K O MMagasinET

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 51 / november / 2010

FairTradE, VOlKswagEn EllEr FEsTiVal

HVis din MålgruppE Var ET MEnnEsKE

JObsøgEr: KEnd din læsEr

MålgruppEr

TEMa: MÅLGRUPPER

indHOld

8 / Fra prOCEnTTEgn på sKærMEn Til banKEndE HJErTEr på VæggEnAt forstå, hvorfor kunderne køber dine produkter, er helt afgørende for at kunne kommunikere relevant. Hvis ikke budskabet giver me-ning for kunden, kommer den dialog, du håbede på, aldrig. Dertil skal lægges, at dine kunder er så forskellige, at der er fare for, at budska-berne opfattes vidt forskelligt. Louise Harder Fischer skriver om, hvordan kvalitativ målgruppeana-lyse fører til forståelse for kunderne og deres situation og giver dig et større og mere målrettet kommunikationsrum at agere i.

16 / FairTradE, VOlKswagEn EllEr FEsTiValDu får tre tænkte eksempler på forskellige persontyper, man kan finde blandt KS’ medlemmer – hvor meget kan du sige om de tre mål-gruppers livsstile ud fra ganske få baggrundsoplysninger? Det var den udfordring, vi gav Anne Glad, som er tekstforfatter, konceptudvikler og medejer af reklamebureauet Sun-rise. Hun er også med i DR’s tv-program ”Kender du typen?”, hvor hun i et fremmed hjem skal gætte den kendte beboer og vedkommen-des livsstil.

28 / JObsøgEr: KEnd din læsErHvad tænker de professionelle jobansøgningslæsere, når de ser din ansøgning? Hvad får dem til at spærre øjnene op? Og hvad får dem til at smide ansøgningen i kasseret-bunken? Læs blandt andet, hvorfor du skal sende din ansøgning tidligt, og hvorfor din profil på Facebook og LinkedIn også indgår i ansøgningen.

20 / Kan Man Få nOK aF MålgruppEr?Ja, hvis man er Lotte Hansen, kan man godt. Den tidligere debattør i tv-programmet Jersild og Spin tonede for nylig frem i medierne under over-skriften ”Jeg har fået nok af målgrupper”. Vi har bedt den administrerende direktør for et af Danmarks største mediebureauer om at tage Lottes udfor-dring op og diskutere synspunktet med hende her i KOM

24 / HVis din MålgruppE Var ET MEnnEsKEMålgrupper er ikke, hvad de har været. De fikse kasser, vi engang fyldte folk ned i, er gået i opløsning. Nu myldrer menneskene frit rundt mel-lem hinanden og nægter at være målgruppe. Og så svarer de ligefrem igen, når de bliver tiltalt. Målgruppe er blevet til mig. Det nye er, at dette mig-væsen gerne vil hjælpe virksom-hederne til at fremstille bedre tilpassede pro-dukter. Det giver nemlig anseelse ikke længere at opføre sig som en slap målgruppe, der blot sidder derude og venter på at blive ramt og pene-treret af en kampagne.

3

KOMmagasinetISSN: 1604 – 0961

Medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

bladet er medlem afDanske Specialmedier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

KOMmagasinetNr. Deadline Udgivelse52/2010 18/11 10/1253/2011 20/12 21/01

annoncerDG Media a/sTelefon 70 27 11 55Fax 70 27 11 56epost@dgmedia.dk

årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC)

grafisk design og produktionFalk og musen grafisk design

Tryk PR OffsetOplag 7.660 eksemplarerDistribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30.juni 2009

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon 33 91 98 00E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro 8 17 65 90

EkspeditionMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 33 42 80 01

lEdEr

TEKsT / pEr lindEgaard HJOrTHFOTO / CarsTEn snEJbJErg

Per Lindegaard HjorthFormandKommunikation og Sprog

konkrete sproglige barrierer for danske virk-somheder, dels fordi begge parter taler et frem-medsprog, dels fordi mange af samarbejdspart-nerne ude i verden ikke taler engelsk.

Men derudover rummer holdningen også en kulturarrogance, som kan få konsekvenser for det image, danske virksomheder får hos deres internationale samarbejdspartnere – og dermed for de danske virksomheders muligheder for at sælge deres varer.

Mange virksomheder er ikke tilstrække-lig bevidste om, at viden om fremmedsprog og kultur er strategiske kompetencer. Det er en vigtig kommunikationsopgave for alle os KS’ere at fortælle virksomhederne dette - ved enhver given lejlighed.

Endelig ønsker jeg alle tidligere medarbejde-re hos Inter-Set held og lykke med jobsøgnin-gen, som I og andre jobsøgende kan få hjælp til i dette KOM magasin, hvor der er gode råd om målrettet jobsøgning. Det er rigtig godt at høre, at I har fået hjælp af KS i den svære tid, I har været igennem.

læst debatten mellem kommunikationsrådgiver Lotte Hansen og mediebureaudirektør Ulrik Falkner Thagesen på side 20. Et af de råd, man kan læse her, er, at kunder – om de så produ-cerer møtrikker, marmelade eller meninger i metermål – ikke må forfalde til blot at være producenter. De skal være det på en måde og med en tilgang, der gør dem unikke og værd at skrive hjem om. Og Lotte Hansen tror ikke på, at de finder den edge alene i målgruppeana-lysen. Hun tror, de finder den i hjertet på deres egen butik. Og det er den, de skal arbejde med at finde og dernæst måle på.

Virksomhederne bruger rigtig mange res-sourcer på at målrette deres kommunikation optimalt. Det er kun naturligt, men jeg undrer mig stadig over, at alt for mange virksomheder ikke bruger ret mange ressourcer, når det drejer sig om at kommunikere med kunder på uden-landske markeder.

KS har fået udarbejdet en undersøgelse i Re-gion Midtjylland med henblik på at beskrive de barrierer, der er for sprog, kultur og kommuni-kation i regionens virksomheder.

En af konklusionerne er, at den forståelse, der hersker i mange virksomheder om, at de sagtens kan klare sig på engelsk i deres inter-nationale relationer, er et stort problem. Først og fremmest skaber den holdning nogle helt

Nej, heldigvis, vil de fleste af os sikkert sige. For hvem ønsker at tænke på sig selv som et flokdyr eller et statistisk nummer i en kasse? Vi tilhører tilsyneladende heller ikke længere det blå, grønne, violette eller rosa segment.

Vi vil helst ikke sættes i bås, og det er også blevet meget sværere at gøre det. I dette num-mer har vi alligevel forsøgt at gøre det med jer som KS-medlemmer. Vi har taget tre forskel-lige typer KS-medlemmer og bedt livsstilseks-perten Anne Glad fra DR’s Kender du Typen om at beskrive deres livsstil.

Det er tænkt som en leg, hvor du måske – måske ikke – kan finde dig selv. Det kommer an på, i hvor høj grad du kan sættes i bås.

Men det illustrerer også noget af det, vi som kommunikatører i dag skal kunne. Når men-nesker bliver sværere at sætte i bås, stiller det større krav til virksomhederne, som så stiller an-dre krav til de kommunikatører (det vil sige dig og dine kolleger), der skal ramme flest mulige bedst muligt – og sikkert med et meget begræn-set budget. Det er blandt andet det, du kan læse mere om i dette nummer af KOMmagasinet, hvor vi sætter skarpt på målgrupper, analyser af målgrupper, og hvad man kan bruge det til.

Men indsamling af viden om målgrupper og analyser af den viden må ikke blive en sove-pude. Det kommer til at stå klart, når man har

Vi Er iKKE længErE FlOKdYr

HEr Får du En OpdaTEring MEd nYHEdEr Fra www.KOMMuniKaTiOnOgsprOg.dK Og KOMMuniKaTiOn Og sprOgs ugEnTligE nYHEdsbrEV. på HJEMMEsidEn Kan du FølgE MEd i nYHEdErnE HVEr dag, Og du Kan TilMEldE dig nYHEdsbrEVET.

updaTEsådan brugEr du nEMid HOs KsNemID er efterhånden ved at tage over efter Digital Signatur, og flere og flere tager koden i brug hos netbankerne og de offentlige myndigheder. Mange KS- medlemmer bruger efterhånden også NemID til at logge på KS medlemsnet og JobKlip. Men det er nødvendigt med et offentligt certifikat for at kunne logge sig på.

Når man som netbankkunde bliver flyttet over på NemID, skal man på et tidspunkt i processen vælge, om man også vil bruge sin NemID på offentlige selvbetjeningsløsninger.

Man skal med andre ord sige ja tak til det, der hedder OCES – Offentlige Certifikater til Elektro-nisk Service. Uden det kan man kun logge på sin netbank.

OCES er også nødvendigt for at kunne logge på KS’ hjemmeside.KS har fået flere henvendelser fra medlemmer, der ikke kan forstå, at de ikke kan logge på JobKlip

og KS Medlemsnet, når de kan logge på netbanken.I flere tilfælde skyldes det, at medlemmet ikke har været opmærksom på, at de på et tidspunkt at valgt det offentlige certifikat fra.

Det er heldigvis let at ændre et nej på www.nemid.nu. Læs hvordan du gør på KS’ hjemmeside.

- Hvis de relevante faglige kvalifikationer ikke er på plads, er ansøgningen næsten lige-gyldig. Derfor læser jeg altid cv’et først. Sådan siger en konsulent fra et af rekrutterings-bureauerne i det dette nummer af KOM, der blandt andet handler om, hvordan du som job-søger henvender dig til forskellige målgrupper.

Synspunktet bekræfter de erfaringer, som karrierekonsulent i KS, Leise Katrine Hein Voss, også har gjort sig:

- Man ved aldrig, om de læser ansøgning el-ler cv eller begge dele, og i så fald i hvilken rækkefølge. Men ligegyldigt hvad, så bety-der det, at cv’et altid skal kunne stå alene, og derfor skal det være lige så målrettet mod den stilling, du søger, som selve ansøgningen. Det skal være HELT tydeligt, hvordan dine kompe-tencer matcher de behov, der er beskrevet i stil-

En OrdEnTlig uddannElsE Er VigTigErE End En HurTig uddannElsEI november vil regeringen fremlægge et forslag til en reform af SU. Og vi kender allerede flere af regeringens fokusområder.

Et er dem er at få de unge hurtigere igen-nem uddannelsessystemet, og i sin åbningstale lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen op til fremover at bruge SU-midlerne, så man be-lønner de studerende, der afslutter deres ud-dannelse hurtigt. Og så vil man være knap så gavmild over for dem, som er langsomme. - I KS er vi helt enige i, at Danmark får hårdt brug for veluddannet arbejdskraft, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth. Men vi mener ikke, at vi opnår det ved at forringe mulighe-derne for at modtage uddannelsesstøtte. Det er helt fint at belønne dem, der kommer hurtigere gennem systemet, men vi skal ikke straffe dem, der er længere tid om at blive færdige. Det kan der jo være en mængde forskellige, meget ri-melige årsager til, og fokus bør efter vores me-ning være på, at de danske studerende får den bedste uddannelse og de bedste betingelser. Sådan sikrer vi dansk konkurrenceevne, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Én af blomsterne i buketten handler om at præmiere studerende, der tager på uddannel-sesophold – studier eller praktik – i udlandet.

– KS støtter dette forslag, fordi det utvivl-somt vil få flere studerende til at tilbringe et se-mester i udlandet, og fordi det vil medvirke til at øge fokus på fremmede sprog og fremmede kulturer, som jo er én af vores mærkesager, si-ger formanden.

diT CV sKal KunnE sTå alEnElingsopslaget. Cv’et skal vise, hvordan du qua dine arbejdserfaringer og studiebaggrund kan bidrage til at løse virksomhedens udfordringer, siger Leise Katrine Hein Voss.

Hun råder jobsøgerne til at begynde cv’et med en kort faglig profil, der kort og præcist siger det vigtigste om dig: hvad det er du kan – matchet op mod den stilling, du søger, som en slags teaser, der inspirerer til at vide mere om dig.

KS’ karriererådgivere hjælper gerne KS medlemmerne med både din ansøgning og dit cv. Du får mest ud af rådgivningen, hvis du sender ansøgning og cv til en stilling, du skal til at søge. Husk at medsende stillingsopsla-get, helst som vedhæftet fil. Send en mail til karriere@kommunikationogsprog.dk

54/5

Det er en reel konsekvens af den danske funk-tionærlov, at danskere over 60 år ikke har ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis de bliver afske-diget. Og det er aldersdiskrimination, fastslår EU-domstolen nu i en dom.

Ifølge bestemmelserne i den danske funk-tionærlov kan fyrede medarbejdere ikke få en godtgørelse for lang tjenestetid, hvis de bliver fyret efter mere end 12 års ansættelse, og hvis de ville kunne få udbetalt pension fra en ar-bejdsgiverfinansieret pensionsordning, som de har haft, fra før de fyldte 50 år. Man behøver ikke aktuelt at modtage pension for at blive ramt af bestemmelsen, det er tilstrækkeligt, at man kunne modtage pension.

Konkurrencen på pensionsmarkedet er ben-hård, og pensionsselskaberne er nødt til at gøre deres produkter bedre for at holde på kunderne. Nu har PFA, som en del af KS-medlemmerne har deres pension hos, besluttet at forbedre de pensionsordninger, der ligger i rammeaftalen med AC.

Det betyder blandt andet, at opsparingen på din pension bliver større. Omkostningerne ned-

Tidligere KS-formand Jeannette Ørsted er ny direktør i FIT, der er oversætternes interna-tionale organisation.

KS er medlem af FIT, og Jeanette ken-der således organisa-

tionen fra sin tid som KS-formand, hvor hun sad i FIT’s council i to perioder. Hun har også fungeret som formand for FIT Europa i seks år.

Jeannette Ørsted er master of public admini-stration, Handelshøjskolen i København, 1997

så Har dEr VærET Valg Til rEgiOnsbEsTYrElsErnE KS-formand Per Lindegaard Hjorth var en tur rundt i landet til generalforsamlingerne i re-gionerne, og han glæder sig over den positive stemning:

- Vi har nogle regionsbestyrelser med rigtig gode folk, som er indstillede på at arbejde til glæde for KS-medlemmerne, så jeg glæder mig meget til det fortsatte samarbejde. I den forbin-delse vil jeg også opfordre medlemmerne til at bruge deres regionsbestyrelse, hvad enten man har forslag til aktiviteter og arrangementer eller der er andre problemstillinger, man ønsker at få taget op, siger Per Lindegaard Hjorth.

På generalforsamlingerne i de fire KS-regi-oner var der også valg til bestyrelserne. Sådan ser regionsbestyrelserne ud:

Ks-sjælland Formand: Marianne JessingMedlemmer af bestyrelsen: Birgit Friis, Inge-Lise Juel Hansen, Michaell Møller. Suppleant: Ulla Dyhrberg

Ks-MidtFormand: Jette DearmanMedlemmer af bestyrelsen: Ragna Nielsen, Marie Louise Bro Pold Ea Thostrup, Bente Holk Jensen. Suppleanter: Louise Honoré Thorsen og Astrid Færch Nielsen

Ks-nordFormand: Christina HjortshøjBestyrelsesmedlemmer: Henriette Muhlig Andersen, Kamilla Sarossy, Jette Engsig- Karup. Suppleanter: Anna Mette Serup Jensen, Dor-the Rosenkilde Myrup og Elsebeth Bækgaard

Ks-sydFormand: Ingelise Nygaard JepsenBestyrelsesmedlemmer: Lisbeth Rasmussen Poulsen, Ingrid Krogh Gehrt, Birgitte Toft Hansen. Suppleant: Inga T. Jensen

og før det cand.ling.merc. i fransk, translatør, Handelshøjskolen i København, 1983.

Jeannette Ørsted var formand for Kommu-nikation og Sprog, der dengang hed Erhvervs-sprogligt Forbund, fra 1987 til 1999. Da hun forlod formandsposten, var det for at blive partner og marketingchef i Oversætterhuset. Det var hun indtil 2003, hvor hun blev head of translation hos Plougmann & Vingtoft a/s, og i 2008 tog hun til Schweiz for at blive group manager of terminology, CLS Communication AG i Basel, hvor også FIT har kontor.

sættes nemlig fra 4 procent til 3 procent. Også dine forsikringsdækninger bliver billigere i den nye pensionsordning.

Det vil du kunne læse meget mere om i det brev, som de KS-medlemmer, der har en PFA-pension, om kort tid modtager.

