Nr. 5

.&. -' ._ ,;.. ). ~ - _, - - V - • i. - J. ,,,_,. ....... ....,. - .._ -_,., - - "'•

') . I •

Medlemsblad for Dansk Sportsfis!<erforening.

1. Maj 1936

Turbinegaarden ved Gudenaacentralen.

Fot. Thra num 1 Aarhus

li 11. Aarg.

50 SPORTS-FISKEREN 1936

f)t>ot? man altid faat? Bid! Yellowstone er et fredet Omraade paa Størrelse

med Sjælland, liggende omtrent midt i U. S. A. og berømt for sine Geysere og en Vildtbestand, der er saare tillidsfuld, da den aldrig jages.

Min Opfattelse af den Del af Yellowstone Flo­den, som løber gennem Parken, svarer til mit Ind­tryk af Seine i Frankrig, hvor Hundreder af opti­mistiske Fiskere staar langs Bredder og Broer i Haab om at fange en tilfældig Fisk af de meget smaa, og min Opfattelse blev næs.ten til Vished, da vi ankom til Parken, og jeg drev ned langs den verdensberømte Fiskebro lige ved Udløbet af søen, for at faa et Overblik.

Rigtigt - der var Fiskerne, et Par Hundrede, stimlende langs Rækværket paa den Side af Broen, hvor Strømmen løb fra, og hivende alle Slags Mad­ding og kunstige Lokkemidler i det klare, raskfly­dende Vand. Ved nærmere Eftersyn opdagede jeg, at de brugte Lakseæg, alle Slags Orm, Fluer (baa­de naturlige og kunstige), Spinnere, Skeblink, ja, selv Flod. Mein før jeg var kommet en Fjerdedel af Vejen langs hele denne Række af Fiskere, saa jeg, at der skete noget. Saa hyppigt, at mit Blod kom til at banke i Aarerne, skete det, at Bambusstæn­ger, Kastestænger og Fluestænger svingede over Hovederne af dem, som brugte dem, og hvert Sving fik en Fisk til at daske ned paa Broplankerne, undtagen naar de kolliderede med Tag, Hjul eller Kofanger paa de talrige Biler, som søgte at liste sig frem gennem Stimmelen. Og Fiskene var til­med store. Ja, netop. Pæne, store, fede Banditør­red ( en Art Regnbuer).

Da jeg listede mig tilbage til vor Lejr, blev jeg paa Sydenden af Broen indfanget af en vis Joe Gardner, som sælger )Fluer og Madding og

. fuldstændigt Fiskeudstyr, ligefra Støvler til Agat­ringe. I den lille Kiosk fik jeg Oplysninger, som mindst fordoblede mit Blodtryk.

»De kan bide Dem i Øjnene paa«, forklarede den elskværdige Joe, »at De kan fange dem over­alt, men det bedste Sted er nede ved Faldene«.

»Hvor er det?« spurgte jeg ivrig, idet jeg med et vist Ubehag saa henad den lange Række Fiskere, der tog Fisk s.aa hurtigt, at jeg blev bange for at der ikke skulde blive nogen tilovers.

»Omtænt 5 Kilometer ned langs Floden ad Canyon Vejen!« svarede han.

»Hvor er det? Jeg er lige kommet, forstaar De.« Joe gav mig et Sideblik, før han svarede. »Over

Broen. Drej ad første Vej tilhØjre. Faldene er 5 Kilometer nede. Bare følge Vejen.«

»Tak«, gispede jeg og var ved at rende tilbage til vor Hytte og en ventende Hustru. »Aa, jeg glemte . . . . «.

»Ja, det forstaar jeg nok«, afbrød Joe. »De ta­ger brune Fluer i Dag. I · Aften vil De rimeligvis foretrække et graat Møl, Nr. 10«.

»De tager graa Møl«, raabte jeg til min for­bav1::ede Kone, da jeg stormede ind i Hytten, snup­pede Fiskegrejerne og ig·en fo 'r ud af Døren. »Lad os komme af sted«.

Klokken var over 5, da vi var færdige med at sluge et solidt Maaltid i den udmærkede Kafe, men vi var ikke længe om at klare de 5 Kilometer ned til Faldene, uagtet vi standsede undervejs for at more os over en brun Bjørn med 3 Unger. Paa denne Strækning er Floden skjult af en tæt Be­voksning af Bjærgfyr, men vi vidste, at det maatte være her, da vi kunde høre Vandets Brusen bag Træerne. Vi parkerede Bilen mellem Fyrrene, greb vore Grejer og banede os Vej ned over den stejle Skrænt til Vandkanten. Hvilken Vandstrækning vis.te sig ikke for vore Øjne! Floden var ca. 70 Meter bred, og bruste ned mellem stejle Banker, bevoksede med de uundgaaelige Bjærgfyr. Det blaa.grørnne, sikumplettede Vand skød nedad en Række Strømfald i en Længde af ca. 300 Meter .. Et Sted var et lodret Fald paa ca. 10 Fod, her viste Floden Tænder. Og paa Klipperne, som flan­kerede dette Sted, sad en Gruppe Fiskere stadig fiskende; deres Spinnere, eller hvad de nu brugte, svømmede ude i den gigantiske Gryde af fraaden­de Vand.

»Det er den mest tossede af alle Fiskepladser, jeg i mit Liv har været ude for«, brølede jeg til min Kone, overdøvende Vandets Larmen. »Ingen Fisk kan leve her«. Men jeg kendte ikke Hr. Ban­ditørred.

Da jeg havde valgt mig et Sted lige ovenfor det mest urolige Vand, satte jeg Grejerne sammen -og opdagede, at jeg havde glemt at tage mine Va­destøvler med.

»Af alle Fjumrehoveder, jeg har kendt, etc. etc.« raabte jeg til mig selv. »Naa, skidt, hvor der er Vilje, er der Vej«, og saa trak jeg mine svære Uldsokker uden paa Buksebenene og plumpede ud i Vandet.

Indtil dette Øjeblik havde den gode Kone væ-

1936 SPORTS-FISKEREN 51

ret optaget af Fiskekurven, som hun bar, eller af sine egne Tanker, men da hun hørte mig plaske ud. i Vandet, vaagnede hun op og spurgte om jeg var blevet tosset. 50 Skridt ude fik jeg anbragt mig med. Front mod den svære strøm og gjorde mit første Kast i den berømte Flod. Just som jeg hæ­vede stangen til Bagkastet, opdagede jeg en vak­lende gammel Mand i blaa Overalls, som dukkede ud. af Fyrrene og traadte ud i Vandet nedenfor mig. Idet jeg holdt mit Kast tilbage, stinede jeg paa den gamle Fyr, mens han vadede ud lige til, hvor Vandet blev hvidt, Staaende til Livet i den iskolde Strøm, ordnede han sin Stang, eftersaa Fluen og gjorde et .smukt Kast.

. Wham! En fin Fisk sprang elegant op af sit Element og tog Fluen midt i Luften.

»Nu maa I kalde mig Mads«, stønnede jeg. Med svulmende Selvtillid g·jorde jeg mit Kast og var parat til at tage Nappet.

