l i.

Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

16. Aarg. li 1. Januar 1941

Hans kgl. Højhed Prins Axel med Recordørred

2 SPORTS,FISKEREN 1941

Jtecouløcceden. Til Forsidebilledet.

Den 18. September Kl. 8 Morgen tog Hans kgl. Højhed Prins Axel i Em Aa paa Flue en Havørred paa 12,8 Kilo, hvilket er skandinavisk Record og kun 400 Gr. under V erdensrecorden, som indehaves af en Englænder, der for et Par Aar siden tog den, ogsaa i Em Aa,

Em Aa, som er bekendt for sin store Opgang af Ørred og Laks, udmunder i Kalmar Sund nogle Mil Syd for Oscars­hamn. Med Afvandingsomraadet som Maalestok, er Em Aa den næststørste af Aaerne i Småland - den største er Lagan. Begge har deres Kilder i Egnen omkring Nassjo.

VeJ AaruLihef Aaret svandt, og atter maa vi i Vinte­

rens mørke Dage leve paa de Reserver af solmættede Minder, som selv en noget karrig Sommer lod os samle langs dej­lige danske Aaer og Vande. Har vi end altid elsket vort kløvergrønne, vaarfriske og sommermilde Land, hvor solglade blinkende Søer og klukkende Vandløb spejler blaa Himmel og drivende Skyer, ingensinde har dog denne Følelse, der helst blufærdig skjulte sig i Bevidsthedens Dyb, saa krævende trængt sig frem som nu. Ligesaa med vor Sport, der saa in­timt er bundet til Glæden over Naturen. Næppe nogensinde har den forekommet os skønnere end nu, hvor den trues af Farer fra alle Sider. Næppe er Karup- og Dybvadssagen afsluttet, om end kun med

nogenlunde tilfredsstillende Resultater, før nye Uvejrsskyer kaster mørke Skyg­ger over vore Vandløb i Forureninger fra Hør- og Brunkulsindustri, Spærrin­ger ved Aaernes Industrialisering, lige­som Følgerne af Afvandings- og Regu­leringsarbejder. Vi maa haabe, at vore sidste Lakseaaer ikke skal lide Guden­aaens · Skæbne, men at Myndighederne, kloge af Skade, i Tide afværger Farerne. Det er store Værdier der staar paa Spil. Vi maa ogsaa haabe, at man snart gør den Uret, Gudenaaen led, god igen. Er her ikke et Nødhjælpsarbejde af samme Værdi, som saa mange andre? Desværre ejer vi endnu ikke en Ferskvandsfiskeri­fond, der kunde træde hjælpende til. Skal en ny Trappe bygges, maa det nemlig gøres forsvarligt, selv om det kræver større Udgifter. Man længes og­saa efter at høre Livstegn fra det Ud­valg, der skulde tage sig af Vandløbenes Forurening. Indeholder mon ikke ogsaa dette Problem Emner til værdifulde Nød­hjælpsarbejder, og det Nødhjælpsarbejder der, ligesom Fisketrapper, bliver gavnlige for vor Fiskefauna, modsat de andre, der nu truer vore Vandløb?

Ogsaa paa anden Maade har dette usædvanlige Aar lagt Udøvelsen af vor Sport Hindringer i Vejen. Jeg tænker her paa de vanskelige Trafikforhold. Dette har imidlertid ogsaa sine lyse Sider, idet Fiskevandene har faaet mere Fred, hvad vi sikkert senere vil høste Glæde af. Ogsaa for Generalf orsamlin­gens og Kastekonkurrencens Aflysning bærer Trafikvanskelighederne Skylden.

Jo mere imidlertid vor Fiskebestand og vor Sport trues, jo mere maa vi slutte os sammen for at værne dem. Danmarks Sportsfiskerforbund tæller ganske vist nu 2000 kontingentbetalende Medlemmer, men vi haaber, at det nye Aar maa bringe os endnu nærmere vort endelige Maal: alle danske Lyst- og Sportsfiskerforeninger som Medlemmer

1941 SPORTS• FISKEREN 3

af vor Sammenslutning, og de fleste danske fer ske Vande forpagtet af Sports, fiskere. Er dette maaske et højt Maal (og man bør sætte sig høje Maal), saa tvivler jeg ikke om, at vi engang med Tiden i hvert Fald vil naa op i dets nærmeste Nærhed. Til Overvindelsen af Hindringerne beder vi alle vore Med, lemmer række os en hjælpende Haand. Giv os Adresser paa Sportsfiskere, der ikke er Medlemmer af Foreningerne. Gør selv Propaganda. Jo større vor Sammen, slutning vokser sig, jo større og smuk, kere kan vi endelig ogsaa gøre vort Medlemsblad, saa det i Udstyr og Stør, relse nærmer sig de ganske vist dobbelt saa dyre norske og svenske. I Forhold til det beskedne Kontingent er vort Blad dog allerede nu smukt og indholdsrigt, hvorfor vi atter sender Redaktøren en venlig Tanke. Selv om Stoffet i Aar er tilflydt os noget rigeligere, maa Læserne endelig ikke glemme os med Bidrag. Det er, som saa ofte sagt, navnlig disse, der gør Bladet værdifuldt. De maa endelig ikke tænke, at hvad jeg kan bidrage, har saamænd kun lokal Interesse. Lad os faa det hele, Fiskeoplevelser, Fangst, resultater, Foreningsmeddelelser, Forure, ninger, Avisudklip,Yngeludsætning, Mærk, ninger, osv., osv.

Takket være vore Annoncører og et stærkt forøget Medlemstal, kom vi, trods bange Anelser, smukt igennem vort før, ste Krigsaar. Ogsaa mine Medarbejdere skylder jeg i saa Henseende min bedste Tak.

Idet jeg derfor til Slut tør haabe, at Kærligheden til vor skønne Sport og vor herlige danske Natur vil give sig Udslag i en stadig og frodig Vækst af Danmarks Sportsfiskerforbund og dets tilsluttede Foreninger, ønsker jeg Læser, ne et godt og lykkeligt Nytaar.

København i December.

Chr. Lottrup Andersen.

1AJ individualistec Af Axel F. Mathiesen.

Raumas historie er enda ikke skrevet, men den blir det nok. Det må jo finnes rike optegnelser om denne elven, hvor de bedste holene og strekningene gjen, nem flere generasjoner har været paa engelskmennenes hender. Som de inter, esserte og noiaktige walthonianere disse englendere er, har de gamle sikkert fort levende dagboker ned gjennem tidene; jeg tenker for eks. på en Lord Daven, port med det beromte Fivafisket, kanskje en av vårt lands mest vidunderlige elve, strekninger. Lord Davenport var i alle, fall en så ivrig fisker, at han efter sigen, de for nogen år siden solgte et av sine mest beromte billeder, Gainsboroughs: "Blue Boy", for å sikre sig kontrakten for Raumas nedre 16p for de kommende årtier.

