Stads & Havneingeniøren November 2006

stads&havneingeniøren

NOVEMBER 11 ◆ 2006

fagblad

for teknik

og miljø

Bondam:Kørsel i Københavnskal koste!

Stockholm – trængselssafgifter

Kommunerne overtager 1238 personskadeulykker!

Affaldsområdet: Markedsgørelse underminerer forsyningssikkerheden

Kommuneplanlægning i Vejle

KTC: Se de tekniske direktører i de nye kommuner

NOGLE SER SAMMEN-BRAGTE AKTIVER ...

... vi får dem til at fungere som en helhed

Når strukturreformen træder i kraft, skal

de kommunale veje og vejforvaltning-

erne samles og fungere som sammen-

bragte børn i en ny familie.

Der er derfor behov for hurtigt og

effektivt at få overblik over den nye

virkelighed.

Mød os på vores stand på Vejforum og

få en snak om bl.a.

• Offentligt privat sammenspil

• Organisering af drift

• Asset Management

• Trafi kstrategi og trafi kplanlægning

• Trafi ksikkerhed

• Kollektiv trafi k

• Vejforvaltning

Granskoven 82600 Glostrup Tlf. 4348 6060

Sofiendalsvej 949200 Aalborg SV Tlf. 9879 9800

Nordlandsvej 608240 RisskovTlf. 8210 5100

Kokbjerg 56000 KoldingTlf. 8228 1400

Skibhusvej 52A5000 OdenseTlf. 8220 3500

Carl Bro · www.carlbro.com · www.rosy.dk

2894 CB Vejforum ann.indd 1 23/10/06 13:39:31

3

Forsiden: Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R), København. Borgmesteren ønsker indført trængselsafgifter i København. Læs interviewet på side 12. Foto: Københavns Kommune/Tine Harden.

For nogle dage siden havde jeg lejlighed til at se Al Gores tankevækkende film »Enubekvem sandhed«, der jo handler om verdens tilstand – intet mindre. Primærthandler filmen om den globale opvarmning, men også om andre miljøproblemer,der truer den økologiske balance. Filmen giver først og fremmest en meget overbe-visende og yderst veldokumenteret beskrivelse af de dybt alvorlige og megetbekymrende forandringer, der gennem en lang årrække er sket med verdens klimaog konsekvenserne heraf. Men samtidig er filmen et mesterstykke i, hvordan yderstkomplicerede problemstillinger fremstilles og præsenteres på en illustrativ og pæda-gogisk måde, uden at forfladige indholdet. Det kan vi alle lære af, ikke mindst os iden tekniske sektor, når vi nu skal i gang med at sætte nye udvalg og nye byråd indi, hvilke opgaver og udfordringer, vi står over for i de kommende år.

Men hvad har selve emnet om den globale opvarmning og verdens naturtilstandegentlig med os at gøre i den kommunale sektor? Ganske meget, efter min opfattel-se! Hovedårsagerne til den globale opvarmning, og dermed en stor del af verdensmiljøproblemer, er uløseligt knyttet til byggeri, herunder primært boligforbrug,transport og landbrugsproduktion. Der er altså tale om områder, hvor vi i den tekni-ske sektor har hovedansvaret for udvikling og planlægning, og hvor vi derfor ogsåhar muligheden for at vise vejen til en bæredygtig udvikling. Det kan vi gøre ved, ikommunerne, at stå i spidsen for demonstrations- og samarbejdsprojekter, der delskan inspirere andre kommuner/offentlige myndigheder – i indland og udland, delskan inspirere den private sektor. Dertil kommer, at projekterne vil kunne understøtteen fælles læring og kompetenceudvikling. For aktivt at kunne stå i spidsen fordemonstrationsprojekter og samarbejder, er det afgørende, at forvaltningen ervidenstærk og bredt orienteret. I praksis kan vi opnå dette ved at indgå i både natio-nale og internationale netværk. I Ny Kolding Kommune har sammenlægningsudval-get besluttet, at fastholde den nuværende Kolding Kommunes engagement i sådan-ne netværk. Det drejer sig om:

ICLEI (International Council for Local Environmental Initiatives) er en global foreningaf ca. 700 kommuner og regioner, som har det til fælles, at de har som erklæret målat arbejde for en bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling.

Aalborg Commitment er en opfølgning på Aalborg Chartret fra 1994, hvor mereend 300 europæiske byer har forpligtet sig til konkret at arbejde for en bæredygtigudvikling inden for 10 indsatsområder.

Dogme 2000 er et netværk af 6 danske kommuner samt Malmø, der samarbejderom dels at sikre, at arbejdet med at fremme en bæredygtig udvikling sker så res-sourceeffektiv som mulig, dels at sikre en bred forankring i lokalsamfundet.

Green Network er et regionalt samarbejde mellem kommunerne i Trekantområdet,der primært arbejder med at sikre en mere bæredygtig industriproduktion, og enmere bæredygtig landbrugsproduktion.

Det er mit håb, at flere af de nye kommuner vil tilslutte sig et eller flere af disse net-værk for der igennem at medvirke til at ændre retningen på den kurs, der påskræmmende vis beskrives i filmen »En ubekvem sandhed«. Hermed vil vi i kommu-nerne også følge op på den vision, der er beskrevet i grundlaget for det nye KTC,nemlig at vi i de tekniske forvaltninger med ballast fra vores hverdag, udviklerløsninger, som inspirerer i indog udland.

Hans-Jørgen BøgesøTeknisk direktør

Kolding KommuneNæstformand i KTC´s bestyrelse

En ubekvem sandhed

UUddggiivveerr::KOMMUNALTEKNISKCHEFFORENINGVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13

Også medlemsblad for Kommunalepark- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening

RReeddaakkttiioonn::Cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.)Boserupvej 121, 4000 Roskilde.Tlf. 46 36 76 73 Telefax 46 36 76 07E-mail: [email protected]

Teknisk chefMogens Norup ThomsenTornevangsvej 74, 3460 BirkerødMobil 40 60 25 55.E-mail: [email protected]

AAnnnnoonncceerr::Henning NørsgaardBresemanns Allé 53, 4900 Nakskov.Tlf. 54 95 08 22Telefax 54 95 08 21E-mail: [email protected]

AAbboonnnneemmeenntt:: Kommunalteknisk ChefforeningVejlsøvej 51, 8600 SilkeborgTlf. 89 21 21 13. Telefax 89 21 21 14.E-mail: [email protected]

HHjjeemmmmeessiiddee::http://www.stadhavn.dk

SSaattss::Grafikom A/SC. E. Christiansens Vej 1, 4930 MariboTlf. 54 76 00 41.Telefax 54 76 00 56.E-mail: [email protected]

TTrryykk::KLS Grafisk Hus A/S

AAbboonnnneemmeennttsspprriiss::Kr. 510,00 + moms om året for 11 numre

LLøøssssaallgg::Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse

OOppllaagg:: KKoonnttrroolllleerreett aaff

Kontrolleret oplag: 33..114433 eekkssppll..I perioden 1. juli 2005 - 30. juni 2006

Synspunkter, der fremføres i bladet,kan ikke generelt tages som udtrykfor foreningens stilling

ISSN 0038-8947

NOVEMBER 2006Nr. 11 • 97. årgang

En ubekvem sandhed!Af teknisk direktør Hans-Jørgen Bøgesø3

Deadline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Kørsel i København skal kosteAf Joel Goodstein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Trængselsafgifter eller ej i Stockholm?Af Joel Goodstein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Cykler og metro - fremtiden for hovedstadstrafikkenAf Brian Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park . . . . . . . . . . 16

Trængselsafgifter i København - hvordanAf Brian Hansen, Københavns Kommune, Vej & Park . . . . . . . . . . 20

Opprioritering af parkeringspolitikken i KøbenhavnAf Poul Sulkjær, Københavns Kommune, Vej og Park . . . . . . . . . . 22

Metoder til opkrævning af kørselsafgifterAf Jens Peder Kristensen og Signe Rosendahl Rasmussen, KeyResearch . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Kommunerne overtager 1238 personskadeulykker!Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet . . . . . . . . . 28

Bryggebroen – del af en grøn cykelruteAf Gordon Vahle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Rammerne for OPP i den danske vejsektorAf Line Markert og Andreas Christensen, DLA Nordic A/S . . . . . . . 31

Digitaliseringen af myndighedsdata til Vejdirektoratet 1/1 2007Af landinspektør Hans Vognsen Christensen, Vejdirektoratet . . . . . 34

Omdannelse af Aalborg HavnefrontAf Martin Fischer og René Hollen Pedersen, Aalborg Kommune . . . 38

INDSTIK: KTC - Vær med fra dag 1+ oversigt over tekniske direktører i de nye kommuner . . . . . . . . 39

PDA i forvaltningen:God stivejvisning tiltrækker turister +Vejformandens hukommelseAf trafikplanlægger Thomas Rud Dalby, Carl Bro . . . . . . . . . . . . . 46

Partnering kræver mod, tillid og styrke!Af Gerda Hald, Odense Vandselskab A/S,direktør Leif Winther, COWI A/S og Lars Lyngholm, Arkil A/S . . . . 50

Vejle Kommune:På forkant med planlægningenAf arkitekt m.a.a. Ulla Sandgaard og cand.scient. Marianne Bay,Teknisk Forvaltning, Planafdelingen, Vejle Kommune . . . . . . . . . 54

Planer for vandforvaltningenAf professor Helle Tegner Anker og forskningsassistent Lasse Baaner, KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Vand, natur og energi som grundlag for bebyggelsesplanerAf Karsten Krogh Andersen, DISU Vand og Miljø . . . . . . . . . . . . . . 60

Vandløbsplanter som bio-entreprenører:Udplantning i ny-restaurerede og forarmede vandløbAf biolog Rikke Schultz, HedeDanmark a/sog Tenna Riis, Aarhus Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

Operation »ud med klunserne«!Af Malene Wesselhoff,Sylvester Hvid & Co, Offentlig Kommunikation . . . . . . . . . . . . . 68

Markedsgørelse underminerer forsyningssikkerhedenAf borgmester Uffe Thorndahl, Hørsholm Kommune,-bestyrelsesmedlem i RenoSam m.m. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

Set og Sket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

Leverandør til Teknisk forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

Side 16

Side 24

SIDE 34

SIDE 6

SIDE 46

SIDE 64

SIDE 50

SIDE 22

I N D H O L D

SIDE 20

SIDE 38

SIDE 60

SIDE 66

SIDE 12

6 6 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006

Fra 1. januar vil det ikke merevære R 98, der alene haransvaret for at hente affaldetfra Københavns borgere.Konkurrencerådet har givetgrønt lys for, at R 98’s gamleeneret på indsamling afbyens affald nu endegyldigtophæves.

Det er en meget gammeleneretsaftale, som Køben-havns Kommune, Frederiks-berg og R 98 er blevet enigeom frivilligt at ophæve. Fra1964 har R 98 haft enerettentil affaldsindsamling i byen.Nu overlades opgaverneendeligt til Københavns Kom-mune og sendes i udbud,som det også kendes fra defleste andre kommuner i lan-det. Det betyder, at affalds-indsamlingen i Københavnfremover sker i fri konkurren-ce mellem flere vognmænd.Det bliver samtidig dan-markshistoriens størsteudbud.

For borgerne i byen vilændringen først og fremmestbetyde et nyt telefonnum-mer. Mens det før var R 98

selv, der tog sig af f.eks. kla-ger over manglende afhent-ning, vil det fra 1. januarvære Miljøkontrollen i Teknik-og Miljøforvaltningen, duskal ringe til. Kommunenovertager også med det sam-me en række andre admini-strative funktioner: kommu-nikation, planlægning,rådgivning m.m. Den prakti-ske indsamling bliver hos R98, så længe kommunen til-rettelægger udbuddet. Ind-samlingsopgaven sendes iudbud lidt af gangen, sådanat den første del vil overgå tilen privat vognmand i 2009og sådan at den sidste del vilvære ude af R 98’s hænder i2011.

I 2007 kommer Køben-havns Kommune til at brugeomkring 230 millioner kronerpå indsamling af hushold-ningsaffald. Kommunen for-venter væsentlige besparel-ser, når alle områder er udlici-terede i 2011.

Pressemeddelse: Køben-havns Kommune

Københavns affaldsindsam-ling i udbud

Udvidelse af lufthavn truerdrikkevand

På de kommunale høringsmøder om FOT præsenteredeFOTdanmark en »regnemaskine« til beregning af denenkelte kommunes omkostninger til FOT. Denne »regne-maskine« med vejledning er nu tilgængelig og findes påadressen: www.fotdanmark.dk

Er vejledningen ikke tilstrækkelig til at kunne forstå elleranvende »regnemaskinen« kan hjælp fås hos Sofie A.Jensen fra KL, telefonnummer: 3370 3861 eller hos Jør-gen Grum, Kort & Matrikelstyrelsen, telefonnummer3587 5236.

FOT: Regn omkostninger ud!

Små sprækker i lerjordenunder Roskilde Lufthavnbetyder ifølge eksperter, aten del af hovedstadens drik-kevand er truet, hvis lufthav-nen udvides.

Under Roskilde Lufthavnligger en del af Danmarksvigtigste drikkevandsreservo-ir, der blandt andet forsynerhovedstadsområdet medrent vand.Men mellem luft-havnsområdet og drikkevan-det er der morænelerjordfyldt med små sprækker, somflybrændstof hurtigt kan siveigennem.

Politikerne i HovedstadensUdviklingsråd har nu sagt ja

til en kraftig udvidelse af Ros-kilde Lufthavn, og beskyttel-sen af vandressourcerne ervigtige, ikke mindst, fordiStorkøbenhavn i forvejen harproblemer med at skaffe nokrent drikkevand.

»Placeringen af en potenti-el forurenende virksomhedher er stærkt betænkelig«,siger Knud Erik Klint, geologog seniorforsker på Dan-marks og Grønlands Geologi-ske Undersøgelse, GEUS, tildagbladet Politiken.

Kilde: www.pol.dk

7 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006 7

En stor sejr for naturen og en yderstfornuftig beslutning i regeringen, atden har opgivet den planlagte motor-vej gennem Gudenådalen, det menerDanmarks Naturfredningsforening.

»Vi kan ikke få armene ned afbegejstring over regeringens beslut-ning. Vi er glade og lykkelige over, atregeringen har besluttet at opgiveplanerne om en motorvejsbro tværsover Gudenådalen. Hvis broen varblevet bygget, ville et eneståendedansk naturområde for altid være ble-vet ødelagt, og broen ville stå som etskamfuldt monument over en forfejletdansk naturpolitik. Sådan gik det hel-digvis ikke,« siger Ella Maria Bisschop-

Larsen, præsident i Danmarks Natur-fredningsforening.

Regeringens beslutning kommernetop som Danmarks Naturfrednings-forening har sat alle sejl til i en lands-dækkende kampagne for at få stoppetdet omstridte projekt.

Også miljøminister Connie Hedega-ard er tilfreds med løsningen og siger:»Det er en helt afgørende principielbeslutning, at regeringen nu har valgten motorvejsløsning, som tager størstmulig hensyn til Gudenådalen. Atbygge en bro med store støjgener tilfølge, tværs over den fredede Gude-nådal, ville i mine øjne hverken haveværet i overensstemmelse med hensy-

net naturen eller hensynet til kom-mende generationer. Det ville tværti-mod have været en forkert beslut-ning, som vores efterkommere kunville kunne tolke som, at vi satte hen-synet til økonomi og trafik over hensy-net til et stykke natur af nationalbetydning. Med den løsning vi nu harvalgt at arbejde videre med, kombi-løsningen, viser regeringen, at vi erklar til at betale de ekstra langsigtedeomkostninger, som hensynet til dennationale natur kræver ved infrastruk-turprojekter. Samtidig arbejder vinaturligvis på at finde en løsning, hvorder tages lokale hensyn«.

Kilde: DNog www.mim.dk

Tilfredshed med kombiløsning ved Silkeborg


skulpturen De kurtiserendeTraner, der er udarbejdet afkunstneren Helen Schou(1905 – 2005).

Som inspiration til dekommende års uddelingeranmoder Fondsbestyrelsenom indstillinger af personerder i særlig grad har gjort sigfortjent til at modtageHædersprisen. Alle kan ind-stille anlæg, personer, virk-somheder, institutioner, orga-nisationer eller lignende, ogFondsbestyrelsen vil liggevægt på såvel havekulturensmiljøskabende side, som indi-videts skabende udfoldelse.

Indstillinger for Hæderspri-sen 2007 kan sendes til Have-kulturfonden, Jægersborgvej47, 2800 Lyngby, senest den1. marts 2007.

Havekulturfonden har siden1993 hvert år uddelt sinHæderspris, De kurtiserendeTraner, til en person, der isærlig grad har virket forhavekulturens fremme.Blandt modtagerne er så pro-minente personer som pro-fessorerne J.P. Junggren Have,Sven Ingvar Anderson, JørnPalle Schmidt og Ib AsgerOlsen, redaktørerne SørenHolgersen (Grønt Miljø) ogKim Fjord (Haven), samt for-skeren Patrik Grahn, SverigesLandbrugsuniversitet. Havekulturfondens formål erat fremme havekulturen, idetordet ’have’ tages i videstebetydning som ’beplantningi forbindelse med bebyggel-se’. Prisen består af et kon-tant beløb, samt bronze-

Havekulturfondens Hæderspris 2007

Miljøminister ConnieHedegaard har i dag frem-sat lovforslag om mil-jøgodkendelse af husdyr-brug.Med lovforslaget bli-ver landbruget fremoverreguleret som en industri.Det betyder en lang rækkestramninger af miljøkrave-ne til udvidelse, ændringog etablering af nye anlægtil husdyrproduktion. Medlovforslaget vil landmænd-

ene opleve klare forenklin-ger i sagsbehandlingen.Samtidig skærpes bødes-tørrelserne ved overtrædel-se af loven markant i for-hold til i dag. Lovforslagetkan læses her på Folketin-gets hjemmeside

www.mim.dk

skal opføre yderligere kapaci-tet til forbrænding af affald iDanmark,« siger RenoSamsdirektør Jacob Simonsen

»I dag er der stadig kapa-citet til at behandle detaffald, der produceres. Mennår et forbrændingsanlæg erude af drift som følge af ved-ligeholdelse eller uheld, kander opstå midlertidige udfor-dringer i forhold til at fåbrændt hele mængden afaffald,« siger RenoSam-direk-tøren.

Af sundhedsmæssige oghygiejniske årsager er deranlæggene imellem lavetaftaler, der sikrer, at dagreno-vation og let fordærveligtaffald altid brændes.

Kilde: RenoSam

TV2-Øst bragte den 23. okto-ber en historie om brandenpå deponiet i Forlev. I forbin-delse med dette indslagudtaler Anders Larsen fraInstitut For Miljøvurderingbl.a., at der er rigeligt medkapacitet til forbrænding afaffald i Danmark.

Dette er ikke rigtigt, skriverRenoSam i en pressemeddel-se. Foreningens benchmar-king-tal viser, at mængden afaffald til forbrænding stegmed ca. 12 % sidste år. Deter en meget markant stig-ning.

»De stadigt stigendemængder af affald sætter for-brændingsanlæggene underpres. Fortsætter udviklingen,er der meget der tyder på, atvi inden for de nærmeste år

Mangel på kapacitet til atbrænde affald

Ledige stillinger?

Check www.ktc.dk

Den tekniske Chef 2007Sæt kryds i kalenderen: COK afholder konferencen »DenTekniske Chef« næste gang den 7. marts - 9. marts2007. Programmet, der udarbejdes i samarbejde medKTCs bestyrelse, udsendes primo december måned.

Lovforslag om miljøgodkendelse af husdyrbrug

Projektet Mobil Læring KL indbyder de tekniske for-valtninger til at deltage i pro-jektet Mobil Læring. Det er etKTO-projekt, der gennem-føres og ledes af KL og IDA ifællesskab. Formålet er atstyrke de kommunale tekni-ske forvaltningers evne til attiltrække, udvikle og fasthol-de ingeniørviden. Det skergennem kortere udstatione-ringer af ingeniører og andremedarbejdere i ingeniørlig-nende jobs. Formålet er ogsåat styrke samspillet mellem

tekniske forvaltninger og pri-vate leverandører (fx entre-prenører og rådgivendeingeniører) og mellem kom-munale forvaltninger ogafdelinger indbyrdes. Medandre ord at deles om dedygtige ingeniører frem forat gå på strandhugst hos hin-anden - og for at lære af hin-anden.

Flere oplysninger:www.kl.dk


AFFALD 2007Konference og årsmøde

P R A K T I S K E O P LYS N I N G E R

Konferencen afholdes på:

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg,

tlf. 65 31 31 31

Pris for deltagelse i arrangementet er:

Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007

(RenoSam medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5.519 kr.

Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007

eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007


Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00


Mandag-onsdag den 5., 6. og 7. marts 2007

(ikke-medlemmer) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6.519 kr.

Mandag-tirsdag den 5. og den 6. marts 2007

eller tirsdag-onsdag den 6. og den 7. marts 2007


Tirsdag den 6. marts 2007 indtil kl. 17.00


Tilmelding sker på vedlagte tilmeldingsblanket via

post, fax eller på den elektroniske blanket på www.

renosam.dk. Ved tilmelding til arrangementet af

fl ere dages varighed er prisen inkl. hotel. Alle priser

er ekskl. moms.

Sidste frist for tilmelding er den 5. februar 2007

M A N DA G D E N 5 . M A RT S 2 0 0 7

21.00-22.00 Sikken et liv, Poul Schlüter

22.00-00.30 Oste- og pølsebord

T I R S DA G D E N 6 . M A RT S 2 0 0 7

09.00-09.45 Morgenkaffe og registrering

09.45-10.00 Velkommen til Nyborg v. borgmester Jørn TerndrupIntroduktion til RenoSams konference og årsmøde 2007 v. Formand for

RenoSam, Vagn Larsen

10.00-11.00 Politisk kommunikation Miljøminister Connie Hedegaard skrev tidligere på året, at den politiske journalistik

er syg og skader demokratiet.

Politik i dag er langt mere teknokratisk og international end tidligere, og vi kan

konstatere, at journalistikken på den baggrund er i gang med at løsrive sig fra det

politiske.

Taberen er den ikke-indvidede demokratiske borger, som alt for ofte risikerer at

blive præsenteret for hurtige overskrifter og dybest set ligegyldige nyheder, der ikke

trænger om bag det umiddelbare og tilsyneladende.

Hvordan sikrer man en ordentlig politisk kommunikation om komplicerede emner

så som liberalisering af affaldssektoren?

Oplæg med efterfølgende debat

• Lotte Hansen, strategisk politisk presserådgiver, cand.scient.pol. og journalist

• Nynne Bjerre Christensen, journalist på Deadline

• Rasmus Jønsson, politisk kommunikation og politisk medieanalyse

Ordstyrer Mogens Rubinstein

11.00-11.30 Pause og udstilling

11.30-12.30 Fremtiden for det kommunale selvstyreKommunerne er under stadigt pres for at levere mere ensartede ydelser over hele

landet. Det forventes, at regeringen vil komme med udspil om, at bl.a. de kommu-

nale affaldsregulativer skal harmoniseres. Store dele af affaldsreguleringen vil

hermed blive centraliseret. Er det en naturlig udvikling som følge af, at virksom-

heder og borgere ikke vil acceptere en forskelsbehandling og kræver et ensartet

serviceniveau, uanset hvor i landet de bor? Herudover sætter kommunalreformen

og økonomiaftalen den kommunale økonomi under pres. Hvad er fremtiden for

det kommunale selvstyre? Vil der også i fremtiden være råderum til at organisere

opgaveløsning ud fra de lokale behov og udfordringer?

Korte indlæg efterfulgt at en politisk paneldebat

• Uffe Thorndahl, borgmester Hørsholm Kommune, medlem af RenoSams

bestyrelse

• Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommune udvalg

• Henning Jensen Nyhuus, borgmester Randers Kommune


Totalrenovering

12.30-14.00 Frokost og udstilling

14.00-15.15 WorkshopsAfholdelse af tre parallelle workshops

15.15-16.00 Pause og udstilling

16.00-17.00 Den politiske debat om affald netop nuDet forventes, at Regeringen forud for årsmødet vil fremlægge et idéoplæg om den

fremtidige organisering af affaldssektoren. Mange emner forventes sat til debat,

herunder liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, virksomhedernes

adgang til genbrugspladser, harmonisering af de kommunale affaldsregulativer og

adskillelse af myndigheds- og driftsopgaver.

Korte indlæg efterfulgt af politisk paneldebat.

• Miljøminister Connie Hedegaard

• Formand for RenoSam Vagn Larsen

• Formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg Bjørn Dahl

• Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti

• Steen Gade, Socialistisk Folkeparti

• Bjørn Medom Nielsen, Socialdemokratiet

• Eyvind Vesselbo, Venstre


17.00-19.00 Repræsentantskabsmøde og udstilling

19.30-20.00 Velkomstdrink

20.00 Festmiddag

O N S DA G D E N 7 . M A RT S 2 0 0 7

07.30-09.00 Morgenmad

09.00-12.00 TureTur 1 – Kommunekemi a/s

Tur 2 – Trioplast Nyborg A/S

Tur 3 – Klintholm I/S

Tur 4 – Sprogø

Tur 5 – Gl. Nyborg by og Nyborg Slot

Tur 6 – Nyborg – Nordens Venedig

12.00-13.00 Frokost – herefter hjemrejse

Workshop 1 - Genanvendelse

Det forventes, at regeringen I løbet af efteråret vil

foreslå, at det genanvendelige erhvervsaffald libe-

raliseres. Det er således sandsynligt, at det er mar-

kedet og ikke miljømyndigheden, der i fremtiden vil

komme til at styre strømmene af genanvendeligt

affald til korrekt miljømæssig behandling. Det giver

en lang række udfordringer for både virksomheder,

affaldsselskaber og kommuner. Hvordan har man

f.eks. tænkt sig at sikre, at andelen af det affald, der

går til genanvendelse, ikke falder, eller at behand-

lingen bliver ringere? Derudover kan det være

vanskeligt at se, hvordan man vil sikre en tekno-

logi- og metodeudvikling uden en sikkerhed for, at

anlæggene vil modtage affald.

Workshop 2 - Forbrænding

Skal affaldsvarme være landets billigste opvarm-

ning?

Baggrund: Der er i 2006 sat en ny bekendtgørelse

i kraft, der indfører et 4. prisloft. Det betyder nye

regler for, hvor meget varmen fra affaldsforbræn-

dingsanlæg kan pris sættes til. Forslaget indebærer,

at fl ere forbrændingsanlæg må øge affaldsforbræn-

dingstaksten for økonomisk at sikre virksomheden.

Desuden har forslaget den betydning, at det frem-

over er affaldskunderne, som i høj grad vil bære

den økonomiske risiko ved, at forbrændingsanlæg-

gene er udbygget til produktion af fjernvarme og

elektricitet. Varmeforbrugerne får de økonomiske

fordele af billig affaldsvarme, men slipper for den

økonomiske risiko, hvis energimarkedet ændres og

derved medfører faldende indtægter for affalds-

forbrændingsanlæggene. Kan udviklingen under-

minere affaldsforbrænding i fremtiden?

Workshop 3 - Deponering

Deponiernes fremtid – lokale såvel som nationale

udfordringer.

De danske deponeringsanlæg står i et meget

usikkert vadested – og de kommende år byder på

mange uafklarede udfordringer. Hovedparten af an-

læggene afventer resultatet af overgangsplanerne.

Regeringens tanker om organisering af sektoren

lader vente på sig, hvilket lige ledes gælder de nye

acceptkriterier.

Hvad er i støbeskeen, og hvad kan vi forvente?

Workshops

5., 6. og 7. marts 2007 på Nyborg Strand


0Hvis det står til Københavns Teknik- ogmiljøborgmester Klaus Bondam, skalhver femte bil ud af hovedstaden. Detskal ske ved at indføre en såkaldt træng-selsafgift, som bilister skal betale for atkøre ind og ud af København. IfølgeBondam har biltrafikken i hovedstadennu nået et niveau, hvor man bliver nødttil at gøre noget alvorligt for at nedbrin-ge luftforureningen og øge den trafikalefremkommelighed.

»Luftforurening med CO2 og NOx erhelbredsskadelig, og vi har en overdø-delighed i København på grund af luft-forurening, så det er et klart mål at ned-bringe udledningen af sundhedsskadeli-ge stoffer fra bilerne. Vi skal også haveforbedret fremkommeligheden, så derbliver en mere glidende og hurtigeretrafikafvikling. Transporttiden for bilisteri København er meget længere end forcyklister og offentlig transport. På noglestrækninger er cyklister 2-3 gange hurti-gere fremme,« siger Klaus Bondam, derselv cykler til og fra jobbet på Rådhuset.

»40 procent af Københavnerne cyklerhver dag. Tænk, hvis de alle sammenkørte i bil, så var trafikken for længstgået helt i stå,« siger han.

I både London og Stockholm harman indført trængselsafgifter for at køreind i de centrale bydele, og det har

medført en reduktion af biltrafikkenmed 15-20 procent. Den samme reduk-tion tror Klaus Bondam, at det er muligtat opnå i København.

Den store ringEn undersøgelse fra Institut for Miljøvur-dering - IMV - peger på, at der kan værefornuftig samfundsøkonomi i en storbetalingsring om København. KlausBondam er også tilhænger af den storering og forestiller sig, at betalingszonennogenlunde skal følge kommunegræn-sen. Det betyder, at man måske vilmøde betalingsanlæg ved Damhussøenpå Roskildevej og ved Hans KnudsensPlads, hvis man kører ind og ud af byenpå Lyngbymotorvejen.

»Der er ikke tilstrækkelig økonomi i atlave en zone, der kun går rundt omindre by - det klarer vi meget bedremed parkeringsafgifter,« siger han.

Den mest rentable model er ifølgeIMV en GPS-baseret løsning, hvor hverenkelt bilists kørsel bliver registreret, ogman afregner efter, hvor langt man

Kørsel i København skal koste

Af Joel Goodstein

Af hensyn til miljø og trafikbelastning skal biltrafikken i Køben-havn reduceres, og derfor bør bilister betale for at køre ind ogud af hovedstaden. Det mener Klaus Bondam, Teknik- og mil-jøborgmester i Københavns Kommune. Men først skal derskaffes flertal i Folketinget.

Luftforurening og reduceret fremkommelighed er årsagerne til, at Klaus Bondam vil have reduceret bil-trafikken i København. Foto: KK/Tine Harden.


kører i betalingszonen. Men denløsning, mener Klaus Bondam, erbehæftet med mange usikkerheder.

»Vi skal have den løsning, vi kan fåhurtigst muligt. Jeg er sikker på, at derer flere leverandører som gerne vil kom-me med nogle konkrete bud,« sigerhan. Det er dog vigtigt, at den teknolo-gi, man vælger, både muliggør en gli-dende trafikafvikling og en smart mådeat klare betalingen.

»Vi skal have en løsning, så man auto-matisk bliver registreret, når man kørerind og ud af byen og kan betale pr.måned, hvis man er tilmeldt. Og manskal selvfølgelig også kunne betalemanuelt, når man kører ind og ud,«siger Klaus Bondam, som ellers ikkeønsker at binde sig til bestemte tekniskeløsninger på nuværende tidspunkt.

Hvad sigernabokommunerne?Hvis det stod til Københavns Borgerre-præsentation alene, var der flertal fortrængselsafgifter allerede i dag. Menafgifter for at køre ind i København vilogså berøre nabo- og omegnskommu-nerne, og nogle af disse har ytret storskepsis. Bl.a. er det uafklaret, hvilke kon-sekvenser det får for trafik- og parke-ringssituationen i kommunerne, dergrænser op til København. Skal derf.eks. etableres park-and-drive-anlæg,hvorfra bilister tager offentlige trans-portmidler videre ind til byen? Så langter Klaus Bondam endnu ikke i sin plan-lægning. Men selv hvis det lykkes at ska-be opbakning blandt de berørte kom-muner, er indførslen af trængselsafgifterstadig afhængig af, at et flertal i Folke-tinget giver lov, da opkrævning af den-ne type afgift er et statsligt anliggende.

»Min vurdering er, at diskussionenhar flyttet sig, så udgangspunktet ikkeer, om man skal have trængselsafgifter,men om hvornår og hvordan. Regerin-gen har jo et skattestop, og de harmåske brug for en modningsproces.Men heldigvis er miljø i dag ikke længe-re noget, der kun interesserer venstre-fløjen. De yngre generationer af borger-lige politikere ved godt, at miljøet ervigtigt. Måske kan man oven i købetbruge provenuet fra trængselsafgifternetil at sætte afgiften ned på miljøvenligebiler,« siger Klaus Bondam. I Stockholmhar man beregnet det årlige overskudfra trængselsafgifter til 770 mio. SEK.

Københavns kommune har alleredeigangsat en offensiv parkeringsstrategimed høje afgifter. 25 kr. i timen er pri-sen for at parkere i det centrale Køben-havn – indtil kl. 22. Den strategi har

nedbragt antallet af parkeringer, menmåske er prisen på parkering med til atlægge en dæmper på lysten til atbesøge byens kulturtilbud om aftenen,og det kan godt bekymre Klaus Bon-dam. Derfor mener han, man skal haveen variabel trængselsafgift.