»Der maa være noget galt ved det«, mumlede jeg, da jeg vandt ind for at gøre næste Kast. Hver­ken andet eller følgende Kast gav noget Resultat. Imidlertid havde den gamle Mand faaet sin første Fisk i Kurven og var fast i den næste. Omsider var der noget, som tog min Flue og narrede mig.

»Der var Bid«, raabte jeg ophidset til min Kone.

»Hvor er Fisken?« skreg hun tilbage. »I Vandet«, forklarede jeg. »Naa, saadan«, smilede hun overbærende. I Løbet af en Time var jeg saa gennemkold,

at jeg maatte op. Den gamle Vandhund gik ogsaa ind, men han havde faaet sin Part. For at faa Cirkulation i mine frosne FØddler, spadserede vi ned. til det Sted, hvor en Flok Fiskere morede sig med at fiske i den kogende Heksegryde af fraaden­de Skum. Efter lang Tavshed var en af dem saa venlig at svare paa mit Spørgsmaal om, hvordan de bed.

»Godt«, svarede han, idet han svang sin korte Kastestang og landede en Fisk - smask - imel­lem nogle Pilebuske.

»Hvad bruger De?« spurgte jeg. »Pilefluer«, lød Svaret. »Vil De have noget imod at vise mig en?« fort­

satte jeg. »Ikke det_ mindste - kig bare paa Undersiden

af Pilebladene ·aer«. Efter hans Anvisning fandt jeg snart et af

Insekterne. En blødkroppet Skabning paa en god Tommes Længde og omtrent som en almindelig Kaalorm. Pilebuskene lan:gs Strømmen vrimlede af qem. Paa dette Tidspunkt klaprede mine Tænder af Kulde, saa Irene (min Kone) ikke havde svært

ved at overtale mig til at tage tilbage til Hytten Næste Dags Solopgang hilste os ved Faldene.

Ir:ene med sine Grejer, anbragte sig ved det, jeg kalder Heksegryden, hvor der allerede var to Mand. J'eg gik til den Plads, hvor jeg havde fisket Dagen før, og piskede henover Vandene paa den Vis, jeg havde lært østerpaa. Ingen af de anbefalede Fluer, den brune og »Graa Møl« gav Hug. En »Rød Ibis« rejste Fisk, men de nappede bag den. Med en »Buk­kehale« rejste jeg omsider 8 Fisk, krogede en og tabte den. Efter et Par Timers forgæves Fiskeri, følte jeg mig inderligt skuffet, saa jeg indstillede mine Anstrengelser og gik ned at se, hvordan Irene klarede sig. Da jeg nærmede mig Heksekedlen, gav hun netop et lille Fryderaab, sprang op og gav sig til at vinde ind af alle Kræfter. Et Minut efter baskede en smuk Topunder paa Klippen for hendes Fod.

»Er det din første?« spurgte jeg efter at have !Z·nsket hende· .til Lykke.

»Se her«, lød Svaret, idet hun løftede en Pi­levaand op fra Vandkanten; paa den hang fire smukke Banditørred.

»Hvad tog du dem paa«, spurgte jeg og søgte at skjule min Misundelse.

»Naa, jeg brugte en af dine brune Fluer, men den Herre der anbefalede en Pileflue, mens den anden foreslog Lakseæg, saa jeg brugte alle tre«. Hun holdt en broget Masse frem, som jeg identifi­cerede som en brun Kunstflue med et Lakseæg paa den ene Krog og en Pileflue paa den anden.

»Fangede du Fisk med det Sammensurium?« gispede jeg.

»Hvorfor ikke? Det er let. Det hvide Vand er fuldt af Fisk. Se bare« pegede hun.

Min Forundring var grænseløs, da jeg saa ned i. det sydende Skum. Der var Fisk, store Fisk, kan jeg forsikre, de sprang bogstavelig op af Malstrøm­men og søgte op i det forholdsvis rolige Vand paa Læsiden af en stor Klippe. Og jeg med mine Ideer om, at ingen Fisk kunde leve i det Vand.

»I Guder«, raabte jeg og greb min Stang. »Lad mig komme til«.

Hurtig ordnede jeg en brun Flue, sprang ud i det vildeste Vand og var nær tumlet i den svære Strøm. Med nogen Vanskelighed fik jeg Balancen, skulede til de tre leende Hyæner paa Brinken og gik over til Forretningerne. Mit første Kast ud i det værste Vand skaffede mig et Bid, og da jeg gav Tilslag, svarede Fisken med Spræl nok til at til­fredsstille den mest kræsne Fisker. Da den ramte Overfladen efter det første vilde Spring, kunde jeg føle, at den var rigtig kroget.

Et eller andet Sted har jeg hørt eller læst, at

52 SPORTS-FISKEREN 1936

Banditørreder ikke kæmper godt, men min første Fisk overbevis.te mig tilstrækkelig om, at jeg var galt underrettet. Med Spring og Dykninger i den voldsomme Strøm, kæmpede den for hver Tamme, og da jeg løftede den op fra Landingsnettet for at beundre dens smukke Form, fik jeg en anden Over­raskelse. Den slappe Fisk syntes at forvandle sig til en Staalfjeder, vred sig krampagtigt og slap ud af mine haardtlukkede Hænder. At den faldt ned i Nettet var et rent Svineheld.

I dette brusende hvide Vand fangede jeg Fisk paa alle Slags Fluer, Blink og Madding og blev fuldt overbevist om, at det uroligste Vand var det rigtige. Paradoksalt nok fangede vi dem Dagen efter fra Baad i det forholdsvis rolige Vand lige nedenfor Broen. Saa hvad - blot det. K '.:( n man blot komme t il Yellowstone, kan man ikke un dgaa at faa Bid.

Uniformering af Tysklands Sportsfiskere.

(Efter Fishing Ga zette).

Chr. Lottrup Andersen.

Straks efter, at det tredie Rige var komme:1 til Magten, begyndte D. F . V. (Deutsche Fischerei Verein) at organisere de eksisterende nogle Hun­drede Lystfiskerklubber, Fiskeriforeninger og alle Slag~ Selskaber, der befattede sig med Fiskeopdræt.

Først sammensmeltedes alle Lystfiskerklub­ber indenfor de enkelte Stater og Provinser. Af hver af disse Sammenslutninger dannedes et Selskab eller »Gau«, der hver fik sit Nummer. Der er ialt 28. Hver Gau har en »Gaufi.i.hrer« eller Leder. Disse Selskaber danner tilsammen Sport sfisker­sektioner indenfor D. F. V. og er kendt som »Reichs­verband Deutscher Sportsfischer« (R. D. S. F .) Alle Dambruger-Foreninger, der mest beskæftiger sig med Karpeavl, er blevet sammensmeltet med Ør­redopdrættere og Fiskeriundersøgelsesforeninger til »Reichsverband Deutscher Fischzi.ichter« (R. D. F .)

