26. ÅRGANG · NR. 1 · 2016

Den sociale iværksætter: »Hvis naboens barn græder, så kommer

der en fra kommunen«

Frivilligrådet: »Flere skal have mulighed for at deltage«

Frivillig gældsrådgivning på Mændenes Hjem

Tema: Civilsamfundet og

socialt udsatte

Det uundværlige civilsamfund

REDAKTIONGitte Frydensbjerg (ansvar)Mikkel Skov Petersen

FORSIDEFOTO Brian Berg.

LAYOUT & TRYKMediebureauet MonsunEgmont

OPLAG 3.700

ISSN 1903-2803

INFOMagasinet Hjemløs udkommer 3 gange om året.

Abonnement er gratis - kontakt fællessekretariatet.

For adresseændring kontakt venligst det lokale postkontor

FællessekretariatetGl. Køge Landevej 137

2500 Valby

Telefon: 36 16 11 13Email: kontakt@weshelter.dk

Af Gitte Frydensbjerg SekretariatslederLeder

25. ÅRGANG · NR. 3 · 2015

»Vores samfund og demokrati eksisterer kun i kraft af aktive medborgere, som forhol-der sig, deltager og bidrager til samfundets opbygning og udvikling også mellem valge-ne«, skriver WeShelters formand, Hanne Thomsen, i sin klumme i dette nummer af Hjemløs. Hanne er dermed på linje med den sociale iværksætter, Michael Lod berg Olsen, der i et interview i bladet kalder et samfund, hvor vi ikke som medborgere tager medansvar for hinanden for »dyster science fiction«.

Michael Lodberg henviser i interviewet til en kronik af bl.a. den afgående formand for Frivilligt Forum, Johs Bertelsen, hvor kroni-kørerne peger på civilsamfundet og frivillig-hedens betydning for de seneste 200 års udvikling af velfærden i Danmark.

Tilbage i 2014 bragte årets første num-mer af Hjemløs et tema om selveje. Her for-talte Københavns socialborgmester, Jesper Christensen, i et interview:

»Vi skal have det sociale entreprenør-

skab tilbage. Det er en drivkraft i udviklin-gen af vores velfærd, som ikke må stoppe. Historisk har de selvejende været dem, der tidligt spottede behov for sociale tilbud«.

I WeShelter er vi enige, og vores egen organisation er et eksempel på netop dette. Det begyndte med frivillige ildsjæle, og i dag består WeShelter af en vifte af værdibasere-de, selvejende social tilbud i tæt samarbej-de med det offentlige. Vi skal både styrke det nytænkende, sociale entreprenørskab, sikre gode rammer for værdibaserede so-ciale tilbud, og vi skal skabe plads til frivil-ligheden og civilsamfundets medansvar for socialt udsatte.

Desværre ikke altid den vej debatten pe-ger, når vi taler om inddragelse af frivillige. Som formanden for Frivilligrådet, Vibe Kla-rup Voetmann, skriver i et indlæg i bladet, så strander debatten ofte i en bekymring for, om frivillige erstatter lønnet arbejdskraft. Vi skal naturligvis hele tiden være opmærk-somme på, at der ikke sker et skred i den

retning, men hvis vi stirrer os blinde på den-ne bekymring, så overser vi det frivillighe-den kan tilbyde.

Frivillighed er ikke – og skal ikke være – et alternativ til social-, sundheds- eller pædagogisk faglighed, og det skal heller ikke bare ses som flødeskum på toppen af indsatsen. I stedet skal vi se frivillighed som endnu et redskab, der kan være med til at løfte den samlede indsats for udsatte bor-gere. Et redskab der kan bidrage med ny-tænkning, kreativitet og magtfrie rum, hvor bruger og frivillig mødes som medborgere, og ikke som klient og professionel.

Vi skal give plads til det kæmpe poten-tiale som civilsamfund og frivillighed er i arbejdet med at løfte socialt udsatte børn, unge og voksne. Dermed sikrer vi samtidig at indsatserne udvikler sig, den offentlige velfærd bliver skarpere, og vi bevæger os væk fra det ansvarsløse samfund og »den dystre science fiction«.God læselyst!

3Magasinet Hjemløs

Det begyndte i Rumænien med et ønske om at sætte et rumænsk børnehjem i stand. Tilbage i Danmark ringede Michael Lodbe-rg Olsen til malingproducenten Sadolin, og spurgte om de ville hjælpe. På næste tur til Rumænien medbragte Michael en trailer fuld af maling, og børnehjemmet kunne få en overhaling.

Da fandt Michael ud af, hvor nemt det er at få ting, der kan gøre en forskel til at ske. Siden har det været svært for ham at lade være.

– Hvis jeg var barn i dag, ville jeg højst sandsynligt få diagnosen ADHD og være medicineret. Jeg havde det svært i skolen, og havde svært ved at sidde stille. Derfor skal jeg også trække mig tilbage, når et projekt går fra udvikling til drift. Det lærte jeg på den hårde måde i Café Dugnad (det nuværende Den Runde Firkant, red), hvor jeg kom til at stresse de ansatte, fordi jeg hele tiden fik nye idéer. Nu kender jeg min begrænsning, fortæller Michael Lodberg.

Injektion i en bunke affald

Hjemløs mødes med Michael Lodbe-rg Olsen på hans kontor med udsigt over Halmtorvet på Indre Vesterbro. I dag er Halmtorvet byfornyet og omdannet til café-ørken med stort set identisk interiør i de talrige caféer, der omgiver torvet. Netop byfornyelsen spillede en central rolle i Mi-chaels senere virke som social iværksætter. Han peger tværs over torvet:

– Jeg bor derovre. For 16-18 år siden blev vi byfornyet, og fik i den forbindelse et nyt skralderum. Det fandt stofbrugerne hur-tigt ud af, og det var det fedeste fixerum for dem. Engang skulle min kone ned med skrald, og da hun åbnede containeren, sad der en stofbruger og fixede i affaldsbunken. Min kone skreg af forskrækkelse, og stof-brugeren undskyldte mange gange.

