Nr. 6December 200935. årgang

SVINEPRODUCENTEN

Festen . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Genistreg . . . . . . . . . . . . . . .4

Generalforsamling . . . . . . .5

Fremtiden for dansk svineproduktion . . . .6

Tak for besøget . . . . . . . . .12

Smågrisemarkedet . . . . . .14

Hvem er Markus? . . . . . . . 17

Sagde de undskyld? . . . . .18

Nyt fra VSP. . . . . . . . . . . . .20

Spørgekassen . . . . . . . . . .22

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

ny formand for FødevareudvalgetMød ham på side 6

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørhap@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7959 - 2222 3611

Jette HarnbjergSekretær, information og medlemsservicejhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistsch@danskesvineproducenter.dkTlf.: 7620 7953 - 2843 5157

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf.: 7620 7961 - 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Henrik Bonde ChristiansenVolontørTlf.: 7620 7955hbc@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten35. årgang 2009

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergHenrik Bonde ChristiansenMarkus Fiebelkorn

AnnoncerMarktingAtt. Louise ThraneTlf. 6338 2521Mail: louise@markting.dk

UdgivelseSvineproducentenudkommer medio måneden.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.495,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 795,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.495,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1600

2

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

T r o v æ r d i g e k s p e r t i s e – i t o t a l e n t r e p r i s e !w w w. g r a a k j a e r. d k

TAK FOR BESØGET PÅ AGROMEK 2009 MANGE SMIL BLEV UDVEKSLET – OGSÅ TIL DIN BANKMANDDen overvældende interesse for vores nye staldkoncept, Ø2 Stalden, har vist os at udviklingsarbejdet er lykkedes. Konceptet giver dig en kort tilbagebetalingstid og dermed en øget indtjening – læs mere på vores website.

Du kan stadig indlede din rentabilitetsanalyse ved at indtaste oplysningerne om din bedrift på www.graakjaer.dk så forbereder vi en økonomisnak om din vision – og giver din bankmand en god grund til at smile.

Kontakt os for at få en snak om din vision og mulighederne for at gøre den til virkelighed på tlf. 96 13 55 55

bestyrelseFormandTorben PoulsenNørbæk 22, Velling6950 RingkøbingMobil 2943 4510formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044hm@jyde.dk

BestyrelsesmedlemmerKristian KappelYdbyvej 1197760 HurupMobil 2042 9055kristiankappel@karby.dk

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 bredebjerggaard@dlgnet.dk

Rune NielsenStorhøjvej 34, Hæsum9530 StøvringMobil 6049 9015skalfarms@skalfarms.dk

Paul B. ChristiansenNordborgvej 1416430 NordborgMobil 2629 7898solbjerggaard@c.dk

Torben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torben@bakkebo.eu

3

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

Agromek plejer at være en fest, lidt en fridag, lidt en begivenhed som man ser frem til i den mørke tid. Man møder gamle bekendte - ofte de samme steder, fordi alle har indgroede vaner om, hvad man skal se, hvor man skal spise etc.

Rammerne var der også i år. Der var ophængt fladskærme med flotte billeder og indsmigrende budska-ber, firmaerne havde fundet deres pæneste medarbejdere frem og måske nogle af deres kønne kusiner. Der var gjort de samme anstrengelser som altid, og alt var på plads til at danne rammer om en vellykket fest.

Men noget var galt. Det var ikke et dødsfald i den nærmeste familie, en nylig skilsmisse i omgangskred-sen eller en onkel, som var blevet pinligt fuld, men noget var galt til festen. For at fortsætte i billedet så var problemet, at nogle var blevet så syge, at de ikke havde lyst til at tage til fest, og dem som var der var heller ikke i humør til at feste igennem. Enten fordi de også var syge, eller fordi de var bekymrede for at blive det.

Investeringslysten er til stede. Halvdelen af vore medlemmer vil gerne udvide deres produktion, men som den finansielle sektor for tiden har det med at låne penge ud, er det ikke muligt at se, hvor pengene skal komme fra. Det har altid været god latin, at man skal investere i en lavkonjunktur, fordi det er billigst dér, og så kan man koncentrere sig om at tjene penge i højkonjunkturerne. Så enten er bankernes tilbage-holdenhed et udtryk for, at de tror, det bliver værre, eller også er det fordi, de ikke har lyst til at låne flere penge ud til landbruget, uanset om det enkelte projekt er rentabelt.

Hvis kreditgiverne forventer, at landbrugene skal tilbagebetale deres gæld, er de nødt til at løsne grebet. Hvis ikke fremtidens landmænd får lov til at investere, når det kan gøres til fornuftige priser, så bliver det svært at skabe rentabilitet.

Hvis ikke der snart kommer gang i investeringerne, sulter hele vores følgeindustri ihjel. De kan altså ikke på sigt leve af at stå og smile på Agromek og dele kaffe og brunkager ud.Hvis ikke der snart kommer mere gang i hjulene, må festen aflyses, men mange svineproducenter er klar og tror på fremtiden. De kan næsten ikke vente på at komme i gang. ■

Festen

Vi mener...

Af Torben Poulsen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

4

Så er det blevet tid til årets efterbetaling, og man skulle da være et skarn, hvis man ikke syntes, at det var rart, at vi har fået 70 øre på slagtesvinene i forhold til eksempelvis 60 øre. DC’s ”gode” regnskab udløste en masse rygklapperier, så jeg sidder tilbage med en mærkelig fornemmelse i maven. Hvor blev de kritiske røster af? Er det virkeligt et fantastisk resultat? DC er en stor spiller på markedet, og jeg tror, at de kunne være med til at presse prisen den rigtige vej og presse vores udenlandske konkurrenter med en løbende øget notering til os. Der er da luft at give af (70 øre), før resultatet ender i nul! Likviditeten kunne godt bruges hjemme. Et overskud på 1 mia. kr. er egentligt ikke så imponerende, når afreg-ningsprisen til landmanden bare bliver justeret efter, at man skal ramme 1 mia. Her er det nærmere et spørgsmål om, hvad vores resultat i vores egne regnskaber er sammenholdt med den tyske producent samt hans afregning. Det er hér, det imponerende ville komme ind, - hvis nu lige det var godt, hvilket ikke er tilfældet.

Endnu et år har vi i primærproduktionen været presset til det yderste og har fundet på både holdbare og ikke hold-bare løsninger for at prøve at holde skruen i vandet. Der er ingen tvivl om at, det at lue alle unødige omkostninger væk er rigtigt godt, men mandskabssituationen hvor man er nødt til at fjerne den sidste mand, som er med til at give det arbejdsmæssige overskud, er skidt på den lange bane. Vi arbejder hårdt hjemme på bedrifterne, og så forlanger vi bare, at vores slagteri gør det samme. Jeg håber, at planen om forbedret konkurrence i forhold til Tyskland lykkedes, men den er ikke i hus endnu. Problemet er bl.a., at DC tror, at grisene kommer tilbage. Det gør de måske nok, men først efter, at man har genvundet konkur-renceevnen. Dem der har troet på systemet men er blevet træt af at slå i dynen længe nok har fundet et alternativ. De kommer først tilbage, når det er godt igen. Så at tro,

at grisene kommer tilbage først er desværre naivt. Og hvis det er ekstra grise der skal til for at få lønnen afstemt som i 9-punktsplanen, så kommer der til at mangle et væsent-ligt hak der. Jeg har kun et ønske og det er, at DC bliver en succes, også for at retfærdiggøre os over for samfundet. Men for at det sker, kræver det, at alvoren går 100 % op for ledelsen, og at der sker nogle radikale ændringer. Vi vil se, at man tør prøve noget nyt og også tør tage den nuværende struktur til revurdering – uden repræsentantskab. Man kunne også se på, hvad andre store virksomheder har gjort i krisetider. Herved vil man tiltrække andelshavere igen, samt holde på dem som er.

Så at kalde det en genistreg, det som er sket og gjort i DC, er lige at tage munden for fuld.

I egen andedam kører det fornuftigt. Produktionen kører godt og stabilt, og vi har nogle gode ansatte, der brænder for at få tingene til at fungere. I juli valgte jeg selv at over-tage driftsledelsen i soholdet for at spare på lønudgiften. Dette kører godt, og jeg har endnu ikke fortrudt. Her er det fornøjeligt at se, at når der skal fordeles ansvar, så træ-der alle et skridt op.

