Bladet Arbejdsgiverne nr. 11, 2014

Nyt grej til landbruget:

Virksomheder fl okkes om Agromek

Vandene skillesblandt installatører

Ny lov om elsikkerhed på vej

Fupforsøg blev opdaget

BladetBladetNr. 11 | 19. november 2014 | 105. årgang

2 | Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014

Indhold November 2014

4 Regeringen overser de mindre virksomheder

5 Vandene skiller i installatørbranchen

6 Fynske aviser gav opskrift på lovbrud

8 Kort nyt

25 Tilfredshed efter messe

26 Stærkstrømslov bliver til elsikkerhedslov

27 Advarsel mod kinesisk fupfirma

28 Emil er nået langt på kort tid

31 I fodsporene på en præmielærling

32 Tilbud til 8. klasser i stedet for stor fest

34 Erhvervsskoler mangler moderne maskiner

34 Muligheder i virkeligheden

35 302 elever klar til Danmarksmesterskaber

36 Den Danske Model lever og har det godt

38 Robotter medfører mangel på arbejdskraft

39 Business & branche

43 Barometret: Udbudsindeksmåling: Lille løft i syn på udbudspolitik Industriens forventninger er under frysepunktet

45 Leverandører & partnere

TEMA: AgroMEk10 Landbrugskrise smitter

ikke af på Agromek

12 Agromek sætter rekord i nyheder

14 Bondemanden der strutter af ideer

15 Harsø Maskiners fire nyheder på Agromek

16 »De skulle fyres hele bundtet«

18 Opfindelse satte gang i egenproduktion

19 JH Staldservice A/S på Agromek

20 Debutant har leveret til landbruget i 160 år

22 Slut med at gå og hakke i det

24 Vaskerobot til udfordrende stalde

10

33

3831

35

Bladet Arbejdsgiverne | 11/2014 | 3

Medlemsdemokrati og politikI de kommende uger deltager jeg sammen med vores direktør på de regio-nale medlemsmøder, vi holder rundt om i hele landet hvert efterår. Det er en god lejlighed til at møde vores medlemsvirksomheder på deres hjemmeba-ne og drøfte de emner, der optager os i dansk erhvervsliv.

I år stiller vi skarpt på behovet for vækst i hele Danmark, for kvalificeret ar-bejdskraft, erhvervsvenlige kommuner samt for erhvervsskoler i verdens-klasse. Vi sætter fokus på og debatterer en række centrale udfordringer, og det gør vi naturligvis, fordi vi har behov for input fra vores medlemsvirk-somheder – I ved, hvad der rører sig i jeres branche og jeres lokalområde.

For mig er det helt centralt, at vores holdninger og mål ikke er vedtaget i en snæver kreds men netop udspringer af vores medlemsdemokrati i en pro-ces, der starter med den grundige debat på et medlemsmøde eller den fag-lige diskussion på et udvalgsmøde, og som derefter samles op og koordine-res i hovedbestyrelsen. Jeg står naturligvis som jeres formand til ansvar for vores politiske arbejde både i dagligdagen og i min beretning på vores årlige generalforsamling, men jeg gør det som repræsentant for vores medlems-virksomheder, for Arbejdsgivernes politiske arbejde er ikke kun mit arbejde og ansvar – det er vores alles.

I Arbejdsgiverne har vi politikker og mærkesager, der afspejler vores hold-ninger og understøtter vores værdier, visioner og principper. Og vi skal bli-ve endnu bedre til at markedsføre vore politiske mål og synspunkter over for omverdenen.

Vi skal fortælle politikerne, at de er nødt til at give os nogle ordentlige ram-mer at drive virksomheder under og opfordre dem til at købe deres ydelser af de virksomheder, der ligger i Danmark. Det er en forudsætning for fort-sat at have danske arbejdspladser med ordnede forhold, rimelige lønninger samt et godt og sikkert arbejdsmiljø – og ikke mindst for at have virksomhe-der der udviser social ansvarlighed og påtager sig opgaven med at uddan-nede de unge mennesker.

Den sandhed og den sammenhæng skal vi om nødvendigt gentage igen og igen. Ikke blot fordi det indlysende rigtigt og vigtigt, men også fordi det er vores opgave som interesseorganisation.

Vel mødt på regionsmøderne i november og december – jeg glæder mig til faglig og politisk debat.

Fleming Frederiksen, formandArbejdsgiverne

LEDER

Udgiver:BrancheforeningenArbejdsgiverne

Bladets bestyrelseFormand: Jørgen HansenNæstformand: Leif Frisk Leif KjeldahlMax Michael Jensen

Ansvarshavende redaktørJens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 [email protected]

AdministrationBrancheforeningenArbejdsgiverneMagnoliavej 25250 Odense SVTlf. [email protected]

AnnoncesalgMediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 170, 7200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

TrykVestergaards Bogtrykkeri ApS

ForsideYding Smedie A/S lancerer denne Garford Robocrop Spot Sprayer på Agromek som en tre-stjernet nyhed. Den er verdens første præcisionssprøjte, der anvender videooptagelser til at identificere ukrudt, både i og mellem rækkerne, forud for en nøjagtig og lav dosering af et ukrudtsmiddel.

BladetBladet


Regeringen overser demindre virksomheder

»Et rigtig godt initiativ, men hvorfor er det fortrinsvis de sto-re drenge, der er med?«

Sådan lyder kommentaren fra Arbejdsgivernes direktør, Jani Lykke Methmann i anledning af, at regeringen har ned-sat et såkaldt produktionspanel, der skal komme med anbe-falinger til initiativer, der kan styrke Danmark som attrak-tivt produktionsland.

Panelet skal være med til at vende en udvikling, hvor Danmark bliver ved med at tabe industriarbejdspladser til udlandet. Baggrunden er, at Danmark har mistet 115.000 produktionsarbejdspladser de sidste ti år. Danmark har op-levet et større fald end vore nabolande.

Produktionserhvervene udgør i dag ca. 11 pct. af beskæf-tigelsen i dansk erhvervsliv, mens de står for næsten 40 pct. af Danmarks eksport.

De store drenge»Situationen er alvorlig. Vi sidder med konsekvenserne af, at politikerne i et årti stirrede sig blinde på, at Danmark skulle satse på vidensjob i den internationale arbejdsdeling. Væk-sten skulle komme fra forskning, udvikling, design og mar-kedsføring, mens der var mindre bekymring over udsigten til, at jobbene i fremstillingsindustrien forsvandt til andre lande,« påpeger Jani Lykke Methmann og fortsætter:

»Men vi undrer os i Arbejdsgiverne. For selvfølgelig er det godt at have de store drenge med. Men hvorfra kender de den virkelighed, som de fleste danske virksomheder lever i, mens de flyver rundt til bestyrelsesmøder i hele verden? Faktum er jo, at 99 procent af de danske virksomheder har under 100 an-satte. Og lige knap har en ledelsesstil, der kræver deres jævn-lige tilstedeværelse i Hong Kong eller New Delhi.«

Panelets sammensætningProduktionspanelet, som er nedsat af erhvervs- og vækst-minister Henrik Sass Larsen (S) har Niels B. Christiansen, koncernchef, Danfoss A/S som formand og består des-uden af Anne-Lise Høg Lejre, direktør for produktion, Teknologisk Institut, Birthe Skands, direktør, Bryggeriet Skands A/S, Claus Jensen, formand, CO-industri, Gitte P. Aabo, adm. direktør, LEO Pharma A/S, Helle Vingolf Lar-sen, adm. direktør, FiberVisions A/S, Jacob Himmelstrup, adm. direktør, Linimatic A/S, Jesper Kryhlmand, direktør for Erhverv og Infrastruktur, KMD A/S, Mads Andersen, næstformand, CO-industri, Peder Holk Nielsen, koncern-chef, Novozymes A/S og Peder Tuborgh, koncernchef, Ar-la Foods

»De helt almindelige danske, ejerledede virksomheder udgør grundstammen i dansk erhvervsliv. De er ikke re-præsenteret i panelet, og det er en skam,« lyder Jani Lykke Methmanns kommentar.

Skal aflevere til majMinisteren mener derimod, at »panelet er sammensat af personer med stort kendskab til produktion i Danmark«.

»Jeg forventer derfor også, at panelet kan komme med nogle konkrete bud på, hvad der skal til for, at danske virk-somheder griber de nye muligheder for avanceret produkti-on, så flere og nye virksomheder kan vokse sig store,« anfø-rer Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Produktionspanelet skal senest i maj 2015 aflevere en rap-port til regeringen med anbefalinger til initiativer, der kan styrke Danmark som attraktivt produktionsland. Undervejs skal panelet afholde en større konference.

Arbejdsgivernes direktør kritiserer sammensætningen af panel, der skal komme med forslag, som kan styrke Danmark som produktionsland.

Af Jens Holme

Henrik Sass Larsen har valgt de store.

Jani Lykke Methmann: »Det er en skam.«


Vandene skiller iinstallatørbranchen

det faldt med ni procent i virksom-heder med 5 - 40 ansatte. Færre af de store virksomheder kører med un-derskud, mens de mindre virksom-heder har sværere ved at skabe over-skud.

»Det er glædeligt, at de store virk-somheder realiserer den bedste indtje-ning pr. ansat i fem år. Men et gennem-snitligt resultat på 22.000 kr. pr. ansat er ikke prangende, når virksomheder med under 40 ansatte tjener 48.000 kr. pr. ansat,« siger Bo Odgaard.

Bedst i vestEl og vvs-installatører i Odense, Kol-ding, Esbjerg og omegnen i Syddan-mark er de bedste i branchen til at skabe en god forretning. Tallene fra Deloittes installatøranalyse for regnskabsåret 2013 viser, at virksomhederne i Region Syddanmark med 17 procent fik mest afkast af den kapital, de investerede. Omvendt scorer nordjyderne højest når det kommer til resultat pr. ansat. 57.000 kr. pr. ansat. Til sammenligning har virksomhederne i Region Hovedsta-den det laveste primære resultat pr. an-sat med 34.000 kr. pr. ansat.

I det hele taget deler Storebælt vand og land, når det kommer til installa-tørbranchen. Virksomhederne vest for Storebælt tjener næsten 50 procent me-re pr. ansat end virksomhederne øst for Storebælt.

Det går langsomt fremad for de dan-ske el- og vvs-installatører, fremgår det af dette års udgave af revisionsfir-maet Deloittes installatøranalyse.

Ifølge analysen stiger såvel om-sætning som indtjening, og fremgan-gen findes hos de største virksomhe-der, der er blevet markant bedre til at tjene penge. De store haler nu ind på de mindre installatører, der har man-ge års tradition for at klare sig bedst i branchen, men som har klaret sig knap så godt det seneste år.

Dermed er den danske installati-onsbranche fortsat delt i to: en del, som har tilpasset sig markedsvilkå-rene, og som fortsætter med at vinde terræn, og en del, som ikke er lykkes med at tilpasse deres forretning, frem-går det af installatøranalysen.

»Forskellen mellem den bedste fjer-dedel af branchen og de resterende virksomheder er øget i 2013. De bedste tjener nu cirka otte gange så meget pr. ansat som den resterende del af bran-chen. De bedste virksomheder driver på alle fronter mere effektive virksom-heder end branchen,« siger partner i Deloitte, Bo Odgaard.

Analysen viser, at det primære re-sultat pr. ansat fra 2012 til 2013 i gen-nemsnit steg med 81 procent i virk-somheder med over 40 ansatte, mens

Det skyldes i høj grad en negativ ud-vikling i Region Hovedstaden.

El-virksomheder lidt foranDet fremgår af Deloittes installatør-analyse, at el-virksomheder for fjerde år i træk realiserer et marginalt bed-re primært resultat pr. ansat end vvs-installationsvirksomheder, hvorimod vvs-virksomheder igen i 2013 havde den største omsætning pr. ansat.

Vvs-virksomheder med 41-100 an-satte havde i 2013 en gennemsnit-lig omsætning pr. ansat på 1.049.000 kr., mens el-virksomhederne med 41-100 ansatte havde en omsætning på 932.000 kr. pr. ansat. Gruppen af min-dre el-virksomheder med 5-40 ansatte havde den laveste omsætning pr. an-sat på 837.000 kr. mod en omsætning på 980.000 kr. pr. ansat i vvs-virksom-hederne med 5-40 ansatte. Forklarin-gen på, at omsætningen pr. ansat er størst i vvs-virksomhederne hænger sammen med, at de ofte har en højere materialeandel i deres opgaver.

En væsentlig svaghed ved Deloittes analyse er, at den er baseret på tal fra virksomheder med mere end fem an-satte. De mindste virksomheder, som udgør en meget stor del af branchen, er således ikke med. Deloittes analyse omfatter 1369 virksomheder, der be-skæftiger i alt godt 26.000 ansatte.

Småt er fortsat godt, men de store haler ind, og det er bedst at drive installatørforretning vest for Storebælt.

Af Jens Holme


Fynske aviser gavopskrift på lovbrudArbejdsgiverne og Sikkerheds-styrelsen ind i sag om gør-del-selv-udskiftning af gulvtoilet med væghængt model

gen begyndte, da Fyens Stiftstidendes og Fyns Amts Avis fælles boligtillæg bragte en opskrift på, hvordan man selv kan installere et væghængt toilet i stedet for den gamle gulvmodel.

Det indbragte artiklens forfatter, Kjeld Bjerre, en venlig hilsen fra Ar-bejdsgivernes kommunikationschef, Kristine Lyngbo. Hun gjorde opmærk-som på, at det kun er tilladt at foretage udskiftning af wc’er af samme tilslut-ningstype som det eksisterende. Det er altså ikke tilladt at montere et nyt væghængt toilet med mindre, man har en vvs-autorisation.

Kristine Lyngbo bad samtidig de to aviser om at bringe en berigtigel-se. Den fik hun ikke. I stedet fik bå-

de Arbejdsgiverne og Sikkerhedsstyrel-sen tørt på af Kjeld Bjerre. Han mente, at Sikkerhedsstyrelsen var på vej til at gø-re den halve befolk-ning til forbryde-re og gjorde ingen hemmelighed af, at han finder Sikker-hedsstyrelsens be-kendtgørelse om simple arbejder på el-, vvs og kloakin-stallationsområdet dybt urimelig.

Sikkerheds-styrelsens argu-menter sammen-lignede han med Holbergs Eras-mus Montanus: »En sten kan ik-ke flyve. Morlil-le kan ikke flyve. Ergo er Morlille en sten«.

Er det i orden, at en avis bringer en opskrift på at snyde i skat? udtryk-ker anerkendelse af folk, der kører for stærkt? Eller tilskynder læserne til at foretage vvs-arbejde, der ifølge en be-kendtgørelse skal en autoriseret in-stallatør til at udføre?

Sidstnævnte spørgsmål har over tre søndage været i fokus på Fyn. Sa-

Det fik Otto Christensen, formand for Arbejdsgivernes lokalafdeling Fyns Stift op af stolen:

»Dit svar er ikke er passende for en person som dig. Du rådgiver forbru-gerne til at lave ulovlige installatio-ner. Det kan ikke passe, og jeg opfor-drer dig til at få dementeret det, du har skrevet på boligsiderne. For det kan faktisk gå så vidt, at forsikringen ik-ke vil dække en skade på den instal-lation, du har lavet,« skrev Otto Chri-stensen bl.a. i et debatindlæg til Fyns Amts Avis.

Og han fik opbakning fra Hans Pe-der Schärfe, Højby Varme & Sanitet i Odense og i mange år aktiv i lokalaf-deling Fyns Stift:

»Det påhviler hverken dig, Arbejds-giverne eller de danske vvs-installatør at bøje og fortolke regler og anvisnin-ger, som vi nu selv syntes, men alene at overholde dem, uanset om vi me-ner, de er skøre eller åndsvage,« an-førte Hans Peder Schärfe i et indlæg i Fyens Stiftstidende.

Lov skal holdesI tredje afdeling af føljetonen om det famøse toilet var det boligmagasinets redaktør, Hanne D. Frette, der tog or-det. Det skete i form af et interview med otte spørgsmål til Sikkerheds-styrelsen. Her slog kommunikations-konsulent Mette Cramon de gælden-de regler fast og kunne fortælle, at bekendtgørelsen om simple arbejder oven i købet er helt ny.

Herefter lukkede redaktøren sa-gen. Ikke med en undskyldning el-ler et egentligt dementi, men blot med bemærkningen, at »der er en sag, der stinker i mere end én forstand. Gør-det-selv-folk er nørdede og insisterer på at have ret, men derfor skal loven stadig overholdes. Basta!«

Af Jens Holme

Sikkerhedsstyrel-sen tørt på af Kjeld Bjerre. Han mente, at Sikkerhedsstyrelsen var på vej til at gø-re den halve befolk-ning til forbryde-re og gjorde ingen hemmelighed af, at han finder Sikker-hedsstyrelsens be-

Gulvvarmens

ABCIngen bøvl.Helt enkelt!

