Bladet Arbejdsgiverne nr. 2, 2016

BladetBladetNr. 2 | 10. februar 2016 | 107. årgang

Tema og leder om automatiseringNAO kan tale, høre, se og føle og lære unge om robotter

Lokalformænd diskuterede fremtid

Snak om teknik hindrer salg af varmepumper

Pas på regler om udenlandsk arbejdskraft

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016

Indhold Februar 2016

4 Formandsmøde hos Arbejdsgiverne

• Et år der var bedre end ventet

• Tvivl om nye vilkår for lokalafdelinger

• Udkantsdanmark er langt bedre end sit rygte

• Bladformand hyldet med blomster og gaver

6 Kort nyt

28 Salg af varmepumperdrukner i snak om teknik

28 Pas på kølemidlet R32

30 Odense Kommune tilfreds med omlægning af udbud

31 Udbudsrunde var en skuffelse

32 Jubilæum i ualmindelig maskinfabrik

33 Vandhaner i samme selskab

33 Flere hos VVS Mester

34 Pas på reglerne omudenlandsk arbejdskraft

36 Business & branche

38 Barometer:Virksomheder trorpå godt årsresultat

39 AL Efteruddannelse

40 Foreningsnyt/navne

41 Leverandører & partnere

TEMA: AUTOMATION 8 Automatisering:

Tiden er knap

10 Robotten finder selv ud afhvor svejsesømmen skal ligge

12 Odense mere kendt forrobotter end H.C. Andersen

14 Robotkuvøse skal sikreOdense mere succes

16 Vanskeligere og bedreend man forventer

17 Robotter er ikke svaret på alt

18 Robotter er merestabile end mennesker

20 Det kan blive meget bedre

21 3D-print bruges meget lidt

22 Fem mand og tre robotter

24 NAO erobrer landets skoler

26 KP Automation påhurtig fremmarch

32

4

34

10 30

Bladet Arbejdsgiverne | 2/2016 | 3

En enestående mulighed for den danske industriRobotterne kommer. Ja, det har man sagt i mere end 30 år. Robotternes snar-lige indtog og dets betydning for arbejdsmarkedet er blevet varslet mange gange gennem årene. Det er sådan jeg har det. Og der er sikkert mange virk-somhedsejere, der har det lidt på samme måde.

Almindelig sund fornuft og skepsis er altid godt. Men nu sker det faktisk langt om længe, og jeg kan efterhånden nemt forestille mig, at de bliver hver mands eje om fem år. Men på grund af de mange års tilløb og fusere er det i dag forsat mest de store virksomheder, der har omfavnet mulighederne. De fleste af de mindre virksomheder er derimod ikke kommet med på vognen endnu.

Udviklingen går ellers i retning af mindre, billigere og langt mere skræd-dersyede robotter, som også er attraktive for de mindre virksomheder. Men den sunde skeptiker tænker forsat: Hvad kan de så? Hvad koster de? Og kan jeg finde ud af at programmere dem? Min vurdering er, at de for de fleste virksomheder er overkommelige i både anskaffelse og anvendelse. Og mu-lighederne? Så langt din iderigdom og pengepung rækker. Robotterne er i dag nemmere at programmere og mere fleksible.

Den danske metalindustri og mange af vores medlemsvirksomheder er ofte fleksible, hurtige og kan nemt imødekomme kundens ønsker uden, at pri-sen bliver tårnhøj. Det er den berettigelse, som industrien har i Danmark, og det spiller netop rigtig godt sammen med de nye muligheder, der ligger i robotteknologien. Med en kombination af denne danske fleksibilitet og en fremskreden robotteknologi kan man virkelig skabe noget unikt.

Arbejdsgivernes sekretariat ligger i Odense, som er hjertet af robotindustri-en i Danmark. De danske robotvirksomheders Silicon Valley. Vi har her en lang række virksomheder, som er førende på området. I Arbejdsgiverne har vi også flere virksomheder, der lever af at installere robotter og at udfø-re automation. Derudover har vi allerede mange virksomheder i medlems-kredsen, der har diverse robotter i produktionen til at måle, svejse og hånd-tere. Denne position vil vi i de kommende år udnytte til at brande vores organisation, som dem der også er skarpe på den nyeste teknologi.

Læs temaet side

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

lEdEr

Udgiver:ArbejdsgiverneMagnoliavej 2,5250 Odense SVTlf. 66173333www.arbejdsgiverne.dk

Ansvarshavende redaktørJens HolmeTlf. 6317 3397 Mobil: [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på:www.bladetarbejdsgiverne.dk

Forsidefoto:Aldebaran Robotics

BladetBladet


Et år der varbedre end ventetFormanden var forsigtig optimist i sin beretning til formandsmødet hos Arbejdsgiverne.

ning for vækst.»Derfor skal vi have uddannet nog-

le flere unge, som kan tage over efter dem, der forlader arbejdsmarkedet og går på pension. Og vi mangler prak-tikpladser til at kunne uddanne frem-tidens faglærte. Det er en opgave, som vi ikke er bange for at gøre opmærk-som på i medierne, hos politikerne, på erhvervsskolerne, i virksomheder-ne, og hvor det ellers måtte være rele-vant,« sagde Fleming Frederiksen.

Formanden gjorde opmærksom på, at Arbejdsgiverne har sat sig et mål om, at lærlinge skal udgøre mindst ti procent af de beskæftigede i medlems-virksomhederne i 2020.

»Det er ambitiøst, men absolut nød-vendigt. Samtidig er det et mål, vi mø-der stor respekt for hos vores samar-

Året har ikke været helt godt. Allige-vel er det økonomiske resultat bedre end ventet for Arbejdsgiverne i 2015. På trods af et budgetteret underskud, er or-ganisationen kommet ud af året med et pænt overskud, meddelte formanden, Fleming Frederiksen, i sin beretning til Arbejdsgivernes formandsmøde.

»Ingen kan spå om fremtiden, og vi kan derfor heller ikke med sikkerhed vide, om vi får den beskedne vækst, vi har lagt op til i budgettet for 2016. Det afhænger bl.a. af det helt store spørgs-mål, om højkonjunkturerne reelt bider sig fast,« understregede Arbejdsgiver-nes landsformand.

Flere lærlingeHan fremhævede. at adgang til nye, dygtige medarbejdere er en forudsæt-

bejdspartnere. De 10 procent lærlinge hos Arbejdsgivernes medlemmer er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Men vi går foran og viser det gode eksem-pel.«

I sin organisatoriske beretning slog direktør Jani Lykke Methmann fast, at rekruttering af nye medlemmer bli-ver en hovedopgave i det kommende år. Arbejdsgiverne har bl.a. gennem-ført en omstrukturering af sekretaria-tet for at frigøre flere resurser til salgs-arbejdet.

Fleming Frederiksen: «Målet om 10 procent lærlinge giver respekt hos vore samarbejdspartnere.«

Tvivl om nye vilkår for lokalafdelingerArbejdsgivernes formandsmøde tog tøvende skridt henimod en modernisering af de lokale foreninger.Spørgsmålet om en modernisering af Arbejdsgivernes lo-kalforeninger var endnu engang til debat på formandsmø-det i slutningen af januar. Og den foreløbige konklusion kan nok bedst beskrives som et måske, men næppe hele pakken.

På landsgeneralforsamlingen sidste sommer blev det principvedtaget, at lokalafdelingernes fagpolitiske profil

Arbejdsgivernes formandsmøde var ikke enige om, hvordan det lokale arbejde skal organiseres i fremtiden.

skal styrkes ved, at der i alle lokalforeninger udnævnes tov-holdere for fem fagpolitiske spor. Meningen er at tovholder-ne skal gå aktivt ind i den lokale debat om erhvervslivets vilkår, uddannelsesspørgsmål etc. Samtidig skal lokalafde-lingernes administration henlægges til hovedforeningen i Odense og kontingentet til de lokale foreninger skal gøres ensartet over hele landet.

Tvivl om kontingentFormandsmødet drøftede et konkret forslag fra en nedsat arbejdsgruppe til, hvordan beslutningen fra generalforsam-lingen kan realiseres. Debatten viste imidlertid, at der nok er tilslutning til at styrke det fagpolitiske arbejde. Derimod er der modstand mod det ensartede kontingent og den fæl-les administration.

Efter en debat i plenum og i grupper er de mange kommen-tarer til forslaget nu sendt retur til arbejdsgruppen, og spørgs-målet om modernisering af lokalafdelingerne skal nu drøftes videre på de lokale generalforsamlinger i februar og marts.

En endelig vedtagelse eller forkastelse af nye vilkår for lo-kafdelingerne skal finde sted på Arbejdsgivernes general-forsamling i juni.


Udkantsdanmark erlangt bedre end sit rygteKaare Dybvad fortalte om myter og realiteter i debatten om hovedstaden og provinsen.

projektchef i Væksthus Sjælland. Og ikke mindst var det i rollen som for-fatter til bogen ’Udkantsmyten’, at han var inviteret til at give et indlæg på Arbejdsgivernes formandsmøde.

Mest eksport fra JyllandBlandt eksemplerne fremdrog han, at kommuner som Fanø og Lemvig er langt bedre end fx Frederiksberg midt i København og flere andre hoved-stadskommuner til at sikre, at de un-ge kommer i gang med en uddannel-se. Og når det angår eksport, så er det virksomheder i Syd- og Vestjylland, som fører an.

Han slog til lyd for, at der lægges flere uddannelser ud i de mindre sam-fund, bl.a. som svar på, at de færdig-

Drop myten om Udkantsdanmark. En myte, som handler om, at når man be-væger sig 30 kilometer uden for Kø-benhavn, så stopper al udvikling. At provinsen ikke er bæredygtig, at man ikke får en uddannelse, når man bor i uden for hovedstaden, at provin-sen ikke har nogen reel betydning for dansk økonomi, og at hovedstadsom-rådet pumper en masse penge derud.

Kaare Dybvad gav adskillige ek-sempler på, at det på flere områder forholder sig præcis modsat, da han holdt foredrag for Arbejdsgivernes formandsmøde.

Siden Folketingsvalget sidste som-mer har Kaare Dybvad været medlem af den socialdemokratiske folketings-gruppe, men tidligere har han været

uddannede i de store universitetsbyer er uvillige til at flytte mere end nogle få kilometer væk for at få arbejde.

Kaare Dybvad gav desuden opbak-ning til regeringens beslutning om at udflytte statslige arbejdspladser.

»Man kan diskutere måden, de gør det på, men grundlæggende er ideen i orden,« mente Dybvad.

Kare Dybvad er 31 år og kandidat i geografi og geoinformatik fra Københavns Universitet. Han udgav sidste år bogen »Udkantsmyten« og blev valgt til Folketinget i juni.

Bladformand hyldet med blomster og gaverJørgen Hansen aflagde sin sidste beretning som formand for Bladet Arbejdsgiverne.Det var en både rørt og overrasket afgående bladformand, Jørgen Hansen, der fik gaver og blomster på Arbejdsgiver-nes formandsmøde i Odense. Bladbestyrelsen med Jørgen Hansen i spidsen blev sat fra bestillingen den 1. januar, da Bladet Arbejdsgiverne blev lagt ind under Arbejdsgivernes kommunikationsafdeling.

Ført hyldesten havde Jørgen Hansen aflagt sin sidste be-retning om bladdriften. Her kunne han melde om et stort underskud på grund af skift af annoncepartner og som føl-ge af en generel tendens til, at de trykte medier mister an-nonceomsætning.

»Men nu har vi fået en ny god aftale om annoncesalg med Vestergaards Bogtrykkeri, som også står for den tekniske produktion af bladet. Og selv om det er vemodigt at træde af, så gør jeg det med en sikker tro på, at Bladet Arbejdsgi-verne stadig har sin berettigelse i mange år frem,« sagde Jør-gen Hansen.

Han sluttede med at takke sine bestyrelseskolleger, Leif Frisk, Leif Kjeldahl og Max Michael Jensen.

Herefter tog landsformand, Fleming Frederiksen ordet og takkede Jørgen Hansen.

»Ingen er i tvivl om, hvor meget arbejde du har lagt i bla-det. Gennem mere end ni år har du haft hånd i hanke med bladet og dets udvikling. Du har gjort en formidabel ind-sats. Du har sagt i et interview, at bladet skal være for med-lemmerne. Det er jeg enig i,« sagde Fleming Frederiksen.

Landsformand Fleming Frederiksen overraskede Jørgen Hansen med takketale og blomster, da bladformanden havde aflagt sin afskedsberetning.

Arbejdsgiverne samler hvert år i januar hovedbestyrelse, lokalformænd og andre engagerede til en nytårsstatus mellem to generalforsamlinger. I år fandt formandsmøde sted den 28. januar.

Teks og foto: Jens Holme


Forberedelserne til den sjette udgave af fagmessen EL & TEKNIK i Oden-se den 10.-12. maj er i fuld gang. Med et væld af inspirationsindlæg og mi-nikurser fordelt på messens tre dage kommer fagligheden helt i top.

Hver dag byder på 12 forskellige in-spirations-oplæg og minikurser i hen-holdsvis Fagligt Forum, et nyt initiativ, samt den kursusrække arrangører-ne kalder »Styrk dine kompetencer«. Derudover vil der være en separat sce-ne, reserveret til udstillernes produkt-præsentationer, og arbejdende værk-

El-messe ved at være på skinnersteder, hvor man kan prøve kræfter med forskellige opgaver.

For at gøre det nemmere for de be-søgende at komme frem til Odense, vil der i 2016 blive indsat busser med af-gang fra Sjælland, Fyn og Jylland. In-den for på messen kan gæsterne så skif-te fire hjul ud med tre og tage bestik af Tripl, det danskdesignede el-køretøj, der udleder 0 % CO2 under kørsel.

Tripl giver en forsmag på sine køre-evner i Odense Congress Centers Hal B, som i 2016 er reserveret til faglighed og innovation. Det vil sige, at der ik-

ke vil være udstillere i hallen, men til gengæld masser af viden og inspirati-on til ører, øjne og hjerne. Det er også i Hal B, at Fagligt Forum og de nomi-nerede til EL & TEKNIKs Innovations-pris, som får debut under messen, vil være at finde.

195 udstillere og 8384 besøgende deltog i EL & TEKNIK 2014. Arrangø-rerne har forventninger om et lignen-de antal i år. Arbejdsgiverne er blandt udstillerne.

Hver fjerde står foran generationsskifte

Omkring 5000 virksomheder skal generationsskiftes de kommende få år. Fra far til søn eller til en fremmed part.

Ud af de i alt 20.000 små og mellem-store virksomheder med mellem 10 og 100 ansatte, står hver fjerde – svarende til 5000 virksomheder – foran et gene-rationsskifte, fremgår det af netmediet I DAG.DK.

»Jeg mener, der ligger et betydeligt potentiale for vækst og beskæftigel-se i Danmark ved at gennemføre dis-se mange generationsskifter korrekt. Mange ejere har måske undladt at gø-re så meget ved det under finanskri-

sen. Derfor kan man godt tale om, at der er sket en ophobning af virksom-heder, som med fordel kan genera-tionsskiftes nu,« siger Carsten Birk Nielsen, Virksomhedsbørsen, som le-ver af at rådgive om køb og salg af virksomheder.