Selv om fremtiden er umulig at spå om, og det til tider kan virke som noget af en mur at skulle over, så er det troen på fremtiden, der holder mig i gang. 2013 vil for os danskere der allerede er 2013-klar være vores lys for enden af tun-nelen. Der er jeg overbevist om, at vores konkurrencekraft kommer os til gevinst.

God jul og et godt (økonomisk) nytår!

Søren Helmer ■

blækhusetAf Søren Helmer

Genistreg

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 5 • 2009

5

SKOV A/SHedelund 4 • 7870 Roslev • Glyngøre

Tlf. 72 17 55 55 • Fax 72 17 59 59 info@skov.dk • www.skov.dk

SKOV leverer klimasystemer og produktions-styring til hele verden. Vore løsninger er avancerede, brugervenlige og tilpasset den enkelte kunde.

klima for vækst

”Millioner af glade kunder verden over”

Med SKOV som partner er du garanteret optimale forhold i stalden

Komplette klimaløsninger

- nu med varme

Svineproducenten_184x135_Spiraflex.indd 6 11-03-2009 09:19:49

På valg er: Søren Helmer (genopstiller) Henrik Mortensen (genopstiller) Torben Poulsen (genopstiller ikke) Pkt. 6: Valg af revisorer

Pkt. 7: Valg af revisorsuppleant

Pkt. 8: Andre forslag Pkt. 9: Evt.

Kl. 16.15 Generalforsamlingen slut

Herefter afskedsreception for Torben Poulsen.

DAGSORDEN FOR GENERALFORSAMLINGved Landsforeningen af Danske Svineproducenter

Onsdag den 20. januar 2010 kl. 12.00 i Fredericia Messecenter, Fredericia

Kl. 12.00-13.00 Frokost

Kl. 13.00-14.45 Pkt. 1: Valg af stemmetællere

Pkt. 2: Valg af dirigent

Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formand Torben Poulsen

Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab

Kl. 14.45-15.15 Kaffepause

Kl. 15.15-16.15 Pkt. 5: Valg af bestyrelsesmed- lemmer og suppleanter

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

6

Fremtiden for dansk svineproduktion Af Søren Schovsbo

I begyndelsen af oktober blev René Christensen fra Dansk Folkeparti

udpeget som ny formand for Folketingets Fødevareudvalg.

Svineproducenten har fået en snak med formanden og forsøger med

udgangspunkt i emnerne konkurrenceevne, eksport, dyrevelfærd, miljø

og økonomi at spore sig ind på fremtiden for dansk svineproduktion

Det er dyrt at producere fødevarer i Danmark. På de danske slagterier udfordres konkurrenceevnen af, at en dansk slagteriarbejder skal have omkring 260 kro-

ner i timen alt inklusive, mens en tilsvarende tysk arbejdskraft ifølge Dansk Industri typisk kan nøjes med 120-125 kroner pr. time.

Også ude på gårdene er forskellen i konkurrencevilkår tydelig. Der er ikke mange tyske landbrug, som ikke har solceller på taget eller biogasanlæg tilknyttet stalden, hvilket skyldes store tilskud til afregningsprisen på landbru-gets energiproduktion. Afregningen på strøm fra tyske biogasanlæg er eksempelvis cirka dobbelt så høj som strøm fra danske biogasanlæg. Samtidig er de tyske landbrug underlagt særligt fordelagtige momsregler, og senest har flere delstater lovet tilskud til kriseramt landbrugsbyggeri i størrelsesordnen 500 millioner kroner.

Hvordan vil du karakterisere landbrugets konkurrencevilkår? Er du tilfreds med situationen?

René Christensen:Konkurrencevilkårene er udfordrende. Det må man sige.

I forhold til timepriserne for slagteriarbejderne, er det nok svært at gøre så meget ved. Det man kan gøre er at tænke: hvordan kan vi gøre det her smartere? Vi skal måske bruge lidt færre medarbejdere, fordi vi bliver dygtigere til at bruge den teknologiske udvikling på slagteriet.

Umiddelbart går jeg ikke ind for, at man skal have tilskud for at få sin virksomhed til at køre rundt. Virksomheden skal kunne eksistere på de vilkår, der nu er. I forhold til at give tilskud til udvikling af eksempelvis biogas og bioethanol, ligger der allerede en masse penge til forskning i forskellige fonde. Jeg mener, at vi skal blive bedre til at få noget mere værdi ud af de ressourcer vi allerede har. Kan vi gøre noget ved den her gylle i stedet for bare at pumpe den ud i tanken og lægge noget halm over? Kan vi få noget værdi ud af den? Det ville være interes-sant, og derfor skal vi forske i løsninger der er rentable. Det vil vi meget gerne være med til. Støtten skal ikke gives direkte til landmændene, men til at man får udviklet teknologier, så man kan få en bedre udnyttelse af de ressour-cer, der er til stede. Det vil både være til glæde for miljøet og for landmanden, som pludselig har et produkt der har noget værdi.

Den nuværende situation kræver, at man ikke bare sidder tilbagelænet. Der er brug for løsninger, som kan føre os i en positiv retning. Og der er ingen tvivl om, at når producenterne i de andre lande får de her reelle tilskud, så bliver man presset endnu mere.

KONKURRENCEEVNE

?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

7

ØKONOMIDYREVELFÆRD

KONKURRENCEEVNE

Fremtiden for dansk svineproduktion Af Søren Schovsbo

EKSPORTMILJØ

Eksporten af danske svin er steget voldsomt de seneste år.

I 2005 eksporterede vi i alt ca. 3,6 millioner svin, og den seneste prognose viser, at vi rammer omkring 8 millioner eksporterede svin i 2009. Langt hovedparten af dyrene bliver solgt som 30-kilos grise til tyske landmænd, som feder svi-nene op og får dem slagtet i Tyskland.

Årsagen til den stigende eksport af 30-kilos grise er, at de tyske slagtesvineproducenter har været i stand til at betale en højere pris for smågri-sene end deres danske kolleger. Hvis prognoserne holder, vil de tyske slagtesvineproducenter også næste år kunne betale en højere pris end de danske slagtesvineproducenter.

Skal vi være kede af den udvikling, eller skal vi glæde os over, at danske smågrise har et godt ry og er efter-spurgte blandt tyske slagtesvineproducenter?

René Christensen:Når markedet er, som markedet er, så kan man ikke fortænke landmanden i at sælge sine grise til højestbydende. Det er jo hans virksomhed. Sådan er det. Derfor kan man godt have en holdning til, at det er en kedelig udvikling, at de her dyr skal ud på en længere transport end nødvendigt er. Og derfor har man lavet nogle regler for, hvordan man skal transportere de her dyr på den mest forsvarlige måde i forhold til dyrevelfærden. Men det er jo ikke det samme som at sige, at man vil stoppe det. Man kunne jo aldrig finde på at sige til et andet erhverv, at de ikke må eksportere deres produkter. Da 30-kilos grise er det produkt man laver her, skal man selvfølgelig også kunne komme af med dem.

Når man er erhvervsleder, må man geare sin virksomhed til det markedet efterspørger. Så er det vores opgave som politikere at sikre, at transporten foregår på forsvarlig måde.

EKSPORT

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Leveringoginstallationafcomputereog andetIT,samtdataflytningtilnyecomputere

Fjernstyringafstaldcomputereviainternettet

Hjælpvedvirusangreb,fjernelseog forebyggelse

Altilommecomputere(PDA)ogbærbare computere

ogmegetandet...

Besøg-bådevedakutteproblemerogsomalmindeligeservicebesøg

Telefon-hverdagekl.8.00til16.00på76602222

ogefterkl.16.00på40913087

??

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

8

DYREVELFÆRD

Danmark er foregangsland på dyrevelfærdsområdet. Alle EU-direktiver er gennemført i dansk svineproduktion, men derudover har vi valgt at gå foran de andre

lande på en lang række punkter. Eksempelvis er der i Danmark krav om, at alle svinebesætninger skal have indret-tet specielle aflastnings- og sygestier, staldene skal være forsynet med overbrusningsanlæg, så dyrenes kropstempera-tur kan reguleres, og den praktiserende dyrlæge skal besøge besætningen et bestemt antal gange om året og rådgive landmanden om dyrenes sundhed.

