SPO s- SKEREN ORGAN SPOR~S~ISKERE

I'l't , '1" ~~ , /.'$

I

Nr. 6. 1. Juni 1930. II 5. Aarg.

Findes der ikke mere danske Laksestammer?

De fleste af Læserne vil sikkert erindre den lange og ivrige Dislmssion om ovenstaaende Spørgsmaal, der for godt et Aar siden førtes hier i Bladet. Dis­lmssionen begyndte med "Tr e Spørgsmaal" i Bla­dets Nr. 9, 1928, og fortsattes i senere Numre dels under samme Overskrift og dels under ovenstaaende og sluttede i Bladets Nr. 6, 1929, med en Artikel af Hr. Fiskeriinspektør Chr. Løfting.

Hr. Løfting holdt paa, at det iaIt Fald var meget faa Laks, der ynglede her i Landet, og Hr. Magi­ster C. V. Otterstrøm var nærmest af den Mening, at slet i ngen fik Lov at yngle, ja, betvivlede endog­saa, at der kunde fanges Nedfaldslaks j de vest­jyske Vandløb. Paa den anden Side hol.dt underteg­nede m. fl. paa, at der fandt betydeligt Tillæg af Lakseyngel Sted i vore Vandløb, og fra begge Si­der blev fremført mange og lange Ræsonnementer til Støtte for de forskellige Opfattelser.

Da Diskussionen sluttede, antager jeg, at de fle­ste af Læserne var "lige kloge" - jeg var det iaIt Fald; men saameget større Glæde har det været mig senere at uddybe Emnet med Hr.Otterstrøm dels skriftligt og dels mundtligt og derigennem kom­me Sagen betydelig nærmere.

Den 20. April 1929 tilskrev Hr.Otterstrøm mig og takkede for mit Tilbud om at sende ham en N edfaldslaks, men fandt det dog ikke saa magt­paaliggende, da det efter 'det gennem mine og an­dres Indlæg oplyste syntes at være givet, at Ned­faldslaks virkelig hyppigt kom til Fangst i de vest­jyske Vandløb. Derimod vilde Hr. O. sætte megen Pris paa at faa et Par Lakseunger, Hvis jeg atter skulde faa saadanne paa Stallingfluer, idet Bestem­melsen af . Lakseunger ikke altid var hel t let, og

alle Parter var bedst tjent med, at der ikke var nogcn Tvivl om, at den var udført rigtigt.

I Efteram'et 1929 tilsendte jeg Hr. O. 12 Lakse­li :-tger i Størrelser 12 til 16 cm. sammen med 3 0 rredunger af lignende ' Størrelse (for Sammenlig­ringens Skyld) og alle fangede i Storaaen og Var­deaa.

J eg tilstaar, at jeg var meget spændt paa Re­sultatet af Hr.Otterstrøms Undersøgelse ; thi det vilde jo være ret flovt for mig, om Videnskaben skul­de erklære, at det alle var 0rredunger, og man for­staar derfor min Glæde, da jeg den 20. November modtog Brev fra Hr. O. , hvori han meddelte mig, at han nu havde undersøgt de tilsendte Lakse- og 01'­r edunger, og at han var fuldstændig enig m eel mig med Hensyn til Artsbestemmeisen. Ikke mindre glæ­dede det mig, at Hr. O. senere i samme Brev skrev: "Det er mig en Glæde, at det nUl er vitterligt for mig, at jeg har haft Uret i min Bedømmelse af den vestjyske Laksebestand ; det er øjensynligt et ikke ringc Antal Laks, der faar leget, og et ret anseligt Antal Lakseunger, der gror op i Aaerne".

Hovedformaalet med mine Indlæg i Spørgsmaalet var netop at vise, at det er et ret anseligt Antal Lakseunger, der gror o~ i de vestjyske Vandløl), og at det derfor meget vel kan blive skæbnesvangert for Bestanden, om Fiskeriet i Fjordene og Aamundin­gerne bliver drevet saa stærkt, at ikke et passende Antal Moderfisk naar op til Legepladserne.

Spørgsmaalet om Eksistensen af danske Lak­sestamrnel' og eventuelt flere adskilte jyske Stam­mer vil nu blive søgt afklaret gennem Skælunder­søgelser, idet jeg har faaet flere jyske Lakseopkø­bere til at tage Skælprøver af alle de Laks, de opkø-

66 SPORTS-FISKEREN 1930

bel', og Hr.Otterstrøm har beredvilligt lovet at bistaa med Skæl undersøgelserne, for hvilke han naturlig­vis har langt større Erfaringer end jeg.

DeL har været mig en stor Glæde at drøfte disse Spørgsmaal med Hr. O., og man kan ikke andet end beundre den uforbeholdne Indrømmelse han giver af sin Fejltagelse. At Hr. O. nærer stor Kærlighed til Ferskvandsfiskene har jeg længe vidst, og at han ogsaa har meget til overs for Sportsfiskerne, efter at disse har organiseret sig og vist deres gode Villie, har jeg erfaret ved den enestaaende Imødekommen­hed han har vist os under vort Samarbejde m~d Ændringsforslag til Fiskerilovene. - - -

Ogsaa med Hr. Fiskeriinspektør Løfting har jeg vekslet Breve om Spørgsmaalet, omend med noget spinklere Resultat ; men i Skrivelse af 14. Decem­ber 1\)29 indrømmer Hr. L. dog, at han ikke nærer Tvivl om, at der kan fanges Lakseunger i de vest­jyske Vandløb og tillige, at han har haft Uret, naar han i Sportsfiskerens Nr. 6-1929 paastaar, at de af mig anførte store Laks fra Vardeaa og Skjernaa udviser meget stærkere Vækst end . nogen af de hos Knut Dahl anførte Maksimalstørrelser for Væksten.

løvrigt skylder jeg Sandheden at oplyse, at en Del meget store Laks fra Varde- og. Skjernaa, son). jeg efter Skælundersøgelser har bedømt til 3 Aars Havophold, af Hr. Magister Otterstrøm og Hr. A. C. Johansen senere er blevet bedømt til 4 Aars Hav­ophold, idet d'Herrer mener, at saadanne store Laks under det sidste Aars Havophold vokser lidet eller intet.

Sigurd Hansen.

DU017h?dQS ObQ17stQn

b lQU kU17Q17Qt. (Fishing gazette).

Ifølge Ordbogen betyder Ordet "kurere" at læge, at helbrede, saa det er maaske ikke helt det rette Ord at bruge, naar man skal beskrive, hvad der hændte Obersten; men figesom en Rose vil dufte! lige sødt selv med et andet Navn, saaledes vil denne Historie forløbe paa nøje samme Maade, selv med en anden Overskrift. Vi lader den staa og, beder os fritaget for giftig, spidsfindig Kritik.

Obersten var - som de fleste ældre, afgaaede Officerer er eller rettere var - en smuk Repræsen­tant for den før Krigen velkendte Type stræng'2 Haandhævere af Disciplinen velvoksen, knebelsbar-

Let ob skaldet. Han fandt det svært at bryde de Baand, der i saa mange Aar havde holdt ham i det samme snævre Spor, og selv Hjemmet paatvang han til Tider Meninger og Ønsker, der ikke stemte med de Principer, hvorunder hans udmærkede Hu­stru dygtigt førte den daglige Husholdning.

Han havde slaaet sig ned paa en smuk lille Landejendom, hvis største Værdi bestod i et Par Kilometer rigtig godt Laksefiskeri i en ret ubekendt Flod.

Han var vor Nabo, vor, det vil sige min Brp ­ders og min, begge Ungkarle og fælles om den gamle Familieejendom, som vor afdøde Fader havde efter­ladt os. Vor · Ejendom stødte op til Oberstens, og hans nederste Høl gik i eet med· vort øverste, og det er om dette Høl, at Historien drejer sig.

