SPO S SKEREN ORGAN 'DANSKE S POR'rS~ISKERE

(t:

1. Juli 1929. II 4. Aarg.

Foraarsmorgen ved 0rredbækken. Efter "Der Sportfiseher".

66 SPORTS-FISKEREN 1929

•••••••••••••• 11 •••••••••••••••••••••••••• 11.11 ••••••••••••••••• 11 •••••• 11.1 •• ' •• 1 •••• 1 •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• 11 •••• I'" 1'1 "'1"1"'" ••••••••• II ••••

FOR BEGYNDERE

Sv. Lauesgaard. (Eftertryk ikke tilladt.) ....................... , ............................................................... " ................................................................................ .

Linen.

Materialet er der ikke meget at tale om, det maa være Silke, allerbedste Raasilke ; det er stædd og passende elastisk.

Linen maa være fleLtet, jævnt og fast fletLet, saa den har samme Styrke i he:e sin bængde. En Line, der er tvunden , vil tviste under Brugen. Den maa iklw være flettet i Form af et Rør ellel' om en tvun­den Inderline, og det gør den ikke bedre, om Inder­linen er fl ettet. I de to sidste Tilfælde vil Inder- og Yderline være af forskellig Elast:citet og et stærkt Træk i Linen kan resultere i, at Yderlinen "sælger Aal" eller Inderlinen bliver overslrakt maaske ind­til Bristning. De hule eller dobbelte bner er endvi­dere tilbøjelige til at raadne, idet Vand ved Haarrørs­virkning eller ved al Inderlinen virker som Væge suges op ogsaa i den Del af bnen, der ikke har væ­ret i Vandet.

Man fOl'slam' heraf, at det, med Hensyn til en bi­nes Arhejdsstyrke, er en ganske upaalidelig Prøve at rykl<e haardt i den nye Gine; maaske brister den alligevel for et ringe Pres efter fafl Ganges Brug. Man kan kun sikre sig - nogenlunde - ved at købe den fra el Firma, der har et Renomme at værne om og sa[l stor Omsætning, at man kan gøre Regning paa en frisk Vare, og har man fundet et Mærke, man er tilfreds med, saa hold fast ved det.

Fabrikanterne angiver som Regel en omtrentlig Bæreevne for deres biner, det er naturligvis en ret ran Vurdering, der ikke siger meget om binens Tyk­kelse eller Arbejdsstyrke.

Der er l5iner, som iøvrigt er gode og stærke, der har den kedelige Egenskab, at en Knude eller Sløj fe i høj Grad forringer deres Styrke paa det paagæl­dende Sted . - Tænk paa det, hvis du ikke kan be­gribe, hvorfor din tilsyneladende stærke uine hrisler. J eg hruger som Regel en uine af 12- 15 Pd. Bære­evne, det er fuldtud lilstrækkeligt for danske For­hold; med en rimelig Udsigt til Laks maaske et Nummer slærkere. Tag fuld Ginelængde - ca. 100 Meter - paa Hjulet, vend bnen efter et Par Fiske­ture og kap efter hver Tur nogle Centimeter af Yderenden, den slides haardest og lider ved Tilbin­ding til Forfanget.

Den nye 'I1ine faal' man leveret paa en Karton eller paa et Trævindsel. Dad ikke Vindslet danse

RlInddans paa Gulvel, medens du vindel' uinen paa Hjulet og vind ikke paa med Haanden, det giver Tvisl i Linen. Bind Enden af Linen paa Hjulet med el l LOhelmuele, lad de første Omgang~ gaa ~kraat om himmelen . saa glider Linen ikke paa Tromlen, og sæl. Hjulet fasl paa Stangen. Stik ell Blyant eller Pind gennem Midten af Vindslet, saa del kan l'olere om den som Aks e, og lad en anden Person holde Pin den med !:eggc Hænder, mens dn vineler Linen paa.

;"'lan kan bruge en præpareret eller upræpare­ret Lille. Den præparerede kan være "oildressed" som en Fludine el ler blødt paraffinpræparereL. Den hnarcle Lille er glalog vandlæt og tvister ikke saa lel, men den el- dyr, kommer let til al klæbe, selv om man passer den nøje, og den er sværere og sti­w r c i Forhold til sin Styrke og kan ikke bruges til del meget fine Spind f. Eks med Illingworlhhju­lel. Nn køber jeg altid en upræparere tL:!ine og præ­parerer elen selv paa følgende Maade. Først dypper man Vindsel med bne i Cuprinolog vinder deref­ter Linen paa en Linetørrer. Cuprinol købe:> hos en Forhandler al" Bygningsartikler, det kan næppe faas i mindre Kvanlum end 1 bter (ca. 2 Kroner), man h ar saa nok i sin Levetid eller kan være venlig overfor Fisl<erbrødre. Naar Linen er tør, vind~r man den tilbage paa Vindslet og lægger den i en god smeltet Vaseline med lavest muligt ' Smeltepwlkt -man kan bruge det delikate rosenrøde "Cerolin" fra H arcly, men en billigere kan udmærket gøre Fyldest. For Paraffin~n begynder at blive tykflydende, la­der man Linen dryppe af, vinder den paa, Linetør­rer, og naar Paraffinen er størknet, spænder man Linen ud, masserer den omhyggeligt Tomme for Tomme og gnider tilsidst den overflødige Vase~ine

