Bladet Arbejdsgiverne nr. 5

BladetBladetNr. 5 | 4. maj 2016 | 107. årgang

EL & TEKNIK 20 6 1

Vi sætter strøm på årets messe

begive

nhed

i O

dens

e

Mød Arbejdsgiverne på el-messe

n

Tema om Arbejdsgiverne som branch

efore

ning

for e

l-virk

som

hede

r

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016

77

Indhold Maj 2016

4 Igen fald i søgningtil erhvervsuddannelser

6 ML-Priser til dedygtigste lærlinge

7 Arbejdsgivernesgeneralforsamling 2016

8 Kort nyt

30 Beslagsmedenestitler gik til udlandet

32 Trappefabrikantpå særlig opgave

33 Dansk Metal:Det er i 11. time

34 Vær opmærksom påpersondata

36 Omstridt dråbeordningpå vej i graven

38 Volumen giverikke længere mening

39 Business & branche

42 Navne / foreningsnyt

45 Leverandører & partnere

TEMA: EL & TEKNIK ’1610 Arbejdsgiverne:

Udsæt ny el-lov11 El-sikkerhedslov

styrker konkurrencen

12 Messe venterstort rykind

14 Flere elektrikere ogfair konkurrencevilkår

– Branche i hastig forandring

– Flere praktikpladser, tak

16 Slås med de store ogvinder på knowhow

18 EBA er navnet på elbranchens nye akkordsystem

20 Vil du være blandt fremtidens vindere?

21 Har I styr på jeresindtjeningspotentiale?

22 Storstilet forsøg medfleksibelt elforbrug

23 El-seminarer 2016

24 Valg af it: Arbejdsgivernehjælper gerne

25 Vælg de rigtige it-værktøjer!

26 Stor utilfredshed med kommunalt udbud

27 Installatører fikny viden om entrepriser

28 En klar fordel at have el og vvs under samme tag

10-29

4

306

Bladet Arbejdsgiverne | 5/2016 | 3

Det handler om at blive hørtI Arbejdsgiverne har vi som interesseorganisation altid været optaget af vo-res synlighed. Men i 2014 øgede vi bemandingen med en pressemedarbejder efter en erkendelse af, at vi havde brug for at blive mere synlige i mediebil-ledet. Der var brug for at råbe lidt højere derude.

Samtidig var det nødvendigt at styrke lokalafdelingernes gennemslags-kraft. Vi har 19 drevne lokalformænd over hele landet, som ved, hvad der rører sig lokalt i deres brancher. Flere sidder i forskellige udvalg i organisa-tionen, hvor de bidrager med deres erfaringer. Men de har også travlt med at passe deres egen forretning, og derfor er det ofte nødvendigt med lidt presse-assistance.

Det er to år siden, og det er tid til at gøre status. Vi kan jo starte med at se på de nøgne tal. I 2013 var vi 642 gange i medierne. Herefter satte vi os et mål om, at vi med den øgede presseindsats skulle 20 procent mere i medierne – altså 770 gange. Virkeligheden blev, at vi I 2014 kom blæsende med 1.382 gange, hvor vores artikler og debatindlæg blev bragt i et medie. Året efter i 2015 var det 1.636. Det synes jeg i sig selv er en succes, og noget som mange kan være stolte af, da indlæggene er blevet til i et tæt samarbejde mellem pressemedarbejderen og branchechefer, fagkonsulenter, lokalformænd, di-rektøren og formanden.

Hvordan fordeler omtalerne sig så? I høj grad på regionale dagblade og loka-le aviser, som tegner sig for omkring 900. Herudover er der omkring 550 på nyhedssider på nettet, 150 i fagblade og 30 i landsdækkende dagblade. Det er en pæn spredning - særligt, når man ser på, hvor vidt og bredt vores ind-læg kommer omkring. Det er ikke ualmindeligt, at vi får det samme indlæg bragt i over 30 forskellige medier over hele landet.

Derudover kommer vi også langt mere i de landsdækkende medier og i fag-pressen, hvor vi i forvejen havde faste aftaler med Installatør og Metal Sup-ply om levering af stof. Her har vi udvidet med HVAC Magasinet.

Jeg har ved flere lejligheder oplevet at modtage ikke bare mails, men end-og håndskrevne breve fra folk, der har læst vores indlæg i en avis og ger-ne vil tilkendegive deres opbakning. Og jeg hører lignende historier fra lo-kalformændene. Som lokalformand for Vest, Jørn Brink Nielsen, der havde et indlæg i aviserne den anden dag. Her blev han ringet op af først Esbjerg borgmester og herefter Vardes borgmester, der ville udtrykke deres enighed i synspunkterne. Vores næstformand Martin Frederiksen oplevede i efter-året, at blive ringet op - kort efter at avisen udkom - af Horsens borgmester. Det var dog ikke for at rose ham, da næstformanden her var ude med en kri-tik af kommunen. For i Arbejdsgiverne siger vi jo tingene, som de er. Og vi bliver læst og hørt – ingen tvivl om det.

Af Fleming Frederiksen, formand for Arbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:ArbejdsgiverneMagnoliavej 2,5250 Odense SVTlf. 66173333www.arbejdsgiverne.dk

Ansvarshavende redaktørJens HolmeTlf. 6317 3397Mobil: [email protected]

AnnoncesalgVestergaards Bogtrykkeri Kontakt:Ejnar Stephansen Tlf.: 22 61 63 [email protected]

Oplag: 2750ISSN nr: 2246-7041

TrykVestergaards Bogtrykkeri A/S

Grafisk tilrettelæggelse og layout: Trine Riisborg

En elektronisk udgave af dette blad og tidligere udgaver kan læses på:www.bladetarbejdsgiverne.dk

BladetBladet


Igen fald i søgningtil erhvervsuddannelserFaldet er ganske vist lille, men tendensen er helt forkert. De seneste par års bestræbelser på at ta-le erhvervsuddannelserne op ser ikke ud til at have virket.

Resultatet af dette års søgetal viser i hvert fald, at færre unge fra folkeskolen vælger en er-hvervsuddannelse sammenlignet med sidste år. Ifølge Undervisningsministeriet har 18,4 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse søgt ind på grund-forløb 1. Sidste år var det 18,5 pct. Til gengæld sætter gymnasiet en historisk rekord. 74,3 pro-cent – knap 100.000 unge har søgt det almene gymnasium.

Årets søgetal skal ses i forhold til det politiske mål om, at 25 pct. af de unge skal vælge en er-hvervsuddannelse i 2020 og 30 pct. i 2025. Det be-tyder, at i runde tal skal omkring 10.000 flere end i dag vælge en erhvervsuddannelse.

»De seneste søgetal viser, at eleverne ikke kommer af sig selv. EUD-reformens tiltag er desværre ikke nok, hvis så mange flere unge skal vælge om bare fire år. Derfor er politikerne nødt til at gøre en massiv indsats, hvis vi skal leve op til at få flere faglærte, der kan opfylde samfundets og virksomhedernes behov,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Nok så megen opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne – her DM i Skills i Fredericia, hvor flere tusinde folkeskoleelever var på besøg – har ikke fået de unge til at rokke sig. De vælger i stigende tal gymnasiet. (Foto: SkillsDenmark)

Blå MesseStærkt effektivt Torsdag den 12. maj fra 9.00 -17.00 Japanvej 25, 4200 Slagelse

Brødrene Dahl i Slagelse inviterer dig til Blå Messe

• Vil du tilbyde dine kunder nye produkter?• Kan du effektivisere din drift?• Er der uudnyttet indtjeningspotentiale i din virksomhed?

Den slags og meget mere kan du få stærke indspark til på Blå Messe. Kom og få en god dialog med alle udstillerne. Vi byder også på noget godt til ganen, konkurrencer og slutter dagen af med lidt til lattermusklerne. Se program og hvilke leverandører du kan møde på bd.dk/blaamesse.

Er du klar til stærk konkurrence?Prøv kræfter med messens konkurrencer og få muligheden for en fed præmie. Stærkt nyt fra scenen

I løbet af dagen vil leverandører dele nyheder og indsigt med os – hurtigt og effektivt.

Skarp underholdning med ….Den satiriske duo Adam og Noah udfordrer vores mavemuskler fra Blå Scene.

Vi samler de stærkeste leverandører

og forretnings idéer på ét sted. Du bliver

opdateret om branchens vigtigste nyheder.

3kor_Annonce_A4_Dansk_VVS.indd 1 20/04/2016 12.46

Blå MesseStærkt effektivt Torsdag den 12. maj fra 9.00 -17.00 Japanvej 25, 4200 Slagelse

Brødrene Dahl i Slagelse inviterer dig til Blå Messe

• Vil du tilbyde dine kunder nye produkter?• Kan du effektivisere din drift?• Er der uudnyttet indtjeningspotentiale i din virksomhed?

Den slags og meget mere kan du få stærke indspark til på Blå Messe. Kom og få en god dialog med alle udstillerne. Vi byder også på noget godt til ganen, konkurrencer og slutter dagen af med lidt til lattermusklerne. Se program og hvilke leverandører du kan møde på bd.dk/blaamesse.

Er du klar til stærk konkurrence?Prøv kræfter med messens konkurrencer og få muligheden for en fed præmie. Stærkt nyt fra scenen

I løbet af dagen vil leverandører dele nyheder og indsigt med os – hurtigt og effektivt.

Skarp underholdning med ….Den satiriske duo Adam og Noah udfordrer vores mavemuskler fra Blå Scene.

Vi samler de stærkeste leverandører

og forretnings idéer på ét sted. Du bliver

opdateret om branchens vigtigste nyheder.

3kor_Annonce_A4_Dansk_VVS.indd 1 20/04/2016 12.46


ML-Priser til dedygtigste lærlinge

ML-Prisen er en landsdækkende præmieringsordning for lærlinge, der gennemført deres uddannelse med særligt godt resultat. I år bliver ML-Prisen uddelt for 14. gang i træk. For at komme i betragtning skal lærlingen have opnået karakteren 12 til en svendeprøve, der er aflagt i perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016. Lærlingen skal samtidig have udmær-ket sig som en god kollega og samarbejdspartner.

Det er desuden et krav at både virksomheden og skolen indstiller lærlingen. Det er altså en god ide at kontakte skolen, hvis man synes, man har en dygtig lærling, der opfylder kvalifikations-kravene.

Skuemestre har også mulighed for at ind-stille lærlinge til ML-Prisen. Men det er ikke en genvej til en pris. Også her er det et krav, at virksomheden og skolen står bag indstil-lingen.

Rent praktisk foregår en indstilling ved, at man udfylder en indstillingsformular på web-adressen: www.industriensuddannelser.dk/virksomheder/legater/ml-prisen/. Me tal in du-striens Uddannelsesudvalg skal have indstil-lingen i hænde senest fredag den 8. juli.

Årets ML-Priser uddeles ved en festlighed i Den Sorte Diamant i København fredag den 30. september.

Det er nu, du skal til tasterne, hvis du vil indstille en lærling til Metalindustriens Lærlingepris, ML-Prisen.

ML-Prisen fysiske udformning er denne bronzestatuette. Sidste år blev den overrakt til 25 lær-linge.

Det skal herved meddeles, at foreningens ordinære generalforsamling afholdes

fredag den 3. og lørdag den 4. juni 2016 Radisson Blu, H.C. Andersen Hotel,Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense C

DAGSORDEN (foreløbig) Pkt. 1 VelkomstceremoniPkt. 2 Generalforsamlingen åbner Pkt. 3 Valg af dirigent og stemmetællerePkt. 4 Beretning for det forløbne årPkt. 5 UdvalgsberetningerPkt. 6 Orientering fra regionsformændenePkt. 7 Orientering fra sekretariatetPkt. 8 Valg af hovedbestyrelsePkt. 9 Forelæggelse af årsrapport for 2015Pkt. 10 Fastsættelse af diæterPkt. 11 Indkomne forslagPkt. 12 Valg af revisor og revisorsuppleantPkt. 13 Valg af 2 medlemmer og 1 suppleant til kommunikationsrådetPkt. 14 Eventuelt

Bilag til de enkelte dagsordenspunkter vil fremkomme senere.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal i henhold til vedtægtens § 6 være indsendt til sekretariatet senest 21 dage før generalforsamlingen. Det vil i år være fredag, den 13. maj 2016.

Jani Lykke Methmann Direktør

Arbejdsgivernesgeneralforsamling 2016


Erhvervsuddannelserne er placeret så langt fra flere af provinsens mellem-store byer, at de unge vælger gymnasi-et eller slet ikke får nogen uddannelse.

I 20 mellemstore provinsbyer er der således mindst 500 unge mellem 15 og

Lang transport holder unge væk

24 år i hver by, som ikke kan starte på en erhvervsuddannelse inden for 20 kilometer, viser en opgørelse fra Dan-ske Regioner.

Opgørelsen skaber bekymring for udviklingen uden for de større byer.

Den lange afstand kan nemlig både betyde, at nogle unge flytter fra yder-områderne, mens andre slet ingen ud-dannelse får.

»Når de unge først flytter væk, for-di de ikke kan få en uddannelse i nær-området, så er det meget få af dem, der kommer tilbage,« advarer Jens Sten-bæk, næstformand i Danske Regioner og formand for regionsrådet i Region Sjælland.

»Vi oplever allerede nu et stort antal virksomheder, som har vækstpoten-tiale men ikke kan finde den arbejds-kraft, der er brug for. Det fører til tab af arbejdspladser og i sidste ende af-folkning af yderområderne, og her er uddannelse nøglen til at vende udvik-lingen,« siger Jens Stenbæk til Ugebre-vet A4.

Tal fra Danske Regioner viser, at de kommuner, hvor færrest gennemfø-rer en erhvervsuddannelse, også er de kommuner, hvor de unge har længst afstand til uddannelsen. Noget tyder altså på, at lange afstande kan betyde, at nogle unge slet ikke gennemfører en uddannelse.

Kongres om indeklima og energiAalborg er i slutningen af maj værtsby for en stor europæisk kongres om in-deklima og energi i bygninger – CLI-MA2016.

Arrangementet finder sted i Aalborg Kongres & Kultur Center fra den 22. til 25. maj og vil blandt andet bestå af ad-skillige seminarer og workshops for at komme hele vejen rundt i den tekniske og videnskabelige udvikling inden for varme- og ventilationsteknik.

Kongressen arrangeres af Danvak – det danske netværk for professionelle, der arbejder med eller forsker i varme og køl og ventilations- og klimateknik – samt Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Aalborg Universi-tet er anerkendt for sin forskning på bygningsområdet og er ansvarlig for

det videnskabelige og tekniske pro-gram.

Bag kongressen står REHVA, som er den europæiske sammenslutning af organisationer, der beskæftiger sig med klima- og varmeteknik i byg-ninger. I år er bl.a. bygningers tekni-ske installationers funktion under lup. Der vil være særlig fokus på indfrielse af designforventninger, opfyldelse af brugernes behov og hvordan tekniske installationer fungerer optimalt i sam-spil med brugerne.

Den første europæiske CLIMA-kon-ference blev holdt i København 1985, men siden har konferencen ikke væ-ret i Danmark. Omkring 1000 ventila-tions- og bygningseksperter forventes at deltage i kongressen i Aalborg.

Virksomheder i provinsen mangler smede og andre faglærte. Men tusindvis af unge bor så langt fra uddannelserne, at de risikerer aldrig at få en. (Foto: Henning Bagger/Scanpix)


Kort fortaltIVÆRKSÆTTERE – Hver fjerde af de danske iværksættere forventer en vækst i løbet af det næste år på 50 pro-cent eller mere. Det fremgår af Iværk-sætterbarometer 2016, der er Dan-marks største undersøgelse af nye virksomheder. Ifølge barometret, som er baseret på svar fra 2500 iværksæt-tere, er væksten for de mest ambitiø-se er hæmmet af manglende kapital og finansiering.

STATISTIK – Det danske landbrugs-areal er formindsket fra 3,2 mio. ha i 1920 til 2,6 mio. ha. i dag. I samme periode er høsten tredoblet. Den stør-ste stigning i udbyttet er for rug. Des-uden er høsten pr. ha af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i sam-me periode. Oplysningerne fremgår af publikationen Fødevareerhvervet i Danmark 2015 fra Danmarks Statistik.

