SPO ORGAN

:::~~;"~·-··-· -__.,...-__., ..• --"' ·····

-::::..._ ... -~ .:d .. J • .J:...~-······· ·-·-

Nr. 9. 1. September 1931. IJ 6. Aarg.

Fra "Nørholm" ved Varde.

94 SPORTS-FISKEREN 1931

Bort med de skadelige Porcellæns= og Agatringe. Vist alle Spindefiskere nærer en sand Tyrkertro

til Agat- og Porcellænsringe. Ogsaa jeg har til i Dag hørt til de ortodokse troeind'es Rækker. En Spinde­stang skal helst fra første Ring til Topringen have Agat- eller Porcellænsringe, helst de første. Er kun første og sidste Ring forsynet med Porcellæns- eller Agatindlæg, synes man det er Synd for en ellers god Spindestang og navnUg Synd for Linen, ligesom man har paa Følelsen, at det ogsaa vil gaa ud over Kastelængden. Ogsaa Lærerbøgerne indpTenter, at første og sidste Ring af Hensyn til Sliddet maa have Agat- eller Porcellænsindlæg. Kaster man med en god Line og har knækket enten fø,rste eller sidste (for ikke at sige begge) Agatringe, skærer det en i Hj,~r­tet, hver Gang man kaster , og man føler sig overbe­vist om, hurtig at slide sin dYTe Line op. Ved at arbejde med Svirvlerne og dermed Friktionsspørgs­maalet kastedes en Tvivl i mit Hjerte. Er det nu sikkert, at det virkelig forholder sig saaledes? Er Spørgsmaalet virkelig prøvet? Eller er det ikke blot en meget nærliggende ForhaanJdsantagelse, at Agat-­og Porcellænsindlæg formindsker Friktionen mod Linen, en Antagelse som maaske skyldes dets vistnok ringe Gnidningsmodstand· overfor Metaller. Naar man ser og føler paa det smukke, blanke og haarde Ag:at, føler man sig jo uvilkaarlig paa Forhaand overbevist om, at det maa da y.d'e e,n ringe Gnidningsmodstand overfor alle Legemer. Paa den anden Side kan man jo imidlertid ikke forud slutte sig til noget som h elst angaaende Friklionskoeficienten mellem to Le­gemer, det maa prøves. Lige saa lidt kan man af de derved vundne Tal slutte noget om Gnidningsmod­standen mellem de samme to Legemer i vaad Til­stand. Det maa atter prøves. Paa Forhaand · kunde man maaske antage, at Porcellæns- og Agatringe, der maa laves meget bredere og tykkere end Metalringene for al kunne holde, alene af ·denne Grund kunde yde mere Modstand. Men Fysiken lærer os, at Fladens Størrelse i det store og hele ingen Rolle spiller for Friktionens Størrelse.

Jeg fik Lyst til at gennemprøive dette Forhold. Del kan gøres paa den Maade, at man hænger et Stykke af Linen ·op i -den Ring, man vil prø,ve, og belaster det i h'ver Ende med samme Vægt. Den Overvægt, der da kan hoM:e det ene Lod i en lang­som og jævn Bevægelse, Fald, naar man giver det et lille Puf, danner da et Udtryk for Gnidningsmod­standen mellem Line og Ring. (Det skal ikke være den Overvægt, der kan fremkatde Bevægelsen, for den er større og vil ogsaa give Accelleration). Jeg skal ikke trætte Dem med: el1! Beskrivelse af den af mig anvendte, forøvrigt simpfe ·OgJ tilstrækkeligt nøj­agtige Fremgangsmaåde.

Som Belastning havde jeg i hver Ende af Linen

50 gr. , allsaa 100 gr. ialt. Var den fundne Overvægt da f. Eks. 40 gr., blev følgelig Friktionsk'oeficienten

40 -

100 eller 0,4.

I del følgende anfører jeg dog kun den fundne Overvægt i Gram.

EL Eksempel: For at overvinde Gnidningsmodstanden mellem

en meget tynd Silkespindeline og en Porcellænsring krævedes da :

I l"ør Tilstand: 20 gr.

I vaad Tilstanld': '9() gr.

Drejede det sig derimod om en tynd Metalring af Nysølv, blev Tallene følgende:

I tør Tilstand: I vaad Tilstand: 4() gr. 70 gr.

Er Linen tør, yder altsaa Porcellænsringen den mindste Modstand, medens omvendt Metalringen yder den mindste Gnidningsmodstand, naar Linen er vaad, altsaa her giver det mindste Slid, (og det er Florhol­det i vaad Tilstand', der er det .afgørende, at Friktio­nen er lav i lør Tilstand er jo !ret ligegyldig).

Ved et andet Forsøg med en meget tynd Donegal­Bagline af Hamp fik jeg følgende Tal:

Porcellænsring Tør Line:

30 gr. Vaad Line:

110 gr.

Nysølvring: Tør Line:

45 gr.

Atter en Gentagelse af Smøres nu Linen g9dt med

Porcellænsring: 30 .gr.

Vaad Line: 55 gr.

det samme Forhold. Cerolene faas:

Nysølvring: 30 gr.

Her er Forholdene altsaa ens. Væder man atter samme indfedtede Line i Vand,

altsaa som Forholdene omtrent vil være ved Spin­ding, faas:

Po reellænsring: 85 gr.

Nysølvring: 50 gr.

Her kommer altsaa atter, trods Ceroleneindsmø­ringen Metalringens OveTlegenhed frem.

For nu at vise, at Udfaldet af disse enkelte Forsøg ikke beror paa rene Tilfældigheder, har jeg prøvet en Række forskellige Ringe overfor tre Slags Liner. Jeg har anvendt 2 Agatringe, 2 Porcellænsring:e, 1 Messingring, 2 Nysøfvringe og en Staalring. De tre Liner var: 1 tyndeTe Silkespindeline, 1 nogenlunde tynd Donegal-Hampebagline, og en ret tynd præpare­ret Fluesilkeline.

1931 SPORTS-FISKEREN 95

Ringens Art

Tør

Q) I I Q) .!: ~Q) Q)c: E:§ ~:3 a3

.!<: <Il bl; I ~ ::c <Il 8:l -ri.i CO '"' Q) 0... ...

