blev døbt for at indgå i et for-hold til Gud. For mig er Jesus nøglen til Gud, idet Gud gennem ham gav sig selv i menneskeskikkelse for at ind-leve sig mest muligt i menneskeslæg-ten og for at give mig muligheden for at se Gud og se, hvor meget han elsker mig. Nu har jeg fundet dette, og så er det sådan. På den måde er det nemmere for mig at holde tråden, så jeg ikke behøver at lede i tonsvis af ting og sager, siger Anja og Thomas supplerer:- For mig handlede dåben om at do-kumentere for mig selv, at det her var noget, jeg havde besluttet, og som jeg syntes var godt. Jeg ville ikke bare være på besøg i kirken – jeg ville mene det.


T E M A : E T S K ø N T 2 0 1 0

Den 18-årige gymnasieelev Lasse Meyer bryder sig egentlig ikke om ordet andagt. Det lyder meget gam-meldags, synes han. Derfor forbandt han også ordet med noget støvet, trist og kedsommeligt. Det ændrede sig dog, da han i 2009 blev elev på missionsefterskolen Alterna i Mariager, hvor eleverne bliver introduceret til personlig an-dagt og lokalt kirkeengagement som selvfølgelige værdier for én, som vil efterfølge Jesus. For Lasse Meyer blev 2010 således det første hele år, hvor han dagligt kunne glæde sig over en oplevet nærkontakt til Gud.- På Alterna havde vi hver morgen en halv time på skemaet, som var sat af til, at vi bare kunne være sammen med Gud i en personlig andagt. Og det var jeg helt vild med – det var en stor værdi, som jeg ikke ville bytte med noget som helst andet, pointe-rer han.- Den værdi var med til at gøre os til alternaer – det var noget særligt, som var med til at definere os. Vi stod op, fik morgenmad, og derefter var det tid til at connecte med Gud. Enten ved at læse i Bibelen, have noget godt lovsangsmusik i ørerne eller spørge Gud: Hvordan har du det inde i mig i dag?

Topmoderne og niceFør Lasse kom på Alterna, havde han aldrig holdt en personlig andagt. Han havde hørt om det, og hans ungdoms-leder i kirken havde talt om det.

- Jeg tænkte, at det lød gammeldags og kedeligt – men i virkeligheden er det topmoderne, fedt og nice. En personlig andagt giver én overskud til dagen og fornyer éns energi, fordi man er i kontakt med Gud, som går ind og virker i én, forklarer han.- Han fylder mig med kærlighed, så det flyder over til andre, som så kan give det videre til andre igen – på den måde bliver det en kædereak-tion. Og det er vildt fedt at være i et miljø, hvor bægeret flyder over på den måde, stråler han.Lasse har dog også dage, hvor han ikke oplever sin personlige andagt som noget særligt.- Det handler meget om, hvor enga-geret man er i det. Hvis man er lidt ligegyldig, så møder man ikke Gud; der sker ikke noget. Andre gange gi-ver det bare det vildeste boost midt i hverdagen – det har jeg oplevet flere gange, fortæller han.

Kvalitetstid med GudEfter at Lasse stoppede på Alterna i juli 2010, er det ikke nødvendigvis om morgenen, at han holder sin personlige andagt. - Jeg bruger heller ikke altid lige så lang tid på min andagt, som jeg gjorde på Alterna. Men det er en stor værdi for mig at have Gud med i min hverdag, så jeg på en eller anden måde kan drikke af det levende vand, som han er for mig. Det er med til at holde mig urokkelig fast i min tro, siger han.- Tit sidder jeg bare og lovsynger

Gud, og på den måde har jeg kvali-tetstid med min far i himlen. Nogle gange siger jeg til Gud, når jeg er på vej til skole: Her er jeg, brug mig, som du vil. Og så har jeg oplevet, at han bruger mig til at give inputs til andre, som ikke kender ham – de hører om nogle andre værdier, som er fede at leve for.Et par måneder efter, Lasse var be-gyndt på Nørre Gymnasium i Herlev,

oplevede han for eksempel – efter på vej til skole at have stillet sig til rå-dighed for Gud - at der på gymnasiet pludselig stod en kødrand omkring ham, fordi han havde nogle billeder med fra en syvugers missionsrejse til Afrika, som han havde været på sam-men med Alterna. - De spurgte om alt muligt, og på den måde fik jeg mulighed for at fortælle om, hvad jeg tror på og står for. Jeg havde forventet, at gymnasieelever ville tænke: Sikke en freak! – men de viste tværtimod respekt for min tro og mine prioriteringer.- Jeg har ikke så mange af den slags oplevelser længere, men jeg kan mærke, at den daglige kontakt til Gud styrker min tro. Nogle gange føler jeg mig åndelig set lidt tør i halsen, og så

hjælper min personlige andagt, hvor jeg drikker af det levende vand. Så er jeg klar igen, smiler han.

Bevar alternaspirit’enMens Lasse stadig var elev på Al-terna, talte eleverne og lærerne en del om, hvordan det ville blive for eleverne at vende hjem igen. Ville de kunne holde fast i deres tro og vær-dier? Eller ville de ende som en del

af den statistik, som siger, at næsten hver tredje elev på Alterna, drop-per en kristen livsstil, når de vender hjem?- Jeg kunne mærke på lærerne, at de virkelige ønskede, at det skulle lykkes for os. Flere gange var jeg fremme og sige til de andre elever, at vi på vores hold ikke skulle leve op til statistikken. At vi skulle holde fast i den personlige andagt og i et kirkeligt engagement, når vi vendte hjem fra Alterna, fortæller Lasse.- Før Alterna var vi også kristne, men nu var vi alternaer med nogle helt andre værdier, som vi ikke måtte miste. Jeg opfordrede til, at vi stod sammen og hjalp hinanden til at bevare alternaspirit’en.Facebook er et af de medier, som

Et 2010 i nærkontakt

med GudFor Lasse Meyer blev 2010 det første år, hvor han regelmæssigt sørgede for at få

kvalitetstid alene sammen med sin himmelske far, Gud. Tiden, hvor han er alene med Gud, giver ham et boost i hverdagen og fornyer hans energi

Jeg tænkte, at det lød gammeldags og kedeligt – men i virkeligheden er det topmoderne, fedt og niceLasse Meyer

Andre gange giver det bare det vildeste boost midt i hverdagen – det har jeg oplevet flere gangeLasse Meyer


tidligere alternaelever bruger til at holde kontakt med. Også her har Lasse været aktiv i at opmuntre andre til at holde fast ved deres personlige andagt.- En måneds tid efter, jeg var kom-met hjem, kunne jeg mærke på mig selv, at det var ved at smutte for mig, og så skrev jeg: Kom så alter-naer, nu skal vi holde fast.