I det heletatt skulde og burde vi nå få samlet en litteratur om våre mest kjente lakse, og sj66rretelver, for det blir for sent. Vi seiler jo nå, efter hvad jeg horer, inn i en ny periode, hvor det kanskje kan bli vanskelig nok å skaffe det materiale som skal til for å danne oss et billede av "forna dars" glorverdige perioder.

4 S PORTS,FISKEREN 1941

Troldtindene, Romsdal, Norge.

Enhver interessert sportsfisker må sette sin ære i å få en egen hylle for sports­fiskelitteraturen, en hylle som han kan kjele for i de lange og triste host- og vinterdag er.

Min egen hylle har enda så mange huller at selv de mest merkantile kata­loger fra Hardy, Alexsander Martin, Gres­vig og Torgersen får mitt hjerte til å banke fortere.

Har De skaffet Dem Sir Isaac W altans nydelige, lille gjenoptrykte utgave? Har De .En elv i Norge", ,,Tre i Norge ved en av dem"? Sigurd Skauns fornoielige • Lakser og Lorder i N amsen" ? Per Thom­sens humorfyllte skildringer?

Det er jo mange, mange flere natur­ligvis, men å herregud for en vidunder­lig hylle å gripe i, når verden går en imot, hvad den jo, som skrevet står, ikke undlater å gjore, såsnart der gives anledning dertil.

Gjennem en lang årrekke har jeg lei­lighetsvis fisket Rauma, men bare i dens

ovre, fiskbare lop, fra elektrisitetsverket og nedover, da dens nedre lop har vært tabu, forbeholdt pengematadorene, et faktum som ofte har ergret mig, jeg til­står det.

Men også på Horgheim, Skiri, Flad­mark og enda hoiere op, kan man op­leve stor-fiske, selvom man maa smøre sig med tålmodighet og vente til august måned, når laksen har passert fossene ved Fiva.

Jeg har hatt en del nervepåkjenninger i den Elven, som jeg nodig ville undvære. La mig fortelle om et par av dem. De er av fersk datum, den ene fra 1938, den annen fra 1939.

0, herlige tid, da man hadde benzin! En lordag middag i begynnelsen av au­gust 1939 puttet jeg stenger, klepp og annen redskap inn i Forden min og drog den skanne veien fra Aalesund, over Orskogfjellet og frem til Vågstranda, hvor Bjarne Eidsvik har sin beromte ostersfarm, som i allefall i de dage for­synte baade Holland og Danmark med

1941 SP ORTS•FISKEREN 5

den navngjetne yngel av disse skaldyrene. Så fergen over til Norvik. Det tar 20 minutter, og så et anstrengende stykke vei for man kommer til Isfjorden, hvor veien blir bra igjen. Så gjennem det idylliske Åndalsnes, som nå ikke eksi­sterer mere, og så rake veien opover Roms dalen.

Fra Ålesund kommer man frem til fiskepladsen paa gode 4 timer. Ikke noe å si paa det.

KL 6 kommer jeg frem til min gamle venn Jorgen Skiri. Det lange lave vånings­huset slår ut sine floier og hilser vel­kommen.

Luften er mild og varm, den rene fohnvind stryker nedover dalen, og mens jeg stiger ut av bilen, kommer det farende mot mig en liten underlig halelos tingest·

Allting er mig så inderlig kjært her. Der er den gamle, dype brønnen med heiseinnretningen til venstre på tunet, det lange, alvorlige fjøset med redskaps­huset og kårmannsboligen til hoire, suset fra elven, de veldige fjellene i fronten og ryggen, kampesteiner, svære som hus slengt utover den beskedne eiendommen, hvor kornet, gronnsakene og potetene finner den nodtorftige plass.

For ikke mange årene siden gikk det et ras her, som praktisk talt odela hele gårdsbruket. Men Skiri og sonnerne hans gav ikke op. Næste år stod groden der igjen.

Men for et slit l Her er i sannhet et folk i krig, for livet uavlatelig. Her har vi ingenting å lære av andre nasjoner, her kan bare nordmenn bo.

Jorgen Skiri, eventyrmannen, som har seilt på alle hav i sin ungdom, som har fraktet tusenvis av sårede fra boerkrigen gjennem Det røde hav, som har fart med Pierpont Morgan og V anderbilts lystyakter, kommer liten, bred og smi­lende mot mig. Hele mannen lyser av kraft og godhet.

.Hvad i himlens navn er det for en

buh und du har fåt på gården? Han har jo ikke engang rompe".

"Nei, det er en liten solvrevhvalp, som kom farande hit ivåres. Gud vet hvem som har bitt rompa av den, men siden den sannsynligvis ikke har noen særlig verdi, uten dette nodvendige atributet, som jo en hale er, har vi latt den rusle omkring på gården her, som en slaks bikkje. Den er aldeles tam, men her for­leden dag besokte den honsegarden og det var et besok som i allefall honene ikke satte særlig pris på. Men du vet, natur er natur, og feilen er jo ikke re­vens, men min, som ikke passet ordent­lig på."

Slik er han Skiri. Herregud, hvor jeg foler mig vel her.

Kjenner De fru Skiri? En vakker, ett­stolt kvinne fra Ovre Gudbrandsdal. Fantastisk i matveien.

Interesser: Filosofi, særlig Tolstois og ellers russiske forfattere. Og guttene da, s~m driver gården sammen med faren, en av dem ........ . - Nei, dette skulde jo bli et par fiskehistorier, og ikke noen biografi, men jeg tilstår: jeg er forferde­lig glad i de menneskene.

Vi drog bort i Skiriholen samme kvel­den. Skiriholen må roes, den er stri og vanskelig. Jeg fikk lyst til å prøve et fantastisk hvitt og rodt uhyre av en wobler, som Sven Somme havde forært mig en tid i forveien, og som han påstod virket godt i vann, hvor fisken· var bort­skjæmt. Skiri protesterte mot dette mon­strum av et fiskeredskap, men efter ca. 3 kvarter lå det i allefall en kilos sjo­orret i båten, men mere blev det heller ikke.

De dage er forlengst forbi, da jeg fok ut i morgenlysningen for å knipe en frokostsyk orret. Jeg må med sorg er­kjenne, at man omsider er kommet inn i den periode, som Gunnar Heiberg ka-

6 SPORTS·FISKEREN 1941

rakteriserer med begrepet: fedmens me, lankoli, men varer rasjoneringen lenge nok, kan det jo tenkes at også den har en slags misjon her i verden.

Nok om det, efter en vidunderlig fro, kost (Gud velsigne Dem, fru Skiri) drog vi neste dag ved 11 tiden til Skiriholen igjen for å prove annen redskap, fluer. sluk og reke, men herr Salmon vilde ikke, selv Sven Sommes fornektet sig.