»Store byer skal have liv om aftenen,og derfor synes jeg, man skal have for-skellige afgiftstakster alt efter tidspunk-tet, så det er dyrest i myldretiden og bil-ligere om aftenen,« siger han.

20 kr. er rimeligtErfaringer fra bl.a. London ogStockholm viser, at det primært er pri-vatbilister, som lader sig påvirke aftrængselsafgifter.

»Dem, som vi gerne vil motivere til atlade bilen stå og bruge den kollektivetransport, er dem som kører alene ideres bil.

Vi er selvfølgelig ikke interesseret i atramme erhvervslivet, varer skal flyde frit,og den pris, der skal betales vil hellerikke være noget, som forretninger ogerhvervsliv bliver generet af. Erfaringer-ne fra både London og Stockholm viser,at lysten til at drive forretning eller haveen arbejdsplads liggende indenfor beta-lingszonen ikke bliver påvirket negativt,«siger Klaus Bondam.

Men hvad mener Teknik- og miljø-borgmesteren det skal koste at køre indog ud af hovedstaden?

»Jeg har ikke lagt mig fast på et

beløb, men mellem 15-25 kr. Der erlavet en undersøgelse, som viser, at defleste mener, at 20 kr. er et rimeligtbeløb for at køre ind,« siger han.

At indføre trængselsafgifter i Køben-havn er for Klaus Bondam en del af enstørre vision om at gøre København tilverdens miljøby nr. 1.

»København skal være den by, manbesøger, hvis man vil inspireres til at lavede rigtige miljøløsninger. Vi er alleredeverdens førende hovedstad, når detgælder om at lave trafikløsninger, dertager hensyn til cyklisterne. Med mil-jøzoner og trængselsafgifter kan vi gøreKøbenhavn til en foregangsby, når detgælder miljørigtige trafikløsninger. Jegtror, der er indført trængselsafgifterinden for 5-10 år,« siger han.

■

Mere om trængselsafgifter i København –www.kk.dk/traengselsafgifter

Blå bog

Klaus Bondam, 43 årUddannet edb-assistent og skuespillerTidl. leder af Grønnegårds Teatretog FolketeatretMedlem af Københavns Borgerre-præsentation siden 2002 (R)Teknik- og Miljøborgmester, Køben-havns Kommune, fra 1. januar 2006www.bondam.dk

Ambitionen er at reducere biltrafikken i København med 15-20 %.


Fra 3. januar til 31. juli i år blev deropkrævet trængselsafgift for at køre ind iStockholms centrum. Der var tale om etforsøg, og nu skal politikerne i den sven-ske Riksdag beslutte, om forsøget skalblive til en permanent ordning.

»Den nye regering har sagt, at manfortsat skal have trængselsafgifter iStockholm, men man har ikke endnufortalt, hvornår og hvordan det skalforegå,« siger Gunnar Söderholm, chef iMiljöavgiftskansliet i Stockholms Stad.

Ifølge Gunnar Söderholm skal der skeen afklaring inden nytår af hensyn til detsvenske vejdirektorat – Vegvärket – derellers må lukke ned for anlæggene.Inden valget tilsluttede partilederne frade nye regeringspartier sig trængselsaf-gifterne, men de har lagt op til, at ind-tægterne fra afgiften skal bruges til enny ringvej rundt om den svenske hoved-stad, mens Socialdemokraterne mener,at pengene skal bruges til at forbedreden kollektive trafik. Den diskussion er iskrivende stund uafklaret. Regeringenudpeger formodentlig en forhandler,som skal sætte sig sammen med parter-ne – regeringen, Stockholms bystyre,nabokommuner og Vegvärket – for ataftale en fremtidig løsning for trængsels-afgiften.

Trafikken stiger igenI september viste en folkeafstemning iStockholm og nabokommunerne, at der

blandt stockholmerne var et flertal på53 procent, som ville fortsætte medtrængselsafgifter, mens der i alle 14nabokommuner var et flertal imod.Gunnar Söderholm vurderer, at nej’et inabokommunerne kan hænge sammenmed, at man ikke føler, man blev hørt,da trængselsafgifterne blev indført, ogat man er med til at betale for noget,som det primært er indbyggerne i detindre Stockholm, der har glæde af.

Ikke desto mindre mener GunnarSöderholm, at der stort set kun er positi-

ve erfaringer med Stockholmsförsöket.»Det er gået over al forventning. De

tekniske systemer har fungeret, ogoplysningerne til borgerne er blevetkommunikeret godt. Men borgerne harogså med egne øjne kunnet se effektenaf den formindskede trafik. Samtidig erder dagligt sket en opsamling af allerelevante tal, så diskussionen har kunnetforegå på et sagligt grundlag. Antallet afklager har været langt under det forven-tede,« siger Gunnar Söderholm.

Trængselsafgiften var kun en del afdet samlede Stockholmsforsøg, somogså omfatter udvidet kollektiv trans-port, bl.a. med ekstra buslinjer, derfortsætter 2006 ud. Parkering ved bus-og togstationer uden for centrum erudvidet med 2.400 pladser. Efter at for-søgsperioden med trængselsafgift erafsluttet, og det igen er gratis at køreind i centrum, er trafikmængden ind tildet centrale Stockholm nu begyndt atstige.

■

Trængselsafgifter eller ej i Stockholm?

Af Joel Goodstein

Stockholmerne siger ja. Nabokommunerne siger nej. Nu skalden nye svenske regering beslutte, om bilisterne fortsat skalbetale trængselsafgifter for at køre ind i centrum af den sven-ske hovedstad.

Fakta om StockholmsförsöketPeriode med trængselsafgifter: 3. januar til 31. juli 2006.Formål:• At mindske trafikken med 10-15 procent• At nedbringe luftforureningen• At forbedre bymiljøet

Der blev i forsøgsperioden konstateret en nedgang i trafikken på 22-24 pct.. Ned-gangen svarer til ca. 100.000 færre bilpassagerer i døgnet. Kørselstiden blev redu-ceret med en tredjedel i morgenmyldretiden og halvdelen i eftermiddagsmyldreti-den. Mængden af udstødningsgasser og -partikler i centrum blev mindsket med8-14 pct.Trængselsafgiften blev opkrævet fra kl. 6.30-18.29 på hverdage. Afgiften harværet gradueret på 10, 15 og 20 kr. - med myldretid morgen og eftermiddag somdyreste tidsperioder.Budget for etablering af forsøget: 3,8 mia. SEK. Indtægter i trængselsafgifter: ca.400 mio. SEK.

LINKSStockholmsförsöket – www.stockholmsforsoket.se

Interessen for NATUREN er der stadig

www.niras.dk

-råd du kan regne med

Allerød 4810 4200 Århus 8732 3232 Aalborg 9630 6400Odense 6312 1581

Jubilæum55551956 -5555200556

Cykler og metro - fremtiden for hovedstadstrafikken


Trafikken stiger og stiger!Sådan lyder mantraet overhele landet, men er detogså sådan i København?Det korte svar er, at det vardet ikke for 10 år siden,men sådan er det nu.Cykeltrafikken stiger kraf-tigt, biltrafikken stiger også- dog mere moderat - ogden kollektive trafik er efterstagnation og fald måskebegyndt at stige igen.

Flere og flere isadlenCyklen er et meget vigtigttransportmiddel i Køben-

havns Kommune. I 2004 oplevede vi forførste gang i nyere tid, at der kørte flerecykler end biler ind i Indre By i mor-genspidstimen.

Næsten alle københavnere har en(eller flere) cykler og op mod 60 % afdem bruger den hver dag. Af alle der erbeskæftiget på en arbejdsplads inden forKøbenhavns Kommunes grænser, er det36 %, der bruger cykler på arbejde -mod kun 28 % i bil.

Og sådan kunne man blive ved medindikatorer på, at cykeltra-fikken er vigtigt og i kraftigvækst. I løbet af de seneste10 år er cykeltrafikarbejdetsteget med over 40 %.

Og så er cykling jo bådesundt, nemt, hurtigt, billigtog forureningsfrit.

Cykeltrafikken stigerhovedsageligt i de indrebydele i København. Udeved kommunegrænsen ercykeltrafikken nogenlundekonstant. Stigningen fore-går altså på ture internt ikommunen, hvor rejseaf-standene passer godt tilcykelture, og hvor cyklenkan konkurrere på rejseha-stighed.

Cykler og metro - fremtiden for hovedstadstrafikken

Af Brian Hansen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Vej & Park

Hvorfor indføre kørselsafgifter i København ? I denne artikelbeskrives den trafikale situation som er hele baggrunden forønskerne om at regulere trafikken med afgifter.


Flest i bussen - men metroener kun lige startet

Den kollektive trafik har haft det nogetsværere. Overordnet har det samledeantal rejser været nogenlunde konstantover de seneste 10 år, men med stignin-ger i både cykel- og biltrafik har den kol-lektive trafik mistet markedsandele.

Bussen er stadig den kollektive trans-portform, der transporterer langt flestpassagerer, men også den, der har haftsværest ved at holde på passagererne.Mens antallet af togpassagerer har

været konstant eller endog svagt stigen-de er antallet af buspassagerer faldetsiden år 2000 - de senere år dog bl.a. pågrund af Metroen.

Første etape af Metroen åbnede i2002 og næste år åbner den tredje - ogindtil videre sidste - etape til lufthavnen.Metroen har oplevet stigende passager-tal hvert år siden åbningen, og der serud til, at Metroen ikke bare opvejer fal-det i buspassagerer, men måske kan fåantallet af kollektive rejser til at stigegenerelt. Det er dog endnu lidt tidligt atvurdere effekten på langt sigt.

Flere biler - og køer

Biltrafikken har været stigende i Køben-havn de seneste 10 år. Men det er fak-tisk en ny situation i Københavns Kom-mune. Fra 1970 og op til midt i halv-femserne var biltrafikken i Københavnnogenlunde konstant. Men midt i halv-femserne skete der noget - biltrafikkenbegyndte at stige.

Der er givet mange årsager dennestigning. Der går godt i København, ogder bygges nye arbejdspladser og nye

Vejportal.dk er et banebrydende samarbejde mellemkommuner, Vejdirektoratet og alle amter – fremover også Sund & Bælt.

Medlemskab giver adgang til alle digitale tjenester – også de lukkede, derer udviklet i samarbejdet.

Det er favorabelt at tilslutte sig nu Se herom på www.vejportal.dk eller ring til vejportal-sekretariatet i Vejddirektoratet ved Hans Jørgen Larsen: 3341 3336

Er din kommune blevet medlem?Tjek selv på vejportal.dk

Ved at tilslutte sig kan kommunen:

■ yde sit bidrag til sektorens udvikling

■ fremme digital forvaltning og datastandardisering samt yde borgerservice

➜


boliger i stor stil. Arbejdsløsheden er fal-det og flere og flere familier vælger atblive boende i eller flytte tilbage tilKøbenhavn. Og så anskaffer flere og fle-re københavnere en bil. Bilejerskabet ersteget med over 25 % i de seneste 10år, men det ligger stadig langt underlandsgennemsnittet.

Den stigende trafik i de seneste 10 årgiver stigende trængsel - for ikke atnævne de mange andre uheldige effek-ter biltrafikken har for miljøet og sund-heden. Københavns Kommune foreta-ger hvert år en række målinger af rejseti-den i myldretiderne på en rækkestrækninger ind mod og rundt i Køben-havn. Målingerne viser, atden gennemsnitlige rejse-tid er faldet fra ca. 34km/t i 1990 til ca. 27km/t i 2005. 27 km/t ernok stadig en høj hastig-hed sammenlignet medmange andre europæiskebyer, men tendensen erklar: Den stigende trafikgiver nedsat hastighed.

En anden måde at vur-dere fremkommelighedenpå er gennem registrerin-ger af trængslen på vej-nettet. Københavns Kom-mune deltog i 2004 i etstørre udredningsprojektom trængsel, som resulte-rede i den kortlægningsom kan ses her på siden.

Kortet viser, at der er få, men megetvæsentlige strækninger, hvor der ersåkaldt kritisk trængsel i morgenmyldre-tiden. Kritisk trængsel afspejler en situa-tion, hvor trafikken afvikles »stop-and-go« og hvor rejsetiden er uforudsigelig.

De strækninger, der har den størstetrængsel er samtidig nogle af de mestbefærdede strækninger i KøbenhavnsKommune.

I Københavns Kommune er det voreshåb, at vi kan gentage målingerne år forår, og således bruge denne kortlægningsom indikator for udviklingen i frem-kommeligheden.

Cykler og metro er fremtiden

Der er grund til at tro, at de senere årsudvikling vil fortsætte i fremtiden. Cykel-trafikken stiger år for år, og nye cykelsti-er, nye cykelruter, grønne bølger forcykler og forbedret sikkerhed er blotnogle af de mange tiltag, der skal fåendnu flere københavnere i sadlen.Metroen har måske vendt den kedeligeudvikling i den kollektive trafik og derplanlægges en Metrocityring, der skalsikre at så godt som alle københavnerehar skinnebåren kollektiv trafik indenforgåafstand. Og samtidig skal bussernesikres stadigt bedre forhold gennem

bedre busfremkommelig-hed og -prioirtering.

På trods af forbedringeraf disse alternativer tilindividuel biltransport måvi dog også forudse, atbiltrafikken fortsat vil vok-se. Bilejerskabet er stadiglavt og byudviklingen serud til at fortsætte. Det erpå den baggrund, atKøbenhavns Kommune - isamarbejde med naboer-ne - er begyndt at kiggepå hvordan biltrafikkenkan reguleres mere direkte- med trængselsafgifter.

■

Den gennemsnitlige rejsetid i København er 27 km/t og er faldende pga. stigende trafik. Foto: Københavns Kommune.

STATION

vist for den mest belastede trafikretning. Trængselsniveau for biltrafikken i en morgentime på de større veje i Københavns Kommune. For hver strækning er trængselsniveauet vist for den mest belastede trafikretning.

Kritisk trængselStor trængselUbetydelig trængsel


Innovative løsninger

Din professionelle

rådgiver

KøbenhavnTlf: 3969 0222Fax: 3969 [email protected]

ÅrhusTlf: 8746 3300Fax: 8746 [email protected]

AalborgTlf: 9818 9300Fax: 9818 [email protected]

Drikkevand

Af løb

Spildevand

Slam

Jordrens

Det bedste fra begge verdener> Som rådgiver tilbyder vi en unik viden og mange års erfaring med de forskellige aspekter af et projekt: Fra idé til planlægning, udførelse og idriftsættelse.

> Som specialist i både drikkevand, procesvand, afløbssystemer, spildevand og slam tilfører vi projektet et helhedssyn og sikrer en unik sammenhæng mellem de forskellige opgaver

> Som et dansk firma, der er en del af Veolia Water - verdens førende inden for vandbehandling - leverer vi et unikt kendskab til de nyeste teknologier og løsninger uanset hvor i verden de kommer fra

Trængselsafgifter iKøbenhavn – hvordan?


Roadpricing, trængselsskat, miljøafgifter,bompenge. Kært barn har mange nav-ne. I Københavns Kommune har vi valgtat kalde det for trængselsafgifter for atunderstrege hovedformålet: At reduceretrængslen.

I London har de Congestion Char-ging, et system, hvor den enkelte bilistbetaler for at opholde sig indenfor etafgrænset område.

I Stockholm har de holdt et forsøgmed Trängselsskatt, en bompengeringomkring den indre del af byen, hvor bili-sterne betaler når de passerer. I Singa-pore har de Electronic Road Pricing hvorder betales for at benytte bestemte vejepå bestemte tidspunkter.

I andre byer findes andre systemer,og de fleste storbyer i verden overvejerhvordan den stigende trængsel skalhåndteres. Således også i København.Københavns Kommune har undersøgt

forskellige modeller for trængselsafgifter,og går nu videre med at planlægge enbetalingsring.

En betalingsring i KøbenhavnDer arbejdes med en betalingsring, derligger ved ringbanen og et tilsvarendested på Amager. Den præcise placeringaf ringen er et væsentligt element i devidere undersøgelser. Hver bil betalerved passage af ringen i begge retninger.Et prisniveau på 25 kr. pr. passage i myl-dretiden og 10 kr. på andre tidspunkter,forventes at give den ønskede reduktioni biltrafikken.

Opkrævningen af afgiften baseres påautomatisk genkendelse af den enkeltebil. Genkendelsen kan ske via en bizz ibilen, som det f.eks. kendes fra brobi-zzerne til Storebælt og Øresund. Der er

dog ingen garanti for, at alle biler vilhave en bizz, hvorfor systemet må sup-pleres med automatisk nummerplade-genkendelse ved hjælp af kameraer. Denseneste udvikling tyder på, at kamera-teknologien har opnået en kvalitet ogsikkerhed, der kan gøre bizz-systemetoverflødigt, og det er endnu alt for tid-ligt at lægge sig fast på det konkretetekniske system til København.

Ferietrafik hele året!Hovedformålet med at indføre trængs-elsafgifter er at reducere biltrafikken. Deforeløbige vurderinger viser, at en storbetalingsring vil medføre en reduktionaf biltrafikken i København på ca. 15 %.Eller med andre ord, at biltrafikken vilminde om niveauet midt i en skoleferie.En situation, hvor der er væsentligt min-dre trængsel og bedre fremkommelig-hed på vejene.

Betalingsringen vil medføre en gene-rel aflastning af hele København ogaflastningen afgrænses ikke til områdetindenfor ringen.

En lang række veje uden for ringen -og uden for Københavns Kommune - vilogså opleve et fald i trafikken. Dettegælder særligt på de store indfaldsveje.Til gengæld viser de foreløbige trafikpro-gnoser, at betalingsringen vil medføreca. 5 % mere trafik på motorringvejen.

Et fald i biltrafikken ikke bare forbed-rer fremkommeligheden, men gavnerogså miljøet.

Dog skal man ikke forvente, at træng-

Trængselsafgifter iKøbenhavn – hvordan?

Biltrafikken har nået et stort omfang og alle prognoser forud-ser en fortsat vækst. Den stigende biltrafik giver en række pro-blemer, først og fremmest mere trængsel og dårligere frem-kommelighed. Samtidig fylder flere biler det offentlige rum opog medfører øget forurening. På den baggrund er KøbenhavnsKommune begyndt at undersøge mulighederne for at indføretrængselsafgifter - en betaling for at køre i bil i København.

Af Brian Hansen, Københavns Kommune,Teknik- og Miljøforvaltningen, Vej & Park


selsafgifter løser Københavns støj- ogluftforureningsproblemer - det skal derhelt andre virkemidler til. Erfaringernefra Stockholm viser, at luftforureningenmindskedes med 14 % i den indre del afbyen under forsøget med trængselsskat.

Erfaringerne viser også, at trængsels-skatten ikke påvirker støjen i mærkbartomfang.

Der skal meget store reduktioner afbiltrafikken til at give hørbare forandrin-ger af støjniveauet.

Den største miljømæssige forbedringforventes at blive for bymiljøet. Færrebiler, færre køer og en mere glidendetrafikafvikling vil medføre et bedrebymiljø - at København opleves som etmere behageligt sted at opholde sig.

Et fælles projektKøbenhavns Kommune vil i det kom-mende år lave et detaljeret forslag tiltrængselsafgifter, men det er ikkeKøbenhavns Kommunes projekt alene.Alle andre kommunerne i Hovedstads-området vil i større eller mindre gradopleve konsekvenserne af trængselsaf-gifter. Derfor skal projektet udvikles i fælles-skab, og Københavns Kommune arbej-der for at præsentere en model, somstøttes af så mange som muligt.

Får vi lov?Den danske lovgivning rummer ikkemulighed for at indføre trængselsafgifter- et nyt lovgrundlag er nødvendigt. Et afformålene med det videre arbejde erderfor at skabe et konkret forslag, derkan danne baggrund for udviklingen af

Tre modeller for trængselsafgifter i København:

En lille betalingsringDen lille betalingsring er et system, hvor biler registreres automatisk ved passage afen ring, der er afgrænset af søerne og en del af det indre Amager. Den lille ring vilmedføre en markant reduktion af biltrafikken indenfor ringen. Den lille betalings-ring vil også medføre en betydelig omvejskørsel rundt om ringen og dermed enstigning i trafikken bl.a. i brokvartererne.

En stor betalingsringEn stor betalingsring er et system hvor biler registreres automatisk ved passage af enring, der er afgrænset af ringbanen og et tilsvarende område på Amager. Den storering vil medføre en generel trafikaflastning af hele København og de store indfalds-veje, mens reduktionen i Inde By vil være mindre end modellen med den lille ring.En stor betalingsring vil medføre en mindre stigning i trafikken på motorring 3.

Km-afgiftEn km-afgift, er et system, hvor der opkræves betaling pr. kørt kilometer. Km-afgif-ten kan dække en stor del af hovedstadsområdet, og vil medføre en markant reduk-tion af biltrafikken i hele Storkøbenhavn. En km-afgift skal baseres på GPS-teknolo-gi, der ikke er hyldevare som udstyr som afgiftssystem i byområder.

Læs mere om trængselsafgifter på www.kk.dk/traengselsafgifter

det nødvendige lovgrundlag. Det kon-krete forslag skal danne baggrund forforhandlinger med ministerier, regeringog Folketing. Samtidig må forslagetløbende udvikles til en form, der mulig-gør en hurtig implementering så snartdet fornødne lovgrundlag foreligger. ■


De senere års vækst i økonomi ogbeskæftigelse i København har haft denkedelige bivirkning, at der også er kom-met stigende trængsels- og miljøproble-mer i byens centrale områder. Indførselaf kørselsafgifter er blevet en nødven-dighed, men kørselsafgifter vil fortsatikke være det eneste virkemiddel.Udbygning af den kollektive trafik medmere Metro og forbedrede forhold forcykeltrafikken er også centrale virkemid-ler. Og derudover er en mere aktiv par-keringspolitik et vigtigt virkemiddel –ikke mindst på kort og mellemlang sigtimens vi forbereder os på kørselsafgifter-nes indførelse.

I den kommunale planlægning ind-går tre forskellige opgaver i forhold tilparkering:1. Krav til privat parkering i forbindelse

med byggeri2. Forsyning af byen med offentlig par-

kering3. Regulering af færdsel og parkering

Krav til nybyggeri –parkeringsnormerGrundlaget for de kommunale myndig-hedskrav, der stilles til byggeri, er byg-gelovens krav om, at der på ejendom-men skal etableres et tilstrækkeligt antal»private« parkeringspladser til ejendom-mens beboere og brugere. I kommune-

planen fastsat en generel norm om 1plads pr. 100 m2 etageareal. Dennenorm anvendes såfremt der ikke for del-områder eller via lokalplaner er fastsatandre konkrete bestemmelser. Uagtet,at der er store administrative og økono-miske fordele ved at fastholde dennuværende generelle norm, er der i sti-gende grad behov for en differentieringaf parkeringskravet til byggeri. Det skyl-des bl.a. at en fortsat byudvikling påcentralt beliggende arealer indenfor enoverskuelig årrække kan medføre en for-dobling af parkeringskapaciteten og atden deraf følgende vækst i biltrafik ikkevil kunne afvikles på det københavnskegadenet. Problemet med biltrafikkensafvikling forstærkes naturligvis af, at detsamtidig bliver nødvendigt at inddragegadeareal for at forbedre forholdene forcykeltrafikken og den kollektive bustra-fik.

I kommunens planlægning af Ørestader der for første gang i større stil plan-lagt med det udgangspunkt, at der er etlavere parkeringsbehov i en tæt by, derer bygget op omkring et højklasset kol-lektiv trafiksystem som Metroen.

For det første er der ikke udlagt lang-tidsparkering på gaderne i Ørestad. Detbetyder at pendlere og beboere henvi-ses til »privat« betalingsparkering i fællesparkeringsanlæg.

For det andet er der i dele af Ørestadanvendt en parkeringsnorm på 1 plads

pr. 200 m2 – altså halvt så mange parke-ringspladser som den generelle normfastsætter.

I planlægningen af den fremtidigeparkering i København kan det bliveaktuelt at anvende pricipperne for par-kering i Ørestad i andre centralt belig-gende byudviklingsområder for at sikreen bæredygtig udvikling af trafik og mil-jø.

Forsyning af byen medoffentlig parkeringI de eksisterende byområder – og herisær de byområder inden for Jagtvejender omkring 1900 blev udbygget meden meget hård udnyttelsesgrad – er derdårlige parkeringsforhold for beboereog lokale erhverv. Parkeringsproblemer-ne er vokset meget markant i takt med,at de senere års stigende velstand hargjort det økonomisk muligt for flere atanskaffe bil. Selvom bilejerskabet i disseområder fortsat er lavt sammenlignetmed resten af regionen og landet somhelhed, så er manglen på parkerings-pladser nu blevet så stor, at den i sig selver blevet en begrænsning af beboernesmulighed for at eje en bil.

Problemerne viser sig ved, at bilerne ilængere og længere tid cirkulerer rundti boligområderne for at finde en parke-ringsplads inden for en acceptabelgangafstand af gadedøren. Dette med-fører, udover de oplagte ulemper forbilisterne, også i øget miljøbelastning afboligområderne og ulovlige parkeringeri 2. Position, foran porte og for tæt pågadekryds til skade for trafiksikkerhedenog redningskøretøjers mulighed for atkomme frem. Det er baggrunden for, atKøbenhavns Borgerrepræsentation i2005 som en del af parkeringsstrategienvedtog at indføre nattakster for parkering for

andre end de beboere og erhvervder hører til i kvarteret

Opprioritering af parkeringspolitikken i København

Af Poul Sulkjær, Vej og Park, Københavns Kommune

En aktiv parkeringspolitik med en bevidst takstpolitik og etab-lering af flere parkeringpladser er et vigtigt element i Køben-havns trafikregulering.


at etablere 4.000 nye P-pladser i for-trinsvis underjordiske P-anlæg, og

at nedlægge 1.000 gadeparkerings-pladser med henblik på forbedringeraf byrum og mulighed for udendørsophold.

Indførelse af nattakster forventes atreducere fremmedparkeringen med 5-10% mens nettotilvæksten på 3.000parkeringspladser vil øge parkeringsud-buddet med ca. 10%. Samlet set giverdette mulighed for en stigning i bilejer-skabet i de indre brokvarterer på 15-20% over en 10 årig periode frem til2015, hvilket er en noget lavere stig-ningstakt end den, der forventes forKøbenhavn som helhed.

De nye parkeringspladser bliveroffentlige og betalingsreglerne bliver desamme som for gadeparkeringen iområdet, dvs. at beboere og lokaleerhverv kan parkere gratis, hvis de harerhvervet en parkeringslicens til områ-det.

De nye kommunale parkeringsanlægetableres dels under offentlig vej og delsi forbindelse med private byggeprojek-ter. Der bliver af økonomiske og plads-mæssige årsager hovedsageligt tale omfuldautomatiske parkeringsanlæg, hvorbilerne pakkes tæt. Men selv om manskal vente på at aflevere og hente sin bilforventes spildtiden kun at blive halvt såstor som de søge- og gangtider, der erforbundet med gadeparkering.

Det er bemærkelsesværdigt, atudbygningen af parkeringskapacitetenikke alene skal imødekomme et øgetbilejerskab, men også sikre at byensgader og rum i stigende grad kan tjenetil ophold og rekreation for byens bebo-ere og brugere. Det må forventes, atdenne problemstilling også fremover vilblive central i kommunens planlægning.

Her i efteråret har kommunen iværk-sat en borgerdialog med udgangspunkti en eksempelsamling på de byrumsfor-bedringer parkeringsstrategien givermulighed for at gennemføre. Forvaltnin-gen har vurderet, at en realisering afsamtlige eksempler vil koste 250-300mio. kr.

Etablingen af de 4.000 nye parke-ringspladser er skønnet at koste 1,2 mia.kr. (2005 priser). De første 1.300 pladseråbnes i 2009 og alle 4.000 pladser erplanlagt etableret inden 2015.

Regulering af færdsel ogparkeringUdover at sikre byens forsyning med pri-vate og offentlige parkeringspladser harkommunen ansvaret for at sikre en vel-ordnet afvikling af biltrafik og parkeringi byens gader. Som led heri kan kommu-

nen – i samråd med politiet – fastlæggetidsbegrænsninger for parkering ogopkræve en adfærdsregulerende beta-ling for parkering på offentlige gader ogpladser.

Betalingsparkeringen i den nuværen-de form blev indført i København i1991. Ordningen er blevet justeret etantal gange i 1990’erne og med vedta-gelsen af parkeringsstrategien i 2005 erdet besluttet at udvide betalingsområ-det fra kun at omfatte Indre By til atomfatte hele det tætte byområde indenfor Jagtvejslinien og et tilsvarende områ-de på Amager.

Det nye betalingsområde består afrød zone (Middelalderbyen med rand-gader) hvor der betales en dagtakst på

25 kr. pr. time, grøn zone (voldgade-kvartererne) hvor der betales en dag-takst på 15 kr. i timen og blå zone (deindre brokvarterer) hvor der betales endagtakst på 9 kr. i timen. Der betalesdagtakst på hverdage mellem kl. 08-22og på lørdage mellem kl. 08-17. Derud-over vil der blive opkrævet en nattakstmellem kl. 22-08 på 2 kr. i timen, nårder er opsat nye billetautomater i løbetaf foråret 2007.

Baggrunden for udvidelsen af beta-lingsparkering er, at biltrafikken siden1994 er vokset med ca. 3 % om året,således at biltrafikken i dag er ca. 20%større end det hidtidige maksimum i1980’erne. Denne trafikvækst har med-ført stigende trængsels- og miljøproble-mer på det københavnske gadenet. Derforeligger således målinger, der viser athastigheden på flere trafikårer er under10 km i timen i eftermiddagsmyldreti-den – og målinger af kørselshastighedenover en årrække viser et årligt fald på ca.1%.

Udfra en teoretisk vurdering må manforvente, at trængselsproblemerne vok-ser hurtigere end væksten i biltrafik. Forløbende at kunne vurdere den faktiskeudvikling år for år er Københavns Kom-mune i samarbejde med trafikforskerepå Danmarks tekniske Universitet påbe-gyndt udarbejdelsen et trængselsindeks.Indekset bygger på data indsamlet medGPS udstyr, der er fast monteret i 50biler med frivillige testkører.

Som nævnt indledningsvis er denlangsigtede løsning af trængsels- og mil-jøproblemerne indførelse af kørselsafgif-ter. Men indtil der foreligger et lovmæs-sigt grundlag for kørselsafgifter i Køben-havn – eller hele landet – er betalings-parkering den mest effektive måde atforetage den helt nødvendige dæmp-ning af biltrafikken. Det er kommunensvurdering, at den nye betalingsordningvil dæmpe biltrafikken med 4-5% i myl-dretiden. ■

Eksempel på underjordisk parkeringsanlæg somplanlægges etableret i København.

Metoder til opkrævningaf kørselsafgifter


Status i dag er, at Københavns Kommu-ne gerne vil indføre kørselsafgifter, menikke kan gøre det, fordi der mangler etlovgrundlag. På trods af at flere af denærmeste sammenlignelige byer harindført kørselsafgifter, så er det ikkemuligt i København i dag.

Teknisk er der derimod ikke længerenogen væsentlige hindringer. Singapo-re, London, Stockholm, Oslo og flereandre norske byer har vist vejen. Tekniskset har alle løsningerne fungeret megettilfredsstillende. Der har været stor tillidtil systemerne fra borgerne. Der harværet relativt få snydere og det harværet muligt at begrænse snyderietsomfang, så systemerne generelt opfattessom værende pålidelige. Der har ikkeværet nævneværdige tekniske sammen-brud eller opstartsproblemer.

Når man kigger på det driftsøkono-miske, er sagen dog lidt mere kompleks.Hvor løsningen i Oslo er berømt for atvære meget billig både i etablering ogdrift, så har løsningerne i Stockholm ogLondon været temmelig dyre på beggeområder. Lidt forenklet kan de storeetablerings- og driftsomkostninger i deto byer forklares ved, at politikerne harstillet nogle krav, som, formentlig utilsig-tet, har fået omkostningerne på syste-merne til at stige.

Elektronik i SingaporeDer findes mange forskellige systemer,hvorpå man kan opkræve bompenge.Det simpleste er vignetten - et klister-mærke som sættes i forruden som bevis

på at afgiften er betalt. Singapore ind-førte vignetordningen i 1975. Vignettener dog meget vanskelig at håndhæve oggiver ikke plads til særlig meget fleksibili-tet. I Singapore stilede de efter et fleksi-belt system med forskellige takster påforskellige veje, så efter noget tid medvignetten så de sig nødsaget til at gåover til elektronisk opkrævning i stedet.

Det nye system i Singapore er altsåelektronisk baseret. Taksterne justeresløbende for at sikre den optimale udnyt-telse af vejkapaciteten. Der er individuelletakster på alle indfaldsveje, og taksternevarierer gennem døgnet og justeres ca.hver anden måned. Man måler løbendegennemsnitshastighederne på vejene vha.taxiernes GPS. Falder gennemsnitshastig-heden, sættes taksten op på den pågæl-dende strækning og bliver gennemsnits-hastigheden meget høj, sættes taksten til-svarende ned. Bilerne bliver registreretved hjælp af en lille boks i bilen, også kal-det en bizz. Af hensyn til beskyttelse afprivatlivets fred betaler alle bilister deresafgifter med et smartcard, som er sat ind ibizzen. Bilisten skal så huske at genopladekortet på samme måde som et taletids-kort til en mobiltelefon.

