www.ikast-brande.dk

Vær med!Vær med!

MuligHeden

Læs i

denn

e udg

ave

2 MuligHeden

MuligHedenwww.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande Kommune

Ansvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning Hansen

Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Mette Ladegaard (ansvarlig)

KommunikationsmedarbejderBrian Møller Nielsen

KommunikationsmedarbejderInge Ramsing

Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande

Redaktionsgruppe:Chefsekretær Tina KnudsenKultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-JensenLeder af Børnetandplejen Hanne PehrsonUdviklingskonsulent Christina Schaumann NielsenUdviklingskonsulent Christina WûrtsUdviklingskonsulent Ellen Bach FjendsboUdviklingskonsulent Margit Andersen

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning:OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 41.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneØvrige: Redaktionen

vox pop

Birgit Vinge fra Brande er kendt som ildsjælen med masser af gode idéer. Hun var blandt andet drivkraften bag realiseringen af at omdanne Brandes gamle jernbaneremise til kulturhuset Remisen-Brande. Her fik og realiserede hun idéen om at bringe billedkunst-nere fra hele verden sammen i en international workshop i Brande. Hertil kommer en lang række kulturelle projekter lokalt, regionalt og nationalt. Så det var meget nærliggende at spørge hende om hendes bedste idé her og nu. Svaret kom hurtigt og klart: Vi skal danne en andelsforening blandt andet med det formål at få aktiviteter i nogle af byens tomme butikslokaler. Her kunne blandt andet være plads til kunsthåndværkere og sæsonprægede aktiviteter. Det kunne være med til at puste liv i byen, men det kræver naturligvis, at byens bor-gere er med på idéen og tegner sig for nogle andelsbeviser, der kan være med til at finansiere idéen, så den kan realiseres, siger Birgit Vinge, der netop nu har travlt med at være projektleder på ”Kunsten i bevægelse” i Midt- og Vestjylland.

det mentale frirumJeg bor i en ejendom, hvor halvdelen af lejerne får udleveret grønne poser til sorteringsaffald - den anden halvdel, som ingen grønne poser har, smider ufortrødent det hele i samme pose. Jeg har ærlig talt lidt svært ved at få øje på ”alvoren” i kommunens sorteringspolitik. Skal vi, eller skal vi ikke…?

Fra Bitten Olsen, Ikast

I Ikast-Brande Kommune kan borgerne vælge mellem 2 ordninger for dagrenovation. Sortering af køkkenaffald i grå og grønt, hvor affaldet indsamles i dobbeltbeholdere, eller husstanden kan vælge at kompostere det grønne køkkenaffald i en kompostbeholder hjemme i haven.Ved etageboliger kan det være en udfordring at få alle beboerne til at sortere affaldet. Nogle etageboliger har derfor fået dispensation fra sorteringskravet.

I Ikast og Brande by kører flere boligforeninger forsøg med nye affaldssystemer, hvor der stilles større krav til sortering af flere typer affald - f. eks. emballageaffald mv. Nogle af disse boligforeninger uddeler grønne poser til deres beboere. Det kan måske være forkla-ringen på, hvorfor kun halvdelen af beboerne i din ejendom har fået poser.Det er Ikast-Brande Kommunes plan, at alle boligforeninger skal have disse affaldssyste-mer med øget udsortering, men det tager tid at omstille affaldssystemet.

Ikast-Brande Kommunes FDF og spejderforeninger uddeler grønne poser, som skal bruges til det grønne køkkenaffald. Det gør det let for borgerne at se hjemme i køkkenet, hvad der skal komposteres, og hvad der er restaffald. Hvis vi har glemt en husstand, eller hvis du har brug for flere poser, kan de hentes på genbrugspladsen, eller du kan kontakte Affald Genbrug på tlf. 99 60 32 50.

Krav om øget genanvendelse i fremtiden:Der stilles stadig større krav til genanvendelse af affaldet, da vi både kan spare energi og CO2 ved at genanvende affald fremfor at brænde det af. Der vil derfor komme skærpede krav om øget sortering af affald til alle husstande. Regeringen og EU ønsker, at borgerne skal udnytte affaldets ressourcer bedre. Disse nye krav skal indarbejdes i Ikast-Brande Kommunes kommende ”Ressourceplan”, som affaldshåndteringsplanen hedder.

Alle er meget velkommen til at komme med gode ideer til den kommende ”Ressourceplan”, som er ved at blive udarbejdet. Den nye plan skal være færdig i løbet af 2014.Du kan gå ind på kommunens affaldssider www.affaldsplan2018.dk, hvor der ligger en side med debatforum og mulighed for at komme med gode ideer.

Min bedste ide er Halloween-temaet til Handelsstandsforeningen Ikast Bylivs open by night-arrangement sidst i oktober. Arrangementet bliver afviklet for 4. gang i år og involverer flere af daginstitutionerne i Ikast. Bl.a. hjælper SFO børnene med at udskære mellem 150 og 200 græs-karlygter til at pynte Ikast Strøgcenter op med. Græskarhovederne bliver efterfølgende solgt, og pengene går til Børnecancerfonden, så her bidra-ger SFO-børnene på flere niveauer. Derudover bidrager Ungdomsgården i Ikast hvert år med en stor gruppe af meget fantasifuldt og skræmmende udklædte børn til Halloween-optoget. Alle udklædte børn kan i øvrigt deltage i optoget, og butikkerne bakker op med gratis slik til udklædte børn, der siger ”Slik eller ballade”. Endelig arbejder jeg lige nu på også at involvere Ikast-Brande Ungdomsskole i arrangementet, så konceptet udvikles hele tiden. Det er en rigtig god måde at lave aktiviteter på, når man involverer så mange forskellige mennesker, og det giver desuden stor opmærksomhed omkring arrangementet og dermed også mange deltagere.

Hvad er kommunens politik omkring renholdelse af fortove/cykelstier? Hos os i Bordings vestlige del står ukrudtet meterhøjt – skal vi selv holde det?

Fra Louise Ørskov, Bording

Politikken for renholdelse er forskellig alt efter, om det drejer sig om renholdelse af fortov eller cykelsti.

Fortove:Hvis det drejer sig om renholdelse af fortov, er det faktisk den grundejer, der grænser op til fortovet, som skal renholde fortovet. Renholdelsespligten er fastlagt i kommunens regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser, hvoraf det fremgår at renholdelse bl.a. omfatter, at• fjerne ukrudt• feje eller på anden måde renholde fortovet• fjerne affald, der er forurenende eller til ulempe for færdslen• renholde rendesten og nedløbsrister for alt, der kan hindre vandets frie løb

Hvor kommunen selv er grundejer, er det selvfølgelig kommunen, der skal sørge for renholdelsen.

Cykelstier:Er der tale om cykelstier, er det kommunen, der skal sørge for renholdelsen. Normalt fejes cykelstier 2 gange om året. Første gang om foråret. Sidste gang om efteråret. Der-udover gennemfører vi en sommerfejning af de vigtigste stier i Ikast og Brande.Hertil kommer, at der er fastsat et serviceniveau ud fra den maksimale tilladte højde på ukrudtet, der varierer fra 5 til 10 cm, alt efter om der er tale om Ikast og Brande Midtby, større indfaldsveje og lign.

Hvis der er nogle konkrete steder, hvor du er i tvivl om, hvem der skal renholde fortove/cykelstier, eller hvis du mener, et område er blevet glemt, er du altid velkommen til at rette henvendelse til kommunens Drift- og Anlægsafdeling. Vi vil da se nærmere på sagen og vurdere, om der er behov for at gøre noget.

3MuligHeden

Hvad er den bedste idé,du nogensinde har fået?

Hvad vil du gerne vide om din kommune? Send dit spørgsmål til muligheden@ikast-brande.dk. Vi kan ikke garantere, at dit spørgsmål bringes i bladet. MuligHeden udkommer næstegang i december 2013.

MuligHeden• er et magasin med historier

om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

• du kan læse om idéer, forandringer og nye tiltag, der udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd

• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere

• udkommer i marts, juni, september og december

• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser

I tre måneder har borgere i Nørre Snede taget skrald og skidt i egen hånd. Det er historien om en by, der også er ved at tage ejerskab for at tage sig godt ud.

Skrald på byens offentlige pladser, flaghejsning og vedli-geholdelse af fællesarealer. Disse opgaver klarer borgerne i Nørre Snede selv. Før var det kommunens opgaver. I juni startede et forsøg, hvor byen i et halvt år selv tager kost og skovl i egen hånd.

- Alle offentlige rum skal vi sørge for, og vi er godt tilfredse indtil videre. Vi venter på en evaluering for at høre, om kommunen så er tilfreds med os, siger Henning Berg, medlem af Nørre Snede Lokalråd.

Kort fortalt går forsøget ud på, at de penge kommunen brugte på de pågældende opgaver i Nørre Snede, i stedet tilfalder Lokalrådet og de andre foreninger, der er med til at udføre opgaverne.

