Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 5 -1, 1. Maj 1937 li _12. Aarg.

. · : ·. ·- -.. ~~

'·;~-: ... .... -

Parti fra Præstegaarden

46 SPORTS-FISKEREN 1937

Kastekonkurrencer. Som det fremgik af mit Referat fra Kastekon­

kurrencen i .Stockholm i November, har denne Fmm for Sport den mest leven de Interesse i vore to Brødrelande, navnli.g Norge.

Ogsaa i Sportsfiskeriforeningen i København, der ikke som Forening dyrtker Fluefiske, synes In­teressen vaagnende. Jeg skal tillade mig· at refere­re Redaktøren af Lystfiskeritidendes Artikel fra dette Blads Febr. No. 332:

»Hvor langt kan De kaste« var Overskriften paa vor Sportsfælle og skattede Medarbejder Herr V. Haugaards Arttk,el i »L. T.«s December Nr. Den foreslog afholdt Konkurrencer i Kast med Flue og .Spinder i vor Forening i Lighed med de Kastekonkurrencer, der afholdes i de fleste Klub­ber og Foreninger Verden over, hvor vor Sport dyr­kes.

I »L. T.<<S Nytaarsartikel havde vi den Glæde at bringe et Forslag om Kastekonkurrencer af lignende Art fra en anden af vore Kammerater, han ønskede ikke at fremsende det under noget Mærke, men vi kender ham alte sammen og sæt­ter stor Pris paa hans Interesse og Initiativ, som han ved saa mange Lejligheder har vist - altsaa ogsaa i denne Forbindelse.

Vor udmærkede Bestyrelse har ligeledes vist sin Interesse for Sagen, blandt andet ved at frem­skaffe den belærende Film, der blev laan:t hos vore .Sportsfæller i Oslo og fremvist - under stor Opmærksomhed - paa Mødeaftenen den 22. Ja­nuar, men derom fortæller omstaaende Referat.

Ønsker om Kastekonkurrence inden:for vor Forening er ikke af ny Dato, allerede i »L. T.«s No. 244 1. Nov. 1929 Side 2276, skriver vort Med­lem Herr Jørgen Lundh følgende som Slutning i et fortrinligt Referat af .Svenska Sportsfiskarefor­bundets Jubilaumstavling,er paa Drotningholm Søndag den 8. Septbr. 1929:

»Danske Fiskekammerater! Hvorfor rejste I ikke derop? I er gaaet Glip af meget og har for­sømt at forsvare de nationale F'arver. Jeg er over­bevtist om, at danske Spinde- og Fulefiskere kun­de have deltaget med Held. Slrnl.de vi derfor en anden Gang være saa lykkelige at modtage en saa­dan Indbydelse , betænk Jer saa ikke, men mød veltrænede op til Konkurrencen med vore skandi­r.iaviske Brødre. Eller allerbedst : lad os komme dem i Forkøbet og prøve det samme her. Forinden vil det dog, tror jeg, være heldigt, om vore danske Forening'er paabegyndte et Samarbejde m P, llem

Spinde- og Fluefiskere med Kastekonkurrencer for Øje, og det skulde helst v~re snarest muligt«.*).

I Bladets følgende Nr. skriver min daværende Medredaktør, Frihavnsdirektør Thielsen, følgende tankevækkende Ord, Side 2289:

»Herr Jørgen Lun:dh sluttede sin Artikel om Kastekonkurrencen i .Stockholm (L. F. T . 1. Nov. 29) med at udtale sin Beklagelse af, at danske Flue- og Spindefiskere undlod at deltage, og fore­slog, at vi selv skulde arrangere en lignende Kon-. kurrence. Udeblivelsen fra Stockholm kan jo des­værre , ikke ændres, men Kasitekonkurrencer kan vi arrangere, og jeg synes , Herr Lundhs Forslag er godt og vel værd nærmere at overveje.

Gennem adskillige Aar har saadanne Kastekon,­kurrencer været afholdt i Amerika, hvorfra ds vist oprindeligt stammer, samt i Frankrig, Tysk­land, Østrig og muligvis andre Lande, hvorimor1 Englænderne syr.tes at have opgivet dem. Grun­den hertil er, saavidt jeg har forstaaet, at Kaste­konkurrencerne efterhaanden udartede derhen , at de dertil anvendte Redskaber blev bygget specielt til Konkurrencebrug og var aldeles uanvendelige til virkeligt Fiskeri. Kastningen var m. a. 0. ble­vet en særlig Sportsgren, som intet havde med Fi­skeri at gøre. Det kan maaske være meget fornøj,­eligt, men for Fiskere, for hvilke Kastekonkur:rien­cerne kun skal være en Træning i de til vi.rkeligt Fis1keri anvendelige Kast, har det ingen særlig In·· teresse.

I den senere Tid synres ma.n imidlertid at ville udskrive Konkurrencerne saaledes, at der kuni maa anvendes Redskaber, som er fremstillet med Fiskeri og ikke Kastekonkurrence for Øje , og Sa­gen stiller sig under de Forhold væsentlig ander­ledes. Nu kan der virkelig være nogen Menii.ng i at afholde omtalte Konkurrencer; for det første betyder Deltagelsen i en saadan for hver enkelt Deltager en god Øvelse, og for det andet vil der -ogsaa for Tilskuerne - være god Anledning til at lære noget ved at betragte de konkurrerendes Stil og Kastemetoder. Og saa er det endeligt noget nyt, der kan bringe lidt Afveksling ind i de sæd­vanlige Fisikekonlkurrencer.

I Løbet af de sidste Aar er Spindefiskernes Antal indenfor Foreningen steget saa stærkt, at der vil kunne paaregnes tilstrækkelig Deltagelse i en Kastekonkurrence, og Foreningen tæller ogsaa saa mange habile Fluefiskere, at der vil kunne væ­re noget at lære for andre, mindre dygtige Svin­gere af Fluestangen.

*) Fremhæ vet af Red.

1937 SPORTS-FISKEREN 47

Jeg for mit Vedkommende vil derfor gerne gi­ve Hr. Lundhs Forslag min mest ubetin,gred'e Til­slutning. Skulde andre have noget paa Hjerte i denne Anledning, er de velkomne til at give de­res Følelser Luft i Bladet«. ,:, ''').