DANFOSS – Grønne energiløsninger er efterspurgt over det meste af ver-den, og det nyder Danfoss godt af. Den sønderjyske industrikoncern omsatte sidste år for 38 milliarder kroner, sva-rende til en forbedring på 11 procent. Samtidig lykkedes det også at hæve bundlinjen med 13 procent, idet net-toresultatet landede på 2,6 milliarder kroner.

BRANDE – Sidste år mistede 68 men-nesker livet ved 64 dødsbrande i Dan-mark. Det er det laveste antal brand-døde i tre år, viser en ny opgørelse fra Beredskabsstyrelsen. Ifølge opgørel-sen var den hyppigste brandårsag re-lateret til rygning, og det typiske offer en ældre mand, der boede alene.

PRISPRES – Krisen i oliebranchen har bredt sig langt ind på fastlandet, hvor en del af regningen fra de manglende indtægter i Nordsøen sendes videre til olieselskabernes underleverandører.

Ifølge Børsen har olieselskaber som Dong og Mærsk krævet prisredukti-oner på 20-30 procent hos underleve-randørerne med omgående virkning.

IT-KRIMINELLE banders angreb gen-nem mailsystemer er et kæmpe vækst-område. Sikkerhedsfirmaet Trend Mi-cro har i februar 2016 målt 60 procent flere angreb med såkaldt ransomware end i hele 2015. Det vil sige angreb, hvor hackerne kræver en løsesum.

SOLCELLER – Markedet for solceller fortsætter med at vokse kraftig. Det fremgår af tal fra Det Internationale Energi Agentur. Sammenlagt blev der på verdensplan installeret solceller svarende til en kapacitet på lige knap 50 GW sidste år, og Kina lagde sig i front med installationer på 15,3 GW. Også i Europa voksede antallet af sol-celler. Mest i Storbritannien.

Udenrigsminister Kristian Jensen mødtes i april med Hånd-værksrådets internationale udvalg. Det skete som led i rege-ringens arbejde med at formulere en ny udviklingspolitisk strategi.

Ministeren og udvalgets medlemmer fik en levende dis-kussion om, hvordan danske små og mellemstore virksom-heder kan bidrage til det langsigtede udviklingsarbejde i fx Danidas programsamarbejdslande.

Kristian Jensen sagde bl.a., at det i hans øjne er vigtigt at finde ud af, »hvor nøglen passer«. Hvor i udviklingsarbejdet og virksomhedernes kompetencer passer bedst, og hvordan Danmark og de danske SMV’er kan hjælpe bedst.

Hånd i håndMinisteren advarede på mødet mod at skille forretning og udviklingsarbejde ad. Han pegede på, at der kan være en unødvendig berøringsangst i forhold til, at der er profit rela-teret til udviklingsmidler. Men det eneste bæredygtige er, at indsatser er både socialt og økonomisk bæredygtige, mente Kristian Jensen.

Den tanke bakker virksomhederne i Håndværksrådets internationale udvalg op om, men som en virksomhedsle-der udtrykte det: »Det er vigtigt, at det ikke bliver en dværg

og en kæmpe, der sidder sammen i en båd«. Også Jens Kvor-ning, afdelingschef i Håndværksrådet, understregede, at Danmarks SMV’er er gode til at møde deres udenlandske samarbejdspartnere i øjenhøjde, hvilket er en stærk ressour-ce i udviklingsarbejdet, erklærede han.

»Danske virksomheder sidder med en viden og en række løsninger, der kan komme både udviklingslande og de dan-ske virksomheder til gode i form af bæredygtige og lang-sigtede udviklingstiltag. Udviklingsarbejdet kan ses som en forretningsmulighed af danske virksomheder,« sagde che-fen for Håndværksrådets internationale afdeling.

Udenrigsministerapellerede til SMV’er

Udenrigsminister Kristian Jensen er ved at udarbejde en ny strategi, der inddrager erhvervslivet mere aktivt i Danmarks bistandspolitik. Her er han på besøg hos en lokal virksomhed i Kenya.


EL & TEKNIK 20 6 1

Arbejdsgiverne:Udsæt ny el-lov

Ikrafttrædelsesdato den 1. juli er ikke længere

realistisk, hvis installatørerne skal informeres ordentligt.

Følgegruppen er oprettet efter op-fordring fra Arbejdsgiverne med hen-blik på formidlingen af den nye el-sik-kerhedslov til installatørerne. Sammen med repræsentanter fra en række an-dre brancheorganisationer er det Jan Hvidholms opgave at rådgive Sikker-hedsstyrelsen om den mest hensigts-mæssige information og vejledning til el-branchen vedrørende den nye lov, som blev vedtaget af Folketinget sid-ste år.

Store opgaver»Vi har tre store opgaver foran os. Den nye regler skal kommunikeres ud, medlemmerne skal klædes ordentlig på til at varetage de nye krav, og der skal ske en tilpasning af KLS-syste-met,« fremhæver Jan Hvidholm efter det første møde i følgegruppen.

I den forbindelse er der grund til at så tvivl om, hvorvidt Sikkerheds-styrelsen har de nødvendige resurser til varetage opgaven hurtigt nok. For-uden at der skal sættes et stort antal kurser op for at informere og instrue-re installatørerne rundt omkring i lan-det.

»Med den nye lov tilpasser el-bran-chen sig i højere grad de internationa-le standarder. Og netop derfor kan der være behov for branchetilpasset og til-gængelig vejledning,« understreger Jan Hvidholm.

Ikke realistiskDen nye el-sikkerhedslov erstatter det tidligere stærkstrømsbekendtgørelse

»Vi kan ikke nå i løbet af få uger inden sommerferien at rådgive vores med-lemmer på en ordentlig måde. Derfor opfordrer jeg – og Arbejdsgiverne som organisation – Sikkerhedsstyrelsen til at udsætte ikrafttrædelsen af loven med endnu et halvt år til den 1. janu-ar 2017.«

Det siger el-konsulent hos Arbejds-giverne Jan Hvidholm. Han er med i den følgegruppe der rådgiver Sikker-hedsstyrelsen omkring implemente-ringen af den nye el-sikkerhedslov, som oprindelig skulle være trådt i kraft den 1. januar i år.

og er en omfattende lovændring, som erstatter hovedparten af de nuværen-de danske regler med internationale standarder.

Det var for at sikre en blid overgang til de nye regler, at Sikkerhedsstyrel-sen i første omgang udsatte ikrafttræ-delsesdatoen fra oprindelig den 1. ja-nuar 2016 til den 1. juli. Men arbejdet med bekendtgørelserne til den nye lov har trukket så længe ud, at den 1.juli efter Jan Hvidholms mening ikke læn-gere er realistisk.

Skal nå at informere alle»Jeg er opmærksom på, at der er ind-ført en overgangsordning på to år, hvilket er en forlængelse på halvan-det år i forhold til Sikkerhedsstyrel-sens oprindelige udmelding. Men som jeg ser det, er det mest formålstjenligt, at alle, der bliver berørt af lovændrin-gen, føler sig velinformerede inden lo-ven træder i kraft. Behovet for den nye lov er jo ikke i den forstand presseren-de,« understreger Jan Hvidholm.

Som følge af overgangsordningen kan elinstallationer frem til 30. juni 2019 fortsat udføres efter den gamle stærkstrømsbekendtgørelse, hvis de er færdigprojekteret eller påbegyndt inden 1. juli 2018.

Der er desuden indført en dispensa-tionsordning, hvor man efter skriftlig ansøgning kan opnå en yderligere for-længelse, for eksempel ved store pro-jekter, hvor færdiggørelsestiden ræk-ker ud over 1. juli 2018.

Af Jens Holme

Jan Hvidholm: Ikrafttrædelsesdatoen for den nye el-sikkerhedslov er ikke længere realistisk.


El-sikkerhedslovstyrker konkurrencenDansk Standard mener, det er en stor fordel, at loven bygger på internationale regler, i stedet for at installatørerne selv skal finde ud af at dække sig ind.

giver det tryghed og sikkerhed for, at el-installationsvirksomheden, elektri-keren eller el-ingeniørens arbejde og produkter er i orden, fordi de følger standarderne på området.

Et konkret eksempel kunne være solceller i kombination med batterier, installeret i boliger. Det er en teknolo-gi, der ikke er specifikke bestemmel-ser for i den nuværende lovgivning, hvilket betyder at virksomhederne selv skal foretage risikovurdering og vælge sikre løsninger, der overholder lovgivningen. Dette kan være meget omkostningstungt. Ved i stedet at føl-ge en gældende europæisk standard, kan virksomheden nemt og enkelt sik-re, at deres installation ikke udgør en

Den nye lov om el-sikkerhed betyder en ny virkelighed for de mange tusin-de el-installationsvirksomheder, elek-trikere og el-ingeniører. Den nye el-sikkerhedslov er en modernisering af reglerne med særligt fokus på at øge anvendelsen af internationale og euro-pæiske standarder frem for nationale særkrav. Formålet er både at forenkle og internationalisere reglerne.

»Og det er til gavn for både virk-somhederne og forbrugerne,« mener Torben Dalsgaard, seniorkonsulent i Dansk Standard.

»Ved at henvise til gældende inter-nationale eller europæiske standarder, ligesom man allerede i dag gør på en lang række andre områder, sikrer man nemlig et dynamisk regelsæt, der hele tiden er opdateret.«

Det har ifølge Torben Dalsgaard en række fordele:

»Brugen af internationale standar-der er dels med til at åbne konkurren-cen, hvilket er vigtigt i et lille land og et lille marked som Danmark. Dels be-tyder det, at branchen kan agere mere dynamisk og lettere kan introducere ny teknologi og innovative produkter på markedet, fordi standarderne hele tiden udvikles og opdateres. Og dels

Strukturen omkring den nye el-sikkerhedslov

sikkerhedsmæssig fare,« nævner se-niorkonsulenten.

De nye bekendtgørelser under el-sikkerhedsloven referer til mange standarder. Dansk Standard er i færd med at oversætte standarderne for elektriske Installationer til dansk og samtidigt gøre dem lettere tilgængeli-ge og mere læservenlige for brugerne.

Desuden tilbyder Dansk Standard løsninger, der gør det nemmere at hol-de sig opdateret i løbende ændringer og nye gældende standarder. Dansk Standard har både et standardise-ringsudvalg samt et Forum for Elektri-ske Installationer og vil endvidere af-holde og deltage i informationsmøder i løbet af året.

Elsikkerhedsloven

Bekendtgørelse Udførelse af anlæg

Lavspænding ≤ 1000V a.c/1500 V d.c

Højspænding > 1000V a.c/1500 V d.c

Standardserien for elektriske installationer

HD 60364 *

DS/EN 50522 Jording af strækstrømsinstallationer

med vekselspændinger over 1kV *

DS/EN 61936-1 Stærkstrømsinstallationer med

vekselspændinger over 1kV *

DS/EN 50341-1 til 3 Elektriske luftledninger der

overstiger 1kV a.c. *

Bekendtgørelse Om andre anlæg

Bekendtgørelse Drift af anlæg

DS/EN 50110, samt driftsleder og KLS-D Nationale krav

* med mulighed for dokumenteret afvigelse fra standarden.

De tre bekendtgørelser har været i høring i februar og marts.


3600 35

00

3400

KalkiaTec / PMTec / PMT

El-beregning

2CTRL

WAGO Danmark

WAGO Danmark

W

Wexøe A/S

NKT Cables A/S

ABB

Hjalholt GIRA

Danmark

Pentair Thermal

Management Nordic AB

4439

4433

4147

3933

3633

Titech Electric A/S

3818

Cubic - modulsystem A/S

3806

Brdr.

A. & O. Johansen A/S

3506

RITTATAT L A/S

4118

4618

Melbye

Skandinavia

Danmark A/S4112

IGE+XAO Nordic A/S

3700

3400

3600

4106

4311HellermannTytonTytonT

RIDGID

SCANDI-

NAVIALEDlight

OBO Bettermann

4423

HELLA A/S

Ordrestyring.dk

3518

SG Armaturen

Gycom Danmark A/S

4133

Baier

B.E.G. Danmark

HJS Værktøj

Cabinet

System

Fibernet ApS

4418

Skaarup Imcase A/SMesse venterstort rykindArbejdsgiverne er med blandt 200 udstillere på EL & TEKNIK ’16 i Odense

Små 200 udstillere og 8500 gæster ven-tes til Odense den 10.-12. maj, når EL & TEKNIK ’16 finder sted i Odense Con-gres Center.

»Vi tilbyder et meget stærkt setup omkring messen. Dels er det faglige aspekt på et virkeligt højt niveau med mange muligheder for at tilegne sig ny viden og pleje sine kompetencer, og dels har vi fokuseret meget på at give de besøgende og udstillerne rum til at mødes og netværke uden for stande-

ne. Fordi vi er en messe, der er åben for alle fagfolk, ser vi en mangfoldighed blandt besøgende og udstillere, som man ikke finder mange andre steder,« siger Per Rømer Kofod, adm. direktør for VELTEK, den ene af messens ar-rangører.

»Igen i år kan vi præsentere en ræk-ke debuterende udstillere. Det er vi glade for, fordi de er et udtryk for, at branchen er under konstant udvikling. Samtidig ser vi en tendens til, at de

EL & TEKNIK 20 6 1

Af Jens Holme


3400 33

00

3200 31

00

3000

15

1900

1800 17

00

1600 15

00

1400 13

00

6700

6600

6600 65

0065

00

Vandre-Vandre-V

hal 3Hal A

VandreVandreV

-

hal 2

IND-

GANG

��

��

Brady

3M

Maskin-

sikker-hed

Ara-el

Scankab Cables

Piller Danmark

PM Energi A/S

Hans Følsgaard A/S

GD A/S

Desitek A/S

Jens A.

Jacobsen

A/S

3041

3033

3012

3118

3106

1131

1331

1531

1931

1340

1631

1752

1248

1251

1

1648

1137

1351

1905

1915

1603

1309

15031303

1618

1718

1622

1722

1318

1323

1122

Aura Light

1012

1009

1218

1652

1118

1954

1107

1203

1018

1021

1026

3400

1641

Landis+Gyr

GNBIndustrial

Power

DEVI

JMV

Cables

A/S

Buhl &

Bønsøe A/S

DUKA

Ventilation

Urmet

GDPower

A/S

Elpress A/S 3000

Kamstrup

Coromatic

Pro-

Partner

AVSolu-

tions

Semco

Maritime

Pro-sec

NST DK. A/S

VENTU

InWave

ApS

ABUS Gruppen

Nordic A/S

Nør-

hede +

ProSave

Deltaco

DEWALT

Viktech

Erik

Blichfeld

DCC A/S

3038

JKS

Dansk

Stand-

ard

Orogenic

1237

Powel

Danmark

1731

Wareco

Scantron

1639

1739

Fastleansmart

Scandinavia

1900

Scankab

Cables

DanCables

Metro-

nic

1748Fresh / PAX

Arbejdsgiverne

Milwaukee

mere etablerede virksomheder, som er garvede i messe-sammenhæng, er vig-tige eksponenter for innovation af hø-jeste klasse. Det samlede udbytte ved at besøge EL & TEKNIK ’16 er stort, og vi lover, at messen sørger for, at de be-søgende kommer på forkant med frem-tiden,« fortsætter Per Rømer Kofod.

Fokus på udviklingFor at sætte trumf på det øgede fokus på faglighed og innovation er Hal B i år dedikeret til at give messedeltager-ne en anderledes oplevelse. Otte ud-stillere er blevet udvalgt til at vise de-res særligt innovative produkter på en række ubemandede stande i hal-lens innovationszone, højaktuelle em-ner bliver på Fagligt Forum-scenen sat på spidsen set fra et branchemæs-sigt synspunkt, og medarbejdere fra Energimuseet står parat til at svare på spørgsmål og give indsigt i fortidens og fremtidens energihistorie.

