for skoleåret 2018/19 Udskolingsundersøgelse · og fra skoleåret 2016/17 har de unge udfyldt spørgeskemaet elektronisk. Udskolingsrapporten fra sidste skole år 217/18 var ufuldstændig

Udskolingsundersøgelse 2018/19 Side 1 af 46

Udskolingsundersøgelsefor skoleåret 2018/19


Frederiksberg KommuneBørne- og UngelægenPeter Bangs Vej 262000 Frederiksberg

J.nr. 29.09.04-G01-5-19

Forsidefoto : Colourbox

August 2019


IndholdIndledning ..........................................................................................................................................6Baggrund ...........................................................................................................................................6Metode ...............................................................................................................................................6Baggrundsoplysninger om resultater .................................................................................................7Sammenfatning..................................................................................................................................8

Trivsel.............................................................................................................................................8Helbred & vaccinationer .................................................................................................................8Krop, fysisk form og fritidsaktiviteter...............................................................................................9Søvn .............................................................................................................................................10Morgenmad, frokost, aftensmad og sukkerholdige drikke............................................................10Rygning ........................................................................................................................................10Alkohol..........................................................................................................................................11Stoffer (hash, marihuana, pot eller skunk) ...................................................................................11Overvægt......................................................................................................................................11

Konklusion .......................................................................................................................................12Figur 1 – Hvordan har du det i skolen for siden ?.....................................................................13Figur 2 – Hvordan har du det derhjemme for tiden ?................................................................13Figur 3 – Hvordan har du det med vennerne/i fritiden ? ...........................................................15Figur 4 – Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det ? ...............................................................................................................................15Figur 5 – Har du nogle voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det ?....16Figur 6 – Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre ? ..................................................................16Figur 7 – Hvor ofte føler du, at du savner nogle at være sammen med ? ................................17Figur 8 – Hvor ofte føler du dig udenfor ?.................................................................................17Figur 9 – Føler du dig ensom ?.................................................................................................18Figur 10 – Er du glad for at gå i skole ?....................................................................................18Figur 11– Har du pjækket fra skole inden for den sidste måned ? ...........................................19Figur 12– Hvordan syntes du selv du klarer dig i skolen – rent fagligt ? ..................................19Figur 13 – Har du en idé om, hvad du gerne vil, når du er færdig med 9. eller 10. klasse ? ....20Figur 14 – Syntes du, at du har for meget at se til ?................................................................20Figur 15 – Er der sket noget alvorligt i dit liv inden for det sidste år ? ......................................21Figur 16 – Hvor tit har du haft hovedpine de sidste seks måneder ? .......................................21Figur 17 – Hvor tit har du haft andre smerter, f.eks. ondt i nakken eller ryggen ?....................22Figur 18 – Hvor tit har du være irritabel/i dårligt humør ? .........................................................22


Figur 19 – har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin, f.eks. hovedpinepiller ? .............................................................................................................23Figur 20 – Har du et handicap eller langvarig/kronisk sygdom ?..............................................23Figur 21 – Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV) ? ...........................................24Figur 22 – Har du fået din 12-års vaccine (MFR) ? ..................................................................24Figur 23 – Har en læge sagt du har astmatisk bronkitis/astma ?*.............................................25Figur 24 – Har en læge sagt, at du har allergi (f.eks. fødevarer, pollen, pelsdyr, kemiske stoffer) ?*...................................................................................................................................25Figur 25 – Har en læge sagt, at du har (Børne)eksem ?* .........................................................26Figur 26 – Hvordan syntes du, at din krop er ?.........................................................................26Figur 27 – Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet ?..................................27Figur 28 – Hvordan er din fysiske form ?..................................................................................27Figur 29 – Hvor tit dyrker du fitness/styrketræning eller går til aktivitet i en forening f.eks. spejder, teater, musik ? ...........................................................................................................28Figur 30 – Hvor tit arbejder du i et fritidsjob ?...........................................................................28Figur 31 – Hvor mange timers søvn får du aften/natten før en skoledag ? ..............................29Figur 32 – Hvor tit spiser du morgenmad før du skal i skole ? .................................................29Figur 33 – Hvor tit spiser du frokost, når du er i skole ?* ..........................................................30Figur 34 – Hvor tit spiser du aftensmad sammen med din familie ?* ........................................30Figur 35 – Hvor tit drikker du sodavand, saft eller kakao ?*......................................................31Figur 36 – Ryger du cigaretter ? ...............................................................................................31Figur 37 – Vil du gerne holde op med at ryge cigaretter ?*.......................................................32Figur 38 – Ryger du e-cigaretter ?............................................................................................32Figur 39 – Ryger du vandpipe ? ...............................................................................................33Figur 40 – Må du ryge for dine forældre ? ................................................................................33Figur 41 – Har du prøvet at drikke alkohol ?.............................................................................34Figur 42 – Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol (øl, breezer eller lignende) ? .......34Figur 43 – Har du nogensinde prøvet at være fuld ? ................................................................35Figur 44 – Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed ? ............................................................................................35Figur 45 – Må du drikke alkohol for dine forældre ?* ................................................................36Figur 46 – Vil du gerne drikke mindre end du gør ?*.................................................................36Figur 47 – Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk ? ...................37Figur 48 – Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk i løbet af de sidste 12 måneder ? .................................................................................................................37

Bilag 1 – Børne- og Ungelægens invitation til udskolingssamtalen .................................................38Bilag 2 – Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Kapitel 12.3 .................39


Bilag 3 – Tilbagemelding efter udskolingsundersøgelse..................................................................46


Indledning

Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2018/19 er en rapport, som bygger på samtale, en somatisk undersøgelse og udfyldelse af elektronisk spørgeskema for unge i Frederiksberg kommunes 9. klasser.Rapporten giver et billede af, hvordan unge på Frederiksberg trives på en række områder: i skolen, derhjemme, med venner og fritiden. Deres forhold til kroppen, sygdom, vacciner og brug af tobak, alkohol og stoffer, og giver os mulighed for at sammenligne Frederiksberg med resten af Danmark, og mulighed for at se om der er sket en ændring i adfærd hos de unge på Frederiksberg fra forrige skoleår.