– Min kone og stofbrugeren fandt en praktisk løsning, for der er jo ingen som skal sidde og stikke sig i en bunke af affald fuld af bakterier!

Herefter blev idéen til at udråbe affalds-rummet til Danmarks første fixerum født. Udråbelsen var en spøg, der blev udført efter alle kunstens regler med pressemed-delse og skuespillere, der indtog rollen som minister, sygeplejersker og stofbrugere. Dagbladet Politiken blev stiktossede, da de fandt ud af, at de var hoppet på en joke, husker Michael Lodberg.

– Desværre fik kommunen nys om »ind-vielsen«, og sørgede for at affaldsrummet blev fjernet en time inden arrangementet. Det var ca. samtidig med Lars von Triers film Dogville, hvor scenografien er kridtstre-ger på et gulv. Så vi tegnede affaldsrummet op med kridt og gennemførte »indvielsen« alligevel.

Ryddede Maria Kirkeplads

I 2005 begyndte arbejdet med at skabe et værested for stofbrugerne på den såkaldte

åbne stofscene. Et område på Indre Vester-bro, der strækker sig fra Hovedbanegår-den, et stykke ned ad Istedgade og omfat-ter Halmtorvet, Maria Kirkeplads og dele af Kødbyen. I 2008 – efter tre års arbejde og med statslig støtte – åbnede førnævnte Café Dugnad med sundhedsrum, men uden fixerum.

– Vi druknede i succes. Vi formåede at rydde Maria Kirkeplads, og det var første gang, at den åbne stofscene blev flyttet ge-ografisk, uden at det var politiet, der var ryk-ket ind. Caféen havde to toiletter - som oftes blev brugt af 12-14 personer af gangen. Der var altid optaget på begge toiletter. De nye naboer var sure, men de tidligere naboer og politiet var glade.

I 2010 stoppede Michael Lodberg i Café Dugnad, der senere blev en del af Mænde-nes Hjem under navnet Den Runde Firkant. Michaels næste projekt var et privat fixerum i Reventlowsgade, men det blev lukket da-gen før åbningen.

Fixelancen og førstehjælp

I september 2011 var Michael Lodberg med til at åbne det mobile fixerum Fixelancen: to pensionerede ambulancer, hvor stofbruger-ne kunne tage deres stoffer under ordnede forholdmed læger og sygeplejersker, der var klar til at gribe ind, hvis noget gik galt.

– Vi regnede med at blive lukket, men det blev vi ikke. I 20 år var det blevet hævdet, at fixerum var forbudt, men ngo’en Gadeju-

Den sociale serieiværksætter

Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg.

Da Michael Lodberg først havde opdaget, hvor nemt det er at skabe social forandring, så har han ikke kunnet stoppe igen

Michael Lodberg Olsen

4 Magasinet Hjemløs

risten udarbejdede et notat, der gjorde det klart, at det var det ikke. Vi blev ikke lukket. Tværtimod blev der vedtaget ny lovgivning, og Københavns Kommune overtog driften af begge fixelancer. De første tre måneder i samarbejde med os.

I dag står den ene af de to fixelancer på Nationalmuseet.

– Da udstillingen af fixelancen blev åbnet, skete det med en erklæring om, at nu skal Nationalmuseet passe på den de næste 500 år, siger Michael Lodberg, og kan trods sin jyske baggrund ikke helt skjule en vis stolthed over at have været med til at skabe national kulturarv.

– Stofbrugerne er også en del af vores Danmarkshistorie, tilføjer han.

I dag er der tre fixerum – eller stofindta-gelsesrum, som de også kaldes – Køben-havn. Desuden er der fixerum i Odense og Århus, og der er et på vej i Vejle.

– Der er endnu ikke sket dødsfald i et fixe-rum – i hele verden. I Danmark er dødelig-heden blandt stofbrugere størst i lejligheder i provinsen. Derfor var projektet Antidote et oplagt næste skridt til fixerum.

Antidote går i al sin enkelthed ud på at oplære stofbrugere i at give førstehjælp til andre stofbrugere, der har taget en overdo-sis. Til formålet distribuerer Antidote første-hjælpspakker, der indeholder to ampuller med modgiften Naxolone, der neutraliserer opiater som fx heroin og morfin. Naxolone er lægeordineret, men med oplæring fra en læge, er den enkelte stofbruger ifølge loven at betragte som lægens medhjælper.

Bladet Illegal

I 2013 tog Michael Lodberg initiativ til bla-det Illegal, der dels har til formål at oplyse om stofbrug, og dels - som vi kender fra Hus Forbi - skal sælges på gaden, og give en indtægt til sælgerne. Oprindeligt var det idéen at bladet skulle sælges af stofbru-gere, men som de drevne forretningsfolk de også er, så opkøbte de store partier af bladet, og solgte dem videre til hjemløse østeuropæere.

Bladet er netop blevet testet i en engelsk version i London, hvor velfærdssystemet ikke er lige så udviklet som i Danmark.

– Det er en stor og barsk by, hvis du er på gaden, siger Michael Lodberg, og fortæl-ler historien om Josephine, der, bl.a. takket være salg af Illegal, er kommet ud af sit mis-

brug, har fået lejlighed og er begyndt se sit barn igen.

– Der var et jakkesæt, som gav hende 300 pund (ca. 3000 kr., red) for et blad.

Pant i blodet

Michael Lodberg seneste projekt blev fore-slået i det første nummer af Illegal: En lil-lesøster til københavnerskraldespanden, hvor man kan efterlade sin returpant, i ste-det for at smide den ned i skraldespanden.