Han skønner, at der kan skabes 10.000-12.000 nye job i Danmark ved at gennemføre disse generationsskifter hurtigere. De ansatte i SMV-segmentet skaber en omsætning på 1000 mia. kr. En ansat i en SMV-virksomhed skaber en årlig omsætning på ca. 2 mio. kr. I de store virksomheder skabes »kun« 1,25 mio. kr. pr. medarbejder, skriver IDAG.DK.

Mikael Tipsmark, branchechef for industri siger, at det lige nu er et godt tidspunkt at sælge, fordi der er mange købere i markedet for virksomheds-handler.


Kort fortaltSOLCELLER I – Et nyt marked for re-paration af solceller er opstået i køl-vandet på det store boom af solcelle-anlæg. I takt med at solcellerne ældes, opstår der skavanker, der skal findes og repareres. Energistyrelsen har der-for tildelt det danske firma EmaZys 5,4 millioner kroner for, at Danmark kan få del i det voksende marked. Midler-ne går til at udvikle en teknologi, der skal finde hidtil »usynlige« brister, skriver Ingeniøren.dk.

SOLCELLER II – Mellem 2011 og 2012 steg solcellemarkedet markant. Det betød flere producenter og en øget konkurrence på prisen. Men det med-førte også stor forskel på solcellean-læggenes kvalitet. Den forskel vil vi-se sig i de kommende år, hvor ydelsen på de ringe anlæg vil halte efter, spår Ivan Katic, seniorkonsulent hos Tek-

nologisk Institut. Foreningen Dan-ske Solcelleejere er enig i, at den rin-ge kvalitet af navnlig kinesiske anlæg vil blive tydelig i de kommende år.

ALDRING – I dag arbejder 2400 over 60 år i bygge- og anlægsbranchen i Re-gion Hovedstaden. Det er 1000 flere end for 12 år siden. Modsat er det gået med de unge under 30 år. Dem er der i dag 9900 af mod 13.500 for 12 år siden. Hvis ikke byggeriet får gjort sig me-re attraktivt for de unge, så kommer de danske bygge- og anlægsvirksom-heder allerede i 2018 til at mangle ar-bejdskraft, viser en arbejdsmarkeds-analyse.

INDVANDRING – 73 procent af alle danske virksomheder er aldrig blevet kontaktet af det lokale jobcenter med et tilbud om at få en flygtning eller ik-ke-vestlige indvandrer ud i job, virk-somhedspraktik eller løntilskudsjob. 72 procent af virksomhederne er ellers

villige til det, fremgår det af en under-søgelse, analysefirmaet Wilke har la-vet for nyhedsbrevet Agenda.

DIGITALT – Der bliver surfet, streamet og sendt mails og billeder som aldrig før. Siden første halvår 2009 er den mobile datatrafik eksploderet fra 3,5 til næsten 90 millioner terabyte i 1. halvår af 2015. Danskernes forbrug af digitale tjenester stiger generelt og be-væger sig samtidig fra fastnet og over på mobilen. Det viser Energistyrel-sens telestatistik for 1. halvår 2015.

ARBEJDSGLÆDE – Danskerne er ge-nerelt tilfredse med at stå op og gå ar-bejde. Allerbedst står det til for ejerne af landets mange enkeltmandsvirk-somheder. Det viser en ny undersøgel-se gennemført af Epinion for Deloitte. Her siger hele 60 pct. af de selvstændi-ge, at de er »meget glade« for deres ar-bejde. Det gør kun 43 pct. af den sam-lede arbejdsstyrke.

Lerchenborg Solar Energy Park, der omkring årsskiftet blev indviet på godset Lerchenborgs jorder ved Kalundborg, er Nordens største med i alt 250.000 solpaneler. De 248.730 sol-cellepaneler fylder 80 hektar svarende til ca. 800 parcelhus-grunde. Der er brugt i alt 1000 kilometer kabel og etable-ret otte kilometer interne veje på anlægget. Solcelleparken skal producere 60.000 megawatttimer årligt, hvilket svarer

til 30.000 husstandes årlige elforbrug. Solcelleparken har ko-stet omkring en halv milliard kr. Det er firmaerne Wirsol og Solmotion, der sammen med Omnisol har investeret i sol-celleparken, mens Lerchenborg lejer marken ud til selska-bet. Med solcellepark og vindmøller leverer Lerchenborg mere strøm end forbruget hos samtlige hustande i Kalund-borg Kommune.


TEMA | AUTOMATION

Automatisering:

Tiden er knap

»Også de mindre virksomheder bør overveje automatiske løsninger. Alene den kendsgerning, at mere halvdelen af alle verdens robotinvesteringer fin-der sted i et lavtlønsland som Kina, er en advarsel om, at tiden er ved at være knap,« tilføjer branchechefen.

»Jeg var ude i en virksomhed, hvor man havde fem fuldtidsansatte og tre robotter kørende og tjente nu gode penge hvert år. Fire år forinden havde man fire ansatte og tjente ingen penge. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, havde skubbet dem ud i at ville auto-matisere,« fortæller Mikael Tipsmark og fortsætter:

»Mange gange kan det være van-skeligt at få banken med på at investe-re i den første robot. De kender typisk ikke spor til produktionsoptimering, og det kan være svært at sætte regne-stykket op. Her kan man få de nød-vendige input hos Arbejdsgiverne. Typisk kan det være via en leasing-ramme, hvor man laver en ’sales lease back’-model,« siger Mikael Tipsmark.

RoboClusterSom brancheorganisation for små og mellemstore virksomheder i metalin-dustrien skubber Arbejdsgiverne såle-des på en udvikling i retning af mere automatisering. Det foregår bl.a. gen-nem det nationale innovationsnet-værk RoboCluster, hvor Arbejdsgiver-

»Vi ser det som en vigtig opgave at understøtte og fremme, at medlems-virksomhederne automatiserer og indfører robotter. Det handler om løn-somhed og om at undgå udflagning af produktionen. Det viser sig allerede i år to og frem, at robotter bidrager po-sitivt til bundlinjen,« fastslår Arbejds-givernes branchechef for Industri, Mi-kael Tipsmark.

ne er partner, og Mikael Tipsmark er medlem af bestyrelsen.

RoboCluster blev etableret i 2002 med base i Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet ved Syddansk Universitet og har fysisk til huse på universitetet i Odense. RoboCluster er støttet af Vi-denskabsministeriet som et blandt 20 innovationsnetværk i Danmark.

Netværket beskriver som sin væ-sentligste opgave at skabe samarbejde mellem virksomheder, universiteter, producenter m.fl. omkring udviklin-gen af automatiseringsløsninger og robotteknologi. Samarbejdet skal ska-be grundlag for nye teknologibasere-de og videnstunge produkter, der un-derstøtter udviklingen mod et mere konkurrencedygtigt, produktivt og grønt Danmark.

RoboCluster har hele tiden en ræk-ke projekter kørende i samarbejde med eksterne partnere. Flere nye pro-jekter bliver sat i søen i år. Et af dem benævnes Sylab og skal indtil udgan-gen af 2016 være med til at sætte fokus på, hvordan robotter og automation kan hjælpe tekstilproduktionen tilba-ge til Danmark.

Der er i øjeblikket bevilget hele ni projekter i RoboCluster, som giver virksomheder mulighed for at se per-spektiverne i at indføre robotter, både i produktionen, men også til service-opgaver, i monteringen osv. Projekter-

Af Jens Holme

Branchechef Mikael Tipsmark: »Tiden er ved at være knap. Også de mindre virksomheder bør overveje at investere i automatisering.«

Halvdelen af verdens robotter købes af kinesiske virksomheder. Arbejdsgiverne vil inspirere medlemmerne til at investere i robotter og automatiske løsninger, inden det er for sent.


Mobile Industrial Robots i Odense modtog sidste år DIRAs automatiseringspris. Den blev overrakt af statsminister Lars Løkke Rasmussen på himessen i Herning i september. Efter prisuddelingen blev der tid til at gå en tur med den mobile robot MiR 100, som var årsag til hæderen. Fra venstre er det Georg Sørensen, adm. direktør for MCH Messecenter Herning, Jan Hylleberg, adm. direktør Vindmølleindustrien, statsministeren samt prismodtageren, Thomas Visti, direktør for Mobile Industrial Robots. (Foto: Tony Brøchner)

ne kan give store beløb til udviklingen og implementering.

DIRA for robotinteresseredeArbejdsgiverne gør også sin indfly-delse gældende som medlem af DIRA, som står for ’Danish Industrial Robot Association’ og er et netværk med til-knytning til RoboCluster, men med selvstændig bestyrelse.

DIRA blev stiftet i 1982 og har i dag ca. 130 medlemsvirksomheder. Med-lemmerne består af produktionsvirk-somheder, der anvender eller over-vejer at anvende robotteknologi samt

systemintegratorer og leverandører af robotteknologi. Desuden er universi-teter og vidensinstitutioner, der ud-vikler og formidler viden om robot-teknologi, medlemmer af DIRA.

Hvert år uddeler DIRA Automatise-ringsprisen til en person, et team eller en virksomhed, der har bidraget væ-sentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne og gerne til fastholdelse af arbejdsplad-ser i Danmark gennem automatise-ring baseret på robotteknologi. Det er en uafhængig jury, der afgør vinderen ud fra de indstillede løsninger.

Et udvalg af DIRAs medlemmer ta-ger hvert andet år på såkaldt road-shows rundt i landet for at vise de ny-este robotløsninger frem og inspirere besøgende til at tænke i automation og Danmarks konkurrenceevne. Des-uden arrangerer DIRA studieture til messer og robotproducenter og -bru-gere herhjemme og i udlandet.


TEMA | AUTOMATION

Robotten finder selv ud afhvor svejsesømmen skal liggeInrotech ApS i Odense har udviklet banebrydende teknologi til robotsvejsning af store emner.

kendte firmaer i Odenses blomstrende robotmiljø, alene om at kunne levere. Nu skal den øvrige verden bare have øjnene op for de vidtrækkende per-spektiver. Derfor har Inrotech fået en bevilling af Markedsmodningsfonden på 2,2 mio.kr. til et projekt, som netop

En svejserobot, som ved hjælp af scan-ning, infrarødt lys og avanceret soft-ware kan føle sig frem til præcis, hvor svejsesømmen skal ligge, og som be-væger sig rundt om emnet i stedet for omvendt.

Det er Inrotech, et af de mindre

skal øge salgbarheden.

Begyndte med LindøSom flere andre iværksættervirksom-heder, der har gjort Odense til føren-de robotby, har Inrotech rod i det he-dengangne Odense Stålskibsværft på

Af Jens Holme

Flemming Jørgensen, opfinder og Inrotechs grundlægger, har overladt ledelsen til andre for at koncentrere sig om at videreudvikle virksomhedens innovative svejserobot, der er i stand til at scanne, planlægge og gennemføre adskillige former for svejsearbejde i stålemner med store godstykkelser.


Lindø. Flemming Jørgensen, smed, in-geniør og ekspert i svejsning og auto-mation, havde sin gang på værftet og udviklede den form for automatsvejs-ning, der i dag danner grundlaget for Inrotech.

Da Lindø-værftet var på vej mod lukning i 2010, bad et stort japansk skibsværft Flemming Jørgensen om at levere nogle lignende robotter til dem. Dermed var Inrotech en realitet og skrev noget nær verdenshistorie. Det var så vidt vides første gang, at ja-panske robotter – Inrotech benytter ja-panske Fanuc-robotter - blev sendt til Europa for at blive forædlet og retur til Japan for at blive brugt i robotter-nes moderland.

Styrket ledelseEfter de første år stod det imidlertid klart, at Inrotech nok sad inde med en banebrydende teknologi, men ordrer-ne kom ikke af sig selv. Der var brug for at styrke salget og den forretnings-mæssige ledelse.

Krak-fonden skød 5,5 mio. kr. ind i virksomheden, Flemming Jørgen-sen overlod rollen som direktør til sin bror, Gert Jørgensen, med en for-tid som teknisk direktør hos Maersk. En professionel bestyrelse blev dan-net med Eksportforeningens formand, Jens Hammer Sørensen, i spidsen. Omtrent samtidig blev Morten Arn-dal Nielsen ansat som salgschef. Han kendte på forhånd Flemming Jørgen-sen og Inrotech fra sin tid som konsu-lent i Udvikling Fyn.

»Jeg fandt her et markedspotentiale, som var enormt uforløst og tog herud og sagde, jeg havde en plan. Den blev taget for gode varer, og så startede jeg i januar 2014, hvor vi så lagde en profes-sionel strategi for, hvad virksomheden skal gå efter og hvordan,« siger Mor-ten Arndal om sin tilknytning til In-rotech.

Udfordrende opgaverHan fortæller, at Odense-virksomhe-den har opdelt sine kunder i fire seg-menter: skibsbygning, offshore, vind-energi samt andre industrier med

Morten Arndal Nielsen, salgschef hos Inrotech, ser et enormt potentiale i virksomhedens svejseteknologi.

behov for komplekse svejseproces-ser. Inrotechs teknologiske løsninger handler ikke om massefremstilling af ensartede emner som i fx bilprodukti-on.

Specialet er netop de udfordrende svejseopgaver i vanskeligt tilgængeli-ge miljøer på emner, som varierer me-get i tykkelse.

»Vores robotter og et svejseværk kan gøre ting, som ellers kun kan laves i hånden. Typisk er det store, uhåndter-lige emner, vi arbejder med, og hvor der er behov for en fleksibel og intel-ligent svejseløsning.«

Langstrakt salgsarbejdeInrotech har to teknologier: Adaptive Logic Programming Technology (AL-PT), som er standardløsningen bl.a. til skibsbygning. I 2015 har Inrotech endvidere udviklet 3D Adaptive Mul-tipass Welding. Fælles er, at de inte-grerer den manuelle svejsers fleksibi-litet og tilpasningsevne med robottens kvalitet og hurtighed. Teknologien er så enestående – og kendt af de færre-ste – at et salgsarbejde kan være flere år om at gennemføres,« fortæller Mor-ten Arndal.

»Vi er de eneste i verden, der kan det her. I mange tilfælde tror vore mulige kunder simpelthen ikke på, at det kan lade sig gøre og vil have syn for sagn. Jeg regner med, at vi om kort tid ind-går en aftale med et skotsk firma in-den for skibsbygning, som vi har ar-bejdet på i næsten to år. Det siger bare noget om, hvor lang tid, der går.«

»Men jeg er overbevist om, at 2016 bliver vores gennembrudsår. Vi har en håndfuld projekter, som er ved at væ-re modnede til at blive realiseret.«

Morten Arndal nævner bl.a. et sam-arbejde med Welcon A/S i Give, som producerer tårne til vindmøller. Det drejer sig om at udvikle en metode til at robot-svejse de bukkede stålkompo-nenter, som oven på hinanden danner mølletårnet.