Slut med omfattende styklister –og indkøb af gulvvarme i løs vægt

Basispakke AIndeholder alt du skal bruge til installation af henholdsvis 2, 3 og 4 kredse.

Basispakke BIndeholder det samme som basispakke A – men suppleret med Uponors DEM betjeningsenhed med energisparefunktion.

Suppleringspakke C Suppleringspakkerne skal alene supplere A og B pakkerne, når du skal bruge flere end 4 kredse.

Vi har samlet komplette og installationsklare pakker med gulvvarmekomponenter, så du hurtigt, overskueligt og sikkert, kan sammensætte og købe ind til det antal kredse, du skal bruge. Det er ikke kun hurtigere og nemmere for dig – det er også væsentlig billigere. Spørg efter Uponor’s komplette ABC gulvvarme-pakker hos din grossist. Yderligere information på tlf. 43 26 34 00 eller www.uponor.dk

annonce_A4.indd 1 8/20/13 12:22 PM


Hvor det er nemt at starte ny virksomhed i Danmark, er det tilsynela-dende ikke lige så nemt at få afregnet det korrekte beløb med skattefar.

I hvert fald hvis man spørger Skatteministeriet, som har regnet sig frem til, at de små virksomheder koster statskassen 5,3 milliar-der kroner på grund af kludder i selvangivelsen, skriver Berlingske. De enkeltmandsejede virksomheder er ifølge Skatteministeriet den gruppe af virksomheder, hvor der er klart størst forskel mellem det, der skal betales i skat, og det, der rent faktisk bliver betalt.

Derfor vil skatteminister Benny Engelbrecht (S) på jagt efter de manglende betalinger og kradse en større del af udeståendet ind. Han varsler en offensiv over for iværksætterne.

»Vi finder den store hammer frem med en målrettet intelligent kontrol. Det betyder i praksis en skrappere kontrol med virksomhe-dernes selvangivelser,« siger Benny Engelbrecht til Berlingske.

»Derudover sætter vi også ind med oplysning, for der er for mange af dem, der starter virksomhed, der ender blandt dem, der ikke be-taler nok i skat. Jo bedre vi er til at møde den nye virksomhed, desto større sandsynlighed er der for, at den kommer til at betale det rig-tige beløb i skat.«

I Danmark er der 275.000 af de helt små virksomheder. Skat vil nu afholde en række informationsmøder for virksomhederne rundt om i landet. Ministeren vil selv deltage på nogle af møderne på det, han kalder en »iværksætter-tour«.

Derudover vil Skat tilbyde endnu flere digitale løsninger, som skal gøre det nemmere for virksomhederne at indberette det rigtige beløb i skat og moms.

Skattejagt hos iværksættere

Danmark er EuropamesterDanmark er Europas bedste sted at drive forretning. Sådan lyder det i en konklusion fra Verdensbanken, der har taget temperaturen på er-hvervslivet i sin årlige Doing Business-rapport.

Den flotte titel er dog ingen garanti for vækst og en stærk konkur-renceevne, og det er i det lys, at rapporten skal ses, mener økono-mer. Indekset måler nemlig alene mængden af bøvl og hindringer for virksomhederne i Danmark, mens det ikke ser på det generelle om-kostningsniveau, der er højt i Danmark som en konsekvens af høje lønninger og lav produktivitetsvækst.

Foruden at være bedst i Europa – foran Norge, så er Danmark nummer fire i verden, når det kommer til nationens evne til at ska-be de bedste rammer for virksomhedernes muligheder i landet. Kun Singapore, New Zealand og Hongkong er bedre.

Ifølge Verdensbankens cheføkonom, Kaushik Basu, tegner der sig et mønster blandt de lande, der generelt klarer sig bedst.

»Et markant antal af landene i top-30 har tradition for, at staten spiller en stor rolle i økonomien,« siger han.

Store lande som Kina, Brasilien og Indien ligger langt nede på li-sten efter lande som Grækenland og Rusland, og Verdensbankens metode har tidligere ført til kritik fra blandt andet Kina. Norge, Fin-land og Storbritannien er de øvrige europæiske lande i top-10, hvor USA, Sydkorea og Australien også befinder sig.


BoFÆLLESSkAB – De respektive hovedbestyrelser har nu godkendt, at Dansk El-Forbund, Blik- og Rørar-bejderforbundet og Malerforbundet i Danmark fra foråret 2015 flytter sam-men i et bofællesskab i København. Fællesskabet omfatter også Byggefa-genes Arbejdsløshedskasse og El-fa-gets arbejdsløshedskasse. Parterne be-varer hver især deres selvstændighed i alle faglige og politiske henseender.

NY PÅ MESSE – Efter nogle års fra-vær er svejsebranchen igen med på hi-messen i Herning fra 22.-24. septem-ber 2015. På hi 2015 bliver der sat fokus på seks hovedområder: automation, værktøj, svejsning og produktionsud-styr, innovation, energi, underleveran-dører og logistik.

NYE VIrkSoMHEDEr – Hver eneste dag i år er der i gennemsnit stiftet 66 nye virksomheder. Det svarer til ni-veauet i 2006. Experian, der har lavet opgørelsen, mener, at det høje tal dels skyldes bedre konjunkturer og dels, at mange unge har svært ved at få fodfæ-ste på arbejdsmarkedet og derfor væl-ger at drive deres egen virksomhed.

Kort fortaltVEJLEDNINgEr – Arbejdstilsynet har netop udgivet fem nye vejledninger, der informerer om bygherrens plig-ter. De fem nye At-vejledninger er ud-arbejdet efter principperne i Arbejds-tilsynets nye vejledningskoncept. Det indebærer bl.a., at vejledningerne er opdelt i forhold til bygge- og anlægs-projekternes størrelse.

FÆrrE FÅr UDDANNELSE – Blandt 93 kommuner ligger København på en flot andenplads, når det gælder ud-viklingen i beskæftigelsen fra 2008 til 2014. Til gengæld gider de københavn-ske virksomheder ikke have lærlinge. Når det gælder antallet af indgåede af-taler om uddannelse som faglært, lig-ger København på absolut sidsteplad-sen blandt landets kommuner, skriver Ugebrevet A4.

oFFSHorE – Danmark får næste år sin første samlede fagmesse for den del af offshore-branchen, der arbejder med drift og vedligehold af borerig-ge, produktionsplatforme og havvind-møller. O&M Offshore Expo 2015 fin-der sted den 2. - 3. juni 2015 i Messe C i Fredericia. Den nye messe får Dan-

marks nationale videncenter og inno-vationsnetværk for offshoresektoren, Offshoreenergy.dk, med 300 med-lemsvirksomheder som hovedsamar-bejdspartner.

ALDEr – Mange virksomheder fore-trækker at ansætte lærlinge, der er fyldt 20 år, frem for en teenager, viser en undersøgelse, som Tænketanken DEA har gennemført. Ud af 998 virk-somheder, der inden for de seneste to år har haft mindst én elev ansat, er-klærer mere end hver fjerde virksom-hed, at alder var afgørende, da de an-satte deres seneste elev i praktik.

DAgSBEVISEr – Selv om året ikke er slut, har endnu flere købt dagsbeviser til deres gulpladebiler i 2014 end året før. Sammenligner man januar til ok-tober 2013 med samme periode i år, så er der solgt knap 6000 flere dagsbevi-ser i år end sidste år. Det er især i som-mermånederne, der bliver solgt man-ge dagsbeviser, viser tallene. Med et dagsbevis kan ejere af gulpladebiler mod betaling benytte bilen til privat kørsel i et døgn.

UDEN AUTorISATIoN: JM Tiempo er fra Peru og spiller normalt med et af de store, lange horn fra Sydamerika. Men når han rejser rundt i Tyskland og spiller på gaden er et normalt horn for stort og besværligt at rejse med. Derfor gik han ind i en lokal vvs-butik og købte rørstykker i plastik, som han så har sat sammen til et helt specielt instrument. »Det her er hurtigt at samle og meget lettere at rejse med – og er billigt. Ly-den kunne være bedre, men den er ok,« sagde han, da vi mødte ham i Bre-men. (Foto: Carsten A. Andersen)


TEMA | AGROMEK

Landbrugskrise smitterikke af på AgromekMessecenter Herning åbner dørene til Nordeuropas største samlede landbrugsmesse og melder næsten udsolgt.

og udstyr til både mark og stald og kan med i omegnen af 550 udstillere i 13 messehaller stort set melde udsolgt.

27 udstillere har yderligere en stand udendørs. Et nyt initiativ, der giver udstillerne mulighed for at præsente-re endnu flere af deres maskiner eller udstyr.

Nyt til stald og markPå Agromek præsenteres igen i år de nyeste tendenser inden for eksempel-vis staldsystemer, fodring og overvåg-ning, som kan medvirke til at gøre svi-ne- og kvæg- og fjerkræproduktionen endnu mere effektiv, samtidig med at der lægges stor vægt på dyrenes vel-færd.

Der har været stor diskussion om, hvornår på året den skulle finde sted – i november eller januar – og om den skulle være årlig eller afholdes hvert andet år.

Men nu ligger det fast for en årræk-ke, at Agromek finder sted i november, i Herning og på lige årstal. Sagt med andre ord: Agromek 2014 står for dø-ren og finder sted fra tirsdag den 25. november til fredag den 28. november i Messecenter Herning.

Selv om landbruget slås med stor gæld og dårlige konjunkturer, svæk-ker det ikke interessen for at være med på Agromek. Nordeuropas stør-ste samlede landbrugsmesse kan præ-sentere et bredt program i maskiner

På udstillingen af traktorer og meje-tærskere bliver Agromek styrket yder-ligere i år. Næsten alle de store, kendte traktormærker udstiller nu på Agro-mek, og en række andre kendte fabri-kater på have- og parkområdet vil og-så kunne opleves på messen.

Vil de besøgende selv prøve at køre en af de nye traktorer, bliver der og-så mulighed for det på en speciel ind-rettet udendørsbane. På messen bliver der desuden lejlighed til at se Dan-marks bedste malkekøer. Der er be-dømmelse af dyrene og flere konkur-rencer inden for og mellem racerne. Desuden præsenteres de bedste dan-ske avlstyre samt kødkvæg.

Af Jens Holme

NY PEUGEOT BOXERGØR SIT ARBEJDE - SÅ DU KAN GØRE DIT

peugeot.dk

Fra149.990 kr.

D - G 11,2 -14,7 km/l. CO2-emission 180 -236 g/km. Priserne er ekskl. moms, metallak og leveringsomkostninger på 3.740 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. *Boxer Premium fås kun til Van modeller.

INTRODUKTIONSTILBUDLige nu kan du få fl ere hestekræfter uden at betale ekstra!For eksempel får du 150 hk, men betaler kun for 130 hk.

Pris 202.990 kr. Du sparer 10.000 kr.PEUGEOT BOXER 330 L2H1 2.2 HDi 130 150 hk

NY PEUGEOT BOXER

Med nøgleord som maskulinitet, stærk kvalitet og øget brugerfunktionalitet er den nye Peugeot BOXER parat til at indtage de danske arbejds- og byggepladser. Den nye Peugeot BOXER fås nu som standard med ESP, ratbetjent radio med Bluetooth og USB. Samtidig får du mulighed for en lang række praktiske løsninger som f.eks. navigation, bakkamera og grip-control, der øger bilens trækkraft og sikrer, at den ikke sidder fast i underlaget. Peugeot BOXER kan tilpasses dine behov helt ned i detaljen og gør sit arbejde - så du kan gøre dit. Læs mere på peugeot.dk

BOXER PREMIUM*Merpris kun 12.000 kr.• Aircondition • Fartpilot• Radio/ CD med touch-skærm• Bluetooth og USB • LED-kørelys• Læderrat og lædergearknop

Boxer_Installations Nyt_210x297.indd 1 30/10/14 10.49


Agromek sætter rekord i nyhederLandbrugsmessen i Herning kan præsentere 292 nyheder, hvoraf 19 er helt nye inden for EU.

men at tilsvarende produkter allerede findes på markedet.

Alle to- og tre-stjernede nyheder er i øvrigt kandidater i konkurrencen om forskellige Agromek priser, der vid-ner om landmænds og andre brugeres forventninger til disse nyheders værdi i praksis. Priserne uddeles, når land-brugsmessen åbner den 25. november.

Nogle af de tre-stjernede nyheder fra Arbejdsgivernes medlemsvirk-somheder præsenteres på de følgende sider. Her et udpluk af virksomheder, der har fået tildelt henholdsvis to og en stjerne af dommerkomiteen.

Hurtig justeringThyregod A/S i Thyregod ved Give har fået tildelt to stjerner for en ny sek-tion på radrenser med integreret hur-tig flytning af tænder, som giver mu-lighed for hurtigt at juster den mest optimale afstand fra skær til plante.

En af udfordringerne med meka-nisk renholdelse er, at få placerer skæ-ret så optimalt som muligt i forhold til ukrudt og planternes størrelse. Tid-ligere skulle man løsne tre bolte for hver række, for at kunne fortage juste-ring af skæret. I det nye system er der lavet udskæringer i sektionen for bul-ler, hvorpå tænderne er monteret.

Bullerne låses ved, at der på under-siden er en kile, der er forbundet til

Stjernerne drysser ned over Agromek i hidtil uset omfang. Aldrig tidligere har der været så mange nyheder, som der vil være på Agromek 2014, når Nordeuropas største samlede land-brugsmesse åbner den 25. november i MCH Messecenter Herning.

Der er 292 nyheder, som har fået en-ten en, to eller tre stjerner. De fordeler sig med 27 tre-stjernede nyheder, 51 to-stjernede og 214 en-stjernede nyheder.

»Det er utrolig dejligt, at vi har kun-net godkende så mange nyheder. Det viser, at der er fuld gang i udviklingen af nye maskiner, udstyr og andre pro-dukter blandt Agromeks udstillere,« si-ger Agromeks direktør Allan Pedersen.

Han glæder sig også over, at en ni år gammel rekord hermed er slået. I 2005 kunne Agromek præsentere 273 nyhe-der.

Fuldt tilgængelige kriterierNyhederne på Agromek er vurderet, godkendt og klassificeret af Agrom-eks nyhedsudvalg. Godkendelsen er sket ud fra kriterier, som er fuldt til-gængelige for offentligheden.

Godkendte nyheder bliver klassifi-ceret med en, to eller tre stjerner. To el-ler tre stjerner på en Agromek nyhed viser, at der er tale om et produkt, der er nyt på markedet. En stjerne marke-rer, at nyheden er ny for udstilleren,

en excentrik. Når excentrikken drejes, trækkes kilen fast mellem bullerne og derved låses de igen. Med det nye sy-stem tager justeringen kun ca. 10 mi-nutter for hele maskinen.

Stjerne til treAlcon A/S i Låsby kan smykke sig med sammenlagt tre stjerner til tre af virksomhedens produkter:

En elektrisk shuntstyring, som be-tyder, at bundtemperaturen i Alcons halmfyrede kedler nu kan styres me-get præcist og holdes konstant på 60 grader. Shuntstyringen sikrer, at der ikke ledes koldt returvand ind i ked-len, hvorved ødelæggende koldtæring af kedlen kan undgås.

Alcon A/S har desuden udviklet en ny halmfyrscomputer, der giver en mere miljøvenlig drift af halmfyr. Sty-ringen af forbrændingen er forbedret i forhold til hidtil og giver tillige et lave-re elforbrug til drift af pumper.

Den tredje nyhed fra Alcon A/S er en brændekedelserie til afbrænding af skovtræ i størrelserne fra 25-60 kW. Serien er forsynet med iltstyring, og bygget i Skandinavien. Brændekedler-ne er forsynet med det fællesnordiske miljømærke Svanemærket.

CN Maskinfabrik A/S i Tiset ved Gram præsenterer et biomassefyret varmluftsfyr, produceret i Italien. Fy-

Af Jens Holme

TEMA | AGROMEK


ret er bygget til afbrænding af alle ty-per af biobrændsler og kan anvendes til rumopvarmning i haller, værkste-der, gartnerier, m.m. samt til korntør-rings anlæg. Varmluftfyret har fået én stjerne af Agromeks dommerkomité.

FlishuggerePC Stål ApS i Thorsø har fået én stjer-ne for en kraftig kranmadet flishugger med madebord, til kunder, der ønsker at lave store mængder flis, fx til kraft- varmeværker.

Linddana A/S, i Ølholm ved Tør-ring har tilsvarende fået én stjerne for en traktormonteret flishugger produ-ceret i højstyrkestål, der er 50 procent stærkere end traditionelt konstrukti-onsstål.

Samtidig inviterer Linddana til snigpremiere på en ny 200-serie af mobile TP flishuggere, der sætter nye standarder for effektivitet, brændstof-forbrug og vedligeholdelse på det pro-fessionelle marked. På baggrund af grundig research og efterfølgende ud-viklingsarbejde er Linddana klar til at løfte sløret for en ny generation af mobile flishuggere i 200-klassen, der dækker stammetykkelser fra 200 til 275 mm.