af med en linned Klud eller Vaskeskindslap, det sidste maa gentages et Par Gange, · indtil lJinen er tor at føle paa og ikke · viser Tilbøjelighed til at kl æbe. Før hver Fisketur skal man he l~t give de y(\ersle 30 Meter af binen en Afgnidnfng med "Fed­ler'· eller en paraffinsmurt Lap.

Man kan nøjes med at give binen Cupl-in~l ale­n e, eller Paraffin alene, og man behøver ikke absolut at bruge smeltet Paraffin, men kan, hvis man hellere vil , massere den kolde Paraffin omhyggeligt ind i den udspændte Line. '

Linen skal behandles ordentligt, det er ganske

1929 SPORTS-FISKEREN 67

ødelæggende for den at blive tørret paa Hjulet. Snarest muligt efter en Fisketur., skal h e l e I~inen vindes op paa en binetørrer, jeg anbefaler "Crossle", den er billig, den kan klappes sammen, jeg har den altid med paa en Fisketur, der varer mere end en Dag. Er man fingernem, laver man sig let en extra, stor og bekvem Vinde af Træ - jeg har været saa heldig at faa min foræret. Vind ikke bnen op paa et Par Stolerygge det giver Tørn, og læg den ikke til Tørre paa Gulvet, Mus finder, at Vaseline er en Delikatesse, og det er utroligt, hvad en Hund eller Kat kan lave ud af en bine ved at spasere igennem den.

Er en Line bleven tvistet, kan den rettes veJd at lade den flyde ud i stærkt rindende Vand og vinde den omhyggeligt ind paa Hjulet med Stang og Line i samme Linie. Til at forhindre Tvist kan man bruge Dr. Lottrup Andersens fikse lille Opfindelse med del korrekte men noget besværlige ~ avn -­Antitorsionsplade. Som i "Sportsfiskeren" beskre­vet bestaar den al et Stykke Celluloid, halvt saa

bredt som langt, med et Hul i hver Ende, hvor­igennem Linen føres . Pladen anbringes lige oven­fOl' Forfanget eller et Stykke oppe ad Linen. Man behøver ikke at vente, til · det behager "Hardy" at bringe den i Handelen ; det kan næppe volde Van­skelighed i et Bilslagteri at faa et Stykke Celluloid fra en gammel Fordkalesche, og heraf kan man klip­pe el Utal af Plader i alle Størrelser. Hullerne bores med en Pren eller Stoppenaal. Man skal na­turligvis il..:ke truge større Plarle - og den er min­dre end man tror - end lige nødvendigt til at for­hindre, at Linen tvistes af den Agn, man bruger. Begynderen vil jeg dog tilraade at bruge en for­holdsvis stor Plade. Den er tilbøjelig til at holde sig lige i Vandskorpen, hvor dens Bevægelse let ses, og den virker derved som en Indikator, der viser ham omtrentlig, hvor dybt hans Agn gaar, og derved kan befri ham for Nervøsiteten for at fan Bunclbid, lære ham at spinde langsomt og lære ham al faa Føling med, hvor dybt hans Agn gaar.

Om Fiskeriforholdene • l Vejle Aa .

Vejle Aa har fra Naturens Side glimrende Be­tingelser tor at blive - som den før har været -et . af vort Lands bedsteØrredvande. Den fører en ret stor og L)rI18I.dsvis konstant Vandmængde, den naturlige Næring for Fiskene er rigelig og Bund­forholdene gode.

N aar Aaen dog i de sidste Aar er blevet prak­lisk ta lL tom for Fisk, saa skyldes det væsentlig tre Forhold, nemlig:

1. Det intensive Fiskeri i Fjorden. 2. Forureningen af Vandet under Aaens P assage

gennem Byen. 3. Tenefiskeriet. Fra Aaens Munding og nogle Hundrede Meter

ud i Sejlløbet strækker sig det 94 Meter brede Fredningsbælte, hvori der ikke maa tiskes eller opsti.lles Redskaber. Da Fredningsbæltets Afmærk­ning ikke er baseret paa Undersøgelser over, hvor i F.i0rden Aaens Vand fordeler sig, og da dets Bred­de under alle Omstændigheder er alt for ringe til at give Plads for saadanne Forandringer i Strømlø­bet, som Vind og Vejr ofte kan medføre, saa vil det sikkert ofte ske, at Strømmen gaar uden for

II Fredningsbæltet og leJer Fiskene lige ind i Bund­garn og 'Ruser.