Så hjemover til middag og ved kaffen en liten diskusjon med fru Skiri om Leo Tolstois sidste leveuker. Det var særlig dette med kona hans, Sonja, som sikkert ikke har hatt det morsomste ekteskapet, som samtalen dreide sig om.

Nå kommer Jorgen Skiri inn og mel, der at vi må avgårde til Fossholen, et kvarters biling, hoiere op i elven. Han påstår at det sikkert står laks der.

Jeg vet ikke om De kjenner denne halen? De tar av fra hovedveien, ned, over til hoire, forbi de eldgamle gårdene og kommer ned til den gebrekkelige broen som spenner over Raurna, hvor denne samler sig i et dypgront stryk, som allikevel er såpass rolig at De kan skimte bunden ganske tydelig. Fra denne flaskehalsen loser stryket sig op i den dype, brede F ossholen, som må være det reneste paradis for gytende fisk.

Like nedenfor broen skjelner De ganske tydelig en temmelig stor, brun stein som hever sig som en pyramide op fra hun, den. Den smalner noe av i sitt nederste parti, hvor den har temmelig skarpe hjorner. Det er laksesteinen.

Forsiktig nærmer vi oss broen. • Like foran den steinen pleier laksen

ofte å stå", sier Skiri, • så det er bedst vi lurer oss ned til brua".

Krumboide rusler vi nærmere og kik, ker spendt ned mot steinen, og sandelig. Se der. Fire laks!

Den ene, han karen i fronten, anslår jeg til en 18-20 kilo, de andre er 8-10 kilos lakser. Hjertet begynner å banke,

den atavistiske dyreskjelven fornekter sig ikke, jeg skuler stygt til fyren i fronten og har mine drammer.

Jeg_ må over broen, for holen kan bare fiskes fra den andre siden, folgelig mere kryper enn går jeg over det elendige pinneverket av en bro, men kommet over på den andre siden er allikevel fiskene forsvunnet.

Det har vel vært for klart vann eller noe annet gælent.

Jorgen Skiri troster mig med, at det er sjelden fisken tar foran steinen, og råder mig til å prøve lange kast med en tung Hardy Devon, 3 t/2 torns, blå, rygget. Efter det tredje kastet hugger det i en fisk, næsten nede på "bråttet". Jeg så hverven efter fisken -0g forstod at det var en drabelig kar. Det har ingen fare; det er en 13 fots stålcentret stang jeg fisker med. Halen er stor, jeg har snore nok, det er en meter kvint foran sluken. Fisken går som en undervanns, båt, rolig og besindig fra den ene siden av holen til den ane. Den står en ti minutters tid på det dypeste av halen, men efter et jevnt og kraftig press siger den ivei igjen. Jeg har ennu ikke sett den ordentlig, den går for dypt, men på presset og måten den går på, forstår jeg at det er en voksen kar.

lgjen stiller den sig midt i halen noen minutter, men atter presser jeg på ved å heve stangen, og rolig som en klokker der forlater kirkestolen, kommer den sei, lende mot mig. Ikke noe renn, ikke noen gevaltig kamp, det er som en gubbe der er lei av livet, og værsågod, der legger den bredsiden til, like ved fottene mine og Jorgen klepper den; 17 1/ 2 kilo.

Den må ha stått lenge i elven, for den har fått den brunaktige tonen i skinnet. Jeg syns det var en dårlig fight til å være såpass vektig en fisk. Gud vet, forresten, om vi vilde levert en hår, dere kamp med en 3t/2 torns sluk langt bak i svelget.

1941 SPORTS,FISKEREN 7

Hvor ganske anderledes skulde ikke min næste laks i den samme holen gebejde sig året efter.

Rauma er stor, takket være snesmel, tingen i fjellet. Denne ubeskrivelige over, gangen mellem sommer og host er inne. Luften er altfor klar, de mindste detaljer tegner sig for synet, som var de sett gjennem et forstorrelsesglass, og den lette violettaktige tonen fra roslyngen stemmer sinnet noen grader ned. Den er tross alt en forloper for vinteren.

Det er varmt i veiret. Morkegrå, fillete skyer tommer nå og da sitt innhold, men innimellem gnistrer solen og myggens pyramider danser op og ner i luften. Det er flovær.

Uten forberedende dikkedarer og for, siktighets regler rusler jeg på broen og prover oinene.

En skal ha en viss ovelse for å få oie på fisk i en noe stor og uklar elv; en må kjenne plassene hvor fisken står.

Jeg stirrer og stirrer, bruker hver hvirv, lende klaring, sålenge den varer og en, delig kan jeg avgjore det: foran lakse, steinen står det · en fortrolig trekant. En drabelig fyr i fronten, akkurat som året for, flankert av hver sin mindre kolega til hoire og venstre.

Jorgen Skiri ler: ,,Ja, den karen foran kan du spare deg å fiske på, for den har vært provet med alskens redskap den siste måneden". Kan så være, men elven er steget næsten 1/ 2 meter idag, og jeg vil forsoke.

Jeg legger en slagplan og aftaler med Jorgen at han skal holde et oie med dyrene, når redskapen min nærmer sig triumviratet. Går så over på den annen side og en tredve meter ovenfor stryket fisker jeg med en Silver Grey, som jeg firer nedover strommen.

Ingen reaksjon. Jeg setter på en 31/ 2

torns devonsluk, gul; de?J går for grundt

og jeg haler inn og setter på et par blylodd.

Fisken i Fronten blir urolig og flytter sig hvergang sluken kommer den altfor nær.

Men fisk vil jeg ha og griper til det siste lokkemidlet: Ræka.

Jeg avtaler med fingersproget med Skiri, som står på broen, at han skal si fra når prawnen er langt nok nede, for jeg kan jo ingenting se. Raumas samlede vannmasser forer redskapen nedover, og jeg gir ut snore, tomme for tomme.

Da skriker han fra broen: ,,Fast fisk!" Jeg har ingenting sett, ingenting folt, men slår til av alle krefter: blogg fast.

Det som nu hender er mere eventyrlig enn noe annet jeg har oplevt i mitt lange lakseliv.

Jeg er klar over, at jeg har en stor laks på kroken, jeg vet ikke hvor den er, jeg kan ikke folge den, jeg ser en tom som peker dypt ned i strømmen, rrien aner at fisken har slått fil foran den beromte steinen og at den står der fremdeles.

Jeg har ikke noet annet å gjore enn tviholde. Jeg stoler helt ut på redskapen. Ryker noe her, kan det ikke være noe annet enn holdet i fisken.

J orgen Skiri kommer farende; "Du har fått tak i sjælve gamlefar: da reka kom seilende nedover, gjorde han et tverr, kast og tok ho. Nå må du bare tviholde alt det du kan og ikke fire en tomme, for kommer den nedenfor steinen er det adjo. Da gjør han et tverrkast i holen, snoret kommer i sjæring bak steinen og kuttes av. Jeg har sett det så mange ganger at du kan stole på hvad jeg sier".

