HJEMLØS December

3/2007MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE

– og godt arbejdsliv …

2

HJEMLØS

MISSIONENBLANDTHJEMLØSEGratis kontaktbladUdkommer 3-4 gange årligt

Oplag: 3.200

ISSN 0906-3471

Sekretariat og ekspedition:Gl. Køge Landevej 1372500 ValbyTlf. 3616 1113Giro 900-1859

Redaktion:Robert Olsen (ansv.)Karen Pedersen (DJ)

Forsidefoto:Michael Mottlau/Polfoto

Navngivne indlæg er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens holdning.

Sats & tryk:Fihl Jensen Grafisk ProduktionFinsensvej 862000 FrederiksbergTlf. 3887 5155

Ønsker De at modtage bladet i fast abonnement, så benyt kuponen på næstsidste side.

Adresseændring elleropsigelse af bladet:Adresseændring eller opsigelsemeddeles direkte til det lokalepostkontor – eller brug blanket-ten side 19.

December 2007 - 17. årgang

Behov for nyt syn på arbejde

For mange år tilbage hittede Niels Hausgaard med en sang,hvor omkvædet lød: ”Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde”. Det var i en tid, hvor arbejdsløsheden var til at tageog føle på, men hvor der samtidig var rummelighed og accept af, at nogle kunne gå på bistand og understøttelse,uden at samfundsøkonomien led skade. Den tid er forbi. Slagsangen lyder i dag: ”Det skal kunne be-tale sig at arbejde”. Arbejdsløsheden er, afhængigt af regne-model nede på 3,1 pct. – og nærmest væk. Dansk Erhvervvurderer, at der i december er 70.000 ubesatte stillinger, ogman overvejer seriøst at importere udenlandsk arbejdskraftog lokke ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet ved atlade en del af deres indtægt være skattefri. I den anden endeaf motivationsskalaen har man indført begreber som ”straks-aktivering”, ”kontanthjælpsloft” og ”300-timers-regel” udfra devisen: ”Det skal ikke kunne betale sig ikke at arbejde”. Som linjerne er trukket op, bliver det meget hurtigt til etspørgsmål om enten eller. Enten er man inde, eller også erman ude. Som det fremgår af dette nummer af Hjemløs, erdet at være i matchgruppe 5 og langvarig kontanthjælpsmod-tager ikke en selvvalgt livsstil, men et udtryk for, at mangehar så massive problemer ud over arbejdsløsheden, at detikke giver den store mening for den enkelte at blive pressetind i et arbejdsmarkedsrettet forløb, som er dømt til at mis-lykkes. Det betyder ikke, at disse mennesker skal berøves mulig-heden for et tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Tværtimod.Men hvis de ikke har kvalifikationer til et fleksjob eller skå-nejob med løntilskud, så må man finde en måde at belønnedem for de kvalifikationer, de har, i det antal timer, de er istand til at arbejde, uden at de bliver beskåret i en i forvejenanstrengt kontanthjælp. Hvis en ekstra indsats skal belønnesfor de velstillede i job, så bør guleroden også være til stedefor de udsatte grupper.

Robert Olsenforstander, Mændenes Hjem

Af Thomas Hye-Knudsen

Socialrådgiver Bettina Post har i 20 år fulgtudviklingen på det sociale område. I dag erhun næstformand i Dansk Socialrådgiverfor-ening. Hun er enig med beskæftigelsesmini-steren i, at man skal gøre, hvad der er muligtfor at give mennesker en tilknytning til ar-bejdsmarkedet. Men hun mener, at ministe-riet mangler realitetssans. - Noget af det, der i alle årene har frustreretmig, er den åbenlyse uvidenhed om, hvadbeskæftigelsesindsatsen over for langvarigekontanthjælpsmod-tagere handler om,og hvad der rent fak-tisk kan lade siggøre, når vi kommerud over det åbenlystlogiske i, at de, somer arbejdsmarkeds-parate, skal anviseset job, siger BettinaPost.Hun mener, at der ikke er tilstrækkeligt fo-kus på, at ledige rent faktisk er forskellige,og at der derfor er brug for meget forskelligeindsatser.- Det svarer til at sammenligne æbler og pæ-rer at tro, at en arbejdsmarkedsparat ledig pådagpenge er det samme som en ledig, somhar været på kontanthjælp i mange år, og atde to dermed kan hjælpes i arbejde eftersamme opskrift. Det er ødelæggende bådefor debatten og for de ledige, som har brugfor en særlig omsorg, at nuancerne ikke ertydelige. For ikke nok med, at man er ramt af

sygdom eller har forskellige former for so-ciale problemer – hvilket er voldsomt bela-stende i sig selv – så skal man også gå rundtmed dårlig samvittighed og dukke sig, ”fordiman garanteret selv er skyld i sine forbandel-ser”, siger hun.

Urimelige antagelserBeskæftigelsesminister Claus Hjort Frede-riksen (V) og regeringen har som omdrej-ningspunkt for beskæftigelsesindsatsen haftet mantra, der er i kort form lyder: ”Det skalkunne betale sig at arbejde”. Det har igen-

nem årene medførten lang række ind-greb, blandt andet etloft over, hvor me-get man kan mod-tage i kontanthjælp(kontanthjælpslof-tet) og 300-timers-reglen (der siger, atet ægtepar på kon-tanthjælp kan få fra-

taget den ene kontanthjælp, hvis ikke de til-sammen har haft 300 timers arbejde indenfor de seneste to år, red.). Yderligere er derindført en lang liste af rådighedskrav, somledige skal leve op til, hvis de ikke vil risi-kere, at hjælpen bliver stoppet. For folk pådagpenge er det A-kasserne, der skal hånd-hæve og sanktionere, mens det er kommu-nen, der skal være vagthund over for folk påkontanthjælp.Bettina Post mener, at sanktioner og kontrolefterlader et broget billede af samfundets synpå de ledige.

3

Forskellige tilbud til Birgit og HansDer er forskel på Birgit, som er ’arbejdsmarkedsparat’ og på dagpenge, og Hans,som har været på kontanthjælp i mange år på grund af sociale problemer. Derforskal indsatsen for at få de to tilbage i job selvfølgelig også være forskellig, mener Socialrådgiverforeningen. De efterlyser flere nuancer og større rummelighed i indsat-sen – og flere socialøkonomiske virksomheder.

