Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) · Web viewRedegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration

Semesterbeskrivelser for uddannelse ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse for 3. semester bachelor MedIS/Medicin – efterår 2016Oplysninger om semesteretSchool of Medicine and HealthStudienævnet for MedicinStudieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin

Semesterets temarammeHerunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression.

Den studerende lærer på dette semester om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet. Nervesystemets anatomi og normale funktion inklusiv sanseapparatet gennemgås i deltaljer. Bevægeapparatet gennemgås på et mere generelt niveau med fokus på den principielle opbygning og funktion af knogle- og ledtyper, sener og skeletmuskulatur, og udviklingen af bevægeapparatet. Undtaget herfra er dog kraniet og rygsøjlens anatomi, der gennemgås i detaljer. Videre gennemgås hudens struktur og funktion med fokus på sansefunktionen, og undervises i udvalgte patologiske tilstande i bevægeapparatet. . Nervesystemets emner: Den perifere nerve, rygmarven, hjernestammen, lillehjernen, storhjernen, det somatiske og det autonome nervesystem, nervesystemets blodforsyning og cerebrospinalvæsken, og nervesystemets udvikling, I beskrivelsen af sanseapparatet gennemgås struktur og funktion af øjet, øret, ligevægts- , lugte- og smagssanserne. Der undervises også i den neurologiske undersøgelse, inkl. hjernenerverne. Lidelser i bevægeapparatet, nervesystemets somatiske og psykiske lidelser og deres farmakologiske behandling berøres kun let på 3. semester, og i højere grad på 5 semester. Sideløbende med modul 3.1 får de studerende mulighed for at arbejde med forskningsetik og den videnskabsteoretiske baggrund for lægevidenskabelig forskning i modul 3.3. Herefter introduceres de studerende til klinisk psykologi og aspekter af psykiatrien på modul 3.2 ved gennemgang af stress, angstlidelser, funktionelle lidelser, skizofreni, depression og bipolære affektive sindslidelser. Modul 3.4 er et projektmodul hvor temaet er muskel- og nerve fysiologi, hvorunder de studerende introduceres til eteksperimentielt projektforløb og formulering af hypoteser.

Semesterets organisering og forløbKortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål.

Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk.

De studerende danner ved studiestart selv studiegrupper af ca 6 studerende til brug ved dannelse af casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe) og til holddannelse ved kursus aktiviteter.

Semestret består af 2 case-moduler: 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I (5-6 uger) og 3.2 Klinisk psykologi (3 uger). Desuden består det af kursus modulet 3.3 Videnskabsteori og etik og projekt modulet 3.4.

Modul 3.1, 3.2 og 3.4 afholdes i rækkefølge, således at et modul afsluttes før det næste begynder. Modul 3.3 afholdes fra semestrets start og forløber sideløbende med modul 3.1 og 3.2. Projekt modulet 3.4 starter efter afslutning af modul 3.2, dog forløber klinisk ophold i psykiatri på modul 3.2 sideløbende med projektmodulet 3.4.

http://www.smh.aau.dk/digitalAssets/96/96467_bsc-medicin-02.12.2014.pdf

http://www.smh.aau.dk/digitalAssets/97/97642_bsc-medis-2010_02.12.2014-medis-bachelor.pdf

Modul 3.1 er et casemodul med tilhørende studiesalsøvelser, knoglesession og billeddannelse, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i ortopædi, klinisk ophold i ortopædi, et EEG/EMG kursus og korte integrerede temaorienterede kursusgange med en blanding af dissektion af friske præparater og mikroskopi af histologiske præparater.

Modul 3.2 er et casemodul med tilhørende studiesalsøvelser, kliniske øvelser, en introduktion til klinik ophold i psykiatri og et klinisk ophold i psykiatri.

Modul 3.3 er et kursus modul der består af 6x 3 timers sessioner, hvor der forelæses og arbejdes praktisk på en opgave indenfor emnet.

Modul 3.4 er et projekt modul på 6-7 uger, der indeholder 2 forelæsninger vedr. publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater. De studerende danner selv projektgrupper og vælger projekt ud fra et projektkatalog før projektets start.

På 3. semester afholdes to semestergruppemøder, hvor alle aktiviteter på semestret evalueres.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækningAngivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning

Semesterkoordinator: Louiza Bohn Thomsen, [email protected], Institut for Medicin og SundhedsteknologiSemestersekretær: Louise Klit, [email protected], School of Medicine and HealthSemesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Semesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor

Side 2 af 43

https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=12219


mailto:[email protected]


Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)Modultitel, ECTS-angivelseModul 3.1 - Nervesystemet og bevægeapparatet I / The Nervous System I 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser) casemodul

PlaceringBachelor, MedIS/Medicin, 3. semesterStudienævnet for Medicin

ModulansvarligAngivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her.

Modulansvarlig: Torben Moos, [email protected] og Louiza Bohn Thomsen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.Eksamensansvarlig: Torben Moos, [email protected] og Louiza Bohn Thomsen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Type og sprogAngivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign.Angivelse af sprog

Casemodul.

MålKursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin).

Fra Studieordningen:

Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:

VidenAnatomiMakroskopisk anatomi Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning Beskrive det autonome nervesystems makrospisk erkendelige strukturer

Mikroskopisk anatomi Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur Redegøre for nervesystemets histologi Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion

Embryologi Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse

hos det fuldt udviklede menneske Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse

Side 3 af 43





Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida

Fysiologi Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum,

diencephalon og telencephalon Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer Beskrive fænomenet bevidsthed Kende til fænomenet epilepsi og beskrive mulige årsagsforhold Kunne beskrive ”det normale” EEG Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre Kende til neurodegenerative tilstandes påvirkning af neurotransmissionen Kunne beskrive neurotransmissionen ved almindeligt kendte senereflekser Beskrive det autonome nervesystems væsentligste funktioner

Biokemi Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor

Farmakologi og patofysiologi Gøre rede for typer og virkning af farmaka på det autonome nervesystem Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande Redegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration af nervevæv i det perifere nervesystem og

centralnervesystemet Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv Kende til fænomenet arthrose og dets patofysiologiske betydning for kronisk behov for smertestillende

medicin Have viden om de mest almindelige hudproblemer

Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Analysere betydningen af bevægelseshandicap i samfundsmæssig sammenhæng

FærdighederKunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser

Kliniske færdigheder Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af

muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos

patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet

Fysiologi-øvelser De studerende udfører øvelser af nervesystemets funktion ved at undersøge hinanden i simple

apparater. Der undervises i neurotransmission i motoriske og sensoriske, smerteførende ledningsbaner. Undervisningen understøtter den teoretiske undervisning i samme emner

Kompetencer Efter dette modul kan man anvende sin viden om bevægeapparatet og nervesystemets struktur og

funktion i fysiologisk sammenhæng. Man har endvidere en let forståelse for de sygdomsprocesser, der kan ramme bevægeapparatet og nervesystemet, og man kan formulere overordnede behandlingsforslag baseret på viden om symptomer ved nedsat funktion i bevægeapparatet og neurologiske udfald.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestreHerunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse.Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.