Det går dårligt med mig og GudDe tidligere alernaelevers forhold til hinanden er så åbent, at de har let ved at være ærlige over for hinanden – også når det går dårligt.- Når vi mødes, spørger vi også ind til hinandens liv med Gud. Og så kan vi godt sige: Det går dårligt – for det gør det nogle gange. Er man blevet

venner på Alterna, så er man ven-ner for livet, og derfor holder vi fat i hinanden og vil hinanden det bedste – og så spørger man også ind til de her ting og hjælper hinanden til at holde fast i dem, erklærer Lasse.- Jeg tror ikke, at man kan finde en eneste alternaelev, som vil sige: Den personlige andagt på Alterna var dårlig for mig. Tværtimod vil alle

Foto: Jens Linde

sige, at den personlige andagt gjorde noget godt i deres liv. Derfor skylder vi også hinanden at holde hinanden op på det.



Kristen webshop

www.kongensbutik.dk

BøgerEn indføring i centrerende bønDen amerikanske cisterciensermunk Thomas Keating har med denne bog forsøgt at gøre den gamle bønsform centrerende bøn tilgængelig og for-ståelse for nutidige læsere. Centre-rende bøn har som udgangspunkt, at Gud er til stede i alt det skabte – også i mennesket, og man kan derfor opleve Guds nærvær og virke ved at gå ind i sit indre rum. Bogens forord er skrevet af missi-onspræst i Areopagos Ole Skjerbæk Madsen, og han gør opmærksom på, at det kan være et åndeligt vovestykke at gå i gang med bogen, idet flere af Keatings tanker og beskri-velser vil være uvante for en protestantisk tankegang – særligt beskrivelsen af menneskets såkaldte sande selv og dette selvs forening med Gud. Således karakteriserer Skjerbæk Madsen blandt andet bogen som en udfordring til vanetænkning om Gud og relationen til Gud.• Boedal• 192 sider• 199 kroner

JL

- principperne ifølge JesusMislykkede ægteskaber, fraværende foræl-dre og oprørske børn. Virkeligheden er ikke altid rosenrød, når det kommer til relatio-ner, og det tager denne bog fat om. Den er skrevet af præst Tom Holladay fra megakir-ken Saddleback i Californien, som i bogen præsenterer seks grundlæggende principper for gode relationer – hele tiden med hen-visning til relationernes mester, Jesus:1. Læg størst vægt på relationer2. Elsk, som Jesus elsker dig3. Kommunikér fra hjertet4. Den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med5. Størst er de, som tjener6. Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod digBogen er opbygget af 40 kapitler – ét kapitel til hver dag i det 40-dages forløb, som forfatteren anbefaler, at man bruger til at læse bogen for at få det fulde udbytte af den. Bogen kan også anvendes i et seksugers studie-forløb, hvor man i mindre grupper bearbejder og tilegner sig tankerne.• Purpose Driven Danmark• 336 sider• 245 kroner

JL

Åbent sind åbent hjerte

Kærlighed & relationer

Bliv en del af et spændende menighedsliv! • 3 nye attraktive lejligheder

på ca 45kvm med tagterrasse/hems/gårdhave

• bliver klar til udlejning i Svendborg centrum tæt ved Pinsekirken

• ring for nærmere info 29660550

Nye Dimensioneri liv og tjenestePastor & Lederbibelskole 2011

12. februar i Esbjerg - Richard Hays, Mexico, 14. maj i Randers - Kim Torp 17. september i Ølgod - Ray Booth, UK19. november i Holstebro - Werner Kniesel, Schweiz Tilmelding & info på

www.connectionsdk.dk


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Amy og Simon Tind er nye ledere af Café Hang Out i Fredericia, et frivil-ligt socialt arbejde med særligt fokus på integration, som for 12 år siden blev etableret af en gruppe unge fra Apostolsk Kirke. Simon Tind var med lige fra begyndelsen, da hans storebror, Peder Tind, var stedets første leder.- Jeg er kommet her, siden jeg var 10 år, så jeg kender hver en krog, smiler han.Café Hang Out har et budget på 600.000 kroner årligt, og Amy og Si-mon er eneste lønnede medarbejdere - de deler en fuldtidsstilling mellem sig. Dertil kommer en stor gruppe frivillige medarbejdere, som bruger en stor del af deres tid i caféen.Pengene til stedet kommer primært fra Integrationsministeriet og fra fonde, men også kommunen og private spæder lidt til. Der er hver måned flere hun-drede brugere af Café Hang Out.

JL

Den 21.-22. januar samles kirkelige sangere, teknikere og musikere for 10. gang til det komprimerede weekendkursus Worship Extended (WE) i Mari-ager. Ud over fællessamlinger byder WE på 26 workshops med så forskellige titler som Lysteknik, Building Unity samt Bibel, bønner og balalajka. Som gæsteunderviser har man inviteret Joe Horness, der gennem flere end 25 år har stået i spidsen for musiklivet i megakirken Willow Creek ved Chicago i USA og i øjeblikket er lovsangspræst i Bay Point Community Church i Tra-verse City i Michigan, USA.Temaet for Worship Extended 2011 er Ved mesterens fødder, og titlen refere-rer til en beretning fra Det Nye Testamente, hvor en kvinde ved navn Maria lod huslige pligter ligge for i stedet at sætte sig på gulvet ved fødderne af Jesus for at lytte til ham.- Engang imellem har vi brug for at blive betjent og vælge den gode del ligesom Maria, der satte sig ved mesterens fødder og bare sugede til sig af Jesus’ livsforvandlende ord, lyder det fra Mariager Højskole, som er ansvar-lig for WE.WE 2011 afsluttes med en lovsangskoncert, hvor Arvid Asmussen fra Århus Valgmenighed står på scenen. Læs mere på worhipshextended.dk.

JL

Nye ledere af Cafè Hang Out

Bibel, bønner og balalajka

[email protected] 75 92 20 22

Nyt katalog udkommer d. 14. januar - bestil DIT eksemplar i dag! Salget åbner d. 14/1 kl. 9.30 Se mere på vores hjemmeside

”En nutidig karismatik der skaber en vindende kultur, gør søgere til disciple

og hjælper os til at lede voksende kirker!”

Alt tyder på, at pinsekristendommen har fremtiden for sig – både nationalt og internationalt.

• Mission uden åndelighed fører til aktivisme. • Åndelighed uden mission fører til sekterisme. • Åndelighed med mission fører til Guds Riges vækst.

Pinsekirkernes lederkonference 11.-12. marts 2011 i Mariager

Læs mere på frikirkeleder.dk

nutidig karismatik


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

LEGO-penge til nødhjælpsfly

Fire millioner kroner. Det er, hvad det flyvende nødhjælps- og missionsselskab Mission Aviation Fellowship (MAF) har modtaget fra Kirk Kapital, som er et familieejet investeringsselskab, der i 2007 blev etableret af arvingerne efter LEGO’s grundlægger Godtfred Kirk Christiansen. - Det er bare helt fantastisk, og vi er dybt taknem-melig for den store donation, siger en meget glad formand for MAF Danmark, Arne Puggaard.Kirk Kapital har kommercielle aktiviteter inden for skibsfart og flyleasing – sidstnævnte via dattersel-skabet Kirk Aviation.- Kirk Aviation er stærkt involveret i flydrift, og med MAF fandt vi en fantastisk nødhjælpsorgani-sation, der med sine fly yder enestående hjælp til fattige mennesker i de mest isolerede områder i mange ulande. Der var derfor et oplagt sammenfald af fælles interesser, da vi samtidig har et ønske om at yde støtte til humanitære formål, siger Casper Kirk Johansen, bestyrelsesformand i Kirk Kapital.Pengene skal bruges til indkøb at et helt nyt, spe-cialbygget, ottepersoners nødhjælpsfly af typen GA8 Airvan, som skal operere på Papua Ny Guinea.