Og endelig har KT Maskiner i Kværs ved Gråsten fået en stjerne for en kom-pakt trehjulet maskine til brug i stalde,

udendørs arealer mv. Maskinen er ud-styret med hydrostatisk forhjulstræk, hydrauliktilslutning og hurtigkobling for redskabsskifte. Maskinen kan så-ledes påkobles forskellige redskaber til indskubning af foder, skrabning af gangarealer, fejning af gulve mv.

En lang række andre virksomheder – herunder medlemmer af Arbejdsgi-verne – deltager på Agromek.

Orla Hansen A/S, der producerer og leverer kvæginventar er blandt de faste

udstillere og er også med på Agromek 2014. Produktionen sker i Tarm med 55 medarbejdere, fordelt på henholdsvis produktion, udvikling og salg.

Kvægsektorens økonomiske situati-on samt lovgivningen stiller store krav til tilpasning af udformning og ind-retning af staldene. Orla Hansen A/S deltager på Agromek for at vise de sid-ste nye trends, møde nye kunder og pleje eksisterende i Herning, fastslås det i en meddelelse fra virksomheden.

Flishuggeren fra PC Stål er til kunder, der vil lave store mængder flis.

Konceptet bag den nye traktormonterede flishugger er slående enkelt. Maskinen er større, stærkere og lettere end sine forgængere og andre konkurrerende mærker, siger Linddana om sin tratormonterede flishugger i højstyrke stål.

KT Maskiner har fået vurderet denne trehjulede mini-traktor til én stjerne.


Bondemanden der strutter af ideerHarsø Maskiner A/S har flere end 40 unikke patenter og er fast leverandør af nyheder på Agromek.

vokat og det hele. Branchen er jo ikke større, end vi kan følge med i, hvad der sker,« siger Harry Højvang Søren-sen.

Familien drev landbrugHistorien om Harsø Maskiner be-gyndte for snart 50 år siden, da Harry Højvang Sørensen og fru Karen Mar-grethe overtog et landbrug med køer.

»Det der med mekanik har altid in-teresseret mig. Så jeg begyndte at la-ve gyllevogne og gyllepumper. Det virkede så godt, at nogle af naboerne og forskellige bekendte bad mig om at lave noget tilsvarende til dem,« siger Harry Højvang Sørensen.

Ledetråden for virksomheden har siden begyndelsen været håndtering af gyllen fra stald til mark. Ved siden af har virksomheden forsøgt sig med vandingsanlæg og forskelligt andet. Men kernekompetencen er og bliver gyllehåndtering i bred forstand.

»Kravene til håndtering af gylle er gradvist blevet strammet i lovgivnin-gen. Det har medført, at der tilsvaren-de har været løbende behov for ud-vikling af nyt udstyr, og tingene er blevet større og større,« forklarer Har-ry Højvang Sørensen.

Harry og Karen Margrethe Højvang Sørensen drev landbrug til engang midt i 1990’erne, samtidig med at Har-sø Maskiner udviklede sig og kræve-de mere plads. Virksomhedens lager og produktionsareal er i dag på 7500 kvadratmeter fordelt på haller og ma-skinhuse omkring den oprindelige gård.

»Fed gylle – en smal sag for Harsø,« hedder det på Harsø Maskiners hjem-meside.

Den vestjyske virksomheds ejer og stifter, Harry Højvang Sørensen, er en mand med mange ideer, og i modsæt-ning til de fleste er han også i stand til at realisere dem. Harsø Maskiner A/S er i bogstavligste forstand en innova-tiv virksomhed.

I år er Harsø Maskiner A/S repræ-senteret med fire nyheder på Agromek i Herning, hvoraf den ene har fået tre stjerner og benævnelsen Europanyhed.

»Vi er nok de eneste, der har været med på Agromek i mere end 30 år. En-ten er de andre gået konkurs, eller de er slået sammen med andre. Vi har klaret os ved at være foran med udvik-lingen. Det er yderst sjældent, at vi ik-ke har haft nyheder med på messen,« siger Harry Højvang Sørensen og for-tæller om sin egen indsats:

»Det er mig, der hitter på det nye. Den evne har jeg. Hele tiden spekule-rer jeg på, hvordan noget kan laves an-derledes og bedre, og så går vi i krig med det.«

risiko for kopieringEn væg fuld af patenter i kontoret på det ombyggede høloft på gården i landsbyen Fåborg mellem Esbjerg og Grindsted vidner om, at Harsø Maski-ner A/S bruger mange resurser på at beskytte de ideer, Harry Højvang Sø-rensen frembringer.

»Alene i år bruger vi en halv million kr. på patenter, og oplever vi, at de bli-ver krænket, så rykker vi ud med ad-

Harsø Maskiner klarede sig igen-nem finanskrisen uden at foretage fyringer og uden at lave underskud, som Harry Højvang Sørensen ud-trykker det. Den nuværende beman-ding består af 30 medarbejdere på værkstedet, et par tegnere og to-tre i administrationen. Der er tradition for, at medarbejderne bliver længe i virk-somheden.

»Det er lidt som en stor familie. Der er en der har haft 25 års jubilæum, og en har været her i mere end 20 år. Fle-re har været her i ti år,« fastslår Karen Margrethe Højvang Sørensen og til-føjer, at medarbejderne får frugt hver eftermiddag. Fredag formiddag er der personalemøde for alle med kaffe og rundstykker.

Harry Højvang Sørensen lægger vægt på, at virksomheden altid har fem-seks lærlinge.

»Vi ser det som en forpligtelse til at gøre noget for de unge mennesker. Ikke mindst i et udkantområde som vores, og vi har netop haft den glæde at op-leve, at en af vores lærlinge fik en 12’er ved svendeprøven som industritekni-ker,« siger stifteren af Harsø Maskiner.

generationsskifte undervejsHarry og Karen Margrethe Højvang Sørensen har været aktive i et halvt år-hundrede og har den glæde, at deres tre børn, Verner, Flemming og Birgitte er trådt ind i firmaet og er i gang med et glidende generationsskifte.

»Det betyder, vi kan tage den mere med ro og sove lidt længere om mor-genen,« siger forældreparret.

Der er til gengæld intet, der tyder på, at Harry Højvang Sørensen opgi-ver tilbøjeligheden til at få nye ideer. Agromek kan også de kommende år forvente en række nyheder fra Harsø Maskiner.

Af Jens Holme

TEMA | AGROMEK

Harry Højvang Sørensen: »Det er mig, der hitter på det nye. Den evne har jeg. Hele tiden spekulerer jeg på, hvordan noget kan laves an-derledes og bedre, og så går vi i krig med det.«


Harsø Maskinersfire nyheder på Agromek

MultiTwin kran – tre stjerner, EuropanyhedHarsø’s nye rustfri kran til gyllevogne/lastbiltrailere har fået større kapacitet og er med dobbelt rørføring fra drejekransen og til pumpehuset. Pumperørene ind-går som en væsentlig del af den bærende konstruktion af kranen. Kranen har tre 90 graders og et 45 graders led, samt 1,5 meter udskud. Da udskuddet er med run-de rør er tætningen og sliddet optimalt. Rørene i kranen afbrydes kun af korte udskiftelige slangestykker i knækleddene. I tårnet på drejekransen er der et ind-vendigt overløbsrør, der starter inde i tønden og ender imellem rørene ved ud-skuddet. Kranens funktioner styres af en trådløs betjeningsboks.

Harsø lastbilgylletrailer – to stjernerRustfri gylletrailer på 34 eller 40 m3 med midtermonteret Harsø kran. To nykon-struerede friløbspumper, hvor den ene læsser og den anden tømmer, giver mulighed for at gyllen kan læsses og tømmes i samme rørstreng. Dette sker ved, at Harsø pumpen hæver pumpe-motor og pumpehjul med to cylindre, når gyllen skal passere forbi. Den nye pumpe giver ifølge producenten en væ-sentlig kapacitetsforøgelse i forhold til kendte systemer på gylletrailere. Hy-drauliksystemet er tostrenget, med et høj- og lavtrykssystem, henholdsvis til pumpe- og kranfunktioner.

6-36 meter Drypfri bom – to stjerner Den nye 36 meter slæbeslangebom har ny gitterkonstruktion med fire fordelere på bommen og kan foldes ud til også at køre 24 meters arbejdsbredde. En ny tri-angel konstruktion, bestående af afstivere der går fra tanken og et stykke ud på bommen i hver side, skal stabilisere bommen og blandt andet sikre, at de stempler der svinger bommen ud, ikke overbelastes ved opbremsninger i marken med risi-ko for at bommene klapper sammen. Et hydraulisk knækled i trianglen sørger for indklap af den. En anden detalje er en ny krøjefunktion. Det er en videreudvik-ling af den gyllenedfælder, som Harsø Maskiner i første omgang fik 1,3 mio. kr. i EU-støtte til at udvikle. En sag, der er nærmere omtalt på næste side.

oliesmøring af excentrik – to stjernerOliesmøring af excentrik, er et system der henvender sig til de mange bruge-re af Harsø-fordelere. En slange fra le-jet i excentrikken, forbundet med en topmonteret oliebeholder, sørger for smøringen af lejet. Når beholderen tømmes for olie, er der synligt tegn på at lejet er defekt, og det kan skiftes før sammenbrud. Smøringen af excen-trikken er blevet mere aktuelt, efter at der leveres fordelere til gylleudlægge-re, som i sæsonen kører 600-700 timer næsten uafbrudt.


TEMA | AGROMEK

»De skulle fyreshele bundtet«

Harry Højvang Sørensen føler sig elendigt behandlet af NaturErhvervsstyrelsen. Blev lovet 1,3 mio.kr. i EU-støtte, men fik kun 700.000 kr.

Men i mellemtiden havde styrelsen skærpet reglerne og var ikke tilfreds med de på forhånd beregnede om-kostninger og den på forhånd aftalte timetakst. Styrelsen forlangte, at Har-sø Maskiner skulle indsendes lønsed-ler og dokumentation for hver enkelt medarbejder, ligesom virksomhedens tilskud pr. time blev reguleret ned. Styrelsens skærpede praksis hæn-ger bl.a. sammen med nogle konkre-te sager, hvor EU har kritiseret danske myndigheder for lemfældig revision af anvendelsen af støttemidler.

Løftebrud Samlet set blev det lovede tilskud re-guleret ned fra de lovede 1,3 mio. kr. til godt 700.000 kr. Det mener Harry Højvang Sørensen er løftebrud og no-get svineri.

»Jeg er helt med på, at NaturEr-hvervsstyrelsen skal sikre sig, at pen-gene ikke er gået til dyre middage og champagne. Men her er der tale om en detaljeringsgrad, der går ud over alle grænser.«

Harsø Maskiner har klaget over af-gørelsen fra NaturErhvervsstyrelsen, men har endnu ikke modtaget noget svar.

Normalt er Harry Højvang Sørensen, stifter af Harsø Maskiner A/S, en ge-mytlig mand. Men sig navnet Natur Erhvervsstyrelsen til ham, og hans an-sigt ændrer farve.

»De skulle fyres hele bundtet,« lyder hans kommentar.

Baggrunden er, at han i 2009 af sty-relsen fik bevilget 1,3 mio. kr. i EU-støtte til udvikling af en gyllened-fælder med en arbejdsbredde på ikke mindre end 24 meter. Beløbet svarede til 60 procent af de anslåede omkost-ninger. Resten skulle virksomheden selv finansiere.

Udviklingsarbejdet var færdigt, så-ledes at gyllenedfælderen kunne præ-senteres som en tre-stjernet verdens-nyhed på Agromek i 2012. Herefter kunne regnestykket gøres op, så Har-sø Maskiner kunne få udbetalt den lo-vede støtte.

Skærpede reglerEjeren af Harsø Maskiner indsendte derfor som aftalt en opgørelse til Na-turErhvervsstyrelsen over det anvend-te antal timer og de materialer, der var medgået til projektet. I begge tilfælde bilagt en erklæring fra virksomhedens revisor.

»Det er ikke fordi vi går fallit på grund af det her. For mig handler det mere om mangel på respekt. Vi bad om støtte til det her, fordi vi mente, det også kunne blive en god forretning for Danmark i form af selskabsskatter og øget beskæftigelse.

Men nu har jeg da lært, at vi skal holde os væk fra miljøprojekter og udelukkende holde os til udvikling af produkter og inden for nogle rammer, hvor vi selv kan klare finansieringen,« fastslår Harry Højvang Sørensen.

Bureaukrati dræber initiativHans kritik af NaturErhvervsstyrel-sen ligner meget den, der har været rejst af administrationen af de såkald-te LAG-midler. Nidkær kontrol og bu-reaukratiske regler har betydet, at kun halvdelen af de LAG-midler, der er be-vilget siden 2007, er udbetalt.

LAG er en forkortelse af lokale akti-onsgrupper. Grupperne tildeles mid-ler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til lokalt forankrede projekter, som skal skabe attraktive le-vevilkår og vækst i gruppens område. Det er NaturErhvervstyrelsen, som står for den endelige godkendelse af projek-terne og udbetalingen af støttekroner.

Af Jens Holme


Uanset hvilken retning dit liv tager, er det vigtigt, at du fra starten har besluttetdig for at spare op til din pension. Jo førdu kommer i gang; jo større valgfrihed får du.

Med en Velfærdspakke fra Pension forSelvstændige får du pension med laveomkostninger og fordelagtige forsikringerog sundhedssikring med i købet. Så er kursen lagt.

Det er mens du tjener penge

at du skal spare op til pensionen

Smallegade 10 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 33 93 86 00 · [email protected] · www.pfs.dk

pfs_210x297_3Q_Bladet Arbejdsgiverne_pfs_210x297_3Q_Bladet Arbejdsgiverne 22/10/14 00.58 Side 1


Opfindelse satte gangi egenproduktionAutomatiske strømaskiner med tilbehør og forsuringsanlæg er blevet speciale for JH Staldservice.

ge forskellige størrelser. Delene kan så sættes sammen så de passer til de in-dividuelle forhold – typen af strøelse og/eller foder, bygningshøjde og øvri-ge behov,« siger Ken Hyldgård.

opfindertypeHan betegner sig selv som en opfin-dertype:

»Jeg kan ikke lade være med at fin-de på nye ting. Når jeg opdager et nyt behov, begynder jeg straks at tænke over, hvordan vi kan løse det. Ideer-ne udvikler vi imidlertid ofte i tæt dia-log med vores kunder og andre samar-bejdspartnere. De er gode til at komme med forslag til, hvordan vi skal gøre,« siger Ken Hyldgård.

Strømaskinerne fra Holstebro-fir-maet sælges til mange lande: Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Canada, og JH Staldservice er ved at starte en salgsfunktion op i Japan og Australien. Delene til strømaskinerne bliver produceret hos danske underle-verandører og bliver samlet og monte-ret af JH Staldservice.

»Vi er gode til at få ideer og finde løsninger. Egentlig produktion er der andre, der er bedre til,« forklarer Ken Hyldgård.

Større sammenhængJH Staldservice A/S har 23 ansatte. Ud over strømaskiner udvikler og mar-kedsfører virksomheden gylleforsu-ringsanlæg og forhandler bl.a. udmug-ningsanlæg, gyllepumper, omrørere,

Jørgen Hyldgård Staldservice blev grundlagt for over 30 år siden i Hol-stebro som et handelsfirma, der solgte andres produkter. Det var først da ju-nior i skikkelse af den nuværende ejer, Ken Hyldgaard, kom til, at udviklin-gen tog en helt ny retning.

Det var i 2004, at Ken Hyldgård lidt ved en tilfældighed opfandt en auto-matisk strømaskine til sengebåse. Ken Hyldgård så en landmand have be-svær med strøelsen i en kvægstald. Det blev til en strømaskine ophængt i en jernskinne, og som kører rundt og strør de steder, der ellers er svære at komme til.

Den nye opfindelse, »JH Ministrø« blev udstillet og kåret som nyhed på Agromek i 2005.

Siden da er strømaskiner blevet virksomhedens speciale ud fra den ide at kunne tilbyde landbrugere fuld-automatiske løsninger til strøning eller fodring, der medfører færre arbejdsti-mer i stalden og mere dyrevelfærd.

Siden begyndelsen har JH Staldser-vice A/S udviklet mange flere model-ler og diverse fyldestationer, hvorfra strømaskinen fyldes med strømate-riale. De mange forskellige typer kan i dag strø alt fra halm, hø, savsmuld, sand, fiber samt fodre med fx ensilage eller korn hos svin og høns.

»Vi har udviklet et modulsystem med strømaskiner og tilbehør i man-

Af Jens Holme

Ken Hyldgård: »For et halvt år siden var jeg overbevist om, at 2015 ville blive helt vildt

godt. Nu er jeg knap så sikker.«

TEMA | AGROMEK

siloer og snegle, havreafskallere, bio-gasanlæg med mere.