“Der er åbenlys uvidenhed om, hvadbeskæftigelsesindsatsen over forlangvarige kontanthjælpsmodtagerehandler om, og hvad der rent faktiskkan lade sig gøre.“

Bettina Post, Dansk Socialrådgiverforening

- Vi hører gang på gang, at nogle vælger le-digheden, fordi det ikke kan betale sig at ar-bejde. Både denne antagelse og antagelsenom, at ledige er dovne eller snyder, fx arbej-der på fuld tryk med sort arbejde og hæverkontanthjælp eller understøttelse oveni, harværet væsentlige antagelser i forhold til attilrettelægge lovgivningen navnlig på kon-tanthjælpsområdet. Og jeg skal medgive, atjeg har mødt ledige, som passer til antagel-sen. Men hvis jeg har mødt – lad os sige1000, så er det måske de 20, der ikke gidereller laver sort arbejde. - Økonomiske incitamenter er blevet ophøjettil at være drivkraften, når mennesker skalføle motivation. Den præmis køber jeg ikke.Ikke mindst fordi der er så mange flere gevinster ved at have et job end den kontanteafregning. Kulegravningen af kontanthjælps-

området fra 2006 viste jo også, at de økono-miske incitamenter ingen effekt har på de ledige, som er længst fra arbejdsmarkedet,understreger Bettina Post.

En fast hånd i ryggenRegeringen har indført meget håndfaste kravog målsætninger over for de ledige, jobcen-trene og A-kasserne. Kommuner, der får enlangvarig kontanthjælpsmodtager i gangmed uddannelse eller job, bliver oven i købetbelønnet med en kontant præmie fra ministe-riet. Men ifølge Bettina Post er der brug foren langt større socialfaglig indsats, frem fordet massive pres på at få folk i gang, uden athverken de selv eller arbejdsmarkedet reelter parate til det.- Nu må og skal man vende blikket mod

netop det socialfagligt uddannede persona-

4

Bettina Post Socialrådgiverforeningen efterlyser flere socialøkonomiske virksomheder, som fx hjemløse-avisen Hus Forbi. (Foto: Morten Juhl/Scanpix)

les mulighed for at nuancere indsatsen. Så dekan docere rigtigt og give de dovne og dem,der snyder, et velplaceret los bagi, og så de’dumme’, de angste og de kaotiske får enfast hånd i ryggen i stedet for, at vi pr. udif-ferentieret ordre trækker tæppet væk underdem. Det handler om at kunne benytte mu-ligheden for at lave de individuelt tilrette-lagte forløb og den helhedsorienterede ind-sats, som både er beskrevet i loven ombeskæftigelsesindsats og i sygedagpenge-reglerne – uden samtidig at blive overruledaf krav om nedsættelser i hjælpen og ben-hårde sanktioner, siger Bettina Post.

Behov for socialøkonomiske virksomhederHun håber, at der for de udsatte grupper bli-ver etableret flere virksomheder, som tagerudgangspunkt i deres ressourcer og kompe-tencer. Her nævner hun blandt andet hjem-løseavisen Hus Forbi og Proremus A/S,begge virksomheder, der agerer på markeds-vilkår, og som skal give overskud. Proremusansætter psykisk syge, der er uddannede oghar faglige kompetencer.

- Kun fantasien sætter vel i princippet græn-ser for, hvilke typer af socialøkonomiskevirksomheder der kunne etableres? Vel atmærke under Beskæftigelsesministeriet, såder er en klar sammenhæng til arbejdsmar-kedet. Så det også kan være en del af de so-cialøkonomiske virksomheders mål, at hvisnogle af de ansatte skulle få det så godt afden mere beskyttende ramme, at de bliverparat til et helt almindeligt job, ja så er derhjælp at hente til at få sig sådan et. At placerevirksomhederne under Socialministeriet vilefter min mening være fejlagtig, da det såkommer til at ’lugte’ for meget af beskyttetværksted og for lidt af ’rigtig arbejdsplads’,siger Bettina Post.

5

KollektdagMissionen blandt Hjemløse har kollektdag

1. søndag efter helligtrekongerden 13. januar 2008

Vi håber mange menigheder vil betænke vores sociale, diakonale arbejde blandt samfundets hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stilledemennesker.

(Foto: Scanpix)

Af Thomas Hye-Knudsen

En baby på godt et år i flyverdragt tagersvømmetag på gulvet. Der dufter af kaffe ognyvasket bomuld. Babyens mor er i gangmed at scanne hylderne for børnetøj til denførste vinter. 3 stk. for 30 kroner. Strikhuertil en femmer – og strømper til en daler. Derskeles ikke til, om det er mærketøj eller Mi-rakelpriser. - Jeg ved godt, at der er åbnet genbrugsbu-

tikker, der udelukkende har specialiseret sigi designertøj til børn og babyer. Men det er

ikke vigtigt for et barn, hvad der står i nak-ken, siger moderen. Hun kommer tit i ”Hvaså”. Det er navnet på en af Sidegadeprojek-tets otte forskellige butikker, som er omdrej-ningspunktet for en del af de københavnskekontanthjælpsmodtageres indgang til ar-bejdsmarkedet.”Hva så” har et kapow-tilbud, som kan giveekstra elastik i børnechecken: En startpakketil en nyfødt str. 56, dreng eller pige: 4 body-stockings, 2 sparkedragter, 2 natdragter, 1sæt tøj, 2 huer, 2 par strømper, 1 par futter:99 kroner.

6

Det swinger i SidegadenKapow-tilbud på børnetøj i butik ”Hva’ så” og sjældne vinyl-lp’er Muchacho. Sidegadens butikker har mange tilbud, både til kunder og kontanthjælpsmodtagere,som er i aktivering der.

Sidegadeprojektet har otte butikker, hvor deltagerne kan komme i jobtræning. Her er partiformand HelleThorning-Schmidt (S) på besøg i butik Muchacho under den nyligt overståede valgkamp. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix)

Vi er i hjertet af Vesterbro, hvor ludere oglommetyve lever side om side med hippe re-klamefolk, musikere, designer-nørder ogindvandrere i alle afskygninger. Der er liv oghøjt til loftet i Sidegaden, som på gadeplanadskiller sig ved, at det stort set ikke er mu-ligt at opdrive en indestængt graffiti-”tag”fra en anonym spraydåse. Alle gadens bu-tiksfacader er rigt udsmykkede i pastelfar-ver, håndkolorerede af projektets deltagereunder ledelse af multikunstneren Erik Clau-sen.