JL

Professor takkede for ridderkors

Forestillinger:Fredag d. 14.1 kl. 19 premiereSøndag d. 16.1 kl. 19Mandag d. 17.1 kl. 19Tirsdag d. 18.1 kl. 19Entre: Fredag 40 kr., de andre dage 30 kr.

Det er ikke min skyld!

Skovbo Efterskole præsenterer teaterkoncerten

Billetter kan bestilles på tlf: 56 87 99 09. Efter kl 16: 21 22 99 09eller e-mail: [email protected]

Skovbo Efterskole. Ringstedvej 614. 4100 Ringsted

2011

Den 13. december var dr.scient. Peter Øhrstrøm i audiens hos dronningen for at takke for mod-tagelsen af ridderkorset af Dannebrogordenen. Øhrstrøm er professor i humanistisk datalogi ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet, og det er dekanatet på Humanistisk Fakultet på universitetet, som har indstillet ham til ordenen. Indstillingen begrundedes med Øhrstrøms man-geårige virke på universitetet, hvor han har væ-ret ansat siden 1986 og blandt andet er formand for Kaj Munk Forskningscentret. Derudover blev

Peter Øhrstrøms arbejde gennem 11 år i Det Etiske Råd samt hans medlemskab af Teknologirådets Repræsentantskab nævnt i indstillingen. - Det er en stor ære. Jeg er utrolig glad for at mod-tage anerkendelsen, for den viser, at nogen mener, at mit arbejde har værdi og ikke bare hvirvler støv op i luften, siger Peter Øhrstrøm.Peter Øhrstrøm er endvidere folketingskandidat for Kristendemokraterne, formand for Kirkeligt Medieakademi og har i mange år været medlem af Pinsekirken Aalborg.

JL


L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

L A N D E T R U N D T | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

92.000 kroner til at bekæmpe koleraFrikirkeNet har netop sendt 92.000 kroner til Haiti for at støtte indsat-sen mod den koleraepidemi, som har ramt landet.Efter Haiti i januar sidste år blev ramt af et voldsomt jordskælv, indsam-lede FrikirkeNet 295.745 kroner som katastrofehjælp til landet. De første omkring 200.000 kroner blev sendt af sted med det samme, så de kunne bruges som akut katastrofehjælp, mens 92.000 kroner blev reserveret til et genopbygningsprojekt.Det viste sig dog at være vanskeligt at finde et egnet genopbygningspro-jekt, hvorfor man har valgt at sende de 92.000 kroner af sted til World Evangelical Alliance’s arbejde med at bekæmpe den voksende koleraepi-demi i Haiti.Dermed er FrikirkeNets katastrofehjælp til Haiti afsluttet, og regnskabet samt en rapport over, hvordan de indsamlede midler er blevet brugt, kan læses på kortlink.dk/8fb4.

JL

Kontakt os og hør, hvilke fordele du får ved at tegne vores specialforsikringer til valgmenigheder og frikirker.

Thisted Forsikring g/sThyparken 16 - 7700 Thisted

Tlf. 96 19 45 00 - www.ThistedForsikring.dk

I samarbejde medDanske Kirkers Forsikringsservice

Tlf. 86 26 03 95 - Fax 86 26 20 95

x Bygningsforsikringerx Løsøreforsikringerx Ansvarsforsikringx Ulykkesforsikringx Arbejdsskadeforsikring

Ny spændende bog af Tom Holladay - præst med an-svar for undervisning i megakirken Saddleback Church.

Bogen er opbygget efter model af Rick Warrens bestseller “Det målrettede Liv”.

Gennem 40 letlæste kapitler fører bogen dig på en berigende rejse som vil forvandle dine relationer til

Gud og til mennesker - også de vanskelige!

Læs mere og bestil bogen på www.purposedriven.dk

NY BOG !af Tom Holladay Saddleback Church

336 sider med indsigt og praktisk under visning i relationer.

Denne bog kan forandre dit syn på relationer!

Kun 210 kr. incl. forsendelse ved bestilling inden 1.3.2011 normalprisen 245 kr. + porto 45 kr.

INTRO-PRIS

kun 210 kr.

incl. forsendelse

indtil 1.3.2011


M I G R A N T K I R K E R

Er det overhovedet noget godt, at der hver måned starter en ny migrant-kirke i Danmark?Ville det ikke være mere i overens-stemmelse med kristentroens værdier, hvis etniske danskere og nydanskere var sammen og berigede hinanden med al deres forskellighed?Jeg har været med i frikirkelivet i Danmark i flere end 35 år, og det meste af tiden har der været nydan-skere i de kirker, hvor jeg har haft min gang. En tredjedel af medlem-

merne i den kirke, jeg kommer i nu, er nydanskere, og det er til stor glæde for os alle.

Meget at læreJeg tror, at vi som etniske danskere har rigtig meget at lære af kristne nydanskere. Vi er ikke blevet flere i frikirkerne, mens jeg har været kristen, så tanken om vores kirkers fortræffelighed bør ligge os noget fjernt. Vi har rigtig meget brug for at blive smittede af nydanskernes begej-string og iver og for at blive rusket ud af vores magelighed og selvtilfredshed.At være sammen kræver, at vi er

Er migrantkirker en dårlig idé?Er migrantkirker overhovedet en god idé? Ville det ikke være bedre og mere i overensstemmelse med kristentroens værdier, hvis man i stedet havde multietniske kirker?

villige til at give afkald på nogle af vores kulturelle traditioner og tryghe-den i det kendte og forudsigelige. Vi må være åbne, imødekommende, til-lidsfulde og villige til at lade nydan-skere indgå på lige fod i både tjeneste og lederskab.

Pas på subkulturenJeg takker Gud for enhver nydansker, der tjener Gud og beder for vores land. Men jeg tror, at migrantkirkerne har brug for den danske kirke for ikke at blive en subkultur. Jeg mener, at der er brug for samlin-ger på modersmålet samtidig med,

For mange danskere er det en stor glæde, når nydanskere begynder at komme i kirken. Endelig kommer der nogle nye, og når det drejer sig om nydanskere, så bliver de jo integreret i både kirke og samfund.Ligeså stor som glæden er, har jeg oplevet frustrationen hos den danske kirke, når en gruppe nydanskere med glæde kommer og fortæller, at de nu vil etablere deres egen etniske kirke. Mange spørgsmål dukker op, og det er svært at svare på alle.Som udgangspunkt er vi som kristne brødre og søstre uanset vores etniske herkomst, og derfor burde en multi-kulturel og international kirke være det ideelle. Men… for der er mange men’er.