For at gøre Sagen klar maa det forklares, at Floden her drejer meget skarpt, bogstaveligt i en Bøjning som en Haarnaal, og midt i Haarnaalen skød ep høj Klippe sig frem paa Grænsen mellem Oberstens og vort Høl. Oberstens Høl endte, hvor Klippen sprang frem, og omkring Hjørnet begyndt·? vor L og her var en Yndlingsplads for Fisken. Vi fiskede Stedet fra Bredden modsat den fremsprin­gende Klippe. Obersten fiskede sit Høl fra samme Side som Klippen.

Vi. havde faaet at vide, at den ·militære Herre­mand, øjensynlig ikke tilfreds med sin egen Stræk­ning, nylig havde faaet den Vane at affiske det øverste af vort Høl fra det nederste af sit eget, og at han havde haft Held til at tage flere pæne Fisk.

Hans modus operandi, saaledes som den blev os beskrevet af en, der (uset af ham) havde set den, var at lade el Flod med en Reje drive nedad Strøm­meL fra Enden af sit Høl, svinge med Strømmen rundt om den fremstaaende Klippe langt ned i vort Vand, idet han var i Stand til at naa alt vort dybe Vand ved at give en lang Line.

N aa, det syntes vi naturligvis ikke saa forfær­delig godt om, men da vi stod i det venskabeligste Forhold til Damerne i hans Familie, var vi bange for, al enhversomhelst ligefrem Hentydning til Sa­gen skulde vække den gamle Adam i Obersten og muligvis medføre en meget beklagelig Afbrydelse af et værdifuldt Venskab. Og dog, der maatte gøres noget.

Gjort dristig ved gentagne heldige Plyndringstog­ter havde Obersten faaet den næsten daglige Vane at affiske vort Fiskevand.

Efter adskillig Overvejelse raadspurgte vi vor Doktor, begge Familiers medicinske Raadgiver og Ven Vi forklarede ham Sagen og dens Vanskelig­heder. og han var enig med os i, at det var en Sag, der mantt e hehandles med megen Kløgt og Takt, og efl er al have tænkt over Sagen udviklede han en

1930. SPOBTS-FISKEREN 67

Plan, isom efter vor Formening syntes ret let at ud­føre, og rimeligvis vilde være af den ønskede Virk­ning

Næste Dag begav vi os til en lille Havneby nogle faa Fjerdingvej borte, gik ned til Kajen og af­ventede Ankomsten af Fiskerbaadene, der snart skulde komme ind. Paa Kajen trak de sædvanlige Driverter og Havnesjovere paa Udkig, ikke efter Fisk, men efter en Drikkeskilling, der var ogsaa nogle faa Eksemplarer af Arten "gammel Sømand", og der var særlig en, vi kom i Snak med. Han havde i fordums Tid tjent sit Brød som Dybvandsdykker og var fuld af interessant Faddersladder og gyselige Krøniker. - Ved en Lejlighed var han gaaet ned for at undersøge Indholdet af en sunken Passager­damper, :0 g da han aabnede en Kahyt, var han ble­ven rædselsslagen ved at finde to Mænd: i den om­slyngende hinanden, den ene med sin Kniv i den anden<> Strube, den anden med en Kniv boret ind i den andens Hjerte,' og saaledes var Kong Dolkedød kommen Kong Druknedød i Forkøbet. Gaaden blev aldrig løst.

En anden Gang gik han atter ned i en Passager­baad, og da han brød ind i en Kahyt fandt han der­inde Skelettet af en Kvinde - efter det lange bøl­gende Haar at dømme - om hvis Knokkelhals var slynget el straalende Diamanthalssmykke og med kostbare Diamant- og Rubinarmbaand om de benede HaandIed.

Med disse og andre Krøniker fordrev han Tiden, til Baadene kom ind, hvorpaa vi sagde ham Farvel mea en Skilling til en Dram og var saa heldige al finde en Baad, der havde faaet en Hundehaj af det mest SKrækindjagende Udseende.

Den købte vi for en Slik og tog med os -njem. Næste Morgen tog min Broder og jeg Hundehajen og en Trille stærk Snøre med os ned til Floden, gik!' i Skjul paa Bredden paa den samme Side, som Obersten vilde fiske fra, fuldstændig skjult for ham af den fremspringende Klippe.

Vi ventede i en stiv Time, og først KJ. 10 for­kyndte Lyden af Stemmer, at Obersten og hans Led­sager nærmede sig. En kort Tid var deT' intet at høre, idet der utvivlsomt blev gjort Forberedelser til at ordne Rejen og 'f10ddet.

Saa lød Oberstens Røst: "Jeg tror, det er godt, Robson" og "Javel, Hr. Oberst, det ser udmærket ud", lød Svaret, og saa et Plump af et stort Flod, der derpaa kom til Syne, langsomt vippende rundt om Klippen ned i vort Vand. Lidt efter lidt flød det ned, 'givet ud Fod for Fod med en rykvis hoppendt) Bevægelse, idet det langsomt drev nærmere mod Klippen, vi stod paa. Tilsidst var det indenfor Række­vidde, og et let Dask med en langskaftet Hugge­krog bragte Reje og Flod i Land. Hurtigt greb min Broder Rejen og stak Krogen dybt ned i den haarde

--------_._---

Hud indvendig i Hundehajens Gab og efter at have lagt en paalideIig Løkke af vor Fiskesnøre om dens Hale, lod ' han den gaa i Høllet.

Straks hørte vi Oberstens Røst ophidset raabe: "Ved Gud, jeg har ham, Rob:son", ledsaget af den hidsige Vinden ind af hans Hjul. Og saa begyndte vor Spas. N aar Obersten havde vundet nogle Fod ind, trak vi hurtigt den døde Hundehaj tilbage næ­sten til, hvor vi stod, idet vi gaven Række skarpe Ryk, i høj Grad egnede til at faa den ophidsede Herremand ved den anden Ende til at gaa fra Kon­cepterne.

Atter vandt Obersten ind, og vi lod den gaa langsomt nyed op for derpaa resolut at hale den ned igen, idet vi paa Vejea gav den adskillige ond­skabsfulde Nyk

Igen vandt Hjulet ind, og igen halede vi den ned. medens vi hørte Obersi-::m .op:lidset raabo: "Ved Gud, Robsan, det er en stor Fisk, den største, Jeg nogen Sinde har haft paa, og Svaret "Javel, Hr. Oberst, det ser ud til , det er en svæl' Prygl" .

Opsatte som vi var paa at give den gamle, for­benece Officer en alvorlig Stroppetur, blev vi vcd al trække Fisken tilbage, hver Gang, han lige fik ø je pa~ Floddet rundt om Klippen og enel' en halv Times Forløb paa denne Maade hørte vi igen Ober­stens Stemme: "Ved Gud, Robson, min·~ Arme vær­ker, tag Stangen"! - "Javel, Hr. Oberst, skal ske, Hr. Oberst" kom Svaret.

Lugten af Tobak , der kom ned med Vinden, var aabenbart Tegn paa, at Obersten var ved at prøve paa al herolige sine oprevne Nerver, men det var ikke vort 0nsl,e, at Robson skulde bære sin Herres Byrde længere end nødvendigt, saa da vi mærkede, al vor Fisk var fast og sikkert kroget, begyndte vi aL give ekstra kraftige og hurtige Ryk i den med det Resultat, at Robson raabte: "Han er ved at blive mere voldsk end nogen Sinde". - "Giv ham den tykke Enden af Stangen, dit Fjols !"

"Han tager rimeligvis Stang og det hele, Hr. Oberst! '

"Saa giv mig Stangen, Robson", - og en Skra­ben af Fodtrin tydede paa, at der blev skiftet.