Fredningstæltet bør derfor under alle Omstæ~l­

digheder udvides belycl ejg.t. Fredningstiden for Ørred er for Tiden fra 1. November til 1. Januar.

Mange kønsmodne Fisk søger imidlertid op i MIE'll baade før og efter denne Tid, og Frednings­tidE'll burde mindst være fra 1. Oktober til 1. Fe­bruar. H vis der var noget, der tydede paa, at Fredningstiden var for lang, f. Eks. Tiltagen af Fisken, parret med Formindskelse af Fangstudbyttet, saa kunde der være Mening j at nedsætte Frednings­tidens V Ulighed eller give Dispensation til at fange i denne, saaledes som den nu er givet Fiskerne i Fjorden og Tenefiskeriet.

Men da dette saa langt fra er Tilfældet - tværti­mod - saa synes en saadan Dispensation mildest talt forfejlet.

Fiskeridirektoratet moli verer bl. a. Dispensationen med, al man ved den bliver sat i Stand til at skaffe Æg til Udklækning og Udsættelse i Aaen. Hvis der var ført noget Bevis for, at det var Fiskens naturlige Formeringsevne i Aaen, der svigtede, saa

68 SPORTS-FISKEREN 1929

vilde det være udmærket at s u p P l e r e denne ved at udsætte Yngel, s a m t i d i g m e d, at man søgte at fremme Villmarene for den i Aaen. Et saadant Bevis er i midlertid ikke ført, ja, ikke engang gjort sandsynligt, og derfor har denne "Forholdsregel" ogsaa haft det evidente Resultat: at formindske Fi­skebestanden yderligere.

Men dertil kommer, at selv en begrænset Dis­pens8tion i Virkeligheden vil være ensbetydende med Fredningstidens totale Ophævelse, da det vist­nok ligger udenfor Mulighedernes Grænse .at føre nogen virkelig Kontrol med eventuelle Begrænsnings­bestemmelsers Overholdelse.

De i Fredningstiden . indfangede Fisk opbevares i D81nme, men Dødeligheden mellem dem er stor, og mange gaar til, inden de er tjenlige til Afstryg­ning. Dette er selvsagt til stor Skade for Best8nden i Aaen, tilmed da det særlig er de store Fisk, der dør; Laks er f. Eks. saa vanskelige at holde i Fangenskab, at der ikke engang findes noget Ek­semplar i Akvariet i den zoologiske Have i London.

Endelig maa man huske, at selv i Fredllingstiden staar Redskaberne ude alligevel, naar Vejdorhol­dene tillader det. Og selvom man tænkte sig, at fIskene blev sat ud igen, saa vilde de ofte være saa medtagne, at de ikke overlever det ufrivillige Ophold i Bundgarn og Ruser.

Ogsaa paa aenne Maade gaar en Mængde værdi­fulde Moderfisk til Grunde - til stor Skade for den naturlige Formering i Aaen.

Hvad nu angaar Forureningen af Vandet i .Aaen under dens 'Passage gennem Byen, ' saa er denne jo et fra alle Lande kendt Onde, der følger med deu tiltagende Fabriksdrift etc.

Forureningen af Vandet kan dels være giftige Affaldsprodukter fra Fabrikerne, der direkte for­gifter Vandet og derved dræber Fiskene; men det kan ogsaa være organiske Stoffer, del' vel ikke direl,te er giftige, men som i fint fordelt Tilstand sætter sig paa Fiskenes Gæller, og derved kvæler dem (Savsmuld, KartofIelmelsaffald) eller ,som giver Anledning til en forøget Vækst i Vandet af disse lavere Planter (Alger og Svampe), der berøver Van­det dets Iltindhold og derigennem gør det uegnet til Fiskenes Aandedræt. Ganske særlig søger den legende Fisk eHer Vand med stor Iltindhold - eHer "frisk" Vand, dens Organisme arbejder jo under Højtryk med at producere de mange Tusinde Æg.

Her i Vejle er det særlig saadanne Virksomheder som Læderfabriker (Chromsyre), Slagte rier (B lo d og Tarmindhold) samt Spinderier, der forurener Van­deL.

Ferskvandsfiskeriloven indeholder (§ 13) BesLem­melser om, aL ~aadanne Forureninger kan forlanges

fjernede, saafremt det ikke vil medføre uforholds­mæssig store Udgifter for de paagældende Virksom­heder. Da disse naturligvis - og maaske oHe med Rette - vil gøl'e dette gældende, er det klart, at der næsten altid vil være store Vanskeligneder ved at faa a:llerede bestaaenCle Forureninger fjernede. '

Lettere sLiller det sig ved paatænkte Anlæg af denne Art; men ogsaa her er det af største Vigtighed aL Sagen i Tide bliver paatalt hos de paagældende Myndigheder.

Lystfiskeriforeningerne i Byerne har her en Op­gave, og bør i Tide være paa Post.