Men der var desværre ingen, der havde noget paa HjertJe, i alle Tilfælde saa vi det ikke i Bladet, og først nu, syv Aar efter, bliver .Sagen atter be­rø['t,

At den har sin Betydning er udenfor al Tvivl; mon nogen tror, at man Verden1 over afholder dis­se Kastekonkurrencer, hvis de ikke havde deres store Berettigelse og Betydning for vor Sport?

Det hænder ikke sjældent, at vi i Samtale med Sportsfæller, Medlemmer af vor Forening og ogsaa udenforstaaende, bli\lier spurgt: »Hvor kan man lære at kaste en Spinder?« - Eller: »Jeg har saa tit ønsket at tage til en Ørred- eller Lakseaa i min Ferie, men hvor kan man lære at kaste en Flue?« - »Se at faa fat paa en af Kammeraterne«, svarer man saa, »em, der er inde i Kunsten, og faa ham til at undervise Dem«. - Men har Nybegynderen ikke en speciel god Ven, der er Spinde- eller Flue­fisker, mon han saa ikke i de fl:este Tilfælde er for beskeden til at gøre andre Ulejlighed, renon­cerer, og ikke bliver klogere.

Nu er der altsaa en Lejlighed, hvor alle -øvede som uøvede - kan samles og i kammerat­ligt Samvær dygtiggøre sig, lad os ikke lade den gaa upa.aagtet hen.

De Forslag, der blev fremsat for 7 Aar siden, og die, der fremkom nu, er for gode og værdifulde for vor Sport til , at de skal løbe ud i Sandet. -Generalforsamlingen nærmer sig, der plejer vi at møde talstærkt og der plejer Tungebaandet at bli­ve løst - hvad der ikke fremkom før, bør komme nu, lad os faa fremsat og vedtaget et Forslag om en Komite, der med Bestyrelsens Støtte og ,Sank­tion kan føre det ud i Livet, der allerede for 7 Aar siden burde have været en Kendsgerning: Træ­ning under kyndig Vejledning i Kast med .Spinder og Flue og aarlige Konkurrencer - husk dette kræver ikke dyre Fiskevande og Udgifter for vor Forening, overhovedet kun Initiativ og Kamme-ratskab. 0. Blumenhagen.

H,1ordan er Jordbunden for denne Tanke blandt Medlemmerne i vor Forening, der jo væ­sentligst bestaar af Spinine- og Fluefiskere? Er der nogen Trang til paa dette Omraade at deltage i Dystløb med vore Brødrenationer? I saa F'ald for­staar De, mine Læsere, at meget alvorlig Træning

* ,:, ) Fremhæ11et af Red.

er absolut paakrævet, og at vi snarest begynder med danske Konkurrencer. Man kan indvende, at disse Konkurrencer kun er en Udvækst, som ingen Interesse har for, hvad vi praktisk forstaar ved Sport - eller Lystfiskieri. Men Direktør 0. Thiel­sen har sikkert Ret i,at dette kun gælder, n aar der til disse Konkuræncer skal anvendles særlige Tour­,rnament-Redskaber, medens Konkurrencerne har deres Betydning og Berettigelse, naar d12-r anvendes Redskaber, som til virkeligt praktisk Fiskeri.

Paa den anden Side endelig, naar den sidste opgaaende Laks er fanget i Garnene ved Aamun­dingen:e og den sidste Ørred kvalt af Kartoffelmelsr slam, saa kunde saadanne Tourneringer maaske endnu giw~ vor Sport nogen Inte~esse (selv om der anvendtes Tournementreds:kaber). Idet jeg her­med har givet Bolden, beder jeg Læserne komme frem med deres Mening om denne Sag. Skal 'li dyrke Kasitekonkurrtencer?

EFTERSKRIFT. Paa den følgende Generalforsamling i Lystfi­

skeriforeningen vandt Spørgsmaalet om Kastekon­kurrencer stor Tilslutning og man blev enig om straks at begynde Instruktionskursus, pa.a hvilke de melie øvede skulde undervise de mindre øvede Sagen blev endelig ikke syltet hen, idet man ved­tog straks at gaa i Gang, saa man første søndag samledes om Fluekast, næste søndag om Spinde­kast.

Jeg indrømmer, at denne Metode, at de mere øviec]le underviser d:e mindre øvede, naturligvis er en baade praktisk og billig Udvej, selv om jeg ikke føler mig saa overbevist om Udbyttet . »Han var Muermejster om Somren aa Skuelmejster om Win­tren, aa lte dØjti te bæje Diel« holder nu sjældent Stik, hvis det da ikke opfattes som »lige slet til begge Dele«, og saadan maa man, .hvad Fluekast­ning angaaar, vist desværre opfatte det herhjem­me.

Vi, der kaster Flue, klarer os ganske vist me­get godt og mener at kunrne, hvad der er nødven­digt til vort Husbehov. Men der er faa af os, der har den ætte Stil, Form og Økonomi over Kastet, uden hvilke man ikke opnaar de store og smuk­ke Præstationer. Selv om vi endelig til Fuldkom­menhed behersker Kastetekniken paa vore Som­merekskursioner, saa er det derfor ikke givet, at vi om Vinteren egner os som Instruktører. Jeg erin­drer mine egne første Forsøg i den ædle Kunst. Det var under Ægide af vor fremragende Sports­fælle Hr. L. i en vestjydsk By. Han kasitede selv en ganske udmærket Flue (jeg var ikke i Stand . til at bedømme hans Stil, men den var vist god).