Da Hjulet saa atler begyndte at vinde ind, for­andrede vi Taktik og holdt et støt Træk mod Hjulet.

"Ved Gud, Robsan, det er et Uhyre, jeg kan ikke flytte den, maa være paa 'fyrre~yve Pund" .

"J avel, Hr. Oberst, fuldstændig rigtigt, Hr. Oberst, den tungeste Fisk, jeg nogen Sinde har mærket!"

Saa firede vi og lod Fisken blive vundet nogle faa F od ind, og igen trak vi den hurtigt tilbage med vor Snøre samtidig med en Række voldsomme Ryk.

"Ved Gud, Robsan, den er vild, jeg mister den nok alligevel!P

"Aah, Hr. Oberst, det maa De ikke, vis ham den tykke Ende af Stan'gen!"

68 SPORTS-FISKEREN 1930

"Fanden staa i den tykke Ende, Robson, min Ryg værker, saa jeg knap kan holde Bæstet".

Hvordan vi undgik at ødelægge Forestillingen for Latter, ved jeg ikke, kun den Omstændigheid reddede Situationen, at vi var fas l besluttet paa at give den gamle en virkelig Lektion.

"Aah, min ' Ryg, aah, mine Arme, Robson, jeg tror i kke, jeg kan holde ud ret meget længere."

"De maa, Hr. Oberst, hvis jeg tog Stangen og mistede Fisken, vilde De aldrig tilgive mig det".

,.Nej, ved Gud, Robson, -jeg vilde fyre di~ paa Stedet"' .

"Hold Dem stiv, Hr. Oberst, han maa sikkert være ved at blive mør nu"' , og vi gaven ny Række Ryk og el hurtigt Træk nedad Strømmen.

"Ved Gud, Robson, den er stærkere end: nogen Sinde".

"J avel, Hr. Oberst, men vis ham Enden af Stan­geh, Hr. Oberst".

"Hvis du taler om Enden af Stangen en Gang til Robson, skal jeg fyre dig i Morgen".

"Javel, Hr. Oberst, men saa hæng i med ham". "Fanden sta~ i at hænge i! J eg er ved at miste

al Følelse i mine Arme, og min Ryg værker skræk­keligt", og saa .gav vi paa ny en Række Ryk og et Træl: nedad.

"Ved Gud, Robson, jeg er bange, den: gaar sin Vej" !

"Hæng i, Hr. Oberst, det er en Rekordfisk, hæng i"!

Og atter blev Hjulet vundet ind, og Trin for Trin lod vi Fisken gaa opad for saa igen at rykke den tilbage og begynde en ny Rækk~ Rusk sam­men med et stadigt Træk

"Ved Gud, Robson", lød den kendte Røst "jeg kan ikke holde ud længere".

"Vis ham Enden - undskyld Hr. Oberst, jeg mente, hord ham stramt, Hr. Oberst".

"Gid Fanden havde dig, Robson, jeg kan ikke holde den slramt Spor længere, tag dig af den", og da øjensynligt el Skifte skulde til at finde Sted, hvad vL for enhver Pris vilde undgaa, hev jeg en orden tlig Sten ud, medens min Broder forstærkede sine Ryk og Stød

"Ved Gud, Robson, den er ved at slippe væk, gaa væk, jeg vil vise den Enden af Stangen, saa me­get , j eg tør".

"J avel, I-Ir. Oberst, det er bedre, De selv ta'r ham, Hr. Oberst".

Rasende Vinden ind af Hj uIet og lidt Given efter fra vor Side bragte igen Floddet til Syne ved Hjør­neL "Jeg ser den, Hr. Oberst, det er virkelig el Uhyre", lød Robsons Stemme, hvorpaa vi endnu en­gang trak den tilbage. "Væk igen, Robson", og "aah, min Ryg! J eg er sikker paa at komme til at ligge ovenpaa den Historie" . "Ligemeget, Hr. Oberst, den er mindst 50 Purid". "Ja, ja, RobsOll, men aah ·min Ryg", og da vi begyndte en frisk Serie Stød, hørte vi tydeligt Suk og Stønnen paa den anden Side af Klippen: "Hvor er Whiskyen, Robson"?

".Fruen gav os den ikke med, Hr. Oberst, da De jo skal lede Mholdsmødet i Aften" . "Fanden staa i Afholdsmødet, RoJjson". Javel, Hr. Oberst, del passer".

Paa dette Tidspunkt følte vi os selv noget med­taget af Slidet, og da et Blik paa min Broder viste, al del var nok, og en ny Række Stød og Træk bleVl fulgt af en endnu mere højlydt Strmnen, halede vi hurtigt Hundehajen ind, rev Snøren af dens Hale og lod den gaa.

Sammen med Lyden ar Hjulet lød en skælvende Røst. "Ved Gud, Robson, den er endelig færdig, den kommer, slaa paral med Fangstkrogen".

"Javel, Hr. Oberst, den kommer, jeg er der, den største Fisk, der nogen Sinde har været, Hr. Oberst".

Og langsomt blev Floddet vundet ind og for­svandt omkring Klippen. Et Pladsk og saa Stil­hed, og saa kløvedes Luften af en dundrende Ed, efterfulgt af en hel Række mindre Eder og derpaa Robsons dirrende Røst:

"Jeg er lamslaaet, Hr. Oberst, hvad i al Verden kan det være"? "Være! Robson, Fanden heller, Rob­sori", og en længere Ordstrøm flød, da den hæslige Hundeha.i aabenbart 'laa med Huggekrogen paa Bredden.

Saa benede vi af, da vi ikke ønskede at blive opdaget eller indhentet af den vrede Dfficer.

Efter .. tidligere Indbydelse spiste vi næste Af­tCll til Middag hos Oberstens, og under Middagen

1930 SPORTS-fISKERE~ 69

dristede vi os til at spørge, om han havde haft noget Held tved Floden i den sidste Tid. - Den :Mundfuld Suppe, Obersten lige var ved at synke, sprøjtede ud over Bordet. "Robson, tag den Suppe væk og

sig til Kokkepigen, at hun har ødelagt den med Peber" ! "Javel, Hr. Oberst, skal ske, Hr. Oberst" !

Ohersten fiskede ikke mere den Sæson, ikke heller prøvede han nogen Sinde mere at fiske med Reje i vort Fiskevand.

Og mangen en hjer telig Latter har vi og Dok-

Dramatisk Generalforsamling i Vejle Aas Fiskeriforening.

Lystfiskerne og Tenefiskeriet.

Vejle Aas Fiskeriforening, hvis Formand er Tene­fiskeriets Indehaver, Hr. Fiske~ksporlør Christensen, . Kolding, afholdt ordinær am' lig Generalforsamling den 27. Februar paa Grand Hotel i Vejle.

Generalforsamlingen var aabenbart imødeset med mere end sædvanlig Interesse, thi der var mødt tal­rige Lodsejere og andre Interesserede, der mødte med skriftlig Fuldmagt fra ikke tilstedeværende Lods­ejere.

Generalforsamlingen fik da ogsaa et . mere end almindeligt dramatisk Forløb. Da Formanden, Hr. Christensen, meddelte, at han først ønskede at kon­ferere med Bestyrelsen, blev det ham meddelt at der var indkaldt til Generalforsamling og ikke til Besty­relsesmøde.

Hr. Christensen nægtede derefter de Herrer, der var mødt med Fuldmagt - væsentlig Medlemmer af Vejle Lystfiskeriforening - Adgang til Generalfor-

toren faaet over det heldige Udfald af hans snilde Plan .