Og jeg tviholder. Jeg går forsiktig noen skridt nærmere mens jeg vinder inn på snellen. Strommen er stri, og jeg kan hore hvordan det skriker og freser i vannkanten, mens fisken står som en tommerstok foran steinen.

Nå har jeg ikke mere enn 10 meter

8 SPORTS• FISKEREN 1941

snore ute, men kan absolutt ingenting se av fisken.

Skiri er sprunget tilbake til broen og og stirret ned på laksen, som står der på 2 meters vann, like under fottene hans. Med visse mellemrum kommer det: • Bare tvihold. Han har ikke flyttet sig en tom, me." Og jeg tviholder. Det er en fanta, stisk spenning; det dirrer i armer og ben. Jeg blir torr i munnen, og efter 20 mi, nutter ber jeg Skiri tende mig en ciga, rett og putte inn i ansiktet mitt. Han så gjor og vandrer op på brua igjen, hvor han nyter skuespillet.

Efter 40 minutter får jeg et sjokk. Jeg merker et glipp, et tydelig og kort kvepp i redskapen. Jeg vet så indelig godt hvad det betyr; en av anglene i tacklet er rok et. Jeg stoler på de andre og tvihol, der fremdeles. Men nå begynner jeg å bli trott.

Den forste spenningen er over, det voldsomme presset av hele Rauma, fi, sken som står der nede som en stein, den evige strommen som kverver synet mitt, så jeg syns at landskapet på den andre siden begynner å vandre opover, alt sammen tar på nerverne.

Da timen er gått er jeg næsten lam i begge armene. Ryggen begynner å verke, og plutselig merker jeg knepp nummer to. Nå henger fisken i en eneste angel.

,, Bare tvihold ", ro per Skiri. Efter fem kvarter roper jeg op: ,,Du

får komme å avlose mig litt, for dette greier jeg ikke lenger", men får til svar: .Nei, har du tatt fanden på ryggen, får du bære ham fram".

Nå begynner de utroligste tanker å svirre i hadet mitt. Hvorfor fanden vil ikke fisken rikke sig? Rykke til tor jeg ikke, for fisken henger sannsynligvis bare i en angel; presse ham mere enn jeg gjor orker jeg simpelthen ikke; slakke av våger jeg ikke; for da gjor han rund, kastet rundt stinen og kutter snoret. Å kaste stein kanske?

Efter to timer bestemmer jeg mig til å gi op hele stasen. Det begynner å morkne og jeg akter aldeles ikke å over, natte heroppe. Det er kommet flere til, skuere på broen, en 5-6 bander med noen barn er ivrige tilskuere, og min ære og autoritet som laksefisker får lis, som en ny innsproitning.

Da uten mindste foranledning fra ·min side, gjor laksen sin forste bevegelse; den går sidelengs tvers over strommen til den modsatte siden, kommer så sei, lende tilbake til sin oprindelige plass, står noen sekunder der, og kommer så sei, lende langsomt mat der hvor jeg står. Jeg sneller ind og holder den så tott jeg kan. Nå kan jeg tydelig se den, og vin, ker til Skiri.

Som en utskutt kanonkule setter den så opover strommen i et eneste vilt ras, det hyler i snellen, og jeg kan ikke an, net enn beundre dens enorme vitalitet.

Tretthet, lamhet i armene, verken i ryggen forsvinner i samme nu, og jeg farer opover langs elven, hopper på sva, berg og stein og er vel nærmest å sam, menligne med en gammel utslitt fugle, hund, som slippes ut i et rypefullt ter, reng.

Jeg når den 60 meter ovenfor broen, hvor den har stanset bak en stein, heldigvis på min side av elven. Jeg kommer oven, for og tviholder den igjen.

Skiri kommer farende med kleppen i neven. Men denne gangen skal jeg ikke vente lenge. Laksen er komplet sprengt i det sidste, rasende jaget opover elven; den legger sig rolig på siden i den lille bakevjen her. Jeg får laset den inn, og Skiri klepper den på anstendig og rolig vis.

Det var en hanlaks på 18 L/2 kilo. Min storste laks i Rauma. Den lange under, kjevehaken hadde næsten perforert over, kjeven; det var bare en tynn gjennem, siktig hinne igjen.

Da Skiri bar den iland, faldt den siste

1941 SPORTS,FISKEREN 9

anglen ut av munnen på den. To andre angler var brukket tvers av.

Selvfolgelig avsluttet vi dagen på an­stendig vis, men det er ganske pussig hvordan Jorgen faller tilbake i engelsken sånn ut på natte. Jeg lurer på om dette ikke er en typisk norsk foreteelse? Jeg har det i allefall på samme maten selv.

Axel F. Mathiesen.

Blinkfiskeri Af H. H-n.

Der findes 2 Methoder inden for dette Fiskeri, nemlig Blink efter Robaad og Blink efter Motorbaad. Den sidste er nu uden Betydning.

Blink eiter Robaad. For det meste benyttes to Liner paa

samme Tid til dette Fiskeri. Bag i Baa­den anbringes 2 Bambusstænger, en til hver Side. Stængerne skal være ca. 1 t/2

Meter lange og ende i et V af Staaltraad, heri lægges Linen, saaledes at den ved Hug bøjer Stangen og glider fri, Stæn­gerne tjener til at holde Linerne og Blin­kene fri af hinanden. Linerne er som Regel rullet op paa en Trævindsel, og man bør ikke lade hele Linen løbe ud, men have lidt i Reserve, saaledes at man i Tilfælde af Hug kan give Gedden Line. Linen bør være en svær Hør- eller Haarline med en Brudstyrke paa 30 til 42 Pounds. Den skal mindst være 50 Yards lang, idet man i roligt Vejr ikke maa have Agnen nærmere ved Baaden end ca. 40 Y ards, for at Gedden ikke skal blive ban­ge for de Bevægelser Baaden frembrin­ger i Vandet. I uroligt Vejr behøver Ag­nen ikke at være mere end 30 Y ards fra Baaden. Forfanget skal være af svært Fosfor-Bronce eller lignende, 1 til 1 l/2 Y ards lang og monteret med flere Svirv-

ler. Til Agn benyttes alle Slags Blink, Spindere og Woblere, og man kan godt bruge de største og de sværeste. Det er ofte nødvendigt at sætte Bly paa Linen for at faa Agnen til at gaa dybt. Baaden roes i jævn Fart, og den bør holdes i Fart, selv efter at en Gedde har bidt, for at undgaa at den anden Line med Agn sætter sig fast i Bunden. Er man to i Baaden kan den ene tage Linen, hvor­paa der er Bid, og den anden hale den tomme Line ind, saaledes at Bundhug undgaas og Linerne ikke filtres ind i hinanden. Hvis det kan undgaas, bør man heller ikke standse Baaden, hvis den ene Line gaar i Grøde, men først prøve om det er muligt at hale Agnen fri. - V ed at holde Linen kan man mærke om Blinken eller hvad andet man bruger til Agn, ,,arbejder", det giver da nogle smaa regelmæssige Ryk i dem, holder disse Ryk op er enten Linen i Uorden eller der har samlet sig Grøde paa Blinken. Linen skal da straks hales ind og ordnes. Af ovenstaaende vil man kunne se, at Linen bliver udsat for me­get haardt Arbejde. Man skal derfor aldrig være bange for at bruge en svær Line.

