Årss

krift

200

8-20

09

2

3 De kære elever

4 DG’s party planners til tjeneste

5 Skovskole

6 Økonomiske vidunderbørn i 3c

7 DG’s naturtalenter

7 Jordens dansegulv

8 En storby blev bestormet – og den overlevede

10 2 f indtog Rom – paven nåede at flygte

12 Vi danser tango

14 Det diagnostiske blik blev (indimellem) lidt sløret

16 Vandpibe og mærkelige gangarter

18 .. og så hilste vi næsten på Abdullah Gül..

20 På ski i sol og sne!

21 Trekamp

21 Adventure-race 09

21 Karate

21 Udspring

22 Det overfyldte menneske

22 Viva la inspiration!

23 Træerne på billedet

23 Det er at

23 Byens usynlige skraldemænd

23 Rute 122

24 Valkyrier i natten

24 Hardcore gaming og software hygge

24 Et kvantespring i galakser og androider

25 NAT-NAT for fuld udblæsning

25 Julekoncert-café

25 Less is more – og 18 kortfilm

26 Galla-festligt, flot og fejende

27 3g’ernes revy - Knaghøj

28 Hylende sirener og krudtrøg åbnede lokalbrag på DG-arena

29 Pigefodbold

29 Volleyball

30 And now to something completely different

31 Langt tilløb til drømmejob

31 Operation Dagsværk

32 Bagdad Beat

33 Så meget musik for en flad tyver

34 Min hjerne skreg på smagsprøver

35 Evaluering byder på både smil og bekymrede miner

37 Godt klædt på

39 350 folkeskole-elever på DG-eventyr

39 Det er godt at have Vennerne i baghånden

39 Hip Hop

Indholdsfortegnelse

3

De kære elever!Når roen sænker sig over skolen efter eksamen og demission kan man ind imellem føle ”Hvor ville skolen være herlig uden elever”. Følelsen holder dog ikke længe. Det er jo netop ele-verne og samspillet med dem, der er saltet i ethvert skolemenneskes liv. Og til august kom-mer de nye elever. Det bliver spændende at følge deres tre år, og opleve hvordan de udvik-ler og ændrer sig. Er de anderledes? Er der nye tendenser? Man sammenligner uvilkårligt med tidligere år, og jo flere år man har været med, jo mere sammenlignes der.På mange områder ligner de unge sig selv. Det er jo heller ikke underligt; de tre år fra typisk 16 til 19 år har alle dage været en central periode i enhver ung’s liv, og man behøver ikke tykke sociologiske rapporter for at blive klar over, at de unges hoveder i disse år er fyldt med meget andet end skolegang, lektier og afleveringer. Der er også stadig masser af flittige elever, og som altid nogle der skøjter lettere hen over skolearbejdet; og der bliver stadig skrevet en del af, og vi lærere holder aldrig op med at for-søge at afsløre synderne.Men der er også nogle tydelige ændringer. De vigtigste er nok, at i takt med, at det traditio-nelle samfund er forsvundet og individualise-ringen slået fuldstændig igennem, er de unges identitetsproces blevet mere kompliceret og dermed kommet til at fylde mere i deres hove-der; de mange valg og kravet om begrundelser for valgene, behovet for bekræftelse opleves af stadig flere elever som et pres, der er svært at håndtere og som nu oftere slår ud i ”ondt i li-vet”. Flere elever har også svært ved at foreta-ge den nødvendige prioritering mellem alle de mange muligheder, man har som ung og helst skal være en del af/have tid til: skole, familie sport, internetspil, fjernsyn, ungdomsliv, ven-ner, kærester. Hertil kommer erhvervsarbejde, som vi fra skolens side ofte foreslår at man begrænser. Det unge menneske vil typisk svare

ved at spørge . ”Hvordan skal jeg så få råd til at være ung”. Markedet og de markedsskabte forestillinger kan man ikke sådan sætte sig ud over. De unge er spændt ud mellem kravet om individualitet, de faktiske samfundsmønstre og markedet. Aldrig har unge mennesker haft så mange muligheder – i hvert fald i teorien - og aldrig har det været så kompliceret at være ung.Mange elever oplever også, at skolen er meget krævende. Det kan opfattes som et paradoks, når mange lærere samtidig synes, at niveauet er faldet. Men jeg forstår eleverne. En skole-hverdag nu efter reformen er præget af langt mere opbrud end tidligere, hvor fagene ene-vældigt regerede. Nu er der også AP, NV, AT, studieretningsopgaver, studieretningsprojekt. Det stiller helt nye krav om overblik, omstil-lingsevne, planlægnings- og koncentrations-evne end tidligere. Det er fornuftige krav hvis vi ser på den virkelighed vore unge mennesker vil møde på de videregående uddannelser og i det globaliserede arbejdsliv. Men det kan være svært at leve op til i gymnasiets dagligdag uden at føle sig konstant presset.På den anden side skal man passe på ikke at synke ned i pessimisme over ungdommen og synge med på alle tiders sang om at ungdom-mens forfald. Sådan er helhedsbilledet hel-digvis ingenlunde. Vi har aldrig haft så mange dygtige og kreative elever som nu. Og det gæl-der ikke kun inden for skolens musikliv. Vore elever klarer sig også fint, når de deltager i naturvidenskabelige- og samfundsøkonomiske konkurrencer. De lærer faktisk rigtig meget og udvikler samtidig netop de personlige kompe-tencer, de får brug for i fremtiden. Hertil kommer, at vore elever er både behage-lige og høflige, rare at snakke med og omgås. De vil naturligvis have be-sked om, hvorfor tingene er, som de er; kommandofaconen duer ikke, og tom snak vinder heller ikke genklang. Men det er vel meget rimeligt.Skolens hele formål er eleverne, og derfor må

vi skolefolk og så være ind-stillet på at flytte os, så hver ny ge-neration unge kan få det dialogbase-rede med- og modspil, de har brug for at blive d y g t i g e og kloge på sig selv og livet. Det betyder også, at vi skal være en rummelig skole, der kan skabe gode rammer både for de elever, der trives som ”ål i mudder” i det komplicerede ungdomsliv, og de, der i perioder, får ”ondt i livet”.De er alle vore kære elever.

Peter Hvid

4

DG’s party planners til tjenesteLyden af Festudvalgshornet gjalder ud over fællesarealet, og efter en del mere eller min-dre falske og usandsynligt høje toner kommer forløsningen: ”FESTUDVALGSMØDE” – brøles der ud over uskyldige kantinegængere.For en stund omdannes elevrådslokalet til de kreative kræfters højborg, hvor festplaner fø-des og mindre heldige promotion-tricks opstår. For det kræver – tro det eller ej – en god por-tion kreativitet, organisatorisk snilde og ikke mindst et gå-på-mod større end DG’s årlige øl-

forbrug at være en del af DG’s party planners. Men hvad er det så, der foregår der inde bag murene? End ikke en erfaren festudvalgsrotte som mig kan give et fyldestgørende svar derpå, for Festudvalget er en forunderlig størrelse – en broget flok med hver vores styrke og specia-ler. Én er en knag til crépepapir, en anden føler mest for at spejde ud over det fulde dansegulv mens en kold pils langes over disken… Og så må jeg endelig ikke glemme dem, der er nogle ørne til både ”Gæt og Grimasser” og ophæng-ning af lyskæder. Ja, det er så sandelig DG’s talentmasse, der befinder sig i Festudvalget! Det gør festplanlægningen så let som en leg… i hvert fald størstedelen af tiden, for der er en del dåser i luften før, under og efter festen –

og de skal helst alle sammen i den grønne re-tursæk, så festen klapper. Men når alt går op i en højere enhed og festen kører på max, føles det fantastisk at være en af arkitekterne bag.Jeg havde en DRØM DRØm DRøm Drøm drøm om at være med til at skabe rammerne for fe-ster med plads til booty shake og limbo… Den er så sandelig gået i opfyldelse – og det er kun sket fordi I har været spændt op til lir. Så tak for dansen og kridt allerede nu danseskoene op til næste år, hvor Festudvalget igen vil slå dørene op til intet mindre end spektakulære fester, hvor vi hylder vores indre dansetrold.

Marie 2d (formand for DG’s party planners)

5

SkovskoleVÆKKET AF MEGAFON OG SØDE SMIL FRA PIGERNE

Når jeg husker tilbage på det første år på Dronninglund Gymnasium, er skovskolen det der står klarest i min erindring. To dage med højt humør, fællesskab og ukontroversiel mor-genvækning. Det hele begyndte ellers onsdag eftermiddag med blandet begejstring hos de ellers så op-vakte og velopladte 1.g’erer. Enkelte var util-fredse over afstanden, mens andre brokkede sig over deres oppakning. Men af sted kom

vi. Og heldigvis tog humøret en klar drejning til det bedre, da vi nåede frem til hytten og området, hvor vi skulle slå telte op. Resten af dagen forløb med socialt samvær, spisning og orientering om forløbet. Om torsdagen blev vi, som tidligere nævnt, vækket på en noget ukon-troversiel måde. Vores tutorer havde allieret sig med en megafon, som de flittigt benyttede sig af. Morgenvækning puls nogle søde smil fra naboklassens piger, var en perfekt cocktail fra morgenstunden, som kunne få enhver 1.g dreng op på dupperne – der iblandt underteg-nede. Senere på dagen stod den på klatring og re-pelling for de modige, mens der var oriente-ringsløb og biologiforsøg for de elever, der var

til aktiviteter nede på jorden. Efter 48 timer, 2 overnatninger og en masse oplevelser gik turen hjemad. Selvom det havde været nogle dage med undervisning, viste det sig tydeligt mandag morgen, at skovskolen havde rystet klassen bedre sammen. Carl Jørgen som un-derviste os på dette tidspunkt, skulle ihærdigt bruge 20 min. på at få ro i klassen, hvilket egentlig blot illustrerer, hvad skovskolen bety-der for klassernes sociale liv.

Kåre 1.c

6

Jordens dansegulvKreativiteten er stor på DG – og det gælder ikke kun på scenegulvet, i musikgrupperne, blandt naturtalenterne eller erhvervsøkonomer. Også i konkurrencen ”Klima DM – der sætter fokus på global opvarmning – står DG stærkt. Det beviste elever fra 1f ved at vinde konkur-rencens 1.præmie inden for temaet kreativitet i Nordjylland. Projektet var et AT forløb i fagene dansk, fysik og naturgeografi kreeret netop med henblik på at deltage i Klima DM. Frem for tunge ulæselige rapporter valgte gruppen på 15 elever at belyse problemet med Musikvi-deoen ”Jordens dansegulv”, hvor eleverne selv havde lavet musikken, sangteksten, sangen, vi-deooptagelserne samt klipningen.Vores mål med dette projekt, var gennem mu-sik at få folk til at tage stilling til den globale opvarmning Vi synes, at der i forvejen er stor negativ fokus på folks manglende aktivitet, og at konceptet med, at folk skal tage sig sammen, er blevet over-eksponeret. Eftersom vi ikke ville byde ind med endnu et uoriginalt indslag om, at vi ødelægger verden, valgte vi at lave et unikt produkt til eftertanke og reflek-sion, fortæller Karen fra gruppenUd over vindergruppen, vandt Mathilde Ryd-borg 1.f 3.pladsen med en spændende vind-møllekjole og endelig kom endnu et hold fra 1.f med i TOP 8 ud af i alt 64 hold – flot klaret.Begge grupper var med til præmieren i Aalborg den 15. maj – mens musikvideo-gruppen skal med til landsfinalen den 12. juni i København.