Side 4 af 43

Læren om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters kursus i Almen Farmakologi videre udbygges på 3. semester. Den studerende lære om struktur og funktion i nervesystemet og bevægeapparatet udbygges på 5 semester, hvor der indenfor nervesystemet udbygges med følgende overordnede emner: Den detaljerede opbygning af det perifere nervesystem; almindelig sygdomme i centralnervesystemet og det perifere nervesystem: deres sygdomspatogenese, almindeligste kliniske fremtoning baseret på tab af neurologisk funktion, eksisterende behandling og kortlægning af nye behandlingsmuligheder.

Omfang og forventet arbejdsindsatsForventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre.

Casemodulet er på 12 ECTS og inkluderer et kursus i nerve og muskelfunktion på 2 ECTS. Der er skemalagt 25 forelæsninger, 4 studiesalsøvelser, 5 cases, 1 modulopgave, 3 kliniske øvelser, 1 klinik introduktion, 1 klinikophold og 4 praktiske øvelser.Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Det forventes at den studerende bruger i gennemsnit 40 timer på studiet ugentligt.

DeltagereHer angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er).

MedIS og Medicin studerende på semesteret.

DeltagerforudsætningerHerunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.

Den studerende forudsættes af have gennemført 1 og 2 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

Obligatoriske modulaktiviteter

Niveau 1 Niveau 2Aktivitet -type og titel

Planlagt underviser*

Læringsmål fra studieordning

Læringsmål for aktivitet

Tidsforbrug

Modulopgave. Denne opgave stilles af modulkoordinatoren i starten af modulet. Opgaven løses i studie/projektgrupperne og bedømmes af casevejlederen sidst i modulet. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen

Casevejledere og modulkoordinator

Andre modulaktiviteter





Tidsforbrug

Case uge 1: Led, knogler og muskulatur

M DurouxJ LichotaLB Thomsen

4 x 45 min case start og case slut +

Side 5 af 43

V. ZacharN. HumleA. StevensonE. Christensen

forberedelse

Case uge 2: Rygmarv, sensoriske og motoriske ledningsbaner

M DurouxJ LichotaLB ThomsenV. ZacharN. HumleA. StevensonE. Christensen

4 x 45 min case start og case slut + forberedelse

Case uge 3: Hjernestammen, hjernenerver



Case uge 4: Øjet og øret M DurouxJ LichotaLB ThomsenV. ZacharN. HumleA. StevensonE. Christensen


Case uge 5: Autonome nervesystem (ANS), Di- og Telencephalon



Forelæsning:Skelettets opbygning og knoglernes metabolisme (dobbeltforelæsning)

P. Vestergaard Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur

Redegøre for den histologiske opbygning af hud, brusk, led, knogler og skeletmuskulatur

Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led

Redegøre for udviklingen af hud, led, knogler og skeletmuskulatur

Beskrive knogledannelsen med fokus på dets makroskopiske og histologiske opbygning

Beskrive knoglevævet og dets celler i den normale færdigdannede knogle

Beskrive knoglernes omsætning af næringsstofferne calcium og fosfat

Beskrive betydningen af vitamin D, parathyroidea-hormon og calcitonin for knoglernes calcium omsætning

Redegøre for knoglernes funktion

Beskrive

90 min

Side 6 af 43

osteoblasterne og osteoklasternes betydning for knoglernes remodellering

Beskrive knoglernes forandring i forbindelse med den normale aldring

Kort beskrive ændringer i skelettets biomekanik efter fraktur og defekt ledudvikling

Kort beskrive knoglevævets opheling på histologisk niveau ved fraktur

Beskrive den makroskopiske opbygning af uægte og ægte led

Beskrive leddets histologiske opbygning (både uægte og ægte led)

Angive leddenes opdeling efter anatomisk udseende og funktionalitet

Beskrive bevægelsesmulighederne i hvirvelsøjlen

Kort beskrive hvoran et led kan rammes af patologiske forhold (f.eks. inflammation, akutte traumer, slid)

Definere og kort beskrive årsager til udvikling af pseudoarthrose

Side 7 af 43

Forelæsning:Huden

T. Moos Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv

Redegøre for den principielle opbygning af hud, led, knogler og skeletmuskulatur



Have viden om de mest almindelige hudproblemer

Angive anatomisk lokalisation, funktion og ligander for nervesystemets smertereceptorer ”nociceptorer”

Beskrive smertesansen og begrebet nociception

Beskrive mekanismer ved smertetransmission

Redegøre for hudens histologiske opbygning

Redegøre for hudens funktioner

Tegne hudens opbygning

Beskrive keratiniseringsprocessen

Angive den omtrentlige turnovertid for cellerne i epidermis

Angive forekomst, lokalisation og funktion af hudens trykreceptorer

Beskrive hudens nociceptive innervation

Angive hudens forekomst celler relateret til pigmentering og immunsystem. Note: Hudens indhold af melanocytter skal kunnes med hensyn til den normale betydning for melaniseringen. Forhold vedrørende maligne melanomer beskrives på 4. semester i forbindelse med patologiblokken

Angive hudens derivater

Beskrive kirtel- og svedsekretionen i

45 min

Side 8 af 43

huden, incl. generelle og regionale forskelle og beskrive deres forekomst)

Forelæsning:Muskelfysiologi

N. Mrachacz-Kersting





Beskrive skeletmuskelfiberens struktur og funktion

Beskrive skeletmuskelfiberens opbygning på cellulært og subcellulært niveau, dvs. som skeletemuskelfiberen præsenterer sig henholdsvis i på lys- og elektronmikroskopisk niveau.

Tegne og beskrive forskelle mellem skeletmuskulatur, hjertemuskulatur og glat muskulatur

Redegøre for skeletmuskelfiberens ultrastruktur, den kontraktile enhed og dennes aktivering

Tegne og beskrive den neuromuskulære enhed

Beskrive opbygningen af skeletmusklen med omkringliggende fascie og sener Struktur-specifikke anatomiske forhold:

Beskrive udspring, insertion, innervation og virkning for m. epicranius

Angive en inddeling af dybe rygmuskler

Angive muskelvirkningen af dybe rygmuskler på columna vertebralis bevægelsesmulighed

Beskrive muskelcellens

45 min

Side 9 af 43

biokemi i forbindelse med kraftgenerationen

Beskrive mekanismerne for aktivering af muskelcellen ved kontraktion

Beskrive længde-spændningsforholdet af skeletmusklen

Beskriv forskellene mellem isometrisk, isotonisk og isokinetisk muskelkontraktion

Forelæsning:Undersøgelse af muskelfunktionen

N. Mrachacz-Kersting

Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser

Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet

Redegøre for bevægeapparatets betydning for stand og bevægelse i videste forstand (note: Det er et meget bredt formuleret læringsmål, der muliggør demonstration af færdigheder indenfor hele bevægeapparatet)

Beskrive en gangcyklus

Beskrive mekanismer for opretholdelse af postural kontrol (siddende og stående stilling). Heri inddrages også nervesystemets proprioceptive, vestibulære og motoriske forhold.