Metoder til opkrævningaf kørselsafgifter

Af Jens Peder Kristensen og Signe Rosendahl Rasmussen,KeyResearch

London gør det, Oslo gør det og Stockholm begynder snartigen. København vil gerne, men må ikke! Kørselsafgifter harindtaget mange af de byer, København normalt sammenlignersig med. Men den danske hovedstad kan ikke følge efter, førder bliver lavet om på loven.

Portalerne i Stockholms pilotprojekt er ikke speci-elt kønne.


Oslos bizzer

Oslo indførte fra start et system med enbizz1 i bilen og betaling for at køre ind ibyen, som blev omkranset af en beta-lingsring. Hvis en bil passerer ringen,uden at der registreres et signal fra enbizz, tager man et billede af nummer-pladen og sender en regning efterføl-gende. Det er noget dyrere at admini-strere affotografering af nummerplader,så derfor skal bilister uden bizz betalelidt mere end dem med bizz.

Stokholm – afgift i beggeretningerLøsningen i Stockholm ligner Oslo rentteknisk, men har afgifter, der variererover dagen for at have størst effekt imyldretiden. Der er dog tre forhold vedStockholm-løsningen, som gør den væs-entlige dyrere end Oslo-løsningen. Fordet første opkræver Stockholm afgifter ibegge retninger, hvilket medfører dob-belt så meget vejsideudstyr. For detandet skal alle bilers nummerplade foto-graferes i Stockholm, fordi det er enskatteopkrævning, hvor bizzen ikke erdokumentation nok. Og endelig kanbeboere på Lindingø slippe for betaling,hvis de kører igennem ringen på under30 minutter. Der må derfor ikke værenogen tilfælde, hvor man ikke får regi-streret, at en bilist har forladt områdetigen indenfor 30 minutter. Dette krav er væsentligt fordyrende, fordi det stiller

meget store kvalitetskrav til korrekt regi-strering af alle passager.

London – områdeafgiftLondons løsning er et områdeafgiftssy-stem til forskel fra de andre, som grund-

læggende er betalingsringe. Det betyder,at det i London ikke er nok at kontrollere,hvem der kører ind. Man er også nødt tilat kontrollere, hvem der kører rundt indei området. Det gør arbejdet med athåndhæve systemet noget større end ide rene betalingsringe.

Q-Frees designskitse til vejsideudstyr i London

Du kan læse mere om byer medkørselsafgifter på hjemmesidenwww.vejafgifter.dk

GIS i centrum– vi kommer hele vejen rundt

Hejrevang 8 · 3450 Allerød · Telefon 4816 6700 · Fax 4816 6701 · [email protected] · www.geograf.dk

➜


GPS giver flere mulighederGPS er en af de nye muligheder inden-for opkrævning af vejafgift, og den givermange spændende muligheder. Foreksempel vil det være muligt at lave enkilometerafgift, som stiger ind modbycentrum. Desværre er GPS-teknologi-en endnu ikke god nok til at lave endriftsikker løsning og samtidig er detogså relativt kostbart, da det vil krævedyre GPS-enheder i bilerne.

I Tyskland har man lavet en GPS-baseret opkrævning af afgifter, men kunfor lastbiler og kun på motorveje. Nårdet kun er lastbiler, er det acceptabelt,at de enkelte enheder er relativt dyre,og når det kun er motorveje, er GPSmodtagelsen næsten altid meget god.Alligevel løb det tyske system ind igevaldige tekniske problemer, somkrævede redesign af enhederne ogopstilling af ekstra jordbaserede senderemange steder i Tyskland.

Der foregår dog en enorm udviklingpå GPS-området. Teknologien bliverkonstant bedre. Nye og bedre og fleresatellitter bliver sendt op. Støtteteknolo-gier i form af gyroer, kompas, speedo-metersignaler, specielle hjælpesignalerbliver billigere og bedre. Samtidig skerder en udvikling i koncepter, standarderog navigationsteknologierne, som givetvil betyde, at vi vil se den første GPS-baserede løsning til opkrævning af kør-selsafgifter i byer inden for 5-10 år.

Kravene fra bymiljøetBetalingsringsløsninger med store beta-lingsanlæg, som vi kender dem fra Sto-rebælt og Øresund, kan meget vanske-ligt etableres i et bymiljø. Der er simpelt-hen ikke plads til betalingsbåse i bymil-jøet. Dertil kommer, at systemer medbom, hvor den enkelte bil skal stoppe

helt eller meget ned i fart, vil bidrageyderligere til trængslen i byen, og det erjo netop den, vi vil begrænse. Derfor erkravene i byerne, at systemerne skalkunne understøtte fritflydende trafik iflere kørebaner.

En sådan løsning har man indført iStockholm, men med store domineren-de portaler. Undskyldningen iStockholm er, at man troede, udstyretkun skulle være opstillet midlertidigt ogpilles ned umiddelbart efter pilotfor-søgets afslutning. Ud fra en forventningom at en del byer vil indføre betalings-ringløsningerne indenfor de kommendeår har leverandørerne indledt en intensivkonkurrence om at lave smartere syste-mer til byerne. Både Kapsch og Q-Freehar for nylig lanceret arkitektdesignedeportaler og pæle-løsninger, som vil kun-ne tilpasses forskellige byer.

Hvilken by bliver den næste?Lykkes det Københavns Kommune at fåregeringen med på en lovændring, såbehøver det ikke at vare så længe indenvi har en betalingsring i København,men ellers så ser vi nok snart nye løsnin-ger i Storbritannien, hvor staten harbevilget et stort beløb til fuldskala forsøgmed opkrævning af kørselsafgifter. Udenfor Europa er det måske Los Angeles,der bliver den næste by med kørselsaf-gifter.

■

1 I Europa baseres bizz løsninger på DSRC standarden, men ikke alle løsninger er fuldt kompatible.

Teknologiens Registrering af Betaling Håndhævelsebetegnelse betalingspligt

Stockholm Bizz Bizz eller Bank, giro eller i Fotografering af fotografering af udvalgte kiosker. nummerpladernummerplader

Oslo Bizz Bizz eller Uden bizz betales Fotografering affotografering af manuelt. nummerpladernummerplader Med bizz betales

mod faktura

London Automatisk Fotografering af SMS, Internet, telefon, Fotografering afnummerplade- nummerplader udvalgte butikker og nummerpladergenkendelse postkontorer

Singapore, før Vignet N/A Køb af vignet Manuel inspektion

Singapore, nu Bizz med smartcard Bizz (er obligatorisk) Indsætning af penge Fotografering afpå smartcard nummerplader

Systemerne i Stockholm, Oslo, London, Singapore før og Singapore nu:

Kapsch's testopstilling af vejsideudstyr i London



Efter kommunalreformens ikrafttrædensker langt størstedelen af trafikulykkernepå kommunale veje. Tager vi de politire-gistrerede trafikulykker fra 2005 vil de942 være sket på fremtidens statsvejeog 4458 på kommende kommuneveje.Kommunerne får 38% flere ulykker atarbejde med. Færdselssikkerhedsarbej-det skal derfor styrkes i den nye kommu-nalstruktur, så vi effektivt kan reducereantallet af dræbte og kvæstede i trafik-ken. Ellers taber vi takten i den megetpositive udvikling, vi har set i ulykkessta-tistikken de sidste år.

Hertil kommer at kommunerne kom-mer til at betale en endnu større del afregningen, når konsekvenserne efter tra-fikulykker skal gøres op. Dette giver denye storkommuner en særlig forpligtelsetil aktivt at forebygge trafikulykker.

Kommunerne har ud fra deres lokal-kendskab – og gennem samarbejdemed det lokale politi god mulighed forat få indsigt i omstændighederne ved deenkelte ulykker og hvor på vejnettet depræcis sker. Det er afgørende at opsam-le og analysere denne viden, fordi denindeholder nøglen til at forebygge ulyk-ker.

Kommunerne bør derfor allerede i2007 nedsætte et færdselssikkerhedsud-valg, udarbejde en færdselssikkerheds-handlingsplan og medtage færdselssikker-hedsopgaverne i det kommunale budget.

Et lokaltfærdselssikkerhedsudvalgTil at forestå det forebyggende færdsels-sikkerhedsarbejde etableres et lokaltfærdselssikkerhedsudvalg. Udvalgetsstørrelse bør begrænses så det består afpraktikere blandt de vigtigste aktører.Øvrige aktører kan inddrages efterbehov i specifikke sager.

Kommunens handlingsplanfor færdselssikkerhedNår kommunalbestyrelsen vedtager enhandlingsplan for færdselssikkerhed,viser erfaringen at de lokale færdselssik-kerhedsproblemer får en politisk fokusog forankring.

Mange kommuner har en færdselssik-kerhedsplan, men uanset eksisterende

plan eller ej, så skal næsten alle de nyekommuner i gang med at udarbejde enny eller revidere den gamle plan. Bl.a.fordi de fleste nye kommuner skal over-tage en del kilometer amtsveje. Så selv-om kommunen ikke sammenlæggesmed andre kommuner, er situationenalligevel forandret i et omfang, derkræver en ny plan.

Politiet er en vigtigsamarbejdspartnerPolitiet er en væsentlig samarbejdspart-ner i det lokale trafiksikkerhedsarbejde –også i fremtiden. Politiets indsatser dæk-ker både forebyggelse, kontrol og sank-tioner.

Vejdirektoratets nye opgaverVejdirektoratet får udvidet vejnettet medoverordnede veje med en anden trafikend de nuværende statsveje. I 2005-taludvides antallet af personskadeulykkerfra 502 til 942, næsten en fordobling.Opgaven med trafiksikkerheden påstatsvejene bliver placeret på de 6vejcentre. Desuden bliver en rækketværgående trafiksikkerhedsopgaver pla-ceret i Kompetencecentret for Trafiksik-kerhed i Vejcenter Syddanmark i Middel-fart.

Hertil kommer, at Vejdirektoratet fort-sat vil stå for ulykkesstatistikken, sekreta-riatet i Havarikommissionen, vejregelar-bejdet samt viden indhentning og videnformidling.

Ulykkesstatistikken er etvigtigt grundlagForebyggelse af trafikulykker bygger påviden og statistik om ulykkerne. Det erderfor af afgørende betydning, at infor-mationer om de enkelte ulykker bliver

Kommunerne overtager 1238 personskadeulykker!

Af chefkonsulent Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet

Med amternes nedlæggelse overføres hovedparten af amtsve-jene til kommunerne. I 2005 var der 1238 personskadeulykker itrafikken på det vejnet, som kommunerne overtager ansvaretfor. Denne og mange andre ændringer giver nye udfordringerfor kommunerne, Vejdirektoratet, politiet og en række andresamarbejdspartnere, der arbejder på at øge trafiksikkerhedenpå de danske veje.


rapporteret korrekt af politiet, så stati-stikkerne er fyldestgørende og valide.

Der ligger en stor udfordring i kom-munerne og politikredsene med at ska-be forståelse for den tætte sammen-hæng mellem færdselsuheldsrapporte-

ring og trafiksikkerhedsindsatsen (sortp-letarbejdet). Grundlaget er en korrektstedfæstelse af ulykkerne, som det i dagsker på alle statsveje, amtsveje og en delkommuneveje. Målet er at alle ulykkerstedfæstes i fremtiden.

Samarbejdet omkringtrafiksikkerhedsopgaverne

Vi får færre og større kommuner, etændret Vejdirektorat samt færre ogstørre politikredse. Der er enighed om,at det hidtidige amtslige engagement ifærdselssikkerhedsarbejdet videreføres inye færdselssikkerhedsudvalg knyttet tilVejdirektoratets 6 vejcentre.

Vejcentrene kommer til at fungeresom sekretariat for Færdselssikkerheds-udvalgene. Færdselssikkerhedsudvalge-nes opgave er i høj grad at koordineredet ulykkesforebyggende arbejde inden-for deres område. For at sikre en lands-dækkende koordinering vil der fortsatvære et landsdækkende koordinations-udvalg med repræsentanter fra de lokaleudvalg. Koordinationsudvalgets opgaveer især at sikre, at de landsdækkendekampagner kommer rigtigt ud lokalt ogat beslutte, hvilke kampagner der skalsatses på.

■

Færdselssikkerhedsudvalgene skal koordinere det ulykkesforebyggende arbejde. Vejcentrene varetagersekretariatsfunktion for færdselssikkerhedsudvalgene.


Bryggebroen - del af en grøn cykelrute

Københavns Kommune planlægger etcykelrutenet med 22 navngivne ruter,som tilsammen er på godt 100 km.Bryggebroen indgår som en vigtig del afdel af Universitetsruten, og samtidigknytter broen to bydele tættere sam-men. Broen vil bidrage til livet og aktivi-teterne omkring havnen, og giver nyeadgangsmuligheder til S-tog og metro,indkøb og grønne områder.

Bryggebroen er tegnet af arkitekt-firmaet Dissing + Weitling A/S i samar-bejde med det rådgivende ingeniørfir-ma Carl Bro. Det er en svingbro, og dentype findes der kun få af i Danmark. Denvil blive åbnet for større skibe ved, at etaf brofagene svinger til siden.

»Udfordringerne bestod i at virke-liggøre arkitekternes visioner om enslank og spændstig bro, samtidig med,at den skulle kunne fungere i praksis.

Bryggebroen krydser to gennemsejlin-ger, og derfor måtte vi sammen medarkitekten udvikle et bro-tværsnit, derdels kunne lande på kajsiderne, delskunne bidrage til den ønskede frihøjdeunder broen,« fortæller afdelingslederFinn Berthelsen, Carl Bro Broer og Tun-neller.

Miljøhensyn under byggerietLøsningen blev at placere broensbærende element i midten og placereen svingbro på et enkelt leje på svingpil-len. Hele drejemekanismen, inklusivhydraulik og elektriske installationer, erplaceret inde i svingfaget. Højden afsvingfaget varierer ret meget for at sikreden nødvendige stivhed. Det var nød-vendigt at bruge en af de helt store fly-

dekraner for at få det 250 tons tungefag på plads.

»Det gav os så yderligere udfor-dringer. Det er nemlig mange miljøhen-syn at tage, og vi skulle have faget påplads uden at røre for meget rundt imudderet på bunden. Det ville gå udover de badende ved havnebadet. Detlykkedes - næsten,« fortæller FinnBerthelsen.

Den 5,5 meter brede og 190meter lange bro er konstrueret i stål.Ved det højeste fag er der en frihøjde på5,4 meter, svarende til frihøjden underKnippelsbro, og med en fri gennemsej-lingsbredde i svingfaget på 35 meter.Broens overbygning understøttes afslanke stålsøjler, og i rækværket er deren håndliste af ekstruderet aluminium.Her er belysningen placeret.

Broen med tilhørende stiforbindel-ser koster 55,5 mio. kr., og det erKøbenhavns Kommune, der sammenmed flere private grundejere finansiererprojektet. Entreprenørfirmaet E. Pihl &Søn blev efter prækvalifikation valgt somtotalentreprenør og har stået foranlæggelsen. ■

Bryggebroen - del af en grøn cykelrute

Den 14. september blev Bryggebroen mellem Fisketorvet ogIslands Brygge indviet. Dermed kom endnu en brik i Køben-havns kommunes planer om et stort sammenhængende net afgrønne cykelruter på plads.

Der var brug for en af de helt store flydekraner,da det 250 tons tunge svingfag skulle på plads.

Af Gordon Vahle

Rammerne for OPP i dendanske vejsektor

Af advokat Line Markert og advokat Andreas Christensen,begge advokatfirma DLA Nordic A/S

Regeringens egne analyser og udenlandske erfaringer viser, atman kan opnå gode muligheder for positive resultater ved atgennemføre store anlægsprojekter f.eks. i vejsektoren, somoffentlige private partnerskaber (OPP). Vejmyndighederne ilandene omkring os bruger OPP-modellen i forbindelse mednyanlæg eller udvidelse, ændring og modernisering af eksiste-rende vejanlæg. Det kan derfor undre, at OPP har så sværtved at finde fodfæste i Danmark.

➜


Der er endnu kun igangsat ganske fåOPP-projekter i Danmark. Men der ermange OPP-projekter under overvejelse,som er blevet bremset, bl.a. fordi pro-jekterne har skiftet ejer i forbindelse medgennemførelsen af kommunalreformen.

Vejsektoren er et af de områder, sombåde offentlige myndigheder og privateleverandører har store forventninger til iforhold til at etablere og gennemføreOPP-projekter. Erhvervs- og Byggestyrel-sen vurderede i sin rapport om potentia-let for OPP i Danmark1 det samledepotentiale for OPP-projekter inden forvejsektoren til ca. kr. 8,5 mia. alene påanlæg. Hertil kommer værdien af dedriftsopgaver, som vil være naturlige atbundte med anlægsopgaverne. Sommulige OPP-projekter nævnes f.eks.motorvejsprojektet i Sønderjylland, nyeveje ved Næstved og en ny tunnel ellerbro over Roskilde Fjord ved Frederiks-

sund. Disse projekter er alle overdragettil staten i forbindelse med nedlæggel-sen af amterne som et led i kommunal-reformen. Vejdirektoratet vil tilsynela-dende bruge motorvejsprojektet i Søn-derjylland som det projekt, der skal dan-ne grundlag for statens vurdering afbrugen af OPP-modellen på statsligevejprojekter.

Der er ikke vedtaget særlig lovgivningi Danmark, som regulerer OPP i Dan-mark.

Derimod er det regeringens politik, atOPP skal kunne gennemføres inden forrammerne af den eksisterende lovgiv-ning.

Parterne i et OPP-projekt må derforskabe den fleksibilitet, som er en forud-sætning for et velfungerende OPP,indenfor de almindelige lovgivnings-mæssige rammer for kontraktindgåelsemellem offentlige og private parter.

Fleksibilitet i udbudsfasen

De danske myndigheder har hidtil værettilbageholdende med at anbefale enudbudsform til udbud af OPP-kontrak-ter. Erhvervs- og Byggestyrelsen varsærligt forbeholden over for brugen afudbudsformen udbud efter forhandling,som de engelske myndigheder imidler-tid har anvendt ved udbud af OPP-kon-trakter.

Udbudsformen konkurrenceprægetdialog, som blev indført i Danmark medvirkning fra 1. januar 2005, er af de dan-ske myndigheder blevet anset for atkunne være velegnet til udbud af OPP-kontrakter. Denne udbudsform givermulighed for, at parterne gennem dia-log allerede i udbudsfasen kan fastlæggesåvel de indholdsmæssige som de kon-traktlige rammer for OPP-projektet. Denkonkurrenceprægede dialog vil derforgive gode rammer for at fastlægge enmodel for OPP’et, som giver den privatepart så frie hænder som muligt til atopfylde den offentlige parts ønsker ogbehov på den mest hensigtsmæssigemåde.

Det er en betingelse for at brugeudbudsformen konkurrencepræget dia-log, (a) at der er objektive og substanti-elle usikkerheder om fastsættelsen affinansielle eller juridiske forhold i kon-trakten, eller (b) at der er tale om etprojekt, som er så teknisk kompliceret,at det ikke er muligt at kravspecificerede tekniske funktioner i udbudsmateria-let. Det vil naturligvis altid kræve enkonkret vurdering af det enkelte projektat fastslå, om betingelserne er opfyldt.Det må imidlertid forventes, at bådeanlæggene og ydelserne, som skal leve-res i forbindelse med vedligeholdelse ogopdatering af anlæggene, vil udvikle sigmarkant i løbet af 20-30 år – uanset omder er tale om etablering og vedligehol-delse af vejanlæg eventuelt med til-hørende gadebelysning, trafikregule-


ring, rastepladser mv., eller om der ertale om etablering og drift af et moder-ne fængsels- eller hospitalsbyggeri. Detvil alt andet lige være en konkret vurde-ring, men især ved de første udbud afOPP-kontrakter må der ligeledes antagesat være objektive og substantielle usik-kerheder for parterne om fastsættelse afde økonomiske og juridiske forhold.

Konkurrencepræget dialog eranvendt både i Vildbjerg skole-projektetog i projektet om etablering og drift afet nyt kulturhus i Odense, hvor fristenfor ansøgning om prækvalifikationudløb 28. september i år.

Fleksibilitet i kontraktensløbetidFor at få fuldt udbytte af et OPP skalparterne have en løbende dialog i helekontraktperioden med fokus på at opti-mere og eventuelt ændre, udvide ellerfjerne en eller flere af de services, somden private part leverer, således at denoffentlige part får mest ud af sine løben-de ydelser.

Et eksempel kan være en OPP-kon-trakt om etablering af en ny motorvejs-strækning på Sjælland og vedligeholdel-se af det samlede sjællandske motor-vejsnet fra anlægsarbejdets påbegyndel-se til 15 år efter færdiggørelsestidspunk-tet. Som et led i kontrakten skal OPP-sel-skabet sørge for, at der er informations-standere på samtlige rastepladser vedmotorvejen, som til enhver tid tilbyderbrugerne relevante informationer vedbrug af tidssvarende teknologi. Hvis GPSel. lign., som tilvejebringer alle nødven-dige og ønskelige informationer, bliverstandardudstyr i de fleste biler i kontrak-tens løbetid, vil sådanne informations-standere blive overflødige. Derfor børparterne have mulighed for at tilpassekontrakten, så services kan ændres eller

fjernes og eventuelt erstattes med nyeservices eller produkter, og den offentli-ge parts betaling kan justeres i overens-stemmelse hermed. Der er i et vistomfang taget højde for dette behov iErhvervs- og Byggestyrelsens basiskon-trakt for OPP, pkt. 18 og 19. Det er dogvigtigt, at parterne i forbindelse medkontraktforhandlingerne overvejer nøje,om disse bestemmelser vil dække par-ternes behov.

Moms-problematikkensbegrænsning af parternesudformning af OPP-kontraktenBehandlingen af moms i OPP-selskabeter et af de væsentlige spørgsmål, som iøjeblikket kan besværliggøre brugen afOPP i kommunerne.

Hvis kommunen ved aftalens ophørskal overtage de anlæg, som OPP-selska-bet etablerer, vil kommunen pånuværende tidspunkt som udgangs-punkt blive anset som den skattemæssi-ge ejer af anlægget allerede fra etable-ringen af anlægget. Det betyder, atOPP-selskabet ikke vil kunne afløftemoms af selskabets byggeudgifter. OPP-selskabet vil derfor skulle indregnemomsen i de løbende ydelser, somkommunen skal betale i driftsperioden,men kommunen vil ikke have mulighedfor at få denne indirekte momsudgiftrefunderet i den kommunale momsud-ligningsfond. OPP-modellen vil derforfordyre projektet for kommunerne med,hvad der svarer til OPP-selskabetsmomsudgifter.

Dette kan medføre, at OPP-modellenhar for store omkostninger for kommu-nerne, selvom der i øvrigt synes at væreøkonomiske og kvalitative fordele ved atgennemføre projektet som et OPP-pro-jekt. Regeringen er som udgangspunkt

ikke indstillet på at give OPP-selskaberskattemæssig særbehandling i forhold tildette spørgsmål. Det er derfor nødven-digt at løse disse momsretlige spørgsmåli kontrakten.

I Vildbjerg skole-projektet løste parter-ne efter drøftelse med SKAT moms- ogafskrivningsproblemerne ved blandtandet at fastlægge vilkårene i aftalensåledes, at Trehøje Kommune har enkøberet, men ikke en købepligt, til byg-geriet ved kontraktens udløb.

Karakteren af de anlæg, som vil væreomfattet af et OPP-projekt i vejsektoren,gør det vanskeligt at forestille sig, atandre end vejmyndigheden vil værepotentiel køber til anlæggene ved kon-traktens udløb. Der er imidlertid ikkeumiddelbart noget til hinder for, at OPP-selskabet bevarer ejerskabet til vejan-lægget efter OPP-kontraktens udløbeller overdrager det til tredjemand, somherefter indgår driftsaftale med vejmyn-digheden om drift af vejen. Den konkre-te udformning af en sådan klausul ogden skattemæssige behandling heraf, vilimidlertid altid afhænge af det konkreteprojekt.

Det er bemærkelsesværdigt, atspørgsmålet om håndteringen af momsi OPP-projekter i Danmark stadig giverproblemer, når de øvrige EU-lande tilsy-neladende ikke har tilsvarende proble-mer.

Afsluttende bemærkningerUd fra regeringens vurderinger af OPP-markedet, og de tiltag, som staten såsmåt er ved at iværksætte, synes der atvære gode muligheder for at se deførste danske vejprojekter gennemførtsom OPP-projekter inden for den nær-meste fremtid.

I forbindelse med udbud og indgåel-se af OPP-kontrakterne er det vigtigt, atparterne er opmærksomme på at skabeden fleksibilitet i kontrakten, som ernødvendig for at opnå det bedste resul-tat. Det synes der imidlertid genereltogså at være mulighed for inden for dengældende lovgivning, dog med forbe-hold for de usikkerheder som de gæl-dende moms- og afskrivningsreglergiver anledning til i forhold til kommu-nerne. I den sammenhæng er det dogpositivt, at det største potentiale for atgennemføre OPP-projekter inden forvejsektoren, ifølge regeringens rapportom OPP-markedet i Danmark, er inden-for statens ansvarsområde.

■

1 Erhvervs- og Byggestyrelsen, OPP-Markedeti Danmark 2005-2010, juni 2005

Forventninger til OPP-projekter på vejområdet er store. Fleksibilitet og løbende dialog mellem parterne ervigtige elementer.

33 · Stads- og havneingeniøren 11 · 2006 33Autodesk og Civil 3D er registrerede varemærker eller varemærker, der tilhører Autodesk, Inc., i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker, produktnavne eller registrerede varemærker tilhører de respektive ejere. © 2006 Autodesk, Inc. Alle rettigheder forbeholdes.

Faktum: Bygningsingeniører har brug for én enkeltløsning til konstruktion og skitsering, så dekan håndtere projekter effektivt lige fra deførste opmålinger på grunden til defærdige planer. I Autodesk® Civil 3D® kanprojekt-komponenter som veje, overflader,grunde, rør og ledninger kombineresintelligent, så en ændring ét sted auto-matisk gennemføres og afspejles overalt iprojektet. Desuden giver Civil 3D størrearbejdsgrupper adgang til opdateredeprojektdata, så alle altid er helt ajour medden seneste udvikling i alle projektetsfaser. Du kan hente white papers, læsekundehistorier og få en gratis demoversionpå cd på www.autodesk.dk/civil3D.

Ønske:At give et område nyt liv ved atbruge én konstruktionsløsninggennem hele projektet.

Autodesk Civil 3D


Grundlaget for myndighedsopgaverneer bl.a. den offentlige retlige regulering,de tilgrænsende ejendomme er under-lagt, hvilket bl.a. betyder, at der på deenkelte ejendomme langs vejen er ting-lyst deklarationer om adgangsbegræns-ning, byggelinier, oversigtsforhold,hegn osv. Oplysningerne om deklaratio-nernes omfang/indgreb skal registreres iVejsektorens InformationsSystem, VIS,

da informationerne dagligt anvendes isagsbehandlingen.

Vejdirektoratet har i hele digitaliserings-processen haft stor fokus på det endeli-ge produkt, således der ikke kan sås tvivlom det datagrundlag, der anvendes vedden fremtidige sagsbehandling. Derforer det blevet besluttet, at samtligedeklarationer, der vedrører det kom-

mende statsvejnet, skal gennemgå endigitalisering samt en kvalitetssikring,der sikrer en ensartethed samt en muligintegration af data i det nye naboretssy-stem. Dette betyder, at digitaliserings-processen både skal ske for detnuværende statsvejnet og for det vejnetder overdrages fra amterne til staten.

Indgåelse af aftale medkonsulenterUltimo 2005 blev digitaliseringsopgavensendt i EU-udbud. Vejdirektoratet indgikherefter aftale med Rambøll og Landmå-lergården i Køge om dels at scanne allerelevante deklarationer samt dels atudføre en efterfølgende kvalitetssikringaf disse. For at styre processen har derløbede været afholdt byggemøder meddeltagelse fra Vejdirektoratet, Rambøllog Landmålergården. Dagsordnen påbyggemøderne har bl.a. omhandlet dia-log med amterne, metode til løsning afopgaven, tidsplan, bemanding mv.

Af landinspektør Hans Vognsen Christensen, Vejdirektoratet

I forbindelse med kommunalreformen har Vejdirektoratet haftyderligere fokus på digital forvaltning. Vejdirektoratet harsideløbende med udviklingen af et nyt naboretssystem haftfokus på de myndighedsdata, der skal overdrages fra amterne,således varetagelsen af myndighedsopgaverne fortsat kan fun-gere effektivt og tilfredsstillende på det nye statsvejnet efteroverdragelsesdatoen den 1. januar 2007.

➜

Digitaliseringen af myndighedsdata til Vejdirektoratet 1/1 2007

Digitaliseringen af myndighedsdata til Vejdirektoratet 1/1 2007


Dialog med amterneI første kvartal af 2006 har Vejdirektora-tet og amterne været i dialog omkringopgavens karakter. Formålet medmøderne har været at få et overblikover, hvilke deklarationer, data mv.amterne er i besiddelse af, samt hvordanoplysninger er opbevaret. Det har vistsig, at tilgængeligheden og fuldstæn-digheden for de relevante data er megetforskellig, bl.a. fordi nogle amter haropbevaret de originale deklarationer i

arkivskabe, mens andre amter har opbe-varet de enkelte deklarationer på denenkelte sag.

Enkelte amter har allerede scannet detinglyste deklarationer, de har været ibesiddelse af, samt knyttet geografiskeobjekter hertil. Disse deklarationer kanumiddelbart overdrages til Vejdirektora-tet. Dog har det været et helt overord-net mål, at hele det kommende statsvej-net skal have samme høje kvalitet, hvor-for de scannede deklarationer med til-

hørende objekter skal gennemgå sam-me kvalitetskontrol som de myndig-hedsdata, der overdrages fra andreamter.

Amterne vil blive involveret i kvalitets-sikringen, idet de dels har en indsigt ioprindelsen af myndighedsdataenesamt dels et godt kendskab til det vej-net, de bestyrer.

Endvidere er det aftalt, at amterneregistrerer, hvilke ændringer der sker i

Eurostar Danmark A/S er en del af Euroskilt-Gruppen – Nordens største virksomhed inden for vejmarkering, skiltning og trafiksikkerhed.

[email protected] · www.eurostar.as

Afdeling ØstTigervej 12-14, 4600 Køge

Telefon 58 36 00 99

Telefax 58 36 10 99

ww

w.c

olla

bor

atio

n.d

k

Afdeling NordIndkildevej 12G, 9210 Aalborg SØ

Telefon 98 98 00 29

Telefax 98 98 00 69

Afdeling SydNyvej 23B, 5762 Vester Skerninge

Telefon 62 24 44 04

Telefax 62 24 44 65

Produktion og salg af:

• Vejmarkering i alle former

• Råmaterialer

• Behovsspecifikke løsninger

Kvalitet, kommunikation og fleksibilitet er ikkebare ord – det er handlingEurostar Danmark leverer alle former for professionel vejmarkering – af højeste kvalitet – til offentlige og private virksomheder iDanmark. Løsningerne gennemføres med udgangspunkt i denenkelte virksomheds behov – med fokus på optimale resultater.

Eurostar Danmark – Vejen frem . . .

Illustration af den grafiske kontrol

➜


overgangsperioden fra udlån af deklara-tioner samt overdragelse af adgangsfor-tegnelse, indtil dataene kan anvendes iVIS.

DigitaliseringsprocessenVed fastlæggelsen af løsningsmodellener der blevet lagt stor vægt på, at man-ge af arbejdsrutinerne i konverteringenaf data fra analog til digital form foregårautomatisk. Dette skyldes både at antal-let af medarbejdere derved reduceresvæsentlig samt at risikoen for tastefejlmv. minimeres væsentlig.

Løsningsmodellen indeholder to over-ordnede arbejdsprocesser. Den førstearbejdsproces består i at scanne allerelevante deklarationer. Rambøll vareta-ger denne del af opgaven. Den andenarbejdsproces består i at kvalitetssikre dedeklarationer, der er scannet samt rekvi-rerer de myndighedsdata der ikke harværet tilgængelig ved amterne eller Vej-direktoratet. Kvalitetssikringen udføres aflandinspektører fra Landmålergården.

Scanning af deklarationerUdgangspunktet for scanningsopgavenhar været, at konsulenter fra Rambøllskulle have en arbejdsplads hos detenkelte amt. Det har dog vist sig at væremere hensigtsmæssigt, at scanningenudelukkende foregår centralt, bl.a. fordiden enkelte medarbejder får større ruti-

ne i arbejdets udførelse med færre fejl tilfølge. Desuden er der krav til de enkelte scan-nere, hvilket bl.a. skyldes krav fra StatensArkiver om, hvilken opløsning, formatog komprimering det digitale dokumentefterfølgende skal afleveres i. Rambøllhar derfor scannet på kontorerne i Aal-borg, Århus og Virum.

