32
Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 1 HÅNDVÆRKET Udgivelse nr. 1 – april 2016 DEN GAMLE BY: PUSLESPIL UDEN ALLE BRIKKER AARHUS KOMMUNES INTEGRATIONSPRIS SIDE 20 DE NYE TEKNISKE ERHVERVSUDDANNELSER SIDE 14 SIDE 12

Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs en række aktuelle historier i denne udgave af Aarhus Haandværkerforenings magasin Håndværket.

Citation preview

Page 1: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 1

HÅNDVÆRKETUdgivelse nr. 1 – april 2016

DEN GAMLE BY:PUSLESPIL UDEN ALLE BRIKKER

AARHUS KOMMUNES INTEGRATIONSPRIS

SIDE 20

DE NYE TEKNISKE ERHVERVSUDDANNELSER

SIDE 14

SIDE 12

Page 2: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Vi udfører alle opgaver inden for malerfaget, små som store, og står til rådighed med vejledning om farver, priser og vedligehold m.m.

Malerfirma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 Risskov · Tlf.: 70 27 12 11 E-mail: [email protected]

Vi udfører alle opgaver inden for malerfaget, små som store,og står til rådighed med vejledning om farver,priser og vedligehold m.m.

Malerfirma Ernst Hansen A/SBlomstervej 70 · 8381 Tilst · Tlf.: 70 27 12 11E-mail: [email protected] · CVR-nr. 28 29 98 34

• Gelændere• Trapper• Bygningsarbejde• Konstruktioner• Specialopgaver

WALDEMAR CHRISTENSEN SMEDIE A/SGraham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 22 44 · Fax 86 78 22 66

• Gelændere• Trapper• Bygningsarbejde• Konstruktioner• Specialopgaver

WALDEMAR CHRISTENSEN SMEDIE A/SGraham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 22 44 · Fax 86 78 22 66

• Gelændere• Trapper• Bygningsarbejde• Konstruktioner• Specialopgaver

WALDEMAR CHRISTENSEN SMEDIE A/SGraham Bells Vej 16 · 8200 Århus N · Tlf. 86 78 22 44 · Fax 86 78 22 66

Graham Bells Vej 16 • 8200 Århus NTlf. 86 78 22 44 • Fax 86 78 22 66

E-mail: [email protected]

Driver du virksomhed som entreprenør eller håndværker – så kan Redmark tilbyde en bred vifte af ydelser inden for revision og rådgivning. Vi har en solid viden og erfaring gennem mange års arbejde med netop din branche.

Ring og få en uforpligtende snak med partner Henrik Sondrup om dine ønsker og behov.

Sommervej 31C · DK-8210 Aarhus V · Tlf. +45 86 13 31 00 Aalborg | Aars | Aarhus | København redmark.dk

Revision, regnskab og rådgivning til

Entreprenører og håndværkere

Page 3: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Solafskærmning ude eller inde?Spørg os - vi vil gerne dele vores viden

Køb kvalitet - det betaler sig!

www.j-m.dk • Tlf. 8622 7500 • [email protected]

Professionelt malerarbejdeAarhus Malerlaugs medlemmer er alle top-professionelle og tilbyder alt i malerarbejde – stort som småt.

Find din malermester på: www.aarhusmalerlaug.dk

Aarhus MalerlaugAsylvej 19 – 8240 Risskov

Tlf. 86 17 81 11 – E-mail: [email protected]

KÆRE MEDLEMØnsker du at annoncere i Håndværket?

Så er der plads til din annonce her!

Med en annonce i Håndværket får du direkte og billig kontakt med håndværksmestre og erhvervs-livet i Aarhus.

Pris for annoncering erKr. 1.500 for ¼ sideKr. 3.000 for ½ sideKr. 6.000 for en hel side Priserne er pr. år – og inkluderer annoncering i to årlige magasinudgiveler, som også kan læses på vores hjemmeside.

Kontakt Aarhus Haandværkerforenings kontor, hvis du er interesseret i at høre om mulighederne for annoncering.

Telefon: 86 12 23 65E-mail: [email protected]

Page 4: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

4 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

AARHUS HAANDVÆRKER FORENINGS BESTYRELSE:

FORMAND – MALERMESTERSøren Dyhr

NÆSTFORMAND – DIREKTØR Anders S. Christensen

SMEDEMESTERHenrik Baltzer Hansen

GULDSMEDLars Boye

TØMRERMESTERFlemming Teglborg

EL-INSTALLATØR Poul-Henning Vietz

MURERMESTER Jesper Jacobsen Bestyrelsen afholder møde den anden mandag i hver måned.

AARHUS HAANDVÆRKER FORENING:Hack Kampmanns Plads 10 8000 Aarhus CKontortid: 10-12 (man-tors)Telefon: 86 12 23 65Telefax: 86 12 23 55E-mail: [email protected]

HJEMMESIDEwww.aarhushf.dk

REDAKTION – HÅNDVÆRKETFlemming Teglborg (ansv.), Lars Boye og Betina Halvorsen. Samt Andres Tue Møller og Louise Karlsen, tuen.

Page 5: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 5

INDHOLDSFORTEGNELSEAarhus Haandværkerforening byder dig velkommen til denne udgave af magasinet Håndværket, hvor vi har samlet en række aktuelle historier.

6 Leder: Så er vi på plads – Læs, hvad Søren Dyhr, formand

Aarhus Haandværkerforening, for-tæller om foreningens nye domicil og fortsatte arbejde med hånd-værksfagene.

8 DM i Skills 2016 – Læs reportagen fra Fredericia, hvor

3 østjyske lærlinge kom på podiet som vindere.

10 Generalforsamling – Invitation til ordinær generalfor-

samling i foreningen.

10 Nye medlemmer

12 Aarhus Kommunes Integrationspris

– Enemærke & Pedersen blev hæd-ret i efteråret med 2015-prisen.

14 De nye tekniske erhvervsuddannelser

– Bliv klogere på den nye erhvervs-uddannelsesreform og AARHUS TECHs tilbud.