45 min

Bevægelseslære og muskelpatologi

U. Kersting Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet

Beskrive principper for smerte behandling med angrebspunkter i såvel CNS som PNS

Angive lægemidler der anvendes som muskelrelaksantia

Angive antispastika, midler mod dystoni og dyskesi og

Side 10 af 43

tremor Angive årsager til

lændesmerter fra led,muskler, diskus

Beskrive hvorfor diskusprolaps kan medføre sensoriske og motorisk udfaldssymptomer

Angive eksempler på sensoriske og motorisk udfaldssymptomer ved nerverodkompression

Forelæsning:Sensoriske ledningsbaner

T. Moos Redegøre for transmission i de væsentligste afferente og efferente banesystemer

Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS)

45 min

Forelæsning:Motoriske ledningsbaner


Beskrive struktur, lokalisation og funktion af de væsentligste descenderende ledningsbaner(tr. corticospinalis medialis og lateralis, tr. teticulospinalis, tr. vestibulospinalis)

Beskrive hvordan disse efferente baner formentligt bidrager til opretholdelse af stilling og medvirker ved bevægelse

Særligt vigtigt er: Beskrive pyramidebanen med hensyn til: Udspring, forløb, terminalområde og virkning

Beskrive forskelle på øvre og nedre motor

45 min

Side 11 af 43

neuronerForelæsning:Afferente og efferente ledningsbaners funktion


Beskrive de vigtigste sensoriske ledningsbaners udspring, forløb, evt overkrydsninger, og endeområder. Særligt vigtigt er: Beskriv struktur, lokalisation og funktion af bagstrengslemniscus medialis (BLM) systemet og det anterolaterale system (ALS)

Redegøre for symptomer ved overskæring eller anden læsion af ledningsbanerne: ALS, BLM, pyramidebanen, den reticulospinale bane, og den efferente sympatiske ledningsbane ●Beskrive forskelle på øvre og nedre motor neuroner

Angive funktionelle konsekvenser ved læsioner i descerende ledningsbaner både med hensyn til læsion af den givne ledningsbane og de tilhørende nervecellelegemer: Særligt vigtigt at kunne skelne mellem skade på en udløber (f.eks. axoner i tr. corticospinalis lateralis ("1 neurons lidelse") og dens innerverede neuron i forhornet i medulla spinalis ("2. neuron").

Angive betydning af den motoriske forhornscelle som “the final common pathway”

45 min

Side 12 af 43

Beskrive strækkerefleksens strukturelle grundlag

Definere og beskrive "gamma-loopen"

Angive at der formentligt findes såkaldte rytmegeneratorerer på medulla spinalis niveau, som er i stand til spontant at aktivere den motoriske forhornscelle

Beskrive cerebellum og basalgangliernes betydning for bevægelse (se læringsmål i disse områder ovenfor)

Redegøre for hjernens evne til bevægelseskontol med udgangspunkt i disse hjerneområder: 1) Præfrontal cortex > 2) supplement motorisk (= præmotorisk) cortex med loop aktivering af neocerebellum + basalganglier, og tilbagemelding via thalamus’ nuc. ventralis anterior (VA) og ventralis lateralis (VL) > 3) primær motorisk cortex > 4) tr. corticospinalis ventralis og lateralis + tr corticobulbaris (til de motoriske hjernenervekerner i 5 (nuc. motorius n. trigemini), 7 (nuc. n. facialis), 9+10+11 (nuc. ambiguus), 12 (nuc. hypoglossus), > 5) ”the final common pathway” hjernenervekerne

Side 13 af 43

r og motoriske forhorn.

Angive at læsioner i cortex cerebri motoriske del giver modsidige motoriske symptomer

Angive at læsioner i cortex cerebri sensoriske del giver modsidige sensoriske symptomer

Angive at eensidige læsioner i cortex cerebelli giver samsidige motoriske symptomer

Beskrive responset ved Babinski’s tåfænomen og angive den diagnostiske værdi

Forelæsning:Columna og kraniet

T. Moos Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon

Benævne og beskrive anatomiske karakteristika for hvirvellegemerne på forskellige niveauer i columna vertebralis

Beskrive rygsøjlens anatomi i sammenhænge med omkringliggende strukturer (hvirvellegeme,diskus intervertebralis, medulla spinalis med nerverrødder, hinder og indhold)

Beskrive opbygningen af discus intervertebralis

Beskrive kraniets anatomi som en helhed. Kraniet skal opdeles i neurokraniet og ansigtskraniet, og man skal kunne foretage en helhedspræget

45 min

Side 14 af 43

beskrivelse med angivelse af de indgående knogler. Man skal dog ikke kunne beskrive kraniets mange knogle selvstændigt fraset mandiblen. Det er særligt vigtigt at kraniet kan beskrives for sine kommunikerende huller (kanaler og små regioner som f.eks fossa pterygopalatina og fissura orbitales der tjerner til passage af adskillige vigtige strukturer).

Beskrive skalpens lag

Identificere strukturer og fremspring på neurokraniet, ansigtskraniet, basis cranii externa, basis cranii interna som vist på tegninger og billeddannelse af det levende menneske.

Identificiere kraniets hulheder og angive de strukturer der passerer kraniets huller

Redegøre for hjernens dækkende lag: Kranium og overliggende skalp (hud, m. epicranius, galea aponeurotica, periost)

Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger

Forelæsning:Medulla spinalis og hjernestammen


Beskrive rygmarvens anatomi på længde- og tværsnit

45 min

Side 15 af 43

Beskrive indholdet af rygmarvens hvide og grå substans

Skitsere udbredelsen af dermatomer og myotomer på underekstremiteten

Redegøre for hjernestammens anatomi og hvordan strukturer heri relaterer til funktion

Identificere strukturer på hjernestammens overflade og vigtige strukturer på repræsentativetværsnit

Beskrive hjernestammens forbindelser: Gennemløbende ascenderende og descenderendeprojektionsbaner og hjernenerver, der udgår fra hjernestammen (III-XII)

Beskrive hjernenerverne i hovedtræk: Hjernenervekerner, fiberindhold, innervation, evt. projektion til øvrige CNS, reelt og apparent udspring på hjernestammen (detaljeret viden om hjernenervernes ekstrakranielle forløb og symptomer på funktionstab er pensum på 5. semester). Undtaget herfor: Hjernenerver med projektion til øjet og øret: Det ekstrakranielle forløb af disse nerver er pensum her på 3. semester.

Beskrive symptomer ved

Side 16 af 43

henholdsvis central og perifer facialisparese og korrelere motoriske fund til lokalisation af lidelse i henholdsvis cortex cerebri (”1.neurons lidelse”) og hjernestamme/perifer nerve (”2.neurons lidelse).

Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne

Redegøre for øvrige projektioner i det dopaminerge nervesystem (nucleus accumbens, cortex cerebri, hypothalamus)

Redegøre for formatio reticularis: Udbredelse i nervesystemet: Hjernestammen, projektioner (som skal kunne skitseres på simple tegninger) med hensyn til serotonin, noradrenalin, dopamin, og funktionen af disse transmittere

Angive mindst en lidelse forbundet med ændring i koncentrationen af serotonin, noradrenalin, dopamin i hjernen.