Sprog og kultur binder sammenNår mange migranter så ofte vælger at danne deres egne kirker frem for at indgå i en dansk kirke, så hænger det sammen med en række faktorer, som vi rent faktisk genkender, når danskere bosætter sig i udlandet. Jeg vil blot nævne nogle få:Sprog og kultur binder folkeslag sammen. Det sprog, vi har lært at læse Bibelen og bede vores bønner på, udtrykker vores inderste følelser. I Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT) har vi for eksempel mødt flere nydanskere, som gennem flere år ikke til fulde har forstået en prædi-ken, fordi de ikke har hørt prædike-ner på deres eget sprog. Samtidig er det at mødes i sin egen kulturs ramme af stor betydning for de fleste kulturer. At bede en bøn

og synge lovsange på sit eget sprog er ifølge migranterne selv deres stør-ste behov. Det viste en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som KIT foretog sidste år.En anden faktor er fællesskabet, hvor migranter ofte ikke har deres nære familie hos sig. Hvor man i en dansk kirke ofte oplever, at folk skal hjem og spise søndagsmiddag med familien, så har mange nydanskere brug for at mødes i det udvidede fællesskab, som bliver deres familie. Dette er ikke en kritik af nogen af grupperne, men ganske enkelt ud-tryk for forskellige behov.

Fremtidens udfordringEn af de største udfordringer i frem-tiden bliver at møde de behov, som mange nydanske børn – andengene-rationsnydanskere - får, når de vok-

ser op i to forskellige kulturer. De har brug for både den danske kirke og migrantkirken. Derfor er den bedste løsning på migrantkirkernes integration, at de kan mødes i de danske kirkers lokaler, og at man er bevidst om at indgå i forskellige samarbejdsfunktioner.Løsningen er, at både danskere og nydanskere er bevidste om de spørgs-mål og tanker, som begge grupper har over for hinanden - og så i fæl-lesskab finde veje frem.

Hans Henrik LundDaglig leder i [email protected]

Migrantkirker er kommet FOR AT BLIVE

Selv om multikulturelle og multietniske kirker kristeligt set vil være det ideelle, er migrantkirker en nødvendighed, fordi man bedst kan udtryk-ke sine inderste følelser gennem sit eget sprog og sin egen kultur

at der sker en tilnærmelse til den danske kirke. Det danske sprog læres efterhånden af de fleste, og myter og fordomme bliver bedst aflivet, når vi er sammen og lærer hinanden at kende. Der kan let opstå udfordringer for andengenerationsnydanskere, både sprogligt og kulturelt, og for dem vil det helt klart være en fordel, at kir-kerne er sammen og arbejder sammen om den fælles opgave, Jesus har givet kirken.

Hans JensenPræst i Kristent Center i Jyderup

KOMMENTAR

KOMMENTAR

Hans H

enrik LundPrivatfoto


M I G R A N T C H U R C H E S

Is it something good that each month a new migrant church starts up in Denmark? Would it not be more compatible with Christian faith values if ethnic Danes and immigrants together were to enrich each other in all their diversity?I’ve been in the Free Church life in Denmark for more than 35 years, and most of the time, there has been immigrants in the churches where I’ve been. One third of the members of the church, I come in

Are Migrant churchesa bad idea?

Are migrant churches ever a good idea? Would it not be better and more compatible with Christian faith values if instead we had multi-ethnic churches?

now are immigrants, and it is a great joy to us all.

A lot to learnWe, ethnic Danes, have a lot to learn from Christian immigrants. Free Churches have not grown in number since I have been a Christian in the Free Church, so the idea of our chur-ches influence, should be distant for us. We have need of being infected by the new Dane’s enthusiasm and zeal, and to be shaken out of our complacency and smugness. Being together requires that we are willing to waive some of our cultural tradi-

tion and comfort in the familiar and predictable. We must be open, wel-coming, trusting and willing to let immigrants enter on equal footing in both service and leadership.

Beware of subcultureI thank God for every new Dane who serves God and prays for our country. But I think that the mi-grant churches need Danish church to not become a subculture. I be-lieve that there is a need for us to be collected in the mother tongue, together with a closer connection to the Danish Church. The Danish

language is learnt by most people, and myths and stereotypes are best put to sleep when we’re together and get acquainted. It’s easy to become challenged by the second generation Dane’s both linguistically and cultu-rally, and for them it will definitely be an advantage that the churches are together and working together on the common task Jesus has given the church.

Hans JensenPastor in Kristent Center in Jyderup

Translation: Lucinda Rasmussen

COMMENTARY

COMMENTARY

It is a great pleasure for many Danes when New Danes begin to attend the church. At last new people are coming and with regards to New Danes, then they become integrated into both church and society.Just as great joy, I have experien-ced frustration amongst the Danish churches when a group of New Da-nes happily come to tell that they will now establish their own ethnic church. Many questions arise and it is difficult to answer them. As a starting point, as Christians we are brothers and sisters, whatever our ethnic background, and therefore a multicultural and international church ought to be the ideal. But – because there is several “but”:

Migrant churches have come to stayWhen many migrants so often choose to form their own churches rather than being involved in a Da-nish church, then it is because of a number of factors which we also see when Danes live abroad. I will just name a few:Language and culture bind people together. The language we have learnt to read the Bible and pray in, express our innermost feelings. In The Churches Integration Service (KIT) we have for example, met many New Danes who through many years have not fully understood a sermon because they have not heard the sermon in their own language. At the same time it means a lot to meet together in the framework of your own culture. To pray and sing

worship songs in your own lan-guage is, according to the migrants themselves, their biggest need. A survey which KIT undertook last year showed that.Another factor is the fellowship where the migrants often do not have their closest family with them. When we, in a Danish church often experience that people go home to eat lunch with their families, then many New Danes need to meet in the extended fellowship, which become their family. This is not a criticism of any of the groups, but simply an expression of different needs.

Future challengesOne of the biggest challenges for the future is to meet the need, which many New Dane children – Second Generation New Danes –get, when

they grow up in two different cultu-res. They need both the Danish and Migrant church. Therefore the best solution for integrating the migrant church is that they meet in the Da-nish church’s facilities and that you are conscious about involvement in different common work functions. The solution is that both Danes and New Danes are conscious about the questions and thoughts that both groups have towards each other – and then in fellowship finding the way forward.

