Sportsfiskeren 07 1928

1. Juli 1928. II · 3. Aarg.

En Landing.

54 SPORTS-FISKEREN 1928

Oberstløjtnant C. Wegener.

•••••••••••••• " •••••• " ••• " ••••• I ••• I" •••• II' ••••••••••••••••••••••••••••••••

Oberstløjtnant C. Wegener. I

I April 1926 stiftedes paa Foranledning af Herr Skomager H. Bache, Tarm, "Dansk Sportsfiskerforening".

Paa den stiftende Generalforsamling, der var ret beskedent besøgt, valgtes Herr Oberstløjtnant C. Wegener, København, til Formand. . Formandspladsen i en lille, sportslig Forening, der

i en Periode kun talte et Par Hundrede Medlemmer, var da heller ikke misundelsesværdig, og især ikke, da Foreningens vigtigste Opgave var Ophjælpning af Fiskeriet, hvis Love nærmest var ukendte, og mangen Politimand trak paa Skuldrene, hvis en Overtræder skulde for Retten .

Foreningen voksede med stor Hastighed op til at blive en Landsforening, som nu tæller ca. 1000 Medlemmer, og de første to Aars Ledere med Oberstløjtnant Wegener som Formand kan med Glæde se tilbage paa de Aar, som bragte Sportsfiskerne sammen for i fælles Interesse at rejse Grundlaget for den Sport, som i Udlandet drager Tusinder af Turister til Fiskepladserne og gør Fattig og Rig til Venner.

Naar Wegeners svigtende Helbred har givet ham Stødet til Begæring om Afsked, vil vi sige ham Tak for den desværre saa korte Tid og ha abe, at han i den Hædersplads, Foreningen satte ham, i mange Aar stadig vil virke som interesseret Medlem og yde Foreningen sin Støtte.

s. S.

Ovid og Lystfiskeri. ~

I "The Fishing Gazette" Nr. 2653, 25. Februar 1928 fandt jeg følgende Linier, som en engelsk Sportsfisker anvendte som Motto i sin Fluebog, og som han angiver skyldes Ovid:

"Chance governs all: keep casting still, Nor ever yet find hope forsake you; just where you least expect he will a fish may take YOll."

jeg har meget frit oversat det saaledes:

"Stol paa din Lykke, gentag dit Kast, er Haabet end ringe; · just hvor du venter det mindst, i Hast en Laks monne spt'inge".

Gennem denne Oversættelse er vel nok Ordlyden bleven saa forandret, at Ovid næppe vilde kende sine Linier igen, selvom Meningen er nogenlunde den samme. jeg fik da Lyst til at se den originale Tekst, ligesom jeg nærede det forfængelige Haab at finde interessante Oplysninger om Lystfiskeri i denne længst forsvundne Tid. Ovid, der jo levede paa Christi Tid (født 43 Aar før og død 17 Aar efter Christus) har foruden sine Metamorphoser, (som vi plagedes med i Skolen) sine løsslupne Amores og Arsamandi og mange andre Ting ogsaa skrevet en Bog om Fisk og Fiskeri "Halicutica". Her ventede jeg at linde · det ovennævnte Citat, men blev sørgelig skuffet. jeg antager, det er billedligt anvendt et eller andet Sted i hans Skrifter, paa samme Maade, som han f. Eks. i et af sine pontiske Breve (Brev VII, til Atticus) lignelsesvist siger: "Fisken som een Gang er blevet saaret af den lumske Krog, tror, at der i hvert Bid skjuler sig Metal med Modhage". Hvor de paa engelsk oversatte Linier skjuler sig i Ovids ret store Produktion, ved jeg altsaa ikke. Maaske kan en i Ovid mere bevandret Læser oplyse mig derom.

I hvert Fald tyder saadanne Citater paa, at Ovid ikke har staaet Fiskesporten fjern.

Af Skriftet Halicutica findes desværre kun bevaret et Fragment, og dette indeholder ikke særlig værdifulde Ting, der kan oplyse os om Datidens Sportsfiskeri. Maaske kan dog alligevel følgende Uddrag, i Betragtning af deres 2000 aarige Ælde, paaregne nogen Interesse. jeg skal ikke gøre noget Forsøg paa at gengive Forfatterens elegante og sammentrængte latinske Versform, skønt Interessen maaske ligger mere heri end i Indholdet.

