Dansk finans iverDensklasse

Man skal kunne tilbyde noget specielt, siger Søren BertelSen fra BankInvest, der sammen med de øvrige danske investeringsforeninger har placeret Danmark

helt i top inden for kapitalforvaltning Side 10

Søvnig bankmandhitter i medierne

Side 18Finansforbundets magasin nr. 2, 2014

Kunsten at anvende sund fornuft

Udnyt mulighederne som de andre ikke serHos SKAGEN sætter vi en ære i at finde unikke investeringsmuligheder, hvor andre ikke har deres fokus. Vi ser aktiemarkedet i et anderledes perspektiv og investerer i selska-ber, der er undervurderede, upopulære og underanalyserede. Og den filosofi har skabt værdifulde afkast for vores kunder i mere end 20 år. For eksempel har vores aktiefond for vækstmarkeder, SKAGEN Kon-Tiki, leveret et gennemsnitligt årligt afkast på 16,0 % siden 2002 og har dermed overgået sit benchmark (MSCI EM) med 8,3 %. Så er du på udkig efter nye investeringsmuligheder, kan du finde os på www.skagenfondene.dk

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab. Afkast er pr. 31/12 2013.

Mic

hae

l Anc

her

, Red

ning

sbæ

lter

ne s

pænd

es. 1

901

. Ska

gen

Mu

seum

. (B

illed

et e

r b

leve

t ænd

ret)

.

3

Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen

FinansFebruar 2014Leder

Tid til at løfte blikketSiden finanskrisen slog ned i efteråret 2008, har der i og omkring den finansi-elle sektor været et så skarpt krisefokus, at andre dele af synsfeltet har været efter-ladt anderledes sløret. Jovist, det er indis-kutabelt, at der visse steder var grundigt behov for oprydning, og kriser kræver akutte løsninger. Men der kommer også et tidspunkt, hvor man skal tænke på den videre færd og de udfordringer, der venter forude.

Det tidspunkt er nu. Det er nødven-digt, at sektoren retter blikket fremad og breder perspektivet ud mod udvikling, vækst og arbejdspladser. Både for at ud-vikle de enkelte virksomheders forret-ning, men også for resten af samfun-dets skyld. Finansarbejdspladser er nem-lig også med til at skabe og understøtte vækst i andre brancher og sektorer.

Derfor kigger vi i dette nummer af Magasinet Finans nærmere på kapitalfor-valtningsområdet som et dansk eksport-erhverv med potentiale til at blive endnu større. Og et forretningsområde, som også blev fremhævet af Finansrådet som en fremtidig vækstfaktor i den finansi-elle sektor på brancheorganisationens årsmøde i december.

Det sker ikke over natten, men der er god grund til at hilse et konstruktivt fokus på nye vækstområder fra vores arbejdsgivere velkomment. Nu har vi i efterhånden fem år lagt både ører, krop – og desværre også for manges til-fælde job – til brandslukning, oprydning og nedskæringer i finanskrisens navn.

Her har den altoverskyggende fælles-nævner været et stålsat blik på medarbej- derreduktioner som vej til barbering af omkostningerne. Nu må det også være på høje tid at finde andre redskaber frem fra værktøjskassen.

I skrivende stund er over-enskomstforhandlingerne i fuld gang, og når dette læses, kan vi enten stå med et resultat eller være et godt stykke fra en løsning. Sikkert er det dog, at vi har brug for en overenskomst, der netop ser fremad. Derfor har det også været et kardinalpunkt for os at kræve visioner og fremsyn fra arbejdsgiverne som grundlag for det resul-tat, der bliver de kommende års overenskomst – og som derfor også skal pege i den rigtige retning.

Vi kommer ikke alle til at leve af kapitalforvaltning i fremtiden. Men det er nød-vendigt, at vores virksomheder igen begynder at tænke visio-nært i vækstområder og job- skabelse i stedet for krise-auto-matløsninger, nedskæringer og medarbejderreduktioner. Det har virksomhederne brug for af hen-syn til en bæredygtig forretning på læn-gere sigt. Det har vi brug for som medar-bejdere i sektoren. Og det har vi alle brug for som samfund. ¢

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

– statens finansieringsfond

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finan-siering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækst-lån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engage-ment.

Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer.

Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder – i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, invest-

eringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DKELLER RING 35 29 86 00

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre!

raadgiver 210x280 Finans.indd 1 20-09-2013 09:15:25

5FinansFebruar 2014Indhold

faste siderLeder 3Nyheder 6Internationalt 31

Job og karriere 32Det juridiske hjørne 46Arrangementer for seniorer 47

Generalforsamlinger i kredsene 48Politisk klumme 50

Kundekonsulent Lars Vilandt fra Nykredit står over for et af sit livs store oplevelser, når

han i de kommende dage sammen med holdkammeraterne på curlinglandsholdet

kæmper for at vinde medaljer ved Vinter-OLSide 44

Drømmen om en

OL-medaLje

TEMA | DET nyE EkSporTErhvErvKapitalforvaltning i Dan-mark har vind i sejlene og skaber både stor indtjening og nye job | Side 10

Søvnig bAnkMAnD hiTTEr i MEDiErnEEt medarbejderbillede af en uoplagt kunderåd-giver, Jakob Valter Thom-sen, har bragt Flemløse Sparekasse på Danmarks-kortet | Side 18

SEkTorEn vil forAnDrE Sig Til DET bEDrEGodt 200 lyttede til un-derholdende paneldebat om fremtidens finanssek-tor på Finansforbundets nytårskur | Side 22

kroniSk Syg SAT uDEnforEn række hændelser med røverier og vold fordelt over en årrække knæk-kede Charlotte Hesse, og nu mister hun syge-dagpengene | Side 24

SchwEiziSkE bAnkEr unDEr hårDT prESUSA kræver milliarder fra de schweiziske banker, som amerikanske borgere har søgt i skattely hos i de seneste ti år | Side 28

ET vEnligT Skub uD Af DørEnFinansiel Stabilitet bru-ger meget energi på at markedsføre og uddanne medarbejderne til job an-dre steder | Side 32

lønforSkEllEn blivEr MinDrEDen gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er faldet med tre procentpoint fra 2009 til 2012 | Side 36

rETTEn Til AT DonErE AnDrES pEngEKunder i Nordea Liv & Pension kan have 10 mil-liarder til gode i Trygheds-gruppen | Side 40

6 Nyheder FinansFebruar 2014

bale paraplyorganisation, som Finansforbundet er med i, og vil være den eneste arbejdstagerrepræsentant i forsamlingen. Så det bliver min opgave at bringe medarbejderspørgsmål med ind i drøftelser. Det bliver spændende at deltage i forummet”, siger Michael Budolfsen, der via sin post som vicepræsident i UNI Europe Finance tæt følger udviklingen i de reguleringstiltag, der sker i EU.

Ud over Michael Budolfsen tæller forummet, der er etableret af World Economic Forum i samarbejde med managementfirmaet Oliver Wyman, en række bestyrelsesformænd og ledere fra virk-somheder som J.P. Morgan, HSBC, Swiss Re og UBS. Lande som Mexico og Indien er også repræsenteret. Alene på baggrund af deltagerlisten er Finansforbundets næstformand overbevist om, at der vil komme frugtbare drøftelser ud af møderne.

”Jeg er ikke i tvivl om, at disse folk næppe ønsker at spilde deres tid på sådanne møder, hvis der ikke ville komme noget konstruk-tivt og fremadrettet ud af dem”, siger Michael Budolfsen. /CJO

”Vi bruger alle i dag flere ressourcer

rent it-mæssigt på sektor-/lovkrav. Det kan vi gøre

smartere, nemlig ved at bruge pen-

gene på at udvikle og drive et system frem for tre. Så vi

burde sætte os ned i den her sektor og få lagt de tre

centraler sammen”John Lundsgaard,

bestyrelsesformand for SDC, til FinansWatch

20.000 kunder i Coop BankCoop Bank, der åbnede sidste sommer, har foreløbig knap 20.000 kunder, hvilket er en del færre end de 70.000, som banken havde et mål om at nå inden årsskiftet. ”Vi vil gerne have flere kunder, men omvendt er 20.000 kunder rigtig mange i et opstartsår. Vi har haft ven-tetid i sagsbehandlingen, og det har betydet, at nogle kunder fik en dårlig oplevelse, fordi de måtte vente på et svar. Nu er vi blevet hurtigere og er derfor også klar til at gå i offensiven”, siger Coop Banks administre-rende direktør, Allan Nørholm, til Berlingske Business. På kundesiden var det i forretningsplanen håbet, at en stor del af Coops 38.000 medarbejdere ville vælge at flytte til Coop Bank, men det er endnu ikke sket. Allan Nørholm oplyser til Berlingske Business, at man ved årsskiftet har samlet cirka 100 millioner kroner sammen i både indlån og udlån, hvilket han er godt tilfreds med.

PFA’s bank er åbnetTorsdag den 2. januar slog PFA Udbetalingsbank dørene op. Den er skabt, i håb om at færre af det store pensionsselskabs kunder tager deres pensionsformue med over i andre banker, når de går på pension. ”Vi er ikke en klassisk bank, der låner penge ud, udsteder hævekort og den slags. Vi vil derimod alene koncentrere os om at tilbyde indlån, investeringsprodukter og kvalificeret rådgivning målrettet kunder med pensionsordninger i PFA – både før og under udbetalingen af de opsparede penge”, siger bankdirektør Lars Stouge. PFA Udbetalingsbank tilbyder ikke kreditter, daglige betalinger, betalingsservice og har ikke konkrete planer om at gøre det.

Michael Budolfsen i forneMt selskaBFinansforbundets næstformand har fået sæde i et nyt forum af internationale finansfolk og økonomer under World Economic Forum, der skal debattere finanssektorens betydning for samfundet

Lønsumsafgift koster 166 millioner kroner i årIfølge nye beregninger, som Finansrådet har foretaget for Børsen Finans, vil skattemi-nister Jonas Dahl (Socialistisk Folkeparti) i år sende en ekstra regning til bankerne på 166 millioner kroner med venlig hilsen fra skattereformens hop i lønsumsafgiften. Ekstraregningen startede allerede sidste år med omkring 110 millioner kroner, og den stiger år for år, så bankerne om syv år skal be-tale næsten 500 millioner kroner mere i løn-sumsafgifter om året uden at få noget retur. Frem til det tidspunkt har bankerne akkumu- leret betalt 2,7 milliarder kroner mere i lønsums-afgift til skatteministeren, end hvis skatterefor-men ikke var gennemført.

af de afgørelser, som Pengeinstitutankenævnet har foretaget i perioden 2010 -2012, er faldet ud til pengeinstituttets fordel.77 %

Foto: Jasper Carlberg

Hvordan fremmer man finansiel og økonomisk modstands- kraft? Hvad skal der til for at lette en effektiv kapitalallokering, så økonomisk vækst understøttes? Hvor-dan udbreder man finansielle servicer og produkter, så de også kommer svage og fattige til gode?

Sådan lyder tre af de spørgsmål, som et forum af fremtrædende internationale finansfolk og økonomer har taget hul på at debattere i forbindelse med World Eco-nomic Forum i Davos i Schweiz. Med i gruppen, der på tilbagevendende møder i de næste år skal drøfte finanssektorens betydning for samfun-det, er Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, som eneste dansker.

”Jeg skal repræsentere UNI Global Union, der er den glo-

7NyhederFinansFebruar 2014

”Her er smukt, og så er det meste også sagt. Det mest markante problem i Vest- og Sydsjælland er uddannelses-niveauet. Sparekassen Sjælland har derfor besluttet at dedikere en betydelig del af sin sponsor-virksomhed til forpligtende partnerskaber, hvor vi vil støtte og samarbejde om initiativer, der er med til at højne uddannelsesni-veauet og talent-udviklingen på Sjælland”Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland, i kronik

De små stjæler kunder fra de storeSiden 2008 har Danske Bank og Nordea lukket hver anden filial, så de nu har 342 tilbage. Det har været stærkt medvir- kende til, at landets mindre banker med en nettotilgang på 71.000 har kapret flere kunder i 2013 end nogensinde før, skriver Mor-genavisen Jyllands-Posten.

”Det skyldes i høj grad, at andre banker lukker filialer i lo-kalområdet, og at de har været aggressive med deres gebyrer”, siger Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, som er en forening for 70 mindre banker og sparekasser.

Nordea vil ikke udtale sig om emnet, mens Danske Bank ikke læg-ger skjul på, at den har taget for hårdt fat med at lukke i yderområder. ”Vi må erkende, at vi er gået for hurtigt frem med filialsammen-lægninger og kasselukninger i 2013. Vi kan ikke garantere, at der slet ikke vil blive sammenlagt filialer i 2014 – men hvis det sker, vil det være i et meget begrænset omfang”, siger Thomas Mitchell, direktør i Danske Bank, til Jyllands-Posten.

Forbedret lønsikring hos FTF-AFTF-A har gennem flere år tilbudt en lønsikring til sine medlem-mer. Den ordning er nu blevet væsentlig forbedret og har skiftet navn til FTF-A Lønsikring. FTF-A Lønsikring gør det muligt for dig at supplere dine dagpenge, så du kan få helt op til 49.000 kroner om måneden, hvis du bliver ledig. I 2014 får du endda 50 procent rabat på den præmie, du skal betale. Læs mere om lønsikringen på Ftf-a.dk

Er et outplacementforløb til opsagte finansansatte obligatorisk eller valgfrit? Det er stridspunktet i en sag mellem Finansforbun-det og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FA. Sagen er ind-ledt, efter at Bankernes Kontantservice, BKS, i november 2013 opsagde 12 medarbejdere og meddelte dem, at de, såfremt de valgte at blive fritstillet, måtte give afkald på retten til outplace-ment, der følger af aftalen om afbødeforanstaltninger i overens-komsten. Det er et brud på overenskomsten, mener Finansforbun-det, som vil hive BKS og Finanssektorens Arbejdsgiverforening i Arbejdsretten med påstand om bod.

Forhistorien til sagen er, at BKS i forbindelse med afskedi-gelsen gav de 12 opsagte medarbejdere mulighed for at vælge mellem en opsigelse og en fratrædelsesaftale. Valget af opsi-gelsen indebar, at medarbejderne fik vilkår svarende til mini-mumsvilkår efter aftalen om afbødeforanstaltninger, herunder et tilbud om outplacement. Hvis de pågældende medarbejdere derimod valgte at indgå en fratrædelsesaftale, blev de ikke til-budt outplacement. I stedet kunne de pågældende opnå fritstill-ing og fratrædelsesgodtgørelse uanset nyt job ved opsigelses-periodens afslutning. Og det er ifølge Finansforbundet et brud på aftalen om afbødeforanstaltninger.

”Overenskomsten fra 2012 anfører, at virksomheden er forplig-tet til at give opsagte medarbejdere tilbud om et outplacement-program. Derudover skal virksomheden og den faglige repræsent-ant drøfte en række forhold, blandt andet hvilke yderligere vilkår der skal være gældende for opsigelserne, herunder hvorvidt de opsagte medarbejdere skal fritstilles og/eller have ret til frat-rædelsesgodtgørelse. Alle medarbejdere skal imidlertid tilbydes et outplacementprogram, der lever op til principperne i finans-sektorens kodeks for god outplacement”, forklarer chefforhan-dler Marianne Kjær fra Finansforbundet og fortsætter:

”Du kan ikke fjerne tilbuddet om outplacement og stille noget i stedet for, som BKS har gjort. Det er at snyde medarbejderne. /BV

Bks trækkes i arBejdsrettenOutplacement er ikke til forhandling, når finansielle virksomheder opsiger medarbejdere, mener Finansforbundet

Jutlander Bank siger farvel til 40 26 medarbejdere valgte at tage imod en frivillig fratrædelse, og derudover blev 14 fyret den 23. januar som en følge af fusionen mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro. Ledelsen i Jutlander Bank har samtidig besluttet at lukke afdelingerne i Terndrup, Als, Ravnkilde og Nørager i løbet af de kommende måneder.

Har du en god historie til Magasinet Finans?Skriv til cjo@finansfor-bundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

TIP OS

Foto: Jasper Carlberg

8 Nyheder FinansFebruar 2014

Tiltalt for kursmanipulationBagmandspolitiet kræver Århus Lokalbanks tidligere direktør Per Hermansen og to andre tidligere ansatte idømt fængselsstraf for at have manipul-eret med bankens aktiekurs i 2009 og 2010. I en lignende sag fra Midtbank for cirka ti år siden blev de tiltalte frikendt i landsretten og Højesteret.

Miljøpris til NykreditMiljømærkning Danmark, der har ansvaret for EU blomsten og det nordiske Svanemærke, har kåret Nykredit som årets grønne indkøber 2013. Begrundelsen er, at Nykredit har gjort en særlig indsats for at udbrede kendskabet til og øge efterspørgslen efter miljømærkede varer og services.

App-pris til Danske BankMere end en million har downloadet MobilePay app’en fra Danske Bank, som gør det enkelt at overføre penge til andre fra mobilen. Derfor vandt banken prisen for årets bedste app 2013, som Danish App Award ud-delte for nylig.

Vild med nyheder? Tilmeld dig

nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk

under aktuelt

År 2014 bliver helt afgørende for den fi-nansielle sektor i Europa, og spørgsmålet er, om Danmark beslutter sig for at sige ja eller nej til at deltage i den europæiske bankunion, sagde økonomi- og inden-rigsminister Margrethe Vestager på Fi-nansforbundets nytårsstævne torsdag den 23. januar.

”Det er ikke hver dag, at jeg møder men-nesker, der brænder for debatten om Dan-marks tilslutning til bankunionen. Uanset om Danmark går med eller ej, betyder en europæisk bankunion noget for os”, sagde hun og fortsatte:

”Danmark har ikke taget stilling, fordi vi ikke kender det færdige resultat. Men for os er betingelsen, at vi alle kan deltage på lige vilkår – både eurolande og lande uden for den fælles valuta”, sagde Margrethe Ve-stager og tilføjede, at det har afgørende betydning for de danske pengeinstitutter, om vi i Danmark kan fastholde den finan-sielle sektor og det system, vi har.

En bankunion handler om meget mere end banker, for det drejer sig om vækstbet-ingelser for danske arbejdspladser og ikke mindst om det danske realkreditsystem.

Hvem skal betale?En bankunion skal sikre ensartet tilsyn og regulering af finansielle virksomheder i EU, og i december blev EU-landene enige om en såkaldt afviklingsmekanisme, der skal håndtere lukning af banker, der er for svage til at klare sig.

Ifølge Margrethe Vestager har Danmark gjort det grundlæggende arbejde for en stabil finanssektor.

næste skridt er en Bankunion”Uanset om Danmark går med eller ej, betyder en europæisk bankunion noget for os”, sagde økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på Finansforbundets nytårsstævne

”Lande som Spanien og Irland har en oplevelse af, hvad en finanskrise betyder for et land. Bankunionen er et spørgsmål om, hvad der skal ske, når tingene går galt. Derfor er der heftige diskussioner om et fælles afviklingsforløb for en bank, herunder hvem der skal betale”, fortalte Margrethe Vestager.

De danske banker er bekymret for, at man i en fælles redningsfond kommer til at betale dyrt for at redde svage sydeu-ropæiske banker. Bankunionen skal have et fælles banktilsyn og en myndighed, der kan tage stilling til redning eller lukning af nødlidende banker.

”Derfor skal der skabes en europæisk bankredningsfond, der betales af bankerne selv, men som om nødvendigt kan låne penge af landenes statskasser”, forklarede Margrethe Vestager, der flere gange under-

stregede den forudsætning, at jo mere sta-bil EU-zonen er, jo bedre har Danmark det.

En analyse fra Den Europæiske Cen-tralbank (ECB) viser, at solvensen i dan-ske pengeinstitutter er en af de højeste i Europa. Lige nu har Danmark en stærk fi-nansiel sektor – oven i købet en sektor, som selv har betalt regningen for finan-skrisen, sagde næstformand Michael Bu-dolfsen på nytårsstævnet:

”Derfor er det vigtigt at sikre, at de dan-ske pengeinstitutter ikke skal betale reg-ningen en gang til for at rydde op i sydeu-ropæiske banker”, understregede næstfor-mand Michael Budolfsen, der i sin egen-skab af vicepræsident i Uni Europa Finance er helt tæt på arbejdet med at konstruere en bankunion, der skal dække det meste af Europa. /CR

”For os er betingelsen, at vi alle kan deltage på lige vilkår – både eurolande og lande uden for den fælles valuta”, sagde Margrethe Vestager

Foto: Jasper Carlberg

Skovsvinget 10, 8660 Skanderborg, tlf. 8993 3333, www.finansudd.dk, info@finansudd.dk

Dagens program

• Christian Schwarz Lausten, partner i Seis-monaut, indleder konferencen med et oplæg om den teknologiske udvikling, og hvilken betydning den har for både virksomheder og kunder.