»Det er meget komplekst og inde-holder mange udfordringer. Derfor har det taget længere tid at udvikle, end vi havde forventet. Jeg er imidler-

tid ikke i tvivl om, at vi nok skal nå i mål med projektet.«

Flere medarbejdereMorten Arndal forventer, at virksom-heden med i øjeblikket 10 medarbej-dere allerede i år vokser til dobbelt størrelse og på sigt har 20-30 medar-bejdere. Eller mange flere måske, hvis det går som et unavngivent bestyrel-sesmedlem er citeret for i en avis:

»Det marked, vi vil ind på er enormt. Alt bliver stort set svejset i hånden til offshore i dag, og lykkes det for os på det marked, vil vi få det som en myg i en nudistlejr.«

At rekruttere kvalificerede medar-bejdere bliver imidlertid i sig selv en stor udfordring i en by, hvor talrige ro-botvirksomheder konkurrerer om den samme arbejdskraft, erkender Inro-techs salgschef.

»Omvendt kan vi håbe på, at netop robotmiljøet her i Odense trækker fle-re til med de rigtige kompetencer og dermed styrker alle virksomheder i branchen. Men jeg er sikker på, at vi bliver nødt at trække på udenlandsk arbejdskraft. Godt nok har vi en ud-mærket robotuddannelse her i Oden-se, men den kan slet ikke dække be-hovet,« understreger Morten Arndal Nielsen.


TEMA | AUTOMATION

Odense mere kendt forrobotter end H.C. Andersen

Byens robotmekka har fået en overbygning, der bl.a. skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og endnu flere virksomheder.

Odense er de senere år blevet kendt for meget andet end H.C. Andersen og stokroseidyl.

Nye robotvirksomheder skyder i vejret som paddehatte.


EL & TEKNIK 20 1 6

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016

www.elogteknikmessen.dk

EL & TEKNIK 2016 arrangeres af:

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

Odense Robotics er navnet på den ro-botklynge, der sidste år blev etableret for at udvikle byens robotmiljø, løse en række fælles forretningsudfordringer samt markedsføre byens styrkepositio-ner inden for robotområdet.

Målet er blandt andet at tiltrække fle-re kvalificerede medarbejdere til Oden-ses robotvirksomheder og tiltrække fle-re virksomheder til byen.

Mikkel Christoffersen, forretnings-chef for IT & Robot i Udvikling Fyn, fortæller:

»Odense Robotics bygger på tilstede-værelsen af de mange robotvirksomhe-der her i byen. Vi oplever, at virksom-hederne allerede arbejder sammen, når der er lejlighed til det. Så opgaven for Odense Robotics bliver at styrke de samarbejder, hvor vi kan, og så sikre, at både virksomhederne og miljøet får den brandværdi, det har potentiale til både nationalt og globalt.«

Udvikling Fyn samt »Odense & Co« – et partnerskab mellem Odense Kom-mune, det private erhvervsliv og offent-lige institutioner – står for at facilite-re robotklyngen og skal sammen med

virksomhederne sikre fremdrift og ud-vikling i indsatserne.

RoboBusiness Europe til OdenseEt af eksemplerne på, hvordan Odense vil styrke sit internationale ry som ro-botby, er den højteknologiske konferen-ce RoboBusiness Europe. Byen har lan-det en aftale om i de kommende tre år at være vært for konferencen, som samler omkring 1000 robotfolk fra hele verden.

»Når Odense har sagt ja til at være vært for Robobusiness i tre år i træk, er det fordi, en international konference i den kaliber er med til at manifestere Odenses position som robotby,« siger Anker Boye, Odenses borgmester.

I og omkring Odense ligger flere end 70 robotvirksomheder med op imod 1800 medarbejdere, og Odense har et stærkt forskningsmiljø på området med bl.a. SDU’s robotinstitut og Teknologisk Institut i spidsen.

Begyndte med værftetNår Odense snart er bedre kendt for ro-botter end for H. C. Andersen har det i høj grad sammenhæng med det nu

lukkede Odense Stålskibsværft. I be-stræbelserne på at gøre værftet kon-kurrencedygtigt i forhold til en række lavindkomstlande, udfoldede ejerne i A.P. Møller-Mærsk store bestræbelser på at automatisere så mange produkti-onsprocesser som muligt.

Lindøværftet var i 1990’erne bl.a. på jagt efter svejse- og malerobotter til skibsbyggeriet. Værftet indledte derfor et samarbejde med den australske pro-fessor John Perram og hans hold på SDU.

Det lagde grundstenen til et meget tæt samarbejde mellem værftet, uni-versitet og den gryende robotindustri på Fyn. Senere finansierede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond et højteknologisk institut på Syd-dansk Universitet under navnet Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Univer-sitetet oprettede desuden landets fore-løbig eneste civilingeniøruddannelse i robotteknologi.

Den ti år gamle robotvirksomhed Universal Robots, som i den forgangne sommer blev solgt for 1,9 mia. kr. blev stiftet af tre forskere fra Syddansk Uni-versitet.

Af Jens Holme


TEMA | AUTOMATION

Robotkuvøse skal sikreOdense mere succesIværksættere med lovende ideer bliver tilbudt tag over hovedet og hjælp til test og udvikling.

robotløsning med tilhørende soft-ware, som hurtigt og fleksibelt kan indsættes og flyttes rundt i en sam-lebåndsproduktion, hvor den kan op-samle emner.

Håber på mere succesBag den nye robotkuvøse står Oden-se Kommune, innovationsnetværket Odense Robotics, Udvikling Fyn samt Teknologisk Institut, som lægger lo-

Virksomheden Nordbo Systems er flyttet ind som den første i den nye StartUp Hub hos Teknologisk Insti-tuts robotcenter i Forskerparken i Odense.

Firmaet er udvalgt over de seneste måneder blandt en række ansøgere. Nordbo Systems udvikler lette og in-tuitive robotløsninger til mindre virk-somheder, som producerer små serier. Nordbo Systems har udviklet sin egen

Af Jens Holme

kaler til i en nybygget innovationshal. Håbet er, at der i disse rammer vil bli-ve udklækket endnu flere af de robot-succeser, som er kendetegnende for Odense. Universal Robots og Mobile Industrial Robots for blot at nævne de mest kendte.

Det er hensigten, at en halv snes ny-startede og særligt udvalgte firmaer fra robotmiljøet skal tilbydes mulig-hed for gennem længere tid at teste,

URrobotten i forgrunden er symbolet på Odenses ry som Danmarks robotby nr. 1. Det er håbet, at det nye StartUp Hub vil skabe flere lignende succeser.


Innovationshallen hos Teknologisk Institut i Odense er allerede ved at blive fyldt op med forskellige robotter. Foruden at være kuvøse for nye virksomheder kan også etablerede robotproducenter bruge hallen til at eksperimentere.

udvikle og præsentere deres idéer og produkter.

Forudsætningen er, at de allerede har opnået interessante og lovende re-sultater. Til gengæld får firmaerne ad-gang til kontor, faciliteter, udstyr og ik-ke mindst sparring med eksperter fra robotcentret hos Teknologisk Institut.

Prototype er afgørendeHøjteknologiske produkter og løsnin-ger har en lang og dyr udviklings- og testfase, inden produktet er klar til markedet, og det kan være svært at skaffe den nødvendige finansiering. Den barriere skal innovationscentret være med til at hjælpe virksomheder-ne over.

Netop investorer er helt afgøren-de for enhver ung robotvirksomhed, men før man kan komme så langt, skal man have udviklet sit produkt og ik-ke mindst en prototype. Her skal hub-ben hjælpe, lyder det fra forretnings-chef Mikkel Christoffersen, Udvikling

Fyn, som i høj grad har en finger med i spillet i det nye innovationscenter.

Skal tilføre nogetHan forventer, at yderligere en hånd-fuld håbefulde virksomheder får plads i robothallen i løbet af 2016.

»Men det er vigtigere, at det er de rigtige, der flytter ind, end hvor hur-tigt det går,« siger han til Fyens Stifts-tidende om beboerne, som ikke bare selv skal have en god idé.

Et krav er også, at de kan tilføre de eksisterende 70 virksomheder og 1800 ansatte på robotområdet i Odense no-get værdi.

»Det er både for firmaerne selv og for hele robotbranchens udvikling på Fyn, vi gør det. Det handler også om værdi til økosystemet, så vi kigger også på, om de kan tilføre noget til det eksisterende miljø,« siger Mikkel Christoffersen.

Hos Nordbo System har udtagelsen vakt jubel:

»Vi glæder os meget til at blive en del af robotmiljøet omkring Teknolo-gisk Institut og kunne få adgang til de mange tekniske faciliteter. Det er og-så vigtigt for os, at vi kan have vores egen robotløsning stående i testhallen blandt alle de andre robotter, når vi fx har kunder på besøg. Det giver tro-værdighed at kunne vise, at der er an-dre, der tror på vores produkt,« siger Leo Zhou, der sammen med Lukasz Zymla har stiftet Nordbo Systems. De to partnere er studiekammerater fra Mærsk McKinney Møller Instituttet på SDU.

Nummer to i robotkuvøsen hos Tek-nologisk Institut blev udpeget i januar. Det er den kun seks måneder gamle virksomhed CP Robotics, der har ud-viklet et unikt og avanceret program til Universal Robots robotarm, som gør det muligt for robotten automatisk at planlægge sin arbejdsgang ved for eksempel slibning, skæring og fræs-ning.


TEMA | AUTOMATION

Vanskeligere og bedreend man forventerSøren Peter Johansen, faglig leder i Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, råder til størst mulig omtanke før investeringer i robotter.

Forvent, at det bliver dyrere end forventet. Forvent, at det ta-ger mere tid end forventet, og forvent at I lærer meget me-re end i havde forventet. Brug derfor den første installation som en investering i ny viden i anvendelse af automation og nye teknologier.

Sådan lyder rådet fra faglig leder Søren Peter Johansen, Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense, til virksomheder, der er førstegangsbrugere af robotter og/el-ler avanceret automation.

Selv om han står i spidsen for en mindre hær af robotter i alle mulige størrelser i Forskerparken i Odense, råder han virksomhedsledere til at lade være med at stirre sig blinde på robotter af et bestemt mærke eller robotløsninger i det hele taget, før der er stillet en diagnose med hensyn til, hvad der tjener virksomheden bedst.

Systematik og erfaringer»Det drejer sig om at gå systematisk til værks for at finde den rigtige løsning. Allerbedst er det jo, hvis man gennem

netværk eller på anden vis får mulighed for at komme i dia-log med og på besøg hos virksomheder, som har arbejdet med lignende udfordringer.

Under alle omstændigheder vil jeg anbefale at begynde med lean-gennemgang af produktion, før der investeres i automation. Gennemgå produktionen med henblik på at lo-kalisere processer med potentiale for automatisering. Samti-dig er det en god ide at kigge på, hvordan man kan automa-tisere hele værdikæden. Det betyder, at det i mange tilfælde er nødvendigt at inddrage kunder og eventuelle underleve-randører for at undersøge, om opgavefordelingen og flowet er det rigtige,« siger Søren Peter Johansen og fortsætter:

Den rigtige partner»Det næste, jeg vil anbefale, er at være omhyggelig med at finde en god automationspartner og være trofast over for vedkommende. Partneren – det kan være en neutral instans eller en integrator - vil meget hurtigt opbygge en stor viden om din virksomhed og snart vide lige så meget, som du selv gør. Hvis du smider ham på gaden, fordi en anden tilbyder sig lidt billigere, smider du samtidig en masse viden i skral-despanden.«

Søren Peter Johansen giver samtidig det råd at identifice-re og få testet de vanskelige punkter i automatiseringspro-cessen.

»Hvis du ikke ved, om en eller anden proces kan lade sig gøre, så sørg for at få den testet, inden du begynder på et større indkøb eller ombygning. Der er mange eksempler på fejlinvesteringer, hvor man har købt det forkerte udstyr eller ikke udnytter den indkøbte robot fuldt ud, fordi man ikke gennemtænkt og testet de tanker omkring produktionspro-cessen, der var udgangspunktet for investeringen.«

Teknologisk Instituts robotcenter har bl.a. til opgave at bi-stå med test og prøvestande.

Robotcentrets faglige leder peger desuden på en række gratis tilbud, som virksomheder, der overvejer investerin-ger i automation, kan gøre brug af. Det gælder væksthuse-ne, men også fra programmer som Innobooster, Innovati-onsfonden, Horizon 2020, Made og RoboCluster. Hvis det, man er i færd med er tilstrækkeligt originalt og kan bruges som model for andre, er der muligheder for en masse gratis bistand.

Alt det og meget mere, kan medlemsvirksomhederne få nærmere rådgivning om hos Arbejdsgiverne.

Søren Peter Johansen giver det råd, at man ikke forelsker sig i robotten, før man har analyseret den udfordring, man gerne vil have løst.


Robotter er ikkesvaret på altVæksthus Syddanmark tilbyder ambitiøse virksomheder hjælp til at realisere deres vækstpotentiale, og det handler om meget mere end automatisering.

robot, før de vidste, hvordan den ville passe ind med det øvrige flow.«

Digitalisering lige så vigtigIfølge Hanne Gulløv er der grund til at lægge vægt på ikke bare automati-sering, men også på digitalisering, når det handler om at rationalisere og til-rettelægge mere effektive arbejdsgan-ge.

»Det er typisk for ejerledede virk-somheder, at de som regel har godt styr på det, der foregår på fabriks-gulvet. Derimod er de tilbøjelige til at overse den administrative side, hvor der i mange tilfælde er endnu mere at hente ved at effektivisere funktionæ-rernes arbejde, indføre nye it-systemer og styrke overleveringen mellem mar-ked, administration og produktion,« understreger Hanne Gulløv.

Hjælp til selvhjælpHun lægger vægt på, at vækstkonsu-lenterne ikke er dem, der løser virk-somhedernes problemer. De er en slags hjælp til selvhjælp.

»Det kræver en virkelig stor indsats af virksomhedernes ejere, ledelser og medarbejdere at indgå i et analysear-bejde af arbejdsprocesserne. Derfor er der også virksomheder, der ikke orker os, fordi de synes, det lyder for kom-pliceret, og fordi de ikke har tid. Men langt de fleste indser heldigvis, at de er nødt til at udvikle sig for at stå sig i den benhårde konkurrence.

Samtidig er der grund til at under-strege, at væksthusets indsats slutter

Som det ligger i navnet er landets væksthuse til for at hjælpe virksom-hederne med at vokse. Væksthus Syd-danmark tilbyder en gennemgang af produktionsprocessen og hjælp til at udarbejde en handlingsplan til virk-somheder, der har ambitioner om vækst.

Den væsentligste målgruppe set fra væksthusets side er virksomheder med potentiale til 20 procents årlige vækst og som direkte eller indirekte i form af underleverancer bidrager til eksport.

Analyse af procesMed 20 års erhvervserfaring fra pro-duktionsvirksomheder er Hanne Gul-løv en af de konsulenter, der på vegne af Væksthus Syddanmark uvildigt og omkostningsfrit tilbyder virksomhe-derne hjælp til at frigøre deres vækst-potentiale. Og hendes første tanke er ikke automatisering og robotter.