Vi var taget med Morgentoget fra København op til Nordsjælland en Dag i Maj Maaned. Ankommen til Stationen fandt vi, at vor V ært ingen Vogn havde sendt efter os, han fortalte senere, at Vognen forgæves havde ventet os den foregaaende Aften, da han havde regnet med, at vi som gamle Lystfiskere vilde overnatte paa hans Gaard, for at vi kunde være paa Aastedet og begynde vort Fiskeri fra Daggry, der som bekendt er det bedste i Stedet for at skulle starte langt hen paa Formiddagen. - Vi be­sluttede da at spadsere gennem Skoven i Stedet for at gaa ad Landevejen, selv om Vejen blev en kvart Mil længere, saa fik vi en Naturoplevelse med, ved at betragte Bøgeskovens Udspring og glæde

10 SPO RTS•FIS.KEREN 1941

os over Fuglelivet, som nu ret var ved at røre paa sig, og lytte til nye Røster, da Træk- og Strejffuglene var arriveret og var i Gang med at finde Redepladser.

- Sneppen var fløjet af Skoven, Rød­kælken var nu almindelig, den første Vipstjert var kommen, Stæren traf man syngende af fuld Hals, Ringduen var der, og det vrimlede med Løvsangere langs Hegnet, medens Uglen var i fuld Gang med Rugearbejdet. Luften var gennem­prikket af Bøgebladenes fine, jomfruelige, grønne Farve, og Skovbunden var et flot Tæppe af hvide blomstrende Anemoner. Enkelte af de store Bøge var helt sprun­get ud, og et lysende Skær strømmede ned fra Kronerne, hvor Droslerne sang omkap - ja, det var vel nok herligt, ret en Oplevelse for en Naturven. Vi kom saa til Fiskestederne, først en mindre Sø, derefter blev det en Rotur i Aaen, Søen var imidlertid for meget tilgroet med Aakander og andre Vandplanter, saa vi kunde ikke rigtigt faa Fart i Baa­den, forinden Blinken havde filtret sig ind i Vandplanterne, og vi fik ingen Fangst, men derimod et Tab af 2 Blink, som sad saa fast, at Linerne maatte kappes af. Det var nu allerede hen imod Aften og vi forsøgte da Aaen, og det gik langt bedre med Hensyn til klart V and og Resultatet blev en Gedde paa 2 Pund. Manden, som vi havde lejet til at ro Baaden, var flink til sit Arbejde, han saa ud til at være 60 Aar, men da jeg spurgte om hans Alder, sagde han, at han var 70. Paa min Bemærkning om, at det var en høj Alder, svarede han paa ægte sjællandsk Bondemaner, at det

" synes han ikke, da hans Fader var 95 (Niti og fem) og tiltrods for dette stod hjemme og huggede Pinde.

Prokurist Haugaards Film fra Lystfiskeri­foreningen, Københavns, Vande er blevet forevist ved Lystfiskermøder i Holbæk og i Helsingør. I Holbæk vistes tillige Norgesfilmen.

(f-antJ J,lF-afJ4U)-tt-lel'-.

Havørred, 12,8 kg. Em Aa. Hans kgl. Højhed Prins Axel.

Gedde, 15 1/ 2 kg. 1,24 m. Flødstrup Sø. Aut. Gas- og Vandmester (i dobbelt Betydning) Knud Busch.

Gedde, 10 1/ 2 kg. og 2 1/ 2 kg. Store Kalv i Furesø. 18. Nov. Bagermester Harald Rasmussen, Østerbro.

Fra Ringsted meldes om to Lystfiskere, der fiskede paa Drag i Haraldstedsø og samtidig fik Nap. Det viste sig, at en Gedde havde bidt paa den enes Vabler og samtidig var blevet "foul hooked" i Bugen af den andens Blink. Det er Ven­stres Folkeblad i Ringsted, der indestaar for Historien.

~ ~

Fra Redaktørens Lænestol

Idet vi ønsker alle vore Læsere en

stram Line i det kommende Aar, vil vi

gerne udtale to beskedne Ønsker. For

det første, at den bebudede Lommebog

for Lystfiskere maa se Dagens Lys, og

for det andet, at man velvilligst maa

erindre, at alle Spørgsmaal angaaende

Annoncer og Bladets Expedition skal

sendes til Forbundets Forretningsfører,

Hr. C. Høegh Petersen, Skive.

1941 SPORTS,FISKEREN 11

Af A. G. Drachmann. (Fortsat.)

18, Tørilueiiske. 3. Valg ai Flue. Medens der endnu

diskuteres livligt om, hvad Ørreden tager Vaadfluen for - Flue, Nymfe, Larve, Smaakrebs eller hvad - er der næppe Tvivl om, at Ørreden tager Tørfluen for en Flue, der flyder paa Vandet. Det meget debatterede Spørgsmaal er, hvor megen V ægt man skal lægge paa en nøjagtig Efterligning af en faktisk Flue, som netop er oppe. Her hersker der den vildeste Uenighed. Nogle mener, at hvis Ørreden bider, saa bider den paa hvad som helst, blot det i Almindelighed lig­ner en Flue; andre mener, at man slet ingen Chancer har, hvis man ikke om­hyggeligt vælger den nøjagtigst mulige Efterligning i hvert enkelt Tilfælde; nogle siger, at Farven er det afgørende, andre at . Formen har mere Betydning, atter andre, at det kommer mest an paa, hvor­dan Fluen bringes til at falde paa V an­det.

Min egen Erfaring gaar ud paa, at det betaler sig at lægge Mærke til, hvilken Flue, der er paa Vandet, og at indrette sig derefter; men at der ikke er noget i Vejen for at fange Fisk, selv om man ikke netop har en nøjagtig Efterligning af den paagældende Flue. Da det desuden vil være af stor Betydning for Ørredfiske­riet med Flue at faa Oplysninger om, hvilke Fluer der findes ved hvilke Aaer i Landet, skal jeg her gentage, hvad jeg har skrevet tidligere om Ørredfluer, i det Haab, at Sportsfiskerne rundt omkring vil tage Sagen op og hjælpe med til at oplyse Spørgsmaalet.

De vigtigste Fluer er Døgn­fluerne og Vaarfluerne; men inden jeg gaar over til dem, kan det maaske være vel lige at nævne nogle andre Fluer, som man kan have Nytte af at kende.