KvalitetskontrollenFor at sikre at Vejdirektoratet har modta-get samtlige tinglyste deklarationer, dervedrører det kommende statsvejnet, erdet blevet besluttet, at Landmålergård-en skal lave et udtræk fra den elektroni-ske tingbog, som derefter krydsrefereresmed de scannede deklarationer. Ting-bogsudtrækket indeholder oplysningerom de byrder, der er tinglyst på samtli-ge matrikelnumre, der er beliggendenærmere end 50 m fra vejens systemli-nie.

Arbejdet med krydsreferencen kanumiddelbart virke ret omfattende, menresultatet viser dog, at det er en megethurtig og effektiv metode til at knytteoplysninger. Resultatet viser dog des-værre også, at der tilsyneladende mang-ler 20-40 % af det samlede antal tingly-ste deklarationer. Det høje antal kanbl.a. skyldes, at deklarationer med bl.a.forskellige dagbogsnumre umiddelbartanses for forskellige, hvilket ikke altid ertilfældet, bl.a. fordi konverteringen aftingbogen i år 2000 resulterede i »fikti-ve« dagbogsnumre. Endvidere kan der

være sket fejl ved registreringen i ting-bogen mv.

Kvaliteten af det færdige produkt erdog meget vigtig, hvorfor det er blevetbesluttet, at der skal være en én til énrelation mellem deklarationstype,matr.nr., aktnr., tinglysningsdato samtdagbogsnummer, før det scannededokument umiddelbart kan tilknyttestingbogsoplysningerne. En yderligeregennemgang vil derfor formentlig redu-cere antallet af manglende deklaratio-ner. De manglende deklarationer errekvireret ved dommerkontorerne, såle-des at naboretssystemet så vidt muligtindeholder samtlige relevante deklarati-oner.

Den videre kvalitetssikring består bl.a.af en visuel kontrol, hvorfor de scannededeklarationer har fået tilknyttet et geo-grafisk objekt. De geografiske objektersammenlignes herefter med systemlini-en, matrikelkortet og et ortofoto sombaggrundskort ud fra følgende kriterier:• er data fuldstændige (sammenhæn-

gende byggelinier, antallet af adgan-ge mv.),

• er data entydige (overlappenderestriktioner mv.),

• er data sandsynlige (byggelinieaf-stand, adgangstype mv.), og

• er kilometerangivelsen korrekt.

I tvivlstilfælde vil dette blive registret påen liste, som vil være grundlag for endialog med de enkelte amter.

Det videre forløbArbejdet er endnu ikke afsluttet, hvilketbl.a. skyldes omfanget af opgaven, her-under problemstillingen omkring antal-let af lånte deklarationer. Vejdirektoratetforventer, at det samlede arbejde medat digitaliserer deklarationer for detnuværende og kommende statsvejnetfærdiggøres 1. december. Når digitalise-ringsprocessen er afsluttet vil de scanne-de deklarationer blive tilknyttet Vejdirek-toratets ESDH-system, informationer omdeklarationernes omfang/indgreb vil bli-ve registreret i VIS og de geografiskeobjekter vil blive tilknyttet DigitaleGrundplaner. Alle informationer vil blivetilgængelige i Vejdirektoratets nye nabo-retssystem.

■

llustration af krydsreferencen

Vi er ovenpå, fordi vi ved, hvad der sker under os

extern.dk

www.niras.dk

Dorte Juul SørensenProduktchef, DASTlf. 9630 6541 · [email protected]

DAS2005 og DASXT har styr på kloaksyste-met. Programmerne sikrer et hurtigt over-blik, fordi GIS-fladen både kan visualisere alle kloaksystemets data og sammenholde disse med relevante temaer. Så det er ikke uden grund, vi føler os ovenpå.

Igennem de sidste 2 år har vi været i tæt dialog med de kommunale kloakfolk om

håndteringen af afløbsdata. Det er en af år-sagerne til successen.

Vi har koncentreret os om at optimere effek-tiviteten, overblikket og kvalitetssikringen for at kunne tilbyde en meget stor bruger-venlighed.

Læs mere på: www.das2005.dk

extern.dk


I december 1999 vedtog Byrådet Fjord-kataloget for Aalborg Kommune. I detteblev der opstillet delmål for udnyttelseaf de centrale havneområder og til atstøtte og supplere detailhandelen i Mid-tbyen. Det blev ligeledes besluttet, atstyrke sammenhængen mellem Midtby-en og havneområdet, at gøre det lettereat færdes mellem de to områder og at

sikre, at havneområdet ses som ennaturlig forlængelse af Midtbyen. Densamlede ombygning er budgetsat til230 mio. kr. Hertil kommer midler til påsigt at opføre Musikkens Hus på denøstlige del af Havnefronten. Det samle-de område strækker sig over cirka 1 kmfra Limfjordsbroen i vest til Stuhrsvej iøst.

Området er placeret umiddelbartnord for Aalborg Midtby. Sammenhæn-gen med Midtbyen er dog begrænset idag, da en firesporet vej med midterhel-le og nogle steder med hegn adskillerde to områder.

Vejstrækningen består af vejeneStrandvejen, Slotspladsen og Nyhavns-gade. På vejen kører mellem 18.000 og23.000 biler på et hverdagsdøgn. For atsikre sammenhængen mellem de toområder er det nødvendigt, at reducerebarriereeffekten. De primære betje-ningsveje fra syd er i dag Vesterbro ogKjellerupsgade, og fra nord Limfjords-broen og Limfjordstunnelen.

ProcessenAalborg Byråd godkendte d. 13. decem-ber 1999 Fjordkataloget, der blandtandet fastlagde følgende målsætninger: • de nye centrale havneområder skal

primært indeholde funktioner, derstøtter og supplerer detailhandlen idet nuværende Midtbyområde,

• sammenhængen mellem Midtbyom-rådet og det centrale havneområdeskal styrkes,

• det skal være lettere at færdes mel-lem de to områder,

• havneområdet skal virke som ennaturlig forlængelse af midtbyen.

Det blev samtidig besluttet at områdetsendelige anvendelse og udformningskulle fastlægges i lokalplan og kommu-neplantillæg.

Beslutningen om at sammenbindebyen med havnen indebærer, at barrie-ren, Strandvejen – Slotspladsen –Nyhavnsgade, mellem Midtbyen oghavnen skal reduceres. Der er undersøgttre muligheder for reduktion af barrie-ren: Nedgravning af Nyhavnsgade i entunnel ved Slotspladsen, neddrosling aftrafikken på Nyhavnsgade eller etable-

Omdannelse af AalborgHavnefront

Af afdelingsleder Martin Fischer, og civilingeniør René Hollen Pedersen, begge Trafik- og Vejafdelingen, Aalborg Kommune

Byrådet i Aalborg Kommune vedtog i 1996 Trafik & Miljøplanfor Aalborg Midtby fra 1996. I denne blev der opstillet en mål-sætning om sammenbinding af Aalborg Havnefront og Mid-tbyen.

Figur 1. Området benævnes Havnefront II og ombygges i årene 2006 – 2010. Fortsættes side 43

KTC er gearet til de nye kommuner

Vær med fra dag 1

SAMTIDIG MED DE NYE KOM-MUNER SER DET NYE KTC DAGENS LYS. KTC VIL VÆREDEN LEDENDE KRAFT FOR DEN KOMMUNALTEKNISKESEKTOR I DANMARK OG ENCENTRAL SPARRINGSPART-NER FOR MYNDIGHEDER OGTOPCHEFER.

Vær medOpfylder du betingelserne for med-

lemskab i det nye KTC, bør du alle-

rede nu melde dig ind, bl.a. for at

sikre, at du bliver indkaldt til stiftende

kredsgeneralforsamling.

Medlemmerne i det nye KTC er top-

chefer i teknik og miljø, og KTC får

derfor langt mere fokus på ledelse

og på samspil med politikere end

tidligere. Det nye KTC får færre med-

lemmer end det nuværende, men

det er stadig de tekniske chefer og

deres nærmeste kolleger, der udgør

krumtappen.

AmbitionerDet nye KTC har ambitioner på

kommunernes og medlemmernes

vegne. Vi vil sikre høje standarder

på de faglige områder. KTC bringer

kommunernes erfaringer og viden i

spil i den offentlige debat og er med

til at sætte dagsordenen.

Samtidig er KTC en ressource for det

enkelte medlem. KTC er et lederfo-

rum, hvor medlemmerne kan træk-

ke på hinandens erfaring og viden

og kan lære nyt sammen.

På de følgende sider præsenterer vi

• KTCs vision og mission

• det nye medlemsgrundlag

• liste over nuværende og poten-

tielle medlemmer.

,

Meld dig ind

Opfylder du betingelserne

for medlemskab i det nye

KTC, kan du allerede nu

melde dig ind, bl.a. for at

sikre, at du bliver indkaldt

til stiftende kredsgeneral-

forsamling.

Gå ind på www.ktc.dk

under NY KTC og udfyld

indmeldelsesblanketten.

Indstik_Stads&Havne.indd 1 02-11-2006 10:36:11

Potentiel KTC medlemsoversigt fra 1. januar 2007 (oversigten er ikke komplet)

Albertslund

Allerød

Ballerup

Bornholms region

Brøndby

Dragør

Egedal

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Frederiksværk-Hundested

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Gribskov

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje -Tåstrup

Hørsholm

I/S Amagerforbrændingen

Ishøj

København

København

Københavns Energi

Lyngby-Tårbæk

Rudersdal

Rødovre

Spildevandscentret Avedøre I/S

Tårnby

Vallensbæk

Vestforbrændingen I/S

Faxe

Greve

Guldborgsund

Holbæk

I/S Fasan

I/S Kara

I/S Kavo

Kalundborg

Køge

Lejre

Lolland

Noveren

Næstved

Odsherred

Ringsted

Roskilde

Rovesta Miljø I/S

Slagelse

Solrød

Sorø

Stevns

Vordingborg

Assens

Billund

Bogense

Esbjerg

Fanø

Kommune/Selskab Medlem eller potentiel Stilling Kreds ny KTC medlemmedlem af KTC Ja Nej

Niels Carsten Blume

Thomas Boe

Klaus Ole Møgelvang

Poul Veise

Henrik Winther Nielsen

Flemming Borch

Vac

Thomas Barfod

Jacob Nordby

Ejvind Mortensen

Rasmus Wiuff

Erik Frandsen

Trine Holmberg

Philip Hartmann

Jens Frede Hovmann

Mogens Norup-Christensen

Peter Clausen

Helle Søberg

Ole Stilling

Anders Thanning

Vac

Frank Steeen

Ulla Röttger

Ole Horskær Madsen

Vac

Ole Bach

Per Jacobsen

Bjarne Holm Markusen

Vac

Hans Christian Olesen

Jens M. Prisum

Raymond Skaarup

Uffe Juul

Ivar Green-Paulsen

Claus Enevoldsen

Birgit Herslund

Bruno Andersen

Anders Asmind Andersen

John Kusz

Thorkild Jørgensen

Kenny Hebo Nielsen

Per Bjørn Hansen

Jes Møller

Jørgen Lerhardt

Bjarne Hansen

Henning Maul

Svend W. Jensen

Erik Christensen

Carsten Torrild

Ole Møller

Stefan Hultberg

Hans H. Klint

Steen Danielsen

Ole Bay

Bjørn Voltzmann

Martin Petersen

Morten V. Pedersen

Jens Dickens Jensen

Jens Krestian Fonnesbech

Hans Kjær

Flemming Kondrup

Driftsdirektør

Teknik & Miljøchef

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Forvaltningschef

Forvaltningsdirktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Stadsingeniør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk chef

Direktør

Chef-kloakforsyningen

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk chef

Teknisk chef

Direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk chef

Adm. Direktør

Direktør

Direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Direktør

Direktør

Miljø & Teknik chef

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk direktør

Afdelingsleder

Direktør

Teknisk direktør

Direktør

Direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør ?

Tekn. chef/komm.dir.

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

1

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

2

3

3

3

3

3

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x


Fredericia

Faaborg Midtfyn

Haderslev

Kerteminde

Klintholm I/S

Kolding

Langeland

Middelfart

Nyborg

Nyborg Forsyning & service A/S

Odense

Odense vandselskab as

Svendborg

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Vejle

Vejle

Ærø

Aabenraa

Faverskov

Hedensted

Herning

Holstebro

Horsens

I/S Revas

Ikast-Brande

Lemvig

Morsø

Norddjurs

Odder

Randers

Ringkøbing-Skjern

Samsø

Silkeborg

Silkeborg

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Syddjurs

Viborg

Østdeponi Amba

Aarhus

Aarhus

Brønderslev-Dronninglund

Frederiskhavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Rebild

Renovest I/S

Struer

Thisted

Vesthimmerlands

Vesthimmerlands

Aalborg

Erik Jespersen

Preben Terp

Erik Ancker

Per Nygaard Olesen

Jørgen H. Bjerge Jørgensen

Hans-Jørgen Bøgesø

Lone Himmelstrup

Thorbjørn Sørensen

Arvid Degn

Flemming Kjærulf

Søren Bonde Hansen

Anders Buur Bækgaard

Kjeld Bussborg Johansen

Frank Larsson

Jørn Madsen

Bo Andersen

Normann Pedersen

Erik Dahl-Rasmussen

Egon Dall

Jørgen Friis

Torsten Bøllund

Kjeld Gregers

Knud-Erik Bornhardt

Jørgen Marstrand

Søren Gais Kjeldsen

Knud Andersen

Bjarne Bødker Jensen

Hans Jørgen Laursen

Ib Riskjær Hansen

Vac

Steen Møller Hansen

Søren Hjortsøe Kristensen

Pernille Black Hansen

Flemming Juul-Nielsen

Vac

Hanne Ahrens

Søren Peter Sørensen

Søren Dall

Jens Erik Jensen

Ole Jørgen Jensen

Preben Juul-Sørensen

Mogens Munk

Flemming Christensen

Carl Nielsen

Bjarne Knudsen

Thomas Møller Jepsen

Mikael Jentsch

Andreas Duus

Knud Nørgaard

Jan Kjærgaard

Jørgen Basballe

Peter Henneby

Henning Christensen

Jørgen Jensen

Torben Juul-Olsen

Jens Chr. Olesen

Jens Riise Dalgaard

Christian Berg

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk direktør

Direktør

Direktør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk direktør

Direktør

Adm. direktør

Direktør

Adm. direktør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk chef

Direktør

Direktør

Teknisk direktør

Natur- og miljødirektør

Direktør

Teknisk direktør

Teknik- og miljødirektør

Teknisk chef

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknik- og miljødirektør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Direktør

Teknisk chef

Forsyningschef

Teknisk chef

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Direktør

Direktør

Vicedirektør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk dirketør

Teknisk direktør

Direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

Teknisk direktør

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

3

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

4

5

5

5

5

5

5

5

5

5

5

5

5

5

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

x

KTC Kredse 1. KTC Hovedstaden

2. KTC Sjælland

3. KTC Syddanmark

4. KTC Midtjylland

5. KTC Nordjylland

6. KTC Grønland

7. KTC Færøerne

Kun 1-5 vælger medlemmer til KTCs bestyrelse.

KTC er inddelt i 7 kredse, der har følgende navne:


Medlemsgrundlag

KTCs nye faggrupperFaggruppe Betegnelse

Byg og bolig BBO

Plan PLA

Natur og vand NVA

Miljø MIL

Veje, trafik og trafi ksikkerhed VTT

Forsyning FOR

International INT

Ledelse, kompetence og organisation LKO

Digital forvaltning DFO

FormålMissionKTC er en organisation af top-

chefer i den kommunaltekniske

sektor i Danmark og er talerør

og udviklingsforum for denne

sektor.

Kommunerne opnår indflydelse

gennem medlemmerne og læ-

rer nyt gennem de netværk og

aktiviteter, KTC etablerer, driver

og deltager i.

VisionDen ledende kraftKTC vil være den ledende kraft

for den kommunaltekniske sek-

tor i Danmark og sætte ram-

merne for debat og læring, der

skaber udvikling.

Fremtidens dagsordenFor KTC er det en hjertesag, at

sikre samfundet en høj standard

inden for Byggeri, Bolig, Fysisk

planlægning, Natur, Vand, Miljø,

Veje, Trafik og Forsyning. Med

en stærk faglig ballast fra hver-

dagen i kommunerne sætter

KTC dagsordenen på disse om-

råder. Målet er resultater, som

inspirerer i indog udland.

Ledelse og løsningerPå det tekniske område vil KTC

være en central sparringspart-

ner for myndigheder og top-

chefer. KTC udfordrer cheferne,

skaber netværk og formidler vi-

den. Målet er god ledelse og ef-

fektive og visionære løsninger.

STK. 1.

SOM MEDLEMMER AF FORENIN-

GEN OPTAGES DE NEDENFOR

NÆVNTE PERSONER EFTER DE

ANFØRTE RETNINGSLINIER:

a. Direktøren/chefen eller direktø-

rerne/cheferne for det eller de kom-

munaltekniske område(r) placeret

direkte under kommunaldirektøren

og med direkte reference til politiske

udvalg. En direktør/chef kan inden-

for sit område midlertidigt udpege

en stedfortræder, der har overordnet

ledelsesansvar.

b. Udover de under a. nævnte, kan

der, efter kommunernes valg, udpe-

ges medlemmer fra den tekniske

sektor, der har et overordnet ledel-

sesansvar, i forhold til kommunens

indbyggerantal :

0-39.999 = 0

40.000 – 59.999 = 1

60.000 – 99.999 = 2

= 100.000 = 3

Det samlede antal medlemmer for

pkt. a. og b. kan maksimalt udgøre 6.

c. Fra Københavns Kommune kan

optages direktører indenfor de kom-

munaltekniske områder og chefer

med direkte reference til disse. Det

samlede antal medlemmer kan

maksimalt være 6.

d. Direktør/øverste chef i fælleskom-

munale selskaber.

e. Direktør/øverste chef i selskaber

indenfor det kommunaltekniske om-

råde, der er 100 % kommunalt ejet.

Det samlede antal medlemmer kan

maksimalt være 2.

f. Udpeger bestyrelsen en faggrup-

peformand, jfr. § 6, stk. 6b, der ikke

i henhold til medlemsgrundlaget stk.

a-e kan være medlem af KTC, kan

vedkommende optages som med-

lem på lige fod med øvrige med-

lemmer, så længe vedkommende er

formand for faggruppen.

g. Formænd for associerede forenin-

ger til KTC kan optages som med-

lemmer

h. Medlemmer, der ikke opfylder

betingelserne under stk. a-e angiv-

ne den 1. januar 2007 ophører fra

denne dato som medlem. Dog op-

retholder seniormedlemmer pr. 31-

12-2006 medlemskab som hidtil.

i. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde

optage personer med særlig sag-

kundskab eller ledende rolle inden-

for foreningens formål som med-

lemmer. I disse tilfælde skal der ske

en endelig godkendelse på først-

kommende generalforsamling.

,

>

Vil du vide mere om nye KTC?Besøg www.ktc.dk, eller kontakt: SekretariatschefHans Ejner Krag-Petersen på tlf. 89 21 21 15, mail: [email protected]



ring af en fodgængertunnel underNyhavnsgade. På grund af ønsket om,at nedbringe barrieren over helestrækningen, blev det besluttet, at arbej-de for en neddrosling af trafikken påstrækningen. Neddroslingen skal skeved, at indsnævre strækningen til entosporet vej samt, at nedsætte kapacite-ten på strækningen gennem f.eks. dose-ring i signalanlæggene eller en hastig-hedsreduktion på den centrale del afstrækningen.

På grundlag af beslutningen blev derudarbejdet nogle principper for omdan-nelsen af Havnefronten. På baggrund afdisse principper blev der afholdt et beg-rænset udbud med prævalifikation forudarbejdelse af en helhedsplan medefterfølgende projektering af området.COWI som rådgiver i samarbejde medunderrådgiver Rønnow Landskabsarki-tekter Aps og Arkitektfirmaet C.F. Møllervandt efterfølgende opgaven.

HelhedsplanenDet overordnede mål i projektet for Aal-borg Centrale Havnefront er at skabe etattraktivt byrum, som henvender sig tilen bred målgruppe. Området skal beståaf en variation af aktivitetspunkter medmulighed for ophold og pauser. AalborgCentrale Havnefront skal opleves som enhelhed med harmoni i materialer ogbelysning. Slottet skal gøres synligt sombyens og havnefrontens centrum.

Byrummet understreges af en sam-menhængende promenade for blødetrafikanter. Havnepromenaden bliverudført i asfalt, sidde- og opholdstrappersom går helt ned til vandet og bænkeog udsigtsplatforme. Samlende forområdet, og en forudsætning for engod og direkte sammenhæng mellemden tætte midtby og havneområdet, erdet nye vejanlæg Strandvejen – Slots-pladsen - Nyhavnsgade. Gaden bliverindsnævret til en tosporet gade med

midterhelle, cykelstier, fortove, beplant-ning og vejbelysning.

Belysningen langs den tosporedegade gennemføres som 12 m høje kany-amaster i cortenstål med 5-6 projektørerpr. mast. På sydsiden af vejen afsluttesområdet med en række candlestandere.Belysningen på de enkelte pladser påhavnefronten udføres individuelt forhver plads. Det gennemgående bliverkanyamasterne og små pullerter med lyslangs træpromenaderne.

Havnefrontsområdet kan inddeles i 6områder, der er vist i figur 1.

Jomfru Ane Parken skal blive en parktil rekreative og publikumsorienteredeformål bl.a. indrettes aktivitetsområdemed boldbane til f.eks. fodbold ellerbasketball. Desuden planlægges for hav-nebassin og nybyggeri. Området bliverinddelt i fire have nedsænket mellemvej, promenade og træbroer.

Slotspladsen skal være en plads, derigen fremhæver og passer til slottetsstørrelse. Desuden indrettes en pladsforan den tidligere toldbygning medspringvand for at markere, at den histo-riske havn lå her.

Utzon Center med tilknytning til Aal-borg Universitets institut for Arkitekturog Design. Den verdenskendte arkitektJørn Utzon, som stammer fra Aalborg,har medvirket ved skitsering af UtzonCentret, sammen med sønnen KimUtzon. Centret bliver placeret direkte udtil Slotspladsen. I den østlige del afområdet planlægges for 76 ungdoms-boliger.

Oprindeligt var det tanken, at Kvægt-orvet ikke skulle bevares. En investorønskede imidlertid, at bevare den gamlebygning. Bygningen blev solgt og gen-nemgår i øjeblikket en gennemgribenderenovering. Det er planen, at Kvægtor-vet skal indrettes til markedshal medskiftende anvendelser.

Figur 2. Helhedsplan for Aalborg Havnefront.

Vejarbejde på Strandvejen i Aalborg. ➜


Der er planlagt et projekt med Musik-kens Hus på den østlige del af Havne-fronten. Projektet er midlertidigt stoppeti august 2006. Huset skal være et sam-lingspunkt for teoretisk, praktisk ogudøvende musik. Ved nyopstart af pro-jektet giver det mulighed for at tænkehuset ind i sammenhæng med Kvægt-orvet og området mod øst, hvor plan-lægningen netop er igangsat.

Nordkraft skal være et center for idrætog kulturaktiviteter. I Nordkraft skal derfremover være f.eks. DGI, Skråen, der eret rytmisk spillested, teatre, biograf,diverse undervisning og mulighed for atetablere restaurant og café.

Øst for Musikkens Hus er placeret storekorn og foderstofsvirksomheder. Disse ernu solgt til en privat investor, og deråbnes dermed for udvikling af detteområde. Områdets anvendelse er stadig iden indledende planlægningsfase, hvor-for det konkrete indhold ikke kendes.

Det grønne, det rekreative og detpublikumsorienterede er gennemgåen-de for alle delområderne.

TrafikUdgangspunktet for Helhedsplanen harblandt andet været en ombygning afstrækningen Strandvejen – Slotspladsen– Nyhavnsgade til 2 spor. Desudenønskes trafikken på Slotspladsen neddro-slet til ca. 10.000 køretøjer i døgnet iforhold til ca. 18.000 på nuværendetidspunkt.

Grundlaget for at ramme 10.000 bilerpå Slotspladsen er en strækningsanalyse,som viser, at ca. 40 % af trafikken påstrækningen er gennemkørende. Desu-den er der overskudskapacitet på det

resterende overordnede vejnet. Det erderfor vurderet, at såfremt kapacitetennedsættes på strækningen, vil den gen-nemkørende trafik finde alternativeruter. Dermed forventes gaden i fremti-den kun benyttet, såfremt trafikanternehar et ærinde i Midtbyen.

For at kunne servicere de trafikanter,der tidligere har benyttet vejen til gen-nemkørsel, er det valgt, at forlægge Kar-olinelundsvej og samtidig ombyggevejen til fire spor. Vejen forlægges, så deropnås et mere naturlig forløb op til ring-forbindelserne ved Jyllandsgade og ikkemindst ringforbindelsen Østre Alle. Deter disse to veje, der skal tage den størstetrafikmængde fra Slotspladsen. Det nyeforløb af Karolinelundsvej er vist i figur 1.

I løbet af planlægningsfasen har derværet stor debat omkring en 2- og en 4-sporet løsning på Nyhavnsgade. En 2-sporet løsning giver væsentligt størreområder på havnefronten til rekreativeformål. Ved at vælge en 2-sporet løsninggives der dermed væsentligt størremuligheder for at indrette havnefrontenattraktivt. Generelt vil et 4-sporet profilmed midterhelle kræve ca. 5,5 metermere plads end et 2 sporet profil. Der-med vil der være flere konfliktpunkter iforhold til de planlagte funktioner påHavnefronten. Afgrænsningen af Musik-kens Hus, det nye Metax P-hus, UtzonParken, den nye Toldbodplads (Øste-rågade Nord) og Jomfru Ane Parken for-udsætter en 2-sporet Nyhavnsgade/Strandvejen. Ligesom bevarelse afKvægtorvet ikke er muligt ved et 4-spo-ret profil med cykelstier.

Trafikmodellen for Aalborg er kalibre-ret til at give en retvisende fordeling aftrafikken på det overordnede vejnet ibyen i det beregningsår, hvor man fore-

tager en kalibrering. Den seneste storekalibrering af trafikmodellen for Aalborgblev gennemført som led i arbejdet medinfrastrukturplanen for Aalborg i år2000. Ved kalibreringen sammenlignesde beregnede trafikstrømme i en rækkepunkter på det overordnede vejnet medden faktisk talte trafik.

Ved hjælp af trafikmodellen er derforetaget beregninger af trafikfordelin-gen på det fremtidige vejnet. Neddro-slingen til 10.000 køretøjer på Slotsplad-sen medfører, at trafikken bliver fordeltud på de andre øst-vest gående forbin-delser i byen. De primære aflastningsru-ter bliver de to ringforbindelser i Mid-tbyen. På ringen Karolinelundsvej – Jyl-landsgade stiger trafikken med ca.3.000 køretøjer pr. døgn svarende til enstigning på ca. 28 %. På Østre Alle rin-gen stiger trafikken med ca. 3.300 køre-tøjer pr. døgn svarende til en stigningpå ca. 20 %.

For yderligere at understøtte neddro-slingen på Slotspladsen vælges at ned-lægge eksisterende parkeringspladser påhavnefronten samt at anlægge nyepladser i hhv. den østlige og vestlige delaf havnefronten for at modvirke gen-nemkørende parkeringssøgende trafik.Desuden opføres nyt parkeringshus cen-tralt i byen med plads til 850 biler.

Tidsplan og økonomiUdbygningen af Havnefront II er startetmed indsnævringen af Strandvejen påden vestlige del i 2006. Herefter påbe-gyndes ombygningen af selve havne-frontsarealerne på denne del i 2007samt en mindre del af Nyhavnsgade. I2007opføres desuden Utzoncentret ogparken anlægges i 2008. I 2008 påbe-gyndes den resterende del af Nyhavns-gade og dele af havnefronten. I 2009anlægges selve Slotspladsen, der skalbinde Slottet sammen med Havnefron-ten. Senere påbegyndes opførelsen afMusikkens Hus og arealerne heromkring.

Det samlede budget for ombygningaf Havnefronten inklusiv vejanlæg er ca.230 mio. kr. Udgifterne er fastsat fra2005 – 2010 hvoraf ca. 90 mio. kr. bru-ges i 2005 – 06. Herefter er afsat ca. 30mio. kr. om året. Det samlede budget tilvejanlæg er ca. 90 mio. kr.

Som det fremgår af ovenstående, erhavnefronten et område, hvor der vilvære megen aktivitet de næste år.Omdannelsen af området fortsætter,selvom opførelsen af Musikkens Hus ersat på stand by. Dette har blot flyttetfokus mod andre aktiviteter som foreksempel Nordkraft.

■

Figur 3. Ændring i antal køretøjer på det overordnede vejnet ved neddrosling af Slotspladsen.


PDA i forvaltningen PDA i forvaltningen

Håndholdte computere, såkaldte PDA’ere kan som redskab bruges til at gøre forvaltningen afkommunale anlæg nemmere og mere overskuelig. I dag kan man få en PDA med indbyggetGPS - geografisk positioneringssystem - for nogle få tusinde kroner, og der er udviklet systemertil registrering af tilstand og type af mange forskellige anlæg, fx inden for forsynings-, miljø- ogvejområderne.

Registreringen foregår let ved at »tappe« med pennen på skærmen. Positionen er givet på for-hånd, og når disse informationer kombineres, har man alle de oplysninger, der er nødvendigefor at kunne udarbejde planer for drift, vedligeholdelse eller udskiftning. Det er også nemt atkombinere informationerne med digitale fotos af udstyr eller anlæg.

I det følgende er beskrevet et par aktuelle anvendelsesområder for håndholdte computere, meni princippet kan håndholdte computere med GPS bruges utallige steder i kommunerne. Detgiver overblik og gør planlægning og borgerinformation nemmere, når tekniske informationerer koblet til en bestemt geografisk position.

➜


Kommunerne overtager til årsskiftet deregionale gang- og cykelstier fra amter-ne. Samtidigt har kommunerne egnelokalstier at administrere. De fleste stierfindes allerede, og stinettet bliver rundtomkring til stadighed udbygget, menstivejvisningen og skiltningen er mangesteder utidssvarende og utilstrækkelig. Og det er skidt for turismen og i det heletaget anvendelsen af de mange stier. Detflade Danmark er et fantastisk cykelland,

og vi har et sammenhængende net afgang- og cykelstier, som strækker siggennem hele landet. Fra nationalruter,regionalruter til lokalruter. Men turisternehar det svært - blandt andet fordi vejvis-ningen på cykelstierne er for dårlig.

Registrering af stivejvisning iOdense

I sommer blev 11 stiruter eller medandre ord 140 km sti på Odense Kom-munes cykelstier registreret for at vurde-re, hvor der er behov for en mere tids-svarende vejvisning. Odense Kommuneønsker en bedre service for turister ogikke-stedkendte cyklister på stierne ikommunen, hvorfor stivejvisning på helestinettet kan udbedres betydeligt ved atvejvise både med rutenummer/stinavnsamt stednavne, og gøre det konse-kvent.

Registreringen af stinettet foregår vedhjælp af håndholdt computer, idet samt-lige kilometer af stinettet gennemkørespå cykel. Der registreres i et GeografiskInformationssystem (GIS) med GPS, såle-des at hver registrering knyttes til etkoordinatsæt. Desuden bliver hele regi-streringen gennemført med digitaltkamera, hvor hver lokalitet bliver foto-graferet til yderligere vurdering ogdetailbeskrivelse af stivejvisningens place-ring siden hen. Alt i alt bliver der opbyg-get en stor database med placering af nystivejvisning og et omfattende mensystematiseret fotobilag.

God stivejvisning tiltrækker turister

Af Trafikplanlægger Thomas Rud Dalby, Carl Bro

Københavns Amt og Odense Kommune har lavet nye stivejvis-ningsplaner, som overholder nye vejregler og gør det langtlettere for blandt andre turister at finde vej - også på de natur-skønne stier.

Thomas RudDalby

Udsnit af 1:4000 stiplan fra Københavns Amts stivejvisning.


EtapevisNår først stivejvisningen er registreret ogvurderet, og der er udarbejdet en vejvis-ningsplan for stinettet, kan selve opsæt-ningen af standere og tavler udføres iden takt, som kommunen finder relevantog har ressourcer til. Men alene det atregistrere eksisterende tavler og standerei en database, som kan bruges i GIS,

betyder, at arbejdet med drift- og vedli-geholdelse bliver meget lettere.Det er muligt at koble en hvilken somhelst registrering til systemet. Og hviskommunen finder det relevant, kan enregistrering af behov for vejvisning ogandre skilte nemt kombineres med fx entilstandsregistrering, registrering af hullereller andet.

Der er politisk fokus på at forbedre for-holdene for cyklister og gående, og vedat opprioritere cykel- og gangruter kankommunen sende et positivt signal tilborgere og turister. Ved at sørge for atvejvisningen og anden skiltning er somforeskrevet, kan man sikre sig, at de stier,som er i kommunen, også bliver brugt.