Agatring .............. 75 I 75 I

95 I Agatring ....•......... 60 45 70

Porcellænsring ......... 40 40 75

Porcellænsring ......... 45 30

Messingring ........... 50 60 60

Staalring, vist forniklet. . 50 50 60

Nysølvring? ........... 40

I 45

Nysølvring ............ 40 50 5 ~~ .... , . i. • 1 ... li .., . . -' '1) ...,~ , ~ ' kunde der væ~e' en eller anden vr t1tro Nu

Thomas, der vilde sige, ja det Faktum, at de brede Porcellæns- og Agatringe giver en saa meget større Gnidningsflade, det spiller maaske alligevel paa en eller anden Maade en Rolle. Selv om Theorien siger, at Gnidningsfladens Størrelse ingen Rolle spiller, saa er nu alligevel Theori et og Praksis et andet. Lad

Q)

.!: a3 .!<:

ri.i

120

90

125

100

80

60

60

50 I ,~ ~

Linens Art

Vaad I Cerolenebehandlet I Atter vædet m.Vand

Q) I VQ)

Q)

I ~ Q)

v Q) Q) 1~Q) 1v~ 0.. c ~ s:: c: ... c: c: E ·- <Il·- E~ <Il·- ·- E~ [:i a3 ~...l a3 <Il Oll c. ...l

.!<: I <Il bl; 8:l -.!<! i:ci l~~ ::c <Il I æ - ::c <Il

CO '"' <l> ri.i CO ... Q) ri.i 0... ... 0... ...

125 180 I 35 90 85 110 110 100

90 100 60 60 60 70 70 60

80 135 40 40 55 100 70 115

110 45 30 100 85

75 60 40 50 55 60 65 70

75 65 45 50 55 60 60 50

55 45 40 55 50

55 50 40 50 40 50 50 50 .. ~ . 1a (, ·

,os se ~1{1 'beivist i Praksis o saa. Vel, ·he g r er da Beviset. Gnidningen er bestemt mellem en vaad Sil­kespindeline og en vædet præpareret Flueline paa den ene Side og Cylinderflader af Porcellæn og forskellige Metaller paa den anden Side. (Linerne er ikke de samme som i ovennævnte Forsøg).

Vaad Vaad Silke­præpareret

Flueline spindeline

Porcellænscylinderflade ......................... 120 135 Messingcylinder med Diameter 11/ 2XPo rcellænscyl. 115 110 Sølvcylinderflade med Diameter 2XPorcellænscylin. 80 80 Forniklet Messingrør. Diameter I l/2x Porcellænscyl.. 60 70 forniklet Messingrør Diameter 21/ 2 x P orcellænscyl.. 60 70

Forniklet Messingrør Diameter 51/zXPorcellænscyl .. 60 75 Staalcylinder Diamerer P/4x Po reellænscylinderen .. 55 65 Staalcylinder Diameter 21/ 4 x Porcellænscylinde ren .. 55 60 Nysølvcylinder Diameter 31/ 2 XPorcellænscylinderen 55 60

Som man ser bekræfter Resultaterne af disse Forsøg smukt Rigtigheden af de førstnævnte to Prøver. Man ser, at endog overfor baade tør og cero,­lenebehandlet Line er Agatringene alle andre meget underlegne. Porcellænsringene er dog endnu, saalænge det kun drejer sig om tør og cerolenebehandlet (ikke vaad) Line, Metalringoo.e jævnbyrdige (og undertiden overlegen). Saa snart Linen bliver vaad (selv om den i Forvejen er indfedtet i Cerolene) er der imidlertid en meget stor Forskel mellem Agat- og Porcellænsrin­ge paa den ene Side og Metalringe paa den anden, idet de første ofte yder mere en.d den dobbelte Gnid­ningsmodstand. Af Metalringene er atter Messirrg­ringene de daarligste, baa!de i tør og vaad Tilstand.

De nærmer sig meget Agat- og Porcellænsringene og maa fraraades. Ogsaa: Loddemetal giver en ret stor Friktion. Den i Tabellen med ? betegnede Nysølvring ydede mod vaad Silkespindeline Modstanden 60, gav man den et glat Overtræk af Loddemetal (Tinlod) blev Friktionen 85. Topringoo. i min Spindestang, der havde en smuk Agatring med! rund og glat Over­flade gav Friktionen 110. Mere overrasket blev jeg, da de andre Ringe, der ikke har Agatindlæg, gav omtrent samme Friktion, 100. De var af forniklet Staal og skulde efter Fabrikens Catalog være noget særlig godt. Efter mine Forsøig skulde man jo ogsaa paa Forhaand vente en lav Friktion. Ga:a:dens Løsning viste sig at være, at de paa den indvendige Side var

96 SPORTS-FISKEREN 1931

dækket af det gule Lo:dldemetal (Messinglod), der forbandt de to Staaltraa'de, hvoraf Ringen bestod. De,l var da ·ogsaa saa blødt, at Linen havde slidt Furer i det. Til Dannelsen af disse var der ogsaa gaaet en Del Line med. Loddemetal i Ringen er altsaa af det ·onde. Af !de undersøgte Ringe viste Nysølvrin­gene sig som de bedste.

At den yderste Del af Spindelinen slides stærkt, ved enhver Fisker. Man maa ofte her rive store Stykker af, før man naar solid, Line. En stor Del af Ansvaret herfor hviler sikkert paa Agat- ogJ Por­cellænsringene, der 1a:nbragl, som de er, paa de to mest udsatte Steder, tværtimod deres tilsigtede For­maal, maa forøge Slidet paa, Linen i en meget bety­delig Grad (indtil det dobbelte). Derfor bort med disse dyrere og skadelige Ringe, bmgi gode Nysølvringe i Stedet. Ogsaa Agatlederingene paa Fluehjul maa fraraades.

Chr. Lottrup Andersen.

En Morgentur. Vi har haft enJ dejlig Juli Maaned i Aar; ja, sandt

nok, Landliggerne har hylet ved enhver Lejlighed og jamret sig over Kulden og Regnen, men vi andre or­dentlige Mennesker, der tager os noget til i vor Frit'id og ikke blot nøjes med at ligge og bøle i Sandet og fjante langs Stranden, kort sagt vi Sportsfiskeire har været udmærket godt tilfrelds med Vejr og Vind og Regn og Varme - for det har nemlig været en dejlig tilpas Varme - næsten hveir Dag ca. 18 Grader Cel­cius, ·og Regnen har fyldt Aaerne med V and, saa Ør­rederne er gaaet op i store Skarer.

I Lindenborg Aa har de i Aar været gennem­snitlig langt stø,rre end ellers, der er allereld'e fanget henved tyve Fisk paa over 10 Pund, men ikke mange paa under 3 Pund.

Pigen har Ordre paa at kalde Kl. 7 om Morgenen, naar det er Fiskevejr, og vi har forklaret, hvordan omtrent delte skal være, lidt sk'yet, lfdt blæsende o. s. v. Vi havde engang en Pige, der absolut ikke kunde skønne, hVro·rnaar V ej ret kunde bru:ges, liun kaldte derfor altid for ein Sikkerheds Skyld, for ikke at forpasse noget, naar jeg spur:gte hende: ,,Hvordan er Vejret, er det Fiskevejr?" Sagde hun ufravigelig: "Ja, def er da Udt tyk Luft". Den! tykke Luft kunde hun se selv paa blanke Solskinsda:ge.