»EL & TEKNIK undergår en stor udvikling i år og fremover. Messen skal følge med tiden, og i et informa-tionssamfund er konkurrencen om kundernes gunst hård. Noget af det, som en messe kan, er at skabe person-lig kontakt mellem mennesker. Det er en fordel, som vi vil udnytte, og der-for fokuserer vi også meget på at ska-be de perfekte rammer for møde- og netværksfaciliteter, som kommer bå-de de besøgende og messens udstille-re til gode,« fastslår Helle Kristiansen, projektleder for Dansk Energi, der er medarrangør af EL & TEKNIK.

For at gøre det nemmere for de be-søgende at komme frem til Odense, bliver der indsat busser med afgang fra Sjælland, Fyn og Jylland. Inden for på messen kan gæsterne så skifte fire hjul ud med tre og tage bestik af Tri-pl, det danskdesignede el-køretøj, der udleder 0 pct. CO2 under kørsel. Tripl giver en forsmag på sine køreevner i den innovative Hal B. Det er også i Hal B at de nominerede til EL & TEKNIKs

Her er ArbejdsgiverneArbejdsgiverne finder du på stand 6401 i Hal AF i Odense Congress Cen-ter. Standen vil under hele udstillingen være bemandet af el-konsulent Jan Hvidholm og branchekonsulent Lars Christian Jensen.

De to repræsentanter fra Arbejdsgiverne ser frem til en snak med ud-stillingsgæsterne om den nye el-sikkerhedslov, den nye udbudslov og an-dre aktuelle emner. Lars Christian Jensen og Jan Hvidholm optræder på udstillerscenen onsdag den 11. maj kl 12.30.

På alle tre udstillingsdage deltager Jan Hvidholm i debatter om de nye installationsbekendtgørelser sammen med Peter Rosenberg Kjær, Elsik-kerhed.dk og Henrik Bergholt, El-konsulenterne. det sker i forbindelse med det, der bliver kaldt Fagligt Forum i den særlige Hal B, som ikke rummer udstillere, men er afsat til en række aktiviteter i forbindelser med innovation og debat om aktuelle emner.

Q-kontrol er medhos ArbejdsgiverneQ-kontrol optræder sammen med Arbejdsgiverne på EL & TEKNIK ´16 i Odense. Da det daværende VVS- branchens kvalitetskontrol ApS for år tilbage skiftede navn til Q-kontrol ApS var formålet at få et bedre dæk-kende navn ved etablering af nye forretningsområder. Og det må siges at være lykkedes. Q-kontrol er foruden ca. 1300 vvs-virksomheder indenfor gas, vand og kloak også kontrolorgan for 350 - 400 el-virksomheder.

Q-kontrol er et datterselskab af Arbejdsgiverne og er godkendt som kontrolinstans af Sikkerhedsstyrelsen med ret til at godkende og over-våge de lovpligtige kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvs-, klo-ak- og el-installatører. Q-kontrol er også godkendt som kontrolinstans til Bedre Bolig-ordningen og til VE-godkendelsesordningen.

Innovationspris, som får debut under messen, vil være at finde.

»Vi har skabt rammerne til et helt igennem fantastisk EL & TEKNIK ’16, og vi glæder os til at byde såvel ud-stillere som besøgende velkommen til fremtiden,« siger Per Rømer Kofod.


EL & TEKNIK 20 6 1

Flere elektrikere ogfair konkurrencevilkår

Branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen,

og Arbejdsgivernes modpart på el-området, forbundsformand

Jørgen Juul Rasmussen, Dansk El-Forbund, var enige om to ting, da Bladet Arbejdsgiverne

bad dem om at angive, hvad de ser som de mest aktuelle udfordringer.

Installationsbranchen er i en glædelig vækst. Den forventer vi vil forsætte i år og næste år. Væksten kan dog bli-ve bremset af mangel på kvalificeret ar-bejdskraft. Derfor arbejder vi målrettet på, at branchen ruster sig til fremtiden.

Arbejdsgiverne har iværksat en målrettet besøgskampagne, der skal øget antallet af lærlinge i hele installa-tionsbranchen. Det går utroligt godt – og vi oplever at vores mange ejerlede-

re tager det nødvendige ansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Nye reglerNy lovgivning og nye standarder, som vedtages i EU, sætter i højere og højere grad rammer for installatørernes ar-bejde. Derfor har Arbejdsgiverne op-prioriteret vores interessevaretagelse på europæisk plan, så vi er i stand til at give installatørerne det nødvendige

Branche i hastig forandringInstallatørerne står over for store udfordringer, og Arbejds giverne har rustet sig til at yde medlemmerne teknisk og økonomisk vejledning, angiver branchekonsulent for byggeri hos Arbejdsgiverne, Steen Hoeck Klausen

overblik og den nødvendige viden i en travl hvervdag.

Europæiske standarder er også cen-trale i forhold til den nye el-sikker-hedslov, som Arbejdsgiverne har hjul-pet med udarbejdelsen af. De nye regler bliver grundstammen i fremtidens in-stallationsarbejde. Foran os ligger en kæmpe opgave med at informere in-stallatørerne og deres medarbejder om detaljerne i den nye lov. Det er en op-


Det, der nu til gengæld mangler, er, at arbejdsgiverne i deres egen interes-se åbner op for flere praktikpladser. Det gælder installatørerne i alminde-lighed, men jeg siger det i særlig grad til industrien, som med den nye el-ud-dannelse har fået øgede muligheder for at beskæftige og uddanne elektri-kere.

De kan som nævnt endog være med til at designe uddannelsen i forhold til deres behov. Det burde de benytte sig af og give flere unge en chance.

Fair konkurrenceSom et tredje hovedemne vil jeg pege på, at vi så småt er ved at varme op til overenskomstforhandlingerne næste år. Vores medlemmer er i gang med at diskutere, hvad der skal være hoved-kravene. Men jeg tør godt love, at re-

»Det er glædeligt, at vi kan konstatere en høj beskæftigelse blandt elektrike-re. Men en konstant faldende arbejds-løshed, som nu er nede på blot 1,27 procent er samtidig et varsel om, at el-installatører og industrivirksomheder meget snart kommer til at mangle ar-bejdskraft.

Derfor håber jeg, at bestræbelser-ne på at modernisere uddannelsen vil bære frugt i form af, at flere unge får lyst til at blive elektrikere. De oprin-delige fem specialer er nedlagt og er-stattet af 28 moduler, som lærlingen og virksomheden kan vælge imellem, så det passer til det, man beskæftiger sig med i virksomheden. Det betyder forhåbentlig, at elektrikere får en me-re spændende uddannelse, vinder ind-pas i flere brancher og bliver bedre til at udføre deres opgaver.

Flere praktikpladser, takFormanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, imødeser mangel på elektrikere, hvis ikke fl ere gennemfører uddannelsen.

spekt for aftaler og kamp mod social dumping bliver vigtige temaer. Vi har på begge sider af bordet en interesse i, at der er fair konkurrence, og de ind-gåede aftaler bliver overholdt.

Også uddannelsesspørgsmål vil tra ditionen tro stå i forgrunden ved overenskomstfornyelsen. I Dansk El-Forbund lægger vi vægt på at øge medlemmernes adgang til efter- og vi-dereuddannelse. Det skal ses i lyset af, at vi ser elektrikerne som vigtige nøg-lepersoner i den teknologiske udvik-ling, og vi gerne bidrager til at frem-me virksomhedernes produktivitet. Derfor er det hele tiden et mål at ud-vikle medlemmernes dygtighed.«

Fortalt til Jens Holme

gave, som Arbejdsgiverne er klar til at udføre på baggrund af en opgradering af vores faglige og tekniske kompetence på installationsområdet.

Vores tekniske indsigt er allerede anerkendt af Sikkerhedsstyrelsen og Dansk Standard. Sikkerhedsstyrelsen har som omtalt i en anden artikel her i bladet inviteret Arbejdsgiverne inden for som rådgiver i forbindelse med im-plementeringen af den nye el-sikker-hedslov.

Branche i forandringI Arbejdsgiverne ser vi en installati-onsbranche i hastig forandring. De centrale emner er pris- og indtjenings-struktur, digitalisering, udbudsformer, virksomhedsstruktur samt nye aktø-rer og forretningsmodeller i markedet.

Vi ser bl.a., at Bauhaus lancerer en ny service, der tilbyder kunderne at få monteret deres købte produkter. Forsy-ningsvirksomheder, der driver installa-tionsforretninger og sælger installatio-ner på afbetaling direkte til forbrugerne.

Det er en udvikling, vi i Arbejdsgi-verne er meget skeptiske overfor, fordi der ikke er talt om fair konkurrence i forhold til vores mange installatører.

Forandringer og brancheglidnin-ger påvirker installatørernes hverdag og sætter nye rammer for deres ind-tjening. Det er bl.a. baggrunden for, at Arbejdsgiverne i samarbejde med en række centrale aktører har etable-ret InstallatørAkademiet. Det har net-op til formål at ruste installatørerne til at stå stærkt i forhold til de fremtidige krav i installationsbranchen.


EL & TEKNIK 20 6 1

Slås med de store ogvinder på knowhowIntelligent Bygningsautomatik i Odense har specialiseret sig i anlæg, der sikrer optimal komfort og energi-økonomi i bygninger.

»Skeptikerne mente, at vores samarbejde aldrig kunne gå godt. Men nu har det da holdt i mere end ti år og udviklet sig ganske fornuftigt.«

Sagt af Morten Bang Holmtoft, medejer af Intelligent Byg-ningsautomatik med hovedkvarter i Odense og en afdeling i Ballerup. For 11 år siden slog han sig sammen med Ebbe Andersen om at specialisere sig i bygningsautomatik. De to partnere kom med hver deres baggrund og fra forskellige firmaer.

Morten Bang Holmtoft varetager tilbud og salg, mens Eb-be Andersen med sin baggrund som ingeniør står for pro-duktionen i deres fælles firma.

Udelukkende CTS-anlægIntelligent Bygningsautomatik beskæftiger sig udelukkende med CTS-anlæg af mærket Trend.

Tegninger, programmer, teknisk dokumentation m.v. bli-ver udarbejdet på firmaadressen og monteret på byggeplad-sen af firmaet selv eller af entreprenørens elektrikere.

Ifølge Morten Bang Holmtoft installeres der CTS-anlæg i både nye byggerier og i forbindelse med renoveringer af æl-dre bygninger, fx skoler, kommunale administrationsbyg-ninger og industribyggerier.

»Det afhænger lidt af konjunkturerne om der mest er ny-byggerier eller renoveringer. Men set over en længere pe-

riode er det nok nogenlunde halvt af hver,« fastslår Morten Bang Holmtoft.

Elektrikere der vil noget mereIntelligent Bygningsautomatik beskæftiger 12 fastansatte samt fem-seks indlejede medarbejdere.

»Deres baggrund er alt fra elektrikere til maskinmestre og ingeniører. Der er ingen uddannelse, der decideret hed-der CTS-tekniker. Typisk er det elektrikere, der gerne vil noget mere, vi tager ind. Så siger vi gerne, at det tager to år at gøre en mand til fuldgyldig og kvalificeret CTS-tekniker. Han skal jo have en rimelig basal viden om alle de dele, som et CTS-anlæg omfatter – varme, ventilation, vvs, køl og selv-følgelig el,« siger Ebbe Andersen.

Dyrt at springe overMorten Bang Holmtoft fremhæver, at et CTS-anlæg kun ud-gør mellem en halv og halvanden procent af en byggesum. Alligevel er der nogle bygherrer, der springer det over for at få pengene til at passe.

»Det kan imidlertid hurtigt blive dyrt på sigt at lade ven-tilationsanlægget, varmeanlægget og måske køleanlægget stå med hver deres automatik, mens el-manden sætter noget helt tredje op til at slukke lyset osv. Risikoen er, at de forskel-lige elementer modarbejder hinanden. Varmen modarbejder kølen samtidig med at overblikket og muligheden for effek-tiv overvågning er helt væk,« påpeger Ebbe Andersen, som har 25 års erfaring i branchen.

Store konkurrenterDe to kompagnoner er oppe imod, hvad de selv kalder nogle store drenge i branchen. Det er bl.a. konkurrenter, der er ejet af forsyningsselskaber med en stor pengepung i bagagen, samt nogle af de største el-firmaer.

»Vi klarer os på grund af vores knowhow og ikke mindst på Ebbes store viden. Vi har efterhånden været i branchen i mange år, og Intelligent Bygningsautomatik har et godt navn. Vi tager ikke munden for fuld, men går op i at holde det, vi lover, leverer til tiden og i en ordentlig kvalitet.

Bortset fra da vi begyndte, har vi derfor heller ikke haft behov for at markedsføre os i større stil. I dag bliver vi anbe-falet af tilfredse kunder og mange entreprenører har os på

Af Jens Holme

Morten Bang Holmtoft og Ebbe Andersen har i mere end ti år stået sammen om at drive Intelligent Bygningsautomatik.


Et lille specialemed stor virkningCTS står for Central Tilstandskontrol og Styring. Et CTS-system be-står af computerbaserede produkter, der anvendes til overvågning, styring og regulering af bygningsanlæg.

Det drejer sig typisk om varme, ventilation, brugsvand, lys og køleanlæg. CTS er nøglen til at fortælle, om bygningen og men-neskene i bygningen har det godt eller ej. Et CTS-anlæg medfører, at der behøves færre folk til at overvåge de tekniske anlæg og er ensbetydende med større komfort og mindre sygdom for brugere/beboere, forklarer Ebbe Andersen, medejer af Intelligent Bygnings-automatik.

Der er rigtig mange penge at spare på el- og varmeregningen. En CTS-løsning styrer og regulerer varme- og ventilationsanlæg, så de bruger mindst mulig energi. Hvor man har både varme- og kølean-læg sikrer CTS’en at de ikke står og modarbejder hinanden.

Ebbe Andersen nævner som skrækeksempel en børnehave, der i løbet af en sommer brændte for 60.000 kr. varme af på grund af en mekanisk defekt og manglende overvågning.

Intelligent Bygningsautomatik og CTS i det hele taget henvender sig ikke til private. Anlæggene benyttes i kontorbygninger, skoler, plejehjem, hospitaler, industribygninger, varehuse og andre steder, hvor det typisk er mange brugere eller beboere.

KOM PÅ FORKANT MED FREMTIDEN TIL DANMARKS STØRSTE ELFAGMESSE DEN 10. – 12. MAJ 2016

www.elogteknikmessen.dk

VVS OG EL-TEKNISKE LEVERANDØRERS BRANCHEFORENING ERHVERVS- OG INTERESSEORGANISATION FOR ENERGISELSKABER I DANMARK

EL & TEKNIK 20 1 6

listen, når de planlægger byggerier med CTS,« siger Morten Bang Holmtoft.

Vil have det sjovtOm firmaet skal vokse yderligere er ejer-ne af Intelligent Bygningsautomatik for tiden ved at overveje:

»Som udgangspunkt har vi altid haft den holdning, at det er ligegyldigt, om vi er 10 eller 100 medarbejdere. Det vig-tige er, at det skal være sjovt at gå på ar-bejde hver dag, og vi skal tjene penge,« siger Morten Bang Holmtoft.

»Vi er lige nu i gang med en proces, hvor vi ser nærmere på vores mulighe-der og udviklingsplaner. For mig at se er det bedst at være et firma i mellemklas-sen. Morten og jeg vil være bedst tjent med at bevare kontakten til det, vi be-gyndte med og det, vi er gode til, nemlig vores faglighed. Hvis firmaet bliver alt for stort, vil det kun dreje sig om at være ledere,« uddyber Ebbe Andersen.


EL & TEKNIK 20 6 1

EBA er navnet på elbranchens nye akkordsystem

Et nyt, mere tidsvarende og databaseret system erstatter den 1. juli år den 100 år gamle landspriskurant for installationsarbejde.

end det – de har studeret hvert eneste fabrikat og model.

EBA fungerer da også meget lig de kendte kalkulationsprogrammer og kan fortælle, hvor lang tid det for ek-sempel tager at montere 200 kontakter, trække, fastgøre og tilslutte kablerne. Alt sammen brudt ned på varenumre (EAN-numre) og processer.

EBA kan derimod ikke beregne, hvor lang tid det tager at flytte sti-gerne, at bære materialerne hen til ar-

bejdsstedet og alt det andet, der også skal til for at udføre arbejde. De dele skal medarbejdere og arbejdsgiver sta-dig forhandle om.