– Det er jo dybt uværdigt for pantsam-lerne at skulle rode i en skraldespand efter tomme flasker og dåser, siger Michael Lod-berg, der fortæller at ca. 10 pct. af retur-panten i dag ikke kommer retur. Det svarer i runde tal til 170 mio. kr., der går tabt.

Efter bl.a. et pilotprojekt, der bl.a. blev sponsoreret af en trælasthandel på Vester-bro, og som blev opsat ved bænke hvor

københavnerne nød byen med en øl eller vand, fik Michael Lodberg Københavns tek-nik- og miljøborgmester med på idéen.

– Nu er Københavns Kommune i gang med at opsætte 1.000 pantholdere på skral-despande over hele byen, og idéen er på vej til Helsingør, Oslo og Århus, fortæller Michael Lodberg, der nu har fået pant i blo-det, som han udtrykker det.

– Jeg har kontakt til Dansk Returpantsy-stem med henblik på at få oprettet pantstati-oner til pantsamlerne. Det kan jo godt være lidt surt, at stå i kø ved pantautomaten i su-permarkedet efter en der har tre fyldte sorte sække med tomme flasker og dåser. Så kan man også sørge for at der er arbejdshand-sker til dem.

– For mig som borger, giver det en for-andring i forhold til miljøet, men det giver jo også en forandring for pantsamleren.

Magasinet »Illegal!« markerer at Fixelancen er kommet på Nationalmuseet

5Magasinet Hjemløs

»Det er svært at tale med politikere. Alt bli-ver så besværligt. Men hvis du taler med stofbrugere, om hvad de har brug for, så er det til gengæld helt enkelt«.

Filosofien bag Michael Lodberg Olsens sociale engagement er også ret enkel: Der havde ikke været noget velfærdssamfund, hvis ikke det havde været for frivillige og civilsamfundet, der gennem de seneste 200 år har handlet på sociale behov, som Johs. Bertelsen og Flora Ghosh skrev i en kronik i Kristeligt Dagblad i 2014. Dengang skrev de bla.:

Århundreders socialpolitisk historie viser, hvordan frivillige organisationer har bidra-get til at sætte dagsordenen, når det hand-ler om at skabe bedre vilkår for udsatte og marginaliserende mennesker. Kirkens Kors-hær, Mødrehjælpen og Settlementet på Ve-sterbro er glimrende eksempler på dette.

»Den velfærd vi kender er skabt af ci-vilsamfundet. Se bare på Mændenes Hjem, der er fra 1910, siger Michael Lodberg.Det er en udfordring ved nutidens velfærd, at den er for lukket. Det er blevet for stort og professionelt. Hvis naboens barn græ-der, så kommer der en fra kommunen. Vi skal ikke have et samfund uden ansvar for hinanden. Det er jo dyster science fiction. Civilsamfund og socialt udsatte skal se hin-anden. Forebyggelse kræver tæt kontakt mellem mennesker«.

»Da vi lavede Fixelancen, var der 300 fri-villige. I dag hvor det er kommunen der dri-ver den, er der ingen frivillige. De frivillige sundhedsprofessionelle var vant til at møde stofbrugerne i behandlingssystemet, hvor møderne var kaotiske og konfliktfyldte. De havde en helt anden oplevelse som frivillige i Fixelancen og ville ikke ansættes der, da det offentlige tog over. På den måde var vi med til at uddanne sundhedsvæsenet til at være mere rummeligt. Derfor er det også sindssygt trist, at der ikke er frivillige tilknyt-tet Fixelancen i dag«.

»Vi skal se hinanden, og vi skal kende hin-anden, hvis vi vil have et mere rummeligt samfund. Vi skal undgå lukkede systemer, der tager ansvaret fra os«.

»Der kommer ingen nytænkning fra skif-tende regeringer, eller ved at sætte kryds hvert fjerde år. Vi skal selv skabe den foran-dring, vi gerne vil se«.

»Derfor skal en organisation som WeS-helter også passe på at blive syltet for me-get ind systemet«.

»Hvis naboens barn græder, så kommer der en fra kommunen«Som borgere mister vi ansvaret for hinanden, når velfærds systemerne bliver for lukkede og professionelle. Uden frivillighed og et engageret civilsamfund ender vi med dyster science fiction, mener den sociale entreprenør, Michael Lodberg Olsen

Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Ole Palnatoke Andersen.

Fixelancen i Nationalmuseets gård

Gadehjørnet af Istedgade og Lille Istedgade på Vesterbro i København er et af de ste-der, som mange går en stor bue udenom. Men Maria Sinding-Olsen går direkte hen mod indgangen med et stort smil og hilser på gruppen af mennesker, der står foran indgangen til Mændenes Hjem. Det gør hun hver anden tirsdag aften, hvor hun sammen med sin rådgivermakker Hong Ly tilbyder økonomirådgivning for husets brugere. Jeg møder hende ude foran den tunge hoved-dør, og følger efter hende op på 1. sal på Mændenes Hjem, hvor Økonomirådgivnin-gen har kontor.

Maria er uddannet økonom og læser nu til socialrådgiver, fordi hun savnede kontakt med mennesker. Hos WeShelter bruger hun sin faglighed som økonom med et socialt aspekt, og det var det, der fik hende til at starte som økonomirådgiver på Kollegiet Gl. Køge Landevej for to år siden. I august 2015 startede hun op i Økonomirådgivningen på Mændenes Hjem sammen med Hong Ly, der havde erfaring fra Økonomirådgivnin-gen på RG60.