I forhold til forrige år er det elektroniske spørgeskema udvidet med spørgsmål om søvn, flere spørgsmål om mad og måltider og astma og allergi.

Baggrund

Det følger af bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde alle børn i den undervisningspligtige alder 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved læge eller sundhedsplejerske.

I Frederiksberg kommune har man valgt at sundhedsplejersker tilknyttet den enkelte skole foretager indskolingsundersøgelsen, og børne- og ungelægen foretager udskolingsundersøgelser i alle 9. klasser.

Fra skoleåret 2016/17 har også privatskolerne fået tilbud om udskolingsundersøgelse. Siden skoleåret 2014/15 har de unge samtidigt med udskolingsundersøgelsen udfyldt et spørgeskema fra BørnUngeLiv.dk og fra skoleåret 2016/17 har de unge udfyldt spørgeskemaet elektronisk.

Udskolingsrapporten fra sidste skole år 217/18 var ufuldstændig dvs. én kommuneskole og samtlige 5 private skole ikke fik gennemført udskolingsundersøgelse som følge af, at børne- og ungelægen efter stillingsvakance tiltrådte 1. november 2017 og derfor kun havde fire måneder af skoleåret til at gennemføre . undersøgelsen.

I skoleåret 2018/19 har samtlige 9 kommunale skoler med 9. klasse samt 5 private skoler på Frederiksberg fået tilbudt og gennemført 9. klasse udskolingsundersøgelse.

Metode

En uge før udskolingsundersøgelsen starter på en skole sendes indbydelse1 ud til alle forældre og unge i 9. klasse via skolens intranet. Her er samtidigt linket til BørnUngeLiv.dk og de unge opfordres til at udfylde spørgeskemaet inden samtalen hos børne- og ungelægen.

Børne- og ungelægen er samtidigt ude på skolen i hver af klasserne, og kort præsenterer sig selv og fortælle, hvad udskolingsundersøgelsen går ud på.

Selve udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale, hvor de unge kommer enkeltvis eller, hvis den unge vælger det, sammen med en ven/veninde. Hvis den unge ønsker det, kan forældre inviteres med.

Det primære formål er, at gøre status sammen med den enkelte unge vedr. sundhed, trivsel og livsstil. At opspore somatisk sygdom, psykisk sygdom eller anden form for mistrivsel, som kræver rådgivning og yderligere indsats.

1 Se bilag 1, invitation til forældre og elever til udskolingsundersøgelsen


Den unge får målt højde og vægt, og vi snakker om kost, spisevaner og fysisk aktivitet. De får målt syn og hørelse, og børne- og ungelægen har en dialog med den unge om, hvordan de trives i bred forstand – fagligt i skolen, i familien, med venner og hvad de har af ønsker og planer for fremtiden.

Samtalen slutter med, en opsummering, og den unge får eventuelt sedler med hjem med anbefalinger om kontakt til egen læge, øjenlæge osv. Ved særlige problemstillinger kontakter børne- og ungelægen forældrene direkte efter aftale med den unge.

Det er 4. år, at de unge udfylder spørgeskema fra BørnUngeLiv.dk2

Udskolingsundersøgelsen 2018/19 benytter de samme spørgsmål som ved seneste udskolingsundersøgel-se, men udvidet med flere spørgsmål under ”mad og måltider” et nyt afsnit om astma og allergi og et om søvn.

Ved anvendelse af spørgeskema fra BørnUngeLiv er det muligt at sammenligne data fra Frederiksberg Kommune med data fra forrige år og data på landsplan.

Spørgsmålenes ordlyd er den samme som overskrifterne på figurerne. Ganske få data er ikke medtaget, som f.eks. hvilken måned den unge er født i.

For at data ikke skal kunne være personhenførbare, har BørnUngeLiv valgt, at der hvor datamængden er for lille, at sammenlægges flere svarkategorier og det vil fremgå under de enkelte figurer således: *Denne søjle er sammenlagt af flere svarkategorier, da der er under 3 besvarelser i nogle af svarmulighederne”.

Baggrundsoplysninger om resultater

Resultaterne sammenfattes i en række undergrupper og samlet i et tekstafsnit.

Efter tekstafsnittet følger data kronologisk med tydelig henvisning til relevant tekst. Rapporten omfatter alle kommunale skoler på Frederiksberg, som har 9. klasse. Den 10. kommunale

skole – Skolen på Grundvigsvej - har ingen 9. klasse. Rapporten omfatter 5 private skole på Frederiksberg, hvor Frederiksberg Friskole ikke har nogen 9.

klasse. På Prins Henrik skole har kun få elever deltaget 717 elever var på klasselisterne på de 14 skoler, da børne- og ungelægen undersøgte de unge.

Heraf har 701 unge udfyldt spørgeskemaet og deltaget i udskolingsundersøgelsen.Da kun 4 elever ud af 84 på Prins Henrik skole har svaret og deltaget i udskolingsundersøgelsen er besvarelser fra Prins Henriks skole trukket ud af den samlede opgørelse. Det betyder, at 743 elever har kunnet svare på spørgeskemaet, 697 har svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 97procent mod 91 procent i udskolingsundersøgelsen 2017/18

De unge som ikke har deltaget i udskolingsundersøgelsen har enten været syge, på ferie eller i praktikophold, da børne- og ungelægen var på skolen. Kun få har ikke ønsket at deltage samtalen og undersøgelsen.