7

Naturtalenter DG’s naturtalenter ser ud til at blomstre i år – for første gang i skolens historie blev det til tre præmier, to andenpræmier og en fornem før-stepræmie i henholdsvis kemi, biologi/idræt og fysik.

Præmieoverrækkelsen foregik i weekenden, lørdag den 25/4, hvor talenterne blev kåret i konkurrencen Årets Nordjyske Naturtalent. Der blev uddelt 8 præmier i de fire kategorier matematik, kemi, biologi og fysik.

Det drejer sig om Maria Sørensen fra 3.a, som fik 2. præmie i kategorien kemi for en opgave om solkreme. Hun havde både fremstillet sin egen solkrem og analyseret, hvor meget lys der kunne passere kremen med gymnasiet nye avancerede fotospektrometer. I begrundelsen blev nævnt, at hun havde udvist god forståelse for forskningsprocessen. Thomas Fuglsang Nielsen fik 2. præmie i kate-gorien biologi/idræt for en opgave om doping. Han havde undersøgt EPO’s betydning for iltop-

tagelsen i kroppen, udført udholdenhedsforsøg på sig selv med koffein og undersøgt de etiske og moralske aspekter af doping.Endelig vandt Marlene Møller Madsen 1. præ-mie i fysik for en opgave om lyset hastighed og den specielle relativitetsteori. Især hendes grundige og selvstændige behandling af et så tungt og abstrakt emne havde imponeret dom-merne.

Efter overrækkelsen af præmier og diplomer holdt Kåre Lehmann Nielsen fra Bioteknologisk Institut på Aalborg Universitet en tale, hvor han ridsede verdens mange problemer op. Det var en deprimerende gennemgang, men hans pointe var, at tidligere problemer som Londons berygtede smog og tungmetalforureningen i Danmark var kommet under kontrol som følge af den tekniske udvikling. På samme måde kan vi overvinde både drivhuseffekt og fødevare-krise, hvis vi gør en målrettet indsats og ikke mindst har kvikke hoveder til at finde løsninger-ne. Han sluttede med at opfordre vinderne til at prøve kræfter med de store (og interessante) problemer, og politikerne til at se længere frem end næste valgperiode.

Økonomiske vidunderbørn i 3c”Den 31. marts deltog 5 grupper fra 3c i semi-finalen i European Business Game, som foregik hos Spar Nord Bank i Aalborg. Konkurrencen gik ud på, at eleverne skulle lave en forret-ningsplan, som indeholdt en beskrivelse af virksomhedens produktidé, organisation, stra-tegi, markedsføring og regnskab.I semifinalen deltog i alt 12 grupper, og fire grupper fra 3c placerede sig på de fire øverste pladser. Mere suverænt kan det vel ikke være. Semifinalevinderen fra 3c havde udtænkt et spil, tilegnet de børn i folkeskolen, som har svært ved at koncentrere sig i timerne med almindelig tavleundervisning. Spillet vil give børnene læring og sociale kompetencer.Den 21. april deltog semifinalevinderen fra 3c i finalen i European Business Game, som foregik hos Finansrådet i København. I finalen deltog 11 grupper, som hver især var gået videre fra de regionale semifinaler. Desværre vandt ele-verne fra 3c ikke finalen, men det er trods alt en meget stor præstation at komme i finalen, når i alt ca. 700 gymnasielever fra hele Dan-mark deltog i konkurrencen fra starten.”

På billedet ses finaledeltagerne fra 3c. Fra ven-stre er det Lise Lynbech, Kristine Dam Johan-sen, Anne Mørk Pedersen, Astrid Madsen og Kristine Marie Jacobsen

8

En storby blev bestormet – og den overlevede

9

Søndag d. 22. marts 2009 kl. 8.15 rejste 2.b med toget til Kastrup lufthavn, hvorefter turen fortsatte med fly til storbyen LONDON. Med den vildeste bustur og så endda i venstre vej-bane fortsatte turen til Hotel Alexandra, som var et hotel i verdensklasse. Allerede samme aften blev området indviet af 2.b, hvor vi hur-tigt slog os ned på den lokale pub ”The Dickens Tavern”. Dagen efter stod vi op friske og frejdige, klar til at indtage storbyen med storm. Efter den udsøgte morgenmad på Alexandra skulle der tages hul på en uge i det multikul-turelle samfunds navn. Mandag begyndte med et besøg i moskeen i East End, hvor vi mødte talstærkt op med tørklæde om håret, hvor det senere vidste sig, at det ikke skulle blive sidste gang, at håret skulle skjules. Inden vores afrejse fra moskeen fik vi over-rakt en goody bag, som indeholdt The Glori-ous Qur’an. Efter et lærerigt møde med mus-limerne fortsatte turen til NewVic College i

Newham, hvor vi fik mulighed for at møde en kulturel gruppe af unge mennesker. Alle havde forskellige nationaliteter og der var såmænd sikkerhedsvagter i indgangen og ID tjek, inden man måtte gå ind. I den klasse, vi talte med, var der kun en med engelske rødder, selvom klasse bestod over 25 elever. Det gav et stort indblik i hvor multikulturelt London er og hvilke problemer, det fører med sig. For at afslutte en begivenhedsrig første dag tog vi alle på etnisk restaurant, hvor menuen stod på etniske spe-cialiteter. Maden var så stærk, at flere behø-vede et veltrængt toiletbesøg efterfølgende. J De følgende dage besøgte vi de mange ”for-skelligheder” i London: sikherne, hvor vi tilbad deres hellige bog, hinduerne, hvor vi mødte de sovende guder, og de sorte i Brixton, som fik os til at føle os helt specielle. Mange var mødt op for at tage imod os – bl.a. en journalist og en kameramand – for at give os et indblik i de-res kultur med reggae musik, markeder og ikke mindst Sam the Wheels, som gav alle noget

at tænke over: ”Not backwards, not sidewards, but forward!” Det skal vi gøre ligesom Muham-med Ali, Martin L. King og Obama. Det er hans tre store helte, som han mener, har gjort en forskel. Udover det integrationsbunde budskab i rej-sen stod den også på andre og mere traditio-nelle rejsemål, som Historical pubs along the South Bank, Jack the Ripper Walk og musica-len ”We Will Rock You.” Fredag gik med shopping på Oxford Street som faldt i god jord hos pigerne og selvfølge-lig Ellen. Fire timer senere og meget fattigere forlod 2.b, Anne-Mie, Ellen og Bodil London med kufferten fyldte. Alt i alt var det en super fed tur, som vi med glæde ville tage af sted på igen.

Mathilde Knudsen og Marlene Jensen 2.b

10

11

2 f indtog Rom – paven nåede at flygte

Tag 2.f, sæt dem ind i en bus med kurs mod Rom. Tilsæt et motorstop, autobahn, en bus-chauffør med skræmmende dårlige jokes, et obskurt væddemål, en stripper, pubcrawl, mas-ser af sol, shopping og eksotiske drinks og du får en uforglemmelig og fantastisk studietur!Efter alt for mange timer i en bus ankom vi en-delig til Rom og vores begejstring var stor. Be-gejstret blev der råbt og peget ”Se, der står en sigøjner!” hvert andet minut, indtil vi endelig fandt vores luksuriøse hotel!Det faglige program var tætpakket og næste morgen startede vi i bydelen EUR. Her blev vi modtaget af klassisk fascistisk arkitektur som fik os til at føle os som de mindste mennesker i verden - hvilket var præcis den effekt, som Mussolini ønskede at opnå. Et besøg i Rom inkluderer selvfølgelig også stop ved de klassiske turistattraktioner såsom Colosseum, Den Spanske Trappe og Trevi Fon-tænen. Derudover kommer man selvfølgelig heller ikke udenom Paven og Peterskirken. Paven så vi desværre ikke så meget til, men Peterskirken var derimod mere tilgængelig. At stå midt i den

katolske kirkes højborg efterlod et stort indtryk på mange af os, og derfor var besøget i Peters-kirken et af turens (mange) højdepunkter. Inde i kirken blev vi mødt af et helt fantastisk syn: Søjler af marmor og storslåede altre deko-reret med guld var med til at give mange af os gåsehud, da vi på egen hånd gik på opdagelse i kirken. I 2.f er vi så privilegerede at have vores helt egen italiener – the italien stallion, André. Flere gange måtte han fungere som vores redningsmand, guide og tolk, når Gittes (ellers glimrende) sprogkundskaber ikke slog til. Tak! Men studietur er selvfølgelig meget mere end lange busture og ruiner i Forum Romanum. Så om aftenen var det geniale koncept pubcrawl noget vi hurtigt tog til os, hvilket førte os vidt omkring i Roms natteliv. Og 2.f’s indtog i Rom var da heller ikke noget, der gik ubemærket hen. Med sloganet HAMMAR var der fest, dans og gøgl med både australiere, englæn-dere, danskere, nordmænd og italienere.

Louise 2f

12

Vi danser tango, tango, tango

13

Tilbagelænet i flysædet, cappen på skrå og på vej til Spanien mere præcist Córdoba. Var-men stiger og man kan mærke sine lår, hvor sveden klistrer sig fast til flysædets grå læder. Men et er at svede, noget andet er at lugte… og sidemanden til højre sveder tran, så de ni næste sæder bagud febrilsk griber til deres næser af ubehag. Og når man nu tror, at det ikke kan blive værre, så opdager man til sin store skræk, at den kære herre i al sin fylde skam også overtaget ens armlæn. Prøver at komme på andre tanker, idet ens blik møder en spansk stewardesse, der har set bedre dage, men hvad dælen det er ikke økonomiklasse for ingenting. Dørene lukkes, flyet letter, der er in-gen vej tilbage. Det kunne lyde som verdens undergang, men god-morgen-gammel-dansk, tapas og en mas-se fantastiske oplevelser gjorde 2.d’s studietur absolut unforgettable!Vi lagde ud med en fotosafari, der fik os bragt vidt omkring i den hyggelige gamle bydel, hvor vores (næsten alle) spanskkundskaber rigtig kom i brug, for lad os se det i øjnene – nutidens unge er ikke så gode med kort (og kompas) som i de gode gamle dage – og der var de heller ikke så gode, som i rigtig gamle dage.

Andre store oplevelser var besøget i Misqui-taen, eller på rigsdansk – moskéen. Et monu-ment der står som et symbol på den islamiske storhedstid. Det skal så lige siges, at de kristne i sin tid ravede en del af moskeen ned og byg-gede en katedral inden i moskeen – se dét er næstekærlighed. I det hele taget er der rundt omkring i hele byen levn fra alle de forskel-lige religioner, der har været repræsenteret i Córdoba.Men det absolut fedeste ved turen, var vores besøg på et af de lokale gymnasier i Córdoba, hvor vi mødtes med vores pennevenner, lærte at danse en forenklet version af tangoen (eller forsøgte) og smagte tapas, som eleverne hav-de medbragt hjemmefra – mums… Vi er endda blevet venner med nogle af dem Facebook! Så bliver det ikke vildere.Før vi havde set os om, stod vi i Malaga Luft-havn med en ramme cola til at overleve på… og heldigvis havde vi en fantastisk hjemtur, hvor Patrick og hans nyerhvervede fløjte under-holdt os fra Kastrup til Aalborg – TAK.