48 SPORTS-FISKEREN 1937

Naar jeg saa ham kaste, saa det saa selvfølgeligt og let ud, men hvor var det svært, naar man selv forsøgte. Enten var han en maadelig Instruktør eller jeg en tungnem Elev, ener begge Dele var Til­fældet . Jeg havde trods store Anstrengelsier van­skeligt ved at faa Fluen ud over de første Meter fra Bredden, eller ogsaa smeldede Flueni af i Tilbage­kastet . O,g naar jeg fulgte Hr. L.s Vejledning »De skal ikke arbejdie saa haardt, det er Stangen, der skal gøre Arbejdet«, saa fangede Fluen Græsset bag·v)ed. Hr. L. kastede som sagt selv en udmærket Flue, kendte Aaen som sin Bukselomme og var (og er stadig) Byens mest heng·iv;rne og fremragende Sportsfisker, men Kasteteknikens Teori og Fines­ser var han, i hvert Fald den Gang, suverænt hæ­vet over, selv om han naturligvis ubevidst anvendte dem i sin Kunst. Det var da kun ved at lade mig efterligne sine egne Kast Gang paa Gang, at han møjsommeligt lærte mig det rigtige Tag, uden at jeg dog anede noget om Haandled, Underarm og Albues Funktion eller om Kastets forskellige Fa­ser. Ja, kære Hr. L., undskyld, at jeg saaledes ta­ler nedsættende om Dem som Teoretiker, jeg sæt­ter Dem lige højt som Sportsfælle og er Dem tak­nemmelig for al Deres opofrende Besvær med at lære mig Fluekastets Kunlst, ligesom vore dejlige Ture langs Aaen og vort kammeratlige Samvær stadig hører til mine bedste Minder. Mon altsaa ikke ma~ge af os kaster en meg,et hæderlig Flue uden at være velegnede som Instruktører? · Mon endelig ikke mange af os, der klarer sig meget godt med Flue v:ed Aaen:, dog har en mangelfuld Tek­nik og mange indgroede uheldige Vaner, som kun en god Instruktør kan rette? Hvis man virkelig vil opnaa noget godt, tror jeg derfor, at den eneste farbare Vej er, at inidkalde en god Instruktør. Selv om det er dyrt, tror jeg ihvert Fald det vilde være overkommeligt i de større Byer, navnlig i Køben­havn, at opr1ette et saadant kortvarigt Kursus. Der skal tkke saa mange Deltagere til for ,at gøre Prisen rimelig. Vi ældre kan naturligvis sige, at den Metode vi hidtil har klaret os med, kommer vi ogsaa nok igennem med i Fremtiden, navnlig naar vi er ude over den Alder, hvor man deltager i Kon­kurrencer. De unge vil jeg derimod anbefale fra første Færd at faa den rette 'Ileknik indøvet.

Chr. Lottrup Andersen.

Befrugtning af JEg. Efter »Fishing Gazette« af Chr. Lottrup Andersen.

F. G . refererer en Artikel med 'Titlen »Condi­tions Affecting the Fecundation of Eggs«, der fin-

des i Oktober Heftet af »The Western Angler and Hunter«, udgivet af Harold W. White , Box 760, Kamploops, British Columbia.

»Man har gjort interessante Forsøg over Ægs Holdbarhed med Hensyn til Befrugtningsevne. Af 8 Partier Æg tagne fra døde Fisk varierende Be­frugtnin!gsforholdet fra 92 '/• pct. til 0. Fra en Fisk, som havde været død i 2 Timer, opnaaede man 4400 Æg, af hvilke 581

/ 2 pct. var befrugtnings­dygtige. I eet Tilfælde blev Æg taget fra en død Fisk og derefter opbevaret til næste Dag, før de kom i Forbindelse med Mælken og var endnu saa frisik;e , at dog 121

/ 2 pct. blev befrugtet. 400 Æg fra en Fisk, der havde været dØd i 15 Timer, slog fuld­stænd~g fejl. Det samme var Tilfældet med 2200 Æg fra 4 forskellige Fisk, der var dræbte 2 Dage forud . Man har endelig gjort Forsøg med Æg, der er opbev!aret forskellig· lang Tid efter at de er fjer­nede fra Fisken. Æg udsatte for Luften, men be" skyttede mod Berøring med Vand, synes at holde sig bedre paa denne Maade, end naar de opbevar­res i den døde Fisks Organter. Saaledes opbevarede man i 12 Timer efter Fjernelsen fra Fisken 200 Æg i en Spand uden Vand. Den derefter følgende Blanding med Mælken! gav 90 pCt.s Befrugtning, 200 Æg behandlet paa samme Maade i 30 Timer gav 87112 pCt.s Befrugtning. Af 100 Æg opbevaret paa denne Maade i 4 Dage før Berøring med Mælk befrugtede 12. Mælk taget fra en levende Han og opbevaret i flere Timer i et aabent Fad bevarede sin fu1dstæn!dige Befrugtningsevne, medens Mælk fra døde Fisk gav næsten fuldstændigt negativt Resultat.

Forskellige Ting ti l Sportsfiskeriets Fremme.

Saa godt som alt , hvad Hr. J . K. S. i sin ud­mærkede Artikel med denne Overskrift anfører , har min varmeste Tilslutning. Navnlig er jeg saa inderlig enig med Forf. i, at vort Medlemstal er alt for ringe. Forslag·et med et Propagandanummer til Afhjælpning af denne Misere synes tillokkende; blot man kunde faa Medlemmerne til at tegne saadanne Abonnementer. Jeg har i det forløbne Aar 2 Gange opfordret Medlemmerne til at tegne saadanne Propagandaabonnementer, mJen kun 9 - ni - fulgte Opfordringen, skønt man paa den­ne Maade virkelig kan hverve nye Medlemmer. De 9 Abonnenter bragte 6 nye Medlemmer. (Deraf bragte mit eget Abonnement , der blev fordelt paa 3 Bekendte, 4 nye Med.lemmer ).

CHR. LOTTRUP ANDERSEN.

1937 SPORTS-FISKEREN 49

lir IIIIHll"I @) 11111~ i lllllr llllllt IIIIIID ,m l l"lr 11"111 "11111" Il Il 1111 li 1111

tilladte og forbudte Forhold. Til Fiskeri i Aaen skal der løses Kort, som faas

forske.llige Steder, bl. a. hos Undertegnede; disse kan .faas som Aarskort tH

Kr. 20,00, Maanedskort til Kr. 10,00 og Dagkort til Kr. 2,00, og enhver, som

er i Besiddelse af gyldigt Kort, udøver foruden Lodsejerne Kontrol, og An­

meldelse, som fører til Dom, honoreres af Foreningen med en Ducør paa Kr.

5,00. Fiskeri i Aaen er ti.lladt fra 1. Februar til 31. Oktober med Flue, Spinner

og Dyp. Alt Fiskeri er forbudt fra 1. November til 31. Januar. Endvidere maa der ikke fiskes med Orm, ligesom der naturligvis skal tages tilbørligt Hensyn

til Hegn og Henkastning af Flasker og Madpapir.

Det er min Overbevisning, at der ved Thorsted-Tim Aa, vil kunne skabes det

ideelle Fiskevand for Ørred. Bestanden er ret stor af Bæk- og Regnbueørred,

og da der ved Aaen ligger et stort Damkultur vil der jo herfra, om ikke just

frivilligt, saa dog altid ske en Tilgang, som i Forbindelse med Udsætte,lse af

Yngel vil skabe en Fiskebestand, som vil

tilfredsstille se,lv den met kræsne Lyst­

fisker. Forsøgsvis har der været forsøgt med

Udsættelse af Yngel af Stalling, men paa

nærværende Tidspunkt er det for tidligt

at udtale sig om Resultatet heraf.