I Danmark går 3 ud af 4 drægtige søer allerede i dag i løsdriftssystemer, selvom det først er et EU-krav fra 2013. Også på dette område er danske svineproducenter foran alle andre konkurrenter i EU.

Mens flere af de andre EU-lande allerede nu spekulerer på, om de overhovedet kan nå at opfylde kravet om, at de drægtige søer skal gå i løsdriftssystemer inden 2013, er danske politikere så småt begyndt at tænke over, hvornår også de diegivende søer skal være løsgående i stalden.

Dyrevelfærd er dyrt. Har vi råd til at gå så langt foran vores konkurrenter?

René Christensen:Det er et spørgsmål, om man skal se negativt eller positivt på problematikken? Det jeg er mest bange for, er at vi er duksen. Vi har gjort det, vi har fået besked på. Det er der andre, der ikke har gjort. Hvad sker der nu? Skal de andre stoppe, eller får de alligevel en eller anden overgangsordning?

Der sker tit det kedelige i forhold til EU, at man laver nogle direktiver, som vi oftest retter ind efter, og som erhvervet i det her tilfælde har taget udgifterne på. Samtidig er der producenter i andre lande, som ikke lever op til reglerne, men som alligevel får lov at forsætte. Det er uacceptabelt. De kampe skal kæmpes et andet sted, men jeg kan love dig for, at vores repræsentanter nok skal kæmpe for det.

Jeg synes, det er positivt, at vi har den dyrevelfærd, vi har i dansk landbrug i dag. Langt hovedparten har rigtig gode forhold, og det fortæller også noget om, at vi har nogle landmænd i Danmark, som samtidig også er moderne erhvervsfolk. De kan se, at man også skal leve op til nogle etiske krav, når man har med dyr at gøre. Det skal de have ros for.

Der er ingen tvivl om, at diskussionen om løsgående diegivende søer nok skal komme. Så kan man spørge sig selv, hvor den vil lande. Det afgørende er, at løsningen tager hensyn til både dyrevelfærden, erhvervet og de faglige argumenter. Det er vigtigt, at vi får de faglige argumenter med, så vi ikke kommer til at diskutere billeder og fore-stillinger, i stedet for at snakke reel dyrevelfærd. Man skal også være klar over, at hvis man gør det så kompliceret og vanskeligt, at det ikke kan lade sig gøre, så vil endnu flere producenter bare tage deres viden med sig til udlandet og etablere produktion der i stedet. Det er risikoen, hvis vi kommer for langt foran de andre.

Ofte kan debatten, dialogen og fronterne være et positivt afsæt i forhold til at nå en løsning, selvom man starter i hver sin ende af skalaen. Sådan vil det også være i den her sag. Jeg er overbevist om, at vi finder en fornuftig løs-ning. Det gælder jo om at få det hele til at balancere, så produktionen ikke flytter.

?

fortsat - Fremtiden for dansk svineproduktion

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

9

Dansk svineproduktion er en miljømæssig succeshistorie. Ligesom resten af befolkningen er også landmændene blevet mere og mere miljøbevidste. Målrettet forskning i

miljøforbedringer betyder, at vi i dag kan producere to slagtesvin på den samme miljøbelastning, som ét slagtesvin havde i 1985. Og vi bliver stadig bedre.

De seneste fire år er både fosforudskillelsen og ammoniakfordampningen fra svineproduktionen reduceret med 2-cifrede procentsatser, og på markerne er den miljøbelastning der kan relateres til husdyrdyrgødning nu kun 4 kg pr. hektar ud af en total kvælstofudvaskning på 61 kg pr. hektar.

Alligevel bliver landbruget ofte beskyldt for at forarme og ødelægge naturen, og landmændenes ansøgninger om modernisering og udvidelse af bedrifterne tager årevis om at blive afgjort af de relevante myndigheder.

Hvordan vil du karakterisere landbrugets udviklingsmuligheder? Er du tilfreds med situationen?

René Christensen:Det der er problemet i den sag er, at alle har en mening, ligegyldigt hvem man er. Selvom man bor i en fjerdesals-lejlighed på Nørrebro, har man engang været ude at besøge en eller anden ude på landet, og der lugtede ganske for-færdeligt dengang. Og de var også rigtig sure over, at de havde hængt deres vasketøj op lige den dag.

Det er vel et eller andet sted der, problemet starter. Det der med at producere grise, det gider vi ikke have. Vi kan godt lide at spise koteletter, og vi kan godt lide flæskesteg til juleaften. Vi kan godt lide alt det, der kommer ud af svineproduktionen, men vi kan ikke lide, at det lugter, og derfor er holdningen, at vi ikke vil have mere af det. Det er problemet set ud fra en folkelig vinkel.

Men så er der i allerhøjeste grad også problemer i forhold til miljøgodkendelserne. Der har vi altså en udfordring. De ventetider der er på miljøgodkendelser er simpelthen for lange. Det skal vi have gjort noget ved. Jeg kan ikke sige lige nøjagtigt, hvad problemet er. Jeg ved, at der blev sat nogle penge af for at gøre sagsbehandlingstiderne kor-tere, men der er stadig problemer på det her område.

Man glemmer nogle gange at kigge på landbruget som en virksomhed og som et erhverv. Når andre virksomhe-der kommer og siger, at de har en produktion, de gerne vil udbygge, og om man ikke kan få lavet en ny lokalplan, så man kan få lov at bygge en ny produktionshal, så tænker politikerne: Nu skal vi i gang. Det her skaber vækst. Men det gør det jo også, når en landmand udvider sin bedrift. Det giver også noget vækst, men det er som om den kobling ikke rigtig er der. Jeg kan ikke sige dig hvorfor, men det skal vi selvfølgelig have lavet om på. Vi har fået meget større landbrug, og dermed også større omsætninger, end vi havde for bare få år siden, og derfor er det også utroligt vigtigt, at man kan udvikle sin virksomhed og få den service, man skal have fra offentlig side. Ikke fordi jeg på nogen måde vil gå på kompromis med miljøet, men man skal have en passende sagsbehandlingstid, så man kan tilrette sin virksomhed i forhold til de konjunkturer der er. Det kan ikke være rigtigt, at man skal vente i tre eller fire år, for så er konjunkturerne jo vendt i en helt anden retning. Danmark er et landbrugsland, og derfor skal vi selvfølgelig også servicere landbruget, som vi servicerer alle mulige andre erhverv.

Det virker påfaldende, at det tager så lang tid at få afgjort de her sager, når man tænker på, hvad der sker, når man kommer fra et andet erhverv og siger, at man kunne godt tænke sig at placere en produktionsbygning på en mark uden for byen. Så får man lavet regionalplantillæg og lokalplaner, og der bliver måske lavet en vej ud til byg-ningen, så man kan drive sin virksomhed. Når man kommer som landmand, får man beskeden, at det tager den tid det tager, og det må vi jo se på. Det virker påfaldende.

MILJØ

?

?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

10

Danmark leverer landbrugsvarer til 150 lande, og den samlede eksportværdi inklusive agroindustriel-le produkter udgør cirka 20 procent af den danske vareeksport.

I 2008 slog landbrugseksporten (eksklusive agroindustrielle produkter) alle tidligere rekorder og nåede op på en samlet værdi på knap 65 mil-liarder kroner. Heraf tegner eksport af svinekøds-produkter sig alene for 42 procent.

Alligevel tjener svineproducenterne næsten ingen penge. 2008 var et katastrofalt år for de danske svineproducenter og rigtig mange kom ud af året med et negativt resultat i millionklas-sen. Selvom 2009 tegner til at blive knap så skidt, vil de fleste producenter stadig ende med et stort underskud.

Kombinationen af manglende eller meget beske-den indtjening og store investeringer i moderne stalde har medført, at producenterne samlet set har opbygget en gæld på mellem 300 og 350 milliarder kroner. Forrentningen af den enorme gæld tynger allerede i dag erhvervet, hvor renten er historisk lav, og udfordringen bliver selvsagt ikke mindre, hvis renten på et tidspunkt begynder at stige.

Hvor vigtig er dansk svineproduktion for det danske samfund? Tror du, at dansk svineproduktion vil blive større eller mindre i fremtiden?