Marie og Camilla 2d

14

2.a’s studietur gik til Rom – byernes by. Men inden vi nåede så langt, var vi omkring et AT-forløb i fagene religion og billedkunst med tit-len ”Det diagnostiske blik”, hvor vi på forhånd havde rettet blikket mod udvalgte seværdighe-der, der skulle studeres nærmere, når vi kom til Rom.Turen startede ved Dronninglund Gymnasium midt om natten, og med en smuttur omkring Aalborg, hvor 2.d fra Hasseris Gymnasium hop-pede på, kørte vi i bus til Hamborg og fløj herfra videre til Rom, hvor vi landede fredag middag.Første dag i Rom – Fredag:Efter indkvartering på hotel Bolognese gik vi i grupper på opdagelse i Rom efter udvalgte

seværdigheder udstukket af lærerne, men hvordan vi fandt rundt, var op til os selv. Ikke helt nemt, men vi blev stedkendte. Inden bytu-ren om aftenen varmede vi os på hotellet (lov af værten) med en enkelt øl eller to (det var koldt i vejret), inden vi gik ud for at finde et di-skotek – dog uden held. Flokken tog hjem, men fire gæve gutter gav ikke op og efter snak med adskillige italienere, politifolk og taxichauffø-rer, fandt vi frem til natklubben Gilda nær Den Spanske Trappe (og her må der ties).Anden dag – lørdag:Forum Romanum, den gamle kirke Sct. Clemen-te og Colosseum, var en af de største oplevel-ser på turen, kun overgået af Katakomberne.

Colosseum var storslået, og man kunne næ-sten høre sværdklingerne fra det 1. århundrede slå mod hinanden i en af de mange gladia-torkampe. Om aftenen drog en gruppe på syv drenge til til en moderne gladiatorkamp, kam-pen mellem Roma og Juventus på Roms hjem-mebane Stadio Olimpico, hvor stemningen var helt fantastisk. Kampen endte 4-1 i Juventus’ favør. De andre elever tog på restaurant, hvor nogle (heldige) så kampen i tv. Tredje dag – Søndag:Menuen søndag var Villa Borghese og kejser Hadrians Villa 30 km uden for Rom – dengang et overvældende kompleks af bygninger, i dag (næsten) en bunke ruiner. Spændende men

Det diagnostiske blik blev (indimellem) lidt sløret

15

uden at ligge i kategorien ”WAUW”. Om afte-nen var hele klassen på en slags danskerbar, som var specialist i danske skoleelever på stu-dietur (hvor er de flinke, de romere!).Fjerde dag – Mandag:Mandag besøgte vi katakomberne – den største oplevelse på turen: 17 kilometer un-derjordiske gange, som i 200-400-tallet blev brugt som gravkammer. Efter katakomberne var pigerne på shopping i diverse Diór, Gucci og Armani butikker. Drengene var knap så fri-ske, så vi tog os en tømmermandsbajer, mens vi slikkede sol i en park, for så om aftenen at mødes på en lille lokal restaurant, hvor vi fik en tre retters menu. Efterfølgende var en håndfuld drenge på stripbar (No limits), mens resten af klassen holdt en afslapningsaften på hotellet.Femte dag – Tirsdag:

Tirsdag så vi Vatikanet, Det sixtinske Kapel og den imponerende Peterskirke med barokme-steren Berninis Baldakin og Pieta af Michelan-gelo – og så styrkede vi lige konditionen med 551 trin op i den store kuppel med den fantasti-ske udsigt over hele Rom. Om aftenen legede vi danskere med Take-away fra Mc. Donalds og senere Danskerbaren, fyldt med elever fra 2f, som var ankommet til Rom sent mandag aften.Sidste dag – Onsdag:Onsdag gik turen hjem til Danmark, hvor vi ankom til Dronninglund Gymnasium sent om aftenen – herligt trætte.. og for mange, for-ventningens glæde efter mors mad.Tak for en uforglemmelig studietur 2.a, Ole Bjørn og Anne Margrethe.

Toke 2.a

16

Lørdag, omkring midnat, står 2.e samlet og venter på en bus. Vejret er trist, typisk dansk, og vi glæder os alle sammen til at komme syd-på til et varmere vejr. MEN.. hvor er bussen? Den havde så, uheldigvis, glemt os. Odysseus, aka Jens Peter the man, slår koldt vand i blodet og tænker hurtigt, så alt ender godt. Et halvt døgn efter står vi alle uskadte i Grækenlands hovedstad – Athen.Det første der møder os, da vi træder udenfor, er solen. Tanken ”vejret er dælme godt her-nede” strejfer mange, og det kommer den til at gøre resten af ugen. Den første dag går med opgaver i Athen by, så med kort og gå-på-mod løser vi sjove opgaver – bl.a. skulle vi vise vag-ternes gang foran Parlamen-tet, da vi kom tilbage til hotellet. Det var et studie i mær-kelige gangarter. Ligheden var

slående! Det var måske grunden til, der var så mange grækere, der kiggede på, da vi demon-strerede vores evner.Hotellet lå lige ved siden af en vandpibebar, så for flere var der gang i ”kogeapparatet” alle-rede den første aften – og pibebaren blev be-søgt mange gange i løbet af ugen. Mandag var hele klassen ude at spise, og senere tog nogle i byen. Klassens yndlingssted var et diskotek der hed Lava Bora. Grunden til stedets popularitet i klassens øjne var, uden tvivl, det faktum, at den midaldrende ejer Abraham kunne break dance!!! En fra klassen overbeviste flere om, at aftenerne var primære og morgenerne var sekundære, så nogle stykker gav den gas –

hvad der da også gjorde deres

hoveder lidt sekundære om morgenen.På trods af hovederne besøgte vi Akropolis, nationalmuseet, Delphi (et af verdens 7 vidun-dere), andre museer og en græsk klasse. Her fandt vi ud af, at de unge i Grækenland synes, at den Nordiske Mytologi er lige så fascine-rende, som den græske mytologi er for os. Vi fandt også ud af, at man som ung ikke har fri-tidsarbejde, og at grækerne elsker Christiania. Onsdag var der en græsk helligdag, så der var lukket overalt, men til gengæld var der et stort optog. Desværre gik vi glip af en kæmpe op-levelse på turen: 2.e sidder samlet på et gam-melt stadion og skal til at have et operanum-mer af Otto Pretzmann himself, men efter blot et par ord kommer vagten hen, stopper Otto og den fantastiske koncert, der var lagt op til. Så vi glæder os til et ekstranummer. Efter en uge med masser af feta ost og oliven er hele klassen vist enige om, det var en fan-tastisk tur der aldrig bliver glemt. Goodbye, so long og.. skål!

Maya 2e

Vandpibe og mærkelige gangarter

17

18

2.c rejste med lærerne Kirsten Borup og Martin Kristensen til Bruxelles med en god portion for-ventning og spænding i bagagen. Efter at have tilbagelagt cirka 1.058 km i bus nåede vi ende-lig frem til hotellet og blev hurtigt indkvarteret på værelserne. Efter et godt bad vovede vi os ud i byens pulserende natteliv.Turen havde fokus på EU og bød blandt an-det på besøg i EU-parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet og en række interesseorganisa-tioner, herunder LO og DA. I Ministerrådet tog eleverne initiativ til at ud-fylde stats- og regeringschefernes roller – og afhængig af placering satte vi os ind i de re-spektive medlemslandes politiske synspunkt, og diskuterede direktivet ”finansiel støtte til bilbranchen”.

Efter arrangementet hørtes sirenernes karakte-ristiske metalliske og gennemtrængende tone, som gradvist tiltog i styrke, medens seancen nøje blev fulgt med forundring og videbegær af eleverne. Motorcykelbetjente kom til syne,

og stoppede al trafik, da præsident Abdullah Güls pansrede bil, udstyret med det tyrkiske flag i fronten, hastigt gled forbi. Omgivet af firehjulstrukne, sorte køretøjer, sad civilklædte agenter klar til handling, hvis det skulle blive nødvendigt. Til sidst fulgte en ambulance, som en formaning om situationens alvor. Dette var i sandhed en påmindelse om, at Bru-xelles er diplomatiets by, hvor betydningsfulde personer dagligt mødes og tager beslutninger for bl.a. EU og NATO.Udover det formelle program, blev Bruxelles’ mange forretninger og shopping-centre nøje inspiceret i løbet af dagene, mens byens for-skellige restauranter og barer blev besøgt efter mørkets frembrud af både elever og lærere. Især den lokale kultur i form af øl, chokolade og vafler var populær. Ligeledes holdt flere af 2c’ ”sangstemmer” sig heller ikke tilbage for at underholde musikalsk med karaoke.Sidste aften i Bruxelles besluttede klassen sig for fællesspisning på en lokal restaurant. Her blev serveret god mad ved lærerbordet, hvor

.. og så hilste vi næsten på Abdullah Gül...

19

enkelte elever havde placeret sig. Til gengæld måtte de øvrige borde nøjes med halvfærdig mad. Efter en kontrovers mellem lærerne og en restauratør over madens kvalitet, måtte det belgiske politi træde til og få dæmpet op-tøjerne. Efterfølgende kunne klassen forlade restaurenten med fyldte – såvel som tomme – maver. Det ændrede dog ikke på det faktum, at 2.c på mange andre områder blev dejligt mæt-tet af den belgiske kultur, da det blev tid til at sætte snuden hjemad.

Mikkel Houmann Holdensgaard, 2.c.

20

På ski i sol og sne!Ligesom de foregående år bød de franske alper endnu engang på masser af sol og fantasti-ske løjper med udfordringer til alle niveauer. 0mkring 45 glade elever rejste tidligt fredag morgen fra DG mod skiområdet Le Corbier med store forventninger til den kommende uge. Tu-ren sydpå forløb uden de helt store problemer og vi ankom til Le Corbier lørdag formiddag. Efter en gang hurtig morgenmad, hvor vi hil-ste på de velbekendte skiguider, kom vi på pi-sterne. Nogle af eleverne var øvede skiløbere, mens andre stadig havde meget til gode. For begynderne stod de to lærere, Jens Peter og Åse, til rådighed med kyndig vejledning i årets DG-skiskole. Efter få dage var de fleste i stand

til at klare både røde og sorte pister. Også for de garvede skiløbere blev forventningerne indfriet. Der var fart over feltet og pister for enhver smag!Hver dag mødtes alle til afterskiing, hvor man skiftedes til at arrangere lidt underholdning ef-ter at dagens oplysninger var givet. Desuden var der mulighed for at få sig en kop kakao eller endnu bedre – une bière. Udover de skønne pister havde Le Corbier et velfungerende natteliv, der hver aften gav os mulighed for at nyde en øl eller to til lyden af techno eller jazz alt efter behag. Diskotekerne blev flittigt besøgt og sikrede nye ”bekendtska-ber” klasserne og årgangene imellem. Årets skitur blev alt i alt endnu en i rækken af DGs mange succes’er.