Tjæreprodukter, der under Regnskyl tilføres Vand­løbene fra irisktjærede Veje, har f. Eks. i England g.iort stor Skade paa Fiskeriet, og da Vejtjæringen bliver mer~ og mere almindelig herhjemme, bør l·-isl,eriets Venner ogsaa passe paa det.

F orureningen af Vandet kan ikke blot dræbe den opgaaende Fisk, eller afholde den fra at gaJa op i Aaen til Legepladserne. Men ogsaa den unge! Fisk, der fra Aaen vandrer ud i Havet, kan i stort Antal dræbes deraf, især hvis Passagen finder Sted und er la\" Vandstand med deraf følgende stærkere Koncentration af Uhumskhederne i Vandet.

Endelig skal nævnes, at Forureningerne kan umuliggøre Fiskens Liv i Aaen ved at tilintetgøre en Mængde Insekter og andre Vanddyr, hvoraf Fi­skene under normale Forhold lever.

Jeg kommer nu Lil Tenefiskeriet. Hvis man an­tager, al 90 pCl. af den opgaaende Fisk fanges i Fjorden, saa kan man roligt sige, at af de resterende 10 pCl. fanges de 9 i Tenen. Tilbage bliver altsaa ca. 1 pCt., som dels skal formere sig, dels udgør Lodsejernes (og Lystfiskernes) Andel i Foretagmdet. Fiskeriet i Fjorden tager altsaa Løvens Part og Tenen giver Fiskeriet i selve Aaen Dødsstødet. Den Lotale Spærring ved Tenen i Juli, August og Sep­Len1her Maaned - ogsaa fra Lørdag Aften til Mandag Morgen - gør, at man i disse Maaneder aldrig ser eller fanger en blank Fisk i Aaen. Det er jo ganske uforstaaeligt, at Tenen i vore Dage har kunnet opretholde et saadant Privilegium - uden at yde Lodsejerne een Øre til Gengæld. H vad havde væl'et rimeligere, end at Tenen til Gengæld for den -iøvrigl ganske urimelige Tilladelse til at fange Fisk i Fredningstiden, dog havde ydet saa meget til Gengæld, at den havde lukket op i alle Tilfælde fra Lørdag til Mandag i de ovenfor omtalte Maaneder?

Det er ganske vist Tenens beds te Fisketid - især i Juli Maaned - men hvor længe mon Tenen kan vedblive at forlange det hele for sig selv?

li vor længe vil Lodsejerne - og Lystfiskerne - , der har fælles Interesser, finde sig i en Ordning, der til Dato kun har det Resultat at opvise, at den

1929 SPORTS-FISKEREN 69

har gjort Åaen tom for Fisk, og som saalænge den bestaar, vil danne en absolut Hindring for bedre Tiders Komme.

Og naar man ser Tenefiskeriets Ejer staa som Formand for "Fiskeriforeningen for Vejle Aa", hvor længe; mon det saa vil vare, inden det gaar op for Lodsejerne og Lystfiskerne, at det er at lade Ræven passe Gæssene?

III I Tilslutning til mine tidligere Artikler her i Bladet

om ovenstaaende Emne, skal jeg i denne give nogle faktiske Oplysninger om Udbyttet af Ørredfiskeriet i Vejle Fjord og i Tenen.

Oplysningerne er indhentede hos Fiskeridirek­toratet og Hovedindholdet af dem er følgende:

Udbyttet af Ørredfiskeriet i Vejle Fjord har i de sidste 10 Aar vexlet mellem 2500 og ca. 3500 kg. aarlig.

I sanUlle Tidsrum har Tenefiskeriet givet et aarligt Udbytte paa mellem ca. 300 og 10)0" kg.

Udbyttet har som ved alt Fiskeri været noget vexlende, men eIter Optegnelserne absolut ikke med nogen nedadgaaende Tendens, og det samme gælder forøvrigt for hele Perioden lige fra Aarhundredets Begyndelse.

Med Hensyn til Mængden af den udsatte Yngel oplyser Fiskeridirektoratet, at der af Tenegaarden i de sidste 10 Aar er udsat i Aaen iaH ca. 418,000 Stk. Yngel og af Fjordfiskerne ialt ca. 1,037,000 Stk. i de sidste 5 Aar.

Saa vidt Fiskeridirektoratet. . Det vil heraf for det første ses, at det slet ikke

er ubetydelige Mængder Fisk, der fanges i Fjorden og i Tenegaarden.

Man kan roligt gaa ud fra, at de opgivne Mængder i alle Tilfælde ikke er for store, snarere er de vel en Del mindre end det virkelige Udbytte, og det ligger jo i Sagens Natur, at nogen virkelig Kontrol med Rigtigheden af Opgivelserne er det umuligt at føre.

Om Lodsejernes og Lystfiskernes Udt ytte af Fiske­riet i Aaen har Fiskeridirektoratet ingen Oplysninger.