Forelæsning:Nervesystemets Histologi

L.B. Thomsen Redegøre for nervesystemets histologi

Kunne identificere nerveceller lysmikroskopisk

Kunne beskrive de forskelle gliaceller og angive deres funktion

Beskrive nervecellens morfologi (= nervecellens strukturelle forhold)

Definere ter-merne: Grå sub-stans, hvid sub-stans, nucleus, ganglion, tractus, nervus

Redegøre for

45 min

Side 17 af 43

nervevævets histologi og funktion (de forskellige neuronale og non-neuronale celletyper)

Forelæsning:Aktionspotientialet

P. Kugathasan Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning

Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning

Beskrive hvordan nerveceller danner og opretholder en kemisk og elektrisk gradient henover cellemembranen

Beskrive hvordan aktionspotentialet genereres og udbredes langs nervecellens udløber(e)

Angive betydningen af den synaptiske transmission, og beskrive hvordan denne kan ændresmed farmaka

Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for hvilemembran potentialet

Forklare ioners vandring henover cellemembranen og betydningen for aktionspotentialet med fokus på kalium- og natriumkanalerne

45 min

Forelæsning:Hjernens hinder, ventrikelsystemet, cerebrospinalvæske

T. Moos Beskrive dannelsen af cerebrospinalvæsken

Beskrive hjernens ventrikelsystem, hjernens hinder og de mellemliggende hulrum

Beskrive opbygningen af hjernens hinder på makroskopisk og histologisk niveau

Beskrive opbygningen af hjernens ventrikelsystem

Beskrive cerebrospinalvæskens dannelse, dens cirkulationsveje i hjernen, ogresorptionsforhold ved hjernens vener og udløb langs spinalnerverne

Beskrive principperne og lokalisationen for

45 min

Side 18 af 43

udtagelsen af cerebrospinalvæsken ved lumbalpunkter hos barn og voksen

Angive eksempler på cerebrospinalvæskens diagnostiske værdi

Forelæsning:Blodforsyning

T. Moos Redegøre for centralnervesystemets blodforsyning

Beskrive hjernens arterielle blodforsyning og venøse drænage.

Skitsere de arterielle kar der forsyner storhjernen og hjernestammen.

Kort beskrive taleforstyrrelserne dysartri og dysfasi og angive deres sandsynlige udgangspunkt i hjernen

Angive eksempler på blødninger mellem lagene i skalpen og benævne disse blødninger

45 min

Forelæsning:Undersøgelse af hjernenervernes funktion

T. Moos Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser

Undersøge for de 12 hjernervers funktion med simple redskaber

Angive betydningen af de kliniske fund ved undersøgelse for central og perifer facialisparese

45 min

Forelæsning:Hjernenerverne

T. Moos Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet

Angive funktionaliteten af de 12 hjernenerver

45 min

Forelæsning:Diencephalon: Thalamus og hypothalamus


Redegøre for nervesystemets histologi

Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv,

Thalamus og hypothalamus: Beskrive opbygning og skitsere kerneindhold

Angive projektionsforhold for forbindelser

45 min

Side 19 af 43

hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon

til og fra thalamus' kerner

Angive eksempler på den overordnede hormonproduktion af hypothalamus’ kerner

Beskrive hypothalamus funktion som en integreret del af det autonome nervesystem

Beskrive hypothalmus’ blodforsyning og betydningen heraf for hormonsignallering tiladenohypofysen

Beskrive hypothalmus’ kerner (nuc. supraopticus, nuc. paraventricularis) med projektion tilneurohypofysen og angiv virkningen af disse kerners neurotransmittere/hormoner i det øvrigelegeme

Forelæsning:Billeddannelse af hjernen

T. Moos Redegøre for rygsøjlen anatomi og identificere knogledele på røntgenbilleder

Angive væsentlige metoder til billeddannelse af hjerne

Nævne og identificere strukturer på billeder af hjernen optaget med CT, MR og arteriografi

45 min

Forelæsning:Sanserne: Øjet og synssansen

CU. Andersen Angve at aktiveringen af øjenmuskelkernerne er kompliceret og ikke involverer tr corticobulbaris som de øvrige motoriske hjernenervekerner, men derimod særlige blikcentre lokaliseret i hjernebark og hjernestamme. Blikcentrenes detaljerede

45 min

Side 20 af 43

lokalisation og funktion er ikke eksamenspensum

Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer

Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor (lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde

Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen

Redegøre for øjets makroskopiske og histologiske anatomi

Beskrive øjets blodforsyning

Redegøre for synsbanernes centrale projektionener

Redegøre for synsopfattelsen: Fra stimulation af sansecelle i retina, via corpus geniculatum laterale til primær visuel cortex

Beskrive patofysiologien ved sygdommene glaucom og katarakt

Angive farmaka til behandling af glaucom, incl kulsyreanhydrase-hæmmere ”carbonic anhydrase inhibitors”

Forelæsning:Cortex cerebri



Definere ter-merne: Grå sub-stans, hvid sub-stans, nucleus, ganglion, tractus, nervus

45 min

Side 21 af 43

Redegøre for hvor hjernebarkens forskellige vigtige funktioner er lokaliseret

Beskrive indholdet af CNS’ hovedregioner

Identificere større gyri og sulci på hjernens overflade

Identificere større gyri, sulci og andre strukturer på tværsnit gennem storhjernen

Beskrive lokalisationen af de primære sensoriske og motoriske area i cortex cerebri og relatere deres repræsentation til legemet i øvrigt

Definere begrebet somatotopisk organisation

Beskrive lokalisationen af væsentlige regioner i cortex cerebri: Frontallappen (incl. præfrontallap, supplement motorisk cortex, primær motorisk cortex, brocas område), Parietallap (incl. primær sensorisk cortex, associationscortex), Temporallap (incl. auditiv cortex, wernickes område), Occipitallappen

Beskrive væsentlige symptomer ved læsioner/sygdom i forskellige regioner i cortex cerebri

Forelæsning:Sanserne: Øret, smag, lugt, ligevægt

T. Moos Angive adækvate stimuli (f.eks. trykbølger, lysfoner, kemiske substanser) for stimulation af de forskellige sansereceptorer

Beskrive aktiveringen og transmissionen i den givne sansereceptor

45 min

Side 22 af 43

(lyd, syn, smag, lugt, ligevægt) fra periferi til målområde

Beskrive de centrale projektionsbaner for synssansen, høresansen, ligevægtssansen, smagssansen og lugtesansen

Redegøre for ørets makroskopiske og histologiske anatomi

Redegøre for høresansen: Fra stimulation af sansecelle i indre øre, via corpus geniculatum mediae til auditiv cortex

Angive strukturelle forhold ved forskellige former for døvhed

Angive nogle sociale aspekter ved døvhed

Kort beskrive hvad der menes med konduktive og perceptive hørelidelser

Kort beskrive den kliniske undersøgelse for konduktive versus perceptive (=neuronale) årsager til døvhed

Beskrive opbygningen af buegangene og ligevægtssansen

Kort beskrive de projektionerne mellem buegangene og de vestibulære kerner i hjernestammen

Beskrive smags og lugtesanserne: Relevant stimulus af sansereceptor, centrale projektioner med angivelse af indgående

Side 23 af 43

hjernenerver, termineringsområdet for hjernenerverne i hjernen (henholdsvis tractus solitarius og bulbus olfactorius), og den videre projektion.