20 Puslespil uden alle brikker – Foreningens gamle laugsal er på vej mod

genopførsel i Den Gamle By. 22 Nyt fra Virksomhedsskolen – Sådan får vi flere unge til at gå ind i

håndværkerbranchen. – En god historie: Ahmad.

25 Thora og Harald Olesens Legat – Indstil din kandidat til Håndværksrådet.

28 Undgå at dø i driften – Anita Hummelshøj, Mesterværket,

inviterer til fyraftensmøde.

30 Medaljeuddeling 2016/2017

31 Arrangement – Banko.

Page 6: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

6 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Et af byens nye vartegn – Dokk1 – er nu også Aarhus Haandværkerforenings domicil. Sammen med de andre erhvervs-organisationer i ErhvervsCentrum Aarhus er vi rykket ind i skønne, lyse omgivelser på øverste etage i det spændende hus.

Vi glæder os til for alvor at byde vores medlemmer velkommen. Her er p-pladser og gode faciliteter, og kontorfællesskabet med de øvrige erhvervsorganisationer er med til at give os en vigtig indsigt og stor stemme i det erhvervspolitiske arbejde i byen. Vi er rykket ind i et spændende, åbent kontormiljø – og på mange måder er vores indflytning i det moderne hus også en markering af, hvordan vi har udviklet Aarhus Haandværkerforening gennem de senere år. Fra selskabsforening til en aktiv erhvervspolitisk interesseorga-nisation.

Uanset glæden ved at være flyttet ind i Dokk1 er vi dog fortsat bekymrede over

de infrastrukturelle problemer i midt-byen. Og med – i bogstavelig forstand – udsigt til de daglige bilkøer, kan vi kun fortsætte vores pres for, at de ansvarlige politikere arbejder konstruktivt for at forbedre forholdene i midtbyen. Ingen har interesse i, at detailhandlen presses ud i store indkøbscentre. Vi har brug for en levende bymidte – og caféliv gør det ikke alene.

Fra vores egen verden vil jeg særligt fremhæve, at vi i øjeblikket arbejder

LEDER: SÅ ER VI PÅ PLADS

Page 7: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 7

Af Søren Dyhr, formand Aarhus Haandværkerforening

målrettet på at gøre håndværkerfa-gene mere attraktive. Arbejdet tager form på flere niveauer. Vi er involveret i uddannelserne af kommende svende, vi bidrager til en kampagne, som i den kommende tid bliver en synlig del af gadebilledet, og vi benytter enhver lej-lighed til at diskutere uddannelsespolitik med politikerne.

Men kampagner er ikke nok. Hver eneste af os er en del af fortællingen, og det er ikke mindst i de daglige møder med

unge, at vi skal formidle de mange gode sider ved at vælge et håndværksfag.

Vi er håndværksfagenes stemme. Og det forpligter. •

FOTO: AARHUS PUBLIC LIBRARIES, FLICKR

Page 8: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

8 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

DM i Skills 2016 kom tæt på sidste års tilskuerrekord. Det samlede besøgstal nåede lørdag eftermiddag 60.268 – og det til trods for kaos på motorvejene, en brand på havnen i Fredericia torsdag, som for-sinkede starten og fik en del til at opgive et besøg i Messe C og en lukning af den fynske motorvej fredag.

En af de besøgende, der nåede frem til DM i Skills, var statsminister Lars Løkke Rasmussen, der også var på scenen for at lykønske vinderne i de 36 konkurren-cefag. For ham var besøget en positiv oplevelse.

– Man bliver glad på vores lille lands vegne, når man ser jeres engagement. For vi skal jo leve af jer, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Østjyske vindereØstjylland var også repræsenteret på scenen – nemlig blandt de 36 Danmarks-mestre, hvor 3 af vindere kommer fra vores område.

Tillykke til de østjyske vindere! (arbejdsgiver i parentes, erhvervsskole til sidst)

BlomsterdekoratørChristina Pedersen (Blomsterværket Pind-strup) Handelsfagskolen. ErnæringsassistentCamilla Lillienskov Pedersen (Centralkøk-kenet Risskov) Sansestormerne. PersonvognsmekanikerSander Stensgaard Kristensen (Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S) Tradium.•

DM I SKILLS 20164. - 6. februar dannede Messe C i Fredericia ramme om DM i Skills 2016. Og trods kaos på motorvejene to dage i træk var arrangementet en succes – endda med 3 vindere fra vores østjyske område.

Page 9: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 9

Fakta om DM i Skills: Det hedder Skills, for det begyndte internationalt. Ideen til konkurrencer opstod i Spanien i 1950, fordi for få unge ville være håndværkere, og det udviklede sig til WorldSkills International, som Danmark meldte sig ind i i 1998.

Bag DM står SkillsDenmark, en non-profit organisation, der støttes af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter og forskellige virksomheder og fonde.

DM i Skills er altid et flot show med masser af glade og ihærdige unge, men der er en alvorlig dagsorden under løjerne: Hvis ikke man får øget søgningen til erhvervsud-dannelserne, står Danmark om få år med en stor mangel på faglærte og et overskud af studenterhuer. Så formålet med Skills er at få øget fokus på erhvervsuddannelserne. Under DM kan man komme helt tæt på og se, hvordan en murer, en industritekniker, en sosu-assistent eller en kok arbejder, og det giver de mange unge tilskuere en bedre viden om de mange fag, inden de selv skal beslutte sig for en uddannelse.

Skills-aktiviteterne skal hjælpe til at få skabt en stor, velud-dannet, kreativ og innovativ gruppe af faglærte håndvær-kere inden for alle områder – fra håndværk over pleje og omsorg til servicefag og hele det merkantile område. Hvis ikke vi har en produktion i Danmark, går udviklingen og innovationen i stå. Erhvervslivet skal have mulighed for at kunne rekruttere dygtige og ambitiøse unge med en stærk faglig ballast.

Gennem konkurrencerne udvikles og plejes samtidig rol-lemodeller og talenter, der får adgang til enten EuroSkills eller WorldSkills, der holdes henholdsvis i lige og ulige år. Deltagerne må ikke være fyldt 23 år. Mange af de unge danskere, der har været med her, har senere videreuddan-net sig eller haft stor succes som iværksættere.