»Bortset fra nogle helt specielle til-fælde drejer det sig om at få analyse-ret hele processen fra ordre til leve-ring og finde ud af, hvor der opstår flaskehalse, og hvor arbejdet kan til-rettelægges mere hensigtsmæssigt og effektivt,« siger Hanne Gulløv og fortsætter:

»Derfor anbefaler jeg som regel, at virksomheden begynder med lean-ar-bejde. Senere kan der blive tale om at automatisere nogle arbejdsprocesser ved hjælp af robotter. Jeg har set alt for mange tilfælde, hvor virksomheden er gået omvendt til værks og har købt en

med analysen. Det er vores banehalv-del. Vi hjælper med at finde egnede rådgivere, der på kommercielle vilkår træder ind i en omlægningsproces og hjælper virksomhederne med at kom-me i mål med indkøb af nyt udstyr. Men vi lægger meget vægt på at hol-de vores sti ren i den forbindelse. Man skal kunne stole på os.«

Af Jens Holme

Hanne Gulløv, vækstkonsulent i Væksthus Syddanmark: »Der er virksomheder, der ikke orker os, fordi de synes, det lyder for kompliceret, og fordi de ikke har tid. Men langt de fleste indser heldigvis, at de er nødt til at udvikle sig for at stå sig i den benhårde konkurrence.«

ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre


TEMA | AUTOMATION

Robotter er merestabile end menneskerTil gengæld er det vigtigt at have medarbejdere med stor faglig viden om styringen af robotterne, mener ejeren af VST Industries A/S

»Vi købte den, fordi vi var kommet godt i gang med at lave tanke. De skal i sagens natur være fuldstændig tæt-te, og det er svært at gøre i hånden. Men vi havde virkelig en udfordring med at få robotten til at køre ordent-

Da Søren Nielsen, ejer af VST Indu-stries A/S i Lem mellem Skjern og Ringkøbing, i 2004 investerede i sin første svejserobot, skete det ud fra et ønske om at optimere kvalitet og ef-fektivitet.

ligt. Der gik nok næsten to år, inden det lykkedes fuldt og helt,« siger Søren Nielsen og fortsætter:

»Vi havde godt nok købt svejsero-botten med hele programmeringen, men set i bakspejlet vidste vi for lidt.

Af Jens Holme

ABBrobotten, der blev indkøbt sidste år, kan håndtere emner med en vægt på op til to tons.


Man er nødt til at kunne selv og være uafhængig af andre. Ellers er man alt for sårbar. Til gengæld kører anlægget nu optimalt, og vi har opnået en bety-delig rationalisering. Arbejde, som det førhen tog en svejser seks-otte timer at lave, ordner robotten på en time til halvanden.«

Begyndte i garagenSøren Nielsen begyndte som selvstæn-dig hjemme i garagen. Her havde han et svejseværk, en drejebænk, forskel-lige andre ting og ikke mindst tålmo-dige naboer. På daværende tidspunkt arbejdede han mest for Vestas, og me-get bekvemt fik Søren Nielsen efter et stykke tid mulighed for at leje sig ind i forladte fabriksbygninger lige bag Vestas vingefabrik i Lem.

I dag er pladsen udvidet betydeligt, og VST Industries er vokset til 18 med-arbejdere, plus nogle ekstra, som virk-somheden lejer ind ved spidsbelast-ninger.

»Vindindustrien spiller stadig en stor rolle. Men siden begyndelsen er flere kunder til aluminium, special-maskiner m.fl., som kræver stor faglig viden, blevet en større andel af vores forretningsgrundlag. Det har medført, at vi i dag har et meget bredt grundlag af svejseprocedurer, WPQR og WPS, som efterspørges mere og mere,« be-retter Søren Nielsen.

EksportSammen med andre danske samar-bejdspartnere har VST fået andel i en omfattende underleverandøraftale med en stor udenlandsk kunde. For at kun-ne påtage sig sin del af aftalen, har VST investeret i en ABB-svejserobot. Den er udstyret med to forskellige manipula-torer og Fronius-svejser.

»Ordren viser, at vi prismæssigt kan være med herhjemme i forhold til resten af Europa, og i kraft af robotten er kvaliteten uovertruffen. Den gør os i stand til at levere et meget mere ens-artet produkt, end hvis svejsningen skulle have foregået ved håndkraft,« fastslår Søren Nielsen.

Gør plads til pulverkranI øjeblikket er VST i gang med at in-stallere en ny ESAB svejsekran, rul-lebaner og med fuld krandækning. Svejsekranen er opbygget, så den sty-

res af operatøren via skærme, hvilket giver overblik over arbejdsoperatio-nerne.

»Denne investering sætter os i stand til at levere beholdere og tanke i rustfri og sort stål. Da vi har mange års erfaring med aluminium, arbejder vi tillige på at kunne levere tryktan-ke i dette materiale også,« siger Søren Nielsen.

»Vi arbejder parallelt på at finde en løsning til vores standardbeholdere. Vi forventer i løbet af et halvt års tid at have endnu en robotløsning i drift.«

Ifølge Søren Nielsen vil VST Indu-stries tilbyde et sortiment af tanke op til 150.000 liter til blandt andet gasar-ter, trykluft og vand m.m. med skibs-farten, offshore, vandværker samt in-dustrivirksomheder af alle mulige slags som målgruppe.

Krav om automatisering»Vi er klar over, at hvis vi skal tje-ne penge og overleve, så skal der alt-så automatiseres. Der er ikke plads til overflødige mandetimer. Det er vilkå-rene, og bare man er indstillet på det, så kan det godt lade sig gøre,« siger Søren Nielsen og nævner, at virksom-heden har fået hjælp af firmaet Dan Robotics A/S i Middelfart med hensyn til den seneste robot.

»Det er de gode til. Herudover har vi også nogle dygtige medarbejde-re, som med stor entusiasme bræn-der for at programmere og i det hele taget være med i projektet. Modstand mod automatiseringen har jeg slet ik-ke oplevet. Folk ved godt, at det drejer sig om at overleve og have en arbejds-plads på sigt.«

Men hvad kom først, hønen eller ægget? Skal man vente med at auto-matisere til man har ordren? Eller skal man netop gøre det i forventning om at få ordren, når produktionsapparatet er toptrimmet?

»Tja, ingen skal forvente, at en virk-somhed som Vestas har tid til at vente på, at man får indført robotter og an-den automatik. Det drejer sig om at turde løbe en risiko. Jeg ved udmær-ket, at så løber man ind i det problem, der hedder finansiering, samtidig med at man skal have nogen til at sælge den kapacitet, man får.

Mangel på risikovillig kapital er et kæmpemæssigt problem. Hele inve-

Søren Nielsen: »Hvis vi skal tjene penge og overleve, så skal der automatiseres. Der er ikke plads til overflødige mandetimer. Det er vilkårene, og bare man er indstillet på det, så kan det godt lade sig gøre.«

steringen i mit nye anlæg har jeg selv måttet finansiere gennem mit hol-dingselskab. Og det er stensikkert, at ingen vil kunne starte i den her bran-che hjemme i garagen, som jeg gjorde. Både på grund af mangel på finansie-ring og ikke mindst, fordi der i dag kræves et hav af certifikater og tilla-delser for at kunne producere.«

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


TEMA | AUTOMATION

Det kan blive meget bedreRobotter og andre former for automatisering har øget produktiviteten i danske virksomheder, men mange – særligt de mindste – har endnu ikke fået øje på mulighederne.

286.000 ansatte – altså 130.000 færre arbejdspladser – men i samme periode steg værdien af industriens produkti-on med 27 pct.

I de sidste 20 år har industrien præ-steret en stærkt stigende produktivi-tet. I perioden fra 1994 til 2014 faldt in-dustriens beskæftigelse fra 417.000 til

Det giver en gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst på tre pct., og den kan blive endnu højere, hvis indu-strien automatiserer yderligere.

Det fremgår af to forholdsvis nye undersøgelser fra henholdsvis Inge-niørforeningen IDA, som har sendt spørgeskemaer til de medlemmer, som er ansat i fremstillingsvirksom-heder og fra Teknologisk Institut, som har fået Jysk Analyse til at in-terviewe 800 direktører for fremstil-lingsvirksomheder.

Mange flere robotterIngeniørforeningens undersøgelse på-peger, at der gennem de sidste tyve år er installeret godt 6000 robotter i indu-strien. Dermed ligger Danmark godt i forhold til andre industrilande – især hvis man tager højde for, at der ikke i Danmark er nogen bilindustri, som traditionelt har en høj tæthed af robot-ter.

Det fremgår samtidig, at virksom-hederne kan øge produktiviteten med yderligere 18 pct., hvis de gen-nemfører alle de automatiseringer af produktionen, der er økonomisk ren-table med en tilbagebetalingstid på under to år. Strækker man tilbagebe-talingstiden til fem år, kan produk-tiviteten ifølge undersøgelsen øges med 24 pct.

Tid og størrelseDet er imidlertid ikke lige til at samle guldet op på gaden, som det hedder i Ingeniørforeningens referat af under-

Af Jens Holme

Teknologisk Institut

6

Figur 2: Hvorfor ikke industrirobotter?

Note: N = 401. Spørgsmål til de virksomheder, som ikke anvender industrirobotter: ”Når I ikke anvender robotter i fremstillingsprocessen, er det så fordi…?”.Tallene summerer ikke til 100%, fordi virksomhederne har kunnet angive mere end en årsag.

Industrirobotter effektiviserer produktionen

Effektivisering af produktionen er den største drivkraft for at investere i robotter.

Størstedelen af de virksomheder, som anvender robotter i produktionen, har søgt mulig-heder for at kunne fremstille billigere, hurtigere og mere effektivt og på den måde øge deres produktivitet. Især for eksportvirksomheder er leveringsevne en vigtig konkurren-ceparameter.

Industrirobotter har i de fleste tilfælde skabt et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Det er værd at bemærke, at robotter ikke blot erstatter de ansatte, men også i et vist omfang løser opgaver, som er direkte farlige eller umulige at udføre for mennesker. Figur 3 lister de vigtigste anvendelsesformål for industrirobotter.

Figur 3: Anvendelsesformål for industrirobotter

Note: N = 188. Spørgsmål til de virksomheder, der anvender robotter: ”Anvender I robotter til følgende opga-ver?”.

56%

41%

19%

9%

12%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Robotter!kan!ikke!anvendes!i!vores!…

Vores!produktion!er!for!lille

Robotter!er!for!dyre

Vi!mangler!kompetencerne

Ingen!af!ovenstående

89%

85%

84%

80%

67%

20%

17%

2%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Sænke!fremstillingsprisen

Øge!fremstillingshastigheden

Øge!udnyttelsen!af!produktions9kapaciteten

Forbedre!arbejdsmiljøet!formennesker

Øge!kvaliteten!i!fremstillings9processen

Udføre!opgaver,!som!er!farligefor!mennesker

Udføre!opgaver,!som!er!umuligefor!mennesker

Ingen!af!ovenstående

Figur 2: Hvorfor ikke industrirobotter?

Spørgsmål til de virksomheder, som ikke anvender industrirobotter: »Når I ikke an-vender robotter i fremstillingsprocessen, er det så fordi...?« Tallene summerer ikke til 100%, fordi virksomhederne har kunnet angive mere end en årsag.

Teknologisk Institut

5

Men også for rent danske fremstillingsvirksomheder kan der være gevinster. Gevinsten kan være større markedsandele eller en bedre indtjening og frem for alt at afværge truslen fra konkurrerende udenlandske virksomheder, som pludselig kan møde op med billigere produkter.

Figur 1: Anvendelse af industrirobotter

Note: N = 794. Signifikant forskel på tværs af kategorier. Spørgsmål: ”I hvilken grad anvender virksomheden robotter i fremstillingsprocessen?”.

Viden kan gøre forskellen

Der kan være flere årsager til, at virksomhederne ikke anvender robotter i produktionen. Direktørerne peger i særdeleshed på, at robotter ikke kan anvendes i den specifikke frem-stillingsproces, hvilket ses i Figur 2. Der peges også på, at produktionen i mange tilfælde simpelthen er for lille til, at det giver mening at implementere robotter. Bemærkelsesvær-digt få virksomheder peger på, at det er for dyrt, eller at de mangler kompetencerne til at implementere og anvende robotter.

4%

3%

6%

9%

7%

11%

9%

19%

16%

18%

8%

6%

14%

16%

13%

76%

83%

61%

59%

63%

97%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Alle!virksomheder

5!9 34!ansatte

35!9 99!ansatte

100!9 250!ansatte

Eksportvirksomheder

Ingen!eksport

I!høj!grad I!nogen!grad I!ringe!grad Slet!ikke

Figur 1: Anvendelse af industrirobotter

Spørgsmål: »I hvilken grad anvender virksomheden robotter i fremstillingsproces-sen?«.


Det kan blive meget bedre

På trods af stor international vækst i brug af 3D-print til produktudvik-ling, produktion af små serier og nu til egentlig produktion, udnytter kun fire procent af danske virksomheder den nye teknologi. Derved går virksomhederne glip af konkurrencefordele.

Det viser analysen 3D-printpotentiale i danske virksomheder fra Tek-nologisk Institut.

»3D-printere er blevet så udviklede, at de nu rentabelt kan indgå direk-te i industriel fremstilling, i produktion af små serier eller til at lave hur-tigere prototyper. Landene omkring os investerer derfor også massivt i 3D-print i forventning om at kunne skabe indtjening og nye arbejdsplad-ser i den industrielle sektor,« siger centerchef Claus Erichsen Kudsk, Tek-nologisk Institut, til bladet Jern- og Maskinindustrien.

3D-print – også kaldet additive manufacturing – bliver hovedsageligt brugt til fremstilling af prototyper og produktion af små serier. I dag kan man printe både i plast, keramik og metal, og 3D-printere blevet mere tilgængelige for industrien. Men i Danmark er det hovedsageligt større virksomheder, som har taget 3D-print til sig.

Teknologisk Institut har interviewet direktører for små og mellemsto-re danske fremstillingsvirksomheder med 5-250 ansatte om anvendelsen af 3D-print i virksomhedernes produktudvikling. Analysen er foretaget under projektet »Produktion i Danmark«, som finansieres af Styrelsen for Forskning og Innovation.

3D-print brugesmeget lidtKun fire procent af danske virksomheder anvender 3D-print i produktudvikling og endnu færre i produktion.

søgelsen. Virksomhederne angiver mangel på tid, manglende viden om automatisering og i nogen grad man-gel på kapital som barrierer, der hin-drer dem i at komme i gang.

Som det fremgår af tabel 1 fra Tek-nologisk Instituts undersøgelse, af-hænger anvendelsen af industrirobot-ter af virksomhedens størrelse. Kun et fåtal af de mindste virksomheder har automatiseret dele af produktionen. Eksportvirksomhederne er de mest flittige til at automatisere, formentlig fordi de er underlagt hård konkurren-ce og typisk arbejder med større se-rier. Men det er samtidig bemærkel-sesværdigt, at det er under halvdelen af industrivirksomhederne med flere end 100 ansatte, der har automatise-ret.