Hans Henrik LundDirector of [email protected]

Translation: Rowland Elliot

Migrant churches have come TO STAY

Although multicultural and multiethnic churches would be ideal from a Christian point of view, then the migrant churches are necessary, because you can express your inner feelings more easily in your own language and culture

Hans JensenPrivatfoto


M I G R A N T K I R K E R | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

M I G R A N T K I R K E R | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Et historisk samarbejde indledes, når fagforeningen FOA (Fag Og Arbejde) og KIT indgår samarbejde omkring au pair-rådgivning. KIT og FOA har haft møder og dialog gennem de seneste to år, og det har nu udmøntet sig i et konkret samarbejde, hvor der skal satses på information og rådgivning, rets-hjælp samt muligheder for krisehjælp til au pairs. Derudover vil KIT starte et formidlingsbureau for au pairs til danske familier.Samarbejdet mellem KIT og FOA sker ud fra et fæl-les ønske om at hjælpe mennesker, som er kommet i klemme hos eller bliver misbrugt af danske fami-lier. Det handler om at hjælpe den svage part og give en fair og reel hjælp og skabe ordnede forhold for au pairs. Hvis samarbejdet går godt, ønsker KIT og FOA at udvide samarbejdet til andre områder.

HHL

40 nydanske præster og ledere besøgte i efteråret Christiansborg. Det var Dansk Folke-parti, som havde taget initiativ til at indbyde gruppen til rundvisning og samtale samt debat om udlændingepolitikken.Søren Krarup og Martin Henriksen deltog i mødet som værter og stillede op til spørgs-mål på forskellige områder. Det var en kon-struktiv debat, hvor der fra begge parter var ønsker om en integration, som lykkes. Det var dog et udenrigspolitisk problem, som vakte størst opsigt, da en gruppe kristne irakere ønskede, at Danmark skulle gøre en indsats over for Irak i forhold til at stoppe drab på kristne irakere i landet.Mødet med Dansk Folkeparti viste, at partiet ikke ønsker at være et racistisk parti, men ønsker en konstruktiv debat om integrationsspørgsmål. Der var enighed om at bevare kristne danske værdier, men også en erkendelse af, at den stramme udlændingelovgiv-ning rammer alle - uanset hensigten.

HHL

40 migrant pastors and leader visited the Parliament recently. It was the Danish people’s party (Dansk Folkeparti) who took the initiative to invite the group for a tour and a debate about the immigration office.Søren Krarup and Martin Henriksen par-ticipated in the meeting as hosts and answered questions in various areas. It was an up-building debate and there were desires from both sides to see a succes-sful integration. However, it was an issue of foreign affairs which took the focus that day, when a group of Christian Iraqis wanted Denmark to do a bigger effort in Iraq in order to stop the killings of Chri-stian Iraqis in the country.

The meeting with the Danish People’s Party showed that the party does not want to be a racist party, but desires a constructive debate in the area of integration. There was agreement about caring for Danish Christian values, but also acknowledging that the hard politic in the area of foreig-ners affect all – no matter what the intention is.

HHL

A historical cooperation will begin between the la-bor union FOA (Fag Og Arbejde) and KIT in the area of au pair counseling. KIT and FOA have had meet-ings and dialogue during the last two years which now has become a specific cooperation. The main focus will be information, counseling and assistance in law-related matters for au pairs. Furthermore KIT will begin a bureau connecting au pairs and Danish host families.The cooperation between KIT and FOA has started from a common desire to help people who are abu-sed or stuck in bad situations with Danish host fa-milies. It is all about helping the weak part and give fair and sincere help and create fair conditions for au pairs. If the cooperation goes well KIT and FOA desire to open up the cooperation towards other areas. HHL

KIT og FOA indgår samarbejde

KIT and FOA begin cooperation

Nydanske præster på Christiansborg

Migrant pastors in the Parliament

Bliv en god lytter! Kristen Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte (KRIS) afholder kursus i sjælesorg i Hellerup og Næstved i 2011. Kurset kører hver 14. dag over et år. Du lærer blandt andet om sorg og krise, egenomsorg, dysfunktionelle familier, overgreb, tilgivelse, skyld og skam og ikke mindst om helbredelse. Undervisere er terapeuter og bisiddere fra KRIS.

Gå ind på vores hjemmeside www.kris-dk.dk og find flere oplysninger og tilmeldingsskema.

Jens GravenNielsen

SørenKokkenborg

Per Bovien Christensen

Jernbanegade 37 · DK-6870 Ølgod · Tlf.: 7524 4600www.advopartner.dk · e-mail: [email protected]

Kontortid: 8.00-16.00

ThomasHarder

Advokatselskab med møderet for højesteret

Graven Nielsen 2x80 - 05 06/06/08 11:03 Side 1

”Afstand er ingen hindring for god advokathjælp”


M I G R A N T K I R K E R | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

M I G R A N T K I R K E R | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

M I G R A N T C H U R C H E S | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

M I G R A N T C H U R C H E S | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | | |

Den Katolske Kirke og Kirkernes Integrations tjeneste (KIT) har gennem årene samarbejdet om forskellige områder. For eksempel har man flere gange udarbejdet fælles høringssvar til Folketinget vedrørende udlændingelovgivningen, og man har samarbejdet om at kortlægge migrantkirker og migrantsproggrupper i Danmark.Det samarbejde bliver nu formaliseret i en treårig aftale, hvor Den Katolske Kirke betaler et samar-bejdsbidrag til KIT.- KIT er aktiv mange steder og repræsenteret mange steder, hvor de også møder katolikker – for eksempel blandt FN-kvoteflygtninge eller via KIT’s rådgivning for au pairs. Gennem vores samarbejde

Den Katolske Kirke og KIT i tæt parløb

med KIT får vi en mulighed for at komme i kontakt med katolikker, som vi måske ellers ville have haft svært ved at komme i kontakt med, fortæller Helle Jørgensen, som er sprog- og integrationskonsulent i Den Katolske Kirke.- Med aftalen kommer vi til at være aktive og præsente, hvor KIT er aktive og præsente. Tanken med aftalen er også at udbygge samarbejdet til for eksempel at omfatte fælles sprog- og kulturkurser for udenlandske forkyndere. På den måde får KIT del i vores ekspertise inden for sprog-integration. I det hele taget snakker vi lystigt sammen, smiler Helle Jørgensen.

To af de største kirkelige aktører inden for integration, Kirkernes Integrations Tjeneste og Den Katolske Kirke, har indgået en treårig samarbejdsaftale for at formalisere og udbygge det samarbejde, som man har haft indtil nu

En kæmpe fordelDaglig leder af KIT, Hans Henrik Lund, glæder sig over de tættere bånd til Den Katolske Kirke.- Det er en kæmpe fordel, at vi kan stå samlet over for myndigheder og medier. Tilsammen repræsen-terer vi en meget stor gruppe af nydanskere og ved at koordinere vores indsats og ressourcer, kan vi gøre meget mere, fastslår han.- Og så har Den Katolske Kirke nogle stærke kom-petencer inden for sprog, kultur og et landsdæk-kende netværk, som KIT kan få stor glæde af.