Endelig omfatter »Reichverband der Deutschen See- und Ki.istenfischer« (D. S. K. F .) alle Hav­fiskerklubber og Havfiskeriselskaber.

For at gøre denne Centralisation af alle Fiske­riinteresser mere fuldstændig, var den naturlige Konsekvens en Indførelse af en særlig Uniform. Lystfiskernes Division er da den, der først har faaet Æren at bære Uniform. Den officielle Bekendtgø­relse bestemmer i Enkeltheder det Udstyr, som fore­løbig kun Lystfiskere skal bære. Uden Tvivl vil til rette Tid Variation af dette Udstyr ogsaa blive be-

stemt for de to andre Divisioner (Fiskeopdrætterne og Havdivisionen).

Uniformen bestaar af en Frakke med en enkelt Række Knapper, som Landhærens Officersfrakker. Stoffet er grønligbrunt med Krave og Opslag af mørkt olivengrønt, brune Læderknapper og et, lige­ledes mørkt olivengrønt, Mærke med R. D. S. F. pa.a venstre Overarm. Knæbukser eller lange Buk­ser af samme Farve og Stof som Frakken. Hoved­beklædningen er en Filthat af samme Farve med mørkt olivengrønt Baand og en stor Lakseflue bagpa:cL Der skal bæres sorte Støvler eller Snøre­støvler med sorte Gamacher. Sorte Sko bæres t il lange Bukser. Officerer (fra Hovedkvarterledere og Stab til Distriktsledere og Stab), har deres særlige Rang-Distinktioner, bestaaende af Egeblade. Ju­nior-Officerer har eet Egeblad, og Bladenes Antal stiger med Rangen. Lederne har foruden Egebla­dene, yderligere eet eller flere Agern. Hvert Medlem maa selv anskaffe sin Uniform. Hatten koster 51/ 2

Mk., Uniformen fra 78 til 90 Mk. , syet efter Maal. Forordningen, at uniformere Sportsfiskerne,

skyldes et fra R. D. S. F. udgaaet Ønske, der straks vandt Bifald hos Regeringen. Forordningen skyl­des ::;aa.ledes ikke Regeringens Initiativ.

Hvorledes kaste

man ikke en Flue.

Fra Fishing and Hunting

skal

Har De nogensinde drømt om at blive Verdens­mester i Fluekastning? Har De nogensinde følt Læn gsel efter at kunne kaste en Flue 50 Meter opad. Strømmen imod en Brandstorm? Vilde De blive overrasket, hvis det lykkedes Dem efter at have læst denne Artikel? Vilde De? Det vilde jeg ogsaa.

At kaste med Flue er noget andet end at kaste vittige Bemækninger. Til det første maa man have Stang, Hjul, Line og Flue, til det andet behøves kun en vis Portion Galde, men lad os ikke dvæle ved. det, men henvende vor udelte Opmærksomhed paa Fluekastning. Hvis du er Begynder, gør du klogest i at lade din Arrigskab blive liggende hjem­me paa Klaveret, og gør endelig ikke den Bommert at gaa ned til Bækken for at øve dig. Der er uhel­digvis mange Amatørere, som gør det, men det skal man netop aldrig gøre. Gaa med dit Hjul, Stang, Snøre, Flue - og for 25 Øre Jod - qp paa den nærmeste Klippe. Stil dig paa en aaben Plads ved Randen af Klippen, med Fødderne fra hinanden og stangen i lodret Stilling i højre Haand. Slæk

1936 SPORTS-FISKEREN 53

Bremsen paa Hjulet og sving Stangen fremad som naar man hugger Brænde og se, hvormange Gange . du kan_ kroge dig selv i Bukserne med Fluen. Hvis det lykkes første Gang, er du en lovende Elev. Hvis du. kan fange dig selv 2 Gange i Rad, gør du Frem­skridt og gør du det tre Gange i Rad, er du 0 . K.

Bliv ved med Øvelsen, indtil du er fuldendt, hvilket er en Oktav højere end det høje C - og gaa sa?, nec:I. til det nærmeste Vand, hvor der siges at være en Fisk. (Bemærk Singularis). Tag en Masse Fluer med, en ekstra Flaske Jod og et Par Reserve­bukser. Min første Dag i Fluekast var en stor Suk­ces. Min første Flue havnede i en Pilebusk, med mit andet Forsøg krogede jeg en gammel Kurv, tredie Gang fik jeg fat i en Herres Vest. En fremmed Her­res Vest, men jeg· lider af Samlermani. Da jeg var kravlet op af Vandet, som den fremmede Herre havde skubbet mig i, blev jeg enig med mig selv om, at Fluekastning ikke var min Force, om jeg saa maa sige. I det hele taget, hvis Fisken vil have Fluer, kan den jo selv komme efter dem. Der er ald:rig nogen, som bringer mig Fluer - heller ikke Myg, det Skidt skal nok komme af sig selv - saa jeg sluttede Dagen med blot at lade Fluen daske henover Vandet, for jeg er altid villig til at komme min Modstander i Møde paa Halvvejen, selv om det er en Fisk.

Fluekastning har virkelig sin egen Charme, og har man engang prøvet det, kan man ikke lade være. Der er over det en vis Fortryllelse, som ikke er til at modstaa, og man gaar snart paa igen, og vrider næsten Armen ud af Manhetterne for at vippe en Flue 10 Fod bort fra Stangspidsen. Den Aften, da jeg var vel hjemme, prøvede jeg paany og det lykkedes mig at vælte en standerlampe og rive to Skilderier ned fra Væggen. Af en eller an­den mærkelig Grund syntes min Kone ikke om det og viste mig ud af Stuen, just som det var lyklædes mig at blive fast i Portieren.

Næste Dag fandt mig ved det gamle Svøm­mehul, men denne Gang var jeg bedre udrustet. Jeg havde et Par Læderbenklæder og en Fægte­m~ke, jeg var ogsaa forstærket med et Udvalg af stærke Ord, som jeg havde samlet op Dagen forud. Ved denne Lejlighed lykkedes det mig at naa 12 Fod. fra Stangspidsen, og en Gang havde jeg det Held at faa Fluen i Vandet, hvilket viser, at Øvelse gør Mester. Stort set var min Fremgang dog sløj, indtil jeg fik den snedige Ide at binde en Sten saa stor som en knyttet Haand til Enden af Linen, om­trent en Tomme ovenfor Fluen. Jeg havde nemlig regnet ud, at en almindelig Flue er meget for let, det er omtrent som at spille Fodbold med en Pakke Vat. Jeg overlader Dem Ideen gratis, men vil dog

ikke tilraade den naar der er andre Fiskere i Nær­heden. stenen giver et Plask, hvergang den ram­mer Vandet.

Efter nogen Tids Forløb kom jeg til det Re­sultat, at stangen var til mere Skade end Gavn, og jeg beholdt derfor kun den Del, hvor Hjulet sidder. Den Afstand, hvormed man kan kaste en Sten med Haanden, afhænger kun af Armkræfter og Snørens Længde, og jeg gjorde virkelig nogle glimrende Kast paa den Vis, indtil jeg uheldigvis glemte at slaa Bremsen fra - eller hvad det nu kaldes der paa Hjulet - og smed hele Redeligheden i Aaen. Dette ophidsede mig i nogen Grad, og før jeg fik lagt Bremse paa min Arrigskab, gik stan­gen samme Vej - og det var Slut med Sporten for den Dag.