De unge som deltog i spørgeskemaundersøgelsen fordelte sig med 48% drenge og 52% piger. Kun hvor der er tydelig kønsforskelle mellem besvarelserne er dette medtaget i børne- og

ungelægens kommentarer. På landsplan deltog 20.469 unge i 9. klasse i spørgeskemaundersøgelsen.

2 Ved at følge linket og klikke på grundskolen, er det muligt at få et kort overblik over hvad skolesundhed indeholder.


Sammenfatning

TrivselDe unge i 9. klasse trives overordnet godt, både derhjemme, i skolen og med vennerne.

94% har det rigtig godt eller rimeligt godt i skolen, 94% på landsplan, 93% 2017/18 (figur 1) 95% har det godt eller rimeligt godt derhjemme, 96% på landsplan, 97% 2017/18 (figur 2) 97% har det godt eller rimeligt godt med vennerne, 96% på landsplan, 97% 2017/18 (figur 3).

Langt de fleste unge har venner eller voksne, som de kan snakke med, når noget er svært: 98% har én eller flere venner de kan snakke med, 99% på landsplan, 97% 2017/18 (figur 4). 95% har en voksen at tale med, 96% på landsplan, 94% 2017/18 (figur 5).

Men over en 1/3 af de unge føler sig isoleret fra andre og savner nogen at være sammen med. 1/4 føler sig udenfor. 1/3 føler sig ensomme. På alle områderne her, føler pigerne sig mest ramt.

40% føler sig en gang imellem eller ofte isoleret fra andre, næsten halvdelen af pigerne (♀48%), 33% på landsplan, 38% i 2017/18 (figur 6).

36% savner en gang i mellem eller ofte nogen at være sammen med (♀44%), 36% på landsplan, 36% i 2017/18 (figur 7).

26% føler sig en gang imellem eller ofte udenfor (♀31%), 31% på landsplan, 25% i 2017/18 (figur 8). 32% føler sig somme tider, tit eller meget tit ensomme (♀40%), 25% på landsplan,28% i 2017/18

(figur 9).

Flertallet af de unge er glade for at gå i skole, og vi ser et stort fald i de elever som har pjækket fra skole den sidste måned sammenlignet 2017/18.

94% er altid, for det meste eller nogle gange glade for at gå i skole, 93% på landsplan, 91% 2016/17 (figur 10).

78% har ikke pjækket fra skole den sidste måned, 87% på landsplan, 62% 2017/18 (figur 11).

Kun ganske få af de unge synes ikke, at de klarer sig godt i skolen fagligt. Næsten alle har en ide om, hvad de vil efter 9. eller 10. klasse. Det er markant flere end på landsplan.

2,3% synes ikke de klarer sig så godt i de fleste fag, 5,0% på landsplan, 4,5% 2017/18 (figur 12).

88% har en ide om, hvad de gerne vil efter 9./10. klasse, 76% på landsplan, 91% 2016/17 (figur 13).

Flertallet af de unge synes, at de har for meget at se til, og næsten 1/3 har oplevet noget alvorligt i deres liv det seneste år.

89% synes at de sommetider, tit eller altid har for meget at se til, 84% på landsplan, 91% 2017/18 (figur 14).

30% har oplevet noget alvorligt i deres liv inden for det sidste år (♀34%), 28% på landsplan, 26% 2017/18 (figur 15).

Helbred & vaccinationerOver 1/4 af de unge har haft hovedpine og/eller ondt i nakke eller ryg over de sidste 6 måneder. Væsentlig flere piger end drenge på Frederiksberg lider ofte af hovedpine og nakke/ryg smerter.

27% har haft hovedpine næsten hver dag, mere end én gang om ugen eller næsten hver uge (♀35%), 27% på landsplan, 28% i 2017/18 (figur 16).

29% har haft andre smerter f. eks. ondt i nakken eller ryggen næsten hver dag, mere end én gang om ugen eller næsten hver uge (♀37%), 33% på landsplan, 34% i 2016/17 (figur 17).

Næsten halvdelen af de unge har været irritabel/i dårligt humør de sidste 6 måneder. Det er væsentlig flere på Frederiksberg end resten af landet. Flest piger, næsten 60% er ramt.


49% har været irritabel/ i dårligt humør næsten hver dag, mere end én gang om ugen eller næsten hver uge over de sidste 6 måneder (♀59%), 38% på landsplan, 51% i 2017/18 (figur 18).

Lidt over 1/3 af de unge har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Næsten 1/2 af pigerne har gjort det. En del af forklaringen på at flere piger end drenge bruger smertestillende er, at en del piger tager smertestillende i forbindelse med menstruationssmerter (figur 19).

Under 10% af de unge svarer ja til, at de har et handicap eller langvarig/kronisk sygdom. De samme tal på landsplan og i 2016/17 (figur 20).

80% af de unge piger har fået vaccine mod livmoderhalskræft (HPV). det er flere end på landsplan 74%, og en flot stigning fra 2017/1 fra 73%. Kun én enkelt dreng fortalte til udskolingsundersøgelsen at han var vaccineret mod HPV (figur 21).

78% af de unge husker, at de har fået 12 års MFR, 68% på landsplan og 76% i 2017/18. Flest piger husker om de har fået MFR – det hænger nok sammen med, at de også samtidigt har fået HVP-vaccinen (♀87%) (figur 22).

De unge som ikke er vaccineret eller, som er i tvivl, oplyses om fordele ved vaccinen, hvad de enkelte vacciner beskytter mod, og hvordan man bliver vaccineret. De opfodres til at tage en snak med deres forældre, og opfordres til at kontakte egen læge m.h.p. vaccinationsstatus og eventuelt få de manglende vaccinationer.