Det gør de selv:• 22 offentlige skraldespande i byen

tømmes (primært af fire personer)• Gymnastikforeningen står for flaghejsning

(gør det for Borgerforeningen)• Tilsyn af Hjertestien og shelters står

den gamle soldaterforening ”De Danske Forsvarsbrødre” for

• Lokalrådet har selv tilsyn med Tarzan-banen og står for koordinering af opgaverne samt kontakten til kommunen

Vi vil godt være med…Ekstra hænderHenning Berg har fået flere positive oplevelser i forbindelse med at holde byen pæn og ren. En dame kom og fortalte ham, at de var nogle stykker, som var gået sammen om at holde et område rent for hunde hømhøm. De synes, det var en skam, at området ikke så ordentligt ud, nu når resten af byen blev holdt så pænt.Et andet eksempel på, at borgerne begynder at involvere sig mere er en af dagplejerne, som nævnte, at der ikke var en

legeplads i byen for de mindre børn. Efter opfordring fra Lokalrådet er hun nu med i en gruppe, som vil se nærmere på mulighederne for en legeplads.

- Det er tydeligt, at der er kommet mere ejerskab over tingene. Man tænker sig jo også om en ekstra gang, når det er en, man kender, der skal rydde op. Det skaber andre relationer, når man er fælles om tingene, slutter Henning Berg.

Inge SvenssonIngeniør

Lene HoffmannIngeniør

Henning Berg, Helge Stenkjær og Henrik Østergaard er blandt de gode kræfter, som giver et nap med i Nørre Snede. For dem handler det meget om, at man gør noget sammen i byen. Her ses de på pladsen ved den nye busstation.

Send indog vind

Giv din idé et skub Side 4

4 Vi skal flage for Danmarks bedste borgerklima

Idéer skal have plads til at gro i hverdagen

Del ud af dit overskud

4

Fra gips til digitale aftryk 5

5

stafetten

6 Hvad gør kommunen for at få ledige i arbejde?

6 Succes med strøm på cyklen

7 På sporet af en skat

8 Fotokonkurrence

7 Tak fordi Du stemmer... venlig hilsen din hverdag

Karina Bach-SørensenAktivitetskoordinator,HandelsstandsforeningenIkast Byliv

Birgit VingeProjektleder på ’Kunsten i bevægelse’

Læs i

denn

e udg

ave

2 MuligHeden

MuligHedenwww.ikast-brande.dk

Udgiver: Ikast-Brande Kommune

Ansvh. chefredaktør:Kommunaldirektør Henning Hansen

Redaktion: Kommunikationsmedarbejder Mette Ladegaard (ansvarlig)

KommunikationsmedarbejderBrian Møller Nielsen

KommunikationsmedarbejderInge Ramsing

Redaktionel bistand: Focus Ikast-Brande

Redaktionsgruppe:Chefsekretær Tina KnudsenKultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-JensenLeder af Børnetandplejen Hanne PehrsonUdviklingskonsulent Christina Schaumann NielsenUdviklingskonsulent Christina WûrtsUdviklingskonsulent Ellen Bach FjendsboUdviklingskonsulent Margit Andersen

Kontakt redaktionen:Tlf. 99 60 40 25 e-mail: muligheden@ikast-brande.dkTrykning:OMT Avistryk Herning-Ikast A/SOplag: 41.000 stk.Til samtlige Ikast-Brande Kommunesansatte og borgere.Foto: Forside: Flemming Staal, Ikast-Brande KommuneØvrige: Redaktionen

vox pop

Birgit Vinge fra Brande er kendt som ildsjælen med masser af gode idéer. Hun var blandt andet drivkraften bag realiseringen af at omdanne Brandes gamle jernbaneremise til kulturhuset Remisen-Brande. Her fik og realiserede hun idéen om at bringe billedkunst-nere fra hele verden sammen i en international workshop i Brande. Hertil kommer en lang række kulturelle projekter lokalt, regionalt og nationalt. Så det var meget nærliggende at spørge hende om hendes bedste idé her og nu. Svaret kom hurtigt og klart: Vi skal danne en andelsforening blandt andet med det formål at få aktiviteter i nogle af byens tomme butikslokaler. Her kunne blandt andet være plads til kunsthåndværkere og sæsonprægede aktiviteter. Det kunne være med til at puste liv i byen, men det kræver naturligvis, at byens bor-gere er med på idéen og tegner sig for nogle andelsbeviser, der kan være med til at finansiere idéen, så den kan realiseres, siger Birgit Vinge, der netop nu har travlt med at være projektleder på ”Kunsten i bevægelse” i Midt- og Vestjylland.

det mentale frirumJeg bor i en ejendom, hvor halvdelen af lejerne får udleveret grønne poser til sorteringsaffald - den anden halvdel, som ingen grønne poser har, smider ufortrødent det hele i samme pose. Jeg har ærlig talt lidt svært ved at få øje på ”alvoren” i kommunens sorteringspolitik. Skal vi, eller skal vi ikke…?

Fra Bitten Olsen, Ikast

I Ikast-Brande Kommune kan borgerne vælge mellem 2 ordninger for dagrenovation. Sortering af køkkenaffald i grå og grønt, hvor affaldet indsamles i dobbeltbeholdere, eller husstanden kan vælge at kompostere det grønne køkkenaffald i en kompostbeholder hjemme i haven.Ved etageboliger kan det være en udfordring at få alle beboerne til at sortere affaldet. Nogle etageboliger har derfor fået dispensation fra sorteringskravet.

I Ikast og Brande by kører flere boligforeninger forsøg med nye affaldssystemer, hvor der stilles større krav til sortering af flere typer affald - f. eks. emballageaffald mv. Nogle af disse boligforeninger uddeler grønne poser til deres beboere. Det kan måske være forkla-ringen på, hvorfor kun halvdelen af beboerne i din ejendom har fået poser.Det er Ikast-Brande Kommunes plan, at alle boligforeninger skal have disse affaldssyste-mer med øget udsortering, men det tager tid at omstille affaldssystemet.

Ikast-Brande Kommunes FDF og spejderforeninger uddeler grønne poser, som skal bruges til det grønne køkkenaffald. Det gør det let for borgerne at se hjemme i køkkenet, hvad der skal komposteres, og hvad der er restaffald. Hvis vi har glemt en husstand, eller hvis du har brug for flere poser, kan de hentes på genbrugspladsen, eller du kan kontakte Affald Genbrug på tlf. 99 60 32 50.

Krav om øget genanvendelse i fremtiden:Der stilles stadig større krav til genanvendelse af affaldet, da vi både kan spare energi og CO2 ved at genanvende affald fremfor at brænde det af. Der vil derfor komme skærpede krav om øget sortering af affald til alle husstande. Regeringen og EU ønsker, at borgerne skal udnytte affaldets ressourcer bedre. Disse nye krav skal indarbejdes i Ikast-Brande Kommunes kommende ”Ressourceplan”, som affaldshåndteringsplanen hedder.

Alle er meget velkommen til at komme med gode ideer til den kommende ”Ressourceplan”, som er ved at blive udarbejdet. Den nye plan skal være færdig i løbet af 2014.Du kan gå ind på kommunens affaldssider www.affaldsplan2018.dk, hvor der ligger en side med debatforum og mulighed for at komme med gode ideer.

Min bedste ide er Halloween-temaet til Handelsstandsforeningen Ikast Bylivs open by night-arrangement sidst i oktober. Arrangementet bliver afviklet for 4. gang i år og involverer flere af daginstitutionerne i Ikast. Bl.a. hjælper SFO børnene med at udskære mellem 150 og 200 græs-karlygter til at pynte Ikast Strøgcenter op med. Græskarhovederne bliver efterfølgende solgt, og pengene går til Børnecancerfonden, så her bidra-ger SFO-børnene på flere niveauer. Derudover bidrager Ungdomsgården i Ikast hvert år med en stor gruppe af meget fantasifuldt og skræmmende udklædte børn til Halloween-optoget. Alle udklædte børn kan i øvrigt deltage i optoget, og butikkerne bakker op med gratis slik til udklædte børn, der siger ”Slik eller ballade”. Endelig arbejder jeg lige nu på også at involvere Ikast-Brande Ungdomsskole i arrangementet, så konceptet udvikles hele tiden. Det er en rigtig god måde at lave aktiviteter på, når man involverer så mange forskellige mennesker, og det giver desuden stor opmærksomhed omkring arrangementet og dermed også mange deltagere.

Hvad er kommunens politik omkring renholdelse af fortove/cykelstier? Hos os i Bordings vestlige del står ukrudtet meterhøjt – skal vi selv holde det?

Fra Louise Ørskov, Bording

Politikken for renholdelse er forskellig alt efter, om det drejer sig om renholdelse af fortov eller cykelsti.

Fortove:Hvis det drejer sig om renholdelse af fortov, er det faktisk den grundejer, der grænser op til fortovet, som skal renholde fortovet. Renholdelsespligten er fastlagt i kommunens regulativ for Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser, hvoraf det fremgår at renholdelse bl.a. omfatter, at• fjerne ukrudt• feje eller på anden måde renholde fortovet• fjerne affald, der er forurenende eller til ulempe for færdslen• renholde rendesten og nedløbsrister for alt, der kan hindre vandets frie løb

Hvor kommunen selv er grundejer, er det selvfølgelig kommunen, der skal sørge for renholdelsen.

Cykelstier:Er der tale om cykelstier, er det kommunen, der skal sørge for renholdelsen. Normalt fejes cykelstier 2 gange om året. Første gang om foråret. Sidste gang om efteråret. Der-udover gennemfører vi en sommerfejning af de vigtigste stier i Ikast og Brande.Hertil kommer, at der er fastsat et serviceniveau ud fra den maksimale tilladte højde på ukrudtet, der varierer fra 5 til 10 cm, alt efter om der er tale om Ikast og Brande Midtby, større indfaldsveje og lign.