Der findes maaske Fiskere, som er tossede nok til at forkaste Ideen med Stenen, fordi det generer Fiskeriet, men de to Ting har jo ikke noget med hinap.den at gøre. Fluekastning er en Kunst for sig. Fordi man kan kaste en Flue, er det ikke sagt, at man kan fange en Fisk. Maaske er det bedst, hvis man ikke fanger Fisk. Det gør blot Folk til Løgnhalse. I mine Øjne er det ganske selvmodsi­gende, at en Fluekaster skulde være i Stand til at fange en Fisk. Man venter dog ikke, at en Kunst­ner skal forstaa at reparere en Chevrolet, eller at en Verdensmester i Tennis skal svømme over den engelske Kanal.

I den sidste Tid har jeg spekuleret meget over om man ikke kan finde en Fluekastningsmetode, som kunde sætte Amatøren i Stand til at klare sig overfor de profesionelle Heroer. I den Forbin­delse prøvede jeg. at dressere nogle Hestebremser, som jeg havde malet med. rødt Blæk. Men jeg opgav det, da en tankeløs Person masede mine to flinkeste Elever. Nu har jeg tænkt paa en meka­nisk Flue med en Urfjeder og et Par Propeller; saada.n at den kunde trækkes op og saa flyve med Snøren ud over Vandet og faa Fiskene til at dø af Latter.

Der ligger praktisk talt ubegrænsede Mulig­heder for et opfindsomt Gemyt, og jeg skal lade Læserne vide, naar jeg kommer til et Resultat.

Glen F. Stillwell.

Vort Emblem.

Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-G5,

København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

1936 54 SPORTS-FISKEREN

f1skgrøDQ1?Qn. (Fortsat).

Jeg erklærede omgaaellidie de frække Røvere Krig, anskaffede mig 4 kraftige Sakse og mente, at nu skulde jeg snart faa fanget nogle s 1tykker, for der maatte være mange, men de var klogere end jeg; thi ved den mindste Forandring i Jords­monnet, ,wm jeg for:aarsagede, naar jeg stillede mine Sakse, hvor de havrle deres Gang og la,gde deres »Visitkort«, kom de der ikke igen. Jeg gik derfor megeit, omhyggeligere til Værks og g'jorde mig større Omhu med at stille Saksene, og dette har givet ;mm Resultat, at jeg nu 11ar fanget tre af disse Røvere, og en fjerde havde faaei t. Kæden brudt itu mm Følge af en Fejl i denne og for­svundet udi i Aaen, men da det er en stor, tung Saks, er Odderen druknet inden længe. Paa Spo­rene kund,e jeg se, at det var et meget; f:·t ort oig kraftigt Ek;~emplar af en Odder. De øvrige Va,r

druknede paa Stedet, idet der ud for Fangstp1aa­sen var dybt Vand, og saa snart: Saksen slaar sammen, springer Odderen i Skræk og Ræd~el ud i Vandet, hvor den hurtigt omkommer.

Et me:g1et sjældent og interessant Tilfælde

haViCIB jeg 2. Nytaarsdag. Nogle Dage forinden fandt jeg i Sneen paa Græsmarken Re1;.:t:erne af en meget :stor Ørred ca. 15 m fra Aaen. Jeg spo­rede 2 Oddere, som havde holdt Fællesmaaltid, ned til Aaen, hvor de havde slæbt Fisken op; der var en meget stejl Skrænt ned til Vande,t., · saa jeg forstaar jkke, at de kullldle ,g:aa op med Fisken der, men ved Vandkanten var der en lille Sand­,skraanin:g, hvor der var Masser af Spor og Eks­krementer. Jeg stillede straks to Sakse der for ait faa saa store Chancer som muligt for Fangst. Jeg s,aa Saksene efter hver Morgen og Aften, som man skal og bør; da jeg saa 2. Nytaarsdag kom til denne Plads, saa jeg Hovede1t; af en Od1dler i Vandskorpen. Jeg vadede ud og fik fat i Røve­ren, - den havde faaet en Saks om det ene Bag­ben og var død. Saksens, Fortøjningskæde var snoet om Kæden til den anden Saks, hvorfor jeg vilde tage den op paa Land og faa Kæderne ,gjort fri, men hvem kan skildre min Forbavselse, da jeg hiver den op o.g en Odder mere følger med. Den sad med et Forben i den anden Saks. De maa i3:abenbart have fulgte:s, a:dl op af Vandet og saa samtidig tr~adt i hver sin Saks, men saa heldig er man sikkert ikke mere.

Nu er jeg ikke i Tvivl om, at der fra flere Sider lyder et »Ramaskrig.«, naar Emnet er kom­met ind paa »Fan_gjst i Saksen«, men det er

ifølge Jagilloven lovligt overfor Odderen, thi det er det eneste Middel, hvormed.i denne Røver kan bekriges med tilfredsstillende Resultat, og hvor Odderen har sin Færden, byder der sig altid Fangstpladsen, hvor ingen andre Dyr kommer og kan træde i Saksene. Man er jo fra mang1e Sider stærkt imod Anvendelse af Sakse :til Fangst. Det er sikkert heller ikke uden Grund, at der »blæ­ser saa s,tæk en Vind« imod Anvendelsen af disse, men overfor Odderen vil det være absolut for­kasteligt at forbyde Fangst i Saks, især da man jo l:.eller ikke maa skyde dien paa Ansifand (efter Solnedgang); den vilde da blive næsten »total­fredet «, thi om Dagen er det uhyre sjældent at overraske Odderen og faa den skudt. Nu i for­rige Uge tog jeg igen en Odder, altsaa - Odd:e­ren kan fanges, og de:t. bedste Middel er at lægge Sak~,e. Min er en god og kraftig Saks med under­liig:gende Fjeder og koster 12 Kr., mep man skal jo helst haw~ en Del Sakse, thi jiO flere Sakse, jo større Chance for Fangst. Desvære er Odder­skind ikke mere i hØj Kurs, 20-30 Kr. pr. Stk. ; saa det animerer jo ikke Folk saa stærkt til at efterstræbe Odderen, dedor tager den saa stærkt til i Antal, og har i forholdsvis Fre_d og Ro sine kronede Dage.

Vi har jo flere Foreninger, som er stærkt in­teresseret i, at Fiskebestanden i vore Aaer og Søer bliver saa rig som mulig; men jeg tror, at disse i alt for stor Grad undervurderer Odderens Ødelægigels,e. Jeg synes, at de:t vilde være rimeligt om disse _Foreninger udsatte en Præmie paa hver fanget Odlder, saalunde har man baaret sig ad i Tyc:kla.nd og Schweits, og med god Resultat, der havd.e man Øjnene aabne for den store Ødelæg­gelse, Odderen foraarsaged.e, og derfor er Odde­ren næsten udryddlet i disse Lande, og interes-

.sant er det af tyske Beretniger at se, hvor kolos­salt Fiskebestanden da er tiltage:t paa de før saa odderhærgede Aastrækninger.