Niels Bjørn 3c

21

TrekampTrekamp, en nu årligt tilbagevendende begi-venhed, skød dette skoleårs EXstremsport i gang. Vejret bød på sol, hård vind og en enkelt snebyge med dertil hørende frost. De fire mo-menter, der udgjorde ”trekampen” var orien-terings- og opgaveløb, feltbane (forhindrings-bane) og sidst men ikke mindst paint-ball!Opgaverne i orienterings- og opgaveløbet kun-ne for eksempel være at skulle løbe gennem en let forhindringsbane... med en stor, tung træstamme på skulderen, regnestykker, og en række andre samarbejdsøvelser. Feltbanen var en ganske almindelig forhin-dringsbane, dog en af de hårde af slagsen. Den skulle gennemløbes af alle på holdet på tid, og med os skulle vi selvfølgelig have en 25 kg tung sandsæk, bare for at vi ikke skulle have det for let. Let blev det da heller aldrig, for efter 50 m med en 25 kg sandsæk på slæb er man færdig - også selvom man er i mere end bare almindelig god form.Dagens højdepunkt var en paint-ball-dyst hol-dene imellem. Her får man mulighed for at pleje urmennesket i én selv, for man bliver sur, når der er en, der rammer dig lige i skallen og så er der pay back!

Eskild 3.a

Karate Af EXstremsport er også karate et tilbud. Det var et kanon godt tilbud, som jeg og ti andre ikke kunne sige nej til. Vi blev undervist af en mester i karate Daniel Luther, der har det sorte bælte og er tidligere landsholdskæmper. Med andre ord, det var meget kvalificeret undervis-ning, vi – 10 drenge og piger – fik. Den eneste ”udgift” vi havde, var én time af vores tid om ugen i ti uger. Jeg valgte at deltage, fordi jeg synes, det er vigtigt at kunne lidt selvforsvar i nutidens sam-fund, og dette arrangement var en god måde at få lidt tricks til forsvar (og angreb), hvis man skulle være så uheldig en dag at blive overfal-det. Så sidder du nok nu og tænker på, at man så lærer andet end armbevægelser og cirkel-spark – og ja, det gør man. Ud over at træne visse bevægelser, får man også styrket sin selvtillid, trænet selvbeherskelse og man får noget motion og et mentalt velvære.

Kirstine 3.a

UdspringVi ankom til Aalborg lufthavn tidligt på dagen, og blev kørt ud til dropzonen, som man kalder de områder, hvor man springer i faldskærm. Man kunne se, der allerede var skærme i luf-ten, og sommerfuglene begyndte at flyve om-kring i maven. Før vi tog springet fik vi gode instrukser og blev trygge ved vores tandemma-ster. Da jeg stod på kanten af flyveren eksplo-derede adrenalinen og tandemmasteren satte af, - vi gik i frit fald i 45 sek. Det frie fald med hastighed på 185 km/t blev mit livs største op-levelse og noget, jeg aldrig glemmer. Da skær-men var foldet ud, og vi hang i 1500 m´s højde og svævede stille rundt, ville jeg ikke lukke mine øjne et sekund – oppe blandt skyerne var udsigten fantastisk. Hele processen var med høj sikkerhed, og jeg følte mig helt tryg. Alt i alt var det en god og uforglemmelig oplevelse, som jeg bestemt vil anbefale andre.

Johanne 1f

Adventure-race 09Nok det hårdeste EXstremsports-event i dette skoleår. Adventure-racing kaldes også mul-tisport. Multisport dækker over, at det er en sport sammensat af flere forskellige udendørs-aktiviteter og sportsgrene som orientering, løb i terræn, cykling på mountainbike, roning og klatring eller andre aktiviteter med reb. Vi til-bagelagde sammenlagt 60 km den dag fordelt

på kano, løb og mest af alt cykling – vi var i gang i hele 12 timer. Vi rappellede ned af en 26 m høj silo og var til tops på en 27 m høj klatrepæl, vi skød, klatrede i træer ol. En anden ting jeg husker, var post nr. 4. Den var placeret nede i en bunker fyldt med iskoldt vand, som vi vadede i til knæene, og så fik vi kun en æske tændstikker til at finde vej i mørket!.Og hvorfor så udsætte sig selv for alle de prø-velser? Svaret er simpelt: Udfordringen! Det er spørgsmålet om, hvor langt man kan gå,

og hvad man kan holde til, og det er tilfreds-stillelsen ved at overvinde udfordringerne og kunne sige til sig selv: ”Jeg gjorde det!”, og til sidst er det bevidstheden om, at hvad man end møder af udfordringer i hverdagen, så har man prøvet noget, der er værre. Man kommer ud i et grænseområde. Og derude flytter man også sine egne grænser og bliver lidt klogere på sig selv.

Eskild 3.a

22

Det overfyldte menneskeGræsset knirker dejligt under hans fødder i den kolde februarluft og himlens lyseblå kaster et mildt lys over landskabet. Han er gået denne tur for at få frisk luft i lungerne; spejder ud over havet i håb om at få øje på en havfugl af en el-ler anden art. Ser en måge, der vugger som en flaskepost på det stille Kattegat, hvor han har tilbragt så mange timer i den cocktail af frygt og tillid som havet vækker i ham. Han er mere cocktail end de fleste; splittet i et konstant forsøg på at holde sørgmodighedens klamme kilde på afstand. Den gemmer sig altid lige un-der overfladen, som et gigantisk magmakam-mer under jordskorpen der hvert øjeblik kan sende dets glohede materie mod overfladen og eksplodere i et enormt vulkanudbrud af aske og giftige gasser. Ja, det er ham. Uforudsigelig og helvedes farlig. ”Gad vide om dyr har den samme fornemmelse for mine vulkanudbrud

som de har for de virkelige”, tænker han, ”Gad vide om naboens kanariefugl basker ekstra me-get med vingerne, når min indre magma søger mod udvendigheden. Gad vide om verden ved hvilket røvhul den er.”Midt i alle hans dødsens negative tanker let-ter mågen og vækker ham fra hans selvmed-lidende koma. På én gang misunder og ynker han fuglen, som den mere eller mindre elegant løfter sig fra havet og søger ind over skoven: Fri som bare pokker. Friheden må være uhyg-geligt vidunderlig. Tænk at være med vinger. Ville han ikke bare flakke forstyrret rundt i en søgen efter en kaffemaskine og en SPAR? Han ryster på hovedet over sine lommefilosofiske tanker og giver sig selv en lammer, der bliver lidt hårdere end det var meningen, og han må sætte sig på hug og ømme sig lidt før hans pilgrimsrejse kan fortsætte. I virkeligheden vil han bare gerne hjem, drikke en kop kaffe og se poker. Måske af den grund, måske fordi hans knæ værker i den siddende stilling, rejser han sig og tager et par prøvende skridt læn-gere hen ad stien. Pilgrimsrejsen fortsætter i

samme retning som mågen. Som dens febril-ske vinger mærker han sit blik flakke i en søgen efter farer. For evigt på vagt. For evigt i fare. Bilder han sig i det mindste ind. Indbildning er hans speciale, forvridning af realiteterne ligeså. ”Spørgsmålet er så bare om jeg er en fi-losofisk sjæl eller en stor, fed løgnhals”, visker han og ser sin ånde blive omdannet til en lille hvid sky i kulden.

Mille 3b

Kioskerne i Uddødhavde masser at lave,de solgte alle ordtil digterne i Stave.

Poser med ordforrådaf de bedste mærkerblev revet fra hyldertil poeternes værker.

Men i byen Forbudt var beboerne surede måtte ingentingkun kukkelure.

Det brugte poeternesom inspirationskrev bøger om Forbudttil hver enkelt person.

Folkene skreg ”Øv,det handler om os”.”Hov, hov ikke skrige”,skreg byens boss.

Folkene sang ”Sex,mord, vold og penge,det vil vi læse om,i vores varme senge”.

”Hov, hov ikke syngejeg bli’r gal kan I tro.De beredne paragrafferfår slået jer til ro!”.

”Øv” hviskede folk,gik ind i deres stuer.”vi må sgu’ aldrig noget,kun kukkelure”.

Kioskerne i Uddødhar masser at laveDe sælger alle ordtil digterne i Stave.

Nu skriver de om sex,mord, vold og penge,til bossen fra Forbudtder fik ro langt om længe.

Siff

Viva la inspiration!

I UDDRAG

23

Træerne på billedettræerne på billedet er ikke træer så længe nogen forestiller sig at lyset leder mellem stammerne for at finde meningen med det hele

træerne på billedet er ikke træer så længe ingen forventer at der sidder usynlige fugle i dem og synger markedsøkonomien midt imod

træerne på billedet er ikke træer så længe de der falder i søvn foran fjernsynet og vågner op langt ude i skoven blot finder vejen hjem igen

træerne på billedet er ikke træer men hvad som helst andet indtil de vokser ud af billedet og bliver træer

Carl-Jørgen

Det er atdet er at vågne og forstå at denne dag er et sprog som ingen endnu har lært

det er at ornamentet er tiden standset sekunderne frosset til tårer af marmor

det er elskede at lyset læser dine fødders skrift i drømmens støv

det er at det er her ordene går på line højt oppe i den hvide dag mens afskrevne alfabeter drysser ned over hylderne i glemslens biblioteker

det er at lyset nu som en diamant skærer gennem natsort glas og det hele kan begynde

Carl Jørgen Nielsen

Byens usynlige skraldemændJeg sidder og kigger ned i min efterhånden halvfulde, og absolut rædselsfulde øl. Klok-ken er 5 om morgenen. Værtshuset er næsten tomt. Kun nogle få stamgæster hænger stadig i krogene på deres vante pladser. hvilken nat… Vi hærgede byen som vilde dæmoner. Vi var in top of the world. Kings of the hill… Bræk og flasker flød i gaderne! Ingen tanker, kun rå im-pulser nåede op i vores spritkonserverede hjer-ner. Vi var en stat i staten, der selv lavede reg-lerne. Gamemasters i et rollespil… vi var ikke længere ådselædende hyæner, vi var løver på jagt efter eget bytte; blodrus, jagtrus, destruk-tionsrus, selvdestruktionsrus. En selektiv selv-destruktion mod vores ellers normbefæstede sindsbarrikader… Og vi nød det… Vi nød det som præsten ser begærligt på drengekoret, og kordegnen på præsten. Med denne eufori i blodet bevægede jeg mig langsomt mod døren

og min søvnens hule. Vi havde været varulve, men nu var månen forsvundet og manden bag ulven dødeligt udmattet. Jeg åbnede dvask og drukkent døren. Og blev ramt! Ramt af virke-lighedens murbrækker, der som en tsunami konfronterede mig med nattens virkelighed. Flasker på flasker på flasker. Skræl, bræk og lugten af urin - den totale ødelæggelse… Jeg betragtede dette scenarie der langsomt udfol-dede sig foran mine øjne. Og midt i ødelæg-gelsen og stilheden lyder der en klirren og et host… en gul vinterfrakke rejser sig langsomt fra slagmarken, og samler den ene efter den anden pisbefængte flaske op, hvorefter de nænsomt, som man lægger et lille barn, puttes ned i nettoposen. Og nu ser jeg dem. Ting vi ikke ser værdien i. De er som bygget til det! Som sugemallen i akvariet lever af alger. De er lave og forknoklede, tandløse og tåber - Og dog fortryllende… De renser gaderne, så fru Jen-sen kan købe sko lørdag formiddag. De bliver råbt ad og spyttet på. Men flasker skal samles, og nye skal købes.