Hvis der er nogle konkrete steder, hvor du er i tvivl om, hvem der skal renholde fortove/cykelstier, eller hvis du mener, et område er blevet glemt, er du altid velkommen til at rette henvendelse til kommunens Drift- og Anlægsafdeling. Vi vil da se nærmere på sagen og vurdere, om der er behov for at gøre noget.

3MuligHeden

Hvad er den bedste idé,du nogensinde har fået?

Hvad vil du gerne vide om din kommune? Send dit spørgsmål til muligheden@ikast-brande.dk. Vi kan ikke garantere, at dit spørgsmål bringes i bladet. MuligHeden udkommer næstegang i december 2013.

MuligHeden• er et magasin med historier

om innovative og nyskabende aktiviteter i Ikast-Brande Kommune

• du kan læse om idéer, forandringer og nye tiltag, der udspringer af arbejdet med Ikast-Brande som ”Mental Frikommune”. Målet er at udvikle nye måder at tænke og løse opgaver omkring fremtidens velfærd

• henvender sig både til kommunens borgere og medarbejdere

• udkommer i marts, juni, september og december

• uddeles med FOCUS til alle husstande i kommunen og på kommunens arbejdspladser

I tre måneder har borgere i Nørre Snede taget skrald og skidt i egen hånd. Det er historien om en by, der også er ved at tage ejerskab for at tage sig godt ud.

Skrald på byens offentlige pladser, flaghejsning og vedli-geholdelse af fællesarealer. Disse opgaver klarer borgerne i Nørre Snede selv. Før var det kommunens opgaver. I juni startede et forsøg, hvor byen i et halvt år selv tager kost og skovl i egen hånd.

- Alle offentlige rum skal vi sørge for, og vi er godt tilfredse indtil videre. Vi venter på en evaluering for at høre, om kommunen så er tilfreds med os, siger Henning Berg, medlem af Nørre Snede Lokalråd.

Kort fortalt går forsøget ud på, at de penge kommunen brugte på de pågældende opgaver i Nørre Snede, i stedet tilfalder Lokalrådet og de andre foreninger, der er med til at udføre opgaverne.

Det gør de selv:• 22 offentlige skraldespande i byen

tømmes (primært af fire personer)• Gymnastikforeningen står for flaghejsning

(gør det for Borgerforeningen)• Tilsyn af Hjertestien og shelters står

den gamle soldaterforening ”De Danske Forsvarsbrødre” for

• Lokalrådet har selv tilsyn med Tarzan-banen og står for koordinering af opgaverne samt kontakten til kommunen

Vi vil godt være med…Ekstra hænderHenning Berg har fået flere positive oplevelser i forbindelse med at holde byen pæn og ren. En dame kom og fortalte ham, at de var nogle stykker, som var gået sammen om at holde et område rent for hunde hømhøm. De synes, det var en skam, at området ikke så ordentligt ud, nu når resten af byen blev holdt så pænt.Et andet eksempel på, at borgerne begynder at involvere sig mere er en af dagplejerne, som nævnte, at der ikke var en

legeplads i byen for de mindre børn. Efter opfordring fra Lokalrådet er hun nu med i en gruppe, som vil se nærmere på mulighederne for en legeplads.

- Det er tydeligt, at der er kommet mere ejerskab over tingene. Man tænker sig jo også om en ekstra gang, når det er en, man kender, der skal rydde op. Det skaber andre relationer, når man er fælles om tingene, slutter Henning Berg.

Inge SvenssonIngeniør

Lene HoffmannIngeniør

Henning Berg, Helge Stenkjær og Henrik Østergaard er blandt de gode kræfter, som giver et nap med i Nørre Snede. For dem handler det meget om, at man gør noget sammen i byen. Her ses de på pladsen ved den nye busstation.

Send indog vind

Giv din idé et skub Side 4

4 Vi skal flage for Danmarks bedste borgerklima

Idéer skal have plads til at gro i hverdagen

Del ud af dit overskud

4

Fra gips til digitale aftryk 5

5

stafetten

6 Hvad gør kommunen for at få ledige i arbejde?

6 Succes med strøm på cyklen

7 På sporet af en skat

8 Fotokonkurrence

7 Tak fordi Du stemmer... venlig hilsen din hverdag

Karina Bach-SørensenAktivitetskoordinator,HandelsstandsforeningenIkast Byliv

Birgit VingeProjektleder på ’Kunsten i bevægelse’

4 MuligHeden 5MuligHeden

Giv din idé et skub!• Alle kommunale afdelinger og arbejdssteder kan få rådgivning af Innohow til at give deres idéer kød på. Kommunens innovationspulje finansierer helt eller delvist, alt efter hvilken model man vælger. Læs på kommunens intranet under Mental Frikommune –> Innovationsservice, hvordan du søger.• Foreninger, privatpersoner, virksomheder, uddannelses-steder, kommunens afdelinger og arbejdssteder osv. kan få op til 20.000 kr. til at give deres idé en god start. Læs mere på hjemmesiden www.ikast-brande.dk/mentalfrikommune –> ”Hvordan kan du deltage”.• Læs mere om Innohows metoder: www.innohow.dk

Aktive medborgere – både med det søde og det sure – og Ikast-Brande, der kan flage for at være kommunen med Danmarks bedste borgerklima ved siden af fla-get for det gode erhvervsklima. Det er blot et par af de idéer, der fyger hen over bordet i Kulturbanken i Nørre Snede en august eftermiddag.

Her har borgere med erfaringer fra projektet ”Byfornyelse med hjertet” i Nørre Snede og medarbejdere fra kommunens tekniske område sat sig for at få idéer til, hvordan man skaber et ligeværdigt og tæt samarbejde mellem borgere og embedsfolk.Som en udløber af Mental Frikommune skal udgifterne til Ikast-Brande Kommunes

I flere år har Ikast-Brande Kommune ligget i top 10 i flere undersøgel-ser af danske kommuners erhvervsklima. Ledere og medarbejdere i kommunens tekniske område satte i 2012 et arbejde i gang med at udvikle idéer til, hvordan området også i fremtiden kan opleves som en serviceminded offentlig myndighed og samarbejdspartner frem for at hvile på laurbærrene.Et seminar i oktober 2012 var afsættet, og Teknisk Områdes ledere har siden udvalgt en god håndfuld idéer, som grupper af medarbejdere nu er i gang med at gøre mere konkrete. Idéerne har enten karakter af ”her og nu” gevinster eller rummer et stort potentiale på længere sigt. Direktør og innovationskonsulent Søren Hejne Hansen fra firmaet Innohow i Birk ved Herning hjalp med både seminaret og udfordringen med at give plads til idéudviklingen i hverdagen:– Vi har fået metoder til at fastholde gejsten fra seminaret. I starten skulle vi som ledere ”sidde på vores hænder” for ikke at fristes til

Omkring bordet sidder Ib Andersen, Henning Berg, Finn Ipsen og Henrik Østergaard fra Nørre Snede. Fra kommunen er Birgitte Madsen, Henrik Skov og Margit Risbjerg fra Bygge- og Miljøafdelingen, Flemming Hvelplund og Jeanette Ishi Lehn fra Planafdelingen med. Øvrige medlemmer i gruppen er Katja Gammelgaard og Malene Strandorf.

Vi skal flage for Danmarks bedste borgerklima

administration og borgerbetjening i 2018 være reduceret med 20 procent. Det peger på, at samarbejde og fordeling af ansvar mellem borgere og embedsfolk skal være væ-sentlig anderledes end i dag.– Det er vigtigt, at oplevelsen af ligeværd mellem borgerne og os fra kommunen er reel. Når vi taler om aktivt medborgerskab, forventer vi engagement og handlekraft fra kommunens borgere. Den aktive medborger bør med lige så stor ret kunne forvente det samme af kommunens folk, understreger projektleder Jeanette Ishi Lehn, Planafde-lingen. – Ja, men blandt borgerne er der samtidig en tendens til, at vi i dag er blevet forbruge-

re, som bare kræver vores ret uden samtidig at gøre vores pligt. Der må vi gerne komme tilbage til, at borgerne selv viser ansvarlighed, siger Ib Andersen, borger i Nørre Snede. Allerede efter et par møder er begge parter nu en hel del klogere på, hvordan de hver især oplever mødet med hen-holdsvis kommunen og borgerne i hverdagen. Når der er plads til at stille de såkaldt ’dumme’ spørgsmål, inspirerer det til nye tanker og uventede vinkler. Det har affødt idéer til tre konkrete projekter, som gruppen forventer, bliver sat i søen i efteråret:

”Ildsjæl søger mage” – en taskforce af kommunens embedsfolk skal være parate til at spille sammen med borgerne om at give deres idéer en effektiv og smidig sags-behandling, ligesom kommunen i dag har det på erhvervs-siden. Ildsjælen skal sparres med en ”indre kommunal ild”.

Et ”borger konflikt råd” – hvor man udnytter borgernes ressourcer til selv at løse konflikter, frem for at kommunens embedsfolk bruger kræfter på at rede tråde ud i sager, der dybest set bunder i en personlig konflikt borgerne imellem.

Folder med ”konflikt råd”: Produktion af en folder med gode råd til kommunikationen, så man undgår, at uenig-heder og misforståelser optrapper til konflikt. Pixi-bogen er tænkt som værktøj til både borgere og embedsfolk, når man indgår et samarbejde.