En · Odder æder mindst 1100 Pund Fisk om Aaret, hovedsagelig Stalling, Ørred' og LakSi, altsaa vore bedste Fiskearter. Tænk, hvad det vilde betyde for Fiskeriet i Skjernaaen, hvis der med et rundt Tal blev fanget 100 Oddere, og det er ikke uhørt, thi der er afgjoi,t mere end dette Antal til Stede, det er ikke alene her, der er Od­dere, men milevidt oppe og nede ad Aaen ved jeg, at de hold•-'.:r til. - Tænk, hvad det vilde

sige i Fi~kebes,tandens Tilt:agen, 100 Oddere a 1100 Pund Fisk = 110,000 Pund! Det er, hva:d den æder, . men derudover ·giaar der sikkert lige saa meget »til Spilde« ved dens Levninger og saa sidst, men ikke mindst al den Rogn, som den fortærer, naar den river Bugen op paa en »Mo-

1936 SPORTS-FISKEREN 55

dierfisk«, der er fuld af dette. Det er jo i Million­fol af Yngel, som Aaen gaar tabt for hvert Aar.

Derfor »Vagt i Gevær« alle I, som ønsker j ert Fiskeri reddet og forbedret, saa I atter -som i giamle Dage - kan komme hjem til Gemal­~nden med Ørreden eller Laksen saa stor, at. det igen giver »Drømmefantasier« efter Fisketuren, og alle Gæster, som kan placeres ved Bordet, kan inviteres til Laksegildet!

Clasomsborg, i Marts 1936. Ch. Prebensen.

I Følge Hr. Charles Prebensens Indlæg i Sportsfiskeren for April og Maj, skulde Odderen erklæres for Ferskvandsfiskeriets offentlige Fjende Nr. 1. Langt værre end Kloaker, Fabriksanlæg og menneskelige Rovfiskere.

Inden vi imidlertid gaar saa vidt som at er­klære Krig mod en af vore Konkurrenter, kunde der maaske være Grund til at undersøge, om den er saa. talrig og skadelig - dernæst maa vi finde en Kampmaade, som vi Sportsmænd kan være be­kendt.

»Sportsfiskeren« har forsøgt at faa Overblik over Odderens Udbredelse her i Landet. Herluf Vinge: Pattedyr, udgivet af Naturhistorisk Fore­ning, angiver, at den findes overalt, undtagen paa Bornholm. Dansk zootopografisk Komite har lovet os en Oversigt, men ønsker selv nærmere Oplysnin­ger. Personlig kender vi Odderen fra følgende Ste­der;

Sjælland: Baroniet Løwenborg, Farum Sø. Lolland: Vesterborg sø ved Grevskabet Peder­

strup. Vendsyssel: Fureby Bæk ved Løkken. Midtjylland: Hedesø ved St. Hjøllund Planta­

ge. Nærmeste Vandløb: Skærbæk, Tilløb til Salten Aa, der gennem Salten Langsø staar i FOirbindelse med Himmelbjergsøerne.

Sydjylland: Vejle Aa med Forgreninger. Disse Iagttagelser strækker sig over 40 Aar. I Literaturen har vi truffet Odderen omtalt

fr2, Gudenaa, fra Bogø og Værneengene ved Ring­købing Fjord, samt Gallehus Skov ved Møgeltønder. Dansk Jagttidende, hvorfra den sidste Meddelelse er taget, omtaler i det hele taget meget sjældent Odderjagt.

Gennem mundtlige og skriftlige Forespørgsler har vi fa.aet oplyst følgende Findesteder:

Fyen: Odder kan praktisk talt træffes overalt. Førend Odense Aa blev forpestet, traf man den tæt ind til Villahaverne, nu findes den i Stavisaa,

Sessø og Langesø, endvidere ved Holckenhavn, Hesselager og trindt om ved Havnedæmninger, hvor ·den gerne holder til.

Sjælland: Sorøegnen og Nordsjællands søer. Lystfiskerforeningen København meddeler, at der af og til forekommer Odder i de Vande, hvor For­eningen har lejet Fiskeretten, dog ikke hyppigt.*)

Jylland: Kolding Aa med Forgreninger, incl. Hartesøerne, desuden Kolding Fjord, hvor den bl.a. holder til i Havnedæmningen. - Kongeaa, her mærkes den ikke saa lidt. - Skjernaa med For­greninger. - Himmelbjergsøerne. - Rørskovene ved Stadil Fjord. Statskonsulent Bjerg Thomsen angiver, a.t her er mange Oddere. Han tror ikke rigtig paa de af Hr. Ch. P. angivne 100 Oddere ved Skjernaa med Forgreninger, men andre Jæ­gere anser ikke Tallet for at være for højt.

I det hele taget synes det meget svært at faa Tal paa et natligt og lidet iagttaget Dyr, men i al Korthed tør Odderen maaske betegnes som ret almindelig i hele Danmark.

Herluf Vinge angiver, at den er vidt udbredt i alle vore Nabolande, dog maa tilføjes, at en energisk Udryddelseskrig har gjort den- saare sjæl­den i England og det meste af Tyskland.

Hr. Charles Prebensen an,giver en Odders daglige Forbrug til 3 Pund. Et gammelt Ord siger, at den æder sin egen Vægt, tyske Kilder fastslaar 5 Pund som en voksen Odders daglige Forbrug, men da den ofte ødelægger mere end den fortærer, vil et aarligt Forbrug af 1000 Kilo pr. Odder blive Sandheden nær. Det er imidlertid ikke Fisk alt­sammen. Odderen tager ogsaa Krebs, Frøer og Vandfugle, særlig Ænder. Efter engelske Kilder er tamme Ænder heller ikke sikre for den, ligesaa lidt som Vandrotter etc.

Ved Vejle Aa har vi engang truffet Res.ter­ne af en Vildand under saadanne Forhold, at hver­ken Ræv eller Væsel kunde mistænkes, saalidt som Rovfugl.

Nogen Nytte for Fiskerne gør Odderen sikkert ved at fortære Frøer, Skaller og lignende Rognfor­dærvere. Endelig er dens Pels ret værdifuld. Det er et Spørgsmaal, om vi ikke fremfor at søge Od­deren udryddet herhjemme, nationaløkonomisk sto::1. os ved at forvandle den til et Husdyr. Pels­dyrsfarme er jo en Modesag, og de Forsøg, som e.ndensteds har været anstillet med Odderfarme, er

*) Det Uhyre, som. et Par Lystfiskere for et Par Aar siden traf i Bure.sø, har formodentlig været en Odder.

56 SPORTS-FISKEREN 1936

meget lovende. Oddere kan udmærket opfødes paa vegetabilsk Diæt, Brød, Hundekiks og Frugt. Kød­affald fortærer de gerne. Kun i Parringstiden skal de have Fisk, om man ønsker Afkom.