Coch-y-bondhu kalder Englænderne en lille Bille, en Torbist, brun og sort, som en Miniature-Oldenborre, som undertiden optræder i store Sværme ved Aaen. Den har intet i Vandet at gøre, men Fisken æder den, hvis den falder i. Jeg har taget Fisk paa Efterligningen.

Stankelben, paa Engelsk Daddy Long­legs, ligner store, karrikerede Myg med meget lange Ben. De ses ofte over Aaen; flere Arter lever som Larver i Vandet.

Myg findes ofte, desværre, i stor Mængde ved Aaen. I Reglen er de for smaa til at kunne efterlignes i Kunstfluer. Paa Engelsk bruges Ordene gnat, midge og curse om Efterligningerne. (NB. spent gnat er ikke nogen Myg, men en Døgn­flue; se siden).

Myrer optræder undertiden i store, flyvende Sværme; Fiskene tager dem, hvis de falder i Vandet. Der findes to Efterligninger: Black ant for sorte, red ant for røde Myrer.

Slørvinger er Insekter med fire klare Vinger, som i Ro bæres vandret paa langs ad Ryggen, og to Haletraade. De engelske Efterligninger: Stone fly, Febru­ary red, Early brown, N eedle fly, Wil­low fly og Y ellow Sally synes at gælde Former, som findes sjældent eller slet ikke herhjemme. Dem kan man vist roligt se bort fra, saa meget mere som

12 SPORTS,FISKEREN 19il

de engelske Tørfluefiskere ikke tillægger dem større V ægt.

Netvinger er ogsaa Insekter, hvis Lar­ver lever i Vandet; de kendes paa, at de har klare Vinger, som i Hvile bæres skraat, saa at de dækker Ryggen som et stejlt Tag. Alder fly kalder Eng­lænderne dem; de lever her i Landet.

Alt dette er nu kun Udenværker, om jeg saa maa sige; hvor meget man vil give sig af med dem, og hvormange Efterligninger man vil føre med sig, maa enhver afgøre med sig selv.

De egentlige Ørredfluer er Vaarfluerne og især Døgnfluerne.

Vaarfluer ligner Netvinger deri, at de bærer deres' Vinger taglagt, men kendes fra dem paa, at deres Vinger ikke er gennemsigtige. Englænderne kalder dem Sedge {Lies, Sivfluer, og man ser dem ogsaa gerne i stor Mængde løbe op og ned ad Siv og Planter langs Aabredden. Deres Larver lever i Vandet, hvor man- . ge af dem bygger de morsomme, smaa Huse af Smaasten og Sivstumper, som vi kender fra Skoleakvariet. Der er otte Arter, som efterlignes i Kunstfluer; de findes alle herhjemme.

Large red sedge. (Phryganea gran­dis eller Ph. striata). Rødbrun af Farve, med smaa Sølvpletter paa Vingerne.

Grannom eller Grannon eller Green­tail. (Brachycentrus subnubilis). Lille og graa; Hunnen bærer en stor Klump Æg, der skinner grønt igennem Kroppen, deraf Navnet Greentail, Grønhale. Kom­mer i Flokke i April.

The Caperer (Dansemesteren) (Hale­sus radiatus eller H. digitatus). Stor og brun, kommer sidst paa Aaret. Nav­net gælder Hunnen, som danser paa Vandet, naar den lægger Æg.

Cinnamon sedge (Kanel-Vaarfluen). (Limnophilus lunatus). Vingerne er ka­nelbrune med brune Pletter.

The Welshman's button. (Valiserens

Knap). (Sericostoma personatum). Gul­brun.

Brown silverhorns og Black silver­horns. (Brun og sort Sølvhorn). (Lep­tocerus cinereus og Mystacides nigra). Kendelige paa, at deres Følehorn er sorte med hvide Ringe, og at de opfører samlede Parringsdanse.

The Grousewing. (Rypevingen). (My­stacides longicornis). Forvingerne er graa med gyldne Haar; de efterlignes ved Fjer fra Rypevinger; Følehornene er lange.

Silver sedge. (Sølvvaarflue). (Odonto­cerum albicorne). En stor Vaarflue med sølvgraa Vinger og tykke, hvide Følehorn.

Hvis man altsaa ved sin Aa finder, at der er mange Vaarfluer, men faa eller ingen Døgnfluer, kan man skaffe sig Efterligninger af de største og vigtigste af dem. Hvis nogen ønsker at vide mere om dem, kan jeg henvise til Danmarks Fauna 19: P. Esben-Petersen: Vaarfluer. 1916. Det er ikke noget let Emne, for der er ca. 150 Arter, og de kendes paa en Række Kendetegn, som kræver Lup eller Præparation :Kæbeføletraade, Øjean­tal, Vingernes Ribbenet, Antallet af Spo­rer paa Benene, Analvedhæng. Men den, der har Energi til at overvinde Begyn­delsesvanskelighederne, vil sikkert faa Glæde og Udbytte af at studere dem.

Døgnfluerne er Ørredfluerne par ex­cellence. Hvad jeg har at skrive om dem bliver væsentligt en Gentagelse af min Artikkel i Sportsfiskeren 1937, 12. Aarg. S. 26-29.

Den voksne Døgnflue kendes paa, at den har en lang, tynd, bøjelig Bagkrop og bærer sine Vinger lodret. Paa Bag­kroppen sidder to eller tre lange Hale­traade. Fanger man den i et Net, sidder den stille, medens de fleste andre Insek­ter tumler rundt.

Døgnfluen lægger sine Æg paa Vandet. Dens Larver, der ligner en Ørentvist af Form, men har tre korte Haletraade, ud­vikler sig efterhaanden til hvad man

1941 SPORTS,FISKEREN 13 ·------------------------

kalder Nymfer, d. v. s. Larver med Vin, gehylstre paa Ryggen, parat til at blive vingede Insekter uden at forpuppes. Den fuldt udviklede Nymfe stiger op til Vand,. overfladen, hvor Nymfehuden brister, og et vinget Insekt kommer frem.

Det er dog ikke den endelige Form. der klækkes af Nymfehuden, men en Mellemform, paa Latin Sub-imago, som skal gennemgaa endnu et Hudskifte, før den bliver forplantningsdygtig. Jeg har kaldt den en "Klækling " ; Englænderne kalder den .dun". Den kendes fra den fuldt udviklede Form paa, at Farverne er uklare, og at Vingerne er besatte med Haar; desuden er den plumpere af Byg, ning.

Klæklingen flyver ind mod Land; her sætter den sig og skifter Hud, for at fremtræde som fuldt udviklet Insekt, Imago, af mig kaldet .Danser", Eng, lænderne • spinner". Danserne opfører flokkevis Parringsdanse med hinanden; derpaa dør Hannen hurtigt, medens Hun, nen lægger Æg og snart efter ogsaa gaar til Grunde. Deres hele Levetid som vinget Insekt er kun et Par Dage -deraf Navnet - medens de tilbringer ret lang Tid, indtil 3 Aar, som Larver eller Nymfer i Vandet.