Som sædvanlig blev vi vækket Kl. 7, og Veijret var saa tydeligt Bidevejr, saa jeg var ikke sen til ait komme i Tøjet, meJn Redaktøren kunde umuligt faa

de søvntunge Øjne ,op - naa værst for ham, saa tager jeg af Sted alene. Jeg fandt frem et nyt ~orfa°:g ?g en ny Indmad itil Kunstfisken, og snart gik diet i strygende Fart hen ad Landevejen. Jeg kom pludselig til al tænke paa: Hvis nu ·Aaen flyder med GrØ'd'e, s}i:a er det hele .ødelagt." Ak ja, hver har sine Bekym­ringer og Ærgrelser, v:ar jeg nu i Tyskland, vilde jeg rimeligvis have siddet og ængstet mig for, at Aaerr skulde væJ·e fyldt med "Wildbader", jeg kan desværre ikke oversmtte dette herlige Ord, men ikke sal]dt man faar et Indtryk af noget anmassende og lovløst, og det er jo en ren Landeplage for Fiskerne; Aacrne og Fl·oderne kan v:ære helt OViersvømmede med Folk, der bader fra BredrcJ!elll, ikke et Sted kan man kaste sin Madding for 1d'em, faar man endelig en Fisk p,aai K1,ogen, ved man sig ikke sikker, om de ikke svømmer hen og snupper den af Krogen. Gud ske Lov, at vore Vildbadere holder sig til Havet og lader Fiskene have' Ro i Aaen.

Vandet ser godt ud, kun ganske lidt Grøde - og helt alene ved Aaen. En blank Kunstfisk fandt jeg frem , den maa friste, mente jeg, og kastede lange Kast og skraa Kast ,og bagvendte Kast, lod den synke og gaa dybt i Vandet, kort sagt brugte hele min Omtan­ke, men ikke et Nap mærkede jeg. Det er altsaa iklrn den blanke, de vil ha', ja sa:a prø;ver jeg d:en røde uden · Sidekro,gene, den kan ogsaa bedre undgaa den Grøde, der hel'digvis kun sparsomt kommer sejlende.

Ved første Kast merl Id.en røde mærkede jeg et Stød og saa en stor Bølge ,efter Kunstfisken, men Fisken hang ikke ved - naa, den kan jeg saa ta' paa Hjemvejen, nu ved jeg bestemt, hvor den staar, saa den skal ikke slippe. Med fornyet Energi kaster jeg videre, af ·og til mærker jeg et ganske lille forsigtigt Stød, men ikke en Fisk faar jeg paa hele Strækningen.

Ja, ja, trøster jeg mig selv, jeg er før kommen tomhændet hjem, men sikken dejlig Motion, jeg har faaet, der er ingen T:i,der, hv:or man skønner saadan pa:a Motionen, som naair Fisken ikke vil bide.

Nu beslutter jeg at kaste mod Strømmen paa hele Vejen tilbage, de staar nok dybt i Dag, og Vinden blæste mod den modsatte Bred, saa den lod Kunst­fisken holde rigtig Kurs.

Endelig to smaa, forsigtige Stød e!ftert'ulgt af et kraftigt Hug. Den ruskede og sled i Forfanget, saa jeg først troede, det var en Gedde, men fem Minutter efter laa den 'slnmkke 7 Punds Ørred paa Bredden. Nu skal jeg hen at have fat paai den, der bed paa Udvej­en, den var nok større endnu, det bliver sjov at se, om jeg kan "tage den i Nakken". Desværre 5ejler der Grøde lige intte ved Kanten, hvor jeg egentlig vilde have min Kunstfisk til a't gaa, saa jeg maa kaste den lidt længeire ude. Jeg havde derfor ikke ventet a:t faa Nap, men aa ·Kunstfisken kom lidt forbi Stedet, hv,or Fisken skulde staa, mærRede jeg et lille, forsigtigt Stød og et 'til, nu gaar min Kunstfisk over

1931 SPORTS-FISKEREN 97

lavt Vand, og den store 10 Punds seir jeg glide et lille Siykke bag efter, desværre, ·~er saa dien mig, det var altsaa dumt at lokke den hen paa dei flade Vand, saa lærte jeg det, men Fisken gaar dernede endnu, medmindre vor Formand tog den, han fik' nøje An­visning paa, hvor den stod, ·og vi væddede en Flæske­pandekage paa, om han kunde tage den. Hvis han har taget den, skylder jeg ham 3, siger han, jeg tø,r slet ikke spørge ham, hvordan det gik; ikke for Pandeka:­gens Skyld, men han fabler om, at der hører noget til, han kalder Dramme.

Et Stød til mærkede jeg, som ikke blevt til mere, og nu begyndte Vinden at lægge sig, den havde dog kunnet kruse Vandet lidt, nu saa det helt jammerligt ud, blikstille -men dog lidt "tyk Luft''. J eg var heldig med et langt Kast over i et stort, godt Høl, igen mær­kede jeg to smaa, for:sigtige Stød og derefter det rig­tige, kraftige. Fisken holdt sig dybt og roligt, gik li1dt ned ad Strømmen, men saa en lang Tur op mod Strømmen, hvor den sluttede af med et flot Spring. "Hov, er den saa stor" , tænkte jeg, ,,saa maa d er Forsigtighed til, for den har nok ikke meget fat efter det forsigtige Nap. Jeg lagde mig paa l{næ ved Bredden, for at dien ikke skulde blive bange for mig; den gik ogsaa pænt roligt uden at springe mere, efter et Kvarters Forløb kunde jeg hugge den, en fed og bred 13 Punds.

Det var dejligt at mærkei de 20 Pun:d tynge mine Skuldre ned, det var ikke just høj og flot, jeg holdt mit Indtog til Fiskerhytten, hvor tre Kammerater tog venligl imod mig trods mit bissea,gtige Udseende, Mud­der paa Bukserne, Mutlldeir. i Ansigtet, sulten og tø,rst:i:g; det var der heJ!digvis Raad for, Bordet bugnede med de lækreste Mellemmader, Kaffe og rø:de Draa:ber. Aa:h hvor havde man det godt der. Endnu var det ikke Middag, jeg var stærkt fristet til at blive dernede Resten af Dagen, det manglede heller ikke paa Op­fordringer til at ringe til Manden, at jeg var forhin­dret i at komme hjem før til Aften, men desværre, det gode i mig sejrede, og jeg naaede lige at komme hjem akkurat kun en Timt:l for sent.

Marensline.

Ferskvandsfiskeriloven. Som 'tidligere meddelt traadte den ny Fersk­

vandsfiskerilov i Kraft den 9. August d'. A. Jeg ·benytter Lejligheden til paany at erindre

om, at saafremt bestaaende Regulativer ikke er ind­sendt til Ministeriet for Søfart og Fiskeri inden d. 18. September d. A., betragtes de som bortfal'dne, og anmoder indstmnJdigt alle Sportsfiskere, der er in­teresseret i at beholde et Regulativ, om hos den

paagældende Regulativforenings Bestyrelse at udvir­ke, at Regulativet indsendes rettidigt.