Johannes 3b

Rute 122Jeg lader mig tungt dumpe ned på et sæde ca. midt i kl. 13-bussen. Foran mig sidder 4.-klas-seren Jens i røde shorts, skønt det endnu er marts. På sædet foran ham sidder Søren med bumserne og de mørke dun på overlæben og jakken med de skrigorange ærmer. Og allerfor-rest sidder den læspende Jette, som aldrig har lukket mund. Altid sidder hun og glor dumt med sit åbne fiskegab og tungen lige bag underlæ-ben. Jo jo, der er skam mange romaner her på rute 212.Søren er med det samme i gang med at under-holde Jens (og resten af bussen). Hans stemme knækker lystigt mens han bralrer løs om sprut og damer. Der er jo hende her Birthe, som han altså godt kan li’. ”Det’ sgu synd,” bliver han

ved med at sige. ”Hey! Ku’ du ikke skaffe mig hendes nummer?” Den erfarne Jens er ikke sen til at give sin æl-dre kammerat et par råd med på vejen. ”Nu har du givet mig tre gode råd!” siger Søren fornøjet. ”Nummer 1, det er, at jeg selv ska’ gå hen og snak’ med hende. Det’ rigtigt nok.” ”Ja,” siger Jens, ”Det er jo det man ska’!””Og så nummer 2, ik’ Jens, det er, at jeg ikke skal få andre til at spørge hende om ting, ik’?””Jo, du har jo to ben og gå på.””Ja, og så nummer 3 råd, det er.. Det er at jeg skal gå hen til hende selv, ik’?” ”Jo, du har jo selv to ben og gå på, siger jeg jo.”Nu blander Jette sig.”Vil du måske komme sammen med en på 6 år, hva? Hvor gammel er du, Søren?”

Anne 3b

I UDDRAG

I UDDRAG

24

Valkyrier i nattenDet er om natten, de store fortællinger folder sig ud. Hvorfor skulle det ellers hedde godnat-historier? I virkeligheden er godnathistorier beregnet på at holde os vågne!På DG har vi tradition for at dyrke skræmmen-de nattefortællinger, når kultfilmene opløser skellet mellem drøm og virkelighed.Hvorfor så ikke mødes til operanat? Eller er det bare en stensikker opskrift på at få folk til at snorksove i selskab med storbarmede skrige-balloner? Er ideen om en operanat ikke bare – nå ja, dybt godnat?Svaret hedder Wagner. Og svaret hedder ”Rin-gen”, den tyske mesterkomponists gigantværk om nordiske guder og helte – et værk, som er moder til nutidige filmfortællinger som ”Even-tyret om ringen”, Harry Potter-serien og ”Star Wars”.

Selv en hel nat forslår ikke til dette 15 timer lange mammutværk, men en redigeret udgave på 7 timer lod sig høre. Og ikke en eneste af de 40 fremmødte elever og lærere faldt i søvn!Et scoop var det, at vi som optakt fik besøg af en vaskeægte heltebaryton, den europæisk be-rømte Poul Elming, som bl.a. har sunget Sieg-munds parti i Bayreuth og på andre af verdens operascener. På 15 minutter i et frikvarter for-måede han at blotlægge hjertet i det vældige værk.Om morgenen efter natten mens vi ryddede op og forberedte kaffe og rundstykker, skrålede vi løs på Valkyrie-ridtets berømte toner. Jo, ope-raen har holdt sit indtog i DGs natlige haller.Tiden må vise, om den tager varigt ophold.

Otto Pretzmann

Hardcore gaming og software hyggeDen 27. februar var dagen, hvor g33ks og n3rds (og alle mulige andre) forsvandt ud af deres mørke hjemlige huler og begav sig ind på gym-nasiet med deres computer-grej og tonsvis af slik og cola, for at spendere natten med hard-core gaming, og general hygge. Omkring 35-40 elever spillede i smågrupper med og mod hinanden. Både de gængse spil

som DOTA, Counter-Strike og World of War-craft blev spillet i stor stil, mens der samtidig var fortløbende konkurrencer for de frem-mødte.Ud på natten vaklede flere og flere gamere søvndrukne i køjen, mens nogle enkelte holdte ud hele natten og stadig var vågne, da der blev serveret morgenmad akkompagneret af søvnige øjne, mørnede hoveder og en lettere større oprydning af tabte chips, colaflasker og pakning af computerudstyr.

Mathias 3b

Et kvantespring i galakser og androiderFor trejde år i træk var der Kultfilmfestival på Dronninglund Gymnasium. Vanen tro blev der disket op med de mere aparte film fra filmhistorien, der alle har det tilfæl-les, at de allerede er kult eller har kultag-tige træk, eksempelvis ved at være stærkt grænseoverskridende i valg af emne eller blot i måden de er produceret på. Kultfil-men er rebelsk. Den lader sig ikke indordne, og man kan ikke på forhånd bestemme sig for at pro-ducere en kultfilm, da det helt og holdent er publikum, der bestemmer, hvad der er kult for dem. Hvor vi sidste år boltrede os i blodsprøjt og hjernemasse fra diverse obskure splatter- og zombiefilm, havde vi i år valgt at tage et kvantespring ud i galak-serne og dyrke manga, androider og meget andet lækkert fra fremtiden. Science fiction var kodeordet. Vi startede ud med ”Plan nine from out of space” (1959) lavet af Ed Wood, der er blevet kåret som verdens ab-solut dårligste instruktør. Herefter blev det virkelig mærkeligt med ”Tetsuo II – Body-hammer” (1997) instrueret af japaneren Shinaya Tsukamoto. ”Ghost in the Shell” (1996) var hardcore mangaguf for samtlige sanser, og Ridley Scott afsluttede lærernes fremtidsmenu med ”Bladerunner” (1982) – en genial lækkerbisken, der får neuronerne til at blomstre i frontallapperne. Så var der for alvor varmet op til, at natten kunne fortsætte med elevernes egne bud på kultfilm i alle genrer. Kultfilmfestivalen er for alle, der bare er vilde med at se film, og sidst - men bestemt ikke mindst - at være sammen med andre om det.

Siff Rytter

25

NAT-NAT for fuld udblæsningOver 160 elever fra de seks 1.g-klasser på Dronninglund Gymnasium havde en forrygende NAT-NAT med fysikshow, kaos-løb og hygge NAT-NAT er en anderledes måde at opleve naturvidenskab på – og et godt supplement til timerne – så der var forventningens glæde blandt dem 160 1.g-elever, da de mødte op på Dronninglund Gymnasium efter mørkets frem-brud. Her blev de budt velkommen af en hånd-fuld lærere og en pæn sjat friske medhjælpere fra 2. og 3. g. I år har interessen blandt de æl-dre elever for at hjælpe til NAT-NAT’en været så stor, at der nærmest har været venteliste og kø. Så der var ikke problemer med at få passet poster, café osv. Og det var ikke kun udsigten til gratis pizza, der fik de mange gamle elever til at komme. Efter det tra-ditionsrige naturviden-ska belige show, hvor fy-sikstuderende fra Aalborg Universitet bl.a. under-holdt med at sende strøm gennem uskyldige elever,

lød startskuddet for det for det legendariske KAOS-løb, der suverænt blev vundet af Bjørn & Morten, 1a, Louise, 1b, Maiken, 1c, Maiken & Nina, 1d, Lasse, 1e, Mie & Karen, 1f. Herefter stod den på NAT-CAFE, hvor der bl.a. var mulig-hed for at spille simultan-skak med Rolf – læ-rerkollegiets svar på Kasperov. 10 mand – og ja, det var kun mænd – ingen piger turde stille op! Men lige lidt hjalp det. Eleverne skal træne mere for at komme i nærheden af mesteren. Til gengæld stod pigerne stærkt i Sudoku-på-tid: Hvor hurtigt kunne man løse en lettere Su-doku? Vinderen blev Pernille fra 1e, idet hun løste Sudokuen på 3.5 minutter. Prøv selv at tage tid, næste gang DU prøver!

Less is more – og 18 kortfilmDG har fået en lille. En lille ny, som på en måde også er en lille gammel. Men i øvrigt meget sund og velskabt.Det drejer sig om årets filmfestival, som blev afholdt d. 15. april. En filmfestival havde vi jo i forvejen. Afholdt de to foregående år med stor succes, en professionel jury og gæster fra un-derholdningsbranchen, sidst ”ham der er inden i Dolph”. 300 publikummere hver gang. Men less is more, som man siger. Småt er også smukt. Og vi har savnet et forum for de 18 kortfilm, som 1.g-holdene hvert år producerer med sved på panden og ofte store ambitioner. De er lidt kortere end højniveauholdenes film, teknisk måske ikke altid helt afpudsede. Men byder ofte på medrivende, fantasifulde og vedkommende historier. Det oplevede 75 pub-likummere i år, da 10 nominerede film konkur-rerede om den interne jurys og publikums pri-ser. Juryens førstepris gik til ”Time passing by” med rosende ord om det dristige og avance-rede filmsprog. Skabt af Patrick, Jacob, Daniel, Mads og Bahir. Andenprisen samt publikums-prisen gik til den skræmmende aktuelle og flot gennemførte ”Bo bruger briller”, der slap godt fra det vovestykke at anvende børn i nogle af rollerne. Denne film var skabt af Thøger, Lars, Toke og Kristina.Tanken er nu, at ”den store” og ”den lille” skal veksle med hinanden hvert andet år. På den måde sikrer vi, at festivalerne får høj kvalitet og underholdningsværdi. Og at de mange krea-tive filmhoveder på DG omsider kan få deres produktioner gjort helt færdige. En film bliver først færdig i det øjeblik, hvor den møder et publikum.Film skal ses i biografen, javel. Men film skal også ses på DG!

Otto Pretzmann

Julekoncert-caféDer var lagt op til en hyggelig aften, da dagen for Julekoncert-caféen ’08 stod for døren.I fællesarealet foran Store Scene tog publikum plads ved de runde borde, og i kantinen stod Ole Bjørn og Gitte klar til at lange æbleskiver og gløgg over disken. Alt sammen dannede det en hyggelig ramme om den intime atmosfære, der kendetegner julekoncert-caféen. Aftenens program bød på musik på højt niveau. Genrerne spændte som altid vidt, og der var

således plads til både jazz, popballader, eks-perimentel musik, rock og meget andet! Ak-tørerne var elever fra gymnasiets musikhold, men selvfølgelig var der også sceneplads for de andre elever, der havde noget musik på hjer-tet. Godt bakket op af både forældre og venner fra og uden for gymnasiet kunne alle således se tilbage på en vellykket aften!