Da ikke blot Klækling og Danser, men ogsaa Han og Hun er forskellige, maa man for hver Art regne med fire Former: Hanklækling, Hunklækling, Han, danser, Hundanser. Hannen kendes fra Hunnen paa, at den har en Tang paa Enden af Bagkroppen til at fastholde Hunnen under Parringen; Tangen kan dog kun ses med Lup. Hvor Han og Hun ikke er forskellige i Farve spiller· Kønsforskellen jo i øvrigt ingen Rolle for Efterligningen. Adskillige Arter ligner hverandre saa meget, at de har samme folkelige Navn i England og dækkes af samme Efterligning; derved simplificeres Sagen noget.

(Fortsættes.)

1Wrec etc. :l<,actoJlefmefsla,S.ciAen

Aarhus, den 14. December 1940.

Kære Apotheker Axel Holm!

Efter Anmodning af vor Formand, Dr. Lottrup Andersen, skal jeg tillade mig at gøre følgende Bemærkninger til den under 25. Oktober d. A. af Vestre Landsret afsagte Dom i Sagen: Fisker Martin Fisker, Skive mod A/S Karup Kartoffelmelsfabrik.

Landsretten slaar i Præmisserne fast, at Kartoffelmelsfabriken ikke har været berettige.t til at lade Spildevandet føre ud i Aaen uden først at iagttage Fersk, vandsfiskerilovens § 14, og derfor har Pligt til at erstatte den Skade, som Spildevandet maatte have forvoldt Fi- · skeriet.

N aar Fabriken dog frifindes i nærvæ, rende Sag, skyldes det, at Landsretten skønner, at der er Mulighed for, at Op, gangsfiskene lægger deres Rogn andre Steder i Aaen, end hvor Vandet er for, urenet, at der ikke foreligger fyldest, gørende Oplysninger om, hvorledes Fi, skeriet i Aaen har stillet sig i Aarene 1938 og 1939, og at der - ogsaa før Fabriken blev anlagt - har været store Svingninger i Ørredfiskeriet, uden at Grunden hertil har kunnet angives. Lands, retten anse~ det derfor ikke for bevist, at Sagsøgerens Mindreudbytte i de tre Aar 1936,38 er foraarsaget af Fabrikens Forurening af Aaen. -

Det kan formentlig herefter antages, at Sagsøgeren havde haft større Chance for at gennemføre sit Krav, der var ud, regnet til Kr. 9322,46, hvis han havde ventet et Aar eller to, inden han rejste Sagen.

Jeg skulde mene, at Lodsejere eller

-.. ............................................... _

14 SPORTS•FISKEREN 1941

Fiskeriforeninger, hvis Fiskevand direkte har været skadet af Fabrikens Spildevand, kunde have nogen Mulighed for at gen~ nemføre Erstatningskrav mod Fabriken.

En anden Sag er, om det vilde være klogt af os Sportsfiskere at forsøge ud~ regnet i Penge de Værdier, Forureningen af Aaen har berøvet os, endsige lægge os ud med de Lodsejere, der er Andels~ havere i Fabriken.

Deres A. M. Nørager.

Boganmeldelse

Om J,a.cc,. -Nyttebøger Nr. 7 af C. H. Andersen,

Caj M. Voel o. fl. med talrige Fotografier, udlaante af Det danske Hedeselskab. 90 S. 1940, Ejnar V. Olsens Forlag.

De gamle Tørvegrave, kransede af Tagrør og Siv, hældende Pile og sorte Elletrunter; en­hver Lystfisker kender dem. Her ruger Vild­ænder og Bekkasiner, Fasanerne holder til i Pile­krattet, Gedden lurer i Sivenes Udkant, fede Aborrer gør Jagt paa Skallestimerne. Som Drenge har vi krebset her eller sat Nattekroge for Aal. som voksne har -vi her haft vort private Gedde­terrain eller vidst, hvor der gik Suder; her har vi siddet og nydt vor Mellemmad, mens Rørhø­nen klukkede fra Sivmarken og løb henover Aakandebladene.

I Aar har Idyllen været brudt, de gamle Tørve­skær har atter set Travlhed i Moserne. Vandet er blevet plumret op, Fiskebestanden er mange Steder blevet ødelagt, og bedre bliver det næppe til næste Aar - vi skal jo have Brændsel. Vi Lystfiskere faar trøste os med, at efterhaanden som Tørvene graves op, bliver der flere og større Tørvegrave, hvor vi ved Udsætning kan skaffe en ny Fiskebestand.

Om alt dette indeholder ovennævnte Bog ikke mere, end den har om Fodbold eller Jagt. Naar vi alligevel - efter Forlagets Ønske - bruger Sportsfiskerens snevert tilmaalte Plads til at an­melde denne iøvrigt udmærkede og paa sit Felt saare nyttige Bog, er det fordi denne Bog er et nyt Bevis paa Industriens Stilling overfor Fiske­sporten- i Særdeleshed og Fiskeriet i Almindelig, hed - man ofrer os ikke en Tanke, end mindre

en Linie. Aaer reguleres, Vandarealer inddæmmes, Vandkraften udnyttes, Grubevandet fra Brunkuls­lejerne pumpes ud i Aaerne og under den hæs­blæsende Jagt efter Brændsel og Kraftkilder over­ses det, at vi ogsaa har Brug for Mad og Fri­luftssport.

Vi vil henstille til vore Medlemmer, hver paa sin Egn og efter sine Evner, at drage Omsorg for, at Tørvegravene affiskes inden den intensive Tørve­skæring tager fat til næste Foraar. Maaske vilde der ogsaa være Anledning for vore Bestyrelser til at søge Ministeriets Dispensation fra Fredning af Gedde og Aborre i de Smaavande, hvor Sand­synligheden taler for. at Fisken alligevel vil øde­lægges i Sommerens Løb af Tørvegravningen -og saa kan vi iøvrigt trygt anbefale de af vore Medlemmer, som er nødt til at fyre med Tørv, at gøre Bekendtskab med denne første danske Bog, som udelukkende handler om Tørv.

Axel Holm.

Foreningsmeddelelser

I Foreningen Sportsfiskeren, Aar­hus. Medlemsmøde Onsdag Aften den 7. Januar, Præmieskydningen begynder

Trend Aas Lystfiskerforening holdt Gene ralforsamling den 1. December i Løgstør. I Følge Formanden, Barbermester H. Simonsens Beretning havde Medlemmerne ved frivillige Bidrag afviklet Foreningens Gæld og der søgtes nu 25 Medlem­mer, som vilde garantere Foreningens Økonomi i den kommende 5 Aars Periode. 14 Medlemmer tegnede sig straks. Kassereren A. Gundersen op­læste Regnskabet, og man vedtog at skærpe Kon­trollen ved Aaen.