Men vi, der kender denne Side af Sagen, kan for­sikre, at dette Udbytte praktisk taget er lig O.

Del forekommer mig, at det vilde være paa Tide, at d'Herrer Lodsejere forlangte, ogsaa at faa et Ord at sige. Det vilde kun være ret og billigt, at ogsaa de faar deres Part i Udbyttet af Fiskeriet i Aaen.

Som Forholdene nu er, tager Fjordfiskerne og Tenen det hele - men det er dog 'et Factum, at hvis Aaen ikke var, saa vilde der overhovedet ikke kunne fanges Ørred i Fjorden eller i Tenen.

Som bekendtgjort i Bladene skal der den 8. Juni her i Byen afholdes et Møde, hvor Fisker;direktøren kommer tilstede, og hvor der skal forhandles og eventuel t vedtages en ny Vedtægt for Fiskeriet i Vejle Fjord.

Paa dette Møde synes jeg, at det vilde være rime­ligt, al Lodsejerne ogsaa forlangte al blive nørt, og krævede deres rimelige Interesser taget i Betragtning.

Men vel at mærke ikke repræsenterede af Forman­den for Vejle Aas Fiskeriforening - den nuværende Indehaver af Tenegaal~den - men af en R'1præsen­tant, der kan og vil . se mere uhildet og frit paa Fiske­riforholdene i h e l e A a en.

E. A. Hallas, Fmd. f. Vejle Lystfiskeriforening.

Privat Leje og Foreninger.

Foranlediget ved den i forrige Nummer optagne Artikel, der bærer Titlen "Supplement" o. s. v. kan jeg, som Medlejer af adskillige Stykker Lakse- og Ørred-Vand, ikke undlade at ,give Udtryk for min Forundring over den ærede Indsenders Betragtnin­ger og bitre Tone.

De! er jo saaledes, at ålle Ferskvandsfiskevande el" i privat Eje (eller Statsejendom) og Retten til Fiskeri tilkommer Ejeren. N aar Forholdet ikke læn­gere er det, at vi Sportsfiskere kan gaa, hvorhen vi vil og, med eller uden Ejerens Tilladelse, fiske i de fleste gode Fiskevande, staar der os kun faa Veje aabne til Opfyldelse af vort brændende Ønske om Adgang til et saadant Vand. Enten maa VI ved Køb eller Leje skaffe os en ~jers Rettighed, eller vi maa nøjes med en velvillig Tilladelse til at fiske hos en eller flere os bekendte Ejere.

. Køh eller Leje bliver et Pengespørgsmaal. Det købte eller lejede bliver naturligvis mere eller mindre godt , efter hvad man har Raad til at ofre derpaa. Kan man ofre meget, kan man skaffe sig noget helt eller næsten for sig selv, kan man derimod kun ofre lidt, maa man enten være flere derom i en Sammenslutning eller benytte sig af den Adgang til Fiskevand, der kan opnaas gennem Kort, som sæl­ges af en Ejer eller flere i Forening, samt af enkelte l-ej ere (Foreninger). Saaledes er 'Forholdet her og i andre Lande.

Det er rimeligt, at en Sportsfiskerforening, hvis FOl"manl det bl. a. er al udvikle Kendskabet til og Interessen for det rigtige sportsmæssige Fiskeri, (hvilket lykkes ganske storartet gel1l1em Medlems­bladet), søger at raade Bod paa den gennem denne Virksomhed opstaaende store Mangel paa Fiskel'all­de og Fisk. At denne Opgave er uhyre vanskelig i et lille Land med faa Fiskevande og en enorm

70 SPORTS-FISKEREN 1929

Mængde Lystfiskere og Erhvervsfiskere er givet. Men ligesaalidt som det nytter de private Ejere eller Lejere, der driver Sportsfiskeri i en Aa, at se sig gale paa ErhvervSfiskerne ved Mundingen, ligesaalidt nytter det Sportsfiskerforeningens Med­lemmer at se sig gale paa dem, der i Forvejen ejer eller lejer et dejligt (?) Stykke Fiskevand, som de gerne vilde have Adgang til, og ganske forfejlet er del at udgyde Galde over disse af . den Grund, at de er Medlemmer i Foreningen, og som saa­danne ikke burde "forhindre de øvrige Medlemmer i Udøvelsen af Fiskesporten" .