Husk, at du altid kan henvende dig til PFA, hvis der er noget, du gerne vil vide mere om.

Klar FOrbEdring aF Ks-MEdlEMMErs pEnsiOn

- Vi har længe ment, at bestemmelsen stiller ældre fyrede urimeligt ringe. Med EU-dom-men i baghånden vil vi via vort medlemskab i Akademikernes Centralorganisation arbejde for en konsekvensændring af funktionærloven, forklarer KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

KS opfordrer medlemmer, der inden for de sidste fem år er blevet nægtet fratrædelsesgodt-gørelse i forbindelse med afskedigelse med henvisning til funktionærlovens regler til at henvende sig, så vi kan få sagerne genoptaget, inden de bliver forældede.

dansK lOV disKriMinErEr FYrEdE ældrE

JEannETTE ørsTEd nY dirEKTør i FiT

inTEr-sET Og arbEJdsliV

TEKsT / annE niMb

inTEr-sET Er gåET KOnKurs Og sOlgT Til languagEwirE21 Ks-MEdlEMMEr, dEr Var ansaT i inTEr-sET/dTECH, MisTEdE dErEs JOb, da OVEr-sæTTErVirKsOMHEdEn giK KOnKurs. MEdlEMMErnE Har FåET JuridisK rådgiV-ning Og lånEr pEngE aF Ks, så dE Kan KlarE sig, indTil dE Får dErEs løn dæKKET aF lønMOdTagErnEs ga-ranTiFOnd. dEr Kan nEMlig gOdT gå nOglE MånEdEr, indEn dET sKEr.

En af Danmarks største oversættervirksomhe-der, Inter-Set, er gået konkurs, og efterfølgende har en anden oversættervirksomhed, Language-Wire, købt virksomheden, som bestod af to sel-skaber, Dtech Translations A/S og Inter-Set A/S.

Med konkursen kom mere end 20 medarbej-dere, hvoraf hovedparten er KS-medlemmer, til at stå på gaden.

LanguageWire har overtaget konkursboet med de immaterielle værdier som kundelister og sam-arbejdsaftaler samt kontorudstyr, men medarbej-derne følger ikke med. Deres ansættelse i Inter-Set blev ophævet nogle dage inden konkursen.

KS har ydet de 21 medlemmer hjælp og råd-givning på mange måder. I samarbejde med medarbejderne er der søgt om lønkompensation fra Lønmodtagernes Garantifond i de opsigelses-perioder, som medlemmerne har krav på i hen-hold til deres kontrakter. Ingen af medarbejderne har fået løn siden juli måned, så der er nogle må-

neder, der skal dækkes ind. Lønmodtagernes Ga-rantifond skal have sagen behandlet, inden man kan udbetale kompensationen. I mellemtiden låner medarbejdere, der er medlemmer af KS, penge af forbundet, svarende til deres løn.

- Selvom vi igennem længere tid har spurgt os selv, hvor længe det ville blive ved med at gå, er det alligevel en chokerende oplevelse at miste sit arbejde fra den ene dag til den anden, siger tillidsmand Peder Skov Pedersen fra Inter-Set.

- Det var en god og velfungerende arbejds-plads kollegamæssigt, så man mister ikke bare sit arbejde, men også en masse gode kolleger. Vi har haft et meget tæt sammenhold i forløbet og kommunikerer videre nu via KS Medlems-net, siger han.

- Og så vil jeg også gerne sige, at vi har fået en utrolig opbakning fra KS. Vi har været i tæt kontakt med Poul B. Pedersen, som ikke bare har taget mange dialoger med de enkelte med-arbejdere, men også kontakten med virksom-heden, de tilsynsførende og myndighederne. Det er vigtigt, at man kan få svar på alle de spørgsmål, der dukker op i hovedet, og det har vi fået, siger Peder Skov Pedersen.

Da oversættervirksomheden Inter-Set i septem-ber gik konkurs, efterlod det mere end 20 men-nesker, spredt på Inter-Sets kontorer i hele Dan-mark uden job – og i noget af en choktilstand.

- Det var i hvert fald den første reaktion, jeg oplevede. Selvom vi godt vidste, at det stod rigtig skidt til med økonomien, havde vi jo alli-gevel håbet til det sidste, at der ville ske et eller andet – for eksempel, at der ville komme en rig onkel og redde os.

Sådan siger KS-medlem Maibrit Dirdal, cand.ling.merc. i engelsk og ansat i Inter-Set siden 2007. I dag sidder hun og to andre tidligere an-satte i Inter-Set/Dtech, Joan Kiehl og Christina Würtz-Jensen, i deres nye kontor i Hinnerup uden for Århus, hvor de har startet deres egen oversættelses- og kommunikationsvirksom-hed, WordPilots.

- Selvom vi havde drønende travlt hos Inter-Set, så har vi vidst, siden finanskrisen satte ind,

at det gik den gale vej. Det har dog været helt tydeligt siden jul sidste år. Man kunne mærke, at der kom mere og mere fokus på kerneydelserne og det, der på kort sigt kunne give penge i kassen hos Inter-Set. Udviklingsopgaver og den mere vi-sionære tænkning var på standby, og det er nok en af grundene til, at vi faktisk var i gang med at tale om vores plan B: At starte for os selv, allerede før betalingsstandsning og konkurs, fortæller hun.

Hun tilskriver også, at netop det faktum, at de tre kvinder havde en plan klar, gjorde, at frustrationen over konkursen ikke blev så stor.

Fra FriTsTillET Til FOd undEr EgET bOrdJOan Kiehl, Maibritt DirDal og Christina Würtz-Jensen er alle CanD.ling.MerC. i engelsK, og De Deler en passion for KoMMuniKa-tion og høJ sproglig Kvalitet.

76/7

inTEr-sET Er gåET KOnKurs Og sOlgT Til languagEwirEbetalingsstandsning og fællesmøderProblemerne i Inter-Set har stået på de sidste par år, og KS har været med på sidelinjen hele vejen igennem. Forbundet har hele tiden været orienteret om, at virksomheden havde økono-miske problemer. I perioden har man ledt efter investorer, og der har også været både opsigel-ser af medarbejdere og nedsættelser af arbejds-tiden for at klare problemerne.

- KS havde en overenskomst med Inter-Set. Den skulle have været fornyet her i sommeren 2010, men forhandlingerne var gået i stå, alle-rede inden Inter-Set-direktør Peter Kovacs den 30. august besluttede at lade virksomheden gå i betalingsstandsning, fortæller jurist Poul B. Pedersen fra Kommunikation og Sprog.

Allerede dagen efter meddelelsen om beta-lingsstandsningen holdt KS det første fælles-møde med de ramte KS-medlemmer, som var i en meget ubehagelig situation, fordi de var nødt til at gå på arbejde og i princippet lade som ingenting over for kunderne, selvom virk-somheden altså var i betalingsstandsning.

- Sådan siger loven, og det må man accep-tere, selvom det naturligvis føles meget græn-

seoverskridende at kommunikere med kunder, som man har et tæt samarbejde med, uden at kunne fortælle sagens rette sammenhæng, siger Poul B. Pedersen.

Medarbejderne havde ikke fået deres løn for august. Tilsynet havde lovet at skaffe penge til lønninger via LG inden for få dage, men med-delte, at man ikke ønskede at gøre det alligevel, og derfor sendte KS få dage efter et krav om betaling af lønningerne til virksomheden.

- Da det ikke skete, blev ansættelsesforholdet mellem medarbejdere og virksomhed ophævet nogle få dage efter. Efterfølgende har vi så holdt endnu et fællesmøde med KS-medlemmerne. Der er rigtig mange informationer og spørgs-mål, der trænger sig på i sådan en situation, som er vanskelig både på det menneskelige og det juridiske plan, siger Poul B. Pedersen.

Ventetid på lønkompensationKS har dækket medlemmerne ind lønmæssigt i hele perioden og gør det, lige indtil der kom-mer en kompensation fra LG. Forbundet har hjulpet medlemmerne med at udfylde de ske-maer, der skal sendes til LG for hvert enkelt

medlem, og vi følger også sagsbehandlingen i LG. Den tager i øjeblikket cirka tre måneder, fordi LG har mange sager på grund af krisen.

- Til maj næste år forventer jeg, at vi kan afslutte sagsbehandlingen – blandt andet fordi det først er til den tid, at samtlige medarbejdere er kommet igennem deres opsigelsesperioder, siger Poul B. Pedersen.

Heldigvis har en del af Inter-Sets medarbej-dere allerede fundet anden beskæftigelse.

- To kolleger er blevet ansat i andre virk-somheder, og der er tre, som grundlægger egen virksomhed, fortæller Peder Skov Pedersen.

Selv går han i øjeblikket og overvejer, om han skal være freelancer eller søge fast ansæt-telse, og det samme gør også flere andre af oversætterne.

- Men nu skal jeg lige til en karrieresamtale i KS først, inden jeg tager stilling til fremtiden, siger han.

Inter-Set blev grundlagt i 1980 og havde kon-torer i Århus, Vojens, Odense og København.

- Vi gik i gang med at knokle for vores egen virksomhed, da vi blev fritstillet den 10. septem-ber, og vi var klar allerede den 1. oktober, så der har været fart på, fortæller Maibrit Dirdal.

En anden vinkel- De tre kvinder bag WordPilots har en lidt anden vinkel på oversætterbranchen end tradi-tionelle bureauer. For WordPilots handler det ikke udelukkende om oversættelse i snæver forstand, men mere om kommunikation og formidling i bred forstand. De har derfor pri-mært fokus på kvalitetssikring, korrekturlæs-ning og sproglig sparring. Vi vil levere tekster, hvor den sproglige kvalitet signalerer tillid og troværdighed og understøtter virksomheder-nes brand. Det handler i bund og grund om, at teksten skal ramme den tiltænkte målgruppe

– både i forbindelse med en oversættelse eller ved finpudsning af kundens eksisterende tek-ster, siger Maibrit Dirdal.

WordPilots løser kommunikations- og over-sættelsesopgaver inden for flere forskellige områder. Opgaverne er primært fra engelsk til dansk, men virksomheden tilbyder også løs-ninger til engelsk. Det foregår i tæt samarbejde med eksterne engelske modersmålsoversættere.

- Vi tror på modersmålsprincippet – det er på sit modersmål, man er bedst til at ramme stil, tone og terminologi.

Allerede her fra begyndelsen er der adskil-lige kunder på plads. Det er en pæn blanding af tidligere kunder og helt nye. Der har ikke været nogen begrænsninger af kunde- eller konkurrenceklausuler fra Inter-Set.

- Også her har vi benyttet os af rådgivning fra KS. Vi har fået hjælp til at finde ud af, hvordan man etablerer en virksomhed, og vi er blevet klædt godt på i forhold til markedsføringslo-ven, fortæller Maibrit Dirdal.

De tre kvinder, der nu har fået foden under eget bord med kontor i Favrskov Erhvervscen-ter i Hinnerup, er alle omkring de 40 og har arbejdet ca. 10 år i oversætterbranchen. Joan Kiehl, Christina Würtz-Jensen og Maibritt Dirdal er alle cand.ling.merc. i engelsk, og de deler en passion for kommunikation og høj sproglig kvalitet.

- Men vi har også lagt vægt på, at vi er hu-struer og mødre med tilsammen syv børn i al-deren fire til 13 år, og det skal der bestemt også være plads til, fortæller Maibrit.

Fra FriTsTillET Til FOd undEr EgET bOrd

MålgruppEr

TEKsT / lOuisE HardEr FisCHEr (lOuisE@HardEr-KOMMuniKaTiOn.dK)FOTO / CarsTEn snEJbJErg

blå bOglOuisE HardEr FisCHEr (f. 1969), CanD.MerC.Dat (1996) fra Cbs og er pt selvstænDig råDgiver, foreDragsholDer, forfatter og

eKstern leKtor. hun unDerviser i viDenleDelse og innovationsproCesser på Cbs, itu og JournalisthøJsKolen. louise er

MeDforfatter til bøgerne ”Målgruppeanalyse – lær Dine brugere beDre at KenDe” og ”Digital MeDia ManagaMent”. louise

har tiDligere været unDerDireKtør i gaDs researCh og reKtor på Københavns erhvervsaKaDeMi og har sKrevet for

politiKen og euroWoMan.

louise råDgiver virKsoMheDer i at opøve KoMpetenCer i inDsaMling og anvenDelse af MeningsfulD viDen oM KunDer og

MarKeDet via blanDt anDet Mobilprobing, foKusgrupper og viDenDelingssysteMer. Dette foregår i netværKsvirKsoMheDen

viDen nu. læs Mere på WWW.viDennu.DK

98/9

Fra prOCEnTTEgn på sKærMEn Til banKEndE HJErTEr på VæggEnKValiTaTiV MålgruppEanalYsE FørEr Til FOrsTåElsE FOr KundErnE Og dErEs siTuaTiOn Og giVEr dig ET sTør-rE Og MErE MålrETTET KOMMuniKaTiOnsruM aT agErE i.

At forstå, hvorfor kunderne køber dine produk-ter, er helt afgørende for at kunne kommunike-re relevant. Hvis ikke budskabet giver mening for kunden, kommer den dialog, du håbede på, aldrig. Dertil skal lægges, at dine kunder er så forskellige, at der er fare for, at budskaberne opfattes vidt forskelligt.

Som kommunikatører ved vi godt, at kunder-ne har forskellige behov og præferencer, som de får tilfredsstillet via vores produkter. Tænk bare på, hvor mange forskellige præferencer der kan være, når der skal købes mobiltelefon: mærke, design, kvalitet, pris og muligheder. Afhængig af hvilken kunde du henvender dig

til, skal du vide præcis, hvilke præferencer der vil opleves som relevante og meningsfulde, så du kan ”slå på dem” i dit kommunikationsma-teriale.

Forskelligheder styrer kommunikationen i en global verdenNår det er vigtigt, at vi tager hensyn til forskel-lighed (heterogenitet), så er det, fordi vi som globale forbrugere lægger en stor del af vores identitet i de forskelligheder, vi har. I en ver-den, hvor globaliseringen giver os flere fæl-les udfordringer og større tilgængelighed til ensartede vareudbud (Starbucks, McDonald’s,

Honda, Nike, Sony, Nokia, Apple, som virkelig forstår at adressere homogene behov med hete-rogen kommunikation), er vores lokale forskel-ligheder og identitet mere og mere vigtig for os – forskelligheder der ikke må blive overset af de virksomheder, man indgår en relation med ved at købe deres produkter.

slut med forenklinger og fordommeInden for markedsføringsdisciplinen, hvorun-der målgruppeanalyse hører, har vi i mange år prædiket segmentering, kundesegmentstør-relser og AIDA-model (skab opmærksomhed, fasthold interessen, skab et behov, få kunden til at købe). Mange af disse modeller er base-ret på en tro på, at man kan opstille naturvi-denskabelige årsags-virknings-sammenhænge for menneskelig adfærd. Denne overbevisning har hersket i så mange år, at vi tager fordoms-fulde sammenhænge for givet, som ”stude-rende er primært optaget af prisparameteret”, men alligevel har de en Iphone 4, ”Direktører i reklamebureauer kører i firehjulstrækker”. Al-ligevel afleverer de børn på Christianiacykel. En række fordomme vi tager med over i vores kommunikation og tager for givet.

Kategoriseringsmodeller som Minerva-mo-dellen, hvor danskerne er inddelt i fire homo-gene grupper med dertil hørende psykografiske variable som at være enten traditionel eller mo-

derne indstillet, at være enten fællesskabs- el-ler individorienteret er langtfra tilstrækkelige, når vi skal have nuanceret viden at handle ud fra i kommunikationen med vores forskellige kunder. Modellerne kan bruges indledningsvis som grov-segmentering, men man slipper ikke for selv at grave ned under overfladen og finde frem til, hvorfor ens kunders hjerter banker for ens produkter.

it’s all about loveI overført betydning kan man sige, at kunde og producent indgår et parforhold, der baserer sig på tillid, respekt og en lille portion kærlighed. Hvis ikke kunderne elsker en og ens produkter, så falder de for nogle andre. Så i stedet for den distancerede fordomsfulde målgruppesegmen-tering træder den fortsatte og kvalitative dialog med kunden i centrum.

