Nr. Udvalgets forslag Anne-Dorthe Hestbæk Anne Kjær ... · Springende punkt må være at finde arbejdsgiverne og sikre at de holder den unge ... borgere, der måtte ønske det et

Nr. Udvalgets forslag Anne-Dorthe Hestbæk Anne Kjær Olsen Kirsten Lund Larsen Jens Mariager Ane Søegaard

15 2. Placering af

socialrådgivere i

daginstitutioner

Udmøntet i 2016.

Foreslår at initiativet

udbygges, således at

soc.rådgiveren står til

åben disposition for de

forældre der måtte

ønske det 1 time om

måneden.

Ift dette ønskes der en

synlighed omkring,

hvad der kommer ud af

indsatsen på den lange

bane. Dvs. hvor mange

af de "sager" der har

været drøftet med

soc.rådgiverne, hvilket

er ret mange, bliver til

en sag i

familieafdelinge, og

hvor lange disse

sagsforløb. Dvs. har

familieafdelingen en

fornemmelse af,

hvilken effekt

indsatsen reelt

medfører - både set i

forhold til

ressourceforbruget

generelt og den

samlede sagsmængde i

familieafdelingen.

God ide at gøre det til

en permanent ordning,

da det fremmer tanken

om tidlig indsats.

Ikke kommenteret på

dette projekt.

Giver god mening.

4 3. Pædagogisk

fagligt løft til at

gennemføre mere

arbejde med børn

i små grupper.

Forslaget kan

implementeres på

udvalgte

institutioner

og/eller generelt

Udmøntet i 2016.

Indsatsen må ikke gøres

universiel, og dermed

udbydes til alle

børnene. Derimod skal

det målrettes de børn,

der vurderes at have et

behov.

Indsatsen bør

målrettes de særligt

udsatte børn.

Evalueringen af

indsatsen viser, at det

er pædagogerne der

skal melde tilbage på

effekten af indsatsen.

Dette kan skabe

forvirring hos

pædagogerne ift. om

det er deres

pædagogiske indsats

eller børnenes

udvikling der måles på.

Det har været bragt op

i BUPL, hvor

pædagogerne har

udtrykt en klar

frustration over den

anvendte målemetode.

Forudsat at tilbuddet

skal videreføres i 2017

for MU-puljen, bør det

så vidt muligt tilpasses

et andet

evalueringskoncept

som ikke er bundet op

på pædagogernes

vurdering af indsatsen,

men et målredskab der

Hvis ikke initiativet var

blevet permanent ville

det være nødvendigt

at målrette de udsatte

børn. Ellers er det

svært at se projektet

som en

mønsterbryderindsats.


dette projekt.

Ikke kommenteret på dette projekt.

19 6. Etablering af

frivillige

værtsfamilier til

udsatte og

tidligere anbragte

unge og unge med

efterværn

SFI har kendskab til to

kommuner, hvor et

lignenede projekt er

afprøvet. Resultat viser,

at de unge blev gladere

af forløbet. Målgruppe

+16 år, men det kunne

også laves til unge fra 7.

klasse. Kræver dog, at

der findes familier, som

ønsker at hjælpe én ung

med overgangen til

voksenlivet. Kunne med

fordel kombineres med

evt. projekt nr. 13, hvor

den frivillige mentor

stiller sig til rådighed for

den unge.


dette projekt.

Dette initiativ bør der

satses på. Det er både

en relativ billig indsats

at iværksætte, men på

den lange bane er

effekten enorm. Er

bekendt med at KFUM

tidligere har stillet

frivillige til rådighed. Jf.

tidligere erfaringer skal

der dog nok allokeres

flere midler end de

afsatte, da de frivillige

organisationer, som

regel tager sig betalt

for at facilitere

indsatsen og finde

frivillige familier. Der

skal laves en ny

projektbeskrivelse !

Som formand for

betyrelsen for

Herberget ved

Lindevang, FK, oplyste

Kirsten, at antallet af

unge hjemløse stiger,

og at der er behov for


dette projekt.


9 1. Fagligt løft af

grundkompetence

rne (matematik og

dansk). Fx ved

etablering af

”opsamlingsklasse

r” i og uden for

skoleregi med

henblik på at

styrke de udsatte

børn og unges

faglige

grundkompetence

r

Udgår. Er iværksat

under UU.


under UU.


under UU.

Forløbet burde

videreføres op

igennem

mellemtrinnet og

udskolingen.

Udgår. Er iværksat under UU.

13 2.

Relationel/tværfag

lig omsorgsindsats

til de udsatte børn

og unge. Fx

gennem etablering

af

”voksenkontakt/-

netværk” og

væresteder til

børn og unge

Måske i kombination

med nr. 19


dette projekt.