Forklaringen synes givet i tabel 2. Virksomhederne ser ikke noget behov for at anvende robotter. I mange tilfæl-de fordi produktionen er for lille.

Svaret nuanceres i IDAs undersø-gelse, hvori det hedder, at de største barrierer for at automatisere er man-gel på tid samt manglende viden om automatisering på alle niveauer i virk-somhederne. Derudover fremhæves mangel på finansiering og mangel på kvalificeret arbejdskraft.


Fem mandog tre robotterEjeren af Vestjydsk Beslag i Ringkøbing har satset stort på automatisering

dejern til tagrender og nedløbsbeslag. Bemandingen udgøres herudover af fem menneske-medarbejdere.

Forhistorien er, at Per Green An-dersen, udannet blikkenslager og rør-lægger, blev selvstændig i 1987, da han stiftede Byens Blikkenslager. Han

Det kan ikke dokumenteres, men Vest-jydsk Beslag A/S med adresse i Ring-købing må absolut være i top-ti, når det gælder antallet af robotter i for-hold til antal medarbejdere af kød og blod. Tre robotter fra Universal Robots står stille og roligt og producerer ren-

fandt på at producere rendejern til sig selv. Det kom andre for øre, og pro-duktionen greb om sig. I 1995 etablere-de han Vestjydsk Beslag, og efter han afhændede blikkenslagerforretningen for 6-7 år siden, har han satset fuldt og helt på beslagfabrikken.

Af Jens Holme

TEMA | AUTOMATION

Per Green Andersen i gang med at fodre en af sine tre Universal robotter. Dem ville han ikke kunne undvære i dag.


Robotterne producerer kassevis af beslag til tagrender og nedløbsrør. Langt størstedelen afsættes i forårs og sommermånederne, mens vinteren benyttes til at opbygge tilstrækkeligt lager til at kunne levere i en fart.

I dag har Vestjydsk Beslag 75-80 stan-dardprodukter på hylderne, men en stor del af produktionen er ret ensartet.

»Derfor har vi i mange år rodet med forskellige grader af automatisering, indtil jeg faldt over de her Universal robotter,« fortæller Per Green Ander-sen og uddyber:

»Jeg fik øje på robotten i Pengema-gasinet på DR TV og ringede til Uni-versal Robots. De henviste mig til en forhandler, Armiga A/S i Thisted. Dem har vi haft et glimrende samar-bejde med. De har hele vejen igennem hjulpet os med konfigurationen af ro-botterne og de platforme, robotterne arbejder på.«

Først var der en….»Jeg startede med en, og da den var kørt ind, så købte vi en mere og senere endnu en. I dag har vi tre robotarme i hver sin størrelse, og vi vil ikke kunne undvære dem,« fastslår Per Gren An-

dersen.Han nævner, at Vestjysk Beslag på

grund af automatiseringen har kunnet holde priserne i ro siden 2009. Virk-somheden er blevet væsentligt styrket i konkurrencen med lavtlønslande og andre producenter herhjemme.

Ejeren af Vestjydsk Beslag vil ikke udelukke, at de tre robotter på et tids-punkt kan få endnu en kollega:

»Det er noget, vi kigger på. Når man først er kommet i gang med at automa-tisere, så er tankegangen jo henvendt på, om det er flere ting, robotterne kan overtage. Men vi har ikke taget nogen beslutninger,« understreger Per Green Andersen.

Han siger samtidig, at virksomhe-dens fem medarbejdere har taget godt imod de nye robot-kolleger:

»Uden robotterne er det jo ikke sik-kert, vi var her i dag, og vi er ikke ble-vet færre folk af den grund. Desuden har robotterne jo afskaffet noget ener-

verende arbejde, som ikke ret mange havde lyst til at lave.«

Find en god partnerPer Green Andersen fremhæver, at det i dag er muligt også for små virk-somheder at automatisere og anskaf-fe robotter. Man behøver ikke at have været på kursus for at kunne betjene dem, de behøver ikke megen plads, og anskaffelsesprisen er overkommelig.

Han giver det råd til andre, der overvejer at anskaffe sig en robot, at finde en samarbejdspartner, man kan have en god dialog med.

»Det er vigtigt, at man kommer hele vejen rundt og får kortlagt sine behov. Det drejer sig jo ikke bare om robotar-men, men i mindst lige så høj grad om det, den skal sættes sammen med, så hele produktionsprocessen bliver ind-rettet så hensigtsmæssigt som muligt. Det skal man også have indregnet i sit budget.«


TEMA | AUTOMATION

NAO erobrer landets skolerEn 58 centimeter høj og fem kg tung menneskelignende robot, der kan tale, se, føle og høre skal gøre eleverne fortrolige med robotter.

ter høj, fem kg tung og er den mest anvendte menneskelignende robot til forskning og uddannelse verden over. Med sit tiltalende udseende og sin aktive væremåde inviterer den brugere i alle aldre til at interagere med sig.

NAO er udstyret med et hav af sen-sorer og kan både høre, genkende ta-le, reagere på berøring, måle afstand til objekter, analysere sine omgivelser i 3D, genkende ansigter og kommuni-kere via wifi, infrarød og bluetooth.

Trods de mange funktioner lader NAO sig let programmere ved hjælp af et simpelt men stærkt interface base-ret på blokprogrammering. Selv uden forhåndskendskab til robotter og pro-grammering kan man hurtigt få NAO

Umiddelbart får man lyst til at gå hen og røre ved den og beskytte den mod verdens fortræd. Men NAO er udviklet til et helt andet formål. Den er rykket ind som fast inventar eller er på jævnli-ge gæstevisitter på efterhånden mange af landets folkeskoler og flere og flere handelsskoler og tekniske skoler.

Formålet er på den ene side at få ele-verne til at interessere sig for robottek-nologi og navnlig gøre flere piger til-trukket af de tekniske fag. Samtidig har NAO nogle oplagte pædagogiske forde-le, som kan benyttes til at variere og ud-vikle undervisningen i de fleste fag.

Lille og stærkRobotten NAO, udviklet af franske Aldebaran Robotics, er 58 centime-

til både at gå, tale, danse og regne.

Gør klar til fremtidenAntvorskovskolen i Slagelse var blandt de første skoler i verden, som integre-rede moderne robotteknologi som pæ-dagogisk redskab.

NAO sidder med på skolebænken for at gøre eleverne klar til fremtiden, men skoleleder Søren Ranthe er ikke i tvivl om, at NAO har langt større potentiale.

»Jeg får dannet og uddannet nogle unge mennesker samtidigt med, at jeg får sat den nyeste teknologi ind i klas-serne«, siger han og fortsætter:

»Jeg har fået mange af de stille pi-ger ind i kampen og fået dem på ba-nen i timerne gennem NAO, og flere af drengene i klassen er blomstret op og

Af Jens Holme

NAO kalder også på omsorg. Her er det den franske præsident, Francois Hollande, der giver robotten kærlig pleje. (Foto: Charles Platiau/ Scanpix)


har fået mere selvtillid. Det synes jeg er imponerende.«

Skolen i Slagelse benytter blandt an-det deres nyindkøbte robot til at hjæl-pe eleverne i arbejdet med forskellige fagdidaktiske emner inden for fysik og matematik, dansk og sprog. Den hjælper også eleverne med at opbygge generelle færdigheder inden for fx for-midling, projektplanlægning og sam-arbejde. NAO kan på den måde både differentiere undervisningen og sam-le eleverne i fællesskaber. Det giver basis for bedre uddannelser og der-med også potentiale for, at flere elever vælger en ungdomsuddannelse efter folkeskolen.

Vissenbjerg Skole på Fyn, Hillerød Skole, skolerne i Gentofte, erhvervs-skolerne Mercantec i Viborg og Her-ningsholm i Herning er blandt de mange andre uddannelsesinstitutio-ner, der benytter NAO i undervisnin-

gen og sender lærerne på kursus for at kunne udnytte robotten bedst muligt.

Årlig robotdystTeknologisk Institut afholder en årlig NAO-challenge, en robotdyst mellem landets skoleelever i de ældste klasser.

»Man kan godt sige, at vi forsøger at skabe flere »nørder« – unge men-nesker, som bliver tændt af den nye-ste teknik og selv får lyst til at arbej-de med det igennem deres liv. Det er vigtigt for at fastholde det videnssam-fund, vi lever i dag,« siger konsulent Lars Vincents Jørgensen fra Teknolo-gisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi.

»NAO skaber netop denne interesse, da den taler til børnene og samtidigt lærer dem en masse om at program-mere en robot - og om programmering i almindelighed. Den vækker ofte bør-nenes tekniske skabertrang,« fortsæt-

ter han.

Materiale til erhvervsuddannelserUnder det nationale projekt »Produk-tion i Danmark« har Teknologisk In-stitut udarbejdet et undervisningsma-teriale, der skal bidrage til at styrke vidensniveauet på landets erhvervs-skoler.

Undervisningsmaterialet omhand-ler programmering af NAO samt Ar-duino, en minicontroller med en open-source elektronikplatform. Den er baseret på lettilgængelig hardware og software, som gør det nemt at udvikle en prototype. Det gør Arduino særlig egnet til undervisningsforløb. Ardui-no kan anvendes til at udvikle inter-aktive objekter, der tager input fra en bred vifte af kontakter eller sensorer og kontrollere en række lamper, moto-rer og andre fysiske udgange.

»Teknologien udvikler sig eksponentielt, derfor er samarbejdet og netværket mellem virksomhederne og erhvervsskolerne vigtigere end nogen sinde før!«

For at sikre fremtidige uddannel-ser inden for industrien, er det vigtigt med et godt samarbejde mellem virksomhederne og ud-dannelsesinstitutionerne.

Virksomhederne kan, via de-res strategier og tanker for fremti-den, hjælpe skolerne til at udvikle sig mere i deres retning og derved sikre optimal arbejdskraft i frem-tiden. De kan være med til at løf-te det nuværende uddannelses niveau, ”så uddannelserne bliver tidsvarende og følger med virk-somhedernes udvikling.

På SDE forsøger vi hele tiden at skabe relevante uddannelser, der giver mening for både kursister og virksomheder.

Nedenstående, nyudviklede kur-sus pakke, er et godt eksempel på, hvordan et kursusforløb er blevet til, gennem netværk og samarbejde mellem SDE og virksomheder.

Kursuspakken er inden for auto-matisering, der tilgodeser arbejdet med hydrauliske systemer.

PAkkEN bEsTår Af 6 AMU kUrsEr dEr INdEhOldEr følgENdEKursuspakken Kursus nr. VarighedEl-introduktion, el-lære 44648 5 dageEl-introduktion, relæteknik 44649 5 dagePLC programmering af kombinatoriske styringer 44638 5 dageHydraulik og diagramlæsning 47766 5 dageISO-metrisk rørtegning 48128 5 dageInstrumentrørlægger OLF 120* 48129 5 dage

*”OLF 120” er en certificering der bruges af den Norske olieindustri, til at sikre fælles retningslinjer for alle, der skal arbejde med fittings og tubing på hydrauliske anlæg.

For yderligere info kontakt da: Christina Gerber Christensen, 6312 6402 eller [email protected]

syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

ANNONCE


TEMA | AUTOMATION

KP Automation påhurtig fremmarchKun et år efter KP Industris opkøb af leverandør er den sammensmeltede virksomhed blevet en stor succes.

den som medejer og administrerende direktør.

Efterspørgslen efter KP Automati-ons projekter går langt hurtigere, end de to ejere kunne drømme om, da pro-jekthuset blev grundlagt. Det midtjy-ske automationshus har allerede leve-ret ordrer på tocifrede millionbeløb, og ordrebogen bugner.

»Vi arbejder nu med ordrer på tocif-rede millionbeløb, og nu begynder der at blive åbnet op for nye, store ordrer,« fortæller Keld Pedersen til Metal Sup-ply.

Hurtigere end forventet»Vi er blevet hurtigere accepteret ude i industrien, end vi havde forventet. Vi kan som et nystartet selskab gå ud i markedet og lukke gode aftaler. Vi har

KP Automation har fordoblet antal-let af ansatte og har netop bygget 300 kvadratmeter til sin fabrik i Ikast. Alt sammen er det sket efter, at KP In-dustri med ejeren, Keld Pedersen i spidsen for et år siden overtog det konkursramte JW Engineering og om-døbte firmaet til KP Automation.

Fra starten regnede Keld Pedersen med, at KP Industri skulle fortsætte som en selvstændig virksomhed, som KP Automation leverede løsninger til. Det nye hus skulle vokse sig stort på ryggen af salgsselskabet.

Men udviklingen er gået meget an-derledes, og KP Automation har in-denfor en kort tidshorisont overtaget alle aktiviteter, og de to virksomheder er nu spaltet sammen. I april sidste år trådte Kim Poulsen ind i virksomhe-

Keld Pedersen gjorde en god handel, da han overtog det konkursramte J.W. Engineering.

Kim Poulsen, administrerende direktør, regner med at skulle ansætte en del flere medarbejdere de kommende år.

gode kunder og gode ordrer i bogen. Det er kommet et år før, at vi havde regnet med. Det er virkelig positivt,« fortsætter Keld Pedersen.

Kunderne findes i vindmølleindu-strien, i hele metalindustrien og plast-industrien. Samtidig bevæger pro-jekthuset sig ind på et nyt marked i fødevareindustrien.

»Vi leverer store anlæg, hvor vi inte-grerer forskelligt periferiudstyr og ro-botter, men fordi vi bygger maskiner fra bunden, ligger vi i grænselandet mellem robotintegrator og maskin-bygger,« fortæller administrerende di-rektør og medejer Kim Poulsen.

Fra otte til 15 ansatteKP Automation startede op med otte mand i februar – nu er der 15 ansatte, og der er flere nye ansigter på vej. Det er vindindustrien og underleverandø-rer, der trækker efterspørgslen i øje-blikket.

Inden længe er vi en tre-fire stykker mere, siger Kim Poulsen om udvik-lingen. Men såvel Keld Pedersen som Kim Poulsen lægger vægt på, at virk-somheden ikke selv skal sidde med 60-70 mand, så der bliver hentet arbejds-kraft ind til de forskellige opgaver fra faste samarbejdspartnere.

»Det gennemsyrer hele vores for-retning, at vi har enkelte brancheeks-perter hos os, og så hiver vi folk ind fra nogle faste samarbejdspartnere til specifikke opgaver. Det betyder, at vi er meget fleksible,« siger Kim Poulsen.

»Hvis vi kigger lidt fremad, så skal vores virksomhed nok højest være 30-40 mand,« fastslår den administreren-de direktør.

KOM TIL EN SPÆNDENDE EFTERMIDDAG MED FEDE BILER OG BLIV KLOGERE PÅ, HVORDAN DU BRYDER VANENS MAGT

Arbejdsgiverne inviterer dig til at deltage i en spændende eftermiddag hos Audi Gladsaxe.