Da vi ikke kan føre konkrete samtaler med kunden dagligt, arbejder vi inden for målgrup-peanalysedisciplinen med begrebet ”en til ensegmentering”. Det skal ikke tages bogsta-veligt, men det er en bevægelse over mod at se kommunikationen som personlig – at vi fore-stiller os en kærlig dialog mellem én producent og én kunde.

Den ene kunde, vi har og skal have i tan-kerne, når vi kommunikerer, skal bygge på stor viden om vores brede kundegruppe.

at elske sine kunder kræver videnAt sætte kundeværdi, kundeomsorg og kunde-behov i centrum for kommunikationen kræver nuancerede dataindsamlingsmetoder og visua-liseringteknikker til at illustrere forskelle, så det bliver anvendeligt for dig i kommunikati-onsafdelingen.

Det er en god idé at arbejde med en tragt, hvor du går fra et kundesegment til en række menneskelige værdier og karakteristika og en-der med en realistisk person – også kaldet for en persona – med et navn, der er sikret en plads på nethinden.

Her er fire trin, der kan benyttes i den sam-menhæng.

Trin 1For at finde frem til forskellighederne, må du først finde frem til de fælles træk, der forener din kundegruppe. De fælles træk beskrives ty-pisk i form af demo- og sociografiske variable. Alder, køn, bopæl, uddannelse, job og livsfase er data inden for denne kategori. Det er også typisk de forhold, du faktisk er bekendt med. At kunne sætte mærkater på din målgruppe på den måde er selvfølgelig relevant i forhold til mediestrategi. Data henter du fra egne salgs-systemer eller fra kvantitative online surveys foretaget på kunderne.

Trin 2Når du kender den brede målgruppe, kan du begynde at finde forskelligheder. Her drejer det sig om at få afdækket de forskellige tankesæt, værdier og præferencer – altså de psykografi-ske og kulturelle variable, der er betydende for, hvorfor de vælger, som de gør, og er det, som giver dig en forståelse for, hvordan og i hvilke situationer de får dækket deres behov. Ved at forstå situationen, hvori behovet opstår, lærer du, hvilken nytte kunden læser ind i produk-tet. Kommunikationen skal netop afspejle den nuancerede forståelse – en viden, der giver dig anledning til at nytænke mediestrategi, budska-ber og salgsargumenter.

Viden skal findes kvalitativt, og hvis du går grundigt til værks, kan du ende med en række levende billeder og situationer, hvori dine for-skellige kunder agerer og reagerer positivt på din kommunikation.

Det kvalitative felt byder på mange værktø-jer, der kan fremdrage en god portion viden om, hvordan dine forskellige kunder tænker og føler. • Fokusgrupper er en ofte brugt metode, hvor

du kan få dine kunder til at tale om og dis-kutere begrundelser for valg eller fravalg og herigennem afdække nytte- og kulturvær-dier, der giver viden til kommunikation om, hvad der skal understreges til de forskellige kundegrupper. En enkelt godt screenet fo-

Tænk, hvis denne kvinde er en del af din målgruppe. Hvordan kommunikerer du med hende? Gennem hvilke medier? Hvilke hensyn skal du tage i kommunikationen, hvad vil du lægge vægt på for at få hende til at elske dig og dit produkt?

Nina, 35 år, LyngbyCand.it., tre børn og gift. Nina værdsætter, at alt fungerer, og at alt er nemt. Hun har travlt med job, løbetræning og børn, da manden kun er hjemme i weekenderne.

Bruger penge på at få hjælp i en travl hverdag af en rengøringskone og får tit bedsteforældre til at hente og bringe børn.

Nina springer gerne over, hvor gærdet er lavest, hvis det kan gå lidt hurtigere og resultatet er o.k. Mad laves typisk fra bunden (men tager maks. 20 minutter at mikse), gerne med økologiske varer, hvis de ellers er i Netto eller Irma. Nina kan sagtens lave fire ting på samme tid. Forbereder sig til undervisning, laver mad, hjælper børn med lektier og svarer hurtigt på en mail.

Mange indkøb foregår på nettet. Nina hader, når tingene bliver for besværlige, så bliver hun utilfreds og siger eksempelvis et abonnement op, skifter el-leverandør eller dropper at indbetale pengene til Røde Kors med et girokort, fordi computeren ikke lige var tændt.

I dag står hun og kigger på et postkort fra Røde Kors, der lige er dumpet ind ad brevsprækken. På forsiden står der: Sms ordet spand til 1234 Røde Kors, og red en gravid kvinde fra at dø i barselssengen ved at donere 350 kr. Nina sms’er, og pengene trækkes over mobiltelefonen. Hun svarer ja til at modtage mere materiale over mobilen og tænker: ”Fedt at det er så nemt at hjælpe andre”, og smiler kærligt til Røde Kors-kortet. Hun åbner avisen og ser en reklame fra SAS. Der står Smooth. ”Jeg elsker det ord,” tænker hun….

10/11

kusgruppe kan være rigeligt. Lad deltagerne være repræsentanter for hele målgruppen el-ler for specifikke grupperinger som eksem-pelvis ”dem, der elsker dit produkt og altid køber det nye”, eller ”dem, der er skeptiske og næsten ikke kan forestille sig at skulle bruge penge på sådan noget”

• Som optakt til eller som anden kvalitativ me-tode anbefales dybdeinterview. De er gode til at komme ind under huden på brugere med specifikke præferencer, uden at de skal ud i en situation, hvor de ’forsvarer’ deres holdninger og valg – som i en fokusgruppe. Igen kan du tage en repræsentant fra begge ender af spektret.

• Passive/aktive observationer er gode til at af-dække den store mængde tavs viden, der op-står ved brugen af ens produkt. At observere en, der er i gang med at installere noget, en samling af et produkt, eller en decideret walk trough på en hjemmeside giver med sikker-hed ny viden til, hvad kommunikationen skal handle mere om – og måske endda mindre om.

• Mobilprobing er en ny metode, der kan an-vendes til at få en forståelse for kommuni-kationssituationen. Via mobilprobing kan du stille kunden spørgsmål ”undervejs” via mobiltelefonen. Kunderne kan tage billeder med mobilen af, hvordan og i hvilke situa-tioner de bruger et produkt, du skal kommu-

nikere om. Få dem til at svare via mobilen på nogle enkelte spørgsmål om produktet og brugen af det. Få dem til at postere eventuel-le billeder af produktet i brug og kommente-re det på virksomhedens sociale medieprofil, som for eksempel Facebook, hvor alle data og billeder indsamles til videre bearbejdning hos virksomheden. Sociale medier og anven-delse af crowdsourcing (massesamarbejde på internettet) er gode til både at få kunderne i tale, men også til at kunne lytte til deres samtaler.

Trin 3Data, indtryk, forskelligheder med mere sam-les i en række forskellige ”personligheder”, personaer, der kan føres direkte tilbage til un-dersøgelserne.

Inddelingerne sker ofte i forhold til mod-sætninger på en skala, der udtrykkes i form af præferencer, som er blevet udtrykt/observe-ret. Listen over modsætninger og præferencer er uendelig. At tage udgangspunkt i kvalitet kontra pris er uomgængeligt. Hertil lægger du eksempelvis en præference for smag, design, mange valgmuligheder, miljøhensyn, social ansvarlighed, sundhed. Oven i det kan du læg-ge præferencer som at tilhøre en subkultur eller være mainstream. At prioritere ”eksperthjælp” frem for ”Gør det selv”. At prioritere hurtige

løsninger frem for grundige og langsomme be-slutningsgange. Og du kan blive ved.

Der er mange forskelligheder blandt kunder-ne, som man skal være skarp på. Det afgørende i denne fase er at være opmærksom på, at for-skellighederne skal udtrykkes af de responden-ter, der indgår i din undersøgelse, og at disse forskelligheder gentages i et mønster – altså at der ud af de forskellige dataindsamlingsaktivi-teter toner et billede frem af eksempelvis fem forskellige kundetyper med hver deres særlige forskelligheder, som du ved, at du skal have i tale på forskellige måder med forskellige bud-skaber. Helt konkret beskriver du personaen med navn, alder, bopæl og uddannelse. Heref-ter lader du dem agere i relation til produktet og i en kommunikationssituation, der er re-levant og aktuel for den kommunikation, du som regel arbejder med. Dette kaldes også for den aktive personabeskrivelse. Personabeskri-velserne sættes op med billeder taget fra mo-bilprobing med citater fra dybdeinterview og fokusgrupper. Sæt gerne et portrætbillede på. Personaen kan sættes op på væggen i kommu-nikationsafdelingen, så alle kan blive familiæ-re med Gitte, Leif og Nina. Dette sikrer mere målrettet kommunikation til kunderne, der vil opleve henvendelserne som mere relevante og dine budskaber som mere effektfulde.

bøger: ”Målgruppeanalyse – lær dine brugere at kende” af Chr. Viktor rasmussen og louise Harder Fischer (red.) (2009) nyt teknisk Forlag

“diffusion of innovations” (5th ed.). rogers, E. M. (2003). new York: Free press.

”democratizing innovation” Eric Von Hippel, (2005), udgivet under Creative Commons licens. Og kan hentes gratis på nettet. http://web.mit.edu/evhippel/www/democ1.htm

“The lovemarks Effect: winning in the Consumer revolution” (2010), CEO Kevin robert, saatchi and saatchi. Kan købes på amazon.com

link og blogs: blog om crowdsourcing http://crowdsourcing.typepad.com/

blog om personaer: personas.dk

blog om lovemarks: http://www.lovemarks.com

MålgruppErnE Kan VærE irriTErEndE sVærE aT raMME FOr KOMMuniKaTørErnE. dE FlYTTEr sig nEMlig HElE TidEn, alTså MålgruppErnE. Og dET bliVEr iKKE nEMMErE i FrEMTidEn, HVOr MålgruppErnE bliVEr sprEdT Og OpløsT, TaKKET VærE dEn EKsplOsiVE udViKling aF sOCialE MEdiEr. MEn FOrTViVl iKKE – HEr KOMMEr En guidET saFari Til nOglE aF dEn urbanE JunglEs særE VæsnEr, sOM FrEMTidEns KOMMuniKaTørEr bør HOldE VågEnT øJE MEd.

gothDen purunge goth eller emo er optaget af spøgelser og selvmord, vampyrer og vanvid. Det er meget svær-merisk og romantisk med en dyster undertone. Nogle gother skærer i sig selv som rigtige cuttere, men de fleste nøjes med at dåne over universet i de amerikan-ske Twilight-film og spinoffs. Og nej, goth er ikke kun en ungdomskultur. De voksne kan også være med, for eksempel når H&M laver forsigtige mainstreamudga-ver af goth-tøj til forældre (og bedsteforældre?), eller når varehuset ILVA har smagløse møbelserier i mørk og dramatisk stil a la Disney-udgaven af grev Draculas slotsmøblement.

MålgruppEr

TEKsT / asgEr liEbsT

saFari blandT FrEMTidEns MålgruppEr

1312/13

dinKHer er tale om Dual Income, No Kids. Altså en husstand uden børn, men med to voksne, der begge har to fulde indkomster, eller i sjældnere tilfælde to voksne, hvoraf den ene har to velbe-talte job. Markedsfører du luksusprodukter som sportsvogne eller verdensomsejlinger, elsker du sikkert allerede DINKs. Kender du dem ikke, så skænk dem en tanke, for der kommer flere og flere af dem. Men husk, at mange DINKs ikke opfatter sig som DINKs, men som tilhørende en af de andre grupper eller trends beskrevet i denne safariguide.

generation CGeneration C er co-creative, medskabende. Det vil sige forbrugere, som finder det sjovt, ja essentielt at give feedback på og komme med ideer til virksomheder, der betyder noget for dem. Generation C er ivrig på nettet, har en velholdt profil på Facebook og ofte egen blog. Firmaer, der er fremme i de sociale sko, har formået at bruge input fra Generation C til at videreudvikle produkter og hele brandet. Det gælder for eksempel cafégiganten Starbucks og et stort it-firma som Dell – eller Wikipedia, der lever af alt det indhold, som blandt andet Generation C leverer kvit og frit.

saFari blandT FrEMTidEns MålgruppEr

Ekstreme egocentrikereFører du omhyggelige statistikker over alt, hvad du foretager dig, lige fra kalo-rieindtag til seksuelle aktiviteter? Så er du på vej ind i segmentet ekstreme ego-centrikere. Det er mennesker, hvis største fornøjelse er at kortlægge og holde øje med sig selv. Masser af produkter er nu udviklet til at betjene denne store gruppe. Det kan være computerprogrammer, som gør det let at føre statistik med løberesultater (som selvfølgelig sendes direkte fra løbeskoene). Det kan være en måtte i badeværelset, som måler ens vægt, når man træder på den, og sender resultatet som Twitter-besked til ens followers. Eller det kan være kameraer i laptoppen eller iPhonen, som vender mod brugeren og gør det let at tage selvportrætter i et væk. Og ja, der findes hjemmesider, hvor det er velset at lægge endeløse serier selvportrætter op. For det er sjovest at være egocen-triker, når andre ser på.

boomerangBoomerang er betegnelsen for voksne men-nesker, der efter en periode med egen bolig flytter tilbage til forældrene – altså som en boomerang vender tilbage til udgangspunktet. Årsagen til tilbageflytningen kan være psykisk, men er oftest økonomisk. Fænomenet er me-get udbredt i for eksempel Japan og Sydeuro-pa, men ses nu også herhjemme, takket være finanskrisen. Konsekvensen for forældrene er drastisk, idet de tilbageflyttede børn tærer hårdt på pensionsopsparingen. Markedsførere skal være opmærksomme på, at tilbageflyttede i et vist omfang for husfredens skyld må dele nogle af forældrenes værdier og dermed også deres forbrugsvaner.

Cáffe latte-bøsserDe kreative bøsser kan minde om DINK, fordi de ikke skal bruge penge på produkter og tjenesteydelser til børn. Men bøssekulturen er ofte meget mere end straight-kulturens DINKs. Forbruget af kunst er større, det samme er de krea-tive bøssers krav til kvalitet, egenart og det unikke. Der er penge i bøsserne. Især i USA ser vi reklamebureauer, som har specia-liseret sig i at kommunikere med bøsser.

boomerang

generation EcstasyGeneration Ecstasy er en anden betegnelse for rave, en godt slidt subkultur, som åbenbart har bidt sig så fast, at fremtiden også skal forholde sig til den. Ravefolket elsker at feste sig ham-merskæve til elektronisk musik, gerne i rå og halvulovlige lokaliteter som forladte lagerhaller. Den mainstreamede del af rave bæller alt, hvad CULT hælder på flaske i sig, for det er vitami-ner, som skal holde den kogende hjerne kørende. Rave er en hedonistisk kultur, men midlerne er ofte små. Rave er krop og sansning, modsat den dominerende fornufts- og skriftkultur. Ge-neration E’s ravere går efter et godt sus, hvad enten det er en dunkende danserytme, en religiøs kosmosoplevelse eller et adrenalinfyldt bungee jump.

boboBobo står for Bourgeois Bohême, altså ”by-dagdri-vere”. Men tag ikke fejl af betegnelsen dagdriver – bobos har en del penge at gøre godt med. Blandt deres forfædre fandtes yuppier (unge karrieremennesker i byerne). Bobos kan godt lide at være foran de andre forbrugere. Når mainstream tager på ferie i New York, tager bobos på ferie i Riga eller til nød Tokyo. Når mainstream spiser store røde bøffer til hver-dag, vil bobos begynde at koge havregrød af økologiske gryn. Bobos elsker at bo i blandede, eksotiske kvarterer, hvor der henne om hjør-net er gader fyldt med tørklædeklædte eller fattige. Men deres børn skal gå i dyre privatskoler i rent hvide omgivelser.

saFari blandT FrEMTidEns MålgruppEr

14/15

Ekstreme forbrugereExtreme consumers er ikke, hvad man ellers kunne for-ledes til at tro, betegnelsen for folk, der er på vej i Ribers register. Ekstreme forbrugere er derimod mennesker, som bruger mindst 10 procent af deres livsindkomst på at købe varer inden for et bestemt brand, som de dyrker med næsten religiøs hengivelse – måske så intenst, at de får barberet brandets logo ind i nakken eller tatoveret på anklen. Nogle fanatiske brugere af sportsbeklædnings-firmaet Nikes produkter er extreme consumers. Det

samme er Apple-tilhængerne, der altid vil have den sidste nye udgave af iPhone, Macbook og iPad. De kan virke sære og nørdede, men spørg blot Apple, hvad disse fanboys betyder for firmaet.

de violetteI 1990’erne begyndte man at tale meget om de grønne og de blå segmenter og lidt mindre om de rosa og violette, som ellers hørte med og udgjorde et firkløver i mål-gruppematrixen. I dag giver det mindre mening at skelne skarpt mellem de grønne og de blå, fordi de kloge grønne efterhånden er blevet rigere, og de rige blå er blevet klogere. Derimod synes især de violette at ligne sig selv. Og hvem var det nu, de violette var? Jo, segmentet af lavt uddannede mænd med hang til øl, fodbold, Pia Kjærsgaard og side 9-piger. Boxer tv har studeret de violette, før de til en af deres tv-spot konstruerede den overvægtige, gryntende, vrede mand, der kun kan udstøde dyriske brøl i protest over, at han ikke kan se sine yndlingsprogrammer på tv.

simple livingEn stor trend, der toppede for fire-fem år siden, men stadig har masser af dedikerede tilhænge-re. Det drejer sig om at stå delvist af ræset, ar-bejde mindre, forbruge mindre og i stedet nyde vennerne og familien. Simple Living er tilbage til naturen som livsstil. Der er noget moderne mikromakro-hippie over Simple Living. Den danske bonderøv fra DR2 er et af forbille-derne, men mindre kan gøre det. Masser af lån og genbrug i husholdningerne, men Simple Living-segmentet er med sikkerhed storforbru-ger af bøger – om Simple Living selvfølgelig.