Tilkendegiver, at

mentor-ideen er god -

også i bredere

sammenhænge. Red

Barnet har et projekt

der hedder Barnets

ven. Måske kan vi

finde inspiration der.

Materialet

eftersendes.

Der er meget

varierede erfaringer

med mentor-forløb.

Spørgsmålet er om

de frivillige

organisationer er

klædt godt nok på til

at varetage den

opgaven set ift. den

valgte kontekst og

opgave de er sat til at

løfte. Hvis det skal

virke, kræver det

således at de

implicerede parter er

bevidste om, hvad er

er målet, og hvad der

ønskes opnået.

Ikke kommenteret på dette projekt, men

pointeret at mønsterbrydning i skolen skal tage

afsæt i en styrket faglighed. Dette skal ske via

mentorer/lærerene.

12 2.

Relationel/tværfag

lig omsorgsindsats

til de udsatte børn

og unge. Fx

gennem etablering

af

”voksenkontakt/-

netværk” og

væresteder til

børn og unge

Udmøntet i 2016.

Resultatet af forløbet er

ukendt på nuværende

tidspunkt, da det først

udmøntes i 2. halvår af

skoleåret 2016/17.


dette projekt.

Ingen kommentarer. Som ovenfor under

projekt 13


18 5. Fritidsjob med

indbygget mentor

til unge

<Dette har været

succesfuldt i fx

Københavns Kommune,

hvor det er udrullet i

samarbejde med Dansk

Supermarked i

Tingbjerg og AP Møller

Fonden. Giver god

mening at hjælpe unge -

hvor forældrene ikke

har en tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Incitamentet er at få

løn for det arbejde de

udfører og i tæt

samarbejde med en

menot på

arbejdspladsen.


dette projekt.

Springende punkt må

være at finde

arbejdsgiverne og sikre

at de holder den unge

fast.

Dette kunne muligvis

være et godt forløb

for nogle af de unge,

fordi det kan fremme

motivationen hos

nogle unge fx de ikke-

uddannelsesparate.

Det bør derfor

afprøves.


7 4. Hvordan kan

institutionen som

eksisterende fysisk

ramme bruges

bedre til at

involvere og

engagere forældre

som

samarbejdspartner

e omkring barnets

udvikling?

Uklart hvad effekten

ville være i

mønsterbryder-regi

For at modgå

betragtningen om, at

det vil være de

ressourcestærke

forældre der byder sig

til, skal indsatsen

designes i tæt

samarbejde med fx

sundhedsplejen.

Herved vil fokus blive

målrettet de forældre,

som

sundhedsplejersken

har observeret kunne

have brug for en ekstra

støtte ift. håndteringen

af forældrerollen.

Indsatsen kunne evt.

kombineres med

projekt nr. 16.

Opmærksom på

behovet for at støtte

op om forældrerollen

og de udfordringer

dette kan indebærer,

men vurderer ikke, at

det har så meget med

mønsterbryderindsats

at gøre. Vurderer det

er bedre at satse på

indsatser i det lokale

boligområde, da det er

her forældrene

opholder sig og søger

netværk.


dette projekt.



grundkompetence

rne (matematik og

dansk). Fx ved

etablering af

”opsamlingsklasse

r” i og uden for

skoleregi med

henblik på at

styrke de udsatte

børn og unges

faglige

grundkompetence

r

Giver god mening at

involvere forældre i

lektielæsningen.

Refererer til UVM'

satspuljemidler til

projekt

"Makkerlæsning" og

"Klub Penalhus", hvor

plejeforældre til

anbragte børn bliver

klædt på til at læse/lave

lektier med det udsatte

barn.


dette projekt.

Umiddelbart svært ved

at se, hvordan det skal

udmøntes i praksis,

men henviser til

Ungdommens Røde

Kors, som før

skolereformen tilbød

lektiehjælp. Kirsten

følger op og

fremskaffer evt.

materiale.

Vil kunne øge

livsdueligheden og

løfte de faglige

kompetencer, hvor

der ikke er hjælp at

hente hos

forældrene.

Tror ikke på det projekt. Det faglige løft af

eleverne bør foregår i skoletiden. Visitation er op

af bakke; det er virker er forældreklasser, dvs.

hvor forældrene deltager i undervisningen. Der

er således ingen evidens for at visiterede

lektieCafeer virker på børns udvikling. Det bærer

præg af specialundervisning; blot uden for

skoletiden.

3 2. Anvendelsen af

forskellige

”programmer” i

institutionerne,

som har til formål

at reducere nogle

af de udfordringer,

der præger de

udsatte børn og

unges udvikling. Fx

”Fri for mobberi-

programmet”

God ide, hvis behovet

er der. Måske udrulles

til også at inkludere

indskolingen.