Lyst til livet igenButikslokalet i ”Hva så” er delt i to. Butik-kens salgsareal har hylder fra gulv til loft, ogi den anden del af lokalet står et stort hygge-bord med slagbænke. Rummet er adskiltmed en hæklet vugge, der hænger ned fraloftet. Bordet og bænkene er butikkens sam-lingspunkt. Her sidder kunder, frivillige ogprojektansatte.- Det her sted har reddet mit liv, fortæller

Elisabeth. Hun har været med fra starten i’86, og kommer som frivillig i butikken, nårhun har mulighed for det. Elisabeth mistedeet barn, og var mærket af fortvivlelse og sorgi flere år.- I kraft af stedet her, og alle de mange for-skellige mennesker med både overskud ogunderskud fik jeg lyst til livet igen, fortællerhun. I dag læser hun persisk på universitetet.Butikken dækker et behov hos mange foræl-dre, og især mange kvinder, der har brug forat dele erfaringer og oplevelser omkring de-res børn. En gang om ugen kommer der ensundhedsplejerske og en jordemoder. Der ar-rangeres babysvømning og rytmik. Og i de-cember har Elisabeth meldt sig til at stå for atlave kranse til juledekorationer.

Guf for vinyl-elskereLængere nede ad gaden ligger Muchacho,der er et mekka for københavnske DJ’s, dersværger til vinyl. På væggene hængersort/hvide ikoner af soul-, funk- og jazzmu-sikkens ikoner. Ray Charles, Stevie Wonder,Bob Marley og Coltrane. I baglokalet bag en

glasvæg sidder Jonas og Lasse. De er i gangmed at afsøge internettet for flere portrætter,som de ved hjælp af billedmanipulation ogen stencil til en overhead kan omsætte tilendnu et lærred, som kan sælges til en kundemed hang til Aretha Franklin eller Miles Da-vis.Groovy soul sejler ned fra loftet fra et parsprøde Bose-højtalere. Jonas og Lasse er i virksomhedspraktik i enmåned. Arbejdsgiveren er Daniel, der har enfortid som café-ejer, men som i dag driverMuchacho.- Butikken er en platform for DJ’s, der kom-mer og køber og sælger unikke LP’er. Vi ta-ger deres plader i kommission og fungerersom en slags netværkscentral og mødested,hvor man kan søge inspiration og få hjælp tilalt muligt, fortæller Daniel.Butikken har således leveret både knowhowog manpower til forskellige musikalske ogkunstneriske events på Vesterbro, hvilketogså er en del af konceptet.Ud over salg af LP’er har butikken sit egettekstil-trykkeri og kan også bistå med at ud-vikle websites.Kan man leve af det?- Næh, men man kan leve for det, siger Da-

niel.

7

SidegadeprojektetSidegadeprojektet – i daglig tale Side-gaden – på Vesterbro hører under Be-skæftigelseskonsortiet Settlementerne.Projektet har siden 1986 åbnet enrække butikker og værksteder i og om-kring Saxogade. Arbejdsledige kankomme i et 6 måneders afklarings- ogarbejdsforløb, hvor de bliver tilknytteten butik eller et værksted. Der er typisk20-30 medarbejdere i forskellige job-ordninger. Mange frivillige og brugerelægger også deres arbejdskraft i butik-kerne og værkstederne.

Af Thomas Hye-Knudsen

Mange af de borgere, der kommer til Sidega-deprojektet på Vesterbro, har i flere år harhutlet sig igennem på kontanthjælp. Nu bli-ver de henvist af kommunen til at få afklaretderes jobmuligheder i et længerevarendeprojekt, hvor arbejdsmarkedsparathedenskal testes. De har pligt til at deltage i forlø-bet, hvis de fortsat vil bevare kontanthjæl-pen. En overhængende trussel.Og det kan være lidt af en mundfuld forbegge parter. Den stør-ste udfordring er ifølgeprojektleder PernilleKent Molsen at findebalancen mellem kom-munens og borgerensforventninger og formålmed forløbet.- I sidste ende handler

det om, hvor meget tid og økonomi, kommu-nen er indstillet på at binde sig op på for at fåafklaret borgerens reelle muligheder for atkomme ind på arbejdsmarkedet. De, der be-nytter vores tilbud, har stort set ingen forud-sætninger for at kende noget til arbejdsmar-kedet, når vi møder dem. De ved ikke, hvadde kan og vil, og om deres kunnen giver demjobmuligheder. Og selv om projektet hjælpermed til at afdække de ting, så er der mangehurdler hos den enkelte, som skal overvin-des, før alle muligheder er afprøvet, fortæl-ler Pernille Kent Molsen. Hun hiver en statistik frem af skuffen. Denomfatter de 40 borgere, der i slutningen af2006 var tilknyttet Sidegadeprojektet ogKjøbenhavns Genbrugs Compagni, derbegge hører til konsortiet under Settlemen-terne.

Forløb med forhindringerStatistikken fortæller, at seks ud af de 40 ef-ter forløbet er kommet i arbejde. Umiddel-bart ikke særligt overbevisende, indtil manser på, hvilke problemer projektdeltagernehar at slås med. Ud over at alle mangler fag-lige kvalifikationer, har to ud af tre massivehelbredsproblemer, hver anden problemer irelation til familie, og psykiske lidelser.Hver fjerde har misbrug ud over alkohol. Ogligeledes hver fjerde har uoverstigeligegældsproblemer og pletter på straffeattesten.

En nærlæsning af stati-stikken opsummerer, athver borger i gennem-snit har fire problem-stillinger ud over ledig-hed, hvilket ogsåmedfører, at de ambi-tiøse handleplaner lø-bende skal justeres.

- Der er en tendens til, at folk skal passe indi kommunale pakkeløsninger, hvor de indenfor eksempelvis et halvt eller helt år skalvære afklaret og parat til en plads på det or-dinære arbejdsmarked eller være i gang meden uddannelse. Der kan sagtens opstå situa-tioner undervejs, der kræver nærvær og op-mærksomhed. Vi har folk, der kommer di-rekte fra fængsel, og som overnatter hosvenner og bekendte. Andre har ikke nogetsted at bo. Nogle er ved at bukke under pågrund af gæld eller dårligt helbred. Så der ermange årsager til, at et forløb hos os kanblive afbrudt af enten kommune eller borger,siger Pernille Kent Molsen.

Arbejde giver selvtillidSidegadeprojektet består af otte butikker påVesterbro, der hver især tilbyder oplæring i

8

Prøver talentet afBeskæftigelseskonsortiet Settlementerne er en af 12 private aktører, der har kontraktmed Københavns Kommune om at få de borgere, som befinder sig længst fra arbejdsmarkedet i arbejde eller selvforsørgelse. Det gør de blandt andet i Sidegade-projektet.