OrtoreksiUndskyld den latinske be-tegnelse, men dette er en livsstil, som bygger på en sygdom.

Ortoreksi er det danske navn for Orthorexia Nervosa, der betyder ”besat af korrekt spise”. Ortoreksi bliver kaldt den fjerde spiseforstyr-relse efter anoreksi, bulimi og overspisning. 30.000 danskere menes at lide af ortoreksi, og det er ikke sjovt. Men langt flere har kun trangen i behersket grad og overgangen til en livsstil er flydende. Her er der tale om men-nesker, hvis tilværelse primært handler om at spise sundt. Man holder sig fra fastfood og halvfabrikata, laver selv mad af bedst tænke-lige råvarer. Der er en masse antibranding og no-logo over livsstilen.

HipstersFolk omkring de 30, som sætter pris på modkultur, alter-nativ politik, indierock, kreativitet og selvironisk selvi-scenesættelse. Kend din hipster på briller i overstørrelse med kraftigt stel, vintage-retroklude, stramme jeans og sneakers fra farfars ungdom. Hipsters dyrker det andro-gyne look, og hipster-manden er typisk lige så slank som hans drømmekvinde. Hipsters hader re-klamernes kønsrolleklicheer. Hipsters minder om bobos (se andetsteds på siden), men adskiller sig ved at være meget optaget af mode – og i øvrigt ved at være bedre uddannede, gerne inden for det naturvidenskabelige felt. Hipsters står stærkt i den intelligent nørdede ende af ingeniørstanden.

samme er Apple-tilhængerne, der altid vil have den sidste nye udgave af iPhone, Macbook og iPad.

simple livingEn stor trend, der toppede for fire-fem år siden,

saFari blandT FrEMTidEns MålgruppEr

MålgruppEr

TEKsT / MirJaM røgEsKOVFOTO / CarsTEn andErsEn

KENDER DU TYPEN?FairTradE, VOlKswagEn EllEr FEsTiVal

dET KræVEr iKKE MangE baggrundsOplYsningEr FOr aT bEsTEMME En pErsOnTYpEs lEVEMådE – i HVErT Fald iKKE HVis Man spørgEr annE glad, dEr Til daglig analYsErEr FOrsKElligE MålgruppErs liVssTilE.

Du får tre tænkte eksempler på forskellige per-sontyper, man kan finde blandt KS’ medlemmer – hvor meget kan du sige om de tre målgruppers livsstile ud fra ganske få baggrundsoplysninger? Det var den udfordring, vi gav Anne Glad, som er tekstforfatter, konceptudvikler og medejer af reklamebureauet Sunrise. Hun er også med i DR’s tv-program ”Kender du typen?”, hvor hun i et fremmed hjem skal gætte den kendte beboer og vedkommendes livsstil.

De baggrundsoplysninger, vi har givet Anne Glad, så hun kan bestemme de tre målgruppers livsstile, er køn, alder, bopælsregion, stillings-område, løn og civilstatus. Du kan se resultatet

171716/17

KENDER DU TYPEN?FairTradE, VOlKswagEn EllEr FEsTiVal

bOlig: Hun er typisk midt i en etableringsfase. Parret (hendes mand er også akademiker) ejer deres bolig, som kan være en større andelslej-lighed på Østerbro eller Frederiksberg. Det er oplagt, at de overvejer at få børn, og de kan godt finde på at flytte til et hus eller en villa-lejlighed for at få en have, når det første barn kommer.

spisEVanEr: Parret laver sjældent mad – de ta-ger takeaway med hjem eller spiser ofte ude sammen med vennerne. De har ikke fastlagte indkøbsvaner og handler lidt i Irma, lidt i Net-to og lidt i specialbutikkerne. Hun køber lidt

økologi og fairtrade, fordi hun er bevidst om signalværdien.

FOrbrug: Hun bruger mange penge på tøj samt boligindretning og går i det hele taget op i, at udstyret er i orden. Parret rejser en del – de tager både på weekendture til storbyer og selvplanlagte ture til for eksempel Sydeuropa, Thailand eller Indonesien.

FriTid: Hun går til yoga, spinning, og hvad hun ellers kan finde i et fitnesscenter. Hun løber også en gang imellem. Det er især byens lidt skæve kulturtilbud, hun bruger, når hun tager

her – måske kan du genkende dig selv eller an-dre i en af de tre målgrupper.

sTOrbYMEnnEsKET dEr dYrKEr YOgaKøn: KvindealdEr: 32 årbOpælsrEgiOn: HovedstadensTillingsOMrådE: Kommunikation (kandidat-uddannelse) i den private sektorløn: 38.170 kr.CiVilsTaTus: Gift, ingen børn

når anne glaD sKal be-steMMe en Målgruppes

livsstil, bygger Det først og freMMest på statistiK.

hun holDer øJe MeD De nye tenDenser i inD- og uDlanD, hvorefter hun

saMMenholDer DeMMeD statistiKKerne. på

Den MåDe forholDer hun sig analytisK til populær-

Kulturen.

på udstillinger, i små teatre og biografer, men arbejdet fylder også meget, da hun ikke kører efter et benhårdt 37-timers skema.

MEdiEr: Kvinden bruger ofte facebook og er hjemmevant i de fleste digitale medier. Men det er mobiltelefonen, der er hendes vigtigste medie, og hun har konstant kontakt med sit sociale netværk via sms og statusopdateringer. Hun er for ung til at holde et dagblad, men qua sit fag holder hun avis i weekenden, og så er det oplagt, at hun læser Politiken. Hun køber desuden et modemagasin i ny og næ. Hun ser en del tv, og det er alt fra DR2-temalørdage til De unge mødre.

TranspOrT: Parret har en lille, forholdsvis ny bil, som primært bliver brugt i weekenderne. Det kan for eksempel være en Peugeot 107.

dEn FaTTigE sTudErEndE MEd Hang Til TaKEawaYKøn: MandaldEr: 26 årbOpælsrEgiOn: SyddanmarksTillingsOMrådE: Studerer international virk-somhedskommunikation på Syddansk Univer-sitetløn: SU – 5384 kr.CiVilsTaTus: Single og bor sammen med to ven-ner

bOlig: Han bor i en af de større provinsbyer i en lejet lejlighed tæt på uddannelsesstedet.

sådan FindEr Man TYpEn Når Anne Glad skal bestemme en målgruppes livsstil, bygger det først og fremmest på statistik. Hun holder nemlig øje med de nye tendenser i ind- og udland, hvorefter hun sammenholder dem med statistikkerne.- På den måde forholder jeg mig analytisk til populærkulturen. Vi mennesker har jo et stort behov for at gruppere os, og derfor følger vi inden for eksempelvis vores uddannelses- eller jobsegment nogle livsmønstre, som er ret ens. Det giver en temmelig stor sandsynlighed for, at artiklens tre persontyper lever på en typisk måde. Samtidig har vi et enormt behov for at være individualister, og derfor vægrer vi os lidt ved at blive puttet i en livsstilskasse. Men når vi laver reklamer, er vi nødt til at operere med typerne som målgrupper, siger Anne Glad. Hvis hun for eksempel fi k til opgave at lave en Nescafe-reklame til artiklens tre målgrupper, vil hun henvende sig mest humoristisk til den 26-årige mand. Den 54-årige kvinde vil hellere høre om nydelse og kvalitet, mens den 32-årige skal bekræftes i sin præference for mærkevarer.

spisEVanEr: Når han køber ind, foregår det i discountsupermarkederne, og indkøbet består mest af pålæg og halvfabrikata. Men han spiser også en del takeaway, som tynger madbudgettet.

FOrbrug: Til at supplere SU’en har han et erhvervsrelevant studiejob. Han bruger i det hele taget minimalt på faste udgifter, men påklædningen vejer tungt i budgettet. Hans primære ferier er festivalerne. Der er ikke råd til smutture til London, og når han en-delig tager på ferie, er det i længere tid og langt væk.

FriTid: Han bruger en stor del af sine penge på sociale aktiviteter som byture, koncerter og festivaler. Tiden bliver også brugt på en holdsport med drengene, typisk fodbold, og så løber han en tur en gang imellem.

MEdiEr: Her har vi en storforbruger af de di-gitale medier og gaming. Han læser gerne nyheder og erhvervsstof på nettet, som ho-vedsagligt er på borsen.dk, eb.dk og sporten.dk. Han og bofællerne har en hurtig internet-forbindelse, og der er altid en åben compu-ter i lejligheden. De ser mest sport og film i fjernsynet.

TranspOrT: Han har ikke bil endnu, men en god cykel.

nETsHOpping Og FEMina i parCElHusETKøn: KvindealdEr: 52 årbOpælsrEgiOn: MidtjyllandsTillingsOMrådE: Korrespondent i den private sektorløn: 34.000 kr. CiVilsTaTus: Gift, to børn på 19 og 24 år – den ene er hjemmeboende

bOlig: Parret bor i parcelhus, hvor de har boet, siden børnene var små. Nu planlægger de at bygge om, når den sidste flytter hjemmefra. Desuden har de kig på nogle nye møbler.

spisEVanEr: Hun køber ind i SuperBest eller et lignende større supermarked og lægger vægt på familiens sundhed med grøntsager og kød af en vis kvalitet.

FOrbrug: Hun og manden er begyndt at rejse mere og planlægger flere større rejser til ud-landet.

Hun kunne egentlig godt tænke sig at købe noget mere tøj, men udbuddet til hende er ikke rigtigt tilfredsstillende. Hun køber en del på nettet, for eksempel bøger og ting til hjemmet.

Om fem år bruger hun meget tid og penge på forbrug, rejser og sociale aktiviteter.

FriTid: Hun er begyndt at få meget mere tid til sig selv igen og overvejer, om hun skal give den en ekstra skalle på jobbet eller i stedet gøre noget for sig selv. Foreløbig er hun begyndt at gå til yoga eller pilates igen. Hun har også gen-optaget at læse skønlitteratur og lever et mere og mere aktivt liv. Parret ser flere venner, og hun går af og til i biografen eller på cafe med sine veninder.

MEdiEr: De holder Jyllands-Posten, fordi den er stærk i udenrigsstoffet. Hun køber Femina jævnligt og læser også lokalaviserne. Når hun er hjemme, er der tændt for fjernsynet, og hun ser både Borgen samt Kender du typen?, men hun er også ret glad for TV2.

TranspOrT: Familien har en Toyota eller en Volkswagen, og alt efter mandens indtægt kan de have en ekstra bil – men hun cykler også gerne.

1918/19

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

KURSER OG EFTERUDDANNELSE FORÅR 2011 PÅ DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

KURSER OG EFTERUDDANNELSE FORÅR 2011

UPDATEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXDANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXMEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXOGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Så du kataloget med det store udbud af kurser og efter-uddannelse inden for kommunikation, journalistik, grafisk design, markedsføring, branding og ledelse, som fulgte med dette nummer af KOM magasinet? – ellers kan du bestille et eksemplar på update.dk

ulriK FalKnEr THagEsEn: FlErE rEEllE HOldningEr, MErE ansVar Og rEEl KOM-pETEnCE, dET VillE VærE rarT :-)

lOTTE HansEn: HVis Vi HalsEr EFTEr Kun aT MålE på dET, FOlK Vil EllEr iKKE Vil HaVE, EndEr Vi sOM sTaTisTEr Og nYTTigE idiO-TEr, HVOr Vi bidragEr Til aT sEndE ET bEHOV aF i går ud OVEr raMpEn.

MålgruppEr

TEKsT / lOTTE HansEn Og ulriK FalKnEr THagEsEnFOTO / CarsTEn andErsEn

2120/21

Ja, HVis Man Er lOTTE HansEn, Kan Man gOdT. dEn TidligErE dEbaTTør i TV-prOgraMMET JErsild Og spin TOnEdE FOr nYlig FrEM i MEdiErnE undEr OVErsKriFTEn ”JEg Har FåET nOK aF MålgruppEr”. Vi Har bEdT dEn adMinisTrErEndE dirEKTør FOr ET aF danMarKs sTørsTE MEdiEburEauEr OM aT TagE lOTTEs udFOrdring Op Og disKuTErE sYnspunKTET MEd HEndE HEr i KOM.

uDforDring:

Kan Man Få nOK aF MålgruppEr?

lOTTE HansEnadministrerende direktør Hansenpr. uddannet cand.scient.pol. og journalist.Lotte Hansen har mangeårig erfaring inden for kommunikation. Hun har været presserådgiver for tre ministre i By- og Boligmini-steriet og i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Hun har været pres-sechef i Forbrugerrådet samt journalist og erhvervsredaktør. Hun optræder med jævne mellemrum i radio og tv – blandt andet har hun medvirket som fast panelgæst i ”Jersild og Spin” på DR.

ulriK FalKnEr THagEsEnadministrerende direktør Mediacom danmark.uddannet cand.oecon. og medieplanlægger. Ulrik Falkner Thagesen har været administrerende direktør for Mediacom siden 2006. Gennem karrieren har han også ejet virk-somheden Mediaid og været administrerende direktør i Universal McCann i wien. Ulrik har blandt andet arbejdet for kunder som Coca-Cola, Unilever, T-mobile, L’Oreal, H&M, Aller, Ikea, GM, SBS TV, SBS Radio, Egmont, Prima TV.

Hej Ulrik Jeg vil gerne have, at vi holder op med at være så superforhippede på hele tiden at måle på vores målgrupper…

Ikke fordi vi ikke skal vide, hvordan de går og har det. Det er da vigtigt at vide, men fordi alt for meget at det, vi producerer af ydelser, produkter og tjenester, er det vi tror, vores målgruppe gerne vil have.

Skal man lave noget for sin egen skyld eller for modtagerens skyld?Den diskussion fylder meget i kunstverdenen, og måske er den også

her allermest relevant. Hvis kunstnerne i første række skulle tækkes pub-likum, så var vi nok gået glip af mange gode bøger eller værker eller musikstykker.

I andre verdener har diskussionen været alt for langt væk. Rigtig meget kommunikation eller omgang med omverdenen har været så afsenderfo-kuseret, at man kun kan gisne om de mange milliarder kroner og årsværk og spildte spaltekilometer, der er gået tabt, fordi mennesker og organisa-tioner er så forelskede i deres egen selvforståelse, at de kommunikerer den ud og er ligeglade med, om noget af det, de sender ud, nogen sinde bliver forstået.

Det har du i din branche og jeg i min branche lært mange at vænne sig af med, og det kan vi godt være stolte af.

Hvad mener jeg med det? Jeg mener, at vores felt har lært virksomheder, myndigheder, øvrighe-

der, fagligheder, intereresseligheder og uligheder at tale dansk ved alle lejligheder, højtideligheder, festligheder og tilfældigheder.

Vi har lært vores kunder at tale til kakkelbordet, mødebordet og mi-nisterbordet, direktørstolen og frisørstolen, til Mille på skolebænken og Kurt ved drejebænken, til manden på gulvet og Maren i kæret. Vi har lært kunderne at tale til danskerne, præcis sådan som de gerne vi have det. Skønt. Det, man hører, er man selv.