Anne 3b

26

Galla-festligt, flot og fejendeDe store rober, jakkesæt og hvid skjorte tilsat lancier, festmiddag og taler satte punktum for 3.g’ernes skoletid på DG 2006-2009

27

3G’ERNES REVY

KnaghøjDet postmoderne samfunds selvdestruktive ungdom, når den er bedst!

Med inspiration fra Jakob Ejersbys roman ”Nord-kraft” og Naja Maire Aidts ”Som englene flyver”, har Allan Aagaard sammenflettet manuskriptet til Knaghøj, der belyser nutidens unge og deres selv-destruktive adfærd. Stykket foregår i gymnasiets egen omegn, hvilket giver manuskriptet sit eget personlige præg. Lyset dæmpes over tilskuerrækkerne. Ens mave slår koldbøtter, den er fyldt med forventninger og nysgerrige tanker. Musikken sætter stykket i gang, ens sanser rækker ud efter hvert et indtryk, som kan bidrage til hjernens påbegyndte tanke-spil. Scenen er næsten tom, bortset fra en ung pige. Pigen begynder at bevæge og udtrykke sig til musikken. Hende og hendes sjal får en til at tænke på markblomster, der danser med vinden, og får dig til at føle, at man danser sammen med hende.Musikken og dansen slutter og stykket begynder. Eva går i gymnasiet, hendes dagligdag er præget af en mor, der ikke vil acceptere, at hun ikke kan udfylde hendes idealbillede af en datter, en far der hellere ser ned i en flaske end at udfylde sin faderrolle, og nogle venner, der alle er godt på vej til at blive dropouts, og som er lige så forvirrede over de mange valg og krav, der karakteriserer det postmoderne samfund, som de befinder sig i. Ligesom Eva, kommer Maria fra et hjem med svigt. Derfor er hun sammen med Asbjørn, en af de store pushere, som står for handlen af stoffer til de lokale unge. De unge vender sig bort mod samfundet og dets udflydende grænser ved at agere selvdestruktivt, gå på druk og tage stoffer. Stofferne skaber forbindelser til rockermiljøet og en verden, hvor de unge ikke kan få jordforbin-delse. Skriget og flugten fra den uoverskuelige hverdag kommer også til udtryk gennem spisefor-styrrelser og cutters’.

Som ung står man på toppen af, hvad man umid-delbart ser som det sidste stadie af at være barn. Når man endelig står på bakketoppen, og føler sig højere og mere uovervindelig end noget andet, så hører man omverdens ugler skrige om flere stier, der kan vælges og flere valg, der skal tages. Det unge individ oplever en kaotisk tilstand, hvor det gælder om at finde den rigtige sti til en endnu hø-jere bakketop og herfra til en endnu højere. ”Knaghøj” handler om de unge i Vendsyssel, der befinder sig på toppen af Knaghøj, og som hver især prøver at tage det rigtige valg for at komme videre til en endnu højere bakke. Knaghøj har en lille sprække, hvor man kan få et lille input om, hvad der sker på den anden side af Limfjorden. Ligesom dagens unge skal de unge i stykket tage stilling til deres liv, ikke nok med at de kæmper en kamp med at finde deres egen identitet, så

skal de vælge de rigtige valg, så de kan komme helskindet igennem sprækken. Og som de synger i titelsangen: ”Det’ surt der kun er en sprække Det gi’r let skrammet hud”, der er mange, som slår sig på vejen væk fra Knaghøj. Stykket Knaghøj var en fantastisk oplevelse for såvel det ældre som det yngre publikum, fordi alle kunne genkende sig selv eller deres minder i stykket.Når tæppet blev trukket for og klapsalverne fyldte salen med begejstring, sad man som publikum tilbage med en tomhed og en lyst til at se mere, høre mere, mærke mere. ”Knaghøj” havde det hele: Inspirerende dans, smuk sang, en god por-tion humor, flot skuespil samt god velkonstrueret musik – men hvad var alle disse kvaliteter, hvis ikke forestillingen var båret af, at aktørerne følte sig tilpas på scenen – og at den følelse strømmede ned til publikum.Knaghøj er amatørteater, når det er bedst!

2d Camilla V. Pallesen

28

Årets fodboldfinale på Dronninglund Gym-nasium blev et brag af en kamp mellem to rivaliserende klasser. Helt sensationelt var en 1.g-klasse nået hele vejen til finalen, og mand-skabet fra 1.c havde hele turneringen igennem vist sig værdig til en plads blandt de to bedste hold. Dette ved at vinde overbevisende sejre og spille flot teknisk fodbold i gruppespillet og knockoutfasen. På samme måde havde 2.c ubesejret spad-seret sig i finalen, og efter et mindeværdigt semifinaleresultat mod 3.e på hele 6-0 måtte de siges at være værdige finalister og være værdige til at tage kampen op mod ”sutterne” på DG-Arena.Der var således lagt op til en intens kamp, og eftersom de to hold var C-klasser og indbyrdes rivaler, blev kampen betragtet som et reelt lokalopgør og -brag. Og det blev det.Efter 2-2 i den ordinære spilletid gik kampen i straffe-sparkskonkurrence. En lang og nervepirrende gyser hvor 2.c i sidste ende trak det længste strå med en sejr på 12-11. Op til flere eksperter mente efterfølgende, at denne finale ville gå over i historiebøgerne, og at det var den mest spændende finale til dags dato på DG-Arena.Men ikke kun finalen var spændende. Hele tur-neringen var forløbet fantastisk lige fra første til sidste kamp. Fair play og god fodbold var hele vejen i højsædet, og bl.a. 2.a, lærerholdet og 3.e gjorde sig godt bemærkede med flotte resultater.

Hylende sirener og krudtrøg åbnede lokalbrag på DG-arena

29

VolleyballGanske som forrige års finale stod den ende-lige kamp mellem det rutinerede lærerhold og de talentfulde drenge fra 2.c. Netop 2.c havde store forhåbninger om at vinde dette års ”dou-ble”, efter de havde sikret sig titlen som fod-boldmestre. Således skulle det dog ikke gå, da lærerne med stort besvær, overvandt drengene fra 2.c med 2-0 i sæt, og lod sig hylde som me-stre for andet år i træk.I pigerækken stod finalen mellem de sejrssikre regerende mestre fra 3.e mod de meget dyg-tige, men lidt uprøvede 2.d’ere. Det skulle dog vise sig, at 2.d var dygtigere end de fleste hav-de troet, og med 2-0 i sæt vandt de titlen som mestre i volleyballturneringens pigerække. Et flot resultat de var meget stolte over.

Andreas 2.c

PigefodboldÅrets pigefodboldfinale var intet mindre end en jomfrurejse. Efter flere års ønsker om pige-finalens eksistens i skoleskemaet, blev turne-ringen 2008/2009 året hvor det lykkedes at få arrangeret en pigefodboldfinale i skoletiden, og derved blev der skabt grundlag for en ny tradition. Og det med et brag af en kamp!De regerende mestre fra 3.e havde ét klart mål før sæsonstart; at genvinde trofæet. Uden slin-ger i valsen var 3.e(liten) gået i finalen, og efter en spændende semifinale, hvor holdet udviste den rette mentalitet og kæmpede sig tilbage efter et truende nederlag, var de nu tæt på at løfte trofæet igen.Det blev dog ikke uden kamp til stregen fra de velspillende piger fra 3.c, som måtte gå vejen til finalen via straffesparkskonkurrence i semi-finalen mod 3.bd. Pigeholdet fra 3.c havde tur-neringen igennem været outsidere til en plads i finalen, og mangt en fodboldentusiast på DG var overrasket over, hvor godt pigerne fra 3.c havde grebet chancen.Slutresultatet blev 3-0 og pigerne fra 3.e kunne løfte pokalen for andet år i træk til stor jubel for holdets mange fans. Og fans var der mange af til alle pigekampene, som alle blev afviklet i bedste sportsånd. På trods af at alle bolde ikke blev ramt lige rent og at alle afleveringer ikke var lige præcise hver gang, var ni-veauet utroligt højt i år, og mange kampe var tætte og meget velspillede.

30

And now to something completely differentPERSONALETUREN TIL LONDON

Torsdag aften. Ruteflyveren fra Aalborg gled ind over London. Metropolen lå dernede i mør-ket med sine millioner af lys, som en kunstig stjernehimmel. Det var i dette univers, at vi – lærere og andre ansatte på Dronninglund Gymnasium – i godt to dage skulle opleve, hvad en storby kunne tilbyde. Og London er en rigtig stor storby. Den diametrale modsætning til Dronninglund.

Vores tur, vel nærmest en kombination af en studietur og et teambuilding-kursus, svarede egentlig ret godt til elevernes studierejser. Blot varede den ikke så længe og deltagernes gen-nemsnitsalder var noget højere. Men indholdet lignede en hel del: forskellige faglige arrange-menter og socialt samvær. Når man besøger en storby, kan man selvføl-gelig ikke nå det hele. Slet ikke i London. Der er så meget forskelligt at opleve i London. Som Samuel Johnson formulerede det engang i 1700-tallet: ”there is in London all that life can afford”. Det er oplagt også tilfældet i dag. Det hænger sammen med byens historie som imperiehovedstad og dens nuværende position som et af verdens finansielle og kulturelle cen-tre.Men på et par dage nåede vi ikke så lidt. Sik-kert fordi hjemmearbejdet var i orden. Et par af inspektorerne og nogle af lærerne havde planlagt stort og småt. Og alle deltog i de forskellige arrangementer med interesse og godt humør. Meget af tiden i grupper sam-mensat på tværs af personale- og faggrænser, så man kunne opleve sammen med folk, som man måske ikke er så meget sammen med i det daglige.

Og hvad oplevede vi så? Fotosightseeing i traditionens London: Hyde Park, Buckingham Palace, Parliament, The Tower. Orienterings-vandring i Docklands omgivet af avanceret arkitektur, der antyder at fremtiden er begyndt. Museumsbesøg: moderne kunst på Tate Mo-dern og de rigtig gamle dage i det renoverede British Museum. Besøg i Brick Lane: det mul-tikulturelle London. Fodbold. Sejltur på Themsen. Udflugt til Greenwich og et kig ind på observatoriet. Shopping i Oxford Street, Camden Town og andre steder. Shakespeareop-førelse på det rekon-struerede Globe The-atre, som at være på tidsrejse tilbage til begyndelsen af 1600-tallet. Mu-sical. Og meget, meget mere.

Det kunne selvfølgelig slet ikke lade sig gøre at være med til alt det forskellige. Men så var der jo heldigvis - især om aftenen – god mulighed for uformel vidensdeling i hotellets bar eller på en af Londons mange pubber, The Anchor op-nåede nærmest status af stamværtshus.

Egentlig blev vi slet ikke færdige med London. Og vi ville vel

have været der endnu, hvis pengene ellers

havde rakt og plig-ten ikke havde

kaldt.