Angive smagssansen og lugtesansens centrale projektioner fra tractus solitarius og bulbus olfactorius til cortex cerebri (insula, orbitofrontal cortex) og det limbiske system

Forelæsning:Det autonome nervesystem

T. Moos Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning

Beskrive det autonome nervesystems makrospisk erkendelige strukturer

Beskrive anatomi og fysiologi i det sympatiske og parasympatiske nervesystem

Beskrive de komponenter der indgår i det autonome nervesystems makroskopiske oghistologiske anatomi, incl. medulla spinalis lateralhorn, truncus sympaticus, cervicale ganglier,kraniets parasympatiske ganglier, glomus caroticus

Det autonome nervesystems indeni CNS: Identificere lokalisation af lateral horn på tværsnit afrygmarven.

Det autonome nervesystems indeni CNS: Angive betydningen af projektioner frahypothalamus til medulla spinalis

Det autonome nervesystems fysiologi: Beskrive

45 min

Side 24 af 43

betydningen af den dobbelt innervation af deindre organer

Kortfattet beskrive det autonome nervesystems kontrol af blæremuskulaturen, incl indgående kerner og banesystemer i medulla spinalis, som eksempel på det parasympatiske nervesystems betydning for funktionen af et indvoldsorgan

Forelæsning:Cerebellum

L.B. Thomsen Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af rygmarv, hjernestamme, cerebellum, diencephalon og telencephalon


Beskrive cerebellums makroskopiske og histologiske anatomi

Beskrive cerebellums funktion

Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmittere

Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier

45 min

Forelæsning:Basalganglierne


Beskrive lokalisationen af substantia nigra og den projektion til basalganglierne

Beskrive og skitsere basalgangliernes opbygning og indbyrdes forbindelser

Skematisk skitsere impulstrafikken gennem cerebellum og basalganglierne med angivelse af stimulerende og hæmmende neurotransmitter

45 min

Side 25 af 43

e Angive

ændringer i neurotransmitter(es) forekomst ved Parkinsons sygdom

Beskrive bevægelsesforstyrrelser relateret til defekter i cerebellum og basalganglier

Forelæsning:Neurotransmittere

T. Moos Kunne beskrive den synaptiske transmission og axon-potentialets udbredning

Redegøre for basale principper i centralnervesystemets biokemi

Kende til syntesen af myelin af betydning for axon-potentialets udbredning

Kunne identificere væsentlige neurotransmittere og kende deres syntese og virkning på en receptor

Beskrive neuronets strukturelle basis for synaptisk transmission

Angive neurotransmittere som excitatoriske og inhibitoriske og angive deres regionale forekomst i centralnervesystemet

Beskrive neurotransmitternes syntese, sekretion, inaktivering/genoptagelse og genpakning i axonet

Angive eksempler på ionotrope og metabotrope neurotransmitter receptorer

Angive lægemidler og toksiner som interagerer med neurotransmittersyntesens biokemi

Beskrive de sandsynlige virkninger af acetylcholin, noradrenalin og serotonin i centralnervesystemet

Beskrive dopamins syntese og angive at dopaminmangel kan give Parkinsons sygdom

45 min

Forelæsning:Introduktion til klinikbesøg i ortopædi

S. Rasmussen Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led,

Have kendskab til den ortopædiske patient

45 min

Side 26 af 43

test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser

Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet

Have kendskab til forebyggelse, diagnostik og behandling af lidelser i ekstremiteter og columna

Studiesalsøvelser:

Bevægeapparatet og somatosensoriske funktioner:Histologiske præparater: Muskeltyper, Knogleforbening, Færdig knogle, muskelten, perifer nerve, myelinfarvning, Tyk og tynd hud, led og brusk. Hands-on opgaver: Knoglesession

Torben Moos og L.B. Thomsen




Have viden om de mest almindelige hudproblemer


Beskrive overordnede ophelingsmekanismer efter skade på knoglevæv


3 timers workshop for de studerende.

I de tre timer vil der i 1,5 time pr. hold (3 hold i alt) være en underviser i studiesalen til hands on opgaveløsning som er skemalagt.

Workshop afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium

Herudover gives 1x 45 min forelæsnings vdr. de histologiske præparater til de to første studiesalsøvelser.

Studiesalsøvelser:

Rygmarv, hjernestamme, neuroembryologi:Histologiske præparater

Medulla spinalis grå substans, Rexeds laginddeling, spinalgangliet, sympatiske ganglier. Neuralrørets udvikling.Hands-on opgaver:Hjernestammens histologi på tværsnit.

Neuralrørets opbygning på længde og tværsnit.Sensoriske og motoriske nervebaners forløb.




Beskrive udviklingsmæssige defekter i bevægeapparatet og deres betydning for funktionsnedsættelse hos det fuldt udviklede menneske

Redegøre for udviklingen af nervesystemet fra de tidligste stadier af fosterets dannelse

Beskrive de embryonale forhold ved hydrocephalus, anencephali og spina bifida


I de tre timer vil der i 1 time være en underviser i studiesalen.Workshop afsluttes med ca. 1 times tavlegennemgang i auditorium

Side 27 af 43

Studiesalsøvelser:

Sanseapparatet,hjernenerverne:

Histologiske præparater:Øje, øjenlåg, indre øre, buegangenePraktiske øvelser:

Ophthalmoskopi og OtoskopiRinnes/Webers prøve





Herudover gives 1x 45 min forelæsnings vdr. de histologiske præparater til de to sidste studiesalsøvelser

Studiesalsøvelser:

Storhjernen, blodforsyning Histologiske præparater:Cortex cerebriPraktiske øvelser: Dissektion af storhjerne og hjernestamme på grisehjerne



Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet

Redegøre for central-nervesystemets blodfor-syning



Den praktiske øvelse (dissektion) er skemalagt til 1,5 time pr hold studerende (i alt 6 hold)

Praktisk øvelse:BiopracticalsEEG/EMG

S. Boudreau Kunne beskrive ”det normale” EEG

Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre

Kunne beskrive ”det normale” EEG

Afvikles i hold af ca. 22 studerende og varer 4,5 time pr. hold

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen

Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.

Side 28 af 43

http://www.smh.aau.dk/info-til-studerende/Eksamen+2015/

Side 29 af 43

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)Modultitel, ECTS-angivelseModul 3.2. - Klinisk psykologi / Clinical Psychology6 ECTS casemodul


ModulansvarligAngivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her.

Modulansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: [email protected],Eksamensansvarlig: Christina Mohr Jensen, Institut for Psykologi og Kommunikation: [email protected] og sprogAngivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign.Angivelse af sprog

Dansk.Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk.


Fra Studieordningen:Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:

VidenPsykologi Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Demonstrere færdighed i at kommunikere med personer med læringshandicap Forstå effekten af bevægelseshandicap for patienten Forklare sociale og medicinske modeller til at beskrive bevægelseshandicap Demonstrere viden om de specifikke behov personer med læringsvanskeligheder har Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt Beskrive hvorledes individer reagerer på og bearbejder sorg Beskrive hvorledes diagnosticering af psykiske lidelse påvirker individet Beskrive og forklare begrebet ”stigmatisering” Beskrive hvilke roller køn og etnicitet spiller for psykisk helse Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer Redegøre for hvorledes patientens engagement reflekteres i adgang til behandling Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer Redegøre for årsagsteorier og kliniske symptomer på angst og depression Beskrive teorier til forklaring af hjernens påvirkning under depression Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling Kende til psykisk syge personers ofte udtalte misbrug af rusmidler

Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder Redegøre for epidemiologi af angst og depression

Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi

Side 30 af 43



Beskrive hvorledes psykiatrien er organiseret

Farmakologi Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka Kunne redegøre for behandling af depression og maniske tilstande Kende til non-farmakologisk behandling af depression og maniske tilstande

Færdigheder Analysere sammenhængen mellem psykologiske og fysiologiske processer Kan forstå hvorfor misbrug af rusmidler kan maskere underliggende sjælelig forstyrrelse Kan gennemskue hvorfor sjælelige forstyrrelser kan begrænse den normale levevis

Kliniske færdigheder Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for

socialt netværk

Kompetencer Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske defekter i

hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om

indlæringsforstyrrelser og affektive lidelser.