Jeg mener bare, at vi må holde op nu. Hvis vi fortætter ad den vej, kom-mer kommunikations- og pr-branchen til at bidrage til overfladiskhed, flovhed, fejhed og manglende inderlighed…

Mange hilsner Lotte

Hej Lotte Godt at høre fra dig. Jeg deler faktisk din bekymring for, at alt for mange ydelser, produkter, tjenester – og herunder kommunikation – hyppigere end tidligere bliver underlagt en slags massernes tyranni. Jeg mener også, at vi i større og større udstrækning producerer og kommunikerer det, som vi tror flest muligt vil have, og det gælder for såvel politikere, produce-rende virksomheder som kommunikationsbranchen. Jeg er dog slet ikke enig i, at det skyldes, at der måles mere og mere på målgrupper. Jeg tror snarere, det skyldes, at man ofte ikke ved, hvordan man skal måle, hvad man skal have ud af det, og ikke mindst, hvordan man så skal agere på det.

Analyser har den bieffekt, at de for mange bliver en mulighed for at fra-lægge sig holdning og ansvar i såvel offentlige som private virksomheder, da man jo så har analyser, som legitimerer det, man laver. Problemet er så reelt, at mere og mere bliver holdnings- og kønsløst.

Hvis man tilmed ikke er kyndig i måle- og spørgeteknikker, så er det jo naturligvis sådan, at man kun får svar på det, man spørger om, og hvis det så i sit udgangspunkt ikke er rigtigt eller går dybt nok, så ligger man jo på mange måder, som man har redt.

Der er jo enorm forskel på, om man laver eksplorative undersøgelser, hvor man reelt prøver at afdække noget, man ikke ved, og så på mere deskriptive undersøgelser, som forsøger at beskrive og kvantificere nogle hypoteser, man har. Hvis man ikke har det på det rene fra starten, så går det helt galt. Så i takt med at vi har fået flere og billigere måder at måle på, kan man sige, at vi til tider har givet virksomheder og organisationer et værktøj, som ikke altid bliver betjent rigtigt, og det er jo sjældent op-timalt.

Du får mig nok aldrig til at synes, at målgruppeanalyser er problemet. Jeg er af den faste overbevisning, at jo bedre man forstår dem, man pro-ducerer eller kommunikerer til, jo bedre bliver det, man laver. Det fritager dog på ingen måde organisationer, virksomheder, politikere, ledere, med-arbejdere eller hr. og fru Danmark for at have en holdning og et ansvar, og der synes jeg, det står mere og mere sløjt til.

Jeg er sikker på, at de bedste virksomheder i deres udvikling af pro-dukter er meget bevidste om, hvem de producerer til, men jeg er også sikker på, at de analyserer deres målgrupper. Jeg mener at have hørt, at da Nintendo lavede sin Wii-spillekonsol, som på mange måder har revo-lutioneret spillekonsolmarkedet, så lavede man analyser af folk, der ikke spillede på spillekonsoller for at finde ud af hvorfor. Dermed gjorde de det rigtige. I stedet for at lave et me to-produkt med lidt mere processorkraft og et par ekstra knapper, skabte man noget nyt, som målgruppen måske ikke vidste den ville have, men som den fik, fordi Nintendo havde forstået dens reelle behov.

Jeg er også overbevist om, at de allerbedste kommunikatorer er meget beviste om, hvem de taler til, og at der bag deres talenter ligger mere end naturtalent, sund fornuft og mavefornemmelse. Men ja flere reelle hold-ninger, mere ansvar og reel kompetence, det ville være rart :-)

Ulrik

skal man lave noget for sin egen skyld eller for modtagerens skyld?

analyser har den bieffekt, at de for mange bliver en mulighed for at fralægge sig holdning og ansvar i såvel offentlige som private virksomheder, da man jo så har analyser, som legitimerer det, man laver.

22/23

Hej Ulrik

Jeg mener faktisk ikke, at vi skal måle mindre, jeg mener, vi skal måle mere…. Så mit ærinde er ikke at gøre dig og dine kolleger arbejdsløse, tværtimod. I skal måle mere, bare på en ny måde. Målinger er den eneste chance, vi har i min branche for at blive taget seriøst som nogle, der ska-ber værdi for vores kunder, og hvor vi kan bevise, at vi kan.

Vi skal bare være påpasselige, og vi skal ikke lade os forføre af, at I i din branche er i stand til præcist at forstå målgruppen, ej heller selvom vi kan forstå dem endnu bedre, end de forstår sig selv. Vores allerbedste må ikke ”blot” være at stoppe et eller andet ned i halsen på folk, som de ikke anede, de havde lyst til.

Jeg ville jo aldrig tale imod, at man med et produkt kan ramme en uer-kendt efterspørgsel og skabe et salg. Den slags er da fantastisk, hver gang det lykkes. Jeg tror bare, at vi i kommunikationsbranchen skal passe på med at kopiere den der ’produktmålgruppelogik’ over i, hvad vi kan, og hvad vi måler på.

Jeg tror på, at kunder – om de så producerer møtrikker, marmelade el-ler meninger i metermål – ikke må forfalde til blot at være producenter. De skal være det på en måde og med en tilgang, der gør dem unikke og værd at skrive hjem om. Og jeg tror ikke på, at de finder den edge alene i målgruppeanalysen, jeg tror, de finder den i hjertet på deres egen butik. Og det er den, de skal arbejde med at finde og dernæst måle på. Vi skal hjælpe med at styrke dem i at være sig selv.

Vi skal måle på, hvad vi har på hjerte, og om det lykkes. Det er ikke bare halsløs målgruppemåling, men leadership og strategiske performancemå-linger, der er brug for. Hvis vi halser efter kun at måle på det, folk vil eller ikke vil have, ender vi som statister og nyttige idioter, hvor vi bidrager til at sende et behov af i går ud over rampen.

Det minder om, da DR på et tidspunkt syntes, at alle deres værter skulle minde om Casper Christensen, så blev programmet nok et hit, for det er jo det, de unge vil have…..

Men sådan gik det jo ikke, for det var Casper Christensen, de ville have. Innovation og fremtidssikring af et samfund er altså ikke at gøre det,

man gjorde i går, lidt bedre i dag. Det er at turde tro på, at man kan bidrage med det, man er bedst til, og det skal vi som kommunikatører hjælpe med at skabe ørenlyd og forståelse for.

Mange hilsner Lotte

Hej Lotte Det er jo altid rart at høre, at der ikke er nogen, der direkte kæmper for at gøre en arbejdsløs. Når det så er sagt, så tror jeg heller ikke, vi er så uenige. Jeg tror, at man i alle forhold for såvel virksomheder som pri-vatpersoner skal have noget på hjerte, hvis man skal være interessant at bruge tid med. Det var det, jeg mente med ”holdning og ansvar”. Hvis man ikke har noget på hjerte, er man i bedste fald jo ligesom alle andre, og det gælder for virksomheder som mennesker.

Vi kender sikkert alle den grå kedelige mand/kvinde, man sad ved siden af til moster Gerdas fødselsdag, og som man nu ikke kan huske, hvad hed, lavede, eller hvem han var gift med. Men vi kender også alle den virksom-hed eller det produkt, der heller ikke adskiller sig fra andre, men som vi kun vælger, hvis det er billigere end alle de andre. Billig er jo selvfølgelig en måde at skille sig ud på, men de fleste ved nok, at det sjældent skaber langvarige relationer, men i bedste fald blot er en spændende, kort affære, indtil noget virkeligt interessant eller endnu billigere byder sig til.

Så ja, der er brug for nogen, der kan hjælpe dem, der står derude og ikke ved, hvad de står for, eller hvordan de skal kommunikere, hvad de står for – og det er det, kommunikationsbranchen i sine mange facetter har en berettigelse i.

Så jeg vil faktisk nok gå lidt længere end dig. Ja, vi skal hjælpe dem med at finde styrken i det, de er gode til. Men jeg synes ikke, vi skal måle på, hvad de har på hjerte, men måle på, om det, de har på hjerte, betyder noget for nogen andre end dem selv, og hvis det ikke gør, så nytter det ikke noget, at de hviler i det, for så betyder de ikke noget for andre end sig selv.

Nogle virksomheder og personer har så meget forståelse for sig selv, at de slet ikke behøver hjælp til at vide, hvad der betyder noget for andre. Men det er meget få som eksempelvis Apple, der har succes med det.

Så for mig at se er der følgende klare råd for at få succes:Lad være med at være ligegyldig – find ud af, hvad du har på hjerte –

og find så ud af, om det betyder noget for nogen. Hvis det ikke gør, så om igen. Og ja, der er metoder og målinger, der kan hjælpe i den proces.

Men havde vi nu noget på hjerte, eller skrev vi blot i denne form, fordi vi havde en fornemmelse eller måske endda en måling af, at dette var det målgruppen, ville have lige i øjeblikket? :-)

Vi tales ved Ulrik

Vores allerbedste må ikke ”blot” være at stoppe et eller andet ned i halsen på folk, som de ikke anede, de havde lyst til. Vi skal ikke måle på, hvad de har på

hjerte, men måle på, om det de har på hjerte, betyder noget for nogen andre end dem selv.

MålgruppEr

TEKsT / asgEr liEbsTillusTraTiOn / MaJ ribErgård

24/25

HVis dinMålgruppE Var ET MEnnEsKEMålgruppEr Er iKKE, HVad dE Har VærET. dE FiKsE KassEr, Vi Engang FYldTE FOlK nEd i, Er gåET i Opløsning. nu MYldrEr MEnnEsKEnE FriT rundT MEllEM HinandEn Og nægTEr aT VærE MålgruppE. Og så sVarEr dE ligEFrEM igEn, når dE bliVEr TilTalT. MålgruppE Er blEVET Til Mig. dET nYE Er, aT dETTE Mig-VæsEn gErnE Vil HJælpE VirKsOMHEdErnE Til aT FrEMsTillE bEdrE TilpassEdE prOduKTEr. dET giVEr nEMlig ansEElsE iKKE længErE aT OpFørE sig sOM En slap MålgruppE, dEr blOT siddEr dErudE Og VEnTEr på aT bliVE raMT Og pEnETrErET aF En KaMpagnE.

Engang for ikke så længe siden talte alle om de grønne og blå segmenter. De grønne var kloge og alternativt sindede, men uden så mange penge, forstod man. Og de blå var ved muffen, men ikke særligt dybt intellektuelle. Så gjaldt det blot for markedsføringschefen – som deltog han i en elgjagt – at rette riflen ind og ramme de blå eller de grønne.

I dag hører vi ikke meget til de farverige vær-disegmenter, som i parantes bemærket var en popularisering af undersøgelserne fra Research Institute on Social Change, RISC. Disse seg-menter lyder for nutidige ører nærmest som ka-

rikaturer. Men hvor gik de blå, grønne, violette og rosa egentlig hen, da de gik ud? Et hurtigt blik tilbage i historien kan hjælpe svaret på vej.

For hundrede år siden var der groft sagt to skarpt adskilte grupperinger i samfundet: over-klasse og underklasse. Enhver kendte sin plads i dette enkle system og levede og tænkte der-efter. Markedsførerne havde det næsten lidt for let, man henvendte sig blot til offentligheden, som så praktisk delte sig i dem med og uden penge.

I midten af forrige århundrede var det imid-lertid åbenlyst, at en ny stor klasse havde skub-

bet sig ind mellem over- og underklassen, nemlig middelklassen. Virksomheder og rekla-mebureauer jublede, nu var der virkelig noget at arbejde med, og fantasifulde historier om produkterne blomstrede. Men frem mod årtu-sindskiftet stod det stadig klarere, at klasserne, i hvert fald som målgrupper, var i vild opløs-ning. Marketingverdenen prøvede at sætte sine små kasser i stedet for klasser. Det holdt for en tid, men individualiseringen ude i samfundet fortsatte for fuld tryk.

Fra push til pullI dag har 00’ernes net-revolution fuldbyrdet in-dividualiseringen. Du er ikke længere et flok-dyr eller et statistisk nummer i kassen og klas-sen, men et velbeskrevet og særegent socialt væsen, som langt hen ad vejen er identisk med din IP-adresses historik, GPS-sporet efter din fysiske færden og din Facebookprofils opdate-ringer, der er kendt af alle, som måtte ønske det, eller i hvert fald som du deler dine oplys-ninger med.

Den digitaliserede identitet har ramt den tra-ditionelle markedsføring med et hammerslag. Tidligere kunne man tude målgrupperne ørerne fulde af salgssnak ved hjælp af massekommu-nikation, med tv-reklamen som sidste skrig i udviklingen, inden det meste af medieverdenen begyndte at bryde sammen. Der var tale om push-strategi, hvor det var markedsføringsfol-ket, der pressede på og med alle mulige smarte tricks, prøvede at fange de ligeglade forbruge- res opmærksomhed og omgå deres bevidst-

hedsmæssige forsvarsværker. Markedsføring var en krig. Og krigens ofre var forbrugerne, der så sig reduceret til sociografiske variable og ydmygende talt ned til i tykke klaser.

I dag er push hastigt på vej til at blive et ni-chefænomen, mens pull er kodeordet til for-brugerens hjerte og hjerne. Det enkelte men-neske har forladt tvangsfællesskabet for selv at stille krav. Hver mand sin målgruppe, mig-målgruppen. Eller som adjunkt ved Institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet Anja Bechmann sammenfatter det:

- Det handler om bevægelsen fra publikum over segmenter til individer. Det er en bevæ-gelse, der ender i et mig. Alt roterer nu ’around me’.

Mig som tænkemådeHvad ved vi om dette mig?

Mig hader at blive klassificeret og kvantifice-ret. Mig vil kunne genkende mig selv hele vejen.

Mig vil ikke manipuleres, men blive hørt og set. Mig er lige her, I kan let finde mig, følge mig og føje mig. Det er mig, der står for pull. Og det er mig, der bestemmer, hvad der for letheds skyld skal pushes. Mig-målgruppen kvidrer i det ha-stigt ekspanderende halvoffentlige rum løs om virksomhederne, allerede før virksomhederne tænker på at henvende sig til mig. Markedsfø-ringen er vendt på vrangen, for nu er det virk-somhederne, der skal svare for sig.

Lige for klarheds skyld: Med ’mig-målgrup-pen’ menes her en ny måde at opføre sig og tænke på i mange forskellige dele af befolk-ningen, snarere end det er en bestemt gruppe mennesker. Mig findes i dag blandt unge som ældre, rige som fattige, tykke som tynde.

Mig, mig, mig. Skal vi så glemme alt om målgrupper? Nej, svarer Anja Bechmann:

- Målgrupper er ikke en død fisk, men måden at definere dem på burde helt klart være under forandring.

Hun giver dette eksempel på de nye betingel-ser: ”Digitale lokations- og cookieteknologier gør det muligt at henvende sig til folk i nær-heden af ens butik eller til brugere, der har vist særlig interesse for børnegummistøvler på Google. Eller til brugere, der opfylder et fin-masket sæt af kriterier opstillet af firmaet – og som det er muligt at imødekomme ved at sam-menkøre registrerede brugeradfærdsmønstre med informationer, brugeren selv har afgivet om sig selv, for eksempel gennem Facebook.

Målgrupperne er kort sagt opløst i kommuni-kerende individer i elastiske netværk.

Mig og vennerneMig er ikke alene, men sammen med vennerne. Og det kan meget vel være en række meget for-skellige grupper, som hver person på samme tid føler sig som en del af. Den purunge kvinde, som i weekenderne er sminket op som ligbleg goth, vil på en hverdag sikkert sminke sig ned til en lille skolepige – især når hun skal til eksa-men. De basale sociografiske variable bliver på den måde hurtigt mindre vigtige end interesser og adfærd. Folk kan have fælles interesse, som spænder forbløffende vidt over for eksempel køns-, alders- og indkomstforskelle. Samtidig er det vigtigt at forstå, at interesser må ses som redskab til at skaffe sig adgang til og markere sig i netværket.

Da sociale netværk i dag er tæt knyttede til internettet og her især de sociale medier, bliver noget så banalt som forskellig brug af de so-ciale medier et af tidens vigtigste kriterier for gruppeopdeling. Det er lige så afgørende, som det engang var for telefonsælgeren at vide, om folk havde et telefonapparat at ringe til eller ej, og i givet fald komme i besiddelse af telefon-nummeret.