• Julie-Kjær Madsen, innovationskonsulent og Natasja Møller Steffensen, BA i antropologi, fremlægger en undersøgelse lavet af Finans-sektorens Uddannelsescenter, som redegør for bankkunders oplevelse af det gode kundemøde og den gode kunderådgiver anno 2014.

• Iben Sejerøe-Szatkowski, indehaver af Min Psykolog, fortæller om sine erfaringer med online psykoterapi, coaching og undervisning, samt hvordan man skaber en positiv virtuel kontakt.

• Andreas Klinke Johansen, digital strateg og kon-ceptudvikler, uddyber hvordan kunderådgivere aktivt kan bruge de sociale medier og fora til både produktsalg og rådgivning.

• Jesper Bang ejer af Rho Asset Management i Schweiz, fortæller om sine erfaringer gennem de sidste 20 år som leder i internationale penge- institutter i blandt andet London, Luxembourg og Schweiz. Oplægget vil have fokus på kunde-kontakt, forandringsprocesser og digitalisering.

• Michael Rønde Thomsen, indehaver af Working Virtual, runder konferencen af med konkrete anbefalinger til, hvordan et pengeinstitut hånd-terer fremtidens kunderådgivning strategisk og organisatorisk.

FREMTIDENS KUNDERÅDGIVNING

I EN DIGITAL VERDEN

KONFERENCE DEN 13. MARTS 2014

Den digitale verden åbner op for mangfoldige muligheder for at mødes og kommunikere med kunderne. Konferencen sætter fokus på kunderådgivning her og nu samt tendenser, der vil præge rådgivning i de kommende år.

BEDSTE FORMIDLINGFINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER // NYESTE VIDEN

Konferencen afholdes Torsdag den 13. marts 2014 Kl. 8.30 -16.30

Vi afholder konferencen samtidigt i Jylland og på Sjælland. De to lokationer er forbundet med video-link. Eksperternes indlæg vil være fordelt på de to lokationer, og der vil være mulighed for at prøve et virtuelt møde og være deltager på et webinar i pauserne.

Du får en bog om virtuelle møder og undersøg- elsens hovedpunkter med hjem:

• ”Succes med virtuelle møder” af Michael Rønde Thomsen og Claus Fredslund Andersen

• Rapport med hovedpunkter fra undersøgelsen af det gode kundemøde lavet af Finanssektorens Uddannelsescenter

For yderligere information kontakt Natasja Møller Steffensen, nms@finansudd.dk, 89 93 32 74 eller Anne Marie Krogsgaard, akr@finansudd.dk 29 68 35 59

Foto: Jasper Carlberg

10 Tema: KapiTalforvalTNiNg FinansFebruar 2014

Det nye eksport-erhverv

Lego kan. Grundfos kan. Novo kan. Og det kan den danske finanssektor også. Eksportere. Det vil sige skaffe valuta, job og skatteindtægter til landetAf Elisabeth Teisen / Foto: Jasper Carlberg

År efter år har de danske investeringsforeninger ligget i toppen af Morningstars rating af europæiske kapitalforvaltere. Ranglister, der er baseret på risiko-justerede afkast efter omkostninger.

Det er en verden med rigtig mange tunge spil-lere, men langsomt er det ved at sive ind hos in-ternationale investorer, at danskerne er dygtige, smarte og effektive til at forvalte kapital – altså til at få investeringer i aktier, obligationer med videre til at yngle godt og sikkert.

I 2012 håndterede danske kapitalforvaltere 164.434 milliarder euro svarende til 1,84 procent af det europæiske marked for investeringer, men det er steget fra 0,3 procent i 1993, hvor det stort set var ingen ting. Fra 2003 til 2013 blev markeds-andelen næsten fordoblet.

11Tema: KapiTalforvalTNiNgFinansFebruar 2014

”København er ved at blive Nordens kapitalfor-valtningshovedstad”, siger administrerende direk-tør Niels-Ulrik Mousten, Danske Capital – en divi-sion af Danske Bank.

”Vi kan, og vi skal. Der ligger et kæmpe poten-tiale. Der er ikke noget loft, hvis vi gør det godt”, siger Jens Jørgen Holm Møller, der er direktør for InvesteringsForeningsRådet.

Danske Capital forvalter omkring 196 milliarder kroner fra udlandet, Nordea 500 milliarder kroner og Carnegie 48 milliarder kroner. Bare for Danske Capital er indtægterne på forvaltning af de uden-landske penge steget fra 363 millioner kroner i 2009 til 520 millioner i 2012 og alene i første halvår af 2013 til 313 millioner kroner.

Og kapitalforvalternes eksport er nettoeksport.

Der er ikke nogen underliggende import af råva-rer, komponenter og reservedele. Det er ren og skær eksport af viden.

Når omfanget af de forvaltede midler vokser, vokser også antallet af stillinger.

Hen over finanskrisen er antallet af medarbej-dere i Danske Capital vokset med over 100. I 2007 var der alene i Danmark 270 medarbejdere, og i december 2013 var der 392. I alt var der i 2012 an-sat 480 medarbejdere i investeringsforeninger, og hertil kommer omkring 1.000 stillinger i de bag-vedliggende forvaltningsselskaber. I kølvandet på de stillinger er der et ukendt antal job til revisorer, advokater og investeringsrådgivere.

Danmark kigger ud”Danmark har jo en lille åben økonomi. Vi har in-gen råstoffer. Vi har ingen industri af betydning. Men vi er gode til at handle. Derfor blev vi en stærk søfartsnation, og derfor kigger vi ud, når vi skal in-vestere. Siden 1985, hvor danskernes adgang til at købe udenlandske aktier blev liberaliseret, har dan-skerne investeret for omkring 1.000 milliarder kro-ner i udenlandske aktier – cirka halvdelen via in-vesteringsforeninger. Hvor det for en amerikaner er lidt eksotisk at investere i udenlandske firmaer, er det for danskerne helt naturligt. Det har tidligt givet de danske kapitalforvaltere et internationalt udsyn”, angiver Jens Jørgen Holm Møller som en af forklaringerne på succesen.

Men danner landets ”lidenhed” grundbetin-gelsen for udsynet, er der også mere nutidige struk-turer, der understøtter udviklingen.

”En af de vigtigste forklaringer er, tror jeg, at vi i Danmark er begunstiget af nogle meget krævende, professionelle kunder fra de store pensionskasser og fonde, vi har i landet. I mange andre lande er pensionsordningerne forvaltet i de enkelte virksom-heder, men her har vi dannet pensionskasser på tværs af hele brancher. Så det er ikke en økonomi-chef, der som bibeskæftigelse forvalter medarbej-dernes pensionsordninger, men topprofessionelle folk, der stiller krav. Samtidig har det tiltrukket konkurrenter fra udlandet, fordi pensionsselska-berne har en størrelse, der også gør dem interes-sante i en international målestok. Krævende kunder og international konkurrence gør os skarpe”, siger Niels-Ulrik Mousten.

Også uddannelserne er i top, fremhæver flere. H.C. Ørsted Institutet leverer dygtige matemati-kere, og Copenhagen Business Schools Institut for Finansiering leverer gode analytikere.

”Vi har et rigtig godt samarbejde med uddan-nelsesstederne, så de ved, hvad vi har brug for”, fortæller direktør Jørgen Horwitz, Finansrådet. ••

12 Tema: KapiTalforvalTNiNg FinansFebruar 2014

Det er også en af forklaringerne på, at it-syste-merne er blandt verdens bedste. Vi har en effektiv værdipapircentral, og der er opstået danske firmaer som SimCorp, der leverer finansielle it-løsninger og ekspertise til kapitalforvaltere verden over.

Distributionssystemet er effektivt, i og med at de fleste investeringsforeninger er knyttet til bankerne, og sidst, men ikke mindst, fremhæver Jørgen Hor-witz, har danskerne et godt renommé.

”Vi er det mindst korrupte land i verden. Syste-merne er transparente, og vi har høj troværdighed som nation. Det skal man ikke undervurdere”.

Hårdt arbejdeMen trods alle kvaliteterne kommer eksporten ikke af sig selv.

”Ting tager tid. I 2006 begyndte vi i Danske Capital for alvor at satse internationalt – det vil sige uden for Norden, som vi nærmest opfatter som et hjem-memarked – og først tre år efter begyndte arbejdet at give resultater”, fortæller Niels-Ulrik Mousten.

”De store internationale investeringskonsulenter som for eksempel Mercer skal se en track record på mindst tre år. De skal sikre sig, at systematikken er i orden, og at vi kan levere”.

Danske Capital var klar over, at det ikke var realis- tisk at gå internationalt med hele paletten. Man udvalgte de afdelinger, hvor man havde tillid til, at kompetencerne var i international klasse, som for eksempel Europæiske Aktier, Østeuropæiske Aktier, Globale Indeksobligationer og Hedgefonde. Hvis man så får overbevist de internationale investerings-konsulenter om, at man har noget at byde på, er spillereglerne, at tre til fem udbydere inviteres til en ”beauty contest”, hvor man konkurrerer om at få en portefølje til forvaltning.

”Og der er jo kun én, der kan vinde, så num-mer to er en taber. Spillet er barskt”, siger Niels-Ulrik Mousten.

”Vi må erkende, at vi internationalt har en stør-relse, der er næsten usynlig, og markedet er kæmpe stort. Det medfører på den anden side, at poten-tialet for dansk kapitalforvaltning langtfra er ind-friet endnu. Vi har kun kradset i overfladen”.

Kagen er kæmpestorDet betyder også, at de, der maner til forsigtighed og taler om fremtidige udfordringer, ikke rigtigt formår at lægge en dæmper på de danske drømme om flere og større forretninger.

I takt med at der kommer flere og flere pen-sionsmodne ældre, der skal have deres penge ud-betalt, vil væksten i markedet klinge af, siger de for-sigtige, og samtidig er der blandt mange store in-vestorer kommet en forkærlighed for de såkaldte

passive investeringsforeninger, hvor en computer sørger for at følge et bestemt aktieindeks, og hvor omkostningerne er betydeligt lavere end i de ak-tivt forvaltede afdelinger.

”Om markedet så skrumpede ind til det halve, er der stadig meget at stræbe efter med en andel på under to procent i et marked, der er i omegnen af 8.943.902 milliarder euro stort. Og vi må jo bare bevise vores værdi i forhold til de passivt forvaltede fonde ved at skabe merværdi for kunderne”, siger Niels-Ulrik Mousten.

Hvilket lykkedes for Danske Capital i 2012, hvor forvaltningsselskabet ifølge Niels-Ulrik Mousten skaffede de 2.200 forvaltede porteføljer et merafkast på 17 milliarder kroner i forhold til markedsafkastet.

Og endelig er der en udfordring i politikerne, som rigtig godt kan lide at regulere.

”Kravene til, hvordan vi arbejder, bliver hele tiden strammet. Det gør administrationsomkostningerne højere og presser indtjeningen. Der skal være et rimeligt forhold mellem at beskytte forbrugerne på en ordentlig måde og hensynet til, at vi er en eksportindustri. Det er vigtigt, at vi ikke får stram-mere betingelser end vore konkurrenter i udlandet”, siger Niels-Ulrik Mousten, der i øvrigt har ros til politikerne for i de seneste fem år at være tilbagehol-dende med at udforme danske særregler. ¢

13Tema: KapiTalforvalTNiNgFinansFebruar 2014

Morningstar er en førende leve-randør af uafhængig investerings-information. Hver måned måler Morningstars eksperter investerings-foreninger fra hele Europa og holder resultaterne op mod hinanden. De enkelte fonde (investeringer) pla-ceres først i sammenlignelige kate-gorier ud fra deres investeringsom-råde. Herefter vurderer Morning-star det historiske afkast op til 10 år bagud. Omkostningerne og risikoen – kursudsvingene undervejs – ind-går også. Høje afkast, lave omkost-ninger og små kursudsving giver plusser i karakterbogen. Lave af-kast, høje omkostninger og store kursudsving trækker ned.

På basis af arbejdet tildeler Morningstar mellem en og fem stjerner. Bundkarakteren, én stjerne, går til de 10 procent af de europæiske fonde, der har klaret sig dårligst. Fem stjerner går til de 10 procent af fondene, der har

gjort det bedst. Jo flere stjerner – desto bedre præstationer. Analysen omfatter flere end 19.000 unikke fonde og 40.000 fondsklasser.

På basis af ratingen vurderer Morningstar gennemsnittet i de enkelte lande i forhold til hinan-den. Danmark har været med i ratingen siden 2001. Danmark har traditionelt ligget pænt fremme i feltet og har tidligere haft første-pladsen flere gange.

I 2012 gjorde de danske foreninger imidlertid rent bord. Gennem hele året lå de danske foreninger på førstepladsen blandt de i alt 15 lande i analysen. To ud af tre danske investeringsforeninger opnåede en højere gennemsnitlig rating gennem 2012. I januar 2013 nåede de danske investerings-foreninger den højeste gennem-snitlige rating nogensinde. I de to sidste ratings i 2013 blev Danmark dog overhalet af Holland. ¢

Og så er der skattenI de senere år er de danske skatteregler blevet liberaliseret, så udenlandske UCITS (Undertakings for Collective Invest-ment in Transferable Securities: En samlet betegnelse for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde) har fået nem adgang til det danske marked. En lov fra foråret 2012 forbedrede udenlandske udbyderes adgang til det danske marked yderligere.

Den nye lov giver imidlertid ikke danske investerings-foreninger en tilsvarende uhindret adgang til det eu-ropæiske marked. De danske investeringsforeninger er underlagt særlige danske skatteregler, som betyder, at de ikke er tilstrækkeligt attraktive for udenlandske investorer. Investorerne foretrækker i stedet udenlandske UCITS, hvor skattereglerne ikke indeholder samme begrænsninger.

Branchen har stillet en række ændringsforslag, for at danske investeringsforeninger kan opretholde og eventuelt styrke konkurrenceevnen i forhold til udenlandske udbydere.

Formålet er at forbedre den danske konkurrenceevne, at skabe danske arbejdspladser, at sikre forøget skatteprove-nu, at sikre robusthed mod misbrug og at øge enkelheden i regelsættet og forståelsen for investorer/forbrugere.

Kilde: Baggrundsnotat fra InvesteringsForeningsRådet, januar 2013.

Land

Holland

Danmark

Finland

Storbritannien

Norge

Sverige

Belgien

Schweiz

Irland

Luxembourg

Frankrig

Italien

Spanien

Tyskland

Østrig

Snit

Ult. 2013

3.63

3.55

3.30

3.28

3.28

3.25

3.23

3.22

3.22

3.06

2.99

2.96

2.91

2.90

2.77

Rang

Ult. 2013

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

Snit

Primo 2013

3.50

3.55

3.32

3.24

3.15

3.25

3.10

3.31

3.17

2.92

2.93

2.92

2.87

2.99

2.97

Rang

Primo 2013

2

1

3

6

8

5

9

4

7

14

12

13

15

10

11 ••

I alt var der i 2012 ansat 480 medarbejdere i investeringsforeninger, og hertil kommer omkring 1.000 stillinger i de bagvedliggende forvaltningsselskaber.

14

Det var bare et studenterjob. Han læste til cand.merc. Når han blev færdig, ville han ud i en virk-somhed og lægge strategier. Men studenterjobbet i Danske Invest fangede ham, og han blev. Søren Bertelsen – nu Chief Portfolio Manager i BankInvest – var i starten af 90’erne en af de første, der beskæf-tigede sig med ”Emerging Markets”. Latinamerika var omdrejningspunktet, og han husker det som en til tider lidt for interessant tid med inflationsrater på 30 procent om måneden i Brasilien.

Da han efter cirka 10 år i Danske Invest i 2000 kom til BankInvest, fik han lige en statsbankerot i Argen-tina med, samtidig med at han fik ansvaret for en ny afdeling, der igen som pioner på området inddrog 50 procent virksomhedsobligationer fra højrente-lande ud over statsobligationerne – fra Latinamerika, men også fra Asien, Rusland, Afrika og Mellemøsten.

Det viste sig at være en god satsning. Markedet er vokset fra 100 milliarder dollar til nu langt over 1.000 milliarder dollar, og investorernes interesse er også mangedoblet. Søren Bertelsen startede sammen med Troels Halck Pedersen. Nu er de seks fuldtidsmedarbejdere, der passer afdelingen.

”Vi kan tiltrække udenlandske kunder – både private bankingkunder og institutionelle investorer – fordi vi kan slå på, at vi har beskæftiget os med området i over 10 år. Det er ret unikt i branchen, og når man nu ikke har en London-adresse, som hjælper, når man vil sælge til udlandet, skal man kunne tilbyde noget specielt”, siger Søren Bertelsen.

Samtidig har det af hensyn til udenlandske kunder været nødvendigt at oprette en særlig afdeling i Luxembourg i et såkaldt SICAV-format, som er en international ”skal” med transparent lovgivning og

Man skal kunne tilbyde noget specieltSøren Bertelsen fra BankInvest har fulgt investerings-markedet i Latinamerika siden begyndelsen af 1990’erne, og det profiterer han og BankInvest af i dag Af Elisabeth Teisen

Tema: KapiTalforvalTNiNg FinansFebruar 2014

15

Performance, People og ProcesDer er tre afgørende betingelser for succes i branchen: Performance, People og Proces.

Konkurrencen er skærpet. Hvor kunderne tidligere skulle overbevises om, at de skulle investere i et bestemt produkt, skal de nu have at vide, hvor-for de skal vælge netop dig. Produkterne kender de.

For at skærpe alle tre P’er valgte Søren Bertelsen ud over sit udlandsophold at supplere sin cand.merc.-uddannelse med en CFA, Chartered Finan-cial Analyst, der nærmest kan sammenlignes med en MBA for analytikere og forvaltere. En treårig amerikansk deltidsuddannelse, hvor hvert modul, der afsluttes med eksamen, kræver et tidsforbrug på omkring 300 timer. Han var en af de første dans-kere, der tog uddannelsen. Nu er han selv censor for de afsluttende kandidater i Charlottesville i Vir-ginia en uge i juni hvert år.

”Kompetencerne skal være i orden, men der-udover er processerne meget vigtige. De fleste af os starter dagen ved Bloomberg-skærmene, men det er meget vigtigt ikke at lade sig styre af tilfældige informationer på skærme, i e-mails og aviser. Der skal være en systematik, en disciplineret gennem-gang og gode overvågningssystemer, så vi hele tiden holder øje med risici for konkurser. På aktiesiden gælder det mest om at finde vinderne, men på ob-ligationssiden handler det om at undgå taberne. Så vi er meget opmærksomme på svaghedstegn”.

Er der noget, der knirker, må man tage en snak med ledelsen. Men ellers er kunsten snarere ifølge Søren Bertelsen at sortere i information-erne end at få fat i dem.

Når han i gamle dage tog på konference, lyttede tusind deltagere til én oplægsholder. Nu er det snarere omvendt. En slags speeddating, hvor virk-somhederne stiller sig til rådighed for analytikere og investorer, der kan booke sig ind til samtaler med de finansdirektører og Investor Relations-managere, der har deres interesse.

Informationsmængden er enorm, men med erfaringen kommer evnen til at sortere. Og erfaringer har han efterhånden høstet. Det har en gang imellem kostet hårdt. Selv tillægger han sin over overfølsomhed for kaffe finanskrisen i 2008. Én kop, og natten er ødelagt. Alligevel er han sta-dig vild med jobbet. ¢

regler kendt af de udenlandske investorer.”Det kunne da være rigtig fint, hvis vi i stedet

kunne sælge vores danske afdelinger til vores inter-nationale kunder, fordi der er mange gode, sta-bile job knyttet til driften af disse afdelinger”, siger Søren Bertelsen.

Tema: KapiTalforvalTNiNgFinansFebruar 2014

Vejen fremFor at lære sit marked at kende til bunds for at få forbindelserne og fornemmelser fintunet tog Søren Bertelsen med familie til Singapore i 2007. Han skulle kun have været der i to år, men det blev til fire.

”Man skal strenge sig an, hvis man vil gøre sig in-den for kapitalforvaltning, der i høj grad er global, og international erfaring er én af måderne at gøre det på. Man får opdyrket forbindelser, man lærer de vigtige virksomheders finanschefer og de store bankers analytikere at kende, man kommer hjem med en masse visitkort, og så er det jo rigtigt spæn-dende”, siger Søren Bertelsen.