Mon Forholdet ikke er det, at man indmelder sig i en Forening, fordi man som Sportsfisker in­teresserer sig for at bidrage til en Sammenslutning med det Formaal at ophjælpe de mange fælles In­teresser, mindre fordi man gennem Foreningen øn­sker udvidet Adgang til Fiskevand (hvad der fra Begyndelsen vel ikke var nogen, der tænkte videre paa). Efter den ærede Indsender af "Supplement"s Mening, skulde man altsaa i'kke kunne indmelde sig i Foreningen, hvis man var Lejer eller Ejer af Fi­skevand uden at stille dette til Disposition for de øvrige Medlemmer l l

Hvad angaar Fiskebestandens Tilbagegang l de Vande, hvor Forholdene" med Hensyn til Kloakvand, Spærringer o. s. v. ellers er gode, skyldes denne vel nok Erhvervs- og Lystfiskeri i Forening. Det, det gælder om for at imødegaa denne Ti lbagegang, er altsaa at begrænse Udøvelsen af disse Fisker:er saa meget, at Bestanden ikke forsvinder (ganske som ved J agt). H vad Begrænsningen af Erhvervs­fiskeri angaar. lader elette sig kun gøre gennem Lovgivning og Tilsyn mej Lovenes OverhoMeIse, medens man for Lystfiskeri t i 11 i g e har, andre Metod er , idet man kan begrænse Antallet af Fiske­herettigede (ved Udlej e til . en eller faa Personer f. Eks.;' man kan vedtage at anvende en ganske bestemt Slags Agn (Flue), man kan sætte et højere Mindstemaal for Fisk end Loven forlanger, man kan ogsaa forlænge Fredningstiden o. s. v. At alt dette med Tiden vil blive .g~nske nødvendigt, skal nok vise sig.

Antageligt vil Fiskeriet i vore Aaer C?g Søer bli Ve' ligesaa ødelagt som J agten er blevet udenfor Herregaardene.,l i hvert Fald i de stærkt opdyrkede Landsdele, og kun hvor et h elt Vandløb eller en Sø er i privat Eje, vil der endnu være Mulighed fOl' godt Fiskeri om et halvt Hundrede Aar.

Mennesker er jo desværre ikke, som de burde vær e, ellers behøvede man ikke alle de Love,cler er til for at regulere deres Adfærd, og man lwn vær e sikker paa, at gav m,an alle Fiskevande og Jaglrevirer fri til Afbenyttelse for hvem, der vilde

benytte dem som Erhverv eller for Fornøjelsen, saa vilde det hurtigt vise sig, at vi er Fiskene og Vildtet for mange.

Der syn'es ofte blandt Skribenter lier i Bla'det at herske en Qpfatlelse, som nærmer sig det, at naar en Mand i en velordnet Stat faar Lyst til at blive Sportsfisker, da er det en Borgerrettighed, at han faar Adgang til Fiskevand og en Uretfærdig­hed imod ham, at privat Eje eller Leje lægger Be­slag paa dette. Men man maa huske, at vi lever i en i Forhold til Fiskevande overbefolket Stat, hvor Forholdet er det omvendte, nemlig: den Mand der kan faa Adgang til Fiskevande, kan drive Sports­fiskeri. Vi maa saa ønske) at de gode Vande kan tiltage i Omfang, ved at Adgangen til dem begræn­ses til de virkelige Udøvere af det ædle S ports­fiskeri, saaledes at disse ikke behøver at være ve1-havende for enten at leje Fiskeriet dyrt eller be­give sig til Nordamerika for at udøve deres sport: Midlet hertil er en gennem mange Aar foretagen Fredning af Vandene (d. v. s. Begrænsning af Fi­skeriet) til Ophjælpning af Bestanden. Hertil tje­ner foreløbig kun de i privat Eje eller Leje væ­rende Vande. Sammenslutninger af Ejere, der lejer ud, kunde gøre samme Nytte ved at deltage i Arhejdet for Begræ nsningen af Erhvervsfiskeriet ved Love, og af Lystfiskeri ved at sælge et begræn­set Antal Kort og paabyde Fiskeri med visse be­stemte Grejer (herunder ikke Orm l).

Førslev, d. 10 Juni 1929. w. Neergaard.

Stalling.

I forrige Nummer af "Sportsfiskeren" har Hr. Overdyrlæge Andersen (Skanderborg) fremsat det S pørgsmaal, om det af sportsfiskerilige Hensyn ikke vilde være ønskeligt at søge Stallingen overført til Vandløb udenfor dens naturlige Forekomstomraade - og særlig til saadanne, hvor der ikke mere findes Ørred.

Med det sidstnævnte Forbehold finder jeg Tanken ikke blot forstaaelig, men ganske tiltalende, thi Stal­lingen er som Hr. A. anfører saavel en god Madfisk (i hvert Fald en lang Tid af Aaret) som en udmærket Sportsfisk ; den Omstændighed, at den er en udpræ­get Ferskvandsfisk, der aldrig skal til Havs og derfor er fritaget for de saavel for Ungfisk som for de voksne farefulde Vandringer mellem de forskelligt­artede Vande, er ogsaa et Forhold, der bør tages i Betragtning. Paa den anden Side bevirker dette