Brugen af de sociale medier spænder fra ak-tiv til passiv og tjener forskellige formål, for eksempel at samle eller sprede viden, at finde ligesindede eller promovere sig selv. Det er af-gørende for virksomhederne at fornemme og vide, hvor deres nuværende og mulige kunder

2726/27

befinder sig i brugerfeltet, og sætte disse posi-tioner i forhold til produkter og ydelser.

Anja Bechmann gør her opmærksom på, at digitaliseringen ikke blot fremmer forbindelser mellem virksomhed og kunde, men også mel-lem kunderne indbyrdes.

- Når individet tager sit netværk i hånden, bliver kundegrundlaget udvidet. Nu er det ikke kun individet, der søger eller køber, men den skare af løst eller tæt koblede individer, der bli-ver slæbt med ind i købsprocessen, og som gi-ver grundlag for kollektiv shopping med dertil hørende kundefordele, siger hun.

Lige så afgørende for virksomheden som det er at kende kundernes netværksadfærd, er det at kende egne ressourcer og udfordringer i forhold til mig-målgruppen. I gamle dage var dette jo ikke noget, man snakkede højt og læn-ge om, altså medarbejdernes egne interesser og hele virksomhedsafdelingers profiler. Det holder bare ikke længere. Når virksomhederne skal i dialog, kommer begge parter i dialogen i søgelyset. Kommunikationen har pludselig en ”dobbelt målgruppe”, kunde og medarbejder, hvor input og output veksler.

Mig og produktetNår virksomheden er i løbende dialog med sine kunder og brugere, ændrer rollerne sig. Den gammeldags passive målgruppe, der blot sid-der slapt derude ved kakkelbordet med kaffe og småkager og venter på at blive ramt og pe-

netreret – denne sære størrelse har fået nyt og anderledes liv. På to måder:

For det første har dette nye mig stor magt. Magt til at vælge, magt til at sige til og fra virksomhe-dernes tilbud. Magt til at sammenstille produkter på en helt ny måde – for eksempel ved selv at bestemme, hvilke kategorier af stof der skal være i det internetmagasin, man abonnerer på.

Ligestilling mellem kunde og virksomhed er der dog ikke tale om. Virksomhederne er som udgangspunkt mere ressourcefulde end den en-kelte kunde eller bruger, selv om mange store virksomheder også har måttet erkende, at en bølge af mistillid uhyggeligt hurtigt kan vokse til en ødelæggende tsunami, takket være ha-stigheden i udvekslingen af erfaringer og me-ninger i de sociale medier. Kunderne har altså også stigende kollektiv magt.

For det andet vil voksende kundekredse gerne komme med forslag til forbedringer og ideer til helt nye produkter og ydelser. Den mest moderne forbruger er co-creative og der-med en betydelig ressource for virksomheder-nes udvikling. Kunder og virksomheder rykker på den måde tættere på hinanden. Som en af co-creation-teoriens fædre, marketingprofessor Venkat Ramaswamy, siger:

- Enhver virksomhed, som vil bruge åben innovation, må ikke blot gribe fat i kunderne, men også de ansatte, samarbejdspartnere og andre stakeholdere for både at lukke op for de medskabende muligheder og gennemføre dem.

lad 100.000 ideer blomstreResultaterne for de virksomheder, der har ta-get springet fra den abstrakt konstruerede og lumsk fordomsfulde målgruppemodel til ople-velsen af kunder og brugere som kreative med-spillere, turde være tankevækkende. Den glo-bale cafékæde Starbucks sprang ud i det for år siden og kan fremvise kulsorte regnskabstal og stigende kurver. Koncernen har på nettet opret-tet et åbent idéforum, hvor der hidtil er indløbet over 100.000 ideer til forbedringer af servicen og udvikling af nye produkter. Forummet er på samme tid en kilde til inspiration, en vigtig måde at knytte kunderne tættere til sig og en forebyggelse af kritiske storme.

Kunderne får til gengæld bedre tilpassede produkter, afløb for deres kreative overskud og især anerkendelse ved at blive taget alvorligt. Anerkendelse og anseelse i netværket er den ny valuta i post-målgruppernes tidsalder.

Magtfulde kunder forventer virkelig ikke at blive behandlet som old school-målgrupper. Man er jo måske blå om formiddagen, lidt grøn om eftermiddagen og om aftenen frivillig am-bassadør for netop dit produkt.

Det var altså der, hvor de blå, de grønne, de violette og de rosa gik hen, da de gik ud: Ind i det enkelte menneske, som blev mægtigere af det.

dET Var alTså dEr, HVOr dE blå, dE grønnE, dE ViOlETTE Og dE rOsa giK HEn, da dE giK ud: ind i dET EnKElTE MEnnEsKE, sOM blEV MægTigErE aF dET.

MålgruppEr

TEKsT / andErs KlEbaK

JOBSØGER:

KEnddinlæsEr

HVad TænKEr dE prOFEs-siOnEllE JObansøgnings-læsErE, når dE sEr din ansøgning? HVad Får dEM Til aT spærrE øJnEnE Op? Og HVad Får dEM Til aT sMidE ansøgningEn i KassErET-bunKEn? læs blandT andET, HVOrFOr du sKal sEndE din ansøg-ning TidligT, Og HVOrFOr din prOFil på FaCEbOOK Og linKEdin Også indgår i ansøgningEn.

2929

ansøgningKøbenhavn november 2010

Gitte Hemmingsen har i sin karriere pløjet sig igennem stakkevis af jobansøgninger. Som konsulentchef i rekrutteringsbureauet Moment er hun den, der kommer på banen, når virksom-heder vil have et par professionelle øjne til at se ansøgningerne igennem. Gitte kan med an-dre ord være den første, din ansøgning falder i hænderne på. Den første, du skal imponere for at komme videre i kapløbet. Typisk skæ-rer en Moment-konsulent ansøgerfeltet ned til ti kandidater. Telefonsamtaler kan yderligere sortere et par stykker fra, og så er rekrutterings-bureauet klar til at introducere virksomheden til den udvalgte skare. Først her vil din ansøg-ning blive læst af dine måske kommende kol-legaer og chefer. Men det betyder ikke, at du skal prøve at ramme en person, der intet aner om dit fag. Som rekrutteringskonsulent er Git-te en slags kamæleon, der er i stand til at tage kundens profil på sig. Hun skal både kende de faglige krav, men også have en fornemmelse af virksomhedens værdier. Er den ungdommelig, frisk, konservativ, ingeniøragtig?

- Det spiller en stor rolle. Man fanger hurtigt gennem sproget, om en ansøger har forstået virksomheden profil, siger hun.

Tanja Krebsø er rekrutteringsansvarlig i kom-munikationsbureauet Geelmuyden.Kiese. Hun er også en erfaren læser af håbefulde kandi-daters salgstaler. Men samtidig med rekrutte-ringsopgaverne fungerer hun som kommuni-kationsrådgiver. Derfor sidder hun tit sent om aftenen med en stak ansøgninger, når dagens andre opgaver er overstået. Til det seneste job-opslag fik Geelmuyden.Kiese 260 ansøgnin-ger. Tænk over det. Hun har få minutter til hver

ansøger. Derfor skal du ramme hende lige i hjertet allerede i de første linjer. Smid kli-chéerne i møgbøren, og fang hende med kreativi-tet og gejst. Standardan-søgninger er et turn-off.

- Det er frygteligt at læse ansøgninger fra de her kandi-dater, der har været på samme jobsøgningskursus, siger hun.

Der er altid mindst to sæt øjne på hver kandidat for at sikre, at alle bliver læst grundigt igennem.

Her er gitte og Tanjas råd til dig, der vil lande i den rigtige bunke efter første sortering:

#1 – send ansøgning i god tid

At læse jobansøgninger og cv’er er en tidssluger. Et par hundrede kandidater til jobopslag er ikke unormalt. TanJa: - Vi har kun kort tid til hver kandidat. De fleste afleverer deres ansøgning lige op til fristen. Det er klart, at vi har meget bedre tid til at læse de få ansøgninger, der kommer ind tidligt, frem for dem, der kommer i sidste øjeblik sammen med alle de andre. Så det er en god idé at sende i god tid.

#2 – Vi tjekker cv’et først

For en professionel læser som Gitte Hem-mingsen er der ikke grund til at gå videre til ansøgningen, hvis cv’et ikke giver indtryk af, at kandidaten kan løfte opgaven.

28/29

giTTE: – Hvis de relevante faglige kvalifikatio-ner ikke er på plads, er ansøgningen næsten li-gegyldig. Derfor læser jeg altid cv’et først. Det kan betale sig at fremhæve de kvalifikationer, som virksomheden efterspørger, frem for at af-levere det samme cv til alle jobopslag.

# 3 – Kend din kommende arbejdsgiver

God gammeldags research på virksomheden er en selvfølge. Alligevel støder både Gitte og Tanja på kandidater, der tilsyneladende ikke har gidet sætte sig ind i virksomhedens profil og værdier. giTTE: - Det er stor forskel på, om du skriver til et kommunikationsbureau, hvor tonen skal være ung og kreativ, eller til Mærsk, hvor man nok skal holde tonen mere seriøs og mindre ungdommelig. Sproget afslører meget om dig og din viden om virksomheden.

# 4 – nyuddannede har en chance

Du har en chance på jobmarkedet, selv om blækket på dit speciale knap nok er tørt. Men lad være med at skrive, at din største præstation er, at du har færdiggjort dit speciale. TanJa: - Nyuddannede skal vide, at de tit kon-kurrerer med erfarne kandidater. Men selv om man ikke har mange års tung erhvervserfaring, kan man sagtens være interessant. Det gælder om at byde ind med det, som skiller dig ud. For eksempel gejst eller viden om nye medier. Hvis du skal nævne dit speciale, skal det være, fordi du har drevet det videre. For eksempel havde vi en kandidat, der kom i Deadline på baggrund af specialet.

# 5 – brug sproget aktivt

Tiden, du har til rådighed hos din læser, er me-get knap. Så arbejd på at ramme plet med det samme. En træg indledning, stribevis af kli-chéer og et kedeligt sprog hjælper sikkert på deres nattesøvn – men ikke på dine jobchancer.Tanja: - Jeg sidder i en periode hver aften og læser bunkevis af ansøgninger og har ikke mange minutter til hver. Så lægger jeg selvføl-gelig mærke til dem, der skiller sig ud. Giv den

gerne gas rent sprogligt, og slå på det, der gør dig anderledes. giTTE: - Min opmærksomhed skal fanges alle-rede i indledningen. Hvis motivationen for at søge jobbet er skarpt og klart formuleret alle-rede tidligt i teksten, er det meget nemmere for mig at læse videre.

# 6 – Vis forretningssans

Kunder og omsætning er ret væsentlige ingre-dienser i private virksomheder. Den slags kom-mer ikke af sig selv, så et godt tip er at vise forståelse for virksomhedens situation og vise, at du kan bidrage her.TanJa: - Vis, at du er resultatorienteret. Fokuser på de ting, du har opnået. Gerne noget, som man ikke havde forventet af dig. Det gør ikke noget, at det er i et studiejob eller frivilligt ar-bejde.giTTE: - Hvad er det, du kan tilbyde, hvilke resultater kan du skabe? Prøv at sætte dig i ansætterens sted og spørg, ”hvorfor skal hun have jobbet?”. Det er godt at vise, at man ken-der virksomhedens aktuelle problemstillinger, og hvordan man kan bidrage. Men det må ikke kamme over. Du skal ikke lade, som om du sidder inde med alle løsningerne. Det virker useriøst.

# 7 – Vær seriøs på Fb, eller luk din profi l for uvedkommende

Du ved det sikkert allerede, men din Facebook-profil bliver læst af andre end dine venner – især hvis den står pivåben.

giTTE: - Ja, vi tjekker folks Facebook-profiler. Og nej, man skal ikke sidde med vodkaflasken fremme og opføre sig fjollet. Det kan sagtens diskvalificere en ansøger. Hvis man vil bruge Facebook til den slags, så husk at slå privatind-stillingerne til. TanJa: - Facebook får sjældent en afgørende betydning, men vi leder efter kommunikations-folk, som kan rådgive andre i kommunikation. Hvis vi kan se, at det ser helt skidt ud på Face-book, er der ingen grund til at gå videre med den kandidat.

# 8 – linkedin: et godt sted at sælge sig selv

Rekrutteringsbureauer bliver også sat til at headhunte folk. Her er LinkedIn et godt sted at gå på jagt. Så hold din profil skarp, og vær bevidst om, at den faktisk bliver læst, også selv om du ikke tilhører den eksklusive skare, der bliver headhuntet.- giTTE: Vi bruger LinkedIn virkelig meget – især når vi får til opgave at finde en specifik kandidat. Men vi bruger det også, når vi læser ansøgninger. Ikke for at tjekke, at der er over-ensstemmelse med cv’et, men mere for at se, om vi kan få nogle ekstra informationer.

3130/31

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMuniKaTiOn • lEdElsE • salg Og MarKETing • sprOg • iT Og wEb • sprOgTEKnOlOgi • pErsOnlig udViKling

e f t e r u d d a n n e l s e

Med en række korte seminarer vil vi forsøge at komme rundt i de forretningskulturer, som er de vigtigste og mest udfordrende for os med dansk opvækst og dansk tankesæt.I planlægningen af de følgende seminarer vil vi tage hensyn til deltagernes landeinteresser.

Det første seminar vil indeholde en introduktion og gennemgang af Richard Gestelands kulturmønstre samt behandling af udvalgte cases. Dette seminar vil være af generel/global karakter.

I de følgende seminarer vil vi se på ligheder og forskelle mellem dansk og det valgtes lands forretningskultur og give deltagerne lejlighed til at få diskuteret aktuelle udfordringer og deres mulige løsning.

Kursusleder: Finn Steffens, AIS Sprog

Hvornår:Tirsdag, den 30. november 2010 fra kl. 16.30-18.30.

Hvor: Hos Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K

pris:Kr. 200 ekskl. moms for medlemmer, kr. 300 ekskl. moms for andre.

Tilmelding:på ks-e@kommunikationogsprog.dkSkriv ”kommunikation på tværs” i emnefeltet.

KOMMuniKaTiOn på TVærsaF KulTurEr

dEn dErbrOKKEr sig MEsT, FlYTTEr sig MindsT…Brokker du dig over dit arbejde? Brokker du dig til din familie, når du kommer hjem? Brok-ker du dig sammen med dine kolleger i ar-bejdstiden? Så drømmer du nok om, at det hele kunne være anderledes eller bedre – men aner ikke, hvad du skal gøre ved det.

Det kan være sundt og godt at brokke sig. Brok kan fungere som en ventil, hvor man i fællesskab kan lukke luften ud af sine bekym-ringer, få bekræftelse og føle fællesskab med kollegerne, vennerne eller familien og få dis-kuteret ting, der kan føre til positive forandrin-ger.

Men brok er også et symptom på dårlig triv-sel, og grundene kan være mange. På arbejds-pladsen kan brok skyldes, at man lider under en inkompetent ledelse, uklare eller urealistiske mål eller gentagne nedskæringer. Grundene kan også være individuelle. For eksempel, at man ikke får brugt sig selv godt nok i det job man har, at man ikke fungerer med sine kolle-ger, eller at man er stresset og har tabt perspek-tivet for sit arbejdsliv.

Her fungerer brok som en fokusfjerner, fordi den signalerer lige præcis det modsatte af dét, det er. Fordi det foregår i en social sammen-hæng – med familien eller kolleger som med-spillere – giver det et signal om, at vi gør no-get, når vi brokker os. Men hvis brokken ikke er konstruktiv – så står vi alle stille, kommer ingen vegne, og frustrationerne hos os selv og dem, vi er sammen med, vokser.

Vi står stille i et brokfællesskab!Når vi brokker os på den ukonstruktive måde, vender vi utilfredsheden indad og gør den til en tilstand i stedet for at kanalisere den ud i stra-tegi og handling. Ukonstruktiv brok blokerer for det individuelle ansvar for egen trivsel og et tilfredsstillende arbejdsliv. De mennesker, der brokker sig mest på den ukonstruktive måde, er også dem, som er mindst tilbøjelige til at gøre noget ved deres situation. Derfor ser man tit, at på arbejdspladser med meget brok er det dem, der brokker sig mest, der bliver længst.