Følg SkillsDenmark på www.skillsdenmark.dk og på Facebook.

DE ØSTJYSKE VINDERE MODTAGER DERES PRÆMIE. FRA VENSTRE: CHRISTINA PEDERSEN, CAMILLA LILLIENSKOV PEDERSEN OG SANDER STENSGAARD KRISTENSEN. FOTO: PER DAUGAARD/SKILLSDENMARK

Page 10: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

10 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Aarhus Haandværkerforening med rundvisning i Dokk1 for ledsagere.

Generalforsamlingen afholdes på Aarhus Haandværkerforenings nye domicil, Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. Efter velkomst ved formand for Aarhus Haandværkerforening, malermester Søren Dyhr, vil der være et spændende indslag ved museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By. Herefter afholdes ordinær generalfor-samling, imens ledsagere har mulighed for at deltage i en rundvisning på Dokk1, vores nye spændende domicil. Der afsluttes med middag i Dokk1´s kantine, hvor vi alle samles efter general-forsamling og rundvisning. Forslag fra medlemmer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal tilstilles bestyrelsen senest den 26. april 2016.

Forslag fra medlemslaug/-foreninger skal tilstilles bestyrelsen senest 3 uger før generalforsamlingen.

Dagsordena. Valg af dirigentb. Beretning om foreningens virksomhedc. Fremlæggelse af det reviderede års-

regnskab til godkendelsed. Indkomne forslage. Fastlæggelse af kontingent for det

kommende kalenderårf. Valg af bestyrelsesmedlemmer – efter

tur afgår: a. Søren Dyhr, formand b. Flemming Teglborg c. Jesper Jacobseng. Valg af formandh. Valg af kritisk revisor – efter tur afgår: a. Bent Kirkegaardi. Eventuelt Af hensyn til bestilling af mad, bedes tilmelding til generalforsamlingen ske senest den 9. maj 2016 på mail [email protected]. Der gøres opmærksom på, at deltagelse er gratis for medlemmer, men at der op-kræves et deltagergebyr på kr. 175,- for ledsagere. Der tilsendes regning efter tilmelding. •

GENERALFORSAMLING I AARHUS HAANDVÆRKER-FORENING

TORSDAG DEN 26. MAJ 2016,

KL. 18.30 - 21.30.

Page 11: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 11

Aquatic Marine ApS 8210 Aarhus V

Isik-Rengøring Service 8260 Viby J

Østjysk Plæneklipper Service I/S 8355 Solbjerg

Murermester Kristian S. Hardam 8370 Hadsten

Egå Gulvafslibning ApS 8541 Skødstrup

Lassens Tømrer og Snedker 8464 Galten

Jysk Fodplejeteknik ApS 8520 Lystrup

Gjellerupvej Maskinsnedkeri 8230 Åbyhøj

Mjølner Wood 9550 Mariager

Retail Support Denmark ApS 8464 Galten

Pejsebutikken Århus ApS 8260 Viby J

Murerfirmaet Ander Andersen, Skørring ApS 8544 Mørke

Fonden Værket 8260 Viby J

HKH Group 8260 Viby J

Gourmiddag Food ApS 8355 Solbjerg

Aarhus Haandværkerforening byder følgende nye medlemmer velkommen.

NYE MEDLEMMER

Page 12: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

12 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Der var blomster til de tre nominerede – JKT Gulve, AGF og Enemærke & Petersen – da Aarhus Kommunes Integrationspris blev uddelt på Aarhus Rådhus i november 2015, men i sidste ende blev det Enemær-ke & Petersen, der løb med prisen. – Enemærke & Petersen gør et fantastisk flot arbejde for at involvere beboerne i et område som Rosenhøj. De skaber jobmulig-heder for de lokale, der måske ikke tidligere har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. Samtidig åbner de op for uddannelsesmu-ligheder i form af lære- og praktikpladser for unge mennesker af anden etnisk baggrund, som kan have svært ved at få disse pladser andre steder. Men alle tre nominerede gør det rigtig godt, og fortjener stor ros og anerkendelse, lød det fra Jacob Bundsgaard efter ceremonien i byrådssalen. Prisen er stiftet af Aarhus Byråd med det formål at hædre aarhusianske virksomhe-der, som har ydet en særlig indsats for at styrke etniske minoriteters beskæftigel-sessituation – eller som har gjort sig særlig

ENEMÆRKE & PETERSEN HÆD-RET MED AARHUS KOMMUNES INTEGRATIONSPRIS 2015

Enemærke & Petersen modtog i november Aarhus Kommunes Integrationspris 2015. Borgmester Jacob Bundsgaard begrundede valget med, at årets vinder gør en ekstraordinær indsats for at inddrage beboere og skabe nye jobs i forbindelse med renovering af bo-ligblokke i f.eks. Langkær og Rosenhøj.

Prisen er stiftet af Aarhus Byråd med det formål at hædre aarhusianske virk-somheder, som har ydet en særlig ind-sats for at styrke etniske minoriteters beskæftigelsessitua-tion – eller som har gjort sig særlig be-mærket i holdnin-gen til integration på arbejdspladsen

Page 13: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 13

MED DIREKTØR FOR E&P’S VESTKONTOR ANETTE STORM (NR. 3 FRA VENSTRE) I SPIDSEN MODTOG HOLDET FRA E&P AARHUS KOMMUNES INTEGRATIONSPRIS 2015

bemærket i holdningen til integration på arbejdspladsen. Integrationsprisen kan også tildeles enkeltpersoner, som enten har gjort en ekstraordinær indsats for andre eller for selv at blive integreret. Det var 12. gang prisen blev uddelt. Den er tidligere gået til: Virksomhedsskolen, Aarhus Havn (2014), kantinen på Via University College (2013), International Community (2012), O.N.E, Aarhus (2011), Thipak (2010), ISS Jobudviklingscenter Århus (2009), ”Unge 4 Unge” (2008), Malerfirmaet Erling

Skovsgaard (2007), Malerfirmaet Helge og Michael Jørgensen (2005/06), Varehuset Bilka i Tilst (2004), og Østjyllands Postcenter (2003). •

Page 14: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

14 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Den 1. august 2015 trådte den nye erhvervs-uddannelsesreform i kraft. Målene med reformen har fra starten været helt klare:

• Flere elever skal vælge en erhvervsud-dannelse direkte efter 9. eller 10. klasse

• Flere skal fuldføre en påbegyndt er-hvervsuddannelse

• Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige, som de kan

• Tilliden til og trivslen på erhvervssko-lerne skal styrkes.