Selvom både Hong og Maria er vant til at komme på herberger som økonomiråd-givere, er det dog nogle andre udfordringer og generelt en anden virkelighed, som de møder på Mændenes Hjem. Brugerne på Mændenes Hjem har nogle meget mere ka-

otiske livssituationer end både beboerne på Kollegiet og på RG60, fordi brugerne på Mændenes Hjem ofte er i et mere omfatten-de stofmisbrug.

– Det er sværere at køre længerevarende rådgivningsforløb herinde end med de unge på RG60. Men bare det at være der for dem, give dem et frirum og lytte – det tror jeg i sig selv betyder meget for brugerne her. Men man skal nok ikke være frivillig økonomiråd-giver i WeShelter for ens faglige stolthed. Der er mange nederlag og det er måske en ud af ti, som vi rent faktisk kan rykke i en positiv retning rent økonomisk set, fortæller Hong, der har været med siden WeShelter startede Økonomirådgivningen op fem år siden.

Selvom alle økonomirådgiverne er kom-petente og fagligt velfunderede inden for økonomi, jura, socialret ol., kan de ikke få massive gældsposter til at forsvinde. Ma-ria fortæller hvorfor det trods de beskedne faglige sejre, er meningsfuldt for hende at tilbyde uvildig økonomirådgivning:

– Vi kan give dem en ro. Det giver en ro, at vi som faglige økonomirådgivere kan sige til dem, at de ikke skal ligge søvnløse pga. en bestemt regning. Det løser selvfølgelig ikke det økonomiske problem, men det giver en ro og et overskud, som er ret sjældent for de her mennesker. Jeg tror det er meget rart

for alle mennesker, at møde sådan nogle som os, som bare lytter til dem og accepte-rer dem, som de er.

– Det overskud og den ro, kan være med til, at brugerne kan få arbejdet med nogle af de andre problematikker i deres liv, fortæller Betina Sand, der er projektleder for Økono-mirådgivningen i WeShelter.

Faglighed og frivillighed

Selvom arbejdet med Hongs ord måske ikke genererer mange faglige succeshistorier, er det afgørende for projektet, at rådgiverne er fagligt dygtige. Udover den faglige bag-grund, som rådgiverne bringer med ind i pro-jektet, får de grundig oplæring og løbende uddannelse fra WeShelters Frivilligindsats. Derfor kan det måske undre, at WeShelters økonomirådgivere er frivillige fremfor lønne-de medarbejdere. Men det er de af en årsag, fortæller projektleder, Betina Sand:

– I WeShelter bruger vi ikke frivillige som ’gratis arbejdskraft’. Vi bruger frivillige, fordi frivilligheden har en unik værdi, og fordi de frivillige kun kan løse opgaverne, netop for-di de er frivillige. Rådgiverne sidder der af egen fri vilje og lyst, og det giver en anden indgang til samarbejdet og dialogen – den gensidige frivillighed styrker tilliden. Derfor har vi også store forventninger til vores fri-villige om, at de er stabile og loyale.

Frivillig økonomi rådgivning på Mændenes Hjem

Af Sara Troense. Foto: Brian Berg.

For mange hjemløse og udsatte er gæld og økonomisk kaos årsag til, at man ikke kan flytte sig fra sin udsatte position. Det kan være svært at få overblikket over de ubetalte regninger, hvis man lider af angst for systemet og føler sig svigtet af offentlige myndigheder. Den angst og svigt imødekommer de frivillige i WeShelters Økonomirådgivning.

6 Magasinet Hjemløs

Hong og Maria mener også, at det er vigtigt, at de ikke er bundede af en bestemt dags-orden og at de som frivillige har frihed til at kunne fokusere på brugerens ønsker og behov alene.

– Vi kan jo godt sige til dem, at de skal lade være med at betale tilbage på et be-stemt lån. Men hvis man sidder med en anden dagsorden som fx som kommunal rådgiver, så tror jeg det er noget sværere. Det er vigtigt for vores rådgivning, at vi har den frihed, siger Maria og Hong supplerer:

– Vi lægger aldrig skjul på overfor bru-gerne, at vi kun har én interesse, og det er brugeren. Det ville selvfølgelig være rart, hvis brugeren kan betale et lån tilbage – men hvis han ikke kan, så skal han ikke. Det giver jo ikke mening, hvis det betyder, at han ikke råd til at spise resten af måneden. Der har vi den frihed til at kunne rådgive efter brugerens behov og evner.

Betina Sand fortæller, at WeShelters fri-villigprojekter fokuserer på at øge livskvali-teten for brugerne:

– Det er vigtigt, at rådgiverne tager ud-gangspunkt i den enkelte brugers situati-on og ikke, hvad der fx er økonomisk mest smart. Vores økonomirådgivning handler om, at man får hjælp til de økonomiske og juridiske problemer, som giver ondt i maven og søvnløse nætter, fortæller Betina Sand.

– Vi ved jo godt, at økonomirådgivningen

ikke er det af WeShelters frivilligprojekter, der giver dem den højeste nydelsesoplevel-se som fx massageordningen, siger Hong med et grin. Men det er jo de helt små ting, som faktisk gør en rigtig stor forskel, som vi kan hjælpe med. Fx når vi tager med i fogedretten eller skifteretten, så er det jo egentlig bare det, at være der, der gør at de kan overskue det og rent faktisk møder op. Det er jo egentlig meget små ting for mig, men det gør bare sådan en stor forskel for dem. Og det er jo fedt, siger Hong som forklaring på, hvorfor han stadig synes, det er sjovt og givende at være frivillig økono-mirådgiver.

Gensidig frivillighed styrker dialog og samarbejde

– Der er altid en god stemning, når vi sidder i Økonomirådgivningen med brugerne. De ved, at vi sidder her for at hjælpe, og vi har ikke tænkt os at hive håret af dem eller tvin-ge dem til noget, siger Maria.