Til gengæld for de manglende udlandsadresser har BankInvest med i alt 117 medarbejdere et om-fattende rejsebudget, hvoraf Søren Bertelsen lægger beslag på en del med cirka 15 rejsedage om året. For resten klarer han sig med at følge roadshows på nettet og en opringning til virksomhedens ledelse, hvis han føler, det er nødvendigt.

”På mange måder er det jo blevet lettere at følge med, og det er et privilegeret job, hvor man får lov til at møde mange mennesker, lære forskellige brancher og lande at kende og at møde og tale med beslutningstagere fra hele verden. Det er fantas-tisk alsidigt, og det er fascinerende dag for dag at kunne følge med i, hvordan markederne opfatter din performance”, siger Søren Bertelsen.

••

”Det er et privilegeret job, hvor man får lov til at møde mange mennesker, lære forskellige brancher og lande at kende og at møde og tale med beslutningstagere fra hele verden”, siger Søren Bertelsen.

16 Tema: KapiTalforvalTNiNg FinansFebruar 2014

PrisvinderenChefporteføljemanager Michael Petry, Danske Capital, er en af de porteføljemanagere, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. To år i træk har han vundet den eftertragtede pris HFM European Performance Awards, der uddeles i London, og han har sat næsen op efter en ny kåring for præstationerne i 2013. Sideløbende er der drysset andre internationale anerkendelser ned over ham og hans gruppe.

Afdelingen Danske Invest Hedge Obligationer startede med 50 millioner kroner af Danske Banks penge i 2005.

Michael Petry har været med fra starten af, og i dag forvalter han og tre kolleger de i alt 7,5 mil-liarder kroner, afdelingen er vokset til.

”Satte du 100 kroner i vores fond i 2005, er de nu blevet til 325 kroner. Det må betegnes som mere end tilfredsstillende over en finanskrise, hvor aktie-markederne ikke har givet det store afkast”, siger Michael Petry.

I obligationshedgefonden investeres der blandt andet i obligationer, renteswaps og renteoptioner. Michael Petry og hans kolleger fastlægger strategier ud fra den filosofi, at der skal tjenes penge, uanset hvad der sker, og sådan set også selvom der ikke sker noget som helst. Og de kan åbenbart deres kram.

Også de kigger ud, når der skal investeres. Deres marked er primært Skandinavien, men hvis der duk-ker interessante ting op i USA, Japan eller England, holder de sig ikke tilbage.

Noget af deres succes er baseret på avancerede digitale risikoværktøjer, som giver et overblik over risici ved nye strategier. Strategier, som dagligt bliver diskuteret og testet igennem i gruppen. Og strate-gier, som selvfølgelig især bliver evalueret, ændret og justeret, når den amerikanske centralbank, FED, og den europæiske centralbank, ECB, melder rente-overvejelser og beslutninger ud.

”Det har været en stor rejse og vanvittigt spæn-dende og sjovt at være med til at forøge en pulje fra 50 millioner kroner til 7,5 milliarder kroner. Nu er vi faktisk der, hvor vi ikke kan absorbere flere penge. Store institutionelle investorer må stille sig i kø for at købe sig ind, fordi vi er tæt på at være ble-vet for store til vores marked og dermed vil få svært ved at generere fornuftige afkast til investorer, der kommer med en halv milliard kroner på én gang”.

Afdelingen er dog stadig åben for private investorer.”Fem-ti millioner kan vi godt finde plads til”,

som Michael Petry siger. /ET

”Det har været en stor rejse og vanvittigt spændende

og sjovt at være med til at forøge en pulje fra 50 millioner

kroner til 7,5 milliarder kroner”, siger Michael Petry

Velkommen i en anderledes bank

Et hav af muligheder

Som medarbejder i Jyske Bank er mulig-hederne mange. Frihed og fl eksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at defi nere din profi l, og vi

investerer gerne i din faglige udvikling.

Ikke så kedelig endda

Indretningen afspejler det, vi er: en ander-ledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditionelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så

kedeligt – heller ikke som medarbejder.

Man kan sige meget om os ...

Men kig hellere forbi og få en god fornem-melse – eller tag en snak med en medarbej-der. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emne-banken. Så er det dig, vi ringer til, når drøm-

mejobbet pludselig er der.

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk fi sk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank for-søger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Imageann1_Finans_Employer_Branding.indd 1 20-01-2014 14:18:08

18 image FinansFebruar 2014

Søvnig og uoplagt. Det er ikke det, man normalt forbinder med en kunderådgiver i en bank eller sparekasse. Men i Flemløse Sparekasse har billedet af en træt og uoplagt kunderådgiver, Jakob Valter Thomsen, bragt den lille vestfynske sparekasse med otte medarbejdere i Metroxpress og i Børsen.

Ophavsmanden til billedet og mediestuntet er sparekas-sens direktør, Peter Kaldahl. Han er amatørfotograf i sin fritid og står for fotograferingen af sparekassens medarbejdere til hjemmesiden. I begyndelsen af 2013 var det tid til medarbej-derfotograferingen igen. Da lyset skulle stilles, blev det på Jakob Valter Thomsen, der lavede lidt sjov med fotografen. Peter Kaldahl fik taget sine billeder, men blev imidlertid så glad for prøvebilledet og lagde det på hjemmesiden, hvor det ligger i dag et lille år efter. Joken og den efterfølgende me-dieomtale har imidlertid ikke gjort den store forskel for sa-gens hovedperson.

”Rent personligt har jeg fået nogle kommentarer. Nogle synes, det er lidt synd for mig, men det gør mig ikke noget. Jeg tager det stille og roligt. Jeg bor i Odense, og jeg bliver ikke stoppet på gaden i Flemløse eller Odense. Jeg ser jo også lidt mere frisk ud i virkeligheden”, siger den 42-årige Jakob Valter Thomsen, som er kunderådgiver med speciale i pen-sion og investering i Flemløse Sparekasse.

Far, du er pinligI første omgang var reaktionerne på billedet af den søvnige bankrådgiver begrænset til et par kommentarer fra sparekas-sens bestyrelse og et par kolleger. Det ændrede de sociale me-dier imidlertid på. Billedet blev delt og kommenteret først på

søvnig BankMand hitter i MedierneOvervej, hvordan du poserer, næste gang du får taget billede til jeres hjemmeside. Et medarbejderbillede af en søvnig og uoplagt kunderådgiver, Jakob Valter Thomsen fra Flemløse Sparekasse, blev et hit i medierne og bragte Flemløse på DanmarkskortetAF BerIT VILLADSeN / FOTO: ANDerS BrOHUS

Udvalgte kommentarer til billedet på Facebook

Se, dét er underholdning

Jeg er færdig af grin! Damn et fedt billede.

Lige hvad bankverden har brug for, lidt humor og mindre selvhøjtidelighed.

Hahahaha Han virker ellers ærlig.

OMG det må sgu være et fejlopslag ;)

Det er jo faktisk meget god markedsføring.

Det reddede sgu lige min dag, det der.Der er materiale til et satire-show på DR i Flemløse Sparekasse. Læg mærke til teksten ”Vi beklager

den forringede billedkvalitet”. De er da ikke uden humor :)

Man kan godt blive en træt mand af alle de kunder.

Der er materiale til et satire-show på DR i Flemløse Sparekasse.

Jeg vil sgu gerne have en, der er så dedikeret, at han går på arbejde med de sindssygeste tømmer-mænd. Dét er sgu da kundepleje.

Manden sidder med ”pension”, hvad kan man forvente!?

19imageFinansFebruar 2014

Facebook og siden Twitter. ”God markedsføring”, ”materiale til et satireshow på DR” og ”jeg er færdig af grin” er nogle af kommentarerne.

I september 2013 nåede billedet forbi Facebookkredsen hos Christian Kloster, journalist på Metroxpress. Det blev startskuddet til Jakob Valter Thomsens karriere som medie-darling. Det famøse billede og historien bag det blev udfoldet i Metroxpress’ netudgave den 30. september 2013 under over-skriften ”Danmarks søvnigste bankrådgiver”. Artiklen blev en af avisens mest læste på nettet den dag, og det gav spalteplads i Metroxpress’ avisudgave dagen efter, hvor historien havnede på avisens prominente nyhedssider, denne gang med billeder af samtlige medarbejdere i sparekassen. Siden fulgte medieom-tale på bagsiden af Børsen den 2. oktober, og medieomtalen ændrede kommentarkredsen betragteligt.

”Efter avisomtalen har min mor og min kone lagt billedet på Facebook. Så familien har alle sammen set det, også mine venner. Nogle tidligere kolleger fra Sparekassen Faaborg har også kommenteret det, og så er der et par kunder udefra, som har skrevet, at de synes, det var meget sjovt. Min datters hånd-boldtræner havde også taget avisen med til træning. Det syn-tes hun var pinligt. Hun er 13 år”, siger Jakob Valter Thom-sen, som dog ikke har oplevet en massiv kundetilgang efter sin medieoptræden:

”Det er svært at sige, om vi har fået flere kunder. Der er nok nogle enkelte, der har ringet på grund af det. Og det kan godt være, at der er nogen, som har fået et positivt indtryk og så vil vende tilbage senere. Men det giver nok ikke så meget, som det kunne have gjort. Hvis vi havde været lidt større,

”rent personligt har jeg fået nogle kommentarer. Nogle synes, det er lidt synd for mig, men det gør

mig ikke noget. Jeg tager det stille og roligt. Jeg bor i Odense,

og jeg bliver ikke stoppet på gaden i Flemløse eller Odense.

Jeg ser jo også lidt mere frisk ud i virkeligheden”

••

20 image FinansFebruar 2014

Poul Erik Flyvholm Jørgensen, lektor i erhvervskommunika-tion på Aarhus Universitet, giver sit besyv med på omtalen af den søvnige bankrådgiver.

Hvorfor har den søvnige bankrådgiver fået så meget posi-tiv omtale? ”Vi har nogle helt bestemte forventninger til, hvordan en banks hjemmeside skal se ud. Når der sker noget andet, vågner vi op og kigger på det. Normalt er bankernes hjemmesider ga-bende kedelige. Kigger du på billederne og farverne på de fleste sider, er det den blå, konservative farve, som går igen. Hvor er kreativiteten, nyskabelsen og de sjove ideer, som gør banken menneskelig? Vi kan godt lide at se et menneske i kød og blod gøre noget usædvanligt og stikke ud som Jakob fra Flemløse Sparekasse. Joken rammer en nerve, et blødt punkt i offentligheden, som fanger vores opmærksomhed”.

Hvad kan de andre sparekasser og banker lære af Flemløse Sparekasse?”Jeg tror godt, at de andre banker ved, at kunderne godt kan lide, at banken er menneskelig og nærværende. Det lig-ger bare ikke i deres DNA at gøre noget ved det. De har en bankidentitet, som er ret fastlåst. De vil gerne opfattes som konservative, forsigtige, omhyggelige, ærlige, redelige og pro-fessionelle. Jeg tror, bankerne er udfordret af at skulle vise sig selv lidt mere. Hvis de vil være lidt mere utraditionelle som Flemløse Sparekasse, kræver det, at de overskrider de-res egne grænser”.

Hvad kan Flemløse Sparekasse bruge den positive omtale til?”Sparekassen kunne lave Jakob om til en slags Polle fra Snave. Hvis han vil være med, kunne han være en gennemgående figur på deres hjemmeside. Så kunne han blive kult på de so-ciale medier. De kunne bruge ham som et lille symbol på ban-ken og sætte ham i forskellige situationer på hjemmesiden. Han behøver ikke at se søvnig ud hver gang”, understreger lektoren i erhvervskommunikation fra Aarhus Universitet.

SE DEN SØVNIGE BANKRÅDGIVER HER: www.sparekassen.dk/

Medarbejdere

havde det nok givet en større effekt. Vi ligger jo bare i Flemløse, som folk ikke ved hvor er henne”.

Fejrede kongebryllup med storskærm I ugerne efter medieomtalen blev trafikken på Flem-løse Sparekasses hjemmeside tidoblet. I dag fire måneder senere er trafikken tilbage på sit normale leje igen, og spørger man sparekassedirektør Pe-ter Kaldahl, er der ikke yderligere mediestunts i posen. Han har ingen ambitioner om at gøre Ja-kob Valter Thomsen til en fast figur på sparekas-sens hjemmeside. Men han afviser ikke at udfor-dre bankimaget igen.

”Jeg synes, der er en tendens til, at vi i vores branche er meget seriøse og puster os op til tredob-belt størrelse. Jeg vil gerne have det selvhøjtidelige pjat pillet af. I vores sparekasse har vi det så-dan, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi kan godt være seriøse og kom-petente, samtidig med at vi har det sjovt. Hvis der er en, der får en god ide, følger vi den op. Det er fordelen ved at være lille”, siger Peter Kaldahl.

Billedet af den søvnige rådgiver på hjemmesiden er ikke første gang, at Flemløse Sparekasse har udfordret imaget om ban-ken som tør og kedelig. Da kronprins Frederik blev gift med Mary Donaldson den 14. maj 2004, blev kunderne i Flemløse Sparekasse modtaget af gal-laklædte medarbejdere i henholdsvis lange kjoler og smoking. Og så var der ellers champagne og globryllup på storskærm i sparekassen. En ide, som kom fra medarbejderne i sparekassen, der til hverdag i øvrigt har slipseforbud ud fra devisen: Vi skal ligne vores kunder, og de bærer ikke slips. ¢

Joken rammer en nerve

”Jeg synes, der er en tendens til, at vi i vores branche er meget seriøse og puster os op til tredobbelt stør-relse. Jeg vil gerne have det selvhøjtide-lige pjat pillet af. I vores sparekasse har vi det sådan, at det skal være sjovt at gå på arbejde”Peter Kaldahl, direktør i Flemløse Sparekasse

Finansiel rådgiver til support af banksystemerHar du bred finansiel indsigt og erfaring? Og kunne du tænke dig at blive en af vores eksperter, der rådgiver kunder og kolleger om vores systemer?

Bliv en del af et stærkt fagligt miljø hos SDCHos Skandinavisk Data Center har vi stor succes med at være et full-service IT-center for en lang række pengeinstitutter i Norden. Derfor søger vi lige nu en finansiel rådgiver, der vil være med til at påvirke en organisation i forandring, og som kan rådgive vores kunder om de systemer, vi benytter samt analysere, undersøge og teste mulige løsninger.

Du bliver en del af en afdeling på 19 personer, og du kommer til at indgå i et team med 5 dygtige kolleger. Vi behandler henvendelser fra vores kunder i danske, norske, svenske og færøske pengeinstitutter, og du vil træde ind i et arbejdsmiljø præget af åbenhed, tværfagligt fokus samt et højt fagligt niveau. SDC har et stort potentiale til ’mere’, og vi håber, du vil hjælpe os videre i vores udvikling.

Hjælp kunderne med vores systemerDu arbejder primært sammen med vores kunder omkring de udfordringer, der kan opstå ved brugen af vores banksystemer. Det indebærer håndtering af henvendelser fra pengeinstitutter per telefon eller via vores elektroniske sagsbehandlingssystem. Du analyserer herefter de indmeldte fejl og undersøger og tester mulige løsninger på SDC’s systemer. Samtidig udsender du løbende information til vores kunder ved eventuelle driftsforstyrrelser, og du yder også rådgivning til de pengeinstitutter, som henvender sig med spørgsmål om brug af systemerne.

Få særdeles gode udviklingsmuligheder og vilkårUdover gode kolleger, grundig oplæring og muligheden for at blive en eftertragtet ressource internt i huset, får du også kompetencer, der på sigt kan føre til andre spændende karriereveje hos os. Vi er meget mere end blot en supportfunktion, og du får en dyb viden om vores systemer, som du skal formidle videre i organisationen. Derudover får du en attraktiv lønpakke (overenskomst med Finansforbundet), firmatelefon, pensionsordning, massageordning, fitnesscenter i bygningen samt lækker kantine og en madarbejderklub, hvor vi arrangerer vinsmagninger og meget mere.

Stærk og serviceminded formidler med finansiel erfaringDu har en finansiel uddannelse eller en baggrund fra den finansielle sektor. Måske har du tidligere arbejdet som rådgiver, og du har bred indsigt i branchens forskellige områder. Samtidig er du en god kommunikator med stærke analytiske evner, og du kan formidle din viden og løsninger til både kunder, kolleger og ledelse. Servicesans og samarbejde er nøgleord hos os, og du trives i et inspirerende og travlt miljø, hvor vi alle hjælper hinanden.

Ansøgning og kontaktHvis du vil vide mere om jobbet og SDC, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Rolsted Christensen på telefon 24 88 90 69. Send din ansøgning med CV og uddannelsespapirer til Job@sdc.dk.

SDC er en moderne, forretningsorienteret it-partner for den finansielle sektor i Norden. Vore kerneydelser er systemudvikling og -drift. Vores ambition er enkel. Med udgangspunkt i professionel teknologiudnyttelse, et stærkt kundefokus og en kosteffektiv forretningsmodel, vil vi være den førende it-partner i den nordiske finanssektor målt på kvalitet, pris og forretningsunderstøttelse.

22

SeKToreN vil foraNdre Sig Til deT bedre

NyTårSKur FinansFebruar 2014

Den teknologiske udvikling ændrer kundeadfærden i sek-toren markant i disse år og tvinger mange banker til at over-veje deres forretningsmodel.

”De forandringer, vi oplever nu i sektoren, er på et jord-skælvslignende niveau, og når vi om 20 år ser tilbage, vil vi sige, ’der skete godt nok markante forandringer i 2010’erne’. Jeg vil sige, det er forandringer til det bedre. Fremtidens banksektor kender jeg ikke, men den vil komme til at se anderledes ud end i dag. Der vil blandt andet komme endnu mere fokus på hurtighed og på effektivitet”, lød det fra Danske Banks direk-tør Tonny Thierry Andersen, da han deltog i en paneldebat om fremtidens finanssektor foran godt 200 deltagere på Fi-nansforbundets nytårskur mandag den 27. januar.

Nykredits koncerndirektør, Bente Overgaard, er i sin vur-dering af fremtidens banker et langt stykke ad vejen enig med Tonny Thierry Andersen.

”Ingen kan komme uden om, at de skal drive deres virk-somhed meget effektivt. Men det er ikke det samme, som at man altid skal skære ned. Der vil ske en massiv udvikling af kompetencer blandt medarbejderne i fremtiden, og så vil sek-toren blive præget af virksomheder, som vælger meget forskel-lige forretningsmodeller, i modsætning til tidligere, hvor sek-toren var meget ens”, mente hun.

Mangel på medarbejdereFinansforbundets formand, Kent Petersen, forudser, at der kan mangle medarbejdere i sektoren om få år.

”Om fem år vil arbejdsgiverne tænke, at de tog fejl, da de fyrede så mange under krisen, fordi de står og mangler me-darbejdere. Allerede nu kan man i bankernes regnskaber se,

Hurtigere transaktioner, effektiviseringer, flere medarbejdere og mere fokus på kompetence-udvikling vil kendetegne fremtidens finanssektor, lød det fra et panel bestående af Danske Banks direktør, Tonny Thierry Andersen, Nykredits koncerndirektør, Bente Overgaard, Finansforbundets formand, Kent Petersen, og direktør for udviklingshuset Innovation Inside Mikael Lindholm på Finansforbundets velbesøgte nytårskur mandag den 27. januar AF CArSTeN JørGeNSeN / FOTO: STIG STASIG

at indtjeningen er på niveau med 2007”, sagde Kent Petersen, der ikke tror på, at den øgede kundeselvbetjening vil betyde mindre behov for medarbejdere.

”Der vil være masser af e-mails og telefonsamtaler mel-lem kunden og rådgiveren, når der skal være en god dialog. Produktionsapparatet vil næsten være det samme trods digi-taliseringen”, tilføjede han og henviste til, at medarbejdertal-let i sektoren i dag er på niveau med tallet fra 2003 trods den digitale udvikling.

Kent Petersen udtrykte ønske om, at der – når krisen er rystet af os – vil blive fokus på at udvikle banksektoren. Direktør for ud-viklingshuset Innovation Inside Mikael Lindholm bemærkede i sit indlæg, at danske banker i en tidligere undersøgelse var nogle af de mest innovative virksomheder i Danmark, og opfordrede sektoren til at udnytte den store viden, der er, om kunderne.

”I har så meget unik viden om kunderne, men anvender den ikke. Big Data er et afgørende konkurrenceparameter”, sagde Mikael Lindholm og foreslog, at bankerne skulle gå mere i dialog med iværksættere og være med til at skabe vækst i samfundet ad den vej. ¢

SeKToreN vil foraNdre Sig Til deT bedre

23NyTårSKurFinansFebruar 2014

Nykredits koncerndirektør,

Bente Overgaard, er enig med

Finansforbundet i, at virksomhederne skal uddanne folk til det

næste job

Finansforbundets nytårskur gav

mulighed for at få et glas og en god snak med andre finansansatte.