Du kommer bag kulisserne og hører om Audis historie og produktudvikling af de populære modeller. Bagefter vil branchechef for Industri i Arbejdsgiverne, Mikael Tipsmark, fortælle om strategiprocesser i virksomheder, hvorefter Torben Wiese fortæller om, hvad vaner er, og hvorfor vi egentlig elsker dem. Og ikke mindst, hvordan forandring har indflydelse på din virksomheds muligheder. Vi skal lære at bryde vanerne og tænke nyt.

Om Torben WieseTorben Wiese er blandt andet kendt fra DR, TV2, P1 og P4, og han er fast ledelsesrådgiver på Jyllandsposten. Derudover er han flere gange blevet valgt til at være blandt de tre mest motiverende talere i Danmark.

PROGRAMKl. 15.00 Rundvisning og biler

Kl. 16.15 Velkomst og introduktion til strategiprocesser i virksomheder v/Mikael Tipsmark, branchechef for Industri hos Arbejdsgiverne

Kl. 16.45 Foredrag v/Torben Wiese om vigtigheden af at bryde vaner

Kl. 17.30 Let anretning og drikkelse

TID OG STEDOnsdag den 6. april 2016, kl. 15.00Audi gladsaxe, Turbinevej 1, 2860 søborg

TILMELDINGDu tilmelder dig kurset her: www.arbejdsgiverne.dk/kalender/16009. Sidste tilmeldingsfrist er den 18. marts 2016. Deltagelse er gratis for medlemmer af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem, koster deltagelse kr. 750 ekskl. moms.Arrangementet er finansieret af puljen fra Mesterorganisationernes Oplysningsfond af 1961.

Tilmelding er bindende. Ved udeblivelse eller afbud senere end syv dage før start skal du betale det fulde beløb. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk at sende os navnet på kollegaen.

Deltagelse er

GRATIS

MOTORBRØL OG MOTIVATION


Salg af varmepumperdrukner i snak om teknik

Helmer samt en gruppe installatører blandt Arbejdsgivernes medlemmer.

Den fastslås i rapporten, som byg-ger på en række interviews med et antal forbrugere og alle parter i bran-chen, at kommunikationen til kunder-ne sætter for sent ind. Det medfører, at varmepumper først overvejes meget sent i en købsproces – og dermed at husejere ofte vælger andre teknologi-er, som måske er billigere i øjeblikket, men som bliver dyrere på lang sigt.

Markedsføringen forudsætter des-uden ofte en urealistisk grad af tek-nisk forståelse hos kunderne. Det gør, at mange står af. Rapporten peger des-uden på, at det ofte er meget tilfældigt, hvad installatøren anbefaler. Samtidig

Sidste år kunne omkring 5000 danske husejere for første gang nyde billig og grøn varme fra en nyinstalleret var-mepumpe. Men tallet kunne og bur-de være langt højere, lyder det i en ny, omfattende rapport om markedet for varmepumper til private husstande.

Men tung snak om teknik truer med at blive en kæp i hjulet for den grønne omstilling af varmesektoren, konklu-derer rapporten, der blandt andet har analyseret kundekommunikationen.

Kommunikationsanalysen er udar-bejdet af Advance A/S for Energisty-relsen, Det Økologiske Råd og Dansk Energi og med en arbejdsgruppe på bagsædet, der bl.a. tæller Arbejdsgi-vernes energikonsulent, Carsten Essler

er der en hel del skrøner i omløb om-kring varmepumpernes (manglende) ydelser.

Derfor anbefaler rapporten, at bran-chen samler sig om en mere ensartet kommunikation i et sprog, som for-stås af almindelige, ikke faguddanne-de personer. Og gerne flere historier, hvor forbrugere, der er glade for de-res varmepumpe, kommer til orde og fortæller om deres positive erfaringer. Det virker langt stærkere end sindrige grafer og lange udredninger om COP-værdier.

Men uanset kommunikationen læg-ger rapporten ikke skjul på, at prisen på selve varmepumperne og elafgif-terne er et afgørende problem. Lige

Der burde sælges langt flere varmepumper herhjemme, men husejerne bliv er fyldt med teknisk snak, de ikke forstår, og så er der det med prisen.

Pas på kølemidlet R32Det er mere miljørigtigt, men brandfarligt, og man kan ikke aflevere det brugte kølemiddel til kommunen.

plads. Samtidig opfordrer man Mil-jøstyrelsen til at komme hurtigt vi-dere med sagen.

»Det er uhensigtsmæssigt at ind-fase et nyt kølemiddel uden at have en returordning på plads. Det sætter kølefirmaerne i en uheldig situation, når anlæg med det nye kølemiddel in-troduceres på markedet. Salg og ser-vice er jo deres levevej, så de kan ha-ve svært ved at sige nej til kunder, der efterspørger det,« siger Carsten Essler Helmer, branchekonsulent for energi-området i Arbejdsgiverne.

Virksomheder, der servicerer kølean-læg, vil vide, at man er ved at udfase kølegassen R 410 A. I stedet kan man anvende den mere miljørigtige, men brandfarlige kølegas R 32.

Problemet er, at man ikke kan komme af med R 32 igen, når man tapper den af køleanlæggene. Det er ulovligt bare at lukke den ud i at-mosfæren. Derfor kan man kun op-bevare den, indtil der kommer en returordning. Arbejdsgiverne råder folk til at vente med at sælge den nye kølegas, indtil der er en løsning på

Af Morten Ravn

Korrekt håndteringTorkil Høft fra Kølebranchens Miljø-ordning gør opmærksom på, at den største risiko opstår, hvis folk som servicerer køleanlæggene, ikke er op-mærksom på den nye type kølegas. Der kan eksempelvis opstå brand, hvis man svejser på et køleanlæg med R 32.

Derfor opfordrer han til, at alle der servicerer køleanlæg, får et kursus i håndtering af brandbare kølemid-ler. Har man kølegassen stående der-hjemme, skal man følge beredskabs-styrelsens vejledning til opbevaring

Af Jens Holme


nu er der ganske vist en reduktionen i elprisen svarer til cirka 50 øre/kWh på elforbruget ud over de første 4000 kWh i boliger, der ifølge BBR har el som primær opvarmningskilde. Og den reduktion skal politikerne garan-tere bliver bibeholdt, fastslår Carsten Essler Helmer, Arbejdsgiverne:

»Det er vigtigt, at politikerne skaber tryghed for boligejeren, der skal til at investere sine penge. Det gør man ved at sikre, at den reduktion på elprisen, der gælder i dag også gælder i morgen. Det er jo desværre ofte set med andre teknologier, at grundlaget for investe-ringen ændres undervejs,« siger Ar-bejdsgivernes energikonsulent.

af brandbare væsker i store mængder. Der er ved at komme et møde på

plads mellem Miljøstyrelsen og Kø-lebranchens Miljøordning, men Tor-kil Høft mener, at en løsning kan have lange udsigter.

R32 har en meget lavere indvirk-ning på udtømningen af ozonlaget og den globale opvarmning. Hvis man sammenligner R410A med R32, er værdien reduceret med en tredjedel. R32-kølemidlet er desuden et en kom-ponent kølemiddel, der gør det let at genanvende.


Odense Kommune tilfredsmed omlægning af udbudVi har ikke modtaget klager, men vil altid kunne gøre det bedre, siger ejendomschefen.

At tilfredsheden ikke er helt så en-tydig fremgår af en artikel på næste side. Men kommunen fremhæver, at udgangspunktet for omlægningen var et ønske om bl.a. større gennemsigtig-hed og mere lige vilkår for alle hånd-værkere.

På baggrund af en høring med bran-cheorganisationer og andre interes-senter blev det besluttet, at tilbud skal

Odense Kommune har lagt sit ud-budssystem fuldstændig om, og det er der foreløbig kun kommet gode resul-tater af, mener kommunen selv. Ikke en eneste har klaget efter at de første rammekontrakter har været i udbud. Tværtimod har kommunen fået ros for deres tilbagemeldinger til håndvær-kerne, fortæller Birthe Papsø, chef for Ejendom i Odense Kommune.

foretages ud fra en vægtning, hvor prisen vejer 75 %. Det nye er, at der og-så bliver konkurreret på, hvilke tiltag tilbudsgiverne ville gøre for at sikre leveringen til Odense Kommune i for-hold til en række konkrete spørgsmål under overskrifterne kvalitet (15 %) og samarbejde (10 %).

»Ved at kontraktbelægge emner som kvalitet og ikke mindst samarbejde


Udbudsrunde var en skuffelseEjeren af Korup VVS, Jesper Jensen, er ikke spor imponeret af Odense Kommunes nye udbudsform.

»Det lyder fint med fagentrepriser og rammekontrakter, men for mig er sandheden, at jeg har mistet en stor del arbejde på skoler, dagin-stitutioner og plejehjem, og jeg har svært ved at forstå, at nogen kan gøre det billigere end det, jeg kan udføre i stort set min egen bagha-ve.«

Jesper Jensen, Korup VVS, er blandt dem, der ikke er særlig im-poneret af Odense Kommunes nye udbudssystem. Han peger på, at rammeudbuddet af vvs- og el-ydel-ser fra 2016 til 2019 er vundet af det samme firma i samtlige de fire di-

strikter, kommunen er opdelt i.Det drejer sig om Blika A/S, det

tidligere Blikkenslagernes Aktie-selskab, som har tilknytning til Blik og Rørarbejderforbundet.

»Udbuddet var lagt således til rette, at kommunen havde udreg-net en maksimalpris, og så skulle vi konkurrere om, hvilken rabat vi kunne tilbyde,« fortæller Jesper Jensen og fortsætter:

»Her bød Blika A/S næsten en halv million under flertallet af de øvrige deltagere. Så vidt jeg kan regne ud, har de gjort det på grundlag af en timebetaling på un-

der 300 kr. Simpel hovedregning tilsiger, at hvis man skal betale en normal timepris til en svend og til-lægge diverse sociale ydelser, så hænger det slet ikke sammen. Jeg kan i hvert fald ikke levere til den pris,« fastslår Jesper Jensen og til-føjer:

»Jeg gav bud i to af de fire di-strikter, som ligger nærmest, hvor jeg har min forretning, og hvor jeg har passet en del kommunale byg-ninger i en længere årrække. Det skal jeg så ikke længere,« konstate-rer ejeren af Korup VVS.

sikrer vi, at vi kan holde vores leve-randører op på netop de punkter, som vi finder vigtige. På den måde minder det meget om rådgiverydelser, hvor man typisk vægter samarbejde rela-tivt højt,« siger ejendomschefen.

To kategorierHelt konkret inddeler Odense Kom-mune nu håndværkerydelser i opgaver over og under 50.000 kr. Alle opgaver under 50.000 kr. skal udføres af de le-verandører, der har vundet de fagind-delte fire-årige rammekontrakter, som var i udbud i løbet af efteråret 2015.

Opgaver over 50.000 udbydes i fag-entrepriser og foregår fremover fuld-stændig digitalt. Kommunen har nem-lig lanceret en Leverandørportal via comdia.com, som er en åben platform for dialog mellem offentlige organisa-tioner og private aktører med specifikt fokus på indkøb og udbud.

Alle håndværkere, der ønsker at kunne byde på vedligeholdsopgaver mellem 50.000 kr. og 3 mio. kr., skal være registreret på Leverandørpor-talen. Bestillere i Odense Kommune indhenter for hver opgave tre tilbud fra leverandører via Leverandørpor-

talen, og bedste bud vinder opgaven.Som led i processen har Odense

Kommune ansat en controller til at styre de kontrakter, der er indgået. Controlleren er således med til at sik-re, at det gode samarbejde holdes ved lige i hele perioden, og samtidig bidra-ger vedkommende med sparring for alle parter.

Klausuler på pladsI forhold til rammekontrakterne, så har samtlige leverandører skrevet un-der på, at de har til hensigt at overhol-de Odense Kommunes arbejdsklausul og sociale klausuler. Arbejdsklausulen indeholder blandt andet krav om løn- og ansættelsesforhold, mens de sociale klausuler stiller krav til leverandørerne om fx lærlingepladser og dialog med folkeskoler om praktikpladser.

Derudover har de leverandører, der har registreret sig på Leverandørpor-talen, via registreringsprocessen på forhånd tilkendegivet, at de vil over-holde gældende arbejdsklausuler. Re-sultatet er, at det både er nemt og en-kelt for dem, der registrerer sig, men det er også nemt for opgavestillerne, der ikke skal bruge tid på indhent-

ning af diverse klausuler inden aftale-indgåelse.

Kan tage ved læreBirthe Papsø mener, at omlægningen stort set har været problemløs:

»Selvom der naturligt nok vil være flere, der får afslag end tildeling, så har vi ikke oplevet, at man har klaget. Tværtimod har vi modtaget ros for at give tilbagemeldinger til alle tilbuds-givere, hvor vi kort beskriver deres in-dividuelle styrker og svagheder i for-hold til udbuddet,« fortæller chefen for Ejendom.

Hun understreger dog, at hele pro-cessen har været lærerig, og at der sik-kert vil være ting hen ad vejen, som man ikke har taget højde for.

»Når de første par måneder er gå-et, opdager vi sikkert nogle elementer hist og her, som vi måske bør justere. Vi gør os ingen illusioner om, at vi har fundet det absolut perfekte system, men vi mener alligevel, at vi har gjort rigtig meget for at sikre en høj kvali-tet. Endelig er det en læringsproces for os, så vi evaluerer selvfølgelig løbende for at sikre, at vi kan få det bedste ud af vores nye udbudsformer.«


Jubilæum i ualmindelig maskinfabrikDen 1. januar var det 30 år siden, at Jørgen Tøjsen flyttede til Harndrup på Vestfyn med sin maskinfabrik, som han havde grundlagt fem-seks år tidligere. Og hverken Jørgen Tøjsen eller Harndrup Maskinfabrik er helt almindelige, fremgår det af en reportage i Erhvervsavisen Fyn.

Gennem årene har Jørgen Tøjsen fået etableret sig lidt af et ry. Rygtet vil vide, at hvis man ikke ved, hvem der ellers kan lave det, så ringer man til Jørgen Tøjsen. Han er nemlig lidt af en troldmand, når det kommer til at forme og dreje metaller.

»Hvis vi ikke har værktøjet, så laver vi det bare,« medgi-ver Jørgen Tøjsen i interviewet med Erhvervsavisen Fyn, der udgives af Fynske Medier.

Fik travlt med valgI 2001, da der var både kommunal- og folketingsvalg, havde Jørgen Tøjsen ekstra travlt. For pludselig stod kommunerne og manglede stemmebokse til de mange vælgere, der skulle igennem på en og samme dag.

»Jeg lavede skelettet til selve boksen. Du ved dem med gardinet. Vi lavede 324.000 huller i 7000 meter rør på 10 ka-lenderdage,« fortæller 69-årige Jørgen Tøjsen til den fynske erhvervsavis.

Maskinen, der stemplede hullerne ud til stemmeboksenes skeletter er ikke en maskine, man finder andre steder.