Desværre ligger der ved Thim Elek­

tricitetsværk et Stemmeværk, som til

Dels forhindrer Opgangen af Laks og

Havørred fra Ringkøbing Fjord gennem

Vonaaen, men dette

Thorsted-Tim

Aa, en af de

skønneste Aaer,

som Fiskevand

betragtet; dejlig

ren for Kultu­

rens regulerende

Arme slynger den

·---- -~ -- ~ . Forhold bliver sik-

sig gennem et Stykke uberørt Dan­

mark, Bugtning ved Bugtning danner

det herligste »Høl« ved »Høl«, hvor

Vandet samles i store Dybder, for der­

efter i susende Strømme at fare over

»Hø'.kanten« og videre gennem Aaen.

Grusbund veksler med Lerbund, og en

rigelig Vegetation findes mange Steder

i Aaen. Frodige Enge skifter med den 'golde Hede til at kranse Aabredden,

jo, rigtig et Stykke vestjydsk Natur. Indtil for et Par Aar siden var Aaen et tilgængeligt Fiskevand, hvor al­

le, baade med og uden Forlov, færdedes, Fiskeri med Orm og Lyster var

dagligdags Ting og utallige Undermaalsfisk blev draget paa Land eller

ødelagt af Lysteret; bl. a. traf jeg engang to Drenge paa en halv Snes Aar,

som i Posen havde over 50 Regnbueørreder, hvoraf ikke en eneste havde

Lovens Maal, og det er ganske logisk, at naar Aaen saa hver Dag gen­

nemtraves af op til en halv Snes Drenge, der, selv om de ikke fanger lige

meget hver Gang, efterhaanden maa blive fisketorn, thi saadan en Belast­

ning kan intet Fiskevand taale. Saa i Forsommeren 1936 traadte en Del

Lodsejere sammen, og dannede en Fiskeriforening e1ler rettere Lodsejerfor­

ning som faktisk omfatter hele Thorsted-Tim Aa. Et Reglement blev udarbejdet og selv om det har visse Mangler, be­

tød det dog ordnede Forhold ved Aaen. I hosstaaende skal jeg ti,llade mig at fremføre nogle af de ifl. Lovene

kert ogsaa med Ti­

den bragt i Orden.

Skulde nogen

Sportsfisker have

Lyst at prøve Lyk­

ken, er Undertegne­

de til Tjeneste med

50 SPORTS-FISKEREN rn:n

nærmere Oplysninger, ligesom Foreningens Medlem­

mer, der væsentlig bor langs Aaen, og jeg anbefaler

som Sportsfisker Aaen til mine Kolleger.

Ringkøbing i Marts 1937.

Med Fiskerhilsen

Johannes Petersen.

Oslos Sportsfiskeres Vaarmøde.

Fra Formanden for Oslo Sportsfiskere, Hr. Direktør Knut .Kaas, har vi modtaget følgende overordentlig elskværdige og gæstfrie Indbydelse:

'Til formanden i Dansk .Sportsfiskerforening Herr Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 A, Kbpenhavn, Heller.

Idet jeg bringer i erindring vårt behagelige samvær under Stockholms Sport'sfiskeklubbs 1 IJ års jubilæum i host, tillater jeg mig å forebringe Dem fblgende sak:

'Tirsdag· den 4de mai skal Oslo Sportsfiskere holde sitt vårmbte, og det viilde glede oss meget, hvis repræserrtarnter fra Deres forening og Lyst­fiskeriforeningen, hvortil vi også vil henvende oss, kunde finne leilighet til å komme til Oslo og over­være vårt mate. Vi hadde tenkt oss fblgende pro­gram for våre danske fiskekameraters besbk:

Vi forutr,etter, at de danske sportsfiiskern kommer med nattoget tirsdag 4de mai om morge­nen. Hvis De mener det vilde være av interesse for våre danske venner, vilde vi med glede om for­middagen arrangere en opvisn:ing a,, våre beste kastere i forbindelse med en r,edegjbrelse for våre instruksjonsm'etoder, oppe ved vår bvelsesplass , Holmendammenr, like utenfor byen.

Klokken 5 vil Oslo .Sportsfiskere gi en enkel laksemiddag, daglig antrekk, i Håndverker og In­idustriforeningiens restaurant, hv1ortil' repræsen­tanter for våre r.,orske statsmyndigheter, foruten våre spesielt interesserte laksefiskere vil bli inn­budt. Et par av våre biologer vil også være tilste­de. Jeg har grunn til å tro, at der ved denne an­lednfng kunde knyttes personlige forbinde1ser, som begge parter kunde ha glede av for fremtiden, både hvad det organissasjonsmessige som den praktiske utovning av sportsfisket angår. Midda­gen varer da inmtil vårmotet begynner klokken '7 ,30 'i H'åndverkerens festsal, for hv\ilket der er fastsat fblgende program:

. Efter en kort velkomsthilsen fra formannen

blir meddelelser fra styret referert, hvorefter pro­fessor Dahl vil her redegjbre for de meget inter­essante merkninger av la.ks ute ved den norske skjærgjård med gjenfanget i elvene, som han ri.u i f1ere år har drevet med. Derefter blir der en kqri spisepause. .Så fblger et kåserende foredrag om oplevelser og erfaringer fra la.k:sefisket med lys­billeder, og motet avsluttes med en eller to lakse­lydfilmer. -

Vår for,er.,ting· teller nu omkring 1200' med­lemmer og· der pleier å være 4 a 500 tilstede på mbtene. -

J.eg vilde sette stor pris på å hore fra Dem så snart som mulig.

Med fiskerhilsen Deres ærbbdige

KNUT KAAS.

Medlemmer, der vil følge vore norske Venners elskværdige Indbydelse og repræsentere os der­oppe, bedes melde sig til mig saa snart som mu­ligt.

CHR. LOTTRUP ANDERSEN.