The Catholic Church and The Churches Integration Service (KIT) have, throughout the years coop-erated in different areas. For example, there has several times been prepared common responses to the government regarding legislations for foreig-ners, and they have also cooperated to locate migrant churches and migrant language groups in Denmark.This cooperation is now made formal as a three year agreement where the Catholic Church pay a cooperation contribution to KIT.- KIT is active and represented in many places where they also meet Catholics – for example among UN refugees or via Kit’s advice for au pairs. Through our work with KIT we get the opportunity

to get in contact with Catholics who we would otherwise have difficulty in coming in contact with, says Helle Jørgensen, who is language and integrations consultant in the Catholic Church. - With the agreement we are active and present where KIT is active and present. The thought be-hind the agreement is also to expand the coopera-tion for example to include common language and culture courses for foreign missionaries. In that way KIT get a part of our expertise in the area of language integration. We are generally hitting it off together very well, smiles Helle Jørgensen.

A big advantageThe daily leader of KIT, Hans Henrik Lund, is hap-

The Catholic Church and KIT working closely togetherTwo of the biggest church bodies concerning integration, The Churches Integration Service and the Catholic Church , have entered a three year work agreement to make official and expand the cooperation there has been up until now

py with the closer connections with the Catholic Church.- It is a great advantage that we can stand united in relating to the authorities and the media. To-gether we represent a very big group of New Danes and by coordinating our work and resources, we can do much more, he says.- The Catholic Church has strong skills in the area of language and culture and a national network, which KIT can benefit greatly from.


Translation: Rowland Elliot


U D S Y N

En præstYoung Hoon Lee er leder for verdens største kirke, Yoido Full Gospel Church i Seoul med 450.000 medlemmer. Genforeningen af Korea, enhed i kirken samt hovmod blandt kirkeledere er nogle af de største temaer på hans dagsorden

YDMYG56-årige Young Hoon Lee er leder for kirken Yoido Full Gospel Church i Seoul i Sydkorea. En kirke med 450.000 medlemmer, hvor der hver måned kommer 1.000 nye til. Den største udfordring for kirken er således ikke at nå ud til sydkoreanerne, men at tage hånd om alle de nyom-vendte og lære dem, hvad det vil sige at leve som efterfølgere af Jesus.dominos ud-sendte mødte Young Hoon Lee i Stockholm sidste år, hvor han talte ved en interna-tional, kirkelig konference i Sveriges største pinse-kirke, Filadelfiakirken i Stockholm. Med sig havde han en gruppe ledere fra sin kirke, og de flokkedes i foyeren i deres pæne habitter, mens deres ud-sendte ventede på mødet med pastor Lee. De var venlige, men formelle.

Farvel til 360.000 medlemmerPastor Lee indleder interviewet med at fortælle om den kolossale vækst, pinsebevægelsen har haft i Sydkorea de seneste 50 år. I dag er der omkring 2,5 millioner pinsekristne i landet, og der foregår stadig en stærk vækst. I Yoido Full Gospel Church (YFGC), som blev grundlagt af David Yonggi Cho i

1958, var der, da der var flest, 810.000 medlemmer. Den er ifølge Guinness’ rekordbog verdens største kirke.Men i 2010 besluttede man at danne 20 nye, selv-

stændige satel-litkirker ud fra YFGC. Og det be-tyder, at 360.000 medlemmer har forladt kirken for at være med i de nye kirker, som ligger spredt rundt om i Seoul.- Nu er vi kun 450.000. Men før eller senere passerer vi igen de 500.000 og de 600.000, og

når vi når op på de 800.000, så bliver vi nødt til at dele os igen, siger Lee.

Vækst, hvor Helligånden tages alvorligtDet er ikke overraskende, at den største udfordring for denne megakirke er den stadige strøm af nye mennesker. Det er et positivt problem, kirkeledere i Norden kan have svært ved at forholde sig til. Og det gælder ikke kun pinsebevægelsen i Sydkorea, men i en række andre lande i Asien, Afrika og Sydamerika.Ifølge pastor Lee, som også er leder for pinsebe-vægelsen (Assemblies of God) i Sydkorea, er det vigtigt, at nyomvendte ikke kun er en statistik,

men at de også bliver undervist i Bibelen og bliver efterfølgere af Jesus.- Mange kirker vokser, og det er Helligåndens ger-ning. Alle kirker, som er åbne over for Helligånden, vokser. Uanset om det er presbyterianere, metodi-ster, baptister eller lutheranere, så vokser de, hvis de tager Helligånden alvorligt, fastslår han.

Bygger hospital i NordkoreaLige efter dette siger han, som om det var lige så naturligt:- Vores anden store udfordring er Koreas genfor-ening. Jeg tror, at Gud kommer til at åbne dørene inden for de næste 10 år. Nordkorea befinder sig i en vældig vanskelig situation. Landet er ved at bryde sammen. Vi forbereder os på en genforening, og det er vores vedvarende bøn.Når man tænker på, at Sydkorea har sendt 250.000 missionærer ud til hele verden, er det ikke så mærkeligt, at det lukkede naboland, som er blevet styret af et kommunistisk diktatur i 65 år, hele tiden er i deres bønner.Desuden yder de sydkoreanske kirker en stor hu-manitær indsats i broderlandet mod nord – det sker i nogen grad via Kina.- Vi er også i gang med at bygge et hjertehospital i Nordkoreas hovedstad Pyongyang, fortæller Yong Hoon Lee.Det er et kæmpeprojekt, som Nordkoreas regime har bedt YFGC om at gennemføre. Det bliver det første sygehus i landet, som er specialiseret til hjerteoperationer. YFGC satser flere end 20 millio-ner dollars på byggeriet. I sygehuset kommer der også til at være et kapel.

Helligånden er enhedens ånd. Hvis vi var enige, ville vi kunne gøre så meget mere for at bringe evangeliet ud i verdenYoung Hoon Lee

Har du brug for træning til voksenlivet?...· Er du droppet ud af din ungdomsuddannelse eller kom du ikke lige i gang?· Er du gået i stå og trænger til at få en hånd til at komme videre i livet?· Eller synes du bare, at du kører rundt i ring?

Hvis du er under 25 år og har ikke har færdiggjort en ungdomsuddannelse, kan du komme på højskole med helt op til 80% rabat. Det er kr. 8.200 for et år på bibelskole! Det kan blive et år, hvor vi gennem coaching hjælper dig med at finde det, du er god til. Et år, hvor du oplever at blive modnet til voksenlivet. Og ikke mindst et år, hvor du lærer din tro bedre at kende.Ring i dag og hør nærmere om dine muligheder. Eller endnu bedre, kom op og besøg os gratis i to dage!

www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · [email protected]


Young Hoon Lee• Leder af verdens største kirke, Yoido Full Gospel

Church (YFGC), i Seoul.• Ordfører i den sydkoreanske pinsebevægelse

(generalsuperintendent, AGK, Assemblies of God in Korea).

• Medlem af YFGC siden 1964. Efterfulgte i 2008 Yonggi Cho som leder. Cho havde haft denne position i 50 år.

• Lee har tidligere været præst i Los Angeles, Washington DC og Tokyo.

• Om søndagen fyldes Yoido Full Gospel Church, der har 12.000 siddepladser, syv gange.