Den sted'lige Avis indeholdt følgende Notits: Paa Bredden al' Oberst -'s Fiskevand fandt Fiskeribe-

It

t jenten i Gaar Resterne af en slor Hundehaj. Man ved ikke, hvordan den er kommen der, da det ikke melles, al Hundehajer nogen Sinde gaar op i fersk Vand. l\Iaaske har denne fulgt efter en Stime Laks­ørred, men d el er et usædvanligt og højst interes-s:111L Tilfælde. "Perluto".

(Oversat af S. L.)

samlingen, men maalte dog opgive dette Krav, da det viste sig, aL der i Foreningens Love staar, at skriftlig Fuldmagt er gyldig.

Han lod derpaa Forsamlingen vente paa sig en rum Tid, og 'først da det blev ham meddelt, at hvis han ikke kom til Stede i Løbet af fem Minutter, vilde Generalforsamlingen konstituere sig uden ham og Re­sultatet. senere blive ham meddelt, bekvemmede han sig endelig til at indfinde sig.

Dr. Hallas, Vejle, valgtes enstemmigt til Dirigent. Dirigenten: Inden vi gaar over til Dagsordenen vil

jeg gerne udtale, at jeg ikke nogen Sinde har set en Formand 'i. 'en Forening behandle Medlemmerne paa den Maade, som her er sket i Dag. Da jeg selv er Dirigent, kan jeg ikke her betegne det paa den Maade, som jeg ellers kunde have Lyst til, men det fore ­kommer mig, at Formanden skylder Medlemmerne, og ganske særligt d'Herr. , der er mødt med Fuld.magt, en Undskyldning for sin Optræden.

Formanden, Hr. Christensen, Kolding, fik derefter Ordet.

Han udtalte, at han var villig til at give den for­langte Undskyldning, men mente dog, at der forelaa et juridisk ikke helt klart Spørgsmaal.

70 SPOHTS-FlSKEREN 1930 ------------------------------------------------------------------

Kønll. ii.ask Friis: Der foreligger intet Spørgs­maal om disse Fuldmagters Gyldighed, der staar med klare Ord: i 'Lovene, at de er gyldige.

Formanden aflagde derefter Beretning om Fiske­riet. Det havde desværre været daarligt. Der var i Fredningstiden fanget 243 Pd. ø rret, og der var i Aarets Løb udsat 60,000 Stk, Yngel af Havørret i Aa­en. Han omtalte Forureningen af Vandet i Aaen fra Fabriker elc. og de hidtil forgæves Forsøg, for at sætte en Stopper herfor. Der var blevet taget Analyse af VandeL forskellige Steder, og Bestræhelserne fort­sattes. Der havde været forhandlet med Fiskerne om Udvidelse af Fredningsbæltet, men diss·e Forhand­linger havde ikke ført til noget Resultat.

Fisk€friee i Aaen var i det hele langt fra tilfreds­stillende.

Dr. Hallas: Paa den sidst afholdte Generalfor­samling afgav Formanden Løfte om at udsætte et Antal Bækørret i Aaen; er dette sket?

Formanden: Det har paa Grund af forskellige Omstændigheder ikke fundet Sted.

Dr. Hallas: Det er blevet mig meddelt, at T en,,­fiskeri el i 1929 først erholdt Fiskeridirektoratets Ti1ladelse til at fiske i Frednin~stiden langt h en i November Maaned, men desuagtet paabegyndte Fi­skerieL i November - paa forventet Efterbevilllng.

Forholder dette sig saaledes? Formanden: Det er rigtigt, at vi begyndte Fiske­

riel i Fredningstiden, inden at Fiskeridirektoratets Tilladel se fOl"elaa ; men dels plejer vi jo at faa den, og dels har Fiskerikontrollør Trolle Thomsen til mig udtalt, at vi godt kunde begynde.

Grdr., Lærer Meldgaard: En saadan Fremgangs­maade er sikkert ganske ulovlig, En Mand, der gaar paa J agt uden Jagtkort, kan ikke undgaa Bøde ved at sige, at han har tænkt paa senere at erlhverve dette.

Man gik derefLer over til Valg af Restyrelselli. D'Hrr. Propr. Raundal, KØU10lt og Gdr. A. Chri­stensen, Ruhe, afgik efter Tur. De genvalgtes.

Dr. Hallas: Vi har af Formandens Beretning og i del hele taget af den Maade, hvorpaa 11!an har varetaget sin Dobbeltstilling som Formand for Vejle Aas Fiskeriforening og Ejer af Tenefiskeriet tydeligt sel, at han opfatter Fiskeriet i Vejle Aa som ensbe­tydende med Tenefiskeriets Interesser.

Dette er imidlertid en Misforstaaelse, som jeg tror nu er ved at gaa op for mange af de Lodsejere, der d.anner denne Forening.

Lystfiskerne er villige til at betale Lodsejerne for at faa Lov,t il at fiske i Aaen, og vil gøre det mere og mere; men Betingelsen er naturligVIS, at der er Fisk i Aaen.

Tenefiskeriet har aldrig betalt Lodsejerne en Øre for Fiskeliet.

I Fredl1 ingstiden, d. v. s. den Tid, da Fisken gaal' op i Aaen for at formere sig der paa naturlig Maade, spærres Aaen totalt - til Tider endda paa forventel Efterbevilling, men uden at Tilladelsen der­til f? ktisk foreligger.

Naar Tenefiskeriet henviser til den store Mængde Ynget der udsættes, saa maa man vel huske, at (len Yngel der udsættes, er Havørred. Naar disse Fisk h::Jr yæret et Par Aar i Aaen og er blevne saa store sem en lille Sild, gaar de ud i . Havet for senere nt komme tilbage som store Fisk.

I Fjorden bliver de fl este fangede (op til 3500 kg aarlig; - og Resten g;:tar lige i Tenen. Men Lodsejerne, hvis V~ndløb dog er en naturlig og nød­vendig Betingelse for at Fiskene overhovedet kan fanges baade i Fjorden og i Tenen, ser aldrig en Fisk.

DeL forekommer mig ganske utilbørligt og stri­dende mod Lodsejernes Interesser , at Tenefiskeriets Ind ehaver, Hr. Christensen, Kolding, sidder som For­m::Jncl for denne Forening. Det er at lade Ræven passe paa Gæssene.

Dr. Hr. Christensen uheldigvis ikke fratræder denne Gang, og altsaa stadig sidder i Bestyrelsen, og da Bestyrelsen i Følge Lovene udpeger Forman­den , vil jeg foreslaa Forsamlingen at vedtage føl­gende Resolution: Generalforsamlingen opfordrer Be­styrelsen til at konstituere sig med Hr. Proprietær Raundal, Kølholt, sam Formand. Jeg ved, at Hr. RaUlldal er villig til at modtage Valget.

Denne Resolution vedtog es enstemmigt. Raundal, Kølholt: Jeg takker for udvist ·i'illid.

J eg vil ogsaa gerne takke Vejle Lystfiskeriforening for det Arbejde, den har gjort i denne Sag. Vi Lodsejere har jo ikke Tid til at fiske selv, men vi vil selvfølgelig gerne have en Bifortjeneste af vor Fiskeret j Aaen. Den kan vi faa ved at ordne os med Lystfiskerne, men Betingelsen ' er selvfølgelig, at der er noget at fiske efter, og det danner Tenen en stor Hindring for.

Dr. Hallas: I Følge Lovenes Paragraf kan den Afgift, som Tenefiskeriet betaler til Foreningen pr. kg Fisk fanget i Fredningstiden, sætles op fra 50 Øre til 75 øre. Jeg foreslaar, at dette sker, saa faar Lods­ejerne dog lidt mere.

Vedtoges enstemmigt. Der .. er mellem Lodsejerne - for ikke at tale

orr, Lystfiskerne - en voksende Utilfredshed med, al Tenen hvert Aar erholder Tilladelse til at fiske i Fredningstiden. Lys'tfiskeriforeningen har gentagne Gange indgivet motiveret Protest herimod til Fiskeri­d.irektorate l - men uden Resultat.