Han taler om Gedden, der med sin Hale pisker Sandet op foran sine Forfølgere, som den derefter undviger med et Spring. Om Aalen, der undslipper gennem Nettets Masker. Om Polypen, der ved at smyge


sig ind mellem Breddens Klippesten undgaar Nettet, medens den, naar det drejer sig om en nedhængende Krog med Madding, ved Hjælp af sine Arme befrier Krogen for denne, for derefter at lade Fiskeren hale den tomme Krog op. Multefisken lader han ved Slag med Halen befri Krogen for Maddingen, som den derefter opsnapper. Gedden, der er fanget paa Krog, siger han, farer rasende afsted med Strømmen, idet den slynger Hovedet fra Side til Side, indtil den grusomme Krog slipper ud af det udvidede Saar og forlader den aabne Mund. En Fisk, han benævner Anthias, bruger de Vaaben, som den, da de er bag den, ikke selv ser. Den kender Styrken i sine Rygben, og idet den drejer Legemet med Ryggen nedad, overskærer den Linen til Krogen, der er skjult i Maddingen. Senere hedder det: Men jeg . vilde ikke anbefale dig at gaa ud midt paa Havet eller prøve den aabne Søs Dybder. Du gør bedst i at ordne din Line efter hvert Sted. Undertiden' kan Stedet være kantet af Klipper, som fordrer den bøjelige Fiskestang, medens den jævne Bred kræver Nettet.

Et andet Sted hedder det: Naturen har paa forskellig Maade bestemt Havets Bund og ikke villet, at alle Fisk skulle søge de samme Opholdssteder; thi der er nogle, der elsker den aabne Sø. Af saadanne nævner han derefter Navnene paa en Mængde forskellige Fisk, som ikke kan identificeres. Blandt disse findes dog enkelte kendte, saaledes: Makrelen, den sortryggede Knurhane, den farlige Sværdfisk, de i store Skarer flygtende, frygtsomme Thunfisk, den lille Sugefisk, der mærkeligt nok, siger han, er en stor Hindring for Skibene (ved at suge sig fast til Aarerne), Lodsfisken, Skibenes Ledsager, der følger disses skumklædte Spor, den rødlige Haj, Stallingen med den livlige Krop, den hurtige Gedde og Aborren. Lampreten med de gyldne Pletter, Havaalen (Congeraalen,) grusom ved de Saar, den tilføjer sin egen Slægt, Søskorpionen, med den skarpe, farlige Brod paa Hovedet. Paa den anden Side søger nogle Fisk de med Planter dækkede Sandbanker, som Scarus, den eneste Fisk, der drøvtygger sin Føde (det staar der), Sardinens frugtbare Slægt. Ogsaa den Fisk, der under Vandet efterlaver Fuglenes smukke Reder. Den røde Multefisk, svagt blodfarvet, Tungen, skinnende i sin Hvidhed og Pighvarren, der ligner den i Farve, samt Perlefisken, beundret langs Adriaterhavets Kyster (skal være noget lignende Pighvarren). Den slimede Grundling, der ikke skader med nogen af sine Pigge. Torsken, der ikke fortjener saa stygt et Navn (hed Asellus = lille Æsel, og var i Oldtidens Italien en meget yndet Spise.

Hvis jeg med denne filologiske Artikel, der jo ligger noget uden for Tidsskriftets sædvanlige, mere nutidige Stof har kedet mine Læsere, beder jeg undskylde.

Dr. lIIed. Chr. LoUrup Andersen.

Erhvervsfiskernes Kritik. Frugterne af et mislykket Forsøg.

mg. Landets Blade er der rejst en haard Kritik mod Fiskeriets Videnskabsmænd og Ledere, der af Erhvervsfiskerne i høje Toner kritiseres for at have drevet Rovfiskeri efter Yngel (Rødspætte) i Nissum Bredning, og vi bringer her et Udklip af " Lemvig Avis" om dette Arbejde.

Rødspætterovet i Nissum Bredning. Der er i nærværende Blad fremkommet en Protest

imod den fortsatte Opfiskning af Rødspætteyngel .i Nissum Bredning, og den bør suppleres med den Kendsgerning, at Bredningen for Tiden synes at være praktisk talt helt udfisket, hvad ikke alene bevises af, at vore lokale Fiskere ikke kan finde Rødspætter i dette Vand, men at man endog maatte søge til Havet for at faa det sidste af den Yngel, som skulde flyttes til Kattegattet. Hvad bliver der saa tilbage af Paastanden om de Masser, der skal find es i dette Vand?