René Christensen:Det er rigtigt, at landmændene har gæld, men vi er også foran konkurrenterne. Vi har investeret, men vi har også faciliteterne. Det kan godt være, at de andre ikke har så meget gæld, men de har heller ikke faciliteterne. Fra dansk side skal vi der-for kæmpe for, at de bekendtgørelser og love der er kommet skal overholdes – også af de andre.

Der blev i forbindelse med Grøn Vækst åbnet mulighed for selskabsdannelse, hvilket betyder, at nogle landmænd er kommet i en situation, hvor de kan få tilført kapital. Det er positivt, specielt i den situation landbruget står i nu.

ØKONOMI Jeg mener bestemt, at svineproduktion er et vig-tigt erhverv i Danmark. Hvis vi fjernede alt hvad der hed svineproduktion i Danmark, tror jeg, at vi ville få et chok over, hvor mange arbejdspladser vi ville miste. Og hvor mange penge vi ville miste. Derfor er det vigtigt, at vi finder nogle smarte løsninger, når vi snakker miljø, udvaskning osv. Hvordan gør vi tingene smartest muligt? Jeg mener, at vi skal kigge på landbruget med lidt andre øjne. På en fabrik siger man jo også, at I gerne må bræn-de det her af, men at det ikke skal kunne måles i røgen fra skorstenen. Så må I selv finde ud af, hvil-ke filtre, I vil sætte på. På samme måde skal vi stille nogle krav til landbruget. Udfordringen er så at nå målene på smartest mulig måde. Jeg tror bestemt, at der fortsat vil være svineproduktion i Danmark, fordi vi er gearet til at tænke innovativt. Det ligger til den danske mentalitet. Vi er et moderne folk, vi er vant til at tænke anderledes, og det er vores for-del - også på det her område.

fortsat - Fremtiden for dansk svineproduktion ?

Uddannet automekaniker i 1990 og har arbejdet som afdelingsleder og værkfører i denne branche frem til 2005, hvor han skiftede spor og blev efterskolelærer.

Valgt ind som byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune i 2008 og kom i Folketinget den 10. januar 2008, oprindeligt som suppleant for Mia Falkenberg og siden som permanent medlem, da Mia Falkenberg på grund af sygdom valgte at træde ud af Folketinget.

Siden begyndelsen af oktober har René Christensen været formand for Folketingets Fødevareudvalg.

RENÉ CHRISTENSEN er født den 31. oktober 1970

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

11

www.broste.com

Alle glade grise får 10 procent mere i daglig tilvækst!OBS! Rapport fra Danske Slagterier kan rekvireres.

Kunne du tænke dig at få bedre tilvækst, mindre dødelighed, mindre lugt og mere gødning, så vil vi tilbyde dig:

Feed ADD-S til 1/2 års forbrug til 1/2 pris!

Feed ADD-SMERE GRIS · MINDRE LUGT · MERE GØDNING

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12

BEDSTE KØB!

?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

12

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

1212

FIRMaeR sOM eR MedleMMeR aF danske sVInePROduCenteR:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

SPF-Selskabet76 96 46 00www.spf.dk

Foderløsninger med kvalitetsfoder

Tlf. 33 69 87 00 www.dlg.dk

www.graakjaer.dk Troværdig ekspertise – i totalentreprise!

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

DriftsleDelse ManageMent

DM AGRO APSBuen 136 . Stubbæk . DK . 6200 AabenraaTlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

aGROMektak FOR besØGetVi vil gerne sige mange tak for besøget til de mange medlemmer, som kiggede forbi vores stand på Agromek og fik en snak om udfordringerne for dansk svineproduktion og foreningens arbejde.Vi sætter stor pris på at høre jeres mening. Derfor valgte vi hver dag i Agromek-ugen at stille vores medlemmer og besøgende på standen et spørgsmål, som har stor betydning for branchen.Spørgsmålene og svarene kan du se her på siden.

På gensyn næste år.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

13

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

13

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Trehøjevej 10 – 7200 GrindstedTlf. 72 10 98 00 – 76 60 21 00

info@jlbr.dk – www.jlbr.dk

IT til svineproducenter i hele Danmark

Mail: it@jlbr.dk Tlf. 76 60 22 22

Leveringoginstallationafcomputereog andetIT,samtdataflytningtilnyecomputere

Fjernstyringafstaldcomputereviainternettet

Hjælpvedvirusangreb,fjernelseog forebyggelse

Altilommecomputere(PDA)ogbærbare computere

ogmegetandet...

Besøg-bådevedakutteproblemerogsomalmindeligeservicebesøg

Telefon-hverdagekl.8.00til16.00på76602222

ogefterkl.16.00på4091308713

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dktlf. 96 32 68 00 | www.infarm.dk

VÆ

RDI I MILJØ

INFARM

klima for vækst

JA

22 %

JA

12,5 %

JA

8 %

JA

52 %

JA

52 %

NEJ

78 %

STEMMER

105

STEMMER

144

STEMMER

187

STEMMER

139

STEMMER

95

NEJ

87,5 %

NEJ

92 %

NEJ

48 %

NEJ

48 %

Er du tilfreds med landbrugets egne grovvareselskaber?

Er du tilfreds med landbrugets egne slagteriselskaber?

Prisen på professionel landbrugsrådgivning nærmer sig 1.000 kr. pr time. Får du nok for pengene?

Overvejer du at investere i nybyggeri eller opkøb af svineproduktion i Danmark?

Har du problemer med holdbarheden af dine søer i forhold til dine forventninger?

aFsteMnInGSpørgsmål til torsdag den 26. november

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

14

smågrisemarkedetAf Henrik Bonde Christiansen og Markus Fiebelkorn

Så blev det tid til en ny opdatering af markedsovervåg-ningsprocessen. Siden sidst er modellen til prisprognosen blevet videreudviklet, og vores nyeste tiltag omhandlende prisovervågning blev præsenteret og godt modtaget på Agromek. Samtidig har vi haft fokus på produktionen af grise i Tyskland og Tysklands samhandel med i særdeleshed Danmark og Holland.

Allerførst vil jeg gerne kort præsentere hvilke forhold, vi mener, er vigtige i markedsovervågningsprocessen og som vi ønsker at fokusere på. Figur 1 er en foreløbig tids-linje, som vi har opstillet for at danne et overblik over arbejdsprocessen. Fokusområderne er prisovervågning, statistik, prisprognose og rammebetingelser. Udvikling af prognosemodellen for prisdannelsen har fra starten af pro-jektet haft høj prioritet og er efterhånden ved at være godt på plads. Der er stadig visse områder som kan finpudses,

og dette vil der blive kigget på løbende. Pt. er fokus på strømmene af smågrise i Europa, i særdeleshed handlen imellem Danmark, Holland og Tyskland, samt opstart af prisindrapporteringer. Indhentning af handlede priser og øvrige betydende forhold vil vi forsøge at starte op først i Danmark og senere i Tyskland. Sideløbende har vi et ønske om at undersøge andre vigtige ting, så som lovgiv-ninger omkring eksport, rammebetingelser som har resul-teret i stigende eksport, praktiske foranstaltninger i forbin-delse med eksport osv.

Prognosemodellen Sidste skud på stammen er en statistisk model, som forkla-rer puljeprisen vha. ugenummer, prisen på hvede og note-ringen for slagtesvin. Igen har vi benyttet prisobservationer fra år 2002 og frem til i dag, da det er i denne periode

Figur 1

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

15

smågrisemarkedetAf Henrik Bonde Christiansen og Markus Fiebelkorn

eksporten først rigtig har været tiltagende. Perioden med finanskrise forstyrrer en smule grundet unormalt høje råva-repriser, men er medtaget for at øge modellens statistiske sikkerhed.

En ændring i hvedeprisen betyder kun en mindre ændring i puljenoteringen, hvorimod niveauet for hvede-prisen er med til at stabilisere det endelige niveau for pulje-noteringen. Ændring i notering på slagtesvin er derimod af stor betydning. Hvis slagtesvin stiger en krone i afregning, så stiger puljenoteringen med 50,48 kroner. Modellen for-klarer 86 % af udviklingen i puljenoteringen, og modellen bygger samtidig på usikre prisforventninger. Som hvedepris benyttes hvede futurepriser fra Liffe børsen, og for slagte-svinafregning benyttes Danske Slagterier prognose. Denne nyudviklede model er en videreudvikling af den tidligere præsenterede sæsonmodel og er med til at danne et grund-lag for vores prisprognose.