– De er glade, når de sidder her, selvom det er et ømtåleligt emne. Vi er lidt de ’nor-male mennesker’, som de møder. De er så vant til institutionsfolk, så tror jeg bare det er meget rart for dem at tale med os, fordi vi ikke er forpligtet til at tale med dem. Det er ikke fordi, de ikke kan lide de ansatte – jeg tror de klinger meget godt med de ansatte

herinde – men der er bare et andet forhold til de ansatte end til os frivillige. Vi taler med dem som ligemænd, og så bliver ens råd ligesom lyttet til på en anderledes måde. Vi bestemmer ikke over dem eller over, hvad de skal gøre, siger Hong.

Økonomirådgiverne hjælper også med kontakt til kommunen, kreditorer, banker osv., som Hong og Maria synes, de har et godt samarbejden med. Her møder de pri-mært forståelse for brugernes situation.

– Jeg tror også, at vi kan åbne nogle døre for brugerne. Jeg tror nogle gange, når bru-gerne selv møder fx socialrådgiverne, så tager de tit en facade på med en tilgang af at skulle modarbejde fremfor at at sam-arbejde. Brugerne føler måske et form for svigt fra det offentliges side, og så bliver det også den attitude, som de møder det offent-lige med, siger Hong og uddyber:

– Jeg ser socialrådgiverne hos kommu-nen som sparringspartnere eller samar-bejdspartnere. Det, som alle jo er interesse-rede i, er at finde nogle holdbare løsninger for brugeren. Men det er klart, det er ikke sådan, at kommunen eller kreditorer bare lige går ind og skærer gælden væk, bare fordi vi ringer og sweet-talker dem lidt, gri-ner han.

Både Hong og Maria har svært ved at pege på én ting, der motiverer dem i det frivillige arbejde. De kredser begge om, at det handler om, at give hvad man kan og om at mærke, at det gør en forskel, som Maria siger:

– Jeg har tiden og overskuddet til at hjæl-pe, og så synes jeg, jeg har et samfunds-ansvar for at bidrage med, hvad jeg kan. Ikke fordi jeg synes, at alle skal være frivilli-ge, men for mig, der har overskud og tid og kompetencer, giver det rigtig god mening. Men det er selvfølgelig helt op til hver en-kelt, at vurdere om man har det overskud, det kræver at være frivillig. Der er jo mange måder, at bidrage til samfundet på, jeg vil slet ikke pege fingre af folk, der ikke laver frivilligt arbejde. Men det er her, jeg synes det giver mening for mig.

WeShelter har Økonomirådgivning på RG60, Kollegiet Gl. Køge Landevej og Mændenes Hjem. Vi leder altid efter nye dygtige frivillige rådgivere. Er du interes-seret, så kontakt Betina Sand på bs@weshelter.dk eller tlf. 29 16 80 72.

7Magasinet Hjemløs

De frivillige gældsrådgivere Hong og Maria

8 Magasinet Hjemløs

Debatten om brugen af frivillige i offentlige institutioner har været i gang længe, men er stadig aktuel. FOA’s forbundsmand Den-nis Kristensen udtrykker fx stor bekymring for, om frivillige erstatter lønnet persona-le - senest i debatindlægget ”Frivillige må ikke erstatte lønnet arbejdskraft” i Altinget Civilsamfund. Her skriver han, at ”frivillige ikke kun er det ’flødeskum’, de ofte omtales som”, men en stadig vigtigere del af vel-færden. En ny frivilligrapport udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde underbyg-ger dette, hvor 72 % af kommunerne svarer, at de inddragede frivillige i egne kommuna-le aktiviteter i 2014 mod 41 % i 2012. Der er derfor al mulig grund til at stille skarpt på udviklingen og diskutere, hvor vi er på vej hen, og om det er et problem.

Det er en realitet, at vi er i gang med en udvikling mod at borgere inddrages mere i aktiviteter i relation til offentlige institutioner. Men der er stor forskel på, hvad det er, vi ser.

I Frivilligrådet ser vi også at frivillige er blevet noget meget mere end det fløde-skum i velfærden, som Dennis Kristensen henviser til. Men i stedet for at længes efter flødeskum, bør vi glæde os over at så man-ge har lyst til at deltage – også i offentligt regi. Dernæst skal vi udfordre, diskutere og tænke visionært omkring, hvad vi kan ska-

be at nyt sammen på tværs af offentlige og frivillige aktører.

Behov for et nyt syn på frivillighed som deltagelse

Frivilligrådet mener, der er brug for et for-nyet syn på frivillighed. Frivillighed handler ikke kun om at opgaver bliver løst eller at mennesker hjælpes ud af en svær livssitu-ation. Frivillighed handler for os om at ud-brede muligheden for at deltage – også for dem, der ofte betegnes som socialt udsatte. En del af den udvikling indebærer at kreati-vitet, relationer, medborgerskab og skaber-kraft får nye rum at udfolde sig i i samfundet - i og uden for foreningslivet.

Man kan deltage på mange måder og ud over det langsigtede, frivillige, dedikerede engagement, ligger der et stort potentiale i at finde nye måder at understøtte andre del-tagelsesformer, hvor flere kan være med. Et interessant eksempel er byfornyelsesinitia-tivet Vinterbyen i København, hvor menne-sker i et mangfoldigt område inviteres til at indtage byrummet i vinterperioden ved bl.a. fællesspisninger, fester, koncerter og ved at interagere med skulpturer, der indbyder til leg og møder. Aktiviteterne indbyder til at deltage på forskellige måder og varer må-

ske ikke længere end én eftermiddag, men kan medvirke til at skabe små ”forstyrrelser” i det sociale liv i området i form af møder og nysgerrighed på tværs af kulturer.

Der ligger et stort potentiale i at lade sig inspirere af mere flygtige og spontane initia-tiver og undersøge, hvordan de kan knyttes tættere til indsatser for udsatte mennesker.