Dernæst holder Biologerne paa, at Bredningen ikke har Føde nok til de Masser af Yngel, der om Foraaret vandrer ind i Bredningen, og som man derfor godt uden Fortræd kan tømme til Fordel for andre Vande. Hertil er at bemærke, at Rødsp~tterne godt ved egen Hjælp kan sprede sig og finde Næring, og det er en Kendsgerning, at Yngelen herfra vandrer helt op til' Livø Bredning, ligesom det er et uomstødeligt Faktum, at Rødspættefiskeriet i 'Fjorden lige fra Livø og til Thyborøn Kanal er blevet ganske ødelagt, siden Udplantningen begyndte.

Og endelig maa d'Hrr. Biologer, der vedblivende mod de praktiske Fiskeres Erfaringer og Protester, opretholder dette Rovfiskeri i n d e n f o r Kanalen, vide, at i de af . Krigsaarene, da der af visse Grunde ikke kunde drives Udplantningsfiskeri, opblussede Rødspættefiskeriet meget stærkt mellem Oddesund og Livø, og da ogsaa i Nissum Bredning, ligesom Fisken var af god Kvalitet, saa alt beviser, at "Videnskaben" er paa Vildspor, naar den som her s l e t i k k e vil tage Hensyn til, hvad praktiske Kendsgerninger viser.

Lemvigfisker.

* Spørgsmaalet om Fiskeriets Ophjælpning ligger i

Øjeblikket som alle Landets Sportsfiskeres og Fiskeriforeningers Opgave, og her staar vi akkurat som de ovennævnte Fiskere, ledet af Videnskab og Bogkundskab (og af samme Mænd) og venter paa den Dag, da Fiskeriet atter maa forbedres og bringe Forstaaelse mellem alle Parter, saa Teori og Praksis i Forening vil skabe det bærende Grundlag. S. S.


"Dansk Sportsfiskerforening"s Generalforsamling Aarhus den 10. Juni 1928.

Bestyrelsesmøde. Søndag den IO. Juni 1928 afholdt Bestyrelsen for

Dansk Sportsfiskedorening Møde i Aarhus. Paa Grund af Sygdom var Formanden, Oberstløjtnant Wegerzer fraværende, hvorfor Næstformanden ledede Mødet.

Paa Mødet blev der givet Oplysning om, hvorvidt man var naaet ang. Ændringsforslagene til den nugældende Ferskvandsfiskerilov af 1917. Der har mellem Dansk Fiskeriforenings Repræsentanter og Repræsentanter for Sportsfiskerforeningen (Wegener, Bache og Rysgaard) været afholdt et Møde i København den 23. Maj. Ved dette Møde fik man Fiskeriforeningens Repræsentanters Tilsagn om velvillig Behandling af vort Forslag, der vil blive forelagt Fiskeriforeningens samlede Bestyrelse, ved dennes Møde i Juli Maanecl d. A.

Ang. samme Sag enedes man i Bestyrelsen om ogsaa at søge et Samarbejde etableret med Dansk Ferskvandsfiskeriforening.

Da der ikke fra Landsforeningens Side enelnu er foretaget Udsætning af Yngel, enedes man om at rette en Henstilling til de bestaaende Lokalforeninger om, at udsætte Yngel i størst mulig Udstrækning.

Det oplystes, at man i Skjern Aa har fanget Moderfisk, som man senere vil stryge for Rogn, e1er udklækkes, hvorefter Lakseyngelen udsættes i Skjern A a. I Lindenborg Aa er der i Foraaret udsat ca. 100,000 Yngel af Havørred.

Man vedtog at rette en Henstilling til Generalforsamlingen om, at der ydes Kdssereren et Vederlag til Kontorhold m. m. paa 200 Kr.

Paa Forslag af Næstlormanden vedtoges det ang. Bladets fremtidige Forhold at nedsætte et Redaktionsudvalg paa ' 3 Medlemmer med Formanden for Udvalget som ansvarshavende Redaktør.

Man diskuterede de bestaaende Love og enedes om, at der tiltrængtes visse Ændringer i disse.

Bestyrelsen vil paa et senere Tidspunkt gennem "Sportsfiskeren" fremsætte sine Forslag til Ændringerne, og forventer derefter at høre, hvad Medlemmerne mener om Sagen, hvorefter Bestyrelsen vil udarbejde Ændringsforslag til næste Aars Generalforsamling.