Pigerne som ikke har fået HPV-vaccine, og som giver tilladelse til børne- og ungelægen kontakter deres forældre (flertallet), får tilsendt en mail på skoleintra til både den unge og forældrene, hvor børne- og ungelægen fortæller om HPV-vaccinen og opfordrer til de bliver vaccineret.

9,4% svarer at en læge har sagt at de har astma, ens med landsplan 9,8%, ikke medtaget i 2017/18 (figur 23).

23% svarer at en læge har sagt at de har allergi, ens med landsplan 23%, ikke medtaget i 2017/18 (figur 24).

9,8% svarer at en læge har sagt at de har (Børne)eksem, lidt flere piger (♀13%), ens med landsplan 7,6%, ikke medtaget i 2017/18 (figur 25).

Krop, fysisk form og fritidsaktiviteterNæsten halvdelen af de unge piger i 9. klasse synes, at deres krop er for tynd eller for tyk. Det er flere end drengene (♀45%), samlet 40%, det samme som på landsplan, 43% i 2016/17 (figur 26).Hvis vi ser på de faktiske tal fra vejning i forbindelse med undersøgelsen er 86% normalvægtige (83% sidste år) – ens for piger og drenge.Børne- og ungelægen gør meget ud af, at snakke med de unge om kropsidealer og får mange spørgsmål om vægt, højde, træning og kost, som bunder i, hvad de har læst på nettet og hørt i fitnesscentret. Mange af disse spørgsmål er meget langt fra, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler og nogle sågar direkte skadelige.Børne- og ungelægen har bl.a. lavet et lille skriv om proteintilskud – fakta eller fake, som udleveres til dem som ønsker det.

Kun 7% af de unge i 9. klasse bevæger sig mindre end én gang om ugen eller sjældnere, så de bliver svedige eller forpustede. Lidt flere piger 9%. På landsplan 5% og uændret fra 2016/17 8% (figur 27).

De fleste af de unge er tilfredse med deres fysiske form, ens med landsplan og lidt flere end i 2017/18 89% synes deres fysiske form er rigtig god, god eller nogenlunde (♀85%), 89% på landsplan, 86% i

2017/18 (figur 28).

14% af de unge går ikke til noget i fritiden, 16% på landsplan og 13% i 2016/17 (figur 29).Knap halvdelen af de unge har et fritidsjob 44%, på landsplan 43%, 49% i 2017/18 (figur 30).


SøvnDe unge spørges til hvornår de går i seng og hvornår de står op, når de skal i skole.63% af de unge i 9. klasse får mellem 8- 10 timers søvn hver dag op til en skoledag, 64% på landsplan, ikke medtaget i 2017/18 (figur 31)Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 13-18 år sover gennemsnitlig 8-10 timer pr nat.

Morgenmad, frokost, aftensmad og sukkerholdige drikkeFlere af de unge spiser morgenmad hver dag end sidste år. Det det samme på landsplan. 67% spiser morgenmad hver dag, 68% på landsplan og 59% i 2017/18 (figur 32).

Når børne- og ungelægen spørger ind til hvorfor de ikke spiser morgenmad, er det enten, fordi de ikke er sultne om morgenen eller ikke har tid. Børne- og ungelægen gør meget ud at fortælle vigtigheden af, at både krop og hjerne får tilført energi fra morgenstunden.

De fleste spiser frokost på en skoledag, enten madpakke, køber på eller uden for skolen eller går hjem og spiser.2,2% spiser ikke frokost på en skoledag, 2,5% på landsplan og 5 % i 2016/17 (figur 33, spørgsmålet var stillet lidt anderledes sidste år hvorfor tallene fra sidste år ikke fremgår af tabellen).

Enkelte unge spiser sjældent aftensmad med deres familie4,2% spiser kun aftensmad med deres familie fra 1 dag om ugen til sjældent eller aldrig, 3,6% på landsplan, ikke medtaget i 2017/18 (figur 34).

De unger drikker en del sukkerholdige drikke i løbet af en uge46% drikker sodavand, saft eller kakao fra 2-4 gange pr uge til hver dag, lidt mindre hos pigerne (♀36%), væsentlige mere på landsplan 59%, ikke medtaget i 2017/18 (figur 35).

RygningFlere ryger i 9. klasse på Frederiksberg end i resten af landet, men heldigvis er tallet faldet fra 2016/17 – ja næsten halveret, og overraskende er faldet størst hos pigerne, som nu ryger mindre end drenge. Antallet af dem som ryger e-cigarretter steget ganske lidt og dem som ryger vandpibe er faldet.

Endnu færre end sidste år må ryge for deres forældre

Når børne- og ungelægen spørger ind til, hvorfor de ryger, er svaret ofte, at det gør resten af vennegruppen, og at det er hyggeligt. Samtidigt tror de fleste, at de let kan stoppe, hvis de har lyst. En del har planer om at starte på efterskole, og på efterskolerne må man ikke ryge. De tror, at de kan stoppe dagen før, de starter på efterskolen uden problemer. Børne- og ungelægen snakker med alle rygerne om, at rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af sygdom og død. De tilbydes henvisning til at få hjælp med at stoppe rygning eller hjælper med at lægge en plan til, hvordan de selv kan stoppe før f.eks. start på efterskole.Børne- og ungelægen har haft enkelte forløb, hvor en ung ønskede at stoppe med at ryge. De blev introduceret til app på mobiltelefon, Xhale og fik opfølgende samtale(r) hos børne- og ungelægen – succes rate 50%.

8,2% ryger cigaretter hver dag, hver uge eller sjældnere end hver uge (♀6,1%), 2,7% på landsplan, 15,6% i 2017/18 (figur 36).

33% har intet ønske om at stoppe med at ryge, 22% på landsplan, ikke medtaget i 2017/18 (figur 37).

3,7% ryger e-cigaretter hver dag, hver uge eller sjældnere end hver uge, 1,9% på landsplan, 1,9% i 2017/18 (figur 38).