■

Praktisk beskrivelse af fremgangsmåde ved registreringaf byinventar

Registrering af byinventar af vejformanden selv sker i GIS med håndholdt pc (PDA) og GPS. Registreringen foregår ved besigtigelsepå den pågældende lokalitet og kan ske som løbende opdatering/registrering eller i forbindelse med en generel dataindsamling afudvalgte byinventarelementer. Registreringen sker vha. de grundkort, som kommunen ligger inden med som digitale GIS-filer ogsom flyttes til PDA’en. Registreringsdata sker i et lag for sig i GIS og data gemmes som dbf-format, der fx også kan læses i excel.

Carl Bro udarbejder et registreringsmodul i GIS til hvert byinventarelement, der ønskes registreret. Hvert element får et ikon i enbrugerdefineret værktøjslinie i GIS-programmet, således at der kan opbygges en database separat for hvert element men samlet påsamme PDA. Ikonet kan ligeledes frit defineres af brugeren.

Brugeren registrerer data i marken ved at vælge, hvilket element der skal registreres i den brugerdefinerede værktøjslinie ved attaste på ikonet. Brugeren taster på elementets placering i forhold til grundkortet i GIS-vinduet. Ved denne indtastning åbnes regi-streringsmodulet for det valgte element og brugeren får nu mulighed for at give det registrerede element værdier i en form forspørgeskema, der ses i GIS. Spørgeskemaet er brugerdefineret og forudindstillet til at spørge til de samme data for hvert element.Spørgeskemaet kan bestå af flere faneblade, så der kan forudindstilles mange registreringsmuligheder.

Et eksempel på et registreringsmodul/spørgeskema er vist i skemaet herunder:Dette registreringsmodul består af 3 faneblade med forskellige muligheder for indtastning af værdier. Vha. det viste registrerings-

modul får brugeren en række forudindstillede valgmuligheder. Fx kan brugeren vælge mellem forudindstillede værdier underAffaldspandens model, der dækker de forskellige modeller kommunen råder over. Hermed undgår brugeren at skrive hele modelty-pen ned ved hver registrering. Brugeren kan fx også tilknytte en fritekst i Kommentar-feltet. Udseendet af registreringsmodulet erhelt op til brugeren.

Registreringsdata kan efterfølgende trækkes ud som GIS-filer og behandles i de normale GIS-værktøjer på kontoret.

Udsnit af 1:2000stiplan fra OdenseKommunes stivej-visning.


På et hvert større lager udføres lagersty-ring ved hjælp af IT og håndholdte com-putere, men kommunens »lager« afbyinventar findes mange steder fortsatkun i vejformandens hoved.

I Dragør Kommune har Carl Bro hjul-pet formanden med at huske enhverskraldespand, enhver buslomme ogethvert flaghul i hele kommunen, samti-dig med at han kan holde styr på vedli-geholdelsesplaner, knækkede fortovsfli-ser, bomme, bænke, skilte m.m. Carl Brohar foreslået en nem og billig måde atregistrere byinventar på:

Ved at bruge håndholdte computere -PDA’er med GPS og et Geografisk Infor-mationssystem kan vejformanden ellerandre folk i vejforvaltningen nemt regi-strere både position, type og tilstand forbyinventaret. Positionen kommer auto-matisk via GPS, og typen og tilstanden

kan registreres ved hjælp af få tap meden pen.

Kommunens behovbestemmerNår først inventaret og vedligeholdelses-tilstanden er registreret, er det nemt atudarbejde tømningsplaner for skralde-spande, vedligeholdelsesplaner for læ-skure, bænke, fortove etc. og fx udarbej-de ruter til placering af flag.

Kommunen bestemmer selv, hvilkeoplysninger det kan være hensigtsmæs-sigt at registrere, og hvordan data skalintegreres og behandles. Til DragørKommune har Carl Bro udarbejdet etmodul til registrering af otte forskelligeslags inventar, men det kan nemt udvi-des eller ændres.

De informationer, som i dag måskekun findes på et stykke A4-papir, bliverregistreret og fx også fotograferet oggjort tilgængelige for alle. Oplysningernekan overføres til vejforvaltningssystemetog integreres med de øvrige drift- ogvedligeholdelsesplaner i kommunen. Detbetyder besparelser og rationaliserings-muligheder, som nemt overstiger de for-holdsvis beskedne investeringer, der er iPDA’er og system.

Men det allervigtigste er, at man fårvejformandens hukommelse serveret pået sølvfad. Oplysningerne forsvinder ikkeved jobskifte eller pension. Og for dekommuner, som skal lægges sammenmed andre, er det nemt at give de rele-vante oplysninger videre.

GPS og digitalkamera – redskaber til at dele ogbevare oplysninger med.

Vejformandens hukommelse

Af Trafikplanlægger Thomas Rud Dalby, Carl Bro

Carl Bro har udviklet en nem og billig måde at hjælpe vejfor-manden med at huske - og at dele oplysningerne med andre


Gå fremtiden sikkert i møde!Det er væsentligt for Uponor at sikre de kommende generationer et sundt og komfortabelt liv gennem et bedre og renere miljø. Derfor er vores systemløsninger udviklet, så de er driftssikre og holdbare langt ud i fremtiden.

Læs mere om vores systemløsninger og produkter om komfort, sikkerhed og et sundere miljø på www.uponor.dk

Stads- & Havne okt_DK_185x265.in1 1 2006-10-04 07:31:48

Partnering krævermod, tillid og styrke !


Odenses havneområde er ved at bliveomdannet med nye erhverv, boliger,butikker, restauranter og forskellige kul-turelle aktiviteter. Havneområdet skalomdannes med vand, kanaler, søer m.v.i byens centrum.

I forbindelse hermed har det væretnødvendigt med en omfattende ombyg-ning af Vandselskabets afløbssystemomkring de indre havnebassiner. I fremti-den vil der ikke ske aflastninger af vand

under regn til de indre havnebassiner. Fra et eksisterende utidssvarende

regnvandsbassin lægges en afskærendeledning i store dimensioner, og afløbssy-stemet omlægges så det udgør storerørbassiner for at undgå aflastninger tilhavneområdet. Der er store udfordrin-ger i projektet, idet store rør i op til 2,5m i diameter skal passere beboelse ogrekreative områder, fredsskov og beskyt-tede vådområder.

Der er tale om områder med dårligejordbundsforhold og jordforurening.Projektet indeholder tunnelering i storedybder under veje, skovområder ogbebyggelser.

Udfordringer i projektforløbetVed starten af projektet var det planlagt,at det meste af anlægget skulle udføresved traditionelle opgravninger. Skov- ogmiljømyndighederne kunne imidlertidikke acceptere opgravning i den plan-lagte udstrækning.

Desuden har Vandselskabet ønsket, atfremtidssikre anlægget for de kommen-de forøgede regnvandsmængder. Her-udover er der fremkommet ønsker omen fortsat tilpasning af projektet vednedlæggelse af gamle utidssvarendeanlægsdele samt ombygning og renove-ring af tilstødende afløbsanlæg.

I partneringorganisationen har detværet nødvendigt at udvikle et alterna-tivt projekt i dialog med myndigheder-ne som tilgodeser deres krav.

Det alternative projekt bygger i høje-re grad på brug af tunnelering end detoprindelige projekt.

Af anlægschef Gerda Hald, Odense Vandselskab as, direktør Leif Winther, COWI A/S og sektionschef Lars Lyngholm, Arkil A/S.

Odense Vandselskab har nu i 21/2 år været i gang med Dan-marks største projekt i partnering indenfor afløbsområdetmed COWI som rådgiver og Arkil som entreprenør. Der er sketmange ændringer som følge af myndighedskrav, ændrededimensioneringspraksis til regnvandssystemer samt ønsker omprojekttilpasninger, og byggeperioden er blevet væsentlig for-længet. Til trods herfor er projektets budget kun blevet udvi-det på grund af øget omfang af tunnelering og større anlægs-kapacitet, og der er bonus i udsigt til alle parter.

Partnering krævermod, tillid og styrke !

Dyb udgravning til 2,5 meter rør i gravekasse.


Ved traditionelt projektfor-løb skulle rådgiver og entre-prenør have ventet på Vand-selskabets løsning, og der villevære fremkommet økonomi-ske krav imod selskabet.

PartneringprocessenI partneringprocessen har derværet en god dialog interntimellem de tre parter, og eks-ternt med myndighederne ogberørte lodsejere. Der harværet gode orienteringsmø-der med borgerne, og det harlettet hele byggeprocessen,fordi alle parter har væretmed og har fået ejerskab til projektet.

Organisationsformen har givet alle treparter en fantastisk mulighed for at fåindblik i de andre parters verden og pro-blemer. Det skaber forståelse og givergrundlag for en optimal projektudform-ning og udførelse. Hver part yder dethan er bedst til, og det danner en synte-se.

I processen har der været stor åben-hed og dialog om en lang række alter-native løsninger, hvilket har medført, at

der er blevet belyst langt flere facetterend tilfældet ofte er i mere traditioneltgennemførte projekter.

De mange projektændringer harmedført, at det har været nødvendigt atrevidere targetprisen. Budgettet villevære holdt godt og vel, hvis det oprin-delige projekt var blevet udført.

Ændringer af targetprisen har ikkegivet anledning til større problemer.Den oprindelige targetpris blev fastlagtpå grundlag af den valgte løsning og

baseret på rådgiverens ogentreprenørens tilbudteenhedspriser og økonomies-timater. Targetprisen justeresi forbindelse med ændringeri ydelser og kvalitet og erbaseret på godkendte pris-ændringer i forhold til detoprindelige tilbud.

Targetprisen ændres ikkepå grund af uforudsete for-hold som fx vanskelige jord-og grundvandsforhold ogukendte ledninger, der i entraditionel entrepriseform viludløse ekstraarbejder.

Den oprindelige tidsplanfor projektet, var en samletprojektering og byggeperio-

de på 2 år. På grund af de mangeændringer af projektet undervejs, ertidsplanen i dag ændret til en samletprojekt- og byggeperiode på 31/2 år. Pro-cessen har således været meget diskon-tinuerlig, og rådgiver og entreprenørhar måttet acceptere mange stop ogstarter i perioden. Men i den foreliggen-de partnering eksisterer ordet »stil-standsomkostninger« ikke.

Temadag: Håndtering af forøgede regnvandsmængder – herunder rensning af vejvand

Sted: Torsdag den 25. januar 2007 kl. 9.20 -16.00 på Teknologisk Institut, Konferencesalen, Gregersensvej, 2630 Taastrup

Indhold: Rørcentret sætter fokus på, hvordan de forøgede regnvandsmængder kan håndteres både hydrau-lisk og rensemæssigt. Hensigten med temadagen er dels at virke som inspiration, dels at lægge vægt på praktiske erfaringer samt fejl og mangler ved eksisterende anlæg.

Pris: 2.300,00 kr. excl. moms incl. forplejning Program:

Hvilke muligheder findes til håndtering af forøgede regnvandsmængder samt rensning af forurenet regnvand? v/ Peter Steen Mikkelsen, DTU

Tør vi stille krav til borgerne og i så fald hvordan? v/ Pia Holm Nielsen, Stenløse Kommune

Konkrete eksempler på større anlæg med genanvendelse af regnvand v/ Kenneth Lund, Nyrup Plast A/S Opmagasinering af store regnvandsmængder i grønne områder v/ Birgit Paludan, Greve Kommune Nyt om store udskillere v/ Arne Bonnerup, Bonnerup Consult ApS Videregående rensning af regnvand v/ Jes Vollertsen, AAU Praktiske erfaringer med rensning af vejvand med ACTIFLO

v/ Christian Nielsen, Rambøll Danmark A/S Praktiske erfaringer med at reducere miljøbelastningen fra regnvand

v/ Søren Gabriel, Orbicon Kan vi bruge vandrensningsanlægget til flodhestene i Københavns ZOO

til inspiration? v/ Ole Grønborg, Skjølstrup & Grønborg ApS

Tilmelding: Direkte til Rørcentret, Teknologisk Institut, Gregersensvej 2630, Taastrup på telefon 72 20 22 90 eller på vores hjemmeside: http://www.teknologisk.dk/kurser/k23676

➜

Pressegrube til en 2,5 meter tunneleret bassinledning.


På nuværende tidspunkt er60 % af det planlagte projektblevet udført, og der er i dagen væsentlig besparelse i pro-jektet, hvilket på nuværendetidspunkt betyder bonus tilparterne. Sagens stade viser, atforbruget ligger noget underdet budgetterede. Besparelser-ne er opnået gennem partne-ringprocessen, hvor projektethele tiden er blevet optimeret.Som et eksempel kan nævnesen længere afløbsstrækning,hvor man oprindeligt havderegnet med tæt spuns i stordybde. En nærmere vurderingbevirkede, at man valgte enanden udførelsesmetode meden væsentlig besparelse i for-hold til, hvad der oprindeligtvar fastlagt på grundlag af degeotekniske undersøgelser.Ved en traditionel entreprenør-kontrakt, havde denne bespa-relse ikke kommet Vandselska-bet og dermed projektet tilgode.

På tilsvarende måde erder foretaget en lang rækkeoptimeringer under vejs,som udelukkende er kom-met projektet til gode.

40 % af dette storeanlægsprojekt er stadig for-an os. Som planerne liggernu, vil afslutningen af pro-jektet give væsentlige færreproblemer end indtil dato.Nu kan vi for alvor køre enkontinuerlig projekterings-og byggeproces igennem,og vi ser frem til fortsattebesparelser i forhold til bud-gettet.

Til alle der vil prøve part-nering, vil vi sige: Detkræver mod, tillid til hinan-den og styrke i form af kom-petencer og ressourcer. Hvisikke disse 3 krav er opfyldt,så kør en traditionel projek-terings- og entrepriseform!

■

Stort 10 meter dybt bygværk under udførelse til pumpestation og overløbsbygværk.

Åløkkeskoven i Odense ser helt uberørt ud efter tunnelering af 2,5 meter rør.


Vi har været i gang længe. Allerede istarten af året var den nye organisationpå plads, og efter en vellykket ønskerun-de blandt de kommendemedarbejdere i Ny Vejle Kom-mune, var alle i maj månedinformeret om, hvor de skalarbejde fra 1. januar. Denhurtige personalemæssigeafklaring har givet den for-nødne ro til at kigge fremad.De almindelige arbejdsopga-ver løses som normalt i degamle kommuner, men sam-tidig er blikket begyndt at ret-te sig mod de nye opgaver,der venter på at blive løst fraførste dag i den nye kommu-ne.

Selv om det organisatoriskepuslespil er løst, er der stadigmange ubekendte faktorer ikommunesammenlægnings-processen - ikke mindst øko-nomisk. Det er derfor ikkeuden grund, at de nye kom-muners økonomi og budget-ter fylder meget ude i kom-munerne lige nu. Vejle Kom-

mune er dog gået skridtet videre. Allere-de nu er vi i gang med forberedelsernetil den kommende fælles kommuneplan

for Ny Vejle Kommune, hvor specieltkommunestrategien tildeles storopmærksomhed.

Et unikt tværkommunaltplansamarbejdeDer er imidlertid nogle særlige forhold,der gør sig gældende vedrørende VejleKommunes kommuneplanlægning, jf.diagrammet »Kommuneplanlægning i

Vejle«. Som medlem af Tre-kantområdet Danmark har vi– i samarbejde med de øvri-ge medlemskommuner - for-pligtet os til at lave planstra-tegi, hovedstruktur samt ret-ningslinier fælles for hele Tre-kantområdet, og det arbejdeer i fuld gang.

Det fælles planarbejde iTrekantområdet Danmark ermeget berigende for deenkelte medlemskommuner.Et resultat af de fællesbestræbelser er en størreplanlægningsmæssig sam-menhæng i området, og imange tilfælde mulighed forfælles dialog med staten omf.eks. detailhandel og motor-veje.

En fælles planlægning vilnaturligt medføre en størredistance for den enkeltekommune. Det imødekom-mes bl.a. af, at den enkelte

Vejle Kommune:

På forkant med planlægningen

Af teamkoordinator og byplanlægger, arkitekt m.a.a. Ulla Sandgaard og byplanlægger cand.scient. Marianne Bay, Teknisk Forvaltning, Planafdelingen, Vejle Kommune.

Vejle Kommune har - som de fleste andre kommuner i Dan-mark - travlt. Kommunesammenlægningen er over os, og derarbejdes på højtryk for at sikre, at sammenlægningen kommertil at forløbe så smidigt og hensynsfuldt for borgere og ansat-te som muligt. Men »the show must go on« og Vejle er allere-de godt i gang med kommuneplanlægningen for både dennye kommune og for Trekantområdet Danmark.

Vejle som regionshovedstad.

Ny VejleVejle Kommune bliver efter sam-menlægningen med Børkop, Egtved(minus V. Nebel Sogn), Give og Jel-ling Kommuner samt Grejs Sogn iTørring-Uldum Kommune til (Ny)Vejle Kommune.


kommune er ansvarlig for udarbejdelseaf egne mål og rammer samt evt. særli-ge retningslinier indenfor rammerne afden fælles planstrategi og hovedstruk-tur. For at sikre sammenhængen i kom-muneplanen forløber Trekantområdetsplanlægning og planlægningen i VejleKommune parallelt.

Flere af medlemskommunerne harendvidere udarbejdet egne kommune-strategier heriblandt Vejle Kommune.Hvor planstrategien indeholder de over-ordnede strategier for Trekantområdetsudvikling, går kommunestrategien merei detaljer om egne emner. Kommune-strategien supplerer og udmønter såle-des den fælles planstrategi.

Den dynamiskekommunestrategiGennem de senere år har Vejle Kommu-ne arbejdet med at udvikle kommune-strategien til at være et vigtigt og dyna-misk arbejdsredskab indenfor kommu-neplanlægningen. Kommunestrategienindgår som en del af budgettet, og skaldermed godkendes årligt. Det betyder,at kommunestrategien gennemgår enårlig opdatering og revision. Her udgøren fagudvalgshøring den centrale del afprocessen, hvilket giver den nødvendigepolitiske forankring. Kommunestrategi-en er således med til at fastholde detpolitiske og administrative fokus samtsikre de langsigtede mål for kommunensudvikling. Arbejdet med den årlige kom-munestrategi strækker sig over helekalenderåret og vil normalt forløbe somprocessen skitseret i diagrammet »Pro-ces for kommunestrategien«.

Kommunestrategien er en »bred stra-

tegi«. Den rummer både visioner, mål-sætninger og handlinger indenforudvalgte indsatsområder, der indholds-mæssigt dækker alle kommunens for-valtningsområder. Strategien omfatterdermed meget mere end blot den fysi-ske planlægning.

Vi har gjort status I dag arbejdes der med 6 forskelligeplan- og kommunestrategier indenfor

Ny Vejle Kommunes grænser. Én afSammenlægningsudvalgets mangeopgaver bliver at vedtage den førstekommunestrategi for den nye kommu-ne.

For at hjælpe processen på vej, harVejle Kommune allerede nu gjort statusfor de forskellige strategier ved at sam-menskrive de 6 plan- og kommunestra-tegier. Strategierne har vist sig at væremeget forskellige, både hvad angår ind-

➜

Struktur og sammenhæng mellem kommuneplanlægningen i Vejle og Trekantsområdet.


hold, omfang og opbygning/struktur.Det gjorde dem umiddelbart svært sam-menlignelige, og derfor er strategierneblevet omskrevet efter en fælles skabe-lon. Denne metode har tydeliggjort,hvor der indholdsmæssigt er sammen-fald og forskelle i strategierne.

Den første fælles »røde tråd«skal findes Med denne strategi-status har politiker-ne fået et let tilgængeligt baggrundsma-teriale som afsæt til det videre arbejdemed den første fælles kommunestrategi.

Det indledende arbejde er alleredeigangsat. Som noget af det første ved-tog Sammenlægningsudvalget en visionfor Ny Vejle Kommune. Det er netopdenne vision, der danner rammen forden fremtidige kommunestrategi.

Visionen er: Vejle – viden,vækst og velfærd I fællesskab skaber vi en ny stærk VejleKommune med en position blandt demest attraktive i Danmark. Med følgende indsatsområder: • Vi giver mennesker og virksomheder

muligheder for at udvikle sig• Vi har sunde borgere i en sund kom-

mune• Vi binder attraktioner, natur, miljø og

kultur sammen i nye oplevelser• Vi vil ligeværdighed mellem land og

by• Vi udvikler nærdemokratiet • Vi går nye veje

Formuleringen af de enkelte indsatsom-råder har muliggjort, at det politiskefokus flyttes fra en klassisk sektoropdelttilgang og over til en mere helhedsori-enteret tværsektoriel tilgang.

Da arbejdet med den nye fælles kom-munestrategi foregår i et overgangsårmellem de gamle og det nye byråd, for-løber processen lidt anderledes for kom-munestrategi 2007. Ny Vejle Kommunesdirektion har givet et første bud på, hvil-ket strategisk indhold de enkelte indsats-områder kan bestå af. Til efteråret bliverSammenlægningsudvalget præsenteretfor et forslag til kommunestrategi, mensfagudvalgshøringen i år er bortfaldet.Fra januar 2007 vil arbejdet med kom-munestrategien igen være normaliseretog følge processen.

I princippet er det ikke et krav, at NyVejles første kommunestrategi ligger klarinden årsskiftet - men yderst hensigts-mæssigt. Ved at involvere Sammenlæg-ningsudvalget i den strategiske kommu-neplanlægning i år, vil beslutnings-grundlaget ligge klar allerede 1. januar2007. Samtidig muliggør den tidligeindsats, at kommunestrategien kankoordineres sideløbende med både Tre-kantområdets planstrategi og RegionSyddanmarks regionale udviklingsplan.Ved at være på forkant med planlægnin-gen har vi skabt optimale forhold til atskærpe Ny Vejle Kommunes ønsker forden fremtidige udvikling i Trekantområ-det Danmark.

■

Rekreativt område, Vingsted

Proces for kommunestrategi i Ny Vejle.

TrekantsområdetTrekantområdet Danmark består idag af Børkop, Fredericia, Kolding,Lunderskov, Middelfart, Vamdrup,Vejen og Vejle Kommuner. Pr. 1.januar 2007 udvides Trekantsområ-det til at rumme i alt 19 gamlekommuner, der er samlet i storkom-munerne Ny Billund-Grindsted, Fre-dericia, Ny Kolding, Ny Middelfart,Ny Vejen og Ny Vejle Kommuner.

Levende midtby, Give


Kommunalreformen og vandrammedi-rektivet bliver hovedoverskrifterne forden nye generation af vandrelateredekommunale planer. Kommunalreformenbyder på en række nye udfordringer forkommunerne indenfor vandområdet.Organisatorisk betyder sammenlægningaf kommuner en sammenlægning af dekommunale forsyningsvirksomheder ogpå planområdet skal med tiden udarbej-des nye kommuneplaner, vandforsy-ningsplaner og spildevandsplaner. Kom-munerne skal også for alvor til at tagefat på indsatsplanlægningen. Når destatslige vandplaner er offentliggjort føl-ger endelig arbejdet med de kommuna-le handleplaner.

De eksisterende kommunale planerhar så forskellig karakter fra den enekommune til den anden, at en simpelsammenskrivning af dem i de nye kom-muner ikke vil være realistisk. Det vilnæppe heller være hensigtsmæssigt.Der må udarbejdes nye planer, der også

afspejler de nye administrative og lov-givningsmæssige strukturer indenforvandforvaltningen.

Vandrammedirektivets planlægnings-krav er blevet implementeret dansk lov-givning med miljømålsloven. Miljømåls-loven danner rammen om to nye plan-typer – vandplanen og den kommunalehandleplan – der sammen skal styre ogkoordinere den indsats, der skal til, forat vandforekomsterne kan leve op tilvandrammedirektivets krav om god til-stand - for de fleste vandforekomstersvedkommende i 2015. Vandplanernehar et detaljeret forelæg i vandrammedi-rektivet og miljømålsloven. De kommu-nale handleplaner blev indført medkommunalreformen, og det er endnuuvist, hvilket indhold og hvilken karakterde får, og hvordan de vil forholde sig tilden øvrige kommunale planlægning.

De komplekse sammenhænge mel-lem vand- og kloakforsyning og miljø-og ressourceproblemer stiller også den

kommunale vandforvaltning overfor enrække udfordringer. Både grundvands-indvinding og udledningen af spilde-vand påvirker natur- og miljøkvaliteten isøer og vandløb, og transporten af destadig større vandmængder i vandforsy-ningernes og kloakforsyningernes rørmedfører en ændring af hele det hydro-logiske system. Den intensiverede areal-anvendelse og det høje forbrug af mil-jøfremmede stoffer i husholdninger og ivirksomhedernes produktion, betyderimidlertid, at lokal og decentral drikke-vandsindvinding og spildevandshåndte-ring mange steder ikke længere er reali-stisk. Sammen med kortlægningen af etstigende antal punktkilder, stiller det nyekrav til kommunernes planlægning.

Det nye plansystemMan kan fremover opdele planlægnin-gen med betydning for vandforvaltnin-gen i en vandressourceplanlægning, ensammenfattede fysisk planlægning ogen teknisk infrastrukturplanlægning.

Vandressourceplanlægningenudgøres af statslige vandplaner, kom-munale handleplaner og indsatsplaner,og har det hovedsigte at styre beskyttel-sen og benyttelsen af vandressourcerne.

Den fysiske planlægning med lands-plandirektiver, kommuneplaner og lokal-planer sammenfatter arealinteresserneog integrerer vandressourcehensyn ogandre hensyn i planerne for arealanven-delsen.

Den tekniske infrastrukturplanlæg-ning med spildevandsplaner og vand-forsyningsplaner indeholder konkretebestemmelser vedrørende forsynings-strukturen. Den detaljerer og specifice-rer de områder af vandressourceplan-lægningen og den fysiske planlægning,der har betydning for vandforsyning ogspildevandsafledning.

Vandforvaltningens planer er placereti planhierarki, der er sammenflettet med

Af professor Helle Tegner Anker ogforskningsassistent Lasse Baaner, Fødevareøkonomisk Institut.Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Siden 2003 har Forskningsrådet for Samfund og Erhverv finan-sieret et forskningsprojekt vedrørende retlige rammer forkommunal miljøforvaltning.1 I et af delprojekterne er gennem-ført en undersøgelse af de retlige rammer for planlægningenindenfor vandområdet. Artiklen beskriver i korte træk, hvor-dan plansystemet indenfor vandforvaltningen er indrettetefter kommunalreformen, og påpeger nogle af de problemer,som kommunerne står overfor i planlægningen.2

Planer for vandforvaltningenPlaner for vandforvaltningen


den sammenfattendefysiske planlægning ogmed råstofplanlægnin-gen via rammestyrings-bestemmelser. Region-planbestemmelserne påvandområdet fastholdessom landsplandirektiverfrem til vandplanernesvedtagelse i 2009.

Planerne er altså ret-ligt forbundne og erogså forbundne i virke-lighedens verden.Grundvandsbeskyttelsener eksempelvis afhængigaf spildevandsplanensområder, hvor nedsiv-ning tillades, og grund-vandsmængden og mil-jøkvaliteten i overflade-vandsforekomsternepåvirkes af den i vandforsyningsplanenfastlagte forsyningsstruktur. Byvækstenpå baggrund af kommuneplanensbestemmelser har betydning for beskyt-telsen af grundvand og så videre.

Problemer ved plansystemet Retligt er der ikke altid grundlag for enklar adskillelse af planernes indhold elleremnekreds. Samtlige planer har et vistlovpligtigt minimumsindhold, deradskiller dem fra hinanden, men lovgiv-ningen giver i vidt omfang mulighed forat planerne kan omfatte andre forholdend de i lovgivningen beskrevne – ogden mulighed udnyttes i praksis. Detbetyder, at de forskellige planer oftebeskæftiger sig med de samme forhold.

Planerne rummer også i vidt omfangde samme retlige muligheder for styringaf myndighedernes dispositioner. Deresegenskaber som styringsredskaber errent faktisk i højere grad bestemt afderes detaljeringsgrad end af planernesnavn og traditionelle placering i plansy-stemet. De eksisterende planers forskelli-ge karakter er først og fremmest traditi-onsbetinget, og de nye planer må for-ventes at udvikle deres egen nye traditi-on, medmindre de får et mere klart ret-ligt grundlag.

PlanlægningenshovedproblemEn af hovedkonklusionerne i forbindelsemed forskningsprojektet er, at der både ilovgivningen og i de planer, der udar-bejdes i praksis, mangler en konsekventforståelse for, at indholdet af planerneretligt set må adskilles i tre dele:

• Forudsætninger• Planbestemmelser• Begrundelse

Der er brug for at tydeliggøre planernesretlige karakter, og det kan ske både vednogle tydeligere retlige rammer og veden mere bevidst udformning af planerneude i forvaltningerne.

En plans forudsætningerEn plans forudsætninger består først ogfremmest af de faktiske og retlige for-hold, der ligger til grund for planlæg-ningen. Det er en beskrivelse af status,det vil sige de nuværende forhold og vil-kår, som planlægningen skal forholdesig til. I planerne indenfor vandområdet,består forudsætningerne typisk af for-skellige former for kortlægning og regi-strering. Dertil kommer skøn og prog-noser for de fremtidige forhold – f. eks.skøn over forureningskilder eller prog-noser for fremtidigt vandforbrug.

De retlige forudsætninger er denregulering, der er fastsat i love ogbekendtgørelser og i de overordnedestatslige planer, som f. eks. miljømålenefastsat i vandplanerne efter miljømålslo-ven.

En plans planbestemmelserPlanbestemmelserne udgør selve plan-lægningsdelen i en plan. De fastlæggerde retlige rammer eller retningslinjer formyndighedens forvaltning, og udtrykkerden ønskede og planlagte fremtidigesituation vedrørende de forhold planerbeskæftiger sig med. Her opstilles målfor, hvordan de fysiske forhold, miljøtil-

stand, infrastruktur m.v.skal se ud eller udvikle sigindenfor planperioden.

En del planbestemmelserer udformet som retnings-linjer for kommunens stil-lingtagen i fremtidigespørgsmål. Det kan væreafvejningsregler eller priori-teringsregler i forbindelsemed de sager, kommunensom myndighed skalbehandle. Ofte angiverplanbestemmelserne andrevirkemidler, som kommu-nen vil realisere planenmed. Det er styring af myn-dighedernes dispositioner,der er det væsentligste for-mål med planen, og det ervigtigt for at realisere for-målet, at den styring klart

fremgår af planens planbestemmelser.Endelig indgår der i planernes plan-

lægningsdel ofte en tidsplan for realise-ringen af planen, dvs. en mere eller min-dre nøjagtig beskrivelse af, hvornår denplanlagte udvikling forventes at findested.

En plans begrundelseBegrundelsesdelen i en plan indeholderargumentationen for planbestemmelser-nes indhold. Begrundelsen for ikke atgive yderligere tilladelser til vandindvin-ding i et område, kan f.eks. være at etvandløbs miljømål derved trues. Ibegrundelsesdelen beskrives også ofte,hvordan planen forholder sig til andenplanlægning indenfor området, tiludviklingen indenfor berørte samfunds-sektorer og til de forhold, der i øvrigt eropstillet i planens forudsætninger. Begrundelsen vil også naturligt indehol-de et skøn over eller en vurdering af deneffekt, de planlagte tiltag vil have på deforhold, planen beskæftiger sig med.

Begrundelsen er med til at skabe for-ståelse for de tiltag eller aktiviteter, derer planlagt, og er derfor vigtig for pla-nens praktiske virkeliggørelse.

For mange planers vedkommende erder i lovgivningen opstillet en rækkekrav til den begrundelse, der skal inde-holdes i eller ledsage en plan.

Der ud over gælder miljøvurderings-lovens generelle krav om at planer skalledsages af eller indeholde en miljørap-port.

Miljørapporten skal beskrive og vur-dere den sandsynlige væsentlige indvirk-ning på miljøet ved planens gennem-førelse, samt fastlægge rimelige alterna-tiver.

Sammenhænge i plansystemet inden for vandforvaltningen.


Uklare kommunale planer

I praksis er der ofte i de konkrete planeren betydelig uklarhed med hensyn tilforudsætninger, planbestemmelser ogbegrundelser. F.eks. er det tit svært at se,hvilke dele af en plans indhold, der erudtryk for egentlig planlægning og hvil-ke dele der er udtryk for planlægnin-gens retlige og faktiske forudsætninger.Det er ikke usædvanligt at de kommu-nale planer indeholder retningslinjer foradministrationen, der blot gentager kravog forpligtelser der følger af lovgivnin-gen eller af overordnede planer, og deter vigtigt at være opmærksom på, nårman skal vurdere det reelle indhold i dekommunale planer.

Ved en klar opbygning af planerne,hvor der sondres mellem forudsætnin-gerne for planen, det planlægnings-mæssige indhold og så begrundelsenfor dette indhold, forøges planernesinformationsværdi og evne til at skabeoverblik over forvaltningsområdet. Deter væsentligt for borgernes forståelse forplanlægningen og for planernes kvalitetsom styringsredskaber.