Andre faktorer som kunne have betydning for puljeno-teringen er afprøvet. Det viser sig, at renten ikke har den store betydning for puljeprisen, - det samme gælder energi-priser. Vi har også forsøgt at benytte de forskellige råvarer, men hvede viser sig bedst egnet som beskrivende faktor for udviklingen i puljeprisen.

Områder der stadig kunne være interessante at undersøge er, om den tyske afregning på slagtesvin i realiteten er bedre til at beskrive udviklingen i puljenoteringen end den danske afregning, eller om forskellen i dansk og tysk afregning kan benyttes som beskrivende faktor i modellen for puljeprisen.

Selve prognosen opdateres løbende hver gang, Danske Slagterier opdaterer sin prognose for slagtesvin. Dvs. at vores prognose er uforandret siden sidste artikel og vil blive opdateret medio december.

Smågrisebehov og samhandelI 2009 vil danske svineproducenter formentlig nå en eks-port på 8 mio. levende svin, - 7 mio. af disse svin er små-grise. Fordelingen af modtagerlande ses i tabel 1, og andelen for de enkelte lande er udregnet på baggrund af eksporttal for 2008 fra Danmarks Statistik.

Af tabel 1 fremgår det, at Tyskland er det altdominerende marked for danske smågrise, efterfulgt af Italien, Holland

og Polen med mindre betydende andele af eksporten. Derfor har vi valgt at fokusere på det tyske marked, hvor-ledes den tyske svinebestand udvikler sig, hvor der er over-/underskud af smågrise i Tyskland og hvilke betydende lande Tyskland handler med?

På baggrund af tal fra Statistisches Bundesamt Deutschland har vi opstillet en indekseret udvikling i bestanden med udgangspunkt i 2002 som ses i tabel 2. Af tabellen fremgår det, at bestanden af søer er faldende, og samtidig er antallet af smågrise forholdsvist stabilt med fal-dende tendens.

Det vil sige, at de tyske smågriseproducenter kompen-serer for faldende bestande med stigende effektivitet, men muligvis ikke helt nok til at opretholde en stabil smågri-seproduktion. Samtidig stiger slagtesvinebestandene som følge af den stigende import.

Den tyske import af smågrise er steget kontinuerligt i de sidste 10 år. Mens Tyskland stadigvæk producerede et lille overskud på ca. 100.000 smågrise i 1995, har Tyskland haft et voksende underskud siden 1996. Dette underskud udgjorde ca. 6,1 mio. smågrise i 2008 og vil sandsynligvis stige til ca. 8,7 smågrise i 2009.

Underskuddet dækkes som omtalt ind med import, hovedsageligt fra Danmark og Holland. 99,8 % af alle smågrise som eksporteres til Tyskland kommer fra enten Danmark eller Holland. I 2009 forventes en import på 5,8 mio. smågrise fra Danmark og 2,9 mio. smågrise fra Holland. Mens den tyske import stiger kontinuerligt, sta-biliseres den tyske eksport sig på ca. 1 mio. smågrise pr. år.

Tabel 1

ændRInG I bestand IndekseRet

Med udGanGsPunkt I 2002 I tyskland

Drægtige søer

Smågrise

Slagtesvin

Tabel 2

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

100 99,5 97 99 98 99 94 92

100 99 98 103 103 104 100 98

100 102 99 104 102 105 105 108

aftagerlande

Tyskland

Italien

Holland

Polen

Resterende

andel af eksporterede grise ‹ 50 kg

87,8 %

4,8 %

2,86 %

1,72 %

2,83 %

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

16

I 2008 gik eksporten primært til Kroatien (21 %), Spanien (17 %), Holland (10 %), Østrig (9 %) og Luxembourg (8 %).

Imidlertid er underskuddet ikke jævnt fordelt i Tyskland. Det største underskud findes i regionen Niedersachsen/Nordrhein-Westfalen. Det er steget kraftigt fra 6,7 mio. i 2004 til 9,4 mio. smågrise i 2008. I regionen Sydvesttyskland findes et lille underskud på ca. 0,5 mio. pr. år. Det har været næsten uforandret de seneste 5 år. I Schleswig-Holstein findes også et lille underskud, dette underskud har været stigende og vil sandsynligvis nå 1,1 mio. smågrise i 2009.

På den anden side producerer regionerne Sydtyskland og Østtyskland et overskud på ca. 4 mio. smågrise pr. år. Imidlertid konstateres forskellige tendenser i disse to regio-ner: Mens Østtyskland har øget overskuddet kontinuerligt

til sandsynligvis 2,5 mio. smågrise i 2009, faldt overskud-det i Sydtyskland kraftigt til sandsynligvis 1,3 mio. små-grise i 2009.

Alt i alt er det meget sandsynligt at det tyske underskud – og dermed de tyske importer af smågrise – vil fortsætte med at stige de næste år. Faldende bestande af søer og hal-tende effektivitetsstigninger sammenholdt med stigende slagtninger har drevet væksten i import, og der er ikke umiddelbart noget som tyder på, at denne proces stopper.

SmågrisepriserI starten af artiklen omtaler jeg præsentation af vores nye projekt ”smågriseprisovervågning” på Agromek. Projektet blev positivt modtaget af de producenter som vi snakkede med, både smågriseproducenter og slagtesvineproducenter.

Vi har stor forventning til projektet og håber at mange

2,2 2,6 3,1 3,3 4,6 5,8

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Import Danmark

i.a. i.a. 0,8 1,0 1,0 1,02004 2005 2006 2007 2008 2009

Samlet eksport

-0,4 -0,5 -0,6 -0,6 -0,7 -1,1

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Schleswig-Holstein/Hamburg

-6,7 -7,5 -8,0 -8,3 -9,4 -9,7

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Niedersachsen/Bremen/Nordrhein-Westfalen

1,6 1,8 1,9 2,3 2,4 2,52004 2005 2006 2007 2008 2009

Østtyskland*

-0,3 -0,4 -0,4 -0,5 -0,5 -0,5

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Sydvesttyskland*

2,7 2,8 2,6 2,2 2,1 1,3

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Sydtyskland*

Smågriseoverskud og -underskud i Tyskland 2004-2009*

i mio.* 2009 eget estimat

1,7 2,0 2,3 2,4 2,5 2,9

2004 2005 2006 2007 2008 2009

Import Nederlandene

* Sydvesttyskland = Hessen, Rheinland-Pfalz, Saarland* Østtyskland = Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg,

Sachsen-Anhalt, Thüringen, Sachsen, Berlin* Sydtyskland = Baden-Württemberg, Bayern

Kilde: Statistische Bundesamt, Landbrug & Fødevarer, Product Boadsfor Livestock, Meat and Eggs (PVE), egne beregninger

Figur 2

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

17

MARKUS FIEBELKORN

Markus Fiebelkorn kommer fra Tyskland og er 35 år

gammel. Han har læst international erhvervsøkonomi

med speciale i international marketing og finans-

styring på Syddansk Universitet i Flensborg. Efter

universitetet arbejdede Markus i to år som finansråd-

giver for to forskellige bank- og forsikringsselskaber.

Desuden underviste han i marketing og finansiering i

en skole for erhvervsøkonomi.

De sidste fem år var Markus projektleder i den

kvantitative og kvalitative markedsforskning hos

et dansk markedsforskningsinstitut i Tyskland, der

næsten udelukkende retter sig mod Skandinavien

og Baltikum. En af hans primære opgaver var kam-

pagnetest af danske tv-reklamer, men han gennem-

førte bl.a. også kundetilfredshedsundersøgelser og

bestemte markedspotentialet for forskellige produk-

ter i Skandinavien. Markus er bekendt med og har

erfaring med alle relevante markedsforskningsme-

toder og taler flydende dansk og engelsk.

I samarbejde med Henrik Bonde Christiansen vil

Markus analysere og overvåge det europæiske mar-

ked for smågrise.

vil deltage. Større volumen i projektet resulterer i større brugbarhed for den enkelte producent, og derfor er det vigtigt, at så mange som muligt vi bruge den smule tid, det kræver. Vi vil forsøge at fremstille indhentningen af oplys-

ninger så enkel som muligt, således at det tager minimalt af producentens tid.