Alt sammen for at skabe attraktive er-hvervsuddannelser, der kan sikre Danmark dygtige faglærte i fremtiden.

Med reformen har erhvervsuddannelserne tre spor: for unge (EUD), for voksne (EUV) og som kombination med en gymnasial eksamen (EUX).

Hovedelementerne i erhvervsuddannel-sesreformen er:• Et bedre uddannelsesmiljø for unv ge

under 25 år. Der skal skabes en rig-tig ungdomsuddannelse med mere motiverede, engagerede og dygtigere elever

• Enklere struktur – ensartet grundforløb på 40 uger

• Ny erhvervsuddannelse for voksne, der er fyldt 25 år (EUV)

• Flere erhvervsuddannelser som EUX, der kombinerer en faglært uddannelse med gymnasiale fag

• Klare adgangskrav• Styrket uddannelsesgaranti

• Mere undervisning – 26 klokketimer om ugen i 2016

• Kvalitetsinitiativer – mulighed for ni-veaudeling og talentspor

• Fortsat indsats for praktikpladser.

Sådan begynder man på en erhvervsud-dannelseGrundforløb 1 – direkte fra 9. eller 10. klasse Hvis man afslutter 9. eller 10. klasse - eller afsluttede sidste år – skal man vælge en fagretning – også kaldet grundforløb 1. På AARHUS TECH er grundforløbet tilrette-lagt i et særligt ungemiljø, hvor eleverne på Skills Akademiet ud fra deres interes-ser kan vælge mellem fem fagretninger: It-nørd, Maskineriet, Mad about food, Byggeteknik og Trends og medie. Eller de kan vælge fagretningen EUX på EUX Akademiet.

EUX kombinerer en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. Med en EUX får eleven både et svendebrev og studiekompetence på samme tid. Det giver flere muligheder – man kan vælge at arbejde som faglært håndværker, eller man kan tage en vide-regående uddannelse, fordi EUX giver de samme muligheder for at læse videre som en gymnasial eksamen. AARHUS TECH udbyder i øjeblikket 11 erhvervsuddannel-ser som EUX.

Formålet med grundforløb 1 er at skabe en anderledes skoledag for de unge elever – et ungemiljø, hvor de igennem spæn-dende projekter møder de forskellige fag og uddannelser. Et af de primære formål med reformen er netop at præsentere

DE NYE TEKNISKE ERHVERVSUDDANNELSER

Page 15: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 15

Fortsættes på side 16

uddannelserne på en helt ny og attraktiv måde. Samtidig skal det give eleverne et overblik, så de får tid og ro til at træffe de-res uddannelsesvalg i løbet af de 20 uger, hvor de går på grundforløb 1.

Uanset hvilken af fagretningerne, eleven har gennemført, kan han/hun vælge grundforløb 2 inden for alle erhvervsud-dannelser.

Grundforløb 2 – under 25 årElever, der er under 25 år, har forladt grundskolen for mere end et år siden, har en uddannelsesaftale eller har gennemført

grundforløb 1, kan begynde på grund-forløb 2. Her specialiserer man sig inden for den uddannelse, man har valgt. Man lærer den nødvendige teori og arbejder i værkstedet, så man er godt forberedt til hovedforløbet, hvor man skal i praktik.

Grundforløb 2 varer også 20 uger, og ved afslutningen skal man bestå en grund-forløbsprøve og de overgangskrav, der er knyttet til ens uddannelse. Efter bestået grundforløb fortsætter man på hovedfor-løbet, hvis man har indgået en uddannel-sesaftale med en virksomhed, eller man kan optages i skolens praktikcenter.

TØMRERELEVER I SKOLEPRAKTIK BYGGEDE ”DEN UENDELIGE BRO” TIL SCULPTURE BY THE SEA 2015

Page 16: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

16 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Over 25 år – Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)Hvis man er over 25 år starter man enten på grundforløb 2 eller direkte på hoved-forløbet afhængig af sin tidligere uddan-nelses- og erhvervsbaggrund. En EUV er et målrettet forløb, der typisk er kortere end en tilsvarende erhvervsuddannelse for unge.

Der er tre EUV-uddannelsesveje:• EUV 1 – Voksne med relevant erhvervs-

erfaring• EUV 2 – Voksne med erhvervserfaring

og/eller en anden erhvervsuddannelse• EUV 3 – Voksne uden erhvervserfaring

og uddannelse.

Hvordan uddannelsen skal sammensæt-tes, afhænger af den erfaring og uddan-nelse, man allerede har. Derfor får den voksne inden uddannelsesstart vurderet sine kompetencer og anerkendt sine kva-lifikationer inden for den uddannelse, som han/hun søger.

HovedforløbetPå hovedforløbet får eleven kompe-tencer til at udføre de faglige opgaver, der hører til den konkrete uddannelse. Uddannelsen afsluttes med en svende-prøve.

Hovedforløbet i erhvervsuddannelserne veksler mellem praktikperioder i en virk-somhed og skoleophold på en erhvervs-skole. Praktikdelen udgør størstedelen af hovedforløbet. Hovedforløbet kan vare fra et år på en uddannelse til fem år på en anden uddannelse. Mange erhvervs-uddannelser er trindelte, så man har mulighed for at afslutte uddannelsen efter hvert trin.

Uddannelsesgaranti og praktikcenterUddannelsesgarantien er med reformen blevet styrket, og der er blevet sat flere midler af til den praktikpladssøgende ind-sats. Uddannelsesgaranti betyder i denne sammenhæng, at elever, der har gennem-ført grundforløb 1, er garanteret, at de kan tage en erhvervsuddannelse – men ikke en bestemt erhvervsuddannelse.