Uklart retsvirkningsgrundlagForskningsprojektet gør det også klart,at der kun er sikkerhed vedrørende pla-nernes retsvirkning i planernes traditio-nelle funktioner som administrations-grundlag for afgørelse af sager efter lov-givningen og som rammestyrende forunderliggende planer. Der er en betyde-lig usikkerhed vedrørende de enkelteplaners retsvirkning for de øvrige kom-munale aktiviteter og beslutninger. Hvil-ken retsvirkning skal f.eks. tillæggesbestemmelser i en statslig eller amtsligplan vedrørende tilsynshyppighedenindenfor et kommunalt myndighedsom-råde og hvilken betydning har en vand-forsyningsplans bestemmelser vedrøren-de driften af de kommunale forsynin-ger?

Usikkerheden fører til, at det kan væresvært at fastslå konkrete planbestem-melsers retsvirkning. Dette gældersærligt i forhold til kommunernes indrevirksomhed, kommunernes faktiske for-valtning og kommunernes aktiviteterindenfor kommunalfuldmagtens områ-de.

PerspektiverDe direkte vandrelaterede kommunaleplaner omfatter nu kommunale handle-planer, indsatsplaner, spildevandsplaner,vandforsyningsplaner og planer for

almene vandforsyningsanlæg. Dertilkommer, at kommuneplanen også erindarbejdet i vandplanhierarkiet. Påbaggrund af forskningsprojektet ser derud til at være et potentiale for effektivi-sering og kvalitative forbedringer afvandforvaltningens planer, hvis områdetundergives en samlet og bedre struktu-reret regulering.

Mulighederne for kvalitative forbed-ringer ligger først og fremmest i, at der iplanernes retlige grundlag skelnes mel-lem planernes forudsætninger, planbe-stemmelser og begrundelser. Dernæstville klarere retsvirkningsbestemmelserforbedre planernes egenskaber som ret-lige instrumenter.

Mulighederne for effektivisering afplanlægningen ligger først og fremmesti at reducere antallet af planer. De for-skellige planers emnekreds og funktionser hverken i praksis eller i lovgivningenud til at være tydeligt adskilt, og mulig-hederne for at reducere antallet af for-skellige vandrelaterede planer børundersøges.

1 Nærmere oplysninger om projekter og pub-likationer i forbindelse med projektet kanfindes på www.kommunalmiljoeforvalt-ning.kvl.dk.

2 Se nærmere om undersøgelsen i Lasse Baa-ner: Kommunal vandforvaltning – Planer,KVL, 2006. Publikationen kan findes påwww.kommunalmiljoeforvaltning.kvl.dk.

■

Nyt fra COK Auditoruddannelsenfor kommunale sagsbehandlere på natur-, plan- og miljøområdetKursusperioder: Hold AA: 19. – 21.11.2006 (modul 1) og 17.01. –19.01.2007 (modul 2). Hold AB: 13.-15.12.2006 (modul 1) og søndag den 25. – tirsdag den 27.02.2007 (modul 2)

Chefen i den nye kommuneBlive inspireret til udfordringen som topleder i en ny, stor organisationhar du været chef eller leder i en mindre kommune og skal du være chef ogleder i en ny, sammenlagtkommune så er konferencen for digKursusperiode: 07.12. – 08.12.2006

Strategi og projekter – Logical Framework Approachfor ledere og medarbejdere der arbejder med – eller skal til at arbejde med– at formulere strategier og projekter, herunder udarbejde projektbeskrivel-ser og -ansøgningerKursusperiode: 13.12. – 15.12.2006

Formidlingsteknikfor politikere, ledere og medarbejdere, der skal formidle mundtligt over forstørre forsamlinger – f.eks. kolleger, brugere, politikere m.fl.Kursusperioder: 13.12. – 15.12.2006

Program og tilmelding – www.cok.dk/dkh Eller kontakt COK – Den Kommunale Højskole på T: 8959 5959


Vand og natur kan berige oplevelse, san-ser og det udendørs liv. At gøre vand ognatur til grundlag for bebyggelsesplanervil dermed gøre bebyggelserne bedreog sundere at bo i.

Ved at opføre byer, hvor vand ognatur beriger bebyggelserne, kan derspares mange penge på kloakering ogenergi og i stedet investeres i natur, mil-jø, energieffektivitet, rekreative værdierog et meget smukkere ogsundere byggeri. Ved atopføre sådanne kloakløseenergieffektive naturbyer vilbyggeriet for en billigere pen-ge få en langt højere værdiog lavere driftsomkostninger.

Sådanne kloakløse, energi-effektive naturbyer kan desig-nes efter følgende principper:

Blå planLandskabets naturlige vand-veje identificeres i terrænet,hvorved den primære vand-plan skabes med hovedvand-løb, søer og sidevandløb.

Dette er den blå plan.Hovedvandløbet og sidevandløbene

er i udgangspunktet åbne bugtede åer iterrænets lave linjer. Vandløbene ogsøerne udgør hovedvandsystemet, somhar stor naturværdi og rekreativ værdi.Såfremt terrænet er meget fladt, kanhovedvandsystemet muligvis forstærkesved udgravning til vandløb og søer. Denopgravede jord kan anvendes til at give

terrænet mere højde, hvor det ønskes.

Grøn planDen blå plan udvides til en grøn plan,idet der langs vandløb og søer skabessammenhængende grønne områdermed vekslende græs, buske og træer.Igennem det grønne område langsvandløb og søer planlægges et stisy-stem, åbne områder, motionsstier, lege-pladser og boldbaner. Dette er denrekreative plan. Den rekreative plan skalgive borgerne mulighed for naturople-velser, motion og samvær.

Gul planDer identificeres områder for opstillingaf solpaneler dels på terræn og dels påtage af huse. Det undersøges endvidere,om der er mulighed for etablering af envindmølle og en vandkraftturbine. Eneventuel vindmølle placeres på et stedmed meget vind så langt fra bebyggel-sen som muligt. Der kan alternativtopsættes små individuelle møller på deenkelte husgavle. Hvor hovedvandløbet

har sin største hældning laveseventuelt en lille sø, nedenforhvilken, der eventuelt opføreset stemmeværk med turbinetil produktion af el. Dette erden gule plan for egen elpro-duktion.

Rød planNu placeres bebyggelserne,således at husene får bedstmulig udsigt til de naturskøn-ne områder med vandløb,søer og grønne områder.Bebyggelserne vil typisk liggepå skråningerne med udsigtned over vandløb, søer og

Vand, natur og energisom grundlag for bebyggelsesplaner

Af Karsten Krogh Andersen, DISU Vand og Miljø

Vand og natur er vigtige for menneskers trivsel og bebyggel-sers funktion. Ved at genbruge, rense og aflede regn- og spil-devand lokalt kan vandet berige livet i byen. Øget energieffek-tivitet er nødvendig for at begrænse klimaændringer og mind-ske afhængigheden af olie. Kunsten er derpå at give bebyg-gelsen et smukt æstetisk helhedsindtryk med bygninger, derpasser sammen, og falder ind i naturen.

Bebyggelse ved naturbeskyttet område i Græsted.


grønne områder. Tagene vendes, så enaf tagfladerne vender mod syd for pla-cering af solfangere på taget af bygnin-gerne. Bygningerne placeres og oriente-res, således at solenergien bedst muligtanvendes til opvarmning og varmetabetmindskes ved at placere bygningerne ilæ. Dette vil i øvrigt mindske vindbelastnin-gen ved klimaændringernes øgedeintensitet af storme. Her skal også tæn-kes på den rette placering, omkransningog orientering af terrasser.

Bebyggelsen nærmest de grønneområder består af 1-etages huse enkelt-vis, i række eller i kæder. Jo længere vækman kommer fra de grønne områder johøjere bliver bebyggelsen. Bebyggelser-ne åbner sig ned til de grønne områder,således at flest mulig får udsigt til degrønne områder. Således vil bebyggel-serne være skrå eller lodret på de grøn-ne områder og sno sig opad i terrænet.Mellem bebyggelserne vil være grønnekiler. Rundt om husene designes haver,som alle grænser op til de grønne områ-der eller grønne kiler mellem bebyggel-serne. Dette er bebyggelsesplanen ellerden røde plan.

Det er vigtigt, at bygningerne ikkeblot enkeltvis er æstetisk smukke, menat bygningerne passer sammen, ogbebyggelsen som helhed har en samletæstetisk værdi og falder smukt ind inaturen.

På hver side af de grønne kiler langsmed bebyggelsernes haver løber udgra-vede sidevandløb eller små åer, somopsamler vand fra bebyggelserne. Frahaverne leder en lille bro eller en lilledæmning med underliggende rør bebo-erne fra haven ud til den grønne kile.Disse små åer er bevoksede langs bred-derne og udgør en betydelig naturvær-di.

De små åer langs haverne snor signedad i terrænet og munder ud ihovedvandløbet, søen eller andre side-vandløb. Dette indgår i den blå plan.

Sort planSidevejene snor sig gennem bebyggel-serne opad i terrænet. I den ene ende afbebyggelserne mod de grønne områderender sidevejen i en lille vendeplads. Iden anden ende munder sidevejene ud ibebyggelsens gennemgående vejsy-stem, som vil sno sig på toppen af bak-kekarmene i vandskellene. Dette er vej-planen eller den sorte plan.

Grå planTil vejene er knyttet et udstrakt net afgang og cykelstier, som forbinder vej-

nettet med bebyggelserne, de rekreativeområder og naturområderne. Dette erden grå plan.

TagvandRegnvand i form af tagvand og terrasse-vand opsamles i en lille fladvandet have-sø på hver ejendom. Tilledning og afled-ning fra havesøen kan foregå i smuktudformede lavvandede kanaler.

Havesøer og kanaler udformes arki-tektonisk spændende og vil være ennaturberigelse for haverne. Havebassi-

Platinvej 59 • 6000 Kolding • Tlf. 75 53 02 55 • Fax 75 50 33 [email protected] • www.fj-soendergaard.dk

SALG • LEASING • SERVICE

Vores store maskinprogram dækker alle behov – fra størst til mindst

Brugte maskiner – ring og hør nærmere

Dulevo Gadefejere

Dulevo gadefejere er kraftige og effektive samt manøvredygtige maskiner, der er bygget og designet til at rengøring af smalle stræder i bykernen, gågader og veje samt store pladser. Fås som suge- eller mekanisk fejemaskiner.Maskinerne findes som lav eller højhastighedsmaskiner, knækstyret, 4-hjulsstyring eller alm. styret. Findes også som gadespuler. Dulevo dækker et hvert behov

Ring på 75 53 02 55 og få en uforpligtende snak om de muligheder vi kan tilbyde inden for Dulevo Gadefejere.

Havekunst med vandbassin i Sevilla. Rækkehusbebyggelse i Lyngby Taarbæk med grøn kile til Furesøen.

➜


nerne vil spejle bygninger, krukker ogplanter, hvilket kan udnyttes æstetisk.Der kan også indrettes kunstige for-højninger med rislende bække ogspringvand. Havesøerne kan indrettesmed beplantning og fisk. Tagvandetopsamles og anvendes til toiletskyl oghavevanding. Det overskydende tag-vand ledes til havesøen.

Fra havesøen ledes regnvandet til etkanalsystem for havevanding. Det over-skydende vand ledes til den fælles å,som løber i den grønne kile langs medhaverne i bebyggelsen.

SpildevandSpildevandet fra hvert hus ledes ententil offentligt spildevandssystem ellerrenses til vandmiljøplankrav i en Ø100cm brønd med en renseindsats på hverejendom. Ved rensning på hver ejen-dom finrenses spildevandet i den sam-me Ø100 cm brønd med sandfiltrering.Det således rensede vand ledes til detfælles vandløb i den grønne kile. Ca. engang om året bortkøres overskudsslamfra den Ø100 cm brønd.

Der er i Græsted-Gilleleje og HelsingeKommune udført vellykkede forsøg medrensning af spildevand i Ø125 cm brøn-de.

I øjeblikket udfører Holbæk og Roskil-de Kommuner et demonstrationsprojektstøttet af DANVA, hvori indgår anlægmed rensning i Ø100 cm brønd, nedsiv-ning og tryksatte anlæg. Rensningenforegår ved at forsyne en Ø100 cmbetonbrønd med en separator og luft-

ningsudstyr, hvorved brønden omdan-nes til et driftssikkert lavtbelastet aktive-ret slamanlæg.

VejvandVejvandet ledes til åbne grøfter langsvejene enten mellem fortov og vej ellermellem fortov og haver. Vejvandet siverfra bunden af grøften gennem et blan-det sand og lerlag til et underliggendedrænrør. Herved renses vejvandet forolie, kemikalier og tungmetaller. Olie ogkemikalier renses naturligt mikrobielt ide øvre jordlag ved udsættelse for luf-tens ilt, bearbejdning af græsserne ogderes rødder samt ved absorption til ler-mineralerne. Vejvandet føres under ind-kørsler og indgange i selve drænrørene,men der placeres også et overliggenderør til at føre vejvandet under megetstore regnskyl.

Langs de små lukkede blinde sidevejeløber vejvandet i drænrør og grøfter nedmod de grønne områder. For enden afvejen stopper drænrøret, og vejvandetledes i åben grøft til to kunstige søereller lavninger i terrænet. De to søereller lavninger er adskilt af en lille dæm-ning med sti henover. Den lille dæm-ning består af en blanding af sand ogler. Under regn vil det forrensedevejvand løbe til den første sø eller lav-ning. Herefter vil det forrensede vejvandsive gennem sand- og lerlagene i den lil-le dæmning til den næste sø eller lav-ning. Herved slutrenses vejvandet vedsandets filtrerende virkning og lerensadsorberende ionbyttende virkning. Fra

den anden sø eller lavning løber detrensede vejvand i åben grøft til det nær-meste vandløb eller sø.

EksemplerI Albertslund er der nu 40 års erfaringmed afledning af tag - og vejvand tilåbne kanaler og søer, der indpassessmukt i bymiljøet. De naturlige vandløbog våde enge udgør sammen med dekunstige kanaler og søer et samlet rekre-ativt område, der slynger sig gennembåde land og by.

I Græsted i Nordsjælland er enbebyggelse under opførelse på et EU-habitatområde med en række små søer,hvori der lever beskyttede padder.Bebyggelsen må ikke forringe padder-nes livsbetingelser og ikke ændre søer-nes og vådområdernes kvalitet og vand-stand. Bebyggelsen er planlagt medgrønne områder omkring søerne oggrønne passager mellem søerne, så pad-derne kan vandre mellem vådområderog søer. Tagvand afledes direkte til søer-ne medens vejvand afledes til grøfter oglavninger ( sjapvandsområder), hvorfradet siver til søerne.

Et regnvandsbassin for tagvand ogvejvand er ved en anden bebyggelse iGræsted under opførelse som 2 kunsti-ge søer med en dæmning imellem.Søerne fungerer som en kombination afudligningsbassiner og renseanlæg ogøger samtidig naturoplevelsen. I denførste sø foregår primær rensning i formaf bundfældning. Vandet siver herfragennem dæmningen, hvor det rensesved filtrering, adsorbtion og ionbytninggennem jordlagene. Endelig finpoleresvandet i den anden sø inden udledningtil vandløb.

I Roskilde er i de nye bebyggelseromkring Roskilde Universitet arbejdetgrundigt med den blå og grønne plan.Der er udført to store kunstige søer,hvor overfladevandet udlignes og rensesnaturligt.

I Ørestaden afledes tag- og vejvand tilkanaler, der indgår som en vital del afbyens liv og arkitektur. Et primært vand-system bestående af hovedkanaler, søerog vandløb slynger sig gennem den nyby.

I Århus er byens ellers rørlagte å blevomdannet til en åben kanal med storrekreativ og arkitektonisk værdi.

I udlandet er der spændende nye tan-ker, eksperimenter og erfaringer i blandtandet Malmø og Rotterdam.

På IDA-miljøs møde d. 18 september2006 blev der redegjort for flere af disseerfaringer.

■

Søer til udligning og rensning af overfladevand på RUC i Roskilde.


X-Stream- næste generations regnvandssystem

Kraftige regnskyl over hele landet. Hård frost i vinter-månederne. Svære jordbundsforhold og hårdhændet behandling. Regnvandsrør har mange udfordringer. Wavin lancerer nu et nyt system, som på bedste vis overvinder dem alle!

Skabt med robuste og dobbelte vægge. Udviklet med en patentanmeldt muffeløsning, der gør installa-tionen mærkbart nemmere. Fremstillet i et slagfast PP-materiale, der sikrer mod korrosion, forlæn-ger levetiden og holder røret ekstremt tæt. Lyse indervægge, der gør tv-inspektionen helt optimal. X-Stream er fremtidens regnvandssystem!

Og X-Stream er ikke bare rør. Det er et komplet produktprogram med både rør, brønde og fittings i relevante dimensioner. Der er tænkt over alle detaljer i det nye regnvandssystem, og det er din sikkerhed for et langtidsholdbart produkt.

Klik ind på www.wavin.dk og læs meget mere om det nye regnvandssystem. Du kan også ringe på 86 96 20 00 og få tilsendt yderligere materiale om X-Stream.


Ægte vandplanter spiller en vigtig rolle ivandløbenes økologi. De skaber habita-ter og fødegrundlag for smådyr og fisk,stabiliserer bunden og modificerer vand-kemi, strøm- og bundmaterialet. For atopnå gode økologiske forhold i et vand-

løb er det derfor vigtigt, at planterneetablerer sig (se foto 1). Den naturligefremkomst af vandplanter er mange ste-der blevet forringet af fysiske indgrebsom udretning og hårdhændet vedlige-holdelse.

Naturlig plantekolonisering kan væreen langsommelig proces selv i vandløbmed god udbredelse af vandløbsplanteropstrøms, der kan fungere som spred-ningskilde. Så selvom vedligeholdelsener blevet mere skånsom, og de fysiskeforhold er forbedret i mange vandløb, erdet ikke sikkert, at vegetationen er vendttilbage. Det kan derfor være en fordel athjælpe koloniseringen på vej ved atudplante grødeøer for at optimere leve-forholdene for dyrelivet og hjælpe vand-løbet på vej mod en mere naturlig til-stand, hvor det i højere grad kan passesig selv.

Planter i vandløbet øger samtidigtden æstetiske fremtoning og dermedfolks oplevelse, når de færdes ved vand-løbet.

Etiske spillereglerAarhus Universitet har i samarbejde medHedeDanmark udviklet en metode tiludplantning af vandløbsplanter. Vedudplantningsprojekter er det vigtigtnøje at vurdere fysiske og biologiskekonsekvenser samt at gennemføre pro-jektet på en etisk forsvarlig måde. Derforhar vi udarbejdet et sæt regler i forbin-delse med projekterne.

Vandløbsplanter som bio-entreprenører:

Udplantning i ny-restaurerede og forarmede vandløb

Vandløbsplanter som bio-entreprenører:

Udplantning i ny-restaurerede og forarmede vandløb

Af biolog Rikke Schultz, HedeDanmark a/s og Tenna Riis, Aarhus Universitet.

Aktiv udplantning af vandløbsplanter sker flere steder landetover – og ofte i det skjulte. Arbejdet udføres typisk af miljøbe-vidste åmænd, der ønsker at vende den menneskeskabteudvikling, som har omdannet så mange vandløb til kedeligeforarmede vandløb. Man kan kalde det »fortabelse«, atåmænd bruger energi på at udplante med den ene hånd, ogskære med den anden. Man kan også vende den 180 graderog kalde det ansvarsbevidsthed og fagligt engagement. Meddenne artikel ønsker vi at skabe debat om emnet og give nog-le ideer til, hvordan arbejdet kan gribes an.


1) For det første bruger vi vandløbs-planter fra det vandløbssystem, hvorplanterne senere skal udplantes, oghvis muligt hentes planterne fra op-strøms strækninger.

2) For det andet overvejer vi nøje hvilkearter der skal udplantes, enten på bag-grund af historiske beskrivelser af vege-tationen i vandløbet eller på baggrundaf erfaringer med vegetationens forde-ling i vandløb i forhold til fysiske for-hold og geografisk placering.

3) For det tredje tager vi særlige forbe-hold i vandløb med dambrug ellervandløb inficeret med fiskesygdom-me.

PlantetyperVores erfaring er, at arter som vandstjer-ne og vandranunkel er velegnede til ud-plantning. Men også andre vandplanterkan bruges, f.eks. aks-tusindblad oghjertebladet vandaks. Disse vandplanterudgør gode levesteder og skjul for dyre-livet, er gode til at skabe variation ved atkoncentrere strømmen, og bliver sjæl-dent en direkte »plage« i vandløbet. Iparentes bemærket kan alle planter blivedette, hvis der er for mange af dem -men det er en anden historie.

VandløbsstrækningerUdplantning af »gode« vandplanter kananbefales i forskellige typer vandløb:

• Ny-restaurerede vandløbsstræknin-ger, hvor man ved udplantning sikreren god udvikling af plantesamfun-det, og indenfor kort tid etablerergode levesteder for smådyr og fisk(se foto 2).

• Strækninger med ringe dæknings-grad af planter, f.eks. efter årtiershårdhændet vedligeholdelse, hvor til-stedeværelse af planter vil øge vand-løbets økologiske tilstand.

➜

• Strækninger med ensartet grøde-vækst af »dårlige planter«, f.eks.båndblade af pindsvineknop, hvorudplantning af langsomtvoksende,konkurrencestærke arter kan reduce-re hyppigheden af hurtigtvoksende»dårlige planter« og dermed nedsæt-te behovet for vedligeholdelse ogsamtidigt øge den fysiske og biologi-ske variation i vandløbet.

MetodeNogle plantearter,som f.eks. vand-ranunkel, kanudplantes direkte ivandløbet, mensandre arter, somf.eks. vandstjerne,bør forkultiveresinden udplantningfor at danne etgodt rodnet. Ivandløb, hvorplantematerialet

Ægte vandplanter spiller en vigtig rolle i vandløbet.

På nyrestaureredestrækninger kanudplantning hjælpeden gode udvikling påvej, som her i Vold-bækken nordvest forÅrhus.


der kan bruges tiludplantning er sparsomt,kan forkultivering værenødvendigt for alle plan-tearter. Ved forkultiveringer metoden som beskre-vet herunder.

De indsamlede vand-planter udplantes i bak-ker med egnet substrat(se foto 3). Det er vigtigtat sikre de små planterbedst muligt mod erosi-on. Bakkerne stilles på devandløbsstrækninger,hvor de senere skal

udplantes, så transporten bliver mindstmulig. Bakkerne stilles på et nøjeudvalgt sted med passende strøm oglysforhold (se foto 4).

Efter seks uger har planterne groetgodt og har udviklet et solidt rodnet.Bakkerne udgør nu en grødeø og er klartil udplantning (Foto 5). Planterne tagesforsigtigt op og fordeles på den udvalg-te strækning. Det er vigtigt at finde denoptimale placering for videre vækst ogspredning.

ResultaterEn tilsvarende metode er også blevetanvendt i New Zealand (Larned et al.2006). I Danmark er den modificeredemetode siden sommeren 2005 blevet

anvendt i Lyngbygårds Å ved Århus,Herredsbækken ved Aars og Voldbæk-ken ved Tilst.

Lyngbygårds Å er præget af tidligeretiders hårdhændede vedligeholdelsesamt meget stor sandvandring. Til trodsfor, at der nedstrøms i systemet er storvariation i plantesamfundet og udbre-delse af en lang række »gode vandløbs-planter«, er de øvre strækninger forar-mede og golde. I sommeren 2005 blevder på en række strækninger udplantetvandstjerne og vandranunkel i samarbej-de med Århus Amt. Et år senere harmeget flotte grødeøer af vandranunkeletableret sig. For vandstjerne var vækst-

De indsamlede vandplanter udplantes i bakker.

Bankkerrne anbringes på et nøje udvalgt sted i vandløbet.

Efter 6 uger er grødeøen klar til udplantning.


betingelserne for ringe sandsynligvis pågrunde af for stor sandvandring. Selvomgrødeøerne af vandstjerne voksedenogenlunde i udplantningsåret, overle-vede de kun i meget ringe grad vinte-ren.

En delstrækning af Herredsbækkenved Aars blev for nogle år siden genslyn-get. Siden har strækningen været goldfor vandløbsplanter. Strækningen umid-delbart opstrøms ved renseanlægget erdomineret af børstebladet vandaks, derskaber et monotomt plantetæppe medringe hyppighed og variation af fisk ogsmådyr. Længere opstrøms i vandløbeter der fine bestande af vandstjerne. Isommeren 2006 blev der på flerestrækninger udplantet forkultiveredegrødeøer af vandstjerne, der i skrivendestund står flot i vandløbet – skaber varia-tion og forhåbentlig udgør en stærkkonkurrence til den børstebladede vand-aks (se foto 6).

Voldbækken ved Tilst er en nyåbnetstrækning med lav vanddybde (20-50cm) med hastigt strømmende vand (optil 0.6 m/sek). I sommeren 2006 blevder i samarbejde med Århus Kommuneudplantet grødeøer af vandstjerne,tusindblad og vandranunkel i vandløbet.Alle arter klarede udplantningen fint ogvoksede godt den første sæson. Næsteforår vil vi undersøge, hvordan arternehar overlevet vinteren og følge udviklin-gen over den næste vækstsæson.

AfslutningMeget er gjort for at forbedre vandkvali-teten i de danske vandløb. Imidlertid er

det kun ca. halvdelen af vandløbene,der lever op til den fastsatte målsæt-ning. I disse år sker der en implemente-ring af Vandrammedirektivet og kom-munerne skal i 2010 have færdiggjorthandleplanerne, der skal sikre en godøkologisk tilstand i de danske vandløb.Der udføres i øjeblikket mange projektertil forbedring af de fysiske forhold.Spærringer fjernes, sandfang graves ogder udlægges sten og gydegrus. For atsikre at forbedrede fysiske forholdudmønter sig i bedre biologiske tilstan-de, er udplantning af vandløbsplanter etnaturligt og godt supplement til dissetiltag.

■

Rikke Schultz er biolog og ansat som fag-konsulent i HedeDanmark a/s og hararbejdet med vandløb i 10 år.

Tenna Riis er ph.d. i biologi og ansat somforskningsadjunkt ved Biologisk Institut,Aarhus Universitet og har i 10 år forsket ivandplanters økologi.

Litteratur:Larned, S.T., Suren, A.M., Flanagan, M.,Biggs, B.J.F., Riis, T. (2006) Macrophytes inurban stream rehabilitation: establish-ment, ecological effects, and public per-ception. Restoration Ecology, 14, 429-440. Frederikshavn

København

T: 70 12 44 12

www.tankegang.dk

SMÅT BLIVER

STORTRingkøbing Kommune har i de

seneste år gennemført en trafi ksik-

kerhedsplan. Den består af en lang

række små projekter, som hver især

gør en forskel ude i lokalområderne.

Nye cykelstier, bump, rundkørsler,

en tunnel, nye cykelbaner og som-

mergågade er nogle af elementerne.

Sammen med Tankegang har Ring-

købing Kommune samlet de mange

små projekter i ét stort hæfte, som er

sendt ud til borgerne i kommunen.

På den måde har kommunen synlig-

gjort en fl ot indsats, som borgerne

sætter pris på. Det er også med til at

højne bevidstheden om sikker trafi k.

SIKKER TRAFIK FOR STORE OG SMÅ

Herredsbækken i Aars efter udplantning af vandstjerne.


Indtil for nylig var klunsere et udbredtproblem på FASANs genbrugsstation iNæstved. Problemet blev gjort tydeligt,da FASAN gennemførte en arbejds-pladsvurdering, hvor et alvorligt trussels-billede kom til syne. Medarbejderne for-talte i vurderingen, at nogle havde

været udsat for trusler om vold efter fyr-aften med vendinger som: »…Du skalikke vende dig om en mørk aften…« og»…Jeg ved, hvor du bor…« Ukvemsordaf forskellig art røg ofte gennem luften,og der var et tilfælde, hvor en ansat fiksmidt æbler efter sig.

Chefen for FASANs genbrugsstatio-ner, Allan Johansen, ville ikke finde sig idenne behandling af sine kollegaer:»…på FASAN-arbejdspladser skal vi kun-ne udføre vores arbejde uden trusler...«.

Ny handlingsplanFASANs ledelse ville forbedre forholdenefor de ansatte. Budskabet om, at klunse-re ikke var velkomne, skulle være meretydeligt på genbrugsstationerne. Næst-ved Kommune havde i 2004 hængt skil-te op på genbrugsstationen, hvor derstod, at klunsning var forbudt. Dette for-mindskede problemet i første omgang,men effekten af skiltningen aftog. Derforville ledelsen og medarbejderne lave enhandlingsplan. Denne plan skulle bl.a.indeholde en nøje tilrettelagt informati-onskampagne, uddannelse af medarbej-dere i konflikthåndtering og et samar-bejde med det lokale politi om at udde-le bøder til klunsere.

Information og klar beskedLedelsen og de øvrige ansatte ville for-stærke informationen på genbrugsstati-onen: »…vi ønskede at kommunikerepænt, men bestemt om genbrugsstatio-

Operation »ud med klunserne«!

Af Malene Wesselhoff, Sylvester Hvid & Co,Offentlig Kommunikation.

FASANs genbrugsstation i Næstved har haft store problemermed klunsere. En nøje tilrettelagt informationskampagne oget samarbejde med det lokale politi har vist sig at være løsnin-gen på problemet.

Chefen for FASANs genbrugsstationer, Allan Johansen, ved siden af et anti-klunsningsskilt i Næstved.Fotograf: Thomas Kjeldsen.

Det klare budskab - logoet om anti-klunsning.


nens holdning til klunseri…«, nævnerAllan Johansen. Der blev gjort mangeovervejelser om, hvordan man kunneskærpe tonen over for klunserne på denpænest mulige måde. Informationsma-terialet skulle bestå af oplysende pjecertil klunsere og brugere, badges til med-arbejdere, plakater, et banner og presse-meddelelser. Forskellige forslag blevdrøftet, og FASAN besluttede sig for eninformationskampagne, der var helt itråd med den pæne, men bestemteskærpede kurs mod klunserne. Baggrun-den for kampagnen og årsagerne hertilskulle forklares grundigt til klunsere ogbrugere.

FASAN ønskede desuden en ind-køringsperiode, hvor de ansatte skulleinformere den hårdeste kerne af klunse-re om de kommende regler for brugenaf genbrugspladsen. Efter periodensudløb ville klunserne blive mødt med en»0-tolerence politik«: Klunsning var uøn-sket og strafbart.

Skæringsdatoen blev sat til d.1.august 2006.

Uddannelse af medarbejdere Medarbejderne skulle klædes på til at tagesig af mulige problemer med klunserne iforbindelse med de nye tiltag. Det var vig-tigt for resultatet af kampagnen, at med-arbejderne var trygge ved den skærpedekurs og kunne hjælpe hinanden, hvis deropstod problemer. Derfor arrangeredeFASAN et kursus i konflikthåndtering medsærligt fokus på klunsning: »…Dagen varhelt fantastisk. Vi kom rigtig godt omkringde alvorlige problemstillinger, og vigtigst

af alt fik vi nogle gode værktøjer,« udtalerAllan Johansen.

Samarbejde med politietFASAN gik også i dialog med NæstvedPoliti vedrørende et samarbejde. Derblev bl.a. opsat videokameraer påudvalgte steder rundt omkring på gen-brugsstationen. Samtidig ville FASANgerne have vedtaget et særligt ordens-reglement med udgangspunkt i politi-bekendtgørelsens § 16. Med hjælp frapolitiet ønskede man at kunne udstedebøder til klunsere. I den forbindelse: »…har vi fået godkendt en anbefaling til §16 reglementet i Teknisk Udvalg og ven-ter nu på endelig godkendelse hos Byrå-det…«, siger Allan Johansen.

Status nu og her – succes!I dag bliver Allan Johansen mødt af gla-de medarbejdere, når han viser rundt på

genbrugsstationen i Næstved. Pladsener pæn og ryddelig, og på plakater,badges og et stort banner ser man detklare budskab om anti-klunsning: »…Jegkan kun sige, at kampagnen har væreten fantastisk succes…,« smiler AllanJohansen. De andre ansatte er enige.Med klar og tilrettelagt information,uddannelse af medarbejdere og samar-bejde med politiet har FASAN nu fået engenbrugsstation, hvor både medarbej-dere og brugere trygt kan opholde sig ihverdagen.

Informationsmaterialet anvendes i øvrigtpå FASANs andre genbrugsstationer idet omfang, der er behov for det. I nær-meste fremtid vil det succesfulde kam-pagnebudskab pryde indgangen til alleFASANs genbrugsstationer.

■

Tirsdag den 5. december 2006 kl. 09.00-16.00 iIngeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V

Kommunalreformen medfører en ombrydning af’Affaldets Danmarkskort’ – de fælleskommunaleaffaldsselskaber skifter ejere og kommunerne skifteromvendt selskaber og selskabskonstruktioner. Sam-tidig rumler regeringen med planer om regulering afselskabernes hjemmel til at udøve myndighedsbe-føjelser, ligesom det fortsat er uafklaret om de opga-ver, selskaberne skal udføre i fremtiden, er såkaldte’inhouse-opgaver’ eller omfattet af tjenesteydelses-direktivets krav om udbud.

Reformen forudsætter tillige harmonisering af servi-ceniveauerne indenfor for hhv. indsamlings- og brin-geordninger, hvor der er generel dispensation frem til2009 for fuld harmonisering af indsamlingsordninger,men ikke for bringeordninger (genbrugsstationer).Konferencen runder alle de aktuelle spørgsmål op tiltake off.