Kurset introducerer en række psykologiske temaer, som er relevante ud fra et lægefagligt perspektiv. Emnerne placerer sig primært inden for felterne almen psykologi, sundhedspsykologi, klinisk psykologi og psykiatri.I løbet af modulets første uge introduceres nogle overordnede teorier om hvordan krop og psyke interagerer og den studerende introduceres til teorier om stigmatisering. Herudover introduceres den studerende for symptomatologi, prævalens, ætiologi og prognose for udviklingsforstyrrelserne ADHD, autisme og mental retardering. Anden uge af modulet præsenterer yderligere en række forskellige psykiske lidelser, som for eksempel affektive lidelser, angstlidelser og skizofreni. Prævalens, symptomatologi, ætiologi og prognose vil præsenteres for hver af de psykiske lidelser som introduceres. Den tredje uge af modulet præsenterer forskellige behandlingsmuligheder for psykiske lidelser og tilstande både farmakologiske og non-farmakologiske.Modullet giver et overblik til en række psykologiske emner som endvidere indgår som en del af forskelligemere specialiserede moduler som fx farmakologi, psykiatri, socialmedicin og rehabilitering, almen medicin og folkesundhed.


Der er skemalagt 12 forelæsninger, 6 cases, 3 studiesalsøvelser og en case-opgave.Herudover må der påregnes en del selvstudie for at opnå det ønskede niveau af viden, færdigheder og kompetencer. Gennemsnitligt forventes det at den studerende bruger 40 timer på studiet ugentligt inklusiv de skemalagte aktiviteter. Belastningen for modulet må beregnes til 120 timer fordelt på 3 uger.


MedIS og Medicin studerende på 3. semester.

DeltagerforudsætningerHerunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve

Side 31 af 43

sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.

Studieordning: Jf. studieordningen forudsættes der, at Modul 3.1. er (bestået eller gennemført, nye forudsætningskrav)



Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug

Forelæsning:Biopsykosociale modeller

CHRISTINA MOHR JENSEN

Beskrive psykosociale modeller vedrørende mental sundhed og sygdom

Redegøre for principperne i den biopsykosociale model

Forklare hvordan den biopsykosociale model adskiller sig fra den traditionelle biomedicinske model

Beskrive fordele og ulemper ved den biopsykosociale model

Redegøre for diatese-stress modellen og dens anvendelse inden for den kliniske psykologi

Forklare betydningen af begreberne risikofaktorer og beskyttende faktorer

45 min

Forelæsning:Stigmatisering


Kunne redegøre for begrebet stigmatisering

Kunne redegøre for de individuelle, sociale og samfundsmæssige konsekvenser af stigmatisering

Definere begrebet stigmatisering

Redegøre for begrebet sygdomsstigmatisering og give eksempler på stigmatiserede sygdomme

Forklare hvordan kulturelle og samfundsmæssige forhold har betydning for stigmatisering

Beskrive forskellige årsagsteorier om stigmatisering

Redegøre for begrebet selvstigmatisering

Beskrive potentielle konsekvenser af stigmatisering på samfundsplan og individplan

45 min

Forelæsning:Kognition og kognitive forstyrrelser


Redegøre for læringsteorier (operant og klassisk konditionering)

Redegøre for de væsentligste teorier for hukommelse

Redegøre for omfanget af læringsvanskeligheder

Forklare forskellen imellem sensation og perception Beskrive de forskellige opmærksomhedstyper Beskrive tre-stadie modellen for hukommelse Forklare arbejdshukommelsens forskellige komponenter samt rolle i forhold til indlæring Beskriv forskellen mellem den deklarative og den procedurale hukommelse Give eksempler på psykiske og somatiske lidelser der involverer forstyrrelser af perception, opmærksomhed og hukommelse

45 min

Forelæsning:Udviklingsforstyrrelser: ADHD, autisme og mental retardering


Beskrive udviklingsforstyrrelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling

Redegøre for symptomerne for ADHD, autisme og mental retardering.

Redegøre for Redegøre for, hvordan man

afdækker et menneskes

45 min

Side 32 af 43

intelligensevne Redegøre for

begrænsningerne ved intelligenstests

Beskrive forskellige ætiologiske faktorer ved angstlidelser Beskrive de væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger for angstlidelser

Forelæsning:Stress

EINAR B. BALDURSSON

Redegøre for fysiologiske og psykologiske reaktioner på somatisk og emotionel stress

Beskrive hvorledes individer reagerer på stressfyldte situationer

Beskrive stress og reflektere over egne måder at håndtere stressfyldte situationer

Definere begreberne stress og stressorer Beskrive hvordan begivenheder i tilværelsen kan forårsage stress Forklare introverte og ekstroverte reaktioner på stress Beskrive følelsesmæssige og problemorienterede modeller for stresshåndtering Beskrive hvordan et adækvat stressrespons kan mistolkes som fysiske symptomer Beskrive henholdsvis den kortvarige og den langvarige stress´ indvirkning på legemet Forklare hvordan stress kan kobles til fysisk sygdom og medicinsk uforklarlige symptomer Beskrive det autonome nervesystems betydning under stress Tegne et diagram der illustrerer, hvordan stress aktiverer hypothalamus-hypofyse-binyrebark-aksen Forklare hvordan denne akse kan reguleres af amygdala og hippocampus Forklare betydningen af katekolaminerne og glukokorticoider under stress Beskrive hvordan stress indvirker på immunsystemet

90 min

Forelæsning:Angstlidelser


Beskrive angstlidelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling

Definere angst og angstlidelser Beskrive hvad der kendetegner de fobiske angstlidelser og give eksempler på specifikke fobier. Beskrive symptomerne på henholdsvis panikangst, generaliseret angst og obsessiv-kompulsiv lidelse Beskrive forskellige ætiologiske faktorer ved angstlidelser Beskrive de væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger for angstlidelser

45 min

Forelæsning:Krop og psyke samspil – funktionelle lidelser


Redegøre for samspillet mellem psyke og soma

Beskrive de funktionelle lidelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling

Definere funktionelle lidelser Give eksempler på forskellige funktionelle lidelser Redegøre for forskelle og ligheder imellem funktionelle lidelser og somatoforme lidelser Præsentere argumenter for og imod henholdsvis den monosyndrome og den polysyndrome tilgang til funktionelle lidelser Give eksempler på forskellige psykiske konsekvenser af funktionelle lidelser Beskrive forskellige behandlingsmuligheder for funktionelle lidelser