Hvis eleven ikke selv kan finde en praktik-plads, kan eleven få tilbudt skolepraktik, så uddannelsen kan færdiggøres i Praktik-centret på AARHUS TECH. Skolepraktikken fungerer på samme måde, som en almin-delig praktikplads, og eleven bliver stillet over for de samme krav. Eleven har fortsat mulighed for at indgå en restuddannelses-aftale med en virksomhed eller indgå en delaftale med en virksomhed. Endelig kan eleven som skolepraktikelev også komme i virksomhedsforlagt undervisning.

Der er skolepraktik inden for mange ud-dannelser. AARHUS TECHs Praktikcenter tilbyder skolepraktik på 18 erhvervsud-dannelser.

Adgangskrav til erhvervsuddannelserneMed reformen af erhvervsuddannelserne er der kommet helt nye adgangskrav. Alle skal have 02 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens 9. eller 10. klasses prøve eller tilsvarende prøve, eller en uddannelsesaftale om praktik i en virk-somhed. Hvis man ikke opfylder adgangs-kravene, bliver man indkaldt til en opta-gelsesprøve og en samtale på skolen. •

Page 17: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 17

STRUKTØRELEVERNE DANIEL TØNNING SKOVFOGED (TV) OG LENNART QUOTTRUP LARSEN FIK I FEBRUAR EN FLOT ANDENPLADS VED DM I SKILLS

DE FØRSTE FIRE EUX-ELEKTRIKERE FRA AARHUS TECH

ELEVER FRA FAGRETNINGEN TRENDS OG MEDIE

BJØRG CARSTENSEN, ELEV PÅ EUX AKADEMIET

Page 18: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

18 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Giv mureren en chance-planlæg arbejdet og undgå ventetid!

Aarhus Murerlaugs medlemmer finder du på www.aarhus-murerlaug.dk.

Vi er medlemmer af Dansk Byggeri og dermed tilsluttet BYG GARANTIORDNING. Det giver dig sikkerhed for et godt håndværk og en ekstra garanti.

Aarhus Murerlaugs medlemmer finder du på www.aarhus-murerlaug.dk.

Vi er er medlemmer af Dansk Byggeri og dermed tilsluttet BYG GARANTIORDNING. Det giver dig sikkerhed for et godt håndværk og en ekstra garanti.

Aarhus MurerlaugÅboulevarden 47, 8000 Aarhus CE-mail: [email protected]

Annonce:

Annonce:

Page 19: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at du fra starten har besluttetdig for at spare op til din pension. Jo førdu kommer i gang; jo større valgfrihed får du.

Med en Velfærdspakke fra Pension forSelvstændige får du pension med laveomkostninger og fordelagtige forsikringerog sundhedssikring med i købet. Så er kursen lagt.

Det er mens du tjener penge

at du skal spare op til pensionen

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

pfs_210x297_3Q_Aarhus Haandværkerforening emagasin_pfs_210x297_3Q_Aarhus Haandværkerforening emagasin 02/07/14 21.06 Side 1

Page 20: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

20 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Et gammelt, sort/hvidt billede viser en dreng, der balancerer på byggematerialer-ne fra en nedrevet bygning. Til venstre lig-ger en stålbjælke på jorden. Til højre stritter en smadret trappevange med knækkede balustre op – lige ved siden af en bjælke fra husets bjælkelag.

Billedet med drengen viser nogle få af de brikker, restaureringsarkitekt Jonas Rump Nielsen, Den Gamle By, har brugt til at tegne et hotel fra Ringsted, der blev revet ned i 1970.– Jeg kan se flere ting på billedet. At der var brugt stål i bygningen, profileringen på trappevangerne, balustrenes udseende og man skimter linoleum på trappetrinene. På siden af bjælken kan man se noten til indskudsbrædderne, forklarer Jonas Rump Nielsen.

Efterlysning i aviserneNogle af de centrale brikker i puslespillet er de gamle bygningstegninger. Men de viser ikke interiøret. På det område er gamle billeder bedre, hvor man af og til kan se gerichter, fodlister, døre, gulve, lofter mm.

Men det har ikke været let at få fat på billeder fra husets indre. Derfor har Jonas Rump Nielsen ledt efter denne type brikker gennem aviserne i Ringsted. Og det har givet pote:– Via avisen har vi fået en del billeder fra personer, der har arbejdet på hotellet. Flere

af de tidligere ansatte har også fortalt om farverne i huset – og de er jo vanskelige at se på de sort/hvide billeder, smiler han.

Et klassisk udtrykDen Gamle By rekonstruerer hotellet fra Ringsted af flere årsager. Først og fremmest var det umuligt at finde en hjørneejendom, der skulle rives ned, som kunne flyttes til museet. – Men vi havde også krav om højde og størrelse på huset, og desuden ønskede vi et klassisk udtryk med pudsede facader, forklarer Jonas Rump Nielsen.

Han ved godt, at han ikke kan forvente at finde alle brikker til puslespillet. I stedet kan han bruge løs af den generelle viden om historisk byggeri, som Den Gamle Bys håndværkere og arkitekter ligger inde med.

Plads til laugssalenEn af de brikker, Jonas Rump Nielsen skulle finde plads til, er Aarhus Haandværkerfor-enings laugssal fra 1931. Den skal ligge på husets første sal, så allerede ved udvæl-gelsen af huset havde Den Gamle By fokus på husets etagehøjde, brystningshøjde og vinduestakt.– Det var dog nødvendigt at ændre en smule på vinduestakten. Og det lykkedes at få indbygget laugssalen uden at ændre ret meget på bygningen, slutter Jonas Rump Nielsen. •

Mange brikker skal findes, før Den Gamle By kan gen-opføre et hus, der blev revet ned for mange år siden. Og så skal der også lige være plads til Aarhus Haand-værkerforenings gamle laugssal.