1929 SPORTS-FISKEREN 71 --- ----------------------------------------------------------------------------------------

jo nFl turligvis ogsaa, at den i Modsætning til de større Vandrerormer blandt Laksefisl-:ene hele Livet igennem udelukkende er 11envi<;t til den Føde, som VandIohene kan hyde den. Her er vi saa ved Re­versen af Medaljen og formentlig ved den vigtigs le Grund til, Flt Siallingen - jævnfør Profeterne - som gennemgaRende Regel ikke er saa skattet i hvert Fald i den Del af sit naturlige Forekomstomraade, hvorlil de større vandrende Laksefisk har Mulighed for al kunne naa op og finne nogenlunrle gorl~ Lege­pladser. H vor der i nden for den, mitLll'lige Omraadc nærmest kun er Tale om Konkurrence mellem Stal­ling og Bækørred, og 11\'or S porlsfiske i-iet som Re'{el er mere' eneraadende, skulde det ikke undre mig, om Fiskergullsten snarest var størs t paa Sta!lingens Sid e. For den almilHl~lige Bevisthed staar Slamn:~en som en Røver, og da den ikke kan tage stor og grov Føde, ma a den jo holde sig til elen fin ere (Rogn, Yn­gel, 111 sekllarver m. m. ) som Valldlø')et alt efter Aars, tiden byder ; men Bækørreden er nu heller ikke Vegetarianer og d e to 'Former har maaske slet ikke saa særlig meget at larle hinanden høre. Da jeg for for en Del Aar siden søgte Oplysninger om Stal­lingens Optræden i Storaaopl:mdct, fik jeg h03 en m egel stedkendt Sporlsfisker ' - Overre tssagfører Willm i Holstebro - f. Eks. den ' interessaute Op­lysning, al der her bl. a. saavel var rene Stallingvande som rene Bækørredvande, skønt de paagældende Tilløb iøvrigt syntes at være ensarlede. Forudsat d et sidstnævnte Skøns Rigtighed, tager det s'i g her næsten ud, som om del b er oed e paa rene Tilfældigheder, om den enE' elIer den anden af de to Former gennem Tiderne havde faaet Overtaget. Selv i mindre Vand­løh kRn dog begge Former forekomme sammen, og Hl' A.omtaler jo ogsaa et saadant, hvori de trives udmærket sammen.

Ved de omtal te evenluelle Indplantningsforsøg regner imidlertid Hr. A. med, at disse ans lilles i Vande, hvori der ved Tidernes Ugunst ikke mere er Ørred, og som nævnt er j eg enig heri.

Slallingens danske Ud' redelsesomr[)a(~e er ganske visl skarpt aFgrænse'l til vestjydske Vandløb fra Slor­aaen og sydefter, men da Aarsagerne hertil maa søges i Landets geologiske Udvildingsomraade og ikke nelop behøver at være el Udtryk for, at Betingelserne for dens Trivsel kun skulde findes i disse Vandløb, formoder jeg, at der ogsaa udenfor d ette Omraade (selv paa Øerne) kan være i hvert Fald nogle for Stalling egnede Vandløb, selv blandt de, der ik'1;:e mere huser Ørred.

Om det derimod kan lykkes at faa en Ordning, IworeJter et eller flere af disse kan stilles til Raadig­hed for slige IndplRntningsforsøg, kan maaske være mere tvivlsomt, men herom kan jeg foreløbig ikke

udtale mig. Det er 111'laske næppe udelukket, at der af fisleegeografiske Hensyn kunde ankes overfor cn eVf'n lnel kunstig Udvidelse af Stallingens 1nter­essan te, begrænsede Forekomstomraade, men nelop da dette er saa skarpt afgrænset og i Forvejen saa godt kendt synes slige evenluelle Anker ikke at kunne bH \'E~ af tilstrækkelig V ægt. Chr. Løfting.

... ~ ... ...... Hardy's Katalog 1929.

F rn .J agt- og Fiskerimagasinel i AarJ-ms er mod la­gel ,.Hardy" s Katalog for '1929.

Jeg h ar en Svaghed for "Hardy", jeg føler mig s~ercleles velklædl, naar jeg er udstyret med hans (-;rejer, og jeg betaler gladelig de 2:) p'Ct. , som jeg egen llig synes, hans Priser er for høje.

r Aar er hans Katalog udstyret elegantere end nogen Sinde, Lakse- og 0rredfluerne endnu mere l'arvcstraalende og fristende og selv Spindere h'ar 'fane! Kulør. Hans "Silex" Hjul er bleven "Super­silex", saa nu kan jeg forstaa, man kan spinde cndQg med lukkede øjne, ellers priser han de gamle forlræfl'elige Ting, og der er ikke meget Nyt.

En ny "Devon" Spinder af Perlemoder kunde i eg tænke mig være fristende. J a og saa er der det med "Hardy", it h'an tænker saa faderligt paa vort Fiskervelvære; har han ikke nu opfunden en ny Shagpibe med Luftkøling og uden sure Tilbøjelig­h,w!er, som han ligefrem ikke nænner at lade være a l sælge sine Fiskerbrødre. J ~g bekender skamfulq., al jeg ønskede mig en til min Fødselsdag. Forøv­rigt er Piben udmærket, jeg har ikke røget anden de sidste H Dage. 'S. L.