Den nye Locvs Fredningstider er: a) Laks, Havørred, Søørred samt Bækøned fra

1. Nov.ember til '31. December. b) Gedde, Aborre og Stalling fra 1. April til

30. April. (Paa Foreningens Fiskevand er Stal­lingen fredet til 15. Maj, og sidste General­forsamling henstiller til Medlemmerne heller ikke andet Steds at fiske Stalling inden denne Dato).

c. Sandart fra 1. Maj til 31. Maj. d. Helt og Snæbel fra 15. November til 14.

Decembeir. Lovens · Mindstemaal ecr følgende : (Fra Snude­

spids l!il Halespids). Laks (Salmo salar L.) ................ . .... 370 mm Havørred, Regnbueørred, Sø ørred .......... 370 " Bækørred .................... . ........... 250 " Helt, Snæbel og andre Heltformer .......... 300 " Stalling ............... . .................. 300 " Gedde og Sandart ............. . .......... 400 " Aal .. · ... . .. . ....... . .... . ............... 340 " Krebs .............................. . .... 90

" Ilandbringes fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Undermaalskrebs,· skal de straks ud sættes igen, hvad­enten de er levedygtige eller ej.

Varde, d. 15. August 1931. Sigurd Hansen.

···~:-·· ...... Ferskvandsfiskeriloven

Paragraf 17. § 17, 1. 1Stk., i den fra 9. August d. A. i Kraft

traadte n y Ferskvandsfiskerilov; lylder sa:aledes: "F i s k og Kr e bis j! de for disse i denne Lov

~Iler ved Regulativ fastsatte Fredningstider eller Undermaalsfisk ,og Undermaalskrebs maia fkke iland­bringes, dræbes, sælges eller haves . til Salg, holdes om Bord, opbevares, udbydes eller bringes fra Sted til andet. Undermaalsfisk og fredede Fisk og Under­maalskrebs skal udsættes :il frit Vand saa vidt mu­ligt i levedygtig Stand."

Da denne Bestemmelse let kan misforstaaes og er blevet misforstaaet, er der formentlig Anledning til at henlede Opmærksomhedelli paa, at Bestemmel­sen er at forstaa sa:aledes, at fangede fredede Fisk og Undermaalsfisk uden Hensyn til, om d:e kan leve eller ej, skal udsættes igen. Ordene "saa vidt muligt · i levedygtig St and" betyder nemlig ikke, hvad mange kunde rvære tilbøjelig til at mene: for­saavidt de er 1levedygtige, men de betyder, at Fangst­manden skal gøre sit bedst mulige for at behandle Fiskene saaledes, at de kan leve videre efter at

98 SPORTS-FISKEREN 1931

være udsat i Vandet. Fanger man en Undermaals­fisk eller en i Fangstøjeblikket fredet Fisk, maa man altsaa ikke under nogen Omstændigheder dræ­be den: Fisken skal, selvom den ikke har nogen som helst jordisk Chance for at leve, hurtigst mu­ligt udsættes i Vandet.

Det kunde synes urimeligt, at man ikke maa dræbe og beholde en af § 17 omfattet Fisk, naar del er givet, at den alligevel maa dø; Fisken gaar under alle Omstændigheder tabt for Fiskevandel. Men del er ikke dette Hensyn, som ligger til Grund for Bestemmelsen; det er derimod Hensynet Lil Kon­trollen med Fredning og Mindstemaal, som er det afgørende. Enhver saadan J{.ontrol vilde selvfølge­lig være ganske umulig, hvis en Fisker, der findes i Besiddelse af Undermaalere eller fredede Fisk, kunde undskylde sig med, at Fisken ved Fangsten havd e faaet Ulivssaar.

Husk altsaa, at det eneste, man har at gøre ved nævnte Fisk, eir at udsætte dem i Vandet igen, idet man ·giør sig al mulig Umage for, at Fiskene bevarer deres Levedygtighed.

Den heromhandlede Bestemmelse i omtrent ems­lydende Form fandtes iøvrigt ogsaa i den gamle Lov.

Jurist.

+ Holmeaaen.

Fra sit Udspring nær Bække, forbi Høllund -Søgaard, gennem Hovborg, Starup, Gravlund og Haltrup iler i forjættende Sving den tidligere for sin Rigdom paa Laks og Ørred saa bekendte Hol­meaa. r :

Staar man f. Eks. ved Laksens gamle Legeplads i Gravlund og betragter de:n kølige, klare Strøms jævne Flugt henover den stenede Bund, forstaar man saa godt, at Laks og Havørred tidligere fra Vardea'.l i stort Antal søgte op i dette ideelle Vandløb. , i 1

1 \

Desværre maa vi sige ti cl 1 igere; thi siden Anlæget af Kraftstationen ved Karlsgiaarde for en halv Snes Aar siden er de~: dannet en uoverstigelig Hindring for Laksefiskene. I de første Aar efter Kraftstationens Anlæggelse kunde man endnu i Hol­meaaen fange enkelte Laks ·og Havørreder, der var blevet spærret inde i Aaen:; men de var meget magre og af ringe Kvalitet baade som Madfisk og] Sporls­fisk betragtet. Nu synes: de at være uddøde, og samtidig ,med Havørredens Forsvinden er Bækør­redernes Antal reduceret meget betydeligt ( et For­hold der sikkert ,skyldeis, at en stor Del af Havør­redernes Unger i visse egnede Vandløb ikke gaar til

Havs, men forbliver i Aaen og her antager Karak­ter af Bækørred).

Imidlertid løber Aaen stadig i sit gamle Leje og frembyder Mulighed for en glimrende Ørredbe­stand. I den store, fiskerige Karlsgaardesø er der oven i Købet et glimrende Furageringssted, saa der muligvis ogsaa kan blive en god Bestand af Søør­reder (i Virkeligheden eksisterer der allerede saa­danne, idet jeg i indeværende Sommer har fanget el Par Stykker i Aaen).

Da der aldrig gives Frivand ved Karlsgaardevær­ket, men alt Vand skal passere 'Risterne ved Tur­binerne, vil Ørredyngel, der udsættes i Holmeaaen have meget ringe Chance for at forsvinde til Havs.

Bekendt med disse Forhold har jeg i de senere Aar haft stor Lyst til at forsøge Yngeludsættelse i stor Stil i Holmeaaen, og i Aar ~· det lykkedes mig indenfor Dansk Sportsfiskerforening,s Medlemmer at finde en Kreds, der vil være med til at vove et Forsøg.

For en rimelig Betaling er det lykkedes mig at leje (paa faa Parceller nær) hele den nederste Mil af Holmeaaen fra Starup Sogneskel til Karlsgaar­dekanalen, og for faa Dage siden blev den første Yngel udsat. Dette første Forsøg blev gjort med ca. 16 Maaneder gamle Regnbueørreder, der i Som­mer ikke har faaet Foder. Formentlig vil disse Ør­reder have meget stor .Chance for at kunne klare sig i frit V and.