Flere af de 200 tilhørere stillede spørgsmål til pan-elet om, hvordan de ville sørge for at udvikle me-darbejderne i fremtiden.

”I dag er det sådan, at den enkelte medarbejder kun får lov til at uddanne sig til det job, hun eller han har. I fremtiden er vi nødt til at imødegå dette og udvikle folk til andre job i virksomheden eller til job uden for sektoren”, sagde Kent Petersen.

”Langt hen ad vejen er det rigtigt, at vi uddan-ner medarbejdere til det job, de i forvejen har, og jeg er enig i, at man skal uddanne folk til det næste job”, lød det fra Bente Overgaard.

Medarbejdere skal udvikles til nye jobHun opfordrede finansansatte til at se lidt an-

derledes på deres job og eksempelvis skifte profil ved med mellemrum at flytte til andre job i virk-somheden – eller til at skifte job ud af sektoren og tilbage igen.

Direkte adspurgt om medarbejderes fleksibi-litet svarede Tonny Thierry Andersen, at han mener, at medarbejderne i Danske Bank er meget fleksible. I forhold til debatten om kom-petenceudvikling mener han, at den bedste per-sonlige og faglige udvikling sker på jobbet. ”Det viser vores analyser”, sagde han. ¢

24 i Klemme FinansFebruar 2014

10 hændelser med røverier og vold knækkede den udadvendte og vellidte bankassistent Charlotte Hesse. Hun pådrog sig kronisk stress, PTSD, og kunne ikke beholde jobbet. I en begrænset periode fik hun sygedagpenge, men fremover må Charlotte Hesse klare sig selv uden en krone på lommen. Pensionskassen AP Pension tøver med udbetaling for tab af erhvervsevneAF ULLA NyGAArD, FreeLANCeJOUrNALIST / FOTO MADS TeGLerS

KRonisK syg sat udenfoR

En dag på vej hjem fra centrum af Ran-ders kunne Charlotte Hesse pludselig ikke huske, hvordan hun skulle finde vej. Hun var cyklet de godt fire kilome-ter, som hun plejer, men lige den dag svigtede hukommelsen.

”Jeg har svært ved at huske, og det kan ramme de mest almindelige ting, såsom at finde hjem. Den dag i Randers fandt jeg på at følge den vej, jeg var kom-met ad. Undervejs gik det op for mig, at jeg cyklede i den forkerte side af vejen”.

Charlotte Hesse har tabt mange fær-digheder i kraft af en kronisk stresstilstand, som hun har pådraget sig gennem et 26 år langt arbejdsliv med røverier, vold og trusler om vold. Hun har for eksempel svært ved at tælle og regne, og det kan være vanskeligt at taste et telefonnummer. Oven i det slås hun med angst og søvnløshed.

”I perioder har jeg det bedre, især når jeg ikke føler mig presset”, fortæller hun.

••

25xxxxFinansFebruar 2014

Fotografi - evt. til kant

26

Syg og sat udenforDen mangeårige tillidsmand og fællestil-lidsmand i Nordea blev sygemeldt efter et sammenbrud midt under et møde med sin gruppeleder en januardag i 2011. Hun har ikke været på job siden.

Denne artikel beskriver, hvordan en langtidssyg som Charlotte Hesse risike-rer at blive sat helt udenfor:

Støtten fra arbejdspladsen ryger, senest når jobbet ryger.

Forsørgelsen ryger på grund af en tidsgrænse i loven for, hvor længe man kan få sygedagpenge.

Kommunen har ingen forpligtelse til at hjælpe langtidssygemeldte og give dem et sikkerhedsnet, for eksempel et midlertidigt fleksjob eller midlertidig førtidspension.

10 hændelser med røverier, røveri-forsøg, vold og trusler anerkendes ikke altid som arbejdsskade.

Pensionskassen tøver med udbetaling for tab af erhvervsevne.

”Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at det kunne overgå en som mig. Jeg troede, at samfundet var der for os, hvis vi fik brug for det. Men sådan er det ikke. Jeg troede også, at jeg var godt forsikret igennem min pensions-ordning, men jeg er blevet klogere”, siger Charlotte Hesse.

Mistede jobbet efter et årEfter 13 måneders sygemelding indgik Charlotte Hesse en frivillig aftale med Nor-dea om at stoppe ansættelsesforholdet.

”Mens jeg endnu var sygemeldt i ban-ken, havde jeg stort set ingen kontakt til arbejdspladsen. Tillidsrepræsentanten og fællestillidsrepræsentanten, som ofte står for kontakten til en langtidssyg, var jo mig selv. Min eneste kontakt var Kreds Nordea”.

Charlotte Hesse blev fritstillet i feb-ruar 2012 med seks måneders løn. Hun valgte at melde sig rask i opsigelsesperi-

oden og håbede på at kunne vende til-bage til arbejdslivet under en eller an-den form.

”Under den første sygemelding forsøgte Randers Kommune at få mig i arbejdsprøvning for at vurdere min ar-bejdsevne, men jeg havde det for dår-ligt. Jeg håbede på at få det bedre i lø-bet af opsigelsesperioden og komme i gang med noget andet”, fortæller hun.

Men sådan gik det ikke. Charlotte Hesse måtte sygemeldes efter opsigelses-periodens udløb i september 2012.

Finansforbundet har kørt en arbejds- skadesag for Charlotte Hesse, men har tabt. Årsagen er, at de fleste belastninger ved røverier og voldsepisoder er sket i perioden 1991-2007. Arbejdsskade- styrelsen har vurderet, at det ikke har nogen sammenhæng med, at hun først blev sygemeldt i 2011.

Ingen hast med afklaringSom hovedregel kan en sygemeldt få sygedagpenge i op til 52 uger inden for halvandet år. Charlotte Hesse startede derfor på en ny 52-ugers periode på sygedagpenge, da hun blev sygemeldt i anden omgang.

Perioden på 52 uger burde have været lang nok til at afklare hendes fremtid. Men Randers Kommune havde ikke travlt med at arbejdsprøve hende i efter-året 2012.

Først i foråret 2013 skete der noget efter vedholdende pres fra Charlotte Hesse. Hun blev sendt i virksomheds-praktik i to perioder, hvor hun fire dage om ugen arbejdede i to timer.

Virksomhedspraktikken blev dog ikke fulgt og beskrevet af kommunen på samme måde som en arbejdsprøvning. Det betyder, at kommunen ikke har skabt grundlag for en vurdering af den arbejdsevne, der er tilbage.

”En psykiater skriver i min sag, at jeg

skal have ro. Derfor har Randers Kom-mune nu udskudt gennemførelsen af en arbejdsprøvning”, fortæller Charlotte Hesse og tilføjer, at der kan gå år, før kom-munen vil afklare hendes arbejdsevne.

Hun lever derfor i et tomrum uden afklaring og uden penge.

Mister ret til sygedagpengeCharlotte Hesse har nemlig mistet retten til at få sygedagpenge, fordi tiden er gået. Randers Kommune har ingen intention om at benytte en af de muligheder, som loven åbner for at forlænge sygedag- pengene.

Denne tendens er landsdækkende. I 2012 mistede flere end 10.000 langtidssygemeldte deres ret til syge-dagpenge uden at være raske og uden at være hjulpet videre. Det er en stig-ning på ni procent på et enkelt år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nogle langtidssyge henvises til kon-tanthjælp, men ikke Charlotte Hesse, som er gift med en mand, der kan forsørge hende.

Pensionskassen tøverAP Pension tøver med at udbetale er-statning for tab af erhvervsevne til Char-lotte Hesse. Pensionskassen oplyser til sit medlem, at den vil afvente kommunens arbejdsprøvning. På den måde efterlades Charlotte Hesse i et dobbelt dilemma:

Kommunen vil ikke arbejdsprøve, fordi den mener, hun er for syg, og pensions-kassen vælger at vente på kommunen. Ingen føler længere forpligtelse til at hjælpe den kronisk syge bankassistent.

Det betyder, at Charlotte Hesse har nul kroner til forsørgelse per 1. april 2014. Her udløber nemlig den supple-rende tillægsdækning ved sygdom, som pensionskassen løbende har udbetalt igennem tre år, først til Nordea og siden til Charlotte Hesse. ¢

i Klemme FinansFebruar 2014

27i KlemmeFinansFebruar 2014

Hændelser med røveri og vold

Charlotte Hesse har været den kollega, som har stået ved siden af eller på anden måde har overværet, at kolleger blev udsat for røveri og for vold. ”Jeg ved i dag, at jeg skjulte, hvor dårligt jeg havde det”, siger hun.

To gange i 1990 og 1991 var Charlotte Hesse vidne til, at kolleger blev over-faldet og udsat for vold i banken. Hun var på det tidspunkt ansat i en Nordea- filial i Århus.

Første oplevelse af et røveri i banken var i samme filial i 1992.

”Det værste var ikke, at røveriet fandt sted. Det værste var at se en glad og udad-vendt kollega visne i løbet af de næste seks måneder”, fortæller hun.

Ved et røveri i 1996 var Charlotte Hesse ansat i en anden filial i Århus. En røver løb i den retning, hvor hun be-fandt sig. Hun stod oppe på et trin, og i affekt sprang hun på ham.

Ved et senere røveri samme år i samme filial forsøgte hun at overmande en røver og løb efter ham. Hun fik hjælp af en for-bipasserende til at overmande røveren. Det affødte løftede pegefingre bagefter.

”Men det er jo ikke sådan, at man stop-per op og overvejer, om man skal rea-gere. Jeg har faktisk haft det okay efter-følgende, fordi jeg har reageret ved at springe på en eller løbe efter en sam-men med en kunde”, siger hun.

Lydene blev hængendeDe gentagne ubehagelige oplevelser i de to filialer i Århus begyndte at sætte sig spor, dog uden at Charlotte Hesse lod sig mærke med det. Reaktionerne blev forstærket ved hvert røveri. Det næste fandt sted i 2003.

”En dag lød alarmen oppe i frokost-stuen, og vi skyndte os ned. Jeg opdagede, at en helt ung kollega stod fuldstændig apatisk bagefter. Jeg tog mig af hende, men fik det selv rigtig dårligt imens. En

hyletone blev hængende”.Charlotte Hesse begyndte herefter at

høre lyde, som ikke var der. Blandt andet af nogen, der slår, og af nogen, der løber.

Også lyden af bankens tunge glasdør, der falder i, mindede hende om røvere, der var stukket af ud gennem hoved-døren. Ved det pågældende røveri havde hun været vidne til, at en røver sprang op og tævede hendes kollega. Oplevel-sen kom igen og igen.

Samme år var der et nyt røveri-forsøg i filialen, mens personalet var til morgenmøde, og de kunne se røveriforsøget på overvågningsfilmen. Bagefter skulle medarbejderne rydde op efter den ubudne gæst.

Charlotte Hesse var tillidsmand, mens hun arbejdede for Nordea i Århus. Hun var naturligt den, der tog sig af kolleger, som blev udsat for vold og røverier. Også når det handlede om en kollegas æg-tefælle i et andet pengeinstitut og om trusler mod en hel familie fra en kunde.

Oven i rollen som tillidsmand og hjælper var Charlotte Hesse også sik-ringsansvarlig på arbejdspladsen. Hun kendte hver en knap i systemet, så længe hun arbejdede i Århus.

Men det hjalp hende dog slet ikke, da hun i 2004 blev ladt alene sammen med en psykisk syg undvegen forvaringsfange og skulle tilkalde politiet. Efter den epi-sode måtte hun akut til psykologbehand-ling, og forløbet efterlader flere sorte pletter i hukommelsen.

På den anden side af de otte røverier, forsøg på røveri og voldsepisoder flyt-tede Charlotte Hesse arbejdsplads fra filialerne i storbyen Århus til en filial i

hjembyen Randers. Det var i 2007, og hun kom nu til en arbejdsplads, som al-drig havde været udsat for røveri.

Skiftet gav hende en ny, uventet udfor-dring, for sikkerheden i Randers var ikke på samme høje niveau som i Århus, selv-om den dog levede helt op til reglerne.

”Det medførte, at jeg brugte en masse ressourcer på bare at være til stede. Det krævede eksempelvis meget energi at have bevidsthed om, at folk kunne gå bag om mig”, fortæller hun.

Efter en episode med en tidligere straffet bankrøver, som var blevet hen-des kunde, aftalte hun med sin nye chef at gennemgå endnu et forløb hos en psykolog.

Charlotte Hesse fik i den forbindelse også mulighed for at få en fast plads tæt ved væggen, men hun takkede nej.

”Set i bakspejlet var det nok en dår-lig idé”, siger hun.

Den udadvendtes faldEn af bankens kunder var genbo til Char-lotte Hesse, og da han gik konkurs i eft-eråret 2010, lod han sine frustrationer gå ud over hende med trusler om vold. Hun blev bange for at forlade sit hjem, og de nye trusler blev dråben, der fik bægeret til at flyde over.

”Jeg ved i dag, at jeg skjulte, hvor dår-ligt jeg havde det. Det var nemt for mig, fordi jeg på kort tid fik to nye chefer, som jo ikke kendte mig. Jeg blev ved med at agere den udadvendte person, som jeg altid havde været”.

Charlotte Hesse nåede at blive fælles-tillidsmand, mens hun arbejdede i Ran-ders. Hun forblev personen med styr på det hele, langt ud over hvad godt var.

”Da jeg blev sygemeldt og gav slip, gik det hurtigt den anden vej. Jeg fik angstan-fald og led af søvnløshed. Jeg tabte mig voldsomt og fik mange rysteture, hvor jeg var ude af kontrol”, fortæller hun. ¢

28 internationalt FinansFebruar 2014

Amerikanerne har sat Schweiz skakmat med deres største trumfkort: Dollaren. Hvis de schweiziske banker ikke makker ret, så lukker amerikanerne for deres magtfulde valuta, og så går banker konkursAF DANIeL ZULAUF OG CHArLOTTe PrIeS, FreeLANCeJOUrNALISTer

jorden Brænder under schweiziske Banker

Mange af Schweiz’ nuværende 300 banker vil sandsynligvis ikke overleve de næste par år som selvstændige pengeinstitutter.

Den dystre forudsigelse kommer ikke fra et par tilfældige eksperter. Tværtimod er det resultatet af en omfattende rund-spørge foretaget blandt schweiziske bank-chefer af konsulentvirksomheden Ernst & Young i december 2013. Tre ud af fire af de 120 adspurgte bankchefer forventer, at antallet af banker i Schweiz vil blive redu-ceret i de kommende år. De banker, der vil blive ramt, er især banker, der mere eller mindre lever af formuerådgivning (på tysk Vermögensverwaltung. På en-gelsk Asset Management).

Netop denne branche har været en guldåre for Schweiz i løbet af de sidste 40 år, og det har givet finanslandet ry for at være det rene slaraffenland for velhavere.

Zeno Staub, der er CEO for Zürichs anerkendte bank Vontobel, der service-rer utallige kunder inden for værdipapir-handel og formuerådgivning, forudså for et par måneder siden på en pressekonfer-ence i London, at omkring 100 banker

kan forsvinde fra jordens overflade. Selv om værdien af sådanne megaprog-

noser naturligvis kan være svær at vur-dere på nuværende tidspunkt, så er det tydeligt, at der er frygt at spore blandt de ellers så forkælede bankfolk i Schweiz. Frygten kan ikke mindst aflæses i de schweiziske medier, der dagligt afdækker mulige fremtidsscenarier inden for den enormt vigtige banksektor, der er kendt for sine høje lønninger og bonusser.

Årsagen er, at de amerikanske skat-temyndigheder vil have fat i de skatte-kroner, som de mener, at de er gået glip af igennem de sidste ti år. Det har bety-det lange og vanskelige forhandlinger mellem de to lande, men nu har ameri-kanerne omsider fundet en løsning på skatteproblemet.

I stedet for en bilateral aftale på reger-ingsniveau er løsningen et ensidigt tilbud fra det amerikanske justitsministerium til de schweiziske banker. Bankerne skal afklare eventuelle overtrædelser af skat-telovgivningen fra fortiden direkte med de amerikanske myndigheder.

USA lader bankerne vælge Ved hjælp af et såkaldt kategorisystem kan de schweiziske banker vælge, om de vil samarbejde med amerikanerne eller ej. Eksempelvis kan banker, der formoder, at de i løbet af de sidste ti år har overtrådt den amerikanske skattelov-givning ved at hjælpe amerikanere med skatteskjul i Schweiz, lade sig registrere i kategori 2. Se faktaboks for overblik over de fire kategorier.

I denne kategori har den enkelte bank mulighed for at afregne sit finansielle mellemværende ved at indgå et forlig med de amerikanske justitsmyndigheder. De bøder, bankerne kan se frem til, er dog enorme, da de omfatter midler fra amerikanske statsborgere bosiddende i USA ti år tilbage i tiden.

Problemet med skattepligtige stats-borgere i USA er, at de ikke altid bor i USA, men i hele verden. De behøver heller ikke at være amerikanere, men kan være danskere, englændere eller komme fra et helt tredje land. De kan også være børn af amerikanere, der har ••

29iNTerNaTioNalTFinansFebruar 2014

Illus

trat

ion:

Oliv

er B

ierä

ugel

30 internationalt FinansFebruar 2014

både et amerikansk og et italiensk pas. Det afgørende er, om de er amerikanere eller har været skattepligtige i USA, mens de har haft en konto i Schweiz. Derfor er det en ret kompliceret opgave for bankerne at fastslå den nøjagtige skat-teindtægt, som de amerikanske skatte-myndigheder er gået glip af igennem de sidste ti år.

De schweiziske banker, der lader sig registrere frivilligt i kategori 2, skal be-tale bøder på mellem 20 og 50 procent af de ubeskattede aktiver tilhørende de-res nuværende eller tidligere amerikan-ske kunder. Desuden forpligter bankerne sig til at give de amerikanske skattemyn-digheder et væld af oplysninger om deres amerikanske kunder og om personer, der har været involveret i at rådgive de pågæl-dende bankkunder, såsom bankansatte, re-visorer, advokater og andre tredjepersoner.

Disse oplysninger omfatter også en såkaldt ”Leaver List”, som er oplysninger, som bankerne skal give de amerikanske myndigheder, for at disse kan finde frem til de skatteflygtninge, der flytter til en ny bank for igen at søge skjul.

Skal bevise sin uskyld Programmet gør det også muligt for banker at bedyre deres uskyld. Til det formål findes en kategori 3, som banker, der ikke beskæftiger sig med internatio-nale forretninger, kan lade sig registrere i. Det eneste problem er her, at bankerne i denne kategori er nødt til at bevise deres uskyld. Derfor er de nødt til at acceptere, at revisorer fra de amerikanske skattemyn-digheder går ind og kontrollerer dem.

I Schweiz lyder der kritiske røster fra advokater om, at det i praksis vil være næsten umuligt at bevise sin uskyld, da det er diffust, hvilke amerikanere man taler om, og hvilke andre personer der har været skattepligtige i USA i løbet af de sidste ti år.

Frygten for at begå fejl i forhold til de amerikanske justitsmyndigheder får de schweiziske banker til for en sikkerheds skyld at erklære sig skyldige. Fristen for at lade sig registrere i kategori 2 udløb i slutningen af december 2013, og langt de fleste af de 60 banker, der har meldt sig til, har ladet sig registrere i kategori 2.

Voldsomt store bøderSpørgsmålet er, hvor store bøderne til de schweiziske banker i den sidste ende bliver. Der bliver spekuleret, og de schweiziske medier melder ud med bøder på mellem fem og ti millioner schweizerfranc sva-rende til 30 eller 60 millioner kroner. Der er dog ingen, der kender de nøjagtige tal.

Det interessante er lige nu, at bankerne er mindre nervøse for bøderne end for selve følgerne af hele den store ajourføringsproces. Ifølge undersøgelsen fra Ernst & Young anser bankerne omkost-ningerne ved den nødvendige indsam-ling og rapportering af data for at være et større problem end bøderne i sig selv.

Bankerne forventer et enormt arbejds- pres i forbindelse med de nødvendige udredninger af de talrige konti og vær-dipapirdepoter tilhørende mulige ameri-kanske skattesnydere. Juridisk vil det også placere de schweiziske banker på tynd is.

Schweiz har stadig bankhemme-ligheden i behold, og i Schweiz skelner man mellem skatteunddragelse/for-glemmelse og skattebedrag. Skatteun-ddragelse er ikke en strafbar handling, men det er det til gengæld i USA. Til gengæld er det strafbart i Schweiz, hvis en bankansat bryder den schweiziske lov om bankhemmeligheden og giver myndighederne informationer om sine bankkunder.