Det er forståeligt, når nogen peger på risi-koen for, at mennesker kan opleve svigt i re-lationer, der ikke holder og selvfølgelig skal man diskutere, hvorvidt det indebærer nog-le særlige vanskeligheder, når vi taler om de mest udsatte i samfundet. Men vi skal også være varsomme med at pakke frivillighed ind i en retorik, der farves alt for meget af en klient-behandler-relation. Kan vi fx være sikre på at ”ro, renlighed og regelmæssig-hed” altid er det bedste tilbud til mennesker i svære livssituationer? Eller kan det i nogle tilfælde være ved at deltage i en aktivitet, der ikke har noget med udsathed at gøre, at mennesker opnår fornyet styrke til at klare livets udfordringer?

Her ligger der et stort potentiale for at ud-vikle arbejdet med frivillighed på socialom-rådet, som vi håber vil blive sat endnu mere i spil de kommende år.

Af Vibe Klarup Voetmannformand for FrivilligrådetKlumme

Flere skal have mulighed for at deltage Der er behov for et nyt syn på arbejdet med frivillighed, som handler om at udbrede muligheden for at deltage – også for udsatte borgere

9Magasinet Hjemløs

Af Hanne Thomsenformand for WeShelterKlumme

Når du sidder med dette nummer af Hjem-løs, er du sikkert en af dem, der blander sig. En af dem, der interesserer sig for, hvor-dan mennesker i andre livssituationer har det. En af dem, der gerne vil være med til at sikre, at vi som samfund skal gøre det lidt bedre.

Vores samfund og demokrati eksisterer kun i kraft af aktive medborgere, som forhol-der sig, deltager og bidrager til samfundets opbygning og udvikling også mellem val-gene. Alligevel er det sjældent, vi beslutter os for at være aktive medborgere sådan helt generelt. Fx er antallet af medlemmer i de politiske partier faldet voldsomt - fra små 600.000 i 1960 til under 150.000 i 2014. Med jævne mellemrum beslutter man fra of-ficiel side, at man vil styrke civilsamfundet – se fx fakta-boks med uddrag fra den Natio-nale civilsamfundsstrategi, som regeringen udsendte i oktober 2010. Netop nu oplever vi den nuværende regering række ud efter civilsamfundet i forhold til den store opgave med at modtage og integrere flygtninge og asylansøgere i vores lokalområder.

Alligevel er det sjældent officielle strategi-er, der sætter civilsamfundet i gang. De fær-reste af os har sagt ”I dag vil jeg ud og tage del i samfundet som aktiv medborger”. Men vi interesserer os for den lokale folkeskole – for børnenes skolevej, og for muligheden for at dyrke idræt. Vi engagerer os i patient- og pårørendeforeninger. Vi har forskellige ønsker til det sted, hvor vi bor. Mennesker der flytter på landet ønsker ikke at der kom-mer store forurenende virksomheder, stærk

trafik eller institutioner, der skaber utryghed. Mennesker, der bor i byen, har valgt liv og mangfoldighed, men protesterer måske over nat- eller udebevillinger, eller problemer med stofhandel og stofindtagelse i gadebilledet.

En væsentlig del af civilsamfundet er vil-jen til at gøre noget aktivt. At gå ind og stille sig til rådighed – som frivillig netværksven, løbeven, deltager i madklub eller lignende, eller som vi oplever det i WeShelter, at man stiller sin professionelle ekspertise til rådig-hed frivilligt som fx gældsrådgiver, massør – og sundhedstilbuddene med tandlæger og læger på Mændenes Hjem.

I min opfattelse af medborgerskab går den konkrete frivillige handling ofte hånd i hånd med en indignation eller holdning, som ikke behøver være partipolitisk. Det er så let at samle mennesker om at være imod. Derfor er det så vigtigt, at civilsamfundet er i stand til at løfte den frivillige indsats til også at være et ønske om forandring. Et bære-dygtigt civilsamfund bør være i stand til at samle mennesker om at være for løsninger.

Også når det gælder civilsamfundets ud-vikling, er det spændende at se på Vester-bro. Lige fra bydelen opstod og lynhurtigt blev opbygget med tæt spekulationsbyggeri har den været præget af civilsamfundets indsats. De fleste af kirkerne på Vesterbro er opført som Kirkefondskirker, hvor akti-ve mennesker ud over det ganske land har samlet ind. De frivillige organisationer kom hurtigt til – både dem, der havde deres ud-spring i arbejderbevægelsen og de kirkelige organisationer. Missionen blandt Hjemløse

etablerer sig her med det første Mændenes hjem i Eskilsgade i 1910 og Kristeligt Gjæ-stehjem, som i dag hedder Missionshotellet Nebo, åbnede i 1930. Med byfornyelsen i 1990’er skulle Vesterbro ændres til en at-traktiv bydel med eget skattegrundlag – en transformation der lykkedes, og som har re-

Vi indgår alle som en del af civilsamfundet. Civilsamfund bruges

som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfæren, markedet og det offentlige i et demokratisk samfund. Græn-serne mellem de forskellige sfærer er dog ofte ikke helt klare, og mange aktiviteter i samfundet går på tværs heraf. (...) Civilsamfundet er f.eks. også friskoler, fodboldklubber og ikke mindst de mange akti-ve medborgere i boligområder og frivillige i organisationer.

Indledning til National civil-samfundsstrategi - regeringen oktober 2010

Civilsamfundet - i kamp for mennesker og menneskelighed

10 Magasinet Hjemløs

sulteret i en stor udflytning til billigere bydele og en indflytning af bedre skatteborgere. En transformation som skabte nye udfordringer i mødet mellem de nye børnefamilier, de store hoteller, trendy cafeer og stofmiljøet på Vesterbro.