Deltagerpriser (excl. moms):DAKOFA-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . 2.150,-Ikke-medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.650,-

Til/frameldingsfrist 28. november 2006

UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf. 32 96 90 22 - eller på hjemmesiden www.dakofa.dk

DAKOFA-konference

Kommunerne, affaldet og selskaberne

Pilene viser, hvilke tiltag FASAN gennemførte for at blive af med klunserne.


Markedsgørelse underminerer forsyningssikkerheden

Af Uffe Thorndahl, Borgmester Hørsholm Kommune, formand for Nordforbrænding, bestyrelsesmedlem i RenoSam, bestyrelsesmedlem i DANVA.

Mange kommuner har baseret deres afsætning af slam på, atdet kan det frie marked tage sig af. Men det kan det ikke. Enprivat aktør trækker sig ud, og så er der panik, fordi mangekommuner ikke har kunnet slippe af med slammet. Resultateter, at kommunernes forbrændingsanlæg og deponier – somikke er opbygget til at håndterede slammet – akut må overta-ge slammet, fordi markedet fra den ene dag til den anden harbesluttet at lukke for modtagelsen. Det kan også ske medaffaldet fra husholdninger og industrien.

Hvis der ikke er efterspørgsel efter enalmindelig vare, vil salget stoppe. Virk-somheden skal så enten finde på andetat lave, eller lukke. Med affald er detanderledes. Der bliver ved med at kom-me affald. Hvad enten man vil det ellerej. Affald opstår som følge af forbruget isamfundet og skal efterfølgende hånd-teres.

Dette faktum bør tænde alle advar-selslamper. Ordninger til håndtering afaffald skal være robust og langtidshold-bare. Der skal være sikkerhed for, ataffaldsbehandlingen ikke går konkurs.Frasalget af RGS 90 (Stigsnæs), og denefterfølgende lukning for modtagelse afkommunernes spildevandsslam, gørdenne problemstilling højaktuel.

Markedsløsning gør sårbarKommunerne er forpligtet til at sikrespildevandsforsyningen. Kommunernehar ansvar for, at der etableres spilde-vandsanlæg, og til at spildevandsslam-met genanvendes eller bortskaffes.

Af den aktuelle Stigsnæs sag kan manse, at kommunerne bliver meget sårba-re, når kommunernes ansvar søges løstvia markedet.

Stigsnæs modtog ca. 15 % af alt spil-devandsslam i Danmark, svarende til ca.200.000 ton om året. Sigtelinien var, at25 % af al slam i Danmark skullebehandles på carbogrit anlægget i Stigs-næs. Når Stignæs derfor lukker for mod-tagelsen af slam, bliver kommunernebogstaveligt tal begravet i slammet. Detskyldes, at det er vanskeligt at komme afmed slammet på anden måde – fx vedat udbringe det på landbrugsjord. Kom-munerne har ansvaret for at løse proble-merne. Men et væsentligt redskab kannu ikke længere bruges, fordi markedeter brudt sammen. Der skal ikke megetfantasi til at forestille sig, hvordan restenaf markedet vil reagere. Her står kunder-ne (kommunerne) med et problem, derbare vokser og vokser dag for dag.Efterspørgslen er enorm og udbudetbegrænset. Priserne vil stige. Dem, derer tilbage på markedet, har mulighedfor at tage sig rigtigt godt betalt.

Når kommunerne derfor er pålagt atløse en opgave, er det væsentligt, at debesidder en infrastruktur til at løse disseopgaver. Ansvaret for opgaveløsningenog forsyningssikkerheden hænger uløse-ligt sammen.

Kommunerne skal derfor også i frem-tiden bygge, eje og drive de absolutvitale dele af affaldsinfrastrukturen, somforbrændingsanlæg og deponier.

Kommunalt ansvarIndustrien har tidligere fremført syns-punkter om, at kommunerne skal haveansvaret for at indsamle dagrenovation.Samtidig skal kommunen være afskåretfra at løse opgaven selv, men skal udby-de opgaven til markedet. Men det vilvære en katastrofe – det må simpelthenaldrig ske. Når og hvis markedet svigter,vil man stå i samme situation. Kommu-nerne vil blive begravet i affald og sam-tidig være tvunget til at indgå aftalemed de få resterende på markedet, derkan sætte prisen, hvor de vil. Når kom-

Uffe Thorndahl


munerne har en væsent-lig rolle i at skaffe affaldetvæk fra gaderne, skalkommunerne også ejeog drive de anlæg, derudgør sikkerhedsnettet iaffaldssystemet.

Hvis fremtidige mar-kedsbaserede løsningersvigter, vil det være muligt at håndtereudfordringerne fra disse markedssvigtenten via forbrænding eller via depone-ring. Uden dette offentlige sikkerheds-net vil borgerne og kommunerne væreprisgivet.

Det slam, der er ophobet på Stigs-næs, og det slam, der bliver ved med atkomme hver dag, kan da også godtdeponeres eller forbrændes. Det vil dog

være en stor udfordring, når der pt. erophobet ca. 590.000 ton slam påanlægget. Det vil også blive dyrt. Alene iforbrændings- eller deponeringsafgiftskal der betales ca. 200-220 mio. kr.,dertil kommer lige så store omkostnin-ger til transport og behandling.

Man kan så undre sig over, at slam-bjerget har fået lov til at vokse til en såfuldvoksen størrelse på ca. 590.000 ton.

Det er så store mængder, at end ikkeDanmarks største forbrændingsanlægkan klare den udfordring på et enkelt år.

Ansvaret for at slippe af med skidtet –f.eks. de private husstandes affald – skalfølges af retten og pligten til at opbyggekapacitet. Ellers får vi ubehandledeaffaldsbjerge på samme måde, som vihar fået ubehandlede slambjerge.

■

Spildevandsrensning – RGS 90har lukket for modtagelsen afslam fra spildevandsrensningog kommunerne står nu med200.000 tons spildevands-slam, der ikke kan afsættes.

Veje:Samarbejdsformerindkredses Vejdirektoratets møderundemed de ledende tekniskeembedsmænd i kommuner-ne har vist, at der er opbak-ning til en fleksibel samar-bejdsmodel, der løbendejusteres.

I foråret holdt Vejdirektora-tet for hvert vejcenterområdeet møde med politikere ogledende embedsmænd ikommunerne for at få en ind-ledende dialog om det kom-mende samarbejde. Nu erdenne møderunde blevetfulgt op med endnu en run-de - denne gang med de

ledende tekniske embeds-mænd i kommunerne.

Samlet set har møderne i2. møderunde vist, at der eropbakning til Vejdirektoratetsoplæg til en lokal samar-bejdsstruktur, som er fleksibelog løbende kan tilpasses delokale ønsker og behov.Møderne bekræftede desu-

den, at ønskerne om samar-bejde især er koncentreretinden for fagområderne vin-tertjeneste, drift, data, trafik-sikkerhed, trafikinformatik ogplanlægning. Men der er sto-re forskelle mellem de enkeltekommuners ønsker, hvilketnetop peger i retning afbehovet for fleksibilitet.

Der var bred tilslutning tilVejdirektoratets forslag om,at der for hvert vejcenteretableres et fast forum, hvorvejchefen mødes med dekommunale chefer én til togange om året for at koordi-nere samarbejdet.

Kilde www.vejsektoren.dk,hvor der også kan læses refe-rater fra de enkelte møder.

Grøn bølge til30.000 cyklister Nørrebrogade i Københavnfår nu grøn bølge for cykli-ster. Det skal gøre det nem-mere og tryggere at færdespå cykelstierne.

Nu har Københavns Kom-mune indviet Nørrebrogadesom en strækning, hvor lys-signalerne er indstillet til atgive grøn bølge for cyklister.

Nørrebrogade er med sinegodt 30.000 cyklister i døg-net Danmarks mest cykelbe-færdede strækning. Lyssigna-lerne er indstillet til, at mankører den ca. 2,5 km langestrækning med 20 km/t. Påden måde tager det ikkemere end 7,5 minut at kom-me fra ydre Nørrebro og indtil søerne. Det skulle gernehave en positiv effekt på tryg-heden på cykelstien, da detikke mere kan betale sig forcyklisterne at ræse af sted.

Det er ikke muligt at lavegrøn bølge samtidig i beggeretninger, så lyssignalerne er

indstillet, så der fra kl. 6.30 til12 er grøn bølge ind modbyen og fra kl.12 til 18 ud afbyen.

Der er sat et midlertidigt,specialdesignet skilt op, somviser strækningen med grønbølge. Københavns Kommu-ne har ansøgt Vejdirektoratetom at få det op permanent.Kommunen undersøger alle-rede nu, hvor den næstegrønne bølge kan placeres.

Kilde: www.vejsektoren.dk

Arbejde med at etablere Ullerødbyeni Hillerød er i fuld gang.

Ullerødbyen tonerfrem Anlægsarbejderne i Ulle-rødbyen i Hillerød er nu igang.

Stamvejen der skal forsynede nye bykvarterer i den syd-lige del af bydelen er ved atblive etableret og de førsteindflytninger forventes at skei 2007-2008.

Udgangspunktet for plan-lægning og realisering afUllerødbyen er vinderforsla-get fra konkurrencen 'Ulle-rødbyen - En helhedsplan foret nyt boligområde i Hillerød'fra 2003, der blev til i et sam-arbejde mellem SLA (tidligereStig L. Andersson Arkitekter)og Dorte Mandrup Arkitekter.


Forhandles af:Byggecentrum • Lautrupvang 1 B • 2750 BallerupTelefon 70 12 06 00 • Fax 70 12 08 00

Bedre anlægsbudgetter i byggeriet

Værktøj til præcise og dokumenterede overslag

V&S Budget er det eneste IT-værktøj, der er skræddersyet til budgettering i idé- og programfasen, hvor der ofte er stort tidspres og store usikkerheder.

Kom på gratis seminarog prøv hvordan du nemt, hurtigt og præcist kan udarbejde fuldt dokumenterede anlægsbudgetter med V&S Budget.

Læs mere på vs.byggecentrum.dk.

Tilmeld digpå telefon 70 12 06 00 eller gå ind på vs.byggecentrum.dk. Her kan du også bestille en gratis demoversion af V&S Budget.

Tid & sted Alle seminarerne er fra kl. 15 - 16.3024. oktober og 5. december i Byggecentrum Ballerup14. november og 14. december i Byggecentrum Middelfart

Nordeuropasstørstekunstgræsanlæg Nu kan frederiksbergborgerespille fodbold året rundt. PåJens Jessens Vej blev nordensstørste kunstgræsanlæg fornylig indviet.Kunstgræs er detperfekte alternativ – især ste-der hvor der er mangel påplads. Banerne kan nemligtåle utroligt meget mere slid,og det betyder en bedreudnyttelse af arealet og merespilletid. Banerne har nuværet i brug et par måneder,og alle spillere fra ungdom tiloldboys er begejstrede for denye baner. Banerne er tredjegenerations kunstgræsbaner,og i fieldtest, udført af akkre-diteret laboratorium, har dealle opnået værdier svarendetil kravene for FIFA 2 star, derer godkendelseskravene tilkampe på internationaltniveau. I september 2006 blevden første Champions-Leaguekamp på kunstgræs spillet iMoskva mellem Spartak Mos-kva og Sporting Lissabon.

Her i landet benyttes kunst-græs flere og flere steder tiltræning og turneringskampepå lavere niveau, da de eryderst slidstærke og kan bru-ges hele året og i al slags vejr.

Anlægget, der er nordensstørste, består af tre sammen-

hængende baner hvor to erbanerne er på 65x102 meterog den tredje er på 68x105meter. I alt 13.7770 m2.

To af banerne er ombyggetfra anden generations kunstg-ræsbaner til tredjegeneration.Det var en væsentlig besparel-se, at det gamle underlag kun-ne bibeholdes uden at der blevgået på kompromis med kvali-teten. Orbicon har projekteretbanerne med FrederiksbergKommune som bygherre.

Bæredygtigudvikling medsucces? Betydningen af lokal bære-dygtig samfundsudvikling vardet overordnede tema for enstor nordisk konference ombæredygtig samfundsudvik-ling, der løb af stabelen i Osloi oktober. Af de næsten 600deltagere fra nationalt oglokalt niveau i de nordiskelande var Danmark repræsen-teret med godt en trediedel -dvs 38 - af de nye kommuner.

Hovedfokus på konferencenvar erfaringsudveksling knyt-tet til lokale eksempler, folke-lig deltagelse og samspil mel-lem det lokale og nationaleniveau. Indlæg fra FN (UNDP)og EEA’s (det europæiske mil-

jøagentur) direktør synliggjor-de status og udfordringer forde nordiske landes rolle i detinternationale samfund.

Arbejdet for bæredygtigsamfundsudvikling i Nordener kommet til en skillevej. Denordiske samfund er rige, ogborgerne har generelt en højlivskvalitet, men velstandenbygger på et ressourcefor-brug og en miljøbelastning,som ikke er bæredygtig. Skaludviklingen omstilles i tide, erdet ikke nok at lade det væreop til internationale og natio-nale virkemidler eller marke-det. Mobiliseringen skal kom-me nedefra, for det er der, dekonkrete handlinger gøres.

Konferencen har skabtmasser af fornyet energi ogopmærksomhed på betyd-ningen af lokal bæredygtigsamfundsudvikling samthvordan, kommuner og sta-ten bedst kan sikre, at denneudvikling videreføres. Det kanvære en god idé at videreud-vikle sådanne mødepladsersom en del af det nordiskesamarbejde for at bidrage til

innovation og udvikling bådelokalt, nationalt og på nor-disk niveau.

Odense Kommune hartaget denne udfordring alvor-ligt og har takket ja til at værevært for en opfølgende nor-disk konference om bæredyg-tig samfundsudvikling i 2008.Det bliver den 3. fælles nordi-ske konference om bæredyg-tig udvikling, og det er bådeflot og meget meningsfuldt,at Odense Kommune på den-ne måde med alt tydelighedsignalerer kommunernes vig-tige rolle i at skabe bæredyg-tig udvikling.

Kilde og flere oplysninger:www.sns.dk

Flere penge tilnatur Det er resultatet af finanslovs-forhandlingerne på miljøom-rådet - sammen med engedigen saltvandsindsprøjt-ning til udvikling af miljøtek-nologier og bekæmpelse afpartikelforureningen.


Parkdiplom TDPTeknisk diplomuddannelse i parkvirksomhed

Læs mere på www.SL.kvl.dk

Vil du lære mere om kontrakt- og samarbejdsfor-mer samt faglig kommunikation og information i den grønne sektor?

Så er modulet Intern og ekstern opgavedeling måske noget for dig. Du kan gennemføre modulet uafhængigt af resten af uddannelsen.

Ansøgningsfrist: Den 22. december 2006

Start: Den 25. januar 2007

Sted: Skov & Landskab, Nødebo

Pris: 16.000 kr. (6 x 2 dage)

Mere information: Karsten Kring på [email protected] eller på tlf. 3528 1778 / 23456718

Frederiksbergs borgmester Mads Lebech indvier nyt kunstgræsanlæg.

➜

Århus, hvor hun skal stå foropbygningen af det nye ser-viceområde med KommunalMiljøservice i den vestlige delaf Danmark.

Ole Søren Holst er per 1.oktober ansat som salgs-kon-sulent for Uponor på Sjællandog Øerne inden for Uponorstrykrørs-systemer.

Jes Snedker Sørensen er per1. august ansat som salgs- ogeksportchef i Uponor. Eransvarlig for Uponor Dan-marks eksport samt salgscheffor udvalgte produktområ-der.

Franz Cuculiza er per 1.oktober udnævnt til salgs- ogmarketingchef i Uponor meddet overordnede ansvar forUponors salgs- og marke-tingsaktiviteter samt ansvarligfor Uponors projektsalg.

■


»Jeg er meget tilfreds med,at der med Finanslovaftalenfor næste år vil blive brugt fle-re penge på naturgenopret-ning end nogensinde før. Dervil blive brugt penge til bådestore og små naturprojektermed national og lokal betyd-ning ude hvor folk færdes ogbor. Og vi vil invitere til dialogmed kommuner, foreninger,borgergrupper, erhverv, m.v.og inddrage de lokale kræftergennem konkrete grønnepartnerskaber«, siger miljømi-nister Connie Hedegaard.Miljøministeren har indgåeten aftale med KommunernesLandsforening, Friluftsrådetog Danmarks Naturfrednings-forening, som lægger ram-merne for det fremtidigelokale samarbejde om degrønne partnerskaber. MedFinansloven afsættes 50 mio.kr. over de næste tre år tilgrønne partnerskaber.

Vand- og naturindsatsen føl-ger op på miljøministerens na-turredegørelse fra okt. 2006.Indsatsen vil først om fremmestske i 11 geografiske indsatsom-

råder. (Se kort her.) De konkre-te initiativer vil blandt andetkommet til at omfatte ådale,skovrejsning, vådområder,genslyngning af vandløb ogudtagning af landbrugsjord.

Vanddyst afsluttesmed maner Miljøminister Connie Hedega-ard overrækker præmierne vedfinalen i Dansk Vand GrandPrix 2006 den 9. november –og har altså fundet sted, nårdu læser dette blad. Der er erotte vandværker tilbage i kam-pen om, hvem der levererDanmarks mest velsmagendedrikkevand.

Efter indledende konkur-rencer i Ålborg, Århus, Vejleog Roskilde er vandet fra 67vandforsyninger blevet sietfra i kampen om at blivekåret som leverandør af Dan-marks mest velsmagendedrikkevand. Dommerpanelet,der ved hver konkurrencebestod af fire anmeldere fraVinbladet og en lokal mad-

KTCnytNye medlemmer04-10 Teknisk direktørHenrik Winther NielsenBrøndby Kommune

Runde dageI december måned 2006 kanfølgende fejre:

60 år24-12 Teknisk direktørErik BayHaderslev Kommune

28-12 Teknisk direktørRichard MalmoseHadsten Kommune

Høringssager:I perioden 1. okt. til 20. okt.2006 har faggrupperne afgi-vet svar i følgende sager:

Udkast til lov om national-parker

Bilskrotbekendtgørelsen ogbekendtgørelse om importog salg af person- og varebi-ler mv. der indeholder farligestoffer

Udkast til dataansvarsaftaleUdtalelse vedr. dispensati-

on fra reglerne om tilladtakseltryk

Udkast til bekendtgørelseom nedsættelse af frednings-nævn.

Konflikthåndtering på genbrugsstationer..............................................04.- 05. dec.Praktisk drift af afløbssystemer .................................................................04.- 06. dec.Landzoneadministration .......................................................................................06. dec.Praktisk håndtering af kvælstofproblemer .....................................................07. dec.Temadag: De tekniske udfordringer på vand- og spildevandsomr. .........07. dec.Vandløbsregulativer – tilblivelse og revision ........................................11.- 12. dec.Temadag: Legionella i varmtvandssystemer ...................................................12. dec.El på renseanlæg......................................................................................................29. jan.Driftslederen 2006 – renseanlæg ..............................................................01.-.02. feb.Jordforurening fra villaolietanke........................................................................06. feb.IT-værktøjer og strategi i kloakforsyningen ...................................................08. feb.Lokal Agenda 21.......................................................................................................08. feb.Drift af pumpestationer 1 ...........................................................................19.- .21. feb.Skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i bygninger.........................28. feb.Grundkursus i spildevandsrensning (Intro. 26.-27. feb.) ....................28.-02. mar.Vandløbsvedligeholdelse og -tilsyn for administrative ......................01.-02. mar.Administration af lokalplaner ............................................................................05. mar.Administration af kloak................................................................................12.-13. mar.Grønne regnskaber.........................................................................................12.-13. mar.Ekspropriation til byudvikling ............................................................................14. mar.Pumpetræf 2007, Ferskvandscentret................................................................15. mar.Planstrategi ......................................................................................................20.-21. mar.Pumpetræf 2007, Avedøre...................................................................................22. mar.Nye samarbejdsformer i spildevandssektoren .......................................22.-23. mar.Virksomhedstilsyn og administration.......................................................22.-23. mar.

Mil jøkurserSe mere på www.ferskvandscentret-kursus.dk

- kilden til et bedre miljø

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • [email protected]

skribent, har duftet, gurgletog smagt sig gennem vandetfra forskellige egne af landet,for at finde de otte finalister,der skal kæmpe om den for-nemme titel som vinder afDansk Vand Grand Prix 2006.

Det gode danske drikke-vand Dansk Vand Grand Prixer arrangeret af DANVA, fore-ningen af offentlige vandvær-ker og FVD, foreningen afprivate vandværker, for atsætte fokus på det gode dan-ske drikkevand, der placerersig helt i top, både hvadangår smag og kvalitet.

- I mange dele af verden errent og velsmagende vandikke en selvfølge, men det erdet i Danmark. Med konkur-rencen ønsker vi at oplyseom denne unikke naturres-source, der er tilgængeligblot ved et drej på hanen,siger Carl-Emil Larsen, direk-tør for DANVA.

Miljøminister ConnieHedegaard støtter tiltaget ogvil overrække præmier til vin-derne af første-, anden- ogtredjepladsen ved finalearran-gementet i København.Førstepladsen præmieresmed en legatrejse til Paris,som blandt andet indbefatteret besøg på et af Frankrigsstørste og mest modernevandværker.

- Dansk Vand Grand Prix eren konkurrence, og jeg erligesom deltagerne spændtpå, hvor i landet man kanslukke sin tørst i det mestvelsmagende vand. Samtidiger jeg også meget glad for atså mange vandværker – ogsådem, der ikke nåede finalen –har med været med til atudbrede kendskabet til detdanske drikkevands høje kva-litet, slutter Carl-Emil Larsen

Nye ansættelser Cand. Scient Marie Louise Cor-dius er ansat, som konsulenthos Watertech i Roskilde, hvorhun skal stå for opbygningenaf det nye serviceområde iWatertech med KommunalMiljøservice i den østlige delaf Danmark.

Kemiingeniør Dorte Skræmer ansat hos Watertech i

Administrativ databehandlingCarl Bro Gruppen,

find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

Elbek & Vejrup A/S, Olof Palmes Allé 25 B, 8200 Århus N. Tlf. 70 20 20 86. Fax. 70 20 20 87E-mail:www.elbek-vejup.dkElbek & Vejrup A/S udvikler og implementerer admini-strative it-løsninger baseret på Navision til kommuner, amter og forsyningsvirksomheder. Kompetencerne lig-ger især indenfor ressourcestyring, sagsstyring, elektronisk fakturahåndtering, mobile løsninger og timeregi-strering. Elbek & Vejrup A/S tilbyder desuden kvalifice-ret rådgivning omkring optimering af arbejdsgange ogforretningsprocesser

KMD, Niels Bohrs Allé 185, 5220 Odense SØ. Tlf. 44 60 10 00. Fax 44 60 52 76. www.kmd.dk Miljøadministration - MADS, Byggesagsstyring, Ejendoms- og Miljødatabasen, Ressourcestyring til Navision® Financials, Forbrugsafgiftssystem - FAS C/S, Teknisk Registrering af Energi- og Forbrugs-måling - TREF C/S, KMD Borgerservice, Decentral Affaldshåndtering - DAF, Dokumenthåndtering, Videregivelse af ejendomsoplysninger, Økonomi, Løn og personale samt Ledelse og planlægning.

Orbicon A/S Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

AdvokatbistandAdvokatfirma DLA Nordic A/S, Ved Stranden18,

Postbox 2034, 1012 København K. Tlf. 77 30 40 50. Fax 77 30 40 77. E-mail: [email protected] • www.dlanordic.dkVi har i de senere år bistået mere end 70 kommuner.

AffaldsbehandlingCarl Bro Gruppen,


AffaldsindsamlingCarl Bro Gruppen,


Dansk Special Affald A/S, Kløvermarksvej 70, 2300København S. Tlf. 32 96 69 00. Fax 32 96 69 09.Afdeling vest. Tlf. 97 12 18 00.E-mail: [email protected] • www.dsa-as.dkSpecialister i håndtering af miljøfarligt affaldsamt landsdækkende indsamlingsordning.

H.E.W A/S, Sunekær 6, 5471 Søndersø. Tlf. 64 89 19 85. Fax 64 89 31 85.E-mail: [email protected] • www.hew.dkRenovationsvogne, affaldscontainere, biocontainere,glas/papir-containere, affaldshuse, miljøprodukter,kompostbeholdere, indsamlingskasser.

joca a/s, Industrivej 6, 7830 Vinderup. Tlf. 97 44 36 66. Fax 97 44 36 68.E-mail: [email protected] • www.joca.dkBatteri/kemikaliebokse, plastcontainere, bioaffaldsbe-holdere, glasfibercontainere, iglo til glas/papir. Kom-postbeholdere, underground-containere, renovationsbi-ler.

Stena Miljø A/S, Damsbovej 20, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 12 77. Fax 64 47 30 11.E-mail: [email protected] • www.stenamiljo.dkVi håndterer miljøfarligt affald miljørigtigt.

Norba A/S, Silovej 40, 2690 Karlslunde.Tlf. 56 14 14 49. Fax 56 14 64 63www.geesinknorbagroup.com e-mail: [email protected] renovationsaggregater - affaldskomprimato-rer. Sulo minicontainere og underground systemer.

ArbejdsmiljøOrbicon Arbejdsmiljø Vest

Leverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Herning tlf. 97 22 44 22.www.orbicon.dk

Orbicon Arbejdsmiljø ØstLeverandør af rådgivning inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde tlf. 46 30 03 10.www.orbicon.dk

Badebroer og badeanl¾gNBC Marine ApS, Hejreskovvej 10E, 3490 Kvistgaard.

Tlf. +45 49 17 00 72 Fax. +45 49 17 52 72 E-mail: [email protected] • www.nbcmarine.dk

Beton- og stenvarerAndresen & Co. Natursten A/S, Hallandsvej 7,

6230 Rødekro. Tlf. 74 66 14 20. www.andresen.as

Byggebjerg Beton A/S, Byggebjerg 10, 6534 Agerskov. Tlf. 74 83 34 20. Fax 74 83 31 93. www.byggebjerg.dkBetonelementer for opbevaring af: Salt, slam, affald samt til indretning af gren-, container- og materialepladser. Vægge og sandwichfacader.

Fyns Tegl A/S, Assensvej 154, 5771 StenstrupTlf. 62 26 22 43, [email protected], www.fynstegl.dkSlidstærke belægningsklinker med sjæl og stil.

Broer og tunnellerBroconsult

www.broconsult.dk

Carl Bro Gruppen, find din lokale rådgiver på www.carlbro.dk.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

ELTEL NETWORKS A/SStationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

BygningsvedligeholdelseCarl Bro Gruppen,


Byplanlægning og -fornyelseAGRAF byplanlæggere. Tlf. 86 93 25 93.

E-mail: [email protected] www.agraf-byplan.dk

Orbicon A/SFind os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

EjendomsmæglereKE Ejendomssalg,

Web: www.ke-ejendom.dkTlf. 45 82 04 46E-mail: [email protected]

EnergibesparelserCarl Bro Gruppen,


Keepfocus A/S, Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51,8600 Silkeborg. Tlf. 89 21 21 99. Fax 89 21 21 98.E-mail: [email protected] • www.keepfocus.dkLeverandør af systemer til fjernovervågning af el,vand og varme. Energibesparende og adfærdsre-gulerende patenterede løsninger. Erfaring med opsamling af data til »Grønne regnskaber«.


ForsyningsteknikOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Forurenet jordSOILREM A/S, Kümlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde.

Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 00. www.jordrens.dkKalundborg: Maglehøjvej 10, 4400 KalundborgTlf. 59 50 46 68. Fax 59 50 44 90Esbjerg: Mådevej 87, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 45 79 68. Fax 75 45 76 14.Aalborg: Halsvej 70, Rærup, 9310 Vodskov.Tlf. 98 29 10 98. Fax 98 29 11 98.Samsø og Ærø: Henvendelse i Kalundborg.

Dansk Jordrens A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde. Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Vemmelev: Industrimærsken, 4241 Vemmelev. Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Nyborg: Lindholm Havn, Lindholmvej 20, 5800 Nyborg.Tlf. 58 38 32 94. Fax 58 38 32 98.Glatved: Nymandsvej11, 8444 Balle.Tlf. 86 33 76 87. Fax 86 33 76 88.

K.K. Miljøteknik A/S, Kumlehusvej 1, 4000 Roskilde.Tlf. 46 47 04 00. Fax 46 47 04 01.Rødby: Østersøvej 20, Rødby havn, 4970 Rødby.Tlf. 54 60 57 77. Fax 54 60 42 11.


ForureningsundersøgelserBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte. Tlf. 39 75 70 00. Undersøgelse af forurenet jord og grundvand.www.bascon.dk


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Odensevej 95, 5260 OdenseTlf. 63 11 49 00, Fax. 63 11 49 49Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf.87 39 66 00 Fax. 87 39 66 60Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 Cimbrergården, Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DGE - Dansk Geo-servEx a/sHovedkontor: Jelshøjvænget 11, 8270 HøjbjergTlf. 70 10 34 00 - omstilling til alle afdelinge.rFax 87 36 22 23 - www.dge.dk

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


NIRASRådgivende Ingeniører og Planlæggere A/SAllerød, tlf. 48 10 42 00. www.niras.dkAalborg, tlf. 96 30 64 00. www.niras.dkÅrhus, tlf. 87 32 32 32. www.niras.dkEsbjerg, tlf. 75 13 50 22. www.niras.dk

Leverandørtiltekniskforvaltning



Gade- og parkinventarELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

MASTELLONE - Projekt, tlf. 38285853 www.mastellone.dkIndretning af uderummet. Lev. af plantekummer mv.

Technical Traffic Solution (TTS), Havnegade 23, 5000 Odense C. Tlf. 63 13 40 90. Fax 63 13 40 99.

E-mail: [email protected] • www.tts.dkKontaktperson: Salgschef Ole Lund.

Veksø-Taulov I/S, Nordensvej 2, 7000 Fredericia,Tlf. 79 21 22 00. Fax 79 21 22 01 • E-mail: [email protected] • www.veksoe.comBænke og borde, affaldskurve, cykelstativer, pullerter, slyngplantestativer, træbeskyttere, træhulsriste, over-dækninger, busstop, miljøstationer, belysning.

Westline, Smedesvinget 15, 6880 Tarm. Tlf. 97 37 30 33E-mail: [email protected] • www.westline dkUdvikler, designer og producerer kvalitetsmøbler og inventar til gader, parker, grønne områder og golfbaner mv.

GenbrugAksel Benzin A/S, Søholm Park 4, 2900 Hellerup.

Tlf. 39 62 42 55. Fax 39 62 43 39.E-mail:[email protected]æg, knuse- og sorteringsanlæg, affalds-neddelere.


Geotekniske undersøgelserAndreasen & Hvidberg K/S,

Kaolinvej 3, 9220 Aalborg Ø. Tlf. 98 14 32 00. Fax 98 14 22 41. www.aogh.dk


COWI ASJens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.Tlf. 87 39 66 00. Fax 87 39 66 60.Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.

DMR Geoteknik (Dansk Miljørådgivning A/S).Find den lokale rådgiver på www.dmr.as ogwww.dmr-geo.dk eller 86 95 06 55.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.


GEODAN A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 98 18 35 00. Fax 98 18 38 39.Novem Park 51, 7500 Holstebro.Tlf. 96 12 72 40. Fax 97 41 13 99.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49.

GlasfiberprodukterFiberline Composites A/S, Nr. Bjertvej 88,

6000 Kolding. Tlf. 70 13 77 13. Fax 70 13 77 14.E-mail: [email protected] • www.fiberline.comProfiler, bjælker, riste, planker, gelændersystemer, gangbroer og konstruktioner i fiberarmeret plast.

KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1, 4520 Svinnige. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dkNedsivningsanlæg, pumpestationer, kemikalietanke.

Grafisk databehandling - IT-GISBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

Tlf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 20 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected] på intranet og Internet. Fremstilling af digi-tale kort og ortofotos, konvertering, geografiskdatabehandling, rådgivning og konsulentbistandinden for GIS.


COWI A/SThulebakken 34, 9000 Aalborg.Tlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Nygade 25, 8600 SilkeborgTlf. 87 22 57 00. fax 87 22 57 01Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. 63 11 49 49Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12Homepages: www. cowi.dkRådgivning, løsninger og support inden for GIS,WEB, ledningsregistrering, drift- og vedligehold, håndtering af kort og geografiske data samt integration mellem forskellige registre og systemer.MapInfo distributør og Bentley forhandler.

Geodata DanmarkEnergivej 3, 4180 Sorø Tlf. 57 86 04 00, fax 57 86 04 14. Fredericiagade 10-12, 6000 Kolding Tlf. 73 99 11 00, fax 73 99 11 99. www.geodata.dk • [email protected] Rådgivning, GIS-løsninger, web- og databaseløsnin-ger, også indenfor affald og miljø. Digital forvaltning og borgerbetjening samt ledningsregistrering m.m.

GEOGRAF A/S, Hejrevang 8, 3450 Allerød. Tlf. 48 16 67 00. Fax 48 16 67 01.E-mail: [email protected] • www.geograf.dkGIS på Internet, MapInfo og AutoCAD-baserede systemer til digital kort- og ledningsregistrering.Rådgivning, konsulentydelser, konvertering af data, digitalisering og kurser.