3,2% ryger vandpibe hver dag, hver uge eller sjældnere end hver uge, 1,8% på landsplan, 7,9% i 2016/17 (figur 39).

3,4% må ryge for deres forældre, 3,3% på landsplan, 7,9% i 2017/18 (figur 40).


AlkoholGenerelt drikker de unge i 9. klasse på Frederiksberg mere. Flere har prøvet at være fulde, og flere overholder ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger om at stoppe før den 5. genstand end det ses på landsplan.

De unge ser det ikke som noget problem, at de drikker, at de bliver fulde, og at de drikker ofte og meget. Det er social acceptabelt.

Børne- og ungelægen snakker med dem om måder til at stoppe rusdrikkeriet og i det hele taget til at drikke mindre, men er ikke sikker på, at det har den store effekt. Som læge er det ikke muligt, i en kort samtale ændre, at det er bredt socialt accepteret, at unge mange unge drikker ofte og meget.

Børne- og ungelægen vurderer, at det i høj grad er forældrene der skal etableres en dialog med om at udskyde alkoholdebut og begrænse alkoholindtaget hos de unge med klare grænser f. eks på klasseplan.Både internationale og danske undersøgelser viser, at der hvor forældre har regler for alkoholindtag hos de unge, drikker de unge mindre end dem uden regler3

Lidt under 1/4 af de unge på Frederiksberg har aldrig prøvet at drikke alkohol. Det er specielt ikke etnisk danske, som aldrig har drukket alkohol. Det er dog færre end på landsplan (figur 41)

Af dem som har prøvet at drikke alkohol drikker 12% alkohol 2-3 gange om ugen og det er flere end de 4,4 procent på landsplan. Det er et fald på 2 procentpoint fra 2016/2017 til 2017/2018 (figur 42).

Af dem som har prøvet at drikke alkohol, har 67% har prøvet at være fulde, 44% på landsplan, 70% i 2017/18 (figur 43).

Det svarer til at 54% af hele 9. årgang for skoleåret 2018-19 har prøvet at være fulde.

Af dem som har prøvet at drikke alkohol overholdt 58,3% ikke sundhedsstyrelsens anbefaling om at stoppe før 5. genstand mellem 1 til 10 gange inden for de sidste 30 dage, 38,4% på landsplan og 58,6% i 2017/18 (figur 44).

58% må drikke alkohol for deres forældre, trods flertallet er under 16 år, 40% på landsplan, ikke medtaget i 2017/18 (figur 45).

Af dem som har prøvet at drikke alkohol siger 68% nej til om de vil drikke mindre end de gør 66% på landsplan, ikke medtaget i 2017/18 (figur 46).

Stoffer (hash, marihuana, pot eller skunk)Flere unge i 9. klasse på Frederiksberg har prøvet at ryge hash end i resten af landet, men der ses et pænt fald fra 2017/18. Meget tyder på, at de fleste blot har prøvet det få gange og ikke ønsker at prøve det igen. Det er, hvad de fortæller børne- og ungelægen , når der spørges ind til det.

9,8% har prøvet at hash, marihuana, pot eller skunk, 4,8% på landsplan, 16% i 2017/18 (figur 47) Af disse har 64% kun røget 0-2 gange inden for de seneste 12 måneder, 61,2% på landsplan og

62% i 2017/18 (figur 48).

OvervægtAlle de unge tilbydes vejning ved udskolingsundersøgelsen. De er fulgt med vægt og højde siden indskolingen, og børn med overvægt har fået tilbudt hjælp både til familien og til barnet i tværfagligt samtaleforløb med sundhedsplejerske og diætist og/eller Jump4fun.

3 https://samf.ku.dk/boern-og-unges-trivsel/nyheder/alkoholvaner-dannes-i-15-aars-alderen/Unge-alkohol-og-stoffer_Jarvinen_2018.pdf s. 75 - 87

https://samf.ku.dk/boern-og-unges-trivsel/nyheder/alkoholvaner-dannes-i-15-aars-alderen/Unge-alkohol-og-stoffer_Jarvinen_2018.pdf


Enkelte af de unge ønsker ikke at blive vejet enten pga. over- eller undervægt og flere, specielt piger har i første omgang sagt nej til udskolingsundersøgelsen men efter, at børne- og ungelægen så har tilbudt dem undersøgelsen uden vejning, har de været med.

Det er vigtigt at tilføje, at en del af de unge er meget muskuløse, og derfor falsk kan tælle med som overvægtige.15 unge (2,3%)er svært overvægtige (BMI≥30)70 unge (10,8%) er overvægtige (BMI≥25)7 unge (1,1%) er undervægtige (ligger under 3% percentil i forhold til den forventede).Unge på Frederiksberg er både mindre overvægtige og mindre svært overvægtige end landsgennemsnittet hvis vi sammenligner med de 16-24 årige i Den nationale sundhedsprofil 20174 (♂overvægt 21,1%, svær overvægt 6,6%, ♀overvægt 15,9%, svær overvægt 8,1%)

KonklusionUnge i 9. klasse på Frederiksberg trives overordnet godt. Der er dog fortsat tre områder, hvor vi bør være bekymrede: ensomme og isolerede unge, rygning og indtagelse af alkohol.Både Den nationale Sundhedsprofil 2017 og Sundhedsprofil fra Region Hovedstaden 2017 viser den samme tendens.

Fra 2010-2013 og yderligere til 2017 har vi på landsplan set en stigning af andel med dårligt mentalt helbred hos de yngste aldersgrupper (16-24 år) både blandt de unge mænd 12,9% og kvinder 23,8%

For kvinder i den yngste aldersgruppe (16-24 år), er andelen med dårligt mentalt helbred steget med 8 procentpoint siden 2010, mens andelen blandt mænd i samme aldersgruppe med dårligt mentalt helbred er steget med 4,6 procentpoint siden 20105.