»Vi begyndte i 2008 på at udvikle di-verse former for miljøteknologi først og fremmest forsuringsanlæg til kvæg og svinestalde for at skabe større sam-menhæng i vores produktsortiment. Siden er det mere og mere blevet vores andet ben,« siger Ken Hyldgård.

knap så optimistiskHan kalder Agromek en oplagt lej-lighed til at vise, hvad man kan. Men messen i Herning har i år stærk kon-kurrence af Euro Tier i Hannover, som er Europas største messe af sin art. Den holdes 14 dage før Agromek.

»Det er stærkt resursekrævende at skulle nå begge dele. Men vi håber, det lader sig gøre og ser tiden an i år,« si-ger Ken Hyldgård og angiver internet-tet og firmaets hjemmeside som den vigtigste salgskanal.

»Vi er helt holdt op med traditionel annoncering,« fastslår chefen for JH Staldservice A/S. Han har et blandet forhold til, hvad den nære fremtid vil bringe:

»For at halvt år siden var jeg overbe-vist om, at nu var vi ude af krisen, og 2015 ville blive helt vildt godt. Nu er jeg knap så sikker. Faktisk tror jeg, at det kommende halvår bliver ret dødt på grund af det med Rusland. Derfor skal vi se os om på fjernere markeder og håber ellers på, at det igen vil gå fremad for dansk landbrug. Det ved vi jo, at det gør – før eller siden.«

JH Staldservice A/Spå AgromekHolstebro-virksomheden møder med tre to-stjernede nyheder på messen i Herning.

gæringsproces, som fjerner bakteri-er. Den optimale procestemperatur i anlægget ligger på 60-70 grader og dræber dermed de baktier, der kan forårsage sygdomme i besætningen. Fiberen varmebehandles i ca. 24 ti-mer inde i tromlen. Systemet kan med fordel kombineres med et automatisk strøanlæg, der fordeler den hygiejni-serede fiber ud i sengebåsene.

Anlægget bliver produceret i Tyrki-et og JH Staldservice har eneforhand-lingen i Danmark og Sverige.

Forsuring af minkgylleAutomatisk gødningshåndterings-system til minkfarme, med fokus på emissionsreduktion, driftsstabilitet og forbedret arbejdsmiljø for medarbej-

Automatisk uddeling af majsensilage til søerJHminiStrø er et fuldautomatisk com-puterstyret system til uddeling af majs-ensilage hos drægtige søer. Majsensila-gen påfyldes og blandes løbende i en vertikal mixer, som herefter doserer ensilagen op i strømaskinen, som for-deler materialet i stalden. Ifølge Ken Hyldgård er det en videreudvikling af et tilsvarende anlæg til økologiske høns.

Hygiejnisering af gyllefiber til strøelseAnlægget behandler fiberen med den varme, der opstår, når fiberen kø-res rundt i anlæggets tromle. Der-ved igangsættes en kompostering-/

Af Jens Holme

Anlægget til forvandling af gyllefiber til strøelse er i den store størrelse. Det sparer

omkostninger til strøelse ved at genanvende det materiale, der allerede findes i stalden.

derne på farmene. Desuden forbedrer det udnyttelsen af kvælstoffet i gød-ningen. Til forsuring af minkgyllen anvendes svovlsyre, som opbevares i en syretank. I forbindelse med instal-lation af forsuringsanlægget monteres gødningsrender under alle minkbu-re. Den forsurede minkgylle pumpes ind i renderne under minkene. Halm, pels og ny gødning følger med ud, når renderne tømmes. Derefter forsures gyllen og separeres, hvorefter en del af den tynde fraktion pumpes tilbage igen under burene.

Gødningshåndteringssystemet er resultatet af et samarbejde mellem JH Staldservice A/S og Kopenhagen Fur – minkavlernes forening og auktions-hus.



Debutant har leverettil landbruget i 160 årP. Lindbergs Maskinforret-ning er ny på Agromek og debuterer med trestjernet nyhed.

Danmarks måske hurtigste brænde-kløver. Den bruger kun tre sekunder på at føre en tandstang i bund og klø-ve brændet, og returvandringen tager kun to sekunder.

Med turbobrændekløveren i baga-gen, kategoriseret son en trestjernet nyhed, er P. Lindberg Maskinforret-ning A/S i Vejen i år for første gang deltager på Agromek i Herning.

Brændekløveren er produceret i Ki-na. At den har fundet vej til Danmark skyldes en forespørgsel fra en af P. Lindbergs kunder.

»Han mente, der måtte findes en brændekløver, der var hurtigere end de gængse mærker. Det fik vores Østen-indkøber til at gå i gang med at søge, og den han fandt, fik vi hjem til afprøvning,« fortæller salgschef Hans

Af Jens Holme

TEMA | AGROMEK

Salgschef Hans Ole Nissen (tv.) og eksportsælger Jacob Friis Madsen foran den hurtige brændekløver. Den kan kløve træ med en længde op til 61 cm. Selve kløvekilen er 20 cm høj, så den kan tage brændestykker op til 71 cm i diameter. I stedet for et stempel, som traditionelle brændekløvere, har den en tandstang, som bliver trukket frem af et tandhjul på to svinghjul. Når den skal retur tages tandstangen ud af indgreb, og en fjeder trækker den retur.


Som firmaets anden nyhed på Agromek præsenterer P. Lindbergs Maskinforretning A/S denne såkaldte UTV. Den kan indre-gistreres som traktor og køre på landeve-jen. Af samme grund er den begrænset til 35 km/t.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Ole Nissen og fortsætter:»En af vores tekniske medarbejde-

re kløvede en ordentlig stak bræn-de, og bagefter skilte vi maskinen ad for at finde eventuelle svagheder. Ef-ter at vores tekniske chef havde sagt god for den, besluttede vi at impor-tere den. Det er vores normale proce-dure, at vi bruger lang tid på at teste de produkter, vi påtænker at indkø-be. Vi vil være helt sikre på, at de er i orden.«

Debutant på AgromekSelv om P. Lindbergs Maskinforret-ning har en historie, der går tilbage til 1855 er et første gang, virksomheden optræder på Agromek.

»Vi har været meget hemmelige i mange år. Blot det at få besøg af en journalist, havde vi sagt nej til for fem år siden. Vi var fuldstændig lukket. Men nu udsender vi ligefrem presse-meddelelser og vil gerne vise os frem, og vi regner med, at Agromek vil gi-ve os en række nye kontakter,« siger Hans Ole Nissen.

»Alle kender vores kataloger, men vi vil gerne vise, at der står mennesker bag. Og vi kommer først og fremmest med produkter, vi formoder, at kun-den gerne vil se og sparke dæk på.«

kendte katalogerStort set alle i landbruget kender P. Lindbergs Maskinforretning. Virk-somhedens kataloger med i alt 12.000 varenumre udsendes med jævne mel-

lemrum til 80.000 mulige kunder i de forskellige sektorer i landbruget.

»Oprindelig var vi en ganske almin-delig maskinforretning, en blanding af handelsfirma og smedevirksomhed. Nu er vi et rent handelsselskab. De sto-re maskiner har vi ikke, og vi er ikke landbrugsmekanikere. Vi koncentre-rer os om det, landmanden har brug for i hverdagen,« forklarer salgschefen.

En stor del af salget foregår via te-lefonen, eller ved at kunderne møder op i butikken i Vejen. Men mere end en tredjedel af omsætningen kommer nu fra Lindbergs netbutik, og den er stigende.

Import og eksport»Vi importerer meget fra Kina, men vi har også danske, tyske og franske leve-randører. Når vi får tilbudt større pro-dukter fra Kina og det øvrige Fjern-østen, så sidder vi fem-seks mand og tager stilling til, om vi kan sælge det her produkt. Siger vi ja til det, så går vi i gang med en test, der kan vare op til et halvt år,«

Hovedkvarteret i Vejen beskæfti-ger 70 medarbejdere. Desuden har P. Lindberg Maskinforretning et selskab i Sverige med fire medarbejdere og et tilsvarende i Norge med tre mand.

Foruden vore nabolande dyrker P. Lindbergs Maskinforretning aktivt de mange landbrug, som danskere driver i de tidligere østbloklande. Jacob Fri-is Madsen er ansat som eksportsæl-ger og er jævnligt på rejse til Rusland,

Hviderusland, de baltiske lande, Slo-vakiet, Moldova og Rumænien for at besøge danske landmænd.

»Antalsmæssigt er det ikke mange. Men der er tale om nogle kæmpesto-re enheder. Det er typisk gamle stats-brug, som danskere har købt op. I flere tilfælde har den samme ejer eller ejer-kreds mere end en gård. Jeg tror, den største har 11 brug i henholdsvis Li-tauen og Rusland,« forklarer Jacob Fri-is Madsen.


Slut med at gåog hakke i detYding Smedie A/S præsenterer verdens første præcisionssprøjte, der ved hjælp af kameraer kan identifi cere ukrudt både i og mellem rækkerne.

gulerødder, porrer, salat, løg, majs og kål.

Målrettet udviklingYding mellem Horsens og Skander-borg er Danmarks måske højest belig-gende landsby. Smedjen har eksisteret i henved 100 år og blev i 1996 overtaget af Jeppe Rasmussen. Han igangsatte en målrettet udvikling af virksomhe-den samtidig med, at den blev omdan-net til aktieselskab.

Yding Smedie A/S forhandlede og servicerede oprindeligt maskiner, traktorer og i det hele taget alt, der har at gøre med jordbearbejdning i land-bruget. For seks syv år siden blev akti-viteten udvidet til at omfatte gartneri-er og planteskoler. Virksomheden har desuden en vvs-afdeling, en afdeling for vaskerobotter til svinestalde og en afdeling for malkeudstyr samtidig med, at den driver en traditionel klejn-

Hakkejernet og tilhørende ømme rygge er ude af billedet i en professionel sam-menhæng. Automatiske og rationelle løsninger vinder mere og mere indpas.

På Agromek i Herning lancerer Yding Smedie A/S for første gang den britiske Garford Robocrop Spot Spray-er, verdens første præcisionssprøjte, der med videooptagelser identificerer ukrudt ikke bare mellem grøntsags-rækkerne, men også mellem de enkel-te planter.

Sprøjten er udstyret med frontmon-terede digitale kameraer, der er knyt-tet til en computer. Computeren analy-serer kameraerne optagelser og bruger filmen til at bestemme, hvilke planter der er ukrudt, og hvilke der er afgrøde. Ukrudtet får en dosis fra giftsprøjten.

Spot Sprayeren er tilgængelig i stør-relser op til seks meters arbejdsbred-de med en hastighed på 7 km/t. Sprøj-ten kan anvendes i rækkeafgrøder fx

smedeafdeling. Smedjen i Yding be-skæftiger ca. 30 medarbejdere.

Mekanisk radrensningDet var i forbindelse med gartnerier og planteskoler, at Yding Smedie be-gyndte at opdyrke et marked for me-kanisk radrensning.

»Mange og nu også i konventionelle landbrug har fået øjnene op for fordele-ne ved mekanisk rensning blandt afgrø-der, hvor man ikke længere må sprøjte. Dér har vi været heldige at få nogle for-handlingsaftaler som gør, at vi er rime-ligt med fremme i bussen,« siger inde-haver Jeppe Rasmussen og fortsætter:

»Foruden fra Garford i England im-porterer vi maskiner fra østrigske Ein-böck, som udelukkende producerer udstyr til mekanisk rensning.

Garford har for flere år siden udvik-let en kamerastyret lugerobot. Maski-nen renser mellem planterne i selve

Af Jens Holme

TEMA | AGROMEK


Flowidan

• Der er stadig fuld support på alle Wolf-produkter gennem Flowidan ApS.

• Flowidan ApS er repræsentant for Wolf i Danmark.

• Flowidan ApS hjælper med rådgivning og support på alle Wolf-produkter – nye som gamle.

Kontakt os! Tlf. +45 7211 9180

Højeffektive varmepumper fra WolfLuft/vand- eller brine/vand-varmepumper fra Wolf i effektområdet fra 6 til 16 kW varmeeffekt fås i 13 varianter.

Wolf er i front inden for energibesparende systemer

WOLF er siden 2005 blevet forhandlet i Danmark. Sortimentet består idag af gas- og

oliekedler, solvarmeanlæg, varmeventilatorer og ventilationsanlæg til både private og industri.

WOLFS PRODUKTPORTEFØLJE · Varmesystemer · Solvarmesystemer · Ventilationssystemer · Klimasystemer

Scan QR-koden

Jeppe Rasmussen: »Man tror hele tiden, at man er nået til et punkt, hvor man ikke komme længere. Lige så sikkert er det, at tingene bliver mere og mere avancerede.«

rækken ved hjælp hydraulisk drevne hakkejern. Det nye vi præsenterer på Agromek er, at man nu kan kombinere rensning med let sprøjtning.

Det er en hel del ukrudt, det er utro-lig svært at luge væk. Men man kan forestille sig, at man får lov at bruge lidt kemi, når det sker målrettet. I for-hold til de traditionelle sprøjtemeto-der, nedbringer det behovet for sprøj-temiddel med 80-90 procent.«

konstant udvikling»Når man har været med så længe som jeg, tror man hele tiden, at man er nået til et punkt, hvor man ikke kom-me længere. Lige så sikkert er det, at udviklingen fortsætter og tingene bli-ver mere og mere avancerede,« fastslår Jeppe Rasmussen.

»Vi sælger eksempelvis automatiske planterobotter, og med gps-systemet er der sket lidt af en revolution. Selv om vi taler om rækker på 500 eller 1000 meter kan landmanden så med en nøj-agtighed på ganske få millimeter. Det giver en kæmpegevinst, fordi der bli-ver plads til mange flere rækker end tidligere, hvor det ikke kunne undgås, at man slingrede lidt under såningen.

Det samme gælder, når man kører og sprøjter. Man laver ikke det samme overlap som før i tiden. Nu kan man sprøjte til kant og være 100 procent sik-ker på, at det hele har fået. Det er vir-kelig noget, der giver besparelser hos landmanden, og som rigeligt kan fi-nansiere investeringen i ny teknologi.«

Alle kommerPå spørgsmålet om det kan betale sig at være med på Agromek, svarer Jeppe Rasmussen med et skævt smil:

»Du kan ikke snakke med kolleger, uden at de siger, det er idiotisk, det er for dyrt og tager alt for meget tid. Al-ligevel møder alle op. Men der er vit-terligt dyrt at være med. Til gengæld får vi også nogle kontakter, vi ikke el-lers ville have fået. Men Agromek skal tage sig sammen og se sig grundigt ef-ter i sømmene, ellers er de måske lige pludselig væk.

Næsten samtidig med Agromek er der den store Euro Tier-messe i Han-nover. For mange har det ikke den sto-re betydning, om de skal til Herning eller til Hannover, men det er de fær-reste indkøbere, der overkommer at være med begge steder.«

Landbrugskrise og handelskrig mellem EU og Rusland. Hvad tænker du om det?

»Jo flere år man har været i bran-chen, desto nemmere bliver det at for-stå og affinde sig med de udsving, der jævnligt sker. De udmeldinger fra landbruget, der kommer nu, skal man selvfølgelig tage alvorligt. Det kan bli-ve rigtig træls for mange af os. Men det er jo sikkert og vist, at konjunktu-rerne før eller siden vender igen.«


TEMA | AGROMEK

Vaskerobot tiludfordrende staldeVed siden af at være landbrugssmed har Jakob Søndergaard i Bedsted, Thy, succes med egenproduktion af bl.a. vaskerobotter

i alt ti vaskerobotter. Det betragter jeg som rigtig fint,« forklarer Jakob Søn-dergaard.

»Denne gang kan vi så præsente-re en mere avanceret model, der eg-ner sig til stalde med skæve mål og til kyllingehuse. Den forventer jeg mig en del af,« fortsætter ejeren af Jakobs Smedie ApS.

Fra to til 14Han overtog smedjen i Gl. Bedsted i 2002. I begyndelsen bestod bemandin-gen kun af mester selv og en indlejet medarbejder. Siden er det gået stærkt. I dag beskæftiger virksomheden 14 ansatte.

En stor del af forretningsgrundla-get er det oprindelige: alment land-brugsreparationsarbejde, salg af ha-ve- parkmaskiner samt installation og

Jakob Søndergaard, der driver Jakobs Smedie ApS i Gl. Bedsted i Thy, har få-et to nyheds-stjerner på Agromek for en fritkørende vaskerobot til mere udfor-drende staldsystemer, som det hedder.

En ny afstandsstyring gør robot-ten mere fleksibel, så den nu kan køre frit i staldrummet. Vaskerobotten kan med den nye styring anvendes til fx stalde med storstier eller kyllingehu-se, hvor rækkeviden fra robotten ikke tidligere har været tilstrækkelig.