Skjern Aas Lystfiskeriforening har udsat 375,000 Stk. Yngel i Aar. Indfangning af Laks har

• maattet opgives paa Grund af Transportvanskelig­heder.

Nordjydsk Lystfskeriforening holdt Gene­ralforsamling i November. Formanden, Bogholder Aug. Hansen, omtalte en Udvidelse af Frednings­bæltet ved Lindenborg Aas Udløb. Leje af nyt Fiskevand og Yngeludsætning. Kassereren, Fru Dr. Lauesgaard, aflagde Regnskab og genvalgtes. Nyvalgt blev Repræsentant Hamann.

\

1941 SPORTS• FISKEREN 15

Foreningen ai Sportsfiskere i Aarhus og Omegn afholdt ordinær Generalforsamling Ons­dag den 20. November paa Hotel Regina. For­manden Landsretssagfører Nørager aflagde Beret­ning og udtalte nogle smukke Mindeord om vor afdøde Fiskekammerat Forretningsfører Bønding, hvortil Medlemmerne sluttede sig ved at rejse sig op. -

Der har været afholdt 2 Klubture til henholds­vis Storaaen og Skernaa. Største Fangst paa disse Ture blev en 11 Punds Havørred fanget i Stor­aaen af Maler Schmidt, der saaledes fik Pokalen for 1940. -

Kassereren, Murermester Harald Andersen, af­lagde Regnskabet, der godkendtes. -

Til Bestyrelsen nyvalgtes Afdelingschef C. M. Bertelsen. -

Det vedtoges at fortsætte med de maanedlige Klubaftener den anden Mandag i hver Maaned paa "Raadhuscafeen". -

Ligeledes lovede Bestyrelsen at arrangere Ande­spil iaar igen, og dette er fastsat til 18. December paa "Regina".

Et Forslag fra Tandlæge Krogsgaard om at arrangere Kastekonkurrence toges under Over­vejelse, -

Generalforsamlingen sluttede med "Gule Ærter" og selskabeligt Samvær.

0. Holmark.

Elimar Schmidt Aalborg Limfjord Sardineri, Aalborg Konservesfabrik

Grundlagt 1899

Hummer ... Luksus Rejer Krabber - Sardiner - Tunfisk

Makrelfile etc.

Fabrikation og Reparation af Fiskestænger SPECIELT GREEN HEART

Fiskestangfabrikken V oldsgaard, Odense. Tlf. 2431

Sportsfiskere. Alle Slags Reparationer af Fiskestænger, specielt Splitt-cane, udføres fagmæssigt og med Garanti

Dansk Fiskestangs-Fabrik H. Jensen, Gasværksvej 5, Herning

Indholdsiortegnelse

Hans kgl. Højhed Prins Axel med Recordørred. (Billede). - Recordørred. - Ved Aarsskiftet. -To individualister. (ill.) - Blinkfiskeri. - Fangst­rapporter. - Fra Redaktørens Lænestol. - Bæk­ørred med Flue. - Fisker ctr. Kartoffelmelsfa­briken. - Boganmeldelse. - Foreningsmeddel­elser.

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Annonceafdeling: Annonceprisen er 121/2

Øre pr. mm Enkeltspalte. V ed 6 Gange 10 0/o Rabat, ved 12 Gange 25 0/o Rabat. Annnoncer kan tegnes hos alle Forbundets Medlemmer og tilsendes Forbundskassereren, Elektricitetsværks­bestyrer C. Høgh-Petersen, Skive.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, Skive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Sportsfiskeren, 16. Aargang. Startet af Dansk Sportsfiskerforening. Fra 1ste Januar 1939 Organ for Danmarks Sportsfiskerforbund. Udgaar den 1ste i hver Maaned i 2100 Expl. Meddelelser og Artikler bedes inden d. 15. i hver Maaned tilsendt Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense, Telefon Odense 3176.

Dansk Sportsiiskeriorening har Medlem­mer hele Landet over. Formand: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91a, København, Hellerup. Næstformand og Kasserer: Bødkermester Carl Christensen, Skjern. Æresmedlem: Skomager­mester Bache, Aarhus.

Danmarks Sportsiiskeriorbund: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

Danmarks Sportsfiskerforbund. En Sammen­slutning af Danske Sports- og Lystfiskerforeninger. Bestyrelse: Formand : Dr. med. Chr. Lottrup An­dersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand og Sekretær: Ingeniør 0. Hallin, Fruens Bøge, Kasserer: Elektricitetsværksbestyrer C. Høeg-Petersen, Skive. Øvrige Bestyrelsesmed­lemmer: Landsretssagfører Nørager, Aarhus, Lands­retssagfører Anton Nielsen, V. Voldgade 115, København.

-. .............................................. ...

16 SPORTS• FISKE R;E N 1941

HVOR MØDES VORE SPORTSFISKERE?

AALBORG

Hotel Kong Frederik Telefon 6730 - 6731

BRANDE

Madsens Hotel Telefon 80

HADSTEN

Hadsten Kro Telefon 18

HERNING

Centralhotellet Telefon 409

HOLSTEBRO

Hotel Schaumburg Telefon 41 og 42

VEJLE'

Grand Hotel Telefon 1227 - 1228 - 1229

Lilleaaen, Hadsten. Adgang til Ørredfiskeri fra

1. August til 15. Oktbr., 1. Marts til 15. Maj

den øvrige Tid af Aaret fredet. - Kort kan faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og Hadsten Kro.

Hadsten Lystfiskeriforening.

»LYSTFISKERE« Hold Ferie eller Weekend paa: HOTEL BRANDE

Brande - Telf. 3

7 km glimrende Fiskeri i Skjern Aa Dagkort å 2 Kr. faas paa Hotellet

Ærbødigst: Sofus Madsen.

SILKEBORG

Hotel Dania Telefon 6 - 686 - 687

SKIVE

H aandværkerforeningen Telefon 820

VIBORG

Hotel Phønix Telefon 257 - 50

VIBORG

Borger & Haandværkerforeningen Telefon 85

Efter at have fratraadt min Stil­ling som Leder af Specialfabrik­ken "OKO"s Fiskestangsafdeling i Odense efter dennes Ophør paa­begynder jeg fra 1. Januar 1941 selvstændig Forretning i Vester­gade 96 i Odense med

Fabrikation og Reperation ai Fiskestænger

under mit Firmanavn:

Fisliestangsiabrikken

,,HE RFO RTH"

Alle, der tidligere har vist mig deres Tillid, beder jeg Dem om at overføre denne til min Forret­ning.

Tiden er nu inde til at foretage det fornødne Eftersyn af Deres Fiskestænger eller bestille nye Fiskestænger før Sæsonen. Brochurer og Pristilbud tilsendes paa Forlangende.

Ærbødigst

E. HERFORTH NIELSEN. Vestergade 96 - Odense