“Det betyder meget at man kansige til sin familie, at man arbejder i en café eller butik.“

Pernille Kent Molsen, Sidegadeprojektet

9

de ufaglærte servicefag, som ofte bliver re-sultatet, hvis projektets deltagere kommer ialmindeligt arbejde. Butikkerne spænder frahelsekostbutik over salg og produktion afdesignertøj til børn og voksne, til en well-ness-salon og en anderledes multibutik, hvorman blandt andet kan købe t-shirts medkunst-tryk og gamle lp’er. Sidegadens trækplaster er Café Sonja, derserverer økologisk mad til ’politiske priser’.Et serviceteam holder orden i Sidegaden, ogde enkelte butikker kan trække på teamet tilvedligeholdelse, rengøring og reparations-opgaver.Pernille Kent Molsen er ikke i tvivl om, atdet er vigtigt, at folk får en chance for atkomme ud af en fastlåst situation, og så giverdet selvtillid.- Det betyder meget, at man kan sige til sinebørn eller sin familie, at man arbejder i en

café eller butik. Og konceptet giver en masseudfordringer, som er med til at spore deltage-ren ind på, hvad han eller hun har talent forog kunne have lyst til at dygtiggøre sig i, si-ger hun.Nogle finder ud af, at de er rigtig gode tilsalg og kundekontakt, mens andre har mereflair for at holde orden på varelageret ellergøre rent. Det betyder også, at nogle delta-gere skal igennem nogle kurser for at blivefagligt opkvalificeret til et ordinært arbejde.- Tanken om lange uddannelser skræmmer

mange. I Sidegadeprojektet arbejder vi der-for med korte målrettede kurser, der i praksisskal bruges i projekterne, og som også kom-mende arbejdsgivere opfatter som ekstrakvalifikationer til et ufaglært job, siger Per-nille Kent Molsen. For nogle af deltagerne skal talentet prøvesaf hos en af projektets samarbejdspartnere,

Sidegadens trækplaster er Café Sonja, der serverer økologisk mad til rimelige priser. (Foto: Jan Jørgensen/Scanpix)

der består af private firmaer inden for servi-cebranchen.

Sociale kompetencer tæller Det er vigtigt, at folk bliver oplært til at fun-gere på en arbejdsplads og at sætte fokus påalle de mange uskrevne regler og normer,som er en del af alle virksomheders arbejds-pladskultur.- Vores erfaring er, at arbejdspladserne harmeget fokus på netop de sociale kompeten-cer, og hvordan man viser interesse, initiativog ansvarlighed over for arbejdspladsen.- Vi snakker eksempelvis om, hvad det vilsige at melde sig syg. Arbejdsgiveren behø-ver måske ikke at kende alle detaljer om,hvor mange gange man har kastet op. Måskeer det heller ikke så smart, at man i frokost-pausen fortæller om sine fængselsophold, demange år med den voldelige eks-kæreste el-

ler sit misbrug. Omvendt duer det hellerikke, hvis man sidder og sms’er og slet ikkeviser interesse for at tale med nogen, fortæl-ler Pernille Kent Molsen.Hvis praktiktiden forløber godt for alle par-ter, bliver deltageren eksempelvis efter for-løbet i Sidegaden ansat i virksomheden. Påspørgsmålet, om Sidegadeprojektet ikke del-tager mere aktivt i overgangen, siger projekt-lederen: - Vi har ikke formaliseret en kontaktordning(mentor) til virksomhederne og den nyemedarbejder efter ansættelse, men vi holderofte tæt kontakt, og det sker heldigvis ofte, atfolk kommer på besøg hos os og vil fortælleog spørge om forskellige ting vedrørende de-res ansættelse. Vi overvejer p.t. om vi skalformalisere en egentlig mentorkontrakt fornogle, som kan have særligt brug for det.

10

Sociale virksomheder?

Nej til svage ledigeDanske virksomheder råber på mere arbejdskraft. Men samtidig er størstedelen af virk-somhederne fortsat afvisende over for at ansætte medarbejdere med nedsat arbejdsevne,viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningcenter for Velfærd (Socialforskningsinsti-tuttet). 57 procent af de danske virksomheder er overvejende negative over for at åbnevirksomheden for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. 18 procent siger blandt nej tilidéen, mens 39 procent mener, at det kun er muligt i mindre grad.

Kilde: Berlingske Tidende 20. november 2007

Virksomheder udviser socialt engagement En ny undersøgelse bekræfter de danske virksomheders sociale engagement. Beskæfti-gelsesministeriet offentliggjorde den 24. november en undersøgelse af virksomhedernessociale engagement udarbejdet på baggrund af svar fra regeringens virksomhedspanel. Undersøgelsen viser, at virksomhederne gør en stor indsats for at forebygge sygefraværog fastholde sygemeldte medarbejdere, giver bidrag til velgørende formål og er engage-rede i lokalsamfundet. Desuden har en del virksomheder ansat udsatte grupper som fx le-dige med misbrugsproblemer og ledige med handicap.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening 24. november 2007hye

Af Thomas Hye-Knudsen

Det moderne arbejdsbegreb er skabt af Mid-delalderens munke, som dermed lagde grun-den til vores industrisamfund. I klostrenegjorde man nemlig to ’opfindelser’, somskulle vise sig at blive skelsættende. Maninddelte døgnet i bedetimer: Hver tredje timeblev munkene kaldt til bøn. Herved opstoden nyt tidsbegreb, nemlig den ’tomme tid’.Det var uret, der bestemte, hvornår munkeneskulle bede. Det er en tidsforståelse, der er ganske selv-følgelig for os, men som i virkeligheden harværet meget vanskelig for kulturen at nåfrem til. Hvis man siger: Vi spiser kl. 18, såer det uret/tiden, der bestemmer, hvornår viskal spise. Hvis man derimod siger: Når vispiser, er det spisetid, så er det handlingen,der bestemmer, hvornår det er tid. Sådantænkte man i antikken, og sådan tænkermange folk i andre verdensdele endnu dendag i dag.

Lediggang er fandens hovedpudeI forlængelse af deres nyvundne opfattelse aftiden gjorde munkene en anden erfaring, derskulle få stor betydning. Hvad skulle de lavemellem bedetiderne? Noget tid måtte debruge for at skaffe sig føde og klæder. Mender var tid til overs. Så skulle man synes, atde blot kunne sætte sig til at meditere ellertrille tommelfingre. Det kunne de nu ikkeuden videre. Munkene havde ganske vistviet deres liv til Kristus og hele deres op-mærksomhed skulle være himmelvendt ogikke rettet mod det jordiske. Men det er dognemmere sagt end gjort. Middagsdæmonenvar en slem frister, der nok kunne lokke enung munks tanker på afveje. Midlet moddette var arbejdet. Arbejdet blev brugt somen terapi, for det kunne holde hænder og tan-ker beskæftiget, så man undgik fæle fristere

11

Arbejde som værn mod fristelserArbejdstid er i historisk sammenhæng opstået som en måde at hindre munke i at forsynde sig imellem de obligatoriske bedetimer i klostrene.