• I 2010 talte Young Hoon Lee ved verdens-missionskonferencen i Skotland, hvor man fejrede 100-års-jubilæet for kirkelig mis-sion i nyere tid (Edinburgh-aftalen). Og han talte ved pinsekirkernes verdenskonference i Stockholm. I 2013 skal han være vært ved Kirkernes Verdensråds generalforsamling, som finder sted hvert syvende år.

• James Legget, tidligere formand for pinse-kirkernes verdensfællesskab (Pentecostal World Fellowship), siger, at det er helt tydeligt, at det globale, kirkelige lederskab i disse år rykker fra den vestlige verden (læs: USA) til Afrika, Asien og Sydamerika – noget, som missiologer i årevis har forudsagt, ville ske.

FAKTA Young Hoon Lee som global leder

- Korea er det eneste land i verden, som stadig er delt på denne måde, påpeger Lee.- Det er ikke lykkedes for politikerne at skabe for-soning, og jeg tror, at genforeningen kun kan ske gennem Kristi kærlighed, siger han.

Pas på manifestationerneDeres udsendte spurgte sydkoreaneren, som også har arbejdet som præst i USA, om den verdensom-spændende pinsebevægelses fremtid.- Pinsebevægelsen er vigtig. Gud bruger den for at vække og forny kirker. Men vi skal være forsigtige med manifestationerne, siger Lee.Lee mener, at det ikke er altid, man finder Jesus Kristus i manifestationer som for eksempel finder sted, når mennesker falder om på gulvet. Mirakler må aldrig blive vigtigere end budskabet om Jesus Kristus, pointerer han.- Når vi kun kan se en manifestation af et men-neske, er det farligt – for eksempel når mennesker falder. Hvad er sandheden om dette? Jeg er urolig. Mennesker vil have specielle oplevelser. Men hvad sker der egentlig? spørger Lee.Men mennesker har jo en oplevelse af at blive vel-signede? indvender deres udsendte.- Velsignede? Den sande velsignelse er helliggørel-se. Det centrale i helliggørelse er Jesus Kristus. Det er ham, vi skal ligne. Nogle gange tænker jeg: Hvor er Jesus? Mange præster begår fejl og falder på grund af hovmod. Det er et stort problem i mange kirker. Vi skal ransage os selv og vores kirker og organisationer grundigt. Det er kun Jesus Kristus, vi skal proklamere fra først til sidst. Kun Guds rige. I vores kirker skal det aldrig hedde noget med menneskenavne. Aldrig, siger Lee bestemt.

Fra splittelse til enhedEt stadigt tilbagevendende ord i Lees tale er enhed. Han har i sine år som præst set megen splittelse inden for den kristne verden. Der er 250 forskellige kristne trossamfund i Sydkorea, og sydkoreanske missionærer havner sågar i konflikter, når de mø-des ude i verden, fordi de tilhører forskellige kir-ker. Det er et problem, som Lee har taget alvorligt.- Jeg inviterede for nylig koreanske missionærer både i Indien og i Indonesien til en konference for at diskutere dette, fortæller Young Hoon Lee.Hans budskab til missionærerne er, at de skal for-ene sig omkring at bringe evangeliet ud. Alle har jo det samme mål og den samme Jesus.- Vi bør forene os omkring missionsarbejdet. Vi bør

diskutere vores metoder og alting. Vi bør dele alle vores informationer med hinanden, erklærer han.Lee siger, at han har gode relationer til andre kirkeledere i Sydkorea, og at han ønsker, at de kristne skal fokusere på Kristus og søge enhed.- Helligånden er enhedens ånd. Hvis vi var enige, ville vi kunne gøre så meget mere for at bringe evangeliet ud i verden, understreger han.

Kaj [email protected]

Oversættelse fra svensk: Britta Linde

Nogle gange tænker jeg: Hvor er Jesus? Mange præster begår fejl og falder på grund af hovmod. Det er et stort problem i mange kirkerYoung Hoon Lee

Foto: Kaj Aalto


K R O N I K

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cOm at være i sit es

Der er en passage i Jens Smærup Sørensens roman Mærkedage, som har gjort et dybt indtryk på mig og ud-fordret mig til igen at reflektere over, hvad dårlig autoritet og ledelse er, og hvad god autoritet og ledelse er. På side 114 i romanen møder vi Peder, der rejste hjemmefra som 19-årig:Han ville ud i verden, og bortset fra, at det for de fleste var ubegribelig tåbeligt – måske sådan helt at lade Bisgaard glide fra sig – så mente vist alle at kunne forstå, at det måtte være tøjlesløs lyst, der drev ham.På det punkt, i det mindste, tog de helt fejl. Peder ville helst være blevet hjemme. Både et halvt og et helt år efter, at han var rendt sin vej, længtes han tilbage, så det indimellem tog vejret fra ham.Men: Det havde været nødvendigt at komme af sted. Han kunne ikke blive ved med at være der for sin far… Peder kunne ikke skaffe plads til sig selv uden at skubbe ham til side, og det kunne ikke lade sig gøre…

At blive helbredt, retvendt og styrketDårlig autoritet og ledelse viser sig

i, at folk oplever sig skubbet ud af deres egen identitet, ikke kan ånde frit og ikke opøves i at mærke, hvad de selv synes, og hvad de brænder – og ikke brænder – for. God autoritet og ledelse viser sig i, at folk oplever sig bekræftet til at være dem, de grundlæggende er, og oplever sig frie og opmuntrede til at tænke selv og mærke efter, hvad de synes, og hvad de brænder – og ikke brænder for.Under dette syn ligger der et stykke vigtig teologi, nemlig en teologi om, at Gud har skabt ethvert menneske i sit eget billede. Gud har givet os vores liv. Det er vores eget liv, vi skal for-valte til hans ære, ikke andres. Vi er ikke skabt af ham til at være stikirenddrenge for andres forventnin-ger. Det er ikke Guds mening, at vores livsbekendelse skal være: Jeg lever ikke mere selv, men andres krav og forventninger lever i mig… (en for-tvivlet og forvrænget udgave af Ga-laterbrevet 2: 20). Den ægte kristne udgave lyder: Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig… Og det gør han vel at mærke ikke ved at skubbe os ud og tømme os for os selv – gøre os jeg-løse - men ved at

flytte ind i vores Gudsskabte person-lighed og indefra helbrede og retven-de os. Paulus beder ikke om, at vi må tømmes i vores indre menneske, men at vi må styrkes i vort indre menneske (Efeserbrevet 3: 16).

At blive hjemme uden at miste sig selvAt komme til at ligne Jesus mere er ikke at blive lavet om til en anden, men at Jesus i stadig højere grad fylder os og præger os, så vi mere og mere bliver os selv. På den måde fol-der Jesus’ liv og personlighed sig ud i utallige efterfølgeres vidt forskellige personligheder. Vores forskelligheder i ressourcer og begrænsninger er ikke fejl; de er meningen! I det trygge og ærlige fællesskab med Jesus genskabes vores sunde selvværd, som ellers ofte er trampet i stykker af konformitetens og den ydre korrektheds jernstøvler – der desværre også findes i kirkelige udga-ver. Han tager de krøllede og udviske-de selvbilleder bort fra vores nethinde og viser os vores originale selvbillede på ny. Han, som er den eneste, der ved, hvem vi virkelig er.