PUSLESPIL UDEN ALLE BRIKKER

Page 21: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 21

Fakta:• Bygningen med Centralhotellet i Ringsted blev opført i

1853.• Ombygget med mansard-tag omkring 1910. • Nedrevet 1970. • Lå på hjørnet af Nørregade og Parkstræde.• Der har altid været forretninger i stueetagen: bl.a. isen-

kram, trikotagehandel, brødfabrik, delikatesse- og kolonial-forretning samt vinhandel.

• I Den Gamle By skal huset rumme Aarhus Haandværker-forenings laugssal fra 1931 samt modebutik, slagter og osteforretning årgang 1974.

JONAS RUMP NIELSEN FRA DEN GAMLE BY HAR PROJEKTERET HOTELLET FRA RINGSTED PÅ EN GANSKE SÆRLIG MÅDE. HAN HAR BRUGT BÅDE FOTOS, ERINDRINGER, TEGNINGER, TOMMESTOK OG AUTOCAD-TEGNEPROGRAM. HER SKAL HUSETS VINDUESTAKT JUSTERES, SÅ DEN PASSER TIL LAUGSSALENS

CENTRALHOTELLET I RINGSTED KORT FØR NEDRIVNINGEN I 1970. FOTO: RINGSTED MUSEUM OG ARKIV

FOTO: RINGSTED MUSEUM OG ARKIV

Page 22: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

22 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Som led i Virksomhedsskolens deltagelse i udviklingsprojektet ”Lokalt partnerskab mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund” afholdt Århus Produkti-onsskole den 9. februar 2016 et minisemi-nar for de virksomheder, der er partnere i Virksomhedsskolen.

De inviterede var medarbejdere i de virk-somheder, der til dagligt samarbejder med Virksomhedsskolen og som velvilligt åbner deres døre for skolens elever.

Forstander ved Århus Produktionsskole, Claus Bentsen, faglærer Thomas Ogola,

faglærer Kasper Wium og UU vejleder Ilse Fogtmann var værter for knap 30 deltagere fra 20 virksomheder. Derudover var der også deltagere fra 3F, fra Aarhus Kommune (UU Aarhus-Samsø), fra Region Midt og fra AARHUS TECH.

– Meningen er, at deltagerne skal få en fornemmelse af, at de er sammen om projektet. Hvor man ikke er den eneste, der gør en indsats for de unge, men at man er fælles om at støtte de unge på vej mod uddannelse, fortæller Ilse Fogtmann, som er vejleder for eleverne i Virksomhedsskolen.

20 lokale virksomheder inden for byggebranchen mødtes i februar på Århus Produktionsskole for at udveksle erfaringer og debattere, hvordan de lykkes med at få udsatte unge gjort klar til at komme i gang med en uddannelse eller et arbejde.

NYT FRA VIRKSOMHEDSSKOLEN #1

SÅDAN FÅR VI FLERE UNGE TIL AT GÅ IND I HÅNDVÆR-KERBRANCHEN

Page 23: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 23

Produktionschef Christian Egemose fra NCC fortalte om Virksomhedsskolesamarbejdet, og der blev vist en lille film med nogle elever i byggeriet af Havneholmen. På miniseminaret fik samarbejdspartnerne lov at komme til orde. Give deres bud på, hvilke tiltag, de kunne ønske sig som virksomheder for at styrke samarbejdet, og fra alle parter var der stor og positiv opbakning.

Nogle kunne godt tænke sig lidt mere opfølgning efter, at Virksomhedsskolen har sluppet de unge. Når de unge klarer sig godt og dermed tilbydes en læreplads, så slippes kontakten til sjakket eller kollega-erne på byggepladsen i Virksomhedsskolen.– Så vil virksomhederne gerne bevare kontakten til Virksomhedsskolen, fordi vi kender eleverne rigtig godt og derfor kan støtte virksomhederne i det videre forløb med de unge, uddyber Ilse Fogt-mann.

Hun bed også mærke i, at virksomhederne har og føler en tæt kontakt til Virksom-hedsskolen, når de unge kommer i lære. Ligesom hun sætter stor pris på, at de hårde fag også har bløde værdier:– Håndværkerne sidder der med deres brede arme over kors. Men de har hjertet på det rigtige sted. Måske er der nogle af

medarbejderne, der kan spejle sig selv i de unge, og derfor gerne vil give en hånd med, når de unge skal afklares og oplæres, gætter Ilse Fogtmann.

Medarbejderne fik også mulighed for at dele anekdoter og gode historier. Fra A. Enggaard A/S havde man en historie om en ung, der i dag møder hver morgen til tiden, og som alle i struktørsjakket er glade for. – Ham beholder vi, lød budskabet fra virksomheden.

Forstander Claus Bentsen fortalte lidt om Virksomhedsskolens historie og koncept, og så blev deltagerne budt på en god frokost.– Seminaret er jo også vores tak til virksom-hederne, fordi de engagerer sig. De får intet for at være med – de åbner bare døren – og hjertet, siger Ilse Fogtmann om seminaret. •

Fakta:Partnerskabsprojektet er et 3-årigt projekt, der skal udvikle nye meto-der, der kan lukke huller i uddan-nelsessystemet i forhold at hjælpe de mest udsatte unge i gang med arbejde eller uddannelse.

Med Partnerskabsprojektet er målet at afprøve nye metoder, hvor læringen flyttes fra skolen ud i virksomheder, institutioner og civilsamfund.

Randers Produktionshøjskole, Esbjerg Produktionsskole, Den Økologiske Produktionsskole, Århus Produktionsskole og SPUK deltager i partnerskabsprojektet, der støttes af Velux Fonden.

Håndværkerne sid-der der med deres brede arme over kors. Men de har hjertet på det rig-tige sted

Page 24: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

24 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Ahmad er født i Danmark, men som 5-årig flyttede han til Libanon med sin familie. I 2012 vendte familien tilbage til Danmark, og Ahmad skulle

nu som 16-årig til at lære dansk igen. Han gik først i modtageklasse på Tranbjerg-skolen, men da han efterhånden begynd-te at kede sig lidt på skolen, henvendte hans UU vejleder sig til Virksomhedssko-len og forhørte sig om muligheden for, at Ahmad kunne blive indskrevet.