Der er tale om en videreudvikling af en vaskerobot til svinestalde, som Ja-kobs Smedie lagde grunden til for fire år siden.

»Vi har gået og udviklet på en test-maskine hos en nærliggende bonde-mand. Resultatet blev præsenteret på Agromek for to år siden. Nu to år ef-ter har vi med små forbedringer solgt

reparation af kedler og pillefyr. Dis-se traditionelle områder udgør stadig størstedelen af firmaets omsætning.

EgenproduktionMen Jakob Søndergaard ville mere end det og påbegyndte egenproduk-tion af læssekraner til at eftermontere på gyllevogne. Dem har Jakobs Sme-die solgt flere end 100 af både her-hjemme og i Norge.

Næste opfindelse blev systemer til vask af køernes klove, mens de bli-ver malket. Når køerne er kommet ind på malkepladsen og er klar til at blive malket, bliver deres klove vasket med en vandstråle. Klovvaskeren er udvik-let til alle typer malkerobotter og er solgt i flere end 200 eksemplarer.

Den opfindsomme smedemester i Thy har også udviklet læhegnsklip-

Af Jens Holme

Vaskerobotten får selv en vasketur, før den skal udstilles på Agromek i Herning.


Tilfredshed efter messe»Det gik så fint, at jeg har svært ved at få armene ned. Og nu er vi gået i gang med at følge op på flere end 20 poten-tielle kunder.«

Sagt af indehaver Henrik Lajgaard, HL Montage i Roslev nord for Skive ef-ter at have deltaget i FoodTech-messen i Herning i slutningen af oktober. HL Montage er en smede- og maskinfabrik med speciale i mekanisk og pneumatisk transport af pulver, korn og granulat. Virksomheden beskæftiger omkring 20 medarbejdere.

»Vi udstillede også på FoodTech for to år siden. Det gik fint, men denne gang har resultatet været tre gange så godt,« siger Henrik Lajgaard. HL Montage ApS, som Henrik Lajgaard etablerede i 2004,er dermed sikker deltager på næste FoodTech-messe i 2016.

FoodTech, der er Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi, havde i år besøg af 8288 fagfolk, og der deltog 284 udstillere. Gæsterne kom fra ind- og udland. Messen havde bl.a. besøg af en større kinesisk delegation, der var på udkig efter danske samarbejdspartnere.

Skål i mælk. Direktør Yuji Kato, Luna Japan Ltd, havde gang i smagsløgene, da han besøgte fagmessen FoodTech i Messecenter Herning. (Foto: Tony Brøchner/MCH)

pere til at montere på frontlæssere og rendegravere. På Agromek har Jakobs Smedie endnu en nyhed med, som ik-ke er nået at blive vurderet, et anlæg til vask af plastickasser, fx fiskekasser, flaskekasser, kartoffelkasser m.fl.

Det er i vidt omfang mester selv, der får ideerne.

»Men jeg giver bare bolden op. Vi hjælpes ad med at udvikle på tingene, og det er sjovt at finde på noget, der gør kunderne glade,« siger Jakob Søn-dergaard.

Bortset fra nogle løsdele, der laves hos underleverandører, bliver alt – også de avancerede styresystemer – produ-ceret på smedeværkstedet i Gl. Bedsted.

Mere rationaliseringJakob Søndergaard er ikke så bekym-ret for den øjeblikkelige krise i land-bruget.

»Meget af det vi laver er jo med til at rationalisere driften. Vaskerobot-

ten kan jo vise sig at være en udmær-ket investering, når der regnes på den sparede arbejdskraft. Jeg tror på, at landbruget får brug for endnu flere automatiske løsninger de kommende år.

Det er ikke det samme som at sige, at vi, der leverer til landbruget, får det let, for det får vi ikke, men her hos os har vi fordelen af at have flere heste at spille på.«

En fremragende mulighedSagt med Jakobs Søndergaards egne ord glæder han sig til at præsentere si-ne ting på Agromek.

»Det er en fremragende mulighed for at vise, hvad man har lavet og til at knytte nye kontakter. Det koster en del penge at være med, men det er jo og-så dyrt at annoncere i fagblade og avi-ser, og på Agromek får man serveret en seriøs målgruppe direkte på dør-måtten.«

Jakob Søndergaard: »Det er sjovt at udvikle noget, der gør folk tilfredse.«


Stærkstrømslov bliver til elsikkerhedslov

Det tekniske regelsæt, der skal af-løse stærkstrømsbekendtgørelsen, er endnu ikke konkretiseret, men indtil videre er der signaleret, at regelsættet skal være tilgængeligt på både dansk og engelsk. Der er også lagt op til en mere effektiv offentlig dataindsam-ling for at prioritere kontrol med ud-gangspunkt i lav regelefterlevelse eller høj risiko.

I Det Tekniske Sikkerhedsråd – råd-givende udvalg for Sikkerhedsstyrel-sen – har vi allerede debatteret tre te-maer: • Lovens struktur – hvordan moder-

niseringen skal baseres på hen-holdsvis standarder og danske sær-krav.

• Konsolidering af loven – herunder om der skal være en løbende revisi-on, eller om reglerne skal fastfryses for en periode.

I forlængelse af vækstpakke 2014 har regeringen besluttet at modernisere stærkstrømsloven. Formålet er både at udnytte de nyeste europæiske standar-der og skabe grundlaget for en effek-tiv myndighedsadministration uden at påvirke det eksisterende sikkerhedsni-veau. Lovens navn vil samtidig blive ændret til Elsikkerhedsloven for at sig-nalere, at elsikkerhed er lovens hoved-formål.

Et udkast til den nye lov er net-op sendt til høring, og vi er naturlig-vis høringspart. Det forventes, at lov-forslaget bliver fremsat i Folketinget i slutningen af januar 2015, og at den til-hørende bekendtgørelse træder i kraft ved udgangen af 2015. Vi er meget op-mærksomme på datoen for ikrafttræ-delse, for det er vigtigt, at el-installatø-rerne får så rimelige vilkår som muligt for en ordentlig implementering.

• Dokumentation, herunder hvordan eventuelle afvigelser fra standarder skal ske, og om der bør være et fæl-les register for dokumentation af in-stallationer i hver enkelt bolig.

Det foreslås i øvrigt, at Det Tekniske Sikkerhedsråd ændres til et Råd for El- og Gasteknisk Sikkerhed, så det fo-kuseres og afgrænses til de af Sikker-hedsstyrelsens myndighedsområder, som primært er reguleret i dansk lov-givning.

I Arbejdsgiverne arbejder vi nu med selve høringsvaret. Derudover delta-ger vi aktivt i arbejdet med konkreti-sering af loven, vurdering af behovet i en overgangsfase, overblik i imple-menteringsfasen samt i det hele taget, at lovens indhold og tilrettelæggelse sker bedst muligt for den enkelte in-stallatør.

Af Jani Lykke Methmann, direktør, Arbejdsgiverne


Advarsel mod kinesisk fupfirma

fik herefter en ny adresse. Erik Lan-gelund valgte imidlertid at gå til den danske ambassade i Kina med den nye adresse. Her kendte de udmærket fir-maet og kunne fortælle, at der er tale om en virksomhed, der har snydt en stribe udenlandske virksomheder.

At Smel Industry absolut ikke er de eneste, der har tvivlsomme oplevelser med den kinesiske virksomhed frem-går også af talrige udsagn på internet-tet. Både fra kunder, som har nået at aflevere penge til det kinesiske firma og fra kunder, der ligesom Erik Lan-gelund nåede at lugte lunten i sidste øjeblik.

For naiveSmel Industry har modtaget rådgiv-ning fra Arbejdsgiverne i forbindelse med sagen. Her siger chefkonsulent, Mikael Tipsmark at danske virksom-heder generelt er for godtroende.

»Danske virksomheder er i mange tilfælde for dårlige til at sikre sig. Det er man meget bedre til i eksempelvis Tyskland. For det er helt urealistisk at tro, at man selv kan kreditovervå-ge udenlandske virksomheder,« siger Mikael Tipsmark.

Arbejdsgivernes chefkonsulent an-befaler, at virksomheder på eksport-markedet så vidt muligt benytter sig af eksportkaution. hvor Eksport Kre-ditfonden kautionerer for kredit og garantier i banken.

Hvad der kunne ligne indledningen til et godt forretningssamarbejde er endt som en sag om fup og fiduser. En kinesisk virksomhed med nav-net XI’AN SG IMP&EXP TRADING CO.,LTD med web-adressen Chinas-hungen.com har forsøgt at snyde Smel Industry i Gislev.

Den kinesiske virksomhed ville etablere et samarbejde og placere en særlig stor ordre hos den fynske virk-somhed. Virksomheden fremstod – og gør det stadig – særdeles troværdig med en professionel hjemmeside, hvor det hedder, at den »er et professionelt import og eksport handelsselskab, til-ladt af statens administration for indu-stri og handel, det kinesiske handels-ministerium og toldvæsen«.

Direktør Erik Langelund, Smel In-dustry, havde advokatfirmaet Nexus til at godkende kontrakten, som rent juridisk blev vurderet til at være i or-den. Det kinesiske firma ønskede der-næst, at Erik Langelund skulle rejse til Kina for at få en underskrift på kon-trakten. Han skulle samtidig med-bringe dyre gaver og indbetale 6000 US-dollars.

Blev mistænksomErik Langelund blev heldigvis mis-tænksom, da han opdagede på Goog-le Maps, at adressen ikke var i et in-dustrikvarter. Det konfronterede han den kinesiske virksomhed med og

Generelt er danske virksomheder for godtroende, siger Arbejdsgivernes chefkonsulent

Chefkonsulent Mikael Tipsmark: Danske virksomheder er for naive.

Erik Langelund, Smel Industry: Nåede at lugte lunten.

Rugårdsvej 159 • 5210 Odense NV • Tlf. 6612 5564 • Fax 6612 5514 • www.beregner-gruppen.dk

Rådgivende vvs-ingeniør- og beregnerfirma

Kalkulation, indregulering og projektering inden for VVS-sektoren

Reference: Vesterhavnen 5-11


Emil er nået langt på kort tidDet er godt tre år siden, at Emil Præstholm Hansen i en alder af 21 år blev færdiguddannet som klejnsmed. Siden er det gået rigtig stærkt.

dag at blive selvstændig. Emil stod i lære som klejnsmed hos

Tjæreborg Industri, der har sine ho-vedaktiviteter i fjernvarmebranchen.

»Et supergodt sted at få sin uddan-nelse,« lyder den tidligere lærlings skudsmål om virksomheden syd for Esbjerg.

»Når jeg var på værkstedet, ane-de jeg aldrig, hvilke udfordringer jeg fik. Det ene øjeblik kunne man være i gang med noget avanceret for Vestas. Det næste øjeblik kom der en fra en

Han erkender det selv: »Det med at lave det samme og det samme er ik-ke rigtig noget for mig. Jeg vil hellere mange forskellige ting.«

Emil Præstholm Hansens trang til i bogstavligste forstand at have man-ge jern i ilden har ført ham vidt i en ung alder, og der er næppe tvivl om, at fremtiden vil bringe en masse fle-re udfordringer. Han er blandt dem, Danmark kan bruge mange flere af. En dygtig håndværker med overblik, vovemod og ambitioner om måske en

anden afdeling med en traktor, der li-ge skulle have svejset noget. Man fik virkelig lært at omstille sig.«

Blev fyretDa Emil var færdig med læretiden fortsatte han som rejsemontør for Tjæ-reborg Industri i Danmark. Et job, han var glad os, indtil han blev fyret et års tid senere.

»Det var et velvalgt skub ud i vir-keligheden. Når du har været lærling et sted, bliver du ved med at blive op-

Af Jens Holme


fattet som lærlingen, og du identifice-rer dig også med den rolle,« siger Emil Præstholm Hansen og fortsætter:

»Derfor er det et helt rigtigt princip, at færdiguddannede lærlinge bliver tvunget til at komme ud af kuvøsen og får at se, om vingerne bærer i andre sammenhænge. For mig har det altid været sådan - lige fra folkeskolen - at jeg engang imellem har behov for at komme ud, hvor jeg ikke ved, om jeg kan bunde.«

Dansk Svejse TeknikDet var lige før, han skulle melde sig ledig, at Emil fik et positivt tilsagn om ansættelse hos Dansk Svejse Teknik A/S i Esbjerg. En virksomhed, han in-tet kendte til i forvejen.

»Der var én på Tjæreborg Industri, der mente, at der var tale om en lille underleverandør. Det kan man roligt kalde en underdrivelse af dimensio-ner,« konstaterer Emil Præstholm.

DST A/S er en virksomhed, der gør sig i store dimensioner. Esbjerg-virk-somheden er specialist indenfor fabri-kation af rør- og stålkonstruktioner til offshore og onshore olie- og gasindu-strien. Der er ofte tale om meget store anlæg, der fabrikeres og sættes sam-men på fabrikken og efterfølgende monteres på en platform på havet.

Det var i forbindelse med monterin-gen af et anlæg på vegne af en norsk kunde, at Emil blev tilbudt og sagde ja til at rejse til Brasilien. Anlægget skulle installeres på en såkaldt FPSO-platform – en flydende platform - på havet ud for Brasilien. Emil har således tilbragt årets to første måneder og flere kortere peri-oder på den sydlige halvkugle.

BrasilienJanuar og februar under Brasiliens sol. Det emmer af Copacabana, dejligt vejr, letpåklædte piger og en halv klodes afstand til kulde og mørke.

Her kommer Emil imidlertid i vejen med en mere realistisk fremstilling:

»Det var absolut ingen fest. Det er eddermame varmt i Brasilien i januar-februar, kan jeg godt fortælle dig. Der var 35 grader i skyggen, og vi var ikke på nogen strand. Se i stedet for dig en ret lille oval platform, 60 meter i dia-meter, bemandet med 50 og 60 perso-ner, der er indkvarteret i fireperso-ners kamre. Jeg boede på platformen i to måneder. Jeg var i land halvanden dag efter seks uger, fordi det kræver den brasilianske arbejdsmiljølovgiv-ning.«

Mere end en smedAt rejse ud som repræsentant for sit firma er noget han godt kan lide:

»Det er en stor oplevelse at komme ud og netværke med nogle kunder og vise, at jeg er mere end en simpel kle-insmed. Ikke fordi der er noget sim-pelt i at være smed. Men når man er udsendt, er man firmaets ansigt udad-til. Det medfører, at man på stedet må træffe nogle afgørelser og efterfølgen-de stå til ansvar for dem.

Det er megafedt at have det ansvar, og noget må jeg jo gøre rigtigt, ellers ville de jo nok ikke blive ved med at sende mig ud. Jeg bliver også stolt helt ind i sjælen, når en supervisor på en platform kommer med sine 30 års er-faringer og spørger mig til råds,« siger Emil Præstholm og tilføjer, at det ikke er havet, der trækker:

»Jeg holder sådan set mest af at væ-re på land. Det er ret begrænset, hvad man kan foretage sig, når man ophol-der sig på en platform på havet.«

En fremtid som selvstændigDet er to år siden, Emil blev husejer og en fremtid som selvstændig ligger ham ikke fjernt.

»Det har jeg tænkt på, siden jeg be-gyndte på min uddannelse. Omvendt

Dansk Svejse Teknik A/SDansk Svejse Teknik A/S – DST – er en højteknologisk svejsevirksomhed som primært beskæftiger sig med konstruktioner til offshore-, vindmølle- og procesindu-strien.

Virksomhedens speciale er fabrikation af rør- og stålkonstruktioner til off-shore olie- og gasindustrien. DST har i mange år levet af kunder, som opererer i den danske del af Nordsøen, men indenfor de sidste par år har de arbejdet hårdt på at udvikle forretningen på andre markeder, hvor især Norge har været i fokus.

Opgaven i Brasilien blev så-ledes udført på vegne af den norske Kanfa Group, med hvem DST A/S har haft et samarbejde gennem flere år.

DST beskæftiger ca. 75 med-arbejdere, men har en klar forventning om at ekspan-dere i de kommende år.

Når man er udsendt, er man fi rmaets ansigt udadtil. Det medfører, at man på stedet må træff e nogle afgørelser og efterfølgende stå til ansvar for dem.

TRANSPORTSNEGLE

Barrit Langgade 102 · 7150 Barrit · Tlf.: 75 69 10 [email protected] · www.ap-maskinfabrik.dk

Komplette snegletransportører,løse snegle og løse snegle- vindingeri diametre fra Ø 50 - Ø 2000 mm.

Fremstilles af alm. handels- stål, rustfrit, syrefast, varme- fast eller slidbestandigt stål ipladetykkelser fra 1-40 mm.

Jordbor i standard- og special-udførelser fra Ø 70 - Ø 2000 mm.