45 min

Forelæsning:Brug og misbrug af alkohol og stoffer


Beskrive misbrugslidelsernes ætiologi, karakteristika og udvikling

Beskrive afhængighedens opståen og vedligeholdelse Beskrive forandringsmodellens forskellige trin

45 min

Side 33 af 43

Redegøre for mekanismer bag rusmidlers afhængighedsskabende effekt

Beskrive principperne for den motiverende samtale Diskutere forholdet mellem personlighed og afhængighed Diskutere miljøets betydning for afhængighed Beskrive de biologiske teorier om afhængighed Beskrive sociale og kulturelle holdninger til afhængighed

Forelæsning:Sorg, belastning og affektive lidelser


Redegøre for forskellen mellem sorg, belastning og egentlig affektiv sindslidelse

Beskrive affektive lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling

Redegøre for forskellen mellem sorg, belastning og egentlig affektive lidelser Definere affektive symptomer og affektive lidelser Redegøre for forskelle mellem unipolar periodisk depression og bipolar affektive sindslidelse Beskrive de forskellige affektive episoder som forekommer ved bipolar affektiv sindslidelse Beskrive forskellige ætiologiske faktorer ved affektive lidelser Give eksempler på neuroanatomiske og neurokemiske afvigelser ved affektive lidelser Beskrive de væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger for affektive lidelser

45 min

Forelæsning:Psykose og skizofreni


Beskrive de psykotiske lidelsers ætiologi, karakteristika og udvikling

Definere skizofreni og psykose Give eksempler på neurokemiske og neuroanatomiske afvigelser ved skizofreni Beskrive forskellige ætiologiske faktorer ved skizofreni Redegøre for dopaminhypotesen om skizofreni Skitsere de forskellige faser i sygdomsforløbet ved skizofreni Beskrive de væsentligste farmakologiske og psykologiske behandlinger skizofreni

45 min

Forelæsning:Psykologisk behandlingsformer


Kunne redegøre for baggrunden for at anvende non-farmakologisk behandling ved sindslidelser

Kende til de overordnede tilgange til non-farmakologisk behandling af bl.a. depression, angst og ADHD

Redegøre for rationalet for at tilbyde personer med psykiske lidelser psykologisk behandling.

Beskrive rationalet for, at førstevalgs behandlingen for nogle psykiske lidelser er psykologisk og ikke farmakologisk.

Beskrive hvordan kombinationsbehandling kan muliggøre psykologisk behandling.

Give eksempler på hyppigt anvendte psykologiske behandlingsformer anvendt ved bl.a. ADHD og depression.

45 min

Forelæsning:Psykotropiske lægemidler

PIRATHIV KUGATHASAN

Inddele og redegøre for virkningen af hyppige psykotrope farmaka

Definere betegnelsen psykotropiske lægemidler Beskrive de psykotropiske lægemidlers bidrag til forståelsen af patofysiologien ved psykiske lidelser Forklare de primære virkningsmekanismerne ved antipsykotika, antidepressiva, anxiolytika, hypnotika, benzodiazepin og lithium.

90 min

Side 34 af 43

Angive de væsentligste receptorers lokalisation for disse psykotropiske lægemidler Give eksempler på bivirkninger ved forskellige psykotropiske lægemidler Forklare hvorfor neurokemiske forandringer også kan ses ved nogle psykologiske behandlingsformer

CasesUge 1. Cases om stress og funktionelle lidelserUge 2. Cases om affektive lidelser og angstUge 3. Case om skizofreni og misbrug-afhængighed



StudiesalsøvelserUge 1. Komorbiditet mellem psykiske og somatiske sygdommeUge 2. Diagnosticering og differential diagnostiske overvejelser ift. udviklingsforstyrrelser hos voksneUge 3. Sygdomsrelateret stigmatisering

Christina Mohr Jensen & Pirathiv Kugathasan

Selvstudie + 1 times spørgetime pr. Øvelse

ModulopgaveUdviklingsforstyrrelser: ADHD og autisme

Modulansvarlig og casevejledere

Eksamen


Side 35 af 43


Side 36 af 43

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)Modultitel, ECTS-angivelseModul 3.3 - Videnskabsteori / Medical Ethics and Scientific Methods2 ECTS kursusmodul


ModulansvarligAngivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afviklingDen modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren

Kirstine Rosenbeck Gøeg, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, [email protected]


Kursusmodulet foregår på dansk. Udvalgte teoretiske tekster samt videnskabelige artikler og protokoller er engelsksprogede.


Fra Studieordningen:Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:

Viden Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative

behandlinger i sundhedsvæsenet Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske

sygdomme Angive principper for klinisk forskning Berøre etiske aspekter af ny teknologi

Færdigheder Kurset giver den studerende evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning

KompetencerKurset giver den studerende evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng


Dette kursus er designet til at gøre deltagerne i stand til at forholde sig til de videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger der knytter sig til lægevidenskaben, både når man selv designer studier, når man læser og vurderer andres forskning og når man udnytter lægevidenskabens resultater til at ændre klinisk praksis. Det er væsentligt at den teoretiske forståelse af videnskabsteori og etik følges op af eksempler fra klinisk forskning, og at de studerende bliver i stand til at reflektere over betydningen for klinisk praksis.


Side 37 af 43


Omfanget af kurset er 2 ECTS svarende til ca. 60 timers studie. For hver af de 6 skemalagte kursusaktiviteter forudsættes omkring 4 timers forberedelse og 4 timers deltagelse. Af de 4 timers deltagelse bruges ca. 2 timer på den gennemgående opgave. Estimeret tid til forberedelse af eksamen er 12 timer (herunder færdiggørelse af gennemgående opgave). Hermed estimeres den samlede tid der bruges på den gennemgående opgave til ca. 24 timer.

DeltagereHer angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning.

MedIS og Medicin studerende på semestret.


Viden og færdigheder ækvivalente til den introduktion til der har været til etik i modul 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde, dvs. de grundlæggende etiske forudsætninger for patient-behandler forhold. Desuden viden og færdigheder ækvivalente til 2.4 Statistik og evidensbaseret medicin, dvs. grundlæggende forståelse af evidensbaseret medicin og kliniske studiedesign.

Modulaktiviteter

Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses og/eller præsenteres i forelæsninger suppleret med øvelser, der gør de studerende i stand til at relatere teorien til kliniske eksempler. Der ud over arbejder deltagerne i grupper med en gennemgående opgave.