Har jeg overtraadt Reglerne? Næsten enhver Ferskvandsstrækning, som hyppigt

besøges af Sportsfiskere, huser - eller har Ord for at

huse - en i Forhold til dens ArtsfæLler meget stor F i sk. Aarsagen til Rygtet kan stamme fra en eller an­

den elskværdig, men ellers temmelig uinteresseret Lo­

kalmand, der forleden Søndag Aften røg sin Pibe hæn­

gende over Broens Rækværk og da saa »noget«, der

lignede en stor Laks, som rejste en tre- fire Gange og

hver Gang snappede en Flue - eller Rygtet kan skyl­

des en velkendt, men skuffet, Sportsmand, som paa e t

nærmere angivet Sted har rejst, men ikke kroget, eller

kroget, men desværre ikke landet en Fisk, som vejede

- altid et meget rundt Antal Pund. I sidste Tilfælde

reagerer hans Kammerater altid paa samme Vis. For

det første tror de naturligvis slet ikke, at hans Vægt­

angivelse passer, for det andet faar de morderlig travlt

med ved den første Lejlighed at prøve, om der er noget i Rygtet. Størrelsen giver mere Anledning til Diskussion

end Spørgsmaalet om, hvor den staar, for det er jo

klart, at hvis den ikke staar · i det dybe Høl, der ved

den overhængende Pil, De ved" saa maa den holde til

ved den anden Bropille, eftersom den !kke har vist sig

andre Steder og kun for den elskværdige Tilskuer eJ.ler

den uheldige Fisker. Den er tydelig nok, for stod den

et andet Sted, vilde en eller anden fummelfingret Lejlig­

hedsfisker have hugget den længe før den blev stor nok

til at vække Opmærksomhed paa den ene eller den an­

den Vis.

1937 SPORTS-FISKEREN 51

Saaledes skete det for ikke ret lang Tid siden, at jeg en skønne Aften befandt mig paa en lille hyggelig Gæstgivergaard, som bl. a. var Hovedkvarter for en Tørfiuefiskerklub, og min Ankomst skete samtidig med Opstaaelsen af et Rygte af den Slags, som holder et Ørredvands Renome vedlige. Det var ikke noget første Klasses Rygte, ikke af den Slags, som fremkalder større Aktivlitet blandt Sportsfiskerne. Der var ingen, som havde rejst, kroget eller tabt Genstanden for Rygtet -ingen andre end Overopsynsmanden vidste, hvor-ledes det Rygte var blevet til, og man bliver naturligvis ikke ophidset over et Rygte af tvivlsom Oprindelse. Men det var »ganske vist«, at der var en, som havde fortalt en, som havde tilladt sig at fortæJ.le det videre, at ved Møllefaldet deroppe ved Hovedstrømmen fandtes en Ørred af enorm Størrelse og sære Vaner. Disse viste sig ved, at Fisken regelmæssig slugte - undertiden to ad Gangen - de døde Mus, som Møl,leren skaffede sig af med ved at hive dem ud i Faldet. Som sagt vakte Hi­storien ikke videre Opsigt, og hvorfor skulde den egent­lig? Mølleren kunde jo tage Fejl, eller de, som havde rendt med Historien, kunde have hørt forkert og ende­Iig - hvordan Søren skulde man lokke en Ørred, som Mølleren havde fodret op paa den Vis?

Efter Frokost næste Dag, blev der efter Klubreg­lerne trukket Lod om de Strækninger, hver maatte fiske paa den Dag, og det faldt i min Lod at faa den saa­kaldte Hovedstrøm, en tiltalende lille Aastrækning, hvor der under normale Forhold var store Muligheder. Men l<'orholdene var ikke normale. Før jeg naaede ned til Vandet, var jeg klar over, at en nederdrægtig Norden­vind, som man havde ærgret sig over i flere Dage, end­m~ blæste med fuld Styrke, og den Styrke var nok t il at blæse hver eneste nyklækket Flue langt ind paa Fæl­leden. Under disse Omstændigheder kunde man ikke undres over, at det ikke var muligt at faa en eneste Ørred bl at rejse hele »Hovedstrømmen« igennem. I Løbet af kort Tid var vi (det vil sige jeg selv, min K'1epper og Overopsynsmanden, som havde slaaet Følge) kommet op til . Enden af min Strækning, og netop der laa den før omtalte Mølle. Her var de første Fisk, vi havde set den Dag. De krydsede dovent frem og tilbage i det dødsshlle Vand ved Foden af den røde Murstens­bue, som hvælvede sig over Hjulet; Møllen arbejdede nemlig ikke. Der var flere, og en eller to var ret store, og da jeg ikke havde noget at forsømme med det til­bragte jeg en Timestid med at lade Fluer af forskellig Form og Farve danse hen over deres dumme og dril­

agtige Hoveder.

Omsider blev jeg træt før Fiskene, og da jeg op­dagede, at en fjerde Mand var kommet til, kom jeg til at tænke paa det Rygte, jeg havde hørt om Aftenen forud, og spurgte ham, om han tilfældigvis var Mølle­ren, og om han kendte en Art Ørreder, som aad Mus ?

Han svarede ja til begge Spørgsmaal, og saa forhørte jeg, om han var i Stand til at skaffe en Mus. Han gik ind i Møllen og vendte kort efter tilbage med en for længst afdød, halvvoksen Mus i Haanden. VideTe Fore­spørgsler bekræftede Rygtet fra den foregaaende Aften - min nye Bekendt fortalte, at han hele Foraaret og Forsommeren havde smidt Indholdet af sin Musefælde ud i Strømmen, hvor de øjeblikkeligt blev hapsede af en enorm Ørred paa »mindst 5 Pund«, lige saa snart de rørte Vandet, men han tilføjede, at i den senere Tid havde der ikke været ret mange Mus, og det var nogen

Tid siden, han havde set Udyret. Da jeg foreslog, at vi kunde prøve ad, gik han ud paa Gangbrættet ved Fo­den af Hjulet og lod Musen stille falde ud i Vandet. Da den var meget lil,le og lodden, flød den ovenpaa, hvor den var faldet, og den havde næppe rørt Vandet, før en Ørred paa ca. 31/z Pund for ud fra Hjultunnelen i vild Ophidselse og efter at have lavet flere plaskende Ottetaller under Musen, rejste, huggede og fejlede. Den gentog ikke Forsøget, og selv om Strømmen var meget svag, drev dog omsider den bitte Gnaver ned til det Sted, hvor jeg stod.