Det er Tenefiskeriet, der indgiver Ansøgning om denne Tilladelse; men da Hr. Christensen er baade Ejer af Tenen og Formand for Vejle Aas Fiskeri-

1930 SPORTS-FISKEREN 71

forening, kunde jeg tænke mig, at man i Fiskeri­direktoratet havde den Opfattelse, at det var disse to Institutioner i . Forening, der indgav Ansøgningen, og at den derfor blev bevilget.

Hr. Christensen har jo regeret Foreningen som en Diktator. Hr. Raundal, som i flere Aar har sid­det i Bestyrelsen, oplyser mig f. Eks. om, at han aldrig har faaet Anmodning om at deltage i noget Best~Trelsesmøde, eller har deltaget i noget saadant.

J eg vil derfor foreslaa Forsamlingen at vedtage følgende Resolution: Gen.er?lfor~amlingen opfordrer Bestyrelsen til ikke at anbefale - eventuelt at mod­.arbejde - at Tenefiskeriet for Fremtiden fa ar Til­ladelsf: til at fiske i Frednings tiden.

Vedtoges enstemmigt. Formanden, Hr. Christensen, Kolding: Jeg be­

klager, al Lystfiskerne stiBer sig saa fjendtligt til Tenen, som Tilfældet er. J eg vil gerne gøre og har ved Udsætning af Yngel osv. gjort meget for Fiske­rie~ i Aaen og ønsker gerne et Samarbejde.

Dr Hallas: J eg nærer desværre ikke nogen ;,tor Tillid til , at et saadant Samarbejde er muligt, saa længe Tenefiskeriet ikke vil vige en Tøddel fra sine Rettigheder. Deres Løfte om at udsætte Bækørred i Aaen har De ikke holdt.

Men kunde De da f. Eks. tænke Dem i Juli, August og September Maaned, da Tenen har Ret til al spærre Aaen totalt, ogsaa fra Lørdag Aften Lil Mandag Morgen at aabne f. Eks. een Gang om Ugen? ; i

Formanden: Det kan ikke lade sig gøre! Dr. I-lallas: Men saa een Gang hver anden Uge? Formanden: Det er ikke muligt! Dr. Hallas: Men maaske engang om Maaneden? Formanden: Jeg beklager, at heller ikke det

er muligt! Dr. Hallas: Ja, mine Herrer, her ser De altsaa

en lilJe Prøve paa den Imødekommenhed, SOl).1 Tene­fiskeriets Indehaver har erklæret sig villig til at vise Dem. / I

Derpaa hævedes Generalforsamlingen. Men end­nu længe efter saa man smaa Grupper af Deltagerne interesseret drøfte Dagens Begivenheder.

... ~ ... ......

Paaske Laks!

Dr. Hallas.

Lige siden den sidste Gedde blev halet op af Furesøens klare Vand i Efteraaret, havde vore Tan­ker l{redset om en Fisketur til Jylland, og da en­delig Tiden var kommet og Grejerne i Orden, var

del med højstemte Forventninger, vi Onsdag Middag fcrlocl København.

Cbevrolet'en var ny, og min Vens Pertentlig­hed tillod den ikke at køre en Streg hurtigere end 50 km., men alligevel naaede vi da hen under Af­ten frem til Skjern og fandt i Grønlunds Hotel den Oase, som vi under de sidste Par Timers Kørsel pan. den øde jydske Hede havde længtes efter - og i Frk Petersen det moderlige og omsorgsfulde Væ­sen, der i Paa-sken skulde lette os Savnet af vore Hu·truer.

]\T aa! Skærtorsdagen kom - og gik - og ingen af os vel ca. 60 Fiskere havde saa l11~get som set BliJlket fra en Laks. Ogsaa Langfredag var en bit­ter Dag, men den Dag blev der da s e t een, idet Hevisor }'oulsen fra Aarhus rejste een paa Flue. Om Aftene!' gjorde vi Resultatet op: 3 knækkede Slængel', 2 mistede Spinnere og en underlig MisLro lil alt vedrørende Laks ; Historien om d en sidste var jo saa øjensynligt kun spundet for at lokke Lroskyl­digt- Københavnere derover for at støtte den lokale Hotelir.dustri.

Imidlertid - den Optimisme og sejge Udholden­hed , der slumrer i.nde i enhver, der blot eengang har hafl en voksen, kampivrig Fisk kroget med spinkle Grejer, vandt ogsaa nu over den mere nøg­terne Opfattelse af Situationen - og Lørdag Mor­gen lod vi den lokale Blikkenslager sætte en Muffe

/~ /~

72 SPORTS-FISKEREN 1930

paa vore brækkede Stænger og tøffede atter ud til Aaen. Vi valgte at køre forbi Borris, der jo havde skuffeL os de to foregaaende Dage og løste Dag­kortet i Sdr. Felding. Paa Vejen ud passerede vi Ørreddammene og var naturligvis enige om, at Ho­vedaftagerne nødvendigvis maatte være de skuffede Lystfiskere, som formedelst 1 Kr. pr. Pund vilde kunne rehabilitere sig overfor Familien med et Par 8 Punds Ørreder.

Et godt Stykke ovenfor Sdr. Felding har Aaen undermineret en temmelig høj Skrænt; Vandet hvirv­ler rundt i Svinget, der paa det Sted er temmelig bredt og danner et ideelt Sted for Spinning. Og hel' skete altsaa det utrolige, ~t min Ven Dinesen mærkede et lille Nøk! i Stangen og ærgerlig bande­de . den 1/2 Punds Gedde, som nu atter efter hans Mening sad paa Spinneren; men saa kom der plud­selig Fart i Tingene, Hjulet hvinede, Snøren skar sig syngende gennem Vandet, og undrende ser jeg, der 50 Mtr. længere nede ad Aaen med vantro Blikke har fulgt min Vens underlige Gebærder, en pragt­fuld blank Laks skyde op af Vandet omtrent lige ud for mig. Saa var jeg jo overbevist og ilede til Dinesens Undsætning; det første Kvarter gik det op og ned ad Aaen i et forrygende Tempo, saa mi­stede den ligesom lidt af Vejret og søgte ned, hvor den gentagne Gange borede, men alligevel nemt lod sig flytte - og efterhaanden fik vi jo Fyren slæbt ' højere op, væk fra den høje Skrænt, hvor en Lan­ding vilde være umulig. Oftere og oftere saa vi den kraftige, blaasorte Ryg i Overfladen, saa blinkede Bugens Hvidhed inviterende til Fangstkrogen, og ef­ter 3/1 Times Spænding laa Kæmpen i Græsset. . For­fanget knækkede, da jeg vilde lette Hovedet fra Græs­set fOl" at fjerne Krogsættet !! men Gudskelov blev den jo, hvor den var. Vægten var 27 Pund, Læng­den 4c1 Tommer; af Skællene syntes det at fremgaa, at den var paa sin fjerde Rejse op i det fe~ske

Vand, da Skæbnen indhentede den. - - *) SenerI' har vi erfaret, at vi var de eneste hel­

dig~ af samtlige Paaskefiskere, saa vi havde jo god Grund til at være tilfredse med vor Jyllandstur.

Med sportslig I-Iilsen E. C. P.

Sportsfiskeres Salg af Fangst.

Med Tak for Optagelsen af mit Indlæg og for Redaktørens Svar derpaa skal jeg til det sidste til­h,de mig at fremsætte nogle faa Bemærkninger.