Søndag efter-middag. Flyve-ren fra London n æ r m e d e sig Aalborg. I solskinnet

lå Limfjorden dernede, så blå

som nogen sinde, markerne i nuan-

cer af grønt, gyldent og brunt og husene

og gårdene med deres røde og sorte tage. Som et

tredimensionalt landkort, der langsomt hævede sig op mod os,

som sad og kiggede ned på det hele. Kort efter stod vi i exithallen og ventede på vo-res kufferter. Så var det hjem, hver til sit, for at forberede næste dags arbejde. Business as usual? Ikke helt. I bagagen fra London var der for adskillige af os inspiration til arbejdet. Og for alle var der den særlige gode fornemmelse, man har, når man har haft en rigtig god oplevelse sammen med de andre på jobbet.

Carl Jørgen Nielsen.

31

Operation DagsværkBag al tanke er der en bagtanke, og det skal fra nu af ikke længere være en hemmelighed, at der bag gymnasiets Operation Dagsværk-grup-pe ligger adskillige mere eller mindre egoisti-ske tanker, som dog udadtil overskygges af den smukke tanke om velgørenhed. Vi maler store, farvestrålende plakater, hænger dem op og koncentrerer os vældig meget om at se ud, som var vi engagerede i at være velgø-rende. Så opdager I nemlig ikke, at de hænger over alt blot for at dække de kedsommelige, røde mursten, og fordi vi nu engang tisser bedst, når vi har noget at læse på. Og vi bager kager til jer, og vi holder fredags-caféer for jer. Og vi går med sommerfugle i maven ved tanken om at ligne nogen, der laver et seriøst arbejde for at tjene penge til Niger. Faktisk er vi blot udstyret med utrolig mange søde og ølglade tænder, men fordi vi er så væl-dig gæstfrie, må I gerne smage. Og i OD-gruppen sørger vi for, at alle holder sig beskæftiget. Lediggang er roden til alt ondt, så på den fridag, vi har skaffet jer i november, dagsværkdagen, kan I med ro i sindet tage på arbejde og aflevere jeres løn til os. Så bliver vi nemlig så glade.

Og vi hyrer mennesker helt fra Operation Dagsværk-sekretariatet i København, som kan fortælle om hverdagen for unge i Niger, men tro ikke, at vi har planlagt alt det her for in-formationens skyld. Nej, faktisk er OD-fælles-timerne et ønske om at samles med jer, kære gymnasievenner, så vi alle kan nyde hinandens nærvær. Og mens vi så sidder der foran scenen i jeres selskab med kage i maven, øl og fredagscafé i tankerne og uden kig til for mange røde mur-sten, så føler vi os så glade, og vi tænker der-for: Hvorfor ikke dele glæden med nogle andre – som eksempelvis unge i Zimbabwe! Penge er som bekendt vejen til al lykke (om ikke alle, så for nogle få…), så udover alle de indtjente penge fra dagsværkdagen ryger hele overskuddet fra vores happenings i 2009 til Zimbabwe, så de kan blive undervist og få oprettet et demokrati.Støt op om Operation Dagsværk, for så bliver vi alle så glade. Både i Zimbabwe, men så sande-lig også på gymnasiet, hvor 172 DG-elever i alt indsamlede 20.864 kr. gennem hårdt arbejde. Dertil kom 3000 kr. gennem kagesalg og Fre-dagscafé. På landsplan var indsamlingsresul-tatet 2008 på 6.337.235 kr.

Linette Lotus Danst

Langt tilløb til drømmejobOG NU ER KANTINEN INDTAGET OG BESTORMET

For 11 år siden dukkende en snakkende, plud-rende og stort smilende rengøringsassistent op på DG – og havde et orakel fortalt hende, at hun skulle ende som Messias i en fuldstændig vanvittig revy med nogle lærere, blive tiljublet af eleverne og næsten fast indslag i deres klassebilleder, ville hun sikkert have grinet højt og slået det hen som gal mands snak. Og hvem ville ikke det? Men skæbnen og et fantastisk gå-på-mod tilsat smil og kærlig omfavnelse (billedlig talt) kan drive det vidt, når man hed-der Laila og ikke er bange for at kaste sig ud i nye eventyr. Fra de bonede (eller renvaskede) gulve i fællesarealet og en støvsuger over ser-vicering af duftende kaffe og mælk på lærer-værelset med indbygget hygge, hjemmelavede postkort og smykker, der ville få en Armani el-ler Vutti-Tutti-Frutti til at blegne sluttede even-tyret (indtil videre) med posten som kantine-kaptajnen, der fik den synkende kantineskude på ret køl – underskud efter underskud er nu vendt til overskud takket være flittige hænder, opfindsomhed og en Jamie Oliver’sk evne til at få lidt til at se ud af meget og meget til at ligne Babettes Gæstebud med bl.a. rejerisret og amerikansk kyllingesalat. ”Det er mit drømmejob – jeg har i mange år tænkt: Det var lige mig, og nu bød chancen sig”, siger Laila hæsblæsende, mens retterne flyver gennem luften, ned på fadene og ud på kantinebordet, godt hjulpet af Randi, der ind i mellem skifter skrivemaskinen på kontoret ud med stegepande, kasseapparat og foodproces-sor. Og der er brug for alle hænder, for siden Laila overtog kantinen er gæsterne blevet flere, sulten større og trængslen enorm.

Ole Bjørn

32

Bagdad Beat – BALKANESIENS LYKKERIDERE

På en stille ø i Sortehavet går Ismael sin vante gang i de støvede gader, og omkring ham sum-mer det af mangfoldigt liv… Den spændende ø er tituleret Balkanesien af en mand ved navn Vladimir Vladissimo... Ismael betragter det sto-re og larmende gedemarked der næsten skaber en kaotisk stemning i det ellers harmoniserede folkekvarter. De gale kameler, der engang kom med båd fra det mærkelige Østen, gør igen opmærksom på deres eksistens med deres Kamel Kozack; besynderlig dans. Trods hans unge alder kan Ismael dog sagtens fornemme den frygt, som i den sidste tid har lagt sig som et trykkende tæppe henover den brogede be-folkning og den ellers evindelige glæde, der kendertegner den mangfoldige masse. Det er ellers ikke på folkemunde, men Ismael har alli-gevel hørt om de store og frygtede Balkanbaro-ner. De, der på en gang skaber stor beklemthed i befolkningen, men samtidig fascinerer med uvisheden i deres oprindelse og foretagender på øen. Pludselig ser Ismael en slange der kig-ger søgende frem af sin kurv, som om noget har fanget dens opmærksomhed. En lyd? JA,

Ismael fornemmer også gentagne lyde, der langsomt breder rytmiske tæpper af alverdens lydfrekvenser igennem de sandede gader. Ikke ubemærket går dette hen. Mennesker, kame-ler, geder samt andre eksistenser mærker de opløftende kadencer af klang, der rammer le-gemet som en uventet berigelse, Ismael med. Det rygtes hurtigt at det er de massive beats fra det fabelagtige Bagdad, der har ramt den nu melodiøse mængde af eksistenser. Lykke? Men alle er med på en kollektiv flyvetur gen-nem den mangfoldige verden af musikalske universer og finurligheder - en rejse hvor alt er tilladt og en fælles symbiose mellem musik og mennesker vil opnås. Synergi? I hvert fald en stemning hvor alle mødes trods forskellige overbevisninger og traditioner. Ismael føler for første gang en oprigtigt glæde, ved at være til stede i det, i nuet, etablerede fællesskab, der hersker mellem den evigt forandrende og unikke folkemængde og musikkens univers…

I den virkelige, men ikke mindst ligeså for-anderlige, globaliserede og uforudsigelige verden, er de nu seks individer fra Bagdad Beat, ved at etablere sig i det danske udbud af kulturliv som følge af mange små og større koncerter i det ganske land. En færd hvori der opleves mangt og meget som enkelt individ og gruppe, og ting som kun musikken kan skabe i synergi mellem de spillende og lyttende. Bagdad Beat er nået et langt stykke i deres rej-se med musikken og formidlingen af den, men der ligger stadig mange udfordringer og nye muligheder for døren. I fremtiden vil Bagdad Beat fortsætte deres musikalske og kulturelle færd og med fryd dele den med den brogede skare af mennesker samt lydobserverende ek-sistenser i den forunderlige verden. Balkan hilsner fra Øst, Øl fra Vest - Bagdad Beat.

Andreas, Andre, Mads, Søren, Johannes og Jeppe

33

Så meget musik for en flad tyverSom 4.g’er er det herligt at vende tilbage til sit gymnasium og opleve en begivenhed som forårskoncerten - forårskoncerten, som også i år var alt andet end skuffende.Aftenens konferencierer var med til at skabe en hyggelig hverdagsstemning imellem de mange optrædener i kraft af ikke at være alt for formelle, men til gengæld afslappede og humoristiske – noget det talstærkt opmødte publikum åbenlyst satte pris på.Det blev i løbet af det cirka to og en halv ti-mes show – inklusiv en lille afslapningspause med vand til en tier – klart, at gymnasiet ikke mangler musikalske talenter blandt deres ele-ver, og at disse talenter er langt fra ensporede – dette sås i diversiteten af instrumenter og sangstemmer, som blev benyttet til aftenens meget uensartede optrædener, som spændte over mange genrer inden for musikkens verden – der blev spillet alt fra sentimental Kashmir-solo til 80’er-Metallica og Sonic Youth, og an-tallet af optrædende på scenen var alt fra so-list til en hel klasse, så man kan roligt sige, at der var tale om variation – og at der var noget for enhver smag.Alt dette kostede en flad tyver – et symbolsk beløb for et så flot arrangement med så mange forskellige spændende indtryk. Mange tak for en dejlig oplevelse, og selv om jeg flytter til Aarhus er det helt klart ikke udelukket, at jeg besøger dette arrangement igen næste år.