I nogle klasser henviser børne- og ungelægen 1-2 elever til Fællesrådgivningens åbne anonyme rådgivning. Hun er ikke i tvivl om, at dette tilbud kan hjælpe de unge på et tidligt tidspunkt så deres symptomer på angst, ensomhed og mindre psykisk mistrivsel kan afhjælpes, så det ikke udvikler sig til depression og egentlig psykisk sygdom.

Gennem de seneste årtier har andelen af rygere være faldende i Danmark, men i perioden 2013 til 2017 er der på landsplan indtrådt en stigning i de yngste aldersgrupper, som ryger dagligt, mens der fortsat er indtrådt et fald i de ældste aldersgrupper både blandt mænd og kvinder6. Det er glædeligt, at vi har set et fald i rygning – næsten en halvering - hos vores unge i 9. klasse på Frederiksberg.Vi ved, at tidlig rygedebut fører til øget nikotinafhængighed, stor risiko for at blive dagligryger som voksen samt øget risiko for fysisk sygdom og for tidlig død7. Det derfor særdeles vigtigt, at vi fastholder det fald vi har set i år, således at der fortsat er færre unge der begynder at ryge på Frederiksberg.

Det er svært at sammenligne med resultaterne i Den Nationale Sundhedsprofil og Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden med de unges omgang med alkohol i 9. klasse på Frederiksberg. De drikker mere, flere har prøvet at være fulde, de har et øget rusdrikkeri, og de ser det ikke som et problem. Samtidigt ved de overraskende lidt om alkohols skadevirkninger, og hvordan man kan drikke alkohol og samtidigt overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger og grænser. Børne- og ungelægen vurderer det som et stort problem at næsten 60% af de unge må drikke for deres forældre trods de fleste er under 16 år. I de klasser hvor forældrene har lavet fælles aftaler om de unges alkoholindtag, drikker de unge væsentlig mindre end de øvrige klasser. Det er børne- og ungelægens vurdering, at skolen skal have fat i forældrene og sammen med dem og de unge, lære vores unge at omgå alkohol med større omtanke.

Afsluttende bemærker børne- og ungelægen, at de unge har taget rigtig godt i mod hende som børne- og ungelæge. Langt de fleste har taget imod tilbuddet om udskolingssamtale og undersøgelse. De unge har fortalt og svaret på spørgsmål – ofte meget direkte og uden noget filter. Mange har stillet spørgsmål, som de

4 Den nationale sundhedsprofil tabel 4.5.3 og figur 4.5.1 andel moderat eller svær overvægt (BMI≥25).5 Den nationale sundhedsprofil tabel og figur 2.2.2 dårligt mentalt helbred6 Den nationale sundhedsprofil figur 4.1.1 andel, der ryger dagligt.7 Forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Hvad virker.


tydeligt har grublet over i en tid. Der er ikke i tvivl om, at samtalerne har givet svar på spørgsmål om alt fra bumser på ryggen til risikoadfærd, og rykket en del unge hen mod en mere hensigtsmæssig sundhedsadfærd.

Fra slutningen af sidste skoleår udvidede børne- og ungelægen udskolingsundersøgelsen i 9. klasse med at tilbyde op følgende samtale(r) til enkelte unge med ikke komplekse problemer og som er motiveret. Det har f.eks. været ønsket om rygestop, ønsket om at fastholde vægttab og øget træning. Det har drejet sig om under 5% af de unge.

Figur 1 – Hvordan har du det i skolen for siden ?

37

56

5.61

38

56

5.90.7

33

60

6.9 0.8

Jeg har det rigtig godt Jeg har det rimeligt godt Jeg har det ikke så godt Jeg har det slet ikke godt0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=408) 2018/19 (N=698) Hele Landet 2018/19 (N=19.776)

Proc

ent

Figur 2 – Hvordan har du det derhjemme for tiden ?


61

36

2.5 0.5

57

38

4.30.6

51

42

5.91.1


10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=402) 2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=19.651)

Proc

ent


Figur 3 – Hvordan har du det med vennerne/i fritiden ?

62

35

3 0.3

65

32

2.7 0

67

30

2.7 0.4


10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=400) 2018/19 (N=698) Hele Landet 2018/19 (N=19.638)

Proc

ent

Figur 4 – Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det ?

82

152.9

84

141.6

82

143.4

Ja, flere Ja, en enkelt Nej, Ingen0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=411) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=19.262)

Proc

ent


Figur 5 – Har du nogle voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det ?

76

18

6.1

76

19

4.6

72

23

5Ja, flere Ja, en enkelt Nej, ingen

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=697) Hele Landet 2018/19 (N=19.767)

Proc

ent

Figur 6 – Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre ?

62

33

4.6

60

34

5.5

67

29

3.9Sjældent En gang imellem Ofte

0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=9.484)

Proc

ent


Figur 7 – Hvor ofte føler du, at du savner nogle at være sammen med ?

63

30

6.1

64

31

5.6

64

31

5.1

Sjældent En gang imellem Ofte0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=12.229)

Proc

ent

Figur 8 – Hvor ofte føler du dig udenfor ?

75

22

3.2

74

23

3.3

76

21

3.2

Sjældent En gang imellem Ofte0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=409) 2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=9.749)

Proc

ent


Figur 9 – Føler du dig ensom ?

72

25

2.7 0.5

68

29

2.7 0.4

75

22

2.5 0.5

Nej Ja, af og til Ja, tit Ja, meget tit0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=409) 2018/19 (N=698) Hele Landet 2018/19 (N=18.579)

Proc

ent

Figur 10 – Er du glad for at gå i skole ?