Redaktøren mener, at man kan være profes<;io-

*) Der menes vel, at Skællene viste fire Aars Ophold i Havet? Red.

nei Fisker og dog Sportsfisker; derom er vi ganske uer:;igc Begrebet Sport forudsætter nemlig,. at tTd-0ye1sel: sker udelukkende for Fornøjelse, Tidsfor­driv og for at opnaa aandelig og legemlig Sundhed; derfor kan den professionelle Fisker, hvad enten Fiskeriet er hans Hoved- eller Bierhverv, og selv om han fisker paa fineste sportsmæssige Maade, ikke være Sportsfisker - eller Lystfisker, et i denne Forbindelse nok saa betegnende Udtryk.

At Sportsfiskerforeningen optager baade Amatø-rer og professionelle som Medlemmer, er der intet at sige til, - naar det blot ikke glemmer, at Fore­ningen er stiftet for at varetage Amatørfiskernes Interesser - men hvis denne Gæstfrihed, som jo for Resten ogsaa omfatter Ikke-Fiskere, skal benyttes som Argument mod min Forudsætning: al Sports­fiskeren er og bør være Amatør, maa jeg protestere, thi man bliver vel ikke Sportsfisker blot ved at ind­melde sig i Foreningen. Iøvrigt vilde det interessere mig at faa Oplysning om, hvem der afgør, om en Fisker er en saa tilpas "brav Sportsfisker", at han kan opnaa den Lykke at blive taget kærligt i For­eningens rummelige Favn. Saavidt vides, sker der ingen Sigtelse af dem, der indmelder sig i Foreningen.

Naturligvis kan D. S. ikke forbyde sine Med­lemmer at sælge deres Fangst; derom har jeg da heller i kke fremsat noget Ønske. Den Slags For­bud maa man overlade til Lokalforeningerne, der har lejet Fiskevand. Men D. S. kan gøre et Ar­bejde for at højne S p o r t s aanden blandt Med­lemmerne, men det gøres sandelig ikke ved at gøre det til god Latin al sælge Fangsten og ved at knytte Hyklernavnet til dem, der holder paa de rene Ama­tør- (og Sportsfisker-) Linier.

Det er soleklart, at man ikke kan forbyde en Fisker, der raader over eget Fiskevand, at sælge sin Fangst, men man kan og bør slaa fast, at han ved en saadan Handlemaade sætter sig selv uden for Amatørernes og dermed - ud fra: min Forud­sætning, som jeg fastholder som absolut rigtig -ogsaa Sportsfiskernes Rækker, medmindre de ind­komne Beløb udelukkende anvendes til Fordel for Fiskevandet og altsaa ikke betyder nogen personlig Gevinst. (

At Redaktøren ud fra sin Forudsætning maa komme til . en ganske anden Konklusion end jeg, forbavser mig ikke. Derimod forbavser det mig, at Redaktøren ikke er blevet klar over, at der maa være noget forkert enten ved Præmisserne eller Konklusionen, da han saa, at han havde gjort sig skyldig i den aabenlyse Selvmodsigelse at slaa fast, selv A m a t ø r fiskeren (Gentlemansfiskeren) kan s æ l g e Fangsten, altsaa skaffe sig . p e k u n i æ r V i l1 d i n g af den, u d e n at miste sin Amatørvær­dighed.

København, Maj 1930. O. Thieisen.

1930 SPORTS-FISKEREN 73

Sportsfiskeres Salg af Fangst. N aa, saa kom det. J a, undskyld Hr. Thieisen, men en lille Fugl

o. s. v. I I Jeg troede dog ikke, det blev til noget, og saa-. De maa dog ikke tro, at jeg, fordi jeg ikke vil

skændes med Damer, tager det samme Hensyn til Mandfolk. For min Skyld kan vi godt blive ved til Redaktøren siger stop.

Amatør eller ikke. J eg synes ikke om den Be­tegnelse, den kan ikke anvendes, naar der tales om Sportsfiskeri paa den Maade, som De mener.

Prøven Gang at spørge en Mand, der tumler en Laks, Ørred eller Gedde og ved sit Arbejde med Fisken viser, at han forstaar sin Kunst.

"Er De Amatørfisker, ja eller nej " ? Hvis der er lige saa meget Krudt i Manden,

som der er i Fisken, saa eksploderer han ganske simpelt, og jeg vil nødig være i Deres Sted.

Mellem Jægere bruger man Betegnelsen "brav" eller ikke brav. Dette · Udtryk dækker over saa meget, og jeg ser ikke, hvorfor man ikke kan bruge denne Betegnelse paa en Sportsfisker ogsaa?

Der er saa megen Lighed mellem Jagt og Fi­skeri. Der arbejdes paa samme Maal og i samme Retning, hvorfor forlange mere af Fiskeren end af Jægerne.

N aar Fiskerne mødes i Engene er vi alle lige; man spørger ikke, om den ene har flere Penge end den anden, eller rettere om der er en eller flere, for hvem Fangsten har Betydning som Salgsvare.

Den Mand, der har Raad til at leje en norsk Lapmarks Elv for 40,000, faar 10- 20 Øre pr. Pd. af Fangsten, og skal som Følge deraf arbejde haardt for at faa 1000 Kr. ind. J eg vil holde paa, at skal man se Sagen, som De forlanger, har han lig·c saa lidt som Tunfiskeren Lov at sælge sin Fangst, naar De fm'langer, at vore egne jævne Medlemmer ikke maa sælge. Jeg tror næsten, at Fangstens Værdi er størst for de sidst nævnte.

En Bestemmelse om, at man ikke maa sælge sin F angst, bliver som Regel sat for at forhindre Rovdrift. J eg kan imidlertid ikke se, at en saadan Bestemmelse kan forhindre dette, og er den efter

min Mening ganske overflødig. J eg bærer mig ad fuldstændig som Dr. Laues­

gaard og sælger meget nødig min Fangst. J eg har f. Eks. kun en Gang solgt 32 Pund Havørred (en Dags Fangst) fordi jeg bogstavelig talt ikke kund e komme af med dem paa anden Maade. Det var i en Tid, hvor mine Venner, der blev! belemret med mine milde Gaver, lod mig vide, at nu gad de ikke se Ørred mere.

En Mand, der lejer en hel Aastrælming, ell er den, der løser Kort, har absolut lige stal' Re t til

at sælge Fangsten, naar der ikke fra Ejerens Side tages Forbehold. Her ved Aaen har vi intet For­bud mod Salg, og · der kommer heller ikke noget, i hvert Fald saa længe, jeg har den Ære at være Formand for Lokalforeningen.

De nævner anden Sport og sammenligner. Jeg sætter Jagt og Fiskeri saa højt, at jeg ikke kunde tænke :mig nogen Sammenligning, tænk en Gang paa, hvad Aakjær skrev:

Der ruller de Bække saa tungt gennem Dal, langmodig ta'r Aaen imod og skrider til Havs i en sindig Spiral, forinden den drev det til Flod. Men hvor den kan glitre en Sensommerkvæld naar Laksen gaar op mod dens Strøm, naar Siv og naar Flæg, faar Dugstænk i Skæg, og Dagen gaar bort som en Drøm.

Og tænk saa samtidig paa en opb:lødt Fodbold­bane. Mudder er der ogsaa ved Aaen, men der er Forskel! Det glæder mig at se den enorme Inter­esse, der er ved at komme for Mandt andet Fod­bold, fordi de, der forfalder til det, bliver som or~

test hverken Jægere eller Fiskere. Men der kommer en Dag, hvor b"aade Jagt og

Fiskeri vil være forbeholdt de faa, der har Raad til at ofre Tusinder af Kroner paa Sporten, naar den komm~r, kan vi andre dødelige godt pakke sammen, tnen indtil da maa vi arbejde af al Magt paa at forbedre Forholdene for Fiskeren og holde os fra alt, hvad der kan skabe Splid og komme Malurt

Glædens Bæger. Kolding, den 9. Maj" 1930.