Derfor startede Ahmad i Virksomheds-skolen i 2014, hvor han blev introduceret til struktørfaget hos NCC, bl.a. i byggeriet af Dokk1 og det nye Havnecenter på Østhavnen. Fra han startede, har han villet yde noget, har været samarbejds-villig og haft en positiv tilgang til sine omgivelser. Hans danskkundskaber blev også tydeligt bedre og bedre, mens han arbejdede og fulgte den ugentlige undervisning i dansk og matematik i Virksomhedsskolen. Og der blev arbejdet hårdt undervejs. Ahmad mødte stabilt og deltog aktivt.

Eftersom Ahmad ikke havde folkesko-lens afslutningsprøve, da han efter et år i Virksomhedsskolen ville søge ind på struktørgrundforløbet på AARHUS TECH, måtte han til optagelsesprøve som-meren 2015. Alle håbede på, at Ahmad ville klare det. Der var spænding til det sidste, fordi Ahmad desværre blev syg

til optagelsesprøven, men heldigvis fik han chancen igen i august – fredagen før grundforløbsstart.

Og det var en meget glad Ahmad, der efter bestået prøve på AARHUS TECH, kunne gå i gang med grundforløbet i efteråret 2015. Hans store drøm om at blive struktør var nu endelig ved at falde på plads. Og da underviseren den første dag på grundforløbet spurgte eleverne om deres erfaringer på en rigtig byg-geplads, var Ahmad en af få, der kunne række hånden i vejret.

Næste store skridt var så grundforløbs-prøven i januar 2016, og også den gen-nemførte Ahmad på flot vis. Nu skulle der så søges læreplads og Ahmad var rundt med mange ansøgninger til de forskellige entreprenørvirksomheder. Da dette ikke rigtig lykkedes for ham, kontaktede Ahmad sin tidligere faglæ-rer Thomas fra Virksomhedsskolen, og med hans hjælp fik han mulighed for at komme til en samtale hos MT Højgaard.

Den 1. marts 2016 blev uddannelsesafta-len underskrevet, og Ahmad har nu lejet et lille værelse i Herning, hvor han bor i ugens løb, mens han arbejder hos MT Højgaard i en stor entreprise i motorvejs-byggeriet.•

NYT FRA VIRKSOMHEDSSKOLEN #2

EN GOD HISTORIE: AHMAD

Page 25: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 25

Håndværksrådet opfordrer alle medlem-mer af håndværker- og industriforenin-gerne til at foreslå kandidater blandt deres medlemskreds eller potentielle medlemmer.

Kender du derfor en ung dygtig hånd-værker, der fortjener en anerkendelse. Så er chancen her nu.

Håndværksrådet har igen mulighed for at indstille kandidater til Thora og Harald Olesens Legat, der uddeles til unge dygtige håndværkere i forbindelse med videreuddannelse eller etablering af egen virksomhed.

Håndværksrådet foretager en priori-tering af kandidaterne. Den endelige afgørelse foretages af legatadministratio-nen. Selve uddelingen af legater sker på håndværker- og industriforeningernes formandsmøde, der i år finder sted den 9. – 11. september 2016 i Vordingborg.

Ansøgningen skal være Håndværksrådet i hænde senest fredag den 29. april 2016. Ansøgning med bilag sendes til Lisette Andersen på e-mail [email protected] el-ler til Håndværksrådet på denne adresse:

HåndværksrådetIslands Brygge 26Postboks 19902300 København S •

Kender du den næste legatmodtager af Thora og Harald Olesens Legat, så indstil din kandidat til Håndværksrådet.

THORA OG HARALD OLESENS LEGAT

Hvem kan få et legat og hvordan søger man:• Legatet kan uddeles til unge,

dygtige håndværkere, især som hjælp til videreuddannelse efter endt læretid. Legatet kan også gå til etablering af egen virksomhed, både værksted og/eller butik.

• Legatet uddeles forventeligt i tre portioner, og ligger typisk på mellem 5.000 kr. og 15.000 kr. Legatet er skattefrit.

• Hvis I vil foreslå en kandidat, så send en ansøgning med beskrivelse af kandidaten og en begrundelse for, hvorfor I ind-stiller vedkommende. Vedlæg gerne udtalelser fra skole/ud-dannelsessted.

Page 26: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

XXXXX

Page 27: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

DiscoverGroup agerer som rådgiver og sparringspartner for virksomheder der ønsker varig udvikling. – Vi har haft fornøjelsen at arbejde med blandt andre følgende virksomheder: Fobazo.com, Jysk Rejsebureau, ARLA Foods, Århus Elite (AGF), Århus Festuge, Århus Kommunes Kulturforvaltning, Erhverv Århus, Yourdivesite.com, VVS Shoppen.dk, Frirum Nu, Design & Communication, Behrentz Media, Nyhedsavisen , Pressalit, Samuraia, VÆKSTMidtjylland, DMV Industry, Seismonaut, Personalezonen.dk m.fl.

Hvordan får din virksomhedsucces i en turbulent tid?

Vi hjælper lokale virksomheder med at gøre en forskel!Der skal gøres noget – og det er nu!Al erfaring viser entydigt, at de virksomheder, der i brydningstider fokuserer på forretningsudvikling og nye vækst- og afsætnings-muligheder, har de bedste odds for at komme styrket gennem krisen. Virksomhedens ledelse og bestyrelse skal både reflektere og nytænke. At tænke i fremtidige scenarier kan være en stor udfordring, når den daglige drift kræver al opmærksomheden.

Fra ord til handling på 60 dageVi tilbyder at guide jer gennem en fokuseret og målrettet proces, fra afdækning af potentialet til konkret handling på 60 dage. Vi kan også skræddersy et ad-hoc forløb, alt efter hvad jeres behov er.

Hvorfor ikke bare gøre det selv?Som ekstern samarbejdspartner kan vi stille de spørgsmål, I ikke stiller jer selv. Vi ved ikke hvordan I ”plejer” at gøre. Vores fokus er på nye forretningsmuligheder, vækst, kommunikation og innova-tion – og selvfølgelig salg. Med 20 års erfaring indenfor ledelse, salg, kommunikation, markedsføring og detailhandel vil vi se jeres potentiale med helt friske og mulighedsorienterede øjne.