Er som udgangspunkt i

tvivl om dette er en

MU-indsats. Burde

være en almen

målrettet indsats i

dagligdagen i en

daginstitution, tilpasset

den enkelte

børnegruppe. Ved at

der allerede er nogle

daginstitutioner i FK

som har integreret det

som en naturlig del af

arbejdet med at

udvikle børnene med

fokus på at skabe "den

gode relation" og

udvikle børnenes

sociale kompetencer.

Ikke en

mønsterbryderindsats.

Red Barnet har udbudt

nyt forløb til tre

aldersgrupper. Kbh.

har købt det og er i

gang med udrulningen

til alle vuggestuer,

børnehaver og

folkeskoler på

indskolingsniveau.


dette projekt.


16 3. Forældreklasser -

"klar til barn"


under BU.


under BU.


under BU.


under BU.

Udgår. Er iværksat under BU.

1 1. Styrket indsats

til de helt små

børns udvikling (0-

3 år) med fokus på

fx ”legende

læring” og

motorisk udvikling

og stimulering af

sprog

Udmøntet i 2016 i

kombination med

projekt nr. 4.

Udmøntet i 2016 i

kombination med

projekt nr. 4. Se under

projekt nr. 4 for en

nærmere vurdering af

projektet i sin helhed.

Udmøntet i 2016 i

kombination med

projekt nr. 4.

Permanentliggøres i

2017.


dette projekt.


2 1. Styrket indsats

til de helt små

børns udvikling (0-

3 år) med fokus på

fx ”legende

læring” og

motorisk udvikling

og stimulering af

sprog


ville være i

mønsterbryder-regi


ville være i

mønsterbryder-regi.

Burde være integreret i

det almindelige

arbejde med børnene.

Der bør i ovevejende

grad sættes fokus på

udviklingen af barnets

sociale kompetencer

og relationsdannelse.

Det er dokumenteret

at det har en effekt ift.

resultatet ved

folkeskolens

afgangseksamen og

dermed grundlaget for

at gennemføre en

ungdomsuddannelse.

Det er med til at gøre

de unge robuste, jf.

Anne Gørlichs oplæg

på MU-mødet den 29.

august 2016.

Minder om dialogisk

læsning, men tvivler på

at det fremmer

mønsterbrydning.


dette projekt.


8 5. Inddragelse af

civilsamfundet kan

måske forbedres –

og mere konkret

gennem

undersøgelse af,

om der er

ordninger som

besøgsvenner og

”ven-til-en”, der vil

være relevante

også for små børn

og deres familier


ville være i

mønsterbryder-regi


dette projekt.

Ingen kommentarer. Ikke kommenteret på

dette projekt.


17 4. Afprøvning af

programmer, fx

PMTO, FFT, MST

Vil give god mening

med udgangspunkt i de

forskellige programmer

i Socialstyrelsen at

udrulle et eller flere af

disse ift. de relevante

målgrupper på

Frederiksberg.

Tvivlsomt om den

ønskede effekt opnås

med disse

"omfangsgribende" og

dyre indsatser. Hvis det

skal lykkes at få den

tiltænkte effekt ud af

disse indsatser kræver

det, at medarbejderne

bliver

kompetenceudviklet til

at varetage opgaven og

implementere

programmet, og det vil

på den lange bane

betyde, at der vil går

en rum periode inden

effekten af indsatsen

vil kunne måles.

Ingen kommentarer. Ikke kommenteret på

dette projekt.



grundkompetence

rne (matematik og

dansk). Fx ved

etablering af

”opsamlingsklasse

r” i og uden for

skoleregi med

henblik på at

styrke de udsatte

børn og unges

faglige

grundkompetence

r

Det giver god mening at

sætte ind her, således

at det sikres at en

større andel af en

ungdomsårgang består

folkeskolens

afgangseksamen og kan

søge ind på en

ungdomsuddannelse.

Det skal internt

afklares, hvad der

allerede gøres for at

hjælpe de elever, der er

udfordret fagligt i

folkeskolen.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


14 1.

Udrykningstjenest

e til

daginstitutionerne

med henblik på at

skabe en relation

til og øge dialogen

med forældrene

for herigennem at

styrke/sikre det

enkelte barns

udviklingsmulighe

der/tarv (FRA 0-6

årige teme på MU

den 23/2)

Det giver ikke mening at

sætte så stor et projekt

i verden, da det er

vurderingen, at det vil

være ganske få, som vil

benytte tilbuddet.