Idéer skal have plads til at gro i hverdagen

Teknisk Område har fået hjælp til både idéproces og at forankre udviklingsarbejdet i hverdagen af Innohow ved Søren Hejne Hansen.

Det tager en time at lave et gipsaftryk af et tandsæt, når et barn skal have bøjle på. Og det tager højst 10 mi-nutter, hvis man klarer det digitalt. Når man oveni det tilføjer, at ca. 25 % af en årgang på 550 børn får bøjle på, skal der ikke meget hovedregning til for at gennem-skue, at der er mange ressourcer at spare. Tandplejen i Ikast-Brande har taget tyren ved hornene og digitaliserer sidst på året - som en af de første kom-muner i Danmark – processen og udskifter gips med

Tre sække med garn, et ledigt lokale eller et foredrag. Overskud kan tage mange former, og man kan dele ud af sit overskud på mange måder. Verner Madsen giver gode råd om økonomi til familier med små børn.

– Jeg har hørt, at hvis man bare sætter sig ned i en lænestol, så dør man snart, og det har jeg ikke lyst til, svarer Verner Madsen med et glimt i øjet.– Han er netop blevet stillet spørgsmålet om, hvad der får ham til at melde sig som frivillig – nu når han havde udsigt til

at kunne tage den lidt med ro, da han kan kalde sig folkepensionist om nogle måneder.

Det er ikke bare for sjovt, at Verner Madsen har meldt sig som økonomisk rådgiver for

familier med små børn (både par og enlige) i HOME-START (en organisation hvor frivillige

tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealde-ren). Gennem 40 års socialt arbejde har han set, hvordan mennesker af mange årsager kan have svært ved at overskue livet og økonomien. Verner Madsen er diakon-uddannet pædagog, men har mange års erfaring som økonomisk rådgiver fra Kirkens Korshær.

– Jeg vil gerne give mit til samfundet. Frivillige skal ikke være kommunens forlængede arm, så der kan nedægges eventuelt faglige stillinger, men det er godt, hvis de frivillige kan være et supple-ment til kommunens tilbud, mener Verner Madsen.

Besøg Møllegade 15 Han er en af de mange, som deltog i Danmarks første FrivlligBørs i maj. FrivlligBørsen i RemisenBrande blev en stor succes, der også viste, hvad Ikast-Brande kan og tør som Mental Frikommune. Verner Madsen faldt her i snak med koordinator Hanne Hebs-gaard fra HOME-START. De fandt

Fra gips til digitale aftrykdigitale aftryk. En metode, der i flere år har været brugt i voksenbehandlingen til implantater, kroner og broer, men som først nu er på vej ind i behandlingen af børn.– Vi får nogle mere rationelle arbejdsgange ved at digitalisere børnenes tandaftryk. Samtidig bliver kvaliteten i behandlingen væsentligt forbedret. Vi kan nemlig lege med slutresultatet på skærmen og tage højde for det i behandlingen. Og så må vi heller ikke glemme, at børnene undgår ubehag ved den nye be-handlingsmetode, fortæller leder af tandplejen Hanne Pehrson.

Børnetandplejen er for alleUdviklingen sker som led i Tandplejens mål om at få mest sundhed for de penge, der er til rådighed. Derfor bliver der brugt mange ressourcer på de børn, der har problemer med tænderne, mens de børn, der har en god tandhygiejne, ikke behøver nær så meget opmærksomhed.– For mig er det indlysende, at vi skal rette vores opmærk-somhed mod de børn, der har de dårligste tænder, og det er heldigvis de færreste. 85 % af

Del ud af dit overskud

hurtigt ud af, at de havde interesser og værdier til fælles, og Verner tilbød sin hjælp med økonomisk rådgivning.

– Vi er rigtig glade for, at Verner kan hjælpe. Flere familier har sagt, at de virkelig har brug for økonomisk rådgivning. Han går ikke ind og overtager styringen af økonomien, men kommer kun med råd, siger Hanne Hebsgaard og forsætter.– Det kunne være fantastisk, hvis vi også kunne få en handyman til at melde sig som frivillig. Nogen der for eksempel kan hjælpe en enlig mor med at hænge en hylde op. Det kunne også være fantastisk, hvis vi kunne få endnu flere til at melde sig som fami-lievenner, for jo flere familievenner vi har, des flere familier kan vi hjælpe, opfordrer hun.

Hanne Hebsgaard sidder i Møllegade 15 i Ikast, hvor Frivilligcenter Ikast-Brande netop er rykket ind. Her finder man også den daglige leder Charlotte Holleufer og konsulent Mary Elisabeth Holm. De er bindeled mellem dem, der har lyst til at blive frivillige, og dem der godt kunne bruge lidt ekstra hjælp.

– Man kan blive overrasket over, hvad der er brug for. Det handler om at give af det overskud, man har. Det kan også være at melde sig til at bage en kage engang i mellem for en forening. Forleden kom en dame ind med tre sække garn, som hun havde i overskud og håbede andre kunne få glæde af, siger Charlotte Holleufer.

Tandplejen i Ikast-Brande Kommune er ved at renovere lokalerne, så de er indby-dende for alle besøgende. Alle klinikker krydres med friske farver og glade budska-ber. På billedet ses distriksleder, tandlæge Mette Guldbæk Andersen (til venstre) og leder af Tandplejen Hanne Pehrson (til højre).

alle 5-årige i kommunen har ingen huller. Det er virkelig flot. Vi har en stor opgave i at fastholde eller måske endda forbedre resultatet, og derfor arbejder vi også hele tiden målrettet på at samarbejde med forældrene, så de bliver klædt på til at holde børnenes tænder sunde, understreger Hanne Pehrson. Hun fortsætter:

– Børnetandpleje er et fremragende koncept, fordi vi har overblikket og hele tiden fokuserer på, hvor udfordringerne er, og hvor vi kan gøre det bedre. Vi arbejder evidensbase-ret og ser stort på traditionerne for traditionernes skyld. Vi vil sidde forrest i bussen og skabe de bedste betingelser for børnenes sundhed her i kommunen. Til september fuldfører Tandplejen digitaliseringen med at udskifte de traditionelle røntgenbilleder med digitale bil-leder, som også letter arbejdsgangene.

Hanne og Verner er et godt eksempel på et af de mange frivillige samarbejder, som kom på plads under FrivilligBørsen 14. maj i RemisenBrande. Her står de med en reklame for HOME-START, som kan være en stor hjælp for enlige og par med små børn, der kunne bruge et par timers hjælp hver uge.

Charlotte og Mary opfordrer folk til at kigge forbi Møllegade 15. De fortæller gerne besøgende om de mange måder, man kan bidrage på som frivillig, og hvad man kan få hjælp til af frivillige. Her kan man også se et katalog, hvor folk og foreninger har meldt ind, hvad de har brug for.

at skyde idéer ned med budget, ressourcer, ”det har vi prøvet” og lignende automat-modstand. Nu skal vi give sparring til de tværgå-ende arbejdsgrupper, når de har brug for os. Samtidig skal vi give konkret tid og plads til, at der faktisk kan ske udvikling af idéerne, fortæller lederne Hans Jørn Laursen, Karina Kisum Jensen, Jesper Hahn-Pedersen, Allan Lyng Hansen og Niels Christensen.For at sikre fremdriften og følelsen af, at der faktisk sker noget, høstede de gevinster af idéer, der umiddelbart kunne gennemføres. Over sommeren er der for eksempel sket en ny indretning af de fysiske rammer. Det skal både invitere til uformel dialog på tværs af afdelinger og være mere tidssvarende i forhold til en projekt-oriente-ret samarbejdsform.Et andet umiddelbart resultat var at kortlægge de mange samar-bejdsfora, som ledere og medarbejdere deltager i:– Det var en øjenåbner at se, hvor utroligt mange sammenhænge

vi faktisk deltager i. Med det nye overblik kan vi tage stilling til, om det er de rigtige ting, vi bruger vores kræfter på i forhold til udbyt-tet, eller om vi kan gøre tingene smartere, fortæller Hans Jørn Laursen.

Gipsaftryk, som bruges når der skal laves bøjler til børn, bliver til jul erstattet

af digitale aftryk

HOME-START: læs mere på www.home-start. Mød Hanne Hebsgaard i Møllgade 15 i Ikast eller ring på tlf. 25 76 55 56. Mail til: ikast-brande@home-start.dk

Frivilligcenter Ikast-Brande: læs mere på www.frivilligcenterikast-brande.dk. Mød Charlotte Holleufer og Mary Elisabeth Holm i Møllegade 15 i Ikast eller ring på tlf. 9960 3880 / 2132 9409 / 2132 9408 (Mary). Mail til: mail@frivilligcenterikast-brande.dk

4 MuligHeden 5MuligHeden

Giv din idé et skub!• Alle kommunale afdelinger og arbejdssteder kan få rådgivning af Innohow til at give deres idéer kød på. Kommunens innovationspulje finansierer helt eller delvist, alt efter hvilken model man vælger. Læs på kommunens intranet under Mental Frikommune –> Innovationsservice, hvordan du søger.• Foreninger, privatpersoner, virksomheder, uddannelses-steder, kommunens afdelinger og arbejdssteder osv. kan få op til 20.000 kr. til at give deres idé en god start. Læs mere på hjemmesiden www.ikast-brande.dk/mentalfrikommune –> ”Hvordan kan du deltage”.• Læs mere om Innohows metoder: www.innohow.dk

Aktive medborgere – både med det søde og det sure – og Ikast-Brande, der kan flage for at være kommunen med Danmarks bedste borgerklima ved siden af fla-get for det gode erhvervsklima. Det er blot et par af de idéer, der fyger hen over bordet i Kulturbanken i Nørre Snede en august eftermiddag.