Maskinsikkerhed ApS • Lejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 3156 • www.maskinsikkerhed.dkVærløse • Randers • Esbjerg • Odense

CE-mærkning af maskinerCE-mærkning af bygningsautomatikATEX og eksplossionssikringEl på maskiner efter DS/EN 60204-1Design af tavlerSikre styringer efter DS/EN ISO 13849-1/-2Skriv brugsanvisninger til maskinerSagkyndigt eftersyn af tekniske hjælpemidlerArbejdsmiljø og eftersyn

Vi gør dit arbejde lettere

Maskindirektivet i virkelighedens verdenKURSER EFTERÅR 2014 OG FORÅR 2015

Effektiv rådgivning - konkrete og produktionsvenlige løsninger

• CE-mærkning af maskiner og anlæg• Teknisk dossier og risikovurdering, brugsanvisning og erklæringer• El på maskiner, sikre styringer og sikker indretning• ATEX og eksplosionssikring og trykudstyr• Små maskiner eller store anlæg og offshore anlæg

MASKINSIKKERHEDMASKINSIKKERHED

vil jeg også gerne rejse noget mere. Men det har jo nok kun en tid i sig, indtil jeg får kone og børn.«

Men foreløbig har Emil tiden for sig og er rigtig glad for sin ansættelse hos Dansk Svejse Teknik A/S.

»Virksomheden har udviklet sig helt vildt, mens jeg har været her og netop i gang med en stor udvidelse. Men det er åbenbart svært at få folk, hvilket er ret underligt. Jeg kan mær-ke hos nogle af mine jævnaldrende, at de er bange for ikke at være gode nok til det her offshore. Det er som om, der er kommet en særlig aura om offshore. At det er så kompliceret, at det kun er for eliten.

Og selvfølgelig skal man være dyg-tig og omhyggelig, fordi der er kon-tant afregning, hvis der laves fejl, men så er det jo trods alt heller ikke værre. Der er sådan set ingen forskel på at la-ve offshore eller fjernvarme. Kontrol-len er ganske vist langt mere intens in-den for offshore, men resultatet skal jo være det samme: arbejdet skal være i orden og leve op til de aftalte kvali-tetskrav.«

Uden at gøre et stort nummer ud af det skjuler Emil ikke, at han har haft en problematisk barndom med sto-re mængder alkohol involveret. Hans mor døde under et af hans ophold i Brasilien. Men på en eller anden måde er der også lykkedes for Emil at se no-get positivt ved den situation.

»Jeg tror på en måde, at mine pri-vate forhold har hjulpet mig. Jeg inve-sterede rigtig meget af mig selv i mit arbejde og på min arbejdsplads, da jeg stod i lære for at have en slags fami-lie. Efter min opfattelse er læretid lige så meget opdragelse og dannelse, som det er uddannelse. Lær’ at opføre dig ordentligt og andre vigtige ting. Det fik jeg lært hos Tjæreborg Industri, men det er som om, det er ved at gå i opløsning mange steder og kun hand-ler om at være god til at svejse, bore fræse osv.«

Ud over at være påskønnet af sin ledelse er Emil Præstegaard Hansen valgt som sine kollegers sikkerhedsre-præsentant. Og her bliver der ikke gå-et på kompromis.


Dennis Knattrup var i lære hos sin far og færdiggjorde sin uddannelse med lutter topkarakterer.

Det begyndte med, at en stolt bedste-mor ringede til Bladet Arbejdsgiver-nes annoncekonsulent. Hun ville ger-ne indrykke en annonce om Dennis, der havde klaret sig så flot til svende-prøven.

Det blev signalet til, at redaktøren begav sig til Thy for at opspore hoved-personen. Hos Snested VVS fandt han far og søn Benny og Dennis Knattrup.

Sidstnævnte blev tidligere på året udlært hos sin far som VVS og Energi-specialist. Ved svendeprøven på Her-ningsholm Erhvervsskole i Herning scorede han lutter topkarakterer hos lærer og censor – i alt 10 gange 12.

Svendeprøven var et pillefyr med åben ekspansionsbeholder, og topka-raktererne indbragte Dennis både hæ-der, medalje og en meget stolt far.

»Den dreng har altid haft hænderne skruet rigtigt på. Han er god til at dan-ne sig et overblik over, hvad der skal gøres, og han får de bedste skudsmål af kunderne. Jeg er meget tilfreds,« si-ger Benny Knattrup uden forbehold.

Begyndte som elektrikerDennis Knattrup begyndte ellers på grunduddannelsen som elektriker på teknisk skole i Thisted.

»Men jeg fandt ud af, at det er sjo-vere at se, at der sker noget inde i røre-ne end at beskæftige mig med lednin-ger, hvor man ingenting kan se,« siger Dennis om sit skifte af uddannelse. Og skiftet fra Thisted til Herning har han absolut ikke fortrudt.

»Jeg har mødt nogle meget enga-gerede lærere, som var meget inte-

Af Jens Holme

Dennis og Benny Knattrup har arbejdet tæt sammen, mens Dennis stod i lære. Og for Dennis blev uddannelsen kronet med lutter 12-taller.

I fodsporene påen præmielærling

resserede i at fortælle og forklare. Og spurgte vi om noget, de ikke umid-delbart kunne svare på, gik de hjem og undersøgte sagen nærmere,« siger Dennis Knattrup, der efter eget ud-sagn gennemførte sine skoleophold med nul sygedage. Kun en enkel mor-gen sov han over sig.

Direkte adspurgt benægter han at have haft problemer med at være i læ-re hos sin far:

»I begyndelsen var her en svend, jeg kunne holde mig til. Det er imidlertid gået rigtig godt med min far. Vi skul-le lige vænne os til en anden rollefor-deling end far og søn-forholdet. Men vi har ikke haft nogen problemer,« si-ger Dennis, mens far Benny nikker be-kræftende.

Bestemmer selvFor Benny Knattrup har oplevelsen været så positiv, at han nu også har ta-get Dennis’ lillebror, Ronnie, i lære.

Dermed skulle man mene, at arve-følgen i Snedsted VVS er sikret.

»Jeg vil ikke stå dem i vejen, hvis de gerne vil overtage forretningen. Om fem år kan jeg gå på efterløn. Men de skal omvendt heller ikke føle det som nogen forpligtelse. Måske beslutter de sig for noget helt andet, og det bliver jeg ikke bitter over,« forsikrer Benny Knattrup.

Benny Knattrup har været i vvs-branchen i 40 år og har drevet Snested VVS siden 2009.

Arbejder i NorgeDa Dennis var færdig med sin uddan-nelse den 1. juli holdt forældrene sven-degilde.

»Og så blev jeg afskediget,« siger Dennis med et skælmsk smil til sin far.

Far og søn er enige om, at det er fint nok at komme lidt på afstand efter at have gået op og ned af hinanden i fire år. Dennis arbejder nu som rejsemon-tør for silo-virksomheden A/S Cim-bria fortrinsvis i Norge.

»Det har ganske vist ikke noget med min uddannelse at gøre, men det gi-ver gode penge, og dem har jeg brug for, når jeg skal videreuddanne mig,« siger Dennis Knattrup.

I løbet af vinteren vil Dennis begyn-de på uddannelsen til vvs-installatør.


Tilbud til 8. klasseri stedet for stor festArbejdsgivernes lokalafdeling i Skive, Viborg & Omegn indbød alle 8. klasser i Viborg Kom-mune til faglig eftermiddag med virksomhedsbesøg og standup-komik.

hvor lokalforeningen havde skruet helt op for underholdningen ved hjælp af standup-komikeren Karsten Green. Han leverede et forrygende show om det svære valg af uddannelse.

konkurrence og præmierDe to vindende klasser ved skoleme-sterneskaberne i Skills fik hver en check på 7500 kr. af lokalforeningen for Skive, Viborg & Omegn. Finalen foregår ved DM i Skills i København i januar. De deltagende elever fra Viborg har nu råd til lidt mere af det sjove.

Lokalforeningen havde yderligere sat to gange 5000 kr. på højkant til vin-derne af en tips-konkurrence. Præmi-en tilfaldt vindernes skoleklasser, der

I stedet for at holde stor fest i anled-ning af sit 100-års jubilæum valgte Ar-bejdsgiverne i Skive, Viborg & Om-egn at gøre noget fremadrettet og med adresse til næste generation.

Da 425 elever i samtlige 8. klasser i Viborg Kommune i slutningen af ok-tober var til Skills-mesterskaber på erhvervsskolen Mercantec, benyttede lokalforeningen i Skive, Viborg & Om-egn muligheden for at give eleverne en ekstra oplevelse og et nærmere ind-tryk af de faglige uddannelser.

Lokalforeningen indbød til en efter-middag, hvor alle fik mulighed for at se en eller to lokale virksomheder inde-fra. Efter at have været på rundvisning vendte eleverne tilbage til Mercantec,

nu har udsigt til en ekstra udflugt i lø-bet af året.

gentages de to næste årFormanden for Arbejdsgiverne i Ski-ve, Viborg & Omegn, Per Poulsen læg-ger ikke skjul på, at formålet med ar-rangementet for 8. klasserne i Viborg var at tiltrække flere unge til de fag-lige uddannelser.

»Vi kan ikke skaffe håndværkere nok. Og med en erhvervsuddannelse er man faktisk uddannet til at være noget. Men på gymnasiet bliver man bare uddannet til at tage en uddannel-se,« siger Per Poulsen.

Og selv om arrangementet fandt sted i anledning af lokalforeningens

Af Jens Holme

8.B på Vestre Skole i Viborg var blandt vinderne i Skills-konkurrencen og får her overrakt en check på 7500 kr. af formanden for Arbejdsgiverne i Ski-ve, Viborg & Omegn, Per Poulsen.


EFTERUDDANNELSE OG ERHVERVSUDDANNELSER

Vil du vide mere om vores kurser?Kontakt: Annette Lindeman CarlsenTlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

Vil du vide mere om vores uddannelser?Kontakt: Karl Johan KristensenTlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

ERHVERVSUDDANNELSER:Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:• Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed)*• Industritekniker (maskinuddannelse)*• Skibstekniker (reparation og maritime rør)• Teknisk designer (byg og fremstilling)• Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktionogudvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne.

Scan koden oglæs mere om vores AMU og 6 ugers selvvalgte kurser

UDDANNELSESGARANTI!*

I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer

*Lic

ens

udlå

nt a

f EU

C S

yd o

g Te

ch A

albo

rg

EFTERUDDANNELSESKURSER:Vi tilbyder bl.a. kurser inden for:• Industriteknik: CNC / CAD / CAM*

Nu også kurser på 5-akset beabejdsningscenter Nu også kurser i GPS målsætning

• Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik• Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CNC kantpresse,

CNC plasmaskæring, tegningsforståelse, kvalitetsstyring af svejsearbejde og materialeforståelse

• Svejsning: Alle svejseprocesser i alle positioner samt certificering• Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring

(§ 26)• Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj (varmt arbejde)• Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D• Virksomhedstilpassede kurser: Kontakt undertegnede

jubilæum, vil det blive gentaget i de kommende år.

»Hvis det virker, kan vi nok ikke måle en effekt, før vi har kørt det i tre år. Så det bliver noget, vi kommer til at gøre igen,« tilføjer lokalforeningsfor-manden, der ejer virksomheden Sabe-toflex i Roslev nord for Skive.

Ta’ mor medAC Hydraulic A/S, der producerer donkrafte til bilværksteder, var blandt de ti virksomheder, eleverne kun-ne besøge. Og produktionschef John Holmgreen Madsen håbede at være med var at vække interesse for de fag-lige uddannelser blandt gæsterne.

»Men det ville måske have været en god ide at have mødrene med. De har jo stor indflydelse på de unges valg af uddannelse,« sagde John Holmgreen-Hansen under besøget til Viborg Stifts Folkeblad.

Det er Per Poulsen helt enig i: »Der er en misforståelse i samfun-

det om, at en uddannelse som hånd-værker ikke er fin nok. Forældrene siger til deres børn, at de i hvert fald skal tage en gymnasial uddannelse. Men den ligger faktisk også hos ud-dannelsesvejlederne,« siger han.

gode spørgsmålHos AC Hydraulic A/S tror John Holmgreen Madsen på, at virksom-hedens interessante produktion med robotter og lasere kan betyde, at ele-verne har fået et godt og spændende indtryk af virksomheden.

»De virkede meget interesserede og stillede nogle rigtig gode spørgs-mål. Og så var de meget disciplinere-de og gode til at høre efter,« siger John Holmgreen Madsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Produktionschef John Holmgreen Madsen viste eleverne fra 8.c rundt i produktionen hos AC Hydraulics A/S, som blandt andet efterspørger unge industriteknikere, klejnsmede og indu-strilakerere. (Foto: Simon Thinggaard Hjortkjær/Viborg Stifts Folkeblad)


»Muligheder i Virkeligheden« som er navnet på kampagnen er rettet mod de unge i folkeskolens ældste klasser og deres forældre, som ofte påvirker de unges valg af ungdomsuddannelse. Formålet er at vække nysgerrighed om-kring de mange gode muligheder, der er for både job og videreuddannelse

Kampagnen er lanceret på sociale medier, biografer, i trafikken, på gade-plan, på folkeskoler samt på erhvervs-udd.dk. Kampagnen præsenterer ud-dannelserne, som de kommer til at se ud efter sommerferien 2015, hvor rege-ringens reform af erhvervsuddannel-serne træder i kraft.

Som led i kampagnen vil nuværen-de elever på erhvervsskolerne vise de-res varierede hverdag via dialog med danskerne på gadeplan og på de so-ciale medier. De unge, der hver især repræsenterer forskellige erhvervs-uddannelser, skal med deres engage-ment og stolthed over valget af uddan-nelse fortælle sandheden om, hvad det indebærer at være elev på en erhvervs-uddannelse.

»Danmark er både et videns- og et produktionsland, og vi har brug for

Lige efter efterårsferien tog Undervis-ningsministeriet fat på en kampagne, der skal få flere i de ældste skoleklas-ser til at interessere sig for de faglige uddannelser.

mange dygtige faglærte i fremtiden. På de 107 meget varierede erhvervsud-dannelser er der noget for alle – uanset om man er bedst på kontor, på værk-stedet, byggepladsen, i køkkenet el-ler sammen med de syge og de ældre. Med reformen af erhvervsuddannel-serne bliver der samtidig endnu flere muligheder for talentspor, videreud-dannelse gennem en eux, et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø og en for-stærket uddannelsesgaranti, der sik-rer praktikpladser inden for de fleste uddannelser,« erklærede undervis-ningsminister Christine Antorini (S) ved starten af kampagnen.

Samtidig er der fuld gang i arbejdet med at planlægge de nærmere detal-jer i erhvervsuddannelsesreformen. Der er udstedt en række bekendtgø-relser og planlagt møder og kursu-saktiviteter rundt om i landet. Un-dervisningsministeriet har som led i reformen ansat syv læringskonsulen-ter, som i den kommende skal rådgive landets erhvervsskoler om kvalitets- og kompetenceudvikling samt sprede viden og metoder på tværs af landets skoler.

Erhvervsskoler manglermoderne maskiner

Nedslidte værksteder, forældede ma-skiner og manglende værktøj. Når ele-ver på landets erhvervsskoler skal læ-re at slibe, svejse, fræse og bore, sker det med gamle maskiner og utidssva-rende udstyr, som langtfra matcher det, der møder dem i virksomheder-ne, når de er i praktik.

Op imod halvdelen af eleverne på landets erhvervsskoler oplever, at ma-skiner og udstyr på deres skole ikke

modsvarer virksomhedernes. Det vi-ser en undersøgelse fra fagforbundet Dansk Metal, som gengives af Ugebre-vet A4.

Oveni angiver to ud af fem af de i alt 1176 adspurgte elever på forskellige hovedforløb, at skolens maskiner ikke er up-to-date, mens en tredjedel peger på, at deres skole decideret mangler maskiner og udstyr.

Det er de seneste års automatisering i industrien, der har gjort, at virksom-heder i dag er længder foran skolerne,

Skolernes udstyr kan ikke leve op til udviklingen i virksomhederne, fremgår det af undersøgelse.

Af Jens Holme hvad angår udstyr og maskiner. Det forklarer Dansk Metals uddannelses-chef, Per Påskesen, der mener, at sko-lerne er havnet i en økonomisk klem-me.

»Skolerne kan ikke følge med det tempo, virksomheder har. Det bliver sværere og sværere at få til at hænge sammen, for udstyret bliver jo abso-lut ikke billigere. Der er tale om gan-ske store investeringer for den enkelte skole,« siger Per Påskesen.

Muligheder i virkelighedenUndervisningsministeriet har indledt kampagne for de faglige uddannelser


302 elever klar til Danmarksmesterskaber

rencefag, der dækker hele det brede spektrum af danske erhvervsuddan-nelser. Fra bagere og murere til SO-SU-assistenter og industriteknikere. Sammen med de 15 demonstrations-fag, der også vises frem, dækker DM i Skills altså godt halvdelen af alle 107 erhvervsuddannelser, der udbydes i Danmark.