Underleverandør i flere ledEn anden maskine laver spor og noter i lårtykke metalem-ner. Den har Jørgen Tøjsen også selv bygget. En tredje ma-skine spytter små stifter til en pejs ud. Nogle gange ved Jør-gen Tøjsen, hvad de mange små metalemner, han skaber, skal bruges til, men det er faktisk sjældent.

»Meget af det, vi laver ved vi ikke, hvad er til. Vi er un-derleverandører, nogle gange i tredje led. Så laver vi må-ske noget for en underleverandør ovre i Kolding, som sæl-ger det videre til en anden virksomhed,« forklarer Jørgen Tøjsen.

Jørgen Tøjsens 1000 kvadratmeter store værksted er som at træde ind på en opfinders enemærker. Men det er ikke, fordi han selv går og kalder sig opfinder eller troldmand ud i dreje- og fræsearbejde.

»Jeg synes jo bare, at det er sjovt at lave det, som folk efter-spørger,« siger han til Erhvervsavisen Fyn.

Harndrup Maskinfabrik har fire ansatte. Den sidst an-komne hedder Ulla Hansen og tager sig af papirsagerne. Hun blev ansat i 1999. De øvrige arbejder på værkstedet.

Jørgen Tøjsen er 69 år. Han er udlært maskinarbejder og har været selvstændig i mere end 35 år. (Foto: Kristian Wraae/Fyens Stiftstidende)


Vandhaner isamme selskab

tyder det, at vi fremover hedder FM Mattsson Mora Group Danmark,« meddeler administrerende direktør Ole Sander.

Ole Sander stod i spidsen for det svenskejede selskab Ostnor Danmark, der tilbage i maj 2014 købte den oden-seanske vandhanefabrik, og siden har han også stået i spidsen for Damixa.

Den for længe siden bebudede fusio-nen mellem den danske vandarmatur-producent Damixa og de to svenske mærker, FM Mattsson og Mora, blev gennemført ved årsskiftet.

Med den juridiske fusion har alle de forskellige selskaber i FM Mattsson Mora Gruppen nu skiftet navn.

»For Danmarks vedkommende be-

Der er kun tale om en ændring af selskabsnavnet. Produkterne vil fort-sat blive produceret og markedsført under hvert sit navn. Med fusionen har Damixa samtidig fået del i et ny-indrettet salgskontor og showroom i København, der også rummer det tid-ligere administrationsselskab for Mo-ra og FM Mattsson.

Armaturserien Pine er Damixas nyeste skud på stammen. Den markedsføres som en fornuftig vandhane til en god pris og uden for mange dikkedarer.

Flere hos VVS Mester13 nye medlemmer har i 2015 slut-tet sig til kædesamarbejdet VVS Mester, som er et Solar-ejet kon-cept til at understøtte selvstændige VVS-firmaer.

Dermed er VVS Mester, som har eksisteret i cirka syv år, oppe

på godt 70 medlemsvirksomheder i kædesamarbejdet, og salgschef Karsten Lieberkind Jørgensen er tilfreds med årets udvikling.

»Det gælder om at få de rigtige medlemmer med. Det er vigtigt, at de som vil, også er de, der vil udle-

ve konceptet. De, der tror, at de kan køre videre, som de plejer, får ikke noget ud af det, og vi får ikke noget ud af at have dem med,« siger han til Building Supply.


Pas på reglerne omudenlandsk arbejdskraft

Hvis din virksomhed bruger uden-landsk arbejdskraft i form af en uden-landsk virksomhed, skal du være op-mærksom på RUT-registret (Register over Udenlandske Tjenesteydere).

Hvis arbejdet udføres inden for ek-sempelvis byggeri og anlægsarbejde, har virksomheden pligt til at under-rette Arbejdstilsynet senest tre dage efter at arbejdet er begyndt, hvis den udenlandske virksomhed ikke kan dokumentere, at den er registreret hos RUT.

Gør du ikke det, risikerer din virk-somhed en bøde på op til 10.000 kro-ner. Anmeldelse til RUT skal ske på virk.dk.

Arbejdsudleje eller entrepriseReglerne for, hvornår der skatteretligt er tale om enten arbejdsudleje eller entreprise, er komplicerede og gan-ske omfattende. Det kan have meget store økonomiske konsekvenser, om der foreligger den ene eller anden si-tuation.

Af advokat Frederik Sauerberg, Arbejdsgiverne

Om der er taleom arbejdsudleje eller entreprise kan bero på en hårfin afgørelse. Det afgørende er, hvem der anses for at være den reelle arbejdsgiver. (Foto: Hanne Paludan Kristensen/C.G. Jensen A/S)


BladetBladet

SPOT PÅ UDDANNELSE

Næste udgave af Bladet Arbejdsgiverne udkommer den 9. marts med et stort tema om erhvervs-uddannelserne. Vi tager bl.a. temperaturen på reformen af uddannelserne og er til DM i Skills i Fredericia. Arbejdsgiverne har sat et mål om 10 procent lærlinge i medlemsvirksomhederne i 2020. Vi bringer en status. Sidste frist for redaktionelt indhold og annoncer er den 22. februar.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 4 har fokus på eksport og outsourcing. Det udkommer den 6. april og har deadline den 14. marts.

Hvis der er tale om arbejdsudleje, er den udenlandske ar-bejdskraft begrænset skattepligtig til Danmark fra første ar-bejdsdag. Den danske hvervgiver hæfter for skat og eventu-elle sociale bidrag.

Ved arbejdsudleje beskattes lønnen i Danmark (skattesat-sen udgør pt. 30 % af bruttoindtægten med tillæg af arbejds-markedsbidrag), og virksomheden har indeholdelsespligt for så vidt angår skattebeløbet. Når der foreligger en entre-priseaftale, er medarbejderen kun skattepligtig af lønnen, hvis denne er fuldt skattepligtig i Danmark, eller hvis den udenlandske virksomhed (entreprenøren) har fast drifts-sted her i landet.

Den reelle arbejdsgiverDet særlige ved arbejdsudleje er, at medarbejderen formelt er ansat hos den virksomhed, der udbetaler lønnen, men udfører arbejde for en anden virksomhed (hvervgiveren), der har det endelige ansvar for – og risikoen – ved arbejds-resultatet. Den formelle arbejdsgiver fakturerer hvervgive-ren for det udførte arbejde.

Om der foreligger arbejdsudleje, afgøres ud fra skatteret-lige principper - hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed. Arbejdsudlejereglerne omfatter også virksomheder, der indgår i en koncern, men beskatning finder ikke sted i en række situationer, fx når ansatte i et udenlandsk selskab del-tager i interne koncernmøder og lignende i Danmark.

Der er tale om arbejdsudleje, når en person erhverver ind-komst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Kan være underleveandørSKAT har præciseret praksis inden for reglerne om arbejds-udleje, hvor en væsentlig ændring er, at det ikke længere automatisk anses for arbejdsudleje når medarbejderne i en udenlandsk virksomhed arbejder inden for en dansk virk-somheds forretningsområde. Arbejdet skal være integreret i den danske virksomhed på en sådan måde, at virksomhe-den reelt kan anses for arbejdsgiver i forhold til det udførte arbejde.

Det betyder, at det vil blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejds-udleje.

Arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher. Det er afgørende, om den pågældende medarbejder ud fra en konkret bedømmelse, reelt arbejder som lønmodtager for en dansk virksomhed eller indgår i arbejdet for en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed.

Det er en klar betingelse for beskatning efter reglerne om arbejdsudleje, at arbejdet er udført i Danmark.

SKAT har udarbejdet en vejledning om arbejdsudleje med mere information om reglerne for arbejdsudleje og entreprise.

Herudover skal virksomheden være opmærksom på for-buddet imod social dumpning i overenskomsterne. Hvis

den udenlandske samarbejdspartner reelt får karakter af at være lønmodtager for brugervirksomheden, skal overens-komsterne nøje følges.


BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Jyske vvs-installatører danner fælles selskab

Med Erling Jacobsen, Rørsmeden i Vo-jens, som en af drivkræfterne har en række frie vvs- installatører og sme-demestre taget initiativ til at gå sam-men i kampen om servicekunderne i et selskab med navnet Lygas Energi-teknik Vest.

Specialistviden om olieog gasfyrs-service, biobrændselsanlæg, sol- og jordvarme er blot nogle af de fagligt højt kvalificerede fikspunkter, som Lygas Energiteknik Vest vil tilbyde si-ne kunder.

Flere kan være medLygas Energiteknik Sjælland, som er Sjællands største serviceselskab på området, er faglig hjørnesten i det nye

selskab, og leverer mangeårig erfaring indenfor service af energianlæg til den nye konstellation.

Søsterselskabet i Vest består pt. af omkring 20 vvs-installatører, og der er som sådan ikke sat loft for, hvor man-ge aktionærer der kan være med. Net-op nu er selskabet i kontakt med en lang række interesserede jyske virk-somheder. Målet er at servicere hele Jylland og Fyn.

Alle vvs- installatører og smedeme-stre kan i princippet deltage som akti-onærer i Lygas Energiteknik Vest. Del-tagelse vil imidlertid hovedsageligt være relevant for mindre og mellem-store virksomheder, der ikke selv har kapaciteten til egen serviceafdeling.

Det råder samarbejdet omkring Ly-gas Energiteknik Vest nu bod på. Inve-steringen på 10.000 kr. for aktiekøbet, giver adgang til en række håndgri-belige fordele, som vvs-installatøren umiddelbart kan omsætte til service-tilbud overfor sine egne kunder.

»Vi har fokus på at højne service-løsningerne til vores mange forskelli-ge kunder uden at blive bundet op på snærende aftaler med leverandører, grossister og de store energiselskaber. Når Lygas Energiteknik Vest rådgiver kunden, er det uvildigt og uafhæn-gigt,« siger Mogens Abild fra Abild Consult i Haderslev, der er blandt ini-tiativtagerne.

»Skal der efterfølgende udføres re-parationer eller opsættes nye anlæg, kan kunden frit vælge sin egen vvs- installatør eller få anvist et par fir-maer, som kan løse opgaven. Lygas Energiteknik Vest udfører kun selve servicedelen,« tilføjer Mogens Abild.

Inspiration fra SjællandLygas Energiteknik Vest er dannet ef-ter inspiration og medvirken af Lygas Energiteknik på Sjælland, som blev startet i 1984 af en gruppe lokale vvs-installatører i det nordsjællandske. Baggrunden var et stigende behov for professionelle serviceløsninger uaf-hængigt af leverandører, grossister og energiselskaber.

Fokus på olieog gasfyrsservice til private boliger, industri- og bolig-selskaber, amter og kommuner var grundpillerne i ideen. I dag er der fø-jet flere facetter til, bl.a. servicering af grønne, alternative energiformer så som bioanlæg, jord- og solvar-meanlæg, ventilation og køleservice samt salg af højeffektive varmepum-per. Seneste tiltag er Lygas Lækage-sporing. Selskabet er med tre afde-linger på Sjælland det største af sin art og har pt. 25 kørende service-montører.

Lygas Energiteknik er etableret efter sjællandsk forbillede og skal tage kampen op om servicekunderne.

Lygas Energiteknik VVS er dannet for at strømline servicebesøgene hos bl.a. olieog gaskunder i Jylland og på Fyn. (Foto: Peter Olesen Hove/Polfoto)


Samling påvvs i PandrupMed virkning fra den 1. januar har Pandrup-Kaas Smede & VVS, ved Christian og Kristina Sønder-gaard, opkøbt Blokhus VVS herunder Saltum Sme-de & VVS og NC Johansens Eftf. i Pandrup, skriver Nordjyske.

Alle ansatte fortsætter i det nye firma, som sam-menlagt har 24 medarbejdere og nu dækker hele den gamle Pandrup Kommune.

Det faldt naturligt for den hidtidige ejer af Blok-hus VVS, Jan Møldrup, at sælge til Pandrup-Kaas Smede & VVS, for det er dem, som ligger tættest på. Han følger ikke selv med, men vil prøve nye udfor-dringer.

Christian Søndergaard ser lyst på fremtiden efter overtagelsen af konkurrenten:

»Der er fin gang i nybyggeriet, og der er man-ge steder, man moderniserer boligerne, og så skal vi endelig ikke glemme sommerhusene. Her er der også kommet optimisme, og det hjælper meget, at sommerhusudlejningsfirmaerne efterspørger nye huse,« siger Christian Søndergaard til Nordjyske.

BMJ Maskinfabrik i Stoholm har overtaget DMV Industry, der ligger i Dommerby ved Skive, skriver Fjends Folkeblad.

Der har længe været kollegial snak og hjælpsomhed imel-lem de to virksomheder, der ligger få kilometer fra hinan-den.

»Det er to virksomheder, der matcher hinanden godt, og begge er underleverandører til industrien, så det var ret op-lagt at lægge dem sammen,« siger ejer af den nu udvidede BMJ Maskinfabrik, Poul Pinholt, til avisen.

I den kommende tid flyttes alle aktiviteter fra DMV Indu-stry til BMJ’s fabrik i Stoholm. Her vil man vælte et parcel-hus i umiddelbar tilknytning til fabrikken og i stedet opføre et 400 kvadratmeter stort værksted, hvor der skal være plads til DMV Industrys maskiner.

Keld Nielsen, der var ejer af DMV Industry A/S, følger med over i BMJ som ansat sammen med de øvrige syv mand i Dommerby. Poul Pinholt fortsætter som direktør. Der var desuden fem ansatte i BMJ i forvejen.

Poul Pinholt ser positivt på fremtiden og glæder sig over at få mere end fordoblet antallet af ansatte:

»Her på værkstedet har vi en meget stor maskinpark. Og-så flere maskiner end vi har i brug hele tiden. Derfor bliver det godt at få flere medarbejdere og kunne tage flere ordrer ind,« siger han til Fjends Folkeblad.

Nabovirksomhedergår sammen

Cp Sourcing udvider med 3D-printCp Sourcing i Roslev har for alvor taget 3D-printerteknolo-gien i brug, når det handler om at hjælpe kunderne med at udvikle prototyper.

»Vi har længe haft både en scanner og fire printere til 3D, hvilket har givet os nogle helt nye muligheder for at tilbyde hurtigere, bedre og meget billigere produktudvikling til vo-res kunder,« siger Per Veile, ejer af og direktør for Cp Sour-cing.

»Nu har vi valgt at opruste med en femte og endnu stør-re 3D-printer, som kan printe elementer på op til 600 x 600 x 800 millimeter. Det betyder, at vi nu kan printe langt stør-

re elementer såsom eksempelvis stolestel og dermed tilbyde teknologien til endnu flere kunder.«

Per Veile forklarer videre, at virksomheden alene anven-der 3D-teknologien til produktudvikling, mens selve pro-duktionen typisk varetages af samarbejdspartnere i Kina.

Cp Sourcing set det som sin hovedopgave at assistere an-dre firmaer med at outsource produktionen af dele eller fær-dige, salgsklare produkter i det meste af Asien. Salling-virk-somheden samarbejder i dag med mere end 40 forskellige virksomheder i Kina alene og har netop startet produktion op i Semarang-området i Indonesien.