Det nye akkordsystem opererer med nogle grundlæggende definitioner af tider, som brugerne skal sætte sig ind i for at kunne bruge akkordsystemet:

1) Direkte operationstidDen direkte medgåede tid til udførel-

Elektrikere, installatører og arbejdsgi-vere i elbranchen skal i den kommende tid lære et nyt akkordsystem at kende. Den 1. juli i år erstattes Landsprisku-ranten for Installationsarbejde, som har rødder tilbage til 1922, af et nyt og databaseret system med navnet EBA.

Ifølge overenskomsten mellem Dansk El-Forbund og Arbejdsgiver-ne er det i fremtiden således EBA, der skal anvendes, når el-virksomheder aftaler akkordarbejde med deres med-arbejdere. Det er dog stadig muligt at indgå såkaldte slumpakkorder, hvor medarbejdere og arbejdsgiver bliver enige om en pris for et stykke arbejde.

Tid er nøgleordDet nye værktøj, EBA, er en software som anvendes sammen med en model for at aftale akkorder. Det er med an-dre ord et databaseret akkordsystem og udkommer ikke i bogform. Soft-waren er avanceret i sit indhold, men nem at betjene.

Tid er nøglebegrebet i det nye sy-stem. Med softwaren udregnes først og fremmest den tid, hvor der direkte produceres el-arbejde. To tidsstudie-specialister har målt mere end 80 pro-cent af alle el-arbejdsprocesser i ny-byggeri igennem. Og de har gjort mere

Af Jens Holme

sen af en given arbejdsoperation, base-ret på tidsstudier på byggepladser m.v.

2) Indirekte arbejdstidDen tid, der ud over den direkte ope-rationstid er nødvendig for udførelsen af arbejdsopgaven, angives i procent.

3) Arbejdspladsbestemt tillægstidDen tid, der spildes grundet arbejds-pladsens forhold, angives i procent.

4) Personlig tidDen tid, som medarbejderen må have til rådighed til opfyldelse af rent per-sonlige behov, er fastsat af organisati-onerne til seks procent.

Samlet arbejdstidDen samlede tid for gennemførelse af installationsarbejdet beregnet efter ovenstående tider.

Herudover er der genetillæg ved højde, lav højde m.v., som tillægges den direkte operationstid.

Endelig indeholder EBA en beta-lingsfaktor, som det samlede timetal skal multipliceres med, der således udgør den samlede betaling for timer og evt. andre betalinger i det enkelte projekt.

EBA er et computer baseret system, som kræver

adgangstilladelse, for at man kan benytte det.


GØR DINE KUNDER TRYGGE

MØD ARBEJDSGIVERNE PÅ EL & TEKNIK 2016 PÅ STAND 6401


EL & TEKNIK 20 6 1

Vil du være blandt fremtidens vindere?

Hvordan ser din installatørforretning ud i 2025? Der er mange faldgrupper – men du sidder ved rat-tet. Skal din virksomhed være specialiseret instal-latør-forretning med den rette markedsposition? Eller bliver du virksomheden, som leverer arme og ben til byggemarkeder, og må løbe fra opgave til opgave? Valget er dit. Vi har igangsat initiativer, som hjælper virksomheder i byggebranchen. Et af initiativerne er InstallatørAkademiet. Her sætter vi fokus på, hvordan en installatør-virksomhed bliver blandt fremtidens vindere. Det handler om indtje-ning, konkurrence og markedsmuligheder.

IndtjeningVirksomhederne i byggebranchen er udfordret på deres indtjening. Vi sætter specielt fokus på øko-nomi og cash-flow, samt hvordan en ejerledet virk-somhed sikrer optimal økonomisk drift - og på en måde som afspejler den praktiske virkelighed i en installatør-virksomhed.

Konkurrence For de fleste installatører har konkurrencesituatio-nen ændret sig væsentlig de seneste år. Prisstruk-turer og distributionsformer er under forandring, og gør det sværere for mange virksomheder at op-nå samme bruttoavance på deres arbejde. Vi har i længere tid indsamlet viden fra branchens aktører, som danner et godt grundlag for at arbejde med konkrete problemstillinger.

Nye markedsmulighederÆndrede konkurrencevilkår giver også nye mulig-heder og skaber nicheområder, hvor en virksom-hed kan specialisere sig. Det handler om at turde vælge til og fra. En succesfuld udnyttelse af en ny markedsmulighed, fx specialisering indenfor ener-gi, kræver ofte fokusering og fravalg. Det er væ-sentligt at tænke konsekvensen igennem for hele virksomheden. Det bliver afgørende i fremtiden.

InstallatørAkademietArbejdsgiverne vil med InstallatørAkademiet hjæl-pe virksomheder til at finde deres optimale udvik-lingsretning og nicheområder. InstallatørAkademi-et fokuserer overordnet på nedenstående områder:

• Indtjening• Konkurrence• Nye kunder og nye markeder

InstallatørAkademiet sætter med konkrete værktø-jer og praktiske forløb fokus på disse emner. Værk-tøjerne og seminarer er konstrueret på en sådan måde at det giver praktisk værdi til en installatør-virksomhed, og støtter den udviklingsretning, som er rigtig for virksomheden.

Organisationer bag InstallatørAkademiet vil bi-drage til en positiv udvikling af installationsbran-chen.

InstallatørAkademiet

Viden, læring og indtjening



Økonomitjek gav god meningUlrik Skov på Tåsinge blev bekræftet i, at han er på rette vej med sit vvs-firma

»Det er godt at få en uvildig person ind, der præsenterer nogle nye vinkler på det, man arbejder med. Jeg vil ikke sige, at jeg fik noget nyt at vide. Men jeg blev bekræftet i, at jeg gør det rig-tige ud fra den måde, jeg gerne vil dri-ve min virksomhed på, og det er ikke at øge indtjeningen på enhver betingel-se,« siger Ulrik Skov.Tid til familieHelt fra begyndelsen, da Ulrik Skov startede sit firma i 2005, udarbejdede han en forretningsplan, som han har fulgt siden og justeret efter behov.»Den er bl.a. gået ud på, at jeg de før-ste fem år knoklede nærmest døgnet rundt. Hvorimod jeg nu har trukket

»Det var en god og nyttig oplevelse, som gav mig sikkerhed for, at jeg er på rette vej.«Sådan lyder kommentaren fra Ulrik Skov, vvs-installatør, kloakmester og ejer af Skov VVS på Tåsinge.Han havde taget imod et tilbud, der gælder for Arbejdsgivernes medlems-virksomheder, om et gratis 360 graders indtjeningstjek. Ulrik Skov fik en fre-dag i februar besøg af revisor Troels Kaae Nielsen fra BDO og vvs-konsu-lent hos Arbejdsgiverne, Lars Christian Nielsen. Troels Kaae Nielsen har man-ge års erfaringer med at kigge dybt i håndværkerfirmaers regnskaber og til-svarende stor viden om, hvilke poster det er værd at kigge efter i sømmene.

mig mere tilbage og kun i mindre grad fakturerer mine egne timer. Det er for at få mere tid til de administrative op-gaver og ikke mindst for at få mere tid til min familie. Jeg har tre børn i alde-ren fra tre måneder til fem år og den højeste prioritet er at være far og firma-et er nr. 2,« fastslår Ulrik Skov.»Og det kan godt lade sig gøre. Jeg bliver selvfølgelig ikke fyrstelig rig af det. Men ved at være superskarp på al-le de interne processer, bl.a. fuld ud-nyttelse af medarbejdernes arbejdstid og kun det allermest nødvendige lager kan man være konkurrencedygtig og have en passende indtjening. I kraft af nye it-systemer er der desuden udsigt til, at jeg i højere grad kan komme ud af kontoret og arbejde igen – stadig med en fornuftig arbejdstid.«På vej til stilskiftUlrik Skov beskæftiger for tiden tre svende, en lærling og lejer ekstra mandskab ind efter behov. Virksom-heden har et bredt virkefelt med både private og offentlige kunder på Sydfyn og øerne. De fleste opgaver er af den mindre slags, og serviceopgaver fylder godt i ordrebogen. »Men der er en tendens til, at vi på-tager os lidt flere af de større ting, hvor en medarbejder er fast beskæftiget en måned eller mere. Det giver en stør-re sikkerhed, men til gengæld er ind-tjeningen og fleksibiliteten mindre. Det giver anledning til at overveje, om virksomheden måske skal være lidt større på sigt,« siger Ulrik Skov.

Ulrik Skov (i midten) præsenterer firmaets opgavepalette for revisor Troels Kaae Niel-sen, BDO (tv.), og branchekonsulent Lars Christian Jensen, Arbejdsgiverne.

Af Jens Holme

Til AndroidTil iPhone

3kor_Kviklevering_Annonce_A4.indd 1

19/10/15 11.18

Bestil et 360º graders indtjeningstjek og få konkrete input til, hvordan du kan forbedre din bundlinje.

Har du endnu ikke bestilt et gratis 360º indtjeningstjek, så tag fat i Jesper Vingborg og få brancheanalysen for vvs- eller el-branchen.

Her får du:• Input til, hvordan du kan optimere din virksomheds økonomi • Et bedre grundlag for at træffe rigtige beslutninger • Sammenligning med de bedste i branchen

Som et specielt tilbud til ARBEJDSGIVERNES medlemmer, tilbyder vi at komme forbi og matche din virksomheds tal med branchens. Derved får du et konkret indtryk af, hvordan din virksom-hed klarer sig sammenlignet med dine kolleger i branchen, samt hvad de bedste i branchen formår at realisere. Samtidig får du konkrete input på, hvad du med fordel kan gøre for at forbedre din bundlinje.

Kontakt os og lad os finde et tidspunkt, hvor vi kan gennemgå analysen med fokus på din forretning og dine muligheder.

HAR DU SPØRGSMÅL,SÅ KONTAKT

Jesper VingborgManagerTlf. 41 89 01 [email protected]

Lars Christian JensenBranchekonsulent,Byggeri og vvsTelefon: 6317 [email protected]

SPECIALTILBUD TIL ARBEJDSGIVERNES MEDLEMSFIRMAER

HAR I STYR PÅ JERESINDTJENINGSPOTENTIALE?

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

– De virksomheder, som tjener mest, er næsten altid dem, som er bedst til at planlægge de enkelte opgaver. Optimering af medarbejderudnyttelsen og minimering af materialespild er nøglen til et godt resultat.

Tom Johnsen, BDO

– Med vores analyseredskaber og energigennemgang kan installatørerne mere overbevisende påtage sig rollen som energirådgiver. Det handler om, at kunne dokumentere de energimæssige perspektiver ved at vælge det rigtige armatur.

Kaspar Kousgaard, Damixa, FM Mattsson og Mora Armatur– Når installatøren løbende

tilegner sig ny viden, øges chancerne markant for at blive mere attraktiv for slutkunden og dermed få fl ere ordrer end sine konkurrenter.

Dan Rosendal, Viega

– I dag efterspørger kunderne tekniske løsninger og ikke bare produkter, der skal matche en pris.

Klaus Hestkjær, Frese


EL & TEKNIK 20 6 1

Storstilet forsøg medfleksibelt elforbrug

dre tidspunkter på dagen, der er mere op-timale i forhold til el-syste-met.

Bornholmerne er de centrale forbru-gere i verdens største smart energy-projektet EcoGrid 2.0.

»Nu får vi virkelig mulighed for at demonstrere, hvordan fleksibelt elfor-brug kan bruges i el-systemet. Noget af det nye og unikke er, at en såkaldt aggregator skal pulje og styre det flek-sible elforbrug hos kunderne,« siger forsknings- og teknologi-direktør og projektleder Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.

Projektet bliver gennemført med støtte fra Energistyrelsens EUDP-ord-ning, som støtter projektet med 49 mil-lioner kroner, og Jørgen S. Christen-sen er glad for, at det nu bliver muligt at kombinere teoretisk viden fra uni-versiteter og opsamling af enorme da-tamængder med jordnære erfaringer fra helt almindelige familier.

»Alt for mange forskningsprojek-ter om fleksibelt elforbrug foregår bag

Cirka 1.000 bornholmske el-kunder skal over de næste tre år være spyd-spids i at gennemskue, hvordan el-forbruget kan flyttes i forhold til an-

Af Jens Holme

fleksibelt elforbrug

dre tidspunkter på dagen, der er mere op-timale i forhold til el-syste-

Cirka 1.000 bornholmske el-kunder skal over de næste tre år være spyd-spids i at gennemskue, hvordan el-forbruget kan flyttes i forhold til an-

skrivebordene. Med EcoGrid 2.0

laver vi forsøg, som bygger på for-

brugernes aktive del-tagelse, og det er altså

noget af den vigtigste viden, vi som forskere kan indhente,« siger Jørgen S. Christensen

EcoGrid 2.0 bygger oven på en versi-on 1, EcoGrid EU, der omfattede 2000 bornholmske el-forbrugere. På klima-topmødet i Brasilien i 2012, blev EcoG-rid EU udpeget som et af verdens 100 mest lovende bæredygtige og miljø-venlige projekter.

»Forsøget på Bornholm har allerede givet god viden, men den teknologi-ske udvikling foregår med forrygen-de hast i disse år. Det handler derfor om hele tiden at være skarpe, så vi kan tilpasse de nyeste løsninger til el-kun-dernes behov.«

Projektet, som har Dansk Energi som projektleder, løber frem til juni 2019 og har desuden en egenfinansie-ring og dermed et samlet budget på 98 millioner kroner.

Bornholmere er aktive deltagere i afprøvning af, hvordan forbruget kan udjævnes hen over døgnet.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.

Hvem er Arbejdsgiverne?

Vi er en arbejdsgiver- og brancheforening. Vi arbejder for fair konkurrence, kvalitet og høj faglighed. Vores medlemsvirksomheder er grundstenen i dansk erhvervsliv - de er innovative og udviklingsparate, og de tager ansvar. Vi kæmper for bedre vilkår for virksomhederne. For vi skal også i fremtiden have konkurrencedygtige, producerende virksomheder i Danmark. Vi har 1000 medlemsbesøg, så vores ydelser er tilpasset vores medlemmer.

EL-SEMINARER 2016

5. april Seminar om el-entrepriser

- AB92, CE-mærkning, EBA - nyt akkordsystem

Maj Seminar om optimeret administration

- Indtjening, nye måder at se salg og ordrestyring

Juni Seminar med lokal brandinspektør og BR15 til brandtekniske installationer

September Ny el-sikkerhedslov og KLS

v/Q-kontrol og Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne

Oktober Netværksdag for énmandsfirmaer

- Ny el-sikkerhedslov og dokumentation til KLS

v/Jan Hvidholm, Arbejdsgiverne

Oktober Seminar om industriinstallationer

- Robot, automation, EMC og spændingskvalitet

November Generationsskifte

- Ny medejer, salg og opkøb

v/Mikael Tipsmark

December Hvad er den rigtige marketing for mig?

- Google, Facebook, gratis PR, netværk, fodboldklub

Vision Seminarerne skal være gratis, og deltagerne skal altid komme derfra med viden til udvik-ling af virksomheden og/eller bedre bundlinje. Mission At give vores medlemmer al den brancheud-viklingsviden, som vi har via vores medlem-mer og omgivelser. Seminarerne afholdes med større forsamlinger eller mindre grupper for at skabe dialog og erfaringsudveksling, da vi oplever størst tilfredshed med sådanne se-minarer. Seminarerne henvender sig til Ejer Direktør Chef Leder Bogholder Tilmelding Foregår på Arbejdsgivernes hjemmeside - eventuelt via én af branchekonsulenterne. Ved udeblivelse vil deltageren blive opkrævet et gebyr på 250 kroner. I 2016 vil seminarerne blive afholdt hos Ar-bejdsgiverne, Magnoliavej 2-4, 5250 Odense SV.


EL & TEKNIK 20 6 1

Valg af it: Arbejdsgivernehjælper gerneAf branchechef for byggeri Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne.


Vælg de rigtige it-værktøjer!Markedet for digital ordrestyring er i massiv vækst. Men hvordan vælger du den rigtige løsning?