Fem af Arbejdsgivernes medlems-virksomheder er repræsenteret med en lærling ved finalen den 8. – 10. ja-nuar i Bella Center i København:

Magnus Hvidberg Christensen, klejnsmed, elev på erhvervsskolen Se-landia, i lære hos Kildemosen Smedie

En klejnsmed fra Slagelse, en industri-tekniker fra Fyn og en vvs-energispe-cialist fra Horsens. Det er bare tre af de i alt 302 af Danmarks allerdygtigste erhvervsuddannelseselever, der til ja-nuar mødes til DM i Skills 2015 for at dyste mod hinanden og vise det gode håndværk frem for omkring 50.000 be-søgende.

De 302 erhvervsuddannelseselever er fundet i et deltagerfelt på omkring 1000 elever, der i løbet af efteråret har stillet op i lokale og regionale kon-kurrencer rundt omkring på landets erhvervs- og SOSU-skoler. Elever-ne skal dyste inden for 36 konkur-

og Maskinfabrik i Kelstrup ved Slagel-se.

Jonas Kaj Vedel Jakobsen, industri-tekniker, Herningsholm Erhvervssko-le, i lære hos Ny Stenderup Maskinfa-brik ApS i Broby på Fyn.

Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, vvs- og energispecialist, Hansenberg i Kolding og i lære hos Regner & Claus Sørensen VVS ApS i Vejen.

Lennart Albin Laursen, klejnsmed, Herningsholm Erhvervsskole, i lære hos Rahbek Brande A/S

Jonas Moltzau Gadegaard, industri-tekniker, Learnmark Horsens, i lære hos Svend Hansen & Søn A/S.

(Fot

o: S

kovd

al.d

k/Ka

sper

Kam

uk)


Den Danske Model lever og har det godtFærre medlemmer hos de faglige organisationer har sat aftalesystemet under pres, men ny bog giver eksempler på, at ledelse og medarbejdere står tættere sammen.

Suzanne Toftedal Andersen og Lis Johansen, tillidsreprsæentant og chef på Poul Johansen Maskiner A/S, er enige om, at Den Danske Model er med til at sikre et godt forhold mellem ledelse og medarbejdere. (Foto fra bogen)


HR-chef og datter af stifteren, Poul Johansen.

Industritekniker og til-lidsrepræsentant Suzanne Toftedal Andersen har til-svarende godt at sige om le-delsen:

»Samarbejdet med ledel-sen om lokalaftaler og andre spørgsmål fungerer godt. Vi har nem-lig en gensidig respekt for hinanden og en god dialog. Og vi kan altid få fat på hinanden og tale sammen, når der er brug for det. Nogle gange gør vi det mere uformelt, og andre gange brin-ger vi spørgsmålet videre ad de for-melle samarbejdskanaler, vi har.«

Vidtgående lokalaftaleSom eksempel på det gode samarbej-de nævner både tillidsrepræsentant og HR-chef en lokalaftale, som parterne for nylig har indgået.

Den indebærer, at arbejdstiden kan indrettes efter, hvor meget der er at be-stille i virksomheden.

»Vi har aftalt med ledelsen, at vi i de perioder, hvor der ikke er så me-get at lave, kan arbejde lidt færre ti-mer. Til gengæld kan vi så skrue op for arbejdstiden, når der er travlt her. Jeg holdt et møde med mine kolleger, hvor vi diskuterede det. Det er vigtigt, at vi har mulighed for at tale om det, så de føler, at de også er med i beslut-ningsprocessen,« understreger Suzan-ne Toftedal Andersen.

genial modelBegge parter er opmærksomme på, at Den Danske Model er under pres. Fagbevægelsen mister medlemmer, og politisk er der i flere tilfælde stillet spørgsmålstegn ved modellens beret-

Den danske model, hvor parterne på arbejdsmarkedet så vidt muligt selv klarer ærterne gennem aftaler, og hvor politisk indblanding er uvelkommen, har mere end 100 år på bagen, men har også vist sig i stand til at forny sig.

I vore dage samarbejder lønmodta-gere og arbejdsgivere mere og mere i stedet for at stå stejlt over for hinan-den. Ledelserne på landets virksom-heder inddrager tillidsrepræsentanter i flere og større beslutninger.

Blandt andet i virksomhedens stra-tegiske beslutninger om, hvad man skal gøre for at udvikle og forny sig. Det er en tendens, som vi ser på både det private og det offentlige arbejds-marked. Virksomhederne oplever en stigende og større international kon-kurrence, og for at kunne klare sig har man brug for at samle alle gode kræf-ter – heriblandt at gøre brug af de an-sattes idéer, forslag og erfaringer.

Det er udgangspunktet for bogen »Den danske model – det bygger på tillid«. Forfatteren og journalisten Bjarne Henrik Lundis er draget i felten for at finde ud af, hvordan den dan-ske model virker på otte forskellige ar-bejdspladser.

Forbilledligt samarbejdePoul Johansen Maskiner i Odsherred er et af eksemplerne på, at forholdet mellem medarbejdere og arbejdsgiver er noget nær hjerteligt.

»Vi har et forbilledligt godt samar-bejde. Vi har også nogle meget loyale medarbejdere, som i høj grad tænker på, hvordan virksomheden har det. Samarbejdet foregår i en god tone, og vi når altid frem til et resultat, som begge parter er tilfredse med,« siger således Lis Johansen, virksomhedens

tigelse i moderne tid.Det er bestemt ikke en udvikling,

Lis Johansen bryder sig om:»Jeg synes, at Den Danske Model er

genial, og ville blive meget ked af det, hvis modellen blev smadret, som der har været flere forsøg på. Vi er med-lem af arbejdsgiverorganisationen DS Håndværk & Industri (Arbejdsgiver-ne – red.) og har overenskomst med blandt andet Dansk Metal, 3F, Teknisk Landsforbund og HK. Vi har dermed nogle faste rammer, og det giver ro.

Den Danske Model betyder også, at vi har tillidsrepræsentanter, som er me-get aktive, og som fortæller os, hvad der rører sig inden for deres område. Det kan for eksempel være i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er glad og stolt over, at vi har en god dialog og et godt samarbejde med fagforeninger-ne,« fastslår Lis Johansen.

Foruden Poul Johansen Maskiner indeholder bogen afsnit om Post Dan-mark, Kirsebærhavens Plejehjem, Ut-terslev Skole, Garderkasernen Høvelte, Dansehallerne, Toms Chokoladefabrik og Rigshospitalet.

»Den danske model – det bygger på til-lid« er udkommet på Forlaget Sidespejlet og er skrevet af journalisten Bjarne Hen-rik Lundis. Bogen koster 199 kr. plus for-sendelse og kan bestilles via: [email protected]


Roadshow til fi re af landets store byer for at inspirere fl ere unge til at gå robotvejen.

Den 24.-27. november sætter det danske robotnetværk DIRA hjul på og besøger fire danske byer for at tydeliggøre poten-tialet for robotter i industrien – og tænde for advarselslam-pen, der indikerer, at vi mangler uddannet arbejdskraft til at bære væksten.

»Hvor virksomhederne før outsourcede opgaverne til ud-landet, er nogle nu begyndt at »insource« arbejdskraft til Danmark. Vi mangler allerede nu kvalificeret arbejdskraft til at udvikle og betjene robotter,« siger DIRA-formand Si-mon Hoffgaard.

DIRA vil gerne være med til at skabe synlighed omkring det faktum, at der er jobs at få inden for robotområdet. Hvad enten man er ingeniør eller industriteknikker, så er alt, hvad der har med robotter at gøre, i vækst.

»I de kommende år vil der blive brug for endnu flere dyg-tige og veluddannede medarbejdere i industrien, efterhån-den som flere robotter gør deres indtog. Derfor er det vig-tigt, at vi er meget fokuserede på at inspirere unge, der skal vælge uddannelse, til at gå ad robotvejen,« understreger Si-mon Hoffgaard.

Bekymrende talSamtidig betegner udviklingschef Steen Hoeck Klausen, Ar-bejdsgiverne det som bekymrende, at de seneste tal fra DI-RA viser, at investeringer herhjemme i robotteknologi er fal-det fem procent på et år. Det er første gang i 12 år, at salget falder i Danmark, hvis man ser bort fra det første år under finanskrisen. Og det er endda samtidig med, at salget er ste-get med fem procent i resten af Europa og 12 procent på ver-densplan, hvor man har haft det største salg nogensinde.

»Virksomheder, der har overskud og overblik til at fore-tage investeringer i robotteknologi i dag, er morgendagens

hurtigløbere. De står nemlig klar til at give den gas, når startskuddet lyder, og der rigtig kommer gang i økonomi-en. De, der først skal til at tilpasse sig, udvikle og investere, bliver sidstevælgerne,« understreger Steen Hoeck Klausen.

Turné for de robotnysgerrigeArbejdsgiverne er med på DIRA Roadshow, der har første stop på Københavns Hovedbanegård. Herefter går turen til Alsion i Sønderborg, Nordkraft i Aalborg og endeligt Navi-tas i Aarhus.

»Vi vil præsentere det absolut nyeste inden for robottek-nologi. De udstillende medlemmer har virkelig lagt sig i se-len for at fremvise det ypperligste inden for automation og robotteknologi.

DIRA Roadshow er stedet, hvor det sker, hvad enten man har investeret i robotter, overvejer at investere i robotter, ar-bejder i industrien, eller bare er en helt almindelig, nysger-rig dansker, der synes, at »det der med robotter« er spæn-dende,« siger DIRA-formand Steen Hoffgaard.

Prisvinder giver inspirationDIRA Roadshow i København får besøg af virksomheden, som vandt DIRA Automatiseringsprisen 2014 for deres be-drift med at implementere 35 robotter på 2½ år og i samme periode skabe 50 nye arbejdspladser – danske Trelleborg Se-aling Solutions.

Virksomhedens produktionschef, Jesper Riis, og proces-tekniske chef, Henrik Tørnes, vil til DIRA Roadshow kunne dele ud af deres erfaringer –blandt andet hvordan de på re-kordtid formåede at ændre en skepsis over for robotter til en dyb forståelse blandt medarbejderne.

Blandt de øvrige virksomheder, der udstiller på Køben-havns Hovedbanegård og de øvrige stop på vejen er Her-ning-virksomheden og den nybagte gazelle K.P. Industri.

DIRA – som står for »Danish Industrial Robot Association« – er et netværk, som arbejder for at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne på de internationale markeder gennem indførelse af automatisering og robotteknologi.

Af Jens Holme

Robotter medførermangel på arbejdskraft


Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre relevante nyheder fra medlemsvirksomhederne i Arbejdsgiverne. Vi modtager gerne tips, ideer og pressemeddelelser på mail: [email protected] BrANcHE

K.P. Industri blandt de øverste i væksteliten

Det var en tydelig stolt og glad Keld Pedersen, der ved et arrangement i København fik overrakt bevis på, at hans virksomhed, K.P. Industri i Her-ning, har placeret sig på en ottende-plads blandt Danmarks vækstvirk-somheder.

I alt 1513 virksomheder har i år op-fyldt dagbladet Børsens strenge kri-terier for at kunne kalde sig Gazel-le-virksomhed: En virksomhed, der i løbet af de seneste fire regnskabsår har haft kontinuerlig vækst i omsætning eller bruttoresultat, og som samlet set har mere end fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet i perioden.

Med en vækst i bruttoresultatet på 1.101,7 procent over de seneste fire år placerede K.P. Industri sig helt i top som nr. 8 og blandt de virksomheder fra metal- og maskinindustrien, der har klaret sig allerbedst. I 2010 kom KP-Industri ud med et samlet brutto-resultat på 1,3 mio. kr., og det var altså vokset med 1.101,7 procent til 15,8 mio. kr. i 2013.

Mere eksportK.P. Industri har som speciale at ud-vikle automatiseringsløsninger med robotter, og Keld Pedersen er ikke i tvivl om, hvorfor det er gået så godt:

»Flere og flere virksomheder – både store og små – vil automatisere sig ud af krisen. Og en del af vores anlæg en-der uden for Danmark, fordi vore store danske kunder i stigende grad lægger deres produktion uden for landet. De trækker leverandørerne af automation med, fordi vi laver komplekse og gode anlæg herhjemme. Vi er hurtige til at omstille os og hjælpe folk, når de har et problem,« siger Keld Pedersen.

»Vi har en meget større eksportan-del nu end før krisen. Lige nu sidder vi og kigger på to anlæg til Slovakiet, for

Fik fornem 8.-plads ved dagbladet Børsens kåring af Gazellevirksomheder

de mærker også øgede kvalitetskrav, og så er de nødt til at automatisere. Men vi oplever også, at nogle kunder tager anlæggene med hjem til Dan-mark igen, for de anlæg er så højtekno-logiske, at lønudgiften pludselig bliver minimal,« understreger Keld Petersen.

Flere gazellerDagbladet Børsen har siden 1995 hvert år identificeret Danmarks vækstelite, og gazellen er med tiden blevet en del af det danske sprog som et synonym for virksomheder i vækst. Udvælgel-sen gennemføres af Greens Analyse-institut, og kriterierne er objektive og bygger på data fra Bisnode Credit A/S.

På listen over årets gazeller findes også Bakkely Smede- og Maskinfa-brik i Langebæk på Sydsjælland. Med

en omsætningsfremgang på 359,5 pro-cent indtager virksomheden en place-ring som nr. 129. Smede og maskin-værkstedet Brødrene Sommer A/S i Hjørring er nr. 728 på listen med en fremgang på 161,7 procent og er blandt de forholdsvis få virksomheder, der bliver kåret til gazelle for anden gang.

Poul Johansen Maskiner A/S i Fåre-vejle på Vestsjælland har haft en om-sætningsfremgang på 136,1 procent og er nr. 982. Med en omsætning på 180 mio. kr. hører virksomheden blandt de absolut største gazeller. Peis Ma-skinfabrik A/S i Svenstrup syd for Aalborg er nr. 1472 med en fremgang på 101,7 procent.

Software og spil-virksomheden Ki-loo ApS i Aarhus er årets nr. 1 på Bør-sens Gazelle-liste.


BrANcHE

Miljødiplom til KAMI A/S

Nis Bjerring (tv.) modtager blomster og diplom af Faaborg-Midtfyns borgmester, Christian Thygesen.

Grøn profil er en forretningsmæssig fordel, mener den sydfynske stålvirksomhed.

Lykkegaard A/S fårFemern-kontrakt på pumper

Levering og montering af tre store propelpumper. Den opgave har Lyk-kegaard A/S fra Ferritslev på Fyn net-op vundet for Femern A/S – bygher-ren, der står for at anlægge den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden.

Karsten Lykkegaard, direktør i Lykkegaard A/S er utrolig glad for or-dren:

»Der er blevet lavet pumper på den-ne adresse i 132 år, og jeg er fjerde ge-neration, der driver fabrikken. Så der er en særlig stolthed, når vi får lov til at vinde opgaver på nogle af de helt store projekter i Danmark. Det er og-så vigtigt at bemærke, at vores pum-per er 100 pct. dansk fremstillet. Alle medarbejdere er stolte, og vi fejrer det med champagne,« siger han.

Ordre på tre store propelpumper til Femern A/S blev fejret med champagne på den fynske virksomhed

Lykkegaard A/S eksporterer propel-pumper til 50 forskellige lande i ver-den, så den samme type pumper, der bliver installeret i en pumpestation i Rødbyhavn, kan også findes i Usbeki-stan og Australien.

»Denne opgave passer godt til os, og vi er glade for at opleve en bygherre, der stiller krav til kvalitet og sikker-hed,« siger Karsten Lykkegaard, der i øvrigt fortæller, at virksomheden også planlægger at byde ind på levering af nogle af de pumper, der skal bruges i selve tunnelen.

I Femern A/S er man også tilfredse med at have fundet en dygtig leveran-dør til propelpumperne, som skal bru-ges i den nye pumpestation, der skal erstatte den gamle Strandholm Pum-

Stålvirksomheden KAMI A/S i Faaborg har systematisk gennemgået sine miljøforhold og af samme grund modtaget et diplom fra Miljøforum Fyn.

Alt er kigget efter i sømmene – fra sortering af affald og brug af kemikalier til vand-, varme- og elforbrug. Arbejdet er godkendt og blåstemplet af en vurderingsgruppe bestå-ende af miljøsagsbehandlere fra ni fynske kommuner.

Miljøredegørelsen og det omfattende arbejde blev hæd-ret i slutningen af oktober, da Faaborg-Midtfyns borgme-ster, Christian Thygesen, kom på besøg og overrakte diplo-met.

Nis Bjerring, medejer af KAMI A/S og tovholder på rede-gørelsen forklarer, at det ikke kun er energibesparelser og det etiske aspekt i at arbejde for et bedre miljø, virksomhe-den er gået efter:

»Vi ser at kunderne interesserer sig for, hvad vi gør i for-hold til vores miljøindsats. Og i den forbindelse er diplomet og redegørelsen vigtige værktøjer.