Orbicon A/S,Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger.Århus tlf. 87 38 61 66.Roskilde tlf. 46 30 03 10.

Informi GIS AS, Jægersborg Allé 4, 2920 Charlottenlund.Tlf. 39 96 5900.www.informi.dk•[email protected] GIS er officiel distributør for ESRI. Rådgivning, systemintegration og konsulentydelser drift og vedli-gehold. GIS-løsninger til Digital Forvaltning, DAN-DAS,ledningsregistrering. telekommunikation og fiber.

LandCAD® til Windows. Dansk Geografisk Informati-onssystem til landmåling, GPS, ledningsregistrering, korthåndtering og professionelle oversættelser imellem DSFL, AutoCAD, Mapinfo, Microstation, DASog ESRI. E-mail: [email protected] • www.landcad.dk Toft-Nielsen Datasystemer A/S, A.C. Jacobsensvej 29, 9400 Nr. Sundby. Tlf. 98 17 94 85. Fax 98 17 18 12.

LIFA A/S, Landinspektører, Bredgade 91, 5560 Aarup. Tlf. 6443 3100. Fax 6443 3140.E-mail: [email protected] • www.lifa.dkLIFA tilbyder løsninger udviklet til kommunalteknisk anvendelse, herunder udarbejdelse af ejendomsrela-terede temakort på baggrund af registerinformationer og analyseresultater. LIFA løsninger er baseret på depå markedet mest udbredte CAD/GIS platforme.

NIRAS InformatikSortemosevej 2, 3450 Allerød.Tlf. 48 10 42 00. Fax 48 10 43 00.Vestre Havnepromenade 9, 9100 AalborgTlf. 96 30 64 00. Fax 96 30 64 04.E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.niras.dkNIRAS Informatik er leverandør af IT-løsninger,konsulentbistand og rådgivning omkring GIS, SRO,SCADA, web- og databaseteknologi til forsynings- ogafløbsområderne samt til digital forvaltning og bor-gerservice.

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dkRådgivning og konsulentydelser inden for tekniskopmåling, kortlægning, digital billedbehandling,ortofoto og GIS.

GrundvandssænkningCarl Bro Gruppen,


GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. Tlf. 45 88 44 44.Fax 45 88 12 40 • Besøg os på www.geoteknisk.dk


Grønne områder,-vedligeholdelse

Bjerregaard, Borgevej 41 A, 2800 Lyngby.Tlf. 45 88 63 91. Fax 45 88 63 92.E-mail: [email protected] • www.sbj.dkPlejeprogrammer, tilstandsrapporter og uddannelse. Rådgivning, kvalitetsbeskrivelse og udbudsmateriale.

C-muld/Lynge Naturgødning ApS, Slangerupvej 16,3540 Lynge. Tlf. 48 18 73 50. Fax 48 18 81 77.www.lyngenaturgoedning.dkNaturgødningskompost til jordforbedring - Barkflis -Rhododendronspagnum - Spagnum - Specialblandingerefter ønske - Jord til ethvert formål.


Drifts- og Landskabsplanlægning, Kildebakken 20,4100 Ringsted. Tlf. 57 61 89 81. Fax 57 61 89 84.E-mail: [email protected] • www.kansager.dkProjektering, pleje- og kvalitetsbeskrivelser, ar-bejdspladsvurdering, sikkerhedsinspk. af legepladser.

Dækbark fra Kold, Stærkindevej 37, Vindinge, 4000 Roskilde. Tlf. 46 35 05 31. Fax 46 35 21 99.

E-mail: [email protected] • www.kold-bark.dk Fald-underlag 1-4 mm - DS-godkendt. Vognmand Kold I/S.Konsulent Jens Olesen. Tlf. 40 14 98 40.


Grønne tage/ TagvegetationVeg Tech A/S, Tlf. 39 62 68 69.

www.vegtech • [email protected] tage med minimal højde, vægt og pleje. Også præfab. vegetationsmåtter, vilde urter og frø til regnvandssystemer, veje etc.

ZinCo Danmark I/S, Kildevangs Allé 1, 8260 Viby JTlf./Fax 86 28 04 66 • E-mail: [email protected] til alle former for velfungerende grønne tage med 10 års garanti. Bestil gratis info-mappe.

Havnebygning og-vedligeholdelse

BAC Corrosion Control ApS, Færøvej 7-9, 4681 Herfølge. Tlf. 70 26 89 00. Fax 70 26 97 00.E-mail: [email protected] • www.bacbera.dkKatodisk beskyttelse.

Brøndberg & Tandrup International A/S, Bygmestervej 6, 2400 København NV. Tlf. 35 81 58 00. Fax 35 82 00 99.E-mail: [email protected] • www.b-t.dk og www.bti-as.dkHavne- og molefyr, ledefyr, bøjer, tågehorn, brolan-terner, mole- og havnebelysning.


COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11, Fax. 45 97 22 12Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Havneparken 1, 7100 VejleTlf. 76 42 64 00. Fax. 76 42 64 01 E-mail: [email protected] - www.cowi.dk



Havnecon Consulting ApS, Vestergade 153, 7620 Lemvig.Tlf. 97 82 06 33. Fax 97 81 06 33.E-mail: [email protected]ådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Hoffmann A/S, Edwin Rahrs Vej 88, 8220 Brabrand. Tlf. 87 47 47 47. Fax. 87 47 47 87.E-mail: [email protected] • www.hoffmann.dkDanmarks ældste entreprenørfirma. Udførelse af alleformer for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Marine Design A/S – Kjulgårdsvej 1, 9850 HirshalsTlf. 70 26 81 05 – Fax.70 26 84 05E-mail [email protected] – www.marinedesign.dkVedligeholdelsesfrie flydebroer til ro-og sejlklubber,marinaer, arbejdsplaforme m.m.

Nellemann & Bjørnkjær, Strandvejen 18, 9000 Aalborg.Tlf. 98 13 46 55. Fax 98 11 56 26.E-mail: [email protected] • www.nb.dkOpmåling og kortlægning af havnebassiner, sejlløbog klappladser. Volumenberegninger m.v.

NIRAS rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, Sortemosevej 2, 3450 Allerød. Tlf. 48 10 42 00.Åboulevarden 80, 8100 Århus C. Tlf. 87 32 32 32.www.niras.dkProfessionel rådgivning inden for alle former for hav-ne- og vandbygning samt geoteknik.Rådgivningen omfatter bl.a. havneudvikling, husbåde,kajanlæg, terminaler, færgehavne, marinaer, kystbe-skyttelse, VVM, masterplaner, hydraulisk modellering, geotekniske bundundersøgelser, sikring, projektering,udbud, projektledelse og fagtilsyn.

PM Diving A/S, Refshalevej 320, 1432 København K.Afd. KBH - Tlf. 32 96 50 66. Fax 32 96 80 66.Afd. Århus - Tlf. 86 29 01 00. Fax 86 29 43 33.E-mail: info@pm-diving • www.pm-diving.comAlt dykkerarbejde udføres.

RAMBØLL, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N.Tlf. 89 44 77 28. Fax 89 44 76 25.E-mail: [email protected]: http://www.ramboll.dk/transport/dk/havne/Professionel og uafhængig rådgivning vedrørendealle aspekter af havneplanlægning, marine anlægog vandbygning i øvrigt. Forundersøgelser, VVMredegørelser, matematisk modellering, projektering,udbud, projektstyring og tilsyn. Salg af Internet-baseret IT-system til havnevedligehold.

Rohde Nielsen A/S, Nyhavn 20, 1051 København K.Tlf. 33 91 25 07. Fax 33 91 25 14.E-mail: [email protected] • www.rohde-nielsen.dkUddybning og oprensning. Miljøvenlige løsninger medminimum sedimentspredning til omgivelserne.

SKANSKA DANMARK A/S, Baltorpvej 158, 2750 Ballerup. Tlf. 44 77 99 99 ogSødalsparken 20, 8220 Brabrand. Tlf. 70 13 66 66.Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsar-bejder. Havneanlæg, stenarbejder til moleanlæg, uddybningsarbejder, spunsarbejder og kystsikring samtalle andre former for anlægsarbejder.Besøg os på www.skanska.dk

IdrætsanlægCarl Bro Gruppen,


Orbicon A/SAnlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.Find os under "Rådgivning" ellerwww.orbicon.dk

Kloakering, tryksatSkanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4,

5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og designCarl Bro Gruppen,


SHCOK - Sylvester Hvid & Co. Offentlig kommunikationTlf. 38 32 22 22. E-mail: [email protected] • www.shc.dkSamarbejdspartner med det offentlige Danmark siden1899.

Tankegang a/sTlf. 70 12 44 12. Fax 70 12 44 13.E-mail: [email protected] • www.tankegang.dkDialog og design om teknik & miljø.

KomposteringCarl Bro Gruppen,


KortfremstillingBlomInfo A/S, Vejlegade 6, 2100 København Ø.

lf. 70 20 02 26. Fax 70 20 02 27.E-mail: [email protected] • www.blominfo.dkTrue Møllevej 9, 8381 Tilst. Tlf. 70 22 04 26.Fax 70 22 04 27. E-mail: [email protected], digitale kort og ortofotos, konverte-ring, ajourføring og opgradering af kortdatabaser.

COWI A/S Parallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Homepages:www.cowi.dkCOWI producerer datasamlinger, som ortofotos, højdemodeller, 3D bymodeller og skråfoto for udvalgte områder.

Kort & Matrikelstyrelsen, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Tlf. 35 87 50 50. Fax 35 87 50 51.Officielle e-postkasse: [email protected] adresse: http://www.kms.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup. Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32. E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

KulturmiljøMeldgaard Consult, Klampenborgvej 239, 4,

2800 Lyngby. Tlf. 45 85 17 61 / 25 46 18 14. E-mail:[email protected] • www.meldgaardconsult.dkRådgivning, miljøvurdering og løsning af opgaver om kulturarv i byer og landskaber.

LaboratorierROVESTA Miljø A/S, Ved Åsen 1, 4700 Næstved.

Tlf. 70 10 72 72. Fax 70 10 73 73. www.rovesta.dkDrikkevands-, spildevands- og jordanalyser. Prøve-tagning, rådgivning, miljøtilsyn, miljøgodkendelser,drikkevandstilsyn, jordforureningsundersøgelser,landzonesager, Agenda 21.

LuftfotoJW LUFTFOTO, 5771 Stenstrup. Tlf. 62 26 10 20.

E-mail: [email protected] • www.jwluftfoto.dkSkråfoto til visualisering og præsentation.

COWI A/SParallelvej 2, 2800 Kgs. Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.Odensevej 95, 5260 Odense S.Tlf. 63 11 49 00. Fax 63 11 49 49 Nygade 25, 8600 Silkeborg.Tlf. 87 22 57 00. Fax 87 22 57 01Thulebakken 34, 9000 AalborgTlf. 99 36 77 00. Fax 99 36 77 01Homepages: www.cowi.dk

Scankort A/S, Selsmosevej 2, 2630 Taastrup.Tlf. 43 99 77 22. Fax 43 52 20 32.E-mail: [email protected] • www.scankort.dk

LugtmålingerCarl Bro Gruppen,


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf. 43 26 70 00 – www.force.dkLugtmålinger, modelbregninger og rådgivning omlugtreducerring. Akrediteret Af DANAK.Speciale: Lugt fra arealkilder, kompostanlæg,renseanlæg og landbrug (dyrehold) mm.

Rambøll Danmark, Jernbanevej 65, 5210 Odense NVTlf. 65 42 59 69.Lugtmålinger, spredningsberegning, online visning af lugtspredning og rådgivning om reduktion af lugtge-ner. www.ramboll.dk

Miljømåling, udførelse afAcoustica Carl Bro as, Granskoven 8, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 48 60 60. Fax 43 48 65 43.E-mail: [email protected] • www.acoustica.dkAfdelinger i Odense, Viborg, Aalborg og Århus.Akustik, støj og vibrationer. Miljørådgivning.


FORCE Technology, Park Allé 345, 2605 BrøndbyTlf.: 4326 70 00 – www.force.dkMålinger og beregninger udføres indenfor emissioner, udeluft og arbejdsmiljø. QAL-rådgivningAkkrediteret af DANAKProjektering og design af reduktionsanlæg

Ingemansson Technology, Rathsacksvej 1, 1862 Frederiksberg C. Tlf. 35 55 70 [email protected] rådgivning om akustik støj og vibrationer.Brug hovedet - før du bruger penge.


Ødegaard & Danneskiold-Samsøe A/S, Titangade 15, 2200 København N. Tlf. 35 31 10 00. Fax 35 31 10 01.e-mail: [email protected] • Web adr.: www.odegaard.dkAkustik, støj og vibrationer.Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Miljømåling, udstyr forØrum & Jensen Elektronik A/S, Damgårdsvej 8, 7600

Struer. Tlf. 97 84 00 55. Fax. 97 84 11 20.E-mail: [email protected] • www.orumjensen.dkPumpestyringer, alarmanlæg (SRO), niveaumåling, tem-peraturmåling, flowmåling for renseanlæg og vand-værker.

Natur- og MiljøKim Neider Skov- og vandløbsservice.

Tlf. 64 75 22 80. Mobil 40 85 22 79Miljørigtig vandløbsvedligeholdelse.

Natur- og VandmiljøCarl Bro Gruppen,



NedrivningLøkke Gravesen ApS, Grusgraven, Ørneborgvej 40,

8900 Randers. Tlf. 86 43 30 09. Fax 86 43 85 38.Knusning og maskinudlejning. Levering af sand,sten og grus.

NedsivningIfö EcoTrap v/ Max sibbern A/S

Marielundvej 18,2730 Herlev.Tlf. 44 50 04 44. Fax 44 50 04 [email protected] • www.maxsibbern.dk

Landsdækkende BOKN forhandlere:nyrup plast a/s, 4296 Nyrup. Tlf. 57 80 31 00.Sjælland, øerne og Bornholms amter.Sejlstrup Miljø, 9480 Løkken. Tlf. 98 99 91 88.Ringkøbing, Viborg og nordjyllands amter.Spedalsø Betonvarefabrik A/S, 8700 Horsens. Tlf. 75 62 28 99.Vejle og Århus amter.Tønder Beton A/S, 6270 Tønder. Tlf. 74 72 17 33.Fyn, Sønderjylland og Ribe amter.

TUNETANKEN A/S, St. Andst, 6600 Vejen.Tlf. 76 97 30 00. Fax 75 58 85 37.E-mail: [email protected] • www.tunetanken.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Pavillonere og mandskabs-faciliteter

Scandi Byg as, Himmerlandsvej 3, Postboks 119, 9670 Løgstør. Tlf. 98 67 25 00. Fax 98 67 37 33.E-mail: [email protected] • www.scandibyg.dkKontorpavilloner, Velfærdsfaciliteter, Mandskabsvogne.

PumperGrundfos DK A/S

Telefon 87 50 50 50www.grundfos.dkE-mail: [email protected]

HIDROSTAL Pumper Skandinavien, Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg. Tlf. 64 47 35 12. Fax 64 47 35 28.E-mail: [email protected] • www.hidrostal.dk



PumperITT Flygt, Ejby Industrivej 60, 2600 Glostrup.

Tlf. 43 20 09 00. Fax 43 20 09 99. www.flygt.dkSintrupvej 9, 8220 Brabrand. Tlf. 87 45 02 11.Kokbjerg 6B, 6000 Kolding. Tlf. 76 31 03 31.Fristrupvej 1, 9440 Åbybro. Tlf. 98 24 21 01.Virkelyst 15B, 9400 Nørresundby Tlf. 98 24 21 01

LYKKEGAARD A/S. Tlf. 65 98 13 16.E-mail: [email protected] • www.lykkegaard-as.dk

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S. Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dk LPS 2000 systemet for tryksat kloakering

Rør og ledninger, kontrol ogrensning af

Albertslund TV Inspektion ApS, Rydagervej 27, 2620Albertslund. Tlf. 43 64 69 39. Fax 43 62 08 07.


Leif M. Jensen A/S, Sydvestvej 70, 2600 Glostup.Tlf. 43 96 15 66. Fax 43 43 17 66. e-mail: [email protected], højtryks- og industrispuling, tørstofsug-ning, kloakrensning.

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Rør- og brøndrenoveringELTEL NETWORKS A/S

Stationsparken 25, 2600 GlostrupTlf. 33 29 11 11. Fax 33 29 11 22E-mail: eltelnetworks.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkOpgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj. Tlf. 87 44 22 22. Fax 87 44 24 49. Industriholmen 2, 2650 Hvidovre. Tlf. 36 79 33 33. Fax 36 79 34 49.

Skanska Danmark A/S, Sivemosevænget 4, 5260 Odense S.Tlf. 70 13 20 20. Fax. 63 12 86 99.E-mail: [email protected]. • www.skanska.dkRørsprængning, sliplining, injicering, brøndrenovering og styret underboring. Tilsluttet "Kontrolordning for ledningsrenovering".

RådgivningBascon

Åboulevarden 21, Postboks 510, 8100 Århus C.Tlf. 87 31 44 00. Gentoftegade 35, 2820 Gentofte.Tlf. 39 75 70 00. Byggeherrerådgivning, planlægning, organisationsud-vikling, udbudsrådgivning. www.bascon.dk


COWI A/S, Parallelvej 2, 2800 kongens Lyngby.Tlf. 45 97 22 11. Fax 45 97 22 12.E-mail: [email protected] • www.cowi.dk

Dansk Miljørådgivning A/S/DMR Geoteknik Find den lokale rådgiver på www.dmr.as og www.dmr-geo.dk eller tlf. 86 95 06 55.

DISU - Vand og Miljø v/ Karsten Krogh AndersenTlf: 45 85 95 22, E-mail: [email protected] www.disud.dk

Dynatest Denmark A/S, Naverland 32, 2600 Glostrup.Tlf. 70 25 33 55. Fax 70 25 33 56.E-mail: [email protected] • www.dynatest.dkMåling af: Bæreevne, jævnhed, sporkøring, lagtykkel-ser samt skadesregistrering. Rådgivning om vejved-ligehold samt implementering af pavement manage-ment systemer.

Franck Geoteknik A/S, Industrivej 22, 3550 Slangerup. Tlf. 47 33 32 00. Fax 47 33 32 88. www.geoteknik.dkGeoteknisk rådgivning for alle konstruktionerherunder havnebyggeri, udførelse af alle geotek-niske rutineforsøg i egne laboratorier, udførelse af alle typer borearbejder, flåde af borerigge fra900 kg til 26 tons, i alt 13 stk.

GEOMaglebjergvej 1, 2800 Lyngby. tlf. 45 88 44 44.Saralyst Allé 52, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 27 31 11.Danalien 1, 9000 Aalborg. Tlf. 98 18 91 44.

Hartvig Planlægning A/S, Grønningen 7, Himmelev,4000 Roskilde.Tlf. 46 37 00 11. Fax 46 37 07 77.E-mail: [email protected] • www.hartvigplan.dk

Orbicon A/SMiljørådgivning og planlægning.Aalborg tlf. 99 30 12 00Viborg tlf. 87 28 11 00Århus tlf. 87 38 61 66Esbjerg tlf. 36 97 36 36Odense tlf. 66 15 46 40Roskilde tlf. 46 30 03 10www.orbicon.dk

NmN Ledelsesrådgivning, Howitzvej 13,2000 Frederiksberg,.Tlf. 32 57 73 20 Fax 32 57 74 20Rekruttering/Coaching/Kulturanalyse; www.nmn.dk

sbs rådgivning København, Ny Kongensgade 15, 1472 København K. Tlf. 8232 2500, Fax. 8232 2501E-mail: [email protected] • www.sbsby.dk

sbs rådgivning Århus, Fredensgade 36, 8000 Århus C.Tlf. 8232 2650, Fax. 8232 2651E-mail: [email protected] • www.sbsby.dkOmdannelse af erhvervs-og havneområder, lokal- og kommuneplaner,Trafik- og byrumsplaner, konceptudvikling, udviklings-scenarier. Bygherrerådgivning til private og offentlige bygherrer, både nybyggeri og renovering, boliger og erhverv. Pro-jektering, teknisk byggestyring, tagboliger, køb og salgaf ejendomme.

Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene. Tlf. 46 30 70 00, Thomas Helstedsvej 11, 8660 Skander- borg. Tlf. 89 93 22 00. E-mail: [email protected] • www.vejdirektoratet.dkRådgivning om vejvedligeholdelse og nyanlæg.Komprimerings- og kvalitetskontrol. Måling af bæreevne, friktion, jævnhed, overfladetemperatur, geometri samt videooptagelser. VEJMAN/VEJOPS.

Vianova System Denmark AS, Dusager 8, 8200 Århus N.lf. 89 30 47 50. Fax 89 30 47 51.E-mail: [email protected] • www.vianova.dkTekniske IT-løsninger (AutoCad/NovaPOINT,vej/anlæg), behovsanalyse, kravspecifikation,installation, konfiguration, projektstøtte, projektpræsentationer, visualisering og kurser.

ScanningDansk Scanning A/S

Scanning af byggesagsarkiver.www.IT-knowhow.com

DATA SCANNING A/STlf. 46 55 00 70. wwwdatascanning.dkTolkning og OCE behandling af data, dokument- og arkivscanning, datafangst og registrering, digitaliseringog postscanning.

MIKRODAN A/S, Rødager Allé 125-127, 2610 Rødovre. Tlf. 70 15 93 00. Fax 70 15 93 50. www.mikrodan.dk. Scanning af mikrofilm, tegninger, dokumenter og fotos. Indeksering, datafangst ogsoftware til arkivering.

Mikro-Tegn A/S, Industriparken 4, 2750 Ballerup.Tlf. 33 31 27 28. www.mikro-tegn.dkKvalitetsscanning/digitalisering. Alt kan scannes ogsåmikrofilm. Præcisionsvektorisering. Få tilbud.

SlambehandlingOrbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

HedeDanmark A/S, Ringstedvej 20,4000 Roskilde.Tlf. 46 30 03 81 / 87 38 61 64Fax 46 30 03 58 / 87 38 61 69e-mail: [email protected]: www.hededanmark.dkAfsætning og nyttiggørelse af spildevandsslam i total-entreprise. Tømning af slammineraliseringsanlæg.

Miljøservice A/S, Nørregade 11, 6650 Brørup. Tlf. 75 38 39 99. Fax 75 38 40 10.E-mail: [email protected] • www.milieuservice.dkAfsætning af slam. Rådgivning og entreprise.Tømning af slamminiraliseringsanlæg.

SpildevandsafledningCarl Bro Gruppen,



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Mosbaek A/S, Værkstedsvej 20, 4600 Køge. Tlf. 56 63 85 80. Fax 56 63 86 80. E-mail: [email protected] • www.mosbaek.dkAfløbsregulatorer, flydende stiger og trapper, m.v.

NCC Danmark A/S, Anlæg, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup. Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20. E-mail: [email protected] med totalløsning: TV-inspektion, Multiliner strømpeforing, genåbning af stik med cut-ter, rørsprængning, relining af alle rør og ledninger, microtunneling med styret underboring. Medlem af Entreprenørforeningens NO DIG-gruppe.


PER AARSLEFF A/S RørteknikLokesvej 15, 8230 Åbyhøj.Tlf. 87 44 22 22. Fax. 87 44 24 49.Industriholmen 2, 2650 HvidovreTlf. 36 79 33 33. Fax. 36 79 34 49.

Proagria A/S, Aggershusvej 7, 5450 Otterup.Tlf. 64 82 40 00. Fax 64 82 36 23.E-mail: [email protected] • www.proagria.dkAfspærringsspjæld/ventiler - spuleklapper -overfaldsspjæld - kontraklap/kontraventiler.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

SpildevandsrensningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg til kommunale renseanlæg inkl.kommunikation til pumpestationer, levering af radio-anlæg samt totale projekter.

Dankalk, Aggersundvej 50, 9670 Løgstør.Tlf. 98 67 31 55. Fax 98 67 14 16. www.dankalk.dkFældningskemikalier, silo, blandeanlæg og doserings-udstyr. pH-regulering, slamhygiejnisering og røgrens-ning. Kridt til røgrensning.


Inja Miljøteknik, Assensvej 226, 5642 Millinge. Tlf. 62 61 76 15. Fax 62 61 76 72.E-mail: [email protected] • www.inja.dkNeutra olie- og fedtudskillere - Renseanlæg for særlig forurenet spildevand - Præfabrikerede regnvandsbassi-ner. RE

grundvandsbassiner og sparebassiner.Kemira Miljø A/S, Måde Industrivej 19, 6705 Esbjerg Ø.

Tlf. 75 45 25 55. Fax 75 45 25 75.E-mail: [email protected] • www.kemira-miljoe.dkFældningsmidler.

Kongsted Maskinfabrik af 2003 ApS., Dyssevej 14, 4683 Rønnede. Tlf. 56720950. Fax.56720951.E-mail: [email protected] – www.kongsted.infoTypegodkendte minirenseanlæg i størrelse 5,10,15,20,og 30PE. Biologiske renseanlæg op til 500 PE


KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgåde 1, 4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

New Line Miljøteknik, Faaborg Værft A/S, Havnen,5600 Faaborg. Tlf. 62 61 21 10. Fax 62 61 03 30.E-mail: [email protected] • www.new-line.dkMinirenseanlæg 5-30 PE - typegodkendt i alle rense-klasser Biologiske renseanlæg op til 2000PE..

Jan Olsson A/S, Rørgangen 10, 2690 Karlslunde. Tlf. 46 16 19 19. Fax 46 16 19 10.E-mail: [email protected] · www.janolsson.dkNB/SD separationsteknik. Olie- og fedtudskillere.

PURAC/NCC, Tuborg Havnevej 15, 2900 Hellerup.Tlf. 39 10 39 10. Fax 39 10 39 20.E-mail: [email protected] • www. ncc.dkRenseanlæg og vandværker i totalentreprise.

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund.Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38.E-mail: [email protected] • www.uponor.dkBenzin-, olie- og fedtudskillere.

Springvand og bassinerAQUA NAUTICA, Nybøllevej 47, 2765 Smørum.

Tlf. 44 66 99 09. Fax 44 66 99 19. www.aquadk.comMobil/fax 40 56 99 09/29. E-mail: [email protected] How, Foliemembraner (ISO14001), Pumper,Dyser, Belysning, Vandbehandling og Vandplanter.

Fokdal Springvand A/S, Østerled 28, 4300 Holbæk.Tlf. 59 44 05 65www. fokdalspringvand.dkDesign, konstruktion, renovering af springvand tildet offentlige rum, sevice aftaler.

StøjbekæmpelseCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected] www.dansk-auto-vaern.dk Støjskærme.


PileByg ApS, Villerupvej 78, 9000 Hjørring.Tlf. 98 96 20 71. Fax 98 96 23 73. www.pilebyg.dkStøjdæmpning og hegn i levende og flettede pilehegn.

RockDelta a/s, Hovedgaden 584, 2640 Hedehusene.Tlf. 46 56 50 20. Fax 46 56 50 80. E-mail: [email protected] • www.rockdelta.comstøjdæmpning og vibrationsisolering.

Trafiktællinger- og analyserEfterbehandling i Mastrasystemet.

Vejdirektoratet, Trafikafdelingen.Kundekonsulent Niels Moltved.Tlf. 33 41 31 82. Mail: [email protected]

ToiletbygningerDANFO DANMARK A/S

Tlf. 38 88 03 88. Fax 38 19 85 37. www.danfo.dkGadetoiletter-Rastepladstoiletter-Toiletkabiner.

Tæthedsprøvning af tankeTANK•TEST A/S, Eremitageparken 341, 2800 Lyngby.

Tlf. 35 82 19 19. Fax 35 82 19 77. www.tanktest.dkVakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbehol-dere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

VandforsyningCarl Bro Gruppen,


B.V. Electronic A/S, Østerbro 5, 7800 Skive.Tlf. 97 52 50 22. Fax 97 52 92 54.E-mail: [email protected] • www.bve.dkLevering af SRO-anlæg samt sektionsmålingerfor vandforsyninger.


Hasbo A/S,Holmetoften 5, 2970 HørsholmTlf. 45 76 33 88, Fax.46760073E-mail: [email protected] – www.hasbo.dk



KWH PIPE (DANMARK) AS, Nordgårde 1,4520 Svinninge. Tlf. 46 40 53 11. Fax 46 40 53 51.E-mail: [email protected] • www.kwhpipe.dk

Uponor A/S, Fabriksvej 6, 9560 Hadsund. Tlf. 99 52 11 22. Fax 98 57 25 38. E-mail: [email protected] • www.uponor.dk

Vandmand A/S, Adelgade 25-29, 8400 Ebeltoft. Tlf. 86 34 36 00. Fax 86 34 33 98.E-mail: [email protected] • www.vandmand.dk

Vand-Schmidt A/S, Jernbanegade 5, 6070 Christiansfeld. Tlf. 74 56 11 11. Fax 74 56 32 69.

E-mail: [email protected] • www.vand-schmidt.dk

Watertech a/s, Tlf. 87 32 20 20.Danmarks dygtigste vandrådgiver.Århus og Roskilde. www.watertech.dk

VandløbsvedligeholdelseHedeDanmark A/S

Ringstedvej 20, 4000 Roskilde, Tlf. 46 30 03 71. email: [email protected] Jens Juuls Vej 18, 8260 Viby J., Tlf. 87 38 61 97 email: [email protected] Læs mere på www.hededanmark.dk

Varmebehandlet træ &beskyttelse

Fromsseier Plantage A/S, Nørrebyvej 20, 6623Vorbasse. Tlf. 75 33 30 64. Fax 75 33 36 64.www.celloc.dkCelloc-varmebehandlet træ.

VarmeforsyningCarl Bro Gruppen,


Vedvarende energiCarl Bro Gruppen,


Vejarbejde, materialer forV.Burcharth & Søn A/S, Egegaardsvej 5, 5260 Odense S.

Tlf. 66 11 99 66. Fax 66 11 92 79.E-mail: [email protected] - http://www.Burcharth.dkTYPAR-geotekstiler og TeleGrid-geonet.

GG Construction ApS, Sofiendalsvej 92,9200 Aalborg SV. Tlf. 98 18 95 00. Fax 98 18 90 96.E-mail: [email protected]åltunnelrør - Plastrør - AutoværnGeotekstiler - Geonet - Membraner mv.

Vejarbejde, udførelse afCOLAS DANMARK A/S, Fabriksparken 40, 2600 Glostrup.

Tlf. 45 98 98 98. Fax 45 83 06 12.E-mail: [email protected] • www.colas.dkAsfaltbelægning, bitumenemulsioner, overflade-behandling.

Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk.Tlf. 45 65 03 00. Fax 45 65 03 30.E-mail: [email protected] • www.pankas.dkAlle typer asfaltbelægninger, emulsioner og modifice-rede bindemidler.

Veje- og måleudstyrDanvægt A/S, Fanøvej 3, 8382 Hinnerup.

Tlf. 86 98 55 77. Fax 86 98 66 37. E-mail: [email protected] • www.danvaegt.dkSpecialudviklede vejesystemer til affaldsregistrering.

Scanvægt Nordic A/S, Johann Gutenbergs Vej 5-8, 8200 Århus N. Tlf. 86 78 55 00. Fax 86 78 52 10. [email protected] • www.scanvaegt.dk Totalleverandør af brovægtssystemer og andet veje-udstyr.

VejudstyrCarl Bro Gruppen,


Dansk Auto Værn A/S, Tietgensvej 12, 8600 Silkeborg. Tlf. 86 82 29 00. Fax 86 82 29 50.Grønningen 10 F, 4130 Viby Sj.Tlf. 48 17 31 42. Fax 48 14 04 42.E-mail: [email protected]ærn, Brorækværker, Ståltunnelrør.

ViaTec A/S, Sofiendalsvej 92, 9200 Aalborg SV..Tlf. 96 86 01 80. Fax 96 86 01 88.E-mail: [email protected]ærn, rækværker, skilteportaler.

Vintervedligeholdelse, vejeAkzo Nobel Salt A/S, Hadsundvej 17, 9550 Mariager.

Tlf. 96 68 78 88. Fax 96 68 78 90.E-mail: [email protected].

Brøste A/S, Lundtoftegårdsvej 95, 2800 Kgs. Lyngby. Tlf. 45 26 33 33. Fax 45 93 13 34.E-mail: [email protected] • www.broste.comBrøste A/S, Møllebugtvej 1, 7000 Fredericia. Tlf. 75 92 18 66. Fax 75 91 17 56.Vejsalt.


Epoke A/S, Postbox 230, Vejenvej 50, Askov, 6600 Vejen. Tlf. 76 96 22 00. Fax 75 36 38 67.E-mail: [email protected] • www.epoke.dkSand-, salt-, grus- og væskespredere. Sneplove, fejema-skiner og professionelle græsklippere.

KYNDESTOFT A/S. 7500 Holstebro. Tlf. 96 13 30 00. [email protected] • www.kyndestoft.dkVæskespredere i størrelser fra 50 til 11.000 l

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 13,9490 PandrupÆndringer vedr. abonnementring venligst 8921 2113

Maskinel MagasinpostID-nr. 42393

Documents

Stads & Havneingeniøren November 2006