Derimod kan

kommunen tilbyde de

borgere, der måtte

ønske det et PREP-

forløb via private

udbydere.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


6 4. Hvordan kan

institutionen som

eksisterende fysisk

ramme bruges

bedre til at

involvere og

engagere forældre

som

samarbejdspartner

e omkring barnets

udvikling?


under BU.


under BU. Svært ved at

se at der skulle være

tale om en MU-indsats.


under BU.


dette projekt.

Udgår. Er iværksat under BU.

5 4. Hvordan kan

institutionen som

eksisterende fysisk

ramme bruges

bedre til at

involvere og

engagere forældre

som

samarbejdspartner

e omkring barnets

udvikling?


ville være i

mønsterbryder-regi


ville være i

mønsterbryder-regi


dette projekt.


dette projekt.


Satse på indsatser for 0-

6 årige i regi af

dagtilbud, fx i

samarbejde med

sundhedsplejen og

øvrige forvaltninger.

Indsatserne skal

målrettes de udsatte

børn og deres familier.

Fremhæver

Sverigesmodellen med

fokus på den

tværprofessionelle

forvaltning og indsats-

trapper som en

indsats, der kunne

være relevant at

afprøve i regi af

Mønsterbryderudvalge

t. Bagdelen ved dette

vil dog alt andet lige

indebærer et

omkostningsfuldt

kompetenceløft af

medarbejderne, så de

er klædt på til at

håndtere

kerneopgaven på en

nytænkende måde.

Det der reelt bekymrer

Kirsten mest

normeringen i

dagtilbud. Fortaler for

minimumsnormering

som investerings-

strategi. Hvis hun

skulle pege på et nyt

initiativ, som både

opfylder kravet om

tidlig indsats og

sammenhæng mellem

søjlerne i den

offentlige forvaltning,

så er det overgangen

fra sundhedsplejen til

dagtilbud. Hun foreslår

her, at vi med

udgangspunkt i

Herningmodellen

iværksætter en

indsats, som sikre at

der sker en

overlevering af de

udsatte børn fra

sundhedsplejen til

dagtilbud, således at

den opmærksomhed

der har været omkring

barnet og familien ikke

falder ned mellem to

Optaget af en styrkelse af fagligheden som

grundlag for at skabe mønsterbrydning. Ønsker

at klasselærererollen skal styrkes, som grundlag

for at hjælpe de udsatte børn med at få styr på

de udfordringer, der præger deres opvækst, og

som begrænser deres indlæring. Kunne godt

forestille sig, at projekt 13 blev omdefineret

således at klasselæren ville blive inddraget og

varetage koordineringen med mentoren, eller

helt varetage mentorrollen. Et andet perspektiv

der optager, er de udfordringer det

afstedkommer, at UU-vejlederen ikke længere

varetager samtaleforløb med eleverne om, hvad

de skal efter folkeskolen. I dag varetages den

opgave af lærerne. Det er ærgeligt, da lærerne

ikke har den faglige indsigt i de mange forskellige

veje et ungt menneske kan gå. Ane ønsker

således at UU-vejlederen skal tilbage i 7.-8. klasse

og varetager de løbende individuelle

samtaleforløb med eleverne, således at de unge

får den rigtige sparring og vejledning inden de

skal vælge en ungdomsuddannelse i 9. klasse.

Ane foreslår således et projekt, hvor de udbydes

2 samtaler med UU-vejlederen i 8. klasse og 9.

klasse inden de unge skal vælge retning. Dette vil

beløbe sig til en samlet udgift på omkring 1 mio.

kr. pr. år.

Samlet vurdering

Anne Gørlich

Lige i skabet, men

foreslår at det

fremrykkes til

udmøntning tidligere

i de unge

udviklingsforløb før

de skal vælge

ungdomsuddannelse.

Dvs. tilbuddet bør

udbydes i folkeskolen

Vurderer at projektet

giver god mening.


dette projekt.


dette projekt.

Giver god mening.


dette projekt.

Interessant, men

pointerer at det

afhænger af, på

hvilket alderstrin

muligheden udbydes.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


under BU.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.


dette projekt.

Optaget af at der skal

ske et fagligt løft i

folkeskolen for at

sikre at en større

andel af de unge

gennemføre en

ungdomsuddannelse.

Det er sæligt den

gruppe af unge som

både har det svært

fagligt og socialt, som

falder fra. Derfor er

det afgørende, at de

unge kommer ud og

ser, hvad de kan blive

og får afprøvet nogle

ting, jf. Brobygning til

ungdomsuddannelser

ne.

Documents

Nr. Udvalgets forslag Anne-Dorthe Hestbæk Anne Kjær ... · Springende punkt må være at finde arbejdsgiverne og sikre at de holder den unge ... borgere, der måtte ønske det et