Mulighed for op til 50% tilskud!

Kontakt os for et uforpligtende møde:Tlf.: 2140 9906 eller [email protected]

XXXXX

Page 28: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

28 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Ifølge en undersøgelse, af 1. okt. 2014, lavet for Vækst via Ledelse og delt på Haandværksrådets hjemmeside er hånd-værksmesterens største daglige udfor-dringer disse: 1) Jeg bruger for meget tid på drift

(Tip: Begynd at se dig selv som leder. Vær bevidst om din placering i virksom-heden.)

2) Jeg har ikke tid til strategisk at udvikle min virksomhed (Tip: Sæt tid af til ledelse i din kalender – hver uge!)

3) Jeg bliver involveret i flere opgaver, end jeg behøver (Tip: Lær at prioritere og vælge dine opgaver – jep, det hjælper!)

Gælder det også dig?

Anita Hummelshøj Mikkelsen har gen-nem flere år arbejdet med håndværks-mestre og med deres evne til at have fokus på ledelse. Rigtig mange mestre fanges i den daglige drift og knokler mange af døgnets vågne timer på at holde gang i virksomheden. Denne op-gave er ikke blevet lettere og da samfun-det har ændret karakter siden ’dengang far var i lære’, er det svært at trække på erfaringer fra tidligere.

Håndværksmestre i dag skal selv kunne definere deres virksomhed, og svende i dag vil ledes og have ordnede forhold. Ikke

kun omkring sikkerhed, også omkring den daglige trivsel.

Mange mestre er selv meget dygtige hånd-værkere og deraf kommer der også mange kunder i virksomheden – hvilket kræver ansatte.

At have ansatte stiller nogle ledelsesmæs-sige krav til mester, som han ikke lærte under sin uddannelse og derfor er det nu, midt i driften og lettere presset, han også skal forholde sig til sin virksomhed og sine ansatte.

Kom og lad dig inspirere af de erfaringer Anita Hummelshøj Mikkelsen har fra sine mange samtaler og projekter med hånd-værksmestre, som har villet mere end bare have travlt.

Anita lover, at du kommer hjem med mindst 3 effektive idéer, du vil kunne over-føre til din hverdag allerede i morgen.

Noget for dig?

Når mester tager sig tid til ledelse, kan han:• Tænke større tanker• Gå mere bevidst efter sine mål• Have overskud til konflikthåndtering.

Du får også viden om MESTERVÆRKET.dk, som er et totalkoncept for håndværksme-steren, som vil videre. •

For mestre med små og mellemstore virksomheder.

UNDGÅ AT DØ I DRIFTEN

Page 29: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 29

Fyraftensmøde d. 12. maj Kl. 17.00 - 18.30

Det er gratis at deltage – inkl. sandwich og drikkevarer.

Aarhus Haandværkerforening Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2 8000 Aarhus C

I bliver hentet på niveau 0, præcis kl. 17 ved elevator, som befinder sig ved indgangen inde i parke-ringshuset.

Tilmeld dig senest d. 2. maj 2016 til [email protected] eller på tlf. 28740002

Kom og lad dig in-spirere af de erfa-ringer Anita Hum-melshøj Mikkelsen har fra sine mange samtaler og pro-jekter med hånd-værksmestre, som har villet mere end bare have travlt

Page 30: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

30 Aarhus Haandværkerforening Magasin nr. 1 – april 2016

Også i 2016 vil de bedste lærlinge og elever modtage hæderspriser fra Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Østjylland. Uddelingen vil, som vanligt, foregå på Aarhus Rådhus, hvor H.K.H. Prins Joachim vil over-række medaljer. Skulle du i løbet af 2016, have en særlig god elev eller lærling, som afslutter sin uddannelse i løbet af året med et svendebrev, hvor den af-sluttende karakter er mindst 10, kan lærestedet indstille vedkommende til næste års medaljeuddeling. Lærestedet skal være medlem af Dansk Industri eller Aarhus Haandværkerforening. Kandidater til medaljeuddelingen 2017 skal indstilles til Dansk Industri og Håndværks Medaljefond senest 15. januar 2017 •

MEDALJEUDDELING 2016/2017

Indstillingen sendes til:Waldemar Christensen Smedie A/SAtt.: smedemester Niels Christian ChristensenGraham Bells Vej 168200 Aarhus N

GRUPPEBILLEDE FRA MEDALJEUDDELING 2015 PÅ AARHUS RÅDHUS, HVOR LANDETS 25 BEDSTE LÆRLINGE SAMT ÅRETS ÆRESHÅNDVÆRKER, FORFATTER ELSEBETH EGHOLM, BLEV HÆDRET

Page 31: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

Magasin nr. 1 – april 2016 Aarhus Håndværkerforening 31

Som vanligt afholdes banko den første torsdag kl. 19 i alle vintermåne-derne: oktober, november, december, januar, februar og marts. Kom og vær med – det er hyggeligt, og der er mange gode præmier. Vi glæder os til at se dig i vores nye domicil, Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C. I vil blive afhentet på niveau 0, ved elevator indenfor indgangen til huset i parkeringskælde-ren kl. 18.55. så kom i god tid. •

ARRANGEMENTBanko afholdes nu i vores ”nye hus”.

Hvor og hvornår:Første torsdag i månederne oktober-marts, kl. 19 på Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

Page 32: Håndværket – magasin nr. 1, april 2016

• Betalinger, der går ind på din konto med det samme

• En pakkeløsning der matcher dine behov

Læs mere på mobilepaybusiness.dkeller ring på 45 14 44 40.

Mere end 1,8 millioner danskere bruger MobilePay. Og med MobilePay Business kan de betale i din forretning.

Med MobilePay Business får du:• Færre kontanter og øget sikkerhed

Lad dine kunder betale med MobilePay

Afs

end

er:

Aar

hu

s H

aan

dvæ

rker

fore

nin

gH

ack

Kam

pm

ann

s Pl

ads

1080

00 A

arh

us

C