Munkene i Middelalderen opfandt arbejdet for athave noget at lave mellem bedetimerne i klostret.Det var lige 'fint' at tømme latriner og skrivebibelske håndskrifter af. (Foto: Corbis)

af forskellig slags. Lediggang var derimodfandens hovedpude.

Tiden skal gåMen når arbejdet er beskæftigelsesterapi, såændrer det jo helt karakter. Så er det sådanset ligegyldigt, hvad man laver eller frem-stiller, for det ikke er resultatet, der tæller,men derimod selve processen, beskæftigel-sen. Derfor indskærpes det også i klostertra-ditionen, at det er ligegyldigt, om man tøm-mer latriner eller afskriver bibelske ellerantikke håndskrifter; selvom man jo umid-delbart kunne tro, at det sidste var det ’fine-ste’. Arbejdet løsgøres fra sit formål. Man skal ar-bejde – fordi man skal arbejde. For at få ti-den til at gå, så man ikke sidder og keder sigog derved kommer på gale veje. Man skalikke arbejde for at tjene penge eller for atfremstille noget bestemt, men med til det atvære munk – og senere at være menneske –hører det at arbejde. Et nyt syn på arbejdet eropstået. Der er mange mellemregninger, som førerfrem til vore dages avancerede økonomi ogproduktion, der jo langt overstiger at tømme

latriner og skrive håndskrifter af. Men ka-rakteren af arbejdet har ikke ændret sig såmeget. Hvis man fx i ældre tid, inden grøn-lænderne var trådt ind i den moderne verden,ville lave et rejepilleri på Grønland, så kunneman støde ind i følgende vanskeligheder(som er de samme i Afrika, Asien og alle an-dre steder, hvor den vesteuropæiske bevidst-hed endnu ikke har sat sig på sindene), nem-lig at de lokale arbejdere bestilte nogetmandag og tirsdag, og så ikke mødte restenaf ugen. Hvilket for dem var helt menings-fuldt, for de havde tjent nok og kunne nubruge tiden til noget andet. Men det kan di-rektøren for rejepilleriet naturligvis ikke ac-ceptere. Er man ansat, skal man også arbejdeonsdag, torsdag og fredag. Også selvom manikke har brug for pengene. Hvorfor skal man det? Grønlænderne havdesvært ved at forstå det. Vi kan sagtens forstådet, men vi har også været 1.000 år om atlære det.

Kilde: Jan Lindhardt og Anders Uhrskov.Fra Adam til robot. Arbejdet – historisk ogaktuelt. 1997. Gyldendal.

12

Støtte til Missionen blandt Hjemløse er ikke kun penge, men også hænder.

RING 3616 1113hvis du har lyst til at være frivillig medarbejder i et afvores væresteder.Fortæl om dine forventninger til os og hør om vores forventninger til dig.

HJÆLP OS AT HJÆLPE

Af Thomas Hye-Knudsen

Med en gulerod på 30 kroner i timen – sort,uden at blive trukket i kontanthjælp, regnersocialdemokraterne med, at de 10.000 mestmarginaliserede hjemløse og udsatte kan bi-drage til samfundet. - Vi forestiller os, at kommunerne, evt. isamarbejde med frivillige organisationer,skal oprette nye dag-til-dag-virksomheder,hvor man møder frem og laver et stykke arbejde. Arbejdet kan eksempelvis være reparation af cykler, økologisk landbrugs-produktion, arbejde i folkekøkkener, på gen-brugsplads mv. Arbejde, der gør nytte i lo-kalområdet, siger socialordfører MetteFrederiksen (S).Ifølge forslaget skal denlangtidsledige belønnesmed en timeløn på 30 kr.Og da forslaget vil om-fatte en særlig udsatgruppe som eksempelvishjemløse, vil den sym-bolske løn blive udbetaltmed det samme, og debehøver de ikke opgiveindtægten til skattevæse-net.- Den økonomiske be-

lønning er et trækplaster,men belønningen stårikke som den største mo-tivering Vores forslagskal give de dårligst stil-lede mennesker i voressamfund nye muligheder.Vi vil give dem plads tilat arbejde et par timer omdagen. Og følelsen af at

levere en dags arbejde og være til gavn erden største motivationsfaktor, siger MetteFrederiksen.

Forkert signal til lavtlønnedeKort tid efter, at forslaget var bragt frem i be-gyndelsen af november, blev det skudt ned afHenrik Bach Mortensen, direktør i DanskArbejdsgiverforening. Han mente, at detville sende forkerte signaler til de lavtløn-nede på det ordinære arbejdsmarked. Til ny-hedsbrevet Opinion siger direktøren:- Forslaget må klart afvises. Det er sym-patisk, at Socialdemokraterne vil øge incitamenterne til at arbejde og øge arbejds-udbuddet gennem en nedsættelse af ind-komstskatten. Men forslaget vil sende meget

13

Fra kontanthjælp til kontantjobSocialdemokraternes forslag om at lave et alternativt arbejdsmarked til hjemløse ogandre marginaliserede borgere blev hurtigt skudt i sænk af Dansk Arbejdsgiver-forening under valgkampen. Landets boformer for hjemløse er positive, men trorikke på, at Skat vil blåstemple sort arbejde.

30 kr. i timen skattefrit er en ’gulerod’, men ikke den største motivations-faktor. Det er derimod følelsen af være til gavn, siger Mette Frederiksen(S). (Foto: Jørgen Schytte/Scanpix)

14

skadelige signaler til arbejdsmarkedet og deledige. Ifølge Socialdemokraternes forslagvil en kontanthjælpsmodtager med fire ti-mers arbejde samlet tjene 85-90 procent afden indkomst, som en lavtlønnet i den pri-vate sektor har med en fuld arbejdsdag. Detbetyder, at en kontanthjælpsmodtager får entimeløn på 140 procent af den lavtlønnedes.