Bestyrelsen vedtog at foreslaa Generalforsamlingen, at Oberstløjtnant Wegener og Skomagermester H. Bache udnævntes til Æredsmedlemmer.

Generalforsamlingen. Paa Grund af Oberstløjtnant Wegeners Sygdom

aabnede Næstformanden Mødet, og bød de ca. 50 mødte Medlemmer velkommen.

Næstformanden foreslog, at der sendtes en Hilsen til Formanden med Ønsket om en snarlig Helbredelse, hvortil Medlemmerne sluttede sig.

I. Til Dirigent valgtes Forretningsfører Nørager, Aarhus.

2. Næstformanden aflagde Beretning om, hvad der er foregaaet i det forløbne Aar, og omtalte herunder navnlig Arbejdet for Ændringer i den bestaaende Ferskvandsfiskerilov, og omtalte de Forhandlinger, de førte med Repræsentanter for Dansk Fiskeriforening, samt at man ogsaa vilde søge Forhandling med Dansk Ferskvandsfiskeriforening, for ad denne Vej at søge en for alle Parter bedre Ferskvandsfiskerilov, end den nugældende.

Der oplæstes et Udkast til de omtalte Lovændringer, der senere forelægges de omtalte Institutioner til Behandling.

Næstlormanden omtalte Sportsfiskerstævnet i Varde og gjorde gældende, at Stævner, hvor Sportsfiskere mødes, kan blive af Betydning for Højnelsen af den sportslige Standard, og at man maaske derfor burde fortsætte med at arbejde for saadanne, tilpasset efter forskellige Forhold og de Erfaringer, man havde fra Varde.

Omtalte vort Medlemsblad og oplyste, hvad Bestyrelsen havde besluttet i saa Henseende, og takkede Bogtrykker Sørensen for den Energi og Interesse, hvormed han havde omfattet vort Blad.

Omtalte, at Foreningen stadig har Opmærksomheden henvendt paa at søge erhvervet Fiskevand for Medlemmerne.

Omtalte, at der bør oprettes endnu flere Lokalforeninger af Sportsfiskere, og at Landsforeningen hertil gerne yder sin Støtte.

Henstillede, at man hver især inden for sit Omraade førte effektiv Tilsyn med, at Ferskvandsfiskerilovens Bestemmelser overholdes, og at Anmeldelse sker, hvor Lovovertrædelser finder Sted. Næstformanden gjorde herunder opmærksom paa, at Fiskerikontrolløren for Nordjylland, Fiskerikontrollør jørgensen, Aalborg, altid viste sig energisk og imødekommende lor at medvirke til, at ulovlige Fiskere blev straffet.

Herefter førtes en livlig Diskussion, hvori deltog: Apoteker Ingers/e v, Postmester Christensen) Landsretssagfører Nørager, Dyrlæge Andersen, cand. pharm. julwe, Bogtrykker S. Sørensen, Skomagermester H. Bache) og Grosserer Elimar Schmidt, Aalborg.

3. Beretningen godkendtes.

Kassereren aflagde det af Revisorerne reviderede Regnskab.


Regnskabet for Kalenderaaret 1927.

Indtægt: Kontingent af 712 Medlemmer a 5 Kr. ..... . Solgt 8 Sæt af Aargang 1926 a 2 Kr ....... . Opkrævet Porto ...................... . .. . Renter . . ....... . ........ . ....... . .... . .. . Restporto fra 1926, indgaaet. ...... . ....... .

Kr. ø. 3560,00

16,00 57,50

3,01 20

Ballance . . . 3636,71

Udgift. Underskud fra f. Aar . .. . . . . ........ ... .. . . Betalt for "Sportsfiskeren " .......... .. .... . Avisporto " ... . .................. . Blanketter og Frimærker ... . ........ . ..... . Rejseudgifter (Generalfol saml. og Bestyrelsesm.) Tryksager og Papir . . .................... . Til Kassereren . . .... . . . ....... . ... ..... .. . Til Præmier: .... ... ... ........ . ......... . Overskud til 1928 .... . ... . ........ .. ... . .

Ballance ...

Kr. ø. 10,54

1833,80 324,44 199,84 799,25

67,40 100,00 22,50

278,94

3636,71

Revideret og godkendt paa Generalforsamlingen den 10. Juni 1928.