Uden at tænke videre over det, tog jeg den op med Hoven, og i samme Nu fik vi alle fire den samme gyldne Ide! Et Par afslidte »Majfluer« skaffede os Kro­gene, og det viste sig let at trække 3 X Guttet under det fiine Rygskind, men nu var det Problemet, hvorle­des jeg skulde gøre Kastet. Omsider blev vi klare over, at den eneste Maade, jeg kunde tilbyde Musen paa, var, at stille mig ned med Ryg;gen mod Møllens Mur og -

under Ledelse af Galleriet« - sænke Spidsen af Stan­gen, indtil den temmelig medtagne Mus 1.ige rørte Over­fladen ved Mundingen af Hjultunnelen, som det var mig umuligt at se. De følgende Minutter var ret spændende for os alle, men Galleriet morede sig bedst. Opmuntret af deres Bemærkninger og Anvisninger kom jeg til at ryste vældigt paa Haanden.

- - Han har set den. - Nu kommer han - Pas paa, han gaar efter den. - Nej, han vendte. - Han tog den. - Tilslag, Tilslag!

Jeg gav Tilslag - og var saa heldig at trække den bitte Mus ud af Fiskens Gab. Pant•ominen blev givet da capo. Vi maatte vente noget længere denne Gang, for vor Fisk var blevet mistænksom, men om­sider, med de samme Anvisninger, bar jeg mig ligedan ad med samme Resultat. Saa havde Ørreden faaet nok af de Narrestreger og forsvandt i de mørke Skygger under Hjulskovlene. Jeg var ved at gaa bort, da Gal­leriet i ophidset Toneart opfordrede mig til at blive. ved, . eftersom en anden velvoksen Ørred var ved at snuse til Musen. Denne Gang ændrede jeg Taktik og ventede med tre, fire Meter løs Line i venstre Haand. Da de denne Gang opfordrede mig til Tilslag, lod jeg

52 SPORTS-FISKEREN 1937

den løse Line løbe ind i Tunnelen, før jeg traadte frem og løftede Stangspidsen.

22/3 Pund vejede den. Maaske .5 Punderen har staaet der hele Tiden. Men - har jeg overtraadt Reglerne for en Tørfluefisker ved åt bruge tø,r Mus?

Januar-Fiskeri. Januar er ingen Tid at fange Gedder i. Eng­

lænderne meder ikke efter dem før ud paa det sene Efteraa.r, me:n herhjemme er det de færreste Sportsfiskere, som gider klæde sig varmt paa og tage ud til .søen. De for~trækker at sidde lunt in­den Døre med Boganis' >>Jagtbreve« eller Wellen­dorfs »Lakse- og Ørreqfiskeri« og drømme om de Fisk de aldrig fik. Det; skal for Resten ikke tages for bogstaveligt, den Slags falder En i Pennen, og naturligvis beskæftiger Fiskere sig altid med Fisk. Det er ganske normale Mennesker og ikke mere at foragte end Billard- og Tennisspillere.

I Danmark er SØ-Fiskeriets bedste Tid Maj Maaned. Den første Dag i Maj! . . . . . . aldrig har Kalenderen været mere aandfuld. Allerede Afte­nen forud er der Majduft over de fine lysegrønne Trækroner paa Raadhuspla.dsen, og Sportsfiskeren, som er paa Vej hjem Klokken 21, smiler overbæ­rende til dem, som sværmer.

Naar Maj ,er tre Timer gammel, er han ved søen og dypper Blinket. Gedderne bider villigt, de er sultne efter Kærl~g·heds-Skæmten i April, men det er et sø.rgeligt Faktum, at man kun fanger de forsmaaede Bejlere og Gammeljomfruerne - i alle Tilfælde er Maj-Gedderne magre og slunkne.

Men om Efteraaæt er Gedden en kraftig og munter Kampfisk. Den1 har opsparet. Kræfter, som skal aflades i den vitaminfattige Vinter, ogi søen og dens Omgivelser er ogsaa smukkere end om Fora.aret, naar Træerne l:øfter deres grønne og optimistiske Skud mod Himlen.

Det er sandt, at initet kommer op paa Siden af det, en rolig, lun Sommeraften, mens Solen som en rød Frugt falder i Horisontens Kurv, og Insekter pludrende strejfer hen over Vandet, at fiske Abor­rer og Krebs fra .Skrænter med højt Hundegræs.

Der er saa stille vied søen. Det er, som om Stemmer og Lyde kommer fra en anden Tid og et andet rSted. Paa Søen ligger i Solskæret en Baad med to. Man kan i det svage Lys næsten ikke se dem, men skønt de er saa langt væk" bæres deres Stemmer forunderligt klart af Luften. De taler dæmpet over en kinket Snøre, og fra et Hus langt væk hører man en fjern Hunds Gøen eller .nogle legende Børns Sang.

Det næstbedste er den unge Viniter, inden den første Sne er faldet. De nøgne Træer rækker deres modne, frostbidte Æbler mod en Himmel, der kan være matgraa, men ogsaa kan ulme brun:t som St. Croix-Sukker.

Der er endnu Egepur paa .Søens Skrænter, det lyser gult som gammel Citronskal, og bag Krattet er der ganske unge Bøge, som har beholdt deres Løv. Det er flammerødt.

Ak, desværre er Gedder kun Gedder. Det er et søctt Selvbedrag at tro, at det er ædelt Fiske. Det samme mener Husmoderen. Om Foraaret er hun ikke utiilbØjelig Ul at tro, at der kan være en Smule Mening i, hvad Fiskeren hævder: At. Ged­der, der er: saa dyre i Forretningerne, er en læk­ker Spise, der kan spare ikke saa lidt af Hushold­nilngs:pengene, men som Gedderne ankommer -og der skal ikke saa mange til - bliver det nød­vendigt at variere Tilberedningen, hvis man ikke skal blive ked af stadi.g at se Gedder paa Middags" bordet.

Saa kommer Efteraaret, Torskens og Rød­spættens Tid ,og der falder haanlige Bemærknin­ger om de simple Gedder, som fanges med dyre Grejer, mens Husmødrene bliver . flaaet af Fiske­handlerne . . . . kunde man saa endda komme med en halv Snes Trepunds-Rødspætter!.

Der findes enkelte Sportsfiskeæ, som ser ned paa Nyttefiskeriet. De tror, de er saa ·enigelske. søndagsfisk1eriet er naturligvis ogsaa i hØj Grad en Sport for nærige Mennesker. Man har Illusio­nen om ikke at spilde sin Tid, samtidig med at man plejer sin Sundhed i den friske Natur.

Jeg kender en rig og paaholdende Mand, som, hv,er Gang han er paa Fisketur, har undersøgt, hvad Fiskene koster Halv.~Hoet, og det. er ham en Kilde til Henrykkelse, hvis han en Dag kan mede førre Kroner hjem. Saa har Fritiden ikke været ~p:fildt, selv \om Fiskene ~,kal foræres bort. Hvis han regnede med Lejen af .Søen, Udsætning af Yn­gel, de fine Grejer, Bilen og Baaden, saa vilde han ha.ve et uhyre Underskud.

Men vi var ved Rødspætterne . Husmoderen haaner Gedden, fordi den har fem Millioner smaa Ben og Knogler spredt rundt i Kødet, og Sports­fiskeren, der elsker sirn Kone, bliver eftertænksom. Det er jo sivet ud, at København ligger ved Ha­vet - en Kendsgerning, som for faa Sportsfiskere lægger Vægt paa.

Øresund er fuldt af Fisk. Jeg har selv været med til at fange Torsk, Rødspætter og Laks, og se;; Hajer og Tun blive opbragt. Jeg kender en ar­bejdsløs Snedker, som sidste Virnter med simple

1937 SPORTS-FISKEREN 53

Redskaber fangede staaende paa Land L Nordsjæl­land tredive Laks, hvoraf den største var paa fyrre Pund. Men hans Metode har jeg lovet skal for­blive en Hemmelighed.

Selv har jeg med en almindelig amerikansk Kastestang fanget fjorten Ørreder paa een Time i Øresund - ganske vist paa .Svenskesiden.

Det nervepirrende Spil med de legende Ørre­der er interessantere end selv Laksefiskeri, og naar man staar paa en Klippe og· skal narre de livlige Ørreder ind: mellem underjordiske Skær og nu og da maa hoppe i Brænrdinigen for at klare en dra­matisk Situation, saa synes man, at man har op­levet Fiskeri saa intenst som nogen.

Men det er ikke alle, der kan tage til Sverige og fiske, og det er meget faa, der i hurtig·gaaende Motorbaad kan jage Tuni og Haj, men derfor be­høver Øresund ikke at værn et lukket Vand.

Jeg· kender en Assistent i et Ministerium, som hver søndag Vinteren igennem tager med S-Toget op la·rngs Kysten og ftinder et Sted, hvor han kan staa med sine Bundsnører.

Han bruger Sild som Madding og binder Bly i Krogen, og selvom han i Begyndelsen v:ar lumsk ked af Havfiskeri, fordi han ikke fangede noget, saa er han efterhaanden bleven saa dreven, at han v·ed, hvordan Vinden skal være for. at Fisken kom­mer ind til Kysten og· ka:n bide. Der gaar ikke een Gang, uden han kommer hjem med en Snes Skrub­ber - de store, fede Rødspætter er naturligvis sjældnere, men han er da ogsaa kommet hjem med nogle Snese Aal og som Undtagelse en meget lille Laks.

I Skumringen tager han Pilken frem, og en-­ten faar han lige saa mange Torsk, han vil, eller slet ingen. Mest det sidste. Naar Lygternre tæn­des, kan han sætte sig op i en .Sporvogn med en Rygsæk fuld af Fisk. Paa Ære og Samvittighed.

Det har været en herlig Dag. Han har opda­get en ny Fordel, sammen med de mange andre, ved at bo i København, fo·ruden den Glæde, han har haft ved at modtage noget direkte fra Natu­rens Haand.

Det v~ilde være dumt at nægte, at Sports.fiskeri har nogle Modstandere, som endog gaar saa vidt at kalde det Dyrplageri Det er Mennesker, der har levet i enl By og kunnet undgaa at se, hvad Liv og Naturen egentlig er.

Formodentlig maa enhver Fisk, der bliver fan­get ved en Krog i Kæbens Brusk og faar en Øje­blikkelig Død ved en Rorpinds Slag over Nakken, siges at være lykkeligere end de andrn Fisk, der blli.v:er flaaet i Stykker af deres Artsfæller. Jeg

saa enga:rng en Gedde svømme raadvild omkring i Vandoverfladen. Den var en Meter lang og har vel vejet en 9 Kilo. Hele dens ene Side Vlar flæn­get af en Odder, der ikke havde været i Stand til at fastholde sit Bytte. Den saarede Fisk levede endnu, da den fireogtyve Timer senere blev bjær­get af Mennesker og dræbt.

Endelig kan man ogsaa sige, at det staar En frit for i ,et frit Land at nedsænke under Vandet smaa Celluloidfisk, og fortjener en Gedde, der ikke undser stg for at ville drive Kannibalisme, bedre end selv at bliv:e spist med frosset Peberrod og dampede Risærter i smeltet Smør? Svaret kan kun blive Nej! - Men glem ikke, at det skal være dampede Ærter - for Himlens Skyld ikke kogte!

KELVIN LINDEMANN.

Ordinær Generalforsamling afholdes søndag den 27_ Juni KL 10 Form. i Skive med følgende

DAGSORDEN: 1. Valg af Dirige:qt. 2. Formanden aflægger Beretning. 3. Regnskabet fremlægg'.es. 4. Valg af Formand. 5. Valg af Bestyrelsesmedlemmer.

Efter 'Tur afgaar Hr. Landsretssagfører A. Nørager, Hr. Postmester P. Christensen, Hr. Linjemester Olesen, Hr. Trafikassistent Juel Hansen. Revisor Apotheker Ingerslev er af­gaaet ved Døden.

6. Fastsættelse af Stedet for næste Aars Ge­neralforsamling.

7. Eventuelt. Eventuelle Forslag, der ønskes behandlet paa

Generalforsamlingen, maa være mig i Hænde se­nest 20. Maj. Hotellet, hvor Generalforsamlingen a,fholdes, vil blive rnedd'elt i næste No. Der vil blive Adgang til en Fiske.tur langs Aaen, idet Lyst­fiskeriforeningen for Skive og Omegn gæstfrit gi­ver gratis Adgang til ' .sine strækninger langs Aaen. Om Aftenen en Fællesmiddag og Fremvis­ning af et Par af Hardy& Films (Laksefangst og Tournamen tkaSJtning·) .

CHR. LOTTRUP ANDERSEN. ................................................................................ INDHOLDSFORTEGNELSE:

Kastekonkurrencer - Befrugtning af Æg -Forskellige Ting til Sportsfiskeriets Fremme -Thorsted - Tim Aa - Oslos \Sportsfiskeres Vaa.;r­møde - Har jeg overtraadt Reglerne? - Januar­Fiskeri - Ordinær Generrulforisamling.

54 SPORTS-FISKEREN 1937

~11111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 ~

---- fJ IIIIIIR IIIIIIR llllllc IIIIIID llllllf 1111111 i lllllll llllllc IIIIIIR 11111~

Ørredstænger af Splitcane ..... Kr. 26,oo

Kombineret flue- og Spindestang

af Splitcane med to Spidser .. Kr. 85,oo

Store Aerialite Hjul 3 1/2 Tomme Kr. 16,oo

Ørred!luer - Laksefluer - Devonspindere - Flueæsker - Hardys Hjul og Stænger

Flue- og Spindeliner - Gut - Fangstkroge - Præparerede Fisk i Glas eller Æsker.

Jagt- og Fiskerimagasinet Studiestræde 48, Hj. af V. Boulev.

Telefon 12648 København V.

511111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111F.

-~ Jøvon" ~pioner I øv Kulø~t Guld SI

11/2 13)4 ' @j t!l 2 1,50

Beløb Frimærker eller Giro 5333.

I HARALD NYBORG - Odense. I

) ,,Støwaro~:: KroøBD I IOJ 5 -

Beløb Frimærker eller Giro 5333. I HARALD NYBORG - Odense. I

. - -

I~ ,,Høfløks"-SpinDBr I Guld og Sølv

Beløb Frimærker 13)4 - 2 - 21)4 - 21/2 - 3 eller Giro 5333 3,00 3,50 4,00

HARALD NYBORG - Odense_. I

FLUEBLINK Metal Perlemor 1,00 1,50

Beløb Frimærker eller Giro 5333.

HARALD NYBORG - Odense.

Ki I ler-Brand! Gut

1 - 2 - 3 Yard strong og medium 0.50 1,00 1,50 Prima, prima

Kvalitet.

Beløb I Frimærker eller Giro 5333

I

HARALD NYBORG - Odense. I

Prøv mine I KVALITETSVARER

til En gros Priser

HARALD NYBORG - Odense.

_937 SPORTS-FISKEREN 55

~l\llllllllll\111111111111111111111111111111111111111111111111\IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUlllllllllllllllllllllll\111\llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\llllllllllil\111\llllllllllllllllllllllllll\lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\111111~

JJJJJJJ tt t 11111r '"" t0 ~ llllllf 1111111 i IIIE lllR 1111111 ~11111 It (i It i 1111111 IIIIE ll~lr

TLF. 3600 - 3601 Å Å R H U S SDR. ALLE 5

r ~ I

Generalagentur for det verdenskendte Firma ..

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 3. Scott.

HARDY BROS Alnwick - England.

.........................................................•...................................... _ _j

Største lager af alle Lystfiskeriartikler Altid friske Varer I Altid billigste Priser!

Alle Hardy Varer fremskaffes til Katalogpris. (Silkeliner dog plus Told).

Willlllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\llllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111\IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tlf. 410 - 21 Holstebro

Missionshotellet -Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand, lukkede Bilgarager med Centralvarme.

Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

Telf. 125. M. Jespersen.

Gæstgivergaarden T roldhøj, Troldhede Paa Gæstgivergaarden udstedes Fiskrkort til Vorgod og Skjern Aa. Beliggenhed me­get central. Pension efter Aftale.

Teli. I. Ærbødigst C. Christensen.

Grønlunds Hotel

Tlf. 19

modtager Lystfiskere i PNision fra 6- 8 Kr. eiter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks htas hele Sæsonen.

P. M. Pedersen , Skjern .

Fluestang. "Hardys Hebridian", 13 Fod 9 Tommer, kun lidt brugt, til Salg for Kr. 200,oo. - Billet mrkt. til "Sportsfiskeren" s Trykkeri, Holstebro.

Elleritser, Karudser leveres i større og mindre Partier fra April. - Ingen Telefon.

E. Crebensen, Ørreddambruget, Clasonsborg, Kibæk.

Geddeyngel fra Frøjk Fiskepark, Holstebro, sælges bi l­ligt. - Telefon 148.

Reflex Spinnere til Laks & Ørred. Nr. I, Længde 70 mm, Vægt 45 gr. . . Kr. 4,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 gr. . . Kr. 4,00

Ekstra Forsølvning med Bagkroge.

Carl Rasmussen, Telefon 106 Ur111age1 - Hadsten. Telefon 106

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabriken "Harritz", Teli. 71 96 Baneg.iardsga-de 34, Aarhus. Telf. 7196

56 SPORTS-FISKEREN ll}37

I[ 1111111

I GEDDEFISKERIET BEGYNDER 1. MAJ i:: > ~

z Hvis der er nogle Grejer, der skal fornyes,

"' .:te. Q

0 S! < "'O 4>

saa husk, AT ALLCOCK fabrikerer de bedste SPLITCANE SPINNESTÆNGER samt billigere Geddestænger i GREENHEART og RØR

E AT AERIAL Hjulet er ALLCOCK Fabrikat. ~ ..,:,: ... ea E ... 4>

AT De ikke faar bedre og billigere Geddeliner end ALLCOCKS THE OAK, HORSESHOE og SOLENT

.:te. C,) 0 S! < ~

..!::::

AT alle ALLCOCKs Geddekroge meJ Wireforfang er forsynet med det verdenskendte HERCULES WIRE

... 4> ... AT det originale Flod flSHING-GAZr~TTE med Split, samt HERCU-

' ~

> LES og LEVIATHAN forfang er ALLCOCKs Fabrikat.

11111111

<11

~

Allcock og Har~ys Fiskeriartikler i stort Udvalg. MedlemmerTaf Dansk Sports­fiskerforening IO pCt. Rabat.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til bi11igste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO TELEFON ~11

~~~~~~~~~~~~~~~~['.:]!llli~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Tell. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening

~ Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og 'hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hns Martin Schmidt.

11111111

Skjernaaen. Fuldt monteret Sommerhus, 4 Køjer, til Leje for kortere eller længere Tid, 50 m fra Aaen.

A. Johansson, Lejren ved Borris.

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager -

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr, Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog k,un 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 518 af Medlemstallet L.'1.d­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­

mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere

Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hvec Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.