Det vakte derfor ekstremt stor opmærk-somhed i Schweiz, da avisen The Wall Street Journal i august 2012 bragte en forsidehistorie om, at schweiziske banker

havde lækket tusindvis af navne på bank-ansatte til de amerikanske myndigheder. Nogle af dem blev herefter sat i forbin-delse med hjælp til skatteunddragelse.

Amerikanernes trumfkort Når amerikanerne har så stor magt over de schweiziske banker, er det kort og godt, fordi de har en magtfuld valuta. Det, bankerne frygter allermest, er at stå under anklage af det amerikanske justitsministerium, da det vil være en dødsdom over en bank, hvis den ikke kan låne dollar af amerikanerne. Hvis det sker, kan banken se frem til at blive udelukket fra det finansielle system – og så dør banken.

Det skete for Bank Wegelin & Co., der er den ældste private bank i Schweiz. Eller var. For to år siden blev banken anklaget for at have hjulpet amerikanske borg-ere med at undgå at betale amerikansk skat. Det førte til, at banken lukkede på grund af en bøde på 74 millioner dollar svarende til næsten 450 millioner kroner. Ejerne måtte sælge banken til Raiffeisen Gruppen, som overtog aktiverne og 90 procent af medarbejderne.

På baggrund af ovenstående skræk-scenarier har Schweiz afsløret mange af sine bankhemmeligheder. Som et af få i verden har det schweiziske parla-ment allerede meldt ud, at alpelandet vil overholde FATCA-reglerne for frem-tidige amerikanske bankkunder. FATCA skulle være trådt i kraft her i januar 2014, men er nu udskudt til slutningen af juni.

De schweiziske banker og deres leverandører skaber en årlig værdi på omkring 60 milliarder schweizerfranc svarende til 363 milliarder kroner.

Det svarer til omkring en tiendedel af bruttonationalproduktet. Omkring 200.000 personer arbejder i den finansi-elle sektor. Det er mere end fem procent af alle beskæftigede i landet. ¢

Kategori 4 er for banker, der ikke har arbejdet med amerikanske kunder.

I kategori 3 skal banken bevise, at man ikke har modarbejdet det amerikanske skattesystem.

Kategori 2 er for banker med amerikanske kunder, hvor man har omgået amerikanske skatteregler.

Kategori 1 er for de 14 banker, der allerede er i de amerikanske skattemyndigheders søgelys og kan forvente bøder.

14 banker hører til i kategori 1: Credit Suisse, Julius Bär, Zürcher Kantonalbank, Basler Kan-tonalbank, HSBC (Schweiz), Bank Mizrahi, Bank

Hapoalim, Bank Leumi, Rahn & Bodmer, Liechten-steinische Landesbank, Neue Zürcher Bank, Neue Privat Bank, Pictet, Bank Frey.

Bank Wegelin var i kategori 1, men er gået konkurs på grund af en bøde fra de amerikanske skattemyn-digheder i marts 2013 på 74 millioner dollar.

Sådan fungerer US-programmets 4 kategorier:

31internationaltFinansFebruar 2014

Af E

lisab

eth

Teis

en /

Illu

stra

tion:

Mik

kel H

enss

el

Yellen tror på fremtiden

Janet Yellen tror på, at 2014 bliver et år med øko-nomisk fremgang i USA, og hun får brug for sin optimisme, når hun starter på sit nye job som for-mand for den amerikanske centralbank, FED, den 1. februar. Den nødvendige udfasning af FED’s store kapitalindsprøjtninger bliver et eksperiment, hvor hun ikke kan trække på erfaringer.

Bankunionen et stort skridt videreEt par dage før jul blev EU’s finans- og øko-nomiministre enige om rammerne for en fælles afviklingsmekanisme for skrantende banker. Afviklingsmekanismen er en cen-tral del af EU's bankunion, der blandt an-det også rummer det fælles banktilsyn, der faldt på plads tidligere på året. Derimod er planerne om fælles indskydergaranti ind-til videre lagt på is, fordi det allerede er sikret, at alle EU-lande følger samme regler og har deres egne nationale indskyderg-arantiordninger.

For eurolande og ikke-eurolande, der vælger at være med i bankunionen, over-går ansvaret for nødlidende banker til EU-niveau. Hvis den europæiske centralbank, ECB, vurderer, at en bank ikke kan reddes, skal den afvikles. Beslutningen og afviklin-gen kommer til at forestås af en ny myn-dighed under EU-Kommissionen med en Executive Director plus fire faste med-lemmer og eventuelt repræsentanter fra lande, hvor den berørte bank har hoved-sæde, filialer og datterselskaber.

Tabene skal først og fremmest dækkes af bankens egne aktionærer og kredi-torer. Derefter falder regningen på den nationale banksektor med mulighed for at kunne trække på en fælles europæisk fond, hvis midlerne ikke strækker til. Den fælles fond opbygges via indskud fra de nationale banksektorer over ti år frem mod 2026. Fonden kommer til at rumme cirka 410 milliarder kroner, når alt er indbetalt.

Bliver der behov for yderligere midler, vil de kunne komme i form af lån fra medlems-landene eller den fælles krisefond, ESM, der får en kapital på cirka 5,2 milliarder kroner. Ikke-eurolande som Danmark kan selv vælge, om de vil være med. Storbri-tannien har allerede meldt klart fra. Sverige har foreløbig meldt fra, mens Danmark holder alle muligheder åbne.

Fokus har været stort på Goldman Sachs’ meritter i de danske aviser, siden det blev kendt, at verdens mest magtfulde investeringsbank vil investere otte mil-liarder kroner i medejerskab af det dan-ske energiselskab DONG.

Siden finanskrisen har Goldman Sachs ligget og rodet nede på sidstepladserne på popularitetsskalaerne i USA, og syn-deregisteret er da også langt: Lige fra den store depression i 1929, hvor den amerikanske økonom Galbraith karakteri-serede det daværende Goldman, Sachs and Co.s adfærd med at pumpe vær-dier op som gigantisk vanvid, til snedige konstruktioner, der var med til at presse priserne op på dotcom-virksomheder omkring år 2000, fulgt af giftige CDO-kreationer, der pakkede uigennemskue-lige subprime-lån til godt ratede, men uigennemskuelige produkter, og endelig til hemmelige lån med manipulerede valu-takurser til Grækenland.

Populariteten bliver heller ikke øget af, at virksomheden, der ellers er god til at puste værdier op, er excellent til at presse egne skattebetalinger ned.

Men nu sælger Goldman Sachs ud af sine aktier i det sorte kul og vender sig mod grøn og vedvarende energi og bekender sig som et selskab, der ”vedkender sig an-svaret for at finde markedsbaserede løs-ninger, der forbedrer miljøet”.

For det kommende tiår lyder investe-

Goldman Sachs prøver at ændre sit image fra at være en betændt involveret spiller i alle de seneste kriser til at være forkæmper for et renere miljø

er fanden gået i kloster?

Hun har allerede før sin tiltrædelse gjort sig be-mærket ved sit store fokus på arbejdsløsheden og understregningen af, at økonomi bør handle om at tage vare på almindelige mennesker. Hen-des første prioritet på den magtfulde post er at få arbejdsløsheden ned og reallønnen op.”I en institution, hvor mennesker plejer at tale i algoritmer snarere end engelsk og lever i statis-tiske bobler, er Yellens fokus på økonomiens

indvirkning på almindelige menneskers liv et stort skift”, vurderer Time.Men den anden del af FED’s opgaver, at sørge for en stabil finanssektor, har også den nye formands opmærksomhed. Og her er hun en strammer. Mere regulering, højere kapitalkrav og øgede krav til de største banker er ikke usandsynlige scenarier.

ringsbankens mål på at finansiere og investere for 40 milliarder dollar i sol, vind, biomasse, grøn transport, energieffektivi-sering med mere, og samtidig vil hele ban-ken være CO2-neutral i 2020.

32 job & karriere FinansFebruar 2014

Et venligt skub ud af døren

Finanskrise og fyringsrunder er ord, som mange finansansatte har stiftet be-kendtskab med de senere år, og flere går måske rundt og frygter, hvornår deres tur kommer. I Finansiel Stabilitet ved med-arbejderne, at deres tur er kommet. De fleste kender deres udløbsdato. Måske ikke den eksakte dato, men de ved, at uret tikker for at finde et andet arbejde, og mellem de 210 ansatte er knap hver tredje allerede opsagt. Medarbejderne er nødt til at have en plan B klar, og der-for hjælper Finansiel Stabilitet med at markedsføre dem gennem videoer og publikationer på nettet.

”Det er jo noget atypisk, at en virk-somhed markedsfører sine medarbej-dere ud af virksomheden, men fordi vi er en afviklingsvirksomhed, føler vi et ansvar for, at medarbejderne kommer

I Finansiel Stabilitet har medarbejderne en udløbsdato, og jo bedre de klarer det, jo hurtigere risikerer de også at blive afskediget. Derfor bruger virksomheden meget energi på at markedsføre og uddanne medarbejderne til job andre stederAF MILLe SKJOLD MADSeN / FOTO: STIG STASIG

godt videre herfra”, siger HR-chef i Fi-nansiel Stabilitet Karin Sass.

Ud over markedsføring har Finan-siel Stabilitet også et outplacementpro-gram, hvor medarbejderne kan deltage i kurser eller få coaching i karriere og selv-udvikling. Det er også muligt at tage en kompetencegivende uddannelse, og så får medarbejderne også hjælp til at bruge LinkedIn til at markedsføre sig selv.

Det kan skurre i en arbejdsgivers øre, at medarbejderne får hjælp til at forlade butikken, men det er nødvendigt for at sikre medarbejderne gode kompetencer, når de igen skal søge arbejde. Else Strand-gaard, der er tillidsmand i Finansiel Sta-bilitet, mener dog også, at medarbejderne har mange styrker, fordi de netop har været i en afviklingsvirksomhed.

”Medarbejderne er godt rustet, fordi de er fleksible, omstillingspa-rate og opfindsomme. Alligevel slår jeg dog et slag for, at de bruger outplace-mentprogrammet til at blive endnu bedre”, fortæller Else Strandgaard, som også hænger jobopslag på opslags- tavlen for at opmuntre medarbejderne til at komme videre.

En af dem, som er kommet videre, er Lars Larsen. I december 2013 blev han ansat som it-konsulent i PFA efter at have været halvandet år i Finansiel Stabilitet.

”Jeg følte mig ikke presset til at søge nyt job, men samtidig vidste jeg også, hvor det bar hen, og hvis jeg derfor så et jobopslag, som interesserede mig, så søgte jeg det. Her havde jeg virkelig gavn

af det kursus, jeg fik i personlig udvikling, det rykkede bare så meget ved jobsøg-ningen”, fortæller Lars Larsen.

Hårdt, men godtEn del af medarbejderne vælger at takke ja til et outplacementprogram, og en af dem er seniorøkonom Niels Christian Lund. Han har taget et karriereafkla-ringsforløb, så han er klar, når det rigtige job viser sig.

”Forløbet har virkelig åbnet mine øjne for, hvor mange kompetencer jeg fak-tisk har. Tidligere søgte jeg job inden for min komfortzone, men nu har jeg lært at udfordre mig selv og min kar-riere”, fortæller Niels Christian Lund, som oprindeligt kom fra den krakkede Roskilde Bank. Efterfølgende fik han ar-bejde i Ekspres Bank, men valgte, trods risikoen for fyring, at komme tilbage til Finansiel Stabilitet i 2011.

Arbejdet i Finansiel Stabilitet er ofte præget af mange projekter med korte tidsfrister, og i spidsperioder kan arbejdsdagen være lang. Det er dog værd at tage med, hvis man spørger Niels Christian Lund.

”Der kan pludselig komme en opgave, som skal løses hurtigt, og så bliver vi små entreprenører, fordi vi skal bygge noget, ingen har bygget før, og det er spæn-dende”, fortæller Niels Christian Lund.

For HR-chefen er den store udfor-dring netop at skubbe til medarbej-derne, så de kan komme godt videre, samtidig med at de helst skal blive, fordi

”Medarbejderne er godt rustet, fordi de er fleksible, omstillingsparate og opfindsomme. Alligevel slår jeg dog et slag for, at de bruger out-placement-programmet til at blive endnu bedre”Else Strandgaard, tillidsmand

3333

hun har brug for dem indtil en bestemt dato. Derfor siger hun også tillykke, når en medarbejder får et nyt job, men sam-tidig skal hun finde en måde at dække hullet på.

”Det er ofte svært at finde udefrakom-mende til at besætte en stilling i kortere tid, og derfor uddanner vi eksisterende medarbejdere i ’nye’ job internt, men også med ekstern uddannelse, så de kan

Fordi vi er en afviklingsvirksomhed, føler vi et ansvar for, at medarbej-derne kommer godt videre herfra”, siger HR-chef i Finansiel Stabilitet Karin Sass.

klare flere forskellige opgaver”, siger Karin Sass.

Fyringer må ikke fyldeMedarbejderne ved godt, at deres job ikke varer for evigt, og selvom der er blevet længere mellem fyringsrunderne, som oftere erstattes af fratrædelsesaftaler, så giver det alligevel et sug i maven, når der kommer en fyringsrunde.

”Jeg er blevet bedre til at takle fyrings-runderne, og jeg bliver ikke længere så ked af det, for jeg ved jo, at jeg også selv skal herfra en dag. Det skal vi alle sam-men”, siger supporter Helen Sørensen og påpeger, at hun ikke synes, at der er mere utryghed i Finansiel Stabilitet end i andre virksomheder.

”Man er ikke længere tryg nogen steder i finanssektoren, og jeg kan lige så godt blive fyret i en bank, som jeg kan herinde”.

Projektleder Dorte Egestad kan også blive påvirket af fyringsrunderne, men i hverdagen tænker hun ikke så meget over dem.

”Jeg skal videre, den dag hvor tan-ken om at blive fyret fylder mere end tanken om, at jeg har et spændende og udfordrende job, for ellers bliver det en psykisk belastning”, siger Dorte Ege-stad, som besluttede sig for at blive i Fi-nansiel Stabilitet og udvide sine kom-petencer, da hun blev tilbudt at arbej-de som projektleder.

Hun mener dog samtidig, at arbejdet i Finansiel Stabilitet kræver, at man er indforstået med præmissen om, at det er en afviklingsvirksomhed, hvor succes er lig med fyringer.

”Når vi har solgt ud af engagemen-terne, er der nogle, som bliver fyret, fordi der ikke længere er brug for deres kom-petencer. Derfor kan man godt sige, at vores succes ofte er lig med fyringer, og det skal man være klar over, når man går ind til det”. ¢

34 job & karriere FinansFebruar 2014

bankrådgivere rykker ind i kommunerne

”Den økonomiske rådgivning rykker vores borgere fra sygemeldinger og ledighed ud på arbejdsmarkedet”, fortæller beskæftigelseschef i Hedensted Kommune Hans Christian KnudsenAF MILLe SKJOLD MADSeN

Den kommunale sektor kan meget vel blive fremtidens arbejdsplads for bankrådgivere. Flere kommuner er nem-lig begyndt at rekruttere bankansatte til at hjælpe borgerne med budgetplan-lægning, kontakt til bank og kreditorer og give dem en overordnet forståelse af økonomi.

Magasinet Finans har foretaget en rundspørge til 39 kommuner, hvor fem kommuner svarede, at de har tidligere bankansatte, som varetager økonomisk rådgivning af borgere. De fem kommu-ner er Fredericia, Haderslev, Hedensted, Vejen og Aabenraa. Desuden svarede 11 andre kommuner, at de tilbyder økon-omisk rådgivning, men her er det job-centrets egne sagsbehandlere eller an-dre ansatte, som varetager opgaven. 23 kommuner svarede, at de ikke havde no-gen form for økonomisk rådgivning. En af de fem kommuner, som har ansat en tidligere bankansat, er Hedensted Kom-mune. Gennem de sidste tre år havde kommunen overvejet muligheden, og da den sidste år fik midler til at afprøve ord-ningen, ansatte den en tidligere bankråd-giver Jørgen Schwartz, som Magasinet Fi-nans skrev om i januar-nummeret.

”Det har ikke tidligere været en kom-munal opgave, men samtidig må vi også erkende, at mange ledige og sygemeldte har så lidt overblik over deres økono-miske situation, at det bliver en barriere for at komme videre og søge et job. Der-for har vi påtaget os opgaven, for vi kan se, at det rykker vores borgere tilbage i job, og det er jo vores vigtigste opgave

at give borgerne et grund-lag for at kunne påtage sig et arbejde”, fortæller beskæfti-gelseschef i Hedensted Kommune Hans Christian Knudsen.

Bankansatte har kompetencerneI Aabenraa Kommune er der også etableret en økonomisk rådgiverord-ning, som startede op i slutningen af sidste år. Her har kommunen ansat to tidligere bankrådgivere i et seniorjob, og indtil videre har de sendt tilbud ud til borgere, som er bagud med huslejen.

”Hver måned får vi en liste med bor-gere, som er bagud med huslejen, og det er ofte gengangere, som har svært ved at få betalt huslejen. Derfor mente vi, at der muligvis kunne være et behov for at hjælpe disse borgere med budgetplan-lægning og aftaler med banken”, siger Finn Feddersen, som er leder for Kom-munalt In-house Servicekorps i Aaben-raa Kommune.

Både Hedensted og Aabenraa Kom-mune har specifikt søgt ansatte med er-faring fra finanssektoren i stedet for at lade socialrådgiverne varetage opgaven.

”Vores socialrådgivere er ikke bankud-dannede, og derfor har de heller ikke

de fornødne kompetencer til at varetage opgaven”, siger Hans Christian Knudsen.

Det er Finn Feddersen fra Aabenraa Kommune også enig i.

”Vi er bevidst gået efter bankfolk, fordi de har kompetencerne. Desuden er de vant til at begå sig i bankverdenen, og derfor vil de også kunne gå med bor-geren i banken, hvis det bliver aktuelt”.

økonomisk rådgivning er en succesI Hedensted Kommune har den øko-nomiske rådgiverordning kørt i et års tid, og i næste måned får kommunen så statistik på, hvordan forløbet er gået, men allerede nu vurderer beskæftigelses-chef Hans Christian Knudsen, at det har været en succes.

”Andre kommuner vil gerne høre om vores erfaringer med økonomisk råd-givning, for de oplever jo det samme billede som os. At borgerne går ned med stress og depressioner, fordi øko-

Jørgen Schwartz, som Magasinet Finans skrev om i januar-nummeret, er en af de første bakfolk, der er blevet økonomisk rådgiver i en kommune.

Jørg

en S

chw

artz

, som

Magasinet Finans skrev om i januar-num

meret,

er e

n af

d

e først

e bakfolk, der er blevet økonomisk rådgiver i en

komm

une.

Foto: Anders B

rohus

3535

Supportmedarbejder til leverandør af financielle data

Vi søger en dygtig og engageret supportmedarbejder, der med tiden kan udvikle sig til at blive produktspecialist på udvalgte produkter. Du bliver en del af vores supportteam, som ud over dig selv består af fire medarbejdere inklusiv en teamleder.

Da supportteamet også arbejder tæt sammen med salgsteamet er det yderst vigtigt at du trives med at få tildelt forskellige type af opgaver, så ca. 50% af din tid vil være rutineprægede opgaver og resten af tiden vil være salgsstøttende og mindre projekter. Du vil også skulle sætte dig ind i mere komplekse ting så som sektor & lov området som er gæl-dende for de danske finansielle aktører.

Dine opgaver• Professionel support af kunder over telefon og e-mail.• Salgssupport for SIX’s salgskonsulenter.• Teknisk support af vores produktportefølje.• Kunne sætte sig overordnet ind i regelsæt for finansielle aktører i

Danmark.• Diverse administrative opgaver.• Hvis du har erfaring med implementering af kunders løsninger i

diverse IT systemer, platforme m.v. er det en fordel, men ikke et krav.

Din profil• Du har erfaring fra den finansielle branche – gerne fra en back-office

funktion• Det er vigtigt, at du har en god forståelse for IT og har måske kend-

skab til lettere programmering.• Du er ansvarsbevidst, resultatorienteret, nysgerrig og har altid fokus

på kunden.

• Du arbejder koncentreret og er god til at skabe overblik.• Du trives med at være supportorienteret og sætter en ære i at være

en god samarbejdspartner og kollega.• Du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag• Du har erfaring med Microsoft Office-pakken

I vores Supportteam er det vigtigt, at kunden er i centrum og at smilet føles hele vejen igennem telefonen. Vi sætter en ære i at trives i en travl hverdag, og hvis du kan nikke genkendende til hovedparten af ovenstående, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Som person kan du på en god måde sige både til og fra. Du har et positivt sind og holder fokus på løsningerne i stedet for forhindringerne. Og du er ikke bleg for at give en ekstra hånd, hvis en af dine kollegaer er pressede på tiden eller opgaven.