En lille ekstra gulerodArbejdsgiverforeningens indsigelser gørikke indtryk på Thomas Søndberg, der erformand for Sammenslutningen af boformeri Danmark, der i praksis har kontakt til mål-gruppen (hjemløse, red.).- Vi ser positivt på ideen, da der jo er tale omen gruppe mennesker i matchgruppe 5, sombefinder sig så langt fra arbejdsmarkedet,som man overhovedet kan. Jeg tror, at denlille økonomiske gulerod vil få flere til atvære motiveret for at tage imod et arbejdstil-bud, siger Thomas Søndberg.Han gør opmærksom på, at en meget stor delaf målgruppen slås med gældsproblemer,som ofte bliver trukket direkte i kontanthjæl-pen. - Samfundet skriger efter arbejdskraft, og

hvis man vil bruge den arbejdskraftreserve,som findes blandt de udsatte grupper, så måman også give dem mulighed for at beholdeden lille ekstra indtægt, uden at blive trukketi kontanthjælpen. Det vil være afgørende forden enkelte, siger Thomas Søndberg.

Forgæves forsøg på skattefrihedEn lang række boformer for hjemløse udbe-taler i dag en arbejdsdusør på knap 14 kroneri timen til beboerne, hvis de deltager i prak-tisk arbejde på værksteder, med rengøring,havearbejde og vedligeholdelse. ThomasSøndberg frygter ikke, at et nyt beskæftigel-sesinitiativ vil gå ud over de boformer, der erafhængige af beboernes arbejdsindsats.- For det første handler det om, hvad der erbedst for beboerne. Og dernæst tror jeg også,at en del af brugerne ikke magter et arbejdeuden for de mere trygge rammer, som bofor-merne kan tilbyde, siger han.

Idéen om at gøre arbejdsindtægten skattefrivurderes umiddelbart som den størstehurdle. For år tilbage forsøgte forstandernefra boformerne at få arbejdsdusøren fritagetfor skat, men ifølge forstander på KollegietGammel Køge Landevej, Arne Jakobsen, varder ikke meget forståelse for ønsket.- Rent faktisk var der fuldstændigt lukket.

Skats holdning var, at en indtægt er en ind-tægt. Og uanset størrelsen skal der betalesbåde skat og arbejdsmarkedsbidrag, fortæl-ler Arne Jakobsen.Han mener, at man specielt inden for hjem-løseområdet burde kunne aftale sig frem tilnogle dispensationer, hvis man mener nogetseriøst med at få flere i gang med en eller an-den form for arbejde.- Med den nuværende tilgang til gruppen,gør man langt mere skade end gavn. Flere afvores beboere bliver i dag tvunget ind i håb-løse og nedværdigende arbejdsprøvningerog foranstaltninger, som kun medfører, atfolk bliver tilføjet nederlag oven på dem, dei forvejen har rigeligt af, siger Arne Jakob-sen.Socialdemokraternes forslag er endnu ikkebragt i spil i Folketingssalen. Til gengæld harregeringen i sit udspil ”Det fælles ansvar II”via satspuljemidler givet støtte til en stribe afprojekter over hele landet, hvor daglejer-princippet skal stå sin prøve. Med projekttit-ler som ”Fra udsat til ansat”, ”Hyr en hjem-løs” og ”Fra udsat til værdsat” får man enindikation af målsætningerne.

11.00035.000

50.000

750.000

19.000

30.000

Af Thomas Hye-Knudsen

I slutningen af november udsendte Beskæf-tigelsesministeriet en tilsyneladende opløf-tende pressemeddelelse. Heri skriver manblandt andet, at ”det er muligt at få de sidsteledige danskere i arbejde. Men det kræver enekstraordinær indsats fra alle aktører, under-streger beskæftigelsesminister Claus HjortFrederiksen. Navnlig A-kasserne skal merepå banen”.De ”sidste ledige” udgør ifølge DanmarksStatistiks’ seneste opgørelse 81.700 fuldtids-lige i oktober.Af statistikken fremgår, at 19.000 modtagerkontanthjælp, mens resten får understøttelse.Set i lyset af, at flere end 750.000 danskeremellem 18 og 66 år ifølge Statistisk Årbog2007 er på overførselsindkomst, kan det un-dre, at der ikke er plads til flere i ledigheds-statistikken. Hjemløs har søgt hjælp i stati-stikjunglen og spurgt konsulent MikkelZimmermann i Danmarks Statistik, som haransvaret for den officielle ledighedsstatistik.

Hvornår er man ledig?

- Tre kriterier skal være opfyldt: Hvis man eruden arbejde, aktivt jobsøgende og parat tilat kunne påtage sig et job med kort varsel.Kriterierne er ens for hele EU, og er aner-kendt af ILO – International Labour Organi-sation.

Efter disse kriterier forsvinder efterlønnere,skåne- og fleksjobbere, førtidspensionister,de 80.000 på sygedagpenge og de godt50.000 på barsel fra ledighedsstatistikken.

I ledighedsstatistikken er der kun blevetplads til 19.000 kontanthjælpsmodtagere.Men ifølge Socialforskningsinstituttets op-gørelse er der over 100.000 på kontant-hjælp. Hvor er de andre?

- De 19.000 dækker i virkeligheden overknap 30.000 mennesker, men svarer altså til19.000 fuldtids-kontanthjælpsmodtagere imatchgruppe 1-3, som umiddelbart er til rå-dighed for arbejdsmarkedet. Så er der 63.500i matchgruppe 4 og 5, som har andre proble-mer end ledighed, og som derfor heller ikketæller med.

Hvad så med de 35.000 aktiverede kontant-hjælpsmodtagere og de 11.000 på ledigheds-ydelse, som er parate til et fleksjob, hvis dekan finde en arbejdsgiver Begge grupper ervel til rådighed og lever op til kriterierne –og burde tælle med?

- De 35.000 aktiverede tælles ikke med,fordi de er i fuldtids-aktiveringsforløb, men iforhold til de 11.000, der venter på et fleks-job har vi et paradoks. På den ene side tællerde ikke med i ledighedsstatistikken, mens detil gengæld kommer til at optræde i beskæf-tigelsesstatistikken, hvis de kommer i fleks-job. Her kunne det måske være på sin pladsat operere med et bruttoledighedsbegreb.

Siger ledighedsstatistikken så noget om,hvor mange der er uden ordinært arbejde?

- Overhovedet ikke. Den siger i virkelighe-den mere om, hvor svært det er at få et job,hvis man virkeligt ønsker det.