Antallet af it-leverandører, der leverer rigtigt gode og brugbare løsninger til styring af produktionen i el- og vvs-virksomheder er i voldsom udvik-ling. It-værktøjerne bliver mere og mere modne og stadig smartere. Især ses det at løsningerne i stor grad rykker ud som apps, som kan tilgås di-rekte via nettet.

Det er altså ikke længere nødvendig at have en server internt i virk-somheden for at være med. It-værktøjerne har fået den mobilitet, som byggebranchen har brug for. Det ses også på, at antallet og brugen af ap-parater såsom smartphones, tablets m.v. øges betragteligt.

Behov og kravFor at finde de rigtige it-værktøjer skal det først og fremmest afklares hvilke processer i virksomheden de skal afhjælpe. Der er derfor en masse spørgsmål, der skal afklares:

Hvilke typer af opgaver udfører virksomheden? hvem er kunderne? hvor mange sager har virksomheden om året? hvor mange samtidige sa-ger har virksomheden? Antal kunder og leverandører, underentreprenø-rer? Hvor mange fakturaer sender og modtager virksomheden?

Svarene påvirker behovet i forhold til at styre produktionen og dermed kravene til it-værktøjerne. Skal de samtidig understøtte andre processer i virksomheden som planlægning, registreringer og kvalitetssikring, er der endnu flere faktorer, der skal afklares.

Når man indkøber it-værktøjer skal der også tages stilling til, hvordan arbejdet skal foregå. Der skal tages hensyn til om virksomheden før har købt it-værktøjer, som den nye løsning skal integreres med.

LøsningsleverandørerEn del it-leverandører har kodet ordre/produktionsstyringsløsninger, og har erfaringer fra el- og vvs-virksomheder. Det er vigtigt at finde it-leve-randører, som allerede har den funktionalitet, du skal bruge. Leverandø-rerne er dygtige håndværkere, og der findes ikke funktionalitet hos en it-leverandør, som en anden leverandør ikke også kan lave. Det er bare et spørgsmål om prioritering.

Lander du hos en forkert it-leverandør, kan du risikere at komme med på en udviklingsrejse, som ikke gavner din forretning. It-leverandører pri-oriterer selvfølgelig deres udvikling, der hvor, der for dem er flest penge.

Sådan kommer du videreHvis du skal finde den rigtige løsning, som gavner din forretning mest muligt, så start med at afklare behov og krav. Med en helhjertet beslut-ning i virksomheden omkring it-investeringen, sikrer du bedst at it-værk-tøjerne bliver implementeret rigtigt – så du hurtigst muligt kan tjene in-vesteringen ind igen.

Alternativt finder du den første og bedste løsning og får en gratis prø-veperiode og ser, hvordan det passer til din forretning. Du kan være hel-dig at finde den rigtige.

Af Martin Profit Jakobsen, adm. direktør i BASIT – byggeriets uvildige it-rådgiver

Digital ordrestyring, alt fra digitale arbejdssedler, online-tidsregistrering, kvalitetssikring, materialekontrol og ikke mindst planlægning af opgaver, er i hastige vækst i installationsbran-chen. Vi vurderer at ca. halvdelen af virksomhederne på nuværende tids-punkt har indført digital ordrestyring.

Generelt er der stor tilfredshed med systemerne. De fleste virksomheder oplever, at det styrker planlægning og effektiviteten og dermed bidra-ger direkte til indtjeningen. Installa-tionsbranchen er kompleks. Derfor er integration til grossisterne og andre it-systemer centralt for den optimale løs-ning.

Der kommer nye leverandører hver uge. Installatørerne ringer ofte til Ar-bejdsgiverne og er i vildrede med, hvilke systemer de skal se nærmere på. Det er baggrunden for, at vi som brancheorganisation overvåger mar-kedet tæt. Så sent som her i foråret har vi opdateret vores kvalitetssikring af leverandører på ordrestyringsområ-det. En kvalitetssikring, som foregår i tæt dialog med it-leverandører og medlemmer. Dermed får vi sikkerhed for, at vi kun anbefaler digitale løsnin-ger, der reelt hjælper vores installatø-rer til en nemmere hverdag.

Useriøse udbydereDet kan blive utrolig dyrt og ressour-cekrævende at vælge en forkert løs-ning. Vi ser desværre hele tiden nye it-udbydere, som lover guld og grøn-ne skove – uden det holder vand. I Ar-bejdsgiverne hjælper vi gerne instal-latørerne videre i junglen af tilbud og muligheder og hjælper gerne med re-ferencebesøg hos andre medlemmer.

Investering og implementering af it koster virksomhederne mange res-sourcer, men den rigtige løsning gi-ver også øget indtjening. Derfor er det vigtig, at virksomhederne træffer et korrekt valg første gang, og her kan ekstern rådgivning være en god inve-stering.

Det er om at vælge de rigtige it-værktøjer. Det kan blive dyrt at tage fejl.


EL & TEKNIK 20 6 1

Stor utilfredshed med kommunalt udbudOdense Kommunes udbud af serviceopgaver har vakt harme hos installatørerne.

rammekontrakterne for vvs- og el-ydel-ser fra 2016 til 2019. Udbuddet var lagt til rette således, at kommunen angav en maksimalpris, og så skulle virksomhe-derne konkurrere om, hvor langt de vil-le gå ned i pris.

Resultatet blev, at samtlige kontrak-ter blev vundet af det samme firma i samtlige de fire distrikter, kommu-nen er opdelt i. Det drejer sig om Bli-tek A/S, det tidligere Blikkenslagernes Aktieselskab, som har tilknytning til Blik- og Rørarbejderforbundet.

Konsekvensen er, at rigtig mange in-stallatører har mistet deres hidtidige opgaver på f.eks. skoler, i børnehaver og på plejehjem. Flere installatører siger ifølge Arbejdsgivernes undersøgelse, at de føler sig forbigåede af kommunen og derfor vil overveje deres fremtidige samarbejde med kommunens jobcenter og i forhold til sponsorater.

God hensigt – dårlig løsningDet er på trods af, at det oprindelige formål med udbuddet bl.a. var at un-derstøtte de lokale installatører ved at give dem mulighed for at få en større andel af service- og vedligeholdelses-opgaverne i kommunen.

»Hensigten er supergod. Undersøgel-sen viser imidlertid klart, at det på in-

Der er stor utilfredshed blandt installa-tørerne i Odense med den måde, kom-munen har gennemført sit udbud af serviceopgaver. Det fremgår af en spør-geskemaundersøgelse, Arbejdsgiverne har gennemført blandt installatørerne.

Installatørerne er stærkt utilfredse med metoden og modellen for service-udbuddet – og stort set alle sår tvivl om, hvorvidt Odense Kommune som forudsagt kommer til at spare penge.

Odense Kommune har tilrettelagt sine udbud således, at alle opgaver under 50.000 kr. skal udføres af leve-randører, der har vundet de fagind-delte rammekontrakter. De fireårige rammekontrakter var i udbud i løbet af efteråret 2015.

Opgaver over 50.000 udbydes i fa-gentrepriser, og det foregår fremover fuldstændig digitalt. Kommunen har lanceret en Leverandørportal, som al-le håndværkere, der ønsker at kunne byde på vedligeholdelsesopgaver på mellem 50.000 kr. og 3 mio. kr., skal være registreret på. Kommunen ind-henter for hver opgave tre tilbud fra leverandører via Leverandørportalen, og bedste bud vinder opgaven.

Vandt altKritikken fra installatørerne gælder

gen måde er lykkedes for Odense Kom-mune. Ikke mindst set i lyset af, at én stor virksomhed har vundet stort set alle opgaver på el og vvs de næste fi-re år. Eksempelvis skal alle 37 skoler i Odense Kommune fremover benytte én og samme el-installatør,« lyder kom-mentaren fra branchechef Steen Hoeck Klausen, Arbejdsgiverne. Han tilføjer:

»Det en politisk mærkesag for Ar-bejdsgiverne at sikre, at de kommu-nale udbud tilgodeser små og mel-lemstore installatører. Vi har fuld forståelse for, at kommunen skal opti-mere ressourcerne og udbyde opgaver i fri konkurrence. Men her har meto-den slået fejl.«

Steen Hoeck Klausen oplyser, at Arbejdsgiverne har bedt om et møde med kommunen for at drøfte installa-tørernes kritik og den fremtidige til-rettelæggelse af udbudssystemet.

»Vi ser, at mange kommuner ekspe-rimenterer med forskellige modeller for serviceudbud – og kopierer meto-der fra hinanden – uden reelt at ken-de konsekvenserne for installatører-ne. Den udvikling skader alle parter. Kommunerne må finde fælles fodslag om en metode, der reelt gavner formå-let. Vi hjælper dem gerne,« siger Steen Hoeck Klausen.

Odense Kommunes udbud af serviceopgaver har vakt harme hos installatørerne.

El- og vvs-installatørerne er utilfredse med, hvad der foregår her på rådhuset i Odense.

Af Jens Holme


Installatører fikny viden om entrepriserSeminar samlede el-installatører fra hele landet til en faglig opdatering.

indlæg om, hvilke tekniske installa-tioner, der skal CE-mærkes. Dagen blev rundet af med en gennemgang af EBA – Elbranchens Akkord System –ved Christian Rosenkvist Elgaard fra Dansk El-Forbund.

Åbent for alleSeminaret om el-entrepriser blev holdt i Odense og var et åbent arrangement også for firmaer, der ikke er medlem-mer af Arbejdsgiverne.

Branchekonsulent for el, Jan Hvid-holm, var dagens ordstyrer og beteg-ner arrangementet som vellykket.

»Det kom godt nok deltagere fra det meste af landet, men vi har alligevel fået blod på tanden til at gentage det i Jylland og på Sjælland senere på året. Nu ser vi deltagernes tilbagemeldin-ger igennem og justerer eventuelt pro-grammet, så det om muligt bliver end-

El-installatører fra nær og fjern var mødt op, da Arbejdsgiverne og part-nere i begyndelsen af april havde ind-budt til seminar om el-entrepriser.

Advokat Jacob Kirkegaard Hansen lagde for med en gennemgang af al-mindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirk-somhed, i daglig tale kaldet AB 92 el-ler Byggeriets Bibel. En ret omfatten-de sag, som på frivillig basis regulerer forholdet mellem entreprenører og håndværkere.

Jacob Kirkegaard Hansen gennem-gik de forskellige entrepriseformer, håndværkernes rettigheder med sær-ligt henblik på el-branchen, hvad man skal være opmærksom på ved afleve-ringsforretninger, og hvordan tvister kan løses.

Senere på formiddagen havde in-dustrikonsulent Jens Krogsgaard et

nu mere relevant for deltagerne.«Jan Hvidholm understreger, at det

er vigtigt og nødvendigt for håndvær-kere, der deltager i entrepriseopgaver, at de hele tiden opdaterer deres viden om især AB92.

»Entreprenørernes repræsentanter er på kursus for at indhente den nyeste viden hvert år. Det bør håndværksme-strene også for at være på omgangs-højde med dem, der er i aftalens for-stand er modparten,« understreger Jan Hvidholm.

Af Jens Holme

Interessen var stor, da advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne, gennemgik de vig-tigste dele af AB92.

indlæg om, hvilke tekniske installa-tioner, der skal CE-mærkes. Dagen blev rundet af med en gennemgang af EBA – Elbranchens Akkord System –ved Christian Rosenkvist Elgaard fra

Seminaret om el-entrepriser blev holdt i Odense og var et åbent arrangement også for firmaer, der ikke er medlem-

Branchekonsulent for el, Jan Hvid-holm, var dagens ordstyrer og beteg-ner arrangementet som vellykket.

»Det kom godt nok deltagere fra det meste af landet, men vi har alligevel fået blod på tanden til at gentage det i Jylland og på Sjælland senere på året. Nu ser vi deltagernes tilbagemeldin-ger igennem og justerer eventuelt pro-grammet, så det om muligt bliver end-

Interessen var stor, da advokat Jacob Kirkegaard Hansen, Arbejdsgiverne, gennemgik de vig-

ReparationDrejning Ø 800 L=13.000Honing Ø 600 L=12.400LanghulsboringUdvikling af store specialcylindre


EL & TEKNIK 20 6 1

En klar fordel at have el og vvs under samme tagEjerne af Kappendrup ApS på Nordfyn er ikke i tvivl. Det giver mere fleksibilitet og effektivitet, når de to fag arbejder sammen.

Kappendrup ApS blev grundlagt for mere end 100 år siden som et elektricitetsværk og ligger i landsbyen af samme navn mellem Odense og Bo-gense. Det må imidlertid ikke forlede nogen til at tro, at virksomheden er hverken gammeldags el-ler bondsk.

Tværtimod. Teknologisk og forretningsmæs-sigt har de nuværende ejere bragt firmaet i aller-forreste linje.

Henning Berner Rasmussen, søn af den forri-ge ejer, og Lars Møllerhøj overtog den daværende

Af Jens Holme

Lars Møllerhøj (tv.) og Henning Berner Rasmussen for-tryder ikke, at de besluttede at etablere en vvs-afdeling i det oprindelige el-firma.

el-installationsforretning, EL-HUSET Kappendrup, omkring århund-redeskiftet og bragte en masse nye ideer med sig.

I 2008, da byggeriet var gået mere eller mindre i stå, så de to kompag-noner i øjnene, at det kunne være en fordel at gøre forretningsgrundla-get bredere. De besluttede derfor at etablere en vvs-afdeling.

»Der er sammenfald af el og vvs i fx opgaver, der handler om ener-gibesparelser. Vi havde i flere år talt om, at det ville være smart at ha-ve de to ting sammen,« fastslår Henning Berner Rasmussen og fort-sætter:

»At vi gjorde alvor af det, har vi absolut ikke fortrudt. Den var et stort skridt fremad for vores firma og den måde, vi organiserer tingene på.«

Bryder faggrænserLars Møllerhøj forklarer:

»Ved mange opgaver sender vi både en elektriker og en vvs’er afsted. De kan hjælpe hinanden fra hver deres faglige udgangspunkt og med tunge løft osv. Især mange vvs-opgaver er to-mandsopgaver.«

Henning Berner Rasmussen: »Vi forsøger også bevidst at bryde fag-grænserne ved at sætte vvs’ere til at lave el-arbejde og elektrikere til at lave vvs-arbejde. Det gør vi, fordi vi er en lille butik, hvor alle skal kun-ne mange ting. Der nytter derfor ikke at have medarbejdere, som kun vil lave det, de oprindelig er uddannet til. Så kan de ikke være her. Vi har brug for, at vi kan anvende vore folk fleksibelt i forhold til arten af de opgaver, vi får.«

Blev medejerI forbindelsen med etableringen af vvs-afdelingen blev Morten Gu-stafsson ansat i stillingen som vvs’er. Siden har han uddannet sig til installatør, og for to år siden blev han den tredje medejer. I længden viste det sig imidlertid akavet at drive vvs-virksomhed under navnet EL-HUSET.

Derfor benyttede ejerne firmaets 100 års jubilæum i 2011 til at skif-te navn og logo. Nu har virksomheden slet og ret navn efter sin belig-genhed og med en præciserende undertekst: el, vvs og tekniske instal-lationer.

Klassisk vvs og elBortset fra eventyr med offshore, som omtales i en særskilt artikel, er det klassisk el-og vvs-arbejde for private og erhvervsvirksomheder, der fylder mest.

»Oprindelig havde vi meget med landbrug at gøre, men det er der blevet meget mindre af. Jeg kan knap nok huske, hvornår vi sidst har


været med til at bygge en svinestald,« siger Henning Berner Rasmussen.Overgangen fra ren el-virksomhed til blandet el og vvs betegner de to

ejere som stort set smertefri.»Vi havde jo et godt kundeunderlag at starte med. Vi skulle ikke ud og

skaffe nye kunder. Vi skulle bare fortælle dem, vi havde i forvejen, at de nu også kunne købe et toilet, en vandhane og en varmepumpe hos os.

Det tog ganske vist nogen tid at trænge igennem med det budskab. Vi har brugt mange penge på annoncering i de lokale medier. Men nu er der nogle af vores kunder, der kun kender os som vvs-forretning, og så må opgaven vel siges at være lykkedes,« siger Henning Berner Rasmussen.