Som bekendt plejer Regnbuerne, hvor de ud­sættes, at vokse glimrende i den første Tid for

· derefter at forsvinde til Havs og sjældent vise sig igen Da Regnbuen1e her ikke kan komme ud af Aaen, skal det blive inleressant at se, hvorledes tle under disse Forhold vil udvikle sig.

For at faa et godt Udbytte af Udsætningen er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at raade over den nederste Mil af Aaen; hertil kræves, at hele A.aen kommer ind under rationel Pleje. Lykkes imidler­tid vort Forsøg blot nogenlunde, vil det sikkert ikke være vanskeligt at faa dannet en Række Konsortier lang& Holmeaaen, og ved fornuftigt Samarbejde mellem disse, kan det saa maaske her lykkes .at . faa dannet en virkelig god Ørredaa.

Varde, den 15. August 1931. Sigurd Hansen.

~

Jyde over Jyde. Min Barndoms Sommerferier tilbragte jeg al­

tid paa· min Moders Fødegaard i det yderste Vest­jylland. Gaarden ejedes af min Onkel "Frederik" en - som man seneire vil forstaa - meget lun Vestjyde.

1931 SPORTS-FISKEREN 99

Meget tidligt bleiv jeg inficeret af Sportsfisker­galskab, hvorfor Geddebe:standen i Gaardens Moser og Mergelgrave omkring mit tiende Aar var saa­ledes reduceret, at jeg begyndte at se mig om efter større Jagtmarker. Ganske naturligt faldt da mit Blik paa den nærliggende "Stormose", der var be­rømt for sine vældige Gedder. Stormosen ejedes af to fjerntboende Konsortier, der hver havde sin lo­kale Opsynsmand, Jens Pejsen paa Nordsiden og Hans Kvist paa Sydsiden; begge et Par gamle Ori­ginaler, der skinsygt rugede over de dem betroede Parceller og iø,vrigt havde henlevet et helt Liv i indbyrdes Stridigheder. Kun paa et Punkt var de rørende enige, nemlig med Hensyn til ikke at taale nogen Fisker ved Storei'nosen (vistnok navnlig fordi de begge drev Rusefiskeri).

Da jeg en Dag overfor Onkel Frederik om­talte min Lyst til at forsøge Storemosen kløede han sig betænkelig i Skægget, men lovede dog at forsøge hos Jens Pejsen - hos Hans Kvist mente han absolut ikke, at der var noget at stille op.

Dagen efter drog da min Onkel afsted til Jens Pejsen, og jeg tilbragte en Eftermiddag i kvalfuld Spænding·; men efterhaanden som Timerne gled, svandt mit Haab ned til Nul. Stor var derfor min Overraskelse, da min Onkel, just som Familien var samlet om Aftensbordet, traadte ind og med et lunt Blink i Øjet meddelte mig,- at nu kunde jeg frit fiske i hele Storemosen baade hos Jens Pejsen og hos Hans Kvist.

Paa hele Familiens samlede Forundringsudbrud maatte Onkel nu fortælle, hvorledes dette var gaaet til. Jeg ser ham endnu sindigt indtage sin Plads for Bordenden, stryge sig gennem sit brune Fuldskæg og efterat have ladet et Blik, der udtrykte en Blan­ding af Triumf og Skælmeri, løbe rundt i den maabende Kreds berette følgende:

Som bestemt havde han først henvendt sig til Jens Pejsen, der imidlertid trods alle Forestillingeir

. gav blankt Afslag. Min Onkel havde allerede op­givet ;Sagen, da han pludselig fik en genial Ide, som han omgaaende udforte: i Praksis.

1 - Det var nu kedeligt nok, Jens Pejsen, ikke for det, der " er jo Steder nok, min Søstersøn kan ·fiske; men jeg havde nu tænkt mig, ,:;;at naar du gav ham Lov, skulde vi to bagefteir l\~Y.e haft lidt Grin med Hans Kvist. - "

·' .'{ I

Nu ·var Jens Pejsen lutter Øre, og da Onkel havde betroet ham sin Plan, var han saa begej­stret, at jeg øjeblikkeligt fik Fiskeret O for "Livstid."

Nu gik Turen til Hans Kvist. Efhh- den sæd­vanlige IndJ,.JJ;ning meld Snak om Vind qg Vejr fik min OnkeJ anbragt: ·

- H;ordan er det, Hans Kvist, raader du ikke me1~e for Søndersiden af Mosen?

- J o-ow, det mente Hans da.

- Ja se, min Søstersøn, som vi har i Besøgi, har været ovre hos Jens Pejsen for at faa Lov .til at fiske paa Nordsiden; men han lod ham vide, at hvis han vovede at fiske, det være sig, paa Nord!­eller Sydsiden, saa skulde han faa med ham at bestille.

H wa Fanden biller han sæ ind? - Ja, det forstaar jeg heller ikke; men er du

sikker paa, at hanJ ikke har Ret til at forbyde Fiskeri ogsaa paa Søndersiden?

- Ja, det ka du ban o - du ka helsen di Sø- østersøn fræ mæ aa sej, a saa læng a løwweir, ka han fe- esk saa mø,j han vil o æ Søndersi'e.

- Ja Tak for det Hans Kvist; men det er Ida! uforskammet af Jens Pe1jsen at blande sig i dine Rettigheder. Det agter du vel ikke at finde1 dig i?

- Aah, han er en Støk Pjalt, deir sku ha nøj Tæsk; men a vil et beski'e mæ o, ham, men du ka trow, te a ska nok sej ham Beskej.

Nu drøftedes Jens Pejsens Frækhed lidt frem og tilbage, alt imens min Onkel gennem Vinduet holdt nøje Udkig med Stien udenfor, Ogi da Jens Pejsen lidt senere (efter Aftale) kom vandrende ad denne, · udbrød Onkel:

- Der kommer Jens Pejsen minsandten, nu maa vi hellere faa talt med ham. Det lod Hans Kvist sig ikke sige to Gange; men som en arrig Terrier for den lille hjulbenede Mand i Benene paa den kæmpestore Jens Pejsen:

- A vil gjar spør dæ, hwa Ti' du er kommen te aa raa' for æ Søndersi' aa æ Mo-os?

- Hwa ska det sej? - Det ska sej, at Frærik heir han sejer, at du

haar forbøjn hans Sø-østersøn aa fe-esk bode o æ N ordsi' aa o æ Sø,ndersi'.

- .J a-h hwa, aJ vil jo ingen Fe-esken ha, aa a ve jo, at te du vil heller et :haa'e, aJa saa er der wal et møj aa sej te det.

- A ska nok sjæl bestem, hvem der ska fe­esk o æ Søndersi', aa no 'haar a saa' te Frærik!, at hans Søstersøn ka fe - esk o· æ Søndersi' saa møj han haar Lyst, aa a vil raa' dæ til aa la ham vær' i Frej.

No, ja ja, det raa'r du jo sjel for; mæ ka: du gi ham Lov · til aa fe-esk, saa ka a sku osse: gjør'e. Du ka sej te di Sø-østersøn, Frærik, te han ka fe-esk o æ Nordsi' saa møj han vil; doci er sku ingen der ska sej, te a er me'r nærig end Hans Kvist.