Her rejste sig nye bevægelser – man ønskede en tryg by. Gårde og byrum blev aflukkede, så de kun var målrettet egne be-boere og mange gik til kamp mod narkoen. Ekstrabladet kørte kampagne mod stof-handlen, og der var mange initiativer i for-hold til at politikere skulle forholde sig aktivt. Undervejs var tilbud som Mariatjenesten og Mændenes Hjem også i skudlinjen. Var det tilbuddene, der trak narkomanerne og dermed stofscene til – eller var tilbuddene netop en del af løsningen? Når man ser til-bage, har civilsamfundets mange – og ikke altid enige, sideløbende aktiviteter haft en stor betydning for den accepterede status, der hersker i dag, hvor der er offentligt støt-tede stofindtagelsesrum og sundhedstilbud til mennesker med stofbrug.

Her har Dugnad (det nuværende Den Runde Firkant), Mændenes Hjem, Reden, Gadejuristen og mange andre kombineret åbne frivillige tilbud med vedholdende po-litisk indsats for mere værdige tilbud til ud-satte mennesker. En sådan accept kan kun vedligeholdes gennem et aktivt civilsam-fund, hvor beboergrupper, erhverv, frivillige, institutioner og tilbud vil hinanden, og er i fortsat dialog om udfordringer og mulighe-der.

Et eksempel på dette er fx når Mænde-nes Hjem indkalder til nærmiljømøde med ordene:

Er du nabo til Mændenes Hjem eller er-hvervsdrivende i området? Så er du meget velkommen til nærmiljømøderne. Alle er velkomne til at møde op og snakke om stort og småt, sorger og glæder ved at bo tæt op ad en døgnåbent tilbud til stofbrugere og hjemløse.

Vesterbro er måske noget særligt, men i hver by og boligområde har vi mennesker og institutioner, der fortjener et stærkt nabo-skab med aktive medborgere. Tak til alle der agerer som medmenneske og medborger i kamp for mennesker og menneskelighed.

Fortsat fra side 9

Flemming Lorenz Jørgensen

»Der står vist en hjemløs og sælger Hus Forbi ved stationen, men ellers er hjemløs-hed ikke så synligt her i Vallensbæk«.

Hjemløs møder Flemming Lorenz Jør-gensen på hans kontor i et industrikontor i københavnerforstaden Vallensbæk. Flem-mings virksomhed hedder Optimal Body Care, og en gang om året leverer han ud-styr til WeShelters frivillige massageord-ning. Det drejer sig bl.a. engangsbetræk, massageolie og håndsprit.

Flemmings sponsorat begyndte med en mail fra en af WeShelters projektledere, hvor hun forklarede, hvad den frivillige mas-sage gør, for dem der ligger på briksen.

»Hun solgte projektet godt, og det lød spændende, så det ville jeg gerne høre mere om. Der er en del der kontakter mig, men det er ofte store organisationer. Det her var ikke så omfattende, og det drejer sig om en vareydelse, så det er en god og nem måde for mig at hjælpe. Projektlederen og jeg har estimeret, hvad der skal bruges på et år, og så leverer jeg det«, fortæller Flemming Lorenz Jørgensen, der før hen-vendelsen ikke vidste at WeShelter fandtes.

Optimal Body Care er en webshop, der

forhandler materialer til massører og fysio-terapeuter, som Flemming åbnede sidste år. Webshoppen er en knopskydning på en virksomhed han har drevet siden 2008, hvor han formidler behandlere indenfor massage, fysioterapi og zoneterapi til fir-maordninger rundt omkring i Danmark. Fir-maordningerne består i at medarbejdere på virksomheder får tilbudt gratis eller billig be-handling. Flemming skal derfor selv bruge diverse massageudstyr, og med webshop-pen kan han både forsyne sig selv og andre.

Med årene har Flemming derfor opbygget et stort netværk af behandlere på klinikker landet over. Da han indgik aftale om et pro-duktsponsorat med WeShelter, kontaktede han desuden sit netværk af behandlere, for at gøre reklame for det frivillige arbejde i WeShelter. Det viste sig i den forbindelsel at en af hans behandlere faktisk i sin tid havde været med til at starte projektet op.

»Brugerne får rigtigt meget ud af massa-gen. Det er jo en luksus, som de ikke selv har mulighed for at prioritere. Massagen giver velvære, og kan hjælpe med fysiske skavanker. Alene det at få fysisk berøring, er noget de ikke oplever så tit. Samtidig kan

det også motivere dem til bedre egenhygi-ejne. De stormer ned for at få bad, de dage der er massage«, fortæller Flemming.

WeShelter samarbejder med en række virksomheder, der bidrager til vores arbej-de blandt hjemløse og socialt udsatte. Det kan både dreje sig om produktsponsora-ter, kompetence- og arbejdskraftsponsora-ter og økonomisk støtte. Hvis din virksom-hed er interesseret i at støtte WeShelters arbejde, så kontakt sekretariatsleder Gitte Frydensbjerg på email: gif@weshelter.dk eller på telefon 31 25 12 65.

Af Mikkel Skov Petersen. Foto: Brian Berg.