15

Ledighedstal er roden til alt rod

Af Thomas Hye-Knudsen

Som landets største frivilligorganisation harKirkens Korshær tæt kontakt til en stor del afde mennesker, som udgør det, der tidligereblev kaldt samfundets B-hold. B-holdet ersiden blevet delt op i matchgrupper fra 1 til5, alt efter hvor godt de matcher kravene påarbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministerietfastholder et arbejdsmarkedsperspektiv foralle ledige, også for dem, der har andre pro-blemer end ledighed.Bjarne Lenau Henriksen, chef for KirkensKorshær, konstaterer, at mange af brugerneaf Korshærens varmestuer tilhører match-gruppe 5 – altså dem, der er allerlængst vækfra arbejdsmarkedet. Og han mener, at den

socialpolitiske målsætning om en plads påarbejdsmarkedet gør mere skade en gavn.

- Vores brugere mases ud i beskæftigelses-mæssige håbløsheder, som de gang på gangkommer til kort over for, hvorefter de vendertilbage til deres pladser i elendighedensvagtparade med endnu et nederlag, som fast-holder dem i deres mistillid til dem selv ogtil deres omgivelser. Deres åbenlyse menne-skelige og arbejdsmæssige nederlag følgesop af såkaldte motivationsfremmende tiltag iform af beskæringer i eller bortfald af kon-tanthjælpen. Dermed er de placeret uden for

16

Menneskeværd omsat til købekraftKorshærschef Bjarne Lenau Henriksen er bekymret for en samfundsudvikling, der istigende grad måler menneskeværd på individets købekraft.

Julehandlen står før døren. Dansk Erhverv anslår,at danskerne i år vil slå deres egen rekord oglægge gaver for omkring 10 milliarder kr. undertræet. (Foto: Henrik Sørensen/ Scanpix)

den sociale lagdeling og hører ikke længerehjemme nogen steder, siger han.

Kynisk menneskesynKorshærschefen mener, at lønarbejdet i dennuværende socialpolitik er blevet et univer-salmiddel til at løse alle sociale problemer,og har udviklet sig til et ”religiøst” dogme,som ikke står til diskussion. - De fleste af os kan være enige om, at det ermest hensigtsmæssigt, at den enkelte borgerkan forsørge sig selv, og at lønarbejde derforer nødvendigt. Men at det er blevet en så stornødvendighed for det danske samfunds selv-forståelse, at socialt udsatte mennesker straf-fes, hvis de ikke kan magte lønarbejdets kravom funktionsdygtighed, er udtryk for et ky-nisk menneskesyn, som er uværdigt for detrige danske velstandssamfund.Bjarne Lenau mener, at vi er alle født til atskabe. Men at vores skaber- og virketrangkan forsvinde på flere måder. Den størstetrussel er løn og ære. Begge dele fjerner op-mærksomheden fra selve arbejdet. - Nu er det ikke længere vigtigt, hvad man

gør, men hvad man får for det. Arbejdet bli-ver et middel til noget andet. Arbejdet – detat virke og være aktiv – bliver noget uegent-

ligt, noget uvirkeligt. Prøv at give børnpenge for at bygge huler i træerne – de vilhurtigt holde op, konstaterer han.

Et nyt syn på lønarbejdeJulehandlen 2007 tegner til at blive et orgieaf fladskærme, mobiltelefoner og teknolo-gisk isenkram til samtalekøkkener. Det bli-ver en prøvelsernes tid for mange. BjarneLenau slutter af med denne salut:

- Så længe den gængse moral gør det uhæmmede forbrug til tilværelsens egentligeindhold, vil rigdommen vokse for de rige ogfattigdommen for de fattige. Et flerdimen-sionelt syn på lønarbejdets velsignelse erderfor nødvendigt. Både af hensyn til de vel-stillede, som knokler sig ihjel og ikke har tidtil at leve, og af hensyn til de dårligt stillede,som sygner hen i et fjernt hjørne af samfun-det og ikke får mulighed for at leve et aktivtliv på egne vilkår.

17

Matchgruppe 1 til 5Kommunerne deler kontanthjælpsmodtagere ind i såkaldte matchgrupper – fra 1 til 5 –alt efter, hvor arbejdsmarkedsparate de er. Definitionen på de enkelte matchgrupper erbestemt af Beskæftigelsesministeriet.

• Matchgruppe 1, 2 og 3 skal bruges, når der er match mellem den ledige og arbejds-markedet. Alt afhængigt af den lediges kvalifikationer og erfaring.

• Matchgruppe 4 anvendes, når den ledige kan varetage jobfunktioner på nedsat tidog/eller med begrænsede krav til kvalifikationer. Det kan være ufaglærte job, rengø-ringsjob, forskellige servicefunktioner på nedsat tid, fx kopierings- og serverings-opgaver. Der er ikke tale om et præcist timeantal.

• Matchgruppe 5 bruges for ledige, der aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan an-vendes på det ordinære arbejdsmarked. Andelen af ledige i matchgruppe 5 anslås til63.500.

Af Karen Pedersen

Arbejdsløshed er en af hovedårsagerne tilhjemløshed i Europa. Uden job er det sværtat skaffe penge til boligudgifter. Omvendt erdet at være hjemløs også en væsentlig hin-dring for at få et arbejde. FEANTSA, den europæiske paraplyorgani-sation for organisationer på hjemløseområ-det, har i 2007 haft ’inklusion i og gennemarbejde – barrierer og løsninger’ som års-tema. En ny rapport giver et overblik over si-tuationen i Europa. 16 lande har bidraget tilrapporten, som bygger på den antagelse, atarbejde spiller en afgørende rolle for socialinklusion og personligt velbefindende – ogbidrager til økonomisk og social sammen-hængskraft i samfundet generelt.

Barrierer for arbejdeRapporten oplister en række barrierer, dergør det svært for hjemløse at få fodfæste påarbejdsmarkedet. Det er fx:• Mangel på ufaglærte job• Personlige problemer, med familie, gæld,

personlig fremtræden• Mangel på bolig • Problemer med helbredet, fysisk og psykisk• Ringe uddannelse• Stigmatisering og diskrimination• Økonomi. I nogle lande er det ikke attrak-

tivt at søge arbejde, fordi man mister so-ciale tilskud, når man kommer i job

• Information (om uddannelse og job), bl.a.på grund af ringe adgang til internettet

• Køn og migration: vold mod kvinder ogmanglende muligheder for børnepasning.Mange indvandrere lever illegalt og kanderfor ikke kan søge arbejde.