Oddere, der fanges unge eller fødes i Fangen­skab, bliver saa tamme som nogen Stuehund, er overordentlig renlige, følger deres Herskab i Hæ­lene o. s. v. Mærkeligt nok kan de ikke gaa i Van­det og fange Fisk, hvis de ikke lærer det af deres

·Forældre. Det er altsaa muligt at forvandle Odderen fra

en skadelig Fiskerøver til et altædende, tamt Pels­dyr. Men hvorfor indkøbe Avlsdyr fra Udlandet, hvis vi kan fange dem herhjemme? Nogen Fare for, at tæmmede Oddere skulde undslippe og for­øge Fiskerøvernes Antal foreligger næppe.

Bræk af Oddet?ens Biologi. Man skulde ikke tro det nødvendigt overfor

Fiskere at beskrive, hvoredes en Odder ser ud, men med »Uhyret« fra Bure sø in mente, skal vi dog henvise til dette Blads Nr. 8, 1935. Paa et Jagt­møde i Odense fortalte »Sportsfiskeren«s tidligere Redaktør, Statskonsulent Bjerg Thomsen, følgende kostelige Historie, som han forhaabentlig tilgiver, at vi gengiver.

Efter et Foredrag kom en Mand hen til Kon­sulenten og bad ham oplyse, hvad det var for et mærkeligt Væsen, han havde truffet. Manden hav­de Fiskeri og Baad i en mindre sø, og undrede sig over, at Baaden om Morgenen ofte var fuld af halvtfortærede Frøer. For at løse Gaaden, be­sluttede Manden sig til at tage en Nattevagt i Ba.aden med Bøssen klar. Det blev en kold og lang­varig Vagt i den maaneklare Nat. Endelig ved 4-Tiden hørtes en gennemtrængende Fløjten fra den modsatte Bred. Snart efter saas en Kølvandsstribe pa.a den glasklare Overflade. »Det« tog Kursen diagonalt til søens højre Side, og snart lød ~en gennemtrængende Piben herfra: Dernæst kom »det« imod Baa.den, og endelig entredes Baaden af et Væsen med rundt Hoved paa en lang Hals, Luffer paa Armene, Skæl over hele Kroppen (?) og en stor Hale. Mand og Uhyre saa et Øjeblik lige overraskede paa hinanden, saa gav »det« et forfærdeligt Skrig fra sig og plumpede i søen -da først fik Manden samlet sig til at skyde. Der blev en vældig Tummel og store Hvirvler i Vandet. Siden da havde Fiskeren hverken hørt eller set noget til det mærkelige Væsen eller Frøresterne.

Hr. Bjerg Thomsen søgte at forklare Manden,

at det var en Odder, han havde truffet, men det vilde den anden slet ikke gaa ind paa.

»Ja, saa ved jeg ikke bedre, end at det har været den store søslange«.

»Naa«, sagde Manden med et smørret Smil. »Til min Kone sagde jeg, at jeg vist havde truffet en Havfrue«. 1B'ortsættes1

Fisketegn.

Det af Dr. Lottrup Andersen i forrige Num­mer refererede franske Forslag til Fisketegn, gaar bl. a. ud paa, at kun egentlige Sportsfiskere be­skattes. Fiskeri med Flod skal derimod være en fri Forlystelse i alle offentlige Vande, og ikke beskat­tes af Staten i private Vande, hvor Lystfiskeren selv maa ordne sig med Lodsejerne. Lille Jean med sit hjemmelavede Medetøj gaar saaledes Ram forbi - og det samme gælder de i Frankrig saa talrige Lystfiskere, som kan sidde i Dagevis langs Vand­løbene og nyde deres Otium, og være lykkelige, selv om de sjældent fanger noget. Da det mest er Smaafolk, vilde et Forslag om en Beskatning af deres uskyldige Fornøjelse sikkert have vakt et Ramaskrig over_ hele Landet. - Til Overvejelse for danske Sportsfiskere, naar vi næste Gang gør Forsøg paa at faa indført Fisketegn som Lov her i Landet. A. H.

Boganmeldelse. :··············································································

. ................................................................................ »Ferskvandsfiskeribladet« bringer undertiden

udmærkede og videnskabeligt underbyggede Artik­ler fra Redaktørens, Hr. Magister C. V. Otterstrøms Haand. Vi har modtaget et Par af dem som Sær­tryk. »Laks og Ørred« fra Aargang 1935, Nr. 4, giver en udmærket, letfattelig Ledetraad i, hvor­ledes man paa alle Aldersstadier skal skelne Laks og Ørred, hvilket undertiden har voldt Sportsfi­skerne Vanskeligheder.

Nr. 2 og 3 fra i Aar giver en rigt illustreret og meget grundig Beskrivelse af Fisketrapper i Ind­og Udland, med det nedslaaende Resultat, at dan­ske Fisketrapper i det hele og store slet ikke op­fylder deres Bestemmelse, for ikke at sige at de er umulige. Og saa undrer man sig endda over, at der ingen Fisk er i danske Aaer - og kaster Skyl­den paa Odder og fiskende Fugle. Da Afhandlin­gen samtidig giver Anvisning paa, hvorledes Fi­sketrapper rettelig bør bygges, er der maaske Haab om, at vi i Fremtiden kan bøde paa dette Forhold.

1936 SPORTS-FISKEREN 57

Ordinær Generalforsamling afholdes søndag den 7. Juni Kl. 10 Form. i Ribe med følgende .

DAGSORDEN: 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Regnskabet fremlægges. 4. Valg af Bestyrelsesmedlemmer. Efter Tur af­

gaar Hr. Bødkermester Carl Christensen, Hr. Bogtrykker S. Sørensen, Hr. Førstelærer Bork Andersen, Hr. Postassistent Chr. Lauridsen. Revisor Hr. Direktør Fejerskov.

5. a. Forslag til Oprettelsen af en Fond, hvilende pa2, fr ivilligt Fisketegn og Indskud een Gang for alle (se andet Sted i Bladet). b. Diskussion om Hr. Sagfører Handbergs Forslag:

Ved en Lovrevision at indføre følgende Til­føjelse til Ferskvandsfiskerilovens § 2 a:

For Udøvelsen af Fiskeri i Vande, for hvilke der ikke er oprettet Regulativ og som efter Fiskerikontrollens Skøn ikke er Genstand for rationJe~ Dr~ft, !kan Ministeriet fastsætte Fi­sketegnsafgift. De nærmere Regler for Fiske­tegnsafgiftens Størrelse og Anvendelse fast­sættes ved Anordning.

6. Eventuel Lovændring: I Tilfælde af ovennævn­te Fonds Vedtagelse, ændres §· 10 (tidligere § 9) ved en Tilføjelse, saa sidste Punktum faar følgende Ordlyd:

Samtidig tages Bestemmelse ved simpel Ma­joritet om, hvorledes Foreningens Ejendele og MtcJ.ler (herunder Fondens) skal anvendes, dog kan disse kun anvendes til Ferskvands­fiskeriets Fremme.