»Og jeg tror, det er en win-win situation for både os og vore kunder. Vi har mulighed for noget meromsætning, når vi er i dialog med vore kun-der, og de har fordelen af, at det hele bliver varetaget af det samme fir-ma,« tilføjer Lars Møllerhøj

Skal ikke være størreHan anslår at en tredjedel af firmaets omsætning stammer fra private kunder, en tredjedel kommer fra virksomheder på land, mens den sidste tredjedel skyldes offshore. Kappendrup har netop bygget en ny værk-stedshal, som har fordoblet arealet. Men det er ikke sikkert, at firmaet skal være ret meget større.

»Jeg tror ikke vi er gearet til at være ret mange flere. Vi bliver i hvert fald aldrig 25 mand. Og for mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg er blevet håndværker, fordi jeg kan lide håndværket. Jeg kan ikke se mig selv i en situation, hvor jeg bare går ud og afgiver tilbud og bruger min dag på at kontrollere, hvad andre laver og aldrig selv er ude og praktise-re,« fortæller Lars Møllerhøj og suppleres af sin kompagnon:

»Det betyder meget for en virksomhed som vores, at mester selv kom-mer ud til kunderne. Det med at vælge håndværkere handler jo meget om tillid og beror på en personlig relation. Den skal vi for alt i verden ikke sætte over styr.«

Både vvs-og el-afdelingen hos Kappendrup er medlemmer af Arbejds-giverne.

En ny værkstedshal, som ikke er helt færdig indvendigt, med bedre plads til lager er det synlige resultat af, at Kappendrup de senere år har haft fremgang.

Kappendrup har fundet interessant nicheDet hører absolut til sjældenheder-ne, at en lille landvirksomhed med færre end ti ansatte færdes langt uden for landets grænser. Men det er ikke desto mindre tilfældet for Kappendrup ApS, som har opbyg-get en solid offshore-forretning ved siden af de øvrige opgaver.

Medarbejdere fra firmaet har bl.a. været udsendt til Norge, Eng-land, Polen og et par gange til Afrika for at udføre installationer på skibe.

Det begyndte i 2008, da firma-et blev bestilt til at trække nogle kabler til en netværksinstallation. Siden har Kappendrup udøde-liggjort den nordfynske landsby, virksomheden har navn efter, ved at have udviklet avancerede mo-bile adgangskontrol- og tidsregi-streringssystemer til fortrinsvis skibsfarten under navnene Kap-pendrup Check-point og Kappen-drup Site-control.

Med mellemrum er alle i firma-et optaget af at servicere og udføre installationer i skibe, der som regel i anden anledning er i havn eller på værft.

»I de situationer ser vi bort fra faste arbejdstider og andre opga-ver, undtagen nødkald, og giver den hele armen i de dage, det va-rer. Heldigvis er vore medarbejde-re helt med på den,« siger medejer Lars Møllerhøj, Kappendrup ApS.

Han anslår, at gennemsnitlig to af virksomhedens otte medarbej-dere er fast beskæftiget med fir-maets søværts aktiviteter.


Beslagsmedenestitler gik til udlandet

Det var Arbejdsgiverne og dermed de danske beslagsmede, der arrangerede, mens kolleger fra andre lande tog for sig af retterne, da dette års Europame-sterskab for beslagsmede i marts blev afholdt i Herning.

Mesterskabet fandt sted i forbindel-se med Hest & Rytter-messen i Messe-center Herning. Det er også her at de årlige Danmarksmesterskaber og Nor-diske mesterskaber finder sted. Ved dette års arrangement deltog i alt et par hundrede beslagsmede og lærlin-ge i de fire kategorier, der blev kæm-pet i.

Da fornemste pris som Europa-mester gik til skotten David Varini, som dermed forsvarede sin EM-titel.

det af Mathias Hjalmarsson, Sverige. Klaus Hansen har også glæden af at kunne kalde sig dansk mester. En titel han vandt foran Anton Kousgaard, i lære hos beslagsmed Morten Ersgaard i Tarm, og Jimmi Jensen fra Beslags-meden ApS v/ Martin Strande i Viby Sjælland.

I de fire dage konkurrencerne vare-de blev mesterskaberne fulgt af et tal-stærkt publikum, og dommerne var på overarbejde for at måle og vurdere de mange hestesko, der blev produce-ret af deltagerne. Arrangementet, som Arbejdsgiverne og Dansk Metal var fælles om at stå bag, høstede en stor buket roser fra deltagerne.

Britisk mester og tredjeplads i Herning, mens danskerne høstede hæder for selve arrangementet.

Af Jens Holme

Franskmanden Christian Albergne fik en 2. plads og den intet mindre end femdobbelte verdensmester, englæn-deren Steven Beane blev nr. 3. Mads Piepenbrink, Haslev, var bedste dan-sker, men det rakte ikke til en place-ring på podiet. Til gengæld kan han nu kalde sig dansk mester foran Tobi-as Villsen, faglærer ved beslagskolen KU-SUND og Allan Fredsø Riis, Far-sø.

De 20 deltagere i finalen havde 80 minutter til at fremstille en for- og en bagsko efter bestemte mål og sætte dem på hesten.

Hos lærlingene fik Klaus Hansen, Uldum, en fornem andenplads ved Europamesterskabet, som blev vun-

Danmarksmestre, lærlinge: Anton Kousgaard, Klaus Hansen, Jimmi Jensen. (Foto: Sanne Kolind, Wiegaarden)

Euromestre, lærlinge: Klaus Hansen, Danmark, Matthias Hjalmarsson, Sverige, Hugo Chouquet, Frankrig. (Foto: Sanne Kolind, Wiegaarden)

Danmarksmestrene: Fra venstre: Tobias

Villsen, Mads Piepenbrink og Allan Fredsø

Riis. (Foto: Sanne Kolind, Wiegaarden)

Europamestrene: Fra venstre: Christian Albergne, Frankrig, David Varini, Skotland og Steven Beane, England samt en repræsentant for præmiesponsoren Mustad.(Foto: Sanne Kolind, Wiegaarden)


Der blev gået til den under konkurrencerne i Herning, der havde deltagelse af begge køn.


Trappefabrikantpå særlig opgave

Hadsten Smede & Maskinværksted leverede trappe til det nu genåbnede Rubjerg Knude Fyr

Tekst: Jens HolmeFoto: Henning Bagger/Scanpix

Begejstringen var stor, da Rubjerg Knu-de Fyr ved Lønstrup vest for Hjørring ved påsketid for første gang i mere end ti år slog dørene op.

Det havde i en årrække ikke været muligt at komme op i fyret, som del-vis er dækket af sand. Men med en ny, specialdesignet trappe med 103 trin kan man nu igen nyde udsigten 80 meter over havets overflade og kigge ud over Vesterhavet og det smukke klitlandskab.

Trappen er lavet af de dygtige folk fra Hadsten Smede & Maskinværksted A/S, som er vant til usædvanlige opgaver. For at få trappen på plads måtte man mid-lertidigt fjerne toppen af fyrtårnet ved hjælp af en kran.

Rubjerg Knude Fyr er et af 10 »Steder i land skabet«-projekter, som Realdania er i gang med at gennemføre i samarbejde med Naturstyrelsen. Formålet med projekterne er at skabe bedre adgang til nogle af de helt unikke steder, der findes i det danske land-skab.

Projektet Rubjerg Knude Fyr er udviklet af arkitektfirmaerne Bessards Studio & JAJA Architects. Foruden Realdania er de ca. tre mio. kr., som projektet har kostet, finansieret af Realdania, Hjørring Kommune og ENV-fonden. Naturstyrelsen er bygherre og står for tilsynet med fyret.

Trappen fra Hadsten Smede & Maskin-værksted suppleres af et kalejdoskop, der kaster et dansende lyshav inde i tårnet –


Det er lige oppe over, hvis danske produktionsvirksomheder skal undgå at gå ned på grund af mangel på faglært arbejds-kraft. Det forudser Dansk Metal i en analyse, der er baseret på beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Tallene viser, at frem mod 2025 kommer Danmark til at mangle 30.000 faglærte på metalområdet. Det frygter Dansk Metal kan føre til en markant udflytning af arbejdspladser.

»Det er et kæmpe stort problem for den danske industri, men i sidste ende skader det også dansk økonomi. Uden faglært ar-bejdskraft er der ingen produktion. Derfor er det en overhæn-gende risiko, at virksomheder må flytte produktionen derhen, hvor der er ledige hænder at få. For det er ikke i Danmark, hvis ikke vi øjeblikkeligt retter skuden op,« siger formanden for Dansk Metal, Claus Jensen.

En række af uddannelserne inden for jern- og metalområdet tager fire år at gennemføre. Derfor er det ifølge Dansk Metal i 11. time, hvis vi skal nå at rette op på denne ubalance. Det er de årgange, som optages på erhvervsskolerne de kommende år, der skal dække den mangel, vi vil se i den nærmeste fremtid.

»Det er afgørende, at regeringen dropper de planlagte bespa-relser på erhvervs- og efteruddannelserne. Tallene viser med al tydelighed, at det er netop disse uddannelser, vi skal oppriori-tere,« siger Claus Jensen.

Dobbelt så mange praktikpladserDet er især smede og industriteknikere, der er en mangelvare i industrien. Ifølge tal fra Dansk Metals a-kasse, så har 2600 fle-re industriteknikere forladt arbejdsmarkedet, end der er blevet uddannet nye over de seneste fem år.

»Det hænger i høj grad sammen med, at det er svært at finde praktikpladser. Det bremser de unge i at tage erhvervsuddan-nelser. Og det er jo en stor skam, når en uddannelse og et job som for eksempel industritekniker både er velbetalt og har go-de karrieremuligheder,« siger Claus Jensen.

Manglen på praktikpladser inden for jern- og metalområdet er så stor, at Dansk Metal mener, at virksomhederne bør tage dobbelt så mange lærlinge, hvis manglen på faglærte skal brem-ses.

Fagforbundet frygter udfl ytning af arbejdspladser på grund af mangel på faglærte i metalindustrien.

Rubjerg Knude Fyr forventes at blive et af Vendsyssels helst store turistmål i den kom-mende sommer.

Trappen fra Hadsten Smede & Maskinværk-sted har huller i trinene, så lyset når hele vejen ned.

modsat tidligere, hvor fyret kastede lys ud over havet.

Blev begravet i sandFyret ved Lønstrup blev bygget i år 1900, men blev taget ud af drift i 1968, da klitten voksede op over fyret. Sidenhen er klitten vandret forbi fyret og ind i landet, hvilket har givet fyret en helt særlig position tæt ved kanten af klinten.

Næste skridt er at forbedre ankomst- og parkeringsfaciliteterne på stedet, og at an-lægge en ny sti og pilemærker, som leder de besøgende på vej gennem området.

Rubjerg Knude Fyr er åbent for besø-gende døgnet rundt alle årets dage, og det er gratis at besøge fyret og opleve udsig-ten. Og måske er det en god ide at skyn-de sig. Ifølge Naturstyrelsen styrter tårnet i havet inden for de næste 10-15 år.

På Naturstyrelsen hjemmeside kan man læse mere om de andre »Steder i landskabet«-projekter, hvoraf to af dem al-lerede er klar til besøgende.

Dansk Metal:Det er i 11. time


Vær opmærksom på

PERSONDATAAlle virksomheder bør indhente tilladelse til personale-administration fra Datatilsynet, og det er en god ide at teste sine procedurer ved hjælp af Erhvervsstyrelsens PrivacyKompas.

Flere ordrer. Ingen besvær. Vil du gerne vinde de offentlige- og private udbud?

Er du træt af besværet med at byde ind på udbud?

Vil du hellere fokusere på den daglige drift end atbruge tiden på at læse komplekse udbudsmaterialer?

Lad mig finde dine nye kunder, mens du passerdin eksisterende forretning. www.louiseagerskov.com

Flere ordrer. Ingen besvær.Vil du gerne vinde de store offentlige udbud? Er du træt af besværet med at byde ind?

Lad mig håndtere processen. Jeg vinder 9 ud af 10 udbud.

www.louiseagerskov.com

Jeg overvågerog finder de udbud,der matcher din virksomhed

i forhold til interesseog kapacitet.

Pris pr. måned fra

kr. 499,-


Af Anne Vibeke Gregersen, advokat og juridisk chef, Arbejdsgiverne

EU har vedtaget en ny forordning om persona-data. Den træder i kraft i medlemslandene i 2018. De nye regler indebærer intensiverede og gan-ske omfattende krav til intern træning, udar-bejdelse af retningslinjer og politikker, risici og konsekvensanalyser mv. For de der overtræder reglerne vanker der bøder af en betragtelig stør-relsesorden.

For at være bedst muligt forberedt på den nye EU-forordning om databeskyttelse vil det være godt for virksomhederne at få styr på de gæl-dende regler og deres datastrømme: hvilke op-lysninger har vi? hvem behandler dem? og hvor ligger de?

Det bliver ofte overset, at oplysninger, som kun indirekte kan identificere en fysisk person, også er persondata. For at persondataloven fin-der anvendelse, er det tilstrækkeligt, at oplysnin-gerne blot kan føres tilbage til en person, uanset om koblingen skal findes gennem flere led.

Det er også en almindelig misforståelse, at virksomheden kun skal være på vagt, når man har følsomme persondata i hænde. De grund-læggende krav om, at alene relevante og nød-vendige persondata indsamles, og at der sker sletning af unødvendig information, gælder alle former for persondata.

Få en tilladelseAlmindelige oplysninger om medarbejderne fx navn, personnummer, adresse mv., kan behand-les uden medarbejdernes samtykke og uden til-ladelse fra Datatilsynet. Hvis en virksomhed derimod behandler følsomme oplysninger om fx racemæssig eller etnisk baggrund, politisk og re-ligiøs overbevisning, oplysninger om helbreds-mæssige og seksuelle forhold samt andre helt private oplysninger om strafbare forhold mv., så er det hovedreglen, at medarbejderen skal give sit udtrykkeligt samtykke.

Alle virksomheder skal på et eller andet tids-punkt håndtere følsomme oplysninger. Derfor er det en god ide at få en tilladelse fra Datatilsynet til personaleadministration.

Særlige regler gælder om indhentelse oplys-ninger om jobansøgere og medarbejdere, fx re-ferencer fra tidligere arbejdsgivere, kreditop-lysninger og straffeattester. Når virksomheden skaffer sådanne oplysninger, bør det afklares, om reglerne overholdes.

Et ansættelsesretligt krav forældes efter fem år, men konkret kan der være givet afkald på krav eller lignende, hvorefter der ikke længere er grundlag for at opbevare konkrete oplysninger. Hvis en retssag strækker sig ud over fem år, kan det modsat give grundlag for at opbevare oplys-ningerne i længere tid.

Derfor er det såvel under ansættelsen som i forbindelse med sager om opsigelse og bortvis-ning samt tvister/retssager vigtigt, at det løben-de sikres, at det fortsat er relevant at gemme alle oplysninger.

Udveksling af oplysninger inden for en kon-cern betragtes som videregivelse til tredjemand. De sædvanlige behandlingsregler skal overhol-des. Hvis koncernselskabet er placeret i et så-kaldt tredjeland, gælder der desuden særlige krav om videregivelse.

Virksomhederne bør særligt være opmærk-somme på Datatilsynets minimumskrav om da-tasikkerhed i forbindelse med personaleadmi-nistration. De omfatter blandt andet krav om beskrivelse af, hvordan beskyttelsen foregår i praksis, at adgangen til personaleoplysninger begrænses til så få personer som muligt, krav til opbevaring, brugen af adgangskoder, anbefaling om kryptering, når der videresendes følsomme personaleoplysninger og personnumre mv.

Minimumskravene samt myndighedskrav i øvrigt til opbevaring af persondata er udførligt beskrevet på Arbejdsgivernes hjemmeside.

PrivacyKompassetErhvervsstyrelsen har udviklet et online værk-tøj, der skal hjælpe virksomheder med at kort-lægge deres brug af persondata og efterleve persondatalovgivningen. PrivacyKompasset er således også en hjælp til bedre brug af data in-denfor lovgivningens rammer og åbner for, at virksomhederne på sigt kan bruge privacy som et konkurrenceparameter.