Målet er at oprette en anonymiseret database, hvor den enkelte producent som deltager kan opdatere sig omkring den aktuelle markedssituation. De enkelte aftaler indberet-tes, og vi opretter databasen med relevante oplysninger. Af vigtige oplysninger kan nævnes gruppestørrelse, vægt, sundhedsstatus, benyttet notering + tillæg osv. Mange aftaler løber over en længere periode, og her vil en løbende opdatering af aftalerne ved ændrede forhold være tilstræk-kelig, hvis de oplyste forhold om holdstørrelser og vægt pr. levering er forholdsvis konstante og på niveau med det oplyste.

Senere vil vi gerne udvide projektet til at omfatte producenter i vigtige markeder, f.eks. Nordtyskland. Vores tyske kolleger fra ISN (Interessengemeinschaft der Schweinehalter Deutschlands) har tidligere haft et tilsva-rende projekt, dog i lidt mindre omfang og i en anden udformning, på banen og er meget positivt stemte og hjælpsomme. ■

TeMa TeamsVil du være blandt top 10 indenfor svineproduktion i Danmark, så tilbyder vi en ny form for erfa-grupper.

De kaldes TeMa Teams: • 5-10 personer i hvert TeMa Team • TeMa Teams samles 3 gange pr. år. • TeMa Teams får månedskurver.

TeMa Teams opdeles efter arbejdsområder: • TeMa Ejer-Direktør Teams (TDT) • TeMa Driftsleder Teams (TDLT) • TeMa Afd. Leder Teams (TALT) • TeMa Medarbejder Teams (TMT)

Fremtidens udfordringer ligger i øget effektivitet, hvor management er i centrum. TeMa Teams er erfaringsudveksling med ligestillede, som alle vil tilhøre top 10.

Ved interesse så gå ind på www.dmagro.dk

DM agro v/ Per Lembke-Jensen / Thomas Greve / Niels Ove Thomsen. 10 års management & rådgivningserfaring

i over 230 besætninger i Europa

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

DRIFTSLEDELSE MANAGEMENT

DM AGRO APSBuen 136 . Stubbæk . DK . 6200 Aabenraa

Tlf. +45 7070 1068 . Fax +45 7461 3896

info@dmagro.dk . www.dmagro.dk

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

designmanualBeskrivelse af farver samt anvendelse af logo og payoff.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

18

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

18

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

18

Pelshuen af for pelsdyravlerne. Det er modigt af pelsdyravler-ne at gå så voldsomt til modangreb på TV2 og Ekstrabladet. Normalt vil man forvente, at den slags aktioner giver bagslag, men måske lykkes det lige netop denne gang.

Med præcis de ord indledte foreningen i uge 44 sin kom-mentar til den mediekrig, som Dansk Pelsdyravlerforening havde indledt som modreaktion på TV2 programmet Operation X’s afsløringer af forholdene på danske mink-farme. I våbenarsenalet havde pelsdyravlerne både tv-spots, helsidesannoncer i de store landsdækkende dagblade og en særlig hjemmeside, som skulle fortælle den anden side af historien og menneskeliggøre de landmænd som blev hængt ud i udsendelsen. Derudover forsøgte foreningen at få ned-lagt fogedforbud mod at vise udsendelsen.

Indsatsen gik bestemt ikke upåagtet hen. Bragene gav voldsomt genlyd og placerede både udsendelsen og pels-dyravlernes modangreb højt på den offentlige dagsorden. Mens menigmand sad klistret til skærmen derhjemme, rejste landmændene hovederne og bevarede i hvert fald i nogen grad deres selvrespekt. Alene af sidstnævnte grund vil mange landmænd mene, at pelsdyravlernes indsats var en succes. Men der kan ikke føres krig uden tab, og derfor er det i dag svært at udpege en ubetinget sejrherre.

Unfair fremstillingSelvom Dansk Pelsdyravlerforening endnu ikke havde set, hvilke billeder der ville blive bragt i TV2’s udsendelse, så havde de rigtig god grund til at frygte, at optagelserne ikke ville vise et retvisende billede af virkeligheden. Kameraet var hovedsagligt ført af dyreværnsaktivister fra den ekstre-me dyreværnsgruppe Anima, og alene af den grund mener mange, at udsendelsen slet ikke burde være blevet bragt.

I en kommentar til udsendelsen skriver journalist og for-fatter Niels Krause-Kjær i Berlingske Tidende:

- Kunne man forestille sig Hells Angels-rockeren Jørn Jønke være leveringsdygtig i afslørende TV-strimler til en kritisk dokumentar om indvandrerbanderne fra Blågårds Plads?

Svaret giver han selv:- Det kunne man med livlig fantasi vel godt forestille sig.

Det store spring er naturligvis, om en seriøs TV-kanal ville bruge optagelserne som grundanklage i et kritisk dokumen-tarprogram? spørger Niels Krause-Kjær.

Kommentaren er blot én blandt mange, som gik kritisk

saGde de undskyld? Kommentar af Søren Schovsbo

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

19

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

19

saGde de undskyld? Kommentar af Søren Schovsbo

i flæsket på Operation X’s samarbejde med dyreværns-gruppen Anima. Et samarbejde, som også fik Dansk Pelsdyravlerforening til at slå hårdt igen. Om forløbet for-klarer foreningens kommunikationschef, Sander Jacobsen, til Kommunikationsforum:

- I begyndelsen af september modtager Kopenhagen Fur (som ejes af Dansk Pelsdyravlerforening, red.) en hen-vendelse fra TV2-programmet Operation X. Redaktionen vil gerne filme den igangværende skind-auktion, men vil derudover ikke fortælle, hvad programmets vinkel er. Men det kræver selvsagt ikke de store matematiske kundskaber at regne ud, at det tegner til at blive en grim omgang. Kort tid efter får Kopenhagen Fur oplysninger om, at Operation X har billeder af skadede dyr fra en række danske pels-dyrfarme. Desuden får foreningen at vide, at Operation X arbejder sammen med Ekstra Bladet om historien, og at billederne er optaget af dyreretsforeningen Anima, som til lejligheden er brudt ind på 34 farme med et kamera. Så bimler alarmklokkerne for alvor.

Han fortsætter senere:- Journalisterne kan jo ikke give nogen som helst garan-

tier for, at dyreretsaktivisterne ikke har været på farmen i forvejen for at give scenen lidt kulør, inden de filmer løs. Det er efter Kopenhagen Furs mening en uanstændig måde at drive journalistik på, og det er baggrunden for den pro-aktive stil.

Han slår samtidig fast, at foreningen nægter at lægge sig fladt ned på maven og sige undskyld for en journalistisk fremstilling, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Det er svært at fortænke foreningen i at ville slå igen. Men hvad fik de ud af det?

Hvad skete der?Der skete i hvert fald det, at den voldsomme eksponering af udsendelsen fik ekstraordinært mange mennesker til at se billederne af døde, byldebefængte, sårede og i nogle tilfælde halvrådne dyr i bure. De hørte formanden for det Dyreetiske Råd og andre internationale eksperter udtale, at det her er helt ud over, hvad man kan acceptere, og de noterede sig, at branchen forsøgte at skjule de ubehagelige billeder via nedlæggelse af fogedforbud.

I hvor høj grad pelsdyravlernes modkampagne har opblødt det billede TV2 fremmanede er uvist. Og selvom mange kommunikationsfolk er enige om, at modkampag-

nen er et friskt pust, tvivler flere på, at strategien var rigtig.Blandt skeptikerne er direktør i kommunikationsvirk-

somheden GCI Mannov, Lotte Hansen. Til Berlingske Tidende siger hun:

- Pelsdyravlerforeningen er gået efter den brede offent-lighed, og det synes jeg rent faktisk er lidt farligt. Der er ingen tvivl om, at de har brugt rigtigt mange penge på de her annoncer, og de har selv bidraget til, at udsendelsen har fået ekstrem stor foromtale.

Hun tilføjer senere:- Moderne kommunikation går ud på at tale med dem,

der laver lovgivningen, interessenter, venner og fjender. Man ser på hvem, der påvirker ens rammebetingelser, siger hun.

Andre kommunikationsfolk roser kampagnen og det faktum, at branchen ikke bare lagde sig fladt på ryggen og sagde undskyld. Også i landmandskredse har netop det faktum vakt opsigt.

Der er ingen, som har lyst til at sige undskyld for noget, de ikke har gjort, og heldigvis er det de færreste som kan genkende deres egen produktion i de stærkt landbrugskri-tiske udsendelser, som med jævne mellemrum dukker op i bedste sendetid.