7. Fastsættel~e af Stedet for næste Aars Gene­ralforsamling.

8. Eventuelt.

Stedet (Hotellet) og Dagens øvrige Program - eventuelt Udflugt langs Aaen og Fremvisning af Film med Laksefangst i Norge - vil blive meddelt i Julinumret.

Chr. Lottrup Andersen.

Forslag til •Generalforsamlingen om et frivill igt Bidrag en

Gang for alle, til det af Formanden foreslaaede

disponible Fond.

For at det foreslaaede Fond til Ferskvandsfi­skeriets Fremme og Bevaring snarest muligt kan faa Midler til at træde i Virkwmhed, opfordres alle interesserede Medlemmer til at yde et Bidrag paa mindst 25 Kr. Axel Holm.

Forslag til Generalforsamlingen om Indførelse af frivilligt Fisketegn.

1. Dansk Sportsfiskerforenings Medlemmer opfor­dres til ved et aarligt Køb af et frivilligt Fiske­tegn at skaffe Midler til en Fond, der skal an­vendes til vore ferske Vandes Fiskebestands Fremme og Bevaring, ved direkte eller gennem Lokalforeninger at yde Hjælp i følgende Tilfæl­de: A. Naar et Fiskevand trues med Ødelæggelse af bestaaende eller projekterede Fabriks- eller Klo­akanlæg, og de fiskeberettigede har Brug for juridisk, teknisk eller videnskabelig Assistance i Kampen for Bevarelse af Fiskeriet. B. Ved Oprettelse af Regulativer. Det udarbej­dede Regulativudkast maa dog indsendes til og anerkendes af Fondens Bestyrelse. C. Naar der findes Grund til at yde Ducør til Politimænd, Sognefogder eller Opsynsmænd, der har udvist særlig Interesse for Hævdelsen af de til enhver Tid besta.aende Love om Ferskvands­fiskeri. D. Ved Yngeludsætning, saafremt Fondens Be­styrelse i hvert enkelt Tilfælde mener at kunne afse Midler dertil. Ansøgninger, der tilsendes Fondens Bestyrelse, skal fremlægges paa og be­vilges af den aarlige Generalforsamling.

2. Det frivillige Fisketegn betales aarlig med 5 el­ler 10 Kr.

3. Fonden er hovedsagelig en Beskyttelsesfond og kan ikke uden en Generalforsamlingsbeslutning anvendes til andre Formaal end de i § 1, A, B. C. og D. nævnte; f. Eks. Bygning af Fisketrapper, Propaganda, Leje af Fiskevand eller Køb af Fi­skeredskaber.

4. Fonden administreres af et af Generalforsam­lingen nedsat Udvalg paa 3 Medlemmer, der af­gaar efter Tur, en ad Gangen hvert Aar, saale­des, at der de første to Aar trækkes Lod om, hvem der skal afgaa. Udvalget arbejder efter Generalforsamlingens Direktiver. I særlige Til­fælde maa Bestyrelsen adspørges.

5. Hvor det er hensigtsmæssigt, søges Samarbejde med det af Ferskvandsfiskeriforeningen danne­de Fond.

6. Fondens Regnskab revideres hvert Aar af Dansk Sportsfiskeriforenings Revisor. Udvalget aflæg­ger Beretning og fremlægger Regnskabet paa Ger.iara lforsamlingen, som vælger de nye Med­lemmer til Udvalget.

7. I Tilfælde af Fondens Opløsning træffer Gene­ralforsamlingen Afgørelse om de endnu be­sta.a.ende Midlers Anvendelse.

58 SPORTS-FISKEREN 1936

Jubilæum i Lystfisker­foreningen København.

Dem 15. April 1886 stiftedes Lyst.fiskerifore­ningen ved et Møde paa Nationals Taganlæg. Som det fremgaar af et i Dagens Anledning udsendt Jubilæumsnummer, var Foreningen oprindelig et sluttet Selskab paa 30 Medlemmer, et gemytligt Kammeratskab i 80ernes lykkelige Aand. I Tidens Løb er Foreningen stadig vokset, og tæller nu ca. 250 Medlemmer, med et Budget, som gaar op i store Tal, med Fiskevandsrettigheder i de fleste nordsjællandske søer, Baade, Havneanlæg, Pavil­loner, Fiskehytter og mange andre Herligheder til Gavn og Glæde for Lystfiskere.

Foreningen blev stiftet i e nTid, da Begrebet Sportsfiskeri knap kendtes - og senere Tiders Lystfisker- og Sportsfoskerforeninger har væ; ent­lig bygget paa de Erfaringer, man har gjort i »Kø­benhavn«. Ikke alene har Foreningen holdt Spor­tens Fane højt, men dens biologiske Undersøgelser og Udklækningsforsøg er kommet andre Egne til Nytte. I Tidens LØb har man prøvet Udsætning af Ørred, Ørredaborre, Helt, Sandart, Gedde, Aal o. m. Ganske vist har disse Udsætninger ofte givet ne­gativt Resultat, saa at Foreningen nu mest holder sig til Gedderne, men for alle Landets Lystfiskere har det stor Værdi at vide, hvilke Fisk, man ikke skal udsætte i Søer uden stærk Strøm.

Blandt de sjældne Fiskefangster nævner Jubi­læumsskriftet Søkaruds og Knude - denne sidste har Red. iØvrigt været med til at tage i Farum SØ for 30 Aar siden.

I Dagens Anledning afholdtes en meget smuk Fest, hvor bl. a. vor Formand var Gæst.

Vi ønsker vor Broderforening mange lykkelige Aar. Red.

æ•• 1• ••II I I I 11111111111111111111111 III I li I 11"11 I I III I 1111 I III li III 1111111111111

E Fra Redaktørens Lænestol. . . ~II I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 11 I I I I I I I I I 11 I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I.

Vor højtærede Formand synes at være blevet træt af det hyppigt gentagne Billede af en Sports­fisker med sit Bytte. I den Retning har »Sports­fiskeren« maaske i noget for hØj Grad fulgt i ,>Finshing Gazette«s Fodspor - og Methoden har den Fordel, at den nogenlunde giver et Begreb om Fiskens Størrelse. Det franske »La Peche« der­imod fylder sine Spalter med smaa elegante Landsskabsbilleder, der minder om Coret og hans

· Skole. Det kan være meget smukt, men ha.r for lidt med Sport at gøre. Det er ikke ofte, vi er saa heldige som i dette og nærmest følgende Numre

at kunne give nogle udmærkede Optagelser !fra Gudenaa-Centralens Laksetrapper, velvilligt over­ladte os af Andr. Thranums Photopress Agency. Jeg vil gerne forsvare de velvillige Indsendere over­for vor ærede Formand. Der skal et særligt Held til at have en kunstnerisk forstaaende Fotograf i sit Selskab, naar man - endelig - f.anger en præsentabel Fisk. I Februarnumret gengav vi et Fotografi, signeret Bid, af samme udmærkede Pressefotograf, men vi kan ikke undgaa, en Mis­tanke om, at Optrinet er arrangeret. Men nu haaber vi altsaa paa., at Formanden ikke glemmer sit Fotografiapparat, n~ste Gang han er paa Fi­sketur.