Det skal hænge sammenEU-landene har generelt politikker, der skalsikre et rummeligt arbejdsmarked, men de erikke altid er effektive nok over for hjemløse,som har forskellige behov, konkluderer rap-porten. Den efterlyser generelt en bedre ko-ordination mellem beskæftigelsespolitik ogpolitik på hjemløseområdet, herunder merefokus på forebyggelse. Rapporten giver også et overblik over vilkå-rene for arbejdsløse. Specielt i de lande, hvorde sociale sikkerhedssystemer er mindre ud-viklede end i Danmark, er det et problem, athjemløse ikke kan leve af hjælpen fra det of-fentlige. I flere lande er betingelsen for at fåhjælp, at man aktivt søger beskæftigelse. Så-danne krav kan have negativ indvirkning.Hjemløse kan blive tvunget i job, som ikkesvarer til deres behov/kvalifikationer, og detkan bidrage til yderligere udstødelse. De almindelige jobformidlinger er ofte util-strækkelige til hjemløse, fordi de ikke er

18

Nye regler for skattefradrag for gaver til Missionen blandt Hjemløse

Ifølge en ny lov skal almen velgørende foreninger fra skatteåret 2008 indberette gaver til skattevæsenet, ved brug af giverens cpr-nummer.Oplys derfor altid cpr-nummer i forbindelse med gaver til Missionen blandt Hjemløse,hvis De ønsker at udnytte fradragsretten.Gaver er fradragsberettigede for den del af beløbet, der overstiger 500 kr.Vi beklager den ulejlighed, de nye regler måtte medføre, men håber De vil gøre brug afmuligheden – til gavn for både Dem og vort arbejde blandt hjemløse og socialt udsatte.

Inklusion gennem arbejdeDen europæiske hjemløseorganisation FEANTSA har i 2007 sat særligt fokus på hjemløses inklusion i samfundet via arbejde.

19

Meddelelse til bladkartoteket:

□ Jeg ønsker at tegne abonnement

□ Ret venligst mit abonnement til nedenstående

□ Jeg ønsker at opsige mit abonnement

□ Jeg/vi får 2 eksemplarer af bladet

Benyt venligst BLOKBOGSTAVER

Navn

Adresse

Postnr. By

Missionen blandt Hjemløse

Gammel Køge Landevej 137+++ 2573 +++2500 Valby

✄

✄

fleksible nok i forhold til hjemløses særligesituation. Derfor er der i mange lande sær-lige ’arbejdsformidlinger’ og jobprojektermålrettet hjemløse. De indbefatter rådgiv-ning og vejledning om jobmuligheder, støt-tet arbejde i fx socialøkonomiske virksom-heder, uddannelse og opkvalificering ogtræning i almindelige sociale kompetencer.Erfaringerne siger også at støtte, efter at denhjemløse er kommet i job, kan være vigtigtfor at fastholde det. Endelig fremhæver rapporten betydningenaf et effektivt samarbejde mellem de for-skelle aktører på området – socialvæsnet ogjobformidlingen, frivillige organisationer,socialøkonomiske og private virksomheder.Støtte til et liv væk fra hjemløshed og i be-skæftigelse er en proces, der kan tage mangeår.

FEANTSAs anbefalingerFEANTSA anbefaler en helhedsorienteretindsats med udgangspunkt i den enkeltes be-hov – at landene:

• anerkender hjemløses ret til arbejde og tilat deltage i meningsfuld beskæftigelse

• har fokus på at forbedre hjemløses arbejds-evne og færdigheder

• ser arbejde i sammenhæng med bolig,sundhed mv.

• skaber incitamenter for hjemløse til atkomme i arbejde og sikrer en tilstrækkeligminimumsløn

• afskaffer sanktioner• fremmer et effektivt samarbejde mellem

aktørerne på feltet• arbejder for, at brugerne deltager aktivt • sikrer adgang til tydelig information om

rettigheder og støttemuligheder• støtter socialøkonomiske virksomheder

som ’overgangsarbejdsmarked’• udvikler indikatorer, der måler mere

’bløde’ effekter af indsatsen (forbedring aflivssituationen generelt)

• fremmer forskning i arbejde og hjemløshed.

Kilde: www.feantsa.org

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kkuunn anføres i dette felt

GAVE TIL Missionen blandt Hjemløses arbejde

Fradragsberettiget på selvangivelsen i henhold til reglerne i ligningslovens § 8 A.

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X

Betalingsdato eller Betales nu

. . ,

Kroner Øre

. . ,

Beløbsmodtager Til frankering

Post Danmarks kvittering

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bankmodtager betalingen. Når De betaler kontant på et posthus medterminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for,hvilket beløb De har betalt. Gebyr for indbetaling betales kontant

Indbetalers navn og adresse

8 7

+01< +9001859<

GGIIRROOIINNDDBBEETTAALLIINNGG

4060S 2007.06 DB 9-025675

900-1859

Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 137

2500 Valby

900-1859Missionen blandt HjemløseGammel Køge Landevej 1372500 Valby

Hjælp os

at hjælpe

GIRO 900-1859

Gave til

Missionen blandt Hjemløse,som kan fradrages i selvangivelsen i henhold tilreglerne i ligningslovens § 8 A.

Post Danmarks kvittering er gyldig dokumentationover for skattemyndighederne.

Cpr. -

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSEMissionen blandt Hjemløse påbegyndte sit arbejde i 1893. Formålet er at lave socialt hjælpearbejdeblandt hjemløse, ensomme og socialt vanskeligt stillede mennesker i hovedstadsområdet.

MISSIONEN BLANDT HJEMLØSESekretariatetGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 3616 1113mbh@hjemlos.dkwww.hjemlos.dk

Sekretariatet koordinerer og administrerer organisationens arbejde, udgiver bladet HJEMLØSog arrangerer gerne informationsmøder og undervisning.

MÆNDENES HJEMLille Istedgade 2, 1706 København VTlf. 3324 3904mh@hjemlos.dkwww.maendeneshjem.dkForstander: Robert Olsen

HJÆLP OS AT HJÆLPE VED AT SENDE BIDRAG PÅ GIRO 900-1859

OPSØGENDE ARBEJDE OG VÆRESTEDERMissionen blandt HjemløseGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 3616 1113ans@hjemlos.dkLeder: Anders Sørensen

KOLLEGIET, GL. KØGE LANDEVEJGl. Køge Landevej 137, 2500 ValbyTlf. 3630 4321kollegiet@hjemlos.dkForstander: Arne Jakobsen

Bestyrelsesformand: Anders T. PoulsenAdministrativ medarbejder:Helene Leparde Nielsen

Værestedet AmadeusBorgbjergsvej 54, 2450 København SVTlf. 3331 6003amadeus@hjemlos.dkVærestedsleder: Jørgen Hansen

Værestedet PegasusEnghavevej 152, 2450 København SVTlf. 3321 9815pegasus@hjemlos.dkVærestedsleder: Poul Erik Nielsen

Værestedet i SydvestEnghavevej 171, 2450 København SV