1 5 7 4 8 S Ø T O R V E T - S I L K E B O R G

søtorvet og byfronten set fra silkeborg langsø

IndledningDe manglende sammenhænge til byen og Søtorvets sta-tus som transit og trafi kknudepunkt er som det beskrives i oplægget, tydeligvis opgavens gordiske knude.Vi har tilladt os at zoome ud og forsøgt at se Silkeborg by i et lidt større perspektiv.Vores svar på opgaven søger derfor at afdække de over-ordnede strukturer i byens sammenhængskraft, og peger på løsningsforslag der konkret tager afsæt i en overordnet byarkitektonisk fortælling, og en strategisk tilgang til byens fremtidige udvikling i et længere tidsperspektiv.Potentialerne er mange – Silkeborg er én stor ’herligheds-værdi’ – som vi ser det.

ILLUSTRATIONSPLAN 1:4000

LandskabetDet smukke kuperede landskab omkring Silkeborg er skabt under sidste istid, hvor is og vand har modeleret søer, ådale og bakketoppe. I dette landskab er Søtorvet sammen med Slotsholmen et centralt punkt. Søtorvet er en del af det landskab, hvor ådalen med Gu-denåen har sin udmunding. På begge sider af ådalen rej-ser byen sig dels mod vest med byens centrum, dels mod øst med villakvarterer, skoler og sygehus. Søtorvet er således en del af søens landskab, og frem-står som en markant fl ade mod det omgivende bakke-landskab. For at fastholde betydningen som et vigtigt landskabeligt punkt, bevares Søtorvet derfor principielt som en stor, åben og grøn fl ade. Det frie udsyn fastholdes og området forbliver et lavpunkt både i den landskabelige og i den bymæssige skala.Ådalens udmunding og det fl ade landskab bliver en væ-sentlig del af topografi en ved Papirfabrikken og Stryget.

diagram: landskabelig analyse

overordnet trafi kal struktur samt byens relation til vandet

kontekstdiagram

HovedidéenVores forslag peger på en ubrugt ressource i form af hele området langs Søvej. Uden at gå i rette med tidligere ti-ders byplanlægning fi nder vi det mærkeligt at byen reelt ikke har forbindelse med hele søfronten ud mod Silkeborg Langsø. Der er dog tale om en unik beliggenhed med Råd-huset som naturligt trækplaster og midtpunkt.Vi foreslår helt konkret at der skabes grundlag for en by-udvikling langs Søvej. En byudvikling der både knytter an til bymidten, skaber nye forbindelser i byen og åbner for en mere entydig og klar bymæssig overgang til Silkeborg Langsø. En bymæssig søpromenade med en ny Rådhusplads og mulighed for en lang række vandrelaterede aktiviteter, og med nye bygninger der kan skabe en markant søfront i direkte forbindelse med det nye Søtorv.

I den overordnede landskabelige struktur opfatter vi Søtor-vets placering som det ultimative lavningspunkt i det store kurvebillede. Søtorvet får hermed status som byens landskabelige om-drejningspunkt, hvorfra der er frit udsyn til byens søland-skab og de kuperede naturomgivelser – samtidig fremhæ-ves stedet som en stor synlig og oplevelsesrig fl ade, set fra byens omkringliggende højdedrag. Relationen mellem Søtorvet og den omgivende kontekst vægtes i både den store og den lille skala.

Det er samtidig kun en mindre del af vandkanterne ved Silkeborg Langsø og Gudenåen der i dag er offentlig til-gængelige. Strækningerne langs vandet er præget af store villaer med haver skrånende ned mod vandfl aderne. Langs de områder hvor vandkanten er offentlig tilgængelig er karaktererne tæt beplantning, krat og buske kombineret med høje træer.

Ind imellem løber forskellige stisystemer som er fl ittigt brugt til gå - og løbeture. Det er derfor indlysende at area-lerne langs Søtorvet gøres tilgængelige og oplevelsesrige, og fokuserer på overgangen mellem land og vand.Det er naturen og det rekreative der bør være det fremher-skende motiv på stedet.Det rene vand der forventes om 10 år er endnu en grund til at vende blikket mod søerne, i kano og kajak og nu også med badetøj!Den samlede analyse peger således på en mere præcis defi nering af overgangene mellem by og landskab – ved at tydeliggøre bykanterne mod Langsø og tydeliggøre Sø-torvsarealet som lanskabeligt knyttet til Slotsholmen.Indfarten til byen præciseres – der er ikke tvivl om hvornår man kører ind i byen, og de store landskabstræk i hele området understøttes.Papirfabrikken inddrages i den samlede bystruktur på kan-ten mellem ’land’ og by og den visuelle kontakt fra ’fabrik-ken’ til Silkeborg Langsø er prioriteret højt.

byens relation til vandet, diagrammatiske snit 1, 2, 2a-c

BYRUM

åstrøget

søpromenaden

chr. 8.s vej allerslyst

slotsholmen

smedebakken

østergade

søvej

havnen / hjejlen

papirfabrikken

strygets plads

rådhuspladsen

åstrøget

museumsplads

museumsparken

RVETORVESØTOTORVRVESØTOSØTOSØTORV

diagram: søtorvet som omdrejningspunkt

tværsnit 2, 1:500

PladserneForslaget introducerer en række nye byrum. Det nye ’Sø-torv’ danner overgang mellem by og landskab – landskab i form af museumsparken hvor Silkeborgs nye Jornmu-seum kan få sin plads. Søtorvet forbinder Papirfabrikken med det nye søbad og Søpromenaden, der kan blive by-ens nye sammenhængende og vandrelaterede pladsfor-løb med Rådhuspladsen som samlende punkt. Herfra er der forbindelse til Store torv og Kirketorvet via slipper i bystrukturen.

Fra Kirketorvet er der skabt nye forbindelser til Havneplad-sen og Gudenåen. Via Østergade skabes en tydeligere forbindelse til Papirfabrikken, trafi kalt neddroslet og dan-nende en ny byplads, Strygets plads, der åbner visuelt og funktionelt for kontakten til Papirfabrikken. Såvel Strygets plads som Havnepladsen har direkte kontakt til Åstrøget der løber langs Gudenåen og skaber det rekreative link til den nye Museumspark.

Åstrøget er det rekreative link mellem det eksisterende museumsområde, Havnepladsen, Søtorvet og det nye parkområde med den store skrånende grønning og videre til Slotsholmen. Forløbet er tæt knyttet til åen og stryget og indskrives i en helt ny og trafi kbeskyttet ramme. Ved Søtorvet åbnes til et storslået kig udover Langsø.Søtorvet og det nye museum illustreres i forslaget helt skitsemæssigt – det er vores tanke at hele området skal behandles under ét i den planlagte arkitektkonkurrence. Det gælder såvel bygning som landskab og forholdet til indgang m.v. - blot mener vi at den landskabelige og by-mæssige strategi som udgangspunkt skal respekteres.

en gruppe handelsskoleeleverDet er sommer og en flok venner fra Silkeborg Handelsskole cykler efter skole af Christian d. 8.’s vej ned mod det nye søbad, for at tage sig en dukkert i eftermiddagssolen.

- Her hænger de ud på trapperne i et par timer og iagttager hinanden og de forbipasserende. Pigerne ligger det meste af tiden på trædæk-ket og tager solbad, mens drengene ivrigt udfordrer hinanden på udspringstårnet. Der er mange mennesker omkring søbadet idag.

- Nogle af drengene har taget deres skateboards med og løber op på Søtorvspladsen for at øve sig.

- De andre følger med kort tid efter, og sammen går de ned mod Pladsen ved Stryget for at spise aftensmad udenfor på pladsen.

- Et par øl og en middag senere beslutter de sig for at gå op på græsset i museumsparken med nogle øl fra Kvickly og sidde i solnedgan-gen og nyde livet.

Søtorvet, set fra Papirfabrikken mod Silkeborg Langsø

Søtorvet og museumsparkenSøtorvet fanger bevægelsesfl owet fra byens nye Søpro-menade mod Langsø og bevægelses fl owet langs Åstrø-get. Søtorvet bliver omdrejningen og bindeleddet, hvor byrummet optager karakteren af det landskabelige og det urbane. Samtidig er Søtorvet en del af en byrumsrække som indbefatter både klassiske byrumsbehandlinger, par-klignende elementer og mere landskabsorienterede om-råder. Alle byrum som giver Silkeborgs borgere mulighed for helt forskellige oplevelser baseret på differentierede skalamæssige relationer og byrumsmæssige karakterer. Rumligheder der kan være grobund for et aktivt byliv.Rumligt og visuelt bestemmes retningen af den nye plads af retningen fra Stryget/Langesø, henover vejen vendes linierne, så retningen på rostadion fanges. Der foreslås anlagt et stort trappeanlæg og et badeanlæg ved søens kant

Den nye Søtorvets plads giver nye muligheder. Fladerne har forskellig materialitet som asfalt, beton og gummiover-fl ader. De skiftende materialer skaber rammerne for for-skellige aktiviteter på hårde overfl ader, som streetbasket, skatermiljø, opvisningsplads.

I museumsparken skal der være mulighed for uorganise-ret leg og ophold på bløde overfl ader som græs og grus.Beplantningen skaber overgangen mellem slotsholmen og Søtorvet. Beplantningen trækker karakteren ned gennem skulpturparken og langs kanten af Stryget, op til Havne-pladsen hvor Hjejlen lægger til. Som stedsspecifi kke træer foreslås eg, elletræer, birk og løn.

Det nye museumDet er selvfølgelig besnærende at indtegne Utzon’s gamle konkurrenceforslag – unikt og usædvanlig smukt som det foreligger – placeringen i den nye museumspark ville på mange måder være optimal. Nærværende forslag søger ikke at beskrive en arkitekto-nisk løsning men peger udelukkende på den oplagte pla-cering og mulige udnyttelse af områdets potentialer. Og peger på at en delvis nedgravet løsning er den landskabe-lig rigtige på stedet.Skulle museumsprojektet mod forventning ikke blive reali-seret, har Silkeborg fået en ny og markant bypark med en storslået udsigt over Langsø.

FUNKTIONER

-aktiviteterakå-aå-aå-ak

jaktrapperppkajaajaajakajkajka

pkajaja

pka

sø-aktiviteter

opvarmet søbad

bådudlejning

vandsportens hus

roklubflydetrædæk

kajakserveringakakkajakakkajkajkajkaj

å-gallerierå-gå-gå-gkajakophold

ajaajaajaaja

diagram: søtorvet forbinder og formidler to signifi kante vandrum

tværsnit 1, 1:500

Den bymæssige strukturI forbindelse med den foreslåede præcisering af byens overgang til de store landskabstræk, introducerer vi en traditionel karréstruktur der afslutter området mellem åen, det nye Søtorv, Christian 8’s vej og Østergade.

Her placeres Kvickly i en kompakt bygningsstruktur med boliger i de øverste etager - mindre butikker integreres i resten af strukturens stueetager, med boliger eller erhverv i de øvre etager. Karréerne er 3-4 etager, afrunder byens volumenkarakteristik og danner en præcis afslutning på de bymæssigt veldefi nerede gaderum.På tilsvarende måde foreslås en afslutning af grundstykket ved Godthåbsvej med en karré, der sammen med Kvickly-karréen danner port til byen og skaber en ny indramning af det fi ne rådhus. Den valgte skalering er bevidst lavere end den bagved liggende struktur, så byens langsomt stigende horisont profi l fastholdes.Hermed er byens grundstruktur afsluttet og tydeliggjort. Langs Søpromenaden anviser vi en helt uudnyttet bygge-mulighed, i form af smalle længehuse placeret vinkelret på søbredden – for at fastholde en strukturel forskel og transparensen med de lange kig ud over søen. Her får Silkeborg en mulighed for at skabe et bymæssigt strøg af helt ny karakter. Skalaen er to- max.tre etager og altså lavere end byens silhuet og udtrykket let og svæven-de. Det kan være en blanding af boliger, off.udadvendte funktioner, caféer, vandrelaterede klubfaciliteter m.m. Trædæk og trætrapper laver en præcis overgang mellem vand og land og tillader en direkte kontakt til søvandet. Det er her aftensolen kan nydes i fulde drag.Området mellem byens torv og promenaden kan med for-del revitaliseres, fortættes og udgøre en potentiel variation af slipper, små pladser og smøger der fører fra Store torv ned til søen.

bymæssigt cykel- og fodgængernet

P

P

P

tunnelnedkørsel

ny vej til papirfabrikken

ind p kælder

ind p kælder

adgang til museum

lokalvej

rådhusplads

busgadeshared space

tunnelnedkørsel

cykel- og fodgængernet

områder med parkering

primære busruterprimær biltrafik

trafikale knudepunkter

busholdepladser

søpromenaden

østergade

århusvej

chr. 8

.s ve

j

chr.

8.s

vej

chr. 8.s vej

P

SILKEBORG LANGSØ

SLOTSHOLMEN

SØTORVET

GUDENÅEN

PAPIRFABRIKKEN

BYMIDTEN

INFRASTRUKTUR

P

P

P

P

200 pp kt:18evt 200 pp kt:15

100 pp kt:18

80 pp kt:21200 pp kt:18200 pp kt:15

diagram: parkering i konstruktion, i alt ca 1000 p pladser

tværsnit 3, 1:500

Trafi k og parkeringSøtorvet er både en del af Silkeborgs centrale struktur og et vigtigt trafi klink mellem nord og syd. Vi har overvejet forskellige løsninger der kan reducere den lokale trafi k-mængde og er endt med at foreslå en tunnelløsning for den gennemkørende trafi k. Vi tror ikke det er muligt at skabe gode bymiljøer med at attraktivt byliv når trafi kinten-siteten nærmer sig 30.000 biler i døgnet.Filosofi en er at den trafi k der har ærinde i byen kører i niveau, og at hastighederne tilpasses så der kan skabes trygge og sikre betingelser for gående og cyklende.Pladsen ved Søtorvet og dermed overgangen til Langsø, udformes med foranstaltninger der sikrer nedsat hastig-hed og dermed høj prioritet i forhold til de bløde trafi kanter. Vi er klar over at der kører biler, mange biler – men tror på potentialet for ændret adfærd når der udelukkende er tale om ’lokal’ trafi k.Lokalgaden til Papirfabrikken tilsluttes Christian 8’s vej i den nordlige del af Søtorvet som forudsat i programmet.Med den foreslåede, lange tunnelløsning kan den gen-nemgående trafi k fra nord passere uhindret og uden at påvirke bymiljøet. Det vurderes at ca. 40% af bilerne vil vælge tunnelen – en reduktion der vil være tydeligt mærk-bar i byen. Samtidig får de bilister der har ærinde i byen den fulde oplevelse af at køre langs søen og møde byens nye ’port’. Karakteren af transitområde er bevaret, men mere urbant og dynamisk i hovedanslaget.

familienEn børnefamilie bosat i oplandet kører en dag i sommerferien ind til Søtorvet.

- De parkerer bilen i parkeringskælderen under Søtorvet og stiger op midt på Søtorvspladsen.

- Børnene vil med det samme op i museumsparkens nye legeplads.

- Her leger de en lille time mens forældrene går rundt og kigger på de mange skulpturer, der står rundt omkring i parken.

- Nu er det næsten for varmt til at lege i parken, så de beslutter sig for at gå ned til søbadet.

- Forældrene har taget en picnickurv med - og mens de sidder på trapperne og nyder deres sandwich i solen, løber børnene frem og tilbage mellem deres mad og svømmebassinet. Der er gang i den, og der er masser af mennesker på denne varme sommerdag.

- De er alle ved at være trætte, så de beslutter sig for at køre hjem. Heldigvis ligger Kvickly lige på pladsen, så de handler ind til grillen og går direkte ned til deres bil bagefter.

ankomsten til søtorvet fra Alderslyst

Vi forestiller os at den eks. nedkørsel på Christian 8’s vej nedlægges og at der etableres alternativ nedkørsel andet-steds – i forbindelse med de planlagte omstruktureringer af byens samlede p-anlæg under terræn.Økonomisk er den ’lange tunnel’ en stor investering – med deraf indlysende store potentialer for et sammenhængen-de og mere velfungerende byliv.Vælges den alternative og korte, og dermed billigere, tun-nelløsning vil fl ere biler vælge tunnelen med den ulempe at de også vil være synlige i gadebilledet hurtigere, og dermed svække de forbedrede og ’blødere’ forbindelser til Papirfabrikken og Søtorvet.

Gang – og cykelstierne er i de fl este områder separeret fra biltrafi kken. Overordnet fi ndes et effektivt stræk fra nord til syd og fra øst til vest for arbejdspendling. Desuden fi ndes fl ere rekreative strækninger, mange langs vandet.Tilgængeligheden til kollektiv trafi k er god – busserne har fl ere holdepladser langs Christian 8’s vej og i kvarteret rundt om Godthåbsvej. Alle busser i området færdes også fremover på gadeniveau.Parkering sker i nedgravede p-anlæg og al tilkørsel sker fra gadeniveau. Der er anvist p-pladser til Kvickly, erstat-ningsparkering m.v i henhold til programmet.

EtaperDer er ikke i programmet efterspurgt en etapeplan – men vores forslag er delvist tænkt i forhold til en realistisk ud-bygningstakt. Det er således muligt at bygge en ny Kvick-ly samtidig med at den eksisterende er i funktion, og en eventuel konkurrence om nyt museum påbegyndes.Den ny karré ved Godthåbsvej og Søpromenaden kan igangsættes som det første, samtidig kan Shellgrunden oprenses og den nye Kvicklygrund byggemodnes. Som skitseret i diagrammerne afhænger den endelige udbyg-ningstakt og færdiggørelse af beslutningen om omlæg-ning/udstrækning af vejtunnelen.Midlertidige potentialer er beskrevet under afsnittet om borgerinddragelse.

BorgerinddragelseVi foreslår at inddragelsen af borgere og brugere i om-dannelsen af Søtorvet, tager udgangspunkt i deltagernes præmisser, og i videst muligt omfang baseres sig på de eksisterende foreninger og organisationer. Hvis en evt. museumskonkurrence bliver gennemført vil den også være et godt omdrejningspunkt for inddragelsen.Søtorvet ligger i dag som en isoleret ø, og det vil den fort-sat gøre i de første etaper, indtil trafi kken er omlagt og ikke længere adskiller Søtorvet fra den centrale midtby. Derfor er det svært for borgerne at komme til stedet for andet end at handle eller tanke – og derfor må Søtorvet ’komme til borgerne’. Der skal arbejdes med midlertidige aktiviteter, for at holde interessen for området levende i den forholds-vis lange omdannelsesperiode.

00

arkitektkonkurrence kører parallelt med etape 0-1

kvickly

tunnel påbegyndes

søpromenaden påbegyndes

borgerinddragelse

ny karré

infopavillion

eksisterende vej forlænges

byggeforberedende/ shell fjernes / grund renses

01

tunnel udvikles

arkitektkonkurrence kører parallelt med etape 0-1

kvickly

infopavillion

grøn sti forstærkes

udvikling af søpromenaden

borgerinddragelse

kvickly bygges 2 etg strygets plads etableres

nye byggezoner boliger + butikker afventer afgørelse om tunnel

p-kælder bygges 3 etg

midlertidig landskabsflade + trappeanlæg

kvickly

p-hus

kvicklykarré p-hus

karré

02

nyt kunstmuseum

ny plads etableres

ny vej

udvikling af søpromenaden

boligererhverv

hævet landskabsflade (på tag)

karréer mod stryget bygges

arkitektkonkurrence udføres

nye byggezoner afventer tunnelhævet gårdrum med omkringliggende karréer

03

boligererhverv

hævet gårdrum søtorvet

museumsparken

søpromenaden

åstrøget

karréer færdigbygges

På deltagernes præmisserVi foreslår at starte med en interessentundersøgelse, der skal afdække hvordan inddragelsen organiseres mest ef-fektivt – vi spørger borgere og interessenter, hvordan de gerne vil inddrages, hvor de vil søge information henne, hvilken dialogform de foretrækker, og derefter designer vi processen efter disse ønsker. Eksempelvis vil Kvickly og p-arealerne være et oplagt sted at informere om de kom-mende aktiviteter, ligesom centrale steder i midtbyen, hvor der dagligt færdes mange mennesker.I det omfang Silkeborg Kommune ikke allerede har det, udarbejdes en oversigt over samtlige relevante forenin-ger, organisationer og initiativer, som har en interesse i de muligheder det fremtidige Søtorvet kommer til at byde på. Fx idrætsforeninger, kulturforeninger, turistorganisationer, handelsorganisationer mv.

Inddragelse i takt med omdannelsenImens en evt. arkitektkonkurrencen forberedes kan der etableres et midlertidigt aktivitetsstrøg fra midtbyen og ned imod Søtorvet. I etape 0 er der ikke meget plads på selve Søtorvet, så derfor er aktiviteterne koncentreret omkring Torvet, Søpromenaden og de steder, borgerne har peget på som særligt velegnede steder til information og dialog. Fokus er på information om forandringerne. Der kan fx etableres ’pegepinde’, i form af kunstnerisk skiltning, fod-spor eller andet, der på en overraskende måde antyder den fremtidige udvikling. Evt. kan der udskrives en mindre idékonkurrence for borgerne om denne skiltning.

Vi foreslår, at der afholdes en åben idéworkshop om drøm-me og idéer til midlertidige aktiviteter i konkurrenceområ-det (både til lands og til vands), om idéer til hvordan det aktuelle udviklingsområde på midlertidig basis kan integre-res bedre med midtbyen, samt om input til en evt. arkitekt-konkurrence. Workshoppen kan starte med en guidet tur rundt i området - man kan måske afspærre trafi kken i en time, for at give indtryk af stedets potentialer?

Herefter gennemføres en evt. arkitektkonkurrence, og sam-tidig bruges idéer fra interessentundersøgelse og idéwork-shop, til at etablere et aktivitetsstrøg ud til konkurrenceare-alet. Her testes hvilke aktiviteter der har gennemslagskraft, og det bruges samtidig som input i konkurrencen. Silke-borgs forskellige organisationer og foreninger kan invite-res til at komme med forslag til aktiviteter. De midlertidige aktiviteter kan på den måde fungere som ’udstillingsvin-duer’ for foreningerne – både til lands og til vands.

Museumskonkurrence som omdrejningspunktNår der udskrives en arkitektkonkurrence om et kommende kunstmuseum på Søtorvet vil det være et frugtbart omdrej-ningspunkt for inddragelsen. Vi foreslår at konkurrencen organiseres som et dialogbaseret parallelopdrag, hvor de prækvalifi cerede tværfaglige teams indgår i direkte dialog med borgere, kommende brugere, samt særlige interes-senter og professionelle aktører.Resultatet fra konkurrencen og de bedste idéer fra ind-dragelsen realiseres, og aktivitetsstrøget etableres som et permanent strøg, hvor der dog stadig kan etableres mid-lertidige aktiviteter, som afspejler årstiderne, kommende aktiviteter i museet, de involverede foreninger mv.

GRØN/BLÅ PLAN

BæredygtighedOmrådet omkring Søtorvet skal være et koncentreret ud-tryk for Silkeborgs identitet. Her er det nære forhold mel-lem natur og kultur et bærende element. Området skal der-for opleves i form af en frodighed, hvor vand og landskab, fl ora og fauna er centralt til stede i Silkeborgs bymidte. For samtidig at gøre området til et visionært pejlemærke for et fremadrettet Silkeborg skal solen, vandet og de grønne elementer bruges til at stadfæste byen som en innovativ og bæredygtig by. Langs den nye Søpromenade etableres en synlig regn-vandsopsamling der via sandfang ledes til søen. Som et eksempel på et synligt bæredygtighedstiltag - og for ly-dens skyld.

Energi - sol og den vedvarende energiEnergibehovet i området skal minimeres og energiforsy-ningen skal så vidt muligt ske med vedvarende energikil-der. Nybyggeri i området skal derfor som minimum opføres svarende til energiklasse 1 i forhold til det på tidspunktet gældende bygningsreglement. Bygningernes energibehov skal minimeres gennem anvendelse af Integreret Energi Design (IED), der sigter mod at skabe sammenhænge mellem arkitektonisk form, funktion, energiforbrug og in-deklima. Det vil indebære et skærpet fokus på udnyttelse af dagslys og passiv solvarme. Vi foreslår, at der i nybyg-geriet på konkurrenceområdet og de tilstødende arealer langs Silkeborg Langsø eksperimenteres med bygnings-integrerede solceller og solcelleanlæg på tagfl ader. Det vil give en lokal produktion af vedvarende energi, og samtidig vil det være med til at udvikle områdets identitet som bæ-redygtigt og fremtidssikret. Nybyggeriets optimering i forhold til dagslysudnyttelse vil dels skabe øget boligkvalitet, dels reducere energifor-bruget til belysning. Boliger orienteres så vidt muligt mod syd (med henblik på at udnytte dagslyset og den passive solvarme), mens erhvervsarealer primært orienteres med vinduer mod nord, så behovet for solafskærmning minime-res. Områdets blanding af bolig- og erhvervsbyggeri gør det endvidere muligt at gennemføre forsøg med at udnytte overskudsvarmen fra erhvervsarealer (fra belysning, com-putere, maskiner, mm.) som varmetilskud i boliger, eller til opvarmning af vandet i det nye badeanlæg ved Søtorvet.

kvickly 2 etg, kt: 21 og kt: 15

museum 1-2 etg, kt: 18 og kt: 15

boliger

sø- og fritidsrelateret erhvervboliger

boliger

erhverv

erhverv

2100 m2 boliger900 m2 kontor800 m2 kultur

1

1

2100 m2 boliger2100 m2 kontor2100 m2 erhverv

2

5000 m2 boliger5000 m2 kvickly1500 m2 erhverv

3

4500 m2 boliger1500 m2 erhverv

4

op til 8000 m2 museum

op til 38000 m2 byggeribebyggelses % ca 60

5

1-5

2

3

45

længdesnit, snit 4, 1:1000

Bæredygtig identitet og bæredygtighedens forank-ringDet bæredygtige koncept forankres i tæt dialog med byens borgere. Det vil sikre et engagement i det miljømæssige arbejde og være afgørende for at udvikle en bæredygtig identitet og livsstil i byen. Med henblik på at dokumentere resultaterne af de miljø-mæssige anstrengelser skal områdets miljømæssige re-sultater efterfølgende synliggøres. Det skal ske gennem udvikling af ’grønne regnskaber’, der blotlægger ressour-ceforbruget og CO2-udslippet fra områdets forskellige bebyggelser og sektorer. De grønne regnskaber vil skabe et veldokumenteret grundlag for evaluering af områdets bæredygtighed, og det vil være en nyskabelse i forhold til bæredygtige byudviklingsprojekter i andre byer. De grøn-ne regnskaber skal endvidere betragtes som et væsentligt redskab til at fastholde borgernes miljømæssige engage-ment og bevidsthed og dermed skabe grundlag for et ar-bejde med at udvikle en bæredygtig livsstil i andre dele af Silkeborg.

UdnyttelseForslaget tager ikke afsæt i et egentligt studie af maximal grundudnyttelse. Vi søger at sammenfatte de konkrete byundersøgelser og volumenstudier i et helhedssyn. Sil-keborg læser vi som en ’mellemhøj’ by – med en typisk skala der ligger mellem tre og fi re etager. De nye volumi-ner på 5-6 etager ved Papirfabrikken er acceptable i den specifi kke kontekst på stedet – men synes ikke at være den rigtige skala til byens afslutning mod Søtorvet. Byens profi l bør respekteres – og vi peger derfor på en egentlig fortætning af strukturen i bydelen nord for Store torv, der generelt er skæmmet af store p-pladser. Et område der med bymæssig fordel kunne fortættes og generere nye byrum af høj kvalitet.I vores forslag anviser vi ca. 38.000 m2 indenfor konkur-renceområdets afgrænsning. Området rummer desuden ca. 1000 p-pladser.

diagram: funktionsfordeling og arealopgørelse

pensionistgruppenTo ældre par tilbringer fredagen i Silkeborg. De har billetter til Stig Rossen om aftenen på Silkeborg Musikteater på Papirfabrikken, og har besluttet at gøre en heldagstur ud af det.

- De parkerer i parkeringskælderen under Søtorvet og starter derefter dagen med et besøg på Asger Jorn Museet.

- Efter rundturen i museet spiser de frokost i museumscaféen, hvor de alle betages af det flotte ovenlys.

- De beslutter sig for at bevæge sig ned mod havnen, for at se på livet omkring bådene. Her møder de Eigil og Gudruns barnebarn, som er på sommerudflugt med fritidshjemmet. De skal på kanotur på Silkeborg Langsø i 2 dage og starter turen ved Havnepladsen.

- Efter et kort besøg på Turistinformationen, hvor de søger nogle forslag til en cykeltur, går de op på Storetorv. Eigil og Kurt vil gerne sidde ned og nyde en kold fadøl, mens Gudrun og Bente går på shopping.

- Nu er klokken ved at blive 18 og de søger ned mod cafépromenaden på Papirfabrikken. Her sidder de udenfor og spiser aftensmad på en restaurant, alt imens de nyder udsigten mellem træerne til skulpturparken på Søtorvet.

- Nu er det tid til at gå op til Musikteatret og nyde aftenens forestilling.

- Efter forestillingen er de alle trætte og glæder sig over, at der ikke er langt til parkeringskælderen.

tre kvinder i 30’erneTre kvinder i 30’erne ankommer i bus til busholdepladsen ved Søtorvet.

- Herfra går de ned mod Søtorvspladsen, hen mod Asger Jorn Museets indgang, hvorfra de stiger ned i det underjordiske kunstneriske univers.

- Efter museumsbesøget stiger de op fra museet til Søtorvets centrale plads, hvorfra de bevæger sig op langs skulpturstrøget til det nyligt renoverede historiske område Slotsholmen. Herfra bevæger de sig ned langs promenaden på Papirfabrikken, hvor de spiser frokost. Herfra ser de over på Søtorvets skulpturpark.

- Efter frokosten bevæger de sig over den store nye plads på Søtorvet, hvor de morer sig ved at se nogle unge skatere på pladsen. De bevæger sig hen mod Rådhuspladsen, som netop har fået en ny skulptur af Bjørn Nørgaard, de har hørt om.

- Efter besøget på Rådhuspladsen går de op i gågaderne og finder en café på Stortorvet, hvor de drikker en kop kaffe.

- Herefter står den på shopping i gågaderne.

- Fra Kirketorvet bevæger de sig ned mod havnepladsen, hvor de gør et kort ophold og betragter de mange kanoer og kajakker der ligger til, og snakker om, at det vil de prøve en dag.

- Dagen slutter på den nye sushi restaurant på pladsen ved Stryget.

- Efter aftensmaden går de hen mod busholdepladsen, der ligger tæt på Søtorvet.

Åstrøget, set langs Stryget og slusen mod Søtorvet

EfterskriftSkal Silkeborg profi lere sig og leve op til sit brand som ’den rige by’ med de mange søer skal der mere end højhuse til – der skal skabes byliv, kulturliv og ny energi og ikke mindst omsorg for den menneskelige skala. Det er godt i gang på papirfabrikken og kan fortsættes langs Søpromenaden og Åstrøget.Silkeborg kan få en markant port ved indkørslen til byen – hvor byens herlighedsværdier eksponeres på stedets be-tingelser – frem for endnu et opadstræbende ikonbyggeri. Inderst inde tror vi dog stadig det originale Utzonprojekt ville bringe byen på verdenskortet - hvis nogen vovede at tage chancen.

1 5 7 4 8 S Ø T O R V E T - S I L K E B O R G