Sponsorat af massage olie til hjemløseFlemming Lorenz Jørgensen driver webshoppen Optimal Body Care, der forhandler udstyr til bl.a. massage, fysio- og zoneterapi - og så sponsorerer han WeShelters massageordning

11Magasinet Hjemløs

Optimal Body Care sponsorerer bl.a.

engangsbetræk, massageolie og håndsprit

12 Magasinet Hjemløs

Kort nyt fra WeShelter

D. 27. januar kl. 17 lød startskuddet for en række af åbne møder om frivillighed på sociale institutioner. Mødet blev af-viklet på Nørrebro og de nysgerrige fremmødte fik efter en kort præsenta-tion mulighed for at stille spørgsmål til netværksvennen Michael, massøren Malene, ’madklubberen’ Tanja og øko-nomi- og gældsrådgiveren Hong. Fra Pelle Sjøgren, som er pædagog på RG60, fik vi et spændende oplæg om, hvordan han bruger frivilligheden som et redskab i sit socialfaglige arbejde blandt hjemløse unge. Tak til alle jer,

der kom forbi og bidrog til et spæn-dende møde om, hvordan vi som ci-vilsamfund og medborgere kan være med til at gøre en forskel for hjemløse og socialt udsatte mennesker! Og tak til Støberiet for gratis kaffe og lån af lokaler! Nåede du ikke mødet i januar, så bli-ver succesen gentaget allerede den 12. maj 2016. Sæt kryds i kalenderen og følg med på facebook.com/Wes-helter, hvor vi offentliggør mødestedet i løbet af april måned.

Nyt tiltag: Åbne møder om frivilligt, socialt arbejde

Ny bil til Mændenes HjemMændenes Hjem har fået en ny bil til at køre brugere og be-boere på hospitalet, til møder, hjælpe med flytning i egen lejlig-hed, besøge brugere i fængsel og meget, meget andet. Bilen er doneret af Ole Kirks fond.

Musik på Mændenes HjemDe kommende måneder vil der blive afholdt en række in-timkoncerter for brugerne af Mændenes Hjem. Samtidig vil 10 procent af overskuddet fra rockfestivallen Nordic Noise bli-ve doneret til Mændenes Hjem. Det er det vesterbrobaserede pladeselskab Target, der står for koncerterne og festival.

13Magasinet Hjemløs

Sidste år startede Mændenes Hjem Projekt Blisko for at imø-dekomme den voksende grup-pe af udenlandske stofbrugere og hjemløse i stofmiljøet. Der er netop bevilliget midler til, at Blisko kan fortsætte arbejdet de næste fire år. ’Blisko’ betyder ’tæt på’ på polsk, og det er net-op, hvad projektet vil arbejde på at være - tæt på de mennesker, som ellers nemt falder igennem samfundets sprækker.

Projekt Blisko fortsætter

Årstræf 2016:

Fokus på skades - reduk tion og ensomhedDen 17. marts mødtes medar-bejdere på tværs af tilbuddene i WeShelter til det årlige årstræf. I år foregik årstræffet i den smuk-ke, historiske bygning Admiral Gjeddes Gaard i det indre Kø-benhavn. Årets faglige temaer var skadesreduktion og ensomhed.

Fra marts forvandles Café Klares fællesrum til yogasal en gang i ugen. Som en prøveballon starter WeShel-ters Frivilligindsats lørdagsyoga op på Café Klare – natcafé for kvinder.

To dygtige yogainstruktører vil un-dervise kvinderne på natcaféen hver lørdag efter sædvanlig lukketid. Yoga-formen vil være blid hathayoga med fokus på stræk, åndedræt og krops-bevidsthed.

I kombination med det frivilligt ba-serede massagetilbud om tirsdagen, håber vi at kunne reducere skaderne, der følger af et liv præget af psykiske

lidelser, misbrug, vold og hjemløshed.Vi afventer i løbet af marts svar fra

Helsefonden om finansiering af pro-jektets udvikling, evaluering og vide-reformidling. Hvis vores forundersø-gelse taler sandt, kan massage og yoga virke som et skadereducerende og konfliktnedtrappende redskab i det socialfaglige arbejde blandt nogle af de allermest udsatte kvinder. Dette håber vi at få mulighed for at undersø-ge og udbrede til andre socialfaglige institutioner, hvor konfliktniveauet kan være højt.

Yoga for hjemløse, kvindelige psykiatribrugere på Vesterbro

Foto: Augusto Mia Battaglia

Kort & Adresser

1. Projekt Glumsø Glumsøvej 1, 2700 Brønshøj

2. Gartneri Offside Vadsbystræde 6, 2640 Hedehusene

3. RG60 Rådmandsgade 60, 2200 København N

4. Projekt Offside Prinsesse Charlottes Gade 28, 2200 København N

5. Café Klare, Natcafé for kvinder Lyrskovgade 2,2, 1758 København V

6. Mændenes Hjem Lille Istedgade 2, 1706 København V

7. Den Runde Firkant Halmtorvet 9 C + D, 1700 København V

8. Blisko Istedgade 23, 1618 København V

9. N.A.B.O-Center, Amager Portugalsgade 10, 2300 København S

10. Pegasus Enghavevej 110, st., 2450 København SV

11. Værestedet i Sydvest Enghavevej 171, st., 2450 København SV

12. Amadeus Borgbjergsvej 54, 2450 Købehavn SV

13. Fællessekretariatet Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

14. Kollegiet Gl. Køge Landevej Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Foto: Erwin Verbruggen

Støt vores arbejde på 5 måderDet er bl.a. støtte fra enkeltpersoner, der gør vores arbejde blandt hjemløse og udsatte

borgere muligt. Du kan støtte os økonomisk ved at benytte et af nedenstående forslag.

Brug MobilePay/SwippDu kan sende et støttebeløb til nummer 24 90 57 73

Send SMSDu kan sende en SMS med teksten HJEMLØS til 1245 og støtte vores arbejde med 50 kr. om måneden (+ alm. mobiltakst)

Overfør via netbankDu kan overføre støtte via netbank til reg.nr. 9570 kontonr. 9001859

Betal med DankortDu kan indbetale et støttebeløb med Dankort på vores hjemmeside: weshelter.dk /stoet-os/

Brug giroDu kan indbetale støtte til gironummer 9001859. Skriv til kontakt@weshelter.dk, hvis du ønsker at få tilsendt et girokort.

Magasinpost SMP42676

Al henvendelse: WeShelter, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby