Medlemsblad ior » Danmarks Sportsiiskeriorbund« ./

16. Aarg. li 1. Juli 1941

Pramfærge over Skjern Aa.

11

102 SPORTS,FISKjEREN 1941

Til Forsidebilledet:

<Ilramfcergen. Omstaaende Billede viser en ganske

enkel Pramfærge, som Sportsfiskere har anlagt over Skjern Aa i Nærheden af Sønder Felding. Billedet taler tilstrække­ligt for sig selv og behøvede i Virkelig­heden næppe nogen Tekst, hvis der ikke just var een Ting, som den skikkelige Færge nødigt røber. Den tog nemlig for et Par Aar siden Livet af en ung livs­glad, drægtig Kvie, til lige stor Sorg for Ejeren som for de faa ansvarlige Sports­fiskere, der maatte bløde 317 Kr. Pælen til højre i Billedet stod desværre den Gang længere inde paa Land, saaledes at Kvien, der kælent gnubbede sig mod Stolpen, kunde naa at faa Hovedet ind i en af Glidetovets Løkker. Da den ikke kunde faa Hovedet ud igen, gik den un­der Mottoet "den hænges ej som druk­nes skal", baglæns ud i Aaen, men blev i det dybe Vand netop derved hængt. Dette til Advarsel ved Anlæg af lignen­de Færger. Endestolperne maa ikke staa for langt inde paa Land. En lignende Tildragelse var paa et hængende Haar nær hændt ved en lignende Færge læn­gere nede ad Skjern Aa, men her lykke­des det i Tide at redde Dyret fra Døden.

Chr. Lottrup Andersen.

1.-0to.fwnkuuencen. Se Proportionerne i Juninumret.

1. Præmie: Eenhaands Spindestang med to Spidser . .

2. - Multiplikator Spindehjul. 3. - Loch Nees Spindehjul. 4. Furesøstangen. Trøstpræmie: 3 Rullefilm.

Konkurrencen vedvarer til 15. Septem­ber Kl. 12 Middag, til hvilken Tid Bille­derne skal være Redaktøren i Hænde.

r/liM/iuRtJ-tte Af S. F. A. Hansen

Naar man gennem 25 Aar med Iver har dyrket den ædleste af al Spdrt -Fluefiskeri - har man Gang paa Gang været stillet over for mere eller mindre .mirakuløse" Fluer, der i de aller fleste Tilfælde har vist sig af liden eller ingen Værdi.

Nu er Undtagelsen, der bekræfter Reg­len, dukket op.

De nye "Ribe-Fluer· er intet mindre end geniale, og deres Lokkeevne over­træffer de dristig~te Forventninger.

Jeg har bl. a. været ude for, at der paa en af disse Fluer i en hylende Hagl­storm - med Hagl saa store som Spur­veæg - er fanget 7 store Stallinger, -det var paa den saakaldte "Zebra"-Flue.

I det skønneste klare - og vanskelige - Foraarsvejr fangede to Sportsfiskere, der brugte .Favoritfluen·, hver sin Pose­fuld store Ørreder med Eksemplarer af baade Regnbue-, Blank- og Standørreder.

Har De nogensinde fanget en 8 Punds Regnbueørred paa Flue? Hvis ikke, saa tag en Dag, naar De er paa det Lag, hvor disse store stærke Fisk er, en "Fa­vorit" paa. Eller prøv en stille Sommer­aften, inden De pakker sammen, at sætte en .Aftenflue" paa, og De vil se Ørre­derne styrte sig over den.

Manden, der laver disse Fluer - de er nemlig ikke fabrikerede - det er en af Fiduserne - en af vore dygtigste og mest interesserede Sportsfiskere - det sidste i dette Ords aller bedste Betyd­ning, har i mange Aar selv bygget sine Fluer og er ved indgaaende Studier, som kræver megen Indsigt og Lyst, naaet til Resultatet, som ved Navn .Ribe-Fluen" nu gøres tilgængelig for os alle.

Der er herved skabt en fin Chance

1941 SPORTS• FISKEREN 10:5

for at kalde alle vore .Fluefisk" frem -lige fra Stalling til Laks. - Om Fisken saa ender i Rygsækken bliver hver Mands Sag - men Chancen er større end no­gensinde.

Hvorfor disse nye Fluer skal hedde .Ribe-Fluer· forstaar jeg bare ikke. -Skulde jeg have døbt dem, var de kom­met til at hedde "H. P." Fluer, - men deres Fars utrolige Beskedenhed har na­turligvis hindret ham i at lyse disse hans Børn i Kuld og Køn og give dem sit eget kristelige Navn. Samme kære Sportsmands Beskedenhed er saa eventyrlig, at han er fuld af Undskyld­ninger, naar men møder ham med Kur­ven fuld af Fisk, · - et lille Sidespring, da Tankerne ved Ordet Ribe strejfede de kendte Pladser derovre mod Vest.

Naar jeg efter mange heldige Eksperi­menter saa kraftigt gaar ind for disse nye Fluer, er det ikke mindst af Hensyn til Nybegynderne.

Mange Ga~ge har en Sportsfisker ef­ter - maaske - mange Forsøg opgivet Fluefiskeriet, fordi han syntes Resultatet har staaet i omvendt Forhold til An­strengelserne. Den Mand skulde gøre et nyt Forsøg med en af disse Fluer med de naturlige Ben; det skal nok give Ge­vinst.

Apropos, naturlige Ben, saa er det ganske forbavsende, hvad de betyder. Jeg har ved det samme Vand prøvet at flue med to af disse Fluer. Den ene var som da jeg fik den - den anden havde jeg pillet Benene af, og Resultatet var rent ud forbavsende. Bortset fra Benene var Fluerne nøjagtig ens. Den med Be­nene røg der 3-4 Ørreder efter ad Gan­gen - den uden Ben havde de øjensyn­lig kun et medlidende Øjekast tilovers for, - for jeg saa end ikke et af disse forjættende Glimt, der faar det til at gippe i en. Da den med Benene blev sendt ud igen, stadig i det samme V and, var de der igen.

,.Ribe-Fluen" forefindes kun i 3 Arter: .. Favorit", ,,Zebra" og "Aftenfluen".

Det kan synes noget lidt, men det er i Virkelighrden tilstrækkeligt, og bekræf­ter den gamle Paastand om, at det for­færdelig store og meget kostbare Ud­valg af Fluer ikke er nødvendigt for at opnaa store Resultater. Flere af vore allerdygtigste Fluefiskere har gennem Aarene givet mig Ret i denne Betragt­ning.

Enkelte Steder - f. Eks. dybt inde i de store Heder - findes Fluer, som sær­ligt kalder Ørreden frem. Har De f. Eks. lagt Mærke til en lille mørklilla Sommer­fugl, der findes ganske enkelte Steder inde i Heden? Den maa øjensynligt være en overordentlig stor Lækkerbidsken for en Ørred. Jeg har i hvert Tilfælde aldrig set Ørrederne springe 'som efter den, og nogle Fluer, som jeg i sin Tid fik lavet med en af disse smaa Sommerfugle som Model, var ved at tage Pippet baade fra mig og de lokale Ørreder. Men bortset fra disse ganske særlige Tilfælde, vil et Udvalg af faa Fluer - f. Eks. ,,Ribe­Fluen" i forskellige Størrelser - og kun faa - være tilstrækkeligt.

Fluefiskeri er og bliver den skønneste Sport paa denne Jord. Lad os se endnu flere Fluefiskere ved vore Aaer.

Var det ikke en Opgave for vore for­skellige Foreninger at skabe Muligheder for Undervisning af Sportsfiskere, der vil gaa over til Fluefiskeri. Der findes sikkert i enhver Forening een erfaren Fluefisker, som gerne stiller sin Erfaring og Kunnen til andre Medlemmers Raa­dighed, men det er her som ved al an­den Sport Træning og atter Træning, det kommer an paa.

Jeg ved godt, at man i sin Tid ansaa mig for at være smaatosset, naar jeg Søndag efter Søndag stod paa en Mark eller i en stor Gaard og øvede mig i Kast, milelangt - desværre - fra den

/

/

104 SPORTS,FISKEREN 19•1

nærmeste Aa. Nu er det mig, der smi­ler. - Tro nu endelig ikke, at jeg for­fægter den Paastand, at man skal kunne lægge sin Flue i et Ølglas paa 25 Meters Afstand - slet ikke, men en naturlig Balance og Samhørighed mellem Mand og Grejer, parret med en vis Sikkerhed i Kastet, er absolut nødvendig for at op­naa et tilfredsstillende Resultat.

Gaa hen og kig paa "Ribe-Fluen". Tag eventuelt et Par Stykker, eller en hel Flok, med næste Gang, De drager ud med Fluestangen.

Der er nu om Dage ikke flere Ørre­der i de danske Aaer, end man nok kan have nødig at benytte sig af de Hjælpe­midler, en gammel erfaren Sportsfisker stiller til vor Raadighed.

Paa Gensyn ved Aaen !

S. F. A. Hansen.

D"orJ.on jeg Lie" fi1Ler. Af SPINNDRIFT

Min første Fisk var en Aborre. Den var ikke stor, men den gav mig Lyst til flere.

Det var en dejlig Sommerdag for over 40 Aar siden. Vi var, som saa ofte i Sommerens Løb, kørt i Charabanc fra Skovshoved op til vor Ejendom i Nord­sjælland. En Charabanc var - og er stadig - en mærkelig Ting, og navnlig var den ubehagelig for mig som den yngste af en meget stor Søskendeflok, idet jeg altid blev anbragt paa den daar­ligste Plads, nemlig. i Hakket mellem et af Langsæderne og Tværsædet bag Buk­ken. Engang har jeg fortvivlet erklæret, at jeg • sad paa ingenting", hvilket dog ikke forbedrede Situationen, men blot

medførte, at mine ældre Søskende i man­ge Aar derefter kunde spørge mig: • Vil du sidde paa ingenting eller paa noget?". Siden den Tid har jeg hadet Chara­banc'er, selv om jeg nu som Familie­fader ikke mere bliver udsat for at skulle sidde paa .ingenting" under en tre Mils Køretur - hvad mit Korpus iøv.rigt heller ikke vilde egne sig til! -

Da vi omsider var naaet frem til Maa­let, var det rart at strække Benene me­dens den medbragte Mad blev varmet i Bestyrerens Køkken og et Par eller flere Flasker Bordeaux-Vin blev taget frem af vor Vinkælder, som min Far havde indrettet netop med saadanne Udflugter og hans Besøg for at inspicere Ejen­dommen for Øje. Selv havde jeg for, en Gangs Skyld ingen Interesse for Mid­dagsmaden: Jeg havde nemlig faaet min egen Fiskestang! Den var tredelt, vel 8 Fod lang og udstyret med en Line med et pragtfuldt Flod og en Skallekrog. Efter saa ofte at have set Bestyrerens Sønner fiske, skulde jeg nu selv prøve, og tilmed med egne Grejer!!

Da jeg endelig slap fra Bordet, ventede Bestyrerens Sønner mig, og afsted gik det til det Sted, hvor Aborrerne mentes at holde til. Jeg blev nu indviet i den vanskelige Kunst at sætte en Orm paa Krogen, hvilket gik forbavsende godt, og snart var min Snøre (efter først at være blevet tilbørligt beundret!) lagt ud for at vente paa Fisk. Hvor var vi spændte, da Floddet saa begyndte at vippe op og ned, for et Øjeblik senere at forsvinde under Vandoverfladen! Efter mine Led­sageres Instruks trak jeg nu til, og -noget beskrev en Bue over mit Hoved, for sprællende at ende i Græsset bag mig: En Aborre paa et kvart Pund .... som jeg stak mig ynkeligt paa, da jeg skulde tage Krogen ud! V ed mine føl­gende Fangster var jeg instrueret og holdt foran Rygfinnen l - Alt gik godt og straalende, med mange Bid og (efter

1941 SPORTS•FISKEREN 105

min Mening) smukke Fisk, og jeg havde vel faaet en halv S~es Fisk, da min Far og Bestyreren kom forbi. Stolt over min store Fangst, bøjede jeg mig ned, greb et Par Fisk i hver Haand og raabte til Far: .Se, hvad jeg har fanget!" Men samtidig traadte jeg et Skridt eller to tilbage og. . . . . endte med et Plask i Vandet, hvor jeg rullede rundt et Par Gange, førend jeg fik taget mig sammen til at svømme i det mørke, ferske V and, der tyngede saa mærkeligt i Sammen­ligning med det salte Søvand, hvori jeg - trods mine kun 8 Aar - allerede ad­skillige Gange var faldet med Klæderne paa og var svømmet i Land. - Nogle Sv~mmetag bragte mig imidlertid nu snart paa det Tørre, men det var en slukøret Fisker, der traskede op til Be­styrerboligen, hvor man først tørrede mig, saa gav mig Hyldethe, dernæst et altfor stort Sæt Tøj paa og endelig Ordre til at holde mig borte fra Søen Resten af Dagen. Det kneb haardt for mig at holde mig Ordren efterrettelig - i Sær­deleshed, da jeg saa min ældre Broder, der var i en Baad sammen med min Gudfar, assistere denne ved Fangsten af mange og store Gedder!

Paa Turen hjem fik jeg at en eller anden Grund Lov til at sidde paa en bedre Plads, og min Gudfar lovede mig at han vilde lære mig at fiske. Det Løfte holdt han, og det følgende Aar var det mig, der var med ham i Baaden. Med Beundring løftede jeg paa hans 20-Fods Stang, der omhyggeligt var forsynet med Haandline, hvortil Snøren blev bundet med en særlig besværlig Knude. Linen var svær, grøn og flettet, og Floddet var gammelt, veltjent og ægformet, medens Triangel-Krogen var stor og kraftig. Kom der et Hug, hvad der ofte gjorde, skulde tre af Flyderne være under Vandet, før­end der blev givet Tilslag tilhøjre eller tilvenstre, og saa blev Stangen lagt tværs over Baaden og løbet gennem Hænderne

som et Ankertov, og Linen gik det paa samme Maade med. Jeg har set Gedder paa 10-12 Pund komme ind i Baaden paa samme Haand-over-Haand-Metode ! Grejerne kunde holde til det, og Krogene sad som Regel godt fast. Nogle Fisk mistedes der jo nu og da, men der var Bid nok. Baade min Gudfar og jeg syn­tes, det var en dejlig Sport, selv om vi ogsaa drev megen Blinkning efter Baad, med mig (der efterhaanden blev en me­get habil Roer) ved Aarerne: -

Aarene gik. Min Mor boede efter Fars Død hele Sommeren paa vor nordsjæl­landske Ejendom, og min Gudfar, der var Enkemand og var Gudfar for alle Børnene, kom hver Lørdag ud til os for at fiske, med mig som Hjælper. Vi stod op Kl. 3 om Morgenen, og efter at ha ve spist hver et haardkogt Æg, som han fandt frem fra sin Fisketaskes Dyb, liste­de vi ud af det sovende Hus ned til Baaden, klarede Grejerne og saa afsted. Saasnart jeg havde faaet Fart paa Baa­den, kom Blinken ud, og Turen gik nu op gennem Søen, til vi kom til dennes nordvestlige Ende, hvor jeg satte Baaden paa Land. Saa gik vi et Hundrede Meter til den øvre Sø, og saa atter Blinkning, indtil vi bestemte os til at gaa i Land paa en af Øerne og fiske med levende Madding fra Land, og altid foregik det paa samme brutale Maade med Haand­over-Haand-lndhaling af de krogede Fisk. Men mange fik vi, og jeg lærte ogsaa (ikke af min Gudfar, men af andre) at fiske med Dyp, hvilket ikke bragte Fang­sten ned. - En god Ting, som iøvrigt kan anbefales alle, lærte jeg ogsaa: Altid at have en Rulle Leukoplast hos sig l Den gamle Herre rev sig altid paa Ged­dernes Tænder og forbandt sig da straks med Leukoplast ! Ogsaa jeg anvender altid Leukoplast . . . . . men til Repara­tion af Fiskestænger eller Skistave l

Det sidste Aar, jeg fiskede sammen med min Gudfar, var 1911. Da var den

,

106 SPORTS,FISKEREN 1941

-gamle Herre saa gigtisk, at jeg maatte løfte ham ombord i Baaden og bære ham hen til Agtertoften og paa samme Maade hjælpe ham i Land. Hans Iver som Fisker var imidlertid ikke kølet! Stadig saa man det samme spændte Udtryk komme over hans Ansigt, naar Floddet dykkede under, eller naar han mærkede Hug paa sin Blink. Han var som den Englænder, om hvem Sophus Aars skrev: • . . . .. syg kom han til Eg­nen, og syg fiskede han, og sygere var han, da han drog af Gaarde, men han kom dog igen næste Aar, men da var han saa svag, at han ikke orkede at kaste, men lod en anden gøre det, ind­til Fisken var fast; saa tog han Stangen og trætted Fisken ud, medens en Mand holdt ham oppe og denne igen blev støttet af en tredie Mand. Det var hans sidste Fiske-Sommer" .

Man siger jo, at Jægere gaar til de evige J a~tmarker. - Jeg tror næsten, at min gamle Gudfar er mødtes med So­phus Aars' Englænder ved de evige Fi­skevande.

Spindrift.

Til

Ministeriet for Landbrug og Fiskeri.

Under en Samtale med Hr. Professor Howard Grøn er det blevet mig med­delt, at der i Kavalerboligerne i Hørsholm, hvor der tænkes indrettet Museum for Skovbrug og Jagt, findes overflødige Rum, som man endnu ikke har fundet Anven­delse for. Det forekommer mig, at et Fersk­vandsfiskerimusæum, udfyldende den overflødige Plads, vilde falde harmonisk ind under det planlagte Musæums Ram­mer. Jeg tillader mig derfor høfligst at spørge, om Ministeriet vilde være inter­esseret i en saadan Tankes Realisation,

og om det i bekræftende Fald vilde stille de nødvendige Midler til Raadig­hed, idet disse sikkert vanskeligt kunde præsteres af ferskvandsfiskeriinteresse­rede Kredse.

Deres ærbødige Chr. Lottrup Andersen.

1~n(lstcappo.ctec. Tørring Lystfiskerforening melder:

Gedde 14 Pd. Uldum Kær. Slagtermester Jacobsen, Ølholm. - Gedder 12 Pd., 9 Pd., 2 a 7 Pd. Gab Sø.

Hartesøerne: Koldingforeningen paa Udflugt den 25. Maj. Sandart 8 Pd. Bar­bermester Svend Schnoor. Gedde 10 Pd. Smed Rasmus Pedersen. Geddeordenens Medaille.

Skjern: 23. Maj. Laks 28 Pd. Konto­rist Johs. Larsen.

6yrstinge Sø: 9. og 10. Maj tog et Selskab ialt 135 Gedder. Ekstrabladet spørger: Kan dette kaldes Lystfiskeri? - 19. Maj var der Konkurrencefiskning i samme Sø, hvor der toges 30 Gedder, gennemgaaende smaa.

Furesø: Her gik Fiskeriet først ind den 9. Maj. En af de største Gedder, som er taget her, fangedes den 6. Juni af Direktør Halkier. 21 Pd. Længde 1,15 Meter.

1941 SPORTS,FISKEREN 107

Danmarks Sportsfiskerforbunds Generalforsamling.

Formandens Beretning. (For at spare Plads og undgaa Gentagelser omfatter Beretningen ogsaa hvad angaar Dansk Sportsfiskerforening).

I Fjor aflyste vi paa Grund af de van­skelige Trafikforhold Generalforsamlin­gen og indskrænkede os til et Bestyrel­sesmøde, hvortil Foreningernes Repræ­sentanter var velkomne. Skønt Trafik­forholdene næppe er bedre i Aar, har vi dog ikke ment atter at kunne udskyde den ordinære Generalforsamling, selv om ogsaa den Tid, der vil levnes os, bliver begrænset. At ofre mere end 2 Dage paa Generalforsamlingen formaar vel de fær­reste. Med lidt god Vilje kommer vi vel gennem Dagsordenen paa den knapt til­maalte Tid.

Min Aarsberetning for Aaret 1939-40 fandtes i Bladets Oktobernummer 1940, hvortil jeg tillader mig at henvise for at undgaa alt for mange Gentagelser.

I Stedet for afdøde Landsretssagfører Anthon Nielsen er Landsretssagfører P. Thorhall som Repræsentant for Sjæl­land indtraadt som midlertidigt Besty­relsesmedlem. Jeg siger Landsretssagfø­reren Tak herfor og haaber at kunne byde ham velkommen ogsaa uden denne Tilføjelse af Midlertidighed. Jeg siger ogsaa Landsretssagføreren Tak for sit Løfte om at virke som vor gratis juri­diske Konsulent i Fiskerisager.

I de forløbne 2 Aar har Forbundet haft en god Fremgang. Følgende For­eninger er i denne Tid blevet tilsluttet Forbundet: ,Aarhus Lystfiskerforening,

• Herning Sportsfiskerforening, , Kolding Sportsfiskerforening (der dog samtidig er udmeldt af Dansk Sportsfiskerforening)

, Skanderborg Sportsfiskerforening (indi­. rekte som tilsluttet Dansk Sportsfisker-

forening)~ ~oreningen Salmonia, Silke­borg, Helsingør Lystfiskerforening og

, Morsø Sportsfiskerforening. Samtidig er de fleste tilsluttede Foreninger vokset i Medlemstal, saa Forbundet nu tæller ca. 2130 Medlemmer, hvoraf Dansk Sports­fiskerforening udgør 737.

Ogsaa flere andre Foreninger har en levende Interesse for Forbundet, men økonomiske Forhold har hidtil stillet sig hindrende i Vejen for deres Tilslutning.

Vi opnaaede en Udvidelse af Fred­ningsbæltet ved Skjernaaens Udløb, og selv om Udvidelsen ikke blev saa stor, som vi havde haabet, betyder den dog en god Forbedring. Vi skylder Bødker­mester Carl Christensen Tak for godt Arbejde og henviser iøvrigt angaaende Enkeltheder til hans Redegørelse i Bla­det. Ogsaa ved Lindenborgaaens Udløb har man gennem nedsat Nævn opnaaet en Forbedring af Fredningsbæltet.

Med Hensyn til de Farer, der truer vore Vandløb, omtalte jeg i min sidste Aarsberetning den kommende Hørindu­stri og Brunkulsbrydningerne. Med Hen­syn til den første drejede det sig fore­løbig om en truende Forurening af Seest Mølleaa fra Kolding nystartede Hørfabrik. Denne har imidlertid forsikret Lodsejerne, at der kun vilde blive Tale om en Ud­ledning af uskadeligt Rengøringsvand. Skønt Fabriken nu har været i Arbejde hele Vinteren, er der da heller ikke end­nu paavist nogen Forurening. Man maa dog i hvert Fald stadig have Opmærk­somheden henledt paa de for Vandløbene farlige Afløb fra Hørskætterier, der an­vender den gamle ganske vist nu sjæld­nere Raadskætning. Med Hensyn til Faren fra Brunkulsbruddene har Fiskeriejer Nis Nissen Jøker elskværdigt oplyst mig, at Fiskebestanden i Holtum Aa i hvert

108 SPORTS•FISKEREN 1941

Fald intet har lidt. - Siden er der jo unægteligt kommet flere ubehagelige Ting til, fremelsket af Nødhjælpsloven.

Det drejer sig særligt o~ Kraftanlæg og Afvandingsarbejder. Storaaen er jo vis paa sit Kraftanlæg. Karlsgaardeværket skal udvides, idet den øvre Del af Varde- , aaen gennem en Kanal led~s ·hertil, og dermed er Vardeaaens Skæbne som Lak­seaa beseglet. Der har været Tale om Afvanding af Gudenaadalen og en Ud­videlse af Tangeværket med en ny Kraft­station ved Kongens Bro. Endelig skulde Skjern (og Vorgod) Aa velsignes med 5 Kraftstationer, ligesom der var planlagt Afvandingsarbejder ved dens nedre Løb. Ogsaa Ribeaa skulde vist have et Elek­tricitetsværk. Om der kommer noget Kraftværk ved Kongens Bro synes nu yderst tvivlsomt, og ligeledes ligger end­nu Skjernaaens Skæbne hen i det uvisse. Der vil til Afværgning af disse Elektri­citetsværkers Ødelæggelse af Fiskebe­standen som Nødhjælpsarbejder blive anlagt Fisketrappe ved Storaaværket (40,000 Kr.) og ved Karlsgaardeværket (en meget høj til 100,000 Kr.). Ad den sidste Trappe skulde Laksen da igen faa Adgang til den endnu uberørte Hol­meaa, der da maaske, hvis Trappen da virker, atter kunde opnaa noget af sit gamle Ry som Lakseaa, og erstatte Tabet af Vardeaaens øvre Del. Endelig skal der være god Udsigt til en ny Trappe ved Tange. Endvidere skal jeg i denne Forbindelse ogsaa omtale, at der, for Bekostning af Byen, bygges en lille Trap­pe i Ribe. Men selv om disse Trapper nu ogsaa kommer til at virke efter Hensigten, betyder de jo dog kun en mangelfuld Erstatning af det frie Løb. Vanskeligheden ved gode Laksetrapper i vore Vandløb er jo den store Højde, der skal overvindes og den samtidig ringe Vandføring.

Jeg har om Laksetrappespørgsmaalet haft en behagelig Korrespondance med

Formanden for det af Foreningerne langs Gudenaaen nedsatte Udvalg, Amtsfuld­mægtig Blum, og med Statens V and­bygningsingeniør Gerhard i Ringkøbing. Udvalget har venligst ladet mi~ se dets to sidste til Ministeriet indsendte smukke Forslag og ikke taget mig de smaa Æn­dringer, som jeg i min Uerfarenhed har foreslaaet, ilde op. Laksetrappernes van­skelige Konstruktion er hos disse to Herrer sikkert i gode Hænder.

Som meddelt i Bladet har vi om Fiske­trappespørgsmaalet rettet et Par Hen­vendelser til Ministeriet.

Odense har vist et godt Eksempel til Efterfølgelse ved, under Forudsætning af Tilskud fra Staten til Nødhjælpsarbejde, at planlægge et . Kloakrensningsanlæg. Gennem Ritzaus Bureau udsendte jeg gennem alle Landets Blade en Opfor­dring til Kommuner og Institutioner om at følge i Odenses Fodspor. Om den har frugtet er et andet Spørgsmaal, men Haabet beskæmmer jo ingen. Desværre bliver der vist samtidig ogsaa i Odense Aa Tale om et Kraftanlæg, der vil nød­vendiggøre en Fisketrappe.

I Aalborg har man planlagt Nødhjælps­lovens Anvendelse paa omvendt Maade, nemlig til ødelæggende Forurening af Lindenborg Aa. Sammen med en Af­vanding af Aaens nedre Omraade havde man projekteret en saa betydelig Ud­dybning af Tørvekanalen til Aaen fra Cementfabrikernes Tørvemoser i Vild­mosen, at der kunde prammes Tørv til Limfjorden, og det trods Transport ad Hadsundbanen vilde være lige saa billig. Denne unødvendige Tørvekanal vilde antagelig virke fuldstændig ødelæggende paa Aaens Fiskebestand og mange Aars Arbejde vilde være spildt. At Nordjydsk Lystfiskeriforening med Hænder og Fød­der har kæmpet for sine Interesser er naturligt. Jeg savner Oplysninger om Sagens endelige Udfald.

Angaaende Dybvadssagen blev som

1941 s·PORTS,FISKEREN 109

meddelt i Bladet Udgifterne pr. Garant 41 °lo af det tegnede Beløb.

Den i denne Sag i vor Favør afsagte principielle Kendelse har i enkelte nord­jydske Landbrugskrede udløst saa megen, om ikke just retfærdig Harme, at man endog har opfordret til hævnlignende Repressalier mod Sportsfiskere. Selv om denne Indstilling vel næppe deles af Landbrugets store Flertal, saa afføder dens Manifestation dog en saa stor Utryghedsfølelse, at vi som første Punkt blandt vore Ændringsforslag til Fersk­vandsfiskerilovene har maattet opstille Ønsket om en Ændring af Landvæsens­kommissionsdomstolenes Sammensæt­ning, saaledes at Naturfrednings- og Fiskeriinteresser bliver rigeligere og ret­færdigere repræsenteret i Vandløbssai:; er.

Endelig skal jeg omtale de af Fersk­vandsfiskeribladet meddelte Spærringer af Vandløb med smaa Strømhjul til Elektricificering af Hegn. De maa imid­lertid, naar .de spærrer en for stor Del af Strømløbet som utilladelige være lette at komme til Livs.

Som Slut paa Omtalen af disse Farer for vore Vandløb er jeg bemyndiget til at meddele, at Autoritererne er meget interesseret i, at enhver Forurening, ulov­lig Spærring o. 1. omgaaende anmeldes. Myndighederne er sjældnere i Stand til selv at snuse dem op. Anmeldelserne maa med Glæde gaa gennem os, men det er jo kun en Omvej.

Som en anden Trusel mod vore Vand­løbs Fiskebestand skal jeg endelig næv­ne Oddernes tiltagende Optræden. Paa Ingeniør Hallins Initiativ henvendte vi os, som nærmere omtalt i Bladet, til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri om Bistand til denne Fares Bekæmpelse, en Fare hvis Størrelse bedst illustreres ved en Odders aarlige Konsum af ca. 1000 Pd. Fisk. Vi foreslog et Præmie­system eller Autorisation af særlige Odderjægere, men fik Afslag, idet Jagt-

raadet dels, i Betragtning af Odder­skinds Værdi, fandt Præmier unyttige, dels, uden Ændring af Jagtloven, fandt anden Vej ufarbar. Vi har dog, navnlig efter Odenseforeningens Ønske, besluttet at tage Sagen op paany og har hertil faaet Ferskvandsfiskeriforeningens ufor­beholdne Tilsagn om Støtte. Foreløbig skulde vi gerne have samlet noget Mate­riale, der kunde bevise Odderens Skade, lighed og vi opfordrer derfor atter ind­trængende alle, der er i Besiddelse af noget saadant, at stille det til vor Raa­dighed. En lignende Opfordring har jeg ogsaa udsendt gennem Ferskvandsfiske­ribladet.

Med værdifuld Assistance af Bødker­mester Carl Christensen, Ingeniør 0. Hallin, Trafikassistent Juel Hansen og Frihavnsdirektør 0. Thielsen har vi ud­arbejdet det Forslag til Ændringer af Fiskerilovene, som fandtes i Bladets sidste No. Et enkelt uopfyldt Ønske fra Sigurd Hansens Forslag i 1930 er ogsaa medtaget. Hertil kommer det tidligere i Bladet meddelte Lovudkast til Indførelse af et Fisketegn. Dette Lovudkast var som bekendt et Kompromis, der beteg­nede vort Minimums og Ferskvandsfiske­riforeningens Maximumsønske, et Kom­promis, der blev indgaaet for at faa et Samarbejde med Ferskvandsfiskerifor­eningen etableret paa dette Omraade.

I det Udvalg mellem Ferskvandsfiskeri­foreningen for Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor Lovudkastet blev endelig formet, havde Ferskvands­fiskeriforeningens Repræsentanter ikke som vore Fuldmagt til paa sin Forenings Vegne at træffe en for denne bindende Aftale. Lovforslaget skulde endelig ved­tages af dens Bestyrelse og General­forsamling. Paa Bestyrelsesmødet og Generalforsamlinger i Aar i Vejle blev Afgørelsen imidlertid udskudt paa det uvisse. Vi bliver saaledes alene om at indbringe dette Forslag, og maa da,

./

/

110 SPORTS,FISKEREN 1941

overensstemmende med vort Ønske og Ideal, der stadig er som det altid var, at Fisketegnet skal omfatte alle ferske Vande (der ikke er i Enkeltmands eller Konsortiums Eje), have Lov til nu at foreslaa, at ogsaa Søerne medinddrages. Denne Udvidelse vilde alligevel hurtigt vise sig nødvendig og kan lige saa vel gøres straks. Uden den opnaar den til­sigtede Ferskvandsfiskerifond ikke den Størrelse, den bør have, og Søerne faar ingen Nytte af den. Naar Ferskvands­fiskeriforeningen hævder, at der inden­for Lystfiskerikredse ikke hersker Enig­hed om et Fisketegns Berettigelse og Nytte, saa afhænger det jo af, hvad man forstaar ved Enighed. Hvad i denne Verden er der Enighed om? Indenfor Lystfiskerkredse er der i hvert Fald en overvældende Majoritet for Ønsket om Indførelse af et Fisketegn. V ed den pri­vate Afstemning (ikke Urafstemning), som jeg i sin Tid lod foretage, fandtes en Majoritet paa 75 °lo, og den er uden al Tvivl siden da vokset.

Da det under en Samtale med Prof­f essor Howard Grøn blev mig meddelt, at der i de gamle Kavalerboliger i Hørs­holm, hvor der tænkes indrettet Museum for Skovbrug og Jagt, findes overflødige Rum, som man endnu ikke har fundet Anvendelse for, henvendte jeg mig privat til Departementschef Wilcke med det Forslag, at anvende dem til et Museum for Ferskvandsfiskeriet, hvilket vilde falde naturligt ind under det paatænkte Museums Rammer. Udgifterne til Museet for Skovbrug og Jagt afholdes vist væ­sentligst af Jagtfondens Midler, dog at begge Parter privat tilskyder 5,000 Kr. hver. Departementschef Wilcke ansaa det dog for vanskeligt for Landbrugs­ministeriet at stille de nødvendige Mid­ler til Raadighed og da næppe hverken Ferskvandsfiskeriforeningen eller Forbun­det vilde være i Stand til at rejse de nødvendige Penge, var det herefter min

Agt at lade Planen hvile til en Fersk­vandsfiskerifond af tilstækkelig Størrelse var skabt. Jeg har dog for nylig fundet det rigtigst officielt at tilstille Ministeriet mit Forslag. Der foreligger ikke endnu noget Svar paa min Henvendelse.

Et Par tilsluttede Foreninger har vi ydet Assistance i vanskelige Spørgsmaal om Leje af Fiskvevand.

Med Hensyn til Bladet maa vi som sædvanligt yde vor dygtige Redaktør den bedste Paaskønnelse og Tak for det opofrende og uegennyttige Arbejde, han udfører for vore Interesser. I den knapt tilmaalte Fritid som et travlt beskæftiget Apothek levner, vilde han sikkert fore­trække Selskabet med Fiskestangen frem­for Opholdet i .Redaktørstolen, der dog næppe er saa magelig som Bladets faste Cliche lader formode. Som et ringe Tegn paa vor Taknemmelighed forærede vi i Efteraaret Apotheker Holm et smukt Billede fra Karup Aa. Vi haaber dog, at han maa finde større Belønning i Glæ­den ved et Arbejde for en Sag, man elsker. Man kunde jo ønske Bladet en Størrelse og et Udstyr som det Norske og Svenske, men det vilde betyde en Kontingentforhøjelse af 2 Kr. mindst. Det forekommer mig i hvert Fald meget godt og smukt som det er, og det har jo ingen Konkurrenter. Man kunde jo som sædvanlig ønske, at mange flere dygtige Sportsfiskerpenne, end de der hidtil har glædet os, rykkede Blækhuset nærmere. En Redaktør kan ikke alene fylde Bladets Spalter.

Vi er henrykt for enhver Medarbejder, der har noget paa Hjerte. Lad os f. Eks. faa Fiskeoplevelser, om kun som Fangst­rapporter. Bladet er et Medlemsblad, et Medlemmernes Organ. Annoncespalterne har været vel fyldte og vi siger de for­skellige Firmaer Tak.

Takket være vor Forretningsfører Hr. Høgh Petersen er Forbundets Økonomi i smukkeste Orden. Det samme gælder

1941 SPORTS• FISKEREN 111

Dansk Sportsfiskerforening, hvorfor jeg takker Næstformand og Kasserer Hr. Carl Christensen.

For Behandlingen af fremkomne juri, diske Spørgsmaal takker jeg vore juri, diske Konsulenter.

Københavnsforeningen, Lystfiskerifore, ningen, led ved sin Kasserers pludselige Død et smerteligt Tab, som den gamle velstillede Forening dog sikkert med Lethed bærer. Tildragelsen har imidler, _tid givet vor Kasserer Anledning til Eftertanke, hvorfor vi, selv om det skulde synes absurd, paa hans Forslag har i Sinde at tegne en Kautionsforsikring.

Som Trafikforholdene er, synes det stadig umuligt at gennemføre den ulyk, kelige Landskastekonkurrence.

Som i Bladet meddelt fik vi en smuk Telegramhilsen fra Svenska Sportfi­skares Riksforbund. Da jeg ikke kunde svare telegrafisk, sendte jeg Formand og Sekretær, Ingeniør H6ckenstr6m og Ad, vokat Killander pr. Brev følgende Svar:

Maa jeg paa Medlemmerne af Dan, marks Sportsfiskerforbunds Vegne sige Dem hjertelig Tak for den smukke Hil, sen, vi modtog fra Riksforbundets Aars, møde og som vi med -en varm Broder, hilsen til vore · Svenske Sportsfæller op, rigtigt gengælder.

Til Slut skal jeg blot meddele, at For, bundets Islandsfilm atter i Aar har været udlejet nogle Gange, og dermed er min Beretning til Ende.

Dansk Sportsfiskerforening. Regnskabet for Aaret 1939

Indtægter: Overskud .fra 1938 ..... .. . . lndgaaet Kontingent .. . .. . . lndgaaet Porto . . ......... . Indvundne Renter ....... . . .

2304,11 Kr. 3587,00 "

25,20 • 25,25 n

594'1,56 Kr.

Udgifter: Kontingent til Forbundet . . . Rejseudgifter og Diæter . . . . Tryksager og Blanketter . .. . Porto og Telefon . . . . . .. .. . Leje af Fiskevand 275,00 Kr. Tilskud til Yngel . 100,00 • Løn til Kassereren 200,00 " Diverse . . . . . . . . . . '18,90 •

lndestaaende i Varde Bank

2310,00 Kr. 258,20 n

104,65 " 201,48 "

593,90 n

1/1 1940 . . . . . . . .· . . . . .. 2007,00 Kr. lndestaaende i Post Giro . . . 417,22 " Kassebeholdning . . . . . . . . . . . 49,11

--- ---5941,56 Kr.

Overføres til 1940: 2473,33 Kr.

Regnskabet for Aaret 1940

Indtægter: Overskud fra 1939 . .. . ... . . lndgaaet Kontingent .. . .. . . lndgaaet Porto . . . . . . . . . . . Indvundne Renter . . . ..... .

Udgifter: Kontingent til Forbundet. Tryksager . .... .. . .. . .. ... . . Poto og Telefon . . ... . . .. . Sagf. Michelsen,

Aalborg . . . . . 150,00 Kr. Leje af Fiskevand 350,00 " Tilskud til Yngel. 100,00 " Løn til Kassereren 200,00 " Diverse . . . 94,24 "

Indestaar i Varde Bank 1/1 1941 . . ... ... . . .. .. . .. .

Kassebeholdning 1 /1 1941. .

2473,33 Kr. 3425,00 "

32,70 " 81,44 n

6012,47 Kr.

2359,00 Kr. 121,50 n

190,55 n

894,24 n

1579.98 Kr. 867,20 •

6012,47 Kr.

Overføres til 1941: 2447,18 Kr.

(Revideret i Holstebro den 8. Maj}.

Kæmpeblæksprutte med et Om, fang af 3 Meter og Arme paa 8,7 Meter fanget ved Lofoten. V ægt flere hundrede Kilo.

./

112 SPORTS.FISKEREN 1941

VcuunatAs Spods/isAulodtutd

Regnskab for Aaret 1940-41

Indtægt: Overført Kassebeh. pr. 1/ 1 40 Kr. 949,29 Kontingent fra Foreningerne • 6415,75 Annoncer i Sportsfiskeren. . • 1837,22 Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • 104,63

Kr. 9306,89

Udgifter: Annoncer .. .. .. . ... . . .. .... Kr. 151,37 Bogtrykker . . . . . . . . . . . . . . . . • 4192,30 Redaktørens Udlæg . . . . . . . . • 94,40 Tryksager. . . . . . . . . . . . . . . . . . • 317,45 Avisporto, Porto, Telf.. . . . . . • 1308,51 Formand . . . . . . . . . . . . . . . • 290,50 Bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . • 189,60 Kasserer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • 200,00 · Diverse, Bladklicheer m. v. . • 499,27

Kr. 7243,40 Giro- + Kassebeholdning . . • 2063,49

Balance Kr. 9306,89

Status.

Aktiver: Giro- + Kassebeholdning . . Kr. 2063,49 Kartothek + Frimærker. . . . • 50,00 Tilgodehavende for Annoncer • 226,50 Tilgodehavende Kontingent. 70,00

Kr. 2409,99

Passiver:

Kr. 0,00

Beløbet Kr. 2063,49 er overført til næste Aars Regnskab!

Skive. den 1. Juni 1941.

(sign.) C. Høgh Petersen, Kasserer.

Ovenstaaende Regnskab har underteg­nede Dags Dato revideret. Indtægter og Udgifter er konfereret med Bilagene, uden vi har fundet noget at bemærke. Kassebeholdningen er tilstede.

p. t. Holstebro, den 8. Juni 1941.

(sign.) C. Christensen. (sign.) M. Hansson.

Foreningsmeddelelser

Danmarks Sportsfiskerforbund og Dansk Sportsfiskerforening afholdt Generalforsam­ling i Fredericia Søndag den 22. Juni. Forman­dens Beretning og Kasserernes Regnskaber brin­ger vi andet Sted i Bladet. - · Nærmere Referat har maattet udskydes til Augustnumret.

Sportsfiskerklubben 1939 i Aarhus har tilsluttet sig Danmarks Sportsfiskerforbund. -Husk Klubaftenen paa Grand den første Fredag i Juli. ·

Aarhus Lystfiskerioreninl! afholder Udflugt til .Ny Mølle" Søndag den 6. Juli med Afgang fra Rutebilstationen Kl. 13,00, for Medlemmer og Familie. Bestyrelsen.

I Foreningen "Sportsfiskeren"s

Medlemmer erindres om, at sidste Halvaars Kontingent for 1941 forfal­der til Betaling den 1. Juli og skal være betalt senest d. 1. August 1941.

Bestyrelsen. Formanden meddeler, at føromtalte Rist ved

Aaoverskærinjlen nu er under Debat igen. En Kommission har indkaldt til Møde paa Thing­huset den 13. Juni. og vi har udvirket. at samt­lige Sportsfiskerforeninger i Aarhus bliver repræ­senterede ved Hr. Sagfører 0. Holmark.

Nordjydsk Lystfiskeriforening har udsat 100,000 Stk. Havørredyngel i Tilløb til Linden­borg Aa. Fiskene blev udsat i Gravlev efter en af Magister Otterstrøm udarbejdet Plan.

Ribe Sportsfiskerforeninl! omgaas med Planer om en Sportsfiskerfilm fra Ribe Aa.

Odense og Omegns Sportsfiskerforening. Ekstraordinær Generalforsamling paa Bristol den 3. Juli. Dagsorden: Leje af Fiskevand , Eventuelt.

Helsingør Lystfiskerforening har ændret sit Navn til Helsingør Sportsfiskerforening.

1941 SPORTS•FISKEREN 113

Københavns Sportsfisker Klub er Navnet paa en nystiftet Forening, hvis For­maalsparagraf er formuleret saaledes:

.Gennem samlede Kasteøvelser, hvorunder den mere erfarne Kammerat hjælper og vejleder den mindre dygtige, at uddanne Medlemmerne i Bru­gen af moderne Fiskeredskaber.

Gennem Vintermøder under kammeratligt Sam­vær ved Foredrag og Films samt Udveksling af Erfaringer at vække Interessen for vor Sport og og dennes Udøvelse".

Foreningen, der kan glæde sig ved talrig Til-

Oo1u.11pretten Fiskeriforeningen .Helnæsbugt" har

indsendt Klage over, at det urene V and fra Haarby Aa skader Laksefiskeriet.

(Fyns Stiftstidende.)

Ring-Føvling Kommune vil rense Spil­devandet fra Bræstrup til Ring Sø, hvor der nu hverken kan fiskes eller bades. Udgift 45,000 Kr. (lyllandsposten.)

slutning, afholdt den 27. Maj en Mødeaften paa .Ritz", hvor Magister C. V. Otterstrøm holdt et instruktivt Foredrag med Lysbilleder om Gedden. Efter Foredraget vistes forskellige Films vedrø­rende Fiskeri, og senere samledes ca. 100 af Del­tagerne om et fælles Smørrebrødsbord, hvorfra ovenstaaende Billede er taget.

Fra venstre ses Formændene for henholdsvis Lystfiskeriforeningen i København, Kammerherre G. Krag, for Københavns Sportsfisker Klub, Kon­sul Erik Andersen, og for Danmarks Sportsfisker­forbund, Dr. med Chr. Lottrup Andersen. H. O.

Næstved Tidende for 30. April kritiserer en Radiomeddelese om, at Restauratø­rerne vilde servere Gedde paa den første kødløse Dag, den 29. April! Gedden er fredet i April I

Arresø. Frederiksborg Amtstidende vil have denne Sø aabnet for Lystfiskeri.

Gurre Sø er efter længere Forhand­linger blevet udlejet til Lystfiskerforenin­gen i Helsingør paa 10 Aar. Nærmere Omtale i et senere Nr.

114 SPORTS• FISKEREN 1941

Om Aareguleringer og Afvandinger skriver Aalborg Amtstidende den 23/ 4 af den fhv. Formand for Aalborg Amts Hus­mandsforening og Medlem af Jordlovs­udvalget, M. Langeland, St. Restrup. Efter at have advaret mod for stærk Afvanding af vore Enge, som er vor Græsreserve i tørre Aar, skriver Forfat­teren om

A.aerne fiskerimæssige Betydning,

Man, .maa heller ikke se bort fra det betydelige Ferskvandsfiskeri, der findes i vore Aaløb. Laksørreden har her sin eneste naturlige Yngleplads; og kan vist ikke formere sig andre Steder end i Aa­erne. Fra Oktober til Jul foretager Lak­sen sine mange Mil lange Vandringer fra Fjord og Hav og gaar da op i vore Aaer for at finde Yngle- og Legepladsen, som er paa stenet Sand og Kridtbund. Her er Laksørreden i sit rette Element. Den, der er Nabo til den gamle Aa og er kendt med det smukke Naturliv, ser straks paa lang Afstand, naar V andrelaksen er kom­met. Aaens Vande er da i stort Oprør, naar de stolte Fisk tumler sig paa den vaade Brudefærd. Vi har vist ikke i Land­bruget haft det rette Kendskab til vort Ferskvandsfiskeri og den Betydning, det kan faa saavel erhvervs- som sports­mæssig. Jeg mener, at smaa Foranstalt­ninger, gennemført og sat i System, vil kunne gøre vore Aaløb langt mere fiske­rige end de nu er. Der maa gennemføres god Kontrol med Ferskvandsfiskeriet. V andrelaksen maa saaledes aldrig fanges paa sin Legeplads og naar den er i Yngle­dragt, og Fiskeriet maa drives sports­mæssigt. Naar Fiskeri kun drives som Sport, kan Aaen ikke affiskes. Det er ogsaa min Opfattelse, at mange af vore Bække med alt for lidt Vand burde lakse-

" spærres, naar Ørreden er paa Vandring i November og December Maaned. Lak­sen er nemlig ukendt med de mange Farer, der møder den i Bækkeløb med lidt Vand. I saadanne Løb optræder .Fiskere" og Rovdyr til stor Skade for Laksebestanden, og dette burde forhin­dres. Mange af vore Sportsfiskeriforenin­ger har gjort et godt fiskerimæssigt Ar­bejde med Hensyn til Fredning og ~i~ke-

rirnæssig Kontrol. Der vaages nøje over, aG alt Fiskeri i de lejede Aaer kun drives som . Sport. Det skal fremhæves, at der er udsat betydelige Mængder af Fiske­yng~l til Bestandens Forøgelse. Ja,. ogsaa naar der er Tale om bedre Forstaaelse inellem Lai:J,d og By kan vore fiskerige Aaer faa Betydning. V ed dem kan Byens travle Forretningsfolk og Haandværkere og Landmanden stifte Bekendtskab i noget af vort Lands storladne Natur. Ved Forstaaelse og Samarbejde mellem Folk fra By og Land kan der værnes og fredes om meget i vor skønne Natur. Vi maa nøje vogte paa vore Naturvær­dier, som har været af stor Værdi .for mange, og som har givet Sport og Glæ­de til Mennesker i Aarhundreder. Disse Naturgaver maa ikke ødelægges, men bevares til Gavn for kommende Slægter.

Og slutter med en begejstret Beskrivelse af Lindenborg Aa,

Norske Laks i New Zealands Floder.

New Zealands Søer og Floder rummer en overvældende Fiskerigdom, og vel­havende Lystfiskere fra Amerika og Eng­land har i mange Aar valfartet til det fjerne Land for at fange - norske Laks.

For 70 Aar siden medtog et norsk Sejlskib, bestemt for New Zealand, flere Hundrede Smaalaks i et stort Kar. Rej­sen varede omtrent 4 Maaneder. Under­vejs døde alle Fiskene paa fem nær. De saa ved Ankomsten lidt mellemfornøjede ud, men livede hurtigt op i de nye Om­givelser og voksede til. Nogle Aar senere var de blevet til flere Tusinde Kæmpe­laks, der fordeltes i Floder og Søer Lan­det over. For Indbyggerne betyder Lak­sen en stor Indtægt, men det er gaaet med disse Fisk som med Australiens indførte Kaniner: De er samtidig blevet en Plage, fordi de formerer sig saa stærkt, at den oprindelige Fiskebestand er ved at gaa til Grunde.

Tilgængeligt Fiskevand. Til Vejle Sportsfiskerforenings Vande (Bæk- og

Havørred) sælges følgende Kort: Dagkort 2 Kr., U~ekort 6 Kr. og 14 Dageskort 10 Kr. Kortene udstedes hos Isenkræmmer Chr. Christensen, Vestergade 15, af Hr. Svend Petersen.

1941 SPORTS·FISKEREN 115

Odderplagen. Skive Lystfiskeriforening afholdt sin halvaarlige

Generalforsamling i Haandværkerforeningen den 27. Maj.

I sportsfiskermæssigt Henseende skete intet særligt.

Der var dog eenstemmigt Krav om at anmode Sportsfiskerforbundet om at gaa stærkt ind for Bekæmpelse af Odderne, der ved Karup Aa huserer slemt.

Saaledes er der for nylig fundet en hel Odder­Koloni i Svansøe Mose, ca. 800 m fra Karup Aa. I Sdr. Resen er ~er ogsaa mange Oddere. Nu bør der gøres noget for at bekæmpe disse Skadedyr.

C. H. P .

Indholdsiortegnelse

Pramfærgen (m. Billede), - Fotokonkurrencen. Ribefluerne. - Hvordan je!l blev Fisker. - Til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri. - Fangst­rapporter. - Danmarks Sportsfiskerforbunds Ge­neralforsamling. - Dansk Sportsfiskerforenings Regnskab. - Danmarks Sportsfiskerforbunds Regn, skab. - Foreningsmeddelelser (m. Billede). - Fra Dagspressen. - , Tilgængeligt Fiskevand.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa, ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbund. En Sammen­slutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger. Bestyrelse: Formand : Dr. med. Chr. Lottrup An­dersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer: Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg-Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmed­lemmer : Landsretssagfører Nørager, Aarhus. Lands­retssagfører P. Thorball.

Sportsfiskeren. 17. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danm11rks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2200 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Hør Peter, skal vi ikke flytte et Sted hen, hvor der ikke er saa mange Fisk?

Bliv Medlem af Københavns Sportsfisker Klub.

Aarskontingent Kroner 4,00

Klubbens Program og Love samt Opta, ~elses,Blanketter faas ved Henvendelse til Sekretæren :

Stud. mag. & sc. Ib Carl, Stockbolmsgade 55 - Kjøbenhavn 0 .

Fiskehjul Fineste Kastehjul - Eget Fabrikat

Smuk - Solid - Billig

Kun Salg til Forhandlere

Carl Andersen. >Mosebo«, Bjerringbro

Sæsonen staar for Døren! Efterse Grejerne. - Vi har faaet en Mængde Nyt indenfor Fiskeriartikler.

Nyegaard Jagt- og Sportsmagasinet Kolding

Axel Jensen - Isenkramhandel - Herning

Lystsfikeri-Artikler

116 S PiO R T S •FIS K!E REN 1941

Hvor mødes vore Sportsiiskere?

Stigaards Hotel H. S . Jacobsen Struer Telefon 100

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

Centralhotellet Herning

Alle Sportsiiskere

Telefon 409

i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET - Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

Alt i Sportsfiskerartikler

Max Petersen Varde

VARDE AA Tilgængeligt Fiskevand for alle. Dagkort 2,50 Kr. hos Kassereren, Cigarh. Max Petersen, Storeg. 14, Hotel Varde samt Sig Afholdshotel.

Sæsonen 39-40 bevisligt fanget af s t o re Fisk , 25-26 Laks fra 5-18 kg I

Elimar Schmidt Aalborg Limfjord Sordineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

,,LimljorJ" Hummer - Luksus Rejer

Krabber , Sardiner , Tunfisk Makrelfil~ etc.

Til de danske Fiskevande anvendes med Fordel en dansk Spinder

Himmelbjerg-Spinderen er dansk og fabrikeret eiter mange Aars Erfaring. Der findes en Him­melbjerg-Spinder til ethvert Fiske­vand. - Forhør hos Deres Forhandler.

Fabrikeres af E. KIRKESKOV, Ry Telefon 98

Fiske s,tan g fabrikken

,,HERF O RTH" Vestergade 96 - Odense

henleder Opmærksomheden paa, at det nu er Tiden at foretage Ef­tersyn af Fiskestængerne, saaledes

at Reparationer af disse kan blive foretaget inden Sæsonen begynder -

Jeg har et meget stort Lager af alle Reservedele, og jeg er i Stand til at kunne foretage alle Reparationer be-

tryggende og omhyggeligt -

Brochure og Prisliste over Fiske­stænger sendes paa Forlangende

I I HERFORTH" . "

I Vestergade 96 - Odense

Dansk Fiskestangs-Fabrik Telf. 1073 Herning Telf. 1073

Alle Typer i Splitt-cane Fiskestænger

Reparationer udføres.

Fabriksudsalg med alt til Lystfiskeri .

Sføf ~ore Annon.:ører .) En gros - en detail.

I