JOb-KluMMEnTEKsT / rEginE wOwK andErsEn Og METTE MinOr andErsEn, KOMMuniKaTiOnsTEaMET.dK

Så hvis du er utilfreds med dit job og gerne vil videre, enten ved at tage fat på problemerne el-ler ved at søge et nyt job, ved du også, hvem du ikke skal forvente at få anvendelig sparring og støtte fra.

Hvis du er havnet i en brokfælde, for eksem-pel et brokfællesskab på arbejdspladsen eller en vane med at læsse brok af derhjemme, kan du gøre følgende: • Brug tid på at finde kernen i din utilfredshed

– hvad er din drøm?• Tving dig selv til at visualisere, hvad der skal

til for, at du ikke mere vil brokke dig • Læg en målrettet trinvis strategi for at nå

frem til en livssituation, hvor brok er en luk-sus og ikke en nødvendighed.

Det er en besværlig proces, som mange men-nesker må gentage i løbet af deres arbejdsliv. Men det lønner sig. Du får en langt bedre livs-kvalitet, når du kommer brokken til livs og får løst de problemer, den udspringer af, og når du lærer at navigere uden om brokfælderne.

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMuniKaTiOn • lEdElsE • salg Og MarKETing • sprOg • iT Og wEb • sprOgTEKnOlOgi • pErsOnlig udViKling

e f t e r u d d a n n e l s e

I samarbejde med Danske Specialmedier tilby-der vi nu KS’erne at deltage i kursusforløbet Redaktørskolen.

Kurset henvender sig til redaktører og an-satte på alle typer specialmedier – fra organi-sationsmedier, til virksomhedsudgivne medier som kundeaviser, personaleblade og lignende. De fem sessioner omhandler emner som forståelse af læserne, det enkelte blads sjæl og

rEdaKTørsKOlEn 2011konceptudvikling. redigering i praksis, bladde-sign og bladøkonomi.

Redaktørskolen begynder tirsdag 25. januar 2011 i Pressens Hus i København og strækker sig over i alt fem tirsdage (26. januar, 8. marts, 12. april, 3. maj og 7. juni). Hver gang fra kl. 13 til kl. 17. Prisen for at deltage i det samlede forløb er for medlemmer af Danske Specialmedier kr. 6000.

Som medlem af forbundet kan du deltage til medlemspris. Husk at oplyse, at du er medlem af Forbundet Kommunikation og Sprog. Læs mere på KS’ hjemmeside.

3332/33

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMuniKaTiOn • lEdElsE • salg Og MarKETing • sprOg • iT Og wEb • sprOgTEKnOlOgi • pErsOnlig udViKling

e f t e r u d d a n n e l s eKurset henvender sig til deltagere fra Kort, klart og korrekt I og til andre, der har lyst til at lære mere om det engelske sprogs mange facetter, faldgruber og finesser.

Kurset er tilrettelagt på BA-niveau.

indhold 1. dag: * Præpositioner og fraseverber * Ordstilling og sætningsstrukturer * Adverbielle leds placering belyst ved teksteksempler * Tegnsætning – hvor er det godt med kommaer og andre tegn? * Adjektiver og adverbier Underviser: cand.ling.merc, tolk og translatør Susanne Lassen, Translatørernes Sprogtræning

indhold 2. dag: (afholdes på engelsk) * Use of subordinate clauses, adverbial phrases and adjectives * Structure: modifiers and ambiguity * Style: from slang to formal language Spotlight on… • Focusing attention • Contrasting • Emp-hasising • Expressing obligation/necessity • Expressing degrees of certainty- possibility, doubt, improbability, impossibility More cultural quirks Underviser: Gareth Rimes MA (London Uni-versity), Translatørernes Sprogtræning

Hvornår:Onsdag-torsdag d. 24.-25. november kl. 9- 16

Kursussted: Ascot Hotel i det centrale København

Tilmelding: ks-e@kommunikationogsprog.dk

pris: Medlemmer kr. 4.500 ekskl. moms. Andre kr. 5.000 ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist: 12. november 2010

KOrT, KlarT Og KOrrEKT ii – ET inTEnsiVT KOMbiKursus – EngElsK

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMuniKaTiOn • lEdElsE • salg Og MarKETing • sprOg • iT Og wEb • sprOgTEKnOlOgi • pErsOnlig udViKling

e f t e r u d d a n n e l s e

indhold: 1. dag: * Oversættelsesstrategier og kvalitetssikring * Forskelle mellem engelsk og dansk sprogbrug * Kollokationer: ”the company that words keep” * False friends * Tekstrevision

indhold: 2.dag: (afholdes på engelsk) * Understanding the cul-ture you are communicating with * Translation – misunderstandings * False friends – conti-nued Spotlight on… • Clarity in the company communication: letters, home pages, e-mails,

minutes, brochures, etc. • Constructive criti-cism • Expressing alternatives • Sequencing and listing • Stating conditions Cultural quirks Underviser: Gareth Rimes MA (London Uni-versity), Translatørernes Sprogtræning. Der udstedes diplom efter kurset.

Kurset er tilrettelagt på BA-niveau.

Hvornår:Onsdag-torsdag d. 9.-10. februar 2011, kl. 9-16

Kursussted:er Ascot Hotel i det centrale København

Tilmelding kse@kommunikationogsprog.dk

pris Medlemmer kr. 4.500 ekskl. moms. Andre kr. 5.000 ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist: 21. januar 2011

KOrT, KlarT Og KOrrEKT iii – ET inTEnsiVT KOMbiKursus – EngElsK

Undersøgelsen er udarbejdet af New Deals for Forbundet Kommunikation og Sprog i foråret 2010. Undersøgelsen er i to dele:• Første del kortlægning af de rådgivningssystemer og netværk, der på forskellig vis kan hjælpe

med kultur, sprog og kommunikation i Region Midtjylland. Kortlægningen er blevet nøje gen-nemgået i samarbejde med Udviklingskonsulent i Region Midtjylland Ulrik Thomassen for at sikre, at den er så fyldestgørende og nøjagtig som muligt.

• Anden del af undersøgelsen indeholder en interessentanalyse, der tager afsæt i de centralt pla-cerede folk inden for rådgivningssystemet, private virksomheder, repræsentanter for erhvervsli-vet samt eksperter. Til interessentanalysen har NEw DEALS gennemført 27 kvalitative interview med udvalgte interessenter via telefonen.

I Danmark regner vi med, at engelsk er nok til at klare os ude i verden. Vi har en arrogant holdning, og hvis dem, vi møder, ikke kan en-gelsk, så er det ikke vores skyld. Det er en kul-turarrogance.

Citatet er hentet fra den analyse som For-bundet Kommunikation og Sprog har fået ud-arbejdet i Region Midtjylland med henblik på at beskrive de barrierer, der er for sprog, kultur og kommunikation i regionens virksomheder. Citatet illustrerer, at den forståelse, der her-sker i mange virksomheder – om at de sagtens kan klare sig på engelsk i deres internationale relationer – er et stort problem. Først og frem-mest skaber den holdning nogle helt konkrete sproglige barrierer for danske virksomheder, dels, fordi begge parter taler et fremmedsprog, dels fordi mange af samarbejdspartnerne ude i verden ikke taler engelsk. Derudover rummer holdningen også en kulturarrogance, som kan få konsekvenser for det image, danske virksomhe-der får hos deres internationale samarbejdspart-nere – og dermed for de danske virksomheders muligheder for at sælge deres varer.

KS-undersøgelsen viser, at hvad enten man spørger centralt placerede folk inden for råd-

sprOg

TEKsT / JørgEn CHrisTian wind niElsEn Og annE niMb

sprOg, KulTur Og KOMMuniKaTiOn Har En laV priOriTEring HOs dE sMå Og MEllEMsTOrE VirKsOMHEdEr, sOM Har En ræKKE andrE OMrådEr – FOr EKsEMpEl øKOnOMi Og MarKEdsundErsøgElsE – dE sKal HaVE på plads, Før dE priOriTErEr sprOg, KulTur Og KOMMuniKaTiOn.

givningssystemet, private virksomheder, re-præsentanter for erhvervslivet eller eksperter, er de enige om én ting: der mangler fokus på kultur, sprog og kommunikation i de små og mellemstore virksomheder (SMV). De har et åbenlyst behov for at få styrket kompetencerne i sprog, kultur og kommunikation, hvis de skal agere mere effektivt på de internationale mar-keder.

Stort set alle respondenter opfatter det som problematisk, at mange SMV’er tror, at hvis

de behersker engelsk, kan de uden problemer klare sig på de fremmede markeder. Denne holdning opfattes som problematisk, fordi der er nogle konkrete sproglige barrierer for dan-ske virksomheder, dels fordi begge parter taler et fremmedsprog, dels fordi mange af samar-bejdspartnerne rundt om i verden ikke taler en-gelsk. Derudover rummer holdningen også en kulturarrogance, som kan få konsekvenser for virksomhedernes relation til deres internatio-nale samarbejdspartnere.

region Midtjylland:

luppEn saT på sprOg, KulTurOg KOMMuniKaTiOn

3534/35

www.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DKKOMMuniKaTiOn • lEdElsE • salg Og MarKETing • sprOg • iT Og wEb • sprOgTEKnOlOgi • pErsOnlig udViKling

e f t e r u d d a n n e l s e

sKriV KlarT, FOrsTåEligT Og KOrrEKT

På dette seminar for alle, der arbejder med at skrive og ønsker at blive bedre om skrivereg-ler, får du mulighed for at blive rigtig god til at skrive. Du kommer bl.a. til at arbejde med forskellige genrer og med at omskrive tekster, herunder e-mail, til mere læseværdige tekster. Du vil kunne arbejde med nogle af skriveøvelserne på pc. (Der er pc’er i lokalet).

dag 1: den gode tekst – teori og praksis Vi begynder med teorien: Du får gennemgået og vist, hvad der er med til at gøre en tekst mindre vellykket. Med denne indsigt er du allerede blevet bedre til at se, hvad der skal til for at gøre en tekst god. Teorien bliver fulgt op med korte skriveøvelser på pc. Du skal for eksempel lære at omskrive

passive skrivemåder til aktive og at omskrive det unødvendigt komplicerede til lettere sprog, og du skal øve dig i at stramme op på en tekst, så den bliver mere klar og forståelig.

dag 2: den gode tekst – retskrivningVi fortsætter med at studere tekster. Vi skal se på både gode og mindre gode tekster; du vil hurtigt se, at man kan lære af begge dele. Også denne dag bliver teorien fulgt op med skrive-øvelser på pc. Du skal arbejde med en række tekster i forskellige genrer, herunder e-mail, og prøve at omskrive dem til læservenlige tekster. Du lærer hurtigt, hvor relativt nemt det er at forbedre en tekst.

Kursusleder: Tina Reichstein, sprogkonsulent, cand.mag.

Hvornår: 21.-22. marts 2011 kl. 9.00-16.00, morgenmad fra 8.30, Kursuscenter Østerport, København

pris: Medlemmer kr. 6.156 ekskl. moms. Andre kr. 6.995 ekskl. moms.

Tilmeldingsfrist: 21. marts 2011

arrangør: Danske Sprogseminarer

Tilmelding: info@sprogseminar.dk Husk at skrive, at du er medlem af KS

Holdningen er også, at SMV’erne har et for ringe kendskab til og for lidt fokus på, hvad det vil sige at lave forretning på de internationale markeder. Problemerne med kulturforståelse ses både i det små, hvor SMV’erne for eksem-pel ofte mangler helt banale færdigheder i det personlige møde med samarbejdspartnerne, og i større sammenhæng, hvor SMV’erne skal analysere og forstå de fremmede markeder.

SMV’erne tror, de selv skal tilegne sig fær-digheder inden for sprog, kultur og kommu-nikation, og de har ikke blik for, at de kan få rådgivning på området. Den manglende råd-givning har økonomiske omkostninger for SMV’erne, som går glip af internationale kon-trakter og handel, men også fejl og problemer i selve samarbejdet koster på bundlinjen.

Sprog, kultur og kommunikation har en lav prioritering hos de små og mellemstore virk-somheder, som har en række andre områder – for eksempel økonomi og markedsundersø-gelse – de skal have på plads, før de prioriterer sprog, kultur og kommunikation. Derfor bliver de områder tit betegnet som bløde områder i virksomhederne.

En mulighed for at gøre sprog-, kultur- og kommunikationsaspekterne mere hårde er at få dem bedre integreret i de økonomiske planer og markedsanalyser, som SMV’er udarbejder. Derudover skal effekten af den pågældende rådgivning også blive tydeligere og kunne af-læses direkte på bundlinjen.

begrænset viden om rådgivningssystemetEn del interessenter mener ikke, de lokale råd-givere i væksthuse og i erhvervsrådene har stor nok viden om, hvad der findes af eksisterende rådgivningstilbud på området. Rådgivningssy-stemet er også for svært at overskue og for bu-reaukratisk. Derfor er der flere virksomheder, der ikke gør brug af rådgivningen.

Det er helt tydeligt, at virksomhederne opfat-ter det at få en sproglig og kulturel forståelse som noget, de selv er nødt til at skabe. Stort set ingen af dem nævner det som en mulighed, at man kan købe sig til viden for at blive stærkere på de områder; de mener derimod, at det er no-get, de må erfare sig til. Der ligger derfor et klart informationsproblem mellem SMV’erne

og rådgivningssystemet og de virksomheder, der tilbyder rådgivning.

Holdningen til, at KS vil gøre en større ind-sats for at fremme sprog, kultur og kommuni-kation, er positiv.

- Virksomhedernes manglende sproglige og kulturelle færdigheder har direkte økonomiske omkostninger, da de både går glip af kontrakter og der sker mange fejl i selve samarbejdet. Det har vi i KS ofte pointeret, og det støttes af an-dre undersøgelser og analyser, blandt andet fra DI, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth.

Han er meget tilfreds med, at der er en po-sitiv holdning til, at KS gør en indsats for at fremme området.

- Det vil vi i KS fortsat arbejde målrettet for. Undersøgelsen demonstrerer tydeligt, hvor nød-vendigt det er at blive bedre til at tydeliggøre over for SMV’erne, at de sproglige og kulturelle barrierer absolut ikke skal ses som ”bløde” ele-menter. For at gøre sprog-, kultur- og kommuni-kationsaspekterne mere hårde er én mulighed at få det bedre integreret i de økonomiske planer og markedsanalyser, som SMV’erne tydeligvis har øje for at få udarbejdet som noget af det første, når de vil ind på et nyt marked, siger formanden.

sprOg Er En sTraTEgisK KOMpETEnCE, når VirKsOM- HEdEn sKal VærE aKTiV på dEn glObalE sCEnE. dET Må Man KOnsTaTErE EFTEr dEbaTarrangEMEnTET lOsT in TranslaTiOn, sOM Ks aFHOldT saMMEn MEd sTudiEsKOlEn Og di.

lOsT in TranslaTiOn?

kommer til Danmark og arbejder. Sprogforstå-else og ikke at forglemme kulturforståelse gi-ver et bedre økonomisk output, pointerede Tore Håkonsson blandt andet.

- Selvom vi bliver nok så dygtige til at kom-munikere på engelsk, vil oversættelse aldrig blive overflødiggjort, fordi det er nødvendigt at kunne kommunikere på det lokale sprog, blandt andet i forbindelse med undervisning – de lokale medarbejdere lærer simpelthen min-dre, hvis det ikke er tilfældet, sagde han også.

Vestas arbejder med såkaldte expats, altså medarbejdere der flyttes fra det ene arbejdssted i udlandet til det andet. Og der måles på deres resultater. Målingerne viser, at jo bedre de le-dende medarbejdere er til det lokale sprog, jo hurtigere kan der konstateres et bedre økono-misk resultat. Det fjerner filtre, bare det at man kan stille sig op på ølkassen og kommunikere på det lokale sprog. Dokumentation viser også, at virksomhederne simpelthen klarer sig bedre på eksportmarkederne, hvis man behersker sprogene lokalt og kender til kulturen. Stærkt efterspurgt er den dobbelte kompetence, altså en specifik faglighed kombineret med sprog- og kulturkompetencer.

- Og nye unge medarbejdere gør hurtigere karriere, hvis de også kan sprog, sagde Tore Håkonsson.

daniscoHanne von Wowern, uddannet cand.ling.merc. og translatør, med beskæftigelse som internal communications manager, Danisco, foretræk-

ker at bruge termen arbejdssprog frem for kon-cernsprog, fordi medarbejdere på arbejdsplad-serne lokalt anvender deres modersmål – de går ikke rundt og taler engelsk med hinanden.