Juhne. Sportsfiskeres Salg af Fangst.

I Frederik Poulsens Roman fra Gullaschtiden: "Et Midasdøgn" - er Slagordet i det muntre Milieu, Romanen skildrer: "Man skulde nødigt blive saa fat­tig, al man ikke kan forære hinanden et Damp­skib", - i Vestjylland har jeg forøvrigt hørt Varia­tionen - "en Ko"- - I sin Artikel i "Sportsfiske­ren"s Nr. 5 synes Hr. O. ThieIsen at have accep­terel dette Slagord for Sportsfiskerne dog tilpasset til del noget mere beskedne: "Man skulde nødigt blive saa fattig, at man ikke kan forære hinanden en Laks"; men selv med denne Nedskæring fore­kommer det nævnte Slagord dog mig og sikkert de fIeste Laksefiskere lovlig flot og kun anvendeligt i Praks~s for de mest velstillede Sportsfiskere. -" H vor utroligt det end lyder", kunde· jeg dog ikke tæn ke mig at forære eller modtage en Fangst til Værdi af fra en Snes til op Imod et Hundrede Kro­ner uden al synes, at jeg derved forpligtede ~Iod­lageren eller mig selv til a l gøre Gengæld paa en eller ::mden Maade ; - her som i tidligere Artikler

74 SPORTS-FISKEREN 1930 ------------------~-----------------------------------------------

om dette Emne forstaar jeg ved "Fangst" kun LaKs eller andre, værdifulde Fisk. - Med Udtrykket "at man :~kke har Raad til selv at spise sin Fangst, mente jeg, at de fleste mig bekendte Laksefisker~ ikke er saaledes situerede, at de kan 'tillade sig at holde Gilde til Ære for Fangsten af en Laks paa) 15- 25 Pund eller mere og servere denne med Til­behø'r - Laksen skal jo som andre Fisk helst "svømme" - for saa mange Personer, som, er nød­vendige for nogenlunde at faa Bugt med Dyret, og at spise en saadan Fisk alene er næppe overkom­meligt for ret mange Familier,

Skulde det virkelig ske, at man fangede eller fik foræret en Laks, ser jeg derfor ingen anden Ud­vej for den ulykkelige Lakseindehaver end at sælge Dyret, -- om han saa køber noget "dejligt og unyt­tigt" eller mindre dejligt, men mere nyttigt for Pen­gene er formentlig uden Indflydelse paa Bedømmel­sen af "Forbrydelsen", Naturligvis kan han jo og­saa følge Hr, Thieisens Anvisning og "smide Pen­gene i Aaen" igen; men hvor mange vil gøre det? At udpartere Laksen til gratis Fordeling mellem flere Familier lader sig vel gøre en enkelt Gang, men det kan dog ikke gøres til Pligt for den hel­dige Laksefisker til Stadighed at "holde sin Sti ren" paa den Maade, -

Hr, Thieisen sidestiller Sportsfiskeren med an­dre Amatørsportsmænd og mener, at han som disse selv bør afholde Udgifterne ved sin Sport og ikke lade sig friste til at søge dem dækket ved Salg att' sin eventuelle Fangst; Hr, Th, undtager dog de Sportsfiskere, der har særlig s[ore Udgifter f. Eks, Tunfiskerne og de Laksefiskere, der har Raad til til svimlende Priser at leje Fiskevand i norske eller skotske Elve og Floder,

Altsaa! N aar det blot koster tilstrækkelig me­get at erhverve sig Fangsten, eller denne er til­strækkelig stor, mener Hl', Thieisen dog nok at kunne tolerere Salget af den,

Dette minder mig om Historien om en: Diplo­mat, der overfor en højtstaaende Dame hævdede, at enhver Kvinde er til Fals, naal' man blot byder højt nok - Da Damen indigneret protesterede, sagde Diplomaten: "Sæt, man bød hende 100,000 Pund!" (Sterling) - Damen rynkede foragteligt paa Næ­sen. -- ,,200,000!" Hun trak tavs paa Skuldrene. -"En halv Milion!" Hun rystede smilende paa Ho­vedet - "En hel Milion!" - "Ja-h, naar De saa­dan bliver ved!"

Det overbevisende Argument fra Salgstilhænger­nes Side, som Hr. Thieisen efterlyser, synes han mig ved sin udtl;llte Tolerance selv at have frem­ført, thi for adskillige Laksefiskere ved de jyske Aaer er den hele eller halve Hundredekronesed'd'el, deres Passion am'ligt koster dem, et større Offer

paa Sportens Alter end de svimlende Lejesummer og andre Udgifter er for de velstillede "Amatør­Gentleman-Sportsfiskere ved de norske Elve eller Sjællands Odde, og - som foran paapeget - er en Laks lige saa uoverkommelig at spise for hine som en Tunfisk for disse. -

Da Hr. Thieisen imidlertid vel næppe vil lade sig overbevise af sit eget - ufrivillige - Argu­ment for Salg, og da de mindre velstillede Lakse­fiskere herhjemme formentlig er i Flertal, bliver det efter hans Definition kun en lille, udvalgt Flok, der kan smykke sig med forannævnte fine Titel, medens alle vi andre, der søger at forene det nyt­tige med det behfagelige .og skaffe os Midler til fortsat at fiske for Sportens og Fornøjelsens Skyld - ved, naar det passer os bedst, at sælge vor Fangst, er arge Erhvervsfiskere, der under ingen Omstæn­digheder kan tilkomme Betegnelsen "Sportsfiskere" selv il{ke med det nedsættende Adjektiv "professio­nelle". -

Heldigvis er Glæden ved at dyrke vor Sport ikke afhængig af, hvilken Titel man finder os vær­dige til. -

Brøns St. i Maj 1930. A. Terndrup. ._ .................... .

( ... ~. . . . ......................

Generalforsamling.

Dansk Sportsfiskerforening afholder ordinær Ge­neralforsamling Søndag den 15. Juni KI, 2 Em. paa Parkhotellet Odense (ved Banegaarden) med føl­gende

DAGSORDEN: 1. Valg af Dirigent. 2. Formanden at'lægger Beretning. 3. Kassereren fremlægger Regnskabet til God­

kendelse. 4. Forslag om Ændring af Lovens § 4. (se

nedenfor). 5. Andragende fra Skjern Fiskeriforening om

Tilskud til Udsætning af Lakseyngel. (j. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Gene­

ralforsamling . 7. Eventuelt.

Efter Generalforsamlingen vil der blive afholdt selslmbelig Sammenkomst med Fællesspisning.

Indtegning kan ske ved Generalforsamlingen. Varde, den 17, Maj 1930.

P. B. V. Sigurd Hansen, p. t. Formand.

1930 SPORTS-FISKEREN 75

Som det vil ses, er Dagsordenen ikke slet saa fyldig som sidste Aar. Der IJliver saaledes ikke Tale om Valg af Bestyrelsesmedlemmer eller Revisorer, idet hele den nuværende Styrelse blev valgt for et Tidsrum af 2 Aar ved sidste Generalforsamling.

Fra forskellig Side er fremsat Ønske om en Kontingentlettelse for Ægtefæller, hvorfor der til Lovens S 4. foreslaas følgende Ændring :

Under a) indsættes efter første Punktum: Ægte­fæller kan optages for et samlet Kontingent af 11 Kr. aarligt , imod at de kun erholder eet Medlemsblad ; denne -Bestemmelse træder i Kraft straks (15. .Juni 1<930), for allerede indmeldte Ægtefæller dog først fra 1. Januar 1931.