12

54

25

7.9 0.5

15

61

18

4.71.3

18

58

17

4.91.5

Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogle gange Nej, kun sjældent Nej, aldrig0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=403) 2018/19 (N=695) Hele Landet 2018/19 (N=18.633)

Proc

ent


Figur 11– Har du pjækket fra skole inden for den sidste måned ?

24

8.9 0.7 0.7

78

14

6.81.6 0.6 0

6.6 4.4

1 0.3 0.3

Nej Ja, nogle få timer Ja, 1-2 dage Ja, 3-5 dage Ja, 6-8 dage Ja, mere end 10 dage

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=695) Hele Landet 2018/19 (N=17.795)

Proc

ent

Figur 12– Hvordan syntes du selv du klarer dig i skolen – rent fagligt ?

41

30

1.2

27

39

30

2.3

0.7

33

29

5 1.6

Det er forskelligt fra fag til fag

Jeg klarer mig rigtig godt i de fleste fag

Jeg klarer mig nogenlunde i de

fleste fag

Jeg klarer mig ikke så godt i de fleste

fag

Ved ikke0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=695) Hele Landet 2018/19 (N=14.223)

Proc

ent


Figur 13 – Har du en idé om, hvad du gerne vil, når du er færdig med 9. eller 10. klasse ?

9.4

88

12

24

Ja Nej0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=693) Hele Landet 2018/19 (N=16.810)

Proc

ent

Figur 14 – Syntes du, at du har for meget at se til ?

55

26

11

59

26

4.3

60

19

4.7Sjældent eller aldrig Sommetider Ja, tit Ja, altid

0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=697) Hele Landet 2018/19 (N=14.232)

Proc

ent


Figur 15 – Er der sket noget alvorligt i dit liv inden for det sidste år ?

74

30

70 72

Ja Nej0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=14.292)

Proc

ent

Figur 16 – Hvor tit har du haft hovedpine de sidste seks måneder ?

11

15

26

47

2.7

9.8

14

29

44

12

25

48

Næsten hver dag Mere end en gang om ugen

Næsten hver uge Næsten hver måned Sjældent eller aldrig0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2017/18 (N=405) 2018/19 (N=697) Hele Landet 2018/19 (N=16.465)

Proc

ent


Figur 17 – Hvor tit har du haft andre smerter, f.eks. ondt i nakken eller ryggen ?

13 14

30

36

5

10

15

31

40

13

27

41



5

10

15

20

25

30

35

40

45

2017/18 (N=400) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=18.335)

Proc

ent

Figur 18 – Hvor tit har du være irritabel/i dårligt humør ?

20

26

30

20

5.3

19

24

32

1919

3230



5

10

15

20

25

30

35

2017/18 (N=400) 2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=17.659)

Proc

ent


Figur 19 – har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin, f.eks. hovedpinepiller ?

56

6.9

39

57

3.8 5.5

Ja Nej Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=403) 2018/19 (N=693) Hele Landet 2018/19 (N=18.585)

Proc

ent

Figur 20 – Har du et handicap eller langvarig/kronisk sygdom ?

86

6.78.3

84

7.3 7.6

Ja Nej Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=401) 2018/19 (N=697) Hele Landet 2018/19 (N=12.561)

Proc

ent


Figur 21 – Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV) ?

1610

80

14

5.89.3

Ja Nej Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=188) 2018/19 (N=359) Hele Landet 2018/19 (N=9.024)

Proc

ent

Figur 22 – Har du fået din 12-års vaccine (MFR) ?

3.2

21

78

3.2

26

Ja Nej Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=12.709)

Proc

ent


Figur 23 – Har en læge sagt du har astmatisk bronkitis/astma ?*

91

9.4

Nej Ja0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=13.741)

Proc

ent

* Spørgsmålet indgik ikke i udskolingsundersøgelsen 2017/18

Figur 24 – Har en læge sagt, at du har allergi (f.eks. fødevarer, pollen, pelsdyr, kemiske stoffer) ?*

77

23

Ja Nej0

10

20

30

40

50

60

70

80

2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=13.186)

Proc

ent



Figur 25 – Har en læge sagt, at du har (Børne)eksem ?*

90

9.8

Ja Nej0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2018/19 (N=692) Hele Landet 2018/19 (N=12.033)

Proc

ent


Figur 26 – Hvordan syntes du, at din krop er ?

15

58

23

2.90.7

14

24

1.2

57

26

3.9Alt for tynd Lidt for tynd Passende Lidt for tyk Alt for tyk

0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=19.540)

Proc

ent


Figur 27 – Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet ?

41

10

5.9

2.2

14

28

11

4.42.1

36

8.1

3.42

Hver dag/flere gange om dagen

Næsten hver dag Et par gange om ugen

En gang om ugen Mindre end én gang om ugen

Aldrig/meget sjældent

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2017/18 (N=410) 2018/19 (N=698) Hele Landet 2018/19 (N=18.493)

Proc

ent

Figur 28 – Hvordan er din fysiske form ?

3.2

21

78

3.2

26

Ja Nej Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=12.709)

Proc

ent


Figur 29 – Hvor tit dyrker du fitness/styrketræning eller går til aktivitet i en forening f.eks. spejder, teater, musik ?

46

139.6

16

46

7.4

1414

4.7

16

Næsten hver dag/hver dag

2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden

Sjældent eller aldrig0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2017/18 (N=405) 2018/19 (N=693) Hele Landet 2018/19 (N=18.619)

Proc

ent

Figur 30 – Hvor tit arbejder du i et fritidsjob ?

26

16

61.2

18

7

56

14

6.7

57

Næsten hver dag/hver dag

2-5 gange om ugen En gang om ugen 1-3 gange om måneden

Sjældent eller aldrig0

10

20

30

40

50

60

2017/18 (N=397) 2018/19 (N=686) Hele Landet 2018/19 (N=18.165)

Proc

ent


Figur 31 – Hvor mange timers søvn får du aften/natten før en skoledag ?