Tidsforbrug

Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Introduktion til videnskab og viden

Arbejde med gennemgående opgave:Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er videnskab

Kirstine Rosenbeck Gøeg

Angive principper for klinisk forskning

Definere det vestlige vidensbegreb

Definere kriterier for videnskab herunder den medicinske videnskabs naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske komponenter

Forstå forskellen på empirisk og teoretisk usikkerhed

3 timer

Forelæsninger inkl. indlagte øvelser:Identifikation af studiedesign og årsags-virkningssammenhænge

Arbejde med gennemgående opgave:Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kan undersøge årsags-virkningsforhold


Evne til at vurdere eksponering og årsagsvurdering i klinisk sammenhæng

Identificere studiedesign i et givent studie

Vurdere mulighed for evaluering af årsagssammenhænge samt betydning af eksponering i klinisk forskning

3 timer

Forelæsninger inkl. indlagte øvelser:Alternativ behandling og medicinsk


Redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af

Forstå problemer relateret til alternativ behandling ift. konventionel behandling,

3 timer

Side 38 af 43

teknologivurdering

Arbejde med gennemgående opgave:1. Redegørelse for hvorvidt en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er udtryk for alternativt eller konventionelt paradigme2. Redegørelse for hvilken rolle en bestemt protokol eller videnskabelig artikel kunne spille i en teknologivurdering

alternative behandlinger i sundhedsvæsenet

Beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme

herunder betydningen af reduktionisme for vestlig videnskab

Forstå teknologivurderingers betydning for indførelse af ny teknologi

Forelæsninger inkl. indlagte øvelser:Grundlæggende medicinsk etik, samt informeret samtykke og kompetencer i relation til lægemiddelforsøg

Arbejde med gennemgående opgave:Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. beslutningsdygtighed, hvor forsøgspersonerne tilhører en udsat gruppe

Thomas Ploug

Berøre etiske aspekter af ny teknologi

Evne til at diskutere etiske problemer i klinisk arbejde og klinisk forskning

Viden om grundlæggende medicinsk-etiske principper

Viden om og evne til at identificere og analysere særlige etiske problemer knyttet til medicinsk forskning på psykisk syge og deres beslutningsdygtighed.

3 timer

Forelæsninger inkl. indlagte øvelser: Informeret samtykke og frivillighed i relation til lægemiddelforsøg

Arbejde med gennemgående opgave:Redegørelse for hvorvidt der i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er taget højde for de etiske aspekter vedr. informeret samtykke og frivillighed, hvor forsøgspersonerne tilhører en udsat gruppe

Thomas Ploug


Forstå kriterier for informeret samtykke nemlig beslutningsdygtighed, forståelse og frivillighed

Diskutere frivillighed i relation til faktorer der kan påvirke en beslutning nemlig persuasion, coercion, psykologisk seduction og manipulation

3 timer

Forelæsninger inkl. indlagte øvelser:At gøre godt og brug af placebo i relation til lægemiddelforsøg

Arbejde med gennemgående opgave:Redegørelse for hvorvidt det i en bestemt protokol eller videnskabelig artikel er etisk forsvarligt at bruge placebo

Thomas Ploug


Forstå princippet om at gøre godt herunder hvilken relation dette har til Helsinki deklarationen

Forstå hvilke etiske dilemmaer der kan være forbundet med at anvende placebo i lægemiddelforsøg

3 timer

Side 39 af 43

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

EksamenDer henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.

Side 40 af 43


Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)Modultitel, ECTS-angivelseModul 3.4 - Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nervefunktion / Elective Experimental Project: Muscle and Nerve 10 ECTS projektmodul


ModulansvarligAngivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afviklingDen modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren

Modulansvarlig: Louiza Bohn Thomsen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi


Modulet er et projektmodul og det anbefales at projektet skrives på engelsk, men kan også skrives på dansk. Et projektkatalog lægges ud på 3. semester semesterrum på Moodle under modul 3.4 projektSemesterrum for medicin med industriel specialisering og medicin 3. semester bachelor


Fra Studieordningen:

Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:

Viden Demonstrere forståelse af rationalet ved af hypotesetestning Dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur Gennem eksperimenter på celler, væv eller hele organismer opnå viden om bevægeapparatet og

nervesystemet i videste forstand

Færdigheder Anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen Opstille en videnskabelig hypotese Kunne præsentere data grafisk Kunne analysere simpelt datamateriale med brug af relevant statistisk metode

Kompetencer Efter dette modul kan man opstille videnskabelige hypoteser og vurdere deres gyldighed Man kan indgå i et projektforløb og reflektere over egen læring og betydningen af vidensdeling samt

metoder til projektstyring Kan læse og forstå videnskabelige artikler Kan både arbejde selvstændigt og samarbejde i grupper om en faglig opgave


Side 41 af 43



I projektmodulet skal de studerende arbejde med at formulere en hypotese og søge svar på denne hypotese gennem praktisk arbejde med videnskabelige metoder. De studerende skal arbejde med en problemstilling inden for emnet muskel eller nervefunktion. Den teoretiske viden der er erhvervet under modul 3.1 bevægeapparatet og nervesystemet 1 kombineres i projektet med praktisk problemløsning ved brug af videnskabelige metoder som fx EMG eller EEG målinger. Dermed kan den indlærte teori nu anvendes til praktisk arbejde med en relevant problemstilling. De studerende skal udføre en række forsøg og indsamle data. Herefter skal de kunne udføre relevante dataanalysemetoder delvist lært på 2. semester og kunne præsentere deres data grafisk. De studerende skal derved bygge videre på den erfaring de har opnået ved projektet på 2. semester. De studerende skal desuden kunne relatere deres projekt til relevant original videnskabeligt litteratur frem for lærerbøger.


De studerende danner selv projekt grupper sidst i oktober af ca. 6 studerende pr gruppe og vælger herefter projekt ud fra projektkataloget. Projektperioden starter i november og indlevering af projektet skal ske medio december. I starten af projektperioden gives der to forelæsninger af Ralf Agger om publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater.

Projektet fylder 10 ECTS svarende til 300 timer. Med 6 studerende i hver gruppe vil det svare til en forventet arbejdsindsats på 1800 timer pr gruppe. Tiden benyttes til gruppedannelse, planlægning, forberedelse, litteratur studie, laboratorieforsøg, dataanalyse, projektskrivning, vejledermøder og introduktionsforelæsninger. Omfanget af laboratoriearbejde afhænger af det enkelte projekt men skal inkludere måling af nerve og/eller muskelfunktion.

Ved en gruppe på 6 studerende er der afsat 60 timers projektvejledning. Disse timer skal fordeles på forberedelse af og afholdelse af vejledningsmøder, hjælp til udførelse af forsøg, gennemlæsning af projektmateriale i skrive processen, forberedelse til og afholdelse af eksamen.

Det forventes at projektgruppen tager initiativ til indkaldelse til vejledermøder og fastsætter dagsorden og sørger for opfølgning på møderne.


MedIS og Medicin studerende på 3. semester.


Der er ikke i studieordningen angivet forudsætninger for at deltage i projektmodulet. Dog bygger dette modul videre på modul. 2.4 statistik og evidensbaseret medicin hvor de studerende lærer statistisk behandling af videnskabelige data. Desuden ønskes en videreudvikling af de opnåede akademiske kompetencer på projektmodulet 2.5 og den teorietiske viden opnået på modul 3.1 bevægeapparatet og nervesystemet 1.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

I modulet vil der være en gruppedannelse og projektvalg hvor den modulansvarlige sørger for rammerne herfor. Derefter er der skemalagt to indledende forelæsninger om publicering og referering af biomedicinske forskningsresultater der undervises af Ralf Agger.

Vejledning foretages af ansatte på Institut for medicin og sundhedsteknologi og hovedsageligt af ansatte ved Center for sanse-motorisk interaktion, men også enkelte ansatte ved Center for modelbaseret medicinsk beslutningsstøtte.

Side 42 af 43

Eksamen


Side 43 af 43


Documents

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) · Web viewRedegøre for farmaka til behandling af epilepsi og neurodegenerative sygdomme Redegøre for mulighederne for regeneration