Her har borgere med erfaringer fra projektet ”Byfornyelse med hjertet” i Nørre Snede og medarbejdere fra kommunens tekniske område sat sig for at få idéer til, hvordan man skaber et ligeværdigt og tæt samarbejde mellem borgere og embedsfolk.Som en udløber af Mental Frikommune skal udgifterne til Ikast-Brande Kommunes

I flere år har Ikast-Brande Kommune ligget i top 10 i flere undersøgel-ser af danske kommuners erhvervsklima. Ledere og medarbejdere i kommunens tekniske område satte i 2012 et arbejde i gang med at udvikle idéer til, hvordan området også i fremtiden kan opleves som en serviceminded offentlig myndighed og samarbejdspartner frem for at hvile på laurbærrene.Et seminar i oktober 2012 var afsættet, og Teknisk Områdes ledere har siden udvalgt en god håndfuld idéer, som grupper af medarbejdere nu er i gang med at gøre mere konkrete. Idéerne har enten karakter af ”her og nu” gevinster eller rummer et stort potentiale på længere sigt. Direktør og innovationskonsulent Søren Hejne Hansen fra firmaet Innohow i Birk ved Herning hjalp med både seminaret og udfordringen med at give plads til idéudviklingen i hverdagen:– Vi har fået metoder til at fastholde gejsten fra seminaret. I starten skulle vi som ledere ”sidde på vores hænder” for ikke at fristes til

Omkring bordet sidder Ib Andersen, Henning Berg, Finn Ipsen og Henrik Østergaard fra Nørre Snede. Fra kommunen er Birgitte Madsen, Henrik Skov og Margit Risbjerg fra Bygge- og Miljøafdelingen, Flemming Hvelplund og Jeanette Ishi Lehn fra Planafdelingen med. Øvrige medlemmer i gruppen er Katja Gammelgaard og Malene Strandorf.

Vi skal flage for Danmarks bedste borgerklima

administration og borgerbetjening i 2018 være reduceret med 20 procent. Det peger på, at samarbejde og fordeling af ansvar mellem borgere og embedsfolk skal være væ-sentlig anderledes end i dag.– Det er vigtigt, at oplevelsen af ligeværd mellem borgerne og os fra kommunen er reel. Når vi taler om aktivt medborgerskab, forventer vi engagement og handlekraft fra kommunens borgere. Den aktive medborger bør med lige så stor ret kunne forvente det samme af kommunens folk, understreger projektleder Jeanette Ishi Lehn, Planafde-lingen. – Ja, men blandt borgerne er der samtidig en tendens til, at vi i dag er blevet forbruge-

re, som bare kræver vores ret uden samtidig at gøre vores pligt. Der må vi gerne komme tilbage til, at borgerne selv viser ansvarlighed, siger Ib Andersen, borger i Nørre Snede. Allerede efter et par møder er begge parter nu en hel del klogere på, hvordan de hver især oplever mødet med hen-holdsvis kommunen og borgerne i hverdagen. Når der er plads til at stille de såkaldt ’dumme’ spørgsmål, inspirerer det til nye tanker og uventede vinkler. Det har affødt idéer til tre konkrete projekter, som gruppen forventer, bliver sat i søen i efteråret:

”Ildsjæl søger mage” – en taskforce af kommunens embedsfolk skal være parate til at spille sammen med borgerne om at give deres idéer en effektiv og smidig sags-behandling, ligesom kommunen i dag har det på erhvervs-siden. Ildsjælen skal sparres med en ”indre kommunal ild”.

Et ”borger konflikt råd” – hvor man udnytter borgernes ressourcer til selv at løse konflikter, frem for at kommunens embedsfolk bruger kræfter på at rede tråde ud i sager, der dybest set bunder i en personlig konflikt borgerne imellem.

Folder med ”konflikt råd”: Produktion af en folder med gode råd til kommunikationen, så man undgår, at uenig-heder og misforståelser optrapper til konflikt. Pixi-bogen er tænkt som værktøj til både borgere og embedsfolk, når man indgår et samarbejde.

Idéer skal have plads til at gro i hverdagen

Teknisk Område har fået hjælp til både idéproces og at forankre udviklingsarbejdet i hverdagen af Innohow ved Søren Hejne Hansen.

Det tager en time at lave et gipsaftryk af et tandsæt, når et barn skal have bøjle på. Og det tager højst 10 mi-nutter, hvis man klarer det digitalt. Når man oveni det tilføjer, at ca. 25 % af en årgang på 550 børn får bøjle på, skal der ikke meget hovedregning til for at gennem-skue, at der er mange ressourcer at spare. Tandplejen i Ikast-Brande har taget tyren ved hornene og digitaliserer sidst på året - som en af de første kom-muner i Danmark – processen og udskifter gips med

Tre sække med garn, et ledigt lokale eller et foredrag. Overskud kan tage mange former, og man kan dele ud af sit overskud på mange måder. Verner Madsen giver gode råd om økonomi til familier med små børn.

– Jeg har hørt, at hvis man bare sætter sig ned i en lænestol, så dør man snart, og det har jeg ikke lyst til, svarer Verner Madsen med et glimt i øjet.– Han er netop blevet stillet spørgsmålet om, hvad der får ham til at melde sig som frivillig – nu når han havde udsigt til

at kunne tage den lidt med ro, da han kan kalde sig folkepensionist om nogle måneder.

Det er ikke bare for sjovt, at Verner Madsen har meldt sig som økonomisk rådgiver for

familier med små børn (både par og enlige) i HOME-START (en organisation hvor frivillige

tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealde-ren). Gennem 40 års socialt arbejde har han set, hvordan mennesker af mange årsager kan have svært ved at overskue livet og økonomien. Verner Madsen er diakon-uddannet pædagog, men har mange års erfaring som økonomisk rådgiver fra Kirkens Korshær.

– Jeg vil gerne give mit til samfundet. Frivillige skal ikke være kommunens forlængede arm, så der kan nedægges eventuelt faglige stillinger, men det er godt, hvis de frivillige kan være et supple-ment til kommunens tilbud, mener Verner Madsen.

Besøg Møllegade 15 Han er en af de mange, som deltog i Danmarks første FrivlligBørs i maj. FrivlligBørsen i RemisenBrande blev en stor succes, der også viste, hvad Ikast-Brande kan og tør som Mental Frikommune. Verner Madsen faldt her i snak med koordinator Hanne Hebs-gaard fra HOME-START. De fandt

Fra gips til digitale aftrykdigitale aftryk. En metode, der i flere år har været brugt i voksenbehandlingen til implantater, kroner og broer, men som først nu er på vej ind i behandlingen af børn.– Vi får nogle mere rationelle arbejdsgange ved at digitalisere børnenes tandaftryk. Samtidig bliver kvaliteten i behandlingen væsentligt forbedret. Vi kan nemlig lege med slutresultatet på skærmen og tage højde for det i behandlingen. Og så må vi heller ikke glemme, at børnene undgår ubehag ved den nye be-handlingsmetode, fortæller leder af tandplejen Hanne Pehrson.

Børnetandplejen er for alleUdviklingen sker som led i Tandplejens mål om at få mest sundhed for de penge, der er til rådighed. Derfor bliver der brugt mange ressourcer på de børn, der har problemer med tænderne, mens de børn, der har en god tandhygiejne, ikke behøver nær så meget opmærksomhed.– For mig er det indlysende, at vi skal rette vores opmærk-somhed mod de børn, der har de dårligste tænder, og det er heldigvis de færreste. 85 % af

Del ud af dit overskud

hurtigt ud af, at de havde interesser og værdier til fælles, og Verner tilbød sin hjælp med økonomisk rådgivning.

– Vi er rigtig glade for, at Verner kan hjælpe. Flere familier har sagt, at de virkelig har brug for økonomisk rådgivning. Han går ikke ind og overtager styringen af økonomien, men kommer kun med råd, siger Hanne Hebsgaard og forsætter.– Det kunne være fantastisk, hvis vi også kunne få en handyman til at melde sig som frivillig. Nogen der for eksempel kan hjælpe en enlig mor med at hænge en hylde op. Det kunne også være fantastisk, hvis vi kunne få endnu flere til at melde sig som fami-lievenner, for jo flere familievenner vi har, des flere familier kan vi hjælpe, opfordrer hun.

Hanne Hebsgaard sidder i Møllegade 15 i Ikast, hvor Frivilligcenter Ikast-Brande netop er rykket ind. Her finder man også den daglige leder Charlotte Holleufer og konsulent Mary Elisabeth Holm. De er bindeled mellem dem, der har lyst til at blive frivillige, og dem der godt kunne bruge lidt ekstra hjælp.

– Man kan blive overrasket over, hvad der er brug for. Det handler om at give af det overskud, man har. Det kan også være at melde sig til at bage en kage engang i mellem for en forening. Forleden kom en dame ind med tre sække garn, som hun havde i overskud og håbede andre kunne få glæde af, siger Charlotte Holleufer.