Og med velhyklet Storsnudethed skred Hans Pejsen videre. Saaledes gik det til, at jeg fik uind­skrænket Ret til at fiske i Storemosen, hvilket jeg havde megen Glæde af i denne og følgende Ferier.

Hans Kvist er for længst gaaet i sin Grav i lykkelig Uvidenhed om det Puds, der blev spillet ham. Om det nogensinde gik op for Jens Pejsen, at

100 SPORTS-FISKERE.N 1931

han paa en Maade ogsaa var blevet narret, ved! jeg ikke, han var ialtfald for meget Jyde til at laid!e sig mærke dermed.

S. H.-

~

A •

. . ,, ( ';, .. .· .

.... _.·

Udvandrerens Sang. Vi har Ira en Fiskerkammerat i vor fjerne Koloni modtaget

disse Strofer, der rummer saa megen ægte Følelse og Kærlig-hed til Moderlandet. Red.

Jeg vil komme en Høstkvæld fra det fjerne; jeg vil ·være som en Trækfugl, der fik Mod;

jeg vil bli've som Straaet med! sin Kerne, naar det bø,jer sig mod MuMen om dets Rod.

Jeg har længtes usigeligt, o Jylland! Og hvad Verden end har skænket mig af Kaar, saa har jeg set dig som Aftenens Skyland, der borte bag de rindende Aar.

Du har været mit Sinds Elskerinde, og dine Høje var et solkysset Bryst, du var brun som en Hedetaters Kvinde, men du alene var Dragningens Kyst.

Du har været for mit Liv som en Moder, og det har gjort mig saa tryg, hvor jeg for, at bag Rejsen og Vejenes Boder har du ventet mig hjem til dit Bord.

Jeg har dyrket dit Minde i hver Banke og hver Klitegn paa min flakkende Færd; dine Heder laa i Sol for min Tanke, blot lidt Revling tog sig Mod til et Bær.

Og jeg ved jerg skal gense dig atter, for hvor kan vel mine Længsler gaa sig fejl, naar der er Forbrand for Aaernes Latter i hver Sø, jeg ser rifle sit Spejl.

Jeg vil vandre som en graahærdet Gamling ud i Landet, naar en vaarlig Nat det tøer. Jeg tror, at der forundes mig en Samling, og paa et Gensyn forinden jeg døer.

Jeg vil putte mig bo·rt mod Hjemmets Diger, hvor i Ungdommen min Udve blev til Sang, og medens Trækfuglejubelen stiger, vil jeg nynne den blidt - en s1dste G~g ...

Upermv1k, Grønland, 21. Januar 1931. Andr. Lund-Drosvad.

···~··· ......

Fiskeri paa Island.

Apoteker I. Sørensen, Sauderkrok.

Nedenstaaende Billeder er indsendt af Hr. Apo­teker I. Sørensen, Sauderkrok, Island og viser et Terræn i stort Format. - At Fiskeriet her ikke er af ganske almindelig Art forstaar man, naar en 2 Timers Tur i Sæsonen ofte giver over 70 Pd. Ørred. - Det er særlig Havørred der fiskes og sjældent fanges her Laks over 16-20 Pd.

Den mest brugte Agn er Devon Spinner og Blink, og Fisken, der ikke her er særlig forjaget gaar da ogsaa paa med en Graadighed, vi ikke kender i vore hjemlige Aaer. -

Men selvfølgelig er der ogsaa paa Island Tider, hvor Højvande og Vejret kan være hindrende for

Lakseelv ved Sauderkrok .

1931 SPORTS-FISKEREN 101

Fiskeriet. Fiskeriet i Nordlandet er nærmest endnu frit.

Fiskenes Værdi ,er ikke ·overvældende og be­tales med ca. 25 Øre pr. Pd. hvilket skyldes de daarlige Afsætningsforhold. - Dog sendes der en Del i røget Tilstand til Sydlandet, hvor den røgede Laks og Ørred :opnaar en Pris paa ca. 1,50 Kr. pr. Pd.

Islands Fos. Der er maaslrn endnu saa højt oppe delte Me­

ninger om Sportsfiskeriets Betydning, men at Be- 1

boerne begynder at faa Øjnene op for Sagen ses ,ved, at Indehaveren af en stor Elv· importerer Sports­fiskere til at bo hos sig som Gæster og kun erhol­der Fangsten for Opholdet.

For de fleste, der ikke er varit til stø,rre Uden­landsrejser, vil det være en Oplevelse af uforg.Iem­melig Art at tilbringe en Ferie i disse Omgivelser, der i al :sin Nøgenhed byder en storstilet· Sport.

S. S.

Fra alle Egne.

Mod Sædvane er de1r i Aar i Kongeaaen paa den nye "Sydvestjy!d'sk Sportsfiskerforening"Sl Ter­rain fra J edsted Møille til Hav>et fanget mange store Laks.

Ved V ardeaa har Saå.sonen nærmest været s~øj, idel Laksen ikke synes at ville bide paa det . lange regulerede Stykke. Ovenrfo·r Reguleringen (ved Sig og ved N ø:rholm) er der fanget en lille Snes Lalrs. Mod Sædvane er næste:n alle de Laks, der i Aar er fanget i V ardeaa, Smaalaks paa 10~ 16 Pd.

Ved Skjeruaa har Fangsten grundet paa de e~en­dige Udløbsforhold været meget ringe. Naar nu Hvidesande-Ud'løhet i en nær Fremtid aabnes, -for­ventes det jo, iat Fiskeriet i Skjernaa skal blive,bedr:e end nogensinde.

Storaaen byder stadig sine Fiskere gode Chancer

og enkelte Fiskere har faaet mange og store, blainlce Op-gangere. Her v>il nu, naar Ud!lølbet til Havet ~aibnes

. goonem Sluserne til Thorsminde altid blive fri A<l'gang for Fiskene til ;Fjord! og) Aa, saa der 'kan regnes med stadigt stigende Udbytte.

I Karup Aa har Fiskeriet stadi!g vi~et n1ogenlun­de, og Opgæl'gerr /har i Aar været noget bedre end! .i: Fjor, da Garnlængden ·er blevet bety'd!elig forkortet. -Kun kunde det Øillskes, at Garnfiskeriet snart helt afskaffedes, da Fiskooe ,er meget forjagede og kunJ finder Ro i de store Høner.

Som andetsteds meddelt, har Opg;angen i Linden­borgaa i Aar iværet god, og der er f;an:get mange, store Fisk.

Paa Grund af den megen Nedbør har Stalling. fiskeriet i Aar aUeivegne ,væa-et elendigt, men faar vi Tørvejr, kan September-Oktober jo endnu red(le Stallingsaisonen. S. & S.