Du arbejder koncentreret og er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på engelsk og har kendskab til de skandinaviske sprog.

Du fårVi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag med mange for-skellige opgaver. Stillingen er fuldtid, og ud over en god fast løn tilbydes du pensionsordning, sundhedsforsikring samt frokostordning.

AnsøgningSend din ansøgning og CV til Teamleder, Jørgen Beck-Bang på e-mail jorgen.beck-bang@six-group.dk senest 28. februar 2014.

Our vision is to be the leading provider of financial information in the Nordic and European region. We help our clients to grow through innovative solutions. With access to broad and deep information, distributed in a reliable way, we enable

nomien er så uoverskuelig, og det er klart her, vi ser den store udfordring for borgeren”, fortæller Hans Christian Knudsen, som ikke er i tvivl om, at øko-nomisk rådgivning i kommunerne vil blive større i fremtiden.

”Der kommer til at ske rigtig meget på

det her område. Det kan jo være svært for borgere uden arbejde, at se incitamentet for at søge et arbejde, hvis de alligevel ikke kan betale af på gælden, så alene det, at få et overblik og lave nogle aftaler med ban-ken og kreditorerne kan give borgerne modet til at søge et arbejde”. ¢

Magasinet Finans spurgte 39 kommuner, om de tilbyder økonomisk rådgivning til borgerne, og om det er sagsbehandlere eller bankansatte, som varetager opgaven. Kommuner, hvor tidligere bankansatte varetager den økonomiske rådgivning: Fredericia, Haderslev, Hedensted, Vejen, Aabenraa.Kommuner, hvor sagsbehandlerne eller andre ansatte varetager den økonomiske rådgivning:

Esbjerg, Holstebro, Horsens, Kerteminde, Lemvig, Lolland, Rebild, Roskilde, Skive, Vejle (prøveordning), Aalborg.Kommuner, der ikke tilbyder økonomisk rådgivning: Albertslund, Brøndby, Brønderslev, Favrskov, Frederikshavn, Frederikssund, Gladsaxe, Hjørring, Holbæk, Ishøj, Kalundborg, Langeland, Middelfart, Næstved, Odense, Odsherred, Ringsted, Struer, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Varde, Viborg.

Fakta:

Foto: Anders B

rohus

36 job & karriere FinansFebruar 2014

Den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd i samme jobfunktion er faldet med tre procentpoint fra 2009 til 2012. Men selvom der er sket et fald, er der stadig store lønforskelle mellem mænd og kvinder - især i arbejdsfunktioner med højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau AF SABINA FUrBO

lønforskellen bliver mindre

Kvinder i den finansielle sektor får i gennemsnit 4.522 kroner mindre i månedsløn før skat end deres mandlige kolleger, selvom jobfunktionen er nøj-agtig den samme. Det svarer til en løn-forskel på 9 procent – et fald på tre pro-centpoint fra 2009, hvor lønforskellen var på 12 procent. Det viser den årlige lønstatistik for indkomståret 2012, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) efter aftale i overenskomsten ud-leverer til Finansforbundet.

Lønstatistikken har eksisteret siden 2006, hvor ligelønsloven blev ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, som skulle drøftes med medarbejderne.

Kigger man på sektoren generelt, altså uden at skele til jobfunktion, tjente en kvinde i den finansielle sektor i gennem-snit 9.935 kroner mindre om måneden før skat end en mand i 2012. Det svarer til, at kvinder tjener 19 procent min-dre end mænd. Et lille fald i forhold til 2009, hvor kvinder tjente 10.218 kroner mindre end mænd svarende til 21 pro-cent mindre.

Store forskelle blandt ledereMen selvom tendensen er, at lønforskel-len mindskes, så er der mange områder, der er præget af store lønforskelle mel-lem mænd og kvinder med samme job-funktion. Især er arbejdsfunktioner med højt eller mellemhøjt kvalifikationsniv-eau præget af store forskelle.

Den arbejdsfunktion, hvor der i gen-nemsnit er de største lønforskelle mel-lem mænd og kvinder, er handel med

værdipapirer og valuta, hvor mandlige ansatte gennemsnitlig tjener 54 procent mere end kvinder. I forhold til antallet af kvinder og mænd i denne jobfunktion svarer det til en lønforskel på 35 procent.

Kigger man på lederne, er der en job-specifik lønforskel på 17 procent – altså knap dobbelt så høj som blandt almind-elige lønmodtagere. Med andre ord er der en væsentlig ulighed i lønnen mel-lem mænd og kvinder, der har en le-delsespost i den samme arbejdsfunktion i den finansielle sektor.

Rent faktisk er der sket en mindre stigning i den jobspecifikke lønforskel mellem mandlige og kvindelige ledere siden 2009.

Den mest markante forskel i lønni-veauet blandt ledere finder man inden for revisions- og regnskabscontroller-arbejde. Her er lønforskellen på 38,1 procent – en forskel i kroner og øre på 31.671 kroner.

Lavere kvalifikationsniveau lig med mindre lønforskelI lønstatistikken er der kun en eneste jobfunktion, hvor kvinder tjener mere i gennemsnit end mænd. Det er inden for almindeligt kontor- og kundeservicear-bejde. Her tjener mænd i gennemsnit 14 procent mindre end kvinder.

De funktioner, hvor lønforskellen er mindst, er informationsarbejde på kunde- kontaktcentre (0,46 procent), kunde-betjening og kassererarbejde i finansvirk-somheder (1,42 procent), driftstekniker-arbejde i informations- og kommunika-tionsteknologi (1,55 procent).

Alt i alt tegner der sig et billede af, at lavere kvalifikationsniveau betyder min-dre lønforskel.

Kønsopdelt sektorDen største arbejdsfunktion med flest ansatte er generel rådgivning af privat-kunder inden for finans, pension og for-sikring, som beskæftiger 9.171 ansatte. Her er der en lønforskel på 5,1 procent, hvilket er noget lavere end både den over-ordnede lønforskel på 19 procent og den jobspecifikke lønforskel på 9 procent.

Inden for de ti største arbejdsfunk-tioner har analytikerarbejde inden for finans, pension og forsikring den største lønforskel mellem mænd og kvinder – nemlig 17,9 procent. Der er knap 1.500 ansatte i denne funktion.

Overordnet spænder lønforskellen i de ti arbejdsfunktioner med flest ansatte, og som udgør 60 procent af lønmod-tagerne i finanssektoren, fra 1,4 procent til 17,9 procent – alle i mændenes favør.

På baggrund af den årlige lønstatis-tik har Finansforbundet undersøgt, om den finansielle sektor er et såkaldt køn-sopdelt arbejdsmarked.

Overordnet er kønsfordelingen i sek-toren meget lige – med 50,2 procent kvinder og 49,8 procent mænd. Men der ophører lighederne også. For mens mændene dominerer inden for råd-givning af storkunder og specialproduk-ter samt analytikerarbejde, dominerer kvinderne inden for kundebetjening og kassererarbejde, almindeligt sekretærar-bejde og privatkunderådgivning. ¢

Nykredit søger rådgivere og seniorrådgivere

Nykredit er en bank til det hele. Også til

rådgivning på højt niveau.

I Nykredit er det et afgørende parameter

at yde kunderne den bedste rådgivning.

Rådgivningen skal afdække alle kunder-

nes økonomiske forhold, så de opnår de

bedste langsigtede resultater.

Derfor har vi i Nykredit også behov for de

bedste og mest kompetente rådgivere.

Rådgivere, der kan sparre med kunderne,

se helheder og sammensætte de bedste

løsninger - hver gang.

Vi har netop nu ledige stillinger flere

steder i landet. Tyngden i stillingerne

varierer, hvilket giver dig mulighed for at

udvikle både dine faglige og personlige

kompetencer ved at få et nyt job hos

os – og ikke mindst være med til at skabe

merværdi med alt det, du allerede kan.

Kig ind på nykredit.dk/job og se, om vi

har en ledig stol i nærheden af dig.

Vil du være med til at skabe resultater og bidrage til at styrke en bank i vækst?

38 job & karriere FinansFebruar 2014

Hvad er dit talent, og hvordan udvikler du det? Foredragsholder Ahmet Günes udfordrer dig og dit talent til FOKUS-arrangementet ”Dit talent – din fremtid”. Og han ved, hvad han taler om. I 2012 blev han af Berlingske Business kåret til et af de 100 største talenter herhjemme inden for erhvervslivet AF BerIT VILLADSeN

få det bedste ud af dit talent

Er du, hvor du skal være, i dit arbejdsliv? Udnytter du dit potentiale 100 procent? Det gjorde den sociale iværksætter og foredragsholder Ahmet Günes ikke efter en årrække i det samme job i bilbranchen. Han havde kompetencerne til jobbet, le-vede op til organisationens krav, men pas-sionen for arbejdet var forsvundet.

Ahmet Günes valgte derfor at skifte karrierespor og blive projektleder for sit eget talentudviklingsprojekt ”Lead the talent”, hvor han fik passionen igen og drev sit talent videre med stor suc-ces. I 2012 vandt hans projekt om leder-udvikling af nydanskere med anden et-nisk baggrund en integrationspris, og samme år blev han kåret som et af de 100

største talenter inden for erhvervslivet i Danmark af Berlingske Business. I dag giver han sine erfaringer med talentud-vikling videre.

”For at få succes skal du finde ud af, hvad der driver dig. Stil dig selv tre spørgsmål. Har du passionen for det om-råde, du arbejder med? Har du kompe-tencerne til dit job? Og lever du op til din virksomheds krav? Kan du svare ja til alle tre spørgsmål, udnytter du dit po-tentiale fuldt ud. Hvis ikke, må du arbej- de med dig selv”, siger Ahmet Günes, som er foredragsholder på Finansfor-bundets kommende FOKUS-arrange-menter ”Dit talent – din fremtid” og ”Innovation og kreativitet”.

Mangfoldighed giver resultater på bundlinjenUd over talentudvikling er Ahmet Günes også meget optaget af innovation i virk-somheder. Og han mener, at der er et stort potentiale for at arbejde med in-novation i den finansielle sektor. Han har tidligere arbejdet med Nykredit, og her fik han en oplevelse af en bank, der havde en professionel tilgang til at løse opgaver og var optaget af at tænke mang-foldighed ind i sin bankvirksomhed. Det sidstnævnte er ifølge Ahmet Günes nø-glen til at skabe innovation og kreati-vitet i en virksomhed.

”Innovation handler om at tilegne sig et nyt mindset og en ny tilgang til udvikling. Når vi taler innovation i en virksomhed, handler det om at få alle med. Der er flere undersøgelser, der viser, at de virksomheder, der formår at bruge diversiteten og forskelligheden blandt deres medarbejdere, præsterer meget bedre. En mangfoldig medar-bejdergruppe giver mange flere input, og det er de input, du skal bruge for at udvikle din virksomhed”, siger Ahmet Günes og uddyber:

”Virksomheder, som kun arbejder med innovation på et strategisk niveau, misser ting omkring brugeren, som for eksempel kunderådgiveren, der har den daglige kontakt med brugeren, har en bedre indsigt i. Så innovation skal ikke kun ske i en it- eller HR-afdeling for den sags skyld. Det skal også helt ned på det lokale bankniveau”. ¢

FOKUS-arrangement

”Dit talent – din fremtid”

4. marts 2014 i København 24. marts 2014 i Kolding 1. april 2014 i Århus 23. april 2014 i Odense.

FOKUS-arrangement

”Innovation og kreativitet ”

18.-19. marts 2014 i København.

Ahmet Günes forlod sit job i bilbranchen, da passionen var forsvundet.

Foto: Scanpix

39job & karriereFinansFebruar 2014

Kommende arrangementerI de kommende måneder kan du blandt

meget tilmelde dig:

26/2 Update Fremtidens medarbejder A/S - København26/2 Update Finansforbundet University - 25 år der ændrede dansk realkredit - København4/3 Update Dit talent – din fremtid - København6/3 Temadag Intro til pro- jektledelse for IT-profes sionelle (IT) - København15. – 16/3 Kursus Præsentationer der fænger – sæt billeder på - Kobæk Strand17/3 Temadag Fokus og per- formance med mindful- ness - Aarhus18/3 Temadag Innovation og kreativitet - København18/3 Temadag Glæde og per- formance – tag kontrollen - København22. –23/3 Kursus Bryd vanen og tænk nyt - Kobæk Strand

Er du vant til at lykkes godt i dit arbejds- liv, at performe over normen, levere over-skud og bedre resultater end forven- tet, men aldrig haft muligheden for lige at reflektere over, om der var no-get, der kunne gøres anderledes eller måske rykke dig endnu længere i din karriere, så har Finansforbundet et unikt tilbud til dig, nemlig kurset: ”Gør et pit-stop i din karriere – et intensivt kursus med coaching og masterclass”.

Kurset leveres af Copenhagen Coach-ing Center, EMCC-akkrediteret, og ledes af Kim Gørtz, filosof, Ph.d., og chefkon-sulent Kim Dalum, kreativ proceskon-sulent. Begge har mange års erfaring med coaching af ledere, forretningsfolk og karriereorienterede mennesker.

”Det handler om, at deltagerne bliver klar over i hvilken udstrækning, de skal rykke på noget, hvad der vil forhindre dem i at rykke, og hvordan de kan gå vi-dere med de muligheder, som viser sig for dem via deltagelse i kurset og via coach-ingseancerne”, siger den ene af de to un-dervisere filosof og Ph.d. Kim Gørtz, der understreger, at kurset giver nogle helt konkrete redskaber til at komme ud af indgroede vaner til fordel for deltagerne selv og den virksomhed, de er en del af.

”Vores erfaring siger os, at mange ofte har brug for det lille ekstra til at komme vi-dere i deres karrierer, og for mange er så-dan et forløb det, der giver den væsentlige forskel i den målsætning”, siger kreativ proceskonsulent Kim Dalum.

Kurset er bygget op som et coaching-

gør et pitstop i din karriereHar du kørt 120 km/t uden at reflektere over, om du er det rette sted i din karriere, eller om du gør det, du vil, så har du nu muligheden for at gøre et pitstop med et kursusforløb som både indeholder masterclass og coaching ledet af de to erfarne konsulenter Kim Gørtz, filosof, Ph.d. og kreativ proceskonsulent Kim Dalum AF SABINA FUrBO

forløb, der består af tre coachingsam-taler med refleksion og to et-dag mas-terclass seminarer, hvor faglige input er i højsædet. Hele forløbet strækker sig over otte uger, og skydes i gang med en individuel coachingsamtale den 7 eller 11. april. Herefter følger et en-dags- seminar den 23. april, hvor deltagerne ar-bejder med at få afklaret deres fokusom-råder, og hvilke områder de kan arbejde videre med for at rykke i arbejdslivet.

På andet seminar den 19. maj skal deltagerne arbejde videre med, hvor-dan de kan realisere deres muligheder, og imellem de to seminar den 7.-8. maj er der en gruppecoaching, mens hele forløbet afrundes med endnu en runde individuelle coach-ing-samtaler den 3.-4. juni.

Prisen for forløbet er 3000 kroner, og foregår i Finansforbundet. Dog foregår gruppe-coachingen uden for Finansforbundets lokaler. ¢

Kim Gørtz (tv.) og Kim Dalum vil hjælpe deltagerne ud af

indgroede vaner.

Læs mere og tilmeld dig på

finansforbundet.dk/fokus

Foto: Scanpix

40 medlemSdemoKraTi FinansFebruar 2014

41

Pensionsholdere i Nordea Liv & Pension er medejere af Tryghedsgruppen, der ejer forsikringsselskabet Tryg A/S. Reelt har de mulighed for tilsammen at hente 10 milliarder kroner, hvis de slutter sig sammen. Men det er de færreste, der er klar over det AF JAKOB THOMSeN, FreeLANCeJOUrNALIST

Med 1,2 millioner medlemmer er TryghedsGruppen en stor forening. En stor forening, der med sine årlige velgørende donationer, under binavnet TrygFonden, har en vis betydning i samfundet. En forening, som i kraft af sit ejerskab af Tryg A/S er god for mere end 30 milliarder kroner. Men hvordan ville foreningen se ud, hvis alle dens medlemmer vidste, at de var medlemmer. Hvis de vidste, at de kunne være med til at bestemme, om milliardformuen skal bruges til velgøren-hed eller til lavere forsikringspræmier? De spørgsmål er der ingen, der har svaret på.

Forsikringsselskabet Trygs særlige historie har gjort, at TryghedsGruppen i dag har 300.000 af sine medlemmer i et helt andet selskab, nemlig livs- og pensionsforsikringskunderne i Nordea Liv & Pension. Alligevel har de principielt med-bestemmelse i Tryg A/S via aktiemajoriteten, som ligger i TryghedsGruppen. Og Nordea-medlemmerne har krav på 35 procent af den store formue, i tilfælde af at et flertal beslut-ter at opløse foreningen.

Dette er situationen efter et rodet historisk forløb, som en af finanskrisens opryddere, tidligere bankdirektør Jørn Astrup Hansen, nu foreslår at få udredt en gang for alle via en delvis udlodning af TryghedsGruppens formue. En ud-lodning, der i praksis vil betyde, at TryghedsGruppen køber medlemmerne i Nordea Liv & Pension ud af foreningen for de godt 10 milliarder kroner, som de ifølge foreningens ved-tægter ville være berettiget til, hvis man nedlagde Trygheds-Gruppen smba i dag.

Trygs kunder glemte ejerskabetForeningen TryghedsGruppen smba (selskab med begræn-set ansvar) er en helt særlig størrelse i den finansielle sektor og i dansk erhvervsliv i det hele taget. I årtier har den levet sit eget lukkede liv uden at inddrage sine medlemmer i beslut-ningerne. Uden valg til foreningens øverste myndighed, det 70 mand store repræsentantskab. Mest kendt har foreningen nok været under binavnet TrygFonden, som årligt donerer mere

medlemSdemoKraTiFinansFebruar 2014

end en halv milliard kroner til velgørenhed. Men TrygFon-den er i retlig forstand ikke en fond. Alligevel har Trygheds-Gruppen i flere årtier ageret og kommunikeret, som om den var en fond. Ifølge imageundersøgelser er TrygFonden den næstmest kendte fond i Danmark efter Mærsk-fonden. Men hvor mange af foreningens medlemmer der i dag kender til TryghedsGruppen og deres egne muligheder for at opnå ind-flydelse på foreningens formål via medlemsdemokratiet – det er der ikke gennemført undersøgelser af.

Tryg, som vi kender det i dag, var indtil 1991 organiseret som et gensidigt skadeforsikringsselskab, der ejede et livsfor-sikringsselskab. Skadeforsikringsselskabet var ejet af de til en-hver tid værende forsikringstagere, der oprindeligt hæftede gensidigt for hinanden.

Det var sådan, Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør i Midtbank og Føroya Banki, huskede sit forsikringsselskab, da han i 2005 kom hjem fra Færøerne og læste i avisen, at Tryg Forsikring havde besluttet at lade sig børsnotere. Som gammel kunde i såvel Tryg Skade som i Tryg Liv var han medejer, men han havde ikke hørt noget om, hvorfor Tryg skulle på børsen.

”Jeg tænkte, at det var da mærkeligt, Tryg er jo et medlems-ejet selskab. Og jeg er da kunde i Tryg – jeg har en forsikring der. Jeg kunne ikke se, hvad Tryg skulle på børsen for. I et medlemsejet selskab tilpasser man jo blot egenkapitalen til behovet. Hvis kapitalen er for lille, må man hæve præmierne. Hvis den er for stor, sætter man præmierne ned”, fortæller Jørn Astrup Hansen.

Det gik op for Astrup, at siden 1991, da Tryg placerede for-sikringsforretningen i aktieselskaber ejet af to andelsselskaber, Tryg Skade amba og Tryg Liv amba (se figuren), havde der slet ikke været valg til repræsentantskabet. Bestyrelsen havde opstillet sine egne kandidater, som kom ind uden kampvalg. Kunderne, der ejede det hele, var ikke blevet spurgt om no-get, i de 15 år der var gået.

”De fleste kunder har jo ikke tænkt over, at de er medejere. Ingen har været med fra starten af. De har ikke tænkt ••

42 medlemSdemoKraTi FinansFebruar 2014

over den gensidige hæftelse, for den blev aldrig gjort gældende. Derfor var der heller ingen, der spekulerede over ejerforholdet. Historien fortonede sig”, siger Jørn Astrup Hansen.

Spirende demokrati Jørn Astrup, der efter sin hjemkomst af Berlingske Tidendes er-hvervsredaktør var blevet bedt om at skrive klummer til avisen, satte sig for at undersøge, hvad der var sket i TryghedsGruppen.