Tandplejen i Ikast-Brande Kommune er ved at renovere lokalerne, så de er indby-dende for alle besøgende. Alle klinikker krydres med friske farver og glade budska-ber. På billedet ses distriksleder, tandlæge Mette Guldbæk Andersen (til venstre) og leder af Tandplejen Hanne Pehrson (til højre).

alle 5-årige i kommunen har ingen huller. Det er virkelig flot. Vi har en stor opgave i at fastholde eller måske endda forbedre resultatet, og derfor arbejder vi også hele tiden målrettet på at samarbejde med forældrene, så de bliver klædt på til at holde børnenes tænder sunde, understreger Hanne Pehrson. Hun fortsætter:

– Børnetandpleje er et fremragende koncept, fordi vi har overblikket og hele tiden fokuserer på, hvor udfordringerne er, og hvor vi kan gøre det bedre. Vi arbejder evidensbase-ret og ser stort på traditionerne for traditionernes skyld. Vi vil sidde forrest i bussen og skabe de bedste betingelser for børnenes sundhed her i kommunen. Til september fuldfører Tandplejen digitaliseringen med at udskifte de traditionelle røntgenbilleder med digitale bil-leder, som også letter arbejdsgangene.

Hanne og Verner er et godt eksempel på et af de mange frivillige samarbejder, som kom på plads under FrivilligBørsen 14. maj i RemisenBrande. Her står de med en reklame for HOME-START, som kan være en stor hjælp for enlige og par med små børn, der kunne bruge et par timers hjælp hver uge.

Charlotte og Mary opfordrer folk til at kigge forbi Møllegade 15. De fortæller gerne besøgende om de mange måder, man kan bidrage på som frivillig, og hvad man kan få hjælp til af frivillige. Her kan man også se et katalog, hvor folk og foreninger har meldt ind, hvad de har brug for.

at skyde idéer ned med budget, ressourcer, ”det har vi prøvet” og lignende automat-modstand. Nu skal vi give sparring til de tværgå-ende arbejdsgrupper, når de har brug for os. Samtidig skal vi give konkret tid og plads til, at der faktisk kan ske udvikling af idéerne, fortæller lederne Hans Jørn Laursen, Karina Kisum Jensen, Jesper Hahn-Pedersen, Allan Lyng Hansen og Niels Christensen.For at sikre fremdriften og følelsen af, at der faktisk sker noget, høstede de gevinster af idéer, der umiddelbart kunne gennemføres. Over sommeren er der for eksempel sket en ny indretning af de fysiske rammer. Det skal både invitere til uformel dialog på tværs af afdelinger og være mere tidssvarende i forhold til en projekt-oriente-ret samarbejdsform.Et andet umiddelbart resultat var at kortlægge de mange samar-bejdsfora, som ledere og medarbejdere deltager i:– Det var en øjenåbner at se, hvor utroligt mange sammenhænge

vi faktisk deltager i. Med det nye overblik kan vi tage stilling til, om det er de rigtige ting, vi bruger vores kræfter på i forhold til udbyt-tet, eller om vi kan gøre tingene smartere, fortæller Hans Jørn Laursen.

Gipsaftryk, som bruges når der skal laves bøjler til børn, bliver til jul erstattet

af digitale aftryk

HOME-START: læs mere på www.home-start. Mød Hanne Hebsgaard i Møllgade 15 i Ikast eller ring på tlf. 25 76 55 56. Mail til: ikast-brande@home-start.dk

Frivilligcenter Ikast-Brande: læs mere på www.frivilligcenterikast-brande.dk. Mød Charlotte Holleufer og Mary Elisabeth Holm i Møllegade 15 i Ikast eller ring på tlf. 9960 3880 / 2132 9409 / 2132 9408 (Mary). Mail til: mail@frivilligcenterikast-brande.dk

Sådan lyder spørgsmålet til stafetten i denne om-gang. Her kommer arbejdsmarkeds- og borgerser-vicechef Birgit Thorups svar:

Hvad er den enkelte lediges behov for at stå bedst muligt rustet til at få et job, og hvad efterspørger virksomhederne? Det er to centrale pejlemærker i den indsats, der gøres for at få ledige i arbejde, forklarer Birgit Thorup, arbejdsmarkeds- og borgerservicechef i Ikast-Brande Kommune.– Jobcenterets medarbejdere har en tæt kontakt og dialog med de lokale virksomheder for at få viden om, hvad det er for nogle behov, de har, fortæller hun og forsætter:– Når virksomhederne har ledige jobs, tilbyder vi at finde egnede kandidater, og dermed får vi mulighed for at bringe de ledige i spil i forhold til de jobs, der er.

Forskellige behovBirgit Thorup peger på, at det er meget forskelligt, hvad de ledige har brug for. Nogle har måske brug for kurser, decideret efteruddannelse eller at tage en ud-dannelse. Andre klarer selv at finde et nyt arbejde.

– Vi har meget fokus på, hvor den enkelte står i ar-bejdslivet. Nogle ledige er jo meget selvkørende. De har kun kontakt med jobcenteret i meget kort tid, og

der spiller vi ikke en særlig stor rolle, for der klarer den ledige mere eller mindre selv at finde et nyt job, siger Birgit Thorup.– Men så er der andre ledige, hvor der måske er tale om at skifte branche. Eller måske er man lidt rusten på at skrive et CV. Vi prøver med et udbud af forskellige tiltag og kurser at klæde de ledige godt på, forklarer hun.

Jobcenteret går målrettet efter, at de lediges CV tager sig godt ud på Jobnet (den offentlige job-portal på in-ternettet). Det handler om at få præsenteret, hvad den ledige har at byde ind med på en sigende og fyldestgø-rende måde.Jobcenterets jobkonsulenter rådgiver blandt andet også i, hvordan man kan opbygge et godt CV på det sociale netværk LinkedIn.– Vi tager kort fortalt udgangspunkt i den enkelte, som sammen med jobkonsulenten finder ud af, hvad der er behov for. Det kan derfor være meget forskelligt, hvor ofte den ledige har kontakt med Jobcenteret, siger Birgit Thorup.

Hun fortæller, at fordi de lediges udfordringer er meget forskellige, kan man ikke bare køre en standardpakke af i forhold til alle. I Jobboxen i Ikast holdes der informa-tionsmøder omkring generelle ting, så den ledige ved, hvad der er af krav fra Jobcenteret og evt. A-kassen.

Jobkonsulenterne informerer om de forskellige tilbud, der er mulighed for at deltage i som ledig. Der er også forskellige foredrag, som kan være med til at inspirere.

– Det har lettet os fysisk, men også lidt mentalt, for det tager ikke så lang tid, når vi har

motor på, fortæller Conny Høgh Vestergaard, social- og sundhedsassistent, Ikast Distrikt.

Hun arbejder i hjemmeplejen, og i et halvt års tid har hende og kollegaerne haft glæde af

el-cykler. Det giver den fordel, at man selv bestemmer, om man vil cykle almindeligt eller

trykke på en knap, så det hele glider noget lettere.

Cyklens el-motor er en god hjælp på arbejdsdage, hvor der ud over overskud til borgerne

også skal være kræfter til transport i alt slags vejr.

– Vi cykler jo mellem 3 og 20 kilometer om dagen. Det er et stort distrikt, vi dækker.

Man er knap så udmattet med cyklen her, siger hun.

Kollegaen Pia Lassen nævner også, at når man nu skal spare rundt om i kommunen,

så er cyklerne egentligt en god løsning.

– Cyklerne har været en kæmpe hjælp. Man bliver knap så træt. Hvis man tænker samfunds-

mæssigt er det også bedre, at vi får en cykel i stedet får en bil, forklarer Pia Lassen.

Det startede med to el-cykler, og de blev hurtigt populære.

Derfor ønskede personalet at bruge et budget-overskud til

at købe to cykler mere. Nu er der fire cykler, som der er rift

om. Det er nemlig princippet om ”først til mølle”, der afgør,

om man får en dag med el-hjælp på hjulene. Dog bliver der også taget hensyn til,

hvem der har den længste cykelrute.

– Der er helt klart fordele. Hvis vi har mange besøg på en dag, kan vi også klare det,

fordi vi nu bruger mindre tid på transport. Med hensyn til Mental Frikommune er det

bestemt et sted at starte med de her cykler, lyder det fra Pia Lassen.

Succes med strøm på cyklen Hjemmeplejen har fået ekstra energi med el-cykler

idebanken

stafettenHvad gør Ikast-Brande Kommune for at få ledige i arbejde? Grenene knækker under os, mens vi bevæger os ud i

mørket en sen aften i skoven ved Naturcenter Harrild Hede. Vi er begge udstyret med gode vandresko og en lommelygte i hånden. Der er meget stille, lidt køligt…… og mørkt. Undtagelsen er lyskeglen, der søgende kører op og ned ad træstammerne i mørket. Først til venstre, så til højre, så til venstre igen, inden vi rammer en række træer i midten og en refleks pludselig skinner tilbage. Vi er på nat-geocaching i Ikast-Brande, på jagt efter seks af de ca. 300 skatte, der ligger gemt i kommunen.Og lad os få det på plads med det samme. Vi har bevæ-get os ind i et univers, hvor en skat kaldes ’en cache’, og hvor de uindviede – ikke-geocachere – kaldes ’mugglere’. Et univers, hvor koordinater og gåder går hånd i hånd, og hvor kodekset for en funden skat er ’tag noget og efterlad noget’.