Du kan finde kompasset på adressen: privacy-kompasset.erhvervsstyrelsen.dk. Brug det til at tjekke, at I overholder den nuværende lovgivning og til at forberede jer på de kommende nye EU-regler. Kompasset kan også bruges til at generere en privatlivspolitik og som oplysning og vejled-ning til kunder, samarbejdspartnere og medarbej-dere.


til 1. juli næste år.

Håb af ansøgningerFormålet med GDV-ordningen var at indføre en række grænseværdier for nikkel, bly og cadmium i blandt an-det armaturer, vandhaner og vandrør for at gøre det lettere for producenter at få godkendt deres produkter. Men status var, før ministeren greb ind, at

hundredvis af an-søgninger havde hobet sig op hos GDV-sekretariatet på Teknologisk In-stitut, der står for godkendelserne.

Men langt de fleste producen-ter af armatu-rer, vandhaner og vandrør har eg-ne udviklingsaf-delinger og tester

selv deres produkter.Derfor bør de ikke også betale et in-

stitut for at teste deres produkter før de sendes på markedet, mener admi-nistrerende direktør i el-leverandører-ne forening, Veltek, Per Rømer Kofod. Han mener, man i stedet bør kopiere den ordning, der er på markedet for el-artikler.

»Her er det producentens ansvar, at sørge for, at et produkt lever op til kra-

Den udskældte GDV-ordning, God-kendt til Drikkevand, også kaldet Drå-beordningen, er nu definitivt ved at blive opgivet. Transport- og bygnings-minister Hans Christian Schmidt har forlænget overgangsordningen for ek-sisterende VA-godkendelser frem til 1. juli 2017.

Det sker på baggrund af den senere tids massive kritik af GDV-ordningen. Flere organisatio-ner i branchen me-ner, at ordningen helt bør droppes og erstattes af en såkaldt efterlevel-sesordning, som den der gælder i el-branchen.

Ordningen med det obligatori-ske dråbemærkat skulle være trådt i kraft for mere end to år siden, og senest hed fristen den 1. juni i år. Men nu siger ministeren:

»Vi skal have ryddet op i denne ord-ning, som virker alt for bureaukratisk og gør det besværligt, både for danske og udenlandske virksomheder at sæl-ge deres produkter på det danske mar-ked,« siger ministeren til dagbladet Li-citationen. Hans Christian Schmidt har bedt styrelsen forlænge de eksiste-rende VA-godkendelser foreløbig frem

Minister har trukket i nødbremsen og udskyder endnu engang godkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand.

Vandhaner, armaturer, rør m.v. i kontakt med drikkevand skal ikke have dråbemærkat,

men skal stadig have en VA-godkendelse.

Af Jens Holme


Kontakt os på tlf. 66 17 34 55 eller mail [email protected]

Du kan også læse mere på vores hjemmeside www.avidenz.dk

Lever I op til kravene fra kunder og Arbejdstilsynet?Både kunder, Arbejdstilsynet og andre myndigheder stillerkrav til, at virksomhederne har styr på arbejdsmiljøet.

Vi hjælper dig med at få styr på både arbejdsmiljø og miljø, så din virksomhed kan leve op til kravene.

Vi sørger blandt andet for:• Gennemførsel af APV• Årlig arbejdsmiljødrøftelse• Gennemgang af sikkerheden i virksomheden• Styr på kemiske produkter• Information om arbejdsmiljølovgivningen

Målet er:• Færre ulykker og sygedage• Ingen påbud fra Arbejdstilsynet• Større indtjening• Tid og overskud til andre opgaver

Kontakt os, og lad og tage en snak om fordelene og mulighederne i lige præcis din virksomhed.

Fakta om GDV-ordningenGodkendelsesordningen for byggevarer i kontakt med drikkevand skulle i 2013 erstatte den tidligere VA-godken-delsesordning. Fristen ikrafttræden af det obligatoriske dråbemærke er forlænget flere gange, fordi producenter-ne har haft svært ved at udarbejde den krævede doku-mentation, samtidig med at GDV-ordningens sekretariat ikke har kunnet nå at lave de nødvendige afprøvninger. Senest var det meningen, at ordningen skulle være trådt i kraft den 1. juni. Kravet er nu udskudt og ordningen skal laves om.

VA betyder »Vand og Afløbsinstallationer« og er den »gamle«, men internationalt anerkendte danske godken-delsesordning for byggevarer i kontakt med vand. VA-godkendelserne var før indgrebet gyldige frem til 1. juni i år. Nu forlænges de eksisterende godkendelser i hvert fald ét år.

vene,« påpeger Per Rømer Kofod over for Licitationen, byggeriets dagblad

»Myndighederne fortager så stikprø-vekontroller og lever et produkt ikke op til kravene, så kan producenten sagsø-ges. På den måde får myndighederne en større markedskontrol,« siger han.

For bureaukratiskSteen Hoeck Klausen, branchechef for byggeri hos Arbejdsgiverne er bekym-ret for, at installatørerne fremover ik-ke kan finde ud af, hvilke produkter, de må sælge.

»Reglerne er lige nu ganske besvær-lige og GDV-ordningen er blevet for bureaukratisk. I Arbejdsgiverne ser vi derfor gerne, at GDV-ordning bliver revideret,« siger han.

Arbejdsgiverne ser helst, at der ind-føres en ordning, hvor ansvaret for de enkelte produkters sikkerhed entydigt placeres hos producenten.


Volumen giverikke længere mening

ver et energiforbrug alene til opvarm-ning af brugsvand på 4,5–13,5 KWh/døgn (tallene er uden varmetab fra in-stallationen).

Har man til gengæld en meget stor beholder, fx på 150 liter, kan der gå to eller tre døgn, før alt vandet er skiftet ud – og det er ikke godt. Det er med andre ord vigtigt at vælge den helt rig-tige beholder og at dimensionere helt præcist – men helt let er det ikke.

Dobbelt så høj som normenGenerelt bør man vælge så lille en be-holder som muligt, og generelt bør man også vælge en beholder, der har en effekt, der er cirka dobbelt så høj som normkravet. Det har den fordel, at man på den måde kan kompense-re for et større varmtvandsbehov, end normen forudsætter, og at afkølingen bliver så stor som muligt.

Metro Therm anbefaler, at man føl-ger disse anvisninger, når man bereg-ner størrelsen på beholdere til fjern-varmeforsynede varmesystemer:• Beholderen skal overholde kravene

i DS 439 til bolig med brusebad el-ler karbad.

• Beholderen skal overholde kravene i varmenormen (DS 469).

• Beholderen skal (som minimum) have et C-energimærke.

Med den nye energimærkeordning er det blevet et krav, at nettovolumen på en varmtvandsbeholder skal oplyses. Men volumen er i sig selv ikke noget særlig godt mål for en beholders ydel-se. Moderne varmtvandsbeholdere er så effektive, at de næsten fungerer som gennemstrømningsvandvarmere.

Kravene til en varmtvandsbeholder har ændret sig gennem årene. Hvor man i gamle dage talte om volumen sådan uden videre, er man i dag nødt til at tale om bruttovolumen og net-tovolumen – og med den nye energi-mærkning er der også kommet nye krav til, hvordan en beholder skal mærkes i forhold til volumen.

Alle disse måder at angive volumen på er mere en kilde til forvirring end til information.

I stedet giver det meget mere mening at se på, hvordan beholderen dækker det varmebehov, der er i boligen.

Ikke for lille og ikke for storTypisk kan man antage, at en hus-stand bruger et sted mellem 50 og 300 liter vand i døgnet med 85 liter som middeltal. Derfor kan man relativt let regne ud, at en varmtvandsbeholder med en effektiv volumen på 98 liter vil blive tømt mindst én gang i døg-net, måske to eller tre gange. Det gi-

• Hvis beholderen kun skal bruges til brus, bør den have en effekt, der er dobbelt så høj som foreskrevet i DS 439.

• Beholderreguleringen skal let kun-ne indstilles.

• Installatøren bør have en vejledning i at indregulere beholderen korrekt, så man opnår den bedste afkøling af fjernvarmevandet.

Som man kan se, har vi ikke nævnt vo-lumen med ét ord i vores anbefalinger. Når vi så kækt siger, at nettovolumen ikke er særligt interessant som tal, er det fordi vi er i stand til at levere be-holdere, der er så effektive, at der gan-ske enkelt altid er nok varmt vand.

I vores nye PLUS 70 og PLUS 100 be-holdere til fjernvarme anvender vi en kraftig isolering af selve beholderen, som reducerer varmetabet betragte-ligt. Det betyder også, at PLUS-behol-derne er energimærket i klasse A.

Dermed har vi også reduceret net-tovolumen af selve beholderen, så en PLUS 70 har en nettovolumen på 66 liter – men fordi vi også har forlæn-get varmespiralen, bliver effekten så høj, at man er tæt på at kunne aftappe varmt vand kontinuerligt til brusebad. Og dermed er volumen ikke længere en afgørende parameter.

Det er mere relevant at se på, hvordan beholderen dækker det varmebehov, der er i boligen.

Af Seniorkonsulent Uwe Hansen, Metro Therm

En husstand bruger mellem 50 og 300 liter vand i døgnet, alt efter hvor

mange der tager brusebad.


Et udpluk af de sidste kursustilbud i foråret.Efterårets kursusprogram er under planlægning.

INDUSTRI/SMEDESagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid & Sted:25. maj 2016, SilkeborgTilmeldingsfrist: 11. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHEDAlle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets be-kendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted:26. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 12. maj

Introduktion til 3D-koordinatmålemaskine NYHEDPå kurset får du viden om arbejdsmetoder, op-måling af forprogrammerede emner og brugen af maskine ved måling af et emne, tilhørende software og målerapporter.

Tid & Sted:27. juni 2016, AalborgTilmeldingsfrist: 10. juni

BYGGERI/VVSSagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidlerLær at udføre eftersyn på bl.a. el-håndværktøj, stiger, reoler, bukke, bæremidler, rullestillads og løfteborde.

Tid og Sted: 25. maj 2016, SilkeborgTilmeldingsfrist: 11. maj

Sagkyndig – kursus i lovpligtige eftersyn af lastbilkran NYHEDAlle hejseredskaber skal efter arbejdstilsynets be-kendtgørelse 1101 efterses 1 gang om året af en sagkyndig. Kurset tager udgangspunkt i eftersyn af mobilkraner, og det udstyr der bruges hertil.

Tid & Sted:26. maj 2016, OdenseTilmeldingsfrist: 12. maj

Tilmelding via http://www.aleu.dk/kalender

Her kan du også læse mere om de enkelte kurser samt betingelser og vilkår.

BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Hjulene drejer for Silkeborg Spåntagning

Silkeborg Spåntagning A/S, som ellers overvejende er un-derleverandør har påbegyndt fremstilling af særlige alu-minium-hjulsæt til motocrosscykler. Hjulene forhandles af SOS Racingparts, som Anders Lyngaa i Silkeborg står bag, skriver fagbladet Teknovation.

Nav og eger bliver produceret hos indehaverens far, Paw Lyngaa, som er indehaver af Silkeborg Spåntagning. Far og søn er inkarnerede motocrosskørere og blev for nogle få år siden trætte af de hjulsæt, der dengang var at finde på mar-kedet. Kvaliteten var for dårlig, og derudover kunne hjul-sættene kun fås som standardvarer.

Efter at have testet hjulsættene i halvandet års tid, er far og søn nu godt i gang med at få udbredt kendskabet til dem. Anders Lyngaa tager sig af salgsarbejdet sammen med den nyansatte eksportchef Jens Hauge. Produktionen bliver håndteret af Paw Lyngaa og hans spåntagende virksomhed, som beskæftiger 40 mand i Silkeborg, 80 i Letland og 20 i Kina.

Far og søn sammen om produktion og salg af hjulsæt til motocrosscykler.

Paw Lyngaa med motocross-hjulet. (Foto: Lars Aarø)

»Vi forventer, at vi i år kommer op på at sælge omkring 3000 sæt hjul, og så begynder forretningen at hænge sam-men økonomisk,« fortæller Paw Lyngaa til Teknovation. Hjulsættene afsættes i det meste af Europa enten direkte til private eller igennem grossister og importører.


BRANCHEHer kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected]

Kunderne kan selv tegne deres produkt

Fremover kan Hydra-Comps kunder selv opbygge deres hydraulikcylin-der i en netop lanceret konfigurator. Det er resultatet af en målrettet udvik-lingsindsats, der skal bidrage til yder-ligere fremgang i Skive-virksomhe-den.

Der er udelukkende interne kompe-tencer bag den innovative løsning, og direktør Jørgen Jacobsen kan med til-fredshed konstatere, at der er stor inte-resse for tiltaget:

»Modtagelsen har været over al for-ventning, og der er allerede mange brugere. Vi har udviklet en platform, der tager højde for alle gængse sce-narier i konstruktionsfasen, og der er lagt stor vægt på brugervenligheden. Konfiguratoren på hjemmesiden skal være nem at betjene for alle,« siger han og fortæller videre, at kunderne i prin-cippet har de samme muligheder som Hydra-Comp selv, når det handler om at tegne en cylinder.

»Man får en detaljeret produktions-klar tegning. Brugeren kan selv indta-

ste alle relevante data, men systemet hjælper undervejs. Der bliver for ek-sempel givet besked, hvis man har øn-

Hydra-Comp har stået for både udvikling og programmering af en konfigurator til opbygning af hydraulikcylindre.

sker til cylinderen, der ikke kan lade sig gøre i praksis.«

Altid rådgivningHan mener, det er en fordel for alle parter, at der nu kan springes et led over – hvis det ønskes vel at mærke. For der bliver på ingen måde skåret ned på rådgivning og service.

»Vi er klar til at hjælpe lige så meget som altid. Konfiguratoren er et ekstra tilbud som flere har efterspurgt, så de hurtigt kunne præsentere en tegning for en kunde eller baglandet. Det øn-ske har vi nu efterkommet,« fastslår direktøren og forklarer, at man skal oprettes som bruger for at få adgang til systemet, og han står gerne ved, at de færdige tegninger helst skal ende som ordrer.

»Vi tilbyder en unik service, som skal give både os og vores kunder en konkurrencefordel i kampen om nye markedsandele.«

Jørgen Jacobsen (tv) sammen med Kenneth Poulsen, der har været hovedansvarlig for udvik-ling og programmering af konfiguratoren. (Foto: Hydra-Comp)

Eksempel på tegning fra Hydra-Comps konfigurator.


Bliktud i Grindsted køber op i SkjernSøren Østergaard, ejer af blikkensla-gerfirmaet Søren Østergaard A/S, kendt som Bliktuden i Grindsted, har overtaget Skjern Egnens Blik inklu-siv virksomhedens hidtidige ejer og eneste faste medarbejder, Per Iversen, skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Prisen vil Søren Østergaard ikke ud med, men han fortæller, at opkøbet handler om mangel på medarbejdere i Grindsted.

»Det er enormt svært at finde blik-kenslagere i øjeblikket. Så med Per Iversen på holdet får vi noget ekstra

Hurtig levering betyder mindre lagerMed dag til dag-levering af de fleste materialer behøver man ikke så meget lagerplads som tidligere. Derfor har Vestkystens VVS valgt at flytte adresse fra landsbyen Øsløs til mindre lokaler den nærliggende by Frøstrup, skriver lokalavisen Thisted Posten.

»Vestkystens VVS’ servicevogne er i dag så velud-styrede, at selv større reparationer oftest kan afhjælpes samme dag, kunden får et problem,« siger Henrik Dis-sing, medejer af Vestkystens VVS, til Thisted Posten.

Bilerne har elektronisk lagerstyring og kan derfor

rykke ud tidligt om morgenen. De reservedele, der lø-bende tages ud af bilerne, bliver bestilt hjem med leve-ring allerede næste dag.

De nye lokaler i Frøstrup får personalefaciliteter og mulighed for indlevering af varer for grossister samt de-pot til materialer, som er for store til, at bilerne kan køre rundt med dem. Vestkystens VVS har hovedkontor og værksted i Bedsted syd for Thisted. Derudover er der kontor og værksted i Hanstholm. Foruden afdelingen på Hannæs, som nu flytter fra Øsløs til Frøstrup.

kraft,« siger Søren Østergaard til Dag-bladet Ringkøbing-Skjern.