”Men jeg kunne ikke komme i dialog med bestyrelsen. For-manden ville ikke mødes med mig. Og jeg fik tågede svar på klare spørgsmål”, forklarer han.

Sammen med en række andre forsikringstagere dannede han foreningen ”Trygsagen”, der skulle varetage forsikringstagernes interesser i TryghedsGruppen. Astrup fik bevilliget fri proces til at føre sag mod TryghedsGruppen ved Østre Landsret og siden Højesteret. Han påstod, at TryghedsGruppen skulle opløses ved dom, fordi bestyrelsen uden at spørge forsikringstagerne havde solgt 40 procent af Tryg A/S og derved gjort det umuligt at drive forsikringsselskabet i forsikringstagernes interesse. På det tidspunkt lykkedes det Astrup at ruske lidt op i både medlemmer og besty-relse, og i 2008 blev han valgt ind i repræsentantskabet.

”Indtil jeg kom ind, havde der ikke været kampvalg. Man kunne sidde i repræsentantskabet i 25 år. Der var dengang sædvanligvis kun et møde om året – det tog to og en halv time, og det fik man 50.000 kroner for”, siger Jørn Astrup, der af Finansiel Stabilitet i 2008 fik til opgave som bestyrelsesformand at rydde op i EBH Bank og siden som direktør i Eik Banki.

Højesteret afviste i 2010 Astrups påstand om, at TryghedsGruppen skulle opløses ved dom. Dermed stod det klart, at det er medlemmernes eget ansvar at engagere sig, hvis de ønsker en anden dagsorden i TryghedsGruppen.

Men interessen for Tryg-sagen steg, og der begyndte at komme kampvalg i TryghedsGrup-pens regioner.

Sidste år blev Jørgen Huno Rasmussen ny formand for bestyrelsen. Han havde siddet i repræsentantskabet sammen med Jørns Astrup, der sidste år faldt for aldersgrænsen. Han er enig med Jørn Astrup i, at TryghedsGruppen tidligere var for lukket og udemokratisk.

”Jørn Astrup havde ét fornuftigt synspunkt, som jeg deler, og det er, at vi skal have mere åbenhed og transpa-rens. Den proces var vi imidlertid flere i repræsentantskabet, som havde indledt mange år før Jørn Astrup, med indførelse af kortere valgperioder og åremålsbegrænsning i bestyrelsen. Vi er heldigvis kommet langt i dag med at skabe åbenhed og demokrati. Og vi vil videre ad det spor”, siger Jørgen Huno Rasmussen, der tidligere har været koncernchef i FLSmidth og i dag er professionelt be-styrelsesmedlem, blandt andet i Lundbeckfonden.

TryghedsGruppen begyndte at sende valgsedler ud til medlem-merne, så de ikke selv skulle rekvirere dem. Og fra i år, hvor der er valg i Region Nordjylland, er det muligt at stemme digitalt via inter- nettet. I de seneste fem år har i alt 110.000 medlemmer stemt ved

de valg, der er bag det nuværende repræsentantskab på 70 medlemmer. Altså en valg-deltagelse på godt 9 procent af de 1,2 millioner medlemmer.

”Det synes vi er fantastisk, at vi kan mobilisere det demokrati. Vi arbejder meget på at udbygge vores medlemsdemokrati og er meget stolte af det. Det er en af de ting, vi arbejder målrettet på at styrke yderligere”, siger bestyrelsesformanden.

Bestyrelsen har dog ikke nogen strategisk mål-sætning for, hvor høj valgdeltagelsen skal være.

Mulig Nordea-udskillelseDa støvet havde lagt sig efter årene med opkøb, fu-sioner, frasalg og børsnotering, var medlemmerne i livsforsikringsselskabet placeret i Nordea Liv & Pen-sion. Dog stadig med medlemsindflydelse på Tryg og med ret til en andel af formuen, hvis Trygheds-Gruppen opløses. Men det er alene kunderne i Tryg, som er det indtjeningsmæssige grundlag for formuen. Siden 2002 er TryghedsGruppens formue femdoblet. Den samlede formue inklusive børsvær-dien af Tryg-aktierne var ved udgangen af 2012 cirka 29 milliarder, og den stiger fortsat.

Derfor mener Jørn Astrup, at en delvis udlodning vil være til fordel for begge med-lemsgrupper.

”Jeg forestiller mig, at man indsætter Nordea-andelen, de godt 10 milliarder kroner, på de enkelte forsikrings- tageres konti i Nordea Liv & Pension i forhold til værdien af den opspa-ring, de har i forvejen. Det skal god- kendes af myndighederne. Og her må man kunne argumentere for, at det skal være skattefrit, fordi man bliver beskattet på udbetalingstidspunktet”, siger Jørn Astrup Hansen.

For den enkelte pensionsforsi-kringstager vil det betyde, at den år-lige pensionsudbetaling bliver mel-lem syv og otte procent større end det, den var beregnet til ultimo 2012.

Men det er TryghedsGruppens bestyrelsesformand ikke enig i. Han peger på, at foreningens formål er at uddele penge til tryghedsskabende aktivi-teter til gavn for sam-fundet – det står nu i vedtægterne. Og derfor er der i bestyrelsens optik kun to muligheder: En-ten fortsætter man med at uddele til velgørenhed, eller også opløser man hele for-muen og nedlæg-ger TryghedsGruppen:

”Efter dommen i 2010 var der en diskussion i repræsentantskabet om lige netop det spørgsmål. Skal man donere til velgørenhed eller til gavn for forsikringstagerne. Og 98 procent af stemmerne i

”Det står ikke mejslet i sten, at Trygheds-Gruppen skal bruge forsikringstagernes penge til almennyttig virksomhed. Formålet kom ind i vedtægterne, da TryghedsGruppen levede sit liv med ryg-gen til omverdenen. Medlemmerne er aldrig blevet spurgt”Jørn Astrup Hansen

43medlemSdemoKraTiFinansFebruar 2014

repræsentantskabet stemte for at blive i donationssporet og videreføre TrygFonden”, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Dengang var de 70 repræsentanter valgt på i alt 27.000 medlemsstemmer. For at sikre sig, at også fremtidige repræsen-tanter holder sig til donationssporet, foreslog bestyrelsen at ændre flertalsbestemmelserne:

”Når vi nu var enige om donationssporet, så syntes vi, at vi ville forebygge, at nogen kunne kuppe sig til at udlodde og løbe med nogle af pengene. Derfor ændrede vi på det møde vedtægterne, så der nu skal ¾ flertal til for at ændre formåls-paragraffen”, siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han mener, at en udskillelse af Nordea-medlemmerne vil være det samme som at nedlægge TrygFonden:

”I tilfælde af den heldigvis helt usandsynlige hypotetiske situation, at der skulle opstå det nødvendige store flertal i repræsentantskabet for at udlodde op mod 1/3 af Trygheds-Gruppens formue til bare den nuværende generation, ville TrygFonden uundgåeligt ophøre, og aktiviteter som for ek-sempel livredderne på de danske strande ville falde bort sam-men med de over 1.000 andre tryghedsprojekter for både nu-værende og fremtidens danskere”, siger Jørgen Huno Rasmus-sen og understreger, at han mener, at det er umoralsk, hvis et flertal af medlemmerne beslutter sig for en delvis udlodning:

”TryghedsGruppens formue er opbygget af vore forgæn-gere gennem 280 år, og repræsentantskabets nuværende flertal føler et moralsk ansvar for at sikre, at formuen kommer til at skabe værdi og tryghed for danskerne ikke bare i dag, men for lige så mange efterfølgende generationer”, siger han.

Jørn Astrup mener dog ikke, at almennyttige aktiviteter be-høver at lukke ned, selvom repræsentantskabet skulle beslutte

at købe Nordea-medlemmerne ud af foreningen.”Det står ikke mejslet i sten, at TryghedsGruppen

skal bruge forsikringstagernes penge til almennyt-tig virksomhed. Formålet kom ind i vedtægterne, da TryghedsGruppen levede sit liv med ryggen til omverdenen. Medlemmerne er aldrig blevet spurgt. Når det er sagt, så mener jeg, at TryghedsGrup-pen sagtens kan fortsætte sine aktiviteter efter en udlodning af Nordea-medlemmernes andel i for-muen, hvis skadeforsik-ringskunderne da ønsker det. TryghedsGruppen vil stadig have en fri egen-kapital på tre milliarder kroner, og ejerskabet til Tryg, hvor TryghedsGruppen henter sit overskud, vil være intakt”, siger Jørn Astrup og peger på, at 4/5 af TryghedsGruppens formue er kommet til over de seneste 10 år.

Men i et nyt repræsentantskab skal der altså nu være ¾ flertal for at ændre vedtægterne og even-tuelt formålet med TryghedsGruppen.

”Intet medlem af TryghedsGruppen ejer nogen andel af formuen, det er slået fast med højesterets-dommen. Men det er lige så klart, at medlemmerne bestemmer i fællesskab over formuen. Og det er vigtigt, for det betyder, at man via sin stemmeret bestemmer, hvem der sidder i repræsentantskabet. De er øverste myndighed, og de beslutter, hvordan formuen skal nyttiggøres. Derfor kan de i yderste konsekvens også beslutte at opløse foreningen og udlodde formuen. Det er en ret, man har”, siger Jørgen Huno Rasmussen. ¢

Pensionsholdere i Nordea Liv & Pension er medejere i Tryghedsgruppen

1 2 3 1991 2000 2002 Tryg omdannes fra g/s til a/s Nordea overtager Tryg TryghedsGruppen køber Skade tilbage

Tryg Skade amba Tryg Liv amba TryghedsGruppen smba *) 65% 35% 5,8%

Tryg holding a/s Nordea ab Nordea ab Tryghedsgruppen *)

100% 100% 100% 100% Tryg Skade A/S Tryg Skade A/S Nordea Liv & Pension Tryg (Skade) 100% 100% Tryg Liv A/S Tryg Liv A/S

*) TryghedsGruppen er ejet af livs- og skadesforsikringskunderne i forholdet 35:65. Nordea Liv & Pensionskundernesandel af Tryghedsgruppen svarer til ca. 10 mia. kr. amba = andelsselskab med begrænset ansvarsmba= selskab med begrænset ansar.AB= AktieBolag, svensk aktieselskab

1I 1991 ejer Liv- og Pensions-kunderne skades -og livsforsikringsselskabet, som medlemmer af andelsselskabet Tryg Liv amba

2Tryghedsgruppen sælger både Liv- og Skadeselskaberne til Nordea. Som betaling får tryghedsgruppen aktier i Nor-dea AB. Alle forsikringstagerne ejer stadig Tryghedsgruppen.

3I 2002 køber Tryghedsgruppen Skadesforsikringsselskabet Tryg A/S tilbage fra Nor-dea. Men Nordea beholder Livsforsikringensdelen, som nu hedder Nordea Liv og Pension. Forsikringstagerne i Nordea Liv & Pension ejer stadig Trygheds-gruppen sammen. med Tryg-kunderne i forholdet 35:65.

44 hobby FinansFebruar 2014

Der bliver fejet. Der bliver ”slidet” og kastet med sten i isens skakspil, som curling bliver kaldt. Skak-brættet er imidlertid en curlingisbane, der er over-trukket med vanddråber, som stenene glider på. Og ligesom i skak bliver curlingstenene sat ud fra overvejelser om modstanderens næste to-tre træk.

Den 39-årige kundekonsulent i Nykredit Lars Vilandt elsker sporten og har gjort det, lige siden han som 15-årig kastede sin første curlingsten i Hvidovre Idrætscenter, hans mors arbejdsplads og Lars Vilandts alternative fritidshjem, hvor han svømmede og stod på skøjter. I 1989 startede han i Hvidovre Curling Club sammen med otte kammerater. Halvandet år efter var Lars Vilandt den eneste tilbage.

”For mig var det bare naturligt. Jeg havde tal-ent for det. Jeg har både spillet håndbold, fodbold, stået på skateboard og windsurfet rigtig meget. Men cur-ling – det var jeg rigtig god til. Jeg syntes, det var en fascinerende sport. Der var så mange elementer i spillet. Det krævede taktik, teknik og træning for at blive bedre. Og det, at jeg rykkede mig rimelig hurtigt, gjorde, at jeg blev hængende”, siger Lars Vilandt, der er en del af det danske curling-lands-hold Team Stjerne, som deltager i vinter-OL i Sochi i Rusland, der indledes fredag den 7. februar.

Curling på hjernenLars Vilandt er ansat på en sportskontrakt i en 30-timersstilling i Nykredits kundecenter i Køben-havn og har været det i et lille år nu. Han kommer fra et job som udviklingskonsulent i Curlingfor-bundet, og curling har været omdrejningspunktet i det meste af Lars Vilandts liv. Han har adskillige EM- og VM-deltagelser på bagen samt et udlands-

ophold i Schweiz, hvor han i halvandet år åndede curling. Han trænede og arbejdede i en curlinghal og boede sammen med en schweizisk kæreste og curlinglandsholdsspiller.

I dag er han gift og har tre børn – vel at mærke med en kone, der aldrig havde hørt om curling, da de mødte hinanden. Det har hun så i dag. For sporten kræver meget rejsetid og en supermor derhjemme. Og det sker, at hans mellemste barn Noah på seks år ringer og ikke kan forstå, hvorfor far er væk igen.

Vinter-OL i Rusland er Lars Vilandts andet. Hans første var i Vancouver i Canada i 2010, og den oplevelse har bogstaveligt talt prentet sig ind i kroppen på ham. Fem olympiske ringe i farver præger hans venstre overarm under den hvide T-shirt. Og han lyser op, når han taler om fyldte curlinghaller med 5.000 tilskuere og efterfølgende autografsessioner.

Canada har 1,2 millioner registrerede curlingspillere mod Danmarks 1.200, hvoraf en sjettedel spiller i Hvidovre Cur-ling Club, som er den bedste herhjemme.

Sportspsykologen følger med Med sine 39 år er Lars Vilandt alderspræsident på curling-landsholdet. Men 39 år er ingen alder i curling. En af OL-vinderne i curling i 2006 var 50 år, og modsat mange andre sportsgrene starter curlingspillere forholdsvist sent. De yngste er otte år, men i Hvidovre anbefaler curlingklubben, at spil-lerne er 10-12 år gamle, fordi de så er mere fysisk udviklede.

For curling er en fysisk udfordrende sport. Spillerne kaster med 20 kilo tunge sten, og det kræver styrke i overkroppen og stærke ben. Ben, der i øvrigt også skal kunne gå fire-fem kilome-ter, som de bedste fejere gør i løbet af en kamp, som typisk varer to-tre timer. Fejningen foregår i de skæveste positioner, og det kræver stærke knæ, ryg og nakke. Dertil kommer så det mentale arbejde, som kan afgøre en curlingkamp. For at opbygge spiller-nes mentale styrke går landsholdsspillerne til sportspsykolog in-dividuelt en gang om måneden og hver 3. eller 4. uge sammen

12 danske OL-atleter deltager ved vinter-OL i Rusland. Kundekonsulent Lars Vilandt fra Nykredit er en af dem. Taktik, teknik, hård træning og et godt kammeratskab har ført ham og klubkammeraterne fra Hvidovre Curling Club i rødt og hvidt i Sochi. Målsætningen er en femteplads, drømmen en OL-medalje AF BerIT VILLADSeN / FOTO: MADS TeGLerS

OL-MEDALJEDRøMMEN OM EN

45hobbyFinansFebruar 2014

”Jeg elsker curlingen, kammerat-skabet og kicket ved at spille de store mesterskaber. Det er fedt, og jeg har ikke tænkt mig at sætte curlingskoene endnu. Jeg fortsætter fire år”, siger Lars Vilandt

med holdet. Og sportspsykologen er også med til OL.”Vi taler meget om, hvordan tingene udefra kan

påvirke os. Hvad vi skal fokusere på i en kamp, og hvad der er bedst for os at arbejde med i vores in-dre, som gør, at vi spiller godt. Vi taler om, hvordan arbejde, familie, kolleger, venner, pressen og alt mu-ligt udenom kan påvirke os. Så vælger vi, hvilke ting vi skal tale om, og hvilke ting vi skal lukke ned for”.

Så lukker vi ned At lukke ned for omverdenen er noget, som Lars Vilandt arbejder meget med. Efter hver curling-kamp evaluerer Team Stjerne-spillerne indsatsen i omklædningsrummet og tager tre gode ting og tre dårlige ting med sig. Og så er der lukket og slukket, som han siger.

Samme udtryk bruger han om at gå fra sit arbejde. Når han forlader Nykredit, parkerer han alt, hvad der hedder Java-nedbrud, bevillinger af overtræk, åbninger af dankort, mails, telefoner og så videre. Det er alt sammen støj på linjen, når man i curling skal sætte den afgørende sten, der kan sende Dan-mark ind eller ud af medaljekampen ved OL. For selvom den officielle målsætning er en topfempla-cering, er drømmen en OL-medalje og gerne flere.

”Jeg elsker curlingen, kammeratskabet og kicket ved at spille de store mesterskaber. Det er fedt, og jeg har ikke tænkt mig at sætte curlingskoene endnu. Jeg fortsætter fire år. Masimalt. Der er snak om, at der skal være VM i Esbjerg i 2018. Der kunne jeg godt tænke mig at slutte min karriere, hvis jeg sta-digvæk er god nok. Og så kan jeg også lige nå at få OL i Korea med”. ¢

Team Stjerne fra Hvidovre Curling Club repræsenterer Danmark til OL. Holdet består af fem spillere: Mikkel Adrup Poulsen, Troels Harry, Johnny Frederiksen, Lars Vilandt og skipper Rasmus Stjerne.

Team Stjerne

Læs mere om de danske deLtagere ved vinter-oL på hjemmesiden Ol2014.dif.dk

46 det juridiske hjørne FinansFebruar 2014

Godtgørelse til afskedigede over 60 år

Der er nu nyt i sagen om godtgørelse efter § 2a i funktionærloven, som man kan få, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse AF MeTTe BrUUN, JUrIDISK KONSULeNT

Tidligere var en medarbejder, der ved fratrædelsen kunne få udbetalt alderspension fra sin arbejdsgiver, efter fast dansk retspraksis afskåret fra at få fratrædelsesgodtgørelse, uanset om medarbejderen ønskede at gå på pension eller ej.

Selvom man aldersmæssigt er berettiget til at gå på pen-sion, kan man godt have et brændende ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, og man kan meget vel have behov for fra-trædelsesgodtgørelsen for at lette overgangen til et nyt arbejde. Spørgsmålet om, hvorvidt den gældende praksis kunne være aldersdiskriminerende, blev rejst ved Vestre Landsret, der ind-drog EU-domstolen i sagen. Sagen blev omtalt i medierne som “Ole Andersen- sagen”. EU-domstolen vurderede, at den dan-ske retspraksis var i strid med EU-reglerne, hvorfor arbejds- giver valgte at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til Ole Ander-sen, som ikke ønskede at gå på pension, selvom han kunne.

Ole Andersen-sagen har affødt en række nye sager, idet spørgsmålet om, hvornår man har forfulgt sin erhvervsmæs-sige karriere, ikke er helt klart. Ole Andersen meldte sig i første omgang ledig og modtog dagpenge, hvorefter han startede egen virksomhed. Men hvad med de medarbejdere, som kun melder sig ledige for en kortere periode, dem, som er sygemeldte, dem, som går på efterløn, dem, som går i deltidsarbejde, og så videre. Det har vi stadig ikke en præ-cis afklaring af.

Højesterets domHøjesteret har fredag den 17. januar 2014 afsagt dom i 15 sager om rækkevidden af funktionærlovens § 2a for medarbej-dere mellem 60 og 65 år. Sagerne er en udløber af Ole Ander-sen-sagen. De 15 sager blev i første omgang afgjort ved Østre og Vestre Landsret i april 2013, hvor det blev slået fast, at af-gørende for, om man har krav på fratrædelsesgodtgørelse, er, om man reelt har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere efter fratrædelsen. Det er værd at bemærke, at landsretten anser en periode med 4½ måneds ledighed og aktiv jobsøgning for at være tilstrækkeligt.

Højesteret når helt på linje med landsretten frem til, at der må foretages en konkret bevismæssig vurdering af, om pågældende medarbejder må antages midlertidigt at have givet afkald på alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. Vurderingen må foretages i hver en-kelt sag, og sikkert er, at der stilles ganske store krav til job-søgningsaktiviteternes tidsmæssige udstrækning og omfang.

LovgivningHøjesteret finder, at der ikke kan udledes generelle retnings-linjer for, hvornår man opfylder betingelserne for at få frat-rædelsesgodtgørelse. Sådanne retningslinjer må lægges fast politisk, hvorfor det er op til lovgivningsmagten at foretage en ændring af funktionærloven.