:··············································································: Fra andre Blade

. . ................................................................................. Svensk Fiskeri Tidsskrift er begyndt sin 45.

Aargang, og fremtræder me<;l et nyt, flot Omslag. Indholdet af 1. Nr. er som sædvanlig meget rig­holdigt; særlig interessant er en Artikel om Masse­dØd af Fisk, fremkaldt af en Sulfitfabrik, som ligger langt fra det Sted, hvor Massedøden ind­træffer, mens Fiskene paa de. mellemliggende Strøg intet fejler. Døden skyldes dannet Svovl­brinte, og der gøres Rede for de ejendommelige Lokalforhold, Strøm, Bund og Is, som faar Reak­tionen til at fremkomme saa langt fra Forurenings­stedet. Endvidere meddeles, at der nu er givet Til­ladelse til Indførelse af Bisamrotten i de nordligste Egne af Sverig. I Mellemeuropa har man gjort meget daarlige Erfaringer med denne Amerikaner, der ødelægger Dæmninger og faar en lidet værdi­fuld Pels, men Erfaringerne fra Finland er lovende. Der skal dog træffes særlige Foranstaltninger, for at Pelsrotten ikke skal brede sig Sydover. I Skaane og Mellemsverig ønsker man den ikke.

Dagblade meddeler, at en Fisker fra Aarøsund har fanget en Uldhaandskrabbe - nu har vi altsaa den farlige Kineser i vore indre Farvande.

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks Hav-, 'Regnbue- og søørred .... . . .. ..... . Bækørred ............................. . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling ................... .. .... . ... . Gedde og Sandart ....... . ............. . Aal .............. .. ...... ·. · · · · · · · · · · Krebs ............................... .

37 ClY

37 -25 -30 -30 -40 -

9 -

1936 SPORTS-FISKEREN 59

................................................................................ . . Tilgængeligt Fiskevand

. . :. I I I el I I I I I I 811 a I I I~~· 111 I I I I I I~ I I a I I I al I I a 11 I li 111 I I I I I a 111 I IS 111 a1 I I I I 111 I al:

Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­

des Kiosk, Skjern, Kltivers Hotel, Borris, Ahler Øster­

gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede.

Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden 10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­

kort a 15,0Q faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca,. 35 km Fiskevand. Laks, Hav­

ørred1, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er føl­

gende: Terrainet ved Holstebro: Aarskort 20 Kr., Maa­

n 'edskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb:

Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet: Aars­

ko•rt 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports

Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb

Gæstgiver,gaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos

Martin Schmidt.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­

kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aar,~kort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dam,k Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv Pr,.:; mod Forevisning af

Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagknrt fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr. Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos

H. A. Hansen, Hadsten, samt i Jagt- og Fiskerimagasinet,

Aarhus. I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­

drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnder­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding .. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.l.

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Kort er: Åarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­

skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt,

Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km.

Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr.

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­

Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang1,

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­

celler undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. Fredningsti­

der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­skerforening: Dagkort Kr. 3,00.

Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

Cementstøberi. Endrup Kro og »Vestkysten«s Kiosk, Es­bjerg.

Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Kongebro

paa Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i

Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, sam.;,

hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg

Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

Paa. Strækningen Tange-BjerringbrQ: Fiskekort a 1

Kr. for Dagkoirt og 6 Kr. for Aarskort, kan faas paa

Tange Afholdshotel og hos Radioforhandler S. Sørensen,

Bjerringbro, som er Foreningslæ.$serer.

INDHOLDSFORTEGNELSE. ·

Hvor man altid fa.ar Bid. - Uniformering af Tysk­

lands Spmtsfiskere. - Hvorledes man ikke skal kaste

en Flue. - Fiskerøveren (fortsat). - Fisketegn. - Bog­

s,nmeldelse. - Gene;riaJforsamlingen. - Jubilæum i Lyst­

fiskerforeningen København. - Fra Redaktørens Læne­

stol. - Fra andre Blade. - Tilgængeligt Fiskevand.

Det er et

Yngeludsætningsaar Aar. Benyt Lejligheden i Aar, da Ørredyngelen er 1:1illig,

til at forøge Fiskebestanden i det Vandløb, hvon De fisker.

Den billigste Maade :it forøge Besta~den paa, er at sætte Yngel ud, særlig i Aar, da Kvaliteten er frem­ragende og Prisen billtf(.

Kraftig. levedygli!( Bækø,redyngel faas hos H. NISS'EN JØKER, Lunderskov. . .................. · ................................................................... .

60 SPORTS-FISKEREN 1936

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 I ALLCOCKS populære "AERIAL" Hjul er det bedste Spinnehjul til Prisen. Det skilles og samles paa en Brøkdel af et Minut og er fremstillet af slidstærkt Ma­teriale. Vil De have I 00 pCt. fornøjelse af Spinnefiske­riet, bør De anskaffe Uem et "AERIAL" Hjul.

I

Lad Deres Forhandler demonstrere det for Dem.

111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

ALLCOCK lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllflllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll

Ingen anden Flueline har ~aa godt Ry blandt Lyst­fiskere mm ALLCOCKS "STAG BRAND". Det er ikke alene de engelske og danske Lystfiskere, der bruger den, men overalt i Verden, hvor der drives ·Lvstfiskeri, er ALLCOCKS "STAG BRAND" Line kendt.

Lad Deres næste Flueline blive en "STAG BRAND".

lillllllllllllll!llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllillllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll!lllllllllllllll/1111111111111111111111111111111111111111111111111111111

••&llllllllll lllllllll I lllllllllll llll 1111 I 11111111111 Il llll I llll I llll I llllll I 11111 I llllllll llllllllllllllllllllll

Gæstgivergaarden

''Tro Id høj'' fi,kekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aae ·, 3/4 km, inl,(en Sted-r over 3 km td førstnævnte - Ved 3 Dage~ Ophold 5 Kr. pr Dal{ for fuld Pens10n. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. I I I~ .. • I I lll9.ll 11111 llll I Il I I I I Il I I I I I a 111 I I 11 Il 1111 I I I I Il Il Il Il Il I I I Il I I Il I I I Il I Il I I llll 1111111 all lllll Il

~~~.x:~x::a~~~~~~~~~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Kokken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO. TELEFON 21l.

Holstebro Turistforening

T Lystf,~kere anvises Fiskepladser for Laks, Ørre:l og Stalling sa<Tit Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Knrt 5,00, Aarsk,.,rt a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, frøjk fiskepark og hos .\1artin Schmidt.

Maaneds · og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

--.~- ~.~. ·. '· .. · . .:-: ·=~·- __..

ØJENÆG OG YNGEL af Havørred. Bækørred, Helt og Gedde kan købes i FRØJK FISKEPARK, HOLSTEBRO - Telefon 148

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-Yej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Asl{eby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. La uridsen, Skern.

Kontingentet er s. Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvc; Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.