Det man bliver nødt til at gøre sig klart er, at dyrevel-færd og især mangel på samme er et at de mest følsomme emner, man overhovedet kan beskæftige sig med. Vi produ-cerer millioner af dyr i Danmark hvert år, og selvom de fle-ste kan regne ud, at det ikke kan lade sig gøre fuldstændigt fejlfrit, skal der alligevel ikke meget mere end en håndfuld dårlige eksempler til for at skabe store overskrifter.

Uanset hvor få eksemplerne er, bliver man nødt til også at forholde sig til de dårlige historier. Man kan benytte lejligheden til at perspektivere problemet og fortælle, hvor sjældent det optræder. Man kan vise ansvarlighed og hand-lekraft ved at fortælle, hvad man vil gøre ved problemet, men man kan ikke løbe fra det.

Selvom det er helt forståeligt, at man værger sig ved at sige undskyld for noget, man ikke mener, man har gjort, kan det nogle gange blive dyrest at lade være. Der var rigtig mange mennesker, som så billederne rulle over skærmen den torsdag aften, og uanset hvor mikroskopisk en del af produktionen de viste, så talte billederne for sig selv. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

20

nyt fra Videncenter for svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

top. Dvs. at man hurtigt og effektivt kan finde tilbage i systemet, hvis der er mistanke om sygdom.

Den nye bekendtgørelse understøtter sporbarheden ved, at modtageren kun må få grise fra maksimum tre besæt-ninger, der ikke er mærkede. Men det kræver omsæt-ningsaftaler, der er godkendt af veterinærafdelingen i Fødevareregionen. Som det fremgår af figuren skal grisene fra besætning 4 og opefter mærkes og puljegrise og eks-portgrise skal fortsat mærkes. Begrebet samdrift ophører, og en ejer af flere besætninger skal ligesom alle andre have omsætningsaftaler mellem CHR-numrene.

Der er ingen begrænsninger i, hvor mange omsætnings-aftaler man kan indgå som leverandør.

Fødevarestyrelsen sender orienteringsbreve ud til alle svineproducenter, og vi vil opfordre til, at alle fremover får lavet de nødvendige indberetninger med hensyn omsætningsaftaler og flytninger af grise. Selvom det er en smule bøvlet, er det trods alt en hel del nemmere og billi-gere end at sætte øremærker i alle grisene, og vores system skal kunne holde til en EU-inspektion.

Bak op om den nye øremærkebekendtgørelseNu er den her endelig, den nye bekendtgørelse om mærk-ning af svin.

Det har taget næsten to år at få gennemført en ny bekendtgørelse om øremærkning af svin, men resultatet er meget positivt, når man tænker på, at udgangspunktet faktisk var en opstramning med udsigt til at langt flere smågrise skulle mærkes end tidligere.

Vores synspunkt har hele tiden været, at så få grise som muligt skal mærkes, når vi har et ekstremt effektivt spor-barhedssystem, hvor man altid kan finde tilbage i syste-met, hvis der opstår mistanke om sygdom.

I forhandlingerne har vi haft stor gavn af den lokale indsats fra svineproduktionsudvalg og omsættere, som kom med en række praktiske eksempler, der tydeliggjorde vores synspunkter for myndighederne. Alle er nu enige om, at det er fuldstændig unødvendigt, at alle grise skal mærkes. Det ville alligevel ikke øge sikkerheden.

For både VSP, myndighederne og politikerne har det centrale været at finde en løsning, hvor sikkerheden er i

7 -30 kg

Sohold

Mærkning i én besætning

Mærkningskrav

Sohold

Sohold

Sohold

30 -100 kg

Slagtesvin

Mærkningskrav

Mærkningskrav ved mere end 3 besætninger

Sohold

Sohold

Sohold

Sohold

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

21

nyt fra Videncenter for svineproduktion Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Status på kølebrøndeEt område hvor der også ser ud til at være fremdrift i den rigtige retning er kølebrønde til døde svin.

En arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen, nedsat som følge af veterinærforliget, afslutter i nærmeste fremtid et arbejde vedrørende kølebrønde og fremadrettede mulighe-der for etablering og drift i praksis.

Der lægges op til, at det vil blive muligt at etablere og anvende kølebrønd til opbevaring af døde dyr hvor der indgår flere CHR-numre. Kravet er dog, at grise der tilføres kølebrønden skal være mærkede (ikke smågrise i container). Hvis der er behov for, at transporten af de døde dyr fra besætning til kølebrønd skal ske via offent-lig vej, vil der også være krav til sikker transport af de døde dyr.

Nye koder for slagskader På landsplan blev der i 2008 indgivet 231 politianmeldelser mod landmænd, som havde leveret grise med slagskader. Når de tilsynsførende dyrlæger på slagterierne laver politi-anmeldelser går der ofte flere måneder, inden landmanden modtager et sagsanlæg, og hidtil er slagteriselskabet ikke blevet orienteret om sagerne.

Samtidig har slagskader indgået som en lille delmæng-de i en større sygdomskode, der også indeholder bidsår mv., så den enkelte svineproducent har måske ikke været opmærksom på problemet.

Nu ændres sygdomskoderne på slagteriafregningen, så slagskader fremover optræder som en selvstændig kategori. Der vil gøre det muligt for slagteri og svineproducenterne at gribe hurtigt og effektivt ind, hvis svinene har fået slag-mærker ved udleveringen eller på vej til slagteriet.

Dermed skulle der meget gerne kunne sættes en stop-per for det meget lille mindretal af svineproducenter, medhjælpere og vognmænd, der ikke kan finde ud af at håndtere grisene på en ordentlig måde.

Skjult kamera og dyrevelfærdDe danske minkavlere og de svenske svineproducenter har på det seneste haft besøg af ubudne fotografer i form af ihærdige dyreværnsaktivister. Og denne form for skjult

kamera kan let ramme den danske svinesektor.Heldigvis er vi velforberedte i den danske svinesektor.

I efterhånden en del år har vi sagt til hinanden, at alle danske svinestalde skal kunne tåle at blive set med omver-denens briller og vist frem i den bedste sendetid, og vi har generelt et højt niveau af dyrevelfærd.

Samtidig har de danske svineproducenter deres egen tilsynsordning i form af Danish Produkt Standard, hvor en tredjedel at besætningerne modtager besøg hvert år. Et tilsvarende system har de f.eks. ikke i Sverige.

I dag er mere end 4.000 besætninger DANISH god-kendt, og helt overordnet ser det ganske fornuftigt ud.

Der dog plads til forbedringer i nogle besætninger.

Det gælder især indenfor disse områder: • tildeling af beskæftigelses- og rodematerialer• pleje og behandling af syge dyr• indretning af sygestier

Forholdene i vores besætninger skal være i orden. Både af hensyn til dyrene, og fordi reglerne kræver det. Der bør også være jævnligt tilsyn med grisene, så der ikke er grise der lider eller grise der ligger døde i længere tid i stierne.

Som opvarmning til det ’Egenkontrolprogram for dyre-velfærd’, som alle besætninger skal have i 2010 er det en god ide at sætte ekstra fokus på de ’ømme tæer’ i besæt-ningen. Uanset om der kommer ’skjult kamera’ eller ej.

Det sker jævnligt, at vi bliver kontaktet af medierne, der ønsker at filme i en dansk svinebesætning. Vores poli-tik er åbenhed. Vi forsøger derfor altid at hjælpe dem med at få et besøg i stand, forudsat at det sker med respekt for landmanden og hans ansatte samt at reglerne for besøg i danske besætninger overholdes.

Hvis du bliver kontaktet af en journalist, der gerne vil besøge din besætning, er du altid velkommen til at hen-vise vedkommende til Videncenter for Svineproduktion eller Landbrug & Fødevarers kommunikationsafdeling. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

22

?????????????? ?????????????????????????????

ceret i gruppen ”mindre god landmandspraksis” er, hvis besætningsejeren modtager en bøde eller en dom for over-trædelse af lovgivningen om dyrevelfærd, dyresundhed eller brug af medicin til dyr.