Foreningsmeddelelser.

Dansk Sportsfiskerforening afholdl ordinær Generr.l.'orsamling i Skander arg

Søndag den 23. Juni. Referat vil fremkomme i næste Nummer.

Til Formand valgtes Fabriksinspektør Sigurd Han­sen, Varde. Til Bestyrelse gen valgtes Konlorbestyrer J. Rysgaard, Aalborg, Postmester Christensen, Varde, cand. pharm. Jyhne, Kolding og nyvalgtes Bogtryk­ker S. Sørensen, Holstebro og Revisor Poulsen, Aar­hus, alle for Jylland.

For Fyn genvalgtes Postmester Markmann, Odense og for Sjælland valgtes Dr. med. Lottrup-Andersen, København og FørsLelærer Bork-Andersen, St. Dame.

Bestyrelsen konstituerede sig med KontorDestyrer J. Rysgaard som Næstformand, Postmester Christen­sen som Kasserer.

Forretningsudvalget: Formanden, Næstformanden og Bogtrykker Sørensen.

Redaktionsudvalg: Dr. Lauesgaarcl, Aalborg, For­mand, Fabriksinspektør Sigurd Hansen og Førstelæ-rer Borle-Andersen. S. L.

72 SPORTS-FISKEREN 1929

Spørgsmaal og Svar.

Kan en Sporlskollega give Oplysning 0111, hvor­ledes man kan fremstille et godt og brugbart Pcdtstof i Lighed med det, der i Smaaæslwr og forholdsvis dyrt, kan forskrives rra engelske Forllandlcrc af Fiskeriartikler, og som bruges til at præparere Snøren, saa den holder sig flydende, vil det s ikk ::rL glæde mange Sporlsl':skere forud en D 2l'cs s j; ørgen rl e

Sportskollega.

Indholdsfortegnelse: Spindefiskeri. ~ Om Fjskerjforh.oldcn~ i Ve.ile Aa. -­Privat Leje og Foreninger. ~ Stalling. ~ Hardy's Ka­talog Foreningsmeddelelser. ~ Spørgsmaal og Svar. ~

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 15. i hver Maaned til

Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. Lauesgaard, Aalborg.

Formand: Fabriksinspektør S. l-lansen, Varde. NæsifOrmand: Kontorchef Ryesgaard, Aalborg. Kasurer: Postmester Christensen, Varde.

Kontingent og Indmeldelse sker ti! Postmester Chri s tensen, Varde. Postkonto 11140.

Kontingent er 5 Kr. aarlig.

Forenin/iens Medlemsorgan ,Spo1isfiskeren« udkommer den 1. hver Maaned.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstehro.

Grønlunds Hotel 'modtager Lystfiskere Behag pr. Døgn.

Pension fra 6~8 Kr. efter

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Hvis De endnu ikke er i Besiddelse af min Fangst­J ournal, da bestil den straks, da der kun er et ne­grænset · Oplag tilbage. Pris Kr. 2,50. Sørensens Bog­trykkeri, Holstebro.

Sportsfiskere, der besøger Skjern Aa, anbefales Højskolehotellet, Skjern. Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. KJ. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Ærbødigst S. R A V N •

••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Stort Udvalg Fiskeriartikler er hjemkommet til billigste Priser.

Telef. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Telef. 68.

vi E. Olesen .

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.

I

.~~._~-_.~-~~~----~~. • • ! ilt i ~rima Fiskeri~jrtikler! ! • Udvalg sendes omgaaende paa Forlangende. - • • • O Q)~ CJ)~ •

å 0Jl 'O:!. • ~ o ::c '" e ~ ~ ff~ t ' e ~~ 7S •

O~ ~3 • ;§ ~~ • @ o~ ~~ • • ~Q)~ 3~ • •

;:J0Jl ",P.. • G:::: o.g

• .:~ ~C • · ~~ ~~ . • ;,: ~2. • o (f) "'~ •

• • @ Aars- og Dagskort til Varde og Omegns Fiskeriforenings • O Fiskepladser samt til Karlsgaa rdesøen udstedes. •

: Søren Graversen, Varde. : • - Telefon 425. - •

.--~-----------_._--. Hotel Schaumburg.

Telf. 42 - 172. Holstebro Statstelefon 16. Byens bedste Hotel.

Værelser ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage. Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Lystfiskere køber sine Fiskeredskaber ekstra billigt hos

A. Damgaard, Holstebro. Sønderlandsgade 3 ============ Telefon 211

Meget stort Udvalg i Fluer, Gutliner, Snører, Spinnere,

Dypkroge m. m. - Fiskestænger til alle Priser.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. Dagskort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a' 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskere der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen kan faa alle Oplysninger om Fiskedet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt . & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137 ~ HOLSTEBRO. - Telefon 137.