Varde, den Il. Juni 1928. P. Christensen,

Kasserer.

Kassereren oplyste, at Medlemsantallet i det forløbne Aar er gaaet frem med ca. 200 Medlemmer.

Næstformanden oplyste, at Bestyrelsen fremtidig vil foretage et kritisk Gennemsyn af Regnskabet, forinden dette tilstilles Revisorerne.

Regnskabet godkendtes.

4. Næstformanden oplyste, at man paa Bestyrelsesmødet har behandlet Loven og enedes om, at der her tiltrængtes visse Ændringer, der omtaltes.

Disse Ændringsforslag vil senere blive fremsat i Medlemsbladet, hvorefter Bestyrelsen forventer, at Medlemmerne vil udtale sig.

5. Postmester Christensen og Skomagermester Bache aflagde Beretning om, hvorledes Postmesteren og Bache havde erhvervet et Areal ved Skjern Aa paa Strækningen ved Albæk. '

Den nævnte Strækning er lejet for at overlade den til "Dansk Sportsfiskerforening" , saafremt Generalforsamlingen ønsker det.

Det trufne Arangement blev modtaget, og der rettedes en . Tak til d'Hrr., for deres Arbejde i denne Sag.

6. Valg af Formand. Cand. jur. Wegener bragte en Hilsen fra sin Fader,

Oberstløjtnant Wegener, og en Meddelelse om, at Oberstløjtnanten paa Grund af svigtende Helbred ikke ønskede at tage mod Genvalg.

Næstformanden foreslog, at rr.an sendte Oberstløjt-

nanten en telegrafisk Hilsen, hvortil alle sluttede sig. Til Formand valgtes enstemmigt Landsretssagfører

Nørager, . Aarhus. ' 7. Deafgaaede Bestyrelsesmedlemmer, Postmester

Marckmann. Odense, cand. pharm. Jiihne, Kolding, og Postmester Christensen, Varde, genvalgtes, og i Stedet for Landsretssagfører Nørager, valgtes Dyrlæge Andersen, Skanderborg.

8. Til Revisor valgtes Apoteker Ingerslev, Tarm St. 9: Næste Aars Generalforsamling afholdes i Skan

derborg. 10. Rysgaard oplyste, at der vil blive draget Om- .

sorg for, at Landets Dagblade fremtidig optager en Meddelelse om Frednirrgstiden for Laks og Ørred.

Paa Forslag af Bestyrelsen vedtoges det at udnævne Oberstløjtnant Wegener og Skomagermester H. Bache til Æredsmedlem mer af Foreningen. Vedtoges med Akklamation.

Elimar Schmidt paapegede, at der gives Medlemmerne Anvisning paa sportsmæssige Fiskemetoder, og navnlig, hvorledes der ikke bør fiskes.

Cand. pharmJiihne ønskede ikke BesteP1melsen om "Storfangermærket" bibeholdt, men hævdede, at Stævnet i Varde har haft sin Betydning og anbefalede at arbejde videre i denne Retning.

Efter Udtalelser af Bache, Postmester Christensen, Slagtermester Schibye, Elimar Schmidt og Næstformanden, sluttede Generalforsamlingen med Leveraab for Foreningen, den nye Formand, Dirigenten og Næstformanden.

Efter Generalforsamlingen afholdt Bestyrelsen kon-stituerende Møde, hvor følgende vedtoges:

Til Næstformand valgtes Kontorchef Rysgaard. Til Kasserer valgtes Postmester Christensen. Til Sekretær valgtes Næstformanden. Til Redaktionsudvalg valgtes Dr. Svend Lauesgaard,

Aalborg, som Formand, og Landsretssagfører Nørager og Rysgaard som Medlemmer.

* * * Ved 6-Tiden samledes Medlemmerne til en Fælles

spisning, der forløb udmærket, og navnlig med en mere end almindelig Talelyst.

* * * Efter KaHen mødte Domorganist A. Nielsen og invi

terede Selskabet over i Domkirken, hvor Domorganisten foreviste det nye, mægtige Orgel og b agefter lod det bruse sine skønne Toner ud i den hvælvede Domkirke. Domorganisten havde i sin Beskedenhed og fu.dendte Musik givet de fremmede Fiskere en Oplevelse, som sent vil glemmes.


Stallingfiskeri i Kongeaaen.