Cp Sourcing har fire 3Dprintere og en femte er undervejs. Tre af maskinerne står i Roslev i Salling og hjælper kunderne med produktudvikling.


Virksomheder trorpå godt årsresultatDet er troen på et godt årsresultat og lyst til at investere i virksomhe-dens produktionsapparat, der hæver Håndværksrådets konjunkturbarome-ter for fjerde kvartal af 2015.

De små og mellemstore virksomhe-der ser en anelse mere positivt på si-tuationen i forhold til for tre måneder siden, fremgår det af konjunkturbaro-metret. Stigningen er så beskeden som fra 21 pct. til 22 pct. Barometret bygger på svar fra over 950 små og mellemsto-re virksomheder.

Forskellen i vurderingen af Dan-marks økonomiske situation og virk-somhedernes egen økonomi er ind-

BAROMETER

Af Jens Holme

snævret med tre procentpoint. Danmarks økonomi vurderes fortsat til at være bedre end virksomheder-nes.

Fald i eksporttillidMåske på grund af den faldende olie-pris og deraf følgende manglende omsætning på offshore kan noteres en lille tilbagegang i eksporttilliden. Eksportørernes eksporttillid er uæn-dret på nettotal 14, hvorimod under-leverandørernes eksporttillid er faldet med fire nettotal til nettotal fem. Den samlede eksporttillid er faldet med to nettotal til 10.

Samlet set stiger konjunkturbarometeret med et enkelt procentpoint i forhold til sidste kvartal. Barometeret har ligget meget stabilt i hele 2015. Barometeret er målt til at være hele ni procentpoint højere i 4. kvartal 2015 end på samme tidspunkt året før, da barometret tog et usædvanligt dyk.

Håndværksrådets Konjunkturbarometer

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

2010

.4

2011

.1

2011

.2

2011

.3

2011

.4

2012

.1

2012

.2

2012

.3

2012

.4

2013

.1

2013

.2

2013

.3

2013

.4

2014

.1

2014

.2

2014

.3

2014

.4

2015

.1

2015

.2

2015

.3

2015

.4

Bedre Dårligere Tendens

Udbudsindekset, der handler om håndværksvirksomhedernes tilfreds-hed med de kommunale udbud, er faldet kraftigt fra indeks 153 i sidste kvartal til indeks 111. Den sæsonkor-rigerede ordretillid forbliver derimod uændret fra sidste kvartal.

Derimod forudser et stigende an-tal virksomheder, at de skal ansætte flere medarbejdere i den kommende tid. Den sæsonkorrigerede beskæfti-gelsestillid er nemlig rekord høj. For første gang er beskæftigelsestilliden blevet sæsonkorrigeret, og med et net-total på fem er det den højest målte be-skæftigelsestillid.


Forårets kursustilbud – 2016Et udpluk af forårets kursustilbud 2016 delt op ihv. Industri/Smede og Byggeri/VVS

INDUSTRI/SMEDEMaskindirektivet i praksis Gennemgang af maskindirektivets elementer med vægt på det almene, hvad kræves og hvorfor? der kræves ikke kendskab til direktivet.

Tid & Sted:10. marts 2016, silkeborgTilmeldingsfrist: 24. februar

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion – NYHEDformålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.

Tid & Sted:16. marts 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 3. marts

Projektledelse & deltagelse i praksis – NYHEDdu får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid og Sted: 16.-17. marts samt 20. april 2016, silkeborgTilmeldingsfrist: 1. marts

Visuel kontrol, svejsningdu opnår grundlæggende kendskab med kontrol af svejsninger samt almindelige krav og fremgangsmåder for udførelse af visuel inspektion.

Tid og Sted: 17.-18. marts 2016, AalborgTilmeldingsfrist: 2. marts

Introduktion til GPS – NYHEDGPs er det moderne system til teknisk dokumentation inden for maskinindustrien. dette kursus giver en kort introduktion til systemet.

Tid og Sted: 4. april 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 16. marts

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 6. april 2016, ringstedTilmeldingsfrist: 18. september

25. maj 2016, silkeborgTilmeldingsfrist: 11. maj

BYGGERI/VVSkloak og afl øbsinstallationer – NYHEDKurset vil bl.a. indeholde en gennemgang af lovgivning, rottesikring, omfangsdræn og hånd-tering af regnvand på egen grund.

Tid og Sted: 29. februar 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 15. februar

EnergiXperten, revideretKurset sætter fokus på energieff ektivisering og det at skabe de bedst mulige energiløsninger. du uddannes som ’tovholder’ for arbejde med energi i bygninger og industrien.

Tid & Sted:2.-3. marts 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 16. februar

VPO kursusdu får den basisviden der skal til for at kunne dimensionere, installere og servicere mindre el-drevne varmepumpeanlæg både på oriente-rende og ’dybdegående’ niveau.

Tid & Sted:3.-4. marts 2016, ÅrhusTilmeldingsfrist: 16. februar

Vådrum efter SBI anvisning 252, revideretda både Bygningsreglement Br15 og Vådrums-anvisning er revideret og nu kommet i en ny sBI anvisning 252, vil du på kurset få styr på, hvordan vådrum og installationer skal planlæg-ges og udføres. det gælder både nybyggeri og renovering.

Tid & Sted:8. marts 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 23. februar

Fgaskursusdu lærer om opbygning af installationer, tæt-hedsprøvning, gas- fl askers placering, anmeldel-se af gasinstallationer, apparatlære, mærkninger og ventilation m.m.

Tid & Sted:14. marts 2016, næstvedTilmeldingsfrist: 29. februar

12. april 2016, AalborgTilmeldingsfrist: 23. marts

Regulering af fjernvarme og brugsvandsinstallationer – NYHEDdu får mulighed for at træne med forskel-lige regulatorer, og der vil blive lagt vægt på hvorledes anlæg skal opbygges for en problemfri regulering.

Tid & Sted:15. marts 2016, TaastrupTilmeldingsfrist: 2. marts

Ny udgave af varmenormen ds 469:2013 den reviderede norm fremstår i en helt ny form og omhandler både varme og køling, som vil have betydning for hvordan varmeanlæg frem-over skal projekteres, udføres og reguleres.


Projektledelse & deltagelse i praksis – NYHED du får metoder og værktøjer, som kan gøre projekter til en succes. der vil være øvelser i hvordan man opnår enighed om projektets mål, så rammerne bliver de bedst mulige.

Tid & Sted:16.-17. marts samt 20. april 2016, silkeborgTilmeldingsfrist: 1. marts

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af maskiner i produktion – NYHED formålet er at efterse om maskinen og andre hjælpemidler er i forsvarlig stand. du lærer om lovgrundlag, regler for eftersyn og hvordan et kontrolskema skal opbygges.


Cirkulationspumper du lærer om bestemmelse af varmetab og tryk-tab, beregning af fl ow i anlæg og om pumpe-terori og pumpevalg.

Tid & Sted:30. marts 2016, næstvedTilmeldingsfrist: 9. marts

Solvarmeanlæg, opfølgningskursus (recertifi cering)for dig der allerede har et solvarmecertifi kat, men som ikke er fuldt opdateret til de fremadret-tede krav iht. den fremtidige Ve bekendtgørelse.


Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser

samt betingelser og vilkår.


FORENINGSNYT / NAVNE

DødsfaldForhenværende smedemester Knud Jørgensen, Rønne, døde 2. juledag i en alder af 83 år og blev bisat den 2. januar. Knud Jørgensen var fra 1984 til 1994 formand for lokalafdeling Bornholm og de to følgende år medlem af det daværende DS Håndværk & Industris hoved-bestyrelse.

Knud Jørgensen begyndte som selvstændig i 1957, da han overtog smedjen i Nylars, som dengang blev drevet som en traditionel landbrugsforret-ning. De følgende år blev vvs-arbejde, først og fremmest in-stallation af centralvarme, mere og mere dominerende.

Senere gik han over til automobilbranchen og op-købte gamle udslidte brem-ser og koblinger, renoverede dem og solgte dem som om-bytning. Heraf navnet Born-holms Bremse og koblings-service, som virksomheden hedder i dag.

I løbet af 1980’erne påbe-gyndte Knud Jørgensen et gli-dende generationsskifte med sine sønner, Birger og Jørn Jørgensen, som ejer virksom-heden i dag. Knud Jørgensen efterlader sig desuden en dat-ter og sin hustru, Lykke Jør-gensen.

GeneralforsamlingerARBEJDSGIVERNE MidtjyllandOrdinær generalforsamling fredag den 18. marts kl. 13.30 på Tollund Golf, Tol-lundvej 3, 8600 Silkeborg. Indbydelse og dagsorden sendes til medlemmerne.

Lasse Døssing, formand

lokalafdeling østjylland SeniorklubGeneralforsamling torsdag den 25. februar kl. 19.00 i Kolt Forsamlings-hus Kunnerupvej 68. 8361 Hasselager. Dagsorden i henhold til vedtægter-ne. Seniorklubben er som vanlig vært med lidt til sulten og tørstens bekæm-pelse.

P.b.v. Verner Stensgaard, formand

ARBEJDSGIVERNE NordvestjyllandGeneralforsamling lørdag den 5. marts kl. 14.00 på Sallingsund Færgekro, Sal-lingsundvej 104, 7900 Nykøbing Mors. Dagsorden ifølge vedtægterne.

P.b.v. Leif Kjeldahl, formand

ARBEJDSGIVERNE Horsens og OmegnAfholder ifølge vedtægterne ordinær generalforsamling påLørdag den 5. marts kl. 13.00. Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus C.

På dagsordenen er et forslag om sam-menlægning med Lokalafdeling Østjyl-land.

Såfremt dette vedtages holdes:

Stiftende generalforsamling for Arbejdsgiverne østjyllandScandic Aarhus City, lørdag den 5. marts kl. 15.00.

P.b.v. Leif Kjeldahl, formand

ArbEJdsgIVErNE MidtVest Generalforsamling holdes lørdag den 12. marts kl. 14.00 på Hotel Schaum-burg, Holstebro.

Forslag til behandling skal være for-manden i hænde senest 21 dage før.

Dagsorden tilsendes alle medlem-mer.

P.b.v. Jens Peder Toft, formand

ARBEJDSGIVERNE Midt & SydsjællandGeneralforsamling holdes lørdag den 2. april på Sorø Storkro samtidig med ge-neralforsamlinger hos lokalafdelinger-ne Vestsjælland og Storstrømmen Syd.

Program:Kl. 14.00 Ankomst og fælles kaffebord

for de tre lokalafdelinger. Kl. 15.00 Generalforsamlinger afhol-

des separat for hver lokalaf-deling. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på gene-ralforsamlingen, skal være formanden i hænde senest ti dage før mødet.

Fælles ledsagerarrangement for alle ledsagere i de tre af-delinger.

Kl. 18.30 Festmiddag med musik efter spisning for alle tre lokalaf-delinger.

Medlemmer af Lokalafdeling Midt- og Sydsjælland skal tilmelde sig på mail til [email protected], senest den 2. marts. Oplys navn på deltager(e), medlemsnummer samt hvor stor en del af arrangementet, du eller I deltager i.

Nye medlemmer hos ArbejdsgiverneLokalafdeling FynTrunderup Elteknik, Keld Bøg Petterson, Gl. Nyborgvej 82, 5772 Kværndrup.Lokalafdeling VestsjællandFlemming Olsen VVS ApS, Tåstruphøj 5, 4300 Holbæk.Lokalafdeling Randers OmegnAltek Electric, Kasper Nygaard, Åbrinken 9, 8500 Grenaa.

Beslagsmed Jess Schulze, Rækkevej 23, Fauerskov, 8370 Hadsten.Værum Stålindustri A/S, Jørgen Dam Nielsen, Nørgårdsvej 32, 8940 Randers SV.Ø Alling Industriservice, Jes Kruse Johansen, Engdraget 1, 8963 Auning.Lokalafdeling KøbenhavnRømer VVS, Michael Rømer-Pedersen, Runevej 17, 3650 Ølstykke.

Boysen El og Teknik ApS, Peter Bergenholtz Boysen, Kingosvej 16, 3000 Helsingør.InnLo Gmbh, c/o DE international Denmark ApS, Kongens Nytorv 26, 3, 1050 København K.Vestegnens Køleservice, Nicolas Skaarup, Dalvangsvej 13, 02, dør 0005, 2600 Glostrup.


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Esbjerg · Randers

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og Ressource-styring.Tid & materialer. Løn & fakturering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olieog akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Beholdere & stålskorstene

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] op til 6000 mm/450 ton (S235 kan bukkes i fuld længde op til 10 mm tykkelse)Kan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål) .

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Hydraulik

Kantpresning

Kurser & uddannelse

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] – tilskud til energioptimering

Energioptimering

Tlf.72 17 07 18Mail.: [email protected]ækkende kundeserviceDin totalleverandør af firmatøjFølg os på Facebook og LinkedIn

Beklædning



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] plasmaskæring efter CAD-filer i plader op til 3000 x 1500 x 30 mm.Kopibrænding op til 3000 x 1500 x 200 mmKan leveres CE-mærket efter EN1090 (bygningsstål)

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]


Varmepumper


Varmeventilator

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

Afs

end

er: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

få rEdskAbEr TIl ET bEdrE MødE MED ARBEJDSTILSYNETEt besøg fra Arbejdstilsynet behøver ikke at være en dårlig oplevelse. Hvis du har forberedt dig og din virksomhed godt, så kommer du igennem besøget med et godt resultat.

Arbejdsgiverne vil i samarbejde med Dansk Metal som en prøve gerne invitere virksomheder med op til ni ansatte til et informationsmøde omkring arbejds-miljø. Her vil du få gode og simple værktøjer, så du hurtigt kan komme i gang med arbejdet.

Informationsmødet er for mester og én ansat med henblik på den videre dialog i virksomheden. Mødet er primært for virksomheder i lokalområdet, men alle er velkomne, og de respektive lokalafdelinger giver en kop kaffe.

PROGRAM15.30 Velkomst Overordnede krav i lovgivningen APV – hvordan kommer I mest fornuftigt gennem den? Den årlige samtale – handlingsplan Krav til årligt eftersyn17.30 Tak for i dag

TID OG STEDKurset finder sted tre steder i Danmark over tre dage:

1. marts i Odense 2. marts i Silkeborg3. marts i Købehavn

Du kan læse mere om kursusdagene på Arbejdsgivernes hjemmeside: www.arbejdsgiverne.dk/kalender. Det er også her, du kan tilmelde dig den dag, som passer dig. Tilmeld dig senest torsdag den 25. februar.

Kurset er gratis, hvis du er medlem af Arbejdsgiverne. Er du ikke medlem, koster det kr. 200 ekskl. moms. Tilmelding er bindende. Men hvis du bliver forhindret, er du velkommen til at give din plads til en kollega – husk i så fald at sende os navnet på kollegaen.

Arrangementet er finansieret af de respektive lokalafdelinger.

UNDGÅ PÅBUD FRA ARBEJDSTILSYNET

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 2, 2016