Højesterets dom betyder derfor, at der, indtil der kom-mer en lovændring, også fremover hersker usikkerhed om, hvornår man som opsagt medarbejder over 60 år har gjort tilstrækkeligt for at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og dermed har krav på fratrædelsesgodtgørelse.

På den baggrund er Finansforbundets fortsatte råd til de medlemmer, som ikke får udbetalt fratrædelsesgodtgørelse fra deres arbejdsgiver, og som har et reelt ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, følgende:

• Sørg for at rejse kravet over for arbejdsgiver • Meld dig ledig i a-kassen• Går du på efterløn, bør du jobsøgningsmæssigt agere, som

om du var ledig• Gem dokumentation for dine jobsøgningsaktiviteter i både

opsigelsesperioden og efterfølgende• Sørg for at holde dit CV med mere opdateret og at benytte

dig af jobsøgningsdatabaser med mere.

Husk, du kan altid kontakte Finansforbundet, Kredsen eller din faglige repræsentant, hvis du vil vide mere om emnet.

47arrangementerFinansFebruar 2014

Vejret gør det svært at komme på arbejde

Indtil nu har vi haft sådan en mild vinter, men nu går den vist ikke mere – sneen og isen truer derude. Jeg bor sådan, at jeg er afhængig af offentlig transport, og jeg har ingen bil, så det besværliggør min vej til arbejdet, når vejrforhol-dene driller! Mit spørgsmål går på, at hvis al udkørsel fra-rådes, eller hvis S-togene enten ikke kører eller er meget forsinkede, så er det vel ude af mine hænder, at jeg enten ikke når frem på arbejdet eller kommer for sent? Med venlig hilsenM. Andersen

Svar: Det er sådan, at vejrsituationen ikke er arbejds-giverens ansvar – arbejdsgiveren bør kunne forvente, at medarbejderne møder på job hver dag, men det betyder ikke, at man skal risikere liv og lemmer for at undgå at blive fyret. Det, man skal gøre, er at give sin arbejdsgiver besked så hurtigt som muligt om, at man ikke kan nå frem på grund af vejret, eller at man for eksempel kommer for sent på grund af vejret. Man kan ikke blive opsagt eller bortvist, fordi man er nødt til at blive hjemme på grund af vej-ret, hvis man har givet besked om det. Dog har man ikke krav på løn for udeblivelse på grund af vejrforholdene. Det, man kan risikere, er, at ens arbejdsgiver trækker en i løn eller kræver, at man bruger af sin ferie eller sin eventuelle afspadse-ring. Der kan dog på nogle virksomheder være indgået aftaler om, at arbejdsgiveren alligevel betaler løn i disse situationer, så du må under-søge, om det kunne være tilfældet på jeres arbejdsplads.

Venlig hilsenChristina Nøhr Lørrits, advokat

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

?Seniorgruppe Region Midtjylland - Århus

Foredrag med Morten D.D. Hansen

Foredrag og underholdning ved naturvej-leder Morten D.D. Hansen, en af landets mest kendte naturformidlere. Efter fore-draget vil der cirka kl. 13 være frokost.Tid: Onsdag den 5. marts kl. 11Sted: Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sa-bro Pris: Gratis, drikkevarer for egen regningFrist: 24 marts, angiv venligst medlemsnr.Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: kubjerre@adr.dk

Seniorgruppe – Region Sjælland

The Beatles Musical: All you need is love

Musicalen er en enestående biografi om tidens mest berømte band. Musicalen udføres af kvartetten “Twist & Shout”. Forestillingen spilles i Falconer Salen på Frederiksberg. Vi spiser inden forestillin-gen på Fortet i Karlslunde, stegt flæsk.Tid: 15. martsSted: Bussen samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, kl. 16.00 Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, kl. 16.15 Stensved/Vordingborg, af-/tilkørsel 41, kl. 16.30 Rønnede, af-/tilkørsel 37, den store parkeringsplads m/toilet, kl. 17.00Pris: 350 kr. for medlemmer, ledsagere 500 kr.Kontonummer: 45153348412329Frist: 21. februarTilmelding til: Grete Fagerberg. E-mail: ghf@post11.tele.dk

Seniorgruppe Region Syddanmark – Ribe

Foredrag v. ruth Brink Christensen

Ruth Brink Christensen holder et spæn-dende og medlevende foredrag om det at være “mor” for udsendte danske soldater.Tid: 20. marts kl. 11.30-16Sted: Restaurant Parken, Søvej 9, 6700 EsbjergPris: 100 kr. for medlemmer og 220 kr. for ledsagere. Drikkevarer er for egen regningKontonummer: 6266790293, reg.nr. 2430 NordeaFrist: 13. martsTilmelding til: Ane Marie Bertramsen,

Korsbrødregade 8, 6760 Ribe. Gerne pr. mail. E-mail: finansribe@hotmail.dkBemærkninger: Husk at tilmelde dig, før du betaler. Næste arrangement 1. juli 2014: Sommerspil i Varde.

Seniorgruppe Region Hovedstaden –Nordsjælland

Museumsbesøg på Christianshavn

Vi mødes til rundvisning og film på Museet for C.F. Tietgen, bank og sparekasser. Efter indtagelse af en god frokost bevæger vi os til Orlogsmuseet, hvor vi bliver indført i Flådens og Søvær-nets historie.Tid: 27. februar kl. 10.30Sted: Heerings Gård, Overgaden neden Vandet 11 (metro eller bus til Christians-havns Torv, elendige p-forhold). Slut cirka kl. 15.30Pris: 150 kr., ledsagere 250 kr., husk navn og medlemsnummer ved tilmelding, som er bindendeKontonummer: Reg. 1551, kontonr. 3719467814Frist: 17. februarTilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23 eller 40 86 55 23. E-mail: ebm@post9.tele.dkBemærkninger: Ved afbud refunderes det beløb, som gruppen kan undgå at betale. Arrangementer i 2014: 10. april: Guidet tur i det gl. Valby og på Carlsberg 17.-19. juni: Tur til Bogense, Middelfart og Fredericia (her er der endnu plads) 28. august: Helsingør 27. november: Julefrokost på Marienlyst, Helsingør

Seniorgruppe Region Nordjylland

Arrangementer i 2014

Tirsdag den 13. maj 2014: Kør selv-tur til Læsø Torsdag den 11. september: Udflugtstur med bus Mandag den 1. december: Julefrokost i Europahallen Yderligere oplysninger om arrangemen-terne og tilmelding i kommende numre af Finans.

••

48 ArrAngementer FinansFebruar 2014

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere:

Stiger på i:

Seniorgruppe region Syddanmark – ribeForedrag v. Ruth Brink Christensen, 20. marts Seniorgruppe region Hovedstaden – NordsjællandMuseumsbesøg på Christianshavn, 27. februar

Seniorgruppe region Midtjylland – ÅrhusForedrag med Morten D.D. Hansen, 5. marts

Seniorgruppe – region SjællandThe Beatles Musical: All you need is love, 15. marts

Jeg tilmelder mig arrangementet:

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Seniorgruppe Region Midtjylland – Ringkøbing

Arrangementer i 2014

April: besøg på Anker Fjord Hospice, Hvide Sande20. august – 22. august: 3-dages bustur til Helgoland og Nordfriesland23. september: MølleCruise med DFDS Seaways fra Esbjerg til Horns Rev25. november: Julefrokost, Anlægspavil-lonen i HolstebroNærmere oplysninger om arrangemen- terne og tilmelding i de kommende numre i Finans.Bestyrelsen består af: Formand Bodil Schjelde, Kibæk, Birthe Mikkelsen, Bording, Olaf Siggaard, Herning.

NYKREDS

NYKREDS afholder generalforsam-ling lørdag den 29. marts 2014 klokken 09.00 på Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding. NYKREDS har per 01.01.2014 i alt 57 ledige og 16 hvilende medlemmer. I hen-hold til vedtægterne kan der af og blandt disse medlemmer vælges 5 delegerede.Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være forman-den Leif Vinther i hænde senest den 21. februar 2014. Dette kan ske på mail til lbv@nykredit.dk.Såfremt der indkommer flere end 5 forslag til delegerede, vil NYKREDS for-anledige afholdt valg.Dagsordenen for generalforsamlingen er ifølge vedtægterne. Forslag, der øn-skes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Kreds Øst

Kreds Øst indkalder dig til ordinær gene-ralforsamling fredag den 4. april 2014 klokken 17.30 på Radisson Blu Scandi-

navia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S. Fra klokken 16.30 vil der blive serveret en lettere buffet.Generalforsamlingen er kredsens øver-ste myndighed, og alle medlemmer er velkomne. Delegerede og stemmeret

Det er kun delegerede, som har stem-meret. Den faglige repræsentant er ansvarlig for valg af delegerede og suppleanter i egen virksomhed. Vi sender en mail om valg og udpegning af delegerede til den faglige repræsentant i løbet af februar.Har I ingen faglig repræsentant eller til-lidsmand, sender vi en mail til dig, hvor vi beskriver din mulighed for at stille op som delegeret (husk at ajourføre din mailadresse via hjemmesiden).Er du ledig og ønsker at blive delegeret, afholder vi valg klokken 17.00 blandt alle fremmødte ledige.Dagsordenen ifølge Kreds Østs vedtæg-ter:1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretning fra bestyrelsen om kred-

sens virksomhed i det forløbne år 4. Forelæggelse af det reviderede regn-

skab til godkendelse og decharge samt fremlæggelse af budget for det kommende år

5. Indkomne forslag: a. Fra bestyrelsenb. Fra medlemmerne 6. Valg af: a. Formand (i lige år)b. Indtil 7 bestyrelsesmedlemmer for 2 årc. Indtil 7 bestyrelsessuppleanter for 1 ård. 2 interne revisorer for 1 åre. 1 revisorsuppleant for 1 år 7. Eventuelt.Kandidater til valg og andre forslag Hvis du har forslag til valg eller andre forslag, som du ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal du indsende det til Kreds Øst senest fredag den 7. marts 2014. Modtager vi dit forslag senere end denne dato, kan det ikke behandles på generalforsamlingen.Senest to uger før generalforsamlin-gen kan du se følgende på vores hjem-meside:• Endelig dagsorden• Indkomne forslag• Det reviderede regnskab• Kandidater til valgene. Efter generalforsamlingen er der mid-

Generalforsamlinger

49FinansFebruar 2014 geNeralforSamliNger

dag, og i løbet af aftenen vil der være underholdning af ”Klassens Tykke Dreng” og uddrag fra ”Den glade enke” fremført af 3 meget dygtige unge men-nesker. Efter middagen er der mulighed for at få luftet danseskoene, når Glam Gang spiller op til dans. I er velkomne til at tage tøj på, der passer til musikken, som er 70’er-stil. Vi forventer at slutte aftenen senest klokken 24.00.Tilmelding

Du tilmelder dig på kredsens hjemme-side www.kredsoest.dk. Bemærk: ALLE medlemmer og delegerede skal selv tilmelde sig. Sidste frist for tilmelding er den 7. marts 2014. Har du spørgsmål, er du mere end vel-kommen til at kontakte Evy Grønvall, telefon 32 66 14 32, eller Jette Petersen, telefon 32 66 14 34.Med venlige hilsnerKredsbestyrelsen

Kreds Nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2014 klokken 14.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C.Dagsordenen vil som minimum inde-holde de punkter, som er angivet i Kred-sens vedtægter § 4.Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalfors-amlingen, skal være formanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen og sendes til: Kreds Nord, c/o Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne inklusive samtlige ind-komne forslag på Kredsens hjemmeside.Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer. Alle medlemmer har taleret, men alene aktive og hvilende medlem-mer har stemmeret.Stiftende generalforsamling ”Kreds Vest”

Godkender den ordinære generalfor-samling bestyrelsens forslag om fusion med Kreds Syd, vil der klokken 16.00 blive afholdt stiftende generalforsamling af ”Kreds Vest”. I forlængelse af denne vil der være festmiddag, underholdning ved Sko/Torp og mulighed for en svin-

gom, når Glam Gang spiller op til dans. Der er tilbud om overnatning i delt dob-beltværelse, som fordeles efter først til mølle-princippet, da der er et begrænset antal værelser til rådighed.Mulighed for tilmelding åbner den 15. januar 2014 og skal ske online via www.kredsnord.dk. Venlig hilsenBestyrelsen i Kreds Nord

Kreds Syd

Kreds Syd indkalder hermed til ordinær generalforsamling lørdag den 29. marts 2014 klokken 14.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, Margrethepladsen 1, 8000 Århus C.Dagsordenen vil som minimum inde-holde de punkter, som er angivet i Kredsens vedtægter § 4.Forslag til personvalg og andre forslag, der ønskes behandlet på generalfors-amlingen, skal være formanden i hænde senest tre uger før generalforsamlingen og sendes til: Kreds Syd, c/o Finans- forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.Senest to uger før generalforsamlingen offentliggøres regnskab og dagsorden for medlemmerne inklusive samtlige ind-

komne forslag på Kredsens hjemmeside.Generalforsamlingen, som er en delege-ret forsamling, er åben for alle medlem-mer, dog er det kun de delegerede eller disses suppleanter, som har stemmeret.Kreds Syd vil foranledige afholdelse af valg af delegerede blandt kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nær-mere herom vil blive meddelt de pågæl-dende direkte.

Stiftende generalforsamling ”Kreds Vest”

Godkender den ordinære generalfor-samling bestyrelsens forslag om fusion med Kreds Nord, vil der klokken 16.00 blive afholdt stiftende generalforsamling af ”Kreds Vest”. I forlængelse af denne vil der være festmiddag, underholdning ved Sko/Torp og mulighed for en svin-gom, når Glam Gang spiller op til dans. Der er tilbud om overnatning i delt dob-beltværelse, som fordeles efter først til mølle-princippet, da der er et begrænset antal værelser til rådighed.Mulighed for tilmelding åbner den 15. januar 2014 og skal ske online via www.kredssyd.dk. Venlig hilsenBestyrelsen i Kreds Syd

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid: 240,00 kr. • Deltid (30 timer ugentligt eller

derunder): 200 kr. • Ledige, heltid: 150 kr. • Ledige, deltid: 150 kr. • Elever: 120 kr. • Hvilende medlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU PÅ ORLOV?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

Det er vigtigt at dit medlemskab er registre-ret korrekt, da det har betydning for dine rettigheder, f.eks. til faglig og juridisk bistand.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB

50 FinansFebruar 2014 Klumme

FinansFinansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2014. NæStE NuMMER 7. marts 2014uDGiVERFinansforbundet,Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. post@finansforbundet.dkwww.finansforbundet.dk REDaKtioNCarsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dkMille Skjold Madsen (DJ)mim@finansforbundet.dk aNNoNcER: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156www.dgmedia.dk LæSERiNDLæGLæserindlæg senest fredag d. 14. feb. 2014 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdningKoNtRoLLEREt opLaG 54.456DESiGN Hans Munk ogKatrine KruckowtRYK Aller FoRSiDEFotoJasper Carlberg

“Kunderne kommer til at være i kontakt med banken på alle mulige

platforme i fremtiden. Men det betyder ikke, at den personlige

kontakt er værdiløs, umoderne og ligegyldig. tværtimod”

Forleden var jeg en tur i Ikea, og da jeg kom hen til kassen, blev jeg gelejdet hen til selvbetjenings- kassen af en venlig ung mand. Sådan er det jo en del steder ef-terhånden – både i supermarke-derne, på benzinstationen eller for den sags skyld når man skal i kontakt med sin bank. Det er jo meget nemmere, når man bare kan gøre det selv, ikke?

Jeg kiggede hen mod kas-sen, hvor andre kunder var i gang med at bakse rundt med reoler og stegepander og hånd-klæder og den scanner, som man bipper varerne ind med. Jeg valgte at takke nej til til-buddet fra den venlige unge mand. Ikke på grund af doven-skab. Men hvis alle går hen til den, så ender du og din kollega jo faktisk med at miste jeres job, som jeg sagde til ham, da jeg gik hen imod den kasse, hvor man – helt gammeldags – kunne få personlig betjening af den slags, hvor man faktisk også kan ønske god weekend og måske endda udveksle et smil og en tak.

Det er håbløst umoderne, jeg ved det godt. Den form for menneskelig kontakt og interaktion er ved at forsvinde stille og roligt i selvbetjening, digitali-sering, procesoptimering og teknologi. Det gør al-ting nemmere og smartere, hedder det sig. Men er det egentlig ”work smarter” i det lange løb?

Vi kender jo så udmærket temaet fra vores egen sektor. Men man behøver altså ikke at være så van-vittigt gammel for at kunne huske, hvordan det var at arbejde uden netbank, apps og for den sags skyld mails og internet. Det er ikke et spørgsmål om, at

alting var bedre i gamle dage. Det er et spørgsmål om, hvor-dan vi skaber værdi for vores kunder og os selv. Og det er et spørgsmål om ikke at skylle bar-net ud med badevandet.

For den teknologiske ud-vikling og digitaliseringen kom-mer vi ikke uden om. Den er kommet for at blive, som man siger. Og den gør jo på rigtig mange måder vores hverdag nemmere. Både på arbejde og i vores private liv. Men det giver mig faktisk værdi at bruge kassen med personlig betjening frem for selvbetjeningskassen. Selvføl-gelig kan man scanne sine varer, men jeg sætter da pris på både mødet med et andet menneske og den service, der skaber værdi for mig og et job på den anden side af kassen. Det er en del af den vare, jeg køber.

Det samme skal vi og vores le-delser også huske på i forhold til vores egne arbejdspladser. Og ja, kunderne kommer til at være i kontakt med banken på alle mu-

lige platforme i fremtiden. Men det betyder ikke, at den personlige kontakt er værdiløs, umoderne og lige-gyldig. Tværtimod. Vi ved, at den personlige relation og kontakt giver værdi for vores kunder. For de kan helt sikkert klare en masse selv. Men de kan ikke klare det hele. I den personlige relation har vores virk-somheder et helt afgørende aktiv – nemlig dig. Du gør en forskel, fordi den personlige kontakt og kom-petence er noget værd. Både os mennesker imellem og på bund- linjen hos vores virksomheder. ¢

“Ih, hvor er det altså smart …”

Læs flere politiske kommentarer på finansforbundet.dk/forbundetmener

af Solveig ØrtebyNæstformand

Vi er den bank dine kunder helst vilskifte til. Måske skulle du også skifte?

Arbejdernes Landsbank er for femte gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige ogambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ december 2013.

Se mere på al-job.dk

For tiden søger vi:

Erhvervsrådgiver tilfi lialen i Glostrup

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

CTcoin Danmark A/S I Holkebjergvej 138 I 5250 Odense SV I 63 12 75 40 I ctcoindanmark@ctcoin.com

BeHOlD kOnTAnTerne – Og kunDernemed en sikker Cash-in Cash-out løsning fra CTcoin

Tyvenes mareridtMed den multifunktionelle Cash-in Cash-out maskine CTS CM18 er pengesedlerne altid deponeret i en CEN3-godkendt boks, hvor de kan overnatte. Maskinen har tidslås og recirkulerer pengene, så beholdningen kan minimeres.

Sikring mod falske sedler under tælling. Maskinen skaber tryghed hos personale og kunder.

Multifunktionel maskineArbejdet bliver lettere. Den multifunktionelle maskine håndterer ind- og udbetalinger, optælling, mange forskellige seddeltyper og validering. Maskinen optæller og bogfører døgnboksen og gør endda selv kassen op om aftenen.

Maskinen er tidsbesparende og kunde- kontakten kan bevares under tællingen.

Stor driftssikkerhedCTS CM18 er fleksibel og driftsikker. Med maskiner fra CTcoin får du en høj grad af service og erfaring, som også er med til at give dine medarbejdere stor driftssikker-hed i det daglige arbejde.

CTcoin er en dansk virksomhed, der siden 70’erne har leveret maskiner til optælling af kontanter i mere end 50 lande.

grATIS DeMO: kontakt os på tlf. 63 12 75 40 eller ctcoindanmark@ctcoin.com

De ByDer OgSå kunDer MeD kOnTAnTer VelkOMMen:

Hos Middelfart sparekasse har vi investeret i Cash-in Cash-out maskiner til alle vores afdelinger primært på grund af sikkerheden.Berit Kristiansen, Administrationschef

Med CTS CM18 i alle vores afdelinger har vi fået langt mindre pengehåndtering. Sedler er straks på plads bl.a. i forbindelse med døgnboks optælling.John Flemming Hansen, IT-chef

Investeringen i CTcoins Cash-in Cash-out maskine til alle vores afdelinger har givet optimal effektivitet i kassefunktionen.Morten Vestergaard, Underdirektør