Søren Østergaard A/S har 27 ansat-te. Per Iversen fra Skjern skal nu arbej-de i Grindsted, og Søren Østergaard håber, at Per Iversen fortsat kan pleje sine gamle kunder. Søren Østergaard har allerede flere kunder i Ringkø-bing-Skjern, så området er ikke frem-med for ham.

Virksomheden i Grindsted har el-lers masser af arbejde i øjeblikket. De mangler tre svende og to lærlinge for at nå det hele, og i fremtiden kommer der

til at mangle flere. Virksomheden hå-ber at have 40 ansatte inden for tre år.

Hvad angår Per Iversen, så håber Bliktuden, at han kan få en slags me-sterrolle i Grindsted. Virksomheden blev startet af Søren Østergaard i 1996. Den blev hårdt ramt af finanskrisen, men i dag er det et regulært vækste-ventyr.

»Efter finanskrisen var vi et lille firma, men nu er vi vokset store på blikkenslagermarkedet. Vi skal vokse yderligere, og det bliver Per en del af,« siger Søren Østergaard.

En glad Søren Østergaard modtog i oktober sidste år Billund Kommunes

erhvervsfremmepris 2015. Nu har han pla-ner om ekspandere, hvis det kan lykkes at skaffe det nødvendige antal medarbejdere.

(Foto: Mads Hansen).


En stålmand går fra borde

Efter 29 års ansættelse takker indu-strikonsulent hos Arbejdsgiverne Jens Krogsgaard af for at gå på pension. Sidste almindelige arbejdsdag er den 13. maj. Herefter holder Jens Krogsga-ard afspadsering og ferie med en kort afbrydelse på foreningens generalfor-samling i juni. Den 1. juli falder klok-ken for alvor i slag.

I sine mange år har Jens Krogsgaard haft en række forskellige opgaver. I be-gyndelsen havde han med regnskabs-systemer at gøre. De sidste mange år har det på den ene og den anden måde drejet sig om kvalitetsledelse og kvali-tetsprocedurer. Først med introduktio-nen af det daværende ISO 9000, siden med implementeringen af EU’s maskin-direktiv. De sidste syv-otte år har det drejet sig om medlemsvirksomheder-nes certificering til CE-mærkning af bygningsstål.

Jens Krogsgaard husker startskud-det ganske præcist. Det var den 11. maj 2008 i Fredericia. Her fik han nyheden om, at EU havde vedtaget det til grund liggende europæiske standard. Siden er det gået over stok og sten med at in-

Jens Krogsgaard fratræder stillingen som industrikonsulent hos Arbejdsgiverne for at gå på pension.

formere og vejlede medlemsvirksom-hederne om, hvordan de skulle imø-dekomme de nye regler og krav. Både omkring byggestål og maskindirektiv har Jens Krogsgaard holdt et utal af mø-der rundt omkring i landet.

I en lang årrække har Jens Krogsga-ard været medlem af svejseprøveudval-get i Dansk Standard. Han har været designambassadør for Dansk Design-center og varetaget sekretariatsopga-ver for solafskærmningsfabrikanterne i Danmark og Containerfabrikanterne i Danmark.

»Jeg har været glad og taknemmelig for min tid i foreningen, hvad enten den har heddet Smedemesterforeningen, DS Håndværk & Industri eller Arbejds-giverne,« siger Jens Krogsgaard.

Han giver det råd til den organisa-tion, han nu forlader, at den skal være tro mod sine rødder og ikke glemme de værdier, den gennem årene har bygget på, bl.a. den nære kontakt til medlem-merne.

Sit kendskab til landets afkroge og appetit på at være på landevejen kom-mer Jens Krogsgaard til gode i hans nye

liv. Han har nemlig købt en camping-vogn. I den vil han og fru Jonny ture rundt i Danmark og til efteråret tilbrin-ge halvanden måned i Spanien.

»Jeg vil have et fjumreår. Det var jo ikke noget, man kendte til i min ung-dom. Herefter må jeg jo hellere gå i gang med en uddannelse,« siger Jens Krogs-gaard som har lidt gulnede smede- og ingeniøruddannelser at bygge videre på. Men i første omgang er det nok ik-ke teknik, han vil kaste sig over, snarere noget med et sydeuropæisk sprog.

Jens Krogsgaard får også mere tid til at dyrke sin interesse for rockmusik og sine mange frivillige hverv i hjembyen Gelsted på Vestfyn.

Stillingen som industrikonsulent hos Arbejdsgiverne er slået op og forventes besat omkring sommerferien.

Jens Krogsgaard har sidste arbejdsdag i se-kretariatet i Odense den 13. maj.

NAVNE

To 12’er drenge i samme firmaDer er ikke noget at sige til, hvis de går rundt med næsen i sky hos Vollerup Smedeland A/S i Sønderjylland. Virk-somheden og dens medarbejdere har nemlig fået bevis for at være et frem-ragende lærested.

Tidligere på foråret var to af virksom-hedens klejnsmedelærlinge til svende-prøve på EUC Syd i Tønder samme dag, og begge bestod med et 12-tal. Det for-nemme resultat blev opnået af 20-åri-ge Mark Ryberg Lorenzen og 27-årige Christian Svensson. Begge fra Bylde-rup-Bov. Mark havde valgt at lave en al-tan som svendestykke, mens Christian havde fremstillet en tvangsblander. Og begge altså med det bedst tænkelige re-sultat.


NAVNE

Flotte resultater fra svendeprøve på Syddansk Erhvervsskole i Odense

fag på ekspertniveau.Det er dog begrænset hvor mange ele-

ver, der p.t. vil kunne bryste sig af at være talenter. For hvad er et talent egentlig, er det en medfødt egenskab, eller er det vil-jen til at nå sit mål?

Ved den seneste svendeprøve for indu-striteknikere på Syddansk Erhvervsskole i Odense var der syv rigtig dygtige elever, som alle bestod med meget fine karakter. Ingen af dem var en del af et Talentspor, men alle leverede et super fint resultat til deres afsluttende prøve, der indeholdt

Der stilles virkelig store krav til en indu-stritekniker i dag, virksomhederne har brug for dygtige og selvstændige hånd-værkere. Håndværkere der indeholder det, man kalder »Kloge hænder«, dette er man meget bevidst om i industriteknik-afdelingen på Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor man søger at presser ele-verne til det yderste inden for deres fag.

Inden for industriteknik uddannelsen er det som på flere andre uddannelser muligt at følge et »Talentspor« og dermed gennemføre sin uddannelse med flere

både faste opgaver og et kreativt funktio-nelt projekt samt en teknisk dokumenta-tion på projektet.

Billederne er fra den seneste svende-prøve på industriteknikeruddannelsen. De super flotte resultater er fremstillet af de syv industriteknikerdrenge Nico-lai Mathias Møller, Nicki Damsgaard Niel-sen, Stefan Vinkel Hansen, Magnus Wil-lumsen, Kent Aulkjær Hede, Martin Stuhr Nielsen, Mike Nielsen.

Der var stor stolthed og rosende ord fra skuemestre og virksomheder.

Syddansk Erhvervsskole | www.sde.dk

ANNONCE

Nye medlemmer hos ArbejdsgiverneLokalafdeling VestsjællandNæstved Brøndboring og Vandværksservice A/S, Asbjørn Højfeldt, Transportbuen 5 G, 4700 Næstved.Lokalafdeling VestPipeCon-ARM Steel Solutions A/S, Jan Abel Larsen, Formervej 7, 6800 Varde.Lokalafdeling KøbenhavnT.J. Transmission A/S, Troels Poul Jørgensen, Gustav Johannsens Vej 11, 2000 Frederiksberg C.Andersen’s Beslagsmedie, Henrik Wiigaard Andersen, Enghøjvej 24, 3660 Stenløse.Reg. Beslagsmed Morten Bjernå, Storkevej 42, 3650 Ølstykke.Lokalafdeling ØstjyllandHorndrup Smedeværksted ApS, Jens Clausen, Horndrupvej 16, 8660 Skanderborg.

Ti år uden en eneste sygedagAdvokat Christian H. M. Mikaelsen kunne i april fejre, at han har været an-sat i ti år hos Arbejdsgiverne. Og helt enestående uden en eneste sygedag, som hans chef, Anne Vibeke Greger-sen, fremhævede i forbindelse med ti-års-dagen.

Foruden at yde juridisk rådgivning og bistand til medlemsvirksomhederne er Christian H. M. Mikaelsen beskikket af Østre Landsret som sagkyndig dom-mer i sager om arbejds- og ansættelses-ret ved Østre Landsret samt byretterne inden for Østre Landsrets område.

Jubilaren er medlem af erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget under Det Kriminalpræventive Råd og ekstern lektor ved Syddansk Universitet i fage-ne arbejdsret og videregående ansæt-telsesret.


FORENINGSNYT

Ny formand i hovedstadenArbejdsgiverne København har fået ny formand. Det er den 41-årige Gorm Schmidt Knudsen, der rykker op fra en næstformandspost, fordi den hid-tidige formand, Benny Johansen, øn-skede at blive afløst.

Gorm Schmidt Knudsen har været i kølebranchen i mere end 20 år og be-gyndte som selvstændig for fire år si-den. Hans virksomhed, Gorms Køle-

service er en enmandsforretning, der drives med udgangspunkt i familiens privatbolig i Greve.

Hvem der er udpeget til ny næst-formand og besættelsen af de øvrige poster i bestyrelsen for Arbejdsgiver-nes største lokalforening, der omfatter København og Nordsjælland, er blevet afgjort på et konstituerende bestyrel-sesmøde efter bladets deadline.

Gorm Schmidt Knudsen er valgt til ny for-mand for Arbejdsgivernes lokalforening i hovedstaden.

Da veteranen Leif Kjeldahl blev valgt til formand for Arbejdsgiverne i Nordvest-jylland for to år siden erklærede han, at han kun så sig som en overgangsfigur, indtil yngre kræfter kunne tage over. Det tidspunkt er nu indtruffet.

Ny formand er Bent Grønkjær, som sammen med sin bror Flemming driver Grønkjær Maskinværksted i Hurup.

Morten Møller, C.O. Møller ApS i Skovsgård ved Brovst er valgt som næstformand, Claus Kristensen, Mor-sø Stålbyg, fortsætter som kasserer. Det samme gør Martin Mikkelsen, Thorup Smed i Erslev på Mors i rol-len som sekretær. Fanebærer er Jens Irmer, ejer af Irmers Industrimonta-ge i Snested, mens Rudi Weje, Nord-køl ApS i Hansholm og Leif Kjeldahl, Thyholm Olie i Thyholm besætter de menige bestyrelsesposter.

Seks ud af syv bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsgivernes lokalafdeling Nordvestjylland holder sig i perfekt form ved at ride med på cykelbølgen. Her er det fra venstre Rudi Weje, Jens Imer, Morten Møller, og den nye formand, Bent Grønkjær, der har taget sig en tur i omegnen af Sallingsund Færgekro på dagen for foreningens generalforsamling i marts. To andre cyklende bestyrelsesmedlemmer, Claus Kristensen og Martin Mikkelsen, var fraværende. Den eneste i bestyrelsen, det ikke har været muligt at lokke op på en tohjulet uden hjælpemotor, er den nu afgåede formand, Leif Kjeldahl.

Generationsskifte i Nordvestjylland

LÅN

E –

LEA

SE –

LEJ

E Der er for alvor kommet gang i kedlerne hos virksom-hederne. Derfor er fi nansiering den store udfordring for at generere yderligere vækst.

Den problemstilling tager Bladet Arbejdsgiverne fat på i et tema, der udkommer med bladet den 1. juni. Indholdet vil give læserne ny viden om forskellige typer af fi nansierings-modeller med gode og dårlige eksempler.

Desuden stilles der spørgsmål om, hvad der bedst kan betale sig: at eje, leje eller lease produktionsudstyr og transportmateriel? Og når det drejer sig om at skaff e kapital, hvor fås den bedst og billigst? Hvordan kan det lykkes at få penge til sine ideer, der måske er gode, men ikke umiddelbart vinder genklang i banken.

Bladet Arbejdsgiverne nr. 6/2016 har deadline den 13. maj.

Det efterfølgende blad, nr. 7/2016, har tema om byggestål og maskiner. Sidste frist for redaktion og annoncer er den 6. juni.

BladetBladet


Leverandører partnere&BladetBladet

Tlf. 66 17 34 55Email: [email protected] – www.sosweb.dkLandsdækkendeautoriseret arbejdsmiljørådgiver.Specialister indenfor håndværkog industri.Følg os på Linkedin og Facebook.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Bolte og skruer

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: www.hydra.dk

®

Flowidan ApSNederholmsvej 47 8722 HedenstedTlf. 7211 [email protected]

• Rep. af store hydraulik cylindre.• Drejning Ø 800 (1280) L=13.000• Honing Ø 32-600 L=12.400• Langhulsboring.• Udvikling af store special cylindre.• Forhandling af højkvalitetspakninger

fra HUNGER DFE.

Kombinationen af know how indenfor hydraulik og cylindre samt maskinfa-brikken gør os i stand til at løse næsten enhver opgave.

Hyton Haderslev ApSIngeniør og maskinfabrik

Kontakt: Casten GramIngeniør og medejer, M.IDAMail [email protected] . Tlf. 74 52 42 80

Honing

Gaskedler

Automatikcentret ApS Strandvejen 42, Saksild8300 OdderTlf.: +45 86 62 63 64Fax: +45 87 80 30 89Web.: www.automatikcentret.dk

…det du har brug for – hverken mere eller mindre.

Automatik til varme og ventilation

Hydraulikløsninger, pumpestationer, pumper, ventiler, m.m.Vi finder den bedste løsning. [email protected] · Tlf. 24 488 480

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Kurser & uddannelse

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] – tilskud til energioptimering

Energioptimering

Tlf.72 17 07 18Mail.: [email protected]ækkende kundeserviceDin totalleverandør af firmatøjFølg os på Facebook og LinkedIn

Beklædning

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Løfteborde

Lønservice

Maskin- og smedearbejde

Herstedøstervej 192600 GlostrupTlf. +45 43963756Fax.+45 [email protected]

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mmStål 25 mm, rustfri 25 mmAluminium 15 mm

Laserskæring

Lønkørsel med udgangs-punkt i Arbejdsgivernes

overenskomster!

GÅ IND PÅ PROLOEN.DK

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Kvalitetsstyring



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rustfrit

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation


Varmepumper


Varmeventilator

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring

H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation


JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Rustfrit

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Vandskæring

Ventilation


Varmepumper


Varmeventilator

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dkFlammeskæring: 3000 x 12000mmEmnetykkelse max. 200 mmPlasmaskæring: 3000 x 12000 mmEmnetykkelse max. stål 200 mmRustfri 60 mm, aluminium 40 mm

RobotsvejsningOllerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28 www.ollerupmaskinfabrik.dk1. Anlæg, Emnevægt 750 kg

Længde 4000 mm2. Anlæg, Emnevægt 4000 kg

Længde 3600 mm

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.


Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

VVS

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Vestergaards Bogtrykkeri, Ejnar StephansenTlf. 22 61 63 88 · [email protected]

Brødrene DahlSaint-Gobain Distribution Denmark A/SPark Allé 3702605 BrøndbyTlf. 48 78 40 [email protected]

VVS-GROSSIST7870 RoslevTLF. 20 10 06 66KUN salg til Håndværk og IndustriWWW.MMVVS.DKINTET minimumskøbINGEN gebyrerFRAGTFRI leveringSTORT varelagerLØBENDE MÅNED + 10 dage

AFS

END

ER: B

lade

t Arb

ejds

give

rne

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

FORENKLING · TRYGHED · UDVIKLING– 350 El-installatører har valgt os

Danmarks bedste JURIDISK RÅDGIVNINGBåde ENTREPRISERET og PERSONALEJURA

Landets billigste og bedste KURSERINSTALLATØRAKADEMIET og EFTERUDDANNELSE

Personlig FAGLIG RÅDGIVNINGDen nye EL-SIKKERHEDSLOV og KLS

EL & TEKNIK 20 6 1 InstallatørAkademiet

Viden, læring og indtjening

Mød os på stand 6401

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 5