Troels 4.a

34

Vi mødtes på Aalborg Station ved syvtiden og tog af sted mod Pulheim. Vi var på farten i 12 timer, og rejsen forløb som planlagt … bort-set fra at vi ikke nåede det sidste tog i Köln og måtte hentes der! Og dér stod vi så og trip-pede og ventede på at blive hentet af personer, vi aldrig før havde mødt. Pludselig var de der og tog os med til vores ”nye hjem”. Jeg var havnet i en religiøs familie. De bad bordbøn til hvert måltid og moren og faren gik i kirke re-gelmæssigt. Det viste sig også, at Lisa – ”min tysker” – havde et værelse udsmykket med di-verse goth-plakater, og en computer fyldt med heavy-metal musik. Ja, hun var meget ligesom mig, hvilket var rigtig rart, for jeg havde væ-ret meget nervøs med hensyn til at bo hos en fremmed familie i en uge. Men der var absolut ingen grund til bekymring. Min familie var så god mod mig. De spurgte hele tiden til, om jeg manglede det mindste. Hver dag når vi kom hjem fra skole, havde ”min mor” stillet et overdådigt måltid an. Det var én af de forskelle på Danmark og Tyskland, jeg bed mærke i. De spiste varm mad om eftermid-dagen og kold mad til aften. En anden ting jeg især bemærkede, var tyskernes tendens til at pudse næse, så man drejede hovedet i undren og spekulerede på, om elefanterne var und-sluppet fra Kölner Zoo. Men hvad lavede vi på turen? Én af dagene var vi på besøg på Geschwister Scholl Gymnasium. Jeg havde indtil da haft en opfattelse af, at der var meget mere disciplin i de tyske skoler; dette var dog ikke tilfældet. De tyske skoleele-

ver var meget ligesom os. Forskellen var bare, at de tiltalte deres lærere mere formelt. I det hele taget var der ikke den store forskel på teenagere i Tyskland og Danmark, bortset fra sproget – og tyskerne fortalte os, at de syntes, vi snakkede som teletubbies. En dag besøgte vi brunkulslejrene, hvor omgi-velserne mest af alt lignede noget fra en scene i Wall-E. Vi var også omkring ELDE-Haus og fik et indblik i Tysklands mørke fortid. I huset var der blandt andet en kælder med celler, hvor de desperate fanger på væggene havde skrevet beskeder til deres kære. Nogle havde endda indridset dem med neglene. Selvom det regnede hele ugen, hyggede vi os vældigt i fritiden – bl.a. med at sidde på en café og drikke cappuccino. En af de største begivenheder for mig var cho-kolademuseet i Köln, men oplevelsen var dog indimellem mildt frustrerende, da det meste af udstillingen kørte efter ”se, ikke røre”-princip-pet. Således kunne vi gennem glasvægge iagt-tage, hvordan chokoladen blev til, mens vores hjerner skreg forgæves på smagsprøver! Min tysker og jeg blev rigtig gode venner. Jeg glæder mig virkelig til at se hende igen, når de alle sammen skal op til os i oktober. Det var en god studietur. Det var sundt at komme ud og opleve - at forholde sig til nye mennesker og lære noget både om dem og sig selv. Det var nu også dejligt at komme hjem igen. Jeg savnede rugbrød og kartofler!

Amalie Due Bak 1b

Min hjerne skreg på smagsprøver

”Jeg lærer normalt noget/meget i den

enkelte time”

35

Evaluering byder på både smil og bekymrede miner

DG lavede i 1996 en stor undersøgelse blandt elever, forældre og ansatte. Meningen var at de samme spørgsmål skulle stilles hvert tredje år, men forskellige tiltag - bl.a. fra Christians-borg - kom i vejen.I 2006 genoptog vi tråden fra 1996 ved at stille eleverne de samme spørgsmål, og i 2009 har vi så også inddraget lærerne.Af 49 adspurgte lærere har alle svaret, og det har 77 % af de 447 elever også.I gennemsnit svarer 2/3 af både lærere og elever meget eller delvis positivt på spørgsmå-lene. Altså ikke mange sure miner.Forholdet mellem de forskellige personale-

grupper og elever er i top 10 eller meget tæt på hos både elever og lærere – og det er bedre end i 2006 som var bedre end 1996. Undersøgelsen gennemgås senere i en selv-stændig rapport, men her er noget tankevæk-kende:Drastisk fald i andel af elever som mener, de lærer meget i timerne. De svarer i stedet både/og (men ikke direkte negativt). En del af for-skellen kan dog ligge i at vi i 1996 spurgte om ”noget”, ikke ”meget”.Det skal dertil nævnes at 10 % flere føler de bliver klogere på verden af det, de lærer i ti-merne. Men der er mere endnu:Fra 1996 til 2009 føler lærerne, at der er 20 procentpoint fald i disciplin, 25 point fald vedr. elevforberedelse, 14 point fald i aktivitet i ti-merne samt i tilfredshed med at eleverne kan følge fagligt med. Endelig er der 10 point fald i tidsudnyttelsen i den enkelte time. Det er mar-kante fald.

Også lærernes vurderinger understøtter, at vi har fået nogle andre elevtyper på de 13 år.Samtidig vedgår 15 % af lærerne (mod 6 % i 1996) at de er bagud med at aflevere opgaver tilbage, og de føler sig 10 point mindre up to date med deres pædagogiske og faglige viden.Der er nok også andre krav ovenfra til både elever og lærere.

Det er her på sin plads at gentage, at topsco-reren hos lærerne er, at ”der er et godt forhold mellem elever og lærere på DG” – det er alle lærere helt eller delvis enige i. Og eleverne er også meget positive over for deres læreres faglige og pædagogiske evner, og eleverne har ”rart klima i timerne” og ”plads til humor” på deres top10-liste. Det er da en smiley værd.

Før og efter gymnasiereformen? Elever:1996 2006 2009

”Jeg lærer normalt noget/meget i den enkelte time” Viden Helt enig 34 22 13 Delvis enig 47 46 46 Både/og 15 25 33

FØR OG EFTER GYMNASIE- REFORMEN?

”Jeg lærer normalt noget/meget i den

enkelte time”

36

Christian – ny kunstner på spring

37

Bestyrelsen: Asbjørn Hansen, formandKirsten Tranekær, næstformandFrede HansenPreben KjeldsenJørgen Rørbæk HenriksenKristian Keiding

Sørn NordhaldInger Grund PetersenAase MunkAllan AagaardRose Marie Sloth HansenEskild Harsberg Clausen

Asbjørn HansenBestyrelsesformand

Godt klædt påMed gymnasiernes overgang fra amt til selveje i 2007 kom bestyrelsen til 100 % at stå for skolens økonomi- i første omgang dog ikke bygningerne. Ordning er, at skolen får en pose penge per elev til at drive skole for, og inden for dette beløb vedtager og kontrollerer bestyrelsen budgettet. Som formand glæder jeg mig over, at DG har klaret overgangen til selveje flot. Vi har en god økonomi, så vi også fremover kan være herre i eget hus. Men en god økonomi er kun rammen om skolens egen-tlige opgave: tre lærerige og udviklende år for vore elever. Det er afgørende. Her er der også grund til at glæde sig: Der er gode lærerkræf-ter, gode fysiske rammer, spændende under-visning og mange udfordrende aktiviteter uden for skoletiden – og lægger vi det hele sammen, ja, så har vi DG i en nøddeskal. Det er efter min opfattelse også grunden til, at skolen igen i år har et godt søgetal og samlet set to klasser mere end skolen er normeret til. Der er tillid til skolen, og det gode ry skaber de bedste be-tingelser for, at vi i det nye skoleår 2009-2010 er godt klædt på til udfordringerne i det kom-mende år. I det nye skoleår overdrager staten bygningerne til skolen. Det betyder, at vi selv bestemmer, hvordan skolen skal indrettes og udbygges, hvis vi kan finansiere ændringerne. Det åbner for mange spændende muligheder, og vores opgave som bestyrelse er sammen med ledelsen, lærerne og eleverne at træffe nogle gode og fremtidsrettede valg. Det er en udfordring, jeg som bestyrelsesfor-mand sammen med resten af bestyrelsen glæ-der mig til.

38

39

350 folkeskole-elever på DG-eventyrI skoleåret 2008/09 har i alt 350 elever fra fol-keskolens 8.klasse, 9.klasse og 10. klasse over en periode på 57 dage besøgt DG – og fået en rigtig god oplevelse.De fleste besøg har været af 10. klasse og – her i foråret – 8. klasse. Ved besøgsdagene har mange af gymnasiets elever spillet en stor

rolle ved at være tutorer samt deltaget i orien-teringen til gæsterne om det at gå i gymnasiet, miljøet på gymnasiet samt alt muligt om stu-dieretninger. Eleverne fra folkeskolen har fået undervisning i mange af gymnasiets fag, overværet timer især i 1.g og 2.g klasserne og har haft stu-dievejledningstime om gymnasiets opbygning samt studieretninger. Besøget på DG har varieret fra 1 uge til en dag, men uanset antal dage, så fremgår det med al tydelighed i gæsternes evaluering af besøget,

at de føler sig godt velinformeret om det at gå i det almene gymnasium og – nok så vigtigt – at de har en god fornemmelse for, at der er et godt socialt miljø på DG. Ligeledes har der været meget ros til tutorerne for deres gode orientering.Udover de 57 besøgsdage har der også været naturvidenskabelige workshops på gymna-siet. Endvidere har forskellige musikhold lavet workshop såvel på DG som ude på forskellige skoler.

Karen Marie Andreasen

Det er godt at have Vennerne i baghåndenDet er godt at have Vennerne i baghånden, når der lige er brug for en ekstra ”hånd”. Ven-nerne har eksisteret næsten siden gymnasiets start i 1979, og formålet har fra dag 1 været at støtte elever, som havde brugt for et tilskud til studietur og flerdagsekskursioner og (i anden omgang) at hjælpe DG med at realisere gode

ønsker, der ikke lige har været penge til. Ek-sempelvis har Vennerne gennem årene skæn-ket gymnasiet tilskud til nye højtalere, projek-tor og musikanlæg samt andre relevante ting, som alle har haft glæde af i fællesarealet. Alle kan være medlemmer af Vennerne – det koster kun 100 kr. – men mange bække små…

Karen Marie Andreasen

Hip Hop – OG IH HVOR GÅR DET GODT

Hvad er det, der er ”hængerøv, sved, slid og latter”? – nemlig, dans på DG Der har været høj puls og sved på panden, men samtidig har vi allesammen hygget os, grinet og lavet sjove stunts. Vi har gennem det sidste års tid bygget rutiner op som rigtige hiphopru-tiner skal være og sværhedsgraden har været tilpas, så alle har kunnet følge med. Men der har også været udfordringer og flere af danser-ne har overskredet en grænse ved at springe ud i noget, de ikke havde regnet med, de kunne klare. Med andre ord, dans giver et overskud

og et ekstra smil i hverdagen, så ville det ikke være lidt dumt ikke at melde sig til dans i det nye skoleår?Jeg har i samarbejde med Louisa 3.d undervist et hold på ca. 10 elever fra både 1., 2. og 3.g i hiphop, men nu er det slut for mit vedkommen-de og andre gode kræfter tager over. Fra næste år er det Joakim 1.d, så mens Louisa og jeg nyder at være studenter, er Joakim klar med nogle fede moves, og det skulle undre mig, om der ikke også ville være break-dance.Vi håber, at de nye 1.g’er vil være med til at gøre danseholdet endnu bedre næste år, så de kan optræde til diverse samlinger på skolen.

Nicoline 3.b

40

DRONNINGLUND GYMNASIUMSøndervangsvej 1

9330 Dronninglund

tlf. 9884 3044

fax 9884 2848

e-mail: dg@drlund-gym.dk

www.dronninglundgymnasium.dk

KONTORTID:Mandag- fredag

kl. 08.00-15.00

REKTOR:Peter Hvid Jensen

VICEREKTOR:Lars Jørgensen

INSPEKTORER:Anne-Mie Nielsen

Frank Olsen

Lars Andersen

SEKRETÆRER:Anna Jensen

Charlotte W. Christensen

Randi Nyby Christensen

STUDIEVEJLEDERE:Karen Marie Andresen

Ole Kunnerup

Jette Bendix

REDAKTION:Ole Bjørn Petersen

FOTOS:Lars Andersen

Billeder fra studieture:

2. g elever

Layo

ut

& G

rafi

k: P

H G

rafi

sk S

up

po

rt •

Try

k: B

asis

-Try

k