1.4

30.2

2.9

64.3

10

Under 6 timer 6-8 timer 8 timer eller derover Uoplyst0

10

20

30

40

50

60

70

2018/19 (N=701) Hele Landet 2018/19 (N=20.469)

Proc

ent

Figur 32 – Hvor tit spiser du morgenmad før du skal i skole ?

59

13 11

1714

117.8

13

Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent eller aldrig0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=19.717)

Proc

ent


Figur 33 – Hvor tit spiser du frokost, når du er i skole ?*

19

2.25.1 3.9

Hver dag 3-4 dage om ugen 1-2 dage om ugen Sjældent eller aldrig0

10

20

30

40

50

60

70

80

2018/19 (N=693) Hele Landet 2018/19 (N=18.317)

Proc

ent


Figur 34 – Hvor tit spiser du aftensmad sammen med din familie ?*

35

2 2.2

13

1.7 1.9

Hver dag 5-6 dage om ugen 2-4 dage om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig0

10

20

30

40

50

60

2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=17.721)

Proc

ent



Figur 35 – Hvor tit drikker du sodavand, saft eller kakao ?*

20

3336

5.3 5.3

26

42

10

Sjældent eller aldrig 1 dag om ugen 2-4 dage om ugen 5-6 dage om ugen Hver dag0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2018/19 (N=695) Hele Landet 2018/19 (N=13.404)

Proc

ent


Figur 36 – Ryger du cigaretter ?

62

193.2 4

6.2

193.2 2.61 0.7 0.8 1.2

Nej Nej, men jeg har prøvet

Nej, men jeg har tidligere røget

jævnligt

Ja, sjældnere end hver uge

Ja, ikke hver dag, men hver uge

Ja hver dag0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017/18 (N=405) 2018/19 (N=694) Hele Landet 2018/19 (N=19.649)

Proc

ent


Figur 37 – Vil du gerne holde op med at ryge cigaretter ?*

3133

48

Ja Nej Ved ikke0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

2018/19 (N=55) Hele Landet 2018/19 (N=364)

Proc

ent


Figur 38 – Ryger du e-cigaretter ?

71

25

2 1.2 018

1.4 0.60.9 0.9 0.6 0.4



jævnligt



Ja hver dag0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=406) 2018/19 (N=697) Hele Landet 2018/19 (N=18.370)

Proc

ent


Figur 39 – Ryger du vandpipe ?

72

200.5

6.4111 2.3 00.4 1.4 0.4 0.1



jævnligt



Ja hver dag0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017/18 (N=405) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=18.178)

Proc

ent

Figur 40 – Må du ryge for dine forældre ?

7.9

71

4.9 16

80

141.6 9.9

Ja Nej, men jeg har tidligere røget jævnligt

Mine forældre er uenige Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2017/18 (N=406) 2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=18.156)

Proc

ent


Figur 41 – Har du prøvet at drikke alkohol ?

23

77 77

Nej Ja0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=405) 2018/19 (N=697) Hele Landet 2018/19 (N=18.825)

Proc

ent

Figur 42 – Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol (øl, breezer eller lignende) ?

13

23

17

33

14

0

19

39

12

0.6

16

24

4.4

Aldrig Sjældnere end 1 gang om måneden

Højest 1 gang om måneden

2-4 gange om måneden

2-3 gange om ugen

4 gange om ugen eller oftere

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

2017/18 (N=312) 2018/19 (N=535) Hele Landet 2018/19 (N=12.651)

Proc

ent


Figur 43 – Har du nogensinde prøvet at være fuld ?

30

7067

Nej Ja0

10

20

30

40

50

60

70

80

2017/18 (N=288) 2018/19 (N=493) Hele Landet 2018/19 (N=9.957)

Proc

ent

Figur 44 – Tænk tilbage på de sidste 30 dage. Hvor mange gange har du drukket 5 eller flere genstande ved samme lejlighed ?

42

2016 17

0.7

24

11

4.11.210

7 1.6 0.8

Ingen 1 gang 2 gange 3-5 gange 6-9 gange 10 eller flere gange

0

10

20

30

40

50

60

70

2017/18 (N=288) 2018/19 (N=491) Hele Landet 2018/19 (N=9.960)

Proc

ent


Figur 45 – Må du drikke alkohol for dine forældre ?*

17 17

5.6

20

Ja Nej Mine forældre er uenige Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

2018/19 (N=696) Hele Landet 2018/19 (N=18.524)

Proc

ent


Figur 46 – Vil du gerne drikke mindre end du gør ?*

68

2831

Ja Nej Ved ikke0

10

20

30

40

50

60

70

80

2018/19 (N=493) Hele Landet 2018/19 (N=5.916)

Proc

ent



Figur 47 – Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk ?

84

169.8

Nej Ja0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017/18 (N=404) 2018/19 (N=695) Hele Landet 2018/19 (N=17.965)

Proc

ent

Figur 48 – Hvor mange gange har du røget hash, marihuana, pot eller skunk i løbet af de sidste 12 måneder ?

11

51

22

9.3 7.7

52

26.2

4.6 4.6

20.9

10.37.1

0 gange 1-2 gange 3-9 gange 10-39 gange 40 eller flere gange0

10

20

30

40

50

60

2017/18 (N=65) 2018/19 (N=65) Hele Landet 2018/19 (N=468)

Proc

ent


Bilag 1 – Børne- og Ungelægens invitation til udskolingssamtalen


Bilag 2 – Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Kapitel 12.3








Bilag 3 – Tilbagemelding efter udskolingsundersøgelse

Documents

for skoleåret 2018/19 Udskolingsundersøgelse · og fra skoleåret 2016/17 har de unge udfyldt spørgeskemaet elektronisk. Udskolingsrapporten fra sidste skole år 217/18 var ufuldstændig