En Septemberdag med Vinden i det rigtige Hjørne besluttede nogle Fiskekammerater og jeg at tage paa Fluefiskeri ved Kongeaaen. Vi vidste, at paa denne Tid var der Mulighed for at faa en Portion Stallinger, og da vi havde fisket ca. 4 å 5 Timer, var det ogsaa lykkedes os at fange ca. 25 pæne Fisk paa en. ~/ 4, I og 11/2 Pd. pr. Stk. Vi havde faaet Kameraet med og kunde faa et Par Billeder fra Aaen.

Det er sjældent, man er heldig med at fange noget ved Kongeaaen, og der kunde sikkert blive meget bedre Fiskebestand, end Tilfældet er. Var det ikke muligt, at Sportsfiskerforeningen kunde hjælpe med at faa værnet om Fiskene, der har for vanskelige Levevilkaar. Kunde det ikke tænkes, at de store Vandingskanaler ødelægger en stor Del af Fiskeyngelen, og var det ikke muligt at raade Bod herpaa. Det kunde jo ogsaa tænkes, at der blev drevet ulovligt Fiskeri med Garn og andre Redskaber. Her var sikkert en Opgave at løse for en Forening. Og jeg tror ogsaa, der er saa mange Sportsfiskere 'Iangs med Kongeaaen, at der kunde blive den fornødne Tilslutning.

N. Bøgh-Sørensen.

Gode Stallinger.

Konkurrencen i Skanderborg. Sportsfiskerkonkurrencen i Skanderborg den 17. Juni

var ikke begunstiget af Vejrguderne. Der blæste en Orkan af den anden Verden; Søen "viste Tænder", og de Steder, hvor Sandarten efter kloge Folks Mening holder til, var fuldkommen utilgængelig for Robaade. Det var kedeligt, for der var mødt ikke saa faa udenbys Deltagere, deriblandt Formd. for Dansk Sportsfiskeriforening, Hr. Landsretssagfører Nørager med Frue, Aarhus, og vor hjemlige Champion, Hr. Bache fra Tarm.

Deltagerne fordeltes i 8 Baadehold og sendtes ud , paa de vilde Vover. Sandart fangedes dog ikke, hvori

mod der fangedes en Del Gedder. Der afsluttedes om Aftenen i Haandværkerforenin

gen med en udmærket Middag, hvor Fiskeretten selvfølgelig var Sandart, der smagte glimrende, og hvor der faldt mange vittige Bemærkninger om den snu Fisk.

Skanderborg Fiskeriforening og · Turistforening har nu vedtaget, at lade Konkurrencen gælde til l. Oktober 1928, saa,ledes, at de Medlemmer af Dansk Sportsfiskeriforening, der inden den Tid paa sportsmæssig Maade (Propositioner faas hos Fiskeriforeningen) i Skanderborg Sø har fanget de to største Sandarter, faar tildelt de to udsatte Præmier.

Dyrlæge Andersen . .

En Saltvandsoplevelse.

Som et lille Supplement til mine tidligere "Saltvandsartikler", en morsom Oplevelse, jeg havde i Gaar. Jeg drev som sædvanlig Spinning med en lille 8 cm Heintzblinker og havde landet - og smidt ud igenet Par Smaafyre, da jeg et Stykke ude blev opmærksom paa en underlig Skygge i det klare Vand; jeg kastede naturligvis straks over den, havde øjeblikkelig Hug, og saa begyndte en af de pudsigste Udtrætninger, jeg endnu har været med til; ikke, at den var særlig anstrængende for mit Vedkommende, men den bød paa en hel anden Taktik, end jeg er vant til fra de Fiskearter, jeg hidtil har været ude for, og det var da for Resten heller ikke saa løjerligt; Fyren var nemlig en særdeles velvoksen - - Hornfisk!

Hvad bliver det næste? Ingen kan vide det. Men der er en egen Charme over det Fiskeri, og jeg vil atter en Gang kraftigt opfordre til Forsøg andre Ste-der - og til at lade o's høreiidt om Resultaterne · og ' -Overraskelserne.

Med Fiskerhilsen ,,202".


ODDEREN.

En god og sikker Maade at fange Oddere paa, er at sætte Sakse.

Der hører tilOdderjagt et Kendskab til Dyrets Levemaade og Færd, og dette Kendskab er vanskeligt at udgranske til Bunds, men har man først lært at sætte sine Sakse rigtigt, betyder det ogsaa en Kundskab, der ofte bringer gode Resultater.