Skal jeg betale for den offentlige velfærdskontrol jeg får, hvis min besætning placeres i 50%-kontrollen?Nej - hvis en besætning placeres i 50%-kontrollen betyder det, at der er 50% sandsynlighed for at den vil blive besøgt i løbet af året som led i den almindelige offentlige velfærds-kontrol, der gennemføres i 5% af besætningerne. Denne kontrol koster ikke noget for besætningsejeren.

Hvis det efter et velfærdskontrolbesøg vurderes, at et opfølgende besøg er nødvendigt eller hvis en besætning har fået påbudt en handlingsplan og efter ni måneder endnu ikke har rettet op på problemet, skal besætningsejeren betale for kontrolbesøg.

Hvis min dyrlæge tildeler besætningen et ”gult kort”, får det så umiddelbart konsekvenser for min besætning?Det ”gule kort” skal ses som en advisering af Fødevarestyrelsen fra dyrlægens side, hvis denne finder at grænseværdier for skuldersår overskrides. Herefter foretager Fødevarestyrelsen en normal sagsbehandling, hvor oplys-ningerne om besætningen vurderes, og hvor der foretages partshøring af besætningsejeren og denne får mulighed for at gøre indsigelser.

Fødevarestyrelsen kan derefter træffe en forvaltnings-mæssig afgørelse og påbyde en handlingsplan, samt placere besætningen i 50%-kontrollen.

Hvor kan jeg se grænseværdierne for skuldersår, medicinforbrug og dødelighed?Grænseværdierne er de endnu ikke fastlagt. Dette vil ske på videnskabelig grundlag og fastlægges i samarbejde med dyrlæger og erhvervsorganisationer.

Så snart grænseværdierne er fastlagt vil de kunne ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside. ■

Betyder kravet om obligatoriske sundhedsrådgivningsafta-ler og egenkontrol, at der er noget jeg som besætningsejer skal gøre nu?Nej - de initiativer der beskrives her på siden vil først træde i kraft i løbet af 2010. Fødevarestyrelsen vil i samarbejde med erhvervsorganisationerne i god tid informere alle de besætninger og dyrlæger, der vil blive påvirket. Her vil det også fremgå hvad man skal gøre og hvordan.

Er det mig eller min dyrlæge, der har ansvaret for at udarbejde et egenkontrolprogram?Det er besætningsejeren, der har det fulde ansvar for at udarbejde et egenkontrolprogram for sin besætning. Egenkontrolprogrammet kan tage afsæt i branchekoden, men det er først og fremmest vigtigt, at den udarbej-des med udgangspunkt i en risikoanalyse over den enkelte besætning og aktuelle problemer i den.

Så snart branchekoderne er klar, vil man kunne finde dem på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Den praktiserende dyrlæge er derimod en uvurderlig rådgiver for besætningsejeren, når egenkontrolprogrammet skal etableres. Dyrlægen skal desuden i løbet af året gen-nemgå de enkelte dele af programmet og sikre, at det er opdateret og følges.

Kan jeg ikke indgå en sundhedsrådgivningsaftale, hvis ikke jeg samtidigt etablerer et egenkontrolprogram?Nej - sundhedsrådgivningsaftaler og egenkontrol er tæt for-bundet. Den dyrlæge der indgår en sundhedsrådgivningsaf-tale skal kontrollere, at der er et dækkende egenkontrolpro-gram og evt. assistere besætningsejeren med etableringen. Hvis ikke der er et dækkende egenkontrolprogram eller hvis det ikke følges og holdes opdateret skal dyrlægen notere dette i sine besøgsrapporter.

Dyrlæger der har indgået sundhedsrådgivningsaftaler vil årligt blive besøgt af Fødevarestyrelsen og problembesæt-ninger vil blive gennemgået.

Kan min besætning blive placeret i ”mindre god landmands-praksis” hvis jeg f.eks. ikke udarbejder et egenkontrolprogram eller hvis jeg får et ”gult kort”?Nej - den eneste måde hvorpå en besætning kan blive pla-

Ofte stillede spørgsmål

Spørgekassen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2009

23

?????? ?????????? ????????????

Mindre god landmandspraksisModtager besætningsejeren en sanktion – dvs. en bøde eller en dom for lovovertrædelser i forhold til dyrevelfærd, sundhed eller medicinforbrug, placeres besætningen i gruppen mindre god landmandspraksis. Dette sker uaf-hængigt af, om besætningen i forvejen er i GLP eller TLP.

Det vil for besætninger i modul 1 (der minder meget om de eksisterende sundhedsrådgivningsaftaler og er obligatorisk for svinebesætninger over en vis størrelse, red.) betyde, at man går fra mindst 9/4 årlige råd-givningsbesøg i GLP til mindst 12/6 besøg i MGLP. Samtidigt vil man indgå i Fødevarestyrelsens særlige kontrolgruppe, hvor op mod 50% af besætningerne hvert år udtrækkes til velfærdskontrol.

Hvis man efter et år ikke har modtaget f lere bøder eller domme, rykker man automatisk op i TLP. Herved udgår man af 50%-kontrollen, men vil stadig have en forøget risiko for at blive udtrukket til offentlig velfærds-kontrol (mere end 5%). Man vil stadig skulle have det samme antal rådgivningsbesøg som i MGLP. Efter yder-ligere et år uden sanktioner rykker man så automatisk op i GLP.

Efter et år i MGLP uden sanktioner kan man rykke direkte op i GLP-gruppen, men det kræver, at besætnin-gens praktiserende dyrlæge skriver en attest, der bekræf-ter at besætningen lever op til en række krav, herunder at grænseværdierne ikke er overskredet.

Det forventes, at ordningen træder i kraft omkring 1. juli 2010. Fødevarestyrelsen vil i samarbejde med erhvervsorganisationerne sikre, at oplysninger om nye regler og tiltag i god tid vil blive beskrevet tydeligt og klart for alle. Du kan blandt andet følge med på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk ■

Vedtagelsen af Veterinærforliget giver mulighed for, at sobesætninger under visse betingelser fremover kan nøjes med 9 årlige sundhedsrådgivningsbesøg mod i dag 12, mens slagtesvinebesætnin-ger kan komme ned på 4 årlige besøg.

Vi har fået en del henvendelser om emnet og bringer derfor uddrag af den information Fødevarestyrelsen har lagt på sin hjemmeside. Du kan læse meget mere og opdatere dig om sene-ste nyt på www.foedevarestyrelsen.dk/Veterinaerforliget.

God, tilfredsstillende eller mindre god landmands-praksis?Alle besætninger der er omfattede af kravet om obligatori-ske sundhedsrådgivningsaftaler vil blive indplaceret i en af tre grupper: God, tilfredsstillende eller mindre god land-mandspraksis (GLP, TLP og MGLP).Dette er nye begreber, der vil påvirke det antal gange man mindst skal have et rådgivningsbesøg. Samtidigt vil det påvirke risikoen for at blive udtrukket til offentligt vel-færdskontrol.

Fra starten vil alle besætningerne blive indplaceret i gruppen tilfredsstillende landmandspraksis. En besætning vil dog umiddelbart blive rykket videre op i gruppen god landmandspraksis, hvis Fødevarestyrelsen kan konstatere, at grænseværdier for medicinforbrug og dødelighed ikke overskrives.

Efter et år i gruppen tilfredsstillende landmandspraksis uden at besætningsejeren har modtaget en sanktion (en bøde eller en dom) for overtrædelse af reglerne om dyre-velfærd – og sundhed, samt medicinbrug flyttes besætnin-gen under alle omstændigheder automatisk op i gruppen god landmandspraksis.

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

Danish Farm Design • Tlf: + 45 96 12 76 56 • www.danishfarmdesign.dk • Nature Consult • Tlf: + 45 70 27 07 45 • www.natureconsult.dk

F������� ��� �� ���������!

Danish Farm Design og Nature Consult kan bidrage med et solidt beslutningsgrundlag i en �d hvor store beslutninger er nødvendige.

Danish Farm Design udarbejder et konkret oplæg for bedri�ens frem�d med visuelle oversigter, som er le�e at forstå for alle, herunder eksterne interessenter som fx. bestyrelsesmedlem-mer, finansielle partnere og andre, der er involveret i bedri�en.

Nature Consult arbejder med miljørådgivning �l landbrug over hele landet, og for os handler det om at integrere miljø og natur i den moderne virksomhedsdri�, og dermed frem�dssikre land-bruget i en verden af stadig mere kompleks miljørådgivning.