Ferskvandsfiskeriloven henligger stadig i Folke­tingsudvalget, hvorimod Saltvandsfiskeriloven blev færdigbehandlet i Folketinget, forinden Rigsdagen sluttede. Det lykkedes i denne Lov at faa indført Fredningstid for Saltvandsgedder (fra 1. April- 30. April), men iøvrigt toges der ingen Hensyn til Fersk­vandsfi skernes ø nsker. N aturIigvis er der straks fra flere Saltvandsfiskeres Side rejst Protest mod den vedtagne Fredningstid; men forhaabentlig lykkes det os a l bevare den, samt at faa flere af vore Ønsker opfyldt, forinden Loven endelig vedtages. Dette For­hold bliver der Lejlighed .til at 'drøfte under Punkt 2 'par, Dagsordenen, ligeledes Spørgsmaal vedrørende F erskvandsfiskeriloven, Jagtloven og Vandløbsloygiv­ningen.

Man vil forstaa, at det under de nuværende For­hold , hvor saa at sige alle de Love, der har Interesse for os, er under Revision, mere end nogensinde gælder om ubrødeligt Sammenhold for alle Fersk­vandsfiskere, og jeg skal derfor opfordre til stærk Deltagelse 'i Generalforsamlingen.

Sigurd Hansen.

Fra alle Egne.

Ny Klækkeanstalt for Lakseyngel? Paa et i Bramminge den 4. Maj' 1930 afholdt

Møde, paa hvilket var mødt Repræsentanter for Sports- og Erhvervsfiskere i det sydvesllige Jylland, vedtoges det at søge oprettet en Klækkeanstalt til Forsyning af følgende Vandløb med Lakse- og Ør­redyngel:

S kj ernaa, Vardeaa, Sneumaa, Kongeaa, Rib '2aa , Rejsbyaa, Brønsaa, Bredeaa og Hvidaa.

Til Oprettelsen ansloges ca. 25000 Kr. og til aar­lig Drift ca. 5000 Kr. Det er Meningen at SØg2 Stats­tilskud til Foretagendet.

Med Fabrikinsp ektør Sigurd Hansen, Varde) Slm Formand nedsaltes el Udvalg til Forbel'edelse af Sagen. S. H.

Stor Fangst i Skjern Aa. Hr. Grosserer Elimar Schmidt, Aalborg, havde

Søndag den 18. Maj Fornøjelsen at fange to Laks paa henholdsvis 32 og 14 Pund paa Flue. Det kan vel nok kaldes en fin Fisketur.

Fra Storaaen. I Storaaen fangedes Fredag den 16. Maj en

Laks paa 17 Pund af Former Jens Christensen, Holstebro.

Kæmpeslusen ved Thorsminde. Det er ca. 70 Aar siden, at et engelsk Selskab

lod bygge Slusen ved Thorsminde, hvori sidder ind­muret ca. 2,200,000 hollandske Mursten. Denne Kæm­peslnse har været og er den Dag i Dag en Sevær­dighed paa Vestkysten. Gennem de 70 Aar har den staaet som et Symbol paa det mislykkede Projekt - Udtørring af Nissum Fjord. Men Slusen vil nu komme til Ære og Værdighed, idet den nu skal til al fungere som Udløb fra Fjord til Hav. Men et stort Arbejde skal foretages, før dette kan ske. Den gam le Kæmpesluse, hvori er 10 Gennemaabninger, skal forlænges mod Syd, saa der bliver 12 Aab­ninger. . Disse forsynes med Porte, der kan løftes og sænkes, saaledes at Vandet fra Fjord og Hav, der skal passere gennem de 12 Aabninger, kan re­guleres. Der skal bygges en helt ny Kammersluse, hvori Sandpumperen og Fiskeskibe kan gaa igen­nem . Tilbygningen til Slusen og Kammerslusen skal støbes af Beton, efter at der først er nedrammet svære Pæle. Det overdækkes saa af en Mur af Vandstensklinker. Fra Slusen og ud til Havet skal der graves en 300 Meter lang Kanal, som ude ved Havel skal sikres Tilsanding ved Bygning af 2 Høf­der, hver paa ca. 130 Meter. Disse skal opføres af Tømmer og Cementblokke. Arbejdet menes at staa færdig sidst i 1931.

Nordjysk Lystfiskeriforening

afholdt Mandag d. 12. Maj et Møde med Hr. Magister C. V. Otterstrøm som Foredragsholder over Emnet: Laks og Ørred.

Del intel'essanle Foredrag, der var. ledsaget af lalrige udmærkede Lysbilleder, holdt de 70- 80 Til­hørere i Aande i to Timer, hvorefter den uh'ætte­lige Foredragsholder blev klemt for yderliger e Vi­den og Oplysninger af de videbegærlige Tilhørere.

F ormanden t akkede Magisteren for Foredraget og føjede hertil en Tak for det store og gode Ar­bejde. Magisteren havde lagt i Udarbejdelsen af Forsl agene lil Fel'skvandsfiskeriloven.

E t forfriskende, kammeratligt Samvær sluttede den udmærkede Aften.

Vi ha aber at kunne bringe Foredraget i "Sports-fiskeren" . S. L.

76 SPORTS-FISKEREN 1930

Største Udvalg!

Lystfiskere køber de rigtige Fiskeredskaber for

Laks, Ørred og Gedde

hos

P. I. Stjernholm, Adelgade - Skive. Tele!. 256

Billigste Pri ser!

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Jagt= og Fiskerimagasinet. Studiestræde 48. KØBENHAVN. Hj. af V. Boulevard.

Flere Nyheder i Stænger. - Nye Anti-Bach-Lash Hjul. - Nye

Woblere. - Nye Snapdyp. - Nye Blink.

Krogsgaards danske Ørredfluer, fabrikeret i England.

11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort li. 2,00. - Ugekort li. 5,00. - Aarskort li. 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales HøjskolehoteIIet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - 1. KJ. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Æ rbødigst S. R A V N.

Missionshotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - 11 Bilgarager.

Hotelkarl ved Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne.

- Ingen Drikkepenge I -Telefon 125. Telefon 125.

•••••••••••••• Hotel !ll •••••• IU •••• ,. • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

"TROLDHØJ" Tele!. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 314 km, ingen. Steder over 3 km til først­nævnte. - Værelser li. 2,50 og 1,50. - Middag

li. 1,50 fra Kl. 12 til 13. - Bil til Udleje.

Chr. C h r i s t e n s e n. \ ........................... ~ ........ ~ ..

Hotel Schaumburg, Holstebro. Tel!. 42· 172. - - - Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel.

Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (Ny Ejer.)

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Stort, nyt Lager

Stænger, Liner, Fluer, Spinnere - for ethvert Brug. -

Tele!. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Tele!. 68. vi E. Olesen . .......................•.. -.-..••.........

A g n f 'I r k haves altid levende i alle Størrelser til saavel ~ Laks, Ørreder som Gedder, Forsendes overalt

1il 15 Øre pr. Stk. + Porto.

Vagn Aage Madsen, Skolegacle 6, Holstebro .

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere Behag pr. DøgIL

Pension fra 6-8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Lystfiskere, .. der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiske­pladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN SCHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Tlf. 137. "'" HOLSTEBRO. """ TI!. 137.

Indholdsfortegnelse: Findes der ikke mere danske Laksestammer? H vorledes Obersten blev kureret. - Dramatisk

Generalforsamling i Vejle Aas Fiskeriforening. Paaske Laks. - Sportsfiskeres Salg af Fangst. -Generalforsamling. - Fra alle Egne.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg

Formand: Fabrikillspektør S. Hansen, Varde .

Næstformand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Ind11uldelse sker til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Kontingent er 8 Kr. aarlig.

Foreningens Medlemsorgan .Sportsfiskeren" udkommer den 1. i hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtr)" kkeri, Holstebro