Oddersaksen købes i Handelen og forsynes med en lang, tynd Kæde. Er man først klar over Odderens Vandringer, stilles Fælden enten paa Bunden af en Grøft lige ved Aaen, eller den graves ned og dækkes til med Mos eller Løv. Kæden, der skal være saa lang, at den kan naa ud i Aaen, graves ned under Fælden og gøres forsvarligt fast med en Pæl.

Da Odderen skraber som en Kat, er det en Fidus, paa en Skovl at medføre en saadanOpskrabning og lægge ovenpaa Fælden.

Odderen, der da hurtigt mærker Færten, vil nu uvægerligt nærmere undersøge Bunken og ryge i Fælden.

Staar Saksen i Nærheden af Aaen, vil den fangede Odder straks søge i Vandet, hvor Saksen og Lænken hurtigt vil drukne den.

Sættes Sakse ud, skal disse efterses hver Morgen, og Saksen e maa sættes saaledes, at de i alle Maader er ufarlige for Mennesker og Dyr, da de ellers let foraarsager Ulykker.

Den vigtigste Drivfjeder til Udryddelsen af disse Skadedyr er Pelsen, idet en Odderpels under alle Forhold er ret kostbar, og efterhaanden som Fiskeriforeninger overtager Fiskeretten langs Aaerne, burde det være et staaende Punkt paa enhver Dagsorden om Oddernes Udryddelse.

(Sluttet.)

~~ortsliskere køber bedst og billigst

hos

Haral~ 8ørI8~8n, Frederiksberggade 28,

KØBENHAVN K.

Største Udvalg I Altid NyhederI

Kun Kvalitets-Varer. Forlang illustr. Katalog.

Grundlagt 1871.

111111111111111111111111111111111111

Den rigtige

Dyppekrol Efter mangeaarig Erfaring har det vist sig, at mine afbalan

cerede Dyppekroge er de bedste.

JOHS. MADSEN, Skolegade 6. - Holstebro.

111111111111111111111 111111111111111

Agnfisk (Elritser) leverer altid af Fiskeeksportør Holm, Nyland, Vejle. TI!. 463.

Behm-Fluen er atter paa Lager efter i en Maa-. . ned at have været udsolgt, da

Fabnken Ikke har kunnet dække Forbruget. Martin Schmidt, Holstebro, TI!. 137.

Fiskevandets Ordsprog.

Stort Vand giver store Fisk, rige Klostre fede Munke.

* Den, der fisker med Guldangel, har mindre Gevinst

end Mangel. *

Hold din Madding frisk og fang store Fisk.

* Lille Agn fanger ofte stor Fisk.

* En daarlig Fisker kender andres Vande bedre end

sine egne. *

En Fisker med sin "Angel " har sjælden Brød, men ofte Mangel.

ForlJf,an d : Landsret ssag{ører ?\ørager, Aarhus .

./I-'utjonllartd: Kontorchef R yesgaa rd , Aalbo rg.

Kasurer: Postmester Chri stensen, Varde.

Rontingent og /"dtlteldelse sker til Postmester Christensen, Varde.

P ostkonto 11140. .Kimtingmt er 5 Kr. aarli g-.

Formint'ens 111edlemsorgan »Sportsfiskeren" udkommer den 1. i hver

iVIaaned.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

dnnot/ cer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro .

Trykt i S. Sørensens Bogt rykkeri, H olsteb ro .


•••••••••••••••••••• 11'1111 "'1 ................................................. .

Stort Udvalg i: Engelske Splitcane Stænger m'ed Agatringe.

Stort Udvalg i 0rred-, Lakse- og Geddestænger.

Anti Back Lash=Hjul med Linefører fra Kr. 22,00.

Silkeliner, amerikanske, engelske og tyske.

Engelske Stalling=, Ørred= og LaksefIuer i meget stort Udvalg.

Engelske Devon 1112, 13/4, 2, 2114, 2112, 23 /4, 3" .

Prima Hercules Gut, dobb. og enkelt.

Blaa Fluegut i Stk. paa 40 cm.

Woblere, Spinnere, Krogsæt.

Ørred-, Gedde= og Laxekroge.

Svirvler, Flaad, Bly.

Levende Agnfiek haves.

Udvalg i Sportsfiskeriart!kler til Tjeneste efter 0nske. Omgaaende Ekspedition.