Det oplevede vi konkret for nylig, da vi havde besøg af en potentiel kunde fra Norge. De spurgte specifikt på doku-mentation for miljøarbejde - og så var det jo rart lige at kun-ne trække rapporten frem,« tilføjer Nis Bjerring.

MiljøForum Fyn er et netværk for miljø, klima, CSR og bæredygtigt byggeri på Fyn. Netværket har over 120 med-lemmer, som alle – til gavn for konkurrenceevnen – arbejder aktivt og systematisk med at mindske ressourceforbruget og miljøbelastningen.


Virksomhedsejer mågå med to telefoner

Ejeren af Thyholm Olieservice, Leif Kjeldahl, døjer som mange andre på Thyholm med en dårlig forbindelse til mobiltelefonen.

»Jeg går altid rundt med to mobilte-lefoner. Den gamle, som man kun kan ringe på, virker nogenlunde, hvis vi er heldige, og jeg står i fri luft. De mo-derne med flere funktioner og en iP-ad, kan vi slet ikke få forbindelse med. Den er helt gal,« siger Leif Kjeldahl til Dagbladet Holstebro-Struer.

Samtidig må hans personale på kon-toret hver eneste dag leve med en uri-melig langsom forbindelse til internet-tet.

»Vi samarbejder for eksempel med en virksomhed i Polen og er i kontakt med dem flere gange om dagen. Når vi snakker med dem og lige vil sen-de noget på en mail, går det hele bare

fuldstændigt i stå. Vi kan lige så godt lægge på, og så vente på, at de ringer, når de endelig får mail’en, så vi kan få afsluttet det, vi var i gang med at få snakket på plads,« siger Leif Kjeldahl til avisen.

»Det er jo ikke en måde at drive virksomhed på i 2014,« mener Leif Kjeldahl med et håb om, at det kan bli-ve bedre i 2015.

Flytter ikke»Vi har en virksomhed i et industri-kvarter, hvor der er flere grunde til salg. Men så længe der ikke er adgang til en ordentlig netforbindelse, er det da håbløst for Struer Kommune at få dem solgt,« konstaterer han.

For et års tid siden købte han også en virksomhed i Herning og flyttede bå-de maskiner og mandskab til Thyholm.

Mobilforbindelsen på Thyholm er håbløst ringe og gør det svært at drive virksomhed og sælge erhvervsgrunde.

»Det kan altså godt lade sig gøre at hente arbejdspladser til området in-de fra midten. Vi skal bare have lige vilkår. Det må være en samfundsop-gave at få bredt internettet ud til al-le, så det er til at arbejde med, og da vi havde kontor hjemme hos os selv i Hvidbjerg, fungerede det fint. Så det må være et spørgsmål om politisk vil-je,« siger han til Dagbladet Hostebro-Struer.

I 2010 blev kontorbygningen opført i industrikvarteret, hvor Thyholm Olie-service i forvejen havde hele virksom-hedens produktion.

»Vi flyttede ud i et industrikvar-ter, og så gik det galt. Det kan bare ik-ke være rigtigt. Hvis de mener noget med, at der skal ske udvikling på lan-det, må der ske noget, og det kan kun gå for langsomt,« mener Leif Kjeldahl.

Leif Kjeldahl: »Det er ikke en måde at drive virksomhed på i 2014.«

Den nye Strandholm Pumpestation. Den har stor betydning for lokalområdet, fordi den sikrer afvanding af de mange lavtliggende marker i nærheden.

pestation, fordi den ligger i det om-råde, hvor den kommende tunnelele-mentfabrik skal ligge.

»Vi har fået flere gode bud, men Lykkegaard A/S vandt opgaven, fordi virksomheden var den, der kunne le-vere den mest optimale løsning i for-hold til både kvalitet, pumpekapacitet, drift og vedligehold, som kontrakten også indeholder,« fortæller Bo Eske Nielsen, direktør i Femern A/S

Opførelsen af pumpestationen er blevet en del af Femern A/S’ fremryk-kede aktiviteter, der går ud på at for-berede området ved Rødbyhavn til anlægsarbejdet med Femern tunne-len, som påbegyndes næste år, når an-lægsloven er vedtaget.


BrANcHE

Fra enmandsfirma til arbejdsgiver

Vvs-installatør Thomas Blichfeldt har udvi-det sin forretning med en svend og endnu et rullende værksted. (Foto: Helle Nordstrøm, Fynske Medier)

Thomas Blichfeldt, der siden 2007 har drevet Blichfeldt VVS i Lange-skov på Fyn har taget springet fra enmandsfirma til at blive arbejdsgi-ver. I oktober udvidede han sit firma med ansættelsen af blikkenslager Henrik Olsen og købte samtidig bil nr. to til firmaet, skriver Kerteminde Ugeavis.

Fysisk udgøres Blichfeldt VVS af en garage og et kontor på privatadres-sen.

»Til tider kunne det være meget rart med et værksted. Men jeg har kone og to børn på seks og ti år, som jeg også skal prioritere, også er det lettere lige at gå over i kontoret ved garagen og rode med tilbud og fakturaer,« fortæl-

Herning Varmforzinkning– en stålsat samarbejdspartner

Få kvalitet til tiden med gennemtænkt rådgivning, effektiv overfladebehandling af både sort og rustfrit stål, ISO-certificeret produktion og landsdækkende net af egne lastbiler.

Varmforzinkning Bejdsning/passivering

Sandblæsning Glasblæsning

Affedtning Kuglepolering

Ring allerede i dag på 97 22 01 44 eller gå ind på www.hv.dk

ler den 41-årige vvs-installatør til Ker-teminde Ugeavis.

Thomas Blichfeldt siger, han altid har drømt om at blive selvstændig. Samtidig med at han begyndte sit en-mandsfirma begyndte han at læse til installatør. Han fik sin autorisation i 2010, og det går godt for firmaet.

»Jeg klager i hvert fald ikke. Men jeg tror også på, at hvis man leverer et ordentligt stykke arbejde, så vender kunden tilbage,« siger Thomas Blich-feldt og tilføjer:

»Det har hele tiden været mit ønske, at vi skulle være to. Det giver meget større fleksibilitet. Og nu kan jeg be-gynde også at tage lidt større opgaver ind. Alle går jo også og snakker om, at nu kommer opsvinget. Så gælder det da om at være klar til det,« siger Blich-feldt til Kerteminde Ugeavis.


Udbudsindeksmåling:Lille løft i syn på udbudspolitik

Selvom mange mindre byggevirksomheder fortsat er skeptisk overfor kommunernes udbudspraksis, er der sket en stigning i andelen af virksomheder, som er po-sitive.

Det viser udviklingen i Håndværksrådets Udbud-sindeks, der fire gange årligt undersøger, hvor SMV-venligt de danske kommuner udbyder deres opgaver.

Hvert kvartal får de mindre byggevirksomheder stil-let spørgsmål om, hvor god kommunen er til at opdele udbud i mindre klumper, fx i fagentrepriser, så SMV’er kan byde på de kommunale opgaver. I den seneste må-ling fra sidste i oktober vurderer 18 pct. af virksomhe-derne, at kommunen er »meget god« eller »god«. Og det en stigning på 4 procentpoint siden sidste kvartal.

I forsommeren 2012 var den andel helt nede på 9 pct., og den positive udvikling matcher det arbejde, Hånd-værksrådet og især en række lokale medlemsorganisa-tioner har lagt i at motivere kommuner til at udbyde SMV-venligt. Det er en indsats, som har sikret, at flere kommuner nu udbyder i mindre klumper.

Lavest tilfredshed på SjællandIsær små og mellemstore virksomheder vest for Store-bælt er mere tilfredse med kommunens udbudspolitik.

Men alle kommuner har en interesse i at fastholde og tiltrække virksomheder, som skaber arbejdspladser. Og derfor vil også flere sjællandske kommuner givet-vis arbejde med dette felt i fremtiden og dermed give de små virksomheder mulighed for at komme til, når de kommunale opgaver sendes i udbud.

Fortsat overvægt af negative virksomheder Et negativt nettotal (under nul) afspejler, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er dårlig til at opdele udbud i mindre klumper. Et positivt nettotal bety-der, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er god til at opdele udbud i mindre klumper, så SMV’er kan byde på dem.

Forårets spirende optimisme er langt væk og er af-løst af løvfald og pessimisme. Temperaturen er fal-det markant på industriens månedlige humørba-rometer fra Danmarks Statistik. Den sammensatte konjunkturindikator for industrien faldt således fra minus 9 i september til minus 16 i oktober.

Årsagen til, at stemningen er langt under fryse-punktet, skal blandt andet findes i den svage euro-pæiske udvikling, som rammer dansk industri hårdt. Industriens virksomheder står for omtrent 60 procent af den danske eksport og udgør samtidig blot en lille fjerdedel af alle eksporterende virksomheder.

Industriens forventninger er under frysepunktet

Spørgsmål: Hvor god er din kommune til at opdele udbud i mindre klumper, så små og mellemstore virksomheder kan byde på dem?

2

Fortsat overvægt af negative virksomheder Et negativt nettotal (under nul) afspejler, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er dårlig til at opdele udbud i mindre klumper. Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne synes, at deres kommune er god til at opdele udbud i mindre klumper, så SMV’er kan byde på dem. Af Jacob Thiel, cheføkonom, Håndværksrådet


SKROT • KOnTanTeR • SKROT

Kontant betaling – vægt i bilen

Batterier · kabler · metal– købes kontant og afhentes i alle mængder

Jern afhentes50 25 63 33

Lokalafdeling Fyns StiftKamco Fjernvarme og Rørteknik A/S, Michael Mose Andersen, Thujavej 13, 5250 Odense SV.Bernths Montage ApS, Jan Bernth, Humblevej 100, 5900 Rudkøbing.V M M Service, Bjarne Vestergaard Rasmussen, Mejerivejen 25, 5290 Marslev.

Lokalafdeling Sjælland Midt & SydG. Stål & Altaner ApS, Gitte Larsen, Håndværkerbyen 33, 2670 Greve Strand.Egeskov Stålteknik ApS, Jacob Egeskov Hansen, Industrihegnet 18, 4030 Tune.

Lokalafdeling HaderslevHJ VVS Haderslev ApS, Henrik Jessen, Norgesvej 3 B, 6100 Haderslev.Rørsmeden Vojens ApS, Erling Jakobsen, Dæmningen 40, Nustrup, 6500 Vojens.

Lokalafdeling randers omegnRanders El & VVS A/S, Johnny Brandt, Haraldsvej 24, 8960 Randers SØ.

Lokalafdeling VestOve Kock Teknik & Miljø ApS, Rolf Hansen, Murervej 14, 6710 Esbjerg V.

Lokalafdeling københavnTømrermester Niko, Nikola Lekic, Magleparken 19, 1. th., 2750 Ballerup.

Lokalafdeling SønderjyllandDin VVS Mand ApS, Günther Bred, Skrænten 22, 6340 Kruså.

Lokalafdeling HimmerlandHavemose Maskiner A/S, Preben Havemose, Svoldrupvej 16, 9640 Farsø.

Lokalafdeling ØstjyllandGrams Beslagsmedie, Henrik Gram Andersen, Kielsgaardsvej 31, 8680 Ry.

Lokalafdeling VendsysselMarineShaft Holding A/S, Anders Jensen, Pier II 8, 9850 Hirtshals.MarineShaft A/S, Knud Andersen, Pier II 8, 9850 Hirtshals.Marineservice A/S, Lars Weber, Pier II 8, 9850 Hirtshals.

Nye medlemmer hosArbejdsgiverne

Finansiering er temaet for næste nummer af Bladet Arbejdsgiverne. Vi sætter fokus på de stramme vilkår for at få lån i banken – og hvad man ellers kan gøre for at skaff e fi nansiering.

I årets sidste udgave benytter vi desuden lejligheden tik at gøre status over året og se ind i 2015. Bladet udkommer den 17. december og har deadline for redaktion og annoncer den 1. december.

Det første nummer i 2015 udkommer den 21. januar, har deadline den 5. januar og har tema om eksport og sourcing.

kreditten strammer

BladetBladet


Leverandører partnere&BladetBladet

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Højgaardsvej 35, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Hydra-Comp A/SBjørnevej 307800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

Ole Rømers Vej 15, 8670 LåsbyTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde og stoker.Stoker til træpiller, korn og flis.Halmfyr til alle typer halmballer.Op til 92% nyttevirkning.Effekt fra 12 kW til 1000 kW.Stålskorstene i (rustfri) corten stål.Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- & expansionsbeholdere.30 års erfaring med fyringsanlæg.

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og CTS-

anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust fri/syre-fast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Syddansk ErhvervsskoleMunke Mose Allé 95000 Odense CTlf. 7010 9900Fax 6312 6599E-mail: [email protected]

Københavns Tekniske SkoleCarl Jacobsens Vej 252500 Valby T: +45 3586 3586 W: www.kts.dk

www.bsmkedler.dkBr. Røddingvej 7, 6630 RøddingTlf. 74 82 13 34Mangler du kvalitetsanlæg til dine kun-der, så er HDG det rigtige valg. Vi tilbyder hjælp til rådgivning, kapacitetsberegning og indkøring af anlægget.Kedler fra 10-400Kw, akkumulerings-tanke og siloudstyr.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

OutZourCEA.P. Møllers Alle 9C, 2791 DragørTlf: 53 81 21 [email protected] og projektstyring. Løn, flex og fakturering. Tidsregistrering.

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 [email protected] indenfor olieartikler

Arbejdsmiljørådgivning

Beholdere & stålskorstene

Bolte og skruer

CE-mærkning

EDB

Fyringsanlæg

Gaskedler

Gasservice

Generationsskifte

Hydraulik

Hydraulik

Kantpresse

Kurser & uddannelse



Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk








Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring




Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.

Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk









TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi ve-ring af rustfrit stål, vibrationsafgratning af råemner, kuglepolering og affedtning af me-taller, sand blæs ning.

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk


Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsledelsessystem

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Kvalitetsstyring

Læserskæring

Lækagesporing

Løfteborde

Lønservice

Malerkabiner

Maskin- og smedearbejde

Maskin- og elektroværktøj

Overfl adebehandling

Oliefyrsservice

Olietågeudskillere

Pension

Plasma- og fl ammeskæring


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk– eller ring 9734 1244


Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

THYSSEN STÅL A/S

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Solar Danmark A/SIndustrivej Vest 43 DK-6600 VejenPhone +45 76 52 70 00www.solar.dk

Uponor A/S Kornmarksvej 21 2605 BrøndbyT 43 26 34 00 F 43 43 10 11 E [email protected]

Ferrotek ApS Stenhøjvej 1 D3650 ØlstykkePhone: +45 36 46 77 30Fax: +45 23 13 41E-mail: [email protected]: www.ferrotek.dk

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/PU-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Plast- og certifi katsvejsning

Pumper

Pumper og omrørere

Rørbæringer

Rustfrit

Strålevarme

Stålkonstruktioner

Svejseudsugning

Transportanlæg

Trådvarer

Vandskæring

Ventilation

Ventilation

Vandskæring

Leverandører & Partnere – vises også på Bladet Arbejdsgivernes hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

BladetBladet

Bladet Arbejdsgiverne 2015Udgave Deadline Udgivelse Tema

1 5. januar 21. januar Eksport og sourcing

2 2. februar 18. februar Den digitale virksomhed

3 2. marts 18. marts Uddannelse

4 23. marts 15. april VVS ’15

5 4. maj 20. maj Automatisering

6 1. juni 17. juni Handel

7 22. juni 8. juli Kvalitetssikring

8 10. august 26. august Energi & miljø

9 31. august 16. september Hi-messe

10 28. september 14. oktober VVS og EL

11 26. oktober 11. november Ledelse og strategi

12 23. november 9. december Spåntagning

Tema om vedvarende energi:

Møller og solceller sat i stå

– venter på EU og regeringen

Videnpiloten får

en afløser

Erhvervsstøtte skarp kritikaf revisorer

regnskab

Håndværkerfra-

draget på vej væk

Politisk

BladetBladetNr. 9 | 24. september 2014 | 105. årgang

Det tidligere Ds-bladet

Møller og solceller sat i stå Møller og solceller sat i stå

– venter på EU og regeringen– venter på EU og regeringen

skarp kritikaf revisorer

regnskab

Lys i mørket: Energipris til solcellelampeEnergi Fyn vil købeenergibesparelser

Tilbud til alle

Lavere præmierog bedre dækning

Ny forsikringsaftaleSuperlærlinge k præmier

Prisregn

BladetBladetNr. 10 | 22. oktober 2014 | 105. årgang

Tema om ventilation, køl og vvs

Documents

Bladet Arbejdsgiverne nr. 11, 2014