Det er i det ærlige fællesskab med vores skaber og frelser, at vores dybe-ste identitet bliver vitaliseret. Det er sammen med ham, vi kan komme til at være i vores es (fra latin: ESSE = at være).Det, jeg her har argumenteret for, indebærer den risiko, at det fører til usund individualisme, hvor jeget er verdens centrum. Men i et ærligt fællesskab med ham, som rettelig er universets elskende centrum, tror jeg på, at vi drages ind i en sund efter-følgelse. Ikke på grund af ydre kuethed, men på grund af indre kald. At skabe rum for denne bevægelse ind mod centrum og derfra ud i alle kroge af vores liv er målet for god autoritet og ledelse.Så Peder kan blive hjemme – uden at miste sig selv!

Gunni BjørstedPræst i Bethelkirken på [email protected]

Andres krav og forventninger kan skævvride en hel menneskeskæbne, men et trygt og ærligt fællesskab med Jesus kan genskabe sundhed i et selvværd, som ellers var trampet i stykker af konformitetens og den ydre korrektheds jernstøvler. Og så kommer man for alvor i sit es

Det er sammen med ham, vi kan komme til at være i vores es (fra latin: ESSE = at være)Gunni Bjørsted

Foto: Andrew Brigmond


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

Poul [email protected]

L E D E R

Det er sammen med ham, vi kan komme til at være i vores es (fra latin: ESSE = at være)Gunni Bjørsted

I slutningen af 1980’erne var der en gruppe kristne, som mente at have for-klaringen på, hvorfor visse sogne i Danmark havde en lav kirkegang. En kort-lægning af offerhøjene fra tiden før kristendommens indførelse viste, at der, hvor kirkerne lå på en sådan offerhøj, var kirkegangen minimal. Var svaret at rive kirken ned og flytte den over på den anden side af vejen? Tanken løb stille og roligt ud i sandet, og i dag er der mig bekendt ingen kirker, som har overvejelser i den retning.Det var en blindgyde.

I slutningen af 1990èrne led befolkningen i byen Cali i Columbia meget som følge af narkobaronernes bandeopgør. Hver dag var der ganske almindelige mennesker, som blev myrdet under disse kampe. Regeringen anede ikke, hvad de skulle gøre ved den stigende vold i byen.I denne vanskelige situation mødtes en gruppe præster og begyndte at bede sammen. Det blev begyndelsen til en forsoningsproces, som førte til store fæl-les bønnemøder på et stadion i byen. En af præsterne blev midt i processen myrdet af narkogangsterne, men intet kunne standse den fælleskirkelige for-bøn. De fortsatte, og pludselig stoppede myrderierne, da det lykkedes politiet at fange hovedmændene. Videoen Transformation beretter om miraklet i Cali i Columbia. Den åndelige medicin virkede. Resultatet var synligt for alle i byen. Dette var ikke nogen blindgyde.

I december kunne vi opleve en frikirkepræst i Nordjylland, som i ramme alvor på landsdækkende tv hævdede, at årsagen til en del af ulykkerne i december måned skulle findes i tilstedeværelsen af nisser. Derfor blev en af de nordjyske nisser hængt i galgen foran den lokale frikirke. Tror præsten virkelig, at hen-rettelsen af nisser vil minimere ulykkerne i december måned? Når kristne ledere angiver så spektakulære løsninger på ulykker, så rammer det ikke blot dem selv og deres egen troværdighed i det offentlige rum, men det giver også problemer for alle landets frikirker i deres missionsarbejde.

I samme julemåned var der masser af frivillige i danske frikirker, som knok-lede med at få julehjælp ud til de mest trængende i Danmark. Og den sociale uretfærdighed i Danmark blev endnu mere udstillet med oplysningerne om, at i december bliver der smidt madvarer ud for 1,5 milliarder kroner. Der er nok af ulykker og uretfærdigheder at tage fat på.

Vi kan alle påtage os et samfundsmæssigt og åndeligt ansvar i tiden – som ikke behøver at være så spekulativt og så specielt, at initiativet automatisk rydder tabloidavisernes forsider. Vi kan i det nye år opmuntre hinanden til virkelig at gøre en forskel i vores samfund.

Vi kan også påtage os et åndeligt ansvar for vores samfunds store problemer med for eksempel den stigende terrortrussel, når vi mødes til bøn i Evangelisk Alliances bedeuge i januar. Vi kan bede om beskyttelse af danske byer mod terror og bede om løsninger for andre store samfundsmæssige udfordringer i tiden. Og vi kan bede om fornyet visdom og nyt mod til at dele evangeliet med danskerne i det nye år.Gud hører altid bøn – og hvor der bedes, er der håb.

Dette er en ikke en blindgyde – men en farbar vej.

Blindgyder – eller farbare veje

Næste nummer af domino udkommer den 6. februar

Temaet er: Mission i Danmark

HJÆLP TIL FORFULGTE · EVANGELIET TIL ALLE

FORFULGTEKRISTNE.DK

DANSKEUROPAMISSION

I maj og juni

fra 1500 -

2700 pr. uge


K L U M M E

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k î i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Så er indskriv-ningen til 2011-12 i gang!


Nytåret fejres i Danmark og over det meste af verden som en markering af den romerske tidsregnings første måned – alt sammen nøje afstemt med så- og høsttider. Men hvorfor er januar egentlig den første måned? Hvorfor besid-der vi mennesker den maniske trang til at sætte nogen eller noget før nogen andre – som en slags rangordning? Jeg mener… kalenderåret er da om noget cyklisk i sin opbygning.

Jeg kan meget bedre forholde mig til, at man i mine bedsteforældres dage fejrede igennem, når høsten var i hus. Eller i dag, hvor man virkelig burde fejre, når Folketinget endelig tager på sommerferie, og man ikke længere behøver fedtes ind i politikernes spin og bortforklaringer i en dejlig forlænget sommer.

Det er jo nok sådan, at vi har brug for at nogle dage, der – selv om vejret stinker, og man burde mure sig inde med dårlig samvittighed over de tusind-vis af kalorier, festlighederne over fredens jul har givet anledning til at indta-ge - er vigtigere end andre. Og som med en urkraft af en anden verden formår at få os til at stresse op til endnu en festaften, bruge endnu flere penge på os selv og indtage endnu mere føde og drikke.

Blot for kollektivt at omvende os fra sviren og forbruget og tale om, at nu skal alting også være anderledes, mens vi proklamerer nytårsforsætter, vi kan torturere os med i den hellige askeses ukrænkelige navn! Her kan man da tale om spin og bortforklaringer, som selv politikerne må beundre som over-springshandlingernes ukronede højtid!

Godt Nytår!

Sigbjørn Sø[email protected]

Nytårsspin

Illustration: Peter Nielsen

Documents

domino januar 2011