En nat på hedenDet er Rene Birk Laursen fra Ikast, der viser vej. Han er en af 2500 aktive geocachere i Danmark. Med over 1500 fundne skatte på CV’et færdes Rene hjemmevant i skove, på heder og i byer bevæbnet med sin GPS. Han er den rette til at vise vej i skovens mørke. Det er geo-ruterne ’Nat på heden’ 1-5, vi skal tilbagelægge. De fem ruter fører til fem caches, som tilsammen udløser koordi-naterne til en 6. bonuscach. Fra start-koordinatet skal vi blot følge reflekssporene på træerne og i buskene. Jeg er mindst lige så nysgerrig, som Rene var 1. gang, han var på geocaching i maj 2010.

Udstyr i rygsækken• Mobil/GPS• Blyant• Batterier• Bytteting• Køkkenrulle• Logbog• Zip-pose• Vand• Proviant

På sporet af en skat– Jeg var meget nysgerrig og ville finde ud af, hvad geocaching var, og jeg blev fanget med det samme. Jeg kan godt lide ideen om at have noget at komme ud efter. Ellers er det for nemt at blive liggende på sofaen. Jeg har fået et hav af fantastiske naturople-velser og set kroge af min kommune, som jeg ikke vidste eksisterede. Jeg kan kun opfordre andre til at tage ud og nyde naturen på denne måde, fortæller Rene Birk Laursen.

Både for børn og voksneGeocaching er en moderne form for skattejagt, hvor ko-ordinater på GPS’en leder dig frem til det sted, hvor skat-ten er gemt. Det kan være under en sten, bag en busk, på et vejskilt eller oppe i et træ. Nogle caches ligger på de angivne koordinater, mens andre frigiver nye koor-dinater til den videre tur. Andre igen kræver et grundigt forarbejde, inden ruten tilbagelægges. Finurlighed og humor er vigtige ingredienser i geo-caching. På heden finder vi da også frem til cachene ved at følge reflekssporene, som alle ender ved et par gule lysende refleks-ulve-øjne, der vogter over skatten. – Geocaching er en fantastisk familiehobby med udfordringer og oplevelser til både store og små. Det er ligesom at være på skattejagt, og ungerne synes, skattene med byttetingene er fantastiske. Det er det, der er med til at drive værket i min familie, slutter Rene Birk Laursen.

Nat-geocaching er blot en lille niche af geocaching. Langt de fleste caches skal findes i dagslys. Brug GPS’en, som leder dig frem til det sted, hvor skatten ligger gemt.

Unge vælgere er vigtige. Ikast-Brande gør en ekstra indsats for at få kommunens unge til at stemme.

Sig ordet ”kommunalvalg” og unge gaaaber. Det kunne det i hvert fald godt tyde på, hvis man ser på tallene fra valget i 2009. Her var det kun omkring halvdelen af de unge som stemte – og det er skidt.Alles hverdag bliver påvirket af de beslutninger, som politikerne i byrådet træffer. Det handler om, hvad millionerne skal bruges til i kommunen. Det er vigtigt, at alle grupper i samfundet har stemt på, hvilke politikere og værdier, som skal være i fokus. Din stemme kan være afgørende for, hvem der får en plads i byrådet, og dermed hvad der kommer på dagsordenen og bliver besluttet.

Tak fordi DU stemmer… Venlig hilsen din hverdag

Unge kan stemme på uddannelsessteder

12. november på STX/HF13. november på HHX/HG

Byrådet vil blandt andet gerne have flere unge til at deltage i kommunalvalget 2013. På længere sigt kan man sige, at det også handler om at give unge en god demokratisk dannelse.Mulighed for at stemme på ungdomsuddannelserne, valgradio, postkort og klistermærke på pizzabakkerne skal blandt andet være med til at få flere vælgere til at sætte kryds ved valget.En kampagne skal minde alle vælgere i kommunen om, at deres kryds er vigtigt. En stemme på en af de lokale politikere er også en stemme på, hvordan din hverdag skal se ud

Så mind hinanden om at sætte kryds 19. november!

På kommunens hjemmeside (http://www.ikast-brande.dk/poli-tik/valg/oeget-valgdeltagelse) kan du læse mere om indsatsen for at få flere til at stemme i Ikast-Brande Kommunen.

Skattene er gemt i plasticbøtter i alle afskygninger og størrelser. Indholdet kan være alt fra kuglepenne til små legetøjsfigurer. Reglen er, at man gerne må tage en ting, hvis man efterlader en ting af mindst lige så stor værdi, som det man tager.

Rene Birk Laursen med en lille cach, der ligger gemt ved Isenvad Kirke. I cachen ligger en lille logbog, hvor man skriver navn og dato, når man har fundet den.

Birgit Thorup sender stafetten videre til en virksomhed med spørgsmålet: Jeg vil gerne vide mere om, hvad erhvervslivet gør for at fastholde arbejdspladser lokalt? Svaret får du i december måneds udgave af MuligHeden.

7MuligHeden

Hjemmeplejen rykker ud året rundt i alt slags vejr. Conny (forrest) og Pia får cyklet mange kilome-ter hver dag i Ikast og omegn. El-cykler har givet dem og kollegaerne mere overskud.

de skjulteherligheder

Hvad bonuscachen rummer, vil jeg overlade til fantasien, men blot opfordre til en oplevelse ud over det sædvanlige i den mørke skov på Harrild Hede. Du kan registrere dig, planlægge din første tur og læse mere om geocaching på www.geocaching.com – god fornøjelse!

Få 20.000 kr.til at realiseredin idé.Læs mere påwww.ikast-brande.dk/ideer

6 MuligHeden

Sådan lyder spørgsmålet til stafetten i denne om-gang. Her kommer arbejdsmarkeds- og borgerser-vicechef Birgit Thorups svar:

Hvad er den enkelte lediges behov for at stå bedst muligt rustet til at få et job, og hvad efterspørger virksomhederne? Det er to centrale pejlemærker i den indsats, der gøres for at få ledige i arbejde, forklarer Birgit Thorup, arbejdsmarkeds- og borgerservicechef i Ikast-Brande Kommune.– Jobcenterets medarbejdere har en tæt kontakt og dialog med de lokale virksomheder for at få viden om, hvad det er for nogle behov, de har, fortæller hun og forsætter:– Når virksomhederne har ledige jobs, tilbyder vi at finde egnede kandidater, og dermed får vi mulighed for at bringe de ledige i spil i forhold til de jobs, der er.

Forskellige behovBirgit Thorup peger på, at det er meget forskelligt, hvad de ledige har brug for. Nogle har måske brug for kurser, decideret efteruddannelse eller at tage en ud-dannelse. Andre klarer selv at finde et nyt arbejde.

– Vi har meget fokus på, hvor den enkelte står i ar-bejdslivet. Nogle ledige er jo meget selvkørende. De har kun kontakt med jobcenteret i meget kort tid, og

der spiller vi ikke en særlig stor rolle, for der klarer den ledige mere eller mindre selv at finde et nyt job, siger Birgit Thorup.– Men så er der andre ledige, hvor der måske er tale om at skifte branche. Eller måske er man lidt rusten på at skrive et CV. Vi prøver med et udbud af forskellige tiltag og kurser at klæde de ledige godt på, forklarer hun.

Jobcenteret går målrettet efter, at de lediges CV tager sig godt ud på Jobnet (den offentlige job-portal på in-ternettet). Det handler om at få præsenteret, hvad den ledige har at byde ind med på en sigende og fyldestgø-rende måde.Jobcenterets jobkonsulenter rådgiver blandt andet også i, hvordan man kan opbygge et godt CV på det sociale netværk LinkedIn.– Vi tager kort fortalt udgangspunkt i den enkelte, som sammen med jobkonsulenten finder ud af, hvad der er behov for. Det kan derfor være meget forskelligt, hvor ofte den ledige har kontakt med Jobcenteret, siger Birgit Thorup.

Hun fortæller, at fordi de lediges udfordringer er meget forskellige, kan man ikke bare køre en standardpakke af i forhold til alle. I Jobboxen i Ikast holdes der informa-tionsmøder omkring generelle ting, så den ledige ved, hvad der er af krav fra Jobcenteret og evt. A-kassen.

Jobkonsulenterne informerer om de forskellige tilbud, der er mulighed for at deltage i som ledig. Der er også forskellige foredrag, som kan være med til at inspirere.

– Det har lettet os fysisk, men også lidt mentalt, for det tager ikke så lang tid, når vi har

motor på, fortæller Conny Høgh Vestergaard, social- og sundhedsassistent, Ikast Distrikt.

Hun arbejder i hjemmeplejen, og i et halvt års tid har hende og kollegaerne haft glæde af

el-cykler. Det giver den fordel, at man selv bestemmer, om man vil cykle almindeligt eller

trykke på en knap, så det hele glider noget lettere.

Cyklens el-motor er en god hjælp på arbejdsdage, hvor der ud over overskud til borgerne

også skal være kræfter til transport i alt slags vejr.

– Vi cykler jo mellem 3 og 20 kilometer om dagen. Det er et stort distrikt, vi dækker.

Man er knap så udmattet med cyklen her, siger hun.

Kollegaen Pia Lassen nævner også, at når man nu skal spare rundt om i kommunen,

så er cyklerne egentligt en god løsning.