Tilgængeligt Fiskevand.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, (Laks, Havørred og Stalling.) Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og Aarskort 15,00. Kort faas hos Martin Schmidt, Kiosken og Frøjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Martin Schmidt, Nørregade.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer hal". gratis Ret til Fiskeri paa Foreningens Terræn fra Lundenæs Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

I Borris: Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Ret til Fiskeri paa begge Sider fra Albæk til Sdr. Felding Sogneskel saa nær som paa Lejrens Grund.

Sdr. Felding: Kort kan faas i Sdr. Felding Af-holds.hotel. ·

Varde Aa: Laks og Ørred. Ca. 15 km. Kort 2,50 Kr. pr. Dag. Aarskort 22,50 Kr. Fiskeri forbudt i Tiden fra 15. Maj til 1. August.

Varde Aa: Ca. 4 km. Hele Aaret. For Gæster paa Centralhotellet. (Hotelejer Søren Christensen). - Kort faas paa Centralhotellet.

Karlsgaardesøen: Hele Aaret. Kort a 2 Kr. pr. Dag faas i Elektricitetsværket ved Søen.

Fiil Sø: Dagkort a 1 Kr. faas hos Andreas Thomsen, Fiilsø Ø, Knud Nielsen, Kirkeby, Henne og i Kirkeby Kro.

Baad staar til Afbenyttelse for 25 Øre i Timen, højst Kr. 1,50 pr. Dag.

Karup Aa: (Skive Lystfiskerforening for Skive og Omegn) ca. 15 km. dels nord og dels syd for Hagebro. Dagkort 2 Kr., 14 Dages Kort 5 Kr. og

102 SPORTS-FISKEREN 1931

Aarskort 15 Kr. Kortene faas i Hagebro Kro. Nærme­re Oplysninger hos Formanden Postassistent 0 . B. Hansen, Skive.

Kolding Aa: Kort købes hos Opsynsmændene Klaus Dahl, ''Ora", ny Vejlevej , Søegaard, Kejtbjerg Alle 2, Grdr. Jahriis, Ejstrup. Afholdshjemmet ved Ejstrup St. og paa Hvilested Kro. Dagkort 2 Kr., l\faanedskort 15 Kr., 3 Maaneders Kort 20 Kr. og Aarskort 30 Kr.

Stallerupgaard Sø. - Geddefiskeri. Kort kan kun løses paa Højspændingsværkets Kontor, Rendebanen, Kolding. Dagkort 2 Kr., Ugekort 6, Maanedskort 10, Aarskort 30 Kr., ,og for særlig at støtte Sportsfiskersa­gen har Værket (Dir. Buemann) tilbudt at udstede Kort til "Dansk Sportsfiskerforening"s Medlemmer for halv Pris, naar Medlemskort fremvises.

Eventuelle Rettelser eller Tilføjelser til ownstaa­ende Fortegnelse bedes tilsendt Redaktionen.

···~··· ...... Hvordan føres Fluen?

Dette Spørgsmaal m- blevet mig forelagt Gang paa Gang, og Forespørgerne - interesserede Flue­fiskere - har altid være:t spækket med teoretisk Viden, der udført i Praksis underr visse Forhold og paa sine Steder sikkert vil give Resultater.

At Fluefiskeri kan deles i flere Klasser, ved enhver, og jeg vil kun holde mig til vort hjemlige Fiskeri efter Laks ·og Havørred med store "Tør­fluer".

Vore store Vandløb finder jeg bedst egnede til Tørfluen, da Vandet aldrig her er krystalklart paa Grund af Bundforholdene.

Tørfluen har jeg altid benyttet paa den Maade, at der kastes ,langt og skraat ned ad Aaen, hvor­efter FluCIIlj i en stor Bue føres ind mod den Bred~ hvor man staar; altsaa skraat mod Strømmen.

Dette bevirker, at Fluen - naar Snøre og Gut­længde staar i nogenlunde Forhold til hinanden vil komme l\il at skure hen i Vandoverfladen og sætte en lang Stribe efter sig.

Her mener jeg, at netop denne Stribe i mange Tilfælde vil vække Fiskens Opmærksomhed og ani­mere til "Slag". -

Jeg har mange Eksempler paa, at Fluen, ført dybt eller lige under Overfladen, ikke interesserer Fisken saa meget som den i Overfladen førte.

Ligeledes har jeg altid haft mest Glæde af at se de store Fisk med stor Fart kaste sig over Fluen i Overfladen, ja, endog springe helt ud af Vandet med Fluen i Munden, et Syn, som sent glemmes.

At der kan diskuter es ,om Maaden er jo givet, især da den vaade Flue jo ogsaa har sine Tilhæn­gere. -

Jeg har saaledes en Aften :ii Stormvejr haft det Tilfælde, at min Snøre var drevet ind mod Land, medens jeg stod og spiste en Bid Brød, og da jeg halede til, opdagede jeg til min store Glæde, at der var gaaet en 11 Punds Havørred paa, som jeg da ogsaa fik. - .Ganske vist mener jeg, dette var en Tilfældighed, som staar :t nær Tilknytning med Brug af "Vaadfluen".

Er Vandet klart og man mener Fisken kan være for sky til at ville "slaa'. ', har jeg selv i mangtj Tilfælde ladet Fluen forsøgsvis gaa lidt ned under Vandoverfladen. Det har i visse Tilfælde lært mig var heldbringende, men det byder ikke den Sport, som Hundrede af Tilfælde, hvor Fluen ført i Over­fladen har gjort.

S. Sørensen.

:...__ ~

Artikler til Bladets Oktober Nummer bedes paa Grund af

Redaktørens Bortrejse sendt til Formanden, Hr. Fa­brikinspektør Sigurd Hansen, Varde, senest den 15. September.

LOVE ~ for

,,Dansk.,Sportsfiskerforening". --~ -

§ 1. Foreningens Navn er "Dansk Sportsfiskerforening".

§ 2. Foreningens Forinaal: At varetage Sportsfiskernes

Interesser ,og ophjælpe Fiskebestanden i vore ferske Vande.

§ 3. Foreningens Medlemmer : a) Enhver uberygtet Mand eller Kvinde kan bli­

ve Medlem, og Indmeldelse kan ske gennem et Medlem af Bestyrelsen. Bestyrelsen kan dog foreløbig nægte Optagelse, men skal da fore­lægge Sagen ved næste ,ordinære Generalfor­samling.

b) Udmeldelse af Foreningen skal ske skriftlig til Kassereren inden 1. December, da Ved­kommende ellers er pligtig at betale Kon­tingent for næste Aar.

c1 Udelukkelse af Foreningen kan ske efter For­slag af Bestyrelsen eller i Henhold til en af mindst 25 Medlemmer . underskreven skrift-

1931 SPORTS-FISKEREN 103

lig Begæring, der skal værø Bestyrelsen i Hænde mindst en Maaned før den General­forsamling, hvor man ønsker Sagen behand­let. Afstemning sker skriftlig og der kræves hertil (J/4 af de afgivne Stemmetal. Besty­relsen kan dog foreløbig erklære et Medlem for udelukket. d) Udlændinge betaler Bladporto Difference ekstra.