- Der tales mange sprog på kontorerne. I pro-duktionen anvendes altid det lokale sprog, men salg foregår altid på det lokale sprog i en lokal organisation, fordi det er nødvendigt at kunne tale med kunderne på deres eget sprog. Den tværgående kommunikation på højere ledel-sesniveauer er på engelsk, fordi der er mange nationaliteter involveret, mange stakeholdere af forskellige nationaliteter og mange interna-tionale investorer, fortalte Hanne von Wowern.

- Der har aldrig været truffet en formel be-slutning om at indføre engelsk som arbejds-sprog. Det er sket, efterhånden som virksomhe-den er vokset og har fået et internationalt fokus. Det positive ved engelsk som arbejdssprog er, at det letter arbejdsgangene. Dårligt engelsk kan være o.k. at kommunikere på mundtligt, fordi det giver fleksibilitet. Men virksomhe-dens skriftlige udtryk skal altid være på højeste professionelle niveau, sagde hun også.

Most neglectedArrangementet blev afsluttet med en panelde-bat under ledelse af Benedicte Strøm. I panelet sad Steen Trojaborg, partner i arkitektfirmaet Dissing og Weitling. Anja Fabech Jensen, sprog- og kommunikationskonsulent i Cowi. Mette Skovgaard Andersen, ph.d. og lektor på CBS samt Charlotte Rønhoff, forskningspoli-tisk chef i DI.

I panelet blev det nævnt, at mangel på sprog-lige kompetencer ikke må være en barriere, men også at sprog er ”the most neglected field in management”, og der ligger et stort poten-tiale i bedre sprogkompetencer for at øge virk-somhedernes salg.

Men danskerne er desværre ikke særligt vil-lige til at lære og vedligeholde andre sprog, og det sprog vi har lært i folkeskolen og i gymna-siet, glemmer vi igen i de videregående uddan-nelser, var panelet enigt om.

Debatarrangementet Lost in Transla-tion? den 13. oktober i Dansk Design Center trak langt over 100 interesse-rede debattører, sprogfolk og kommu-nikatører.Spørgsmålene til debatten tog ud-gangspunkt i nogle centrale spørgsmål:Er det nok at kunne engelsk? Kan vi engelsk godt nok?Bliver sprog betragtet som en hård kompetence ved ansættelser?Hvad betyder sproget i en virksomhed, der har repræsentationer i flere lande?Tyskerne sælger på engelsk og køber på tysk, hvorfor taler vi ikke tysk i erhvervslivet?

Hvorfor er det overhovedet er nødvendigt at diskutere, om sprog er en strategisk kompe-tence? – selvfølgelig er det det. Det retoriske spørgsmål kom fra Tore Håkonsson, der er senior vice president i Vestas, da han deltog i debatmødet Lost in Translation, som KS har afholdt sammen med Studieskolen og DI.

- I Vestas testes alle nyansatte i engelsk i forbindelse med ansættelse. De fleste danskere taler nemlig faktisk ikke særlig godt engelsk, når de forlader skolen, og vi har for nyligt taget afsked med en kommunikationsmedarbejder, der ikke beherskede engelsk godt nok i skrift.

Sprog er også en strategisk kompetence i Danmark, fordi et stigende antal udlændinge

sprOg

TEKsT / JørgEn CHrisTian wind niElsEn Og annE niMb

3736/37

Offentliggjorte analyser af økonomien i de små sprogfag på Københavns Universitet har fået debatten om de små sprogfag på univer-siteterne til at rase igen. Det er godt, at denne debat er opstået. I Danmark har vi nemlig brug for viden om andre sprog og kulturer. Det, der i Danmark er små sprogfag, er ofte store sprog ude i verden. Det klassiske eksempel er Muhammed-krisen, hvor der fra den ene dag til den anden opstod behov for mere viden om arabisk og persisk sprog og kultur. Men der kan nævnes mange andre eksempler.

En aktuel politisk dagsorden er vækst, og dansk erhvervsliv har i høj grad behov for en vitaminindsprøjtning til eksporten. Eksport-markederne for danske virksomheder bliver mere og mere fjerne, ikke kun i geografisk forstand. Fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer spiller en nøglerolle hér. Du har selv for nylig udtalt, at man skal passe på med

sMå sprOgFag Er sTOrE sprOgKs-FOrMand pEr lindEgaard HJOrTH Har sKrEVET Til VidEnsKabsMinisTEr CHarlOTTE saHl-MadsEn. FOrMandEn arguMEnTErEr FOr, aT dET Er nødVEndigT aT OprETHOldE dE sMå FagligE sprOgMilJøEr på uniVErsiTETErnE. – dansK ErHVErVsliV Har brug FOr En ViTaMinindsprøJTning Til EKspOrTEn, sKriVEr FOrMandEn.

at sætte lighedstegn mellem viden og tekno-logi, et synspunkt, vi helt kan tilslutte os.

Det vil være katastrofalt for Danmarks in-ternationale samarbejde og eksport, hvis disse videnskilder udtørrer. Forbundet Kommunika-tion og Sprog har netop udarbejdet en analyse af erhvervsrådgivningssystemet i Region Midt-jylland. Den viser klart, at de små virksomhe-der ønsker mere rådgivning om sprog og kul-tur, men også, at de ikke ved, hvor denne viden er, og at de ikke ved, hvordan den kan bruges. Vi sender gerne rapporten til dig.

Konklusionen er, at det er nødvendigt at op-retholde disse mindre faglige miljøer på uni-versiteterne. Problemet er, at universiteterne med den eksisterende, markedslignende finan-sieringsmodel af uddannelserne, taxametret, ikke længere har råd til at opretholde små ud-dannelsesmiljøer, der ikke er selvfinansieren-de. For to år siden var Copenhagen Business School gennem en tilsvarende dødskamp for translatøruddannelserne. ”I gamle dage” eksi-sterede, der en småfagspulje, men det gør der som bekendt ikke mere.

Der er behov for at finde en permanent løs-ning, men hvordan? Regeringen skriver i sit ar-

bejdsprogram fra foråret 2010 blandt andet om stærke uddannelsestilbud, der matcher samfun-dets behov:

”Vi skal undgå at komme ind i negative spi-raler, hvor en periode med lidt lavere søgning til et givet studium kan føre til en forringelse af studiet og dermed til en endnu lavere fremtidig søgning.”

Det er aktuelt nu, og derfor vil vi opfordre dig til at handle. Et øget samarbejde mellem universiteterne kan medvirke til, at de omhand-lede uddannelser kan samles i klynger og styr-kes. Det kan være én løsningsmodel. Men de eksisterende universitetsstrukturer forhindrer en omstrukturering. Derfor er det nødvendigt med vilje til samarbejde fra universiteternes side og vilje fra regeringen til at finde bæ-redygtige løsninger i form af opblødning af de nuværende rigide finansieringsformer og -strukturer.

Vi håber på en aktiv indsats fra din side.

Venlige hilsenerPer Lindegaard HjorthFormand for Forbundet Kommunikation og Sprog

CIVILPROCES III/VOLDGIFT

- ENGELSK

for translatører og ba’er med erfaring

inden for juridisk sprog.Deltagerne opfordres til at indsende over-

sættelsesproblemer i form af vanskelige

tekster, termer eller formuleringer til

info@sprogtraening.com senest en uge før

kurset. Der udstedes diplom efter kurset.

underviser: translatør, cand.ling.merc.

helle pals frandsen, translatørernes

sprogtræning.

20. januar 2011 kl. 09.00-16.00

tilmeldingsfrist: 06-01-2011 Kursusstedet er ascot hotel i det centrale

København tilmelding til Kse@kommunikationogsprog.dk

pris Ks-medlemmer kr. 3.900 ekskl.

moms. andre kr. 4.500 ekskl. moms.

e f t e r u d d a n n e l s e

KURSER FRA DANSK KOMMUNIKATIONSFORENING

Levende CSR-kommunikation – fra årsrapport til cyberaktivismevirksomheder, kommuner og organisationer på stribe kaster sig ud i det arbejde, som på skift kaldes bæredygtighed, corporate social responsi-bility eller samfundsansvar. Men når det kommer til kommunikationen om den nye ansvarlighed, er usikkerheden stor. hvordan fortæller vi om hensynet til miljø, menneskerettigheder og forretningsetik uden at blive mødt med skepsis og kritik? og hvordan kommunikerer vi, så det både er troværdigt og skaber engagement?15. november 2010, DKf’s lokaler, strandvejen 100, helleruppris kr. 4.100 plus moms.

Strategisk effektivitet gennem forandringskommunikation et af de vigtigste ansvarsområder for professionelle kommunikatører er at understøtte arbejdet med at bringe forretningsstrategier til live i virksomheden. på dette kursus går vi tæt på begrebet ’strategisk effektivitet’, hvilket dækker over, hvad der sætter virksomheder i stand til i god tid at få øje på muligheder og trusler i omverden og effektivt igangsætte relevante handlinger, der sætter medarbejdere og ledere i bevægelse i en ny retning. forskning viser, at den største del af virksomhedens evne til at realisere en strategi afhænger af medarbejderne. rigtig håndtering af involvering og kommunikation er derfor essentielt for virksomhedens succes. på kurset arbejder vi aktivt med effektive værktøjer til involve-ring og kommunikation, der har dokumenteret positiv effekt på imple-mentering af forretningsstrategien. 16. november 2010, DKf’s lokaler, strandvejen 100, helleruppris kr. 3.800 plus moms.

Ny i kommunikationsfaget – skyd genvej til erfaringer du ny i kommunikationsfaget, så får du her muligheden for at deltage i et kort intensivt forløb, som giver dig en introduktion til de væsentlig-ste kommunikationsdiscipliner og et overblik over kommunikationsfagets mange forskellige opgaver og udfordringer. få indblik i de vigtigste redskaber og praktisk træning med udgangspunkt i cases fra din egen verden. Kurset løber over to dage 17. november og 6. december pris kr. 5.350 plus moms.

Tag ordet – grib forsamlingen – bliv en bedre oplægsholdervi taler til andre for at påvirke dem. Det lykkes bare ikke altid, selv om powerpoint-kanonen er kørt i stilling, du har 700 bullet-point i ma-gasinet og et logo i hjørnet. 80 procent af alle talere mener, at deres egen nervøsitet er et problem. på kurset får du redskaber til at håndtere nervøsiteten, de kritiske tilhørere og den svigtende teknik, så budskabet kommer ud over rampen. Kurset giver indsigt i, hvordan hjernen opfatter et budskab, så du bedre kan sikre dig, at det, du siger, bliver husket og får den effekt, du ønsker. Du får redskaber til at sætte mål for præsentationen og gøre dit oplæg mere spændende, troværdigt og nærværende med forskellige fortælletek-nikker. og så får du inspiration til at improvisere, når teknikken svigter eller præmisserne ændres.2. december 2010, DKf’s lokaler, strandvejen 100, helleruppris kr. 3.800 plus moms.

Gør mobiltelefonen til en del af din digitale strategiMobile services udgør en stadig mere central del af det samlede digitale serviceudbud. hennes & Mauritz har gjort det muligt at købe tøj direkte fra plakater og kataloger ved at bruge mobilen. Movia har gennem et stykke tid haft sms-billetter, og organisationen givblod fi k på to dage 350 nye donorer med en simpel sms-kampagne.Kurset giver en introduktion til de mobile muligheder og inspiration til, hvordan man udvikler mobile services, som understøtter din forretning og giver værdi for dine brugere. Der vil være praktiske øvelser, som gør deltagerne i stand til at fortsætte udviklingen af mobile services efter kurset.2.december 2010 i vejle. Kr. 4.100 plus moms.

flere oplysninger og tilmelding til Dansk Kommunikationsforening, http://www.kommunikationsforening.dk

Husk at skrive, at du er medlem af Ks, når du tilmelder dig dKF-kurserne.

Tag ordet – grib forsamlingen – bliv en bedre oplægsholder

3939

PANT – ENGELSK

Kurset beskæftiger sig med termino-logien omkring pant og sikkerhedsret-tigheder. Kurset afdækker og belyser de forskellige begrebers og termers indhold, både på dansk og engelsk (bre og ame). spørgsmål: Deltagerne opfordres til at indsende spørgsmål til info@sprogtraening.com senest 14 dage før afholdelse af kurset Der udstedes diplom efter kurset. for ba, cand. ling. merc. eller tilsva-rende niveau med kendskab til juridisk oversættelse.underviser: translatør, cand.ling.merc. helle pals frandsen, translatørernes sprogtræning. 2. december 2010 kl. 09.00-16.00 tilmeldingsfrist: 19-11-2010 Kursusstedet er ascot hotel i det centrale København tilmelding til Ks-e@kommunikationogsprog.dk pris Ks-medlemmer kr. 3.900 ekskl. moms. andre kr. 4.500 ekskl. moms.tilmeldingsfrist: 19. november 2010

MASTER CLASS – ENGELSK IIforskellige juridiske emner, termer og problemer, som man støder på i sit arbejde.18. 11. og 19.11, begge dage kl. 17.00-18.45hauser plade 20, Kbh. Kunderviser: translatør helle pals frandsen.arrangør: translatørforeningen. pris: kr. 1.000 for begge dage. tilmelding og yderligere oplysninger: annette@translatorforeningen.dk

læs mere om alle kurser og arrangementer på kommunikationogsprog.dk

38/39

KURSER FRA DANSKE SPECIALMEDIER

Få ny inspiration til dine artiklerKom og få 10 nye konkrete metoder, som vil gøre dig til en bedre redaktør på bare et par timer.- fortæl historien på forskellige måder:- gå aldrig ned på udstyr:husker du altid det redaktionelle udstyr til dine artikler? få en gennemgang af de mest almindelige elementer, og se, hvad det betyder for en artikel.- Magasiner med rytme:18. november 2010, porschevej 12 i vejle kl. 13:00 - 16:00pris kr. 300,- plus moms.

Gamle medier – nye læsereDe unge browser på livet løs. få dem til at bladre igen – i dit trykte medie.”unge er fl ygtige mediebrugere, og man kan kun nå dem på mobile platforme”. sådan lyder det som regel, når unge mediebrugere bliver beskrevet. specialmedierne undersøger på denne workshop, om påstanden er sand, og om hvad der skal til, for at 19-29-årige gider bruge trykte medier.onsdag den 24. november kl.13.00-16.00 i pressens hus, skindergade 7, København tilmelding: specialmedierne@specialmedierne.dk på workshoppen møder du et panel af tre unge mediebrugere, som anmelder udvalgte trykte specialmedier. find ud af, hvad du skal gøre med dit trykte medie for at lokke målgruppen til at bladre i det. hør deres meninger om design, grafi k, billeder, rubrikker, vinkling og journalistik. som afslutning på workshoppen kan du tale med panelet enkeltvis om netop dit medie.pris kr. 750 plus moms.

Er Ipad fremtidens distributionskanal for dit medie?ipad’en ventes på det danske markeds om kort tid – og der er store forventninger til ipad som en ny distributionskanal til mediebrugerne. Derfor overvejer mange udgivere af specialmedier, om de skal satse på ipad nu – eller de skal afvente, hvilke andre muligheder fremtiden bringer. på mødet vil du få et overblik over den nuværende situation i markedet set både fra et teknisk synspunkt, men også fra leverandør-, distributør- og kundesiden.tirsdag den 23. november kl. 13.00-16.00 i pressens hus, skindergade 7, København Kpris: 800 kr. for medlemmer. som medlem af forbundet kan du deltage til medlemspris. Du skal oplyse, at du er medlem af forbundet Kommunikation og sprogtilmeldingsfrist: torsdag den 11. november 2010

Husk at oplyse, at du er medlem af Ks, når du tilmelder dig specialmediernes arrangementer.Tilmelding til specialmedierne@specialmedierne.dk

*pris på sms: 0 kr. + alm. takst, betales via mobilregningen. udbydes af forbundet Kommunikation og sprog, hauser plads 20, 1127 København K, tlf. 3391 9800

BOOST DIT NETVÆRK…

…OG FÅGAVEKORT PÅ 500 KRONER !

Send ”KSinfo” til 1241* – så ringer vi dig op!

Nysgerrig?

Fortæl dine kolleger om de netværksmæssige og økonomiske fordele ved at være medlem af Kommunikation og Sprog – og få et gavekort på 500 kroner når din kollega melder sig ind!