– Cyklerne har været en kæmpe hjælp. Man bliver knap så træt. Hvis man tænker samfunds-

mæssigt er det også bedre, at vi får en cykel i stedet får en bil, forklarer Pia Lassen.

Det startede med to el-cykler, og de blev hurtigt populære.

Derfor ønskede personalet at bruge et budget-overskud til

at købe to cykler mere. Nu er der fire cykler, som der er rift

om. Det er nemlig princippet om ”først til mølle”, der afgør,

om man får en dag med el-hjælp på hjulene. Dog bliver der også taget hensyn til,

hvem der har den længste cykelrute.

– Der er helt klart fordele. Hvis vi har mange besøg på en dag, kan vi også klare det,

fordi vi nu bruger mindre tid på transport. Med hensyn til Mental Frikommune er det

bestemt et sted at starte med de her cykler, lyder det fra Pia Lassen.

Succes med strøm på cyklen Hjemmeplejen har fået ekstra energi med el-cykler

idebanken

stafettenHvad gør Ikast-Brande Kommune for at få ledige i arbejde? Grenene knækker under os, mens vi bevæger os ud i

mørket en sen aften i skoven ved Naturcenter Harrild Hede. Vi er begge udstyret med gode vandresko og en lommelygte i hånden. Der er meget stille, lidt køligt…… og mørkt. Undtagelsen er lyskeglen, der søgende kører op og ned ad træstammerne i mørket. Først til venstre, så til højre, så til venstre igen, inden vi rammer en række træer i midten og en refleks pludselig skinner tilbage. Vi er på nat-geocaching i Ikast-Brande, på jagt efter seks af de ca. 300 skatte, der ligger gemt i kommunen.Og lad os få det på plads med det samme. Vi har bevæ-get os ind i et univers, hvor en skat kaldes ’en cache’, og hvor de uindviede – ikke-geocachere – kaldes ’mugglere’. Et univers, hvor koordinater og gåder går hånd i hånd, og hvor kodekset for en funden skat er ’tag noget og efterlad noget’.

En nat på hedenDet er Rene Birk Laursen fra Ikast, der viser vej. Han er en af 2500 aktive geocachere i Danmark. Med over 1500 fundne skatte på CV’et færdes Rene hjemmevant i skove, på heder og i byer bevæbnet med sin GPS. Han er den rette til at vise vej i skovens mørke. Det er geo-ruterne ’Nat på heden’ 1-5, vi skal tilbagelægge. De fem ruter fører til fem caches, som tilsammen udløser koordi-naterne til en 6. bonuscach. Fra start-koordinatet skal vi blot følge reflekssporene på træerne og i buskene. Jeg er mindst lige så nysgerrig, som Rene var 1. gang, han var på geocaching i maj 2010.

Udstyr i rygsækken• Mobil/GPS• Blyant• Batterier• Bytteting• Køkkenrulle• Logbog• Zip-pose• Vand• Proviant

På sporet af en skat– Jeg var meget nysgerrig og ville finde ud af, hvad geocaching var, og jeg blev fanget med det samme. Jeg kan godt lide ideen om at have noget at komme ud efter. Ellers er det for nemt at blive liggende på sofaen. Jeg har fået et hav af fantastiske naturople-velser og set kroge af min kommune, som jeg ikke vidste eksisterede. Jeg kan kun opfordre andre til at tage ud og nyde naturen på denne måde, fortæller Rene Birk Laursen.

Både for børn og voksneGeocaching er en moderne form for skattejagt, hvor ko-ordinater på GPS’en leder dig frem til det sted, hvor skat-ten er gemt. Det kan være under en sten, bag en busk, på et vejskilt eller oppe i et træ. Nogle caches ligger på de angivne koordinater, mens andre frigiver nye koor-dinater til den videre tur. Andre igen kræver et grundigt forarbejde, inden ruten tilbagelægges. Finurlighed og humor er vigtige ingredienser i geo-caching. På heden finder vi da også frem til cachene ved at følge reflekssporene, som alle ender ved et par gule lysende refleks-ulve-øjne, der vogter over skatten. – Geocaching er en fantastisk familiehobby med udfordringer og oplevelser til både store og små. Det er ligesom at være på skattejagt, og ungerne synes, skattene med byttetingene er fantastiske. Det er det, der er med til at drive værket i min familie, slutter Rene Birk Laursen.

Nat-geocaching er blot en lille niche af geocaching. Langt de fleste caches skal findes i dagslys. Brug GPS’en, som leder dig frem til det sted, hvor skatten ligger gemt.

Unge vælgere er vigtige. Ikast-Brande gør en ekstra indsats for at få kommunens unge til at stemme.

Sig ordet ”kommunalvalg” og unge gaaaber. Det kunne det i hvert fald godt tyde på, hvis man ser på tallene fra valget i 2009. Her var det kun omkring halvdelen af de unge som stemte – og det er skidt.Alles hverdag bliver påvirket af de beslutninger, som politikerne i byrådet træffer. Det handler om, hvad millionerne skal bruges til i kommunen. Det er vigtigt, at alle grupper i samfundet har stemt på, hvilke politikere og værdier, som skal være i fokus. Din stemme kan være afgørende for, hvem der får en plads i byrådet, og dermed hvad der kommer på dagsordenen og bliver besluttet.

Tak fordi DU stemmer… Venlig hilsen din hverdag

Unge kan stemme på uddannelsessteder

12. november på STX/HF13. november på HHX/HG

Byrådet vil blandt andet gerne have flere unge til at deltage i kommunalvalget 2013. På længere sigt kan man sige, at det også handler om at give unge en god demokratisk dannelse.Mulighed for at stemme på ungdomsuddannelserne, valgradio, postkort og klistermærke på pizzabakkerne skal blandt andet være med til at få flere vælgere til at sætte kryds ved valget.En kampagne skal minde alle vælgere i kommunen om, at deres kryds er vigtigt. En stemme på en af de lokale politikere er også en stemme på, hvordan din hverdag skal se ud

Så mind hinanden om at sætte kryds 19. november!

På kommunens hjemmeside (http://www.ikast-brande.dk/poli-tik/valg/oeget-valgdeltagelse) kan du læse mere om indsatsen for at få flere til at stemme i Ikast-Brande Kommunen.

Skattene er gemt i plasticbøtter i alle afskygninger og størrelser. Indholdet kan være alt fra kuglepenne til små legetøjsfigurer. Reglen er, at man gerne må tage en ting, hvis man efterlader en ting af mindst lige så stor værdi, som det man tager.

Rene Birk Laursen med en lille cach, der ligger gemt ved Isenvad Kirke. I cachen ligger en lille logbog, hvor man skriver navn og dato, når man har fundet den.

Birgit Thorup sender stafetten videre til en virksomhed med spørgsmålet: Jeg vil gerne vide mere om, hvad erhvervslivet gør for at fastholde arbejdspladser lokalt? Svaret får du i december måneds udgave af MuligHeden.

7MuligHeden

Hjemmeplejen rykker ud året rundt i alt slags vejr. Conny (forrest) og Pia får cyklet mange kilome-ter hver dag i Ikast og omegn. El-cykler har givet dem og kollegaerne mere overskud.

de skjulteherligheder

Hvad bonuscachen rummer, vil jeg overlade til fantasien, men blot opfordre til en oplevelse ud over det sædvanlige i den mørke skov på Harrild Hede. Du kan registrere dig, planlægge din første tur og læse mere om geocaching på www.geocaching.com – god fornøjelse!

Få 20.000 kr.til at realiseredin idé.Læs mere påwww.ikast-brande.dk/ideer

6 MuligHeden

8 MuligHeden

Vind en iPadHvordan synes du, at en god idé ser ud?

Tag et billede af en god idé, eller noget du godt kan li´

i Ikast-Brande.

Vind gavekort på 250 kr. til oplevelserRedaktionen vil til hver udgave vælge fotos, som kan ses her på bagsiden.

De udvalgte fotos vinder gavekort til oplevelser i Ikast-Brande. Vinderne får direkte besked. I årets sidste udgave af MuligHeden trækker vi lod blandt alle de indsendte fotos om en iPad.

MuligHeden udgives i marts, juni, september og december.

HUSK: Ikast-Brande Kommune forbeholder sig retten til fremover at benytte de indsendte fotos både eksternt og internt.

Årets foto præmieres med 1 iPad

Foto Konkurrence

Motivbeskrivelse

Indsendt af

Send dit foto af en god idé med en lille forklarende tekst

samt dit navn og telefonnummer til mailadressen:

muligheden@ikast-brande.dk– senest den 15. november

En god idé er at tage ud på stranden og nyde den

danske sommer :-) – Rasim Suskic

En god ide er at tage cyklen ud i Ikast-Brandes

natur. – Kamilla Steiniche Bøje

”De Tropiske søer”. – Casper Holmenlund

Dette øreprop-tørrestativ skal lige med, som min

gode sommeridé. – Tove Brydsø

Min datter Amalie på 5 år og jeg pakkede cykelkurven med madpakker og spiste frokost i det grønne på en dejlig solskinsdag og med kig til 9 svaner i søen. Billedet er taget ved søen i Ikasts sydlige bydel imellem Uhregårds Allé og Herningmotorvejen.

Tænk engang, hvis de kunstige søer I Ikast var et tilbagelænet tropisk paradis med hvide sandstrande,palmetræerog turkisblåt vand…