§4. Indtægter:

a) Medlemsbidrag: Det aarlige Kontingent er 8 Kr., der erlæg­ges forud og opkræves gennem Postvæsene~, første Gang ved Indmeldelsen og derefter i hvert Aars Januar Maaned. Ægtefæller kan optages for et samlet Kontingent af 11 Kr. aarligt imod at de kun erholder eet Med­lemsblad. Indtrædelse; i Løbet af Regnskabs­aaret forpligter til fuldt Kontingent for hele Aaret, og et eriagt Kontingent kan under ingen Omstændigheder forlanges tilbagebetalt. Saafremt Kontingentet ikke betales ved Op­krævning eller paa Anfordring, betragtes Ved­kommende som slettet.

b~ Gaver, samt Ydelser af enhver Art, der maalte tilfalde Foreningen.

c) Udbytte ved Anbringelse af Foreningens Mid­ler eller eventuelle Formue.

§ 5. Bestyrelsen bestaar· af en Formand og 8 Med-­

lemmer, der vælges saaledes: Formanden vælges af Generalforsamlingen for 2

Aar ad Gangen. Af de 9 Bestyrelsesmedlemmer vælges 6 for Jyl­

land, 2 for Sjælland og 1 for Fyn eller omliggende Øer.

Generalforsamlingen vælger 2 Revisorer. Valget gælder for 2 Aar.

Bestyrelsen vælger selv Næstformand, Kasserer og Sekretær.

Bestyrelsern vælger e~ Redaktionsudvalg paa 3 Medlemmer, (1 Formand og 2 Udvalgsmedlemmer). Pormanden overlager Hvervet som. Redaklør af Med­lemsbladet.

Bestyrelsen nedsætter et Forretningsudvalg be­staaende af Formanden og 2 andre Medlemmer til at varetage Bestyrelsens løbende Forretninger.

De forskellige Tillidshverv er ulønnede, dog ydes der Kassereren en Kontorholdsgodtgørelse paa 200 Kr. aarlig.

Rejseudgifter og andre Udlæg vedrørende Fore­ningen og Bladets Anliggender refunderes af For­eningen.

§ 6. Den ordinære Generalforsamling, der er For­

eningens højeste Myndighed, afholdes hvert Aar i Juni Maaned.

Generalforsamlingen fastsætter Mødestedet for næste ordinære Generalforsamling.

Eventuelle Forslag fra ".Medlemmer, der ønskes behandlet paa Generalforsamlingen, skal være For­manden i Hænde inden 15. Maj. Generalforsamlingen indvarsles 14 Dage forud igennem Postvæsenet eller eventuelt gennem Medlemsbladet. Indvarslingen om Generalforsamlingen skal indeholde en Dagsorden, og de Forslag, der ønskes behandlet og kan komme til Afstemning, skal være opført derpaa. Der kan stemmes ved skriftlig Fuldmagt, dog kan et Medlem k1;1n repræsentere 5 Medlemmer iberegnet sin egen Stemme.

Ekstraordinær Generalforsamling kan Bestyrelsen indvarsle med kort Varsel og skal afholdes, ·naar mindst 50 Medlemmer skriftlig bg motiveret anmo­der derom.

§ 7. Regnskabsaaret er Kalenderaaret. Regnskabet af­

leveres. til Revisorerne senest 1. Marts og skal være færdigrevideret til 1. April.

Forinden Regnskabet afleveres til Revisorerne, skal' det være forelagt Forretningsudvalget til Ef­tersyn.

Lovene træder Kraft straks.

Saaledes vedtaget paa . . Generalforsamlil}gen i Odense den 15. Juni 1930.

Indholdsfortegnelse: Forsidebillede. - Bort med de skadelige Porcellæns­og Agatringe. - En Morgentur. - Ferskvandsfiskeri­loven. - Ferskvandsfislrnr_iloven § 17. - Holmeaaen. - Jyde over Jyde. - Udvandrerens Sang. - Fisk:e­ri paa Island. - Fra alle Egne. - Tilgærrgeiligt Fi­skevand. - Hvordan føres Fluen? - Lovene.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktion_sudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Kontingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.)

Forening-ms fi{edlemsorgan »Sportsfiskeren• udkommer den 1. i hve, Maaned.

Formand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde.

/1,uiformand: Dr. med Chr. Lottrnp Andersen, Dalgas Boulevard 62 København F.

Sekretær: Føretelærer S. Bork-Andersen, Askeby.

Kasserer: Postmester Christensen, Varde.

.Kontingent og Jnd111ddelu sendes til Postmester Christensen, Varde. Postkonto 11140.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro

104 SPORTS-FISKEREN 1931

en Aarsag Kvalitet.

Renommeet har Aarsagen er

Forlang derfor altid

REDDITCH

OLDEST AND LARGEST MANUFACTURERS

ENGLA'ND

ved nyt Køb eller Komplettering af Fiskegrejer. Faas i førende Specialforretninger overalt i Danmark.

Enerepræsentant for Danmark

BRITAGENT (The Brltish Industries Agencies).

St Kongensgade 40 H. M. Th. Martens. København K •

.,.- Lystfiskere, ..... der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøgE Storaaen, kan faa alle Oplysninger om Fiskeriet og Fiske­pladser hos mig.

Vi. fører alt i Lystfiskeriartikler.

MARTIN S·CHMIDT & SØN, Cigarfabrik, Nørregade I 0,

Tlf. 137. = HOLSTEBRO. = Tlf. 137.

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16. ·

Byens bedste Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - l. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald. (NyEjer.)

Skanderborg Sø. Gedder, Sandart, Aborrer og Helt.

Dagkort pr. Dag 1 Kr. - Ugekort 2 Kr. - Aarskort 5 Kr. Kan løses paa Hotellerne eller hos Formanden.

Nørregade 48, Telefon 436.

Skanderborg Fiskeriforening.

Gæstgivergaarden

"TROLD HØJ" Telef. 1 - Troldhede - Tele!. 1

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen S/4 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - Gratis Bjlgarage.

C hr. Christens e·n.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. \

Dagskort a 2,00s 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter ·Behag pr. Døgn.

I 111111 r

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

F I S K E R E der besøger Skjern Aa, bør se mit store Udvalg af 1. Kl. Fi­

. .. . ., - skerekvisitter til rimelige Priser. Af Udvalget fremhæves:

Eneforhandling af "Thomsens Spinder", specielt frem­stillet for Skjern Aa.

Liner og Gut, nye, iranske Varer. Svirvler m/ Kugleleje. Mægtigt Udvalg i Fluer. - Hjul, 4" fra 9 Kr.

Splitecine Kastestænger med 2 Spidser fra Kr. 42,00. Meisner Rygsække med Metalstel.

- Udvalg sendes. -

Einar Olesen, Skjern. Tele!. 68. -'- Hans Fogh's Eftf. - Tele!. 68.