Aars- og Dagskort til Varde Sportsfiskerforenings Fiskepladser samt til Karlsgaardesøen udstedes.

Alle Oplysninger angaaende Fiskeriet i Vardeaa gives.

Søren Graversen, Varde. Telefon 425. Isenkramforretning. Telefon 425.

F i S k e r i a r t i k I e r! Stænger - Hjul - Snører - Kunstfisk Woblere - Gut - Spinnere - Ormekroge.

Største Udvalg i Byen.

Telefon 68. Hans Fogh, Skjern. Telefon 68.

Fiskeriartikler i stort Udvalg! (Specielt engelsl,e.)

Nyt Lager nu til Saisonen.

V. Okholm, Tarm.

Lystfiskere. Se vort mægtige Udvalg af FISKERIARTIKLER.

Direkte Import fra England, Amerika og Tyskland. Amerikanske Gummistøvler til smaa Priser.

Telefon 256. P. J. S T J E R N H O L M. Telefon 256.

Adelgade - - - Skive.

Fiskegrejer til Lystfiskere!

Tlf. 225. /"

De bedste Kvaliteter til nye, nedsatte Priser. Udvalg sendes!

A. S U m b o r g, V i b o r g, Tlf. 225.

(Isenkram - Porcellæn I Glas)

I E I a t kan altid faas i Vejle Vildt- og I . r I s e r Fiskeforretning, D. E. Didriksen, Orla Lehmannsg. 2, Tlf. 410 8, 882.

Korto Kastostmngor til ~pinning Fineste Fleuret Staalstænger m. Agatøje Kr. 30,00 og 24,00 Massiv Staalstang, let, elastisk do. - 20,00 Amk. Kastestang af Staalrør do. - 30,00 Kastestænger af Sptitcane fra - 15,00

Til Geddefiskeri : Heintz Silber Blinker i flere Størrelser fra Kr. 2,50 Svensk Reformblink - 3,00 Woblere af Træ fra - 2,00 Stor Grødeblink Kr. 2,50 og 3,00 Universal Bambusstang, 41/2 m med to

svære Spidser og Sølvbroringe, i Etui - 20,00

Stort Udvalg i alle anerkendte Mærker Fluer Ørred=, Flue- og Spinnestænger i stort Udvalg

Devon Spinnere i alle Størrelser

Smaa 0rredspinnere m. og u. ' Flue Kr. 0,75, 1,00, 1,25 0rred- og Geddesnapdyp - 1,65, 3,00 Ormespinner med 3 Stewarts Kroge og Sølvpropel 1,25 Fangstkroge m. og u. Skruetvinge - 3,50, 4,00, 5,00

Import af alle Varer til Originalpriser fra Hardy Bros. Ordrer over Kr. 10,00 sendes portofrit, og Medlemmer

af Sportsfiskerforeningen erholder 10 pCt. Rabat.

Forlang vort illustreJ:ede Katalog for Sportsfiskere.

Jagt= og Fiskerimagasinet AARHUS:

Sønder Alle 5. Telefon 3600.

KØBENHAVN: Studiestr. 48, Tlf. 12648

Hj. af V. Boulevard.

Hotel Schaumburg. Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Missionshotellet, Holstebro. Telefon 125. M. Jespersen. Telefon 125.

24 Værelser m. Centralv. Prisen 2,00, 2,50, 3,00 Kr. første Nat og 1,50, 2,00, 2,50 Kr. følgende Nætter.

Middag: 2 Retter, Dessert og Kaffe. Billige, varme Retter hele, Dagen. - Ingen Drikkepenge. 14 lukkede Bilgarager.

;; •• ;; .. ;; .. ;; .. ;, .. ;; .. ; .. ; .. ; .. ; .. ; .. ; .. ; .. ; .. ; .. ; •• ; .. ; .. ; •• ;:;: .. ~III I II I I I I 11111111111111 I I 11111111111

Lystfiskere køber deres

Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro.

SlInderlandsgade 3. - Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Outliner, Snører,

Spinnere, Dypkroge m. m.

Fiskestænger til alle Priser.

-,r I ••••• II •••• , •••••••••• '" rr ••••• """ ~

Et godt

~O~~8- og ~tallingfiskori

anvises il 2 Kr. pr. Dag.

I Juni og Juli Maaned maa ikke fiskes.

Grønlunds Hotel, Skjern.

1111111111111111111111111111 I 1111111

Documents

Sportsfiskeren 07 1928